#2 Maj 2021 94. ÅRGANG OPEN ACCESS TEMANUMMER Arktiske relationer REDAKTION OG BESTYRELSE INDHOLD Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, 3 Redaktionelt forord 115 Mellem udvikling og oprustning: Ruslands Martin Marcussen planer for Arktis Københavns Universitet Flemming Splidsboel Hansen 5 Temaredaktørens forord: Ansvarshavende redaktør Arktiske relationer 133 Grønlands udenrigspolitik før og nu: Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab, Marc Jacobsen & Ulrik Pram Gad Fra købmændenes budskab til bilaterale aftaler Kenneth Høegh Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 16 Følelsesøkonomier i Nordatlanten. Postboks 2099 1014 København K, Gamle bånd og nye venskaber 143 Det samarbejdende Arktis E-mail: [email protected] Kirsten Thisted, Ann-Sofie N. Gremaud & Thomas Winkler Malan Marnersdóttir Redaktionsudvalg 151 Abstracts 35 Danmarks arktiske udenrigspolitik: Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, • regionale ambitioner og rigsfællesskabets Københavns Universitet komplikationer • Professor Peter Thisted Dinesen, Institut for Statskundskab, Marc Jacobsen Københavns Universitet 54 Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Mellem (post)kolonialitet og videnskab: • Hinrich Rinks forskningsnetværk i Roskilde Universitetscenter Grønland og idéen om en international • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, arktisk forskningshub Politik og Business, Copenhagen Business School Nanna Katrine Lüders Kaalund Adjunkt Wiebke Marie Junk, Institut for Statskundskab, • 68 Inklusion, imagepleje eller nødvendighed? Københavns Universitet Basepolitik i Grønland og politisk kultur i • Lektor emeritus Troels Østergaard Sørensen, Økonomisk Institut, Danmark Københavns Universitet Minori Takahashi & Shinji Kawana • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet 84 Grønlændernes holdninger til udenrigs- Professor MSO Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, • og sikkerhedspolitiske spørgsmål: indsigter Københavns Universitet fra en survey Rasmus Leander Nielsen & Maria Ackrén Trykning af dette temanummer i forbindelse med konferencen 99 Kan Grønland være andet end arktisk? Udgives af Greenland-Denmark 1721-2021=300 er støttet af projektet Postkolonial sammenligningspolitik som Djøf Forlag Imagining Independence in the Arctic: Greenland’s Postcolonial forskningsdagsorden Politics of Comparison finansieret af en DFF Sapere Aude-bevilling. Ulrik Pram Gad Redaktionelt forord Temanummer: Arktiske relationer Når der er valg i Grønland, sender DR og TV2 deres fremmeste reportere afsted for at dække valgkampen og valghandlingen time for time. De laver voxpop på gaderne i Nuuk, og flere bevæger sig ud i bygderne for at få den helt særlige og autentiske historie i kassen. De er langt fra alene. Korrespondenter fra hele verden møder op, og man hører grønlandske politikere give interview på engelsk. De svarer på spørgsmål om råstofudvinding, sundhedssektoren, fiskeriet, turisme og alt andet, der betyder noget for grønlændere i hverdagen. Sådan har det ikke altid været. Langt fra. For mange danskere har interessen for og viden om Grønland kunnet ligge på et meget lille sted. Nogle danske byer har traditionelt haft venskabsbyaftaler med grønlandske byer og om sommeren været vært for grønlandske skolebørn. Det gav danske skolebørn et første lille indtryk af, at Kongeriget strækker sig helt til Arktis. Men nok mest et indtryk af, at de grønlandske børn burde hjælpes på én eller anden måde. En slags ulandshjælp måske? I nogle folkeskoler kunne man være så heldig at hyre en ung færdiguddannet lærer, der havde været i praktik i Grønland. Der blev fremvist lysbilleder af isfjelde og traditionel trommedans. Grønland var helt tydeligvis et sted meget langt væk fra den danske virkelighed og må- ske ikke helt relevant for den danske selvforståelse. Danske politikere talte sjældent om Grønland, og »nyhederne på grønlandsk« grinte man af. Grøn- landsk lød fjollet, syntes man, og satireprogrammer gjorde nar af grønlandsk og grønlændere. Kun sjældent helligede danske samfundsforskere sig helt og holdent til studiet af arktiske forhold. Grønlandsstudier blev varetaget af en lille gruppe dedikerede enkeltpersoner, der klædte sig i sælskindsfrakker. Det er slut nu. Alle danske politikere har i dag en mening om Grønland, og om Danmark som arktisk nation. Nyhederne fra Grønland springer man ikke længere over. Dem tager man bestik af og analyserer, for det er også Danmarks status og rolle i international politik, der er på spil. Klimaforandringerne kob- let med de ændrede geopolitiske vilkår gør, at hele det arktiske område er blevet high politics. Kineserne, russerne og amerikanerne trækker stadig mere insisterende i grønlænderne, og danske politikere skal til at finde sig i og forstå konsekvenserne af, at Danmark i mange internationale sammenhænge kun er interessant at snakke med på grund af Rigsfællesskabet. Også samfundsforskningen om Grønland og Arktis har taget helt nye former og er vokset til hidtil usete dimensioner. »Grønland« og »Arktis« er blevet bevillingsudløsende kernebegreber, som ethvert samfundsfagligt fakultet, 3 ØKONOMI & POLITIK #2/2021 Udgives af Djøf Forlag Temanummer: Arktiske relationer sektorforskningsinstitut eller –center må investere i. Nu laves forskningen sammen med grønlandske forskere. Der publiceres som aldrig før, og aldrig tidligere har der været afholdt så mange seminarer og konferencer om alle aspekter af arktisk politik, samfund, økonomi, kultur og historie. Dette temanummer om »arktiske relationer«, der er redigeret af Marc Jacob- sen, Scott Polar Research Institute, Cambridge University, og Ulrik Pram Gad, Temanummer: Arktiske relationer Dansk Institut for Internationale Studier, er et godt eksempel på, hvor den samfundsmæssige forskning i Arktis i dag befinder sig. Den er for det første tværdisciplinær. Der er i dag ikke nogle videnskabelige discipliner, der har monopol på Arktis-forskningen. Den er for det andet multimetodisk. Både historikernes arkivstudier, diskursanalysen, survey-studiet og etnografien bringes i spil. Den er for det tredje international. Arktis tiltrækker sig forsk- ningsmæssig interesse fra hele verden, og der er efterhånden blev opbygget velrenommerede forskningsnetværk på tværs af kontinenter. For det fjerde bygger Arktis-forskningen bro mellem forskningen om og det praktiske poli- tiske og diplomatiske arbejde med arktiske problemstillinger. Dermed opstår der nye samarbejdsrelationer og samskabelse i vidensproduktionen. Endelig, for det femte, leveres der ny viden på alle fronter. Indtil dette temanummer har vi ikke haft nogen idé om, hvordan grønlænderne selv opfatter deres in- ternationale omgivelser. Det gør vi nu. Vi skal til at udvikle nye begreber for at forstå den nye verden, der åbner sig. Det betyder, at vi blandt andet skal til at tale om følelsesøkonomier, sammenligningspolitik, epistemologisk vold og meget andet. Formålet med dette temanummer er således at give en smags- prøve på, hvad Arktis-forskningen kan i dag, men også – hvilket er meget mere ambitiøst – at pege på nogle af de nyeste udviklinger, der kan give os et fingerpeg om, hvorhen Arktis-forskningen udvikler sig. Martin Marcussen Ansvarshavende redaktør 4 Udgives af Djøf Forlag ØKONOMI & POLITIK #2/2021 Temanummer: Arktiske relationer TEMAREDAKTØRERNES INTRODUKTION Arktiske relationer Temanummer: Arktiske relationer 2021 bringer mindst to gode grunde til at udgive et temanummer om Rigs- MARC JACOBSEN1 fællesskabets arktiske relationer. For det første er det 300 år siden, at Hans post.doc., Scott Polar Egede gik i land på Haabets Ø – lidt uden for nutidens Nuuk – og dermed på- Research Institute, begyndte den kolonisering af Grønland, som stadig sætter rammerne for alle Cambridge University, diskussioner af forholdet til Danmark. For det andet er det planen, at Dan- [email protected] marks, Grønlands og Færøernes regeringer skal blive enige om en fælles ark- ULRIK PRAM GAD2 tisk strategi i år. Disse to begivenheder tilskynder til på én gang at reflektere Seniorforsker, over, hvad Rigsfællesskabet kommer af, og se frem mod nye muligheder for Dansk Institut for international profilering, sammen og hver for sig. Rigsfællesskabet udgør fun- Internationale Studier, [email protected] damentet for Danmarks status som en arktisk stat, og indtil de grønlandske vælgere beslutter noget andet, udgør den danske stat Grønlands fundament for at optræde internationalt. Dette temanummer tilbyder læseren en række artikler, som giver indsigt i de interne dynamikker i Rigsfællesskabet – som på mange måder bliver mere og mere indviklede, efterhånden som Grønland agerer mere og mere selvstændigt – og i den udvikling i Arktis, som udgør en ikke uvæsentlig del af baggrunden for, at Rigsfællesskabet i disse år er under forandring. Dette temanummer tilbyder læseren en række artikler, som giver indsigt i de interne dynamikker i Rigsfællesskabet – som på mange måder bliver mere og mere indviklede, efterhånden som Grønland agerer mere og mere selvstændigt – og i den udvikling i Arktis, som udgør en ikke uvæsentlig del af bag- grunden for, at Rigsfællesskabet i disse år er under forandring. Dansk statskundskab har over årtierne følt et stadigt ansvar for at forstå Grøn- land. Det bliver klart, hvis man bladrer gennem årgangene af de tre polito- logiske tidsskrifterØkonomi & Politik, Politica og Politik. Med mellemrum har hvert af de tre tidsskrifter temanumre om Grønland, Rigsfællesskabet, af og til også Færøerne og på det seneste