OPSAMLING

STUDIETUR BY- OG KULTURUDVALGET

11. - 12. NOVEMBER 2018

VEJLE – SILKEBORG – AARHUS FOKUS & FORMÅL En studietur med det formål at indsamle inspiration og konkrete ideer og opmærksomhedspunkter til nogle af de store projekter, vi i Odense er i gang med i denne tid.

En studietur med udgangspunkt i to af By- og Kulturudvalgets seks effektmål: • Øget fremkommelighed • Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed

En studietur med fokus på projekter i byer i Danmark sammenlignelige med Odense: • Havnemiljø UDVIKLE HELE ODENSE MED KVALITET OG • Omdannelse af papirfabrik til boligområde BÆREDYGTIGHED Vi vil overlade en bedre by og kommune til dem, der • Letbane kommer efter os. Derfor skal vi sikre kvalitet og æstetik i uderum og byggeri samt fokus på det grønne. Byen skal danne rammerne for det gode liv, og det fordrer fokus på miljøet, klimaet og bæredygtig udvikling. ØGET Herved forstås vand, luft, støj, natur og tryghed. Sådan FREMKOMMELIGHED skaber vi ejerskab og bystolthed. Vi vil skabe en moderne og fremkommelig storby og kommune, som understøtter borgernes hverdag med fokus på en effektiv, sammenhængende, sikker og bæredygtig mobilitet. Trafikafviklingen skal baseres på nutidige og fremtidige teknologier. FAKTA & ØKONOMI DATO OG VARIGHED: Søndag den 11. november kl. 8.00 til mandag den 12. november kl. 18.00

DESTINATION: Vejle, Silkeborg og Aarhus

DELTAGERE: By- og Kulturudvalget: Jane Jegind (V), Araz Kahn (V), Anders W. Berthelsen (A), Niclas Turan Kandemir (A), Maria Brumvig (A), Kristian Guldfeldt (C), Brian Skov Nielsen (Ø)

By- og Kulturforvaltningen: Anne Velling Christiansen (adm. direktør), Morten Møller Iversen (stabschef), Ellen Drost (Byudvikling), Thomas Østergaard Jørgensen (Drift og Anlæg), Boie Frederiksen (Erhverv og Bæredygtighed), Martin Petersen (Fritid og Kultur)

PRIS PR. PERSON: Kr. 3.001,12 PROGRAM

VEJLE – FJORDBYEN – FJORDENHUS OPLÆG FRA VEJLE KOMMUNE V. LISBET WOLTERS, STADSARKITEKT, TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN Besøg indledt med rundvisning i Fjordbyen og Fjordenhus med fokus på kvalitet i havneudviklingen, rekreative arealer samt inddragelsen af almennyttigt boligbyggeri og klimatilpasning.

KONSTRUKTION OG EJERFORHOLD: Vejle har taget et meget bevidst valg om ikke at gøre STADSARKITEKT PLACERET SOM havneudviklingen for tæt, men sikre en række sigtelinier, der Vejle Havn ejer havnegrundene, men har solgt hele ”Øen” til AFDELINGSCHEF I TEKNIK- OG har givet god afstand mellem bygningerne og lys/luft. Kirk Kapital, der sælger og udlejer i lejlighederne. Der var bl.a. MILJØFORVALTNINGEN fokus på almene boliger, der ligger i kanten af projektet og forbinder gamle og nye almene boliger. MOBILITETSPLAN: Lisbet Wolters er stadsarkitekt, men

Udarbejdelsen af denne har vist et stort efterslæb for funktionen er organisatorisk placeret som KLIMATILPASNING: infrastrukturen. Der er sat yderligere 40 mio. kr. til at indhente afdelingschef i Teknik- og Klimaprojekt, Vejle Kommune efterslæbet, og der er nu lavet en plan for at indhente Miljøforvaltningen, hvor hun refererer til 100 resilient cities, samarbejde med byer globalt. efterslæbet. Kommunen ser i høj grad infrastrukturen som direktøren. central for byudviklingen og derfor er den højt prioriteret.

3D-MODELLER: Det har været væsentligt for Vejle BEVARELSE AF HISTORISKE BYGNINGER / MARITIMT MILJØ Investeret ca. 900.000 kr. i VR-studie, som hænger meget fint Kommune at sikre en planfaglighed og sammen med nye krav om at udviklere skal aflevere i 3D Der er revet en del ned, men det har været klassisk industri investorerfaringen fra den private sektor i med kemivirksomheder mv. Der er dog en debat om at bevare forvaltningen. det maritime miljø, hvilket man primært har gjort med KVALITET I BYUDVIKLINGEN: opbevaring af både i området. Vejle har en arkitekturpolitik, som har holdt i over 20 år. Kommunens holdning er, at hvis man hæver kvaliteten som KOMMUNIKATION OM PLANER GÅTUR OMKRING FJORDBYEN VED KIRK privat bygherre, så bidrager kommunen gerne med lækre Det er centralt at bibeholde dialogen mellem visionerne, KAPITAL materialer i uderummene. hvorfor man genbesøger borgermøder mm. løbende. Gode Læs om eller se minidokumentar om Kirk Det handler meget om et samarbejde om, hvad man kan opnå erfaringer med at oprette et facebook-site til ex. og Fjordenhus på mikropol.dk kvalitetsmæssigt. mobilitetsplanen, som der er et borgerønske om at fortsætte ”Kom bag om Fjordenhus i ny Det er kommunen, der finansierer uderum på havnen i for at kunne bibeholde dialogen minidokumentar” boligudbygningen. Luftfoto over Silkeborg papirfabrik SILKEBORG – SILKEBORG PAPIRFABRIK OPLÆG FRA C.F. MØLLER V. MICHAEL KRUSE

Besøget startede med en rundvisning ved Silkeborg Papirfabrik, herunder drøftelse af bygningernes historiske og nuværende anvendelse, samt anvendelsen af uderum og grønne elementer i byrummet.

Derudover var der fokus på de kommende boligprojekter i området, herunder Søtorvet samt kommende højhus ved Silkeborg Papirfabrik.

HØJHUSE DETALJERING I LOKALPLANER Der skal være en række skal-opgaver og en Det er centralt for at sikre de grønne uderum, detaljeret dialog fra starten ift. lokalplaner for grønne træer og de politiske intentioner i området højhuse, ellers er det ganske enkelt for svært at eller projektet, at det detaljeres i lokalplanerne – sikre det byggeri, man ønsker som by. selvom det kan være besværligt.

GRØNNE TAGE Det bør være en ”skal-opgave” i lokalplanerne, hvis man vil sikre grønne tage.

PLANER FOR BYUDVIKLING Drøftelse af det centrale i at holde fast i planer for at sikre den by, man ønsker. AARHUS – TUR MED LETBANEN FRA AARHUS H TIL LISBJERGSKOLEN OG RETUR

Besøget i Aarhus startede med en køretur med Letbanen fra Aarhus H til Lisbjerg og retur. Turen er generelt den bedst sammenlignelige med strækningen i Odense. AARHUS – BYRUM - LETBANE OPLÆG FRA ÅRHUS KOMMUNE V. LOUISE PAPE RYDAHL, FORVALTNINGSCHEF

Erfaringer med kvalitet i byrummet samt drift / myndighed af Århus Letbane.

KLOG VÆKST FREM MOD 2050 (planstrategi 2015) • Letbanen består af Odderbanen og Grenåbanen • Mere konkrete planer for busomlægning langt tidligere i Klog vækst og en attraktiv by at besøge. • Lidt hård proces som first mover – ikke mange forløbet. • Aarhus – vækstdriver for hele landet erfaringer at trække på. • Bliv enige om principper for betjening • Gearet til storby • Forventet årligt driftsomfang på 220 mio. (238 mio. i (afkortning/omstigning) • Bykvalitet og liveability 2018) • Bedre grundlag for anlægs- og driftsbudget. • Finansieres af Region Midtjylland og Aarhus Kommune • Anvend trafikmodeller KOMMUNEPLAN & 360˚ DIALOGVÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG • Aftal byrdefordeling og indtægtsfordeling. PLANLÆGNING BUSNET Aarhus har udviklet et 360 graders værktøj til Aarhus var nødt til at tage højde for, at forudsætninger for implementering af kommuneplanen for at sikre, at man når bortfald ikke var tilstede. Driftsudfordringer har vist sig hele vejen rundt. Værktøjet består af 12 spørgsmål, der noget større end først antaget, og det har været tilsammen giver et overblik over de parametre, som Aarhus nødvendigt at skære i buslinier, som ikke løb langs Kommune lægger vægt på i vurderingen af projekter. letbanestrækningen. Derudover er der længere til nærmeste stoppested, lavere frekvens, kun flexbusser i visse landområder. Fokus er at sikre høj kvalitet i byudviklingen. Det skal være et privilegium at bygge i Århus, og byggeprojekter og anlægsarbejder skal give noget tilbage til byen. Pga. tekniske forhindringer har letbanen endnu ikke fuld prioritet i alle kryds i bymidten. - De mangler dog endnu at udvikle borgerdialogen. Ny parkeringspolitik om reduceret norm indenfor 500 m fra et letbanestop. LÆRING LETBANE AARHUS – LETBANESELSKABET OPLÆG FRA AARHUS LETBANE – LETBANESELSKABET V. JENS VELLING, KOMMUNIKATIONSCHEF Århus Letbane – Danmarks første letbane

TEKNISK BESKRIVELSE AF LETBANE OG LETBANETOG • 92,1 pct. Har positivt indtryk af letbanen i Århus LISBJERG • Som en moderne sporvogn • 8.400 passagerer dagligt (40 pct. Mere end bussen) • Tiltrækker investeringer • Medtager ca. 250 passagerer • Øger ejendomsværdi • 750 V DC (jævnstrøms) kørestrømsanlæg SAMSPIL MED TRAFIKKEN • Flere kunder end bus • Drift i 2017 / 2019 • 11 uheld med andre trafikanter på 1 år • To slags vogne, en til indre by og en til længere strækninger (samme design) Otte biler – alle overtrådte vigepligt To fodgængere: en løb over for rødt, en trådte ud foran letbanetog PERRON, CYKEL OG BILLET En cyklist svingede ud foran letbanetog i fart • Perrondesign med god tilgængelighed Udfordringer med vejanlæg ved DOKK1 • Mulighed for at medbringe cykel (dog ikke i myldretrafik) • Samme billetsystem i busser, tog og letbane OBS • Samme pris som en busbillet • Løvfald giver glatte skinner • Der er mange aktører STABILIETET OG RETTIDIG DRIFT (TIL OG MED OKT. 2018) • Ubekendte faktorer: hvornår er de en bybane og • Kørt over 300.000 km hvornår er de jernbane? • Op til 208 afgange i døgnet • Første letbane i DK – Århus tager tævene / • 98,8 pct. Gennemførte afgange børnesygdommene • Rettidighed på 97,4 pct. • Samspil med øvrig trafik

HØJ TILFREDSHED LETBANE ER BYUDVIKLING – FX FOR ET OMRÅDE SOM AARHUS – AARHUS Ø - HAVNEN RUNDVISNING V. MIA HØRUP OPLÆG FRA ÅRHUS KOMMUNE V. BENTE LYKKE SØRENSEN, AREALUDVIKLINGSCHEF, TEKNIK OG MILJØ • Rundvisning v. Mia Hørup på den yderste del af Aarhus Ø med fokus på boligtyper, parkeringsnorm, arkitektur og udbygning • Oplæg v. Bente Lykke Sørensen om Havnen, Århus Ø: Byudvikling

OPKØBSSTRATEGI Generelt forsøger Aarhus Kommune at få havnen til fortsat forblæst område, som ikke var udviklet nok med gode Århus har efter en årrække, hvor det har været svært at at være ramme for byens kreative miljøer til trods for bylivselementer, der kunne tiltrække liv. Derfor anvendte realisere politiske visioner for en række projekter, anlagt en stigende priser i området. man sloganet ”Rethink” til at igangsætte en proces med mere aggressiv opkøbsstrategi for at sikre realiseringen af udbud, hvor Gehl Architects og BIG vandt opgaven med flere politiske visioner. Konstruktionen bag Aarhus Ø blev gennemgået, og der blev udviklingsplanen. Dette har bl.a. betydet at man vil aktivere trukket en parallel til By & Havn, herunder selve et hotel i området samt opførelsen af en række ”badehuse” med fokus på krav om udadvendte aktiviteter. Det er Aarhus Kommunes erfaring, at man skal opkøbe en arealudviklingen. Der var fokus på medfinansiering til del for at kunne sikre balance mellem markedet og de letbanen på Aarhus Ø, hvorfor man fremtidigt skal skabe et politiske visioner. bidrag til finansieringen af ca. 1 km. letbane ved at lave KRAV TIL BYGHERRE OM AT LEVERE grundsalg og evt. modtage yderligere bidrag fra de yderste KULTURINSTITUTIONSBYGNINGER boliger. MEGATRENDS Aarhus Kommune bruger - inspireret af Hafencity, Hamburg – en aktiv strategi til at sikre kulturmidler til BLS fortalte om megatrends i urbaniseringen og om LIGHTHOUSE PROJEKTET havnemiljøet ved at stille krav i salgsaftalerne til at bygherre hvordan Business Region Aarhus arbejder med at sikre en skal levere kulturinstitutionsbygninger. Det er ud fra et sammenhæng i det østjyske bybånd. Gennemgang af Lighthouse-projektet på den ydre del af Aarhus Ø, hvor flere developere gik konkurs. Der var fokus princip om, at det ville kommunen skulle finansiere på Isbjerget, Lighthouse, ca. 700 ungdomsboliger, Z-huset, andetsteds under alle omstændigheder. AKTIVITETER PÅ HAVNEN Havnehusene, Pakhusene og Kanalhusene. BLS fortalte om midlertidige aktiviteter på havnemiljøet, Derudover fokus på Generationernes Hus, som er et OVERVEJER EJDENDOMSUDVIKLINGSSELSKAB samt mere permanente tiltag såsom urbane haver, badning samarbejde om børn, unge og ældre mellem tre Aarhus Kommune overvejer på baggrund af den aggressive mv. Der er bred fokus på at sikre liv i området, men fokus er generationer. opkøbsstrategi, at lave et ejendomsudviklingsselskab, men også ændret fra, at man troede detailhandel skulle skabe er bekymret for at miste den bestemmende indflydelse som livet til, at det grundet udviklingen vil være andre elementer, kommune. herunder idræt, arbejdspladser, fællesskaber, der skal RETHINK IKKE-UDVIKLEDE OMRÅDER skabe det i stedet. Udviklingen af Bassin 7 med Havnebadet tog afsæt i et lidt Her er der udfordringer med kommunens økonomiske anlægsramme, men ikke med likviditeten.