TRAFIKKEN I KØBENHAVN Trafiktal 2007 - 2011 2 INDHOLD SIDE 3: Forord 5: Trafikudviklingen i København i 2011 6: Biltrafik 8: Kollektiv trafik 10: Cykeltrafik 11: Fodgængertrafik 15: Trafiksikkerhed 17: Trafikken gennem kommunegrænsen og søsnittet 1970-2011 19: Tællinger i kommunegrænsen ÅDT (årsdøgntrafik) 22: Trafikken gennem søsnittet kl. 08-09 mod centrum 1970-2011 23: Tællinger i søsnittet ÅDT (årsdøgntrafik) 25: Andre faste tællinger ÅDT (årsdøgntrafik) 41: Kort over trafikstrømme på veje med > 5000 køretøjer ÅDT (årsdøgntrafik) i 2004 42: Trafikarbejdet for køretøjer 1989-2011 43: Kort over trafikstrømme på veje med > 2000 cykler og knallerter i tidsrummet kl. 06-18 i 2004 44: Trafikarbejdet for cykler 1989-2011 45: Døgn-, uge- og årsvariation for køretøjer og cykler 46: Køretøjernes fordeling, en hverdag kl. 07-19 47: Tællinger fra Frederiksberg Kommune ÅDT (årsdøgntrafik) 48: Fodgængertællinger 1985-2011 50: Oversigtskort med tællestationernes beliggenhed 51: Alfabetisk register med sidehenvisning ISSN. 1904-9552 FORORD 3 TRAFIKKEN I KØBENHAVN indeholder, udover data for Hvad er køretøjer? årene 2007-2011 fra de trafiktællinger, der foretages efter Personbiler, motorcykler, registreringspligtige knallerter og et fast program i Københavns Kommune, også tal for den varevogne (på gule eller gul/hvide plader) med en totalvægt tunge trafik, bilejerskab, den kollektive trafik, trafiksikker- på op til 3,5 tons udgør ”den lette trafik”. Den tunge trafik hed og fodgængere. Desuden findes data for trafiktællinger i er køretøjer med en totalvægt på over 3,5 tons, dvs. 2-, 3-, Frederiksberg Kommune. 4+-akslede lastbiler (med anhænger eller sættevogn) og busser. Trafiktællinger Tabellerne med tælleresultaterne indeholder den beregnede Cykler og knallerter årsdøgnstrafik (ÅDT) for køretøjer, cykler og knallerter (ÅDT Antallet af cykler og knallerter varierer efter sæson og påvir- = den gennemsnitlige trafik pr. døgn for hele året inkl. week- kes eventuelt også af vejrforhold. Tallene svarer til det antal, ender og helligdage). Procentandelen af den tunge trafik der kører på en normal forårs- og efterårsdag - de to årstider, gælder fortsat i tidsrummet, hvor tællingerne er foretaget hvor de faste tællinger foregår. Generelt udgør knallerter ca. (kl. 07-19, dog kl. 06-18 til og med 2008). 1 % af cykel- og knallerttallene. Gennem en årrække har trafikmønstret i København æn- Omregningsfaktorer dret sig. Flere møder på arbejde i ”kontortid” og flere kører Ønsker man for køretøjer at kende hverdagsdøgntrafikken senere hjem. Tidsrummet kl. 06-18 er ikke længere optimalt (HVDT = den gennemsnitlige trafik på et hverdagsdøgn) kan til at repræsentere døgnets trafik, og beregninger har vist, at den beregnes, dog med det forbehold, at der beregnes på ved at flytte tidsrummet for tællinger til kl. 07-19, får vi talt afrundede værdier: 3-5 % mere af døgnets trafik. Køretøjer: HVDT = ÅDT * 1,12 For at kunne sammenligne trafiktal kl. 07-19 med tællinger kl. 06-18 har vi omregnet trafiktallene til årsdøgnstrafik For cykler og knallerter er beregningen af HVDT også behæf- (ÅDT) for perioden 2007-2011. Alle ÅDT-tal er afrundede. tet med usikkerhed, men en retningsgivende formel er: Cykler: HVDT = ÅDT * 1,19 HVDT og ÅDT angives sædvanligvis oprundet eller nedrun- det til hele hundrede. 4 Metode og standard Yderligere oplysninger Ved udførelse af tællinger følger vi generel praksis, ifølge Publikationen indeholder oversigtstal, men ønskes mere de- retningslinjer fra Vejdirektoratet, med mindre vi har angivet taljerede oplysninger, f.eks. retnings-, time-, og artsopdeling andet. Nærmere beskrivelse findes i Vejdirektoratets udgave af tallene, kan det fås hos Center for Trafik, Islands Brygge af ”Trafiktællinger – Planlægning, udførelse og efterbehand- 37, 2. sal, 2300 København S. Tlf. 2072 2730. Åse Boss Hen- ling, Rapport nr. 315 – 2006 richsen: e-mail: [email protected] eller Tlf. 2072 2731 Frank Rapporten findes også på Vejdirektoratets hjemmeside, Dybdahl: e-mail: [email protected] hvorfra den kan downloades. Adressen er: http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publika- På ovennævnte telefonnumre kan du få oplyst trafiktal på tioner/sider/publikation.aspx?pubid=000061229 veje, som du ikke finder i publikationen. Siden årtusindskiftet er biltrafikken gennem søsnittet Publikationen udgives hvert år. Aftale om eventuelt abon- faldet, mens den steg gennem kommunegrænsen. Efter nement på ovennævnte telefonnumre eller pr. e-mail. Øresundsforbindelsens åbning var det især trafikken på Øresunds- og Amagermotorvejen, der bidrog til denne Publikationen findes også på Teknik- og Miljøforvaltningen stigning (for en stor del transittrafik, der ikke kommer ind og hjemmeside, hvorfra den kan downloades. Adressen er: belaster kommunens vejnet), men fra 2007 er trafikken over http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/ByensTrafik/Tal/ Kommunegrænsen faldet. TrafiktællingerArkiv.aspx Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Efterår 2012 TRAFIKUDVIKLINGEN I KØBENHAVN 2011 5 Biltrafikken Cykeltrafikken Gennem søsnittet er bilernes antal i dagtimerne fra 2010 til Igennem søsnittet (ringen som omkranser den indre by) er 2011 faldet med 16.300 fra 284.900 til 268.600, og gennem der tale om en stigning fra 184.420 til 208.360, en stigning kommunegrænsen er tallet faldet med 6.300 fra 535.700 til på 23.940 cykler i dagtimerne. Gennem kommungrænsen er 529.400. cykeltrafikken steget fra 57.450 til 57.810, en stigning på 360 cykler. Siden 1993 er biltrafikarbejdet (antal kørte kilometer på et I alt en samlet stigning på 24.300 cykler. hverdagsdøgn på det københavnske vejnet) steget hvert år. Denne tendens blev først brudt i 2008, hvorefter biltrafikar- Cykeltrafikarbejdet er en indikator for hvor mange kilometer, bejdet er faldet. Biltrafikarbejdet er samlet set faldet fra der cykles på et hverdagsdøgn på det københavnske vejnet, 4,82 til 4,79 millioner km fra 2010 til 2011. beregnet ud fra tællinger foretaget i sommerhalvåret. Cykeltrafikarbejdet steg fra 1,21 millioner km i 2010 til 1,23 I alt køres der på en hverdag 4,79 millioner km på de køben- millioner km i 2011. havnske veje. På de regionale veje køres der ca. 2,40 mil- lioner km. Fordelingsgaderne tegner sig for ca. 1,17 millioner I alt cykles der på en hverdag ca. 1,23 millioner km på det km, bydelsgaderne for ca. 0,65 millioner km og strøggaderne københavnske vejnet. På de regionale veje cykles der ca. for ca. 0,21 millioner km, mens der på de lokale veje køres ca. 0,27 millioner km. Fordelingsgaderne tegner sig for ca. 0,36 0,35 millioner km. millioner km, bydelsgaderne for ca. 0,25 millioner km, strøg- gaderne for ca. 0,15 millioner km og de lokale veje for ca. 0,20 millioner km. 6 BILTRAFIK Den samlede udvikling i biltrafikarbejdet (antal kørte km på Biltrafikken over søsnittet, hvor vejene krydser søerne og en hverdag) uden lokalveje i København viser en stigning på havnen, er faldet med 14,5 % siden 2000. I år faldt biltrafik- 16,9 % siden 1990 til 2011. mængden med 5,7 % i forhold til 2010. I 2008 var det første gang siden 1993 at biltrafikarbejdet Tung trafik faldt. Den udvikling er fortsat til og med 2011. Fra 2010 Andelen af tunge køretøjer (over 3,5 tons) varierer fra stræk- til 2011 faldt biltrafikarbejdet med 0,7 % og efter 2007 er ning til strækning. I kommunegrænsen og i søsnittet ligger biltrafikarbejdet faldet med 2,7 %. andelen på omkring 4,2 % i 2011. Biltrafikken udvikler sig ikke ens overalt i kommunen. I et Den tunge trafik over både kommunegrænsen og søsnittet snit, hvor vejene krydser kommunegrænsen, har der siden har generelt været faldende siden 2000. Fra 2010 til 2011 var 2000 været en vækst på omkring 6,5 %. Fra 2010 til 2011 der et fald i den tunge trafik over kommunegrænsen på 12,8 faldt biltrafikmængden med 1,2 % og er i dag på niveau med % (siden 2000 et fald på 42,3 %). trafikken i 2004. Over søsnittet faldt den tunge trafik med 12,0 % fra 2010 til 2011 (siden 2000 et fald på 44,5 %). Over kommunegrænsen Samlet biltrafik i dagtimer Over kommunegrænsen Tunge køretøjer i dagtimer Over søsnittet Over søsnittet 600.000 35.000 30.000 500.000 25.000 400.000 20.000 300.000 15.000 200.000 10.000 100.000 5.000 0 0 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 7 Bileejerskab Der var i alt 119.898 personbiler til privatkørsel i kommunen i I 2011 var der 222 personbiler til privatkørsel pr. 1.000 ind- 2011. Det er en stigning på 18,5 % siden 2000 og en stigning byggere i kommunen. Det er en stigning på 8,9 % siden på 1,4 % siden 2010. 2000, men et fald på 0,7 % siden 2010. Antal personbiler til privatkørsel Antal personbiler til privatkørsel pr. 1.000 indbyggere i kommunen 125.000 230 105.000 225 220 85.000 215 65.000 210 45.000 205 25.000 200 5.000 195 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 -15.000 190 2000 2010 2011 Udviklingen i antal personbiler til privatkørsel i Københavns Kommune fra 1993-2011. Indbyggertallet i København 2000: 495.699, 2010: 528.208 og 2011: 539.542. Fra Danmarks Statistik (ingen data fra 2004) Fra Danmarks Statistik. 8 KOLLEKTIV TRAFIK Den kollektive trafik har på en hverdag mere end 700.000 METRO: Antal påstigere passagerer i Frederiksberg og Københavns Kommune. Ad- gangen sker på knap 1.200 busstoppesteder og 40 stationer 50.000 til tog, S-tog og metro. 40.000 Halvdelen af passagererne benytter bus, 20 % benytter 30.000 metro og 30 % benytter tog. 20.000 Nørreport st. og Københavns Hovedbanegård er de to sta- 10.000 tioner, hvor flest passagerer begynder en togrejse. Nørreport st. er den mest benyttede station for både tog-, metro- og 0 buspassagerer. Antallet af metropassagerer i Frederiksberg og Københavns Kommune er steget med 3 % fra 2010 til 2011.