Post-faktuel Retorik og Den Populistiske Zeitgeist: Satire som strategi i kampen mod politisk bullshit Emma Rubin Moderne Kultur og Kulturformidling Specialevejleder: Sabrina Vitting-Seerup Københavns Universitet Institut for Kunst og Kultur 31/07/2018 154.268 antal slag; 64,3 ns. Engelsk titel: Post-truth Rhetoric and the populist Zeitgeist: Satire as strategy in the battle against political bullshit. Emma Rubin Moderne Kultur og Kulturformidling Speciale 2018-07-31 Specialevejleder: Sabrina Vitting-Seerup Mdb137 Abstract The populist zeitgeist we are witnessing today is not a new phenomenon. Since the 1980s, when the Western countries began to experience mass-immigration, populism has been on the rise in the Western world. Today this has resulted in an increase in political polarization as well as an increase in the use of post-truth rhetoric such as political bullshit. This thesis analyzes how political satire, presented through Stephen Colbert’s late-night show The Late Night with Stephen Colbert and the animated TV-show South Park, can be used as a strategy to point out and criticize political bullshit, thereby creating a space, which holds the potential for breaking down the current boundaries of political bias and create a space for constructive political dialog. The analysis shows that the political satire presented in The Late Show with Stephen Colbert and South Park did in fact, through the use of the incongruity humor strategy, point out and criticize not only political bullshit but the post-truth audience’s reaction to political bullshit as well. Furthermore, thesis argues that political satire in general could be used in both a democratic constructive fashion, as it has potential to increase the audience’s political knowledge and their political engagement, and the potential to affect their political attitude in general. Yet political satire could also result in an increase in the audience’s existing political bias. Firstly, if the audience read the satirist messages so that they aligned with their current political beliefs, even though this may not be the satirist’s intention, and, secondly, because people with conservative political beliefs showed selection bias regarding what type of political satire they chose to watch. Lastly, political satire also showed the potential to create a political bias within the audience, using jokes to dehumanize certain groups, thereby emphasizing “the discourse of division” presented in the populist zeitgeist. Emma Rubin Moderne Kultur og Kulturformidling Speciale 2018-07-31 Specialevejleder: Sabrina Vitting-Seerup Mdb137 Indholdsfortegnelse INDLEDNING ............................................................................................................................................................... 2 POPULISME ................................................................................................................................................................. 3 POPULISME SOM EN TYND-CENTRET IDEOLOGI ......................................................................................................................... 4 POPULISMENS TRE BØLGER ........................................................................................................................................................... 6 DEN POPULISTISKE ZEITGEIST ...................................................................................................................................................... 8 ÅRSAG TIL VESTENS POPULISTISKE ZEITGEIST ....................................................................................................................... 10 Det demokratiske paradoks ................................................................................................................................................ 10 Liberalismens hegemoni og den liberale krise ............................................................................................................ 12 POST-FAKTUEL RETORIK ............................................................................................................................................................ 17 POLITISK BULLSHIT ...................................................................................................................................................................... 18 HUMOR SOM ANTI-BULLSHIT STRATEGI ........................................................................................................ 22 ANTAGONISTISK ÆSTETIK OG BRUDDET MED BULLSHIT ...................................................................................................... 22 DEN INKONGRUENTE HUMORSTRATEGI ................................................................................................................................... 24 POLYGLOSSIA ................................................................................................................................................................................ 25 KARNEVALLET OG OVERSKRIDELSES-ÆSTETIKKENS POTENTIALE ..................................................................................... 37 KONTEKSTUELLE SAMMENSTØD ............................................................................................................................................... 38 POLITISK SATIRE: DEMOKRATISK PLATFORM ELLER BIAS FORØGENDE UNDERHOLDNING? .... 46 POLITISK SATIRE SOM STRATEGI TIL AT OVERVINDE POLITISK BIAS .................................................................................. 48 SELEKTIONSBIAS OG POLITISK INFORMATION ........................................................................................................................ 52 EN JOKE ER EN JOKE ER EN JOKE – ELLER ER DEN? ................................................................................................................ 53 KONKLUSION ............................................................................................................................................................ 58 LITTERATURLISTE: ................................................................................................................................................ 60 1 Emma Rubin Moderne Kultur og Kulturformidling Speciale 2018-07-31 Specialevejleder: Sabrina Vitting-Seerup Mdb137 Indledning Forfatter og Pulitzer-vindende journalist, Anne Applebaum, havde i marts 2016 en klumme i The Washington Post, hvori hun formulerede tre politiske begivenheder, der, såfremt de blev realiseret, ville blive begyndelsen på ”[…]the end of the West as we know it.”1 De tre politiske begivenheder, som Applebaum henviste til var, at Donald Trump blev valgt som USA's 45. præsident, at Storbritannien realiserede Brexit og meldte sig ud af den Europæiske Union, samt at den franske politiker, Marine Le Pen, vandt posten som fransk præsident. Applebaum argumenterede i sin klumme for, at disse tre begivenheder ville være det endelige dødstød til samarbejdet i Vesten, idet NATO såvel som EU ville falde fra hinanden, samt at det ville betyde afslutningen på den liberale orden, som hegemonisk ideologi i den vestlige verden. Som bekendt blev ”kun” to ud af disse tre politiske begivenheder realiseret. Men i dag, knap to år efter Donald Trump vandt valget om Det Hvide Hus, er det blevet klart, at det var for tidligt at tørre angstens sved af panden og fortsætte med business as usual. For hvis der er én ting, som står klart, så er det, at verden ikke længere ser ud og agerer, som vi troede, at den ville, da Francis Fukuyama i 1989 erklærede, at Vestens liberale demokratier signalerede ”the end of history”. Derimod ser vi i dag en vestlig verden, der er præget af xenofobisk populisme og politisk splittelse, en verden, hvor falske nyheder og politiske bullshit2 graver grøften mellem ”os” og ”dem” – mellem ”det sande folk” og ”den korrupte elite” dybere og dybere, og flere teoretikere, politikere og meningsdannere har erklæret, at den konstruktive politiske debat er stor set ikkeeksisterende. Jeg vil derfor i dette speciale kritisere den post-aktuelle retorik3, med særligt fokus på politisk bullshit og undersøge de to amerikanske satire programmer The Late Show med Stephen Colbert og det animerede tv-show South Parks potentiale for at overskride den eksisterende politiske bias, der gennem den nuværende populistiske zeitgeist har resulteret i, at den konstruktive demokratisk samtale er erklæret umuliggjort af bl.a. professor i politik Jan-Werner Müller og professor i statskundskab Cas Mudde. Som udgangspunkt for denne undersøgelse vil jeg begynde med en historisk gennemgang af 1 Applebaum, Anne, Is this the end of the West as we know it?, The Washington Post, 4/3/2016. 2 Begrebet ’politisk bullshit’ henviser til ytringer, der, ligesom post-faktuel retorik (jf. næste fodnote), bevæger sig uden for det epistemologiske kontinuum hvor ’løgnen’ og ’sandheden’ eksisterer. Den politiske bullshitter orienterer sig hverken efter sandheden eller løgnen (hvilket adskiller bullshitteren fra løgneren som netop kender til sandheden, men som aktivt vælger at bevæge sig væk fra den), men udvælger eller opfinder oplysninger, så de passer til hans eller hendes formål. 3 Begrebet ’post-faktuel retorik’ henviser til når individer, ofte magtfulde individer såsom politikere, benytter sig af en retorik, som er frigjort fra kontinuummet af ’løgn’ og ’sandhed’, og udelukkende bruger sproget som strategisk medium til at positioner sig selv. 2 Emma Rubin Moderne Kultur og Kulturformidling Speciale 2018-07-31 Specialevejleder: Sabrina Vitting-Seerup