Projektrapport af Kristoffer Schønnemann Andersen Kandidatuddannelsen i Socialvidenskab på Roskilde Universitet – Maj 2017 Vejledning ved Allan Dreyer Hansen Danmark i dansk politik - en diskursteoretisk analyse af artikulationen af ”Danmark” hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................................................................ 3 Problemformulering ......................................................................................................................... 4 Poststrukturalisme, analysestrategi og validering ............................................................................ 4 Laclau & Mouffes diskursteori ............................................................................................................ 6 Hvad forstås ved en ”diskurs” .......................................................................................................... 6 Centrale begreber – diskursens bestanddele .................................................................................... 8 Diskursens grænse.......................................................................................................................... 10 Antagonisme og agonisme ............................................................................................................. 11 Dislokation og hegemoni ............................................................................................................... 12 Ækvivalens, differens og nodalpunktets tomme karakter .............................................................. 13 Skematisk operationalisering af diskursteorien ............................................................................. 17 Analyse: Mette Frederiksens 1. maj-tale........................................................................................... 18 Identifikation af dislokation ........................................................................................................... 18 Artikulation af dislokationen ......................................................................................................... 19 Nodalpunktet og andre vigtige momenter ...................................................................................... 22 Danmark som flydende betegner ................................................................................................... 23 Grænsedragning - agonismer og antagonismer .............................................................................. 24 Ækvivalens og differens................................................................................................................. 25 Analyse: Kristian Thulesen Dahls åbningstale til Dansk Folkepartis årsmøde ................................ 29 Identifikation af dislokation ........................................................................................................... 29 Artikulation af dislokerede forhold ................................................................................................ 31 Nodalpunktet og andre vigtige momenter ...................................................................................... 34 Danmark som flydende betegner ................................................................................................... 38 Grænsedragning - agonismer og antagonismer .............................................................................. 38 Ækvivalens og differens................................................................................................................. 41 1 Afslutning........................................................................................................................................... 46 Diskussion og konklusion .............................................................................................................. 46 Perspektivering............................................................................................................................... 47 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 49 2 Indledning Hvert år kårer radioprogrammet sproglaboratoriet ”årets ord”. I år 2016 faldt valget på ordet ”danskhed” (dr.dk 16.12.2016). I år 2016 og 2017, har diskussioner om ”Danmark”, ”danskhed”, og hvad det vil sige at være ”dansker” spillet en stor rolle i mediebilledet og i den politiske og offentlige debat. Danskheden er i høj grad et kontroversielt emne der kan dele vandende – både blandt politikere og befolkningen. I februar 2017 vedtog folketinget med et spinkelt flertal, at man finder det problematisk, når der er i: ”boligområder er mere end 50 % indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” (information.dk 10.02.2017). Det der især gjorde dette forslag kontroversielt, og som medførte en del debat var følgende formulering: ”Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark” (ibid.). Kritikken gik på at folketinget dermed indirekte vedtog, at man ikke kan være dansker hvis, man selv eller ens forældre er født i et ikke vestligt land. Denne vedtagelse blev bl.a. i en leder i information beskrevet som ”sådan en omgang politisk stupiditet” (ibid.). Beslutningsforslaget blev af enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper beskrevet som ”én af de mest voldsomme opdelinger i ’dem og os’, jeg længe har set.” (Kristlig dagblad 10.02.2017) og af de Radikales Morten Østergaard som ”decideret uhyggeligt” (ibid.). Hele debatten omkring ”danskhed” og hvad det indebære at være dansk er altså en debat der vækker stærke følelser, og i høj grad er præget af uenighed. For at bruge et begreb fra diskursteorien, kan man sige at ”Danmark” og ”danskhed” er dislokeret. I dette projekt, vil jeg undersøge den politiske kamp om at definere ”Danmark”. To af de største danske politiske partier har for nyligt lanceret kampagner under slogans med ”Danmark” i centrum. Hos Socialdemokratiet lyder sloganet ”Den bedste danske opfindelse er Danmark”, mens det hos Dansk Folkeparti lyder ”Vores Danmark – Der er så meget vi skal passe på”. Med Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori som teoretisk ramme undersøger jeg i dette projekt disse to partiers forsøg på at legitimere deres politiske projekter, ved at definere ”Danmark”. Dette gør jeg igennem en diskursanalyse af henholdsvis Socialdemokratiets formand Mette Frederiksens seneste 1. maj-tale, og Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahls åbningstale fra partiets seneste årsmøde. Disse taler er valgt som empiri, da de førnævnte slogans spiller en central rolle i talerne 3 Problemformulering Projektets problemformulering lyder derfor således: Hvordan artikuleres ”Danmark” hos henholdsvis Socialdemokratiet og Dansk folkeparti. Poststrukturalisme, analysestrategi og validering Som nævnt er projektets teoretiske ramme Laclau og Mouffes diskursteori, hvilket kan ses en poststrukturalistisk¸ reformulering af marxistisk teori (Hansen 2005: 178). Jeg vil her ikke gå videre ind i en redegørelse for poststrukturalismen, da jeg mener at jeg i afsnittet om diskursteori, klarlægger de grundlæggende teoretiske forudsætninger for projektet således, at en yderlige redegørelse for den videnskabsteoretisk ramme ikke er nødvendig. Jeg vil alligevel kort klarlægge det poststrukturalistiske udgangspunkts betydning for det analysestrategiske og for valideringen af den producerede viden. Laclau & Mouffes diskursteori er udgangspunktet projektets analysestrategi. Med analysestrategi forstår jeg ”den praksis, der består i at skabe det videnskabelige blik, så det sociales emergens bliver iagttagelig. ” (Esmark, Laustsen & Andersen 2015: 7) Esmark, Laustsen & Andersen, formulere begrebet analysestrategi, som et poststrukturalistisk alternativ til den traditionelle videnskabsteoretiske adskillelse mellem og forståelse af teori og metode, der bygger på andre videnskabsteoretiske forudsætninger end poststrukturalismen. (Ibid.: 9-10) Denne indebære at ”virkeligheden” forstås som diskursivt konstitueret, da mening og betydning kun kan fastlægges sprogligt (Stormhøj 2006: 33). Jeg ser altså ikke dette projekt, som et forsøg på at opnå adgang til en teoriuafhængig virkelighed, men ser derimod dette sociale felt jeg undersøger som styret af et teoretisk blik. Når jeg i følgende afsnit redegøre for diskursteorien, som det teoretiske grundlag for projektet, er det både en redegørelse for de grundlæggende teoretiske antagelser, og samtidig en beskrivelse af konstruktion af det blik, der former projektets problemfelt - med andre ord projektets analysestrategi. Det poststrukturalistiske udgangspunkt har også betydning for projektets validitet. Jeg forsøger derfor ikke at leve op til et ideal, om at den producerede viden bør være er en universel sandhed, da 4 dette ville være paradoksalt at påstå at inden for poststrukturalistisk ramme. Jeg vil i stedet følge Louise Phillips anbefaling om at gøre det muligt for læseren udføre en ”intern kritik”, (Philips 2015: 318). Dette indebære at det er muligt for læseren at vurdere projekts indre konsistens, altså sammenhængen mellem de teoretiske præmisser, empirien og resultaterne. Det gør jeg ved grundigt at redegøre for de teoretiske antagelse, og ved i analysen at inddrage teksteksempler, og tydeliggøre hvilke dele af empirien konklusionerne bygger på. 5 Laclau & Mouffes diskursteori Det teoretiske udgangspunkt for dette projekt er som sagt de politiske