Referat af EFK’s generalforsamling lørdag den 5. oktober 2019 Dagsorden: 1) Valg af dirigenter/sekretærer 2) Valg af stemmeudvalg 3) Protokol og beretning 4) Årsregnskab for 2018 og budget for 2020 5) Indkomne forslag 6) Vedtægtsændringer 7) Valg af: a) 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år b) 1 bestyrelsessuppleant for 2 år 8) Valg af: a) 1 bilagskontrollant samt b) 1 personlig suppleant for 2 år c) Fanebærer samt fanebærersuppleant for 1 år Der var 47 stemmeberettigede deltagere. Ad 1 Peter Johansen og Robert Andersen blev valgt som dirigenter. Kim Corlin og Claus Weichel blev valgt som sekretærer. Ad 2 Valg i henhold til udsendte indstilling. Ad 3 Protokol godkendt. Mundtlig beretning EFK’s generalforsamling 5. oktober 2019 Jeg vil indlede beretningen med at takke Jer, der er kommet i dag, for at deltage i generalforsamlingen, som er EFK’s højeste myndighed. EFK havde den 1. januar 2019 3.327 medlemmer, og ved udgangen af september 2019 3.233 medlemmer, det er desværre et minus på 94 medlemmer i 2019. Det er faktisk rigtigt ærgerligt, når vi nu prøver at gøre en hel del, for at hjælpe med medlemshvervningen rundt omkring. Vi har også det stående tilbud om at komme ud og hjælpe med hvervningen, men desværre er det meget få, som har taget imod dette tilbud. Det vi gerne vil vide er, hvor I har kollegaer, der ikke er organiseret i EFK. Ejendommenes adresse, tider for pauser og selvfølgelig meget gerne navne på dem, som ikke er organiseret i EFK. Ledigheden i EFK var i august på 2,01% eller 65 ledige kollegaer. Desværre har vi måttet tage afsked med Camilla, som blev præsenteret på generalforsamlingen sidste år. Camilla var ansat som konsulent med hovedopgave på medlemshvervning. Der var desværre ikke den nødvendige søgning på, at få besøg af hende ude på pladserne. Fagligt aktive og tillidsvalgte bliver ofte mødt med påstand om, at medlemmerne forsvinder i en lind strøm, og at fagbevægelsen snart er fortid. Sådan ser hverdagen og virkeligheden bestemt ikke ud i EFK. Vi får hvert år et anseeligt antal nye medlemmer. Den udvikling vil vi naturligvis gerne fastholde, og det forudsætter, at vi fortsat skal fastholde vores nuværende medlemmer og tiltrække nye: Kvinder og mænd, unge og erfarne, der arbejder på vores område. Det kan godt være, at højrefløjen dagdrømmer om, at fagbevægelsen snart er fortid. Men hus forbi: Det er deres samfundssyn, der er forstokket og for længst har overskredet sidste salgsdato. Derfor findes der ikke en ”one-size-fits-all” model for medlemshvervning, der kan rulles ud på alle arbejdspladser. Medlemshvervning skal passe til den arbejdsplads og de udfordringer og faglige traditioner, kollegaerne er vokset op med og er en del af. Derfor er mit håb, at vi alle kan hjælpe hinanden med at få de af vores kollegaer, som ikke er med i fællesskabet, til at melde sig ind. Når man taler medlemshvervning, oplyser vi selvfølgelig, at EFK gør dig stærk, fællesskabet giver styrke, både når du har hårdt brug for det og når du ikke engang opdager det, men blot nyder godt af fællesskabet. For mig er fagforeningen ikke et forsikringskontor og en servicebutik. Selvfølgelig har medlemmerne krav på faglig støtte, når lokummet brænder, og vi skal nok servicere dem. Det er såmænd en overkommelig opgave at kradse feriepenge ind fra den ferielov, fagbevægelsen har bragt til verden – eller søge de erstatninger til arbejdsskaderamte, som kun udgør mere en ugeløn, fordi fagforeningerne har presset politikkerne til det. Men hvis der virkelig skal skabes bedre forhold på arbejdspladsen, så er man selv en del af fagforeningen – så er det ind i kampen! Man er ikke ”kunde” i en kommerciel fagforretning med sur smiley, som hos de gule. At den enkelte også har et ansvar og skal bidrage er fagforening Classic. Så selvfølgelig er fagbevægelsen fortid, for vi står på skuldrene af vores forgængere og vedstår med stolthed arv og gæld. Men vi er i allerhøjeste grad både levende nutid og lovende fremtid. Vi skal levere godt, traditionelt fagforeningsarbejde – i en moderniseret udgave. Vi skal i dialog med dem, der ikke er en del af fællesskabet, og som i nogle tilfælde er i tvivl om vores hensigter. Vi skal være på omgangshøjde med de unge, som vel ikke har os automatisk på lystavlen, men bestemt har brug for fællesskabet. Vi kan ikke med et snuptag vende 25 års medlemstilbagegang i dele af fagbevægelse, der skyldes mange forskellige faktorer. Store årgange går på pension. Borgerlige politikere har angrebet og svækket fagbevægelsen og den danske model. Efteruddannelse fører medlemmer over i andre faglige organisationer osv. Men vi kan være så nærværende, som muligt, midt i medlemmernes arbejdsliv og understøtte deres faglige indsats for bedre arbejdsvilkår. Samtidig med, at vi på de bonede gulve kæmper imod de borgerlige kræfters frontalangreb på lønmodtagerrettigheder og opnåede resultater. Desværre er utrygheden på arbejdspladserne fortsat tårnhøj, blandt andet på grund af for ringe arbejdsmiljø, social dumping og frygt for fyringer – på trods af gode økonomiske konjunkturer, rekordhøj beskæftigelse og stigende velstand. Men uligheden er vokset, det sociale sikkerhedsnet er alvorligt svækket. Som led i fastholdelsen af medlemmerne, vil Serviceforbundet i løbet af de næste par måneder sætte gang i en række tiltag med triggermails. Det er mails, som automatisk bliver udsendt, når bestemte regler er opfyldt. Et af de første problemer der vil blive forsøgt mindsket med triggermails, er restancer. Årsagen er, at for mange medlemmer bliver slettet på grund af restance. Nye automatiske mails skal sendes til medlemmer, allerede ugen efter de ikke har betalt deres kontingent til tiden. Der vil være tilpassede tekster afhængigt af, om medlemmet er ny indmeldt og aldrig har betalt eller om det er et medlem, som har betalt via betalingskort eller betalingsservice og helt særlige regler og tekster for de medlemmer, som er på firmatræk. Formålet er at få nedbragt antallet af slettede ved at give dem relevant og lettilgængelig information på et tidligt tidspunkt, inden regningen bliver alt for stor. Ved valget den 5. juni valgte danskerne at sende VLAK regeringen på pension, og gav oppositionen et flertal, som er brugt til at danne en socialdemokratisk mindretalsregering. Tiden imellem valget og til dannelsen af den nye regering blev brugt til at lave et nyt politisk forståelsespapir ”Retfærdig retning for Danmark” som på mange måder er visionært og en ny politisk retning som, hvis det føres ud i livet, vil skabe positive forandringer både for velfærden og miljøet. ”Retfærdig retning for Danmark” indeholder afsnit om grøn og bæredygtig fremtid med bindende klimamål, udarbejdelse af en ambitiøs børneplan der skal give børn lige muligheder, et styrket velfærdssamfund med et regionalt styret sygehusvæsen, løft af psykiatrien og hjælp til de mest udsatte. En ansvarlig og retfærdig økonomi med plads til løft af velfærden, en udlændingepolitik med en mere human asylpolitik, en styrket integration, ambition om at genoptage at Danmark modtager kvoteflygtningen, større tillid og sammenhængskraft i den offentlige sektor, samt styrket skattevæsen, styrket dansk arbejdsmarkedsmodel, styrket demokrati. Forståelsespapiret indeholder en række genkendelige politikområder og prioriteringer, som på mange måder flugter med de værdier, vi normalt bekender os til i fagbevægelsen, og dermed kan glæde os over både at blive inviteret ind i, men også at der er mål som samlet set må siges at gavne medlemmerne i fagbevægelsen, og folk i al almindelighed. I den borgerlige blok fik Dansk Folkeparti og Liberal Alliance et katastrofalt valg, imens både Venstre og Det Konservative Folkeparti fik fremgang og Nye Borgerlige kom ind som nyt parti med 4 mandater. Jeg tror, vi var en del der frygtede, at vi kunne komme ud i ”svenske tilstande” efter folketingsvalget med langstrakte forhandlinger uden at få dannet en ny regering, ikke mindst fordi Alternativet på forhånd havde udtalt, at de ikke ville pege på Mette Frederiksen. Men med 91 mandater (uden Alternativet og de nordiske og grønlandske mandater) fik de 4 partier, som endte med at pege på Mette Frederiksen som statsminister, muligheden for at lave et aftalegrundlag, som giver mulighed for at stoppe og formindske uligheden i samfundet samtidig med, at der udarbejdes en klimalov med bindende klimamål, som kræver markant omlægning af vores energiforbrug. Desværre indeholder det politiske forståelsespapir ikke noget om tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet, så her har vi til gode at se, hvordan regeringen præcis vil forsøge at få vedtaget et politisk forlig om en tidligere tilbagetrækning for de nedslidte. Socialdemokratiet har tidligere lovet, at hvis de dannede regering ville de indkalde til trepartsforhandlinger, så det må vi vel forvente sker på et tidspunkt. Rygtet siger, at Mette Frederiksen vil fremlægge en plan og sætte sig i spidsen for forhandlingerne sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, så forhandlingerne kan komme godt fra start og det har vi jo set er startet. Spørgsmålet om effekten ved den øgede pensionsalder er beskrevet i en artikel fra Politikken den 23. juli 2019, hvor professor Jesper Jespersen fra Aalborg Universitet beskriver, at med en hævet pensionsalder er der tegn på, at der sker en mærkbar forandring for unge på arbejdsmarkedet, som samtidig med at pensionsalderen hæves, får sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet jævnfør de tal man kan trække hos Danmarks Statistik. Hvis det viser sig, at der er evidens for den påstand, så må det helt entydigt være endnu mere presserende at få ændret på den nuværende aftale om stigningen af pensionsalderen. Vi kan i øvrigt glæde os over, at 4 af de faglige kandidater vi har været med til og pege på, er blevet valgt: Mattias Tesfaye som Udlændinge og Integrationsminister, Kasper Sand Kjær som er blevet formand for beskæftigelsesudvalget, Jette Gottlieb som medlem af beskæftigelsesudvalget og Karsten Hønge som beskæftigelsesordfører. Den nye regering skal have et held og lykke med på vejen.