oeldre Historie af Ve-el Simonse». Anbei Bind, ferste og anbei Hefte. Odense L8 4 S. K i - r a g t i l -ense Byes irl-re H istorie chronologisk Orden «f Vedel Simonfen. Ander Binde forste Hefte. Odense is » » . Trvlt i dtt ^empelst'e Officin. Det er stedse forekommet mig, som om vor äistorie egentlig fsrst vikde blive ret national, naar man ved sammes Learbeidelse gik ud fra bet modsatte Punkt, hvorfra man strövanligviiS pleier at gjsre Legynöelsen, nemlig fra Zolket selv og ikke fra Rcgjeringen, eller fra Zolkefamilierne selv og ikke fra Longeflcrgten. Nen da nu öct üele paa denne Maade vilde vcrre aldeleS uover- kommeligt, forinden de enkelte jvele fsrst blive udarbei- dede, saa vil 2llt ved denne Leilighed komme an paa at vcrlge sig en viS Egn, for ved nsiagtig Undersogclsc VI af sammeS äistorie at udvikle LcbcerneS cg isar Grund- cicrncs gjensidige Slagts- og Eiendomsforhold cg bisse GlagtcrS eg Eiendommes gradvise, eller i chronologisr Orden fremstillede, Udvikling fra den fsrste Gpire og til den fuldkomne Uddannclse cllcr Udvikling; fsrst nemlig Len enkelte Stammefader med de af banr erhvcrvede Lesiddelser og de med andre Slagtcr indgaaede Forbin- delscr; derpaa hanS 2tfkom med disseS Familicbcsidbel- ser og Slagtsforhold til andre Familier; derpaa Fami, licnS Forhold saavcl til Standen, hvorundcr den hen- horte, fom til andre Stander, hvormcd den kom r Be- rsring; og endelig saavel FamilienS som Standens gjen- fidige Zorhold til Gtat og Ucgjering; og bette tilhobe i en successiv Progression gjennem alle Tidsaldre. tz)et er altsaa naturligt, at man, for at gjsre bette Forssg til den cgcntlige NaticnalhistcrieS Gjenfsdsel, enten maa indsrranke sig til at begynde med en vis Egn (histcris? Topographie) eller med en vis Familie (bkcgraphisk Ge- VH nealogie). Men det er ligesaa naturligt, at hü» vil have det störe og umiskjendelige Lortrin fremfor denne, at den ikke blot udvikler een, men flere Zamiliers, ikke blot een, men flere Sternders gjcnstdige Zorhold saavel til Hinanden indbyrdeS som til Stak og Regjering. paa den anden Gide er det derimod ligesaa vist, at hiin og- saa fordrer langt stere Zerarbeider end denne. Thi man kan derved ikke noieS med en enkelt Gaard eller et en- kelt Gogn; men man maa naturligviis rillige udbrede sig ovcr det hele üerred; ja! l)vis muligt, endogsaa ovcr flere tilstodende Aerreder, der staae i en ncrrmcre Lcrs- staaende ved Landet selv eller Landsbycsmmunerne alene; men ogsaa de i samme beliggrnde LjsbstcrdcrS vistone maa i lige Grad undcrssgeS. <vg cndclig maa saavel VUl Hunt son, bette paa den grundigste Maade randsageS og cnhver Lilde, saavidt muligt, benytteS, ethvert Lidrag ind,amleS og optegneS. Thi Alt kom>ner an paa, ved Zrenistillingen af den enkelte Egn og denS Leboere i en- hver Tidsalder at have Materialier nok til at kunne gjsre öS hine TidSaldre ligesaa tydelige og anffuelige som den, hvori vi selv for Tiden leve og virke. Det er altsaa et vidtlsftigt og for den enkelte tTkand fast uover- kommcligt Arbeidc. Thi selv naar Han har samlet Ma- terialier til det ene Landdistrikt efter det andet, kan Han dog ikke ternke Paa at udkafte nogen Gkildring af samme, fvrinden Han ogsaa har Naterialierne samlede til saalcdeS hen med tNatcrialiesamling, og den egentlige Zrugt af Arbeidet, den egentlige Skildring af det äele, som fkulde vise, hvad Nytte bisse Gamlinger kunne stifte, kommcr i Gründen forst Eftersleegten tilgode, og Gibeo- nirten eller den, der har trallet i TemplctS Zorgaard, IX faaer i Gründen alvrig det Tempels Indre at see, som forft Efterflregten ved üjelp af HanS og HanS Samf-rl- lerS mangeaarige Zlid skal opbyggc. ') 2a! HanS 2lr- beide kan end ikke af HanS Samtid paaskjsnneS, fordi Ingen kan see paa de fra alle Gider sammenflsbte Ma- terialier, hvor stolt en Bygning der med Tiden kan op- reiscS af samme. Nen den, der arbeidede i äaab om Lsn og 2Lre, var vel Heller aldrig nogen fand viden- skabSmand. Sine Medborgercs paaskjsnnelfe og Aner, kjendelse snsker vel Enhver, og det er saare naturligt; men Han maa tillige vcere saa billig at indfee, at HanS Medborgere ikke kunne bedsmme verdien af et Arbeide, som endnu kun beftaaer af Stümper og Gtykker og en daglig vorende og derfor ogfaa daglig Zorandring og Zorsgelse underkastet Naterialiesamling; — og umuligen X kunne indfee, hvorlcbeS der med Tiden af denne chaotiske Llanding kan opstaae et sanbt Nationaltempel. Det er imidlertid en Skjebne, som er nsdvendig forbunden med Arbeidet, og som man maatte berede sig paa, fsr man nogensinde begyndte, og som man maa sve sig i at bcrre, al Len Stund man vil arbeide; thi det er enhver denS Skjebne, der arbeidcr for Zremtiden. Gaaer man derimod blot ud paa at gjore Effect, eller vil man blot iidpille det pikante af Historien og blot indsamle Llom- ster paa sin Vandring, da faaer man vel TidsaldrenS Lifald til Lsn ; men da arbeider man ogsaa blot for den ncrrverrende Tiö. Thi Blomsterne viöne med Tiden, men Stenene aldrig. L>og — Enhver folger sit Lald og har vist nok R.et til at vandre sin egen Lane. Ieg har nu i mange Aar alt vandret paa min og vil og­ saa vedblive paa den indtil Enden. Ieg har nemlig tcrnkt mig det som et af de vigtigste Zormaal for min hiftoriske Grandskning: at indsamle Bidrag til min Zode- XI egnS Historie (i det Haab, at Andre skulle gjsre det Gamme med Hensyn til dereS Fsdeegne). Ieg havde fsrst beredt mig paa hele LandetS eller Stiftetet Histo­ rie; men det saae jeg snart at ville overstige mine om Arbeidet. Derpaa inöskrcrnkede jeg mig til Odense Amt og begyndte derhoS, som !7oget af det Vigtigste, at udgive Didragene til Odense ByeS Historie. Giden har jeg igjen maattet indskrcrnke mig til RugaardS 2(mt (som min cgentlige Zsdeegn). Men deSuagtet kan jeg dog ikke, saalsnge Gud giver Lroefter, undlade og- saa at fortsstte hine, da jeg er overbeviist om/ at Ma- terialiesamlingen ikke engang kan kaldeS nogenlunde fulö- ständig, forinden flere Herrcder cg flcre Ljöbsmder, og saaledes hele Amtet og end bedre hele LandetS Historie bliver fuldkcmmen underss-gt og Materialierne til denS Learbeidning ogsaa fuldstcrndig indsamlede. Thi det ene Distrikt- Historie vinder LyS vcd det andetS BciySning XII og er uden samme kun et ufuldstcendigt Led af en usammenhcrngende Ljcrde. De Ufuldkommenhedcr, jeg imidlertid meest ved mine egne i bette Viemed foran^ sialtede Samlinger maa beklage, ere, foruden Ufuldstcrn- digheden (den de dele meb alle andre Samlinger, saasom ingen Sämling i Gründen nogensinde bliver fuldstoen- big), endvidere: at jeg ikke har havt Leilighed tll, ved de unöer ethvert Aar anfsrte Legivenheder, at iagttage den nsiagtige chronologiske Grden med äensyn ovcrlcvcrrS lil HospitalSforstandcnirö Varetagt ljfr. Hoff. F . 5 Pag. 167 ,'q. og Aklstvkk. Pag. 133^34); Naadstnoarchivkt og Rugaardö Amt- cllrr Skoul'vhcrrcdS Archiv tilligcmcb HcrrcdSsogdcnS Gaard d. 4 Aua. 1770 aldclcö opl'randtc. XIII til Maaneden og MaanedenS Dage, da jeg kun j de Arreste Tilfcrlde vidste det Datum/ hvortil de egerttlig henhorte; *) og enöelig, at jeg Me har havt Tid eller Leilighed til med critisV ttsiagtighed at underfsge en- hvcr LeretningS Ligtlghed og altsaa blot har opgivet mine Lilber, for at Enhver saalebeS selv künde unöer- ssge dereS stsrre eller mindre paalidelighedö Grad. Men ihvor let jeg saaleöeS endogsaa kan syneS at have Aar at rangcre dein efter 2ndholdct cllcr mcd Hcns-n til dct kllcr dem, de vascnligst angaac; saa at dc, der vcdkvmine dc kongcligc Pcrsoncr, anicgncS ferst; derncrst de, der angaac L^ispcn, Provstcn og Prcrlatcrne; dcrnast de, der angaac Kir- kcr, Klestrc og Gildcr; og cndclig de. der angaac Byen selv eg dcnS Bergcrc. XIV gjort mig bette Arbeide, er jeg bog overbeviist om, at jeg, nagtet jeg nu over i 30 A ar, alt eftcrsom Tid og Leilighed tilloöe bet, har indsamlet Bidrag til ZyenS üistorie, bog ingensinde (selv om jeg med mine Bidrag vilde ovhsre ved Gouveroeniteten; ja! selv om jeg vilde standse veb Reformationen) vil kunne overkomme eller fnldende bet üele. <vg jeg maa altsaa trsste mig veb den VverbeviiSning, at Menneskeheden aldrig uddser, men at den Ene igjen tager fat, hvor den Anden slip­ Per. <pg min Zrygt bestaaer altsaa blot deri, at den stadige Zlid, der udfordreS til et saa lidet Paaskjsnnet 2lr beide, som at famle Materialier til en ZremtidS Be­ ar beidelse, alt meer og meer vil gaae af Mode. <vg dog er Sämlingen nsdvendig, forinden Gkildringen kan begynde; og min gamle Leerer, Etatsraad A . L a l l , satte derfor stedse Gamleren over den, som benyttede Samlingerne, og sagde i den Anledning i sin noksom XV l'esjcndte ligefremme Maneer: vi kunne faae G uhm er nsk; men vi have kun havt een Langebek og faae vel alörig Han- Mage. Vedel Simonsen. 1478 blcv mcd Pave Sixti Tilladelse Hellig-Gsest- huus i Odense, som Var et Klostcrherberge cllcr Hospi­ tal fvr syge Pillegrime og stal have liggct, hvor Nesi- dcntscn for Sogncpra'stcn til S . Hans Kirke nu er, fornvet (Bloch f. Geist. 1 Pag. 586). Talen er imidlertid neppe om nvgcn Fornyclse, men snarere om cn Stiftelsc af ny; thi i dct gamlc Manuscript, hvoraf Ovcnstaacnde formodcntlig er taget, staacr: ^ elieu la 80N8U H<in1i5iei8 inaxiini 8 ix t i; nuiliores fuere «1oI,ruiiw8 ^688, voerrln8 AIi>l6 (jfr. 1466), <L H ie- ronvmn8 OI.n, 8en»1oi e8 l)tIronien8e8. prodavit ^oli. Ol.ti I<. I^i ioi- 8 . 8siiritii8 in k'nnbonK (Birch.). Dennc Broder Hans Olsen Var virkelig Prior i det 1477 (vi<I. 8Us»rs) cllcr cgentlig 1406 (Pont. 2 Pag. 504) oprettcde Hcllig-Gjcsthuus i Faaborg. Munkene i disse Klostcrherbcrgcr kalvtes Dncbrodrc, fordi Ducn, som den Hellig Aands Symbol, ndgjordc deres Scgl (sce Mere hcrom i Tidsstr.