"«. *.',"^ • "'." '`" 'Nir tin idrrr+r 1,4 mell adår%fd,'1,,, "ir .mr ilwehinti:eg:Annoneetldende Atutrarfoltnvende Udgiver: for Allinge-Sandvig, 011e Gornittika. • Telefon 74. Gudhjem. Onterturs. Ilagte — Trykt I Allinge Hugtrykkeri Oinker, Rut/ker, Ho og Klenteniv. Oplag Ca. 9:5111 Alm.Annoncer 10 øre pr. mm, efterf. Gange 8 ø. Annoncer og lokalt Stof være indleveret N r. 84 Forretningsann. 8 - - 6 Ø. Fredag den 9. August senest 2 Dage for Hladet udgiar. 1929 14+4~9@tiii~44~ vandre ud i Højlyngen og finde, Navn. Navnet Paradisbakkerne er Villie og en sejg Udholdenhed. Gaar man fra Gamleborg mod hvor Slyngestenen ligger den Dag opstaaet langt senere, efter Kri- Dog — det meste af Højlyngen Nord, kommer man til den yn- i Dag. Tager han sin Stav i Haand stendommens indførelse og efter ligger uberørt hen, ogsaa ret uæn- dige Majdal, der fortsætter sig i 9oa Ven! den dystre Ravnedal, hvis stejle _ 0 _ og vandrer en varm Sommerdag at man forlængst havde glemt Be- set af den store Turiststrøm, der ad de smalle og besværlige Stier, tydningen af Helluesbakkerne. I sværmer hen over Bornholms Klippesider er furet af Istidens Sunget ved Festen for de jydske flusmand i Rutsker Forsam- ned igennem Kodalen i Helveds- gamle Dage laa disse Bakkedrag mere lettilgængelige Seværdighe- Bræer. Saa kan man gaa mod øst lingshus den 30. Juli. bakkerne, forbi Skottedalen og ikke slet saa udnyttede hen, som der. Men den, der har Sans for forbi Gaasemyre til Dynnedal el- aser sig op over Skotteklint og Tilfældet er nu. Blot for 60-70 at fordybe sig i et Stykke oprin- ler mod Vest til et ejendommeligt tjans jå gjikj å tænjte paa, videre gennem Stendalen, da vil Aar siden drev Bønderne om Som- delig Natur, bør ikke gaa Højlyn- Klippeparti Troldstuerne, ja, man a Håns ska livel Brev nu faa, hans Sind indfanges af den dan- meren deres Kvæg og Heste herud, gen forbi. — Indtil for faa Aar kan vandre, hvad Retning man de hår ju æmmer gad i Fordrå. ske Sommerdags Stemning. Her og Bøndernes Daglejere maatte siden var Højlyngen endnu be- vil, nye og skønne Indtryk mø- Ja håred æjlla majed brå. sværligere at færdes i end nu. der øjet, hvor man vender sig. Gaar man atter Syd paa, kommer Så pent et Jern, som nånj vil se, Da fandtes der , bogstavelig talt en net å liæjllu Konna me; • hverken Vej eller Sti. Nu er der man forbi en meget smuk Fjeldsø • men nåd te duers vi kanjkje få, • anlagt en Del Fodstier; men den, Storegryde ned til Rokkestenen, • de kanj så æwent rabba å. • der vover sig herud,, maa paa der, trods sin anseelige Vægt af • • Forhaancl være klar over, han let 25000 kg, er temmelig let at rokke. Vår Horra nu enj Knob ju e, • forvilder sig. Det hører ligefrem Nær Rokkestenen ligger den lang- hanj kanj snart stagra lid ime, • • med til at opleve Paradisbakkerne, strakte Kodal, der adskiller Para- å fira Tænner hans alt hår, • å ajle saja, hanj linar Får. • at man farer vild et Par Gange disbakkerne og Helvedsbakkerne. • — hver Drejning af Stien og hver Har man vandret gennem Pa- • • Bakkekam, man naar op over, radisbakkerne, er man et skønt I Ståuarna Konn jøssar op, • de går for hænje som et Snop, • og stærkt Indtryk rigere. En Be- • betyder en Aabenbaring af et nyt å nyt Paper på hå vi fåd, • Syn. — Men den, der er kommet skrivelse kan maaske give et vist • for Trina e lid nikker påd. • til Bornholm for at dase, han maa Begreb om, hvor torslaaet og • • helst holde sig fra Paradisbakkerne. ejendommelig denne Natur er, Termin i Går ja fikj betalt, En Dag i Højlyngen betyder Træt- men den uudsigelige Stemning, de e en Stunj sin, hon fortalt, • å Prokkeratarna enj ska hed og Udmattelse, Men Resultatet der hviler over denne Egn, ube- om månlit hojla frå Dorana. er vel Møjen værd rørt fra Tidernes Morgen, lader Gaar man fra Troldkællingens sig ikke fæste i Ord. Fem pena Kjor jå hår i Lån, Ved:Gamleborg. Slyngesten niod Øst, kommer man Der gælder kun eet Raad Korn som nok kanj molka op til Gamleborg — Højlyngens selv og se! ed vassens Gran Jobs. Pedersen. to Kjøbba ja hår næt på Vaj; forhistoriske Mindesmærke. Ikke men Svineried hår krådad saj. en Murrest er tilbage af den for- er saa ensomt, alt er her saa ube Sommertiden ofte bo herude i dums Borg, kun et Voldsted min- Mini Klæwerhøst e nu frambi, rørt. Her er saa tyst — men sæt- mange Uger i Hytter, de selv byg- der om, hvor den har ligget: højt Laks og Laksefiske. men de va mæst nåd Plokkeri, ter han sig til Hvile et øjeblik gede sig af Lyng og Græstørv. til Vejrs paa en Granitkulle, hvor- å Råuenj e seddan hal om hal paa en Granitblok, da vil han De skulde rive Lyng til Brændsel. fra Beboerne kunde holde Øje Den udmærkede, norske Fiske- lisom Pær Jensa Kjyrakal, fornemme det myldrende Liv. Nu til Dags behøver Bønderne med Kysten, naar de vendiske biolog, Professer K. Dahl, der i Guldsmeden summer over Dam- Å Roarna de e nåd Sjit, ikke denne fattige Sommergræs- Sørøvere nærmede sig. Drabelige 1913 udgav sin bekendte Bog: for Møjed våuser fæzelit; menes stille Vand, Sommerfuglen ning, og Lyngens Betydning som Slag har der vel nok staact, naar „Laks og øret", har nu omarbej- men livel kanj di nok ble brå, flagrer fra Blomst til Blomst, Græs- Brændsel er en Saga blot. Men Venderne gik i Land for at røve det denne noget, paa Grundlag di våusa ju te Mårtensdå. hoppen skratter, her er en Duft helt i Fred faar Højlyngen dog Kvæg og Gods — og Kvinder med. af de Iagttagelser og Undersøgel- af varm Gran og varm Lyng og ikke Lov til at ligge. Langs dens At det ikke altid er Venderne; ser, der af Professoren selv og Mit Korn ded e jå [ærmer å, opvarmede Sten. Det er Sommerl mange andre Videnskabsmænd er de hår ju stolads, dærnmeså. Og kommer han saa endelig til Hawranj e krabbuer å stor, gjort i de senere Aar. Slyngestenen, da forstaar han sa jå får gaddelit me For. Den nye Udgave vil fremkomme Eventyret. Hvordan skulde ellers i tre særskilte Bøger — en om Husmanjsfezan i Fjor va brå, denne mægtige Sten være kommet Laks, en om Ørred samt en min- te næsta A ska Konn astå. til at ligge her saa tilfældigt hen- dre Bog om Fiskeudklækning og Ves din tor wåua saj aner Haw, kastet? Her maa Troldkræfter have -kultur. Første Del „Laks og Lak- så kunje di ju lægja Law. været paa Spil! sefiske" er i disse Dage udsendt Men nu hår jante mera Staar man ved Slyngestenen, paa J. W. Cappelens Forlag - for jå ska ud å syzla lid. da er man omtrent midt imellem Oslo (for Danmark — Det Schou- Ni hælsas ajle på sønra Len Paradisbakkerne og Helvedesbak- bergske Forlag). frå Jens å Trina i Roskersen. kerne, der tilsammen udgør Ibsker Den indeholder ligesom Profes- 0. L. Højlyng. Man befinder sig her i sorens første Bog, en .interessant et Stykke uberørt dansk Natur, Beskrivelse af Laksens hele Van- et vildt Højland af en betagende dreliv, og det er ikke lidt,', man og for Danmark ganske enestaa- faar at vide om alt det, som flit- ende Skønhed. Høje Granitkuller tige Videnskabsmænd og Fiske- Gennem Paradis- og veksler med dybe Dale begrænset interesserede har faaet oplyst. Kun af bratte Klippevægge, Lyngstræk- paa et Punkt maa Professoren Helvedsbakkerne. ninger veksler med Fyr og Gran; Ma3dalen i ParadisbalMerne. give op og erklære, at vi i Grun- —0— i Dalene vokser et Væld af Breg- den intet ved, nemlig om Laksens Et Stykke uberørt dansk Natur. ner, og Birk og Asp lyser op Liv ude i Havet, Men det vil sik- den mørke Naaleskov. Snart er Kanter rykker dristige og energi- der har lidt Nederlaget, derom kert ikke vare mange Aar, før Der sad engang en Troldkælling Udsynet stænget til alle Sider at ske Nybyggere frem for at fra- vidner de udpræget vendiske An- dette Problem ogsaa er løst. Mange oppe paa Kristians° og saa paa, mørke og skurede Klippevægge, vriste den karrige Jord, hvad der sigter, man den Dag i Dag ofte af de omtalte Iagttagelser, der i at de byggede Bodils Kirke. Hun snart har man det frie Syn af er nødvendigt til Livets Ophold. træffer blandt Befolkningen paa første Øjeblik synes negative, kan blev saa rasende over dette Kir- mægtige Lyngvidder og Udsigt Spredt ligger deres Gaarde og Bornholms Sydland. --- Men fra alligevel sammenholdt med andre kebyggeri, at hun tog en mægtig over hele Sydlandet med Neksø Huse, elendige er Vejene, der fø- Borgens Volde har sikkert ogsaa Erfaringer give vigtige Fingerpeg. Sten og slyngede den mod Kirken og Dueodde og den blaa østersol rer ud til dem. Kartoflerne staar de bornholmske Vikinger spejdet F. Eks. oplyses det, at det al- drig er hændt, at en Laks, mær- af al sin Kraft. Men her slog Trold- -- Den vestlige Del af Højlyn- lidt tyndt i Rækkerne, og der er ud efter en Chance til et raskt lille ket i England, har været fanget kræfterne ikke til -- Stenen lan- gen, Helvedsbakkerne hed sikkert langt mellem Rugens Straa. Det Sørøvertogt; thi den var ikke blot et dede midt i Ibsker Hajlyng. oprindelig Helluesbakkerne, hvil- er et haardt Slid at give sig i Tilflugtssted for Beboerne i trange i Norge eller omvendt. Dette kan sikkert for Undersøgelsen af vore Den, som tvivler om dette gamle ket ligefrem betyder Klippebak- Kast med Højlyngen; det er et Tider, men en Vik inge- og Sørøver- egne Laksestammer og deres Van- EVentyrs Sandhed, han kan selv kerne og er et højst betegnende Piunerarhejde, der kræver en stærk borg, det var Gamleborg.