Fiskehejrens ( Ardea Cinerea) Udbredelse I Danmark 1968
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fiskehejrens ( Ardea cinerea) udbredelse i Danmark 1968 Af TOMMY DYBBRO (With a Summary in English: Distribution of the Grey Heron (Ardea cinerea) in Denmark 1968.) INDHOLD Indledning 4,5 Bestandsændringer i andre lande ........ 59 Materialet ............................ 46 Bestandsændringer fra år til år .......... 60 Vurderingen af det indsamlede materiale .. 47 Koloniernes størrelse ................... 61 Oversigt over de i 1968 kendte danske hej- Ungekuldenes størrelse ................. 64 rekolonier .......................... 48 Redetræernes art ..................... 65 Kolonier, der er forsvundet i perioden 1953 Områder hvor Fiskehejren ikke yngler .... 66 -68, samt ældre kolonier, der ikke er Resume ............................. 67 nævnt af LYNEBORG JENSEN i 1954 ...... 54 Summary in English ................... 67 Hejrebestandens ændringer siden 1953 .... 57 Litteratur ............................ 69 Årsager til forskydning i den danske yngle- bestand . 58 INDLEDNING Der er her i landet tidligere foretaget optæl• Hovedformålet var at få en opgørelse ling af ynglebestanden af Fiskehejre (Ar over artens udbredelse og talmæssige for dea cinerea) ialrt fire gange. I 1910-11 deling i Danmark samt belyse eventuelle af V. WEIBULL (1912), i 1927 af V. H01- ændringer, såvel økologiske som zoogeo STEIN (1927), i 1944-45 af CHR. KRUGER grafiske. (1946) og endelig i 1952-53 af LEIF LYNE Efterhånden som bearbejdelsen af mate BORG JENSEN (1954). rialet skred frem, blev flere og flere em Det måtte derfor i 1968 være rimeligt ner involveret, og det er resultaterne og at supplere disse undersøgelser med endnu overvejelserne af alle disse ting, der fore en optælling. Fra mange sider havde man lægges i denne artikel. på Zoologisk Museum oplysninger om væ• En varm tak skal rettes til alle de man sentlige ændringer i en del kolonier samt ge personer, som har sendt mig deres op om nye kolonier, der var opstået og gamle, lysninger. der var forsvundet. Jeg påbegyndte derfor I den forbindelse vil jeg rette en speciel under velvillig assistance fra N. 0. PREUSS tak til JØRGEN LARSEN og TORBEN SIMON en større indsamlingskampagne, hvis me SEN, der har overladt mig et meget stort toder jeg vil omtale i det følgende afsnit. materiale, som de har indsamlet under de- 46 Fiskehejrens udbredelse 1968 res omfattende ringmærkningsvirksomhed Cand. mag. NIELS OTTO PREUSS takkes i mange af landets hejrekolonier. for stor hjælp under hele undersøgelsens Særlig mange værdifulde oplysninger er forløb samt for kritisk gennemlæsning af endvidere kommet fra JØRGEN BANG, manuskriptet. Endelig takkes fru AGNETE THORKILD DucH, LINDHARD HANSEN, P. V OLSØE for assistance ved den engelske MILTON HANSEN, PouL HALD MORTENSEN, oversættelse. KNUD NØRREGÅRD og EGON PETERSEN. MATERIALET Fremskaffelsen af det kildemateriale, som fremkommer med værdifulde oplysninger. jeg anså for nødvendigt i forbindelse med I forbindelse med punkt 2 sendte jeg en undersøgelsen, blev tilvejebragt på flere kort meddelelse til de fleste af landets ·dag forskellige måder, af hvilke de tre vigtigste blade, hvori jeg fremhævede undersøgel var: sens formål og værdi samt hvortil man skulle fremsende sine oplysninger. Ialt 21 1. Forespørgsel via brev til en række personer dagblade bragte i dagene derefter et kor over hele landet, der formodedes at have kend skab til, om der ynglede Fiskehejrer på deres tere eller længere stykke om dette. Endelig hjemegn. Hvis dette var tilfældet, blev de bedt rettede jeg henvendelse til en del fagtids om at foretage optælling i kolonien. skrifter, som alle uden undtagelse bragte 2. Opfordring i aviser og fagtidsskrifter til alle, min opfordring om at medvirke i under der kendte til ynglende Fiskehejrer, om at ind søgelsen. sende oplysninger. 3. Egne besøg i kolonier. Redaktørerne af de pågældende dagbla de og tidsskrifter bringes hermed min bed Hvad angår punkt 1 blev der i dagene ste tak. efter 1. marts 1968 med støtte fra Zoolo Mine egne besøg med grundig optælling gisk Museum i København udsendt stan i enkelte kolonier havde nærmest karakter dardiserede breve, hvori frankerede svar af en kontrol af de indkomne oplysninger, kuverter til fremsendelse af oplysninger var og da det hurtigt viste sig, at disse lå me indlagt. Ved hjælp af bogen »Danske Skov get nær de tal, jeg selv kom frem til, anså distrikter« fandt jeg frem til adresserne på jeg det for overflødigt at bruge lang tid på skovridere, skovfogeder etc., der repræsen• at rejse rundt og besøge alle Danmarks terede alle større danske skov- og plantage over hundrede hejrekolonier. distrikter. Jeg kontaktede stort set alle øst Tilsyneladende har kun to af de nævnte danske distrikter over 100 ha. og alle jyd tre hovedmetoder til fremskaffelse af op- ske over 300 ha. Dertil kom en række min 1ysninger større værdi i en undersøgelse dre skove, som på grund af deres tilsynela som denne. Det drejer sig om punkterne 1 dende fordelagtige beliggenhed ud til fjor og 3. de, søer o. 1. formodedes at kunne huse en Fra folk, som jeg formoder udelukkende hejrekoloni. Endelig naturligvis alle de lo har reflekteret på opfordringer i dagblade kaliteter, hvor der var koloni i 1953, eller og tidsskrifter, modtog jeg kun ca. 30 bre hvor man havde kendskab til, at der var ve, og af disse gav størstedelen endda in grundlagt en senere. gen væsentlige bidrag. Det kan imidlertid En anden kategori af breve sendtes til godt tænkes, at en avisomtale om emnet ornitologer, som jeg formodede kunne bi måske har virket ansporende på en række drage med optællinger i en eller flere ko af de over 500 personer, der fik et person lonier, ikke mindst hejreringmærkere, som ligt brev, således at de derefter indsendte måtte have særlige forudsætninger for at deres oplysninger. I hvert fald konstatere- Fiskehejrens udbredelse 1968 47 des en stigning i antallet af modtagne svar lende feltornitologisk aktivitet i det pågæl• breve i dagene efter avismeddelelserne, der dende område. Alt for mange faunistiske blev bragt ca. 3 uger efter, at de fleste bre undersøgelser bærer desværre tydeligt præg ve var afsendt til folk rundt om i landet. af en manglende forståelse af dette forhold. Af de ialt 543 personer, som jeg kontak Som det fremgår af nævnte tal vedrø tede, kom der svar fra 445, hvilket giver rende svarprocent er en endog særdeles en svarprocent på 82. De fleste af disse sikker bedømmelse af hejrebestanden der svar indeholdt naturligvis meddelelse om, ved blevet mulig. I langt de fleste tilfælde at der i den pågældende skov eller planta gælder det, at jeg fra samme koloni har ge ikke ynglede hejrer, men også disse op oplysninger fra flere personer (op til 7), lysninger er meget værdifulde i en fauni der uafhængig af hinanden har foretaget stisk undersøgelse, idet man derigennem optællinger i kolonien. Dette medfører, ved at indsætte dem på et kort, med større hvor der er større afvigelser i tallene, ofte sikkerhed kan udtale sig om regioner, hvor problemer med hensyn til vurderingen af arten tilsyneladende ikke er at finde. Hvis det eksakte antal ynglepar, en vurdering, der nemlig haves mange sådanne oplysnin der må foretages ud fra flere forskellige ger i et større område, kan man med rette kriterier, som jeg vil omtale i det følgende anføre, at det sandsynligvis er udtryk for afsnit. de faktiske tilstande og ikke skyldes mang- VURDERINGEN AF DET INDSAMLEDE MATERIALE Der er den mulighed, at man i sin opgørel tilfælde. Hvis eksempelvis tre meddelere, se kan anvende et gennemsnit af de opgiv der har foretaget optællinger uafhængigt af ne talstørrelser for hver enkelt koloni og hinanden, angiver henholdsvis 32, 28 og ved sammenlægning af disse størrelser få 26 par i en koloni medens en fjerde er et rimeligt udtryk for landets samlede be kommet til 58, er det rimeligt at antage, stand. Dette synes ud fra et statistisk syns at sidstnævnte måske blot har talt antallet punkt at være meget acceptabelt, men eg af reder (også de ubeboede) eller, hvis det ner sig efter min mening ikke i praksis. er sent på ynglesæsonen, medtaget en del Man kan også sammentælle alle opgivne flyvefærdige unger. I så fald bør oplysnin minimumstal fra de enkelte kolonier og gen ikke medregnes. På den anden side alle maksimumstal og derved nå frem til to kan to ornitologer fra en anden koloni beg talstørrelser, hvorimellem det eksakte antal ge være kommet til 6 par, medens en tredie ynglepar må ligge. Dette vil imidlertid hel angiver 19 par. Hvis den sidstnævnte i det ler ikke blive tilfredsstillende, idet diffe te tilfælde er ringmærker i kolonien og rencen mellem de to tal vil blive alt for derfor har set alle rederne efter for unger, stor, og ønsket om i sidste instans at kun er der mest grund til at tillægge hans re ne opgive et rimeligt tal så nær det fakti sultater størst betydning. De andre har må• ske som muligt, vil ikke blive honoreret. ske ikke iagttaget hele kolonien, der f.eks. Det fremgår tydeligt af, at jeg ved anven i nåleskov kan være svær at overskue, el delse af denne fremgangsmåde ville være ler de har på anden måde undervurderet kommet til, at der her i landet yngler mel bestanden. lem 1387 og 2097 par Fiskehejrer. Det er ud fra bl.a. sådanne kriterier, at I denne undersøgelse har jeg valgt at jeg har bestemt det tal, der i efterfølgende fastsætte et tal for hver enkelt koloni ud opgørelse over de enkelte kolonier er an fra de givne oplysninger og har derfor måt• ført efter redetræernes art. tet tage individuelle hensyn i hvert enkelt 48 Fiskehejrens udbredelse 1968 OVERSIGT OVER DE I 1968 KENDTE DANSKE HEJREKOLONIER Ved gennemgang af de enkelte hejrekolo ældst kendte yngleår. I næste afsnit næv• nier er benyttet en videreførelse af det nes derefter alle de oplysninger, der er princip, som LYNEBORG JENSEN anvendte i indkommet om den enkelte koloni, samt i sin artikel fra 1954 (JENSEN 1954). Be parentes hvem oplysningerne er kommet nævnelsen af kolonierne er den samme, og fra.