Til: Finansdepartementet ([email protected]), Klaus Georg Hansen ([email protected]) Cc: Nikolai S. Christensen ([email protected]) Fra: Søren Hald Møller ([email protected]) Titel: SV: Høringssvar, udkast til landsplanredegørelse 2017 Sendt: 31-10-2017 16:40:00 Bilag: LPR2017_offentlig_horing_version_2017_10_03_DK.pdf; Rettelse. Se vedlagte. Mvh Søren Fra: Søren Hald Møller Sendt: 31. oktober 2017 16:19 Til: Officiel post til Finansdepartementet; Klaus Georg Hansen Cc: Nikolai S. Christensen Emne: Høringssvar, udkast til landsplanredegørelse 2017 Vedlagt bemærkninger i redegørelsesudkastet fra NSN. Der anmodes om at bemærkningerne efterkommes i den endelige udgave, som skal forelægges Naalakkersuisut til godkendelse. Det bemærkes supplerende, at der muligvis kommer meget få høringssvar ind via det svar-link, I har lagt på høringsportalen: [email protected] og [email protected], henholdsvis [email protected] aamma [email protected]. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen / Kind Regards Søren Hald Møller Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement The Premier’s Office P.O. Box 1015, 3900 Nuuk Mail: [email protected] Tel.: +299 34 51 16 Mobil +299 54 87 83 Version 2017-10-03 Det nødvendige samarbejde Landsplanredegørelse 2017 EM 2017 Til omdeling Departementet for Finanser og Skatter [Forventet: November 2017] 1 Version 2017-10-03 Landsplanredegørelse 2017 Det nødvendige samarbejde Departementet for Finanser og Skatter Grønlands Selvstyre Redaktionen afsluttet den 4. september 2017 Redigering: Klaus Georg Hansen Fotos NN, side NN, side NN, side Oversættelse fra dansk til grønlandsk: Athena Mathæussen Layout: Elisabeth Heilmann Vinther, Digitaltryk, Maniitsoq Tryk: Nuuk Offset, Nuuk 2 Version 2017-10-03 Indholdsfortegnelse Forord 1.0 Aspekter ved økonomisk og fysisk planlægning 1.1 Anlæg – fordeling af offentlige anlægsmidler 1.2 Arbejdsmarked – lokalisering af offentlige arbejdspladser 1.3 Demografi – afdækning af flyttemønster og begrundelser 2.0 Værktøjer til at sikre en balanceret udvikling 2.1 Bostedprofil – skaber sammenlignelighed 2.2 Sektorplan – skaber koordinering, prioritering og samarbejde 3.0 Basisværktøjer til at sikre transparens 3.1 Geodata – skaber struktur 3.2 Grunddata – skaber systematik 3.3 NunaGIS – skaber overblik 4.0 Opsamling 3 Version 2017-10-03 Forord En forudsætning for det moderne, demokratiske samfund er et velfungerende offentligt, administrativt system. Dette offentlige, administrative system skal nødvendigvis kunne samarbejde, koordinere og prioritere. Det stiller krav til alle parter, når der skal samarbejdes, koordineres og prioriteres. Hvem skal man samarbejde med? Hvordan skal man koordinere? Hvad skal man prioritere? I forhold til den økonomiske og fysiske planlægning er den vanskeligste og vigtigste opgave ofte at prioritere i forhold til at nå nogle konkrete mål. Prioritering betyder, at noget skal vælges til, og noget skal vælges fra. Det er derfor centralt at have nogle fælles mål at styre efter og prioritere ud fra i den økonomiske og fysiske planlægning. Bredt i vores samfund findes nogle fælles overordnede mål, som er relevante pejlemærker: Vi har et mål om at skabe en selvbærende økonomi i et land med en balanceret udvikling, hvor vi samtidig gør op med en række udfordringer, såsom eksempelvis en for stor økonomisk ulighed. Politisk har vi i koalitionsaftalerne sat mange konkrete mål på en lang række områder, herunder inden for den økonomiske og fysiske planlægning, som er omdrejningspunktet for nærværende redegørelse. Landsplanredegørelserne har til opgave samlet at synliggøre de enkelte ressortområders planlægning og prioritering, og de skal dermed bidrage til at samle, styrke og målrette indsatser, der skal føre til realiseringen af Naalakkersuisuts mål. Redegørelserne skal således fremme til et bedre samarbejde, koordination og prioritering på tværs af og i dialog med de enkelte ressortområder i administrationen, kommunerne og samfundet i bred forstand. Landsplanredegørelsen har dermed også en vigtig opgave i forhold til at skabe og øge transparens i den fysiske og økonomiske planlægning. En transparens, som er nødvendig i den offentlige administration. Uden tilstrækkelig transparens kan de enkelte enheder ikke opnå det nødvendige samarbejde og den nødvendige koordinering, som skal sikre, at vores fælles samfundsinvesteringer kan fremme den bedst mulige bæredygtige samfundsudvikling. En forudsætning for, at opgaven med at sikre den bedste mulige bæredygtige samfundsudvikling kan lykkes, er, at den fysiske planlægning og den økonomiske planlægning udarbejdes i et tæt samspil. Det nødvendiggør i sig selv anvendelsen af fælles planredskaber såsom sektorplaner, som udgør et hovedtema i denne redegørelse. Temaet for Landsplanredegørelse 2017 er ”Det nødvendige samarbejde”. Samarbejdet skal sikre, at vi får en balanceret udvikling i hele landet. Samarbejdet skal ske på alle niveauer. Det skal være samarbejde mellem de enkelte enheder i Grønlands Selvstyres administration. Det skal være samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne. Det skal være samarbejde mellem det offentlige og alle andre aktører, eksempelvis organisationer, NGO’er og borgere. Kun gennem det åbne samarbejde kan vi skabe en forudsætning for, at vi i fællesskab kan skabe et bedre og et mere uafhængigt Grønland. Med Landsplanredegørelse 2017 er en treårig intensiv prioritering gennemført. Naalakkersuisut har fra starten for tre år siden inddraget mange interessenter. Eksempelvis er der hvert af årene 4 Version 2017-10-03 blevet indsamlet mange gode bidrag til udvikling af bostedprofilen. Gennem hele processen har den røde tråd for Naalakkersuisut været at skabe rammer for en mere selvbærende økonomi. Desuden har Naalakkersuisut ønsket, at rammerne skal give bedre mulighed for en mere balanceret udvikling for alle kommunerne. De kommende år vil Naalakkersuisut fortsætte arbejdet med at sikre gode rammer vores fælles planlægning. Landsplanredegørelserne er netop redegørelser, som skal skabe transparens og klarlægge en række bagvedliggende forudsætninger og tendenser. På baggrund af redegørelserne er det en opgave for politikerne både i kommunerne og i Inatsisartut at træffe beslutning om hvilken vej, man politisk ønsker at gå for at nå de fælles politiske mål. Aqqaluaq B. Egede Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter 5 Version 2017-10-03 1.0 Aspekter ved økonomisk og fysisk planlægning Der er en række fælles karakteristika ved de to former for planlægning. For det første er både økonomisk national planlægning og fysisk national planlægning tværsektoriel i sin grundsubstans. Der er nødt til at være et samlet, tværgående overblik i såvel den økonomiske og den fysiske planlægning. Uden dette samlede overblik vil det ikke være muligt at sikre den koordinering og prioritering, som er nødvendig. Et tilstrækkeligt tværgående overblik kræver et godt samarbejde på tværs. For det andet er økonomisk national planlægning og fysisk national planlægning kendetegnet ved at være gensidigt afhængig af hinanden. De økonomiske investeringer kan ikke placeres optimalt, hvis der ikke er et samlet overblik over hvor, der er mest behov for investering i nye eller eksisterende fysiske anlæg. Omvendt giver den fysiske planlægnings prioriteringer ikke mening, hvis ikke prioriteringerne kan holdes op mod et reelt eksisterende økonomisk råderum. I tidligere års landsplanredegørelser er der mange eksempler på økonomisk og fysisk national planlægning. I kapitlet her skal tre aspekter ved økonomisk national planlægning og fysisk national planlægning uddybes. De tre aspekter har været behandlet i de foregående landsplanredegørelser. Offentlige anlægsinvesteringer har stor betydning for anlægsaktivitetsniveauet de enkelte steder i landet. Det skyldes først og fremmest, at de offentlige anlægsmidler udgør en betragtelig del af de samlede anlægsinvesteringer. Derfor spiller finanslovens fordeling af anlægsmidler en afgørende rolle. En analyse af den geografiske placering af finanslovens anlægsmidler er det første aspekt. Offentlige arbejdspladser har også stor betydning for de enkelte bosteder. De offentlige arbejdspladser udgør en stor andel af det samlede antal arbejdspladser, og på mange lokaliteter er offentlige beskæftigelse reelt eneste beskæftigelsesmulighed. Demografi og den demografiske udvikling ligger som altafgørende aspekt neden under al planlægning. I mere end 100 år har Grønland fulgt den globale trend med at folk flytter fra mindre bosteder til større bosteder. Det er et klart politisk ønske, at landet dels ikke skal miste alle sine mindre og mellemstore bosteder, dels skal kunne videreudvikle større bosteder med vækstpotentiale og skabe stærke videnscentre som led i bestræbelserne på at hæve kompetenceniveauet i samfundet. Mange tiltag er derfor gjort for både at skabe et passende serviceniveau i hele landet, skabe egnede rammer for erhvervsudvikling og sikre en effektiv og sammenhængende infrastruktur, der binder landet sammen internt og med resten af verden. Samtidig har det offentlige fortsat en stor rolle i forhold til at sikre boligforsyning til store dele af befolkningen, hvor der er behov herfor. Dette sker dels gennem offentlige ejede boliger, støtte til privat boligbyggeri og en stor udvidelse af kollegiemassen for at gøre det muligt for flere at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Politiske beslutninger herom påvirker i et større eller mindre omfang graden af urbanisering og hastigheden i urbaniseringsprocessen. 6 Version 2017-10-03 1.1 Anlæg – fordeling af offentlige anlægsmidler 1.1.1 Fordeling