Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum Redaktion: L. Pedersen Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum 2013 Redaktion: L. Pedersen Hyldest og tak . 4 Lisbeth Pedersen Med fornuften kan man ikke gå i rette . Mennesket J .S . Møller . 10 Leif Sestoft Den romanske tone . Om J.S. Møllers fornemmelse for tingenes egenart . 58 Minna Kragelund Mellem bælt og mose . Om stednavne i det vestlige Sjælland . 94 Rikke Steenholt Olesen Vikingetidens kongsgård ved Tissø . Kult-, samlings- og markedsplads gennem 500 år . 124 Lars Jørgensen Esbern Snare og hans borg i Kalundborg . 148 Lars Meldgaard Sass Jensen og Else Roesdahl Vor Frue Kirke – bygherre og betydning . 178 ”Menneskers veje – kulturhistoriske essays Hugo Johannsen i 100-året for Kalundborg Museum” er tilegnet Kalundborg – kongens borg og landets stærkest befæstede by i 1300-tallet . 200 Kalundborg Museumsforenings medlemmer Vivian Etting Kalundborgs franciskanerkloster og Raklev Kirke . En varm tak til: Kirkens reformationer i lyset af Melchior Jensens historie . 220 Brian Patrick McGuire Familien Dedenroth-Lindenskovs Fond, Kalundborg Fod på fortiden – Kalundborg i 6000 år . 244 Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat Lisbeth Pedersen Sparekassen Sjælland Arbejdernes Landsbank, Kalundborg Summaries . 276 Kalundborg Kommune Kalundborg Museums Jubilæumsfond Om forfatterne . 288 Kalundborg Museumsforening Emilie Knudsens Familiefond Kort . 292 Hyldest og tak Lisbeth Pedersen Et 100-årsjubilæum skal selvfølgelig fejres. Jeg har rer til gengæld den alsidighed, der gennem årene ikke tal på, hvor mange gange jeg sagde det inden har kendetegnet museets arbejde med at indsamle, Kalundborg Museums 100-årsjubilæum den 16. registrere, forske, bevare og formidle. Flere artikler juli 2010. Museet markerede naturligt nok dagen understreger værdien af, at arbejdet bliver gen- med en fest i haven. Det havde også sparet op til nemført med et langt tidsperspektiv. Der kan gå at udgive en bog, der skulle betone betydningen af generationer, fra genstande og de tilknyttede histo- Kalundborgs og omegnens kulturhistoriske kvali- rier bliver samlet, til de får relevans for forsknin- teter. De er ret så betydelige. Stenalderbopladsen gen og formidlingen. Forfatterne dækker primært i Mullerup Mose er et eksempel på kulturarv, der, tidsrummet fra oldtidens slutning i sen jernalder siden den blev opdaget i år 1900, har haft både omkring 500-600 e.Kr. med skiftet mellem hedensk national og international bevågenhed. Ruinerne af og kristen kultur til de urolige reformationsår i Esbern Snares borg blev en del af den nationale 1500-tallets første årtier. Da satte kongemagten en historiefortælling, da de kom for dagens lys i 1907. ny dagsorden for stat og kirke, der afslutter mid- Historiens vingesus fra disse betydelige arkæo- delalderen som historisk epoke og indleder nyere logiske opdagelser gav rygvind til planerne om at tids kulturhistorie. Jubilæumsbogen handler om åbne et museum i Kalundborg. ”Menneskers veje mennesker og museumsgenstande. Dr.med. Leif – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Sestoft indleder med at tegne et portræt af museets Museum” opfylder museets bogønske. Ti forfattere grundlægger, J.S. Møller. Sestoft sætter ord på de fortæller ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler filosofiske og politiske strømninger, der formede og hver i deres sprogtone om resultater fra deres arbejdshesten, lægen, debattøren, forskeren og Morbærtræet i Lindegårdens have. Træet er plantet ca. Kalundborg Museums morbærtræ står i al sin frodighed kultur- og museumshistoriske forskning. De be- forfatteren ”dr. Møller” i slutningen af 1800-tallet. 1775 i haven ved siden af en lille stukdekoreret tesalon, som symbol på de folkelige vækstlag, som har ligget til nytter genstande og informationer fra Kalundborg J.S. Møllers vej fra bondeknold på den jyske hede som blev indrettet i sydlængen. Unge træstammer slår grund for Kalundborg Museums arbejde gennem 100 år. krans om det gamle modertræ, der er et af landets ældste (Foto: Per Christensen) Museums samlinger og viser vej til bemærkelses- til læge, museumsgrundlægger og forsker var om af sin art. værdige elementer i borgbyen Kalundborg og det nogens påvirket af provisorieårenes kampe om omliggende landskab. demokratisk indflydelse, af Brandes’ radikale fore- læsninger og af lægevidenskabens landvindinger. Men ting tager tid. Udgivelser kan blive mødt af udfordringer undervejs. Jubilæumsbogen udkom- Journalist og etnolog Minna Kragelund tager tråden mer først tre år efter festdagen. Den eksemplifice- op fra Møllers museumsarbejde og analyserer et 4 5 stykke tekstil, som han registrerede i 1927. Hun be- fremdrager basal, ny viden om Esbern Snares og i historien og fortæller om franciskanerordenen, herreder. Da museet indledte jubilæumsåret 2010, skriver genstanden til mindste sting og følger dens datteren, Ingeborgs, og svigersønnen, Peder Stran- der anlagde et kloster i Kalundborg omkring 1239. omfattede foreningen flere end 800 medlemmer vej fra kvinden, der formede tekstilet, til museums- gesens, roller som borgherrer og byplanlæggere. McGuire giver historien en menneskelig dimension og var blandt de største af sin art i landet. Mange manden, der integrerede det i museets samling. Forfatterne opfordrer samtidig fremtidens forskere ved at inddrage ordenens sidste prior i Kalundborg, medlemmer har fundet vej til kulturhistorien gen- Hun konkretiserer med metoder fra æstetisk filosofi til at stikke spaden i jorden efter data, der udbygger Melchior Jensen. Han blev med sine ordensbrødre nem museets udstillinger, publikationer, foredrag og kunstanalyse, hvordan selv en ydmyg genstand, historien om borganlæggenes ældste dele og sam- jaget ud af klostret i 1532, men var omstillingsparat og ekskursioner til ind- og udland. Talrige personer som har ligget nærmest upåagtet hen på et museums- menhæng med by og havn. og blev byens første lutheranske præst. I det job har i årenes løb arbejdet som bestyrelsesmedlem- magasin i næsten et århundrede, kan give nye vink- opbyggede han sogneplejen på franciskanernes mer og tillidspersoner. Adskillige har virket som ler til at beskrive mennesker og deres virke. Museumsinspektør Hugo Johannsen følger op og normer og arbejdsmetoder og organiserede f.eks. vagter, museumsaktivister og registratorer. Nogle analyserer den femtårnede kirkes arkitektoniske midler til at bygge Raklev Kirke. Den forener som har luget haven, andre har passet og ordnet tekstil- Lektor Rikke Steenholt Olesen fører forsknin- og symbolmættede særpræg. Han argumenterer for, monument den gamle middelalderkirke med den samlingen. Mange har hjulpet ved arkæologiske gen ud i museets opland. Hun giver med egnens at det ikke var Esbern Snare, men hans efterfølge- nye reformationskirke. udgravninger og arbejdet som forskningsaktive stednavne redskaber til at aflæse, hvordan ter- re, Ingeborg og Peder, der omkring 1225 stod bag medlemmer. De har alle bakket op og støttet øko- rænforhold, bebyggelser, vegetation, vandløb og byggeriet af Kalundborgs unikke kirke. Johannsen I bogens sidste kapitel inviterer jeg, som tidligere nomisk sammen med mæcener og sponsorer. Et mennesker har sat deres spor i det vestsjællandske opfordrer til, at der bliver afprøvet nye daterings- leder af Kalundborg Museum, på rundtur blandt stort antal fagfolk, også fra udlandet, har i årenes landskab. Steenholt tager et længe upåagtet forsk- metoder på kirkens murværk og gennemført flere spor af menneskers virksomhed gennem 6000 år løb udnyttet den fond af viden, der ligger i museets ningsfelt op og inspirerer til tværfaglige undersøgel- arkæologiske udgravninger i Højbyen for at klar- i byens centrale dele. Turen begynder ved de små, samlinger, og nyttiggjort resultaterne gennem pub- ser af arkæologisk, historisk og topografisk art. lægge middelalderbyens tidligste historie. brune sten, der markerer klostret på Klostertorvet. likationer, udstillinger, foredrag o.l. Derfra går vejen forbi borgruiner, rester af bymure Forskningsprofessor Lars Jørgensen sammenfatter Ikke mange byer i Danmark kan prale med to og markeringer af det slot, hvis foged fordrev fran- Jeg takker forfatterne på det hjerteligste for deres resultater fra mange års arkæologiske og topografi- borge i ét fæstningsanlæg. Det kan Kalundborg. ciskanerbrødrene. Turen inddrager også gamle kyst- vedholdende opbakning til projektet. Der skal også ske undersøgelser af jernalderens og vikingetidens Museumsinspektør Vivian Etting vinkler den for- skrænter, der afmærker de globale havstigninger, rettes en varm tak til sponsorerne, der har bidraget bebyggelser ved vestbredden af den hedenske offer- tælling ud fra det borganlæg, som omkring 1300 som i lange perioder af stenalderen tvang menne- økonomisk, så bogen kan fremstå som en gedigen sø Tissø. Lokaliteten er en af de vigtigste fra vikinge- blev anlagt på Højbybankens østlige kant. Det sker til at finde nye veje og bosættelser i terrænet. medgift ved Kalundborg Museums fusion med tiden i Skandinavien. Lars Jørgensen gør overgan- blev i 1300-årene udbygget sammen med byen og nabomuseerne i Vestsjælland. gen fra hedensk tro til kristendom konkret ved at det vestlige borganlæg til landets stærkeste by- Andre former for samarbejder og arbejdsgange gennemgå ændringer i bebyggelsernes opbygning fæstning. Talrige elementer tilknyttet byhistorien banker i disse år på porten til Kalundborg Museum Kalundborg og Omegns Museum har i alle årene og pege på en række nye religiøse