Evaluering Af Ungdomscentre

Evaluering Af Ungdomscentre

Evaluering af Ungdomscentre BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE, APRIL 2018 Evaluering af Ungdomscentre, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune 1. INDLEDNING ................................................................................................................... 2 Evalueringens formål ............................................................................................................... 2 Ungdomscentre – et nyt fritidstilbud ...................................................................................... 2 Hovedresultater ....................................................................................................................... 3 2. EVALUERINGSDESIGN ...................................................................................................... 4 Metode og datagrundlag ......................................................................................................... 4 Respondenter ........................................................................................................................... 4 3. FOREBYGGELSE OG SAMARBEJDE .................................................................................... 5 Fritids- og Forebyggelsesteams................................................................................................ 5 Eksempler på lokale samarbejder med foreninger .................................................................. 6 Fritidsvejledning og Fritidsvejledning uden Grænser .............................................................. 6 4. TILTRÆKNINGSKRAFT ...................................................................................................... 7 Ungdomscentrenes profiler ..................................................................................................... 7 Lokaliteters indflydelse på tiltrækningskraften ....................................................................... 7 Besøgstal .................................................................................................................................. 8 Unikke brugere sammenholdt med de gamle klubmedlemstal .............................................. 9 5. AFSTANDENS BETYDNING FOR BRUG AF UNGDOMSCENTRE .......................................... 10 6. ÅBNINGSTIDER .............................................................................................................. 10 7. BØRN OG UNGES VURDERING AF UNGDOMSCENTRENE ................................................ 11 Brugernes vurdering af ungdomscentrene ............................................................................ 11 Ikke-brugernes vurdering af ungdomscentrene .................................................................... 12 Odense Fælleselevråds vurdering af ungdomscentrene ....................................................... 13 8. FORMIDLING OG KOMMUNIKATION ............................................................................. 13 Kommunikationsplatforme .................................................................................................... 13 Børn og unges vurdering af formidling og kommunikation ................................................... 13 9. KONKLUSION ................................................................................................................ 14 Forebyggelse .......................................................................................................................... 14 Brugertilfredshed ................................................................................................................... 14 Udfordringer .......................................................................................................................... 15 Fokuspunkter ......................................................................................................................... 15 Side 1 Evaluering af Ungdomscentre, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune 1. Indledning Den 11. oktober 2016 besluttede Børn- og Ungeudvalget at nedlægge det daværende klubtilbud i Odense Kommune og i stedet opbygge 10 ungdomscentre for de 11-18-årige, hvorved 4. klasse overgik til et SFO2 tilbud på folkeskolerne. Beslutningen om at nedlægge det daværende klubtilbud og etablere ungdomscentre skete som en del af strukturtjekket på børn- og ungeområdet. Det blev derfor samtidig besluttet at gennemføre en besparelse på 8 mio. kr., svarende til cirka 30 stillinger. Det daværende klubtilbud blev lukket ned ved udgangen af skoleåret 2016/17 og de nye ungdomscentre samt SFO2 åbnede den 1. august 2017. Den 15. november 2017 besluttede byrådet at evaluere den nye struktur i regi af Børn- og Ungeudvalget i foråret 2018. Nærværende evaluering er baseret på dataindsamlinger fra perioden 14. august 2017-31. marts 2018. Den nye ungdomscenterstruktur bliver dermed evalueret efter at have været i gang i cirka 8 måneder. Evalueringens formål Da selve implementeringen og forankringen af ungdomscentrene vil forløbe gradvist, er formålet med nærværende evaluering derfor at gøre status på implementeringen af den nye ungdomscenterstruktur, som den ser ud på nuværende tidspunkt. Evalueringen skal kaste lys på ungdomscenterstrukturen, hvor fokus er på kvaliteten og tiltrækningskraften af det enkelte ungdomscenter. Derudover er formålet med evalueringen også at blive klogere på brugernes tilfredshed, herunder hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer på nuværende tidspunkt. På den måde danner evalueringen grundlag for en optimering af ungdomscentertilbuddet og vil derfor samtidig også være et internt arbejdsdokument for ungdomsskolen. Ungdomscentre – et nyt fritidstilbud Med lukningen af det gamle klubtilbud gik man fra at have 32 fritidstilbud til nu at have 10 fritidstilbud i form af de nye ungdomscentre. Det færre antal af fritidstilbud medfører, at udbuddet af aktiviteter er blevet bredere i det enkelte ungdomscenter, samtidig med at nogle børn og unge har fået en længere afstand til det nærmeste fritidstilbud. Formålet med ungdomscentrene er at skabe et stærkt og sammenhængende fritidspædagogisk tilbud for Odenses børn og unge i alderen 11- 18 år. Ungdomscentertilbuddet bygger på tanken om, at inkluderende fællesskaber, attraktive fritidstilbud og læringsaktiviteter funderet på børn og unges interesser, motivation og engagement fremmer deres trivsel, demokratiforståelse, almene dannelse og sociale samt personlige kompetencer. Hvert ungdomscenter har til opgave, at: o Skabe attraktive fritids- og læringsmiljøer, der udvikler børn og unge personligt, fagligt og socialt. o Skabe rammer for udvikling af positive fællesskaber blandt børn og unge. o Skabe en platform for udvikling af børn og unges egne ideer, interesser og projekter. o Involvere relevante lokale samarbejdspartnere i opgaveløsningen. o Styrke det faglige og pædagogiske miljø. Hovedparten af ungdomscentrenes aktiviteter foregår i ungdomscentrene, men der bliver også afholdt aktiviteter i lokalområdet samt åben-skole-aktiviteter i samarbejde med folkeskolerne. Til forskel fra klubtilbuddet er der ingen kontingentbetaling til ungdomscentrene, men der opkræves brugerbetaling i forbindelse med særlige aktiviteter og ekskursioner. Side 2 Evaluering af Ungdomscentre, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune Den korte overgangsperiode fra klubstruktur til ungdomscenterstruktur betød, at ungdomscentrene skulle åbne i ikke-færdigetablerede lokaler, hvilket gjorde det til en udfordring at udfolde aktiviteterne som ønsket. En række af ungdomscentrene er fortsat under ombygning. Hovedresultater Evalueringen viser, at ungdomscentrene er i en positiv udviklings- og etableringsproces. Evalueringen viser følgende hovedresultater: Brugertilfredsheden er generelt høj jf. brugertilfredshedsundersøgelsen og fokusgruppeinterviews. 87,7% af de adspurgte børn og unge tilkendegiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med ungdomscentrene generelt, og 83,4% er tilfredse eller meget tilfredse med aktiviteterne i centrene. Besøgstallene viser, at afstanden har en betydning for børn og unges brug af ungdomscentrene, da besøgstallene generelt er lavere fra de folkeskoler, hvor cykelafstanden er mere end 4 kilometer til nærmeste ungdomscenter. Dog er brugernes og ikke-brugernes forhold til afstand tvetydig i de afholdte fokusgruppeinterviews. På den ene side er afstanden mindre afgørende, hvis aktiviteten er attraktiv, og man har venner i det pågældende center. På den anden side skal det være nemt og tilgængeligt at komme i et ungdomscenter i en travl hverdag. Ikke-brugernes vurdering af ungdomscentrene har været præget af manglende viden om hvad et ungdomscenter er, samt hvad de tilbyder. Når ikke-brugerne efterfølgende bliver spurgt om, hvad der skal til for at de vil benytte et ungdomscenter, beskriver de generelt de aktiviteter og forhold, som ungdomscentrene allerede tilbyder. I forhold til åbningstiderne er svarene de samme fra både brugere og ikke-brugere. Ungdomscentrene skal have åbent lige efter skoletid og have åbent om fredagen, da de unge der ikke går til nogle fritidsaktiviteter. Ungdomscentrene må også gerne have åbent i weekenderne. Formidling og kommunikation har været en stor opgave i forhold til omlægningen af klubstrukturen til den nye ungdomscenterstruktur. De unge efterspørger mere viden i form af oplæg fra ungdomscentermedarbejdere og fritidsvejledere på skolerne, da de ophængte plakater og flyers ofte drukner på skolens opslagstavler. Endelig efterspørger både brugere og ikke-brugere på tværs af aldersskel også klassearrangementer til de enkelte ungdomscentre

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    16 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us