Fiskehejrens ( Ardea Cinerea) Udbredelse I Danmark 1968

Fiskehejrens ( Ardea cinerea) udbredelse i Danmark 1968

Af TOMMY DYBBRO

(With a Summary in English: Distribution of the Grey Heron (Ardea cinerea) in Denmark 1968.)

INDHOLD Indledning 4,5 Bestandsændringer i andre lande ...... 59 Materialet ...... 46 Bestandsændringer fra år til år ...... 60 Vurderingen af det indsamlede materiale .. 47 Koloniernes størrelse ...... 61 Oversigt over de i 1968 kendte danske hej- Ungekuldenes størrelse ...... 64 rekolonier ...... 48 Redetræernes art ...... 65 Kolonier, der er forsvundet i perioden 1953 Områder hvor Fiskehejren ikke yngler .... . 66 -68, samt ældre kolonier, der ikke er Resume ...... 67 nævnt af LYNEBORG JENSEN i 1954 ...... 54 Summary in English ...... 67 Hejrebestandens ændringer siden 1953 .... . 57 Litteratur ...... 69 Årsager til forskydning i den danske ynglebestand ...... 58

INDLEDNING Der er her i landet tidligere foretaget optæl• Hovedformålet var at få en opgørelse ling af ynglebestanden af Fiskehejre (Ar over artens udbredelse og talmæssige for dea cinerea) ialrt fire gange. I 1910-11 deling i Danmark samt belyse eventuelle af V. WEIBULL (1912), i 1927 af V. H01- ændringer, såvel økologiske som zoogeo STEIN (1927), i 1944-45 af CHR. KRUGER grafiske. (1946) og endelig i 1952-53 af LEIF LYNE Efterhånden som bearbejdelsen af mate BORG JENSEN (1954). rialet skred frem, blev flere og flere em Det måtte derfor i 1968 være rimeligt ner involveret, og det er resultaterne og at supplere disse undersøgelser med endnu overvejelserne af alle disse ting, der fore en optælling. Fra mange sider havde man lægges i denne artikel. på Zoologisk Museum oplysninger om væ• En varm tak skal rettes til alle de man sentlige ændringer i en del kolonier samt ge personer, som har sendt mig deres op om nye kolonier, der var opstået og gamle, lysninger. der var forsvundet. Jeg påbegyndte derfor I den forbindelse vil jeg rette en speciel under velvillig assistance fra N. 0. PREUSS tak til JØRGEN LARSEN og TORBEN SIMON en større indsamlingskampagne, hvis me SEN, der har overladt mig et meget stort toder jeg vil omtale i det følgende afsnit. materiale, som de har indsamlet under de- 46 Fiskehejrens udbredelse 1968 res omfattende ringmærkningsvirksomhed Cand. mag. NIELS OTTO PREUSS takkes i mange af landets hejrekolonier. for stor hjælp under hele undersøgelsens Særlig mange værdifulde oplysninger er forløb samt for kritisk gennemlæsning af endvidere kommet fra JØRGEN BANG, manuskriptet. Endelig takkes fru AGNETE THORKILD DucH, LINDHARD HANSEN, P. V OLSØE for assistance ved den engelske MILTON HANSEN, PouL HALD MORTENSEN, oversættelse. KNUD NØRREGÅRD og EGON PETERSEN.

MATERIALET Fremskaffelsen af det kildemateriale, som fremkommer med værdifulde oplysninger. jeg anså for nødvendigt i forbindelse med I forbindelse med punkt 2 sendte jeg en undersøgelsen, blev tilvejebragt på flere kort meddelelse til de fleste af landets ·dag forskellige måder, af hvilke de tre vigtigste blade, hvori jeg fremhævede undersøgel var: sens formål og værdi samt hvortil man skulle fremsende sine oplysninger. Ialt 21 1. Forespørgsel via brev til en række personer dagblade bragte i dagene derefter et kor over hele landet, der formodedes at have kend skab til, om der ynglede Fiskehejrer på deres tere eller længere stykke om dette. Endelig hjemegn. Hvis dette var tilfældet, blev de bedt rettede jeg henvendelse til en del fagtids om at foretage optælling i kolonien. skrifter, som alle uden undtagelse bragte 2. Opfordring i aviser og fagtidsskrifter til alle, min opfordring om at medvirke i under der kendte til ynglende Fiskehejrer, om at ind søgelsen. sende oplysninger. 3. Egne besøg i kolonier. Redaktørerne af de pågældende dagbla de og tidsskrifter bringes hermed min bed Hvad angår punkt 1 blev der i dagene ste tak. efter 1. marts 1968 med støtte fra Zoolo Mine egne besøg med grundig optælling gisk Museum i København udsendt stan i enkelte kolonier havde nærmest karakter dardiserede breve, hvori frankerede svar af en kontrol af de indkomne oplysninger, kuverter til fremsendelse af oplysninger var og da det hurtigt viste sig, at disse lå me indlagt. Ved hjælp af bogen »Danske Skov get nær de tal, jeg selv kom frem til, anså distrikter« fandt jeg frem til adresserne på jeg det for overflødigt at bruge lang tid på skovridere, skovfogeder etc., der repræsen• at rejse rundt og besøge alle Danmarks terede alle større danske skov- og plantage over hundrede hejrekolonier. distrikter. Jeg kontaktede stort set alle øst Tilsyneladende har kun to af de nævnte danske distrikter over 100 ha. og alle jyd tre hovedmetoder til fremskaffelse af op- ske over 300 ha. Dertil kom en række min 1ysninger større værdi i en undersøgelse dre skove, som på grund af deres tilsynela som denne. Det drejer sig om punkterne 1 dende fordelagtige beliggenhed ud til fjor og 3. de, søer o. 1. formodedes at kunne huse en Fra folk, som jeg formoder udelukkende hejrekoloni. Endelig naturligvis alle de lo har reflekteret på opfordringer i dagblade kaliteter, hvor der var koloni i 1953, eller og tidsskrifter, modtog jeg kun ca. 30 bre hvor man havde kendskab til, at der var ve, og af disse gav størstedelen endda in grundlagt en senere. gen væsentlige bidrag. Det kan imidlertid En anden kategori af breve sendtes til godt tænkes, at en avisomtale om emnet ornitologer, som jeg formodede kunne bi måske har virket ansporende på en række drage med optællinger i en eller flere ko af de over 500 personer, der fik et person lonier, ikke mindst hejreringmærkere, som ligt brev, således at de derefter indsendte måtte have særlige forudsætninger for at deres oplysninger. I hvert fald konstatere- Fiskehejrens udbredelse 1968 47

des en stigning i antallet af modtagne svar lende feltornitologisk aktivitet i det pågæl• breve i dagene efter avismeddelelserne, der dende område. Alt for mange faunistiske blev bragt ca. 3 uger efter, at de fleste bre undersøgelser bærer desværre tydeligt præg ve var afsendt til folk rundt om i landet. af en manglende forståelse af dette forhold. Af de ialt 543 personer, som jeg kontak Som det fremgår af nævnte tal vedrø tede, kom der svar fra 445, hvilket giver rende svarprocent er en endog særdeles en svarprocent på 82. De fleste af disse sikker bedømmelse af hejrebestanden der svar indeholdt naturligvis meddelelse om, ved blevet mulig. I langt de fleste tilfælde at der i den pågældende skov eller planta gælder det, at jeg fra samme koloni har ge ikke ynglede hejrer, men også disse op oplysninger fra flere personer (op til 7), lysninger er meget værdifulde i en fauni der uafhængig af hinanden har foretaget stisk undersøgelse, idet man derigennem optællinger i kolonien. Dette medfører, ved at indsætte dem på et kort, med større hvor der er større afvigelser i tallene, ofte sikkerhed kan udtale sig om regioner, hvor problemer med hensyn til vurderingen af arten tilsyneladende ikke er at finde. Hvis det eksakte antal ynglepar, en vurdering, der nemlig haves mange sådanne oplysnin der må foretages ud fra flere forskellige ger i et større område, kan man med rette kriterier, som jeg vil omtale i det følgende anføre, at det sandsynligvis er udtryk for afsnit. de faktiske tilstande og ikke skyldes mang-

VURDERINGEN AF DET INDSAMLEDE MATERIALE Der er den mulighed, at man i sin opgørel tilfælde. Hvis eksempelvis tre meddelere, se kan anvende et gennemsnit af de opgiv der har foretaget optællinger uafhængigt af ne talstørrelser for hver enkelt koloni og hinanden, angiver henholdsvis 32, 28 og ved sammenlægning af disse størrelser få 26 par i en koloni medens en fjerde er et rimeligt udtryk for landets samlede be kommet til 58, er det rimeligt at antage, stand. Dette synes ud fra et statistisk syns at sidstnævnte måske blot har talt antallet punkt at være meget acceptabelt, men eg af reder (også de ubeboede) eller, hvis det ner sig efter min mening ikke i praksis. er sent på ynglesæsonen, medtaget en del Man kan også sammentælle alle opgivne flyvefærdige unger. I så fald bør oplysnin minimumstal fra de enkelte kolonier og gen ikke medregnes. På den anden side alle maksimumstal og derved nå frem til to kan to ornitologer fra en anden koloni beg talstørrelser, hvorimellem det eksakte antal ge være kommet til 6 par, medens en tredie ynglepar må ligge. Dette vil imidlertid hel angiver 19 par. Hvis den sidstnævnte i det ler ikke blive tilfredsstillende, idet diffe te tilfælde er ringmærker i kolonien og rencen mellem de to tal vil blive alt for derfor har set alle rederne efter for unger, stor, og ønsket om i sidste instans at kun er der mest grund til at tillægge hans re ne opgive et rimeligt tal så nær det fakti sultater størst betydning. De andre har må• ske som muligt, vil ikke blive honoreret. ske ikke iagttaget hele kolonien, der f.eks. Det fremgår tydeligt af, at jeg ved anven i nåleskov kan være svær at overskue, el delse af denne fremgangsmåde ville være ler de har på anden måde undervurderet kommet til, at der her i landet yngler mel bestanden. lem 1387 og 2097 par Fiskehejrer. Det er ud fra bl.a. sådanne kriterier, at I denne undersøgelse har jeg valgt at jeg har bestemt det tal, der i efterfølgende fastsætte et tal for hver enkelt koloni ud opgørelse over de enkelte kolonier er an fra de givne oplysninger og har derfor måt• ført efter redetræernes art. tet tage individuelle hensyn i hvert enkelt 48 Fiskehejrens udbredelse 1968

OVERSIGT OVER DE I 1968 KENDTE DANSKE HEJREKOLONIER Ved gennemgang af de enkelte hejrekolo ældst kendte yngleår. I næste afsnit næv• nier er benyttet en videreførelse af det nes derefter alle de oplysninger, der er princip, som LYNEBORG JENSEN anvendte i indkommet om den enkelte koloni, samt i sin artikel fra 1954 (JENSEN 1954). Be parentes hvem oplysningerne er kommet nævnelsen af kolonierne er den samme, og fra. Er der flere personer, der har oplys hvis nye kolonier er kommet til, har de ninger fra en koloni, anføres den enkelte fået nyt stort bogstav, de ældst grundlagte meddelers initialer efter de oplyste tal. En først og derefter fremdeles. delig er alle meddeleres navne anført til Efter lokaliteten er redetræernes art sidst. nævnt og derefter det fastsatte antal yngle Oversigten, der følger nedenfor viser, at par. Så følger antallet af par i 1953 eller, ynglebestanden i Danmark i 1968 er op hvis kolonien først er kendt senere, da det gjort til 1883 par.

Distrikt 4. (L. GELEFF, POUL J. HEBSGÅRD, POUL HALD MOR A. Hammer bakker. Gran sp. (Pinaceae). 2 par. TENSEN, HOLGER SØNDERGÅRD). Første kendte yngleår 1968: 2 par (THORKILD DuCH). Distrikt 9. Distrikt 5. C. Ved Harre vig. Gran sp. (Pinaceae). 30 par. A. Aggersborg. Rødgran (Picea abies). 25 par. Ukendt alder. Kendt fra 1965: 25 par. 1968: 10-12 par (CN ifølge D), 25-35 par (OL). 1966: 25 par. 1967: 25 par (JL og TS), ca. 20 (DALGÅRD, 0. LÆSSØE, CARL NøRGÅRD). par (TD). 1968: 25 par (JL og TS), 25 par (TD). (THORKILD DucH, JøRGEN LARSEN, TORBEN SIMON Distrikt 10. SEN). B. Vår skov. Gran sp. (Pinaceae). 1 par. Kendt fra 1956: ca. 20 par. Distrikt 6. 1957-67: 0 par. 1968: 1 par (K. ANDERSEN). A. Oddershedegård plantage (Skovsted). Ædelgran C. Halkær skov. Gran sp. (Pinaceae). 15 par. (Abies alba). 35 par. »Koloni i mange år«. 1953: 15 par. 1968: Skønnet 20 par (OL), 10-12 par (MG). 1962: ca. 45 par (ringmærket 60 unger). 1964: (M. GLERUP, 0. LÆSSØE). ca. 65 par. 1965: ca. 55 par (PHM), 35 par. D. Hornsgård (mellem Farstrup og Barmer). Gran 1966: ca. 35 par (HS). 1967: ca. 16 par. 1968: sp. (Pinaceae). 4 par. ca. 10 par (HS), 8 par (JJ), ca. 35 par (PHM). Kendt fra 1967: 4 reder. (JENS JUSTESEN, POUL HALD-MORTENSEN, HENNING 1968: Skønnet 4 par (0. LÆssøE). SKOV, HOLGER SØNDERGÅRD). E. Mellem Staun og Barmer. Gran sp. (Pinaceae). C. Vilsbøl plantage. Ædelgran (Abies alba). 18 3 par. par. Kendt fra 1967: 3 reder. Kendt fra 1964: 6-8 par. 1968: Skønnet 3-4 par (0. LÆSSØE). 1965: 7 par (PHM). 1966: 3 par (TD). 1967: 3 par (PEJ). 1968: 20 par (TD), 6 par (PEJ), ca. Distrikt 11. 15 par (PHM). B. Havnø skov. Sitkagran (Picea sitchensis). 40 (THORKILD DucH, P. EJLSKOV JENSEN, PoUL HALD par. MORTENSEN). 1953: ? (se under llF). Distrikt 7. 1966: 20 par (TD). 1967: 30-40 par (HB), ca. B. Lodbjerg plantage. Sitkagran (Picea sitchen 25 par (CL). sis). 25 par. (THORKILD DucH, HENRIK BRANDT,· CARL LuTTI Kendt fra 1952: ? par (PHM). CHou). 1964: ca. 10 par (LG). 1965: ca. 15 par (HS), D. Rold skov (Nørreskoven). Sitkagran (Picea sit 28 par (PHM). 1967: ca. 10 par (LG), 20-25 par chensis) og rødgran (P. abies). 10 par. (PJH). 1968: ca. 10 par (LG), 23 par (PJH), ca. 1953: 20-30 par. 30 par (PHM). 1965: 12 par. 1966: 15 par (TD), mindst 5 re· Fiskehejrens udbredelse 1968 49 der (PEJ). 1967: 6-8 par (JH), 11-15 par. 1968: Distrikt 16. 10 par (TD), 6 par (JH). G. Agergård plantage. Gran sp. (Pinaceae). 3 par. (THORKILD DucH, JENS HvAss, PouL E. JENSEN). 1953: 6 par. F. Lounkær skov. Sitkagran (Picea sitchensis). 70 1968: 3 par (L. FJELDGREN). par. H. Ved Skærum mølle. Rødgran ( Picea abies) og 1953: De under Havnø skov nævnte 60 par (JEN hvidgran (P. glauca). 50 par. SEN 1954) bør henregnes til Lounkær skov (LN). Grundlagt 1952 da kolonien i Stenumgård plan 1966: 30-40 par (TD). 1967: ca. 35 par (HB), tage forsvandt (KH). ca. 80 par (LN). 1968: ca. 35 par (HB), ca. 80 1967: ca. 50 par. 1968: ca. 50 par (LW), ca. 50 par (LN), 70 par (TD). par (KH), 50-60 par (NEF), ca. 50 par (TD). (HENRIK BRANDT, THORKILD DucH, LEIF NIELSEN). (TOMMY DYBBRO, N. E. FRANZMANN, K. HANSEN, L. WILLEMOES). Distrikt 13a. Distrikt 17. I. Auning skov. Gran sp. (Pinaceae). 21 par. D. Ravnsbjerg plantage Rødgran (Picea abies). Kendt fra 1960. 46 par. 1966: ca. 20 par. 1967: ca. 18 par. 1968: 21 par Grundlagt 1962: 3 par (kommet fra Lundenæs (AAGE KARLSKOV). plantage). J. Estruplund skov. Rødgran (Picea abies). 4 par. 1967: 72 par. 1968: 38 par (AaJ), ca. 18 par Kendt fra 1960 (GH). (JA), 46 par (JHC). 1967: 49 reder (EH), ca. 50 par. 1968: Enkelte (JOHS. ANDERSEN, J. HEDEGÅRD CHRISTENSEN, AAGE par (GH), 4 par (EH). JENSEN). (GEORG HANSEN, ERIK HØRNING). E. Bølling plantage. Gran sp. (Pinaceae). 6 par. Grundlagt 1964. Distrikt 13b. 1967: 5-6 par. 1968: 6 par (MOGENS B. ANDER B. Støvring skov. Bøg (Fagus silvatica). 2 par. SEN). 1953: 80-100 reder. 1967: 2 par. 1968: 2 par (CHR. REVENTLOW).

Distrikt 14. B. Lindum skov. Bøg (Fagus silvatica). 61 par. 1953: 110 par. 1967: ca. 70 par. 1968: 61 par (KL), ca. 70 par (BJ). (BIRGER JENSEN, KNUD LARSEN). C. Skrikes plantage. Ædelgran (Abies alba). 7 par. 1953: 20 par. 1967: 5-6 par. 1968: 7 par (0. HERMANSEN). J. Vinderslevholm skov. Ædelgran (Abies alba). 25 par. Ukendt alder. 1966: 10-12 par (LK). 1967: 25-30 par. 1968: 25-30 par (HLM). (LEO KoRTEGÅRD, H. LADEKJÆR MIKKELSEN). K. Ravnstrup plantage .Rødgran (Picea abies). 30 par. Kendt fra 1963. 1967: 45-50 par. 1968: 45-50 par (KC), 19 re der (ESP). (KNUD CHRISTENSEN, E. SCHØLER PEDERSEN). L. Bidstrup skov. Gran sp. (Pinaceae). 10 par. Fig. 1. Kortet viser de zootopografiske distrikter, Ukendt alder. hvori landet er opdelt. Numrene på disse distrik 1967: ca. 10 par. 1968: ca. 10 par (KNUD NøR- ter er anvendt i oversigten over hejrekolonierne i REGÅRD). Danmark. Distrikt 15. H. Estvadgård plantage. Sitkagran (Picea sitchen Fig. 1. The map shows the topographical districts sis). IO par. into which the country has been divided. The Grundlagt 1968. numbers of these districts are used in the list of 1968: 10 par (CARL NøRGÅRD). the heronries in Denmark. 50 Fiskehejrens udbredelse 1968

Distrikt 19. 1968: 7 reder (KL), 7 reder (BB). D. Rørbæk skov. Gran sp. (Pinaceae). 7 par. (BØJE BENZON, K. LOMBERG). Ukendt alder. 1967: 6-7 par. 1968: 7-8 par (H. ø. JENSEN). Distrikt 24. E. Lindbjerg plantage. Rødgran (Picea abies). A. Vårsø. Bøg (Fagus silvatica}, eg (Quercus sp.), 10 par. elm (Ulmus sp.), ask (Fraxinus excelsior) og lind Ukendt alder. (Tilia sp.). 80 par. 1967: ca. 10 par. 1968: ca. 10 par (JØRGEN LAR 1953: 130-150 par. SEN). 1960: 104 par. 1961: 96 par. 1962: 90 par. Distrikt 20. 1964: 80 par. 1966: 70-75 par. 1967: ca. 80 par D. Ring skov. Rødgran (Picea abies). 12 par. (HM), ca. 80 par (JL og TS). 1968: ca. 80 par 1953: ca. 35 par. (HM), 80 par (KEL), 80 par (JL og TS). 1967: 16 par. 1968: 9 par (EH), 10-15 par (HSM). (JØRGEN LARSEN, K. E. LAURSEN, HARRY MADSEN, (E. HENRIKSEN, H. SKOTTE MØLLER). TORBEN SIMONSEN). I. Gyllingnæs (Østsiden). Bøg (Fagus silvatica). Distrikt 21. 3 par. A. Moesgård skov. Bøg (Fagus silvatica). 7 par. »Beboet i flere år«. 1953: 6-8 par. 1967: 4 par. 1968: 3 par (C. WITTRUP JENSEN). 1964: ca. 10 par (THN). 1965: 7 par. 1966: 5 J. Nørreskoven (nær Odder). Bøg (Fagus silvati par. 1967: 5 par (SH), 2 par (KL). 1968: ca. 8 ca). 13 par. par (SH), 2 par (KL), 6 par (MS). Ukendt alder. (SØREN HøJAGER, KJELD LADEFOGED, T. HVIID 1966: Over 25 par. 1968: 12-15 par (KNuD NøR NIELSEN, MORTEN STRANGE). REGÅRD ). B. Søbylunde skov. Sitkagran (Picea sitchensis) K. Ringkloster. Ædelgran (Abies alba). 4 par. og lærk (Larix sp.). 5 par. Ukendt alder. Ukendt alder. 1967: 6-8 reder. 1968: 3-4 par (H. RousING 1967: ca. 8 par. 1968: 5 par (T. BRfrEL). JUHL). C. Riis skov. Douglasgran (Pseudotsuga taxifolia). Distrikt 25. 2 par. H. Brøndsted skov. Douglasgran (Pseudotsuga Ukendt alder. taxifolia). 12 par. 1967: ca. 3 par. 1968: 2 par (T. BRfuL). Grundlagt omkring 1963. D. Adslev skov. Rødgran (Picea abies). 4 par. 1967: ca. 10 par (NCG), 12 par (KHJ). 1968: Ukendt alder. 10-12 par (NCG). 1967: 4-5 reder. 1968: 3-4 par (H. RouSING (N. c. GORMSEN, K. H. JENSEN). JUHL). Distrikt 22a. Distrikt 28. B. Kalø. Rødgran (Picea abies) og ædelgran C. Fønsskov. Bøg (Fagus silvatica}, eg (Quercus (Abies alba). 16 par. sp.), lind (Tilia sp.}, ask (Fraxinus excelsior ), 1953: 20-25 par. poppel (Populus sp.), rødgran (Picea abies). 55 1967: 16 par (TW), ca. 10 par. 1968: 6 par par. (JBT), 16 par (8 par i Hestehaven og 8 par i Ukendt alder. Ringelmosen) (TW). 1965: 65 par. 1966: 60 par. 1967: 52-55 par (J. BJERG-THOMSEN, TH. WELLENDORF). (JL og TS), ca. 25 par (PQ). 1968: 55 par (JL C. Dejred Øhoved. Sitkagran (Picea sitchensis). og TS), ca. 20 par (PQ). 16 par. (JØRGEN LARSEN, POUL QUISTGÅRD, TORBEN SIMON Grundlagt 1960. SEN). 1967: 14-18 par. 1968: 14-18 par (J. LYKKE Sø D. Staurby skov. Bøg (Fagus silvatica). 12 par. RENSEN). »Koloni i lang tid« (PGJ). Distrikt 22b. 1967: 11 reder (PGJ), 8 par (KT). 1968: 11 re A. Jevshoved fredsskov. Bøg (Fagus silvatica). 25 der (PGJ), 8 par (KT), 16 par (KHJ), ca. 12 par par. (JL og TS). 1953: 18 reder. (P. G. JENSEN, K. H. JENSEN, JØRGEN LARSEN, K. 1967: ca. 20-25 par. 1968: 25 par (JENS S. IVER THORUP, TORBEN SIMONSEN). SEN). E. Løgismose skov. Bøg (Fagus silvatica) og gran Distrikt 23. (Pinaceae). 10 par. A. Brattingsborg skov. Sitkagran (Picea sitchen Grundlagt 1962. sis). 7 par. 1965: 15 par. 1966: 12 par. 1967: 10 par. 1968: 1953: 10 reder. 10 par (JØRGEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). Fiskehejrens udbredelse 1968 51

Distrikt 29. D. Tåsinge nørreskov. Rødgran (Picea abies). 26 B. Egebjerggård storskov. Eg (Quercus sp.). 42 par. par. 1953: ca. 40 par. 1953: ca. 40 par. 1963: ca. 60 par. 1964: ca. 65 par. 1965: ca. 70 1967: 35 par (BK), ca. 30 par (JK), ca. 20 par par. 1966: ca. 75 par. 1967: ca. 75 par (JL og (JL og TS). 1968: 42 par (BK), ca. 45 par (JK), TS), 8-10 par (OH). 1968: ca. 10 par (AN), 26 ca. 20 par (JL og TS), 15-20 par (LH). par (JB). (LISE HAFSTRØM, B. KNUDSEN, J. KROGH, JØRGEN (JØRGEN BANG, JØRGEN LARSEN, A. NØRGÅRD, LARSEN, TORBEN SIMONSEN). TORBEN SIMONSEN). D. Østrup (Otterup). Rødgran (Picea abies). 12 G. Dyreborg skov. Eg (Quercus sp.). 25 par. par. Ynglet i 40'erne, derefter forsvundet. Kendt fra 1964. 1965-66: 20-25 par. 1967: ca. 25 par. 1968: ca. 1964: 25 par. 1965: 23 par. 1966: 18 par. 1967: 25 par (JØRGEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). 15 par. 1968: 12 par (JØRGEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). Distrikt 34. F. Elvedgård skov. Ædelgran (Abies alba). 1 par. F. Konabbe skov (Skovsgård). Bøg (Fagus silva Kendt fra 1964. tica). 14 par. 1964: 3 par. 1965: 3 par. 1967: 1 par. 1968: 1 Kendt fra 1959. par (P. WEDEL-HEINEN). 1959: 32 par. 1960: nær 50 par. 1967: 18 par. 1968: 14 par (K. 0. JENSEN). Distrikt 30. G. Fårevejle skov. Rødgran (Picea abies). 10 par. A. Hverringe. Bøg (Fagus silvatica). 12 par. Kendt fra 1964. 1953: ca. 45 par. 1964: ca. 15 par (NR). 1968: ca. 10 reder (OA). 1963-66: 9 par. 1967: 9 par (JL og TS), 10 par (OLE ANDERSEN, NIELS ROSENBERG). (JRA), 14 par (EH). 1968: 9-11 par (JL og TS), Distrikt 35. 14-15 par (EH), 12-14 par (JRA). A. Vejlø skov. Bøg (Fagus silvatica). 7 par. (J. RING-ANDERSEN, E. HoGSTAD, JøRGEN LARSEN, 1953: 4 reder. TORBEN SIMONSEN). 1959: 6-7 reder (AP). 1961-66: 12-15 par. C. Brochdorff. Sitkagran (Picea sitchensis) og 1967: 6 par. 1968: 7 par (EHJ). rødgran (P. abies). 20 par. (E. H. JOHNSEN, A. PETERSEN). Kendt fra 1961. D. Torrig skov. Rødgran (Picea abies). 6 par. 1961: 1 rede set (LH). 1963: 20 par. 1964: 15 1953: 18 par. par (JL og TS), 7 par (PB). 1965: 10 par. 1966: 1967: ca. 15 par (HM), ca. 8 par. 1968: ca. 6 10 par. 1967: ca. 15 par (JL og TS), 7-8 par par (HK). (RPJ). 1968: ca. 20 par (JL og TS), 23 par (RPJ). (H. KRANKER, H. MELTOFTE). (PER BOJE, LISE HAFSTRØM, R. P. JØRGENSEN, JøR F. Frederiksdal skov. Eg (Quercus sp.). 12 par. GEN LARSEN, TORBEN SIMONSEN). 1953: 16 par. E. Ulriksholm. Rødgran (Picea abies). 5 par. 1967: ca. 14 par. 1968: 12 par (JoN KRABBE). Kendt fra 1963 (KAH). G. Vintersborg skov. Bøg (Fagus silvatica). 3 par. 1965: 3 par. 1966: 8 par. 1967: 8 par (JL og 1953: ca. 10 par. TS), 10-12 par. 1968: 6 par (KAH), 5 par (JL 1967: 3 par. 1968: 3 par (A. OLSEN). og TS). H. Egholmgård skov. Rødgran (Picea abies). 4 (K. A. HAUSTRUP, JØRGEN LARSEN, TORBEN SIMON par. SEN). »Begyndte for 10-15 år siden«. Distrikt 31. 1967: ca. 8 par. 1968: ca. 4 par (OLE MARTH D. Bøllevænge skov. Gran sp. (Pinaceae). 2 par. OLSEN). Grundlagt 1967. I. Gammelgård skov. Bøg (Fagus silvatica). 1 par. 1967: 5 par. 1968: 1-2 par (BENT HYLSEBECH- Grundlagt 1964. JENSEN). 1967: 1 par. 1968: 1 par (J. CHR. MADSEN). Distrikt 32. B. Brændegårdssøen. Bøg (Fagus silvatica), lind Distrikt 36. (Tilia sp.), elm (Ulmus sp.), ask (Fraxinus excel A. Fuglsang storskov. Bøg (Fagus silvatica). 35 sior ), 20 par. par. 1953: 7 par. 1953: ca. 33 par. 1963-66: 20-22 par. 1967: ca. 20 par. 1968: 20 1968: 22 par (PMH), 22 par (HO), 34 beboede par (JL og TS), 15-20 par (TU), 30 reder (EH). reder (LH), 36 reder (FA). (E. HoGsTAD, JøRGEN LARSEN, TORBEN SIMONSEN, (F. ALBRECHTSEN, LINDHARD HANSEN, P. MILTON THORLACIUS-U SSING). HANSEN, H. OLSEN). 52 Fiskehejrens udbredelse 1968

B. Ålholm hestehave. Bøg (Fagus silvatica). 37 G. Hejreskov. Bøg (Fagus silvatica). 4 par. par. 1936: 2 par. 1952: 51 par. 1953: Ukendt antal. 1968: 2 par (BN), 6-7 reder (KN). 1967: 15 par. 1968: 10 par (SA), 37 par (LH). (BIRGER NIELSEN, KNUD NØRREGÅRD). (S. ANDERSEN, LINDHARD HANSEN). I. Jarskov. Rødgran (Picea abies) og douglasgran D. Knuthenborg park. Eg (Quercus sp.). 20 par. (Pseudutsuga taxifolia). 15 par. 1952: ca. 25 par. Ukendt alder. 1967: ca. 12-14 par. 1968: ca. 10 par (JR), 22 1967: 30 par (AJK), 15-20 par (FKH). 1968: 10 beboede reder (LH). -12 par (AJK), 25 par (KN), 11 par (FJ), 8-10 (LINDHARD HANSEN, J. RASMUSSEN). par (FKH), ca. 15 par (TD). F. Dornæs (Søholt). Rødgran (Picea abies). 12 (TOMMY DYBBRO, F. KROGH HANSEN, FLEMMING par. JENSEN, A. J. KASPERSEN, KNUD NØRREGÅRD). Kendt fra 1966. 1966: 30 reder (CAB). 1967: 10-12 par. 1968: Distrikt 39b. 10-12 par (GGU), 8 reder (LH), 15-20 par (PMH). A. Gjorslev bøgeskov. Bøg (Fagus silvatica). 13 (C. A. BLUME, LINDHARD HANSEN, P. MILTON HAN par. SEN, G. G. ULRICH). 1945: ca. 80 reder. G. Askø (Maribo sø). Eg (Quercus sp.), ask (Fra 1967: ca. 18 par (HP), 8-9 par (RP). 1968: ca. xinus excelsior), el (Alnus sp.). 9 par. 10 par (HP), 12-14 par (RP). Kendt fra 1968. (H. PETERSEN, R. PETERSEN). 1968: 9 par (LINDHARD HANSEN). C. Vemmetofte vesterskov. Eg (Quercus sp.). 6 par. Distrikt 37. 1953: 11 par. F. Resle skov. Eg (Quercus sp.). 10 par. 1967: 7 par (NWO). 1968: 6 par (JL), 6-7 par 1953: ca. 10 par. (NWO). 1967: ca. 15-18 par. 1968: 6 par (TD), 6 par (JØRGEN LASSEN, N. WESTRUP OLSEN). (PMH), 13 reder (LH). (TH. DAHL, LINDHARD HANSEN, P. MILTON HAN Distrikt 40. SEN). E. Skjoldenæsholm Gran sp. (Pinaceae). 1 par. G. Sortsø hestehave. Gran sp. (Pinaceae). 7 par. Kendt fra 1968. 1953: 12 par (LH). 1968: 1 par (A. KNUDSEN). 1967: 0 reder.1968: 6-8 par (PMH). (LINDHARD HANSEN, POUL MILTON HANSEN). Distrikt 4·1. I. Vennerslund sønderskov. Gran sp. (Pinaceae), F. Ormø. Eg (Quercus sp.), Bøg (Fagus silvatica). fyr sp. (Pinus sp.), Bøg (Fagus silvatica). 20 par. 45 par. »Kendt i en del år« (JS). 1953: ca. 40 par. 1967: 8 reder. 1968: ca. 20 par (PMH), ca. 20 1967: 60-80 par (RV), 39 beboede reder (JD), par (JS). ca. 35 par (KP). 1968: ca. 50 par (TD), 42 par (P. MILTON HANSEN, JØRGEN SENSTIUS). (RV og TK), 4,3 par (KP). (TOMMY DYBBRO, ]AN DYCK, THOMAS KIØRBOE, Distrikt 38. RASMUS VIGEN, KAJ PEDERSEN). A. Bogø-Tærø. Gran sp. (Pinaceae). 13 par. H. Vedsøvang. Rødgran (Picea abies). 7 par. »Grundlagt for ca. 10 år siden«. 1953: 1 par. Kolonien har skiftet mellem Bogø og Tærø. Fra 1967: 6-7 par. 1968: 6-7 par (OLE SCHELDE). 1966 kun på Tærø. J. Lille bøgeskov. Rødgran (Picea abies). 6 par. 1967: 12-14 par. 1968: 12-14 par (CHR. LINNET). Grundlagt 1964 (fra Store bøgeskov). 1967: 3 par (TK), 4-5 par (BP). 1968: 4 par Distrikt 39a. (TK), 9 par (BP). C. Melte skov. Bøg (Fagus silvatica). 12 par. (TH. KASPERSEN, BØRGE PETERSEN). 1953: ca. 20 par. 1967: ca. 40 par (SHM), 10 par (BN), 8-15 par Distrikt 42. (LF). 1968: 12 par (BN), 8-15 par (LF), 6-7 par A. Trustrup skov. Ædelgran (Abies alba). 8 par. (KN). Gammel koloni fra 19. årh. (L. FERDINAND, s. H. MøLGÅRD, BIRGER NIELSEN, 1967: 20 reder (ÅS), 5-6 par (CM). 1968: ca. 10 KNUD NØRREGÅRD). reder (ÅS), 8 par (CM). E. Viemose hestehave. Eg (Quercus sp.). 1 par. (CHR. MULLER, ÅGE SCHWARTZ). 1953: ca. 100 reder. E. Snevris skov. Hvidgran (Picea glauca). 8 par. 1967: 2 par. 1968: 1 par (HELGE PETERSEN). 1953: 20-25 par. Fiskehejrens udbredelse 1968 53

1967: ca. 4 par (GF), 5-6 par (CM). 1968: ca. 6 I. Stumpedysse hegn. Rødgran (Picea abies), ædel• par (GF), 8 par (CM), 8 par (JS). gran (Abies alba). 3 par. (G. FAYE, CHR. MuuER, JoHs. SøRENSEN). Kendt fra 1965. F. Asnæs forskov. Ædelgran (Abies alba). 8 par 1965: 16 par. 1966: 21 par. 1967: 10 par. 1968: Grundlagt 1960. 3 par (OHP), 4 par (HS). 1967: 15 par. 1968: 5 par (RA), 10 par (JS). (OLE HØEGH-POST, HØRSHOLM SKOVDISTRIKT). (RÅE-ANDERSEN, JOHS. SØRENSEN). J. Ullerødgård. Gran sp. (Pinaceae). 2 par. G. Asnæs vesterskov. Ædelgran (Abies alba), Kendt fra 1968. douglasgran (Pseudotsuga taxifolia) 2 par. 1968: 2 par (HØRSHOLM SKOVDISTRIKT). Grundlagt 1967. L. Grønnesse skov. Ask (Fraxinus excelsior ). 1 1967: 2 par. 1968: 2 par (RÅE-ANDERSEN). par. Kendt fra 1968. Distrikt 43. 1968: 1 par (PETER V. CHRISTENSEN). B. Hønsehalsen. Rødgran (Picea abies), skovfyr M. Sonnerup skov (ved Arresø). Bøg (Fagus sil (Pinus silvestris). 49 par. vatica). 3 par. 1953: 43 par. Grundlagt 1968. 1967: 22 par (EJS), ca. 30 par (FB). 1968: 18 1968: 3 reder (B. SEHESTED). par (EJS), 49 par (EP). (FLEMMING BYSKOV, EGON PETERSEN, E. J. SØREN• Distrikt 48. SEN). C. Stevelt skov. Bøg (Fagus silvatica). 40 par. 1953: ca. 60 par. Distrikt 4·4. 1966: ca. 60 reder (JL og TS). 1967: ca. 40 par E. Ordrup skov. Rødgran (Picea abies). 12 par. (SE), 40-50 par (HN). 1968: 38 par (SE), 40-50 1953: 20 par. par (HN). 1967: 15 par. 1968: 12 par (K. HEMMERSAM). (SØREN EssENDROP, JØRGEN LARSEN, HANS NISSEN, TORBEN SIMONSEN). Distrikt 45a. A. Bognæs. Bøg (Fagus silvatica), lærk (Larix sp.), Distrikt 49. rødgran (Picea abies). 110 par. G. Birkelev plantage. Sitkagran (Picea sitchensis). Koloni i forrige årh. Genopstået omkring 1957. 60 par. 1957: 15 par. 1958: ca. 20 par. 1959: ca. 30 par. 1953: 14 par. 1960: 36 par. 1961: 53 par (FJ). 1967: ca. 100 1967: 78 par (JB), ca. 70 par (JS). 1968: 54 re par (CJK), 100 reder (FJ). 1968: ca. 100 par der med unger (JB), 60-70 par (JS). (CJK), over 100 par (FJ), 110-115 par (SA). (JØRGEN BANG, J. SCHMIDT). (STEN ASBIRK, FREDDY JENSEN, C. J. KNACK). Distrikt 50. Distrikt 45b. A. Gallehus skov. Bøg (Fagus silvatica). 6 par. A. St. Lyngby skov. Bøg (Fagus silvatica), eg 1929-32: 5-8 par. (Quercus sp.). 30 par. 1967: 4 par. 1968: 6 par (PER JESPERSEN). 1953: 100-110 reder. D. Nær Sdr. Skast. Rødgran (Picea abies) og sit 1967: 35 par. 1968: 48 par (BS), 21 par (BH), kagran (Picea sitchensis). 32 par. 17-20 reder (CW). Kendt fra 1966. (BENNY HANSEN, B. SEHESTED, CARL WEISMANN). 1966: 20-25 par. 1967: 25 par. 1968: 30 par C. Nejede vesterskov. Rødgran (Picea abies), ædel• (JL og TS), 35 par (JB). gran (Abies alba). 8 par. (JØRGEN BANG, JØRGEN LARSEN, TORBEN SIMONSEN). Koloni indtil 1934. 1964: 7 par (HMP). 1965: 19 par (PH). 1967: Distrikt 51. 10 par (PP), 10 reder (PH), 10 par. 1968: 9 par B. Grøngård plantage (nær Jejsing). Rødgran (Pi (SEP), ca. 8 reder (CW), 7 par (PP), 7 par cea abies). 25 par. (OHP). 1953: 14-20 par. (PETER HERMANSEN, PouL PEDERSEN, HENRIK Mø 1965: 20-25 par. 1966: 20-25 par. 1967: 22-25 RUP-PETERSEN, SVEN-ERIK PETERSEN, OLE HøEGH par. 1968: 25 par (JØRGEN LARSEN og TORBEN PosT, CARL WEISMANN). SIMONSEN). F. Munkegårds hegn. Bøg (Fagus silvatica). 14 E. Ubjærg (Bjærgemark Lund). Bøg (Fagus sil par. vatica), elm (Almus sp.), gran sp. (Pinaceae). 8 1953: 5 par. par. 1967: 5 par. 1968: 5 par (SB), 19 par (HB). Kendt fra 1965. (H. BECH, s. BØDKER). 1967: ca. 10 par. 1968: 8 par (KNUD NØRREGÅRD). 54 Fiskehejrens udbredelse 1968

Distrikt 52. B. Lambjerg Indtægt. Bøg (Fagus silvatica), gran A. Skelde Kobbelskov. Bøg (Fagus silvatica). 7 sp. (Pinaceae). 3 par. par. 1953: 30-40 par. 1953: ca. 40 par. 1967: ca. 10 par (TT), 6 reder (El), 3 par (JL 1967: 20 par (BM), 7 reder (EI), 28-30 par (JL og TS). 1968: 3 reder (TH), 4 par (TT), 3 par og TS). 1968: 10 par (BM), 6-8 par (EI). (JL og TS). (EGON IVERSEN, JØRGEN LARSEN, BØRGE MADSEN, (TROELS HULGÅRD, EGON IVERSEN, JØRGEN LAR· TORBEN SIMONSEN). SEN, TORBEN SIMONSEN, T. THORLEIFSSON). D. Hørup skov. Bøg (Fagus silvatica). 24 par. Distrikt 53. Kendt fra 1967. A. Arnkils Fredsskov. Bøg (Fagus silvatica), ædel• 1967: 24 reder. 1968: 22 reder (TT), 24 reder gran (Abies alba). 70 par. (El). 1953: 28 par. (EGON IVERSEN, T. THORLEIFSSON). 1961: ca. 100 reder (SC). 1967: 25 par (BM), E. Havnbjerg skov. Bøg (Fagus silvatica). 2 par. 40-50 reder (EI), 65 par (JL og TS). 1968: 60 Kendt fra 1967. reder (TH), 30 par (BM), 70-80 par (El), 60-70 1967: 3 par (OHJ), 2 par. 1968: 2 par (JL og par (JL og TS). TS). (STEN CHRISTENSEN, TROELS HuLGÅRD, E. IVERSEN, (OLE HAVE JØRGENSEN, JØRGEN LARSEN, TORBEN JØRGEN LARSEN, B. MADSEN, TORBEN SIMONSEN). SIMONSEN).

KOLONIER, DER ER FORSVUNDET I PERIODEN 1953-68, SAMT ÆLDRE KOLONIER, DER IKKE ER NÆVNT AF LYNEBORG JENSEN I 1954 Distrikt 1. Distrikt 13a. A. Åsholm skov (ved Bindslev). H. Fjeld skov. Ukendt alder. »Koloni i 15 år«. I 1960'erne: 6-7 par. 1966: 1 par. 1967: 1 par. 1967: 3-4 par. 1968: 0 par (V.ESTRUP). 1968: Ikke iagttaget (AXEL THRANE). Distrikt 13b. Distrikt 6. A. Gjessinggård skov. B. Østerild klitplantage. 1953: 3 par. 1953: 8 par. »Ikke hejrekoloni i adskillige år« (H. v. FoLSACH). 1954: ca. 15 par. 1955: Sidste yngleår (JENS JøR C. Sødringsholm skov. GEN LEERHØY i. f. TH. KROGH). Kendt fra 1967. 1967: Fundet 4-5 reder (TORBEN HANSEN). 1968: Distrikt 7. Ruger ikke (ÅGE DEGN). A. Hvidbjerg klitplantage. 1953: Grundlagt. Distrikt 14. 1954: 8 par, derefter forsvundet (K. RAVN). F. Sødal skov. 1953: 40 reder. Distrikt 9. 1955-58: 10-12 reder, derefter forsvundet (Lfu A. Kærgårdsholm plantage. ZAU LUND). 1953: 12 par. G. Boskov. »Der er ikke hejrer mere« (CARL NøRGÅRD). 1953: 10 par. B. Mollerup plantage. Ca. 1962: 8-10 par, derefter forsvundet (ERLING 1953: 3 par. JUNCHER). »Har ikke været der i mange år« (CARL NøRGÅRD). H. Borre skov. 1953: ca. 15 par. Distrikt 10. 1955: Sidste yngleår (ERLING JUNCHER). A. Lynderupgård plantage. 1953: 6-8 par. Distrikt 15. Forsvundet i midten af 50'erne (JENS KIELDSEN). A. Dalgas plantage. 1953: 24 par. Distrikt 11. »Forsvundet 1953, da redetræerne væltede« (CHR. C. Hovheden plantage. DEIN). 1952: 50-60 reder. D. Thorsdal plantage. »Ikke koloni i mange år« (P. JENSEN). 1953: 8 par. Fiskehejrens udbredelse 1968 55

»Ynglede sidst i 1954, da redetræerne fældedes« 1965: 1 par. Lokaliteten ikke besøgt senere (JØR• (KNUD CHRISTENSEN). GEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). G. Skyldvad plantage. 1953: 1 par. Distrikt 29. Forholdene ukendt. E. Langesø. Kendt fra 1965. Distrikt 16. 1965: 1 par. Lokaliteten ikke besøgt senere (JøR D. Stroustrup plantage. GEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). 1953: 8-10 par. »Eksisterer ikke mere« (K. HANSEN). Distrikt 30. E. Klosterhede plantage. B. Carolinelund skov. 1953: 12-15 par. 1953: 15 par. Forsvundet for 10-15 år siden (A. K. ESBJÆRG, 1963: ca. 25 par, sidste yngleår, flyttet til Råbæk J. B. OLESEN, K. NEDERGÅRD-HANSEN). skov (30D) (JØRGEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). I. Tonsbjerg ved Flynder kirke. D. Råbæk skov. Kendt fra 1967. Kendt fra 1964. 1967: 3 par. 1968: 0 par (L. FJELDGREN). 1964: ca. 10 par. 1965: Flyttet til Ulriksholm skov (30E) (JØRGEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). Distrikt 17. F. Mejlø (nær Fynshoved). B. Lundenæs plantage. 1945: 4 reder i tjørn (R. P. JøRGENSEN). 1953: 89 par. G. Vejlø kalv (nær Fynshoved). 1964: ca. 50 par. 1965-66: ca. 25 par, derefter Kendt fra 1966. flyttet til Ravnsbjerg (17D) (K. CHRISTENSEN). 1966-67: 1 rede i tjørn (E. HoGSTAD).

Distrikt 20. Distrikt 31. G. Velling skov. B. Kajbergskoven. »Et enkelt par for ca. 10 år siden« (E. CoRRELL). 1953: Ukendt antal. 1962: ca. 30 par (JØRGEN RABØL). 1965: 20 par. Distrikt 24. 1966-67: ca. 20-25 par. 1968: Forsvundet (BENT G. Teglum ved Baastrup. H YLSEBECH-J ENSEN). Kendt fra 1967. 1967: 5-6 reder. 1968: Forsvundet (H. RousING Distrikt 32. JuHL). E. Nakkebølle skov. Distrikt 25. 1953: ca. 12 par. F. Baggesholm plantage. »Ikke koloni efter at fjorden er udtørret« (JØR• 1953: 6 par. GEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). 1962-66: 7-8 par (OLE HAVE JØRGENSEN). 1967- H. Bregninge skov. 68: Ingen oplysninger. Kendt fra 1960. I. Skibet skov. 1960-62: 2 reder (A. NØRREGÅRD). Ukendt alder. Distrikt 34. Beboet indtil omkring 1961 (ERIK CHRISTENSEN). D. Åsø skov. 1953: 20 par. Distrikt 26. »Kolonien forsvundet grundet stormfald« A. Bjøvlund-Åstrup plantage. (H. SrAUN og A. WoGNSEN). Koloni sidst i 40'erne (ARNE FRIBORG). E. Akkekær skov. 1953: 5-6 par. Distrikt 28. 1966: 2 par. 1967: Forsvundet (A. WoGNSEN). A. Fænø. 1953: 38 reder. Distrikt 36. Flyttet til Fønsskov i begyndelsen af 60'erne (JØR• E. Merritsskov. GEN LARSEN og TORBEN SIMONSEN). 1953: 3-4 par. B. Garnborg fjord. »Ikke koloni i mange år« (LINDHARD HANSEN). 1953: 20 par. Forholdene i de senere år er ikke kendt. Koloni Distrikt 3 7. en forsvundet (JØRGEN LARSEN, TORBEN SIMON B. Korselitze hovedskov. SEN). 1953: 9 par. F. Søholm sø (Glamsbjerg). 1960-61: ca. 10 reder, derefter forsvundet Kendt fra 1965. (P. WILLEMOES NIELSEN). 56 Fiskehejrens udbredelse 1968

C. Korselitze mellemskov. Distrikt 43. »Forsvundet i de senere år« (F. V. LARSEN). C. Hagested skov. D. Korselitze østerskov. 1953: 1 par. 1953: 12 reder. Ingen koloni (CH. WoRM JENSEN, EGON PETERSEN). 1967: 3 reder (P. MILTON HANSEN), 5 par (F. V. LARSEN). 1968: 0 par (P. MILTON HANSEN og F. Distrikt 44. V. LARSEN). D. Selsø østerskov. H. Vennerslund nordskov. 1953: ca. 120 par. 1953: 25 reder. Forsvundet gradvis efter fældning af redetræerne. »En del træer er væltet, men ingen tegn på ny 1967: 15 par. 1968: 0 par (C. J. KNAACK). Flyt koloni« (P. MILTON HANSEN). tet til Bognæs (45aA).

Distrikt 38. Distrikt 45b. B. Nordfeld (Møn). E. Sjælsølund. Før 1938: 4-5 reder (KARL M. DAM). Gammel koloni fra 1930'erne genopstået i 1960. 1960: 5-6 reder (HØRSHOLM SKOVDISTRIKT). 1966: Distrikt 39a. 1-2 par (PoUL H. PETERSEN). Derefter forsvundet. H. Knudskov skov. G. Bøgeholmen (Hellebæk). Ynglet i 30 år op til 1962: 10-12 par, derefter 1953: 5 par. forsvundet (K. NIELSEN). 1967: 3 par. 1968: 0 par (G. BERGSTEN), forsvun det (LEIF RYDENG). Distrikt 39b. H. Strødam (Hillerød). E. Skovshoved skov. En enkelt rede kendes fra 1956 (H. JOHANSEN). 1953: 6 par. Yngler ikke (C. WEISMANN). 1967-68: 0 par (V. G. H. RøNNENKAMP MøLLER). Distrikt 4 7. Distrikt 40. A. Bastemose. B. Vrangeskov. 1951: 1 rede på jorden i rørskoven. 1953: 2-3 par. Forsvundet året efter (KNUD NØRREGÅRD, PouL »Kolonien forsvundet for længe siden« (BøRGE NØRGÅRD). PETERSEN). C. Almindingen (sydlige del). C. · Næsbyholm storskov. Kendt fra begyndelsen af 50'erne. 1953: 1 rede. 1955: 10 reder. 1956: Forsvundet efter stormen Yngleplads kendes ikke (N. K. KNUDSEN). (K. HANSEN, POUL NØRGÅRD, KNUD NØRREGÅRD). D. Humleore. D. Ølene. Koloni grundlagt slutningen af 1950'erne, max. Kendt fra 1957. 15 reder. 1967: 7-8 reder, derefter forsvundet ef 1957: 3 par. Forsvundet et par år senere (K. ter stormen (CHR. GERSTER). HANSEN' POUL N ØR GÅRD).

Distrikt 41. Distrikt 48. G. Ørnehoved skov. D. Halk Hoved skov. 1953: 4 par. 1952: 7-8 par. 1957: Koloni (B. BRUN og 0. ScHELDE), derefter Forsvundet omkring 1953 (SØREN EssENDROP). kendes forholdene ikke, men formodentlig yngler fiskehejren ikke mere. Distrikt 49. I. Store bøgeskov. E. Brogård plantage. Kendt fra 1959. 1953: 23-24 par. 1959: 4 reder (ANKER PETERSEN). Forsvundet ca. »Kolonien flyttet i 1962 på grund af stormen« 1961: Op til 6 par (BØRGE PETERSEN). (BROCHENHUUS-SCHACK). K. St. Enemærke. Kendt fra 1965. Distrikt 50. 1965: 1 par, ingen før eller siden (BøRGE PETER B. Mariasminde plantage. SEN). 1953: 20-30 par. Distrikt 42. Kolonien forsvundet (JØRGEN BANG). D. Toftholm skov. C. Husum plantage. 1953: ca. 15 par. 1953: 2 par. »Kolonien forsvundet efter at redetræerne er fæl• 1967: 10-15 par. 1968: Forsvundet efter storm det« (CHR. LARSEN). fald (E. HVIDT, JØRGEN BANG). Fiskehejrens udbredelse 1968 57

HEJREBESTANDENS ÆNDRINGER SIDEN 1953 Med hensyn til hejrepopulationens størrel hejrebestanden i 1953 og 1968. Den geo se og svingninger, samt koloniernes geo grafiske fordeling i Danmark i de to år grafiske fordeling i årene mellem 1880 og kan nemlig vurderes relativt sikkert. 1953 henvises til JENSEN (1954), hvor dis I forbindelse hermed har jeg i tabel 1 se forhold er behandlet indgående. Siden og figur 2 anvendt de samme regioner, 1953 er der imidlertid foregået væsentlige som LYNEBORG JENS EN opdeler landet i. ændringer, som giver anledning til visse kommentarer. År 1953 1968 Det samlede antal ynglepar i Danmark Year skulle i 1968 ligge på 1883 par. Med det store antal oplysninger, jeg har fået, me I. Øerne øst for Storebælt 717 564 The islands east of Storebælt ner jeg ikke, at der er grund til at antage, II. Fyn-Sønderjylland 537 555 at det virkelige antal ynglende fiskehejre Funen and South Jutland par ligger ret langt fra dette tal. III. Østjylland 576 481 East Jutland I 1953 skulle der i følge LYNEBORG JEN IV. Nord- og Vestjylland 207 283 SEN have ynglet 2037 par. Usikkerheden i North- and West Jutland forbindelse med opgivelsen af dette tal an Hele landet 2037 1883 ser jeg imidlertid for væsentlig, idet talle The whole country ne fra de enkelte kolonier i langt de fleste tilfælde beror på en enkelt meddelers op Tabel 1. Antal par i regionerne, som angivet på lysninger. Det samme gør sig gældende fig. 2, i årene 1953 og 1968. med de tre øvrige optællinger, der er fore Table 1. Number of pairs in the regions shown taget tidligere her i landet. in Fig. 2 in 1953 and 1968. Det er min opfattelse, at de opgivne tal af landets samlede antal ynglepar i de på• gældende fire optællingsår er for lave. Som det fremgår ved beregning af tal Dels har jeg modtaget oplysninger om en lene i tabel 1 har bestanden på øerne øst del kolonier, der har eksisteret før under for Storebælt haft en nedgang på 21 °/o, søgelsen er foretaget, og ,som alligevel ikke Fyn-Sønderjylland har holdt sig næsten er nævnt i de respektive undersøgeres ar uændret, Østjylland en nedgang på 15 °/o, tikler, og ·dels har ingen af forfatterne søgt medens regionen Nord- og Vestjylland har at skaffe sig et landsdækkende materiale haft en fremgang på hele 37 °/o. Landets baseret på forespørgsler til alle landets bestand som helhed skulle være gået til større skov- og plantagedistrikter, men bage med 7 °/o. Som nævnt tidligere anser mest støttet sig til indkomne oplysninger jeg den faktiske tilbagegang, der har fun efter opfordringer i dagblade. KROGER det sted, som værende noget større. At der (1946) har dog kontaktet et mindre antal er regionale forskelle i ændringen er imid skovridere og skovfogeder. lertid oplagt. Når dette sammenholdes med det, jeg KRAMER (1962) nævner i sin opgørelse nævnte i afsnittet om indsamlingsmateria af hejrebestanden i Vesttyskland, at hej let, og dertil lægges, at den feltornitologi rerne er meget ømfindtlige overfor forstyr ske aktivitet i ældre tid var langt ringere relser i kolonien. Det kan enhver forvisse end i de senere år, er det indlysende, at de sig om ved at besøge en hejrekoloni i yng~ opgivne tal må behandles med forsigtighed. letiden. Hejrerne går straks på vingerne På trods af tallenes usikkerhed foreta og kredser højt over skoven indtil freds ges der alligevel en sammenligning mellem forstyrreren har forladt stedet. 58 Fiskehejrens udbredelse 1968

Det er derfor nærliggende at forbinde tilbagegangen i netop de tættest befolkede regioner herhjemme med befolkningens øgede færdsel i naturområder, således at hejrekolonier i disse områder er genstand for stadig større uro og forstyrrelse. Man kan derfor forestille sig, at hejrerne i åre• nes løb som følge af denne påvirkning vil udføre en generel bevægelse imod områder med mindre menneskelig aktivitet. Dermed skulle det være muligt at forklare den mar kante stigning, der har fundet sted i den nord- og vestjyske bestand i de senere år. Man kunne imidlertid også tænke sig, at fremkomsten af de store plantager i Vest og Nordjylland har været direkte årsag til denne udvikling. Dertil skal bemærkes, at de første hejrer ynglede i dette store om råde i 1933, hvor et enkelt par slog sig ned Fig. 2. Kortet viser ændringer i bestanden af yng i Birkebæk plantage (JENSEN 1954). Der lende Fiskehejrer fra 1953 til 1968 i de fire re havde på dette tidspunkt allerede været gioner. store plantager i mindst et halvt hundrede år, og fourageringsbetingelserne i området Fig.2. The map shows changes in the population of breeding Herons from 1953 to 1968 in the har altid været gode, f. eks. i det store Jour regions. Limfjordsområde.

ÅRSAGER TIL FORSKYDNING I DEN DANSKE YNGLEBESTAND Tilbage står så spørgsmålet, hvorfor disse tid ikke skulle have beboet de nordvestlige store områder af landet har været uden dele af landet. F.eks. må littorinatransgres hejrer indtil for godt 30 år siden. Arten sionerne i atlantisk tid, hvor der samtidig yngler jo, og har i meget lang tid ynglet i var masser af skovvækst have skabt ud Sydnorge. Hvordan er det tilsyneladende mærkede betingelser for Fiskehejren her i store hul mellem den norske og sydøstdan landet. Den har antageligt i den tid været ske population opstået? udbredt over hele landet, og dens senere Den mest spændende fortolkning af det forsvinden i det nordvestlige Jylland hæn• te problem gør SPARCK (1940) sig til tals ger måske sammen med den ødelæggelse af mand for, idet han forestiller sig, at den skovene, som mennesket påbegyndte i Jern svensk-danske bestand skulle nedstamme alderen og som fortsatte kraftigere igen fra en population, der blev isoleret ved An nem Middelalderen for at kulminere om cylussøens bredder i boreal tid for ca. kring 1800-tallets begyndelse. 7000 år siden. Udbredelsesmønstret stem De vidtstrakte heder og indsande uden mer også fortrinligt med hypotesen, da større træbevoksning, der blev resultatet i denne blev til i 1940, men siden da har store dele af Jylland, har hejrerne natur hejren altså koloniseret de områder, der ligvis ikke kunnet tilpasse sig. dengang var tomme. Da den kraftige kulturelle påvirkning Det forekommer mig helt usandsynligt, atter indtraf i løbet af dette århundrede, at hejren i det enorme tidsrum siden boreal som følge af menneskets lettere adgang til Fiskehejrens udbredelse 1968 59 naturen, er der sket en gradvis bevægelse rum, der er mellem den norske og dansk i populationen mod nord og vest, en bevæ• svenske population, men søger iøvrigt ikke gelse, der har kunnet finde sted som følge at forklare dette forhold nærmere. af skovens genopståen i disse tidligere for LøPPENTHIN (1967) mener, at adskillel ladte områder. sen af de to bestande meget vel kan have EKMAN (1922) omtaler det store tom- fundet sted i sen tid.

BESTANDSÆNDRINGER I ANDRE LANDE Ser vi på de optællinger, der er foretaget i 54 °/o (STAFFORD 1969). Denne voldsom andre europæiske lande, viser det sig i de me tilbagegang skyldes dog i væsentlig fleste tilfælde, at antallet af ynglepar er grad den strenge vinter 1962-63, hvor gået tilbage i de sidste par årtier. faldet er særligt mærkbart. Således blev bestanden i Vesttyskland i LACK (1954) beretter, at der i England 1961 opgjort til 4625 par (KRAMER 1962), altid er et markant fald i bestanden efter medens der i Østtyskland i 1960 ynglede en hård vinter, men derefter en hurtig 2070 par (CREUTZ og ScHLEGEL 1961). Be stigning til det normale. Dette skyldes, at standen i hele Tyskland før krigen var på de britiske hejrer er standfugle, i modsæt• ca. 16000 par (CREUTZ 1958). Tilbagegan ning til forholdet på det europæiske fast gen er ret markant, selv om Tyskland efter land, hvor hejrerne overvejende trækker krigen arealmæssigt blev reduceret væsent• bort om vinteren (RYDZEWSKI 1956). Ende ligt. lig mener STAFFORD (1969), at den stadig I Belgien ynglede der i 1945 800 par, tiltagende giftspredning også er med til at hvorefter der indtrådte et jævnt fald til decimere bestanden. 175 par i 1965 (VERHEYEN 1966). Ynglebestanden i Sverige var i 1943 på I Holland var der 8040 reder i 1935 485 par (DAHLBECK 1946) og i 1959 på men kun 4540 reder i 1949. Derefter har 600 par (CuRRY-LINDAHL 1959). Der fore tallet været ret konstant med 4 780 reder i ligger desværre ikke tal for de seneste år, 1956 og ca. 5000 i 1961. Efter den strenge men det vides, at arten i de senere år har vinter 1962-63 gik bestanden dog helt ned bredt sig mod nord i Sverige, hvilket må• til 3500-4000 par (V AN DER VEN 1964). ske kan tydes derhen, at selve ynglebestan I Frankrig har hejrerne i de senere år den er i færd med at ekspandere. været ude for en kraftig nedgang fra 2500 Fra Norge foreligger der ikke medde par i 1962 til 1200 par i 1966 (VERHEYEN lelser om optællinger af bestanden. 1966). Konklusionen af alle disse oplysninger I Schweiz kulminerede bestanden i mid må derfor blive den, at Fiskehejren i det ten af 50'erne, hvor der ynglede 500-750 meste af Vesteuropa tilsyneladende har væ• par. Derefter har en tilbagegang kunnet ret ude for en mærkbar nedgang i antallet spores (BURCKHARDT 1962). af ynglepar indenfor de sidste 20-30 år. Fra andre lande kan det endvidere næv• Hvornår tilbagegangen er indtrådt i de en nes, at de seneste optællinger viser ca. kelte lande er svært at konstatere, idet in 1000 par i Tjekkoslovakiet, få hundrede tervallerne mellem optællingsårene er for par i Østrig og 1000 par i Ungarn (BAUER store. Sverige har dog utvivlsomt haft en og GLUTZ 1966). mindre stigning i bestanden, medens Dan Vender vi os mod England, hvor der har mark, som man også kunne forvente ud været årlige optællinger igennem lang tid, fra landets intermediære beliggenhed, har viser de sidste tal, der til dato er publice haft næsten uforandret antal fra omkring ret, et kraftigt fald fra 1954 til 1963 på 1950 til 1968. 60 Fiskehejrens udbredelse 1968

BESTANDSÆNDRINGER FRA ÅR TIL ÅR Når der, som her i landet, ikke foretages den sydlige del af landet simpelt hen blev optællinger af bestanden hvert år, skal tal lagt ned. lene fra de enkelte optællingsår vurderes Jeg had derfor i min forespørgsel om at med forsigtighed, når de sammenlignes få oplysninger om disse stormes virkning i med hinanden. de skove, hvor der var hejrekolonier. Da Det er givet, at de klimatiske variationer jeg samtidig spurgte om antallet af yngle indenfor de enkelte år kan spille en væsent• par i både 1967 og 1968, var det muligt lig rolle, ligesom andre ydre forhold kan at drage sammenligninger mellem bestan påvirke i den ene eller anden retning. Som den i de to år. allerede nævnt har strenge vintre en afgø KRUGER (1946) antog, at den spredning rende indflydelse på bestandsstørrelsen i af kolonierne, som han konstaterede ved de engelske hejrekolonier (LACK 1954). I sin optælling i 1944-45, skyldtes den kraf Danmark, hvor kun relativt få hejrer over tig forøgede hugst i skovene, som foregik vintrer (og blandt disse er der en hel del under krigen. Han nævnte dog også ek svenske), har temperaturen i vintermåne• sempler på, at hejrerne efter hugst søgte at derne sikkert ikke den store indflydelse på finde nye ynglepladser indenfor samme den samlede bestands størrelse. skovområde. Alligevel har jeg undersøgt gennemsnits Det er især de unge hejrer, der prøver temperæturen for månederne januar, fe at kolonisere nye områder (LACK 1954), bruar og marts 1968, der af Meteorolo medens de gamle er mere stedfaste. gisk Institut er opgivet til henholdsvis Jeg modtog oplysninger om virkninger -;- 0,8, -;- 0,5 og 3,8° C. Normalen for de ne af stormene fra ialt 70 kolonier. De lo tre måneder er 0,1, -:- 0,1 og 1,6. Vinte kaliteter, hvor stormskaderne har været ren 1967-68 har altså ikke temperatur ubetydelige er angivet med en åben cirkel mæssigt afveget væsentlig fra det normale. på kortet, figur 3, medens de udfyldte cirk En hel anden faktor, som jeg fik lejlig ler symboliserer steder med betydelige hed til at undersøge, var det enorme storm stormskader. fald i de danske skove, der skete i 1967. Det fremgår af tabel 2, der omfatter de Den mest ødelæggende storm fandt sted i 64 kolonier, hvorfra der af de samme per oktober 1967, hvor hele skovpartier især i soner er givet oplysninger fra begge år, at

Antal kolonier Antal kolonier Antal kolonier Antal ynglepar med tilbagegang med fremgang uden ændring No. of Ændring No. of colonies No. of colonies No. of colonies breeding-pairs Changing decreasing increasing zmchanged 1967 1968 27 kolonier med stormskade 434, 27 colonies 11 5 11 4.42 -+-4·2 damaged by gales 37 kolonier uden stormskade 11 15 886 928 37 colonies, not 11 +42 damaged by gales

Tabel 2. Frem- eller tilbagegang i bestanden fra 1967 til 1968 i kolonier, hvorfra der haves oplys ninger fra begge år. Table 2. Increase or decrease in the population from 1967 to 1968 in colonies of which information from both years are available. Fiskehejrens udbredelse 1968 61

antallet af ynglepar i mange tilfælde går ned efter ødelæggelser i de skove, hvor re 4Da derne findes (kun 5 af de 27 kolonier vi Ob ser fremgang), medens der blandt kolo nierne uden stormskade er 15 med frem gang og 11 med tilbagegang. Tabel 2 viser også antallet af ynglepar i de 64 kolonier i årene 1967 og 1968. Den samlede bestandsændring mellem de to år i disse kolonier har altså, hvilket naturligvis er tilfældigt, været 0. Da antallet af ynglepar i de 64 kolonier udgør over 70 °/o af landets samlede be stand, er der grund til at antage, at disse kolonier er repræsentative for hele landet, således at antallet af ynglepar i Danmark i 1967 og 1968 har været næsten det sam me. Man kan altså konkludere ud fra talle ne, at stormfald i hejrekolonier kun har en Fig. 3. Placeringen af de 70 kolonier, hvorfra der begrænset skadelig virkning. Der er for haves oplysninger om stormskadens omfang. a. Ko modentlig en del hejrer, der, når de an lonier med stormskade. b. Kolonier uden storm kommer til den ødelagte koloni om for skade. året, ikke når at få tilpasset sig de ændre• Fig. 3. Location of the 70 colonies on which in de forhold på stedet. Muligheder for rede formation concerning the size of destruction by bygning i nærliggende områder er måske storms is available. a. Colonies damaged by gales. endda begrænsede, og hele den uro, der b. Colonies not damaged by gales. opstår i forbindelse med flytning af kolo nien, forhindrer måske en del par i at af få år, eftersom fourageringsmuligheder yngle. ne i området jo ikke er gået tabt. Sammen Det er nærliggende at antage, at bestan hængen mellem fourageringsmulighederne den i et område efter en nedgang forårsa• og koloniernes størrelse vil blive behand get af stormfald vil rette sig op igen i løbet let i følgende afsnit.

KOLONIERNES STØRRELSE Udviklingen her i landet er tydeligvis gået et mindre antal hejrer i hver koloni. Tabel mod en forøgelse af koloniernes antal samt 3 understreger klart dette forhold:

Antal kolonier Antal par Gennemsnit par/koloni Year No. of colonies No. of pairs Average pairsl colony 19121) 23 1160 50 1927 28 1440 51 1944-45 52 1580 30 1953 81 2037 25 1968 107 1883 18

1) Sønderjylland ikke medregnet lJ Southern Jutland not included Tabel 3. Resultatet fra de 5 optællinger af Fiskehejrer i Danmark. Table 3. Results of the 5 counts of Herons in Denmark. 62 Fiskehejrens udbredelse 1968

ANTAL 1- 11- 21- 31- 41-51-61-71-81-91- 101-111-121-131-141-151-161-171- helt op til og med 100 par. Der var altså, PAR 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 da disse to optællinger blev foretaget, til 0 1910-11 8 syneladende lige mange store og små kolo nier. Det er imidlertid overordentlig sand 8 1927 8 4 synligt, at en del små kolonier er blevet overset, således at de to grupper op til 20 20 16 par bør omfatte et noget større antal. 12 Med optællingen i 1944-45 begynder 8 8 der en klar udvikling imod en forøgelse af 4 antallet af små kolonier. Denne udvikling 30 30 1952-53 fortsætter i perioden til 1952-53, hvor langt over halvdelen af kolonierne har fra 20 20 16 16 1 til 20 par. 12 12 Siden 1953 er den mest iøjnefaldende 8 8 udvikling den, at de helt store kolonier ·~ 4 .9 (over 80 par) med en enkelt undtagelse er ~ 1968 54 forsvundet. I 1953 ynglede således 37 °/o af de danske hejrer i kolonier på over 80 par, medens det i 1968 kun drejede sig om 6 °/o. I 1927 omfattede de 6 kolonier, der var på over 80 par ialt 4 7 °Io af den samlede ynglebestand. Over halvdelen (54) af de danske hejre kolonier i 1968 var på 10 par og derun der, men antallet af par i disse kolonier udgjorde kun 15 °Io af landets ynglebe stand. Som allerede nævnt er det rimeligt at Fig. 4. Fordelingen af de danske hejrekolonier ef antage, at mange helt små kolonier er ble ter deres størrelse i de nævnte optællingsår. vet overset ved de ældre optællinger. Hi Fig. 4. Distribution according to size of the he stogrammerne i figur 4 synes dog på trods ronries. af dette at vise en så klar tendens, at man roligt kan konkludere, at hejrekolonierne Endnu mere tydeligt fremgår denne ud her i landet har undergået væsentlige æn• vikling af figur 4, der viser antallet af ko dringer i dette århundrede med hensyn til lonier som funktion af koloniernes stør deres størrelse. De helt store kolonier er relse. Histogrammerne er konstrueret ud stort set forsvundet, formodentlig som føl fra de oplysninger, der haves gennem de ge af kraftig efterstræbelse fra menneskets fem optællinger. Man kan på ordinataksen side, medens en række mindre kolonier er aflæse, hvor mange kolonier der i det på• opstået spredt over hele landet. gældende optællingsår var af de på ab I Østtyskland viser opgørelsen over ko scissen nævnte størrelser. Det har vist sig loniernes størrelse i 1960 (CREUTZ og at være mest hensigtsmæssigt at anvende ScHLEGEL 1961), at man har betydelig fær• intervaller på 10 par, ikke mindst på grund re helt små kolonier end i Danmark. Under af det ringe antal kolonier i de ældre op en fjerdedel af kolonierne var på 10 par tællinger. og derunder, medens denne kategori som I 1910-11 og 1927 er der en jævn for nævnt udgjorde over halvdelen her i lan deling af kolonier indenfor intervallerne det i 1968. I Østtyskland omfattede antal- Fiskehejrens udbredelse 1968 63

Fig. 5. Hejrebestandens geogra fiske fordeling i 1968. Kolonier 50 km nes beliggenhed er angivet med cirkler, hvis areal er proportio nalt med antallet af ynglefugle. 10 30 50 70 100

Fig. 5. Map showing the geo graphical distribution of Grey Herons in 1968. The location of the colonies is shown by circles the size of which is proportional to the number of breeding pairs.

let af ynglepar i de helt store kolonier til Themsen er store kolonier, medens der gengæld en væsentlig del af den samlede langs bifloderne, hvor der er ringere fou bestand. Fordelingen efter koloniernes stør rageringsmuligheder, er små kolonier. relse minder i øvrigt mest om forholdene LACK anfører i øvrigt, at stigning i en ko her i landet omkring 1944-45. loni medfører fald i en nærliggende koloni. Den tendens, at koloniernes antal for Også KRAMER (1962) i Tyskland næv• øges, samtidig med at de bliver mindre, ner, at koloniernes størrelse er afhængig kendes også fra udlandet. I Skotland var af fødemængden i området. Det fremgår der i 1929 110 kolonier med 755-806 desuden klart af hans udbredelseskort, at par. I 1954 var antallet af par steget til de store kolonier findes i Nordtyskland ud 1061-1110 fordelt på 177 kolonier (GAR mod Nordsøen og Østersøen. DEN 1958). Koloniernes antal var altså Det samme gør sig gældende i Holland, steget med 61 °Io, medens antallet af yngle hvor bestanden er betydelig tættere om par kun var forøget med 39 °/o. kring de store lavvandede områder nær Det mest sandsynlige er, at fouragerings kysten, end den er længere østpå (BRAAKS mulighederne i området er bestemmende MA et al 1950). for koloniens størrelse. LACK (1954) anfø Det må altså være muligt for en hejre rer, at der er en kritisk øvre grænse for an bestand at tilpasse sig en sådan størrelse, tallet af ynglepar i en koloni, og at denne at området fourageringsmæssigt kan hære grænse er bestemt af fødemængden i om den. Måske, mener LACK (1954), besætter rådet. Dette ses hl. a. af, at .der langs selve de unge ikke-ynglefugle i I. år eventuelle 64 Fiskehejrens udbredelse 1968

redepladser i kolonien, idet de på en eller flyttede gradvist til Bognæs, hvor der var anden måde >>Undersøger«, om områdets ro, og bestanden her voksede år efter år fødeforsyning kan bære flere par. Hvis i takt med nedgangen i Selsø Østerskov. I dette ikke er tilfældet, går de til nye steder. 1968 var der ikke flere ynglende hejrer i Når man ser på kortet, figur 5, over den sidstnævnte skov, medens der på Bognæs danske ynglebestands udbredelse, er det dette år ynglede 110 par, landets største helt tydeligt, at de store kolonier især fin koloni. des på lokaliteter i nærheden af fjorde o. 1. Dette kan sikkert tages som eksempel på, De fire største kolonier i landet, nemlig at et konstant antal ynglepar kan finde til Bognæs, Lounkær, Vårsø og Arnkils Freds strækkelig føde indenfor et afgrænset om skov er alle beliggende ved lavvandede råde. Det er i denne forbindelse værd at fjorde, hvor der sikkert er rige fourage bemærke, at hejrebestanden i Selsø Øster• ringsmuligheder. skov i perioden 1927-53 ikke har under Kolonien på Bognæs har en meget in gået væsentlige ændringer. teressant historie. I 1953 ynglede der ikke Meget tyder altså på, et det fourage hejrer her, men i årene derefter begyndte ringsområde, som hejrerne i dette tilfælde man en kraftig fældning af træer i den 7 benytter sig af, netop kan bære en bestand km derfra liggende Selsø Østerskov, hvil på godt 100 par, idet man ellers måtte for ket også gik alvorligt ud over de redetræer, mode, at der var sket større ændringer i hvor der i 1953 ynglede 120 par. Hejrerne antallet af fugle.

UNGEKULDENESSTØRRELSE Oplysninger i litteraturen om ungekulde ninger om kuldstørrelser fra to ringmær• nes størrelse er yderst sparsomme, således kere, der i 1968 har mærket i henholdsvis at en sammenligning mellem forskellige Lounkær skov (HENRIK BRANDT) og Høn lande ikke har været mulig. sehalsen (EGON PETERSEN). Tabel 4 om LACK (1949) omtaler to forskellige ko fatter de kuld, hvor ungerne har nået en lonier i England, hvor antallet af unger i sådan størrelse, at de har kunnet ringmær• de enkelte reder er fastslået. De to kolonier kes. lå ret tæt ved hinanden, og i den ene var En anden hejreringmærker, JØRGEN LAR der ved optællinger i april-pr. maj 65 reder SEN, der har mærket flere hundrede unger med unger og et gennemsnit på 3,8 unger i kolonier i Jylland og på Fyn, oplyser, at pr. rede. Næsten alle ungerne er på den tid de fleste unger når at forlade rederne, hvis af året helt små. I ult. juni var der i den de først har opnået den størrelse, hvor de anden koloni 105 ungekuld, men her var ringmærkes. JøRGEN LARSEN, der desvær• gennemsnittet kun på 2,1 unge pr. rede. I re ikke har eksakte oplysninger om kuld slutningen af juni er næsten alle ungerne størrelser, angiver et formodet gennem i rederne ved at være flyvefærdige, så yder snit af unger pr. rede i de fynske kolonier ligere dødelighed i rederne er meget mini på ca. 4, medens det er lidt lavere i Syd mal. jylland. Det er således også ret almindeligt En sammenligning mellem de opgivne med 5 unger i rederne på Fyn, medens det talstørrelser fra de to kolonier tyder på, at te forekommer relativt sjældent i Sydjyl ungedødeligheden er ganske betragtelig, land. men det må indrømmes, at oplysninger fra Hvis de opgivne tal fra de danske kolo samme koloni på forskellige tidspunkter af nier er dækkende for landet som helhed, året havde været at foretrække. tyder det altså på, at der forlader omkring Fra Danmark har jeg modtaget oplys- 4 unger pr. rede i vore hejrekolonier. Tal- Fiskehejrens udbredelse 1968 65

Koloni Antal unger i rederne Gennemsnit unger/rede Colony No. of youngs in the nests Average young/nest

2 3 4 5 6 Lounkær (1 lF) Antal reder 1 2 8 2 3,8 No. of nests Hønsehalsen (4·3B) Antal reder 2 9 5 1 4,6 No. of nests

Tabel 4. Ringmærkede ungekulds størrelse i kolonierne i Lounkær skov og Hønsehalsen 1968. Table 4. The size of broods with ringed youngsters in the heronries at Lounkær and Hønsehalsen in 1968.

let synes stort i forhold til angivelserne fra jer sig om, ikke umiddelbart kan foretages. England, hvor der i kolonien med de store HoLSTEIN (1927) anfører, at kuld med unger kun blev optalt 2,1 unge pr. rede. over 4 store unger er meget sjældne, og at Der er dog sikkert store svingninger i unge det mest normale er 3. Den asynkrone produktionen imellem de enkelte år bestemt klækning, som praktiseres hos Fiskehejren, af klimatiske og ernæringsmæssige fakto er ifølge HoLSTEIN årsag til, at en eller to rer, hvorfor en sammenligning ud fra så re af de mindste unger ofte dør af sult eller lativt spinkle materialer, som det her dre- simpelt hen bliver ædt af de større.

REDETRÆERNES ART uer er ikke ved tidligere undersøgelser af Det fremgår tydeligt, at der på øerne er hejrer herhjemme foretaget nøjere analy proportionalitet mellem antallet af reder i ser over redetræernes art og disses talmæs• de pågældende træer, og det areal disse sige fordeling i forskellige egne af landet. udgør af det samlede træareal. I J yHand er KRUGER (1946) har dog et skema over der relativt for mange reder anbragt i løv hejrekoloniernes fordeling i landet efter træer i forhold til det areal, løvtræerne ud- arten af redetræer, hvoraf det fremgår, at løvtræer er de foretrukne redetræer på Øerne Theislands Jylland Jutland øerne, medens nåletræer er det i Jylland. Skovareal* Reder Skovareal Reder Dette virker ikke overraskende, når man Area N ests Area N ests O/o O/o O/o O/o tager nåletræernes langt større hyppighed i Jylland i betragtning. Løvtræer 66 69 23 33 En nøjere analyse af forholdene hør dog Deciduous trees Nåletræer 34 31 77 67 ikke kun omfatte antallet af kolonier, som Coniferous trees er anbragt i den pågældende træart. Langt I alt 100 100 100 100 mere rimeligt er det at optælle det samlede Total antal ynglepar i hver træart og derefter ud regne den procentvise fordeling i storregio * Efter: P. KJØLLER: Danske Skovdistrikter 1966. nerne. Tabel 5. Den procentiske fordeling af antallet af Jeg har valgt kun at skelne mellem an reder anbragt i de to kategorier af træer sam tallet af reder anbragt i løvtræer og nåle• menlignet med det areal, som disse træer udgør træer, for at den statistiske usikkerhed ikke i Jylland og på øerne. skal blive for stor. I tabel 5 er disse stør Table 5. Percentage number of nests placed relser sammenlignet med den arealmæssige in the two categories of trees in comparison with fordeling af de to hovedtyper af træer. the area covered by these trees in Jutland and Alle tal i tabellen er opgivet i procent. on the islands. 66 Fiskehejrens udbredelse 1968

eksempler på, at kolonier pludselig er flyt • a tet fra en kategori af træer til en anden, f. 0 b () c eks. hvis de gamle redetræer i mellemtiden er fældet. Store kolonier kan ligefrem al ternere mellem løv- og nåletræer indenfor ret korte åremål. Af de 11 kolonier, der både eksisterede i 1968 og i 1927, da Holstein foretog sin optælling (HoLSTEIN 1927), er 5 skiftet fra løvtræ til nåletræ eller omvendt. Siden KR-U GERS optælling i 1944-45 (KRUGER 1946) har 8 ændret trætype, medens 20 har holdt sig stationære. Endelig skal nævnes en ret afvigende form for redeanbringelse, som må siges at være ret utypisk for arten, og som her i landet kun er kendt fra en enkelt lokalitet. Det drejer sig om reder anbragt nær over fladen i moser med Tagrør (Phragmites Fig. 6. Kortet viser hvilken kategori af træer, de communis) eller anden sumpvegetation. En forskellige kolonier er anbragt i. a: Nåletræer. sådan rede fandt A. LARSEN i 1951 i Baste b : Løvtræer. c : Blandet. mose på Bornholm (LARSEN 1952). Han Fig.6. The map shows in which category of trees skriver bl. a. om denne rede: »Redemate the different colonies are placed. a: Coniferous rialet bestod af afbrækkede birkekviste, der trees. b: Deciduous trees. c: Mixed. hvilede tungt på starens nedadbøjede blade og stængler, og redens bund lå kun ca. 30 gør. Dette skyldes, at de store vestjydske cm højere end vandoverfladen.« klitplantager, der i de fleste tilfælde ikke er Fra Vesteuropa kendes der lignende ek velegnede for hejrer, kun indgår i tallet sempler i Holland og Tyskland (KRAMER over nåletræsarealet og ikke har nogen ind 1962), i Schweiz (BuRCKHARDT 1962), i flydelse på antallet af reder. Østrig (BAUER og GLUTZ 1966) samt en Man kunne godt forestille sig, at der hos enkelt gang i Sverige (PousETTE 1965). hejrerne var en eller anden form for arve I Norge ruger hejrerne i træløse områ• lig tilpasning for en bestemt type af træer. der direkte på den nøgne klippe. Således En hejre, der var opvokset i en rede i et beretter BERNHOFT-0SA (1946) om en ko grantræ, skulle i så fald selv, når den blev loni på Toftøy i nærheden af Stavanger, yngledygtig, bygge rede i et nåletræ. Dette hvor rederne lå på en fjeldvæg på vestsi synes ikke at være tilfældet. Der er mange den af øen.

OMRÅDER HVOR FISKEHEJREN IKKE YNGLER I afsnittet om det indsamlede materiale om modtaget meddelelse om, at Fiskehejren talte jeg værdien af såkaldt »negative« op ikke har ynglet i de senere år. Jeg har i lysninger, d. v. s. oplysninger om, at arten listen kun medtaget de større distrikter ikke yngler i den pågældende skov eller (over 400 ha). plantage. Jylland: I det følgende nævnes en række skov Baldersbæk plantage, Boller, Clausholm, Dron eller plantagedistrikter, hvorfra jeg har ninglund Storskov, Dybvad skov, Emmedsbo- Fiskehejrens udbredelse 1968 67

Brøndstrup plantage, Fanø, Feldborg, Fromsejer, Fyn: Fussingø, Gråsten, Haderslev, Hedeselskabets 1., Broholm, Glorup, Holstenshuus, Hvidkilde, Kra 2., 3" 4" 5., 6., 11., 14. og 15. distrikt, Hjarde gerup, Langesø, Ravnholt. mål klitplantage, Høgildgård plantage, Højkol skov, Katholm, Klitplantager i Hjørring, Ringkø Lolland-Falster: bing, Tønder og Ribe amter, Klelund plantage, Christianssæde, Krenkerup, Oreby-Berritzgård, Lild klitplantage, Lindenborg (del af Rold skov), Orupgård, Pederstrup. Lindet, Læsø, Løndal, Meilgård, Nedergård, Ny strup klitplantage, Oxholm, Palsgård (Gludsted plantage m.m.), Randbøl, Rathlausdal, Rosenvold, Sjælland: Rye Nørskov, Rømø, Silkeborg, Skramsø, Skær• Bidstrup, Bregentved, Charlottedal, Dønnerup, bæk plantage, Sostrup, Stenbjerg klitplantage, Farum, Gammelkjøgegård, Giesegård, Gisselfeldt, Stenderup, St. Hjøllund plantage, Svinkløv klit Grib skov, Gunderslevholm, Herlufsholm, Holme plantage, Thorup klitplantage, Tinghede, Toft skov, gård, Jægersborg, Jægerspris, Klintholm, Kongs Tranum klitplantage, Tvorup klitplantage, Ul dal, København, Ledreborg, Liliendal, Lystrup, borg, Varde kommunes plantager, Viborg, Wille Løvenborg, Odsherred, Svenstrup, Torbenfeldt, strup, Åbenrå, Åkjær. Valløe-Lellinge.

RESUME Det samlede antal ynglepar i Danmark er bet af dette århundrede, er fortsat, samti for 1968 opgjort til 1883 par, en tilsyne dig med at de enkelte kolonier er blevet ladende nedgang fra 1953 på 7 O/o. Forfat mindre. Der er nu gennemsnitlig 18 par teren anser nedgangen for at have været hejrer i hver koloni mod 50 ved århundre• større, idet de opgivne tal fra tidligere op dets begyndelse. tællinger betragtes som for lave. En opgørelse over ungekuldenes størrel Der er markante regionale forskelle i se i flere forskellige hejrekolonier her i ændringen siden 1953, idet bestanden i landet tyder på, at der i 1968 gennemsnit Nord-og Vestjylland er gået frem med lig er produceret ca. 4 flyvefærdige unger 37 °/o, medens Østjylland og øerne øst for i hver beboet hejrerede. Storebælt viser klar tilbagegang. Fyn-Søn Valg af redetræerne er tilsyneladende derjylland synes at have stagneret. ikke et spørgsmål om arvelig tilpasning for I de fleste europæiske lande har der vist en bestemt type af træer, idet kolonier kan sig ofte betydelige nedgange i bestanden flytte fra en slags træer til en anden. An indenfor de sidste ca. 20 år. tallet af reder i en bestemt kategori af Virkningen af det kraftige stormfald i træer er stort set proportionalt med det 1967 har været en ret begrænset nedgang areal, de pågældende træer udgør af det i bestanden i de stormramte områder. samlede træareal indenfor en bestemt re Den udvikling, der tydeligvis er gået gion. mod en forøgelse af koloniernes antal i lø-

SUMMARY IN ENGLISH Distribution of the Grey Heron (Ardea cinerea) in Denmark 1968. lntroduction was to elucidate the geographical distribution of Censuses of the breeding population of the Heron the species, the number of pairs and ecological (Ardea cinerea) have previously been made, four and zoogeographical changes. times. In 1910-11 by V. WEIBULL (1912), in 1927 by V. HoLSTEIN (1927), in 1944-45 by CHR. KRu Material GER (1946), and finally in 1952-53 by LEIF LYNE The data were produced in different ways of BORG JENSEN (1954). which the three most important were: The main purpose of the investigation in 1968 1) Questionaries sent to more than 500 persons 68 Fiskehejrens udbredelse 1968 associated with Danish forests througout the colonies have appeared in North and West Jut country. land. 2) Requests in magazines and newspapers to This development will probably continue for cooperate in the investigation. some more years. 3) The author's own visits to the colonies. In most cases several persons sent in data from each colony, all of which were examined Gales individually. The colonies are listed on p. 4,3_54 The gales in Denmark in 1967 do not seem to and for each information on the number of breed have caused a decrease in the poulation, although ing pairs as well as the tree species is given. many colonies suffered badly. From 1967 to 1968 only a small decrease was ascertained in the colonies which were exposed to the strong gales Heronries in 1968 (see table 2). Since the foraging possibilities are In the survey is listed the number of breeding unchanged the population most probably will pairs known since 1953 from all heronries in Den soon be restored. mark. After this thorough investigation it is doubt ful whether there are heronries in Denmark which are not included in the survey. Size of colonies The counts show that in 1968 1883 pairs were In this century the numher of colonies has been breeding in Denmark in 107 colonies. constantly increasing, whereas the average size of the colonies has decreased (Tahle 3 and Fig. 4). Fig. 5 shows that the four largest colonies are Changes in the population since 1953 all situated at shallow fjords with an abundance In 1953 2037 pairs were supposed to breed in of food. Denmark (JENSEN 1954). Apparently, there has At Bognæs (colony 45aA) on Zealand 110 therefore been a decrease of 7 per cent in the breeding pairs were ohserved in 1968, while total population. That regional differences exist there was no heronry here in 1953. The heronry is evident from Fig. 2 which shows the change in was established when the nesting trees in a large per cent from 1953 to 1968 in the four regions. colony 6 km further north in Selsø Østerskov has Since the population has decreased mainly in been felled in the heginning of the fifties. In areas with dense human population it is sug this colony about 100 pairs bred in 1953, and gested that the increased human activity may acc the number of hreeding pairs decreased simultane ount for the migration of the Heron to more un ously with the increase of the Bognæs colony. disturbed areas in North- and West-Jutland. This indicates that the limited foraging area In other European countries the Heron has de of the herons may support a population of about creased in number in the last few decades. 100 pairs. Otherwise there would have heen a greater change in the number of hirds due to the removal of the colony. Development of the population SPARCK (1940) was of the opinion that the po pulation in Sweden and Denmark originated from Size of broods a population on the shores of the Ancylus Sea in A list of the size of broods in different heronries Boreal Time 7000 years ago. The distribution (Table 4) seems to show that in 1968 there were pattern in Denmark in 1940 was in good agree on average about four fledged young in each nest. ment with this hypothesis, but since then the Heron has colonized the areas which were un occupied at that time. Species of nest trees The present author is of opinion that the east As shown in Table 5 there is proportionality het ern distribution of the species about 30 years ween the number of nests placed in a given spe ago is due to the damage done to the forests by cies of trees and the area covered by these trees man up till 1800 which laid the greater part of in the total tree area. North and West Jutland completely bare and transformed the areas into extensive heaths and Fig. 6 shows the species of trees in which the inland dunes. heronries were placed. Not until the end of the 19th Century when Finally, is mentioned a nest which in 1951 the extensive plantations grew up did the Heron was found in a reed bed (Phragmites communis). return. The new colonization however did not This is the first record of this unusual nest site start until about 1940, and since then many new in Denmark. Fiskehejrens udbredelse 1968 69

LITTERATUR BAUER, K. N. und U. N. GLUTZ, 1966: Handbuch reihers (Ardea cinerea) in der Bundesrepublik der Vogel Mitteleuropas. Vol. 1. - Frankfurt Deutschland. -Journal fiir Ornithologie 103: am Main. 401-417. BERNHOFT-0SA, A., 1946: Fra Fuglelivet Ved Vik KROGER, Chr., 1946: Kolonier af Fiskehejre (Ar I Nedstrand. - Stavanger Museums Årbok 1946. dea c. cinerea) i Danmark. - Dansk Ornith. BRAAKSMA, SJ. et al, 1950: Overzicht van de Foren. Tidsskr. 40: 216-235. broedkolonies van de Blauwe Reiger, Ardea ci LACK, D., 1949: The Apparent Survival-Rate of nerea L., in Nederland in 1949. - Ardea 38: Ringed Hero ns. - British Birds 42: 7 4-79. 157. LACK, D., 1954: The Stability of the Heron Po BURCKHARDT, D., in 1962 U. N. GLUTZ: Die Brut pulation. - British Birds 47: 111-121. vogel der Schweiz. - Aarau. LARSEN, A., 1952: Rede af fiskehejre (Ardea ci CREUTZ, G., 1958: Zur Biologie des Graureihers. nerea) på en mosetue. - Flora og Fauna 58: - Der Falke 5: 208-213. 17-19. CREUTZ, G. und R. ScHLEGEL, 1961: Das Brutvor LøPPENTHIN, B., 1967: Danske ynglefugle i fortid kommen des Graureihers in DDR. - Der Falke og nutid. - Odense. 8: 377-386. PousETTE, L. E., 1965: Hager ( Ardea cinerea) CURRY-LINDAHL, K., 1959: Våra fåglar i Norden. hackande i vass utomfOr Norrtalje. - Vår Få• Vol. 1. - Stockholm. gelvarld 24: 59. DAHLBECK, N., 1946: Hagerstammens storlek i RYDZEWSKI, W., 1956: The nomadic Movements Sverige under åren 1941 och 1943. - Vår Få• and Migrations of the European Common He gelvarld 5: 114-118. ron (Ardea cinerea L.). - Ardea 44<: 71-188. EKMAN, S., 1922: Djurvarldens Utbredningshisto SPARCK, R., 1940: Den danske Dyreverden dyre ria På Skandinaviska Halvon. - Stockholm. geografisk og indvandringshistorisk belyst, p. GARDEN, E. A., 1958: The National Census of 46. - København. Henrories in Scotland 1954 with a Summary STAFFORD, J., 1969: The census of heronries 1962 of the 1928/29 Census. - Bird Study 5: 90- -63. - Bird Study 16: 83-88. 109. VAN DER VEN, J., 1964: De Blauwe reiger in 1963 HoLSTEIN, V., 1927: Fiskehejren. - København. en 1964 in Nederland. - Limosa 37: 308-309. JENSEN, L. L., 1954: Fiskehejren ( Ardea c. cine WEIBULL, V., 1912: Hejren (Ardea cinerea) i Dan rea L.) som ynglefugl i Danmark. - Dansk Or mark nu og tidligere. - Dansk Ornith. Foren. nith. Foren. Tidsskr. 48: 189-218. Tidsskr. 6: 80-89. KJØLLER, P., 1966: Danske Skovdistrikter 1966. VERHEYEN, R. F., 1966: Het Voorkommen Van De - København. Blauwe Reiger, Ardea Cinerea Cinerea (L.) In KRAMER, H., 1962: Das Vorkommen des Fisch- Belgie etc. - Le Gerfaut 56: 374-403.

Manuskriptet modtaget 18. september 1969.

Forfatterens adresse: Mariendalsvej 52B, 2000 København F.