gPh>OLC NORSKE STORGAARDE ' t * NORSKE STORGAARDE AF WLADIMIR MOE KRISTIANIA FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 1912 DET MALLINGSKE BOGTRYKKER! : INDHOLD BYGDØ KONGSGAARD Side !— 8 BILLEDER: Fagadebillede. — Havesalen i 1814. — Havesalen i 30-Aarene. — Oscarshal Slot. — Udsigt fra Oscarshal. — Havefesten ved Studentermodet i 1852. — Havesalen i 1911. — Fra Parken. — Foran Kongsgaarden. AUSTRAAT 9—15 BILLEDER: Borgen, Tegning af Th. Holmboe. — Austraat med Omgivelser. — Borg- gaarden. — Det Indre af Kapellet. — Midtbygningen. — Indkjørselsportalen. BOEN „ 16—22 BILLEDER Situationsbiliede. — Fasaden. — Dagligstuen i 1860. — Udsigten fra Have- stuen. — Siesta. — Middag i Buegangen. — Sommerdag under Boenfossen. — En liden Laksefisker. BOGSTAD „ 23— 28 BILLEDER: Fapaden. — Festsalen. — Havesalonen. — Fra Porcellænssamlingen. — Ved Bogstadvandet. — Gammelt Billede af Bogstad, efter Maleri af C. A. Lorentzen. '. BORGESTAD . 29—33 BILLEDER: Fasaden. — Borgestad før Ombygningen i 1882. — Dagligstuen. — Borge- stad med Omgivelser. BÆRUMS VERK „ 34-38 BILLEDER: Faqaden. — Den store Salon. — Havesalonen. — Gjesteværelse. — Situa- tionsbillede. :: — EIDSVOLD VERK Side 39—45 BILLEDER Fagaden. — Parti af Salonen. — Staldbygningen med Ridehus og Vogn- remisse. — „Eidsvoldsbygningen“. — „Eidsvoldsbygningen“ i 1814. — Chri- stian Frederiks Arbeidsværelse. — Fra Haven. ' EVJE „ 46-50 BILLEDER Fagaden. — Musiksalonen. — Hjørne i Salonen. — Kontorværelse i den gamle Gaard. — Den gamle Gaards Fagade. FALKENSTEN . 51—55 BILLEDER Oversigtsbillede. — Gaardsinteriør. — Eøvøkirkens Ruiner. FOSSUM 56—61 BILLEDER: Fagaden. — Hallen med Jagttrofæer. — Det forgyldte Værelse. — Den lille Sal. — Parti fra Parken. FR1TZØHUS 62-68 BILLEDER: Fagaden. — Spisesalen. — Musikhallen. — Festsalen. — Den gamle Gaard, nu Kontorbygning. GREFSHE1M „ 69-73 BILLEDER: Fagaden. — Parti af Salonen. — Grefsheim fra Gaardssiden. — Udsigten fra Haven. HOLLEN „ 74—79 BILLEDER: Havefagadcn. — Borggaarden. — Havestuen. — Fra Kunstsamlingernc. HOVINSHOLM 80-85 BILLEDER: Gaardsfagaden. — Salen. — Syrenbuegang. — Den gamle Gravhaug paa „ Holmen “. Hovinsholm, seet fra „ Holmen Gaardskomplekset. JARLSBERG „ 86-92 BILLEDER: Fagaden. — Aftenstemning i Parken. — „Store Guldkronen“ med Wedel-Jarls- berg-Slegtens Gravsted. — Kongeværelset med ..Kongesengen". — Kolonne- salen. — Riddersalen. — Det gamle Gravkapel ved Sems Kirke. KAUPANGER „ 93—98 BILLEDER: Havefagaden. — Havetrappen. — Parti af Salen. — Parti af Billardværelset. — Kaupanger Hovedgaard før Branden 1850. : : - VII KJØLBERG Side 99 104 BILLEDER Havefaqaden. — Parli af Salonen. — Karnap. — Gaardsinteriør. LADE 105—111 BILLEDER Parti af Gaardskomplekset. — Fra Indkjørselsporten. — Hovedtrappen. — Havesalen med Maleri af Slaget ved Austerlitz. — Parti af Salonen. — Lade i 1819. — Parti af Lade med Ladehanimeren og den gamle Kirke. LINDERUD „ 112—118 BILLEDER: Havefagaden. — Spisestuen. — Gronstuen. — Morkstuen. — Salen. — Den gamle Lindeallé. LJAN ELLER STUBLJAN 119—125 BILLEDER: Ljati i gamle Dage, efter Maleri af C. A. Lorentzen. — Fasaden. — Salen. — Fra „Porcellænsværelset“. — Fløibygningen. LYSE KLOSTER „ 126-132 BILLEDER: Lyse Kloster med Omgivelser, efter Ma/eri af Professor Dahl. — Gaards- interiør. — Ruiner af Lyse Kloster, Konventstuen. — Parti af Storstuen. — Kamin fra 1613 i Dagligstuen. — Kamin fra 1661 i Storstuen. — Gjeste- værelse. — Ole Bulls Musikhal paa Lysøen. — Lyse Kloster fra Gaardspladsen. NÆS JERNVERK „ 133-141 BILLEDER: Næs Verk, efter Maleri af B. Lund. — Gaardsfaqaden. — Parti fra Næs Verk, efter et gammelt Maleri. — Fra Parken i gamle Dage. — Dagligstuen — Jacob Aalls Bibliotek. — Kameliahuset. — „Lunden“. REINS KLOSTER 142—150 BILLEDER: Fasaden. — Reins Kloster med Rissen Kirke, efter Akvarel af B. T. Aas. Ruiner af Reins Kloster. — Portal. Indkjørselen. Gamntelhaven. Parti fra Reins Kloster. ROSENDAL 151 — 157 BILLEDER Parti af Hovedbygningen med Fløi. — Indkjørselsporten med Rosenkrantzernes Vaaben. — Den røde Salon. — Biblioteket med den gamle Kamin. — Den gule Sal. — Den gamle Gang. RØD 158 165 BILLEDER: Rød med Omgivelser, efter Maleri af C. A. Lorentzen. — Fasaden. — Røge- værelse. — Hjørneværelse. — Salen. — Spisestuen. — Vindusparti i Spise- stuen. — Fra Gaardspladsen. — I Vinterhaven. STORHAMAR Side 166-172 BILLEDER: Den gamle Gaard, elter Maleri af Professor Gude. Havefacaden. - Ruinerne af Domkirken. — Ved Stranden. — Fra Gaardstunet. — Daglig- stuen. — Idyl. TAN BERG „ 173—180 BILLEDER: Facaden. Fra Gaardspladsen. Billardsalen. Salonen. Udsigten fra Stavhella. THJOTTA „ 181 — 187 BILLEDER: Thjotta Gaard og Kirke, efter et gammelt Maleri. — Situationsbillede. — Et snart 300 Aar gammelt Skab. — Parti af Salonerne. — Dagligstuen. — Thjotta Kirke. THORSØ „ 188—195 BILLEDER: Thorsø fra Gaardstunet. — Den gamle Gaard. — Den nye Gaards Have- fagade. — Den gamle Gaard, seet fra Budammen. — Peis i Salen. — Parti af Salen. — Thorsø med Omgivelser. TJERNE „ 196-200 BILLEDER: Gaardsfacaden. — Havefacaden. — Statsraad Konows Arbeidsværelse. Salonen. — Tjerne med Omgivelser. TOFTE „ 201—207 BILLEDER: Tofte paa Dovre. — Gaardstunet. — Indgangssval. Fljørne i Spisestuen. Peisstue. — Fra de gamle Samlinger. — Paa Sæteren. TOMB „ 208—213 BILLEDER: — Facaden. — Den gamle Gaard. — 1 Parken. - Dagligstuen i Sisseners Tid. Billardsalen med de gamle Portræter. — Tomb med Omgivelser. ULEFOS „ 214—221 BILLEDER: Ulefos med Lille Ulefos, efter Maleri fra ca. 1820. — Facaden. Det blaa Værelse. — Spisestuen. — Salen. — Romnes Kirke. UTSTEIN KLOSTER „ 222—229 BILLEDER: Kirken og Flovedbygningen. — Utstein Kloster med Omgivelser. — Indgang til Konventstuen. — Klostergang i Ruinerne. — Kirkeinteriør. — Vindus- parti fra Konventstuen. — Parti fra Klostret. VÆRNE KLOSTER „ 230-238 BILLEDER: Værne Kloster i 1850-Aarene, efter Maleri af M. Smith. — Facaden. — Park- parti med „ Nonnen “. — Forstuen. — Statsminister Sibberns Arbeidsværelse. Statsminister Sibberns Salon. — Dagligstuen i Oberst Sibberns Tid. Fjøset. — Haven med den gamle Bauta. ETTERSKRIFT BYGDØ KONGSGAARD landt Norges seklergamle Herresæder indtager Bygdø Kongsgaard en Særstilling. Dens naturskjønne Beliggenhed paa den maleriske 0, dens ældgamle Saga og ikke mindst B dens kongelige Traditioner har forlenet den med en Nimbus, som helt overstraaler de øvriges. Viden berømt er Kristianiafjorden for sine mange idylliske Øer, men første Pris er blit tilkjendt Bygdø, som man har lignet med en herlig Kronjuvel. Paa den veksler dunkle Granskoge med lyse Birkelunde, yppig grønne Marker med smukke Parkanlæg, hvor svale Stier fører under gamle Alléers Kroner frem til smilende Fjordpanoramaer. I høie Toner er Bygdø ogsaa blit lovprist blandt andet i en Festprolog paa Kristiania Teater. Den antages at være skrevet af Carl Borgaard og indledes med følgende poetiske Billede: Hvor Fjordens sidste Bølger sig mod Hovedstaden vælte, der pryder som en grøn Smaragd en 0 dens Sølverbælte, en 0 saa skjøn, som var den ud af Sydens Hjerte skaaren og paa de brede Bølgers Ryg ti! høie Norden baaren. Bygdø eller oprindelig Bygdoy betyder den bebodde 0. Navnet skriver sig fra den Tid, den var en helt omflydt 0 og den eneste befolkede af alle Øerne i Kristianiafjordens 1 — W. Moe : Norske Storgaarde 2 Bund. Ved Opskyllinger er i Tidens Løb dannet den Landtunge, som nu forener den med Fastlandet. Kraft anfører i sin Norgesbeskrivelse, at Øens oprindelige Navn var Bogdø. Bygdø hørte i det 13de Aarhundrede under Hovedøens Kloster, som havde erhvervet sig store Eiendomme, særlig i Aker. Fra dens „Klostertid“ ved man lidet eller intet om den. Dens Historie begynder først omkring 1285, da den antages at være blit tillagt Kronen. 1 1304 sees Haakon V ved sit Bryllup med Fyrst Vitslaf af Rugens Datter, Eufemia, at have skjænket hende hele Bygdø i Morgengave. Hun skal ogsaa have sat stor Pris paa den og skal ofte have færdes der. Længe skulde Bygdø dog ikke denne Gang være Krongods. I 1352 kom den nemlig atter tilbage til Hovedøens Kloster, idet Haakons og Eufemias Datter, Her- tuginde Ingeborg, som særlig interesserte sig for dette Kloster, skjænket den til Klostret som „Sjælebod“ for sig og Frænder. Og i over 200 Aar er da Øen atter saa at sige 14 „gaaet i Kloster og dens Historie paany indhyllet i Dunkelhed. Først ved Reformations- tiden hører man igjen Tale om den. Efter Klostrets Ødelæggelse og Brand i 1532 blev nemlig dets Eiendomme inddraget. Bygdø blev i 1536 lagt som en Ladegaard eller Avls- gaard til Akershus Slot og blev beneficeret Statholderne eller Stiftamtmændene. Fra den Tid skriver sig Navnet „Ladegaardsøen“, som den lige til Slutningen af forrige Aarhundrede bar. Man har af Navnet sluttet, at Øen efter Reformationen blev tillagt Oslo Ladegaard, men saa skal ikke være Tilfældet. Hele Øen udgjorde dengang et eneste Brug, hvormed var forenet Gaarden Abbediengen i Vestre Aker og et Par Øer ved Fornebolandet. Noget egentlig Vaaningshus antages ikke Bygdø at have eiet ved Reformationstiden. Den første Konge, som, saavidt vides, viste den nogen særlig Interesse, var Christian IV. Han benyttet den som Jagtrevier, hvorfor han holdt forskjellig Vildt derude. I 1603 skal han ogsaa have opført et Hus, formentlig der, hvor Kongegaarden nu ligger, og der skal Kongen have bodd, naar han foretog sine Jagtture paa Øen. Om den videre Bebyggelse ved man blot, at der omkring 1660 blev opført „et Hus, bygget korsvis med fire Skillerum under et Tag“. Det maa formentlig være til dette Hus, Statholder U. F. Gyldenløve sigter i en Memorial af 1691, hvor han siger: „Sr. Vicestat- holder haver