Neumeier special Neumeier & København (juni 2013)

JOHN NEUMEIER - ET IKON

70 ÅR OG 40 ÅRS JUBILÆUM

en historiefortæller i dansk perspektiv

Terpsichore trykt magasin: DANS webmagasin: Dans ONline ISBN: 9788793075009 ISBN: John Neumeier i prøvesalen. Foto: Holger Badekow

Bankforbindelse: Der ligger p.t. over 1000 artikler på e-nyhedsbreve, samt evt. specialud- hat – men med hver deres unikke Medlem af Foreningen af Danske Terpsichore som webmagasin: Grafisk produktion: Danske Bank, reg.nr. 1551, kto.nr. webmagasinet. givelser i årets løb. artikler og tilgang til dans som sce- Kulturtidsskrifter (www.kulturtids- Dans ONline (månedsmagasin; Copenhagen Print Aps, 4693833 (abonnementet er inkl. porto) nekunst ] skrifter.dk). opdateres løbende) tlf. 2711 9006, www.cphprint.com Terpsichore kan købes i abonne- Private: 165 kr.; (Europa): 250 DKK + specialudgivelser Terpsichore – dans som scenekunst Tak til: Frivillige skribenter og fo- ment eller løssalg: Øvrige: 300 kr.; (Europa): 400 DKK + webudgivelser (pdf) på Terpsichore: [tærpsi’ko:re] Redaktør: Marianne Worm Kontaktinfo tografer, samt annoncører og støt- København: Magasin på Kgs. Nytorv; www.terpsichore.dk Neumeier Special: En af de ni muser i græsk mytologi. Redaktion: Pia Stilling, Susanne (redaktion/annoncer): tegivere Det Kgl. Teaters Billetbutik; Teater- Find os på www.terpsichore.dk + Neumeier & København (juni, 2013) Terpsichore er muse for dansen. Trudsø, Tanja Marcher, Anja Musiat + Foreningen Terpsichore museet i Hofteatret; Dansebutikken på Facebook. Kontakt os på info@ Specialudgivelser ISBN: 9788793075009 ad hoc udvalg Dragebakken 184, FAKTA om Terpsichore i Dansehallerne. terpsichore.dk Krop i Bevægelse Terpsichore på tryk: Tænketank: Lis Engel, Ole Nørlyng, 5250 Odense SV Er et åbent, uafhængigt og ukom- Århus: DanseStudiet; Danseværket. Neumeier Special ISSN-nr.: 1395-4601 (trykt tidsskrift) DANS – Terpsichore, dans som sce- Susanne Trudsø Tlf.: 4016 6366 mercielt almenkulturelt tidsskrift. Terpsichore Mød de nye danseformidlere 2012 ISSN-nr.: 1901-6742 (webmagasin) nekunst (2 gange årligt; forår og Bestyrelse: Anna-Maria Nielsen, E-mail: [email protected] Grundlagt i 1995. Et årsabonnement gælder for ét – to unikke tidsskrifter: Fra tekst til handlingsballet (Romeo SE-/CVR-nr.: 26468469 efterår), samt diverse ekstraudgi- Marie Lind, Mette Rasmussen Web: www.terpsichore.dk Alle skribenter og fotografer bi- kalenderår ad gangen for de to år- DANS – det trykte magasin og Julie) Neumeier Special: Neumeier & Kø- velser, senest Krop i Bevægelse (44 drager til Terpsichore på ægte con lige trykte tidsskrifter (2013) og Dans ONline – webmagasinet Terpsichore – et tidsskrift i benhavn udgives med støtte af Bal- sider på tryk). Udgiver: Foreningen Terpsichore amore basis. Terpsichore ONline, webmagasinet, [ To forskellige medier under samme konstant udvikling. lettens Venner. Oplag: 600 stk.

Forsidebilledet: John Neumeier. Foto: Steven Haberland

Neumeier Special My Copenhagen (juni 2013) By John Neumeier

Neumeier & København OVERSIGT “Never do I pass that spot on Kongens Nytorv without thinking of Vera Volkova. Walking towards Værker koreograferet af John the Royal Theatre that evening in 1964 she stopped suddenly near the corner of Hotel d’Angleterre Sidste år rundede John Neumeier 70 år – og i år kan han fejre 40 års Neumeier, som Den Kgl. Ballet and, interrupting our conversation, looked directly at me and said, ”you – could be a choreogra- jubilæum som kunstnerisk leder af Hamborg Balletten. Med denne Neu- har danset (Danmarks premi- pher”. It was the way Vera Volkova said ”you” – spontaneously, quietly emphatic, with the clarity meier Special udgave ønsker Terpsichore at markere og fejre disse to erer): and conviction of a surprising revelation. begivenheder. Markeringen skal dog ses i et dansk perspektiv og som Romeo og Julie, 20. december She spoke with the same directness the first day I met her in 1963: ”You – are a dancer?” she udtryk for det stærke bånd, der hersker mellem balletkompagnierne i 1974 Hamborg og København. Neumeier har nemlig en stor kærlighed til Kø- asked. Her question made me smile with a secret pride – so full of respect and wonder was the benhavn og til Den Kgl. Ballet, som han i årenes løb har skabt flere fore- En Skærsommernatsdrøm, 11. word ”dancer” spoken – as if she, the world famous teacher, had never before had the pleasure of stillinger til, ligesom hans eget kompagni, Hamburg Ballett, har gæstet oktober 1980 meeting one. I had heard of this renowned teacher three years before actually meeting her. She was described in the souvenir program for the 1960 American tour of the Royal Danish Ballet as, Det Kgl. Teater flere gange. Derfor titlen: Neumeier & Købenahavn. Amleth, 2. november 1985 (ver- ”Vera Volkova, ’the Great Teacher’, regarded by many as the greatest instructor in classical and denspremiere) Neumeier er en væsentlig kulturpersonlighed, nærmest med ikon-sta- Russian style”. I had seen the Danish company in Chicago and was deeply impressed, particularly tus, og næsten synonym med Hamborg Balletten. En mangefacetteret Birthday Dances, 20. april 1990 by the virile strength and dramatic intensity of the male dancers…” koreograf, der har haft stor betydning for udviklingen af handlingsbal- (urpremiere) letten qua sit talent for at fortælle historier i trin – og viljen til at gå All Our Yesterdays: Des Knaben I wrote the above words as an introduc- egne veje. Wunderhornn og Mahlers Femte tion for a book about Vera Volkova. But, Symfoni, 21. april 1994 I denne Neumeier Special udgave – Neumeier & København – har vi somehow they evoke my feelings, my spe- valgt specielt at arbejde ud fra handlingsballetter med udgangspunkt 1963:Yesterday, 18. december cial connection to Copenhagen. 1998 (verdenspremiere) i et klassisk trinsprog og med stikord som fx helaftensballetternes When I passed “that spot” on Kongens dramaturgi; musik og inspiration; intellekt og litteratur; psykologisk Odysséen, 12. oktober 2002 Nytorv for the first time I could not know, personforståelse; samt Neumeiers kærlighed til København i kraft af that I would in fact study in Copenhagen træning hos Vera Volkova og mødet med Bournonville-traditionen. A wedding gift, 13. maj 2004 (urpremiere) with Vera Volkova on several occasions that I would as a choreographer be in- Marianne Worm (redaktør) Den lille Havfrue, 15. april 2005 vited to create several ballets – among (verdenspremiere) them a ballet based on Hans-Christian Kameliadamen, 30. marts 2012 Andersen’s tale “The Little Mermaid” for the Royal Danish Ballet. Or, that I would have the marvellous opportunity to bring Gæstespil af Hamborg Balletten my own company, THE HAMBURG BAL- på Det Kgl. Teater LET, to Copenhagen to perform important Kameliadamen og Matthæuspas- works from our repertoire. This April, sionen, 15.-17. maj 1987 I went again to Copenhagen to see the dress rehearsal of the revival of my bal- Leksikalt: Shakespeares Liebespaare, Bach let “Romeo and Juliet”. Passing that spot John Neumeier, f. 1942, amerikansk-tysk danser og koreograf, uddan- Suite nr. 3, Mozart 338, 26.-27. on Kongens Nytory again, I realized that net i USA og England. Neumeier dansede 1963-69 for Stuttgart-bal- april 1989 not only was my first encounter with Vera letten, hvor han også skabte sine første balletter. Han var balletchef i Othello, 26.-27. maj 1990 (dan- Volkova important, but that Denmark it- Frankfurt am Main 1969-73 og fra 1973 ved Hamburgische Staatsoper, self is a very special place for me – has som i kraft af hans indsats er blevet en af de førende europæiske bal- set på Østre Gasværk Teater) an important place in my biography and letscener, bl.a. med egen balletskole. Messiah, 18. september 2001 Neumeiers balletter har i vid udstrækning været handlingsballetter, in my heart. Nijinskij, maj 2002 som med et klassisk trinsprog fortolker litterære klassikere som Shake- I am very happy, that DANS looks back speares dramaer, fx Romeo og Julie (1971), En Skærsommernatsdrøm Tillykke Bournonville: Kamelia- at the years that passed since I came to (1977) og Othello (1985), Ibsens Peer Gynt (1989) og Homers Odysseen damen, pas-de-deux, 21. august Denmark for the first time and I am very (1995). Endvidere har han lavet musikalske klassikere som Gustav Mah- 2005 lers 3., 4. og 5. symfoni (1975, 1977 og 1989) samt balletklassikere proud to announce, that the company I som Nøddeknækkeren (1971), Svanesøen (1976), Tornerose (1978), Pe- led for forty years – THE HAMBURG BAL- trusjka (1982) og Sylvia (1997), (samt Den lille Havfrue fra 2005; red.). Gæstespil af Den Kgl. Ballet i LET – is planning to come with one of my Neumeier har flere gange arbejdet med Den Kgl. Ballet og skabte i 1985 Hamborg creations to Copenhagen very soon. sin Amleth direkte til de danske dansere. Fx ved BallettTage: En fauns (Birthe Johansen, Gyldendals Den Store Danske Encyklopædi) eftermiddag, juni 1989. Thank you Denmark, thank you DANS! John Neumeier. Foto: Holger Badekow And see you soon! 4 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 5 En Skærsommernatsdrøm Storyteller i dansk perspektiv Rollelisten i En Skærsommernatsdrøm er lang, og har dermed i årtiers forløb gi- af Susanne Trudsø (konservator, cand.scient.cons et art; danseskribent) vet mange af Den Kgl. Ballets dansere mulighed for at udfolde deres talenter John Neumeiers interesse for helaftensballetternes dramaturgi har i adskillige af værkets roller. En chance igennem en lang karriere ført til en række imponerende handlingsbal- som danserne virkelig også har grebet og letter med litterært forlæg. Inspirationen har været adskillige af Wil- udnyttet. Særligt i rollen som den lege- liam Shakespeares hovedværker, men også klassiske værker af blandt syge, lidt enfoldige Puk, har mange af de Kameliadamen danske mandlige dansere kunnet brillere Kameliadamen er en ballet om stormende andre Alexandre Dumas, Homer og Henrik Ipsen. Desuden har Neumeier i, viftende med elskovsrosen i kærlighe- følelser, men også et værk, der sætter også skabt balletter ud fra musikalsk inspiration alene, hvor musikken dens kvadrille. Listen af herlige Puk-for- tanker i gang hos publikum. Den unge er komponeret af for eksempel Mahler, Bach, Mozart og Händel. tolkere er derfor lang, hvor eksempelvis Armand Dumas forelsker sig i kurtisa- Frank Andersen, Alexander Kølpin, Lloyd nen Marguerite Gautier, men efter den Riggens, Johan Kobborg, Christopher store lykke synker han ned i den dybe- Neumeier er amerikansk af oprindelse, nernes karakterer, hvilket gør Neumeier arbejdet hos John Neumeier i Hamborg Rickert og Alban Lendorf indskriver sig. ste fortvivlelse, da hun forlader ham for født i 1942 og er som danser privat- til en unik storyteller. Balletten i to sæsoner og danset i ad- At netop John Neumeiers version af En at fortsætte sit liv som kurtisane endnu uddannet. Derudover har han også en skillige af Neumeiers værker på Kgs. Ny- Skærsommernatsdrøm hæver sig op over en stund, inden hendes liv grundet bryst- yderligere uddannelse, nemlig en ba- Neumeier på Det Kgl. Teater torv, har et personligt bud på succeskri- andre bud på Shakespeares historie er syge rinder ud. Parrets forelskelse er chelorgrad i engelsk litteratur og teater Men ikke nok med, at Neumeier har terierne hos det danske publikum. Hun Romeo og Julie kombinationen af udlægningen af tek- medrivende og dramatisk, og udvikler sig fra Marquette University i Wisconsin, koreograferet til hans eget kompagni. fortæller: ”Romeo og Julie, En Skærsom- Shakespeares tragedie om Romeo og Ju- sten som både lyrisk og morsom, men til oprigtig kærlighed, men hvad Armand hvilket selvsagt er væsentlig i relation Samtidigt har der også været tidsmæs- mernatsdrøm og Kameliadamen er nogle lie er et af de hyppigst anvendte ballet- også den enkle scenografi af Jürgen ikke ved er, at bruddet de to imellem skyl- til den alsidige og litterære indfaldsvin- sigt rum for opgaver udenfor Hamborg, af de bedste værker, synes jeg. Disse temaer, og de koreografiske bud er derfor Rose, samt ikke mindst valget af musik. des hans egen far. Han har fremtvunget kel, der i dag kendetegner hans største hvilket Den Kgl. Ballet har nydt godt af værker er lavet i en meget tidlig periode mangfoldige. Karakteristisk for Neumeiers Neumeier har således valgt at lade Fe- bruddet, truet og bønfaldt Marguerite om koreografiske værker. gang på gang. Kompagniets styrke er det af Johns koreografiske karriere, og de version er et stærkt dramatisk liv og en lix Mendelssohn-Bartholdys romantiske at opgive forholdet til hans søn af hen- Starten på karrieren var dog som dan- store dramatisk og narrative talent hos minder mest om klassisk ballet, modsat koreografi, der på klassisk grundlag ar- musik illustrere den virkelige verden, syn til familiens navn og ry. Marguerite ser, og hvor året 1963 blev et væsent- danserne, hvilket er udsprunget af Bour- de værker han har lavet siden hen. Han bejder med et bevægelsesmønster, der hvor Hippolyta skal giftes med Theseus, indvilger og bryder med Armand. Begge ligt år for den unge danser, der havde nonville-traditionen. Da netop Neu- er nu nået til et punkt i sin kunst, hvor går fra det helt stiliserede over det akro- hertugen af Athen. Aftenen før sit bryl- bliver dybt ulykkelige, og kort efter dør lup drømmer hun sig ind i underbevist- forladt hjemlandet til fordel for Europa. meiers evne til at finde ind til kernen af han er knap så klassisk i sit trinsprog. batiske til det rent realistiske. Neumeier hun. Ved auktionen over dødsboet mødes hedens verden, hvor fortrængte drifter I 1963 var Neumeier dels i København, de historier, han fortolker, og dermed Trinsproget har nok stor betydning for giver den akademiske ballettradition sit far og søn, og begge har da en historie rumsterer. Denne, alfernes verden, illu- at berette. hvor han blev trænet af legendariske skabe stærke dramatiske narrative vær- det danske publikum som succeskriteri- eget personlige præg og søger at ka- rakterisere personerne gennem trin og streres med elektronisk musik skabt af I historien er endnu en historie, nemlig Vera Volkova, og dels blev han intro- ker, er der opstået en synergi mellem um, og ligeledes er musikken og sceno- bevægelser. Ved Capulets bal bevæger György Ligeti, og i denne alfeverden op- fortællingen om Manon Lesceaut, der duceret til John Cranko, der straks en- koreograf og kompagni. grafien vigtige elementer. Det er disse adelsfolkene sig stift og konventionelt. lever den drømmende Hippolyta sig selv tilsvarende er kurtisane, og denne får gagerede den 21-årige danser til Stutt- De tre første balletter, der sås på Kon- tre elementer, der skal harmonere for Følelserne spærres inde bag et korset af som alfedronningen Titania, der er i strid Neumeier på kongenial vis flettet ind i garter Ballett, hvor han hurtigt avance- gens Nytorv, havde alle Shakespeare at give den helt store oplevelse, selv- formelle bevægelser med hænderne i kø- med alfekongen Oberon, der fremtræder Marguerite og Armands historie, dels som rede til solodanser og skabte sine første som litterært forlæg; nemlig Romeo og følgelig sammen med historien. Hvis lig gotisk spidsbue, og hvor etiketten hol- i Theseus’ skikkelse, mens musikken un- teatersekvenser og som billede på hendes koreografier med en raffineret sans for Julie (1974), En Skærsommernatsdrøm historien ikke er helt tydelig, så fænger des. Blandt tjenestefolkene ude i byen er derstøtter alfernes slowmotion-akrobati- drømme. Dertil indramningen af ballet- trin. Men i 1969 viste en ny mulighed (1980) og Amleth (1985), skabt direkte den ikke på helt samme måde. Historien dansen derimod med rappe spark og kåde ske bevægelser. Endelig er der traditionel ten, igen skabt af Jürgen Rose, med mi- sig for Neumeier, der blev udnævnt til Den Kgl. Ballet. Under titlen All Our i Odysseen var eksempelvis ikke let til- spring, mens Romeo og Julies stormende lirekassemusik, som en håndværkertrup nimal scenografi og overdådige kostumer. til leder af balletten i Frankfurt. Her Yesterdays havde Des Knaben Wunder- gængelig, mens scenografien i Amleth lykkefølelse er lyrisk og pladskrævende. selv spiller, da de skal øve et lille skue- Musikken er endnu et element, og valget skabte han hurtigt sensation med sine horn og Mahlers Femte Symfoni dansk var meget grå og blå, som jeg husker Endelig viser gøglertruppen – Neumeiers spil, i hvilket netop de danske dansere, faldt på Chopins klaverstykker. Denne nyfortolkninger af balletter som Nødde- premiere i 1994, og i 2002 kom helaf- det. Disse værker gik blot en enkelt dramatiske tilføjelse til Shakespeare som er vant til mimetraditionen, kan rene musik er en bevægende kontrast til knækkeren, Romeo og Julie og Daphnis tensballetten Odysséen på det danske sæson og blev således ikke tilbageven- – nærmest akrobatiske trin, mens de nuancere karaktererne og spille både ba- den passionerede fortælling, hvor særligt og Chloë, og i 1973 gik turen videre til repertoire. Den første ballet danset på dende historier. Men de tre førstnævnte samtidig som et skæbnevarsel gennem- rokt og morsomt. de store pas-de-deux’er er betagende Hamborg som balletmester. Under Neu- Operaens store scene blev Neumeiers værker er gået lige i de danske hjerter; spiller sekvenser i historien på forhånd. Evnen til mimespil og karaktertegning smukke og gribende. meiers ledelse og igennem nu 40 år har moderne fortolkning af Den lille Hav- også fordi man ikke behøver at have Således viser gøglerne, både hvordan de er også et stærkt kort hos de danske Kameliadamen har desværre indtil videre Hamborg Balletten udviklet sig til et frue (2005), og seneste samarbejde er læst hverken Shakespeare eller Dumas elskende kan gifte sig i hemmelighed, og dansere, som har beklædt rollerne som kun fået lov at være på repertoiret hos Hypolytas veninder og deres respektive af verdens førende balletkompagnier. Kameliadamen (2012). I de tre sidste på forhånd. Man lever med, som var det hvordan Julie kan tage blot et sovemid- Den Kgl. Ballet i en enkelt sæson, fordi kæreste og ex-kæreste. Oberon vil med Repertoiret er omfattende, og mange balletter var forlægget atter litterært, en film. John er bare en fantastisk hi- del, simulere død og derefter vågne op til man af økonomiske årsager havde valgt Puk og rosens kraft få genopblusset den at leje kostumer fremfor selv at sy dem, af værkerne er skabt af Neumeier selv. dels Homers episke heltedigt, H.C. An- storiefortæller.” idel lykke. Men desværre er virkeligheden ikke i stand til at leve op til illusionen, udslukkede kærlighed, men Puk kludrer i men ingen tvivl om, at også dette værk Kendetegnende for Neumeier er, at hvad dersens eventyr og Alexandre Dumas’ Opskriften på en Neumeier-succes synes og den ideelle lykke vendes til tragedie det, kærlighedsforvikling og herlig slap- gik i hjertekulen på det danske publikum enten han arbejder med klassikerne el- selvbiografiske roman. fra en dansk synsvinkel således at være, og død. Og selvom det går anderledes stick-komik opstår, men så sandelig også – anmeldelserne boblede over af begej- ler skaber helt nye balletter, så evner Nogle af disse balletter blev blot på det at fire ingredienser skal være til stede: end antaget, så har historien i historien, en af de mest erotiske pas-de-deux’er der string og forestillingerne blev hurtigt ud- han at skabe spændende og udfordren- danske repertoire en enkelt sæson eller nemlig et neoklassisk trinsprog, en god gøglertruppen, med spring i tid og krono- er set, nemlig den pirrende, drillende og solgt – så det må være et publikumskrav de balletter, der stiller spørgsmål ved to, mens andre er vendt tilbage gang på historie, som gerne er baseret på et logi en ikke uvæsentlig betydning for det æggende duet mellem Titania og hånd- til ballettens ledelse: Kameliadamen skal livsholdninger og tilværelsestolkninger. gang, fordi de er gået lige i hjertekulen litterært forlæg, en enkel scenografi, narrative plot i Romeo og Julie, hvilket er værkeren Rendegarn, der er forvandlet altså på plakaten igen, for også dette Hans koreografiske sprog er det neo- på det danske publikum og blevet nær- samt velklingende musik. Og dette fø- med til at gøre netop Neumeiers version til et æsel. Da er sommernatten for alvor Neumeier-værk er elsket af det danske klassiske, og gennem bevægelsesmøn- mest synonym med Den Kgl. Ballet. rer tre værker til tops som danskernes så helstøbt og hjertegribende smuk. farlig. publikum! stret har han sans for at spejle perso- Tidligere solodanser Rose Gad, som har yndlinge. 6 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 7 John Neumeier er en travl mand lige nu. deres kompagni, ligesom danserne mø- man skal udelade, og hvad der skal med, Han er i gang med sin sæson nr.40 som der deres publikum.” Værkstederne varer men jeg tror, det bliver en interessant John Neumeier kunstnerisk leder af et af Europas mest i snit to timer. Det er 400 timer ballet- aften. toneangivende balletkompagnier, Ham- værksted, svarende til 17 dage og næt- Shakespeare er en rød tråd, der er gået borg Balletten. I jubilæumsåret indebæ- ter, hvor John Neumeier har stået på gennem så meget af mit arbejde. Der er – et ikon rer det blandt andet balletdage, hvor en scenen og styret tropperne. 10 værker, som jeg har bearbejdet, for række af John Neumeiers balletter skal Endelig er John Neumeier netop nu ved jeg har blandt andet lavet tre forskellige opføres. Derudover kommer både Baye- at forberede en aften, han kalder Shake- versioner af Hamlet. Og jeg har endda risches Staatsballett og Les Ballets de speare Dances. iscenesat West Side Story for mange år af Pia Stilling (cand.mag.) Monte Carlo på gæstespil. Desuden har siden. Så jeg har arbejdet ganske me- I 40 år har den navnkundige John Neumeier, kunstnerisk leder af Ham- John Neumeier forberedt og gennemført Shakespeare Dances er en del af vores get med Shakespeare. Han er en del af sit balletværksted nr. 200. Enkelte blandt tilbageblik på de seneste 40 år. Vi gen- dna-et. borg Balletten, søgt at gå nye veje, at komme om bag ordene, musikken, publikum har været til alle 200 værkste- opfører tre Shakespeare værker, men nu personerne: at finde helt ind til dét, der ligger bagved, længere ind, der. Værkstederne er blevet afholdt siden på en aften: Som man behager, Ham- dybere ned. John Neumeier har meget at fejre – sin 70 års fødselsdag 1973 og kan ses som en slags anskuelig- let og Helligtrekongers Aften, fortæller Med alle disse opgaver og projekter er og et 40 års jubilæum hos Hamborg Balletten. Sammen med John Neu- hedsundervisning i at se ballet, og hvor- John Neumeier. Det er et vanskeligt det derfor en stor ære at få mulighed for meier tager Terpsichore på en rejse over forskellige værker, perioder og dan man kan forstå ballet. Som Horst projekt, fordi det er tre helaftensballet- et interview med John Neumeier. Neu- Koegler siger i sin bog “Pictures from a ter, der skal koges ned til tre én-aktere, meier studerede som ung engelsk littera- oplevelser. life” om John Neumeier: “Det giver en og når jeg ser på det, er der så mange tur på Marquette Universitetet i Milwau- direkte kommunikation mellem danserne ting, der er vigtige, for ellers ville vi jo kee, Wisconsin, så hans faglige ballast på scenen og deres publikum. Publikum ikke have gjort det på den måde oprin- som koreograf udspringer ikke alene af får mulighed for at identificere sig med deligt. Det er svært at finde ud af, hvad hans karriere som danser, men er også

John Neumeier. Artistic Director. Foto: Holger Badekow

En Skærsommernatsdrøm. Den Kgl. Ballet, sæson 2010-2011. Dansere: Sebastian Kloborg og Alban Lendorf. Foto: Costin Radu

8 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 9 Program fra Amlet, premieren, 1985

Program fra Amleth, premieren, 1985

10 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 11 et resultat af en akademisk skoling. Han Alle på teatret i København var meget er i det øjeblik, hun rent faktisk lærer Jeg er en koreograf, der har skabt mere end 140 balletter, så et optaget af produktionen. Jeg instru- at danse. interview kan selvsagt ikke favne hele erede det meste selv, hvilket var usæd- Hvert af Shakespeares skuespil er selv- arbejder gennem improvi- repertoiret eller alle krinkelkroge af den vanligt. Jeg var selvfølgelig meget ung, følgelig forskellige, men det vigtige er, sationen. Jeg sveder me- samlede produktion. Så det blev til et men jeg var i København i lang tid, og at man skal kende ordene så godt, at get, og jeg smider mig selv udpluk af de balletter, som vi danskere jeg havde meget eksakte idéer om ka- man kan komme ind under dem. Jeg har taget til vores hjerter, fordi de har raktererne, og alle de medvirkende dan- mener, at følelserne bag og motivatio- rundt. Jeg er bestemt ikke været danset gennem årene af Den Kgl. sere var meget åbne. nen for ordene er mere vigtig end or- en ”sidde i stolen” koreo- Ballet på Kongens Nytorv. Et oplagt sted Jeg ved, at Mette Hønningen (tidl. so- dene i sig selv, siger John Neumeier. at starte er med Neumeiers vidunderlige lodanser; red.), der dansede Julies mor Det gælder selvfølgelig ikke, hvis det er graf. Jeg bliver nødt til at ballet Romeo og Julie, der havde premie- måske i begyndelsen var skuffet over, skuespillet, man sætter op. I så fald er bevæge mig til musikken. re i Hamborg i 1971 og Danmarkspremi- at hun ikke skulle danse Julie, men hun ordene selvfølgelig vigtige. Jeg føler mig frem. For mig ere tre år senere den 20. december 1974. var helt ekstraordinært god som mo- I balletten bliver vi nødt til at glemme deren. Moderen er en ung kvinde, men ordene, og jeg mener, vi skal lave bal- kommer dans gennem fø- Romeo og Julie hun er stadig helt igennem kvinde med letten om Romeo og Julie for folk, der lelser. Jeg skal simpelthen Jeg kom til København for at sætte Ro- sit eget sensuelle liv. Mette gav karakte- aldrig har læst skuespillet. Og for hvem meo og Julie op på Flemming Flindts ren sådan en dramatisk intensitet, som balletten ikke bare er en substitut for føle, hvad personen føler invitation, og det var en overraskelse nærmest ingen har gjort siden, vurderer skuespillet, men er et værk i sig selv, lige i dét øjeblik. Og hvor- for mig, fordi det var første gang, jeg John Neumeier. uafhængig af sin kilde. dan jeg gennem min egen satte en helaftensballet op for et andet Med andre ord: Shakespeare skrev ikke kompagni, siger John Neumeier. Med Shakespeares tekst som ud- badescenen. Men til gengæld kunne jeg krop kan udtrykke det. Det var ekstra betydningsfuldt for gangspunkt nok ikke have lavet den, hvis jeg ikke mig, fordi en meget vigtig lærer, Vera Jeg tror, man skal række ud over og havde kendt dybden i Shakespeares Volkova, stadig arbejdede på Det Kgl. bagved sproget. Man kan ikke over- tekst. Han inspirerede mig til at kende Teater. (John Neumeier tog som helt ung pri- sætte Shakespeares ord til dans. Det min egen Julie så godt, at jeg kunne vattimer hos den legendariske Vera Volkova er ligesom at oversætte en tekst fra ét placere hende i badet og på den måde (1905-1975) i København. Hun var en indfly- sprog til et andet. Det bliver uinteres- vise hendes ungdom over for publikum. delsesrig russisk balletdanser og danselærer, og trænede selv hos den navnkundige rus- sant, hvis man bare gør det ord for ord. siske balletmester Agrippina Vaganova; red.) Det lyder bare dumt, for hvert sprog har Musik som inspirationskilde sine egne regler og sine egne måder at Musikken er altid en inspiration. Det Det betød uendelig meget for mig, også udtrykke ting på. Det samme gør sig gælder, uanset om balletten har et lit- fordi Vera Volkova coachede Mette Ida gældende, når litteratur skal ”oversæt- terært forlæg, eller det er musikken i Kirk, da hun lærte rollen som Julie. Det tes” til dans. For mig er det fantastiske sig selv, der har inspireret til at skabe var som at komme hjem til Madame Vol- ved Shakespeare, at der er de ting, per- et værk. Ligegyldigt hvor meget re- kova, så jeg lavede næsten balletten til sonerne foretager sig, men så er der search man har lavet, hvor mange tan- hende og for hende. også personernes indre liv, der bliver ker eller idéer man kan have, eller hvor Jeg var meget glad, da Flemming invite- belyst gennem hans fantastiske sprog. mange noter man har taget om, hvad rede mig. Jeg kendte ham fra før, hvor Karaktererne bliver så virkelige, at de ens intentioner er: når jeg går i prøve- jeg havde set ham danse med Den Kgl. for mig nærmest bliver mennesker, jeg salen for at skabe, så er det vigtigste Ballet i Chicago, da jeg var barn eller kender. Og hvis man kender nogen, kan at glemme alle de her ting, så der kan ung mand, og jeg beundrede ham me- man forestille sig dem i en anden situa- opstå en ny virkelighed. Skabe noget, get som danser. (Formentlig må det have væ- tion end den, Shakespeare egentlig be- der sker mellem mennesker, lige her og ret turnéen i 1956, hvor John Neumeier var 14 år skrev. På en måde satte jeg personerne nu; i nutid. Min vigtigste og mest intime gammel. Den næste USA turné var i 1965; red.) fri fra selve skuespillet, og jeg prøvede partner er da musikken. Han havde en følelsesmæssig tilgang til at skabe situationer, som visuelt og Det gælder også, selv om jeg har re- denne ballet, og han ville rigtig gerne med bevægelser ville være i stand til at searchet meget som for eksempel til have den til Det Kgl. Teater, og det var udtrykke disse personers personlighed balletten Amleth, som jeg lavede i Kø- det helt rigtige på det rigtige tidspunkt. gennem dansen. benhavn (i 1985; red.). Jeg havde læst I den originale udgave var scenografien For eksempel skriver Shakespeare aldrig en masse om dansk historie, men da jeg produceret af Philipe Sanjust, og det noget om, at vi første gang møder Julie skulle skabe en pas de deux mellem var hans idé med de rullende sceneskift, i badet. For mig var det en måde at vise Ofelia og Hamlet, var det om at glemme fordi der ikke er tid mellem scenerne. denne nøgne barfodede Julie som den alt det og bare prøve at føle kærlighe- Da vi lavede balletten til Den Kgl. Bal- purunge pige, hun er. Jeg vil vise Julies den mellem de to unge mennesker. let, besluttede jeg mig for at bruge de- udvikling gennem dansen. Hun går fra Hvad er følelsen mellem disse to unge signer Jürgen Rose. Både kostumer og at danse barfodet, til at danse på tå – mennesker, som skal skilles og sige far- scenografi blev lavet til Den Kgl. Ballet, eller prøve på at danse på tå. Hun laver vel? Jeg taler her om den pas de deux, og senere overtog vi scenografien og fejl og er ikke særlig god; lige indtil hun jeg dengang skabte til Mette Bøtcher og kostumerne i Hamborg Balletten og har Romeo og Julie. Den Kgl. Ballet, sÊson 2012-13. Dansere: Alban Lendorf som Mercutio, møder Romeo. Her finder hun den per- Peter Bo Bendixen, som var meget unge Ulrik BirkkjÊr som Romo og Alexander StÊger som Benvolio. Foto: Costin Radu brugt den siden. son, som er hendes livs kærlighed. Det på det tidspunkt. Det var den pas de 12 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 13 deux, jeg skabte allerførst, da jeg be- Jeg skal simpelthen føle, hvad perso- aristokratiske verden, alfernes verden Romeo og Julie gyndte arbejdet på balletten. Det ene- nen føler lige i dét øjeblik. Og hvordan og håndværkerne. Jeg har gennem hele I Romeo og Julie er der en idé med ste, jeg tænkte på, var – hvordan siger jeg gennem min egen krop kan udtrykke det. min karriere forsøgt at skabe nye former skuespiltruppen. For det første er gøg- to unge mennesker farvel til hinanden? til helaftensballetterne, og jeg har for- lerne meget venlige overfor og endda Hvad er akavet, hvad er passionen, En Skærsommernatsdrøm søgt at komme væk fra de formler, der venner med Romeo og Mercutio. Det hvad er ordløst, hvad holdes tilbage, og En anden elsket ballet i repertoiret på har ligget til grund for at koreografere skal vise os, at vi er på vej ud af Mid- hvad bliver sluppet løs? Kongens Nytorv er En Skærsommernats- ballet i det 19. århundrede. Jeg har for- delalderen og på vej ind i Renæssancen Her tror jeg, at mange af disse ting drøm, der havde premiere i Hamborg den søgt at finde nye måder til at samle en – en periode, der genopliver kunsten og er koblet til min umiddelbare respons 11. juli 1977 og fik Danmarkspremiere helaftensballet tematisk. menneskeligheden. Og Romeo er rent på musik. Jeg laver altid en decideret den 11. oktober 1980. Den har været op- Derfor syntes jeg, det ville være inte- faktisk mere interesseret i kunst end i musikanalyse for at forstå musikkens ført mere end 100 gange i København. I ressant at lave en helaftensballet, hvor at slås. Han har selvfølgelig et hidsigt struktur – for eksempel for, hvordan vi denne ballet er der brugt hele tre forskel- jeg brugte tre forskellige slags musik, temperament – det ser vi i 2. akt – men skal tælle musikken. Men selv dét er jeg lige komponister. hvor musikken ikke bare var forskellig, han føler sig knyttet til disse kunstneri- nødt til at glemme, når jeg begynder at men at den også fysisk kom tre forskel- ske personer. arbejde. Her er noget, jeg husker helt tydeligt, lige steder fra i teaterrummet. Felix Den anden grund i Romeo og Julie er Jeg er en koreograf, der arbejder gen- for det går helt tilbage til min uddan- Mendelssohn-Bartholdys musik kom fra selvfølgelig, at det giver os et visuelt nem improvisationen. Jeg sveder me- nelse i Milwaukee. Jeg havde en drama- orkestergraven, György Ligetis elektro- niveau, som kan fortælle os ting, uden get, og jeg smider mig selv rundt. Jeg lærer på universitetet, der sagde, at der niske musik kom fra forskellige højtta- at forfalde til decideret pantomime. Vi er bestemt ikke en ”sidde i stolen”-ko- var tre lag af personer i En Skærsommer- lere i teatret, og endelig kom håndvær- ved, truppen øver på et skuespil, som reograf. Jeg bliver nødt til at bevæge natsdrøm, mindes John Neumeier. kernes musik fra den lirekasse, som de ligner Romeo og Julies situation meget. mig til musikken. Jeg føler mig frem. Det var nærmest en åbenbaring for mig, har med sig på scenen. Da fader Lorenzo senere giver Julie gif- For mig kommer dans gennem følelser. og det har siddet i mig alle disse år. Den Musikken skulle fastlægge tre forskel- ten, er hun bange og forstår det ikke. lige måder at koreografere på – det var Han forklarer hende situationen, da udfordringen for mig. Så i En Skærsom- hun ser ham i øjnene. Så ser vi, hvad Kameliadamen. Den Kgl. Ballet, sæson 2011-12. Koreografi: John Neumeier. Dansere: Gudrun mernatsdrøm var musikken helt eks- hun tænker, og det forekommer logisk, Bojesen og Jean-Lucien Massot som Marguerite og Monsieur Duval. Foto: Costin Radu tremt vigtig. at hun tænker som karaktererne i skue- Med Mendelsohns musik… – der fulgte spiltruppen. Så de agerer eller danser jeg næsten på en ironisk måde musik- faktisk den mulige lykkelige slutning, ken node for node til scenerne til de som rent faktisk ikke går i opfyldelse. elskende. Jeg følte, at alferne var mere Vi får håndgribeligt set de ting, som vi metafysiske væsner, som er omkring os ellers ikke kunne vide. – måske hele tiden. Derfor brugte jeg en meget større slags bevægelse – en Kameliadamen bredere, mere energisk og dynamisk stil I Kameliadamen er det igen noget an- af bevægelse for at udtrykke det. det. Jeg tror, det hjælper at give publi- kum et andet syn på den prostituerede Historien i historien – et dramatur- Marguerites karakter. Idéen kommer gisk greb? selvfølgelig fra Dumand Fils’ bog. Det I flere af Neumeiers balletter er der en er Armand, som har givet Marguerite historie i historien – for eksempel i Ro- bogen om Manon. Marguerite kan ikke meo og Julie, En Skærsommernatsdrøm se sammenligningen med Manon og si- og i Kameliadamen. ger, at Manon aldrig har oplevet ægte kærlighed, når hun opfører sig, som Jeg tror, det største problem for drama- hun gør. Vi lærer noget om Marguerite tiske balletter er, at balletter altid ta- via denne sammenligning og gennem ler i nutid. Man ser kun nuet, forklarer hendes reaktion på denne fiktive per- John Neumeier. son, der på samme tid forfølger hende Der er ingen stil eller trin, der beskri- i drømme. ver noget, der skete i går eller noget, Der er flere højdepunkter i balletten, der kommer til at ske i morgen. For at hvor Marguerite tænker på sig selv. koreografen skal have mulighed for at Hvordan er jeg, hvem er jeg? I begyn- give en dybere dimension i tid til det delsen af værket ser hun balletten Ma- værk, han skaber, må han prøve nye non på teatret, og hun protesterer mod veje til at omgå disse tidsproblemer og Manons frivolitet. Hun danser en solo, søge andre veje til at beskrive tid. Det hvor hun tilkendegiver, at nej, Manon – er en af grundene til at have en historie det er ikke mig. Det samme sker også på i historien. faderens ønske om, at hun opgiver hans Det er dog ikke den eneste grund. Der er søn. Igen forestiller hun sig Manon som forskellige grunde i hvert af værkerne. et muligt spejlbillede af hendes egen 14 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 15 karakter. Tilsyneladende siger Manon, han beder hende bryde med hans søn. Den lille Havfrue rie, så jeg tror, de er én og samme væ- man for eksempel sammenligner med at selvfølgelig må du opgive ham, for Man skal altid huske, at balletten ud- John Neumeier skabte Den lille Havfrue sen. Det prøver jeg at vise i den aller- Tjajkovskij / Petipa balletter – at man du er en af os. Du vil altid være pro- spiller sig under auktionen over Mar- i 2005 til Den Kgl. Ballet. I hans version sidste scene af balletten, hvor de begge i dem kan genfortolke musikken, og stitueret. Og i den sidste store pas de guerites ting i det rum, hvor den fore- bliver H.C. Andersen eller Fortælleren som én person bevæger sig videre mod selv om vi bruger en del af den oprin- deux, hvor Marguerite og Armand falder går, og her kommer idéen selvfølgelig meget tydelig i sin egen historie. stjernerne. delige koreografi, er der anden musik, i søvn efter deres passionerede kær- også fra romanen. Historien er fortalt der kan inspirere én til at finde flere lighedsscene, dukker Manon igen op i gennem mange forskellige synspunkter, Af en eller anden grund har man ikke Tatjana niveauer i historien. Med Bournonville hendes drøm og fortæller hende, at hun iblandet fortid og nutid, ligesom i film. genopsat balletten på Det Kgl. Teater. Lera Auerbach komponerer for Neumeier er den vigtigste essens af hans arbejde ikke kan blive. Den skrider ikke kronologisk frem. Den Da jeg satte den op igen i Hamborg i igen til balletten Tatjana til næste sæ- trinene selv. Man kan lave nye kostu- I slutningen af balletten ændrer det sig, bliver både fortalt gennem Marguerites 2007, ændrede jeg en stor del af ko- son. mer eller scenografi – eller endog lade når vi ser balletten Manon, hvor Manon dagbog og fra Armands minder – hele reografien og også i musikken. Jeg fik den foregå i en anden tidsperiode, men og de Grieux er sammen til sidst. Selv tiden forskellige steder fra, og jeg ville faktisk komponisten Lera Auerbach til Jeg arbejder på en ballet med udgangs- det er eksterne forhold. Man kan ikke om de i det mindste dør sammen, så beholde dette filmiske koncept. Ballet- at lave ny orkestrering af partituret. Det punkt i Pusjkins versroman Jevgevnij ændre trinene! Jeg følte, at Bournon- længes Marguerite stadigvæk efter den ten bevæger sig ikke bare fra begyndel- begyndte nærmest som en violinkon- Onegin… Om Tatjana bliver hovedper- ville allerede havde sagt det, der skulle materielle komfort, som Manon havde se til slutning, men vi fader ind og ud af cert, for violinen var et meget vigtigt sonen? Ja, nu må vi se. Det var Pusjkins siges. Hvorfor skulle jeg ændre noget, gennem sin elsker. forskellige aspekter og tider i historien. instrument, og i processen med at or- oprindelige idé at opkalde historien som andre allerede havde været inde og Det er vigtigt for mig, at portrætterin- Faderens rolle er ekstrem vigtig. Først kestrere for et stort orkester blev Lera efter den kvindelige hovedperson Tat- fortolke, fx Hans Beck. Det var ikke en gen af karaktererne bliver så dyb som vil han nærmest ikke tale med hende fuldstændigt revet med. Orkestrerin- jana, fordi på en måde er hun histori- opgave for mig. muligt, så de fremstår 3-dimensionelle og har det ubekvemt ved bare at sidde gen blev så overvældende, at jeg nogle ens heltinde. Hun er den stærkeste. Jeg og troværdige. Derfor søger jeg kon- i hendes stol, men senere føler han sig gange ikke hørte melodierne og værkets finder hendes karakter meget interes- 1963:Yesterday med en Sylfide og stant efter metoder til at virkeliggøre det. draget af hende. Han har medfølelse stemning. Hun er en fantastisk melo- sant, og jeg synes, det er interessant, Beatles Der er mange lag i historien om Kame- med hende. Så vi prøver også at forstå diøs komponist og god til at beskrive at vi har en opera, der hedder Onegin, Til gengæld skabte Neumeier sin helt liadamen. En central person er Armands hans side af sagen. Og han kommer rent både stemninger og følelser på en me- og vi har John Crankos berømte ballet egen Sylfide i 1963:Yesterday med musik far, der er meget imod alliancen mellem faktisk til auktionen, for han vil gerne get moderne måde. Så jeg engagerede Onegin. Med en anden titel vil det også af Beatles – et lejlighedsværk skabt i an- den prostituerede Margueritte og hans prøve at forstå mere om den kvinde. hende til at omorkestrere til Hamborg- være en god måde at lave et helt andet ledning af Det Kongelige Teaters 250 års søn. Han er blandt andet betragteren Balletten begynder med faderens an- versionen, og det er den, der danses værk, der ikke forveksles med de andre jubilæum i 1998. på scenekanten, hvor han sidder i store komst til auktionen, hvor han møder stadigvæk. Den har været danset i San værker, inspireret af Pusjkins historie. dele af værket. Vigtigt er også mødet sønnen, og hvor de hver især fortæller Francisco, den har været danset af Sta- Vi ved ikke, hvordan det hele ender, Ja, det gjorde jeg – men det var meget mellem Margueritte og faderen, hvor deres version af historien. nislavski balletten i Moskva, og også af men jeg tror ikke, det er slutningen for selvbiografisk for mig. Den handler om nationalballetten i Beijing, Kina, der hende, at hun afviser ham, siger John dengang, jeg kom til København, og jeg alle dansede den nye version. Men det Neumeier. trænede hos Vera Volkova. Jeg var me- Den lille Havfrue. Den Kgl. Ballet, 2005. Dansere: er en skam, at Den Kgl. Ballet ikke har get interesseret i traditionerne ved tea- Marie-Pierre Greve, Kenneth Greve. Foto: Henrik genopsat balletten. John Crankos ballet Onegin bygger li- tret. Så jeg inkluderede en lille smule Stenberg geledes på Pusjkins versroman og med Sylfide-koreografi til musik af Beatles. Jeg tror, at der mange – deriblandt mig musik af Tjajkovskij. Den unge Onegin – der tror, at historien er selvbiografisk, har afvist Tatjana ved at rive et kærlig- Danskerne har taget værket til sig, og det for han skrev den lige efter en skuffelse hedsbrev, hun har sendt ham, i stykker bliver stadig danset. i kærlighed, og jeg brugte det som et for øjnene af hende. Ti år senere er Tat- Interviewet er ved at være slut. John udgangspunkt. Historien starter på jana lykkelig gift med fyrst Gremin, og Neumeier slutter næsten samme sted, det skib, hvor Edwards bryllup holdes, Onegin dukker op til et bal. Han opsøger som vi begyndte. I København som ung og han forlader skibet med sin brud. hende for at vække hendes kærlighed på og med mindet om en elsket og højt re- Fortælleren/H.C. Andersen kigger ned i ny, men Tatjana afviser ham. I Crankos spekteret lærer og stemningen fra tiden, havet, og en tåre falder ned. Han fanger ballet står Tatjana alene tilbage på sce- hvor Beatles musik var helt ny. den i sin hånd og lader den falde ned nen efter at have afvist Onegin – stærkt i havet, hvorefter han følger sin tåre. følelsesmæssigt påvirket, og de fleste Undertegnede har kun tilbage at sige Denne tåre bliver til den lille havfrue fortolkninger af Crankos ballet indikerer, stort tillykke med de første 40 år og – hans værk, som bliver et symbol på at hun er fuldstændig knust. spørge, om John Neumeier er klar til 40 hans sjæl. Og mange glemmer, at histo- år mere. rien ikke har en lykkelig slutning som i August Bournonvilles Napoli fra 1842 Disneys version. Den lille Havfrue skal John Neumeier er blevet opfordret til at Den er jeg med på, tror jeg, siger John arbejde for sin frelse, og hun bliver en lave sin version af August Bournonvilles Neumeier. luftånd – og det er ret meget som H.C. ballet Napoli fra 1842 til Den Kgl. Bal- Andersen, der aldrig fik tilfredsstillelse let, men bestemte sig for ikke at tage følelsesmæssigt eller i sit kærlighedsliv opgaven. i denne verden. Men han blev nødt til ------at arbejde, og dette arbejde var på en Det var ikke nogen nem beslutning. Jeg FAKTA måde hans frelse. Det er hans evighed tænkte over det omkring et års tid, hvor Hamburg Ballett Kunstnerisk leder: John Neumeier så at sige. Den lille havfrue er hans jeg studerede værket. Det jeg føler om- Info: www.hamburgballett.de evighed, fordi vi alle elsker denne histo- kring Bournonvilles balletter er – hvis ------16 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 17 Koreografen John Neumeier har siden Hendes Majestæt Dronning Margrethe begyndelsen af 1960’erne haft en gan- II og danset af Heidi Ryom og Nikolaj I anledning ske særlig tilknytning til Den Kgl. Bal- Hübbe til musik af Leonard Bernstein. let. Som ung danser kom Neumeier til I henholdsvis rødt og hvidt slog dan- København og fik undervisning af den serne gækken løs, og hvor Hübbe var af den legendariske balletpædagog Vera Vol- forrygende i sin solo som stærk mand kova, og samtidig mødte han Bournon- med lune og honnør op til dronningen ville-traditionen og blev fascineret af i logen, selv når han lå fladt på gul- de muligheder, der lå i stilen, verdens vet. Men Neumeier var også selv på runde dag ældst bevarede. Kærligheden til Køben- scenen, og det var han sammen med af Susanne Trudsø (konservator, cand.scient.cons havn og Den Kgl. Ballet har siden hen Frank Andersen i kjole-og-hvidt i pas- et art; danseskribent) båret frugt i form af de store helaftens- de-deux’en Top Hat af Peter Gennaro balletter som Romeo og Julie, En Skær- til musik af Irving Berlin. Ingen af dem Sidste år fyldte koreograf John sommernatsdrøm, Amleth, Odysséen og havde taget timer hos Fred Astaire, men Neumeier 70 år, og i år har han senest Kameliadamen. Dertil kommer de var som aftenen i øvrigt festlige. Li- været leder af Hamborg Balletten værker skabt til særlige lejligheder. geledes var Neumeier igen på scenen i aftenens store finale, nemlig i Apoteose i hele 40 år. Og i den anledning H.M. Dronning Margrethes 50 års fød- til Johan Svendsens Festpolonaise og fejres balletmesteren igennem selsdag dronningens monogram med glimtende hele sæsonen 2012-13. Men det I 1990 fyldte Dronning Margrethe 50 cykellygter. er ikke kun Neumeier, der fejres. år og få dage efter selve fødselsdagen Han har også fejret andre og har blev der i Det Kgl. Teater opført en fest- Det Kgl. Teaters 250 års jubilæum forestilling. Programmet var en buket I 1998 kunne Det Kgl. Teater fejre sit i årenes løb bidraget i særlige af mindre, kortere værker samt uddrag 250 års jubilæum, og i den anled- danske anledninger med diverse fra større værker så som Elverhøj, Don ning skabte John Neumeier balletten lejlighedsballetter. Quixote og Onegin. Ind imellem disse 1963:Yesterday som sit personlige bil- uddrag var John Neumeiers Birthday lede af forholdet til Den Kgl. Ballet. Dances; en munter ballet dedikeret til Vittigt og elegant blev Neumeiers første H.M. Dronningen som 50-årig, 1990. Foto: Rigmor Mydtskov

Det Kgl. Teater, Gamle Scene. Foto. Jens Lindhe Den lille Havfrue. Den Kgl. Ballet, sæson 2005. Foto: Henrik Stenberg

18 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 19 besøg i København i 1963 kædet sam- Sylfiden. Det føltes dengang besynder- me, when I’m sixtyfour – mens de to af sin unge elsker, mens pianist Julian af den de elskede højst. Modigt søgte de dans.” men med Bournonville og tidens hotte ligt og gav desuden betonben. På selve dansere på bedsteborgerlig vis iført hat Thurber leverede smertefyldt Chopin- mod en ny verden. Og Neumeier fortsatte: ”Havfruen er musiknavn The Beatles. Musikken var forestillingsdagen blev værket pudset af gik arm i arm, nobelt og med et twist af akkompagnement. En pas-de-deux som Om balletten har John Neumeier udtalt: skabt af længsel. Da Digteren mindes ørehængerne ”Here Comes the Sun”, i prøvesalen og på scenen. klovneri. Og til tonerne af ”Yesterday” viste John Neumeier som en historiefor- ”Jeg tror, at Den lille Havfrue repræsen- Edvards og Henriettes bryllup, og hans det indisk inspirerede ragarocknummer SiljaSchandorff husker: ”John var me- valgte han – moderniteten til trods – at tæller af de helt store. terer en form for kærlighed og en situa- tåre falder i havet, følger vi den tåre ”Within You, Without you”, Paul McCart- get sød ved Peter, og på en vis måde løbe sin vej væk fra sin skønne sylfide. tion, som i sin ekstremitet er eneståen- ind i et hav af minder og fantasier. På neys kærlighedserklæring ”When I’m provokerende og superhård ved mig. H.C. Andersen fyldte også 200 år i de i litteraturen. Jeg kender ikke nogen bunden af det hav bliver hans længsel Sixty-Four”, samt selvfølgelig ”Yester- Han blev ved med mentalt at prikke mig Terrorangrebet på World Trade Center 2005 anden historie med en så høj grad af efter Edvard til den lille Havfrue. Hun day” fra albummet ”Help”, og dertil blev i siden. Det var ikke specielt sjovt, men Den 11. september 2001 gik en chok- John Neumeier har modtaget et væld af kærlighed. Det er en kærlighed, der er er sensuelt forelsket i Prinsen, ligesom bølge igennem hele den vestlige verden, ordener og æresbevisninger, blandt an- så stærk, at man forlader sin egen ver- Digteren er det i Edvard. Så Prinsen har da to passagerfly fløj direkte ind i World det er han Ridder af Dannebrog. Uden den, den verden, i hvilken man kender en dobbelt funktion.” Trade Centers tvillingetårne i New York tvivl er han taknemmelig for denne an- kærligheden, og i hvilken man er smuk Men ét er tanker bag historien og idé- og derudover et fly, der ramte det ame- erkendelse, så da H.C. Andersen i 2005 – for at blive en hjælpeløs, ubrugelig en om udtrykket, dertil kommer også rikanske forsvarsministerium Pentagon fyldte 200 år, og Neumeier i den anled- ting i en anden verden. Drevet eller danserne. Neumeier tror på det le- i Washington DC. Hamborg Balletten var ning skabte sin Den lille Havfrue var det trukket dertil af kærlighed, men uden at vende teater, hvor danserne er med til lige efter på gæstespil i København, og med en tilegnelse til Hendes Majestæt forstå, at min aktive kærlighed på in- at forme værket. Derfor er situationen en programændring blev derfor hurtigt Dronning Margrethe II af Danmark – i gen måde gør gengældelse nødvendig. også særlig, når et værk skabes til et besluttet, således at helaftensballetten dyb beundring. Den verden, hvor jeg hører til, hvor jeg kompagni og ikke er et allerede kreeret Messiah blev opført som en mindefore- I sin version af Den lille Havfrue flettede er naturlig, hvor jeg er smuk, forlader værk, der blot overtages og indstude- stilling den 18. september 2001, hvilket Neumeier en digter ind i historien, og jeg for at anbringe mig selv i en verden, res. Men Neumeier betoner også, at det blev en yderst bevægende aften til ære denne digter var utvivlsomt H.C. Ander- hvor jeg er latterlig. Havfruen ofrer sin er interessant at komme tilbage efter for ofrene for terrorangrebet. sen selv, ligesom et foto blev føjet ind essens, hele sin verden, og det er det et halvt år og se, hvordan værket har i historien. På dette foto sås Henriette største offer, man kan bringe. Desuden udviklet sig. ”Så kan jeg rette ting – og Kronprinsparrets bryllup og Edvard (Collin), som i virkelighedens udholder hun stor smerte. Jeg tror, at det gør jeg også. Det er derfor, jeg har Aftenen før kronprinsparrets bryllup i verden var Andersens store, livslange Den lille Havfrue er meget selvbiogra- mit eget kompagni!” Og derfor er Den Programmer fra H.M. Dronning Margrthes 50 års fødselsdag og fra Tillykke Bournonville i anledningen af 2004 var der festforestilling i Det Kgl. og umulige kærlighed. Neumeier fik fisk. H.C. Andersen følte, at han kom fra lille Havfrue nok et værk, der blev skabt hans 200 års fødselsdag samt VIP-kort fra en optrædende fra gallaforestillingen aftenen før Frederiks og Teater. Programmets omdrejningspunkt således elegant både fortalt det tradi- en anden verden, at han ikke hørte til til Den Kgl. Ballet i anledning af den Marys bryllup. var selvfølgelig kærlighed og havde et tionelle eventyr om havfruen, der higer i denne verden, ikke blev accepteret i andersenske runde fødselsdag, men det klart moderne udtryk, og hvori Neu- efter prinsen og for hans skyld lader sin denne verden og ikke fik kærlighed eller blev også et værk, der i dag er en smule meier var repræsenteret med to værker. hale udskifte med menneskelige ben, blev seksuelt fuldbyrdet i denne verden. anderledes, når det danses i Hamborg af der skabt en duet med en brise af sylfi- jeg kom ud i noget, hvor jeg fik hevet Først var det balkonscenen fra Romeo men fik samtidig også vist havfruen og Jeg ville prøve at væve de aspekter af Neumeiers eget kompagni. desvæv og charmerende kvindelighed i noget frem i mig selv, og hvis det ikke og Julie, hvor den unge, stærke forel- digteren som hinandens spejlbilleder. hans liv sammen med selve historien. modspil til drenget kækhed og popvrid, var sket, var jeg nok gået hen og ble- skelse og kærlighed blev danset af den De var hinandens skygger, begge forladt Så vidt som jeg nu kan fortælle den i hvor Silja Schandorff var knitrende cool vet mere distanceret. Bagefter var John australske solodanserinde Margaret Ill- Fotografi af Hans Christian Andersen fra 1869 Hof-balletmester August Bournonville og feminin, mens Peter Bo Bendixen var rigtig glad – og jeg fik lavet alle de fire mann og den danske solodanser Mads lækker og sexet i sine 1960’er-jeans. faser efter at være blevet drevet ud på Blangstrup. Aftenens andet Neumeier- Om værket har John Neumeier udtalt: overdrevet.” værk A wedding gift var skabt til anled- ”Mit første møde med Det Kongelige Egentlig skulle værket blot have været ningen og til musik af hiphop-gruppen Teater var i påsken 1963. Jeg kom som opført denne ene gang, men var fra Outlandish, der optrådte live og sam- ung danser fra London for at studere dag ét en succes og er siden hen dan- men med Det Kgl. Kapel. Ægteparret med Vera Volkova. København var i for- set på det gamle Hofteater, på scener Marie-Pierre og Kenneth Greve dansede årsstemning, ligesom jeg var i mit forår i Kina, på Pariseroperaen og under en pas-de-quatre sammen med Thomas som danser. Jeg fik det forår et meget åben himmel i den danske sommeraf- Lund og Morten Eggert, og værket skab- tæt og personligt forhold til Den Kon- ten. 1963:Yesterday kom således med te tydeligvis begejstring i kongelogen. gelige Ballet og til Bournonville. Det rundt i landet til Danske Sommerbal- var også omkring 1963, at fænomenet let i såvel 2006 og 2008 samt til Bal- Tillykke Bournonville! 200 års fød- The Beatles kom frem og prægede tiden let – made in Denmark’s program på selsdagsgalla og mig. I min bevidsthed blander ind- Stærekassen i august 2008. I 2008 var Den 21. august 2005 var der i anled- trykket af Bournonville og The Beatles Silja Schandorffs partner Sebastian Klo- ning af August Bournonvilles 200 års sig. Derfor har jeg skabt denne ballet borg, der var kæk og drenget, forstyrret fødselsdag en gallaforestilling på Det til Beatles-musik i en collageform, der af hormoner og med nok i sig selv. Og Kgl. Teater. Og igen var John Neumeier blander Bournonvilles stil med typiske dog – han blev betaget af den under- bidragsyder til festlighederne; denne træk fra min stil.” skønne, luftige sylfide. At han var sylfi- gang dog med en allerede kreeret ko- Om de fem hektiske prøvedage i Ham- dens udvalgte, overraskede ham et kort reografi fra Kameliadamen, nemlig en borg har Silja Schandorff fortalt, at hun øjeblik, og han lod sig nemt lokke og af de store, vildt lidenskabelige pas-de- og Peter Bo Bendixen blev bedt om at udfoldede hende fra uskyldsren sylfide deux’er, hvor Lucia Lacarra som Mar- danse Bournonville til Beatles; først en til sensuel kvinde. Spørgsmålet var blot guerite Gautier og Lloyd Riggins som solo fra Napoli, så noget fra Kermessen om forholdet var bæredygtigt i længden Armand Duval var gribende, og hvor i Brügge, inden Neumeier fik idéen til – will you need me, will you still feed hun kastede sig fortvivlet for fødderne 20 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 21 For langt og for kompliceret af Ole Nørlyng (ballethistoriker m.m.)

John Neumeiers koreografiske værk er langtfra blevet mødt med entydig begejstring. Selv hans mesterværker kan få visse til at gløde af irritation. Odysseen. Hamburg Ballett. Ballet af John Neumeier. Dansere: Ensemble. Foto: Holger Badekow

Jeg husker det, som var det i går. Selv- og lurer med truslen om kedsomhed. ling og af en sceneteknik, der drillede. også en ”Som Man Behager” på bedding forfattere, han har gennemlæst grun- ellers så stærke Othello. En meget kom- om jeg var kommet i god tid, kunne jeg Neumeier kender selvfølgelig alverdens Den dengang 43-årige John Neumeier – og denne gang skulle det være ”Ham- digt. Helt ned til den mindste detalje. petent tolkning, der i forestillingen overhovedet ikke nå det. Handlingsre- kogebøger. Han har dem stående i sit var blevet kørt i stilling som den, der let”. Teaterchef Henrik Bering Liisberg For Neumeier handler det ikke bare giver anledning til dels virkelighedens feratet i programmet – ja, det var selv- store bibliotek, og han har som også skulle skabe en sensation af en stor ny var begejstret for udsigterne til en ori- om at kende sine klassikere. Det er et Desdemona, dels Othellos billede af følgelig på tysk – var meget langt og læst dem. Alligevel lægger han dem på åbningsballet på Gamle Scene med ver- ginal ”Hamlet” kreation skabt direkte til spørgsmål om at finde sig selv i værket. Desdemona, og tilsvarende dels virke- yderst indviklet. Jeg var kørt af sporet hylden for i stedet at afprøve nye mulig- denspremiere den 2. november 1985. de danske dansere. Og Frank Andersen At forstå det på ny, og at give det en lighedens Othello, dels Desdemonas fra starten. Alt for mange navne og re- heder. Afveje, vildveje – vejkryds! Vi kendte og beundrede alle John Neu- kunne slet ikke få armene ned. personlig tolkning. Således har enhver billede af Othello. Altså ikke to, men ferencer. Jeg havde ikke en chance, og Det er det, der gør ham så spændende, meier for de to tidlige Shakespeare Det var som ikke, fordi jeg havde nogen medvirkende i ”Romeo og Julie” et fire skikkelser, der skal holdes ude fra balletten ”Artus Sage” (1982) er aldrig og det er også det, der gør, at nogle balletter ”Romeo og Julie”, der første særlig mening om den sag, blot slog navn. De er nogen! hinanden. Og til slut er der ikke to, der gået hen og blevet en af mine Neumeier gange er det bare for langt og for kom- gang blev danset på Kongens Nytorv i det mig, at jeg aldrig havde hørt om en I ”Othello” gik han på strandhugst efter dør, men fire – først de ”falske” billeder, balletter. pliceret. Men det er aldrig ligegyldigt. 1974, og den ligeledes så mesterlige rigtig vellykket ballet skabt over den årsagen til, hvorfor en mand, der elsker og til slut som hos Shakespeare. Noget ”En Skærsommernatsdrøm”, der havde historie. ”To be or not to be?” – hvor- en kvinde over alt på jorden, kan ende af et maraton, der – selvom det er ind- Aldrig ligegyldigt Det var i 1985 været en del af repertoiret siden 1980. dan danser man det? Robert Helpmann med at slå hende ihjel. Han fandt år- viklet – ikke forhindrer, at ”Othello” er John Neumeier er en kunstner, der Mit første mere personlige møde med De første meldinger om den ballet, vi havde i 1942 forsøgt sig med en surrea- sagen dels i mandens manglende evne et mesterværk. ikke er bange for at gå til yderligheder. koreografen John Neumeier fandt sted havde i vente, kom i april måned 1985. listisk drømmevision af et ”dance-dra- til at se og erkende sig selv, dels i de ”Othello” er grusomhedens teater. Som Det er nødvendigt at falde igennem en i forbindelse med sådan en ”for lang og Frank Andersen, der netop var blevet ma”, og lignende eksperimenter kunne elskendes forvildelse i forelskelsens bil- en naturlig reaktion hos Neumeier efter gang imellem, hvis man ellers vil finde for kompliceret” ballet. Det var i 1985. udnævnt til ny balletmester, havde væ- man nok finde frem til. Men en virkelig leder af den anden, der ulykkeligvis det ætsende bad i det grusomme så meld- ud af, om isen kan bære. Holder man Den Kongelige Ballet havde på grund af ret i Hamborg til urpremiere på Neu- Hamlet-ballet, der var lykkedes? ikke stemmer overens med virkelig- te tanken om fænomenet ”hævn” sig. sig udelukkende til de sikre opskrifter ombygning af Gamle Scene været hen- meiers nyeste opus ”Othello” – og i den heden. Altså dobbelt blændværk. Og Hvad er hævn? Skal man hævne? Hvorfor i den godt gennemprøvede kogebog, vist til Tivolis udmærkede koncertsal. forbindelse skulle brikkerne været fal- Othello vel at mærke et uerkendt blændværk, og hvornår? Og alt det er jo netop Ham- bliver resultatet da altid spiseligt. Men Nu skulle balletten tilbage til det gamle det på plads. John Neumeier ville arbej- John Neumeier er en mand, der fordy- hvorfor det var mere end let for den lets problem. Efter ”Othello” stod vejen så det forudsigelige ligger lige bag ved hus, der unægtelig lugtede af ny ma- de videre med Shakespeare – han havde ber sig – og Shakespeare er en af de sygeligt jaloux Jago at nedbryde den at sige åben for fordybelsen i ”Hamlet”. 22 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 23 Hamlet kunne få svar på så mange spørgsmål Nu var jeg også dengang balletbør- gennem bevægelser,” fortalte Neumeier, trippelkoncert af Tippett foreskrev en Meget hurtigt fandt John Neumeier frem som muligt: nenes musiklærer, så jeg kom i sving. ”men i bevægelser kan man kun kom- vindmaskine. Jo, den gav en helt usæd- til, at hævnproblematikken egentlig er ”Det er vigtigt for mig som koreograf Først fandt jeg gamle lydoptagelser af munikere nutiden. Man kan ikke som i vanlig og meget suggestiv lyd af ånde- prækristen. Hævn er ikke en etisk for- at kende så mange detaljer som muligt lurerne fra Nationalmuseet frem, og et skuespil fortælle, hvad der er gået dræt og sukken – men den var ikke nem pligtelse ifølge Kristus. Tværtimod. af tiden, miljø og atmosfære,” udtalte dernæst præsenterede jeg ham for Dan- forud. Derfor er ”Hamlet” vanskelig at at placere i den udvidede grav. Også her Her er det etisk rigtige at tilgive. Og Neumeier dengang samtidig med, at marks ældste sang, der er noteret ned, omplante til ballet. For det første fordi blev det for kompliceret. Neumeier er en engageret katolik. Men han studerede alt fra helleristninger fra nemlig ”Drømte mig en drøm i nat”. Den dramaet er afhængigt af fortiden. Det sådan er det ikke i Shakespeares ”Ham- 2000 f.Kr. frem til vikingetidens dyrestil var heldigvis heller ikke sværere, end at hele handler jo om, hvad der er sket… Odysséen let”. Dvs. Hamlet bør egentlig ikke fore- og ormeslyng. de udvalgte børn lige kunne lære den. Man forstår kun Hamlets konflikt, hvis Så gik det trods alt bedre, da Frank An- gå i den unge humanismes dage, hvor Musikken skulle han også vide en masse I virkeligheden havde John Neumeier man ved, hvad der er gået forud, og i dersen anden gang tiltrådte som ballet- resterne af middelalderen kæmper med om, også selvom kompositioner af den længe gået og arbejdet med Hamlet. dans er det umuligt at få fortiden frem.” mester i 2002. Også her var trumfkortet den fremtrængende ”moderne” renæs- dengang 80-årige engelske komponist, Således havde han to Hamlet-koreogra- Dette problem måtte løses, hvorfor en ny ballet af John Neumeier. Det var sance. Tiden og miljøet bør derimod Michael Tippett, var blevet udvalgt som fier bag sig. Først havde han skabt den John Neumeier gav sig til at forske i dog ikke en verdenspremiere. John Neu- være vikingernes hedenske sagntid, og grundlag for den aktuelle ballet. Det amerikanske ”Hamlet Connotations” til forhistorien. Det vil sige, han læste meier havde oprindelig skabt balletten det bedste billede, man kan danne sig var her, at jeg kom ind i billedet. Dels ABT i 1976, blandt andet danset af Ba- såvel Oehlenschläger som Saxo Gram- ”Odysséen” efter Homers epos i 1995; som indre inspirationskilde, er Bayeux ville han bare vide noget, dels havde ryshnikov og Erik Bruhn. Herefter kom maticus og Belleforest. Efterhånden fik alligevel fik vi noget for pengene. tapetet. Det var baggrund for, at John han en idé om, at man tidligt i ballet- et rent psykiatrisk tilfælde i Hamborg, han gravet sig frem til kongesønnen fra ”Odysséen” er ikke sådan lige at koge Neumeier placerede sin ballet ”Amleth” ten skulle møde Hamlet – der nu hed hvor Neumeier gennemarbejdede sine Mors, Amled, og længere og længere ned til en ballet af almindelige dimen- i tiden op mod år 1000, og med Neu- Amleth – og Ofelia som børn, og at de tanker omkring Hamlets galskab. Det væk fra Shakespeares prins fra Helsin- sioner. ”Ti års omflakken, ti års hjem- meier’sk grundighed fik han på Det Kon- i virkeligheden havde en fortid sammen med fortiden og forhistorien lå hele ti- gør. Sagntidens broderstridigheder og rejse, ti års healing efter ti års krig!” gelige Teater en arkæolog med speciale som børnekærester. Dette møde mellem den og plagede John Neumeier. krigene mellem Norge og Danmark kom Her var det en forudsætning, at pub- i vikingetiden stillet til rådighed, så han børnene skulle ske i sang. ”Jeg er interesseret i kommunikation til at betyde mere og mere. Forhistorien likum havde såvel forkundskaber som kom til at fylde mere end halvdelen af tålmodighed med hjemmefra. Det var balletten, og man skal være forsigtig noget nær en nødvendighed at kunne med at lade forhistorien være længere sin Homer. Ak ja – jeg så mange teater- end selve historien. Tilmed var forhi- gæster udvandre – fordi de ikke fattede storien umådelig indviklet, og mange en brik. Selv sad jeg naglet fast ved de lange krigsscener er nu mere velegnede billeder, Neumeier fik skabt. Som Mette i en tju bang action film end i en meget Bødtcher, der dansede den forførende alvorlig ballet. skønne Kalypso, som holder Odysseus Det var bestemt ikke fordi, der ikke var fanget i syv af de ti år, hans hjemrejse endog særdeles stærke og smukke par- varer, sagde dengang: ”Det er fantastisk tier i den nye ballet. Således var det at være med i en ballet, der kræver bevægende til sidst at se og forstå hæv- både tanke og teknik…” Og tålmodig- nen og hævnens pris. Balletten slut- hed, fristes man til at sige. tede med, at Amleth dræbte sin farbror, Fenge, hvorefter han gav kronen til den Stor teatermand og tænker norske Fortinbras. Endelig var Amleth Som hos Wagner lønner det sig at give fri og herre over sit eget liv, men pri- sig hen. Neumeier er både en stor tea- sen havde været høj. Han havde fuld- termand og en betydelig tænker. Det ført hævnen, som faderen og datidens kan være meget langt og meget kom- kulturelle konventioner pålagde ham, pliceret. Men John Neumeier er altid i men han havde også mistet kærlighe- stand til at føre os frem til en afslut- den, idet Ofelia lå død for hans fødder. ning, der giver det hele mening. Også Blandt højdepunkterne var de oplagte selvom ikke alle balletter er lige vellyk- kærlighedsmøder mellem de unge, li- kede. gesom den psykologisk dybdeborende Neumeier fik noget helt fantastisk hår------rejsende ud af scenerne med faderens FAKTA ånd og i skildringen af den vanvittige Litteratur: Ofelia. Øjeblikke, hvor man spurgte sig Programmer fra Othello, Amleth 1985 og Odys- selv, hvorfra Neumeier havde hentet séen 2002, Det Kongelige Teater. Programbøger fra Hamburger Ballett-Tage. disse bevægelsessyner. Modspil, Romantikkens genkomst? April-juni Men Det Kongelige Teater fik ikke den 1986, Interview med John Neumeier ved Ole glæde af Neumeiers nye kreation, man Nørlyng. havde håbet på. Balletten kom kun til Avisudklip, interviews, forhåndsomtale, anmel- Othello. Hamburg Ballett. Ballet af John delser. Neumeier. Dansere: Anna Laudere og Thiago at gå relativt få gange. De musikalske Erik Aschengreen: Der går dans Det Kongelige Bordin. Foto: Holger Badekow valg betød, at en ekstra ombygning af Teater 1948-1998. Gyldendal 1998. orkestergraven var nødvendig, idet en ------24 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 25 Kameliadamen – København/Hamborg og retur

af Pia Stilling (cand.mag.) Mange sønderjyder og fynboer tager Kameliadamen blev en dejlig oplevelse, regelmæssigt til Hamborg for at se bal- både for så vidt angik dans, historie og Det var med stor ydmyghed, let her og ser nærmest kompagniet som ikke mindst vidundersmukke kostumer. at Terpsichores udsendte tog deres, og her er de på hjemmebane. De Det blev til fortolkning af hovedpartiet til Hamborg for at se John ved, hvor de gode pladser er i teatret; som Margueritte af henholdsvis Susan- Neumeiers Kameliadamen, de kender listige restauranter og ende- ne Grinder og Gudrun Bojesen. Begge lig: de kender danserne – deres dansere. danserinder gav stærke bud. Susanne danset af hans eget kom- Når man som københavner kommer til Grinder var florlet, når hun svævede på pagni. Hamborg for at opleve et kompagni, der skuldrene af Alban Lendorf, indtil tu- har international status, og som er ver- berkulosen tog livet fra hende. densberømt for sin kunstneriske chef, Hvor Susanne Grinders præstation var er det med ærefrygt. Der er en kosmo- tydelig både i forelskelse og sygdom, politisk spænding, der følger med noget kom Gudrun Bojesens kraft i rollen som nyt og anderledes. Det hele begyndte det dybe vand helt indefra. Der var in- da også allerede uden for teatret, hvor gen tydelig hosten, da sygdommen super festklædte teatergæster myldrede indhentede hende, og hendes sorg og til operahuset. ydmygelse, da Armand offentligt smider John Neumeier sad på første række, penge efter hende som hån for tidli- som han gør til alle kompagniets fore- gere ydelser til ham, blev klaret med ét stillinger, med mindre han ikke befinder blik. Så var vi med i salen og følte med sig i landet. Lige så stille gled han ind hende. Denne præstation indbragte da på sin plads for i pausen lige så umær- også meget velfortjent Gudrun Bojesen keligt at forlade salen. Autografjægere en Reumert som Årets Danser 2013 med har ikke mange chancer her! følgende motivering fra Reumert komi- téen: Kameliadamen. Hamburg Ballett. Koreografi: John Neumeier. Danskere: Thiago Bordin og Silvia Azzoni. Foto: Holger Badekow Kameliadamen København versus Ka- ”Gudrun Bojesens tåspidser borede sig meliadamen Hamborg panisk ned i gulvet, mens hendes gri- Melodramaet om Kameliadamen i Ham- bende Kameliadame prøvede at modstå borg var det samme som i København – den unge elsker. Det lykkedes selvfølge- Kameliadamen. Den Kgl. Ballet, sæson 2011-2012. Koreografi: John Neumeier. Dansere: Ulrik Birkkjær, Gudrun Bojesen. Foto: Costin Radu og så alligevel ikke. Hamburger Staats- lig ikke – og da hun afviste ham, døde opers scene er bred og åben og egner hun. Med én håndbevægelse.” sig godt til både balscener og intime John Neumeier fik nyheden om Gudrun møder mellem Margueritte og hendes Bojesens Reumert dagen efter uddelin- elskede Armand. Jürgen Roses kulisser gen, og det glædede ham. og overdådige kostumer står på en god ”Hun arbejdede virkelig hårdt med den måde i kontrast til teatrets enkelhed. rolle, og jeg tror, det betød et stort Héléne Bouchet dansede Margueritte skridt i hendes kunstneriske udvikling. med en sensualitet, så alle kunne for- Jeg har arbejdet med hende før, men stå, at mænd ville lægge sig for hen- jeg tror, dette parti var helt specielt for des fødder, uanset hvilke konsekvenser hende. Hun engagerede sig på en gan- det ville få. Thiago Bordin var med sine ske unik måde.” sorte krøller og sit smukke ydre en fan- I København har man som Københavner tastisk Armand og udstrålede lige dele hjemmebanefordelen. Vi kender ”vores” ungdommelig charme, arrogance og dansere og holder af dem. Vi kender de uendelig sorg ved tabet af sin Margue- styrker, de hver især har, vi følger den ritte. Der var et samspil mellem de to, enkelte dansers udvikling, og vi har vo- der greb én, og man græd med både Ar- res favoritter. Sådan er det nødvendig- mand, hans fader og Marguerittes kam- vis, når man følger et balletkompagni merpige Nanina, da Margueritte taber gennem mange år. kampen mod sin sygdom. Til gengæld er følelsen af en gribende Det Kongelige Teater var heldig at få forestilling oplevet i et internationalt Kameliadamen til København i sæsonen dansemiljø i udlandet i den grad beru- 2011-2012, og John Neumeier var selv i sende og kalder på gentagelse. København for at arbejde med danserne. 26 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 27 bende kraft, kilden til værkerne, og det Beslutningen om at flytte arbejde langt mere med, nemlig Kevin er næsten kun hans koreografier, kom- Som allerede nævnt var Rose Gad in- Haigen. Jeg kendte ham, fordi han både Takket være pagniet danser. Det er ganske unikt for genlunde utilfreds med sine roller i havde iscenesat et par værker i Køben- et kompagni i dag.” København, men hun følte alligevel havn, men han havde så sandelig også et stærkt behov for kunstnerisk at ud- været i København for at undervise.” Holger Des Knaben Wunderhorn og Mahlers vikle sig mere, end hun aktuelt gjorde. Hamborg var derfor yderst tillokkende, Femte Symfoni For hende var der lighedstegn mellem og desuden havde nygifte Rose Gad I foråret 1994 kom en ny Neumeier- udvikling og det at danse, dels i flere følt, at hendes mand næsten opfordrede af Susanne Trudsø (konservator, cand.scient. balletaften til København under nav- partier og dels at arbejde i trænings- hende til, at de skulle af sted. Så takket cons et art; danseskribent) net All Our Yesterdays, som rummede salen med instruktøren. Der var behov være Holger blev Hamburg en realitet i balletterne Des Knaben Wunderhorn for luftforandring, andre rammer, nye 1997. Med i kufferten var en orlovsbe- Midtvejs i sin dansekarriere valg- og Mahlers Femte Symfoni, der begge input, og Hamborg var yderst tillok- villing fra Kgs. Nytorv samt en midlerti- te solodanser Rose Gad at skifte er uden egentlig handling, men hvor kende grundet John Neumeier. ”Hvis dig ansættelseskontrakt i det nordtyske hjemmebanen ud med Hamborg stemninger anslås. Unge, forelskede man er i Hamborg, er man der, fordi kompagni. Balletten, og dermed fik hun et knøse presses ud i krig, og til Mahlers man vil arbejde med John, hans værker ganske særligt forhold til John musik udtrykkes både angst, sårbarhed, og hans kunst,” pointerer Rose Gad, og To sæsoner i Hamburg afskedens smerte, kraftudfoldelse, men fortsætter: ”Desuden var der i Hamborg Om årene i Hamburg beretter Rose Gad: Neumeier, hans kunst og hans også forelskelse, glæde og befrielse. specielt én instruktør, som jeg var me- ”John Neumeier er den samme at ar- værker. Rose Gad havde hovedpartier i begge get, meget glad for og meget gerne ville bejde med i København som i Hamborg, balletter, og hun fortæller: ”Balletterne var noget ganske særligt. Først kom et par instruktører, senere kom John Neu- meier selv. Ved nyindstuderinger sender Rose Gad. Foto: Henrik Stenberg Som 28-årig havde Rose Gad i 1997 fuld bød sig, så var det egentlig slet ikke så han altid først en instruktør af sted, og fart på karrieren hos Den Kgl. Ballet. Si- svært at beslutte sig.” i slutfasen kommer han så også selv for den 1991 havde hun været solodanser, at arbejde videre og få alle detaljerne dansede i mange attraktive partier, var De første møder med Neumeiers bal- helt på plads.” feteret og desuden nygift. Ingenlunde letter Med tankerne tilbage i tid husker Rose utilfreds med karriereforløbet og heller Som barn på Det Kgl. Teaters Ballet- Gad også, at det var hele hendes gene- ikke led og ked af noget. Og alligevel skole så Rose Gad sammen med skole- ration af unge dansere og nogle få af de ulmede tankerne om et sceneskifte. kammeraterne de sidste sceneprøver ældre dansere, der var med i balletter- Nye udfordrende partier kom til, men på John Neumeiers Romeo og Julie, og ne. Hun betoner: ”Det var hovedsagligt nogle partier begyndte også at vende som barn af huset er hun dermed vokset os unge, og så er det altid sjovt at danse tilbage grundet genopsætninger, hvor- op med Neumeiers balletter, dog uden i noget, hvor alle er med. Desuden er for trinene stadig lå i erindringen. ”Jeg selv at have haft en af børnerollerne. musikken jo fuldstændig fantastisk, og vil ikke sige, at jeg ikke blev udfordret, Senere i skoleforløbet så hun og kam- i Des Knaben Wunderhorn havde vi ope- eller at jeg kedede mig, men jeg træng- meraterne En Skærsommernatsdrøm og rasangere med på forscenen. En pointe te til at blive set på med andre øjne, Amleth, men den helt store bjergta- er også, at Johns balletter altid handler komme ud af elfenbenstårnet og prøve gelse af Neumeiers kunst kom i 1987. om noget, også selv om man ikke kan kræfter et nyt sted, få andre omgivelser Romeo og Julie blev genopsat. Rose Gad se det. Han kommer ikke med en intro- og arbejde sammen med andre danse- var 2.års-aspirant og fik rollen som en duktion, men det er noget, man meget re,” mindes Rose Gad. af Julies tre kusiner, og et par måne- hurtigt gætter sig til, og baggrunden Forarbejdet har altid været hendes for- der senere kom Hamborg Balletten på for disse to værker, der oprindeligt blev ce, og da partierne begyndte at komme gæstespil med Kameliadamen og Mat- skabt i 1989, var jo afslutningen på Den i anden omgang, var der ikke altid kød thæuspassionen. ”Kameliadamen var kolde Krig, Murens Fald og Tysklands nok på prøvearbejdet i træningssalen. jo fuldstændig fantastisk. Det var helt genforening.” Desuden havde Rose Gads mand, Holger vildt. Med Ivan Liska og Colin Scott. Jeg Når John Neumeier er i København for Foss, ganske uopfordret kort efter bryl- skal aldrig glemme det.” at arbejde med en forestilling, er kom- luppet sagt, at hvis hun overvejede en Så Hamborg lokkede allerede i aspi- pagniet præget af en særlig stemning. dag at tage til udlandet, ja, så var han ranten Rose Gad, der tog derned for at ”John er en meget begavet, vidende og også frisk på det, hvilket satte yderlige- kigge, træne, dyrke pilates og suge til velforberedt kunstner, hvilket inspirerer re skub i tankerne om andre græsgange sig. ”Jeg synes, at der altid har været alle til at yde ekstra,” og Rose Gad fort- med det mål at blive udfordret og lære en helt særlig ånd over Johns kompagni sætter: ”Ligesom andre steder er John mere. Rose Gad betoner: ”En grund til og deres måde at arbejde på. Set ude- Neumeier meget, meget respekteret i at flytte til Hamborg er alle John Neu- fra ligner de måske nok et almindeligt Den Kgl. Ballet, så det er virkelig noget meiers værker. Uanset hvilke af Johns balletkompagni, men Hamborg Ballet- særligt, når han er i huset, og det er balletter man danser i, så er de noget ten er meget særligt, fordi John er inde spændende at være helt tæt på kunst- ganske særligt. Den stemning, der er over alle beslutninger. Han er ikke blot neren og kilden til værket.” i Hamborg er unik, og da lejligheden balletmesteren, han er også den ska- 28 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 29 men i Hamborg får man bare så meget Og det tager den tid, det nu tager. Der I Hamborg har man et blandet repertoi- ungdom, kunne helt givet tilføre både dervejs. Hvert år skaber han en til to nye blev således mit andet modersmål.” mere af ham. Det er altid helt særligt at er ikke så mange arbejdstidsregler, men re, og ved sæsonens afslutning afhol- kompagniet og visse partier en ekstra balletter. Rose Gad forklarer: ”Jeg ken- Både Rose Gad og hendes mand, Holger arbejde med John. Han giver så meget, hvad betyder det, når man derved kom- des ”Ballettage”, der typisk strækker dimension. der ikke nogen mand, som har så me- Foss, blev begge meget glade for Ham- stimulerer og udfordrer. Dertil kommer mer ned i et dybere lag af arbejdet, og sig over et par uger, og hvor der spil- Rose Gad erindrer: ”Jeg var med i Nød- get power. Han virker slet ikke stresset, borg, nød at være der og er siden hen alle hans værker, som kompagniet i kunsten udvikles da til et langt højere les én af hver forestilling. Derved er der deknækkeren i Johns version. Jeg kend- men han knokler. I den kreative proces vendt tilbage til byen gang på gang, Hamborg danser. Hvordan kan det være niveau. Hvis man er i en kreativ proces mange balletter på plakaten i løbet af te den ikke i forvejen, og historien er – og også selvom man ikke selv er med hvilket også skyldes bysbørnenes syn mere spændende end at arbejde med med John, og man lige er et sted, hvor en sæson, og Rose Gad måtte da også noget anderledes end den traditionelle. – så bliver man i salen. Den kreative på Neumeiers balletkompagni. I byen den, som har kreeret selve værket? Des- der bliver smedet, ja, så bliver man bare i sin første sæson lære omkring 10 bal- Jeg havde rollen som Louise, som er fase er så intens. Det er jo også spæn- er der et trofast publikum, og forestil- uden er han, både på det kunstneriske ved. Så er der ikke noget med, at man letter, men samtidig havde både hun storesøster til hovedpersonen Marie. I dende at se ham arbejde med de andre lingerne er næsten altid udsolgt. Det er og det tekniske plan, en meget, meget pludselig skal gå og nå en aftale med og kompagniet færre forestillinger, end første akt havde jeg en hundesvær solo, dansere. Det giver en enorm viden om ikke kun blandt dansere, at Neumeier dygtig instruktør. en veninde. Men det betyder så også, Rose Gad var vant til fra København. Og hvor min opvækst med Bournonville værket og tankerne bag, samtidig giver nyder stor respekt. I byen er der virkelig Endnu et faktum i Hamborg er, at man at man når længere, hvilket giver en samtidig oplevede hun, at der var me- kom mig til gode. Hurtigt benarbejde og det et utroligt godt sammenhold i kom- stor opbakning til kompagniet, og Neu- sælger, ikke sin sjæl, men sin tid. Det helt særlig og unik følelse. Det var rig- get mere forarbejde til nogle forestillin- runde arme. I anden akt dansede Lloyd pagniet. Det er spændende at være med meier nyder stor popularitet i Hamborg. er en helt anden måde at arbejde på. tig spændende. Og i mine øjne er John ger og til andre næsten slet ingen for- Riggens og jeg grand pas-de-deux’en, i en sådan proces. Der er ikke nogen, Rose Gad fortæller: ”Ved en premiere Man har der kun ét for øje, og det er, Neumeier verdens største, nulevende beredelse, hvilket selvfølgelig undrede som selvfølgelig er Johns koreografi, og der stiller spørgsmål, og jeg oplevede summer hele byen, og det betyder rig- at kunsten skal være så god som mulig. koreograf.” hende. Derfor måtte hun lige forhøre sig alligevel fik den med Lloyd og jeg nok overalt en virkelig positiv ånd. Jeg har tig meget at mærke det. I 1973 overtog hos hendes gamle kollega fra Den Kgl. en snert af Bournonville over sig, for – og det er ikke en underdrivelse – al- John et lille bitte kompagni, der lavede Ballet, Lloyd Riggens, for at få afklaret, man er jo den, man er. Selvfølgelig er drig, aldrig hørt nogen brokke sig over små indslag i operaer. I dag er kompag- hvordan man kunne lave en af de helt jeg jo præget af min opvækst og sko- noget. Og det tror jeg også kommer af, niet i eliten, og John har sågar byens store forestillinger på kun én prøve. ling, og det er der rum for hos John.” at alle ved, hvem der bestemmer. Hvis nøgle. Han er stor, og det er ikke uden Vivaldi. Hamburg Ballett. Ballet af John Neumeier. Dansere: Gamal Gouda, Rose Gad. Foto: Holger Badekow Og han svarede: ”Jamen, sådan er det I København havde Rose Gad danset eksempelvis et parti tages fra en danser grund.” bare!” rollen som Hermia i En Skærsommer- og gives til en anden, jamen, så giver Og takket være Holgers mod på udlan- Svaret kom fuldstændig bag på Rose natsdrøm, og i Hamborg kom hun atter det ingen intern surhed de to dansere det, kom Rose Gad ud, men også tak- Gad, fordi hun ikke kunne tro, at det til at danse denne rolle samt hovedpar- imellem. Alle ved, at det har John be- ket være Holgers hjemve kom hun atter kunne lade sig gøre. Men det kunne det! tiet som Titania. ”Jeg var rigtig glad stemt, og så er det bare sådan. Selvføl- hjem til det danske publikum, og med i Hemmeligheden bag denne arbejdsme- for at få lov til at danse Hermia igen,” gelig kan en danser godt blive ked af at bagagen var en meget høj arbejdsmo- todik viste sig at være, at John Neu- pointerer Rose Gad og tilføjer: ”Det er miste en rolle, men der er ikke krig på ral, en ypperlig kunstnerisk stimulans meier fokuserer på én ting ad gangen. jo Johns kreation, og pludselig blev der den måde danserne imellem. Tværtimod og udvikling samt tekniske værktøjer, Rose Gads oplevelse er, at Neumeier set på mig med nye øjne, hvilket betød, tror jeg, at folk følte sig meget beæret som der også kunne gøres brug af i an- arbejder meget koncentreret og kærer at jeg kunne fordybe mig i rollen på en over at være en del af netop det kom- den halvleg af dansekarrieren i Den Kgl. sig om hver eneste lille detalje i en ny måde. Det blev endnu mere intenst pagni. Det kunne man mærke.” Ballet. forestilling. Derfor bliver resultatet, at at få Johns retning og mening med rol- den enkelte forestilling er yderst gen- len bygget på, som en så spændende Hjemad igen nemarbejdet, og hvis balletten så skal ekstra dimension. Rollen rullede helt ”Jeg havde to fantastiske år dernede, op i sæsonen efter, er den stadig så ind i blodet på mig.” og jeg ville gerne være blevet dernede, nyligt gennemarbejdet, at prøveforlø- Rose Gad fremhæver også endnu et par men blev nødt til at vælge hest. Min bet så netop som en pointe kan gøres roller, som var ekstraordinære at få lov mand ville gerne hjem. Jeg tror ikke, at ultra kort. Over tid bliver de forskellige at danse i. ”Bernstein Dances var en ny jeg ville ønske at blive i Hamborg for al- forestillinger atter gennemarbejdet, og kreation, og at tage del i Johns skabelse tid, men jeg ville gerne være blevet der de bliver derved på skift vedligeholdt og af et værk er helt ekstraordinært. Man noget længere,” mindes Rose Gad og bevaret. presses ud i at give rollen alt, hvad man fortsætter: ”Oplevelsen var så fuldstæn------Om denne arbejdsmetode husker Rose har i sig, yde sit ypperste og til gengæld dig. Det var helt vildt. Jeg troede ikke, FAKTA Gad: ”Man kan jo så godt risikere, at få så meget kunstnerisk spontanitet og at man kunne arbejde mere, end jeg var Rose Gad hvis man kommer udefra og skal lave en kreativ respons, at man er ganske svæ- vant til i København, men i Hamborg Født: København, 1968 hovedrolle, ja, så må man selv gå og øve vende. I Vivaldi oder was Ihr wollt dan- kom jeg dybere ind i min kunst. Måske Er i dag balletlærer på Det Kongelige Teaters Balletskole. sig, fordi den samlede prøve er blot én sede jeg partiet som Viola. Det er en var det også muligheden for at arbejde sjov og mere moderne ballet fyldt med så mange flere timer. Selvfølgelig var Kort info: gang! Så det er ret vildt, og det er en Optaget på Det Kgl. Teaters Balletskole i 1978, noget anderledes måde at arbejde på!” masser af udtryk og stemninger. Det var Holger der, men jeg havde jo ikke nogen aspirant 1985, korpsdanser 1987, solist 1989 og Ansættelseskontrakten var for ét år ad i øvrigt den rolle, der blev min sidste øvrig familie dernede, så jeg blev ikke udnævnt til solodanser 1991 med en lang række gangen, og Rose Gad arbejdede i Ham- i Hamborg-perioden, og igen var forar- distraheret. Der var virkelig hundrede hoved- og solistpartier. borg i to sæsoner. For John Neumeier bejdet i træningssalen så spændende procent fokus. Desuden var det nogle Andet: og givende. John har jo skabt værket, fantastiske dansere og kunstnere, som Turnerede med Nina Ananiashvili and Interna- var det spændende at få netop Rose Gad tional Stars mellem 1992-98, hvor hun bl.a. til Hamborg, fordi han gerne ville afprø- har skabt rollen og ved, hvad han vil jeg var iblandt. Jeg er bare så glad for, dansede med Manuel LeGris og Sergei Filin og ve, hvad en Bournonville-danserinde med selv den mindste detalje. At ar- at jeg tog beslutningen og gjorde det. medvirkede sammen med Johan Kobborg i filmen kunne tilføre hans kompagni. Ikke fordi bejde med det menneske, der har skabt Bournonville var jo mit modersmål, men Bournonville Ballet Technique. værket, giver alt.” vil man virkelig lære et nyt sprog, er det Har modtaget en lang række legater og priser, han ville sætte Bournonville-værker på bl.a. den første Eurovision-konkurrence i 1987, plakaten, men denne særlige skoling, ikke gennem nedslag i skolebøgerne, den første Erik Bruhn pris i Toronto 1989 og som han også selv havde lært af og su- Altid nye værker i støbeskeen men ved at flytte til udlandet og bruge Simon Spies Fondens Balletpris i 1995. get til sig hos Vera Volkova tilbage i sin John Neumeier har altid nye værker un- sproget dag ud og dag ind. Neumeier ------30 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 31 Neumeiers En Skærsommernatsdrøm eller ind i humor, sensualitet og poesi under Østeuropæisk modernisme som en berigelse af musikken. Når en koreograf også det Shakespeareske farverige dramatur- Jo, der skete noget. Aldrig havde jeg set Et resultat af uendeligt mange samti- giske banner. og hørt clusterakkorden brugt så poe- digt klingende stemmer. har musikalske visioner tisk. Clusterakkorden som fik en geval- Det første møde med forestillingen dig udbredelse under det, som Karl Aage Ligeti Efter en prolog i en mere eller mindre Rasmussen kalder Det Polske Forår, hvor Ligeti, som i sine tidlige værker dyrkede traditionel balletstil, hvor man kunne komponister som blandt andre Pende- en Bartok-inspireret men konceptu- nikke genkendende til Mendelssohns recki hakkede hul i den østeuropæiske elt noget mere pågående stil, flygtede smukke ouverture og se smukke bieder- betonmur af stalinistiske direktiver om fra Ungarn til vesten efter opstanden i meier kostumer i smuk scenografi, kom- socialistisk realisme og musik for mas- 1956 og blev en af de vigtigste kompo- mer overraskelsen, netop da Hippolyta serne, der jo lød som nationalromantisk nister i kølvandet på Darmstadt skolen. lægger sig tankefuldt til at sove... musik men uden romantisk nerve, og I sine tidlige klaverstykker, Ricercata, Pludselig røg man ind i en ekstatisk som videreførte en fra den nye elektro- møder vi velkendt melodisk og harmo- af Kim Helweg (komponist, repetitør samt drømmeverden. niske musik inspireret idé om at skabe nisk materiale udsat for en skånselsløs fagreferent og ansvarlig for MAD uddannelsen ved Statens Scenekunstskole) Hvis man ledte efter de Mendelsohnske nye klange, men nu med traditionelle konceptuel bearbejdelse. Blandt andet feer, ja, så kom de ikke. instrumenter. et meget rytmisk stykke med kun en I hvert fald ikke i den udgave, man hav- Vi fik værker somAnaklasis (1959), Kla- tone. En vals der hele tiden går i selv- de forestillet sig. Nej, det lignede mere gesang til Hiroshimas Ofre (1960) og sving i skæve taktarter. En toccata, der veltrimmede rumvæsner i stram trikot Polymorphia (1961). Damstadtskolen går helt verrückt osv. og med hætter på, der bevægede sig i et havde fået sin polske forgrening med Efter hans ankomst til vesten står der fascinerende nyt trinsprog. Og omkring idealet om nie gehortes klange i udgave imidlertid musikalsk modernisme på dem det særeste landskab af dampende for symfoniorkester. Virkningen var for- programmet à la Stockhausen og Bou- sumpe med træbuske i en blanding af midabel, næsten skræmmende, hvad lez. Elektronisk musik bliver imidlertid Amazonas og varme islandske kilder. komponisten vel også var klar over med til en kort erfaring, da Ligeti ligesom Et urlandskab eller rettere et tidløst un- de nogen gange endnu mere skræm- Penderecki mere fascineres af moder- derbevidst drømmeunivers. Og hvad der mende titler. nismens konsekvens for de klassisk og tilfaldt både øje og øre var en uforligne- Hovedkonceptet var den fremstormende mere ”ædle” instrumenter. Den første Neumeier ballet, jeg fik lig koreomusikalsk oplevelse. cluster. Noder sat ovenpå hinanden som Volumina, som Neumeier bruger i sin æren at stifte bekendtskab med, var De temmelig sanselige rumvæsener be- klaser af giftige druer, så tæt at man helhed i En Skærsommernatsdrøm, hø- En Skærsommernatsdrøm. Det var i be- vægede sig nemlig over scenen i ganske måtte opfinde et nyt notationssystem. rer til et af de tidlige hovedværker, hvor gyndelsen af 80’erne under ombygnin- stringente rytmer, som man slet ikke Noderne forsvandt og blev til sorte pla- clusteren sendes gennem kirkeorglets gen af Det Kgl. Teater, hvor de fleste af kunne finde belæg for i musikken, som mager på de traditionelle nodesider, mange registreringer og tonehøjder. teatrets balletforestillinger var henlagt var aldeles umetrisk. Og lyden var nær- hvor tit også selve nodesystemerne Notationen er som hos Penderecki gra- til Tivolis koncertsal. Betegnende nok, mest som støj eller elektroniske klange, glimtvis kunne falde ud. Taktarterne fisk, og der er ingen metrisk forankring. for det blev vitterligt til en koncertop- selv om instrumentet var et orgel. En blev til sekunder, og metrikken blev Ligetis musik fra 60’erne vandt stor ud- levelse for mig, foruden at det var en lyd af emmende og rygende sumpe. ikke hørbar. Symfoniorkesterets – og bredelse ikke mindst efter gennembrud- ballet naturligvis. Og det var som om Musik der bevæger sig i mudderagtige specielt strygernes lyd – blev forvandlet det i den berømte Stanley Kubrick film hele forestillingen på grund af bredden ophobninger af toner, de såkaldte clu- til støj, eller som en anmelder en del Rumrejsen 2001, hvor uddrag fra det se- af scenen i koncertsalen udfoldede sig sters, på en gang klingende som en im- år senere konstaterede, så blev instru- nere Requiem i denne filmiske kontekst i widescreen som en anden Hollywood provisation og som en totalorganiseret menterne brugt til alt andet end det, de nærmest fik status af musikkens svar på film. Koncertsalen indbød på en for- lyd. var skabt til. Pendereckis musik fik på relativitetsteorien. underlig måde til at opleve enten på grund af sin noget bombastiske brug af Stilen var som Pendereckis særdeles ef- koncertens eller filmens betingelser. Og Et helt igennem imponerende opbud af clusteren et øgenavn som plakatmusik, fektiv i dramatisk henseende. Nærmest det gjorde jeg så med denne moderne gådefulde sammenhænge mellem ko- hvilket der jo heller ikke er noget galt i. en intensivering af den filmmusik, som klassiker, der på en helt ny måde kom- En Skærsommernatsdrøm. Den Kgl. reografi og musik. Ligeti var også fascineret af clusteren vi kender det fra samarbejdet mellem binerede scenarier med interagerende Ballet, sæson 2010-2011. Dansere: Det var mit første møde med Neumeier men opfandt sin helt egen version i sit Hitchcock og hans komponist Herr- Gregory Dean, Susanne Grinder. musikalske og koreografiske stilarter, Foto: Costin Radu og hans brug af musik. mikrotonale univers, hvor tilstedevæ- mann. Katastrofens lyd udfoldede sig til en sand postmoderne injektion pakket Og hvilket møde. relsen af alle toner på én gang lyder sit maksimale omfang (volume) ligesom 32 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 33 filmens tematiske indhold. set af, at En Skærsommernatsdrøm hav- af Shakespeares komedie. Neumeiers anvendelse af Ligetis musik de sin verdenspremiere i 1977. Og Neumeier tyede til andre værker af er danseverdenens pendant til Kubricks Mendelsohn, blandt andre Heimkehr aus og Lynchs brug af næsten den samme Mendelssohn der Fremde, Ouverture zu Ruy Blas, Me- musik. Alle arbejder de således, at mu- Ouverturen til En skærsommernatsdrøm eresstille und Glückliche Fahrt, Ouverture sikkens egen kognitive kvaliteter og blevet skrevet af en 17-årig Mendels- zu Athalia. referencer tages i betragtning ved an- sohn i 1826. Den var ikke beregnet på Musik til skuespil var en vigtig del af vendelsen. Det er ikke kun lyden men at blive brugt i en scenisk sammen- Mendelsohns produktion, og musikken også lydens betydning og historik, der hæng, men var tænkt som en fantasi til En Skærsommernatsdrøm står vel arbejdes med. ouverture eller et symfonisk digt, som sammen med Griegs musik til Per Gynt Neumeier har sandsynligvis da også væ- det senere kom til at hedde. En genre som de ypperste værker til skuespilsce- ret inspireret af Kubricks anvendelse af som Tjaikovskij, Strauss og mange an- nen der i det 19. århundrede. Ligeti, men hos Neumeier er der en helt dre overtog og udviklede. anden dagsorden og en helt anden til- Resten af musikken kom så 16 år se- Stilpluralismen gang til de store clusterklange. nere med de endnu mere kendte indslag De musikalske stilarter i En Skærsom- som Scherzo, Intermezzo, Nocturne og mernatsdrøm er tænkt som dækkende den handlingsbærende musik kommer vi ser skønheden i de store clusters, nere siden hen og har været flere kom- Nok bruger Neumeier den dramatiske ef- hele verdens bryllupsmarch, nu som ak- for de tre narrative lag: fra, fra scenen som den illustrerende mærker deres forføriske virkninger. Det- ponisters livsværk (fx Schnittke, som fekt af katastrofens lyd, men han nytol- kompagnement til en teateropførelse... musik kommer fra, og fra højtalerne, te er ikke en klagesang til krigens ofre, Neumeier i øvrigt arbejdede sammen ker den først og fremmest og lader sig og Ouverturen blev naturligvis genan- Theseus og hans hof (Mendelsohn) som her kan forstås som det mere ab- dette er ikke en psykologisk gyser, men med). Modernismen og romantikken ikke forføre af musikkens umiddelbare vendt. Oberons feverden (Ligeti) strakte rum, hvor feverdenen udspiller sanselig leg med trin og toner. sættes overfor hinanden som ligevær- virkning på et gennemsnitspublikum. Oveni de kendte indslag var der me- Håndværkerne med Lirekasse (Lirekas- sig. I det sidste ser vi ikke, hvorfra ly- Og den plasticitet, som koreografien dige størrelser. Nutid og fortid sættes Og netop her ligger den kunstneriske lodramaer, en for tiden karakteristisk semusik med blandt andet operamusik) den kommer. Den er magisk som tåger- virtuost udvikler i denne musikalske overfor hinanden. Hvilken tid opstår så? ambition og nytænkningen, som jeg vil måde at få musikken til at drive den ne i felandskabet. interferens, er nok uden sidestykke. Kan vi vælge? Kan vi bytte? vende tilbage til. dramatiske udvikling, og man talte også Med fuldt overlæg fremføres de to sid- Ironisk udfyldes den verden, som vi tror, Man kan tænke på Cunninghams ko- Vi får via Neumeiers iscenesættelse Foruden hovedværket Volumina fra 1962 over musikken som i vore dages musi- ste lag som båndmusik, mens første er den virkelige, af den ældste musik af reografiske udfoldelser, der ikke lægger af virkeligheden som fortid passende anvendes Etude no. 1 for orgel ’harmo- cals. Omfanget af denne musik var dog varetages af et live orkester. Det tredje Mendelsohn, mens lirekassemusikken er sig fast på musikken, men fraserer hen til Mendelsohns historik og drømmen nies’ (1967) Continuum for cembalo ikke stort nok til at tilfredsstille den lag simuleres som kommende fra en li- arrangementer af senere operaslagere over med sin egen timing og sin egen som en art fremtidigt urunivers, eller (1968) sammen med tvillingeværket koreografiske timing og disposition. rekasse fra selve scenen, hvorved de tre (blandt andet Verdi), måske for at for- rytmik, mens et andet musikalsk forløb måske rettere et historieløst subjektivt Etude nr. 2 for orgel ’Coulees’ (1969). Neumeier skulle bruge mere musik for at lag har tre forskellige sceniske repræ- tælle os, at afstanden mellem kunst og kører samtidigt, og man kan tænke på univers, hvor drifterne har frit spil. Vi Alle ret friske repertoireværker set i ly- udfylde kravene til en helaftensudgave sentationer. Fra orkestergraven, som trash er mindre, end vi tror, eller for at den traditionelle klassiske ballet, hvor accepterer sammensmeltningen, netop give os to musikalske indfaldsvinkler til musikken og trinnene er uadskillelige fordi det aldrig bliver helt en sammen- den samme tid, musikken i musikken, og går op i en højere enhed. Begge dele smeltning, men mere en leg mellem to ligesom vi har teatret i teatret. er til stede i 1. akten af Neumeiers En planer (indre og ydre). For mig er det 1. aktens sammenstød Skærsommernatsdrøm. Harmoni og dissonans får herved også mellem Mendelsohn og Ligeti, der er det Kontrasten mellem det romantiske og sin modsætnings egenskaber. Måske mest interessante. Så interessant at jeg det modernistiske lag er slående og er Ligeti Mendelsohns drøm og Men- ved førstegangs mødet med dette værk fremsynet, et rent postmoderne til- delsohn Ligetis underbevidsthed. ikke kunne få ørerne væk fra musikken. tag. Er vi i et romantisk univers med et Neumeier er jo berømt for sin brug af Billedet kom bagefter. Jeg tror, det var modernistisk parallelunivers eller om- højkvalitets musik. Så derfor er vejen en af mine første større koreomusikal- vendt. jo gået over alle de berømte komponi- ske oplevelser, hvor musikken ikke kun ster Bach, Mozart, Mahler, Strauss m.fl. er der som stemningsskaber, men som Koreografens musikalske vision Hans brug af musikken går jo heller ikke i sine konceptuelle udsagn skaber helt Med brugen af Ligeti og Mendelsohn kun på dens umiddelbare dansekvalitet, nye dramatiske rum. Mendelsohns ABA skaber Neumeier en præcedens for, at men lige så meget, hvis ikke mere, på former og Ouverturens sonateform op koreografer kan skabe deres egen virk- dens kontekst, historiske udsagn og mod Ligetis Vasarely-agtige optiske illu- ningsfulde dramaturgi ved en kunstne- musikhistoriske betydning. Og netop sioner i lydform, hvorimellem danserne risk velgennemtænkt spænding mellem derfor må de psykoanalytiske og herme- kunne interagere mellem de to verdener vidt forskellige stilarter. En arbejdsmå- neutiske muligheder hos Mahler have og samtidigt bringe elementer med sig de, der i de forkerte hænder ofte fører været uimodståelige for en koreograf fra den ene til den anden. til stilforvirring. Men her er der tale om som Neumeier. Og det var de. De koreografiske mønstre og rytmiske et meget fast greb og stærkt musikalsk Et værk som En Skærsommernatsdrøm tiltag i Ligetis umetriske Volumina er koncept, at en del moderne komponi- kan nydes for det, det umiddelbart er. simpelthen så fascinerende, smukt, ero- ster vel godt kunne have tænkt sig at Men som altid hos Neumeier skader tisk og meget mere. Neumeier har intet lægge navn til dette. det ikke at kende de brugte elementers mere end formået at nyfortolke denne To vidt forskellige farver og to forskel- baggrundshistorie. Herved bliver ople- En Skærsommernatsdrøm. Den Kgl. musik, som de fleste koreografer på den lige erkendelser. Hvor den ene er drøm velsen endnu rigere, som i En Skærsom- Ballet, sæson 2010-2011. Dansere: tid nok helst ville holde sig fra. Og vi får og den anden virkeligheden – eller mernatsdrøm, hvor han præsterer en Marcin Kupinski, Diana Cuni, Nicolai ikke den traditionelle Kubrickske for- måske omvendt. Denne konceptuelle postmodernistisk musikalsk vision af Hansen. Foto: Costin Radu tolkning i Horror som i The Shining. Nej, tænkning har inspireret mange kunst- rang. 34 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 35 Besat af Nijinskij af Ole Nørlyng (ballethistoriker m.m.)

John Neumerier er også samler. Stiftung John Neumeier rummer en af de rigeste dansesam- linger i verden, og Neumeiers interesse for Nijinskij har i enestående grad sat sit præg på denne samling, ligesom han livet igennem har gennemarbejdet fænomenet Nijinskij rent koreografisk.

FOTOS: Alle billeder er venligst udlånt af Stiftung John Neumeier – Dance Collection udelukkende til dette særnummer.

En Fauns Eftermiddag. Hamburg Ballett. Ballet af John Neumeier. Danser: Otto Bubenicek. Foto: Holger Badekow

slav Nijinskij (1889-1950). Selv anfører vinsby Milwaukee, hvor der ikke var de anelser og visioner, fremtiden måske John Neumeier er en meget grundig der formulerede den teoretiske bag- man ikke kan undsige sig. En sandhed Neumeier, at han for alvor opdagede sin noget balletkompagni eller danseliv af kan rumme. For John Neumeier er det mand. Lige så optaget John Neumeier i grund for den såkaldte ”ballet d’ac- Neumeier altid søger at efterleve i sine interesse, da han som 11-årig stiftede betydning. For overhovedet at komme en slags primær beskæftigelse – eller sine koreografier er af nuet, lige så vig- tion”. Samme Noverre udgav i 1760 den værker. bekendtskab med Anatole Bourman’s i kontakt med dans læste han om det. grundforskning om man vil. Og her lig- tigt er det for ham at kende fortiden. berømte bog med titlen ”Lettres sur la Det betyder imidlertid ikke, at fortiden bog ”The Tragedy of Nijinsky”. I dag står Tilgangen var altså mere intellektuel ger kimen til det, der skulle udvikle sig Mesterkoreografen og den geniale tea- Danse et les Ballets”, og denne bog har er irrelevant for den skabende koreograf denne bog måske ikke længere for ham end egentlig direkte fysisk eller visuel. til en samlermani af dimensioner. termand John Neumeier er ikke blot op- siden tjent som noget af en bibel for en- – endsige danserne, der skal gestalte som en vigtig bog. Han er ikke bange Denne intellektuelle drift og dette vi- At besøge John Neumeier privat er som taget af øjeblikket med dets nærvær og hver koreograf, der har beskæftiget sig de i dramaerne agerende personer. for at kalde den ”bad book”, men den- densfundament har altid fulgt Neumeier at blive lukket ind i et museum. Allerede autenticitet. Han er også et menneske, med at skabe dramatiske balletter. Be- Tværtimod. Vi må kende forhistorien – gang var det døren, der blev åbnet ind som en uhyre væsentlig tilgang til det, i entréen står man ansigt til ansigt med der søger tilbage i fortiden for at er- gavet skrev Noverre dengang om, hvor- for at forstå historien. Derfor er John til ikke blot en helt usædvanlig skæbne der er blevet hans livsværk. ballethistorien i glas og ramme. Over- hverve sig den indsigt, der skal til, når ledes man i dans kun kan fremstille nu- Neumeier også besat af fortiden, også i den nyere ballethistorie, men også til alt hænger der tegninger, litografier og man vil intensivere nuet, så det risler tiden. Det er ikke på nogen måde nemt selvom han i sin kunst netop arbejder hele den epoke fra 1909 til 1929, som Stiftung John Neumeier plakater. Der er bronzeskulpturer og fo- publikum koldt ned ad ryggen. i dans at fortælle om fortiden endsige med nuet. Serge Diaghilev og Les Ballets Russes Bøger om ballet handler om den dans, tografier, alverdens genstande der har om fremtiden. I dans må det, der skal stod for. der er blevet danset. Om fortidens dans. tilhørt denne eller hin berømthed – og Øjeblikkets og nuets kunstart fortælles, vises direkte her og nu for Vaslav Nijinskij Et er den viden, vi her kan erhverve os, som kernepunkt drejer det sig igen og Det var handlingsballettens fader, den øjnene af publikum. Dansen er således Denne besættelse kan føres tilbage til Neumeiers intellektuelle tilgang noget andet de nye indre billeder, som igen om Vaslav Nijinskij. Neumeier er franske koreograf og balletreformator, mere end nogen anden kunstart øjeblik- dengang, han som ganske ung læste en John Neumeier er fra USA, og han vok- også er en følge af læsningen. Her blan- simpelthen indehaver af verdens stør- Jean-Georges Noverre (1727-1810), kets og nuets kunst. Det er en sandhed, bog om den russiske danselegende Va- sede op i den midtamerikanske pro- der den erkendelse af fortiden sig med ste samling af ”everything to do with” 36 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 37 liv, om dynamik og bevægelse. Det er Listen er om ikke uendelig så meget, indadvendt, dyrisk og gådefuldt. denne spænding mellem den absolutte meget lang. For Neumeier blev nyerhvervelsen et nutid og den uendelige fortid, der fa- Nijinskij besættelsen tog for alvor fart, startskud, og senere er der kommet scinerer Neumeier, og det er ofte denne da den unge Neumeier i 1975 på en So- så meget til, at Neumeiers samling af spænding, der er gnisten, som sætter theby auktion i London erhvervede Una Nijinskij objekter – herunder en gips- den koreografiske proces i gang. Troubridges buste af Nijinskij i partiet afstøbning af hans fod og en række John Neumeier startede med at samle som Faunen i ”L ’ Après-midi d’un fau- breve, der endnu ikke er kendte og på bøger. Bøger om dans og dansere, ne” – Nijinskijs første koreografi, skabt publicerede – er langt den største i ver- alle mulige bøger fra alle tider og alle i 1912 til ham selv og en lille gruppe den. Blandt de mest bemærkelsesvær- kulturer – men især bøger om Nijinskij. danserinder udført til musik af Debussy. dige genstande er fx en stor samling af I dag rummer John Neumeiers bibliotek I 1912 var Nijinskijs værk en koreo- Jean Cocteaus tegninger forestillende i hvert fald 13.000 bind om dans fra ti- grafisk revolution, blandt andet fordi Nijinskij i Fokins ”Le Carnaval” og an- dernes morgen til i dag. For Neumeier koreografen her arbejdede med en for dre roller. Der er malerier af Jacques- Una Troubridge: Vaslav Nijinsky, Bronze, 1912-13. er det at studere en livsnødvendighed. dansen ukendt relief- og antik vasema- Émile Blanche, som gengiver Nijinskij i Foto: © Stiftung John Neumeier – Dance Collection Han må vide alt. Her begynder besæt- leri-stil og en uhørt direkte seksuali- ”Danse siamoise”, der er den tyske eks- telsen – og resultatet er en fuldstændig tet. Skandalen udeblev da heller ikke pressionist Max Pechsteins fremstilling ubegribelig encyklopædisk viden, som dengang i 1912, og en sådan skandale af ”Russisches Ballet”, og naturligvis er Nijinskij. Intet mindre! Neumeier gerne øser af også under ar- kunne sætte selv meget berømte kunst- der en betydelig samling af værker af Ingen bevægelse, intet trin, ingen ge- bejdet med at koreografere og ved ind- nere i aktion. Således inviterede den Diaghilev scenograferne Léon Bakst og stus fremstiller ”fortiden”, og alligevel studeringen af et af hans værker. Det verdensberømte billedhugger August Alexander Benois. springer øjeblikkets nærvær ud af hi- Jean Cocteau: Vaslav Nijinsky in ”Le Carnaval”, Valentine Hugo: Vaslav Nijinsky in ”Le Spectre såkaldte Shakespeare år i 1985 – hvor Rodin Nijinskij og Diaghilev til frokost storien. For John Neumeier er det en Crayon and ink, 1912. Foto: © Stiftung John de la Rose”, Pencil, 1913. Foto: © Stiftung John Neumeier skabte tre helaftensballetter for at modellere den berømte og skan- En besættelse Neumeier – Dance Collection Neumeier – Dance Collection afgørende del af brændstoffet. Dansens over tre af den engelske 1600-tals dig- daleombruste danser. En samling er som et stort puslespil, og aktuelle handling står i næsten mytisk ters største værker – ”Som Man Beha- Hvor Rodins lille statuette er en be- der vil altid mangle nogle brikker. Men Georges Lepape: Vaslav Nijinsky in ”Shéhérazade”, Gouache and ink, 1911. forstand i nærkontakt med det for- ger”, ”Othello” og ”Hamlet” – var også vægelsesskitse, er Una Troubridges for samleren er det netop den proces at Foto: © Stiftung John Neumeier – Dance Collection gangne – alt det der ikke er bevægelse et læseår. Har Neumeier et Shakespeare bronzehoved en seriøs gengivelse af erhverve og derefter at sammenstykke mere, men størknet som billeder, som bibliotek af dimensioner – ja, så har modellens hoved, med den karakteristi- puslespillet til en så komplet helhed skulpturer eller frosset fast i fotogra- han tilsvarende også et bibliotek rigt på ske bukkehorns-fletning, der hører til som muligt, der er det afgørende. Er fiet. Og dog – selv den mest døde af alle litteratur om Bach, Mozart, Mahler etc. faunens kostume. Udtrykket er stærkt, man først gået i gang, griber det om genstande rummer en erindring om et sig, og John Neumeier tøver ikke med at bruge ordet ”besættelse”. Nijinsky. Hamburg Ballett. Ballet af John Neumeier. Dansere: Alexandre Riabko, Anna Polikarpova, Otto Bubenicek. Foto: Holger Badekow Naturligvis må milepælen i ballethisto- risk forstand – ”Le Sacre du printemps” fra 1913 – spille en hovedrolle i John Neumeiers Nijinskij samling. Det var her, at Nijinskij totalt brød med den klassiske ballets grundprincipper, idet han lod sine dansere stampe rundt med bøjede knæ og knyttede hænder til Stravinskijs vildt rytmiske og stærkt dissonerende musik. Resultatet var som bekendt en af teaterhistoriens største skandalepremierer, og værket, der den- gang ikke blev danset ret mange gange, fik hurtigt en nærmest mystisk status. Senere er den blevet rekonstrueret så godt, som man overhovedet kunne. Her blev den dans, der var fortid, pludselig til levende nutid. Det døde fik atter liv. John Neumeier ejer en lang række af Valentine Hugos tegninger af ikke blot Nijinskij i ”Le Spectre de la rose”, men også Valentine Hugos tegninger fra ”Le Sacre du Printemps”. Her kan vi studere det udvalgte offer i Maria Piltz’ skikkel- se vride sig til udmattelse og død. Teg- ninger der også klart, som var de tænkt som koreografisk stenografi, er placeret i forhold til Stravinskijs musik. Det er 38 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 39 billedkunst, det er koreologi og musi- former, der er bærere af symbolske vær- musik-abstraktioner og Vladimir Bara- knotation – og det er i videre forstand dier som fx menneskelige bevægelser nov-Rossines rytmiske figurer. Herud- inspirationsmateriale til nye kreationer. og mentale strømme mod det uforklar- over var der udstillet små 100 værker af lige, det guddommelige. Nijinskij, hvoraf langt den overvejende En uudtømmelig kilde til inspiration Tilsyneladende har det grafiske ud- del tilhørte John Neumeier. John Neumeier har heller ikke ligget på gangspunkt for den mentalt desorien- Også i dette tilfælde er der tale om en den lade side, når det drejer sig om selv terede Nijinskij været de mennesker og særlig dobbelthed. På den ene side har at koreografere til det berømte Stra- den dans, han kendte til. Men hurtigt vi disse fascinerende, gådefulde og dri- vinskij partitur. Første gang han gjorde arbejdede han sig ud i et ingenmands- stige abstrakte tegninger fra omkring det, var i 1972. Siden har han i forskel- land af rene urformer, cirkelsegmenter, 1918. Det er kunst – måske af en særlig lige konstellationer, og i diverse typer af samspil med den stadigt voksende samling af genstande, hyppigt taget liv- tag med ”Le Sacre du Printemps”. Sam- lingens ”Le Sacre” og koreografens eget arbejde med Stravinskijs musik er ikke sådan at adskille. John Neumers samling er således ikke ------FAKTA en ”død” samling. Det er en uudtøm- Litteratur: melig kilde til inspiration, og den må- Nijinsky legend och modernist – dansaren som ske mest subtile demonstration af dette förändrade världen. Dansmuseet, Stockholm samspil mellem kunstgenstande og 2000 L´Après-midi d´un Faune Mallarmé, Debussy, koreografi finder vi i den fantastiske Nijinsky. Les Dossiers du Musée d´Orsay, Paris samling af Nijinskijs egen billedkunst- 1989 neriske produktion – og den ballet med Le sacre du printemps de nijinsky. Les carnets du titlen ”Nijinskij”, John Neumeier skabte théatre des champs-élysèes, Paris 1990 Tanz der Farbe, Nijinskys Auge und die Abstrak- i år 2000. tion. Hamburg Kunsthalle 2009 Danser sa vie, Art et danse de 1900 à nos jours. Kunstneren Nijinskij Centre Pompidou. Paris 2011 Vaslav Nijinskij sank som bekendt efter Nijinskij, program fra gæstespil Hamburg Ballet. Det Kongelige Teater 2001/2 kun ca. ti års aktivt liv som danser og Dancing times, may 2013. Everything Nijinsky, koreograf gradvist ind i skizofreniens interview med John Neumeier ved Jeanette mørke. Efter at han i 1913 havde gif- Andersen. ------tet sig med den rumænske danserinde Vaslaw Nijinsky: Arcs and segments: lines, Crayon on pencil, c. 1918/19. Valentine Hugo: Vaslav Nijinsky in ”Le Spectre de la Rose”, Oil on wood, 1912. Romola de Pulszky rullede ulykkerne ind Foto: © Stiftung John Neumeier – Dance Collection Foto: © Stiftung John Neumeier – Dance Collection over Nijinskij, og hans tiltagende sinds- lidelse blev tydeligere og tydeligere. Forholdene blev naturligvis forværret øje-former og lignende. Blyanten og tybe, der kaldes `outsider´ kunst eller seren, såvel som koreografen og men- autentiske, idet vi ved åbningen af leder og statuetter i bronze, terracotta af første verdenskrig, og ved krigens af- farvekridtet dansede i ganske bestemte `art brut´, fordi vi har at gøre med en nesket Nijinskij. Allerede i 1979 havde forestillingen er til stede i festsalen i og porcelæn. Et livs kærlighed til og slutning i 1918 var Nijinskij stærkt ski- buer og bevægelser på papiret. Linjerne kunstner, der var mentalt syg. Det er, Neumeier skabt sin første Nijinskij bal- Suvretta-Haus på Hotellet i St. Mouritz, forståelse for mennesket og kunstne- zofren. Uhyggelig og rystende var hans hvælvede sig og kredsede omkring et hvad det er. Og det er i hvert fald for- let ved navn ”Vaslaw” – en relativ kort hvor Nijinskij gav sin sidste optræden ren Vaslav Nijinskij har han (nu) sat på sidste optræden – en solo som Nijinskij centrum – en sol? – eller et sindbillede tid. På den anden side har vi den meta ballet, der med tiden har vokset sig som danser. Fra dette afsæt i virkelighe- scenen… Det er dansekunst, når den er kaldte ”Ægteskabet med Gud” – der på Gud? Rækken af tegninger er så gen- kunst, som John Neumeier har skabt, større og større. Spørgsmålet for Neu- den bevæger balletten sig i store bue- størst”. blev udført på et hotel i St. Mouritz i nemførte, at man fornemmer Nijinskijs blandt andet med baggrund i den sam- meier blev, hvilket aspekt han skulle slag og cirkelforløb ud i overgange af Schweiz. I denne periode, hvor Nijin- dunkle hensigter, uden dog helt at kun- ling af Nijinskij tegninger, han ejer. Det koncentrere sig om i forbindelse med en øjeblikke af erindringer og af forudanel- Fortid er nutid! skij også blev indlagt på et sanatorium, ne sætte ord på dem. er nutid. historisk person? Manden? Kunstneren? ser – af datid og fremtid – af alt det, Samleren og koreografen er et. Fortid er var han beskæftiget med både at skrive Netop i Diaghilev og Les Ballets Rus- Eller? Noverre sagde, man ikke kunne i dans, nutid! Ikke underligt at John Neumeier og at male. Nijinskijs exceptionelle bil- ses året 2009 – 100året for den første Balletten ”Nijinskij” Efterhånden stod det mere og mere men som Nijinskij – og efter ham, John ikke er begejstret for at låne for meget ledkunstneriske værker fra årene 1917- Les Ballets Russes sæson i Paris – viste For John Neumeier var år 2000 det store klart for Neumeier: ingen af delene er Neumeier, viser, at man alligevel – på ud. Samlingerne er ikke almindeligt of- 1919 har også haft Neumeiers interesse Hamburger Kunsthalle en stor udstil- Nijinskij år. Her skabte han efter mange tilstrækkelige eller egentlig relevante. trods af alt – godt kan. fentligt tilgængelige. ”Min samling er og hans samling af Nijinskijs tegninger, ling med titlen ”Tanz der Farben” eller overvejelser et af sine mesterværker, Det afgørende er at skabe en ”biografi ”Nijinskij” er en meget personlig ballet, ikke blot en kunstsamling,” siger John arbejder med farvekridt og tusch, er ”Nijinskijs Auge”. Her kunne man stifte balletten ”Nijinskij” med undertitlen over sjælen, en biografi over følelser og hvor Neumeier i den grad øser af det Neumeier. Det er et reservoir af infor- højst bemærkelsesværdig. bekendtskab med en række avantgarde ”koreografiske tilnærmelser” – vist ved fornemmelser”. Resultatet blev en bal- intime, intuitive samliv, han har med mationer. Det er Neumeiers forskning – Netop på et tidspunkt, hvor flere andre kunstnere fra det 20. århundredes før- gæstespil af Hamborg Balletten på Det let, der ikke er narrativ endsige doku- Nijinskij i form af den samling, han ejer. og som den grundige mand, han er, så avantgarde kunstnere eksperimente- ste årtier, som alle havde et afsæt i Kongelige Teater i 2002. Balletten var mentarisk. I stedet antyder Neumeier i Som Erik Aschengreen skrev i forbin- er det alt i alt blevet til 45.000 genstan- rede sig frem til den rene abstraktion – dans, rytme, bevægelse og farve. Her ikke en retlinjet biografisk skildring af sin ballet et utal af billeder, historier, delse med sin anmeldelse af ”Nijinskij” de – og det skal, tro mig, nok engang herunder Kandinskij, Mondrian og flere var Léopold Survage og hans farveryt- en dansekarriere. Neumeier ville ikke episoder – en serie koreografiske tiltag i Berlingske Tidende den 5. juli 2000: blive offentligt tilgængeligt, men først andre – var Nijinskij optaget af den rene mer fra 1913, Sonia Delaunay-Terks én men i hvert fald mindst tre ting på til det enorme tema: Nijinskij. ”John Neumeier lever hjemme med Va- når John Neumeier selv er blevet datid. abstrakte bue, cirkel, oval. Geometriske abstraktioner, Frantisek Kupkas smukke én gang, nemlig en fremstilling af dan- Balletten begyndte så at sige i det slav Nijinskij, omgivet af tegninger, bil- 40 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 41 Bøger: John Neumeier

For første gang får vi som læsere ind- ne og blikket ”bagved” det rent fysiske blik i de personlige optegnelser i John arbejde giver måske en dybere forståel- I bevægelse Neumeiers arbejds- og skitsebøger. se af Hamborg Ballettens kunstneriske ”Hvorfor vil jeg nu offentliggøre en bog udvikling og også min egen. Jeg har med mine tekster? slået fast, at visse principper, om end Indhold Normalt er koreografi min udtryksform. med variationer, er forblevet de samme af John Neumeier Men efter 54 år i Hamborg har jeg også – skønt mit sprog har ændret sig gen- en række skrevne tekster: artikler til nem årene. 4 - Leksikalt programmer, notitser til værker, der er Med offentliggørelsen af disse tekster på vej, og til balletværksteder; breve og opstår der mosaikagtige sammenhæn- 4 - Neumeier & København dagbogsoptegnelser fra mit koreografi- ge, erkendelser og derigennem nye er- af Marianne Worm ske arbejde. faringer, som gør et komplekst syn på De fleste tekster omhandler specifikke mit arbejde muligt, og som også sørger 5 - My Copenhagen balletter, og sådan har jeg ordnet de for, at de mere dunkle aspekter af mit af John Neumeier forskellige tekster: efter spilleperiode arbejde ikke bliver gemt væk.” og efter værker, som de er blevet skabt John Neumeier 6 - Historiefortæller med og opført her i Hamborg. I begyndelsen af hvert kapitel er der et tilbageblik, dansk perspektiv ------hvor de for mig vigtigste begivenheder i af Susanne Trudsø John Neumeier In Bewegung løbet af spilletiden kortfattet er noteret ned. 8 - Neumeier – et ikon Bogen er udgivet af Collection Rolf Heyne Frem for alt viser de ikke tidligere of- - interview med John Neumeier Medudgiver: Stiftung John Neumeier af Pia Stilling Bearbejdelse: Peter Schmidt fentliggjorte, snarere private, ufærdige, ca. 608 sider, over 580 billeder, format 24 x 33 og sikkert ikke litterære tekster, andre cm aspekter af mit arbejde og min tænk- 18 - I anledning af den runde Info: Hamburg Ballett, www.hamburgballett.de ning – nærmest som en fragmentarisk dag ------selvbiografi. Skriverier ”om” balletter- af Susanne Trudsø

22 - For meget og for langt af Ole Nørlyng

”John Neumeier er et fænomen. Bal- mann-Theater i Görlitz. Siden 1951 har 26 - Kameliadamen: letmester i Hamborg i næsten fyrre han været freelance opera- og balletan- København versus Hamborg John Neumeier år og leder af et danseimperium uden melder. Koegler kommer vidt omkring i af Pia Stilling sidestykke i ballettens historie, bestå- sit helteepos om John Neumeier, men ende af selve kompagniet, en skole, en uden at man som læser bliver træt af 28 - Takket være Holger Bilder eines Lebens samling af dansekunst og memorabilia, at læse om John Neumeiers professio- - interview med Rose Gad et museum og en fundats. Der har ikke nelle liv. Koegler får også løftet en flig af Susanne Trudsø været noget sammenligneligt i Paris, til Neumeiers private liv, men her har Pictures from a Life København, St. Petersborg – ikke en fænomenet og ikonet haft held til at 32 - En Skærsommernatsdrøm gang i London eller New York. holde kortene tæt ind til kroppen. Det af Kim Helweg Over 120 fotografier fra hans personlige gør dog ikke noget. Det er alt andet lige samling, hvoraf nogle aldrig har været den professionelle person, danseren, 36 - Besat af Nijinskij offentliggjort før sammen med Neu- koreografen, dramaturgen, kostumie- af Horst Koegler af Ole Nørlyng meiers grundige kommentarer og dyb- ren, scenografen, den intellektuelle, degående værdsætning af Horst Koegler den musikkyndige og kunstsamleren, vi 42 - I Bevægelse (en danselegende i sig selv), tilbyder et er interesserede i. Resten tilhører Neu- – bog grundigt indblik i denne exceptionelle meier selv. kunstners liv og personlighed.” (fra bogens bagside) 42 - Pictures of a life – bog Sådan lyder introduktionen til den 240 ------sider store bog, hvoraf 60 sider er ren John Neumeier tekst. Luksus er det for den ikke-tysk- Bilder eins Lebens / Pictures from a Life kyndige, at hele teksten er på både tysk Bogen er skrevet af Horst Koegler og udgivet af og engelsk. Horst Koegler er forfatte- Stiftung John Neumeier, 2. oplag 2010. ren til bogen. Han er født i 1927; læste Info: Hamburg Ballett, www.hamburgballett.de oprindeligt musikologi og blev senere ------dramaturg og chef for Gerhart-Haupt- 42 Terpsichore - dans som scenekunst Neumeier & København 43 Afsender: Terpsichore Dragebakken 184 5250 Odense SV

En skærsommernatsdrøm. Den Kgl. Ballet, sæson 2010-11. Dansere: Susanne Grinder, Jean-Lucien Massot. Foto: Costin Radu