Jeanette Ottesen ”Årets Sportsnavn 2011” for Fjerde Gang Siden 1991 Var Det En Svømmer, Som Lørdag Den 7
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Pressemeddelelse den 7. januar 2012 — Jeanette Ottesen ”Årets Sportsnavn 2011” For fjerde gang siden 1991 var det en svømmer, som lørdag den 7. januar ved den store sportsgalla i Herning sikrede sig Danmarks fornemste idrætspris, ”Årets Sportsnavn”. Svømmeren Jeanette Ottesen modtag prisen af kronprins Frederik og blev hyldet som ”Årets Sportsnavn 2011” for sin suveræne VM-guldmedalje i 100 meter fri i Shanghai i august. Jyllands-Posten står sammen med Danmarks Idræts-Forbund bag prisen, der blev uddelt for 21. gang, og med hædersprisen følger også en kontant belønning på 50.000 kr. Jeanette Ottesen vandt prisen i et kapløb med sidste års vinder, Caroline Wozniacki, og herrelandsholdet i hånd- bold, som i begyndelsen af 2011 vandt VM-sølv i Sverige. Sportsredaktør Christian Thye-Petersen, Jyllands-Posten, siger om afgørelsen: ”Det hører med til vurderingen af Jeanette Ottesens præstation, at VM-guldet blev vundet i en af de meget prestigefyldte discipliner i en sportsgren, der i sandhed er verdensomspændende. Kineserne, russerne, amerikanerne, australierne, tyskerne og … Vi kunne blive ved, alle nationer satser på svømning, der også traditionelt er en af de store begivenheder ved OL. Og det, OL i London i august, bliver Jeanette Ottesens og resten af svømmelandsholdets helt store opgave i 2012. Vi glæder os.” Ifølge sportsredaktøren er det ingen skam for Caroline Wozniacki og herrelandsholdet i håndbold at blive ”overhalet” af Jeanette Ottesen. Wozniackis seks turneringssejre og førsteplads på ver- densranglisten og herrelandsholdets tryllebinding af nationen under VM i håndbold var også pris- værdigt. Blot overstråles de i denne omgang af Jeanette Ottesen. Tidligere er svømmeren Mette Jacobsen to gange blevet kåret til Årets Sportsnavn, og i 2009 var det svømmeren Lotte Friis. Fakta om ”Årets Sportsnavn” Danmarks Idræts-Forbund og Jyllands-Posten har siden 1991 uddelt Danmarks fornemste idræt- spris: Årets Sportsnavn. En dommerkomité udpeger finalister og træffer det endelige valg. Både hold og enkeltpersoner kan nomineres. Med prisen følger 50.000 kroner. Følgende har modtaget prisen: 1991: Mette Jacobsen (svømning) 1992: Jesper Bank, Jesper Seier og Steen Secher (sejlsport) 1993: Kvindelandsholdet i håndbold 1994: Kvindelandsholdet i håndbold 1995: Mette Jacobsen (svømning) 1996: Bjarne Riis (cykling) 1997: Wilson Kipketer (atletik) 1998: Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen og Thomas Ebert (roning) 1999: Camilla Martin (badminton) 2000: Kvindelandsholdet i håndbold 2001: Thomas Bjørn (golf) 2002: Tom Kristensen (motorsport) 2003: Nicki Pedersen (speedway) 2004: Eskild Ebbesen, Thomas Ebert, Thor Kristensen og Stephan Mølvig (roning) 2005: Tom Kristensen (motorsport) 2006: Mikkel Kessler (boksning) 2007: Mads Rasmussen og Rasmus Quist (roning) 2008: Herrelandsholdet i håndbold 2009: Lotte Friis (svømning) 2010: Caroline Wozniacki (tennis).