Stavtrup Mark

- af Jens B. Skriver

Dette er historien om Stavtrup matrikelsnummer 11a og Constantinsborg Hovedgård matrikelsnummer 9

Personoplysninger Ejendommen matrikelsnummer 11 i Stavtrup er oprettet af Søren Fran(d)sen (1760’erne - 1853). Han var født i sogn og boede i 1801 i Stavtrup som husmand med jord.1 Hvor han har boet vil næppe nogensinde kunne fastslås, men det kan være det hus, der i 1850 bliver til matrikelsnummer 11c. Han var enkemand og alenefar med to døtre på henholdsvis 9 og 2 år. At være alenefar var dengang uhyre sjældent. Han bliver gift igen i 1813 med Maren Knudsdatter født i Stavtrup o. 1785. Hun døde i 1836.2 De fik tre sønner og fire døtre. Der var altid voksne børn hjemme,3 så Søren Frandsen behøvede ikke ansætte tjenestefolk. Skiftet efter Maren Knudsdatter er delvist bevaret. Registreringen af besætning, inventar og bohave er gået tabt, men opgørelsen viser, at parrets fælles bo var meget velhavende. Der var ikke mindre end 742½ Rbd. netto til deling mellem enkemanden og de syv børn. På den tid lå en dagløn på mellem 16 og 32 sk. Dengang arvede en bror det dobbelte af en søster, så de tre sønner fik hver godt 74 Rbd., mens døtrene fik det halve. De mindreårige sønner forlangte ingen panteret som sikkerhed for deres arvelodder, men lod dem blive stående hos faderen. Døtrenes midler blev indsat i overformynderiet mod sikkerhed i faderens ejendom næst efter et prioritetslån på 300 rbd. 4 Året efter solgte de fire døtre deres rettigheder i ejendommen til faderen.5 Søren Frandsen underskrev dokumenterne med ført pen, så hans skrivekundskab har været begrænset. Søren Frandsen solgte i 1843 ejendommen til svigersønnen Søren Eskildsen (o. 1810 –1885), der var født i Viby. Han var gift med Ellen Marie Sørensdatter, der døde 1879.6 Tilsyneladende klarede han sig i begyndelsen uden tjenestefolk, men konens søster boede der i en del år. I 1855 havde han en ældre tjenestekarl og derefter arbejdede Eskild Eskildsen for ham i mange år. Han var også født i Viby må efter stor sandsynlighed have været hans broder.7 Søren Frandsen betingede sig aftægt af stedet og døde først i 1853. Der ses ikke umiddelbart et skifte efter ham, hvilket heller ikke kan forventes, da han sandsynligvis har givet det meste fra sig i forbindelse med, at han opnåede aftægt. Søren Eskildsen afhændede ejendommen(e) i 1876 og gik på aftægt i et hus. Han havde i 1874 købt en nabogrund og opført et hus der. Måske var det her, han kom til at bo som aftægtsmand. I 1880 boede datteren Ane Kjerstine Sørensen Møller hos ham.8 Han døde som enkemand og aftægtsmand i 1885.9 Parcellerne blev delt mellem hans to svigersønner Peder Olsen og Andreas Laursen. Sønnen Søren Sørensen Møller fik en gård i Stavtrup, så han var godt forsørget.

1 Folketælling 1801 og 1845. 2 Kirkebogen for Kolt 3 Folketællinger 1834 og 1840. 4 Landsarkivet, Viborg. B58B. Hads-Ning herred. 133. Skifteprotokol. 1835-46, fol 66A – 67B. I 148-149. Dokumenter til Skifteprotokollen 1836-39 ses intet fra skiftet efter Maren Knudsdatter. 5 Landsarkivet, Viborg. B58B. Hads-Ning herred. Sp 15. Skøde- og panteprotokol 1836-39. fol. 110. 6 Kirkebogen for Kolt. 7 Folketællinger 1850, 1855, 1860 og 1870. 8 Folketælling 1880. 9 Kirkebogen for Kolt. I 1876 blev Stavtrup 11a m.v. og Constantinsborg 9 overtaget af Andreas Laursen (Overballe), der var født i Koldt Sogn o. 1846. I 1870 var han træskomand.10 Når en ung mand ernærede sig på den måde, kunne det være et tegn på, at han havde et handicap. Vel sagtens som følge af omlægningerne af lægdsvæsenet i begyndelsen af 1860erne, ses den lægdsrulle, han skulle stå i ikke bevaret på Landsarkivet. Han blev i 1875 gift med Søren Eskildsens datter Severine Sørensen Møller (1850- 86). De havde i 1880 to små børn.11 Senere fik de yderligere to. I Folketællingen fra 1880 siges, at han levede af sin jordlod. Ved hustruens død kalder kirkebogen ham for bolejer, mens han selv kaldte sig murer. Umiddelbart efter hustruens død meddelte han, at han ville sidde i uskiftet bo.12 Det er måske årsagen til, at der i skiftet ikke umiddelbart ses en registrering, men kun en opgørelse. Det samlede bo blev opgjort til 5900 kr. og den rørlige formue til 1750 kr. Det var kun den sidste, som skulle deles mellem arvingerne, hvoraf enkemanden forlods fik halvdelen. Han oplyste, at han ikke var i stand til at udrede noget til børnene, hvorefter skifteretten accepterede, at arven blev indestående mod sikkerhed i ejendommen.13 Umiddelbart synes det således ikke mod forventning muligt at finde en boopgørelse for personer, der har boet på stedet. Dele af folketællingen 1890 for Koldt sogn er tilsyneladende ikke bevaret, så det er svært umiddelbart at følge familien, men Andreas Lausen mageskiftede sig i 1899 til en ejendom i Sjællandsgade i Århus. Det var her arbejdere fra landet, som søgte ind til byen, slog sig ned. Andreas Laursens økonomi har næppe været for god. Omkring 1900 foregår nogle hurtige ejerskifter. Jens Chr. Christoffersen var ejer 1901. Han var født i 1868 og kommet til sognet fra Århus i 1899. Han var gift, og de havde tilsammen fire børn.14 I 1901 havde han en besætning på 2 køer, 1 griseso, 1 orne, 45 høns samt 2 vogne og avlsredskaber.15 Svend Marius Svendsen nævnes som ejere, inden N. Jensen ejer stedet i nogle år.16 De følgende ejere er: Rasmus Sørensen (Skøde 16/12 1910). Folketællingen for 1916 er meget sjusket ført, men han var formodentlig født i 1879, gift og havde tre døtre.17 Søren Peter Pedersen (Skøde 15/9 1916) Søren Peter Christensen (Skøde 30/6 1917 og 15/2 1919). Han betegnedes som boelsmand og ejede stedet i mange år.18 Han var født 1889 og gift. De fik en datter i 1918 og tvillingepiger i 1925.19 I 1964 blev stedet ejet af murermester Jens E. Christensen og fabrikant Orla Christensen i forening. Arbejdernes Andelsboligforening ejede det i 1976, og senest blev stedet overtaget af Århus Kommune.20 Til sidst stod bygningerne tomme.

10 Folketælling 1870. 11 Folketælling 1880. Kirkebogen for Kolt. 12 Landsarkivet, Viborg. B59. Ning Herred. 5204. Dødsanmeldelsesprotokol 1882-89, fol. 175-176. 13 Landsarkivet, Viborg. B 59. Ning herred. 5211. Skifteprotokol 1881-90, fol. 754-755. 14 Folketælling 1901. 15 Landsarkivet i Viborg. B 59. Ning Herred. Sp 17. Skøde- og panteprotokol 1899-1901, fol. 699. 16 Landsarkivet, Viborg. B.16. Århus Amtsstue. 172EF. Skattehovedbog 1899-1908. 17 Folketælling 1916. 18 Landsarkivet, Viborg. B16. Århus Amtsstue. 172. FV. Skattehovedbog 1909-21. 438. Ejendomskort 1958-61. Kolt sogn. 19 Folketællinger 1921 og 1925. 20 Vejviseren for Århus. Diverse år. Landbrugskriser og urbanisering Under landboreformerne fra og 1760’erne blev vendt op og ned på alle sider af samfundslivet. I de gode tider valgt omkring 2/3 af bønderne at købe deres steder til selveje. Nogle godsejere gik også så vidt, at de begyndte at udstykke parceller fra hovedgårdenes marker. De gode konjunkturer, der havde båret landboreformerne frem, fusede under fastlandsspærringen fra og med 1807 ud i en inflation af et barokt omfang. Det resulterede i Statsbankerotten i 1813, hvorved der bl.a. blev foretaget en kraftig revaluering og indført nye møntsystemer. Gæld fra før 1807 blev umiddelbart omskrevet til de nye møntenheder og dermed med et slag mere end ti gange så meget værd. Det kolliderede med, at der indtraf et voldsomt prisfald på landbrugsprodukter fra og med 1818. Det var en såkaldt Fredskrise, som normalt indtraf efter afslutningen af krige. Soldaterne vendte hjem, og produktionen kom i gang igen. Utallige godser bl.a. Moesgård røg på tvangsauktion, men derudover vides temmelig lidt om krisen konsekvenser.21 Muligvis har bønderne bedre forstået at ride stormen af.22 Grundig slægtsforskning viser imidlertid adskillige voldsomme sociale op- og nedture inden for bondebefolkningen i 1820erne. I 1828 begyndte priserne at sige igen. I de foregående år var ejendomspriserne faldet drastisk, så en driftig mand kunne til gengæld få jord til få penge. Med pengereformen blev oprettet en ny bank, der fra 1818 hed Nationalbanken. For at give den sikkerhed fik en 1. prioritets panteret i 1/6 af alle ejendomme. Det blev kaldt bankhæftelsen. Ejerne kunne betale den ud. Ellers blev den forrentet med 6% p.a., som kunne trækkes fra i de almindelige skatter.23 Der var fremgang i landbruget lige til 1876, da indtraf en verdensomspændende krise kaldet ”Great Depression”, der især påvirkede dansk landbrug på den måde, at dets korneksport ikke længere kunne konkurrere med korn fra stepperne i U.S.A. og Rusland. I stedet kom dansk landbrug til at satse på animalsk produktion. I det 20. århundrede vandrede mange fra land til by, og mange i landsbyerne tog byerhverv op eller tog arbejde i byerne, selv om de blev boende i landsbyen.

Matrikuleringen I forbindelse med udskiftningen blev besluttet, at de numre, ejendommene måtte have efter matriklen fra 1688, ikke længere var gyldige. De fremtidige numre skulle være numrene på udskiftningskortene. En ny matrikel skulle udarbejdes og hertil skulle tegnes kort. Der blev taget udgangspunkt i udskiftningskortene. Hvis udskiftningskortet var godt nok, blev det umiddelbart til matrikelskort. I modsat fald blev tegnet et kort udfra udskiftningskortet. Arbejdet med udarbejdelsen af en ny matrikel var først færdig i 1844. Det indebar, at fra og med udskiftningen og indtil 1844 blev handler og lignende indgået uden angivelse af matrikelsnummer. Lodderne var fortsat sat i hartkorn efter matriklen fra 1688. Matrikelsnumre dannedes på den måde, at stamparcellen blev nummreret med et arabertal, f.esk. 11. Ved første udstykning blev stamparcellen til 11a, mens udstykningen blev til 11b. Ved hvert følgende udstykning fra stamparcellen, eller lodder der havde hørt under stamparcellen, fulgtes bogstaverne i alfabetet og derefter aa osv. I vore dage anvender landmålerne reviderede systemer.

21 Erik Helmer Pedersen: ”Landbrugskrisen 1818-1828. Et forsøg på nuancering”. Landbohistoriske Studier tilegnede Fridlev Skrubbeltrang. Kbh. 1970, s. 174-199. 22 Merete Johansen: ”Landbrugskrisen 1818-28 og gårdmændene. En lokalundersøgelse”. Bol og By. 2 rk. Bd. 6. Kbh. 1984, s. 89-110. 23 Knud Erik Svendsen og Svend Aage Hansen: ”Dansk Pengehistorie”. Bd. I. Kbh. 1968, s. 100ff. Stavtrup De fleste steder i Stavtrup var fra gammel tid fæstere under Constantinsborg, men tre gårde og et par huse hørte under Østergård i Tulstrup sogn. I 1789 solgte Güldencrone til og Moesgård hovedgårdsparcellen på Østergård, mens næsten alt dens fæstegods blev solgt til bønderne til selveje. Dog beholdt Güldencrone stederne i Stavtrup og Norsminde Kro. Derved fik en del af Stavtrup ejer fælles med Vilhelmsborg og Moesgård.24 Constantinsborg var i 17oo-tallet et stamhus dvs. båndlagt ejendom. Den delvise opløsning af denne ejendom er indviklet. Besidderen fik i 1796 kongens tilladelse til at sælge og udstykke stamhuset og i stedet oprette en båndlagt kapital. I de følgende blev hovedgårdsjorderne udstykkede og bøndergods solgt fra. Hoved gården med tiender og del af bøndergodset blev sat på auktion i 1799. Den hidtidige ejer købte Constantinsborg med en del af bøndergodset; af bøndergodset solgte han siden det meste.25 Det første matrikelskort over Constantinsborg Hovedgård er tegnet 1816. Et stykke mod sydøst er afmærket fra det øvrige. Det var uprivilegeret hovedgårdsmarker og altså beskattet som bondejord. Indtil 1903 blev privilegerede hovedgårdsmarker beskattet lempeligere. Navnene på ejerne, men ikke matrikelsnumrene er afsat. Det er meget konsekvent, da numrene først må være dannet senere. Derefter er der et kort for det uprivilegerede jord fra 1825, hvor numrene er sat på. Det ældste matrikelskort fra Stavtrup fra 1816. Her er både navne og numre sat på, men numrene må være sat på senere.26 Den vestlige del af Stavtrup ejerlav består af adskillige mindre parceller, mens store gårdsparceller ligger omkring landsbyen. Det er nærliggende, at en gård er blevet helt eller delvist udstykket. Udstykningen er formodentlig sket for at skaffe husmændene jord. Disse parceller blev atter udstykket og er gået næsten i cirkulation mellem den samme familiekreds.

Søren Frandsens ejendom Sandsynligvis med udgangspunkt i et hus i Stavtrup By begynder Søren Frandsen at købe parceller på Stavtrup Mark op.Det er meget svært at følge transaktionerne, da de er foretaget uden matrikelsnumre, og udstykningen af Constantinsborg hovedgård har som vist været kompliceret. De fleste køb bliver først tinglyst efter mange års forløb. Tinglyst kostede betydeligt mere end en dagløn. I 1803 køber Søren Frandsen en parcel fra Constantinsborg, der må have ligget på Stavtrup Mark, men ikke kan identificeres uden brug af udstykningssagen fra Constantinsborg. Det nummer, som angives er misvisende. Skødet bliver foretaget med Rentekammerets tilladelse af ejerens fader Hans Jørgen Ambrosius de Fædder og forvalter Frederik Christian Poulsen. Købesummen var 150 rd. Det bliver først tinglyst 1835.27 Næsten samtidig køber han nok en parcel på Stavtrup Mark fra Constantinsborg, som bliver tinglyst ved Birketing i 1805.28 Herfra ses imidlertid ikke bevaret nogen skøde- og panteprotokoller. I 1807 køber han yderligere en jordlod på Stavtrup Mark af Hans Jensen Hald for 165 rd. Denne handel tinglyses først 1835.29. Disse parceller bliver sammen med et hus i Stavtrup By til Stavtrup 11a. Konge- og kirketienden blev købt sammen med ejendommene, så Søren Frandsen skulle svare tiende til sig selv. Parcellerne lå på tre adskilte steder på Stavtrup mark. To aflange striber på hver side af 21b og længere mod øst den store parcel, som senere blev til 11d m.v.

24 Jordebog for Vilhelmsborg, Moesgård og noget Strøgods 1815. Erhvervsarkivet. Moesgård Godsarkiv. 25 Axel Pontoppidan: Constantinsborg. Danske Slotte og Herregaarde. Ny Samling. Tillægsbind. III, s. 149-50. 26 http://arkiv.kms.dk/mpn 27 Landsarkivet i Viborg. B58B Hads-Ning herredsting . Sp. 14. Skøde- og panteprotokol 1833-36, fol. 356. 28 Landsarkivet i Viborg .B58B. Hads-Ning Herredsting. Sp. 17. Skøde- og panteprotokol 1842-44. 29 Landsarkivet i Viborg. B58B. Hads-Ning Herredsting. Sp. 14. Skøde- og panteprotokol 1833-36, fol. 356. Men Søren Frandsen køber yderligere et par parceller på Stavtrup Mark, som bliver solgt igen. I 1825 en lod af selvejerhusmand Anders Larsen, som denne i sin tid har købt af baron Güldencrone til Vilhelmsborg og Moesgård. Dertil kommer køb i 1829 af en parcel fra Peder Jensen Loft.30 Noget sælges igen i 1837 resten i 1843.31 Nok så interessant er det, at han i 1825 køber parcellen Constantins Hovedgård 9 for 50 rbd. sølv af Jens Pedersen i Stavtrup by, som har købt den 1803. Constantinsborg Hovedgård 9 og Stavtrup 11a har altid hørt sammen, selv om det først er i det 20.århundrede, kilderne nævner dem på samme sted. I Skattehovedbogen fra 1829-30 anføres, at det stammer fra forrige forvalter Poulsens gård.32 Det var forvalteren på Constantinsborg. Han havde egentlig været skriver på Moesgård. Hans værelse lå imidlertid lige ved siden af mejerskens så han måtte flytte som følge af rygtedannelsen. Som en undtagelse der bekræfter reglen er hele ejendommen i Realregistrene anført under Constantinsborg Hovedgård 9. (Realregistre er registre til skøde- og panteprotokollerne for hvert matrikelsnummer.) Udover den prioritetsgæld på 300 rbd., som nævnes i skiftet efter hustruen, kendes ingen gæld. Som oftest kaldes Søren Frandsen bolsmand på Stavtrup Mark. Denne anvendelse af begrebet er udefinerligt, men i det 20de århundrede bruges det som regel på et stort husmandsbrug eller en mindre gård. Søren Frandsen kom til at eje noget over 1 td. hartkorn, så han havde faktisk en mindre gård. I 1700-tallet var grænserne mellem en gård og et hus flydende, men i 1816 blev bestemt, at grænsen lå ved 1 td. hartkorn. Var der mindre jord, var det et hus, og var der mere, blev det en gård.33

Søren Eskildsens ejendom I 1843 køber Søren Eskildsen de ejendomme, som kort tid efter bliver til Stavtrup 11 a og Constantinsborg Hovedgård 9 for 500 rbd. . Der er ingen skatterestance til Amtsstuen, men Bankhæftelsen er ikke afløst. Søren Eskildsen har lånt hele købesummen. Hæftelsen må være afviklet og bliver slettet af skøde- og panteprotokollen i 186134. Han får nogen hjælp fra svigerfaderen, som købte en englod i Viby, som han i 1846 lod gå videre til svigersønnen.35 Derfor blev Viby 89 b ved med at følge ejendommen til ind i det 20.århundrede. Der været tale om en juridisk set fast ejendomsdannelse, for da Søren Eskildsen i 1850 sælger huset inde i Stavtrup by, kræver det tilladelse fra Rentekammerets udstykningskontor. Huset bliver til 11c.36 En drastisk, men nyttig ændring sker i 1858. Han mageskifter sig fra Niels Jørgensen Skov til parcellen 21b, der ligger mellem de to vestligste parceller af 11 a. Til gengæld afleverer han den store østlige parcel af 11 a, der derved bliver til 11d m.v.37 Transaktionen krævede Indenrigsministeriets tilladelse. Senere køber han parceller 12 b, der ligger umiddelbart vest for 11 a, og her lader han opføre et hus. Nogenlunde samtidig med lader han opføre yderligere en stuehus og et udhus, formodentlig på 11 a, som da bliver delt. 38

30 Landsarkivet i Viborg. B58B. Hads-Ning Herredsting. Sp 14. Skøde- og panteprotokol 1833-36. fol. 355. Sp. 11. Skøde- og panteprotokol 1828-30. Fol. 493. 31 Landsarkivet i Viborg. B58B. Hads-Ning Herredsting. Sp 15. Skøde- og panteprotokol 1836-39.fol. 308. Sp 17. Skøde- og panteprotokol 1842-44, fol. 83. 32 Landsarkivet i Viborg. B. 16. Århus Amtsstue. 129. Skattehovedbog 1829-30 33 Hans Jensen: ”Dansk Jordpolitik”. Bd. II. Kbh. 1945, s. 30. 34 Landsarkivet i Viborg. B58B. Hads-Ning Herredsting. Sp. 17. Skøde- og pantprotokol 1842-44. Fol. 107 35 Landsarkivet i Viborg. B58B. Hads-Ning Herredsting. Sp. 19. Skøde- og panteprotokol 1846-48. Fol. 21 36 Landsarkivet i Viborg. B58B. Hads-Ning Herredsting.. Sp. 20. Skøde- og panteprotokol 1848-50. Fol. 550. 37 Landsarkivet i Viborg. B59. Ning Herredsting. Sp 1. Skøde- og panteprotokol 1856-59, fol. 750. 38 Her efter Landsarkivet i Viborg Branddirektorater. Århus Amt 1872-76. BrL. 16.22. Sognevurderingsforretninger 1872-79. Han betegnes skiftevis som husmand og gårdmand på Stavtrup Mark.

Andreas Laursens ejendom Søren Eskildsens ejendom deles i 1876, således at det nord for vejen vedbliver at være 11 a og 21 b og tilfalder Andreas Laursen, mens det syd for vejen bliver til 11 f m.v. og tilfalder Peder Olesen. Andreas Laursen må give 2400 kr. for sin lod. Desuden forpligter han sig til at yde Søren Eskildsen og hustru aftægt. Værdien af aftægten vurderes til 1000 kr. årligt.39 Andreas Laursen optager et kreditforeningslån på 3500 kr., der senere bliver forøget til 4000 kr.40, så der har ikke været megen ”friværdi”. I 1899 mageskiftede Andreas Laursen ejendommen væk til Jens Chr. Christoffersen, som overtog den med den gæld, som var i den. Til gengæld overtog Andreas Laursen ejendommen Sjællandsgade 95 b, matrikelsnummer 28au, i Århus med den gæld, der stod i den.41 Jens Chr. Christoffersen mageskifter i1901 ejendommen til Svend Marius Svendsen mod nogle byggegrunde, som Århus Kommune havde overtaget fra Marselisborg. Ejendommens værdi blev nu sat til 8500 kr.42 Endelig mageskifter S. Marius Svendsen i 1905 med Niels Jensen og får Stavtrup 2e. Værdien af 11 a m.v. blev sat til 7850 kr.43

Solbakken I 1907 blev bygningerne genopført nede ved Ormslevvej, og ejendommen blev nu kendt som husmandsstedet Solbakken med et areal på 7 ¾ tdr. land.44

Ormslevej 300 I Århus Storkommune blev stedet til Ormslevvej 300, og husnummeret blev bibeholdt selv om bygningerne forsvandt.

Bygninger I skødet fra 1843 nævnes, at købet omfatter de bygninger, der er opført på parcellerne. I 1876 lod Søren Eskildsen nyvurdere to bygninger på Stavtrup matrikelsnummer 11. Bygning a. stuehuset lå i øst og vest og 24 alen lang, 8 alen dyb og 3 ¼ alen højt begge sider af egetømmer (bindingsværk) med brændte sten. 3 alen af hver side og vestre gavl af kampesten. Stråtag. I øst sammenbygget med hus b. Materialerne viser, at det må være bygget i 1800-tallet. Fra øst var det inddelt med 3 fag til storstue med bræddeloft og gulve, 5 fem fag til forstue, dagligstue, sovekammer, køkken og spisekammer. I køkkenet og forstuen var kampestensgulve, ellers var gulve og lofter af brædder. I køkkenet var opført en skorsten og bageovn af brændte sten. Endelig var der 1 fag til svinesti. Huset var overalt forsynet med de nødvendige vinduer og døre. Dette hus takseret til 1350 kr. Hus b var stald. Det lå i syd og nord og var 28 ¼ alen lang, 8 ½ alen dyb og 3alen højt. Det var i nord sammenbygget med hus a og havde i syd bræddegalv. Det var opført af egetømmer (bindingsværk) med brændte sten og stråtag. Fra syd var det inddelt med 1 fag til vognport, 4 fag til

39 Landsarkivet i Viborg. B59. Ning Herred. Sp 8. Skøde- og panteprotokol 1876-78, fol. 305. 40 Jf. skiftet efter hustruen. 41 Landsarkivet i Viborg. B59. Ning herredsting. Sp 17. Skøde- og panteprotokol 1899-1901, fol. 300. 42 Landsarkivet i Viborg. B59. Ning herredsting. Sp 17. Skøde- og panteprotokol 1899-1901, fol. 700. 43 Landsarkviet i Viborg. B59. Ning herredsting. Sp. 19. Skøde- og panteprotokol 1905-07, fol. 51. 44 Orrnslev-Kolts lokalhistoriske Samling. Fhv. tømrermester Erik Aagaards optegnelser over Ormslev-Kolt Kommunes Ejendomme. J.B.C. la Cour: “Danmarks Gaarde”. heste- og kostald og forderlo, 2 fag til tærskelo og 4 fag til korngulv. Dette hus blev ansat til 1045 kr. Det understreges, at der tidligere havde været forsikret et tredje hus, der var blevet revet ned.45 Andreas Laursen opsagde denne brandforsikring i 1890. N. Jensen tegnede en ny forsikring 1/10 1905 sandsynligvis for de samme bygninger, men de nedbrændte 4/11 samme år. Branden ses ikke omtalt i Amtstidende og herredsfogden i Ning herred har tilsyneladende ikke foretaget sig noget. Selv om forsikringssvig er meget ulovligt, kunne det være næsten umuligt at fastslå brandårsagen for sådanne bygninger. 1907 blev nye bygninger opført nede vej vejen. Søren Christensen tegnede i 1927 forsikring for følgende bygninger: a. Stuehus, stald, lade 4000 kr. b. Stald, vognport 1500 – c. Mur 64 – d. Aljebeholder 200 – e. Brønd med pumpe 110 – Bygningernes tag var af plader og pap.46 I 1934 blev tegnet en ny forsikring: a. Stuehus, grundmur, pap og plader 6900 kr. b. Ko- og hestestald, grundmur, pap og plader 2200 – c. Hønse- og maskinhus 440 – Endelig blev tegnet denne forsikring i 1945: a. Stuehus, grundmur, pandeplader og tagpap 15.200 kr. Elektriske installationer: 10 Lampesteder 1 Måler 700 – b. Ko- og hestestald 6760 – Elektriske installationer: 3 Lampesteder 300 – c. hønsehus, maskinhus 1500 -–47 Til sidst var der tale om en vinkelbygning på cirka 300 kvadratmeter. De brændte i juli 1976. Det kan ikke udelukkes, at branden var påsat.48

45 Landsarkivet, Viborg. Branddirektorater. Århus Amt 1872-76. BrL16. 22. Sognevurderingsforretninger 1872-79. 46 Erhvervsarkivet. Branddirektorater. Århus. 10. 58. Kolt sogn 1860-1935. 47 Erhvervsarkivet. Branddirektorater. Århus 10. 58. 47. Forsikringsprotokol. Koldt 1904-1965. 48 Aarhus Stiftstidende 12/7 1976.