ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSPOLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND JELVED: ”ALLE HAR TAGET ANSVAR” Omfordelingen af midlerne i dansk idræt er på plads via den ny idrætsaftale, som alle partier kar nikket ja til. Kulturminister Marianne Jelved roser på alle niveauer arbejdet i DGI og DIF, men alligevel er de to store idrætsorganisationer blevet skåret lidt på økonomien. Hvorfor nu det?

AF JACOB BECH ANDERSEN

Efter flere års udredningsarbejde og efterfølgende poli- FOR ET PAR ÅR SIDEN, AT UDREDNINGEN tiske forhandlinger kom regeringens rapport og nye SKULLE SE PÅ ”OM DANSKERNE HAR DET idrætsudspil på plads tirsdag aften. En udredning, der IDRÆTSLIV, VI HAR FORTJENT.” HAR VI generelt roser den organiserede idræt herhjemme i DET? høje toner og en aftale, der blandt andet gør Sport Event ”Ja, det har vi langt hen ad vejen. Det viser udredningen Denmark permanent, giver betydeligt flere midler til i høj grad. Men rapporten peger også på nogle steder, antidopingarbejdet, sikrer flere permanente kroner til hvor idrætsorganisationerne overlapper hinanden lidt, Team Danmarks talentarbejde samt øger bevillingen til og hvor man med fordel kan arbejde tættere sammen Idrættens Analyseinstitut. og deles om opgaverne, så man eksempelvis ikke udby- der de samme træneruddannelser. Men de udfordringer I aftalen indgår det, at alle modtagerne af tipsmidler kan idrætten sagtens selv tage hånd om at løse. Det er fra Danske Spil deriblandt DIF og DGI samlet set i årene jeg helt tryg ved.” 2015-18 hvert år skal aflevere et såkaldt omstillingsbi- drag på 10-12 millioner til særlige omstillingsaktiviteter DER HAR VÆRET TALE OM AT LANGT på idrætsområdet. Hestesporten beskæres med 15 mil- TILLØB, FØR AFTALEN KOM PÅ PLADS. lioner kroner stigende til 30 millioner kroner over de HVORDAN HAR PROCESSEN VÆRET? næste fire år. ”Den har været udmærket. Jeg har haft et åbent forløb, hvor jeg valgte at orientere DIF og DGI løbende. På et DIF Opinion har talt med kulturminister Marianne Jelved tidpunkt i forløbet var vi langt fra hinanden. DIF og DGI om den ny idrætsaftale. var ikke helt tilfreds med mit første udspil. Det er ingen hemmelighed. Men vi har nærmet os hinanden løbende DU HAR TONET FREM PÅ SKÆRMEN NOGLE og endte med politisk at få skruet noget sammen, som GANGE DE SENESTE DAGE OG SET MEGET de fleste kan være tilfredse med. GLAD UD. HVOR TILFREDS ER DU MED DEN NYE IDRÆTSAFTALE? Jeg er derfor glad for den åbenhed, der har været i for- ”Jeg er meget, meget tilfreds og utrolig glad for, at det løbet, og at man fra idrættens side viser forståelse for hele endte så positivt, som det gjorde. Alle partier i Fol- den model, vi nu indfører.” ketinget bakker op om aftalen og kan se sig selv i den. Idrættens organisationer ser også ud til at være tilfredse, KULTURMINISTERIET MELDTE HURTIGT og det betyder meget, at alle har bidraget og taget ansvar UD I FORBINDELSE MED UDREDNINGEN, for udviklingen af dansk idræt. Vi havde brug for at omfor- AT DER ’KUN’ KUNNE BLIVE TALE OM EN dele nogle midler, så blandt andet organisationer som OMFORDELING AF DE EKSISTERENDE Sport Event Denmark og Anti Doping Danmark kunne PENGE PÅ IDRÆTSOMRÅDET – OG IKKE få tilført nye ressourcer, og det er lykkedes på en god NYE MIDLER. HVORFOR VAR DET EGENT- måde. Det her er virkeligt godt for idrætten i Danmark.” LIG EN NATURLOV FRA BEGYNDELSEN, AT IDRÆTTEN IKKE SKULLE TILFØJES NOGET DIN FORGÆNGER UFFE ELBÆK SAGDE EKSTRA? IDRÆT ER JO GODT OG SUNDT. DIF OPINION NR. 2 2 MAJ 2014

”Idræt er godt, og idrætten bliver også tilført relativt HVILKEN ROLLE SPILLER KULTURMINISTE- mange midler hvert år. Og når man tænker på, at der RIET I IMPLEMENTEREINGEN AF VISIONEN? spares alle steder i samfundet i øjeblikket, bør idræt- ”Jeg vil gøre løbende opmærksomhed på visionen og ten nok først og fremmest være glad for, at man kom italesætte dens gode budskaber, når jeg kommer rundt forholdsvist glat igennem finanskrisen uden de store i landet. Og så kan den formentlig bringes spil, når der besparelser. Det håber jeg, at man sætter pris på.” løbende laves aftaler mellem stat og kommune.”

DIF OG DGI KOMMER TIL AT BETALE LIDT HVAD SYNES DU OM, AT DIF OG DGI FOR DEN NYE MODEL. HVORFOR DET, NÅR HAR NÆRMET SIG HINANDEN UNDER NU DU SAMTIDIG GIVER UDTRYK FOR, AT UDREDNINGSPROCESSEN? DU ER MEGET TILFREDS MED DE STORE ”Det er yderst positivt. DIF og DGI appellerer lidt til to IDRÆTSORGANISATIONERS ARBEJDE? forskellige slags kulturer, og de har en forskellig histo- ”Man skal være opmærksom, at der er flere aktører om at rie, men tilsammen står DIF og DGI for en utrolig stor lægge midler. Hestesporten bidrager eksempelvis også. mangfoldighed i dansk idræt, og det er godt, at de nu Det er alle idrætsorganisationerne samlet set, der kom- samarbejder på en række områder. Jeg har aldrig været mer til at bidrage, og derfor bliver beløbet, som DIF og fortaler for en fusion mellem DIF og DGI, så jeg synes fak- DGI skal levere, heller ikke så stort. Til gengæld tager vi tisk, at det, der sker lige nu, er det helt rigtige.” nu i fællesskab ejerskab på vigtige områder som antido- pingarbejde og eventdelen, hvilket er vigtigt også for de store idrætsorganisationer.”

IDRÆTSUDSPILLET LÆGGER OP TIL, AT DER OGSÅ FRIGIVES MIDLER TIL SÅKALDTE ’SIGTELINJER’ I DANSK IDRÆT, HVOR POLITIKERNE KAN AGERE, HVIS DET ER TILTRÆNGT. HVAD ER DET, I SAVNER, DER SKAL LØFTES HER? ”Det kan være mange forskellige ting – områder, hvor man vurderer, at der er brug for en aktuel indsats. Det kan også være initiativer, der er målrettet en forebyggende indsats mod doping, bekæmpelse af matchfixing eller initiativer, der skal få en større del af de ikke-aktive til at dyrke motion og idræt. Og så er der generelt behov for at tage sætte nogle tværgående initiativer i gang, hvor man rammer nogle grupper i samfundet, der ellers ville have meget svært ved at finde deres plads i idrætten. ”

I SÆTTER ET BETYDELIGT MILLIONBELØB AF TIL ANTIDOPINGARBEJDE. HVORFOR PRIORITERER I DETTE OMRÅDE SÅ HØJT? ”Det er vores vurdering, at der er brug for en endnu større indsats på antidopingområdet Der ligger et kæmpe arbejde foran os i forhold til forebyggelse af og infor- mation om eksempelvis doping inden for motions- og fitnessområdet. Det er en problemstilling, som er blom- stret op i de sidste fem år, og som vi har haft svært ved at gøre noget ved. Det kan vi nu med de nye omstillings- midler, og det er overordentligt vigtigt.”

DU HAR NÆVNT DGI OG DIF’S ’VISION 25-50-75’ I FLERE MEDIER, OG VISIONEN ER OGSÅ NÆVNT I AFTALEN. HVORFOR? ”DIF og DGI’s fælles vision kan blive en drivkraft, der kan udvikle idrætten yderligere. Det er en stor og flot mål- sætning, at man vil have flere danskere ud i foreningerne og flere danskere generelt til at være mere fysisk aktive. Det er naturligvis en vision, som jeg støtter op om.” DIF OPINION NR. 2 3 MAJ 2014

EVENTMAGERNE KAN NU TÆNKE LANGSIGTET Sport Event Denmark har altid drømt om at få en permanent finansiering. Drøm- men gik i opfyldelse i forbindelse med den store idrætspolitiske aftale, og det æn- drer organisationens arbejdsvilkår radikalt.

AF LARS HESTBECH

Sport Event Denmark har gennem hele sin eksistens hop- de politiske forhandlinger var netop en permanent finan- pet fra tue til tue hvad angår finansiering. Organisationen, siering af Sport Event Denmark. der arbejder for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark, blev ”opfundet” af den tidligere regering i 2008 ”Den permanente finansiering har været et stort ønske og fik i første omgang en fireårig bevilling. Herefter blev for DIF, lige siden den oprindelige fireårige handleplan for tidshorisonterne kun kortere og kortere. Den nuværende at tiltrække store idrætsbegivenheder udløb i 2011,” siger regering lykkedes med at finde penge til to års drift, og da DIF’s formand Niels Nygaard. den periode udløb, strakte den efterfølgende bevilling sig kun over 12 måneder. Det er blandt andet tilbagemeldingerne fra DIF’s mange specialforbund, der har været medvirkende til, at DIF advo- Men nu er det slut med usikkerheden og det evige politiske kerede for en langsigtet løsning for Sport Event Denmark. lobbyarbejde for Sport Event Denmark. Da kulturmini- ster Marianne Jelved (R) præsenterede resultaterne af ”Det har været et stort ønske fra specialforbundene, de langstrakte politiske forhandlinger om en ny idræts- for de har gennem årene haft et godt samarbejde med politisk aftale, indeholdt de en permanet finansiering af Sport Event Denmark. På vores møder har en lang række Sport Event Denmark. Med andre ord fik organisationen specialforbund italesat ønsket, og det har vi båret ind til en fast placering i udlodningsloven, som eksempelvis DIF forhandlingerne. Det er i øvrigt et ønske, som deles af DIF’s og DGI har det. Den nye situation giver helt andre arbejds- bestyrelse,” siger Niels Nygaard. vilkår for Sport Event Denmarks direktør, Lars Lundov, og hans medarbejdere. De seneste år har Sport Event Denmark fået 25 millioner kroner om året. Ifølge den nye aftale får Sport Event Den- ”Vi kan nu byde på arrangementer, som vi hidtil har holdt mark de næste to år 24 millioner kroner, inden de herefter os fra på grund af vores usikre situation. Med denne per- igen ryger op på 25 millioner kroner årligt. Men det lille manente finansiering kan vi endelig arbejde langsigtet,” afsavn i de første par år ødelægger ikke humøret hos Lars siger Lars Lundov. Lundov, der også er glad på sine medarbejderes vegne.

Og tiden bliver ikke spildt. Med den politiske aftale i ryg- ”Det har ikke været en optimal situation for dem heller, for gen er han klar til at sætte turboen på. de har ikke vidst, om de var købt eller solgt. Jeg er lykkelig over, at de har haft is i maven og har stolet på, at der ville ”NU ER SITUATIONEN komme en løsning. At vi skal undvære lidt i begyndelsen HELT ANDERLEDES, OG NU er i den sammenhæng et gebyr, som jeg gerne betaler,” siger Lars Lundov. KAN VI GODT GÅ EFTER MESTERSKABET” DOPINGBEKÆMPELSEN VANDT OGSÅ Lars Lundov, direktør for Sport Event Denmark DIF havde også opfordret til, at der blev givet flere penge til Anti Doping Danmark, og det ønske blev også efterlevet ”Helt konkret kan jeg pege på VM i kortbanesvømning i aftalen. Anti Doping Danmark vil kontinuerligt modtage i 2020. Det er et arrangement, som vi har været meget flere penge, og fra 2018 hele 12 millioner kroner mere interesserede i, men hvor vi ikke har givet et bud, fordi vi årligt end i dag. ikke vidste, om vi eksisterede til den tid. Nu er situationen helt anderledes, og nu kan vi godt gå efter mesterskabet,” ”Det er en fin håndsrækning til Anti Doping Danmark. De siger Lars Lundov. får større opgaver i fremtiden – især på motionsområdet, hvor problemerne er langt større, end vi havde forestillet EN MÆRKESAG FOR DIF os for få år siden. Vi har også set med Michael Rasmus- Beslutningen om at gøre finansieringen af Sport Event sen-sagen, at et efterforskningsarbejde er en stor opgave Denmark permanent møder også begejstring andre ste- at løfte,” siger Niels Nygaard. der end i organisationen selv. Et af DIF’s kraftigste input til DIF OPINION NR. 2 4 MAJ 2014

Den store bidrager til idrætsaftalen er Hestesportens Finansieringsfond, der over de kommende fire år må afle- vere i alt 90 millioner kroner. Også DIF må som eksempelvis DGI til lommerne. Ifølge aftalen skal DIF aflevere cirka tre millioner kroner om året frem til 2018. Det vækker til gengæld ikke begejstring på formandskontoret i Idræt- tens Hus. ”GENERELT SYNES JEG, AT DET ER FORKERT AT FLYTTE PENGE FRA DEN FRIVILLIGE FORENINGSIDRÆT TIL STATSLIGE INSTITUTIONER” Niels Nygaard, formand for DIF

”Det så meget værre ud på et tidspunkt, men generelt synes jeg, at det er forkert at flytte penge fra den frivil- lige foreningsidræt til statslige institutioner. Beløbet er i en størrelsesorden, hvor det er til at overskue, men jeg er bekymret for signalet, og vi skal være opmærksomme på udviklingen. Vi skal passe godt på den unikke idræts- model, vi har i Danmark, for den har skabt nogle unikke resultater,” siger Niels Nygaard. DIF OPINION NR. 2 5 MAJ 2014

DANMARK ER IDRÆTSFORBILLEDE I EU En ny undersøgelse af idrætsaktiviteten blandt indbyggerne i EU’s medlemslande viser, at Danmark ligger helt i front. Danske erfaringer skal bruges til at aktivere re- sten af EU’s befolkning.

AF LARS HESTBECH

Der er godt gang i den danske befolkning, når det gælder bidrager med en række positive effekter til samfundet,” idræt. Det viser en ny undersøgelse fra EU Kommissi- siger Poul Broberg og fortsætter. onen. Ifølge undersøgelsen dyrker 68 procent af alle danskere over 15 år en idrætsaktivitet minimum en gang ”Desuden har de danske idrætsorganisationer i genera- om ugen. Af de 28 medlemslande, der indgår i undersø- tioner og uden statslig indblanding brugt mange midler gelsen, er det kun Sverige (70 procent), der ligger højere på at udvikle gode uddannelser. Den uddannelsessek- end Danmark, og gennemsnittet for hele EU er 41 procent. tor er helt fraværende i en lang række andre lande i EU.”

Der er i undersøgelsen kæmpe forskelle på landene, ”I MANGE LANDE FORBINDER og især i Sydeuropa halter de langt efter. I et land som MAN UDELUKKENDE IDRÆT Bulgarien er det til sammenligning kun 12 procent af befolkningen, der mindst en gang om ugen dyrker idræt. MED ELITEIDRÆT OG MEDALJER. SÅDAN ER DET IKKE ”Danmark er et rigtig godt eksempel på et land, hvor I DANMARK” de frivillige yder en kæmpe indsats ude i foreningerne Poul Broberg, idrætspolitisk chef hos DIF for at skabe gode idrætsvilkår. Det kunne mange andre lande i EU med fordel lade sig inspirere af,” siger Morten DANMARK I TOPPEN Løkkegaard (V), der er medlem af Europa-Parlamentet Socialdemokraten Christel Schaldemose, der lige- og har idræt og fysisk aktivitet højt på sin dagsorden. som Morten Løkkegaard sidder i Europa-Parlamentet, har også et bud på, hvorfor så mange danskere er idrætsaktive.

100% Andel af befolkningen der er idræts- ”Det handler om samfundsindstillingen. I Danmark er aktiv mindst en gang om ugen det offentlige med til at finansiere bygningerne, og så er holdningen, at fælleskabet må benytte fællesskabets 80% lokaler. Det gør, at vi i Danmark har en helt anderledes adgang til faciliteterne,” siger Christel Schaldemose. 60% Undersøgelsen viser, at Danmark ud af de 28 lande ligger næstbedst placeret med hensyn til andel af befolk- 40% ningen, der er medlem af en idrætsforening, andel af befolkningen, der er tilfreds med idrætsforeningernes tilbud og andel af befolkningen, der udøver frivilligt 20% arbejde i forbindelse med idræt.

0% I Danmark bliver det i øjeblikket talt om vigtigheden af Sverige Danmark EU Bulgarien at få flere danskere til at dyrke motion og idræt. DIF og DGI’s Vision 25-50-75 er et eksempel på det. Visionen indebærer at 75 procent af danskerne skal være idræts- Det er især de nordiske lande, som klarer sig godt aktive i 2025 – heraf 50 procent i en forening. i undersøgelsen, og det er ikke tilfældigt ifølge DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg. Der er store besparelser at hente, hvis den stadig sti- gende gruppe af ældre borgere i Danmark er fysisk ”I mange lande forbinder man udelukkende idræt med aktive. Den fysiske aktivitet er med til at holde livsstils- eliteidræt og medaljer. Sådan er det ikke i Danmark. Her sygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabets er der en politisk forståelse for, at også breddeidrætten på afstand og sikre en såkaldt sund aldring – altså at DIF OPINION NR. 2 6 MAJ 2014

man får tilsvarende flere sunde år uden sygdom, hvis man lever længere. 100% Enig i at sportsklubberne giver mange muligheder for at være fysisk aktiv ”DANMARK ER ROLLEMODEL 80% FOR RESTEN AF EU, OG VI 60% SKAL BIDRAGE MED RÅD OG ERFARINGER OM EKSEMPELVIS 40% ORGANISERING AF FRIVILLIGE OG FORÆLDREINDDRAGELSE” 20% Christel Schaldemose, europaparlamentariker (S) 0% Men behovet for at aktivere befolkningen er langt større, Holland Danmark EU Rumænien hvis man tager EU-brillerne på. EU’s samlede befolkning står over for en massiv aldring og er ikke nær så aktiv som den danske. Hvor 68 procent af danskerne dyrker ”Manglen på fysisk aktivitet er en større trussel mod fol- idræt eller motion mindst en gang om måneden, så er kesundheden end rygning og alkohol. Det er først og EU-gennemsnittet nede på 41 procent. Hvis resten af EU’s fremmest medlemslandenes opgave at aktivere deres befolkning var lige så idrætsaktive som den danske, ville befolkninger, men EU kan og skal stadig spille en rolle, og der være rigtig mange milliarder euro at hente på sund- det kommer også til at ske, når det nye sportsprogram for hedsbudgetterne. Fysisk inaktivitet er således ifølge EU alvor bliver rullet ud,” siger Morten Løkkegaard, der har Kommissionen den fjerdehyppigste årsag til dødelige syg- været med til at sikre støtte til MOVE Week, der finder sted i domme og medfører store omkostninger i form af øgede oktober og skal motivere EU’s befolkning til at dyrke idræt. sundhedsudgifter, sygefravær og for tidlig død. SUNDHEDSBUDGETTET SKAL I SPIL ”Danmark er rollemodel for resten af EU, og vi skal bidrage Hos DIF er der glæde over, at sporten bliver anderkendt med råd og erfaringer om eksempelvis organisering af fri- med sit eget budget. Men omvendt er der også en hold- villige og forældreinddragelse. Jeg har selv fortalt mine ning om, at budgettet ikke kan stå alene. kolleger om Svendborgprojektet, hvor det viste sig, at mere fysisk aktivitet i skolen både gav bedre sundhed og bedre ”Politikerne må ikke tro, at 240 millioner kroner om året indlæringsevne,” siger Christel Schaldemose. kan gøre det alene. Hvis vi virkelig skal rykke på det her område, så er det nødvendigt, at idrætsprojekterne også BEGRÆNSET BUDGET TIL SPORTEN får midler fra sundhedsbudgettet og de store regional- og Hos DIF håber Poul Broberg, at Danmark kan få lov til at strukturfonde, hvor man taler om helt anderledes beløb. spille en aktiv rolle i arbejdet med at få aktiveret EU’s Men jeg kan godt frygte, at standardsvaret bliver, at der befolkning. Og at Danmark kan få del i EU’s sportsbudget, ikke er adgang her, fordi sporten nu har sit eget budget,” der udgør 240 millioner kroner om året. siger Poul Broberg.

”Danmark og Sverige er eksempelvis rigtig gode til at Christel Schaldemose regner dog med, at idrætten god uddanne børnetrænere. Derfor ville det være en frem- kan tiltrække midler på tværs af EU-systemet. ragende idé, hvis de to lande får midler til at udvikle en børnetræneruddannelse, som kan bruges af alle lande ”Jeg er ked af, at budgettet ikke er større end de 240 mil- i EU,” foreslår DIF’s idrætspolitiske chef, der dog ser en lioner kroner. Men det er planen, at EU skal være bedre til alvorlig forhindring i de til tider meget stramme krav til at arbejde bedre sammen på tværs af sektorerne, og det at få del i støtten. nybrud mærker jeg allerede. Derfor tror jeg på, at man kan koble idrætsprojekter til sundhedsbudgetterne og få en ”Projektperioderne er meget korte, og der er krav om, at stor kombinationseffekt. Og gode resultater er den bed- der skal være så og så mange lande med i en ansøgning. ste måde at få nye og større bevillinger på,” understreger Mit råd er at droppe de krav og i stedet fokusere på, at vi den socialdemokratiske europaparlamentariker. får en effektiv anvendelse af EU’s penge frem for at støtte noget flyvsk projektmageri,” siger han. Både Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard stiller op til det kommende valg til Europa-Parlamentet. Valget finder sted den 25. maj. Det er noget helt nyt, at sport har fået sit eget budget. Det findes i programmet Erasmus+ og udgør 240 millio- ner kroner om året i de kommende syv år. Normalt gøres EU-budgetposter op i milliarder og ikke millioner, men derfor regner Morten Løkkegaard alligevel med, at sports- budgettet kan gøre en forskel. DIF OPINION NR. 2 7 MAJ 2014

MEDLEMSFREMGANG MED STORE UDFORDRINGER Motions- og udholdenhedsidræt hverver medlemmer i stor stil. De traditionelle, sto- re idrætsgrene mister til gengæld medlemmer. Tendensen er udtryk for ændrede idrætsvaner i befolkningen og for flere specialforbunds forbedrede evne til at imø- dekomme skiftende krav og behov. Et skridt i den rigtige retning, men der er behov for at tage flere, understreger DIF.

AF JONAS NYRUP

I 2013 steg DIF’s medlemstal med 23.230, men medlems- UDVIKLING AF IDRÆTTERNE fremgangen er ikke jævnt fordelt på de 61 specialforbund. DIF investerer i perioden 2011 til 2017 omkring 105 millio- Danskerne strømmer først og fremmest til motions- og ner kroner i udviklingsprojekter. Dertil kommer de penge, udholdenhedsidræt. På listen over forbund med størst som specialforbundene selv lægger oveni. Projekternes medlemsfremgang i 2013 figurerer både cykling, tri- formål er at udvikle idrætterne, så de kan imødekomme atlon, atletik (løb), vægtløftning (crossfit), gymnastik skift i danskernes krav og behov. (foreningsfitness) og svømning. De nyligt offentlig- gjorte DIF-medlemstal viser også, at de traditionelle, ”Hovedpointen i den seneste medlemsopgørelse er, at store idrætsgrene som golf, tennis, badminton, hånd- vi er blevet bedre til at samle de idrætter op, som ellers bold og fodbold er gået tilbage. bedst egner sig til uorganiseret udøvelse” siger udvik- lingschef i DIF Morten Mølholm Hansen: Hos Idrættens Analyseinstitut (Idan) lyder en grund- læggende del af forklaringen, at tilstrømningen til motionsidræt bunder i et ønske om at kombinere træ- 30K Medlemsudvikling DCU 29.350 ningsfællesskab med fleksibilitet. 28K 27.283 ”Idrætter som cykling, løb og så videre passer godt ind 26K 24.575 24.834 i vores travle liv. Vi kan deltage i fællesskabet, når det 24K passer ind i vores program, og resten af tiden kan vi så 22K træne alene,” siger Maja Pilgaard, der er forskningsleder 20.691 20K 20.077 i Idan og analyserer og forsker i danskernes idrætsvaner. 19.046 19.210 18K Gymnastik topper årets topscorerliste målt per antal nye 16K medlemmer. En del af den store stigning skyldes frem- gang i forenings-fitness. Dansk Vægtløftnings-Forbund 14K nyder godt af foreninger, der tiltrækker medlemmer via 0K tilbud om fitness, crossfit og motionsrum. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

STØRST FREMGANG I NYE MEDLEMMER ”Stigningerne skyldes både, at nogle af de, der har dyr- 1. Gymnastik +15.197 ket idrætten uden for en forening, nu har meldt sig ind. 2. Svømning +14.709 Men den skyldes også, at der kommer nye til, som starter 3. Arbejderidræt +5.078 fra bunden i den nye idræt ved at melde sig i forening. 4. Atletik +3.151 5. Vægtløftning +2.440 For eksempel via løbeintroduktionskurser,” siger han.

Dansk Atletik Forbund registrerede i 2013 en medlems- fremgang på 8 procent, og 1000 af de nye medlemmer STØRST TILBAGEGANG kom via de VM-løbeklubber, som forbundet oprettede 6. Fodbold -11.387 op til VM i halvmaraton i København. 7. Badminton -2.964 8. Militæridræt – 2.707 9. Sejlsport -2.554 I Dansk Cykle Union (DCU) er medlemsfremgangen på 10. Håndbold -1.969 samlet 7,5 procent. Det er syvende år i træk, at DCU regi- strerer medlemsfremgang. DIF OPINION NR. 2 8 MAJ 2014

”Vi er naturligvis glade for væksten, men vi er langt, langt, HÅNDBOLD HAR DET HÅRDT langt fra at opfylde potentialet. Undersøgelser viser, at Fodbold og badminton er sammen med blandt andre vi kun har fat i omkring 10 procent af de danskere, der tennis, golf og håndbold de store tabere af medlemmer. bruger cyklen som motionsredskab,” siger DCU-direk- tør David Gullberg. Morten Mølholm Hansen ser ikke noget problem i tilba- gefaldet for fodbolds vedkommende, da det formentlig skyldes, at DBU har mødt sit maksimum efter årtiers ”VI ER NATURLIGVIS GLADE FOR nærmest konstant fremgang. For andre specialforbund VÆKSTEN, MEN VI ER LANGT, er tallene mere alarmerende. Tennis går tilbage i med- LANGT, LANGT FRA AT OPFYLDE lemstal over hele linjen (pånær i aldersgruppen 60+). POTENTIALET” Det samme gælder badminton. David Gullberg, direktør for DCU Golf går frem på herresiden, men har samtidig en stor procentvis medlemstilbagegang blandt kvinderne, og Som sådan er DCU både en succeshistorie og et derfor slutter DGU med et samlet fald i medlemsudvik- eksempel på en af de store udfordringer i DIF. Special- lingen. For tennis, badminton og håndbold gælder det, forbundene er generelt blevet bedre til at indrette sig, at medlemstallene er faldet i hovedparten af de sene- men de er stadig ikke helt gode nok. ste 10 år.

”Den store vækst sker stadig udenfor foreningsidræt- ”HÅNDBOLD ER SOM ten,” siger Morten Mølholm Hansen. HOLDSPORT OPPE MOD,

For at accelerere tilstrømningen til cykling i forenings- AT MAN SOM UDØVER SOM regi har DCU søsat et fireårigt projekt til en værdi af 8,4 UDGANGSPUNKT IKKE KAN mio. kr. Ambitionen er at øge medlemsskaren fra 29.350 KOMME OG GÅ, SOM DET medlemmer i 2013 til 40.000 i 2018. PASSER ÉN” Morten Mølholm Hansen, udviklingschef DIF ”Vi skal gøre det lettere for klubberne at tage hånd om nye medlemmer, for det kan være svært som nybegyn- ”Håndbold er som holdsport oppe mod, at man som der at starte i en klub, hvor de fleste andre er etablerede udøver som udgangspunkt ikke kan komme og gå, som ryttere og kører både langt og stærkt. Jeg tror også, at det passer én. Sporten er desuden relativt svær at gå vi vil se en øgning i antallet af klubber fra de nuværende til, og man begynder typisk at dyrke den tidligt i livet og 300,” siger David Gullberg. ikke som voksen eller teenager,” vurderer Morten Møl- holm Hansen. ”Målet er ambitiøst, men ikke uopnåeligt. Cykling er ”det nye golf” – altså en udstyrssport, hvor der kan gå ”gear ”Håndbold er traditionelt bundet til landet, som folk fra- og lir i den”, konstaterer David Gullberg. flytter. Samtidig er den ikke stærk i byområderne, hvor væksten af motionister er størst,” forklarer Morten Møl- Han ser også et stort potentiale i, at mange erhvervs- holm Hansen: folk er begyndt at bruge cykling som omdrejningspunkt for netværksgrupper. Og så passer cykling som 2013’s øvrige topscorere fint til befolkningens ønske om et flek- Medlemsudvikling DHF sibelt træningsliv. Det vurderer Maja Pilgaard fra Idan.

130.018 130K ”Ved at melde sig ind i eksempelvis en cykelklub sikrer 122.647 121.953 119.029 120K man sig kontinuitet i træningen, og man får vejledning 114.928 113.323 111.675 109.706 og et socialt samlingspunkt. Men samtidig er man ikke 110K afhængig af andres fremmøde, og man er fri til at springe fællestræningen over og selvtræne i stedet.” 100K 90K ”Fodbold, badminton og andre holdboldspil kræver 10K meget mere organisering af privatlivet, idet man er nødt til at komme til den skemalagte træning næsten 0K 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 hver gang, og andre er afhængige af, at du møder op,” siger hun.

DIF OPINION NR. 2 9 MAJ 2014

DHF er opmærksomme på problemerne. Foreninger under forbundet tilbyder nu blandt andet hånd- boldfitness, som er en modulopbygget kombination af løb, håndbold (også for forudsætningsløse) og styrketræning.

”Man kan deltage i de moduler, man vil, når man vil, og det ser ud til, at vi med håndboldfitness er lykkedes med at udvikle et nyt fleksibelt holdtræningskoncept i en ellers traditionel idrætsgren, ” forklarer projektleder i DHF Lars Brønserud.

Han fortæller, at evalueringen ved nytår viste, at rundt regnet 2500 personer i 130 foreninger dyrker hånd- boldfitness. Heraf var de 53 procent nye medlemmer.

DHF’s næste udviklingsprojekt hedder ”Knæk Kurven”. Projektet skal give klubber og foreninger hjælp til at organisere sig bedre og rekruttere flere frivillige, så der bliver flere hænder til at udvikle nye tilbud, der kan lokke medlemmer til.

SUNDHEDS- OG MOTIONSKULTUREN VIN- DER FREM Med undtagelse af svømning, som steg kraftigst i antal medlemmer fra 0-12 år, registrerede flere af medlem- stopscorerne den største fremgang i aldersgruppen 25-59 år. Det skal ses i lyset af, at den samlede masse af voksne i befolkningen, der dyrker idræt, bliver større. Men det hører måske også med til historien, at flere af de skrumpende forbund oplevede medlemstilbagegang netop blandt de 25-59-årige.

”Sundheds- og motionskulturen er i den grad over os, og for de forbund, der går tilbage, er det jo et spørgs- mål, om andre forbund ”stjæler” deres medlemmer. Det kan man kun gisne om. Nogle vil stoppe, fordi de er ble- vet for gamle, men derudover tvivler jeg personligt på, at medlemmerne går fra for eksempel tennis, hånd- bold eller badminton til inaktivitet,” opsummerer Maja Pilgaard fra Idan. DIF OPINION NR. 2 10 MAJ 2014

TILSKUERNE STRØMMER TIL DANSK Tilskuertallene til basketballkampene i den bedste danske herrerække stiger og stiger. Det skyldes basketballklubber, der arbejder mere professionelt og har et klart fokus på at skaffe flere tilskuere. I Dansk Basketball-Forbund håber de, at der en dag vil være 1.000 tilskuere i snit til kampene i Basket Ligaen.

AF MORTEN SCHROEDER

Den bedste danske basketballrække for herrer, kaldet Basket Ligaen, har aldrig været så velbesøgt som i denne TILSKUERGENNEMSNITTET sæson. Tæt på 99.000 basketentusiaster er gået igen- I BASKET LIGAEN nem tælleapparaterne til sæsonens 167 kampe, og det 2001/02: 216 er ny rekord. 2002/03: 264 2003/04: 320 Dermed bliver den indeværende sæson i Basket Ligaen 2004/05: 321 den foreløbige kulmination på flere års kraftig tilskuer- 2005/06: 343 vækst for basketballsporten herhjemme. Inden for de 2006/07: 360 seneste 13 år har Basket Ligaen således hævet sit tilsku- 2007/08: 430 ergennemsnit med over 170 procent, så der i snit nu er 590 2008/09: 538 tilskuere per basketballkamp. Det gør basketball til den 2009/10: 515 tredjestørste indendørssport i Danmark efter ishockey 2010/11: 507 og håndbold. 2011/12: 574 2012/13: 552 2013/14: 590

TILSKUERGENNEMSNITTET PER KAMP 2013/14 Superligaen, fodbold 7.853 (pr. 6. maj 2014) SOM LOKOMOTIV Herreligaen, håndbold 1.625 (pr. 12. marts 2014) Den aarhusianske klub Bakken Bears bliver af de fleste Superisligaen, ishockey 1.508 (ikke inkl. slutspil) Dameligaen, håndbold 1.011 (pr. 23. marts 2014) betragtet som pionereren og lokomotivet inden for dansk Basket Ligaen 590 basketball. Klubben var blandt de første, der løsrev sig fra sin moderforening og etablerede en eliteafdeling til- bage i år 2000. Udviklingen i tilskuertallet er langtfra nogen tilfældighed, men resultatet af flere års hårdt arbejde ude i klubberne. ”Det gjorde vi ud fra et ønske om, at vi gerne ville arbejde Det siger Rasmus Winkel, direktør for Dansk Basket- mere kommercielt. Derfor var det nødvendigt, at vi brød ball-Forbund og forretningsfører for Basket Ligaen. Han med vores breddeafdeling,” siger sportsdirektør i Bakken ser etableringen i 2001 af Basket Ligaen som en liga med Bears Michael Piloz, der har været med om bord på Bak- større selvstændighed udenom Dansk Basketball-For- ken Bears-flagskibet siden da. bund som startskuddet til tilskuerfremgangen. I den tid er det lykkedes Bakken Bears at vinde ni dan- ”Det gjorde klubberne mere selvstændige og gav dem marksmesterskaber, at sætte tilskuerrekord til en dansk større ejerskab over ligaen. Nu var de selv ansvarlige for at basketballkamp med 4.812 tilskuere og opbygge en profes- drive Basket Ligaen og kunne selv bestemme, hvor ligaen sionel organisation med fire heltids- og to deltidsansatte. skulle bevæge sig hen. I løbet af årene er det blevet klart for klubberne, at det for dem handler om at få tilskuere ”Der er ingen tvivl om, at Bakken Bears har været lokomo- ud i hallerne og levere et godt produkt, så folk kommer tivet. De har vist vejen. De har vundet mesterskaber, de har igen,” siger Rasmus Winkel og fortæller, at ligaklubberne trukket tilskuere til og har opbygget en superprofessionel for fem år siden besluttede, at de kun skulle have ét stra- organisation. De har sat barren rigtig højt, og den forsø- tegisk fokus: tilskuertal. ger de andre klubber så at hoppe over nu, og de nærmer sig” siger Rasmus Winkel. DIF OPINION NR. 2 11 MAJ 2014

En af de klubber er Team FOG Næstved. På tre år har klub- Derfor gik han i gang med at uddele flere tusinde fribil- ben øget sin omsætning med 220 procent og har i samme letter på byens uddannelsesinstitutioner og promovere periode hævet sit tilskuergennemsnit med 260 menne- klubbens kampe, hvilket dk4 til sidst belønnede med en sker, så der nu kommer mere end 800 mennesker i snit til tv-kamp i 2011, hvor der dukkede 900 mennesker op i Aal- kampene i Næstved. Og fra 2015 flytter klubben tilmed ind borg Stadionhal. i en ny multihal med plads til 2.500 tilskuere. ”Det var en fantastisk aften for os, vores tilskuere og spon- ”Vi er gået fra at være en forening til at være en forret- sorere, og det gav os blod på tanden,” siger Mads Olesen ning. Vores organisatoriske setup er meget professionelt og fortæller, at klubben siden da blot har intensiveret pro- og svarer vel til det, der er i en fodboldklub i 1. division. Vi moveringsarbejdet yderligere og desuden har opgraderet har især arbejdet med at markedsføre vores kampe og kampoplevelsen markant med underholdning, livemusik forbedre produktet i hallen, så oplevelsen bliver mere og og laserlys. andet end blot selve basketballkampen,” siger Andreas Larsen, administrerende direktør i Team FOG Næstved. KLUBBERNES TILSKUERGENNEMSNIT DK4 HAR SKUBBET TIL KLUBBERNE Bakken Bears 887 Flere af dem, som DIF Opinion har talt med, fremhæver Team FOG Næstved 812 Horsens IC 718 derudover tv-stationen dk4’s tv-aftale med Basket Ligaen 669 som en væsentlig årsag til den øgede tilskuerfremgang. Aalborg Vikings 655 Siden 2005 har dk4 haft én ugentlig tv-transmission fra Værløse BBK 384 en kamp i Basket Ligaen, men har som betingelse for at 302 klubberne kan komme i betragtning til en tv-kamp stillet Hørsholm 79ers 337 krav til deres organisatoriske setup og antallet af tilskuere. SISU 255 Falcon 230 En nødvendighed, siger sportschefen hos dk4, Kristian Hyldgaard. POTENTIALE TIL ENDNU MERE ”Med det tv-marked, vi har i dag, er seeren væk med det Steen Leth-Jørgensen er dansk chef i det tyske marke- samme, hvis han slår over på en basketballkamp, hvor der tingsfirma UFA Sports, der netop har indgået en langvarig kun sidder tre tilskuere. Hvis vi skal sælge varen over for aftale om at kommercialisere den danske håndboldliga seere, der ikke er vant til at se basketball, så er det vig- for herrer og kvinder. Det indebærer blandt andet, at UFA tigt, at kulissen er i top,” siger han og roser klubberne for Sports har ansvaret for navngivning af ligaerne, 3D gulv- at have arbejdet ”helt enormt” på netop dette område. reklamer, hospitality og tv-reklamespots før og efter de respektive live håndbold-udsendelser på TV2 og TV3 ”De krav, som dk4 har stillet til klubberne i forhold til mar- Sport 1. Han har selv arbejdet med den bedste danske kedsføring og organisering af kampene, har været med til basketball-liga tilbage i 90’erne og har ros til de danske at træne klubberne i at lave events, og det har smittet af, basketballklubber. når tv ikke har været der,” siger Rasmus Winkel. ”De er lykkedes med at skabe nogle gode rammer og ”MED DET TV-MARKED, VI HAR I oplevelser ude i hallerne, så der sker andre ting omkring DAG, ER SEEREN VÆK MED DET tilskueren end bare selve kampen. Og så har det klare mål om, at det, klubberne skal måles på, er antallet af tilskuere SAMME, HVIS HAN SLÅR OVER i hallen, været en klog strategi. For jo bedre man bliver til PÅ EN BASKETBALLKAMP, det, desto flere medier og sponsorer kommer der også, HVOR DER KUN SIDDER TRE og det er vejen frem,” siger Steen Leth-Jørgensen, der TILSKUERE” ser gode muligheder for en fortsat vækst i tilskuertallet. Kristian Hyldgaard, sportschef på DK4 Det samme gør Rasmus Winkel. Det kan Mads Olesen nikke genkendende til. Fra 2011 og indtil slutningen af denne sæson var han ansat som sports- ”Vi ved, at vi har et godt produkt. Det er bevist over hele direktør i Aalborg Vikings, og under hans ledelse tredoblede verden, hvor basketball er kæmpestort. Udfordringen er, klubben dets tilskuergennemsnit - vel at mærke på trods at vi skal lære danskerne, hvad basketball er, for det er en af, at klubben i denne periode har været blandt Basket nichesport herhjemme, som står i skyggen af håndbold Ligaens mindre stærke hold. og fodbold. Men hvis klubberne bliver ved med at arbejde ”Da jeg blev ansat, blev jeg bedt om at finde sponsorer. professionelt med at rekruttere tilskuere, og vi også får de Og for mig var der kun én måde at gøre det på: Vi skulle københavnske klubber med, tror jeg på, at vi som minimum have tilskuere ud i hallen og skaffe noget mediedækning, kan nå et snit på 1.000 tilskuere per kamp. For alle vores så vi blev interessante for sponsorerne og tv,” fortæller erfaringer siger, at når klubberne laver et godt produkt Mads Olesen. og får lokket folk ud i hallerne, så synes de, det er fedt, og kommer igen,” siger han. DIF OPINION NR. 2 12 MAJ 2014

LEDER

NY VISION DET VIGTIGSTE RESULTAT AF IDRÆTSREFORM

AF NIELS NYGAARD

Da kulturminister Marianne Jelved tirsdag den 6. maj I den politiske aftale indgår også permanent finansiering indgik en politisk aftale om dansk idræt med samtlige af Sport Event Denmark, bedre bekæmpelse af doping, partier i Folketinget, kulminerede et forløb, som har en styrket indsats for at understøtte de mange talenter præget den idrætspolitiske dagsorden de seneste år. i dansk idræt og et styrket vidensgrundlag for videre- I min optik er det vigtigste udbytte af udredningsarbej- udvikling af dansk idræt. Det er initiativer, vi fra DIF’s det den fælles vision, vi har formuleret sammen med DGI. side bakker op. Principielt synes vi imidlertid, at det er Visionen har den særlige styrke, at den både omfatter betænkeligt, at en del af finansieringen af initiativerne foreningsidrætten og de selvorganiserede idrætsud- kommer fra den frivillige idræt, som på den måde kom- øvere. Visionen indgår i aftaleteksten, og jeg har noteret mer til at medfinansiere øgede budgetter i en række mig, at kulturministeren flere gange har refereret til den statslige idrætsorganisationer. i de interviews, hun efterfølgende har givet om den nye aftale. Et tæt partnerskab med regeringen om at indfri Med i aftalen er også et såkaldt omstillingsbidrag. Heri visionen vil give rigtig god mening. ligger, at alle modtagerne af overskuddet fra lottomid- lerne til idrætsformål tilsammen skal aflevere 10-12 mio. Vision 25-50-75 har det ambitiøse mål, at 50 procent kr. hvert år de kommende fire år. For DIF betyder det, at vi af befolkningen i 2025 skal være medlem af en idræts- vil modtage 2,9-3,5 mio. kr. mindre årligt i de kommende forening, og 75 procent. af befolkningen skal være år. Pengene skal bruges til nye initiativer, der kan videre- idrætsaktiv. Med visionen har vi lyttet til de anbefalin- udvikle dansk idræt. Jeg er helt sikker på, at vi sammen ger, vores medlemsforeninger og kommunerne har givet med DGI vil byde ind med en række nyskabende aktivi- i udredningen om et tættere parløb mellem DIF og DGI. teter i forlængelse af Vision 25-50-75. Det seneste halve år har vi arbejdet stenhårdt på at folde visionen ud. Der er nedsat arbejdsgrupper, som Med de politiske forhandlinger om idrættens struk- ser på muligheder for tættere koordinering inden for de tur og økonomi på plads, venter nu den næste store enkelte idrætter. Og andre arbejdsgrupper, der udarbej- politiske opgave forude. Det samlede beløb til over- der forslag til fælles fodslag om eksempelvis leder- og skudsmodtagerne – inklusive Kulturministeriet – fra træneruddannelser og om idrættens bidrag til imple- Danske Lotterispil og Klasselotteriet er desværre for mentering af den nye skolereform. nedadgående i disse år. Her har vi en aftale om, at der i år skal ses på virkningen af den delvise liberalisering Visionen vil få positiv betydning for både idrætsud- på spillemarkedet. Jeg ser frem til et godt samarbejde øvere, idrætsforeninger og kommuner landet over. Den med regering, folketing og de andre overskudsmodta- skal munde ud i endnu bedre idrætstilbud til den dan- gere om den opgave. ske befolkning, i bedre tilbud om foreningsudvikling og uddannelser til foreningerne og i et tættere og bedre koordineret samspil mellem idræt og kommuner – for eksempel om implementering af skolereformen.

Redaktion DIF Opinion udgives af Danmarks Idrætsforbund Ansvarshavende redaktør: Idrættens Hus Steen Dahl Pedersen, [email protected] Brøndby Stadion 20 Redaktør: Lars Hestbech, [email protected] 2605 Brøndby Journalist: Jacob Bech Andersen, [email protected] Analyse: Martin Borch, [email protected] 4. årgang. Nr. 2 2014 Layout: Formegon Aps

Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF’s facebook-side Redaktion afsluttet: 9/5-2014