Side 16 Side 13/05/15 11.47 42 Sådan tjener kassendu 38 Ræs mod mod Ræs Kvinder slås Kvinder magistermændom sammenbrud 36 Studier er sjovere på piller 8

Mænd fårMænd 8.500 kr. mere end kvinder

MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. DM · AF MEDLEMMER FOR MAGASIN 2015 · 22. MAJ 5 magisterbladet 144748 Magisterblad 5 2015.indd 1 magisterbladet · MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. 05 · 22. MAJ 2015

for? medier Fødevarekemisk Stabilitet – optimering af af – optimering Stabilitet Fødevarekemisk fødevare- og foderprodukteringredienser, Kommunikation 2.0 - effektiv kommunikation på 2.0 - effektiv kommunikation Kommunikation tværs af somKonkurrencestaten Velfærdsstat? den nye det og hvor virker – hvornår Kriminalprævention Mad i Samfundet: Kvalitet, Sikkerhed og Politik - - og Politik Sikkerhed Mad i Samfundet: Kvalitet, kampen om fødevarerne

digm : Al henvendelse; DM, [email protected], Tlf: 38 15 66 00 ID-nr. 41032 Copenhagen Summer University Summer Copenhagen 2015 august 2015 / 17.-21. 10.-14. august ER DU STADIG STADIG DU ER KLOG? RIGTIG Det Borgernære Sundhedsvæsen Borgernære Det Meningsdannelse kompetenceløft – retorisk Troværdig meningsdannerefor SORTERET MAGASINPOST SORTERET Personalised para Medicine treatment future – the Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg – Valg og Psykologiske Adfærdsøkonomi og nudging irrationalitet bagom menneskelig og LederskabCoaching, Kierkegaard waters the politics, of – navigating Decoding China business and government affairs copenhagensummeruniversity.ku.dk TILMELDINGSFRIST D. 28.TILMELDINGSFRIST MAJ. D. STADIG LEDIGE PLADSER PÅ DISSE KURSER: DISSE LEDIGE PLADSER PÅ STADIG En billig STYRK bil kan hurtigt LEDELSEN ende som et I DIN dyrt billån Kend dine lånebetingelser ORGANISA- og få et Bilkøbsbevis TION Ledelse med samklang og samskabelse får alle mand med Billån på GODE EKSTRA betingelser, når du er medlem af DM Som medlem af DM får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For eksempel med et Bilkøbsbevis – et realistisk bud på, hvor meget du Center for Ledelse, UC Syddanmark står klar med konsulent- kan låne til en ny bil. Fordi vi kender din økonomi, er billånet skruet økonomisk fornuftigt sammen. Det betyder også, at du kan få pengene VIL DU HURTIGT VIDERE? hjælp og skræddersyede uddannelsesforløb. hurtigt udbetalt, når drømmebilen pludselig står der! Ring: Ring 3378 1952 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, Online: Gå på lsb.dk/dm og vælg ’book møde’. når du kigger på ny bil. Så kontakter vi dig

Find guiden på lsb.dk/5gode Se ucsyd.dk/ledelse Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. for Forbehold 30. 85 13 53 K, Cvr.nr. København 1200 Plads 9-11, Højbro A/S, Bank Lån & Spar

150506_Magister_UCS.indd 1 08/05/15 06.20 DM_150427_Bil-4_215x297.indd 1 27/04/15 14.49 144748 Magisterblad 5 2015.indd 2 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 LEDER af Camilla Gregersen, næstformand i DM 3

Hovedbestyrelsen for Nogen skal gå forrest Dansk Magisterforening Ingrid Stage, formand En billig Peter Grods Hansen, DM Offentlig I år fejrer vi 100-års valgret for kvinder. Det gistre tager i gennemsnit mere end dobbelt Anita Kildebæk Nielsen, er glædeligt, og vi fejrer jubilæet med et stort så lang barsel som den gennemsnitlige far i STYRK DM Offentlig optog den 5. juni, hvor vi inviterer alle med- Danmark. Her gør de enkelte medlemmer en Anders Chr. Rasmussen, lemmer med. positiv forskel. Lige så glædeligt er det, at flere bil kan hurtigtDM Offentlig Men der er stadig store udfordringer med af de akademiske arbejdspladser går forrest og Frederik Dehlholm, DM Privat ligestillingen, og nogle af de største problem- arbejder struktureret for at øge ligestillingen. Camilla Gregersen, DM Privat stillinger handler om arbejdsmarkedet; om Det gælder for flere store private arbejdsplad- ulige løn, kønsopdelte stillinger, skævt fordelt ser som eksempelvis Novozymes, hvor man Bjarke Friborg, DM Privat LEDELSEN barsel og subtilt kønnedeende forfremmelsesme- sætter konkrete som mål for at få en større køns - etLeif Søndergaard, kanismer. Den manglende ligestilling på ar- diversitet blandt de ansatte. Og det gælder på DM Forskning & Videregående Uddannelse bejdsmarkedet medfører et kompetencetab, Københavns Universitet, der kræver ansøg- som er en økonomisk udgift for samfundet, ninger fra begge køn til opslåede stillinger, Olav Wedege Bertelsen, DM Forskning & Videregående og alene derfor er der grund til at arbejde for før de kan besættes. dyrt billån Uddannelse større ligestilling. Men én ting er selve arbejdsmarkedet, en Thomas Vils Pedersen, Kønsskævheden får samtidig vidtrækkende anden ting er perioden før arbejdsmarkedet. DM Forskning & Videregående I DIN konsekvenser for privatsfæren: Kvinder bliver Som man kan læse i temaet her i bladet, li- Uddannelse oftere end mænd ansat i midlertidigeKend stillin- derdine mange ungelånebetingelser – og særligt kvinder – un- Hans Beksgaard, DM Forskning ger, og mange kvinder udskyder at få børn, til der et stort forventningspres, når de studerer. & Videregående Uddannelse de får en fast stilling. Det er ærgerligt for bådeog Defå prøver et at Bilkøbsbevisoverpræstere både på studierne, Erik Alstrup, DM Forskning & mænd og kvinder, at de må udsætte at få børn, i studiejob og gennem frivilligt arbejde, så de Formidling og det er en tragedie for dem, der skyder det kan få et perfekt cv. Den store dimittendledig- Inger Staahl Jensen, DM så længe, at de slet ikke hed skubber kun yderli- ­Honorar- og timelønnede, del- ORGANISA- tidsansatte og arbejdssøgende når at få den familie, de gere på præstationsræset. havde ønsket sig. Et af “Presset er nu så Den strukturelle mangel Hanne Götzsche, DM Pensionist håndtagene til at hjælpe stort, at mange på jobåbninger vender Charlotte Palludan, i denne situation er at de unge til et individuelt Fagforeningslisten kæmpe for, at partneren knækker psykisk, problem, hvor de hver for Fatima Hachem, til den gravide får ret til og der er en køns- sig prøver at stå sig bedst DM Studerende TION mere lønnet barsel, så muligt. Presset er nu så Frederik Fischer Thordal, arbejdsgiverne ikke be- skævhed i, hvem stort, at mange knæk- DM Studerende tænker sig så meget på der bukker under ker psykisk, og der er en at ansætte yngre kvin- kønsskævhed i, hvem der Ledelse med samklang og samskabelse der. Her har DM gjort for presset”. bukker under for presset. en helt konkret forskel Her har vi igen en får alle mand med det sidste halve år ved at sikre, at partneren til forpligtelse til at gå forrest. Vi skal behandle Billån på den gravide får en uges ekstra barsel med fuld dimittendarbejdsløsheden som et kollektivt GODE EKSTRA betingelser, når løn inden for det offentlige område. problem, og vi skal bekæmpe de reformer, der du er medlem af DM IndenSom formedlem det private af DM område får du aler dendet doghjælp, du skalpresser bruge de hosstuderende Lån & Spar. ud over grænsen – her sværereFor ateksempel få samme med resultat, et Bilkøbsbevis idet mange – afet realistisktænker bud jeg på, særligt hvor meget på fremdriftsreformen, du som Center for Ledelse, UC Syddanmark står klar med konsulent- de privatansattekan låne til medlemmeren ny bil. Fordi af DMvi kender ikke er din økonomi,skader er både billånet studierne skruet og de studerende, og omfattetøkonomisk af kollektive fornuftigt aftaler. sammen. For at sikre Det betyderalle også,som yderligere at du kan giver få pengene en kønsmæssig VIL slagside. DU HURTIGT VIDERE? medlemmer af DM har vi presset på, for at For 100 år siden var der både kvinder og hjælp og skræddersyede uddannelsesforløb. hurtigt udbetalt, når drømmebilen pludselig står der! regeringen skulle følge op på sit regerings- mænd blandt modstanderne af valgretRing: til Ring 3378 1952 hvis du vil tale billån grundlag og øremærke mere barsel til mæn- kvinder. Men der var nogle, der turde gå for-med en personlig rådgiver dene Menvia lovgivning. uanset, hvor Efterhånden langt du er må i processen, vi dog vilrest; vi gerne nogle, give der dig havde nogle visioner om lighed mel- sande,gode at regeringen råd med på ikke vejen. har Eni sinde guide at til,leve hvad op dulem skal kønnene. være opmærksom Det samme på, mod har viOnline: brug for Gå på lsb.dk/dm og vælg ’book møde’. til sitnår regeringsgrundlag du kigger på ny påbil. ligestillingsområ- i dag. Så kontakter vi dig det. Det er brandærgerligt og uambitiøst. SituationenFind guiden kalder på lsb.dk/5gode på, at nogen går forrest, når nu regeringen ikke vil. Det sker så heldig- Se ucsyd.dk/ledelse vis også på flere planer. Man kan godt ranke ryggen som medlem af DM, for mandlige ma-

Lederen skrives på skift af DM’s formand Ingrid Stage, næstformand Peter Grods Hansen og næstformand Camilla Gregersen. Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. for Forbehold 30. 85 13 53 K, Cvr.nr. København 1200 Plads 9-11, Højbro A/S, Bank Lån & Spar

150506_Magister_UCS.indd 1 08/05/15 06.20 DM_150427_Bil-4_215x297.indd 1 27/04/15 14.49 144748 Magisterblad 5 2015.indd 3 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 4 af Jakob Elkjær, redaktør

Du er jo værre end kvinderne!

“Tror du, jeg er homo eller hvad? Jeg gider sgu’ da ikke engang tørre røv i je- res lorteavis ... Sådan noget feministisk bøsseævl”. Sådan siger manden, der bliver ringet op af Politikens sælger i biografrekla- men, og hedengangne Tøger Seidenfaden proklamerer herefter med stolthed i stemmen: “To måneders feministisk bøsseævl 270 kroner”. Jeg var ansat på Politiken i Tøgers tid, og han var så onkelrar, at han altid måtte have en bad cop ved sin side til at passe på pengene. Det var Bo Malte- sen, og selv om Bo skulede ondt, hver gang han så en taxabon, så var han god nok på bunden. Der var bare meget langt ned, som vi sagde. En dag gik jeg ind til Maltesen og sagde: “Min kone er gravid, og jeg vil gerne have seks måneders barsel”. Han kiggede på mig, og så kom det: “Igen! Du er jo værre end kvinderne!” Det må være omtrent 16 år siden at dømme efter min søn og datters alder. Når jeg fortæller det, så er det ikke for at hænge Bo Maltesen ud. Det er mere for at sige, at vi sjældent er så moderne, som vi tror – ikke engang på Danmarks bøssefeministiske avis. Det er som i tv-serien “Mad Men” meget lettere at se de stereotype kønsroller i bakspejlet – for lige nu er vi jo verdens mest moderne, frigjorte og ligestillede, ikke sandt? Jeg ved, at det er moderne blandt mediemænd i min generation at benæg- te fakta, men vi er ikke ligestillede i Danmark. Først omkring år 2064 vil der være lige mange kvinder og mænd blandt topforskerne, hvis vi lader som in- FASTE RUBRIKKER genting. Og den generelle lønforskel mellem mænd og kvinder er først udlig- net om mere end 100 år. 3 LEDER Det er værd at nævne, fordi Folketinget netop lader som ingenting. Social- 4 REDAKTØRENS KOMMENTAR demokraterne og Venstre kæmper med Dansk Folkeparti om svingvælgerne. 28 SIDEN SIDST Toppolitikerne er blevet enige med sig selv – og genierne i kommentariatet – om, at svingvælgerne ligner idioten fra Politikens reklame. Og de har endda 45 NYE BØGER givet ham et navn. Han hedder Bjarne. Og Bjarne er sur, går i blå kedeldragt 56 NYE BØGER og spiser rugbrød. Han hader til gengæld falafel, mørk hud og mænd på orlov. 59 DEBAT Sådan noget feministisk bøsseævl! 64 FAGLIGT FORUM Så længe karikaturen fra Politikens reklame definerer dansk politik, så er det spild af tid at fokusere på Christiansborg. Brug i stedet kræfterne i den 67 DM MEDLEMSTILBUD virkelige verden. Her sætter ansvarlige mennesker mangfoldighed og ligestil- ling på dagsordenen. Det er ikke blot på universiteterne og i store kommuner, men også i succesrige virksomheder som Novozymes og Mærsk. Hvorfor? Fordi det er rettidig omhu at bringe alle talenter i spil. Det er ikke blot ret- færdigt, men også rentabelt. Kun amatører, idioter og alle dem, som dukker sig for Bjarne, lader være. For 16 år siden var jeg en kujon, og det ærgrer mig. Jeg tog kun tre måne- ders orlov i stedet for seks. Jeg tror ikke et øjeblik på, at jeg vil tænke: “Pok- kers jeg missede tre måneders arbejde, så jeg kun fik 42 år og seks måneder”, 68 LEDIGE STILLINGER når jeg bliver gammel. Velkommen til et nummer af Magisterbladet, hvor den røde tråd er køn og ligestilling. 73 MEDDELELSER

Magisterbladet: Redaktion: Direkte telefon: Peter Bangs Vej 30 Jakob Elkjær Pernille Siegumfeldt 38 15 66 52 2000 Frederiksberg (ansvars­havende) [email protected] Telefon 38 15 66 00 (kl. 10-16) [email protected] Annoncer: Telefax 38 15 66 65 Thomas Bøttcher DG Media a·s Internet: www.magisterbladet.dk Lisbeth Ammitzbøll [email protected] St. Kongensgade 72 e-mail: [email protected] [email protected] 1264 København K Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Tlf. 70 27 11 55 Al henvendelse vedr. abonnement og Martin Ejlertsen [email protected] Fax 70 27 11 56 adresse­ændring: 38 15 66 00 og bed om [email protected] medlems­afdelingen. Abonnement på Ma- Design og produktion: gisterbladet ­koster 225,50 kr. per kvartal. Datagraf Communications www.datagraf.dk

144748 Magisterblad 5 2015.indd 4 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 INDHOLD 5

“Man får at vide, at man lider under hus- moderidealer, hvis man kæmper for en mindre institutionaliseret hver- dag for børnene”. ARTIKLER 32 24 36 38 48

7 DM Pension trodser 22 Borgen vender ryggen til 38 Kloge kvinder mangler 48 Island bedst til barsel generalforsamling ligestilling mænd for mændKjartan and Pórey i sommerhus 8 Mænd får 8.500 kr. mere end 24 Virksomheder overhaler 42 Sådan forhandler du 54 Sund tvivl kan redde dit job kvinder regeringen på ligestilling din løn op 59 Debat: Jørn Lund giver 10 Når de dygtige knækker 31 Feminisme anno 2015 46 Eksplosion: Mandlige “krigsveteraner” svar på magistre firedobler barsel tiltale 36 Afhandling: Studier er sjovere på piller

Forsidefoto: Jacob Nielsen Produktionsplan:

Oplag: 47.700 eksemplarer Nr. 6 2015 Nr. 7 2015 Nr. 8 2015 Udkommer: 12. juni Udkommer: 21. august Udkommer: 11. september MILJØMÆ K R ISSN 0903-7349 IS K Deadline debat: 1. juni Deadline debat: 10. august Deadline debat: 31.august D N I til Kjartan R N

O G og Karen og I

N Deadline annoncer: 2. juni Deadline annoncer: 12. august Deadline annoncer: 2. september ris til fest hos et ris, Pórey, Kjartan, Hugrún Kontrolleret af Deadline kalender: 2. juni Deadline kalender:Í 12. august Deadline kalender: 2. september vennepar sidste sommer 541-004 Pórey’s dåb TRYKSAG

Kontrolleret oplag: 32.486 i perioden 1. 7.2012-30.6.2013

144748 Magisterblad 5 2015.indd 5 13/05/15 11.47

Karen, Kjartan og Hugrún laver honningkager til jul

I Holland cykler man naturligvis

Døtrene Hugrún og Karen i Hugrún Karen foran lejligheden i Reykjavik ’s børnehave Fri Information

Prøv Information gratis i en måned

Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver dag og den trykte avis leveret fredag og lørdag. Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, når måneden er omme.

Kast dig ud i det her: Besøg information.dk/kombi SMS “prøv” til 1241, ring 70 10 18 19 eller scan QR-koden.

Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015

144748 Magisterblad 5 2015.indd 6 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 PENSION af Pernille Siegumfeldt ∙ [email protected] 7 Fri Information DM-FORMAND: MP Pension har et ­demokratisk problem MP Pensions bestyrelsesformand ser ikke noget demokratisk problem i, at pensionskassen sidder et flertal på generalforsamlingen overhørig. Forslagsstillerne er dybt provokerede, og DM’s formand har taget situationen op i sin hovedbestyrelse.

En afstemning på en generalforsam- der konkret beslutter de enkelte inve- ling er kun vejledende. Derfor er MP steringer ud fra den besluttede over- “Jeg har ikke set Pension i sin fulde ret til at undla- ordnede ramme. Men det er et demo- nogen dokumenta- de at følge en anbefaling fra netvær- kratisk problem, hvis man sætter et tion for, at frasalg ket AnsvarligFremtid om at sende kul emne på generalforsamlingens dagsor- på pension og droppe de økonomisk og den, stemmer om det og derefter afvi- rent faktisk påvirker klimamæssigt mest højrisikable inve- ser afstemningen som irrelevant”, siger selskaberne i grøn steringer i olie- og gasudvinding. Ingrid Stage. Sådan er reglerne. Derfor har hun indstillet til Hoved- retning”. Anbefalingen fik ellers opbakning bestyrelsen, at DM opfordrer MP Pen- Tina Mose, bestyrelsesformand fra et flertal på generalforsamlingen sions bestyrelse til at følge generalfor- den 16. april, hvor 761 stemte for, og samlingens beslutning. forslaget til urafstemning blandt pensi- 569 stemte imod. Derfor bliver besty- Uanset hvad DM’s hovedbestyrelse onskassens medlemmer, uden at de har relsens afvisning heller ikke uden vi- melder ud, så holder MP Pension sig et grundigt, sagligt oplæg at tage stil- dere taget ad notam af de 122 forslags- til den køreplan, som blev præsente- ling ud fra. stillere bag AnsvarligFremtid. ret på generalforsamlingen. Og i mod- “Vi taler om den økonomiske tryg- “Hvorfor skal man have en afstem- sætning til Ingrid Stage og Ansvar- hed i 100.000 medlemmers liv efter ning, hvis den ikke tjener noget formål ligFremtid mener bestyrelsesformand arbejdsmarkedet. Derfor vil vi afven- alligevel?” spørger Thomas Meinert Tina Mose, at der er blevet lyttet til te analysen. Medlemmerne får noget Larsen, lektor ved KU og talsperson kritikerne af de såkaldt sorte investe- at tage stilling, så snart der foreligger for AnsvarligFremtid. Netværket vil nu ringer. et kvalificeret grundlag”, siger Tina kontakte en række advokater for at få Mose. undersøgt, om MP Pension har juraen Tryghed for 100.000 Thomas Meinert Larsen undrer sig på sin side i beslutningen om at køre “Vi er enige i, at klimaspørgsmålet er over bestyrelsens udmelding. uforstyrret videre med sin investe- uhyre vigtigt. Men diskussionen skal “Bestyrelsen vil analysere noget, ringsstrategi. tages på et oplyst grundlag. Jeg har ek- som generalforsamlingen slet ikke har sempelvis ikke set nogen dokumenta- forholdt sig til, i stedet for at forholde Prøv Information gratis i en måned Et demokratisk problem tion for, at frasalg rent faktisk påvir- sig til den opfordring, som general- DM’s formand, Ingrid Stage, forhol- ker selskaberne i grøn retning. Vi er forsamlingen faktisk er kommet med. Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver der sig ikke til indholdet i hverken for- i gang med at undersøge det juridi- Forslagsstillerne har aldrig ønsket en dag og den trykte avis leveret fredag og lørdag. Det er gratis, du slaget fra AnsvarligFremtid eller MP ske og økonomiske grundlag for at op- grøn fond. MP bør følge den kla- binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, Pensions investeringsstrategi. Alligevel rette en grøn fond til investering for re opfordring fra foreningens øverste når måneden er omme. har hun sat generalforsamlingen i MP de medlemmer, der vil væk fra fossi- myndighed, hvis den ikke er decideret Kast dig ud i det her: Pension på dagsordenen til DM’s næ- le brændsler. At der er kommet ekstra ulovlig”, siger Thomas Meinert. Besøg information.dk/kombi ste hovedbestyrelsesmøde. fokus på problemstillingen, kan ikke SMS “prøv” til 1241, ring 70 10 18 19 eller scan QR-koden. “Jeg anerkender, at det alene er pen- mindst tilskrives AnsvarligFremtid”, Efter bladets deadline har DM’s hovedbe- sionskassens bestyrelse, der har kom- påpeger Tina Mose. styrelse diskuteret foreningens holdning til Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 petence til at beslutte investeringsstra- Bestyrelsesformanden mener også, situationen efter MP’s generalforsamling. København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015 tegi, og de professionelle specialister, at det vil være halsløs gerning at sende Læs mere på magisterbladet.dk

144748 Magisterblad 5 2015.indd 7 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 8 LØN af Martin Ejlertsen ∙ [email protected]

MÆND FÅR NÆSTEN 8.500 MERE END KVINDER

Privatansatte mænd med magisterbaggrund tjener knap 8.500 kroner mere om måneden end kvinder med samme uddannelse. Lønforskellen mellem køn er svær at gennemskue, siger forsker.

Der er forskel på løncheckens størrel- rer en lønmæssig diskrimination, som der har samme type uddannelse, er- se, alt efter om du er mand eller kvin- ikke kan forklares ud fra branche eller hvervserfaring og job. de. Det mærker privatansatte magistre, anciennitet. Så der er et alvorligt lige- “I det private er der langt flere indi- hvor mændene i 2014 i gennem- stillingsproblem”, siger Camilla Gre- viduelle forhandlinger om løn, og det snit fik 8.431 kroner mere hver må- gersen. giver forskelle, som er svære at gen- ned end kvinderne. Og forskellen mel- Ifølge Danmarks Statistik var der i nemskue”, siger Mona Larsen. lem mænd og kvinder vokser endda en 2013 en gennemsnitlig lønforskel mel- Selvom lønforskellen mellem danske anelse. I 2010 var den gennemsnitlige lem mænd og kvinder i det private mænd og kvinder er mindsket lidt i pe- forskel således på 7.600 kroner. på 14,5 procent i fortjenesten på hver rioden 1997 til 2011, går udviklingen Det viser en særkørsel fra Danmarks præsteret arbejdstime. Mens privatan- meget langsomt. Lønforskellen er først Statistik på medlemmer af Dansk Ma- satte mænd i gennemsnit tjente 310,56 udlignet om mere end 100 år, hvis ud- gisterforening, som har været registre- kroner i timen, var privatansatte kvin- viklingen fortsætter i samme tempo. ret på en privat arbejdsplads. Dermed ders timeløn 271,13 kroner. En række værktøjer kan ifølge Mona er lønforskellen mellem mandlige og Larsen dog speede tingene op: kvindelige privatansatte magistre ste- 100 år til udligning Hvis mænd og kvinder i højere grad get en anelse fra 18 til 18,3 procent på Seniorforsker på Det Nationale Forsk- vælger samme uddannelse og branche, fire år. ningscenter for Velfærd (SFI) Mona og hvis der laves lønstatistikker i virk- Ifølge formand for DM’s privat- Larsen var medforfatter på en stør- somhederne, der gør det mere tydeligt, sektor Camilla Gregersen er stignin- re rapport fra SFI om ligeløn fra 2013. hvilke typer af funktioner og hvilken Har du regnet den ud? gen i lønforskellen ikke overraskende, Hun påpeger, at selvom lønforskellen adfærd, der honoreres. når man i opgørelsen ikke sorterer på mellem mænd og kvinder generelt er Camilla Gregersen mener, at det er brancher, stillinger og årgange. skrumpet en anelse, så er der altså en en vigtig opgave at få ændret det køns- “Vi ved eksempelvis, at der er man- lønforskel mellem mænd og kvinder, opdelte arbejdsmarked. ge nyuddannede kvinder og mange “I DM fører vi ligelønssager, når ældre mænd i medlemsgruppen. Da der er en lønforskel, der kan henføres startløn er lavere end lønnen i slutnin- til køn, men vi kan godt savne nogle gen af ens karriere, øger disse alders- flere redskaber til at vurdere grundene mæssige forskelle lønforskellen i den “Der er et til ulige løn”, siger Camilla Gregersen samlede medlemsgruppe”, siger Ca- og peger også på den ulige fordeling Det har vi. Hvert år gør GF Magistrene nemlig regnskabet op og sender milla Gregersen. af barsel som en anden årsag, der sæt- overskuddet retur til kunder med bilforsikring. I år blev det til intet mindre Hun mener, at tallene skal analyse- alvorligt ter markante og varige spor i lønfor- end 1.763.837 kr. – det svarer til, at hver kunde fik 15 % af bilpræmien res nærmere, før man kan sige, hvad delingen. tilbage. GF er ejet af kunderne. Vi skal ikke skabe overskud til aktionærer, den reelle lønforskel er. I DM ved “Der er ingen grund til at stikke sig man dog, at der er lønforskelle mellem ligestillings- selv blår i øjnene og sige, at ligestil- men kan i stedet give dig forsikring for alle pengene. mænd og kvinder, der ikke kan forkla- lingen kommer nok. Ligestilling på Synes du det lyder fornuftigt? Og vil du gerne høre mere om bilforsikring res af strukturelle eller demografiske arbejdsmarkedet kommer kun ved en problem”. i et anderledes selskab, hvor gode forsikringer ikke skal koste mere end årsager. aktiv indsats”, siger Camilla Greger- højst nødvendigt? Så ring og få et uforpligtende tilbud. “DM har tidligere lavet grundige Camilla Gregersen, sen. undersøgelser, der viser, at der eksiste- næstformand i Dansk Magisterforening

GF Magistrene ∙ Peter Bangs Vej 30 ∙ 2000 Frederiksberg ∙ Tlf. 72 24 41 45 ∙ www.gf-magistrene.dk

k145_201_00_15_Ann_HarDuRegnetDenUd2_215x297.indd 1 06-05-2015 13:46:25 144748 Magisterblad 5 2015.indd 8 13/05/15 11.47 Har du regnet den ud?

Det har vi. Hvert år gør GF Magistrene nemlig regnskabet op og sender overskuddet retur til kunder med bilforsikring. I år blev det til intet mindre end 1.763.837 kr. – det svarer til, at hver kunde fik 15 % af bilpræmien tilbage. GF er ejet af kunderne. Vi skal ikke skabe overskud til aktionærer, men kan i stedet give dig forsikring for alle pengene.

Synes du det lyder fornuftigt? Og vil du gerne høre mere om bilforsikring i et anderledes selskab, hvor gode forsikringer ikke skal koste mere end højst nødvendigt? Så ring og få et uforpligtende tilbud.

GF Magistrene ∙ Peter Bangs Vej 30 ∙ 2000 Frederiksberg ∙ Tlf. 72 24 41 45 ∙ www.gf-magistrene.dk

k145_201_00_15_Ann_HarDuRegnetDenUd2_215x297.indd 1 06-05-2015 13:46:25 144748 Magisterblad 5 2015.indd 9 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 10 STUDIEMILJØ af Pernille Siegumfeldt ∙ [email protected] ∙ foto: Rie Neuchs

NÅR DE DYGTIGE knæk Studerende, der går til psykolog, er ofte højtpræsterende. Specielt kvindelige studerende k stiller for høje krav til sig selv, påpeger universitetsfolk og eksperter. Fremdriftsreformen kan skubbe de dygtigste ud over kanten, lyder advarslen. e Studerende, der får psykologhjælp, har en karakter højere end landsgennem- r højere karakterer fra gymnasiet end snittet i hvert af årene fra 2007-2012.­ gennemsnittet. Især kvinderne søger Tallene bekræfter det, som har været behandling, og overgangen fra gym- et af de helt store samtaleemner på nasiet til universitetet er tilsyneladen- universiteterne de seneste år: At højt- de svær, for de studerende søger langt præsterende unge kvinder går ned med hyppigere hjælp i de første år på uni- flaget. versitetet. Jens Christian Nielsen, der forsker Det viser nye tal, som Magisterbla- i unges trivsel ved Institut for Uddan- Tallene viser, at spøgelset fra fol- det har hentet via en særkørsel hos nelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus keskolen og gymnasierne flytter med. Danmarks Statistik ud fra Dansk Ma- Universitet, finder udviklingen be- Ifølge en undersøgelse fra SFI har 35 gisterforenings 9.850 studentermed- kymrende. procent af unge kvinder på 19 fået psy- lemmer. “De højt præsterende og perfek- kologhjælp i løbet af deres barn- og I 2012 havde DM-studerende et ka- tionsorienterede – især kvindelige – ungdom, mens det samme gælder for raktergennemsnit på 7,2 fra gymnasiet, studerende er ofte pressede, fordi de 19 procent af de unge mænd. hvilket svarer til lands- konstant forsøger at leve Det er nyt, at Magisterbladet ud fra gennemsnittet. Men ka- op til egne og omgivel- karaktererne kan give et statistisk fin- raktererne var oppe på Mange får sernes forventninger. De gerpeg om, at det specielt er de højt- 8,1 i snit hos de stude- et chok, når læser for meget og går for præsterende, der har problemer, påpe- rende, som havde været lidt ud, de bliver let mere ger Jens Christian Nielsen. Hele feltet hos psykolog i løbet af de starter. ensomme – og så kan de med højtpræsterende studerende, der året. I 2012 fik 367 kvin- Berit Eiko, prorektor ikke sætte grænser for sig går ned, er underdokumenteret, me- der og 94 mænd psyko- selv og for, hvornår deres ner han. loghjælp. Dertil kommer, indsats er god nok. Men “Vi har brug for at afsøge mere præ- at 72 kvinder og 45 mænd fra studen- fordi det faglige kører, så kan de længe cist, hvilke former for forventningspres tersektionen det år blev henvist til psy- flyve under universiteternes opmærk- studerende har til sig selv, og hvilke de kiater. somhedsradar. Derfor kan de risike- oplever fra omgivelserne. Og så skal De, der søger hjælp, har et karakter- re at komme langt ud”, pointerer Jens uddannelsesinstitutionerne skabe rum gennemsnit fra gymnasiet, der er ca. Christian Nielsen. for, at de studerende lærer at håndtere

144748 Magisterblad 5 2015.indd 10 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 11 knæk r

“Noget, der faktisk er kollektive problemer, bliver gjort til ­individuelle problemer. Så ligger ansvaret for at løse det hos den enkelte studerende” Studenterpræst, Inger Lundager.

Fortsætter på side 14

144748 Magisterblad 5 2015.indd 11 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 12 STUDIEMILJØ af Pernille Siegumfeldt ∙ [email protected] DM-studerende søger hjælp

KARAKTERER OG PSYKOLOGBESØG SÅDAN GJORDE VI: DM-studerende, der går til psykolog, har højere gennemsnitlige karakterer fra gymnasiet. Magisterbladets tal bygger på en særkørsel fra Danmarks Stati- stik kombineret med DM’s eget 8,1 8,1 8,0 8,0 7,7 7,5 medlemsregister. Oplysningerne 7,3 7,2 7,1

6,8 om psykologbesøg og karakte- 6,5

6,1 rer er fuldt anonymiserede, når Magisterbladet modtager dem fra EKSAMENS- Danmarks Statistik. KARAKTER FRA GYMNASIET

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Generelle gym.-karakterer blandt medlemmer

Gym.-karakterer for dem, der går til psykolog

PSYKOLOGBESØG FORDELT PÅ KØN I PROCENT

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Kvinder 5 % 6 % 6 % 6 % 6 % 6 %

Mænd 3 % 3 % 4 % 4 % 3 % 3 %

PSYKOLOGBESØG FORDELT PÅ KØN I TAL PSYKIATERBESØG FORDELT PÅ KØN I TAL – med og uden henvisning 117 116 500 120 116 500 461 450 104 102 398 96 400 379 100 400 350 87 322 81 367

300 350 80 300 72 296 277 61 268 252

60 55 200 200 54 102 102 100 94 49 82 45

100 70 40 100 42 41 35 29 0 20 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2007 2008 2009 2010 2011 2012

144748 Magisterblad 5 2015.indd 12 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 13 DM-studerende søger hjælp

Tallene er hentet hos den med- lemsgruppe i DM, der har været registreret som studerende i årene 2007-2012. DM’s studentersektion DM-STUDERENDE FORDELT PÅ KØN OG STUDIENIVEAU voksede i perioden fra 8.144 til 9.850 2007 2008 2009 2010 2011 2012 personer. DM-studerende i alt 7.544 7.556 7.416 7.728 8.579 9.850

Heraf kvinder 4.659 4.599 4.554 4.815 5.495 6.571

Heraf mænd 2.650 2.659 2.648 2.825 3.034 3.279

Heraf uoplyst 235 298 214 88 50 0

Bachelor 3.051 3.106 3.149 3.195 3.288 3.373

Kandidater 4.493 4.450 4.267 4.533 5.291 6.477

HENVENDELSER TIL STUDENTERVEJLEDNINGEN Studentervejledningen på de danske ­universiteter fik i alt 4.774 henvendelser PSYKOLOGBESØG FORDELT PÅ i 2014 fordelt på følgende områder. STUDIENIVEAU I PROCENT 31,5 %

2007 2008 2009 2010 2011 2012 30,6 %

Bachelor 8 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 27,8 % 26,6 % Kandidat 2 % 2 % 3 % 3 % 3% 2 % 22,7 % 22,7 %

20,9 % 19,8 % PSYKIATERBESØG FORDELT PÅ KØN I TAL PSYKOLOGBESØG FORDELT PÅ STUDIENIVEAU I TAL

500 461 12,6 % 450 11,8 % Alle 398

400 379 350

322 Bachelor 300 312 288 274 260 251 247

200 Kandidat Angst Stress 162 Studietvivl 100 149 124 119 99 75 til opvækstfamilie Selvværdsproblemer Problemer i relation Eksamensproblemer Præstationsproblemer Motivationsproblemer

0 og depression Tristhed 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Koncentrationsproblemer

Temaet fortsætter på næste side

144748 Magisterblad 5 2015.indd 13 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 14 STUDIEMILJØ fortsat

krav og pres fornuftigt og lærer at sætte studerende i dag ikke deler oplevelsen af 14.000 studerende på landets næststør- grænser for deres egen indsats”, under- ikke at være “god nok” med deres med- ste universitet angiver 40 procent af streger Jens Christian Nielsen. studerende”, siger studenterpræsten. kvinderne at have jævnlige eller hyp- De studerende vælger at forstille sig pige problemer med stress, mens det Skam, angst og ensomhed frem for at vise det, de opfatter som gælder for 12 procent af mændene. Studenterpræst ved Københavns Uni- svaghed, forklarer hun. Professor Lars Ulriksen mener, at versitet Inger Lundager har adskillige “Det er omgærdet med skam at fejle. universiteterne har et stort medansvar samtaler hver uge med studerende. Min erfaring er, at der indtræder en for at tøjle en præstationskultur, der i Det store flertal, der opsøger hende, stor lettelse, når man opgiver det umu- værste fald kan være sundhedsskadelig. er kvinder – og der er tre hovedtemaer, lige projekt om at være en anden end “Magisterbladets tal bekræfter, at der går igen: den, man er”, forklarer Inger Lundager. det særligt er underviserne på første “Skam over ikke at kunne leve op til år, vi skal have fat i, hvis vi skal rykke egne perfektionskrav, angst for kon- Strukturen smuldrer noget. Men det er meget tungt at æn- troltab og en forestilling om, at man er Mens ni procent af de studerende på dre, fordi det blandt andet er nogle den eneste i verden, der har det sådan”, bachelordelen i løbet af et år går til grundlæggende kulturer, der skal ryk- siger Inger Lundager. psykolog, så er det tilsvarende tal kun kes ved. Og med den politiske fetich- Og det ligner en tendens, også uden 2 procent på kandidat­delen. Det er dyrkelse af tempo, vi må kæmpe med for landets grænser. ikke tilfældigt, at det særligt er i de oveni, er jeg overbevist om, at flere “Jeg har mødt kolleger fra Wales og første år på universitetet, at de unge studerende må droppe ud de kommen- Nordnorge, som fuldstændigt gen- løber ind i vanskeligheder. For præ- de år”, siger Lars Ulriksen. kender problematikken”, understreger stationskulturen fra gymnasiet forbe- DM Studerendes formand Fatima hun. reder dem ikke ordentligt på de krav, Hachem mener, at både fagforeninger, Inger Lundager holder til i studen- der møder dem på en videregående ud- studenterorganisationer og universi- termenigheden på KU’s campus på dannelse. Det vurderer Lars Ulriksen, teter bør tage indsatsen for et bedre Amager med udsigt til kanaler, kolle- professor ved Institut for Naturfagenes arbejdsmiljø blandt studerende langt gium og institut- Didaktik, Køben- mere seriøst. Som udgangspunkt er der terne for filosofi havns Universitet. ikke noget i vejen med at stille store og litteratur. Hun “De unge med de Han har forsket krav til studerende, understreger hun. har te på kan- bedste studenterek- i overgange mel- “Problemet er, hvis ressourcerne den, stearinlys på lem uddannelses- ikke følger med. Det er jo ikke alle der bordet og en blød saminer stopper jo trin og frafald på har råd til psykolog. Det handler ikke sofa, man kan ikke med at presse universitetet. kun om det faglige, men om hele uni- læne sig tilbage i. “I gymnasiet pakken. Vi ved, hvor vi skal sætte ind De unge kvin- sig selv til det yder- lærer de unge at – det er i overgangen fra gymnasium der, der kommer aflæse skolens for- til universitet – og vi skal arbejde for, her, oplever både ste, fordi de kommer ventninger, og de at kollektiv vejledning – “sådan hånd- et ydre pres og et ind på ønskestudiet”. lærer at læse lekti- terer du dit studium” – bliver obliga- pres indefra, siger Lars Ulriksen, professor er. De er desuden torisk for alle”, siger formanden for de præsten. vant til en helt studerende. “Alt skal være fast struktur med Berit Eika, prorektor for uddannel- perfekt – karakterbogen og de sociale afleveringer og mange klassetimer hver se på Aarhus Universitet, siger, at uni- relationer, det studierelevante­ arbejde, dag. Især de dygtigste og mest flittige versitetet overordnet set gør en indsats træningen, udseendet, maden og par- studenter, der altid har nået det hele og for at skabe en sund præstationskultur. forholdet. Det kan ikke undre, for det måske endda terper stoffet flere gange, Men hun understreger, at universitetet er jo, hvad uddannelsessystem, politi- får det særligt svært, når de pludselig også skal kunne stille krav til de unge. kere, medier og undertiden bekymrede skal til at præstere på en anden måde”, “Jeg medgiver, at vi kan blive endnu forældre har tudet dem ørerne fulde siger han. bedre til at hjælpe de studerende til af”, pointerer Inger Lundager. “Og når de selv skal strukturere et rette, for mange får et chok, når de Der er sket to markante udviklinger, studium i 20-25 timer om ugen, for starter. I Aarhus gør vi en del ud af tu- siden hun selv gik på universitetet i humanioras vedkommende i endnu fle- torordninger, hvor ældre studerende 80’erne og senere selv underviste der. re, og de aldrig kan nå at læse det hele, bliver mentorer for de nye studerende”, “Dels har de sociale medier øget pres- hvornår er de så gode nok?” siger Berit Eika. set, fordi de unge er eksponeret hele Det er særligt vigtigt ved studiestart tiden. Dels er der opstået en individu- Sundhedsskadelig kultur at skabe en forventningsafstemning. alistisk kultur omkring den måde, vi At bekymringerne kan tage overhånd, Og så skal nulfejlskulturen ud af cam- tumler med livets genvordigheder på. understøttes af tallene i en undersø- pus, understreger hun. Jeg synes, der er en tendens til, at unge gelse fra Aarhus Universitet. Blandt de “Man lærer af sine fejl, og livsduelig-

144748 Magisterblad 5 2015.indd 14 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 15

6 GODE RÅD heden er skrøbelig hos unge, der tror, at bedste studentereksaminer stopper jo – SÅDAN UNDGÅR DU AT KNÆKKE de kun er gode nok, hvis de ikke begår ikke med at presse sig selv til det yder- fejl overhovedet”, pointerer Berit Eika. ste, fordi de kommer ind på ønskestudi- 1. FIND SAMMEN MED ANDRE et”, siger Lars Ulriksen. Du klarer studierne langt bedre, hvis du En stor byrde at bære “Universiteterne understøtter ofte finder sammen med folk i læsegrupper, Både universitetspræster, studievejle- takterne i fx fremdriftsreformen. De hvor du kan snakke fagligt, men også lidt dere og studenterrådgivninger mel- vil jo også gerne have, at deres stude- om, hvordan det i øvrigt går. Det er særligt der om en kraftig stigning i antallet af rende har styr på tingene og gennem- vanskeligt, hvis du læser på et af de små fag henvendelser fra unge studerende, der fører til normeret tid”, supplerer Jens eller er ph.d.-studerende. For dem kan der har ondt i livet. Christian Nielsen. være god støtte at hente i tilbuddene fra På Studenterrådgivningen er ven- “Det sker ofte først under speciale- studenterforeningerne og andre af universi- tetiden p.t. to-fire uger. Næsten 5.000 vejledningen, at man opdager, hvis no- tetets små “samfund”. unge henvendte sig sidste år til rådgiv- gen ligger i skilsmisse eller har oplevet ningen, 25 procent af dem mænd og 75 dødsfald i familien. Derfor sker der in- 2. HOLD FRI, OG HOLD PAUSER procent kvinder. gen forebyggelse, ingen har det tidlige Gå til squaredance eller synkronsvømning, Fælles for begge køn er, at de oftest blik for studerende, der måske har det tag på tur med Dansk Vandrelaug eller beder om hjælp, fordi de føler sig triste svært med en ny by eller nye venner, til digtoplæsning på byens bibliotek. Det eller depressive, oplever koncentrati- og ingen ser, hvis selvværdet svigter de vigtige er, at du kobler helt af indimellem onsbesvær eller har højt præsterende”, og laver noget, der ikke er i nærheden af at problemer med et tilføjer han. lugte studierelevant. Husk også at holde lavt selvværd. “Det sker ofte først Tilbage hos rygepauser – bare uden smøger. Særligt for de under specialevej- studiepræst In- dygtige kvinder ger Lundager. De 3. DYRK MOTION gælder, at den se- ledningen, at man fleste studeren- Det er vist sagt temmelig tit efterhånden. neste studiepræsta- de besøger hende Men det skulle være hævet over enhver tvivl: tion og selvværdet opdager, hvis nogen mellem tre og ti Motion gavner – også et overophedet hoved. hænger sammen. ligger i skilsmisse gange. Det siger direktør “Det er en an- 4. FORTVIVL IKKE. SØG STØTTE for Studenterråd- eller har oplevet derledes samtale, Alle oplever, at de kan være ved at blive tos- givningen i Køben- dødsfald i familien”. jeg tilbyder, end sede, flere gange i løbet af et årelangt studi- havn Sten Kruse- den, man får hos um. Derfor behøver du ikke at være en dårlig Jens Christian Nielsen, forsker Blinkenberg. studievejlederen studerende. Det er helt normalt at komme “De højt præste- eller en psykolog. tilbage, selv om man føler, at man er kommet rende, både mænd og kvinder, stiller Jeg har ikke nogen dagsorden og skal langt ud. I perioder, hvor det ser sort ud, skal vanvittigt høje krav til sig selv og har hverken nedbringe frafaldsprocenten man finde nogen at tale med om det, familie, store fordringer til livet. Men kvinder- på studiet eller forsøge at få de stude- venner, netværk, medstuderende, studenter- ne er hurtigere til at internalisere de rende hurtigere igennem”. rådgivning, præster, en psykolog, eller ring problemer, de støder på hen ad vejen. Hun er enig i, at studentermiljøet er til Dansk Magisterforening. Det vigtigste er De er ikke åbne over for deres medstu- blevet mere råt. at sige det højt. derende om, hvordan de har det, fordi “Universiteterne er jo underlagt en de føler sig ansvarlige for både deres hysterisk uddannelsespolitik, der taler 5. FORLÆNG MED ET SEMESTER egen lykke og ulykke. Det er en stor om produktivitet, studiefremdrift, fær- Er du så overbelastet af eksaminer og byrde at bære rundt på helt alene”, for- diggørelsesbonusser og dimensione- endeløst pensum, at det virker helt uover- klarer Kruse-Blinkenberg. ring. Men vurderet ud fra den stigen- skueligt, så overvej at forlænge dit studium de søgning til studenterpræsterne, så et halvt år. Det kan lyde vildt at sige i disse Usynlig gruppe er der noget, der ikke fungerer. Og jeg fremdriftsreformtider, men er det nu også Kigger man frem, vil hverken Lars Ul- kan frygte, at studiefremdriftsreformen det, hvis du er flad, og alternativet er, at du riksen eller AU-lektor Jens Christi- kan være med til at sende flere af selv dropper ud? an Nielsen blive overraskede, hvis flere de meget dygtige studerende ud over af de dygtigste bliver skubbet ud over kanten”, siger Inger Lundager. 6. FORKÆL DIG SELV kanten med fremdriftsreformen. “Noget, der faktisk er kollektive pro- Omsorg er vigtig, selvomsorg ligeså. Husk at “Det øgede tempo gør det vanskeli- blemer, bliver gjort til individuelle pro- gøre noget rart for dig selv. Det er du værd. gere for universiteterne at tage et med- blemer. Så ligger ansvaret for at løse ansvar for de studerendes trivsel, at fa- det hos den enkelte studerende”. Rådene er fra DM’s konsulent Ole Grønne. cilitere gode læsegrupper og at skabe Han er arbejdsmiljøekspert og har i 17 år nogle rimelige rammer for læsningen, rådgivet studerende og andre om, hvordan især de første år. Og de unge med de de passer bedre på sig selv.

Temaet fortsætter på næste side

144748 Magisterblad 5 2015.indd 15 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 16 STUDIEMILJØ af Pernille Siegumfeldt ∙ [email protected] ∙ foto: Jacob Nielsen

Jeg begyndte at fryse

Det var i et tog på vej fra seminar i Frit Forum til årsmøde i Amnesty, at Medine Duvarcis krop stod af. Hovedet begyndte først at fatte alvoren hos lægen to dage senere.

April måned sidste år var travl for “Jeg engagerer mig i miljø, menne- Medine Duvarci blev klar over, at RUC-studerende Medine Duvarci. skerettigheder, studenterpolitik og alt hun måtte tjekke ud. Både af DM’s Men ikke mere end sædvanligt. muligt andet. Synes, det hele er spæn- studenterarbejde, næstformandspo- Som international repræsentant for dende og vigtigt. Derfor er det også sten i Frit Forum og det frivillige ar- Frit Forum deltog hun i et møde, hvor svært at sige nej til noget eller lade bejde i Amnesty. Hun besluttede også 20 danske og libanesiske ungdomspar- være med at stille sig i front. Jeg kan at droppe ud af gruppeprojektopgaven tier skulle finde sammen og arbejde på rigtig godt lide at gå forrest”. på RUC, selvom det betyder, at hun i tværs af partier og kulturer. Amnesty, Medine Duvarci har altid gjort sig sidste ende bliver et semester forsin- som hun har været engageret i længe, umage. Hun tror selv, det hænger sam- ket. havde årsmøde i Nyborg, og Medine men med, at hun er barn af kurdisk- “Jeg troede, at jeg kunne klare mere Duvarci var desuden involveret i plan- tyrkiske indvandrere og den ældste i end de fleste. Men det her var et hef- lægningen af et møde om stress i DM’s en søskendeflok på fem. tigt wake-up call. Jeg meldte mig ud af studentersektion, hvor hun på tredje år “Jeg er på ingen måde blevet pacet alle aktiviteter i maj måned, gudske- sad i bestyrelsen. af mine forældre, men på grund af min lov med universitetets fulde accept, og Alt sammen lystbetonede opgaver, familiebaggrund har jeg en særlig be- brugte sommeren på at hvile ud. Siden som den unge RUC’er med glæde hav- vidsthed om, at hverken uddannelse, den togtur er jeg blevet langt mere på- de påtaget sig ved siden af studiejobbet politisk frihed eller andre privilegier er virkelig. Derfor har jeg nu droppet at 15 timer om ugen på “Verdens Bedste givet. Man skal hænge i og yde til gen- få notifikationer, hver gang der sker Nyheder”, en oplysningskampagne fra gæld”, siger hun. noget på Facebook, LinkedIn og Twit- Danida, FN og en række NGO’er. Da Medine går til læge om manda- ter. Jeg læser min mail få gange i løbet Tilmed havde Medine fået det hele gen med sin smertende ryg, ser lægen af en dag, hvor jeg før svarede med det så kløgtigt planlagt, at det lige nøj- med det samme, at det er noget helt samme. Jeg har sorteret meget fra – jeg agtigt passede med, at hun efter den andet, der er galt. havde fx virkelig glædet mig til at være mødespækkede weekend kunne kon- “Hjertet er fint, og jeg har ingen -fi med til Folkemødet på Bornholm – nu centrere sig om semestrets sidste sto- bersprængning, som jeg troede. Min har jeg kun mit studiejob, og fra sep- re projektopgave på kandidatdelen af læge spørger, hvordan jeg sover. Da jeg tember skal jeg koncentrere mig om kommunikation. fortæller, at det i et halvt års tid er ble- mit speciale”. Men på vej i toget fra seminaret med vet til fire-fem timer hver nat, og hun Det har taget lang tid for Medine libaneserne til Amnestys årsmøde fik slår ud med armene, begynder tårerne Duvarci at forstå, hvad der skete. Først hun det pludselig dårligt. bare at trille”. da hun var nogenlunde frisk, fortalte “Kroppen reagerer, længe inden ho- hun sine allernærmeste, hvor skidt hun vedet gør det. Jeg var vildt optaget af Et wake-up call havde haft det. Reaktionerne var over- mit møde med libaneserne og så også Hun er som en sodavandsflaske, der er raskende. frem til alt det spændende, der skulle blevet rystet for længe, og hvor prop- “Vi er jo mange. Alene i min nære ske i Nyborg. Men i toget fik jeg vold- pen er gået af. omgangskreds har otte ud af 10 måt- somme smerter i ryggen, jeg begyndte En hel uge – det er lang tid i hendes tet slå bremsen mere eller mindre i. at fryse, fik hjertebanken og følte mig verden – bliver Medine under dynen Måske er vi en særlig type, fordi vi helt mørbanket”. og sin mors bekymrede blik. er ambitiøse og drevet af et stort en- “Det var selvransagelsens øjeblik og, gagement. Vi kan lide det, vi laver, Ingen privilegier er givet heldigvis for mig, i tide. Jeg blev stop- og derfor bliver vi måske både selv- 24-årige Medine Duvarci tøver ikke pet, inden jeg knækkede fuldstændigt. benægtende og benægtende over for med at kalde sig selv for perfektionist. Hvis ikke min læge havde bremset mig, hinanden, hvis det hele bliver for Og ildsjæl. var jeg fortsat i samme tempo”. meget”.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 16 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 17

Jeg begyndte at fryse

“Jeg engagerer mig i miljø, menneskeret­ tigheder, studenterpolitik og alt muligt andet. Synes, det hele er spændende og vig- tigt. Derfor er det også svært at sige nej”. Medine Duvarci, studerende

Temaet fortsætter på næste side

144748 Magisterblad 5 2015.indd 17 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 18

“Jeg talte ikke med nogen om det, jeg syntes, det var pinligt, og jeg troede, jeg var alene om at have det sådan. Det var meget ensomt”. Josefine Esrup, studerende

144748 Magisterblad 5 2015.indd 18 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 STUDIEMILJØ af Pernille Siegumfeldt ∙ [email protected] ∙ foto: Jacob Nielsen 19

Normalt har jeg styr på alting

Josefine Esrup måtte søge psykologhjælp, da perfektionisten i hende tog livsglæden fra hende. Hun øver sig stadig i at sige nej til pligter og ja til noget, der bare er for sjov.

Det var modgang og en følelse af man- “Jeg talte ikke med nogen om det, det er så vigtigt for mig ikke at lægge gel på kontrol, der fik Josefine Esrup jeg syntes, det var pinligt, og jeg tro- mig ud med folk, ikke at få appelsin- til at bryde sammen den søndag hjem- ede, jeg var alene om at have det sådan. hud eller for mange kilo på sidebene- me hos forældrene i Søborg. Det var meget ensomt”. ne, og hvorfor jeg ikke kan nøjes med “Normalt har jeg styr på alting. Jeg middelkarakterer bare en sjælden gang er ikke vant til, at jeg skal anstrenge Et langt, sejt træk imellem”. mig for at lykkes med lektier og sport Den søndag hjemme hos sine foræl- eller andet. Men den dag – det var på dre blev presset for meget. Josefine Es- Nyd livet, for pokker tredje semester på mit studium i for- rup brød helt sammen i armene på sin Næsten et halvt år gik Josefine Esrup valtning på RUC – havde der hobet sig far, og det kom fuldstændigt bag på fa- til psykolog en gang om ugen. Men ar- en række ting op, der gik mig imod. milien. bejdet med sig selv er ikke standset, Jeg havde lige slået op med en kæreste, “Jeg har hele vejen været en pæn fordi konsultationerne er det. jeg havde haft igennem længere tid. pige, der har klaret mine ting og fået “De mønstre, der har forfulgt mig Jeg havde i en lang periode ikke kun- topkarakterer. Selv som teenager var altid, forsvinder ikke bare, og jeg er net løbetræne tre gange om ugen, som jeg ret uproblematisk. Mine forældre fuldt ud klar over, at det er issues, jeg jeg plejede, fordi jeg havde knæsmer- har haft klare forventninger til mig kommer til at bakse med mange år ter. Endelig havde jeg et fag på tredje om, at jeg skulle udnytte mine evner, frem. Jeg kan mærke, hvordan de ne- semester, som jeg ikke følte, jeg for- men de har aldrig presset mig hårdt”, gative tanker stadig kommer snigen- stod ordentligt”. forklarer Josefine Esrup. de nogle gange, fx nu hvor specialet Josefine, der på det tidspunkt var 24 Ønsket om at være perfektionist i nærmer sig. Pludselig synes jeg jo, at år, havde igennem lang tid følt sig trist alt, hvad hun gør, og have fuld kontrol alle andre har fed erfaring fra relevan- til mode. over tingene er især kommet indefra. te studiejob og internationale udveks- “Videnskabsteori og sociologi er for “Jeg har kun følt, det var acceptabelt, lingsophold”, siger Josefine Esrum. mig det værste fag i verden, og det på- hvis jeg var blandt de bedste. Og jeg har Josefine Esrum reflekterer nu mere virkede mig virkelig. Jeg kunne ikke været slem til hele tiden at sammenlig- over de forventninger, hun har til sig følge med i diskussionerne, jeg kunne ne mig med andre”, forklarer hun. selv, og bruger blandt andet sin dagbog ikke stille de rigtige spørgsmål, teo- Det stod klart for Josefine, at hun til at holde styr på tankerne. rierne var for ukonkrete for mig, og var endt i en situation, hun ikke selv “Jeg deltager i forskellige løb sam- jeg forstod simpelthen ikke essensen. kunne klare. Ventetiden var for lang men med min bror, fordi jeg godt kan Mine medstuderende så ikke ud til at hos studenterpræsten på RUC, som lide det. Jeg forsøger at sige nej til opleve de samme problemer, så jeg be- hun først opsøgte, så hun endte hos en pligtarrangementer på uni og bru- gyndte at komme i tvivl om, hvorvidt psykolog. Det blev starten på et langt, ge mere tid på ting bare for sjov. Til universitetet overhovedet var noget sejt træk. jul lavede jeg fx snefnug i perleplader for mig, eller om jeg måske havde nået “Jeg tudede rigtig meget i starten. til min dør, jeg elsker at bage – og så maksimum af, hvad jeg kan præstere. Der var så meget frustration og trist- er jeg vendt tilbage til sysler fra min Det var første gang i mit liv, at jeg op- hed inden i mig, der åbenbart skulle barndom: at tegne og at øve mig på levede en dyb følelse af nederlag”, for- ud. Siden kom mine samtaler med psy- ansigtsmaling på mig selv og på bør- klarer Josefine Esrup. kologen til at dreje sig om, hvor min nene i det kulturhus, min mor er til- Ofte i den periode, når hun kom stærke pligtfølelse kommer fra. Hvor- knyttet. Mit projekt er at være lidt hjem i sin lejlighed, satte hun sig ned for jeg påtager mig mange opgaver, jeg mere “loose” og tage livet lidt mindre og græd en halv times tid. egentlig ikke har lyst til. Og hvorfor seriøst”.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 19 13/05/15 11.47 Masteruddannelser

Ansøgningsfrist 1. juni IKT og Læring Oplevelsesledelse Organisationspsykologi Diplomuddannelse Professionel Kommunikation Turistfører Ansøgningsfrist 15. juni Projektledelse og Procesforbedring

Sundhedsfremme Fleksibel uddannelse Uddannelse og Læring Individuelle forløb til dit behov, din virksomhed eller din organisation Ansøgningsfrist 1. november Socialt Entreprenørskab ruc.dk/evu

144748 Magisterblad 5 2015.indd 20 13/05/15 11.47 Masteruddannelser

Ansøgningsfrist 1. juni IKT og Læring Oplevelsesledelse Organisationspsykologi Diplomuddannelse Professionel Kommunikation Turistfører Ansøgningsfrist 15. juni Projektledelse og Procesforbedring

Sundhedsfremme Fleksibel uddannelse Uddannelse og Læring Individuelle forløb til dit behov, din virksomhed eller din organisation Ansøgningsfrist 1. november Socialt Entreprenørskab ruc.dk/evu

144748 Magisterblad 5 2015.indd 21 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 22 POLITIK af Martin Ejlertsen ∙ [email protected] ∙ illustration: Bob Katzenelson

BORGEN VENDER RYGGEN TIL LIGESTILLING

At regeringen droppede sit valgløfte om 12 ugers øremærket barsel til fædre, er et symptom på udviklingen på ligestillingsområdet. Der er nærmest ikke sket noget på Christiansborg i fire år, lyder kritikken.

Fire gange i år har medlemmer af Li- “Regeringen har svigtet totalt. Det Borchorst, der forsker i ligestilling. gestillingsudvalget på Christiansborg kommer også til udtryk i Ligestillings- “Regeringen er gået baglæns på li- holdt møder. Men de har svært ved udvalgets arbejde. Regeringen havde gestillingsområdet i forhold til sit eget at finde noget at tale om, når de mø- en enestående chance for at tage tiger- regeringsgrundlag og ikke mindst på, des. For der sker stort set intet på lige- spring på området, fordi den havde et hvad partierne sagde, da de sad i oppo- stillingsområdet, og det har der ikke samlet flertal på en række områder – sition. Det viser vores gennemgang af gjort i fire år under Helle Thorning-­ herunder øremærket barsel til fædre”, debatterne om handlingsplaner for li- Schmidts (S) regering. siger Johanne Schmidt-Nielsen. gestilling”, siger Anette Borchorst. Helt modsat var der ellers blev lovet. Hun understreger, at Ministeriet for Det påpeger ligestillingsordførere fra Turboen er gået i stykker Børn, Ligestilling, Integration og So- regeringens støttepartier SF og En- Rød blok gik i samlet flok til valg på at ciale Forhold omfatter 12 meget for- hedslisten. forbedre en række områder inden for skellige områder, hvor man nærmest “Regeringen har ellers flere gange ligestilling. Regeringen kom i mål med ikke kan få øje på ligestillingsinitiati- understreget, at dette område er en del kønsopdelte lønstatistikker og etable- ver. af dens dna, men der er intet sket”, si- ring af en barselsfond for selvstændi- Også formand i Dansk Magisterfor- ger ligestillingsordfører i SF Özlem ge. Men lønforskellen mellem mænd ening Ingrid Stage, der sad med i rege- Cekic. og kvinder er stadig på op til omkring ringens barselsudvalg, er dybt skuffet Hun har været og er stadig en af de 17 procent, arbejdsmarkedet er stadig over den kuldsejlede øremærkede fæd- skarpeste kritikere af ligestillingsmini- stærkt kønsopdelt, der kom ingen kvo- rebarsel. ster Manu Sareen (R). ter på kvinder i bestyrelser, og mærke- “Regeringen kom med nogle forkø- Özlem Cekic pointerer, at der i sagen på området – 12 ugers øremær- lede forklaringer om, at den øremær- folketingsåret 2015 ikke er ét ene- ket barsel til fædre – faldt til jorden kede barsel risikerede at gå ud over ste lovforslag på ligestillingsområdet med et brag i efteråret 2013. børnene, hvis der gik barselsdage fra i lovkataloget. Og ifølge Folketingets Ligestillingsminister Manu Sareen mor, og far ikke tog dem. Men for mig Oplysning er blot seks lovforslag ble- (R) understregede da ellers straks efter handlede det om manglende mod og vet behandlet i Ligestillingsudvalget regeringsdannelsen i oktober 2011, at handlekraft”, siger Ingrid Stage. de sidste fire år. ligestilling er central, og at fædreorlov I stedet opfordrede regeringen løn- “Regeringen har nedsat et ligestil- er et af de områder, hvor “der skal sæt- modtagerne til at arbejde for mere øre- lingsudvalg, men det er jo til pynt. Der tes turbo på ligestillingen i Danmark”. mærket barsel med løn gennem over- er ingen ting på dagsordenen. Vi leder Men turboen er gået i stykker. enskomstforhandlingerne. Her har med lup fra andre udvalgs dagsordener Regeringen skrottede ikke alene den DM netop sikret fædre i det offentli- for at finde noget, der bare lugter af øremærkede fædrebarseI, men også ge en uges ekstra og dermed i alt syv ligestilling”, siger Özlem Cekic, som bonusordningen, der som et plaster på ugers øremærket fædrebarsel med løn. sidder med i udvalget. såret skulle sikre fædre på barsel 100 Ifølge politisk ordfører for Enheds- kr. skattefrit om dagen. Fædre skal sikres listen Johanne Schmidt-Nielsen, der Udviklingen er ikke bare gået i stå, Hver femte danske far holder slet ikke også sidder i Ligestillingsudvalget, har men gået tilbage, når det gælder initia- barsel. Og kun lidt over hver tred- regeringen droppet stort set hele den tiver fra Christiansborg, påpeger pro- je far tager del i de 32 ugers forældre- ligestillingspolitik, den gik til valg på. fessor på Roskilde Universitet Anette orlov, som danske fædre og mødre kan

144748 Magisterblad 5 2015.indd 22 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 23

“Regeringen kom med nogle forkølede forklarin- ger om, at den øremærkede barsel risikerede at gå ud over børnene, hvis der gik barselsdage fra mor, og far ikke tog dem. Men for mig handlede det om manglende mod og handlekraft”.

Ingrid Stage, formand for DM

dele imellem sig, mens 99,4 procent der i forhold til deres børn. Også når af mødrene holder barsel i denne pe- det gælder orlovsrettigheder. Her kan riode. Det viser den seneste opgørel- en øremærket barsel være et effektivt se over afholdt barsel i 2013 fra Dan- værktøj. Det kan eventuelt være med marks Statistik. mulighed for frivillig overlevering til Ligestillingsordfører i Socialdemo- den anden forælder. Men rettigheden kraterne Rasmus Horn Langhoff ud- skal være der, for den savner fædrene i trykte tilbage i 2013 ærgerlighed over dag”, siger Rasmus Horn Langhoff. regeringens beslutning om at sløjfe Ifølge Özlem Cekic var det en fejl- den øremærkede barsel til fædre. Han vurdering af Socialdemokraterne at understreger over for Magisterbladet, droppe øremærket fædrebarsel, fordi at øremærket fædrebarsel i Danmark det skulle være upopulært i befolknin- stadig er en mangel. gen. Hun savner et større pres fra både “Fædre skal sikres bedre rettighe- Radikale Venstre og fagbevægelsen for at få valgløftet gennemført. Ingrid Stage understreger, at øre- mærket fædrebarsel er blevet et fæl- les krav fra de akademiske fagforbund, men det kniber med at få den øvrige fagbevægelse med. Her går modstan- den især på, at mødrene i så fald skal afgive barselstid til fædrene. “Men det er helt afgørende for mere ligestilling i hjem og på arbejde og for mere ligeløn på arbejdsmarkedet. Projektet er nok lidt skamskudt, men vi må vække det til live”, siger Ingrid Stage.

Magisterbladet har forsøgt at indhente kommentar fra ligestillingsminister Manu Sareen, men han har ikke ønsket at svare på kritikken.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 23 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 24 LIGESTILLING af Thomas Lemke ∙ [email protected] ∙ foto: Jacob Nielsen

Forsker Lise Christensen fra Dark Cosmology Centre, der forsker i universets opståen og udvikling, forklarer, at køn har betydning for, om man tør åbne sig i hverdagen.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 24 13/05/15 11.47 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 25

Virksomheder overhaler regeringen på ligestilling

Mens regeringen anklages for apati på ligestillingsområdet, er der tryk på ligestillingsinitiativerne på Københavns Universitet og blandt store erhvervsvirksomheder som Mærsk og Novozymes.

• 32 pct. kvinder på topposterne. samlet robust indsats. Ligestillings- mening, fordi det sikrer flere dygti- • Lige kønsfordeling i 40 pct. af alle ministeren bør samle op og præmiere ge medarbejdere at vælge imellem, og bedømmelses- og ansættelsesudvalg de initiativer, der er, når fx ledelsen på samtidig mener vi også, at det er rig- for vip- og lederstillinger. Københavns Universitet virkelig gør tigt at tage et socialt ansvar”, siger Mi- • Mindst én ansøger af hvert køn, før noget på området”, siger Hilda Rømer chael Almer. en stilling som professor, lektor eller Christensen, som forsker i køn på Kø- Novozymes’ konkrete mål for adjunkt kan besættes. benhavns Universitet. kønsdiversitet var i 2014 bl.a., at 35 I flere af de store virksomheder, som pct. af alle udnævnte ledere skul- Sådan lyder nogle af hovedpunkterne Magisterbladet har talt med, taler man le være kvinder, hvilket virksom- i Københavns Universitets handlings- dog ikke kun om køn, men om et bre- heden kom lidt over til trods for en plan for ligestilling, som blev sat i værk dere fokus på diversitet og inklusion. branche, der stadig er meget domi- tidligere i år, og som skal evalueres neret af mænd. Målet for 2015 er, at om tre år. Men kampen for ligestilling Diversitet sikrer mere talentmasse 40 pct. af alle nye udnævnelser skal med andet end hensigtserklæringer og “Vi bruger ikke specifikt ordet køns- være kvinder, og i 2020 skal der være skåltaler finder ikke kun sted i univer- ligestilling. Vi taler mere om at frem- 30 pct. kvinder blandt Novozymes’ sitetsverdenen. me diversitet mere generelt”, fortæl- ­seniorledere. ler personaledirektør Michael Almer fra Virksomheder driver udviklingen bio­tekvirksomheden Novozymes i Bag- Flere kvinder giver bedre forskning Store danske erhvervsvirksomheder sværd, der fremstiller enzymer og mikro- Fokus på diversitet som god ledelse går som Mærsk og Novozymes er også organismer til industriel anvendelse. igen flere steder. Også på grundforsk- i fuld gang med at realisere konkre- “Når vi arbejder med diversitet, ningsenheden Dark Cosmology Cen- te mål og handlingsplaner for at opnå handler det om at få både flere kvinder tre, der forsker i universets opståen, mere ligestilling. og andre nationaliteter end dansk med. udvikling og indhold under Niels Bohr “Udviklingen på ligestillingsom- Vi vil gerne repræsentere det omgi- Institutet. rådet drives i øjeblikket i høj grad af vende samfund, og ser man kun på “De fysiske og tekniske videnskaber virksomheder, både offentlige og pri- en del af befolkningen, har man også er traditionelt og internationalt meget vate. Til gengæld er det meget spredt kun halvt så mange at vælge imellem. mandsdominere. Automatreaktionen fægtning, vi ser fra regeringens side, At sikre diversitet i ansøgerfeltet giver på vores felt er, at hvis man arbejder hvor der mangler kontinuitet og en ganske enkelt god forretningsmæssig på at få flere kvinder ind på områ-

144748 Magisterblad 5 2015.indd 25 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 26 LIGESTILLING fortsat

HISTORIKER OG ADVOKAT: KVINDEKVOTER ER ULOVLIGE En mere ligelig kønsfordeling frigiver Når én kvinde udnævnes til energi til at fokusere på opgaven, mener professor ved en dansk ud- lektor i astronomi Lise Christensen. dannelsesinstitution, får fem mænd samme titel. Den skæv- hed har syv danske program- mer forsøgt at få rettet op på siden 2003, bl.a. ved at belønne det, risikerer man at gå på kompro- “Vi satte ikke nogle faste kvoter op. universiteter økonomisk for mis med forskningen. Min holdning Vi sagde blot, at vi gerne ville øge an- at ansætte kvinder. Men det er omvendt: For at få den bedst mulige tallet af kvinder uden at gå på kompro- er i strid med både dansk lov- forskning må vi have kvinderne med”, mis med kravene, og det fokus holder givning og EU-retten, skriver siger professor og leder af Dark Cos- vi hele tiden, når vi rekrutterer: Har vi professor, dr. phil. i historie mology Centre Jens Hjorth. ikke fået dygtige kvinder med i slutfel- Hans Bonde og advokat, dr. Og påstanden om, at kvinder skulle tet af ansøgere, går vi tilbage og tjek- phil. Jens Ravnkilde i Ugeskrift være ringere forskere, gør forsknings- ker igen. Det er meget sjældent, at der for Retsvæsen og i en kronik i enheden til skamme hver dag. Ifølge ikke er højt kvalificerede kvinder til Politiken. Forfatterne mener Jens Hjorth citeres forskningsartik- vores stillinger”, fortæller Jens Hjorth. ikke, at de syv programmer ler fra Dark Cosmology Centre ledet Nøglen til at tiltrække relativt man- overholder reglerne om, at af kvinder præcis lige så meget som ge kvinder på et ellers mandsdomine- den bedste ansøger skal have forskningsartikler ledet af mænd. ret forskningsfelt er ifølge Jens Hjorth den stilling, der er opslået. Det “Det viser tydeligt for mig, at frem- at formulere ansættelseskravene så Frie Forskningsråds besty- ragende forskning også inden for hard- bredt som muligt. relsesformand, Peter Munk core naturvidenskabelige fag fint nås I dag er tre af centerets fem lektorer Christiansen, kalder i Politiken med en mere ligelig kønsfordeling”, si- kvinder, og andelen af kvinder blandt påstanden “noget sludder”. ger Jens Hjorth. postdocs ligger og svinger mellem 30 og 40 pct., mens kønsfordelingen på Brede ansøgningskrav ph.d.-niveau er cirka 50/50 af de i alt tiltrækker flere kvinder 51 medarbejdere. Centerets to profes- Ledelsen på centeret meldte fra starten sorer er dog begge mænd. ud, at en god kønsbalance ville være et mål, da centeret søgte om at blive En ny standard for rekruttering grundforskningscenter i 2004. Den ene af de kvindelige lektorer i astronomi på Dark Cosmology Centre, Lise Christensen, har før været ansat to “En af vores største udfordringer, som er forskellige steder i Tyskland som ph.d.- studerende og postdoc og kom til Dark uden for vores kontrol, er antallet af kvin- Cosmology Centre for tre år siden. der, som vælger eller rettere fravælger en “Da jeg begyndte som forsker i Tyskland inden for fysik og astronomi, karriere inden for vores industrier”. bemærkede jeg, at der generelt var me- Rachel Osikoya, direktør for inklusion og diversitet i Mærsk get få kvinder på feltet. Men dengang

144748 Magisterblad 5 2015.indd 26 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 27

var det ikke noget, jeg tænkte over. Så- “Vi vil gerne te mål i forhold til at tiltrække en for- dan var det bare. Når ledelsen på en skelligartet talentmasse – ikke mindst arbejdsplads i dag eksplicit arbejder for re­ præsentere­ det i forhold til rekruttering til ledelses- en mere ligelig fordeling af mænd og omgivende­ sam- lagene – og sat fokus på ubevidste på- kvinder, så bliver det det nye naturli- virkninger hos den, der rekrutterer. ge og noget, man forventer”, siger Lise fund, og ser man “Vi kalder rekrutteringsprogrammet Christensen. kun på en del af “Making better recruitment decisions”, og det hjælper vores ledere til bedre at Selv forskere har et køn befolkningen, har forstå, hvordan man ubevidst kan være Idéen om, at køn er helt ubetydeligt i man også kun halvt påvirket i en bestemt retning i rekrut- forskningsverdenen, giver Lise Chri- teringsprocessen, og hvordan man kan stensen ikke meget for. så mange at vælge undgå disse ubevidste påvirkninger”, “Det faglige er selvfølgelig det helt imellem.” skriver Rachel Osikoya i en mail til afgørende, og hvis det gælder om at Michael Almer, Magisterbladet. få udført et stykke arbejde, eller når personaledirektør i Novozymes Men ikke alle aspekter af rekrutte- et givent forskningsprojekt skal be- ringen er i virksomhedens hænder. handles, vil jeg klart mene, at køn er “En af vores største udfordringer, uden betydning. Men faktum er, at Mærsk arbejder med som er uden for vores kontrol, er an- man i dagligdagen relaterer til men- ubevidste påvirkninger tallet af kvinder, som vælger eller ret- nesker på en arbejdsplads – herunder Det har A.P. Møller Mærsk Gruppen tere fravælger en karriere inden for deres køn. Selvom vi alle er velud- gjort ved at ansætte en særligt kvalifi- vores industrier. Derfor er det vigtigt, dannede forskere, er det bare ikke ceret direktør for inklusion og diversi- at vi viser de unge kvinder, at vi kan noget, vi kan komme ud over”, siger tet i koncernen, Rachel Osikoya. tilbyde spændende karrieremuligheder Lise Christensen. Med hende i spidsen har den multi- i en global virksomhed”, skriver Rachel “Hvis nogle af professorerne eller nationale virksomhed både sat konkre- Osikoya. lektorerne på mine tidligere arbejds- pladser havde været kvinder, havde jeg måske turdet tale mere med dem og søge mere råd og vejledning. Min til- gang til arbejdet dengang var i stedet for, at jeg skulle klare det alene, og at jeg skulle gøre det langt bedre end alle andre for at komme igennem. Det kan godt gøre presset på ens skuldre meget hårdt”, siger Lise Christensen. “En mere ligelig kønsfordeling be- tyder, at det køn, der er i mindretal, fokuserer mindre på forskellene og dermed får frigivet mere energi til at Medlemstilbud til ledige fokusere på opgaven”, siger Lise Chri- stensen. Har du mistet eller står du over for Vi leder efter dem, der ligner os selv at miste dine dagpenge inden for Ifølge lektor på Institut for Ledel- de næste seks måneder? Så kan du se, Politik og Filosofi på CBS, Lynn komme gratis på kursus i DM i: ­Roseberry, er det vigtigt, at arbejds- pladser ikke tror, at diversitet på en ar- • Statistik for ikke-statistikere bejdsplads blot kommer af sig selv. 16. og 17. juni 2015 i København “De fleste vil have en tendens til at rekruttere folk, der ligner dem selv. Både med hensyn til køn og udseende Sådan tilmelder du dig Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. og med hensyn til værdier, kompeten- I bemærkningsfeltet skal du på tro og love anføre, cer og fagligheder. Derfor er det vig- hvilken dato du er ophørt eller ophører med at modtage dagpenge. Du tilmelder dig på tigt, at man arbejder med at håndtere dm.dk/LoenOgAnsaettelse/Dagpengestop/Arrangementer, denne uerkendte forfordeling af be- hvor du også kan læse mere om kurserne. stemte ansøgere til en stilling”, siger Lynn Roseberry.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 27 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 28 SIDEN SIDST af Martin Ejlertsen ∙ [email protected] ∙ foto: Colourbox

ISLAND STREJKER

Organisationen for akademikere i Island med 3.000 medlemmer har strejket i en måned. Det har gjort det svært at opdrive en dyr- læge, advokat og jordmoder, der ikke har nedlagt arbejdet, skri- ver Børsen. I alt står 75.000 af øboerne til at deltage i general- strejken fra den 26. maj med krav om 30 procent lønstigninger. Det svarer til cirka en tredjedel af vulkanøens arbejdsstyrke.

Akademikere er OPSKRIFT: overkvalificerede FLERE Hver femte højtuddannede i København er ansat i et job, som de er overkvalifice- KVINDELIGE rede til. Alligevel søger de ikke mod pro- vinskommunerne, hvor chancerne for at TOPFORSKERE matche uddannelsesniveau med jobind- hold er højere. Det viser en analyse fra Kun 18 procent af landets professorer er kvinder. Det på trods af, at nyhedsbrevet Momentum. Udviklingen langt flere kvinder end mænd i dag tager en højere uddannelse. Det bremser vækst i samfundet, påpeger Met- placerer Danmark lavere end de øvrige nordiske lande og under gen- te Fjord Sørensen, som er forsknings- og nemsnittet i EU og OECD. “Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning” uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, gav i begyndelsen af maj 24 anbefalinger til at vende udviklingen på over for Berlingske: “Især når virksomhe- en konference i København. Det handler ikke om kvoter, men bl.a. der uden for hovedstadsområdet har så om fokus på ligestillingsstrategier og handlingsplaner, mentorord- store problemer med at rekruttere højt- ninger og at “tilstræbe ligelig kønssammensætning af ansættelses- uddannet arbejdskraft”. og bedømmelsesudvalg”, skriver Magisterbladet.dk.

“At ophæve den RETTELSE eksterne censur er et stort I Magisterbladet nummer 4 opfor- drer DM’s formand, Ingrid Stage, ar- skridt, som kræver en bejdsgiverne til at gå forrest i op- gøret med tavshedskultur på de grundig analyse af, hvad offentlige arbejdspladser: “Vi ser desværre, at selvcensur er meget ud- bredt. Ikke mindst ledere bør lægge problemet er, og hvad der op til en mere åben kultur og med- virke til at skabe forståelse for, at i givet fald skal stå i det som offentligt ansat er godt og vigtigt at ytre sig og deltage i den of- stedet. Måske er det en fentlige debat”. Det er korrekt gen- givet som et citat af Ingrid Stage i selve artikelteksten, men i det frem- bedre løsning at styrke hævede citat på side 15 er de samme ord tillagt advokat Tyge Trier, og det den nuværende ordning”. er forkert. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) til Magisterbladet.dk www.naalakkersuisut.gl

144748 Magisterblad 5 2015.indd 28 13/05/15 11.48 www.naalakkersuisut.gl

144748 Magisterblad 5 2015.indd 29 13/05/15 11.48 LÆS NYE BØGER UDDRAG AF BØGERNE PÅ INSPIRATION TIL LEDELSE, PÆDAGOGISK DPF.DK PRAKSIS OG PERSONLIG UDVIKLING

269 kr. 399 kr. 299 kr. 399 kr.

Af Hanne Dorthe Sørensen Af Anders Trillingsgaard Af Karina Solsø og Pernille Thorup Af Kim S. Cameron, Robert E. Quinn, Forord af Alfred Josefsen Forord af Ralph Stacey Jeff DeGraff og Anjan V. Thakor Dansk bearbejdelse ved Andreas Granhof Juhl og Jakob Nørlem

ImplementerIng Fra viden til praksis på børne- og ungeområdet

399 kr. 229 kr. 399 kr. 259 kr.

Bianca albers Hans Månsson Helle Høgh

Dansk Psykologisk Forlag

Af Henning Bang, Thomas Nesset Af Gro Emmertsen Lund Af Bianca Albers, Helle Høgh og Af Søs Rask Andresen og Nanna Midelfart, Thorkil Molly-Søholm og Hans Månsson (red.) Paarup Claus Elmholdt

249 kr. 349 kr. 299 kr. 249 kr.

Af James W. Pennebaker og John Af Thalma Lobel Af Ole Ditlev Nielsen Af Annelise Dahlbæk F. Evans. Dansk bearbejdelse ved Malene Ravn og Mette Brahm

PSYKOLOGI ORGANISATION KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K PÆDAGOGIK TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK

144748 Magisterblad 5 2015.indd 30 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 KØNSKAMP Thomas Bøttcher ∙ [email protected] ∙ logo: Bob Katzenelson ∙ fotos Scanpix & Berit Hvassum 31 LÆS NYE BØGER UDDRAG AF BØGERNE PÅ INSPIRATION TIL LEDELSE, PÆDAGOGISK DPF.DK PRAKSIS OG PERSONLIG UDVIKLING Feminisme anno 2015

269 kr. 399 kr. 299 kr. 399 kr.

Af Hanne Dorthe Sørensen Af Anders Trillingsgaard Af Karina Solsø og Pernille Thorup Af Kim S. Cameron, Robert E. Quinn, Forord af Alfred Josefsen Forord af Ralph Stacey Jeff DeGraff og Anjan V. Thakor Dansk bearbejdelse ved Andreas Granhof Juhl og Jakob Nørlem

ImplementerIng Fra viden til praksis på børne- og ungeområdet

399 kr. 229 kr. 399 kr. 259 kr.

Bianca albers Hans Månsson Helle Høgh

Dansk Psykologisk Forlag

Af Henning Bang, Thomas Nesset Af Gro Emmertsen Lund Af Bianca Albers, Helle Høgh og Af Søs Rask Andresen og Nanna Midelfart, Thorkil Molly-Søholm og Hans Månsson (red.) Paarup Claus Elmholdt

249 kr. 349 kr. 299 kr. 249 kr.

Af James W. Pennebaker og John Af Thalma Lobel Af Ole Ditlev Nielsen Af Annelise Dahlbæk Er du feminist? Hvilken retning inden for feminismen bekender du F. Evans. Dansk bearbejdelse ved dig i givet fald til? Eller sker det, at du overser det “feministiske Malene Ravn og Mette Brahm perspektiv”? Her er et indblik i de vigtigste feministiske dagsordner. PSYKOLOGI ORGANISATION KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K PÆDAGOGIK TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK

144748 Magisterblad 5 2015.indd 31 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 32 KØNSKAMP fortsat

Den liberale feminist me uden at bede staten om om kvinder får spændt ben KVINDEKAMP UDEN STAT hjælp. Det sidste par år har overalt, og det kan jeg ikke Camilla-Dorthea Bund­ genkende”. gaard dog været mindre På den anden side er der Kvoter er uværdige synlig som feminismede- elementer i det klassiske battør. feministiske projekt, som “Jeg har været dødtræt Camilla-Dorthe Bundgaard af ligestillingsdiskussio- anerkender. nen. Den går i ring og har “Det er ikke nogen hem- en tendens til at blive per- melighed, at arbejdsmarke- sonperfid. Jeg er selv blevet det på godt og ondt sta- kaldt både husmor og en digvæk er domineret af kold karrierekvinde”. maskuline værdier. Her skal Camilla-Dorthea Bundga- kvinder ud at kæmpe for det ard er modstander af al stats- arbejdsmarked, de gerne vil lig regulering, når det kom- have – på deres egne vilkår. Camilla-Dorthea Bundgaard me til køn. På nær ét sted. Her kan 1970’ernes basis- “Kvinder kan ikke både gruppetankegang og arbej- føde og gøre karriere, så det med bevidstgørelse være Camilla-Dorthea Bund- op med det, de så som “vel- derfor skal der være en bar- en inspiration. Kvinder skal gaard var i 2010 med til at færdsfeminismens” domi- sel. Men kvoter, særbehand- bevidstgøres om det spil, starte Damefrokosten.com, nans i ligestillingsdebatten. ling og øremærket barsel der foregår, hvis de skal ud- et debatforum for en ny ge- De såkaldte blå feminister, er unødvendigt og uvær- fordre det. Men det må være neration af liberalt sinde- som de blev døbt, ville de- digt. Når man lytter til ar- kvinderne selv og ikke sta- de kvinder, der ville gøre finere deres egen feminis- gumenterne, lyder det, som ten, der gør det”. Sex-liberal feminisme Kvinder skal bestem- som et passivt objekt her står gængse normer BEKÆMPE me over deres egen krop uden seksuel lyst. i vejen, hvilket den kon- “SLUTSHAMING” og seksualitet. Hvis de Kvinder, der klæder servative ungdomspoli- vil klæde sig “slutty” el- sig udfordrende, bli- tiker Nikita Klæstrups Du ler have mange partne- ver set ned på af andre “kjole-gate” er et aktuelt bestemmer selv over din krop re, er det deres egen sag. kvinder. De opfattes som eksempel på. Betonin- Det mener blandt an- “ofre” for mænds sexis- gen af kvindes seksuelle dre historiker og blog- me frem for selvstændige frihed gælder også porno ger Nina Søndergaard, individer. og prostitution. der ligesom andre så- “Kvinder skal have ret “Sexarbejde kan po- kaldte prosexfeminister­ til det liv, de ønsker, og tentielt være lige så kvin- forsøger at gøre op med kneppe alle de mænd, de defrigørende som alt “skammeliggørelsen” af ønsker”, siger Nina Søn- andet arbejde. Modstan- kvinders seksualitet. dergaard. dere siger, det er vold, Ifølge prosexfeminis­ I prosexfeministernes men har enormt svært terne lever det patriar- optik behøver der ikke ved at påvise de skader, kalske syn på kvinders at være nogen modsæt- sexarbejdere får. Om- seksualitet i bedste vel- ning mellem at være et vendt må jeg gerne gif- gående – også blandt respekteret, selvstændigt te mig, selvom 28.000 mange feminister, der individ og så det at hand- kvinder hvert år får bank Nina Søndergaard fortsat ser på kvinden le og agere seksuelt. Men af deres mand”.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 32 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 33

Pragmatisk feminisme Som næstformand i været medstifter af den hashtagget #jegharople- BEKÆMP Dansk Kvindesamfund danske udgave, men gik vet, der i løbet af få dage SEXISME vil Ulla Tornemand nø- i november 2014 ud af fik tusindvis af kvinder dig indlemmes i en spe- projektet for at koncen- til at fortælle om over- Den foregår hver dag cifik feministisk retning. trere sine kræfter om greb på Twitter. Alligevel har hun en hel den aktivistiske platform “Kvinder, der fortæl- del tilfælles med tusinder “Stop Sexisme”, en luk- ler om de her ting, bli- af især yngre kvinder fra ket Facebookgruppe med ver skammet ud og får hele verden, der de sene- knap 1.100 medlemmer. at vide, at det ikke er ste år er blevet optaget af “Her taler piger og noget særligt. Budska- den feministiske sag. kvinder åbent om deres berne kommer især fra De er uhøjtidelige, erfaringer og får opbak- mænd, der reproducerer bruger deres personlige ning til at sige fra. Og en oldgammel adfærd, fortællinger som politisk det er der brug for. For der værdisætter kvinders våben og har opdaget, dagligt hører vi om nye oplevelser lavere end at internettet kan binde oplevelser med seksuel mænds. Det er vi nødt dem sammen i stærke og vold, sexchikane på job- til at komme væk fra. synlige fællesskaber. Det bet eller verbale over- Jeg synes ikke, mænd er var blandt andet tilfæl- fusninger. Og selvom forfærdelige eller nogle det med Everyday Sex- vi er blevet bedre til at svin. Jeg elsker mænd. ism Project, hvor mere stå frem, er der lang vej Der er bare noget i vores end 100.000 kvinder har igen. Ja, vi er faktisk kun adfærd over for hinan- fortalt om konkrete er- lige begyndt”. den, der ødelægger rig- faringer med sexisme. Ulla Tornemand tig meget”. Ulla Tornemand Ulla Tornemand har nævner blandt andet Den brune feminist Danske, hvide feminister kvinder, som hun kalder te, selvom de fleste væl- OPGØR MED taler gerne om indvan- dem, har brug for at tale ger tørklædet af egen fri OFFERROLLEN drerkvinder. Om tvangs- deres egen sag. vilje. I skal ikke ægteskaber, undertryk- “Vi skal skabe vores “Vi har brug for at definere vores kelse og social kontrol. egen fortælling, for som tale med hinanden om kønskamp Det er bare meget sjæl- det er nu, oplever brune den forskelsbehandling dent, danske, feministi- kvinder, at der bliver talt og racisme, vi møder på ske debattører taler med om os på én måde, nem- gaden, på arbejdsmarke- indvandrerkvinder. Det lig som undertrykte. Fra det og alle andre steder. mener ligestillingskon- mit eget arbejde kender Vi har brug for at tale sulent Uzma Ahmed, jeg til indvandrerkvin- om, hvad det er, vi op- der i mange år har arbej- ders problemer, men vi lever. Vi skal klæde hin- det med indvandrerkvin- bliver nødt til at gøre op anden på til at tage hånd der og deres rettighe- med billedet af os som om vores egne udfor- der på Nørrebro. Derfor ofre. Vi skal tage hånd dringer. Det skal være en har hun sammen med om vores egne udfor- bevægelse indefra”. kønsforsker Lene Myong dringer”. og debattør Güzel Tu­ Det klassiske eksem- ran startet ligestillings- pel er tørklædet. Brune selskabet De Brune Fe- kvinder med tørklæ- Uzma Ahmed minister. For de brune der ses som undertryk-

144748 Magisterblad 5 2015.indd 33 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 34 KØNSKAMP fortsat

Omsorgs- Queer- feministen aktivisten

DRAG OMSORG FOR BØRNENE Mads Ananda Lodahl bekender sig til begrebet queer – ikke som Feminismen i bøsse, men som i skæv og util- har allieret passet. Som queeraktivist er han sig med vækst­ optaget af ideen om køn og sek- ideologien sualitet som en social konstruk- tion. Det var 1970’ernes femini- ster også, men hvor fokus dengang var på kategorierne “mand” og “kvinde” og de dertilhørende tra- ditionelle kønsrollemønstre, er ­queer-betegnelsen mere rumme- lig og omfatter også homoseksuel- le og transpersoner. Mads Ananda Lodahl er dog ikke særlig begej- Anne Kirstine Waage Beck stret for at placere sig selv i en af disse kategorier. Mor og far skal tjene penge. Der- ikke et feministisk argument for presser staten danske famili- længere. Tværtimod får man at er til at prioritere lønarbejde over vide, at man lider under hus- samværet med børnene. Faktisk i moderidealer, hvis man kæmper sådan en grad, at Danmark er no- for en mindre institutionaliseret get nær verdensmester i instituti- børnehverdag”. onalisering af børn – 91 pct. af de Og i dag er der ikke stor for- 1-2 årige passes uden for hjemmet. skel på ligestillingsfeminismens Det skader børnene motorisk, og vækstideologiens målsætnin- sprogligt og socialt, men vi gør ger, mener Anne Kirstine Waage LIGESTILLING VIA ikke noget ved det, mener Anne Beck. LOVGIVNING Kirstine Waage Beck. Heller “Vi skal gå på fuldtidsarbejde, ikke flertallet af dagens femini- tjene en masse penge og bruge Feminisme er praktisk ster. Det var ellers tilfældet tid- dem på oplevelser og varer og politik ligere, siger Anne Beck, som er holde gang i økonomien. Børne- fundraiser i Bornholms Regions- pasningsområdet, familiebeskat- kommune og afgående næstfor- ningen og arbejdsmarkedsforhol- mand i småbørnsfamilieforenin- dene betyder, at der ikke er frit gen Samfo. valg til at indrette sig som fami- “Ligestillingsdiskursen i den lie. Skattemodellen betyder, at du offentlige debat har kun én ret- beskattes hårdere, hvis du har én ning: Karriere, løn og bestyrel- fuldtidsindtægt frem for to lige sesposter. Det svarer til en måde store. Du får ingen anerkendelse at opfatte succes på, som var for at tage dig godt af dine børn, fremherskende før kvindeopgøret selvom adfærdspsykologer mener, i 1970’erne. Nemlig traditionelt at overdreven institutionalise- maskuline målsætninger og vær- ring af børn er skadelig. De mål- dier. Men i 1970’erne mente også bare parametre for succes findes feminister, at omsorgen skulle på arbejdsmarkedet. Det er helt have mere plads, og at kvindefri- forkert, for noget af det allermest gørelse også handlede om tid til krævende og udbytterige er om- Karen Sjørup de nære relationer. Det er bare sorgen for dine børn”.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 34 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 35

“Jeg er mere optaget jeg hellere spørge, hvilken OPLØSNING AF Queer- af, hvor magten er hen- berettigelse magthaverne DEN HETERO- ne, frem for at være med har”. SEKSUELLE til at skabe de her små udgrænsede grupperin- Hvilke rettigheder kæmper du SAMFUNDSORDEN aktivisten ger, der ikke har magten. for? Verden er ­større Fx taler vi jo om hund- “Problemet med rettigheds- end mænd og redåret for kvinders valg- kampen er, at man ofte kræ- kvinder ret, men glemmer, at der ver noget uden at spørge, indtil 1915 var syv for- om den struktur, rettighe- skellige grupper, der ikke den indgår i, er god. Fx er havde politiske rettigheder jeg imod homoægteskaber, – fruentimmere, folkehold fordi jeg er imod ægteskabet (tjenestefolk, red.), fattig- som institution. Ægteskabet lemmer, fjolser, forbryde- er både patriarkalsk, kapita- re, fallenter og fremmede. listisk og heteronormativt. Pointen er, at man pe- Så hvis man kæmper for ho- ger på magtesløshed frem moseksuelles ret til at bli- for magt. På dem, der er ve gift, så anerkender man udenfor, frem for dem, der også disse institutioner frem er inde i varmen. Så i ste- for at sige nej tak. Det gjor- det for at jeg som udgræn- de bøssebevægelsen faktisk set skal forklare min egen i 1970’erne. Den tog afstand eksistensberettigelse, vil fra ægteskabet”. Mads Ananda Lodahl

Statsfeministen Kønsforsker og debattør Karen Sjørup ser specielt tor og den slags ting. Men daglige. Og for de mindste Karen Sjørup er et hade- tilbage på kampen for dag- daginstitutionerne har været børn kan den institutionelle objekt blandt yderligtgåen- institutioner som afgørende afgørende i forhold til at få omsorg ikke erstatte foræl- de liberale. Hun er blevet for udbredelsen af ligestil- danske kvinder ind på ud- drekærlighed, så jeg synes kaldt betonfeminist, ja selv ling i det danske samfund. dannelser og ud på arbejds- da nok, at unge forældre kan fascist, og er blevet beskyldt “Jeg fik børn tidligt, så for markedet”. spørge sig selv, om de skal for at ville “smadre det li- mig blev en væsentlig del af Udfordringerne med at bruge lidt mere tid på de berale demokrati”. Ubeha- feminismen noget så enkelt finde balance mellem fami- små børn”. get ved Karen Sjørup skyl- som at være med til at sikre lie- og arbejdsliv er ikke for- des, at hun siden 1970’erne daginstitutionerne via prag- svundet, påpeger hun. Det har arbejdet for at gøre fe- matisk familiepolitisk arbej- gælder blandt andet i for- minismen til et statspolitisk de. Fra 1978 til 1982 sad jeg hold til de mindste børn. projekt, og hun sammenlig- fx i kommunalbestyrelsen “Vores børn får mere om- ner sig da også gerne med på Frederiksberg og var her sorg, end de nogensinde de svenske og norske såkald- med til at få daginstitutio- har fået, for der er voksne te statsfeminister. ner på banen. Vi var ret ra- omkring dem hele tiden. Kampen for ligeløn er biate ved at sætte vores børn Men de får nok ikke så me- helt grundlæggende, men af på socialdirektørens kon- get forældrekærlighed i det

144748 Magisterblad 5 2015.indd 35 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 36 UDDANNELSE af Lasse Højsgaard ∙ [email protected] ∙ foto: Colourbox

AFHANDLING: Studier er sjovere på piller Ny ph.d.-afhandling om studerendes brug af adhd-medicin som stimulans viser, at det ikke kun handler om at få gode karakterer, men også om bedre livskvalitet i studiet. I Danmark har vi kun set begyndelsen, vurderer forfatteren.

Brug af såkaldte “study drugs” er vidt ambitiøse studerende, der vil frem. Danmark har kun set begyndelsen udbredt blandt studerende på ameri- Men mit studie viser, at det bruges af Margit Anne Petersen, der er til- kanske og britiske universiteter. Det er alle mulige mennesker. Også dem, der knyttet Institut for Farmaci ved KU adhd-medicin som eksempelvis mærket finder læsestoffet kedeligt og gerne vil SUND, har også talt med danske stu- Ritalin, der virker centralnervestimu- skyde genvej, så de finder interessen”, derende, der bruger adhd-medicin som lerende og hjælper brugerne til at kun- fortæller hun. stimulans for at kunne præstere bed- ne koncentrere sig bedre og i længe- En anden konstatering, hun gør sig re i studiet. Men hun vurderer, at bru- re tid. Og det kan forbedre evnen til at i studiet, er, at medicinen ikke kun gen i Danmark endnu er langt mindre præstere ved en eksamen, eller hvis der gør visse af de studerende i stand til at end i USA. skal læses igennem med fuldt fokus en præstere bedre, den forbedrer også de- “Brugen i Danmark ligner billedet sen aften. res livskvalitet helt generelt. fra USA – det er de samme hensigter, Men studiestoffer bruges ikke kun af “De studerende siger, at de bliver effekter og oplevelser. Det, der er for- særligt ambitiøse studerende, der intet mere selvsikre, de får et bedre stu- skelligt, er, at det er langt mere tabu- middel skyr for at komme til tops. Det dieliv, og de har det bedre. Så det er belagt i Danmark, og så at det er me- er en af konklusionerne, som Margit ikke bare, at de kan arbejde længe- get sværere at få fat på medicinen”. Anne Petersen gør sig i en netop afle- re, men det er sjovere at studere, og Hun vurderer, at studiestoffer er veret ph.d.-afhandling, hvor hun har de er mindre usikre på sig selv. Så et fænomen, vi vil komme til at høre fulgt raske brugere af adhd-medicin det handler ikke bare om at præste- mere til i Danmark. blandt studerende i New York. re bedre, det handler også om at have “Det bliver nok aldrig så udbredt, “I litteraturen fremstilles brugerne det bedre, mens man studerer”, for- som det er i USA, men jeg tror kun, vi enten som stofmisbrugere eller super­ tæller hun. har set begyndelsen herhjemme”.

“Normalt klapper vi i vores hænder, hver gang vi finder nye midler og metoder, der kan gøre os dygtigere. Men på det her område hersker der en voldsom medicinsk forskrækkelse.

Thomas Søbirk Petersen, professor i filosofi ved Institut for Kultur og Identitet på RUC

144748 Magisterblad 5 2015.indd 36 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 37

Med det mere nuancerede billede Søbirk Petersen, professor i filoso- DOPINGMIDLER TIL HJERNEN af brugerene af studiestoffer leverer fi ved Institut for Kultur og Identitet Margit Anne Petersen et nyt indlæg til på RUC. En amerikansk undersøgelse debatten om, hvordan samfundet skal “Normalt klapper vi i vores hænder, af “study drugs” fra marts håndtere det faktum, at raske menne- hver gang vi finder nye midler og me- 2015 kom frem til, at 17 pro- sker gennem medicinsk hjælp kan op- toder, der kan gøre os dygtigere. Men cent af de studerende på ame- timere deres egen ydeevne – også når på det her område hersker der en vold- rikanske colleger har brugt det handler om intellektuelle præstati- som medicinsk forskrækkelse. I forve- adhd-medicin illegitimt – dvs. oner i studie- eller arbejdsregi. jen bruger vi kaffe, Viagra og p-pil- at de ikke har haft recept, eller ler for at leve det liv, vi gerne vil. Det at de bruger mere, end de har For og imod her kan måske hjælpe dårligt stillede recept på. I USA, men også i Danmark, kan man til at komme på niveau med andre, så I Danmark er det især opleve divergerende holdninger til der er også en solidarisk vinkel. Måske mærket Ritalin, der refereres brugen af “study drugs” eller “smart er det noget, der kan gøre os dygtige- til som adhd-medicin, mens drugs”, som de også kaldes. Man- re og løfte vigtige samfundsmæssige mærker som Dexedrine og ge mener, det er forkert og skaber uli- problemstillinger. Jeg synes, at vi skal Adderall, der ikke er tilladt ge muligheder, mens andre – også vis- være åbne og se på alle argumenterne”, herhjemme, er meget brugt i se læger og psykiatere – ikke ser noget siger Thomas Søbirk Petersen. udlandet – også som studie- galt i, at mennesket bruger stimulanser stoffer. Stofferne har det til til at præstere bedre. På samme måde Mangedobling af forbrug fælles, at de er centralnerve- er der delte meninger om, hvor farlig I Danmark er omsætningen af adhd- stimulerende og blandt andet medicinen er. medicin ifølge Statens Serum Institut udløser signalstoffet dopa- “Mennesket har jo altid gjort man- steget fra omkring 1 million solgte en- min, som giver en lykkefølelse. ge ting for at optimere sig – om det heder i 2004 til 16 millioner enheder En helt anden type medi- så er fysisk træning, meditation, mad, i 2013. Det sker sideløbende med en cin, der ofte bruges i forbin- kaffe. Det er menneskeligt og vil al- stor stigning af adhd-diagnoser. Men delse med studier – først og tid ske. Jeg ville nok aldrig selv tage også den illegale handel er taget til, si- fremmest ved eksamener – er “study drugs”, men jeg kan rationelt ger Mads Uffe Pedersen, professor på betablokkere. Her er ikke tale forstå tankegangen, at hvis du kan tage Center for Rusmiddelforskning ved om stimulans, men om et mid- medicin, der får dig til at kunne no- Aarhus Universitet. del, der nedsætter hjerteryt- get mere, så gør du det”, siger Margit “I de sidste 5-6 år er man for alvor men, og som lægerne ofte Anne Petersen, der også mener, man begyndt at se Ritalin på de illegale ordinerer mod eksamensangst skal tage med i diskussionen, at sam- markeder. Noget af det anvendes af og stress. fundet og uddannelsessystemet i dag hærdede stofmisbrugere, både unge og En ikke-videnskabelig presser folk til at løbe hurtigere og ældre. Men hvor stor en del der bliver spørgeundersøgelse fore- præstere mere. brugt som præstationsfremmer for ek- taget af det videnskabelige sempel af unge under uddannelse, ved tidsskrift “Nature” blandt Forsker vil have åben diskussion vi ikke noget om”, siger han. egne læsere – hvoraf mange En af de få forskere i Danmark, der Mads Uffe Pedersen mener ikke, at er forskere – viste, at én ud af åbent argumenterer for et mere afslap- det er en farbar vej at se eksempelvis fem tog en form for doping for pet syn på medicin som hjælpemid- Ritalin som et hjælpemiddel til raske at øge koncentrationen eller del for raske mennesker, er Thomas mennesker. styrke hukommelsen. Mest “Det kan godt være, de unge kan se brugt var Ritalin, herefter kom pragmatisk på det, men jeg kan ikke. Modafinil, og på tredjepladsen Ritalin er jo et amfetamin-præparat, kom betablokkere og Adderall der godt nok er svagere, men virker på side om side. samme måde, hvis man tager nok af det. Så jeg mener, det vil være en gli- debane”, siger han.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 37 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 38 REPRODUKTION af Thomas Bøttcher ∙ [email protected] ∙ tegning: Claus Bygum

Kloge kvinder mangler mænd

Der er for få attraktive mænd til den voksende gruppe af højtuddannede kvinder, og det bliver værre. Sædbankerne får kronede dage, forudser én forsker, mens en anden siger, at de veluddannede kvinder må tage til takke med andre mandetyper som hipsterhåndværkere.

“Hede blikke over operationsbordet, knap 60 pct. af samtlige universitets- Mor uden far stjålne kys på hospitalsgangene …”. studerende. Kvinder, der taber kampen, har imid- Skal man tro lægeromanforlaget Og bag kvindernes succes i uddannel- lertid andre muligheder. Fra 1997 til Harlekin, går kvinders længsler efter sessystemet lurer et tikkende biologisk 2007 var det ulovligt for såvel lesbi- stærke, flotte mænd med lange uddan- problem, i hvert fald hvis man følger ske som enlige at modtage behand- nelser aldrig af mode. I hvert fald er evolutionsteoriens antagelser om såkaldt ling for barnløshed af danske læger, den klassiske fortælling om romantiske trade-off. Mens mænd ifølge teorien pri- men i dag opnår et stigende antal en- relationer mellem læger og sygeple- mært går efter yngre og velproportio- lige kvinder at blive mødre ved hjælp jersker i sundhedssektoren efterspurgt nerede kvinder, går kvinder efter mænd af donorsæd. Karin Erb, biolog på som aldrig før. med høj status. Det siger Jes Søe Peder- Odense Universitetshospitals fertili- Men drømmen og håbet om manden sen, lektor i biologi og evolutionsforsker tetsklinik, har som den første opgjort i den hvide lægekittel bliver sværere ved Københavns Universitet. Og efter- præcis hvor mange. og sværere at opnå. Sundhedsstyrelsen hånden som kvinder løber fra mændene Tallene viser, at mellem 10 og 13 regner med, at 2019 bliver året, hvor i uddannelsesniveau, må de i stigende pct. af samtlige behandlinger er udført antallet af kvindelige læger overgår an- grad indstille sig på at konkurrere om de på enlige kvinder og vel at mærke ikke tallet af mandlige, og op imod 70 pct. samme mænd. lesbiske kvinder. Det svarer til om- af de studerende på lægestudiet er i “Evolutionært set betyder det, at kvin- kring 430 børn. dag kvinder. derne simpelthen løber tør for mænd, “Mange af mødrene er veluddan- Udviklingen på medicinstudiet er fordi de mænd, der er attraktive for dem, nede, og det er også en tendens, vi ser ikke enestående. 9.000 flere kvinder allerede er taget af nogle andre. Det er et her på klinikken”, siger Karin Erb. end mænd er i dag i gang med en lang problem, som især karrierekvinder står Da behandlingen blev forbudt i videregående uddannelse svarende til med”, siger Jes Søe Pedersen. 1997, handlede diskussionen ellers ude-

144748 Magisterblad 5 2015.indd 38 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 39

lukkende om lesbiske. SF’s Margrete Tættere på abesamfundet personlige oplysninger om donorens Auken – der var med til at indføre for- Ifølge sædbanken Cryos er der danske baggrund, uddannelse, familiemæssige buddet – pointerede under en folke- sæddonorer, der er biologiske fædre til forhold og interesser med mere. tingsdebat, at lesbiske muligvis ikke over 100 børn. Heldigvis er disse børn At flere og flere mænd ikke er -at var de eneste, der kunne have brug for spredt ud over hele verden, og i Dan- traktive for flere og flere veluddanne- behandling: mark kan en donor i dag højst være de kvinder, forstærker ifølge Jes Søe “Det kan jo også godt være, at det ophav til børn i 12 familier. Prisen på Pedersen også en anden tendens. For skyldes, at man bare er ufattelig grim en portion Cryos-sæd varierer mellem mens nogle kvinder vælger sæddona- og ikke kan score en mand”, sagde 560 og 4.300 kr. afhængig af donorens tion som sidste udvej – typisk når de Auken ifølge referatet i Folketingsti- type og profil. Den dyreste sæd er ikke er 37-39 år – får andre kvinder i lø- dende. anonym og inkluderer 8-10 sider med bet af deres reproduktive år adgang

“Ligesom der er en fantasi om, at håndværkermanden er ekstra grundig i sengen, mere udholdende eller mere dyrisk og i kontakt med sin krop, kan den alternative mand måske give den veluddannede kvinde en dybere seksuel tilfredsstillelse”.

Christian Groes, antropolog og kønsforsker

144748 Magisterblad 5 2015.indd 39 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 40 REPRODUKTION fortsat

DM’S FORSKNINGS- PRISER 2015

til mænd, der kan sammenlignes med mand. Dem bliver der gradvist færre Også på det seksuelle plan kan den- alfa- og betahanner blandt aber. Disse af, og derfor vil nogle højtuddannede ne mand konkurrere med den traditio- mænd øverst i rangordenen får flere og kvinder simpelthen vælge andre typer nelle akademikermand. flere børn, mens mere end hver fjerde af mænd”. “Den samme tendens til at basere af de lavest uddannede mænd er barn- Og her er der mange muligheder, mandlighed på det kropslige ser man løse når de runder 50 år. mener Christian Groes, særligt i byer også på det seksuelle område. Lige- “Højtuddannede mænd med penge som København og Aarhus. som der er en fantasi om, at håndvær- eller prestigefulde stillinger får mange “Der dukker nye og alternative man- kermanden er ekstra grundig i sengen, børn og gerne med flere kvinder, mens deidealer op. Fx den autodidakte mand mere udholdende eller mere dyrisk og de lavest uddannede bliver taberne. Du eller den selvlærte håndværker”. i kontakt med sin krop, kan den alter- kan sammenligne det med et abesam- Og der er vel at mærke ikke tale om native mand måske give den veluddan- fund, hvor de stærkeste hanner har ad- den klassiske håndværkermand. nede kvinde en dybere seksuel tilfreds- gang til hunnerne. Denne tendens vil “Det er især i storbyerne, at man fin- stillelse. Det kan hos nogle kvinder blive forstærket, i kraft af at kvinder der disse mænd, der foruden at kunne være en fin erstatning for den godt nok uddanner sig mere end mænd”, siger noget med hænderne også har indsigt veluddannede, men ofte slatne akade- Jes Søe Pedersen. i fx musik eller kultur. De har andre miske krop”. ressourcer at trække på end de rent Ny mand konkurrerer boglige, fx kan de være dygtige til at på sex og nærvær lave mad. Eller måske er det hipster- En analyse fra tænketanken Kraka fra snedkeren med sit fuldskæg, der er 2014 nuancerer dog billedet. Ifølge droppet ud af en uddannelse, fordi han Fortjener din analysen havde 29 pct. af alle kvinder har fundet ud af, at han hellere vil ska- med en universitetsuddannelse i 1987 be unikke møbler i bæredygtige træ- udsigt til at gifte sig nedad, et tal, der sorter. På den måde viser han, at han forskerkollega samme var vokset til 45 pct. i 2012. Og mens er kultiveret, selvom han ikke er klas- KVINDER OVERHALER MÆND I chancen for, at en mand med en mel- sisk dannet”. UDDANNELSESKAPLØBET anerkendelse som lemlang uddannelse i 1987 giftede sig En fordel for denne mandetype er I 1990 var kvinders andel af opad, var beskedne 4 pct., var tallet i også, at han er i stand til at være nær- bestanden på mellemlange og Eugene og Anne? 2012 steget til 19 pct. værende på hjemmefronten, mener lange videregående uddannel- Ifølge Christian Groes, antropolog Christian Groes. ser henholdsvis 56 og 49 pct. og kønsforsker ved Roskilde Universi- “Han kan konkurrere med den for- I 2014 var andelen vokset til DM (Dansk Magisterforening) uddeler igen i år to tet, er de klassiske mønstre for pardan- travlede akademiker i kraft af nærvær. henholdsvis 61 og 56 pct. Det nelse under forandring. Han kan underholde børnene, skabe svarer til at 30.000 flere kvin- forskningspriser på hver 50.000 kr. “Jes Søe Pedersen har ret så langt, at en god energi og overskud. Det er der end mænd sidste år var i Priserne er forskernes egne og en anerkendelse idealet for de fleste af de veluddanne- en form for kapital, der også tiltaler gang med en mellemlang eller de kvinder er at finde en veluddannet kvinder”. lang videregående uddannel- af grundforskning, kritisk forskning og nytænkende se. Ifølge en aktuel fremskriv- anvendelse af forskningsresultater. ning fra Uddannelsesministe- riet vil 49 pct. af alle drenge, “Højtuddannede mænd med penge eller der i 2013 gik ud af 9. klasse i Gå ind på dm.dk/forskningspriser senest 04/06 2015 2038 have en mellemlang eller prestigefulde stillinger får mange børn og lang videregående uddan- og se, hvor nemt du indstiller en kandidat. gerne med flere kvinder, mens de lavest ud- nelse. Det tilsvarende tal for piger er 63 pct. Prismodtagere 2014 dannede bliver taberne”. Anne Løkke, dr.phil., professor, Københavns Universitet Kilde: Uddannelsesministeriet Jes Søe Pedersen, evolutionsforsker og Danmarks Statistik. Eugene Simon Polzik, ph.d., professor, Københavns Universitet

144748 Magisterblad 5 2015.indd 40 13/05/15 11.48 DM’S FORSKNINGS- PRISER 2015

Fortjener din forskerkollega samme anerkendelse som Eugene og Anne?

DM (Dansk Magisterforening) uddeler igen i år to forskningspriser på hver 50.000 kr. Priserne er forskernes egne og en anerkendelse af grundforskning, kritisk forskning og nytænkende anvendelse af forskningsresultater.

Gå ind på dm.dk/forskningspriser senest 04/06 2015 og se, hvor nemt du indstiller en kandidat.

Prismodtagere 2014 Anne Løkke, dr.phil., professor, Københavns Universitet Eugene Simon Polzik, ph.d., professor, Københavns Universitet

144748 Magisterblad 5 2015.indd 41 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 42 GUIDE af Lærke Cramon ∙ [email protected] ∙ illustration: Claus Bigum

144748 Magisterblad 5 2015.indd 42 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 43 SÅDAN FORHANDLER DU DIN LØN OP

Få kan lide at bede om mere i løn, og vi ender derfor ofte med at stille for beskedne krav. Men det er dumt, for dermed både snyder du dig selv og låser forhandlingen med din chef. Her er seks gode råd til at få lønnen op. 2 GØD JORDEN KOM MED ET AMBITIØST UDSPIL At gå til lønforhandling kan være svært, Særligt kvinder kan blive for beskedne i deres krav. Drømmer du 1 fordi det kan føles ubehageligt at bede om at stige 3.000 kroner i løn, må du ikke begynde at tænke, at det sin chef om mere i løn. For at blive tryg er for grådigt, at det er ukollegialt, og at chefen alligevel ikke har ved situationen skal du derfor forberede penge til det. Så er du nemlig allerede i gang med at forhandle dit lønforhandlingen grundigt, og lønforhand- krav ned, hvilket kan resultere i, at du inde ved forhandlingsbordet lingen starter ikke først, når I sætter jer kun beder om 1.500 kroner. Det er en misforstået opfattelse, at du ved bordet på chefens kontor. Den foregår gør forhandleren en tjeneste ved at gå ned i krav. Faktisk gør du det hver eneste dag på arbejdspladsen og modsatte, hvis du beder om 1.500 i stedet for 3.000, for du bliver særligt i perioden op til lønforhandlingen, rigid at forhandle med, når du ikke er ambitiøs i dit udspil, men al- hvor det er vigtigt, at du viser dit initiativ lerede der har nærmet dig din smertegrænse. Særligt akademikere og de resultater, som du har opnået. Rådet er slemme til at bruge for meget tid på at forberede forskellige ar- er kort: Vis, at du gør en forskel, og at dine gumenter for, hvorfor de skal have mere i løn, i stedet for at spørge kompetencer matcher virksomhedens til, hvordan det kan lade sig gøre, og tænke i løsninger på, hvordan behov. man kan få det, man ønsker.

Kilde: Elisabeth Tosti, forhandlings­ Kilde: Malene Rix, ekspert i forhandlingsteknik og konsulent i Dansk Magisterforening. forfatter til bogen “Når kvinder forhandler”.

FORSTÅ RITUALERNE Det første ritual møder dig, allerede for forhandlingen er allerede i gang, og mende under hele seancen, men du skal 3 når du sætter dig ved bordet, og hedder chefen er ved at se dig an. Kvinder vil også være professionel. udenomssnak. Forhandlingerne begyn- gerne lave en slags dette-er-et-venligt- Du er kommet for at stille et krav, og der stort set altid med en snak om vejret, sindet-møde-ritual, hvor alle omkring det har sit naturlige forløb, som du ikke sort arbejde, aktiekurser eller terrorister. bordet tilkendegiver, at de vil gøre deres skal afspore ved på forhånd at binde dig Men det betyder hverken, at chefen er bedste for at få et hyggeligt møde. Det selv op på at bevare en god stemning ved at snakke udenom, eller at det er en er kvinder vant til. Det er det, der gør resten af mødet. anledning til at slå en venskabscirkel os så gode til at danne grupper og få omkring mødet. Denne småsnak kan samarbejde til at fungere. Det er en god Kilde: “Lønforhandling for kvinder” føles uendelig lang, når man er nervøs model til mange ting, men det dur ikke i af Solveig Schmidt. og gerne vil have det hele overstået, men forhandling. Så lad være med det. Du skal tag en dyb indånding, og vær tålmodig, selvfølgelig være venlig og imødekom-

144748 Magisterblad 5 2015.indd 43 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 44 GUIDE fortsat

4 5 SÆT DIG IND I DET STARTER MED ET NEJ CHEFENS HOVED Enhver god lønforhandling starter med et nej. Det kan lyde underligt, men forestil dig, Når du sætter dig ved forhand- at du beder om 2.000 kroner i lønforhøjelse, som din arbejdsgiver siger ja til med det lingsbordet, har du nogle inte- samme. Når du et øjeblik efter står ude på gangen, vil det føles, som om forhandlingen resser og ønsker, som måske var for nem, og at du sagtens kunne have bedt om mere. De 2.000 kroner ekstra vil ikke matcher din arbejdsgivers. snarere føles som en afspisning end som en belønning. Chefen har et budget, der skal Vær derfor forberedt på et nej, for så ved du, at du har været ambitiøs nok i dit krav. holdes, et ønske om, at virksom- Forhandlingen stopper nemlig ikke ved forhandlerens første nej. Det er tværtimod der, heden skal generere overskud, processen starter. Det er vigtigt, at du ikke tager det første nej personligt, for det er og måske kun en lille lønpose ikke en afvisning, men spillets udgangspunkt, hvorfra I går i gang med forhandlingerne at dele ud af. Hvis du skal have om, hvordan I kan gøre nej’et til et ja. mere i løn, er det en god ide at finde ud af, hvad der er vigtigt Kilde: Malene Rix, ekspert i forhandlingsteknik og forfatter til bogen for din chef. Det kunne være, “Når kvinder forhandler”. at virksomheden når i mål med sine strategier – strategier, som måske er en vigtig del af dit ar- bejde. Spørgsmålet er, om che- fen ved det? Ved lønforhandlin- HVIS DET SLUTTER MED ET NEJ gen kan det derfor være en god – er det stadig ikke slut. Løn er ikke det eneste, man forhandler om ved ide, at du fortæller, hvor vigtigt en lønforhandling. Måske kan du få en bedre pension, mere ferie, komme dit arbejde er i forhold til virk- 6 på efteruddannelse eller opnå andre goder, der ligger ud over den direkte somhedens mål. På denne måde løn. Hav også forberedt, hvad du ønsker dig her, hvis arbejdsgiveren bliver kan du efterlade et indtryk ved med at sige, at der ikke er flere penge i lønpuljen. Er chefen urokkelig af, at du og virksomheden har og ude af stand til at give noget som helst, er der to ting, du skal være op- fælles interesser, hvilket er et mærksom på at undgå. For det første er det ikke nogen god ide at komme godt udgangspunkt for at få en med trusler – medmindre du er fuldstændig parat til at tage konsekvenser- lønforhøjelse. ne af dem. For det andet kan det være en rigtig god ide at aftale, at I sætter jer ned og genforhandler om tre måneder. Indtil da gælder det om at gøde Kilde: Elisabeth Tosti, jorden hver dag. ­forhandlingskonsulent i Dansk Magisterforening. Kilde: Elisabeth Tosti, forhandlingskonsulent i Dansk Magisterforening.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 44 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 NYE BØGER 45

SAMFUND

Det demente samfund – Historieløshed i nutidskulturen Michael Böss Kristeligt Dagblads Forlag, 2014, 222 sider, 249,95 kr. Med en ideologiseret “nødvendighedens politik” er “At erindre magthaverne langsomt, men sikkert ved at udhule vo- res historiske bevidsthed. Tilbage står et dement sam- fund uden rødder og retning. Med bogen hudfletter er ikke det forfatteren vores nutidsfikserede samfund og påviser ansatser, bevæggrunde og årsager til den omsiggriben- de historiefornægtelse i hverdagens Danmark. Et re- samme som flekteret forsvar for historisk dannelse, uden hvilken vi let bliver ofre for nyttepolitisk argumentation og kort- at huske”. sigtede løsninger.

KULTUR ligner forskellige kulturer. spørgsmålet er, hvordan vi og tilegnelse af læsning og Det sker i nogle tekster ud bedst sikrer generationernes skrivning i skolen. familien fra en personlig vinkel, gen- levevilkår. Bogen giver et Peter C. Kjærgaard nem erindringstekster fra en samlet videnskabeligt over- HISTORIE Aarhus Universitetsforlag, baggrund som dansk-ameri- blik over begrebet. I artik- 2015, 60 sider, 39,95 kr. kaner midlertidigt bosat 3 år ler om alt fra eco-design og Han er en del af din familie. i Frankrig, nu bosat i Oden- virksomhedsansvar til land- Ikke på den kedelige, kerne- se. Det er dermed forfatte- skabskvalitet og energipo- agtige måde med fredagsslik rens hidtil mest personlige litik ridser 20 forfattere de- og “Far til fire”. Men som bog. Samtidig er der stadig battens historiske baggrund medlem af menneskehedens plads til de samfundskriti- op og introducerer til cen- store familie. Alle os moder- ske og mere udadvendte tek- trale værdier og principper. ne mennesker er nemlig ef- ster med emner som Utøya terkommere af få tusinde og Facebook. SPROG fjerne slægtninge, der en- Dit barns sprog Kiropraktikkens gang forlod Afrika og ero- MILJØ ­historie i Danmark brede verden. Indimellem Helle Iben Bylander og Trine stødte de ind i en neander- Kjær Krogh Per Jørgensen taler eller en anden nu ud- Dansk Psykologisk Forlag, Syddansk Universitetsforlag, død menneskeart og over- 2014, 192 sider, 249 kr. 2014, 399 sider, 280 kr. tog et par nyttige gener. Sproget kommer ikke af sig Den første danske kiro- “familien” som lydfil kan selv! Med denne bog får du praktor etablerede sig un- streames på www.storytel. en praktisk guide om, hvad der stor opmærksomhed og dk. “familien” er en del af du kan gøre for at støtte med øgenavnet “prygledok- serien “Tænkepauser – viden dit barn i at udvikle sprog tor” i København i 1920. til hverdagen”. og gode forudsætninger Uddannelsen havde han fået for læsning og skrivning. i USA – som det skulle blive Bæredygtighed – Vær- LITTERATUR Har du nogensinde speku- tilfældet for det store fler- dier, regler og metoder leret på, hvad koblingen er tal af danske kiropraktorer i Din lille darling Finn Arler, Mette Alberg mellem sprog og intelli- det 20. århundrede. Denne Cindy Lynn Brown Mosgaard og Henrik Riis­gaard gens – og om det fx styrker bog følger først kiropraktik- Forlaget Spring, 2014, (red.) dit barns læring at se fjern- kens vej til Danmark og un- 145 sider, 248 kr. Aarhus Universitetsforlag, syn? Forældre er de mest dersøger dens udvikling fra I denne digtsamling under- 2015, 533 sider, 499,95 kr. betydningsfulde menne- de få kiropraktorer, der re- søger forfatteren, hvad be- Øget drivhuseffekt, tab af sker i børns liv, og det gæl- gelmæssigt blev beskyldt for grebet kultur består af biodiversitet, befolkningstil- der også i forhold til den kvaksalveri, til vore dages – hvordan sproget afspejler vækst og massive forbrugs- sproglige udvikling. De se- moderne sundhedsprofessi- en særlig kulturel opfattelse stigninger kombineret med neste års forskning viser, at on med ca. 700 autorisere- af verden. Hun skriver om frygt for mangel på føde og der er en tæt sammenhæng de kiropraktorer, uddannel- kulturelle fænomener som ressourcer. Menneskehe- mellem børns meget tidlige se på Syddansk Universitet mad, film, omgangsformer den står over for væsentli- sproglige udvikling og de- og internationalt anerkendt og arbejde, og hun sammen- ge globale udfordringer, og res udvikling af ordforråd forskning i ryggen.

Se flere bøger på magisterbladet.dk Flere bøger på side 56

144748 Magisterblad 5 2015.indd 45 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 46 LIGESTILLING af Martin Ejlertsen ∙ [email protected]

EKSPLOSION: Mandlige magistre firedobler barsel Mens den danske regering som det eneste land i Norden har droppet planerne om at øremærke barsel til mænd, har mandlige magistre firedoblet dagene på barsel på bare seks år.

Danske akademikere kan godt gå “Der er forholdsvis mange magistre bare knap 20 procent af alle mænd, mere på barsel uden regeringens hjælp. – også mænd – ansat i den offentlige som er ansat i det offentlige, er det Medlemmer af Dansk Magisterfor- sektor, hvor der er en længere perio- derfor typisk kvinderne, som tager ening går nemlig langt mere på barsel, de med fuld løn under barsel. De har barslen. på trods af, at regeringen ikke har gen- bedre økonomiske vilkår – og måske en Finanssektoren er den del af det pri- nemført de lovede forbedringer. større forståelse for at gøre det – for at vate erhvervsliv, som kommer tættest Mens mandlige magistre i gennem- tage længere barsel”, siger Nina Smith. på det offentlige, når det gælder barsel. snit var på barsel i 18 dage i 2007 per Her har man siden 1990’erne fået fuld barn, var tallet næsten firedoblet til 67 Politisk prioritering kompensation i en længere periode un- dage i 2012. Det viser et særtræk på 12 ugers øremærkning til faren el- der barsel, og også her ser man, at an- mandlige medlemmer af Dansk Magi- ler partneren er en del af DM’s politi- delen af mænd på barsel er større. sterforening (DM) fra Danmarks Sta- ske arbejdsprogram. Det var ligeledes Det bliver dog svært for andre sek- tistik. Udviklingen glæder DM’s for- en del af regeringsgrundlaget i 2011. torer at opnå lignende vilkår via over- mand, Ingrid Stage. Danske mænd er stadig mindst tid på enskomsten efter finanskrisen, vurde- “At fædre får ret til at tage mere bar- barsel blandt samtlige mænd i de nor- rer Nina Smith. Det er fx ikke sikkert, sel, er en mærkesag, som vi har kæm- diske lande. Derfor lovede den dan- at den finansielle sektor i dag ville have pet for både politisk og i forhandlinger ske regering at øremærke tre måneders kunnet opnå de samme barselsvilkår, om overenskomster. Det har også væ- barsel til danske fædre for at vende ud- som den har opnået via forhandlings- ret en personlig mærkesag for mig. Så viklingen. Et løfte, der blev droppet i vejen i overflodsårene. denne udvikling er jeg både glad for og efteråret 2013 lige før barselsudvalgets Nina Smith forklarer, at det er en stolt af”, siger Ingrid Stage. endelige rapport. politisk prioritering – ikke en økono- Landsgennemsnittet for danske “Regeringspartierne var nok ikke misk – når Danmark efterhånden skil- mænd i 2013 var på cirka 31 dage per enige. Socialdemokraterne ville eller ler sig ud i Europa ved ikke at have barn, så mandlige magistre går i gen- turde ikke tage dette skridt. Konkret øremærket barsel til fædre. nemsnit mere end dobbelt så lang tid ved jeg, at finansminister Corydon var “Af økonomiske årsager ville det være på barsel. Det er nu ikke så overra- imod”, siger Ingrid Stage, som sad med umådeligt hensigtsmæssigt at undgå, at skende, forklarer professor i økono- i barselsudvalget for Akademikerne. barslen falder så tungt på kvinderne som mi på Aarhus Universitet Nina Smith, Kompensationen under barsel er ty- i dag. Vi får slet ikke de enorme ressour- som også var formand for regeringens pisk bedst i det offentlige. Da det er cer, der er investeret i kvindernes uddan- barselsudvalg. over halvdelen af alle kvinder, men nelse, i spil”, siger Nina Smith.

“Af økonomiske årsager ville det være umådeligt hensigtsmæs- sigt at undgå, at barslen falder så tungt på kvinderne som i dag”.

Nina Smith, professor

144748 Magisterblad 5 2015.indd 46 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 47

Konference for administratorer i kommuner, regioner og stat

Lyntog til indflydelse på din arbejdsplads’ strategier og forandringsprocesser.

Kom til konference og få forståelse for de strategiske processer i stat, region og kommune, dit råderum for indflydelse og dine muligheder for karriere- og kompetenceudvikling i relation til organisationens udviklingsambitioner. Få viden og inspiration, bliv opdateret på de nyeste tanker om strategiarbejde i det offentlige og netværk med konsulenter, praktikere og andre DM-fæller. Program 9.00-9.30 Morgenbrød og netværk B: DU skal til at elske målstyring! Strategi-, organisations- og ledelseskonsulent 9.30-9.45 Velkomst Søren Barlebo Rasmussen 9.45-10.45 Strategi og forandringer i C: What’s in it for me? MUS, strategi organisationens hverdag og karriereudvikling Lektor Sverri Hammer, CBS & DTU, Udviklingskonsulent Lis Kræmmer partner i ledelsesrådgivningsfirmaet D: Giver det mening? Hammer & Glahn Lektor Sverri Hammer 10.45-11.00 Pause 14.30-15.00 Kaffe, kage – og netværk 11.00-12.00 Strategi i hverdagen – et eksempel 15.00-15.50 Strategisk fokus og eksekvering giver fra praksis tilfredshed for dig! Chefkonsulent, Sofie K. Lorentzen, DTU Konsulent Søren Barlebo Rasmussen og administrationschef Steen Heilmann, Ankestyrelsen 15.50-16.00 Afrunding og tak for i dag 12.00-13.00 Frokostbuffet og netværk 13.00-14.30 Parallelsessioner Tid og sted: 14. september klokken 9-16 DM, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg A: Fra strategi til handling Chefkonsulent Sofie Katrine Lorentzen

Læs mere og tilmeld dig senest 8. september på dm.dk/kalender Alle er velkomne. Medlemmer af DM Offentlig har fortrinsret til at deltage. Alle DM-medlemmer kan deltage gratis. Pris for andre er 1250,-. dm.dk/dmoffentlig

146017 DM Helside ann MB4 master.indd 1 23/04/15 09.34

144748 Magisterblad 5 2015.indd 47 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 48 BARSEL af Martin Ejlertsen ∙ [email protected] ∙ illustration: Llustra

ISLANDSK BARSEL

• 3 måneder til moren, 3 måneder til faren og 3 måneder til deling. I alt 9 måneder. • Både mor og far har ret til at dele hele perioden sammen og kan således være på barsel i alt 4,5 måneder samtidig med fuld kompensation til begge forældre. Barslen kan også fordeles ud over maksimalt 18 måneder, dog inden for samme kompensation.

TRODS KOLLAPS: Island bedst til barsel for mænd Tre måneders øremærket barsel til far har gjort Island til et af de mest ligestillede lande i verden. Men det økonomiske kollaps har presset regeringen til at sænke ydelsen. Og det har fået mænd til at tage mindre barsel, selv om Island stadig er milevidt foran Danmark.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 48 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 49

det samme i 30 dage i snit. finansielle krise i 2008, som Det viser tal fra Nordisk var særdeles hård på Island “De danske Socialstatistisk Komite un- i årene 2009 til 2012, har mænd har de der Nordisk Ministerråd og tvunget øens politikere til at fra den islandske barselsfond. justere drastisk på den øko- dårligste bar- “De danske mænd har nomiske kompensation un- selsvilkår i de dårligste barselsvilkår i der barsel. Norden, og de tager også De forringede barselsvil- Norden, og de den korteste barselsorlov, kår har tydeligvis tvunget de mens Islands mænd lig- islandske fædre væk fra bar- tager også den ger højest, når det gælder selsorloven. Mens over 90 korteste bar- orlov”, siger professor på procent islandske fædre gik Aalborg Universitet Anette på barsel i 2008 før krisen, selsorlov, mens Borchorst, som i en årræk- viser de seneste foreløbige tal ke har forsket og skrevet om for 2014, at kun 70 procent Islands mænd udviklingen inden for bar- gjorde det sidste år. Sam- ligger højest, sels- og forældreorlov. tidig er antallet af afholdte “Jeg regner ikke engang fædreorlovsdage faldet fra når det gælder danske fædres ret til to gennemsnitligt 103 anvendte orlov”. ugers barsel for øremær- barselsdage på højdepunktet ket, for de to uger holdes i 2008 til 74 dage i 2014. Anette Borchorst, professor på jo sammen med moren. Så Islandske fædre på barsel er Aalborg Universitet Danmark har idag, som det dermed på det laveste niveau Island synes altid at væk- eneste nordiske land, ingen i 15 år – siden en opsigtsvæk- ke international opsigt. Ikke øremærket barsel til fædre. kende lovændring i 2000 sik- bare pga. sorte lavamarker, Det havde vi ellers fra 1998 rede øremærket barsel på tre gejsere, varme kilder og ver- til 2002, og i den periode måneder til henholdsvis mor dens efter sigende ældste tredobledes antallet af dan- og far og desuden tre måne- parlament. Island er også et ske mænd på barsel”, siger der til deling. land, som feminister fra hele Anette Borchorst. At den berømmede is- verden kigger mod for in- landske ligestilling går mar- KRISEN I ISLAND spiration. Det skyldes ikke Megakrise kant tilbage, er vulkanøens­ EFTERÅRET 2008: mindst reglerne om barsel. Lovgivningen og den øko- politikere helt klar over, På Island er forældrene nomiske kompensation er forklarer Ingólfur Gislason, • Tre af landets store banker gennem loven sikret ens ret- afgørende for, hvordan for- som forsker i fædreorlov og kollapsede og blev overtaget tigheder til at holde barsel. ældrene deler barslen imel- er professor i sociologi på af Islands regering. Islandske fædre har således lem sig. Det har man set i Islands Universitet. • Den nationale valuta, tre måneders øremærket bar- praksis i Danmark, hvor de “Den ligestilling, vi har kronur, faldt dramatisk i sel – det samme som mød- beskedne barselsforhold sik- opnået, er i fare. Dette er værdi. rene. Danske fædre har til rer danske mænd en bund- ikke en kontroversiel påstand. • Arbejdsløsheden steg sammenligning bare to ugers placering blandt de nordiske Islands regering har faktisk fra at være stort set øremærket barsel, mens lande, når man opgør antal nedsat en kommission, som ikkeeksisterende til omkring danske mødre har 18 ugers dage på fædreorlov. skal komme med bud på, 10 procent ved krisens peak øremærket barsel. Og mens At disse rammer har stor hvordan man kan hæve løn- i 2009. knap 80 procent af de island- indflydelse, ser man nu også loftet igen og forlænge den • Især småbørnsfamilier, som ske fædre i 2013 gik på barsel på Island. Her er den ver- samlede barsel fra ni måneder netop havde købt deres i snit 85 dage, gjorde kun 10 densførende ligestilling til formentlig 12 måneder”, første hjem, er hårdt ramt af procent af de danske fædre nemlig kommet i fare. Den siger Ingólfur Gislason. krisen.

Fortsætter på næste side

144748 Magisterblad 5 2015.indd 49 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 50 BARSEL fortsat

Mister penge rømmede barselsforhold, Politisk enighed BARSEL I NORDEN På Island kan man få barsels­ blev enstemmigt vedtaget i Der var på Island politisk ydelse op til et vist niveau af det islandske Alting af po- enighed fra højre til venstre lønnen. Hvor der i 2000 ikke litikere på begge fløje. Lo- om, at barslen før lovændrin- • Sverige 70 uger, 8 uger til far, var noget loft overhovedet, ven blev fremlagt af en cen- gen i 2000 var for kort, og 8 uger til mor. er loftet særligt mellem 2009 trum-højre-ledet regering. den økonomiske kompensa- • Norge 57 uger, 10 uger til og 2012 blevet sat ned fle- Lovændringen betød, at tion for lav. Men der er også mor, 10 uger til far. re gange. Siden 2013 har lof- barselsydelsen i Island steg konsensus om, at kompen- • Island 9 måneder, 3 måneder tet i Island været 80 procent fra en lav, flad ydelse til en sationen er blevet for lav, så til mor, 3 måneder til far. af lønnen op til maksimalt økonomisk kompensation på fædrene for ofte melder fra. • Finland 53 uger, 18 uger til 18.500 danske kroner om 80 procent af lønnen uden “Reguleringen har fået en mor, 9 uger til far. måneden. Det loft rammer loft. enorm betydning. Vi kan se • Danmark 52 uger, 18 uger til cirka halvdelen af alle fædre På Island er det Barsels- i statistikken, at færre fædre mor, 2 uger til far. og hver femte mor. fond, som står for at udbeta- nu tager orlov, og de fædre, Niveauet er sat så lavt, at is- le barselsydelse til de island- som går på barsel, samlet Kilde: Nordisk Socialstatistisk landske mænd for alvor er be- ske forældre. 2000-loven set tager færre dages orlov”, Komite 2012/2013 og rundspør- gyndt at forkorte deres fædre- satte den islandske fond og siger Ingólfur Gislason og ge til eksperter i hvert land orlov eller slet ikke tage den. regeringen under stort øko- pointerer, at det igen er ble- “I de første år efter lov- nomisk pres, forklarer di- vet mødrene, som især bli- ændringen tog 90 procent af rektør i Barselsfonden Leo ver hjemme under barslen. fædrene deres tre måneders Thorleifsson. Kristín Ástgeirsdóttir for- barselsorlov og ofte endnu “De første år var indbe- klarer, at den islandske re- mere. Efter at loftet er sat talingen til fonden simpelt- gering, der trådte tilbage i ned, mister mange familier hen ikke nok til at finan- 2013, havde besluttet ikke for mange penge, hvis fæd- siere barslen. De første år alene at løfte loftet igen. rene tager deres fulde bar- havde vi intet lønloft. Så i Forældreorloven skulle også selsorlov”, siger direktør for årene op til 2005 var udgif- forlænges op til 12 måneder Islands Center for Ligestil- terne for høje. I 2004 havde efter modellen 5-5-2 måne- ling Kristín Ástgeirsdóttir. fonden et minus på knap 2 ders barsel. Men den nuvæ- Også hun påpeger, at lige- mia. kroner. Så først efter rende regering aflyste denne stillingen på Island er gået indførelsen af loftet, er vi plan. tilbage. kommet i plus”, siger Leo Nu er både fagforeninger “Loftet er siden blevet løf- Thorleifsson. og arbejdsgivere enige om, tet en gang, men loftet er sta- Ved det foreløbige høj- at orlovsordningen igen skal dig alt for lavt. De fleste kvin- depunkt havde barselsfon- styrkes. De afventer et ud- der tager nu seks måneders den udgifter til barsel på 11 spil fra regeringens barsels- barsel, så som situationen er mia. islandske kroner alene kommission. nu for mange familier, er en i 2009. I 2014 var udgifterne “Det var det oprindelige del af forældreorloven tabt”, til barsel 9 mia. kroner. Men formål med et 3-3-3-system. siger Kristín Ástgeirsdóttir. hvis loftet endnu en gang Desuden ville man styrke skal løftes, samtidig med at forholdet mellem fædre og Politisk enighed barselsperioden også bliver deres børn. Det første skridt Den islandske lov fra 2000, udvidet, så skal der findes er at løfte loftet igen”, siger der sikrede de sidenhen be- ekstra penge. Kristín Ástgeirsdóttir.

“I de første år efter lovændringen tog 90 procent af fædrene deres tre måneders barselsorlov og ofte endnu mere. Efter at loftet er sat ned, mister mange familier for mange penge, hvis fædrene tager deres fulde barselsorlov”.

Kristín Ástgeirsdóttir, direktør for Islands Center for Ligestilling

144748 Magisterblad 5 2015.indd 50 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 BARSEL af Martin Ejlertsen ∙ [email protected] ∙ foto: Presse 51

skarpe til ministeren 4 skarpe til Islands social- og boligminister 4med ansvar for ligestilling Eygló Harðardóttir fra det borgerligt liberale Fremskridtspartiet.

“Vi har ændret kønsrollerne og samfundet”

I 2014 gik ca. 70 procent af fædrene på barsel i 74 dage Islands forrige regering havde besluttet at løfte loftet for 1 mod 90 procent i 103 dage i 2008. Hvorfor afholder 3 udbetaling af barselsdagpenge og desuden at udvide bar- ­islandske mænd nu meget mindre barsel? selsperioden. Hvorfor aflyste I? “Det er rigtigt, at det er et problem. Antallet af fædre, der “I december 2014 nedsatte jeg en arbejdsgruppe. Den skal tager barselsorlov, er gået ned siden det økonomiske kollaps vurdere, hvordan man kan styrke barselssystemet”. og der er færre fødsler. Vi ser også, at det er mere sandsyn- ligt, at fædre med høje indtægter går på barsel end fædre Magisterbladet har talt med et højtuddannet par, som med lave indtægter. Grupper med lavere indtægter er min- 4 foreslår, at loftet øges mærkbart igen, og at barselsperioden dre sikre på at beholde deres job”. udvides til 12 måneder. Hvad er regeringens svar? “Vi lægger stor vægt på at opnå de ændringer, som kan føre Går det ud over ligestillingen, som Island ellers er til forandringer mod et mere familievenligt samfund. Det 2 ­verdenskendt for at prioritere så højt? koster. Men nedgang i fødselstallet med efterfølgende for- “Der er grund til bekymring, og vi skal forbedre ordnin- højet gennemsnitsalder i befolkningen er også dyrt. Det ko- gen igen. Jeg har nedsat en ny arbejdsgruppe om barsel. Da ster også, at forældrene bliver nødt til at vælge mellem del- loven blev vedtaget i 2000, var den revolutionerende, og tagelse i arbejdslivet eller at få et barn. Nu venter vi på det er den også i dag. Undersøgelser viser, at loven har ført arbejdsgruppens forslag”. til, at forældre i større grad end før samarbejder om deres børns omsorg. Dette har de facto ændret tidligere forståelse af kønsroller og forældres adfærd og, som følge af det, sam- fundet i sin helhed”.

Fortsætter på næste side

144748 Magisterblad 5 2015.indd 51 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 52 BARSEL af Martin Ejlertsen ∙ [email protected] ∙ foto: Privat ∙ illustration: Llustra

Jeg føler ikke den samme tilknytning til de yngre

Kjartan Freyr Jónsson tog barsel med den ældste datter, Karen, da ydelsen var høj. Men krisen slog hårdt, og ydelsen faldt drastisk, så de to Kjartan and Pórey yngste døtre har ikke haft glæde af en far på fuld tid. i sommerhus

I en fireværelses lejlighed i “Vi havde råd til, at jeg Det rammer os naurligvis, “Det handler om lønfor- Reykjavik bor Kjartan Freyr gik på barsel med vores før- men afstanden mellem min skelle, men det er også for- Jónsson og Íris Stefánsdóttir ste pige. Der var jeg først en løn og barselsdagpengene er di kvinder anbefales at give med døtrene Karen Júlía på måned på barsel, og lige efter mindre end for Kjartan”, si- bryst i ni måneder. Og så 7 år, Hugrún Inga på 5 og crashet i 2008 passede det, at ger Íris Stefánsdóttir. er der lange ventelister til Þórey Vala på 3 måneder. jeg tog yderligere to måne- Kjartan og Iris forklarer, at børnehaver, hvor børn ty- Kjartan og Iris er begge der. Men der er kommet en der er klare eftervirkninger pisk starter tidligst i 2-års- bachelorer i økonomi fra Bi- enorm forskel mellem min af, at loftet er blevet sat ned. alderen. Derfor tvinges , Hugrún og Karen til Kjartan og Iris til fest hos et fröst universitet i Borgar- løn og barselsdagpengene. Så “Det rammer alle familier man til at trække barslen Íris, Pórey, Kjartan Pórey’s dåb vennepar sidste sommer fjörður lidt uden for Rey­ fædreorlov er ikke en mulig- i midten. Medmindre du har ud”, siger Iris. kjavik. Kjartan arbejder i hed for os, for vi har ikke råd en lavindkomst, eller du er Kjartan er ked af, at han den finansielle sektor, mens til, at jeg går på barsel”, siger meget rig og har råd til ikke ikke kan være lige så meget Iris er webmaster for et rej- Kjartan Freyr Jónsson. at arbejde i en periode, er på barsel, som han var det seselskab. barsel ikke en mulighed – i med den førstefødte. Den islandske familie er Íris tager ni måneder det mindste for den ene part “Jeg føler ikke den sam- blevet ramt direkte af de I familien tager Íris derfor i familien, fordi man går alt me tilknytning til de yng- forringede barselsvilkår på al den barsel, hun har mu- for meget ned i indkomst re, som jeg gjorde til vores Island. For mens Kjartan lighed for. Det er seks må- per måned, medmindre man ældste. Jeg ville virkelig var på barsel med familiens neder, som kan deles ud på har sparet meget op”, siger gerne have tid alene med ældste datter i tre måneder, flere. Hun har derfor været Kjartan Freyr Jónsson. min lille pige. Men det er laver har han ikke været på barsel på barsel i ni måneder med For familien er det et sim- ikke en mulighed, og det er Karen, Kjartan og Hugrún med de to yngste i mere end begge af de ældste døtre og pelt spørgsmål om, hvem rigtig skidt”, siger Kjartan. honningkager til jul sammenlagt et par uger. Og planlægger at tage ni må- der tjener flest penge. Han har fuld forståel- han kommer det formentlig neder med den yngste også, “I vores og de fleste andre se for, at loftet med krisen I Holland cykler man naturligvis heller ikke. fortæller hun. tilfælde tjener moren ikke i Island er blevet sat ned. Han ville i dag gå omkring “Det betyder, at jeg skal lige så meget som faren. Nu Men loftet er blevet for 50 procent ned i indkomst, dele min portion barselsdag- har vi officielt besluttet, at lavt. hvis han gik på barsel. penge ud på flere måneder. vi har fået vores sidste barn. “Barselsforholdene på Så når jeg vender tilbage til Island i dag er da bestemt arbejde, vil jeg kigge efter bedre end i for eksempel “Det er lidt trist, at det islandske bedre betalt arbejde”, siger USA. Men det er lidt trist, Íris Stefánsdóttir. at det islandske barsels- system betragtes som det Døtrene Hugrún og Karen i Hugrún ­barselssystem betragtes som det bed- Karen foran lejligheden i Reykjavik ’s Mindre tilknytning bedste i verden, for det børnehave ste i verden, for det nedsatte loft bety- Íris fortæller, at der er man- nedsatte loft betyder, at det der, at det ikke fungerer for mange”. ge islandske kvinder, der ta- ikke fungerer for mange”, ger ni måneders barsel, som siger Kjartan Freyr Jóns- Kjartan Freyr Jónsson hun gør det. son.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 52 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 53

Kjartan and Pórey i sommerhus

og Karen til Kjartan og Iris til fest hos et Íris, Pórey, Kjartan, Hugrún Pórey’s dåb vennepar sidste sommer

Karen, Kjartan og Hugrún laver honningkager til jul

I Holland cykler man naturligvis

Døtrene Hugrún og Karen i Hugrún Karen foran lejligheden i Reykjavik ’s børnehave

144748 Magisterblad 5 2015.indd 53 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 54 NYT JOB af Lisbeth Ammitzbøll ∙ [email protected] ∙ foto: Colourbox

Frustreret? Måske savner du klare succeskriterier.

Sund tvivl kan redde dit job Du har fået dit drømmejob, men tvivlen gnaver. Gør jeg det godt nok? Og hvorfor blev jeg ikke inviteret med til det møde? Måske er du på vej mod en faldgrube. Stop op og få et overblik, inden du dejser i hullet.

Du er udvalgt blandt 150 ansøgere, Du føler, at du ikke har held med tydige løsninger”, siger Karsten Lodahl fordi du har den perfekte faglige og dine projekter. Jobannoncen lovede ud- Madsen, karrierekonsulent i DM. personlige profil. Du er strøget gen- viklingsopgaver, men du har svært ved “Måske har opgaverne ændret sig, si- nem samtaler og psykotest med fly- at få fat i dem. Succeskriterierne i dit den kontrakten blev underskrevet. Selv vende faner. Du bliver ansat til en pæn nye job er stadig hyllet i en let dis, men om alle gør sig umage i processen, kan løn, og den første dag bliver du budt ligner helt sikkert ikke jobannoncens, arbejdsgiver og ansøger have vidt for- velkommen med rosende ord og en bu- og nu er du så småt ved at blive usikker skellige forestillinger om, hvad for ek- ket blomster i cellofan. Dine nye kolle- på dine faglige kvalifikationer. sempel udviklingsopgaver indebærer”. ger klapper. Livet som nyansat akademiker er i Et halvt år senere er du fyret. Uklare succeskriterier mange private virksomheder en opgave Sådan lyder den hårde version. Forskellen mellem den hårde og den med mange ubekendte. Vildt spæn- I en blidere version er du ikke fyret, blidere version – mellem fyring og fru- dende udfordringer, men også uklare men stærkt frustreret over dit nye job. stration – sidder på et andet kontor. succeskriterier, flydende faggrænser Din leder er måske lige så frustreret og masser af skjult viden om opgave- “Problemet er ikke stort som du selv. Og så har du et problem. kultur, samarbejdspartnere, genveje Retfærdigt eller ej. og vildveje. Dertil kommer, at din ar- i omfang, men for den “I mange akademiske job kan det være bejdsgiver ikke nødvendigvis har dyb enkelte medarbejder er svært at få en optimal forventningsaf- indsigt i dine kvalifikationer, og hvor- stemning under selve rekrutteringen, dan de kan bringes i spil. det en hård oplevelse”. fordi vidensarbejde sjældent byder på “Et drømmejob er ikke noget, man Jacob Plenaa, forhandlingskonsulent i DM faste og veldefinerede opgaver med en- får”, fremhæver Karsten Lodahl Madsen.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 54 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 55

“En lykkelig rekruttering foregår i lige så høj grad efter ansættelsen som inden ansættelsen”. Karsten Lodahl Madsen, karrierekonsulent i DM HJÆLP TIL SELVHJÆLP

Ikke alle virksomheder er lige “Man skaber det, og man gør sig melle netværk og prøve at tilpasse sig kvikke til introduktionsforløb, fortjent til det, og det er en proces, der de faglige og sociale normer på en ar- og det kan skabe faldgruber begynder, når man bliver ansat. Det er bejdsplads, men man må ikke overhø- på din vej mod succes i jobbet. lederens ansvar at facilitere processen. re faresignaler og forholde sig passiv. • Sørg for, at du og chefen En lykkelig rekruttering foregår i lige Hvis man får en oplevelse af, at man fra første dag har et så høj grad efter ansættelsen som in- ikke lever op til krav og forventnin- fælles billede af dine den ansættelsen”. ger i jobbet, er man nødt til at handle succeskriterier og af den og få bragt overensstemmelse mellem støtte, du kan få, så du kan Hård oplevelse virksomhedens forventninger og egne opfylde dem. Dygtige, flittige, fleksible. Undersø- præstationer”. • Tag det alvorligt, hvis du gelse efter undersøgelse viser, at DM’s føler, at du ikke præsterer medlemmer er gode til at tilføre ar- Gå i aktion nok. bejdspladser værdi i form af ny viden Også karrierekonsulent Karsten • Søg hjælp fra en og kreative løsninger. Lodahl Madsen opfordrer til handling erfaren kollega. Spørg De få gange, en ansættelse går galt, i form af dialog med leder og kolleger. om succeskriterier, har der som regel været advarselssig- Han anbefaler, at man fra første dag beslutningskultur og “sådan naler. De kan begynde at bippe i prø- sikrer sig, at man har det samme bil- gør vi her-viden”. vetiden eller inden for det første halve lede som sin leder af, hvordan succes • Observer dine kolleger, og til hele år. ser ud. Hvad forventes man at levere i lær af deres succeser. “Problemet er ikke stort i omfang, for eksempel de første tre måneder? • Spørg din leder om feed- men for den enkelte medarbejder er “Som ny på en arbejdsplads kan det back. Præsentér dine det en hård oplevelse”, siger Jacob Ple- være svært at bede om afklaring, og resultater for ham eller naa, forhandlingskonsulent i DM på hvis man har været i gang et halvt hende, vær åben for det private område. års tid, kan man føle, at tidspunk- ris og ros. Bliv klar på “Hvis nyuddannede medlemmer tet er forpasset, og man burde vide målene. Spørg, om det er ringer til DM, fordi de er frustrerede bedre. I begge tilfælde kan man blive sådan, opgaver skal løses. over deres første job, fortæller de ty- blufærdig og bange for at blotte sig. Sidegevinst: Når I skal pisk, at de er usikre på succeskriteri- Men der er ingen vej udenom. Hvis forhandle løn, ved din leder, erne, at de føler sig overladt til sig selv, man er ved at sakke bagud i forhold hvem du er, og hvad du har og at de savner retningsanvisninger”. til præstation, synlighed, anerken- bedrevet. Ofte er det DM-medlemmer, der delse osv., må man få afstemt med sin • Overvej, hvordan din leder bliver ansat i en privat virksomhed – leder, om man leverer på det forven- kan hjælpe dig. Skal du måske som eneste akademiker – eller tede niveau. Samtidig kan en kollega være føl i en periode? Skal DM-medlemmer, som helt har skiftet eventuelt være behjælpelig med feed- du have en mentor? Er der branche. back og give input til, hvordan man samarbejdspartnere, som du “I nogle tilfælde handler det om, at navigerer i organisationen”. gerne vil introduceres til? man som ny medarbejder bliver pla- I stedet for at gå i sort bør man gå i • Bliv mentee i DM’s ceret i et job, begynder at løse nogle aktion. Ikke alle virksomheder er kvik- mentorprogram, og gå opgaver, gør det vældig godt, og i lø- ke til introduktionsforløb, og måske er i dialog med en person, bet af nogle uger og måneder glemmer det præcis problemet, påpeger Karsten der har erfaring med din lederen og kollegerne, at man er ny i Lodahl Madsen. branche. virksomheden og derfor ikke kender “Planter visner, hvis de bliver sat i • Inden du bliver ansat: de uformelle magtstrukturer og ved, et hjørne uden lys og næring. Det gør Kommer du fra en anden hvordan man får bragt sine kvalifika- medarbejdere også. Erfarne medar- branche, er risikoen større tioner i spil. Risikoen er, at man i den bejdere har nogle strategier for, hvor- for, at du og virksomheden situation holder sig lidt tilbage og bli- dan de kommer ud af hjørnet og får alligevel ikke er det perfekte ver afventende. Det er grundlæggende løst nogle opgaver. Den viden har man par. Forsøg at få et forlænget en meget dårlig idé”, understreger for- ikke som nyansat. Den må man ud at opsigelsesvarsel ind i din handlingskonsulent Jacob Plenaa. skaffe sig – enten hos kolleger eller hos ansættelseskontrakt. “Selvfølgelig skal man forsøge at af- sin leder. Ellers risikerer man, at det Ring til DM, hvis du savner læse kulturen, jargonen og de ufor- går galt”. argumenter.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 55 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 56 NYE BØGER

“Omkring Sæt skub i din ANTROPOLOGI midten­ af Maske og forklædning i Danmark Inge Adriansen og Carsten Bregenhøj (red.) lederudvikling 1600-tallet fik Aarhus Universitetsforlag, 2014, 410 sider, 449,95 kr. Til fest og ballade ønsker mange af os et lille ekstra forklædnings- pift til vores udseende – eller måske at være en helt anden blot for et par timer. Derfor har vi også langt Nye værktøjer malerier et tilbage i historien brugt masker og andre former for forklædning til at skabe glæde, overraskelse eller til- – nyt mindset & ny karriere kraftigt­ opsving trække andres blikke. Bogen fortæller om vores lyst til at lege med identiteten lige fra vikingetidens uldma- i hele Europa”. sker til vore dages monstermasker i latex.

HISTORIE gavernes historie, især de vi- viden om klassens praksis og samtale i og om spændings- denskabelige udgavers, med forudsætningerne for udvik- feltet mellem religionskritik Herregårdshistorie 9 med alt hvad dertil hører: meto- lingen af læringsmiljøet, så- og religionsrekonstruktion. Britta Andersen, Marie der, teorier, motiveringer, fi- ledes at begrebet klassele- Aaberg Andersen, Klaus Høj- nansiering, udgiverselskaber delse bedre kan forstås og BIOGRAFI bjerg (red.) og fejder. Editionshistorie praktiseres med reference til Forundringsparat – Fest- Gammel Estrup – Herre- var emnet for en konferen- nordiske pædagogiske tradi- skrift til Inge Adriansen gårdsmuseet, 2014, 187 sider, ce afholdt af Nordisk Net- tioner og værdier. Projektledelse Ledelse Lederskab med 148 kr. værk for Editionsfilologer Anne Blond, Kim Furdal og “Herregårdshistorie 9” har og Dansk Editionshistorie RELIGION Carsten Porskrog Rasmus- for kulturledere midt i livet motivation fokus på dannelse. Man kan i 2011. Dette bind rummer sen (red.) blandt andet læse om op- konferencens ni foredrag i Museum Sønderjylland, Søn- Arbejder du med kultur Har du været leder længe, Vil du skabe bedre resul- dragelsen og dannelsen af bearbejdet og udvidet form. derborg Slot og Museum Søn- og har du ansvar som og har du passeret midten tater sammen med dine Sophie Charlotte komtes- derjylland, ISL-Lokalhistorie, projektleder? af livet? medarbejdere?

se Reventlow i slutningen PÆDAGOGIK 2014, 310 sider, 198 kr., kan af 1700-tallet. Og man kan købes i en af Museum Sønder- Vil du gerne blive bedre til at Oplever du i din hverdag, at Styrk dine medarbejderes Klasseledelsens dilem- blive klogere på hertugin- jyllands museumsbutikker skabe projekter med højere nye indre kræfter er parat til ”Indre Arbejdsliv” – ikke gen- maer – Fortsatte magt- de Anna Amalia af Sachsen- “Jeg er forundringsparat” kvalitet og faglighed og have at blive sluppet løs, men at nem styring og kontrol – men kampe i praksis, pædago- Weimar, der på nogenlun- lød museumsinspektør Inge gik og politik godt styr på økonomi og det kan være svært at finde gennem faglig feedback på de samme tidspunkt tog på Adriansens svar til en em- Kritik og tro. Hume, Kant, tidsplaner? ud af, hvad de består af? deres fremskridt i arbejdet. dannelsesrejse til Italien. John Benedicto Krejsler og Lejf bedsmand, der spurgte, om Nietzsche og Wittgenstein Mood (red.) hun da ikke var omstillings- Du bliver uddannet i vores Midt i livet melder spørgsmå- Du lærer et nyt mind-set til at LITTERATUR Dafolo, 2014, 398 sider 560 kr. Peter K. Westergaard parat. Således svarer den unikke KULTURKOMPAS, let sig om den dybere mening skabe et motiverende miljø Der er stor usikkerhed om, Anis, 2015, 118 sider, 149 kr. gode forsker, som ikke blot så du kan projektlede og i tingene og hvilken vej livet i dit team gennem menings- hvad der skal læres i sko- Med denne bog introduce- er nysgerrig over for verden, gennemføre udstillinger, skal forme sig. Det er foran- fyldte opgaver, og hvor alle len, og hvilke normer der res David Humes, Immanuel men som også er parat til at festivaler, kampagner, events, dringer, der præger din måde får rum til kreativitet, trives skal gælde for socialt sam- Kants, Friedrich Nietzsches stille spørgsmål til den og se bedre, præsterer bedre og vær. Der tales om disciplin- og Ludwig Wittgensteins re- kendte fænomener i et nyt produktioner el. lign med at lede på, og derfor skal de krise, og det frygtes, at bør- ligionsfilosofi i sammenhæng perspektiv. På denne måde fokus på publikum, faglighed tages alvorligt. Få indsigt i hjælper hinanden. nene ikke lærer nok i skolen. med fire tekster af samme -fi har Inge Adriansen tjent og formidling. at frisætte dit potentiale og Kurset bygger på den nyeste Klasseledelse er derfor kom- losoffer. Bogens indføringer som forbillede og inspirati- sæt nye pejlemærker for dit forskning i motivation på met på dagsordenen – i udreder teksternes indhold on for en række kollegaer og lederskab. praksis, pædagogik og poli- og forudsatte idéer. Herved drivkraft på sin arbejdsplads, kreative arbejdspladser. Editionshistorie tik. På alle niveauer er der gives der eksempler på fire Sønderborg Slot og Muse- Johnny Kondrup og Klaus fokus på, hvordan der kan indflydelsesrige filosofiske um Sønderjylland, gennem Kurset afholdes: Kurset afholdes på: Kurset afholdes: skabes ro og orden som bag- positioner, der har bidraget 45 år. I anledning af hendes Nielsen (red.) 23-25 september i København Sostrup Slot 10-12 september 28-30 oktober i København Museum Tusculanums Forlag, grund for et læringsorien- til religions vigende indfly- 70-års fødselsdag tidligere i 2014, 264 sider, 225 kr. teret miljø i klasseværelset, delse i moderne tid og anvist år har 18 kollegaer valgt at Editionshistorie er en ny vi- og hvilke midler læreren må veje for en genbeskrivelse af markere hendes fødselsdag denskab opstået omkring have til rådighed og kunne religion og religiøs tro. Bo- med et festskrift, som bærer www.QuaPeople.dk år 2000 forskellige steder i mestre for at håndtere denne gens indføringer og tekster det markante budskab “For- Europa. Dens emne er ud- opgave. Bogen bidrager med udgør et oplæg til en videre undringsparat”. Kontakt os for mere info: [email protected] | [email protected]

QuaPeople ApS | Møllehusvej 62 | 4000 Roskilde info@quapeople� .dk | +45 20307744

144748 Magisterblad 5 2015.indd 56 13/05/15 11.48 Annonce- 215x297 Magisterbladet.indd 1 22/04/15 11.32 Sæt skub i din lederudvikling Nye værktøjer – nyt mindset & ny karriere

med

Projektledelse Ledelse Lederskab med for kulturledere midt i livet motivation

Arbejder du med kultur Har du været leder længe, Vil du skabe bedre resul- og har du ansvar som og har du passeret midten tater sammen med dine projektleder? af livet? medarbejdere?

Vil du gerne blive bedre til at Oplever du i din hverdag, at Styrk dine medarbejderes skabe projekter med højere nye indre kræfter er parat til ”Indre Arbejdsliv” – ikke gen- kvalitet og faglighed og have at blive sluppet løs, men at nem styring og kontrol – men godt styr på økonomi og det kan være svært at finde gennem faglig feedback på tidsplaner? ud af, hvad de består af? deres fremskridt i arbejdet.

Du bliver uddannet i vores Midt i livet melder spørgsmå- Du lærer et nyt mind-set til at unikke KULTURKOMPAS, let sig om den dybere mening skabe et motiverende miljø så du kan projektlede og i tingene og hvilken vej livet i dit team gennem menings- gennemføre udstillinger, skal forme sig. Det er foran- fyldte opgaver, og hvor alle festivaler, kampagner, events, dringer, der præger din måde får rum til kreativitet, trives produktioner el. lign med at lede på, og derfor skal de bedre, præsterer bedre og fokus på publikum, faglighed tages alvorligt. Få indsigt i hjælper hinanden. og formidling. at frisætte dit potentiale og Kurset bygger på den nyeste sæt nye pejlemærker for dit forskning i motivation på lederskab. kreative arbejdspladser.

Kurset afholdes: Kurset afholdes på: Kurset afholdes: 23-25 september i København Sostrup Slot 10-12 september 28-30 oktober i København

www.QuaPeople.dk

Kontakt os for mere info: [email protected] | [email protected]

QuaPeople ApS | Møllehusvej 62 | 4000 Roskilde info@quapeople� .dk | +45 20307744

144748Annonce- Magisterblad 215x297 Magisterbladet.indd 5 2015.indd 57 1 13/05/1522/04/15 11.4811.32 Opslag – Knæk Cancer 2015 Opslag – Knæk Cancer 2015 Kræftens Bekæmpelse uddeler 15 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelse uddeler 15 millioner til forskning under temaet forskning i, hvorfor kræft spreder sig, og hvordan Hvordan rammer vi kræft på nye måder sundhedsvæsnet kan organiseres, så tilbagefald og metastaser opdages og behandles hurtigst muligt Med dette initiativ ønsker Kræftens Bekæmpelse at intensivere translatio- nel forskning i udvikling af nye behandlingsprincipper for primær kræft og Der er stor viden om kræftsygdommes hyppighed og prognose samt om kræft spredning, herunder: metoder til tidlig diagnostik, men kun sparsom viden om, hvordan og hvor hyppigt sygdomstilbagefald opstår og mest effektivt diagnosticeres. Den • Translational forskning vedr. nye molekylære targets klinisk epidemiologiske viden om tilbagefald og metastaser er typisk baseret (angrebspunkter) på data fra de rutinemæssige kontroller. På grund af forbedret behandling Formålet er at støtte forskning, der leverer targets med øje for lever kræftpatienter i dag længere og ofte med metastaser. fremtidens kræftbehandlinger. Der er behov for forskning i, hvorfor og hvornår metastaser optræder, hvilke • Translational forskning vedr. cancer stamceller komplikationer, der opstår ved metastaser, samt hvordan vi organiserer en Formålet er at finde måder at ramme cancer stamcellerne på for derved hensigtsmæssig og effektiv tilbagefaldsdiagnostik. at forhindre genvækst og sygdomstilbagefald. • Translationel forskning vedr. metastase udvikling Fokus for ansøgninger bør være at tilvejebringe viden om sammenhænge Forskning i at forstå og hæmme spredningsprocessen fra den oprindelige mellem diagnosen, det kliniske forløb og sundhedsvæsenets organisering tumor vil være af særdeles stor betydning. og indsats i relation til tilbagefaldsdiagnostik samt sikring af optimal sam- spil mellem befolkning og sundhedsvæsnet. Projekter af udelukkende basal Det er et krav, at et veletableret samarbejde mellem basal/translationel biologisk karakter vil ikke falde inden for dette opslags rammer. forskere og klinikere er dokumenteret. Med dette initiativ ønsker Kræftens Bekæmpelse at intensivere forskning i Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under forhold til tilbagefald og metastaser relateret til kræft. Der afsættes i alt 15 ”Forskning” – ”Søg støtte til forskning”. mio. kr. til et eller flere forskningsprojekter inden for området. Ansøgningsfrist Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under ”forskning” – Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. ”Søg støtte til forskning”. En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige Ansøgningsfrist Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. Knæk Cancer 2015-indsamlingen gennemføres i uge 43. En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. Knæk Cancer 2015 indsamlingen gennemføres i uge 43.

Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Bevillingssektionen Bevillingssektionen

Opslag – Knæk Cancer 2015 Opslag – Knæk Cancer 2015 Kræftens Bekæmpelse uddeler 20 mio. kr. Kræftens Bekæmpelse uddeler 4 mio. kr. til et til forskning under temaet strategisk udviklingsprojekt Patientnær kræftforskning Patientens Stemme – Personlig plan Der forventes en kraftig stigning i antal kræftpatienter frem mod 2025, for og beslutningsstøtte til patienten og der synes at være et øget behov for tidlig og effektiv diagnose samt I takt med at behandling og udredning for kræft bliver mere og mere optimering af kræftbehandling og opfølgning. kompleks, er valgene for den enkelte patient i forhold til egen situation og muligheder blevet tiltagende komplekse. Fælles beslutningstagning Med dette initiativ ønsker Kræftens Bekæmpelse at intensivere forskning i og anvendelsen af en personlig forløbsplan er afgørende for at tilgodese forhold relateret til patientnær forskning. Der afsættes i alt 20 mio. kr. til en patientens ønsker og behov samt opnå det bedst mulige behandlingsre- række forskningsprojekter inden for området. sultat. Der er behov for udvikling af konkrete værktøjer og initiativer, der Der ydes støtte til klinisk forskning og patientnære kvalitets- og udviklings- kan understøtte både patienter og sundhedsprofessionelle i de kliniske projekter. beslutningsprocesser, så den efter omstændighederne mest hensigtsmæs- sige behandlings- og forløbsplan kan gennemføres. Større projekter, der Ansøgninger skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kliniske perspektiver kan anvendes bredt i sundhedsvæsenet, prioriteres. der er forbundet med projektet, og hvordan projektresultater kan imple- menteres bredt/systematisk til gavn for patienten i klinikken. Projekter skal defineres inden for ét af følgende temaer: Det er en forudsætning, at projektets resultater publiceres i et peer- 1. Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer review tidsskrift. Projekter støttes i maksimalt 3 år og tænkes påbegyndt i 2. Integration af personlig forløbsplan efteråret 2015. Der er krav om patientinddragelse. En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. ”Forskning” – ”Søg støtte til forskning”. Knæk Cancer 2015-indsamlingen gennemføres i uge 43. Ansøgningsfrist Ansøgningsfrist Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. ”forskning” – ”Søg støtte til forskning” Knæk Cancer 2015-indsamlingen gennemføres i uge 43. Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Bevillingssektionen Bevillingssektionen

144748 Magisterblad 5 2015.indd 58 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 Opslag – Knæk Cancer 2015 Opslag – Knæk Cancer 2015 DEBAT 59 Kræftens Bekæmpelse uddeler 15 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelse uddeler 15 millioner til forskning under temaet forskning i, hvorfor kræft spreder sig, og hvordan Hvordan rammer vi kræft på nye måder sundhedsvæsnet kan organiseres, så tilbagefald og metastaser opdages og behandles hurtigst muligt Med dette initiativ ønsker Kræftens Bekæmpelse at intensivere translatio- Sidste frist for debatindlæg til ­nr. 6 er mandag den 1. juni kl. 10. Debat­indlæg sendes til [email protected]. Indlæg nel forskning i udvikling af nye behandlingsprincipper for primær kræft og Der er stor viden om kræftsygdommes hyppighed og prognose samt om må maksimalt være på 3.000 tegn inklusive mellemrum. Er et­­ debat­indlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktio- kræft spredning, herunder: metoder til tidlig diagnostik, men kun sparsom viden om, hvordan og hvor nen. Længere indlæg i form af kommentarer eller kronikker bringes efter aftale med ­redaktøren. hyppigt sygdomstilbagefald opstår og mest effektivt diagnosticeres. Den • Translational forskning vedr. nye molekylære targets klinisk epidemiologiske viden om tilbagefald og metastaser er typisk baseret (angrebspunkter) på data fra de rutinemæssige kontroller. På grund af forbedret behandling Formålet er at støtte forskning, der leverer targets med øje for lever kræftpatienter i dag længere og ofte med metastaser. fremtidens kræftbehandlinger. Der er behov for forskning i, hvorfor og hvornår metastaser optræder, hvilke • Translational forskning vedr. cancer stamceller komplikationer, der opstår ved metastaser, samt hvordan vi organiserer en Formålet er at finde måder at ramme cancer stamcellerne på for derved hensigtsmæssig og effektiv tilbagefaldsdiagnostik. at forhindre genvækst og sygdomstilbagefald. • Translationel forskning vedr. metastase udvikling Fokus for ansøgninger bør være at tilvejebringe viden om sammenhænge Forskning i at forstå og hæmme spredningsprocessen fra den oprindelige mellem diagnosen, det kliniske forløb og sundhedsvæsenets organisering Den ene af de rapporter, som Rambøll udarbejdede sam- tumor vil være af særdeles stor betydning. og indsats i relation til tilbagefaldsdiagnostik samt sikring af optimal sam- FORSKNING ELLER FUSK? spil mellem befolkning og sundhedsvæsnet. Projekter af udelukkende basal men med Aarhus Universitet, hed “Forskningskortlæg- Det er et krav, at et veletableret samarbejde mellem basal/translationel biologisk karakter vil ikke falde inden for dette opslags rammer. ning: Undervisningsmiljø og trivsel”. Den “præsenterer forskere og klinikere er dokumenteret. resultaterne af en systematisk kortlægning og syntese af Med dette initiativ ønsker Kræftens Bekæmpelse at intensivere forskning i Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under “Hvem har foretaget forhold til tilbagefald og metastaser relateret til kræft. Der afsættes i alt 15 forskningen inden for undervisningsmiljø og trivsel. Som ”Forskning” – ”Søg støtte til forskning”. mio. kr. til et eller flere forskningsprojekter inden for området. ­undersøgelsen og skrevet supplement til forskningskortlægningen udarbejdes en praksisrettet publikation om, hvordan forskningsresultater- Ansøgningsfrist Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under ”forskning” – ­rapporten? Det ved vi ikke. ne eventuelt kan implementeres i en dansk kontekst”. Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. ”Søg støtte til forskning”. Denne rapport er også anonym, og jeg har spurgt hos En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige Ansøgningsfrist Det får vi ikke at vide. Det er Rambøll, hos Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsk- Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. mystisk og uforklarligt.” ning og i Undervisningsministeriet, hvem der har udarbej- Knæk Cancer 2015-indsamlingen gennemføres i uge 43. det og skrevet den. Det får jeg ikke at vide. En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. Knæk Cancer 2015 indsamlingen gennemføres i uge 43. Finn Held, cand.pæd. Alt, hvad Rambøll er med til at udarbejde for Undervis- ningsministeriet, ser ud til at være anonymiseret. Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse 75 millioner kr. til evaluering og forskning om folkeskole- Rambøll har også sammen med Aarhus Universitet, Pro- Bevillingssektionen Bevillingssektionen reformen til brug for de enkelte skoler. Sådan lød Undervis- fessionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og ningsministeriets pressemeddelelse 25.03. VIA University College udgivet publikationen: “Forsknings- Forinden havde formandskabet for Rådet for Børns Læ- baseret viden om undervisningsmiljø og trivsel”. Det fremgår Opslag – Knæk Cancer 2015 Opslag – Knæk Cancer 2015 ring præsenteret en publikation udført for formandskabet, ikke, hvem forfatterne er, og dermed heller ikke, hvilke fag- Kræftens Bekæmpelse uddeler 20 mio. kr. Kræftens Bekæmpelse uddeler 4 mio. kr. til et som ønskede indsigt i, hvordan folkeskolerne har taget un- lige, akademiske kvalifikationer de besidder. til forskning under temaet strategisk udviklingsprojekt derstøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse De samme institutioner har udgivet “Forskningsbaseret vi- Patientnær kræftforskning til sig. “Rapport: Understøttende undervisning samt lektie- den om varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp”. Patientens Stemme – Personlig plan hjælp og faglig fordybelse i folkeskolen” udarbejdet af Ram- Hvem der har skrevet den? Ingen ved det. Ingen har Der forventes en kraftig stigning i antal kræftpatienter frem mod 2025, for og beslutningsstøtte til patienten bøll Management Consulting indeholder resultatet af un- skrevet den. og der synes at være et øget behov for tidlig og effektiv diagnose samt I takt med at behandling og udredning for kræft bliver mere og mere dersøgelsen. optimering af kræftbehandling og opfølgning. kompleks, er valgene for den enkelte patient i forhold til egen situation Hvem har foretaget undersøgelsen og skrevet rapporten? Finn Held, cand.pæd. og muligheder blevet tiltagende komplekse. Fælles beslutningstagning Med dette initiativ ønsker Kræftens Bekæmpelse at intensivere forskning i Det ved vi ikke. Det får vi ikke at vide. Det er mystisk og og anvendelsen af en personlig forløbsplan er afgørende for at tilgodese forhold relateret til patientnær forskning. Der afsættes i alt 20 mio. kr. til en patientens ønsker og behov samt opnå det bedst mulige behandlingsre- uforklarligt. Offentligheden skal kunne identificere og kri- række forskningsprojekter inden for området. sultat. Der er behov for udvikling af konkrete værktøjer og initiativer, der tisere de personer, der udfører evalueringer og forskning, SVAR TIL FINN HELD Der ydes støtte til klinisk forskning og patientnære kvalitets- og udviklings- kan understøtte både patienter og sundhedsprofessionelle i de kliniske som skal bruges på de enkelte skoler. projekter. beslutningsprocesser, så den efter omstændighederne mest hensigtsmæs- Rådet for Børns Læring er et “uafhængigt råd” nedsat af Finn Held kritiserer i Magisterbladet, at man ikke kan se, sige behandlings- og forløbsplan kan gennemføres. Større projekter, der Ansøgninger skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kliniske perspektiver undervisningsministeren og består af et formandskab og af hvilke konkrete personer i Rambøll som har forfattet en kan anvendes bredt i sundhedsvæsenet, prioriteres. der er forbundet med projektet, og hvordan projektresultater kan imple- 18 medlemmer, alle udpeget af undervisningsministeren. række rapporter og formidlingsprodukter, der er udarbejdet menteres bredt/systematisk til gavn for patienten i klinikken. Projekter skal defineres inden for ét af følgende temaer: Som rapporten nu foreligger anonymt, er det formand- for Undervisningsministeriet. Argumentet er, at denne ano- skabet for rådet og dets 18 medlemmer, der over for offent- nymisering svækker mulighederne for at bedømme publika- Det er en forudsætning, at projektets resultater publiceres i et peer- 1. Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer ligheden må fremstå som ansvarshavende. Vi må håbe, at de tionernes faglige niveau og efterfølgende kritisere dem. review tidsskrift. Projekter støttes i maksimalt 3 år og tænkes påbegyndt i 2. Integration af personlig forløbsplan alle ved, hvad de gør, og hvad de har med at gøre. Vi er i Rambøll altid villige til at diskutere det fornuftige efteråret 2015. Der er krav om patientinddragelse. Jeg har spurgt Rambøll, hvem forfatterne er, og hvilke i vores dispositioner, og dermed også om vi bør sætte navne En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under kvalifikationer de besidder. Svar: “Den er udarbejdet af vo- på de konkrete forfattere. Det er dog den mindre diskus- Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. ”Forskning” – ”Søg støtte til forskning”. Knæk Cancer 2015-indsamlingen gennemføres i uge 43. res uddannelsesafdeling – og det er firmaet Rambøll, der sion i denne sammenhæng. Den større er, om offentlighe- Ansøgningsfrist står som afsender”. den fratages mulighederne for at bedømme og kritisere pro- Ansøgningsfrist Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. I et bilag om datagrundlag giver Rambølls anonyme forfat- dukternes niveau. Præmissen for den diskussion er fejlagtig. Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 15.00. En bevilling vil være betinget af, at der vil være tilstrækkelige tere eksempler på “publikationer (herunder forskning), som Rapporterne er netop ikke anonyme. Finn Held og andre Se hele opslaget på vores hjemmeside www.cancer.dk under Knæk Cancer 2015-midler til rådighed. har informeret nærværende undersøgelse”. 3 af de 7 publi- kan jo den dag i dag læse dem og vurdere, om analyserne er ”forskning” – ”Søg støtte til forskning” Knæk Cancer 2015-indsamlingen gennemføres i uge 43. kationer er udarbejdet af EVA, 3 andre af Rambøll, heraf 2 i lødige. Der er dermed alle muligheder for at udfordre både samarbejde med Dansk Clearinghouse, Aarhus Universitet. metodisk tilgang og resultater. I parentes bemærket kan Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Bevillingssektionen Bevillingssektionen Fortsætter på næste side

144748 Magisterblad 5 2015.indd 59 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 60 DEBAT

man i de forskningskortlægninger, som blandt andet kriti- seres, se navne på de forskere fra universiteter og professi- onshøjskoler, som har deltaget i samarbejdet. Helt overordnet gælder det i øvrigt, at Rambøll ikke får mulighed for at udarbejde de konkrete og lignende opgaver, hvis ikke vores konsulenter har de faglige forudsætninger. I øvrigt ville forskningsinstitutionerne heller ikke samarbejde med os, hvis ikke det faglige niveau er i top. Afslutningsvist et par ord på, hvorfor Rambøll står som afsender. Vi vil ger- osv. Selv da jeg fik en stressbetinget sygdom, skulle jeg være ne stille firmaets navn og rygte bag de produkter, vi leverer. jysk mester i at håndtere den. Så jeg var så plukkemoden, Det er derfor Rambøll, som står bag forskningskortlægnin- da jeg faldt over en bog, der fortalte mig, at det faktisk ville gerne, og ikke Mikkel Thøgersen for eksempel. Sådan har være rigtig sundt for mig at vælge roen og freden. Og da det været i over 20 år. Da rapporterne er offentlige, bør dis- det viste sig, at metoden var enkel, evidensbaseret og helt kussionerne i stedet handle om, hvordan man kan bruge re- uden bivirkninger, var jeg i gang. sultaterne til gavn for eleverne i den danske folkeskole. Men er jeg så ikke blevet et dovendyr, som ingen gider satse på? Nope, men jeg er klart blevet mere nærig med min Mikkel Thøgersen, direktør i Rambøll Management tid, mere fokuseret – på den gode måde. Og ja, der er fle- Consulting­ re nullermænd derhjemme, og træningen er dagens cykel- tur på arbejde, men jeg er et par kilo gladere, så who cares? Mine børn er voksne, så jeg skal ikke ræse rundt i hente- bringe-legeaftale-skole-hjem-møde-cirkusset. Men ved du JEG MELDER MIG UD! hvad, havde jeg vidst, hvad den halve time gør for mig, så havde jeg fundet den – også dengang! Endnu en stor sparerunde er på vej på min arbejdsplads. Bogen, jeg læste, hedder “Må jeg hjælpe dig?” og er skre- Men helt ærligt, jeg gider ikke mere. Jeg melder mig ud! vet af Lone Fjorback, der er psykiater og mindfulnessforsker Altså ikke fordi jeg har tænkt mig at bede om at blive fy- på Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. ret bare for at få det overstået lidt hurtigt. Men forstået på den måde, at jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil spilde Dorte Hangst, kommunikationsmedarbejder. krudt på at bekymre mig på forhånd. Jeg har været på samme arbejdsplads i en del år, og hvor har der i den tid været mange organisationsændrin- ger og sparerunder. Jeg plejer at høre til de neglebidende, KOMMAET I FRIT FALD der mister nattesøvn, koncentration og en lige lovlig stor portion livskvalitet undervejs. Men nu er det slut. Jeg vil “Jeg vælger at tro at det nyde, at det er forår. At jeg på cykelturen hjem i solskin- net kører gennem en byge af blomsterblade fra et nyud- ­kraftfulde alternativ er alvorligt sprunget frugttræ. Udsigten til sommerferie. At være ment og ikke et udtryk for at det sammen med min dejlige mand og børn. At være sammen med min mor, inden demensen har ædt alt for meget af rabler for formanden.” hendes hjerne. I stedet for hele tiden at tænke over, om jeg er en af de uheldige. Jane Hansen, direktør i Danske Sprogseminarer Meget godt, men hvad gjorde du, spørger du? Jeg læ- ste en bog om mindfulness og meditation, der mindede Niels Davidsen-Nielsen nævner i forrige nummer af Ma- mig om, at det sgu er nu, mit liv skal leves – ikke om tre gisterbladet at det ikke er godt at vide hvad der kommer ud måneder, når jeg ved, om jeg er købt eller solgt. Og hvis af den planlagte kommaundersøgelse. Men det tør jeg godt du lige nu er ved at stå af, fordi du tror, at det er noget udtale mig om. Undersøgelsen skal legitimere en bestemt damebladsagtigt hippihejs med et hiv røgelse og et drys ændring af kommareglerne. Østens mystik, så hæng på lidt endnu! For det handler om Sprognævnet bruger den igangværende kommadebat til at trække vejret, bare at være i stedet for at gøre. Bare en at konstatere, at det hellere må hjælpe med at kvalificere de- halv time hver dag. batten og se på kommareglerne. Smart konkluderet – spe- Og hold nu kæft, hvor er det lang tid siden, jeg har gjort cielt når man selv har sat debatten i gang. Hvordan vil man det! Måske engang i 70’erne i en sandkasse, i en solstrå- i øvrigt kvalificere en igangværende debat med en undersø- le af den slags, som kun små børn kan nyde bare at sidde gelse der ikke er begyndt endnu? midt i. For jeg har artigt haft næsen i sporet hele mit voksne Undersøgelsen vil vise at langt de fleste sprogbrugere føl- liv: Gymnasiet, så lidt for mange år på universitetet, børn, ger de gamle kommaregler fra 1918, og at det også primært ægteskab(er), job, overarbejde, frivilligt arbejde, træning er de kommaregler der undervises i. Sprognævnet vil derfor

144748 Magisterblad 5 2015.indd 60 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 DEBAT 61

konkludere at 1918-kommaet skal bevares, og at det valgfrie Kommakrig er et dramatisk udtryk at bruge, og jeg har al- startkomma skal erstattes med et alternativ. drig brugt det, men Jane Hansen og Niels Davidsen-Niel- Jeg ville konkludere det modsatte: Eftersom 1918-kom- sen kan muligvis godt karakteriseres som kommakrigere, maet giver relativt mange kommafejl pga. “glemte” start- for de bliver ved med at tilskrive mig motiver, jeg ikke har, kommaer, bør startkommaet udgå. Et “glemt” komma ses fx bl.a. ønsket om at afskaffe alle alternativer til det traditio- i denne bogtitel “Kvinden de meldte savnet”. Efter de gamle nelle komma. At det ikke er tilfældet, fremgår også af et in- regler er det korrekte “Kvinden, de meldte savnet”. ternt kommanotat, jeg har udleveret til Sprognævnet. Hvis vi afskaffer startkommaet, gør vi det lettere for såvel Jeg synes, jeg gav en retvisende fremstilling af kommasi- undervisere som sprogbrugere. Og så følger vi også Sprog- tuationen i det lange interview med Arne Hardis i Weeken- nævnets hidtidige anbefaling. davisen. Det ny komma – uden startkomma – har tabt ter- I Politiken, torsdag den 23. april 2015, er Sprognævnets nu- ræn, og man må kunne udvikle et stærkere alternativ til det værende formand, Jørn Lund, citeret for at foreslå netop det jeg traditionelle, fx et, der ikke kræver grammatisk analyse, men har forudset som en planlagt ændring. Han nævner: Lad os be- sprogligt gehør, noget i retning af, hvad man gør i andre nor- vare startkommaet og erstatte valgfriheden med et alternativ. diske lande. Men først må vi have kortlagt dagens kommasi- Eneste forskel er at Jørn Lund kalder alternativet et kraft- tuation de forskellige steder i sprogsamfundet, og det tager fuldt alternativ. Jeg kalder det et letbenet. Han mener at man tid. Sprognævnet er i gang med overvejelserne. Måske kunne da kan sætte komma ud fra en musikalsk tilgang til sproget. det ende med, at nævnet udvikler to mere tilfredsstillende al- Jeg vælger at tro at det kraftfulde alternativ er alvorligt ternativer: et for dem, der ønsker faste regler, og et for dem, ment og ikke et udtryk for at det rabler for formanden. der vil have friere forhold. Men hvad ved jeg? Det såkaldt kraftfulde alternativ ligner til forveksling Knagsted i Gustav Wieds “Livsens Ondskab” morede sig pausekommaet som blev afskaffet i 1996 fordi der ikke var med at tælle kommaer, når han læste. Jeg forstår, at Niels faste regler for det. Hvis vi genindfører en endnu værre va- Davidsen-Nielsen er inde på samme spor. God fornøjelse! riant, er kommaet i frit fald. Mange som ikke kan sætte PS: Interesserede kan følge nævnets kommaovervejelser komma, vil – med rette – hævde at de nu kan gøre som de på dsn.dk under knappen “nyheder”. vil. Hvorfor så ikke tage skridtet videre og skrive som man vil? Men så er hele skriftsproget i frit fald. Og hvad skal vi Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn så med Sprognævnets anbefalinger og gode råd? Siden 1996 har vi haft et udmærket sæt kommaregler. Tilhængerne af de gamle regler fra 1918 kunne fortsætte med at sætte startkommaer; alle vi andre har kunnet fravæl- PÆDAGOGUDDANNELSENS KVALITET ge startkommaet. Begge dele kræver grammatisk viden, ja! ER OGSÅ ET POLITISK ANSVAR! Men det er altså en fordel når man skriver. Det er desværre næppe politisk fremkommeligt at afskaf- Kære Sofie Carsten Nielsen fe startkommaet. Det næstbedste er da at bevare det valgfrie – svar på læserbrev i Magisterbladet nr. 4, 2015 startkomma. Dansklærerne bliver dygtigere til at undervise. Det er dejligt, at du i en travl ministerkalender giver dig tid til Sprognævnet bliver bedre til at informere om kommareg- at besøge pædagoguddannelsen. Og det er positivt, at du for- lerne. tæller om en god og velfungerende uddannelse i Odense, lige- som du anerkender pædagoguddannelsen i UC Sjælland som Jane Hansen, cand.mag. og direktør i havende et højt fagligt niveau og engagerede undervisere. Danske Sprogseminarer Jeg tror, du vil kunne opleve det samme på pædagogud- dannelsen i hele landet. Det er generelt en rigtig god ud- dannelse – og samtidig en vigtig uddannelse for det danske velfærdssamfund. KRIGSVETERANER? Men under overfladen er der også udfordringer. Du skri- ver, at det ærgrer dig, “når tillidsrepræsentanterne på pæ- “Knagsted i Gustav Wieds dagoguddannelserne på VIA University College skriver i Magisterbladet, at økonomiske udfordringer på pædagogud- ­“Livsens Ondskab” morede sig dannelsen går ud over kerneydelserne i uddannelsen”. Til- med at tælle kommaer, når han lidsrepræsentanterne ville ikke skrive til dig, hvis ikke de havde en oplevelse af alvorlige problemer. Ovenikøbet pro- læste. Jeg forstår, at Niels David- blemer, der kræver politisk analyse og politisk handling. Sagen er den, at pædagoguddannelsen historisk set er ble- sen-Nielsen er inde på samme vet løftet gevaldigt kvalitets- og niveaumæssigt, uden at fi- spor. God fornøjelse!” nansieringsgrundlaget er fulgt med. Pædagoguddannelsen er i dag en forsknings- og udviklingsbaseret professionsba- Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn cheloruddannelse fuldt på niveau med alle de andre profes-

Fortsætter på næste side

144748 Magisterblad 5 2015.indd 61 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 62 DEBAT

sionsbacheloruddannelser. Underviserne er akademikere, der gennem adjunktforløb kvalificeres til lektorniveau. Vi- dengrundlaget er videnskabeligt, og undervisningsformerne er praksisnære og varierede. Og der er på landsplan et tæt samarbejde mellem de enkelte uddannelsessteder. Problemet er bare, at taxametersystemet ikke er fulgt med de store løft i kvalitet og niveau. Taxametersystemet med de meget forskellige niveauer mellem de enkelte ud- dannelser har rødder tilbage til dengang, hvor underviserne ikke var akademikere. De var slet ikke adjunkter eller lekto- rer – og forskningsbasering og professionsbachelorkriterier var ikke en del af ordforrådet. Så der er sket en nivellering af krav og niveau mellem de kan overbevise PKA om, at de kan overleve i en fremtidig

enkelte professionsbacheloruddannelser uden at taxameter- CO2-begrænset økonomi. systemet er fulgt med udviklingen. Taxametersystemet er Bestyrelsen i MP Pension har imidlertid afvist at følge ganske enkelt forældet. generalforsamlingens beslutning, med henvisning til, at det Du skriver, at det ikke “altid er økonomi, som er løsnin- alene er bestyrelsen, som er ansvarlig for investeringspo- gen på manglende kvalitet”. Det har du fuldstændig ret i. litikken, og at forslaget vil føre til et væsentligt reduceret Takket være rigtigt dygtige undervisere og ledere har det afkast, hvoraf det – angiveligt – følger, at det er i strid med kunnet lade sig gøre at skabe dette store kvalitetsløft i ud- lovgivningen. *Kilde: Forsikring & Pensions opgørelse af markedsandele baseret på de forsikringer, LB Forsikring tilbyder (4. kvartal 2013). tilbyder LB Forsikring på de forsikringer, baseret af markedsandele opgørelse & Pensions *Kilde: Forsikring dannelsen uden ekstra taxameterressourcer. Men bægeret AnsvarligFremtids vurdering er imidlertid, at det ved- er ved at være fuldt. Det er ikke nok at samarbejde mere på tagne forslag ligger fuldt inden for lovgivningens rammer. landsplan, som du foreslår. Det ligger også i din udtalelse, Investeringer i kulselskaber har nemlig gennem en årrække at nogle gange kan økonomi være en forudsætning for fort- været voldsomt tabsgivende, og baseret på kvalificerede -fi sat styrkelse af kvaliteten i uddannelsen. nansielle analyser, der anerkendes af finanshuse som HSBC Så kære uddannelsesminister. Jeg vil opfordre til, at du i og Goldman Sachs, så skyldes disse tab, at kulsektoren un- forbindelse med den annoncerede taxameterreform tager et dergår en strukturelt nedadgående udvikling. politisk ansvar for, at vi får et taxametersystem, der mod- Dertil kommer, at klimaforskningen vurderer, at 82 pro- svarer nutidens uddannelsessystem. På den måde vil du også cent af kullet ikke kan udvindes, hvis vi skal holde den glo- i fremtiden få gode oplevelser, når du besøger hele Dan- bale opvarmning under 2 grader. Det er også vurderingen, marks pædagoguddannelse. at investeringer i kulselskaber i fremtiden højst sandsynligt vil være mindre lønsomme end andre investeringer. Peter Møller Pedersen, uddannelseschef i VIA, formand for Det giver derfor både god etisk og finansiel mening at pædagoguddannelsens ledernetværk reducere investeringer i fossil energi, som ødelægger vores fælles fremtid. Og selv hvis kulinvesteringer helt uventet skulle vise sig at være mere lønsomme end andre investerin- BESTYRELSEN I MP PENSION IGNORE- ger, så udgør kulinvesteringer en så lille del af pensionskas- RER MEDLEMMERNES ØNSKER sens samlede investeringer, at en eventuel påvirkning af det samlede afkast vil blive minimal. Da tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i en AnsvarligFremtid henviser desuden til, at andre dan- klumme i Dagbladet Politiken i februar 2015 skrev: “Mon ske pensionsselskaber som fx PKA har fastsat et mål om ikke magistrene på deres næste generalforsamling og man- at afvikle deres kulinvesteringer, og at Finanstilsynet har ge andre med dem må erkende, at afkastet i olieøkonomi- meldt ud, at det ikke vil skride ind over for pensionssel- en ikke er, hvad det har været? At det er tid at tænke nyt – skaber, som vælger at frasælge investeringer i kul. Det og handle derefter”, så skulle det vise sig, at hun havde et må være medlemmernes ret at fastsætte de etiske ret- usædvanligt klarsyn. ningslinjer og principper, som pensionskassen skal følge, LYDER DET FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT? På generalforsamlingen i MP Pension den 16. april til- og derfor bør det være sådan, at når generalforsamlin- sluttede 57 % af medlemmerne med 761 stemmer mod 569 gen har vedtaget forslaget, så må det give bestyrelsen det Husforsikringen og ulykkesforsikringen i 2013. Rejseforsikringen i 2014. Og her i 2015 sig initiativet AnsvarligFremtids forslag om at afvikle kul- fulde ansvar for at løfte bevisbyrden om, at frasalg af kul vores indboforsikring. Alle gode gange fire er vores forsikringers pris og dækning samlet set investeringer inden år 2018 og på sigt at afvikle investerin- giver et væsentligt lavere afkast, hvis den legitimt skal blevet kåret som bedst i test af forbrugerbladet Tænk Penge. ger i såkaldte højrisiko-olieprojekter. kunne fastholde sin afvisning af at følge generalforsam- Se hvad Danmarks 5. største forsikringsselskab* kan gøre for dig på lb.dk/sandt Beslutningen fra medlemmerne i MP Pension kom- lingens opfordring. eller ring 33 11 77 55. mer, efter at Danmarks fjerdestørste pensionsselskab PKA har annonceret, at man har ekskluderet 31 kulselskaber fra Thomas Meinert Larsen, medlem af MP Pension og PKA’s investeringsunivers, og at man er villig til at trække Forkert præmis, Finn Held LÆRERSTANDENS investeringerne fra flere kulselskaber, hvis ikke selskaberne Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring – vi passer på dig –

Ann-Lærerstandens Brandforsikring-Tænk-Magisterbladet.indd 1 06-05-2015 14:04:30 144748 Magisterblad 5 2015.indd 62 13/05/15 11.48 *Kilde: Forsikring & Pensions opgørelse af markedsandele baseret på de forsikringer, LB Forsikring tilbyder (4. kvartal 2013). tilbyder LB Forsikring på de forsikringer, baseret af markedsandele opgørelse & Pensions *Kilde: Forsikring

LYDER DET FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT?

Husforsikringen og ulykkesforsikringen i 2013. Rejseforsikringen i 2014. Og her i 2015 vores indboforsikring. Alle gode gange fire er vores forsikringers pris og dækning samlet set blevet kåret som bedst i test af forbrugerbladet Tænk Penge. Se hvad Danmarks 5. største forsikringsselskab* kan gøre for dig på lb.dk/sandt eller ring 33 11 77 55.

LÆRERSTANDENS Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring – vi passer på dig –

Ann-Lærerstandens Brandforsikring-Tænk-Magisterbladet.indd 1 06-05-2015 14:04:30 144748 Magisterblad 5 2015.indd 63 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 64 FAGLIGT FORUM redigeret af Anna Dahlsgaard · [email protected] · foto: Colourbox

DYRK DIN FAGLIGHED I Fagligt forum på dm.dk får du faglig inspiration via artikler og fyraftensmøder. I de tilknyttede grupper på LinkedIn har du mulighed for at dyrke din faglighed og netværke med andre. Det er også her, du får besked om nye artikler, fyraftensmø- der og andre arrangementer.

Se flere faglige artikler på dm.dk/fagligtforum. Se alle faglige fyraftensmøder på dm.dk/kalender.

FORÅRETS SIDSTE FYRAFTENSMØDER

Jagtens arkæologi

Hør om, hvordan moderne dilemmaer om jagtetik og bære- dygtighed bliver belyst gennem arkæologiske undersøgelser af jagtlandskabet for knap 1.000 år siden.

Kom til fyraftensmøde i København 27. maj med Ulla Od- gaard, ph.d. i arktisk arkæologi og projektseniorforsker hos Sila – Arktisk Center på Nationalmuseet. Hun har desuden masser af erfaring fra arkæologiske feltarbejder i Grønland, Danmark, Norge og Japan.

Læs mere og tilmeld dig på dm.dk/kalender.

Hvad betyder Foto: Colourbox billedet af Jesus på korset?

Hvad betyder kristendommens radikale fore- stilling om en kødelig og dødelig Gud? Hør om kristendommen i moderne eksistentiel, etisk og politisk tænkning.

Kom til fyraftensmøde i København 28. maj med Lilian Munk Rösing, ph.d. og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Univer- sitet og kritiker ved dagbladet Politiken.

Læs mere og tilmeld dig på dm.dk/kalender.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 64 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 65

HAR DU SET FAGLIGT FORUM-MAGASINET?

Træningsafhængighed, flagermusens navigeringssystem, stenalderfodspor, bæredygtig vækst, danskernes nyhedsvaner. Gyserfilm. Det er bare nog- le af de emner, der bliver forsket i rundt omkring, og som du kan læse om i det nye DM-magasin, som du har modtaget sammen med dette nummer af Magisterbladet.­

Fagligt forum-magasinet afspejler et uddrag af DM’ernes fagområder, ud- dannelsesområder og arbejdsområder. Spændvidden er stor, og der skul- le være noget for enhver. Så tag dig et akademisk frikvarter. Væk din faglige nysgerrighed og sug al den viden til dig, som gemmer sig i artiklerne.

Hvis du ikke har fået magasinet, kan du sende en mail til [email protected], så sender vi dig et magasin.

MEGET MERE FAGLIGHED

Fagligt forum er også fire faglige universer på dm.dk, hvor du kan fordybe dig i endnu flere interessante artik- ler skrevet af videnskabsfolk og debattører. Du kan frit bevæge dig rundt i de fire universer:

• Administration, organisation og politik • Naturvidenskab, sundhed og miljø • Kultur, sprog og kommunikation • Uddannelse, didaktik og forskning

Følg med på LinkedIn

Fagligt forum er også fire grupper på LinkedIn, hvor du Du kan melde dig ind i de grupper, du har lyst til: kan dele og efterspørge viden. Det er også i LinkedIn- • DM Administration, organisation og politik grupperne, du får besked, når der kommer nye artikler, • DM Naturvidenskab, sundhed og miljø fyraftensmøder, konferencer osv. • DM Kultur, sprog og kommunikation • DM Uddannelse, didaktik og forskning

144748 Magisterblad 5 2015.indd 65 13/05/15 11.48 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 66

Det sker Personlig i DM Brug LinkedIn som karriereredskab karriere LinkedIn kan være en unik mulighed for at formidle dig selv og dine kompetencer. På kurset får du en introduktion til LinkedIn og lærer, samtale hvordan du bruger det aktivt i din karriere. Du får inspiration til profi lering og networking og bliver klogere på, hvordan du Som medlem af DM kan du altid få en personlig kar- kan bruge og udvide dit faglige netværk. rieresamtale i København og Aarhus. Men bor du ikke lige i nærheden af de to byer, tilbyder DM også karrieresamtaler Tid og sted: 28. maj i Aarhus, 1. juni i Aalborg og 15. juni i Nuuk over Skype. Emnerne kan fx være kompetenceafklaring, Tilmelding og mere info: dm.dk/kalender Bliv endnu bedre tanker om jobskifte, behov for efteruddannelse eller forberedelse til MUS. Det vigtigste er, at samtalen tager Betydningen af kødelig, dødelig Gud udgangspunkt i din situation, og at du får konkrete råd Hvad betyder kristendommens radikale forestilling om en og inspiration til at arbejde videre. dødelig Gud? Lektor i litteratur Lilian Munk Rösing fortæller om, hvordan kristendommen selv – lang tid før Nietzsche Send en mail til [email protected], hvis du gerne – erklærede Gud for død, og hvilket potentiale der ligger i en dmefteruddannelse.dk vil booke en tid. skrøbelig Gud.. DM’s karrierekonsulenter tager også jævnligt rundt i Tid og sted: 28. maj i København Tag på kursus i efteråret nærområderne. I juni er det Aalborg og Nuuk, der får Tilmelding og mere info: dm.dk/kalender besøg. Se mere på dm.dk/kalender Ledelseskommunikation Ansættelsesret og personalejura Med udgangspunkt i retorisk forskning gør kurset dig for ikke-jurister endnu bedre som leder. Ikke ved hjælp af klassiske Bliv klog på reglerne om ansættelse og få den nyeste management-værktøjer, men ved at fokusere på din viden om personalejura. På kurset får du et solidt ledelseskommunikation. Tredageskursus inklusive to fundament for at arbejde målrettet med at håndtere timers individuel træning i ledelsesretorik. centrale personaleretlige emner på arbejdspladsen. Start 28. september 2015 i København Todageskursus. Pris (ekskl. moms) Start 30. september 2015 i København PÅ DM.DK Medlemmer 17.300 kroner Pris (ekskl. moms) Andre 19.300 kroner Medlemmer 8.100 kroner KAN DU Andre 9.700 kroner Leder uden kasket Få konkrete redskaber til at lede og tage lederskab, Facilitering: teori, refleksion, praksis ➽ læse relevante artikler i vores faglige univers når du ikke har den formelle lederrolle. Todageskursus Lær, hvordan du som facilitator tilrettelægger proces- Fagligt forum. Læs for eksempel artiklen ”Labre inklusive en personlig og fortrolig samtale. ser, så du navigerer i problemerne og mod målene. larver og lækre insekter” af Josh Evans, forsker Start 28. september 2015 i København Seksdages mastermodul i masteruddannelsen i Inter- ved Nordic Food Lab, om fremtidens fødevarer. Pris (ekskl. moms) national Virksomhedskommunikation. 10 ECTS-point. Find hele artiklen på dm.dk/fagligtforum Medlemmer 10.500 kroner Start 9. oktober 2015 i København DM hjælper dig Andre 12.100 kroner Pris for alle (ekskl. moms) 22.300 kroner ➽ få overblik over alle dine kontante medlemsfordele. Der er penge at spare på alt Projektledelse og projektstyring Præsentationsteknik og lige fra Politiken til Fitness.dk. med ansøgningen Få overblik over de grundlæggende projektledelses- overbevisende budskaber Se alle tilbuddene på dm.dk/procent Som medlem af DM kan alle, også studerende, få feedback værktøjer, så du kan spille en aktiv rolle i projektgrup - Bliv en klar, stærk og troværdig formidler, når du pen og styre mindre projekter. Kurset varer to dage. skal fremlægge akademiske resultater, strategier på jobansøgningen inden den sendes afsted. Når vi tjekker Start 29. september 2015 i Aarhus og projekter i dit arbejde. Tredageskursus i retorik ➽ hente hjælp, hvis du oplever symptomer på din ansøgning og dit cv, kigger vi blandt andet på: Start 22. oktober 2015 i København og mundtlig formidling. stress. Her kan du søge råd og vejledning Pris (ekskl. moms) Start 1. oktober 2015 i København samt fi nde kontaktoplysninger på vores • Er din argumentation overbevisende? Medlemmer 8.100 kroner Pris (ekskl. moms) arbejdsmiljøeksperter. • Er dit cv overskueligt? Andre 9.700 kroner Medlemmer 11.400 kroner Læs mere på dm.dk/stress • Er der god sammenhæng mellem stillingsopslaget, dit cv Andre 13.400 kroner og din ansøgning? ➽ fi nde ud af, om du lønmæssigt ligger på niveau • Kan din ansøgning ”sparke døren ind”? med andre i lignende stillinger. Med DM’s lønstatistik kan du beregne dit lønniveau ud Praktiske detaljer fra kandidatår, køn og jobfunktion. Send en mail til [email protected] vedhæftet Find flere kurser på dmefteruddannelse.dk eller ring på telefon 38 15 66 68 Find det hele på dm.dk under Løn og ansættelse. ansøgning, cv og stillingsopslag. Vi kontakter dig, 1-2 dage efter at vi har modtaget din mail, og giver dig 10-15 minutters telefonisk feedback.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 66 13/05/15 11.49 MAGISTERBLADET 05 · MAJ 2015 DM MEDLEMSTILBUD 67

Det sker Personlig i DM Brug LinkedIn som karriereredskab karriere LinkedIn kan være en unik mulighed for at formidle dig selv og dine kompetencer. På kurset får du en introduktion til LinkedIn og lærer, samtale hvordan du bruger det aktivt i din karriere. Du får inspiration til profi lering og networking og bliver klogere på, hvordan du Som medlem af DM kan du altid få en personlig kar- kan bruge og udvide dit faglige netværk. rieresamtale i København og Aarhus. Men bor du ikke lige i nærheden af de to byer, tilbyder DM også karrieresamtaler Tid og sted: 28. maj i Aarhus, 1. juni i Aalborg og 15. juni i Nuuk over Skype. Emnerne kan fx være kompetenceafklaring, Tilmelding og mere info: dm.dk/kalender tanker om jobskifte, behov for efteruddannelse eller forberedelse til MUS. Det vigtigste er, at samtalen tager Betydningen af kødelig, dødelig Gud udgangspunkt i din situation, og at du får konkrete råd Hvad betyder kristendommens radikale forestilling om en og inspiration til at arbejde videre. dødelig Gud? Lektor i litteratur Lilian Munk Rösing fortæller om, hvordan kristendommen selv – lang tid før Nietzsche Send en mail til [email protected], hvis du gerne – erklærede Gud for død, og hvilket potentiale der ligger i en vil booke en tid. skrøbelig Gud..

DM’s karrierekonsulenter tager også jævnligt rundt i Tid og sted: 28. maj i København nærområderne. I juni er det Aalborg og Nuuk, der får Tilmelding og mere info: dm.dk/kalender besøg. Se mere på dm.dk/kalender

PÅ DM.DK KAN DU

➽ læse relevante artikler i vores faglige univers Fagligt forum. Læs for eksempel artiklen ”Labre larver og lækre insekter” af Josh Evans, forsker ved Nordic Food Lab, om fremtidens fødevarer. Find hele artiklen på dm.dk/fagligtforum DM hjælper dig ➽ få overblik over alle dine kontante medlemsfordele. Der er penge at spare på alt lige fra Politiken til Fitness.dk. med ansøgningen Se alle tilbuddene på dm.dk/procent Som medlem af DM kan alle, også studerende, få feedback på jobansøgningen inden den sendes afsted. Når vi tjekker ➽ hente hjælp, hvis du oplever symptomer på din ansøgning og dit cv, kigger vi blandt andet på: stress. Her kan du søge råd og vejledning samt fi nde kontaktoplysninger på vores • Er din argumentation overbevisende? arbejdsmiljøeksperter. • Er dit cv overskueligt? Læs mere på dm.dk/stress • Er der god sammenhæng mellem stillingsopslaget, dit cv og din ansøgning? ➽ fi nde ud af, om du lønmæssigt ligger på niveau • Kan din ansøgning ”sparke døren ind”? med andre i lignende stillinger. Med DM’s lønstatistik kan du beregne dit lønniveau ud Praktiske detaljer fra kandidatår, køn og jobfunktion. Send en mail til [email protected] vedhæftet Find det hele på dm.dk under Løn og ansættelse. ansøgning, cv og stillingsopslag. Vi kontakter dig, 1-2 dage efter at vi har modtaget din mail, og giver dig 10-15 minutters telefonisk feedback.

144748 Magisterblad 5 2015.indd 67 13/05/15 11.49 En billig STYRK bil kan hurtigt LEDELSEN ende som et I DIN dyrt billån Kend dine lånebetingelser ORGANISA- og få et Bilkøbsbevis TION Ledelse med samklang og samskabelse får alle mand med Billån på GODE EKSTRA betingelser, når du er medlem af DM Som medlem af DM får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For eksempel med et Bilkøbsbevis – et realistisk bud på, hvor meget du Center for Ledelse, UC Syddanmark står klar med konsulent- kan låne til en ny bil. Fordi vi kender din økonomi, er billånet skruet økonomisk fornuftigt sammen. Det betyder også, at du kan få pengene VIL DU HURTIGT VIDERE? hjælp og skræddersyede uddannelsesforløb. hurtigt udbetalt, når drømmebilen pludselig står der! Ring: Ring 3378 1952 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, Online: Gå på lsb.dk/dm og vælg ’book møde’. når du kigger på ny bil. Så kontakter vi dig

Find guiden på lsb.dk/5gode Se ucsyd.dk/ledelse Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. for Forbehold 30. 85 13 53 K, Cvr.nr. København 1200 Plads 9-11, Højbro A/S, Bank Lån & Spar

150506_Magister_UCS.indd 1 08/05/15 06.20 DM_150427_Bil-4_215x297.indd 1 27/04/15 14.49 144748 Magisterblad 5 2015.indd 75 13/05/15 11.49 Side 16 Side 42 Sådan tjener kassendu 38 Ræs mod mod Ræs Kvinder slås Kvinder magistermændom sammenbrud 36 Studier er sjovere på piller 8 Mænd fårMænd 8.500 kr. mere end kvinder MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. DM · AF MEDLEMMER FOR MAGASIN 2015 22. MAJ 5 · magisterbladet magisterbladet · MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. 05 · 22. MAJ 2015

for? 13/05/15 11.49 medier Fødevarekemisk Stabilitet – optimering af af – optimering Stabilitet Fødevarekemisk fødevare- og foderprodukteringredienser, tværs af Kommunikation 2.0 - effektiv kommunikation på 2.0 - effektiv kommunikation Kommunikation somKonkurrencestaten Velfærdsstat? den nye det og hvor virker – hvornår Kriminalprævention Mad i Samfundet: Kvalitet, Sikkerhed og Politik - - og Politik Sikkerhed Mad i Samfundet: Kvalitet, kampen om fødevarerne

digm : Al henvendelse; DM, [email protected], Tlf: 38 15 66 00

ID-nr. 41032

10.-14. august 2015 / 17.-21. august 2015 august 2015 / 17.-21. 10.-14. august Copenhagen Summer University Summer Copenhagen

RIGTIG KLOG? RIGTIG ER DU STADIG STADIG DU ER Troværdig Meningsdannelse kompetenceløft – retorisk Troværdig meningsdannerefor Det Borgernære Sundhedsvæsen Borgernære Det SORTERET MAGASINPOST SORTERET Personalised para Medicinetreatment future – the Decoding China – navigating the waters the politics, of – navigating Decoding China Coaching, Kierkegaard og LederskabCoaching, Kierkegaard business and government affairs Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg – Valg og Psykologiske Adfærdsøkonomi og nudging irrationalitet bagom menneskelig copenhagensummeruniversity.ku.dk TILMELDINGSFRIST D. 28.TILMELDINGSFRIST MAJ. D. STADIG LEDIGE PLADSER PÅ DISSE KURSER: DISSE LEDIGE PLADSER PÅ STADIG 144748 Magisterblad 5 2015.indd 76