Studieretningsprojekt Elev Id: 3E 18 Elev: Vilas Shresta Holst Jensen

Studieretningsprojekt Elev id: 3e 18 Elev: Vilas Shresta Holst Jensen

Fag og niveau Vejleder:

Navn: {Oplysninger anonymiseret inden distribution}

7007A Samfundsfag

Navn: {Oplysninger anonymiseret inden distribution}

4846A Dansk

Opgaven udleveres den 6.12.2018 kl. 12 Opgaven afleveres den 20.12.2018 kl. 12

Opgaveformulering:

Hvilken betydning har partipolitiske medier for den demokratiske debat i Danmark?

Der ønskes en redegørelse for udviklingen imellem partipolitiske medier og traditionelle uafhængige omnibusmedier.

Med udgangspunkt i relevant samfundsvidenskabelig teori ønskes en analyse af, hvad der kan læg- ges til grund for de partipolitiske mediers genopståen. Yderligere ønskes, med fokus på argumen- tation og retorik, en analyse og fortolkning af selvvalgt mediemateriale.

Der ønskes en diskussion af, hvilken indflydelse partipolitiske medier vil få på den politiske debat. Kom herunder blandt andet ind på, hvorvidt de udgør en trussel for de traditionelt set uafhængige omnibusmedier, og hvorvidt der bliver skabt en øget risiko for udbredelsen af fake news.

Omfang: 15 – 20 sider (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, grafer, billeder, noter, litteraturfortegnelse, bilag etc.). Borgmester P. Christensensvej 3, 3000 Helsingør – 4922 4100 – [email protected] Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Studieretningsprojekt (SRP) Partipoliske mediers betydning for den demokratiske debat i Danmark Samfundsfag A og Dansk A Torsdag d. 20. december 2018

Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium Samfundsfag A, Matematik B, Erhvervsøkonomi C Vejledere: xx yy (SA) og zz ## (DA)

SRP SA/DA Side 2 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Abstract This paper explores which effect media related to political parties can have on the political debate in Denmark. The paper investigates the development between media related to political parties and free, independent media in a historical context, and it will explain the difference between communication and journalism. Based on an analysis focusing on communication and rhetoric can the paper conclude that a media, be- longing to the political party “Danish People Party”, is looking more like political communication than political journalism. Furthermore, can the paper clarify that the voters are turning to the media related to political parties rather than the free and independent media due to the presentation of politics as some kind of gameshow more than a democratic form of government based on unprejudiced conversations and open-minded debates. Finally, is it discussed which effect the increase of media related to political parties will have on the threat of Fake News and polarized electorates.

SRP SA/DA Side 3 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ...... 5

EN MEDIEVERDEN I FORANDRING: FRA PARTIPRESSE TIL OMNIBUSPRESSE ...... 6

PARTIPOLITISK KOMMUNIKATION ELLER UAFHÆNGIG JOURNALISTIK? ...... 10

DITOVERBLIK.DKS ARTIKEL OM FINANSLOVEN ...... 11

KRISTIAN THULESEN DAHLS UGEBREV ...... 12

BERLINGSKES ARTIKEL OM FINANSLOVEN ...... 14

HVOR STILLER DET DITOVERBLIK.DK? ...... 15

PARTIMEDIERNES GENOPSTÅEN ...... 16

PARTIMEDIERNES INDFLYDELSE FOR DEN DEMOKRATISKE DEBAT ...... 18

SAMMENFATTENDE KONKLUSION ...... 22

LITTERATURLISTE ...... 23

SRP SA/DA Side 4 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Indledning En væsentlig del af det demokratiske system er vælgernes mulighed for at få indsigt i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Den magt fås i medierne, som på den måde spiller en afgørende rolle som bindeled. Centralt for medierne står forholdet imellem kommunikation og journalistik, for selvom at de to genrer ligger meget tæt op ad hinanden – og at journalstik på sin vis også er kommunikation - så vil de fleste mene, at der er en helt afgørende forskel: Kommunikation handler om at fremføre det, som man gerne vil fortælle. Journalistik handler om at referere kommunikationen og samtidig gøre opmærksom på de elementer, som er blevet udeladt i kommunikationen. Altså det, som man ikke ønsker at fortælle. På den måde er kommunikation og journalistik pot og pande og hinandens diametrale modsætninger på samme tid. Med andre ord arbejder journalister hver dag for at modarbejde de dagsordener, som kommunikationsfolk har. Men hvad sker der, når politiske partier etablerer nyhedsmedier med den hensigt at udnytte nyhedsmediernes høje troværdighed til at fremme partipolitisk kommunikation? Det er udgangs- punktet for de sider, som du nu skal til at læse. Med afsæt i sociologi og politologi fra studieretningsfaget Samfundsfag A, vil der blive redegjort for mediebranchens udvikling, og analyseret hvad, der kan lægges til grund for partimediernes genfødsel. Ydermere vil det med fokus på kommunikation og retorik, samt danskfaglig teori om det mediemæssige stofområde, blive analyseret hvorvidt Dansk Folkepartis nyoprettede medie, ”Ditoverblik.dk”, kan kaldes for et partipolitisk medie, eller om Dansk Folkeparti har ret, når de med egne ord kalder mediet for ”uaf- hængigt”. Herpå vil der afslutningsvis blive diskuteret, hvilken indflydelse partipolitiske medier vil få på den politiske debat i Danmark. Diskussionen vil rette sit fokus imod risikoen for udbredelsen af Fake News, de store udfordringer, som den frie uafhængige presse, står overfor, og hvad alt det kan have af betydning for vores samfund og demokrati.

SRP SA/DA Side 5 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

En medieverden i forandring: Fra partipresse til omnibuspresse I 1849 sker der et paradigmeskift i Danmark, da landet får en ny styreform. Med Kong Frederik 7.s un- derskrift på Grundloven d. 5. juni 1849 overgår Danmark fra at være et monarki med enevælde til at være et konstitutionelt monarki med repræsentativt demokrati. Grundloven rummer bl.a. en række frihedsret- tigheder. Herunder især Grundlovens §77, som vi normalt kender som ytrings- og pressefriheden. Ber- lingske Tidende har godt nok været på markedet siden 17491, og de udgør således landets ældste dagblad. Med demokratiseringen og ytrings- og pressefriheden kommer endnu flere medier dog imidlertid til. I begyndelsen er medierne bundet tæt op på de politiske partier i det dengang gældende firepartisystem og firebladssystem. Således knytter Jyllands-Posten sig på daværende tidspunkt til partiet Højre (senere: Det Konservative Folkeparti), Venstre var tilknyttet mange amtsaviser herunder de medier, som blev kendetegnet som ”bergske blade”, Socialdemokratiet havde ”Social-demokraten” og Politiken støttede den politiske bevægelse, som fra 1905 skulle kendes som Det Radikale Venstre. Partipressens grundlæggende formål var at referere synspunkter fra det politiske parti, som de hver især var forbundet med, til partiets vælgere. På den måde lægger partipressen sig i høj grad op af at være kommunikation, hvis formål, ifølge den danske ordbog, er »udveksling af informationer, budskaber og meddelelser mellem personer«2. Det hænger sammen med, at medierne dengang var politikerenes eneste mulighed for at kommunikere budskaber ud til vælgerne. Efter systemskiftet i 1901 vender Henrik Cavling imidlertid op og ned på pressens rolle i samfundet. Som nyudnævnt chefredaktør for Politiken i 1905 formulerer Cavling en ny rolle for sin avis. Politiken skal fremover fokusere på nyheder, analyse og reportage. Politken bliver således Danmarks første såkaldte omnibusavis, en avistype som har holdt ved helt indtil nu. Avistypen er kendt fra USA. Den har til formål at levere almennyttigt indhold i stedet for indhold for den begrænsede partipolitiske skare. Avisen vil fortsat have en politisk holdning, men denne skal fremover kun komme til udtryk på lederplads og i debatsektionen. Henrik Cavlings omlægning af Politiken fik hurtigt de resterende dagblade til at følge med, og der blev på kort tid skabt en ny virkelighed og en ny rolle for medierne345. Nu begynder det så småt at ligne det, som vi i dag kendetegner som journalistisk, og som, ifølge ordbogen, defineres ved en;

1 Dengang under navnet ”Danske Post-Tidende”. 2 ”Kommunikation” i: Den Danske Ordbog, Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kommunikation, besøgt d. 09.12.2018. 3 Engelst Nørgaard, Anne: ”Grundlovskampen, demokrati og stemmeret 1848-1849” i: Danmarkshistorien, Aarhus Universi- tet, 2018. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/junigrundloven-demokrati-og-stemmeret-1848-1849/, sidst besøgt d. 09.12.2018. 4 Bang, Jørgen: ”Avisen 1634-” i: Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2011. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/avisen-1634/, sidst besøgt d. 09.12.2018. 5 Friisberg, Gregers: ”POLITIK: Dansk politik i internationalt perspektiv”, Columbus 2008, s. 141-142. SRP SA/DA Side 6 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

»bestemt måde at bearbejde og formidle et sådant stof, præget af fx emnevalg, udtryksmåde og den enkelte journalists holdning til stoffet og faget«6. Helt centralt står, at journalisterne nu får en ny rolle. De skal ikke længere blot referere. Nu skal de nemlig også analysere og tjekke vores magthavere efter i søm- mende. Journalisterne går altså fra at være fluer på væggen, som hjælper politikerne med at få deres budskaber ud, til at være en brik i det store skakspil, som på en og samme tid skal være både med- og modspiller for politikerne. Der skabes en forventning om, at journalistikken får en aktiv rolle i samfundet, og skal til selv at opsøge problemerne. Med det in mente kunne man let få lyst til at trække tråde til en udvikling, som fortløbende er sket i den litterære verden. I 1871 turnerer en mand ved navn Georg Bran- des nemlig rundt med en række forelæsninger, hvor han definerer et nyt kapitel i dansk litteratur. Littera- turperioden kalder vi for Det Moderne Gennembrud, og perioden er især kendetegnet ved, at litteraturen fremover skal tage udgangspunkt i – eller søge ind til – et problem og derigennem skabe debat i samfundet. Det må man sige også gør sig gældende for mediernes nye rolle i samfundet7. Det er den rolle, som definerer medierne som den fjerde statsmagt. Rollen kan forstås i to grene: For det første identificerer medierne sig selv som demokratiets vagthund. De holder således – på borgernes vegne – styr på, at vores øvrige magthavere ikke forvalter magten på en måde, som vi ikke har givet dem mandat til. Det er dog ikke den eneste magt, som medierne har. 63% af danskerne svarer i en undersøgelse over danskernes nyhedsvaner, som Roskilde Universitet har lavet i 2018, at de får deres nyheder direkte fra deres foretrukne nyhedsmedie8. Det viser, at medierne stadig i år 2018 spiller en hel central rolle i kommunikationen mellem politikere og befolkningen. Derfor bruger politikere også mange penge på kommunikationsfolk og presserådgivere, som har til opgave at forsøge at påvirke mediernes dagsorden ved hjælp af såkaldt politisk spin. Analysen går på, at medierne kan konstruere en hegemonisk diskurs omkring et givent emne, hvis historien bliver præsenteret rigtigt. Omvendt kan medierne også skabe en negativ diskurs omkring partierne igennem fx mediestorme. Bliver en negativ sag ved med at fylde i medierne, vil det i sidste ende kunne tvinge en politiker til at gå af, fordi at alternativet ville skade et parti eller en regering så meget, at dets mulighed for at føre politik ville være afskærmet. Dette har vi set mange gange, fx ved tamilsagen i 1993 som endte med at koste Poul Schlütter magten9. Medierne har altså en ikke uvæsentlig dagsordenssættende funktion, hvor de har afgørende betydning for dagligdagen på især Christiansborg10. Mediernes rolle som den fjerde statsmagt har dannet grundlag for udviklingen af mange

6 ”Journalistik” i: Den Danske Ordbog, Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=journalistik, sidst besøgt d. 09.12.2018. 7 Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”En litterær revolution”, Litteraturens Veje, Systime, 2016. Internetadresse: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=p183, sidst besøgt d. 09.12.2018. 8 Ritzau telegram: ”Sådan finder danskerne deres nyheder”, bragt på Berlingske.dk, 14.07.2018. Internetadresse: https://www.berlingske.dk/samfund/saadan-finder-danskerne-deres-nyheder, sidst besøgt d. 09.12.2018. 9 Hein Rasmussen, Søren: Tamilsagen: ”1986-1995” i: Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, 2011. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tamilsagen-1986-1995/, sidst besøgt d. 09.12.2018. 10 Friisberg, Gregers: ”POLITIK: Dansk politik i internationalt perspektiv”, Columbus 2008, s. 143-144. SRP SA/DA Side 7 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 teorier og modeller indenfor kommunikationsanalyse og politisk spin, ligesom at det har placeret journalister og medier som en væsentlig del af samfundets elite. Noget som vælgerne i disse tider er i oprør imod. Samtidig medbragte etableringen af omnibuspressen også en helt anden udfordring til mediever- denen. Ved at medierne i højere grad begyndte at levere journalistik til alle, så øgede de naturligt nok også konkurrencen imellem sig. Fra at varetage forskellige partipolitiske interesser søger medierne nu ind imod den samme midte. Den redaktionelle linje på både Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken defineres som ”seriøst og varieret nyheds- og artikeljournalistisk”, hvilket betyder at det i stigende grad bliver indhold fremfor oplysning, som skal sælge avisen til den enkelte læser. Det ses bl.a. ved, at Berlingske og Politiken etablerede B.T og Ekstrabladet som såkaldte tabloidaviser11 i hhv. 1916 og 190412. De to nye medier skulle kendes ved en mere sensationspræget nyhedsjournalistik, som også i højere grad base- rer sig på underholdning og skarpe holdninger. Med udgangspunkt i det, er der blevet igangsat en kamp om læserne, som danner grundlag for det, nogen vil kalde for segmentspressen: En presse, hvor medierne ned til mindste detalje segmenterer – altså inddeler – befolkningen i mindre grupper, som de så definerer som deres målgruppe13. På den måde vil nogen mene, at medierne faktisk ikke har frigivet sig fra partipressen. Politiken defineres fx stadig som en avis for Det Radikale kaffe latte segment, mens at Jyllands- Posten uden tvivl er en avis for Konservative og Venstrefolk14. I dag har avismedierne for længst mistet deres monopol på nyheder. I 1925 gik Statsradiofonien (senere: Danmarks Radio) i luften og i 1951 blev den første tv-udsendelse sendt i Danmark15. Senere er også TV2 kommet til i 198816. Både DR og TV2 er ejet af staten og defineres som såkaldte Public Service-medier. Det betyder, at de har en forpligtelse til at levere samfundsoplysende og dannende indhold til alle danskere. Så mens at dagbladene arbejder ud fra mere segmentering, får DR og TV2 altså defineret en opgave, hvor de skal samle alle danskere under ét tag17. En stadigt stor del af danskerne får deres nyheder gennem Radio og TV, hvilket naturligvis har sat dagbladene under økonomisk pres. Radio og TV simpli- ficerer og accelererer nyhedsstrømmen i en fart, hvor dagbladene sjældent kan løbe med. Samtidig har

11 Tabloid er egentlig et størrelsesformat, som de fleste aviser har skiftet over til i dag. Begrebet associeres dog ofte med den mere ”uetiske” og ”useriøse” del af pressen. Med andre ord: Klassens frække drenge. 12 Bang, Jørgen: ”Avisen 1634-” i: Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2011. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/avisen-1634/, sidst besøgt d. 10.12.2018 13 Schultz, Ida: ”Fra partipresse over omnibuspresse til segmentpresse” I: Journalistica. Tidsskrift for forskning i journalistik. 2008, Nr. 5. s. 19-22 14 Friisberg, Gregers: ”POLITIK: Dansk politik i internationalt perspektiv”, Columbus 2008, s. 148-149. 15 Bang, Jørgen: ”Danmarks Radio 1925-”, i: Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2015. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-radio-1925/, sidst besøgt d. 10.12.2018 16 Bang, Jørgen: ”TV2, 1988-” i Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2012. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tv2-1988/, sidst besøgt d. 10.12.2018. 17 Schmidt, Kaare / Redaktionen: ”Public Service” i: Den Store Danske, Gyldendal, 2009. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Radio_generelt/public_service, sidst besøgt d. 10.12.2018 SRP SA/DA Side 8 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

DR og TV2 så mange lyttere og seere, at det er klart mest foretrukket at stille op til deres nyhedsudsen- delser. Som om, at det ikke var nok i forvejen, har internettet også haft en helt afgørende effekt. Dagbla- dene begyndte allerede i 1990’erne at markedsudvikle sig ind på internettet, men det er som om, at ingen endnu har fundet den afgørende nøgle. Avismediernes store udfordring på internettet er forholdet i mellem, hvad der skal være gratis, og hvad der skal være betalt indhold. I første omgang var internetaviserne gratis med henblik på at trække kunder til papirudgaven, men det har siden vist sig at være en kostelig affære for medierne. I dag, hvor en stadigt stigende del af danskerne får deres nyheder på internettet, er det nemlig svært at vænne kunderne til, at de skal til at betale for en service, som før var gratis. Samtidig er mediebrugerne i dag markant mere rodløse – eller troløse om man vil. Det er simpelthen sværere for medierne at sælge mediebrugere en pakkeløsning i form af hele dagens udgave af Berlingske. Mediebru- gerne vælger i stedet at plukke enkelt-artikler fra forskellige medier. Man kan sammenligne det med at stå i en bland-selv-slikbutik, hvor mediebrugeren ikke vil betale for hele lakridsposen, når han/hun kun skal have tre lakridser18 19. Danmarks Radio og TV2s public service-forpligtigelse læner sig tæt op ad det, som Henrik Cavling i 1905 definerede som formålet med den danske omnibuspresse. De gamle bladhuse kæmper en stadigt sværere kamp for overlevelse, hvor man stadig ikke har fundet den gyldne nøgle til at håndtere segmentering og de troløse mediebrugere på de digitale platforme. På indholdssiden har man flyttet sig fra partipressens referenter – som i høj grad lignede kommunikation - til nutidens dybdeborende journalister, hvis formål er at undersøge, analysere, beskrive og forme virkeligheden. Det har til gengæld placeret medier og journalister som en del af samfundets elite, og derved skabt en situation, hvor medierne i højere grad opleves som opponenter fremfor repræsentanter for befolkningen i det, der defineres som medieleden. Sådan cirka sådan kan man ridse bare nogle af udfordringerne for de danske medier op. Hertil skal det nævnes, at danske politikere i en stadigt stigende grad søger mod egne platforme på fx Facebook, når de vil kommunikere ud til vælgerne. Samtidig har partier i Danmark såvel som i verden igangsat en kamp imod mainstreammedierne som en del af det etablerede establishment. I den liga kan man bl.a. finde Donald Trump i kamp mod det, som han kalder for Fake News, det danske Socialdemokrati, hvis nuvæ- rende gruppeformand, Henrik Sass Larsen, stiftede net-mediet PioPio20 i 201221, og senest Dansk

18 Bang, Jørgen: ”Avisen 1634-” i: Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2011. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/avisen-1634/, sidst besøgt d. 10.12.2018. 19 Holst Jensen, Vilas: ”Jan Birkemose: Hver enkelt bruger vil selv udvælge historier. Så hvis Politiken har 300.000 læsere, udgiver de i virkeligheden 300.000 nichemedier”.”, bragt på raeson.dk, d. 03.02.2018. Internetadresse: https://www.raeson.dk/2018/jan-birkemose-hver-enkelt-bruger-vil-selv-udvaelge-historier-saa-hvis-politiken-har-300-000-laesere-udgiver- de-i-virkeligheden-300-000-nichemedier/, sidst besøgt d. 10.12.2018. 20 Opkaldt efter Loui Pio, grundlægger for arbejdsbevægelsen i Danmark. 21 Geist, Anton: ”Sass om netavisen Pio: Vi ville have et socialdemokratisk talerør”, bragt på information.dk, 16.06.2018. Internetadresse: https://www.information.dk/indland/2018/06/sass-netavisen-pio-socialdemokratisk-taleroer, sidst besøgt d. 10.12.2018. SRP SA/DA Side 9 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 Folkeparti, som har etableret mediet ”ditoverblik.dk”, da de mener, at medierne forsømmer en række vigtige dagsordener. Ifølge Dansk Folkeparti er deres medie fuldstædig uafhængigt på niveau med Berlingske. Spørgsmålet for mediebranchen anno 2018 er måske netop derfor, hvorvidt medier, søsat af politiske partier, kan defineres som uafhængige, eller om det i stedet blot er skjult kommunikation?

Partipolitisk kommunikation eller uafhængig journalistik? I august 2018 etablerede Dansk Folkeparti et nyt medie, Ditoverblik.dk. Mediet formulerer selv, at » siden udgives af Dansk Folkeparti, men redaktionen arbejder uafhængigt af partiet«22. Det giver de øvrige mediechefer dog ikke meget for. I Berlingske vurderer en række professorer, at det udgør et demokratisk problem, at Ditoverblik.dk slår sig op på at være et uafhængigt medie på linje med fx Jyllands-Posten og TV223, mens at Informations lederskribent går så langt, at han kalder Ditoverblik.dk for decideret mar- kedsføring af partiet24. Men er der reelt grundlag for at kalde Ditoverblik.dk for en markedsføringsplatform for Dansk Folke- parti? Tager vi et kig på ditoverblik.dk, så bliver vi mødt af en forside, hvor mediets logo står side om side med et Dansk Folkeparti banner. Ditoverblik.dks logo er desuden malet i blå og rød – just som Dansk Folkepartis logo. Ruller vi længere ned på siden, vil vi i højre side blive mødt af en sidebar, hvor vi bliver opfordret til at følge Dansk Folkeparti på hhv. Facebook og Twitter, og lidt længere nede endnu bliver vi – igen i højre side - præsenteret for en sidebar, som indeholder de seneste tweets fra – ja, Dansk Folke- parti. Det siger naturligvis ikke noget i sig selv, men tegner dog et billede af et medie, som i høj grad er sat i verden for at tilfredsstille Dansk Folkepartis kernevælgere. For at komme nærmere et grundlag for at kalde Ditoverblik.dk for en markedsføringsplatform vil det være formålstjenesteligt at kigge på det, som skal udgøre mediets journalistik25. Den 30. november indgik Dansk Folkeparti sammen med VLAK-regeringen26 en finanslovsaftale for 201927. Finansloven udgør rammen for dansk økonomi, og aftalen afføder derfor helt naturligt stor

22 Lange Olsen, Theis: ”DF søsætter nyt medie: Chefredaktør lover kritiske spørgsmål til partimedlemmer”, bragt på dr.dk, 07.08.2018. Internetadresse: https://www.dr.dk/nyheder/politik/df-soesaetter-nyt-medie-chefredaktoer-lover-kritiske-spoergsmaal-til-partimedlemmer, sidst besøgt d. 10.12.2018. 23Albæk, Erik & Hopmann, David & Skovsgaard, Morten: ”Demokratisk problem når partimedier snylter på uafhængige medier”, bragt på berlingske.dk, 22.08.2018. Internetadresse: https://www.berlingske.dk/kronikker/demokratisk-problem- naar-partimedier-snylter-paa-uafhaengige-medier, sidst besøgt d. 10.12.2018. 24 Abrahamsen, Sebastian: “DF’s nye medie er ikke uafhængig journalistik. Det er markedsføring.” , bragt på information.dk, 09.08.2018. Internetadresse: https://www.information.dk/debat/leder/2018/08/dfs-nye-medie-uafhaengig-journalistik-markedsfoering, sidst besøgt d. 11.12.2018. 25 Forsidehenvisning: Ditoverblik.dk, sidst besøgt d. 11.12.2018. 26 Bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti (opgjort efter partistørrelse). 27 Finansministeriets pressemeddelelse om finanslovsaftalen, 30.11.2018. Internetadresse: https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/11/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti, sidst besøgt d. 11.12.2018. SRP SA/DA Side 10 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 medieopmærksomhed. Derfor er det også en stærk begivenhed at tage afsæt i, for at undersøge om Dit- overblik.dk bedriver uafhængig journalistik eller videreformidler Dansk Folkepartis kommunikation.

Ditoverblik.dks artikel om finansloven Kort tid efter, at finanslovsaftalen blev præsenteret i Finansministeriet, udgav Ditoverblik.dk deres nyhedsartikel om aftalen28. I rubrikken fremgår det, at Regeringen og Dansk Folkepartis »Finanslov strammer udlændingepolitikken og forbedrer folkepensionen«. Politiske emner som er tæt knyttet med Dansk Folkepartis hovedmærkesager. Den efterfølgende manchet bygger videre på en prioritering af Dansk Fol- keparti: »DFs forhandlere er godt tilfredse med den finanslovsaftale, som faldt på plads fredag eftermid- dag. Aftalen indeholder ifølge DFs gruppeformand Peter Skaarup et paradigmeskifte i udlændingepoli- tikken og standser udhulingen af folkepensionen«. Og skulle man endvidere være i tvivl, så får vi på linje fire gentaget at; »Aftalen rummer tydelige DF-aftryk«. Det virker derfor meget nærliggende at vurdere, at det især er nyhedskriterierne aktualitet og identifikation, som Ditoverblik.dks redaktør, Steen Trolle, har lagt vægt på. Det er helt tydeligt, at nyhedsartiklen lægger stor vægt på at fremhæve udlændingedis- kursen i deres udlægning af aftalen. Ditoverblik.dk udlægger en hegemonisk diskurs, om at de mange udlændingestramninger er et kardinalpunkt i finanslovsaftalen, og at det er DFs største sejr. Heri indgår det meget omtalte paradigmeskift som et nodalpunkt, hvis autoritet og konnotation fastlægges af dets ækvivalenskæde af udlændingestramninger. ”Paradigmeskift” er ellers som udgangspunkt at identificere som en flydende betegner, idét at ordet kan have en hvilken som helst værdiladning. Det er derfor kun i kraft af, at Ditoverblik.dk fremhæver konkrete indrømmelser i form af bl.a. en ændret prioritering fra integration til hjemsendelse samt et loft over familiesammenføringer, at paradigmeskiftet værdilades til at omhandle en markant stramning af udlændingepolitikken. Især ændringen fra at fokusere på hjemsendelse fremfor integration fremgår som en væsentlig pointe i nyhedsartiklen. Fx navneændringen fra inte- grationsydelsen til hjemsendelsesydelsen, som i praksis ender med at blive givet til den samme gruppe af mennesker. Det viser, at det især er i diskursændringen, at Ditoverblik.dk vurderer, at paradigmeskiftet skal findes. Alt det kan med fordel knyttes sammen med, at Dansk Folkepartis chefforhandler, Gruppe- formand Peter Skaarup, er den eneste partskilde, som kommer til orde i artiklen. Havde man fra Ditover- blik.dk ønsket at fremlægge læseren en mere nuanceret vinkling på historien, kunne man med fordel have spurgt en ekspertkilde om hvorvidt, paradigmeskiftet reelt set får en konkret effekt og/eller inddraget et synspunkt fra en modstående partskilde, fx Det Radikale Venstre. I artiklen står Peter Skaarups holdning tilbage som den eviggyldige sandhed i forhold til udlæggelsen af aftalen. Det endda uden at Ditover- blik.dk har interviewet Peter Skaarup men blot refereret hvad, han har skrevet på Twitter og sagt i en

28 Trolle, Steen (red.):”Finanslov strammer udlændingepolitikken og forbedrer folkepensionen”, bragt på ditoverblik.dk, 30.11.2018. Internetadresse: https://ditoverblik.dk/finanslov-strammer-udlaendingepolitikken-og-forbedrer-folkepensionen/, sidst besøgt d. 11.12.2018.

SRP SA/DA Side 11 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

indledende bemærkning til pressen29. Men hvor tæt lægger Ditoverblik.dks nyhedsartikel sig så op af Dansk Folkepartis officielle kommunikation? Kristian Thulesen Dahls ugebrev Hver uge udsender Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, et nyhedsbrev, hvor han kom- menterer på den seneste uge i dansk politik. Mandagen efter finanslovsaftalen var naturligvis ingen und- tagelse, og vi kan derfor bruge ugebrevet fra d. 3. december 201830 til at vurdere, hvor tæt Ditoverblik.dks udlægning af finansloven lægger sig op ad Dansk Folkepartis ønskede kommunikation.

Thulesen Dahls ugebrev har naturligvis en tydelig defineret modtager i form af DFs vælgere, om end at det også bliver læst af Christiansborgs journalister. Det betyder, at vi har et af afsender-modtager-forhold, hvor Dansk Folkepartis formand har til opgave at fremhæve Dansk Folkeparti som en stor sejrsherre i finanslovsforhandlingerne. Det kræver, at der er en samhørighed mellem Kristian Thulesen Dahl som afsender og DF-vælgeren som modtager. Den samhørighed bliver allerede skabt i det første afsnit, hvor Kristian Thulesen Dahl fokuserer på de mange positive elementer i hans liv på det her tidspunkt: » Sikke en dejlig weekend. Med både mulighed for at møde DF-medlemmer til julemøde og få savet træ i haven. Lige sådan noget jeg nyder efter et langt forløb med årets finanslov«. Læseren adresseres i en meget uformel tone, som danner et indtryk af, at man er en del af Kristian Thulesen Dahls nære inderkreds, og at DF-formanden er ”en af vore egne”. Hovedvægten i ugebrevet ligger på Dansk Folkepartis indrøm- melser på ældreområdet og i særdeleshed udlændingeområdet. Overskriften på ugebrevet er da også; »Paradigmeskift og pensionister. God finanslov med klassisk DF-politik«. Det læner sig således tæt op af Ditoverblik.dks rubrik; »Finanslov strammer udlændingepolitikken og forbedrer folkepensionen«31. Det er i hvert fald tydeligt, at Ditoverblik.dks artikel og Kristian Thulesen Dahls ugebrev spiller på de samme diskurser om bedre forhold for de ældre, som kun nævnes overfladisk, og så det her paradigmeskift i udlændingepolitikken. Retorisk arbejder Thulesen Dahl ved at sætte tingene i et historisk perspektiv. Han sammenligner således paradigmeskiftet i udlændingepolitikken med systemskiftet i 2001, hvor »Poul

29 Trolle, Steen (red.):”Finanslov strammer udlændingepolitikken og forbedrer folkepensionen”, bragt på ditoverblik.dk, 30.11.2018. Internetadresse: https://ditoverblik.dk/finanslov-strammer-udlaendingepolitikken-og-forbedrer-folkepensionen/, sidst besøgt d. 11.12.2018. 30 Thulesen Dahl, Kristian: “Paradigmeskift og pensionister. God finanslov med klassisk DF-politik.”, bragt på danskfolkeparti.dk, 03.12.2018. Internetadresse: https://danskfolkeparti.dk/paradigmeskift-og-pensionister-god-finanslov-med-klassisk- df-politik/, sidst besøgt d. 13.12.2018. 31 Trolle, Steen (red.):”Finanslov strammer udlændingepolitikken og forbedrer folkepensionen”, bragt på ditoverblik.dk, 30.11.2018. Internetadresse: https://ditoverblik.dk/finanslov-strammer-udlaendingepolitikken-og-forbedrer-folkepensionen/, sidst besøgt d. 11.12.2018.

SRP SA/DA Side 12 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Nyrup mistede regeringsmagten og DF for første gang fik direkte indflydelse. Med Søren Krarup og Je- sper Langballe ved bordet forhandlede vi (Dansk Folkeparti red.) i april 2002 den første store udlæn- dinge-pakke på plads. En pakke som markerede et afgørende sporskifte i dansk indvandringspolitik«. Citatet er væsentligt, da Thulesen Dahl her udnytter den historiske reference som en etos-appel, og på den måde får stykret hans egen troværdighed og autoritet. Vi må forstå, at vi nu skal anse Kristian Thu- lesen Dahl på et lige så højt politisk niveau, som de gode, gamle DF-forkæmpere. Det giver dog ikke kun Kristian Thulesen Dahl troværdighed. Det giver også paradigmeskiftet en troværdighed, da det altså er et mindst lige så stort vendepunkt som udlændingepakken fra 2002. Interessant i forhold til modtagerforholdet er også, at Thulesen Dahl ikke føler behov for at redegøre for udlændingepakken. Vi må altså tage som udgangspunkt, at Thulesen Dahl forventer, at modtageren er gammel – og historisk og politisk - bevidst – nok til at kunne huske udlændingepakken. I ugebrevet arbejder Thulesen Dahl videre på udlæn- dingepakken fra 2002. Hvor udlændingepakken fra 2002 især er kendt for bl.a. at definere indvandringen til Danmark som et problem, tager man med dette års paradigmeskift skridtet videre, og fastlægger at »midlertidighed betyder midlertidighed«, og at fokus altså nu omlægges fra integration, til at udlændin- gene skal sendes hjem igen. Der foreligger altså en semantik imellem paradigmeskiftet, udlændingestram- ninger og hjemsendelsesprincippet, hvilket samtidig danner en antagonisme imellem integration og hjemsendelse. Kristian Thulesen Dahl lægger stor vægt på, at den politik, som nu bliver ført, har været Dansk Folkepartis i meget lang tid: »Vi har længe argumenteret for, at flygtninge kun skal have hjælp og beskyttelse i Dan- mark på midlertidig basis. […] Men det er først nu, at vi har fået et flertal i Folketinget med på ideen«. Det gør han fordi, at det skaber en logos-appel, som definerer, at paradigmeskiftet er logik for burhøns. Det er bare først nu, at de andre partier er vågnet op. Et helt centralt redskab til at styrke selvforståelsen om, at de er Danmarks eneste parti, som kan se udfordringerne, og at Danmark ville være fortabt, hvis ikke det var for Dansk Folkeparti. Har man på nuværende tidspunkt fået sat sine penge på, at Kristian Thulesen Dahl er så retorisk stærk i sit ugebrev, at han også har flettet en patos-appel ind, så har man netop vundet en præmie fra øverste række. Helt centralt fremgår det i Thulesen Dahls beskrivelse af de udlændinge, som fra 2021 skal placeres på øen Lindholm: » Nu opretter vi et nyt udrejsecenter […] hvor de mest usympatiske af de afviste udlændige […] skal opholde sig, indtil de forlader landet. […] De flyttes væk fra Kærshovedgård i Midtjylland, hvor de har spredt uro og utryghed, og ud på en ubeboet ø, hvor der er langt til naboerne«. Patos-appellen ligger i, at man nu øger trygheden for borgerne ved at flytte usympatiske udlændinge ud på en ubeboet ø. Det taler direkte til de ramte borgeres følelser, og det er det samme redskab, Kristian Thulesen Dahl bruger, når han med udgangspunkt i sagen om den svindelmis- tænkte Britta Nielsen forsvarer nedlæggelsen af satspuljen i slutningen af hans ugebrev. Der er altså tydelige sammenhænge i mellem Ditoverblik.dk og Kristian Thulesen Dahls udlægning af finansloven, som begge leger med de samme diskurser og fremstiller Dansk Folkeparti som ensidig vinder

SRP SA/DA Side 13 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 i forhandlingerne, uden at man endnu er blevet forholdt til synspunkter, som ikke tilhører en DF’er. Inte- ressant for både Ditoverblik.dks nyhedsartikel og Kristian Thulesen Dahls ugebrev er, at de kun overfladisk berører det nye udrejsecenter på øen Lindholm. Det er ellers et helt centralt punkt i de klassiske mediers dækning af aftalen.

Berlingskes artikel om finansloven På Berlingske.dk har man nemlig også skrevet om finanslovsaftalen32. Her i form af en klassisk nyhedsartikel, hvor tekstens komposition helt tydeligt er bygget op med udgangspunkt i den klassiske nyhedstrekant. Vi lægger ud med den vigtigste konklusion, og kan så læse os dybere og dybere ned i stoffet jo mere, vi gider at læse. Berlingske har også placeret sit fokus på de nye udlændingestramninger, men her er fokusset placeret på øen Lindholm. Berlingske har valgt rubrikken: »Regeringen og DF: Kriminelle, udviste udlændinge skal sendes ud på øde ø«, og manchetten følger trop med at: »[…]Aftalen betyder blandt andet, at kriminelle, afviste udlændinge flyttes til en øde ø. Parterne er også enige om, at der skal kunne aktiveres et loft over familiesammenføringer.« Centralt for både rubrikken og manchetten er brugen af ordet ”øde” i beskrivelsen af øen Lindholm. Her har man altså valgt at citere Peter Skaarups indledende bemærkning til pressen33, mens Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev nøjedes med ordvalget ”ubeboet”. Det fortæller os især noget om modtagerforholdet og formålet med Berlingskes artikel. For mens Dit- overblik.dk og Kristian Thulesen Dahl allerede kender sine modtagergrupper, så skal Berlingskes journalister ud og sælge sin artikel. Det er nemlig i høj grad på de sociale medier, at Berlingske skal hente læsere til sin artikel, og derfor er Berlingske nødt til at trykke på nogle andre tangenter. Mens Ditover- blik.dk kunne fokusere på aktualitet og identifikation, så har Berlingske hentet sensation og konflikt ned fra hylden med nyhedskriterier, og det sætter sine spor igennem artiklen. Berlingske har desuden inddraget Regeringen i sin udlægning af aftalen, hvor Dansk Folkeparti i manchetten er blevet degraderet til ”bare” at udgøre »regeringens støtteparti«. Således er Finansminister Kristian Jensen da også inddraget som partskilde – eller måske egentlig ekspertkilde – i udlægningen af finansloven som helhed, mens Peter Skaarup kun skal svare på, hvad Dansk Folkeparti har fået ud af aftalen. Inddragelsen af Kristian Jensen – som de fleste vurderer som blødere på udlændingepolitikken end DF – betyder, at billedet af Lindholm nuanceres, også i forhold til Berlingskes egen overskrift. For mens Berlingske kalder øen for øde, og Thulesen Dahl beskriver den som ubeboet, så pointerer Kristian Jensen (V) at, »Det er en ø, der i dag ejes af staten. Den bruges som forsøgscenter. DTU rydder øen i 2019«. Vi lærer altså at øen faktisk

32Søgaard Rohde, Thomas & Glud Munksgaard, Pia: “Regeringen og DF: Kriminelle, udviste udlændinge skal sendes ud på øde ø”, bragt på berlingske.dk, 30.11.2018. Internetadresse: https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-og-df-kriminelle- udviste-udlaendinge-skal-sendes-ud-pa-ode-o, sidst besøgt d. 11.12.2018. 33 Nyhederne og NEWS EKSTRA: ”Finansloven på plads”, sendt på TV2 News, 30.11.2018, sekvens fra 1:11 til 3:00. Inter- netadresse: https://play.tv2.dk/programmer/nyheder/serier/nyhederne-news-ekstra/finansloven-paa-plads-174991/, sidst be- søgt d. 14.12.2018. SRP SA/DA Side 14 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 hverken er øde eller ubeboet, eftersom at DTU34 arbejder derude. Ordvalgene ”øde” og ”ubeboet” har til formål at skabe en konnotation omkring Lindholm, hvor øen skal opleves som et skrækscenarie og et sted, man helst ikke vil ud til. Jensens nuancering gør dermed to ting. Dels udstiller det et politisk spin fra Dansk Folkeparti, og dels ændrer det den politiske diskurs og trækker os tilbage til den denotation, som Lindholm i virkeligheden har: Det er nemlig en stille og rolig ø i Stege Bugt. Herudover har Berlingske også i slutningen af artiklen hevet fat i et ældre citat fra Udlændinge- og Inte- grationsminister Inger Støjberg (V), hvor hun kalder den tyske model, som loftet over familiesammenfø- ringer er blevet udarbejdet på baggrund af, for et fuploft. Altså et loft uden nogen reel virkning. Det fremstiller et scenarie, hvor den interesserede læser – som alligevel har læst artiklen til ende – kan danne en ækvivalens- og en differenskæde med udgangspunkt i ”familiesammenføringsloftet” som nodalpunkt. Således kan vi tænke os til en ækvivalenskæde, hvor familiesammenføringsloftet følges af udlændinge- stramninger, retfærdighed og tryghed, men også en antagonistisk differenskæde, hvor selvsamme nodalpunkt følges af fuploft, konventionsstridigt og uden effekt. På den måde sikrer Berlingske, uden brug af modstående partskilder, at billedet af den nye finanslov ikke entydigt bliver den hyldest, som Regeringen og Dansk Folkeparti gerne vil fremstille.

Hvor stiller det ditoverblik.dk? Der er helt tydelige sammenhænge i mellem Ditoverblik.dk og Kristian Thulesen Dahls udlægning af finansloven, som begge helt entydigt fokuserer på Dansk Folkepartis sejre. Ditoverblik.dk vil gerne frem- stå som en journalistisk faglig artikel, som har samme integritet som Berlingskes artikel. Sproget er for- melt, og man forsøger at lave en struktur, som skal ligne en nyhedsartikel. Ditoverblik.dk taber terræn på to grundlæggende punkter: Nyhedsartiklen er ikke opbygget af den klassiske nyhedstrekant. Der arbejdes kun på et redegørende niveau, så selv hvis man læser artiklen til ende, så får man ikke en dybere indsigt i hverken proces eller aftalens konkrete betydning. Herudover ville det have været en stærk fordel for Ditoverblik.dk, hvis man havde benyttet lejligheden til at præsentere læseren for kritiske vinkler på aftalen, i stedet for at lade DFs gruppeformand, Peter Skaarup, stå fuldstændig uimodsagt. Det fremstiller en tydelig sammenkobling af DF og Ditoverblik.dk, og viser os samtidig hvor forskellige artikler, man kan få på det samme emne alt afhængig af hvilke nyhedskriterier, man vælger at bruge. Lidt ligesom med metodiske tilgange til en akademisk opgave. Samtidig giver de valg, som Berlingske har truffet, også et billede af, at Berlingske er fuldt bevist om sin rolle som omnibusavis, som altså skal være til alle, mens at Ditoverblik.dk i høj grad kun taler til DF-vælgeren, ligesom Thulesen Dahl gør i sit ugebrev. Det er naturligvis ikke nok til at stemple Ditoverblik.dk som decideret partikommunikation, men det tegner et billede af det. Til det billede hører også, at Ditoverblik.dk er finansieret 100% af Dansk Folkeparti.

34 Danmarks Tekniske Universitet SRP SA/DA Side 15 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Partimediernes genopståen Eftersom, at vi i Danmark lever i en konkurrencestat med markedsøkonomi, så må vi tage som udgangspunkt, at intet opstår uden, at der er et kundesegment for det. Men hvad lægger så til grund for partime- dernes genopståen? Det er nemlig ikke kun Dansk Folkeparti, som har etableret et nyt medie. Ledende folk i Socialdemokratiet har, som tidligere nævnt, stiftet mediet PioPio i 2012, Enhedslisten har udgivet en podcast, Liberal Alliance udgiver et magasin, og De Konservatives kommunikationsfolk tropper op til pressemøder med deres egen mikrofon - for bare at nævne et par stykker35. Forklaringen skal måske findes i, at vi i det moderne og senmoderne -samfund er blevet meget mere rodløse. Det, som nogen ville kalde for zapper-samfundet, er især kendetegnet ved, at vi som vælgere orienterer os bredere. På samme måde som at vælgerne er gået fra at være kernevælgere til marginalvælgere, kunne man få tanken, at man også er gået fra at være kerne-mediebruger til at være marginal-mediebruger. Forstået i den forstand at især den unge generation er mindre loyale overfor nyhedsmedierne. Man tegner ikke længere et abonnement på Politiken, og så er det den avis, man læser. I stedet får man sine nyheder fra Facebook. Det betyder, at man i højere grad bliver præsenteret for de nyheder, som trender, end de nyheder som, journalister mener, er relevante. Journalisterne og mediernes monopol på at udvælge hvilke historier og vinkler, der er vigtige for os, er altså forbi. Samtidig udgør massemedierne ikke længere det eneste bindeled imellem politikere og befolkningen. Med de sociale medier har politikerne nemlig fået en mulighed for at kommunikere direkte med befolkningen uden om mediernes redigering. Hvis medierne ikke længere har monopol på redigeringsretten, hvad er der så tilbage? Her ville de fleste nok pege på journalisternes høje faglighed og integritet. Men også det er i fare. Som følge af de mange nedskæringer i mediebranchen, og konkurrencen om at være hurtigst, har medierne valgt at skære ned på fagjournalisterne for i stedet at ansætte allround- journalister. Journalisterne skal altså være i stand til at dække finanslov om mandagen, overenskomstaf- tale om tirsdagen, kriminalstof om onsdag og tigerunger i Zoologisk Have om torsdagen. Det har betydet en svækkelse af mediernes nyhedskvalitet36. Hertil kan det nævnes, at medierne er begyndt at formidle dansk politik som en form for fodboldkamp, hvor kommentatorer og eksperter udlægger politik i vindere og tabere. Den form for fokus på politisk spil og spin kan have fået flere mediebrugere til at vende sig fra medierne, for i stedet at få lov til at høre, hvad politikerne rent faktisk mener37.

35 Toustrup Eriksen, Christina: ”Er denne mikofon tegn på, at uddødt fænomen er tilbage i dansk politik?”, bragt på tv2.dk, 13.05.2018. Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-13-er-denne-mikrofon-tegn-paa-at-uddoedt-faenomen-er- tilbage-i-dansk-politik, sidst besøgt d. 14.12.2018. 36 Langberg, Maja: ”Ekspert om OK18-dækning:”Mange journalister aner jo ikke, hvad de snakker om””, bragt på journalisten.dk, 06.06.2018. Internetadresse: https://journalisten.dk/ekspert-om-ok18-daekning-mange-journalister-aner-jo-ikke- hvad-de-snakker-om, sidst besøgt d. 14.12.2018. 37 Jensen, Kristian: ”Ekslosiv stigning i antallet af politiske kommentatorer”, bragt i databloggen på information.dk, 27.05.2015. Internetadresse: https://www.information.dk/databloggen/2015/05/eksplosiv-stigning-antallet-politiske-kommentatorer, sidst besøgt d. 14.12.2018. SRP SA/DA Side 16 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Grundlæggende kan man se en sammenhæng imellem mediernes overgang fra partimedier til omnibusmedier og partiernes overgang fra klassepartier til catch-all-partier. Begge dele har affødt stor frustration hos befolkningen, hvilket tydeligst kan ses ved jordskredsvalget i 1973 og ved den efterfølgende opblom- string af mange nye ydregående politiske partier. For imens at firepartisystemet søgte ind mod den samme midte, så begyndte vælgerne at søge væk fra midten og ud i partier som Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet. Partier som har det til fælles, at de kæmper for et opgør med det etablerede establishment, i hvilken kasse medierne også placeres i. I en megafon-måling foretaget for Politiken og TV2 svarede 58% af de adspurgte, at medierne har for meget magt38. Samtidig ligger danske journalister i bunden af troværdighedsskalaen sammen med brugtvognsforhandlere, ejendomsmæglere og, nå ja: Politikerne39. Forklaringen skal altså formentlig findes i de nyere partiers succes med at definere alt det, som kom før dem, som en form for elitær loge, hvor man har glemt alt om borgerne. Sammenholdt med en træthed fra borgerne over den praksis, som eksisterer på Christiansborg. Her hjælper journalister og politikere hinanden i et samspil, som måske mest af alt bærer præg af at skulle være karrierefremmende for dem selv40. Det er netop det, som befolkningen gør oprør imod, da et sådant samspil nemt kan opfattes som om, at politikere og journalister oplever borgerne som mindreværdige, og derved forsøger at spise dem af med let gennemskueligt spin og flosker41. Eliteleden er dog ikke de uafhængige mediers eneste problem. De er også udfordret af det, som sociologen Antony Giddens definerer som adskillelsen af tid og rum. Globaliseringen og den teknologiske udvikling betyder nemlig, at man ikke længere behøver at sidde med en papiravis for at blive klogere på samfundet. Man kan se TV, høre radio eller læse nyheder på internettet. På samme måde kan man altså også vælge at læse britiske medier, hvis man ønsker viden om Brexit og amerikanske, hvis man ønsker viden om Donald Trump42. Det har også betydet, at masse- mediekoncernerne har været nødt til – som led i deres segmentering – at etablere en masse mindre ni- chémedier, sådan at mediebrugerene søger hen, hvor der er et stort fokus på deres interesseområde. Mas- semedierne tager altså på den måde et opgør med den omnibustanke, som de selv har formuleret. Fra at mediebrugerne i en avis skulle kunne få viden om alle stofområder, vil man nu have mediebrugerene hen til medier, som kun formidler et bestemt samfundsområde. Samfundsområderne finder vi bl.a. defineret

38 Thiemann, Per: ”Medierne og erhvervslivet har for meget magt”, bragt på politiken.dk, 24.07.2017. Internetadresse: http://politiken.dk/indland/art6043761/Medierne-og-erhvervslivet-har-for-meget-magt, sidst besøgt d. 14.12.2018. 39 Brandt, Flemming: ”Vi stoler mest på jordmodere og mindst på politikere”, bragt på dr.dk, 23.08.2018. Internetadresse: https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-stoler-mest-paa-jordemoedre-og-mindst-paa-politikere, sidst besøgt d. 14.12.2018. 40 Karkov, Rasmus: ”Christiansborg journalister skaber politik”, bragt på videnskab.dk, 30.03.2011. Internetadresse: https://videnskab.dk/kultur-samfund/christiansborg-journalister-skaber-politik, sidst besøgt d. 14.12.2018. 41 Drengsgaard, Sidsel: ”Clement Kjersgaard: Politikere undergraver demokratiet”, bragt på kristeligt-dagblad.dk, 10.03.2015. Internetadresse: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/tv-vaert-vil-forny-den-demokratiske-debat, sidst besøgt d. 14.12.2018. 42 Jacobsen, Benny & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus & Juul, Søren: ”Sociologi og modernitet”, Columbus, 2008, s. 48 - 49. SRP SA/DA Side 17 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 i sociolog og filosof Jürgen Habermas’ offentlighedsteori43, og netop Habermas er også central i vælger- nes flugt over til partimedierne. Her definerer Habermas, at samtaler ikke er for ens egen skyld, men for at opnå en fælles forståelse: En form for konsensus44. Det kræver en fritstående informationsstrøm og et system, hvor alle kan komme til orde. Det var således mediernes opgave – som bindeled mellem politikere og befolkning – at skabe et sådant forum, sådan at demokratiet sammen blev klogere, og derigennem kunne tage mere velovervejede beslutninger. Men når medierne i højere grad fokuserer på det politiske spil og tager del i det politiske spin, så forsvinder det frie forum til meningsudveksling. Her beslutter borgerne så i stedet at søge imod partimedierne, hvor politikerne kan komme til orde i en mere fri kommunikation. Det er dog ikke nødvendigvis uden problemer. Nogen vil således mene, at partimedierne udgør et andet problem, fordi de, ifølge nogen, udfordrer vores sammenhængskræft og skaber polarise- ringer, når vælgerne kun orienterer sig imod folk, som er enige med dem selv.

Partimediernes indflydelse for den demokratiske debat Selvom at massemedierne er i en større krise, er det stadig igennem partimedier, sociale-medier og massemedierne, at vælgerne bliver præsenteret for politik. Medier – i den bredeste forstand – udgør altså fortsat bindeledet imellem borgerne og politikerne. På den måde kan man stadig tale om, at vælgerne har den direkte magt, når der er valg til Folketinget, Kommunalbestyrelser, Regionsråd og EU-parlamentet, men at medierne i den mellemliggende tid har en stor indirekte magt, idét at de fastsætter og påvirker dagsordenen og beslutningsprocesserne. Derfor er det heller ikke uden betydning for den demokratiske debat, at partimedierne bliver flere og flere. I USA har vi en amerikansk præsident, som tordner imod massemedierne, som han over en bred kam mener, leverer såkaldt Fake News, altså falske nyheder. I Danmark lader Socialdemokratiets Gruppeformand, Henrik Sass Larsen, sig kun interviewe af uaf- hængige massemedier én gang i kvartalet45. Derudover har han ladet sig interviewe i et socialdemokratisk betalt interview med tidligere vært på TV-Avisen, Reimer Bo Christensen46, og så udtaler han sig i hans eget TV-program på TV2 News, Pind&Sasss47. Især boykottet af massemedierne har mødt Henrik Sass Larsen modstand – også fra hans politiske kolleger. Således mener De Konservatives Mette Abildgaard, at »det ikke er foreneligt med rollen som gruppeformand, hvis man i længere perioder boykotter den fri

43 Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”Avisjournalistik”, Litteraturens Veje, Systime, 2016. Internetadresse: https://hbdansk.systime.dk/?id=p218, sidst besøgt d. 14.12.2018. 44 Jacobsen, Benny & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus & Juul, Søren: ”Sociologi og modernitet”, Columbus, 2008, s. 42-43. 45 Ritzau telegram: ”Partier kritiserer Sass Larsen for at afvise interviews.”, bragt på tv2.dk, 12.01.2018. Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-01-12-partier-kritiserer-sass-larsen-for-at-afvise-interviews, sidst besøgt d. 14.12.2018. 46 Reimer Bo Christensens interview med Henrik Sass Larsen, 30.06.2017. Internethenvisning: https://www.facebook.com/HenrikSassLarsen/videos/1738383189555047/, besøgt d. 14.12.2018. 47 Hansen, Michael: ”’Pind & Sass’- Politisk debat uden filter på TV2 NEWS”, pressemeddelelse fra TV2, 25.09.2018. Inter- netadresse: https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/pind-sass-politisk-debat-uden-filter-paa-tv-2-news/, sidst be- søgt d. 14.12.2018. SRP SA/DA Side 18 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 presse og ikke ønsker at udtale sig. I sidste ende er det også et demokratisk problem«48. Problemet opstår ifølge de fleste i varedeklarationen, for selvom SF’s Jacob Mark pointere, at politikere »ikke skal stille op til hvad som helst eller være til rådighed på alle tider af døgnet49«, så pointerer Rune Sloth, som er professor i statskundskab, at » Det kan være svært at se, at Reimer Bo er betalt til at lave opgaven.50«. Problemet opstår altså, når vælgerne ikke tydeligt gøres opmærksomme på, hvad der er partibetalt kommunikation, og hvad der er uafhængig journalistik. Selvom journalisternes troværdighed ligger lavt, så har danskerne generelt stor tillid til nyhedsmedierne51. Tager man det i mente og fokuserer på Pierre Bourdieus habitus-teori om at alt, hvad vi oplever, lagres i en form for rygsæk til senere brug. Så vil man kunne definere vores tillid til nyhedsmedierne som en del af vores kulturelle kapital, og vi vil altså trække på den, når vi skal vurdere, om noget har troværdighed eller ej. På den måde vil partierne faktisk kunne gå ind og manipulere os til helt ubevidst – og måske endda utilsigtet - at tillægge partimediernes produkter en lige så høj troværdighed, som vi ville tillægge produkter fra uafhængige nyhedsmedier, idét at vi ikke får undersøgt ophavssituationen godt nok, og derfor faktisk tror, at det er uafhængig journalistik. Rune Sloth forklarer princippet i Berlingske med udgangspunkt i Reimer Bo Christensens interview med Hen- rik Sass Larsen: »Det er en ramme, som ligner traditionel journalistik, og dermed vækker det også en højere grad af troværdighed over for vælgerne, end hvis det var en mere åbenlys reklame fra partiet«52. Socialdemokratiet spiller på Reimer Bo Christiansens fortid som vært på TV-avisen og et videosetup, som lige så godt kunne have været et indslag til fx TV-avisen. På samme måde, som at vi tidligere så på, hvordan Ditoverblik.dk forsøgte at fremstå som et traditionelt nyhedsmedie. Skal man drage en parallel, så kan man sammenligne det med, hvordan reality-tv bruger faktakoder, til at få os til at tro, at det vi ser, også udgør virkeligheden, eller hvordan man med den fortællende journalistik forsøger at trække læsere til ved at bruge fiktionskoder, og derved få journalistikken til at virke mere som en skønlitterær historie. Trækker man scenariet langt nok ud, kan man også begynde at tænke i, om det på den lange bane vil gøre det muligt for partimedierne direkte at mislede vælgerne til ved hjælp af Fake News at støtte op om en

48 Ritzau telegram: ”Partier kritiserer Sass Larsen for at afvise interviews.”, bragt på tv2.dk, 12.01.2018. Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-01-12-partier-kritiserer-sass-larsen-for-at-afvise-interviews, sidst besøgt d. 14.12.2018. 49 Ritzau telegram: ”Partier kritiserer Sass Larsen for at afvise interviews.”, bragt på tv2.dk, 12.01.2018. Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-01-12-partier-kritiserer-sass-larsen-for-at-afvise-interviews, sidst besøgt d. 14.12.2018. 50 Toustrup Eriksen, Christina: ”Er denne mikofon tegn på, at uddødt fænomen er tilbage i dansk politik?”, bragt på tv2.dk, 13.05.2018. Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-13-er-denne-mikrofon-tegn-paa-at-uddoedt-faenomen-er- tilbage-i-dansk-politik, sidst besøgt d. 14.12.2018. 51 Albrecht, Jakob: ”Medierne har høj troværdighed – det har sociale medier ikke”, bragt på journalisten.dk, 14.06.2018. Internetadresse: https://journalisten.dk/medierne-har-hoej-trovaerdighed-det-har-sociale-medier-ikke, sidst besøgt d. 14.12.2018. 52 Søgaard Rohde, Thomas & Munkholm, Morten: “Reimer Bo er blevet betalt af Socialdemokratiet for at interviewe Henrik Sass”, bragt på berlingske.dk, 11.07.2017. Internetadresse: https://www.berlingske.dk/politik/reimer-bo-er-blevet-betalt-af- socialdemokratiet-for-at-interviewe-henrik-sass, sidst besøgt d. 14.12.2018. SRP SA/DA Side 19 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 bestemt politisk diskurs. Fx mener Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at han aldrig før har set så meget misinformation, som der er i den debat, som højre nationalistiske strømninger har ført om den omstridte Marrakesh-aftale for at skabe et folkeligt oprør imod tilslutningen53. I Danmark vurderer de fleste ikke, at der er en reel udbredelse af Fake News54. Imidlertid kan det disku- teres hvorvidt biased-nyheder, altså nyheder med et forudbestemt formål om at fremme en bestemt diskurs, kan udgøre et problem. Som led i omnibustanken indgår ønsket om at levere journalistik, der er tilstræbt objektivt. Spørgsmålet er naturligvis, om det overhovedet kan lade sig gøre. I dramaserien ”The Newsroom” på HBO beskriver manuskriptforfatter Aaron Sorkin det igennem en monolog, hvor nyheds- værten på et populært nyhedsprogram konstaterer, at nyheder kun er brugbare i en menneskelig kon- tekst55. Spørgsmålet er, om objektive nyheder kan laves i en menneskelig kontekst, eller om det bare ville være en tør gengivelse af fakta? På samme måde kan man også diskutere, hvordan man skal tolke mediernes opgave om at forme debatten og derigennem virkeligheden? I bogen ”Den Som Råber Lyver”, beskriver chefredaktør på Zetland, Lea Korsgaard, hvordan at idealet om tilstræbt objektivitet ikke altid afspejler virkeligheden. Virkeligheden er nemlig ikke sort og hvid, og man skal altid træffe et valg om, hvordan man vinkler historier. Det er blandt andet det, som har fået Lea Korsgaard til for nyligt at relan- cere Zetland. Målet er således, at Zetland fremover ikke kun beskriver klimaforandringerne, de skal også bekæmpe dem. Spørgsmålet er, om det er det mediebrugerne vil have? Klimapolitik er blevet mere og mere vigtigt for vælgerne56, og samtidig har tidligere nyhedsdirektør hos DR, Ulrik Haagerup, succes med sit projekt om at levere konstruktive nyheder, så tanken er ikke nødvendigvis fremmed. Der er dog også en anden udfordring, som man kan finde ved opblomstringen af partimedierne. Udfor- dringen dels for demokratiet og dels for de etablerede medier er også, at partimedierne bliver flere og flere, og at de trækker flere og flere til. For de etablerede uafhængige medier er udfordringen naturligvis, at de mister mediebrugere. Samtidig kan der være en risiko for, at hvis mediebrugerne begynder at miste tilliden til partimedierne, fordi de gennemskuer, at partimedierne prøver at snyde dem, så vil de miste tilliden til hele mediebranchen. Omvendt kan det lige så godt komme de uafhængige medier til fordel. Jyllands-Posten har fx igangsat en reklamekampagne, hvor de i høj grad spiller på, at verdenen aldrig før

53 Søndergaard Ingvorsen, Emil: ”Løkke om Afrika-aftale: Jeg har aldrig set så meget misinformation”, bragt på dr.dk, 27.11.2018. Internetadresse: https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-om-afrika-aftale-jeg-har-aldrig-set-saa-meget-misinformation, sidst besøgt d. 14.12.2018. 54 Lydolph Søe, Birgitte: ”Forsker frygter ikke for fake news i Danmark”, bragt på fyens.dk, 28.08.2018. Internetadresse: https://www.fyens.dk/fyn/Forsker-frygter-ikke-for-fake-news-i-Danmark/artikel/3280115, sidst besøgt d. 17.12.2018. 55 The Newsroom, S01E03: ”The 112th Congress”, bragt på HBO, 08.07.2012, sekvens fra: 00:00-07:08. 56 Neel Gjertsen, Marchen: ”Der er en grøn bølge hos vælgerne, men kan det afgøre valget?”, bragt på Jyllands-posten.dk, 17.12.2018. Internetadresse: https://jyllands-posten.dk/premium/indland/marchen/ECE11073295/der-er-groen-boelge-hos- vaelgerne-men-kan-det-afgoere-valget/, sidst besøgt d. 17.12.2018. SRP SA/DA Side 20 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018 har haft så stort et behov for uafhængige og kritiske medier som før57. Samtidig er mediebrugerne også begyndt at blive mere og mere bevidst om risikoen for Fake News. Sammenholdt med de gode trovær- dighedsmålinger for medierne, kan dette sagtens have en positiv effekt for de uafhængige massemedier, og Marchen Neel-Gertsen, som er politisk redaktør på Jyllands-Posten og formand for Folketingets Pres- seloge, er da hellere ikke bekymret for udviklingen. Således udtaler hun i en debat på Folkemødet at: » Det fungerer ret harmonisk inde på Christiansborg. Politikerne stiller op, selv Henrik Sass Larsen, og det er altså sjældent, der er klager på mit bord. Jeg tror ikke, tilstanden er så slem, som den virker«58. Det andet problem, som måske egentlig er det største, er udfordringen med polariseringen. Mange vil mene, at befolkningen i hele verden er udsat for en større og større polarisering. Polariseringen opstår fordi, at vi i højere grad orienterer os imod folk, som er enige med os. Det betyder, at vi bliver forstærket i vores egen tro og mening. Polariseringen opstår ved, at medierne i høj grad fokuserer på konfliktområ- derne. Der skal altså sættes modsætningsforhold op, hvilket fastlægger vælgerne til at definere sig som enten a eller b. Man er enten for indvandring, eller også er man halalhippie, man er enten republikaner eller demokrat, liberal eller socialist. Polariseringen gør, at vi bliver mindre lydhør overfor, hvad vores ”modstandere” mener, og hvis vi bliver det: Hvad er så egentlig pointen med demokratiet? Demokratiet er til for, at mennesker med vidt forskellige holdninger, mødes og bliver enige om nogle politiske resul- tater til gavn for samfundet. Her er den demokratiske debat et helt centralt redskab. Hvis partimediernes indflydelse på den demokratiske debat bliver mere og mere polarisering, så bliver nogen nødt til at insi- stere på nuancering, faktatjek og debatter om vigtige samfundsforhold, og det er måske her at massemedierne skal nytænke deres eksistensgrundlag. Det bliver derfor helt afgørende, hvad politikerne træffer af valg. I Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti indgået et medieforlig, hvor nogen mener, at de detailstyrer medierne i en alt for høj grad, i USA har Donald Trump smidt en CNN-journalist ud af det hvide hus. Flere nordiske journalister peger på, at der er udfordringer for den frie presse i den netop indgåede Marrakesh-aftale. Samtidig vurderer man, at truslen om Fake News i demokratiske valgkampe især kommer fra Rusland. Man kan derfor mene, at politikere og medier – i nationalt såvel som internationalt perspektiv - står overfor et afgørende valg om, hvorvidt man vil støtte om den øgede partipolitiske presse eller den svækkede uafhængige, kritiske presse59.

57 Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Spørg, hvis du vil vide mere”, kampagnevideo, 04.09.2018. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?time_continue=11&v=Jz78O6zB7ME, sidst besøgt d. 14.12.2018. 58 Langberg, Maja: ”Er partipressen problematisk?”, bragt på journalisten.dk, 16.06.2018. Internetadresse: https://journalisten.dk/er-partipressen-problematisk, sidst besøgt d. 14.12.2018. 59 Her kunne det være interessant at arbejde videre med fokus på Fake News: Hvad er definitionen af Fake News? Hvilke kendetegn er der for Fake News i forhold til ”rigtige” nyheder? Hvilke vælgergrupper er lettest påvirkelige? Og hvilken indflydelse har kampen imod Fake News i de vestlige demokratier for de internationale magtforhold? SRP SA/DA Side 21 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Sammenfattende konklusion Mediebranchen er ligesom resten af samfundet i konstant forandring. Indenfor nyhedsverdenen ses det især i overgangen fra partipressen i slutningen af 1800-tallet, over etableringen af omnibuspressen i 1900- tallet og til det, som ligner en genoplivning af partipressen i dag. Fra at medierne i 1800-tallet var foran- kret ud i partier i samspillet mellem firepartisystem og firebladssystemet, ændrede Henrik Cavling i begyndelsen af 1900-tallet Politiken som klassisk partiavis til Danmarks første omnibusavis. Ligesom at de politiske partier søgte ind mod midten, søgte også pressen en større målgruppe. Det skabte en øget kon- kurrence og derved også en øget segmentering. Som led i den teknologiske udvikling blev segmenterin- gen og behovet for at sælge sine nyhedsartikler som enkeltstående artikler fremfor en pakkeløsning - i form af en avis - større. Det betød, at medierne begyndte at formidle fx dansk politik som en fodboldkamp, altså med tydelige vindere og tabere. Manglen på en stille og rolig samtale har dog skabt grobund for, at de politiske partier igen er begyndt at have partimedier. Fx Socialdemokratiets tætte tilknytning til PioPio eller Dansk Folkepartis ejerskab af Ditoverblik.dk. Det er dog ikke uden udfordringer. Partimedi- erne spiller på mange af de samme koder som uafhængig journalistik, hvilket gør det svært for mediebrugerne at gennemskue, hvad der er hvad. Dette kan man fx se, ved at forholde Ditoverblik.dks nyhedsartikel om finansloven sammen med Kristian Thulesen Dahls ugebrev og en artikel fra Berlingske om selvsamme aftale. Her var det tydeligt, at Ditoverblik.dk gerne ville skabe en illustration af, at det man læste, var en artikel på niveau med Berlingske, mens indholdet i virkeligheden lænede sig mere op ad den kommunikation, som Kristian Thulesen Dahl lagde for døren i sit ugebrev, end den uafhængige journalistik, som Berlingske leverede i sin nyhedsartikel. Hvorvidt partimedierne bliver en udfordring for de uaf- hængige medier, afhænger af hvordan, sidstnævnte tackler den nye udvikling. Tackler man det forkert, risikerer man at skabe en øget polarisering. Tackler man det derimod rigtigt, kan man bruge anledningen til at nytænke sit eksistensgrundlag og skabe et afbalanceret og nuanceret mediebillede, hvor partimedier og uafhængigpresse arbejder side om side i en samhørighed, som formentlig vil komme vælgerne og derigennem samfundet og demokratiet til gode.

SRP SA/DA Side 22 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Litteraturliste

Primærkilder Internethenvisninger Søgaard Rohde, Thomas & Glud Munksgaard, Pia: “Regeringen og DF: Kriminelle, udviste udlændinge skal sendes ud på øde ø”, bragt på berlingske.dk, 30.11.2018. Internetadresse: https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-og-df-kriminelle-udviste-udlaendinge-skal-sendes-ud-pa-ode-o, sidst besøgt d. 11.12.2018.

Thulesen Dahl, Kristian: “Paradigmeskift og pensionister. God finanslov med klassisk DF-politik.”, bragt på danskfolkeparti.dk, 03.12.2018. Internetadresse: https://danskfolkeparti.dk/paradigmeskift-og-pensionister-god-finanslov-med-klassisk-df-politik/, sidst besøgt d. 13.12.2018.

Trolle, Steen (red.):”Finanslov strammer udlændingepolitikken og forbedrer folkepensionen”, bragt på ditoverblik.dk, 30.11.2018. Internetadresse: https://ditoverblik.dk/finanslov-strammer-udlaendingepolitikken-og-forbedrer-folkepensionen/, sidst besøgt d. 11.12.2018.

Sekundære kilder Bøger Jacobsen, Benny & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus & Juul, Søren: ”Sociologi og modernitet”, Colum- bus, 2008, s. 48 - 49.

Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”Avisjournalistik”, Litteraturens Veje, Systime, 2016. Internetadresse: https://hbdansk.systime.dk/?id=p218, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”En litterær revolution”, Litteraturens Veje, Systime, 2016. Internetadresse: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=p183, sidst besøgt d. 09.12.2018.

Friisberg, Gregers, ”POLITIK: Dansk politik i internationalt perspektiv”, Columbus 2008, s. 141-144, 148-149. Internethenvisninger Abrahamsen, Sebastian: “DF’s nye medie er ikke uafhængig journalistik. Det er markedsføring.” , bragt på information.dk, 09.08.2018. Internetadresse: https://www.information.dk/debat/leder/2018/08/dfs- nye-medie-uafhaengig-journalistik-markedsfoering, sidst besøgt d. 11.12.2018.

SRP SA/DA Side 23 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Albrecht, Jakob: ”Medierne har høj troværdighed – det har sociale medier ikke”, bragt på journalisten.dk, 14.06.2018. Internetadresse: https://journalisten.dk/medierne-har-hoej-trovaerdighed-det-har-sociale- medier-ikke, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Albæk, Erik & Hopmann, David & Skovsgaard, Morten: ”Demokratisk problem når partimedier snylter på uafhængige medier”, bragt på berlingske.dk, 22.08.2018. Internetadresse: https://www.berlingske.dk/kronikker/demokratisk-problem-naar-partimedier-snylter-paa-uafhaengige-medier, sidst besøgt d. 10.12.2018.

Bang, Jørgen: ”Avisen 1634-” i: Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2011. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/avisen-1634/, sidst besøgt d. 09.12.2018.

Bang, Jørgen: ”Danmarks Radio 1925-”, i: Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2015. Internet- adresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-radio-1925/, sidst be- søgt d. 10.12.2018

Bang, Jørgen: ”TV2, 1988-” i Danmarkshistorien, Aarhus Universitet, 2012. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tv2-1988/, sidst besøgt d. 10.12.2018.

Brandt, Flemming: ”Vi stoler mest på jordmodere og mindst på politikere”, bragt på dr.dk, 23.08.2018. Internetadresse: https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-stoler-mest-paa-jordemoedre-og-mindst-paa-politikere, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Drengsgaard, Sidsel: ”Clement Kjersgaard: Politikere undergraver demokratiet”, bragt på kristeligt-dagblad.dk, 10.03.2015. Internetadresse: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/tv-vaert-vil-forny-den-demokratiske-debat, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Engelst Nørgaard, Anne: ”Grundlovskampen, demokrati og stemmeret 1848-1849” i: Danmarkshisto- rien, Aarhus Universitet, 2018. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/junigrundloven-demokrati-og-stemmeret-1848-1849/, sidst besøgt d. 09.12.2018.

Friberg, Jacob: ”Overblik: Her er alle Lars Løkkes møgsager”, bragt på Politiken.dk, 19.05.2014. Inter- netadresse: https://politiken.dk/indland/politik/art5516436/Overblik-Her-er-alle-Lars-Løkkes-møgsager, sidst besøgt d. 09.12.2018.

SRP SA/DA Side 24 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Geist, Anton: ”Sass om netavisen Pio: Vi ville have et socialdemokratisk talerør”, bragt på information.dk, 16.06.2018. Internetadresse: https://www.information.dk/indland/2018/06/sass-netavisen-pio- socialdemokratisk-taleroer, sidst besøgt d. 10.12.2018.

Hein Rasmussen, Søren: Tamilsagen: ”1986-1995” i: Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, 2011. Internetadresse: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tamilsagen-1986-1995/, sidst besøgt d. 09.12.2018.

Holst Jensen, Vilas: ”Jan Birkemose: Hver enkelt bruger vil selv udvælge historier. Så hvis Politiken har 300.000 læsere, udgiver de i virkeligheden 300.000 nichemedier”.” , bragt på raeson.dk, d. 03.02.2018. Internetadresse: https://www.raeson.dk/2018/jan-birkemose-hver-enkelt-bruger-vil-selv-udvaelge-historier-saa-hvis-politiken-har-300-000-laesere-udgiver-de-i-virkeligheden-300-000-nichemedier/, sidst be- søgt d. 10.12.2018.

Jensen, Kristian: ”Ekslosiv stigning i antallet af politiske kommentatorer”, bragt i databloggen på information.dk, 27.05.2015. Internetadresse: https://www.information.dk/databloggen/2015/05/eksplosiv- stigning-antallet-politiske-kommentatorer, sidst besøgt d. 14.12.2018.

”Journalistik” i: Den Danske Ordbog, Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=journalistik, besøgt d. 09.12.2018.

Karkov, Rasmus: ”Christiansborg journalister skaber politik”, bragt på videnskab.dk, 30.03.2011. Inter- netadresse: https://videnskab.dk/kultur-samfund/christiansborg-journalister-skaber-politik, sidst besøgt d. 14.12.2018.

”Kommunikation” i: Den Danske Ordbog, Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kommunikation, besøgt d. 09.12.2018.

Langberg, Maja: ”Ekspert om OK18-dækning:”Mange journalister aner jo ikke, hvad de snakker om””, bragt på journalisten.dk, 06.06.2018. Internetadresse: https://journalisten.dk/ekspert-om-ok18-daekning- mange-journalister-aner-jo-ikke-hvad-de-snakker-om, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Langberg, Maja: ”Er partipressen problematisk?”, bragt på journalisten.dk, 16.06.2018. Internetadresse: https://journalisten.dk/er-partipressen-problematisk, sidst besøgt d. 14.12.2018.

SRP SA/DA Side 25 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Lange Olsen, Theis: ”DF søsætter nyt medie: Chefredaktør lover kritiske spørgsmål til partimedlemmer”, bragt på dr.dk, 07.08.2018. Internetadresse: https://www.dr.dk/nyheder/politik/df-soesaetter-nyt-medie- chefredaktoer-lover-kritiske-spoergsmaal-til-partimedlemmer, sidst besøgt d. 10.12.2018.

Lydolph Søe, Birgitte: ”Forsker frygter ikke for fake news i Danmark”, bragt på fyens.dk, 28.08.2018. Internetadresse: https://www.fyens.dk/fyn/Forsker-frygter-ikke-for-fake-news-i-Danmark/artikel/3280115, sidst besøgt d. 17.12.2018.

Neel Gjertsen, Marchen: ”Der er en grøn bølge hos vælgerne, men kan det afgøre valget?”, bragt på Jyllands-posten.dk, 17.12.2018. Internetadresse: https://jyllands-posten.dk/premium/indland/marchen/ECE11073295/der-er-groen-boelge-hos-vaelgerne-men-kan-det-afgoere-valget/, sidst besøgt d. 17.12.2018.

Ritzau telegram: ”Sådan finder danskerne deres nyheder”, bragt på Berlingske.dk, 14.07.2018. Internet- adresse: https://www.berlingske.dk/samfund/saadan-finder-danskerne-deres-nyheder, besøgt d. 09.12.2018.

Ritzau telegram: ”Partier kritiserer Sass Larsen for at afvise interviews.”, bragt på tv2.dk, 12.01.2018. Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-01-12-partier-kritiserer-sass-larsen-for-at-afvise-interviews, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Schmidt, Kaare / Redaktionen: ”Public Service” i: Den Store Danske, Gyldendal, 2009. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Radio_generelt/public_service, sidst besøgt d. 10.12.2018.

Søgaard Rohde, Thomas & Munkholm, Morten: “Reimer Bo er blevet betalt af Socialdemokratiet for at interviewe Henrik Sass”, bragt på berlingske.dk, 11.07.2017. Internetadresse: https://www.berlingske.dk/politik/reimer-bo-er-blevet-betalt-af-socialdemokratiet-for-at-interviewe-henrik-sass, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Søndergaard Ingvorsen, Emil: ”Løkke om Afrika-aftale: Jeg har aldrig set så meget misinformation”, bragt på dr.dk, 27.11.2018. Internetadresse: https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-om-afrika-aftale- jeg-har-aldrig-set-saa-meget-misinformation, sidst besøgt d. 14.12.2018.

SRP SA/DA Side 26 af 27 Vilas Holst Jensen 3.e | Helsingør Gymnasium 20.12.2018

Thiemann, Per: ”Medierne og erhvervslivet har for meget magt”, bragt på politiken.dk, 24.07.2017. In- ternetadresse: http://politiken.dk/indland/art6043761/Medierne-og-erhvervslivet-har-for-meget-magt, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Toustrup Eriksen, Christina: ”Er denne mikofon tegn på, at uddødt fænomen er tilbage i dansk politik?”, bragt på tv2.dk, 13.05.2018. Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-13-er-denne-mikrofon-tegn-paa-at-uddoedt-faenomen-er-tilbage-i-dansk-politik, sidst besøgt d. 13.12.2018.

Pressemeddelelser Finansministeriets pressemeddelelse om finanslovsaftalen, 30.11.2018. Internetadresse: https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/11/aftale-om-finansloven-for-2019-mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti, sidst besøgt d. 11.12.2018.

Hansen, Michael: ”’Pind & Sass’- Politisk debat uden filter på TV2 NEWS”, pressemeddelelse fra TV2, 25.09.2018. Internetadresse: https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/pind-sass-politisk-debat-uden-filter-paa-tv-2-news/, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Tidsskrifter Schultz, Ida: ”Fra partipresse over omnibuspresse til segmentpresse” I: Journalistica. Tidsskrift for forskning i journalistik. 2008, Nr. 5. s. 19-22.

Videoklip Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Spørg, hvis du vil vide mere”, kampagnevideo, 04.09.2018. Internet- adresse: https://www.youtube.com/watch?time_continue=11&v=Jz78O6zB7ME, sidst besøgt d. 14.12.2018.

Nyhederne og NEWS EKSTRA:” Finansloven på plads”, sendt på TV2 News, 30.11.2018, sekvens fra 1:11 til 3:00. Internetadresse: https://play.tv2.dk/programmer/nyheder/serier/nyhederne-news-ekstra/finansloven-paa-plads-174991/, sidst besøgt d. 13.12.2018.

Reimer Bo Christensens interview med Henrik Sass Larsen, 30.06.2017. Internethenvisning: https://www.facebook.com/HenrikSassLarsen/videos/1738383189555047/, besøgt d. 14.12.2018.

The Newsroom, S01E03: ”The 112th Congress”, bragt på HBO, 08.07.2012, sekvens fra: 00:00-07:08.

SRP SA/DA Side 27 af 27