Beretning for den arkæologiske forundersøgelse på KBM 3603, Stormgade 14

KBM 3603, Stormgade 14, Vester Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kuas.j.nr. 2003-2123-1462

Figur 1: Stormgade 14 ’s placering i København

2009 Arkæolog og Museumsinspektør Niels Penthin Grumløse

1 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Abstract: Forundersøgelse ved fundering i kælder på Stormgade. Der blev registreret fundamenter fra 1600- tallet, jordprofiler samt indsamlet arkæologiske fund. Dateringen på fundene er fra 1500-tallet til 1800-tallet. Archaeological investigation carried out during the refoundation of Stormgade 14. Foundations dating to the 17th. century were registered along with the structure of the soil, furthermore archaeological finds were collected. The finds dates from the 16th. to the 18.th. century.

Indholdsfortegnelse: 1.0 Resumé ...... 4 2.0 Undersøgelsens forhistorie ...... 4 3.0 Administrative data ...... 4 4.0 Øvrige data...... 4 5.0 Topografi, terræn og historik ...... 5 6.0 Målesystem...... 6 7.0 Udgravningsmetode ...... 7 8.0 Undersøgelsens resultater...... 7 8.1 Profiler...... 7 Profil 1:...... 7 Profil 2:...... 8 Profil 3:...... 8 Profil 4:...... 8 Profil 5:...... 9 Profil 6:...... 9 Profil 7:...... 9 Profil 8:...... 9 Profil 9:...... 10 Profil 10:...... 10 Profil 11:...... 10 Opsummering: ...... 10 8.2 Fundamenter ...... 11 Fundament A1:...... 11 Fundament A2:...... 11 Fundament A4:...... 11 Fundament A5:...... 11 Fundament A7:...... 12 Fundament A8:...... 12 Opsummering: ...... 12 8.3 Fundmateriale ...... 12 8.4 Vandrør...... 13 9.0 Datering ...... 13 10.0 Konklusion...... 13 11.0 Lister:...... 15 11.1 Litteraturliste...... 15 11.2 Profilliste...... 15 11.3 Anlægsliste...... 15 11.4 Lagbeskrivelsesliste...... 16

2 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 11.5 Tegningsliste...... 17 11.6 Fotoliste ...... 17 12.0 Bilag ...... 18

3 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com KBM 3603, Stormgade 14. Matrikel 189. Vester Kvarter. Københavns Sogn. Sokkelund Herred. Københavns Amt. Kuas.j.nr. 2003-2123-1462

Beretning for forundersøgelsen af pilotering af fundament og sænkning af kældergulv i Stormgade 14 foretaget af Realea A/S. Entreprenør var Dansk Fundering ved Kurt Jensen.

1.0 Resumé I forbindelse med efterfundering under Stormgade 14 samt sænkning af kældergulv blev der iagttaget opfyldslag samt dele af tidligere stående bygning på grunden.

2.0 Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske forundersøgelse blev iværksat, da Realea A/S skulle forstærke bygningens fundamenter med pilotering samt udskifte kloak og lægge dræn langs facaden. Derudover skulle de eksisterende kældergulve sænkes cirka 30 cm. Der blev iværksat forundersøgelse, da det forventedes, at intakte kulturlag ville blive berørt.

3.0 Administrative data D. 28. juni 2007 modtog Københavns Bymuseums arkæologiske afdeling, via arkitekt Pauline Ringsted ansat i Kulturarvsstyrelsen, skriftlig information fra Sbs Rådgivning om, at bygherre Realea A/S samme uge ville påbegynde pilotering af ejendommen Stormgade 14. Der blev taget kontakt til arkitektfirmaet v. Henrik Stecher samt bygherre v. Per Troelsen med henblik på at indhente yderligere oplysninger om anlægsarbejdet samt forelægge vores interesse i sagen. Det blev ved samme lejlighed mundtligt aftalt, at museet hurtigst muligt skulle fremsende budget for den arkæologiske forundersøgelse til godkendelse af bygherre. Realea A/S finansierede ifølge aftale forundersøgelsen efter budget godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Københavns Bymuseum var ansvarlig for undersøgelsen og er ligeledes ansvarlig for opbevaring af originaldokumentation samt fundmateriale.

4.0 Øvrige data Forundersøgelsen forløb i perioden d. 28/6 til og med d. 19/10 2007. Det arkæologiske mandskab bestod af undertegnede. I perioden d. 2/7 til og med d. 13/7 blev forundersøgelsen varetaget af arkæolog Vivi Lena Andersen og arkæolog Hoda El-Sharnouby. Derudover stod stud.mag. Stine Damsbo Winther for forundersøgelsen i uge 31 2007 og Sabina Lønskov i perioden den 17/9 – 19/10 2007. Den 12/2 – 2009 fik museet oplyst, at isoleringen af fundamentet på Stormgade 14 var opgivet, og at anlægsarbejdet dermed ikke ville fortsætte. I efter bearbejdningen har følgende deltaget: Stud.mag. Mie Pedersen ved vask og registrering af genstandsmaterialet. Bygherre var Realea A/S, Nørregade 29, 5000 Odense C.

4 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Rådgivende ingeniørfirma var Sbs Rådgivning, 15, 1472 København K. Entreprenør var Dansk Fundering, Navervej 13, Postboks 109, 4000 Roskilde.

5.0 Topografi, terræn og historik Vester Kvarter, som Stormgade 14 ligger i, er for en stor dels vedkommende en relativ ny del af København med en spændende historie. Forud for 1600-tallet henlå området som åbent vand, og i slutningen af 1600-tallet inddæmmedes området efter en stribe dramatiske begivenheder. Figur 2: København ca. 1640 med Stormgade 14 markeret med rød prik. Til højre haves med Københavns Slot og nord for ses byen.

I 1658 invaderede svenskerne Sjælland ved deres landgang i Korsør med 4000 fodfolk, 2000 ryttere og 50 kanoner. Svenskerne bevægede sig mod nord og gik om natten den 11. feb. ved deres storm på København over isen syd for Slotsholmen. Netop tilstedeværelsen af bæredygtig is muliggjorde et angreb på fæstningens svageste punkt, der lå nær den senere Stormgade. Figur 3: Stormgade 14's placering efter udviddelsen af forsvarsværkerne. Efter belejringen endte i 1660 med freden på

5 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Rådmandsmarken skulle befæstningen forstærkes, da svenskernes fremmarch havde tydeliggjort behovet for et bedre forsvar omkring Slotsholmen og hovedstaden generelt. I 1668 rykkedes Vesterport mod syd til en placering ca. ud for nutidens Frederiksberggade. Volden førtes herfra i en lige linie mod syd helt ud til sejlløbet i Kalvebod Strand for at fortsætte ovre på Christianshavnssiden. Området bag volden inddæmmedes og opfyldtes dernæst. Der kom til at gå adskillige år, før området var fuldt udbygget. Blandt de første bygninger i området var Købmand Wigands gård fra 1684 i . Bygningen blev senere til Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseum, og dele af Wigands gård ses endnu i den stående museumsbygning.1

Stormgade er hjemsted for en stribe fornemme københavnske huse fra anden halvdel af 1600-tallet og starten af 1700-tallet. Mens Nationalmuseet i tidens løb ved sine udvidelser har opslugt bygningsmassen på den sydøstlige side af Stormgade, er den nordvestlige side af gaden stadig beriget af fornemme eksempler på de sidste 300 års arkitektonisk kunnen.2 Denne arkæologiske forundersøgelse har haft Stormgade 14 som fokus, så der skal kort redegøres for bygningens historie. Den første beboelsesbygning blev opført på grunden i 1663 af Simon de Petkum, der dermed har været særdeles hurtig til at erhverve sig en af de nye byggegrunde og bebygge denne, da det på daværende tidspunkt blot var 5 år siden, svenskerne invaderede København. Denne ejendom blev i 1682 solgt til generalbygmester Lambert van Haven, og efter hans død i 1701 blev bygningen solgt videre til Margrethe Elers, efter hvis død i 1708 bygningen overgår til hendes datter Christine Furien.3 Christine Furien, gift med gehejmeråd, overkrigssekretær Jens Harboe, stifter i 1735 Det Harboeske Enkefruekloster i Stormgade 14 og stod ligeledes bag oprettelsen af et kloster på sin jyske ejendom Støvringgård. I sin ældste form var huset et typisk barokt hus. Der var oprindeligt tale om to små palæer opført omkring 1700. Grundet pladsmangel blev disse to bygninger i tiden efter 1735 først forøget med én etage og ét fag hver af arkitekten H.D. Häusser. I 1754 forbandt arkitekten Laurids Thurah de to palæer med en mellembygning samt ombyggede den eksisterende bygning i ganske høj grad.4 I 1784 fik bygningen sin nuværende skikkelse, da arkitekt C.F. Harsdorff forhøjede Thurahs mellembygning til fuld højde, så bygningerne fik én, sammenhængende facade. Samtidig blev tagkonstruktionen ændret, så alle tre bygninger lå under samme tag. Den sidste, større, ombygning blev udført i 1874, hvor de to oprindelige porte på hver side af palæet blev inddraget til beboelse.5 Klostervirksomheden i Stormgade 14 blev først opgivet i 1874; men selvom der ikke længere er kloster i bygningerne, tjener de stadig som beboelse for enlige kvinder.

6.0 Målesystem I de tilfælde, hvor det blev nødvendigt at indmåle fremkomne strukturer såsom fundamenter og profiler, blev der benyttet lokale målesystemer.

1 København Før og nu – og aldrig, bd. 2, s.194ff. 2 København før og nu – og aldrig bind 2, side 286ff 3 Bilag 3. 4 Bilag 3, side 3ff. 5 København før og nu – og aldrig bind 2, side 286ff

6 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com De enkelte profiler og fundamenter blev i hvert enkelt tilfælde målt ind i forhold til de stående mure i det pågældende rum, hvor fundet blev gjort. Dermed kunne de efterfølgende på museet indtegnes korrekt på kortmateriale. Der blev således ikke etableret ét overordnet målesystem for prøveudgravningen grundet de praktiske problemer forbundet hermed angående arbejdet i kælderen med de mange små rum. Alle koter er målt ind i forhold til den eksisterende gulvbelægning, der følgende er målt ind i forhold til målepunkt på hjørnet af Stormgade og .6

7.0 Udgravningsmetode Entreprenørfirmaet Dansk Fundering gravede de huller, der var nødvendige for, at piloteringen af væggene kunne udføres. Det var ligeledes Dansk Fundering, der bestemte størrelsen og dybden på de gravede huller. Disse blev gravet så store, som funderingsarbejdet krævede. En lang række huller blev opmålt ved forundersøgelsen, det var dog ikke samtlige huller, dette blev gjort ved. Arealmæssigt har hullerne typisk dækket omkring en kvadratmeter, og dybderne har for langt de fleste hullers vedkommende ligget indenfor intervallet 80 cm. til 130 cm. Der blev foretaget cirka 50 opgravninger til piloteringen; hvorefter kældergulvet blev sænket 30 cm., og nyt gulv blev støbt. Arealet af kældergulvet er tilnærmelsesvis 500 m2. Den opgravede jord blev under forundersøgelsen i videst mulige omfang gennemset for genstandsmateriale. Derved blev der tilvejebragt en mindre mængde potteskår med videre.7 Dyreknogler blev ikke indsamlet, med mindre de kunne ses at være forarbejdede eller på anden måde af interesse. I de tilfælde, hvor der er blevet afdækket fundamenter eller profiler af arkæologisk interesse, er disse enten blevet registreret undervejs i graveforløbet, hvorved gravemandskabet er blevet opholdt kortvarigt, eller, som det hyppigst var tilfældet, efterfølgende, hvorved gravemandskabet ikke er blevet opholdt af det arkæologiske arbejde. Således har det kun sinket anlægsarbejdet i absolut minimal grad, at der er blevet foretaget arkæologisk prøveundersøgelse i forbindelse dermed. Relevante fundamentstykker og profiler er blevet fotodokumenteret og tegnet.8

8.0 Undersøgelsens resultater

8.1 Profiler Der blev undervejs i den arkæologiske forundersøgelse registreret 11 profiler.9 Disse skal gennemgås i det nedenstående.10

Profil 1: Profil 1 blev registreret i rum K11. Dybden af profilen var 1,34 meter og bredden på det registrerede stykke er 1,2 meter.11 Profilen har topkote i -0,044 DVR/90.

6 Målepunkt 445 i kote 3,256 KNN. 7 Se bilag 1, Fundrapporten udarbejdet af stud.mag. Mie Pedersen. 8 Se bilag 4, tegninger, og bilag 5, fotos. 9 Se profillisten afsnit 13.0. 10 Profilernes placering kan ses på bilag 2, Oversigtsplan over fundne strukturer, profiler mv. på matriklen. 11 Se tegning 1 samt foto 13-14.

7 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Det øverste lag i profilen er et brokkelag med højt indhold af mørtel og tegl. Derunder følger 2 lag med højt indhold af organisk materiale, hvorunder et gruset lag ligger, under dette lag ses igen et lag rigt på organisk materiale. Fra lag 1 i profil 1 blev der fundet et kridtpibefragment dateret til perioden 16-1800-tallet (x2). Fra lag 3 i profil 1 blev der udtaget en kridtpibestilk (x25), der dateres til 16-1700-tallet. Fra lag 2 eller 3 blev der udtaget et fragment fra en grøn kakkel, der kan dateres tilbage til 1500-tallet (x1). Fra det underliggende lag 4 blev der udtaget 2 skår fra samme gråbrændte potte, der tidsmæssigt ligger efter 1450 men uden en mere præcis datering (x3 & 4). En datering til 15-1800-tallet har fundet fra det underliggende lag 5. Her er der gjort fund af et rødbrændt lertøjsskår fra en potte eller kande (x5).12 Datering: Dateringen af de fremkomne genstande er forholdsvis snæver og placerer samtlige lag i årene efter 1600-tallet, hvilket svarer fint overens med områdets opfyldning og inddæmning i slutningen af 1600-tallet. Kaklen fra 1500-tallet må formodes at have haft en langvarig omløbstid, der har resulteret i en deponering i 1600-tallet.

Profil 2: Profil 2 blev registreret i rum K15. Dybden på profilen var 1,2 meter, og bredden på det registrerede stykke var 1,4 meter.13 Profilen har topkote i -0,044 DVR/90. De øverste 70 cm. bestod af et stærkt gruset brokkelag, hvorunder 2 sandlag med vekslende organisk indhold kunne iagttages. Det nederste lag bestod af et lag af omsat organisk materiale. Fra profil 2 blev der fra det næstnederste lag, lag 8, udtaget 2 skår fra rødbrændte stjertpotter, der kan placeres indenfor tidsrammen 1600-1700-tallet.14 Datering: Dateringen på de afdækkede opfyldslag falder fint sammen med dateringen af jordlagene i profil 1 og falder fint sammen med dateringen for opfyldningen af området.

Profil 3: Profil 3 blev ligeledes registreret i rum K15 og havde en dybde af 1,46 meter. Topkoten var i -0,044 DVR/90. Opbygningen er helt lig den for profil 2, med den forskel at den større dybde gav mulighed for at iagttage lag 10 liggende under lag 9.15 Lag 10 er et gråt sandet lag med en smule træflis – utvivlsomt et lag, der ligeledes stammer fra opfyldningen af området i den sene del af 1600-tallet.

Profil 4: Profil 4 blev afdækket i rum K16 og havde en dybde af 1,4 meter og en bredden på 1 meter.16 Topkoten for profilen var -0,044 DVR/90. De øverste 30 cm. bestod af et gruset brokkelag, hvorunder der sås et humøst lag med højt indhold af organisk materiale. Derunder igen blev der iagttaget et gruset lag med tegl og mørtel. Nederste lag var lag 11, der kunne iagttages over 42 cm. og bestod af gråt, gruset sand med mange småsten. Muligvis er der her tale om den oprindelige havbund på det lavvandede område, der blev inddæmmet og opfyldt.17

12 Se bilag 1, fundrapport ved stud.mag Mie Pedersen. 13 Se tegning 2 og foto 15-16. 14 Se bilag 1, fundrapport ved stud.mag. Mie Pedersen. 15 Se tegning 3. 16 Se tegning 4 og foto 26-27. 17 Se tegning 4.

8 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Genstandsmaterialet fra profil 4 er forholdsvist sparsomt. Fra lag 13 haves et skår fra en rødbrændt potte dateret til 1600-1700-tallet. Fra lag 14 blev der udtaget fire skår fra rødbrændt lertøj (x19- x22), alle fire skår har en datering til perioden 1600-1700-tallet.18 Datering: Dateringen på lagene fra profil 4 er sammenfaldende med dateringerne fra de øvrige profiler og peger på en overordnet rammedatering for inddæmning og opfyldelse af området i 1600- 1700-tallet.

Profil 5: Profil 5 blev afdækket i rum K21 og havde en dybde af 1,14 meter og en bredde af 1,3 meter.19 Topkoten for profilen var -0,044 DVR/90. De øverste 68 cm. bestod af det på matriklen allestedsnærværende brokkelag, hvor under et mørkebrunt, humøst lag med omsat organisk materiale, lag 15, blev iagttaget. I det sydvestlige hjørne af profilen blev et murstykke iagttaget, A4. Fra det nederste lag 15 blev der udtaget et skår af stentøj hørende til en brun salvekrukke fremstillet i Tyskland i perioden 1600-1800.20 Datering: Dateringen på lagene fra profil 5 er sammenfaldende med de fra de øvrige profiler og peger på en overordnet rammedatering for inddæmning og opfyldelse af området i 1600-1700-tallet.

Profil 6: Profil 6 blev registreret i det østlige gangareal på matriklen udfor rummene K19 og K20. Dybden på profilen var 1,24 meter og bredden løb op på 1,6.21 Topkoten for profilen var -0,044 DVR/90. Fyldlagene i profil 6 bestod udelukkende af et gruset brokke lag, som det blev set ved så mange af de øvrige profiler. I profil 6 kunne murstykket A5 erkendes. Der blev ikke gjort fund af genstande ved undersøgelsen af profil 6.

Profil 7: Profil 7 blev registreret i kælderrum K14. Dybden på profilen var 1,4 meter med en bredde på 80 cm.22 Topkoten for profilen var -1,156 DVR/90. Konstruktionen på T8 udgjordes af syldsten og fodremmen samt de lodretstillede funderingsbjælker til den stående bygning, A6. Jordlagene udgjordes af et lag med højt indhold af organisk materiale, som kunne ses at ligge mellem tømmerkonstruktionen til den stående bygning. Der blev ikke gjort fund af genstande ved undersøgelsen af profil 7.

Profil 8: Profil 8 blev registreret i kælderum K14. Dybden på profilen var 1,4 meter med en bredde på 80 cm.23

18 Se bilag 1, fundrapport ved stud.mag. Mie Pedersen. 19 Se tegning 6. 20 Se bilag 1 fundrapporten udarbejdet af stud. mag. Mie Pedersen. 21 Se tegning 7 og foto 30-32. 22 Se tegning 8 samt foto 33. 23 Se tegning 8

9 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Topkoten for profilen var -1,216 DVR/90. Profil 8 var i jordlag og konstruktioner helt magen til profil 7.

Profil 9: Profil 9 blev registreret i kælderrum K17. Dybden på profilen var 1,3 meter og bredden 3 meter.24 Topkoten for profilen var -0,044 DVR/90. Ved profil 9 blev der registreret et murstykke, A7, under muren til den stående bygning. Lige nordøst for A7 blev der registreret en stribe fyldjord med højt indhold af organisk materiale. Der blev ikke gjort fund af genstande ved undersøgelsen af profil 9.

Profil 10: Profil 10 blev registreret i kælderrum K17. Dybden på profil 10 var 1,3 meter og bredden 2 meter.25 Topkoten for profilen var -0,044 DVR/90. Hele profil 10 bestod af murværket A8, der lå lige under det nuværende kældergulv.

Profil 11: Profil 11 blev ligeledes registreret i kælderrum K17. Dybden på profilen var 1,3 meter og bredden 1,2 meter.26 Topkoten på profilen var -0,044 DVR/90. De tre øverste lag i profil 11 bestod af sandede brokkelag. Derunder tre lag af lerede jorder med et nederste lag med højt indhold af blåler. Fra det nederste brokkelag, lag 22, blev der udtaget en stump fra en kridtpibe, der kan dateres til 1600-1800-tallet, x16.27 Datering: Dateringen på lagene fra profil 11 må kraftigt formodes at være sammenfaldende med de fra de øvrige profiler og peger dermed på en overordnet rammedatering for inddæmning og opfyldelse af området i 1600-1700-tallet.

Opsummering: Der blev på Stormgade 14 registreret i alt 11 profiler. Disse fortæller deres eget tydelige sprog om områdets historie. Vidnesbyrdene fra profilerne i form af elementer fra en tidligere bygning vidner om, at den stående bygning ikke er den første generation af bygninger på grunden. Det brokkelag, der var så dominerende på grunden må formodes at stamme fra nedrivningen af denne, sandsynligvis, første bygning på grunden. Desuden støtter fundmaterialet fra profilerne sammenstemmende dateringen for opfyldningen af området til 1600-1700-tallet.

24 Se tegning 9 samt foto 35. 25 Se tegning 10 og foto 36. 26 Se tegning 10 og foto 37. 27 Se bilag 1 fundrapporten udarbejdet af stud. mag. Mie Pedersen.

10 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 8.2 Fundamenter Der blev undervejs i undersøgelsen undersøgt i alt 6 dele af fundamenter liggende under den nuværende stående bygning. De vil i det nedenstående blive beskrevet nærmere.28

Fundament A1: A1 bestod af røde teglsten, fundamentet blev registreret i gården til Stormgade 14. Der var tale om murværk i genbrugte munkesten med målene: 5x11,5x27 cm. Fundamentet kunne iagttages 1,5 meter fra bagsiden af den stående bygning.29 Det var kun muligt at få et tværsnit af fundamenterne, men ligheden i sten og opmuring taler for, at det er det samme fundament, der løber 1,5 meter fra den stående bygning i dennes fulde længde i baggården til Stormgade 14. A1 lå umiddelbart under den nuværende jordoverflade og havde således topkote i omtrent 1,056 DVR90.

Fundament A2: Fundament A2 blev påtruffet i kælderrummet K12, hvor det stak 25 cm. ud i nedgravningen, der blev etableret, for at funderingen kunne finde sted. Murstykket løb 25 cm. forskudt fra muren i den stående bygning.30 Murstykket bestod af gule teglsten med målene: 4x11,5x23 cm. opmuret i løs, grå sandmørtel. Murværket var 65 cm. højt – højden har muligvis været større, men grundet indsivende grundvand i hullet kunne den fulde udstrækning af fundamentstykket ikke registreres.

Fundament A4: A4 blev registreret i forbindelse med profil 5.31 A4 bestod efter al sandsynlighed af gule teglsten på syldsten i form af kampesten. Det var generelt svært at iagttage stenene i opmuringen af A4, da murstykket for en stor dels vedkommende var dækket af mørtel. Ved de få sten, der ikke var dækket af mørtel, kunne det konstateres, at disse var gule teglsten med målene 4x11,5x23 cm. Højden på murstykket var 70 cm., og det kunne registreres i hele hullets bredde, som var 1,26 m. A4 forløb parallelt med muren i den stående bygning i en afstand af 40 cm. A4 lå umiddelbart under det moderne betongulv med topkote i -0,144 DVR90.

Fundament A5: A5 blev registreret i forbindelse med profil 6 i kælderrum K17.32 Som ved både A3 og A4 bestod A5 af gule teglsten med målene 4x11,5x23 cm., der har været sat på syldsten i form af store kampesten. Der kom kun en mindre del af murværket, der var blevet beskadiget ved en tidligere lejlighed, til syne i hullet. Således kunne der kun iagttages 45 cm. i bredden af muren, mens højden beløb sig til 80 cm.

28 For fundamenternes placering: Se bilag 2, oversigtsplan over matriklen med indtegnede strukturer, profiler mv. 29 Se foto 1-2. 30 Se billede 7-10. 31 Se tegning T5 & T6. 32 Se foto 30-32, samt tegning T7

11 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com A5 lå 30 cm. under betongulvet med topkote i -0,344 DVR90. Da A5 lå lige i den ene side af nedgravningen var det ikke muligt at konstatere, hvor langt fra muren i den stående bygning den lå. Fra forsiden af fundamentet til den stående mur var der 74 cm.

Fundament A7: Fundament A7 blev registreret i gangareal K17, hvor fundamentet kunne ses at ligge under muren til den stående bygning.33 Dog forskudt cirka 20 cm. i forhold til denne. A7 var i høj grad dækket af mørtel, hvilket umuliggjorde en registrering af stenene brugt ved opmuringen af denne, det kunne dog konstateres, at der var benyttet gule og røde teglsten. Muren kunne ses at være konstrueret på syldsten og havde toppunkt i -0,644 DVR90. A7 kunne følges over en strækning af 2,46 meter og en højde af 64 cm.

Fundament A8: Fundament A8 blev iagttaget i samme nedgravning som A7. 34 Som ved A7 var fundamentet i høj grad dækket af mørtel, hvilket umuliggjorde en opmåling af stenene benyttet til opmuringen af denne, det kunne dog konstateres, at der overordnet var benyttet gule og røde teglsten. Ligeledes som ved A7 var A8 konstrueret på syldsten. A8 kunne følges over en længde af 2 meter og en højde af 1 meter med toppunkt i kote -0,056 DVR90.

Opsummering: Der blev i løbet af undersøgelsen afdækket 6 fundamenter i varierende størrelse. Der haves en stor grad af overensstemmelse mellem fundamenternes fremtræden og fysiske orientering parallelt med murene i den stående bygning. Den høje grad af overensstemmelse mellem de fremdragne bygningsdele må føre til den naturlige konklusion, at fundamenterne stammer fra en og samme bygning, der har stået på matriklen tidligere. At fundamenterne ikke har forbindelse med den stående bygning bliver klart af det faktum, at murene i den stående bygning konsekvent står rummeligt forskudt i forhold til de fremgravede fundamenter. Disse fremdragne bygningslevn må stamme fra den første, i 1663 af Simon de Petkum opførte, bygning på matriklen. De vidner dermed om, i hvor høj grad Lauritz Thurah ombyggede og ændrede bygningen i 1700-tallet, da det kan ses, at murerne i den stående bygning i høj grad ligger forskudt i forhold til de fra den første generation af bebyggelse på grunden.

8.3 Fundmateriale I løbet af undersøgelsen på Stormgade 14 fremkom der i alt 45 fund, hvoraf de 25 er fra lagrelaterede fundkontekster, og de 20 er opsamlet som løsfund.35 Langt hovedparten af fundene er skår af rødbrændt, udekoreret lertøj, men der er også fundet flere skår af dekoreret lertøj, kridtpibestilke, en skosål af læder, en ovnkakkel, et mindre stykke teglsten, et enkelt stentøjsskår, et stykke fra et vinduesglas samt et skår fra en glasflaske.

33 Se billede 35 samt tegning T9. 34 Se billede 36 samt tegning T10 35 Se fundrapporten bilag 1, udarbejdet af stud.mag. Mie Pedersen.

12 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Rammedateringen for fundene er 1500-tallet til og med 1800-tallet. Den brede rammedatering skyldes, at hovedparten af fundene er skår af rødbrændt, udekoreret lertøj. Dette er en type, som kun udvikler sig ganske lidt over tid. De fleste af fundene er helt typiske for 1600-/1700-tallet, og de skår af udekorerede, rødbrændte lertøj, som stammer fra enten stjerter eller rande, peger også på en datering til 1600-/1700-tallet. Kun ét fund kan med sikkerhed dateres til 1500-tallet. Det er et fragment af en grønglaseret ovnkakkel (x1)36. Fragmenter af ovnkakler fremkommer ofte i senere lag, da de sad indmuret i kakkelovnene og derfor har en længere brugsperiode end de fleste andre fundgrupper. Ingen fund kan med sikkerhed knyttes til den sene ende af rammedateringen, 1800-tallet, men der er flere typer, som kunne fortsættes op i 1800-tallet. Det er ligeledes værd at bemærke, at fund typiske for 1800-tallet ikke er repræsenteret blandt fundene.37

8.4 Vandrør Der blev ved opgravningen til fundering i rum K07 i gården afdækket en trævandledning i en dybde af 1,8 meter.38 Trævandledninger hører til blandt de hyppigste fundgrupper i København. De ældste efterretninger, der haves om trævandledninger i København, er fra 1560’erne. Da man skulle føre vand ind til et springvand på Københavns Slot, skete dette via vandrør i træ. I 1600-tallet tog anvendelsen af trævandledninger fart, og de første private bygninger fik lagt vand ind. Trævandrør blev benyttet helt op til midten af 1800-tallet, hvor jernrør afløste trærørene grundet problemer med kvaliteten af drikkevandet. Det synes troligt, at det afdækkede vandrør af træ er samtidig med opførelsen af den ældste bebyggelse fra omkring midten af 1600-tallet.

9.0 Datering Vidnesbyrdene fra fundmaterialet støtter den historiske datering på inddæmningen og opfyldningen af området, der ligger i anden halvdel af 1600-tallet. De afdækkede fundamenter må logisk set henføres til 1663, hvor den første bygning opføres på det, der dengang var en helt ny byggegrund i et nyt kvarter i København. Da opfyldningen af området først begynder efter svenskernes storm på København i 1658, vidner bebyggelsen af matriklen om, hvor hurtigt grundene er blevet gjort bebyggelige og er blevet solgt, og i hvilket tempo husene er blevet rejst: Fra svenskerne invaderer, og man efterfølgende beslutter sig for at ændre og udvide befæstningen og dermed muliggør udstykning af byggegrunde, til den her undersøgte matrikel er bebygget, går der beskedne 5 år! Dét sætter sine krav til såvel byplanlæggere og ingeniører som arkitekter.

10.0 Konklusion Denne arkæologiske undersøgelse har givet en enestående mulighed for at undersøge en matrikel i en relativ ny del af København, der først sent indlemmes i byen.

36 Fundet i Rum K11, profil 1, lag 2/3. 37 Se fundrapporten bilag 1, udarbejdet af stud.mag. Mie Pedersen. 38 Se billederne 23-25 & 28-29.

13 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com Undersøgelsen har belyst grundens brug og bebyggelseshistorie, hvor det har været muligt at undersøge den første generation af bebyggelse på grunden samt beskaffenheden af den opfyld, der er blevet benyttet ved etableringen af bydelen. Netop grundet bydelens korte historie på blot cirka 350 år haves der ganske gode historiske kilder og skriftlige oplysninger om grunden og bebyggelsen deraf. Det er altid ved undersøgelser af denne type interessant at se, i hvor høj grad de arkæologiske vidnesbyrd stemmer overens med de historiske kilder. I dette tilfælde må der siges at være endog god overensstemmelse mellem de forskellige kildetyper. De arkæologiske genstandsfund støtter dateringen for opfyldningen af området i 1600-tallet, og konstruktionen og materialevalget til de undersøgte fundamenter taler ikke imod, at der her er tale om en 1600-talsbygning, opmuret som de er i de typiske gule teglsten med enkelte partier af genbrugte munkesten. Angående den benyttede opfyldsjord har det kunnet konstateres, at der ikke, som det ellers har været vanen andre steder i København, er blevet benyttet renovationsaffald. Såfremt dette havde været tilfældet, havde genstandsmængden været langt større. Sandsynligvis skyldes dette faktummet, at opfyldningen har skullet ske med en vis hast, hvorved en langsommelig og tidsmæssig langsigtet deponering af affald har været uhensigtsmæssig. Til trods for at de arkæologiske vidnesbyrd støtter de historiske ditto, har den arkæologiske tilstedeværelse på ingen måde været overflødig! Ved anlægsarbejder af denne art haves der kun én mulighed for at undersøge og dokumentere levn og fund, før disse bliver fjernet for evigt, og kulturarven må vige pladsen for nye tiltag.

Niels Grumløse Museumsinspektør Københavns Bymuseum Den 30/07-2009

14 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 11.0 Lister:

11.1 Litteraturliste Fogtdal, P., 1987. København før og nu – og aldrig. Bind 2. Redaktion: Bramsen, B. København.

11.2 Profilliste KBM 3603, Stormgade 14, Profilliste:

Profil-nr. Motiv Lag A-nr. T-nr. P1 Nordvestlige profil i nedgravning v. nordlige 1,2,3,4,5,6 T1 mur i rum K11 (se skitse på tegning) P2 Nordvestlige profil i nedgravning i rum K15 7-9 T2 v. vestlige mur P3 NØ-SV-lige profil i rum K15. 7-10 T3 P4 NØ-SV-lige profil i rum K01 11-14 T4 P5 N-S vendt profil i rum K21 15 A4 T6 P6 Ø-V vendt profil i rum K17 A5 T7 P7 NV-SØ vendt profil, rum K14 16 A6 T8 P8 SV-NØ vendt profil, rum K14 16 A6 T8 P9 NV-SØ vendt profil, rum K17 17-18 A7 T9 P10 SØ-NV vendt profil, Rum K17 20 A8 T10 P11 NØ-SV vendt profil, rum K17 19-29 T10

11.3 Anlægsliste Kbm 3603, Stormgade 14, Anlægsliste:

A-nr Beskrivelse T-NR Rum A1 Stump af rødt teglstensfundament i gården. Sten med målene: Ikke Gård 5x11,5x27 cm. (genbrugte munkesten). Ligger 1,5 meter fra begge tegnet stående mure i hjørnet. A2 Stump af teglstensmur i K12. Består af gule teglsten med målene: Ikke K12 4x11,5x23 cm. Løs, grå sandmørtel. Denne mur begynder 20 cm. under tegnet det eksisterende kældergulv. Se skitse i gravebog. Muren er 25 cm. bred og 65 cm. høj – fortsætter muligvis under vandspejlet, da hullet er fuldt af vand. A3 Trævandrør i rum K 07 (se billeder) Ikke K 07 tegnet A4 Fundament af gule (?) teglsten med målene 4x11,5x23 cm. og T5 & K21 kampesten i rum K21. Ses på profil 5. T6 A5 Fundament i gule teglsten med målene 4x11,5x23 cm. sat på kampesten. T7 K17 A6 Træpæle (3 styk) samt remkonstruktion under fundamentssten T8 K14 A7 Teglstensfundament på kampesten i rum K17. Bestod af røde og gule T9 K17

15 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com teglsten med målene 4x11,5x23 cm. A8 Teglstensfundament på kampesten i rum K17. Bestod af røde og gule T10 K17 teglsten med målene 4x11,5x23 cm. A9 Træpæl, fotograferet. K13

11.4 Lagbeskrivelsesliste KBM 3603, Stormgade 14, Lagbeskrivelsesliste:

Lag Beskrivelse T-nr 1 Brungråt let sandet ler med lavt indhold af org.mat. Mørtel og tegl i laget T1 2 Brunt org.mat., let omsat (strå kan stadig skelnes). Lortelag? T1 3 Som lag1 men mere org.mat.. Nister af tegl. T1 4 Gråt, gruset sand T1 5 Mørkt gråbrunt fedtet, sandet ler med højt indhold af org.mat.. Omsat. T1 6 Brunt org.mat. Omsat. Lortelag? T1 7 Leret gråt sand T2, T3 8 Brungråt, kompakt sandet ler med lavt indhold af omsat organisk materiale T2, T3 9 Mørkt brunt omsat organisk materiale (næppe lortelag) T2, T3 10 Gråt sand med lidt træflis T3 11 Gråt sand/grus med mange småsten T4 12 Mørkt fedtet brunt lag med højt indhold af org.mat. T4 13 Grus med mørtel og tegl T4 14 Som 12 men med teglstykker, mørtel og partier af sand. T4 15 Mørkebrunt humøst lag med omsat org. Mat. Profil 5 T5, T6 16 Brungråt fedtet lag med højt indhold af org. Mat. (Lortelag!) T8 17 Som 5. T9 18 Flydesand med sten under anlæg A7 T9 19 Brokkelag T10 20 Brungråt sandet jord med mange tegl- og mørtelstykker i blandet. T10 21 Trækul 22 Som 19 men mere homogent, sandet, gulbrunt lag. T10 23 Som 19 T10 24 Gråbrunt leret jord, heterogent T10 25 Sortbrunt leret jord, homogent T10 26 Mørtel T10 27 Som 25, blot mørkere og mere vådt. Meget organisk materiale iblandet. T10 28 2 T10 29 Blåsort ler og jord, heterogent T10

16 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 11.5 Tegningsliste KBM 3603, Stormgade 14, Tegningsliste:

T-nr Motiv A-numre og lag på Flade Profil 1:? tegning 1 Profil 1 i rum K11, midtfor på nordlige mur Lag 1 - 6 X 1:20 2 Profil 2 i rum K15, midtfor nordvestlige Lag 7-9 X 1:20 mur. 3 Profil 3 i rum K15 Lag 7-10 X 1:20 4 Profil 4 i rum K01 Lag 11-14 X 1:20 5 Flade med A4 Lag 15 X 1:20 6 Profil med Profil 5, A4 Lag 15 X 1:20 7 Flade og profil med mur A5 X X 1:20 8a Profil 7 med A6, K14 8b Profil 8 med A6, K14 Lag 16 X 1:10 9 Profil 9 med A7, K17 Lag 17-18 X 1:20 10 Profil 10 + 11 med A8, K17 Lag 19-29 X 1:20

11.6 Fotoliste KBM 3603, Stormgade 14, Fotoliste:

Nr Motiv Set fra Dato & ini 1-2 A1, murværk i gården til Stormgade 14 SV 29/6, NPG 3-4 Hul i kælder mellem rum K20 og K21 Ø 16/7, NPG 5-6 Hul mellem K21 og K22 S 16/7, NPG 7-8 A2 i rum K12 SØ 16/7, NPG 9-10 A2 i rum K12 Ø 16/7, NPG 11-12 Sydvestlige profil i hul i K6 Ø 16/7, NPG 13-14 Profil 1 i rum K11 SØ 16/7, NPG 15-16 Profil 2 i rum K15 SV 17/7, NPG 17-18 Pælefundering under stående bygning V 17/7, NPG 19-20 Pælefundering under stående bygning SØ 17/7, NPG 21-22 Fundament i rum K09 Ø 18/7, NPG 23-25 Foto af vandrør A3 3/8, Vivi 26-27 Profil 4 – blev gravet i to tempi. På disse første billeder er SØ 10/8, NPG vandrøret ikke fremme 28-29 Vandrør A3 gravet frem (kig ganske nøje i mudderet…) N 10/8, NPG 30-32 A5 i rum K17 N 07/9, npg 33 A6 i rum K14 (N198) NV 17-09 SHL 34 Oversigtsfoto af A7 og A8 i K17 (N135 og N136) V 1-10 SHL 35 A7 i rum K17 SØ 1-10 SHL 36 A8 i rum K17 NV 1-10 SHL 37 Profil 11 i rum K17 NØ 1-10 SHL 38-39 A8 i rum K17 NV 1-10 SHL 40 A9 i rum K15 (N165) SV 4-10 SHL 41 A9 (optaget)

17 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 12.0 Bilag · Bilag 1: Fundrapporten udarbejdet af stud.mag. Mie Pedersen. · Bilag 2: Oversigtsplan over matriklen med indtegnede strukturer. Delt op på 2a: Placering af anlæg i kælderen; og 2b: Placering af registrerede profiler i kælderen. · Bilag 3: Bygningshistorisk materiale vedr. Det Harboeske Enkefruekloster udarbejdet af Arkitekt M.A.A. Erik Einar Holms Tegnestue. · Bilag 4: Tegninger udført under det arkæologiske arbejde. · Bilag 5: Fotos taget under der arkæologiske arbejde.

18 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com