ILIMANAQ Poul Egedes Hus – Bygd Og Beboere / Poul Egede’S House – Settlement and Inhabitants / Poul Egedep Illua – Nunaqarfik Innuttailu

ILIMANAQ Poul Egedes Hus – bygd og beboere / Poul Egede’s House – Settlement and Inhabitants / Poul Egedep illua – nunaqarfik innuttailu

Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realdania By & Byg udvikler eksperimenterende ILIMANAQ nybyggeri og bydele, og bevarer historiske ejendomme gennem filantropiske investeringer og aktivt ejerskab. Poul Egedes Hus – bygd og beboere Poul Egede’s House – Settlement and Inhabitants Vi opbygger og formidler en samling af gode eksempler på arkitektur og byggestil – og Poul Egedep illua – nunaqarfik innuttailu formidler viden og løsninger fra alle projekterne.

Læs mere på www.realdaniabyogbyg.dk _

Buildings are part of our cultural heritage: tangible relics, which our ancestors have passed on, and which it is our duty to cherish.

Realdania By & Byg develops new experimental buildings and neighbourhoods and, by means of philanthropic investment and active ownership, preserves historic properties.

We amass and disseminate a collection of excellent examples of architecture and styles of building, and pass on knowledge and solutions from all our projects.

Read more on www.realdaniabyogbyg.dk _

Piorsarsimassutsikkut eriagisassanut ilaapput illut. Siulitta tigussaasumik kingornussassatut ingerlateqqitaat, pisussaavugullu illersussal- lutigit.

Realdania By & Byg misileraalluni illunik nutaalianik sanaartortarpoq illoqarfiillu immikkoortuinik, aammalu illunik oqaluttuas- sartalinnik ajunngitsuliorluni aningaasalersui- nikkut ataannartitsiniartarluni eqeersimaartu- mik piginnittuunikkut.

Sanaartornermi ilusilersueriaatsinik sanaarto-

riaatsinillu katersillutalu siammarterivugut - Realdania By & Byg suliniutinit tamanit qaammaasanik aaqqiis- sutinillu ingerlatitseqqittarpugut.

Uani paasisaqarnerorusukkuit atuarsin- Tekst af Udgivet af naavutit www.realdaniabyogbyg.dk Marianne Krogh Andersen Realdania By & Byg

10034_RDB_Ilimanaq_Omslag_120sider_220x220.indd 1 23/05/2017 09.24 ILIMANAQ

Poul Egedes Hus – bygd og beboere

af journalist og forfatter Marianne Krogh Andersen

Poul Egede’s House – Poul Egedep illua – Settlement and Inhabitants nunaqarfik innuttailu Forord Foreword / Siulequt

Siulequt Sumiiffik tassaavoq Ilimanaq - Kalaallit Nunaata kitaani qaasuitsup killeqarfianit 300 km-nik avannarpasissumiittoq nunaqarfinnguaq; pin-ngorti- taq alianaatsoq, UNESCO-p piorsarsimassutsikkut eriagisassatut allattorsimaffianni oqaatigineqarpoq kalaallit pinngortitami piorsarsimassutsimilu immikkuullarissumik avatangiiseqarfiusoq.

Qanga ileqquusumik arfanniarfiusoq; ullumikkut asseqanngitsumik takornariartitsinerup, pinngortitap, piorsarsimassutsip aammalu piujuartitsinerup I Ilimanaq finder man to af Grønlands ældste huse: Poul Egedes Hus opført katiteruffiat. i 1751 og den tilhørende butiks- og lagerbygning fra 1778. Kalaallit nunaqarfinnguata taassumap soqutiginassusia Ilimanaq is the setting for two of the oldest buildings in Greenland: Poul Egede’s minnerun-ngitsumillu nunaqarfiup illui qisuit marluk, House (built in 1751) and the adjacent shop/warehouse building (from 1778). nunasiaateqarnerup nalaaneersut Kalaallit Nunaanni Kalaallit Nunaanni illut pisoqaanersat akornanni iIlut marluk Ilimanami illunut eriagisassatut pisoqaanersanut soqutiginninneq nassaarineqarsinnaapput: Poul Egedep illua 1751-meersoq aammalu niuertarfik peqqumaasivittalik 1778-meersoq. aallartissimavoq ukiut 10 sinnerlugit matuma siornatigut, taamani Kalaallit Nunaanni piorsarsimassutsikkut eriagisassat nutaamik uummarissarneqarnis- Consequently, in summer 2014, Realdania By & saat pillugu Realdania By & Byg-ip Nunatta Byg purchased the two buildings: the house of the Katersugaasivia suleqatigalugu aallartimmat. missionary-cummerchant, Poul Egede and the Forord Foreword grocer’s shop. Both have major historical and Suleqatigiinnerup malitsigisimavaa, Realdania By & cultural significance for Greenland, Disko Bay and Byg-ip aasaq 2014-imi illut marluk pisiarineratigut: Stedet er Ilimanaq - en lille bygd knap We are in Ilimanaq: a small settlement 300 the settlement, and for cultural heritage in general. ajoqersuiartortitap niuertullu Poul Egede-p illua 300 km nord for Polarcirklen i det kilometres north of the Arctic circle in Western niuertarfillu. Tamarmik Kalaallit Nunaannut, Greenland. It is an area of natural beauty, on the Then started the work of restoring, preserving and Qeqertarsuup tunuanut aammalu nunaqarfimmut vestlige Grønland; et naturområde, By & Byg indledte et samarbejde med UNESCO World Heritage list and described as a transforming the two buildings into an interpreta- oqaluttuarisaanikkut piorsarsimassutsikkullu som på UNESCOs verdensarvsliste er Grønlands Nationalmuseum om mulig- unique Greenlandic natural and cultural environ- tion centre, a restaurant, a conference facility and a pingaaruteqarput aammalumi piorsarsimassutsikkut beskrevet som et enestående grønlandsk hederne for at give nyt liv til den huse til formidlingscenter, restaurant, ment. shop that sells produce on behalf of local fishermen eriagisassat ataatsimut isigalugit. natur- og kulturmiljø. grønlandske kulturarv. konferencelokale og butik med indhandel and hunters. af lokale fangster og jagtudbytter. Once a traditional whaling village, today it is the Tamatumap kingorna iluarsaassineq, atatiinnartitsinis- Engang et traditionelt hvalfangersted; i Samarbejdet førte til, at Realdania By & centre for a unique fusion of tourism, nature, The restoration and preservation of the two saq aammalu illut taakku marluk paasissutissiisarfittut, dag centrum for en unik sammensmelt- Byg i sommeren 2014 købte de to huse: Med restaureringen af de to huse er cultural heritage and sustainability. buildings secures and brings to life a piece of neriniartarfittut, ataatsimiittarfittut niuertarfittullu ning af turisme, natur, fiskeri, kulturarv og missionæren og handelsmanden Poul bevaringen af et stykke grønlandsk Greenlandic world heritage. This means that from nunaqarfiup aalisartuinit piniartuinillu pisanik bæredygtighed. Egedes hus og kolonialbutikken. Begge verdens- og kulturarv sikret og levende- The interest in this small Greenlandic settlement, now on this cultural heritage can be shared with as tunisiffigineqarsinnaasut. atorneqarsinnaasunngortin- har stor historisk og kulturel betydning for gjort, så kulturarven fremover kan not to mention two of its timber buildings (the many people as possible. neqarsimapput oldest preserved and listed colonial buildings in Illut taakku marluk iluarsaanneqarneratigut kalaallit Interessen for den lille grønlandske bygd Grønland, Diskobugten og bygden og for formidles til så mange som muligt. Greenland), started more than ten years ago, when But that process of sharing does not stop with the nunarsuarmi piorsarsimassutsikkut eriagisassat og ikke mindst to af bygdens træhuse, kulturarven som helhed. Realdania By & Byg started to work together with two buildings. The whole settlement of Ilimanaq, isumannaarneqarput uummarissarneqarlutillu, som udgør nogle af Grønlands ældst Og formidlingen stopper ikke med de to the Greenland National Museum to look at the the local inhabitants and the magnificent natural taamaasilluni piorsarsimassutsikkut eriagisat siunissami bevarede og fredede huse fra kolonitiden, Herefter startede arbejdet med at huse. Hele bygden Ilimanaq, de lokale possibilities of injecting new life into Greenland’s area on the shores of Ilulissat Icefjord that surround sapinngisamik amerlanerpaanut paasititsiniutigi- startede for over ti år siden, da Realdania restaurere, bevare og omdanne de to beboere og det omkringliggende cultural heritage. it will play a crucial role in the project as a whole. neqarsinnaanngorluni.

2 3 Forord Foreword / Siulequt

storslåede naturområde ved Ilulissat Isfjord kommer til at spille en afgørende rolle for det samlede projekt. Paasititsiniaaneq illuni taakkunani marlunni Sideløbende med Realdania By & Bygs uniinnanngilaq. Nunaqarfik Ilimanaq tamarmi, restaurering af de to huse har projektets innuttaasut kusanaqisumillu pinngortitamik øvrige to parter – Qaasuitsup Kommunia avatangiisit Ilulissat Kangiata eqqaa, tamarmik og World of Greenland – sat andre ataatsimut suliniummi pin-gaarutilimmik inissisi- initiativer i gang: World of Greenland masussanngorput. har i bygden opført 15 moderne, smukt Realdania By & Byg-ip illunik taakkunanik marlunnik indpassede turisthytter, mens kommunen iluarsaassilluni suliniutaanni illuatungerisai Qaasuitsup har forbedret infrastrukturen, anløbsfor- Kommunia aammalu World of Greenland-ip - suliniutit allat aallartissimavai: World of Greenland holdene i havnen, kloakeringen, vand- nunaqarfimmi takornarissanut nutaalianik forsyningen og affaldssorteringen samt illuaraliorsimapput 15-nik, kommunillu nunaqarfim- etableret nye stiforløb. mi attaveqarnikkut atortulersuinikkut, talittarfeqarnik- kut, kuuffilersuinikkut, imeqarnikkut eqqagassaqa- En stor del af restaureringen er udført med rnikkullu iluarsaassisimapput aammalu pisuinnarnut arbejdskraft fra området, og når alle de aqquserngiorsimallutik nu-taanik. nye tiltag fremover drives videre, sker det World of Greenland har i bygden opført 15 moderne, smukt indpassede turisthytter, mens kommunen har forbedret infrastrukturen. med lokal arbejdskraft. Iluarsaassinermi sumiiffiup eqqaaneersut annertuumik In the settlement, World of Greenland has constructed 15 modern, beautifully sulisorineqarsimapput, siunissamilu suliniutit nutaat adapted tourist cabins, while the municipality has improved the infrastructure. Det er ambitionen, at projektet via turisme ingerlanneqarnissaanni sumiiffimmi sulisut World of Greenland nunaqarfimmi 15-nik nutaalianik kusanartunik takornar- atorneqartassapput. kan skabe blivende arbejdspladser, issanut illuaqqiorsimavoq, kommunilu attaveqarnikkut atortulersuinikkullu pitsanngorsaasimalluni. Anguniagaavoq, suliniut takornariartitsineq udvikling og indtægter til lokalsamfundet aqqutigalugu suliffinnik piujuartussannik, ineriar- på en måde, som sikrer såvel økonomisk tornermik aningaasatigullu isertitanik pilersitsiumaar- som social bæredygtighed - med The aim is for the project, via tourism, to create toq, taamaasilluni qulakkeerneqarsinnaalluni udgangspunkt i stedets værdier og lasting jobs, development and revenue for the local aningaasaqarnikkut inuuniarnikkullu attassinissaq - respekt for Grønlands kulturarv. community, while guaranteeing both economic and sumiiffiup aammalumi Kalaallit Nunaata piorsarsimas- social sustainability, rooted in the qualities of the sutsikkut eriagisassaannut atatillugu pingaartitaannik Det er ønsket, at erfaringerne fra partner- place and respect for Greenland’s cultural heritage. ataqqinninneq aallaavingalugu. skabet kan fungere som et demonstrationsprojekt, hvorfra der kan hentes læring, We hope that the experience gained from the Kissaatiginarpoq suleqatigiinnermi misilittakkat partnership will serve as a model, resulting in maligassiuinissamut suliniutitut atuukkumaartoq, viden og inspiration til det fremtidige learning, knowledge and inspiration that can be tassannga ilinniarneq, ilisimasat isumassallu arbejde med at bevare, udvikle og In tandem with Realdania By & Byg’s applied to the future work of preserving, developing aaneqarsinnaallutik siunissami atatiinnartitsinissami, levendegøre Grønlands enestående restoration of the two buildings, the two other and bringing to life Greenland’s unique cultural ineriartortitsinermi aammalu Kalaallit Nunaata kulturarv. parties involved in the project, Qaasuitsup heritage. immikkuullarissumik piorsarsimassutsikkut Kommunia and World of Greenland, have eriagisassaasa uummarissaanermi. I denne bog har journalist Marianne Krogh launched some other initiatives. In the settlement, In this book, the journalist Marianne Krogh Atuakkami matumani tusagassiortup Marianne Krogh Andersen sat ord på projektet. Via besøg i World of Greenland has built 15 modern, Andersen describes the project. Her visit to Andersen-ip suliniut oqaasilersorsimavaa. Ilimanami Ilimanaq og interview med de involverede beautifully coordinated tourist cabins, while the Ilimanaq and interviews of the parties involved have tikeraarnikkut, susassaqartunillu apersuinikkut parter har hun skildret et lærerigt projekt local council has improved the infrastructure, the led to this account of an educational project and its allaaserisinnaanngorsimavaa suliniut ilinniarfiulluars- og dets betydning for bygden og berthing facilities in the harbour, the sewerage, the significance for the settlement and its inhabitants, masoq taassumallu nunaqarfimmut innuttaannullu water supply and the waste management, and and for Greenland and its cultural heritage as a isumaa; Kalaallit Nunaannut aamma piorsarsimassut- beboerne; for Grønland og kulturarven. established new pathways. whole. sikkut eriagisassanut.

Juni 2017 Much of the restoration employed local labour and, June 2017 Juuni 2017 Peter Cederfeld going forward, local workers will take charge of all Peter Cederfeld Peter Cederfeld Adm. direktør, Realdania By & Byg the new initiatives when they are up and running. CEO, Realdania By & Byg Pisortaaneq, Realdania By & Byg

4 5 Lorem Ipsum Lorem Ipsum

FORVENTNINGS- PLADSEN

Place of Expectations Ilimasuffik

6 7 Forventningspladsen Place of Expectations / Ilimasuffik

Ilimanaq betyder forventningspladsen. De små træhuse ligger spredt som lego-klodser i landskabet

Ilimanaq means ‘Place of Expectations’. The small wooden houses are scattered like Lego bricks in the landscape

Ilimanaq isumaqarpoq ilimasuffik. Illut qisunnik sanaat qaarsuni siammarneqarsi-masut soorlu ikkussortakkatut lego-tut. Ilimasuffik Ilimanaq inissisimavoq Ilulissat Kangianut alianaalluinnartumik isikkiveqarluni. Qeqertarsuup Place of Expectations Tunuanut - qaasuitsup killeqarfianit 300 km-inik avannarpasittumi - inuit siulliit Kalaallit Nunaannut Ilimanaq has the most enchanting views of Ilulissat nunassissimapput ukiut 4500 matuma siornatigut. Icefjord. It was here, to Disko Bay, almost 300 Saarngit, nutsat sakkullu kusanartuliat takussutis- kilometres north of the Polar circle, that the earliest saapput, nunap tikissimasaasa puisinik, aalisakkan- Forventnings- people immigrated to Greenland 4,500 years ago. ik arfernillu piniagassaqarfiulluarsimaneranut. Bones, tufts of hair and elegant weapons are evidence of the fact that they arrived in a country Taamanili kinguaariit Qeqertarsuup Tunuata pladsen teeming with seals, fish and whales. piniagassaataannik inuuniuteqarsimapput. Nunap isikkua qimerlooraanni takussutissat assigiinngitsut Ilimanaq ligger med bedårende udsigt Bygden ligger nær udmundingen af Since then, family after family have lived off the ‘fat takussutissiipput, tamaani ukiuni tusintilikkuutaani til Ilulissat Isfjord. Her til Diskobugten Isfjorden og den nordlige halvkugles of the sea’ in Disko Bay.Traces in the landscape inunnik najorneqarsimanera. – kanp 300 km nord for Polarcirklen – mest produktive gletsjer, som giver reveal that people have been living here for Nunaqarfik Ilulissat Kangiata anigguata qanittua- indvandrede de ældste mennesker til opvisning i isfjelde, azurblåt vand og thousands of years. The settlement is located near niippoq, nunarsuup affaa avannarlermi sermit Grønland for 4.500 år siden. Knogler, pukkelhvaler, som svømmer synkron- the mouth of the Icefjord and the most productive iigartartut annersaat, tassanilu takuneqarsinnaallutik hårtotter og elegante våben vidner om, svømning og slår smut med halen. glacier in the Northern Hemisphere with an iluliarsuit imarmi tungutsorissumi ingerlaartut at de nåede til et land med et myldrende Ilimanaq er smukt placeret i et kuperet impressive display of icebergs, azure blue water and aammalu qipoqqaat ingerlaaqatigiit sarpigaartullu. liv af sæl, fisk og hval. terræn med en klukkende bæk, et lille humpback whales, cavorting like synchronised Ilimanaq qattunerasaartumi kusanaqisumi swimmers and playing ducks and drakes with their kooqarfiusumi inissisimavoq, anginngitsumillu vandfald, frodige enge med polaruld, tails. qorlortoqarluni, narsaanilu taseqarluni ukaliusat Siden har slægt på slægt levet af pil og en sø. De små træhuse i stærke Ilimanaq boasts a beautiful location in hilly terrain orpikkallu takussaapput. Illut qisunnik sanaat Diskobugtens sulefad. Spor i landskabet farver ligger spredt som legoklodser with a gurgling brook, a small waterfall, lush qalipaatigeqisut qaarsuni siammarneqarsimasut fortæller, at her har boet mennesker i på klipperne smidt ud i en mægtig meadows of common cottongrass and Arctic soorlu tassa ikkussortakkatut lego-tut pinngortitamut tusindvis af år. natur. willow, and a lake. angeqisumut ingiinnarneqarsimallutik.

8 9 Forventningspladsen Place of Expectations / Ilimasuffik

Bestyrerboligen ”Poul Egedes Hus” fra 1751 og kolonialbutikken fra 1778 før restaureringen.

The administrator’s house, ‘Poul Egede’s House’ (dating from 1751) and the grocer’s shop (dating from 1778) prior to restoration.

Niuertup illorsua ”Poul Egedep illua ” 1751-meersoq niuertarfillu 1778-meersoq iluarsaanneqarnera sioqqullugu.

Ilimanaq betyder Forventningspladsen – måske forventning om fangst. I tusindvis af år har havet her været gavmildt med The small, brightly coloured wooden houses on sæl, hval, hellefisk, havkat, torsk, stenbider the rocks look like Lego bricks scattered in a vast og ørred. Fiskeri er det bærende erhverv. landscape. Det er ikke tilfældigt, at vi i bygden Ilimanaq finder værdifuld kulturarv med Ilimanaq means ‘Place of Expectations’ – maybe the to af Grønlands ældste huse: Poul expectations of a catch. For thousands of years the Egedes Hus fra 1751 og kolonialbutik- sea has been generous with its supply of seals, whales, Greenland halibut, Atlantic wolffish, cod, ken fra 1778. De stammer tilbage fra lumpfish and trout. Fishing is the leading industry. kolonitidens første år. Claushavn, som It is no coincidence that in the settlement of Ilimanaq hed dengang, er en af Ilimanaq we find invaluable cultural heritage in the Grønlands ældste bygder, grundlagt shape of two of the oldest houses in Greenland, 1741 - samtidig med Ilulissat (Jakobs- dating from 1751 and 1778 – the earliest years of havn) 15 km mod nord. the colonial era. Claushavn, as Ilimanaq was known Ilimanaq isumaqarpoq Ilimasuffik – immaqa at the time, is one of the oldest settlements in piniagassanut ilimasuffik. Ukiuni tusintilikkuutaani innuttaasut amerlassusaat, nunaqarfinniit Ilimanaq var et blomstrende sted, hvor Greenland. It was founded in 1741, at the same imarsuaq tukkorsimavoq puisinik, arfernik, illoqarfinnut noorarnerit malitsigisaannik der efter datidens forhold boede time as Ilulissat (Jakobshavn) located 15 kilometres qaleralinnik, qeeqqanik, saarullinnik, nipisannik 55-iinnanngorsimapput. mange mennesker. Da der var flest 254. to the north. aammalu eqalunnik. Aalisarneq inuutissarsiutitut pingaarnerpaavoq. Piorsarsimassutsikkut kingornussat immikkuullaris- I dag er indbyggertallet i takt med Ilimanaq was a thriving place. By the standards of sut tassaasut pisortap illua pisiniarfillu 1700-kun- vandringen fra land til by svundet ind til the day, it had a large population: in its heyday 254 Nalaatsornerunngilaq, nunaqarfik Ilimanami neersut tunngaviupput, Realdania By & Byg-ip illut omkring 55 beboere. inhabitants. Today, given the migration from piorsarsimassutsikkut kingornussat pingaaruteqar- pisoqqat marluk nutarsarneqarnissaannut Den unikke kulturarv med bestyrerbolig country to city, the population has dwindled to tut Kalaallit Nunaanni illut marluk pisoqaanersat millioninik marlunnik kisitsisitalinik aningaasaliisi- og butik fra 1700-tallet er baggrunden about 55. ilai takuneqarsinnaammata 1751-meersoq aammalu manerinut. Siunertarineqarpoq nunaqarfiup for, at Realdania By & Byg har investeret It was the unique cultural heritage – the 18th-century 1778-meersoq. Tamarmik nunasiaateqarnerup uummarissarneqarnissaanut, illullu eqqissisimatitat i restaurering af de gamle huse. Målet er administrator’s house and shop – that prompted aallarteqqammerneraaneersuupput. Taamani siunertanut nutaanut takornariartitsinermi at bevare den enestående kulturarv, Realdania By & Byg to invest tens of millions of Ilimanaq Claushavn-imik taaneqarsimavoq, atorneqarsinnaalersinnissaannut, taamaasillunilu indrette de fredede bygninger til nye kroner in the restoration of these two old buildings. Kalaallit Nunaanni nunaqarfiit pisoqaanerpaat ilaat, suliffissanik nutaanik pilersitsisoqarsinnaassalluni. formål inden for turismen og dermed The objective is to inject new life into the settlement 1741-mi tunngavilerneqarpoq - Ilulissat (Jakob- and to adapt the listed buildings to accommodate shavn) 15 km-inik avannarpasinnerusumiittoq skabe nyt liv i bygden. Sammen med new tourism-oriented purposes, thereby creating peqatigalugu. Neriuutaavoq World of Greenland-ip takornarissa- World of Greenlands 15 nye turisthytter jobs. Together with World of Greenland’s (WOG) nut illuaraatai nutaat 15-it atorlugit Ilimanami er det håbet at inspirere til ny aktivitet i 15 new tourist cabins, the hope is to inspire new Ilimanaq uummaarissuusimavoq, taamanilu nutaamik isummersorluni sammisassaqartitsilernis- Ilimanaq, og at endnu flere vil besøge activity in Ilimanaq and to attract even more visitors pissutsit najoqqutaralugit inoqarfiulluarsimalluni. samut, taamaasillunilu sumiiffiup naliitsup Ilulissat perlen ved Ilulissat Isfjord. to this gem on the shores of Ilulissat Icefjord. Amerlanerpaagamik 254-iusimapput. Ullutsinni Kangiata eqqaaniittoq tikerarneqarnerulernissaa.

10 11 Lorem Ipsum Lorem Ipsum

TO AF GRØNLANDS ÆLDSTE HUSE OG DERES HISTORIE

Kalaallit Nunaanni illut pisoqa- Two of the oldest buildings in anersat akornanni illut marluk Greenland and their history taakkualu oqaluttuassartaat

12 13 Hvalfangerne The Whalers / Oqaluttuasarta

Oqaluttuarsarta Umiarsualiviup eqqaaniipput illorsuit marluk 1700-neersut, Realdania By & Byg-ip nutarsarsimasai.

Aasaanerani Ilulissat Kangiata eqqaa qimerlooraanni, periarfissaqarluartarpoq imarmiut miluumasut angisuut takunissaat, taakkulu peqqutaasimapput, illut pineqartut sananeqarsimanerinut: arferit. 1600-kkunni Kalaallit Nunaata imartaanni arfanniarneq uummaarissuusimavoq - pingaartumik Diskobugten har altid være rig på hvaler – Qeqertarsuup Tunuani. Taamami “guulti en af grundene til at husene blev opført. qernertoq” tassaasimavoq, arferit orsuannik uulia, Disko Bay has always had an abundance of Europami qaammaqqutinut atorneqartarsimavoq, whales – one of the reasons the buildings were constructed. europamiullu umiarsuaasa Kalaallit Nunaannukaan- erinut pileritsassutaasoq. Ukiumut arferit qipoqqaat Qeqertarsuup tunua arfeqarfiujuarsimavoq - peqqutit ilaat illut napparneqarnerannut. aamma arfiviit 1000 tungaanut pisarineqartarsimap- put.

Allamiut nunaqavissunut taartitigiittarluni The foreigners bartered with the local population. niuffanneq atortarsimavaat. Pilertortumillu Business was brisk. People “wallowed in meat, ingerlasimalluni. Taamani “neqinik, mattannik, ern- whale skin, boozing, dancing, partying and gunnermik, qittannermik, nuannannermi aammalu Hvalfangerne whoring.” The young girls were “more virtuous, tiigaannermik qalaarput”. Arnat inuusutttut whereas you could get a widow or a harlot for a ”ileqqorinnerusimapput, uillarnerilli arnatoqqallu Nede ved havnen ligger de to gamle sewing needle.” (Jørgen Fleischer: Grønlands meqqummik akilerneqarsinnaasarsimapput”. historie.) (Jørgen Fleischer: Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaan- huse fra 1700-tallet, som Realdania By era.) & Byg har sat i stand. De fremmede drev tuskhandel med The whalers In Ilimanaq a whale oil boiling plant was lokalbefolkningen. Det gik livligt for sig. established, followed in 1780 by a proper industrial Ilimanami orsunik qalattitsivinnik pilersitsisoqarsi- Kaster man ved sommertide et blik ud Man ”væltede sig i kød, hvalhud, druk, Down by the harbour are the two 18th-century facility, Isefjords Hvalfanger-Anlæg, which mavoq kingusinnerusukkullu 1780-mi Isefjords over Isfjorden, er der god mulighed for dans, fest og hor”. De unge piger var På det tidspunkt havde de europæiske houses, which Realdania By & Byg has restored. consisted of a smithy, a brewery and blubber facility. Hvalfanger-Anlæg pilersinneqarluni, tassaniippullu at få et glimt af de store havpattedyr, ”mere dydige, hvorimod enker og hvalfangere reduceret hvalbestanden But, by the end of the 18th century, the heyday of saffiorfik, immiorfik aammalu orsuusivik. som er en af årsagerne til, at husene fruentimmere kunne fås for en synål”. kraftigt. In summer, if you gaze out over the Icefjord, you whaling was drawing to a close. By then, European Arfanniarnerulli pilertornera 1700-kkut naajar- blev bygget: hvaler. (Jørgen Fleischer: Grønlands historie.) may very well glimpse the large marine mammals, whalers had substantially reduced the size of the tornerani annikillilertorsimavoq. Taamani arfanniat I 1600-tallet blomstrede hvalfangsten En skibskatastrofe var yderligere med til which constitute one of the reasons for the whale population. europamiut arfeqassuseq appariagaatsiartissimavaat. i grønlandske farvande – ikke mindst I Ilimanaq blev der oprettet trankogeri at berøve hollænderne rangen som den buildings’ construction: whales. In the 17th century, Pukkitsormiut arfanniatut siuttuunertik annaasi- whaling flourished in Greenland’s waters – espe- What is more, a shipping disaster helped oust the mavaat umiarsuarnik ajunaarnersuaqarnerata i Diskobugten. Det var datidens ”sorte og senere et rigtigt industrianlæg, førende hvalfangernation. I foråret 1777 cially in Disko Bay. Whale oil, the ‘black gold’ of its Dutch from their position as the leading whaling kingorna. 1777-mi upernaakkut Kalaallit Nunaana guld”, hvalolie, som blev brugt til Europas Isefjords Hvalfanger-Anlæg i 1780, som blev omkring 100 hvalfangerskibe time, was used to light the lamps of Europe and nation. In the spring of 1777 about 100 whalers got kangiata sineriaani umiarsuit arfanniutit 100 lamper, der lokkede europæiske skibe til bestod af smedje, bryghus og spækhus. fanget i storisen ved Grønlands østkyst. lured European ships to Greenland. Every year trapped in drift ice off the east coast of Greenland. sikorsuagussaasimapput. Pukkitsormiut tyskillu Grønland. Årligt blev der nedlagt op Men hvalfangstens glansperiode 28 hollandske og tyske skibe blev knust about 1,000 humpback and bowhead whales were The ice crushed 28 Dutch and German ships, and umiarsuai 28-t sikorsuarnit aserorneqarsimapput, imod 1000 pukkel- og grønlandshvaler. ebbede ud mod slutningen af 1700-tallet. af isen, og hundredvis af søfolk omkom. killed. hundreds of seamen perished. umiartortullu hunnorujut arlallit ajunaarput.

14 15 Ved Diskobugtens sulefad The ‘Fat of the Sea’ in Disko Bay / Qeqertarsuup Tunuata eqqaani piniagassaqarfik

Ved Disko- Qeqertarsuup Tunuata bugtens eqqaani piniagassaqarfik Pukkitsormiut arfanniarneri pingaartumik Poul Egede (1708-1789), dansk-norsk mis- pukkitsormiut taartigiittarluni kalaallinik sulefad sionær og søn af missionæren Hans Egede, oprettede sammen med sin bror Niels flere niueqateqarnerat ukiorpassuarni Danmark-imiit Den hollandske hvalfangst og især missionsstationer i området ved Diskobugten. iluaagineqarsimavoq. 1721-mimi ajoqersuiartortitap dansk-norskiusup Hans Egedep Kalaallit hvalfangernes tuskhandel med grøn- Together with this brother Niels, Poul Egede The ‘Fat of the Sea’ in Disko Bay (1708-1789), a Danish-Norwegian missionary Nunaannut nunassinneratigut, kingusinnerusukkul- lænderne havde i årevis været en torn and son of the missionary, Hans Egede For years, Dutch whaling and, in particular, the lu niuertoqarfiup Godthåb-ip 1728-imi tunngavili- i øjet på Danmark. For med den established several mission stations in the Disko Bay area. whalers’ bartering with the Greenlanders, had been ineratigut Kalaallit Nunaanni niuernermi kisermaas- dansk-norske missionær Hans Egedes a thorn in the eye of Denmark. Throughout the silluni ingerlatsisuunissaq siunertarisimavaat. Poul Egede (1708-1789), dansk-norskit ankomst til Grønland 1721 og hans ajoqersuiartortitaat, ajoqersuiartortitap 18th century, following the arrival in Greenland of senere anlæggelse af kolonien Godt- Hans Egede-p ernera, qatanngutinilu Niels the Danish-Norwegian missionary, Hans Egede 1700-kkut nunasiaateqarnerup peruttulerfigisi- Qeqertarsuup tunuani ajoqersuiartor- håb i 1728 fik Danmark op gennem titsivinnik arlalinnik aallarniinikuupput. (1721) and his subsequent establishment of the mavaa tassungalu atatillugu niuqatigiit Europami 1700-tallet en ambition om eneret på colony of Godthåb (1728), Denmark harboured pilersiortorneqarsimapput, nunarsuarmi nutaami handel i Grønland. ambitions of a monopoly on trade in Greenland. niuernermik kisermaassullutik ingerlatsisut.

1700-tallet var koloniseringens stor- The 18th century was the golden age of colonisa- 1734-mi Sæby-mi niertorsuaq Jakob Severin tion, resulting in a number of trading companies Kalaallit Nunaannut umiartornerit akisussaaffigiler- hedstid og med den opstod en række throughout Europe, all of which gained a monopoly simavai. Hans Egede-p ernera Poul siulersortigalugu handelskompagnier overalt i Europa, on trade in the New World. Christianshåb niuertoqarfittut ilageeqarfittullu som fik monopol på handel i den nye tunngavilersimavaat, Ilimanap 30 km-inik verden. In 1734, Jakob Severin, a merchant from Sæby in kujasissuaniittoq, tassalu Kalaallit Nunaanni Nuup northern Denmark was entrusted with the kingorna siullertut. Tassani pitsaasumik umiar- I 1734 fik Sæby-storkøbmand Jakob responsibility of navigating Greenland. Under the sualiveqarpoq, kisianni kalaaleqarpiarnani. Kalaallit Severin ansvaret for besejlingen af leadership of Hans Egede’s son, Poul, he established Ilulissat Kangiata qanittuaniinnerusimapput, Grønland. Han anlagde under ledelse the colony and mission station of Christianshåb piniagassaqarluarfiummat. af Hans Egedes søn, Poul, koloni- og (Qasigiannguit), 30 kilometres south of Ilimanaq: Ukiuni tuusintilikkuutaani Qeqertarsuup Tunuata missionsstationen Christianshåb the first in Greenland after Nuuk. There was an eqqaani piniagassaqarfiulluartumi inuppassuit excellent harbour here, but not many Greenlanders. najugaqartarsimapput. Danskilli aamma piniagas- (Qasigiannguit) 30 km syd for Ilimanaq, The locals lived close to the Icefjord, where whaling sanik pissarseqataarusuttalersimapput. Niuerneq ila- den første i Grønland efter Nuuk. Her var was good. geeqarnerlu ingerlaqatigiipput. Ilaqutariit en fremragende havn, men ikke ret Egede-kkormiut kissaataasa annertuut ilagisimavaat mange grønlændere. De lokale holdt til For thousands of years many people had lived here, avannaanut ajoqersuiartornerup siammarterneqar- tæt på Isfjorden, hvor fangsten var god. close to the nutrient-rich waters of Disko Bay. nissaa.

16 17 Ved Diskobugtens sulefad The ‘Fat of the Sea’ in Disko Bay / Qeqertarsuup Tunuata eqqaani piniagassaqarfik

Hellefisk hænges til tørre. I baggrunden anes den nye bestyrerbolig opført i 1940erne. Modsatte side: Bestyrerboligen set fra vandet ca. 1935.

Opposite page: The administrator’s house viewed from the water (c. 1935). This page: Greenland halibut intended for dog food, hanging to dry. In the background we see the new administrator’s house, built in the 1940s.

Quppernerup illuatungaani: Niuertup illorsua imaaniit isigalugu 1935 missaani. Uani quppernermi: Qalerallit panersikkat qimminut nerukkaatissat. Tunuani takuneqarsinnaavoq niuertup illorsua nutaaq 1940-kkunni napparneqarsimasoq.

Christianshåb-ip pilersinneqarneraniit ukiut 7 qaangiummata aamma allamik danskit niuertoqar- fiannik tunngaviliisoqarpoq. Taannalu atserneqar- poq Jakobshavn, niuertoq Jakob Severin atsiullugu. Ukiup taassumap ingerlanerani ukioq 1741-mi Claushavn - Ilimanaq - tunngavilerneqarpoq. Taamanimi Qeqertarsuup Tunuata eqqaani piniagassaqarfik 1700-kkunni sumiiffinni inoqarfiunerpaat ilagisimavaat. I tusindvis af år havde der boet same year (1741) saw the foundation of Claushavn Ilulissat Kangiata avannaatungaani Sermermiuni mange mennesker her ved Diskobug- (Ilimanaq). Because, in the 18th century, it was here, qatanngutigiinniap Poul Egede-p tupaallaatigis- tens næringsrige vand. Indtil da havde close to the abundance of Disko Bay, that some of aminik nassaarisimavai illut issumik qammakkat de mest drevet handel med hollænderne. the most densely populated areas were located. aatsaat taama amerlatigisut ataatsikkut. ”Illut 20-t Men nu ville danskerne også have andel anngajaartorsuit, soorlu nunaatillit nunaqarfia,” i kagen. Handel og mission gik hånd i På Isfjordens nordlige bred ved On the northern shore of the Icefjord at Sermermi- taama allassimavoq. Taassa aamma taamani Ilulissat hånd. Og det var Egede-familiens store Sermermiut blev Poul Egede overrasket ut, Poul Egede was surprised to discover the largest Kangiata piniagassaqarfiulluartup taamani ønske at udbrede missionen mod nord. over at finde den største samling Up until that point, their principal trading collection of peat houses he had ever seen. “20 inuiaqatigiit ”nunaqarferujussuarmiut” qaarsilaartit- Efter syv år i Christianshåb blev der tørvehuse, han havde set. ”20 temmelig partners had been the Dutch. But now the Danes rather large houses, like a farming village,” he wrote. sittarsimavai. Piniagassaqasseq naapertorlugu anlagt endnu en dansk koloni. Den fik store huse, som en bondeby,” skrev han. Folk på egnen yndede ifølge overleve- also wanted a slice of the cake. Trade and At the time, the generous Icefjord fed the sumiiffinni isorartuuni nuttartutut inooqatigiittu- navnet Jakobshavn, opkaldt efter Også dengang var det den gavmilde ringen at prale med, at skæret fra missionary work were closely related. It was the inhabitants of what was, for the society of the day, a uneri isigissagaanni amerlasimapput. Inuit taamani Egede family’s great desire to extend the mission to huge “village”. There were many nomadic people tulluusimaarutigalugu oqaluasaarutigisarsimavaat, købmand Jakob Severin. Samme år Isfjord, som mættede en for datidens tranlamperne var så kraftigt, at de selv the north. who, in order to survive, covered a vast area in qullernit orsutortuniit qaamaneq sakkortugaarmat, i 1741 blev Claushavn – Ilimanaq – samfund kæmpestor ”landsby”. Det er om natten kunne se sømmene i deres search of whaling and fishing. According to allaat unnuami kamiit kilui isigisinnaasarsimallugit. grundlagt. For det var her ved Disko- mange i et nomadefolk, der for at over- kamikker. I et så folkerigt område var det After seven years in Christianshåb, yet another tradition, people in the area liked to boast that the Taamaattumik taama sumiiffimmi inoqarfiutigisumi bugtens sulefad, at nogle af de tættest leve bevægede sig rundt i et stort derfor naturligt at anlægge en dansk Danish colony was established. It was christened glow of the oil lamps was so powerful that even at danskit sinniisoqarfissaanik pilersitsinissaq befolkede områder lå i 1700-tallet. område efter fangst. udpost. Jakobshavn after the merchant, Jakob Severin. The night they could see the seams of their skin boots. pissusissamisuuginnarsimavoq.

18 19 Ved Diskobugtens sulefad The ‘Fat of the Sea’ in Disko Bay / Qeqertarsuup Tunuata eqqaani piniagassaqarfik

Claushavn fik sit navn i 1741 efter en hollandsk skipper Klaes Pietersz Thorp. Her blev der op- ført et missionshus af sten, drivtømmer og tørv. Det samme skete som sagt på den In 1741, the Claushavn outpost was named Tamannalu aamma pisimavoq Ilulissat Kangiata anden side af Isfjorden i Ilimanaq, hvor after the Dutch skipper, Klaes (Klaus) Pietersz Thorp. It was not until 1751 that the admin- illua´tungaanni Ilimanami, piniagassaqarfiulluar- der også var rig fangst og mange istrator’s house, which we know today, was tumi inoqarluarfiulluartumilu. Sumiiffik atserneqar- established. mennesker. Logen fik navnet Claushavn, So it was natural to establish a Danish outpost in simavoq Claushavn, ilimagineqarpoq angallammi formentlig efter en hollandsk skipper Niuertoqarfik Claushavn 1741-mi atserneqar- such a populous area. As has already been naalagaq pukkitsormiu Klaes (Klaus) Pietersz simavoq umiartortoq pukkitsormioq Klaes Klaes (Klaus) Pietersz Thorp. Ilimanaq (Klaus) Pietersz Thorp atsiullugu. Aatsaat mentioned, the same thing occurred on the other Thorp atsiunneqarsimanissaa. Ilimanaq tassaasi- har nok været det sted, han holdt til med 1751-mi niuertup illorsua nap-parneqarsi- side of the Icefjord in Ilimanaq, where fishing and mavoq sumiiffinni inuttanilu najornerpaasimasaa. sit mandskab. På dansk blev det kaldt mavoq ullumikkut ilisimasatsitut. whaling were also abundant and where there were a Danskisut taaneqartarsimavoq Klaes´ havn, Klaes’ havn, Claushavn. lot of people. The lodge was christened Claushavn, Claushavn. probably after a Dutch skipper, Klaes (Klaus) Christianshåb var som koloni centrum Pietersz Thorp. It is very likely that Ilimanaq was Christianshåb niuertoqarfittut danskit ajoqersuiar- for den danske missionsvirksomhed og where he lived with his crew. In Danish it became tortitaannut aammalu niuernermi Qeqertarsuup known as ‘Klæs’s havn’ (havn = harbour) – Tunuani qitiulluinnartumik inissisimasimavoq. handel i Diskobugten. Claushavn havde Claushavn. Aallaqqaammut Claushavn sinniissoqarfittut i første omgang karakter af udpost eller imaluunniit ”niuertoqarfeeqqatut” isigineqarsi- ”loge”, som de hed. As a colony, Christianshåb was the centre of Danish mavoq. Tassa ima paasilllugu, piffissap ilaannaanni Det betød, at der kun lejlighedsvis boede missionary activity and trade in Disko Bay. Initially, ajoqersuiartortitaqartarluni imaluunniit niuertus- en missionær eller handelsassistent i de Claushavn was like an outpost or ‘lodge’, as such saqartarluni, siullermi illuni ittagasuni issumik første primitive tørvehuse, som blev settlements were known. This meant that the first qammakkani najugaqartarsimapput. Illuni bygget. I husene kunne handelsfolk primitive peat houses to be built were only occasion- taakkunani inuit niuertut peqqumaatitik aamma oplagre gods og varer, som de købte ally inhabited by a missionary or trading assistant. nioqqutissaatitik inississinnaasarsimavai, hos lokalbefolkningen – for så senere at In these houses, traders could store the goods and nunaqavissuniit pisisarisimasatik - kingusinnerusuk- sejle dem videre til hovedbyen Christians- merchandise, which they purchased from the local kut Christianshåb-imut assartorneqartussanngorlu- people, later shipping them to the main town of git, tassanngaanniillu kingusinnerusukkut håb og senere mod Europa. Christianshåb and then on to Europe. Europa-mut. Missionen og handelens allerførste There are no traces in Ilimanaq of the very first Ajoqersuiartortitat niuertullu Ilimanami illuisa huse fra 1741 finder vi ingen spor af i mission and trading houses dating from 1741. It siulliit 1741-meersut takussutissartaqartinneqann- Ilimanaq. Først i 1751 kom den bestyrer- was not until 1751 that the administrator’s house, gillat. Aatsaat 1751-mi niuertup illorsua pilersinne- bolig til, som vi kender i dag. which we know today, was built. qarpoq, ullutsinni nalunngisarput.

20 21 Søslaget Naval Battle / Imaani akiuunneq

Hval i havnen, Jakobshavn. Danske og hollandske fangere strides i 1700-tallet om retten til hvalfangst i området. Mod- satte side: Den danske koloni Jakobshavn (Ilulissat), opkaldt efter købmand Jakob Severin, blev også grundlagt i 1741. Billede fra 1927 af havnen.

Opposite page: The Danish colony of Jakobshavn (Ilulissat), named after the merchant Jakob Severin, and also founded in 1741. Picture of the harbour (1927). This page: Whales in the harbour, Jakobshavn. In the 18th century, Danish and Dutch whalers vied for whaling rights in the area.

Quppernerup illuatungaani: Qallunaat niuertoqarfiat Jakobshavn (Ilulissat), atser-neqarsimavoq niuertoq Jakob Severin atsiullugu, taannalu aamma tunngaviler-neqarsimavoq 1741-mi. Umiarsualiviup assia 1927-nisaavoq. Uani quppernermi: Umiarsualivimmi arfeq, Jakobshavn. Danskit pukkitsormiullu piniartuisa 1700-kkunni sorsuutigisimavaat tamaani arfanniarsinnaatitaaneq pillugu.

Imaani akiuunneq Naval Battle Dansk-norsk-it ajoqersuiartortitaasa niuertuisalu Qeqertarsuup Tunuani inissisimanertik qulakkeer- Søslaget However, before the Danish-Norwegian missionar- tinnagu, kunngeqarfimmi aatsaat taama eqqumiigi- ies and traders could consolidate their position in narsinnaatigisumik imaani akiuunneqarsimavoq. Men før de dansk-norske missionærer the Disko Bay area, one of the weirdest naval battles Oqaatigineqareersutuut pukkitsormiut pissaaneqar- og handelsfolk kunne befæste deres in the history of the Danish kingdom had to take simaqaat arfanniarnermi taartigiillunilu niuffat- position i Diskobugtområdet, blev der place. As mentioned before, the Dutch were tarnermi, jylland-ermiup niuertorsuup Jakob udkæmpet et af de særeste søslag Til danskernes store irritation forstod wielding great influence and were very much Severin 1734-mi danskinit kisermaassilluni Kalaallit i kongerigets historie. Som sagt var hollænderne sig dygtigt på at bytte engaged in whaling and bartering, when in 1734 Nunanni niuernermi ingerlatsisunngortinneqarmat, hollænderne indflydelsesrige og ivrigt glasperler, knive og synåle for kostbare the merchant from Jutland, Jakob Severin acquired a taamanilu aamma qatanngutigiit Egede-kkut beskæftiget med hvalfangst og skind. En flotille af hollandske hvalfangerbåde monopoly on trade in Greenland, and the Egede avannaani ajoqersuiartortitsivinnik pilersitsiortuler- brothers started to establish mission stations in the simallutik. tuskhandel, da den jyske storkøbmand Konflikten med hollænderne spidsede lå i deres yndlingshavn Maklykout, det north. Jakob Severin i 1734 fik dansk monopol efterhånden til, og i 1739 lagde Verdens nuværende Ilulissat, og begyndte at Danskit uumisuutigeqisaannik pukkitsormiut på handel i Grønland, og brødrene største ø – som i sin lange historie har drive handel med grønlænderne, da de Much to the irritation of the Danes, the Dutch were assut pikkoriffigisimavaat sapakkanik, savinnik Egede begyndte at oprette missions- været forskånet for egentlig krig – hav til blev overrasket af tre armerede danske very skilful at exchanging glass beads, knives and meqqutinillu taartigiilluni amminut stationer mod nord. et 75 minutter langt søslag. skibe. sewing needles for precious skins. erlinnartunut niueqatigiittarneq.

22 23 Søslaget Naval Battle / Imaani akiuunneq

Udsigt over Ilimanaq, foto fra omkring 1902. Modsatte side: Fotografi fra omkring 1940 af kolonialbutikken med den senere nedrevne tilbygning.

Opposite page: Photograph (c. 1940) of the grocer’s shop with the later demolished building. This page: View of Ilimanaq (Photo from c. 1902).

Quppernerup illuatungaani: Niuertarfiup assia 1940 missaaneersoq ilassutitalik kingornatigut isater- neqarsisoq. Uani quppernermi: Ilimanaq isikkivingalugu, Pukitsormiunik aaqqiagiinngissuteqarneq asseq 1902 missaaneersoq. annertusiartuinnarsimavoq, 1739-milu Silarsuarmi qeqertat annersaata - naak oqaluttuarisaanermi toqqaannartumik sorsuffiunngisaannarsimasumi - imartaa akiuuffiusimavoq minutsinni 75-nik The conflict with the Dutch gradually escalated, sivisussusilimmik. Pukkitsormiut arfanniaasa umiar- and in 1739 the largest island in the world (which, suai ingerlaaqatigiit umiarsualivinnaaminiissimap- throughout its long history, had been spared any put Maklykout-imi, maanna Ilulissat, kalaallit actual war) became the setting for a naval battle that niueqatigileruttorai, danskit umiarsuaannit De danske skibe affyrede varsels- lasted 75 minutes. A flotilla of Dutch whaling boats pingasunik sakkulinnik tupaallatsinneqarsimapput. skud, men hollænderne nægtede at was moored in their favourite harbour, Maklykout forlade havnen. Først efter at kampen (today’s Ilulissat), and the Dutch had started to Aallaqqaammut danskit umiarsuai kalerrisaaralutik havde bølget frem og tilbage i godt en trade with the Greenlanders, when they were caught seqqoqqaarsimapput, pukkitsormiulli umiarsalivik time, og de hollandske skibe var tilføjet unawares by three armed Danish ships. qimakkumasimanngilaat. Akersuunnerli akunnerup betydelig skade, strøg hollænderne ataatsip iluani ingerlareertoq, pukkitsormiut flaget og overgav sig. The Danish ships fired warning shots, but the umiarsuai ajoqusigaatsiareernerisa kingorna, Dutch refused to leave the harbour. The battle lasted pukkitsormiut erfalasortik aqqarsimavaat På den måde – og især efter den store just over an hour, during which the Dutch ships tunniutiinnarlutillu. katastrofe i 1777, hvor 100 hvalfanger- suffered significant damage. Finally the Dutch lowered their flag and surrendered. Taamaasillutik - pingaartumik 1777-imi ajunaarner- skibe blev fanget i storisen ved Østky- This event, together with the major disaster of 1777, suup kingorna, umiarsuit arfanniutit 100 Kangiata sten, og hundredvis af søfolk druknede in which 100 whaling ships were trapped in drift ice sineriaani sikorsuagussaanerani umiartortut – blev hollænderne svækket, og off the east coast and thousands of seamen were hunnorujut arlallit ajunaarnerisa kingorna - pukkit- Danmark befæstede sin position drowned, really weakened the Dutch, and Denmark sormiut sanngiillisinneqarput, Danmark-illu Kalallit i Grønland. consolidated its position in Greenland. Nunaanni inissisimanertik qulakkeerlugu.

24 25 De første missionærer The First Missionaries / Ajoqersuiartortitat siulliit

1985 2012 Tilstands- Fredningsværdi- redegørelse af beskrivelse af N.O. Christensen Ark. Inge Bisgaard

B807 Bestyrerboligen 1782 1983 2013 Projektet: Bygningen GTO Rådgivende 2002 Restaurant for 35-50 De første 1956 Opmåling 1719-1732 1741 1751 forlænget m Afdeling vedr. Tilstandsrapport gæster, anretter- Fangst Paul Egedes Nyt bindingsværk- af M. Aa. Sørensen Bygningsfredning og projekt Sila køkken, toiletter og Handelsplads menighedshus menighedshus konstruktion og K. Rønnow Kundgørelse. Arkitekter, Nuuk udstillingslokale missionærer 8,8 x 4,4 m Nuværende I brug som Bestyrerbolig Skindværksted/periodevis ca 1998 Sten/tørv lafteværks- missionshus indtil 1951 ubeboeligt I brug som konstruktion indtil 1880. (hvor denne forladt menighedshus Formentlig ﬂyttede til en I Ilimanaq gik handel og mission som indtil 1750 opført af ny bygning fætteren Niels nord for) andre steder i Grønland hånd i hånd. Brønlund Block De to Egede-brødre, Poul og Niels, var

overordentligt populære netop her, hvor 2012 Fredningsværdi- missionen hurtigt vandt frem. Allerede Tegning af bestyrerboligen. Modsatte side: beskrivelse af Klokke på butikkens gavl, brugt til at ringe efter 1983 GTO Ark. Inge Bisgaard som teenagere var Poul Egede (1708- mandskab til f.eks. at laste og losseB803 et skib. De t gamle pakhus med butik Rådgivende Afdeling vedr. 2013 Projektet: 1789) sammen med sin bror Niels (1710- 1778 Bygningsfredning Storkøkken, toiletter Opposite page: The bell on the shop’sDen gamle gable, butik 1956 Opmåling af Kundgørelse: og lille butik for husﬂid, which chimed when people wereTømrermester needed to M. Aa. Sørensen Bygningsalder indhandel af lokal jagt 1782) langt bedre end faderen i stand J.C.Suhr og K. Rønnow angivet til 1741 og fangst til at få kontakt med grønlænderne. help out: for example, to load or unload a ship. Ajoqersuiartortitat siulliit This page: Drawing of the administrator’sFørst formentlig house. Spækhus, proviantbod 1880 blev tagﬂaden 'Pakhus m butik' Beboelseshus Anvendt som lagerhal konstrueret og omlagt fra brædder Brødrene mestrede sproget, og Poul testet som samlesæt på klink til tagspån Ilimanami niuerneq ajoqersuiartortitsinerlu Quppernerup illuatungaani: Niuertarfiupi 1777 i København, qaliata med undertag af Egede udgav en grønlandsk grammatik. isuani sianeq, atorneqart-arsimavoqderefter usigiaas- sejlet som brædder og tjærepap. Kalaallit Nunaata sinneranisuulli ingerlaaqatigiissi- samlesæt til Ilimanaq sussarsiornermi usilersuisussarsiornermilu.af Den Kgl. Grønlandske mapput. Qatanngutigiit Egede-kkut, Poul aamma Uani quppernermi: Niuertup illorsuataHandel titar- The First Missionaries Det var også Poul Egede, som tog tarneqarnera. Niels, nuannarineqarluarsimapput sumiiffinni initiativ til det kombinerede missionshus In Ilimanaq, as in other places in Greenland, trade ajoqersuiartortitsinerup siuariartupallaffiini. og handelsbestyrerbolig i Ilimanaq. For and missionary work were closely related. The two Egede brothers, Poul og Niels, were extraordinarily Poul Egede (1708-1789) inuusuttuaraallunili faktisk gik det langt bedre med handel popular here, and the mission quickly gained qatanngutinilu Niels (1710-1782) ataataminiit og mission netop her end i det mere eller ground. kalaallinut attaveqarniallaqqinnerusimapput. mindre mennesketomme Christianshåb. Qatanngutigiit kalaallisut oqalussinnaasimapput, Even as teenagers, Poul Egede (1708-1789) and his Poul Egede-llu kalaallisut oqaasilerissummik Folk strømmede til, når Egederne brother Niels (1710-1782) were far better equipped saqqummersitsisimavoq. prædikede Guds ord. De to brødre var than their father to make contact with the people of Poul Egede aamma tassaasimavoq Ilimanami – skal man tro litteraturen - elsket af Greenland. The brothers mastered the language, niuertup illorsuata ajoqusuiartortut illuatut befolkningen. Åbenbart forstod de at and Poul Egede even published a Greenlandic atorneqartup pilersinneqarneranut. Tassami omsætte Bibelens ord om tømreren fra grammar book. taamani niuerneq ajoqersuiartornerlu Christian- et varmt land meget, meget langt borte, shåb-imut inoqarpiarfiunngitsumut sanilliullugu It was also Poul Egede who took the initiative of ingerlalluarnerusimaqaaq. der endte sine dage ikke sømmet op på establishing the combined mission/trading drivtømmer – som grønlænderne kendte administrator’s house in Ilimanaq. As it happens, Inuit takkussuulluartarsimapput Egede-kkut Guutip – men på et kors lavet af træ, der the trading and missionary work was going much oqaasii oqaluussissutigigaagatsigit. Qatanngutigiit voksede tusindvis af kilometer fra better here than in the more or less deserted taakku marluk - atuakkat upperigaanni - innuttaasu- grønlandske strande. Christianshåb. nit nuannarineqarluartuusimapput.

26 27 De første missionærer The First Missionaries / Ajoqersuiartortitat siulliit

2012 Fredningsværdi- beskrivelse af 1983 GTO Ark. Inge Bisgaard B803 Det gamle pakhus med butik Rådgivende Afdeling vedr. 2013 Projektet: 1778 Bygningsfredning Storkøkken, toiletter Den gamle butik 1956 Opmåling af Kundgørelse: og lille butik for husﬂid, Tømrermester M. Aa. Sørensen Bygningsalder indhandel af lokal jagt J.C.Suhr og K. Rønnow angivet til 1741 og fangst

Først formentlig Spækhus, proviantbod 1880 blev tagﬂaden 'Pakhus m butik' Beboelseshus Anvendt som lagerhal konstrueret og omlagt fra brædder testet som samlesæt på klink til tagspån i 1777 i København, med undertag af derefter sejlet som brædder og tjærepap. samlesæt til Ilimanaq af Den Kgl. Grønlandske Handel

Tegning af to af butikkens facader. Modsatte side: Udsigtsplatformen foran bestyrerboligen Tassami piginnaasaqarfigisimavaat Bibelimi er tilføjet i forbindelse med Realdania By & Bygs oqaluttuap sanasup ungasissorsuarmi nunani restaurering 2013-2017. People flocked to Ilimanaq to hear the Egede kiattuneersup kikiatugaalluni toqusimanera Opposite page: The viewing platform in front brothers preaching the word of God. If you can qissiamuunngitsoq - tassami kalaallit qissiat of the administrator’s house was added as part of Realdania By & Byg’s restoration (2013- believe what you read, the people really loved the suunersut nalusimanngilaat - sannigasumulli 2017). This page: Drawing of two of the shop’s two brothers. Evidently they knew how to qisummik sanaami, qisuillu kalaallit sineriaanniit facades. transform the Bible’s story of the carpenter, who kilomiiterinik tusintilikkaanik ungasitsigisumi Menigheden i Ilimanaq voksede Quppernerup illuatungaani: Niuertup illorsuata came from a hot country extremely far away and orpinneersuusut. saavani nasittarfik ilanngunneqarsimavoq hurtigt. Selvom Egede-brødrenes Realdania By & Byg-illu 2013-2017 iluarsaas- who ended his days, not nailed to driftwood (which missionsvirksomhed i Diskobugten blev der alligevel have været trangt. For ikke sineranni. Uani quppernermi: Niuertarfiup the people of Greenland knew), but to a cross made Ilagiit Ilimanami annertusiartupallassimapput. saavisa marluk titartarneri. relativ kortvarig – Poul rejste hjem i 1740 nok med at der boede to familier. of wood that grew thousands of kilometres away Naak qatanngutigiit Egede-kkut Qeqertarsuup from the beaches of Greenland. Tunuani ajoqersuiartorneri sivisuallaarsimanngik- efter fire år i Christianshåb, Niels i 1743 Det sorttjærede bjælkehus fungerede kaluartut - Poul 1740-mi ukiuni sisamanani efter blot tre år som kolonibestyrer også som handelssted og kirke. The congregation in Ilimanaq grew rapidly. Poul Christianshåb-imeereerluni angerlarpoq, Niels-ilu samme sted – var deres påvirkning stor. Ilimanaq fik først en rigtig kirke i 1908. returned to Denmark in 1740 after four years in 1743-mi ukiuni pingasuni niuertoreerluni - sunni- Christianshåb; and Niels in 1743 after just three uteqarluarsimanerat annertusimavoq. Da der i 1751 blev bygget en rigtig Det var bestemt heller ikke noget years as the administrator of that same colony. bestyrerbolig af svære tømmerstokke luksusliv at være missionær fjernt fra det However, even though the Egede brothers’ 1751-mi Ilimanami niuertumut qisummik i Ilimanaq, blev den kaldt Poul Egedes dansk-norske rige. Kulde og skrantende helbred var vilkår, missionary activity in Disko Bay was relatively brief, illorsualiortoqarmat, taaneqarsimavoq Poul Egede-p hus. Der berettes om, at flere af missionærerne som missionærerne måtte dele med de the impact they made was huge. In 1751, when a illua. blev sindssyge, en enkelt hængte sig på lokale grønlændere. Men da missionæ- proper, sturdy timber administrator’s house was Illortaava Niels Brønlund Bloch, Ilimanami Hans fætter, Niels Brønlund Bloch, blev grund af ”melankoli”, kulden og den rerne var bedre vante hjemmefra, holdt finally built in Ilimanaq, it was christened ‘Poul najugaqarluni ajoqersuisut siullersarisimavaa. Egede’s House’. Illoqatigisimavaalu niuertup ikiortaa, ukiup Ilimanqs første fastboende missionær. elendige kost. Nogle mistede som de sjældent længe i deres embeder. affakkaarluni nunaqarfimmut suliartortitaasartoq. Han delte bolig med handelsassisten- hundredvis af grønlændere livet i den Kosten bestod af grød de fleste dage His cousin, Niels Brønlund Bloch, became Naak illoq taamanikkumut sanilliullugu angisoor- ten, som gjorde tjeneste et halvt år ad koppeepidemi, som fra Nuuk nåede suppleret med tørrede ærter hver anden Ilimanaq’s first resident missionary. He shared the suusimagaluartoq, taamaattoq inikilliornalaarsi- gangen i bygden. Selvom huset efter Diskobugten og Claushavn i 1752, og dag. Fisk og kød fik de kun tre gange house with the trading assistant, who worked for six manngutsiarpoq. Ilaqutariit marluk najugaqatigiiffi- datidens forhold var kæmpestort, må en ny fulgte i år 1800. om ugen. months at a time in the settlement. giinnanngilaammi.

28 29 De første missionærer The First Missionaries / Ajoqersuiartortitat siulliit

Nyt stakit erstatter et gammelt nedbrudt på samme sted. Modsatte side: Spisestue med brændeovn i bestyrerboligen. Farverne i de to huse tager afsæt Illu taanna qernertumik ussernikoq quassut- i historiske farver fundet ved farvearkæologiske undersøgelser. tuuinnarnit sanaaq, aamma niuerfittut oqaluffittullu atorneqartarsimavoq. Ilimanaq aatsaat 1908-mi This page: A new picket fence replaces an old broken-down one in the same location. Opposite oqaluffivimmik oqaluffittaarnikuuvoq. page: Dining room with wood burning stove in the administrator’s house. The colours in the two buildings are based on colours discovered during archaeologi- Dansk-norskit kunngeqarfiannit ungaseqisumi cal colour studies. ajoqersuiartortitatut inuuneq pilluakalaarfiusimann- Uani quppernermi: Ungalut nutaat pisoqqanut gilaq. Oqaluttuarineqartarpormi ajoqersuiartortitat taarsiunneqarsimapput inissisimaffikuini. Qupper- arlallit niaqulaalertarsimasut, ataaseq ”nikalluganer- nerup illuatungaani: Niuertup illorsuani ini nerisarfik mik” imminut qimissimavoq, issinnera nerisarlun- kissarsuussualik. Illuni taakkunani qalipaatit oqalut- tuarisaanermit aallaaveqarput, oqaluttarisaanermi nerlu peqqutaalluni. Ilaasa soorlu kalaalerpassuit qalipaasersuisarnerit pillugit misissuisimanermi aamma toqqutigisimagaat kuppernersuaqarnera, nassaarineqarsimasut aallaavingalugit. Nuummiit Qeqertarsuup Tunua aamma Claushavn tikillugu 1752-mi siammarsimasoq, kingornalu aamma nutaamik 1800-mi pisoqaqqilluni. Ajoqersuiartortitat nunaqavissutuulli issik peqqiilliortarnerlu atugassaasa ilagiinnarsimavaat. Ajoqersuiartortitalli angerlarsimaffimminiit atugarissaarneruneq sungiusimanerugamikku, ajoqersuiartortitatut sulineri sivisugaartarsimanngil- lat. Nerisai tassaakkajuttarsimapput kinertuliat The cold weather and fragile health were eertanik panertitanik ulloq allortarlugu akuneqar- conditions, which the missionaries had to share tartut. Aalisakkanik neqinillu sapaatip akunneranut with the local Greenlanders. But because the pingasoriaannarlutik nerisarsimapput. For at supplere den sparsomme kost missionaries were used to better conditions back anlagde missionær Hans Egede home, they seldom remained in their posts for very Nerisassat killeqarneri peqqutigalugu ajoqersuiar- Saabye en lille have ved sit hus i long. On most days the diet consisted of porridge, tortitaq Hans Egede Saabye Ilimanami illumi Ilimanaq. En have så tæt på Isfjorden supplemented by dried peas every other day. They silatinnguani naatsiiveeraliorsimavoq. Ilulissat var lidt af et særsyn. Det lykkedes kun at only got fish and meat three times a week. Kangianut taama qanitsigisumi naatsiiveqarneq dyrke roer på størrelse med ”en maade- qaqutigoortuusimavoq. Ruuanik naatsitsineq lig Kaffekop”. Men søde og gode var de. To supplement the meagre diet, the missionary, iluatsissimavoq, taakkuli ”tiitorfinnguatuut” Kørvel kunne også vokse, og grønkål Hans Egede Saabye planted a small garden next to angissuseqarsimapput. Kisianni tunguarnillutillu trivedes så godt, at der var udbytte til his house in Ilimanaq. A garden so close to the pitsaasimaqaat. Kørvelit aamma naasinnaasimap- hele vinteren. Men kartofler blev ikke Icefjord was something of a rarity. He only managed put, grønkålillu iluatsilluarsimagaaramik, allaat to grow turnips the size of “a mediocre coffee cup.” ukiuunera naallugu pissaqarsinnaasimapput. meget større end ærter. But they tasted good. It was also possible to grow Kisianni naatsiiat eertaniit anginerugaarsimanngil- Even though the house, by the standards of the chervil, while curly kale did so well that there was lat. For koldt var det jo – trods et solidt hus day, was huge, it still must have been cramped. Not enough for the entire winter. But potatoes were af svære tømmerstokke og kakkelovn. only did it house two families; the tarred log house never any larger than peas. Tassami nillersimavoq - illu quassuttoorsuarnik Selvom temperaturen i Ilimanaq sagtens also served as a place of trade and a church. sanaajugaluartoq aammalu kissarsuussuaqaraluar- kan gå ned under minus 30 grader, Ilimanaq did not acquire a real church until 1908. Because, despite a solid timber house and a stove, toq. Ilimanamilu 30 ataallugu ississinnaasarsi- måtte missionær og handelsassistent it was certainly cold. Even though the temperature mavoq, taamaattoq ajoqersuiartortitap niuertullu nøjes med ”tre favne hugget brænde”, Being a missionary, far away from the Danish-Nor- in Ilimanaq can easily fall to -30° the missionary ikiortaata ikummatissatut ”qisussat kissumiakkat som de supplerede med drivtømmer, wegian kingdom, was certainly no luxury. Reports and trading assistant had to make do with just pingasut” kisiisa pissamaatigisimavai, saniatigut tørv og kvas indsamlet på fjeldet. Til state that several missionaries went mad, and one of “three cords of chopped firewood”, which they qissianik, issunik qisuttanillu qaqqami katersorsi- them hanged himself because of “melancholy”, the supplemented with driftwood, peat and twigs that masanik kiassarniartarsimapput. Qaammaqqutissat- belysning var det sparsomt med cold weather and the miserable food. Like hundreds they gathered on the fell. For lighting there was a ut naneruutit aamma atorsinnaasai killeqarsimap- stearinlys. Så de lånte tranlamper hos of Greenlanders, some of them died in the smallpox limited amount of candles. So they borrowed oil put. Taamaattumik qullernik orsutortunik de lokale. På den måde fik de frysende epidemic, which spread from Nuuk to Disko Bay lamps from the locals. That was how the shivering nunaqavissuniit atortarsimapput. Taamaasillutik europæere og deres lille menighed lidt and Claushavn in 1752. A new epidemic followed Europeans and their small congregation managed europamiut qiulertut ajoqersugaallu kissassimaalaar- ekstra varme. in 1800. to get a bit of extra heat. tarsinnaasimapput.

30 31 Ikea anno 1751 Ikea à la 1751/ Ikea 1751-kunnisut

Modsatte side: Bestyrerboligen fra 1751 opført af bjælker. Huset blev forlænget med bindingsværk beklædt med rafter, sandsynligvis omkring 1778, da butikken (denne side) blev opført.

Opposite page: The administrator’s house from 1751 with timber logs. The building acquired a half-timbered extension with a counter-lath construction. Probably around 1778, when the shop (this page) was built.

Quppernerup illuatungaani: Niuertup illorsua 1751-ernisaq quassuttuut saannerit atorlugit napparneqarsimasoq. Illu qammakkamik tallineqarsimavoq ersarissunik quassuttuulimmik beklædt med rafter udført med én på to. Ilimanarpoq 1778-imi, niuertarfik (uani quppernermi) napparneqarmat.

Ikea 1751-kunnisut Sanasut naalagaat J. C. Suhr tassaasimavoq Ilimanami ajoqersuiartortitanut aammalu niuertut Ikea à la 1751 ikiortaannut illulioqqaartoq. Suhr quassuttuunik illuliaq Københavnimi quassuttoorsuarnik The carpenter, J.C. Suhr built the Scandinavian sanasimavaa, isateriarlugulu poortoqqissaarsimavaa notch house out of sturdy timber logs in Copenha- umiarsuarmik tingerlaatersortumik Atlantikup gen. He then took the whole thing apart, packed it imaartaatigut Kalaallit Nunaannut ungaseqisumut. carefully and shipped it in bits all the way across the Tamaanilu qaasuitsup killeqarfiata 300 km-inik Ikea anno Atlantic by sailing ship to remote Greenland. There, avannarpasissumi Ilimanami katiteqqinneqarpoq. almost 300 kilometres north of the Arctic Circle, the Illut taamatut ilusilersorneqarsimasut katillugit 12 house was then reassembled in Ilimanaq. There are danskit nunasiaatikuiniipput, ilaatigut aamma 17 51 12 other houses with the same design throughout Islandimi. the Denmark’s former colonies: for example, in Det var tømrermester J. C. Suhr, der stod Iceland. Soorlu Ikea-miit pisattatut katiteriaannartut bag den første bolig for missionær 1751-kunnisut, pommersk fyr-imit quassuttuut og handelsassistent i Ilimanaq. Suhr Like a 1751 version of an Ikea flat pack, the solid kisitsitalersorneqarsimapput sanasup naalagaanniit byggede stokværkshuset i svære Pomeranian pine logs were numbered by the 4000 km-imik ungasitsigisumiit, Ilimanami tømmerstokke i København, pillede det Som et Ikea-byggesæt anno 1751 blev carpenter 4,000 kilometres away, so the entire house kingusinnerusukkut katitseriaannanngorlugit. hele fra hinanden, pakkede det omhyg- de svære bjælker i pommersk fyr could then be re assembled in Ilimanaq. geligt sammen og sendte det i stumper nummereret hos tømrermesteren 4000 Ullumikkut kisitsisit takuneqarsinnaapput - romerit med sejlskib den lange vej over Atlanten km borte, så man siden kunne samle Even today you can see the numbers – black Roman kisitsisai qernertut - quassuttuuniillutik. Ilimanami numerals – on the logs. The administrator’s house niuertup illorsua taavalu niuertarfik tassaapput til det fjerne Grønland. Her knap 300 km det hele i Ilimanaq. butikken i Ilimanaq nogle af Grønlands and the grocer’s shop in Ilimanaq are some of the Kalaallit Nunaanni illut pisoqaanerpaanut ilaapput. nord for Polarcirklen blev huset så ældste huse. Det er baggrunden for, at oldest buildings in Greenland. That is why Taamaattumiguna Realdania By & Byg-ip samlet igen i Ilimanaq. Der findes 12 Den dag i dag kan man se tallene – Realdania By & Byg fattede interesse for Realdania By & Byg became interested in restoring soqutiginartissimagai illut nutarsarneqarnissai, andre huse i samme design rundt om sorte romertal - på bjælkerne. Bestyrer- at restaurere bygningerne, som i 2013 blev the buildings, which were listed in 2013 by the 2013-mi Nunatta Katersugaasiavianiit eqqissisi- i gamle danske kolonier, bl.a. i Island. boligen er sammen med købmands- fredet af Grønlands Nationalmuseum. National Museum of Greenland. masussanngortinneqarsimasut.

32 33 Kolonihistorie Colonial History / Nunasiaateqarnermik oqaluttuarisaaneq

Som et samlesæt er alle dele af bestyrerboligen nummereret, så de kunne samles efter at være blevet fragtet fra København til Ilimanaq.

Like a do-it-yourself kit, all the components of the administrator’s Kolonihistorie house were numbered, so the house could be assembled after being shipped from Copenhagen to Ilimanaq. Arkitekt Inge Bisgaard fra museet Quppernerup illuatungaani: Ikkussortakkatullusooq niuertup illorsuata atortui tamarmik normulersorneqarsi- fortæller, at der er 195 fredede mapput, København-imiit assartorneqareerlutik Ilimanamut bygninger i Grønland, og mange apuunneqarnerisa kingorna katitserneqarsinnaanngorlugit. Uani qup-pernermi: Niuertup illorsuata tunuani Ilimanami trænger hårdt til istandsættelse. niuertarfik nutaaq takuneqarsin-naavoq.

”Vi er kun 56.000 indbyggere, og vores byer ligger meget spredt. Vi er oppe imod en udvikling, som meget hurtigt kan gøre kål på vores kulturarv. Derfor er det simpelthen så dejligt, at Realdania Colonial History By & Byg laver noget hos os. De smukke, Inge Bisgaard, an architect at the Museum, refers to gamle bygninger er jo også en del af 195 listed buildings in Greenland, many of which Danmarks historie, og det er vigtigt at are sorely in need of refurbishment. fortælle kolonihistorien på godt og ondt,” siger Inge Bisgaard, der glæder “We have a population of only 56,000, and our sig over, at bygningskulturen på den towns are very scattered. We are facing a develop- måde bliver et aktiv for samfundet i ment, which could very quickly trash our cultural stedet for en økonomisk belastning. heritage. So it is simply wonderful that Realdania By & Byg has done something on our behalf. After all, these beautiful old buildings are also part of the ”Når folk her i landet siger: ’Lad os rive history of Denmark, and it is important to tell the Nunasiaateqarnermik det gamle bras ned’, så plejer jeg at story of colonial history, warts and all,” says Inge oqaluttuarisaaneq svare: ’Vil du smide dit gamle foto- Bisgaard, who is delighted that building culture is album ud?’ Det forstår folk som regel. becoming an asset for society, rather than a financial Illussanik titartaasartup Inge Bisgaard katersugaasiv- De gamle huse er en del af os. Når vi burden. immeersup oqaluttuarivaa, Kalaallit Nunaanni illut mister vores bygningsarv, mister vi eqqissisimasunngortitat 195-iusut, arlallillu noget af vores identitet.” “When people in this country say, ‘Let’s rip down nutarsarneqarnissamik pisariaqartitsilluinnarput. Inge Bisgaard fortæller, at hun møder all the old rubbish,’ my answer is usually, ‘Would paasinnittarput. Illutoqqammi kinaassusitsinnut folk, som er imod at bevare de gamle you throw away your old photo album?’ People ”Innuttaasut 56.000-iinnaavugut, illoqarfigullu ilaapput. Sanaartornikkut eriagisassavut annaagaa- usually get the point. The old buildings are part of siammasissumiillutik. Maannakkullu ineriar- gatsigit, taava aamma kinaassutsitta ilaa annaasar- kolonihuse, fordi de var ensbetydende us. If we lose our built heritage, we lose part of our tornerup piorsarsimassutsikkut eriagisassaativut parput.” med undertrykkelse. identity.” imaasiallaannaq suujunnaartissinnaavai. Taamaattu- Inge Bisgaard oqaluttuarpoq, inuit naapittarlugit Inge Bisgaard describes how she meets people who mik nuannaajummernaqaaq, taamatut Realdania nunasiaatillit illuutaannik attassiinnarusuttut, ”Folk skulle neje, når de mødte koloni- are opposed to preserving the old colonial houses, By & Byg-ip suliaqarfigimmatigut. Illorsuatoqqat naqisimannissimanermut takussutissaammata. bestyreren og gå ind ad kiffaq-indgangen because they were synonymous with oppression. kusanartut pisoqaaqisullugu Danmark-ip aamma ”Inuit sikittariaqartarnikuupput, niuertoq i stedet for den til danskerne og de andre “People had to bow or curtsey when they met the oqaluttuarisaaneranut ilaapput, pingaaruteqarporlu naapikkaagamikku, kiffallu isertarfiatigut kisiat fine.” colonial administrator and enter through the kiffaq nunasiaateqarnerup oqaluttuassartaasa pitsaasortai iseqqusaallutik, illup isaaria danskisut pingaarutilin- entrance, instead of the entrance that was reserved pitsaanngitsortaasalu oqaluttuarineqarnissaat,” nullu kisiat atoqqusaammat.” Kolonitiden skal ikke glemmes, mener for the Danes and other fancy people.” taama Inge Bisgaard oqarpoq, nuannaarutigivaalu hun. Men netop bevares, og de gamle sanaartornikkut piorsarsimassutsip inuiaqatigiinnut Isumaqarpoq nunasiaataasimaneq puijorneqassan- She believes we should not forget the colonial pisuunnguallaatigineqarmat aningaasaqarniarnik- ngitsoq. Kisiannili attanneqassasoq, illullu pisoqqat huse er værdifuld kulturarv for Grønland. period. It should actually be preserved, and the old kut artukkiutaanani. Kalaallit Nunaanut piorsarsimassutsikkut For hende er restaureringen i Ilimanaq houses are invaluable cultural heritage for eriagisassatut pingaaruteqarluinnarput. Ilimanami et mønstereksempel, som hun tror Greenland. In her opinion, the restoration in ”Maani nunatsinni inuit oqartarput:’Qaa, nutarsaaneq takussutissaalluarpoq maligassaqqis- Grønland kan få glæde af andre steder Ilimanaq is a prime example, which could lead the pisoqarsuit isatiinnaqisigit’, taava uanga akisarpun- soq, neriuutigivaalu Kalaallit Nunaata sinnerani i landet. way for other places in Denmark. ga: ’Assiutitoqqatit igiinnarsinnaavigit?’ Taava inuit aamma iluaqutigineqarluarumaartoq.

34 35 Solidt bjælkehus Solid Log Building / Quassuttuumik illuliaq qajannaatsoq

Quassuttuumik illuliaq qajannaatsoq Frants Frandsen-ip, Realdania By & Byg-imi arkitektiullunilu suliniutinik ingerlatsisuuvoq Ilimanamilu nutarsaassilluni suliniummi ingerlatsisuusi- masup tupaallaatigivaat qanoq quassuttuut annertuut asserfallannerusimannginneri. Naak ukiut 250 sinnerlugit pisoqaassuseqaraluarlutik, silap peqqarniit- tarnera, sialuk, anori, aput - upernaakkullu aputip aanneratigut masannguuttarnerata illup ataatugaanut pisarnera - aammalu ukiuni kingullerni amerlasuuni asserfallatsaalinerlunneqarsimangaluarluni. Illu pisoqaq mattusuunik ulimammik aggorneqarsi- masunik quassuttuunik sanaaq, imminut paarla- gasunik teqeqqulersugaq qajannaalluinnartuusimavoq. Taamatuttaaq aamma illup allissutaa 1782-meersoq saarngi katitikkatut sanaaq, illu tallisinneqaataa angissusaannik marloriaatinngortitsiluni. Under restaureringen blev hele bestyrerboligen løftet op på donkrafte. Modsatte side: Bygningerne stod i mange år malet i Kongelige Grønlandske Handels røde Illutoqqami qisuit quassuttuut imminut qaleriissaallu- signaturfarve. I dag er husenes træværk behandlet med tik ilioragaapput norskit sanaartoriaasiattut. tjære som ved opførelsen. Quassuttuut akornisigut qanga issoq ussiillisaatigineqa- Opposite page: For many years the buildings were In the old building the heavy pine logs overlap. rtarsimavoq. Ullumikkut taakku taarserneqarsimapput painted in the signature red colour of the Royal Green- This is a Norwegian style of building known ilupaassiaq usserummik ussiillisakkamik. land Trading Department. Today the woodwork of the buildings has been treated with tar, as at the time of their as notch work. In the old days moss was used as a Quassuttuunik qaleriissaalluni illuliaq immini construction. This page: During the restoration, the entire sealing agent between the logs. Today this has been sananeqarnera pisariitsuullunilu kusanartuuvoq, administrator’s house was lifted into the air. replaced by tar-proofed flax. Bergenskompagniet - taamani dansk-norskit Solidt Quppernerup illuatungaani: Ukiorpassuarni illut Den ajoqersuiartortitaata Hans Egede-p 1721-mi Kalaallit Kongelige Grønlandske Handel-ip qalipaatinnaava aappaluttoq qalipaatigisimavaa. Ullumi illut qisuttai The Scandinavian notch building is a beautifully Nunaanukarmat - ileqquusumik atortarsimavaat. bjælkehus usserummik qallerneqarsimapput, nappaqqaarneqa- simple structure, which was traditionally used by Taamatullu sanaartoriaaseqarnerup ullutsinni rneratuulli. Uani quppernermi: Nutarsaanerup nalaani Bergenskompagniet, the organisation that supported atorneqarsinnaalluarnera aamma takuneqarsinnaavoq. niuertup illorsua tamakkerlugu kivinneqarsimvoq. Frants Frandsen, arkitekt og projektleder I det gamle hus er de tunge fyrretræs- Det var en lidt nervepirrende manøvre, the Danish-Norwegian missionary Hans Egede, when Pakkarutilli quassuttuullu ataasiakkaat ima aasimati- hos Realdania By & Byg, som har ledet bjælker lagt oven på hinanden i norsk fordi hele huset måtte løftes op, for at he set off for Greenland in 1721. As it happened, this gipput taarserneqartariaqarsimallutik svenskit qisuinit style of building was to last right up to the present day. orpiit pisoqqaneersunik, Dalarna-mi naasimasut. restaureringen af Poul Egedes Hus og byggestil, såkaldt lafteværk. Mellem nye bjælker kunne sættes ind. Det Nonetheless, some of the logs were so rotten that they Taarsiiniarnerli annilaaganartoqarsimavoq, tassami illu kolonialbutikken i Ilimanaq, er overrasket bjælkerne blev i gammel tid tætnet foregik ved, at der blev sat 35 donkrafte Solid Log Building had to be replaced with Swedish timber from ancient tamarmi kivinneqartariaqarsimagami, quassuttuut over, hvor godt bevaret de svære bjælker med mos. Det er i dag erstattet af under huset. Dem blev der så forsigtigt pine trees grown in Dalarna. nutaat ikkunneqassappata. Tamanna pisimavoq illup stadig er. På trods af at de er over 250 år tjæreimprægneret hør. drejet på over flere dage, så huset Frants Frandsen, an architect and project administrator It was a somewhat nerve-wracking operation, because naqqaniit kivitsisit 35 atorlugit. Taakkulu ullut arlallit gamle, trods barsk vejrlig, regn, vind, sne - efterhånden blev løftet op. Dermed at Realdania By & Byg, who led the restoration project the whole building had to be raised, so the new logs ingerlanerini annikitsunnguamik qipineqartarnerisigut kraftigt smeltevand om foråret, nærmest Stokværkshuset er en simpel og smuk kunne de rådne dele udskiftes. in Ilimanaq, is surprised how well preserved the solid could be inserted. This was done by placing 35 illu kivinneqarsimalerpoq. Taamaasilluni qisuit under huset - og elendig vedligeholdelse konstruktion, som Bergenskompagniet logs still are: despite the fact that they are more than hydraulic jacks underneath the building. They were aasimasut taarserneqarsinnaanngorput. de seneste mange år. - der stod bag den dansk-norske ”Selvom hele manøvren var nøje overvejet, 250 years old, and in the face of the climate, rain, wind, then carefully rotated over a period of several days, so missionær Hans Egede, da han drog til var jeg alligevel nervøs for, at hele huset snow, excessive melt-water in the spring, almost under the house was gradually raised. Then the rotten parts ”Naak taarsiiniarneq eqqarsaatigeqqissaarluarneqarsi- Det gamle hus i massive, øksetilhuggede Grønland i 1721 – traditionelt har brugt. skulle skride til siden,” fortæller Frants the house, and appalling maintenance in recent years. could be replaced. mangaluartoq, taamaattoq ernumasimavunga, illup “Even though we had given careful consideration to tamarmiusup uertoorutigineqarnissaa,” taama Frants tømmerstokke i pommersk fyr med Og denne byggeskik har vist sig holdbar Frandsen. Men det gik godt. Og som The old building of solid, axe-cut Pomeranian pine the whole operation, I was still nervous that the entire Frandsen oqaluttuarpoq. Kisianni iluatsippoq. Ullumi- afdækkede korslagte hjørner har vist sig helt op til vore dage. Dog var enkelte bestyrerboligen står i dag i den oprinde- logs with exposed, crossed corners turned out to be building would topple over,” says Frants Frandsen. But lu niuertup illorsuaq qalipaatitoqqani atorlugu solidt. Ligeledes den tilbygning, som af bjælkerne så rådne, at de måtte lige sorte farve, er det svært for ukyndige solid. So did the half-timbered extension, which was it went well. Now that the administrator’s house has its napavoq, ilisimanninngittuniillu takuneqarsinnaanani, kom til i 1782 i bindingsværk, hvor huset udskiftes med svensk træ fra ældgamle at se, hvor der udvendigt er indsat nye added in 1782, extending the building to twice its original black colour, it is impossible for an untrained silataani sumi nutaanik quassuttuunik taarsiisoqarsi- blev forlænget til dobbelt størrelse. fyrretræer, der har vokset i Dalarna. bjælker. original size. eye to see the new logs that were inserted externally. manersoq.

36 37 I ringe stand In a terrible condition / Nunasiaateqarnermik oqaluttuarisaaneq

Fra 1950erne og frem til 2013 var husene kun blevet brugt sporadisk. De var derfor i meget ringe stand ved Realdania By & Bygs overtagelse.

From the 1950s to 2013, the buildings were only used sporadically. So they were in very poor condition when Realdania By & Byg acquired them.

1950-kkunniit 2013 tikillugu illut annikitsuin- narmik atorneqartarsimapput. Taamaattu- mik Realdania By & Byg-imit tiguneqaramik aserfallassimaqaat.

I ringe stand Nunasiaateqarnermik oqaluttuarisaaneq Da Realdania By & Byg i 2013 købte bestyrerbolig og butik for en krone af den In a poor condition Realdania By & Byg-ip 2013-mi niuertup illorsua lokale Qaasuitsup Kommune, lå bygning- niuertarfillu koruunimik ataatsimik akilerlugit erne ubrugte hen og var i elendig stand. In 2013, when Realdania By & Byg bought the Qaasuitsup Kommunianiit pisiarimmatigit, illut Siden 1751 har bestyrerboligen huset en administrator’s house and shop for one krone from atorneerussimallutik asserfallassimaqalutillu lang række præster og handelsfolk, der the local Qaasuitsup Municipality, the buildings uninngaannarput. were abandoned and in a terrible condition. blev sendt til Ilimanaq fra kolonien 1751-miit niuertup illorsua, palasit niuertullu arlallit Christianshåb for at gøre tjeneste. After 1751, the administrator’s house accommodat- niuertoqarfimmi Christianshåb-imiit Ilimanamut ed a large number of priests and merchants, who suliartoriartortitanit najugaqarfigineqartarsimavoq. Da Ilimanaq i 1880 fik status som udsted, were sent from the colony of Christianshåb to serve. Ilimanaq 1880-mi nunaqarfinngortinneqarmat, fungerede huset som bolig for udsteds- In 1880, when Ilimanaq was given the status of an taava illu nunaqarfiup qullersaannit ilaqutaannillu bestyreren og hans familie og senere som outpost, the building served as a dwelling for the najugaqarfittut atorneqarsimavoq, kingornatigullu bygdekontor. Udstedsbestyreren havde outpost administrator and his family, and later as a nunaqarfiup allaffeqarfiattut. Taamani nunaqarfiup dengang en helt særlig status som mere settlement office. At the time the outpost qullersaa immikkuullareqqissaartumik isigineqar- eller mindre ”konge” på stedet. Som andre administrator enjoyed a very special status. He was tarsimavoq soorlu immaqa nunaqarfimmi steder i Grønland var det udstedsbestyre- more or less the ‘king’ of the place. As in other ”kunngi”. Kalaallit Nunaanni sumiiffiit allat places in Greenland, the task of the outpost assigalugit nunaqarfiup qullersaata akisussaaffigivai rens opgave at passe butik og indhand- administrator was to manage the shop, to buy up niuertarfiup ingerlanneqarnissaa aammalu ling af fangst og derudover tage sig af the catch from the whalers, sealers and fishermen, piniakkanik pisiortornerit, aammalu pisortat stort set alle offentlige opgaver som and to take care of just about all public functions: for pisussaaffii allat isumagisaralugit, soorlu isumagin- udbetaling af socialhjælp til enker og example, the payment of social assistance to widows ninnikkut uillarnikunut napparsimasunullu syge. and the sick. ikiorsiissutinik tunniussisarnikkut.

38 39 I ringe stand In a terrible condition / Nunasiaateqarnermik oqaluttuarisaaneq

Butikken og bestyrerboligen var i gennem små 200 år en central del af bygdens liv. Modsatte side: Ca. 1900-05: Interiør fra bestyrerboligens ”fine stue”. Der spilles skak, mens der beværtes med vin.

Opposite page: c. 1900-1905: Interior of the “elegant living room” in the administrator’s house. They are playing chess and drinking wine. This page: For upward of 200 years, the shop and the administrator’s house played a major role in the life of the settlement.

Quppernerup illuatungaani: 1900-05 missaani: Niuertup illorsuani ”initaani akima-nerusumi” pisatsersorneqa- rnera. Skak-ertoqarpoq, viinnimik sassaallertoqarnerani. Uani quppernermi: Niuertarfik niuertullu illorsua ukiuni 200-ni nunaqarfiup ingerlannerani qitiulluinnarsimapput.

Nunaqarfiup qullersaa Kongelig Grønlandske The outpost administrator was employed by the Handel-imiit atorfeqartitaavoq, taamanikkullu suut Royal Greenland Trading Department (KGH), tamaasa niuertarfinniit aalisakkerivinnut which at the time controlled everything from shops ingerlataralugit taamaasilluni Kalaallit Nunaanni to fish factories, and had total dominance in pisaaneq annertooq pigisimavaat. KGH 1776-imi Greenland. For years, KGH, which was established pilersinneqartoq 1986-illu tungaanut ingerlasi- in 1776 and existed until 1986, was omnipotent in masoq, Kalaallit Nunaanni ukiorpassuarni Greenland. pissaaneqarnerpaaffiuvoq.

In 1949, when a new administrator’s house was 1949-mi niuertumut nutaamik illorsualiortoqarmat Udstedsbestyreren var ansat af built on the hill behind (where the current shop qummukajaap tunuatungaani - maanna niuertarfiup Kongelige Grønlandske Handel, som manager lives today), the old dwelling was no pisortaata najugarisaanni - taava illup pisoqqap dengang styrede alt fra butik til fiskefabrik longer important for Ilimanaq. Only occasionally Ilimanami qitiusumik pingaaruteqassutsi annaavaa. og var totalt dominerende i Grønland. beboelse, og der var på et tidspunkt was the building used for residential purposes, and Piffissap ilaanni illu najugaqarfittut atorneqartarsi- KGH, som blev oprettet i 1776 og eksiste- indrettet skindværksted. Men i slutningen at one time it was converted into a leather mavoq, piffissallu ilaanni aamma ammerivittut rede indtil 1986, var i årevis den største af 1990’erne var bestyrerboligen ikke workshop. But by the late 1990s, having stood emp- atorneqarsimalluni. Kisianni 1990-kkut naalernera- magtfaktor i Grønland. længere beboelig efter at have stået tom ty for years, the administrator’s house was no longer ni najorneqarsinnaajunnaavippoq ukiuni arlalinni i årevis. Den forfaldt mere og mere. habitable. It became increasingly dilapidated. atorneqanngereerluni. Asiujartuinnarsimavorli. Da der i 1949 blev bygget ny bestyrer- The first time the project manager, Frants Frandsen Suliniummik ingerlatsisup Frants Frandsen-ip bolig på bakken bagved – hvor den Da projektleder Frants Frandsen første set eyes on the administrator’s house and shop back siullermeerluni 2012-imi niuertup illorsua nuværende butiksbestyrer bor den dag gang så bestyrerbolig og butik tilbage in 2012, there were snowdrifts in the buildings and niuertarfillu takoqqaaramigi aputeqagaatsiarsia- i dag - mistede den gamle bolig sin i 2012, var der snedriver i husene og everything was covered in dog excrement. But, mavoq sumilu tamaaniillutik qimmit anai. Naak centrale betydning for Ilimanaq. Kun hundelort overalt. Trods forfaldet gjorde despite the decay, the old buildings made a great illutoqqat aserfallassimangaluaqisut, taamaattoq lejlighedsvis blev bygningen brugt til de gamle bygninger indtryk. impression on him. sunniisimapput.

40 41 Det første blik First sight / Takoqqaarneri

Trods det fremskredne forfald stod butikkens originale inventar relativt velbevaret.

Despite the advanced state of decay, the original fixtures and fittings of the shop had been preserved.

Naak aserfallassimangaluaqaluni, taamaattoq niuertarfiup pisatatoqai suli atasimapput.

Takoqqaarneri ”Tupinnartuaannarpoq sumiiffimmut nutaamut tikeqqaarluni. Allaanngilaq soorlu inummik naapitseqqaarneq - qamannga malussarneq. Eqqarsaatigeqqajaanarpoq, kikkut maani najugaqarsimapput, sooq makkuninnga atortoqarsi- mappat. Siullermeerluni sumiiffimmik takunnin- nermi, suut tamaasa misigisassat eqqumaffiginiar- First sight narput, sumiiffiup anersaava silaannaa maluginiarnarluni, tassanimi malussaatsit tamarmik “It’s always wonderful to arrive in a place for the first ammasarput. Sumiiffimmut maniguunneq, time. It’s like the first meeting with a person: a very taamatullu inissisimaffik attanniagassaavoq,” taama intuitive feeling. You wonder who lived here, and Frants Frandsen oqaluttuarpoq. why they chose these particular materials. The first time you set eyes on a place it’s simply a question of Oqaluttuarpoq, nassuerutissat nutaat takkussuuttu- taking everything in and getting a feeling of the artut: ”Illu oqaloqatigisarpara paasiniarlugu. Uannut spirit and atmosphere of the place, while keeping all nutarterineq tassaaginnarpoq iluarsaassineq. your senses open. You’re humble in the face of the Sapinngisamik pioreersunik atatiinnartitsiniarnis- Det første blik place, and you need to maintain that dialogue,” says saq pingaaruteqarpoq.” Frants Frandsen. Pingaarnerpaat saniatigut - illutoqqat atatiinnarnis- ”Det er altid fantastisk at komme til et He describes how new realisations constantly crop saat - nutarterinermik suliaqarnermi eqqumaniarfi- sted første gang. Det er som at møde en up :“I talk to a building in order to understand it. In gineqartariaqarsimapput illut taakku marluk person første gang – en meget intuitiv Han fortæller, at der hele tiden er dukket fremtidige brug af de to bygninger. Det er my opinion, restoring is the same as repairing. You siunissami atorneqarnissai. Realdania By & fornemmelse. Man tænker på, hvem der nye erkendelser op: ”Jeg taler med nemlig et princip for Realdania By & Byg have to try and preserve as much as possible.” Byg-immi tunngaviusumik isumaa tassaavoq har boet her, og hvorfor har de valgt de bygningen for at forstå den. For mig er aldrig at restaurere, uden at bygningerne In addition to the most important task – the nutarterinerit aatsaat ingerlanneqassapput, her materialer. Den første gang, man ser det at restaurere det samme som at efterfølgende bliver brugt til noget. preservation of the old colonial buildings – the kingornatigut atorneqarnissaat qulakkeerneqarsin- et sted, er det bare om at suge til sig for reparere. Man skal forsøge at bevare så other task was to take into account their future use. naaput. Realdania By & Byg never restore buildings without at fornemme stedets ånd og atmosfære, meget som overhovedet muligt. ” ”Balancegang mellem at bevare og the goal of then putting them to use. “Oqimaaqatigiissaariniarneq niuertup illorsuanik for her er alle sanser åbne. Man er restaurere bestyrerboligen og butikken “The balancing act between preserving and niuertarfimmillu atatiinnartitsilluni iluarsaassinissap ydmyg over for stedet, og den dialog Udover det vigtigste - bevarelsen af de og samtidig tage hensyn til, hvad de skal restoring the administrator’s house and the shop, on aammalu siunissami sunut atorneqarnissaanut skal man fastholde,” siger Frants gamle kolonihuse - har man i restaure- bruges til fremover, er svær,” siger Frants the one hand, and taking into account their future eqqumaniarnerullu akornanni imaanngilaq,” taama Frandsen. ringsarbejdet skullet tage hensyn til den Frandsen. use, on the other, is tricky,” says Frants Frandsen. Frants Frandsen oqarpoq.

42 43 Kulturarv som drivkraft Cultural Heritage as a Driving Force / Piorsarsiassutsikkut eriaginninniarneq ingerlatsitsissutigalugu

Kulturarv som drivkraft ”Hele ideen med projektet er at bruge kulturarven til at skabe fremgang for Grønland. Ikke mindst lokalt.” Cultural Heritage as Derfor opstod ideen om et partnerskab a Driving Force med den lokale kommune og World of Butikken. Både ude og inde er originale materialer, detaljer og farver bevaret og genskabt. Greenland, der har mange års erfaring “The whole idea of the project is to use cultural Modsatte side: Tjæret lafteværk og klinklagt med turisme i Diskobugten. heritage to generate prosperity for Greenland. bræddetag på butikken. Particularly at the local level.” Det er World of Greenland, som lejer This page: The shop. Both outside and inside, og driver den restaurant, der i dag er all original materials, details and colours have That is why the idea of a partnership with the local Piorsarsiassutsikkut been preserved and recreated. Opposite page: indrettet i den gamle bestyrerbolig. Tarred lath work and clinker-covered board roof municipality and World of Greenland emerged. eriaginninniarneq on the shop. World of Greenland har også ansvaret The latter has many years’ experience of tourism in ingerlatsitsissutigalugu Uani quppernermi: Niuertarfik. Silataani iluanilu for butikken. Disko Bay. atortuiit atorneqarsimapput, sananeqaataani ”Suliniutip isummiunneranut tunngavigineqarpoq immikkuullarissutsit qalipaatitoqqallu aamma pilersinneqaqqissimallutik. Quppernerup Men før det kom så langt, er der gået World of Greenland lease and run the restaurant, piorsarsimassutsikkut eriaginninneq Kalaallit illuatungaani: Niuertarfimmi quassuttuut nallartitat mange år med restaurering af de gamle which has now been installed in the old administra- Nunaanni siuarsaanissamut atorneqarnissat. usserummik qallikkat qalialu salligaasalinngorlugu bygninger. Tidligere var bestyrerboligen tor’s house. World of Greenland is also responsible Pingaartumik sumiiffimmi pineqartumi.” qisunnik aggukkanik qalialiaq. malet i Kongelige Grønlandske Handels for the shop. traditionelle røde farve og med spåntag, Taamaattumik kommunemik aammalu Qeqertar- But it took many years of restoration work on the suup Tunuani takornariartitsinermik ingerlatsiner- som mange andre boliger fra kolonitiden. old buildings before getting to that point. mik ukiuni arlalinni misilittagaqartut World of Previously, the administrator’s house had been Greenland-imik suleqatigiilluni ingerlatsisinnaaneq I dag står bestyrerbolig og butik og painted in the traditional red colour of the Royal isumassarsiarineqarsimavoq. skinner sort og mystisk som oprindeligt Greenland Trading Department and had a shingle Ullumikkut niuertup illorsua niuertarfillu i finsk tjære. Det gamle spåntag er roof like many other buildings from colonial times. World of Greenland, niuertup illorsuaani qillataartumik qernertumik eqqumiitsumik finskit erstattet af klinkbygget bræddetag. neriniartarfiliamik attartortuullunilu ingerlatsisuus- usserutaannik qalipaategeqqaarsimasaattut Oprindeligt – dengang materialer Today the administrator’s house and the shop have saaq. Aamma World of Greenland-ip niuertarfik qalipaateqarput. Qisummik saattumik qaliata kostede mere end arbejdskraft - var re-acquired their original black, mysterious, Finnish akisussaaffigivaa. qaleqarsimanera taarserneqarsimavoq qalia taget bygget af genbrugsbrædder tar shine. The old shingle roof has been replaced by Kisianni tassunga killinnissaq sioqqullugu ukiut salligaasalinngorlugu qisunnik aggukkanik. og med tjæret lærred udenpå. a clinker-built, board roof. Originally, at a time arlallit illutoqqanik nutarsaaneq ingerlanneqarsi- Aallaqqaammut - taamani atortussat sulinermit when materials cost more than labour, the roof was mavoq. akisunerugallarmata - illup qaliaa qisukunik built out of recycled boards clad with tarred canvas. Siusinnerusukkut niuertup illorsua Kongelig qaleqarsimavoq qaavatigut anorassiamik usserum- ”Huset er gennemtænkt og fuld af Grønlandske Handel-ip ileqquusumik qalipaataan- mik qallerneqarnikumik qaleqarluni. håndværksmæssige finurligheder “The building was well-conceived and full of nik aappaluttumik qalipaateqarsimapput, ”Illu suliarilluagaavoq sannarissuunerup misilit- baseret på erfaring,” fortæller Frants artisanal curiosities based on experience,” nunasiaateqarnerullu nalaanni illut assingalugit tagartuunerullu eqqumiitsuliaanik ulikkaarluni,” Frandsen. explains Frants Frandsen. qisunnik saattunik qaliai qalligaallutik. taama Frants Frandsen oqaluttuarpoq.

44 45 Gamle loftslærreder Old Ceiling Canvases / Ilimanaq kunngissallu illussaarsua

Ilimanaq kunngissallu illussaarsua Oqaatigineqareersutut niuertup illorsua aserfallassi- maqisoq iluarsartuullugu aallartineqarsimavoq Real Dania By & Byg-imik Baumann Boe-Whitehorn Arkitekter-it sanasullu suleqatigalugit. Ukiut ingerlanerini illu sinerlugu issunikkaluttuinnarluni- lu naasunikkaluttuinnarsimavoq, tamannalu illup toqqavianut qisuttaanullu ajoqutaaleraluttuinnarsi- Fundamentet til begge huse består af store malluni. Taamaattumik issoq annertooq piiarneqar- kampesten fra området. Modsatte side: Under simavoq. Illut tamarmik ujaqqanik toqqaveqarput restaureringen fandt man bag et tykt lag af papir og melklister gamle loftslærreder fra - ujaqqat angisuut sumiiffiup eqqaani katersat. Ilai 1700tallet. taarsersorneqarsimapput, pingaartumik niuertup Opposite page: During the restoration, behind illorsuani, siunissami upernaakkut aputip aalluni a thick layer of paper and flour paste, they illup tungaanut kuuttarneranut illersorniarlugu. discovered old ceiling canvases dating back to the 18th century. This page: The foundation of both buildings consists of large boulders Old Ceiling Canvases Nutarsaaneq aallartitsinnagu illup ilua aamma from the area. aserfallassimaqaaq. Nutaanersaani - illu qammagaq Quppernerup illuatungaani: Iluarsaassinerup However, as mentioned before, the administrator’s quassuttuui ersittut - nutaliamik igaffeqarpoq, Gamle nalaani nassaarineqarsimapput pappilissat house in particular was in an extremely poor tassanilu pissusitoqaanik attassisoqarpiarsimanngi- qaleriiaat qajuusamik nippussukkat arlallit naqqaniittut annorassiatoqqat 1700-kkorni- condition when Realdania By & Byg, in association laq. Mikisualuit eqqaassanngikkaanni. Illup tsat. Uani quppernermi: Illut marluk toqqavii with Baumann Boe-Whitehorn Architects, and pisoqaanersaann nutarterinermi nukiit annersaat loftslærreder nunaqarfiup eqqaaneersunik ujararujussu- arnik toqqaveqarput. together with all the craftsmen, got stuck into the atorneqarsimapput, ullumikkut neriniartarfiup Men som sagt var især bestyrerboligen restoration. Over the years, a mound of soil and nerisarfiani. vegetation had piled up around the building, to the i meget dårlig stand, da Realdania Indvendigt var huset også medtaget før detriment of its foundation and woodwork. So they Inini taakkunani illup ilaata immikkullaarissuinik By & Byg i samarbejde med Baumann restaurering. I den nyeste del – bindings- removed piles of soil. The foundation of both qaliap annorassiartaanik 1700-kkornisanik Boe-Whitehorn Arkitekter og alle hånd- lærreder frem. Mange var hærget af værkshuset – er der i dag indrettet et buildings consists of large boulders from the local nassaarfiusimavoq. Pappilissat qaleriiaat qajuusanik værkerne tog fat på restaureringen. En mug, skimmelsvamp, huller og skidt. moderne køkken, og her var ikke bevaret area. Some of them were replaced, particularly in nipitissukkat piiarneqarneratigut, annorassiatoqqat vold af jord og vegetation havde Men det viste sig lykkeligvis, at en stor så meget af det oprindelige. Kun enkelte the administrator’s house, so in the future it would nuisimapput. Arlalinni oqummik, putunik perujun- i årenes løb hobet sig op omkring del af de gamle lærreder kunne be better equipped to cope with the fierce flooding nillu nassaarfiusimavoq. Kisianni qujanartumik detaljer. Der er lagt flest kræfter i den bygningen til skade for fundament og bevares. De består af gamle sejl fra that cascades around the building, when the snow annorassiatoqqat annersaai atatiinnarneqarsinnaasi- ældste del af huset, hvor restauranten træværk. Så der blev fjernet en masse datidens sejlskibe. Det er bevægende melts in early summer. mapput. Taakku annorassiatoqqat qanga umiarsuit i dag har spiselokaler. jord. Fundamentet til begge huse består at se lapper, sting og huller gennem tingerlaatigisimavai. Tuppallernaqaat qangarnitsat af syldsten – store kampesten fra sejlet, hvor der i tidernes morgen er løbet The interior of the building was also shabby prior annorassiamerngit, kilut putullu allunaasaqutit I disse rum åbenbarede sig nogle af de to restoration. The newer part – the half-timbered aqqutigisarsimasat takullugit. Takorloornaqaat, området. En del af dem blev udskiftet på tovværk. Man forestiller sig, hvordan mest spektakulære detaljer i huset i form extension – now houses a modern kitchen, and not qanoq umiartortut qeqertaqarfiit nunaanniit især bestyrerboligen, så den fremover sømanden på lange, udmattende af gamle loftslærreder helt tilbage fra so many of the original features have been avannaarsuanut iluliaqarfissuup qeqertaannut skulle være bedre rustet til at klare den sejlture fra de bøgelyse øers land til 1700-tallet. Da man fjernede et tykt lag preserved: just a few details. Most effort was umiartorusaarlutik ingerlaarnerminni tingerlaa- voldsomme flom, der bruser om byg- isfjeldenes ø langt mod nord har siddet papir og melklister, dukkede de gamle invested in the older part of the building, where the timinnik pinngitsoorsinnaanngisaminnik ningen, når sneen smelter i forsommeren. og syet og lappet på de livsvigtige sejl. restaurant’s dining areas are now located. mersorlutik ilaartuisarsimaneri.

46 47 Gamle loftslærreder Old Ceiling Canvases / Ilimanaq kunngissallu illussaarsua

Lærrederne er lavet af gamle sejl, som er syet sammen. Modsatte side: På første sal i bestyrerboligen er et tidligere gæsteværelse nu et rum til spisning med udsigt over fjorden.

This page: The canvases are made of old sails that have been stitched together. Opposite page: On the first floor of the administrator’s house, a former guest room is now a dining room with a view of the fjord.

Uani quppernermi: Annorassiat tingerlaatissia- toqqanik sanaajupput, imminut mersugunneqarsi- masut. Quppernerup illuatungaani: Niuertup illorsuata qaliani qanga tikeraanut ineqarfiusimasoq maanna kangerluup tungaanut isikkivilimmik nerisarfiuvoq.

Alt dette er fantasi, for vi ved ikke, præcis hvorfra sejlene stammer. Men man kan ikke dy sig for at sætte Tamakku takorluugaannaapput, ilisimaqqissaan- fantasien i svingninger, når man kigger ngilarpummi tingerlaatit sumerpiaminngaanneern- op i loftet og beundrer de grønne ersut. Kisianni tassa takorluueqqajaananngitsuun- ngilaq, qilaaq qimerloorlugu annorassiat qorsuit lærreder, der changerer i alskens Of course, all this is imagination, because we have qimerloorujoornerini, qalipaatit qorsorpaluttut nuancer fra olivengrønt til mosgrønt no idea exactly where the sails come from. But you assigiinngissitaartuupput, oliven-itut qorsorpalut- og over i et svagt blåligt. cannot help letting your imagination run riot as you tumiit issuatsiatut ilaalu tungujungajattuullutik. look up at the ceiling in awe at the sight of the green Sammen med arbejdsmand Jacob canvases, which range in shade from olive and moss Ilimanameersoq sulisartoq Jacob Nedergaard Nedergaard fra Ilimanaq tog konser- green to a pale bluish colour. aanaveersaasoq Lin Spaabæk peqatigalugu vator Lin Spaabæk de sarte stumper tingerlaatikut qilaamiittut qajannaqisut piiarsi- af sejldug ned fra loftet. Stykkerne blev Together with Jacob Nedergaard, an unskilled mavai. Tingerlaatikumerngit innerfiusamut spændt ud på trærammer. Efter ren- workman from Ilimanaq, the conservator Lin siaartitserneqarsimapput. Tingerlaatikumerngit gøring af stoffet reparerede hun huller Spaabæk removed the delicate fragments of sailcloth salinneqareermata putui iluarsaanneqarsimapput from the ceiling. The pieces were then stretched on kingornalu nivinngarneqaqqillutik qalipaqqinne- og foretog grundig konservering af de wooden frames. After cleaning the fabric, she qannginnerini annorassiatoqqat aanaveersarneqarl- gamle lærreder, før de blev hængt op These spaces revealed some of the building’s repaired the holes and performed exhaustive conser- uarsimapput. igen og malet. most spectacular details in the shape of old ceiling vation work on the old canvases, before re-hanging Qilaami annorassiatoqqat tamangajammik Lærrederne i loftet er stort set bevaret. canvases dating back to the 18th century. A thick them and painting them. attatiinnarneqarput. Kisianni iikkat aserfallassima- Men væggene var så medtaget, at de layer of paper and flour paste was removed to reveal qimmata nutaanik annorassianik taarserneqarsi- fik nyt lærred, som blev malet gult. Ellers the old canvases. Many were ravaged by mildew, The canvases on the ceiling have largely been mapput, sungaartumillu qalipanneqarlutik. Illup står det meste af huset i olivengrønne mould, holes and muck. But fortunately it turned preserved. But the walls were in such a bad state that sinnera qalipaatit oliven-itut qorsorpaluttut aamma og grå farver. out that many of these old canvases could be they were given new canvas, which was painted qasertut atorlugit qalipanneqarsimavoq. Ovenpå findes endnu et rum til spisning. preserved. They consist of old sails from sailing yellow. Otherwise, most of the building is olive Her var tidligere gæsteværelse, men i ships of the period. It is touching to see the patches green and grey. Qaliani aamma ineqarpoq nerisarfiusumik. and stitches, and the holes in the sails, through Siusinnerusukkut tassani tikeraanut ineqarsimavoq, dag er det et stort, meget smukt rum which the rope used to be threaded. You can Upstairs there is another dining area. This was ullumikkulli inerujussuuvoq kusanartoq qaliap med de originale spær og hanebånd imagine how sailors, on lengthy, exhausting voyages originally a guest room. Today it is a beautiful, large quassutuui ikaarutailu ersariinnarlutik, nerrivimmi- og direkte kik fra bordets glæder ud på from the land of the beech-green islands to the space with the original rafters and tie beams, provid- lu iluatarujoorluni toqqaannartumik avammut de isfjelde, som aldrig gør udsigten fra island of icebergs in the north, sat sewing and patch- ing excited diners with a view of the icebergs, at iluliarasaaq isikkiviuvoq, Ilimanamiit avammut Ilimanaq kedelig. ing the sails, on which their lives depended. which, in Ilimanaq one never tires of looking. isikkivimmik qatsussiviunngitsoq.

48 49 Slip ikke arkitekter løs Do not give architects free rein / Illussanik titartaasartut piumasaannarsortinniaqinasigit

”Illussanik titartaasartut piumasaannarsortinniaqinasigit” Titartaasarfik Vandkunsten Titartaasarfik Qarsoq Håndtag på køkkenlåge. Muligvis lavet af aammalu Inuplan peqatigalugit 2013-mi hvalrostand. Modsatte side: I den gamle butik hvisker historien med, når man træder upernaakkut illutoqqanik taakkuninnga marlunnik indenfor. uuttortaajartorlutillu pissutsinik nalunaarusioriar- torlutik, illussanik titartaasartoq Jens Thomas This page: Handle of the kitchen door, “Do not give architects free rein” possibly made of walrus tusk ivory. Opposite Arnfred niuertarfik tikikkamiuk qinnga qarngilu page: The moment you enter the ancient In spring 2013, the two architectural practices, annaagajappai. shop, you can almost ‘hear’ its history. Vandkunsten and Qarsoq, together with Inuplan, Uani quppernermi: Iggaffimmi ilisiviup conducted a survey and prepared a surveyor’s report ”Inimi taamaattumi illussanik titartaasartut matuata tigummivia. Imaassinnaavoq aar- rup tuungaavanik sanaaq. Quppernerup of the two old colonial buildings. When they got to piumasaannarsortinneqarsinnaanngillat…” taama illuatungaani: Niuertarfitoqqamut iseraanni, the shop, the architect Jens Thomas Arnfred was allappoq. ”Niuertup illorsuanut sanilliutissagaanni oqaluttuat isussualaarpaluttarput. absolutely gobsmacked. niuertarfik toqqaannartumik oqaluttuarfigivaatigut, naak atorneqarsimaneranut takussutissaqaralua- ”Slip ikke “In a space such as this, architects should simply not qisoq, isertugaateqarpianngilaq. Suut tamarmik be given free rein…” he wrote. “Unlike the kisiitsumik toqqaannartumillu takuneqarsinnaap- administrator’s house, the old shop spoke put. Taamaasilluni illu immini saamasumik arkitekter løs” confidently and directly to us and, even though ataqqinassuseqarpoq, qinnutigissavarpullu tamanna there were many traces of use, it wasn’t keeping tusaaniarneqassasoq, nutaamik atorneqarnissaanut Da tegnestuen Vandkunsten sammen many secrets. Everything was self-assuredly and suliarineqartussanngorpat.” med Qarsoq tegnestue og Inuplan i clearly exposed. It invested this building with its foråret 2013 lavede en opmåling og own affable authority, and we pray that people Taama Jens Thomas Arnfred mianersoqqussuteqa- tilstandsrapport i de to gamle koloni- listen to that when restoring it for future use.” rnera ima paasisariaqarsimarpasippoq, taama huse, var arkitekt Jens Thomas Arnfred Alt var eksponeret frejdigt og ligefremt. niuertarfitoqqami qangaaniilli pisatatoqqaannik ved at tabe næse og mund, da han Det gav denne bygning sin egen venlige What Jens Thomas Arnfred meant by this warning allanngortitserisoqarpiarsimanngitsigisoqartillugu, nåede til butikken. pondus, og vores bøn er, at der lyttes til dage fortjener at stå intakt. Når man ser was that the well preserved, old shop with its almost allanngortinnginneqartariaqartut. Amusarissat den, når den skal genoprettes de gamle okkergule, tunge træskuffer, er complete fixtures and fittings from it earliest days qisuit oqimaattut sungaartumik taartumik ”I et sådan rum må man ikke uden videre til nyere brug.” det ikke svært at forestille sig dem fulde deserved to remain intact. When you see the old, qalipaatilligt takugaanni, takorloornanngitsuunngil- heavy yellow-ochre wooden drawers it does not lat qanoq allaasit imassaanik, sukkut manngertunik, slippe arkitekter løs….” skrev han. af patroner, kandis, kaffe, små glasper- take much to imagine them packed with cartridges, sapagaaqqanik, kaffissanik Richs-inik, eertat ”Modsat bestyrerboligen talte den Med advarslen mente Jens Thomas ler, Richs, tørrede ærter, mel, sukker, sugar candy, coffee, small glass beads, Rich’s coffee panertunik, qajuusanik, sioraasanik, paarnarsuarnik gamle butik frejdigt og direkte til os, Arnfred vel sagtens, at den velbevarede svesker, og hvad folk i Ilimanaq nu ellers substitute, dried peas, flour, sugar, prunes and ila sorpassuarnik taamani Ilimanarmiut pisariaqar- og selvom der var mange spor af brug, gamle butik med næsten komplet efterspurgte i de dage, hvor KGH havde whatever else the citizens of Ilimanaq might need in tittagarisimasaannik imaqartarsimanissai, KGH-p skjulte den ikke mange hemmeligheder. inventar tilbage fra butikkens ældste sin butik her på stedet. the days when KGH ran its shop here. niuertarfittut illu atorallarmagu.

50 51 Illimanaq og kronprinsens palæ Ilimanaq and the Crown Prince’s Palace / Ilimanaq kunngissallu illussaarsua

Ilimanaq and the Crown Prince’s Palace The architectural firm, Baumann and Boe-White- horn took over the restoration project in 2014. “It was a great experience to arrive in Ilimanaq for the first time,” explains Noah Boe-Whitehorn, who Illimanaq og had never visited Greenland before.

kronprinsens The actual restoration project was not particularly Mest muligt af det originale tømmer er bevaret. Modsatte side: Indgang complicated. But it was completely different, til lagerrummet i butikken. because in Denmark we have an abundance of palæ As much as possible of the original timber experts, conservators and other people, whose skills has been preserved. Opposite page: we can draw on, and quite a few companies that Entrance to the storeroom in the shop. Tegnestuen Baumann og Boe-White- specialise in restoration. In Greenland there are far horn tog fat på restaureringsarbejdet Quassuttuut annersaat atatiin- fewer people. Conversely, people’s commitment to narneqarsinnaasimapput. Qupper- i 2014. the project was a huge advantage. In Greenland nerup illuatungaani: Niuertarfimmiit peqqumaasivimmut isaariaq. there are not so many professional demarcations. ”Det var en stor oplevelse at komme til People are just used to making things work. There is Ilimanaq kunngissallu Ilimanaq første gang”, fortæller Noah a wealth of willingness and ingenuity. The great illussaarsua Boe-Whitehorn, der aldrig tidligere challenge was the fact that the workmen were not havde været i Grønland. used to restoration, so we had to explain everything. Illussanik titartaasarfik Baumann Boe-Whitehorn I’m not used to that.” 2014-imi iluarsaassineq aallartissimavaat. ”Misigisaq imaannaanngeqaaq Ilimanamut ”Selve restaureringsprojektet er ikke så Another new experience for Boe-Whitehorn was tikeqqaarluni”, taama Noah Boe-Whitehorn kompliceret. Men helt anderledes, for i the logistics. Everything down to the smallest screw oqaluttuarpoq, siusinnerusukkut Kalaallit Danmark har vi et væld af eksperter, had to be planned and ordered in November so the Nunaanni-inngisaannarsimasoq. sungiussisimanngimmata, taamaattumik suut konservatorer og andre, vi kan trække materials could be dispatched with the first ship. tamaasa nassuiaqqissaartariaqarsimavakka. på og en god håndfuld firmaer med ”Nutarterinissaq immini pisariuvallaanngilaq. Tamannalu sungiusimanngilara.” speciale i restaurering. I Grønland er der One of the practice’s main projects was the Kisianni allaanerulluinnarpoq, Danmark-imimi meget færre mennesker. Til gengæld restoration of Frederik VIII’s Palace, the home of immikkut ilisimasalippassuaqarpoq, aanaveersaas- Boe-Whitehorn-imut aamma nutaarsiassaq var den store fordel, at folk har været Crown Princess Mary and Crown Prince Frederik. artut allarpassuillu suliffeqarfiillu nutarsaanermik tassaasimavoq angallassassanik piareersaaneq meget engagerede i projektet. But Noah Boe-Whitehorn explains that, while the suliaqarnermik immikkut ilisimasallit. Kalaallit ingerlatsinerlu, suut tamaasa kikissat tikillugit I Grønland er der ikke så kraftig opdeling Ilimanaq project was one of their smallest, there Nunaanni inuit ikinnerugaatsiarput. Taamaattorli pilersaarusioqqissaarneqartariaqarlutillu novemba- iluaqutigisimaqaarput inuit suliniummi suleqataasut rimi piniarneqareernissaat, atortussat umiarsuarmut i faggrænser. Folk er vant til at få det til were more similarities than differences. tunniusimalluarsimaneri. Kalaallit Nunaanni siullermut ilaasinnaanissaat qulakkeerumallugu. at fungere. Der er stor velvilje og opfind- “Both are strong buildings. And in both places we suliassaqarfinnut im-mikkuutitaarniartoqarpallaan- somhed. Den store udfordring var, at had teams who were more than up to the task. The ngilaq. Inuit sungiusimavaat pissutsit iluatsittariaqa- Titartaasarfiup suliarisimasaasa annersaraat håndværkerne ikke er vant til at restau- most important thing is to create a feeling that we rtarneri. Piumassuseqarluartuupput aammalu kunngissap nuliata Mary-p aamma kunngissap rere, så alt skulle forklares. Det er jeg are working on everyone’s cultural heritage, and isumassarsiaqallaqqissuullutik. Unammilligassap Frederik-iup angerlarsimaffiata Frederik VIII’s ikke vant til”. that succeeded in Ilimanaq.” annersaa tassaasimavoq, sanasut nutarsaanermik Palæ nutarsarneqarnera.

52 53 Illimanaq og kronprinsens palæ Ilimanaq and the Crown Prince’s Palace / Ilimanaq kunngissallu illussaarsua

Naak Ilimanami suliniut annikinnerpaanut ilaagaluartoq, taamaattoq arlalitsigut assigiissuteqar- put, Noah Boe-Whitehorn oqaluttuarpoq. ”Illut tamarmik immikkut pikkunassuseqarput. Piffinni taakkunani suleqateqarsimavugut, suliamik kivitseqataalluarsinnaasunik. Pingaarnerpaaq Fra entreen i butikken er der adgang til tassaavoq, tamatta piorsarsimassutsikkut eriagisassa- lagerrummet på første sal. Modsatte side: Det tidligere lagerrum bruges nu til møder, rineranut anersaaqarfiginera - tamannalu Ilimanami konferencer m.m. iluatsippoq.”

The shop’s entrance area gives access to the storeroom on the first floor. Opposite page: The former Ilaatigut suliniummi siunertarineqarpoq kalaallit storeroom is now used for meetings, conferences etc. sulisuisa pig-innaasaannik qaffassaanissaq Niuertarfiup isaariaaniit peqqumaasiviup siunissami iluarsaassinissanut piareersimanerusin- qaliaanukartoqarsinnaavoq. Quppernerup naanngorlugit. Taamaattumik sumiiffiup eqqaaneer- illuatungaani: Peqqumaasiviusimasoq maanna ataatsimiinnernut, ataatsimeersuarnernut il.il. sunik sanasunik sulisitsisoqarsimavoq. atorneqarsinnaavoq. Noah Boe-Whitehorn-ip nuannaarutigivaa, illut Noget andet nyt for Boe-Whitehorn One of the objectives of the project was to nutarsarneqarsimammata, kisianni aamma var logistikken, hvor alt ned til den improve the standard of work of Greenlandic eqqarsaatiginngitsoorsinnaanngilaa, qanoq mindste skrue skulle planlægges og artisans, thereby better equipping them for future si-unissami takornariaqarnerup nunaqarfik bestilles i november, så materialerne resto-ration projects. That is why local craftsmen sunnerumaarneraa. kom frem med det første skib. Et af målene med projektet har været at from the area were hired. ”Eqqarsarpunga: arraa Guutiaa, nunaqarfik højne standarden blandt grønlandske Noah Boe Whitehorn is delighted that the houses sequmippara? Kingorna pissusitoqqani ateqqinng- En af tegnestuens største opgaver har håndværkere og klæde dem bedre på til have now been re-stored, but wonders what impact isaannassavaa takornarissat takkussuutilerpata? været restaurering af kronprinsesse fremtidige restaureringsopgaver. Derfor tourism will make on this little place in the future. Kalaallit Nunaata Skagen-itaarissavaa? Isumaqar- Mary og kronprins Frederiks hjem, har man engageret lokale håndværkere “I think: my goodness! Have I destroyed this punga Kalaallit Nunaanni nunaqarfeeqqat Frederik VIII’s Palæ. Men selvom fra området. bygd skal forsøge at genopfinde sig settlement? Will it never be the same again once the tamarmik imminut nassaariniaqqittariaqartut - projektet i Ilimanaq er et af de mindste, selv – som de danske herregårde, der tourists arrive? Will it turn into the Skagen of soorlu danskit akimasut illorsui, assigiinngitsutigut er der flere ligheder end forskelle, Noah Boe Whitehorn er glad for, at til en vis grad har måttet gentænke sig Greenland? I believe that every little settlement in imminut nassaariniaqqillutik eqqarsartariaqarsi- fortæller Noah Boe-Whitehorn. husene er blevet sat i stand, men gør sig selv. Men det meste af, hvad de har Greenland should try to reinvent itself – like masut. Kisianni pingaarnertut, qanoq uumaniaan- ”Det er stærke bygninger hver især. Og sine tanker om, hvordan turismen vil fundet på for at overleve, er faktisk Denmark’s manor houses, which to an extent have narumallutik isumassarsisimaneri, iluatsilluarsi- begge steder har vi haft hold, som i den påvirke det lille sted fremover. vellykket. Så måske kan denne her had to rethink themselves. But most of the things masutut oqaatigineqarsinnaavoq. Taamaattumik they have come up with for survival have actually manna Ilimanami sungiusaatitut tigusinnaavarput grad har været med til at løfte opgaven. ”Jeg tænker: Jamen Gud, har jeg øvelse i Ilimanaq også ende rigtig godt. been successful. So maybe this exer-cise in Ilimanaq iluatsittumillu naggaserlugu. Neriuutigiinnarpara, Det allervigtigste er, at der skabes en ødelagt den her bygd? Bliver den aldrig Jeg håber bare ikke, at andre kommer til can also have a happy ending. I just hope that avataaneersuinnaat maannga ingerlatsiartussanngit- stemning af, at det her er vores alle- det samme igen, når turisterne kommer? at køre det hele, og at bygdens beboere every-thing won’t be controlled by outsiders and sut, nunaqarfiullu innuttai isiginnaartuinnanngort- sammens kulturarv – og det lykkedes Bliver den til Grønlands Skagen? Jeg bliver passive tilskuere”, siger Noah the residents of the settle-ment turn into passive inneqassasut,” taama Noah Boe-Whitehorn i Ilimanaq.” tror, at hver eneste lille grønlandske Boe-Whitehorn. spectators,” says Noah Boe-Whitehorn. oqarpoq.”

54 55 Butikken The Shop / Niuertarfik

Den ene halvdel af lagerrummet i butikkens stueetage er nu fryserum. Modsatte side: Væggene i butikken er malet med en farve kaldet dodenkop (dødningehoved), som kendes tilbage fra renæssancen.

Half of the storeroom on the ground floor of the shop is now a cold store. Opposite page: The walls of the shop are painted with a colour known as caput mortuum (dead head), which dates back to the Renaissance.

Peqqumaasiviup ilaa niuertarfiup ataaniit- toq maanna qerisuusivittut atorneqarpoq. Quppernerup illuatungaani: Niuertarfimmi iikkat qalipaateqarput dodenkop-imik taaneqartartumik (toqugasut niaquata saanikua), qanga renæssancep nalaani qalipaat ilisimaneqarluartoq.

Butikken I det seneste halve århundrede er det Niuertarfik gået slemt tilbage for grønlandske Ukiuni hunnorujukkuutaat affaani kingullerni bygder. Her boede tidligere 85 pct. Kalaallit Nunaanni nunaqarfiit assut kinguariartor- af befolkningen, i dag kun 10 procent. simapput. Qanga innuttaasut 85 pct. nunaqarfinni Den senere så forhadte danske najugaqartuusimapput, ullumikkullu 10 procentiin- G-60 politik, som gik ud på at samle naallutik. Kingusinnerusukkut uumigineqaqisut grønlænderne i byer, er aldrig officielt Shop and Tourists danskit G-60-mut politikkiat, kalaallit illoqarfinnut blevet hjemmestyrets linje, men eqiterunneqarnissaat, toqqaannartumik namminer- bygderne er langsomt sygnet hen. Over the last 50 years Greenland’s settlements have sorlutik oqartussat periuserilersimanngilaat. seriously declined. Today only 10% of the Kisianni nunaqarfiit ikorfartorneqarnerat population live there, as opposed to the previous Derfor er en vigtig del af ideen bag annikissimagaarmat, annikilliartulersimapput. 85%. The later, much-detested G-60 policy, which Taamaattumik Ilimanami suliniutip isumassar- projektet i Ilimanaq at skabe nyt liv i aimed to consolidate the people of Greenland in siarineqarneranut pingaarnerpaaq tassaasimavoq bygden og job til folk. towns, was never officially the Government of nunaqarfimmik uummarissaanissaq innuttaasunul- Greenland’s line. But because very little was done to lu suliffissanik pilersitsinissaq. Det kan være i restauranten eller i den help the settlements, they gradually wasted away. So gamle butik, hvor der bliver salg af an important aspect of the project in Ilimanaq was Neriniartarfimmiusinnaavoq imaluunniit souvenirs fra bygden og en udstilling to inject new life into the settlement and create jobs niuertarfitoqqami, nunaqarfimmiit tammajuitsus- om området. for people: for example, in the restaurant or in the sanik nioqquteqarfiususumi aammalu Ilimanap old shop, where souvenirs of the settlement are for eqqaa pillugu saqqummersitsiviussalluni. I gamle dage indhandlede fangerne sale and where there is an exhibition about the area. skind og kød i butikken, og den tradition Qanga piniartut niuertarfimmut amminik neqinillu In the olden days the whalers traded skins and meat tunisisarsimapput, taannalu ileqqoq ateqqinneqas- bliver nu genoptaget. Der er indrettet in the shop. This tradition has now been revived. A saaq. Qaleralinnut, qeeqqanut, saarullinnut, et kølerum til de hellefisk, havkat, torsk, cold store has been established for the Greenland timmissanut, tuttunut, umimmannut il.il. fugle, rensdyr, moskusokser o.s.v., som halibut, Atlantic wolffish, cod, birds, reindeer, musk nillataartitsivinnik pilersitsisoqarnikuuvoq, fiskerne får mulighed for at sælge til ox etc., which the fishermen have the option of tassuunakkut aalisartut neriniartarfimmut restauranten. selling to the restaurant. tunisisinnaanissaat periarfissaatikkumallugu.

56 57 Butikken The Shop / Niuertarfik

På gamle billeder fra KGH-butikken kan man se, hvordan fangerne holdt ”parkeret” udenfor med deres hunde- slæder, når de skulle indhandle deres Der er indrettet moderne industrikøkken, Assitoqqani KGH-p niuertarfitoqaani der bl.a. kan betjene selskaber i butikken. fangst eller købe varer i butikken. Der Modsatte side: Trappe til butikkens første sal. takuneqarsinnaavoq, piniartut tunisiartorneranni var et leben, hundehyl, nysgerrige børn imaluunniit niuerniarneranni niuertarfiup silataani A modern industrial kitchen has been fitted to cater, qamutaasa ”uninngasarneri”. Niuertarfiup silataa og masser af mennesker dengang for example, for parties in the shop. Opposite page: Staircase to the first floor of the shop. qanga assut uummaarissimavoq, qimmit miaggoor- ved bygdens butik. Nutaaliamik igaffeqarpoq, tassani niuertar- tut, meeqqat arajutsinianngitsut inuillu arlallit fimmi qaaqqusanik iggassiffiusinnaasumik. In old pictures of the KGH shop you can see how naapittarfigisimavaat. I dag er aktiviteten mere afdæmpet. Quppernerup illuatungaani: Niuertarfiup the whalers ‘parked’ outside with their dog sleds qaliaanut majuartarfiit. Men KGH-butikken emmer stadig af when trading their catch or purchasing items in the Ullumikkut pisutsit nipaannerupput. Kisianni suli fordums stemning. Væggene er malet shop. Back then there was hustle and bustle, the KGH-p niuertarfia qanga anersaava uummaarissoq kardinalrøde, et brunviolet jernoxid- howling of dogs, curious children and loads of malunnarpoq. Iigai aappillaarissumik qalipaateqar- pigment kaldet dodenkop, som kendes people in the settlement shop. Today the activity is put, qanga renæssancep nalaani qalipaat tilbage fra renæssancen. Navnet more subdued. But the KGH shop still exudes the jernoxidpigmentiusoq taaneqartartoq dodenkop. stammer fra tysk eller latin, caput atmosphere of yesteryear. The walls are painted Taaguutaa tysk-ineersuunngikkuni latin-erusuuneer- mortuum, og betyder dødningehoved. cardinal red: a brownish violet iron oxide pigment poq, caput mortuum, isumaqarlunilu toqugasut known as caput mortuum, which dates back to the niaquata saanikua. Amiilaartoqassajunnarsivoq - ki- Så kan man gyse lidt over det – flot er Renaissance. The literal meaning is ‘dead head’. But, sianni tassa qalipaataa kusanaqaaq. farven i hvert fald. even though the name is a bit scary, it is still a lovely colour. Taamatuttaaq aamma kusanaqaat ikaat nuisaannar- Det samme gælder de rå bjælker, som tut, ukiut ingerlanerini kalkikunik kusatseriaannar- tager sig vanvittigt smukke ud med rester The same applies to the rough beams, which look simasut. Iikkat qisuttaasa ilai orsormik qalipanissi- af kalk fra tidernes morgen. Nogle af de amazingly beautiful with the remains of lime from mapput, uumasut peqqumaatigineqarsimasut gamle lafter har også været dækket af et way back when. Some of the old beams have also orsuaneersut. tykt lag fedt fra de dyr, der blev oplagret. acquired a thick layer of grease from the animals Ved butikkens gavl hænger den klokke, that used to be stored there. Illup isuani nivingavoq sianeq, sianngutigineqartar- som ringede, når handelen havde brug simavoq niuertoq umiarsuarmi usigiaasussanik On the shop’s gable hangs the bell, which chimed usilersuissanilluunniit pisariaqartitsileraagami. for folk til f.eks. at laste og losse et skib. when people were needed to help out: for example, Qalianiit ammut sianeq takuneqarsinnaavoq, Der er udsigt til klokken fra loftet, det to load or unload a ship. You can see the bell from siusinnerusukkut peqqumaasiviusimasumi - ineru- tidligere lager – et kæmpe rum med the attic, which used to be the storeroom: a huge jussuaq kusanarluinnartumik silamiit qaamanilik - smukt lysindfald - som skal bruges til space with a beautiful inflow of light, which is now ataatsimiinnernut, ataatsimeersuarnernut møder, konferencer og spisning. available for meetings, conferences and dinners. nerinernullu atorneqarsinnaasoq.

58 59 Spøgelser og rå sællever Ghosts and Raw Seal Liver / Aliortut puisillu tingui ooqanngitsut

Magga Fencker, født 1948, barn af udstedsbestyreren i Ilimanaq, voksede op i bygden. Modsatte side: Indgangen til Magga Fenckers barndomshjem: bestyrerboligen.

Magga Fencker, daughter of the last outpost Spøgelser og administrator in Ilimanaq, grew up in the settlement. Opposite page: The entrance to Magga’s childhood home: the administrator’s house. rå sællever Magga Fencker, Ilimanami niuertup kingulliup qitornaa, nunaqarfimmi perori- artorsimavoq. Quppernerup illuatungaani: Oppe på det gamle loft skete nu og Maggap meeraanermini angerlarsimaffia- da mystiske ting. Kâle Rosing beretter i nut isaariaq: Niuertup illorsua. Aliortut. Sælsomme historier fra Grønland om spøgerier i butikken. Man kunne komme ud for, at renskind og hajlænker (som blev brugt ved hajfiskeri), der ved butikstidens ophør var lagt i pæne bunker, byttede plads. Et spøgelse havde åbenbart moret sig med at smide rundt med varerne oppe på loftet. Der berettes om en udstedsbestyrer, som hørte højlydt skænderi fra loftet på et mystisk sprog og et spøgelse i skikkelse af en gammel mand med knæbukser, hvide strømper og Aliortut puisillu tingui sko med spænder. Manden var i stand til ooqanngitsut at gå gennem en låst dør, men var i øvrigt Ghosts and Raw Seal Liver Ilaanni qalitoqarsuarmi eqqumiitsunik pisoqartarsi- skikkelig. mavoq. Kâle Rosing atuakkiaani Aliortut. Tupinnar- Up in the old attic mysterious things happened tunik oqalualaarutit Kalaallit Nunaanniit allaaserineqa- Det samme var det spøgelse, som Magga from time to time. In the book Aliortut. Sælsomme rput niuertarfimmi aliortornerit. Fencker, der er opvokset i bestyrerboligen, historier fra Grønland [English: Aliortut. Weird Nalaanneqarsinnaasarsimavoq tuttut amii eqalussuar- kan berette om. Hun er født i 1948 som Tales from Greenland], Kâle Rosing describes nullu kalunnerit (eqalussuarniarnermut atorneqartar- datter af udstedsbestyreren. Hendes incidents of haunting in the shop. There was always tut), niuertarfiup matulernerani ilioraqqissaarneqarsi- far fortalte, at han nogle gange så et a risk that reindeer skin and shark chains (which masut, paarlaasimasut. Aliortup spøgelse – en mand fra gamle dage i were used for shark fishing), which had been aliikkutarerujoortarsimavaa nioqqutissanik skindtøj og kamikker på vej op ad trappen stacked in neat piles at closing time, would switch qaliarsuaniittunik tukassaanissaq. Aamma oqaluttua- places. A ghost had obviously had fun chucking rineqarpoq nunaqarfiup qullersaanit, tusaaneqarsi- til loftet. Faderen blev forskrækket, men around the items up in the attic. There are reports of masut qaliarsuani nipituumik oqaatsit eqqumiitsut fulgte efter manden med en lampe, men an outpost administrator, who heard the sound of a atorlugit assortuuppaluttoqartoq taavalu aamma så var spøgelset pist borte. loud squabble in a mysterious language coming aliortugineqartarluni angut utoqqaq seeqqoq killillugu from the attic, and a ghost in the guise of an old qarlilik, qaqortunik alersilik sipernilinnillu skuulik. Der var meget liv i Ilimanaq dengang. man wearing knickerbockers, white stockings and Angut taannut matut paarnaaqqasut akimorsinnaasar- Masser af hellefisk om vinteren og torsk buckled shoes. Though the man had the power to simavai, kisiannili ilakkuminartuusimavoq. om sommeren. Der var både fiskefabrik walk through a locked door, he was good-natured. og et sted, hvor der blev fremstillet tørrede So was the ghost, which Magga Fencker, who grew Taama aamma issimavoq Magga Fencker-ip, hellefisk. up in the administrator’s house, can describe. She aliortoq oqaluttuarisaa, niuertup illorsuani ”Det var driftige mennesker. Man mang- was born in 1948 and was the daughter of the peroriartornikoq. 1948-mi inunngorsimavoq outpost administrator. Her father related how he nunaqarfiup qullersaata panigivaa. Ataataa lede ikke noget. Fangerne jagtede sæl sometimes saw a ghost, a man from long ago oqaluttuarsimavoq, ilaatigut aliortoq takusarsimallu- fra kajak. Vi børn tog imod kajakken, når wearing leather clothes and kamik boots, making gu - angut qangatut amernik atisaqarlunilu kamilik de kom ind. Så fik vi lov til spise af den rå his way up the stairs to the attic. Though her father qaliarsuanut tummeqqakkoortoq. Ataataasoq sællever, mens fangerkonen flænsede was startled, he followed the man with a lamp, but tupassimaqaaq, kisiannilu angut qullilerluni sælen.” the man had vanished into thin air. malissimangaluarpaa, peqarsimanngilarli.

60 61 Spøgelser og rå sællever Ghosts and Raw Seal Liver / Aliortut puisillu tingui ooqanngitsut

Taamani Ilimanaq uummaarissimaqaaq. Ukiukkut qaleraleqarluartarsimavoq aasakkullu saarulleqarluartarluni. Aalisakkeriveqarsimavoq aammalu qullukkiorfeqarsimalluni.

”Inuit sullarissorsuusimapput. Amigaateqarfiunngi- laq. Piniartut qaannaniit puisinniartarsimapput. Uagut meeraalluta qaannat parsiartarsimavagut. Taava puisip tinguanik ooqanngitsumik tamuss- ersinnaasarpugut, piniartup nuliata pilannerani.” Magga Fencker-ip eqqaamavaa meeraanini pilluarnartutut ataqatigiiffilluartutullu. Meeqqaat iliarsuit anaanaanit issiigassatortitaallutillu Fiskene vejes i afvejningshuset. Modsatte side: nerisinneqartarsimapput, nunaqqataasunillu Ca. 1950. Fangerne indhandler fangst. Butikken ses tv., afvejningshus th. atisanik pissarsisarlutik. Taamani piitsut isumagillu- arneqartarput. Meeqqat utoqqarnut kiffartuussisar- Fish are weighed in the weighing house. Opposite page: c. 1950. The whalers and fishermen trading put. Ikiuuttarput qimmit nerukkarnissaanut, their catch. The shop can be seen to the left, the saarullinnik aalisarlutik imaluunniit uilortariarlutik. weighing house to the right. Meeqqat kiffaanngissuseqarlutik peroriartortarput, Aalisakkat oqimaalutaasarfimmi oqimaalu- pinngortitami, nammineerlutillu aamma tarneqartut. Quppernerup illuatungaani: 1959 ingaasariartarput aalisakkanik qalaassillutik. missaani. Piniartut pisaminnik tunisisut. Niuertarfik saamiatugaani takuneqarsinnaavoq, oqimaalu- Imaluunniit nammineq qamuteeqqaminnik taasarfik talerpiatungaani. qimussertarlutik. Det var en lykkelig barndom med with jigs or plucked mussels. Children lived a free sammenhold, husker Magga Fencker. life, spent time in the countryside, made bonfires Magga ukiukkut sikumi arsartarsimavoq imaluunni- De forældreløse børn fik havregrød hos and cooked fish for themselves. They even drove it nammineq sanaanik saarlisaarutinik saarlisaartarl- hendes mor og mad og tøj af folk i bygden. their own children’s dog sleds. uni. Ataataa ullut tamaasa sapaatip akunnerisa Man tog sig af de fattige. ulluini 7 sulisarsimavoq. Allaffimmiinngikkuni Lots went on in Ilimanaq in those days. There Magga would play football on the ice or go skating pisiniarfimmi, kiassarneqanngitsumi. Taamaattu- was an abundance of Greenland halibut in winter on homemade skates. Her father worked seven days mik pisiniartitsisut puisit amiinik qarleqarlutillu Børnene gik ærinder for de gamle. De and cod in summer. There was a fish factory and a a week: either in the office or in the shop, which was ivigarsuarnillu pinilinnik kameqarlutik sulisarsi- hjalp med at fodre hunde, pilkede torsk place where halibut was dried. not heated. The shop assistants wore sealskin mapput qiulerumanatik. eller plukkede muslinger. Børn levede et ”Jeg er stolt over at være bygdebarn. trousers and woven straw slip-pers over their kamik ”Tulluusimaarutigeqaara nunaqarfimmiuunera. frit liv, tog ud i naturen, lavede bål og kogte “The people were very enterprising. They had boots so as not to freeze. Immikkuullarissumik naleqartitarivara taama Det er et privilegium at være opvokset i fisk helt for sig selv. Eller kørte på deres everything they needed. The sealers hunted seal nunaqarfimmi nuannertigisumik peroriartorsiman- den skønne bygd. Det sammenhold har egne børne-hundeslæder. from kayaks. As children we met the kayaks when “I’m proud of being a settlement child. It’s a era. Taama ataqatigiilluarsimaneq inuttut virkelig givet mig ballast. Jeg har lært at they returned. Then we were allowed to eat the raw privilege to have grown up in this beautiful nakuussutigaara. Inunnik tatiginnissinnaaneq stole på andre mennesker,” siger Magga Magga spillede fodbold på isen eller løb seal liver, while the sealer’s wife flensed the seal.” settlement. The sense of solidarity provided me ilinniarsimavara,” taama Magga Fencker oqarpoq, Fencker, der helt alene måtte rejse fra på hjemmelavede skøjter. Hendes far with such a solid foundation. I learned to trust other kisimiilluni 13-nik ukioqarluni aallartariaqarni- bygden som 13-årig for at komme i Magga Fencker recalls a happy childhood and a people,” says Magga Fencker, who at the age of 13 kuusimavoq Nuummut realskoleriarluni. arbejdede alle ugens 7 dage. Enten på realskole i Nuuk. Siden blev hun ansat sense of solidarity. Her mother gave porridge to had to travel all by herself to attend secondary Kingusinnerusukkut Ilulissat Kommuneani kontor eller i butikken, hvor der ikke var i Ilulissat Kommune, hvor hun har været orphaned children and other people in the school in Nuuk. She then got a job in Ilulissat atorfinissimavoq, ukiunilu 48-ni sulisimalluni, indlagt varme. Så ekspedienterne stod i 48 år, en stor del af tiden som socialchef. settlement gave them food and clothing. People Municipality, where she worked for 48 years: for piffissami sivisuumi inunnik isumaginninnermi i sælskindsbukser og med kamikkerne I dag er hun pensioneret. took care of the poor. Children ran errands for the part of the time as Director of Social Services. pisortaasimalluni. Ullumikkut i sivsko for ikke at fryse. elderly. They helped feed the dogs, fished for cod Now she is retired. soraarninngornikuuvoq.

62 63 Lorem Ipsum Lorem Ipsum

FOLK I ILIMANAQ

The people of Ilimanaq Ilimanami inuit

64 65 Stilhed og ørreder Silence and Trout / Nipaanneq eqaluillu

Fiskeri er stadig den primære indtægtskilde i bygden. Modsatte side: Om vinteren indkapsler isen ofte Ilimanaq i lange perioder.

Fishing remains the primary source of income in the settlement. Opposite page: In winter, the ice often seals in Ilimanaq for long periods of time.

Aalisarneq suli nunaqarfimmi pingaarnertut isertitaqarfiuvoq. Quppernerup illuatungaani: Ukiukkut Ilimanaq sikumik piffissami sivisusin- naasumi unguneqartarpoq.

Stilhed og Nipaanneq eqaluillu Silence and Trout ørreder Qaqutigoortumik misigisassat Ilimanami In Ilimanaq you can experience something very misigineqarsinnaavoq: nipaanneq. Nipaalluinnar- I Ilimanaq kan man opleve noget rare: silence. Total silence. It is a gift for one’s soul toq. Tarnimut tunissut aammalu inuit kitaamiut sjældent: stilhed. Absolut stilhed. and the typically highly strung Western character. sianiutaannut sajukulaartunut tarnigissaatissaqqis- En gave til sjælen og til det vestlige soq. menneskes sitrende nervespidser. Occasionally absolutely nothing happens: just the creak of snow beneath your boots, the whistling of Ilaatigut susoqarneq-ajuuvittarpoq. Kamippaat Indimellem sker der absolut intet. the wind, the lapping of waves and the howling of apummut qeraarpalunnera. Anorip siorsunnera, Kun sneens knirken under støvlerne. dogs. In summer there is the buzz of mosquitoes maligasaarneq, qimmit miaggoortut. Aasakkut Vindens susen, bølgeskvulpet, hylende and in the distance the sound of a dinghy. There are ippernat millalaarneri ungasissumiillu umiatsiarpa- no cars here, apart from some small ATVs with their laaq. Maani biileqanngilaq, ataasiakkaannguanik hunde. Om sommeren myggenes huge balloon tyres, moving around among the ATV-eqarpoq assakaasukkaanik qaarsukkoorutigi- summen og lyden af en fjern jolle. rocks, crowberries and Arctic willow. neqarlutillu nunaannakkoorutigineqarsinnaasut. Ukiukkut snescooterit saqqummertarput. Her er ingen biler, bortset fra enkelte In the winter they are joined by snowmobiles. Or Imaluunniit qanga akimasoorpalaarluni assartuut: små ATV’ere med store ballondæk, by that ancient, aristocratic mode of transport: the qimussit. Ukiuunerani Ilimanap eqqaa tamarmi som bevæger sig rundt blandt dog sled. For many months during the winter sikusarpoq. Taamaattumik toqqaannarluni klipper, revling og polarpil. Ilimanaq is shrouded in ice. During that time you nunaqarfimmut umiartortoqarsinnaasanngilaq. cannot sail directly from the settlement: only from Ilaannikkut sikup sinaanukarsinnaasarpoq Om vinteren suppleres de af snescoote- the ice edge and only now and then, when the ice Qeqertarsuup Tunuani siku aakkiartuleraagat. re. Eller det ældgamle aristokratiske breaks up in Disko Bay. Aasaanerani umiatsiarpassuit avannarpartertarput transportmiddel: hundeslæden. I mange In summer the small dinghies dart northwards Ilulissat Kangiatigut Ilulissanut imaluunniit vintermåneder er Ilimanaq indkapslet across the Icefjord to Ilulissat or into the beautiful kangerlunnut Tasiusamut. Juulip qaammataani i is. Så kan man ikke sejle direkte fra fjord system at Tasiusaq. In July comes one of the ukiumi pingaartorsiorfiit ilaat nallerneqartarpoq, bygden. Kun fra iskanten og nu og da, year’s highlights, when just about all the inhabitants Ilimanarmiut tamangajammik eqalunniakaallutik når isen bryder op i Diskobugten of Ilimanaq sail there to fish for trout. aallarartarput.

66 67 Stilhed og ørreder Silence and Trout / Nipaanneq eqaluillu

Sermersuup killinnguani aalisakkat pitsaaner- paat pisarineqarsinnaasarput. Eqaluit puallaarissut aappillaarinnik nerpillit pisariffiata eqqannguani ilaanni ingerlaannaq pujoorneqartarput. Unnuaarullutik aalisarlutillu paarnaqutinik Der fiskes hellefisk i Diskobugten og ørreder i de pujoorerujoortarput, aasap nuannissusaa inuttullu bagvedliggende søer. Om vinteren borer fiskerne hul i isen med et kraftigt bor og fanger de fede, grå hellefisk qanilaarneq misigerujoorlugu. på langline.

They fish for Greenland halibut in Disko Bay and trout in Ukiuunerani Ilimanaq tikikkakku, nunaqarfiup the lakes of the hinterland. In winter, the fishermen drill aalisartortai qulit missaaniittut qaleralinniarlutik holes in the ice with a powerful drill and catch the fat, ulappupput. Sikumi qillerussuaq atorlugu grey Greenland halibut with long lines. allukkiortarput ningittakkanillu pisarisarpai Qeqertarsuup tunuani qaleralinniarneq ingerlanneqar- aalisakkat qasertut. Taama aalisarneq pisariitsuuvoq, tarpoq timaanilu tatsini eqalunniartoqartarluni. Ukiukkut sikumi aalisartut qillerussuaq sakkortooq atorlugu aalisariaaserlu avatangiisinut innarliinnginnerpaall- allualiortarput tassanngaanniillu qalerallit puallaarissut uni, aalisartut ningittakkiortarput, allanaasamut qasertut ningittakkanik pisarisarlugit. takisuumut qilersornikut allunaasat naannerusut oqummersartallit neqitsersornikullu. Ningittakkami lines. It is a simple, environmentally friendly form ataatsimiissinnaasarput oqummersat hunnorujut På sommerdage piler de små joller nordover Isfjorden mod Ilulissat eller of fishing, in which the fishermen tie short cords arlallit. ind i det smukke fjordsystem Tasiusaq. onto a long line with hooks and bait. There can be several hundred hooks on a single long line. Aalisartut ATV imaluunniit snescooterit atorlugit I juli kommer et af årets højdepunkter, sikumukartarput. Mianersortariaqartarput, siku hvor næsten alle beboere i Ilimanaq fede, grå fisk på langline. Det er en The fishermen drive out on to the ice on ATVs or quppaqartarmat tassanngaannarlu aakkarninissin- sejler derind for at fange ørreder. Her enkel, miljøvenlig form for fiskeri, hvor snowmobiles. They need to be careful because there naasarluni. Silap pissusaata allanngoriartornera tæt på Indlandsisen går nogle af fiskerne på en lang line binder korte are treacherous cracks in the ice and suddenly open Qeqertarsuup tunuani aalisartuuneq navianarnerul- områdets mest lækre fisk. De fede snore med kroge og madding. Der water. Climate change has made the job of fishing in ersissimavaa, sila allanngoriataartalerneratigut ørreder med det delikate orange kød kan være flere hundrede kroge på en Here, close to the ice sheet, you find some of the Disko Bay even more dangerous due to sudden aammalu sikkorluttarneranillu. ryges som regel på stedet. Folk enkelt langline. Til gengæld er prisen på hellefisk most delicious fish in the area. The chubby trout weather changes and unstable ice. tænder lyngbål, fisker i døgndrift, gunstig. På få år er den steget til det with their delicate orange flesh are usually smoked Taamaattorli qalerallit akii ajoriinnagassaanngillat. nyder sommerens sødme og hinan- Fiskerne kører ud på isen på ATV eller firedobbelte, 20-25 kr. kiloet. Så for on the spot. People light bonfires made from On the other hand, the price of Greenland halibut Ukiut amerlanngitsut ingerlanerini akii sisamariaati- dens selskab. snescooter. De skal passe på, for der fiskerne gælder det om at udnytte de heather, fishing around the clock and enjoying the is favourable. In just a few years the price has pajaanngorsimapput, kiilumut 20-25 kr. missaani sweetness of summer and each other’s company. increased fourfold to DKK 20-25 per kilo. So, as far akeqalerlutik. Taamaattumik aalisartunut er lumske revner i isen og pludselig gode tider. Pludselig vender udviklingen. as the fishermen are concerned, they are striking piffissaalluarnera atorluarniartarpaat. Ineriartorner- Da jeg besøger Ilimanaq ved vintertide, åbent vand. Klimaforandringerne har When I visited Ilimanaq in winter, the settlement’s while the iron is hot. The development could mi allanngoriasaarsinnaasarpoq. Kisianni har bygdens omkring 10 fiskere travlt gjort jobbet som fisker i Diskobugten Men lige nu efterspørger verdensmarke- ten or so fishermen were busy catching Greenland change at any moment. But right now there is a high maannakkut nunarsuarmioqatigiinni aalisakkat med at fange hellefisk. De borer hul i endnu farligere på grund af pludselig det i den grad fisk. Og det kommer halibut. They drilled holes in the ice with a demand for fish on the world market. And that is in piumaneqarluarput. Tamannalu Ilimanamut isen med et kraftigt bor og fanger de vejrskift og ustabil is. fiskerne i Ilimanaq til gode. powerful drill to catch the fat, grey fish with long favour of the fishermen of Ilimanaq. iluaqutaalluarpoq.

68 69 Fisker og digter Fisherman and Poet / Aalisartoq taalliortorlu

Tidligere bygdeformand Fritz Johansen med en af sine veltrænede slædehunde. Hundene i Ilimanaq bruges mest til sport. Men enkelte fiskere anvender dem stadig til fangst og fiskeri.

The Greenland Huskies are direct descendants of the Huskies, which the first Inuits brought with them to Greenland from the west. In Greenland you can only keep Huskies north of the Arctic Circle.

Kalaallit qimmii qimusserutit, Kalaallit Nunaan- nut inuit kitaaniit nunasseqqaartuneersuupput. Kalaallit Nunaanni qaasuitsup killeqarfiata avannaatungaaniinnaq kalaallit qimmiinik Fisker qimmeqarfeqaqqusaavoq. og digter En af dem er Fritz Johansen. Han er tidligere bygdeformand og blev selvstændig fisker og fanger som 14-årig. I dag koncentrerer han sig om fiskeri og sin elskede sport: hundeslæde- væddeløb. Da jeg besøger Ilimanaq, ligger Fritz Johansen i fast rutefart til Fisherman and Poet Aalisartoq taalliortorlu Qasigiannguit. Det er her årets kvalifika- One of them is Fritz Johansen. He is the former Taakku ilagaat Fritz Johansen. Siusinnerusukkut tionsløb til grønlandsmesterskaberne settlement manager and became a fisher and whaler nunaqarfimmi siulittaasuusimavoq 14-nik finder sted. Så Fritz Johansens veltrim- at the age of 14. Today he concentrates on fishing ukioqarluni aalisartutut piniartutullu inuutissarsior- mede hunde er for en stund udstationeret and his much-loved sport: dog sled racing. When I tunngorsimavoq. Ullumikkut aalisarneq her, mens han træner intenst til løbet. visited Ilimanaq, Fritz Johansen was commuting on aallunneruvaa taavalu aamma timersuutini: a regular basis to Qasigiannguit. This is where this qimussimik sukkaniuuttarneq. Ilimanaq tikeraarak- I Ilimanaq bor der nogenlunde dobbelt year’s qualifying races for the Greenland Champi- ku, Fritz Johansen aaliangerimasumik Qasianngua- så mange hunde som mennesker. For onships were going to be held. So Fritz Johansen’s nut utikaajaarpoq. Tamaani Kalaallit Nunaanni få år siden var der langt flere af de beautifully groomed dogs were stationed here for a qimussimik sukkanniuunissamut anngunniuunnerit firebenede end de omkring 100 i dag. while, while he practised intensively for the race. ingerlanneqarmata. Taamaattumik piffissami For snescooter og ATV har stort set aaliangersimasumik Fritz Johansen-ip qimmii In Ilimanaq there are roughly twice as many dogs as taavaniikkallarput, sukkanniuunnissamut afløst det traditionelle trækmiddel. Af people. A few years ago there were far more of them sungiusarnerup nalaani. veneration holder mange i Ilimanaq than the approximately 100 there are today. stadig fast ved deres hunde, men Snowmobiles and ATVs have just about replaced the Ilimanami qimmit inuit amerlassusaasa marloriaati- antallet svinder år for år. At holde et traditional means of transport. Out of veneration, gipajaarpai. Ukiut arlaqanngitsut matuma spand sultne dyr med mad er dyrt. many people in Ilimanaq are still loyal to their dogs, siornatigut sisamanik niullit ullumikkornit I bygden møder jeg Samuel og hans but the total number dwindles year after year. amerlanerugaatsiarsimapput ullumikkut 100 vildt begejstrede hunde. De hyler og Feeding a pack of hungry animals is expensive. In missaaniipput. Snescooterit ATV-illu ileqquusumik springer i vejret af bare iver, da han tager the settlement I met Samuel and his wildly assartuutaasimasut taarsersimavai. Ileqqutoqqanik dem fri af deres lænker og spænder dem enthusiastic dogs. They were howling and jumping ataqqinnilluni Ilimanami suli inuit arlallit foran sin slæde. De glade hunde halser in the air out of sheer eagerness, as he unchained qimmeqarput, kisianni ukiut tamaasa ikiliartorput. them and fastened them to the front of his sled. The Qimmit perlilertut nerisaqartinniarneri akisoqaaq. af sted i raketfart. Så snart Samuel giver happy hounds dashed off at lightning speed. As signal, er de oppe over en stejl bakke på soon as Samuel gave the signal, they scaled a steep Nunaqarfimmi Samuel qimmiilu qiilaqisut et splitsekund. Huhej – sneen sprøjter hill in the twinkling of an eye. Wow! The snow naapippakka. Qimmit pitussimaffiannit pituussaarl- omkring slæden, og borte er de ti hunde, sprayed round the sled and the dogs were off and ugit qamutinullu pitullugit pilerisumut miaggoor- før man kan nå at stave til sne. away before you could say “snow”. lutillu pisseqattaartaarput.

70 71 Fisker og digter Fisherman and Poet / Aalisartoq taalliortorlu

Qimmit qiilaqisut sukkaannaq aallasapput. Samuel kalerrisaarimmat pitsianngitsoq qummuka- jaaq qaqikatareerpat. Huhej - aput qamutiniit teqqalasuinnaavoq, qaangaammalli qimmit qulit aanngakatareerput, aput utertarneqanngitsorluunniit.

Fritz Johansen erneralu Ove imminut allarpassuar- nullu unammissapput qimmit sukkaniunnissaan- nut. Aappaatigut kissaatiginangajappoq Ove-p ajugaanissaa. Fritz Johansen-immi illuani qaqortumi Små huse i stor natur. Husene i Ilimanaq pokalinut allanut inissaarutilerpoq. Inimi iikkap bliver typisk opvarmet med oliefyr. illua´tungaa tamarmik nersorinnissutinik Small houses in a vast landscape. The Fritz Johansen and his son Ove were to compete ulikkaarpoq. Iikkami nivingavoq Carnegiep houses in Ilimanaq are usually heated by oil-fired boilers. against one another and lots of other people from sapiisernermut nersornaataa. Fritz-ip aalisartoq the area in the annual dog sled race. You almost sikukkut saattukkut nakkarsimasoq annaannikuusi- Illuaqqat pingortitarujussuarmi. Ilimanami illut naliginnaasumik kissarsuutinik uulia- hoped that Ove would win the race, because back mavaa. tortunik kiassarneqartarput. home in Fritz Johansen’s white wooden house you can hardly move for trophies. Ilisiviit allersaani marrarmik qimmip niaqulia ippoq - Qasigiannguani qimmussimut sukkanniuut- The entire end wall of the large living room is tarnermi ukiut sisamassaani pokali ingerlaartoq. covered with marks of honour. On the wall hangs a Fritz Johansen arlaleriarluni qaannamik Kalaallit Carnegie Award for heroism. Fritz once rescued a Nunaanni ajugaasarnikuuvoq - ileqquusumik fisherman from drowning: the latter had fallen kusanartumillu sanaaq, ullumikkullu Kalaallit Fritz Johansen og sønnen Ove skal i konkurrence mod hinanden og en masse through thin ice. Nunaana avannarpasinnerpaartaani Qaanaarmiuin- andre fra området i årets hundeslæde- narnit qilalukkanik piniarnermut atorneqartartoq. On the bottom shelf is a ceramic dog head: the væddeløb. Man må næsten håbe, at challenge cup for four dogsled racing champion- Fritz Johansen-ip qajani timersuutituinnaq Ove løber af med sejren. For hjemme Fritz Johansen er flere gange grøn- ships in Qasigiannguit. More than once, Fritz atortarpaa. Taamatullu aamma qimmussit. i Fritz Johansens hvide træhus er der landsmester i kajak – den traditionelle, Johansen has been the Greenland kayaking ”Nuannersorujussuuvoq qimusserujoorluni,” taama knap plads til flere pokaler. elegante grønlandske, som i dag kun champion: in the traditional, elegant, Greenlandic aalisartoq 52-nik ukiulik oqarpoq. Inuttaalu bruges til fangst af narhvaler i det kayak, which is only used today for catching qungutsorinnermut. Inuuneq nuannareqaa, Hele endevæggen i den store stue er nordligste Grønland i Qaanaaq. narwhals in the northernmost region of Greenland meeqqanilu nunaqarfimmi nunaqqatigalugit. dækket med hædersbevisninger. På Fritz Johansen bruger kun sin kajak til in Qaanaaq. Maannakkut nulianilu Helenelu illuanni paniat Sara væggen hænger Carnegies pris for sport. Det samme med hundeslæden. Vera meeraalu marluk najugaqartigivai. heltemod. Fritz reddede en fisker, som ”Det er dejligt at køre hundeslæde,” Fritz Johansen only uses his kayak for sporting var faldet igennem tynd is, fra drukne- siger den 52-årige fisker. Han smiler purposes. The same applies to his dog sled. “I love Ataatani ikiortarpaa qimmit nerukkartarlugit driving a dog sled,” says the 52-year-old fisherman. puisinillu pilassuttarlugu. Taava aamma nunaqarfi- døden. hele tiden. He smiles constantly. He loves life and is happy that up meerartai assassornermut ilinniartittarpai. Nederst på hylden står et hundehoved Han er glad for livet, glad for at have his children live just around the corner in the Nammineq qimussersinnaavoq Ilimanarlu i keramik – vandrepokalen for fire sine børn lige om hjørnet i bygden. I settlement. Right now, his daughter Sara Vera and nuannarilluinnarpaa, ilaqutariit imminut mesterskaber i hundeslædevæddeløb hans og hustru Helenes hus bor lige her two children are living in the house he shares qanilaarneri, qaqqamullu paarnanik, kingutaarnan- i Qasigiannguit. nu datteren Sara Vera med to børn. with his wife Helene. ik kimmernanillu nuniagiartarneq.

72 73 Fisker og digter Fisherman and Poet / Aalisartoq taalliortorlu

Isfjord og bygd. Der er i dag omkring 55 indbyggere i Ilimanaq.

Icefjord and settlement. Today Iliminaq has about 55 inhabitants.

Ilulissat Kangia nunaqarfillu. Ullumi Ilimanami 55 missaani innuttaqarpoq.

”Pinngortitaq nuannareqaara. Qamuuna eqqissisaatigisaqaara. Illoqarfinnut angisuunuunngi- langa,” taama oqarpoq. 29-nik ukiulik Sara Vera Johansen nunaqarfiup nukarlersaa ernini Kean ukiup aappaa avillugu ukiulik ulapputigeqaa, kisianni ilaatigut maqaasisarpaa inuusoqateqarnissaq. Inuttaata takorloorpaa nammineq niuertarfiuteqal- ersinnaaneq.

Ilaqutariit illuani inerujussuup teqeqquaniippoq In the corner of the family’s large living room there pattagiaq sarfatortoq. Ataataa nammineq is an electric piano. Her father plays and composes appisimaartarlunilu taalliortarpoq. Fritz Johansen Hun hjælper faderen med at fodre his own songs. Fritz Johansen has written his own nammineq erinarsuut What a wonterful world hunde og flænse sæler. Og så underviser version of ‘What a Wonderful World’. “Thank you, kalaallisut taalliornikuuvaa. “Pingortitaq qujanaq hun bygdens beboere i håndarbejde. nature, for allowing me to live on Earth – our maani nunami inuusinnaagama - nunarsuarput Henne i hjørnet af familiens store stue Hun kører selv hundeslæde og holder wonderful Earth…” It is a tribute to his grandchild pineqisoq…” Ernuttaminut qajaniutigalugulu står elklaveret. Hendes far spiller og af Ilimanaq, de tætte familiebånd og She helps her father to feed the dogs and flense and a love song for his wife of 25 years Helene nuliaminut Helene-mut ukiuni 25-ni aapparisi- digter selv sange. Fritz Johansen har seals. And she also teaches handicraft to the about the first time they met. masaminut naapeqqaarnerani asannilersaarutigalugu. turene i fjeldet efter sortebær, blåbær skrevet sin egen version af What a inhabitants of the settlement. She is also a dog sled Qanga ileqquusimavoq kalaallit piniartut og tyttebær. wonderful World. ”Tak natur, fordi jeg får driver and is devoted to Ilimanaq with its close Traditionally Greenlandic sealers have hummed puisinniarlutik qarluisaartarsimapput. Fritz lov til at leve på jorden – vores smukke family ties and the excursions to the fell to forage for little ditties to lure seals in their direction. Fritz Johansen nammineq ileqqoqarpoq. Nipisa pillugu ”Jeg elsker naturen. Den giver mig ro jord…” Der er en hyldestsang til barne- Han har digtet en sang om stenbideren, crowberries, blueberries and lingonberries. Johansen has his own version. He has written a song taalliornikuusimavoq, qanoq upernaakkut suaisa indvendig. Jeg er ikke til storbyer,” siger barnet og en kærlighedssang til Helene, der med sin lækre rogn forsøder foråret. about the lumpfish, whose scrumptious roe makes pilluaataasarnera pillugu. hun. 29-årige Sara Vera Johansen har hustruen gennem 25 år, om den første ”Det er mærkeligt. Den sang kom “I love nature. It gives me inner peace. I don’t like spring sweeter. cities,” she says. 29-year-old Sara Vera Johansen has “Eqqumiippoq. Erinaq taanna uannut takkuteri- nok at gøre med at passe bygdens gang de mødtes. pludselig til mig, da jeg sad ude i min her hands full looking after the settlement’s “It’s strange. The song suddenly came to me while I asaarsimavoq umiatsianneerujoorlunga… yngste, sønnen Kean på halvandet år, båd… Jeg er kun en amatør, men jeg youngest inhabitant, her one-and-a-half-year-old was sitting out in my boat… I’m only an amateur, Ilinniarsimanngikkaluarpunga, kisianni nuannari- men indimellem savner hun andre unges Traditionelt har den grønlandske fanger kan lide at skrive sange. Ha, ha.” Fritz son Kean. But occasionally she misses the company but I like writing songs. Ha, ha!” Fritz Johansen vara erinarsuusiorneq. Ha, ha.” Fritz Johansen selskab. Hun drømmer om at åbne sin nynnet små sange for at lokke sælen til Johansen ler hele tiden ad sig selv og of other young people. She dreams of opening her laughs all the time: at himself and the world around imminut illatigilaaginnaavittuuvoq aammalu egen butik. sig. Fritz Johansen har sin egen version. verden omkring ham. own shop. him. avatangiisiminut.

74 75 I skole In School / Atuarfimmi

Atuarfimmi Fritz Johansen-ip nulia Helene, nunaqarfimmi peqqissaasutut sulisuuvoq. Sivisunngikkaluarmik ilinniarnikuulluni maannakkut nakorsiartarfik illuaqqami aappaluttumi nakorsaataasivik ingerlappaa aammalu nakorsiartitsisarluni kuppiarartuniit pualluttunut. Aaliangertarpaa qaqugukkut helikopteri- mik pisariaqartitsisoqarnersoq, Ilulissani napparsima- Lige nu er der ni elever i alderen vimmut nakorsiuuttarissanik assartuisussamik. 7-12 i bygdens skole Lars Hansen-ip Atuarfia. Ilaqutariit paniata aappa Regine Johansen aamma nunaqarfimmi pingaaruteqarluinnartumik Currently, nine pupils, aged between atorfeqarpoq nunaqarfimmi ilinniartitsisutuatut. 7 and 12, attend Lars Hansenip Atuarfia, In School the settlement’s school. Sivikitsuinnarmik pikkorissartarsimanerit eqqaassan-

Maannakkut Lars Hansenip Atuarfiani Fritz Johansen’s wife, Helene, is the only healthcare ngikkaanni ilinniarnikuunngilaq. Tamannali qulingiluanik atuartoqarpoq taakkulu professional in the settlement. Having completed a nunaqarfiup atuarfeerannguani Lars Hansen-ip 7 aamma 12 akornanni ukioqarput. short training course, from her surgery in a little red Atuarfiani ilinniartitsinera malittarigaanni malug- wooden house she takes charge of the medicine box ineqarsinnaanngilaq. Qaqutigoorluinnartumik inimi and diagnoses everything from chicken pox to atuartitsiviusumi takuneqarsinnaapput meeqqat pneumonia. It is she who decides when it is eqqissillutik ilinniakkereqqissaartut, nipilu I skole necessary to phone for the expensive helicopter that eqqissisimasoq atorneqarluni, malugineqarsinnaavoq takes patients to the hospital in Ilulissat. The meeqqat iluarusuttut. Fritz Johansens kone, Helene, er bygdens couple’s other daughter, Regine Johansen has an eneste sundhedsfaglige person. Med en equally important role in the settlement. She is the Maannakkut atuartut 9-pput 7-niit 12-nut ukiullit. school’s only teacher. Apart from short courses, she Taamaattumik 31-nik ukiulik timelæreriusoq kort uddannelse bag sig styrer hun fra has no formal education either. You would not think ilinniartitsinermini siammasissumik piginnaasaqartari- sin konsultation i et lille rødt træhus klasseværelse med så meget ro og so when you observe her teaching in the settlement’s aqarpoq. medicinkassen og stiller diagnoser om koncentration, samtidig med at tonen er little school: Lars Hansenip Atuarfia. Seldom have I alt fra skoldkopper til lungebetændelse. afslappet, og børnene ser ud til at trives. witnessed so much calm and concentration in a ”Sapernarpallaanngilaq, atuartut nalunngikkaanni. Hun afgør, hvornår det er nødvendigt at classroom. At the same time there is a relaxed tone Kisianni nikeragaatsiartariaqartarpunga, taavalu ringe efter den dyre helikopter, der For tiden er der 9 elever i alderen 7-12 år. (Egedesminde). For få år siden kunne and the children seem to be doing well. meeqqat assigiinngitsuuneri aallaavigisariaqartarlugit,” bringer patienter til sygehuset i Ilulissat. Så den 31-årige timelærer skal spænde de komme i skole i Ilulissat – kun 15 km taama Regine Johansen oqarpoq. Familiens anden datter, Regine Johansen, vidt i sin undervisning. borte - og bo på bygdehjemmet der, Right now there are nine pupils between the ages of har en mindst lige så vigtig funktion i men det er blevet nedlagt. seven and twelve. That means the 31-year-old Nunaqarfiup atuarfia 9. klasse tikillugu atuartitsiviu- bygden som skolens eneste lærer. ”Det er ikke svært, når man kender part-time teacher has to cover quite a range of voq. Tassanngaanni taava Aasiannut atuariartortariaqa- material in her teaching. rtarput. Ukiut arlaqanngitsut matuma siornatigut Bortset fra kortere kurser har hun heller eleverne. Men jeg skal hele tiden skifte ”Det er noget skidt. Det er sket, uden at ingen uddannelse. Det skulle man ikke niveau og tage hensyn til, at børnene er de overhovedet har spurgt lærerne i de “It isn’t difficult when you know the pupils. You Ilulissanukartarsinnaanikuupput - 15 km-iinnarnik tro, når man overværer undervisningen vidt forskellige,” siger Regine Johansen. fire bygder,” siger Regine Johansen. At constantly have to switch level and take into account ungasitsigisumiittumi - taakanilu nunaqarfimmiut i bygdens lille skole Lars Hansenip På bygdeskolen går børnene indtil børnene skal helt til Aasiaat, bekymrer the fact that the children are very different,” says atuartut angerlarsimaffiani najugaqarluni, matuneqar- Atuarfia. Sjældent har man set et 9. klasse. Derefter må de til Aasiaat mange af bygdens beboere. Regine Johansen. simavorli.

76 77 I skole In School / Atuarfimmi

Bygdens lærer Regine Johansen er sikker på, at de nye investeringer vil give flere turister og få bygden til at vokse, så der kommer flere børn i skolen.

The settlement’s teacher, Regine Johansen is confident that the new investment will lead to more tourists and help the settlement grow, and get more children into the school.

Nunaqarfiup ilinniartitsisuata Regine Johansenip qularutiginngilaa, aningaasalersuisimanerup tako- rnariaqarnerulersitsinissaa aammalu nunaqarfik alliartulissasoq amerlanerusunik atuartoqalerluni.

Det kan medføre, at forældre flytter ind til Ilulissat, når deres børn skal i 9. klasse – til skade for bygden. På et så lille sted som Ilimanaq har hvert enkelt ”Nuanninngilaq. Tamanna pisimavoq nunaqarfin- menneske betydning. ni sisamaasuni ilinniartitsisut apersoqqaanngivillugit,” There’s no traffic, and the nature is lovely,” says Regine Johansen oqarpoq. Meeqqat Aasiannukartari- ”Her kender alle hinanden. Der er stille Regine Johansen, who welcomes Realdania’s aqarneri nunaqarfimmiunit arlalinnit ernumassutigi- og roligt, ingen trafik og dejlig natur,” investment in the restoration of the two oldest neqarpoq. Tamatumap malitsigisinnaavaa, siger Regine Johansen, der glæder sig houses in the settlement and the 15 new cabins built angajoqqaat meeqqami 9. klassenngorpata taava over Realdania By & Bygs investeringer i by World of Greenland. “We miss people. We need Ilulissanut nuuttut - tamannalu nunaqarfimmut restaurering af bygdens to ældste huse more people here in Ilimanaq. Then all sorts of innarliissaaq. Ilimanatut taama nunaqarfik og over World of Greenlands byggeri af initiatives would get off the ground. Because we are mikitigitillugu inuit ataasiakkaannguit tamarmik 15 nye hytter. The local school educates children up to 9th so few, there isn’t enough happening.” naleqartorujussuupput. form level. After that they have to go to Aasiaat (Egedesminde). A few years ago they could go to According to Regine Johansen, one of the most ”Maani kikkut tamarmik imminut nalunngillat. ”Vi savner mennesker. Vi skal være school in Ilulissat, just 15 kilometres away, and stay important things is to get a decent harbour, which Nipaallunilu eqqissisimavoq, angallaffiunani mange flere her i Ilimanaq. Så kommer in the settlement hostel. But that has been shut would make it easier for ships to moor. Ilimanaq is pinngortitaqarpoq nuannersorsuarmik”, taama Regine der gang i alle mulige initiativer. Der sker down. often subject to very strong winds. Johansen oqarpoq, nuannaarutigivaalu Realdania-p for lidt, når vi er så få.” aningaasalersuisimammat nunaqarfiup illuinut “That was crazy. It happened without even Regine Johansen is confident that the new pisoqaanersanut marluk nutarternissaannut aammalu Ifølge Regine Johansen er noget af det consulting the teachers in the four settlements,” says investment will lead to more tourists and help the World of Greenland-ip 15-nik illuaraliornissaannut. allervigtigste at få en ordentlig havn, så Regine Johansen. The fact that the children have to settlement grow and get more children into the ”Inunnik maqaasisarpugut. Ilimanami amerlanerujus- det bliver lettere at lægge til, for det go all the way to Aasiaat worries many of the school. She knows one or two people who are suusinnaavugut. Taamaasilluni aamma sammisassat blæser ofte i Ilimanaq. settlement’s inhabitants. It may end up with their considering moving back to the settlement. amerlatsittarput. Taama ikitsigitilluta pisoqarpal- parents moving to Ilulissat when their children laarneq ajorpoq.” proceed to 9th form – to the detriment of the It looks as if the children who already live in the Regine Johansen er sikker på, at de nye village. settlement are doing well. When I visited the Regine Johansen naapertorlugu pingaarnerpaavoq investeringer vil give flere turister og få In a place as small as Ilimanaq every single person is school, they were having an art lesson. The children pitsaasumik umiarsualivittaarnissaq, taava ajornanng- bygden til at vokse, så der kommer flere important. “Everyone knows everyone else here. It were absorbed in all sorts of pursuits. They are crazy innerulissangaluarpoq Ilimanamut tikinnissaq, børn i skolen. is peaceful and calm. about football. Ilimanamimi anorlikulavoq.

78 79 I skole In School / Atuarfimmi

Regine Johansen-ip qularutiginngilaa takornarissat amerlanerusut tikittalernissaa aammalu nunaqarfimmut alliartuutaasinnaanera, taamaasillunilu aamma meeqqat atuartut amerleriarsinnaallutik. Nalunngisaqarpoq nunaqarfimmut uternissaminnik eqqarsaateqalersimasunik.

Meeqqat nunaqarfimmi najugaqareersuusut iluarusuppasipput. Atuarfik pulaarakku, ilusilersuiner- mut atuartinneqartut. Meeqqat assigiinngitsualunnik ulapputeqarrapput. Isikkamik arsarneq nuannarivaat. Niviarsiaqqat marlulissat sapakkanik ikkussortakkanik Real Madrid-ip ilisarnaataa sanarujoorpaat. Nukappiaqqap ataatsip Barcelona-kkut nuannariner- ullugit, arsaattartut catalansket ilisarnaataat assilerujo- orpaa. Allat tiitorfinnik qalipaarujoorput kamiit nalliuttorsiutit qalipaatai assilillugit. Nukappiaqqat Når børnene skal i 9. klasse, må børnene forlade allat natermut pallorlutik aamma sapakkanik bygden, flytte på bygdehjem og gå i skole i Aasiaat. ikkussuerujoorput panaliorlutik. When the children reach the 9th form, they have to leave the settlement and go to Aasiaat to go to school. Nukappiaqqap allap 12-nik ukiullip soqutigineruvaa Lego-rluni Ninjaliorlunilu tanskiliornissaq. Meeqqat 9. klassemi atualertussanngoraagamik, nunaqarfik qimattariaqartarpaat Ilulissat Kangiata Nammineq takorloorpaa qatserisartunngornissani illuatungaanut Ilulissanukartariaqartarput. qallunaatullu oqalloreqaaq - meeqqat sinneri assingalugit. 8-nik ukiulik Malene nuersakkaminik aallussilluataarpoq pikkoriffigilersimavaalu siumut nuersaanissani.

Allattarfissuarmut Regine allassimavoq ”orsoq”, On the blackboard Regine had written “orso- meeqqat arferit orsui orsunillu qalatsitsiviit pillugit q”[English: fat, blubber]. The pupils had been atuarsimapput - qanoq Ilimanami ukiut 275 matuma learning about whale blubber and whale oil siornatigut isertitsissutit pingaarnersaat. Iikkami Hun kender nogle stykker, som production: an extremely important source of nivingavoq norsk-danskit ajoqersuiartortitaat Hans overvejer at flytte tilbage til bygden. De En 12-årig dreng vil hellere bygge income in Ilimanaq’s heyday 275 years ago. On the Egede. Torsuusamiipput kingutinut saligutit børn, der allerede bor i bygden, ser ud til Ninjaer og tanks i Lego. Han drømmer rad og række. Der er et righoldigt wall was a poster about the Norwegian-Danish sanileriissaakkat. Atuakkanik atorniartarfeqarpoq at trives. Da jeg besøger skolen, har de om at blive brandmand og taler fint bibliotek. Børnene får undervisning Two twin girls were creating a beadwork Real missionary, Hans Egede. In the corridor there was a assigiinngisitaartunik toqqagassaatilimmik. Meeqqat formning. Børnene er opslugte af dansk – som de fleste af børnene. i historie, naturfag, idræt, engelsk Madrid logo. One boy, a Barcelona supporter, was neat row of toothbrushes. There was a well-stocked oqaluttuarisaanermut, pinngortitalerinermut, alskens sysler. De er vilde med fodbold. 8-årige Malene sidder meget koncen- (fra 4. klasse), dansk (fra 1. klasse), busy copying the Catalan football club’s logo. library. The children receive lessons in History, timersornermut, tuluttut (4. klassemiit), danskisut (1. To tvillingepiger er i gang med at lave treret med sit strikketøj og er blevet grønlandsk, matematik og formning. Others were painting mugs in the same colours as Science, Physical Education, English (starting in the klassemiit), kalaallisut, kisitsinermut ilusilersuinermul- Real Madrids logo på perleplade. En dygtig til at strikke retmasker. the leatherwork on ceremonial kamik boots. A 4th form), Danish (starting in the 1st form), lu atuartinneqartarput. dreng er mere til Barcelona, så han har Da ungerne har spist frokost, bliver det couple of boys were sprawled on the floor busy Greenlandic, Mathematics and Art. travlt med at kopiere den catalanske På tavlen har Regine skrevet ”orsoq”, for tid til det store frikvarter. De stormer ud reproducing sword patterns in beadwork. Meeqqat ulloqeqqanut nerereermata, taava fodboldklubs logo. Andre maler krus i eleverne har lært om hvalspæk og med deres kælke. En pige i lyserødt Once the youngsters had eaten their lunch, it was anitsiarfissuanngorpoq. Silammut arpaliuupput One 12-year-old boy was more into building Lego playtime. They zoomed out with their toboggans. sisoraasisarlutik. Niviarsiaraq aappaluartunik samme farver som skindarbejdet på trankogning – en meget vigtig indtægts- overtrækstøj giver den gule fodbold et Ninjas and tanks. He dreams of becoming a One girl in a pink coverall gave the yellow football ukiorsiutilik arsaq sungaartoq isimmerujussuarpaa. festkamikker. Et par drenge ligger kilde i Ilimanaqs storhedstid for 275 år ordentligt los. Snart er spillet i gang ude i fireman and, like most of the children, speaks one almighty kick. In next to no time the children Pitsianngitsoq apummi arsaanneq aallartippoq. henslængt på gulvet travlt optaget af at siden. På væggen hænger en planche sneen. Alle er med – bortset fra en enkelt excellent Danish. Eight-year-old Malene was sitting were outside and playing in the snow. Everyone was Kikkut tamarmik akuupput - niviarsiaraq ataaseq kopiere mønstre med sværd på deres om den norsk-danske missionær Hans pige, som synes bedre om skolens lune and concentrating intensely on her knitting, there – apart from a single girl who preferred the eqqaassanngikkaanni, taana atuarfiup kiassaataannut perleplader. Egede. I gangen står tandbørsterne på radiator. mastering the art of plain stitch. warmth of the school’s radiator. kissassimaarusunneruvoq.

80 81 Butik og turister Shop and Tourists / Niuertarfik takornarissallu

Bygdens lille butik byder på alt fra ”eskimosokker” til bryldcreme. Butikken bestyres af Jane Villadsen. Hendes mand Ove arbejder med turisme og er også fisker.

In the settlement’s little shop you can find just about anything: from ‘Eskimo socks’ to Brylcreem. Jane Villadsen and her husband Ove, who also work in the tourist industry, are the shop’s managers.

Nunaqarfiup niuertarfeerannguani pisias- sarpaaloqarpoq alersersuarniit nujarissaat- inut. Niuertarfimmik ingerlatsisuupput Jane Villadsen aamma uia Ove, taannalu aamma takornarialerisuuvoq.

Butik og turister Efter skoletid klatrer den lille flok børn på byggematerialer og hænger ud nede ved butikken. De får lov til at leve deres eget børneliv i stor frihed. Niuertarfik takornarissallu Shop and Tourists I Ilimanaq er alle mere eller mindre i Atuareernerup kingorna meeqqat sanaartugassanut familie med hinanden. Der er selvfølge- When school is over, the small herd of children qalloqattaarujoorput niuertarfiup eqqaaneerujoor- lig også folk udefra i de fire ”hovedfami- clamber about on construction materials and hang lutik. Nammineq meeqqatut kiffaanngissuseqarlu- lier”, som udgør bygden. Men mange er out near the shop. They are given great freedom to tik inoorujoorsinnaatitaapput. født her. Det gælder butiksbestyrer Jane live out their childhood. Villadsen og hendes mand Ove. Begge Ilimanami inuit tamangajammik arlaatigut In Ilimanaq everyone is more or less related to one er 55 år, og det flittige par har i en ilaqutariissuteqarput. Soorunami avataanneersunik another. There are of course incomers in the four ”ilaqutariit pingaarnerit” taakkut nunaqarfimmi årrække arbejdet aktivt med turisme. ‘main families’ who make up the settlement. But sisamaasut akoqarput. Kisianni arlallit tamaani many were born here. That certainly applies to the inunngornikuupput. Niuertarfimmi aqutsisoq Jane I bygdens lille butik kan man få stort shop manager, Jane Villadsen and her husband Villadsen uialu Ove. Tamarmik 55-nik ukioqarput, set alt fra ”Eskimosokker” til bryld- Ove. Both are 55 years old. For many years this aappariillu taakku sullarissut aamma ukiuni creme, saft i store dunke, hakket industrious couple have devoted themselves to arlalinni takornarialerisarsimapput. finhval, saltet spæk, snescooterhand- tourism. sker og øko-perlebyg. Der er stadig Nunaqarfiup niuertarfeeraani suut tamarmik lidt løg, kartofler, pomello og masser In the settlement’s little shop you can buy just about pisiassaapput alersersuarniit bryldcremenut, saftit af hvidløg. Men om vinteren kniber det anything: from ‘Eskimo socks’ to Brylcreem, large dunkersuarniit, arferit neqai aserortikkat, orsut bottles of juice, minced fin whale, salted blubber, med frugt og grønt, for når sidste skib tarajortikkat, suaasiassallu økologiskit. Suli snowmobile gloves and organic pearl barley. There uanitsoqalaarpoq, naatsiaat, pomello hvidløg-erpas- med varer er anløbet i december, må are still some onions, potatoes, pomelo and loads of suillu. Kisianni tassa ukiukkut naatsitaqarniarneq bygden vente til maj på friske forsyninger. garlic. But in winter fruit and vegetables are at a ajornartorsiutaasarpoq, umiarsuarmi decembarimi Udover jobbet i butikken har Jane premium. After the last cargo ship has called into naggataaraagat taava maajimi tikeqqinnissaanut Villadsen sammen med sin mand travlt port in December, the settlement has to wait until nunaqarfimmiut nutaanik pajuttorneqarnissartik med at betjene turister om sommeren. May for fresh supplies. utaqqisariaqartarpaat.

82 83 Butik og turister Shop and Tourists / Niuertarfik takornarissallu

World of Greenlands 15 nye hytter skal være med til at skabe grundlag for flere turister i bygden.

World of Greenland’s 15 new cabins will help form the basis for more tourists in the settlement. Niuertarfimmi sulinerup saniatigut aamma Jane Villadsen uinilu aasakkut takornarissanik World of Greenlandip illuaraatai nutaat 15-t nunaqarfimmi takornariaqarnerulernis- sullissinermik ulapputeqagaatsiartarput. Aappariit saanik tunngavisseeqataasussaapput. pigivaat Tourist House, illut sisamat katillugit 24-nik siniffissallit. Takornarissanut nerisassanik In addition to her job in the shop, in the sallaallikkajuttarput, annerusumik aalisakkanik, summer Jane Villadsen and her husband are busy Ove Villadsen-ip nammineq pisarisimasai. looking after tourists. The couple own Tourist Aalisartuullunilu piniartuuvoq - ukiut marluk House: four buildings with 24 beds. They serve matuma siornatigut nannussimavoq - aammalu food to the tourists. This often consists of fish, nunaqarfimmi siulittaasuunikuulluni takornari- which Ove Villadsen catches himself. He is a alerinermi saniatigut. Aasaq tamaasa aappariit fisherman and hunter (two years ago he shot a polar Tasiusamut eqalliartarput. bear) and used to be the chairman of the settlement Parret ejer Tourist House, fire huse alongside his tourism duties. Every summer the ”Paradisitsinnik taasarparput,” taama Ove Villadsen med 24 sengepladser. De serverer couple sail into Tasiusaq Fjord to fish for trout. qungujorujulluni oqarpoq. Aappariit taqqamani mad for turisterne, ofte fisk, som Ove illuaraqarput, ilaanni takornarissanut attartortinne- Villadsen selv fanger. Han er fisker “We call it our paradise,” says Ove Villadsen with a qartartoq. og fanger - for to år siden skød han Ove Villadsen tror, der er plads til broad smile. The couple have a cabin there, which en isbjørn - og tidligere bygdebestyrel- både Tourist House og World of from time to time they rent out to tourists. Ove Villadsen upperaa, Tourist House aamma sesformand ved siden af arbejdet med Greenland. ”Der er arbejde nok til os World of Greenland tamarmik periarfissaqartoq. turister. Hver sommer sejler parret ind i begge. Vi skal samarbejde om at Ove Villadsen believes there is room for both ”Tamatsinnut suliassaqarluarpoq. Suleqatigiissuti- Tasiusaq fjorden for at fiske ørreder. guide og sejle med turister. Jeg tror, Tourist House and World of Greenland. “There’s gissavagut takornarissanik angallassisarnerit enough work for both of us. We’ll work together, assartuisarnerillu. Isumaqarpunga takornarissat suli der kommer mange flere turister,” siger providing guided tours and sailing trips for tourists. amerlanerujussuit tikittalerumaartut”, Ove ”Vi kalder det vores paradis,” siger Ove Villadsen, der selv elsker at rejse. I believe that lots more tourists will come,” says Ove Villadsen oqarpoq, namminerlu aamma angalaneq Ove Villadsen med et bredt smil. Parret Jane og Ove har været i Danmark, Villadsen, who is a keen traveller himself. Jane and nuannareqaa. Jane Ove-lu Danmark, Holland, har hytte derinde, som indimellem Holland, Belgien og Norge. Ove have been to Denmark, the Netherlands, Belgia aamma Norge angalanikuuvai. ”Kisianni udlejes til turister. ”Men det bedste var Paris!” Belgium and Norway. “But Paris was the best!” nuannernerpaavoq Paris!”

84 85 Spøgelsesfabrik og noder Haunted Factory and Music / Fabrikki aliortorfik nuutillu

Spøgelses- fabrik og noder Fabrikken har i årevis været bygdens hjerte. Tørrede hellefisk, som fabrikken Fabrikki aliortorfik nuutillu producerede, er en eftertragtet grøn- landsk delikatesse. Men bl.a. fordi Ukiorpassuarni fabrikki nunaqarfiup uummatigisi- mavaa. Qullukkat, fabrikkip tunisassiarisimasai, bygdens fiskere foretrak at sælge deres kalaallit mamartuliaatigai pilerigineqarluartut. fisk i Ilulissat, måtte fabrikken i Ilimanaq Kisianni nunaqarfiup aalisartuisa ilaatigut lukke. Den ligger i dag tom hen med Ilulissanut aalisakkanik tuniserusunneruneri spøgelsesagtige grå bygninger nede peqqutaalluni, Ilimanami fabrikki matusariaqarsi- ved vandet. mavoq. Ullumikkullu imaqarani immap qulinn- guani aliortugaqarpasittutut isikkoqarluni Isak Johansen var fabrikkens sidste Fabrikken i Ilimanaq, hvor man engang producerede napaannarpoq. ræklinger, ligger nu øde hen. Ræklinger består af helle- leder. Han er i dag på pension. Som så fisk i strimler, som tørres på stativer i vintermånederne. mange andre i bygden, byggede han Isak Johansen kingullersaalluni fabrikkimi The factory in Ilimanaq, which once manufactured ræklinger, pisortaasimavoq. Ullumikkut soraarninngornikuu- selv sin bolig sammen med faderen, is now deserted. Ræklinger are strips of Greenland halibut, dried on racks during the winter months. voq. Nunaqarfimmiut allat assingalugit, nammineq der udbragte post med kajak og illuliorsimavoq ataatani ikiortingalugu, qaannamik hundeslæde. Det lille hyggelige hus Ilimanami aalisakkerivik, qanga qullukkiorfiusimasoq, maanna uninngaannarpoq. Qullukkat tassaapput qimussimillu allakkisartuusimasoq. med de mange familiefotos, plastik- qalerallit amitsunngorlugit aggukkat, ukiuunerani Illinnguaq anginngitsoq iseruminartuuvoq, panertinneqartartut. blomster og børnetegninger var arlalippassuarnillu ilaquttat assiginik, naasuusanik dengang bygdens største. I dag er det meeqqallu titartagaannik assiliaqarpoq, qanga blevet det mindste, konstaterer 69-årige nunaqarfiup annersarisimavaa. Ullumikkut Isak og hans kone Karen, 59. mikinersaavoq, taama 69-nik ukiulik Isak nulialu with its family photos, plastic flowers and children’s Karen 59-nik ukiulik oqarput. Isak henter en blå mappe, hvor han med draw-ings was the biggest in the settlement. Now sirlig håndskrift har skrevet sine digte og 69-year-old Isaac and his 59-year-old wife, Karen Isak mappi tungujortoq aavaa, tassani taalliani admit that it is the smallest. erinarsuusianilu kusanaqqissaartumik allassimasai sange – mange om den bygd, han katersorsimapput - arlallit nunaqarfimmut elsker. Om snespurve, sæl, fisk, om Haunted Factory and Music Isak fetches a blue folder, which contains poems asasaminut tunngasuupput. Qupaloraarsuit, puisit, vandfaldet og elven, som fryser til is, om and songs he has written in his neat handwriting. aalisakkat, qorlortoq kuullu qerisarnerinut, blomsterne på engen. Karen oversætter: For years the factory was the heart of the settlement. Many of them are about the settlement he loves: narsaanilu naasununut tunngasut. Karen nutserivo- ”Jeg elsker det sted, hvor vores far og Dried Greenland halibut, which the factory about snow buntings, seals and fish, about the q:”Sumiiffik manna asavara, ataatatta aatattalu farfar altid har boet, og vi selv vil bo produced, is a much sought-after Greenland waterfall and river that freezes to ice, about the inuuffigiuaannarsimasaat, uagut aamma tamaaniit- altid.” delicacy. But partly because the settlement’s flowers in the meadow. Karen translates: “I love the tuassaagut.” fishermen preferred to sell their fish in Ilulissat, the place where our fathers and grandfathers have Da bygden sidste år fejrede 275 års factory in Ilimanaq was forced to close. Today the always lived, and where we will live forever.” Siorna nunaqarfik ukiuni 275-inngortorsiorneqar- jubilæum, kom et kor fra Ilulissat og sang ghostly grey buildings sit empty down by the water. pat, Ilulissaniit erinarsoqatigiinnik tikittoqarsi- Last year, when the settlement celebrated its 275th mavoq Isak Johansen-illu Ilimanaq pillugu nogle af Isak Johansens sange om Isak Johansen was the last manager of the factory. anniversary, a choir came from Ilulissat and sang erinarsuusiaasa ilaannik erinarsorlutik. Immiussissu- Ilimanaq. Han tænder båndoptageren, Now he is retired. Like many other people in the some of Isak Johansen’s songs about Ilimanaq. He tini ikippaa, nipilersuutillu tusarnaarlutigit. og vi lytter til musikken. settlement, he built his own house together with the turns on the tape recorder, and we listen to the Isak nipilersuutinik siussarinnini atorlugu Isak spiller klaver efter gehør. Hans father, who delivered the post by kayak and dog music. Isak plays the piano by ear. He longs to learn pattagiartarpoq. Kissaataasa annersaraat nuutersors- største ønske er at lære noder. sled. Once upon a time, the charming little house to read music. innaalernissaq.

86 87 Nye beboere New Inhabitants / Innuttaasut nutaa

VVS’er Arne Lange er flyttet tilbage til Ilimanaq. Han er ny bygdeformand og vil kæmpe for at få genåbnet fabrikken og trække flere børnefamilier til bygden

The plumber Arne Lange has moved back to Ilimanaq. He is the newly elected chairman of the settlement’s board of trustees and aims to fight for the reopening of the factory and to encourage more families with young children to move to the settlement.

VVS’ilerisoq Arne Lange Ilimanamut uteqqissi- mavoq. Nunaqarfimmi siulittaasutut qinigaar- laajuvoq, ilungersuutiginiarpaalu aalisakkeriviup ammarneqarnissaa aammalu ilaqutariit meerartallit nunaqarfimmut noorarnissaat.

Nye beboere Der er langt til forne tiders storhed i Ilimanaq. Men udsigten til mere turisme og flere arbejdspladser har allerede fået indbyggertallet i bygden til at stige en smule. Salomine, Ove Villadsens Innuttaasut nutaat søster, som bor i Nuuk, er på vej tilbage Qanga Ilimanap peruttulerfia sivittorpoq. Kisianni til bygden, fordi hun har fået arbejde i New Inhabitants takornariaqarnerup annertusiartulersinnaaneranut den restaurant, som skal indrettes i den Iliminaq’s former heyday is a thing of the past. But periarfissaqarsinnaaneq suliffissallu amerlatsissin- gamle bestyrerbolig. VVS’er Arne Lange the prospect of more tourism and more jobs has naanera nunanaqarfimmit innuttat amerlariaateqa- er også flyttet tilbage. Han har arbejdet already led to a slight increase in the settlement’s laarsimanera takussutissaqalereerpoq. Salomine, med kloakering af Ilimanaq og ser nye population. Salomine, Ove Villadsen’s sister, who Ove Villadsen-ip qatanngutaa, Nuummi najugalik, muligheder fremover. Derfor har han lives in Nuuk, is about to return to the settlement. nunaqarfimmut utilerpoq, niuertup illorsuatoqaani slået sig ned i bygden foreløbig hos sin She has got a job in the restaurant in the old neriniartarfittaassami suliffittaarsimagami. mor, som han gerne vil hjælpe, fordi hun administrator’s house. Arne Lange, a plumber, has VVS-ilerisoq Arne Lange aamma utersimavoq. er syg. Planen er at bo sammen med also moved back. He has been working on Ilimanami kloak-ilersuineq ingerlassimavaa sine to børn i et hus, han arbejder på at Ilimanaq’s sewerage system and is looking forward siunissamilu periarfissaqarsinnaanera takorloorsin- to new opportunities in the future. That is why he naallugu. Taamaattumik nunaqarfimmut sætte i stand. has set up home in the settlement: initially in his utersimavoq, utaqqiisaalu anaanaminiikkallarluni mother’s house. He wants to give her a hand, ikiorniassagamiuk napparsimanerani. Han er formand for bygdebestyrelsen because she is not very well. The plan is to live og vil kæmpe for at få genåbnet fiske- together with his two children in a house, which he Takorloorpaa meeqqanilu marluk illumi fabrikken og for, at flere børnefamilier is doing up. He is the chairman of the settlement’s maannakkut aaqqissuutamini najugaqarsinnaanis- får lyst til at flytte til bygden. board of trustees and aims to fight for the sartik. Nunaqarfimmi aqutsisuni siulittaasuuvoq, re-opening of the fish factory to encourage more sorsuutigerusuppaalu aalisakkeriviup ammarneqaq- Den 49-årige håndværker er ”meget, families with young children to move to the qinnissaa, tassuunakkut ilaqutariit meerartallit meget glad for udviklingen i Ilimanaq. settlement. nunaqarfimmut uterusulersikkumallugit. Jeg kom selv med forslag om at sætte Taanna assassorluni sulisoq 49-nik ukiulik ”Ilimanami The 49-year-old tradesman is “extremely happy ineriartorneq nuannaarutigisorujussuuvaa. Nammineq de gamle huse i stand tilbage i 1996 about developments in Ilimanaq. Myself and the 1996-imi siunnersuutiginikuungaluarpara illutoqarsuit sammen med museumsdirektør Kirsten director of the museum, Kirsten Strandgaard came aaqqissuunneqarnissaat katersugaasivimmi Strandgaard. De ser meget flotte ud nu. up with the idea of restoring the old houses back in pisortaasoq Kirsten Strandgaard peqatigalugu. Det er et demonstrationsprojekt for hele 1996. They look beautiful now. The project is a role Massakkut kusanaqaat Kalaallit Nunaata sinneranut Grønland.” model for the whole of Greenland.” maligassaqqissutut suliniutaavoq.”

88 89 En kærlig hånd Tender Loving Care / Assammik isaassineq

Assammik isaassineq Illut marluk 1700-kkunneersut nutarternerini Jacob Nedergaard ikiortitut suleqataasimavoq, Realdania By & Byg-ip nutarsartitaanni. Nulianilu Nukann- guaq meeqqatillu pingasut nunaqarfimmi najugaqartuupput. Nukannguup inuuniutigivaa ilaatigut atuarfimmi illu sullivimmilu eqqiaasarneq - sa- Jacob Nedergaard har været arbejdsmand ved niatigullu assigiinngitsunik suliaqartarluni, restaureringen af de to 1700-talshuse og har bl.a. hjulpet med at afmontere loftslærreder i bestyrerboligen. tamakkuli kommunit kattunnerisa kingunerisaanik akunnerit suliffiusartut ikilingaluttuinnarsimapput, Jacob Nedergaard worked on the restoration of the two 18th-century buildings. For example, he helped to remove tamanna nunaqarfimmut iluaqutaasimanngivip- the ceiling canvases in the administrator’s house. poq. Aamma atuarfik ikilisaaffigineqarsimavoq.

Jacob Nedergaard illutoqqat marluk 1700-kkornitsat iluarsaannerini ikiortaasimavoq ilaatigullu aamma Jacob Nedergaard, 36-nik ukiulik, ”affarmik niuertup illorsuata qaliaani annorassianik piiaanermi vikingeq”, nammineq oqartarneratut, kisianni ikiortaasimalluni. inuunermi annersaani nunaqarfimmi inuusimavoq.

”Maani najugaqarneq assut kiffaanngissuseqar- “Living here gives you a great sense of freedom. narpoq. Uisakajaatoqartariaqanngilaq. Toqqissisi- There’s nothing to get stressed about. We have peace manarpoq. Meeqqat qanorsuaq pinnguffassinnaap- En kærlig hånd of mind. The children can play their hearts out. put. Nalunngilaat suut ulorianarnersut, Jacob Nedergaard har været arbejds- They’re aware of what’s dangerous. Otherwise, they kiffaanngissuseqarpullu qanoq iliornissaminnut.” have the freedom to do whatever they want.” The Ilimanami najugaqarnerup killeqassutaa tassaavoq, mand ved restaureringen af de to 1700- Tender Loving Care downside of living in Ilimanaq is that the children meeqqat 9. klasse-nngoraagamik Aasiannut talshuse, som Realdania By & Byg har have to go to Aasiaat when they get to the 9th form. aallartariaqarnerat. Jacob Nedergaard isumaqarpoq sat i stand. Han bor i bygden sammen ”Det giver stor frihed at bo her. Man Jacob Nedergaard worked on the restoration of the Jacob Nedergaard thinks that is much too far away. ungasippallaarujussuartoq. Meeqqat illoqarfimmi med hustru Nukannguaq og deres tre behøver ikke stresse. Der er tryghed. two 18th-century houses, which Realdania By & The children do not know anyone in the town. Not ilisarisimasaqanngillat. Taamaattumik ilaqutariit Ilu- børn. Hun ernærer sig ved rengøring i Børnene kan lege lige så tosset, de vil. Byg refurbished. He lives in the settlement with his only that. Families may be forced to move to lissanut nuuttariaqarsinnaapput. Kisianni Jacob bl.a. skole og servicehus – en håndfuld De ved, hvad der er farligt, og de har gerne blive boende i bygden, hvor han wife Nukannguaq and their three children. He Ilulissat. But Jacob Nedergaard would rather remain Nedergaard nunaqarfimmi najugaqaannarusuppoq, deltidsjobs, som desværre er svundet frihed til at gøre lige, hvad de vil.” ser flere muligheder fremover efter makes a living cleaning the school and the in the settlement, where he is looking forward to takusinnaallugit Realdania By & Byg-ip nunaqa- ind til færre timer efter kommunesam- Realdania By & Bygs investeringer i community centre: part-time jobs, which more opportunities, now that Realdania By & Byg rfimmut aningaasaliineratigut illuaqqat aamma 15 menlægningen, som ikke har været god Begrænsningen ved at bo i Ilimanaq bygden sammen med de 15 nye hytter. unfortunately were reduced to fewer hours after the have invested in the settlement and the 15 new sananeqarneri. for bygden. Også skolen blev der skåret er, at børnene skal til Aasiaat, når de amalgamation of the municipalities, a move that cabins have been built. was not good for the settlement. Even the school ”Immaqa suliffissanik nutaanik 6-7 pilersitsiffiusin- ned på. kommer i 9. klasse. Det er alt for langt ”Måske kan det give 6-7 nye arbejds- has been subject to cuts. “This may lead to six or seven new jobs, and that’s a naapput, maanilu annertuvoq,” oqarpoq Jacob væk, mener Jacob Nedergaard. pladser, og det er meget her,” siger lot here,” says Jacob Nedergaard. “For us the Nedergaard. ”Uatsinnut Realdania By & Byg-ip Jacob Nedergaard, 36, er ”halv viking”, Børnene kender ingen i byen. Og så Jacob Nedergaard. ”For os er Realdania 36-year-old Jacob Nedergaard says he is “half Realdania By & Byg project represents a touch of suliniutaa assammik isassinertut tiguvarput, som han siger, men har boet det meste kan familien blive tvunget til at flytte til By & Bygs projekt en kærlig hånd, som Viking”, but he has lived most of his life in the tender loving care that will help us earn a decent taamaasilluta inuuniarnitsinni tunngavissaqalerpu- af sit liv i en bygd. Ilulissat. Men Jacob Nedergaard vil bliver rakt ud, så vi får et levegrundlag.” settlement. living.” gut.”

90 91 Lorem Ipsum Lorem Ipsum

TURISME OG NYE MULIGHEDER I BYGDEN

Tourism and new Ilimanami takornariaqarneq opportunities in Ilimanaq periarfissallu nutaat

92 93 Havnen - akilleshælen The Harbour - the Achilles Heel / Umiarsualivik - sanngiiffik

Anløbsforholdene har altid været en udfordring i Ilimanaq. I dag er der lavet en tidevandstrappe. Men der er ingen egentlig havn.

Mooring conditions have always been a challenge in Ilimanaq. Now they have built tidal steps. There is still no actual harbour.

Ilimanami umiarsualiveqarneq ajornartor- siutaajuarsimavoq. Ullumikkut ikaartar- filiortoqarsimavoq. 1900-kkut tikillugit umiarsualiveqarnikuusimanngilaq.

The Harbour - the Achilles Heel Umiarsualivik - sanngiiffik Magga Fencker describes how, when her father was Magga Fencker oqaluttuarpoq, ataataa nunaqarfim- the outpost administrator, he wanted to develop mi qullersaagallarami Ilimanaq ineriartortikkusun- Havnen – Ilimanaq based on the abundance of fish. He nikuungaa, aalisagarpassuaqarmammi. Nunaqa- worked to set up a prawn factory in the settlement. rfimmi raajaleriffimmik pilersitsinissaq akilleshælen But, because of the deplorable harbour facilities, the sulissutigisimavaa. Kisiannili umiarsualivilunnera project came to nothing. Instead, Qasigiannguit got peqqutaalluni piviusunngortinneqarsimanngilaq. Magga Fencker fortæller, at hendes the factory: to the great detriment of Ilimanaq, Tamannali Qasigiannguani iluatsippoq - Ilimanam- far som udstedsbestyrer gerne ville because a number of inhabitants moved away to ut innarliutaaqisumik, nunaqarfiummi innuttarpas- work in the factory. sui raajaleriffimmut suliartukaallutik nutsersimap- udvikle Ilimanaq, for der var masser af put. fisk. Han arbejdede for at etablere en It was in 1960 – when Magga Fencker still lived in the rejefabrik i bygden. Men på grund af settlement – that Ilimanaq had its largest number of Tamanna 1960-mi pisimavoq - piffisami taamani elendige havnefaciliteter blev det ikke inhabitants: 254. The population grew because two Magga Fencker suli nunaqarfimmi najugaqarpoq til noget. Den kom i stedet til Qasi- neighbouring settlements were abandoned and people - Ilimanap amerlanerpaanik innuttaqarfia, 254. giannguit – til stor skade for Ilimanaq, moved to Ilimanaq as a result. Nunaqarfiup innuttaasa amerlassusai annertusisi- fordi en del beboere flyttede væk for mavoq, qanigisaaniittut nunaqarfiit marluk at arbejde på fabrikken. For many years far more people lived in Ilimanaq matuneqarnerisa kingorna, taamaattumillu Det var i 1960 - omkring det tidspunkt, than in the colonial headquarters of Qasigiannguit. Ilimanamut nuullutik. hvor Magga Fencker stadig boede In addition to the whaling, Ilimanaq was one of the first places where, back in 1770, they attempted to Ukiorpassuarni Ilimanami inuit niuertoqarfiup i bygden – at Ilimanaq havde flest catch seals with the use of nets. qullersaqarfianit Qasigiannguanit inoqarnerusi- indbyggere, 254. Befolkningstallet mavoq. Arfanniarnerup saniatigut Ilimanaq steg, fordi to nærliggende bygder It was a Dane who deployed this incredibly efficient siullersaalluni qassutinik puisinniarnermut blev nedlagt, og folk derfor flyttede method of catching. The people of Greenland were misileraaffiusimavoq 1770-imi. Qallunaap periuseq til Ilimanaq. very sceptical. tamanna ajunngilluinnartoq atugarisimavaa.

94 95 Havnen - akilleshælen The Harbour - the Achilles Heel / Umiarsualivik - sanngiiffik

Kalaallit assut qularisimavaat. Isumaqarsimapput puisinik piniariaaseq tamanna iluarisassaanngitsoq Fra de nye turisthytter har man første taasimallugulu ”eqiasuttup piniariaasia”. Piffissalli parket til udsigten over Isfjorden. ingerlanerani Ilimanami inuit taama piniariaaseqa- The tourist cabins in the front row rneq atuleriartorsimavaat pissarsiaqaataalluartumik. offer a view of the Icefjord. They thought it was an undignified way to catch Ilumummi taama 1700-kkunni Ilimanaq Takornarissanut illuaqqaniit Ilulissat seals and referred to the nets as “the sleeping man’s uummaarissimaqaaq 1960 tikillugu. Kangianut isikkivik pitsaanerpaaq pissarsiarineqarsinnaavoq. fishing gear.” But gradually the people of Ilimanaq took to this method of catching and there was an Nunaqarfik ima pisoqarfiutigisimavoq, allaat abundant yield. 1862-mi aalajangerneqarsimalluni niuertoqarfiup nuunnissaa - qullersaqarfiup - Ilimanamut. All in all, from the 18th century to around 1960, Taamatulli inissisimaneq sivikitsuinnarmi times were good in Ilimanaq. There was so much atuuppoq. Ukiut pingasut qaangiummata I årevis boede der langt flere activity in the settlement that in 1826 a decision was Qasigiannguanut utertinneqarsimavoq. Peqqutaasi- mennesker i Ilimanaq end i koloni- made to move the trading colony, the actual mavoq - aasinaasiit - umiarsualivilunnera. hovedkvarteret i Qasigiannguit. headquarters, to Ilimanaq. But this distinguished Ajornartorsiut ukiorpassuarni nunaqarfiup Sideløbende med hvalfangst var status was short-lived. After three years the colony sanngeequtaa. moved back to Qasigiannguit. Once again the Ilimanaq et af de første steder, hvor Der var så meget aktivitet i bygden, at reason was the deplorable harbour facilities: a Taamaattumik Qaasuitsup Kommunea neriorsuute- der allerede i 1770 blev lavet forsøg man i 1826 besluttede at flytte handels- problem, which for many years has been the qarsimavoq Realdania By & Byg, kommunellu med fangst af sæler i garn. Det var kolonien - selve hovedkvarteret – til Achilles heel of the settlement. aamma World of Greenland akornanni pingasuull- en dansker, som brugte denne ret Ilimanaq. Den fornemme status varede uni isumaqatigiissummi umiarsualiviup iluarsaanne- effektive fangstmetode. Grønlænderne kun kort tid. Efter tre år flyttede kolonien That is why Qaasuitsup Municipality promised to qarnissaa. var dybt skeptiske. De syntes, det var tilbage til Qasigiannguit. Årsagen var – improve the harbour as part of the three-party en uværdig måde at nedlægge sæler igen - de elendige havneforhold. Oprindelig blev der talt om at bygge to agreement signed by Realdania By & Byg, the Aallaqqaammut isumassarsiarineqarsimangaluar- på og kaldte det for ”den sovende Et problem, som i årevis har været moler for at give læ til havnen, men det municipality and World of Greenland. poq marloqiusamik nunniortoqassasoq oquutalior- mands fangstredskab”. Men lidt efter bygdens akilleshæl. blev opgivet af økonomiske årsager. luni, tamannali unitsiinnartariaqarsimavoq lidt tog folk i Ilimanaq fangstmetoden Indtil videre er der kun bygget en The original plan was to build two piers to provide aningaasaqarniarneq eqqarsaatigalugu. Maannamut shelter for the harbour, but this was abandoned on ulittarneq tinittarnerlu malillugu ikaartarfiusinnaas- til sig med stort udbytte. Derfor har Qaasuitsup Kommune givet tidevandstrappe, som gør det lettere financial grounds. So far they have only built tidal umik sanasoqaannarallarsimavoq, ajornanngin- løfte om at udbedre havnen i den at komme op og ned fra både i steps, which make it easier to get up and down from nerusumik umiarsualivimmut ikaartoqarsinnaalerl- I det hele taget var der godt gang i trepartsaftale, der er indgået mellem havnen. Især ved kraftig blæst ligger boats in the harbour. Particularly when subject to uni. Arnorlertillugu umiarsualivik Ilimanaq fra 1700-tallet og frem til Realdania By & Byg, kommunen og havnen ubeskyttet og gør det vanske- powerful winds, the harbour is unprotected, making oqquartaqannginnera pissutaalluni ajornakusoor- omkring 1960. World of Greenland. ligt – til tider umuligt – at lægge til. it difficult, sometimes impossible, to moor. tarpoq - ilaatigullu ajornavittarpoq - talinniarnissaq.

96 97 Vand og kloak Water and Sewage / Imeq kuuffiillu

Vand og kloak Der har været mange bump på vejen og vanskeligheder i løbet af de 12 år, der er gået fra de første forhandlinger Imeq kuuffiillu om restaureringsprojektet i Ilimanaq Ukiut 12-t ingerlanerini aqqut manissuinnaasiman- og frem til i dag. Meget er nået. Men ngilaq ajornartorsiutillugu assigiinngitsut der mangler stadig vigtige dele af nalaanneqartarsimapput, Ilimanani nutarsaanissa- det program, som blev aftalt mellem mik isumaqatigiinnialeqqaarnermiit ullumimut. Qaasuitsup Kommune og Realdania Sorpassuit anguneqarsimapput. Kisianni suli By & Byg og WOG. pilersaarummi pingaarnerpaaq amigaatigaarput, tassalu Qaasuitsup Kommuneata, Realdania By & Som i andre af Grønlands bygder – og Hver af de 15 nye hytter har sin egen Byg aamma WOG akornanni isumaqatigiissutaasi- terrasse ud mod Isfjorden. enkelte byer – er der hverken indlagt masumi. Each of the 15 new cabins has its own vand, kloakering eller toiletter med skyl deck overlooking the Icefjord. i Ilimanaq. Vand hentes i dunke ved Soorlu Kalaallit Nunaata sinnerani nunaqarfinni - Illuaqqat 15 nutaat tamarmik Ilulissat illoqarfinnilu ataasiakkaani - imermik illunut taphuse eller kommer fra en tank på Kangianut isikkiveqarput. pilersuineqanngilaq, kuffilersuineqanngilaq taget. Kloakvand løber direkte ud på aammalu Ilimanami kuutsiinnarissanik perusuersar- jorden eller i havet. tarfeqarnani. Imertartarfinni imertartoqartarpoq imaluunniit illut qaliaani imiisivinniit. Imerlu Da Realdania By & Byg indgik aftale atoriigaq nunaannarmut imaluunniit imaanut med kommunen om restaurerings- kuuinnartarluni. projektet, gav kommunen tilsagn om, at de ville ansøge Selvstyret om et fælles When Realdania By & Byg signed the restoration Realdania By & Byg-ilu kommunemut nutarsaanis- kloakprojekt for hele bygden. Af project agreement with the municipality, the latter samik isumaqatigiissuteqaramik kommuni økonomiske årsager blev kloakeringen pledged to apply to the Government of Greenland neriorsuuteqarsimavoq, Namminersorlutik for funds for a joint sewerage project for the entire Oqartussanut nunaqarfiup kuuffilersorneqarnissaa opdelt i to faser. I første omgang blev Water and Sewage settlement. However, for financial reasons, the qinnutigineqassasoq. Aningaasaqarniarnerli de 15 nye hytter, de gamle bygninger, sewerage project was divided into two phases. peqqutigalugu kuuffilersuinissaq suliassanut forsamlingshuset og servicehuset The twelve years from the first negotiations for the Initially, sewage facilities and flushing toilets were marlunnut avinneqarpoq. Siullermik illuaqqat 15 forsynet med vandskyllende toiletter. restoration project in Ilimanaq to today, have installed in the 15 new cabins, the old buildings, the nutaat, illutoqqat, katersortarfik illulu sullivik Kloakeringen er dimensioneret, så involved a very bumpy ride. Much has been village hall and the community centre. The work on kuuffilersorneqarput tamarmillu kuutsittakkanik kommunen i fremtiden kan tilkoble achieved. But many important elements of the Phase 1 was executed so that the sewerage system is perusuersartarfilersorneqarlutik. Suliaq siulleq ima resten af bygden. Samtidig skal der programme, which were agreed upon by Qaasuitsup large enough to connect the rest of the settlement in naammassineqarpoq, kuuffilersuinerit periarfissaqa- etableres et system til håndtering af Municipality, Realdania By & Byg and WOG, are the future, if that proves to be financially feasible. rlutik nunaqarfiup sinnerinit atorneqarsinnaalersin- affald som erstatning for den nedlagte, still missing. naallutik, aningaasaqarnikkut tamanna periarfis- stærkt forurenende dump. They will also establish a waste management system saqalissappat. Taava aamma nunaqarfimmi As in other Greenland settlements and some towns, located in the centre of the settlement to replace the qitiusumik eqqaavilerineq aaqqissuunneqassaaq, there are no proper water or sewerage installation or abandoned, heavily polluting dump. The eqqaavissuarmut minguttitseqisumut taarsiullugu. Tidligere lå bygdens losseplads, flushing toilets in Ilimanaq. Water has to be fetched settlement’s waste disposal site, the dump, used to Siusinnerusukkut nunaqarfiup eqqaavissua, maanna dumpen, på en del af det areal, hvor in canisters from waterworks or comes from a tank occupy part of the site where the cabins are now illuaqqiorfiusimasumiissimavoq, kommunilu der nu er hytter, og hvor kommunen har on the roof. Sewage runs directly out into the earth located, and where the municipality has established maannakkut tassuuna pisuinnarnut aqquserngiorsi- etableret et nyt stisystem. or into the sea. a new path system. mavoq.

98 99 Tourisme Tourism / Takornarialerineq

De historiske huse er restaureret med respekt for de originale materialer – også hvor det har være nødvendigt at tilføje nyt som f.eks. låsen her.

The historic buildings have been restored with respect for the original materials – even when it was necessary to add new elements: for example, this lock.

Illutoqqat oqaluttuassartallit iluarsaanneqarsimapput atortutoqai ataqqeq- qinnaarlugit - aamma ilaatigut nutaanik taarsiisoqartariaqarsimavoq, soorlu una paarnaarsaat

Takornarialerineq Ilulissat Kalaallit Nunaanni illoqarfiuvoq takornarissanit tikerarneqarnerpaaq. Takornarialeri- Tourism sullu suli naatsorsuutigivaat suli amerlanerulissasut, mittarfissuartaassaq naammassippat - qaquguussan- Ilulissat attracts the greatest number of tourists in ersoq suli ilisimaneqanngilaq. Greenland. Tour operators are expecting even more, Suliniut iluatsissappat, taava periarfissaalissaaq when the new, large airport is completed (though Ilulissaniit toqqaannarluni USA-liarsinnaaneq when that will be is unknown). If the project sees aammalu Europami illoqarfiit annersaannut. Turisme the light of day, it will be possible to fly directly Aamma Isfjordscenterissaq - Realdania-mit from Ilulissat to the United States and European aningaasaliiffigineqartoq - 2020-mi ammartussaq Ilulissat er den by i Grønland, hvor cities. The Icefjord Centre, financed by Realdania takornarissanik amerlanerusunik kajungersitsissas- der kommer flest turister. Og turistopera- and expected to open in 2020, is also going to oq ilimagineqarpoq. tørerne venter endnu flere, når den nye attract more tourists. storlufthavn står færdig – hvornår vides Ilulissani unnuisarfiit aasaq naallugu ulikkaartarput. endnu ikke. Lykkes det at realisere i gang med at udvide. Der er godt Most hotels in Ilulissat are fully booked throughout Taamaattumik arlallit suli allileralutik ingerlatsip- projektet, bliver det muligt at flyve 10.000 turister årligt i Ilulissat, fremover the summer. So many of them are in the process of put. Ilulissani ukiumut takornarissat 10.000 direkte fra Ilulissat til USA og Europas ventes 25.000. En del af dem vil få lyst expanding. Ilulissat welcomes about 10,000 tourists missaaniipput, siunissamilu naatsorsuutigineqarput storbyer. Også Isfjordscentret – finansieret til også at opleve Ilimanaq. a year. In the future they are expecting 25,000. 25.000. Taakkulu ilaasa Ilimanalianissaq af Realdania – som efter planen står Maybe some of them will feel the urge to discover pilerigilissajunnarsivaat. Ilimanaq. færdigt i 2020, ventes at tiltrække Derfor har World of Greenland, som Taamaattumik World of Greenland, Topas Group flere turister. ejes af Topas Group i Danmark og That is why World of Greenland, owned by Topas Danmarkimi aamma Grønlands Rejsebureaumit Grønlands Rejsebureau (som igen Group in Denmark, and Greenland Travel (in turn (taannalu Air Greenland-imit pigineqarpoq) De fleste hoteller i Ilulissat har fuldt er ejet af Air Greenland), bygget de owned by Air Greenland), have built the 15 new pigineqartumit aaliangiunneqarsimavoq Ilimanami booket hele sommeren. Derfor er flere 15 nye hytter i Ilimanaq. cabins in Ilimanaq. 15-nik illuaraliortoqarnissaa.

100 101 Tourisme Tourism / Takornarialerineq

”Rigtig mange turister efterspørger små, stille steder - i diametral modsæt- ning til deres hverdag i Europas storbyer. De elsker steder, hvor livet leves uden stress og jag,” siger direktør Martin Bo ”Takornarissat arlallit sumiiffiit eqqissisimasut, Hansen, World of Greenland. Derfor er nipaatsut - ulluinnarni Europami illoqarfissuarni bygder populære. Natur, isbjerge samt fanger- og bygdekultur inuuffigisami akerleqqissaavinik piumaneqarluar- er ifølge World of Greenlands direktør Martin Bo Hansen øverst på mange turisters put. Sumiiffiit uisakajaarnani eqqissilluni ”Vores gæster vil opleve autenticitet ønskeliste. inuuffiusut tikissallugit nuannarisarai,” taama “Many tourists want small, quiet places, as a pisortaq Martin Bo Hansen, World of Green- og den lokale fangerkultur, som bliver According to Martin Bo Hansen, CEO of World of Greenland, nature, icebergs complete contrast to their everyday lives in Europe’s land-imiit oqarpoq. Taamaattumik nunaqarfiit påvirket af moderne teknologi. Og se and whaler and settlement culture are at cities. They love places where life is free of all the soqutigineqarluarput. the top of many tourists’ bucket lists. isbjerge. De vil opleve fænomener, som hustle and bustle,” says Martin Bo Hansen of World ”Tikeraartutta misigerusuppai naliginnaasumik måske snart forsvinder.” Pinngortitaq, iluliarsuit piniartut aalisar- of Greenland. That is why the settlements are so inuuneq piniartuunermillu inuuniuteqarnerup tullu inooriaasiat tassaapput World of Greenlandip pisortaa Martin Bo Hansen popular. “Our guests want an experience of teknologi-mik nutaamik sunnertissimanera. De vil også gerne ind til Indlandsisen, naapertorlugu takornarissat kissaataa- authenticity and the local hunter-whaler culture, og netop fra Ilimanaq er mulighederne sa annersaat. which is being impacted elsewhere by modern Iluliarsuarnik takuserusupput. Pissutsinik immaqa gode. ”Det betyder meget, at folk i technology. And they want to see icebergs. They tammakalersunik misigisaqarusupput”. Aamma Ilimanaq er så gæstfrie. De siger hej til want to experience phenomena that might soon Sermersuarmukarusupput, Ilimanamiillu alle og er interesserede i at tale med folk disappear.” periarfissat pitsaapput. ”Pingaaruteqarpoq inuit udefra,” fortæller Martin Bo Hansen, der Ilimanamiittut tikilluaqqusilluarnissaat. Kikkunnik They also want to see the ice sheet, and Ilimanaq is tamanik ilassiortuupput avataaneersunillu glæder sig over, at de gamle huse er sat an ideal base for that. The fact that the people in oqaloqateqarnissaminnik soqutiginnittuullutik,” i stand. ”Man får et sug i maven, når man Ilimanaq are so hospitable is also an important taama Martin Bo Hansen oqaluttuarpoq, ser dem. Det betyder rigtig meget med factor. They greet everyone and are interested in nuannaarutigivaalu illorsuatoqqat nutarsarneqarsi- kulturarven.” talking to people from outside,” says Martin Bo mammata. ”Takullugit aqajannguummernarpoq. Hansen, who is delighted that the old buildings Piorsarsimassutsikkut eriagisassatut pingaaruteqar- WOG satser på at sejle otte gange om have been refurbished. “Just looking at them is luinnarput.” dagen til Ilimanaq – mod tidligere blot really moving. Cultural heritage is hugely hver anden dag. Når hytterne er fyldt op, important.” WOG naatsorsuutigivaa ullormut arfineq-pingasori- giver det plads til 60 – flere mennesker arlutik Ilimanaliartassallutik - siusinnerusukkut end der i forvejen bor i bygden. Men WOG aims to sail eight times a day to Ilimanaq: ulloq allortarlugu tikittarsimavaat. Illuaqqat previously it was every other day. The cabins can ulikkaaraagata, taava 60-sinnaassapput - nunaqarfi- det mener Martin Bo Hansen godt, at accommodate 60 guests: more people than actually up maanna inoqassusaannik amerlanerusut. Ilimanaq kan bære. Han regner med, at live in the settlement. But Martin Bo Hansen Kisianni Martin Bo Hansen isumaqarpoq tamanna omkring ti procent af de turister, som believes that Ilimanaq can cope. He estimates that Ilimanap nappassinnaassagaa. Naatsorsuutigivaa besøger Ilulissat, vil lægge vejen about 10% of the tourists who visit Ilulissat will maanna Ilulissanut takornarissat tikittartut 10%-sa omkring Ilimanaq. make the detour to Ilimanaq. Ilimanaq takornariarusuttassagaat.

102 103 Foregangsprojekt Pioneer project / Suliniut maligassiuisussaq

Suliniut maligassiuisussaq Qaasuitsup kommunia, nunarsuarmi kommunit annersaraat, 2018-imilu marlunnut avinneqartus- saavoq. Ilulissat Ilimanarlu avannaatungaanni inissisimavoq, Palle Jeremiassen-ip borgmesteriuffia. Ilimanami suliniut nuannaarutigivaa. ”Suliniummut Kulturarv og natur skal sammen med kommunens illersuisuusimavunga, aamma illutoqqat taakku investeringer i infrastruktur gøre Ilimanaq til en mere attraktiv destination for flere turister. nutarsarneqarsimaneri suliniummi tamaat nu-annaarutigeqaakka. Innuttaasut ilaasa Together with the municipality’s investment in the infrastructure, cultural heritage and nature will nunaqarfimmi ataatsimiinnermi oqarfigivaannga, make Ilimanaq a more attractive destination for innuttaasut amerliartulissasut, inuillu meeqqiorne- more tourists. ru-lissallutik, siunissami neriuuteqalernermigut. Piorsarsimassutsikkut eriagisassatut kingor- Tamannalu nu-annaarutigeqaara. Isumaqarpunga nussassat, pinngortitaq kommunillu attaveqa- Ilimanaq suliniutitut maligassiusuu-jumaartoq - Kal- rnikkut atortulersuinikkullu aningaasaliisimaneri Ilimanap takornarissanut pilerinarnerulernis- aallit Nunaanni sumiiffinni allani atorluarne-qarsin- Foregangs- saanut siunertaavoq. naasoq”.

projekt Fishing in Ilimanaq is going well. Palle Jeremiassen Ilimanami aalisarneq ingerlalluarpoq takornariaqa- believes that that, together with tourism, will create rnerlu tapunne-qarpat, taava inuutissarsiornermut Qaasuitsup Kommunia, der er verdens new opportunities for business and lead to new nutaanik periarfissaqartitsilissaaq aningaasalersu- største kommune, bliver fra 2018 delt investment in the settlement. inissamut, taama Palle Jeremiassen isumaqarpoq. “There’s a wonderful view of the Icefjord and a ”Ilulissat Kangianut isikkivigissorsuuvoq aammalu op i to. Ilulissat og Ilimanaq ligger i den Pioneer project stunning hinterland. The settlement really has a lot timaanut. Nunaqarfik neqeroorutissaqaqaaq. nordlige del, hvor Palle Jeremiassen In 2018, Qaasuitsup, the largest municipality in the to offer. It will be an excellent alternative for tourists Ilulissanut takornariartut allamik qi-nigassaqalissap- er borgmester. Han glæder sig over Der er godt gang i fiskeriet i Ilimanaq og world, will be divid-ed into two. Ilimanaq and in Ilulissat, where everything is booked up put, aasaq naallugu suut tamarmik ulikkaartitsereer- projektet i Ilimanaq. dét sammen med turismen vil give nye Ilulissat are located in the northern part, where Palle throughout the sum-mer. It will be good to extend si-masut. Ajunngilluinnarpoq takornariaqarnerup muligheder for erhvervslivet og nye Ifølge Palle Jeremiassen giver kommunen Jeremiassen is Mayor. He welcomes the project in tourism to the rest of the area.” eqqaamioqarfinnut si-ammarneqarsinnaanera”. ”Jeg har været en af forkæmperne, og investeringer i bygden mener Palle i bygdeplanen mulighed for byggeri af Ili-manaq. Palle Jeremiassen oqaluttuarnera naapertorlugu jeg er meget glad for restaureringen af Jeremiassen. flere hytter, hvis der bliver brug for det. According to Palle Jeremiassen, the municipality’s kommune peri-arfissaqartitsivoq nunaqarfimmi de gamle huse og hele projektet. En af Kommunen vil også gøre en indsats for “I have been one of the champions, and I am plans for the settle-ment facilitate the construction pilersaarummi amerlanerusunik ill-uaqqiortoqars- beboerne sagde til mig på et møde i ”Der er en pragtfuld udsigt udover at kloakere hele bygden. delighted about the resto-ration of the old buildings of more cabins, should the need arise. The innaanera, pisariaqartinneqassappat. Kommunip bygden, at de ville blive flere indbyggere, Isfjorden og et smukt bagland. Bygden and the entire project. At a meeting in the municipality will also make an effort to install aamma sulissutigerusuppaa nunaqarfiup tamarmiu- set-tlement, one of the inhabitants said that more proper sewerage throughout the entire settlement. sup kuuffilersorneqarnissaa. ”Kuuffilersuineq og at folk ville få flere børn, fordi der er har virkelig noget at byde på. Den bliver ”Det er dyrt med kloakering. Vi er nødt people will live here and people will have more akisoorujussuuvoq. Akia eqqumaffigisariaqarpar- noget at se frem til. Det glæder jeg mig et fint alternativ for turister i Ilulissat, til at tage hensyn til prisen. Ambitionen children because there’s something to look for-ward “Sewerage is expensive. We need to take the cost put. Angorusupparput nunaqarfiup tamarmi meget over. Jeg tror, Ilimanaq vil blive hvor der er booket totalt hele sommeren. er, at hele bygden bliver tilsluttet. Men to. I think that’s great. I believe that Ilimanaq will be into account. The idea is to connect the entire kuuffilersorneqarnissaa. Kisianni aningaasaqarneq et foregangsprojekt – noget som kan Det vil være godt at få spredt turismen i økonomien sætter begrænsninger, så a pioneer pro-ject – something that other places in settlement. But the budget imposes re-strictions, so killiliisuuvoq, taamaattumik ukiut arlallit bruges andre steder i Grønland”. området”. det kan godt tage en længere årrække”. Greenland can use.” it may well take a number of years.” ingerlasinnaapput”.

104 105 Verden er smuk What a Wonderful World / Silarsuaq alianaatsuuvoq

Verden er smuk Grønland drømmer om at gøre Island og Nordnorge kunsten efter. Her vælter det ind med turister. Det høje Nord er blevet kult. 1,8 millioner turister besøgte Island i 2016. Med en firedobling af Silarsuaq alianaatsuuvoq turistmængden på 15 år er turismen Kalaallit Nunaata takorloorpaa Island aamma i dag Islands vigtigste erhverv. Norgep avaannaa malissallugit. Nunani pineqartuni takornarissat imaaginnavipput. Avannaarsua Grønland må indtil videre nøjes med ileqquliuunneqalersimavoq. 2016-imi takornarissat ca. 60.000 turister om året (heraf 20.000 Ønsket med projektet i Ilimanaq har været at bidrage med 1,8 mill. Island tikeraarsimavaat. Ukiut 15-t inspiration og viden til det fremtidige arbejde med at bevare, krydstogtsgæster). Men Vittus Qujaukit- udvikle og levendegøre Grønlands enestående kulturarv. ingerlanerini takornarissat sisamariaatinngortinner- soq, tidligere minister for erhverv og atigut Islandimi takornarialerineq inuutissasiutit The aim of the Ilimanaq project was to contribute inspiration pingaarnersarilersimavaat. udenrigsanliggender, håber at turismen and knowledge for any future work aimed at preserving, developing and bringing to life Greenland’s unique cultural Kalaallit Nunaat maannamut ukiumut takornarissat kan udvikle sig til et af de vigtigste erhverv. heritage. 60.000 missaaniittut naammagiinnarallartariaqar- Ilimanami suliniummit kissaataavoq Kalaallit Nunaanni paat (taakkunani 20.000 umiarsuarnik angalaartut). ”Opskriften lyder på inddragelse af piorsarsimassutsikkut eriagisassat immikkuullarissut Kisianni Vittus Qujaukitsup, Inuutissarsiornermut atatiinnarneqarnissaannut, ineriartortinneqarnissaannut lokalbefolkningen. Ilimanaq-projektet er uummarissarneqarnissaannullu maligassiuillutit siunissami Nunanullu allanut Naalakkersuisup, neriuutigaa et vigtigt eksempel på offentlig-privat isumassarsiorfigineqarsinnaanissaa aammalu ilisimasanik takornarialerinerup inuutissarsiutit pingaarnersaat- partnerskab til gavn for lokalsamfundet, aallerfigineqarsinnaanissaa. tut ineriartorumaartoq. regionen og ikke mindst nationalt,” siger ”Najoqqutassaq imaappaluppoq innuttaasut Vittus Qujaukitsoq. peqatigalugit. Ilimanami suliniut pingaarutilittut ”Ilimanaq bliver en rollemodel for mindre maligassaavoq pisortat namminersortullu bygder.” suleqatigiillutik inuiaqatigiinnut iluaqusiisinnaaner- “It requires the involvement of the local people. The inut, sumiiffinni, nunap immikkoortuini aammalu Ilimanaq project is a prime example of a public-pri- nuna tamakkerlugu,” taama Vittus Qujaukitsoq Vittus Qujaukitsoq mener, at små steder vate partnership for the benefit of the local oqarpoq. som Ilimanaq har meget at byde på. What a Wonderful World community and the region – not to mention the Efter hans opfattelse er bygdens country,” says Vittus Qujaukitsoq. “Ilimanaq will ”Ilimanaq nunaqarfinnut minnernut maligassiuis- beboere den største attraktion – sam- Greenland dreams of becoming a new Iceland or serve as a role model for other small settlements.” saaq.” men med de gamle bygninger og ikke Northern Norway. Tourists flock to these countries. Vittus Qujaukitsoq isumaqarpoq, sumiiffiit mindst naturen. The Far North has become a cult. In 2016, 1.8 Vittus Qujaukitsoq believes that small places such as minnerusut Ilimanatut ittut sorpassuarnik Fritz Johansen udtrykker på sin egen million tourists visited Iceland. With a fourfold Ilimanaq have a lot to offer. In his opinion, the main neqerooruteqarsinnaasut - illutoqqat atorlugit måde, hvorfor han holder af at increase in the number of tourists in 15 years, attraction is the inhabitants of the settlement, along minnerunngitsumillu aamma pinngortitaq. bo i Ilimanaq: tourism is now Iceland’s most important industry. with the old buildings and, of course, the nature. Fritz Johansen nammineq oqaatsini atorlugit ima Meanwhile, Greenland must content itself with oqarpoq, sooq Ilimanamiinnini nuannarinerlugu: about 60,000 tourists a year (including 20,000 Fritz Johansen has his own way of expressing why ”I naturen kan man finde sandheden. cruise guests). But Vittus Qujaukitsoq, Greenland’s he loves living in Ilimanaq: “In nature you can find ”Pinngortitami ilumoortoq nassaarisarparput. Det er dér, man får kræfter. Det er dér, former Minister of Industry, Labour, Trade, Energy truth. That is where you get your strength. That is Tassani nukissanittarpugut. Tassani misigisarparput man oplever, at verden er smuk. Vi skal and Foreign Affairs, hopes that tourism can evolve where you discover how beautiful the world is. We silarsuup alianaassusaa. Inuuneq pilluarfigissavar- nyde livet. Vi er her kun så kort tid.” into one of the country’s most important industries. should enjoy life. We are only here for a short time.” put. Sivikittuinnarmik maaniittussaavugut.”

106 107 ILIMANAQ ILIMANAQ Poul Egedes Hus – bygd og beboere. ILIMANAQ Poul Egedep Illua – nunaqarfik innuttailu © Realdania By & Byg 2017 Poul Egede’s House – Settlement and Inhabitants © Realdania By & Byg 2017 © Realdania By & Byg 2017 ISBN: 978-87-92230-90-4 ISBN: 978-87-92230-90-4 ISBN: 978-87-92230-90-4 Allaatigisap imai aaqqissuunneralu Tekst og redaktion Text and editing Tusagassiortoq atuakkiortorlu Marianne Krogh Andersen Journalist og forfatter Marianne Krogh Andersen og Realdania By & Byg. The journalist and author Marianne Krogh Andersen and Realdania By & Byg. aamma Realdania By & Byg. Engelsk og grønlandsk oversættelse: Easy Translate. English and Greenlandic translation: EasyTranslate. Tuluttut kalaallisullu nutsernera: Easy Translate. Layout: mouret.dk Layout: mouret.dk Layout: mouret.dk Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense, DK. Printed by: OAB-Tryk ApS, Odense, Denmark. Naqiternera: OAB-Tryk ApS, Odense, DK.

Fotos og illustratione Photos and illustration Assit assiliartallu Omslagsfoto af Jan Knudsen. Cover photo by Jan Knudsen. Saqqaani assiliisoq Jan Knudsen. Arktisk Institut / Morten Pedersen Porsild: side 16. The Danish Arctic Institute / Morten Pedersen Porsild: Page 16 Arktisk Institut/ Morten Pedersen Porsild: qupperneq 16. The Danish Arctic Institute / Børge Fristrup: Page 17 Arktisk Institut/ Børge Fristrup: qupperneq 17. Arktisk Institut / Børge Fristrup: side 17. The Danish Arctic Institute / William Thalbitzer: Page 18 Arktisk Institut/ William Thalbitzer: qupperneq 18. Arktisk Institut / William Thalbitzer: side 18. The Danish Arctic Institute / Johannes Nielsen: Page 21 Arktisk Institut/Johannes Nielsen: qupperneq 21. Arktisk Institut / Johannes Nielsen: side 21. The Danish Arctic Institute / Julius Galster: Page 22 Arktisk Institut/Julius Galster: qupperneq 22. Arktisk Institut / Julius Galster: side 22. The Danish Arctic Institute / Sylvester Mathias Saxtorph: Page 23 Arktisk Institut/Sylvester Mathias Saxtorph: qupperneq 23. Arktisk Institut / Sylvester Mathias Saxtorph: side 23. The Danish Arctic Institute / Regnar Wilhelm Gerard Bentzen: Pages 25 & 40 Arktisk Institut/Regnar Wilhelm Gerard Bentzen: qupperneq 25, 40. Arktisk Institut / Regnar Wilhelm Gerard Bentzen: side 25, 40. The Danish Arctic Institute / Jens Fynbo: Page 41. Arktisk Institut/Jens Fynbo: qupperneq 41. Arktisk Institut / Jens Fynbo: side 41. Greenland National Museum & Archives: Pages 19, 24, 62, 63 & 95. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu: qupperneq 19, 24, 62, 63, 95. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv: side 19, 24, 62, 63, 95. Jan Knudsen: Pages 2-7, 12-13, 15, 26, 30-35, 44-61, 70, 75-78, 81-83, 86-91, Jan Knudsen: qupperneq 2-7, 12-13, 15, 26, 30-35, 44-61, 70, 75-78, 81-83, Jan Knudsen: side 2-7, 12-13, 15, 26, 30-35, 44-61, 70, 75-78, 81-83, 86-91, 96-98, 100, 101, 105-107. 96-98, 100, 101 and 105-107. 86-91, 96-98, 100, 101, 105-107. Jens V. Nielsen: 14, 67, 74, 80, 102, 103, 104. Jens V. Nielsen: Pages 14, 67, 74, 80, 102, 103 & 104. Jens V. Nielsen: 14, 67, 74, 80, 102, 103, 104. Jette Bang Photo / The Danish Arctic Institute: Page 20 Jette Bang Photo/Arktisk Institut: qupperneq 20. Jette Bang Photo/Arktisk Institut: side 20. Realdania By & Byg: Pages 8-11, 28, 36, 37, 39, 43, 63-64, 66, 68-69, 71-73, Realdania By & Byg: qupperneq 8-11, 28, 36, 37, 39, 43, 63-64, 66, 68-69, Realdania By & Byg: side 8-11, 28, 36, 37, 39, 43, 63-64, 66, 68-69, 71-73, 79, 84-85, 92-94, 99. 79, 84-85, 92-94 & 99. 71-73, 79, 84-85, 92-94, 99. Vandkunsten: side 27, 29, 38, 42. Vandkunsten: Pages 27, 29, 38 & 42. Vandkunsten: qupperneq 27, 29, 38, 42.

Realdania By & Byg er et helejet Realdaniaselskab. Realdania By & Byg is a wholly owned subsidiary of the Realdania Foundation. Realdania By & Byg tamakkiisumik Realdaniaselskab-imit pigineqarpoq.

108 109 Lorem Ipsum Lorem Ipsum

BIBLIOGRAPHY ATUAGASSIAATIT Andersen, Marianne Krogh: Grønland mægtig og afmægtig. Gyldendal, 2008. Andersen, Marianne Krogh: Grønland mægtig og afmægtig. Gyldendal, 2008. LITTERATUR Fisker, Jørgen: Ilulissat Jakobshavn. Nordiske Landes Bogforlag,1984 Fisker, Jørgen: Ilulissat Jakobshavn. Nordiske Landes Bogforlag, 1984 Andersen, Marianne Krogh: Grønland mægtig og afmægtig. Gyldendal, 2008. Fleischer, Jørgen: Grønlands historie – kort fortalt. Aschehoug, 2003 Fleischer, Jørgen: Grønlands historie – kort fortalt. Aschehoug, 2003 Fisker, Jørgen: Ilulissat Jakobshavn. Nordiske Landes Bogforlag, 1984 Gad, Finn: Grønlands historie. En oversigt fra ca. 1500 til 1945. Ejnar Gad, Finn: Grønlands historie. En oversigt fra ca. 1500 til 1945. Ejnar Munksgaards Forlag, 1946. Munks-gaards Forlag 1946. Fleischer, Jørgen: Grønlands historie – kort fortalt. Aschehoug, 2003 Krause, Tilo & Schytz, Jakob: Manual for Ilimanaq/Claushavn, World of Krause, Tilo & Schytz, Jakob: Manual til Ilimanaq/Claushavn, World of Gad, Finn: Grønlands historie. En oversigt fra ca. 1500 til 1945. Ejnar Munks-gaards Forlag 1946. Green-land, 2015. Green-land, 2015. Krause, Tilo & Schytz, Jakob: Manual til Ilimanaq/Claushavn, World of Green-land, 2015. Lidegaard, Mads: Grønlands historie. Schultz forlag,1962. Lidegaard, Mads: Grønlands historie. Schultz forlag, 1962. Lidegaard, Mads: Grønlands historie. Schultz forlag, 1962. Meddelelser om Grønland 60, I tohundredaaret for Hans Egedes Landing, Meddelelser om Grønland 60, I tohundredaaret for Hans Egedes Landing, Vol. 1, 1921. bind 1, 1921. Meddelelser om Grønland 60, I tohundredaaret for Hans Egedes Landing, bind 1, 1921. Nielsen, Frank & Weismann, Jette: Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord. Nielsen, Frank & Weismann, Jette: Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord. Nielsen, Frank & Weismann, Jette: Vandringer syd for Jakobshavn Isfjord. Gads Forlag, 1999 Gads Forlag, 1999 Gads Forlag, 1999 Diverse artikler i Weekendavisen, Sermitsiaq og AG. A number of articles in the newspapers Weekendavisen, Sermitsiaq and AG. Allaaserisallu assigiinngitsut Weekendavisen, Sermitsiaq aamma AG.

110 111