s 1477 - Aarhus Middelaldersammenslutning arhu Dragtguide v.1.1 Marts 2010 -Aarhus Middelaldersammenslutning arhus 1477 Indholdsfortegnelse Forord 3 Materialer og teknikker 32 Mænd 4 Tekstiler 32 Broger 4 Syning 34 Skjorte 5 Tjekliste for dragtdele 36 Hoser 6 Kunstnere 38 Doublet 8 Overjakke 10 Litteratur 38 Kappe 13 Kildehenvisninger 40 Taske/pung 14 Chaperon 15 Kyse/hue 16 Hat 17 Kvinder 18 Særk 18 Hovedlin 19 Kvindehoser 20 Kjole 20 Påsætningsærmer 22 Taske/pung 22 Overkjole 23 Fælles 25 Bælte 25 Sko 25 Patener 26 Forklæde 27 Strømper 27 Handsker, luffer og vanter 27 Hætte 28 Taske 30 Militær 31 Gambeson 31 Layout: Simon Nygaard Jensen Tekst: Louise Schelde Jensen, Mikkel Frederiksen og Simon Nygaard Jensen Forside billede: Die Hausbücher der Nürnberger Zwölfbrüderstiftungen, Mendel 1 Aarhus 1477 - dragtguide 2 Forord I Aarhus 1477 ønsker vi at vores dragter er så repræsentative for vores periode som muligt. Denne periode er Christian den 1. regeringstid - årene 1448-1481. Vi forsøger for så vidt muligt at opnå dette ved at inddrage så mange kilder fra perioden som muligt. Dette kan være arkæologiske så vel som billedlige og skriftlige kilder. Formålet er at hjælpe læseren til at træffe de ”rigtige” valg, og styre denne uden om de mest almindelige faldgruber. I denne guide går vi ikke ned i de helt små detaljer indenfor tilvirkningen af de forskellige dragtdele. Kilderne taler for sig selv og giver mange umiddelbare svar på, hvordan de rent teknisk skal tilvirkes. Derfor vil det ofte også være lettere for den enkelte at vælge en specifik dragt, og forsøge at genskabe den så korrekt som muligt. Det kan være svært at skulle stykke en dragt sammen af for mange forskellige kilder, da dette ikke altid vil give et korrekt billede af moden. Det er dog kun sjældent muligt at basere en hel dragt på et enkelt billede. Derfor vil det også ofte være nødvendigt at kigge på andre kilder, når man ”designer” sin dragt. I dette tilfælde vil det være fornuftigt at begrænse antallet af anvendte kilder. Man kan f.eks. holde sig til billeder af en bestemt kunstner i et bestemt årti. Eller udelukkende benytte kilder fra et bestemt geografisk område. Det kunne f.eks. være nordtyske malerier fra 1460-1480. Herved opnåes mindst mulig ”stilforvirring”. Kendskab til så mange kilder som muligt er altid en stor fordel. På den måde lærer man noget om genstandenes variationer over et større geografisk område eller over en længere historisk periode. Da Aarhus 1477 er en dansk forening vil det være mest interessant at benytte danske kilder, hvor det er muligt, desværre foreligger der meget få kilder på danske dragter for denne periode, hvorfor man for det meste må skele til udlandet. Her er Nordeuropæiske kilder at foretrække, og der findes da også mange gode illustrationer og malerier fra både Holland og Tyskland i vores periode. I disse områder må moden forventes at have været meget lig den danske. Man kan desuden kigge på Frankrig, England eller andre af de europæiske lande. Dog vil det være bedst at holde sig til kildemateriale, som stammer fra lande der ligger nord for Alperne. Kommer man længere syd på er moden og stilen noget anderledes end i de mere nordlige egne. Allerede i slutningen af 1400-tallet har renæssancen indfundet sig i Italien. Dette sker først i Danmark omkring 1530’erne. Denne guide vil tilstræbe at fortælle lidt om hvordan de forskellige dragtdele (og rette tilbehør) bør tage sig ud, når man genskaber en dragt fra perioden 1448-1481. Dette vil blive vist med en stor andel billeder, samt beskrevet med tekst. Kilderne vil omfatte beskrivelser af dragtdelenes funktion og stil. Hertil kommer informationer om materialer, farvevalg m.m. Denne guide er ikke det endelige svar, og alt er oppe til diskussion. Dragtguiden vil blive opdateret løbende i takt med, at medlemmerne og forfatterne gør nye ”opdagelser” inden for emnet. Vi vil derfor opfordre læseren til selv aktivt at kigge i kildematierialet, og forholde sig kritisk til kilder i det hele taget. I samme åndedrag vil vi derfor opfordre til at gøre brug af vores forum, hvis der skulle opstå tvivl eller spørgsmål om bestemte kilder, samt til generel diskussion af denne guide. Aarhus 1477 - dragtguide 3 Mænd r t I det nedenstående vil mændenes beklædning blive beskrevet. Broger Beskrivelse: 1400-tals broger er korte og tætsiddende. Oftest ses de med små ben, med eller uden slids i siden. Disse er oftest lavet med en løbegang omkring hoften, hvor snøre holder brogerne oppe es. En mere sjælden type har en snøre, som bindes på siden af hoften. En god idé når man syer broger er at y u i tørretumble brogerne efter de er syet. Dette gør dem lige dét ekstra stramme. Advarsel: Lange broger kendes kun fra 1300- tallet og tidligere. De bør derfor ikke anvendes i forbindelse med sene 1400-tals dragter. a q w s e o d f Aarhus 1477 - dragtguide 4 Skjorte i a Beskrivelse: Skjorterne har en simpel A-form, med firkantede ærmer og firkantede kiler i armhulen. Længden skal kunne dække toppen af brogerne eller længere, og skjorten bliver oftest bredere i bunden. Halsåbningen kan være af forskellig art. Enten med en krave, som foldes til siden og holdes på plads af doubleten df, eller med en åbentstående lodret slids ned over brystet itys. Desuden ses også en almindelig rund halsudskæring woa. Nogle ses også med åbne slidser i siden. Advarsel: Der findes ingen billeder af skjorter med snører eller snor i halsåbningen. q o w e r s d t y u f Aarhus 1477 - dragtguide 5 Hoser q w Beskrivelse: Hoser bør sidde meget tæt og sættes fast til doublet eller vesten med snører. Almindelige borgere bør gå med fuldhoser. Folk der udfører grovere arbejde kan bruge delhoser (hoser som består af to seperate ben). Delhoser fra vores periode ser anderledes ud end dem fra 1300-tallet. 1400-tals delhoser er mere tætsiddende, og topstykket af hvert ben dækker et større område, så de næsten sidder sammen foran og bagtil. Det er således mere en åben udgave af fuldhoser, end det er den kendte udgave a la Herjolfsnæs og Bocksten qwerty. e r Hoserne bør altid være snøret til doubleten hele vejen rundt. Dog kan du løsne eller binde den bagerste snøre op, hvis du udfører hårdt fysisk arbejde, og har behov for at bukke dig ned qwuk. Hoser skal enten være med fod es eller have en strop der går under foden ysk. Dette holder hosen udstrakt så den sidder stramt om benet. Stribede hoser ses ofte på bødler eller soldater. Hoser hvor benene har forskellige farver ses kun sjældent rtas. Billeder viser U-formede skamkapsler og ikke t y V-formede iasgh. Delhoser skal sidde højt i skridtet, og være hæftet op bagtil (i modsætning til 1300-tallets hoser). I det hele taget bør hoserne nå godt op i skridtet, da dette sikrer bæreren den største bevægelsesfrihed. Hoser har altid en smule ”hængerøv” da dette gør det lettere for bæreren at bukke sig forover eller sætte sig ned. Ved udklipning af hoser kan man med fordel ligge mønstret på skrå af stofretningen. Dette gør det nemmere for stoffet at strække sig, og man kan u i på denne måde få strammere hoser. Man kan med fordel bruge kipervævet frem for lærredsvævet stof, da dette giver sig mere. Derudover er det en god idé at vaske sit uld inden man klipper det ud, da det får vævningen til at trække sig sammen og stoffet til at filte en smule. Dette gør stoffet mere slidstærkt og man undgår, at det giver sig efterfølgende, med underlige udposninger til følge. Advarsel: Brug ALTID snører til ophæng af hoser! Samtlige afbildninger af hoser og doublet fra perioden viser, at hoserne er bundet op. Aarhus 1477 - dragtguide 6 o h a s d j f k l g Aarhus 1477 - dragtguide 7 Doublet e Beskrivelse: Doubletten er en kort foret jakke med tætsiddende ærmer, oftest med en lav krave. Doubletten bæres udenover skjorten og ofte under en jakke. Om muligt bør doubleten være timeglasformet, hvilket fremhæver taljen. Ærmerne sidder tæt om håndleddet og håndledsåbningen er lukket med et par enkle stofknapper (1-2 stk pr. ærme) eller en snøre etyid. r t En mand bør altid være iført doublet (eller vest). Simpelthen fordi han ikke kan holde sine hoser oppe uden den. Ved hårdt arbejde kan doubleten dog krænges ned, så den hænger ned fra hoften (men man har den stadig på) qjk. Der forekommer typer af doubleter, hvor åbningen fortil er v-formet, og står åben ned over brystet af. På disse typer ser man enkelte par snører gå på tværs over det blottede skjortebryst. Ærmer med puf på skuldrene ses også jævnligt i kilderne woadk2@. Begge dele dog mest båret af finere folk. Det anbefales at doubleten syes i ret tyndt stof, da den ellers hurtigt bliver varm. y Advarsel: Ærmer med mange knapper bør ungåes. Ærmer der er snørret på ses meget sjældent, og bør derfor også undgåes. i u q w Aarhus 1477 - dragtguide 8 o a h 2@ s k 1( l d f g j 2) 2! Aarhus 1477 - dragtguide 9 Overjakke w Beskrivelse: Der forekommer tre overord- nede typer overjakker: En uden fikserede læg, som findes i længder fra under miden af låret. En anden med fikserede læg, som findes i længder fra under midten af låret. Den tredje, helt korte udgave er hoftelang og med fikserede læg (ofte i brokade) us2)2!2@. Overjakker kan have for af hør, uld, silke el- ler pels q. Man ser også pels på diverse kanter på jakken.