European sustainable dairy

Indsigt 2019 Mejerisektoren og bæredygtighed

Indholdet af denne publikation repræsenterer udelukkende forfatterens synspunkter og er hans/hendes fulde ansvar. Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) påtager sig intet ansvar for en hvilken som helst potentiel anvendelse af den information, som publikationen indeholder.

DENNE KAMPAGNE ER FINANSIERET MED STØTTE FRA DEN EUROPÆISKE UNION Indholdsfortegnelse

Forord: Bæredygtighed på bundlinjen. 04 Klimaneutral mejerisektor 2050 38 Them genindvinder spildt varme fra osteproduktionen

Kapitel 1: 09 Bæredygtige initiativer Interview: Jørgen E. Olesen i mejerisektoren 40 Vi skal finde løsninger som reducerer udledninger globalt

Klimaneutralitet i 2050. Kapitel 2: 10 Omstillingen er i gang 47 Fremtidens bæredygtige kost

Interview: Jan Johannesen 12 Det er ekstremt ambitiøst 48 Fremtidens bæredygtige kost – og realistisk

Interview: Annemarie Meisling 16 Unge & klima 50 Bakterier før mejeriprodukter mere bæredygtige

Rødkærsbro Mejeri Interview: Anne Mottet 18 opvarmer byens huse 54 En forsimplet debat om bæredygtige fødevarer kan skade de mennesker, der lever Et skridt på vejen til i fattigdom 23 CO2-neutralt landbrug

Coop: Græsmælk 58 Ny klimavenlig mad og gode råd 26 – et bud på klimatilpasning er nøglen i klimakampen

RISE guider gårde til Interview: Inge Tetens Redaktion: Mejeriforeningen & Advice A/S 28 bæredygtige bedrifter 62 Bæredygtig kost er ikke fra en Inputs leveret af Arla Foods a.m.b.a., Thise Mejeri, anden planet Naturmælk a.m.b.a. og Them Andelsmejeri Layout: Advice A/S Fra restprodukt til proteinkilde. Fødevarepolitisk debat. Produktion: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 34 Arla skaber mere værdi med 64 Dansk landbrug: Klimaeffektiv Billeder: Mejeriforeningen, Landbrug & Fødevarer, ostevalle styrkeposition eller mere fokus Arla Foods a.m.b.a., Arla Foods Ingredients, Thise Mejeri, på planter? Kroghsminde Økologi, Them Andelsmejeri, Chr. Hansen A/S, Coop Danmark, Anne Mottet, Jørgen E. Olesen, Inge Tetens, Folketingets fotograf Steen Brogaard og 70 Referenceliste GettyImages Udgave: 2019

3 Forord: Klimaneutral mejerisektor 2050 Af Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen.

Danmarks udledninger med 70 pro­ Vores klima er under forandring. Gennemsnitstemperaturen cent i 2030 og har lovet faste reduk­ er stigende. Vi oplever stadig mere ekstreme vejrforhold tions­mål for landbruget. Det vil vi med store udsving. Og mængden af nedbør stiger, ligesom meget gerne samarbejde om – Ca. 85% vandstanden. men vi understreger også, at det tror på, at vi stadig har tid skal gøres på en intelligent måde, til at stoppe de mest så vi samtidig opretholder vores katastrofale konsekvenser landbrugs­ ­pro­duktion, som er et af af klimaforandringerne Derfor skal der gøres noget. Og i verden. Det betyder flere munde, verdens mest klimaeffektive. fødevareerhvervet står overfor en der skal mættes med næringsrige stor udfordring, da det globale føde- fødevarer. I mejerisektoren har vi selv en ambi­ samtidig reducere udledningerne, Det drejer sig blandt andet om vareerhverv tegner sig for 24 procent tion om at kunne levere klimaneutrale som de medfører. Vi kan dog aldrig genanvendelse af biprodukter, øget af verdens udledninger af drivhus- Mejerisektoren står altså overfor en mejeriprodukter i 2050. For at kunne helt fjerne de mikrobiologiske pro- lagring af kulstof i jorden, udtagning gas ifølge IPCC1. stor udfordring. For at bremse klima- lykkes med denne målsætning skal cesser, som foregår i køernes vom. af lavbundsjorde og produktion af forandringerne, skal sektoren redu- vi sætte ind med alle tilgængelige fossilfri energi. I august i år udgav FN’s Klimapanel, cere sin udledning af drivhusgasser løsninger i alle led af værdikæden Men med nye fodringsstrategier, nye IPCC, sin specialrapport om klima- – samtidig med at vi fortsat skal – og mere til. typer af foder, udvælgelse af køer I denne publikation har vi samlet forandringer og anvendelse af vores levere næringsrige fødevarer til med de mest klimavenlige gener og udvalgte eksempler på nogle af de landarealer2, som også peger på, danskerne og mennesker i resten af 93% Vi kender i dag en del af de tiltag, lignende innovative løsninger kan vi tiltag, som allerede er taget i mejeri­ at verdens landbrug og fødevare- verden. Vi skal altså producere mere af danskerne tror på som kan indfri vores ambition – men komme langt og reducere køernes sektoren for at omstille produktionen produktion skal være mere med mindre. klimaforandringerne vi kender ikke dem alle. Og vi står udledning betydeligt. i en klimavenlig retning. Dem finder klimavenlig. overfor en stor udfordring. Kvæg har du i kapitel 1. Eksemplerne viser, at vi Ambitionen er klar: Klimaneutrale en høj udledning af metan, men er Derudover arbejder mejerisektoren i mejerisektoren tager udfordringen Men samtidig vokser verdens befolk­- mejeriprodukter i 2050 samtidig en kilde til vigtige nærings­ med at lave klimapositive bidrag, seriøst og arbejder målrettet med ning. FN estimerer, at vi i 2050 vil Den danske regering har en ambi­ stoffer. Vi har altså brug for de som kan kompensere for køernes omstillingen. være op mod 10 milliarder mennesker tiøs målsætning om at reducere næringsrige fødevarer, men vi skal udledninger.

4 5 En gennemsnitlig

Samtidig skal det understreges, at vi ikke kan Med afsæt i dette inviterede vi i Mejeri- europæers klimaaftryk gøre det alene. Det kræver en indsats i hele foreningen i 2018 til en konference på Christians­- værdikæden for at opnå klimaneutrale mejeri- borg, hvor vi samlede de fremmeste fødevare­ Fødevarer, drikkevarer og tobak udgør 7 procent af en gennemsnitlig produkter. eksperter til at drøfte fremtidens bæredygtige europæers klimaaftryk, når man måler aftrykket på slutforbrug. kost og mejeriprodukternes rolle i denne. Befolkningstilvækst understreger I kapitel 2 har vi interviewet udvalgte fødevare­ vigtigheden aktører på tværs af værdikæden; fra FAO over FN estimerer, at vi bliver 10 milliarder mennesker ingrediensbranchen og til detailhandlen for at på jorden i 2050. Det gør det bydende nødven­ høre deres bud på løsningerne. digt at kunne levere klimaneutrale fødevarer. De mange munde skal mættes, uden at vi Mejeriforeningen inviterer igen i år til dialog påvirker planeten negativt. Vi følger op på sidste års konference ved igen 31% 1.708 kg CO2æ at samle forskere, organisationer, virksomheder 30% 1.678 kg CO2æ Materialer og Med Rotterdamerklæringen fra 2016 har IDF og landmænd om at finde løsninger. Vi har Andre ydelser fabrikerede produkter (tøj, møbler, metaller, mineraler, (den internationale mejeriforening) og FAO brug for førende eksperter og de mest innova- (telekommunikation, fødevarer, drikkevarer mv.) (FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation) tive løsninger for at nå i mål. Vi ved, at rejsen handel, finansielle ydelser, forpligtet hinanden gensidigt på, at mejeri­ er lang og svær. Derfor håber vi også meget, sundhedsydelser, mv.) sektoren har en vigtig rolle og et ansvar for at I har lyst til at deltage og bidrage til vores Heraf 393 kg CO2æ at bidrage til at brødføde verden på en bære- vej mod klimaneutralitet. som kommer fra drikkevarer, dygtig måde, samtidig med at sektoren fødevarer, og tobak arbejder for en bæredygtig omstilling.

Udledning af drivhusgasser i Danmark

Når man kigger på udledningen af drivhusgasser i Danmark, så udgør landbruget, inkl. skovbrug, fiskeri og råstofudvinding, 16 procent af de samlede udledninger.

9% 45% 9% 7% 16% 476 kg CO2æ 15% Transport 844 kg CO2æ Forsyning (energi, vand mv.) International Husholdninger Industri Landbrug, skovbrug, transport fiskeri, råstofindvinding 15% 820 kg CO2æ Byggeri og ejendomme

13% 3% 7%

Forsyningsvirksomhed Øvrige brancher Handel og transport, ekskl. international transport

Kilde: DST, 2017. Se reference 3 på side 70 i denne rapport. Eurostat, 2017. Se reference 4 på side 70 i denne rapport.

6 Kapitel 1 Bæredygtige initiativer i mejeri- sektoren

9 Klimaneutralitet i 2050 Omstillingen er i gang Klimaneutralitet fra mark til middagsbord: På tværs af mejerisektoren arbejder mejerierne med en lang række For at nå i mål med ambi- løsninger, værktøjer og strategier for at nå målsætningen om klimaneutrale tionen om klima­neutrale mejeriprodukter i 2050. mejeri­produkter i 2050 skal

Målsætningen er ambitiøs, og det betyder, at vi skal sætte ind i alle led i der sættes ind i alle led af værdikæden med alle de løsninger, som i dag er tilgængelige – og lidt værdikæden: Fra mark til mere til. Vi kender og har implementeret mange løsninger allerede – men middagsbord. vi skal fortsat også investere i udviklingen af nye løsninger og teknologier, som kan hjælpe landbruget og fødevare­erhvervet med at nå hele vejen til Mejerisektoren kan ikke gøre klimaneutralitet. det alene – vi skal have alle aktører med om bord, f.eks. I følgende kapitel har vi samlet en række eksempler på nogle af de løsninger, mejerierne har taget. forskere, detailhandlen, forbrugere, politikere og

foderproducenter. SuperMarket

10 11 For at kunne nå en netto-nul-udledning i 2050 skal Arla sætte ind i hele produktionen med alle de løsninger, som er tilgængelige i dag. Og så skal der stadig forskes i nye løsninger. ”Vi skal bruge alt, vi kender i dag: Fra nye fodrings­strategier og foder- typer, avl af klimavenlige kvæg og klimatjek på gårdene til initiativer i Jan Dalsgaard Johannesen, resten af værdikæden som eksem- Sustainability Director for Arla pelvis emballage og transport, reduktion af spild i produktionen og reduktion af madspild hjemme hos forbrugerne. Det er det hele, der skal i spil. Og så mangler vi stadig de sidste skridt for at kunne komme helt i mål” Med de sidste skridt mener Jan Dalsgaard Johannesen, at der fortsat skal forskes i nye  løsninger, eksempel­vis i forhold til reduktion ”Det er ekstremt af udled­ningen af metan. Her sponsorerer Arla i dag forskning på Aarhus Universitet, som undersøger, hvordan nye fodersammensæt- ambitiøst ninger kan reducere metan-­udledning. Fra footprint til handprint Udfordringen med at opnå en netto-nul­ – og realistisk udledning er særlig stor for mejerisektoren, da de driv­husgasser, som udledes på gårdene,

ikke er CO2, men derimod lattergas og metan. ” Og særligt metanen er svær at fjerne, da gas­- Klimaneutrale mejeriprodukter ” Målsætningen er ekstrem ambitiøs, sen dannes i køernes vom og udledes, når i 2050. Det mål lancerede Arla og det bliver en udfordring køerne ånder ud og bøvser. i foråret som del af deres – men det er også realistisk Netto- Green Ambitions-strategi. ” ”Og det er en proces, som du aldrig helt kan Mejeriet arbejder gennem hele Sådan siger Arlas Sustainability Director, Jan fjerne. En ko er en drøvtygger, og den vil altid nul-udledning værdikæden med at reducere Dalsgaard Johannesen, når han bliver spurgt udlede metan. Processerne kan minimeres, Produktionen af mælk og mejeripro- klimapåvirkningen – og alle om Arlas mål om at levere klimaneutrale men de kan aldrig helt for­svinde”, fortæller dukter vil altid udlede en lille mængde løsninger skal tages i brug. mejeriprodukter i 2050. Jan Dalsgaard Johannesen. drivhusgasser, da metanen og latter- gassen dannes i naturlige processer i I marts 2019 lancerede Arla sin klimamål­sæt­ning Arla arbejder derfor med at minimere udled- koens vom og i gyllen. Derfor arbejder som led i den overordnede Green Ambitions-­ ningen af metan og lattergas fra deres pro­- Arla med at nå til netto-nul-udledning, strategi, der skal sikre en klima- og miljøvenlig duktion og dermed reducere udledningen af hvor mejeriet også har et positivt mælkeproduktion i forhold til ren luft, drikke­- drivhusgasser – også kaldet carbon footprint. bidrag og dermed, ved en netto- vand, biodiversitet og klima. Men mejeriet gennemfører også mange initia­ beregning, går i nul.

12 13 ”Synergi er det nye, for vi kan ikke gøre afgørende meget mere selv. Vi har tiver, som skal skabe et positivt bidrag til at ikke kontrol over hele løse klimaudfordringerne. Derfor har Arla også vores værdikæde, men valgt at sætte fokus på handprint – et begreb, vi er parat til at drive som udtrykker de klimapositive tiltag, som udviklingen sammen produktionen giver til klimaet. med vores leverandører. ”Vi vil altid udlede en mængde, og det balan­ Derfor er samarbejde cerer vi så ved at lave positive tiltag som helt essentielt eksempelvis skovopsætning og arbejde med ” at øge kulstofoptaget i jorden”, forklarer Jan Dalsgaard Johannesen. Arla også regeringens nye klimamål om 70 Synergi er det nye procents reduktion i 2030 velkommen. Da Arla allerede selv har taget de kendte virkemidler i brug, har de også brug for part- ”Der er kommet meget mere politisk fokus på nerskaber for at komme endnu længere på bæredygtighed indenfor de sidste par år – vejen mod de klimaneutrale mejeriprodukter. og særligt de unge mennesker råber op. Men vi har også brug for, at der er nogen, der viser Ikke bare samarbejdspartnere, men også vejen for forbrugerne. For ressourcerne slipper resten af samfundet og det politiske niveau op, så vi skal alle tænke os om”, slutter Jan skal tage ansvar i omstillingen. Derfor hilser Dalsgaard Johannesen.

Arlas Green Ambitions bygger på tre nøgleprincipper

1. Partnerskaber og samarbejde: Arla mener, at partnerskaber er afgørende for at nå i mål med at reducere udledningerne og skabe positive bidrag i hele værdikæden.

2. Fossilfri energikilder: Grøn omstilling af energi­forbruget hos alle Arlas andels­havere og mejerier i 2050.

Om Arla 3. Genanvendelse: Arla arbejder med at gen­anvende Arla er Danmarks største mejeri. alle bi- og restpro­dukter, hvor det Selskabet er ejet af 11.281 landmænd over hele verden. I 2017 omsatte Arla er muligt. Særligt vand er en for 10,3 milliarder euros globalt og ressource, som forbruges og gen- virksomheden er én af verdens største bruges meget på mejerierne. leverandører af mejeriprodukter. I Danmark har Arla 2.800 ejere.

14 15 Unge & klima

Særligt unge mennesker har i de seneste år – med Greta Thunberg i spidsen – Unge lægger i særdeleshed vægt på pris, krævet handling på klimadagsordenen. De unge har også selv taget teten på at skubbe god smag og sundhed, når de handler. på omstillingen og deres adfærd er mere klimavenlig end resten af danskernes. 50% Der er flest unge, som har ændret deres adfærd på grund af klimahensyn. 34% 18-34 år 62% 28% 19% 50-65 år 59% 35-49 år 55%

Pris God Sundhed Klima- smag påvirkning

Hvilke faktorer er vigtigst for dig, når du handler?

Har du i løbet af det seneste år ændret din adfærd eller på Den unge gruppe forbrugere tænker mere over klimaet, anden måde handlet anderledes på grund af klimahensyn? når de handler, end de øvrige aldersgrupper.

De unge har i særdeleshed: Sorteret affald og mindsket 19% madspild på grund af klimahensyn. 13% 35% 34% 20% 11% har sorteret har mindsket har spist sit affald sit madspild mere økologisk

18% 18-34 år 35-49 år 50-65 år har indført kødfrie måltider Andel som tænker på klimaet, når de handler, fordelt på alder. i hverdagen

har spist flere grøntsager 18% eller plantebaseret mad

Hvilke klimabevidste handlinger har du foretaget i løbet af det seneste år? Alle tal stammer fra Mejeriforeningens spørgeskemaundersøgelse, 2019. Se reference 7 på referencelisten på side 70 i denne rapport. Gødning Gødning

Rødkærsbro Biogasanlæg 1 Biogasanlæg 3 Mejeri Gødning Gødning opvarmer El Biogas motor

Spildevand byens huse Elmast

Den midtjyske by Rødkærsbro er selvforsynende med varme Ostemejeri Rensningsanlæg til industri og private. Blandt andet fordi Arlas lokale mejeri i byen sender overskydende varme fra osteproduktionen videre til byens fjernvarmeværk. Det betyder, at byen i dag opvarmes 90 procent fossilfrit. Og Arla mener, at modellen Varmeveksler Rent har eksportpotentiale. spildevand

Varmeveksler

Gudenå Rødkærsbro Mejeri laver ost af mælk, mere overskydende varme, end ”I starten blev vi enige om, at der er som de blandt andet får leveret fra mejeriet kan bruge, og Arla har der- noget fornuft i at installere biogas. den lokale gård, Kuhr Hedegård. for indgået et samarbejde med det Men fordi vi allerede havde installeret Gården leverer samtidig biogas, som lokale fjernvarmeværk, Rødkærsbro varmepumper, kunne vi ikke går til mejeriets bearbejdning af Fjernvarme, som i dag genanvender længere bruge alt spildvarmen selv. råmælken. mejeriets overskydende varme fra Så vi skulle vi af med alt den her Varmepumpe

osteproduktionen til at opvarme varme, og det skulle ikke bare være Varmeakkumuteringstank Vindmøller Biogassen udvinder Kuhr Hedegård byens huse og virksomheder. varm luft til fuglene”, fortæller Jonna fra køernes gylle, og på gårdens Mortensen, Arla Foods og tidligere

eget biogasanlæg omdanner de Samarbejdet betyder, at der i Rød- mejeri­direktør på Rødkærsbro Mejeri. Fjernvarmenet det uudnyttede biomateriale til gas. kærsbro nu er et cirkulært energi­ Her løber gassen via en 3,5 kilometer forbrug, hvor al overskydende varme Her kom formanden for fjern­varme­ lang gasledning til Arlas mejeri, som søges genanvendt. Samarbejdet værket, Frede Hansen, ind i billedet, omdanner energien til el og varme, mellem Arla og Rødkærsbro fjern- da han indgik et samarbejde mellem som bruges til produktionen af ost varmeværk blev etableret i 2016, da mejeriet og byens fjernvarmeværk. på Rødkærsbro Mejeri. Rødkærsbro på baggrund af for- Og resultaterne taler i dag for sig selv, skellige initiativer stod med mere mener formanden for fjernvarme­ Omdannelsen af biogassen og varme, end de selv kunne bruge i værket Frede Hansen: bearbejdningen af mælk genererer produktionen. Forsimplet model, udarbejdet med inspiration fra Rødkærsbros Fjernvarme.

18 fossilfri 90% varme i Rødkærsbro

”Resultatet  af projektet er, at på, at der er potentiale for at ekspor- cirka 90 procent af varme- tere løsningen til udlandet”, fortæller forbruget i dag er fossilfrit, Jonna Mortensen. og at kun cirka 10 procent kommer fra naturgas i spids- Rødkærsbro-modellen er central for belastningsperioder. Vi er Arlas klima­mål­sætning. Arla ser meget glade for resultaterne løsninger som denne som centrale og ser det som et godt i deres arbejde for at kunne levere eksempel på initia­tiver, der klimaneutrale mejeri­produkter i understøtter­ regeringens 2050, sådan som virksomheden Rødkærsbro Mejeri, som sender over- mål om 70 procents CO2- præsenterede i foråret. Puk Lykke- skydende varme fra osteproduktionen reduktion i 2030 Møller, som er Environmental Systems videre til fjernvarmeværket. ” Manager hos Arla, fortæller, at Frede Hansen Rødkærsbro handler om at udnytte eksisterende ressourcer mest muligt: Rødkærsbro Mejeri producerer omtrent Modellen kopieres af andre byer ”Det er helt fundamentalt i omstil­ 80.000 ton mozzarella – og den har eksportpotentiale lingen til en mere bæredygtig energi­ Frede Hansen fortæller, at andre byer forsyning, at vi kigger på at udnytte om året, og det koster allerede har ladet sig inspirere af restprodukter bedst muligt og energi. Med installa- Rødkærsbro-modellen. I Padborg reducere spild. Projekter som dette, tionen af varmepumper samarbejder mejeriet i Kruså eksem- der både gavner klima og lokalmiljø, Kuhr Hedegård, som laver forsuret gylle om til biogas pelvis med Padborg Fjern­varme­ er lige netop, hvad vi har brug for. og udskiftningen af og leverer biogassen til Rødkærsbro Mejeri. værk om brugen af renset mejeri­ Det primære vi har lært fra dette biogas har mejeriet spildevand til varmeforsyning. projekt er, at det er muligt, hvis man kunne reducere sit får lov til at udforske de lokale ”Det er fantastisk, hvad man egentlig betingelser og muligheder”, afslutter CO2-udslip med samlet kan, når man som stor virksomhed Puk Lykke-Møller. set 14.350 ton pr. år. beslutter sig for sådan noget. Vi så det lidt som et stort pilotprojekt, men resulta­terne har været endnu bedre, end vi forventede. Og vi tror

20 21 Biogas Et skridt på vejen til CO2-neutralt landbrug

På gården Kroghsminde i Ølgod har Lisbeth og Jens Krogh investeret i et biogasanlæg. Det har bidraget til, at energi- forsyningen af Kroghsminde i dag er vedvarende og udleder langt færre drivhusgasser.

”Vi har et biogasanlæg på gården, giske mejeri Naturmælk. Siden er som sammen med vores vindmølle gård­ejerne gået helhjertet ind i producerer alt den strøm, vi har brug klimakampen med et mål om at

for og mere til. Og så har vi lavet en udvikle en CO2-neutral energi­ klimahand­lings­plan, som gør, at vi produktion. kan planlægge og følge med i vores egen udvikling”, fortæller landmand Et spændende element, som har Jens Krogh. bidraget til at gøre målet til virkelig- hed, er etableringen af gårdens eget Lisbeth og Jens Krogh omdannede i biogasanlæg, der omdanner uudnyt- 1995 slægtsgården Kroghsminde til tet biologisk materiale som hushold- Kroghsminde, hvor Jens og Lisbeth Krogh et økologisk landbrug og blev efter- ningsaffald og gylle til gas, der kan driver et CO2-neutralt landbrug, som både producerer biogas og vindenergi. følgende andelshavere i det økolo- bruges til el og varme på gården.

23 Hvad er biogas?

Biogas dannes, når man afgasser forskellige typer organisk materiale i et biogasanlæg. Det organiske materiale kan eksempelvis være gylle og dybstrøelse, som muges ud fra køernes stalde, men også madaffald og halm kan omdannes til biogas. Biogas består af

metan og CO2, som kan bruges til produktion af energi. Det afgassede organiske materiale kan bruges som gødning på marken efterfølgende. ”Samtidig har både produktion og anvendelse af biogas Organisk affald afhentes positive effekter for miljø og klima. Det skyldes blandt andet Bedre udnyttelse af gylle og mindre metangas i atmosfæren genanvendelsen­ af Biogas er en kilde til vedvarende metangas til energi, som udleder mindre CO2 end fossile brændstoffer, og fordelene produktion af energi Restproduktet benyttes Det organiske affald ved biogasanlæg er flere. Biogassen som gødning på markerne transporteres er baseret på uudnyttet biomasse i og dermed mindre form af gylle og planterester, som er udslip af metangas tilgængelig i store mængder. På den måde erstatter biogassen ikke bare til atmosfæren fossile brændstoffer. Den er også ” forbundet med en stor forsynings­ Jens Krogh sikkerhed.

El og varme leveres Samtidig har både produktion og til husholdninger mv. anvendelse af biogas positive effekter for miljø og klima. Det skyldes blandt andet genanvendelsen af metangas til produktion af energi og dermed mindre udslip af metan- gas til atmosfæren. Derudover opnår Biogas giver plus i klima­regnskabet, Men i dag ser Jens Krogh på anlæg- landmanden en mere effektiv gød- men det koster at etablere get som en meget klimavenlig løs- ning, da den afgassede biomasse Et biogasanlæg er en større investe­- ning med høj forsyningssikkerhed, er en bedre næring for jorden end ring for landbruget, som både kræver som i den grad har kunne betale sig. den rå gylle. Biomassen optages økonomi og ressourcer at planlægge. hurtigere af afgrøderne og mindsker Men ved energiforliget i 2012 blev ”Udover at anlægget giver os en Biomassen overføres Det organiske affald derved risikoen for udvaskning af der afsat støtte til etableringen og reduktion af bedriftens udledning af til biogasanlægget kværnes til biomasse kvælstof i jorden. produktionen af biogas, og den drivhusgasser og en jævn energi­ mulighed greb Jens Krog. produktion, så gavner det øgede ”En gevinst ved biogasproduktionen udbytte på markerne både vores er, at den afgassede gylle faktisk er ”Biogasanlægget etablerede vi i bundlinje lige såvel som det gavner bedre for marken og gør jorden 2015, men den forudgående proces klima og miljø. Man kan jo sige, at vi mere frugtbar. Det skaber et større var lang og svær. Vi mødte flere øger værdien af det, der før var udbytte, som er en af vores største fordomme og bekymringer, og så værdiløst”, konstaterer Jens Krogh. udfordringer i det økologiske land- var der jo hele tiden spørgsmålet om Figur udarbejdet med inspiration fra Energistyrelsen: ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/produktion-af-biogas brug”, uddyber Jens Krogh finansiering”, fortæller Jens Krogh.

24 25 Torsten Wetche, gårdejer og landmand på Hvanstrup i Farsø. getty abonnement Nyt billede skal ”Græsmælk bygger på ’Feed no findes Græsmælk Food’ konceptet, der handler om, at det, som mennesker kan spise, ikke skal bruges som foder til køer. Derimod fodrer vi koen med det, som kun koen kan fordøje. Vi fodrer altså ikke med noget, der kunne – et bud være fødevarer”, forklarer Poul J. Pedersen.

Som led i omstillingen har Torsten Wetche valgt at dyrke kløvergræs på 40 procent af sine marker, mens ”Græsmælk bygger på på klima- der på de resterende 60 procent ‘Feed No Food’ konceptet dyrkes økologiske grøntsager. Med ” denne blandede driftsform bliver Poul J. Pedersen kløvergræsset og gødningen fra køerne fundamentet for produktion tilpasning af både grøntsager og græsmælk. Græsmarker har flere fordele for Fodringen med græs betyder sam­- miljø og klima tidig, at landbruget kan undlade at Der er bæredygtige gevinster ved “For at ændre klimabelastningen på verdens­- Græs har den fordelagtige egen­ importere den ofte udskældte soja, græsmarker. Derfor har gården plan, skal vi omlægge vores fødevareforbrug skab, at det kan binde kulstof til der ofte produceres under dårlige Hvanstrup i Farsø omstillet til til mindre kød og mere grønt. Og det betyder, jorden og forhindre, at det slipper forhold, resulterer i skovfældning og produktion af en ny type mælk, at vi også skal finde nye metoder i vores føde- ud i atmosfæren. Er græsmarkerne skal transporteres langt for at nå til som har fået navnet ’Græsmælk’, vareproduktion”, fortæller Poul J. Pedersen, permanente, øges det grønne aftryk, de danske gårde. der stammer fra køer, der udeluk­ adm. direktør for Thise Mejeri. da erosionen i jorden mindskes, og Om Thise Mejeri kende fodres med græs. der skabes grobund for en større ”Græsmælk er ny mælketype fra Thise er et økologisk andels- Thise udviklede den nye mælketype biodiversitet. Samtidigt har græs­ Thise Mejeri, som viser, hvordan vi i mejeri, som er ejet af 70 ’Græsmælk’ i 2017 i samarbejde med land- markerne en meget lav nitrat­ produktionen har mulighed for at andelshavere. Selskabet blev manden og andelshaveren, Torsten Wetche. udvaskning, hvilket har store gevinster klimatilpasse os. Vi ser det som et stiftet i 1988 i Thise i Salling. I dag lever køerne på gården Hvanstrup i i forhold til at sikre godt vandmiljø i oplæg til, hvilken retning fremtidens I 2018 omsatte Thise for 1.035 Nordjylland derfor udelukkende af græs, omkringliggende vandløb, fjorde og fødevareproduktion kan bevæge mio kr., hvor af 25-30% græsmarksplanter­ og urter fra marken. grundvandet. sig mod”, afslutter Poul J. Pedersen. eksporteres.

26 27 RISE guider gårde til bæredygtige bedrifter

Bæredygtighed handler om klima og meget mere. Analyse­ værktøjet RISE hjælper det økologiske mejeri Naturmælk med at måle og udvikle på den enkelte andelshavers mælke- produktion i en mere bæredygtig retning.

Når vi taler om bæredygtighed og inspireret af modellen, fordi det er mejeriproduktion, udgør klimahensyn en helhedsorienteret tilgang til selvfølgelig en stor del af billedet. bæredygtighed”, fortæller Leif Friis Men den bæredygtige omstilling Jørgensen, der er adm. direktør hos rummer også andre hensyn; eksem- Naturmælk. pelvis biodiversitet, sociale forhold og økonomisk bæredygtighed. RISE-modellen måler på 50 forskel- lige indikatorer inddelt i 10 kategorier, Om RISE De hensyn er inddraget i analyse­- som omhandler alt fra klimabelast- værkstøj RISE, og det har fået det ning, graden af jorderosion og RISE står for Response Inducing Sustainability Evaluation, og det er et internationalt aner­ økologiske mejeri Naturmælk til at gårdens vandforbrug til livskvaliteten kendt analyseværktøj, som benyttes af land- hoppe med ombord. for både dyr og mennesker på brug på tværs af Europa. gården. ”Vi har valgt RISE i vores søgen efter I Danmark er det SEGES, der har udviklet en at finde de værktøjer, der hjælper ”Hver andelshaver får foretaget en version, som er tilpasset de danske landbrug, den enkelte andelshaver til en mere analyse hvert tredje år, og på gård- og der er gennemført tæt på 300 analyser bæredygtig virksomhed. Vi blev niveau er det et rigtig godt værktøj af gårde rundt omkring i Danmark.

28 RISE-modellen

RISE-modellen måler på i alt 50 parametre indenfor 10 temaer, som tilsammen giver et Vi kan ikke lade forbrugerne tro, at komplet billede af den enkelte gårds bæredygtighed. Dertil får den enkelte landmand ” skræddersyet rådgivning til, hvordan han kan forbedre bæredygtigheden på sin bedrift. en bæredygtig fødevareproduktion koster det samme som tidligere produktioner. Så har vi tabt på til at synliggøre alle de gode ting, forhånd. Som danskere skal vi gårdene når i mål med, ligesom den vænne os til at bruge en større del Jord også giver syn for udfordringerne”, 100 uddyber Leif Friis Jørgensen. af vores disponible indkomst til fødevarer Drifts- Dyrehold ”Og når vi skal videre på rejsen mod ” ledelse 80 et mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug, så er det vigtigt at forstå, hvordan det har omkostninger. Det giver RISE's spindelvævsmodel et let 60 overskueligt syn for”, fortæller Leif Friis Jørgensen. for at se den individuelle effekt af faktisk en samhørrighed med til­tagene og fortsætte udviklingen i kunderne”, forklarer Leif Friis 40 Bæredygtighed tilpasset den en bæredygtig retning med grobund Jørgensen. Nærings- Økonomi stoffer enkelte landmand i den enkelte gårds karakteristika. Målingerne i RISE-modellen skaber Ifølge den administrerende direktør 20 et overblik over, hvor gården klarer ”Selvfølgelig, hvis man er helt inde er den bæredygtige omstilling af sig godt, og hvor der er plads til og røre ved midten af spindel­vævet, mejeri- og landbrugssektoren en forbedring. I samme ombæring giver så har man en udfordring. Men det rejse, som både gårde, mejerier og 0 en RISE-konsulent gårdene råd om, produktive er, at formen på spindel­ kunder er på sammen. Det betyder, hvordan gården nemt kan skabe vævet kan have mange forskellige at de danske forbrugere skal indstille hurtige forbedringer, og hvor der logiske årsager. Hvis man eksempel­- sig på, at produkter kan blive dyrere. kræves en større indsats eller vis laver alt med håndkraft, har investering. ansatte på gode medarbejdervilkår Mulig forgænger til et Livs- eller tager ekstra initiativer for øget Vand bæredygtighedsmærke kvalitet En af styrkerne ved RISE er netop, at dyrevelfærd, så vil det jo give udslag En udfordring ved RISE er, at det er modellen tager hensyn til, at gårdene på økonomien”, uddyber Leif Friis ganske få forbrugere, som kender er forskellige, og den enkelte land- Jørgensen. det spindelvæv, som kendetegner mand får dermed skræddersyede RISE-modellen. Men det bekymrer råd og vejledning. Forbrugerne skal have villigheden ikke Leif Friis Jørgensen synderligt. til at betale prisen ”En af de mest motiverende faktorer Udover at være et konkret udviklings­ ”Vi havde heller ikke et Ø-mærke, er jo, at man kan se frem til at se, værktøj, giver RISE også omver­denen da vi i tidernes morgen startede om man har flyttet sig i den rigtige indblik i, hvad eksempelvis klima­til­ Naturmælk for at lave økologiske Arbejdsforhold Energi og klima retning, man har ambitioner om. Den pasning og gode vilkår for dyrene mejeriprodukter. Så det er jo lidt et dynamik er velkendt. Hvis vi måler, har af omkostninger for den spørgsmål om hønen eller ægget. Biodiversitet så sker der per automatik noget i os, enkelte gård. I øjeblikket arbejder vi dog sammen som gør, at vi har lyst til at flytte os”, med SEGES om, hvordan vi får kon­ siger Leif Friis Jørgensen. ”Pris og produktion skal hænge ceptet kommu­nikeret bredere ud”, sammen, og det skal vises. RISE giver fortæller Leif Friis Jørgensen. Og for Naturmælk giver det særlig os mulighed for at synliggøre overfor SEGES Økologi har oversat, lagt danske standardværdier ind og indført god mening for deres treogtredive vores kunder, hvorfor vi gør, som vi Og det er både hos Naturmælk og RISE-analyseværktøjet i Danmark. Det kommer oprindeligt fra Schweiz. selvstændige gårde, som tilsammen gør. Klima- og miljøtiltag er eksem- SEGES, at de nærer for­håbninger til, ejer og leverer mælk til mejeripro- pelvis en værdiskabelse, som koster, at RISE kan blive udgangspunktet duktionen. Det giver nemlig mulighed og den gennemsigtighed skaber for en model, som både virksom- Figur fra SEGES P/S

30 31 heder og detailhandlen kan bruge til markedsføringen af kvalitets­ produkter og som en markør for et bæredygtigt valg overfor forbrugerne.

”Vi vil ikke blive overrasket, hvis der i fremtiden kommer et bæredygtig­ hedsmærke eller et klimamærke på linje med svanemærket eller Det er ingen tvivl om, at vi i Ø-mærket, og så har vi jo allerede ” dokumentationen for det. På den Naturmælk vil holde næsen måde kan man sige, at vi er begyndt i sporet og fortsætte med at indstille os på, hvordan vi skal RISE, ligesom vi vil blive ved komme i mål med den bæredygtige omstilling”, siger Leif Friis Jørgensen. med at prøve nye ting af. ”Klima- og miljøtiltag er eksempelvis Men det er samtidig et delt Støtten til RISE stopper, men en værdiskabelse, som koster, og den ansvar, og vi skal finde Naturmælk holder fast En af de kommende års største gennemsigtighed skaber faktisk en rammerne for, at vi alle udfordringer for RISE-modellen er, samhørighed med kunderne sammen kan være med i at tilskuddet til initiativet stopper. ” omstillingen. I øjeblikket RISE har tidligere fået støtte af oplever vi heldigvis en stor Aarhus Universitet, Promilleafgifts- fonden og Fonden for Økologisk Om Naturmælk forståelse og villighed Landbrug, og den ordning udløber Naturmælk er et 100% blandt kunder, og der er her i år 2019. Det er derfor først nu, Vi ved, at det er et valg med omkost- Samtidig understreger Leif Friis økologisk mejeri, som har politisk lydhørhed både på at RISE skal stå sin egentlige test. ninger, men der er jo en grund til, at Jørgensen, at den fortsatte udvikling i alt 33 andelshavere, der kommunalt plan og på vi har formet en holdning til det i fortsat vil være afhængig af et alle producerer økologisk ”Tilskuddet hjalp til, at vi er kommet første omgang. Så principielt set har fællesskab og en fælles forståelse mælk. Andelshaverne tværs af partierne i gang, men den aftale, vi har lavet tilskuddet ikke nogen betydning for mellem både virksomheder, politikere ligger i særdeleshed i ” med SEGES fremad­rettet, er ikke vores arbejde med RISE”, forklarer og forbrugere. Sønderjylland, Sydvest- Leif Friis Jørgensen påvirket af, at ordningen ophører. Leif Friis Jørgensen. jylland og på Fyn.

32 33 Valle har høj ernæringsværdi Når valle er i høj kurs, skyldes det først og fremmest, at vallen er en kilde til næringsstoffer, der styrker menneskets milliarder sundhed ved at være rig på protein af meget høj kvalitet, mennesker ligesom den indeholder mineraler og mælkesukker. 10 skal brødfødes i 2050 Proteinet kan tilsættes almindelige fødevareprodukter for at opnå et højere nærings- og proteinindhold, men kan også anvendes ved decideret underernæring eller til at stabilisere diabetikeres blodsukker. er til at betale for lokalbefolkningen. Her er det i høj grad vallens mineral- og laktoseindhold,­ der stadig findes i Derudover er udnyttelsen af valleprotein et eksempel vallen, når det meste protein er udvun­det, som er særligt på Arla Foods’ arbejde med at udnytte biprodukter og interessant. reducere spild fra produktionen. Faktisk har arbejdet med at udnytte vallen været i gang siden 1980’erne, hvor ”Når vi kan udnytte vallen til både forædlede protein- man for alvor kunne højne proteinindholdet og reducere og laktose produkter og affordable food, har vi en unik fedtindholdet i udvalgte mejeriprodukter som yoghurt, mulighed for at udnytte alt det gode i vallen. Det kan Fra restprodukt til proteinkilde flødeost og skyr. anvendes i alle mulige produkter og på mange markeder, samtidig med at vi imødekommer et markant behov i de Del af kampen mod hungersnød allerfattigste lande for fødevarer, der giver tilstrækkeligt Site Director for Arla Foods Ingredients Danmark Protein, med essentielle vitaminer, mineraler og mikro­nærings­ Erik Vesløv, fortæller, at vallen også er værdifuld i lav­- stoffer”, siger Erik Vesløv. indkomstlande, hvor udfordringerne med under- og fejlernæring er store. Her arbejder Arla med det, der Dette fokus på optimal udnyttelse af ressourcer, bliver Arla skaber betegnes som affordable foods – altså fødevarer, der stadig mere relevant, når op mod 10 milliarder mennesker mere værdi med ostevalle Valle fakta I 2018 stod vallen for over 20 procent af Arlas samlede ind­tjening. Det betyder, Ostevalle blev tidligere Valleprotein udvindes af den valle, der bliver tilovers, når at proteinerne fra ostevalle i dag er en brugt til gødning eller grise- man producerer ost, og man har fundet ud af at bruge af Arlas mest populære produkter, som foder, men i dag er vallen i proteinet til at øge næringsindholdet i almindelige faktisk overhaler de almindelige mejeri­ nogle tilfælde mere værd fødevarer til gavn for eksempelvis spædbørn og under- produkter som ost, mælk og yoghurt, end osten selv. Ved at ernærede ældre. målt på indtjening. omdanne valle til protein- pulver udnyttes alle dele af Arla Foods Ingredients har været med til at udvikle tek- råvaren bedre. nologien til at udvinde vallens protein og er i dag blandt de førende i verden inden for udviklingen og foræd­lingen af fødevarer med valleprotein.

34 35 i 2050 skal brødfødes, samtidig med at klimatrykket på planeten skal lettes markant.

”Netop for at udnytte føde­varerne bedre og bekæmpe sult og hungersnød, går vi også ind i forskellige udviklings­ projekter for at udbrede produkterne, eksempelvis sammen med ’Læger uden Grænser’”, siger Erik Vesløv.

Them Mejeri dræner valle for vand og mindsker klimaaftryk

Them Mejeri har investeret i et anlæg, der dræner overskudsvalle for vand. Det betyder færre lastbiler på vejene og mindre vand­ forbrug i mejeriets rengøringsrutiner.

Them Mejeri leverer overskydende valle fra produktionen af ost til Arla Foods Ingredients i Videbæk, som udvinder valleproteinet til næringsrige ingredienser i mad og dyrefoder.

Den overskydende valle er i mange år blevet læsset på syv til otte lastbiler dagligt og kørt fra Them til Videbæk, på en strækning, der tager omkring en time at tilbage­ lægge. Men med en ny investering har Them Mejeri nu Thems nye investering Ikke en dråbe spildt: Overskudsvand renses og For hver kilo ost Them reduceret antallet af daglige lastbiler til blot to. har reduceret antallet genanvendes i rengøringen Mejeri producerer, er af lastvogne med Når den koncentrerede valle har forladt Them, går over­ 75% der ca. 9 liter valle. Den ”Vi har investeret i et såkaldt RO-anlæg, som filtrerer skudsvandet ikke til spilde, men renses i et vandbehand­ vandet fra og koncentrer vallens værdistoffer. Vi filtrerer lingsanlæg. ubehandlede valle består så meget vand fra, at vi har reduceret antallet af last- hovedsageligt af vand og vogne med hele 75 procent”, forklarer Torben Aarris, ”Det bliver næsten så rent, at det kan drikkes og rent næringsrige komponenter administrerende direktør for Them Mejeri. nok til, at vi kan bruge det til forvask, som er del af vores rengøringsrutine. Før var vi nødt til pumpe nyt vand op fra mælken, som udgør ”Færre lastbiler gavner både vores økonomi og klimaet, til dette, så vores vandforbrug er også blevet mindre – ca. 5% og så sparer vi også vores naboer i byen for nogle hvilket selvfølgelig også er godt for miljøet”, slutter tusinde lastvogne i løbet af året”, fortæller Torben Aarris. Torben Aarris.

36 37 Bæredygtighed på bundlinjen Ny motivation blandt gårdejere: Energieffektivisering og grønne initiativer Energioptimering er en fast del af alle overvejelser hos Them Mejeri, og Them Torben Aarris ser mange flere af denne type grønne investeringer genindvinder i fremtiden. ”Kompressoren er et godt eksempel på de initiativer, vi tager for at energi- optimere. Den slags projekter har vi spildt varme planlagt mange flere af. I hvert eneste projekt, vi søsætter, kigger vi på, hvordan vi kan nedbringe energi- og ressourceforbruget”, forklarer fra oste- Torben Aarris

Energieffektivisering infiltrerer de produktionen fleste af de projekter, som Them Mejeri indgår i, og det er en strategi, der har betydet en anden måde at Energieffektivisering er afgørende for fødevareproduktionens tænke forretning og produktion på klimaaftryk, og det er noget der arbejdes med på mange end tidligere, og som også har mejerier. Hos Them Mejeri har det vist sig, at en bedre styrket moti­va­tionen hos gårdejere udnyt­telse af spildvarme er en gevinst for både økonomi og og med­arbejdere. bæredygtighed. ”Det er en ekstra motivation, når vi kan se på analyser, tal eller andre resultater, at vi kan levere en energi­- Behandlingen af mælk og ost er udstyr, som genindvinder varmen, besparelse, der er god for miljø og energikrævende. Når mælken der kan bruges i en anden proces i klima. Det er på en eller anden måde kommer fra koen, skal den varme- produktionen igen, så vi ikke sender mere tilfreds­stillende, så nu går vi behandles, køles ned og bearbejdes. varm luft ud til fuglene”, forklarer Them Mejeri har det ekstra skridt, for at få det til at Energiudladningen efterlader et adm. direktør for Them Mejeri, indgået et fast lykkes”, fortæller Torben Aarris. overskud af varme, som i dag går til Torben Aarris. samarbejde med spilde i mange produktioner – men det behøver det ikke. Energien kan Og investeringen har givet gevinst. en energi­rådgiver. genbruges og gøre nytte på ny. Allerede nu kan Them Mejeri måle, at Ved hver ny inves- energiforbruget, der går til trykluft, tering inddrages Det er en cirkulering af ressourcer, er reduceret med 17 procent. Det er rådgiveren, som er som Them Mejeri ser et stort poten- et godt resultat for mejeriet såvel tiale i for både forretning og klima. som klimaet. med til at vurdere, Om Them Mejeri hvordan indsatsen Them Mejeri er et traditions- ”Vi har investeret i nye kompressorer ”Vi er ikke eksperter på bæredyg- betaler sig på ­rigt mejeri i Midtjylland, som til at lave trykluft, som vi bruger tighed, men vi har et ansvar. Derfor både bundlinje er grundlagt i 1888. Det er et meget af i produktionen. Selvom de prøver vi at gøre noget, der er sund selvstændigt andelsmejeri, nye kompressorer er mere effektive fornuft i forretningen og samtidig og klima. som i dag ejes af 15 lokale end de ældre modeller, genererer har en positiv betydning for bære- gårde, som sammen arbejder de ligesom alt andet energiforbrug dygtighed og klima”, fortæller for miljøet og høj kvalitet i varme. Derfor har vi købt ekstra Torben Aarris. fødevarerne.

38 potentialet for reduktioner i land­ bruget er, hvis man tager alle vel­do- kumenterede og økonomisk effektive løsninger i brug.

Og konklusionen fra Jørgen E. Olesen Jørgen E. Olesen, er klar: Vi kan reducere landbrugets sektionsleder og professor på Aarhus udledninger med 20-30 procent Universitets Institut for Agroøkologi baseret på de tekno­logier, vi kender i dag. ” Vi har allerede taget de lavthængende frugter. Derfor er det afgørende, at vi tænker nyt. Når man opstiller en målsætning ”Vi skal finde løsninger, om klimaneutralitet, så er det godt, men det er også vigtigt, at man afsætter som reducerer en stor pose penge til at investere i forskning og udvikling af nye løsninger. udledninger globalt Vi skal have nogen i gang med at tænke nogle ” skøre tanker” Den rigtige måde Vi kan reducere landbrugets ”Jeg er enig i, at man skal have Vi skal finde globale løsninger ” udledninger med cirka 20-30 en ambitiøs målsætning, men man Vejen til at løse klimaproblemerne er ville være, at vi procent, hvis vi tager alle kendte skal bare huske at investere altså, ifølge Jørgen E. Olesen, at der virkemidler i brug, siger Jørgen i udvikling også investeres i udvikling af nye løsninger, finder løsninger, E. Olesen fra Aarhus Universitet. ” som kan implementeres globalt. Derudover skal vi i gang med at Sådan siger Jørgen E. Olesen, som er sektions­ ”Den rigtige måde ville være, at vi som ikke kun udvikle nye, globale løsninger, leder og professor på Aarhus Universitets finder løsninger, som ikke kun redu­ så vi kan blive landbrugets Institut for Agroøkologi, når han bliver spurgt cerer danske udledninger, men som reducerer danske Vestas, mener han. til, hvad han mener om landbrugets målsæt- reducerer dem i hele verden”. ning om at blive klimaneutrale i 2050. udledninger, men Han peger på, at udfordringerne som reducerer Jørgen E. Olesen forsker til daglig i landbrugets tidligere har været, at forskning udledning af klimagasser og er en af forfat- indenfor klima­løsninger ikke blev dem i hele verden terne bag rapporten ”Virke­midler til reduktion prioriteret rent politisk. Det håber han af klimagasser i landbruget”6, som udkom dog vil ændre sig nu, hvor regeringen ” sidste år. I rapporten beskriver Jørgen E. Olesen har ambitioner om et bind­ende mål sammen med en række kollegaer, hvor stort på en 70 procents reduktion i 2030.

40 41 Regeringen skal dog også passe på med at blive for fokuserede på at reducere Danmarks udlednin­ger, mener Jørgen E. Olesen. Det kan ende med at være skyld i en udflytning af landbrug og fødevareproduktion til andre markeder, hvor udledningerne pr. fødevare er højere end de danske. ”Vi skal passe på, vi ikke skyller vores landbrug ud med bade- vandet. Hvis alternativet er, at fødevarerne produceres i Polen og Ukraine, så er det mere klimavenligt, at vi producerer vores mad herhjemme” EU’s landbrugsstøtte skal rumme klare incitamenter Det er altså afgørende, at vi i Danmark holder fast i vores klimaeffektive, danske landbrug. Og selvom landbruget i dag med kendte løsninger kun kan reducere udledningerne med cirka 20-30 procent, så skal landbruget allige­ vel kompensere for sine resterende udledninger. Her kan landbruget blandt andet arbejde med at øge ophobningen af kulstof i jorden.

Når Jørgen E. Olesen spørges ind til, hvad der så skal til for, at de danske landmænd rent faktisk igangsætter de klimavenlige initiativer, så er han helt klar i mælet: ” Der skal stilles krav fra føde­vare­ virksomhederne. Og så spiller Støtte- EU’s landbrugsstøtte også en central rolle i forhold til at rumme ordninger økonomiske incitamenter, eksempelvis med støtteordninger, EU støtter europæiske landmænd Om Jørgen E. Olesen så landmænd kan få investerings­ hvert år med landbrugsstøtte. støtte til at etablere nye stald- Over det sidste årti er landbrugs- Sektionsleder for Klima og Vand ved anlæg og lignende støtten også blevet brugt til at Institut for Agroøkologi ved Aarhus ” tilskynde bæredygtige investe­- Universitet. Han er professor i klima- ringer i landbruget forandringer og landbrug. Han er tidligere medlem af FN’s Klimapanel, Klimakommissionen, Natur- og

Kilde: Landbrug & Fødevarer. Se reference 5 på Landbrugs­kommissionen og Det side 70 i denne rapport. Etiske Råd.

42 Reduktion af klimagasser

I rapporten ”Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget”6 kortlægger forskere fra Aarhus Universitet de eksisterende løsninger, som kan tages i brug i dag for at reducere udledningerne fra dansk landbrug. Løsningerne grupperer sig i seks kategorier:

Gylle- Biogas håndterings- teknologier

Ændrede Husdyrhold dyrknings- former

Areal- Kvælstof- relaterede håndtering tiltag

DCA, 2018. Se reference 6 på side 70 i denne rapport. Kapitel 2 Fremtidens bæredygtige kost

47 Fremtidens bæredygtige kost

Behovet for en klimaneutral føde- mere, fordi flere og flere bliver løftet vareproduktion skal ses i lyset af ud af fattigdom. den befolkningsvækst, som vi står overfor. Ifølge FN’s prognoser bliver For at løse den udfordring har vi vi op imod 10 milliarder mennesker brug for de mest innovative løsninger på jorden i 2050. fra alle aktører i landbrugs- og føde- vareerhvervet. Derfor har vi i dette De mange mennesker skal mættes kapitel inviteret udvalgte nøgle­ med næringsrige fødevarer. Det aktører, som spiller en vigtig rolle i betyder, at vi skal producere flere mejerisektorens værdikæde, til at korn, majs, grønt­sager og kartofler. give deres perspektiv på, hvilken rolle Og det suppleres med kød og mejeri- de mener, mejeriprodukter har i frem- produkter, som bliver efterspurgt tidens bæredygtige kost.

48 bakterier, som gør, at madvarer kan holde sig længere og ikke ender i skraldespanden. For Madspild er fødevarer, der madspild er én af de helt store udfordringer i vesten. kunne være spist, men som i stedet går til spilde. ”En øget holdbarhed på syv dage for en yoghurt vil faktisk give en reduktion af spild på op mod 30 Madtab er derimod fødevarer, procent” som går tabt i produktionen Mindre madspild er da også et emne, de mellem leverandøren og Annemarie Meisling, vestlige forbrugere er meget interesserede­ i forbrugeren. Sustainability Director for Chr. Hansen – særligt, hvis det kan gøres på en naturlig måde, forklarer Annemarie Meisling: ”Vi ved, at forbrugerne gerne vil bekæmpe deres madspild, men også, at det skal være nemt. Convenience betyder alt, og her er en øget holdbarhed en god løsning”.

”Mad kan ikke holde sig særlig længe i 40 ”Bakterier gør graders varme” Mens madspild er på dagsordenen herhjemme, Vesten kan eksportere know-how og øge har Chr. Hansen særligt fokus på at hjælpe effektivitet mejeriprodukter mere med at minimere det såkaldte ”madtab” i Øget holdbarhed er én måde at få udnyttet udviklingslandene. råvarer og fødevarer bedre globalt. En anden måde er at forbedre produkti­viteten og bæredygtige ”Madtab er en stor udfordring. Der spildes alt effektiviteten ved at øge udbyttet af råvarer. for meget mad i produktionen, fordi det ofte er Det kan man blandt andet gøre ved at tilføje umuligt at holde mad og råvarer friske i de ingredienser, som kan øge det udbytte, man ” høje temperaturer, og derfor ender meget mad får af én liter mælk. Det vil sige, at man Ingrediens-virksomheden ”Mælk er en enorm vigtig kilde til ernæring. med at gå til spilde”, fortsætter hun. eksempel­vis kan producere mere ost eller Chr. Hansen leverer de bakterie­ Det må vi aldrig glemme”. Det understreger yoghurt af den samme mængde mælk med kulturer, der bruges, når mælk Annemarie Meisling, som er bæredygtig­heds­ For at gøre noget ved det problem, har Chr. nogle nye ingredienser. laves til fx yoghurt, ost og kefir. direktør hos ingrediens-virksomheden Chr. Hansen fokus på at gøre deres bakte­riekulturer Chr. Hansens bæredygtigheds- Hansen, da vi taler med hende om mejeri­ tilgængelige for de mange små-bønder i ”I Vesten er vi meget effektive, når vi producerer direktør Annemarie Meisling produkters rolle i fremtiden. ”Mælk kommer til udviklingslandene, så de selv kan lave yoghurt mad, eksempelvis mejeriprodukter. Den know- fortæller, hvordan virksomheden at spille en virkelig vigtig rolle, når vi skal og ost, som kan holde sig selv i de høje tempe- how og teknologi kan vi eksportere til resten arbejder globalt med at gøre brød­føde verden i 2050. Fordi det er en rigtig raturer. De har blandt andet et sam­­arbejde af verden, og det kan hjælpe med at øge mejeriprodukter mere bære- god kilde til ernæring, særligt i udviklings­ med ’Mejerifolk uden grænser’ for at gøre effekti­viteten i fødevareproduktionen globalt”, dygtige med særligt fokus på lande”, siger hun. Derfor arbejder Chr. Hansen bakteriekulturer tilgængelige globalt. fortæller Annemarie Meisling. længere holdbarhed og også med at gøre mejeri­produkter mere mindre spild. bæredygtige globalt.

Om Chr. Hansen Syv dages ekstra holdbarhed reducerer

spild med 30 procent Chr. Hansen leverer bakteriekulturer og andre ingredienser til produktion af fødevarer verden over. Herhjemme har virksomheden særligt fokus på 1 milliard mennesker forbruger hver dag produkter, som indeholder ingredienser fra Chr. Hansen. at bidrage til at reducere madspild. Det gør 50 procent af al ost indeholder Chr. Hansen ingredienser. Chr. Hansen leverer bakterier fra 30.000 de eksempelvis ved at levere kulturer og forskellige bakteriestammer8.

50 51 Ca. hver 5. dansker kigger efter mærknings­ ordninger som for 46,9% eksempel ØKO-mærket, af danskerne vurderer, at prisen er Dyrevelfærdsmærket og den vigtigste faktor, når der handles. lignende, når de handler.

af danskerne tager 35,6% af danskerne emballage med i siger, at de har valgt deres overvejelser, at spise mere økolo- 9,1% når de handler. gisk det seneste år.

19,7% af danskerne har valgt at spise lokalt 13,1% 58,4% siger, at de har ændret deres producerede varer. transportvaner. af danskerne har reduceret deres madspild indenfor det seneste år

Alle tal stammer fra Mejeriforeningens spørgeskemaundersøgelse, 2019. Se reference 7 på referencelisten på side 70 i denne rapport.

52 53 Design af fremtidens bæredygtige fødevare- system er en stor udfordring med et indbygget paradoks: Vi skal brødføde flere mennesker end nogensinde før, samtidig med at vi skal reducere vores aftryk på planeten.

Smartere produktion og distribution Anne Mottet, er nøglen Livestock Development Officer for FAO Anne Mottet, der er Livestock Development Officer hos FAO, FNs føde- og landbrugs­ organisation, arbejder med denne udfor­dring til daglig og understreger, at det er nødven- digt, at vi finder en måde at producere de Desuden understreger Anne Mottet, at kost­ nødvendige mængder af fødevarer, indenfor diversitet er en vigtig forudsætning, når man planetens grænser. tænker på fødevarer og kost i en global kontekst. Hun fortæller, at “der er ikke én enkelt ”Hvis alle forbruger på den måde, diæt, der kan brødføde alle”. Mennesker har En forsimplet debat som vi gør i Vesten, så har vi brug meget forskellige levevilkår og muligheder, så ” for op mod 3-4 planeter til at vi kan ikke definere én kost for alle. producere mad til alle. Så vi skal i om bæredygtige stedet blive bedre til at distribuere Vestligt klimafokus vs. fødevare­sikkerhed fødevarerne og så skal vi produ- Behovet for en mangfoldig tilgang til fremtidens cere mere og bedre. Effekti­vitet og bæredygtige kost betyder, at Anne Mottet er fødevarer kan skade produktivitet er nøglen. Det er det, meget opmærksom på debatten om bære- det handler om dygtig kost, som fylder meget i vestlige medier i ” dag. Debatten handler ofte om animalsk vs. de mennesker, der Holistisk og global tilgang plantebaseret mad. Når Anne Mottet bliver spurgt til, hvordan vi løser paradokset, lægger hun også stor vægt Men denne dikotomi er alt for simpel, uddyber lever i fattigdom på vigtigheden af en holistisk tænkning. Hun Anne Mottet. Og misinformation skader peger på FN’s Verdensmål som den rigtige mennesker, som lever under stor fødevare­ ramme, der muliggør denne holistiske tilgang usikkerhed, særligt i udviklingslandene. ” til en bæredygtig omdannelse af vores FN estimerer, at vi i 2050 vil være omkring 10 milliarder mennesker fødevaresystem: “Velhavende forbrugere, i Vesten særligt, har på jorden. Det medfører en række udfordringer; særligt med at muligheder og alternativer. Men de 800 brødføde det stigende antal mennesker, samtidig med at vi reducerer “Bæredygtighed handler også om social og millioner mennesker, der lever i ekstrem fattig- vores aftryk på planeten. FN-ekspert Anne Mottet mener, at morgen­ økonomisk bæredygtighed. Husdyr har stor dom, er afhængige af husdyr og har ikke de dagens bæredygtige fødevaresystem kræver en holistisk og global økonomisk betydning for mange mennesker i samme muligheder som forbrugere i Vesten. tilgang. Ellers risikerer vi, at de mennesker, som er mest udsatte, udviklingslande. Og bæredygtighed handler Debatten i vestlige medier kan medføre en kommer til at betale de største omkostninger. også om den kulturelle betydning af fødevarer. krise for husdyr som eksempelvis kvæg, og det FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling vil have stor indflydelse på de mennesker, hvis handler ikke kun om drivhusgas­udledninger – liv er afhængige af netop husdyrene”, vi skal overveje alle dimensioner af bæredyg- fortsætter Anne Mottet. tighed”, siger hun.

54 55 Hvad betyder bæredygtighed for dig?

Bæredygtighed er et komplekst begreb, som dækker over mange forskellige temaer. Danskerne forbinder i særdeleshed bæredygtighed med at reducere klimaforandringerne, Hun understreger, at husdyr ofte er den eneste Vi skal engagere os ansvarlig produktion og forbrug, beskytte naturressourcer og beskytte plante- og dyreliv. kilde til næringsrige fødevarer i udsatte land- Hvordan håndterer vi så disse udfordringer? områder i udviklingslandene - og at husdyr Ifølge Anne Mottet er mellemstatslige organi- har evnen til at omdanne uspiselige afgrøder sationer og nationale regeringer afgørende. til mad. Desuden er husdyr også ofte nøglen til en større robusthed i mange lokalsamfund, ”Politikere og de nationale da husdyr er mere modstandsdygtige overfor regeringer spiller en afgørende 56,3% eksempelvis naturkatastrofer end planter er. rolle i forhold til at oplyse 53,2% Beskyttelse af Det kan derfor få enorme konsekvenser for forbrugerne om bæredygtige At reducere naturressourcer sådanne samfund, hvis husdyr bliver skåret ud produktions- og forbrugsformer klimaforandringer af vores fødevaresystemer og kost. ” Men hun mener også, at private aktører kan ”I Botswana giver en debat om bidrage til at skabe den nødvendige trans­ animalske vs. plantebaserede formation. fødevarer ikke mening. I Kirgisi- stan er de slet ikke klar over, at “Vi ser allerede globale fødevare­virksom­heder, det kan være dårligt for miljøet der implementerer strategier for at mindske at spise animalske produkter. klimaændringerne og reducere miljøbelast­ Men i Europa går vi ud fra, at vi ningen. Men det kan ikke gøres alene, de skal skal reducere vores indtag af engagere sig med regeringer, forskning og animalske produkter civilsamfundet, fordi det er et problem ” med flere dimensioner. Vi skal engagere os”, Dynamikken og drivkrafterne for at skabe et afslutter Anne Mottet. mere bæredygtigt fødevaresystem er altså meget forskellige globalt. Forbrugerdrevet klimafokus fylder meget i vestlige lande, mens fødevaresikkerheden er den altoverskyggende drivkraft i udviklingslandene.

Om Anne Mottet

Anne Mottet har en baggrund med en ph.d. i Agronomy and Zootechny. Hun arbejder som Livestock Development Officer hos FAO (FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation), hvor 58,7% hun er involveret i at støtte analyse af husdyr­ Ansvarlig forbrug sektoren og beslutningstagning. 44,4% og produktion Beskyttelse af FAO arbejder med udvikling af landbrugs- og planter og dyreliv fødevaresystemer i udviklingslande med fokus på rådgivning, overførsel af viden og indsam- ling af data og viden om vigtige landbrugs- og fødevareproblemer. Desuden har FAO en enestående rolle i gennemførelsen og evalu- eringen af inter­nationale politikker og strate- gier indenfor landbrug og fødevarer. Tal stammer fra Mejeriforeningens spørgeskemaundersøgelse, 2019. Se reference 7 på referencelisten på side 70 i denne rapport.

56 57 Coop Ny klimavenlig mad og gode råd er nøglen i klimakampen

Coop sætter fokus på at hjælpe danskerne til at spise mere klimavenligt. Jens Visholm, som er koncerndirektør i Coop, fortæller her om, hvordan en af Danmarks største detail- Det er centralt, da ca. 95 procent af Coops kæder kaster sig ind i klimakampen. Nye klimavenlige mad- udledninger stammer fra de varer, der er på varer og gode råd til danskerne er vejen frem. hylderne. Derfor vil Coop også være med til at drive udvikling af nye klimavenlige produkter, som eksempelvis nye plantebaserede produkter til det stigende antal danske fleksi- Vores mad og drikke belaster klimaet med venlige madvarer og dels ved at oplyse om, tarer. Coop har stor viden om forbrugerne og

store mængder CO2 – faktisk 3 tons pr. dansker. hvordan forbrugerne kan spise klimavenligt. deres adfærd, som de stiller til rådighed i Og det skal ned, hvis vi skal bremse klima- arbejdet med udviklingen af nye produkter. forandringerne. Det slår Coops koncerndirektør Nye klimavenlige produkter på hylderne Jens Visholm fast, da vi taler med ham om ”Hos Coop har vi fokus på at begrænse vores Samtidig understreger Jens Visholm også, at Coops engagement i klimadags­ordenen. belastning fra transport, energiforbrug og nogle fødevareproducenter gør meget selv. Detailkæden har fornylig meldt ud, at de vil madspild. Derudover arbejder vi også med at Her peger han eksempelvis på mejeri­sektoren, hjælpe danskerne med at reducere deres udvikle nye klimavenlige produkter til vores hvor der allerede er taget mange initiativer klimaaftryk fra den mad og drikke, de indtager. hylder”, siger Jens Visholm. og sat mål for at få skabt en bæredygtig Det vil de dels gøre ved at udvikle nye, klima- omstilling af produktionen.

58 59 Vi skal være klar til at betale lidt mere for klimavenlig mad

Danskerne skal forberede sig på, at de nye, Flere undersøgelser peger også på, at dans­ klimavenlige fødevarer kommer til at koste lidt kerne er villige til at bruge flere penge på mad, mere. Og det kan være en stor udfordring hvis det er produceret på en bæredygtig måde. herhjemme, hvor vi er meget prisfokuserede, Denne holdning har dog ikke direkte forandret når vi køber ind. adfærden i de danske supermarkeder.

”I Coop vil vi gerne have danskerne til at betale ”Det hænger sammen med, at forbrugerne er lidt mere for deres varer, fordi det er lidt dyrere meget vaneorienterede – men også at hen- for vores leverandører at producere klima­ sigterne er tilstede”, siger Jens Visholm. venligt. Heldigvis hænger den højere pris også Strategisk sammen med, at varerne er af højere kvalitet”, partnerskab fortæller Coops koncerndirektør Jens Visholm. ”Det er et langt, sejt træk at om klima- ændre forbrugernes vaner”

”Vi anerkender den indsats som er ikke nemt at gennemskue, hvad indsats mejerier, som eksempelvis Arla, laver. der er vigtig viden, hurtige over- Coop har i marts 2019 indgået De er jo de bedste i verden, og det skrifter eller fake news. Og så sker et strategisk partner­skab bøjer vi os for. Mit indtryk er, at de det, at mange forbrugere resignerer. med den grønne tænketank danske landmænd har styr på for- De giver simpelthen op på at ændre Concito om Coop’s klima- brugerne og på, hvor verden er på deres vaner”, forklarer Jens Visholm. indsats. Klimaindsatsen går vej hen. Det synes jeg faktisk, de Derfor har Coop fornylig relanceret på tre ben: gør rigtig godt. Derfor er det i højere kostpyramiden som en klimapyra- grad de mindre professionelle leve- mide – og det er en god rettesnor. 1. Ny klimastrategi ran­dører, som vi arbejder med”, siger han. Faktisk kan den gennemsnitlige 2. Nye klimavenlige dansker reducere sit klimaaftryk fødevarer Coop vil guide forbrugerne med 25 procent, hvis man følger gennem bæredygtighedsjunglen Coops klimapyramide, fortsætter 3. Bedre formidling af varers Udover at udvikle nye, klimavenlige Jens Visholm. klimaaftryk. Concito skal fødevarer, vil Coop også gerne hjælpe Coop til at udvikle hjælpe dans­kerne med at finde Og hvis danskerne spiser sundere de rigtige indsatser og hoved og hale i de mange råd og og mere klimavenligt, så vil det også stille viden og ekspertise anbefalinger­ til, hvordan man kan naturligt smitte af på fødevare­ indenfor klima og spise mere bæredygtigt. producenterne, deres produkter og fødevarer til rådighed. adfærd. Det er også det, vi ser i ”For forbrugeren er det ufatteligt mejerisektoren: ”Mejerierne og land- svært at vide, hvad der er op og ned, mændene har set, hvor omverdenen når vi snakker klimaaftryk på føde­ bevæger sig hen og vil derfor gerne varer. Mængden af information, der omstille sig i en mere klimavenlig rammer os, er overvældende, og det retning”, slutter Jens Visholm.

60 De 10 officielle kostråd ved at følge rådene kan sænke vores aftryk på klima og miljø og samtidig få en sund og ernæringsrigtig mad”, siger Inge Tetens. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Pas på yderpunkterne Og så er det, ifølge professoren, vigtigt, at man 2. Spis frugt og mange ikke betragter bæredygtig kost som en diæt, grøntsager men som en varig justering af madvanerne – 3. Spis mere fisk og det er lettest, hvis man også giver plads til den individuelle tilpasning. Men det skal være 4. Vælg fuldkorn med måde. 5. Vælg magert kød og ”Kommer vi for tæt på yderlig­ kødpålæg hederne i debatten, så kan det Inge Tetens, 6. Vælg magre mejeri- professor i ernæring ved Københavns Universitet blive et sundheds­problem. Du kan produkter sagtens støde på en klimavenlig kost, som ikke gavner kroppens 7. Spis mindre mættet fedt sundhed ” 8. Spis mad med mindre salt Næste kostråd får miljø- og klimadimension 9. Spis mindre sukker Derfor skal myndighederne blive ved med at kommunikere de officielle anbefalinger, og 10. Drik vand ”Bæredygtig kost Inge Tetens glæder sig til, at Fødevarestyrelsen sætter gang i en opdatering af de officielle kostråd. Kilde: Fødevarestyrelsen9

er ikke fra en ”Da de første kostråd blev udviklet, vurderede man primært på enkelte næringsstoffer. Derefter havde vi fokus på hele kostens rolle i anden planet forhold til livsstilssygdomme og folkesundhed, og nu er tiden kommet til også at inddrage hensynet til miljø og klima. Det kan muligvis FAO’s definition på I kølvandet på klimadebatten har mange stemmer meldt sig” med bud på, betyde, at vi skal til at give anbefalinger om hvordan vi spiser bæredygtigt. Resultatet er, at det kan virke uoverskueligt lokalt producerede og årstidsbestemte bæredygtig kost at vælge den rette kost. Men i virkelig­heden er det slet ikke så kompliceret, fødevarer”, forklarer hun. siger Inge Tetens, professor i ernæring ved Københavns Universitet. En bæredygtig kost er en kost, der På den måde kommer anbefalingerne i højere har lille effekt på klimaet samtidig grad til at læne sig op ad definitionen af en med, at den bidrager til fødevare- bæredygtig kost, som den er formuleret af FAO, og ernæringssikkerhed og til sunde ”Mad er en del af vores identitet og hverdag, debatten taler for, at vi skal udelukke bestemte FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation. liv for nuværende og fremtidige og derfor er det et emne, der engagerer fødevarer eller spise helt anderledes, end vi gør generationer. En bæredygtig kost er mange. Det synes jeg er positivt. Men de i dag, ønsker Inge Tetens, at vi får debatten ”FAO’s definition med flere dimensioner er også en kost, der bidrager til at mange forskellige stemmer i debatten øger ned på jorden og tager afsæt i de officielle faktisk ret fornuftig. Det giver mening, at vi bevare biodiversiteten, en kost, der behovet for klare officielle råd – for det kan kostråd. udover sundhed, miljø og klima også ser på er kulturelt acceptabel og en kost, være svært for den enkelte at sortere i de madkultur og tilgængelighed. Jeg er over- der er sund, sikker og økonomisk mange anbefalinger og synspunkter”, siger ”Faktisk handler bæredygtighed også om, at bevist om, at vi inden længe også i Danmark tilgængelig. professor Inge Tetens. maden skal give mening i forhold til vores kommer til at kigge på, om fødevarerne er hverdag og vores præferencer. Og for de fleste tilgængelige året rundt, og om de er til at Ned på jorden med officielle råd danskere vil de officielle kostråd være et rigtigt betale for den almindelige forbruger”, slutter Kilde: Forkortet definition baseret på FAO, 2010, Mens nogle stemmer i bæredygtigheds­ godt sted at starte. Forskning peger på, at vi Inge Tetens. ”Sustainable Diets and Biodiversity”10

62 Fødevarepolitisk debat Hvordan mener du, at vi skal brødføde den voksende befolkning, samtidig med, at vi reducerer vores aftryk på planeten? Dansk landbrug: Anders Kronborg, S: ”Hvis FN’s estimat holder stik, skal der produceres 70% flere fødevarer globalt i 2050. Det kræver en omlægning af forbrug og produktion og helt nye løsninger, som vi ikke Klimaeffektiv endnu kender til. Socialdemokratiet foreslår blandt andet at oprette en grøn fremtidsfond, som får til opgave at investere i grønne løsninger og støtte nye tekno­logier og styrkeposition virksomheder, som kan knække koden i forhold til fremtidens fødevarebehov, uden at det øger aftrykket på planeten”. eller mere fokus Erling Bonnesen, V: ”Jeg glæder mig over, at vi i Danmark har en landbrugs- og fødevareproduktion i stærk udvikling, som producerer med et af de laveste miljø- og klimaaftryk. Der er samtidig på planter? god efterspørgsel efter danske fødevarer mange steder fra rundt i verden, dels fordi danske fødevarer er kendt for god fødevarekvalitet og høj fødevare­sikkerhed, ligesom miljø- og klimavenlige produktionsparametre vægter Hvordan brødføder vi verden på en bæredygtig måde? Det er ét af de største højere blandt forbrugere. Det er derfor oplagt, at dansk politiske spørgsmål i dag. Derfor har vi bedt fire nye fødevareordførere fra landbrugs- og fødevareproduktion er en del af løsningen, henholdsvis Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og SF give deres bud når vi bliver flere og flere mennesker på kloden i fremtiden”. på, hvordan det danske landbrug- og fødevareerhverv bliver en del af svaret.

Ikke overraskende har de fire ordførere forskellige perspektiver på, hvordan vi Lise Bech, DF: ”Vi skal eksportere den viden, Danmark har på området. lykkes med det, og hvilken rolle mejerisektoren skal spille. Men på tværs af det Samtidig skal vi i Danmark fortsat forske i bæredygtig politiske spektrum er der enighed om, at løsninger findes sammen, på tværs af produktion i forhold til natur, klima og miljø, så vi hele tiden lande, og mellem producenter, detailhandel og forbrugere. bliver mere klimaeffektive”.

Debatpanel Carl Valentin, SF: ”Den voksende befolkning skal brødfødes med en kost, der i langt højere grad er plantebaseret. Ikke blot er den animalske produktion katastrofal for vores klima, den er også globalt set den største faktor i forhold til vand­forurening, vandforbrug, afskovning og udryddelse af dyre- og plante­ arter, og med endnu flere mennesker på planeten bliver det problem kun større”.

Anders Kronborg, S Erling Bonnesen, V Lise Bech, DF Carl Valentin, SF

64 65 Mindre madspild vigtigt Innovation, variation i bæredygtig omstilling og sunde produkter er

Hvad mener du, vi kan og skal gøre i Danmark for at bidrage til en mejerisektorens styrke bæredygtig omstilling af vores produktion og forbrug af fødevarer?

Hvilken rolle ser du mejerisektoren spiller i forhold til at brødføde verden på en bæredygtig måde i fremtiden?

Anders Kronborg, S: ”Der er ikke ét værktøj, som kan klare opgaven alene. Vi skal blive bedre til cirkulær økonomi, hvor vi forebygger affald, reducerer madspild og udnytter alle ressourcer i affaldet og biprodukter fra f.eks. fødevareindustrien. Det skal vi Anders Kronborg, S: ”Den danske mejerisektor skal spille en central rolle i frem- blandt andet gøre ved at etablere cirkulære frikommuner, tidens fødevareproduktion. I Danmark skal vi gå forrest i opstille konkrete mål for f.eks. madspild og understøtte forhold til at producere fødevare med det mindst mulige organisationer, som distribuerer overskudsmad. I forhold til aftryk på miljø og klima. Vi skal vise resten af verden, landbruget ønsker vi, at sektoren underlægges bindende hvordan man kan producere mejeriprodukter bæredygtigt klimamål sådan, at vi i fremtiden kan producere fødevare, sådan, at den globale efterspørgsel på mejeriprodukter med et endnu mindre klimaaftryk”. kan dækkes uden, at klima og miljø betaler prisen”.

Erling Bonnesen, V: ”Dansk landbrugs- og fødevareproduktion har været på Erling Bonnesen, V: ”Mejerisektoren er fantastisk dygtig til produktudvikling, den grønne omstilling længe, forstået på den måde, at vi så vi også rammer ind i forbrugernes smagsløg og nye igennem mange år har været i proces og udvikling med at forbrugertrends. Det er sundt at spise varieret, og derfor er producere mere med relativt mindre input, dvs. effektiv det vigtigt at tænke ind i, hvad forbrugerne ønsker at sætte udnyttelse af ressourcerne. Kombineret med ny viden og ny på morgen-, frokost- og middagsbordet. Et stort, bredt og teknologi skal vi videre af den vej, som vi allerede er godt i meget varieret produktsortiment er vigtigt, så vi fortsat kan gang med”. henvende os til mange og sultne munde med forskellige smagsløg rundt i verden”.

Lise Bech, DF: ”I Danmark producerer vi i dag fødevarer af høj kvalitet og med høj fødevaresikkerhed. For at bidrage til en bæredyg- Lise Bech, DF: ”Mejerisektoren spiller en stor rolle i forhold til at brødføde tig produktion og forbrug af fødevarer skal vi investere verden på en bæredygtig måde. Allerede i dag er dansk rigtig meget i forskning på området. Vi skal som forbrugere mælkeproduktion blandt verdens mest klimaeffektive. gøres mere bevidste om madspild. Selvom spild af mad er I fremtiden vil det fortsat være vigtigt med gode danske blevet mindre, smides der, ifølge tal fra 2017, stadig 247.000 mejeriprodukter, der er sunde og indeholder mange vita- tons fødevarer i skraldespanden om året”. miner og mineraler, og som er vigtige byggesten for børn og voksne i hele verden”.

Carl Valentin, SF: ”Vi skal arbejde for at afskaffe EU’s landbrugsstøtte, og indtil da anvende støtten mere fornuftigt. Til at sikre mere Carl Valentin, SF: ”Mejerisektoren skal indstille sig på at begrænse den ani- klimavenligt foder, indføre bindende reduktionsmål for malske produktion globalt og i stedet udvikle bæredygtige landbruget, undersøge muligheden for retvisende klima­ alternativer, som Arla bl.a. så småt er i gang med. Den afgifter på vores fødevarer, stoppe dyrkning af særligt seneste IPCC-rapport konkluderer klart, at arealanven­- klimabelastende jorde, fremme plantebaseret mad i offent­ delsen er en af vores helt store udfordringer, og derfor skal lige køkkener og bekæmpe madspild i husholdninger, vi i langt større omfang producere og konsumere varer, der butikker og i fødevareindustrien”. optager mindre landareal”.

66 67 Svarene findes på tværs af producenter og politikere, forskere og forbrugere

Hvordan kan vi i fællesskab løse den udfordring? Hvem skal inddrages?

Anders Kronborg, S: ”Det er en fælles opgave at løse klima- og miljøkrisen, såvel som fremtidens fødevareudfordringer. Og det gælder på tværs af lande, NGO’er, virksomheder og de enkelte hus- holdninger. Men Danmark skal som land og samfund også være villige til at gå forrest og vise vej. Det gør regeringen for eksempel med sit ambitiøse mål om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030”.

Erling Bonnesen, V: ”Vi skal fortsætte videreudvikling af miljø- og klimavenlig landbrugs- og fødevareproduktion samtidig med, at produktionen skal være effektiv og økonomisk rentabel. Det stiller krav til, at både producenter og politikere fortsat prioriterer og inddrager ny forskning, kombinerer det med nytænkning og sammenkobler det med investeringer og udnyttelse af ny teknologi som automatisering, hjælpe­ robotter, droner mv. Så vil vi i Danmark fortsat være helt fremme i forreste linje”.

Lise Bech, DF: ”I Danmark kan denne udfordring løses, hvis politikere, forskere og hele produktionskæden spiller med. Klima­ udfordringen er global, og Danmark kan isoleret set ikke reducere verdensbefolkningens aftryk på planeten”.

Carl Valentin, SF: ”Alle relevante parter skal inddrages. Udfordringen er alt for stor til at udelade nogen. Det er derfor afgørende, at befolkningen, land- og jordbruget, de grønne organisationer, parlamentarikere m.fl. er villige til at finde sammen om fælles løsninger på de voldsomme problemer, vi står overfor”.

68 69 Referenceliste

1. IPCC, 2014: www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/ipcc_wg3_ar5_full.pdf

2. IPCC, 2019: www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2019/08/ Edited-SPM_Approved_Microsite_FINAL.pdf

3. DST, 2017: www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/ 2018/2018-12-06-fakta-om-danmarks-udledning-af-drivhusgasser-samt-energiforbrug

4. Eurostat, 2017: ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/ Greenhouse_gas_emission_statistics_-_carbon_footprints

5. Landbrug & Fødevarer: lf.dk/om-os/vores-holdning/eus-faelles-landbrugspolitik/ fakta-om-eus-faelles-landbrugspolitiks-historie

6. DCA, 2018: web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport130.pdf

7. Mejeriforeningens spørgeskemaundersøgelse, 2019: Undersøgelse gennemført i maj 2019 blandt et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 18-65 år.

8. Chr. Hansen: www.chr-hansen.com/en/about-us

9. Fødevarestyrelsen: De Officielle Kostråd: www.altomkost.dk/ raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/

10. FAO, 2010: "Sustainable Diets and Biodiversity. Directions and Solutions for Policy, Research and Innovation. www.fao.org/3/a-i3004e.pdf

70