Kampen om Odense Stadion af Frank D. Jørgensen I 1994 vedtog Odense Byråd, at renovere 1880’erne og -90’erne, hvor en række Odense Idrætspark, og i løbet af 1998 vil idrætsforeninger så dagens lys. Forenin- sidste etape af idrætsparken stå færdig, så gerne holdt hovedsagelig til i skolernes byen har et funklende nyt og moderne sta- gymnastiksale, på byens fælleder eller på dion.1 Sammenlagt har det kostet Odense den militære eksercerplads (ved kasernen). Kommune omkring 160 mill. og en næse Det var græsmarker, som også blev brugt til to lokalpolitikere at få den nedslidte til meget andet end idræt, f.eks. til græs- idrætspark på højkant igen, så den lever op ning for byens trækheste. Græsset blev til internationale standarder og krav. holdt nede, men ikke uden efterladenska- Den politiske beslutning om at renovere ber. Og idrætsfolkene kunne aldrig vide, Odense Idrætspark blev taget på rekordtid, hvornår pladserne var disponible. mens det var en helt anderledes besværlig Men pionerånden var over idrætsfolket. og langsom affære, før beslutningen om Der blev samlet penge ind, så foreningerne opførelsen af det gamle Odense Stadion fra kunne gå i gang som selvbyggere. Kom- 1941 blev taget. munen stillede gerne de nødvendige area- Sammenlignet med andre byer fik Oden- ler til rådighed for idrætsformål, men den se først meget sent et kommunalt idrætssta- ønskede til gengæld ikke at støtte byggeri- dion. Det skyldtes ikke, at Odense var et til- et af idrætsanlæg. bagestående bysamfund, snarere tværti- En af de idrætsklubber, der først fik fo- mod. Byen var landets tredjestørste by med den under eget bord, var Odense Boldklub, et driftigt handels- og erhvervsliv. Baggrun- der var en af landets første boldklubber, den var snarere de politiske forhold. I Oden- dannet i 1887. I begyndelsen spillede og se sad de konservative på magten til langt op trænede OB ved markedspladsen på Heden i 1930’erne, og for dem var en skatteprocent, (en del af det nuværende Ansgar Anlæg), der var lavere end førende socialdemokra- men i 1894 lejede klubben et stykke af tiske kommuner som Århus, Ålborg, Vejle, Munke Mose syd for Allégades forlængel- Horsens og Esbjerg, et afgørende succeskri- se. Anlæggelsen af de nye baner gik straks terium. Derfor ville man ikke umiddelbart i gang, så anlæget stod færdigt i juni 1894. involvere sig i et dyrt stadionbyggeri. Klubben rådede nu – som den første idrætsklub i provinsen – over både kricket- Idrætsfaciliteter før 1915 og fodboldbane samt tre tennisbaner. Med hjælp fra et par af klubbens velbeslåede Den moderne sportsbevægelse kom til medlemmer blev der også opført en træpa- Odense i sidste halvdel af 1800-tallet. Det villon med spir, altaner og gesvejsninger. egentlige gennembrud fik sporten i løbet af Pavillonen, der var tegnet af en af byens 111 førende arkitekter, Niels Jacobsen, blev Selv om det boblede af initiativ, var for- indviet den 30. august 1899 og var i en holdene hos de fleste idrætsforeninger sta- menneskealder OB’s vartegn. dig meget primitive. Da B1913 i vinteren Også byens anden store idrætsforening, 1913-14 fik overladt fodboldpladsen, hvor Odense Gymnastikforening, fik i 1890’er- Falen og Kløvermosevej i dag krydser hin- ne egen idrætsplads. I efteråret 1898 indgik anden, var arealet ikke indhegnet. Om- foreningen en overenskomst med Odense klædningen foregik i et af militærets red- Byråd om leje af et areal bag Assistenskir- skabsskure, og der blev badet i fri luft ved kegården – omtrent hvor det nuværende vandposten. På grund af forholdene var kirkegårdskapel ligger. På pladsen fik »de blå« helt op til 1920 tvunget til at spil- OGF anlagt et atletikstadion og en pavil- le deres betydningsfulde turneringskampe lon. Indvielsen fandt sted den 3. juli 1899. hos modstanderne. Det nye idrætsanlæg var – efter sigende – anlagt med det olympiske stadion i Athen fra 1896 som forbillede. Det havde fire Idrætspladsen i løbebaner af cinders. Det indre var dækket Kræmmermarken af græs, så det kunne bruges til gymnastik- opvisninger o.lign. Anlæget havde dog fle- Efter århundredskiftet lød kravet om bedre re mangler – f.eks. havde atletikbanen så idrætsfaciliteter stadig højere. Det var et skarpe kurver, at løbene ofte blev præget af krav, som tog til i takt med, at idrætsfore- stor tilfældighed. ningerne oplevede en mærkbar medlems- Drengeløb på Odense Gymnastikforenings anlæg bag Odense Kaserne omkring 1900. Se- nere måtte gymnastikforening rydde pladsen, som skulle bruges til kolonihaver. Atletikfolket flyttede derfor til Kochsgade, hvor kommunen anlagde et nyt idrætsanlæg (Stadsarkivet). 112 Slutspurten sættes ind på atletikanlægget i Kochsgade omkring 1930. Banen var som re- gel afskærmet med sækkelærred, for at ikke-betalende tilskuere ikke skulle kunne kigge ind. I baggrunden ses ejendomme i Heltzensgade (Stadsarkivet). fremgang. Da kommunen omkring 1915- og fundet området velegnet, da det lå me- 16 gik i gang med at udlægge en stor del af get centralt, ansøgte Odense Gymnastik- Kræmmermarken, umiddelbart nord for forening i 1916 om tilladelse til at flytte til jernbanelinien og øst for Skibhusvej, til be- den nye sportsplads. I byrådet mødte byggelse, blev der også projekteret en ansøgningen stor velvilje, og man beslutte- sportsplads. de derfor at anlægge et atletikstadion med Det var bl.a. meningen, at boldklubben løbe- og springbaner i tilknytning til bold- B1909, der havde haft til huse på sports- banerne. pladsen mellem Sadolinsgade, Langelinie Pladsen blev i løbet af sommeren 1916 og Jagtvej, skulle flytte til Kræmmermar- planeret og tilplantet, og i 1918 stod ken. idrætspladsen helt færdig, så B1909, Østre Kommunen havde oprindelig kun tænkt Boldklub og Odense Gymnastikforening sig at anlægge to fodboldbaner i Kræm- kunne rykke ind. Idrætsforeningerne følte mermarken. Det blev imidlertid ændret, da dog, at pladsen kun var halvt færdig. F.eks. Odense Gymnastikforening i 1915 var på manglede der en afskærmning. »Banerne udkig efter en ny og større idrætsplads. er altså anlagte, og plads til et stort publi- Foreningen havde som nævnt holdt til på et kum er der også, især uden for idrætsplad- areal ved Assistenskirkegården siden 1899, sen på Kochsgade, der kan man bedre føl- men da kommunen havde opsagt lejemålet ge de forskellige sportsgrenes opvisninger for at udlægge området til kolonihaver, end inde på selve idrætsparkens tilskuer- måtte foreningen finde et nyt tilholdssted. pladser«, skrev Aage Søderlund fra Oden- Efter at have besigtiget Kræmmermarken se Gymnastikforening i et læserbrev. Da 113 byrådet ikke reagerede, tog idrætsfolkene Rønne og Nykøbing Falster byggede i selv affære. I Odense Gymnastikforenings 1920’erne moderne idrætsanlæg. skur blev der oprettet en systue, hvor gam- Også i Odense lød kravet om et moderne le lærredssække blev sprættet op og syet stadion med opvisningsbaner til både fod- sammen til lange stykker, som kunne bru- bold, atletik, cykling samt ordentlige pub- ges til afskærmning. likumsfaciliteter stadig højere. Et sted hvor Nogenlunde samtidig dukkede de første man kunne samle byens idrætsliv. Tanken planer om et kommunalt »idrætshus« i fik for alvor næring efter anlæggelsen af Kræmmermarken op. Fra idrætsforenin- idrætspladsen i Kræmmermarken, idet der gernes side lagde man pres på byrådet for blev slidt hårdt på banerne. at få bygget huset i en fart, men i dagspres- I 1922 var bægeret fyldt, og en række af sen lod flere af byens »skatteydere« byrå- byens mest fremtrædende idrætsforeninger det forstå, at dette ikke var en kommunal tog stadionsagen i egne hænder. I mange opgave: »[...] byens skatteydende borgere andre større byer havde idrætsforeninger er spændt hårdt nok for i denne tid, uden at dannet et sportsråd eller samvirke, der va- vi behøver at svare skat til et sådant hus retog idrættens interesser over for de kom- [...] Lad så dem, som vil gå ud på idræts- munale myndigheder, og som spillede en pladsen og lege, selv betale, og der kan aktiv rolle i kampen for et stadion. Et måske være en eller anden, som vil give en sådant samvirke fandtes ikke i Odense, frivillig skærv til et sådant unødvendigt fo- men nu nedsatte 10 af byens idrætsforenin- retagende«. Debatten bølgede frem og til- ger et udvalg, der skulle fremme stadionsa- bage i den lokale presse, og den 11. april gen. Udvalget, der efter eget udsagn re- 1919 vedtog byrådet at fremskynde op- præsenterede 3.000 idrætsudøvere, sendte førelsen af et idrætshus i Kræmmermar- den 15. september 1922 et andragende til ken. Huset, der stod færdig senere på året, Odense Byråd om at få anvist en plads til et indeholdt lokaler til B1909 og Østre Bold- stadion. I brevet hed det bl.a.: »Under hen- klub i stuen, klublokaler med wc og bad på syn til at Odense bys forskellige sports- og førstesalen til Odense Gymnastikforening, idrætsforeninger arbejder under meget små mens kælderen var forbeholdt skoler. og uheldige forhold, ja næsten de ringeste Det er kendetegnende for disse første her i landet [...] har bestyrelserne for samt- idrætsanlæg, at kommunen kun engagerede lige sports- og idrætsforeninger [...] nedsat sig økonomisk, hvis byens skolesøgende et 11 mands udvalg med den opgave at børn også fik adgang og brugsret til gøre et energisk arbejde for at få et stadion idrætspladserne. De fleste af byens pladser i Odense«. Med ansøgningen fulgte også blev således brugt af skolerne i dagtimerne. en kort liste over, hvad idrætsforeningerne mente, et stadion skulle bestå af, nemlig en De første tanker om et stadion cykelbane, to fodboldbaner (der også kun- ne bruges til kricket), en plads til frilufts- I mellemkrigsårene blev idrætsanlæg man- gymnastik og et idrætshus med gymnastik- ge steder sat på den kommunale dagsor- sal, tennishal og øvrige nødvendige lokaler den. København fik sin idrætspark i 1914, til brydning og boksning. Foreningerne Århus og Ålborg fik et stadion i 1920, Vej- gjorde desuden opmærksom på, at sagen le i 1924 og Horsens i 1929. Det gik slag i hastede, da f.eks. cykelklubben stærkt sav- slag, og selv mindre byer som Nyborg, nede en cykelbane.