at lade de rige være - eller rettere: blive - mennesker. Et andet Wildersk tema gennemspilles i »Avanti!«: Amerikaneren i Europa. Det­ te tema har Wilder arbejdet med flere F ilm e n e gange før, blandt andet i »The Emperor Waltz«, »A Foreign Affair«, »Love in the Afternoon« og »One, two, three«. Jeg har ikke set de første to af disse film, men forstår på Ib Montys artikel i Kos- morama 115-116 at de henholdsvis viser en amerikaner, der i Europa lærer fra sig af sin livskunst, og en der tager til sig af europæisk livskunst. »One, two, three« opfatter jeg som en overvejende pro-amerikansk film, trods indbygget selvironi en hyldest til amerikansk vita­ litet (kontra østberlinsk tristesse), mens »Love in the Afternoon« noget mindre entydigt (i Chevaliers figur) dyrker den europæiske livsform på bekostning af den amerikanske. »Avanti!« må være en af de mest pro- europæiske film, der er skabt, og på det punkt skal vi meget længere tilbage i Wilders produktion for at finde den rigtige pendant: Nemlig til hans manu­ »Avanti« skript til »Ninotchka«, som han skrev for »Det lange farvel« Lubitsch. Armbruster er Amerikas svar på Ninotchka! En repræsentant for et »Skyd, Eddie« effektivitetssamfund, der har glemt at »Solaris« Leve med stort L, og som genlærer kun­ »I faderens navn« sten i et Europa, der er så idylliseret, at det desværre er alt for godt til at være »Kort fra Danmark« sandt, hvad europæeren Wilhelm Wilder kun alt for godt ved. (Derfor i begge film nogle bittersøde - for at sige det en hysterisk stemme i en telefon? Eller mildt - dissonanser: Falder Ninotchka i Avanti! (Kom ind) hans børn?). Og hvad med den nye ven­ armene på andet end en alfons? Og Der er meget der tyder på, at Billy Wil- inde, Pamela Piggott, finder hun sig ikke kunne Armbruster leve mere end nogle der efter publikumsfiaskoen med »Sher- en mere stabil og tilstedeværende fyr i ganske få dage med god gammel euro­ lock Holmes privatliv« har villet spille London? Eller træder hun virkelig som pæisk bestikkelse, kriminalitet, ineffek­ med mere sikre kort. Genremæssigt sin mor ind i rollen som sommerveninde tivitet og teatralsk operettedramatik om­ vender han med »Avanti!« tilbage til det for en rig amerikaner, der ikke en gang kring sig?). egentlige lystspil. Han har trækplasteret betaler for at have hende til rådighed? Men en skamløs hyldest til Europa er Jack Lemmon tilbage i hovedrollen. Og Slutningen på denne historie er så pro­ »Avanti!« nu alligevel. Først og frem­ han har i en ikke videre kendt Broad- blematisk, at selv en gammel Wilder - mest til Italien, som Wilder og Diamond way-komedie kunnet finde en række af navnlig han? - må kunne se det. Man lidt overraskende har valgt at kaste de­ de temaer frem, som hans bedste lyst­ behøver ikke være ideologikritiker for at res kærlighed på. Her skinner solen. spil er skabt på. registrere den begyndende krøllen i tæ­ Her holder man fire timers frokost­ »Avanti!« er først og fremmest histo­ erne. Men det berører ikke nødvendigvis pause. Her kan alt lade sig gøre, for rien om en mand, der gennemskuer sin den milde og venlige komedietone, som den der har initiativet i behold (kort egen falske rolle, affører sig den og Wilder indtil da har holdt. sagt, her trives i grunden et meget ame­ bliver fri, bliver værdigere og venligere. Som den benhårde kyniker Wilder rikansk, liberalistisk ideal!). Her har vi Wendell Armbruster junior er en rig­ - også - er, kan han næppe mene, at kærligheden, her har vi de løse lette mandsvariant af den rolle Lemmon har Armbruster seniors eller juniors kærlig­ følelser og den glødende sensommer- spillet i to tidligere Wilder-film: »The hedsliv er særlig vidunderligt eller ide­ romantik. Her nøgenbader man ugenert Apartment« og »The Fortune Cookie«. elt. Men det er dog bedre end den fast­ i Middelhavet - og ikke bare på Play­ En stresset mand, livløs bag den hek­ frysning de begge bryder ud af. I hvert boys farveplancher, til glæde for en tiske livlighed, der pludselig i en kome­ fald bedre for Armbrust’erne. Og det er fotograf (der er dog en fotograf, en diesituation presses ud over grænserne nu en gang de stores perspektiv, de typisk, fin gammel europæisk penge­ for hvad han kan bære og finder sit riges, som Wilder undtagelsesvis tager afpresser. Men hvad var han værd uden smukke »moment of dignity«, hvor han i denne film. Havde han fortalt den fra amerikansk puritanisme?). bliver sig selv. At man også kan »finde Piggott juniors eller seniors synsvinkel, Også England får del i Wilders Eu- sig selv« uden at bryde radikalt med en var det nok blevet en helt anden og ropa-hyldest. Pamela Piggott (og hen­ tilværelse som en mand på toppen er langt mere bitter, mindre sød historie. des mor) repræsenterer en ny »swing­ filmens postulat. Eller er det? »Avanti!«s Uden at underkende disse overvejelser ing« engelsk livskunst, atter ret idylise- slutning er måske mere ambivalent end og eventuelle indvendinger vil jeg dog ret. »Where is your British restraint?«, den umiddelbart synes? Vil junior ko­ overlade dem til andre; jeg synes Wil­ må Armbruster udbryde, da Pamela rig­ piere sin far, vil han som faren træde der i sit liv - fra »Menschen am Sonn- tig slår sig løs. Her destruerer filmen ind i en slags dobbelttilværelse - og vil tag« og fremefter - ofte nok har for­ veloplagt den ene nationalitetsmyte, det være særlig rart for ham (eller for svaret de små. Jeg synes man i hans samtidig med den skaber en ny. Eng­ hans kone, som dog må være mere end alderdom må give ham frihed til også lænderne, der ofte har været de »komi- 98 ske europæere« i amerikanske film, er - næst efter »Sherlock Holmes privat­ række af filmens intriger - og tilsyne­ nu indrulleret i livskunstens fællesmar­ liv« - overhovedet Wilders varmeste ladende en fremragende smidig hotel­ ked. Pamelas eneste problem er, at hun film. Monty fremhævede i sin Wilder- vært. Dels en bedemand, hvis »moment er lidt overvægtig, og alt i alt må man artikel »The Fortune Cookie« og speci­ of dignity« kommer da han skal traktere sige, at Wilders amerikaner i Europa elt dens slutning som det smukkeste alle sine dødsattester og stempler som er heldigere med sit valg af romantisk eksempel på, hvad man måske turde en god janitshar trakterer trommer og partner end hans Ninotchka var det. kalde Wilders humanisme. Jeg ville ger­ trommestikker. Grundintrigen i »Avanti!« er så god, ne se den film igen, men husker ærlig Scenen er virkelig kompliceret, der at man egentlig må undre sig over, at talt den afsluttende tvær-raciale slut­ er mange bolde i luften. Hovedindholdet teaterstykket tilsyneladende ikke har scene som utilgiveligt sentimental. I er, at den engelske pige for den ameri­ været nogen større succes. To menne­ »Avanti!« er strategien lagt sådan, at kanske mand demonstrerer naturlig vær­ sker, amerikaneren Armbruster og eng- sentimentaliteten hele tiden holdes i dighed over for døden - og over for lænderinden Pamela rejser til Ischia for balance og komedietempoet aldrig ta­ kærligheden. Vi skal tro, at nu må Arm­ at hente ligene af henholdsvis deres far bes. Tværtimod er der en stigende akti­ bruster være »smeltet«, og så skal vi og mor, som sammen er omkommet ved vitet filmen igennem, og der er et mærk­ opdage, at så let går det altså ikke. en bilulykke. Hvad Armbruster ikke ved, bart »gearskift« i hvad der må være Det er eet forløb. ved Piggott allerede: de to gamle var komediens »sidste akt«, hvor den super­ Et andet moment i scenen er som et elskende par - en måned om året. effektive - og helt desorienterede - nævnt den respekt for bedemandens Armbruster junior, den dynamiske for­ amerikanske foreign office agent trop­ håndværk, som er et led i hele filmens retningsmand, er rystet over, hvad fade­ per op og skal bringe orden een gang respekt for folk, der ikke spiller deres rens »helbredsrejser« har dækket over. for alle i disse problemer med liget, livsroller, men virkelig identificerer sig Ligene af de to forældre forsvinder som som ikke kan hentes hjem til USA. med dem. Endelig skal scenen skabe led i en kompliceret intrige, og da Arm­ Langt mere dvælende er filmen i sin endnu en falsk formodning: nemlig en bruster tror, det er Pamela, der har hug­ optakt, hvor Wilder virkelig giver Jack formodning om, at Pamela er halvskør, get dem for at bringe dem til endelig Lemmon tid til at tegne portrættet af og at hun er i færd med at »stjæle« hvile på denne solskinsø, må han ind­ den stressede forretningsmand før for­ ligene. Hun skal altså i samme scene lede en slags charmeoffensiv mod hen­ vandlingen. Dette er ikke nogen kari­ vises som et varmt menneske og som de for at få ligene - eller i hvert fald katur, men et karakterstudie, det bedste muligvis halvtosset. En forsoning mellem sin fars lig - tilbage igen. Rollen bliver Lemmon har skabt i mange år. Og for­ hende og Armbruster skal antydes for til realitet, offensiven til ægte forel­ vandlingen, optøningen, får lov at gen­ derpå at skuffes. Og samtidig skal der skelse, og det yngre par genoptager og nemløbe overraskende mange faser, bygges op til et falsk spor i intrigen, fortsætter deres forældres romantiske med overraskende mange tilbagefald. en »rød sild« som er nødvendig for at eventyr. Mekanismen løber ikke glat igennem filmen kan komme videre. Den gamle Wilder vil nok blandt an­ på kuglelejer (som i »Ninotchka«), men Alt dette skal foregå i et lighus med det fortælle et ungt publikum, at også tilføres betydelig troværdighed gennem passende respekt for døden — og kær­ gamle mennesker kan elske (rigtigt el­ en række forsinkelser der spilles så fint ligheden.