Psykologisk Besættelse

københavns universitet

Universitetsavisen 07 23 04 04

Psykologisk besættelse

FOTO: LIZETTE KABRÉ Der er forår i luften og de psykologistuderende rører atter på sig. Med sang, dans og en ugelang blokade genopliver de ånden fra ‘68 i protest mod forringelser af deres uddannelse LÆS SIDE 3-4

En uovervindelig taber Ingen steder hjemme Generationsopgør

Fem bind og over 2700 sider fylder Jørgen Knudsen Den britisk-palæstinensiske installations- og perfor- Yngre debattører beskylder ofte 68’erne for at skumme biografi om dommeren og erotikeren Georg Brandes mancekunstner Mona Hatoum modtager Sonningpri- fløden og efterlade sig et fattigere samfund. Men hvad der stadig trækker folk til og sætter sindene i kog. sen for sin kunst der er rastløs, besværlig og utilpasset. siger den økonomiske sagkundskab om uligheden mel- LÆS SIDE 5 Ligesom hende selv hører den ingen steder hjemme. lem generationerne? LÆS SIDE 8-9 LÆS SIDE 12-13 2 Universitetsavisen 7 . 2004

Universitetsavisen til handicappede Det er sidste gang Universitetsavisen postombringes til ansatte og studerende. Avisen kommer til at stå i standere på institutterne. Er du bevægelseshandicappet, kan du fortsat få avisen med posten. Send en mail til [email protected] eller ring på tlf. 3532 2898. KU-NOTER ▼

KUMMENTAR Af rektor Linda Nielsen Gigant gæster Geologisk Museum og prorektor Jørgen Olsen DINO – Er du til fortidsdyr eller bare store skeletter, er der i øjeblik- ket mulighed for at se et stort et af slagsen. I gården på Geologisk Museum udstilles skelettet af en Mamenchisaurus der er et af de største landlevende dyr nogensinde. Skelettet er en kopi af et ca. 150 millioner år gammelt fund der blev gjort i Sichuan-provinsen i det sydlige Kina i 1957. Mamenchisaurus måler 22 meter fra snude til ha- Et besøg i skatkammeret lespids. Heraf udgør de elleve meter dyrets hals. Forskerne mener at dinosauren har brugt den usædvanlig lange hals til at afsøge et områ- de for føde uden at det var nødvendigt at skulle flytte den tunge krop. er er risiko for at blive både forpustet og mæt mer den over i en grad, så man skulle tro det var Dyret har vejet cirka 40 tons og levet af planter. af indtryk i denne weekend. Det Humanisti- handel med slaver der blev diskuteret. Og det kom- Dske Fakultet slår dørene op og lokker med en mer let til at lyde som om de danske universiteter Skelettet kan ses de næste to måneder i gården foran Geologisk Museum, rigdom af tilbud som ikke bare gør det svært at væl- nærmest tvinger unge ind i brødløse uddannelser. Øster Voldgade 5-7. ge, men også et øjeblik får en til at tænke tanken: Situationen er faktisk en helt anden: De unge væl- Hvorfor valgte jeg ikke at læse humaniora? ger selv hvad de vil læse, og forsøg på at styre ud- dannelsesvalg er som regel slået sørgeligt fejl. rogrammet for årets Humaniorafestival gør det Pklart hvor bredt de humanistiske forskningsfelter elvfølgelig kan universiteterne vælge helt at luk- og uddannelser spænder. Fra undersøgelser af spro- Ske for optaget på nogle fag eller indføre strenge- get og dets måde at fungere på til kortlægningen af re adgangsbegrænsning. Til det må vi sige at det kelternes sagnomspundne kultur. Fra forskning i sidste gør vi jo i høj grad. Vi kunne fx optage langt person- og stednavne til flere på psykologi eller læsning af H.C. Ander- film- og medievidenskab sen. Fra Iraks kultur- »I bestræbelserne på henholdsvis at angri- hvis det alene skulle be- skatte til medieviden- be og forsvare institutioner og strukturer stemmes af de unges skab. Fra dyk ned i den lyst. Men generelt er vi fjerne fortid til smugkig glemmer vi hvad humaniora især er: Nøg- forsigtige med at skrue ind i fremtiden. Lad os len til forståelsen af vores tid, vores kultur, meget op og ned for fa- håbe at rigtig mange be- os selv og vores omgivelser.« genes størrelse. Dels for- nytter weekenden til at di det kan få meget vold- lægge vejen forbi fakul- somme konsekvenser for tetet og få et indblik i vores mulighed for at op- fag som de til daglig kun sjældent har berøring retholde stærke faglige miljøer, hvis vi det ene år fy- med. rer undervisere og et par år senere skal ud og finde SKELET I GÅRDEN – På Geologisk Museum kan man i øjeblikket nye. Dels fordi det altså er ualmindeligt svært at besigtige et gigantisk skelet af en Mamenchisaurus. akultetet fortjener det, og humaniora som områ- forudsige jobmarkedet mange år frem i tiden. Fde fortjener det. Vi har i over et år været vidne til - og deltagere i - en debat om fremtiden for de hu- en det værste ved debatten er at den meget of- Holbergpris manistiske uddannelser. En debat som især har Mte kommer til at skygge for glæden ved og handlet om humanisternes mulighed for at få job. stoltheden over humaniora og den stærke humani- NY PRIS – De fleste kender Ludvig Holberg som dramatiker, men Det er en debat der naturligvis er relevant fordi et stiske tradition i Danmark. I bestræbelserne på hen- Holberg var fra 1717 til 1737 faktisk professor ved Københavns Uni- ganske stort antal nyuddannede humanister i den- holdsvis at angribe og forsvare institutioner og versitet og har haft betydning for både humaniora, samfundsviden- ne tid er arbejdsløse. Det er en skæbne de deler strukturer glemmer vi hvad humaniora især er: skab, jura og teologi. For at hæve disse fagområders status og sætte med mange andre nyuddannede akademikere, men Nøglen til forståelsen af vores tid, vores kultur, os fokus på Holbergs videnskabelige betydning, har det norske Storting der er grund til at være ekstra opmærksom på hu- selv og vores omgivelser. indstiftet en Holbergpris hvor der er afsat 200 millioner kroner til en manisterne, ikke mindst fordi det jo er et af de om- mindefond der hvert år skal uddele et forskningslegat på 4,5 millio- råder hvorfra der uddannes ganske mange kandida- erfor håber vi at humaniorafestivalen kan give ner norske kroner. Holberg »arbejdede gennem sit tværfaglige og inter. Netop derfor arbejder Det Humanistiske Fakul- Danledning til at vi begraver stridsøksen, i hvert ternationalt orienterede virke på at modernisere fag og undervis- tet også målrettet med at styrke kandidaternes mu- fald for en weekend. Opfordringen til alle må være: ningsmetoder ved datidens universitet«. Prisen uddeles i denne ånd lighed for at få job. Et af de vigtigste tiltag i den for- Kom ud til universitetets nye bygninger på Amager. til en eller flere internationale forskere der »har ydet et fremragende bindelse er arbejdet med detaljeret at beskrive de Oplev humaniora. Mød kelterne, kast en rune, lyt bidrag til forskning inden for Humaniora, Samfundsvidenskab, Jura kompetencer som de studerende forlader universi- til spændende og engagerede forelæsere, nyd en eller Teologi«. Der kan eventuelt være tale om tværvidenskabelig tetet med. Kompetencebeskrivelserne kan blive et brunch med Jesper Klein eller et indianerforedrag forskning. I tillæg til Holbergprisen uddeler fonden også Niels Klim- væsentligt supplement til eksamensbeviset og for- med Ib Michael. Bliv lidt klogere og glæd dig over prisen på 250.000 norske kroner der skal gå til yngre nordiske for- håbentlig give arbejdsgivere et bedre billede af traditioner som Københavns Universitet har været skere indenfor samme fagområder. Priskomiteen skal have eventuelle hvad humanister egentlig kan. med til at holde i hævd i 525 år. nominationer senest 1. maj 2004.

i ønsker på ingen måde at lukke debatten om ngen kan undvære humaniora, og indimellem kan Læs mere på www.holberg.uib.no. Vhumanister på arbejdsmarkedet - den er nød- Idet være godt at blive mindet om hvorfor. Bedre vendig både for universitetet, for de studerende og anledning end humaniorafestivalen gives næppe. ■ for samfundet som helhed. Men indimellem kam- Udgiv dit speciale

SPECIALER – Har du skrevet et brandgodt speciale der ikke bare opfylder de akademiske krav, men også er velskrevet og let kan formidles til menigmand, er det nu muligt at få det udgivet i bogform Universitetsavisen hos Forlaget Cervantes. Med udgivelsen af specialer ønsker forlaget at bidrage til at samfundet får mere udbytte af den viden de studerende skaber på universitetet. Derfor lægger forlaget vægt at udgive specia- Krystalgade 16, 1. sal KUmmentaren. Resten af avisen redigeres ef- Abonnement: 100 kr. årligt. 1172 København K ter gængse journalistiske nyhedskriterier og For udlandet 200 kr. årligt. ler hvor indholdet vedrører samfundet og livet der leves uden for uni- Tlf. 35 32 28 98 kan således ikke tages som udtryk for ledel- Udebliver avisen rettes henvendelse direkte Fax 35 32 29 20 sens synspunkter og prioriteringer. versitetet. Det drejer sig især om specialer af politisk, humanistisk, E-mail: [email protected] til det stedlige postkontor. Ved længere tids udeblivelse til: Studieadministrationen, teologisk eller juridisk art, men alle er velkommen til at indsende for- Annoncer: ADVICE-Media og Marketing, Kong Telefontid: Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 45, Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77. slag. Der stilles professionel hjælp til rådighed hvad angår redigering. Alle dage kl. 9.00-16.00 Fiolstræde 22, 1171 København K. Layout: Rumfang Til gengæld forventes det at man har både tid og evner til at omskabe Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ; Debat- og læserindlæg modtages gerne Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Nikolaj Lange, Prepress: Furland Grafisk et akademisk værk til en bog. Man skal desuden også være villig til at per e-mail. journalistpraktikant, DJH; Katinka Harder Pal- stille op i pressen og hvor der ellers vil være interesse for bogudgivel- udan, praktikant, dansk; Gry Gaihede, informa- Tryk: Dagbladet Ringsted Deadline (kl. 10) tionsmedarbejder og Morten E. Wøldike Olsen, Oplag: 47.000 sen. studentermedhjælp. Nr. Udkommer Debat Meddelelser Medlem af Dansk Fagpresse. 8 7/5 28/4 26/4 Redaktionel uafhængighed Avisen udgives af Københavns Universitet 20 9 21/5 12/5 10/5 Send dit speciale til Forlaget Cervantes, Skindergade 43, 2. sal th. 1159 Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig af gange årligt og sendes til alle studerende og 10 4/6 26/5 24/5 ledelsen hvis officielle standpunkt står at læse i ansatte. København K. Mærk kuverten ‘speciale’ og vedlæg én sides motivering. Universitetsavisen 7 . 2004 3 Støtte fra 68’er »Det glæder mig at se at de psykologistuderende ikke finder sig i hvad som helst. Det drejer sig umiddelbart om at I ikke har rimelige ressourcer i uddannelsen. Oprøret i ‘68 startede på samme grundlag. Studentertallet var eksploderet til 1400, man sad i lag ved de få forelæsninger«. Brev til de psykologistuderende fra psykolog Finn Ejnar Madsen STUDENTEROPRØR ▼ der var frontfigur i ‘68-oprøret Aktion betaler sig

Psykologisk Institut har netop gennemlevet sin fjerde besættelse siden 1968. Efter en uge er de studerende og ledelsen nu nået frem til en aftale der tilfredsstiller begge BESAT – De psykologistu- parter derende danser Limbo gennem KUAs gange. Dansen og den selvkom- ponerede sang illustrerer at budgetterne tvinger studiet i knæ. FOTO: LIZETTE KABRÉ

Af Katinka Paludan getseminar der kan give alle in- Det er formiddag og institut- løb eller blande sig i debatten. »Både jeg og underviserne sen nu er afsluttet. For det teressenter mulighed for at få tet virker meget roligt. Bag bar- Endelig står en eventgruppe for kan godt forstå de studerende første fordi det skete i en for- 1968 var det de psykologistu- indflydelse på de kommende rikaderne sidder spredte stude- at gøre livet som besætter lidt er utilfredse, og jeg føler ikke dragelig atmosfære, og for det derende der startede med at års budgetter og dermed være rende og læser, mens andre mere afvekslende – for så der er nogen modsætning mel- andet fordi samarbejdsrelatio- Igøre oprør på KU. De besatte med til at forhindre at de stude- hyggespiser resterne af mor- spændende er der jo heller ikke lem os og de studerende.« nerne mellem studerende, instituttet og fik blandt andet rende som i år føler sig forbi- genmaden. Umiddelbart ligner på KUA når man efterhånden »Nogle undervisere er selv- lærere og ledelse ikke har taget opfyldt deres krav om større gåede.« disse seriøse og pæne studeren- har været der en lille uges tid... følgelig irriterede over at de ik- skade. Tværtimod. Det vi er ble- indflydelse på undervisningen. de ikke besættere. Man bliver fx Klokken 12 har eventgrup- ke kan komme ind på deres vet enige om, åbner nye per- Nu har instituttet igen været På barrikaderne lidt overrasket når man træder pen arrangeret et limbo-dans- kontor, men mange af dem var spektiver for udviklingen af vo- besat, i øvrigt for fjerde gang Da besættelsen blev ophævet, ind bag gaffatapen og møder optog gennem KUA. Dansen med i ‘68 og bliver helt nostal- res fag,« udtaler institutleder siden ‘68. Denne gang var det blev det fejret med Gammel deres tjekkede, velformulerede skal illustrere at budgetterne giske,« fortæller Arne Prahl. Arne Prahl ved besættelsens op- nedskæringer i undervisnin- Dansk og fælles morgenmad for talskvinder Vibeke Lunding og tvinger studiet i knæ og stille Ledelsen og de studerende hør. gens omfang og kvalitet der fik ansatte og studerende. Men fra Rikke Papsøe. spørgsmålet »How low can we kan således godt blive enige om De studerende undgår des- bægeret til at flyde over for de tirsdag den 13. til tirsdag den De forklarer at mange af de go,« som der står på et af de at psykologi får for lavt taxame- værre ikke de aktuelle studerende. Efter en uges be- 20. april hvor aktionen var i studerende anser besættelse for medbragte skilte. En sang er tertilskud og at de fleste psyko- nedskæringer i undervisningen, sættelse har de imidlertid for- gang, kunne ingen imidlertid at være en politisk ladet akti- forfattet til lejligheden og de logistuderende derfor har for men de er alligevel tilfredse. handlet sig frem til en tilfreds- være sikre på at det ville ende onsform der giver negative as- studerende stemmer i på guitar, ringe mulighed for at følge Nedskæringernes omfang er stillende aftale med ledelsen. godt. sociationer og understreger papkasse, balje og hvad der el- praktiske og anvendelsesorien- blevet mindsket og de har fået »Vi har for det første fået Da vi kommer ud på KUA på derfor at aktionsformen er lers kan give lyd: terede fag. tilsagn om at undervisningen, slået fast at de studerende er en besættelsens tredje dag, møder valgt af nød: fordi det var den Limbo der blir’ skåret ned Men så holder enigheden og især de dyre praksisfag politisk faktor man skal regne vi et institut i konflikt. Lige fra eneste mulighed. på vor psykofaglighed, imidlertid også op, selv om fremover vil blive prioriteret med på instituttet. For det an- man træder ind af døren, er det »Derfor er det også meget vores rygrads smidighed Prahl ikke er meget for at sige højt. det har vi helt konkret fået le- tydeligt at der sker et eller an- vigtigt for os at besættelsen fo- har en grænse som I ved. det. Selv om det er en fredelig »Vi er blevet hørt og måske delsens tilsagn om at institut- det på Psykologi. Over hoved- regår i en god og seriøs stem- Især ovre på det nye KUA er besættelse, er det stadig en vigtigere, forstået af ledelsen,« tets uddannelsesdel og især de indgangen og på gangene hæn- ning og ikke kommer til at gå det kun få der ved hvad det er konflikt. Parterne er især ueni- vurderer de studerendes tals- mere praktiske elementer frem- ger store bannere med ‘Psykolo- ud over studierne. Vi ønsker jo for nogle gale, dansende men- ge i forhold til de besparelser person, Vibeke Lunding. Som over vil blive prioriteret højt. gi besat´ og ‘Skær ikke ned på at øge uddannelsens kvalitet, så nesker der kommer forbi. I kan- der er blevet nødvendige efter repræsentant i studienævnet Og endelig har besættelsen sat psyk’. Og nej, de hænger der ik- vi boykotter ikke undervisnin- tinen kigger folk undrende, instituttet første januar flyttede glæder hun sig desuden over at gang i arbejdet med at skabe ke for at reklamere for en tema- gen, men har tværtimod sørget nærmest måbende, op fra ma- fra Det Humanistiske til Det besættelsen har skabt et stu- politisk opmærksomhed om- fest som nogle forbipasserende for at folk har mulighed for at den da det dansende optog Samfundsvidenskabelige Fakul- denterpolitisk engagement som kring psykologis fejlplacering i studerende tror. Psykologerne læse og diskutere psykologi un- kommer forbi. De får en forkla- tet. De studerende mener der instituttet sandsynligvis vil taxametersystemet,« siger en mener det alvorligt. De har se- der besættelsen«, forklarer Rik- rende løbeseddel inden dansen bliver skåret for meget på del- kunne nyde godt af længe. Selv stolt Vibeke Lunding der er tals- riøst besat deres institut lige- ke. fortsætter tilbage til det besatte tidslærere og undervisning, om besættelsen ikke havde person for de studerende. som i de gode gamle dage hvor Der er hele tiden studerende institut. mens Prahl og den øvrige ledel- samme omfang som den i ‘68, Det er egentlig ikke så under- studerende troede de kunne på instituttet, men for at de og- se ikke mener det kan gøres an- fik den nemlig alligevel en mas- ligt at Vibeke og de andre be- ændre verden. så kan passe deres studier og Ledelse i eksil derledes. se studerende op af stolene. sættere er stolte, for besættel- Mere præcist er det primært eventuelle jobs som normalt, Tilbage på Psykologi prøver vi »Vi har med besættelsen vist sen har ført til flere konkrete første sal på Institut for Psyko- har de lavet vagtplaner og for- at finde institutleder Arne Indsatsen nytter at studerende også har indfly- tiltag som både de og institut- logi der er besat. Her er dørene delt opgaverne imellem sig. Prahl. Tilbage i skrivende stund ved vi delse på universitetet, at det tets ledelse mener kan forbedre barrikaderet med gaffatape og ‘Styringsgruppen’ har så at sige Hans kontor er jo besat, men heldigvis at parterne efter en nytter at gøre en indsats,« slut- uddannelsen. studerende sidder vagt dag og overblik over besættelsens poli- vi finder ham på etagen ovenfor lang uge med brevveksling og ter Vibeke tilfreds. ■ Institutleder Arne Prahl har nat. Normalt kan man finde in- tiske del. Mediegruppen står hvor besætterne ikke er så strik- møder er blevet enige om et [email protected] således høje forventninger til et stituttets administration, insti- for kontakt til pressen og har la- se. Han bekræfter den fornem- forlig. Både ledelse og stude- tættere samarbejde med de stu- tutlederen og flere forskere her, vet den meget informative melse vi også fik hos de studerende mener uenighederne er derende og fremhæver at man men de kan ikke komme ind på hjemmeside www.bedrepsyko- rende – at det er en fredelig be- blevet overvundet på konstruk- under forhandlingerne er ble- deres kontorer og er derfor gået loger.dk hvor man kan læse om sættelse der foregår i en god to- tiv vis. vet enige om at holde »et bud- hjem. besættelsens baggrund og for- ne. »Det er glædeligt at besættel- 4 Universitetsavisen 7 . 2004 Dekanen og taxameteret Det er meget kritisabelt at så få studerende har mulighed for at deltage i den kliniske del af uddannelsen, og jeg vil sammen med faget arbejde på at få løftet taxametertaksten. Dekan Tage Bildt om psykologistudiet. OPRØR II ▼ Uddrag af brev fra www.bedrepsykologer.dk SELVEVALUERING ▼ Tilfældigt taxameter De psykologistuderende og deres bagland mener Beløn god psykologi er fejlplaceret i taxametersystemet. Uddannelsernes placering kan synes tilfældig undervisning

Af Katinka Paludan der gives til andre samfundsvi- det der koster,« argumenterer Undervisningsevner skal på CV’et denskabelige fag som jura og stud. psych. Patrick Renault. ørst ville psykologerne ikke økonomi. Når det gælder taxameter- og gode lærere skal have ekstra i være humanister. Så flytte- Når de psykologistuderende problematikken, har de stude- Fde de til samfundsviden- på KU protesterer mod taxame- rendes besættelsesaktion fak- løn. Sådan lød et par af forslagene skab, og nu er de utilfredse terniveauet, har de tilsynela- tisk været med til at sætte noget med at blive regnet som et sam- dende hele baglandet med sig. i gang. Studerende og ledelse under en konference om undervis- fundsvidenskabeligt fag i taxa- Det fremgår for eksempel af de- har i fællesskab kontaktet metersystemet. Psykologerne res hjemmeside www.bed- søsterinstitutterne i Århus og ningskvalitet mener åbenbart at de beskæfti- repsykologer.dk at både insti- Aalborg med henblik på at lave ger sig med et helt unikt fagom- tutledelsen og Dansk Psykolog en fælles indsats for et højere råde som bør give dem flere Forening støtter deres krav om taxameter. midler end både de humanister et højere taxameter. »Vores strategi er at de tre in- Af Lise K. Lauridsen bedre og i det hele taget vægtes de lige har forladt og deres nye »Psykologi er fejlplaceret stitutter sammen – og sekunde- på lige fod med forskningen. fakultetsfæller på samfundsvi- som et traditionelt ‘kridt og tav- ret af Psykologforeningen – ud- vordan går det med un- »Vi må udvikle en kvalitets- denskab. Måske har de ret. le-fag’, men faktisk ligner det arbejder en argumentation for dervisningens kvalitet? kultur med ligeværdighed mel- Som det er nu, ligger psyko- på mange måder mere de na- at faget på grund af dets sund- HDet spørgsmål har 150 lem forskning og uddannelse,« logernes taxametertilskud til tur- og sundhedsvidenskabelige hedsvidenskabelige og professi- ansatte og studerende stillet sagde leder af Center for Na- undervisning på 27.700 kroner fag som får meget højere til- onsrettede aspekter får et øget sig de sidste par måneder. Ar- turfagenes Didaktik Kjeld Bag- pr. bestået studenterårsværk. skud. Vi har også behov for la- taxameter,« siger institutleder bejdet er en del af det såkaldte ger Laursen og foreslog at un- Det er samme niveau som boratorieundervisning og klini- Arne Prahl optimistisk. auditeringsprojekt hvor univer- dervisningen kunne udsættes sprogfagene og lidt mere end ske erfaringer som er noget af Foreløbig har dekan Tage sitetet selv skal vurdere sin for den samme kontrol som Bildt givet tilsagn om at støtte egen indsats i forhold til kvali- forskningens peer review igen- forslaget. teten i bachelor- og kandidat- nem fagfolks vurdering af un- uddannelserne. dervisningen. Taxameter Politisk prioritering På en konference 19. april »I stedet for at kalde det Ifølge Videnskabsministeriet er mødtes en del af deltagerne for forskningsvogtning skulle vi Udvalgte uddannelsers undervisningstakst, Finansloven 2004. det uddannelsernes indhold, at drøfte resultaterne af selve- måske kalde det indsatsvogt- studie- og undervisningsformer valueringen. I de sytten evalue- ning,« sagde Kjeld Bagger Undervisningstakst pr. studenterårsværk der afgør deres placering i taxa- ringsbilag der ligger til grund Laursen der blandt andet fore- Dansk, historie, jura 24.700 kr. metersystemet. Det kan imid- for den endelige rapport, er det slog løntillæg for at yde en ek- Psykologi, sprog, teologi 27.700 kr. lertid synes svært at forklare især fire problemer der går stra indsats for undervisnin- Matematik, statistik 42.500 kr. hvorfor et årsværk på psykologi igen, mente rektor Linda Niel- gen. Læge, tandlæge 54.800 kr og andre humanistiske og sam- sen: »Egentlig er det utroligt at vi fundsvidenskabelige fag koster »Hullerne er mangel på stra- ansætter folk i 40 år uden at vi- De videregående uddannelsers taxameterbevillinger fremgår af det 27.700 mens et årsværk på ma- tegi, sammenhæng, synlighed de hvad de kan som undervise- såkaldte Takstkatalog 2004 som kan ses på www.videnskabsministeri- tematik koster 42.500. og opfølgning på evalueringer- re. Derfor må vi stramme op på et.dk »Det kan virke noget tilfæl- ne af undervisningen.« kravene til dokumentation af digt hvordan uddannelserne er Linda Nielsen mente at uni- undervisningskompetencer ved placeret, og det er da påfalden- versitetet bør satse på mere ansættelse,« mente Kjeld Bag- de at vi nok ville have fået flere åbenhed omkring evalueringer Laursen. penge hvis vi hørte under gerne, flere instrumenter til at Også de studerende var inde Sundhedsvidenskab,« siger Vi- vurdere undervisningen og et på at belønning af undervisnin- beke Lunding der er studenter- større incitament for lærerne gen kunne betale sig. repræsentant i studienævnet. til at forbedre undervisningen. »Der er mange måder at vur- »Taxametrenes niveau skyl- »Hvordan vi helt konkret gør dere undervisningskompeten- des jo også politiske prioriterin- det, håber jeg også det interna- cer på: Hvor mange timer har ger, så vi håber at en fælles ind- tionale panel kan hjælpe os en lærer undervist, hvilke fag- sats fra hele branchen vil kunne med,« sagde Linda Nielsen områder har han dækket, hvil- henlede politikernes opmærk- med henvisning til de fem in- ke undervisningsmetoder er ta- somhed på at psykologi er en ternationale eksperter der i get i brug, hvor meget vejled- professionsuddannelse med et maj måned skal bedømme ning har vedkommende givet praksisbehov der ikke kan op- Københavns Universitets arbej- og så videre,« sagde Stine fyldes uden højere taxameter- de med uddannelseskvalitet. Østergren fra Forenede Stu- tilskud,« siger hun og slår af- Rektoratets målsætning er denterråd og tilføjede at un- slutningsvis budskabet fast helt desuden at undervisernes an- dervisningen skal plejes konti- kort: vendte pædagogiske metoder i nuerligt og ikke kun når de stu- »Det kræver simpelthen flere højere grad skal være forsk- derende pludselig giver dårlige penge at uddanne bedre psyko- ningsbaserede end det er evalueringer. ■ loger.« ■ tilfældet nu. [email protected] [email protected] Indsatsvogtning Et gennemgående tema på konferencen var hvordan god Læs mere om auditeringsprojek- undervisning kan belønnes tet på www.ku.dk/auditering Universitetsavisen 7 . 2004 5

Selvretfærdigheds-vaccine »Når Søren Krarup ikke er statsminister i dag, så har den frisindede oplysning, som Bran- des var talsmand for, en del af æren. Han fik ikke indført det bedste, men han var med til at hindre det værste«. FORSINKET FORSVAR ▼ Citat fra Jørgen Knudsen: Georg Brandes. Uovervindelig taber FOTO: LIZETTE KABRÉ

Stormøde om ny mammutbiografi om dommeren og erotikeren Georg Brandes Brandes: en uovervindelig taber

Af Kristoffer Holm blandt andre Politikens chefre- Grunden til at Brandes kan Hendes første kritikpunkt er nærmest stod i kø for at hylde alligevel dybt forbløffet over Pedersen daktør Tøger Seidenfaden, hi- bære så stor en biografi, mener ‘nok et forventet punkt.’ som Jørgen Knudsens jætteværk, titlen på sidste del, Uovervinde- storikeren Søren Mørch og lit- Jørgen Knudsen, er den funda- hun selv siger, nemlig Brandes’ kom det alligevel til en del in- lig taber. randes-tilhængerne giver teraturforskeren Pil Dahlerup. mentalt gode historie Brandes’ kvindesyn: teressante og spændende di- »Det er jo dokumenteret at sig til at tude i de med- Under kyndig ledelse af ordsty- liv er. Om diskrepansen mellem »Brandes forstod ikke at skussioner. Georg Brandes stod på de sej- Bbragte fløjter så manden rer og medarrangør professor en mand og hans tid, og ikke kvindens frigørelse også ændre- Thøger Seidenfaden mente rendes parti,« mente Dahlerup på talerstolen bliver helt per- mindst om diskrepansen melde mandens vilkår. Han udøve- at biografiens største svaghed og kaldte spøgefuldt Jørgen pleks. Brandes-modstanderne lem Brandes’ indre erotiker og de stadig mandens domæne er den samme som også er kul- Knudsen for en ‘gnavpot der sætter ind med det samme. hans indre dommer. over en masse kvinder. Han vil- turradikalismens, nemlig det kun måler sejre i revolutioner’. Håndgemæng opstår mellem For hvad er det egentlig for et le have været en glimrende sul- han kaldte ‘medløberiet med »Taberhypotesen i bogen er de to grupper. Borde brydes, menneske der gemmer sig bag tan i et harem.« totalitære, venstreorienterede forkert, og den kommer på et stole flyver gennem lokalet. Og hele det symbol som Georg Brandes’ livsfortælling bliver kræfter’. Ikke fordi Brandes var uheldigt tidspunkt hvor Bran- til slut trækker én en revolver. FOTO: LIZETTE KABRÉ Brandes er blevet? Knudsen er i Jørgen Knudsens udgave et medløber, tværtimod: Georg des lige har været udsat for en Sådan foregik det i Auditori- ikke i tvivl. Brandes var i bund langt katalog over uligheden Brandes tog fra dag ét afstand sand hadekampagne,« sluttede um A i 1912 da Georg Brandes og grund et dobbeltmenneske. mellem mand og kvinde, mener fra alt der havde med kommu- Dahlerup. blev diskuteret ved en fore- Smidig, åben og smilende og en Møller Jensen. læsning. Og selv om det ikke indlevende, forelsket erotiker. For det andet opponerer Møl- Brandes og Glistrup går helt så vildt for sig denne Men samtidig kunne han være ler Jensen mod Knudsens ud- Til sidst var det tid til kommen- aprilmandag, er det klart at den urimelig stædig, uforsonlig lægning af Brandes’ liv som en tarer fra salen. Der var ikke gamle Brandes stadigvæk, 77 mod sine medmennesker og udviklingshistorie fra en ung, mange der havde lyst til at år efter sin død, kan sætte sind- forfængelig og aristokratisk håbefuld Prometheus der lige blande sig, men en enkelt ener- ene i kog hos de tilstedeværen- indtil det snobbede. har udgivet sine Hovedstrøm- FOTO: LIZETTE KABRÉ gisk tilhører fremførte det syns- de. Godt 400 mennesker er vi, Denne dobbelthed ser Jørgen ninger til en misantrop der ser punkt at Brandes og Mogens så mange at også Auditorium B Knudsen klarest i de to sider af sine ideer fordufte som krudt- Glistrup på mange måder var må tages i brug for ved hjælp af DAGENS MAND – Jørgen Brandes som han kalder for røg ved udbruddet af Første på linie med hinanden. Den videotransmission at få plads til Knudsen fik kærlige klaps for sit henholdsvis dommeren og ero- Verdenskrig. Denne tolkning er kommentar affødte megen lat- alle. solidariske portræt af Brandes. tikeren. Almindelige menne- forkert, for Brandes var ingen ter fra de tilhørende. Vi er samlet i Auditorium A i sker har nogenlunde forsonet taber. Hans tanker blev til en is- Hans Hertel sluttede seancen dag fordi forfatteren Jørgen disse to karaktertræk i sig, men me, hans ideer om frihed og in- af med at konkludere at Georg Knudsen har afsluttet sin mam- Hans Hertel skal de i de næste hos Brandes lå de i evig kon- dividualisering gjaldt, og kir- Brandes stadig kan vække til mutbiografi om Georg Brandes to en halv time kommentere og flikt. ken fik sin indflydelse formind- debat og at der var kommet en med det sidste bind: Georg diskutere Jørgen Knudsens bio- »Erotikeren kan ikke dømme. sket. god diskussion og mange gode Brandes. Uovervindelig taber. grafi. Dommeren kan ikke elske,« si- »Han har i virkeligheden sej- pointer frem i løbet af eftermid- 24 år tog det. Over 2.700 siger Jørgen Knudsen, og netop ret ad helvede til,« mener Møl- I KLEMME – Bogen har en dagen. Han erklærede sig til- der. I år 2000 blev Jørgen Dommer og Erotiker her ser han kilden til Brandes’ ler Jensen og undrer sig over ideologisk slagside, mente Seiden- freds med arrangementet, og Knudsen æresdoktor ved Men først er det Jørgen Knud- kreativitet: I det splittede men- hvorfor Jørgen Knudsen igen- faden. som Vor Frue Kirke udenfor Københavns Universitet netop sen selv der tager ordet. Med et neske, på kant med sin tid, på nem hele sidste del af biografi- slog syv, sluttede det hele med på grund af sin på det tidspunkt smil fortæller han hvordan han kant med sine medmennesker. en insisterer på at betragte at Jørgen Knudsen til rungende endnu ikke færdiggjorte Bran- i 1979 aftalte med Gyldendal at Og på kant med sig selv. Brandes som en fiasko. Knud- nismen at gøre, men det har klapsalver godt kunne beholde des-biografi. Og i dag, 4 år se- skrive to bøger om Brandes på sen må mene at Brandes’ livs- Jørgen Knudsen undladt at sin doktorgrad. ■ nere, er eftermiddagens gå- 450 sider i alt. Værket voksede Sejr eller nederlag projekt var håbløst, siger Elisa- påpege, måske fordi han selv er hjem-møde således et slags uof- imidlertid under arbejdet, og Efter Jørgen Knudsen træder beth Møller Jensen og afslutter: i klemme i denne ideologiske Kristoffer Holm Pedersen er over- ficielt, forsinket disputatsfor- da de to bind var færdigskrev- centerlederen for KVINFO, Eli- »Men der er meget håb i sammenhæng, sagde Seidenfa- bygningsstuderende på Dansk. svar for værket der i det seneste ne, var Knudsen kun nået til sabeth Møller Jensen, som ‘ho- Brandes’ projekt.« den. kvarte århundrede har taget Brandes som 35-årig. Som vedopponent’ op på talerstolen. Pil Dahlerup udtrykte sin til- det meste af Knudsens tid. Knudsen siger: Det var ikke mig Hun er meget imponeret over Taberhypotesen fredshed med værket der ‘er Listen over ‘opponenter’ er der krævede flere sider. Det var Knudsens arbejde, siger hun, Derefter var det de øvrige op- blevet mere nuanceret i løbet af lang og prominent og tæller opgaven. men har alligevel nogle anker. ponenters tur, og selv om de de 24 år’. Men Pil Dahlerup var 6 Universitetsavisen 7 . 2004

Langvarigt studium Sidste gang en københavnsk arkæologistuderende gennemførte studiet på normeret tid, talte personalet på universitetet om det i lang tid efter. »Vi snakkede om det til vores fro- koster, og det var et stort samtaleemne blandt de andre studerende.« ARKÆOLOGI ▼ Studieleder på forhistorisk arkæologi Henriette Lyngstrøm til Jyllands-posten 7.april 2004. FOTOS: LIZETTE KABRÉ Stolpehuller som studiejob

Hvis man vil være arkæolog, skal man kunne udgrave fortidslevn. Men da dette håndværk kun fylder fire uger på studiet, har mange studerende job på arkæologiske udgravninger

Af Katinka Paludan noget af det spændende ved at taber så mange kostbare ting, GRAVEARBEJDE – Thomas og Rune er akade- være arkæolog. Vi er med i hele men man taber alligevel meget miske gravere. De er i færd med at udgrave et jern- ange studerende sup- processen, fra vi graver, daterer over et par hundrede år,« for- alderhus i Øm ved Roskilde. På pladsen omkring plerer SU’en ved at ar- og finder ud af hvad det er vi klarer hun. huset er der fundet fine broncesmykker. Mbejde som studenter- har fundet. Man kan altid blive Maja viser os blandt andet to medhjælper, underviser, tjener overrasket i det her job,« for- fine bronzebrocher der er for- eller pædagogmedhjælper. Men tæller Maja. met som henholdsvis en svane det er ikke mange der får jord og en slange og flere sirligt ud- under neglene og går rundt i Sug i maven smykkede bronzespænder der blå thermokedeldragter på de- Maja synes især udgravningen i er blev brugt til at holde tøjet res studiejob. Det gør de tre ar- Øm er interessant fordi den er sammen med. kæologistuderende Maja An- fra samme tid som stormands- «Når man finder et stort, fint tager sig et tid kun meget lidt i studiet, så dresen, Rune Iversen og Tho- hallerne i Lejre der kun ligger smykke, kan man godt få et or- hvil. »Men det vi er nødt til at lære det ved si- mas Larsen Schmidt. De er an- syv kilometer væk og derfor dentligt sug i maven. Så føler er også det der den af,« forklarer Maja. sat ved Roskilde Museum og kan være med til at tegne et bil- man virkelig historiens vin- er fedt ved at Normalt bliver de arkæologi- står for udgravningen af en lede af Lejreområdet i denne gesus,« siger hun og griner. Når være arkæo- studerende ansat fuld tid på en jernaldergård i landsbyen Øm periode. man står på marken i Øm, er log. Vi er både udgravning selv om det kan va- nær Lejre. Maja er daglig leder Desuden er udgravningen det nu heller ikke svært at fore- håndværkere re alt fra to uger til et år. Time- af udgravningen. speciel fordi der er fundet ual- stille sig at der har boet menne- og akademike- lønnen er på godt 100 kr. Maja, Rune og Thomas har mindeligt mange velbevarede sker længe på denne bakke. Fle- re, graver ude i »Så må man afveje om man kun gravet i tre uger, men de smykker. Maja har en hel stak re gravhøje og en stor jættestue det fri og sid- vil have den praktiske erfaring har allerede fundet ud af at poser med smykker og andre præger udsigten over de bakke- sidde og fedte med en lille ske der inde ved computeren. Det det semester og tage fri, eller pløjemarken rummer en jernal- metalfund der er fundet efter de sjællandske marker. som mange nok forestiller sig. er meget afvekslende,« siger om man vil videre på studiet. derbebyggelse med et ‘langhus’ pladsen er gået igennem med Nej, Thomas har gang i den sto- Thomas. Alt andet lige er det nok især på 42 meter. metaldetektor. Et håndværk re skovl og sved på panden. »Når vi bliver færdige, for- derfor mange arkæologistude- »Det anede vi ikke da vi kom »Det er simpelthen ting bebo- Rune og Thomas er i færd med »Det er ikke lige altid man fø- ventes det at vi kan det hånd- rende er ret lang tid om at blive her ud for tre uger siden. Det er erne har tabt gennem tiden. at udgrave resterne af et lille ler sig som universitetsstude- værk det er at grave. Det prakti- færdige«, vurderer Maja. ■ Det kan virke ret voldsomt at de hus. Det er ikke noget med at rende,« siger han forpustet, og ske gravearbejde fylder imidler- [email protected] Milliardfond med fuld fortrydelse

Forskningsfonden er Af Nikolaj Lange søfonden, men Fonden for Høj- at afdrage gælden,« fastslår Radikale Venstre truer nemlig det ikke til at Socialdemokra- teknologisk Udvikling, for mens Dansk Folkepartis finansord- med at nedlægge fonden igen terne vil være svære at få med vedtaget, men DF å lykkedes det endelig. Re- pengene fra nordsøolien nu ry- fører, Kristian Thulesen Dahl, i hvis de kommer i regering efter på ideen. kalder blot aftalen en geringen har fået en aftale ger i Nationalbanken, skal fon- Jyllands-Posten. næste valg. Forskningsordfører Lene Spå plads om Nordsøfon- den opbygges ved salg af akti- Alligevel lover finansministe- »Vi er også utilfredse med Jensen er skuffet over at rege- hensigtserklæring, og den der over otte år skal opbyg- ver som TV2, DONG og Post ren at fonden dog nok skal bli- måden milliarderne bruges på ringen ikke har været interesse- Det Radikale Venstre ges med 16 milliarder kroner til Danmark. Problemet er bare at ve opbygget til den oprindeligt hvor vi mener at det er skjult ret i et bredt forlig. Desuden højteknologisk forskning. Eller pengene kun ryger ind i fonden tænkte størrelse. erhvervsstøtte, og at de i stedet henviser hun til forliget om de truer med at ned- i hvert fald næsten da. så længe Dansk Folkeparti god- »Det er ikke sikkert det bliver skulle bruges til grundforsk- nye forskningsråd som netop lægge den efter For aftalepartnerne i Dansk kender det under finanslovsfor- to milliarder hvert år, men om ning og universiteterne. Så hvis skulle forenkle rådssystemet. Folkeparti kalder blot papiret handlingerne. otte år har vi mindst fundet de fonden skal køre videre, så »Derfor er det underligt at re- næste valg for en ‘hensigtserklæring,’ og »Vi vil have retten til at om- 16 milliarder,« lover han i Ber- kræver det at vi får stærkt ind- geringen vil underminere det Det Radikale Venstre truer med disponere. Hvis gældsafviklin- lingske Tidende. flydelse på den,« siger energi- med en fondskonstruktion der at nedlægge fonden igen hvis gen ikke går som planlagt og de politisk ordfører Martin Lide- på ny vil give knopskydning in- der kommer i regering efter ældre mangler penge, så vil vi Radikale trusler gaard til Ritzau. den for forskningen,« siger hun næste valg. sige at pengene ikke skal Men otte år er måske længere Hvis Det Radikale Venstre vil til Jyllands-Posten. ■ Navnet er ikke længere Nord- lægges i fonden, men bruges til end fonden når at overleve. Det gøre alvor af truslerne, lader [email protected] Universitetsavisen 7 . 2004 7 Tag mig, Helge »Vil vi have en dansker i rummet, eller vil vi have en pølse i rummet? Hvis vi følger de samme regler som resten af verdens lande, så får vi de samme resultater. Hvis Ricardo ikke havde haft den enestående mangel på overblik dengang i 1992, så havde han uden tvivl brygget den samme kedelige taktik og hold sammen som alle de andre lande, og tror du så vi havde vundet EM?« Astronautaspirant, entertainer og journalist Anders Lund Madsen i et brev KU IN SPACE ▼ til videnskabsminister Helge Sander, Urban 12. marts 2004.

ONE STEP – En astronaut er en levende reklamesøjle for teknologi og naturvidenskab og vil være med til at øge interessen for de trængte fag, mener eksperter Astronautmål og politikere. • 27-37 år gammel • uddannet inden for natur-, sundheds- eller ingeniørvidenskab • mindst tre års erhvervserfaring, gerne ph.d.grad • evne til at lære at flyve • normalt helbred • simultankapacitet • psykisk rolig og stabil Af Lise K. Lauridsen • ikke-ryger • evne til at kommunikere med offentligheden a rumfærgen Columbia • støtte fra familien landede i den californi- Dske ørken i juni 2002, stod dr.med. Peter Norsk fra Medicinsk Fysiologisk Institut klar til at tage imod de hjem- vendte jordboere. »Det fascinerende var ikke så meget selve landingen, for det går så hurtigt og foregår meget Drengedrømmen er langt væk. Det spændende var at tale med astronauterne om forvandlet til karriere deres oplevelser på rejsen,« for- tæller Peter Norsk der som lek- for lektor Peter Norsk der tor i hjerte- og kredsløbsfysiolo- gi og rummedicin bruger astro- som rummediciner skal nauter som levende forsknings- objekter. For ham er rumrejser være med til at udvælge ikke bare lig spændende videnskabelige data. Drengedrøm- en kandidat til posten men om at blive astronaut lever i bedste velgående ved siden af som Danmarks første karrieren som videnskabs- mand. astronaut »Jeg har interesseret mig for rumrejser og astronauter siden jeg som teenager så månelan- dingerne i fjernsynet. Jeg pjæk- kede kun to gange i gymnasiet, og det var under den anden og Astronautdrømme tredie ekspedition på månen. Jeg kunne ikke forstå hvorfor vi ikke fik fri til at se det,« fortæl- os større indsigt i hvordan jor- chance nu fordi holdet er vok- sundhedsvidenskab. Helst med er det ikke hårdere at blive stresset i vægtløshed. ler Peter Norsk. dens tyngdekraft påvirker vores set fra seks til femten mand. mindst tre års erhvervserfaring. sendt ud i rummet end at lægge »Det bliver nok ikke økono- Grillen fra gymnasiet er i dag helbred. Bushs erklæring om flere be- Og det gør ph.d.-studerende sig i en seng. På mange måder misk rentabelt de første 50 år at blevet et livsprojekt. Da Peter mandede rumprogrammer i til et oplagt valg, mener lektor er den vægtløse tilstand nemlig sende hjertepatienter til be- Norsk uddannede sig til læge i Naturvidenskabeligt idol forbindelse med Mars-ekspedi- Peter Norsk. meget mindre belastende for handling i rummet, men vi 70’erne, var der ingen danske Siden 70’erne har Danmark gi- tionen gør at også de euro- »En dansk astronaut vil sætte kroppen end at gå rundt på jor- prøver at nedsænke dem i vand læger der beskæftigede sig med vet cirka 200 millioner kroner pæiske politikere er villige til at et ansigt på natur- og sund- den,« forklarer Peter Norsk. som har en effekt der kan min- hvad rummet betød for menne- om året til European Space satse mere på rumforsknin- hedsvidenskaberne, og det er Det er lige netop den viden de om vægtløshed på kroppen,« skets helbred. Agency (ESA). I 1991 forsøgte gen,« siger Peter Norsk og un- hårdt tiltrængt i Danmark. der er kernen i Peter Norsks siger Peter Norsk. Med det stigende antal rum- Danmark at få en astronaut derstreger at det ikke vil koste Forskningsmæssigt er det jo li- forskning. Via undersøgelser af rejser og astronauter op igen- med på ESAs nye astronaut- Danmark en krone mere end ge meget for mig om det er en astronauter har han fået indblik Post-rumalder nem 80’erne og 90’erne er rum- hold, men uden held. hidtil at få en mand/kvinde i dansker eller spanier jeg under- i hvor belastende en virkning For Peter Norsk er det langt fra medicin ikke længere en ekso- »De store europæiske lande rummet. søger, men som profilering af jordens tyngdekraft har på første gang han skal være med tisk niche, men et seriøst forsk- har klart haft fortrinsret, men Peter Norsk sidder med i den dansk natur- og sundhedsvi- hjerte og blodtryk. til at vælge astronauter. Siden ningsområde der også kan give jeg tror Danmark har en god udvælgelseskomite som i løbet denskab er en national astro- Tyngdekraften trækker blo- begyndelsen af 90erne har den af efteråret skal finde danske naut en unik mulighed,« siger det ned i bughule og ben når vi danske forskergruppe i rumme- kandidater til ESAs astronaut- Peter Norsk. bevæger os rundt om dagen. dicin nemlig deltaget i udvæl- hold. ESA ventes at hyre nye Årsagen til kravet om den vi- For at få blod til hjernen må gelsen af europæiske astronau- astronauter i 2005 eller 2006. denskabelige baggrund er at hjertet slå hurtigere, og blod- ter. Spørgsmålet er bare hvorfor astronauterne størstedelen af karrene trække sig sammen for »Jeg tror at tidspunktet er det er vigtigt for Danmark at tiden skal deltage i forberedelse at holde blodtrykket på et pas- helt rigtigt nu. Folk kan stadig sende så mange penge ud i af forskningsprojekter til senere sende niveau. Men hos menne- huske billederne fra Mars. Med rummet hvert år? Peter Norsk rummissioner. Det er dog langt sker med hjertesygdomme er Bush’ udmelding om at der og- er ikke i tvivl: fra sikkert at astronauterne det sværere at opretholde et til- så skal mænd på Mars, så tror »Hvis vi som samfund vil kommer på rejse i rummet de strækkelig højt blodtryk og få jeg vi kridter op til en ny rumal- være med i front inden for første mange år. blod nok til hjernen. Derfor er der hvor ikke blot den folkelige forskning og teknologi, må vi hjertesyge mere følsomme interesse, men også de ressour- være med i rumforskningen.« Sundt i rummet overfor tyngdekraften end ra- cer der bliver brugt på forsknin- Og så er PR-værdien i især At det skal være mænd af stål ske. gen, vil stige,« siger Peter Norsk bemandede rumrejser ikke til der sendes ud i rummet holder Siden 1993 har danske kreds- og ærgrer sig lidt over at han ik- at tage fejl af. Natur- og sund- ikke stik, men det kræver til løbsfysiologer og rummedicine- ke selv kan søge drømmejob-

FOTO: SCANPIX hedsvidenskaberne kan få de- gengæld sin M/K både viden- re foretaget eksperimenter på bet. Til gengæld håber han at INTERGALAKTISK – Lektor i rummedicin på KU Peter Norsk (til res helt egen superstar hvis skabeligt og psykisk. astronauter ombord på blandt langt flere aspiranter vil melde venstre) var med da videnskabsminister Helge Sander lige efter påske drømmen om en dansk astro- »Det ville jo være alt for dyrt andet rumstationen Mir og den sig til astronautstillingen end blæste konkurrencen om hvem der skal være den første dansker i rum- naut går i opfyldelse. Kravet til at uddanne en astronaut med nye internationale rumstation. de 90 der indsendte en ansøg- met i gang. Blandt de første kandidater var to studerende på Køben- ansøgerne er nemlig en uddan- en kronisk sygdom eller en der Resultaterne viser at hjerte og ning for 13 år siden. ■ havns Universitet. nelse inden for natur- eller er for gammel. Men i princippet blodkar bliver aflastet og af- 8 Universitetsavisen 7 . 2004 De nye europæere »Inden for kulturen, nærmere bestemt billedkunstens område, er den britisk-palæstinensiske kunstner Mona Hatoum en af dem, der har fundet de mest prægnante billedlige udtryk for de ‘nye europæeres’ erfaring af at eksistere på den usikre grund mellem flere kulturer, hvor man aldrig hører rigtigt hjemme i nogen af dem, hverken den man forlod eller flygtede fra, eller den man frivilligt eller ufrivilligt er blevet en del af.« SONNINGPRISEN ▼ Fra indstillingen af Mona Hatoum til Sonning-prisen.

Hjem er det du frygter mest

Mona Hatoum modtager Sonningprisen 2004 for sin kunst der er rastløs, besværlig og utilpasset. DOORMAT II – Velkommen til et hjem hvor intet kan tages for givet, og hvor hyggen bliver til smerte og vold. Ligesom hende selv hører den ingen steder hjemme

Af Nikolaj Lange derlig arkitekt, og Ingmar Bergman og så vide- bejde med de her ting sådan at folk kan tage dem rest. Indhegningen har også en mærkelig status re.« til sig på deres egen måde.« fordi den både kan beskytte dig fra at gå ind i n lystavle på Turmstrasse U-bahnhof beder Sonning-prisen uddeles hvert andet år og gives hjemmet eller forhindre folk der bor der i at gå passagererne om at huske deres bagage på for et ‘fortjenstfuldt arbejde til gavn for den euro- Det smertefulde hjem ud; eller bare skære af og skabe grænser. Du kan Eperronen og i toget, ellers skal de bruge pæiske kultur’. Alene i den formulering finder Hjemmet er et centralt tema i mange af Mona se det som en metafor for hjemlandet eller at bli- nødalarmen til at alarmere personalet. Tænk at Mona Hatoum en stor ære. Hatoums værker, men dog langt fra som noget ve forvist fra det eller for husmoderens fængsel i en helt almindelig taske pludselig kan blive så »I England bliver billedkunsten ofte betragtet trygt eller hyggeligt sted. Dørmåtten der byder hjemmet. Der kan ses så mange ting i det, og farlig og uhyggelig. som noget unødvendigt, et dræn af ressourcer og velkommen er nemlig lavet af spidse søm, sofaen sådan kan jeg godt lide det så folk kan tolke det Jeg er i Berlin for at besøge performance- og skattepenge. Så at se sig selv blive valgt som en er af metal, og barnesengens madras er erstattet på deres egen måde,« siger hun. installationskunstneren Mona Hatoum. I min ta- der har bidraget til europæisk kultur, det er en af knivskarpe strenge så det er fatalt at lægge et Det er let at relatere Mona Hatoums kunst til ske ligger en lille bog som jeg gerne vil vise hen- kæmpe ting for en billedkunstner. Men også for barn til hvile. Æggedeleren og råkostjernet ligner hendes egen baggrund. Men hun bryder sig ikke de. Men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gøre en der ikke oprindeligt er europæer, er det en derimod sig selv, bortset fra størrelsen der gør om når folk prøver at reducere hendes kunst til et det og om jeg overhovedet tør. Måske det er for kæmpe ære at blive betragtet som værende i dem helt ubrugelige til deres oprindelige formål. enkelt budskab; det bliver nemlig tit noget helt dumt. I stedet starter jeg med at spørge til Son- stand til at bidrage til europæisk kultur. De to Det bliver hurtigt ubehageligt at tænke på hvad andet end det hun selv har tænkt på. ning-prisen som hun den 23. april kommer til ting er helt fantastiske – at jeg er den første bil- der mon skal rives på det to meter høje råkost- Et eksempel er installationen Light Sentence Københavns Universitet for at modtage for sin ledkunstner og den første ikke-europæer.« jern. hvor en række små metalbure er stablet op som kunst. Priskomiteen begrunder blandt andet valget af Hjemmet har altid været en problematisk en hesteskoformet væg. Burene er som taget ud »Først var jeg bare glad for at have vundet nog- Mona Hatoum med at hun har ‘udviklet et æste- størrelse for Mona Hatoum. Hun blev født i 1953 af et laboratorium, men de er alle tomme, og le penge, og rigtig mange endda. Men da jeg så tisk markant, politisk tonet sprog til at reflektere i Libanon af palæstinensiske forældre. Hendes far lågerne står åbne. Midt i hesteskoen hænger en listen over folk der har vundet tidligere, indså jeg over flygtninge og immigranters identitet et sted arbejdede for den britiske ambassade i Beirut, og nøgen pære i en ledning som bliver hejst lang- hvilken fantastisk ære det var at være valgt sam- mellem nutidens Europa og deres ikke-euro- familien havde derfor britiske pas. Så i 1975 tog somt op og ned og får gitrene til at flyde sammen men med de mennesker,« fortæller hun. pæiske fødeland.’ Mona Hatoum for første gang til London. Den tur i et net af skygger. Hun lader igen blikket løbe ned over listen som Men hendes værker indeholder langt mere end skulle vise sig at få afgørende betydning for hen- »Jeg hørte en der sagde at det handlede om de hun har liggende foran sig. bare det. des liv for mens hun var væk, brød borgerkrigen fængselsagtige forhold som flygtninge lever un- »Folk som de her filosoffer, Albert Schweitzer, »Jeg laver også værkerne for folk der bare er ud i Libanon, og hun var nødt til at blive i Lon- der. Men for mig var installationen i høj grad en Bertrand Russell, Jürgen Habermas og forfattere flyttet fra landet og ind til byen, for folk der har don. refleksion over at komme til Vesten og se hvor- som Arthur Koestler, Simone de Beauvoir og gennemgået traumer, forvirring og fortvivlelse; »Det er klart at jeg har problemer med ideen dan folk med lav indkomst blev udstyret med de Günter Grass; også folk som Alvar Alto, en vidun- de vil også kunne relatere til værkerne. Jeg vil ar- om hjemmet som et tilflugtssted fra verden,« for- her meget simple boliger udenfor de store byer; i klarer hun. Frankrig kalder de dem faktisk for ‘cages à lapins’ »Jeg forsøger at udfordre det i mit arbejde ved som betyder kaninbure,« fortæller hun. bruge almindelige hverdagsgenstande, som for eksempel en barneseng der på overfladen ligner Mødet med Vesten en normal seng der lokker dig til med noget rart For den unge Mona Hatoum var det naturligvis og hyggeligt. Men når du så kommer tættere på, en kæmpe omvæltning at komme til London og ser du at genstanden ikke er som du forventede. skulle skabe et liv for sig selv. Men selv om det Den forvandler sig og afslører noget bag overfla- var en smertefuld oplevelse, åbnede den også den, noget farligt, noget der giver forestillinger nye muligheder for hende. om vold, smerte og måske misbrug. Så jeg prøver »Det var en meget traumatisk tid, for jeg kun- at ødelægge de forventninger du har og få dig til ne jo ikke rejse hjem på grund af krigen; men at sætte spørgsmålstegn ved virkeligheden rundt samtidig gav det mig en chance for at komme til om dig.« at studere kunst,« fortæller hun. »Det ville jeg også da jeg var teenager, men © THE ARTISTS. COURTESY JAY JOPLING/WHITE CUBE JAY COURTESY © THE ARTISTS. Åbne værker min far ville ikke betale for det. Pludselig var jeg En installation der opsummerer mange af Mona så der alene i London, jeg ville studere kunst, og Hatoums værker om hjemmet er Homebound. jeg skulle nok klare mig selv, tænkte jeg. Jeg måt- Den består af en rækker møbler opstillet som en te kæmpe hårdt og arbejde om aftenen og i week- almindelig dagligstue. Men mellem dem løber et enden for at klare mig gennem skolen. Så det var væld af ledninger der sætter strøm både til møb- svære tider hvor jeg følte mig meget fremmed og lerne og til en lang række elektriske pærer. Lam- alene, og det var sorte tider med depression og perne blinker, strømmen synger højlydt i lednin- mennesker der ikke forstod hvad jeg talte om for- gerne, og det hele er hegnet ind af et gitter af di jeg var for højlydt eller gestikulerende. Men ståltråd. når jeg ser tilbage, føler jeg at det var det hele »Jeg føler at der er mange forskellige ting på værd fordi det faktisk lykkedes mig at gøre det spil. Tag bare titlen, den kan fortælle at det er no- jeg har villet lige siden jeg var barn, nemlig at bli- gen der er på vej hjem, eller det kan være nogen ve kunstner.« der er bundet til deres hjem som ved en husar- For Mona Hatoum har smerten og glæden altid været afhængige af hinanden. Det gælder både i hendes liv og i hendes kunst der begge er fulde af LIGHT SENTENCE – Pæren modsætninger og selvmodsigelser. Et værk hvor bevæger sig langsomt op og ned det tydeligt kommer til udtryk er en kørestol og gør metalburenes skygger le- hvor håndtagene er udskiftede med takkede kni- vende på gulv og vægge. ve. Universitetsavisen 7 . 2004 9 Stor mundfuld »Hvis du kommer fra en konfliktramt baggrund er der ofte en forventning om at dit arbejde på en eller anden måde skal artikulere den kamp eller repræsentere folkets stemme. Det er virkelig noget af en mundfuld. Jeg ser ofte mig selv ønske at handle imod de forventninger.« Mona Hatoum i Bomb Magazine, Spring 1998.

LA GRANDE BROYEUSE – Mona Hatoum betragter sit eget kæmpemæssige rivejern som I hvert fald ikke kan være skabt til helt almindelig råkostsalat.

Sonning-prisen Sonning-prisen uddeles i henhold til Sonning- fondens bestemmelser. Fonden er stiftet af den afdøde forfatter og redaktør C.J. Sonning, og Sonning-prisen uddeles til en mand eller kvinde der skønnes at have udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur. Sonning-prisen er på 1 mio. kroner og uddeles sædvanligvis hvert andet år, så vidt muligt på C.J. Sonnings fødselsdag, den 19. april.

Tidligere prismodtagere 1959 – Albert Schweitzer, 1960 – Bertrand Rus- sell, 1961 – Niels Bohr, 1962 – Alvar Aalto, 1963 – Karl Barth, 1964 – Dominique Pire, 1965 – Ri- chard von Coudenhove-Kalergi, 1966 – Sir Lau- rence Olivier, 1967 – W.A. Visser´t Hooft, 1968 – Arthur Koestler, 1969 – Haldor Laxness, 1970 – Max Tau, 1971 – Danilo Dolci, 1973 – Karl Pop- per, 1975 – Hannah Arendt, 1977 – Arne Næss, 1979 – Herman Gmeiner, 1981 – Dario Fo, 1983 – Simone de Beauvoir, 1985 – William Heinesen, 1987 – Jürgen Habermas, 1989 – Ingmar Bergman, 1991 – Václav Havel, 1994 – Krzysztof Kieslowski, 1996 – Günter Grass, 1998 – Jørn Utzon, 2000 – Eugenio Barba, 2002 – Mary Ro- binson, 2004 – Mona Hatoum. En ekstraordinær pris blev i 1950 givet til Sir Winston Churchill. © THE ARTISTS. COURTESY JAY JOPLING/WHITE CUBE JAY COURTESY © THE ARTISTS.

»For mig er den fuld af selvmodsigelser. Den tilknytning til stedet længere. Jeg er født der, bog Salman Rushdie har skrevet om Troldman- dig konkrete svar,« forklarer hun. har meget små hjul, så det er indlysende at den men mine forældre var jo ikke fra Beirut, så det den fra Oz til British Film Institutes serie om En af de forfattere som Mona Hatoum har potentielle bruger ikke selv vil kunne dreje på har heller aldrig været hundrede procent hjem- filmklassikere. brugt til at sætte ord på sine følelser og oplevel- hjulene, så han er altså afhængig af en til at skub- me. Jeg føler at hvor som helst kan være mit »Det er sjovt,« siger hun. ser er Edward Said. Da hun udstillede på Tate be sig. At håndtagene bliver til knive tyder på at hjem. Nu har jeg været her i Berlin i et år gennem »Den eneste gang jeg har forsøgt at læse noget Gallery, fik hun også Edward Said til at skrive en han afskyer den afhængighed. Det skaber et me- DAAD, Deutscher Akademischer Austausch Di- af Salman Rushdie kunne jeg slet ikke håndtere tekst til kataloget. get komplekst magtforhold,« fortæller hun. enst, så det er blevet mit midlertidige hjem, og det. På en måde var det lidt for tæt på min bag- »I Mona Hatoums ubarmhjertige katalog af Også Light Sentence med kaninburene og jeg vil gerne blive her længere. Men London er grund og rørte ved for mange følelser.« utilfredse, forflyttede og sært deformerede ob- skyggerne indeholder langt mere end bare et kri- blevet den base hvorfra jeg rejser. Jeg rejser så Jeg finder det sidste afsnit hvor Salman Rus- jekter er der en følelse af et fokus på det der er tisk budskab. meget at det ikke er så vigtigt hvad jeg kalder hdie skriver om filmens budskab som i hans øjne uden at udtrykke megen interesse i at redde ob- »Faktisk er det en meget smuk og poetisk in- hjemme,« fortæller hun. er et helt andet end den sentimentale glæde ved jekterne fra deres fremmedhed eller, endnu vigti- stallation. Du har de hårde kanter fra metalgitre- Selv om hun har bevæget sig rundt hele livet, at vende hjem som filmen prøver at overbevise os gere, at forsøge at komme over mindet om hvor ne som bliver næsten flydende på væggen, fordi er det stadigvæk skræmmende for hende at kom- om. Han skriver således: rart det engang var,« skriver han om hendes lyset bevæger sig op og ned hele tiden, og gulvet me til et nyt sted for at lave en udstilling. Hun »Sandheden er at når vi først har forladt det kunst. føles næsten som om det bevæger sig når du går. skaber nemlig ofte værkerne specifikt til stedet, sted vi er vokset op og er begyndt at skabe vores Edward Said har også ligesom Salman Rushdie Jeg prøver at vise en følelse af rastløshed og usta- og frygten for at inspirationen udebliver følger egne liv, kun udrustet med det vi har og det vi er, skrevet om det oprindelige hjem som noget uop- bilitet, og måske det relaterer til at jeg selv er ble- altid med. Men frygten er også drivkraften for så forstår vi at den virkelige hemmelighed bag nåeligt man aldrig kan vende tilbage til. vet fordrevet og har oplevet en masse omvæltnin- hendes kreativitet. På den måde bliver hun ved Dorothys rubinrøde sko ikke er at ‘there’s no pla- »Jeg kan ikke huske hvordan han formulerer ger. Men det kan også handle om sætte spørgs- med at genskabe den smerte og usikkerhed hun ce like home,’ men derimod at der ikke længere det, men han formulerer det virkelig godt,« siger målstegn ved stabiliteten af den jord du træder oplevede da hun kom til London. eksisterer et sådant sted som hjem: Undtagen, hun. på,« siger hun. »Jeg reproducerer følelsen af fordrivelse og le- selvfølgelig, det hjem vi skaber, eller de hjem der Det gør ikke så meget at hun ikke kan huske »Det irriterer mig at folk ofte kun ser efter bud- ger med den hele tiden for at se hvordan jeg vil er skabt for os, i Oz: Som kan være hvor som hans ord, for da vi senere står i kopiforretningen skabet. Selvfølgelig er der et budskab, og publi- overleve næste gang og næste gang. Så den slags helst, og alle steder, undtagen det sted vi begynd- hvor hun er ved at kopiere sider fra Salman kum vil altid lægge deres historier ned over vær- udfordringer er blevet en del af mit liv.« te,« skriver han. Rushdies bog, finder hun sine helt egne: ket. Det er sådan de forklarer det for sig selv. Det er heller ikke bare omgivelserne hun skif- Mona Hatoum nikker. »Problemet med hjemmet er at efter du forla- Men jeg vil også henlede folks opmærksomhed ter ud, men også materialerne. »Det er rart når du læser noget og fuldkommen der det, så fortsætter det med at ændre sig hele på den fysiske og visuelle oplevelse. For mig er »På den måde giver jeg hele tiden mig selv nye kan identificere dig med det. Det er det der gør tiden. Men det billede du har af det gør ikke. Så det enormt vigtigt at udforske materialerne og udfordringer. For hvert nyt værk er der et nyt ma- litteratur så fantastisk; ved at navngive bestemte din forestilling om et hjem går hen og bliver ren deres sensualitet.« teriale og en ny ide. Selvfølgelig kan der nogle følelser eller oplevelser du selv har haft kan den fiktion, for det hjem du tænker på eksisterer slet gange være ligheder, men hvis du sammenligner gøre oplevelsen meget mere konkret. Jeg synes ikke længere.« ■ Genskaber fordrivelsen med en traditionel kunstner, så vælger han et en- det er ret fascinerende når andre mennesker har [email protected] I dag har Mona Hatoum stadig svært ved at be- kelt materiale og bruger sit liv på at perfektione- haft de samme oplevelser og skriver så velformu- stemme præcis hvor hendes hjem er selv om det re det, men jeg er altid rastløs.« leret om dem. Jeg er ikke selv særlig god til at er et spørgsmål hun altid bliver stillet. formulere mig med ord,« siger hun. »I lang tid sagde jeg at mit hjem var der hvor Hjemmet bliver fiktion »Kunst kan på mange måde gøre det samme, mine forældre var, nemlig i Beirut. Men nu hvor Så kan jeg ikke vente længere. Jeg er nødt til at men den gør det på et sprog som er sværere at de begge to er døde, så føler jeg ikke den samme vise hende bogen jeg har taget med. Det er den begribe og som hellere udfordrer dig end giver 10 Universitetsavisen 7 . 2004 Indien stiger i løn »Indiske it-virksomheder er begyndt at se skævt til en række af de multinationale selskaber som strømmer til landet(..). Der begynder nemlig at være mangel på den mest højtuddannede indiske arbejdskraft, og det presser lønningerne i vejret. Lønninger til mellemledere og softwareudviklere forventes at stige over 16 procent i år. Sidste år steg de 15 procent.« UDLAND ▼ Computerworld Online 19. april 2004. Globalisering under lup

Erhvervslivet i USA vil inddrage den akademiske verden i diskussionen om outsourcing. Det sker fordi man for- venter at universiteterne vil forklare fænomenet som en nødvendig del af globaliseringen

Af Karsten Bengtsson, San Francisco »Da vi ‘outsourcede’ jobs i 70’erne inden for industri og a luften gik ud af det eks- manufaktur, fortalte vi de ar- pansive Internetboom i bejdsløse: “Bare rolig, der er Dforåret 2001, stod skelet- masser af jobs til jer inden for tet til en global infrastruktur til- IT-industrien, og de er langt bage – selve Internettets bedre betalte.” Men det er ‘backbone’. I lyset af et evigt præcis de jobs som i dag også ekspanderende Internetboom flyttes til Indien og Kina. Det er havde de store teleselskaber ikke fri handel, men en perver- lagt kilometervis af lysleder- teret udgave af fri handel,« slut- kabler og optiske fibre. Det var ter professor Harley Shaiken. selve fremtidens informations- Hans synspunkt modsvares highway der blev bygget. dog af andre i den akademiske Men da Internetboblen brast, verden. Professor Jagdish Bha- stod dette globale netværk til- gwati fra Columbia Universitet bage som et skelet. Men hurtigt FOTO: SCANPIX har netop udgivet bogen ‘In De- rejste der sig – som fugl Phønix fense of Globalization’ hvori – et nyt behov. Amerikanske og OUTSOURCING – I den ny verdensorden kan stort set alle jobs der udføres ved hjælp af en han fremfører at outsourcing er andre vestlige firmaer var pres- telefon, lige så godt laves i den tredje verden. Her ses indiske ansatte i et såkaldt Call Centre i en god ting. Det skaber arbejds- set økonomisk af den nye stag- Bengalore i Indien der leverer ‘service support’ til internationale kunder. pladser i den tredje verden og nerende, finansielle situation. billige produkter for forbruger- Der måtte spares. Herved fik ne i Vesten. Det er en såkaldt det globale, elektroniske net- win-win-situation hvor alle dra- værk nyt liv. Det kunne bruges ger fordel. til at sende jobs til den tredje Udlicitering af jobs inden for verden hvor lønningerne var la- computer- og serviceindustri ve og hvor arbejdet hovedsag- betyder at amerikanske univer- ligt blev udført om natten – kring outsourcing. Det sker for- den akademiske verden natur- »Der har været en unødven- siteter skal omstille sig og ud- vestlig tid. di man mener at netop univer- ligvis bør beskæftige sig med. dig kontroversiel debat i de danne fremtidens arbejdskraft ‘Outsourcing’ hed det nye be- sitetsverden kan hæve diskus- »Outsourcing af professionel- amerikanske medier omkring til nye og mere avancerede ty- greb der hurtigt tog fart. Alene sion op over spørgsmålet om le jobs skaber en verden hvor hele begrebet outsourcing,« si- per jobs. Men denne udvikling i år er hundredetusinder af jobs tabte arbejdspladser og forklare de tabte jobs findes i toppen af ger Vivek Poul. »Og jeg tror at kommer på et tidspunkt hvor blevet overført fra Vesten til fænomenet som en uløselig del arbejds-pyramiden og ikke – den akademiske verden vil kun- store besparelser rammer både lande som Indien og Kina. Iføl- af hele globaliseringsprocessen. som tidligere – i bunden af py- ne bringe den fornødne klarhed offentlige og private universite- ge den nye verdensorden kan ramiden. Derfor bør det i høj og nøgternhed til debatten.« ter i USA. stort set alle jobs der udføres Fornødne klarhed grad interessere den akademi- Den tidligere arbejdsminister ved hjælp af en computer eller Indtil for få måneder siden be- ske verden,« forklarer Lester Perverteret handel Robert Reich har således givet en telefon lige så godt laves i skæftigede så godt som ingen i Thurow til avisen The New Det er ikke nødvendigvis rig- udtryk for at man ikke kan be- den tredje verden. Alt sammen den akademiske verden sig York Times. tigt. For ikke alle amerikanske brejde Indien eller Kina for at på grund af billig tele-kommu- med begrebet ‘outsourcing’. Mange amerikanske universi- professorer er enig i at outsour- tage de nye jobs. Man bør i ste- nikation. Men i USA har dette ændret sig. teter har i den senere tid invite- cing er en god – endsige en na- det vende skytset mod Bush-re- Men mange steder i vesten Da Massachusetts Institute of ret lederne af de største out- turgiven – ting. geringen som på det dårligst har begrebet ‘outsourcing’ fået Technology for nyligt opslog et sourcingcentre i Østen til at be- »Mange taler om at outsour- tænkelige tidspunkt har skåret en negativ klang. Flere inden kursus om outsourcing, blev søge dem for at holde foredrag. cing vil billiggøre en række pro- økonomiske midler til research for programmørfaget i eksem- man nærmest overrendt af stu- Lederen af Wipro – et calling- dukter for den almindelige for- væk. pelvis Silicon Valley har oplevet derende. Mange mødte uan- center i Indien – har således be- bruger. Ja, bevares. Men hvad Imens vedbliver økonomen at de selv må oplære kollegaer i meldt op i håb om ikke at blive søgt både Stanford og Colum- godt gør det at en far i Vesten Lester Thurow med at undervi- Indien der kort tid efter overta- afvist, men derimod at få en bia Universitet for at fremlægge kan købe billige sko til sin søn se i ‘outsourcing’ på MIT. »Det ger den pågældendes job. plads i vindueskarmen eller en sit syn på den nye globale ver- hvis han samtidig mister sit job bør interessere alle,« siger han Farvel og tak. ståplads bagerst i lokalet. densorden. og ingen indtægt har?«, spørger og tilføjer: »I princippet er også Derfor ønsker erhvervslivet – Den kendte økonom Lester Og direktør Vivek Poul fra Harley Shaiken, der er profes- mit job ‘outsourceable’.« ■ både i Vesten og i Østen – at Thurow, der leder kurset, mener Wipro rejser gerne til USA for sor i arbejdsspørgsmål og glo- inddrage den akademiske ver- at outsourcing udgør et brænd- at tale til unge, amerikanske bal økonomi på Berkeley uni- Karsten Bengtsson er freelance- den i hele diskussionen om- ende politisk spørgsmål som studerende. versitet i Californien. journalist bosiddende i USA.

12 Universitetsavisen 7 . 2004

Skriv til Videnskabet Videnskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens 47.000 læsere. VIDENSKABET Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder 12.000-15.000 enheder med mellemrum. Manuskript sendes til [email protected]. ØKONOMI

Hvilke generationer scorer kassen?

Mange yngre debattører beskylder 68-generationen for at skumme fløden og efterlade sig et fattigere samfund end den selv fik i arv. Men hvad har den økonomiske sagkundskab egentlig at sige om ulighed mellem generationerne?

Af Poul Schou tid et andet billede: Vi bliver hele tiden rigere. Det er derfor helt naturligt at folks formue er Boligpriser og gældsætning Den gennemsnitlige økonomiske vækst per ind- størst umiddelbart inden de går på pension. Boligpriserne som ofte nævnes i denne debat, e t debatspørgsmål rejser sig med stigende bygger ligger i Danmark som i de øvrige industri- Sådan har det formodentlig været i mange ge- jo som bekendt steget ganske meget i den sidste styrke i den offentlige meningsudveksling: lande på omkring to procent om året, og det har nerationer, og intet tyder på at dette fænomen vil halve snes år. En af årsagerne til dette har netop EHvordan skal vi fordele vores materielle den gjort siden 1800-tallets begyndelse. ændre sig i de kommende årtier. Og at sammen- været højkonjunkturen i 90’erne, som gav folk velstand mellem de forskellige nulevende – og Nogle enkle tal kan belyse hvordan levestan- ligne velstanden hos 50-årige med velstanden flere penge mellem hænderne og dermed fik ef endnu ufødte – generationer? darden relativt konstant stiger og stiger over tid: hos de 20-årige i et enkelt år giver ingen mening terspørgslen efter boliger til at stige mere end I aviserne kan man fx læse debatindlæg og in- Ofte taler man om at der er mangel på boliger i hvis man vil give et retvisende samlet billede af udbuddet. terview med yngre personer som synes at de æl- dagens Danmark. Ikke desto mindre er boligmas- fordelingen mellem forskellige generationer. Men forud for denne prisstigning gik en pe- dre generationer får alt for meget, og som lover sen per indbygger næsten fordoblet i de seneste Skal man gøre det, skal man lave en sammen- riode hvor boligpriserne faldt betydeligt, og da at afskaffe efterløn og folkepension til alle når de 40 år. I 1960 var der 29 kvm bolig per indbygger. lignende analyse af forbrugsmulighederne over folk typisk er på ejerboligmarkedet i mange år, engang kommer til magten. En udbredt opfattel- I 1970 var der 36 kvm. Og i 2000 var tallet steget hele livet for begge generationer – altså se på le- har de fleste af boligejerne i 90’erne altså først se er således at den såkaldte 68’er-generation har til 52 kvm per dansker. De gennemsnitlige bolig- vestandarden for nutidens 20-årige sammenlig- oplevet denne nedtur. En analyse i Nationalban skummet fløden og skaffet sig en højere leve- vilkår er altså langt bedre i dag end de nogen sin- net med hvordan de i dag 50-årige levede den- kens kvartalsoversigt nr. 1, 2004, viser at det ikk standard end såvel ældre som yngre danskere de har været tidligere. gang de var 20 år, og levestandarden hos de i dag reelt var dyrere at bo i ejerbolig i Danmark i gen kan regne med. Hvad med reallønnen? Ja, den gennemsnitlige 50-årige sammenlignet med den forventede ma- nemsnit i 2003 end det har været de sidste 25 å Dette spørgsmål om den rette velstandsforde- timeløn for industriarbejdere er steget med 179 terielle levestandard hos de i dag 20-årige når de Gældsætningen i 70’erne og 80’erne nævnes ling mellem generationerne er da også overor- procent fra 1960 til 2002, eller med cirka to og engang i år 2034 bliver 50 år. også ofte som et tegn på at de yngre generation dentlig vigtigt når man nærmere overvejer hvor en halv procent om året i denne periode. Dette er Det sidste kan man selvfølgelig i sagens natur har fået forringede vilkår fordi de senere skal af store beløb der er tale om. Og derfor er det be- sket uden at befolkningen arbejder mere i dag ikke udtale sig om med sikkerhed – men man kan drage på gælden. Det er her ikke altid klart om mærkelsesværdigt at debatten om dette spørgs- end for 40 år siden: I 1960 var der tænkes på den nationale udlandsgæld eller mål er så lidt velunderbygget med reel viden om det årlige antal udførte arbejds- på den offentlige sektors gældsætning, som jo e hvordan den øjeblikkelige generationsfordeling timer per person i alderen mel- »Der er altså ingen grund til at skælde 68-generatio- to ret forskellige problemstillinger. Men ønsker egentlig er. lem 15 og 64 år 1603, og i 2000 nen (eller nogle andre generationer for den sags man at se på de enkelte generationers samlede Når det drejer sig om den intragenerationelle var det tilsvarende tal faldet til velstand og forbrugsmuligheder, virker det her fordeling – fordelingen af økonomisk velfærd 1217. skyld) ud for at den efterlader et fattigere samfund mest relevant at diskutere udlandsgælden. mellem de forskellige personer der lever på et gi- end den selv fik i arv, det forholder sig efter alt at Der er imidlertid tale om et meget ufuldstæn- vet tidspunkt – har dette meget længe været i Ulige fordeling naturlig dømme lige modsat.« digt argument fordi der sideløbende med stigni centrum i den politiske diskussion herhjemme. Ser man på andre velstandspa- gen i den finansielle udlandsgæld er sket invest Mange institutioner beregner og offentliggør re- rametre, er trenden den samme: ringer i kapitalapparatet herhjemme. Det har ef gelmæssigt udviklingen i ulighed mv. herhjem- Uddannelsesniveauet blandt un- tertiden gavn af fordi det sikrer en større fremti me. ge i dag er større end i 50’erne og 60’erne, udbre- godt lave nogle kvalificerede gæt. Således er den dig produktion og dermed også – i hvert fald po Når det drejer sig om den intergenerationelle delsen af diverse varige forbrugsgoder er større store danske makroøkonomiske model DREAM tentielt – muligheder for både at kunne betale fordeling – mellem forskellige generationer der osv. (Danish Rational Economic Agents Model) blevet afdrag og renter på den større gæld og samtidig lever på (delvis) forskellige tidspunkter – er sa- Men er al denne velstand da ikke meget ulige udviklet til blandt andet sådanne undersøgelser selv nyde godt af et større forbrug. gen imidlertid meget ringe belyst, selvom ulighe- fordelt mellem generationerne? Jo, det er den hvor de forskellige generationers fremtidige ind- Skal man finde et bedre mål for de forbrugs- derne bestemt ikke er mindre. Det betyder også selvfølgelig hvis man ser på hvilke aldersgrupper komster og formue forsøges fremskrevet som et muligheder som de ældre generationer løbende at den nuværende offentlige debat er præget af der ejer værdierne i Danmark anno 2004. led i den almindelige økonomiske udvikling. giver de yngre generationer mulighed for at nå, lige så mange misforståelser og overfladiske be- Af Finansministeriets bog »Fordeling og Incita- Selvom det langsigtede billede altså er at vi al- bør man derfor kigge på den samlede national- tragtninger som af skråsikre holdninger til sagen. menter« fra 2002 fremgår det at de 50-54-årige lesammen bliver rigere efterhånden som tiden formues udvikling gennem tiden. Gør man det, Der er derfor i høj grad behov for at sætte mere er den femårs aldersgruppe der har de største går, foregår denne udvikling dog selvsagt ikke får man igen det billede at formuen er blevet fokus på hvad kendsgerningerne er. indtægter. Og kigger man på formuernes forde- helt jævnt. Såvel stigningen i samfundets samle- større stort set uafbrudt. Stigningen i udlands- Men hvad har den økonomiske sagkundskab ling, er det ligeledes personer i 50’erne og første de materielle levestandard som dennes fordeling gælden kan altså ikke opveje værdien af de inve egentlig at sige om ulighed mellem forskellige halvdel af 60’erne der er de rigeste – de ejer cirka mellem de forskellige generationer kan godt ryk- steringer som løbende er blevet foretaget. generationer? fire gange så meget som den generation der nu er ke sig i de enkelte år. Såvel de forskellige høj- og Der er altså ingen grund til at skælde 68-ge- i 20’erne. En meget stor del af denne formue be- lavkonjunkturer der historisk har været, som æn- nerationen (eller nogle andre generationer for Stigende levestandard står af ejerboliger, så der er ikke noget at sige til dringer i den økonomiske politik gennem tiden den sags skyld) ud for at den efterlader et fatti Et fænomen som er helt afgørende når man skal at den ældre generation i gennemsnit bor bedre og internationale udviklingstræk har på forskelli- gere samfund end den selv fik i arv, det forhol- prøve at vurdere hvilke generationer der rent end deres børn og børnebørn. ge tidspunkter påvirket generationernes relative der sig efter alt at dømme lige modsat. Vores le faktisk opnår den højeste materielle levestan- Pointen er imidlertid at disse forskelle afspej- velstand. vestandard og fremtidsforventninger er betyde dard, er den økonomiske vækst der til stadighed ler en ganske naturlig udvikling over livsfor- Der er dog ikke meget der tyder på at disse ligt større end i starten af 70’erne, og der er al præger alle samfund i den vestlige verden. løbet. Lønmodtagere bliver eksempelvis mere fænomener er så kraftige at de kan overdøve den mulig udsigt til at den vil stige pænt fremover På kort sigt præges den økonomiske udvikling værdifulde medarbejdere fordi de efterhånden generelle tendens til at velstanden altid vokser også. af konjunkturcykler så relativt gode år til stadig- skaffer sig større erfaring på arbejdsmarkedet. hvis man fx sammenligner udviklingen med 25 hed afløses af relativt dårlige år. Disse bevægel- Og det afspejler sig så i deres løn. års spring, svarende til den omtrentlige alders- Større ungdomsbyrde... ser påvirker også vores dagligdags opfattelse af Samtidig forudsiger livsløbs-teorierne om forskel på forældre og deres børn. Alle generatio- Men selvom alle generationer lader til hele tide hvordan økonomien har det. folks opsparing at personer typisk sparer op ner kommer således til at gennemleve adskillige at få det bedre, betyder det jo ikke nødvendigvi Tager man et længere tidsperspektiv og kigger mens de er på arbejdsmarkedet for så at bruge af høj- og lavkonjunkturer i løbet af det tidsrum at denne materielle fremgang netop foregår i de på udviklingen over årtier, tegner der sig imidler- den erhvervede formue når de går på pension. hvor de befinder sig på arbejdsmarkedet. tempo vi som danskere mener er den rigtige. Universitetsavisen 7 . 2 Tom pensionsbombesnak »Så dybest set handler den megen pensionsbombesnak ikke om frygten for fremtiden. Der er ingen mod økonomien. Der er ingen der bliver snydt. Ingen der er ved at stjæle nogens penge op af nogle lommer. Bent Rold Andersen udtrykker det ganske præcist når han siger at ‘det er urimeligt, at unge sker piver over at skulle forsørge de ældre. Nutidens unge nyder hver dag frugterne af ældre genera arbejde, som er blevet investeret i den offentlig sektor – bl.a. i uddannelsessystemet’. Kjeld Koplev, Politiken den 27. decem

ikke kunne forestille sig den samme hold intergenerationelt plan: Bør staten i et vi fang omdirigere den materielle velstand nerationer der over livsforløbet har haft ste vilkår for i det mindste delvis at afbød ulighed som de forskellige generationer naturens hånd? Man kan godt forestille sig at ganske m umiddelbart vil svare ja til dette spørgsm hvis det er tilfældet, bliver implikationen staten systematisk bør omfordele fra yng dermed rigere) generationer til ældre og re generationer.

Hvor hurtigt skal velstanden stige Hvad betyder så det for de kommende år miske udfordringer? Medmindre der ske kraftig stigning i beskæftigelsen, peger a fremskrivninger på at den demografiske ling på et tidspunkt vil medføre at vi ente hæve skatterne for at kunne bevare det o serviceniveau og de overførsler som vi h eller at vi omvendt skal spare på de offen gifter for at kunne holde skattetrykket ko Begge dele vil betyde ulemper for dem ver ramt, men vi har mulighed for at grib lerede nu eller vente til fremtiden – med taling at indgrebet så, når det kommer, t

TEGNING: ROALD ALS gengæld alt andet lige skal være større. M vil altså også være en rigere generation d betale det i så fald. Da Det Økonomiske Råd i efteråret 20 deres bud på hvad den isolerede virkning ografien ville være på vores bruttonation dukt, blev resultatet at det om 40 år ville knap 10 procent mindre end det ellers vi blevet (i fravær af demografiske ændring Hvordan skal man meningsfuldt behandle en så Økonomer kan altså ikke som eksperter besva- forskellige generationer) er ikke så nemt. Men hvis den teknologiske udvikling for grundlæggende problemstilling? re spørgsmålet entydigt, men de kan spille en vig- Der synes at være en udbredt tilfredshed med med en vækstrate på cirka 2 procent om Hvor meget rigere ønsker vi at yngre generati- tig rolle ved at kvalificere debatten betydeligt. det fænomen at vores efterkommere i alminde- næste 40 år, vil det samtidig i sig selv me oner skal blive i forhold til vores egne – givet at vi Den økonomiske vækstteori leverer således et be- lighed vil få det bedre end os selv rent materielt vores BNP stiger med 120 procent! De fo kan forøge deres rigdom yderligere, jo mere for- grebsapparat som kan klargøre problemstillinger- set, så en total lighed i forbrugsmulighederne ver på den tid kan altså sagtens fx betale brug vi selv giver afkald på? Dette er i virkelighe- ne. Her anvender man ofte en såkaldt samfunds- over generationer er næppe noget efterstræbel- deligt større andel af deres indkomst i sk den det helt centrale spørgsmål som blandt andet velfærdsfunktion til at sammenveje velfærden for sesværdigt. Men omvendt ser vi også at når det gør i dag – og samtidig opleve en efter-sk diskussionen om den kommende såkaldte ældre- de forskellige individer og generationer der lever i drejer sig om indkomstuligheden inden for en ge- komst der er langt, langt højere end vore byrde handler om. For ikke at nævne andre vigti- økonomien fra nu af og i al fremtid, altså inklusi- neration – altså mellem forskellige individer der værende gennemsnitlige niveau. ge problemstillinger som spørgsmålet om hvor ve endnu ufødte generationer. lever på samme tidspunkt – er der givetvis et vidt At det vil være muligt at løse probleme meget vi bør investere i forskning, uddannelse og Den optimale økonomiske udvikling er den der udbredt ønske i befolkningen om at udjævne no- denne måde, betyder dog stadig ikke at d infrastruktur som først giver et afkast på lang medfører den højest mulige værdi af denne sam- get af den ulighed som markedsøkonomien na- vil være den optimale løsning. Og så er v sigt. fundsvelfærdsfunktion. Hele spørgsmålet kan turligt skaber. Det er baggrunden for hele vores ved det som bør være helt centralt i deba Det er en problemstilling med dybt etiske di- altså sammenfattes som: Hvordan ser den ‘rigti- velfærdsstat med dens omfordelende virkninger i de kommende års økonomiske udfordrin mensioner, og ikke et spørgsmål som den økono- ge’ samfundsvelfærdsfunktion ud – den som vi form af skatter og overførselsindkomster. Danmark: HVOR hurtigt ønsker vi at vels miske sagkundskab kan besvare eksakt på grund danskere ønsker at vores politikere skal styre ef- Selvom der er forskelle i detaljerne, er der til- skal vokse for os, vores børn og børnebø af dets meget normative karakter. I et folkestyre ter? syneladende både hos de politiske partier og hos kommende årtier, givet at vi ved at bring bør det være politikerne der træffer det grund- vælgerne stor opbakning til grundsynspunktet at økonomiske ofre i dag kan påvirke denne læggende valg om hvordan vi skal fordele goder- ...eller større ældrebyrde samfundet bør gøre noget for at give de fattigste dige velstandsstigning? ■ ne mellem nuværende og fremtidige generatio- At få et præcist udtryk for hvor hurtigt vi ønsker grupper i hvert fald lidt bedre vilkår end de ville ner – men forhåbentlig på baggrund af en oplyst vores forbrugsmuligheder skal vokse (og dermed få uden statslig indblanding. Poul Schou er cand. polit., ph.d. og underv og velinformeret offentlig debat. også hvor store uligheder vi ønsker mellem de Det kunne være interessant at spørge om man assistent på Økonomisk Institut. 14 Universitetsavisen 7 . 2004 Deltag i debatten Skriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling. Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord. Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve. DEBAT ▼ Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: se kolofonen på side 2.

SYNSPUNKT ■ INSTITUTBESÆTTELSE

Af Jørgen Studenter- Øllgaard, sociolog og journalist bevægelsens

■ MAGTUDREDNINGEN imageproblemer Samfundsforskningens

eg blev meget forbavset da jeg læste i BT at en grup- lamhed pe studerende havde besat Institut for Psykologi. På Jmin indre skærm dukkede der billeder op af lang- hårede ungdomsoprørere som i 60’erne og 70’erne be- kæmpede professorvældet. n uge før vi udgav antologien ‘magt.dk’ som Sagen var at KU-professoren stod på SSF’s Blandt de ansatte på det besatte institut findes der sik- kritiserede Magtudredningen, gav vi manus bruttoliste, og sagen var – selv om Togeby ikke kert en del som deltog dengang. Nu bliver de ramt med Etil udredningens leder Lise Togeby med op- vil have det frem – at hun veto’ede ham ud af deres egne våben. På denne måde er de studerendes ak- fordring til at svare på indlæggene fra Aage forskningsledelsen, selv om han måske er den tion uden tvivl velegnet til at skabe sympati blandt mid- Frandsen, Lars Goldschmidt, Frank Aaen, Hans mest kompetente ‘magtforsker’ vi har herhjem- aldrende professorer. Mange synes sikkert det er ‘høj Engell, mig selv m.fl. Replikkerne ville vi bringe me. Såvel politikere som samfundsforskere så karse’ at se de unge videreføre deres velkendte kamp på bogens hjemmeside www.kritikafmagt.dk. ham dengang som den naturlige leder af projek- med velkendte midler. Men vi har ikke fået et eneste ord fra forsknings- tet, og den tidligere konservative partileder For udenforstående bevirker valget af aktionsmetode ledelsen. Hans Engell konstaterer i ‘magt.dk’ at det var en derimod at aktørerne fremstår som utidssvarende hvil- Tavsheden er magtens professorale arrogance. fejl at Togeby blev lederen (s.247). ket i mine øjne er skadeligt for deres sag. Det er uheldigt Det er en særpræget form for samfundsviden- B. »Det er en voldsom forvrængning når Jør- at blive associeret med karaktererne fra filmen »Det sto- skab at aflevere sin slutrapport til 50 millioner gen Øllgaard mistænkeliggør udredningsledel- re flip« hvis man gerne vil skabe bred sympati. Og det kroner for derefter at signalere at den er indisku- sen for at have disponeret over størstedelen af må vel være formålet når man inviterer landsdækkende tabel, definitiv – ja ufejlbarlig. Strategien – bevillingen,« sagde Togeby på debatseminaret på medier. måske lagt af deres kommu- Københavns Universitet den nikationsbureau – er tydelig- 30. marts. Ungdomsoprøret er vundet vis at ligge lavt indtil oppo- »Forskerne opfører sig som Efter at politikerne havde Uden at ville male fanden på væggen, mener jeg også at nenterne bliver trætte af at embedsmænd for den her- bevilget 50 millioner kroner den slags aktioner er uheldige for studenterbevægelsen i fyre kritik af uden at få svar. og Togeby var blevet ud- bredere omfang end lige netop denne sag. For to år si- Lise Togeby og de fire øvri- skende magt og ikke som nævnt, fik hun og SSF’s for- den var jeg selv formand for den landsdækkende studen- ge medlemmer af forsknings- uafhængige og kritiske mand lagt projektet sådan til terorganisation, Foreningen af Universitets- og Handels- ledelsen føler sig tydeligvis analytikere på befolkningens rette at de fem i forskningsle- højskolestuderende (FHS). Det er min erfaring at stu- overraskede og personligt delsen skulle have ret til at denterbevægelsen netop er mest kendt for sin rolle i fornærmede over at nogen vegne. Det er krisetegn for bruge hovedparten af bevil- ungdomsoprøret. vover at kritisere dem, og de samfundsvidenskaberne.« lingen. Den betingelse kom Det er alment anerkendt at oprøret og de reformer vil ikke diskutere med kriti- bagefter som en overraskelse som studenterbevægelsen gennemtvang, var rigtige og kerne. Det er helt imod hvad for Folketingets politikere. nødvendige. Men det er alligevel en barriere for moder- jeg lærte på universitetet i slutningen af 1970’er- Nu gør Togeby det så suspekt at regnskabet for- ne studenterorganisationer at omverden stadig associe- ne. Dengang lærte jeg at det er samfundsviden- tæller at de fem ledere tilsammen har brugt 16- rer til denne periode. Ungdomsoprøret er jo vundet, og skabernes tredelte opgave at beskrive, at analy- 20 millioner kroner på deres egen forskning, derved fremstår studenterbevægelsen som overflødig og sere og at kritisere. I dag skal man åbenbart kun mens 16 millioner er uddelt til forskningskon- irrelevant. det første, lidt af det andet, men det tredje er ik- trakter med 50-55 andre forskere. Tre millioner Dette er naturligvis ikke sandheden. Godt nok har de ke nødvendigt. kroner er brugt på bøger der samler støv i en studerende vundet mange sejre gennem tiden, men i Togeby og Co. har dog indrømmet at de har kælder i Århus, og resten (syv millioner) er brugt uddannelsessystemet er der altid behov for forbedringer. gjort for lidt ud af den økonomiske magt. Og så på administration m.m. Selve regnskabet korri- vil de vel at mærke ikke snakke mere om det! De gerer Togeby ikke. Hun er utilfreds med at jeg of- Et sagligt og tidssvarende image vil ikke besvare påstande fra ‘magt.dk’ om at de- fentliggør tallene, for som andre magthavere vil- De mere end 100.000 studerende på de videregående res ønske om at belyse den økonomiske magt var le hun åbenbart helst have haft lov til at dispone- uddannelser fortjener en bevægelse som kan varetage særdeles halvhjertet fordi de fandt deres egne re bag lukkede døre. deres sag. Og samfundet fortjener at studenterbevægel- politologiske studier vigtigst. Derfor vil eller kan Jeg vil ikke give flere eksempler på Togebys sen er med til konstruktivt at arbejde for at danske udde heller ikke besvare kritikernes centrale bortforklaringer, men opfordre nysgerrige til at dannelser er i verdensklasse. spørgsmål om hvilken rolle penge/økonomi spil- læse min artikel på vores hjemmeside. Staten giver derfor også økonomisk tilskud til studen- ler i en magtanalyse. terorganisationerne. Tilskuddets størrelse giver ikke for- Fattigt akademisk klima hold som i Sverige og Finland hvor studenterbevægelsen Urent magtspil Åben debat beriger samfundsforståelsen. Men har en milliardfomue og ejer det halve Helsinki. Men på I stedet for at gå i saglig diskussion med kritiker- det er umuligt at have en sund akademisk fejde et større dansk universitet vil der typisk være cirka et par ne bruger Togeby sit krudt på at mistænkelig- hvis den ene part gemmer sig! I den forstand er millioner om året at gøre godt med for studenterorgani- gøre min afdækning af hendes problematiske Togebys uvilje til at besvare kritikken pinlig. sationerne. Derudover kan man som studenterpolitiker rolle i selve Magtudredningen. Via aktindsigt har Men det er ikke bare Magtudredningens pro- få et ekstra års SU (de såkaldte pamperklip). jeg afdækket at hun fik en enestående magt over blem. Mere foruroligende er måske at så få sam- Studenterbevægelsen har derved rammerne til at fun- projektet og derfor har et særligt ansvar for pro- fundsforskere har studeret Slutrapporten. Deres gere. Så er det op til de aktive at søge indflydelsen. Og jektet (Se ‘Forskernes magtspil bag Magtudred- ligegladhed er i den forstand symptom på et fat- herunder hører efter min mening at skabe et tværpoli- ningen’ – læs gratis på www.kritikafmagt.dk). tigt akademisk klima. tisk, sagligt og tidssvarende image. Derfor bør happe- Hendes urene magtspil skete bag lukkede døre Magtudredningen var trods alt det største nings som institutbesættelser begrænses mest muligt, og som jeg åbner og som Togeby nu prøver at lukke samfundsvidenskabelige projekt herhjemme no- alle andre udveje bør som minimum være forsøgt inden. igen ved at anfægte detaljer i min fremstilling, gensinde, så den burde være pligtstof for sam- Jeg ønsker de psykologistuderende held og lykke med men uden at anfægte fremstillingens substans. fundsforskerne; den burde diskuteres og kritise- deres sag! ■ Her er to eksempler på Togebys bortforklaringer: res. Men forskerne gemmer sig i deres specialer. A. »Mig bekendt har Ove Kaj Petersen aldrig De opfører sig som embedsmænd for den her- Rasmus Jarlov, cand.merc. fra CBS, folketingskandidat været kandidat til forskningsledelsen”, påstod skende magt og ikke som uafhængige og kritiske (K). hun i Universitetsavisen (19.3). analytikere på befolkningens vegne. Det er krise- Det er simpelthen løgn, hvad enhver kan for- tegn for samfundsvidenskaberne. ■ visse sig om ved at læse i ‘magt.dk’ (s.24). Universitetsavisen 7 . 2004 15

ABONNEMENT ▼

Få Universitetsavisen på måtten og en cykel lige i snotten

Så er det slut med at få Universitetsavisen ind ad brevsprækken. Avisen kommer fremover til at stå i standere på institutterne. Hvis du kommer til at savne at få avisen derhjemme, kan du tegne abonnement. Et år koster 150 kr.

Blandt de nye abonnenter trækker vi lod om to Universitetsavisen-cykler fra Kronan.

Kampagnen kører i to måneder, og vi afslører konkurrencens to vindere i avis 10 der udkommer den 4. juni 2004.

Du deltager ved at sende en mail med navn og adresse til [email protected] eller ved at udfylde og indsende svarkuponen her. Ja tak!

❏ Jeg vil gerne tegne et års abonnement på Universitetsavisen og deltage i konkurrencen om at vinde en cykel fra Kronan.

Navn

Adresse

Postnummer og by

E-mail:

Tlf.nr.

Sendes til: ✃

Universitetsavisen Krystalgade 16, 1.tv. 1172 København K 16 Universitetsavisen 7 . 2004

DEBAT ▼

■ NATURVIDENSKAB Ny udfordrende studiestruktur

il efteråret indføres en ny hvor entusiastisk læreren er, og studiestruktur ved det na- lærerens entusiasme afhænger Tturvidenskabelige fakul- af hvor sent han kom i seng nat- tet. Den gamle semesterstruk- ten før fordi han skulle forbere- tur hvor tre-fem kurser løber de sig til en omgang marathon- parallelt over en 15-ugers pe- undervisning. Dette bliver riode efterfulgt af en læseferie, utvivltsomt en mental udfor- erstattes af en blokstruktur med dring for både studerende og fire blokke om året på hver syv- lærere. ni uger. En blok vil kun indeholde et enkelt eller to kurser der Den menneskelige faktor undervises i intensivt i syv-ni Studerende har faglige interes- uger. ser og præferencer, og der vil Universitetsavisen- Den ny struktur medfører en derfor være kurser som nogle række problemer som vil ram- studerende finder mindre inter- me fysik, kemi, matematik og essante end andre kurser. I den datalogi særlig hårdt. nye studiestruktur falder alle cyklen fra Kronan fag i korte perioder med høj in- Tidsfaktorens betydning tensitet. Den høje undervis- At det tager tid at tilegne sig vi- ningsintensitet i et ‘hadefag’ el- den, er måske en af de ældste ler et vanskeligt fag vil i højere til 1.995 kr. didaktiske erfaringer menne- grad få den studerende til at sket har gjort sig. Dertil kom- miste modet. Vi har jo alle lært mer at jo sværere og mere ab- at man skal tage det gode med strakt det faglige indhold er, jo det onde, men kommer det on- Spar 1.500 kr. når du bestiller længere tid tager det at nå til en de på én gang, kan det blive for dybere forståelse. Men at tileg- meget. ne sig et emne tager ikke kun Studerende er også menne- din cykel via Universitetsavisen den tid som den studerende sid- sker og har perioder hvor de er der i klasseværelset eller hjem- mindre effektive. De bliver for- me ved skrivebordet. Læring fo- elskede, syge eller skal flytte. I regår også ved at den studeren- den nye studiestruktur vil en de ubevidst under bruseren, i uges fravær eller to uger på Cyklen har håndbremse og koster normalt 3.495 uden ekstraudstyr i butikkerne eller 2.795 via bussen og så videre tænker over halvt blus kunne være øde- internettet ekskl. fragt. sit fag og mentalt bearbejder læggende på grund af intensite- Du kan læse mere om den originale, svenske militærcykel med nummerpladen på www.kronan.com. stoffet. ten i undervisningen på de en- Det er i høj grad tiden der kelte fag. Dertil har mange stu- Det er vigtigt at du udfylder alle punkter. Fax venligst kuponen på 3312 7284 eller læg den i post- tæller når det gælder læring, så derende erhvervsarbejde og kassen – portoen er betalt. Du kan også ringe til kundeservice på 3312 7282. Cyklen leveres om 3-4 det er mere effektivt og giver en studerer i et let nedsat tempo, uger på din hjemmeadresse. Du betaler via ’Cash On Delivery’. Fragten koster 295 kr. pr. cykel. dybere forståelse og dybere formen under den nye studiestruk- Der kan kun bestilles én cykel pr. kupon. ankring af stoffet at have flere tur vil valget være mellem fuldt Ring til kundeservice eller kopier kuponen hvis du vil bestille flere cykler. fag i lang tid end at have hver tempo (to kurser) eller halvt fag intensivt i kort tid. I den nye tempo (et kursus) – der er ingen struktur har man reduceret ti- middelvej. den til forankring af stoffet med en faktor to hvilket er en uhel- Universalmedicin Jeg bestiller Universitetsavisen-cyklen: dig udvikling. En generel sænkelse af det faglige niveau er den universalmedi- ❏ Herrecykel (1.995 kr.) ❏ Damecykel (1.995 kr.) Sendes ufrankeret Blokundervisning cin som vil virke på mange af de Modtageren betaler portoen I den nye struktur ligger under- vanskeligheder som den nye ❏ Sort ❏ Creme ❏ Sølv ❏ Rød ❏ Grøn visningen i klumper på fire og studiestruktur fører med sig. otte timer ad gangen svarende Den enkelte underviser der skal ❏ Med 3 gear (795 kr.) ❏ Med frontbagagebærer (395 kr.) til halve og hele dage. For kur- designe kurser til den nye stu- ser af praktisk karakter er dette diestruktur, vil se betydelige di- ❏ Med lås (249 kr.) ikke et problem, men vanskeli- daktiske fordele ved at sænke gere bliver det for mere abstrak- det faglige niveau. Dette vil og- te og teoretiske kurser hvor un- så hjælpe til at holde gennem- Navn: dervisningen er fordelt imellem førselsprocenterne oppe på Kronan Danmark forelæsninger og regneøvelser, trods af de vanskeligere studie- Adresse: +++3024+++ for hvor mange forelæsninger vilkår og dermed sikre institut- 1045 K kan de studerende kapere på en ternes taxametertilskud. Postnummer: dag? To – måske tre? Og kan vi Jeg håber at jeg tager fejl i så bare fylde op med tre eller fi- min vurdering, for det er helt By: re timers regneøvelser? Kun afgørende at det kommer til at vanskeligt. Det at forberede sig gå godt. Det er mit håb at en Tlf. privat: til sådan en dag vil kræve en åben diskussion vil hjælpe os til Tlf. mobil: mindre kraftpræstation af den at tackle de indbyggede forhin- studerende. dringer i den nye studiestruk- E-mail: Man må også spørge sig om tur. Det skylder vi vores stude- hvor lang tid de studerende kan rende. ■ holde ud at se på den samme Kan sendes ufrankeret inden for Norden. lærer uden at det bliver så ens- Søren M. Kristensen, lektor, Modtager betaler porto. formigt at de falder i søvn? Det- Kemisk Institut te afhænger med sikkerhed af Universitetsavisen 7 . 2004 17 Boliger Boligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for minimum tre måneder. Boligannoncer kan sendes på e-mail: [email protected] og MEDDELELSER FRA bringes kun én gang. Deadline 26/4 for avis 8 der udkommer 7/5 og KØBENHAVNS UNIVERSITET deadline 10/5 for avis 9 der udkommer 21/5.

NAVNE BOLIGER

Priser Bolig søges Udstyr: Møbleret. Tenant: Non-smoker. No pets. Beboer: Polsk Forskningsadjunkt. Rent: 6.000 kr. per month incl. Tjen penge i ferien København Kontakt: Lektor P.J. Møller, tlf. electricity, water, heating and Periode: Fra 1/6-04 for 1-3 år. 3532 0262 el. e-mail: laundry facilities. Størrelse: Lejlighed, 2 vær m. [email protected]. Deposit: 13.000 kr. Øresundsuniversitetet søger værelser til studerende fra hele køkken og bad. Contact: E-mail: verden, som skal deltage i Øresund Summer University 2004. Udstyr: Gerne møbleret. Bolig udlejes [email protected] Det drejer sig om eller flere af i alt fem perioder. Det er evt. op- Beboere: Udenlandsk ph.d-stud. or tel. 4399 8595 / 2890 4268. lagt at slå første og anden periode sammen: med kone og barn. Valby/Hvidovre Husleje: Maks. 4.500 kr. pr. md. Periode: Fra 1/5-04. Frederiksberg 1. periode: 13. juni - 3. juli Depositum: Maks. 10.000 kr. Størrelse: Værelse, 16 kvm. Periode: Fra 1/5 til 1/10 el. 1/11- 2. periode: 11. juli - 14. august Kontakt: Rikke Helge, Institut for Udstyr: Møbleret, fælles køk- 04. 3. periode: 18. juli - 21. august Anders Krogh matematiske fag, tlf. 3532 ken/bad inkl. bredbånd og ka- Størrelse: Lejlighed, 90 kvm, ba- 4. periode: 1. august - 21. august Professor ved Bioinformatik-Cen- 0792 el. e-mail: bel tv, vaskeri. deværelse og køkken med op- 5. periode: 1. august - 28. august tret ved Københavns Universitet [email protected]. Beboer: Kun ikke-ryger. vaskemaskine. Anders Krogh har modtaget Husleje: 2.300 kr. pr. md. alt inkl. Udstyr: Fuldt møbleret. Gård Hvis du kan leje dit værelse eller din bolig ud i en af disse 495.000 kr. fra Lundbeckfonden. København Depositum: 4.600 kr. med lille have. Vaskemaskine. perioder, vil vi meget høre fra dig. De studerende betaler hus- Beløbet skal anvendes til ved Periode: Fra 1/5-04 el. senere. Kontakt: Søren, tlf. 6133 5598 el. Beboer: Ideelt til par evt. med lejen forud. hjælp af en computer at udvikle Størrelse: Lejlighed el. min. 1 e-mail: [email protected]. barn. en metode til at genkende prote- værelse i delelejlighed. Husleje: 7.500 kr. pr. md. inkl. Kontakt Øresund Summer University, Nørregade 10, Box 2177 iners tredimensionelle strukturer. Udstyr: Helst umøbleret. København/Frederiksberg varme, vand, el, licens og kabel 1017 Kbh. K, e-mail: [email protected]. Se også Metoden hedder foldnings-gen- Beboer: Tysk forskningsassistent, Periode: Fra 1/5 til 31/12-04. Mu- tv samt 15% i provision for www.summeruniversity.org for udlejningsskema. kendelse og bygger på at natu- ikke-ryger. lighed for forlængelse. møblering. ren i meget høj grad genbruger Husleje: Maks. 4.500 kr. pr. md. Størrelse: Lejlighed, 2 vær., 60 Kontakt: Jens Skak og Mette proteinstrukturer, så antallet af alt inkl. kvm. Køkken, bad og adgang Mølholm, tlf. 3539 5122 el. e- fundamentalt forskellige prote- Kontakt: Sandra Blumenrath, e- til gårdhave. mail: [email protected]. instrukturer er mindre end antal- mail: [email protected], Udstyr: Møbleret, vaskemaskine, let af proteiner. At kende et pro- tlf. 2819 3848. tv og radio/cd. Frederiksberg teins struktur og funktion er af- Beboer: Ikke-ryger, gæsteforsker Periode: Fra 1/5 til senest 30/8-04. Size: Flat, 3 rooms, 80 sqm. Kontakt: Anne Therese Rude, tlf. gørende hvis man vil forstå den København og omegn el. lign. Størrelse: 2 vær., ca. 56 kvm. med Equipment: Fully furnished with 3810 95 32/2015 8883. basale biologi og en eventuel Periode: Fra 1/7-04 til 31/8-05. Husleje: 5.000 kr. pr. md. ekskl. spisekøkken og bad. laundry facilities. medicinsk sammenhæng. Størrelse: Lejlighed, min. 2 vær. forbrug. Udstyr: Møbleret. Rent: 7.500 kr. per month excl. Nørrebro Udstyr: Helst møbleret. Depositum: 10.000 kr. Husleje: 5.000 kr. inkl. alt. utilities. Periode: Fra 1/5 til 1/8-04. Beboere: Østrigsk forskerpar, Kontakt: E-mail: Depositum: 5.000 kr. Deposit: 15.000 kr. Størrelse: Lejlighed, 72 kvm. ikke-rygere. [email protected]. Kontakt: Tlf. 2886 4962 efter kl. Contact: E-mail: Udstyr: Møbleret. Husleje: Maks. 5.000 kr. pr. md. 17. [email protected] or tel. Beboer: K, ikke-ryger. inkl. forbrug. Rødovre 6126 2036. Husleje: 5.000 kr. pr. md. ekskl. Kontakt: Cornelia Richter, tlf. Periode: Fra 1/7 el. 1/8-04 for 2 år. Copenhagen North varme. 3532 3708 el. e-mail: Størrelse: Hus i 2 plan, 110 kvm. Period: 3 months (or more) from Østerbro Depositum: 5.000 kr. [email protected]. med have. May, 2004. Periode: Fra 1/6 til 1/9-04. Evt. Kontakt: E-mail: Udstyr: Evt. møbleret, vaskesøjle, Size: Apartment, 4 rooms. før. [email protected] el. København og omegn opvaskemaskine og tv. Equipment: Fully furnished with Størrelse: Lejlighed med køkken tlf. 3585 7614/2684 7614. Periode: Juli-dec. 2004. Husleje: 9.800 kr. pr. md. ekskl. TV, bedlinen, towels with sha- og bad, 2 altaner. Størrelse: 3-4 vær., ca. 100 kvm. forbrug. red bath and kitchen facilities. Udstyr: Møbleret. Søllerød Udstyr: Køkken, bad/toilet, helst Depositum: 29.400 kr. Rent: 4.000 kr. per month incl. Husleje: 5.000 kr. pr. md. inkl. Periode: Fra 1/5.04 og for 2 år. møbleret. Kontakt: E-mail: [email protected] el. cleaning. varme, el og tlf. Størrelse: Familiebolig, 140 kvm. Beboer: Norsk gæsteforsker med tlf. 3670 4680. Contact: Tel. 3962 0628 or e-mail: Depositum: 10.000 kr. Alle hårde hvidevarer. familie. [email protected]. Kontakt: E-mail: Udstyr: Køkken-alrum, computer- Husleje: Maks. 9.000 kr. pr. md. Frederiksberg [email protected]. arbejdsplads med isdn. Have Kontakt: Tom S. Romdal, Zoolo- Periode: Fra 1/7 til 31/12-04. Hillerød med terrasse og legeplads. gisk Museum, e-mail: Størrelse: Lejlighed, 2 vær, Periode: Fra 1/8-04 til 30/6-05. København NV Husleje: 16.000 kr. pr. md. ekskl. [email protected]. 68 kvm., køkken og bad. Rækkehus, 3 vær., 144 kvm. i bør- Periode: Snarest. forbrug. Udstyr: Helt el. delvist møbleret. nevenligt område. Størrelse: Værelse, 15 kvm. i lej- Kontakt: Tlf. 3075 8419. København Vaskeri i kælderen. Udstyr: Møblering efter aftale. lighed. Spisestue, altan, køk- Periode: Fra 1/6-04 ca. 5 mdr. Husleje: 4.800 kr. pr. md. inkl. Husleje: 10.000 kr. pr. md. ken og bad deles. Valby Størrelse: Stort værelse m. ad- vand, varme og licens. Depositum: 30.000 kr. Udstyr: Vaskemaskine, adgang til Periode: Fra 1/5-04 til 1/5-06. gang til køkken og bad. Depositum: 8.000 kr. Kontakt: E-mail: morten.osterga- vaske-, cykelkælder og gård- Størrelse: 1. sal i villa, 18 kvm. Udstyr: Møbleret. Kontakt: E-mail: [email protected]. miljø. Udstyr: Helt el. delvist møbleret. Beboer: Engelsk ph.d-stud. M, [email protected]. Beboer: Studerende, ikke-ryger. Adgang til bad, køkken ikke-ryger. Odense/København Husleje: 2.500 kr pr. md. og vaskefaciliteter. Husleje: Ca. 3.000 kr. pr. md. Lyngby Periode: Fra 1/6 el. 1/7-04. Depositum: 7.500 kr. Husleje: 3.200 kr. pr. md. inkl el, Kontakt: Rikke Helge, Institut for Periode: Fra 7/6 til 15/11-04. Størrelse: Lejlighed, 69 kvm., Kontakt: E-mail: vand, varme og tv. matematiske fag, Mulighed for forlængelse. 3.100 kr. pr. md. inkl. forbrug [email protected]. Depositum: 6.400 kr. tlf. 3532 0792 el. e-mail: Størrelse: Rækkehus m. have, nær Odense Universitet byttes Kontakt: Tlf. 2010 1219. [email protected]. 4 vær., køkken-alrum, 2 bade- til lejlighed i Kbh., min. 2 vær., København vær. maks. 4.500 kr. pr. md. Periode. Fra 1/5-04 for min. 1 år. Gentofte/Dyssegård Copenhagen Udstyr: Helt el. delvist møbleret. Kontakt: Tlf. 2883 7072. Størrelse: Værelse, 35 kvm. med Periode: Snarest muligt. Period: From 1/6 for 3-4 months. Husleje: 11.000 kr. pr. md. inkl. eget køkken, toilet og ind- Størrelse: 2 vær. evt. delvist møb- Size: Room/apartment. forbrug. Frederiksberg C gang. Vask og bad deles. leret med køkken, bad og Equipment: Furnished. Depositum: 22.000 kr. Periode: Fra medio aug. 2004 til Beboer: Studerende haveadgang. Tenant: PhD student F, non-smo- Kontakt: E-mail: [email protected] el. medio jan. 2005. Husleje: 3.500 kr. pr. md. Husleje: 3.800 kr. pr. md. inkl. ker. 3532 3793. Størrelse: Værelse, 30 kvm. Depositum: 10.500 kr. varme, el og vand. Rent: Max 5.000 kr. per month all Beboer: Stud. el. forsker. Kontakt: Lene, tlf. 3828 5253. Depositum. 11.400 kr. included. Høje Taastrup Husleje: 3.500 kr. pr. md. inkl. Kontakt: Tlf. 2842 7202 el. e-mail Contact: Abi, e-mail: Period: 1 year from primo Sep- adsl. Frederiksberg [email protected]. [email protected]. tember 2004. Depositum: 7.000 kr. Periode. Fra 1/7 til 30/9-04. Size: Terraced house, 2 floors, 2 Kontakt: Tlf. 4051 9695. Størrelse: Lejlighed, 3 vær., 80 Søborg Købehavn rooms, 72 sqm. kvm. Periode: Snarest muligt. Periode: Fra 1/6-04 og 1 år frem, Equipment: Furnished. Garden Copenhagen Udstyr: Møbleret. Størrelse: Lejlighed, 72 kvm. gerne længere. and shed. Period: Mid-August 2004 for one Husleje: 6.000 kr. pr. md. Udstyr: Altan, køkken og bad/toi- Størrelse: Lejlighed, 3 vær. year, perhaps more. Depositum: 10.000 kr. let. Vaskemaskine i kælder. 18 Universitetsavisen 7 . 2004 Sol og salsa i USG Den 3. maj starter sommersæsonen i USG – Universitetets Studenter-Gymnastik – med et bredt udbud af sjove aktiviteter for dig der gerne vil holde formen i sommerferien med fx badminton, håndbold, volley, basket, karate, yoga, aerobic, latin jazz, ballet eller salsa. Tilmelding fra 19/4 kl. 12-20 på USG-kontoret, Nørre Allé 53, men er der ledige pladser herefter, kan man tilmelde sig alle hverdage fra 12-18. Se program på www.usg.dk.

FORTSAT ... STILLINGER

Husleje: 8.500 kr. pr. md. FAK-stillinger Kandidatsstillinger Retsgenetiker geomorfologi og et adjunktur i kontakt Signe Bech, Kontakt: Hans Erlandsen, tlf. Sted: Universitetsklinikken, Insti- Sted: Retsgenetisk Afdeling, integreret planlægning. tlf. 3532 8684. 3810 2129. Jura tut for Psykologi. Retsmedicinsk Institut. Til besættelse: Fra 1/8-04 el. sna- Ansøgningsfrist: 10/5-04, kl. 12.00. Indhold: Tre 1-årige kandidatstil- Kvalifikationer: Ph.d.-grad rest derefter. Østerbro Eksternt lektorat linger inden for børne- og/el. el.lign. og erfaring i DNA-ar- Ansøgningsfrist: 18/5-04, kl. 12.00. Tutorer Periode: Fra 1/7-04 og maks. Sted: Det Juridiske Fakultet. voksenområdet. bejde. Fuldt opslag: Dette uddrag kan Sted: Institut for Psykologi. 23 mdr. frem. Indhold: Forelæsninger Juridisk Kvalifikationer: Cand.psych. med Omfang: 1 år med mulighed for ikke danne grundlag for Indhold: Arbejdet består i at in-

1 Størrelse: Lejlighed, 3 ⁄2 vær., Metodelære. klinisk erfaring og interesse for fastansættelse til besættelse ansøgning. Se troducere nye studerende ved 107 kvm. Ansøgningsfrist: 13/5-04, kl. 12.00. forskning. snarest. www.ku.dk/led/stillinger/ el. studiestart august 2004 samt Husleje: 11.000 kr. pr. md. Fuldt opslag: Dette uddrag kan Til besættelse: 1/9-04. Ansøgning: Cv, eksamensbeviser kontakt Personalekontoret, tlf. gennem 1. studieår vejlede om Kontakt: Niels Sørensen, e-mail: ikke danne grundlag for Ansøgning: Ansøgningsskema er og dokumentation for tidlige- 3532 2645. hvordan man gebærder sig [email protected]. ansøgning. Se nødvendigt og fås på Universi- re ansættelser sendes sammen som studerende. www.jur.ku.dk/stillinger/. tetsklinikken, tlf. 3532 8725. med ansøgning med angivelse TAP-Stillinger Til besættelse: 1/5-04 el. snarest København K Skema indsendes sammen med af jr.nr. 361-250-120/04. derefter. Periode: Snarest muligt for 6-24 Eksterne lektorater kopi af eksamensbevis og evt. Sendes til: Retsmedicinsk Institut, Webmaster Ansøgning: Angiv navn, cpr-nr., mdr. Sted: Det Juridiske Fakultet. skriftlig produktion der ønskes Frederik V’s Vej 11, 2100 Kbh. Sted: Afdeling for International adresse, e-mail, tlf. samt ban- Størrelse: Lejlighed, 2 vær., 58 Indhold: Forelæsninger i fagene: inddraget i bedømmelsen. Ind- Ø. Sundhed, Institut for Folke- koplysninger. Ansøgningsske- kvm. EU-Ret, Retssociologi og Obli- sendes i 5 eksemplarer. Ansøgningsfrist: 14/5-04, kl.12.00. sundhedsvidenskab. ma fås hos Signe Bech, lok. Udstyr: Møbleret med køkken og gationsret. Ansøgningsfrist: 14/5-04. Yderligere oplysninger: Afde- Kvalifikationer: Erfaring med re- 3.2.62, tlf. 3532 8684. bad. Vaskemaskine, tlf. og adsl. Ansøgningsfrist: 13/5-04, kl. 12.00. Yderligere oplysninger: Sekretær lingsleder, dr.med. Niels Mor- digering af internetsider, hjem- Sendes til: Studieleder Helle An- Husleje: 5.800 kr. pr. md. ekskl. Fuldt opslag. Dette uddrag kan Heidi Riiber el. klinikleder, lek- ling, tlf. 3532 6113. mesideadministration, net- dersen, Institut for Psykologi, forbrug. ikke danne grundlag for tor, cand.psych. Susanne Lunn. værksprojekter og kendskab til Njalsgade 88, 2300 Kbh. S. Kontakt: Tlf. 4817 6022. ansøgning. Se Adjunkt engelsk. Ansøgningsfrist: 30/4-04, kl. 12.00. www.jur.ku.dk/stillinger/. Sundhedsvidenskab Sted: Farmakologisk Institut, men Omfang: 15 timer/uge. København K med lokalisation på det bio-na- Ansøgningsfrist: 3/5-04, kl. 12.00. Periode: Snarest muligt for 1 år. Ledere af studiegrupper Professorat noteknologiske laboratorium Fuldt opslag: Se Størrelse: Lejlighed, 4 vær. Sted: Det Juridiske Fakultet. Sted: Klinisk Institut for Gynæko- ved det Nanoteknologiske www.ku.dk/led/stillinger. Husleje: 10.000 kr. pr. md. inkl. Indhold: Forelæsningshold i en- logi, Obstetrik og Pædiatri. Center på H.C. Ørsted Institut- alt. ten Formueret el. Forfatnings- Indhold: Eksternt finansieret 5- tet. Bioanalytiker/laborant Kontakt: Tlf. 3314 4080. ret, 1. år samt lede og struktu- årigt professorat i assisteret re- Indhold: Forskning og undervis- Sted: Retsgenetisk Afdeling, rere faglige diskussioner af ca. produktion med tilhørende ning i bio-nanoteknologi. Retsmedicinsk Institut. Specialepladser 1 times varighed i studiegrup- overlægestilling i H:S og ved Kvalfikationer: Ph.D. el.lign. Indhold: DNA-undersøgelser i per på baggrund af forelæs- Amager Hospital med tjeneste Ansøgningsfrist: 6/5-04, kl. 12.00. straffesager. Specialeværelse udlejes ningen. Desuden forberedelse, ved Rigshospitalet. Fuldt opslag: Dette uddrag kan Kvalifikationer: Erfaring med Specialeværelse til 2-3 stud. udle- møder med fagleder og kolle- Til besættelse: Snarest muligt. ikke danne grundlag for DNA-undersøgelser. Det vil jes fra april 2004 på Vesterbro. ger. Ansøgningsfrist: 18/6-04, kl. 12.00. ansøgning. Se endvidere være en fordel hvis Mulighed for tlf./internet el. Omfang: 6 timer/uge fra sept. Fuldt opslag: Dette uddrag kan www.ku.dk/led/stillinger. du kan udtage blodprøver. deleopkobling til adsl el.lign. 2004 til og med marts 2005. ikke danne grundlag for Omfang: 1 år med mulighed for Husleje: 1.800 kr. pr. md. Ansøgningsfrist: 17/5-04, kl. 12.00. ansøgning. Se www.sund.ku.dk Humaniora forlængelse og evt. fastansæt- Depositum: 2.000 kr. Fuldt opslag: Se el. kontakt fakultetet, tlf. 3532 telse. Kontakt: Julie, tlf. 3321 0369 el. www.jur.ku.dk/studerende/stil- 7118 og www.laegejob.dk el. Adjunktur Til besættelse: Snarest muligt. e-mail: julie- linger/. kontakt Juliane Marie Centret, Sted: Engelsk Institut. Ansøgning: Der medsendes kopi [email protected]. tlf. 3545 4050. Indhold: Amerikansk historie og af eksamensbeviser og doku- Undervisningsassistenter moderne samfundsforhold. mentation for tidligere be- Specialepladser tilbydes (manuduktører) Klinisk professorat Til besættelse: 1/1-05. skæftigelse. Angiv j.nr. 361- Ni studerende deler specialekon- Sted: Det Juridiske Fakultet. Sted: Klinisk Institut for Gynæko- Ansøgningsfrist: 1/7-04, kl. 12.00. 250-116/04. tor centralt på Vesterbro. Indhold: Undervisning på 1. - 3. logi, Obstetrik og Pædiatri Fuldt opslag: Dette uddrag kan Sendes til: Retsmedicinsk Institut, Send en mail hvis du vil skrives årsprøve i fagene: Familie- og Indhold: En stilling som klinisk ikke danne grundlag for Frederik V’s Vej 11, 2100 Kbh. på venteliste. arveret, Formueret, Juridisk professor i pædiatri med til- ansøgning. Se Ø. Husleje: 600 kr. pr. md. metodelære, Forfatningsret, hørende overlægestilling i H:S www.ku.dk/led/stillinger el. Ansøgningsfrist: 21/5-04. Depositum: 2.100 kr. Folkeret, Obligationsret, Pro- og ved Amager Hospital med kontakt Det Humanistiske Fa- Yderligere oplysninger: Afde- Kontakt: E-mail: specialekon- cesret, Strafferet, Ejendomsret, tjeneste ved Rigshospitalet. kultetssekretariat, tlf. 3532 lingsleder, dr.med. Niels Mor- [email protected]. EU-ret og Forvaltningsret. Til besættelse: Snarest muligt. 8087 / 3532 8051. ling, tlf 3532 6113. Ansøgning: Der benyttes ansøg- Ansøgningsfrist: 24/5-04 , kl. 12.00. Yderligere oplysninger: Institut- ningsskema på www.jur.ku.dk/ Fuldt opslag: Dette uddrag kan leder Steen Schousboe, tlf. Biblioteksassistent undervisere/uass/. ikke danne grundlag for 3532 8579. Sted: Botanisk Centralbibliotek. Ansøgningsfrist: 13/5-04, kl. 12.00. ansøgning. Se www.sund.ku.dk Indhold: Vagter i ekspeditionen, Fuldt opslag: Se el. kontakt fakultetet, tlf. 3532 Lektorat indkøb af bøger, katalogise- www.jur.ku.dk/stillinger/. 7118 og www.laegejob.dk el. Sted: Institut for Nordisk Filologi. ring samt registrering i ALEPH- kontakt Personalekontoret H:S Indhold: Lektorat i danskfagets bibliotekssystemet. Samfundsvidenskab /Rigshospitalet, tlf. 3545 3545. didaktik med særligt henblik Kvalifikationer: Biblioteksassi- på fagets sproglige aspekter. stent el. assistent med biblio- Professorat Klinisk professorat Til besættelse: 1/8-04 el. senere. tekserfaring, kendskab til it. Sted: Institut for Statskundskab. Sted: Klinisk Institut for Gynæko- Ansøgningsfrist: 30/4-04, kl. 12.00. Til besættelse: 1/7-04. Indhold: Et tidsbegrænset profes- logi, Obstetrik og Pædiatri. Fuldt opslag: Dette uddrag kan Ansøgning sendes til: Botanisk sorat med særlige opgaver i of- Indhold: En stilling som klinisk ikke danne grundlag for Museum og Centralbibliotek, fentlig forvaltning og organi- professor i Gynækologi og Ob- ansøgning. Se Gothersgade 130, 1123 Kbh. K. sation. Desuden skal vedkom- stetrik med tilhørende over- www.ku.dk/led/stillinger el. Ansøgningsfrist: 3/5-04, kl. 12.00. mende styrke forskningen på lægestilling i H:S og ved Ama- kontakt Det Humanistiske Fa- Fuldt opslag: Se området evaluering. ger Hospital med tjeneste ved kultetssekretariat, tlf. 3532 www.ku.dk/led/stillinger/. Til besættelse: Snarest muligt. Rigshospitalet. 8087 el. 3532 8051. Yderligere oplysninger: Peter Ansøgningsfrist: 10/5-04, kl. 12.00. Til besættelse: Snarest muligt. Yderligere oplysninger: Institut- Wagner, tlf. 3532 2250. Fuldt opslag: Dette uddrag kan Ansøgningsfrist: 24/5-04, kl. 12.00. leder Niels Finn Christiansen, ikke danne grundlag for Fuldt opslag: Dette uddrag kan tlf. 3532 8317. Studievejleder ansøgning. Se ikke danne grundlag for Sted: Institut for Psykologi. www.ku.dk/led/generel. ansøgning. Se www.sund.ku.dk Naturvidenskab Omfang: 10-15 timer/uge. Yderligere oplysninger: Institut- el. kontakt fakultetet, tlf. 3532 Til besættelse: Primo aug. 2004. leder Lars Bille, tlf. 3532 3384, 7118 og www.laegejob.dk el. Lektorat el. adjunktur Fuldt opslag: Se e-mail [email protected]. Oplysning- kontakt Personalekontoret H:S/ Sted: Geografisk Institut. www.ku.dk/led/stillinger/ el. er om Instituttet findes på Rigshospitalet tlf. 3545 6422. Indhold: Lektorat (el. adjunktur) i www.polsci.ku.dk. Universitetsavisen 7 . 2004 19

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET SKER

Kurser på DNLB Consciousness – Empirical Findings and Philosophical Interpretations Introduktion til CrossFire Symposium om bevidsthed. Tilmelding til Oliver Kauffmann, e-mail: [email protected] el. Tid: 27/4 kl. 09.15-10.15 tlf. 3532 8893. Pris 100 kr for ikke-medlemmer. Se www.staff.hum.ku.dk/ksnielsen/Selskabet Tid: 14-15/5 kl. 9.00-17.00 Introduktion til artikelsøgning inden for sundhedsvidenskab. EM- Sted: Det ny KUA, lok. 23.0.50 BASE Arr.: Selskabet for Filosofi og Psykologi Tid: 27/4 kl. 10.30-11.30 De seneste år har vist en markant øget interesse for bevidsthed. Vanskelighederne med at forstå, beskrive, eksperimentelt undersøge Introduktion til litteratursøgning inden for biomedicin. BIOSIS Pre- og ultimativt forklare bevidsthed har imidlertid vist sig at være så store at mange i dag mener at der fordres en fælles forskningsind- views sats på tværs af traditionelt etablerede faglige skel som psykologi, kognitiv neurovidenskab, filosofi, neurobiologi og antropologi, hvis Tid: 27/4 kl. 13.00-14.00 vi skal gøre os håb om virkelige fremskridt i erkendelsen af bevidsthedens natur. Symposiet vil omhandle en række nyere psykologiske bidrag inden for bevisthedsforskning i et tæt samspil med filosofiske udlægninger heraf. Introduktion til patenter og eneretsforhold Tid: 27/4 kl. 14.30-16.30

Litteratursøgning inden for sygepleje Tid: 29/4 kl. 09.15-13.00 Kursusafgift: 400 kr.

Introduktion til Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Tid: 6/5 kl. 13.15-14.15.

Introduktion til Cosmos og bibliotek.dk Tid: 6/5 kl. 14.15-15.30

MEDLINE/PubMed, The National Library of Medicine Tid: 13/5-04 kl. 09.15-13.00 Kursusafgift: 400 kr.

Alle kurser finder sted på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Nørre Allé 49, 2200 Kbh. N Tilmelding via www.dnlb.dk el. e-mail: [email protected].

Gotisk Seminar Heldagsseminar om gotikken som kulturel modus. Forskellige for- ståelser af begrebet gotik vil blive udforsket – lige fra ‘The Gothic Revival’ til gotikkens moderne manifestationer i litteratur og film Tid: 24/4 kl. 10.00-16.00 Sted: Det ny KUA, lok. 24.4.01

Arr.: Selskabet for meget blege mænd og en kvinde og Institut FOTO: SCANPIX for Kunst- og Kulturvidenskab

Informationsmøde om SLUSE Er du KU-studerende og interesseret i at tone din kandidatuddan- Åbent Hus på Center for Sprogteknologi Konference om Italo Calvino nelse inden for miljø og udvikling? Så mød op til informationsmø- Center for Sprogteknologi er pr. 1/1-04 fusioneret med Det Huma- Synlighedens betydning det SLUSE (Sustainable Land Use and Natural Resource Manage- nistiske Fakultet. Derfor holdes åbent hus hvor CST viser forsk- Konferencen Italo Calvino: Painting with Words, Writing with ment). nings- og studiemiljøet frem med eksempler på hvad de laver in- Pictures sætter fokus på relationen mellem ord og billede i den Tid: 26/4 kl. 12.15 den for sprog og it. Program på hjemmesiden italienske forfatter Italo Calvinos forfatterskab. Tilmelding: senest Sted: Aud. 1, 2. sal, Geocenter København, Øster Voldgade 10 Tid: 5/5 kl. 14.00-17.00 1/5-04 til Danmarks Humanistiske Forskningscenter, tlf. 3532 3920, Arr.: SLUSE ved lektor Torben Birch Thomsen, www.sluse.dk Sted: KUA, Njalsgade 80 e-mail: [email protected]. Pris: 100 kr. Arr.: Center for Sprogteknologi, www.cst.dk Tid: 26-28/5 Sted: Det Sorte Diamant, Blixensalen Lysets veje Arr.: Danmarks Humanistiske Forskningscenter Kunstkritiker dr.phil. Mikael Wivel holder lysforedrag om Niels Lar- Sangerdyst sen Stevns. Der indledes med temagudstjeneste af studenterpræst Fraktioner og grupperinger fra Det Teologiske og Det naturviden- Hans Anker Jørgensen hvor studentermenighedens nye kor med- skabelige Fakultet synger med og imod hinanden. Aftenen begyn- The Embodied Mind virker der med fælllesspisning. Pris: 30 kr. Ph.D course. Prior registration is required before 1 May 2004: Tid: 27/4 kl. 19.30 Tid: 6/5 kl. 19.00 Write to secretary Pia Kirkemann [email protected]. Se www.cfs.ku.dk Sted: Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6 Sted: Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148 Tid: 14-16/6 kl. 13.00-17.30 Arr.: Studentermenigheden på Amager Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis Sted: Københavns Universitet Arr.: Dan Zahavi, Josef Parnas and Shaun Gallagher in collabora- tion with the Graduate School of Neuroscience and the research Time, Space, and Agency: Det utidige subjekt priority area Body and Mind, University of Copenhagen The Management of History Møde om Kirsten Hyldgaards bog Det utidige subjekt. Seminar med Manuel DeLanda, New York. Seminaret henvender Lacan, Freud, Heidegger, Sartre, Badiou, Zizek m.fl. Oplæg ved sig til ph.d.- og masterstud. Tilmelding til Kirsten Zeuthen, e-mail: bl.a. Søren Lorenzen Ungdomsseminar om sikkerhedspolitik [email protected] Tid: 17/5 kl. 19.30 og demokratisering Tid: 4/5 kl. 13.00-17.00 Sted: Vesterbro Kulturhus, Lyrskovgade Yderligere information og tilmelding på www.atlant.dk el. Atlant- Sted: Københavns Universitet Arr.: KLAG (Klinisk Lacaniansk ArbejdsGrupper) sammenslutningen, tlf. 3927 1944, e-mail: [email protected] Arr.: Modinet og Handelshøjskolen i København Tid: 6 - 12/7-04 Sted: Flyvestation Aalborg Arr.: Atlantsammenslutningen 20 Universitetsavisen 7 . 2004

Swing i Studenterhuset Kom og vær med i Club Hep Cat – en svensk baseret swing-danse-forening der danser i Studenterhuset hver søndag kl. 14- 17. Fra maj måned og gennem sommerferien vil cafeen ligeledes være åben hver anden søndag.

STØTTE

Stipendier uddeles for et år ad gangen og kan højst oppebæres i 5 år. Stipendier til Tyskland Ansøgning: Skal indeholde for- Støtte: To stipendier – det ene til nøden dokumentation for at Humboldt-Universität zu Berlin ansøgeren opfylder betingel- og det andet til Universität zu serne. Köln tilbydes til studerende Ansøgningsfrist: 7/6-04. ved KU. Stipendierne dækker Yderligere oplysninger: Ribe et 10-måneders studieophold Amt, Amtsgården, Sorsigvej 35, med et beløb på ca. 500 euro 6760 Ribe. pr. md. fra 1/10-04 til 31/7-05. Yderligere oplysninger: Se Maleren Knud Fløystrup’s ww.ku.dk/international under Mindelegat afsnittet ‘aktuelle opslag’. Støtte: Legat til en el. flere vær- Ansøgningsfrist: 7/6-04. dige og trængende mandlige studenter fra Bornholm til gen- Alfred Benzons Fond nemførelse af studier ved uni- Støtte: Alfred Benzons Fond op- versitet, læreanstalt el. til gen- slår i lighed med tidligere år nemførelse af anden uddan- forskellige stipendier. Se nelse. I år uddeles i alt 10.000 www.benzon-foundation.dk. kr.

FOTO: SCANPIX Her downloades også ansøg- Ansøgning: Sammen med ansøg- ningsskemaer. ningen udbedes skatteattest, Ansøgningsfrist: 1/5-04. afskrift af eksamensbeviser, ud- talelser fra skole, universitet, SU i 2004 Legater læreanstalt el.lign. Ansøgningsfrist: 24/5-04. Kaj Hanssons Legat Yderligere oplysninger: Ole Støtte: 2 legatportioner a 17.000 Erlich-Eriksen, Advokat, Lega- Husk at tjekke oplysningerne på din støttemeddelelse for 2004. Studieplads for 2004/2005 kr. til ubemidlede, flittige me- link Advokatfirma, Grønningen Er oplysningerne stadig korrekte? Eller skal du i gang med kan- dicinske studerende der har 17, 1, 1270 Kbh. K didatuddannelsen fra juli 2004? Du skal selv sørge for at få Hvis du fortsætter dine studier på KU efter den 31. august 2004, bestået fase 1 på den gamle ændret din SU. skal du forny studieplads for det kommende akademiske år in- studieordning el. bachelorud- Forskningsstøtte den 15. juli 2004, så vi slipper for at melde dig ud af SU-systemet dannelsen på den nye studie- med forsinkede støtteudbetalinger fra september 2004 til følge. ordning med et godt resultat. Novo Nordisk Fonden SU-selvbetjening Ansøgning: Se www.ku.dk/sa/ Støtte: Novo Nordisk Komite ind- Ansøgningsfrister su-kontor/legat/. kalder ansøgninger for udde- Du skal have en pinkode for at få adgang til selvbetjeningssyste- Sendes til: SU-kontoret, Fiolstræ- ling af forskningsstøtte til met. Med den kan du tjekke din SU, søge støtte, søge støtten Se ansøgningsfrister på www.su.dk under ‘Introduktion til SU’. de 22, 1171 Kbh. K. grundvidenskabelig og klinisk ændret, fx vælge støtte fra, søge studielån, ændre kontonum- Ansøgningsfrist: 12/5-04, kl. 12. forskning inden for endokrino- mer eller sluttidspunkt for uddannelsen. Du kan bestille kopi af Bemærk at det tager 2-3 uger at behandle en ansøgning. Hvis logi. Ansøgningsskema med dit gældsbrev eller meddelelse om befordringsrabat, hvis du har du søger støtte fra juli 2004 skal din ansøgning være oprettet Ellen Hartmanns rejselegat udførlig vejledning findes på mistet disse papirer. på ‘minSU’ inden den 14. juni eller være SU-kontoret i hænde Støtte: 1 legatportion til disposi- www.novonordiskfonden.dk. inden den 14. juni 2004. tion for kvindelig studerende Ansøgningsfrist: 27/5-04, kl. 16.00. Papiransøgning der læser nordisk filologi el. Fristen for fravalg af støtte er den 15. i måneden før den første har dansk som hovedfag. Be- Prisopgaver Du kan stadig bruge en papiransøgning når du skal have ænd- måned, fravalget omfatter. Benyt telefax, hvis du ikke har en løbet udgør 42.000 kr. som skal ret din SU. Du kan skrive den ud fra www.su.dk. Du skal udfylde pinkode til minSU og er i tidsnød med hensyn til fravalg af støt- anvendes til studieophold ved The European Language minimum ansøgningens felt 1, 2, 7, evt. 8, 10 og 26, inden du af- te. Du skal oplyse minimum dit navn, personnummer og de Uppsala Universitet el. Label leverer/sender ansøgningen til SU-kontoret. Hvis det er mere måneder (skriv helst månedernes navne), du vil vælge fra. Husk Stockholm Högskole. Målgruppe: Personer, institutio- end otte måneder siden du sidst modtog støtte, skal du udfylde at underskrive brevet. SU-kontorets telefax-nummer er 3532 Ansøgning: Se www.ku.dk/sa/ ner og organisationer der ar- alle felter (1-7,10 og 26). Du skal altid bruge en papiransøgning 2888 su-kontor/legat/. bejder med nye vinkler på når du søger om udbetaling af dobbeltklip, fødselsklip, tillægs- Sendes til: SU-kontoret, Fiolstræ- sprogindlæring kan indsende klip eller slutlån. Der noteres ‘fravalg af støtte’ hvis du opfylder betingelserne for de 22, 1171 København K. projektbeskrivelser til bedøm- at få støtte, men ikke søger herom. Det har betydning for be- Ansøgningsfrist: 12/5-04, kl. 12.00. melse til den Europæiske kvali- SU til kandidatuddannelsen regningen af dit fribeløb. Se fribeløbssatser for 2004 på tetspris for sprog 2004. www.su.dk Adalbert Gade og hustrus Indhold: Den europæiske kvali- Hvis du regner med at blive bachelor i juni 2004 og fortsætter Legat tetspris for sprog uddeles i år på kandidatuddannelsen fra juli 2004, skal du søge om SU til Udmeldelse af universitetet Støtte: Fra overskuddet for 2003 til initiativer inden for under- kandidatuddannelsen. Da kandidatuddannelsen i SU-sammen- er der nu 165.000 kr. til udde- visning af voksne. hæng betragtes som en ny uddannelse, skal du udfylde felt 3-7 Du har status som studerende selv om du har valgt din SU fra. ling. Legatet kan søges af alle Ansøgning: Ansøgningen skal og 10 (begyndelsestidspunktet for kandidatuddannelsen er nor- Henvend dig til dit studie- og eksamenskontor, hvis du ønsker at studerende ved KU og uddeles sendes til Cirius. malt ‘072004’), inden du godkender din ansøgning på ‘minSU’. blive meldt ud af universitetet. Du kan ikke melde dig ud af uni- i ikke for små portioner efter Ansøgningsfrist: 15/6-04, Du finder et ansøgningsskema (felt 1-7 og 10 og 26) på versitetet ved at tilkendegive over for en lærer, institutsekretær stipendieudvalgets bestemmel- Yderligere oplysninger: Se www.su.dk. eller SUstyrelsen at du er ophørt på studiet. Du ikke kan blive se. www.ciriusonline.dk/sprogpris. udmeldt af universitetet med tilbagevirkende kraft. Ansøgning: Se www.ku.dk/sa/ Du skal selv sørge for at få ændret din indskrivning fra bachel- su-kontor/legat. or- til kandidatuddannelse i universitetets indskrivningssystem. Sendes til: SU-kontoret, Fiolstræ- Du kan på punkt.ku, tilkendegive at du ønsker at blive indskre- SU-kontoret, Fiolstræde 22, 1171 København K, tlf. 3314 1536. de 22, 1171 Kbh. K. vet på kandidatuddannelsen. Daglig ekspeditionstid 10-15. Ansøgningsfristen: 17/5-04, kl. 12.

Bemærk at du ikke nødvendigvis er indskrevet på en kandidat- Brødrene Jensens uddannelse selv om du er tilmeldt kursusfag, udvalgte fag eller mindelegat andre kurser/eksaminer på en kandidatuddannelse. Du kan på Støtte: Et beløb på 6.000 kr. ud- punkt.ku, selvbetjeningssystemet under ‘Mine data’ se dine ind- deles til landmandssønner og - skrivningsforhold. døtre der er hjemmehørende i Ribe Amt, fortrinsvis i Ansager sogn, og som studerer lægevi- denskab, jura, til dyrlæge el. landbrugskandidat. Legatet Universitetsavisen 7 . 2004 21

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSVAR

Disputatsforsvar Afhandlingen: Fås ved henven- Humaniora delse til forfatteren, Svalevej Købenshavns Universitets Naturvidenskab 30, 2900 Hellerup. Indstillingen Motorik og kropsoplevelse - ana- kan købes ved skriftlig henven- lyseret via kropsskema, kropsbil- Studies on antigen presenting delse til Fakultetskontoret. lede og Fremmedhånd-eksperi- Almene Fond cells and T-cell activation in con- mentet tact dermatitis. Involvement of Ph.d.-forsvar Kandidat: Jesper Brøsted Søren- antigen presenting cells and the sen. pro-inflammatory cytokine Tu- Teologi Tid: 26/4-04, kl. 13.00. Formål mor Necrosis Factor-a Sted: Det ny KUA, aud. 23.0.49. Doktorand: Cand.med. Steen Lis- Verbs and War Scroll. Studies in Afhandlingen: Fås ved henven- ● inden for forskning og uddannelse by. the Hebrew Verbal System and delse til Lone Nissen, Ph.d.-se- ● som kulturinstitution i bred forstand Officielle opponenter: Adj.prof., the Qumran War Scroll kretær, tlf. 3532 8819. overlæge, dr.med. Per Stahl Kandidat: Cand.theol. Søren Bestyrelsen indkalder ansøgninger om støtte til formål og projekter, der falder ind under Skov og prof., overlæge, Holst. Naturvidenskab fondens formålsbestemmelse. Der kan fx ydes støtte til forskning i ind- og udland, studier- dr.med. Klaus Ejner Andersen. Tid: 30/4-04, kl. 13.00. ejser og -ophold, udvekslingsrejser, kunst og kultur. Opponenter ex auditorio: Kan Sted: Det Teologiske Fakultet, The Skagafjördur Unconformity melde sig til forsvarslederen Købmagergade 46, 1. sal, Aud. North Iceland and its Geological Ansøgerkreds klinisk lektor, overlæge, 7. History dr.med. Tove Agner, tlf. 3977 Afhandlingen: Ligger til gennem- Kandidat: Árni Hjartarson. Fonden kan søges af alle studerende og ansatte ved universitetet. 3190. syn på Afdeling for Bibelsk Tid: 30/4-04, kl. 13.00. Tid: 30/4-04, kl. 13.00. Eksegese, Bibliotekssektionen Sted: Geologisk Museum, Øster Ansøgningsskema Sted: Auditoriet, Dermatologisk el. Fakultetskontoret senest 14 Voldgade 5-7, Aud. 1 afd. D, bygn. 9, 1. sal, Bispe- dage før forsvaret. Der skal ved ansøgningen anvendes et skema, der rekvireres i Budget- og Planlægningsaf- bjerg Hospital. Complex Patterns: Diffusion, delingen, Kvikservice, tlf. 3532 2755 eller 3532 2747. Afhandlingen: Fås ved henven- Sundhedsvidenskab Fracture and Fragmentation delse til forfatteren, Solvej 2, Kandidat: Cand.scient. Joachim Principper ved uddeling 1., 2000 Frb. Indstillingen kan The Significance of premature Mathiesen. købes ved skriftlig henvendelse atrial contractions in paroxysmal Tid: 30/4-04, kl. 13.15. Hovedprincippet er at støtte virksomhed med et bredere sigte, i mindre grad enkeltperso- til Fakultetssekretariatet. atrial fibrillation Sted: Aud. A, Niels Bohr Institut- ner. Fonden skal fremme aktiviteter for grupper eller hele universitetet. Bestyrelsen Kandidat: Thomas Jon Jensen. tet. lægger vægt på at støtte fx projekter, der er fælles for to eller flere fakulteter, og sociale Molecular genetic analysis of Tid: 30/4-04, kl. 13.00. Afhandlingen: Fås ved henven- eller kulturelle aktiviteter, der kan blive til glæde for større dele af universitetets stude- plant programmed cell death Sted: Store Auditorium på Gen- delse til forfatteren, e-mail: rende og ansatte. Der kan søges om støtte til kunstneriske/dekorative formål, hvis disse and defense responses. tofte Amtssygehus. [email protected]. Se evt. når ud til en større kreds på universitetet. Ansøgninger om støtte til studierejser og -op- Kandidat: Cand.scient. Peter Bro- Afhandlingen: Fås ved henven- www.nbi.dk/~mathies. hold kan søges af såvel videnskabelige som administrative medarbejdere. Af økonomiske dersen. delse til forfatteren, e-mail: årsager vil studerendes ansøgning om tilskud til individuelle studierejser normalt ikke Sted: Botanisk Auditorium, Got- [email protected]. kunne imødekommes. hersgade 140. Tid: 5/5-04, kl. 15.00. Mental Disorder and Violence Bestyrelsen vil ved vurderingen af ansøgningerne prioritere de aktiviteter højest, der ikke Afhandlingen: Fås ved henven- Among Young Criminal. A Clini- kan støttes af universitetets traditionelle driftsmidler, og som er nye og ikke har modtaget delse til Anne Gade Nielsen, cal and Register-based Study støtte før. Støtte til dækning af egentlige driftsudgifter ydes kun i særlige tilfælde. tlf. 3532 2090. Kandidat: Niels Patrick Gosden. Tid: 30/4-04, kl. 13.00. Fondens uddelinger finder sted én gang årligt, i 2004 i juni måned, og kun i specielle Pneumocystis jiroveci. Applied Sted: Hannover Auditoriet, Pa- tilfælde vil ansøgninger, der er kommet i løbet af året, blive imødekommet. molecular biology, epidemiology num Instituttet. and diagnosis Afhandlingen: Fås ved henven- Ansøgningsfrist Doktorand: Cand.med. Jannik delse til forfatteren: Retspsyki- Helweg-Larsen. atrisk Klinik, Biblioteket, Bleg- Ansøgninger indsendes senest 28. maj 2004 til: Officielle opponenter: Prof., damsvej 6B, 2, 2200 Kbh. N. overlæge, dr.med. Court Peder- Københavns Universitet sen og prof., overlæge, dr.med. Childhood onset growth hormo- Budget- og Planlægningsafdelingen Peter Skinhøj. ne deficiency in adults – aspects Nørregade 10 Opponenter ex auditorio: Kan on diagnosis and consequences Postboks 2177 melde sig til forsvarslederen Kandidat: Martin Lange. 1017 København K prof., overlæge, dr.med. Asger Tid: 30/4-04, kl. 14.30. Dirksen, tlf. 3977 7172. Sted: Dam Auditoriet, Panum In- Tid: 28/5-04, kl. 14.30. stituttet. Sted: Medicinsk-Historisk Mu- Afhandlingen: Fås ved henven- seum, Bredgade 62. delse til forfatteren, e-mail: Afhandlingen: Fås ved henven- [email protected]. delse til forfatteren, Strandve- jen 646, 2930 Klampenborg. Fripladser til studenterkonference Indstillingen kan købes ved skriftlig henvendelse til Fakul- om Europa i Amsterdam tetssekretariatet.

Neurotransmitters of the retino- Fire studerende med særligt kendskab til Europa og EU inviteres til at deltage i Studenter- hypothalamic tract konferencen Unity and Diversity in Europe, the Question of Identity på Universiteit van Doktorand: Læge Jens Hannibal. Amsterdam fra 27 til 31/10-04. Universitetet i Amsterdam betaler opholdet, overnatning Officielle opponenter: Prof., på hostel, tre måltider om dagen samt al nødvendig lokaltransport. KU bevilger 2.500 kr. dr.med. Horst-Werner Korf og pr. pers. til dækning af rejseudgifter og lommepenge. prof., dr.med. Jens Zimmer- Ansøgningsfrist: 29/4-04,kl. 12.00. Rasmussen. Yderligere oplysninger: Se www.ku.dk/international under ‘aktuelle opslag’. Opponenter ex auditorio: Kan melde sig til forsvarslederen, lektor, dr.med. Torben Moos, tlf. 3532 7264. Tid: 4/6-04, kl. 14.00. Sted: Sygeplejeskolens auditorium, Sygeplejeskolen, Bispe- bjerg Hospital, bygning 50 22 Universitetsavisen 7 . 2004

Studenterøkonomivejledningen Kontakt os hvis du fx har opbrugt din SU, er erklæret studieinaktiv, er blevet mor eller far, føler at din gæld vokser dig over hovedet eller hvis du har brug for at få overblik over din situation. SØ-vejlederen, e-mail: [email protected], tlf. 3532 3899.

GÆSTEFORELÆSNINGER

Ghana after Rawling: Lessons from – the Reconciliation Process? Det selskabelige samfund Dr. Kofi Baku, University of Legon, Accra, Ghana Prof. Stig Hjarvard Tid: 27/4 kl. 13.00-15.00 Tid: 27/4 kl. 19.30 Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4 sal, Aud. 12 Sted: Teologicaféen, Købmagergade 44 Arr.: Center for Afrikastudier Arr.: Filosofisk Forum

Vi er på vej ind i det selskabelige sam- E-MIS og det digitale smitteberedskab – fælles fund! Hvis vi skal forstå både nye og gam- IT som løftestang i udviklingen af national epi- le mediers indflydelse på samfund og demiologisk overvågning menneskelig adfærd, er den officielle dis- Morten Vielwerth, Epidemiologisk afdeling, SSI kurs om informations- og videnssamfund Tid: 27/4 kl. 15.00 ikke meget bevendt. I foredraget argu- Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen menteres der for at en særlig form for so- Arr.: Polymorfien cial adfærd – den selskabelige – i kraft af medierne vinder indpas i stadig flere sam- menhænge. Med de mobile medier er Co-operative Hegemony in the EU mennesker altid i kontakt med hinanden, Ass. prof. Thomas Pedersen, University of Aarhus og med de interaktive muligheder kan de Tid: 28/4 kl. 10.15-12.00 manipulere samværet med andre efter Sted: Institute of Political Science, Rosenborggade 15, Ro2 eget forgodtbefindende. Stig Hjarvard er Arr.: Jean Monnet Gæsteforelæsninger forfatter til ‘Det selskabelige samfund. Es-

says om medier mellem mennesker’. FOTO:SCANPIX

Den nationale holdning i Danmark i det 19 århundrede, eksemplificeret ved historikeren Johannes Steenstrup Jon A. B. Gissel Tid: 28/4 kl. 13.00-16.00 Sted: Institut for Arkæologi og Etnologi, Vandkunsten 5, 1. sal, lok. 1.1. De der ikke har nøglekort, skal ringe på hos sekretæren Krigens strafferet I begyndelsen var billedet: Arr.: Seminaret Strukturel Dialektik Peter Otken, juridisk rådgiver, Forsvarets auditørkorps Cobras kunstteori og det poetiske billede Tid: 29/4 kl. 17.00-19.00 Ph.d.-stipendiat Jette Skovbjerg Sted: Universitetets hovedbygning, Frue Plads, lokale Ho 10 Tid: 30/4 kl. 11.00-13.00 Hvad mener Dansk Funktionel Grammatik om Arr.: Dansk Selskab for International Strafferet og EU-ret og Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.09 typologi og frekvenser? Det Juridiske Fakultet Arr.: Institut for Tysk og Nederlansk Elisabeth Engberg-Pedersen Tid: 28/4 kl. 14.00-16.00 Sted: Det ny KUA, lok. 23.2.47 Henrich Steffens på Ehlers’ Kollegium What was it that made Winston Churchill Arr.: Dansk Funktionel Grammatik Johnny Condrup the ‘Giant’ of the Twentieth Century? Tid: 29/4 kl. 19.00 John Ramsden, prof. i moderne historie, Queen Mary’s University, Lon- Sted: Ehlers Kollegium, St. Kannikestræde don, England Fiskeriet under besættelsen 1940-1945 Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis Tid: 30/4, kl. 11.00-13.00 Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet Sted: KUA, lok. 15.1.30A Tid: 28/4, kl. 19.00 Arr.: Engelsk Institut Sted: Dronningesalen, Den Sorte Diamant Kierkegaard og russiske digtere Arr.: Besættelsen og Erhvervslivet, foredragsrække på Ekstern lektor, cand.mag. Alex Fryszman Det Kongelige bibliotek, 50 kr. for ikke-medlemmer Tid: 29/4 kl. 19.30 Oprindelige folks traditioner Sted: Kældercafeen, Købmagergade 44 over gården – kontinuitet og forandring Arr.: Søren Kierkegaard Selskabet Prof. Ton Otto, Institut for Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Churchill and Europe Universitet John Ramsden, prof. i moderne historie, Queen Mary’s University, Lon- Tid: 30/4 kl. 13.15-15.00 don, England The ancestry and interrelationships of mollucs: Sted: Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier, Strandgade 100H Tid: 29/4 kl. 10.00-12.00 new data from developmental biology Arr.: Institut for Eskimologi Sted: Det ny KUA, lok. 22.0.47 Lektor, Andreas Wanninger, Biologisk Institut Arr.: Engelsk Institut Tid: 29/4 kl. 19.30 Sted: Zoologisk Institut, Aud. B Language and communication in migrant Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening children and youth groups in a ‘migrant-ghetto’ Afskedsforelæsning: in Mannheim/Germany On the future of English lexiocography Prof. Inken Keim, Tyskland Prof. Arne Zettersten Myte og rationalitet Tid: 30/4 kl. 13.15-15.00 Tid: 29/4 kl. 15.15-16.00 Dr.theol. Peter Kemp Sted: KUA, lok. 8.1.13 Sted: Det ny KUA, lok. 22.0.11 Tid: 29/4 kl. 20.00 Arr.: Fakultetets Forsknings Fredage, www.hum.ku.dk/fff Arr.: Engelsk Institut, The Otto Jespersen Memorial lecture Sted: Vartov, Farvergade 27 opgang H Arr.: Studenterkredsen. Gratis for medlemmer, 25 kr. for andre Dimensions of variation in English dialect Public Governance prosody Carsten Greve, Lektor, IFS og Elisabeth Hvas, Kontorchef, Finansmini- Performativitetsteori og musikudøvelse Dr. Francis Nolan, Department of Linguistics, University of steriet Lektor Søren Møller Sørensen Cambridge, England Tid: 29/4 kl. 17.00-19.00 Tid: 30/4 kl. 13.15 Tid: 30/4 kl. 14.15-16.00 Sted: Institut For Statskundskab, Cafeen Sted: Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, aud. 1 Sted: Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, lok. 6.1.11 Arr.: Foreningen Fyraftensmøder og DJØF Stud.samf, se mere på Arr.: Musikvidenskabeligt Institut Arr.: Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab www.publicgovernance.dk

Politics and Technology Manuel DeLanda, New York Tid: 3/5 kl. 14.00 Sted: Handelshøjskolen, Solbjerg Plads, lok. s05, KPMG-aud. Arr.: Modinet og Handelshøjskolen i København Universitetsavisen 7 . 2004 23

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

How the EU Does Conflict Prevention: Field No- Accounting for Horror: tes From a Recent Mission to Central Africa Post-Genocide Debates in Rwanda Danske runer på internettet Prof. René Lemarchand, University of Florida, African Studies Ass. prof. Nigel Eltingham, University of Sussex, England Michael Lerche Nielsen, cand.phil., ph.d., lektor ved Afdeling for Center Tid: 6/5 kl. 14.00-16.00 Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut Tid: 4/5 kl. 13.00-15.00 Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4 sal, Aud 12 Tid: 11/5 kl. 15.15 Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4 sal, Aud. 12 Arr.: Center for Afrikastudier Sted: Det ny KUA, lok. 24.3.11 Arr.: Center for Afrikastudier Arr.: Oldnordisk Forum

The Silence of the Icon I foredraget præsenteres SHF-projektet ‘Danske runeindskrifter’ Finland in the Enlarged EU – a Northern Prof. Charles Lock som skal munde ud i en pålidelig databaseudgave af cirka 850 Approach to the European Union and to Tid: 6/5 kl. 15.00 danske runeindskrifter på internettet. Projektet har dertil som Regional Cooperation and Security Within Sted: Institut for Religionshistorie, Artillerivej 86, kælderen mål at formidle runologien som en markant del af den danske a Larger Europe Arr.: Tværfaglige fredag kulturarv. Siden ‘Danmarks runeindskrifter’ udkom i 1941-42, er Finlands ambassadør i Danmark, Pekka Ojanen der gjort mange vigtige runefund, både i og uden for Danmark, Tid: 4/5 kl. 14.00-16.00 og der har fundet en rivende udvikling sted inden for runologi- Sted: Institut for Statskundskab, Rosenborggade 15, Aud. RO 2 Retorik i gymnasiet og erhvervslivet en. Det foreliggende projekt vil forhåbentlig føre til en ny trykt Arr.: Finsk Afdeling, International Debat, Master i Europastudier og Cand.mag, ph.d.-stud. Katrine Dahl, prof. Christian Kock og cand.mag udgave af alle danske runeindskrifter. Centre for Baltic Studies Helle Hvass Tid: 6/5 kl. 19.30 Sted: KUA, lok. 14.2.124 Oversættelsesstilistik Arr.: Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik Kirsten Malmkjær, Middlesex University, London Tid: 4/5 kl. 15.15-16.30 Sted: Det ny KUA, lok. 23.4.39 Hamlet og Jesus – en teologisk tolkning af Arr.: Oversættelseskredsen Shakespeares tragedie Lektor, cand.theol. Benny Grey Schuster Tid: 10/5 kl. 20.00 Den store transformation af begrebet folk: Sted: Kældercafeen, Købmagergade 44, over gården Fra husstand til nation Arr.: Selskab for kunst og kristendom Dr.pæd. Ove Korsgaard, Institut for Pædagogisk Filosofi, DPU Tid: 4/5 kl. 19.30 Sted: Sociologisk Institut, Linnésgade 25, 1. sal, Salen Intelligent Design and Its Theological Relevance Arr.: Filosofisk Forum William A. Dembski, Baylor University, Californien, USA FOTO:LARS HOLM Tid: 11/5 kl. 13.15-15.00 Bjerringstenen undersøges af Marie Stoklund og Michael Lerche Sted: Systematic Theology Section, Købmagergade 46, 3. sal, Nielsen, november 1996. Begrebet “folk” i J.G. Fichtes aud. 11 Reden an die deutsche Nation Arr.: Afdeling for Systematisk Teologi Jørgen Huggler Tid: 5/5 kl. 13.00-16.00 Sted: Institut for Arkæologi og Etnologi, Vandkunsten 5, 1.sal, lok. Johannesevangeliets skriftforståelse og 1.1. De der ikke har nøglekort, skal ringe på hos sekretæren selvforståelse The Watcher Story (En 6-16) and Genesis. Arr.: Seminaret Strukturel Dialektik Adjunkt, ph.d. Jesper Tang Nielsen An Intertextual Reading Tid: 11/5 kl. 19.00 Prof. Helge S. Kvanvig, Universitetet i Oslo Sted: Det Teologiske Fakultets mødelokale, Købmagergade 44, over Tid: 13/5 kl. 10.15-12.00 Funktionel Grammatik og den sproglige poly- gården Sted: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 46, 3. sal, Aud. 11 foniteori. Kompatibilitet og gensidig berigelse Arr.: Teologisk Forening Arr.: Afdeling for Bibelsk Eksegese Rita Therkelsen, RUC Tid: 5/5 kl. 14.00-16.00 Sted: Det ny KUA, lok. 23.2.47 Intelligent Design’s Place in the Natural Sciences Intelligent Design and Self-Organization Arr.: Dansk Funktionel Grammatik William A. Dembski, Baylor University, Californien, USA William A. Dembski, Baylor University, Californien, USA Tid: 12/5 kl. 10.15-12.00 Tid: 13/5 kl. 11.15-13.00 Sted: Systematic Theology Section, Købmagergade 46, 3. sal, Sted: Niels Bohr Institute, Blegdamsvej 17, aud. A Landbruget under besættelsen 1940-1945 aud. 11 Arr.: Afdeling for Systematisk Teologi Mogens R. Nissen, Syddansk Universitet Arr.: Afdeling for Systematisk Teologi Tid: 5/5 kl. 19.00 Sted: Blixensalen, Den Sorte Diamant Afskedsforelæsning: Arr.: Besættelsen og Erhvervslivet, foredragsrække på Det Konge- Nicolas Calas og den permanente kulturelle Fra kvindehistorie til maskulinitetsforskning lige Bibliotek. 50 kr. for ikke-medlemmer revolution Docent, dr.phil. Nanna Damsholt Ph.d.-stipendiat Lena Hoff Tid: 13/5 kl. 14.15 Tid: 12/5 kl. 11.00-13.00 Sted: Det ny KUA, lok. 23.0.49 Existential Psychology: New Directions in Sted: Østeuropasinstituttet, Snorresgade 17-19, Alrummet Arr.: Institut for Nordisk Filologi Theory and Therapy Arr.: Østeuropasinstituttets forskningsudvalg Ph.D. Britt-Mari Sykes, Canada Tid: 5/5 kl. 19.30 Religionsret i udvikling Sted: KUA, lok. 6.1.48 The Design Inference as an Extension of Lisbet Christoffersen, lektor, ph.d., Institut for Samfundsvidenskab og Arr.: Forum for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi Fisherian Significance Testing Erhvervsøkonomi, RUC William A. Dembski, Baylor University, Californien, USA Tid: 13/5 kl. 20.00 Tid: 12/5 kl. 15.15-16.00 Sted: Institut for Religionshistorie, Artillerivej 86, 2. sal, lok. 2.34 Tiltrædelsesforelæsning: Scener fra et ægte- Sted: Technical University of Denmark,bygn. 303, lok. 026 Arr.: Religionshistorisk Forening, [email protected] skab – en analyse af værts-virus forholdet Arr.: Afdeling for Systematisk Teologi Prof. Allan Randrup Thomsen Tid: 6/5 kl. 14.00 Afskedsforelæsning: Sted: Haderup Auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B 3 eller 4 ting jeg ved om Bergman Arr.: Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Prof., dr.phil. Thomas Bredsdorff Tid: 26/5 kl. 14.00 Sted: Det ny KUA, lok. 22.0.11 Arr.: Institut for Nordisk Filologi Københavns Universitet Universitetsavisen Magasinpost A Krystalgade 16 1172 København K ID 11021

Kerneværdier

Københavns Universitet udfordrer ikke grænser • Københavns Universitet udfordrer ikke vanetænkning og afprøver ikke fastslåede KU’s ikke- kendsgerninger • Københavns Universitet udfordrer ikke faglige og organisatoriske grænser værdigrundlag • Viden fra Københavns Universitet krydser ikke landegrænser Københavns Universitet er usynligt og indadvendt Bevæbnet med en gammel Jørn • Københavns Universitet er ikke med til at sætte dagsordenen ved at stille viden og Lund artikel og Journalisthøjskolens erfaringer til rådighed ikke-prøve har Universitetsavisen • Københavns Universitets viden skal være svær at finde frem til og formidles uprofes- sionelt og uforståeligt nu kastet sig ud i værdidebatten • Københavns Universitet er ikke i dialog med det danske og internationale samfund

Københavns Universitet uddanner ikke med vægt på faglighed og Af Nikolaj Lange stjæle’, ‘du må ikke bedrive hor’ og så videre,« skriver han. selvstændighed ebatten om KU’s værdier Denne efterspørgsel efter • Faglighed på Københavns Universitet forener ikke viden og kunnen med de holdninger blev skudt i gang for et meningsfulde benægtelser førte Dpar måneder siden. Selv- os straks tilbage til skolebæn- og den etik, der er karakteristisk for faget om alle ansatte og studerende ken på Danmarks Journalist- • Københavns Universitet forhindrer selvstændighed ved at slå ned på evnen til at træffe er blevet opfordret til at blande højskole i Århus. Her lærte vi sig, må vi jo indrømme at vi nemlig at være kritiske over for fagligt kvalificerede valg selv har været lidt sløje. andres påstande, og et af red- • Med uengageret og ureflekteret pædagogisk praksis brænder Københavns Men så faldt vi over sprog- skaberne til det var ikke- professor Jørn Lunds artikel i prøven. Universitet broer mellem forskning og uddannelse Politiken fra 22. juni 2002 om Prøven går i al sin skræm- ‘De dyre ord.’ Her undrer han mende enkelthed ud på at sæt- sig over at når man læser den te et ‘ikke’ foran enhver Københavns Universitet står for faglig og kulturel ensretning slags identitets- og værdiformu- påstand. Hvis benægtelsen ikke • Københavns Universitet har ikke plads til mennesker med forskellige baggrunde og leringer, så virker det som om giver mening, skulle det efter alle virksomheder vil præcis det sigende være fordi påstanden synspunkter samme. fra starten var meningsløs eller • Fagligt snævertsyn fastlåser kombinationsmuligheder i forskning og uddannelse »Måske ville det skærpe indholdstom. tænkningen bare af og til at Spørgsmålet er så om udka- • På Københavns Universitet kvæles åben debat på ufagligt grundlag – uden respekt og præcisere hvad man ikke vil stet til KU’s værdigrundlag kan tolerance være, hvad man ikke vil sælge, bestå ikke-prøven. Læs boksen og hvilken virksomhedskultur ved siden af og vurdér selv. man ikke vil udvikle. Den tæn- Det oprindelige forslag kan Københavns Universitet har ingen troværdighed kemåde gør for eksempel Mose- ses på www.ku.dk/vaerdipro- loven til en mere vitaminrig ces hvor du også selv kan nå • At forskning er styret betyder, at den er bundet af økonomiske og politiske særinte- tekst end de fleste formulerin- at deltage i debatten idet fristen resser ger af værdigrundlag i moderne for indlæg er udskudt til 6. virksomheder. ‘Du må ikke maj. ■ • Københavns Universitet skal faldbyde sin troværdighed som en afhængig, ukritisk og [email protected] uansvarlig stemme i samfundet • På Københavns Universitet jongleres med ufaglige traditioner i forskning, uddannelse og forvaltning

(forkortet af redaktionen)