@r=asar re+IESEII\Z Nr.63 December 1993 DanskFotohistorisk Selskab Phob€nur *oo$'tot- Fotograf Jens Petersen (1829'1905), begyrulte sin lcnrriere som gd,rd,skarl og endte som pongelig holfotograf. Han blev en af fotografiens foregangsm{end i Danmori. t 1875 var han blevet en holden mand og etablerede dette pragtige atelier pd ostergade 34 i Ksbenhavn. 1889overtog hans son atelieret. Samling: Andreas T. Morch. Forside: Fotograf Hans Peder Eilensen (15ffi-1930) Lyngby var bl.a. specialist i relieffotografering, som han havde l"ert sig i Franlcrig. Fra 1909 til sin dsd havde han atelier pd Strandveiei- tAS, hvor han var en dygtig og velbesogtfotograf, Hans salonlcamera var noget af en spicialitet. Fra l<nmeraetsbundptade og nedefier ser vi en tre' og maskinl<onstruldion af seregen type. Maskinfirmaet W. Lswener,s ferdiglavede dreiehdndtag (beregnet til en dreiebenk), bruges her, iom redslcaiforfotografens uqnede muligheder at for dreje og indstille det store l<amera i alle vinkler. Det hdndbroderide sorte klede med bogstaverne PE tegner fotografmesterens image ca. 1%)O. Indhold Carte de Visite Visitkortfotografiets historie Atelieret. 2 Flemming Berendt. En registrant.... - over danskestereoskopbilleder. 25 Peter Randlsv. Louis de Clercq(1836-1901) - en fransk politiker, arkrcolog,og fotograf. 30 Hans Berggreen.Det kgl. gibliotJk. At sedobbelt.... Stewin - et stereosystemfor spejlrefleks. 37 Poul Winstrstm. Peter L. Fangelserindringer IB37-lgLz 4g Ved Erik Fersling. bo Boganmeldelser 58 Samlerdillen Dit & Dat 62 Formidlingssalgslisten,msdeaftener m.m. 66 Msderckken 67 Spalte-lukkeren Computerudskrift z NIELS-OW ROLIGHED Redaktion: FLEMMING BERENDT -Qgra9.!t. nummerudgives -- med velvillig bistandfra Kodak a.s. Grafisk Division" CARTE DE VISITE Visitkortfotografietshi storie Visitkortfotografi ens historie - atelieret 3. DEL Forudsretningenfor visitfotografiets"guldalder", skyldes ikke mindst konstruktionog indretningaf tidssvarendefotografiske atelierer. Ate- lieretsstorrelse, beliggenhed, og tekniskeudstyr var lige si forskellig som fotografernesskonomiske muligheder og faglige kvalifikationer. FlemmingBerendt Louis Mand6Daguerres beskrivelse og pu- nakfteststte.Overfor, i den portratteredes blikation af den fotografiskeproces i efteri- ojenhojdepe en hylde, var anbragtto kame- ret 1839,afslorede at manikke umiddelbart raer. Sombaggrund var opsaten skerm pi var i standtil at "aftage" et portretfotogra- hengsler.Eksponeringstiden var nu nedepi fi. Eksponeringstidenvar for 1*9, og hvis ganskefi sekunder,takket v:Ere en ansat det endeliglykftedes, lignende den portret- kemiker, John Frederick Goddard(1795- terede"D6den fra Ltibeck". Det blev i New 1866),som fremstilledede smi, 3,8x5,1 York, at verdensfsrste daguerreotypi-por- cm, yderstlysfolsomme forsslvede daguer- tratatelier ibnede i marts 1840.Indehaver- reotypiplader.Det blev dog den tyske pro- ne var AlexanderS. Wolcott (1804-1844) fessor,Josef Max Petzval(1807-1891), som og hanskompagnon John Johnson, som al- konstrueredeet objektiv, somvar 16 gange lerededen 6. oktober1839 havde "aftaget" mere lysfolsomtend de hidtil kendte,der et daguerreotypiportrataf J. Johnson.Eks- vistevejen frem. Hermedindledtes portrat- poneringstidenvar si lang at modellenhav- fotograferingens epoke. de lukftedeojne. De to herrer havdeerstat- tet det lyssvageobjektiv, ffid et selvkon- Visitkortperioden strueretkonkavt spejl, som reflekteredely- (1851- set pi en meget lille lysfolsom solvbelagt c&. 1920) kobberplade.Hermed kunne man optage Indenvi fortsatter beskrivelsenaf atelierets portrctbilleder med en eksponeringstidpi historie,skal vi havefastsliet visitkortperi- ca. 2-3 minutter.Man havdeogsi konstrue- odensstart i Danmark. Umiddelbartefter ret et belysningssystembestiende af to stil- Disd6ris lanceringi 1854 begiver danske bare spejle, som monteretudenfor atelier- fotografersig pi studierejsertil Parisog fir vinduet reflekterededagslyset ind i lokalet kendskab til vi sitkortfotografi ets fremko m st. og belyste modellengennem et blifilter. I Hvor tidligt metodennar til Danmarker lidt Europa blev det englanderen, Richard uklart, meni Slesvigog Sonderjyllandken- Beard(1801-1885), hvis atelieribnede den des eksemplerpi dateringer1857-59. De 23. marts1841, som "aftog" daguerreotypi- senestekonkrete oplysninger stammer, som portratter. Atelieretvar indrettetpi tagetaf allereden&vnt, fra AalborgLokalhistoriske "The Royal PolytechnicInstitution", ffid Arkiv. I et indleveretfotoalbum kan man udsigtover CavendishPlace i London.Fo- medganske stor sikkerhedtidsfeste enkelte tograf Richard Beard, der blev en frem- visitkortbilledertil 1856. (1).Hidtil har ragendeportretfotograf, anvendteAlexan- manantaget, at den ksbenhavnskefotograf, der Wolcott'smetode og kameraer.Atelier- Rudolph Striegler (1816-1876),vil den et var rundt med ruder af blit glas. I mid- forste, som lanceredevisitkortfotografiet i ten var opstillet et hojt podie med stol og Danmarki 1860.Denne antagelse mi man 2 i'l t ",:';'|:t;, :'$i ;ffiye,{i ":r. ' a\,. ,.,4.;*sffi Tdj PgOTOff&.*"PfiIC PIIEH *MNW"TL,'&& TTT&}T8F. SSHOOII o/'ffiBTSAI:r-P'AX3{g'.,I}r{t*'',' i i Fotogrartnester Richard Beards runde atelier i London. Tegningen er en lcorreh gengivelse af det originale atelier, som kan sesrekonstrueret pd Science Museum. Tegning: George Cruilcshank i tidsslcrifret Omnibus 1842. nok sette et sporgsmirlstegnved. Det kgl. Bibliotekhar ganskevist et billedepi visit- kortkarton 6,5x4,5 cffi, overtrukketmed schellakfra ca. 1860-61af ridmandAlbert Bechog hustru.Desuden skriver Ferd. Rii- sei sinenotater, at denfsrste som blev "vi- sitkort-fotograferet"hos RudolphStriegler var "en fuldmegtig ved Gas-og Vandv&r- ket, og metrcbehle 17 rdl. for et dusin". Der oplysesintet irstal. Det er dog en ube- stridt kendsgerning,at Rudolph Striegler setter "manien" i gang. Overalt i landet etableredesdet ene atelier efter det andet. Hovedstaden,som pi det tidspunkthavde ca. 120.000indbyggerc ogede sit antalaf selvstendigefotografer til mellem80-120. Stsrreksbsteder havde 10-20 fotografer og mindrebyer fra I-4 atelierer. L864 I irene omkring 1864-68forveredes de okonomiskekar for danskefotografer. For Rddmand Bech stor tilgang til faget, og krigen i 1 og hustru. Visitkottfotofra lgffi- 864, var 61. Det kgl. Bibliotek. en viesentligarsag. I 1865laser vi i det fo- 3 tografisketidsskrift "Alfen": "Danmarkhar staarnavnlig i den siddendePersons bedre et for lille og ubemidletpublikum til at an- Belysning;det dempedeLys i et indelukket det end simpelt,billigt hverdagsarbejdekan Rum, Bekvemmelighedenved efter Behag betale sig; der manglerenhver opfordring at kunnelade Lyset falde ind eller ved For- til at gwe fremskridt og foretageentrepri- hang at afsperre det, hvorvedman alene er ser. Sogningenhar i almindelighedallerede i standtil at frembringeet fuldkomment,ef- lange indskranketsig til bestillingen af 2 6 ter KonstensRegler belyst Billede. Behage- 3 visitkort ad gangen,helst 6 2 rdl., dusi- lighedenved ikke at blive forstyrret i sine net, eller mindre, og dennesogning har si- Arbeider, enten af Vinden eller ved andre den krigen endogvaret i stadigaftagende. Tilfaldigheder, - Alt dettei Foreningbidra- I-angt mere end at vente pi en bedringaf ger til, at manikke bor skyeUdgifterne ved dennekonjunktur, pi et nyt opsving,lig vi- at indretteet Glashuus". sitkortenesopkomst, mi vi nu forberedeos pi et nsd-ankerat skaffeos et buffet i vore "atelierer", hvor de, det gor os den are med at lade sig aftagepa 2 6 3 kort, kunne til tak bydes en lille forfriskning af enten Il2bayer, en kognac,en kop chokbladeel- ler sidant. Dennetilgift i ksbet bor udtryk- kelig anfsresnede i vore skilte og skabe,at dens tiltrrckningskraftkan virke destome- re". I de folgendefu aftog antalletaf foto- grafer i Danmarkbetydeligt: i 1875var der 55 ateliereri Ksbenhavnog ca. 200 i hele landet,i 1882henholdsvis 36 og ca. 200, men herefter steg tallet, og var i 189753 og 400, i 1906 108 og 570 i hovedstaden takftet vicre visitkortfotografiets succes, samtde enrrigeformater, somopstod i ksl- vandet. Antallet af visitkortbilleder, som blev fremstilletfra slutningenaf 1860'erne Wolcott s kameral<ons truh io n : (a) kamerahus, (b) spejl, (c), plade. frem til irhundredskiftetvar konkaw lysfolsom Skitse fra enormt. Man 1841. kanroligt sige,at nastenalle danskere,der har levet siden 1860har ladetsig fotografe- re 6n eller flere gange. Folgelig kom de dygtigstefotografer til at ride over betyde- Sf,ledes lige formuer, hvoraf en del investeredei var situationen i midten af 1860'erne.Forudsatningen opforelseaf store ejendommemed tilsva- for et brugbart rendeluksusatelierer. ateliervar, at lyset var rigeligt og reguler- bart. Huset, den erhvervsmipssigefotograf Atelieret mitte valge, skullederfor haveen stor, so- Som udgangspunktfor en beskrivelseaf lid tagkonstruktion,en hsj rejsning gav atelieretsfremkomst og udbygningfinder vi mestplads. Glasruderne blev montereti det en god begyndelsei bogen: "Fuldstandig nordvendte tag. Det fotografiske lokale Vejledningi praktisk Fotografi" af L. G. skullev&re aflangt,lengdemilet skulle ve- Kleffel, udgivet 1863. Under overskriften re mellem 25-40 fod, den ideelle middel- - "Betingelsernefor et godt Glashuus" skri- langde er 32 fod. Breddenikke under 10 ver forfatteren: fod og hojst20 fod, id6ealmiletvar 16 fod. "Endskjontman megetgodt kan forfardige Hojdenfra gulv til tag 10-12fod, og hojden godeBilleder i det Frie, saahar dog Arbei- af vinduespartietmod dennordlige langside det i et Glashuussaa store Fortrin, at ingen 7-8 fod. Lav tagryg var en fordel ved ind-