Københavns Universitet - - Saxo-Instituttet - - Afdeling for Historie Provinser m.v. i Kina. Gongheguo = folkerepublik; sheng = provins; shi = byprovins (shi = by, ses også på lavere administrativt niveau); zizhiqu = autonom region; tebie xingzhengqu = særligt administrativ region. Rækkefølgen er som den normalt ses i officielle kinesiske lister. Arealer er i 1.000 km², og befolkningstal i afrundede millioner omkring år 2020. De er medtaget for at give et indtryk af størrelsesforhold, og der tages forbehold for mulige variationer. Navn Forkort Kinesisk Forenklet/traditionel Anden form Hovedstad Areal Bef, Zhonghua renmin CN 中华人民共和国 Zhongguo 中国 Kina, PRC Beijing 9.600 1.400 gongheguo Beijing shi BJ 北京市 Jing 京 Peking 16,8 22 Tianjin shi TJ 天津市 Jin 津 Tientsin 11,3 16 Hebei sheng HEB 河北省 Ji 冀 Hopei Shijiazhuang 190 76 Shanxi sheng SX 山西省 Jin 晋 Shansi Taiyuan 156 37 Nei Menggu zizhiqu NM 内蒙古自治区 Neimenggu 内蒙古 Indre Mongoli Hohhot 1,183 25 Huhehaote Liaoning sheng LN 辽宁省 Liao 辽 Shenyang 146 44 Jilin sheng JL 吉林省 Ji 吉 Chilin Changchun 187 27 Heilongjiang sheng HL 黑龙江省 Hei 黑 Heilungkiang Haerbin 469 38 Shanghai shi SH 上海市 Hu 沪 6,2 24 Jiangsu sheng JS 江苏省 Su 苏 Kiangsu Nanjing 102 79 Zhejiang sheng ZJ 浙江省 Zhe 浙 Chekiang Hangzhou 102 54 Anhui sheng AH 安徽省 Wan 皖 Anhwei Hefei 139 60 Fujian sheng FJ 福建省 Min 闽 Fukien Fuzhou 120 37 Jiangxi sheng JX 江西省 Gan 赣 Kiangsi Nanchang 166 46 Shandong sheng SD 山东省 Lu 鲁 Shantung Jinan 153 100 Henan sheng HEN 河南省 Yu 豫 Honan Zhengzhou 167 94 Hubei sheng HB 湖北省 E 鄂 Hupei Wuhan 187 57 Hunan sheng HN 湖南省 Xiang 湘 Changsha 210 67 Guangdong sheng GD 广东省 Yue 粤 Kwangtung Guangzhou 186 104 Guangxi Zhuangzu GX 广西壮族自治区 Gui 桂 Kwangsi Nanning 236 46 zizhiqu Hainan sheng HI 海南省 Qiong 琼 Haikou 34 9 Chongqing shi CQ 重庆市 Yu 渝 Chungching 82 19 Sichuan sheng SC 四川省 Chuan/Shu 川/蜀 Szuchwan Chengdu 488 80 Guizhou sheng GZ 贵州省 Qian/Gui 黔/贵 Kweichow Guiyang 176 36 Yunnan sheng YN 云南省 Dian/Yun 滇/云 Yünnan Kunming 394 46 Xizang zizhiqu XZ 西藏自治区 Zang 藏 Tibet Lhasa Lasa 1.220 3 Shaanxi sheng SN 陕西省 Shaan/Qin 陕/秦 Shensi Xi’an 205 37 Gansu sheng GS 甘肃省 Gan/Long 甘/陇 Kansu Lanzhou 450 26 Qinghai sheng QH 青海省 Qing 青 Chinghai Xining 720 6 Ningxia Huizu NX 宁夏回族自治区 Ning 宁 Ninghsia Yinchuan 66 6 zizhiqu Xinjiang Weiwuer XJ 新疆维吾尔自治区 Xin 新 Sinkiang Urumqi 1.600 22 zizhiqu Wulumuqi Xianggang tebie XG 香港特别行政区 Gang 港 Hong Kong 1,1 7 xingzhengqu Aomen tebie AM 澳门特别行政区 Ao 澳 Macao 0,023 0,2 xingzhengqu Taiwan sheng TW 台湾省 Tai 台 Formosa Taibei Taipei 36 23 © Leif LITTRUP 2020-09-17. Må med kildeangivelse anvendes til undervisningsformål. Forbehold for mangler og fejltagelser. 1 Københavns Universitet - - Saxo-Instituttet - - Afdeling for Historie Ændringer m.v. (Årstal i parentes ved provinser oprettet efter 1945, fortrinsvis i Manchuriet. De blev reguleret over de følgende 10 år. Der tages forbehold for misforståelser eller variationer.) Ming Dynastiet = Ming chao 明朝 1368-1644 Kun større enheder i forhold til nuværende provinser Huguang 湖广 = Hubei og Hunan Zhili 直隶eller Beizhili 北 直 隶 Nordlige direkte Nanzhili 南 直 隶 (Sydlige direkte administrerede administrerede område = Hebei område) = Jiangsu og Anhui Qing Dynastiet = Qing chao 清朝 1644-1912 Fengtian 奉天: provins 1907. Tidligere Shengjing 盛景 Xikang 西康 (i vestlige Sichuan): Særligt Administra- eller – på manchu – Mukden tivt Område 1911 Heilongjiang: provins 1907 Xinjiang: provins 1884 Huguang 湖广opdelt 1664 i Hubei og Hunan Xizang: Fra 1663 fællesbetegnelse for 4 områder: Jilin: provins 1907 Qianzang 前藏, Houzang 后藏, Kemu 喀木 og Ali 阿 Nanzhili南 直隶blev 1645 til Jiangnan 江南og 1667 里 opdelt i Jiangsu og Anhui Zhili (Cheli) 直隶 = nuværende Hebei Taiwan: præfektur under Fujian fra 1683. Provins 1885. Japansk 1895-1945 Den Kinesiske Republik = Zhonghua minguo 中华民国 1912-1949 Beijing selvstændig by/byprovins 1928. Indtil 1949 hed Ningxia blev provins i 1928 den Beiping Qinghai blev provins i 1928 Hebei skiftede 1928 navn fra Zhili Shanghai selvstændig by/byprovins 1930 Liaoning skiftede 1929 navn fra Fengtian Taiwan til Kina 1945 Neimenggu m,v, blev 1928 opdelt i provinserne Rehe Tianjin selvstændig by/byprovins 1928 (Jehol) 热河, Chahar 察哈尔, Suiyuan 绥远. Blev Xikang 西康: provins 1939 Neimenggu zizhiqu 1947-04-23 Xing'an 兴安 (1945) indgik 1947 i Neimenggu Nenjiang 嫩江, provins 1945, indgik 1949 i Heilongjiang Den Kinesiske Folkerepublik = Zhonghua renmin gongheguo 中华人民共和国 1949- Andong 安东 (1945) indgik 1949 i Liaodong. 1954 delt Pingyuan 平原 (1949) i nordlige Henan og Shandong, mellem Liaoning og Jilin Ophævet 1955 og delt mellem disse 2 provinser Aomen (Macau) under kinesisk administration 1999 Rehe opdelt 1955 mellem Hebei, Liaoning og Chahar ophævet 1952 og delt mellem Hebei og Shanxi Neimenggu Chongqing udskilt som byprovins fra Sichuan 1997 Songjiang 松江med Harbin (1945) indgik 1954 i Guangxi Zhuangzu zizhiqu fra 1958 Heilongjiang Hainan provins fra 1988 Suiyuan indgik 1954 i Neimenggu Hejiang 合江 (1945) indgik 1949 i Songjiang Taiwan, med Jinmen/Quemoy 金 门 og Mazu 马祖, (Heilongjiang 1954) fortsatte i 1949 under Den Kinesiske Republik, Liaobei 辽北 (1945) opdelt 1949 mellem Liaoxi Deltager i visse internationale sammenhænge ofte (Liaoning 1954), Neimenggu og Jilin med navnet på hovedstaden, Taipei / Taibei 台北 Liaodong辽东 (1949) 1954 delt mellem Liaoning og Tianjin under Hebei 1959-1966 Jilin Xianggang (Hong Kong) under kinesisk administration Liaoxi 辽西 (1949) 1954 delt mellem Liaoning 1997 (størsteparten) og Jilin Xikang indgik 1955 i Sichuan Nenjiang 嫩江 (1945) indgik 1949 i Heilongjiang Xinjiang Weiwuer zizhiqu fra 1955 Ningxia Huizu zizhiqu fra 1958 Xizang zizhiqu fra 1965 © Leif LITTRUP 2020-09-17. Må med kildeangivelse anvendes til undervisningsformål. Forbehold for mangler og fejltagelser. 2 .