Kommune Kujalleq

- Vilkår for udvikling

Oktober 2009

Kommune Kujalleq

- Vilkår for udvikling

Greenland Venture A/S

Oktober 2009

Forord

De nye storkommuner udgør et nyt og centralt omdrejningspunkt for udvikling af den grønlandske økonomi.

År 2009 er år ét for Kommune Kujalleq. Med denne rapport sættes fokus på de vilkår, som er grundlaget for den fremtidige udvikling af sydregionen.

Udvikling kan omfatte mange forhold. I denne rapport er der sat fokus på, hvilke krav der stilles for, at Kommune Kujalleq, lokalbefolkningen og det lokale erhvervsliv i fællesskab kan forsvare og videreudvikle det nuværende velfærdsniveau.

Greenland Venture A/S vil gerne takke Grønlands Statistik og andre, der har deltaget i processen i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport.

Greenland Venture A/S ønsker også at takke Kommune Kujalleq for tildelingen af denne udviklingsopgave til vores selskab, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i de kommende år.

Jørgen Wæver Johansen

Adm. direktør Greenland Venture A/S

Indhold

FORORD ...... 5

INDHOLD ...... 7

FIGURLISTE ...... 9

TABELLISTE ...... 9

KORTLISTE ...... 11

1 INDLEDNING ...... 13

1.1 PROBLEMFORMULERING ...... 14

1.2 DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER ...... 16 1.2.1 Kommuneinddelingen ...... 16 1.2.2 Arbejdsstyrken...... 17

1.3 AFGRÆNSNING ...... 17

1.4 TIDLIGERE UNDERSØGELSER OG LITTERATUR ...... 17

1.5 DATASTRUKTUR ...... 18

1.6 RAPPORTENS STRUKTUR ...... 19

2 REGIONALØKONOMISK UDVIKLING – BAGGRUND ...... 21

2.1 INDLEDNING ...... 21 2.1.1 Forandringer vil altid forekomme ...... 21

2.2 FRA STABILT HJEMMEMARKED TIL GLOBALISERING ...... 22

2.3 HVEM ER ANSVARLIG FOR DEN REGIONALE UDVIKLING ? ...... 22

2.4 HVAD ER REGIONALØKONOMISK UDVIKLING ? ...... 24

3 KOMMUNE KUJALLEQ - GEOGRAFI & DEMOGRAFI ...... 27

3.1 SYDREGIONENS SÆRLIGE KENDETEGN ...... 29

3.2 CENTER OG PERIFERI I KOMMUNEN ...... 31

3.3 BEFOLKNINGENS STØRRELSE OG SAMMENSÆTNING ...... 37

3.4 UDVIKLINGEN I BOSÆTNINGSFORHOLD ...... 40 3.4.1 Udviklingen i de enkelte bosætninger ...... 41

3.5 KØNS - OG ALDERSSPECIFIKKE FORHOLD ...... 46

3.6 GEOGRAFISK MOBILITET I BEFOLKNINGEN ...... 47

3.7 BESTANDEN AF HUSSTANDE ...... 50

3.8 UDVIKLING I FORSØRGERBYRDE ...... 53

3.9 UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKE ...... 55

3.10 ARBEJDSSTYRKENS KVALIFIKATIONER ...... 61

4 BEFOLKNINGENS INDKOMSTFORHOLD ...... 65

4.1 FORDELINGEN AF DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST ...... 66

4.2 HUSSTANDENES ØKONOMI ...... 70

4.3 ÆKVIVALENSINDKOMSTER ...... 72

4.4 INDKOMSTKILDER ...... 76 4.4.1 Indkomstkilder til en gennemsnitlig husstand i Kommune Kujalleq ...... 78 4.4.2 Hvordan rammer overførselsindkomsterne geografisk? ...... 80 4.4.3 Hvordan rammer overførselsindkomsterne husstande og husstandstyper?...... 82 4.4.4 Sammenhæng mellem modtagelse af overførselsindkomst og husstandsindkomst ...... 85

5 ERHVERVSUDVIKLINGEN ...... 89

5.1 UDVIKLING I HOVEDBRANCHER ...... 89

5.2 UDVIKLINGEN I VIRKSOMHEDSBESTAND ...... 93 5.2.1 Virksomhedsbestanden fordelt på brancher ...... 95 5.2.2 Vækst og tilbagegang i de enkelte virksomheder ...... 97 5.2.3 Hjemmehørende virksomheder og virksomheder udefra ...... 103

6 BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG UDEN FOR ARBEJDSSTYRKEN ...... 105

6.1 ANTALLET AF ANSÆTTER ...... 106

6.2 LEDIGHED ...... 113

6.3 UDSTØDELSE FRA ARBEJDSMARKEDET ...... 119

7 FORSLAG TIL VISION, HANDLINGSPLAN OG FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER ...... 123

7.1 DE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR UDVIKLING ...... 123

7.2 NYT GRUNDLAG FOR DEN ØKONOMISKE UDVIKLING ...... 124 7.2.1 Nye vækstmuligheder ...... 125 7.2.2 Omlægning af kommunens omkostninger ...... 129

8 ANVENDT LITTERATUR OG KILDER ...... 135

Figurliste

FIGUR 1. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I KOMMUNE KUJALLEQ & OPRINDELIGE KOMMUNER , 1980-2009,

INDEKS 1980=100,0 ...... 39

FIGUR 2. UDVIKLING I BEFOLKNINGEN I BOSÆTNINGSTYPE , 1980-2009, INDEKS 1980=100,0 ...... 41

FIGUR 3. KLASSIFIKATION AF BOSÆTNINGER PÅ BASIS AF STATUS OG UDVIKLING I BEFOLKNINGSSTØRRELSE . 42

FIGUR 4. KLASSIFIKATION AF BOSÆTNINGER PÅ BASIS AF STATUS OG UDVIKLING I BEFOLKNINGSSTØRRELSE ,

KUJALLEQ KOMMUNE ...... 43

FIGUR 5. BEFOLKNINGSPYRAMIDE , KOMMUNE KUJALLEQ , 1. JANUAR 2009 ...... 46

FIGUR 6. BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER , SYDREGIONEN , 2007...... 48

FIGUR 7. FORSØRGERBYRDEN, KOMMUNE KUJALLEQ OG HELE LANDET , 1980-2009 ...... 54

FIGUR 8. UDVIKLING I TRE ALDERSGRUPPER , KOMMUNE KUJALLEQ , 1980-2009, INDEKS 1980=100,0 ... 55

FIGUR 9. ARBEJDSSTYRKEN I KOMMUNE KUJALLEQ , 1980-2009, 15-62 ÅRIGE ...... 56

FIGUR 10. ARBEJDSSTYRKENS UDVIKLING , 1980-2009, HELE LANDET OG KOMMUNE KUJALLEQ , INDEKS 1980=100,0 ...... 57

FIGUR 11. ARBEJDSSTYRKEN FORDELT PÅ BOSÆTNINGSTYPE , KOMMUNE KUJALLEQ , INDEKS 1980=100,0 58

FIGUR 12. ANDELEN AF KVINDER I ARBEJDSSTYRKEN , FORDELT PÅ BOSÆTNINGSTYPE , 1980-2009 ...... 61

FIGUR 13. FORDELING AF HUSSTANDE, STØRRELSE I FORHOLD TIL GENNEMSNITLIGE SKATTEPLIGTIGE

INDKOMST , 2007 ...... 71

FIGUR 14. BOSÆTNINGSTYPER FORDELT I FORHOLD TIL GNMSNT . ÆKVIVALENSINDTÆGT I HUSSTANDE FOR

HELE KOMMUNEN , 2007 ...... 74

FIGUR 15. UDVIKLINGEN I UDBETALING AF LØN , KOMMUNE KUJALLEQ , 2000-2007 ...... 90

FIGUR 16. UDBETALING AF LØNSUM , TRE HOVEDERHVERV , 2000-2007 ...... 91

FIGUR 17. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2007 ...... 102

FIGUR 18. KØNSFORDELING I BRANCHER , ANSATTE , 2007 ...... 111

FIGUR 19. PERSONER BERØRT AF LEDIGHED , SYDREGIONEN , 1990-2008 ...... 115

FIGUR 20. SÆSONLEDIGHED I TI ÅR , SYDREGIONEN 1999-2008 ...... 119

Tabelliste

TABEL 1. AFSTAND I KILOMETER MELLEM BOSÆTNINGER , KOMMUNE KUJALLEQ ...... 34

TABEL 2. BEFOLKNINGSUDVIKLING , HELE LANDET OG SYDREGIONEN 1930-2009 ...... 38

TABEL 3. BEFOLKNING I BOSÆTNINGER , 1. JANUAR 2009 ...... 42

TABEL 4. FLYTNING MELLEM KOMMUNER , 2007 ...... 49

TABEL 5. ANTAL PERSONER I HUSSTANDE FORDELT PÅ BOSÆTNINGSTYPE, KOMMUNE KUJALLEQ , 1. JANUAR 2007 ...... 50

TABEL 6. ANTAL HUSSTANDE OG HUSSTANDENES GNMSNT . STØRRELSE I BOSÆTNINGER , 2007 ...... 51

TABEL 7. ANTAL PERSONER I HUSSTANDE I KOMMUNE KUJALLEQ , 1. JANUAR 2007 ...... 51

TABEL 8. ANTAL PERSONER I ARBEJDSDYGTIG ALDER I HUSSTANDE , KOMMUNE KUJALLEQ , 1. JANUAR 2007 ...... 52

TABEL 9. ANTAL PERSONER I ARBEJDSDYGTIG ALDER I HUSSTANDE , BOSÆTNINGSTYPE , KOMMUNE KUJALLEQ

1. JANUAR 2007 ...... 53

TABEL 10. ALDERSFORDELING , ARBEJDSSTYRKEN I BOSÆTNINGER, KOMMUNE KUJALLEQ , 1. JANUAR 2007 59

TABEL 11. 20-62 ÅRIGE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU OG ALDERSGRUPPE, 2007 ...... 62

TABEL 12. 20-62 ÅRIGE FORDELT PÅ KØN OG UDDANNELSESNIVEAU , 2007 ...... 63

TABEL 13. 20-62 ÅRIGE FORDELT PÅ FØDESTED OG UDDANNELSESNIVEAU , 2007 ...... 64

TABEL 14. SKATTEPLIGTIGE INDKOMSTER FORDELT PÅ PERSONER OG BOSÆTNINGSTYPER ...... 67

TABEL 15. SKATTEPLIGTIG INDKOMST I BOSÆTNINGER , KOMMUNE KUJALLEQ , 2007 ...... 68

TABEL 16. ÆKVIVALENSINDTÆGT I HUSSTANDE FOR BOSÆTNINGSTYPER , KOMMUNE KUJALLEQ , 2007 ...... 73

TABEL 17. ÆKVIVALENSINDTÆGT FOR HUSSTANDE , BOSÆTNINGER I KOMMUNE KUJALLEQ , 2007 ...... 75

TABEL 18. OVERFØRSELSINDKOMSTER , KOMMUNE KUJALLEQ , BELØB OG GNMSNT . PR . HUSSTAND ,2007 . 80

TABEL 19. FORDELING AF TYPE SOCIAL YDELSE PÅ BOSÆTNING , KOMMUNE KUJALLEQ , 2007 ...... 81

TABEL 20. OVERFØRSELSINDKOMSTER TIL BOSÆTNINGER , 2007 ...... 82

TABEL 21. OVERFØRSELSINDKOMSTER UDBETALT TIL ANTAL HUSSTANDE , KOMMUNE KUJALLEQ 2007 ...... 84

TABEL 22. OVERFØRSELSINDKOMSTTYPER FORDELT PÅ DECILER AF HUSSTANDENES ÆKVIVALENSINDKOMST , 2007 ...... 86

TABEL 23. UDBETALING AF LØNSUM I BRANCHER , ÅR 2000 OG 2007 SAMT VÆKSTPCT ...... 92

TABEL 24. VIRKSOMHEDSBESTAND OPDELT EFTER STØRRELSE AF LØNSUM , 2007 ...... 94

TABEL 25. VIRKSOMHEDSBESTANDEN FORDELT PÅ STØRRELSE AF UDBETALT LØNSUM , KOMMUNE KUJALLEQ , 2007 ...... 96

TABEL 26. VIRKSOMHEDERS STØRRELSE LEVETID , KOMMUNE KUJALLEQ ...... 97

TABEL 27. VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ BRANCHE OG LEVETID, KOMMUNE KUJALLEQ ...... 99

TABEL 28. VÆKSTVIRKSOMHEDER , STØRRELSESKATEGORIER , PERIODEN 2005-2007 ...... 100

TABEL 29. VÆKSTVIRKSOMHEDER , OPDELT PÅ BRANCHER , PERIODEN 2005-2007 ...... 101

TABEL 30. ANTAL ANSÆTTELSER I BRANCHER , 2007 ...... 107

TABEL 31. ANSÆTTELSER FORDELT PÅ BRANCHER OG BELØBSKLASSE ...... 108

TABEL 32. ANSATTE I BRANCHER , ALDERSGRUPPER , 2007 ...... 109

TABEL 33. ANTAL ANSATTE FORDELT PÅ BOSÆTNINGSTYPE , 2007 ...... 112

TABEL 34. ANTAL ANSATTE I HOVEDERHVERV I BOSÆTNINGERNE , 2007 ...... 113

TABEL 35. PERSONER BERØRT AF LEDIGHED , KOMMUNE KUJALLEQ , SEPTEMBER 2009 ...... 114

TABEL 36. ANTAL ANSATTE I BRANCHER , FORDELT PÅ FØDESTED , 2007 ...... 117

TABEL 37. SÆSONLEDIGHED , PERSONER BERØRT AF LEDIGHED , 1999-2008 ...... 118

TABEL 38. ANTAL FØRTIDSPENSIONISTER I KOMMUNE KUJALLEQ , KØN OG ALDERSGRUPPER , 2007 ...... 120

TABEL 39. FØRTIDSPENSIONISTER FORDELT PÅ ALDERSGRUPPE OG BOSÆTNINGSTYPE , 2007 ...... 120

TABEL 40. FØRTIDSPENSIONISTER FORDELT PÅ BOSÆTNING , 2007 ...... 121

TABEL 41. HUSSTANDE MED FØRTIDSPENSION , FORDELT PÅ BOSÆTNINGER , 2007 ...... 122

Kortliste

KORT 1. KOMMUNE KUJALLEQ , BYER OG BYGDER ...... 13

KORT 2. RÅSTOFLICENSER I KOMMUNE KUJALLEQ , OKTOBER 2009 ...... 31

KORT 3. KORT OVER KOMMUNE KUJALLEQ , BYER OG BYGDER ...... 32

KORT 4. BOSÆTNINGER I REGIONALØKONOMISK INDEKS , FEM KLASSER ...... 36

KORT 5. BYER OG BYGDER , BEFOLKNINGSTAL 1. JANUAR 2009 ...... 40

KORT 6. BOSÆTNINGER FORDELT PÅ UDVIKLINGSTYPE ...... 44

KORT 7. BEFOLKNINGSVÆKST I BOSÆTNINGER , 1980-2009 ...... 45

KORT 8. GENNEMSNITLIG INDKOMST I BYER OG BYGDER , 2007 ...... 69

KORT 9. GENNEMSNITLIG ÆKVIVALENSINDKOMST I HUSSTANDE , BYER OG BYGDER , 2007 ...... 76

1 Indledning

Kommune Kujalleq blev etableret pr. 1. januar 2009. Kommunerne Qa- qortoq, Narsaq og Nanortalik blev slået sammen til en storkommune.

Kort 1. Kommune Kujalleq, byer og bygder

Den nye storkommune giver som organisation et godt grundlag for at forsvare og videreudvikle velfærdsniveauet for regionens borgere. Men

13 som det altid har været gældende, så forandrer de ydre rammebetingelser sig hele tiden. Hensigtsmæssige foranstaltninger i organisering af erhvervsliv og den offentlige sektor, der indtil nu ser fornuftige ud, kan hurtigt vise sig uhensigtsmæssige, fordi den verden, regionen skal fun- gere i, udvikler sig i en ny retning.

Derfor vil det altid være regionens politikeres og erhvervslivets ansvar at være forandringsklare. Er man ikke proaktiv med hele tiden at ma- nøvrere grundlaget for erhvervslivet og andre samfundsanliggender den rigtige vej, er det befolkningens velfærd, der står på spil.

En væsentlig forudsætning for at være forandringsklar er at være grun- digt orienteret om, hvordan essentielle samfundsforhold ser ud i dag, og hvordan de har udviklet sig i de seneste år.

Denne rapport fremlægger en analyse, der forsøger at give overblik over nogle af de væsentligste trends i den nye storkommunes udvikling, og dermed de grundlæggende vilkår for den indsats, der skal gøres de kommende år.

1.1 Problemformulering

Analysen sætter fokus på de kræfter, der tilsammen må forventes at være de betingelser, som Kommune Kujalleq skal videreudvikles under i de kommende år.

Såvel erhvervslivet som de offentlige myndigheder er underlagt en række overordnede trends inden for økonomisk udvikling, befolkningsudvikling og udvikling på arbejdsmarkedet. Nogle trends i udviklingen vil have afgørende betydning for, om lokalbefolkningens velfærd kan forsvares og udvikles. Det er vigtigt for beslutningsprocesserne hos lokale aktører, at de kender og forstår disse rammer for udvikling.

Analysen i denne rapport skal være et hjælpemiddel til at få detaljeret indsigt i disse rammer for udvikling. Analysen forsøger at besvare to overordnede spørgsmål.

Hvilke overordnede udviklingstræk vil få betydning for udviklingen i Kommune Kujalleq i de kommende år?

Hvordan er status for de vigtigste faktorer, der skaber disse udviklingstræk, og hvordan kan vi forvente, at disse faktorer vil udvikle sig i de kommende år?

Alle undersøgelser viser, at det i økonomisk og erhvervsmæssig hense- ende er vanskeligt og måske umuligt at forudse, hvad der vil ske ud over f.eks. blot en fem-årig periode. F.eks. var der stort set ingen af de tusindvis af internationalt publicerede videnskabelige rapporter og ar- tikler, der forudså, at verdensøkonomien vil opleve en dyb recession i 2008, og netop denne uheldige økonomiske udvikling sætter nu sine spor langt ud i fremtiden. Vil den fortsætte? Eller vil vi igen opleve kon- tinuerlig vækst de kommende år?

Målet i analysen er derfor heller ikke at spå om fremtiden, men derimod via detailanalyser af den eksisterende viden, som vi råder over, at give en forståelse af, hvilke væsentlige strukturforhold, der vil være gælden- de for kommunen i de kommende år. På denne måde kan vi identificere, hvilke udfordringer som beslutningstagere i den offentlige og private sektor står over for i det fremtidige forsvar af velfærdssamfundet.

Der er i denne rapport udpeget en række væsentlige vilkår til nærmere analyse. Udviklingen i disse vilkår er vigtige forudsætninger for udvikling af Kommune Kujalleq i de kommende år:

Den demografiske udvikling.

herunder:

Udvikling i befolkningens størrelse og sammensæt- ning.

Udvikling i bosætningsforhold.

Udvikling i husstande.

Udvikling i forsørgerbyrde.

Udvikling i arbejdsstyrke.

Udvikling i arbejdsstyrkens kvalifikationer.

Udviklingen i befolkningens indkomstforhold.

herunder:

Udvikling i indkomstens sammensætning.

Udvikling i husstandens økonomi.

Erhvervsudviklingen.

herunder:

Udvikling i virksomhedsbestanden og bestanden af arbejdspladser.

Udvikling i beskæftigelsen og erhvervets evne til at udbetale løn.

Alle funktionelt eller administrativt opdelte regioner bør fastsætte en samlet vision for den fremtidige udvikling. Denne vision vil direkte eller indirekte fastsætte nogle krav, der kan konkretiseres for hver enkelt af ovenstående enkeltvilkår. I analysen vil der i hver enkelt delanalyse blive givet forslag til et overordnet mål for kommunens arbejde med området.

Nogle vilkår kan kun forandres positivt over en meget lang tidshorisont, men alle disse vilkår er forhold, som en fornuftig politisk indsats kan gøre noget ved.

De enkelte vilkår kan ikke forandres hver for sig. F.eks. vil forsøg på opkvalificering af dele af arbejdsstyrken ofte kun kunne gennemføres, hvis der samtidigt gennemføres konkrete tiltag omkring udviklingen af rammebetingelser for udvalgte erhvervsvirksomheder. I afslutningen af denne rapport foreslås derfor udpegning af en række indsatsområder, hvor hvert enkelt indsatsområde sikrer kommunens målsætning på et overordnet område.

1.2 Definition af centrale begreber

I det følgende vil nogle af de centrale begreber anvendt i denne analyse blive nærmere forklaret.

1.2.1 Kommuneinddelingen

Kommune Kujalleq er resultatet af sammenlægningen af tre oprindelige kommuner: Nanortalik Kommune, Narsaq Kommune og Qaqortoq Kom- mune. Når der gennemføres analyser på udviklingen før og under perio-

16 den med Grønlands Hjemmestyre, anvendes summerede tal fra de tre oprindelige kommuner, og det summere tal sidestilles med den nye storkommune Kujalleq. Begrebet Sydregionen anvendes synonymt med Kommune Kujalleq.

1.2.2 Arbejdsstyrken

I hele rapporten er arbejdsstyrken, hvor ikke andet er nævnt, fastsat til personer i arbejdsdygtig alder. Personer i arbejdsdygtig alder er her defineret som personer i alderen 15 til 62 år pr. 1. januar i året.

Arbejdsstyrken omfatter således også personer, der ikke er erhvervsaktive, herunder personer, der har fået tildelt førtidspension og lignende.

1.3 Afgrænsning

I visse dele af analysen er primært anvendt registerdata for året 2007. Visse tabeller omfatter dog hele perioden under hjemmestyret for sydregionen. Dette gælder især den demografiske udvikling, der normalt er den faktor, det tager længst tid at omstille.

1.4 Tidligere undersøgelser og litteratur

Der eksisterer desværre ikke en større mængde analyser om sydregionen. Derfor har det været nødvendigt at være særdeles påpasselig med beregningerne på basis af de registerbaserede data, som er udleveret af Grønlands Statistik - der har ofte ganske enkelt ikke været et sammen- ligningsgrundlag, som kunne være med til at detektere alvorlige bereg- ningsfejl, fejl i datamateriale m.v.

Den eksisterende litteratur i form af især offentliggjorte rapporter for hele landet, er karakteriseret af at være generaliserede, overordnede betragtninger om samfundsforhold. De konkrete detaljeanalyser eksisterer kun inden for afgrænsede emner og problemstillinger.

Dette er så også grundlaget til, at denne rapport har fået karakter af et egentligt baseline studie, fordi det har været nødvendigt at præsentere elementære data for første gang.

I næste afsnit er der nærmere redegjort for anvendelse af data og statistik i analysen af Kommune Kujalleq.

1.5 Datastruktur

Analyserne i denne rapport er baseret på registeroplysninger om personer, husstande og virksomheders forhold. Offentlige institutioner og myndigheder indsamler og indberetter oplysninger til administrative formål. Resultatet benævnes normalt registerdata. De centrale registerdata samles i Grønlands Statistik.

Grønlands Statistik har stillet anonymiserede data til rådighed for denne analyse. Det omfattende arbejde er gennemført af statistikkonsulent Søren W. Børgesen.

Der gennemføres således beregninger i Greenland Venture A/S på basis matricer med oplysninger og data, der omfatter 100 pct. af befolkningen og virksomhederne. Når denne arbejdsdeling er gennemført til brug for udarbejdelse af en tabel eller en figur, vil der under Kilde være følgende formulering: "Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre."

Registerdata kan i mange henseender være behæftet med fejl og mangler. Hvis f.eks. en person flytter fra en adresse til en anden og ikke indberetter dette til folkeregister, vil vedkommende i registret og dermed i denne analyse fortsat være opgjort til at være bosiddende det oprindelige sted.

Der er gennemført et bestemt snit i data. Persondata omfatter data, hvor der er valgt en skæringsdato pr. 1. januar i året. Det er den nor- male måde at gennemføre statistiske undersøgelser. Det er ikke helt uproblematisk, fordi der tælles på befolkningen, som den så ud 1. januar i året. Hvis der kommer tilflyttere til eller flytter indbyggere fra kommuner eller bosætninger i løbet af året, så vil det ikke fremgå af analysen.

Dette betyder f.eks., at hvis en person kun har været bosiddende i kommunen i tre måneder, så fremstår det som om, at personen har haft en relativ lille indkomst, fordi det kun er den skattepligtige indkomst, som er indtjent i kommunen, der medregnes.

Det er på samme måde også problematisk at opgøre beskæftigelse og erhvervsudvikling, men samlet set er det vurderet til at være en fejl- margin, der ikke forrykker det overordnede billede af tilstand og udvik-

18 ling i kommunens økonomi, arbejdsmarkedsforhold og erhvervsudvikling.

1.6 Rapportens struktur

Foruden dette første indledende kapitel omfatter denne rapport seks ka- pitler.

I kapitel 2 beskrives nogle overordnede træk vedrørende begrebet "re- gionaløkonomisk udvikling".

I det tredje kapitel gennemføres en analyse af den demografiske udvikling i kommunen.

I kapitel 4 analyseres befolkningens indkomst for året 2007.

Kapitel 5 omfatter en detaljeret analyse af erhvervsudviklingen i kommunen. Der gennemføres bl.a. en analyse af kommunens virksomhedsbestand (de enkelte arbejdspladser), og de enkelte erhvervs lønudbeta- linger.

Kapitel 6 omfatter en analyse af beskæftigelse, ledighed og udstødelse fra arbejdsmarkedet i kommunen.

I kapitel 7 forsøges opstillet et forslag til opstilling af et antal indsats- områder for den fremtidige udvikling af kommunens økonomi.

I afslutningen af denne rapport er medtaget en liste over anvendte kilder og litteratur.

2 Regionaløkonomisk udvikling – baggrund

2.1 Indledning

Forudsætningerne for at skabe en positiv økonomisk udvikling i lokal- området forandrer sig hele tiden. Forandringerne sætter sig spor i form af direkte eller indirekte konsekvenser for vores velfærd. Nogle erhvervsvirksomheder overlever og oplever vækst, andre virksomheder stagnerer eller forsvinder. Den enkelte borgers indkomst er betinget af denne udvikling. Imødekommes kravene om forandring i tide, kan det lokale velfærdsniveau forsvares eller forbedres. Lader man stå til, vil velfærdsniveauet måske kunne forsvares ved hjælp af national og lokalt finansierede overførselsindkomster i en periode, men på lang sigt vil le- vevilkårene blive forringet.

2.1.1 Forandringer vil altid forekomme

Forandringerne i forudsætningerne for den lokaløkonomiske udvikling har altid eksisteret. Siden 1950’erne er der sket omfattende forandringer i, hvad lokalbefolkningen lever af, og hvordan den enkelte sikrer sine levevilkår. F.eks. har der i det sydlige Grønland været en stor tilbagegang for indtjeningen og beskæftigelsen i fiskeri og fiskeindustri, mens der samtidigt er etableret en stor offentlig forvaltning med en stabil lønudvikling.

I de seneste år er der sket store forandringer i verdensøkonomien i form af globalisering af økonomien. Ny informationsteknologi og ned- brydelse af handelsbarrierer gør, at mulighederne for den internationale handel hele tiden forbedres. Vi ser det på en lang række områder. Grønlandske fiskeprodukter bearbejdes i Kina. Mineselskaber fra Austra- lien, Europa og Nordamerika opererer her i landet. Det er ikke givet, at de eksisterende levevilkår kan fortsætte på nuværende stadie i et så foranderligt miljø.

2.2 Fra stabilt hjemmemarked til globalisering

I det seneste år har vi også tydeligt erfaret, at udviklingen i andre lande i form af økonomiske kriser giver gennemslag på indtjeningsmuligheder og investeringslysten her i landet. Mange lokale virksomheder har oplevet, at samarbejdspartnere har strammet mulighederne for kredit, og finanskrisen har stor betydning inden for råstofsektoren, hvor projekter må afvente en forbedring i den internationale økonomi.

Tilpasningen til disse nye forhold er også meget væsentlig for en fortsat regionaløkonomisk vækst i de grønlandske kommuner. Den traditionelle landeøkonomi, hvor hvert enkelt land i så stor udstrækning som muligt forsyner sig selv, ændres nu til mere og mere specialisering af lande og regioners erhvervsstruktur. Fortsætter denne udvikling vil mange nye erhvervsmuligheder her i landet komme til i fremtiden, men mange af de eksisterende virksomheder og brancher vil få vanskeligere vilkår.

Der kan på denne baggrund ikke udpeges en universel model, der ga- ranterer regionaløkonomisk succes. Planlægning til fremtiden er noget der er ukendt og usikkert. Men det er samtidigt klart, at en generel forbedring af f.eks. regionens adgang til ny teknologi og især kommunika- tionsteknologi, en bæredygtig anvendelse af regionens naturressourcer samt en forøget opkvalificering af den lokale arbejdsstyrke vil give regionen en fornuftigt adgang til at udnytte de muligheder, som fremtiden måtte bringe.

2.3 Hvem er ansvarlig for den regionale udvikling?

De nye storkommuner er inde i deres første leveår. Som forventet er der fortsat mange udfordringer, der skal overvindes her i starten. Organisa- tionerne skal finde deres nye form og praksis. Dette gælder ikke kun for kommunerne internt. Det gælder måske især for samarbejdet mellem Landstinget og Landsstyret og de enkelte kommuner. Det er vigtigt at Landsstyret bakker op om den kommende udvikling af regionerne. Landsstyret skal være parat til at justere lovgivningen for at kurere eventuelle børnesygdomme, som den kommunale strukturreform måtte skabe.

Det nye Landsstyre har positivt og rimeligt klart fastsat dets holdning til samarbejdet med regionerne og kommunerne i den nye landsstyrekoalitionsaftale: 1

"Et stærkt selvstyre med en selvbærende økonomi er en opgave, som kun kan realiseres, hvis alle deltager aktivt. Naalakkersuisut foreslår en ny erhvervs- og ud- viklingspolitik under mottoet: ”Din region – dit valg”

Landets størrelse og bosætningsmønster medfører forskellige vilkår og muligheder. Naalakkersuisut ønsker at inddrage lokalbefolkningen i udviklingen af skrædder- syede lokale løsninger, der svarer til de regionale og lokale behov.

I forbindelse med selvforsyning står bygderne som et vigtigt led i forhold til distribuering af vore egne pro- dukter. Bygdernes økonomiske forhold og eksistensbe- rettigelse skal gennemanalyseres og danne grundlaget for den videre planlægning.

Etableringen af de fire nye kommuner har allerede gjort meget for at uddelegere større kompetence fra Hjem- mestyret til kommunerne. Men Naalakkersuisut ønsker at give kommunerne yderligere muligheder for selvfor- valtning. Det stadige fokus på regionalpolitik vil forbedre Grønlands samlede økonomi, fordi den muliggør de forskellige dele af Grønland til hver for sig og i fæl- lesskab at videreudvikle deres egne muligheder og kompetencer. Regionalpolitikken skal opstille planer for at decentralisere yderligere ansvar til de nye kommuner. Selvstyre er ikke kun et nøgleord i forholdet mellem staten og Grønland, men også mellem Inatsisartut og regionerne."

Dette viser, at de nye storkommuner nu har initiativretten og dermed også initiativpligten til at udvikle sig selv. Kommunerne, erhvervslivet og

1 Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat, Landsstyrekoalitionsaftale for perioden 2009-2013, dateret 10. juni 2009. www.nanoq.gl

23 borgerne vil i fremtiden være dynamoer for udviklingen i deres eget lo- kalområde.

På denne baggrund er det vigtigt, at de fire nye storkommuner går i spidsen for at få udarbejdet visioner, strategier og konkrete handlingsplaner og -initiativer for at skabe en positiv regionaløkonomisk udvikling.

Det er et godt, positivt udgangspunkt for regional og lokal udvikling: Er der problemer, skal problemejerne udpeges, og problemer skal løses tættest muligt på disse problemejere, og problemejerne skal inddrages i løsning af problemerne.

2.4 Hvad er regionaløkonomisk udvikling?

Regionaløkonomisk udvikling omfatter en lang række elementer, der hver for sig har større eller mindre betydning for den økonomiske udvikling for erhvervsvirksomheder og borgeres økonomi og for den fælles offentlige økonomi.

I denne analyse er der valgt følgende definition for den regionaløkono- miske udvikling:

Regionaløkonomisk udvikling er at forbedre rammer for befolkningen og for erhvervslivet, så der på et bære- dygtigt grundlag kan skabes en økonomisk udvikling, der igen skaber mulighed for at forsvare og videreudvikle det lokale velfærdsniveau.

I analysen er der sat fokus på følgende tre områder.

• Demografisk udvikling, herunder udvikling i arbejdsstyrken.

• Indkomstudvikling.

• Erhvervsudvikling, herunder udvikling i beskæftigelse og i virksomhedsbestand.

For hver enkelt af ovenstående områder er der gennemført en detaljeret analyse af de eksisterende vilkår i Kommune Kujalleq. Denne analyses resultat kan siges at være de konkrete vilkår, som danner grundlaget for den fremtidige regionale udvikling i Sydgrønland. Man kan sige, at denne detaljerede analyse, der er udarbejdet på basis af registerdata er

24 et baseline studie - udgangspunktet - for det arbejde, der nu skal gen- nemføres i de kommende år.

En række problemer og udviklingspotentialer udspringer i tværgående forhold. Derfor er den endelige formulering af handlinger og indsatser overfor disse tværgående problemstillinger og udfordringer behandlet i et afsluttende kapitel for sig, og der gives her et sammenhængende bud på den samlede proces, herunder forslag til løsninger på eksisterende strukturproblemer og forslag til konkrete indsatsområder. Men det er vigtigt at fastholde, at det kun er et bud på løsninger. Det er problemejerne, der har det endelige ansvar for, hvilke løsninger på strukturproblemer, som de vil fokusere på.

3 Kommune Kujalleq - geografi & demografi

I dette kapitel gennemføres en detaljeret analyse af befolkningen i Kommune Kujalleq, og der gives en introduktion til de særegne forhold, der karakteriserer sydregionens geografi.

Befolkningsudviklingen er en af de vigtigste faktorer for kommunens fremtidige økonomiske betingelser. En befolkning i stagnation eller tilbagegang vil normalt give økonomiske problemer for et lokalområde, fordi grænsen for, hvad der kan lade sig gøre inden for kommunens egne serviceområder og indenfor virksomhedsdrift lokalt vil forårsage, at der naturligt vil ske en økonomisk tilbagegang i lokalområdet. Et eksempel kan være en boghandel. En boghandel kræver et befolkningsgrundlag eller et marked af en bestemt størrelse. Falder befolkningstallet og dermed også markedet, kan den nedre grænse for boghandlens omsætning blive overskredet, og butikken må lukke.

I en vis udstrækning kan Grønlands Selvstyre og kommunen selv gen- nemføre en lokaliseringspolitik, der imødegår stagnation eller tilbagegang. F.eks. kan landets politiske ledelse beslutte, at offentlige institutioner, anlæg og andre offentlige arbejdspladser fordeles til de egne, som har problemer. Det er jo næsten halvdelen af landets samlede beskæfti- gelse, der findes i den offentlige sektor. Heri er ikke medregnet de offentligt ejede selskaber.

Denne form for løsninger giver dog oftest kun midlertidige resultater. Lokalområdet bliver afhængigt af offentlige arbejdspladser, og når de offentlige finanser så udvikler sig negativt, vil hele lokalområdet være afhængigt af en kunstig videreførelse af denne type beskæftigelse.

Offentlige arbejdspladser i Grønlands Selvstyre, i kommunerne og i de helt eller delvist selvstyre-ejede selskaber vil på sigt blive langt færre end i dag. I takt med indførelse af selvstyre vil behovet for udvikling af en selvbærende økonomi for landet som helhed blive forøget, hvorefter

27 den offentlige sektor skal begrænses til et omfang, der står i et mere naturligt forhold til landets økonomiske formåen.

Grundlaget for en sund økonomi i kommunen vil derfor være etablering af private arbejdspladser, hvor private virksomheder tilbydes så gode rammevilkår, at de vælger at slå sig ned i lokalområdet og gennemføre investeringer i lokalsamfundet.

Her i landet vil landets ressourcer ofte være grundforudsætningen for nye erhvervsaktiviteter. Landets ressourcer kan opdeles i naturressourcer som rejer, fisk og mineraler samt landets vigtigste ressource, den lokale befolkning og den lokale arbejdsstyrke. I en grønlandsk offentlig såvel som privat virksomhed omfatter lønudgifterne i størrelsesordenen 40 pct. af virksomhedens samlede produktionsværdi. 2 Kan lokalområdet derfor tilbyde en tilpas mængde arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer og til en fornuftig løn, vil arbejdskraften kunne være den produkti- onsfaktor, som gør, at virksomheden vælger kommunen frem for andre lokaliseringssteder her i landet.

For at sikre fortsat vækst og konkurrencedygtighed i Kommune Kujalleq er det nødvendigt, at regionens virksomheder har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Derfor er det vigtigt, at kommunen til stadighed moniterer koblingen mellem befolkningen, arbejdsstyrken og erhvervslivets behov for arbejdskraft. Denne kobling er vigtig for muligheden for at skabe økonomisk vækst i regionen, og politikerne skal via strukturovervågning og monitering have indsigt i, hvor der forefindes mismatch mellem efterspørgslen på arbejdskraft med specielle kvalifikationer og udbudet af samme type arbejdskraft.

Befolkningsudviklingen kan også give kommunaløkonomien vanskelige vilkår. Hvis f.eks. forsørgerbyrden stiger, vil omkostningerne til personer uden for arbejdsstyrken blive skævvredet i forhold til den indtjening og de indkomstskatter, som personer i arbejdsdygtig alder skal bidrage med.

2 I Grønlands Statistiks nationalregnskab for året 2004 er den samlede produktionsværdi for hele landet beregnet til 17 milliarder kroner, og den samlede aflønning af ansatte til 6,8 milliarder kroner. Aflønningen omfatter således 40,3 pct. af den samlede produktionsværdi.

En væsentlig faktor for udvikling er befolkningens og dermed arbejdsstyrkens kvalifikationer. Desto bedre og højere kvalifikationsniveau, desto større produktivitet kan der skabes både i den offentlige og den private sektor. Samtidigt er der normalt en direkte sammenhæng mellem løn og indkomst og kvalifikationsniveau. Desto højere erhvervskompe- tenceniveau, desto højere indtjening, og dermed også højere samfunds- provenu tilbage fra den enkelte borger.

Analysen i dette kapitel omfatter først beregninger af et regionaløkono- misk indeks. Indekset fastsætter, hvordan de enkelte bosætninger får funktioner som centre og periferi. Netop bosætningernes indbyrdes fordeling og rolle giver sydregionen nogle meget særlige karakteristika.

Der gennemføres på denne baggrund en samlet analyse af befolkningsudviklingen i perioden under Grønlands Hjemmestyre for de tre kommuner og de bosætninger, som Kommune Kujalleq i dag omfatter.

Derefter gennemføres beregninger på husstande. For befolkningen er den enkelte familie eller husstand den mindste organisatoriske enhed. Succeskriteriet for den enkeltes indtjening og den enkeltes behov for velfærd fastsættes normalt ud for, hvordan den samlede husstands øko- nomi ser ud. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan lokalområ- dets husstande er repræsenteret med hensyn til demografiske faktorer.

Forsørgerbyrden beregnes også i denne del af analysen. I denne analyse er forsørgerbyrden defineret som forholdet mellem gruppen af børn og pensionister samt gruppen af personer i arbejdsdygtig alder. Arbejds- dygtig alder er her defineret som personer i alderen fra 15 år til 62 år. Forsørgerbyrden er en væsentlig indikator for udgiftsbyrdens udvikling i en region. Derfor er den vigtig at følge over tid.

Arbejdsstyrken analyseres på en række centrale variable, f.eks. køn, al- derssammensætning og bosted. Endelig gennemføres analyse af arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige baggrund.

3.1 Sydregionens særlige kendetegn

Kommunen har et samlet areal på ca. 53.000 kvadratkilometer. Kom- munen er således arealmæssigt større end lande som Danmark (43.098 km 2), Holland (41.500 km 2) og Schweiz ( 41.285 kvm 2). Afstanden fra nord til syd er ca. 330 kilometer og afstanden mellem vest og øst er 350

29 kilometer. Langt størstedelen af kommunens areal er dækket af Ind- landsisen.

Regionen er præget af behovet for adgang til naturressourcer på havet og til lands, og det er derfor naturligt, at den relativt lille befolkning spredes i en række i international sammenhæng små bosætninger.

Alle bosætninger ligger ud til hav eller fjord langs den vestlige del af kommunens kyststrækning. Denne kyststrækning er en skærgårdskyst, karakteriseret af talrige fjorde og større og mindre øer.

Kysttrafik præges af en til tider ofte voldsom mængde af storis. Storisen strømmer via Den kolde Østgrønlandske Strøm fra Polarhavet ned langs Grønlands østkyst og medbringer storisen. Storisen bringes videre af den mildere Vestgrønlandske Strøm op langs Grønlands vestkyst.

Kommunens østkyst er ikke beboet, selv om der også her er adgang til omfattende mængder af naturressourcer i form af havets ressourcer og mineraler.

Den grønlandske historie viser, at befolkningen fra tidernes morgen har indrettet sig på at flytte bosætning for at få de bedst mulige vilkår. Den politiske diskussion i dag er præget af debatten om befolkningskoncen- tration i vækstbyerne og nedlæggelse af de svageste bygder. Men fremtiden er lige om hjørnet, og her er kortene lagt til helt anderledes erhvervs- og bosætningsmuligheder.

Både klimaforholdene og de store råstofpotentialer i Sydgrønland kan hurtigt forandre befolkningsudviklingen og bomønstret totalt. Klimafor- holdene kan betyde, at storisen mindskes eller forsvinder fra de syd- grønlandske kyster og gør tilgængeligheden til byerne og bygderne i Kommune Kujalleq langt mere optimale, og muligheden for landbrugs- produktion kan blive betydeligt forbedret.

Samtidigt er nye råstofprojekter på vej. Aktiviteterne præger allerede sydregionen. Kort 2 viser de eksisterende aktiviteter på råstofområdet. Den internationale olie- og mineralindustri sætter i disse år meget stor fokus på sydregionens råstofpotentiale, og guldminen Nalunaq har allerede i væsentligt omfang præget lokalområdets økonomi.

Kort 2. Råstoflicenser i Kommune Kujalleq, oktober 2009

Kilde : Eget kort på basis af www.nanoq.gl Råstofdirektoratet, oktober 2009.

3.2 Center og periferi i kommunen

Kommune Kujalleq er kendetegnet ved at have tre byer som naturlige geografiske centre, hvor Qaqortoq er hovedbyen. Qaqortoq by er større end de to øvrige byer til sammen.

Derudover omfatter kommunen en række små bosætninger i form af bygder og spredte bosætninger i form af små landbrug. Et af regionens styrkepunkter er den eksisterende fødevareproduktion og muligheden for på sigt at skabe grundlag for en større satsning på forsyning af føde- varer til lokal brug, til brug i resten af landet og måske også en forøget

31 eksport af fødevarer til andre lande. Samtidigt gør den sydlige placering regionen til et anderledes attraktivt turistområde i forhold til andre regioner i Grønland.

Kommune Kujalleq omfatter Grønlands sydspids. Dette gør regionen til Grønlands nærmeste forbindelse til bysamfund i Newfoundland og i Is- land. Samtidigt går internationale trafikruter umiddelbart syd om kommunens sydligste punkt, Kap Farvel.

Kort 3. Kort over Kommune Kujalleq, byer og bygder

Det vigtigste kriterie for en sammenhængende region er tilgængelighe- den mellem bosætninger. Den geografiske tilgængelighed er afhængig af f.eks. variable som distancer, transportformer og -muligheder, infra- strukturanlæg samt klimatiske forhold.

I udviklingen af Sydgrønland har der hidtil været fokus på infrastruktur- anlæg og omfanget af den transport, der stilles til rådighed for transport

32 af personer og fragt. Der er for øjeblikket stort fokus på regionens transportmuligheder til det øvrige Grønland og til udlandet.

I denne sammenhæng vil det være relevant at vurdere tilgængeligheden internt i kommunen. Ikke tilgængelighed udelukkende i transportmæssig forstand, men snarere hvordan den nye storkommune hænger sammen i form af centre og periferi.

Det er vigtigt at få opdelt regionens bosætninger (og dermed markeder) i forhold til deres betydning og rolle i udviklingen af den samlede region. Mange analyser skelner f.eks. udelukkende mellem byer og bygder, hvor analyserne i denne rapport viser, at der i høj grad er sammenfald for de dårligst stillede byer og de bedst stillede bygder, og at der er stor forskel i status og udvikling for de enkelte bygder.

Måling af regionaløkonomisk volumen er en ofte anvendt analyseform inden for regionalforskningen til at bestemme et områdes opdeling i center og periferi. Metoden går ud på at vægte de enkelte bosætninger i forhold til hinanden på basis af deres indkomst- og befolkningsmæssige størrelse samt et mål for den fysiske distance mellem bosætningerne. Alle bosætninger, incl. bosætningen selv, påvirker hinanden i en eller anden størrelsesorden. Den samlede strøm af interaktioner mellem de enkelte bosætninger kan herefter danne grundlag til en opdeling af bo- sætningerne i klasser i forhold til center eller periferibeliggende i øko- nomisk forstand. I praksis opstilles en matrice, hvor f.eks. en bosæt- nings samlede skattepligtige volumen beregnes, og hvor dette volumen i matricen sættes i relation til alle øvrige bosætningers volumen - vurderet ud fra, hvor lang en afstand, der er mellem bosætningerne indbyrdes.

Beregningerne gennemføres ved at afprøve følsomheden mellem forskellige former for volumen af samfundsøkonomi - i denne analyse er anvendt befolkningsstørrelse og størrelsen af bosætningernes samlede skattepligtige indkomst - samt følsomheden ved anvendelse af et mål for den friktion, som sameksistens og samhandel mødes af i form af den geografiske distance. I denne analyse er følsomheden for friktion mellem de enkelte bosætninger opgjort som afstanden i luftlinie mellem bo- sætninger samt også kvadratet på afstanden. I Tabel 1 er der udarbej-

det en matrice med afstanden i kilometer mellem alle bosætninger i Kommune Kujalleq.

Den korteste afstand mellem to bosætninger er mellem Narsarsuaq og Qassiarsuk. Afstanden er på syv kilometer. Den længste afstand er mellem Qassimiut i den nordøstlige del af kommunen og Aappilattoq, som er den bygd, der er lokaliseret længst mod øst. Her er luftlinje-afstanden på 173 kilometer.

Tabel 1. Afstand i kilometer mellem bosætninger, Kommune Kujalleq

Kujalleq

Aappilattoq Alluitsup Paa Ammassivik Eqalugaarsuit Igaliku Nanortalik Narsaq Narsaq Narsarsuaq Qaqortoq Qassiarsuk Qassimiut Saarloq Tasiusaq Aappilattoq * 79 78 104 113 53 129 26 129 115 130 173 105 30 Alluitsup Paa 79 * 18 26 59 39 56 71 79 38 76 94 26 51 Ammassivik 78 18 * 29 44 50 50 77 64 38 62 99 35 54 Eqalugaarsuit 104 26 29 * 48 64 33 97 67 13 62 70 10 77 Igaliku 113 59 44 48 * 94 34 118 20 44 18 96 58 95 Nanortalik 53 39 50 64 94 * 96 36 114 77 112 126 61 24 Narsaq 129 56 50 33 34 96 * 126 45 22 39 62 41 104 Narsaq Kujalleq 26 71 77 97 118 36 126 * 136 110 136 162 96 23 Narsarsuaq 129 79 64 67 20 114 45 136 * 61 7 105 77 113 Qaqortoq 115 38 38 13 44 77 22 110 61 * 56 61 19 89 Qassiarsuk 130 76 62 62 18 112 39 136 7 56 * 98 72 113 Qassimiut 173 94 99 70 96 126 62 162 105 61 98 * 68 144 Saarloq 105 26 35 10 58 61 41 96 77 19 72 68 * 76 Tasiusaq 30 51 54 77 95 24 104 23 113 89 113 144 76 * Kilde : Beregninger gennemført af Asiaq, oktober 2009.

Der er i denne analyse tale om en tilnærmelsesvis måling af, hvordan bosætningerne i sig selv som marked og i deres indbyrdes relation tilsammen udgør en region, hvor enkelte dele af regionen er mere perifert end andre dele. En sådan opdeling er meget vigtig, fordi det er uheldigt systematisk at betragte f.eks. byer som identiske udviklingsstørrelser samt bygder som størrelser, der har behov for nøjagtig samme type udvikling.

På Kort 4 er Kommune Kujalleq's byer og bygder opdelt på fem klasser af center og periferi: a. Indre center b. Ydre center c. Mellemgruppe d. Indre periferi e. Ydre periferi

Opdelingen er gennemført på basis af en vurdering af, hvordan befolk- ningsstørrelse og volumen af skattepligtig indkomst set i relation til di- stancens friktion, i form af luftlinie-afstand eller kvadratet af denne, placerer de enkelte bosætninger i et periferiindeks.

På trods af de forbehold, som er nævnt ovenfor, vurderes den på kortet gennemførte opdeling af bosætning på fem klasser i et regionaløkono- misk indeks samlet at være et anvendeligt redskab til at inddele de syd- grønlandske bosætninger i fem klasser af centre og periferi.

Hver enkelt klasse af center og periferi har deres unikke funktioner og deres unikke udfordringer og muligheder. Indre center omfatter byen Qaqortoq. Det er vigtigt, at det indre center udvikles således, at al cen- tral kommunal administration findes i byen sammen med de vigtigste centrale institutioner. Dette vil i sig selv tiltrække hovedkvarterer for de store selskaber, der opererer i regionen. Det er derfor også vigtigt, at der sker en prioritering af alle type infrastruktur til dette center, der gerne skal fremstå som lokomotiv for den økonomiske udvikling af hele regionen.

Kort 4. Bosætninger i regionaløkonomisk indeks, fem klasser

Byerne Narsaq og Nanortalik har et regionaløkonomisk volumen, der placerer dem som ydre center. Byerne vil naturligt have funktioner, som giver den relativt store befolkningsandel og erhvervsliv gode rammebetingelser for liv og økonomi. Disse byer vil også være associeret med bosætninger i periferien, som de fungerer som center for.

Der er i klassifikationen af bosætninger på regionaløkonomisk indeks udpeget en mellemgruppe. Mellemgruppen, der i Kommune Kujalleq omfatter bosætningerne Alluitsup Paa og Aappilattoq, har ikke et regio- naløkonomisk indeks, der giver dem størrelse af centre, men deres vo-

36 lumen er til gengæld stor nok til, at de afviger sig fra de bosætninger, der i denne analyse betegnes henholdsvis indre og ydre periferi.

Indre og ydre periferi er de bosætninger, der på den ene side er lokaliseret i forhold til nogle væsentlige forekomster af naturressourcer, men som på den anden side i forhold til egen størrelse og afstanden til andre bosætninger har en meget lille økonomi. Det er et politisk valg, hvilken service der skal tilgodeses til disse bosætninger. Her er det dog afgø- rende, at den lokale skole altid har en kvalitet, der sidestiller børnene fra de forskellige bosætninger efter endt skolegang. Adgangen til at få en uddannelse med erhvervskompetence skal være ens for alle børn i kommunen.

I den unuanceret politiske debat har der været fremført et argument om, at alle bygder med under et hundrede indbyggere burde nedlæg- ges. Dette ville for Kommune Kujalleq betyde nedlæggelse af syv bygder, hvoraf de fire i denne analyse vurderes som indre periferi og tre som ydre periferi. Med den nuværende nedgang i befolkningstallet i bygderne vil Kommune Kujalleq i løbet af få år kun have tre byer og Al- luitsup Paa tilbage som bosætninger, excl. bosætninger i landbruget.

En mere nuanceret beslutningsproces vil skulle bygge på et detaljeret analysegrundlag omkring nuværende og fremtidige erhvervsgrundlag for den enkelte bosætning, transportforhold m.v. Samtidigt vil det være nødvendigt nærmere at få defineret, hvilke service- og velfærdsydelser, som der kan stilles til rådighed i de små, økonomiske perifere bosætnin- ger. Der vil normalt ikke være råd til alle moderne serviceydelser i de små bosætninger. Men det bør fortsat være befolkningens frie ret at bo- sætte sig her.

Det er dog afgørende vigtigt, at børn, der opvokser i disse bosætninger, har en lige så stor adgang til uddannelser, som børn i byerne. Dette stiller i fremtiden store krav til organiseringen i disse bosætninger, ikke mindst til organiseringen af folkeskolen.

3.3 Befolkningens størrelse og sammensætning

Der har op igennem 1900-tallet været en stor befolkningstilvækst her i landet. Siden 1930 er befolkningen i Grønland blevet mere end tredob- let. For Sydkommunen er der sket en tilsvarende forøgelse af befolkningen. Siden 1930 har der været en befolkningsvækst i sydregionen på

3.971 indbyggere. Dette svarer dog kun til cirka en fordobling af befolkningen.

Tabel 2. Befolkningsudvikling, hele landet og sydregionen 1930- 2009 Hele Nanortalik Narsaq Qaqortoq Syd- Syd- landet kommune Kommu- Kommune regionen regionens ne I alt andel af hele landet År Antal Pct. 1930 16.901 2.092 555 1.014 3.661 21,7 1945 21.412 1.922 793 1.471 4.186 19,5 1955 26.983 2.049 1.086 1.980 5.115 19,0 1965 39.439 2.794 1.862 2.835 7.491 19,0 1980 49.773 2.801 2.064 3.056 7.921 15,9 1990 55.558 2.672 2.148 3.543 8.363 15,1 2000 56.124 2.555 2.082 3.416 8.053 14,3 2009 56.194 2.147 1.953 3.532 7.632 13,6 Kilde : Grønlands Statistiks Databank, august 2009, Årbøger fra Ministeriet for Grønland samt Trap Danmark - Grønland, 5. udg., 1970. De kommuner, der i dag tilsammen udgør Kommune Kujalleq, har såle- des ikke kunnet fastholde sin andel af landets samlede befolkning. I 1930 havde regionen 21,7 pct. af landets samlede befolkning. Ved ind- førelse af hjemmestyret havde regionen 15,9 pct. af landets samlede befolkning og ved indførelse af selvstyre var denne andel faldet til 13,6 pct.

Denne udvikling er et resultat af en betydelig vækst i Qaqortoq og Nar- saq kommuner, samt en betydelig tilbagegang i befolkningsstørrelsen i Nanortalik kommune. Fra at have været den største kommune i regionen frem til 1960erne, er Nanortalik Kommune i 2009 kun lidt større end Narsaq Kommune befolkningsmæssigt set.

Ser vi på sydregionens udvikling i forhold til hele landet, skal noget af forklaringen til den mindre og mindre andel af landets samlede befolkning ses i relation til den meget store koncentration af befolkningen i Nuuk by.

Figur 1 viser befolkningsudviklingen for de tre kommuner, der i dag er Kommune Kujalleq. Samtidig er den samlede befolkningsstørrelse angivet for sydregionen.

Figur 1. Befolkningsudviklingen i Kommune Kujalleq & oprindelige kommuner, 1980-2009, indeks 1980=100,0

120,0

115,0

110,0

105,0

100,0

95,0

90,0 Indeks 1980 Indeks1980 = 100,0

85,0

80,0

75,0

70,0 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Nanortalik Narsaq Qaqortoq Sydregionen

Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbank, august 2009. Sydregionen, eller Kommune Kujalleq, følger nogenlunde befolkningsudvikling i Narsaq Kommune. Der er en mindre vækst i befolkningen fra 1980 til begyndelsen af 1990'erne. Herefter har der været et generelt fald i befolkningen i stort set hele perioden frem til i dag.

For Nanortalik Kommune har der været en relativt stor og nu accelere- rende tilbagegang i befolkningen i perioden under Grønlands Hjemme- styre. Qaqortoq derimod har oplevet en stor vækst fra begyndelsen af 1990'erne, hvorefter også denne kommune har oplevet stagnation og fald i indbyggerantallet. På trods af dette opfattes Qaqortoq by som en ud af Grønlands fire vækstcentre.

Kort 5. Byer og bygder, befolkningstal 1. januar 2009

3.4 Udviklingen i bosætningsforhold

Kommune Kujalleq omfatter tre byer og elleve bygder samt et antal bo- sætninger i forbindelse med landbrug og stationer. Der har været en generel tendens til, at befolkningen i større omfang har bosat sig i byerne. I 1960 boede næsten halvdelen, 43,5 pct., af indbyggerne uden for byerne. I 1980 var denne andel nede på 27,8 pct., og i dag bor 16,7 pct. i bygder og andre mindre bosætninger. Figur 2 viser den relative udvikling af de forskellige typer bosætninger i perioden under Grønlands Hjemmestyre.

Figur 2. Udvikling i befolkningen i bosætningstype, 1980-2009, indeks 1980=100,0

120,0

110,0

100,0

90,0

80,0 Indeks1980=100,0

70,0

60,0

50,0 1980 1985 1990 1995 2000 2005

By Bygd Andet Sydregionen Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbank, august 2009. Ovenstående figur viser, at der er tale om omfattende forandringer i fordelingen af befolkning på bosætningstype. Såvel bygderne som øvri- ge bosætningstyper uden for byerne har i stort set hele perioden under Grønlands Hjemmestyre oplevet fald i befolkningsstørrelsen.

3.4.1 Udviklingen i de enkelte bosætninger

Det er af afgørende betydning for den samlede kommunalpolitik, hvordan de enkelte bosætninger formår at udvikle sig. Et væsentligt udvik- lingstræk er befolkningsudviklingen, samt den status bosætningen har i forhold til andre bosætninger har i regionen eller landet med hensyn til befolkningsstørrelse.

Pr. 1. januar 2009 omfattede Kommune Kujalleq 14 byer og bygder samt et antal bosætninger uden for by og bygd. Befolkningen er opgjort for samtlige bosætninger i Tabel 3. Fåreholdersteder m.v. er samlet i kategorien ”Øvrige bosætninger”.

Tabel 3. Befolkning i bosætninger, 1. januar 2009

Bosætning Antal personer Nanortalik by 1.430 Aappilattoq 135 Narsaq Kujalleq 100 Tasiusaq 64 Ammassivik 48 Alluitsup Paa 319 Qaqortoq by 3.302 Saarloq 46 Eqalugaarsuit 95 Qassimiut 33 Narsaq by 1.627 Igaliku 29 Qassiarsuk 43 Narsarsuaq 164 Øvrige bosteder 197 I alt 7.632 Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbank, august 2009. I det følgende vil de fjorten byer og bygder i Kommune Kujalleq blive analyseret således, at de bliver opdelt i fire klasser alt efter befolkningsudvikling over 10 år samt status i dag. Princippet for klassifikationen fremgår af Figur 3.

Figur 3. Klassifikation af bosætninger på basis af status og udvikling i befolkningsstørrelse

> < Landsgennemsnit Landsgennemsnit

> Landsgennemsnit I II

< Landsgennemsnit III IV

Bosætningerne opdeles efter om befolkningsstørrelse i dag (status) er større eller mindre end den gennemsnitlige befolkningsstørrelse for alle landets bosætninger (her byer og bygder), og om udviklingen i befolk- ningsstørrelsen (her i perioden 1990-2009) er større eller mindre end den gennemsnitlige udvikling i befolkningsstørrelsen i landets bosætnin- ger.

Klasse I kan betegnes som bosætninger i vækst. De er større end gen- nemsnitsbosætningen i landet, og deres vækst er større end den gennemsnitlige befolkningsvækst i bosætningerne.

Klasse II er mindre bosætninger i udvikling.

Klasse III er større bosætninger i nedgang, og

Klasse IV er kriseramte bosætninger, der er under landsgennemsnittet med hensyn til både status og udvikling i befolkningsstørrelsen.

Kommune Kujalleq's fjorten byer og bygder fordeler sig således i denne klassifikation:

Figur 4. Klassifikation af bosætninger på basis af status og udvikling i befolkningsstørrelse, Kujalleq Kommune

> < Landsgennemsnit Landsgennemsnit

> Landsgennemsnit 1 1

< Landsgennemsnit 2 10

Kun en bosætning i Kommune Kujalleq falder i Klasse I, og det er Qa- qortoq. En enkelt bosætning falder i Klasse II, Narsarsuaq. I Klasse III

43 er der to bosætninger fra kommunen, nemlig Nanortalik og Narsaq. De ti øvrige bosætninger tilhører Klasse IV.

Kort 6. Bosætninger fordelt på udviklingstype

Til hver enkelt klasse af bosætninger kan der udvikles visioner, strategier og konkrete målsætninger. Bosætninger, der er overgennemsnitlig i størrelse, og som også oplever befolkningsvækst, skal være lokomotiver for udvikling i hele regionen. Det er her, der skal skabes grundlag for hovedkvarterer for både offentlige og private institutioner og virksomheder. For Kommune Kujalleq er dette gældende for Qaqortoq.

Bosætninger, der størrelsesmæssigt er mindre, men som på grund af et godt erhvervs- og beskæftigelsesgrundlag er i befolkningsmæssig vækst

44 skal vurderes i forhold til, om grundlaget kan forbedres, således at væk- sten forøges yderligere. Bosætninger i overgennemsnitlig størrelse, men som er i stagnation eller tilbagegang, står over for en skillevej. Nanorta- lik er næsten i ligevægt og kan med relativt få nye beskæftigelsesmulig- heder få gang i væksten igen. For Narsaq's vedkommende gælder, at af Sydregionens samlede befolkningstab på 713 indbyggere i de seneste tyve år, så er 28,2 pct. et resultat af tilbagegangen i Narsaq by. Sam- men med Alluitsup Paa er det den bosætning, der har tabt størst ind- byggerantal i de seneste tyve år.

Kort 7. Befolkningsvækst i bosætninger, 1980-2009

Analysen af befolkningsudviklingen i dette afsnit viser med stor tydelig- hed, at Kommune Kujalleq står over for store udfordringer for at få den nuværende tilbagegang stoppet og erstattet af ny vækst i befolkning og økonomi.

Analysen viser også, at det i den fremtidige udvikling af de enkelte bo- sætninger synes nødvendigt at gå bort fra den hidtidige tendens til at sidestille alle byer og alle bygder. Alle bosætninger har deres helt unikke udviklingspotentiale, og den fremtidige udvikling af den enkelte by eller bygd bør fastsættes i forhold til disse bosætningers muligheder.

3.5 Køns- og aldersspecifikke forhold

Kommune Kujalleq har en befolkningspyramide, der stort set ligner landets samlede befolkningspyramide.

Figur 5. Befolkningspyramide, Kommune Kujalleq, 1. januar 2009

80 -90 år

70 -79 år

60 -69 år

50 -59 år

40 -49 år

30 -39 år

20 -29 år

10 -19 år

0-9 år

800 600 400 200 0 200 400 600 800

Mænd Kvinder

Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbank, august 2009.

Befolkningspyramiden giver et godt indblik i befolkningssammensæt- ning, og hvordan denne allerede påvirker kommunens økonomi, samt hvordan befolkningsudviklingen i de kommende årtier vil blive præget af demografiske forhold. Aldersgruppen 30-39-årige er meget lille i forhold til aldersgruppen 40-49-årige, og samtidigt er gruppen af børn mellem 0 og 9 år også relativt lille. Når gruppen af 40-49 årige går på pension, vil

46 der kunne forventes mangel på arbejdskraft, hvis kommunen i de kommende år formår at skabe fuld beskæftigelse i regionen.

Det vil således være en vigtig forudsætning for kommunen at fokusere på tiltag, der kan tiltrække eller fastholde de 30-39 årige. Dette kan kun ske ved at omprioritere anvendelsen af offentlige midler til nye og forbedrede servicefaciliteter i form af børnepasning, kulturelle aktiviteter m.v. til de unge og deres børn.

Et andet karakteristika, som ses ud af befolkningspyramiden, er, at der er langt færre kvinder end mænd i stort set alle aldersgrupper bortset fra de ældste aldersklasser. Det sidste er betinget af, at kvinderne lever længere end mændene.

Pr. 1. januar 2009 var der i alt 7.632 indbyggere i Kommune Kujalleq. Befolkningen bestod af 53,0 pct. mænd og 47,0 pct. kvinder. Det er nøjagtigt samme kønsfordeling, som gælder for hele landet.

Årsagen til færre kvinder i befolkningen er primært, at kvinder er mere aktive på uddannelsesområdet, og på denne baggrund flytter fra regionen. Samtidigt er gruppen af tilkaldte med relativt kort ophold her i landet primært unge mænd. Disse tilkaldte og unge grønlandske kvinder vælger i visse tilfælde samliv, og den unge grønlandske kvinde forlader ofte landet sammen med samleveren.

3.6 Geografisk mobilitet i befolkningen

Demografisk udvikling er normalt noget, som politiske tiltag kun i be- grænset omfang og med stor træghed kan påvirke. Der kan gennemfø- res incitamenter, som gør, at der på sigt kan skabes forandringer i demografien. F.eks. vil forbedring af de økonomiske rammebetingelser, boligforhold og tilgængelighed til skole og børneinstitutioner for familier med små børn på sigt få unge forældre til at flytte til eller lade være med at flytte fra lokalområdet. Måske vil fertiliteten også stige, fordi det vil være økonomisk overkommeligt at få endnu et barn. Det kræver selvfølgelig, at der er jobåbninger til nye tilflyttere.

Men samtidig gør geografisk mobilitet i form af flytning internt i kommunen eller flytning til andre kommuner og udlandet, at en bosætnings befolkning udskiftes rimeligt hurtigt.

Figur 6 opgør befolkningens samlede bevægelser for året 2007. Hvis der ikke er tale om gentagne til- og fraflytninger af samme person, så er der af de oprindelige 7.787 indbyggere pr. 1. januar 2007 kun 6.721 tilbage 1. januar året efter. 1.066 er enten døde- eller fraflyttet, mens 1.047 er nyfødte børn eller tilflyttere.

Pr. 1. januar 2008 er der 7.755 indbyggere i regionen, heraf er 13,5 pct. nytilkomne i regionen.

Samtidigt er der sket store interne omflytninger inden for regionens grænser. Således flyttede alene 296 personer mellem de tre kommuner i året 2007.

Figur 6. Befolkningens bevægelser, Sydregionen, 2007.

117 Fødte

679 628 Tilflyttet fra andre Fraflyttet til andre regioner regioner Sydregionen 1. januar 2007 7.787 indbyggere 251 349 Indvandret Udvandret

89 Døde

Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Befolkningens bevægelser, 2007. Den geografiske mobilitet i forhold til flytning mellem Sydregionen og de øvrige regioner fortæller noget om, hvordan og hvor stort et samspil, der er mellem regioner. Hvis vi ser på til- og fraflytningen fra Sydregio- nen i 2007 viser det et flyttemønster, hvor størstedelen af flytninger mellem Sydregionen og resten af Grønland går til Kommuneqarfik Ser- mersooq.

Tabel 4. Flytning mellem kommuner, 2007 Kommune Flytning til Flytning fra Kommune Kommune Kujalleq Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq 361 360 Qeqqata Kommunia 154 138 Qaasuitsup Kommunia 162 128 Uden for kommuneinddeling 2 2 I alt 679 628 Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Befolkningens bevægelser, 2007. Tabellen viser, at 53,2 pct. af samtlige tilflytninger fra det øvrige Grøn- land kommer fra Kommuneqarfik Sermersooq. Tilsvarende er Kommu- neqarfik Sermersooq også den største destination for fraflyttere fra Kommune Kujalleq. Sermersooq modtager 57,3 pct. af alle fraflytninger fra Kommune Kujalleq i 2007.

Denne store udskiftning af befolkningen i Kommune Kujalleq giver grundlag for en række konklusioner, som er afgørende for kommunens strategiske arbejde for videreudvikling af regionen:

- Den geografiske mobilitet betyder, at forandringer hurtigt kan slå igennem. Tilbagegang i regionen kan gå stærkt, men fremgang kan også gå meget hurtigt. Det kræver en effektiv strukturovervågning, hvor alle parametre omkring demografiske forhold og dermed økonomiske forhold kan overvåges, således at der kan gribes ind i tide.

- "Lejr"-mentaliteten om dem og os, både mellem regionen og andre regioner og mellem bosætninger internt i kommunen er i sig selv uheldig, og burde også være irrelevant, fordi der hele tiden er så stor udskiftning. Samarbejdet mellem øvrige regioner i landet er en afgørende for- udsætning for at skabe bedre velfærd lokalt. Det er samtidigt indly- sende, at en region, der er sammentømret og samarbejder internt mellem bosætninger og andre organisationsformer, er afgørende for en positiv udvikling. Samarbejdet bør ikke ske på basis af en "alle-gør-alt" politik, men i en specialisering, der er tilpasset hver enkelt bosætning.

- En simpel opkvalificeringsstrategi af en fast gruppe af indbyggere er normalt ikke relevant. Den store geografiske mobilitet betyder, at regionen hele tiden taber noget af den opkvalificerede arbejdskraft, og samtidigt modtager anden arbejdskraft med samme eller nye kvalifikationer.

3.7 Bestanden af husstande

Et vigtigt begreb i demografien er husstanden. I hverdagslivet er det enkelte menneske organiseret i en husstand med en til flere andre mennesker. Husstanden bliver rammen for den enkeltes målsætning for forsvar og udvikling af velfærd, og politisk omfordeling af goder og byrder skal normalt vurderes i forhold til, hvordan forskellige typer husstande rammes, fordi husstanden og dermed normalt familien er den organisation, der i fællesskab fastsætter ønsker og krav til livet, velfærden og økonomien.

De kommuner, der i dag tilsammen udgør Kommune Kujalleq, havde pr. 1. januar 2007 7.787 indbyggere. Kommunens samlede bestand af husstande kan for samme tidspunkt opgøres til 3.298 husstande.

Af kommunens 3.298 husstande er de 82,1 pct. lokaliseret i byerne. I alt er der 2.709 husstande i byerne og 589 husstande i bygder, fårehol- dersteder og stationer.

Tabel 5. Antal personer i husstande fordelt på bosætningstype, Kommune Kujalleq, 1. januar 2007

Husstande Byerne Bygder m.v. Antal personer/Pct. Antal husstande 2.709 589 Gnmsnt. størrelse 2,4 2,4 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Husstandenes gennemsnitlige størrelse er på 2,4 personer. Den gennemsnitlige størrelse af husstandene i byerne og uden for byerne er nøjagtigt den samme.

Husstandene i de kommuner, der i 2007 dækker de bosætninger som i dag tilsammen udgør Kommune Kujalleq er fordelt på tre byer, 11 bygder og en række øvrige bosætninger i form af fåreholdersteder og lignende. I Tabel 6 er kommunens husstande fordel på antal husstande og den gennemsnitlige husstandsstørrelse er beregnet for hver enkelt bo- sætning. Fåreholdersteder m.v. er samlet i kategorien ”øvrige bosæt- ninger”.

Tabel 6. Antal husstande og husstandenes gnmsnt. størrelse i bosætninger, 2007 Bosætning Antal husstande Personer pr. husstand Nanortalik by 567 2,6 Alluitsup Paa 157 2,4 Ammassivik 24 2,8 Narsaq Kujalleq 47 2,7 Tasiusaq 29 2,3 Aappilattoq 53 2,7 Qaqortoq by 1.413 2,3 Eqalugaarsuit 48 2,5 Qassimiut 21 1,7 Saarloq 21 2,0 Narsaq by 729 2,3 Igaliku 15 2,1 Narsarsuaq 86 1,8 Qassiarsuk 19 2,3 Øvrige bosætninger 69 2,9 I alt 3.298 2,4 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

42,8 pct. af alle husstande i Kommune Kujalleq er pr. 1. januar 2007 lokaliseret i Qaqortoq by.

Der er ikke den store forskel mellem bosætningernes gennemsnitlige størrelse i de enkelte bosætninger. Den laveste gennemsnitlige størrelse i husstande er i Qassimiut med 1,7 person pr. husstand. Den største er i bosætninger uden for byer og bygder med 2,9 person i gennemsnit pr. husstand.

I Tabel 7 er befolkningen i Kommune Kujalleq fordelt på husstandenes størrelse.

Tabel 7. Antal personer i husstande i Kommune Kujalleq, 1. januar 2007 Antal Antal personer Pct. husstande 1 person 1.281 38,8 2 personer 844 25,6 3 personer 495 15,0 4 personer 326 9,9 5 personer 194 5,9 6 personer 99 3,0 7 personer 36 1,1 8 personer 9 0,3 Over 8 personer 0 0,0 I alt 3.298 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Tabel 7 viser, at mere en hver tredje husstand kun omfatter én person. Husstande med mere end to personer omfatter kun 35,2 pct. af de samlede antal husstande.

I gennemsnit er der 1,6 personer i arbejdsdygtig alder (15-62 år) til at forsørge husstanden. De 3.298 husstande pr. 1. januar 2007 er i Tabel 8 fordelt på, hvor mange personer i arbejdsdygtig alder, der indgår i husstanden.

Tabel 8. Antal personer i arbejdsdygtig alder i husstande, Kommune Kujalleq, 1. januar 2007

Antal personer i Antal arbejdsdygtig husstande Pct. alder Ingen 415 12,6 1 person 1.263 38,3 2 personer 1.098 33,3 3 personer 349 10,6 4 personer 130 3,9 5 personer 30 0,9 Over 5 personer 13 0,4 I alt 3.298 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Præcist en tredjedel af husstandene forsørges af to personer i arbejdsdygtig alder. Lidt flere husstande har kun en forsørger. Lidt over hver tiende husstand har ingen personer i arbejdsdygtig alder. Denne gruppe omfatter kommunens pensionister, dvs. personer over 62 år.

Der er ikke den store forskel i husstandssammensætningen mht. antal person i arbejdsdygtig alder mellem byer og bygder m.v. Der er dog en mindre tendens til flere husstande med kun en person i arbejdsdygtig alder i bygderne end i byerne.

Tabel 9. Antal personer i arbejdsdygtig alder i husstande, bosætningstype, Kommune Kujalleq 1. januar 2007

I alt Byer Bygder m.v. Antal Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. personer husstande husstande husstande Ingen 415 12,6 343 12,7 72 12,2 1 person 1.263 38,3 1.022 37,7 241 40,9 2 personer 1.098 33,3 911 33,6 187 31,7 3 personer 349 10,6 286 10,6 63 10,7 4 personer 130 3,9 113 4,2 17 2,9 5 personer 30 0,9 24 0,9 6 1,0 > 5 personer 13 0,4 10 0,4 3 0,5 I alt 3.298 100,0 2.709 100,0 589 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Ovenstående giver et overordnet indblik i, hvordan de enkelte borgere i Kommune Kujalleq socialt og økonomisk er organiseret i husstande. I kapitlet om indkomstudviklingen i Kommune Kujalleq vil husstandenes indkomstforhold nærmere blive analyseret. Hvis antallet af personer i husstanden er lavt, og især hvis der kun er én forsørger, vil husstandene lettere få adgang til overførselsindkomster. F.eks. fremgår det af analysen af husstandenes indkomster i denne rapport, at mere end hver tredje husstand får boligydelse i 2007.

3.8 Udvikling i forsørgerbyrde

En af de vigtigste indikatorer inden for demografisk udviklings betydning for en regions økonomiske forhold er forsørgerbyrden. Begrebet forsør- gerbyrden fortæller, hvor mange personer en erhvervsaktiv person skal forsørge, foruden sig selv. I denne analyse er forsørgerbyrden beregnet på basis af, hvor mange personer en person i arbejdsdygtig alder skal forsørge foruden sig selv.

Arbejdsstyrken er fastsat til de 15-62-årige. I beregningerne i dette afsnit er der ikke taget højde for gruppen af personer i arbejdsdygtig alder, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme gælder erhvervsaktive, der er ældre end 62 år.

I Figur 7 er forsørgerbyrden beregnet i perioden 1980 til 2009 for Kommune Kujalleq og hele landet.

Forsørgerbyrden for Kommune Kujalleq og for hele landet følger samme trend. Dog har forsørgerbyrden i Kujalleq-kommunerne haft en lille tendens til at ligge lidt højere end hele landet fra 1993 til i dag. Samtidig

53 har der siden år 2000 været en tendens til, at forskellen mellem kommunens forsørgerbyrde og forsørgerbyrden som gennemsnit for hele landet er vokset.

Figur 7. Forsørgerbyrden, Kommune Kujalleq og hele landet, 1980-2009

0,60

0,55

0,50

0,45 Forsørgerbyrde

0,40

0,35

0,30 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Kommune Kujalleq Hele landet Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbanken, august 2009. Pr. 1. januar var forsørgerbyrden i Kommune Kujalleq på 0,48. Dette svarer til, at 100 personer udover sig selv skal forsøge 48 andre. Den højeste forsørgerbyrde for de kommuner, der nu repræsenterer Kom- mune Kujalleq, var i 1980 på 0,54. I år 2000 blev opnået et midlertidigt højdepunkt på 0,51.

For hele landet var forsørgerbyrden pr. 1. januar 2009 på 0,46.

Forsørgerbyrden er et resultat af mange demografiske faktorer. Først og fremmest er det et resultat af forskydningen mellem de tre aldersgrupper, som anvendes som grundlag for beregningen. Dernæst er den et resultat af den generelle økonomiske udvikling i regionen. Desto færre jobmuligheder, desto større andel af personer i arbejdsdygtig alder med tilhørende husstand vil flytte fra regionen. I Figur 8 er udvikling af de tre aldersgrupper opgjort for Kommune Kujalleq i perioden 1980 til 2009.

Figur 8. Udvikling i tre aldersgrupper, Kommune Kujalleq, 1980- 2009, indeks 1980=100,0

200,0

180,0

160,0

140,0

120,0 Indeks 1980Indeks= 100,0

100,0

80,0

60,0 1980 1985 1990 1995 2000 2005

0-14 år 15-62 år Over 62 år I alt Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbanken, august 2009. Udviklingen i den aldersmæssige sammensætning af befolkning og herunder forsørgerbyrden stiller krav til en fortsat omlægning af økonomien i Kommune Kujalleq. Et forsvar af rådighed over en tilpas stor arbejdsstyrke og et rimeligt forhold mellem antallet i arbejdsdygtig alder og gruppen af børn og ældre kræver et politisk fokus på at sikre de betingelser, som især familier stiller til omgivelserne, hvor de bor.

Samtidigt skal sikres at såvel børneinstitutioner, folkeskole og ældrein- stitutioner er gearet til nye udfordringer. Såvel børneinstitutioner og fol- keskoler skal organiseres således, at de hele tiden har den nødvendige kapacitet, hverken mere eller mindre. For ældreplejen gælder på samme måde, at kommunen og selvstyret er på forkant med udviklingen, og hele tiden overvåger, hvorvidt de eksisterende serviceydelser er tilpasset de nye krav, som de ældre har. Her går udvikling jo ikke blot mod flere ældre som helhed, men især mod flere ældre i relativ høj alder, der normalt vil have større plejebehov end yngre pensionister.

3.9 Udvikling i arbejdsstyrke

Arbejdsstyrken i Kommune Kujalleq opnåede i perioden under hjemmestyret et maksimum i 1988, hvor der var 5.896 personer i aldersgruppen 15 til 62 år i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq.

Siden har kommunen oplevet et stort set kontinuerligt fald frem til i dag. I 2007 betød faldet, at arbejdsstyrken nåede under den størrelse, som den havde ved starten af hjemmestyreperioden i 1980 på 5.271 personer. Pr. 1. januar 2009 er arbejdsstyrken i Kommune Kujalleq på 5.135 personer.

Figur 9. Arbejdsstyrken i Kommune Kujalleq, 1980-2009, 15-62 årige

6000

5900

5800

5700

5600

5500

5400

5300

Antal Antal personer 15-62 år 5200

5100

5000 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbanken, august 2009. Er der tale om en udvikling på landsplan, der blot slår igennem i alle landets regioner? Svaret er nej. I Figur 10 er udviklingen i arbejdsstyrken i Kommune Kujalleq sammenlignet med udviklingen i hele landets arbejdsstyrke med udgangspunkt i året 1980.

Hele landets arbejdsstyrke har nogenlunde fastholdt det niveau, som blev opnået i slutningen af 1990'erne, mens Kommune Kujalleq har oplevet et relativt stort fald. Det betyder, at hvor kommunen i syd i 1980 havde en andel af landets samlede arbejdsstyrke på 16,1 pct., var denne andel i 1990 faldet til 15,1 pct. I dag har Kommune Kujalleq kun 13,5 pct. af landets samlede arbejdsstyrke.

Figur 10. Arbejdsstyrkens udvikling, 1980-2009, hele landet og Kommune Kujalleq, indeks 1980=100,0

120,0

115,0

110,0

105,0

100,0 Indeks 1980 1980 Indeks = 100,0 95,0

90,0 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Kujalleq Hele landet

Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbanken, august 2009. Et fald i arbejdstyrken er generelt set et krisetegn for en region, men når der samtidigt er et større fald i arbejdsstyrkens størrelse i forhold til de regioner, som der normalt konkurreres med, må det betegnes som et alvorligt krisetegn.

Udviklingen i Grønland er meget præget af vandring til hovedstaden Nuuk, men selv om vi kun sammenligner Kommune Kujalleq med hele landet, excl. Kommuneqarfik Sermersooq, så udviser Kommune Kujalleq et større fald end de to øvrige kommuner tilsammen.

Lige som i resten af landet vil man forvente, at der er sket en vandring mod byerne. Dette gælder også for arbejdsstyrken i Kommune Kujalleq. Figur 11 viser med udgangspunkt i år 1980 tendensen for arbejdsstyrkens bosted fordelt på bosætningstyperne byer, bygder og fårehol- dersteder m.m.

Figur 11. Arbejdsstyrken fordelt på bosætningstype, Kommune Kujalleq, indeks 1980=100,0

140,0

120,0

100,0

80,0

60,0

40,0

Indeks 1980= 1980= Indeks 100,0 20,0

0,0 1980 1985 1990 1995 2000 2005

by bygder fåreholdersteder mm I alt

Kilde : Egne beregninger på basis af tal fra Grønlands Statistik, Statistikbanken, august 2009. Byerne har stort set fastholdt sin arbejdsstyrke, og byerne har endog oplevet en vækst, hvis der sammenlignes med året 1980. Faldet i arbejdsstyrken sker i bygderne og i kategorien fåreholdersteder m.m.

I 1980 var der 3.855 personer i arbejdsdygtig alder i de tre byer i Kom- mune Kujalleq. I dag er der 4.295 personer. Byernes andel af arbejdsstyrken steg fra 1980 med 73,1 pct. til 2009 med 83,6 pct.

Bygderne oplevede den modsatte tendens. I 1980 var der 1.217 personer i arbejdsdygtig alder. I dag er der 718 personer. Bygdernes andel af arbejdsstyrken faldt fra 1980 med 23,1 pct. til 2009 med 14,0 pct. Et spektakulært, teoretisk regnestykke viser, at hvis udviklingen og tendensen med tilbagegang under hjemmestyret fortsætter, så vil der ikke være nogen personer i arbejdsdygtig alder i bygderne i år 2050.

I Tabel 10 er beregnet arbejdsstyrkens aldersfordeling på 10-års aldersgrupper for alle bosætninger i de kommuner, der i 2007 udgjorde Kom- mune Kujalleq.

Tabel 10. Aldersfordeling, arbejdsstyrken i bosætninger, Kommune Kujalleq, 1. januar 2007

By/bygd 15-19 20-29 30-39 40-49 50-62 I alt år år år år år Antal personer Nanortalik by 121 182 180 242 238 963 Alluitsup Paa 24 39 44 74 77 258 Ammassivik … … 6 11 10 35 Narsaq Kujalleq 8 12 15 27 17 79 Tasiusaq 6 … 9 10 14 43 Aappilattoq 7 11 21 22 27 88 Qaqortoq by 344 472 369 601 490 2276 Eqalugaarsuit 6 8 19 21 24 78 Qassimiut … … … 12 … 21 Saarloq … … … 7 13 27 Narsaq by 122 186 170 357 272 1107 Igaliku … … … … 11 20 Narsarsuaq 8 26 19 35 36 124 Qassiarsuk … … … 8 9 25 Øvr. bosætninger 13 26 28 30 25 122 I alt 670 977 891 1461 1267 5266 Pct. Nanortalik by 12,6 18,9 18,7 25,1 24,7 100,0 Alluitsup Paa 9,3 15,1 17,1 28,7 29,8 100,0 Ammassivik … … 17,1 31,4 28,6 100,0 Narsaq Kujalleq 10,1 15,2 19,0 34,2 21,5 100,0 Tasiusaq 14,0 … 20,9 23,3 32,6 100,0 Aappilattoq 8,0 12,5 23,9 25,0 30,7 100,0 Qaqortoq by 15,1 20,7 16,2 26,4 21,5 100,0 Eqalugaarsuit 7,7 10,3 24,4 26,9 30,8 100,0 Qassimiut … … … 57,1 … 100,0 Saarloq … … … 25,9 48,1 100,0 Narsaq by 11,0 16,8 15,4 32,2 24,6 100,0 Igaliku … … 10,0 20,0 55,0 100,0 Narsarsuaq 6,5 21,0 … … 29,0 100,0 Qassiarsuk … … … 32,0 36,0 100,0 Øvr. bosætninger 10,7 21,3 23,0 24,6 20,5 100,0 I alt 12,7 18,6 16,9 27,7 24,1 100,0 Note: … angiver 5 personer eller derunder. Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Hvis vi ser bort fra fremtidig geografisk mobilitet, viser tabellen indirekte tilgang og afgang fra arbejdsstyrken. Tilgangen kan betegnes som gruppen af 15-19 årige. Gruppen er under forberedelse til et arbejdsliv på mere end fyrre år. Samlet set er 12,7 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe.

Det er primært Qaqortoq, der trækker aldersgruppens andel af den samlede arbejdsstyrke op. Hver syvende i arbejdsdygtig alder i Qaqor- toq er mellem 15 og 19 år. Mere end halvdelen, 51,3 pct., af alle unge

59 mellem 15-19 år i Kommune Kujalleq er pr. 1. januar 2007 bosiddende i Qaqortoq by. Denne gruppe af unge har vænnet sig til at bo i en større by med fordele som socialt samliv med mange andre unge, aktive grupper inden for forskellige ungdomskulturer, mange forskellige slags kulturelle tilbud m.v. Det er næppe en stor del af disse unge, der i fremtiden vil bosætte sig i en mindre bosætning uden disse tilbud.

Modsat karakteriserer aldersgruppen mellem 50-62 år den del af arbejdsstyrken, der inden for relativt få år omfatter den naturlige afgang fra arbejdsstyrken. 3 For hele kommunen er hver fjerde, 24,1 pct. i denne aldersgruppe. Som det fremgår af ovenstående tabel er det karakteristisk, at hvor stort set alle bosætningerne ude for de tre byer er undergennemsnitlige med hensyn til andel af unge, så er samme bo- sætninger overrepræsenteret med hensyn til andelen af ældre.

Lige som for den samlede befolkning er der en relativ stor andel af mænd i arbejdsstyrken i forhold til kvinder. I 1980 var 54,0 pct. af arbejdsstyrken mænd. Pr. 1. januar 1009 var andelen af mænd på 53,6 pct. Der synes således at være en meget stabil fordeling af arbejdsstyrken på køn i Kommune Kujalleq.

3 I denne analyse er i beregningerne fastholdt en pensionsalder på 63 år. Pensionsalderen steg i virkeligheden til 63 år i 2008 og til 64 år i 2009. I 2010 sættes den op til 65 år.

Figur 12. Andelen af kvinder i arbejdsstyrken, fordelt på bosæt- ningstype, 1980-2009

r e42 d in v40 . k ct P 38

30 1980 1985 1990 1995 2000 2005

By Bygd Øvrige bosætninger I alt

Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Men Figur 12 viser, at der er stor forskel i kvindernes andel af den samlede arbejdsstyrke, når vi fordeler arbejdsstyrken på de enkelte bo- sætningstyper. Samtidigt viser figuren, at der for bygderne er en accel- lerende tendens til færre kvinder i arbejdsdygtig alder i bygderne.

I bygderne var der i 1980 45,9 pct. kvinder i arbejdsstyrken. Denne andel var i 2009 faldet til 40,8 pct. Siden 2002 er denne udvikling accelle- ret i bygderne på trods af en lille tendens til en stigende andel af kvinder i den samlede arbejdsstyrke. Den faldende andel af kvinder i bygderne svarer til et fald på i alt 134 kvinder.

De øvrige bosætninger, der består af fåreholdersteder m.v., har en stor overrepræsentation af mænd i arbejdsdygtig alder.

3.10 Arbejdsstyrkens kvalifikationer

Arbejdsmarkedet er segmenteret på en række områder. En af de vigtigste segment-opdelinger er opdelingen af jobs i forhold til kvalifikationer. Kvalifikationer er mange ting. Det enkelte menneske får udviklet en række realkompetencer i løbet af sit liv, og samtidigt kan den enkelte tage kurser og uddannelser for at forøge sine kvalifikationer.

I analysen i dette kapitel er der udelukkende sat fokus på kvalifikationer i form af uddannelser med erhvervskompetence. I analysen opereres med en opdeling af disse uddannelser med en gruppe bestående af personer uden uddannelse eller med specielle uddannelser, der ikke klassi- ficeres normalt i uddannelsesklassifikationer.

I denne gruppe er der også medtaget personer, hvorom der ikke forefindes oplysning. F.eks. kan ansatte i visse selskaber tage interne uddannelser, der ikke bliver registreret i uddannelsesregistre, fordi uddan- nelserne finansieres af selskaberne.

Data til analysen i dette kapitel omfatter dels oplysninger fra det grøn- landske uddannelsesregister, dels oplysninger fra Danmark om uddannelse af personer, der er bosiddende i Grønland.

I analysen er udelukkende medtaget gruppen af personer i Sydregionen i alderen 20 til 62 år. Analysen omfatter personer, der var bosiddende i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq, pr. 1. januar 2007.

I Tabel 11 er arbejdsstyrken mellem 20 til 62 år opdelt på overordnede uddannelsesgrupper samt på ti års aldersgrupper.

Tabel 11. 20-62 årige fordelt på uddannelsesniveau og aldersgruppe, 2007 Ingen, øvr. Faglig Kort videre- Videre- Alders- uddannelser grund- gående gående I alt gruppe samt uoplyst uddannelse uddannelse uddannelse Antal 20-29 år 685 265 22 5 977 30-39 år 451 346 80 14 891 40-49 år 1.050 276 123 12 1.461 50-62 år 1.037 112 87 31 1.267 I alt 3.223 999 312 62 4.596 Pct. 20-29 år 70,1 27,1 2,3 0,5 100,0 30-39 år 50,6 38,8 9,0 1,6 100,0 40-49 år 71,9 18,9 8,4 0,8 100,0 50-62 år 81,8 8,8 6,9 2,4 100,0 I alt 70,1 21,7 6,8 1,3 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Tabellen viser, at 29,9 pct. af arbejdsstyrken i Kommune Kujalleq i 2007 var registret med en uddannelse med erhvervskompetence. 21,7 pct. havde som højeste uddannelse en faglig grunduddannelse, 6,8 pct. en kort videregående uddannelse, mens 1,3 pct. havde en videregående uddannelse.

Tabellen viser også, at gruppen af personer i aldersgruppen 30 til 39 år er langt bedre uddannet, end de ældre aldersgrupper. De unge i aldersgruppen 20-29 år har endnu ikke alle afsluttet deres uddannelsesforløb, og mange er derfor ikke registreret med en uddannelse med erhvervskompetence endnu.

I Tabel 12 er arbejdsstyrken opdelt på køn og på de overordnede klasser af uddannelsesniveau.

Tabel 12. 20-62 årige fordelt på køn og uddannelsesniveau, 2007

Ingen, øvr. Faglig Kort videre- Videre- Køn uddannelser grund- gående gående I alt samt uoplyst uddannelse uddannelse uddannelse Antal Mænd 1.767 538 166 41 2.512 Kvinder 1.456 461 146 21 2.084 I alt 3.223 999 312 62 4.596 Pct. Mænd 70,3 21,4 6,6 1,6 100,0 Kvinder 69,9 22,1 7,0 1,0 100,0 I alt 70,1 21,7 6,8 1,3 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Tabellen viser, at der er begrænset forskel på mænds og kvinders uddannelsesniveau. Der er en lidt større andel kvinder end mænd registreret med en uddannelse med erhvervskompetence, men til gengæld har mændene en større andel af personer med en videregående uddannelse som højeste uddannelse.

Den manglende, forventede forskel mellem mænd og kvinders uddannelsesniveau, skal primært ses i lyset af, at der blandt de udefrakommende er flest mænd, og at der er denne persongruppe, der er langt bedst uddannet. I Tabel 13 er arbejdsstyrken opdelt på fødested og på uddannelsesniveau.

Tabel 13. 20-62 årige fordelt på fødested og uddannelsesniveau, 2007 Ingen, øvrige Faglig Kort Videregående Fødested uddannelser grunduddann videregående I alt uddannelse samt uoplyst else uddannelse Antal Født i 3.041 872 229 5 4.147 Grønland Født udenfor 182 127 83 57 449 Grønland I alt 3.223 999 312 62 4.596 Pct. Født i 73,3 21,0 5,5 0,1 100,0 Grønland Født udenfor 40,5 28,3 18,5 12,7 100,0 Grønland I alt 70,1 21,7 6,8 1,3 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Hvor personer født i Grønland for 26,6 pct.’s vedkommende er registreret med en uddannelse med erhvervskompetence, så er gruppen af personer født udenfor Grønland for 59,5 pct.’s vedkommende registret med en sådan uddannelse.

Selv om personer født uden for Grønland kun omfatter 9,8 pct. af arbejdsstyrken i alderen 20-62 år, så omfatter denne gruppe 12,7 pct. af alle med en faglig grunduddannelse, 26,6 pct. med en kort videregåen- de uddannelse og 91,9 pct. med en videregående uddannelse.

Denne opgørelse af, hvordan arbejdsstyrken omfatter personer udefra, der er rekrutteret, fordi den lokale arbejdskraft ikke har det nødvendige uddannelsesniveau, er et af de væsentligste strukturproblemer på det grønlandske arbejdsmarked i dag.

4 Befolkningens indkomstforhold

Den måske mest væsentlige indikator for levevilkår er befolkningens indkomster. Indkomsterne kan som penge konverteres til de materielle goder, som velfærdssamfundet betinger for et bestemt levevilkårsni- veau. Indkomsterne skal dække privatforbruget, og privatforbruget bliver en væsentlig del af samfundets økonomiske kredsløb.

Indkomster fra det offentlige i form af lønninger eller overførselsindkom- ster er afgørende for, hvordan samfundets samlede rigdom fordeles. Men denne fordeling af de fælles ressourcer bliver også afgørende for, hvordan et land eller et lokalområde klarer sig i konkurrencen med andre lande eller regioner. Fordeles indkomsterne fornuftigt vil et lokal- område eller et land stå stærkere og stærkere som hjemsted for egne eller eksterne investeringer, og nye investering skaber ny rigdom og dermed forøgede indkomster at fordele til alle.

Befolkningens indkomst og kilder til indkomst analyseres detaljeret i dette kapitel for Kommune Kujalleq. Analysen bygger primært på de indberetninger, som den enkelte borger sender til skattemyndighederne. De nyeste tilgængelige oplysninger om skatteforhold er for året 2007, og det er derfor året 2007, der er grundlaget for analyserne i dette kapitel.

Det primære indkomstbegreb, der anvendes er den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst er en skatteteknisk størrelse, der danner grundlag for den endelige skatteberegning. Den skattepligtige

65 indkomst beregnes ved at trække de i skattelovgivningen definerede fradrag fra bruttoindkomsten. 4

Der findes ikke oplysninger om subsistensøkonomiens størrelse i Kom- mune Kujalleq. Denne ikke ubetydelige størrelse indgår således ikke i analysen i dette kapitel.

Pr. 1. januar 2007 var der 7.787 personer med bopæl i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq. Denne befolkning havde i år 2007 en samlet skattepligtig indkomst på 878,1 million kroner. Dvs. at hver enkelt person fra nyfødte til ældste person i befolkningen i gennemsnit har en skattepligtig indkomst på ca. 113.000 kr.

I dette afsnit vil beregningerne blive gennemført på basis af en fordeling af den samlede skattepligtige indkomst på alle personer i befolkningen. Det reelle billede er normalt, at det er personer i arbejdsdygtig alder, der har de største indkomster, men formålet med analysen er dels at skabe et billede af borgernes mulighed for at skabe velfærd, dels kort- lægge, hvor indkomsterne stammer fra.

4.1 Fordelingen af den skattepligtige indkomst

For befolkningen bosiddende i Kommune Kujalleq pr. 1. januar 2007 gælder, at 1.818 personer var sambeskattede, mens 4.581 personer ikke var sambeskattet.

1.388 personer havde en skattepligtig indkomst på 0 kroner. 1.369 personer fra denne gruppe var mellem 0-14. Der var således 19 personer over 14 år, der ikke havde en skattepligtig indkomst over 0 kroner i 2007. Sambeskatningen gør, at det ikke er muligt at gennemføre opgø-

4 Grønlands Statistik skriver i publikationen ”Indkomst 2007” følgende om anvendelse af begrebet skattepligtig indkomst: ”Med sin skattetekniske karakter kan den skattepligtige indkomst, der er det eneste anvendte indkomstbegreb i denne publikation, afvige meget fra den reelle disponible indkomst. Ydermere kan det relative forhold mellem disse to indkomstbegreber variere betydeligt, hvorfor den skattepligtige indkomst kun bør ses som en indikator for forbrugsmulighederne. Den samme problematik gør sig i nogen grad også gældende i forholdet mellem den skattepligtige indkomst og bruttoindkomsten.” Idet de skattemæssige slutopgørelser danner grundlag for indkomststatistikken, er det udelukkende de pengeøkonomiske indkomster, statistikken belyser. Subsistensøkonomiske indkomster må dog formodes at spille en ikke ubetydelig rolle for dele af den grønlandske befolkning, hvorfor statistikken ikke er fuldt dækkende for de reelle indkomstforhold.”

66 relser af skattepligtig indkomst på køn og aldersgrupper i denne sam- menhæng.

Der er relativ stor forskel i den skattepligtige indkomst for befolkningen fordelt på de enkelte bosætningstyper. I Tabel 14 er befolkningen fordelt på byer, bygder og personer bosiddende uden for byer og bygder.

Tabel 14. Skattepligtige indkomster fordelt på personer og bosætningstyper Bostedstype Antal Samlet Gennemsnitlig personer skattepligtig indkomst skattepligtig indkomst By 6.382 742.170.735 116.291 Bygd 1.208 121.130.011 100.273 Øvrige bosætn. 197 14.821.818 75.238 I alt 7.787 878.122.564 112.768 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Selv om bygdernes befolkningsmæssige andel af kommunens samlede befolkning er 15,5 pct., så er bygdernes tilsvarende andel af den samlede skattepligtige indkomst i 2007 på kun 13,8 pct. Tilsvarende er andelen af personer bosiddende uden for by og bygd på 2,5 pct. af kommunens samlede befolkning, mens denne bosætningstype (primært fåre- holdersteder) andel af den samlede skattepligtige indkomst kun er 1,7 pct.

Langt størstedelen af den skattepligtige indkomst bliver tjent af personer bosiddende i byerne. 82,0 pct. af befolkningen i Kommune Kujalleq boede pr. 1. januar 2007 i de tre byer, Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik, men byernes befolkning indtjente 84,5 pct. af den skattepligtige indkomst.

De enkelte bosætningers befolkningsstørrelse og størrelse af samlet og gennemsnitlig skattepligtig indkomst er beregnet i Tabel 15 og vist på Kort 8.

Tabel 15. Skattepligtig indkomst i bosætninger, Kommune Kujalleq, 2007

Bosætning Antal personer Skattepligtig Gnmsnt. indkomst i alt Skattepligtig indkomst Nanortalik by 1.453 145.423.572 100.085 Aappilattoq 141 8.347.470 59.202 Narsaq Kujalleq 125 8.184.933 65.479 Tasiusaq 68 5.313.238 78.136 Ammassivik 68 3.974.734 58.452 Alluitsup Paa 374 35.597.323 95.180 Qaqortoq by 3.238 420.034.021 129.720 Saarloq 42 3.456.911 82.307 Eqalugaarsuit 121 8.901.735 73.568 Qassimiut 35 4.259.549 121.701 Narsaq by 1.691 176.713.143 104.502 Igaliku 32 3.216.324 100.510 Qassiarsuk 43 4.700.572 109.316 Narsarsuaq 159 35.177.223 221.240 Øvrige bosteder 197 14.821.818 75.238 I alt 7.787 878.122.564 112.768 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Den skattepligtige indkomst kan som tidligere nævnt kun ses som en indikator for den enkeltes forbrugsmuligheder. Men den skattepligtige indkomst siger dog også noget om, i hvilken udstrækning den enkelte person bidrager til den fælles økonomi via skattebetaling til kommune og Landskasse.

Ovenstående tabel og kortet viser, at der er meget store forskelle i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst. Den største gennemsnitlige indkomst forefindes i Narsarsuaq med 221.240 kr., mens den laveste forefindes i bygden Ammassivik med kun 58.452, dvs. næsten en fjerdedel af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst, der tjenes i Narsarsuaq beliggende under hundrede kilometer borte.

Kort 8. Gennemsnitlig indkomst i byer og bygder, 2007

Subsistensøkonomien må formodes at ville udligne denne store ind- tægtsforskel, men det kan konkluderes, at forskellene i de økonomiske betingelser for de to bosætningers eksistens er meget store.

I ovenstående beregninger er fastholdt en fremgangsmåde, hvor den skattepligtige indkomst er fordelt på alle personer i befolkningen. Der er som nævnt således ikke taget hensyn til, at børn og ældre ikke har en høj skattepligtig indkomst.

Beregningerne giver alligevel et godt billede af, hvordan økonomien ser ud for sydregionens borgere. Der er meget store forskelle i pekuniær- indkomster (pengeøkonomiske) mellem de enkelte bosætninger, og det

69 stiller specielle krav til, hvordan offentlige incitaments-instrumenter kan anvendes i forhold til at skabe dynamik i regionens økonomi – herunder at skabe grundlag for, at borgerne hele tiden flytter derhen, hvor de kan opnå den størst mulige indtjening i væksterhverv. De relativt store forskelle i den gennemsnitlige indkomstskat for de enkelte bosætninger viser jo, at der ikke er nogen mobilitet i forhold til at flytte derhen, hvor lønningerne er størst, eller også at denne mobilitet er meget vanskelig at gennemføre, fordi der er barrierer i form af mangel på jobs, mangel på boliger eller mangel på kvalifikationer hos de personer, der ønsker at flytte.

At få gennemført en udligning kræver, at en stor del af arbejdsstyrken opkvalificeres, samt at mobilitetsfremmende foranstaltninger bliver gen- nemført. De mobilitetsfremmende foranstaltninger omfatter udvikling af en forbedret incitamentstruktur, forbedrede muligheder for at få bolig i de bosætninger, hvor der er jobåbninger samt ikke mindst en forbedret strukturovervågning, der sikrer, at det politiske og administrative niveau altid har aktuelle og valide oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet.

Først når disse betingelser er på plads kan den samlede arbejdsstyrke i større grad bidrage til den fælles lokaløkonomi i form af forøget sam- fundsprovenu ved forøget forbrug og forøget indbetaling af personlig indkomstskat.

4.2 Husstandenes økonomi

I kapitel 3 er der allerede givet en grundig analyse af husstandene og deres sammensætning pr. 1. januar 2007 i de tre kommuner, der i dag er slået sammen til storkommunen Kujalleq.

I dette afsnit vil vi videreudvikle denne analyse til også at omfatte husstandenes økonomi. Den mindste enhed, hvad angår befolkningens øko- nomiske organisering er selve husstanden, og det er husstandens øko- nomi, der sætter rammerne for den enkelte families evne til at tilfreds- stille det velfærdsniveau og de livsvilkår, som den ønsker og forventer.

I denne del af analysen anvendes igen den skattepligtige indkomst som analysestørrelse. Samtidigt anvendes et nyt begreb, ækvivalensind- komst. Ækvivalensindkomst giver rimelig præcis indsigt i, hvordan husstandenes selv er i stand til at skabe en indkomst.

Som tidligere beskrevet var der pr. 1. januar 2007 3.298 husstande i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq. Den samlede skattepligtige indkomst i disse husstande er meget forskellige. De største hus- standsindkomster er i størrelsesordenen et tocifret millionbeløb, mens de mindste er negative.

I Figur 13 er de 3.298 husstande, der eksisterede pr. 1. januar 2007 fordelt på, hvordan størrelsen af husstandens samlede skattepligtige indkomst placerer sig i forhold til den gennemsnitlige husstandsindkomst i kommunen.

Figur 13. Fordeling af husstande, størrelse i forhold til gennemsnitlige skattepligtige indkomst, 2007

Pct.

> - 50 pct.

st - 40-49 pct.

- 30-39 pct.

- 20-29 pct.

- 10-19 pct.

- 0-9 pct.

+ 0-9 pct.

+ 10-19 pct.

+ 20-29 pct.

+ 30-39 pct.

+ 40-49 pct. +/- forhold i gennemsnitligtil skattepligtig indkom > 50 pct.

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0

Pct.

Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Figuren viser, at spredningen i husstandsindkomst (skattepligtig indkomst) er enorm. De to største grupper er husstande, der henholdsvis har en skattepligtig indkomst mere end eller mindre end 50 pct. af den gennemsnitlige indkomst for husstande i kommunen.

22,3 pct. af husstandene havde i 2007 en skattepligtig indkomst, der var større end den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i kommunen plus 50 pct. Samtidigt havde 30,2 pct. en skattepligtig indkomst, der var mindre end den gennemsnitlige skattepligtige indkomst minus 50 pct.

Ovenstående figur siger ikke præcist noget om, hvilken evne husstandene har til at forbruge. En husstand kan være alt mellem 1 og mange mennesker, voksne og børn i forskelligt antal. Samtidigt er kommunens husstande beliggende i byer uden stor subsistensøkonomi og i andre bo- sætninger, hvor der er stor udbredelse af subsistensøkonomi.

På denne baggrund er det vigtigt at nedbryde totalbilledet fra ovenstå- ende analyse med flere variable.

Men ovenstående viser, hvor vanskelig det er at vurdere, hvornår og hvordan det offentlige, enten Landstinget eller kommunalbestyrelsen, skal gribe ind og omfordele indkomster for at skabe større lighed for en region eller et lands borgere.

4.3 Ækvivalensindkomster

I dette afsnit forsøges at tolke, hvordan fordelingen af indkomster er mellem de enkelte husstande i forskellige bosætninger og bosætnings- typer.

Hvis formålet er at påvise, hvilke husstande, der har en relativ høj indkomst, og hvilke, der kan have problemer med at forsvare et normalt velfærdsniveau, samt hvordan de enkelte bosætninger indkomstmæssigt i øvrigt klarer sig i forhold til hinanden må der indregnes, hvordan husstanden er sammensat med voksne og børn m.v.

F.eks. må det antages, at det kræver en større indkomst for et ægtepar med tre børn end for en enlig uden børn at opnå den samme velfærd. Samtidigt kan der være ”stordriftsfordele” ved at være flere i en husstand, således den børnerige husstand ikke er nødsaget til i ovennævnte eksempel at have en fem gange så stor indtægt som den enlige for at opnå samme velfærdsniveau.

OECD har til dette formål udviklet begrebet ækvivalensindkomst . Ækvi- valensindkomsten tager højde for størrelse og sammensætning af husstanden. Metoden fastsætter, at husstandens første voksne person vægtes 1. Eventuelle andre voksne i husstanden vægtes 0,5, og alle børn vægtes 0,3. Ækvivalensvægten beregnes herefter som en sum af

72 de enkelte personers vægte. Endelig deles husstandens samlede indkomst herefter med den samlede vægt for husstanden.5

Den gennemsnitlige ækvivalensindtægt for hele kommunen er for personer bosiddende i kommunen pr. 1. januar 2007 på 266.259 kr. Byerne har en gennemsnitlig ækvivalensindtægt, der er 2,9 pct. større end kommunens gennemsnit. For bygderne er 12,5 pct. og for øvrige bo- sætninger (fåreholdersteder m.v.) er ækvivalensindtægten 19,3 pct. lavere end kommunegennemsnittet.

I Tabel 16 er kommunens husstande fordelt på bosætningstype og den gennemsnitlige ækvivalensindkomst er beregnet for hver enkelt bosæt- ningstype.

Tabel 16. Ækvivalensindtægt i husstande for bosætningstyper, Kommune Kujalleq, 2007

Bosætningstype Antal Gennemsnitlig husstande ækvivalensindtægt Byer 2.709 168.337 Bygder 520 151.849 Øvrige bosætn. 69 125.101 I alt 3.298 164.833 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Tabellen viser, at der er en relativ stor forskel i forbrugsmulighed for husstandene i de enkelte bosætningstyper, når der beregnes på basis af skattepligtig indkomst, omregnet til ækvivalensindkomst.

Den gennemsnitlige ækvivalensindkomst i byerne er 2,1 pct. større end den gennemsnitlige indkomst. Bygderne og de øvrige bosætninger er henholdsvis 7,9 pct. og 24,1 pct. lavere end den gennemsnitlige ækvi- valensindkomst for alle husstande i kommunen. Igen er det dog vigtigt at nævne, at netop i bosætninger uden for byerne forventes subsistens- økonomien at være væsentlig større end i byerne.

I Figur 14 er ækvivalensindtægten fordelt på, hvordan husstandene fordeler sig i forhold til kommunens gennemsnitlige ækvivalensindtægt for husstande i de enkelte bosætninger.

5 For en nærmere redegørelse for begrebet ækvivalensindkomst, se Grønlands Statistik, Indkomststatistik 2007, 2009:1, Metoder og begreber, side 4ff.

Figur 14. Bosætningstyper fordelt i forhold til gnmsnt. ækvivalensindtægt i husstande for hele kommunen, 2007

<- 50 pct.

- 40-49 pct.

- 30-39 pct.

- 20-29 pct.

- 10-19 pct.

- 0-9 pct.

+ 0-9 pct.

+ 10-19 pct.

+ 20-29 pct.

+ 30-39 pct.

+ 40-49 pct. +/- forhold i tilgennemsnitlig ækvivalens indkomst >50 pct.

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0

Hele kommunen Øvrige bosætninger Bygd By

Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Figuren viser, at der er en meget stor spredning generelt af husstandenes ækvivalensindkomst og dermed er der stor spredning i husstandenes mulighed for at sikre eget velfærd.

Der er også en væsentlig spredning, når der gennemføres analyser på de enkelte bosætningstyper. I Tabel 17 er den gennemsnitlige ækvivalensindkomst beregnet for alle byer og bygder samt øvrige bo- sætninger i hele Kommune Kujalleq for året 2007.

Tabel 17. Ækvivalensindtægt for husstande, bosætninger i Kommune Kujalleq, 2007

Antal Gnmsnt. ækvivalens- Indeks: Bosætning husstande indkomst Kommune = 100,0 Nanortalik by 567 155.790 94,5 Narsaq by 729 150.023 91,0 Qaqortoq by 1.413 182.820 110,9 Alluitsup Paa 157 136.768 83,0 Ammassivik 24 90.449 54,9 Eqalugaarsuit 48 112.145 68,0 Igaliku 15 143.889 87,3 Narsaq Kujalleq 47 107.344 65,1 Narsarsuaq 86 297.531 180,5 Qassiarsuk 19 148.263 89,9 Qassimiut 21 149.005 90,4 Saarloq 21 109.147 66,2 Tasiusaq 29 123.105 74,7 Aappilattoq 53 100.679 61,1 Øvrige bosætn. 69 125.101 75,9 Kommunen i alt 3.298 164.833 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Tabellen viser, at der ikke blot er relativt store indtægtsforskelle mellem og internt i bosætningstyperne, men der er også store forskelle mellem de enkelte byer og bygder.

Narsarsuaq er den absolutte rigeste bosætning i kommunen. Sammen med Qaqortoq er denne bygd de eneste bosætninger i kommunen med en gennemsnitlig ækvivalensindtægt for husstandene, der er større end gennemsnitsindtægten for hele kommunen. Den laveste ækvivalens- indtægt for husstande findes i bygderne Ammassivik, Aappilattoq, Nar- saq Kujalleq og Saarloq, når der beregnes på basis af den skattepligtige indkomst.

Ækvivalens-indtægten for husstande i de enkelte bosætninger er et resultat af en lang række faktorer. Her skal nævnes to, der forventes at være specielt betydningsfulde:

- Hvis der er tale om bosætninger med relativt stort antal personer med traditionelle erhverv, vil subsistensøkonomien være mere dominerende, og dermed vil en væsentlig indtægtskilde for hus- sstande i form af naturalier ikke påvirke den skattepligtige indkomst.

- Hvis der er tale om relativt mange ansatte i offentlige sektor, herunder i kommunen, i selvstyrets institutioner og i de offentligt

ejede selskaber, vil dette trække den gennemsnitlige ækviva- lensindtægt opad, fordi lønniveauet i det offentlige er relativt højt, og beskæftigelsen er helårlig i modsætning til de fleste øv- rige erhverv.

Kort 9. Gennemsnitlig ækvivalensindkomst i husstande, byer og bygder, 2007

4.4 Indkomstkilder

I ovenstående analyse har fokus været på husstandsindkomsters stør- relse. I det følgende sættes fokus på kilderne til indkomsterne.

Indkomster kan komme fra en lang række kilder. Der er ikke adgang til oplysninger om alle typer indkomster til denne analyse. Dette gælder

76 f.eks. kapitalindkomster samt indkomster til private erhvervsdrivende, hvor indkomsten ikke er registreret på skattesystemets årlige opgørelse på det såkaldte A11-skema.

Analysen fokuserer primært på følgende spørgsmål:

- Hvordan er sammenhæng mellem lønindkomster, indkomster fra indhandling og sociale overførselsindkomster i de enkelte husstande?

- Hvordan er disse indkomsttypers størrelse i forhold til den samlede skattepligtige indkomst i de enkelte husstande?

Spørgsmålene vil give svar på, hvordan forskellige husstande og forskellige bosætninger får indtægter til deres udgifter. Der skabes et overblik over forskelle i, hvordan husstandenes indkomster er, og hvordan de sociale overførselsindkomster rammer forskellige typer husstande.

Indkomsttyperne sættes i relation til størrelsen af den samlede skattepligtige indkomst i husstandene. Dette er ikke helt optimalt, fordi den skattepligtige indkomst som tidligere nævnt er en skattepligtig teknisk størrelse, der omfatter den samlede a- og b-indkomstskat fratrukket forskellige typer fradrag. Men forholdet mellem den skattepligtige indkomst og de enkelte kilder til indkomster giver alligevel et godt indtryk af, hvordan de påvirker den enkelte husstand.

Kilderne til A- og B-indkomst vil senere blive beregnet, når disse indkomster fordeles på de erhverv og virksomheder, som udbetaler løn- sum. I dette kapitel vil der kun blive analyseret på basis af den samlede A- og B-indkomst.

De sociale overførselsindkomster omfatter følgende indkomsttyper: 6

• Dagpenge ved barsel m.v.

• Takstmæssig hjælp, arbejdsløshed

• Takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke

• Udvidet behovsvurderet hjælp

• Trangsvurderet hjælp

• Engangshjælp*

6 De med * mærkede indgår iflg. gældende lovgivning ikke i beregninger af den skattepligtige indkomst.

• Førtidspension, grund- og reduceret beløb

• Førtidspension, børnetillæg*

• Førtidspension, personligt tillæg*

• Alderspension, grund- og reduceret beløb

• Alderspension, børnetillæg*

• Alderspension, personligt tillæg*

• Boligtilskud*

4.4.1 Indkomstkilder til en gennemsnitlig husstand i Kommune Kujalleq

På baggrund af oplysninger indsamlet til denne analyse er det muligt at sige noget om, hvilke kilder, der er til indkomster i Kommune Kujalleq. For året 2007 kan det opgøres, at borgere, bosiddende i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq, pr. 1. januar 2007 havde føl- gende indkomster:

Den samlede skattepligtige indkomst var på 878,1 millioner kroner. Dette svarer til en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på 266.000 kroner pr. husstand i kommunen.

Den største indkomstkilde til at genere denne skattepligtige indkomst kommer fra A- og B-indkomst-betalinger fra virksomheder. I alt blev der til befolkningen udbetalt en lønsum i størrelsesordenen 769,7 millioner kroner i 2007. Dette svarer til en A- og B-indkomst pr. husstand på 233.000 kroner.

Af denne samlede A- og B-indkomst udbetales 497,1 millioner fra offentlige arbejdspladser i daværende hjemmestyre og i kommunerne. 7 Dette svarer til 64,6 pct. af alle A- og B-indkomster udbetalt i 2007. De offentlige arbejdspladser er derfor kilde til næsten to tredjedel af alle lønindtægter i kommunen i 2007. Resten kommer fra offentligt ejede selskaber samt private virksomheder. Til sammenligning udbetaler disse

7 I A-indkomsten skal der tages forbehold for, at det ikke er muligt at udskille visse arbejdsmarkedspensioner fra. SISA, hjemmestyret, kommunerne og staten.

78 selskaber og virksomheder i alt 272,6 millioner kroner i 2007 i Kommu- ne Kujalleq.

Hertil kommer 139,0 millioner kroner udbetalt fra det offentlige i form af overførselsindkomster i 2007. De offentlige overførselsindkomster omfatter sociale ydelser, understøttelse ved ledighed, boligsikring samt førtids- og alderspension.

Endelig har personer bosiddende pr. 1. januar 2007 i de tre kommuner, der nu udgør Kommune Kujalleq, modtaget 13,0 millioner kroner i ud- dannelsesstøtte i 2007.

Målt i indkomster omfatter offentlig løn og overførselsindkomster samt uddannelsesstøtte et beløb på 649,1 millioner kroner, eller 73,9 pct. af den samlede skattepligtige indkomst i kommunen i 2007. Heri er ikke indregnet indkomster fra offentligt ejede selskaber.

Det offentlige er således den altdominerende indkomstkilde for befolkningen i Kommune Kujalleq. Man kan på en anden måde sige, at kilde- grundlaget for den direkte udbetaling af mindst 73,9 pct. af indkomsterne i Kommune Kujalleq sikres ved bloktilskuddet fra staten og ved omfordeling af skat fra Landskassen og kommunekassen.

De sociale overførselsindkomster svarer alene til udbetaling af 42.137 kroner fra det offentlige til hver enkelt husstand i kommunen. Disse overførselsindkomster er fordelt på følgende kategorier:

Tabel 18. Overførselsindkomster, Kommune Kujalleq, beløb og gnmsnt. pr. husstand,2007

Beløb Andel Gnmsnt. Type Kr. Pct. Kr. Dagpenge ved barsel m.v. 4.294.770 3,1 1.302 Takstmæssig hjælp, arbejdsløshed 4.422.088 3,2 1.341 Takstmæssig hjælp, sygdom & ulykke 1.531.520 1,1 464 Udvidet behovsvurderet hjælp 826.418 0,6 251 Trangsvurderet hjælp 13.251.886 9,5 4.018 Engangshjælp 770.835 0,6 234 Førtidspension, grund- & reduc. beløb 36.618.573 26,4 11.103 Førtidspension, børnetillæg 1.551.852 1,1 471 Førtidspension, personligt tillæg 1.167.522 0,8 354 Alderspension, grund- og reduc. beløb 49.682.653 35,8 15.064 Alderspension, børnetillæg 41.690 0 13 Alderspension, personligt tillæg 818.147 0,6 248 Boligsikring 23.990.113 17,3 7.274 I alt 138.968.067 100 42.137 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. De tre væsentligste kilder i blandt overførselsindkomsterne er førtids- og alderspension samt boligsikring. Disse tre kategorier omfatter i alt 81,9 pct. af alle overførselsindkomster.

4.4.2 Hvordan rammer overførselsindkomsterne geografisk?

Det er interessant at vurdere, hvorvidt der er forskel i tildeling af sociale ydelser mellem de forskellige bosætningstyper: Samlet set omfatter de tre byer, Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq 82,0 pct. af befolkningen og 82,1 pct. af husstandene i kommunen. Til sammenligning modtager by- befolkningen 82,2 pct. af de samlede sociale overførselsindkomster. Bygderne omfatter 15,5 pct. af befolkningen og 15,8 pct. af husstandene, men modtager 16,8 pct. af de samlede sociale overførselsindkom- ster. Endelig omfatter øvrige bosætninger (primært fåreholdersteder) 2,5 pct. af befolkningen og 2,1 pct. af husstandene, men modtager kun 1,0 pct. af de samlede sociale overførselsindkomster.

I Tabel 19 er angivet, hvorvidt den enkelte type overførselsindkomst er tildelt en bosætningstype henholdsvis lig med eller under bosætningsty- pen (grøn), op til 2 pct. over (gul) og mere end 2 pct. over (rød) målt i forhold til bosætningstypens befolkningsandel.

Tabel 19. Fordeling af type social ydelse på bosætning, Kommune Kujalleq, 2007

Øvrige Type social ydelse Byer Bygder bosætninger Dagpenge ved barsel m.v. Takstmæssig hjælp, arbejdsløshed Takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke Udvidet behovsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension, grund- & reduc. beløb Førtidspension, børnetillæg Førtidspension, personligt tillæg Alderspension, grund- & reduc. beløb Alderspension, børnetillæg Alderspension, personligt tillæg Boligsikring Alle sociale overførselsindkomster Note: Farven rød indikerer en overrepræsentation i tildeling af en type social ydelse med mere end 2 pct. i forhold til hele kommunen. Grøn indikerer underrepræsentation med mere end 2 pct., mens gul indikerer intervallet mellem grønt og rødt. Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. En større overrepræsentation i tildeling af en type social ydelse (mere end 2 pct. målt i forhold til andelen af kommunens samlede befolkning) er i tabellen angivet med rødt. Byerne går i rødt med hensyn til tildeling af trangsvurderet og udvidet trangsvurderet hjælp, engangshjælp, børne- og personligt tillæg til alderspension samt boligsikring.

Bygderne går i rødt med hensyn til tildeling af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke, grundbeløb/reduceret beløb og børnetillæg ved tildeling af førtidspensioner samt samlet set for alle sociale ydelser samlet under et.

Øvrige bosætninger, der primært omfatter fåreholderstederne får for alle typer sociale ydelser tildelt undergennemsnitligt i forhold til deres andel af kommunens samlede befolkning.

I Tabel 20 er beregnet, hvordan de samlede overførselsindkomster er fordelt på hver enkelt bosætning i kommunen. Hvis vi sætter andelen af det samlede beløb udbetalt som overførselsindkomst i relation til bosæt- ningens befolkningsstørrelse, viser det sig, at Qaqortoq får en relativt lille andel af overførselsindkomsterne, mens de to andre byer Nanortalik og Narsaq får en større andel, end befolkningsstørrelsen tilskriver.

Tabel 20. Overførselsindkomster til bosætninger, 2007

Bosætning Ind- Hus- Alle Ind- Hus- Alle byggere stande sociale byggere stande sociale ydelser ydelser Antal Mio. Kr. Pct. Nanortalik by 1.453 567 30,4 18,7 17,2 21,9 Narsaq by 1.691 729 35,3 21,7 22,1 25,4 Qaqortoq by 3.238 1.413 48,5 41,6 42,8 34,9 Alluitsup Paa 374 157 7,6 4,8 4,8 5,5 Ammassivik 68 24 1,1 0,9 0,7 0,8 Eqalugaarsuit 121 48 2,7 1,6 1,5 2,0 Igaliku 32 15 0,9 0,4 0,5 0,7 Nars.Kujalleq 125 47 2,0 1,6 1,4 1,5 Narsarsuaq 159 86 0,6 2,0 2,6 0,5 Qassiarsuk 43 19 1,1 0,6 0,6 0,8 Qassimiut 35 21 1,4 0,4 0,6 1,0 Saarloq 42 21 1,1 0,5 0,6 0,8 Tasiusaq 68 29 1,6 0,9 0,9 1,2 Aappilattoq 141 53 3,1 1,8 1,6 2,2 Øvr.bosætn. 197 69 1,4 2,5 2,1 1,0 I alt 7.787 3.298 138,9 100,0 100,0 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. For bygderne gælder, at alle bygder undtagen Ammassivik, Narsaq Ku- jalleq og Narsarsuaq får en mindre andel af overførselsindkomsterne end befolkningsstørrelsen tilskriver. For øvrige bosætninger gælder, at de får en større andel af overførselsindkomsterne end befolkningsstør- relsen tilskriver.

4.4.3 Hvordan rammer overførselsindkomsterne husstande og husstandstyper?

Overførselsindkomsterne er tænkt til at ramme familier, der på den ene eller anden måde ikke formår at fastholde det rette velfærdsniveau. Men omfanget af overførselsindkomsterne og de mange typer kan gøre, at overførselsindkomsterne rammer skævt. Vi så allerede i sidste afsnit, hvordan hele 34,9 pct. af overførselsindkomsterne i Kommune Kujalleq blev anvendt på befolkningen i vækstcentret Qaqortoq. Det er måske ikke netop det billede det politiske system har af, hvordan overførsels- indkomster anvendes i forholdet mellem de fire vækstbyer og de øvrige bosætninger?

I det følgende vil vi besvare to centrale spørgsmål:

1. Hvor stor en andel af bosætningerne rammer de enkelte typer sociale overførselsindkomster?

2. Hvordan fordeles de sociale overførselsindkomster i forhold til en klassifikation af husstandene på størrelsen af ækvivalensindkomsten?

Hvis vi tilnærmelsesvis kan besvare disse spørgsmål, kan vi få indsigt i, hvorvidt den økonomiske enhed – en husstand – er afhængig af overfør- selsindkomster fra det offentlige.

I første spørgsmål ser vi bort fra, hvor meget husstanden tjener og størrelsen af de sociale overførselsindkomster. Vi ønsker ganske enkelt at vide, hvilken andel af husstandene i de enkelte bosætninger, der modtager en bestemt overførselsindkomst.

26,1 pct. af alle husstandene i de tre kommuner, der i dag udgør Kom- mune Kujalleq, modtager ikke nogen af de overførselsindkomster, der indgår i analysen i denne rapport.

I Tabel 21 er opgjort det samlede antal husstande i de enkelte bosætninger, samt hvor mange af disse husstande, der har modtaget overførselsindkomster i løbet af 2007. I tabellens noter er angivet, hvilke overførselsindkomster, der er tale om. I tabellen er medtaget ud- dannelsesstøtte – i modsætning til analysen i foregående afsnit. Samti- digt er det opgjort antallet af husstande, der ikke har modtaget overfør- selsindkomst overhovedet.

Tabel 21. Overførselsindkomster udbetalt til antal husstande, Kommune Kujalleq 2007 Antal A B C D E F G H I J K Bosætning husstande Antal husstande Nanortalik by 567 22 64 33 9 174 39 153 110 224 50 130 Narsaq by 729 26 106 45 111 246 81 114 171 324 46 156 Qaqortoq by 1413 51 78 84 17 337 51 141 205 587 271 388 Alluitsup Paa 157 .. 36 36 .. 57 .. 30 35 20 6 30 Ammassivik 24 ...... 10 .. .. 6 ...... Eqalugaarsuit 48 ...... 20 .. 14 13 31 .. 8 Igaliku 15 ...... 7 ...... Narsaq Kujalleq 47 ...... 21 .. 11 8 6 .. 9 Narsarsuaq 86 6 .. 9 .. 6 ...... 63 Qassiarsuk 19 ...... 8 .. .. 8 Qassimiut 21 ...... 9 15 .. .. Saarloq 21 ...... 8 .. .. 6 9 .. .. Tasiusaq 29 ...... 9 .. 8 8 .. .. 7 Aappilattoq 53 ...... 20 .. 20 8 10 .. 13 Øvrige bosætninger 69 ...... 9 .. .. 11 .. 11 33 I alt 3298 118 300 222 147 923 194 503 606 1249 403 860 Antal A B C D E F G H I J K Bosætning husstande Pct. af alle husstande i bosætning Nanortalik by 100,0 3, 9 11,3 5,8 1,6 30,7 6,9 27,0 19,4 39,5 8,8 22,9 Narsaq by 100,0 3,6 14,5 6,2 15,2 33,7 11,1 15,6 23,5 44,4 6,3 21,4 Qaqortoq by 100,0 3,6 5,5 5,9 1,2 23,8 3,6 10,0 14,5 41,5 19,2 27,5 Alluitsup Paa 100,0 .. 22,9 22,9 .. 36,3 .. 19,1 22,3 12,7 3,8 19, 1 Ammassivik 100,0 ...... 41,7 .. .. 25,0 ...... Eqalugaarsuit 100,0 ...... 41,7 .. 29,2 27,1 64,6 .. 16,7 Igaliku 100,0 ...... 46,7 ...... Narsaq Kujalleq 100,0 ...... 44,7 .. 23,4 17,0 12,8 .. 19,1 Narsarsuaq 100, 0 7,0 .. 10,5 .. 7,0 ...... 73,3 Qassiarsuk 100,0 .. .. 0 ...... 42,1 .. .. 42,1 Qassimiut 100,0 ...... 42,9 71,4 .. .. Saarloq 100,0 ...... 38,1 .. .. 28,6 42,9 .. .. Tasiusaq 100,0 ...... 31,0 .. 27,6 27,6 .. .. 24,1 Aappilattoq 100,0 ...... 37,7 .. 37,7 15,1 18,9 .. 24,5 Øvrige bosætninger 100,0 ...... 13,0 .. .. 15,9 .. 15,9 47,8 I alt 100,0 3,6 9,1 6,7 4,5 28,0 5,9 15,3 18,4 37,9 12,2 26,1 Note : Overførselsindkomst type: A: Dagpenge ved barsel m.v . E: Trangsvurderet hjælp I: Boligsikring B: Takstmæssig hjælp, F: Engangshjælp J: Uddannelsesstøtte arbejdsløshed C: Takstmæssig hjælp, sygdom og G: Førtidspension, incl. tillæg K: Husstande, der ikke har ulykke modtaget overførselsindkomst D: Udvidet behovsvurderet hjælp H: Alderspension, incl. tillæg .. = antallet er fem husstande og derunder. Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Enkelte af overførselsindkomsterne er demografisk betingede, f.eks. er alderspension direkte koblet til, hvorvidt der i en husstand er en person over 62 år, hvis denne person ikke har en indtægt over det tilladte be-

84 løb, hvor pensionen bortfalder. Men tabellen giver et godt indblik i, hvordan overførselsindkomster fordeles på hele kommunens familieøko- nomier.

Et eksempel er, hvor mange husstande, der modtager førtidspension til en eller flere personer. Ud af kommunens 3.298 husstande modtager de 503 husstande førtidspensionsydelser. Det svarer til mere end hver syvende husstand, der har en eller flere personer i arbejdsdygtig alder, som har fået tildelt førtidspension. Det er en meget stor andel. Samlet set omfatter omkostningerne til førtidspension i kommunen i 2007 til 39,3 mio. kr. Dette beløb er vel og mærket givet til personer, der er i arbejdsdygtig alder, og som erhvervsaktive burde bidrage yderligere til samfundsøkonomien i form af forbrug af f.eks. lønmidler og betaling af indkomstskat.

Nogle bosætninger er specielt hårdt ramt. F.eks. får byen Nanortalik førtidspension mere end hver fjerde husstand, og dermed bidrager byen med 25,2 pct. af alle de husstande, der får tildelt førtidspension i 2007. Byens antal af husstande omfatter kun en andel af det samlede antal husstande i kommunen på 17,1 pct.

Det er vanskeligt at se, at der skulle være forskel mellem den økonomi- ske status for byer og bygder generelt. Både Nanortalik by og Narsaq by har en overgennemsnitlig andel af husstande, der modtager de forskellige typer overførselsindkomster – i langt højere grad end hos nogle af bygderne. Målt i antal husstande, der modtager sociale ydelser, så står nogle af bygderne faktisk rimeligt stærkt.

4.4.4 Sammenhæng mellem modtagelse af overførselsindkomst og husstandsindkomst

I Tabel 22 er kommunens husstande opdelt i ti lige store grupper i forhold til, hvor stor en ækvivalensindkomst husstanden har. 1. decil er således de ca. 330 husstande, der har den mindste indkomst, mens 10. decil er det tilsvarende antal rigeste husstande.

Nu kunne man forvente, at der ville være en klar tendens til, at de sociale overførselsindkomster tilfalder de husstande med den mindste indkomst, men sådan er det ikke.

Tabellen viser, at de tre rigeste deciler af husstande faktisk modtager alle typer overførselsindkomster. 39,5 pct. af de tre rigeste deciler får en eller flere typer overførselsindkomster i 2007. Modsat gælder, at mange af de tre fattigste deciler faktisk ikke modtager overførselsind- komster. Dette gælder for 7,3 pct. af alle de fattigste husstande. 8

Tabel 22. Overførselsindkomsttyper fordelt på deciler af husstandenes ækvivalensindkomst, 2007 A B C D E F G H I J K Decil Antal husstande 1. decil 4 10 4 22 155 29 29 83 113 58 35 2. decil 11 38 18 32 190 31 74 44 163 69 23 3. decil 6 26 20 15 86 22 165 80 209 25 14 4. decil 7 34 18 13 82 15 56 190 203 19 10 5. decil 13 55 42 29 137 36 60 63 168 46 33 6. decil 23 37 35 16 104 25 58 53 150 34 56 7. decil 16 41 34 11 81 14 21 49 121 38 91 8. decil 19 33 27 8 53 13 18 27 70 44 145 9. decil 10 19 17 1 21 6 18 15 40 38 190 10. decil 9 7 7 0 14 3 4 2 12 32 263 I alt 118 300 222 147 923 194 503 606 1249 403 860 A B C D E F G H I J K Decil Pct. af alle husstande i decil 1. decil 1,2 3,0 1,2 6,7 47,0 8,8 8,8 25,2 34,2 17,6 10,6 2. de cil 3,3 11,5 5,5 9,7 57,6 9,4 22,4 13,3 49,4 20,9 7,0 3. decil 1,8 7,9 6,1 4,6 26,1 6,7 50,2 24,3 63,5 7,6 4,3 4. decil 2,1 10,3 5,5 3,9 24,8 4,5 17,0 57,6 61,5 5,8 3,0 5. decil 3,9 16,7 12,7 8,8 41,5 10,9 18,2 19,1 50,9 13,9 10,0 6. decil 7,0 11,2 10,6 4,8 31, 5 7,6 17,6 16,1 45,5 10,3 17,0 7. decil 4,9 12,5 10,3 3,3 24,6 4,3 6,4 14,9 36,8 11,6 27,7 8. decil 5,8 10,0 8,2 2,4 16,1 3,9 5,5 8,2 21,2 13,3 43,9 9. decil 3,0 5,8 5,2 0,3 6,4 1,8 5,5 4,5 12,1 11,5 57,6 10. decil 2,7 2,1 2,1 0,0 4,2 0,9 1,2 0,6 3,6 9,7 79,7 I alt 3,6 9,1 6,7 4,5 28,0 5,9 15,3 18,4 37,9 12,2 26,1 Note : Overførselsindkomst type: A: Dagpenge ved barsel m.v. E: Trangsvurderet hjælp I: Boligsikring B: Takstmæssig hjælp, F: Engangshjælp J: Uddannelsesstøtte arbejdsløshed C: Takstmæssig hjælp, sygdom og G: Førtidspension, incl. tillæg K: Husstande, der ikke har ulykke modtaget overførselsindkomst D: Udvidet behovsvurderet hjælp H: Alderspension, incl. tillæg Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Den omfattende anvendelse af overførselsindkomster, og den samlede strøm af indkomster fra det offentlige til regionens befolkning løser ikke de grundlæggende problemer. Analysen i dette kapitel viser, at tildelingen af overførselsindkomster kun i begrænset udstrækning giver en mere ligelig fordeling af indkomsterne i Kommune Kujalleq, og det er

8 Den sidste beregning skal tages med forbehold, fordi private erhvervsdrivende, hvor indkomster ikke er medtaget på A11 skema, vil stå uden at have en indkomst for de indtægter de har i forbindelse med at drive privat virksomhed.

86 samtidigt fortsat en stor del med en lav skattepligtig indkomst, der ikke får tildelt større mængde overførselsindkomster.

5 Erhvervsudviklingen

Den altafgørende forudsætning for udvikling af en region er, at økono- mien bygger på et sundt erhvervsgrundlag. Et sundt erhvervsliv kan kun udvikle sig i en region med sunde rammer for erhvervsudvikling.

Datagrundlaget for analyserne i dette kapitel er virksomhedernes ind- beretning til skattemyndighederne om udbetalt lønsum (A-indkomst) – de såkaldte A11-skemaer. En virksomhed er således i denne analyse defineret til en offentlig eller privat virksomhed, der det pågældende år har udbetalt en lønsum.

5.1 Udvikling i hovedbrancher

Der sker en fortsat udvikling af erhvervslivet i Kommune Kujalleq. Nogle erhverv vokser sig stærkere, mens andre stagnerer eller er døende. Det er der ikke noget nyt i. I hele Grønlands nyere historie har der være dramatiske konjunkturforløb, og der er sket voldsomme skred mellem de forskellige erhvervs betydning på landsplan og i lokalområderne.

I Figur 15 er udviklingen i lønudbetaling beregnet for årene 2000 til 2007 for de kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq.

Figur 15. Udviklingen i udbetaling af løn, Kommune Kujalleq, 2000-2007

1000 900 800 700 600 500 400 millionerkroner 300 200 100 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Pris- og lønudviklingen gør, at der samlet set er en jævn vækst i stør- stedelen af perioden. I år 2000 var den samlede lønsum på 732,8 millioner kroner. I år 2007 var den steget til 874,0 millioner kroner. Men hvis vi går et spadestik dybere, viser der sig gennemgribende strukturforandringer i erhvervslivets evne til at udbetale lønninger til arbejdskraften i lokalområde.

I Figur 16 er den samlede lønudbetaling fordelt på tre hovederhverv. Grafen viser en udvikling, hvor der til stadighed sker store forskydning i de enkelte hovederhvervs størrelse.

Figur 16. Udbetaling af lønsum, tre hovederhverv, 2000-2007

500 450 400 350 300 250 200 150

Indeks 2000Indeks= 100,0 100 50 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Primære erhverv Sekundære erhverv Tertiære erhverv Alle erhverv

Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. De primære erhverv, som landbrug, jagt, fiskeri og råstofudvinding, har siden åbningen af guldminen Nalunaq været inde i en positiv udvikling, mens de sekundære erhverv, industri og forædling, oplever en fortsat tilbagegang.

De tertiære erhverv, som omfatter en lang række brancher inden for handel, service og den offentlige sektor stiger fortsat i stort set hele perioden. De tertiære erhverv er dominerende med 84,6 pct. af den samlede lønudbetaling i 2007. Disse erhverv følger stort set udviklingen, som den ser ud for erhvervsudviklingen samlet set i Kommune Kujalleq.

I beregningerne er fiskere og fangeres indtægter ved indhandling ikke medregnet. Til sammenligning udgjorde den samlede indhandling i Kommune Kujalleq i 2007 52,2 millioner kroner, mens den samlede løn- sum var på 874,0 millioner kroner.

Dette overordnede billede af strukturforandringer er det samlede resultat af rimeligt omfattende forandringer for lokalbefolkningen i Kommune Kujalleq. Jobs bliver overflødige og nedlagt, mens nye jobs skabes i andre virksomheder og erhverv.

I Tabel 23 er de tre overordnede hovederhverv i ovenstående beregninger opdelt i brancher. Den udbetalte lønsum er opgjort for år 2000 og for år 2007, og den samlede vækst er beregnet for hver enkelt branche.

Tabel 23. Udbetaling af lønsum i brancher, år 2000 og 2007 samt vækstpct. Branche År 2000 År 2007 Vækst Mio.kr. Mio.kr. Pct. Landbrug, jagt mv. 1,2 0,7 -47,3 Udenskærs fiskeri 3,0 5,6 84,9 Indenskærs fiskeri 11,5 12,5 8,5 Fiskeri i øvrigt 9,7 25,3 160,6 Råstofudvinding 0,0 67,2 .. Føde-, drikke- og tobakvareindustri 32,0 22,1 -31,1 Tekstil- og læderindustri 2,5 1,3 -50,4 Anden industri 4,8 0,0 -99,5 Energi- og vandforsyning 14,2 13,8 -3,1 Bygge og anlæg 57,6 90,1 56,4 Autohandel, service og tankstationer 5,9 9,7 63,1 Engroshandel undtagen med biler 75,5 58,1 -23,0 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 20,7 35,6 71,9 Hoteller og restauranter 16,2 21,0 29,6 Landtransport 2,7 3,6 36,6 Skibsfart 13,2 15,6 18,0 Lufttransport 14,1 13,9 -1,3 Hjælpevirks. ifm. transport,rejsebur.mv. 28,9 31,4 8,7 Post og tele 13,7 14,1 2,8 Finansiering og forsikring 3,5 5,1 48,4 Udlejning og ejendomsformidling 7,3 9,2 26,3 Forretningsservice 11,5 11,7 1,2 Offentlig administration 369,3 385,9 4,5 Undervisning 5,4 6,2 14,4 Sociale institutioner 1,6 7,7 370,8 Foreninger, kultur og renovation 6,5 6,1 -7,1 Uoplyst 0,0 0,6 .. I alt 732,8 874,0 19,3 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Samlet set har der i de syv år været en samlet vækst i lønudbetaling på 19,3 pct. Den offentlige administration omfatter i 2007 44,2 pct. af de samlede lønudbetalinger i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq. Denne altdominerende sektor har haft en mindre vækst i løn- udbetaling i perioden 2000 til 2007. Størrelsen af den offentlige sektor er måske det største strukturproblem for fremtidig udvikling i Sydgrøn- land. På den ene side fastholdes kvalificeret arbejdskraft i offentlige jobs, der primært forbruger af de fælles økonomiske ressourcer, således at samme arbejdskraft ikke står til rådighed for nye væksterhverv. Der- næst er det nødvendigt med på internationalt plan et højt skattetryk, der gør det vanskeligt for private virksomheder at udvise konkurrence over for omverdenen.

Ovenstående tabel er udtryk for nogle generelle udviklingstræk, men der skal tages forbehold for forandring i opgørelsesmetoden over årene.

De øvrige store brancher er inden for bygge- og anlægsvirksomhed, rå- stofudvinding, handel og transport samt samlet set fiskeri. Den største vækst i de store brancher kan konstateres inden for brancherne fiskeri, råstofudvinding, bygge- og anlægsvirksomhed og handel. Tilbagegangen i større brancher findes i industrien, der primært omfatter fiskeindustri.

5.2 Udviklingen i virksomhedsbestand

Den samlede erhvervsstruktur omfatter en lang række virksomheder og arbejdspladser fordelt i alle bosætninger i regionen. Dette afsnit skal give et indblik i, hvordan virksomhedsbestanden ser ud, og hvordan den har udviklet sig de senere år.

Det er kompliceret at lave statistik på virksomhedsbestand på basis af de oplysninger, som forefindes fra de offentlige skatteregistre. Når der i det følgende anvendes begrebet arbejdsplads eller virksomhed, og når der sættes en lønsum på, gælder følgende definitioner:

- En arbejdsplads eller en virksomhed er defineret ved et GER- nummer. Hvis en virksomhed med et GER-nummer har arbejdspladser i flere bosætninger i de tre sydkommuner, der nu udgør Kommune Kujalleq, tælles de med som én arbejdsplads eller virksomhed.

- Udbetalt lønsum omfatter kun A-indkomst, og ikke B-indkomst samt indhandling.

- Nogle virksomheder er aktive over hele landet. Derfor er lønsum- men for alle virksomheder kun medtaget for de personer som havde en af de tre kommuner, Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq, som skattekommune pågældende år.

- I den udstrækning, at en person har været bosiddende uden for sydregionen og modtaget løn fra en virksomhed på tidligere bosted, vil vedkommende virksomhed blive talt med. Antallet af virksomheder i gruppen med en lønsum på mindre end en halv million kroner skal derfor tages med forbehold.

Beregningerne i dette afsnit siger derfor primært noget om, fra hvilke virksomheder og offentlige organisationer, den lokale befolkning har

93 modtaget løn fra, og det anvendes så sekundært til at prøve at fortælle noget om, hvordan virksomhedsbestanden ser ud. Det giver en vis usikkerhed med hensyn til at sige noget om især den del af virksomhedsbestanden, der har en meget lille lønsumsudbetaling.

I Tabel 24 er virksomhedsbestanden beregnet for året 2007. Bestanden er opdelt i syv klasser i forhold til lønsummens størrelse.

Tabel 24. Virksomhedsbestand opdelt efter størrelse af lønsum, 2007 Andel af Antal antal Andel af Lønsums-størrelse virksom- Samlet beløb virksom- samlet beløb heder heder Kr. Antal Mio. kr. Pct. 0 - ½ mio. kr. 278 33,8 69,2 3,9 ½ - 1 mio. kr. 47 33,8 11,7 3,9 1 - 5 mio. kr. 50 107,0 12,4 12,2 5 - 10 mio. kr. 6 38,4 1,5 4,4 10 - 20 mio. kr. 13 183,7 3,2 21,0 20 - 50 mio. kr. 3 72,4 0,7 8,3 > 50 mio. kr. 5 405,0 1,2 46,3 I alt 402 874,0 100,0 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Som nævnt ovenfor er der en vis usikkerhed forbundet med især de virksomheder, som udbetaler en relativt lille lønsum. Tabellen viser, at der i 2007 var i alt 402 virksomheder, eller GER-numre, der udbetalte en a-indkomst til personer, der havde en af de tre syd-kommuner som skattekommune.

De små virksomheder, dvs. de GER-numre, som udbetaler under 1 mio. kr. i lønsum omfattede med 325 virksomheder i alt 80,8 pct. af alle virksomheder, hvorfra der blev udbetalt a-indkomst i 2007. Men lønsums- udbetalingen er så lille, at den kun omfatter 7,7 pct. af den samlede lønsumsudbetaling i Kommune Kujalleq. I gennemsnit udbetaler denne gruppe af små virksomheder hver for sig ca. 208.000 kr. Dette svarer til ca. 1,3 årsværk pr. virksomhed, når et årsværk defineres til at være en S.I.K. grundløn i 2007. 9

De mellemstore virksomheder, som her er virksomheder, der omfatter tabellen tre midterste lønsumskategorier, dvs. med en lønsumsudbeta-

9 Et årsværk er beregnet på basis af laveste grundløn i overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og S.I.K. for timelønnet, ikke-faglært arbejdskraft over 18 år. En S.I.K. grundløn svarer her pr. 1. april 2007 til 156.062 kr.

94 ling mellem 1 og 20 millioner kroner, findes i et antal på 69 virksomheder. Det svarer til 17,2 pct. af den samlede virksomhedsbestand. De mellemstore virksomheder udbetaler 329,1 millioner kroner. Dette svarer til 37,6 pct. af den samlede lønsum udbetalt i Kommune Kujalleq i 2007. I S.I.K.-årsværk svarer dette til ca. 31 årsværk i gennemsnit pr. virksomhed.

De store virksomheder, som i denne analyse er virksomheder med en lønudbetaling på mere end 20 millioner kroner (de to største klasser i Tabel 24), omfatter kun otte virksomheder, svarende til 1,9 pct. af alle virksomheder i Kommune Kujalleq. Men disse virksomheder udbetaler i alt 477,3 millioner kroner, svarende til 54,6 pct. af den samlede lønsum udbetalt som A-indkomst i 2007. I S.I.K.-årsværk svarer dette til ca. 382 årsværk i gennemsnit pr. virksomhed.

Samlet set kan konkluderes, at den samlede virksomhedsbestand, der betaler en A-indkomst til personer, der i 2007 havde en af de tre sydkommuner som skattekommune, domineres af nogle ganske få meget store virksomheder.

Der kan identificeres en gruppe af mellemstore virksomheder, der tilsammen udbetaler næsten en femtedel af den samlede lønsum i 2007. Endelig eksisterer der nogle små virksomheder, som tilsammen udgør fire femtedele af den samlede virksomhedsbestand, men som udbetaler under en tiendedel af den samlede lønsum udbetalt som A-indkomst i sydkommunerne i 2007.

5.2.1 Virksomhedsbestanden fordelt på brancher

I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvordan virksomhedsbestanden fordeler sig på brancher.

Tabel 25 viser, hvordan sammensætningen af virksomheder i de enkelte brancher er i året 2007.

Tabel 25. Virksomhedsbestanden fordelt på størrelse af udbetalt lønsum, Kommune Kujalleq, 2007

Branche A B C D E F G I alt Antal virksomheder Landbrug, jagt mv. 13 13 Udenskærs fiskeri 5 1 1 7 Indenskærs fiskeri 13 5 3 21 Fiskeri i øvrigt 28 3 1 1 33 Råstofudvinding 1 1 1 3 Føde & drikkev.ind. mv 7 2 1 1 11 Tekstil- & læderindust. 2 1 3 Træ- & papirindust. mv 2 2 Kemisk ind. & plastind. 1 1 Sten- & glasindust. mv 0 0 Anden industri 1 1 Energi- & vandforsyn. 1 1 Bygge & anlæg 38 4 17 2 2 63 Autohandel & service 3 2 3 8 Engroshandel, ej biler 3 2 1 2 1 9 Detailhandel mv 30 2 2 2 36 Hoteller & restauranter 25 4 7 36 Landtransport 22 3 25 Skibsfart 4 1 1 6 Lufttransport 0 1 1 Hjælpevirks. transport 12 2 2 1 17 Post & tele 1 1 Finansiering & forsikr. 5 2 7 Udlejning & ejendomsf. 2 1 1 4 Forretningsservice 16 5 5 26 Offentlig 11 5 2 1 4 23 administration Undervisning 1 1 2 Sociale institutioner 6 3 1 10 Foreninger, kultur mv 26 3 1 30 Uoplyst 1 1 2 I alt 278 47 50 6 13 3 5 402 Note : A = 0 - ½ mio. kr. E = 10 - 20 mio. kr. B = ½ - 1 mio. kr. F = 20 - 50 mio. kr. C = 1 - 5 mio. kr. G = > 50 mio. kr. D = 5 - 10 mio. kr. Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. De små virksomheder (i tabellen kategori A og B) er fordelt over de fleste af de 29 brancher. En stor del af de mellemstore virksomheder (kategori C, D og E) findes inden for bygge- og anlægsbranchen. Endelig er de otte virksomheder, der kan kategoriseres som store virksomheder (tabellens kategori F og G) for de fems vedkommende inden for offentlig administration, en enkelt af de store virksomheder er inden for råstof- udvinding, engroshandel og hjælpevirksomhed til transport.

5.2.2 Vækst og tilbagegang i de enkelte virksomheder

Virksomhedsbestanden er en flygtig størrelse. Hvis en virksomhed skal overleve, skal den hele tiden omstille sig til bedst muligt at imødegå markedets udfordringer. Dette betyder, at en regions samlede virksomhedsbestand hele tiden forandres og omorganiseres. Disse forandrings- processer vil vi prøve at analysere i dette afsnit. De spørgsmål, der besvares er:

- Hvor længe har de eksisterende virksomheder (år 2007) eksisteret? Vi kan måle, hvorvidt virksomhederne har udbetalt løn tilbage til år 2000.

- Hvor mange af virksomhederne, der eksisterer i 2007 har haft en henholdsvis overgennemsnitlig og undergennemsnitlig vækst i udbetaling af løn i i perioden 2005 til 2007.

- Hvordan ser virksomhedsbestanden ud, når vi tager udgangspunkt i året 2006? Hvor mange videreføres fra 2005, hvor mange virksomheder overlever til 2007, og hvor mange dør i løbet af 2006?

For hver enkelt spørgsmål klassificerer vi de enkelte virksomheder i forhold til størrelse og i forhold til, hvilke brancher, de tilhører.

I Tabel 26 er de 402 virksomheder, som eksisterede med et GER-nummer i 2007 i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq opdelt i forhold til størrelse og antal leveår. Leveår er her defineret i forhold til, hvor mange år virksomheden har udbetalt løn i form af A-indkomst.

Tabel 26. Virksomheders størrelse levetid, Kommune Kujalleq Størrelse 1 2 3 4 5 6 7 8 år I alt år år år år år år år & ældr e 0-½ mio. kr. 67 22 18 14 13 17 26 101 278 ½-1 mio. kr. 3 4 3 3 0 3 1 30 47 1-5 mio. kr. 5 4 0 2 4 3 4 28 50 5-10 mio. kr. 1 0 1 0 0 1 0 3 6 10-20 mio. kr. 1 0 0 0 2 0 0 10 13 20-50 mio. kr. 0 0 0 0 0 0 0 3 3 > 50 mio. kr. 0 0 0 0 0 0 1 4 5 I alt 77 30 22 19 19 24 32 179 402 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

Der kan være sket meget med virksomheden i de år, som analysen bag tabellen dækker. Et forhold, vi ikke kan tage højde for på basis af det eksisterende datagrundlag er, om en virksomhed i princippet er videre- ført, hvor de beskæftigede lønmodtagere har haft fortsat beskæftigelse, men hvor virksomheden er blevet omorganiseret, og på den baggrund har fået et nyt registernummer i Grønlands Erhvervsregister GER. Et andet forhold, der ikke er taget højde for, er, at virksomheden i et eller flere mellemliggende år ikke har udbetalt løn.

På trods af disse forbehold viser tabellen med rimelig stor sikkerhed udviklingen i virksomhedsbestanden i det sydlige Grønland. Tabellen viser, at desto større virksomheden er, desto større sandsynlighed er det for, at den er levedygtig i mange år.

Derimod må det også i fremtiden forventes en stor omsætning blandt de små virksomheder. Denne omsætning bør der sættes fokus på. Kan der fra politisk side gennemføres bedre rammebetingelser og hjælpeforan- staltninger i forhold til. Hvis det lykkes at fastholde et relativt højt niveau iværksætteri og etablering af nye virksomheder i regionen, samtidigt med at andelen af små virksomheder, der ophører, vil det hurtigt kunne give grobund for en betydelig vækst i den samlede beskæftigelse og indtjening for regionen som helhed.

I Tabel 27 er de tilsvarende beregninger for virksomheders alder gen- nemført, men her er virksomhederne opdelt på brancher.

Tabel 27. Virksomheder fordelt på branche og levetid, Kommune Kujalleq

Branche 1 2 3 4 5 6 7 Mindst I år år år år år år år 8 år alt Landbrug, jagt mv. 1 2 1 1 1 0 1 6 13 Udenskærs fiskeri 0 0 1 0 0 1 2 3 7 Indenskærs fiskeri 2 2 2 2 3 2 2 6 21 Fiskeri i øvrigt 5 2 7 2 0 2 1 14 33 Råstofudvinding 1 0 0 0 1 0 1 0 3 Føde & drikkev.ind. mv 0 0 1 1 0 1 0 8 11 Tekstil- & læderindustri 1 1 0 0 0 0 0 1 3 Træ- & papirindustri 0 0 0 0 0 1 0 1 2 Kemisk ind. & plastind. 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Sten- & glasindustri mv 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Anden industri 0 0 0 0 0 0 1 0 1 Energi & vandforsyning 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Bygge & anlæg 16 1 1 6 3 2 8 26 63 Autohandel & service 3 0 0 0 1 1 1 2 8 Engroshandel, ej biler 1 1 0 1 0 0 0 6 9 Detailhandel mv 7 3 1 0 2 3 3 17 36 Hoteller & restauranter 8 2 1 2 0 0 2 21 36 Landtransport 11 4 2 0 2 1 0 5 25 Skibsfart 0 2 0 0 0 1 1 2 6 Lufttransport 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Hjælpevirks. transport 5 3 0 0 1 2 1 5 17 Post & tele 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Finansiering & forsikr. 0 0 0 0 1 1 1 4 7 Udlejning & ejendomsf. 2 0 1 0 0 0 0 1 4 Forretningsservice 5 3 3 2 3 2 3 5 26 Offentlig administration 1 0 0 0 0 1 3 18 23 Undervisning 0 0 0 0 0 0 0 2 2 Sociale institutioner 1 2 1 2 0 0 0 4 10 Foreninger, kultur mv 4 2 0 0 1 3 1 19 30 Uoplyst 2 0 0 0 0 0 0 0 2 I alt 77 30 22 19 19 24 32 179 402 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. I Tabel 25 fik vi indblik i, hvor store virksomhederne er i de enkelte brancher. I ovenstående tabel slår det igennem, at de brancher, der har mange små virksomheder også har mange virksomheder med relativ kort levetid. Samtidigt fremgår det klart, at der er en relativ stor om- sætning af virksomheder i Kommune Kujalleq inden for brancher som Fiskeri, Bygge- og anlægsvirksomhed, Hotel og restauration, Transport og i den tertiære sektor.

Det næste spørgsmål, som skulle besvares, var, hvilke virksomhedsty- per, der har en henholdsvis over- og undergennemsnitlig vækst i årene 2005 til 2007.

Virksomhedsbestanden i Kommune Kujalleq, der eksisterede i både 2005 og 2007 var på 256 virksomheder. Disse virksomheder havde samlet set en vækst i udbetalt lønsum på 4,0 pct.

I Tabel 28 er disse virksomheder fordelt på størrelseskategori samt hvorvidt de har haft en tilbagegang i lønudbetaling eller en vækst, henholdsvis over og under den samlede gennemsnitlige vækst for alle 256 virksomheder.

Det fremgår klart, at de virksomheder, der klarer sig godt er de større virksomheder (incl. arbejdspladserne i den offentlige sektor). Blandt de små virksomheder er der stort set lige så mange i tilbagegang, som virksomheder med en vækst over gennemsnittet. Ved at kræve, at perioden strækker sig fra 2005-2007 undgås det at tage nye iværksatte virksomheder med i statistikken. Disse virksomheder viser ofte voldsom vækst i start-årene, men mange af dem ophører umiddelbart herefter. I analysen skal virksomhederne have været aktive (udbetalt løn) i 2005, 2006 og 2007.

Tabel 28. Vækstvirksomheder, størrelseskategorier, perioden 2005-2007 Vækst men Vækst > Størrelse I tilbagegang under gnmsnt. gnmsnt. 0 - ½ mio. kr. 75 3 76 ½ - 1 mio. kr. 15 3 22 1 - 5 mio. kr. 13 1 24 5 - 10 mio. kr. 2 0 3 10 - 20 mio. kr. 3 0 8 20 - 50 mio. kr. 2 0 1 > 50 mio. kr. 0 1 4 I alt 110 8 138 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Branchemæssigt har vi allerede analyseret, hvordan der er stor forskel i branchernes evne til at fastholde beskæftigelse og lønudbetalinger. I Tabel 29 gennemføres samme analyse som i ovenstående tabel, men nu er virksomhedsbestanden opdelt efter branchetilhørsforhold.

En interessant iagttagelse er, at der inden for visse brancher, f.eks. bygge- og anlægsvirksomheder, er virksomheder, der klarer sig meget fint og gennemfører vækst over gennemsnittet, og at der så inden for samme branche og identiske vilkår er virksomheder, som må acceptere tilbagegang. Dette gælder for flere af de større brancher i Kommune Kujalleq. Man kan altså ikke tolke noget generelt om udviklingen inden

100 for en enkelt branche. Den samlede vækst eller tilbagegang skjuler stor diversificering mellem de enkelte virksomheder i branchen.

Tabel 29. Vækstvirksomheder, opdelt på brancher, perioden 2005-2007 Branche I Vækst Vækst tilbage- men < > gang gnmsnt. gnmsnt. Landbrug, jagt mv. 3 1 5 Udenskærs fiskeri 1 0 4 Indenskærs fiskeri 8 1 5 Fiskeri i øvrigt 6 0 18 Råstofudvinding 0 0 2 Føde-, drikke- & tobakvareindustri 3 0 4 Tekstil- & læderindustri 0 0 1 Træ-, papir- & grafisk industri 1 0 1 Anden industri 0 0 1 Energi- & vandforsyning 1 0 0 Bygge & anlæg 15 0 23 Autohandel, service & tankstationer 1 0 3 Engroshandel undtagen med biler 6 0 0 Detailh. & reparationsvirks. undt. biler 10 2 13 Hoteller & restauranter 9 0 11 Landtransport; rørtransport 4 0 4 Skibsfart 0 0 3 Lufttransport 0 0 1 Hjælpevirks. Ifm. Transport m.v. 4 0 4 Post & tele 0 0 1 Finansiering & forsikring 4 0 2 Udlejning & ejendomsformidling 1 0 1 Forretningsservice 6 1 9 Offentlig administration 9 1 11 Undervisning 1 0 1 Sociale institutioner 4 0 3 Foreninger, kultur & renovation 13 2 7 I alt 110 8 138 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Det sidste spørgsmål i denne analyse af virksomhedsbestanden er, hvordan udviklingen i virksomhedsbestanden ser ud, når vi tager et enkelt år.

I analysen i Figur 17 er der taget udgangspunkt i året 2006. I 2006 blev der i Kommune Kujalleq udbetalt i alt 890,1 mio. kr. i lønsum. I 2007 var dette beløb faldet til 874,0 mio. kr. Dette fald var det samlede resultat af en lang række hændelser i regionens erhvervsliv. Langt stør- stedelen af lønsummen, målt på enkeltvirksomheder, blev fastholdt. Den fastholdte løndel omfatter i alt 733,3 mio. kr. I løbet af 2006 var der virksomheder, som havde tilbagegang i lønudbetalingen. Dette svarer til en samlet tilbagegang på 91,4 millioner. Endelig blev der i løbet af 2006 nedlagt virksomheder med en samlet lønsum på 65,4 mio. kr.

101

I løbet af 2007 skete der en vækst i lønudbetalingen i en række virksomheder, svarende til 7,4 mio. kr., og der blev nyetableret virksomheder med en samlet lønudbetaling på 63,4 mio. kr.

Samlet betød denne udvikling, at den samlede lønudbetaling i 2007 blev på 874,0 mio. kr.

Figur 17. Udviklingen fra 2006 til 2007

65, 4 mio. kr. 63,4 mio. kr.

Nedlagte Nyetablerede virksomheder virksomheder

Figur Kujalleq

2006 Fastholdt 2006 2007 Lønsum til 2007 Lønsum 890,1 mio. kr. 733,3 mio. kr. 874,0 mio. kr.

Tilbagegang Vækst i i lønudbetaling lønudbetaling

91, 4 mio. kr. 77,4 mio. kr.

Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Analysen giver et godt indblik i dynamikken i erhvervsudviklingen. Op- fattelsen af, at erhvervsudvikling er noget med balancer og stabilitet, er forældet. Den begyndende globalisering og forøget markedspåvirkning gør, at alle virksomheder må vise stor forandringsparathed.

Denne forandringsparathed, som en så stor dynamik kræver for det lokale erhvervsliv, smitter straks af på de instanser, der har ansvaret for at udvikle de bedst mulige rammebetingelser. Dette gælder såvel Grøn- lands Selvstyre som kommunen samt landsdækkende og lokale organisationer af arbejdsgivere og erhvervsorganisationer. Har disse instanser ikke hele tiden fokus på at få det bedst mulige ud af situationen og være med til at forandre erhvervslovgivning, arbejdsmarkeds- og uddannel-

102 sesforhold, beskatning m.v. vil regionen hurtigt kunne opleve unødven- dig tilbagegang.

En af de væsentligste betingelser for at kunne udvise forandringsparathed er, at det politiske og administrative niveau samt erhvervslivet re- præsentanter råder over valid og aktuel information om tingenes tilstand. Hvis der ikke er så vidt muligt fuld indsigt i, hvordan status er, og hvorhen udviklingen bringer lokalområdets erhverv, så kan man jo ikke udvise forandringsparathed, for hvad er det lige, der måske skal forandres? På denne baggrund må det anbefales, at der gennemføres en grundig strukturovervågning af alle relevante forhold, der danner grundlag for ikke blot kommunekassens økonomi, men for hele regionens økonomiske strukturudvikling.

5.2.3 Hjemmehørende virksomheder og virksomheder udefra

Et væsentligt – og dog ofte upåagtet – kendetegn ved en arbejdsplads er, hvor den ledes fra. Det er væsentligt for en region, at der er et samspil mellem lokalområdets myndigheder og ledelsen for de arbejdspladser, der dominerer lokalområdet. For Kommune Kujalleq er dette en stor udfordring, fordi mange lokale arbejdspladser reelt styres fra hovedkvarterer uden for kommunen. Det gælder f.eks. institutioner under selvstyret, der styres fra Nuuk, store offentligt ejede selskaber, der styres fra hovedkvarterer i andre kommuner, og også private selskaber med hovedkvarter uden for kommuner og måske endog i andre lande.

I 2007 var der i alt 33 arbejdspladser i de tre kommuner, der i dag ud- gør Kommune Kujalleq, hvor der blev udbetalt mere end fem millioner kroner i løn. De 33 arbejdspladser omfattede 24 arbejdsgivere. De fem var offentlige (tre kommuner og hjemmestyret). Otte var offentlige ejede selskaber og resten, 11 virksomheder, var private.

Af de 33 arbejdspladser var den øverste ledelse (ejerskab o.a.) for selskab eller organisation for ni arbejdspladsers vedkommende hjemme- hørende i Kommune Kujalleq, femten var fra Kommuneqarfik Sermer- sooq og fire var hjemmehørende i Qeqqata Kommunia. Tre arbejdspladsers øverste ledelse var lokaliseret i Danmark og to i andre lande.

På virksomhedsplan var de 24 virksomheder/organisationer fordelt med hovedkvarter således: Otte var ledet fra Kommune Kujalleq (incl. tre kommuner), ti var ledet fra Kommuneqarfik Sermersooq, to havde

103 hjemsted i Qeqqata Kommunia. To virksomheder havde hovedkvarter i Danmark og to i andre lande.

De 33 arbejdspladser repræsenterer en samlet lønsum på 636,1 millioner kroner, svarende til 72,8 pct. af den samlede lønsum udbetalt i 2007 i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq. Af arbejdsplad- sernes lønsum stammede hele 55,3 pct. fra virksomheder med hovedkvarter uden for Kommune Kujalleq.

Samlet set betyder denne unikke sammensætning af virksomhedsbestanden, at der skal sættes fokus på at få inddraget ikke blot den lokale ledelse af en arbejdsplads, men selve koncernhovedkvarteret i overve- jelser om, hvordan samarbejde og rammebetingelser kan forbedres til fælles fordel.

For de offentligt ejede selskaber, som for de flestes vedkommende har ejerskabet til forsyningen af hele regionen, herunder fly- og skibstrans- port, telekommunikation og energi m.v., er det afgørende vigtigt med en fast procedure for kommunikation direkte mellem lokale politikere og myndigheder og disse selskabers koncernledelse.

104

6 Beskæftigelse, ledighed og uden for arbejdsstyrken

På baggrund af indberetninger til skattevæsenet om lønudbetaling m.v. er det muligt at udarbejde statistik over beskæftigelsen. Der er ikke op- gørelser over egentlige ansættelsesforhold og tidsrum for ansættelse, så det er nødvendigt tilnærmelsesvis at beregne sig til beskæftigelsens størrelse.

I afslutningen af dette kapitel analyseres endvidere ledigheden og gruppen af personer udstødt fra arbejdsmarkedet (førtidspensionister).

I denne analyse anvendes to begreber for beskæftigelse. Første begreb ”ansættelser” omfatter alle de hændelser, hvor en arbejdsgiver har udbetalt en løn til en person.

Det andet begreb for beskæftigelse er ”ansatte”. En ansat er i denne analyse defineret til en person, der har fra virksomheder i en enkelt branche har fået udbetalt mere end 40.000 kr. i 2007. Tallene er såle- des renset for små-ansættelser, der ikke vurderes til at have været af betydende varighed. Tallene er i denne del af analysen renset for personer, der modtager pensionsbetalinger fra SISA, men der skal fortsat tages højde for, at personer, der får udbetalt tjenestepension, ikke kan udskilles i analysen.

Analysen omfatter alle personer, der var bosiddende i en af de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq, pr. 1. januar 2007. Deres ansættelsesforhold beregnes for hele året, uanset om de fortsat er bosiddende eller er bortflyttet fra kommunen i løbet af året. Personer, der har haft beskæftigelse i kommunen, men som ikke har været registreret som bosiddende i de tre kommuner, der i dag udgør Kommune Kujalleq vil ikke være medtaget i analysen. Dette betyder f.eks., at udenlandsk arbejdskraft ved guldminen Nalunaq ikke er medtaget i denne analyse. Analysen drejer sig simpelthen kun om den lokale befolknings beskæfti- gelse.

105

Det er samtidigt vigtigt at pointere, at en person kan optræde mere end en gang, både når begrebet ”ansættelser” og begrebet ”ansatte” anvendes.

Gruppen af personer, der ikke får udbetalt løn, men som er arbejdsgivere, og som indberetter indtægter i en selvangivelse, er ikke medtaget i analysen.

Udover egentlig beskæftigelse som lønmodtager er gruppen af indhand- lere også medtaget. Denne gruppe er medtaget i figurer og tabeller som en gruppe for sig, idet indhandling og lønarbejde ikke fuldstændigt kan sammenlignes i beskæftigelsesstatistikken.

6.1 Antallet af ansætter

I Tabel 30 er antallet af ansættelser for befolkningen i kommunen pr. 1. januar 2007 beregnet.

106

Tabel 30. Antal ansættelser i brancher, 2007 Antal Branche Procent ansættelser Indhandling 541 5,8 Landbrug, jagt mv. 68 0,7 Udenskærs fiskeri 26 0,3 Indenskærs fiskeri 312 3,4 Fiskeri i øvrigt 242 2,6 Råstofudvinding 54 0,6 Føde-, drikke- & tobakvareindustri 251 2,7 Tekstil- & læderindustri 13 0,1 Træ-, papir- & grafisk industri 6 0,1 Kemisk industri & plastindustri 1 0,0 Anden industri 1 0,0 Energi- & vandforsyning 104 1,1 Bygge & anlæg 583 6,3 Autohandel, service & tankstationer 91 1,0 Engroshandel undtagen med biler 496 5,4 Detailh. & reparationsvirks.undt. biler 896 9,7 Hoteller & restauranter 434 4,7 Landtransport; rørtransport 124 1,3 Skibsfart 97 1,0 Lufttransport 69 0,7 Hjælpevirks. Ifm. Transport 341 3,7 Post & tele 83 0,9 Finansiering & forsikring 15 0,2 Udlejning & ejendomsformidling 86 0,9 Forretningsservice 193 2,1 Offentlig administration 3.656 39,5 Undervisning 88 1,0 Sociale institutioner 77 0,8 Foreninger, kultur & renovation 304 3,3 Uoplyst 4 0,0 I alt 9.256 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. I 2007 havde befolkningen bosiddende i sydregionen pr. 1. januar 2007 i alt 9.256 ansættelsesforhold. Langt størstedelen af disse ansættelser var i den offentlige sektor med 39,5 pct. af alle ansættelser. Den næst- største branche var detailhandlen med 9,7 pct.

Indhandling, landbrug, jagt, fiskeri og fiskeindustri udgjorde til sammenligning kun 15,6 pct. af alle ansættelser i sydregionen.

Som nævnt i indledningen til dette afsnit omfatter mange af oven- nævnte ansættelser en stor andel ansættelsesforhold, der kun er af be- grænset varighed, og dermed omfattende en begrænset lønsum. I Tabel 31 er ansættelserne fordelt på størrelsen af lønsummen. Ansættelserne i

107

de enkelte brancher er opdelt i seks lønklasser. Indhandlingen, der ikke er et ansættelsesforhold er beregnet på samme måde.

Tabel 31. Ansættelser fordelt på brancher og beløbsklasse

Branche A B C D E F I alt Antal ansættelser Indhandling 384 43 34 23 23 34 541 Landbrug, jagt mv. 65 2 - - - 1 68 Udenskærs fiskeri 6 6 10 3 1 - 26 Indenskærs fiskeri 182 52 25 27 14 12 312 Fiskeri i øvrigt 212 24 5 1 - 242 Råstofudvinding 7 12 3 5 6 21 54 Føde-, drikke- og tobakvareindustri 205 33 3 6 3 1 251 Tekstil- og læderindustri 9 - 4 - - - 13 Træ-, papir- og grafisk industri 6 - - - - - 6 Kemisk industri og plastindustri 1 - - - - - 1 Anden industri 1 - - - - - 1 Energi- og vandforsyning 52 7 12 16 10 7 104 Bygge og anlæg 203 104 88 87 58 43 583 Autohandel, service & tankstationer 39 17 16 11 6 2 91 Engroshandel undtagen med biler 333 69 49 24 14 7 496 Detailh. & reparationsvirks. undt. biler 530 145 137 65 12 7 896 Hoteller og restauranter 304 68 35 18 5 4 434 Landtransport; rørtransport 97 15 10 2 - - 124 Skibsfart 27 14 34 13 5 4 97 Lufttransport 24 7 5 14 10 9 69 Hjælpevirks. Ifm. transport 188 44 42 36 18 13 341 Post og tele 28 6 14 19 12 4 83 Finansiering og forsikring 1 2 4 6 1 1 15 Udlejning og ejendomsformidling 43 12 17 7 3 4 86 Forretningsservice 137 32 8 6 5 5 193 Offentlig administration 1.798 655 577 329 171 126 3.656 Undervisning 61 5 9 7 3 3 88 Sociale institutioner 41 8 14 7 6 1 77 Foreninger, kultur og renovation 276 7 12 4 5 - 304 Uoplyst 4 - - - - - 4 I alt 5.264 1.389 1.167 735 392 309 9.256 Note : Kolonne-overskrifter betyder følgende: A: 0-40.000 kr. D: 200.000-300.000 kr. B: 40.000-100.000 kr. E: 300.000-400.000 kr. C: 100.000-200.000 kr. F: >400.000 kr. Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Tabellen viser, at over halvdelen, 56,9 pct., af ansættelserne, som det er defineret i denne analyse, er i kategorien med en lønsum på 0-40.000 kr. Det fremgår indirekte af tabellen, at det må være meget almindeligt, at en person i arbejdsdygtig alder ofte har en til flere arbejdsrelationer i løbet af et år. Det er jo netop også nødvendigt og karakteristisk, at de kvalificerede personer, der findes i en mindre bosætning, med fordel for

108

både sig selv og bosætningens virksomheder, må anvende sine kvalifikationer flere steder.

I den resterende del af denne analyse om beskæftigelsen i Kommune Kujalleq anvendes begrebet ”ansatte”. Dvs. at alle ansættelser i gruppen med en lønsum på 0-40.000 kr. i en enkelt branche ikke er medtaget i beregningerne.

I Tabel 32 er antal ansatte fordelt på brancher og på aldersgrupper.

Tabel 32. Ansatte i brancher, aldersgrupper, 2007

Branche A B C D E F I alt Indhandling 3 15 27 57 36 19 157 Landbrug, jagt mv. 1 - - - 2 - 3 Udenskærs fiskeri - 6 3 9 2 - 20 Indenskærs fiskeri 10 25 27 45 17 6 130 Fiskeri i øvrigt 2 6 6 9 6 1 30 Råstofudvinding 2 13 11 10 6 5 47 Føde-, drikke- & tobakvareindustri - 2 8 25 7 4 46 Tekstil- & læderindustri - - - 2 2 - 4 Træ-, papir- & grafisk industri ------Kemisk industri & plastindustri ------Anden industri ------Energi- & vandforsyning - 6 11 22 5 8 52 Bygge & anlæg 19 80 82 104 63 32 380 Autohandel, service & tankstat. 3 11 10 17 7 4 52 Engroshandel undtagen med biler 4 29 33 61 28 8 163 Detailh. & reparat.virks. undt. biler 57 101 66 81 45 16 366 Hoteller & restauranter 19 43 24 27 10 7 130 Landtransport; rørtransport 3 6 5 12 1 - 27 Skibsfart 3 10 10 22 18 7 70 Lufttransport 1 13 11 11 5 4 45 Hjælpevirks. Ifm. transport 1 39 19 55 27 12 153 Post & tele 1 11 9 17 11 6 55 Finansiering & forsikring - 3 2 6 3 - 14 Udlejning & ejendomsformidling 1 8 10 13 10 1 43 Forretningsservice - 13 7 25 7 4 56 Offentlig administration 99 294 353 604 376 132 1.858 Undervisning - 2 9 9 4 3 27 Sociale institutioner 1 12 14 3 6 - 36 Foreninger, kultur & renovation 1 7 8 6 4 2 28 Uoplyst ------I alt 231 755 765 1.252 708 281 3.992 Noter : Kolonneoverskrifter betyder følgende: A: 0-19 år D: 40-49 år B: 20-29 år E: 50-60 år C: 30-39 år F: 60 år og ældre Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre.

109

Det samlede antal ansatte, som defineret i denne analyse, omfattede 3.992 ansatte i 2007. Langt størstedelen var ansat i den offentlige sektor. Hele 46,5 pct. var ansat i offentlig administration. Den næststørste branche i nationalregnskabets brancheopdeling er Bygge- og anlægs- branchen. Her var 380 personer bosiddende i sydregionen pr. 1. januar 2007 ansat. Det svarer til 9,5 pct. af alle ansatte.

Tilsammen udgør landbrug, jagt, fiskeri og fiskeindustri samt indhand- lere 9,7 pct. af de samlede antal ansatte. Denne tilsyneladende betydningsfulde sektor udgør i dag således stort set det samme som brancher som bygge- og anlæg og serviceerhverv.

Den aldersmæssige sammensætning af arbejdsstyrken i de enkelte erhverv er en del forskellig. Det er interessant, at de ældre aldersgrupper er overrepræsenteret i de traditionelle erhverv som fiskeri og fiskeindustri samt i den offentlige sektor, mens de unge (op til 19 år) er overre- præsenteret inden for detailhandel og hotel og restauration. Måske ligger der allerede i de unges jobvalg en forventning om, hvor væksten i fremtiden vil blive, mens de ældre i forlængelse af nedskæringerne i fi- skeriet og fiskeindustrien kommer til at dominere disse erhverv, fordi der ikke i større udstrækning rekrutteres unge til denne type jobs.

137 ansatte er i pensionsalder. Dette svarer til 3,4 pct. af alle ansatte i 2007. Der er dog en betydelig bibeskæftigelse blandt alderspensionere- de, idet 350 ansættelser, eller 3,8 pct. af de samlede ansættelser i sydregionen er personer i pensionsalderen.

Kønnene adskiller sig væsentlig med hensyn til beskæftigelse. Hvor 46 pct. af personer i arbejdsdygtig alder var kvinder, er kun 43 pct. af ansatte, som defineret i denne analyse, kvinder.

Kønsmæssig er der også store forskelle mellem de enkelte brancher. Figur 18 viser kønsfordeling på brancherne for året 2007 i sydregionen. Der er virkeligt tale om såvel mande- som kvindebrancher. Brancherne domineret af mænd er fiskeri og fiskeindustri, energi- og vandforsyning, bygge- og anlæg, engroshandel og hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. I disse brancher er over tre fjerdedele af de ansatte mænd.

Tilsvarende er der brancher domineret af kvinder. Dette gælder f.eks. inden for skindbehandling. Den offentlige sektor er domineret af kvinder. Her er to ud af tre ansatte kvinder.

110

Disse store kønsmæssige forskelle i de enkelte brancher betyder, at fortsat nedgang i beskæftigelsen i de enkelte brancher rammer køns- mæssigt skævt. F.eks. vil fortsat nedgang inden for fiskeri og fiskeindustri ramme mændene, mens især en forventet nedgang i beskæftigelsen i den offentlige sektor vil ramme kvinderne hårdt.

På sigt vil det være fordelagtigt at få udjævnet de kønsmæssige forskelle i de enkelte brancher. Det er jo i sig selv en hindring for mobilitet, at en persons køn i stor udstrækning fastsætter det karrieremæssige forløb til at være inden for bestemte erhverv.

Figur 18. Kønsfordeling i brancher, ansatte, 2007

I alt Foreninger, kultur & renovation Sociale institutioner Undervisning Offentlig administration Forretningsservice Udlejning & ejendomsformidling Finansiering & forsikring Post & tele Hjælpevirks. Ifm. transport Lufttransport Skibsfart Landtransport; rørtransport Hoteller & restauranter Detailh. & reparationsvirks. undt. biler Engroshandel undtagen med biler Autohandel, service & tankstationer Bygge & anlæg Energi- & vandforsyning Tekstil- & læderindustri Føde-, drikke- & tobakvareindustri Råstofudvinding Fiskeri i øvrigt Indenskærs fiskeri Udenskærs fiskeri Landbrug, jagt mv. Indhandling

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0

Mand Kvinde

Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Beskæftigelsen er i Tabel 33 fordelt på bosætningstype, henholdsvis byer og bygder m.v.

111

Tabel 33. Antal ansatte fordelt på bosætningstype, 2007 Bygd Branche By I alt m.v. Indhandling 70 87 157 Landbrug, jagt mv. 2 1 3 Udenskærs fiskeri 18 2 20 Indenskærs fiskeri 78 52 130 Fiskeri i øvrigt 20 10 30 Råstofudvinding 41 6 47 Føde-, drikke- & tobakvareindustri 43 3 46 Tekstil- & læderindustri 4 0 4 Træ-, papir- & grafisk industri 0 0 0 Kemisk industri & plastindustri 0 0 0 Anden industri 0 0 0 Energi- & vandforsyning 39 13 52 Bygge & anlæg 348 32 380 Autohandel, service & tankstationer 51 1 52 Engroshandel undtagen med biler 154 9 163 Detailh. & reparationsvirks. undt. biler 301 65 366 Hoteller & restauranter 122 8 130 Landtransport; rørtransport 27 0 27 Skibsfart 70 0 70 Lufttransport 26 19 45 Hjælpevirks. Ifm. transport 74 79 153 Post & tele 46 9 55 Finansiering & forsikring 14 0 14 Udlejning & ejendomsformidling 43 0 43 Forretningsservice 52 4 56 Offentlig administration 1.580 278 1858 Undervisning 27 0 27 Sociale institutioner 33 3 36 Foreninger, kultur & renovation 28 0 28 Uoplyst 0 0 0 I alt 3.311 681 3.992 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. 82,9 pct. af alle ansatte er bosiddende i byerne. Der er således nogenlunde sammenfald mellem fordelingen af arbejdsstyrken i og uden for byerne og antal ansatte i og uden for byerne.

Branchemæssigt er der dog store forskelle på den relative fordeling mellem byer og bygder samt øvrige bosætninger. Den offentlige administration er nogenlunde fordelt på samme måde som den samlede be- skæftigelse, men de større erhverv som fiskeindustri, bygge og anlæg og handelserhverv er i udpræget grad by-erhverv i Kommune Kujalleq.

I den afsluttende tabel, vedrørende beskæftigelsen i sydregionen, er antallet af ansatte i de enkelte bosætninger beregnet for hovederhver- vene.

112

Tabel 34. Antal ansatte i hovederhverv i bosætningerne, 2007

Bosætning A B C D E F G H I alt Nanortalik by 47 10 45 130 43 12 323 6 616 Narsaq by 70 52 73 130 64 26 392 9 816 Qaqortoq by 112 24 230 368 136 71 925 13 1.879 Alluitsup Paa 59 3 17 26 - 2 68 - 175 Ammassivik 4 1 - 4 - - 15 - 24 Eqalugaarsuit 11 1 2 4 - - 36 - 54 Igaliku 3 1 - 3 - - 12 - 19 Nars.Kujalleq 3 3 2 9 4 - 29 - 50 Narsarsuaq 4 - 2 9 99 1 13 - 128 Qassiarsuk 6 1 - 4 - - 12 - 23 Qassimiut 5 2 - 4 - - 8 - 19 Saarloq 3 1 - 3 - - 10 - 17 Tasiusaq 3 1 - 5 - - 12 - 21 Aappilattoq 10 1 2 6 1 - 21 - 41 Øvr.bosætn. 47 1 7 6 3 1 45 - 110 I alt 387 102 380 711 350 113 1.921 28 3.992 Noter : A: Landbrug, fiskeri & råstofudvinding E: Transport og telekommunikation B: Fremstilling (industri & energi- & F: Finansieringsvirksomhed og forret- vandforsyning) ningsservice C: Bygge- og anlægsvirksomhed G: Offentlige tjenesteydelser D: Handel, hotel og restauration H: Øvrige, uoplyst Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Tabellen viser igen, hvor stor en betydning for den samlede økonomi, som den offentlige sektor har for alle bosætninger i kommunen. Samti- digt viser tabellen, hvor få, der har en ansættelse, der giver en indkomst på over 40.000 kr. i en enkelt branche i bygderne.

Beskæftigelsesmæssigt, beregnet ud for metoden i denne analyse, omfatter beskæftigelsen i Qaqortoq by 56,8 pct. af den samlede beskæfti- gelse i de tre byer. Andelen af den offentlige beskæftigelse er nogenlunde tilsvarende fordelt mellem Qaqortoq og de to øvrige byer tilsammen. Uden den offentlige beskæftigelse har Qaqortoq by således 56,8 pct. af beskæftigelsen i byerne.

6.2 Ledighed

Et væsentligt strukturproblem i Kommune Kujalleq er den ledighed, der har præget sydregionen i årevis. Den offentlige ledighedsstatistik er mangelfuld og omfatter kun byerne. Til analysen i dette afsnit er der derfor også anvendt data fra kommunens egen registrering for september måned 2009. Disse tal er præsenteret i Tabel 35.

113

Tabel 35. Personer berørt af ledighed, Kommune Kujalleq, september 2009 15-24 25-49 60-64 Alder Køn I alt år år år Mænd 2 30 18 50 Faglærte Kvinder 0 19 5 24 Mænd 1 14 4 19 Ikke-fagl.m. AMU-kurser Kvinder 0 5 1 6

Ikke-faglærte Mænd 29 70 24 123 Kvinder 34 63 13 110 Mænd 32 114 46 192 I alt Kvinder 34 87 19 140 I alt 66 201 65 332 Kilde: Data modtaget fra Kommune Kujalleq, oktober 2009.

332 ledige svarer i september 2009 til en ledighed på 6,8 pct. af arbejdsstyrken i kommunen. Tabellen viser, at 77,7 pct. af de ledige er ikke faglærte. Ledighed i Kommune Kujalleq er således primært et problem bland de ikke-faglærte. Kønsmæssigt er mændene overrepræ- senteret. Således var 57,8 pct. af de ledige i september 2009 mænd.

Ledigheden i Kommune Kujalleq er primært et by-problem. Ud af 332 berørte af ledighed i september 2009 er de 276, svarende til 83,1 pct., bosiddende i de tre byer.

Den officielle ledighedsstatistik, der udarbejdes af Grønlands Statistik, omfatter kun ledighed i byerne. I Figur 19 er antallet af personer berørt af ledighed i sydregionens tre byer opgjort for ti-året 1999 til 2008.

114

Figur 19. Personer berørt af ledighed, Sydregionen, 1990-2008

Antal 600

550

500

450

400

350

300 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken.

Der har været en tendens til fald i ledigheden siden 1992. Det er vanskeligt at give en konkret forklaring på dette fald, men det kan være forårsaget af den relativt store nettofraflytning fra de tre kommuner, der nu udgør Kommune Kujalleq.

Strukturledighed er ikke blot en alvorligt velfærdsproblem for de mennesker, som rammes af ledighed. Samfundsøkonomisk er det alvorlige tab ved strukturledighed. Konsekvensen er, dels at samfundet får omkostninger til takstmæssig hjælp m.v., dels at samfundet ikke får sam- fundsprovenu i form af en tilstrækkelig høj indkomst tilbage fra disse personer i arbejdsdygtig alder. Samtidigt falder det lokale forbrug, som igen går ud over det indirekte skatteprovenu osv. Gruppen af ledige bidrager således ikke i tilstrækkelig grad til at være med til at betale de fælles velfærdsgoder som folkeskole, sundhedssystem m.v.

Strukturledigheden er forårsaget af flere overordnede strukturproblemer:

For det første er der opbygget en omfattende mismatch mellem den arbejdskraft, som efterspørges på arbejdsmarkedet, og den arbejdskraft som udbydes på arbejdsmarkedet.

115

Udbuddet af arbejdskraft tilfredsstiller i stor udstrækning ikke de krav, som efterspørgslen stiller. Dette gælder både efterspørgsel efter speci- fikke kvalifikationer, og efterspørgsel efter arbejdskraft, der er bosiddende i den rette bosætning.

Resultatet af denne mismatch er bl.a., at arbejdsgivere må anvende udefrakommende arbejdskraft i stillinger, hvor kravet er specielle kvalifikationer. Dette betyder, at der i Kommune Kujalleq i stor udstrækning anvendes udefrakommende arbejdskraft i dag. I Tabel 36 er angivet den andel af arbejdsstyrken, der er født uden for Grønland som andel af den samlede arbejdsstyrke.

De tilkaldte er i Tabel 36 fordelt på de brancher, hvor de er ansatte, jf. den tidligere definition af dette begreb i dette kapitel.

116

Tabel 36. Antal ansatte i brancher, fordelt på fødested, 2007

Født Født Født i Født i udenfor I alt udenfor I alt Grønland Grønland Branche Grønland Grønland Antal ansatte Procent Indhandling 153 4 157 97,5 2,5 100,0 Landbrug, jagt mv. 3 … 3 100,0 … 100,0 Udenskærs fiskeri 19 1 20 95,0 5,0 100,0 Indenskærs fiskeri 113 17 130 86,9 13,1 100,0 Fiskeri i øvrigt 30 … 30 100,0 … 100,0 Råstofudvinding 35 12 47 74,5 25,5 100,0 Føde-, drikke- & tobakvareindustri 40 6 46 87,0 13,0 100,0 Tekstil- & læderindustri 4 … 4 100,0 … 100,0 Træ-, papir- & grafisk industri … … … … … … Kemisk industri & plastindustri … … … … … … Anden industri … … … … … … Energi- & vandforsyning 43 9 52 82,7 17,3 100,0 Bygge & anlæg 306 74 380 80,5 19,5 100,0 Autohandel, service & tankstationer 46 6 52 88,5 11,5 100,0 Engroshandel undtagen med biler 149 14 163 91,4 8,6 100,0 Detailh. & reparationsvirks. undt. biler 337 29 366 92,1 7,9 100,0 Hoteller & restauranter 108 22 130 83,1 16,9 100,0 Landtransport; rørtransport 25 2 27 92,6 7,4 100,0 Skibsfart 69 1 70 98,6 1,4 100,0 Lufttransport 36 9 45 80,0 20,0 100,0 Hjælpevirks. Ifm. Transport 123 30 153 80,4 19,6 100,0 Post & tele 40 15 55 72,7 27,3 100,0 Finansiering & forsikring 13 1 14 92,9 7,1 100,0 Udlejning & ejendomsformidling 37 6 43 86,0 14,0 100,0 Forretningsservice 46 10 56 82,1 17,9 100,0 Offentlig administration 1.687 171 1.858 90,8 9,2 100,0 Undervisning 27 … 27 100,0 … 100,0 Sociale institutioner 32 4 36 88,9 11,1 100,0 Foreninger, kultur & renovation 28 … 28 100,0 … 100,0 Uoplyst … … … … … … I alt 3.396 439 3.835 88,6 11,4 100,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. I alt var 439 ansatte personer født uden for Grønland. Dette svarer til ca. en tiendedel af de ansatte.

Manglende kvalifikationer i den lokale, grønlandskfødte arbejdsstyrke gør, at de udefrakommende ikke kan undværes. Disse jobs ville normalt ikke eksistere, hvis de ikke var besat af udefrakommende. Kvalifikatio- nerne er uundværlige. Antal af stillingsbeskæftigelser, som unødvendigt besættes af udefrakommende er forholdsvis lavt. Og loven om regule- ring af grønlandsk arbejdskraft bevirker meget fornuftigt, at når en person har været bosiddende her i landet i syv ud af de seneste ti år, eller har haft samliv med en, der er defineret som grønlandsk arbejdskraft,

117 bliver vedkommende sidestillet med grønlandsk arbejdskraft. Den udefrakommende arbejdskraft får på denne måde et fast tilhørsforhold til landet og til den grønlandske arbejdsstyrke.

Men Tabel 36 viser også, hvordan en målrettet uddannelsesindsats kan mindske strukturproblemerne på arbejdsmarkedet. Det er klart, at når der f.eks. en branche som bygge- og anlæg er en andel af udefrakommende på 19,5 pct., så bør der målrettet sikres, at herboende på sigt overtager disse arbejdspladser. Arbejdet inden for denne branche fore- går i stort set alle bosætninger og er vellønnet, og kompetencerne kan anvendes i andre vækstbrancher, f.eks. inden for råstofsektoren.

For det andet er der et generelt mismatch mellem efterspørgsel og ud- bud af arbejdskraft. Det økonomiske volumen er for øjeblikket for lille i forhold til den mængde arbejdskraft, der udbydes lokalt i Kommune Kujalleq. Dette mismatch giver alvorlige problemer og kan kun løses ved forøget indsats til iværksættelse af nye virksomheder og forøget vækst i eksisterende virksomheder.

For det tredje er en stor del af strukturledigheden forårsaget af sæson- variation i erhvervsaktiviteterne. Der er inden for mange erhverv stor forskel i efterspørgslen på arbejdskraft inden for de enkelte årstider.

I Tabel 37 er sæsonledigheden beregnet for 10 år. Sæsonledigheden er i tabellen defineret til at være det antal personer, berørt af ledighed, der i en given måned er større en årets gennemsnit.

Tabel 37. Sæsonledighed, personer berørt af ledighed, 1999- 2008 År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 1999 112 25 72 3 35 61 29 0 0 0 0 0 2000 121 26 39 0 24 0 0 0 0 0 17 74 2001 141 38 63 107 82 0 0 0 0 0 0 0 2002 116 9 18 30 30 32 44 0 0 0 0 16 2003 111 18 17 39 0 0 0 3 0 0 15 35 2004 107 15 63 51 0 0 0 0 0 0 33 55 2005 112 50 48 15 0 0 0 0 0 0 0 19 2006 122 0 33 135 17 0 0 16 0 0 0 0 2007 135 59 91 35 0 0 0 0 0 0 67 15 2008 112 31 62 86 0 0 0 0 0 0 16 52 Gnmsnt. 119 27 51 50 19 9 7 2 0 0 15 27 Kilde : Egne beregninger på basis af Grønlands Statistik, Statistikbanken.

Hvor den gennemsnitlige tabte antal årsværk på grund af ledighed i disse ti år er på 421,5 årsværk, kan antal årsværk på basis af ovenstå-

118 ende beregning beregnes til 27,1 årsværk. Sæsonledigheden omfatter således 6,4 pct. af den samlede ledighed i Sydregionen i disse ti år.

Sæsonledigheden falder, som det fremgår af ovenstående tabel, nogenlunde ens i de enkelte år. I Figur 20er sæsonledigheden anskueliggjort grafisk.

Figur 20. Sæsonledighed i ti år, Sydregionen 1999-2008 År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Note : Ledighed i byerne 10 pct. større end årets gennemsnit. Ledighed i byerne 5 pct. større end årets gennemsnit. Ledighed i byerne 3 pct. større end årets gennemsnit. Kilde : Egne beregninger på basis af Grønlands Statistik, Statistikbanken.

Den store sæsonledighed ligger i månederne omkring årsskiftet og hen til april-maj måned.

For det fjerde er der en generel mangel på incitamentstruktur på arbejdsmarkedet. Det er vanskeligt at sige, hvor meget det betyder, men de økonomiske incitamenter til at gå fra ledighed til at være aktivt job- søgende til især jobs for ikke-faglærte, er meget små. Indtægtsforskel- lene er begrænset, når de samlede resultat af løn og overførselsindkom- ster er beregnet. Det er derfor vigtigt, at ledighed helt naturligt fører til straks-aktivering, enten i form af deltagelse i kursus-virksomhed i nor- mal arbejdstid, eller jobtilbud i ekstraordinære jobs til gruppen af ledige.

6.3 Udstødelse fra arbejdsmarkedet

Udover registreret ledighed giver egentlig udstødelse fra arbejdsmarkedet store tab for Kommune Kujalleq’s økonomi. Udstødelse fra arbejdsmarkedet fremkommer primært ved, at alle forsøg på at få en person aktiveret på arbejdsmarkedet slår fejl på grund af en eller anden form for problem, der gør personen uarbejdsdygtig.

119

Det er en generel opfattelse, at en forbedret arbejdsmarkedslovgivning og forbedrede muligheder for lokalforvaltninger til at revalidere personer, ville kunne have mindsket udstødelsen fra arbejdsmarkedet betydeligt. Resultatet i dag er, at en stor del af arbejdsstyrken ikke længere bidrager til den fælles økonomi, men tværtimod fremstår som en stor belastning for såvel landets som kommunernes økonomi.

Tabel 38 opgør det samlede antal førtidspensionister i Sydregionen i 2007 til 521 personer. Dette svarer til 9,9 pct. af regionens samlede arbejdsstyrke. Næsten hver tiende i arbejdsstyrken i Kommune Kujalleq er førtidspensioneret.

Tabel 38. Antal førtidspensionister i Kommune Kujalleq, køn og aldersgrupper, 2007 Aldersgruppe Mænd Kvinder I alt 0-19 år 1 3 4 20-29 år 17 4 21 30-39 år 32 25 57 40-49 år 64 69 133 50 år og ældre 154 152 306 I alt 268 253 521 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Gruppen af førtidspensionister er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. 51,4 pct. af førtidspensionisterne er mænd.

Der findes førtidspensionister i alle aldersgrupper i arbejdsdygtig alder. Helt naturligt stiger antallet af førtidspensionerede med alderen. Således er 58,7 pct. af førtidspensionisterne 50 år og ældre.

Problemet omkring førtidspensionering af personer i arbejdsdygtig alder er primært et by-problem. Således er 81,8 pct. af alle førtidspensionister i sydregionen bosiddende i de tre byer.

Tabel 39. Førtidspensionister fordelt på aldersgruppe og bosæt- ningstype, 2007 Aldersgruppe By Bygd m.v. I alt 0-19 år 3 1 4 20-29 år 19 2 21 30-39 år 47 10 57 40-49 år 116 17 133 50 år og ældre 241 65 306 I alt 426 95 521 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Men relativt set, er der en større andel af personer i arbejdsdygtig alder, der er førtidspensionerede, i bygderne end i byerne. I byerne er 9,8 pct.

120 af personer i arbejdsdygtig alder (15-62 år) førtidspensioner, mens den tilsvarende andel i bygderne er på 10,3 pct.

Der er store forskelle i antallet af førtidspensionister mellem de enkelte bosætninger. Dette fremgår af Tabel 40.

Tabel 40. Førtidspensionister fordelt på bosætning, 2007 Antal førtids- Bosætning Arbejdsstyrken Pct. pensionister Nanortalik by 172 963 17,9 Narsaq by 116 1.107 10,5 Qaqortoq by 138 2.276 6,1 Alluitsup Paa 30 258 11,6 Ammassivik 2 35 5,7 Eqalugaarsuit 11 78 14,1 Igaliku 4 20 20,0 Nars.Kujalleq 11 79 13,9 Narsarsuaq 0 124 0,0 Qassiarsuk 2 25 8,0 Qassimiut 2 21 9,5 Saarloq 1 27 3,7 Tasiusaq 8 43 18,6 Aappilattoq 22 88 25,0 Øvr.bosætn. 2 117 1,7 I alt 521 5.261 9,9 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Den største andel førtidspensionister findes i bygden Igaliku, hvor hver femte i arbejdsstyrken er på førtidspension. Nanortalik by har en andel af førtidspensionister på 17,9 pct. I den anden ende af skalaen findes Narsarsuaq. Der er ingen førtidspensionister i Narsarsuaq.

Mange husstandes økonomi i sydregionen er således afhængig af før- tidspension. I Tabel 41 er alle husstande i sydregionen, der modtager førtidspension opgjort. Af de 3.298 husstande i regionen i 2007 blev der udbetalt førtidspension til 14 pct. af disse. Hver syvende husstand i kommunen modtager førtidspension. Tabellen viser, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husstandene i de enkelte bosætninger, der modtager førtidspension. Største andel findes i bygden Aappilattoq med førtidspensionsudbetaling til mere end hver tredje husstand. I absolutte tal har Nanortalik med 143 husstande, der får udbetalt førtidspension, det største antal husstande afhængig af udbetaling af førtidspension.

121

Tabel 41. Husstande med førtidspension, fordelt på bosætninger, 2007 Husstande, der Antal Bosætning modtager Pct. andel husstande førtidspension Nanortalik by 567 143 25,2 Alluitsup Paa 157 28 17,8 Ammassivik 24 2 8,3 Narsaq Kujalleq 47 11 23,4 Tasiusaq 29 7 24,1 Aappilattoq 53 19 35,8 Qaqortoq by 1413 125 8,8 Eqalugaarsuit 48 11 22,9 Qassimiut 21 2 9,5 Saarloq 21 1 4,8 Narsaq by 729 106 14,5 Igaliku 15 3 20,0 Narsarsuaq 86 0 0,0 Qassiarsuk 19 2 10,5 Øvrige bosætning. 69 2 2,9 I alt 3.298 462 14,0 Kilde : Egne beregninger på basis af specialkørsel i Grønlands Statistiks registre. Udstødelse af personer i arbejdsdygtig alder er et alvorligt samfunds- økonomisk problem. I 2007 udgjorde betalingen til de persone, der var bosiddende i Sydregionen pr. 1. januar 2007 i alt 39,3 millioner kroner.

På basis af de udbetalinger til førtidspension, der blev udbetalt i Sydre- gionen i 2007, kan den samlede omkostning til at yde de daværende førtidspensionister ydelse til, at de skal alderspensioneres beregnes til at være 501,1 millioner kroner. Til sammenligning var slutskatten, dvs. samlede skat til lands- og kommuneskat, til kommunen i 2007 på 311 milliarder kroner.

Det må på denne baggrund anbefales, at der gives bedre rammer for at revalidere de personer, der allerede er førtidspensionerede. Udover de rent økonomiske årsager, er det også normalt en stor personlig belastning for en person at blive erklæret uarbejdsdygtig, ofte i en relativ ung alder.

122

7 Forslag til vision, handlingsplan og fremtidige indsatsområder

I publikationen "Kommune Kujalleq 2010-2022 er der lagt op til en konkret diskussion af den nye storkommunes visioner, og der er udpeget en række målsætninger for det fremtidige arbejde.

Den nye viden og de konkrete findings, der er fundet på basis af det grundlæggende databehandling, som er gennemført i denne rapport, vil i det følgende blive anvendt til at konkretisere de allerede fastsætte målsætninger yderligere.

7.1 De grundlæggende principper for udvikling

I denne rapport er der fokuseret på de variable, der først og fremmest betyder noget, når lokalsamfundet sætter fokus på at forsvare og videreudvikle velfærden for borgerne.

Selv om Grønland fortsat fremover vil modtage bloktilskud fra staten, vil vi i de kommende år opleve et forøget pres for reformer for at imøde- komme de landsdækkende krav om selvstyre og dermed om udvikling af en mere selvbærende økonomi. Det vil blive den altoverskyggende rammebetingelse for den fremtidige regionale udvikling i Kommune Ku- jalleq.

Bloktilskuddet fra staten har i nogen udstrækning bevirket en tilstand, som nogen kalder den hollandske syge. 10 Bloktilskuddet har haft en positiv betydning for samfundets mulighed for at udvikle et velfærdssy- stem med f.eks. et sociale sikringssystem, et moderne sundhedssystem og en forøget opkvalificering og uddannelse af befolkningen.

10 Begrebet hollandsk syge stammer fra da Holland i 1950’erne fandt store naturgasreserver. Landet oplevede, at denne pludselige indkomststigning på længere sigt havde meget uheldige negative effekter i form af udeblevet vækst. Fænomenet kendes fra alle lande, der har en større ”arbejdsfri” indkomst, det være sig olielandene men også lande der modtager betydelig bistand.

123

Men bloktilskuddet synes også at have haft en negativ betydning. Der har været en tendens til 'at lade stå til' i forhold til udvikling af et erhvervsliv, der på sigt ville kunne erstatte tilskud udefra. Samtidigt har tilskudsmidlerne været anvendt til at opbygge en alt for stor offentlig sektor.

Den generelle tendens har været, at der har været politisk ønske om udvikling af nye væksterhverv, men det årlige bloktilskud har ikke givet tilstrækkelig motivation til at gennemføre de nødvendige reformer.

I de senere år er en større og større del af bloktilskuddet blevet anvendt til investeringer, og det vil muligvis mindske tendensen til hollandsk syge i de kommende år. Den væsentligste investering er den omfattende uddannelsesreform, som blev igangsat i 2004.

Under selvstyre og på vej til selvstændighed er det ikke længere givet, at vi kan fastholde og videreudvikle det velfærdssamfund, som vi i de seneste årtier har etableret.

Disse nye mål for udviklingen af samfundet og det seneste årtis globalisering og den teknologiske udvikling vil stille helt nye krav til samfundet. De nye storkommuner må derfor også evaluere deres position. De samlede rammebetingelser må ændres, så de nye udfordringer kan klares, og der kan skabes fornyet og forbedret velfærd for lokalbefolkningen.

Analysen i denne rapport viser, at der er mange strukturproblemer i Kommune Kujalleq. Hvis kommunen kan fjerne og mindske disse strukturproblemer, synes der at være gode potentialer for vækst i fremtiden.

7.2 Nyt grundlag for den økonomiske udvikling

Der kan grundlæggende siges at være to handlingsmuligheder for at forbedre kommunens økonomi:

1. Nye rammebetingelser skal sikre vækst i det lokale erhvervsliv.

2. En omlægning af kommunens omkostninger skal sikre behov for mindre budgetter og dermed større overførselsindkomster til de, der virkeligt trænger.

Den første handlingsmulighed forøger vækst i kommunens økonomi ved vækst i erhvervslivet. Den anden sænker omkostningsniveauet i den

124 kommunale økonomi. Disse to handlingsmuligheder kan ikke ses isoleret fra hinanden. Den ene betinger den anden, og omvendt. Hvis f.eks. en omlægning af kommunens omkostninger betyder, at der sker outsourcing af opgaver til private selskaber, vil dette kunne danne mulighed for vækst i det lokale erhvervsliv - en vækst der måske på sigt ville kunne danne grundlag for eksport af varer og tjenesteydelser fra regionen til andre regioner her i landet eller til udlandet.

En væsentlig ny rammebetingelse for lokale virksomheder, der ønsker at deltage på det globale marked, enten i samarbejde med internationale investorer her i landet, eller i samarbejde med eksterne partnere i andre lande, er at få forøget kvaliteten forbundet med ikke blot de varer og tjenesteydelser, som virksomhederne udbyder, men i alle processer i forhold til at drive virksomhed. Det foreslås derfor, at kommunen i samarbejde med det nye væksthus sætter fokus på kvalitet og på certificerings-ordninger, der sikrer en højere kvalitet i virksomhedernes drift end den, der kendes i dag.

En anden væsentlig rammebetingelse for nye virksomheder og virksomheder i vækst er adgang til finansiering. Som det fremgår af analysen i denne rapport af virksomhedsbestanden, er der tale om en relativ stor udskiftning af virksomheder i lokalområder. På denne baggrund anbefales det at sætte speciel fokus på, hvordan lokale virksomhedsejere får størst mulig kendskab til finansieringsmuligheder samt konkret rådgiv- ning om, hvordan og hvilke betingelser der er for at få adgang til er- hvervsfinansiering her i landet og i udlandet.

Ikke alle handlingsmulighederne ligger direkte inden for kommunens eget regi. Mange beslutninger tages af Landstinget og mange beslutninger om erhvervsudviklingen tages i koncernledelser, der ikke har hjemsted i kommunen. Dette gælder f.eks. også de relativt store offentligt ejede selskaber. Men kommunen skal forbedre sin indflydelse på at få disse eksternt betingede rammebetingelser forbedret.

7.2.1 Nye vækstmuligheder

En ny vækst i det lokale erhvervsliv kan sikres på forskellig vis. I det følgende er der peget på fem potentielle vækstområder:

• Råstofsektoren

125

• Fødevaresektoren

• Importdæmpende produktion

• IT-sektoren

• Outsourcing fra den offentlige sektor

Råstofsektoren

Nogle af de største investeringer, der gennemføres for øjeblikket i lokal- området, sker i råstofsektoren. Investeringerne omfatter forbrug af millioner af kroner til efterforskning efter mineralforekomster, samt nye investeringer til videreførelse af guldminen Nalunaq.

Men der kommer kun en begrænset lokaløkonomisk vækst af aktiviteterne på råstofområdet, hvis lokalområdet ikke forbereder sig på at deltage i projekterne. Råstoflovgivningen sikrer allerede en præference- stilling til grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft, men erfaringerne viser, at dette ikke er nok. Hvis lokalområdets erhvervsliv ikke organiserer sig i forhold til at varetage de konkrete opgaver, der er forbundet med minedrift, vil varer og tjenesteydelser blive importeret udefra. Det samme gælder arbejdskraften.

I den udstrækning, at erhvervslivet ikke selv organiserer sig til de nye udfordringer, foreslås det, at kommunen påtager sig en aktiv rolle i etableringen af en kompetenceklynge for råstofsektoren i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og den internationale råstofindustri.

Fødevaresektoren

Naalakkersuisut har bebudet udvikling af en ny fødevaresektor. Her står Kommune Kujalleq allerede stærkt, fordi regionen råder over store naturressourcer, landbrugsmuligheder og uddannelsesinstitutionen Inuili. Men her gælder samme betingelser som for væksterhvervet råstofvirk- somhed. Hvis ikke der udvikles et godt samarbejde mellem de lokale aktører, vil den lokale værditilvækst af aktiviteterne inden for fødevare- sektoren blive relativt små.

Grønlands Statistik har udarbejdet et nyt Nationalregnskab. National- regnskabet omfatter bl.a. en input-output tabel, der viser, hvordan de enkelte erhverv har betydning for hinanden. Ved at anvende den samlede lønudbetaling fra de brancher, der indgår i fødevaresektoren (pri-

126 mært fiskeri og fiskeindustri, fangst samt landbrug) i Kommune Kujalleq i forhold til hele landets lønudbetaling, som ækvivalent, kan tallene for fødevaresektoren estimeres for Kommune Kujalleq. Den lokale fødeva- resektor havde i 2004 en samlet lønudbetaling på 64 millioner kroner og stod for en samlet produktionsværdi på 190 millioner kroner. Samtidigt indkøbte sektoren for 67 millioner kroner fra andre grønlandske virksomheder.

Men fødevaresektorens placering i det økonomiske kredsløb i kommunen er fortsat ikke optimal, fordi hele 15,8 pct. af det samlede input til sektoren var import af varer og tjenesteydelser, og fordi værditilvæksten i form af yderligere bearbejdning af naturressourcerne sker i udlandet.

Et nyligt afholdt erhvervsseminar om fødevareområdet i Kommune Ku- jalleq har allerede fokuseret på behovet for etablering af en kompetenceklynge for området, og kommunens nye væksthus samt Inuili har overtaget ansvaret for udviklingsarbejdet. Nu mangler blot en konkret implementering af de nødvendige tiltag for, at det lokale erhvervsliv kan drage nytte af en kompetenceklynge inden for fødevaresektoren.

Importdæmpende produktion

Udover disse vækstmuligheder skal der sættes fokus på den samlede værditilvækst i de enkelte erhverv. Hidtil har der primært været fokus på at sikre enkeltvirksomheder eller brancher de bedste rammebetingelser. Men fokus i såvel den landsdækkende som den kommunale er- hvervspolitik skal sættes på den samlede værditilvækst i de enkelte grønlandske erhverv. Den samlede import af varer og tjenesteydelser til Kommune Kujalleq er meget stor, lige som det er gældende for landet som helhed. Der skal sættes større fokus på at udvikle konkurrencedyg- tige lokale virksomheder til at opstarte og udvikle importdæmpende produktion. Dette er i sig selv et meget stort væksterhverv, som kommunen og det lokale erhvervsliv i samarbejde bør intervenere i.

IT-sektoren

I år blev der åbnet op for en ny æra af højhastighedsinternet for Qa- qortoq. Kapaciteten fra udlandet til Qaqortoq blev forøget med næsten 5.000 gange. Dette skete, da et et nyt søkabel, Greenland Connect, blev åbnet. Kablet forbinder Grønland med Europa (via Island) og USA (via Newfoundland).

127

Det er fortsat uklart, hvilke erhvervsmæssige muligheder, denne nye infrastruktur åbner, men der er ingen tvivl om, at mulighederne er der, og at de kan være med til at forandre den grønlandske økonomi.

Der er forskellige aktører, herunder internationale selskaber, der vare- tager opgaver i forbindelse med backup af data, som allerede har vist interesse for at vurdere muligheden for investeringer her i landet. Syd- grønland bør sikre sig at blive en konkurrencedygtigt lokalitet for f.eks. internationale datacentre, og det foreslås, at kommunen i samarbejde med lokale IT-virksomheder vurderer muligheden for nye forretnings- idéer for den sydgrønlandske region.

Outsourcing fra den offentlige sektor

Det sidste vækstpotentiale, der skal sættes fokus på her, er den vækst, der kan skabes i det lokale erhvervsliv, hvis den offentlige sektor tilpas- ses til grønlandske forhold. Grundlaget for finansiering af en offentlig sektor af nuværende størrelse vil i løbet af de kommende år kunne forventes at blive stærk reduceret.

Det vil være fornuftigt, hvis den offentlige sektor outsourcer funktioner, der har karakter af servicevirksomhed, og som kan danne grundlag for et rimeligt stort marked for små og mellemstore lokale virksomheder. De kommunale budgetter vil samtidigt ikke som nu være bunden af meget store lønbudgetter, som kun vanskeligt kan gøres fleksible i forhold til den konkrete opgavebyrde, som det politiske niveau udstikker til ad- ministrationen.

Lige så vigtig er det, at nye serviceaftaler med de store offentligt ejede selskaber, eller med andre selskaber, som kommunen vælger at entrere med, når serviceaftaler på sigt overflyttes fra Selvstyret til kommunen, kan afløses af tilpassede aftaler. En tilpasning kan ske, som foreslået af af den grønlandske selvstyrekommission, på en sådan måde, at de store offentlige ejede selskaber alene beskæftiger sig med deres kernekompetence. En sådan udvikling vil dels frigøre højtuddannet personale til private jobs, dels frigøre opgaver til lokale, privatejede virksomheder.

128

7.2.2 Omlægning af kommunens omkostninger

Denne rapports analyse af strømmen af overførselsindkomster viser i hvor høj grad, den grønlandske befolkning er blevet "klientgjort". Over- ordnet set bør overførselsindkomster anvendes til at holde hånden under de svageste i samfund, understøtte unge under uddannelse og give en alderspension til ældre til et godt liv efter arbejdslivet.

Overførselsindkomsterne rammer ujævnt, og der er en tendens til, at de anvendes til at forsøge at jævne indkomstniveauet ud. I stedet bør overførselsindkomsterne fastholdes til kernegruppen af uddannelsessø- gende og ældre og de svage, således at denne støtte kan forbedres for de personer, der har et virkeligt behov.

Nye tiltag inden for social- og arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsatsen

Der eksisterer i dag alvorlige strukturproblemer på det regionale arbejdsmarked i Kommune Kujalleq. Problemerne udmønter sig bl.a. såle- des:

• Generel strukturledighed, der har eksisteret i årevis.

• Relativ stor sæsonledighed hvert år og hermed forbundne ansæt- telsesforhold af arbejdskraft som daglejere.

• En relativ stor mængde jobs besættes af udefrakommende, fordi den lokale arbejdskraft ikke besidder de rigtige kvalifikationer.

Arbejdsmarkedsindsatsen vil altid kunne forbedres. Det gælder både den indsats, som gennemføres på nationalt plan, og den indsats, som Kom- mune Kujalleq står for. Men når de basale strukturproblemer ikke fjer- nes, og endog i visse tilfælde uddybes, må der afprøves andre løsninger og fremgangsmåder.

Et væsentligt problem er en uoverskuelig eller manglende incitamentstruktur på arbejdsmarkedet. På den ene side er det fortsat muligt for ledige at modtage takstmæssig hjælp uden at blive aktiveret. På den anden side er det for arbejdsgiver for dyrt og ressourcekrævende at an- sætte personer, der måske ikke har de perfekte kvalifikationer, og som derfor har en usikker placering på arbejdsmarkedet.

129

På denne baggrund foreslås de individuelle handlingsplaner, der udarbejdes ved opstået ledighed, anvendes til at sikre, at en ledig person snarest muligt efter fritstillelse på arbejdsmarkedet tilbydes aktivering, som en nødvendig forudsætning for at kunne få understøttelse. Kon- ceptet bør bygge på følgende grundlag: Der eksisterer ikke ledighed i Kommune Kujalleq.

Aktivering kan bestå af forskellige former for kursusvirksomhed inden for personlig udvikling eller realkompetence eller omskoling eller videre- uddannelse i uddannelse med erhvervskompetence. Aktivering kan også være udpegede serviceopgaver, som normalt ikke bliver gjort. Dette kan være forøget service til ældre, deltagelse i udsmykning og nærområde, snerydning og lignende.

Arbejdskraft handles på arbejdsmarkedet som en vare. Varen har en pris, og er den for dyr, vælges den fra af arbejdsgiverne. Netop gruppen af personer i arbejdsdygtig alder, der har vanskelig ved at finde et fast ståsted på arbejdsmarkedet, vil ofte af en arbejdsgiver findes for dyr og for ressourcekrævende at ansætte, hvis de skal have S.I.K.'s mini- mumsløn for de ikke-faglærte. Manglende kompetencer og arbejdserfa- ring vil forøge arbejdsgiverens behov for at lede denne type arbejdskraft.

På denne baggrund foreslås det, at Kommune Kujalleq som forsøg i samarbejde med Naalakkersuisut udvikler en pulje af jobs på en tilpas størrelse, hvor arbejdsgiver kan beholde hele den sum, eller en tilpas stor andel af den sum af lønudbetalingen, som arbejdsgiver skal tilbage- holde og betale til skattevæsenet. En sådan pulje af jobs må forventes at være attraktiv for arbejdsgiveren, hvorved tærsklen til, hvornår arbejdsgiver ønsker at ansætte personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen vil betyde, at arbejdsgiver skal betale en begræn- set timeløn. Lønmodtagen vil modtage fuld løn som ikke-faglært arbej- der. Kommune og Landskasse vil miste skatteindtægterne, men vil til gengæld spare udgifter til takstmæssig hjælp. Dvs. at en sådan ordning vil være stort set omkostningsneutral for den offentlige økonomi.

Ordningen kan af hensyn til markedsdannelsen på arbejdsmarkedet kun gælde for specielle virksomheder og under specielle forudsætninger. F.eks. kan ordningen foreslås primært at gælde virksomheder, der er i

130 beskæftigelsesmæssig vækst og inden for bestemte brancher eller bestemte lokalområder. Under alle omstændigheder skal tildelingen af denne type puljejobs være tidsbegrænset.

Samtidigt kunne ordningen omfatte en samtidig opkvalificering af den enkelte person i form af forskellig type kursusvirksomhed integreret i varetagelsen af jobbet. Sådanne ordninger findes i andre lande. Ordnin- gerne sikrer, at incitamentet til at skabe nye jobs er til stede for alle parter.

Fordelen ved at anvende skatteandel og skattesystem til ordningen er, at ordningen vil blive nem at kontrollere, og økonomien rammer mål- gruppen et hundrede procent. Tendensen er, at andre tilskudsordninger ofte udhules af kreative omgåelser fra såvel arbejdsgiver- og lønmodta- gerside, hvor svaret kun er en dyr, ekstraordinær kontrolindstands til at løse problemet.

Ledighed i form af sæsonvariation i efterspørgslen efter arbejdskraft er et alvorligt problem i Kommune Kujalleq. Det er meget vigtigt at få de løse ansættelsesvilkår for især timelønnede erstattet af mere tidsvaren- de ansættelsesforhold. Incitamentet til at møde på arbejdet og til at ud- øve den nødvendige arbejdsproduktivitet vil altid være begrænset, hvis arbejdsgiver kan anvende daglejerlignende ansættelsesvilkår. Løsningen af dette problem må være placering af kursusaktiviteter i ydermåneder- ne i forhold til de enkelte sæsonerhverv. En anden løsning vil være, at to virksomheder med sæsonvariation, hvor højsæsonen ligger forskelligt, deler om en eller flere medarbejdere. Dette vil sikre større jobsik- kerhed hos den enkelte, og bedre fastholdelsesvilkår for den enkelte arbejdsgiver.

Mange vil sige, at disse typer ordninger ikke er hensigtsmæssige af den ene eller den anden grund. Helt grundlæggende gælder dog, at det er ordninger, der skal sikre, at endnu mere uhensigtsmæssige forhold fjer- nes. Begge ovenstående ordninger kræver, at arbejdsmarkedets parter spiller positivt med til løsning af de fælles problemer. Den offentlige in- tervention er jo kun nødvendigt, fordi arbejdsmarkedssystemet i form af arbejdsmarkedet og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter ikke virker optimalt, men giver anledning til stor udstødelse af personer fra arbejdslivet.

131

Et andet væsentligt strukturproblem på arbejdsmarkedet i Kommune Kujalleq er mismatch på arbejdsmarkedet mellem efterspørgsel og ud- bud af arbejdskraft. En stor andel jobs bliver besat af udefrakommende arbejdskraft, fordi den lokale arbejdskraft ikke har de nødvendige kvalifikationer, eller måske bliver denne type jobs ikke realiseret, fordi der ikke kan skaffes kvalificeret arbejdskraft.

På denne baggrund blev der i 2004 igangsat en ekstraordinær uddannelsesindsats, der på sigt skal løfte den samlede arbejdsstyrkes kompeten- ceniveau. Denne reform kan blive en afgørende, fremadskuende politisk beslutning, der fuldstændigt kan forandre Grønlands placering i de globale markeder.

Men kommunen og lokale arbejdsgivere oplever, at de ikke kan få klar- hed over, i hvilken udstrækning den ekstraordinære indsats giver resultater, f.eks. i form af en forøgelse af antallet af unge i en ungdomsår- gang, der får en uddannelse med erhvervskompetence.

Selv om at den politiske succeskriterie for uddannelsesindsatsen bygger på konkret fastsættelse af krav til uddannelsesfrekvenser, så er der ikke kendskab til, hvad der sker med de nye ungdomsårgange. Er der en større andel, der kommer i gang med uddannelse, eller gælder det fortsat, at to tredjedele af en ungdomsårgang aldrig kommer i kontakt med uddannelsessystemet?

Det foreslås på den baggrund, at Kommune Kujalleq selv etablerer en strukturovervågning, der bl.a. skal følge de unges placering i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Det foreslås samtidigt, at alle unge, der afgår fra folkeskolen hjemme hos forældrene modtager et besøg af kommunens arbejdsmarkedskonsulent, således at forældre og den unge i fællesskab modtager tilbud om rådgivning i forbindelse med uddannel- sesvalg.

Dette vil sikre, at især den ikke-aktivt uddannelsessøgende unge og dennes forældre også får kendskab til de muligheder og fordele, som uddannelse giver den unge på fremtidens arbejdsmarked. Der er tale om en overskuelig opgave. En ungdomsårgang i Kommune Kujalleq be- står af ca. 130 unge. Skal hver enkelt ung og dennes forældre have et besøg i deres hjem på f.eks. to timer svarer dette til i alt 260 timer, altså lidt over en tiendedel årsværk for en arbejdsmarkedskonsulent.

132

Strukturovervågningen vil sikre en langt mere målrettet og mindre ud- giftstung uddannelsesindsats. Kommunen må forventes at have det bedste grundlag for at prioritere uddannelsesindsatsen lokalt. Den nu- værende prioritering i centraladministrationen i Nuuk virker alt for tung og fjern fra den virkelighed, som hungrer efter midler til opkvalificering og uddannelse.

Der synes også at være et problem omkring samspillet mellem branche- skolerne og lokalområderne. Den kommunale sektor oplever branche- skolerne som værende for fjernt fra de barrierer til uddannelse og opkvalificering, som opleves i hverdagen i lokalområderne.

Kun en forøget indsats fra de nye storkommuner kan sikre en effektiv, målrettet uddannelsesindsats i lokalområderne.

133

134

8 Anvendt litteratur og kilder

Asiaq, Kortgrundlag til udarbejdelse af kortmateriale i programmet Mapinfo.

Asiaq, Udført beregninger af afstande mellem bosætninger i Kommune Kujalleq, oktober 2009.

Grønlands Statistik, Indkomststatistik 2007, 2009:1.

Grønlands Statistik, Nationalregnskab 2004.

Grønlands Statistik, Statistikbanken.

Grønlands Statistik, specialkørsler iGrønlands Statistiks registre.

Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat, Landsstyre- koalitionsaftale for perioden 2009-2013, 10. juni 2009.

Kommune Kujalleq, Kommune Kujalleq 2010-2022, Kommuneplanlæg- ning - Visioner til debat, 2009.

Kommune Kujalleq, Ledighedsstatistik, september 2009.

Overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og S.I.K.

135