NUMMER 19 30. NOVEMBER · 2000 VALG 2000 28. ÅRGANG Hvem skal repræsentere dig i de styrende organer på Københavns Universitet i det kom- mende år? Det kan du være med til at afgøre når der fra mandag den 4. december til søndag den 17. december afholdes valg på Københavns Universitet. Hvad valget mere konkret drejer sig om, kan du læse alt om i det særlige valgtillæg hvor de forskellige op- stillede lister præsenterer sig selv. SE VALGTILLÆG Universitetsavisen FOTO: HEINE PEDERSEN Demokratiets vogtere Er der noget der kan få de forskellige interesser på Københavns Universitet til at rykke tættere sammen, så er det udefra kommende trusler mod universitetets hævdvundne selvstyre. Det blev klart demonstreret ved årsfesten hvor de studerende tog fuldt medansvar for le- delsens forvaltning af nedskæringer som kvittering for rektors varme tale om universitetsdemokratiets betyd- FOTO: MIKEFOTO: KOLLÔFFEL NORDFOTO FOTO: ning. Men er enigheden udadtil et udtryk for demokrati- Studier efter Virkeligheden ets styrke indadtil? Eller er den udbredte konsensus sna- en dødsdom bag Robinson rere et udtryk for demokratiets udhuling? Han er HIV-smittet. I seks år læste han i den tro I Robinson og alle de andre reality-tv-program- at han aldrig skulle bruge sin uddannelse. Ny mer er virkeligheden dér hvor der sker noget. Se- Læs om årsfesten side 2-3 medicin har givet ham håb om ti år mere. ernes mulighed for at se virkeligheden udspille sig LÆS SIDE 7 tilsyneladende ukontrolleret for øjnene af dem, Læs valgtema side 4-5 har givet TV-mediet en ny dimension. LÆS SIDE 8-9 Læs Synspunkt side 11 DEBAT SIDE 11 · MEDDELELSER SIDE 13 · SÆRLIGE FORELÆSNINGER SIDE 18 2 Universitetsavisen 19 . 2000 Falliterklæring Universitetets ofte gentagede krav om at ingen må anfægte selvstyret klinger hult hvis ikke det klart kan demonstrere at det kan styre selv - også når det gælder økonomi. Men Forskningsministeriet og regeringen kan ikke blot vaske hænder ved selvstyrets håndvask. (...) Ordene fra skåltalerne er ikke fulgt op med handling og slet ikke med penge. Leder i Politiken fra den 2. november 2000 om KUs økonomiske krise NOTER ▼ KUMMENTAR Af Kjeld Møllgård, rektor Demokrati og ledelse udelukker ikke hinanden evågenheden over for universiteterne er versitetet? Lærerforsamlingen, senere hen sup- stor i disse tider, både fra politikerne og pleret af studerende og teknisk-administrative Bpressen. Sådan skal det også være, for uni- ansatte, har altid haft stor indflydelse på univer- FOTO: HEINE PEDERSEN versiteterne har afgørende betydning for samfun- sitetets styre. Det værdsætter vi højt. Det har be- dets udvikling. At vi så synes at der ind imellem tydet at det helt nødvendige engagement der for- gives et noget forvrænget billede, må vi nok leve dres af de ansatte og studerende, er blevet næret En strålende med – og forsøge at udbedre hvor vi kan. Derfor af muligheden for indflydelse. Det har betydet at Harald-modtager brugte jeg en del af min tale ved universitetets der også er blevet undervist og forsket i andre årsfest torsdag den 16. november til at tegne et områder end dem der alene er blevet sat af politi- Årets Harald går til en af de bedste lærere ved Københavns Univer- billede af hvad universitetet er for en virksom- ske eller økonomiske dagsordener. Det har bety- sitet. I år var det lektor ved Det Teologiske Fakultet Bodil Ejrnæs hed, for at prøve at gøre politikerne og andre de- det et engagement i såvel faglige som samfunds- der fik overrakt visdommens fugl (en stor hornugle i porcelæn fra batører dette besynderlige fænomen forståeligt. mæssige forhold der langt overstiger andre ar- Royal Copenhagen) af rektor Kjeld Møllgård. Prisen består desu- Især er der jo fokus på universitetsledelse, ofte bejdspladsers. den af 25.000 kroner. Ifølge de studerende på teologi der har ind- kritisk fokus, og den udfordring måtte jeg nød- stillet Bodil Ejrnæs, er hun den dygtigste gammeltestamentler her i vendigvis tage op. For det synes som om at man- elvstyret går tilbage til grundlæggelsen i landet. Hun har kun fire måneder på bagen som fast ansat og alli- ge mener at universitetet skal ledes og styres som S1479. I spidsen for institutionen har den ene gevel har de studerende fundet frem til netop hende som årets un- et privatejet selskab hvis hovedforpligtelse er valgte rektor fulgt den anden i en ubrudt kæde, derviser. Det imponerede rektor Møllgård: - Hvilken gennemslag- pæne tal på bundlinien. Jeg er uenig. Ikke i at valgt af universitetsbefolkningen, uanset styre- skraft - det er naturligvis den hurtigste karriere indenfor Harald- budgetterne skal holdes, men i at det skal være formen i det øvrige Danmark. Jeg finder det hierakiet, sagde han. bundlinien det primært handler om, produktio- utænkeligt at jeg som nr. 256 bliver den sidste i Valget af Bodil Ejrnæs blev fra de studerendes side forklaret med at nen, taxametrene, hele den terminologi der mere denne kæde.” Og så henviste jeg til at selv profes- “Bodil Ejrnæs har den mest klare og nænsomme måde at sprede handler om homo economicus og mindre om sor Holberg, der i 1736 var Københavns universi- forklarelsens lys på, at vende nederlag til sejr for opgaveskriveren homo academicus. tetets rektor nr. 118, var valgt til rektorposten af ved gennem øjeblikkelig samtale og kodeord at lede på rette vej. sine kolleger, ikke udnævnt af statsmagten selv- Bodil er beskeden, men hun stråler i sin lærdom.” eg tillader mig at holde fast ved at universite- om det var midt i enevælden, og mindede om For et portræt af Bodil Ejrnæs, se Universitetsavisen nummer 18. Jtet skal handle om uddannelse, forskning, Winston Churchills ord – modtager af Køben- akademisk viden og kritisk sans. Det fordrer havns Universitets Sonningpris i 1950. Han ud- måske nok ledelse, men endnu mere fordrer det trykte det således: “Demokrati er den dårligste engagement, talent, lyst til at blive klogere. Dette styreform – bortset fra alle de andre”. forudsætter omvendt åbenhed og dialog, uanset at dette kan give et billede af universitetet der ik- emokrati og ledelse udelukker ikke hinan- ke stemmer overens med en strømlinet virksom- Dden – demokrati giver en måde at vælge le- hed. Som tidligere rektor Morten Lange skrev i dere på. Her på universitetet er der mange valgte forordet til Svend Erik Stybes “Universitet og ledere. I år havde vi til universitetets årsfest om Åndsliv i 500 år”: “Iagttagere har oftest set uni- eftermiddagen i festsalen inviteret dem alle – og- ÆRESDOK- versitetsfolket som stridbare højtgalende haner. så de godt 130 institutledere og studieledere. Det TOR – Forfat- Det bør ikke stå som et samlet billede – men alli- håber vi fremover bliver en del af traditionen. ter og littera- gevel som et udtryk for at der altid er kontrover- Samtidig skal der selv ved de højtidelige stunder turvidenskabs- ser på pladsen. Det er og bliver fornyelsens betin- være plads til den almene universitetsbefolkning, mand Jørgen gelser. Det stumme universitet er oftest en ånde- og det var der også selv med denne udvidelse. Knudsen bliver lig kirkegård.” Der er valg i de kommende uger her på universi- her tildelt sin tetet. I år gælder det studenterposterne, lærerpo- æresdoktor- erfor valgte jeg i år at tale om universitets- sterne og TAP-posterne i de kollegiale organer. grad for hans Ddemokratiets vigtighed. Jeg sagde blandt Til næste år gælder det dekaner og rektorat. I avi- originale og andet, efter at have talt om den store faglige sen her kan man se mere om hvem der stiller op i omfattende ar- bredde vi har på universitetet og som vi finder er år og på hvilket grundlag. Læs det og tag del i af- bejder om en af vore styrker: “Hvem skal så, inden for den- stemningen – demokratiet er med til at holde os Georg Brandes. FOTO: HEINE PEDERSEN ne faglige bredde, bestemme hvad der skal un- det stumme universitet fra livet. ■ dervises og forskes i? Hvem skal lægge kursen? 12 nye æresdoktorer Hvem skal prioritere ressourcerne – og hvem skal Rektors tale ved Årsfesten 2000 bringes som kronik i det hele taget bestemme hvem der skal lede uni- i Berlingske Tidende. Traditionen tro tildelte Københavns Universitet ved sin årsfest æresdoktorgraden til et antal danske og udenlandske forskere. Forudsætningen for at komme i betragtning er altid at den pågældende har ydet en omfattende og betydningsfuld forsknings- indsats på internationalt niveau. Almindeligvis har vedkommende Universitetsavisen tillige spillet en væsentlig rolle for forskning og forskeruddannelse Krystalgade 16, Meddelelsesstof og abonnement: Udebliver avisen rettes henvendelse ved Københavns Universitet, som gæstelærer eller gennem interna- 1172 København K Gry Gaihede og Kirsten Haagensen direkte til det stedlige postkontor. tionalt forskningssamarbejde. Tlf. 35 32 28 98 Ved længere tids udeblivelse til: Annoncer: ADVICE-Media og Fax 35 32 29 20 Studieadministrationen, att. Inger Det er forskere og forskningsmiljøer ved Københavns Universitet Marketing, Kong Hans Gade 17, E-post: [email protected] Pedersen, tlf. 35 32 28 68 eller der foreslår emnerne, og i sidste ende er det Konsistorium der 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77 Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 17, Telefontid: træffer beslutningen. Layout: Rumfang Fiolstræde 22, 1171 København K. Alle dage kl. 9.00-16.00 I år var der ikke færre end fire naturvidenskabelige forskere Onsdag først fra kl. 12.30 Prepress: Furland Grafisk Debat- og læserindlæg modtages gerne på diskette og med print. Skriv venligst blandt de hædrede, hvilket skal ses i sammenhæng med Det Natur- Redaktion: Richard Bisgaard (ansv.), Tryk: Dagbladet Ringsted hvilket tekstbehandlingsprogram, der videnskabelige Fakultets 150 år jubilæum. og Lise K. Lauridsen Oplag: 47.000 er brugt. Efter gammel tradition stilles æresdoktorerne i forslag (promo- Redaktionel uafhængighed Medlem af Dansk Fagpresse Deadline (kl. 10) Universitetsavisen er redaktionelt uaf- veres) af en universitetslærer, hvorpå rektor på universitetets veg- Avisen udgives af Københavns Univer- hængig af ledelsen hvis officielle stand- Nr.