Noter til en vandring i Brundby Kultur på hjul 2017 Af Pernille Helberg Stentoft www.kulturpaahjul.dk Noter til en vandring i Brundby dannede udgangspunkt for en byvandring i Brundby d. 17.6. 2017 i forbindelse med projektet Kultur på hjul. Noterne er blevet til ud fra materiale fra Samsø Egnsarkiv, gamle fotografier og kort, avisartikler, atikler om Brundby fra årbøger fra Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø og samtaler med folk i Brundby. Mange tak til alle for hjælp og imødekommenhed. Brundby er faktisk større end den egentlig er. Sådan skriver Eigil Hempel i et lille hæfte om Brundby. Hæftet hedder Min gamle landsby. Sætningen er en god indgang til en vandring i Brundby, som faktisk er større end den egentlig er. Høje og bjerge i Brundby Noget af det karakteristisk ved Brundby er de mange høje og bakker, der findes midt i og omkring byen. Højene omkranser og tegner byen. Høje, som byen putter sig bag. Der er Kolhøj, hvor stubmøllen står og har stået siden 1817. Bøgebjerg, hvor møllestubben er, og hvor Buhr-møllen stod engang. Dansebjerg, hvor man i gamle dage dansede, når der var klinegilde (dvs. når man havde ler-klinet et hus), og hvor der senere kom til at stå en mølle, nemlig stubmøllen, som oprindeligt kom fra Endelave, og som senere blev flyttet til Kolhøj. Granhøj, hvor der også stod en mølle, hvor øens fængsel i en periode lå og hvor der senere blev bygget vandtårn og opført nyt vandværk. Dertil kommer Egebjerg, som findes bag gården Egebjerggård, Blegebakken midt i byen og Vorre Bakke, som ligger i nærheden af Mejerivej. Ellen fra Brundby husker Granhøj fra sin barndom i 1950´erne. Hun husker Granhøj som et særligt sted. På højen, som også blev kaldt Vandværksbakken, begyndte en lang kælkebakke. Ellen husker også, at hun sammen med en kusine hakkede i bakken med en spade og lavede en tronstol. Herfra kunne de to piger sidde og regere hele byen. For Brundby borgerforening har Granhøj og vandværket også en særlig betydning. Borgerforeningen har fået vandværket foræret. Nu er det ikke længere fyldt med vand, men med lopper, eller ting og sager, som skal sælges på loppemarked. Overskuddet fra salg af lopper skal gå til en renovering af vandværket. Tanken er, at vandværket omdannes til mødested for Brundby borgerforening. Stedet hvor vandværket ligger omtales Granhøj. Men er dette Granhøj? Eller ligger selve Granhøj et helt andet sted? Billedskæreren Bertel Olsen Granhøj Skrevet af Hans Haarmark, Brundby I 1883 ønskede snedker og billedskærer Bertel Olsen at bygge et savværk og et møbelsnedkerværksted på bakken Grandhøj i Brundby. Bertel Olsen blev født i 1849 som søn af en snedker i Brundby. Efter konfirmation 14 år gammel kom han i lære hos en møbelsnedker og billedskærer i Kerteminde. I 1868 vendte han hjem til Samsø 19 år gammel og fik efterhånden møbelarbejder for embedsmænd og velhavere på øen, således også grev C. F. Danneskiold Samsøe. Her brugte han formodentlig faderens værksted. Udskæringer af blomster eller figurer i møbler var populære på denne tid, der kaldes historicisme eller stilblandingens tid. Greven introducerede ham til folk i København, og han solgte billedskærerarbejder og fik arbejde på flere museer. Blev gift og fik en datter. Boede i København. Efter købet af Grandhøj i 1883, byggede og indrettede han værksted her i de følgende år. Han havde arbejder både i København og på Samsø og var således en tidlig pendler mellem Samsø og København. Boede i værkstedets kontor, når han var på Samsø. I 1890 fik han snedker- og billedskærerarbejdet ved udvidelsen af Brattingsborg slot, det betød arbejde i mange år. I 1898 døde konen, og han flyttede permanent til Samsø 49 år gammel. I 1903 giftede han sig med Karen, enke efter en snedker i Ørby. Han byggede stuehus, og han fik arbejdet med at udføre inventaret til Ørby Kirke. Bertel døde 73 år gammel. Savværket var placeret i et ældre hus, bygget ind i bakken. Dette hus er blevet påbygget kontor og værkstedsrum. Ved udbygningen blev anvendt genbrugsmaterialer. Alle dørene var således forskellige. Grandhøj er jo en bakke, og det har ikke været nemt at køre hertil med en hestevogn, men da alle snedkermaskinerne blev trukket af en vindmølle, har bakketoppen været fin. I savværket stod en stor bloksav, der var ophængt i et stativ af træbjælker. Træstammer blev savet til brædder af bloksaven. Huset var ikke stort nok til at rumme en træstamme, så arbejdet foregik delvis udendørs. Træstammerne blev stukket ind gennem en dør i gavlen. Når træet var savet, skulle det tørre i lang tid, før det kunne bruges til møbler. På lofterne i både værksted og senere stuehus var der derfor trælager. Færgegården Skolebakkevej 23 I Færgegården bor Dot. Dorthea Ladefoged, født i 1927. Hun har boet her siden 1956, hvor hun blev gift med Hans efter 10 års kæresteri. Hans døde som 62-årig i 1988, og siden har Dot boet alene på gården. Færgegården er en slægtsgård med en lang og spændende historie, der går over 400 år tilbage i tiden. Historien om et venskab: Dot og Henny Denne historie fra Færgegården er en historie fra nyere tid. Historien handler om venskabet mellem Dot og Henny. Dot har altid vidst, at Henny og Jens Oluf boede ude på Østerløkken. Henny og Jens Oluf flyttede til Brundby i 1988. Dot og Hans begyndte at invitere Henny og Jens Oluf på kaffe. Kort efter blev Dot alene. Og så blev Henny alene. Dot og Henny blev nu bedste veninder. De to mødtes ganske ofte om aftenen til en kop kaffe. De vendte dagen og tankerne. Anne Kirsten, Hennys datter, stødte nogle gange til. Vi var så ens med ting, Vi var så enige, siger Dot om venskabet med Henny. Vi sad altid og morede os. Henny fik Dot med til mange ting. For Henny var, med Dots ord, mere udsvævende end Henny. Dot og Henny gik til Engelsk i Tranebjerg. De gik til møder, foredrag og generalforsamlinger, fx generalforsamling i Borgerforeningen eller i Vandværket, det foregik på hotellet. Så fik de en kop kaffe. Engang imellem var de i kirke sammen, det kunne Henny godt lide. Jeg nyder det sådan, sagde Henny. Dot og Henny arbejdede også sammen. De arbejdede sammen på museet, hvor de bagte vafler. Henny bagte, Dot lavede kaffe, Anne Kirsten passede kassen. Bagefter vaskede de op. Det foregik sådan, at Dot sad ude i græsset og vaskede op. Dot og Henny arbejdede desuden sammen i en genbrugsbutik i Tranebjerg. Og de var hjælpere i Hyggeklubben. De bar kaffe ind. På tur Mens Hans levede, kørte Dot og Hans en tur ud hver eneste søndag. De havde kaffe med, når vejret var til det. De tog til Ballebjerg eller Issehoved. Var altid omkring Nordby. Du kan tro, vi har travet ude i de bakker. Op og ned, fortæller Dot. Dot og Hans kom kun sjældent udenøs, for de havde ikke familie udenøs. De var engang på Himmelbjerget, men det var ikke noget, der skete ofte. De havde jo køerne. På den måde var de bundet til Brundby. Når ikke man kan komme afsted, så er det sådan, siger Dot. Da køerne var væk, og Hans var død, begyndte Dot at rejse sammen med Henny. De var meget ude og rejse, husker Dot. De rejste både med Museet i Tranebjerg og med Hyggeklubben. Det foregik i rutebil. Turene gik til Gardasøen i Italien, Irland, Gotland, England osv. Dot og Henny tog også på busture i Danmark. Og en gang om året, altid om efteråret, var de på Lejrskole i Vester Anflod ved Tønder. En enkelt gang var de på krydstogt. De ville gerne prøve den nye færge til Tunø. De tog derfor færgen fra Sælvig til Hou, derfra den nye færge fra Hou til Tunø. På Tunø var der samme dag besøg af biskoppen fra Aarhus, Kjeld holm, så de nåede med til gudstjeneste, drak kaffe i præstegården og spiste leverpostejsmadder med sky(som var smeltet) på kirkegårdsdiget. Derefter tog de færgen tilbage til Hou og fra Hou tilbage til Samsø Sådan var der mange ture og oplevelser. Venskabet varede indtil Henny døde i 2001. Og Minderne - de lever hos Dot. Det er ingen, der får så meget eftermæle som Henny. Som bliver husket så mange år efter. Ja Henny, det var Henny. Det er en lykke at have oplevet Henny. Egebjerggård Skolebakkevej 21 Skrevet af Ellen Koldby Jensen, Brundby Egebjerggård er en slægtsgård, som har været i familiens eje siden 1868, hvor den frikøbes ved Justitsministeriets resolution af 8. juli 1868 fra Lensbesidderen på Grevskabet Samsø af min oldefar Jens Jørgensen Ladefoged. Egebjerggård er bygget i 1862, da den sammen med nabogården brænder ned. Nabogården opføres dog ikke her igen, men opføres på Nørreskiftevej 2, og den grund, hvor nabogården lå, tilskødes ejendommen på Skolebakkevej 21. Egebjerggård opføres som en firlænget bindingsværksgård med bagvedliggende lade og maskinhus, og har været drevet på traditionel vis med heste, køer, grise og får. Gården har i dag stadig bindingsværk i indergården, mens ydervæggene er fornyet med mursten hele vejen rundt gennem tiderne. Ligeledes er stråtaget udskiftet med fast tag. Egebjerggård havde som mange andre gårde i byen en ydermark. Denne ydermark lå i Bådekær, og dele af ydermarken var vedvarende græs til køerne, som blev trukket derud om morgenen efter malkning og fodring, og hentet hjem igen til aftenmalkning. Denne ydermark blev mageskiftet med en gårdejer i Bådekær og det mageskiftede areal blev senere solgt tilbage til samme senere gårdejer, således at der nu er sammenhængende mark fra Egebjergbakken til Ålebæksrenden samt en jordstykke omkring Loddenhøj, syd for byen. Drift af markerne på Egebjerggård foregik med heste indtil først i 1960’erne, hvor mekaniseringen holdt sit indtog i form af en Fordson Dexta traktor.