Gasolin’ - med andre ører En beskrivelse af udviklingen i sound på Gasolin’s plader. Historie/analyseopgave af Jesper Kaae Aalborg Universitet 2000 ”Der fandtes jo musik der var poleret selv dengang, men altså det var jo slet ikke vores stil. Vi var jo de der gadedrenge og så skulle lyden jo også være derefter.” (Franz Beckerlee, 1993) 2 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................................. s. 3 Metode ...................................................................................... s. 4 Sound ........................................................................................ s. 6 Produceren og lydteknikeren.................................................. s. 9 Om Gasolin’ ........................................................................... s. 12 Gasolin’s inspirationskilder.................................................. s. 13 Gasolin’s plader Gasolin’ 1................................................................... s. 16 Gasolin’ 2................................................................... s. 20 Gasolin’ 3................................................................... s. 24 Stakkels Jim ............................................................... s. 30 Gas 5........................................................................... s. 33 Efter endnu en dag...................................................... s. 37 Killin’ time................................................................. s. 41 Gør det noget.............................................................. s. 46 Opsamling............................................................................... s. 50 Lydeksempler......................................................................... s. 52 Ordforklaring......................................................................... s. 55 Litteraturliste......................................................................... s. 57 3 Indledning Gasolin' var et af de første rockbands herhjemme, som p.g.a. deres popularitet fik økonomiske midler til at eksperimentere i studiet. Samtidig gjorde deres ambitioner om at nå det udenlandske marked, at man, både efter pladeselskabets og bandets egen mening, var nød til at anskaffe sig udenlandske producere til at skabe en mere international lyd. De skiftende producere og den generelle musikteknologiske udvikling i 70’erne har resulteret i en ret varieret sound på Gasolin's plader. Det er denne opgaves formål at beskrive den udvikling i sound der er på Gasolin's 8 originale studieindspilninger fra den første plade i 1971 til den sidste i 1977. Det er herunder hensigten at give bud på hvorfor tingene lyder som de gør, samt at gøre opmærksom på nogle af de paradokser jeg mener ligger i nogle af de valg Gasolin’ træffer i studiet. Udover udviklingen i sound vil der i mindre grad blive set på Gasolin's inspiration fra andre kunstnere, udviklingen i deres arrangementsteknik, deres spilletekniske udvikling og deres brug af nye musikinstrumenter efterhånden som de dukker op i 70'erne. 4 Metode Efter et par indledende kapitler om sound og om produceren og lydteknikeren, kommer der en kort præsentation af Gasolin’. Herefter gennemgås Gasolin’s plader én for én. Hvert afsnit indledes med historiske facts omkring tilblivelsen af pladen. Dernæst beskrives den overordnede sound ud fra den vinkel som er beskrevet i afsnittet sound. Gasolin’s musik er dog trods alt så varieret at der ofte vil være eksempler der peger i modsatte retning af det generelle billede. Disse afvigelser samt bekræftelser på det generelle billede beskrives i det efterfølgende under overskriften: Sound på enkelte numre eller instrumenter. Det historiske I de historiske afsnit kigger jeg først og fremmest på eventuelle specielle forhold omkring tilblivelsen af pladeindspilningen og i mindre grad på hvad Gasolin’ eller må have foretaget sig i det år pladen blev til. Pladerne vil blive beskrevet en ad gangen i kronologisk rækkefølge, men det er en vigtig pointe at LP’erne hele tiden undervejs vil blive set på i forhold til hinanden, mere end som selvstændige værker. F.eks. vil en beskrivelse af Gasolin’s femte plade først og fremmest blive betragtet ud fra de ting der er gør pladen anderledes i forhold til de foregående plader. Dette gøres også ud fra den tanke at hele soundbegrebet og herunder beskrivelsen af lyd er lettere at håndtere hvis man relaterer det til anden lyd. Det analytiske Som sagt er der tale om soundanalyse, og jeg har derfor ikke fundet det relevant at inddrage de mere traditionelle analyseformer som eksempelvis harmonisk analyse. Der er i højere grad tale om en fænomenologisk tilgang og dermed beskrivelser af sound med ord som kold/varm, hård/blød, rå/poleret o.s.v. En anden grund til at der ikke er brugt traditionel analyse er at der er hovedsaligt er tale om analyse af LP’er som helhed og ikke af enkelte numre. Samtidig er det dog også nødvendigt at dykke ned i de enkelte numre for enten 5 at få bekræftet den generelle tendens eller for at gøre opmærksom på afvigelserne. Efter at være nået et stykke hen i opgaven gik det op for mig at jeg ikke uden videre kunne regne med at lyden på cd-udgaverne af Gasolin’s plader var den samme som på LP’erne. Sagen er den at man i 1987 valgte at udgive Gasolin’ 1 - 6 på 3 cd’er hvor man altså klemte to albums ned på en cd med det resultat at man var nød til at udlade et par numre her og der. Det medførte stor utilfredshed blandt køberne, hvilket gjorde at man 1991 valgte at genudgive de 6 første plader på hver deres cd i en digitalt remastered udgave, og det er altså muligt at høre en lille ændring i lyden på de to udgivelser. Forinden havde man i 1989 udsendt Gør det noget (samt Gasolin’s liveplader) på en cd for sig selv og denne plade er tilsyneladende ikke blevet digitalt remastered. Lydeksemplerne i opgaven er dog, hvis ikke andet er nævnt, fra de seneste cd- udgivelser. Dette skyldes dels at de oprindelige cd’er kan ikke længere købes i forretningerne og at jeg først langt henne i forløbet fik dem hjem fra biblioteket, dels er de oprindelige cd’er som nævnt mangelfulde da enkelte numre er udeladt. Hvad angår Killin’ time er der lydeksempler fra både LP’en og cd-udgivelsen fra 1997, idet der her er tale om to helt forskellige mix af optagelsen. Mere om det senere. Bagest i opgaven findes cd’en med lydeksempler, samt en liste over eksemplerne. 6 Sound Sound har haft en stigende betydning for den rytmiske musik lige siden de tidligste optagelser og har udviklet sig til at være et af de vigtigste parametre i den rytmiske musik. I analysesammenhæng er soundbegrebet dog en problematisk størrelse, og der er således stadig uenighed om hvad soundbegrebet dækker over, og hvordan man griber sound an i analysen. Med mindre man decideret giver sig til at måle på musikken f.eks. i form af frekvensanalyse (hvilket dog kun ville fortælle ganske lidt om sounden) må analysen af sound basere sig på hvad det enkelte menneske synes at kunne høre, og det er derfor forbundet med stor subjektivitet. Og oven i det kommer så problemet med hvorledes man bedst beskriver det man hører. I betragtning af soundens betydning i den nutidige musik er det bemærkelsesværdigt hvor lidt der er skrevet om emnet. I artiklen Rockanalysens parametre 1 – Sound og soundscapes opdeler Tore Mortensen sound i tre typer, nemlig 1. Instrumentalsound 2. Ensemblesound 3. Producersound Ved instrumentalsound forstår Mortensen ”den enkelte musikers egen personlige sound, herunder særlige kendetegn ved musikerens tonedannelse, anslag, andvendelse af vibrato….”1 Ved ensemblesound forstås en helhedssound som bl.a. fremkommer ved ”..en bestemt konstellation af musikere (med hver deres instrumentalsound), sammenkædet med karakteristiske arrangementsprincipper…”2 Producersounden betragter Tore Mortensen som analog til ensemblesounden med den forskel at dens komponenter her er knyttet til produceren i stedet for rockensemblet. Hvis man skal relatere disse typer til denne opgave må man sige at vægtningen ligger på producersounden. Alle tre typer ændrer sig gennem Gasolin’s karriere, og især de to sidste kan, som Tore Mortensen også nævner, være svære at adskille. Der vil i opgaven også være beskrivelse af 1 Col Legno, 1992, Rockanalysens parametre 1 – Sound og soundscapes, s.46 2 Col Legno, 1992, Rockanalysens parametre 1 – Sound og soundscapes, s.46 7 instrumentalsounden, men det vil mest være for at understøtte beskrivelserne af de to andre typer, navnlig producersounden, som jeg finder mest interessant i denne sammenhæng. I bogen Rock fra 1981 opremser Brolinson og Larsen de parametre der efter deres mening har betydning for sounden og her nævnes bl.a. klangfarve, dynamik, afstand, intensitet og nærvær, rytme og frasering. Brolinson bruger endvidere soundbegrebet om et musikalsk nu og definerer det på følgende måde: ”Vi betraktar sound som en musikalsk dimension innefattende de aspekter av den musikaliska helhetsstrukturen som är kopplade till upplevelsen av et musikalisk nu. Detta nu är inte et punkt på tidsaxeln; upplevelse av musik forutsätter kategorisk ett förlopp i tiden. Utsträckningen av ett tidssegment som kan betecknas som ett musikalisk nu är beroende av flera faktorer, främst det musikaliska sammanhanget.”3 Da min interesse først og fremmest er den overordnede sound på pladen som helhed, og ændringerne i denne fra plade til plade, er oplevelsen af sound for mig snarere det man sidder tilbage med når man har lyttet pladen igennem fra start til slut og laver en generalisering af dens klanglige udtryk.