NORDISK TIDSKRIFT 2019 – HÄFTE 3 NORDISK NORDISK TIDSKRIFT 2009 – HÄFTE 2 NORDISK Nordisk Tidskrift för vetenskap, konst och industri utgiver under 2009 sin hundratret- tioandra årgång, den åttiofemte i den nya serien som i samarbete med föreningarna Norden begyntes 1925. Tidskriften vill liksom hittills framför allt ställa sina krafter i det nordiska kulturutbytets tjänst. Särskilt vill tidskriften uppmärksamma frågor och ämnen som direkt hänför sig till de nordiska folkens gemenskap. Enligt Letterstedtska föreningens grundstadgar sysselsätter den sig ej med politiska frågor. Letterstedtska föreningens och Nordisk Tidskrifts hemsida: www.letterstedtska.org Litteraturanmälningarna består av årsöversikter omfattande ett urval av böcker på skilda områden, som kan anses ha nordiskt intresse. Krönikan om nordiskt samarbete kommer att fortsättas. Under rubriken För egen räkning kommer personligt hållna inlägg om nordiska samarbetsideologiska spörsmål att publiceras. Tidskriften utkommer med fyra nummer. Prenumerationspriset inom Norden för 2009 är 250 kr, lösnummerpriset är 65 kr. FÖRFÖR VETENSKAP,VETENSKAP, KONST OCH INDUSTRI Prenumeration för 2009 sker enklast genom insättande av 250 kr på plusgirokonto nr 40 91 95-5. Nordisk Tidskrift för vetenskap, konst och industri, c/o Blidberg, SE-179 75 UTGIVEN AVUTGIVEN LETTERSTEDTSKA SEDAN 1878 FÖRENINGEN Skå. Prenumeration kan även tecknas i bokhandeln. AVc NordiskLETTERSTEDTSKA säkerhet – Nya prövningar:FÖRENINGEN För medlemmar av föreningarna Norden gäller dock, att dessa genom hänvändelse direkt till redaktionen kan erhålla tidskriften till nedsatt pris. c Karin Söder l Litteraturen i Norden 2018: Tidskriften distribueras i samarbete med svenska Föreningen Norden, Hantverkargatan 33, c Thorvald Stoltenberg 112 21 Stockholm. Tel 08-506 113 00. Äldre årgångar kan rekvireras från redaktionen. l Henrik Wivel c Jan-Erik Enestam Redaktionen: l Lars Bukdahl Nordisk Tidskrift, Box 22333, SE-104 22 Stockholm. Telefontid fredagar 10–12. c Guðmundur Árni Stefánsson Redaktionssekreterare: Fil.kand. Lena Wiklund l Mervi Kantokorpi Besöksadress: c/o Föreningen Norden, Hantverkargatan 33, 2 tr, Stockholm. c Teija Tiilikainen Telefon 08-654 75 70, telefax 08-654 75 72. l Gustaf Widén E-post: [email protected] c Carolina Vendil Pallin l Úlfhildur Dagsdóttir c Michael Moore Huvudredaktör och ansvarig utgivare: l Fil. kand. Claes Wiklund, Skillingagatan 38 A, SE-646 32 Gnesta. c Hans Bengt H. SundeliusSkei Tel 0158-137 89 (bostaden). E-post: [email protected] l Therese Eriksson c Grönländska val Dansk redaktör: l Sverige, Norden och EU:s framtid Dr. Phil. Henrik Wivel, Engbakken 26, DK-2830 Virum. c Intervju med Víkingur Heiðar Ólafsson l Konstmuseet Amos Rex Tel 33 75 75 75. E-post: [email protected] c Jämställdheten i Norden l Intervju med Katrín Jakobsdóttir Finländsk redaktör: c Bokessä: Tre böcker om Berit Ås Pol. mag. Guy Lindström, Dalvägen 3 A 4, FIN-02700 Grankulla. l Tel 09-505 29 74. E-post: [email protected] För egen räkning om Föreningarna Norden 100 år Isländsk redaktör: STOCKHOLM Jur. kand. Snjólaug Ólafsdóttir, Vesturbrún 36, IS-102 Reykjavik. Tel 5-45 84 62. E-post: [email protected] nn Ny serie i samarbete med Föreningen Norden nn n n Ny serie i samarbete med Föreningen Norden n n Norsk redaktör: 2019 • Häfte 3 Professor Hans H. Skei, Solbergliveien 27, NO-0671 Oslo. Tel 22-85 4145. E-post: [email protected] Årg. 85 • 2009 • Häfte 2 NORDISK TIDSKRIFT 3/2019 INNEHÅLL Artiklar Litteraturen i Norden 2018: Forfatternes historiske bevidsthed. Henrik Wivel ...........................245 Et træ er en bog er et træ. Dansk skønlitteratur 2018. Lars Bukdahl. ...........249 Metoo, jämställdhet och ekofilosofi. Finsk litteratur 2018. Mervi Kantokorpi ...259 Berättare med språket i sin makt. Aktuell finlandssvensk litteratur. Gustaf Widén .267 Det finstilta och det dolda. Det isländska bokåret 2018. Úlfhildur Dagsdóttir . .275 Noen lyspunkter i et heller grått år. Litteraturen i Norge i 2018. Hans H. Skei . .285 Kvinnodominans på bokscenen. Den svenska litteraturen 2018. Therese Eriksson . .297 Sverige, Norden och EU:s framtid. Göran von Sydow ......................305 Amos Rex – ett nytt och annorlunda konstmuseum. Guy Lindström ..........313 NT-Intervjun Statsminister och deckarexpert. Samtal med Katrín Jakobsdóttir. Höskuldur Kári Schram ............................................319 * * * För egen räkning Meningen med föreningen – Föreningarna Norden 100 år. Henrik Wilén .......323 Krönika om nordiskt samarbete Allt större fokus på Arktis – klimat, miljö och säkerhet. Anders Ljunggren .. 327 * * * Letterstedtska föreningen Utdelning av anslag 2018 .......................................... .331 * * * Bokessä Christian X´s islandske dagbøger. Jes Fabricius Møller .................. 351 Kring böcker och människor Ord som trøstet og samlet Norge. Jarle Skjørestad. .. .................... 355 Lysande biografi över "profeten" och poeten Gunnar Björling. Tomi Riitamaa.. .357 Gudrun Schyman – en politikens estradör. Lars J. Eriksson.. .360 * * * Register över författare omnämnda i Nordisk Tidskrifts översikter om Litteraturen i Norden 2018. Lena Wiklund .......................... 363 Sammanfattning ................................................. 367 Tiivistelmä ...................................................... 368 ISSN 0029-1501 Tryck: Tellogruppen AB, Söderköping Forfatternes historiske bevidsthed 245 HENRIK WIVEL FORFATTERNES HISTORISKE BEVIDSTHED De seneste årtier har budt på et accelererende dannelsestab inden for – i hvert fald det danske – uddannelsessystem. De højere læreranstalter bliver konstant nedsparet med to procent årligt og dermed udgrænset som betydningsbæren- de. Det gælder i særlig grad universiteternes humanistiske fag, hvor der mere specifikt sås tvivl om betimeligheden i at oplyse om og undervise i de antikke og norrøne sprog. De er jo i forvejen ”døde”, så hvorfor ikke lægge dem i gra- ven og forsegle den? Konsekvensen af de generelle besparelser på de højere uddannelser og ligeledes på de kulturbærende og forskningsbaserede museer er ikke alene et tab af sproglig bevidsthed, men også af historisk bevidsthed. Er nye generationer ikke længere i stand til at læse og dermed fortolke den vestlige kulturs grundlæggende myter og fortællinger og søge til de primære kilder, vil de ikke længere kunne skabe en sammenhængende forståelse af den historiske udvikling og dermed dannelsen af den menneskelige identitet som historisk væsen med en erindring, der rækker ud over den helt personlige. Ud over at det er en intellektuel falliterklæring, lægger et sådant dannelsestab også vejen åben for hensynsløse politiske demagoger og populister, der lever af falske nyheder og kontrafaktiske historier. Man kan derfor prise sig lykkelig over, at vi fortsat har litteraturen. Det gælder selvfølgelig faglitteraturen, hvor der løbende fostres nye historiske, biografiske, filosofiske og kulturhistoriske værker af høj kvalitet. Disse vær- ker har stor og til tider afgørende betydning for den nuancerede forståelse og formidling af vor historie og for det enkelte menneskes muligheder for at tilegne sig viden om både fortid og nutid i en gensidig spejling. Men det gælder også skønlitteraturen, der i de bedste tilfælde kan bidrage afgørende til vor historiske bevidsthed og dermed dannelse. Det skyldes det særlige greb som fortælleren – og bag vedkommende – forfatteren kan foretage i en romans store episke udstrækning. Nemlig at lade den lille historie spejle den store historie. En roman har ofte en gennemgående hovedperson eller protagonist, hvis liv og eksistens følges på det individuelle plan, men hvis tilværelse over tid kan afspejle ændringer i langt større strukturer som familien, stedet, byen, landskabet eller samfundet – og i sidste ende epoken. Nogle romanforfattere arbejder bevidst med flere hovedpersoner, hvis indbydes relationer og diskus- sioner, sammenstød og fællesskab kan danne en genial polyfoni, hvis netværk er en parallel til det givne samfunds strukturer og den givne tids udvikling og transformationer. Nordisk Tidskrift 3/2019 246 Henrik Wivel Den store episke roman, hvor den lille historie afspejlede den store historie, fik sit gennembrud i 1800-tallet med forfattere som Charles Dickens, Emile Zola og Victor Hugo, mens man i Norden kunne pege på den danske forfat- ter Martin Andersen Nexø, hvor store roman i flere dele ”Pelle Erobreren” både skildrede befolkningens bevægelse fra land til by og fra proletariat til organiseret arbejderbevægelse. Romanformen var knyttet til naturalismen og den sociale- og psykologiske realisme, men ikke udelukkende. Et værk som den svenske forfatter Selma Lagerlöfs ”Jerusalem”, beskrev igennem en slægtshistorie dele af den svenske immigration i 1800-tallet og de religiøse brydninger mellem forankret kristentro og missionerende åndelig vækkelse. Men rent genremæssigt sprængte ”Jerusalem” den naturalistiske romans fortællegreb til fordel for en sine steder magisk realisme og fantastik. At disse store episke fortællinger fra forrige århundreder ikke udelukkende er fortid, men også medskabende nutid inden for skønlitteraturen vidner adskillige titler og romanserier om i den aktuelle høst af bogtitler 2018, som det fremgår af oversigterne fra Nordisk Tidskrifts skribenter. At genren trives i Island, kan ikke undre. Landet, der skabte sagalittera- turen og siden har holdt traditionen i live med både historisk forankrede og magiske fortællinger, fostrer stadig forfattere og romaner, der med greb til- bage i tiden får