4 oktober 2014 38. årgang CA ARENA ODENSE 30. OKTOBER SIDE 10 VUC KOTTESGADE 7. NOVEMBER SIDE 11 INSTITUTION TRYLLEFLØJTEN 13. NOVEMBER SIDE 14 BAZAR FYN 21. NOVEMBER SIDE 15 JULEMØDE PÅ HISTORIENS HUS 3. DECEMBER SIDE 22 WWW.ODENSEBYFORENING.DK BAG OM BYFORENINGEN BYFORENINGEN FOR ODENSE FORMAND: Bo Vietz Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M Tlf.: 66 14 67 25 E-mail: [email protected] NÆSTFORMAND: ODINPRISEN Jarl Abrahamsen Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV Tlf.: 25 54 43 86 Byforeningen for Odense tildeler E-mail: [email protected] hvert år en Odinpris, hvis der ellers er værdige modtagere. SEKRETÆR: Birte Landorph Prisen gives til en bygherre, der har Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV udvist initiativ, virkelyst, økonomisk Tlf.: 66 13 11 75 E-mail: [email protected] offervilje og sans for kvalitet i forbin- delse med et bevaringsværdigt eller nyt Odensehus. KASSERER: Søren Michael Nielsen Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C Odinprisen er indstiftet af Byforenin- Tlf.: 65 91 01 42 gen i 1985 og har siden 2009 væ- E-mail: [email protected] ret plaketten til indmuring, som vist ovenover. Plaketten er udført af nu REDAKTØR: Blad og hjemmeside afdøde kunstner Eiler Madsen. Lennart Greig Tlf.: 98 38 30 49 E-mail: [email protected] Odinprisen 2013 tilfaldt i år hele 2 bygninger: Det adelige Jomfrukloster ØVRIGE BESTYRELSE: og Nordatlantisk Hus. Andreas Isager Thorslundsvej 6, 5000 Odense C Odinprisen 2014 uddeles, om det bli- Tlf.: 60 11 80 50 E-mail: [email protected] ver aktuelt, til næste år. Paul J. Larsen Det er foreningens bestyrelse, som Kastanievej 25, 5230 Odense M Tlf.; 21 25 29 04 suverænt udpeger prismodtagerne, E-mail: [email protected] men alle er velkommen til at komme med forslag til kandidater. SUPPLEANTER: Flemming Wedell, fotograf På hjemmesiden kan du se en liste Tlf.: 66 14 18 14 over alle prismodtagere siden 1985. E-mail: [email protected] Helga Brøndum oooOOOooo Tlf.: 81 75 51 81 E-mail: [email protected] Odinpris plakette og forsidefoto: Aftenstemning på Odins Bro af Flemming Wedell © 2 ARTIKEL CHR. DÆHNFELDT OM DEN GENIALE IGANGSÆTTER OG FRØFIRMAET DÆHNFELDT foto: Stadsarkivet © af Lennart Greig Om Odense bys berømte søn, eventyrdig- man blev opmærksom på, at klima- og teren H.C. Andersen, havde levet i dag, jordbundsforhold i Danmark var særde- ville han måske, inspireret af en anden les velegnede til frøavl, og at der var et odenseaner, havde skrevet et eventyr - stort forretningsområde i det. et eventyr om selve livsgåden, om dette vidunderlige, som de færreste til daglig Hvem var han så, denne Christian Dæhn- tænker på, men som år efter år gentager feldt? sig for øjnene af hver eneste, og som dog sikkert kun åbenbares for dem, der Lad os begynde eventyret med faderen, som eventyrdigteren har bevaret barne- skovfogedsønnen Ludvig Dæhnfeldt, sindet op i en høj levealder. født i Augustenborg i 1817. Indledning i Dæhnfeldts 100 års jubilæumsfolder. Da skolen var afsluttet, kom han i gart- Odense har været rig på foregangs- nerlære på Augustenborg Slot med af- mænd – pionerer, som bare gjorde det, slutning af uddannelsen på Hoffmanns- og dermed kom til at betyde virkelig me- gave ved Otterup på Fyn. Derpå fulgte en get for byen. Christian Dæhnfeldt var en tid som naver i Europa for at vende hjem af dem! til et job på Kristiansdal i Odense - det nuværende Dalum Kloster. Min første erindring om navnet Dæhn- feldt stammer fra først i 1950’erne, hvor jeg på en ferie hos mine bedsteforældre i Vestjylland i den lokale landhandel så et stort stativ med blomster- og urtefrø fra Dæhnfeldt i Odense - Tænk at Odense var repræsenteret her så langt hjemmefra. Langt senere kunne jeg så bare erfare, at frøene faktisk blev solgt overalt i landet. I en tid - sidste halvdel af 1800 tallet, hvor de fleste frø, der blev solgt her- hjemme, var importeret fra udlandet, var det Christian Dæhnfeldts fortjeneste, at Vestergade 85 i 1854 Vestergade 85 i 1875 WWW.ODENSEBYFORENING.DK 3 ARTIKEL Trangen til at være selvstændig meldte over til dyrehold. Flere dyr, der skulle sig. Han lejede en have i Vestergade fodres, betød, at behovet for dyrkning af bagved Det Strømske Gæstgiveri, hvor foderroer samt de nødvendige frø hertil han drev gartneri, og han kunne således steg markant, og disse frø måtte, som 1. januar 1850 åbne en kælderforret- nævnt, importeres fra udlandet. ning i forhuset, hvor der blev solgt gart- nerivarer og frø. Christian Dæhnfeldt så, at her var et stort markedsområde og begyndte at Det gik ham ganske godt, så i 1854 køb- satse på frøavl af god kvalitet. I 1882 te han ejendommen Vestergade 85, hvor overtog han gartneriet og i 1884 også der nu blev indrettet en større forretning frøforretningen. og et endnu større gartneri på området, hvor det gamle underholdningsetablis- Forsøgsmarker måtte der til, og i 1891 sement ”Pantheon” havde ligget. købte han 12 tdr. land nær Hunde- rupskoven kaldet ”Hunderup”, hvor av- Sønnen Christian med døbenavnet Lo- len af stamfrø for alvor tog fat. Udover rentz Emil Christian Dæhnfeldt blev født markfrø drejede det sig også om urtefrø. den 22. maj 1857 i Odense. Han fik sin uddannelse som gartner på godset Gis- Kvalitetsudvikling af stamfrø er en om- selfeldt og hos handelsgartner H.C. Han- fattende sag. Man udtog 100 roer af den sen i København. bedste slags, hvor hver enkelt roe fik sit eget nummer. Efter avl kunne nogle få I 1877 indtrådte han i faderens firma og numre derpå udtages, som dem, der gav blev medindehaver af virksomheden. den mest ensartede avl og det højeste tørstofudbytte, og sluttelig kunne så en Han overtog gartneriet og udviklede det enkelt roetype udvælges, hvis frø blev til til engrossalg af især egne potteplanter. ”stamfrøet”. Med tiden blev der på den- I den forbindelse rejste han meget rundt ne måde udviklet omkring 100 sådanne i landet og opnåede dermed kontakt til ”Hunderupstammer”. mange af landets handelsgartnere. Kon- takter, som han senere skulle få stor Dæhnfeldt så muligheden for stordrift brug for, da han fik behov for kontrakt- ved at benytte sig af kontraktavlere. avlere af frø. Hans store kendskab til handelsgartne- re overalt i landet kom ham nu til gode. Forholdene for landbruget skiftede på ”Kontraktavl af frø bygger på gensidig den tid - eksporten af korn var svinden- tillid mellem avlere og firma - højt i ære” de, og kornavl var tidligere det mest ud- udtalte han. bredte, men nu gik man mere og mere foto:Dæhnfeldts 100 årsfolder foto:Dæhnfeldts 100 årsfolder Hunderup - den første forsøgsstation Dæhnfeldts frøavlerforening på udflugt ca. 1912 4 ARTIKEL her snart for trangt for den ekspande- rende virksomhed. På Chr. Dæhnfeldts initativ blev i 1897 anlagt en ny gade fra Vestergade til Vin- degade, Pantheonsgade. Det var hen over gartneriets marker, der nu blev nedlagt. foto:Dæhnfeldts 100 årsfolder Bygningerne i Vestergade blev ligeledes opgivet til fordel for helt nye bygninger i De prominente Dæhnfeldt-bygninger i Pantheonsgade med varepakhuset i baggrunden. den nye gade. Et nyt analyselaboratori- um vakte stor opmærksomhed her, idet I 1911 dannede han Dæhnfeldt Avler- forening. (I jubilæumsåret 1950 var der man kunne undersøge frøets renhed og således tilknyttet mere end tusind av- spireevne langt bedre end før. lere). Det gav også den ekstra fordel, at frø kunne afprøves under vidt forskellige Sammen med andre gartnere slog han jordbundsforhold. sig 1908 på dyrkning af blomsterløg i Stige. Blomsterløg kom ellers typisk fra Med tiden skulle mange Dæhnfeldts- Holland. Det gik fremragende, indtil sto- stammenavne af typerne Hunderup, re oversvømmelser efter nogle år satte Hinderupgaard og Dæno opnå 1. kl. cer- et punktum for dyrkningen. tifikater og blive kendt af frøforbrugere over hele verden. Firmaet havde det hele tiden med at Naboejendommen Vestergade 83 blev vokse sig ud af rammerne, så i 1911 købt, og en ombygning af de 2 ejendom- byggede man det store pakhus på Åløk- me stod klar i 1890, men alligevel blev ke Allé. Hovedkontoret i Vestergade 75 foto: Stadsarkivet © WWW.ODENSEBYFORENING.DK 5 ARTIKEL Omdannelsen af Munke Mose til park 1912 - 15. foto: Stadsarkivet © Det blev det første pakhus i Danmark i Munke Mose nær den gamle Odense specielt bygget til frø. Tekniske Skole, men som i øjeblikket befinder sig bag et indhegnet område. Samme år købte man Hinnerupgård, hvor markfrøafdelingen nu fik til huse. Det gamle Odense Teater på Sortebrød- re Torv var efterhånden i en sørgelig Chr. Dæhnfeldt interesserede sig meget forfatning. Chr. Dæhnfeldt og fire andre for sin by. Han foreslog byrådet, at Mun- odenseanere stiftede i 1912 et selskab ke Mose skulle udlægges til en park. til opførelse af et nyt Odense Teater i Han tilbød ovenikøbet at betale 2/3 af Jernbanegade. Det nye teater stod fær- anlægsomkostningerne på 28.000 kr. digt allerede to år efter. Det var en flot gestus, som by- Lærlingene eller de yngste i Tjenesten skal være rådet straks var villige til at møde indtil 1 Time før ordinær Kon- med på. Det blev tortid. ham imidlertid en Kontorrekvisitter (Blyant, Penneskaft, Blækhus dyr historie, idet etc.) gøres i Stand straks om Morgenen, saa de er i Orden til Brug. anlægsudgifterne En af Lærlingenes eller Elevernes første Pligt er blev langt højere endvidere at sørge for, at Bladene paa samtlige end planlagt. Kalendere er revet af eller vendt. Desuden maa der om Morgenen paa Chefens Bord altid ligge Parken blev an- spidsede Blyanter parat. lagt i årene 1912- Overarbejde. Fast ansat Personale kan ikke reg- Monument i Munke Mose foto: Lennart Greig 15. ne med at få honoreret eventuelt Overarbejde. Som tak gav byen Firmaets Ledelse anser det for den enkeltes ham et monu- Pligt at vise sin Interesse for Firmaet og dermed for sig selv ved at udføre det paalagte Arbejde ment, som nor- uden smaaligt Hensyn til den normale Arbejds- malt kan ses tids Paabegyndelse og Ophør.