Karen Jespersen Vil Opdrage Forældre

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Karen Jespersen vil opdrage forældre

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 19 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 26 I 05 I 2008 Kvinder flygter fra Hizb-ut-Tahrir splitter randområder indvandrere

Der er et voksende underskud af kvinder i udkantsområder, viser ny undersøgelse. Udviklingen ORDVALG 4 ud af 10 indvandre- øger risikoen for druk, vold og sågar mord i randområderne, siger ekspert. re mener, at SF-formand Villy Søvndal gik for vidt, da han i fe- ENSOMHED Mændene er i overtal i en del rand- ningsenhed under Nordisk Råd, er der flere bruar fyrede en svada af mod områder. En ny undersøgelse viser, at især midt- kommuner i Vest- og Midtjylland, hvor der kun den ekstreme, muslimske orga- og vestjyske mænd må spejde stadig længere er mellem 94 og 98 kvinder per 100 mænd. Det nisation Hizb-ut-Tahrir. Det vi- efter det smukke køn. drejer sig blandt andet om Varde, Lemvig, Ring- ser ny A4-måling. I hele be- Ud over at herrerne må strenge sig mere an købing-Skjern samt Ikast-Brande. folkningen er kun syv procent for at finde en partner, har underskuddet af Når der er for få kvinder, skyldes det især, at kritiske over for Søvndals ud- kvinder på især vestkysten mere alvorlige følger. unge kvinder fra provinsen søger uddannelse og melding. Villy Søvndal skrev Eksempelvis er ensomme mænd mere tilbøjelige karriere i de større byer. Eller som Ivan Baads- blandt andet: »Til disse mørke- til at drikke sig ihjel. De alvorlige konsekvenser gaard, direktør hos internetportalen farmerda- mænd vil jeg sige: Gå ad helvede påpeger Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker ting.dk, siger: til.« Det stærke ordvalg kan iføl- og medforfatter til undersøgelsen, der doku- »Hvad skal kvinderne i Vestjylland? De kan ge integrationskonsulent Manu menterer kvindemanglen i udkantsdanmark. føde børn eller passe børn og gamle mennesker. Sareen være en forklaring på, at »Manglen på kvinder er et kæmpe problem. Det er ikke fordi, at det just vælter rundt med fede så relativt mange indvandrere Det fører forfærdelige problemer med sig, som karrierevirksomheder sådan et sted.« tager afstand fra svadaen. De fø- vold, druk, mord og selvmord. Og det fremmer Ifølge flere kilder er der ikke andet for mæn- ler sig stødt på deres identitet jo ikke ligefrem interessen for at blive i områ- dene at gøre ved kvindeflugten fra det jyske end som muslimer. Kun én procent derne,« siger Rasmus Ole Rasmussen. at prøve at lokke kvinderne »hjem« med blandt af indvandrerne er tilhængere af Ifølge undersøgelsen fra Nordregio, en forsk - andet naturen og store huse. SIDE 18 Hizb-ut-Tahrir. SIDE 16 INDHOLD I Mandag den 26. maj 2008 – 7. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 19.

FOA-medlemmer er stemt for et ja til forlig 3 JA-STEMNING Ifølge en måling blandt medlemmer af forbundet Fag og Arbejde (FOA)

UDGIVET AF stemmer to ud af tre ja til overenskomstforliget mellem deres forbund og kommunerne. Landsorganisationen i Danmark Det endelige resultat af afstemningen kommer på torsdag. Bliver det et ja, venter eksper- Islands Brygge 32D ter, at der kommer et regeringsindgreb over for de strejkende sygeplejersker og pædago- Postboks 340 2300 København S ger. Telefon 3524 6000 www.lo.dk Folkevalgte i EU vil veje Fogh og Blair

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 4 DEMOKRATISERING Diplomati, politisk armvridning i kulisserne og samtaler mellem le- Harald Børsting derne i de store lande har hidtil været afgørende for, hvem der fik topposterne i EU. Men REDAKTØR Per Michael Jespersen, [email protected] med den nye Lissabon-traktat får Europa-Parlamentet og interesseorganisationer mere kontrol med udnævnelser. Eksempelvis prøver en gruppe i parlamentet nu at gennem- REDAKTIONSSEKRETÆR tvinge, at mindst en af tre topposter skal besættes med en kvinde. Søren Kudahl, [email protected]

REDAKTION Pensionskasser skal holde den etiske fane højt Iver Houmark Andersen, [email protected] 7 LEDER Fagbevægelsens medlemmer har omkring 400 millioner kroner anbragt i investe- Jan Birkemose, [email protected] Michael Bræmer, [email protected] ringer i Burma. Pengene er blandt andet investeret af Industriens Pension i olieselskaber, Gladis Johansson, [email protected] der arbejder under militærdiktaturets kontrol. Hver eneste af de kroner, som de to pen- Peter G.H. Madsen, [email protected] sionsselskaber har investeret i Burma, er et problem. Tanja Nyrup Madsen, [email protected] Gitte Redder, [email protected] Østarbejdere giver dårlig smag i munden ABONNEMENT/ADM. 8 UNFAIR Hver anden dansker mener, at arbejdere fra Østeuropa bliver udnyttet, når de Mariane Hvestendahl, [email protected] bygger huse og gør rent i Danmark. Det fremgår af en ny A4-måling, som også viser, at kun LAYOUT 16 procent af danskerne mener, at østarbejderne får en fair behandling. Danskerne har det Marie K. Jespersgaard, [email protected] klare indtryk, at EU-borgerne fra Østeuropa er blevet et b-hold på arbejdsmarkedet.

RESEARCH Malene Eskildsen, [email protected] Forældre skal opdrages til at tage ansvar Steen Nilsson, [email protected] 12 DIN OPGAVE Forældre skal sørge for, at deres børn møder til tiden i skolen, har lavet de- ILLUSTRATION res lektier og har noget sundt med i madpakken. Det slår velfærdsminister Karen Jespersen Knud Andersen (V) et slag for, og hun tager gerne børnechecken fra de forældre, der lader hånt om deres E-MAIL [email protected] børns skolegang. Generelt opfordrer hun folk til at tage større ansvar for næsten og sam- WEB www.ugebreveta4.dk, redaktør fundet. Hun hylder det socialdemokratiske idegrundlag om, at pligter kommer før rettig- Michael Bræmer, [email protected] heder. CITATER Tilladt med tydelig kildeangivelse. Kvalme over kommentatorer ABONNEMENT PÅ A4 www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. 15 PERSONFNIDDER Politikerne har fået nok af de politiske kommentatorer. De kritiseres for Den elektroniske udgave er gratis at bruge masser af sendetid på at tale om personer og taktik, som om politik var en fod- for alle. Den trykte udgave af A4 boldkamp. Tidligere toppolitiker og journalist Uffe Ellemann-Jensen beskylder medierne koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et LO-forbund. for ikke at gide spørge politikerne selv og i stedet skyde kommentatorerne ind.

INDLÆG TIL KALENDER Regering har sendt svensk LO i knæ Sendes til [email protected] INDLÆG TIL DEBATTEN 22 KVÆLERTAG Den svenske regering har blandt andet fjernet skattefradrag for fagfore- Sendes til [email protected] eller nings- og a-kassekontingent, hvilket har medført et markant medlemstab for fagbevæ- til ugebrevets postadresse gelsen. Derudover lider fagbevægelsen den tort, at den mangeårige politiske indflydelse er PRODUKTION forduftet med skiftet fra socialdemokratisk til borgerligt styre. Der er dømt krisestemning KLS Grafisk Hus, Hvidovre op til svensk LO’s kongres. PAPIR Omslag 150 gram Cyklus Print Indhold 100 gram Cyklus Offset Eksperter har ytringspligt Svanemærket papir 24 EKSPERTANSVAR Professor Tim Knudsen fra Københavns Universitet er blevet kritiseret TYPOGRAFI Trade Gothic LT og Cendia. for udtalelser i forbindelse med finansminister Lars Løkke Rasmussens bilagscirkus. Men ISSN 1602-1630 det må man leve med som forsker, mener professoren, der opfordrer andre eksperter til at stikke næsen mere frem i den offentlige debat.

2 UGEBREVET A4 OVERENSKOMST 2008 I

Flaskehalsen peger på et ja fra FOA-medlemmerne

Flertallet af de kommunalt ansatte FOA-medlemmer godkender ifølge A4-måling forliget mellem deres forbund og kommunerne. Dermed er vejen banet for et regeringsindgreb over for de strejkende sygeplejersker og pædagoger, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

STOPKLODS Overenskomstforhandlerne på det bliver et ja. Og vi står i hvert fald ved aftalen.« I FOA-flertal for et ja kommunale område kan ånde lettet op. Flertallet Selv om FOA i begyndelsen af overenskomst- Ser man alene på de FOA-med- af sosu’er, pædagogmedhjælpere og dagplejere forhandlingerne lagde hårdt ud med at kræve 15 lemmer i A4-målingen, der alle- takker nemlig efter al sandsynlighed ja til det procent i lønstigning og blankt afviste de 12,8 rede har stemt eller ved, hvad overenskomstforlig, deres forbund Fag og Arbej- procent, som størstedelen af det offentlige ar- de forventer at stemme, vil to de (FOA) forhandlede hjem med arbejdsgiverne i bejdsmarked har indgået overenskomst om, så ud af tre tilslutte sig FOA’s for- Kommunernes Landsforening (KL) 5. maj. accepterer flertallet af medlemmerne altså de lig med kommunerne. I en ny A4-måling er der ja til forlig fra to ud gennemsnitligt 13,4 procent, forbundsformand Har stemt eller forventer at af tre – 66,5 procent – af de adspurgte FOA- Dennis Kristensen har hevet hjem i forliget. Og stemme… medlemmer, der allerede har stemt eller ved, dermed kan han konstatere, at han har medlem- hvad de forventer at stemme. Kun hver tredje – merne med sig: Tal i procent. 33,5 procent – har stemt nej eller forventer at »Jeg er glad, hvis tallene holder stik, og med- stemme nej, viser målingen, som Analyse Dan- lemmerne siger ja. Det er et fint forlig, men det var 33,5 mark har foretaget for A4 19.-22. maj blandt jo ikke det, vi gik efter. Vi havde satset på 15 pro- 403 kommunalt ansatte FOA-medlemmer. cent. Men i forhold til, hvad strejken kunne have 66,5 Dermed er ja-sigernes forspring så stort, at der ført til, og at vi måske havde fået et regeringsind- skal ske et massivt stemmeskred i afstemningens greb, så var det det bedste, vi kunne få hjem.« Nej sidste dage, hvis det skal ende med et nej. Og der- Står A4-målingen til troende, så tøver ar- Ja for tyder alt på, at 154.000 kommunalt ansatte får bejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Uni- Kilde Analyse Danmark for A4. Må- en ny overenskomst, når urafstemningen slutter versitet Flemming Ibsen ikke med at kalde det en ling foretaget 19. til 22. maj 2008 ved midnat nu på onsdag til midnat. »kæmpe triumf« for Dennis Kristensen. Selv om blandt 403 kommunalt ansatte med- De kommunale arbejdsgiveres topforhandler »supermålet« på 15 procent lønstigning var ure- lemmer af Fag og Arbejde (FOA), heraf har 346 allerede stemt eller Mads Lebech (K), formand for KL’s Løn- og Per- alistisk, så mener Flemming Ibsen, at FOA tog en ved, hvad de forventer at stemme. sonaleudvalg, er tilbageholdende med at kom- chance ved at indgå et forlig, der ikke indfriede mentere en afstemning, der ikke er slut. Men: de forventninger, mange medlemmer har haft. »Det vil selvfølgelig være glædeligt, hvis det »Derfor kunne man godt have forventet et nej. Men FOA har altså i modsætning til BUPL med- I Kun hver 10. vakler lemmerne med sig,« siger han med henvisning til det forlig, pædagogernes forbund indgik, men Over en tredjedel af de kommunalt ansatte FOA-med- som 6 ud af 10 medlemmer siden forkastede. lemmer havde allerede stemt ja til overenskomstforli- Flemming Ibsen er ikke i tvivl om, at et ja til get en uge inden sidste afstemningsfrist. FOA-forliget betyder regeringsindgreb over for Tal i procent. de strejkende pædagoger, sygeplejersker og hospitalsansatte, inden Folketinget går på som- Om afstemningen Har stemt ja 37 merferie. Men hvordan indgrebet bliver landet, Har stemt nej 16 Urafstemningen blandt FOA’s Forventer at stemme ja 20 er han spændt på at se. Et indgreb på 12,8 pro- kommunalt ansatte medlemmer Forventer at stemme nej 13 cent i lighed med det resultat, størstedelen af de løber fra den 17. maj til den Har endnu ikke besluttet ja eller nej 9 offentligt ansatte accepterede uden strejker, vil 28. maj. Stemmer, der er afgi- Forventer ikke at stemme/ønsker ikke at oplyse 5 skabe store frustrationer blandt de hospitalsan- vet elektronisk, kan ændres til og med den 28. maj. Resultatet Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Meningsmåling satte i Sundhedskartellet. Men en højere procent af afstemningen offentliggøres blandt 403 kommunalt ansatte medlemmer af forbundet Fag ■ og Arbejde (FOA), udført 19. til 22. maj 2008. Den statistis- vil skabe frustrationer den anden vej. den 29. maj, og kan blandt ke usikkerhed er 4,7 procentpoint. Af Gladis Johansson, [email protected] andet ses på www.foa.dk.

26 · MAJ 2008 3 EU I

Skal Fogh sende en ansøgning?

Europa-Parlamentet er godt på vej til at sikre sig større indflydelse på, hvem der udnævnes til topposter i EU. Stadig flere forsøger at påvirke processen ved at stille krav til kandidaterne. Det påvirker Anders Fogh Rasmussens muligheder for at få et job.

EU-PRÆSIDENT Navnene fyger i den fængende små lande, og mellem de store politiske familier. gætteleg om, hvem der bliver udnævnt som per- Men ingen nævnte kønsmæssig ligestilling. Det manent formand for Det Europæiske Råd – EU’s kan ikke være rigtigt, og derfor tog jeg sammen første præsident. med andre kvindelige politikere i Bruxelles et Men samtidig foregår der i Bruxelles og en initiativ,« siger Venstres medlem af Europa-Par- række af de vigtigste EU-hovedstæder et indædt lamentet Karin Riis-Jørgensen. opgør om, hvordan de ledige topjob i unionen Hendes gruppe satser nu på at samle en mil- rent praktisk skal besættes. lion underskrifter med krav om, at mindst et af Den magtkamp får naturligt nok knap så me- de tre topjob i EU besættes med en kvinde. gen omtale. Dels fordi meget af kampen foregår »Ansøgerne er der jo, hvis man ellers gider bag lukkede døre, dels fordi den er væsentlig pudse brillerne noget mere og se efter. Hvis vi mere kompleks end spørgsmålet om, hvorvidt skal afspejle det moderne samfund, kan vi ikke unionens første præsident kommer til at hedde have en ledelse, som ikke afspejler halvdelen af Jean-Claude, Tony, Anders eller noget helt befolkningen. Desuden handler det om at få alle fjerde. talenterne i spil,« siger Karin Riis-Jørgensen. Slagsmålene handler om, hvorvidt de ledige Såvel den grønne og den liberale som den so- poster skal fordeles ligeligt mellem forskellige cialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet politiske grupper, om de skal deles mellem store bakker op om initiativet, mens den konservative og små lande, mellem nye og gamle EU-lande. gruppe ikke vil støtte det, fordi den ikke går ind Og om der skal være kvinder i kurven. for kvoter. I sidste ende får opgørene i kulissen stor betydning for, hvem der kan trække sig sejrrigt ud De folkevalgte bestemmer af kampen om de prestigefyldte og magtfulde Uanset hvad de 27 EU-landes ledere mener om poster. kravet om kønskvotering til topposterne, gør de klogt i at tage det alvorligt. Kvinder på banen Med Lissabon-traktaten bliver det nemlig Derfor er både politikere og interesseorganisa- skåret helt ud i pap, at det er de 750 medlemmer tioner også så småt gået i gang med at komme af Europa-Parlamentet, der udnævner den næs- med deres egne krav til processen – det er te formand for EU-kommissionen. nemlig her, at nationale politikere, virksomhe- Desuden får parlamentet stor indirekte ind- der og interesseorganisationer – og for den flydelse på udnævnelsen af EU’s første rigtige sags skyld borgerne – kan være med til at på- udenrigsminister, fordi vedkommende skal virke udfaldet. igennem samme godkendelsesprocedure som Senest har en gruppe medlemmer af Europa- de øvrige EU-kommissærer. Parlamentet med danske Karin Riis-Jørgensen i Dermed har parlamentet beføjelser til at afvi- spidsen indledt en kampagne for at sikre, at se kandidaterne til to ud af de tre topposter i EU- mindst én af de tre topposter i EU-systemet, der systemet, der skal besættes senest i 2009. skal besættes i 2009, går til en kvinde. Netop denne magt burde parlamentet benyt- »Jeg læste flere analyser, hvor der stod, at de te til at skabe meget mere åbenhed om hele pro- nye poster skulle fordeles efter geografi, store og cessen, mener organisationen Nyt Europa, der

4 UGEBREVET A4 I EU søger tre topfigurer

Stilling Kandidater Tiltrædelse Jobindhold

EU-præsident Posten skal besættes for første gang. EU-præsidenten skal tiltræde, når Lissa- Jobindholdet er ikke klart beskrevet i Blandt de mange navne, der er i spil, bon-traktaten træder i kraft. Det er plan- traktaten, og der er forskellige holder Luxembourgs premierminister, lagt til at ske 1. januar 2009. Processen ninger til det i de forskellige EU-lan- Jean Claude Juncker, den tidligere kan forsinkes, hvis nogle EU-lande er de. Meget vil afhænge af den person, britiske premierminister Tony Blair og længe om at godkende traktaten, eller der får jobbet. Det ligger fast, at præ- den danske statsminister Anders hvis den irske folkeafstemning i juni en- sidenten skal være mødeleder for de Fogh Rasmussen. Men andre kan der med et nej. Udnævnelsen ventes tid- som regel fire årlige EU-topmøder. sagtens komme i spil. ligst at ske i december 2008.

Formand for José Manuel Barroso har været for- Den nuværende kommission skal afløses Nøjagtig som i dag vil formanden EU-kommissionen mand siden 2004. Han er fra Portu- af en ny i juni 2009. Når formanden og være den øverste ansvarlige for EU- gal og konservativ. Han ventes at få de øvrige kommissærer er udpeget, skal kommissionen, der både kan tage ini- endnu en periode. de godkendes af Europa-Parlamentet, før tiativ til nye EU-regler og har pligt til de endegyldigt er udnævnt. at overvåge, at de gældende regler overholdes.

EU-udenrigsminister Siden 1999 har den spanske social- Udenrigsministeren skal ligesom den nye Posten bliver væsentlig mere magtfuld demokrat Javier Solana haft titlen præsident begynde arbejdet, når Lissabon- end i dag, fordi udenrigsministeren som »Den høje repræsentant for den traktaten træder i kraft 1. januar 2009. samtidig får titel af EU-kommissær og fælles udenrigs- og sikkerhedspoli- Men da vedkommende også skal være en dermed kommer til at råde over et tik«. Han bliver muligvis også unio- del af EU-kommissionen, som først skal enormt budget. Desuden vil EU opret- nens første udenrigsminister, men udnævnes i sommeren 2009, ventes Javier te sit eget diplomatiske korps med andre kan også komme i spil. Solana at blive indsat som midlertidig ambassader, der kan øge udenrigsmi- udenrigsminister, indtil en ny kan udnæv- nisterens handlekraft. nes i sommeren 2009. Vedkommende skal så godkendes af Europaparlamentet.

Kilde Ugebrevet A4. med udgangspunkt til venstre for midten kæm- forståelse af, at sagen er for indviklet til, at nogen per for større EU-begejstring. kan melde sig som kandidat. »Valget af kandidater til topposterne er jo po- »Hvorfor er det et faktum, at Fogh ikke må litiske valg, og derfor bør de også betragtes som sige, at han er kandidat, når de alle sammen ved, sådan. Hvorfor skal den slags afgøres af, at nogle at han er det? Det hedder sig, at han er færdig folk i tre store lande ringer til hinanden,« spørger som statsminister, hvis han så ikke får jobbet, Nyt Europas formand, SF-folketingsmedlem men det behøver slet ikke være tilfældet. Hvis vi Steen Gade. fik det frem i lyset, kunne vi få den åbne Han mener, at første del af slaget er vundet med Lissabon-traktaten, der gør det klart, at formanden for EU-kommissionen skal udnævnes I Flere job til ambitiøse europæere af Europa-Parlamentet efter indstilling fra et flertal af medlemslandene. Dermed er der lagt ■ Generalsekretær i NATO op til, at den politiske gruppe, der får flest stem- I løbet af 2009 skal der udnævnes en ny generalsekretær for NATO, og da posten altid går til en europæer, kan jobbet komme til at indgå i den større kabale. mer ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, også får en partifælle i toppen af EU-kommissio- ■ Formand for Europa-Parlamentet nen. Efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 skal den prestigefyldte post som for- »Derfor bør partierne i Europa-Parlamentet mand besættes. Som regel deles den mellem to kandidater med to et halvt år til hver. Kun medlemmer af parlamentet kan komme i betragtning. også kende deres besøgelsestid. Vi opfordrer dem til at stille med kandidater, sådan at vi kan få ■ EU-kommissærer diskussionen på nationalt plan om, hvem vi helst Når der er udnævnt en formand for EU-kommissionen, skal der udnævnes en kom- vil have,« siger Steen Gade. missær fra hvert land (først fra 2014 bliver antallet af kommissærer begrænset). Alt efter hvilken portefølje, der er tale om, kan det være yderst magtfulde poster. Han mener, at hele det politiske miljø i Dan- Den danske kommissær bliver udpeget af regeringen. mark – politikere, journalister og kommentatorer – er blevet lidt for indforståede i deres fælles Kilde Ugebrevet A4.

26 · MAJ 2008 5 debat om, hvorvidt han er manden til at lede litisere EU-kommissionen mere end højst nød- Europa,« siger Steen Gade. vendigt. Til daglig opererer kommissionen med en høj grad af konsensus, men hvis man begyn- Hemmelige kandidatlister der med en logik, hvor vinderen tager det hele, Steen Gades drøm kan faktisk snart blive virke- vil hele kommissionens legitimitet kunne drages lighed. I hvert fald er de store partier i Europa- i tvivl. Det kan være dybt problematisk, for ek- Parlamentet ifølge flere kilder yderst opmærk- sempel i store sager om ulovlig statsstøtte eller somme på den nye mulighed, de har fået for at konkurrencesager,« siger Antonio Missiroli. præge udnævnelserne til de højeste poster i EU- systemet. Fogh bestemmer selv »Det er mit indtryk, at begge de to store parti- Aftalen mellem de store politiske grupper i EU er i Europa-Parlamentet er i gang med at forbe- begrænser Anders Fogh Rasmussens mulighe- rede lister over mulige kandidater til posterne der. Som repræsentant for den tredjestørste po- som formand for kommissionen og som uden- litiske familie i Europa, den liberale ELDR-grup- rigsminister,« siger Antonio Missiroli. pe, kan han næppe gøre sig noget stort håb om Som forskningschef i den store tænketank at komme i betragtning til de mest indflydelses- European Policy Centre (EPC) er han en af de ek- rige poster som formand for kommissionen eller sperter, der følger hele forløbet fra nærmeste som udenrigsminister. hold. Men den samme logik gælder ikke, når det De to store grupper i parlamentet er den kon- handler om jobbet som EU’s første præsident. servative/kristendemokratiske gruppe EPP og »I det spil gælder ingen regler. Den udnæv- den socialdemokratiske gruppe PES. nelse foretages suverænt af de 27 landes rege- Ifølge A4’s oplysninger fra flere kilder er de to ringer,« fastslår Antonio Missiroli: grupper uformelt i færd med at indgå en aftale – »Men den aktuelle magtbalance i EU-landene og det er også opfattelsen hos Antonio Missiroli. tilsiger, at en liberal eller konservativ vinder ræ- »Alle forventer, at det parti, der får flest stem- set,« vurderer han. mer i 2009, udpeger formanden for kommissio- Det er ikke tilfældigt, at Luxembourgs Jean- nen, mens det parti med næstflest stemmer ud- Claude Juncker og den britiske Tony Blair er fa- peger udenrigsministeren,« siger han. voritter. Juncker er konservativ, og Blair er i et I den forbindelse er der brug for lister over europæisk perspektiv en liberal figur. mulige kandidater, fordi en række forskellige Flere iagttagere noterer også, at Anders Fogh hensyn skal tilgodeses. Det nytter for eksempel Rasmussen gennem et par år flittigt har dyrket et ikke, hvis begge partier vil indstille kandidater netværk af konservative europæiske politikere, fra det samme land, og det kan også blive nød- ikke mindst den franske præsident Nicolas Sar- vendigt at tage hensyn til balancen mellem store kozy. og små lande, nye og gamle lande – og balancen Den almindelige vurdering i Bruxelles er, at mellem mænd og kvinder. Anders Fogh Rasmussen og en håndfuld andre kandidater kan komme i betragtning, hvis de to Åbenhed? Ja, men … favoritter bliver vraget, fordi de ikke kan samle Men hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud og bred nok enighed. lægge listerne frem, så vælgerne er med til at Men for den danske statsminister er det fak- afgøre sagen? tisk muligt selv at bestemme, om han vil have et Det er også en tanke, der ifølge Antonio Mis- job i Bruxelles. I 2009 skal Danmark nemlig have siroli diskuteres ivrigt i Bruxelles. ny EU-kommissær efter Mariann Fischer Boel, »Der er både fordele og ulemper. Fordelene og her vil Fogh have alle muligheder for at sikre ville være, at vi kunne få en egentlig, europæisk sig en magtfuld stilling, hvis han udnævner sig valgkamp med kandidater, der rejste rundt og selv. talte deres sag. Det ville måske også løfte den Ifølge en meget centralt placeret svensk rege- ekstremt lave valgdeltagelse ved valgene til Eur- ringskilde er det præcist, hvad Sveriges uden- opa-Parlamentet,« vurderer eksperten fra EPC og rigsminister, Carl Bildt, planlægger at gøre. ■ fortsætter: »Ulempen er, sådan et direkte valg kunne po- Af Jakob Nielsen, Bruxelles

6 UGEBREVET A4 LEDER I Af Per Michael Jespersen, redaktør, [email protected]

Hold den etiske fane højt

Det er ærgerligt, at lønmodtageres pensionspenge investeres i selskaber, der opererer i Burma.

ETIK Burma er kommet på alle læber på grund af militærstyrets brutale behandling af befolkningen. Og nu viser en rundringning foretaget af Danmarks Radio, at fire danske pensionskasser fortsat har store aktieposter i olieselskaber, som har interesser i Burma. En af pensionskasserne er Industriens Pension, der administrerer pensionsopsparingen for 337.000 medlemmer fra blandt andet 3F og Dansk Metal. 158 millioner pensionskroner har Industriens Pen- sion helt præcist investeret i olieselskaber med interesser i Burma. Og hver en krone er et problem. LO-fagbevægelsen har længe holdt fanen højt i forhold til Burma. Den tidligere forbundsformand for Nærings- og Ny- delsesmiddelarbejder Forbundet Anton Johannsen er formand for Burma-ko- miteen. Og fagbevægelsen støtter eksil-burmesere på forskellig vis. Dette internationale engagement, som også gælder andre former for solidaritetsar- bejde, klæder fagbevægelsen. Derfor er det ærgerligt, at medlemmers pensionspenge investeres i Burma. Og Industriens Pension er ikke enkeltstående – Advarselslamperne også ATP har indtil for nylig og Pension Danmark har stadig investeringer i bør blinke, når firmaer med interesser i Burma. Hvis den etiske linje skal være umisforståelig, pensionspenge bør man nu lave en grundig analyse af investeringerne i olieselskaberne. investeres uetisk. Tidligere på året befandt Lægernes Pensionskasse sig i en rolle, der var ko- misk, hvis det ikke var fordi, den var tragisk. Det viste sig nemlig, at lægernes egen pensionskasse, som læger deltager i kollektivt og obligatorisk, investere- ’ de i tobaksfirmaer. Det blev heldigvis stoppet. Men det viste sig også, at pen- sionskassen investerede i firmaer, der producerer klyngebomber. Og sådan er det stadig. Den lader vi lige stå et øjeblik: Læger, der bruger deres liv på at red- de andres liv, bruger altså deres pensionspenge på klyngebomber, der øde- lægger liv! Det giver jo ingen mening. Pointen er, at det langt fra er ligegyldigt, hvad medlemmers pensionskroner bruges på. I en markedsøkonomi spiller investeringer en nøglerolle, når det handler om at dreje samfundsudviklingen. Det var derfor, at fagbevæ- gelsen i 1970’erne kæmpede for økonomisk demokrati (ØD), som blandt andet handlede om, at lønmodtagerne skulle være med til at styre gennem en bevidst investeringspolitik. Af mange årsager blev ØD aldrig til noget. Til gengæld fik lønmodtagerne noget andet fra 1990’erne og frem: Arbejdsmarkedspensionsordninger. Re- sultatet er, at danske lønmodtagere har store pensionsformuer stående i pensionskasser i et omfang, som man ikke ser i andre lande. Det er en stor gevinst for lønmodtagerne. Og et stort ansvar. Foreløbig har pensionskasserne først og fremmest investeret for at få det største afkast. Det kan der være gode grunde til at gøre i forhold til etisk neutrale investeringer. Men advarselslamperne bør blinke, når pensionspenge investeres uetisk. Som når der investeres i firmaer, der laver tobak, producerer klyngebomber – eller opererer i et militærstyre. Fagbevægelsen har spillet en vigtig rolle i forhold til det med etikken – blandt andet ved at kritisere ATP’s investeringer i virksomheder, der medvir- ker til produktion af kernevåben. Men fanen – ikke kun den røde – bør holdes højt hele tiden. Og derfor bør fagbevægelsens repræsentanter insistere på en grundig analyse af Industriens Pensions investeringer i de olieselskaber, der opererer i Burma. ■

26 · MAJ 2008 7 ØSTARBEJDERE I

Danskernes dårlige polske samvittighed

Efter fire år i Danmark er østarbejderne ikke blevet integreret på arbejdsmarkedet. I befolkningens øjne er der tale om udnyttelse og kun få har lyst til at hyre østarbejdere til private opgaver. Alligevel er det østeuropæiske arbejdshold ikke ved at rejse hjem. Tværtimod tyder meget på, at østarbejderne vil etablere sig permanent som arbejdsmarkedets b-hold, vurderer eksperter.

Om undersøgelsen B-HOLD Vi kan ikke lide tanken om underbetal- der er blevet udnyttet, og det ved folk,« siger SF’s te polske landarbejdere, rengøringsassistenter ordfører på området Karsten Hønge. Undersøgelsen er internetbase- eller håndværkere, der lever under kummerlige Og fra Socialdemokraternes arbejdsmarkeds- ret og foretaget af Analyse Dan- forhold. Alligevel er rækken af eksempler på ud- ordfører, Thomas Adelskov, lyder tilsvarende mark for Ugebrevet A4 i perioden 24.-28. april 2008. Der nyttelse så lang, at det billede har frosset sig fast toner: indgår 1.132 repræsentativt i bevidstheden på et markant flertal af dansker- »Der er jo slet ikke tvivl om, at der er folk, der udvalgte danskere i alderen ne, når de tænker på østarbejderne. bliver udnyttet i Danmark. Det har stribevis af 18 til 70 år i målingen. Ifølge en måling blandt 1.132 danskere om sager tydeligt vist. Jeg må konstatere, at der er deres syn på den østeuropæiske indvandring i plattenslagere derude, som gør, hvad de kan for Danmark mener hele 55 procent, at østeuropæ- at udnytte udenlandsk arbejdskraft, og der må vi erne bliver udnyttet på det danske arbejdsmar- sige, at vi ikke er gode nok til at få fat i dem alle ked. Og ifølge samme måling, der er foretaget af sammen,« siger Thomas Adelskov. Analyse Danmark for Ugebrevet A4, mener kun 16 procent af danskerne, at østarbejderne får en De illegale sætter dagsordenen »fair behandling i Danmark«. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, Det var ellers den folkestemning, som et mener, at politikerne med østaftalen, der er ble- bredt politisk flertal i 2004 ønskede at undgå. vet revideret i flere omgange, rent faktisk har Her blev EU udvidet med 10 nye medlemslande, gjort et godt stykke arbejde for at forhindre et og som en konsekvens af EU’s bestemmelser om østeuropæisk b-hold på arbejdsmarkedet. Han er arbejdskraftens frie bevægelighed blev de gamle derfor overbevist om, at det især er illegale øst- EU-landes arbejdsmarkeder åbnet for polske og europæere og folk, der spekulerer i at omgå reg- andre østeuropæiske arbejdere, der ville søge lerne, som tegner billedet af den polske arbejder lykken. Men for at undgå udnyttelse og social i Danmark. dumping vedtog politikerne den såkaldte østaf- »Det er faktisk synd for østaftalen, at det hele tale, der siden da har tvunget arbejdsgiverne til bliver rodet sammen. Medierne skelner ikke at tilbyde de samme løn- og ansættelsesforhold mellem, om østeuropæerne er her illegalt eller til østarbejderne, som danskerne får. under østaftalens regler. Derfor kommer det til Men selv om ikke alle østeuropæere i Dan- at se ud, som om østaftalen ikke virker, når det er mark er blevet udnyttet, vidner A4’s nye under- de illegale, der sætter dagsordenen,« siger Jens søgelse om, at politikernes bestræbelser på at Vibjerg. undgå et b-hold på arbejdsmarkedet er slået fa- Ikke blot mener flere end hver anden dansker talt fejl i befolkningens øjne. Og borgernes dom ifølge A4-undersøgelsen, at østarbejderne bliver kommer på ingen måde bag på politikerne i for- udnyttet i Danmark. Blot to procent har selv an- ligskredsen bag østaftalen. De erkender blankt, at sat en østeuropæer inden for det seneste år, og det ikke har været muligt at tackle de negative kun hver tiende anser det for sandsynligt, at de konsekvenser af indvandringen fra øst. ville hyre en østarbejder til at udføre et stykke »Når befolkningen har det billede af østarbej- arbejde, selv om der var penge at spare i forhold derne, er det jo fordi, det er det sandfærdige bil- til at få løst opgaven af en dansker. lede. Der er simpelthen så mange østeuropæere, Det kommer bag på integrations- og arbejds-

8 UGEBREVET A4 markedsforsker Anders Ejrnæs fra Institut for I Østarbejderne udnyttes Samfund og Globalisering ved Roskilde Univer- sitetscenter. Han havde forventet, at flere dan- Efter fire år med østeuropæisk arbejdskraft i Danmark mener kun 16 procent af befolkningen, at østarbejderne får en fair behandling. skere ville være parat til at ansætte østarbejdere, efter at de har været en del af det danske ar- Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i? bejdsmarked i fire år. Tal i procent. »Forklaringen ligger muligvis i, at østarbej- derne ikke er blevet en integreret del af arbejds- 55 29 16 markedet, men tværtimod er blevet isoleret Arbejderne fra Østeuropa bliver udnyttet i Danmark sammen med andre østarbejdere i enkelte sekto- Ingen af disse/ved ikke rer. Derfor er den almindelige danskers kend- Arbejderne fra Østeuropa får en fair behandling i Danmark skab til dem begrænset og mest påvirket af me- Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. dierne,« siger Anders Ejrnæs.

Danskerne vil have lighed Ifølge undersøgelsen har 18 procent af dansker- et a- og b-hold. Men det er ikke kun anstændig- ne dog også kendskab til østarbejdere, fordi de hed, moral og lighedstrang, der styrer danskerne. kender nogen, der har haft dem ansat til private »Det er kombination af moral og angst for at opgaver – og vel at mærke til opgaver, hvor de blive udkonkurreret. En todeling af arbejdsmar- ved, at østeuropæerne har fået en løn, der er la- kedet bryder med de grundprincipper og vere end, hvad en dansker ville have fået. Samti- sammenhængskraft, der ligger bag velfærdsta- dig oplyser 16 procent, at der er østeuropæere ten. Men det handler bestemt også om, at hvis blandt deres kolleger. man accepterer forskellige arbejdsvilkår for for- Det får antropolog Kirsten Hviid fra Akade- skellige grupper af mennesker, så vil danskere i miet for Migrationsstudier i Danmark ved Aal- bestemte sektorer hurtigere blive ramt af stigen- borg Universitet til at mene, at danskerne trods de arbejdsløshed, hvis en lavkonjunktur sætter alt har et bredere kendskab til østeuropæerne ind,« siger Anders Ejrnæs. end blot fra medierne. Selv om hun heller ikke er i tvivl om, at det er herfra, den primære på- Fagvægelsen på svær opgave virkning stammer fra. Selv om danskerne er skeptiske over for østar- »Vi ved jo, at en del af den østeuropæiske ar- bejdernes livsvilkår, er der en stigende interesse bejdskraft i de private hjem og på nogle arbejds- for et åbent arbejdsmarked. I 2004 mente 36 pladser arbejder sort. Så når 18 procent har procent, at arbejdsmarkedet burde åbne sig kendskab til disse ansættelsesforhold, betyder mere for udenlandsk arbejdskraft. I dag er den det også, at mange har kendskab til østeuropæ - andel steget til 47 procent – eller næsten ere, der rent faktisk bliver udnyttet,« siger Kir- sten Hviid, som netop nu arbejder med et forskningsprojekt, der skal kortlægge den illegale udenlandske arbejdskraft i Danmark. I Vil ikke ansætte østarbejdere Hun mener, at det rammer hårdt ned i den danske folkesjæl, når virkeligheden viser sig at Kun hver 10. dansker er parat til at hyre billig østeuropæisk arbejdskraft til at ordne car- være anderledes end det, vi forventer. porten eller haven derhjemme.

»Danskerne er vokset op med en bevidsthed Hvis du i den nærmeste fremtid skal have udført et stykke arbejde, hvor sandsynligt er om, at der skal være lige vilkår for alle. Jeg tror, det, at du vil få det udført af østeuropæere til en løn, der er lavere, end hvad en dansker de fleste har svært ved at acceptere, at der nu normalt får for et tilsvarende stykke arbejde? foregår ting på arbejdsmarkedet, som afviger Tal i procent. markant fra idealerne. Det støder mod vores grundopfattelse om lige vilkår, og derfor reage- 11 9 80 rer folk nu ved ikke at have lyst til at ansætte Meget sandsynligt/sandsynligt dem privat,« siger Kirsten Hviid. Ved ikke Usandsynligt/meget usandsynligt Anders Ejrnæs er enig i, at danskerne ikke bryder sig om, at arbejdsmarkedet bliver opdelt i Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

26 · MAJ 2008 9 I Velkommen til ordnede hver anden. Samtidig giver et meget overbevi- nyttelse, så siger det mere om arbejdsgiverne forhold sende flertal dog udtryk for, at de skal ansættes end om EU,« siger han og håber, at der i god tid på overenskomstmæssige forhold. Det mener inden ophævelsen af østaftalen kan blive indført Mange danskere ser gerne, at der kommer flere udlændinge hele 74 procent. nogle værktøjer, der kan lette fagforeningernes på arbejdsmarkedet, men der Netop det krav er kongstanken i østaftalen, kamp for ordnede forhold. Det kan for eksempel skal være ordnede forhold. men ifølge EU’s regler skal den ophæves senest være registrering af østarbejdere på danske virk- til maj næste år. Derefter er det alene fagbevæ- somheder. Hvilket af følgende to udsagn gelsen, der ved hjælp af traditionelle, faglige Jens Vibjerg fra Venstre tror til gengæld slet er du mest enig i? kampredskaber skal kæmpe for østarbejdernes ikke, at fjernelsen af østaftalen vil kunne mær- Tal i procent. arbejdsvilkår. Hidtil har fagbevægelsen dog haft kes. Han mener, at det danske arbejdsmarked er

Jeg foretrækker, at det 47 utrolig svært ved at tackle de problemer, som så velorganiseret, at fagbevægelsen let vil kunne danske arbejdsmarked indmarchen af mere end 32.000 østarbejdere tackle udfordringen, som samtidig vil blive min- åbnes mere op over for med arbejdstilladelser har skabt. Hertil kommer dre og mindre med tiden. arbejdskraft fra andre lande et ukendt antal udstationerede og illegale, som »Væksten i de østeuropæiske lande er jo me- Ingen af disse 23 sandsynligvis skal tælles i et femcifret antal. get højere end vores, og det bliver hele tiden /ved ikke Anders Ejrnæs vurderer derfor, at ophæ- mindre og mindre attraktivt for østeuropæerne Jeg foretrækker, at det 30 velsen af østaftalen kan sætte turbo på netop den at rejse til Danmark for at tjene penge. Jeg er slet danske arbejdsmarked næsten udelukkende udvikling, som danskerne i undersøgelsen tager ikke bekymret for et sekundært arbejdsmarked, ansætter dansk arbejdskraft kraftigt afstand fra. og jeg er helt overbevist om, at den største ud- »Når myndighederne ikke længere stiller krav fordring er at skaffe arbejdskraft nok,« siger Jens om arbejdsforhold, der matcher de danske, vil Vibjerg. Hvilket af følgende tre udsagn er du mest enig i? det give arbejdsgiverne mere frie hænder. Det Han erkender dog, at markedet for illegale vil helt sikkert være med til at skabe et mere to- udenlandske arbejdere næppe forsvinder, bare Tal i procent. delt arbejdsmarked,« siger Anders Ejrnæs. fordi væksten er høj i EU’s østeuropæiske med- Østeuropæere skal være 74 I SF mener Karsten Hønge, at det meget let lemslande. velkomne på det danske kan ende som politisk sprængstof, når ophæ- »Vi vil nok fortsat have et problem med ille- arbejdsmarked, men de skal ansættes på overens- velsen af østaftalen næste år sætter EU’s indre galt arbejdskraft. Men det bliver med folk, der komstmæssige vilkår marked op i gear. kommer fra lande uden for EU,« siger han

Vi skal helst undgå flere 14 »Befolkningen ved, at ordentlige arbejdsvilkår Antropolog Kirsten Hviid hæfter sig ved A4’s østeuropæere på det er noget, der er skabt ud af 100 års kamp, og at undersøgelse og mener, at befolkningens hold- danske arbejdsmarked det er grundlaget for velfærdssamfundet, at vi ning kan indikere en modstand mod udnyttelse, Østeuropæere skal være 5 har et ordentligt arbejdsmarked. Udnyttelse er der er så kraftig, at den måske kan blive et af de velkomne på det danske derfor ikke bare en trussel mod den enkelte bor- bedste kort mod et underbetalt b-hold på ar- arbejdsmarked, selv om de ikke ansættes på ger, men i høj grad også mod samfundet,« siger bejdsmarkedet. overenskomstmæssige vilkår Karsten Hønge. »Man kan godt forestille sig, at forbrugerne vil

Ingen af disse 3 Han udtrykker frygt for kaos, når det danske begynde at stille krav om, at de tjenester eller va- arbejdsmarked bliver udsat for en cocktail af det rer, de køber, ikke baserer sig på den type ar- Ved ikke 6 indre marked og flere domme fra EF-domstolen, bejdskraft. Hvis de ved eller tror, at der er tale

Kilde Analyse Danmark for Uge- der på forskellig vis rejser tvivl om den danske om ansatte, der lever under kummerlige for- brevet A4. arbejdsmarkedsmodels robusthed. hold, tror jeg, at rigtig mange forbrugere vil sige fra,« siger Kirsten Hviid. Københavnere hyrer flest østarbejdere Ifølge undersøgelsen er det i hovedstadsom- Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne er rådet, at flest privatpersoner ansætter østarbej- enig i, at fagbevægelsen meget let kan komme til dere. Her kender hele 24 procent nogen, der har at trække det korteste strå, når der bliver sat fart eller har haft ansat østeuropæere til dumping- på det indre marked efter maj næste år. Men han priser. De altovervejende opgaver er håndværk, mener grundlæggende ikke, at der er noget galt rengøring og havearbejde. ■ med EU-tanken om, at lønmodtagerne kan be- Af Jan Birkemose, [email protected] væge sig helt frit over grænserne. »Hvis man skal være helt ærlig, er det ikke det indre marked, der er noget galt med. Hvis det her kommer til at betyde undertrykkelse og ud-

10 UGEBREVET A4 DENNE UGE I SIDSTE UGE I

MANDAG 26. MAJ HK-NÆSTFORMAND VALGT NÆSE TIL BIRTHE RØNN strejke for lederne i daginstitu- Center for Ligebehandling af SOM PRÆSIDENT HORNBECH tionerne. Kommunernes Lands- Handicappede, Spastikerforening- HK-næstformand Mette Kind- De folkevalgte statsrevisorer har forening (KL) har varslet lockout en og Foreningen for Handicap- berg er torsdag valgt til ny præ- givet integrationsminister Birthe fra den 17. juni, men har undta- pede Studerende og Kandidater sident for den europæiske kvin- Rønn Hornbech (V) en næse, for- get lederne i institutionerne. afholder konferencen; »Det til- degruppe Uni Global Union – en di hendes ministerium endnu BUPL mener, at KL på den gængelige arbejdsmarked – et international funktionærsam- ikke har fundet en metode, så måde spekulerer i at holde insti- forhindringsløb?«. Det sker i Eigt- menslutning bestående af mere man kan måle og opgøre effek- tutionerne åbne kun med ledere veds Pakhus, Asiatisk Plads 2G i end 900 fagforbund, der i alt terne af integrationsindsatsen. og pædagogmedhjælpere. København klokken 13-16. organiserer mere end 15 millio- Den tidligere integrationsminister ner medlemmer. Rikke Hvilshøj (V) lovede i de- LØNHOP TIL 3F’S Det Nationale Forskningscenter cember 2003 at opbygge en lø- TOPLEDELSE for Arbejdsmiljø afholder konfe- 4.000 SYGEPLEJERSKER ER bende måling af, om målene 3F’s topfolk får nu et rence om virksomheders indsats TILBAGE PÅ JOB med integrationsindsatsen opfyl- økonomisk plaster på det sår, de for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 4.000 af de sygeplejersker, der des. Men det er endnu ikke sket, fik, da de ved sidste kongres Det foregår i Århus Universitets- blev udtaget til strejke 16. april, og det kritiserer Statsrevisorerne. mistede honorarerne for ekster- park, bygning 1343 klokken er tilbage i arbejde. Det er om- ne bestyrelsesposter. Hovedbe- 13.00-16.30. kring hver tredje, skriver Dagens INGEN REFERENCER UDEN styrelsen har besluttet, at for- Medicin. Det er især snævre SAMTYKKE bundets daglige ledelse i stedet TIRSDAG 27. MAJ nødberedskaber på medicinske Søger du nyt job, så er det dig skal have et funktionstillæg til LO holder offentligt møde om og akutte afdelinger på landets selv, der afgør, hvem en potentiel lønnen. Beslutningen om at ind- arbejdsretlige udfordringer, hvor sygehuse, der har gjort, at arbejdsgiver må kontakte for at få drage honorarerne fra forbunds- blandt andre LO-formand Harald 4.000 sygeplejersker må tilbage oplysninger om dine kvalifikatio- ledelsen kostede forbundsfor- Børsting og Dansk Arbejdsgiver- i kitlen. ner. En arbejdsgiver må nemlig mand Poul Erik Skov Christen- forenings administrerende direk- ikke indhente oplysninger om en sen 330.000 kroner årligt. Nu tør, Jørn Neergaard Larsen, taler. RYGERE MÅ STEMPLE UD jobansøger uden at have fået til- får han i stedet et tillæg på Derudover giver formanden for Rygerne må blive længere tid på ladelse fra ansøgeren. Det er i 12.000 kroner om måneden. den såkaldte Laval-kommission, arbejdet, fordi de skal holde de- strid med persondataloven, viser jurist og teaterchef Michael res rygepauser i fritiden. Derfor en dom fra Østre Landsret i en FYRET FRISØR PÅ BARSEL Christiansen, sin vurdering af EU- må de stemple ud, hver gang rø- sag, hvor en kommune direkte FIK ERSTATNING arbejdsrettens betydning for den gen skal ind. Det gælder blandt advarede nabokommunen mod at En kvinde, der blev fyret, da danske arbejdsmarkedsmodel. andet i fagforbundet 3F, ansætte en socialrådgiver, der hun var på barselsorlov, har fået Herunder de seneste domme fra hvor forbundssekretær Per Chris- havde søgt job. ti måneders løn i erstatning for EF-domstolen, som sætter spørgs- tensen begrunder ordningen den ulovlige fyring. Kvinden blev målstegn ved konfliktretten. med, at der skal være lighed BUPL VARSLER STREJKE FOR fyret i 2006, da en ny ejer over- Arbejdsmiljørådgiverne holder mellem dem, der bliver på deres LEDERNE tog den frisørsalon, hun var på årsmøde. Mødet, der er åbent for pind og arbejder videre, og dem, Børne- og ungdomspædagoger- barselsorlov fra. De tilbød at an- alle, holdes på DSB’s kursuscen- der går ud for at ryge. nes fagforening BUPL svarer nu sætte hende igen, når orloven ter Østerport, Folke Bernadottes igen på kommunernes lockout af var overstået. Den sag vandt fri- Allé 7 på Østerbro i København landets pædagoger ved at varsle søren fra Tåstrup i byretten. fra klokken 10.

TORSDAG 29. MAJ Dansk Erhverv og Integrationsmi- nisteriet holder seminar om ny- NICE IN NICE I I går, søndag, tog otte topfolk fra HK til Nice ved den franske riviera. Her skal danskere på kanten af arbejds- ledelsen lægge kursen for forbundet. Turen koster op mod 80.000 kroner, og det får B.T. til at markedet. Det foregår i Komitésa- spørge, hvorfor forbundslederne ikke lige så godt kunne have stukket hovederne sammen i jys- len på Børsen i København fra ke Nibe. klokken 9.30 til 15. »

SØNDAG 1. JUNI Hver søndag klokken 14-15 sam- les »Bedsteforældre for asyl« i stille protest mod regeringens asylpolitik foran tre asylcentre; Asylcenter Kongelunden, Kalve- »Jeg tror næppe, der er faciliteter til det i Nibe.« bodvej 250 i Dragør, Røde Kors Centret Avnstrup ved Hvalsø og Sandholmlejren ved Blovstrød i Nordsjælland. Alle er velkomne. KIM SIMONSEN, formand for HK/Danmark, til dagbladet B.T. KALENDER Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til [email protected].

26 · MAJ 2008 11 BORGERPLIGT I I Karen Foto Hanne Loop Jespersen

ANSVARSFØLELSE Forældre skal sørge for, at vil opdrage deres børn får læst lektier, møder veludhvilede og til tiden i skole, har fået nærende morgenmad og har madpakken fyldt med sund kost. Den op- forældre sang kommer fra Mor Karen alias Venstres vel- færdsminister Karen Jespersen. Hun diskuterer i øjeblikket med andre ministre, hvordan borgernes personlige ansvar kan styrkes. »Der er nogle forældre, som ikke får lært bør- nene, at hvis du ikke møder til tiden om morge- nen, så har du meget sværere ved at klare dig senere i livet. Overordnet set skal vi have styrket Forældre skal lære at tage ansvar for deres både forældrenes, børnenes og skoleledernes børn, og forstår de ikke det, må staten om ansvarsfølelse. Vi har en kæmpe opgave med at nødvendigt straffe dem økonomisk. Det me- styrke og fastholde den grundlæggende følelse ner velfærdsminister Karen Jespersen (V), der af pligt i forhold til at opdrage sine børn og tage trods partiskift stadig hylder det socialdemo- ansvar for, hvad der foregår i børnehaver og kratiske idégrundlag om, at pligter kommer skoler,« siger Karen Jespersen i et interview med før rettigheder. Ugebrevet A4.

12 UGEBREVET A4 Vi har en kæmpe opgave med »Vi har stadig meget stor tillid til hinanden i Karen Jespersen at styrke og fastholde den Danmark, og det er med til at holde det hele grundlæggende følelse af pligt i sammen. Men hvis individualiseringen – som ■ Velfærdsminister og minister forhold til at opdrage sine børn også har mange positive sider – bare får lov til at for ligestilling siden september 2007. og tage ansvar for, hvad der køre, så svækker du ansvarsfølelsen,« siger hun. foregår i børnehaver og skoler »Ydermere fik du efter højkonjunkturen i ■ Blev i 2007 medlem af ’ 1960’erne og med 68-generationen, som jeg Venstre og valgt for partiet til Folketinget i november selv er en del af, en svækkelse af ansvarsfølelsen. samme år. Hun er engageret i en regeringskampagne for Det var meget tydeligt i skolepolitikken med pa- at tage større ansvar og er formand for en ar- rolen om børns ansvar for egen læring – »hvad ■ Medlem af Folketinget fra 1990 til 2004 for Social- bejdsgruppe, der blandt andet ser på, om staten i synes du selv-pædagogikken«. Den gang fik vi demokraterne, som hun højere grad skal tage penge fra de forældre, der smidt noget ud med badevandet, som absolut forlod i 2006. ikke lever op til socialforvaltningers krav om, at ikke skulle have været smidt ud. Men vi så det ■ Indenrigsminister fra 2000 de skal tage vare på deres børn. De seneste to år som et opgør med et gammeldags Morten til 2001. har kommuner haft mulighed for at fjerne bør- Korch-samfund. Nu er der brug for en værdi- nechecken, hvis forældrene ikke lever op til krav kamp, der styrker ansvarsfølelsen.« ■ Socialminister fra 1993 til om eksempelvis at få deres børn i skole om mor- Hvor skal den værdikamp foregå? 2000. genen – det såkaldte forældrepålæg. Ifølge en »På alle niveauer. Tag bare de skoleledere, der ■ Politisk reporter på Dagbla- evaluering af 24 sager om forældrepålæg har sender breve med hjem til forældre, hvor der det Information 1978-1984, mindst 10 af dem haft en positiv virkning. står: »Kære forældre, det er jeres ansvar, at jeres derefter på TV-Avisen 1984- 1989. »I de få tilfælde, hvor forældrepålægget er børn møder veludhvilede i skolen, har fået mor- brugt, har det haft gode konsekvenser. Derfor genmad, har læst lektier og har rent gymnastik- ■ Cand.mag. i historie og ser vi i regeringsudvalget nærmere på, om vi kan tøj med. Hvis I ikke sørger for det, bliver I ind- arkæologi i 1977. bruge økonomiske incitamenter til at styrke an- kaldt til et møde.« I de skoler daler fraværet, og ■ 61 år. svarsfølelsen. Om vi kan komme videre ad den undervisningen bliver mere succesrig. Det er et vej,« siger Karen Jespersen. eksempel på, at du godt kan rykke holdninger. Men trusler om økonomisk pisk er vel ikke det Det hjælper med en debat, men der skal også fra eneste, der skal til for at få forældre til at oppe sig? lovgivningssiden stilles krav om, at man i skoler, »Nej, selvfølgelig ikke. Tidligere blev man op- børnehaver og andre institutioner præciserer sit lært til forældrerollen af mostre og søstre og an- værdigrundlag.« dre. Men nu mangler mange – især ressource- Men er du ikke medlem af en regering, der har svage – forældre kompetencer. Derfor skal vi fra gjort det offentlige til et »frit valgs-supermarked«, offentlig side gå mere ind og hjælpe forældre hvor forældre eksempelvis bare tager deres børn ud med rollen. Eksempelvis ved at opprioritere af skolen, hvis skolen stiller krav? sundhedsplejerskernes arbejde med at lære for- »Jeg vil snarere sige, at problemet er omvendt, ældre at være forældre. Det drejer sig om helt at der er en masse skoler, der ikke stiller krav til små ting, som at det ikke kan nytte noget, at du eleverne, så det er også det, du kan reagere på kommer saftevand i sutteflasken. Men man kan ved at sige: I stiller ikke krav nok! Og her synes også se, at der nu er velfungerende forældre, der jeg, det er fint, at folk kan vælge mellem mange går på aftenskole for at lære at være forældre. forskellige ydelser i både offentlige og private Det kan man grine af og tænke, at det er for langt institutioner.« ude. Men det handler om, at der er nogle, der ikke hjemmefra har lært om noget så basalt som Lad dog pårørende hjælpe eksempelvis at spise sundt.« Børn og unge er ikke det eneste område, hvor velfærdsministeren er optaget af at ansvarliggø- Ansvarsfølelsen er truet re familien mere. Det gælder også på ældreom- Regeringen insisterer på ikke bare at styrke for- rådet. For nylig lagde hun op til, at det i service- ældreansvaret, men borgernes ansvar generelt loven skulle fremgå, at pårørende skal inddrages for andre mennesker og samfundet som sådan. mere i ældreplejen. Ifølge Karen Jespersen er den personlige ansvar- Men det er da en meget klassisk, borgerlig, snæ- lighed under pres i det danske samfund og kan ver måde at tænke civilsamfund på. Konsekvensen nemt svækkes i de kommende 10-20 år. af at lægge mere over til familien er vel, at det

26 · MAJ 2008 13 »Man glemte at fortælle, hvad der er værdi- grundlaget i vores samfund op igennem 1990’erne. Ikke mindst fordi man havde radika- le undervisningsministre. Det var lige præcis det, der ikke var brug for i 1990’erne. Hvis man havde haft socialdemokratiske undervisningsministre, ville det have været bedre. Men man glemte holdnings- og værdipolitikken. Overlod den til de forkerte. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind.« Men nu er der jo sket ændringer hos Socialde- mokraterne. Den tidligere partiformand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen har lagt op til selv- ransagelse, socialordfører Mette Frederiksen læg- ger op til at styrke pligter, unge socialdemokrater skriver kronikker om, at man skal styrke pligterne og så videre. Hvordan har du det med det? I Danskerne vil ikke tage skaber afhængighed, større ulighed og kvinden bli- »Jeg kan jo godt se, at der sker noget. Heldig- mere ansvar ver højst sandsynligt mere belastet. Er det ikke et vis er Socialdemokraterne stået på vognen, ikke? tilbageskridt? Og det er helt i overensstemmelse med den Karen Jespersen og de øvrige ministre ønsker, at borgerne »Sludder. Min pointe er jo bare at sige, at de, måde, som Nyrup og andre med rødder i fagbe- skal udvise større samfundssind der arbejder med visitering af hjælp til de ældre vægelsen har tænkt, at pligter kommer før ret- og påtage sig mere ansvar for i kommunerne, faktisk skal være opmærksom tigheder. Men hvor langt det bærer, har jeg familien. Men ifølge en under- på, at mange pårørende gerne vil inddrages. Jeg svært ved at vurdere.« søgelse foretaget for Ugebrevet A4 i september 2007 har dan- har faktisk fået mange reaktioner fra pårørende Politikerne er altså enige om, at danskerne skerne ikke lyst til at påtage sig til både ældre og psykisk syge, som har oplevet skal have flere pligter, og at der skal justeres ved flere frivillige opgaver. Flertallet at blive skubbet væk af systemet. Det er jo ær- ansvarsfordelingen mellem det offentlige og mener kort fortalt, at det først gerligt, når der er en kæmpe ressource der. Det borgerne. Men ifølge en undersøgelse udført for og fremmest er det offentlige, som skal tage sig af de svages- er bare det, jeg siger. Jeg er ikke ude på at træk- Ugebrevet A4 i september 2007 synes dansker- te; familien af sine egne; og så ke det offentliges ansvar tilbage. Tværtimod.« ne, at de påtager sig rigeligt med ansvar. skal man selv sørge for at spise Hvis du skal vurdere dit projekt fra dengang, du Borgerne vil ikke have det, hvorfor prædiker I så sundt og ikke blive for fed. var socialdemokratisk socialminister – står du så større pligtfølelse?

Ifølge målingen er der mest for det samme projekt, bare i en borgerlig-liberal »Det personlige ansvar er for mig selve funda- stemning i befolkningen for føl- regering? mentet for velfærdssamfundet. Det, at vi betaler gende fordeling af opgaverne: »Ja, sådan oplever jeg det.« så meget i skat, er båret af en personlig ansvars- Det offentlige skal sørge for: Du er altså konstanten – og det er omgivelserne, følelse for velfærden.«

■ Psykisk syge der har forandret sig. Så vi skal tilbage til socialdemokraternes og fag- ■ Hjemløse »Jeg har også forandret mig, men du vil ikke bevægelsens tankegods om pligter først – rettighe- ■ Narkobehandling kunne finde de store forskelle på det, jeg siger nu, der til sidst? ■ Alkoholbehandling og så det, jeg sagde dengang. Det afspejler også, at »Et godt samfund begynder jo med, at du skal ■ Skoleudflugter og -kolonier ■ Praktisk hjælp til ældre fordi der er så stor holdningsmæssig konsensus i gøre mod andre, hvad du gerne vil have, at de den danske befolkning, så er der også konsensus skal gøre mod dig. Men det handler også om de Familien skal sørge for: mellem partierne, ikke? Der var jo nogle bestem- liberale frihedsværdier. Som forfatteren John ■ At børn lærer at samarbejde te områder, der gjorde, at jeg skiftede parti. Det Steinbeck skrev engang: »Spørg den største mas- ■ At de ældre ikke er ensomme ■ Mad i institution eller skole skyldtes Socialdemokraternes store svigt.« semorder om vej, og han bliver noget af det mest hjælpsomme og imødekommende«. Plud- Borgeren skal selv sørge for: Socialdemokraterne har svigtet selig er der én, der forventer noget af dig – og ■ At spise sundt ■ Ikke at blive overvægtig Ifølge Karen Jespersen var det først og fremmest regner med din hjælp. Den mekanisme kender i forhold til mennesker med indvandrerbag- man jo godt selv, ikke?« ■ Kilde Analyse Danmark for Ugebre- grund og i forhold til folkeskolen, at socialde- vet A4, september 2007. Der var en mokraterne svigtede, når det handlede om plig- udførlig omtale af målingen i Uge- Af Iver Houmark Andersen, [email protected], brevet ter og ansvar i 1990’erne. og Per Michael Jespersen, [email protected]

14 UGEBREVET A4 MEDIER I NETNYT I

MANGE LÆRLINGE OVERVEJER AT STOPPE Politikere har fået nok af – www.arbejdsmiljoviden.dk Hver femte lærling har overvejet at droppe ud af uddannelsen på kommentatorer grund af dårligt arbejdsmiljø på lære- eller praktikpladsen. Og fem ud af seks fagforeninger Mediernes politiske dækning er blevet reduceret til et spørgsmål om taktik og spin. Nu kan det har konstant en bunke sager på være nok, lyder det fra politikerne. De vil have deres holdninger ud til vælgerne. bordet, hvor elever og lærlinge rapporterer om problemer. Det viser en undersøgelse foretaget SNIK SNAK Hvad sagde statsministeren i debat- Auken, der mener, at kommentatorernes fokus af Videncenter for Arbejdsmiljø. På hjemmesiden ligger der også ten? Aner det ikke, men det var tydeligt, at han på taktik frem for indhold skader demokratiet: en guide målrettet den oplæ- med sin åbentstående skjorte appellerede til de »Når vælgerne ikke får lov at høre argumen- ringsansvarlige. kvindelige vælgere. Nogenlunde sådan lyder es- terne i vigtige sager, bliver det meget svært at sensen af mediernes politiske dækning oftere og finde ud af, hvad den ene og den anden side me- REGERINGEN VIL UDDELEGE- RE ANSVAR TIL BORGERNE oftere, og nu er flere politikere ved at have fået ner. Det betyder, at det måske ikke er den poli- – www. mitansvar.dk nok. De føler sig reduceret til statister i et politisk tiske substans, der afgør, hvor folk sætter deres Regeringen vil nu have alle lan- cirkus, hvor der udelukkende fokuseres på moti- kryds,« siger hun. dets borgere til at tage mere an- ver om genvalg, og hvor ideologi, visioner og ar- svar. Til det formål har den net- Chauffører er de bedste kommentatorer op holdt en konference og nu gumenter trænges i baggrunden af tøjfarver og også lanceret en hjemmeside. personrelaterede magtkampe. Folketingsmedlem Jeppe Kofod fra Socialdemo- Her kan man diskutere, hvad Politikere fra flere fronter bakker derfor nu kraterne er også negativt stemt over for kom- ansvar indebærer. Man kan også op om den kritik, som fakultetsdirektør Kim mentatorernes dominans. indberette folk eller instanser, der fungerer som barrierer for Brinckmann fra Københavns Universitet i sid- »Deres indmarch har forskubbet den sunde det personlige ansvar. ste uge i flere medier rettede mod mediernes balance mellem indhold og proces og spil. Al politiske kommentatorer. Hans pointe er, at den kommentatorsnak er med til, at folkestyret UDSIGT TIL FLERE ARBEJDS- kommentatorerne, der oftest er tidligere spin- bliver udvandet og indholdsløst. Det kan selvføl- LØSE doktorer eller politiske rådgivere, har fået en gelig være vældig underholdende, men der bli- – www.lo.dk LO forudser i en ny analyse, at alt for stor dominans i mediernes politiske ver spildt ufattelig meget tid på analyser, der al- arbejdsløsheden vil stige i de reportage. ligevel ikke holder stik. Det er en undervurde- kommende år. Således forventer »Brinckmann har fuldstændig ret,« lyder det ring af danskernes ønske om at få en reel politisk LO, at ledigheden vil være på fra tidligere udenrigsminister og formand for information,« siger Jeppe Kofod. 74.000 personer i 2010. Det er en stigning på 20.000 i forhold Venstre Uffe Ellemann-Jensen. Han fortsætter: Hovedparten af de politiske kommentatorer til i dag. Årsagerne til den sti- »Kommentatorerne fylder så meget, fordi de har en fortid som spindoktorer, og det er ifølge gende arbejdsløshed er den la- dovne aviser ikke gider snakke med politikerne. Uffe Ellemann-Jensen dybt betænkeligt og dis- vere vækst i vores del af verden I stedet skyder de kommentatorerne ind, og ind- kvalificerende for en objektiv analyse. og de stigende huspriser. imellem ender det i ren komik, når man for ek- »Det er ikke godt nok, at nogen af dem frem- HVERT ANDET FIRMA sempel ser Hans Engell blive brugt til at udtale fører, at det er velkendt, at de har en politisk for- EFTERUDDANNER IKKE sig om politisk etik. Så er jeg ved at dø af grin. tid. Det er ikke noget, som den unge, ubefæstede – www.uvm.dk Men det sker gud hjælpe mig med et alvorligt sjæl ved. Nogle gange bliver det helt latterligt, Virksomheder ved ikke nok om efteruddannelse i AMU-regi. Og ansigt. Jeg synes, det er dybt betænkeligt,« siger når de optræder som neutrale, og alle os, der har det kan være grunden til, at Uffe Ellemann-Jensen. fulgt med gennem årene, ved, at de er fedtet hvert andet firma slet ikke har Den samme kritik kommer også fra SF’eren dybt ind i politikken,« siger den tidligere Ven- benyttet et AMU-tilbud siden Ida Auken, der blev valgt ind i Folketinget for stre-formand, som af samme grund foretrækker 2004. For både deltagere og virksomheder, der benytter ord- første gang ved det seneste valg. at hente sine politiske analyser helt andre steder. ningen, er godt tilfredse. Især »Kommentatorerne er skyld i, at det meget, »De eneste politiske kommentatorer, jeg i mit de mindre virksomheder benyt- meget tit kommer til at handle om proces frem lange, politiske liv har fæstnet lid til, er taxa- ter sig ikke af AMU-centrenes for indhold. Vi har haft vigtige debatter om for chaufførerne. Det er der, man som regel hører tilbud om blandt andet pc-køre- eksempel en OECD-rapport, der gennemhuller den almindelige sunde fornuft komme frem og i kort og svejsepas. Det viser en evaluering fra Undervisningsmi- Danmarks miljøpolitik. Men det er der ingen, der øvrigt hører, hvad der ellers rører sig i samfun- nisteriet. hører, fordi medierne går op i, hvem der holdt det.« ■ med hvem, og hvorfor man gjorde det,« siger Ida Af Jan Birkemose, [email protected]

26 · MAJ 2008 15 INTEGRATION I

Indvandrere skeptiske over for Søvndals demokrati-svada

SF-formand Villy Søvndal havde langt de fleste danskere med sig, da han skærpede retorikken over for den fundamentalistiske, muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir. Flygtninge og indvandrere i Danmark er langt mere splittede i forhold til Søvndals udtalelser, selv om de ikke støt- ter organisationen, viser ny A4-undersøgelse.

I Om Hizb-ut-Tahrir RØRE Da SF-formand Villy Søvndal for nogle Det er imidlertid ikke opbakning til Hizb-ut- måneder siden skabte voldsomt røre i andedam- Tahrir, der får en stor del af indvandrerne til at Erklæret anti-demokratisk organisation, der arbejder for en is- men med stærkt afstandtagende udsagn om den tage afstand fra SF-formandens udtalelser. Det er lamisk stat. Den er forbudt i yderliggående, muslimske organisation Hizb-ut- nemlig kun en enkelt procent af indvandrerne, Tyskland og betragtes som en Tahrir, som han kaldte mørkemænd og bad om der erklærer sig som tilhængere af organisatio- terrororganisation i Sverige. at gå ad helvede til, skete det med opbakning fra nen. Dermed befinder opbakningen til den yder- Herhjemme er rigsadvokaten ved at undersøge, om forening- fire ud af fem danskere. Til gengæld er uenighe- liggående forening sig på samme, forsvindende en kan forbydes ved lov, efter den med Villy Søvndal større end enigheden, lave niveau som for to år siden, da to procent af at organisationens talsmand, hvis man ser isoleret på reaktionen hos gruppen indvandrerne erklærede sig som tilhængere. Fadi Abdullatif, blev dømt tre af flygtninge og indvandrere, viser ny måling. Trods stort mishag med organisationens vir- måneders fængsel for trusler mod statsministeren. Talsman- I flygtninge/indvandrer-gruppen er 33 pro- ke og formål ser Manu Sareen, selvstændig inte- den er tidligere dømt for at op- cent enige i SF-formandens udtalelser, 40 pro- grationskonsulent og radikalt medlem af Bor- fordre til drab af jøder. cent uenige, mens resten hverken er enige eller gerrepræsentationen i København, A4’s tal som uenige ifølge undersøgelsen, som Catinét Rese- klar dokumentation af, at både Villy Søvndals arch har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et udtalelser og Hizb-ut-Tahrirs rolle i medierne er repræsentativt udsnit af flygtninge og indvan- helt ude af proportioner. drere i Danmark – langt de fleste med muslimsk »Opbakning fra én procent af indvandrerne! baggrund. Helt ærligt: Tænk på, hvor meget de får lov til at Til sammenligning er 83 procent af den sam- fylde i medierne. Organisationen rummer 1.500 lede, danske befolkning enig med Villy Søvndal, medlemmer med stemmeret. De står over for vi 10 procent uenig og syv procent hverken enig andre to en halv million med stemmeret. Så hvor eller uenig ifølge en måling, som analyseinstitut- meget i fare er vi egentlig,« spørger Manu Sareen. tet Zapera tidligere har foretaget for A4. Han mener, at Villy Søvndal har overtaget modstandernes retorik, og at det blandt andet er den, indvandrerne reagerer mod: I Indvandrere tager afstand fra Søvndals dundertale »De ser hans retorik som del af den afstandtagen, der er til muslimer i al almindelighed. Og Mens der i hele befolkningen er 83 procent, som bakker op om SF-formand Villy Søvndals selv om de betragter sig som en del af samfundet stærke afstandtagen til den yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir, gælder det kun hver tredje indvandrer. En større andel, 40 procent, er direkte uenig med ham. og er glade for at være her, som A4’s undersø- gelse viste i sidste uge, så er deres opfordring: Tal For nylig tog SF’s formand Villy Søvndal afstand fra Hizb-ut-Tahrir med ordene: »Til disse lige pænt!« mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes«. Søvndal står fast Er du enig eller uenig i Villy Søvndals udmelding? Den forsvindende lille opbakning til Hizb-ut- I procent. Tahrir får ikke Villy Søvndal til at fortryde: »Jeg har aldrig troet på nogen risiko for massiv Flygtninge og indvandrere 33 28 40 Hele befolkningen 83 10 7 tilslutning til Hizb-ut-Tahrir og aldrig anset de tå- ber for at være en trussel mod Danmark. Men de Enig Hverken eller Uenig er en trussel mod integrationen, for så længe vi Kilde Catinét Research og Zapera for Ugebrevet A4. har Dansk Folkeparti som erklæret anti-mus-

16 UGEBREVET A4 limsk på den ene side og en anti-demokratisk Professor i islamiske studier på Aarhus Uni- Om undersøgelsen gruppering som Hizb-ut-Tahrir på den anden versitet Mehdi Mozaffari hæfter sig tilsvarende side, og de i den grad får lov til at dominere den ved, at hvor det i 2006 var 13 procent af indvan- Tal i grafikker og artikel bygger offentlige dagsorden, så får vi ikke integrationen drerne, der svarede »ved ikke« til spørgsmålet for så vidt angår flygtninge og indvandrere på en undersø- til at lykkes godt nok,« siger Villy Søvndal. om, hvorvidt de personligt var tilhængere eller gelse, som Catinét Research Han er ikke blind for, at når 40 procent af ind- modstandere af Hizb-ut-Tahrir, gælder det i dag har foretaget for Ugebrevet A4 vandrerne erklærer sig uenige i hans udtalelser, 31 procent: blandt 1.002 repræsentativt kan det hænge sammen med, at langt flere end »Det kan betyde, at flere er blevet mere posi- udvalgte flygtninge/indvandrere – og deres efterkommere – i dem, hans kritik var møntet på, kan føle deres tive over for organisationen, men ikke vil ind- Danmark. De adspurgte har muslimske baggrund anfægtet. rømme det. Men også, at der vokser en ny gene- baggrund i Libanon/Palæstina, »Omvendt tror jeg, at vi bliver nødt til at tage ration frem med andre interesser end politik og ex-Jugoslavien, Tyrkiet, Soma- nogle af de her grundlæggende slagsmål for at få religiøsitet. Begge forklaringer er lige holdbare.« lia, Iran, Irak eller Pakistan. 81 procent bekender sig til islam, folk – både dem, der er født her i landet og dem, Under alle omstændigheder advarer Mehdi syv procent til kristendom, to der ikke er – til at tage stilling ud fra en demo- Mozaffari om, at tallene kunne tyde på, at nogle procent til anden religion, mens kratisk akse. Det kan nogle gange være svært, muslimske indvandrere befinder sig i en gråzo- 10 procent ikke har nogen men så længe 83 procent af dem, der bor i dette ne, hvor de kan bevæges i både en demokratisk re ligion. Svarene er indsamlet ved telefoninterview i perioden land, forstår, hvad jeg siger, er jeg sådan set ikke og ikke-demokratisk retning. Det er værdier, der 7. april – 4. maj 2008. så bekymret,« siger han. er på spil, og udviklingen er i høj grad op til lan- Tal om hele befolkningen er ba- Villy Søvndal ser det samtidig som et positivt dets politikere, mener han. seret på en internetbaseret tegn, at indvandrerne ifølge undersøgelsen deler »Bedre integration er ingen garanti mod radi- undersøgelse, som analyseinsti- sig i tre næsten lige store grupper i holdningen kalisering. Vi så i den seneste terror-sag i England, tuttet Zapera har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.007 til hans udtalelser: at det var læger, der var involveret. Men højrisi- vælgere fra alle partier i perio- »Den der tro på, at vi var enige med alle, bare kogruppen er unge mænd fra ghettoer. De skal den 4. – 8. april 2008. fordi de var indvandrere, har jeg aldrig haft. Og have alternativer til en identitet og et fællesskab i jeg har ikke noget ønske om at være venner med en fundamentalistisk gruppering. Den funda- Tidligere artikler på baggrund af Catinéts integrationsunder- alle. Den afgørende pointe i de her tal er, at ind- mentalistiske trussel skal tages alvorligt, og det søgelse: »Indvandrere nyder det vandrerne ikke er nogen homogen gruppe, men var på tide, at venstrefløjen brød passiviteten og gode liv i Danmark« i nummer deler sig efter anskuelse. Og jeg vil tro, at nogle nu prøver at generobre traditionelle venstreori- 18, 2008. af dem, der er mest enige med mig, er dem, der enterede mærkesager som ytringsfrihed og lig- har prøvet at leve under religiøst diktatur og hed mellem kønnene,« siger Mehdi Mozaffari. ■ præstestyre i Iran,« siger han. Af Michael Bræmer, [email protected]

Truslen skal tages alvorligt I Forsvindende lille opbakning til Hizb-ut-Tahrir Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Nannestad, der har forsket i islamiske Kun én procent af flygtninge og indvandrere i Danmark erklærer sig som tilhænger af den grupperinger, hæfter sig ved, at andelen, der yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir. Kendskabet til organisationen er siger, at de ikke kender noget til Hizb-ut-Tahrir samtidig faldende, og 42 procent kender intet til den overhovedet. Derfor ved næsten hver tredje heller ikke, hvad de synes om Hizb-ut-Tahrir. eller ikke ved, hvad organisationen står for, sammenlagt er vokset fra 34 til 56 procent Ved du, hvad organisationen Hizb-ut-Tahrir står for? mellem 2006 og 2008. Tal i procent. »Det virker yderst mærkværdigt. Man kan vel Ja, fuldt ud Rimelig godt Stort set ikke Kender intet til Ved ikke ikke beskylde organisationen for ikke at have markeret sig i tiden op til undersøgelsen. Og de- 2006 13 23 30 27 7 res budskaber er ikke sådan til at misforstå,« siger 2008 9 14 22 42 14 Peter Nannestad. Er du personligt tilhænger eller modstander af Hizb-ut-Tahrir? En mulig udlægning er, at Hizb-ut-Tahrir faktisk vinder sympatisører, som endnu ikke vil stå Tal i procent. frem, mener Peter Nannestad: Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Ved ikke Modstander »En anden mulighed er, at respondenterne 2006 2 36 13 49 bare i stigende grad er blevet trætte af at skulle 2008 1 27 31 41 forholde sig til Hizb-ut-Tahrir i tide og utide og derfor vælger at glide af på spørgsmål om dem.« Kilde Catinét Research for Ugebrevet A4.

26 · MAJ 2008 17 REGIONAL UDVIKLING I

Udkantsdanmark taber kampen om kvinderne

I takt med at flere og flere kvinder uddanner sig, er der opstået en mangel på kvinder i mange udkantsområder, viser en ny undersøgelse. Samtidig er overskuddet af kvinder i hovedstaden og i universitetsbyerne vokset markant. Udviklingen skaber alvorlige sociale problemer og øger risikoen for druk, vold og mord i randområderne, mener ekspert.

KVINDER SØGES »Sidst jeg prøvede, gik det rent til mændene har de enlige kvinder nemlig let galt. Der var kaffepletter overalt, men det skal da ved at klare sig selv: nok gå alt sammen. Min kone har lavet syv kopper »Enlige mænd opfattes ofte som nogle stakler kaffe, som står klar på termokanden, så jeg klarer og ret ynkelige. Omvendt er det med kvinderne. mig i dag, og så må jeg jo ellers bare gå i gang.« De får status ved at vise, at de ikke er afhængige Sådan sagde en ældre mand i den lille jyske af mænd og sagtens kan klare både børn, hver- by Sinding ifølge TV 2-programmet »Byen, hvor dag og arbejde uden en mand ved deres side,« si- kvinderne gik«, da det gik op for ham, at han ger han. skulle leve uden sin kone i en uge. Faktisk anede Et sigende billede på det forhold afspejler sig manden ikke, hvad der gemte sig bag lågerne i i den amerikanske tv-serie »Sex and the City« - køkkenet, som altid havde været hans kones do- en af de senere års mest populære og sete serier: mæne. »Det er tydeligt, at kvinderne lader sig begej- Forhåbentlig er den ældre herre ikke repræ- stre af den kvindelige selvstændighed, som Manglen på kvinder er sentativ for flertallet af mænd i Danmark. Fakta kommer meget stærkt til udtryk i serien,« siger et kæmpe problem. er nemlig, at stadig flere danske byer står med en seniorforskeren. Det fører forfærdelige mangel på kvinder. Endnu ikke i så alvorlig grad problemer med sig, som i andre dele af Norden, men dog i et om- Enlige mænd mister status og identitet som vold, druk, mord fang, der vækker uro og bekymring blandt eks- Men helt ærligt, bør de enlige mænd ikke blot og selvmord. perter. Det fremgår af rapporten »The Demo- tage sig sammen og lære at tage hånd om sig ’ graphic Challenge to the Nordic Countries« udgi- selv? Det burde de, men århundreders socialise- RASMUS OLE RASMUSSEN, vet af Nordregio – en forskningsenhed skabt og ring sætter en bremse for det, fortæller Rasmus seniorforsker ved forsknings- centret Nordregio. finansieret af Nordisk Ministerråd. Ole Rasmussen. Størst er kvindemanglen i Vestjylland, hvor »Mænd er socialiseret ind i fællesskaber, der i flere kommuner kun er mellem 94 og 98 hvor de står i et eller andet hierarki. Det gælder kvinder per 100 mænd. Det gør sig gældende i også for familien, hvor de historisk har påtaget Varde, Vejen, Lemvig, Jammerbugt og Ringkø- sig rollen som førerhund. Er mændene ikke i et bing-Skjern. Men også Hedensted, Ikast-Bran- sådant fællesskab, så mister de status og iden - de, Rebild og Nordfyns kommune er ramt. titet.« Omvendt forholder det sig i de største danske Og de problemer, som følger i kølvandet, er byer; København, Århus og Aalborg, hvor der meget alvorlige. Da Ugebrevet A4 taler med nogle steder er mere end 110 kvinder per 100 Rasmus Ole Rasmussen, er han netop trådt ud fra mænd. et foredrag om, hvordan mænd i udkantsområ- Ubalancen er altså størst i de danske storbyer, der i bogstaveligste forstand »drikker sig ihjel«. hvor kvinderne er langt flere end mændene. Al- »Manglen på kvinder er et kæmpe problem. ligevel er det manglen på kvinder i udkantsom- Det fører forfærdelige problemer med sig, som råder, der ifølge seniorforsker og medforfatter vold, druk, mord og selvmord. Og det fremmer til den nye rapport Rasmus Ole Rasmussen fra jo ikke ligefrem interessen blandt kvinderne for Nordregio er det største problem. I modsætning at blive i områderne,« siger han.

18 UGEBREVET A4 Men hvordan er det kommet dertil, at kvinder I (K)ærlig kvinde søges er blevet en mangelvare i flere områder af Dan- mark? I Vestjylland er der et overskud af mænd. For hver 100 mænd er der kun mellem 94 og 98 kvinder. Anderledes ser det ud i de store universitetsbyer, hvor kvinderne er domine- Forklaringen er blandt andet en kombination rende. I København er der eksempelvis mellem 106 og 110 kvinder per 100 mænd. I af de højere læreranstalters placering og kvin- gennemsnit er der i Danmark 102 kvinder for hver 100 mænd. ders ønske om en anden karrierevej end deres mødre og bedstemødre. Farveforklaring: Total antal kvinder per 100 mænd. Kvinderne indtager universiteterne Over 110 kvinder per 100 mænd I løbet af de seneste 30-40 år har stadig flere 106-110 kvinder per 100 mænd kvinder valgt at tage en længerevarende uddan- 102-106 kvinder per 100 mænd nelse. Og det kan man ikke gøre i Lemvig, Vejen 98-102 kvinder per 100 mænd eller Varde. Derfor må de kvinder, der er født og 94-98 kvinder per 100 mænd opvokset på landet, pakke tasken og drage mod København, Århus eller en af de andre universitetsbyer, hvor de har mulighed for at forfølge deres drømme og visioner. Hvor voldsom denne udvikling har været, viser sig blandt andet i nye tal fra Danmarks Stati - stik. Her fremgår det, at hvor kvinderne i 1981 udgjorde 39 procent af de kandidatstuderende på landets videregående uddannelser, så udgør de i dag 54 procent. »Alle de steder, hvor der er et uddannelsescen- ter, finder du et overskud af kvinder. Kvinderne er helt anderledes opmærksomme på vidensøko- nomiens centre, hvor der er uddannelses- og job- muligheder,« siger Rasmus Ole Rasmussen. Problemet er, at med eksamensbeviset og den lange uddannelse i hus er der ikke så meget at komme efter i udkantsområderne for en karrie- rekvinde, hvis førsteprioritet ikke nødvendigvis er manden, børnene og køkkenet. Eller som Ivan Baadsgaard, direktør hos internetportalen farmerdating.dk – en portal »dedike- ret til alle jer på landet, der vil have udvidet be- kendtskabet, og alle jer i byerne, der godt vil i kontakt med de dejlige mænd og kvinder på landet« - påpeger: »Hvad skal kvinderne i Vestjylland? De kan føde børn eller passe børn og gamle mennesker. Det er ikke fordi, at det just vælter rundt med fede karrierevirksomheder sådan et sted.« Når mændene ikke følger efter kvinderne til storbyen og uddannelsesmetropolerne, så handler det ifølge Ivan Baadsgaard også om en ud- præget grad af ansvarlighed, i hvert fald for de rigtige »farmere«: »En gård flytter du ikke lige fra. Ligger det i ge- nerne og i familien, at du skal overtage gården, så gør du det. Og er der så ikke en kvinde, når du overtager gården, så kommer det jo nok.« Kilde »The demographic challenge to the Nordic Countries«. Udgivet af Nordregio.

26 · MAJ 2008 19 I Kvinder overtager universiteterne begyndelsen var fire mænd for hver kvinde, er der i dag en lille overvægt af kvinder. Siden 1981 er andelen af kvinder på kandidatuddannelserne steget markant. Hvor 39 »Der er faktisk kvinder, der godt kan se mu- procent af de studerende i 1981 var kvinder, er det i dag 54 procent. lighederne i de store og billige huse, som man Andel kvinder i procent af alle kandidatstuderende på de videregående uddannelser i Danmark. kan få på landet. Mange af de enlige mænd bor i nogle fede huse, og køkkenet er der aldrig no- Naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Total gen, der har rørt ved. Så kvinderne kan få det, som de vil have det,« siger Ivan Baadsgaard. 1981 25 37 54 39 Det handler også om, at nogle kvinder faktisk 1991 36 43 64 47 vælger storbylivet, karrieren og den lille trevæ- 1996 37 42 66 48 relses lejlighed på tredje sal fra til fordel for en 2001 39 46 65 51 anden dagligdag. 2006 37 50 65 54 »Der er gåpåmod i de kvinder, der krydser Kilder Danmarks Statistik og bogen »Kvinder og Mænd« udgivet i 1995 af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Storebælt. De har en mening med det. Måske Ligestillingsrådet og Danmarks Statistik. drømmer de om nogle heste og mere natur. El- ler måske var lykken bare ikke en karriere,« siger Ivan Baadsgaard og fortsætter: »Jeg kender en kvinde, der gik fra en storby- Hvad skal kvinderne i I takt med ned- og sammenlægninger af de kunstnertype til en landmand. Hun har da fået Vestjylland? De kan fleste gårde i Vestjylland og andre dele af Dan- lov til at se verden med lidt andre briller. Og det føde børn eller passe mark er der dog færre og færre mænd, som tje- har hun i hvert fald ikke fået et ringere liv af.« børn og gamle men- ner til dagen og vejen i landbruget. Ifølge senior- nesker. Det er ikke for- forsker Rasmus Ole Rasmussen er de enlige Lykkelige uden kvinder di, at det just vælter mænd ofte ufaglærte, som mere eller mindre I Ringkøbing-Skjern Kommune tager man også ’rundt med fede frivilligt hopper mellem forskellige typer af ar- manglen på kvinder med oprejst pande. Ja, der er karrierevirksomheder bejde på egnens virksomheder. nogle ensomme mænd og en mangel på føde- sådan et sted. Det er et billede, som borgmester Torben dygtige kvinder, som borgmester Torben Nørre- Nørregaard (V) fra Ringkøbing-Skjern Kommu- gaard (V) anerkender: IVAN BAADSGAARD, ne kan nikke genkendende til: »Men samtidig kan jeg jo konstatere, at vi iføl- direktør for internetportalen farmerdating.dk »Der er helt klart en overvægt af mænd i den ge en ny undersøgelse er det lykkeligste sted i tunge industri, som vi har ude hos os. Eksempel- Danmark. Om det så er på trods eller på grund af vis i mejerisektoren, hvor der stadig er ni mænd manglen på kvinder, det skal jeg ikke gøre mig for hver kvinde.« klog på,« siger han. Løsningen for nogle af de enlige og en- Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen er somme mænd bliver, at de tager kontakt til en grundlæggende også tilhænger af en optimistisk russisk eller thailandsk kvinde, som så tager den og positiv tilgang til problemet. Det nytter sim- store tur fra deres hjemland til dansk ligusteridyl. pelthen ikke at begræde udviklingen, som i hans Ofte bliver det dog alt andet end lykken, og øjne er uundgåelig og kun vil tage til i styrke i de kvinderne bliver aldrig de følgesvende, som kommende år. mændene havde drømt om at vandre gennem En løsning kan i teorien være at flytte flere livet med: uddannelsesinstitutioner og offentlige institutio- »Kvinderne holder ud tre til fem år, og så flyt- ner ud til udkantsområderne, men ifølge Rasmus ter de videre til de større byer. Så det er en stak- Ole Rasmussen viser udenlandske erfaringer, at ket frist for mændene. Det er en fornøjelse, som den politik kun har kortsigtet effekt. Størstedelen de har et antal år og så heller ikke mere,« siger af kvinderne flytter alligevel efter nogle år til de seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen. store byer. »Jeg kan ikke se nogen mekanismer, som for Hold ud, kvinderne kommer alvor skulle vende udviklingen. Det er det sam- Helt opgive håbet skal de ensomme mænd dog me, som vi ser over alt i Europa. Så hvorfor ikke ikke, mener Ivan Baadsgaard. Siden han startede anerkende det og gøre vores bedste for at afbø- farmerdating.dk er antallet af aktive brugere på de de negative konsekvenser.« ■ datingportalen vokset til 25.000, og hvor der i Af Peter G. H. Madsen, [email protected]

20 UGEBREVET A4 Mandedominans i Nordatlanten

Manglen på kvinder på Grønland og Færøerne er væsentligt større end i Danmark. Kvinderne flygter fra manglende job og snævre virkelighedsopfattelser, mener ekspert.

FARVEL OG TAK Det kan godt være, at de vestjyske landsbysamfund døjer med en mangel på kvinder, men det er peanuts set i forhold til til- standen på Grønland og Færøerne. I mange kommuner på de to nordatlantiske øer er der mindre end 90 kvinder for hver 100 mænd. Det skal ses i sammenligning med, at der i Norden som helhed er 102 kvinder for hver 100 mænd. De opsigtvækkende tal fremgår af en ny undersøgelse fra Nordregio – en forskningsenhed finansieret af Nordisk Ministerråd. Til Uge- brevet A4 siger seniorforsker Rasmus Ole Ras- mussen, en af forfatterne bag undersøgelsen, at problemerne på de nordatlantiske øer er dybt alvorlige, da der ofte er en tæt sammenhæng mellem manglen på kvinder og druk, vold og selvmord. »Et af de store problemer er, at man er blind over for problemet i de små bygder. Når man siger til dem, at der er en alvorlig mangel på kvinder, kigger de uforstående på en. Tilsynela- dende lever man bare med den kønsfordeling, som der er,« siger han. Ifølge Juliane Henningsen er de grønlandske For det grønlandske folketingsmedlem Julia- politikere bevidst om problemerne. Derfor prø- ne Henningsen, der er valgt ind for det socialis- ver man nu også at undersøge, hvad der skal til tiske Inuit Ataqatigiit, kommer det imidlertid for at lokke de herboende grønlandske kvinder ikke som den store overraskelse, at der er mang- tilbage til Grønland. el på kvinder i mange bygder: »Det er helt klart en stor udfordring. Men det »Det er velkendt for mig. Men det er da cho- er altså ikke et problem, som Grønland står ale- kerende, når kun 30 procent af en bygds ind- ne med. I mange udkantsområder i Norden er byggere er kvinder,« siger Juliane Henningsen. der mangel på kvinder,« siger hun. ■ Ligesom i Danmark er et af de store proble- Af Peter G. H. Madsen, [email protected] mer, at kvinderne uddanner sig væk fra de mindre samfund. Først flytter kvinderne til de større byer, hvor de kan gå på gymnasiet. Siden hen I Grønlandske kvinder flytter til Danmark flytter mange til Danmark for at få en videregå- ende uddannelse. Og når kvinderne er kommet I de senere år har kvinderne klart domineret indvan- til Danmark, stifter de ofte familie og vender al- dringen til Danmark fra Grønland, så de i dag udgør drig tilbage. godt 60 procent af de herboende grønlændere. Medvirkende til kvindernes flugt er ifølge Antal grønlændere Antal kvinder Antal mænd Rasmus Ole Rasmussen dog også, at kvinderne i Danmark i 2007 generelt har sværere ved at klare »den snævre 13.522 7.995 5.527 virkelighedsopfattelse«, som kan være domine- rende i de små byer. Kilde Danmarks Statistik.

26 · MAJ 2008 21 SVENSK FAGBEVÆGELSE I

»Alting var lettere med den gamle regering«

Den borgerlige regering i Sverige har skubbet fagbevægelsen ud på en uvant nedtur. Medlem- merne forsvinder i hobetal, og den politiske indflydelse er forsvundet. Dansk arbejdsmarkedsforsker mener, at svensk LO bør kappe båndene til Socialdemokraterne, men krisen får tvært- imod svensk LO til at styrke alliancen med »sosserne«.

I Nedtur i det nye KRIG OG KÆRLIGHED Intet er, som det plejer Med den krisestemning og de store udfor- århundrede at være, når svensk LO fra lørdag den 31. maj og dringer, som ligger foran svensk fagbevægelse, fem dage frem holder kongres i Folkets Hus i lægger forbundsformand i service- og kommu- Da svensk LO holdt kongres i 2000, holdt den socialdemo- Stockholm. For første gang i mange år går Sveri- nikationsforbundet SEKO og medlem af svensk kratiske statsminister Göran ges statsminister ikke på talerstolen og hylder en LO’s hovedbestyrelse Janne Rüden ikke skjul på, Persson hyldesttale til LO-fag- stærk svensk fagbevægelse. at LO-kongressen i næste uge langt fra bliver et bevægelsen, der dengang talte Regeringslederen er nemlig ikke længere so- hyggeligt klappekagemøde. De delegerede skal mere end to millioner medlemmer. Nu er der igen kongres, cialdemokratisk, men kommer fra det borgerlige tværtimod blandt andet diskutere strategier for men denne gang er det ikke parti Moderaterna, og Fredrik Reinfeldt er abso- rekruttering af nye medlemmer samt mulige fu- den svenske statsminister, der lut ikke velkommen i lønmodtagernes højborg. sioner mellem en række små, økonomisk holder kongrestale. I dag er Han satte en stopper for skattefradrag for a-kas- trængte LO-forbund. Allerede nu forhandler statsministeren borgerlig og har med sine arbejdsmarkedsrefor- se- og fagforeningskontingent, og det opfattes Pappers, Grafiska og Skogs- och Träfacket ek- mer kastet LO ud i en kæmpe som en krigserklæring mod fagbevægelsen. sempelvis om at smelte sammen til et nyt stort medlemskrise. Traditionelt har LO-formanden i Sverige forbund. År Antal medlemmer også kunnet benytte kongrestalen til at bryste sig »Der er masser af problemer foran os. Det bli- af flotte medlemstal og LO’s store politiske ind- ver en travl kongres,« siger Janne Rüden, hvis 2000 2.016.208 flydelse. Når LO-formand Wanja Lundby-We- forbund sidste år mistede over 9.000 medlem- 2004 1.861.321 2008 1.674.524 din i år skal gøre status over den sidste kongres- mer. periode, vil ord som medlemsflugt og krise være Formand for 140.000 butiksansatte i Han- Kilde LO, Sverige. mere dækkende, og den politiske indflydelse er delsforbundet Lars-Anders Häggström afviser, at stort set lig nul. svensk fagbevægelse er i krise. Socialdemokraternes formand, Mona Sahlin, »Vi er bekymrede over udviklingen, men ikke er inviteret som gæstetaler, og hun vil blive klap- i krise, og vi ser tegn på, at der nu kommer nye pet op på talerstolen, hvor hun vil love sine tro- medlemmer til,« siger Lars-Anders Häggström, faste faglige støtter, at hvis de hjælper »sosserne« der også sidder i LO’s hovedbestyrelse. tilbage til regeringsmagten, vil hun skrue tiden Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aal- tilbage til før den borgerlige regering og genind- borg Universitet Henning Jørgensen er anderle- føre fradrag for fagforeningskontingentet. des kontant, når han skal beskrive tilstandene i svensk fagbevægelse. Panikstemning »Der er panikstemning. Efter mange års stabilt Nej, intet er, som det var engang i det socialde- socialdemokratisk styre har den borgerlige rege- mokratiske folkehjem. Den hæderkronede ring gennemført omfattende arbejdsmarkedsre- svenske fagbevægelse har siden den seneste former, der har rystet fagbevægelsen. Regering- kongres i 2004 mistet tæt på en kvart million en har grebet ind i det faglige selvstyre, og der er medlemmer, og ud over at det har kastet samtli- rokket ved nogle af grundpillerne i den svenske ge 15 LO-forbund samt hovedorganisationen model. Det er uvant for de faglige ledere i Sveri- ud i store økonomiske problemer, er LO-fagbe- ge, og det har sendt dem ud i tovene,« siger Hen- vægelsen også havnet i en faglig-politisk krise, ning Jørgensen, der har et indgående kendskab hvor den har svært ved at finde sine egne ben. til det svenske arbejdsmarked.

22 UGEBREVET A4 Henning Jørgensen mener, at svensk LO bur- bage i regering,« siger Lars Anders Häggstrøm og de lade sig inspirere af udviklingen i Danmark, forudser total enighed på LO-kongressen om at hvor LO har kappet båndene til Socialdemokra- styrke alliancen mellem fagbevægelsen og soci- terne for at kunne stå mere frit i forhold til andre aldemokraterne. politiske partier. Og dermed få mere indflydelse »I Handelsforbundet arbejder vi også på at under en borgerlig regering. etablere socialdemokratiske foreninger i hver »Hvis svensk fagbevægelse skal revitalisere lokalforening rundt om i landet. Vi har behov sig selv, er det nødvendigt at skele til udvikling- for at få flere aktive medlemmer valgt ind i poli- en i Danmark. Hvis LO var uafhængigt, kunne tik,« fastslår han. man handle mere kraftfuldt og sprælsk end i Arbejdsmarkedsforsker på Lunds Universitet dag,« siger Henning Jørgensen og henviser også Anders Kjellberg vurderer dog, at der også er til, at langt fra alle svenske lønmodtagere stem- sket en tilnærmelse mellem LO og den borgerli- mer socialdemokratisk. ge regering. I lyset af at den borgerlige regering forsøger »Den borgerlige regering tilgodeser ikke bare at sætte fagbevægelsen ud på sidelinjen, er det arbejdsgiverne per automatik, og det kommer nødvendigt med nogle modstrategier fra LO- bag på arbejdsgiverne, der havde troet, at den toppens side, påpeger Henning Jørgensen. borgerlige regering ville gøre nøjagtig, som ar- »Men indtil nu har Wanja Lundby-Wedin ikke bejdsgiverne ville. Så billedet er mere sammen- vist nye veje. LO har været forvænt med, at Soci- sat, end at regeringen bare går imod fagbevæ- aldemokraterne havde regeringsmagten, og så gelsen i alle sager,« siger Anders Kjellberg. ■ kunne man topstyre landet sammen. Men hvis Af Gitte Redder, [email protected] den borgerlige regering bliver genvalgt og sidder fire år mere, må svensk LO ikke være handlings- lammet som nu,« mener Henning Jørgensen. I Ingen går ram forbi

Ingen skilsmisse Tilsammen har de 15 LO-forbund i Sverige mistet knap 130.000 medlemmer sidste år. Arbejdsmarkedsforsker og docent på Lunds Det gør ondt i økonomien på både små og store fagforbund. Målt i antal hoveder er det Universitet Anders Kjellberg vurderer, at ægte- værst ramte forbund Kommunal, der organiserer offentligt ansatte lønmodtagere inden for blandt andet ældrepleje og børnepasning. Men relativt set er det hårdest ramte forbund skabet mellem Socialdemokraterne og LO er så Hotell- och Restaurang, hvor næsten hvert femte medlem forlod forbundet sidste år. lykkeligt og til fordel for begge parter, at en skilsmisse er urealistisk. Antal medlemmer Antal tabte Medlemstab i »LO har repræsentanter i Socialdemokrater- pr. 31. december 2007 medlemmer i 2007 procent i 2007 nes øverste organer, og de bidrager økonomisk Hotell- och Restaurang 46.043 10.711 18,9 til partiet. Det er slet ikke på dagsordenen at kap- Livs (levnedsmiddelarbejdere) 40.166 5.270 11,6 pe båndene til S,« siger Anders Kjellberg. Transport 64.536 7.287 10,1 Det bekræfter SEKO’s forbundsformand, Jan- Fastighets 35.429 3.628 9,3 ne Rüden. (viceværter, ejendoms- »Jeg har svært ved at se, hvorfor vi skulle læg- funktionærer, vinduespudsere) ge afstand til Socialdemokraterne, som vi altid Handels 154.251 15.879 9,3 har haft en god dialog med. Vi har intet samar- Grafiska 23.048 2.223 8,8 bejde med den borgerlige regering, som ikke er Byggnads 117.745 9.693 7,6 spor fagforeningsvenlig. For at sige det lige ud er Musikerna 3.103 240 7,2 det ikke et hjerteligt forhold. Alting var lettere Pappers 21.161 1.504 6,6 med den gamle regering.« Seko 140.486 9.294 6,2 – Service og kommunikation Også formand for Handelsforbundet Lars- Skogs- och träfacket 49.397 3.270 6,2 Anders Häggström ryster på hovedet over tan- Kommunal 529.868 33.864 6,0 ken om at lægge Socialdemokraterne på is. IF Metall 407.939 25.378 5,9 »Nu ser vi, hvad det indebærer at have en Målarna 15.515 853 5,2 borgerlig regering, der er kynisk og ingen som Elektrikerna 25.837 319 1,2 helst hensyn tager til fagbevægelsen. Derfor skal Alle LO-forbund 1.674.524 129.413 7,2 vi forstærke samarbejdet med Socialdemokra- terne for at øge chancen for, at de kommer til- Kilde LO, Sverige.

26 · MAJ 2008 23 Ugebrevet A4 Islands Brygge 32D 2300 København S

ID.NR. 46577

Eksperter skal stille op

Politiske kommentatorer overdriver, siger professor Tim Knudsen som svar på kritik af Tim Knudsen Professor i statskundskab hans udtalelser om finansminister Lars Løkke Rasmussens bilags-rod. Professoren på Københavns Universitet. mener, at eksperter har pligt til at udtale sig, selv om medierne ofte fejlfortolker.

Du har på tv skarpt kritiseret finansminister »Jeg skyder ikke fra hoften. Jeg udtalte »Flere tusinde gange har jeg udtalt mig Lars Løkke Rasmussen (V). Nu kritiserer de mig på grundlag af nogle dokumenter. til pressen, og der er ganske få gange sket politiske kommentatorer Peter Mogensen og Det er journalisten, der laver research, ikke deciderede misforståelser. En enkelt gang Michael Kristiansen dig for at være for hur- mig. Dokumenterne rejste nogle spørgs- blev jeg refereret for det stik modsatte tig til at fælde dom i sagen. Har de ret? mål, og jeg kan ikke umiddelbart se, at en synspunkt af mit eget. Journalisten var »Nej. Jeg har ikke fældet dom over indenrigs- og sundhedsminister har pligt top-stresset, og jeg sad selv i et middags- Lars Løkke Rasmussen, men bare sagt, at til at gå til koncert, og jeg kan i hvert fald selskab. Det er bestemt problematisk, men for mig at se var der behov for yderligere ikke se, at det er overarbejde i den for- der sker fejl, hvor mennesker handler.« forklaringer. Jeg udtalte på tv, at det stand, som almindelige mennesker opfat- Ser du en fare for, at forskere misbruges umiddelbart forekom mig at være en pri- ter overarbejde. Hvis det var en tjeneste- til politiske eller journalistiske formål? vat aktivitet, at ministeren gik til Paul pligt at deltage, var det vel snarere en re- »Der er farer ved alt, men omvendt er McCartney-koncert. Jeg brugte bevidst præsentativ opgave end overarbejde.« samfundet ikke tjent med, at eksperter ordet »umiddelbart«, fordi der jo ikke lig- Kan sådanne ikke-underbyggede udta- undlader at ytre sig. Universitetsloven ger anden undersøgelse til grund for min lelser ikke skade din troværdighed som ek- indeholder en pligt for eksperter til at udtalelse end journalistens research. Jeg spert? udtale sig. Jeg synes, det er et problem, udtalte mig på det foreliggende grundlag. »Udtalelsen byggede på dokumenta- når eksperter ikke vil stå frem. Folk som Journalisten orienterede mig ikke om, at tion. Men eksperter kan ikke i en moder- jeg kan bedre end de fleste andre tåle at Lars Løkke Rasmussen var inviteret til at ne virkelighed begrænse sig til at udtale kritisere og få kritik.« overvære koncerten. Det vidste journa- sig i sager, de selv har undersøgt fra A til Er der for få eksperter, som tør sige noget? listen formentlig ikke.« Z. Det går alt for stærkt i medierne til det. »Det er ret skævt fordelt. På mit felt er Bør du som ekspert skyde fra hoften på Dertil kommer, at jeg faktisk har dårlige- vi en lille håndfuld, som deltager i debat- den måde? re mulighed for at indhente yderligere ten. 90 procent gør ikke. På det juridiske dokumentation end »the gentlemen of område er det også ganske få, som stik- the press«. Hvis de herrer kommentatorer ker hovedet frem, og blandt økonomerne – som ikke selv holder igen med kom- er det helt galt. Bankøkonomer er på ba- mentarer – vil kritisere nogen, kunne de nen, mens universitetsøkonomerne bli- jo se på, om tv-journalisten researchede ver mere og mere usynlige. Det er bekla- godt nok. Generelt kræver det en del geligt. Samfundsdebatten er bedst tjent gensidig forståelse, når journalister og med, at eksperterne deltager.« eksperter samarbejder. Eksperter vil ger- Burde der så være et kodeks for, hvor- ne meddele forbehold og eventuelle dan eksperter udtaler sig? usikkerheder ved deres konklusioner. »Det er svært at lave, men det er ud- Journalister hader den slags og sletter det mærket med en debat om de faldgruber, som regel. Både journalister og kommen- som ligger i mødet mellem forskere og tatorer er tilbøjelige til at overhøre forbe- journalister. Det er godt for læsere og se- hold og spidse til, så udsagn bliver mere ere at være opmærksom på, at udtalelser bindende. Tv bringer altid kun det aller- kan tilspidses. Men faren er ikke så stor, mest provokerende udsagn. Det klager hvis blot man husker, at ekspertens udta- jeg ikke over. Det skal man bare vide.« lelse ikke er en dom. Det er snarere et Bliver du tit fejlfortolket? vidneudsagn.« ■ Af Marie Preisler

UGEBREVET A4 ISSN: 1602-1630