43 SVAMPE 2001 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række ekskursioner, svampeudstillinger, foredrag og kurser.
Indmeldelse sker ved at indsende 110 kr. (ved bopæl i udlandet 120 kr.) samt tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Svampekundskabens Fremme Langelinie 37 st.tv. 7100 Vejle Giro 9 02 02 25
SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august.
SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society Langelinie 37 st.tv. DK-7100 Vejle, Denmark telephone/fax: +45 7572 0872 Please give name and address clearly.
REDAKTIONEN Jan Vesterholt & Pia Boisen Hansen Langelinie 37 st.tv., 7100 Vejle tlf.: 75 72 02 80 [email protected] Thomas Læssøe Botanisk Institut, ¯. Farimagsgade 2D, 1353 K¿benhavn K. tlf.: 35 32 23 07 [email protected] Mogens Holm Primulavej 11, 5700 Svendborg tlf.: 62 22 61 31 [email protected] Jens H. Petersen N¿ruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft tlf.: 86 36 37 10 [email protected] SVAMPE 43 er korrekturlæst af Betty Klug-Andersen og Steen Elborne og foto- sat og trykt hos Skive Offset, Oddense. En ny trøffel på markedet Christian Lange
Sidste år blev jeg gjort opmærksom på at en ny nogen oplysninger om, men ifølge James Trappe art af trøffel kunne købes på det danske marked. (pers. komm.) bliver den samlet i skovene hvor En bekendt af mig gav mig en „kinesisk trøffel“ den danner mykorrhiza med Ege-arten Quercus med det pålydende navn Tuber indicum, ind- incana. Det skulle være ganske anselige mæng- købt i Grenå. Det var ikke et navn jeg havde no- der der eksporteres fra Kina, så enten må de bli- gen erfaring med, men den er dog medtaget i ve dyrket, eller også er indsamlingen virkelig sat den nye italienske trøffelbog (Montecchi & Sa- i system! Så vidt jeg ved, findes der (forbløffen- rasini 2000), men med sparsomme kommenta- de nok) ikke nogen tradition for trøffelspisning i rer, da de kun kender den fra markeder, hvor Kina. De spiser ellers lidt af hvert derude. Teng den er blevet leveret fra Kina. Hvad gør man så? (1996) omtaler ikke en eneste trøffel, og hvis de Jo, man kaster sig over Internettet! En simpel var kendte spisesvampe, var de nok i det mind- søgning på Tuber indicum på en af de store søge- ste omtalt her. Imazeki m.fl. (1988) har den med maskiner gav sider med resultater, og så var det fra Japan, med foto, selvom det ikke ligner min bare med at bladre dem igennem sammen med trøffel særlig meget. Den er alt for lys, men det de bøger om trøfler jeg havde adgang til. kan være et spørgsmål om udviklingsgrad. Det viste sig at Tuber indicum Cooke & Mass. Høsttiden er den samme som for de euro- skulle komme fra Kina, særskilt provinserne pæiske trøfler, nemlig i perioden december til fe- Sezuan og Yunnan, der er de provinser, der ven- bruar. I øvrigt ser det ud til at flere nærtstående der ned imod Himalaya, men den findes også na- arter importeres under det samme navn. Indtil turligt andre steder i Himalaya-området (Indi- videre er en 3-4 forskellige trøffelarter blevet en, Pakistan m.m.), faktisk er arten beskrevet fra „fundet“ blandt de importerede partier (Di Indien, Uttar Pradesh i det nordvestlige Indien Massimo m. fl. 1998). Jeg vil foreslå navnet Ki- ved foden af Himalaya-massivet (Zhang & Min- nesisk Trøffel for arten Tuber indicum, da den ter 1988, Champigros 2000, Vilas 1999, Rocchia dels importeres fra Kina, dels kaldes „truffe de 1995). Tidligere er den blevet opfattet som en Chine“ i den franske litteratur og „Chinese truf- varietet af Perigord-Trøffel (Tuber melanospo- fle“ i den engelsksprogede. rum) og kaldt Tuber melanosporum var. indi- cum (Szemere 1965). Beskrivelse af Kinesisk Tr¿ffel Den er i starten af halvfemserne blevet intro- Denne lille beskrivelse er baseret på et eksem- duceret på de europæiske markeder som et sup- plar indkøbt på Frederiksberg. Farverne er angi- plement til vore egne spiselige trøfler. Aroma- vet efter Kornerup & Wanscher (1961). Frugtle- mæssigt skulle den svare til Perigord-Trøffel, gemet er fladt kugleformet, lidt foldet, sam- men være mindre kraftig og ikke så gennem- mensnøret i en navle på hvad jeg tror er frugtle- trængende. Til gengæld har den en bedre hold- gemets underside. Hele overfladen er mat sort barhed og er ikke så lidt billigere! Hvorvidt den og dækket af fine, kantede, men ret flade pigge, bliver dyrket i Kina, har jeg ikke kunnet finde der er op til 1-1,5 mm brede ved basis og tydeligt
Christian Lange, Afd. f. Systematisk Botanik, Nordlandsvej 68, 8240 Risskov, [email protected]
A new truffle on the market During the nineties, Tuber indicum Cooke & Mass. was introduced as a culinary speciality on the European markets. A short presentation of the species is given and the culinary value of T. indicum and T. aestivum is discussed. Two „collec- tions“ of Chinese truffles bought in shops around Christmas turned out to be two different species, one T. indicum, the other still unidentified. The discussions regarding possible problems in introducing non-native species upon native spe- cies, especially regarding economically important local/indigenous species, are presented.
1 En Kinesisk Trøffel købt i Kvickly på Frederiksberg den 30.12.2000. Foto Christian Lange.
mindre end de meget grove pigge der ses på en sølle erstatning for Perigord-Trøffel (Mac- Sommer-Trøffel (Tuber aestivum). Overfladen kert 1999, Plantin 2000). En af mine venner syn- anløber lyst brunligt (7D5-7E5), og det skyldes tes den smagte af Jordskok. Man skal dog lige at piggene kan nulres af, og at selve kødet i peri- være opmærksom på at marmorering, lugt og diet („skallen“) er brunligt. Frugtlegemet får smag hos disse trøfler er meget afhængig af de- derved et mosaikagtigt sort til brunligt udseen- res modenhedsgrad og kan svinge meget fra de. Konsistensmæssigt er den fast og massiv og frugtlegeme til frugtlegeme. faktisk lidt gummiagtig som en hård bold. Den Mikroskopisk ses sporesække med op til fem virker ikke så sprød som både Sommer-Trøffel mørkebrune sporer, typisk fire sporer i det ene og Perigord-Trøffel kan være. Størrelsesmæssigt frugtlegeme og 2-3 i det andet, ±ellipsoidiske, så jeg dem fra 1-2 cm til 4-5 cm. De kan sikkert (25-) 30-42 (-48) × (19-) 22-30 (-39) µm, inkl. et blive større, men forpakningerne er på maks. 25 op til 4 µm højt ornament af spredte, lidt ure- gram. Ved gennemskæring ses det at peridiet er gelmæssige, krogede pigge, der er bredest ved meget tyndt, under 1 mm. Selve vævet er meget basis og eventuelt sammenvoksede til lister eller mørkt, næsten sort med en svag brunlig til oliven ribber. tone (omkring 7F2), med tynde, hvide marmore- ringer der ikke udpræget stråler imod et basal- Flere arter punkt. Lugten er en tydelig, men ikke så kraftig Som nævnt tidligere har italienerne fundet flere trøffellugt (beklager, men trøffellugten er næ- forskellige trøffelarter blandt de importerede sten umulig at beskrive med ord), der, som ved „Kinesiske Trøfler“ (Di Massimo 1998). Det kan Sommer-Trøffel, bliver mere koncentreret hvis jeg bekræfte, idet en nærmere undersøgelse af trøflen opbevares i en lukket beholder (såsom et den første trøffel, den fra Grenå, viste at den var køleskab!). Smagsmæssigt er den meget neutral forskellig fra min egen fra Frederiksberg! De er og smager ikke af ret meget og anses også som godt nok begge to mørkebrune til sorte med
2 A B
C D
Sporerne fra A: Perigord-Trøffel (Tuber melanosporum), B: Sommer-Trøffel (T. aestivum), C: Kinesisk Trøffel (T. indicum) samt D: Den anden trøffelart, der blev købt som Kinesisk Trøffel. Bemærk at den har sporer med netmønster, hvilket Kinesisk Trøffel ikke har. Den har blot kraftige pigge, der kan være sammenvoksede til lister, men ikke egentligt net. Perigord-Trøffel har meget mørke sporer med regulære, fine, spredte pigge, der ikke danner lister eller netmønster. Sommer-Trøffel har noget lysere sporer med et tydeligt, stormasket netmønster.
sortagtigt, marmoreret kød, men dels består De omtalte italienere nævner kort fem for- mønstret på overfladen af Grenå-trøflen af skellige arter, hvor min umiddelbart ligner deres større, flade pigge, 2-4 mm brede, altså et mere Tuber pseudoexcavatum mest, men det kræver et groft mønster, dels er sporerne med netmønster nærmere studium før det kan afgøres helt selv på de mest modne og næsten uigennemsigti- præcist. Det er åbenbart lidt ligesom i Europa, ge sporer. Størrelsesmæssigt er der ikke stor for- hvor flere lignende arter mere eller mindre be- skel på sporerne, (31-) 35-42,7 (-68) × (21,3-) 27- vidst bruges som erstatning for den dyre vare. I 31 (-39) µm, ornamentet også her op til 4 µm Europa kan man støde på arterne Tuber bruma- højt. Måske en lille tendens til at dens sporer er le, T. aestivum, T. mesentericum og T. macrospo- en anelse større. Jeg har desværre ikke flere op- rum i stedet for den rigtige T. melanosporum. I lysninger på denne trøffel, da jeg blot konserve- det kinesiske tilfælde er der nok ikke tale om be- rede den da jeg fik den, og ikke fotograferede og vidst manipulation, men snarere at indsamlerne beskrev den frisk. Hvem kunne på det tidspunkt ikke kan kende de tydeligvis meget nærtstående vide at den ville være så interessant? Køberen arter fra hinanden og blot blander dem sammen. beskrev for mig at den ikke smagte af en disse! Der er ikke fra kinesisk side tale om noget snyd, Sjovt nok udskilte frugtlegemet en mængde hvor de prøver at sælge deres trøfler som om de hvidligt materiale, der dækkede trøffelstykkerne er ægte Perigord-Trøfler. Det er derimod skrup- som et pulver i konserveringsvæsken (Pfeiffers pelløse mellemhandlere og producenter, der står blanding). Det har jeg ikke iagttaget ved andre for det nummer. arter af trøfler. Franskmændene er noget oprevne over de ki-
SVA M PE 43, 2001 3 nesiske trøfler. Dels tager de uden tvivl noget af kun hånlige bemærkninger tilovers for. Trøfler markedet for deres egne trøfler og sænker derved skal være den ægte vare, dvs. enten den hvide prisen, selvom de er en sølle erstatning, dels er de Piemonteser-Trøffel (Tuber magnatum) eller bekymrede for om de kunne spredes i naturen i den sorte Perigord-Trøffel (Tuber melanospo- Europa og konkurrere eller ligefrem udkonkurre- rum), og friskrevet på retten! Jeg har selv prøvet re den „rigtige“ Perigord-Trøffel, Tuber melano- dette og må indrømme at det er en fantastisk op- sporum. Samtidig er der set fra forbrugersyns- levelse, der ikke kan sammenlignes med noget. punkt det problem at den mikroskopisk minder Trøffel smager af – ja – trøffel! uhyre meget om Perigord-Trøflen, hvorfor det er Discounttrøflerne er så de billigere modeller, sværere at afgøre om producenterne snyder med her primært Sommer-Trøffel (Tuber aestivum), varen og kommer en andenklasses trøffel i postej- der kan købes både frisk og henkogt – og endog erne i stedet for den ægte (og dyrere) vare. findes her i Danmark! (se andetsteds i dette Albertsen (1980) har tidligere skrevet om nummer) – og så denne nye art, Kinesisk Trøffel. brugen af trøfler i madvarer og om muligheder- Jeg har prøvet henkogte Sommer-Trøffel og kan ne for forfalskninger. Nu er der så kommet end- bevidne at de overhovedet ikke smager af noget nu en mulighed på banen. I det mindste er det da som helst! Brug de friske trøfler eller varer der en trøffel og ikke aktivt kul, bruskbolde eller an- indeholder ægte Perigord-Trøffel (hvis man så dre fantasifulde ting! Men mikroskopisk er den bare kan stole på indholdsfortegnelsen...). De uhyre svær at skelne fra den ægte Perigord-Trøf- konserverede Sommer-Trøffel jeg havde købt, fel, og det er derfor oplagt, at vi vil se flere tilfæl- viste sig mikroskopisk at være langtfra modne; de af svindel netop med denne trøffel. Begge ar- der var ikke antydning af modne sporer i dem, ter er sorte, men anløber brunligt ved berøring, og da deres aroma er meget afhængig af moden- med relativt små kantede pigge. Sporemassen er hedsgraden, tror jeg, ligesom Rocchia (1995) an- mørk, næsten sort, og sporerne er med selvstæn- tyder, at producenterne bruger deres „affald“, dige pigge, uden egentligt net. Montecchi & Sa- dvs. de trøfler der tilhører arter uden smag, eller rasini (2000) adskiller de to arter på piggenes som ikke er modne, til konserves. Da de allige- udseende. Perigord-Trøffel har sporer med fine vel ikke smager af noget efter den behandling de pigge, der ikke er bredest ved basis, og som ikke er blevet udsat for, kan man lige så godt bruge danner liste- eller netagtigt mønster. Kinesisk dem der i forvejen ikke smager af noget. Så har Trøffel har sporer hvis pigge er bredest ved basis man da ikke spildt nogen af de gode varer. og kan danne lister eller ribber. Andre spiselige trøffelarter man kan støde på Jeg fandt selv ved nytårstid Tuber indicum i i udlandet, men som næppe bliver importeret Kvicklys katalog til 35 kr. for 25 gram. Det giver (bevidst), er, ud over de fire arter fra Sydeuropa en kilopris på 1.400 kr., hvilket er meget billigt i der tidligere er nævnt, Tuber texense, T. gibbo- forhold til prisen på de rigtige trøfler, der dog i sum (Oregon White Truffle), T. levissimum og T. denne sæson (2000-2001) har været usædvanlig canaliculatum, alle fire amerikanske arter, samt dyre. Sommer-Trøffel har kostet omkring 7.500 de såkaldte „desert-truffles“ (ørkentrøfler), Ter- kr. kiloet, Perigord-Trøffel omkring 15.000 kr. fezia, der bl.a. er kendt fra Sydeuropa, Afrika, kiloet (normalprisen er omkring 10.000 kr.), og Australien og New Zealand. endelig har Piemonteser-Trøffel været helt oppe Desuden kan man spise Kartoffeltrøffel i 80.000 kr. kiloet (normalpris omkring 40.000 (Choiromyces meandriformis), der også er kr.)! Om de så er pengene værd, er en helt anden kendt fra Danmark (se Lange 1994). I Sverige diskussion. Hertil kan man vel egentlig kun sige: kaldes den Stjärnhovstryffel efter Stjärnhovs- Prøv selv! Men husk at trøfler skal spises rå eller parken, hvorfra den har været kendt igennem en kun meget lidt tilberedte på madretterne. Trøf- menneskealder. Første angivelse af Kartoffel- lernes aroma er primært en lugtoplevelse, og trøffel fra Sverige er ifølge Fries (1909) 1827! smagsstofferne er meget flygtige og ødelægges Visse steder har den været (og er?) temmelig tal- hurtigt ved tilberedning. rig, bl.a. omtaler Fries at den ved Hyltinge er De henkogte trøfler man somme tider kan blevet samlet i kultønder og brugt til svinefoder! købe i dyre domme i specialforretninger, har de I visse kredse er de blevet forvekslet med den franske forfattere, eksempelvis Rocchia (1995), ægte hvide trøffel, Piemonteser-Trøffel, se for
4 eksempel Roald Als’ (1988) i øvrigt underhol- bestyrelsen. Måske er de kommet i „klub“ med dende referat af et møde med Søren Gericke, Kong Frederik den Femte. Ifølge Fries (1909) der har hørt om disse svenske trøfler. Men Kar- havde han på den tid ansat en trøffelsamler ved toffeltrøffel har ikke de rigtige trøflers aroma og navn Sultan, der med hjælp fra en hønsehund slet ikke Piemonteser-Trøffels nærmest hvid- skulle samle trøfler „der var mindre end de ægte løgsagtige eller peberrodsagtige aroma. fra Perigord“ og som „ofte kom på kongens I et tidsskrift for jægere har jeg også set en bord“. Fries mener dog at det kunne dreje sig opskrift på rådyr med Skægtrøffel (Rhizopogon om bruskbolde. I det tilfælde må vi håbe, at kon- spp.), som jeg desværre ikke fik gemt. Jeg vil nu gen havde en solid mave, med det in mente at kalde det en fornærmelse imod rådyret at udsæt- bruskbolde er svagt giftige ... te det for det. Sjovt nok så jeg på kokkeskolen i København at de havde et glas med „Danske trøfler“ indeholdende skægtrøfler stående. Må- Litteratur ske nogle af Svampes læsere derfor er blevet ud- Albertsen, J. 1980. Om trøfler og trøffelfloraen i sat for skægtrøfler på en af vore kulinariske madvarer. – Svampe 2: 66-75. højborge? Jeg hører gerne nærmere om oplevel- Als, R. 1988. Kvinderne ud af køkkenet. – Køben- sen. havn. Danell (1996) gennemgår forskellige aspek- Champigros 2000. [http://www.champigros.tm.fr]. ter af andre spiselige trøfler, og interesserede 20.12.2000. Danell, E. 1996. Tryfflar i Sverige och utomlands. – henvises hertil. Sv. Bot. Tidsskr. 90: 215-230. I Danmark er det oftest Sommer-Trøffel man Di Massimo, G., M. Bencivenga, E. Tedeschini, ser til salg, konserveret og opbevaret i små glas, L.G.G. Montero & J.L. Manjon 1998. Nuova spe- medmindre man går i specialforretninger hvor cie de Tuber importata dall’Oriente. – Micol. Ital. de har de rigtige trøfler. Mine kulinariske ople- 27(1): 13-18. velser med frisk Sommer-Trøffel er ret begræn- Fries, Th.M. 1909. Skandinaviens tryfflar och tryffel- sede. Ved mit første fund af Sommer-Trøffel i liknande svampar. – Sv. Bot. Tidsskr. 3(3): 223- Danmark var jeg for stolt af min trøffel til at spi- 300. se den – og jeg fandt kun én. Anden gang havde Imazeki, R., Y. Otani & T. Hongo 1988. Fungi of Ja- jeg frugtlegemer nok, så et af dem blev afsat til pan. – Tokyo. smagsprøver og prøvespist på Østjysk Lokalaf- Kornerup, A. & J.H. Wanscher 1961. Farver i Farver. delings barksvampeseminar. Meningerne var – København. Lange, C. 1994. Et år med trøfler. – Svampe 29: 1-5. dog ret delte, og de fleste mente ikke den smagte Mackert, E. 1999. Südfrankreichs wertvollste Knolle. af ret meget, på trods af at lugten var ganske im- [http://www.tages-anzeiger.ch/archiv/99januar/ ponerende. Frugtlegemerne havde ligget en uge 990130/186787.htm]. 20.12.2000. i mit køleskab, hvilket resulterede i at man blev Montecchi, A. & M. Sarasini 2000. Funghi Ipogei modtaget af en mur af trøffellugt, når man åbne- d’Europa. – Trento. de lågen – himmelsk! Men jeg var nok noget for- Plantin 2000. Truffle and Truffles. [http://www. udindtaget. Flere andre fandt at de bare stank... plantin.com/html/truffles/index.html]. 20.12.2000. Sjovt nok enedes vi om at det friske frugtlegeme Rocchia, J.-M. 1995. Truffles – the black diamond lugtede af babymajs. Wedén (1997) nævner også and other kinds. – Avignon. majs (og rådne løg) for at beskrive lugten af Szemere, L. 1965. Die unterirdischen Pilze des Kar- Sommer-Trøffel. Rocchia (1995) nævner også patenbeckens. –Budapest. majs som en af komponenterne i beskrivelsen af Teng, S.C. 1996. Fungi of China. – New York. Vilas, J.A. 1999. La trufa, el oro oculto de nuestros lugten af Perigord-Trøffel. campos. [http://www.ribagorza.com/ Et halvt frugtlegeme endte sine dage som elribagorzano/n10/a5.htm]. 20.12.2000. smagstilsætning til en postej, der blev spist på Wedén, C. 1997. Sommartryffel och andra tryfflar i foreningens bestyrelsesmøde, ifølge mine oplys- Sverige. – Examensarbete, SLU. ninger til stor fornøjelse for bestyrelsen. Ret be- Zhang, B.C. & D.W. Minter 1988. Tuber himalayense set er det en eksklusiv lille „klub“, der har spist sp. nov. with notes on Himalayan Truffles. – danske Sommer-Trøfler, og den omfatter nu hele Trans. Br. mycol. Soc. 91(4): 593-597.
SVA M PE 43, 2001 5 Status over Sommer-Trøffel i Danmark Christian Lange
Sommer-Trøffel (Tuber aestivum) er den eneste af de i Danmark forekommende trøfler der kan siges at have større kulinarisk interesse. Den regnes for at være af ringere værdi end de to „store“, den sorte Perigord-Trøffel (Tuber me- lanosporum) og den hvide Piemonteser-Trøffel (Tuber magnatum). Og i modsætning til disse to har den en betydelig videre udbredelse og kan findes uden for Frankrig, Spanien og Italien, der er hovedudbredelsesområdet for Perigord- og Piemonteser-Trøffel. Sommer-Trøffel er blevet fundet et par gan- ge i Danmark siden sidste omtale i Svampe (Lange 1994). Derfor følger her en opdateret status. Arten er nu kendt fra syv lokaliteter i Dan- mark, hvoraf to er kommet til siden sidst, nem- lig Møns Klinteskov og Næsbyholm. Det er få forekomster at vurdere artens udbredelse i Danmark på, men der tegner sig et mønster, der næppe er overraskende: at arten har en sydøst- lig udbredelse i Danmark, hvor kombinationen Findesteder for Sommer-Trøffel i Danmark. Fund af rig jordbund, ædelløvskov og klima passer ar- før 1960 er mærket med åbne cirkler, fund efter 1960 ten. Det er et udbredelsesmønster man genfin- med lukkede cirkler. der hos mange af de sjældne mykorrhizadan- nende arter knyttet til vore løvskove, de store rørhatte, mange skørhatte, mælkehatte og slør- Beskrivelse af lokaliteterne hatte. Jeg har fået oplysninger om flere af de nye loka- Jeg vil forvente, at arten kan findes på flere liteters udseende. Tobias Frøslev har beskrevet lokaliteter inden for dette område, især på de findestedet på Møn, Jacob Heilmann-Clausen klassiske lokaliteter med disse andre nævnte findestedet ved Næsbyholm og Erik Rald finde- svampegrupper, og jeg tror en øget bevidsthed stedet i København. På Møn fandtes trøflen i en omkring svampen kunne resultere i flere fund. stikant i bøgeskov på kalkrig og ret fasttrampet Det er ikke en svamp man lige falder over, da jord. I København var findestedet under en Eg den jo er underjordisk, selvom den er meget på en græsplæne i en park. Jorden her var lerrig, iøjnefaldende når den først er gravet op. men let at grave i. I Århus var findestedet under
Christian Lange, Afd. f. Systematisk Botanik, Nordlandsvej 68, 8240 Risskov, [email protected]
Status of Tuber aestivum in Denmark The distribution of Tuber aestivum in Denmark based on earlier and recent collections is presented. It is now known from a total of seven localities, all situated in the southeastern part of the country, in rich deciduous forests or parks on clayey or limestone soils. The main host trees seem to be Oak, Beech and Lime. The possible distribution range of the species in Denmark is discussed. Two localities in Denmark with names like „the truffle orchard“ have been registered, perhaps referring to former truffle collecting. The readers are encouraged to take care of these rare fungi and not heavily exploit their localities.
6 Sommer-Trøffel (Tuber aestivum), Århus, 12.11.2000, Chr. Lange (C). Bemærk den kraftige, sorte skal dækket af pyramideagtige kegler. Læg også mærke til de uopgravede frugtlegemer hvor kun en del af overfladen ses. Mere ses ikke af svampene, og de er lette at overse hvis man ikke er opmærksom. Foto Chr. Lange.
Findestedet i Århus. Trøflerne fandtes ca. 1 m fra basis af en Lind, som sandsynligvis er svampens mykor- rhizapartner. Frugtlegemerne lå næsten på række med omtrent 1 m imellem de fjernest placerede frugtlegemer – man kan på fotoet lige ane de hvide mærkepinde der er sat ned ved de enkelte frugtlegemer, samt lommekniven, der peger på det nærmeste frugtlegeme. Foto Chr. Lange.
SVA M PE 43, 2001 7 en Lind i et skovområde domineret af forholds- Den er ikke rapporteret fra Estland, Finland el- vis ung Bøg. Jorden var meget lerrig, næsten ler Holland. De danske og svenske forekomster klistret, men ikke fasttrampet og med kun spar- er artens nordlige udposter. som urtevækst. Næsbyholm-lokaliteten var lige ved foden af en gammel Bøg på ret hård lerjord ãTrøffelhaven“ i en park. Vegetationen var en skygget græs- Efter min sidste notits om trøfler i Svampe blev plæne, dvs. overvejende mos. jeg ringet op af en skovmand fra Midtsjælland, Umiddelbart vil man sige at med de forskelli- der fortalte, at i hans skov havde de en parcel, ge lokalitetstyper ser der sådan ud mange ste- der kaldtes Trøffelhaven. Hvorfra dette navn der! Potentialet er stort derude, men måske er stammede, vidste han ikke, men det lyder spæn- der noget helt specielt ved disse lokaliteter som dende og kunne have noget med tidligere trøf- vi ikke er i stand til at genkende, men som Som- felindsamling eller endog dyrkning at gøre. Og mer-Trøflen kan. Der er ikke andet for end at nu har det vist sig, at et andet sted på Midtsjæl- være opmærksom og kigge efter nogle flere ste- land findes der en parcel der kaldes Trøffelstyk- der. ket eller Trøffelvænget. Heller ikke dette navns Der findes endnu en dansk kollektion der har oprindelse har det indtil videre været muligt at været bstemt til Tuber aestivum, men James spore. Muligvis har det forbindelse helt tilbage Trappe, en af de førende trøffeleksperter, har til Frederik den Femte, der – som refereret i ar- lige ombestemt indsamlingen til den i Europa tiklen om Kinesisk Trøffel andetsteds i dette meget sjældne Tuber macrosporum. Jeg håber at nummer – havde en trøffelsamler ved navn Sul- kunne bringe nyt om denne indsamling i et kom- tan ansat. mende nummer af Svampe, da denne besked Måske Trøffelvænget er hans gamle jagtmar- indløb lige før deadline. ker? Hvis nogen blandt Svampe’s læsere kender til lignende steder med „trøffelnavne“, hører jeg Sommer-Tr¿ffel i resten af Skandinavien meget gerne nærmere, da det kunne være spæn- Sommer-Trøffel er i Skandinavien ud over Dan- dende at undersøge disse skovområders historie mark kun med sikkerhed kendt fra Gotland i nærmere og prøve at spore hvorfor de har disse Sverige. Her er den til gengæld fundet på efter- navne. hånden adskillige lokaliteter ved systematisk ef- tersøgning, endog med importerede franske Pas på trøflerne! trøffelhunde! (Christina Wedén, pers. medd.). Til sidst en lille henstilling. Hvis I skulle finde Faktisk er man i gang med at undersøge om Sommer-Trøffel, så lad være med at få „guldfe- dyrkning af Sommer-Trøffel kunne udgøre en ber“ over fundet og begynde at grave lokaliteten niche-produktion på Gotland. I Danmark har igennem. Trøflen er nok beregnet på dyre- man faktisk også eksperimenteret med trøffel- spredning og derved på opgravning, men lokali- dyrkning, men fik ikke tilladelse til at importere teten er ikke vant til at blive endevendt! Der kan franske trøffelkulturer. Vi må isolere vores findes andre organismer dér, der ikke bryder sig „egne“ trøfler først. om at blive gravet op – hvilket også er ulovligt Fra Skåne findes der nogle gamle beretninger uden ejerens tilladelse. I Italien er det faktisk om at der skulle være indsamlet og solgt trøfler, ulovligt at lede efter trøfler uden hund eller gris, men det har indtil videre ikke været muligt at da man ellers kommer til at endevende hele lo- spore disse oplysninger nærmere, og der er ikke kaliteten selvom der ingen trøfler findes den blevet fundet Sommer-Trøffel på lokaliteten ved dag. Tag kun de trøfler I lige kan se i overfladen besøg på denne. Med artens forekomster i Dan- eller ved at kratte let i overfladen. Grav ikke lo- mark in mente er det bestemt ikke usandsynligt kaliteten igennem for at lede efter helt begrave- at den findes i det sydlige Sverige, ligesom de frugtlegemer. Det er en sjælden svamp man Øland er en oplagt lokalitet. bør værne om og nyde i respekt. Fra vore nabolande er Sommer-Trøffel kendt fra England, Tyskland og Polen og bliver sand- Litteratur synligvis mere og mere hyppig videre sydpå. Lange, C. 1994. Et år med trøfler. – Svampe 29: 1-5.
8 En sæson i Møllers fodspor Pia Boisen Hansen
I sommeren 2000 gik Jan Vesterholt og jeg i gang Nogle af de steder hvor Møller fandt mange med arbejdet på en rødliste over svampe i Stor- sjældne arter, og hvor den aktuelle viden var tem- strøms Amt. I lighed med de udgivne rapporter om melig mangelfuld, var Kristianssæde Skov og Fugl- rødlistede fugle, rødlistede padder og krybdyr og sang Storskov på Lolland samt Korselitseskovene rødlistede planter (Storstrøms Amt 1995, 1997 og på Falster. Disse lokaliteter stod derfor højt på vo- 2000) er det meningen at der i 2001 skal udgives en res liste over ekskursionsmål. rapport over rødlistede svampe. I Storstrøms Amt er der mange løvskove på le- Fuglsang Storskov ret og kalkholdig bund, og der er skove og parker Sommeren var ret tør i den sydøstlige del af lan- med store, gamle løvtræer. Databasen over fund af det, så på vores første tur til Storstrøms Amt i rødlistearter indeholder mange oplysninger fra midten af juli gik vi især efter de træboende svam- Storstrøms Amt, men fra Lolland og Falster er der pe. Det førte til det første besøg i Fuglsang Stor- kun få oplysninger fra de seneste 20 år. skov, Lolland, der er et af de få steder i Danmark Sådan har det ikke altid været. Frem til sin død hvor man finder mange store, gamle egetræer. i 1962 boede F.H. Møller i Nykøbing Falster, og Møller var nok den person der fik „markeret“ gennem 50 år brugte han en meget stor del af sin skoven som en yderst værdifuld lokalitet for fritid på at udforske svampene. Efter Møllers død svampe på Eg, da han i 1936 og 1937 fandt Safran- har Leif Døssing gennem en række artikler føjet gul Fedtporesvamp (Aurantioporus croceus) som nye oplysninger til, men dog ikke i samme måle- ny for Danmark. En anden sjældenhed på Eg som stok som Møller. Udgangspunktet for vores arbej- han også fandt her, var Egetunge (Buglossoporus de med rødlisten har derfor i høj grad været Møl- quercinus) i 1935 (Buchwald 1974). Egetunge blev lers artikler og ekskursionsberetninger. Dertil genfundet på lokaliteten i 1986 og er set flere gan- kommer hans akvareller og notesbøger, som i dag ge siden, mens ingen havde fundet Safrangul opbevares på Botanisk Museum i København. Fedtporesvamp siden 1937 til trods for at den var I anledning af 100-året for F.H. Møllers fødsel blevet eftersøgt. blev der i Svampe 15 bragt en artikel om menne- Christian Lange og Thomas Læssøe havde sket og mykologen F.H. Møller (Døssing & Knud- været i skoven i 1999, og de havde fået udleveret sen 1987). kort så de kunne indtegne de steder hvor de havde Udgangspunktet for vores feltarbejde var en set store egetræer og bl.a. fundet Egetunge. Vi hav- stor viden om hvad der engang fandtes i Stor- de derfor et godt udgangspunkt for vores jagt efter strøms Amt, men en ret begrænset viden om hvad træboende svampe knyttet til Eg. Da vi havde set der stadig eksisterede. Vores feltarbejde måtte der- det meste af den nordlige del af Fuglsang Storskov, for i stor udstrækning tilrettelægges ud fra Møllers stod det klart at der var mest at komme efter om- angivelser. Naturligvis kunne vi ikke på 17 feltdage kring Løgnor hvor mange af de gamle ege findes – gennemtrave alle de steder hvor Møller færdedes og hvor der var markeringer på vores medbragte gennem et helt liv på egnen, men vi ville gå på jagt kort. Den dag var vi så heldige at finde Egetunge i hans fodspor, og vi håbede at vi ville genopdage på en nedfalden egegren samt adskillige ege med nogle af de svampe som Møller fandt og måske Oksetunge (Fistulina hepatica) i den nordligste af være heldige at mærke historiens vingesus. de to „øer“ i Løgnor. Derudover var der ikke man-
Pia Boisen Hansen, Langelinie 37 st. tv., 7100 Vejle, [email protected]
In the footsteps of F.H. Møller F.H. Møller’s publications and unpublished note-books and aquarelles were the natural place to start before updating the knowledge of the funga in the Danish county Storstrøms Amt. A regional red-list is in preparation.
SVA M PE 43, 2001 9 Den store liggende egestamme i Fuglsang Storskov med Safran- gul Fedtporesvamp (Aurantio- porus croceus). Foto Jan Vester- holt.
ge fund der var værd at skrive hjem om. Til gen- dem de to frugtlegemer af Safrangul Fedtpore- gæld havde vi den dag set nogle af de flotteste ege- svamp, der desværre på det tidspunkt var ved at træer i landet og lært at egetræer på øerne „næs- være nedbrudte. Det var dog ikke kendetegnende ten“ vokser ind i himlen. for resten af skovens svampe, for de var generelt Med skovens store potentiale for træboende oppe. Så det blev til endnu en god dag i Fuglsang svampe og mykorrhizadannere med Eg er den Skov, hvor der blev gjort nyfund af sjældne arter mere end ét besøg værd. En måned senere, i mid- for lokaliteten, bl.a. Mønster-Lædersvamp (Xylo- ten af august, vendte vi derfor tilbage til Fuglsang bolus frustulatus) og Prægtig Slørhat (Cortinarius Storskov. Vi koncentrerede os om egetræerne cedretorum). omkring Løgnor, som vi kun havde undersøgt en del af under det første besøg. Vi genså Okse- Kristianssæde Skov, Lolland tungerne fra sidst inden vi kom ind i den for os Ser man bort fra Møns Klinteskov, er Kristianssæ- uudforskede skov. Her mødte vi en mur – en stor de Skov (også kaldet Rydeskovene) på Lolland liggende Eg, men den eneste svamp der umiddel- den skov i Storstrøms Amt hvorfra der er registre- bart faldt i øjnene, var Toppet Huesvamp (Myce- ret flest rødlistede fund i databasen over rødlistede na galericulata)! Jan mente ikke at det burde svampe. Mange af fundene er bl.a. gjort af Møller være det eneste denne kæmpe kunne byde på, så tilbage i perioden fra 30’erne til 50’erne. han vendte et afbrækket, meterlangt stykke af Fra Buchwald (1974) ved vi at Møller fandt egen for at se om der sad noget på undersiden. Egetunge i Kristianssæde Skov samme år som han Her så han så det første frugtlegeme af årets bed- fandt den i Fuglsang Storskov. Vi ved også at Møl- ste fund – Safrangul Fedtporesvamp (Aurantio- ler bl.a. fandt mange sjældne rørhatte, skørhatte, porus croceus). Da han løftede træstykket, så jeg mælkehatte og ridderhatte, og dem ville vi natur- det andet og mere friske frugtlegeme. Jan blev ligvis gerne genfinde. Kristianssæde Skov var der- først fraværende og siden euforisk af genfundet for en lokalitet vi prioriterede højt under vores ar- af denne art som man anså for uddød, og som bejde med rødlisten. ikke er set siden Møller fandt den. Behøver jeg at Vi angreb skoven fra forskellige retninger ved nævne at der var nogle herrer som var godt mis- flere besøg, men det gav desværre ikke rigtig noget undelige fordi de ikke havde fundet den året for- ud over almindeligheder. Det vi oplevede, var en inden? hårdt drevet skov med monokulturer, til dels af ek- På årets sidste besøg i Fuglsang Storskov i okto- sotiske træarter. Skoven var rigeligt grøftet, og ber havde vi taget slænget fra årets Mykologiske mange stier var pløjet op. Desværre lignede skoven Efterårslejr med – det var ikke helt tilfældigt at den et sted hvor man ikke kunne forvente at genfinde blev afholdt på Lolland! Vi startede med at vise alle de sjældne svampe der tidligere har været der.
10 Kristianssædevej Rørhat (Boletus radicans) der stod langs hele lin- Alligevel fik vi gode oplevelser med svampe i om- dealleen. De var kendt fra lokaliteten i forvejen rådet ved Kristianssæde, nemlig langs Kristianssæ- bl.a. via Møllers notesbøger. devej. Langs det sydligste stykke af vejen, ved Kri- Da vi besøgte alleen i oktober måned, havde stianssæde Gods, er der en alle af store egetræer. Gyldenbrun Lakporesvamp skiftet fra gul til brun Her så vi ved vores besøg i midten af august to af al sporestøvet. I lindealleen stod der stadig en- frugtlegemer af en stor gul poresvamp ved foden af kelte frugtlegemer af Satans Rørhat, og ved et af et af de første egetræer. Det viste sig at være Gyl- de nordligste træer – tæt ved „Det lange Skovhus“ denbrun Lakporesvamp (Ganoderma resinaceum), – var vi så heldige at finde den sjældne Flosset der i forvejen kun var kendt fra fem andre lokalite- Fluesvamp (Amanita strobiliformis). Denne var li- ter i Danmark. På de resterende egetræer så vi in- geledes kendt fra lokaliteten i forvejen (Møller & gen svampe, så vi kørte videre mod den sydvestlige Nielsen 1965, Døssing & Koch 1971), men ikke re- ende af Lindealleen. gistreret siden 1966. Lindealleen har siden 1924 været kendt som Vi glædede os over at der trods alt var noget her voksested for Satans Rørhat (Boletus satanas) og ved Kristianssæde der havde bevaret sin spænden- andre spændende svampe (Møller & Nielsen 1965, de funga. Lindealleen må altså stort set se ud som Døssing & Koch 1971), så vi var naturligvis spændt den gjorde i Møllers tid, og sandsynligvis er nogle på hvad der kunne dukke op. Satans Rørhat var af de frugtlegemer vi så, fra de selv samme myceli- der i mængder, både store og små. De stod på beg- er som fandtes i alleen dengang. I det perspektiv ge sider af vejen i de sydvestligste tre fjerdedele af giver det mening at lede efter svampe der ikke er alleen. Endnu flere frugtlegemer fandt vi af Rod- set i over 50 år!
En af de mange svampe som tidligere er fundet i Kristianssæde Skov er Grå- blad-arten Lyophyllum crassifolium. Vi havde ikke held med at genfinde den eller mange af de andre spændende svampe kendt fra skoven. F.H. Møllers akvarel af det eneste kendte fund fra Kristianssæde Skov er fra 1932. En af F.H. Møllers smukke akvareller – Orangegylden Slørhat (Cortinarius elegantissimus). Den stammer fra Korselitse Hovedskov syd for Tromnæs 1932.
Korselitseskovene ner og fandt denne art adskillige andre steder i En anden sværvægter på listen over storstrømske Storstøms Amt (se hans akvarel som er gengivet lokaliteter med mange registreringer af sjældne i Svampe 28). Omkring 200 m syd for restauran- og rødlistede svampe er Korselitseskovene på ten ved Pomle (der i øvrigt sælger gode is) havde Falsters østkyst. Det er reelt tre skove med Kor- vi et flot genfund af den sjældne Orangerosa selitse Østerskov i nord, dernæst Korselitse Mel- Skørhat (Russula laeta) som ikke er set dér siden lemskov der bl.a. rummer Pomle, og i syd Korse- 1933 og 1934. Møller noterer fundet i en ekskur- litse Hovedskov med Tromnæs som den sydligste sionsberetning til Pomlenakke og Tromnæs fra del. Skovene kan karakteriseres som flot kyst- 1934 (Møller 1936), og han lavede en akvarel af skov med hovedsagelig Bøg på leret bund, der i arten (gengivet i Svampe 15) på baggrund af et af passager er på højde med kystskovene syd for fundene fra Korselitse Mellemskov. Arten er i Århus. Disse kystskove rummer mange spæn- øvrigt beskrevet og navngivet af Møller og tyske- dende mykorrhizadannere især blandt skørhatte ren Julius Schäffer, bl.a. på baggrund af dette og rørhatte. fund. På denne første tur i Korselitseskovene Med listerne fra Møller og andre tidligere be- lærte vi meget om skoven, ikke kun ud fra de søgende i baghovedet drog vi af sted i juli for at svampe vi fandt, men lige så meget ved at se på finde sommersvampe i Korselitseskovene. Vi terræn, træer, skovbund osv. Vi så at der var nog- startede i det sydligste ved Tromnæs og gik gen- le oplagte steder at lede efter rørhatte og senere nem skoven langs kysten mod nord stykke for på sæsonen også slørhatte. For Jan blev kystsko- stykke. Allerede om formiddagen var der bid vene syd for Pomle lidt af en besættelse. Vi skulle med noget der ledte tanken på Møller. Det var to derhen på alle vores ture til Storstrøms Amt, og fund af Perlehøne-Champignon (Agaricus moel- det gav faktisk også gode resultater. leri) i den sydlige halvdel af Korselitse Mellem- Det lykkedes os at finde adskillige hotspots i skov. Det er ikke angivet at Møller fandt den i Korselitse Mellemskov. Det bedste af dem er dér Korselitse, men han var jo ekspert i champigno- hvor Saddelmagerrenden når ud til kysten. På
12 dette lille område fandt vi utrolig mange sjældne du se på Internettetadressen: http://www.myco- svampe på de efterfølgende ture: Satans Rørhat, key.com/AAU/Mycobase/BaseFrameset.html. Rod-Rørhat (som også var nævnt af Møller), En varm tak til alle som har bidraget med op- Violet Koralsvamp (Ramaria fennica) og en læn- lysninger om fund af rødlistede svampe i Stor- gere række af knold-slørhatte, deriblandt Præg- strøms Amt, ikke mindst til dem der var med os tig Slørhat (Cortinarius cedretorum), Ringbæltet på Mykologisk Efterårslejr ved Maribo Sønder- Slørhat (C. vulpinus) og Orangegylden Slørhat sø. (C. elegantissimus). I det hele taget fandt vi langt flere knoldslørhatte end Møller har afrapporte- Litteratur ret fra sin tid, sandsynligvis fordi det trods alt er Buchwald, N.F. 1974. Safrangul Poresvamp (Polypo- blevet lettere at få sat navn på dem i dag. rus (Hapalopilus) croceus) fundet i 1936 i Dan- mark. – Friesia 10: 323-326. Og meget mere Døssing, L. & J. Koch 1971. Lørdag den 24. og søndag den 25. september 1966. Weekend-ekskursion til Vi nåede naturligvis at besøge en masse andre Torrig Skov og Christianssæde Skovene på Lol- lokaliteter, hvor vi både fandt og genfandt spæn- land. – Friesia 9: 482-484. dende svampe, men også steder hvor der ikke - & H. Knudsen 1987. F.H. Møller 100 år – menne- var noget at komme efter. sket og mykologen. – Svampe 15: 1-12. Området ved østenden af Maribo Søndersø Møller, F.H. 1936. Søndag den 9. september. Ekskur- blev opdaget som ny lokalitet for spændende sion til Pomlenakke og Tromnæs. – Friesia 1: 321. svampe. Det vrimlede med dem, og under vores - & N.J. Nielsen 1965. Oversigt over fund af stor- svampe på Vestlolland. – Friesia 7: 389-502 mykologiske efterårslejr blev der fundet i alt 21 Storstrøms Amt 1995. Rødlistede fugle i Storstrøms rødlistede og 10 gullistede arter i disse skove. Amt 1995. Totale lister over vores fund fra besøgene i - 1997. Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Storstrøms Amt i år 2000 og databasen fra My- Amt 1997. kologisk Efterårslejr ved Maribo Søndersø kan - 2000. Rødlistede planter i Storstrøms Amt 1999.
To frugtlegemer af Gyldenbrun Lakporesvamp (Ganoderma resinaceum) ved foden af en levende Eg langs Kristianssædevej ved Kristianssæde Gods, 12.8.2000 (PH00-104). Foto Jan Vesterholt.
SVA M PE 43, 2001 13 2000 – et godt år for registrering af sjældne svampearter? Benny Christensen
Problemerne med at registrere svampe – herun- for nogle arters vedkommende har overgået der især de sjældne arter – er velkendt og bl.a. alle forventninger. I Vestjylland har vi f.eks. præcist beskrevet i foreningens udgave af ikke i mange år set så mange kantareller som i „Rødliste 90“ (Vesterholt & Knudsen 1990). 2000. Både 1998 og 1999 var gode kantarelår, Størstedelen af året lever de jordboende svam- men i 2000 var der mange flere. Der var ikke pe et skjult liv under jorden, og kun når frugtle- bare mange kantareller, der hvor de plejer at gemerne er på overfladen, er svampen synlig. være, de optrådte også på steder, hvor de i hvert For nogle arter sker det kun nogle få uger om fald ikke har været i de 14 år, jeg har boet herov- året. Det gælder altså om at være det rigtige sted re – og ofte langt fra de andre kendte kanta- på præcis det rigtige tidspunkt. Og det er ikke relsteder. Der er altså tale om en masse myceli- alle mycelier, der sætter frugtlegemer hvert år. er, som kun sætter frugtlegemer med mange års Et af mykologiens problemer er, at vi ikke ved, mellemrum, når de optimale vækstbetingelser hvor mange „hvilende“ mycelier, der ligger og er der. venter på, at der skal komme et år med de helt Og det har de været i 2000. Den våde som- rigtige klimatiske betingelser. mer bevirkede, at kantarellerne var fremme i Derfor er begrebet sjældenhed også proble- store mængder hele vejen igennem fra sidst i matisk og omdiskuteret, når det gælder svampe juni til sidst i september. Men de klimatiske be- (Rune 1996). Og behovet for en mere løbende tingelser har ikke entydigt været gode for alle og systematisk registrering er åbenlyst (Rald & arter. For nogle arter har de lave temperaturer Strandberg 1995). På den anden side gør svam- måske været en hæmmende faktor. Blandt spi- penes specielle biologi netop, at en omfattende sesvampene har tragt-kantarel og pigsvamp atlas-undersøgelse i stil med den, der er gen- haft det på samme måde som kantarellerne, nemført i Holland, og som herhjemme bl.a. er mens de fleste rørhatte ikke har haft nogen foretaget for padder og fugle, vil være meget særlig god sæson. ressourcekrævende. I de seneste år har foreningen taget flere nye Et godt år for registrering? initiativer. Etableringen af en løbende overvåg- Det er nærliggende at tro, at i hvert fald nogle af ning af 10 udvalgte arter (Vesterholt 1996) og de mere sjældne arter har haft det på samme oprettelsen af Mykonyt er gode skridt på vejen. måde som kantarellerne. Det kan man måske få Det stigende antal indberetninger til Mykonyt en fornemmelse af ved at se på indrapporterin- kaster mere lys over, hvordan det går med en gerne til Mykonyt sammenlignet med tidligere del af de „interessante“ arter. Men kan vi kom- år – selv om billedet her sløres af, at antallet af me et par skridt videre? rapportører stadig vokser. Men under alle omstændigheder kunne man Et godt år for mange arter godt forvente, at 2000-sæsonen bød på en usæd- Omfanget af „hvilende“ mycelier har man kun- vanlig god chance for at få lokaliseret nogle af net få en fornemmelse af i år 2000, en sæson, der de ellers skjulte mycelier. Jeg skal ikke drage
Benny Christensen, Søgårdvej 4, 6980 Tim, [email protected]
2000, a good year to find rare fungi? Last year was a good year in Denmark for many species of fungi. In western Jutland Cantharellus cibarius was found in many localities where it has not been observed for many years. It is proposed that the year 2000 also offered good op- portunities to localize many of the „hidden mycelia“ of rare fungi where fruit-bodies only are produced under adequate climatic conditions. In that way, the records from 2000 could be a good starting point for a more systematic registration of rare and threatened fungi.
14 Spiselig Mælkehat (Lactarius volemus) er en god spisesvamp, men desværre temmelig sjælden. Den er let ken- delig på den kraftige stok og den rigelige, hvide mælk. Stråsø Plantage 31.7.2000. Foto Benny Christensen.
Mørkviolet Slørhat (Cortinarius violaceus). På den store svamp ses de brune sporer tydeligt. Hoverdal Plan- tage 10.9.2000. Foto Benny Christensen.
SVA M PE 43, 2001 15 vidtgående slutninger, men nøjes med at refere- gens fund. Men når man på en tur af den art skal re nogle af mine erfaringer fra det vestjyske lo- holde styr på 40-50 mennesker, er der nok at se kalområde, jeg kender bedst. til, og i kampens hede fik jeg ikke mærket mig Og måske burde man under alle omstændig- det præcise findested. Og siden har jeg ikke heder benytte lejligheden til at få skabt grund- kunnet finde den. lag for en mere systematisk registrering af ud- Men i 2000 dukkede den op et helt andet sted valgte arter – først og fremmest vigtige rødliste- – i Stråsø Plantage længere nordpå – midt på en arter – på nogle udvalgte lokaliteter. Konkret sti, hvor jeg tit er kommet forbi i sæsonen. Her kunne det ske med udgangspunkt i indberetnin- stod nu den 31/7 tre flotte eksemplarer, og de gerne til Mykonyt. F.eks. således, at de, der i blev både fotograferet og fortæret. Den 5/8 var 2000 har registreret de udvalgte arter på de der fem nye frugtlegemer på stedet. pågældende lokaliteter, i fællesskab fik lokalise- ret de fundne mycelier ved at plotte dem ind på Safran-Sl¿rhat genfundet et kort eller ved angivelse af omtrentlige UTM- Siden Jan Vesterholt i Svampe nr. 33/1996 ud- koordinater. Skulle en og anden have adgang til nævnte Safran-Slørhat (Cortinarius traganus) til en GPS, ville det gøre det endnu nemmere at en af de 10 overvågningsarter og nævnte, at de sætte præcis placering på. Det kunne f.eks. ske sidste observationer var fra 1985-87, har jeg ved at forsøge at genfinde mycelierne i 2001, holdt øje med et sted i Hoverdal Plantage, hvor mens findestederne endnu er i frisk erindring. jeg fandt den for ca. 10 år siden. Det har ikke gi- Det ville give basis for en mere tæt overvåg- vet de store resultater før 1/10 2000, hvor jeg ning af de kendte findesteder i de kommende år fandt et gammelt frugtlegeme + et helt henfal- – hvor både de, der kommer regelmæssigt på lo- det eksemplar på stedet. Et par måneder før kaliteten, og de, der kommer af og til, vil kunne (12/8) fandt jeg helt tilfældigt et enkelt frugtle- bidrage. geme i Stråsø Plantage. Safran-Slørhat er i 1997- Jeg kan godt forestille mig negative reaktio- rødlisten rykket op som „akut truet“ art (kate- ner på forslaget. Det er ikke alle, der har lyst til gori E). at dele deres gode svampesteder med andre. En af de meget flotte slørhatte fandt jeg også Men da det her ikke i særlig grad drejer sig om igen i Hoverdal Plantage i 2000. Mørkviolet gode spisesvampe, kunne den almene interesse Slørhat (Cortinarius violaceus) så jeg første i at få større viden måske få lov til at overvinde gang i plantagen i september 1994. Der stod de private interesser. dengang kun et enkelt frugtlegeme i et område Og så et par eksempler fra 2000-sæsonen i de med bævreasp. Jeg kommer regelmæssigt på vestjyske plantager: stedet, da der også er gode spisesvampe (Oran- ge Aspe-Rørhat), så jeg har set efter den siden – En spiselig sjældenhed uden resultat i de første 4 år. Spiselig Mælkehat (Lactarius volemus) er, som Men den 9/9 2000 stod der så igen et enkelt navnet siger, spiselig og af de nævnte grunde ældre eksemplar på samme sted. Det var på en nok ikke en af de arter, det er mest oplagt at svampetur med både børn og voksne, og da starte med. Den er heller ikke på rødlisten, men svampen stod lige ved stien, koncentrerede jeg karakteriseret som „opmærksomhedskræven- mig om at undgå at nogen plukkede den eller de“ (gullisteart – kategori X). Til gengæld er trådte på den. Næste dag tog jeg ud på stedet og den svær at overse, hvis den er der, og let at ken- fandt yderligere tre friske eksemplarer. Mørk- de på størrelsen, den kraftige stok, den rigelige, violet Slørhat stod på 1990-rødlisten som „sår- hvide mælk og den karakteristiske fiskeagtige bar“ (kategori V), men er i 1997 flyttet til gulli- eller skaldyragtige lugt. sten som „opmærksomhedskrævende“ (katego- Indtil 2000 havde jeg kun set den en enkelt ri X). gang i Vestjylland. Det var på en offentlig svam- petur i Dejbjerg Plantage nord for Skjern i sep- Hvor tæt skal der registreres ? tember 1990. Jeg fandt et enkelt eksemplar, og Det er velkendt, at for en del svampes vedkom- den fik en fremtrædende placering ved den af- mende er frugtlegemernes levetid kun nogle få sluttende præsentation og gennemgang af da- uger – for enkelte endda få dage. Og de vejrfor-
16 Morten Christensen fandt i 1989-90 og de følgende år flere sjældne pigsvampe i Hoverdal Plantage. Ved den skovvej, hvor han her er ved at fotografere i september 1994, var der dengang både Skællet Kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus) og Tragtformet Læderpigsvamp (Phellodon tomentosus). Begge arter er forsvundet, efter at det stykke skov, der ligger lige syd for vejen, blev ryddet og nyplantet for et par år siden. Men der er stadig mange sjældne pigsvampe i plantagen. Foto Benny Christensen.
hold, der måske nok er gunstige for svampenes som det sidste eksempel viser, kan det „rette“ vækst og antallet af frugtlegemer (megen regn), tidspunkt også nemt variere en måned fra år til har til gengæld negativ virkning på frugtlege- år, afhængigt af vejrforholdene. mernes levetid. Hvor hurtigt, det kan gå, kan også illustreres Et konkret eksempel med en observation fra 2000-sæsonen. Stålblå For at gøre opgaven overskuelig bør man nok Rødblad (Entoloma nitidum) var på 1990-rødli- koncentrere sig om et mindre antal arter og lo- sten karakteriseret som „sjælden“ (kategori R). kaliteter i forbindelse med en mere intensiv Nu er den hverken på rødlisten eller gullisten, overvågning. Lokalitetsmæssigt bør man også men det er dog ikke en svamp, man falder over skele til, om der bor nogen tæt på området, der hver dag. kan sikre en regelmæssig overvågning. Og så er Den 9/10 1999 fandt jeg et enkelt eksemplar det naturligvis væsentligt, at man også interes- af arten i Stråsø Plantage, og i 2000 har jeg holdt serer sig for at finde nye mycelier – for det dre- øje med stedet. Den 16/9 fandt jeg otte fine jer sig jo ikke bare om at se, hvordan det går frugtlegemer, heraf flere helt små. Den 24/9 var med dem, man kender. Derfor bør man måske jeg igen på stedet, og kun fordi jeg vidste præcis, også forsøge at indkredse og afgrænse særlig hvor jeg skulle lede, fandt jeg resterne af et par „interessante“ områder til nærmere under- henfaldne eksemplarer. søgelse. For nogle arter kan en effektiv overvågning Artsmæssigt bør det vel være den „dyre“ altså kræve, at man er på stedet mindst en gang ende af rødlisten, der især er i fokus. Men andre om ugen gennem en stor del af sæsonen. Og hensyn kan også spille ind. F.eks. kunne kork-,
SVA M PE 43, 2001 17 duft- og læderpigsvampene (Hydnellum, Ban- med Bjergfyr, hvor det ikke lykkedes os at finde kera og Phellodon) være en oplagt gruppe at noget, men der skal han nok selv med. På det tage med. Dels er der allerede foretaget en sy- sted, hvor sidstnævnte har været, har der også stematisk undersøgelse – også historisk – af ud- frem til 1994-95 været Skællet Kødpigsvamp bredelsen (Christensen 1993), dels kan arterne (Sarcodon imbricatus), men begge arter synes muligvis være relevante som indikatorer for at være forsvundet, efter at et tilgrænsende kvælstofbelastning via luftforurening (Vester- stykke skov blev ryddet for et par år siden. holt, Asman & Christensen 2000). Alt i alt viser eksemplet, at man kan nå ret Morten Strandberg havde i september-okto- langt ved en eftermiddags indsats. Så nu er ide- ber 2000 indberettet flere sjældne pigsvampear- en givet videre ... ter fra Hoverdal Plantage, som er min nærmeste gode svampelokalitet. Jeg har også et par myce- Litteratur lier derude, og den 28/10 forsøgte vi i fællesskab Christensen, M. 1993. Duftpigsvamp (Bankera) og i løbet af en eftermiddag at lokalisere de kendte Læderpigsvamp (Phellodon) – økologi og udbre- mycelier. Det førte til, at der nu er 8 mycelier og delse i Danmark. – Svampe 27: 1-11. Rald, E. & M. Strandberg 1995. Frugtlegemeproduk- følgende arter på kortet: Tragtformet Læder- tion og udbredelse af Klidhat (Rozites caperatus) pigsvamp (Phellodon tomentosus): 3 steder – i Tisvilde Hegn. – Svampe 32: 36-40. Mørk Læderpigsvamp (Phellodon niger): 1 sted Rune, F. 1996. Om sjældenhed i mykologien. – Svam- – Orange Korkpigsvamp (Hydnellum aurantia- pe 33: 1-6. cum): 3 steder – Bæltet Korkpigsvamp (Hyd- Vesterholt, J. 1996. Hvordan går det med Frost-Sneg- nellum concrescens): 1 sted. lehat? – Svampe 33: 13-25. - , W.A.H. Asman & M. Christensen 2000. Kvæl- Tidligere har Morten Christensen registreret stofnedfald og tilbagegang for svampe på mager Pjusket Duftpigsvamp (Bankera fuligineoalba), bund. – Svampe 42: 53-60. Orange Korkpigsvamp og Tragtformet Læder- - & H. Knudsen 1990. Truede storsvampe i Dan- pigsvamp i et ret vanskeligt tilgængeligt område mark – en rødliste.
Foreningens navneudvalg navne består ligesom de systematiske navne af Foreningens udvalg til godkendelse af danske et artsnavn og et slægtsnavn, hvor artsnavnet svampenavne har fungeret siden 1985 hvor der står forrest. 2) Som hovedregel gives der kun efter 3 års arbejde for første gang udsendtes en danske navne til svampe der forekommer i samlet liste over anbefalede navne. Offentlig- Danmark. 3) Der tilstræbes logik og konse- gørelsen af nye navne er hidtil i al væsentlighed kvens i navngivningen, så den afspejler svampe- sket ved at navnene er brugt i artikler i Svampe, nes systematiske tilhørsforhold. 4) Tidligere an- medens der har manglet en samlet oversigt over vendte danske navne søges så vidt muligt beva- hidtil godkendte navne. Efter en vedtagelse i ret. 5) Navnet skal være så kort og karakteri- navneudvalget vil de godkendte navne i fremti- stisk som mulig. 6) Hvis det systematiske navn den kunne ses på foreningens hjemmeside på en svamp ændres, følger det danske navn så http://www.mycosoc.dk ved først at klikke på vidt muligt den art, der er almindeligst i Dan- feltet Taxon Database og derefter på Enter Se- mark. arch. Man vil her både kunne finde det danske Kritik af de godkendte danske navne samt navn ud fra det systematiske (latinske) navn og forslag til godkendelse af nye danske navne be- det systematiske navn ud fra det danske navn. des sendt med e-post ([email protected]) eller brev De principper der ligger til grund for god- til undertegnede formand for navneudvalget kendelsen af danske navne, er i hovedsagen de (adresse: Rønnebærvej 40, 2840 Holte). samme som blev vedtaget i 1985. 1) Danske Preben Graae Sørensen
18 Hvad er Cortinarius glaucopus? Thomas Stjernegaard Jeppesen & Tobias Fr¿slev
Cortinarius glaucopus er i Danske Storsvampe (grønligt til rødligt), ofte med olivengrønlig (Petersen og Vesterholt 1990) anført som ret (1B5-1C5) rand hos unge eksemplarer. Hatten sjælden, og C. glaucopus er ikke at finde i den kan også være helt olivengrøn (se foto). Lamel- seneste udgave af rødlisten (Stoltze og Pihl ler blålige (20B3). Stok op til 2 cm tyk, oftest 1998). I artiklen i Svampe 24 om de i Danmark med blåligt skær mod toppen (21A4), eventuelt forekommende knoldslørhatte (Cortinarius un- med grønligt skær nedefter, med lille, men ran- derslægt Phlegmacium) – hvortil C. glaucopus det knold. Kød blegt, i stokken med blåligt hører – nævnes det dog at den burde figurere på skær, ofte noget okkergult anløbende i knolden. rødlisten, og at der til dato kun findes én dansk Lugt og smag neutral. angivelse (Vesterholt 1991). Sporer ellipsoidiske med fine, isolerede vor- På baggrund af dette er det svært at sige no- ter, 7,3-8,3 × 4,7-5,2 µm (MV = 7,62 × 4,99 µm), get sikkert om hvor sjælden arten er. I hvert fald Q = 1,53. er den dårligt kendt herhjemme, hvilket måske Alle danske fund har været i tilknytning til skyldes, at den har båret det misvisende danske løvtræer på kalkrige steder, men i vore nabolan- navn Knoldløs Slørhat, som vi her foreslår æn- de og sydpå vokser C. glaucopus hovedsagelig dret til Fibret Slørhat (glaucopus betyder „med med nåletræer på rigere jordbund. blålig eller blågrå stok“. Navnet Knoldløs Slør- Vi foreslår det danske navn ændret til Fibret hat er en oversættelse af det tyske „Knollenlo- Slørhat på baggrund af hattens tydelige, indvok- ser Klumpfuss“ (Moser 1960)). Da vores danske sede radiærfibre, som sammen med de små el- fund af C. glaucopus har været afvigende ved at lipsoidiske sporer er artens væsentligste kende- have ret udprægede olivengrønne farver, og da tegn. der desuden i de seneste år er dukket et par C. glaucopus er en meget variabel art, og så- nærtstående arter op som ikke er nævnt i den ledes kan hatfarven spænde lige fra brune til danske svampelitteratur, finder vi det relevant gullige og grønlige nuancer. Moser (1960) har at bringe beskrivelser og illustrationer af disse. beskrevet en varietet (var. olivaceus) med grøn- Farvekoderne i beskrivelserne refererer til Kor- ne nuancer, men man kan dog finde alle mel- nerup og Wanscher (1961). Vi har ikke medta- lemformer. Også graden af blå farver på lamel- get basereaktioner i de enkelte beskrivelser, da ler og stok kan variere meget, og Moser har li- alle arterne reagerer svagt okkerbrunt til oran- geledes beskrevet en varietet (var. acyaneum) gebrunt, hvilket er karakteristisk for arter i sek- helt uden blåt. Cortinarius magicus Eichh., som tionen Glaucopodes, hvortil alle de behandlede ligner C. glaucopus både mikroskopisk og ma- arter hører. kroskopisk, afviger ved at skulle vokse i store ringe, være mere fibret og have tydeligt velum. Cortinarius glaucopus (Schaeff.: Fr.) Gray Med udgangspunkt i det materiale vi har set af Hat groft indvokset radiærfibret, op til 13 cm. C. magicus, og på baggrund af den variation der Hatfarve meget variabel, men oftest brunlig accepteres inden for C. glaucopus, vælger vi at
Thomas Stjernegaard Jeppesen, Lille Glasvej 3, 2. t.v., 5000 Odense C., [email protected] Tobias Frøslev, Frederiksborggade 52, 5. sal, 1360 København K, [email protected]
What is Cortinarius glaucopus? Descriptions and illustrations are given of C. glaucopus and the related species C. caesiogriseus, C. camptoros and C. dionysae. C. caesiogriseus and C. camptoros are reported as new to Denmark, but C. dionysae has not yet been recorded as Danish. The colour variation of C. glaucopus and C. camptoros is discussed, but is not considered as being of taxono- mic importance.
SVA M PE 43, 2001 19 Cortinarius glaucopus, brun form. Frankrig, Doubs, Valdahon, 29.9.1998 (TF1998-096). Foto Tobias Frøslev.
Cortinarius glaucopus, grønlig form. Sjælland, Allindelille Fredsskov, 17.9.1999 (TSJ99-050). Foto Thomas S. Jeppesen.
20 Cortinarius caesiogriseus. Italien, Sydtyrol, Altenburg, 7.10.2000, (TF2000-073). Foto Tobias Frøslev.
Cortinarius camptoros, gråviolet form. Østjylland, Vosnæs Havskov N. for Århus, 30.9.2000 (TF2000-056). Foto Thomas S. Jeppesen.
SVA M PE 43, 2001 21 opfatte C. magicus som en del af denne varia- beskedne størrelse. tion. Det er vores indtryk at denne art er dårligt Af de her behandlede arter er den mest op- kendt i hele Europa, og vores anvendelse af lagte forvekslingsmulighed C. caesiogriseus, navnet C. caesiogriseus er baseret på beskrivel- som dog har større, mandelformede sporer samt sen i Jordstjärnan 17(3) 1997, som repræsente- grålige farver på hatten. Ældre frugtlegemer af rer Brandruds tolkning. I tillæg til de to citerede C. glaucopus kan eventuelt minde om afblegede indsamlinger har Brandrud (pers. medd.) set ar- former af Blåkødet Slørhat (C. caerulescens), ten ved Vordingborg i 1980. som dog har større og mere citronformede spo- Af de her behandlede arter er den mest op- rer. lagte forvekslingsmulighed C. glaucopus (se un- Supplerende illustrationer: CFP (Brandrud der denne). m.fl. 1990-98)(C30 og C52), Courtecuisse & Du- Supplerende illustrationer: Moser: XII 62, hem (1178), R. Phillips (s. 124), Moser: XXI 120, Südwestdeutsche Pilzrundschau 31 (1995), side Moser: XXI 123 og XXII 128 (var. acyaneum), 59 (som C. herpeticus var. fageticola). Moser: XXI 119 (var. olivaceus). MATERIALE: DANMARK: NØ-SJÆLL.: Frederiksværk, MATERIALE: DANMARK: Ø-JYLL.: Savmølle Skov, 30. Arresødal, 28.9.2000, TF (TF2000-053) – S-SJÆLL.: 9.2000, TSJ og TF (TSJ00-043) – NØ-SJÆLL.: Allin- Hjortenæs i Grydebjerg Skov, 11.9.1999, Jacob Heil- delille Fredskov, 17.9.1999, TSJ og TF (TSJ99-050 mann-Clausen (JHC99-095). „var. olivaceus“). SVERIGE: Öland, Hönstorp, 17.9.2000, Tommy Knuts- SVERIGE: Gotland, Tjaukle ved Viklau, 19.9.2000, TF son, Christian Lange, Elna Hultquist, TSJ og TF og TSJ (TSJ00-015). (TSJ00-016). TYSKLAND: Bayern, Karlstadt, 18.10.2000, TSJ og TF FRANKRIG: Doubs, Valdahon, 29.9.1998, Mogens (TSJ00-100). Holm, TF og TSJ (TF1998-087). FRANKRIG: Doubs, Valdahon, 29.9.1998, Mogens ITALIEN: Sydtyrol, Kaltern, Altenburg, 7.10.2000, Tor Holm, TSJ og TF (TF1998-096), Jura, Arbois, Belvé- Erik Brandrud, Kerstin Brandrud, TSJ og TF dères de l’Ermitage, 03.10.1998, TSJ og TF (TSJ98- (TF2000-073), Sydtyrol, Kaltern, Mendelpass, 11.10. 114 „var. acyaneum“). 2000, TSJ og TF (TSJ00-072) ITALIEN: Sydtyrol, Kaltern, Mendelpass, 11.10.2000, TSJ og TF (TSJ00-073 „C. magicus“). Cortinarius camptoros Brandr. & Melot Frugtlegemer ofte påfaldende faste, „gummiag- Cortinarius caesiogriseus J. Schff. tige“. Hat op til 7 cm bred, først hvælvet, siden Hat med tydelige radiærfibre, fra begyndelsen udbredt, mere eller mindre hygrofan, hos unge grå (evt. med blåligt skær i randen som ung), se- eksemplarer mørkt gråviolet (19D4-19E2), nere anløbende (orange-)brunligt (5C5-5C6), snart afblegende til gråoliven (4C3), men stadig evt. med tydelige cremefarvede til lyst brune med et gråviolet skær i randen, ældre eksempla- velumlapper, op til 5 cm i diameter. Unge lamel- rer mørkere brune omkring hatmidten (7F5). ler blåligt grå (19B2). Stok blåligt grå i toppen, Hvor tilklæbede blade og småpartikler har sid- senere anløbende brunligt fra basis, hvilket det, anløber hathuden orangebrunt (5D5-6C6). sammen med den blålige farve kan give stokken Lameller gråviolette (17A2-19A2), randen et grønligt skær (1B3), op til 1 cm tyk med lille, mere violet (19A4). Stok indtil 1,5 cm tyk, mere eller mindre randet knold. Kød fra starten gråviolet (19A2-19A3), snart afblegende i den violetgråt (19A2), senere med blegt grønligt el- nedre del, med afsat, bred (-3 cm), men ikke ler gulligt skær. Lugt og smag neutral. skarprandet, knold. Kød hvidligt, hos unge ek- Sporer mandelformede med grove, isolerede semplarer med en tydelig gråviolet (19C5- vorter, 8,8-10,4 × 5,2-6,2 µm (MV = 9,70 × 5,67 19D5) tone i stokken, i knolden noget gulligt µm), Q = 1,72. anløbende. Lugt og smag ubetydelig. C. caesiogriseus vokser med løvtræer på Sporer citronformede med grove, isolerede kalkrig jordbund. vorter, 8,9-10,4 × 5,2-5,7 µm (MV = 9,13 × 5,28 Vi foreslår det danske navn Musegrå Slørhat µm), Q = 1,70. til C. caesiogriseus på grund af den musegrå hat- C. camptoros vokser med løvtræer på kalkrig farve hos unge eksemplarer. Forstavelsen mus jordbund. kan også lede tanken hen på svampens relativt Vi foreslår navnet Elastisk Slørhat til denne
22 Oversigt over vigtige skillekarakterer hos de behandlede arter
C. glaucopus C. caesiogriseus C. camptoros C. dionysae smag/lugt neutral neutral neutral melagtig sporest¿rrelse 7,3-8,3 x 8,8-10,4 x 8,9-10,4 x 8,8-9,9 x 4,7-5,2 µm 5,2-6,2 µm 5,2-5,7 µm 5,2-5,7 µm sporeform ellipsoidiske mandelformede citronformede citron- til mandelformede hatkarakterer groft, tydeligt groft, tydeligt glat, evt. hygrofan fint radiærfibret radiærfibret radiærfibret
art på grund af frugtlegemernes konsistens, der TYSKLAND: Bayern, Karlstadt, 06.10.2000, TSJ og TF sammen med de citronformede sporer og den (TF2000-068). ofte noget hygrofane hat er de vigtigste kende- FRANKRIG: Jura, Arbois, Belvédères de l’Ermitage, tegn. 03.10.1998, TSJ og TF (TF1998-115), 14.10.2000, TSJ og TF (TF2000-100). C. camptoros varierer ligesom C. glaucopus meget i udseende. Ovenstående beskrivelse er baseret på de danske indsamlinger, hvor de Cortinarius dionysae R. Hry. unge frugtlegemer havde meget udtalte blålige Hat fra begyndelsen oliven (3B2), snart grålig farver. Disse frugtlegemer vil kunne forveksles (4B2), med alderen anløbende lidt okker (5B5- med Indigo-Slørhat (C. terpsichores), som dog 5B6) fra midten, ret fint indvokset fibret, op til 8 har ellipsoidiske sporer. Set fra oven kunne cm bred. Unge lameller mørkt blåviolette svampene umiddelbart minde om Violet Hek- (19C4-19C5) med hvidlig æg. Stok hos unge ek- seringshat eller, som ældre, Horngrå Fladhat. semplarer blå (19A4), snart afblegende, indtil En mere blålig form af C. camptoros knyttet 13 mm tyk med lille løgformet knold. Den blå til egearter (Quercus ilex, Q. faginea og Q. pu- farve holder sig længst i stoktoppen. Kød hos bescens) i Spanien er for nylig beskrevet og af- unge eksemplarer dybt blåviolet i stoktoppen, i bildet i Documents mycologiques under navnet hatten hvidligt, hos ældre blegt. Lugt og smag C. camtoros f. fuscoilicis (Sasía & Aguirre tydeligt melagtig. 2000), men om de danske fund skal henføres Sporer citron- til mandelformede med grove, hertil, og om farvevariationen inden for arten isolerede vorter, 8,8-9,9 × 5,2-5,7 µm (MV = 9,39 berettiger oprettelsen af en ny form, er usik- × 5,34 µm), Q = 1,76. kert. C. camptoros kan også helt mangle blåt (se C. dionysae er hovedsagelig knyttet til nåle- foto), men denne variation har indtil videre træer, men findes af og til under løvtræer på ikke givet anledning til beskrivelse af nye varie- kalkrig bund. teter eller former. C. dionysae er endnu ikke fundet i Danmark. Af de her behandlede arter er den mest op- Vi har medtaget den her, fordi den står nær C. lagte forvekslingsmulighed C. dionysae, som glaucopus, og fordi den forekommer i vore na- også har citronformede sporer. C. dionysae har bolande. dog tydelig lugt og smag af mel. Denne art er meget karakteristisk på grund Supplerende illustration: CFP (C24). af sin lugt og smag af mel, hvorved den let ad- skilles fra de andre arter der er omtalt her. Mel- MATERIALE: DANMARK: Ø-JYLL.:, Vosnæs Havskov, 17.10.1999, TSJ og TF (TSJ99-094), 30.9.2000, TSJ og Slørhat (C. flavovirens), der er afbildet i Svam- TF (TF2000-056). pe 40 s. 23, har samme lugt og smag, men er
SVA M PE 43, 2001 23 Cortinarius camptoros, brun form. Frankrig, Jura, Belvédères de l´Ermitage, 3.10.1998 (TF1998-115). Foto Tobias Frøslev.
Cortinarius dionysae. Tyskland, Bayern, Karlstadt, 19.10.2000, (TSJ00-102). Foto Thomas S. Jeppesen.
24 kraftigere og har blege, grønlige farver (Jeppe- ler erkendes som store (op til 30 µm), tykvægge- sen & Frøslev 1999). Der findes i Europa yderli- de, ballonformede celler i den nederste del af gere to meget sjældne knoldslørhatte med mel- hathuden. lugt og -smag, nemlig C. lustratus Fr., som er en Vi foreslår at C. glaucopus, C. camptoros og lille, bleg, tårebladslignende svamp uden knold, C. caesiogriseus på grund af deres formodede og C. aleuriosmus Maire, som er en stor, hvidlig og sandsynlige sjældenhed optages på den dan- svamp med randknold. ske rødliste over truede svampe. Set ovenfra ligner C. dionysae Galde-Slørhat Det citerede materiale vil blive deponeret på (C. infractus), som dog smager bittert og har Botanisk Museum i København (C). mørkt olivenbrune lameller. Supplerende illustrationer: CFP (B50), Courtecuisse & Duhem (1180), Moser: XII 68 Litteratur a,b,c. Brandrud, T.E., T. Knutsson & K. Soop 1997. En fan- tastisk säsong på Öland. Rapport med tonvikt på MATERIALE: TYSKLAND: Bayern, Karlstadt, 6.10. Phlegmacium (spindelskivlingar). – Jordstjärnan 2000, TSJ og TF (TSJ00-057), 19.10.2000, TSJ og TF 17(3): 27-42. (TSJ00-102). Brandrud, T.E., H. Lindström, H. Marklund, J. Me- FRANKRIG: Doubs, Forêt de Levier, 30.9.1998, Mo- lot & S. Muskos 1990-1998. Cortinarius Flora gens Holm, TSJ og TF (TF1998-102), 14.10.2000, TF Photographica, Vol. 1-4. – Matfors. og TSJ (TSJ00-094). Courtecuisse, R. & B. Duhem 1994. Les Champig- Vi har her behandlet alle de i Danmark fore- nons de France. – Paris. kommende arter med blå farver på lamellerne Jeppesen, T.S. & T. Frøslev 1999. Gule knoldslør- tilhørende sektion Glaucopodes med undtagel- hatte i Danmark. – Svampe 40: 13-27. se af Bøge-Slørhat (C. anserinus). Bøge-Slørhat Knoch, D. & G. Saar 1995. Interessante Cortinarien- funde am Schönberg bei Freiburg. – Südwest- (C. anserinus) er indplaceret i sektion Glauco- deutsche Pilzrundschau 31: 26-29. podes, men synes at stå noget for sig selv. Arten Kornerup, A. & J. H. Wanscher 1961. Farver i farver. adskilles fra de her behandlede ved sin bitre – København. hathud og sin særlige lugt. C. anserinus er om- Moser, M. 1960. Die Gattung Phlegmacium. – Bad talt og afbildet i Svampe 24 s. 36 (Vesterholt Heilbrunn. 1991) og i Svampe 31 s. 33 (Rune og Rald 1995). Petersen, J. H. & J. Vesterholt (red.) 1990. Danske Sektion Glaucopodes står nær sektion Cae- storsvampe (basidiesvampe). – København. rulescentes, altså gruppen med Blåkødet Slørhat Phillips, R. 1981. Mushrooms and other fungi of Great Britain and Europe. – London. (C. caerulescens) og Indigo-Slørhat (C. terpsi- Rune, F. & E. Rald 1995. Noter om svampenavne chores), og som nævnt kan arter fra de to sekti- (4). – Svampe 31: 31-34. oner minde om hinanden indbyrdes. Sasía, R.F. & J.A.C. Aguirre 2000. Aportación al Flere arter i sektion Calochroi, gruppen med conocimiento de los Cortinarius en el norte de la Lillabladet Slørhat (C. calochrous) og Violblå península ibérica (I). – Doc. mycol. 119: 63-73. Slørhat (C. sodagnitus), kan på grund af de Stoltze, M. & S. Pihl (red.) 1998. Rødliste 1997 over blålige/violette farver overfladisk ligne de her planter og dyr i Danmark. – Miljø- og Energimi- behandlede arter. Alle arter i sektion Calochroi nisteriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. har dog sporer med sammenhængende, netag- Vesterholt, J. 1991. Knoldslørhatte (Cortinarius un- tigt ornament og en tykkere hathud uden ra- derslægt Phlegmacium) som indikatorarter for en diærfibre og uden hypodermceller. Hos arterne type værdifulde løvskovslokaliteter. – Svampe 24: i sektion Glaucopodes kan disse hypodermcel- 27-48.
SVA M PE 43, 2001 25 Anmeldelser
Skogsstyrelsen: Signalarter. Indikatorer på forfatning på grund af mere intensiv arealudnyttelse, skyddsvärd skog. Flora över kryptogamer. Ho- større kvælstofnedfald mv. Og så er bogen et smukt ek- vedforfatter og redaktør Johan Nitare, Skogssty- sempel til efterfølgelse, også i det åbne land. relsens Förlag 2000. - Svampetryks pris 369 kr. Jan Vesterholt Skov- og Naturstyrelsens svenske modstykke Skogssty- relsen har udgivet et værk over mosser, laver og svampe Benny Christensen: Sikre spisesvampe i de vest- som indikerer høj naturværdi. Bogen har været under- jyske plantager. Bollerup Boghandels Forlag, vejs nogle år, men den har været værd at vente på. Det 2000. 32 sider. - Pris 68 kr. er blevet et flot værk med en overdådighed af flotte fo- Forfatteren har medtaget 9 gode spisesvampe, 4 fyld- tos, et flot layout og en overskuelig opbygning. Bogen indledes med en generel introduktion hvor svampe og 2 svampe (Galderørhat og Peberrørhat), begreberne forklares. En signalart er en art som indike- som man gerne skal undgå. Han har helt undladt at rer miljø med høj naturværdi. Typisk stiller signalarter medtage lamelsvampe, så alle kan samle svampe til spi- meget store krav til deres omgivelser, og der skal være sebrug efter dette hæfte, også selvom man ingen erfa- tale om lang tids uforstyrrethed hvor disse krav til vok- ring har i forvejen. Jeg kan forstille mig at Bollerup sestedet har været opfyldt. Ofte vil en signalart samtidig Boghandel har haft mange forespørgsler fra sommer- være en rødlisteart, men også mere almindelige arter husgæster, der gerne vil vide, om de svampe, de har fun- kan være signalarter. det på skovturen, kan spises. Der findes gode begynder- I bogens næste afsnit gennemgås og illustreres 22 bøger på markedet, f.eks. Politikens visuelle svampebog forskellige skovtyper, hvoraf en del også findes i Dan- og Politikens svampebog, men selvfølgelig til en anden mark. For hver enkelt skovtype nævnes hvad der karak- pris. En god service for udenlandske turister er, at svam- teriserer dem, og der gives lister over de tilknyttede sig- pens navn foruden det danske og det videnskabelige nalarter blandt mosser, laver og svampe. Disse signalar- ter er i visse tilfælde slægter eller artsgrupper, f.eks. også er angivet på svensk, norsk, tysk, engelsk og hol- skærmhatte, knoldslørhatte, parasolhatte eller stjerne- landsk. Der er dog et par bindestreger for meget i de bolde, der behandles gruppevis. danske navne på Galderørhat og Peberrørhat og en for I bogens tredje afsnit som er langt det største, gen- lidt i Tragt-Kantarel i forhold til officiel dansk navngiv- nemgås arter og artsgrupper med billeder og tekst. Le- ning. Sætternissen har også været i gang med Tragt-Kan- vestederne og indikatorværdien omtales, og ofte er der tarels latinske navn. også kort som viser artsudbredelser i Sverige. De fleste af de omtalte svampe er rørhatte, men også Det er en stor nydelse at blade i denne bog, og der er Almindelig Kantarel, Tragt-Kantarel, Almindelig Pig- fremragende billeder af mange arter man ellers sjældent svamp og Blomkålssvamp er medtaget. Det er mange af ser illustreret. Der er også mange fotografer som har bi- de svampe, som jeg bl.a. selv er startet med at samle. draget, bl.a. syv danske. Opsætningen af billederne er Når man så har fået nogle positive oplevelser med disse meget varieret, nogle fotos fremstår i kollager, mens an- svampegrupper, er man måske klar til at fortsætte med dre bringes i helsides format. Det gør bogen indbyden- de. Repro og farvegengivelse er upåklagelig. lamelsvampene under kyndig vejledning. Man kan naturligvis godt diskutere udvalget af arter Hver af de gode spisesvampe er beskrevet på en og artsgrupper, men alle de vigtigste ser ud til at være dobbeltside, mens resten får en enkelt side. Foruden et med. Man har tydeligvis afholdt sig fra at benytte kerne- fotografi af svampen indeholder beskrivelsen kende- svampe eller tynde barksvampe som signalarter, hvilket tegn, forvekslingsmuligheder samt forslag til anvendel- synes rimeligt da de er mindre iøjnefaldende. At man se, herunder opskrifter. Et lille afsnit om madlavning har haft plads til mange bittesmå laver er en anden sag. med svampe er anbragt midt i gennemgangen af arter- Noget bestemmelsesværk er bogen ikke, men hvad ne. Det virker lidt forvirrende. Måske er det anbragt her kan man så bruge bogen til? Jo, det vigtige ved denne for at skille de gode spisesvampe fra blandsvampene. I bog er at den retter fokus mod hvilke arter der karakte- starten af hæftet er der en kort introduktion til svampe riserer værdifulde skovmiljøer. Den bliver dermed et re- generelt samt en oversigt over de offentlige plantager i ferenceværk som gør det lettere og mere legitimt at ind- Vestjylland, hvor man må færdes frit for at samle svam- drage disse arter i en naturværdimæssig bedømmelse af en skovlokalitet. I Danmark har både mosser, laver og pe. Til sidst er der en litteraturliste med et udvalg af de svampe indtil nu fået alt for lidt opmærksomhed i prak- bedste danske illustrerede svampebøger. tisk naturforvaltning. Bogen kan godt bruges til danske Hvis man ser på artsvalget, er det et fornuftigt ud- skove, men vi har kun en mindre del af de behandlede valg. Brungul Rørhat omtales dog kun kort under Lær- naturtyper, og dem vi har er desværre også i en dårligere ke-Rørhat. Den regner jeg som en af de bedre bland-
26 svampe fra fyrreplantagerne. med en lille bestemmelsesnøgle til de omtalte arter, 62 Jeg har endnu aldrig selv samlet svampe i en vestjysk forskellige, udvalgt efter de ovennævnte kriterier. Det plantage, men artsudvalget ligner meget det der findes i er svampe som kantareller, rørhatte, mælkehatte, plantagerne i Nordsjælland. Der er alligevel nogle for- skørhatte, fluesvampe, blækhatte m.fl., altså et helt ty- skelle, f.eks. er både Hulstokket Rørhat og Rødbrun pisk udvalg af de helt elementære svampe, og de arter Rørhat meget sjældne i Nordsjælland. Rødbrun Rørhat man normalt vil kaste sig over som begynder. Plancher- ne er håndtegnede farveblyantstegninger af forfatteren. har jeg aldrig set, men måske skulle man tage en tur til Tegningerne er ledsaget af små kommentarer, dels til Vestjylland for at se den. På Sjælland støder man til karakterer, dels til anvendelsen (spiselig/giftig). gengæld ofte på Filtet Rørhat og Kornet Rørhat i plan- Er en sådan folder så anvendelig? Formatet er i tagerne. Beskrivelsen af Orange Aspe-Rørhat dækker hvert fald lovende! Den fylder ikke noget. Til gengæld hele den gruppe, der tidligere blev kaldt Skælstokket vil jeg godt garantere at den er gået mere eller mindre i Rørhat. Til en lignende publikation ville jeg fra de opløsning efter et par ture i skoven, hvor den er blevet nordsjællandske plantager vælge Rød Birke-Rørhat i halvvåd samt foldet ud og sammen et par gange – og så stedet for Orange Aspe-Rørhat. går lidt af ideen med en folder jo tabt. Jeg testede den Alt i alt en sympatisk lille bog, som godt kan være lige på en simuleret skovtur, og den begyndte at falde den første indgang til mange gode oplevelser for nye fra hinanden efter tre sammenfoldninger. svampesamlere, men som meget hurtigt bør suppleres af Illustrationerne? Tja, håndtegninger vil jo af naturli- ge grunde være personlige, og så kan man jo synes om større svampebøger. dem eller ej. Jeg finder disse tegninger af noget svingen- Anne Storgaard de kvalitet med en tendens til at være alt for røde. Nav- nemæssigt er der desværre en del rod, hvor forfatteren Eigil Holm: Svampe lette at kende. Folder med 44 vælger at bruge dybt forældede navne – både latinske og svampetavler. Gundlach A/S & Eigil Holms for- danske – for svampen, som man skal langt tilbage i de lag. Kr. 59,50. „antikke“ svampebøger (dvs. før 1960) for at genfinde. Normalt er det bøger der kommer til anmeldelse, men De burde have været opdateret. Ligeledes bygger af- denne gang er det en folder. Eigil Holm har begået en snittet om økologi på en bog fra tresserne. Som om der folder med 44 plancher med, som der står på forsiden, ikke er udkommet bøger om det emne siden, der nok er „de lækreste spisesvampe, de farligste giftsvampe, lidt mere moderne ... svampe med antabus, svampe til dekoration, meget al- Anvendeligheden? Ja, den fylder ikke noget at have mindelige svampe“. Ideen er vist at den skulle kunne med, men jeg tror ikke den reelt kan holde til det i læng- udgøre en form for mini-svampebog – man kan have den. Og til den pris ville jeg være ked af at skulle købe med i lommen på svampeturen uden at få rygproblemer, en ny til hver tredje svampetur. Det er altså lige før man som man risikerer med flere af de såkaldte „felthånd- kan få tilsvarende foldere gratis rundt omkring. Denne bøger“ der er oppe i murstenskaliber. her er for dyr efter min smag. Brug lidt flere penge og Folderen indeholder en kort introduktion til svampe køb en hel bog – med de nyeste navne i. Chr. Lange
SVA M PE 43, 2001 27 Fællesnordisk hekseringstræf år 2000 Johan Meyer
Det nordiske hekseringstræf afholdtes i år 2000 (Sowerbyella radiculata), Hvidlig Fårepore- for femte gang. Det foregik i Norge, nord for svamp (Albatrellus ovinus), Albatrellus conflu- Hamar i Rudshøgda den 1.-3. september. Der ens, Sværtende Kantarel (Cantharellus mela- var af forskellige grunde lidt færre tilrejsende noxeros), Randribbet Savbladhat (Lentinellus end vanligt, fem svenskere og seks danskere, vulpinus), Okkergul Fluesvamp (Amanita gem- Annie og Bjørn Pedersen, Henny Lohse, Tove mata), Gylden Kam-Fluesvamp (A. crocea), Haxholm og Anne-Grethe og Johan Meyer. Gråspættet Kam-Fluesvamp (A. submembra- Bortset fra de to sidstnævnte mødte de andre nacea), A. battarae, Rosenrød Slimslør (Gom- op allerede torsdag eftermiddag, så de kunne nå phidius roseus), „Rødplettet“ Sneglehat (Hy- et par ture om fredagen – med stort udbytte af grophorus erubescens), Mørkviolet Slørhat bl.a. pigsvampe. Fredag aften var alle samlet på (Cortinarius violaceus), Violetkødet Mælkehat det udmærkede motel. Gensynsglæden var stor, (Lactarius uvidus) og Hekserings-Hjelmmorkel og i det hele taget var det sociale samvær en (Cudonia circinans). væsentlig del af den vellykkede weekend. Der blev også fundet kæmpemæssige Gyl- Lørdag formiddag kørte vi til naturreservatet denhat, og for de madglade store mængder pig- Rothlia syd for Hamar. Vejret var ikke for godt svamp og Skællet Kødpigsvamp. til at begynde med, men bedredes efterhånden Om eftermiddagen var der svampeudstilling – det var et meget dejligt område, om end svam- og offentlig svampebestemmelse i Rudshøgda, perigdommen ikke helt var, hvad jeg mindedes selvfølgelig med Hans Myhre som primus mo- fra for 3 år siden. Den sene frokost blev indtaget tor, – vi deltog naturligvis i den. Da den var slut, hos den meget gæstfrie familie Skau, som boede tog Hans de kantarelfattige danskere med ud til ved indgangen til reservatet i et vidunderligt sit eget skovområde ved Nes, hvor han præsen- hus lige ved skrænten højt over søen Mjøsa – de terede os for det største udbud af kantareller havde netop tilbygget en storstue på ca. 60 m2, nogen af os nogensinde havde set. Vi plukkede naturligvis i bjælkehusstil. Resten af eftermid- hver ca. 1 kg, og der var stadig mange lige i dagen blev brugt til svampebestemmelse til of- nærheden. Hen imod kl. 18 tog vi afsked med en fentlig udstilling om søndagen og til at fejre An- træt Hans. Han havde været på stikkerne lige si- nies fødselsdag! den fredag morgen – og havde sørget for, at vi Aftenens festmåltid, hvori ca. 25 deltog, be- fik en meget fin, lang weekend med godt med stod som hovedret af rensdyrryg med kantarel- svampe, hyggeligt samvær og det meste af tiden sauce, hvortil var medgået ca. 2 kg af de 10 kg dejligt vejr. Hans Myhre havde afsat til hotellet. Det for- Det danske hold blev i Rudshøgda til man- nøjelige samvær fortsatte efter restaurationens dag morgen. Vi kørte til den svenske grænse lukketid i et mindre lokale stillet til vores rådig- ved Svinesund hver for sig, mødtes dér og hed, hvor medbragte flasker tømtes, og stem- overnattede et meget smukt sted, Hällekindsba- ningen blev meget fin. den ved Strömstad, hvor vi meget passende spi- Søndag tog vi ud på halvøen ude i Mjøsa ved ste krebs på terrassen i aftensolen. Næste dag Nes, igen et fint område med en hel del svampe. fandt vi i tre hold hver vores vej hjem. Naturligvis så vi en række arter, som enten ikke Der er langt til Hamar – men det er i høj grad findes eller ikke er almindelige i Danmark, næv- anstrengelserne værd at tage dertil! nes kan i flæng: Halvkugleformet Børstebæger Vi mødes i Danmark til september. Planlæg- (Humaria hemisphaerica), Grøngul Rodbæger ningen er begyndt.
Johan Meyer, Frederiksberg Allé 50, 1820 Frederiksberg C, [email protected]
28 Papegøje-Vokshat, en meget variabel svamp David Boertmann
Psittacus er latin for papegøje, og psittacina/us gen variation blandt de mikroskopiske. betyder „af/som en papegøje“ – med endelsen -a Papegøje-Vokshatten tilhører de „helslime- i hunkøn og -us i hankøn. Hygrocybe psittacina de“ arter (sektion Glutinosae) i underslægt er derfor vokshatten, der er (her underforstået) Pseudohygrocybe. Disse arter er karakteriseret farvet som en papegøje. Det mente I.C. Schaef- ved at være slimede på både hattens og stok- fer i det mindste i 1774, da han beskrev arten kens overflade. Agaricus psittacinus. Han nævner dog ikke no- get om papegøjer i beskrivelsen, men hans tavle viser en række frugtlegemer, som helt svarer til Typer med gr¿nne farver hvad vi stadig opfatter som Papegøje-Vokshat. For på dansk har vi, som på de fleste andre Den almindelige Papegøje-Vokshat, sprog, blot oversat det latinske navn, et godt Hygrocybe psittacina var. psittacina tegn på at navnet er dækkende. SYNONYMER: Hygrocybe psittacina var. abietina Papegøjer er, set under et, en særdeles broget (Heim) Bon, Hygrocybe psittacina forma opima R. forsamling af fugle, men fremherskende farver Schulz, Hygrophorus psittacinus forma elongatus Kil- er grønt og gult, og det er også papegøje-voks- lerm., Hygrophorus psittacinus forma tenuis Killerm., Hygrophorus subvirens Britzelm. hattens typiske farver. I bestemmelsesnøgler er det specielt tilstedeværelsen af grønt, som bru- Her i Nordvesteuropa er den almindelige type ges som afgørende karakter. Men variationen er mere eller mindre klart grøn (fig. 1, 3, 6 og 7). stor inden for arten, og der findes flere typer Helt unge eksemplarer i skygge kan være helt som er helt uden grønt. grønne, men som regel er den grønne farve af Her vil jeg beskrive en række forskellige ty- mere begrænset udbredelse, og i yderste konse- per af Papegøje-Vokshat. Det er dels baseret på kvens ses kun grønt på stokkens top. Hat og mine egne erfaringer, dels på hvad jeg har læst stok varierer så i grågrønne, gulgrønne, rent ok- mig til. Det er kun de makroskopiske kende- kergule til olivenbrune farver eller en mosaik af tegn der vil blive omtalt, idet der ikke ses me- disse, og undertiden ses også lyserøde partier.
David Boertmann, Violvej 53, 7800 Skive, [email protected]
Hygrocybe psittacina, a strikingly variable fungus Hygrocybe psittacina shows considerable variation in macroscopic characters. A single fruit-body may change colours during its development, and between mycelia the range of colours and stature is wide. Here I present the variation based on my own finds and on correspondence with other mycologists as well as information from the literature. The common type, H. psittacina var. psittacina, always shows bright green colours at least at the top of the stem (figs. 1, 3, 6 and 7). A small variety growing in fixed dunes is characterised by very small fruit-bodies (cap diameter less than 1 cm) and by an olive tinge both in the generally yellow fruit-body and in the green parts. There are several types without green coloration. H. psittacina var. perplexa is brick red on the cap, often with greyish or brownish patches (fig. 8). H. sciophanoides has a pink cap and whitish stem. A small, Mycena-like type, only encountered once, has ochre yellow cap and gills and a stem with pink colours (fig. 2). A bluish type has also only been found once (fig. 5). Another striking type has brownish to lilac cap, greyish gills and a whitish to ochre stem (fig. 4). Hygrophorus psittacinus var. californicus has been described from California based on its bluish col- ours instead of green. What determines this wide variation mainly in colours is not known. Some may be due to individual variation, some to edaphic factors (e.g. the small type from the fixed dunes) and some may be genetic (e.g. H. psittacina var. perplexa).
SVA M PE 43, 2001 29 Ofte ses også en farveændring gennem et frugt- rer den teglrøde hat med grønne farver, og da legemes levetid fra de grønne farver over gulli- der ikke er forskelle i de mikroskopiske kende- ge til mere eller mindre lyserøde. Veltørrede tegn, er det mere rimeligt at opfatte den som en frugtlegemer er typisk og karakteristisk lyserø- varietet af Papegøje-Vokshat. Teglrød Vokshat de. Variationen inden for denne type alene er er sjælden herhjemme og hidtil kun fundet på med andre ord stor. Generelt giver frugtlege- overdrev. mernes farver associationer til papegøjer af de mere spraglede arter, tænk bare på de forskelli- Hygrocybe sciophanoides (Rea) P.D. Orton & ge amazon-papegøjearter. Den almindelige Pa- Watling pegøje-Vokshat findes udbredt i hele landet på Denne er ikke kendt fra Danmark, og bortset overdrev, i klitter og undertiden i skov. fra typebeskrivelsen baseret på Cookes (1881- 1891) tavle 937 (905) Fig. A, kender jeg den Lille type fra grønsværsklitter, ikke navngivet kun, fordi Zagyva Tibor har sendt mig billeder Denne type finder jeg ofte i klitområderne i og materiale fra Ungarn. Vestjylland. Den adskiller sig ved at have gan- Den adskiller sig fra de andre typer ved, at ske små frugtlegemer med en hatdiameter sjæl- hatten er ensfarvet lyserød (pink), lamellerne dent over 1 cm, og ved at hatten er mere fladt blegt lyserøde og stokken hvidlig. Ligesom hvælvet end hos den typiske form. Farverne ad- Teglrød Vokshat bør den opfattes som en varie- skiller sig også ved at det klart grønne er erstat- tet af Pagegøje-Vokshat. tet med olivengrønt, og hat og stok er mere ens- farvet gulligt olivenokker. Den er meget mindre Lille Huesvamp-agtig type, ikke navngivet variabel end den almindelige type og bør nok Denne har jeg fundet sammen med Erik Rald opfattes som en varietet eller i det mindste en på det fine overdrev Bjergskov nær Åbenrå (fig. forma. 2). Hatten var 1 cm i diameter, halvkugleformet til udbredt, okkergul og meget tyndkødet, hvor- for den var gennemskinneligt radiærstribet og Typer uden gr¿nt med centralt „øje“. Lamellerne var blegorange uden udranding, som ellers er det hyppigste hos Teglrød Vokshat Hygrocybe psittacina var. per- Papegøje-Vokshat. Stokken var lang og tynd, plexa (A.H. Smith & Hesler) Boertm. op til 4 cm × 1,5 mm, ens tyk, noget bugtet, på SYNONYM: Hygrocybe sciophana (Fr.) P. Karst. den øverste tredjedel lilla til pink og på den ne- Denne varietet er let kendelig på hattens teglrø- derste del okkerorange og mere som hatten. de farve (fig. 8). Lamellerne er ofte mere oran- ge, og stokken er lysere end hatten. Stoktoppen, Blå type, ikke navngivet lamellerne og undertiden også dele af hatten Denne har jeg også kun fundet én gang, nær kan være grålige eller olivenbrunlige. Teglrød Frederikshavn (fig. 5). Som billedet viser, er Vokshat opfattes ofte som en selvstændig art, hatten blå til lilla, og lamellerne og stokken er men da der findes mellemformer der kombine- hvidlige med mere eller mindre blåligt skær.
Modstående side, figur 1-8: 1: Den almindelige type i en mere grøn udgave. Over Guddal, Frederikshavn, 15.10.1985 (DB 95018). – 2: Den lille Huesvamp-lignende form fra Bjergskov hvis habitus mere minder om en Huesvamp end en Vokshat, 24.9.1988 (DB 88113). – 3: Den almindelige type i en næsten rent gul udgave. Kun stokken er grøn. Brudehøj, Hjørring, 23.9.1994 (DB 94009). – 4: Den afvigende type fra Lysnet. Bemærk de meget afvigende farver og det totale fravær af grønt, 17.10.2000 (DB 2000/33). – 5: Den blå type fra Frede- rikshavn. Farverne er afvigende, men habitus er som hos en normal Papegøje-Vokshat. Donbæk, Frede- rikshavn, 31.10. 1984 (DB 84279). – 6: En lyserød type fra Tågelund V for Egtved, 26.9.1992 (JV92-601). – 7: Den almindelige type i en olivenbrunlig udgave med lyserøde partier. Det grønne er begrænset til stokkens top. Bemærk det mere udtørrede frugtlegeme, som er næsten helt lyserødt. Over Guddal, Frederikshavn, 4.11.1984 (DB 84305). – 8: Teglrød Vokshat. Disse frugtlegemer har meget lidt gråligt eller brunligt, og det ses især på hatten af det ene eksemplar. Hjerritsdal Mølle, Hobro, 1.9.1988 (DB 88035). – Billede 6 er fotograferet af Jan Vesterholt, resten af David Boertmann.
30 2
3 4 1
5
6
7
8 Habitus er som hos den almindelige Papegøje- lige Papegøje-Vokshat. Vokshat. Om denne type repræsenterer en sy- stematisk enhed, som bør have navn, er ikke Hygrophorus psittacinus var. californicus Hes- klart, da jeg kun har set denne ene indsamling. ler & A.H. Smith Den kan måske blot være et ekstremt udtryk for Denne nordamerikanske varietet adskiller sig den store variation som den almindelige Pape- ved at have blå farver i stedet for grønne, og så gøje-Vokshat udviser. vidt jeg kan bedømme ud fra beskrivelsen (Hes- ler & Smith 1963), ligner den ellers mest Tegl- Brun type fra Lysnet, ikke navngivet rød Vokshat og måske også den ovenfor be- Denne form fandt jeg på overdrevet på bakken skrevne form fra Lysnet. Lysnet ved Langå her i efteråret 2000 (fig. 4). Jeg var ude og lede efter Rosenrød Vokshat, Diskussion som i Danmark kun kendes fra et fund her i Der er ikke tvivl om at Papegøje-Vokshat er en 1979 (Brandt-Pedersen 1980). Den fandt jeg meget variabel art, såvel i det samme frugtlege- ikke, men i et splitsekund troede jeg lige at den me igennem væksttiden som mellem forskellige var der. For en tydeligt lilla vokshat stak en hat- mycelier. Den sidstnævnte variation har givet top op gennem græsset. Den var slimet på både anledning til beskrivelsen af en række forskelli- hat og stok og havde en habitus som en typisk ge varieteter, og flere bør beskrives. Men selv Papegøje-Vokshat, så Rosenrød Vokshat var om variationen er stor, så er vi alligevel sjældent det bestemt ikke. Nogle hundrede meter længe- i tvivl om identiteten, når vi finder en Papegøje- re henne var der en gruppe mere. Hatten var Vokshat, og vi kan hurtigt blive enige om at kastaniebrun med tydeligt lilla skær, og på et dens navn er særdeles velvalgt. Hvad der be- ungt eksemplar – det jeg først så – var hatten stemmer denne variation, er det vanskeligt at rent lilla ind mod midten. Lamellerne var udtale sig om, idet den giver indtryk af at den er gråbrune med lysere rand, bredt tilvoksede med „som vinden blæser“. En del af variationen er mere eller mindre tydelig udranding. Stokken givet genetisk bestemt, f.eks. Teglrød Vokshat, var noget uregelmæssigt bugtet og vredet og på men om der også blot er tale om en individuel flere eksemplarer udvidet nedefter; den var far- variation, måske bestemt af vækstbetingelser vet i gullighvidt, grålighvidt til næsten glasagtigt (f.eks. den lille klitform) er vanskeligt at afgøre hvidt med lilla skær og på mange frugtlegemer uden en analyse af DNA’et. tydeligt okkerfarvet ned mod basis. Der var ikke antydning af grønne farver eller nuancer. Mikroskopisk var den identisk med den almin- Litteratur delige Papegøje-Vokshat. Brandt-Pedersen, T. 1980. Rosenrød Vokshat (Hy- Man kunne måske forledes til at tro, at der grocybe calyptraeformis (Berk. & Br.) Fayod) ny her var tale om en afvigende Slimet Vokshat for Danmark. – Svampe 2: 75. (H. irrigata (Pers.: Fr.) Bon), men de varmere Cooke, M.C. 1881-1891. Illustrations of British Fun- farver og lameltilvoksningen peger på Pape- gi. – Williams and Norgate, London. Hesler, L.R & A.H. Smith 1963. North American gøje-Vokshat. Denne afvigende type bør nok species of Hygrophorus. – University of Tennes- beskrives som en ny varietet. Den afviger i det see Press, Knoxville. mindste lige så meget fra den almindelige type Schaeffer, I.C. 1762-1774. Fungorum qui in Bavaria som både Teglrød Vokshat og H. sciophanoides, et Palatinatu circa Ratisbonam nascuntur icones men det kan ikke udelukkes at den blot repræ- nativis coloribus expressae. – Ratisbonae, typis senterer endnu en ekstrem type af den alminde- zunkelianis, 330 plates + 1-136.
32 Vidste du . . . af Flemming Rune
– at trøffelentusiaster i Australien – efter ita- ektomykorrhiza-svampearter efter gødsk- liensk forbillede – er i gang med at udvikle en ning af skovbunden, men det skyldes måske, „elektronisk næse“ (på engelsk kaldes den e- at man kun har samlet frugtlegemer. Gennem nose), der kan give signal, når der befinder sig 1990’erne har det vist sig, at omkring 75% af en Perigord-Trøffel (Tuber melanosporum) ektomykorrhiza-arterne overses, når der kun under jorden. En prototype vil være klar til indsamles frugtlegemer. Mange frugtlegemer afprøvning i 2001, og forventningerne er sto- er meget små, dannes under jorden eller dan- re. Som omtalt i den allerførste Vidste du...- nes slet ikke. Derfor er det nødvendigt at ana- notits i 1996, mente entusiastiske svampedyr- lysere rodspidserne direkte. I hvor høj grad kere dengang at have fundet ideelle vækstbe- de tidligere svampesamfund genindfinder sig, tingelser for de eftertragtede Perigord-trøfler når gødningen udvaskes af jorden, vides ikke. på den australske ø Tasmanien. Siden da er Det ventes de kommende år at afsløre. (P. over 100 hektar blevet tilplantet med hassel- Fransson: FaktaSkog 7-2000, Sveriges Lant- buske podet med trøffelmycelium. Den 18. bruksuniversitet, Uppsala – juli 2000). juni 1999 lykkedes det en specialtrænet trøf- felhund at snuse sig frem til den første Peri- – at det er forbudt at plukke vilde svampe den gord-Trøffel på det australske kontinent, 8 km første uge af hver måned i næsten tre fjerde- vest for Deloraine i det nordlige Tasmanien, dele af Schweiz. 16 af landets 23 kantoner har og måneden efter blev der fundet seks frugtle- efterhånden indført „svamperationering“. I gemer til (i alt 110 gram). Fundene udløste Luzern-kantonen må hver person f.eks. højst næsten omgående 250.000 australske dollars samle 2 kg daglig, heraf kun 500 gram kanta- til yderligere forskning i trøffeldyrkning. Nu reller og morkler – og aldrig månedens første skaber forventningerne til den elektroniske syv dage. I Zürich-kantonen må man kun næse fornyet håb om, at de oprindelige mål samle 1 kg daglig, og dér er der totalt plukke- kan nås: om ti år at have en trøffelproduktion forbud de første ti dage af hver måned. Som på 12 tons årligt i de tasmanske trufferies, et plaster på såret er det dog tilladt i kanto- som trøffelarealerne kaldes lokalt. På dansk nen at samle ubegrænsede mængder Hon- må det oversættes med „trøflerier“. (www. ningsvamp (Armillaria spp.), da Honning- perigord.com.au og www.tastruffles.com.au – svamp anses for skadelig for skovbruget, og januar 2001). man åbenbart tror, at plukning af dens frugt- legemer kan reducere skadevirkningen. I – at selv om gødskning af skovbund ændrer Liechtenstein er grænsen på 1 kg Karl-Johan, artssammensætningen af ektomykorrhiza- kantareller og morkler pr. dag og 2 kg for an- svampe kraftigt, så mindskes artsantallet ikke dre svampearter. Der er endvidere plukke- nødvendigvis. I en ny svensk undersøgelse i forbud fire af ugens dage året rundt: mandag, Västerbottens granskove kunne man før onsdag, fredag og søndag. I Frankrig hånd- gødskning identificere godt 60 arter eller arts- hæves 2 kg-grænsen mange steder, og den la- grupper af ektomykorrhiza-svampe fra træer- der til at være vidt udbredt i Mellemeuropa. nes rodspidser i et prøvefelt. Efter gødskning Straffen for at overtræde grænserne varierer, med 825 kg kvælstof pr. hektar over ti år var og selv om restriktionerne først og fremmest tallet næsten det samme, men der var i høj er indført for at hindre kommerciel plukning, grad tale om andre arter. Arter af Slørhat er det vigtigt som almindelig svampeplukker (Cortinarius spp.) gik f.eks. voldsomt tilbage, at undersøge de lokale regler, inden man går mens visse arter af barksvampe (Corticiace- på svampetur. Ellers kan det blive en dyr for- ae) vandt frem. Adskillige andre forsøg gen- nøjelse. (H.-P. Neukom: Schweizerische Zeit- nem det seneste årti har ellers påvist færre schrift für Pilzkunde 78 (4): 189, juli 2000).
SVA M PE 43, 2001 33 Hjemmeside for Lokalforeningen for Sjælland Anne Storgaard
I lokalforeningen havde vi talt om at få nogle af vores arrangementer på Internettet, så en bredere kreds end Svampeforeningens med- lemmer kunne høre om vores aktiviteter. Jeg selv havde ingen erfaring med hjemmesider, men jeg syntes, at det lød spændende med et sådant projekt. Heldigvis har jeg en datter, der kan hjælpe mig med det tekniske, så det er gået ret smertefrit med at få lokalforenin- gens side op at stå. Siden kom første gang på nettet i somme- ren 2000 på adressen: http://home.worldonline.dk/~e_slot/index.htm
Snart derefter oprettede Christian Lange et link fra hovedforeningens hjemmeside, så den let kan findes af svampeinteresserede. Vi har fået tilbud om at benytte samme server som hovedforeningen, men indtil nu har den nuværende løsning fungeret uden problemer. Det meste af hjemmesiden drejer sig om lokalforeningens arrangementer, f.eks. åbent hus, svampedage og svampebestemmelse på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørs- holm. Flere af disse arrangementer er bereg- net for en større kreds end foreningens med- lemmer. Jeg har dog også haft omtale af en Paryk-Blækhat var månedens svamp i oktober 2000 del af mine egne og nogle få af de øvrige ture på Lokalforening for Sjællands hjemmeside. Her med. Hvor det har været muligt, har jeg lavet kan man bl.a. finde en opskrift til toast med Paryk- et link til Skov- og Naturstyrelsens pjece fra Blækhat. skoven, hvor turen afholdes, så man inden turen kan læse om lokaliteten. Inden hver tur har 4-5 interesserede henvendt sig, men det er kun nogle få ikke-medlemmer, der er duk- helt nye svampesamlere på en foreningstur. ket op på selve turen. Af samme grund har der ikke været reklame- Blandt mine medturholdere har der været ret på nettet for de ture, der ligger meget tæt en frygt for, at man pludselig stod med 150 på København.
Anne Storgaard, Søndermarken 75, 3060 Espergærde, [email protected]
The web-site of the Sjælland division of the Danish Mycological Society The local society of Sjælland which is a division of The Danish Mycological Society, has launched its web-site on http://home.worldonline.dk/~e_slot/index.htm in the summer of 2000.
34 Månedens svamp per laver noget lignende. Der er dog allerede Det sjoveste at lave er dog rubrikken „måne- medlemmer af Svampeforeningen, der har dens svamp“. Den har ikke noget specielt at nogle lokale svampesider på nettet f.eks. gøre med det, vi finder på Sjælland, men Flemming V. Larsens „Svampe i Østjylland“ svampevenner fra hele landet kan have glæ- på http://www.in2.dk/svampe/ og Birthe Pe- de af disse sider. Månedens svamp bliver kort dersens „Søhøjlandets svampe“ på http:// beskrevet med kendetegn og forvekslings- home6.inet.tele.dk/pedjuhl/index.html. muligheder. Benny T. Olsen har forsynet mig med fotografier til siderne, og flere af lokal- En opskrift fra hjemmesiden foreningens medlemmer har hjulpet med op- Her er opskriften fra oktober måned på skrifter. Hvis jeg ikke har fået fat i svampe- hjemmesiden. Toast med Paryk-Blækhat af billeder af forvekslingsmuligheder, linker jeg Carsten John (til 4 personer): til en side på nettet med et billede og helst også en beskrivelse. 4 skiver brød Jeg er meget interesseret i flere fotografier 2 stk. kyllingebryst 1 af arter, der ikke har været behandlet (meget /2 l piskefløde gerne spisesvampe). Jeg har et par opskrifter 8 skiver bacon 1 til Broget Skørhat og Brunstokket Rørhat /2 kg Paryk-Blækhat liggende, men jeg mangler nogle gode foto- persille grafier. De skal gerne komme som månedens smør svamp i efteråret 2001. Som eksempel på si- evt. Maizena derne gengives månedens svamp fra oktober salt og peber 2000. Rens, skyl og snit svampene. Hak persillen. http://home.worldonline.dk/~e_slot/oktober.htm Steg kyllingebryster og bacon. Svampene sauteres i smør. Tilsæt piskefløden og lad det Artiklerne har måske ikke det faglige niveau, koge ned. Jævnes evt. med lidt Maizena ud- vi kender fra tidsskriftet Svampe, men flere rørt i vand. Smag til med salt og peber. Rist medlemmer har sagt, at de glæder sig over at brødet og anret det på tallerkener med stuv- læse dem, og at jeg burde skrive om hjemme- ningen over. Skær kyllingebrysterne i skiver siden i Svampe. Derfor denne artikel. Jeg og læg dem ovenpå sammen med baconski- kan anbefale, at andre lokalafdelinger/grup- verne. Drys med hakket persille.
SVA M PE 43, 2001 35 Debat
Kommentarer til Pia Boisen Hansens anmel- er navnet på svampen, så er det danske navn et delse af J. P. Skou: Danske navne på plantesyg- navn på en sygdom, ikke på en svamp. At der så domme (Svampe 42, s. 34) ofte på dansk ikke er et separat navn for syg- I Svampe 42 har Pia Boisen Hansen anmeldt en dommen og svampen er uheldigt, og derfor ny bog, J. P. Skou: Danske Navne på Plantesyg- påpeger vi i undervisningen at man altid skal domme. Anmeldelsen fokuserer stærkt på visse skelne mellem sygdom og patogen. I de tilfælde, mangler ved bogen, og det er vores opfattelse, hvor der er forskellige navne for de to kategori- at omtalen ikke giver et retfærdigt indtryk. Der- er, har Skou da også forsøgt at have det med, for disse kommentarer. f.eks. „Lærke-Frynseskive, lærkekræft“ for Bogen er en videreførelse af den i 1985 ud- Lachnellula willkommii. Men det er da rigtigt, komne: Nordiske navn på plantesjukdommer at man med fordel kunne have brugt plads på at og patogener. I den nye udgave er der foretaget forklare/tydeliggøre dette problem. talrige rettelser af fejl og mangler i forhold til At der er introduceret mange nye navne i 1985-udgaven. Begge værker har været – hen- mykologien (navne, som passer ind i et bestemt holdsvis er – en stor hjælp i vort arbejde. Så vi systematisk system) hos f.eks. sæksporesvampe- mener, at det er uretfærdigt, at anmelderen bru- ne, betyder ikke, at disse navne uden videre skal ger de fejl, hun har fundet, til at antyde, at bo- overføres til de godkendte navne på plantesyg- gen gør det svært for læserne og er et tilbage- domme. Dette kræver, at navnene har været fo- skridt. Anmeldelsen efterlader i hvert fald det relagt nomenklaturudvalget under Dansk Plan- indtryk, at bogen ikke er værd at bruge som er- tepatologisk Selskab i følgeskab med god argu- statning for den gamle, og det mener vi ikke er mentation for at navnene skal ændres eller op- fortjent. rettes. Den nye bog skal – som sin forgænger – be- Vi ved, at Svampeforeningens politik i navn- tragtes som primært dækkende svampe, der har givningsspørgsmål er at tilstræbe, at nyintrodu- betydning i plantepatologien. At der mangler cerede danske navne på svampe skal antyde det hekseringsdannende arter, er jo kun et spørgs- genetiske slægtskabsforhold. Det er et udmær- mål om, hvor grænsen går for bogens emne. ket princip, men hvor der er en meget udbredt Skou har medtaget dem, som allerede optrådte brug af et navn på en bestemt sygdom, også i den gamle nordiske, så hvis man skal kritisere selvom dette mest beskriver et iøjnefaldende noget, må det være, at der ikke var flere arter i symptom, er det efter vor opfattelse særdeles den gamle udgave. Dette kan opfattes som be- uheldigt at erstatte sygdoms- og patogennavnet klageligt, men kan næppe siges at være en væ- med en nyt navn, også selvom patogenet over- sentlig anke, da emnet dækkes af andre opslags- føres til en ny slægt o.lign. Man har jo stadig de værker. videnskabelige navne, hvoraf man kan se det sy- At nogle af figurerne er lidt utydelige er rig- stematiske tilhørsforhold. tigt, men den egentlige grund til det begrænsede Skous liste er baseret på navne, der er god- og ældre billedmateriale er, at prisen på bogen kendt i Plantepatologisk Selskabs Nomenkla- ikke kan bære bedre illustrationer. Og billeder- turudvalg. Hvad grunden nu end måtte være, så ne er nok fortrinsvis til for at bryde monotonien har f.eks. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt i listerne. ikke gjort nogen videre brug af denne mulig- Men det er især de principielle spørgsmål, vi hed. Det kan derfor ikke undre, at deres navne ønske at forsvare: Det er korrekt, at Skou laver hverken er kendte eller antaget af Skou, som en sammenblanding af sygdomsnavne og svam- igennem mange år har været formand for dette penavne. Men bemærk at bogen hedder „Plan- udvalg. Og en evt. kritik af, at Skous liste ikke tesygdomme“, og overskriften i registret hen indeholder de nyeste navne, kan derfor mere over kolonnen med de danske navne er også passende rettes til dem, som ikke ønsker at bru- svampesygdomme. Så selvom det latinske navn ge de officielle kanaler til at få deres navne an-
36 erkendt. Det er i hvert fald ikke en anledning til navneudvalg beskæftiger sig generelt ikke med at kalde den omtalte bog et tilbageskridt. ukønnede skadesvampe, og plantepatologer har Tilbage står vel, at vi må beklage, at det trods selvsagt ikke den store interesse i at navngive gentagne forsøg ikke er lykkedes at få en aftale de mange svampe som ikke forårsager sygdom- med Svampeforeningens navneudvalg. En gen- me på planter. sidig orientering ville kunne løse mange proble- I svampeforeningens navneudvalg mener vi mer. at svampene skal have danske navne hvis den Sammenfattende kan det siges, at vi opfatter forøgede viden om dem skal kunne formidles til „Danske Navne på Plantesygdomme“ som et en bredere kreds af mennesker. Omkring 1000 særdeles vigtigt redskab, der letter arbejdet for nye svampenavne er lavet i de sidste 15 år. Nog- forskere og studerende i plantepatologi. Enkel- le af disse svampe er skadevoldende, men de fle- te skønhedsfejl, som er uundgåelige i et værk, ste er det ikke. Enkelte slægtsnavne har vi æn- der udelukkende består af data, er efter vor me- dret ud fra et ønske om at lave en sammenhæn- ning for ubetydelige til at forringe bogens reelle gende og logisk navngivning der afspejler de sy- nytteværdi. stematiske tilhørsforhold. Derfor har vi i svam- Iben M. Thomsen og Eigil de Neergaard peforeningen lagt nogle navne i mølposen som stadig anvendes af plantepatologer, og som Kommentar vedrørende navneudvalg plantepatologer næppe vil være indstillet på at Da overstående indlæg kan forekomme lidt ind- revidere. En nærmere redegørelse for princip- forstået for flertallet af Svampes læsere, er det perne der anvendes af svampeforeningens nav- nødvendigt med et par supplerende bemærk- neudvalg, kan ses andetsteds i bladet. ninger. Umiddelbart ville det være hensigtsmæssigt Foreningen til Svampekundskabens Fremme hvis der kun var ét navneudvalg i Danmark, og har sit eget navneudvalg som eksisterer uafhæn- en gensidig orientering kunne måske løse nogle gigt af Plantepatologisk Selskabs Nomenklatur- problemer. Men når alt kommer til alt, har plan- udvalg. Der er et overlap mellem de svampe tepatologerne og svampeforeningen forskelligt Plantepatologisk Selskabs Nomenklaturudvalg udgangspunkt og forskelligt formål med at lave beskæftiger sig med, og de svampe som svampe- danske svampenavne, og det er disse forskelle foreningens navneudvalg beskæftiger sig med, der afspejles i den omtalte anmeldelse. men forskellene er store. Svampeforeningens Jan Vesterholt
Diplomtagere 2000 Følgende personer har bestået diplomprøven i svampekundskab i 2000:
Christoffer Harder, K¿benhavn Martin Brink, K¿benhavn
Foreningen ¿nsker diplomtagerne tillykke!
SVA M PE 43, 2001 37 Usædvanlige danske svampefund red. Jan Vesterholt
Safrangul Fedtporesvamp genfundet frugtlegemer af Safrangul Fedtporesvamp. Det Safrangul Fedtporesvamp (Aurantioporus cro- største af frugtlegemerne målte ca. 7 cm i dia- ceus) står anført i den danske rødliste (Stoltze meter, og resterne af to døde frugtlegemer viste & Pihl 1998) som „uddød“. De eneste doku- at svampen også må have været fremme i 1999. menterede danske fund var gjort i Fulgsang Alle frugtlegemer var væsentligt mindre end Storskov på Østlolland af F.H. Møller i 1936 og dem som Møller fandt. Det ene af de to frugtle- 1937. Svampen voksede begge år i samme gam- gemer fra år 2000 er vist her. Et farvefoto af et le, hule Eg, og fundene blev første gang omtalt noget flottere, men udenlandsk frugtlegeme fin- og beskrevet i forbindelse med to ekskursions- des hos Vesterholt og Knudsen (1990). rapporter i Friesia (Møller 1938, Buchwald Med dette genfund må det være naturligt at 1938). På begge ekskursioner havde Møller ændre Safrangul Fedtporesvamps rødlistestatus medbragt friske frugtlegemer. Siden har N.F. fra „uddød“ til „akut truet“. Det træstykke vi Buchwald (1974) yderligere beskrevet de to fandt svampen på, var knap en meter langt, og i fund, denne gang ledsaget af en akvarel. Frugt- løbet af få år vil det være helt nedbrudt. Indtil legemerne fra 1937 havde målt 37 × 26 × 10 cm. da må man håbe at sporer vil spredes derfra til I 1938 var svampene der ikke mere, og Buch- andre ege i nærheden. Vi lod naturligvis frugtle- wald oplyser at Møller trods ivrig eftersøgning gemerne sidde, bortset fra et meget lille frag- ikke var i stand til til at finde svampen i nogen ment der blev gemt som dokumentation. anden af Lollands mange egebevoksninger. Skoven rummer mange store ege, og det er Buchwald (1978) har senere antydet at der muligt at flere af dem kan have myceliet af Saf- måske var et endnu ældre fund af arten fra Dan- rangul Fedtporesvamp i sig. Om det så er nok til mark, men da der ikke findes dokumentation i at svampen vil kunne overleve på længere sigt, form af et belæg, og da voksestedet til og med er må tiden vise. Det er under alle omstændighe- ukendt, er det nok bedst at se bort fra denne op- der meget vigtigt at lokaliteten drives med lysning. størst muligt hensyn til svampene. Vi vil i de Da vi i sommeren 2000 arbejdede på at lave kommende år se efter om arten holder stand. en rødliste for Storstrøms Amt, var det naturligt Ud over Safrangul Fedtporesvamp rummer at besøge Fuglsang Storskov, hvor der er mange egene også andre sjældne svampe, bl.a. de akut store ege. Til vores store glæde lykkedes det at truede arter Egetunge (Buglossoporus querci- finde en liggende kæmpeeg, hvor der på et af- nus) og Mønster-Lædersvamp (Xylobolus fru- brækket stykke ved sad to små, men friske stulatus). Begge blev fundet i år 2000, sidst-
Mikael B. Hansen, Kjærsager 20, 4330 Hvalsø, [email protected] Pia Boisen Hansen, Langelinie 37 st.tv., 7100 Vejle, [email protected] Lise Samsø, Skjørringvej 6, 8464 Galten, [email protected] Thomas Stjernegaard Jeppesen, Lille Glasvej 3, 2. t.v., 5000 Odense C., [email protected] Ulrik Søchting, Botanisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, 1353 København K Jan Vesterholt, Langelinie 37 st.tv., 7100 Vejle, [email protected]
Notes on rare fungi collected in Denmark Aurantioporus croceus is reported from Denmark for the first time since 1937. It was found in the same forest from which it was reported earlier. Gomphus clavatus is reported for the first time from Sjælland since 1913. Tricholoma luteovirens has been found in two localities in the recent years, in one of these localities it was found in large numbers. Cortinarius sulfurinus var. fageticola is reported for the first time from Denmark. Correction: The specimens reported and illustrated in Svampe 42 as Dacryonaema rufum have been studied by Anne-Elise Torkelsen and identified as Ditiola radicata.
38 Et af de to frugtlegemer af Safrangul Fedtporesvamp (Aurantioporus croceus), som blev fundet i Fuglsang Storskov 12.8.2000 (JV00- 189). Foto Jan Vesterholt.
Køllekantarel (Gomphus clavatus) blev genfundet på Sjælland i år 2000. De viste eksemplarer er fra Silke- borgskovene (JV97-074). Foto Jan Vesterholt.
Cortinarius sulfurinus var. fageticola. Kolding, Marie- lund, 9.9.1999 (TSJ99-046). Foto Thomas S. Jeppesen.
SVA M PE 43, 2001 39 nævnte af Thomas Læssøe. I skoven findes der Lakrids-Riddderhat (Trichloma luteovi- også mange ege med Oksetunge (Fistulina he- rens) findes stadig i Danmark patica). Den første danske angivelse af Lakrids-Ridder- hat (Tricholoma luteovirens (Alb. & Schw.: Fr.) MATERIALE: LOLL.: Fuglsang Storskov, Løgnor, 12.8. 2000, Jan Vesterholt & Pia Boisen Hansen (JV00- Gill.) går tilbage til 1957, hvor K. Bülow fandt 189). den i Rind Plantage ved Herning (Bülow & Pia Boisen Hansen & Jan Vesterholt Møller 1959). To år senere blev den fundet igen, denne gang i Tisvilde Hegn (Buchwald 1961). K¿llekantarel (Gomphus clavatus) fundet I de næste 42 år blev denne karakteristiske på Sjælland art slet ikke set her i landet, men i september For 4 år siden blev Køllekantarel genfundet i 1998 fandt Henning Knudsen og Mikako Sasa Danmark for første gang siden 1960. Dengang, fire mycelier med i alt otte eksemplarer i Kirke- 36 år tidligere, blev svampen fundet i Hou Skov milen i Skagen Klitplantage. Her er arten så ved Mariager Fjord, og det nye fund fra 1996 fundet hvert år siden. I 1999 fandt Christian fandt sted i Silkeborgskovene (Strandberg Lange m.fl. mindst tre mycelier af den i Kirke- 1997). På Sjælland er den derimod ikke fundet milen, og i august 2000 blev der set hele 15 efter 1913 – før nu i år 2000. mycelier spredt over et stort område. Lakrids- Fundet blev gjort midt i august måned under Ridderhat er aldrig genfundet i Rind Plantage, Bøg på morjord på det nederste stykke af en men i 1999 blev den fundet i Tisvilde Hegn skråning tæt ved en søbred på Midtsjælland. (Rald 2000). Området er stærkt besøgt, og ikke mange meter Lakrids-Ridderhat kendes bedst fra andre fra hekseringen står flere bænke med udsigt ridderhatte på sin strågule, tørre hat og sin ka- over søen. rakteristiske lugt der kan minde om den man Køllekantarellerne stod i en imponerende finder hos Mose-Mælkehat (Lactarius helvus). heksering på 130 cm (23+50+11+8+14+18 frugt- De danske fund er gjort under Bjerg-Fyr (Pinus legemer + små primordier). 5 m derfra var der mugo) på ret åben og sandet bund. Levested og endnu et mycelium med fem frugtlegemer. udbredelsesmønster ligner meget det man fin- Svampene stod mellem småpinde og bogskåle, der hos Halsbånd-Ridderhat og visse af de bru- men uden blad-detritus. Bevoksningen bestod ne pigsvampe, så man skal næppe forvente at af Almindelig Kohvede (dominerende), Hun- finde Lakrids-Ridderhat i områder med højt degræs, Skovmærke, Skov-Salat, Viol (sp.), Star kvælstofnedfald (se Vesterholt m.fl. 2000). I den og Filtet Stjernemos (Mnium hornum) samt seneste udgave af den nationale rødliste (Stolt- Etage-Kransemos (Hylocomium splendens). ze & Pihl 1998) har Lakrids-Ridderhat status Bøgebevoksningen er flere hundrede år gam- som „uddød“, men det vil nok være passende at mel, og skovbundens bevoksning tyder på sur ændre dens status til „akut truet“. jord. Vi foretog pH-måling (efter 3-4 timers Der er lidt forvirring omkring artens navn, rystning i destilleret vand) og fandt et overra- både det videnskabelige og det danske. Da den skende højt pH-tal, nemlig 6,8, hvilket bekræf- første gang blev angivet fra Danmark, var det ter svampens tilknytning til jordbund med en- under det videnskabelige navn Tricholoma hel- ten kalk eller plastisk ler. viodor Pilát & Svrcek. Også navnet T. apium Årsagen til det høje pH-tal kan vi kun gisne Jul. Schäff. har været benyttet flere steder. Disse om. En hypotese er udsivning af basisk vand fra to navne stammer fra henholdvis 1946 og 1925, toppen af skråningen ca. 8 m fra findestedet. men de må begge vige for det sanktionerede Skråningen er omkring 4 m høj, og på toppen af navn T. luteovirens der er baseret på Albertini denne løber en sti, hvor skovvæsenet for 3-4 år og Schweinitz’ beskrivelse fra 1805. siden lagde en ny belægning af lerblandet grus. Første gang arten blev omtalt fra Danmark, HM. Møller det danske navn Karry-Ridderhat. MATERIALE: S-SJÆLL.: Hejede Overdrev ved Avnsø, 6 km syd for Kirke Hvalsø, 13.8.2000. Mikael B. I de senere år har arten dog i adskillige publika- Hansen & Ulrik Søchting. tioner været kaldt Lakrids-Ridderhat, antagelig fordi det først introducerede navn har været Mikael B. Hansen & Ulrik Søchting overset. Det kan diskuteres hvilket navn der
40 Lakrids-Ridderhat (Tricholoma luteovirens) blev fundet på 15 mycelier i Kirkemilen i Skagen Klitplantage den 19.8.2000 (JV00-215). Foto Jan Vesterholt. bedst beskriver arten, men det vil nok være for Her følger en beskrivelse af fundet (farveko- forvirrende at ændre det igen. derne refererer til Farver i Farver (Kornerup & Wanscher 1961): MATERIALE: NØ-JYLL.: Skagen Klitplantage, Kirke- Hat op til 8 cm bred, hvælvet, i randen gul milen, 19.8.2000, Anders, Lasse & Jan Vesterholt (JV00-215). (2A5), mod midten grågrøn (3B5). Lameller som unge grågrønne (2B4). Stok op til 2 cm tyk, Jan Vesterholt med randet knold (-3,5 cm), lyst grågrøn (1B3). Basalmycelium hvidligt. Kød hos unge eks. lyst Cortinarius sulfurinus var. fageticola, en grøngult (1A3-1A4) med et grågrønt skær i ny knoldsl¿rhat for Danmark stokken, hos ældre eks. noget blegere. Lugt De danske arter af gule knoldslørhatte, (Corti- svagt persille- eller grønsagsagtig som hos Cor- narius, underslægt Phlegmacium, sektion Ful- tinarius rheubarbarinus. vi), blev behandlet i Svampe 40, august 1999, Sporer mandel- til svagt citronformede, ret men allerede samme efterår dukkede en ny art groft ornamenterede, 10,9-12,5 × 6,2-7,3 µm, fra sektionen op i Danmark, nemlig Cortinarius (MV = 11,54 × 6,6 µm), Q = 1,75. sulfurinus var. fageticola Brandrud. Den blev Basereaktion (NaOH 27,7%, pH 13) i kødet fundet den 9.9.1999 under bøg på en leret bakke negativ, på hathuden brunlig, på basalmyceliet ned til bækken i den nordlige del af Marielund i klart rød. Kolding. Jeg genfandt den på samme mycelium Den mest oplagte forvekslingsmulighed til C. den 15.9.2000, og det gav mig mulighed for at sulfurinus var. fageticola er nok Strågul Slørhat tage frisk materiale med til SMF´s „svamp- (C. humolens), som dog er hvidlig i kødet og har vecka“ på Gotland og konferere med variete- negativ basereaktion på basalmyceliet. I nøglen tens ophavsmand. i Svampe 40 vil C. sulfurinus var. fageticola også
SVA M PE 43, 2001 41 kunne nøgle ud som Citrongul Slørhat (C. citri- Litteratur nus) pga. det grøngule kød, men Citrongul Brandrud, T.E. in prep. Cortinarius Subgenus Phleg- Slørhat har væsentligt mindre sporer og reage- macium Section Fulvi (Including Scauri ss. Mo- rer også negativt med base på basalmyceliet. ser) in Europe. Descriptive part. – Edinburgh Artens hovedvarietet (var. sulfurinus) findes Journal of Botany. - , H. Lindström, H. Marklund, J. Melot & S. Mu- i nåleskov på kalkrig bund og adskiller sig ud skos 1990-1998. Cortinarius Flora Photographica, over dette fra var. fageticola ved at have lidt vol. 1-4. – Cortinarius HB, Härnösand. større sporer, knap så udtalte grønlige nuancer Buchwald, N.F. 1938. Søndag den 10. Oktober. Eks- samt kraftigere lugt. kursion til Kongebroskoven og Bromme Planta- Systematisk står C. sulfurinus nær Mel- ge. – Friesia 2: 136-138. Slørhat (C. flavovirens). Var. fageticola blev be- - 1961. Søndag den 11. Oktober 1959. Ekskursion skrevet i 1998 i vol. 4 af værket Cortinarius Flo- til Tisvilde Hegn. – Friesia 6: 433-435. ra Photographica, hvor den også er afbildet. Ty- - 1974. Safrangul Poresvamp (Polyporus (Hapalo- pilus) croceus) fundet 1936 i Danmark. – Friesia pen er fra Skåne, og ud over typelokaliteten er 10: 323-326. den hidtil kun kendt fra et par andre lokaliteter - 1978. Er Safrangul Poresvamp (Polyporus (Ha- i Sverige – og nu altså også fra én lokalitet i palopilus) croceus Pers. ex Fr.) fundet i Danmark Danmark. før 1936? – Friesia 11: 247-248. Bülow, K. & F.H. Møller 1959. Tricholoma helviodor MATERIALE: Ø-JYLL.: Kolding, Marielund, 9.9.1999, Pilát et Svrcek (Karry-Ridderhat, en for Dan- Thomas S. Jeppesen. (TSJ99-046); samme sted 15.9. mark ny Ridderhat. – Friesia 6: 13-15. 2000, Thomas S. Jeppesen (TSJ00-027). Hansen, L. & H. Knudsen (red.) 1997. Nordic ma- cromycetes. Vol. 3. – Copenhagen. Thomas S. Jeppesen Jeppesen, T.S. & T. Frøslev 1999. Gule Knoldslørhat- te i Danmark. – Svampe 40: 13-27. Berigtigelse Kornerup, A. & J.H. Wanscher 1961. Farver i farver. I denne rubrik i Svampe 42 blev Mørkstokket – Politikens Forlag. Tåresvamp (Dacryonaema rufum) angivet og Møller, F.H. 1938. Søndag den 20. September. Eks- afbildet fra Danmark (Samsø 2000). Siden da kursion til Ulvshale Skov, Møen. – Friesia 2: 124- har Anna Elise Torkelsen fra Oslo lånt og stu- 125. deret det omtalte materiale, som har vist sig at Rald, E. 2000. Sjælland i J. Vesterholt (red.): Lands- delsrapporter. – Svampe 41: 55-56. være Rod-Tåresvamp (Ditiola radicata). I Nor- Samsø, L. 2000. Mørkstokket Tåresvamp (Dacryo- dic Macromycetes (Hansen & Knudsen 1997) naema rufum). – Svampe 42: 8-10. angives Mørkstokket Tåresvamp at være sjæl- Stoltze, M. & S. Pihl (red.) 1998. Rødliste 1997 over den i Danmark, men ved et tjek på herbariet på planter og dyr i Danmark. – Miljø- og Energimi- Botanisk Museum i København (C) blev der nisteriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- ikke fundet dansk materiale der kan dokumen- og Naturstyrelsen. tere oplysningen om dens tilstedeværelse i Dan- Strandberg, M. 1997. Køllekantarel (Gomphus clava- mark. Rod-Tåresvamp findes til gengæld hist og tus) genfundet i Danmark. – Svampe 35: 46-47. Vesterholt, J., W.A.H. Asman & M. Christensen her i Danmark. 2000. Kvælstofnedfald og tilbagegang for svampe Vi takker Anna-Elise Torkelsen for at have på mager bund. – Svampe 42: 53-60. gjort os opmærksom på fejltagelsen. Vesterholt, J. & H. Knudsen 1990. Truede storsvam- Lise Samsø & Jan Vesterholt pe – en rødliste.
42 Amicodisca – en skivesvampeslægt med to smukke, men næsten ens arter Seppo Huhtinen & Thomas Læssøe
I 1996 blev Nordisk Mykologisk Kongres af- baseret på en smuk, svovlgul frynseskive, oprin- holdt på Mekrijärvi Feltstationen i det østligste delig kaldet Dasyscypha brdensis Vel. Svrcek og Finland. Uheldigvis var svampesæsonen usæd- Kubicka fandt nye indsamlinger i Bøhmen, og vanlig dårlig, hvilket fik deltagerne til at søge Svrcek lavede slægtsnavnet Amicodisca for at ekstra meget efter de små ting i fugtige lavnin- ære sin ven Kubicka som i mellemtiden var død. ger og langs søer og floder. Denne aktivitet be- (Amicus betyder ven på latin). Huhtinen (1994) virkede, at nogle stærkt farvede frynseskive- påviste siden, at Karstens art Peziza virella var svampe blev fundet af henholdsvis Thomas den samme som D. brdensis, og svampen kom Læssøe og Christian Lange. Det viste sig, at til at hedde Amicodisca virella (P. Karsten) frynseskiver af denne type ikke var fundet i Fin- Huhtinen. Christian Langes indsamling fra Me- land siden 1860'erne, og da kun på en enkelt lo- krijärvi passede fint på denne art, men Læssøes kalitet. P.A. Karsten var den ansvarlige, og fun- materiale havde langt mindre sporer og forstyr- det blev publiceret som Peziza virella P. Karsten rede Huhtinens nattesøvn i en længere periode. i hans Fungi Fenniae Exsiccati. Endnu mere Det ville være uforsigtigt at foreslå en ny art ba- overraskende var det, at de to makroskopisk seret på blot en enkelt indsamling og primært stort set ens nye fund viste sig at tilhøre to for- på en enkelt forskel (sporedimensionerne). Det skellige arter, begge tilhørende slægten Amico- viste sig dog, at også Hans-Otto Baral havde disca Svrcek! Karsten var en ekstremt dygtig modtaget materiale af den småsporede art, men indsamler, men alligevel lykkedes det ham al- fra Tyskland, og arten er nu under publicering drig at genfinde Peziza virella. Først efter 130 år af Ain Raitviir og Huhtinen i fællesskab med dukker to nye finske kollektioner op, hvoraf navnet A. svrcekii Raitviir & Huhtinen (Raitviir den ene bliver typen for en ny art. Mykologi er 2000). Her følger en beskrivelse af de to arter. fyldt med spændende overraskelser! Det må dog siges, at når først mikrohabitaten er fundet, Amicodisca virella (P. Karst.) Huhtinen er Amicodisca-arter næsten lige så iøjnefalden- Apotecier tætsiddende, 0,2-0,6 mm i diam., sid- de som Almindelig Gulskive (Bisporella citri- dende, lavt bægerformede, tydeligt hårede i ran- na). den af svovlgule til svagt grøngule hår, der er Amicodisca blev beskrevet af Svrcek (1987) samlet i totter, hvilket giver apoteciet et furet
Seppo Huhtinen, University of Turku, FIN 20014, Turku, Finland, sephuh@utu.fi Thomas Læssøe, Botanisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 København K, [email protected]
Amicodisca, a genus with two beauties Descriptions of two discomycetes, the rediscovered Amicodisca virella and a new species A. svr- cekii (Hyaloscyphaceae), are given and their ecology discussed. The Finnish collections cited are the first since the original material collected by Karsten 130 years earlier. Also material from eastern- most Russia is cited and the new species (to be published in Czech Mycology) is recorded from Fin- land and Germany. It differs from A. virella in its distinctly smaller spores but is otherwise very si- milar, as also can be seen from the two colour plates. Based on the present material, Amicodisca species would seem to have a strong preference for watersoaked hardwood, often located on the banks of rivers or lakes. One collection (from Kamchatka) of A. virella is from a dry site on the un- derside of a Betula trunk. When first located, Amicodisca species may be almost as conspicuous as the ubiquitous Bisporella citrina.
SVA M PE 43, 2001 43 Amicodisca virella fundet på El af Chr. Lange i Pohjois-Karjala, Ilomantsi, Mekrijärvi, Finland, 30.8.1996 (JHP-96.117). Foto Jens H. Petersen.
Amicodisca svrcekii, holotype, fundet af Thomas Læssøe i Pohjois-Karjala, Ilomantsi, Koitajoki, Polvikoski, Palokangas, Finland 29.8.1996 (TL-4250). Foto Jens H. Petersen (96.080).
44 CRB
H O H2O CR 2 B KOH
C CR
D CR
A E
H2O 10 µm
CR KOH
CR
FGH IJ
Amicodisca virella. Hymeniekarakterer. A, C & D fra Chr. Lange 30.8.1996, B fra TL-4831. A: Asci og parafyser. B: Sporer fra tørret materiale (tm). C: Sporer fra levende materiale. D: Sporer (tm). E: Sporer (tm). Vævskarakterer (excipulum). F, G, H fra Chr. Lange 30.8.1996, I & J fra TL-4831. F: Hår fra levende materiale. G: Hår fra tørret materiale. H: Mediane excipulum set udefra. I: Ensartet pigmentfyldt hår. J: hår uden genoplivning.
SVA M PE 43, 2001 45 CR
CB
10 µm
CR B CRB C CB
CR CR CR
A D EF CR
Amicodisca svrcekii. Isotype (TL-4250). A: Randhår. B: Randhår i Cresylblåt. C: Asci og parafyser. D: Mediane excipulum set udefra. E: Sporer (tm). F: Ascusbasis uden hagecelledannelse, men med to nedad- vendte udvækster.
udseende, margin lidt højere end hymeniet, det- Asci 8-sporede, uregelmæssigt kølleformede te gråt. Som tørre er apotecierne helt lukkede til cylindriske, 58-74 × 8-11 µm i CR (x = 65,5 × og grønlige. Kødet (ectal excipulum) basalt af 10,2 µm), tydeligt smallere i CB (x = 8,8 µm), isodiametriske celler, gradvist overgående til mod spidsen tydeligt koniske, sjældnere mere textura prismatica og t. porrecta mod margin, afrundede, ikke dannet fra hageceller, nedad- vægge svagt fortykkede. Hår op til 120 µm lan- vendte udvækster ikke set, poren tydeligt ge, basalt 2-4 µm brede og mod spidsen 1-2 µm MLZ+. Sporer 17-25 × 4-6 µm (x = 20,8 × 5,3 µm, brede, cylindrisk-tilspidsende, noget bugtede, Q = 3,9) i CR, 18-28 × 5,0-7,2 µm (x = 23,4 × 5,9 med op til fire tværvægge i den udragende del, µm, Q = 3,9) i levende tilstand, asymmetrisk el- tyndvæggede, uden udvækster, men med et vari- lipsoidisk-tenformede med den ene side mere erende antal gulgrønne pigmentklumper (re- eller mindre plan; som levende i vand med tyde- sin); i mikroskopet er de enkelte hår stort set lige vakuoler, farveløse, men af og til med ind- farveløse i spidserne, men længere nede lyst gul- hold farvet som pigmentet på hårene, op til 10 grønne, farven siddende på ydersiden på frisk % af de frie sporer med en tværvæg, resten en- materiale, indhold uden struktur, uden vakuo- cellede; fra tørret materiale tydeligt guttulate i ler; hår fra tørret materiale med tydelige mørke CR, CB, cresylblåt (CRB) og KOH, af og til pigmentklumper, som for det meste opløses i med farvet indhold. Parafyser farveløse i frisk KOH, Congo red (CR) og cotton blue (CB); tilstand og fra tørret materiale, smalt cylindri- opløses særlig hurtigt i KOH, hvor hårene for ske, mod spidsen op til 1 µm brede, ikke grene- det meste fremtræder glatte og farveløse, men i de eller grenede forneden. sjældnere tilfælde grønfarvede af det opløste MATERIALE: FINLAND: Etelä-Häme, Tammela, Mu- pigment. stiala, Alnus, 6.1867, Karsten (H); Pohjois-Karjala,
46 Ilomantsi, Mekrijärvi, Alnus, 30.8.1996, Chr. Lange dog ses der ret ofte en nedadvendt udvækst fra s.n. (JHP-96.117) (TUR). basis, der ikke er iagttaget hos A. virella. Disse RUSLAND: Kamchatka, Uksichan River Valley, N for Esso, Salix, 11.8.1997, TL-4767 (C); Termalny, Betu- udvækster ser ud til at være til stede hos diverse la, 17.8.1997, TL-4831 (C); Avacha River Valley, skivesvampearter med simpel ascusbasis (cf. Razdolny, Salix, 23.8.1997, TL-4888 (C). Huhtinen 1989). Både Velenovsky (1934) og Svrcek (1987) stu- Begge kendte kollektioner stammer fra våde derede indsamlinger fra „drivtømmer“ langs habitater. De to farvebilleder viser tydeligt, søer og floder. Yderligere indsamlinger af TL hvor ens de to Amicodisca-arter er. Der skal fra Kamchatka viser også en præference for samles betydeligt mere materiale før det kan af- stærkt vandholdigt ved. Baseret på det nu kend- gøres om A. virella er mere almindelig end A. te materiale synes det som om begge Amicodis- svrcekii, som de foreløbige data tyder på. ca-arter foretrækker vandmættet, afbarket løv- MATERIALE: FINLAND: Pohjois-Karjala, Ilomantsi, træsved. Der er dog en enkelt indsamling (TL- Koitajoki, Polvikoski, Palokangas, 29.8.1996, TL- 4831) fra en „tør“ lokalitet, hvor apotecierne 4250 (JHP-96.080) (C holotype; TUR isotype). var dannet på undersiden af en større birke- TYSKLAND: Nordrhein-Westfalen, Ahaus, „Liesner- stamme. wald“, Sambucus, 12.11.1994, Siepe (Herb. Baral, Navnet „virella“, valgt af Karsten, viser tyde- studeret og illustreret af Baral). ligt, at den oprindelige diagnose blev lavet på Tak til Ain Raitviir og Hans-Otto Baral for vær- basis at tørret materiale. Af en eller anden difulde oplysninger og til Jens og Christian for grund ændrer hårbeklædningen farve på drama- henholdsvis billeder og indsamling. tisk vis efter tørring. Amicodisca svrcekii Raitviir & Huhtinen Litteratur i Raitviir Huhtinen, S. 1989. A monograph of Hyaloscypha Makroskopisk som foregående art. Hovedfor- and allied genera. – Karstenia 29: 45-252. skellen ligger i sporedimensionerne og vel som - 1994. Finnish records of discomycetes: type studi- en følge deraf ascusdimensionerne. Asci fra tørt es on some Karsten species. – Karstenia 34: 5-12. Raitviir, A. 2000. Taxonomic notes on Dematioscy- materiale måler 52-56 × 5,6-6,2 µm (CB), og pha and Amicodisca. Czech Mycology, i trykken. sporerne er tydeligt mindre end hos A. virella, Svrcek, M. 1987. New or less known Discomycetes. × × 7,2-8,6 2,0-2,8 µm (x = 7,9 2,3 µm) (CR). På 15. Nové nebo méne známé diskomycety. 15. – levende materiale måler sporerne 11,5-16 × 3,0- Ceska Mykol. 41: 16-25. 3,5 µm. Andre forskelle er ikke tydelige. Som Velenovsky, J. 1934. Monographia Discomycetum hos A. virella er der ingen hagedannelse på asci, Bohemiae. – 436 pp, 30 tab. Pragae.
SVA M PE 43, 2001 47 Mykonyt af Jan Vesterholt
Dette er en ny rubrik i Svampe, men Mykonyt er Christensen indrapportere de første eksempla- ikke nogen ny opfindelse, det er ved årsskiftet rer af Spiselig Stenmorkel (Gyromitra esculen- gået ind i sit femte år. Hidtil har Mykonyt været ta) fra Stråsø Plantage i Vestjylland, og en uge forbeholdt dem som har adgang til Internettet, senere dukkede den også op flere andre steder. men sådan skal det ikke være mere. Ikke helt, i Den første rigtige morkel var Kegle-Morkel hvert fald. (Morchella conica) der blev fundet 8. april af Mykonyt er i virkeligheden et elektronisk ny- Christian Lange ved Rubjerg Knude. Sådan ple- hedsbrev som udsendes jævnligt til alle som øn- jer det også at være. De første eksemplarer af sker at være på postlisten. 1. januar 2001 var der Spiselig Morkel (Morchella esculenta) blev fun- 106 email-adresser på listen. I år 2000 blev der det præcis en uge senere i Rugård Sønderskov udsendt 73 nyhedsbreve, og tilsammen blev der på Djursland af Jens H. Petersen, og i løbet af få rapporteret omkring 3000 enkeltfund, hvoraf dage blev Spiselig Morkel også rapporteret fra 1231 fund fra år 2000 er inddateret i databasen mange andre dele af landet. I de sidste dage af over sjældne arter m.v. Men Mykonyt handler april så den ud til at toppe, for på dette tidspunkt ikke kun om sjældne arter, det handler også om blev indrapporteringerne generelt forsynet med fund af de første morkler, rørhatte, skørhatte, kiloangivelser. De første vårmusseroner (Calo- kantareller etc. og i det hele taget alt hvad de en- cybe gambosa) blev set den 16. april af Bjørn Pe- kelte bidragydere ønsker at fortælle om. Alt vi- tersen ved Roskilde, men først i juni så Vårmus- dererapporteres undtagen i de tilfælde hvor jeg seron ud til at være talrig. er i tvivl om rigtigheden af bestemmelserne. Årets første rørhat var Punktstokket Indigo- Langt størstedelen af de 107 adresser som mod- Rørhat (Boletus luridiformis) som blev fundet af tager Mykonyt, har aktivt bidraget til indholdet, Karen Nisbeth den 21. maj i Paradisbakkerne på hvilket de naturligvis skal takkes for. Uden så Bornholm, og inden måneden var gået, var den bred opbakning ville ideen ikke fungere. fundet i næsten alle dele af landet. Den 23. maj Nu kan en trykt rubrik der bringes en gang kunne Erik Rald fortælle om årets første Flue- om året, naturligvis ikke viderebringe aktuelle svamp, nemlig Gråbrun Fluesvamp (Amanita oplysninger på samme måde som et elektronisk excelsa) fra Cottageparken nord for Køben- nyhedsbrev. Formålet med denne rubrik er da havn. De første kantareller (Cantharellus cibari- også at samle lidt op på nogle af de oplysninger us) blev fundet 28. maj af Bjørn W. Pedersen, der er indkommet i årets løb. De mest interes- men de var stadig meget små. To dage efter kom sante fund vil stadig finde deres naturlige plads i også den første Skørhat, nemlig Broget Skørhat rubrikken „Usædvanlige danske svampefund“. (Russula cyanoxantha) som Aksel V. Jørgensen fandt i Søllerød Kirkeskov. Årets første Ridder- De f¿rste indrapporteringer hat blev Gulplettet Ridderhat (Tricholoma Man kan finde svampe hele året rundt, men for scalpturatum) som Christian Lange fandt ved mange starter svampesæsonen først rigtigt med Rubjerg Knude 10. juni, og hen mod slutningen morklerne. I år 2000 var det Rynket Klokke- af juni blev der fundet masser af mykorrhiza- morkel (Verpa bohemica) som blev fundet først. dannere overalt i landet. Vanen tro var knold- Bjørn W. Pedersen havde været ude på Vestvol- slørhattene blandt de sidste til at indfinde sig, og den ved København allerede 3. marts og kunne i år 2000 var det Galde-Slørhat (Cortinarius in- berette at han havde fundet et lille frugtlegeme fractus) der kom først. Den blev fundet af Erik på 1 × 1 cm med nederste rand af hætten „helt fri Rald i Ganløse Orned på Sjælland den 23. juli. af jorden“. I begyndelsen af april så Thomas Læssøe 40 eksemplarer samme sted, men des- De mest indrapporterede arter værre lå omkring halvdelen af eksemplarerne af Den mest indrapportede af de 10 overvågnings- denne sjældne svamp i en svampesamlers kurv. arter der var omtalt i Svampe 33, var Grå Slim- Den 26. marts kunne Benny og Else-Marie slør (Gomphidius glutinosus). Den blev angivet
48 Majs-Slørhat (Cortinarius olidus) blev den mest indrapporterede rødlisteart i år 2000. 12 lokaliteter blev den fundet på, bl.a. ved østenden af Maribo Søndersø den 7.10.2000 (JV00-447). Foto Jan Vesterholt. fra 47 steder og var dermed også den mest ind- kun kendt fra to af Århus’ sydskove, men nu er rapporterede svampeart i det hele taget. I 1999 der kommet fire lokaliteter til på henholdsvis var Cinnoberskællet Slørhat (Cortinarius bola- Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. I det hele ris) den mest indrapporterede overvågningsart, taget blev der fundet særdeles mange sjældne men den måtte i år 2000 nøjes med en anden- svampe i Storstrøms Amt i år 2000, og på en plads og 40 lokaliteter. I den anden ende af ska- måde kan man sige at det var året hvor denne laen blev Klidhat (Rozites caperatus) kun fundet landsdel blev „genopdaget“ rent svampemæs- fire steder, i øvrigt det samme antal steder som i sigt. Men mere om det andetsteds i bladet. 1996, 1997, 1998 og 1999. Safrankødet Slørhat (Cortinarius traganus) blev fundet to steder i De sjældne svampe 2000, men det var en stor fremgang, for den var De mest opsigtsvækkende fund fra år 2000 var ellers ikke set siden 1988! Det var Benny og nok genfundet af Safrangul Fedtporesvamp Morten Christensen der genfandt den i Hover- (Aurantioporus croceus) og nyfundet for Dan- dal og Stråsø plantager. mark af Hare-Priksvamp (Poronia erici). Også Den oftest indrapportede rødlisteart var den de nye lokaliteter for Mønster-Lædersvamp sårbare art Majs-Slørhat (Cortinarius olidus). (Xylobolus frustulatus) og Køllekantarel (Gom- Den blev i år 2000 fundet på 12 lokaliteter, heraf phus clavatus) var bemærkelsesværdige. Disse syv nye, alle beliggende i Storstrøms Amt. I det fund skal ikke omtales yderligere her, da de er hele taget blev det et fint år for knoldslørhatte. omtalt særskilt i rubrikken „Usædvanlige dan- Således forøgedes antallet af kendte lokaliteter ske svampefund“ i hhv. Svampe 42 og 43. Meget for Orangegylden Slørhat (C. elegantissimus) fra interessant var det også at Thomas Brandt-Pe- 13 til 20, mens det for „dobbeltgængeren“ Præg- dersen kunne finde Isabella-Fluesvamp (Ama- tig Slørhat (C. cedretorum) blev til en fordobling nita eliae) i Skørring Overskov mellem Århus og fra tre til seks. Indtil 1998 var Prægtig Slørhat Silkeborg. Det var den femte danske lokalitet i
SVA M PE 43, 2001 49 Skarlagen-Vokshat (Hygrocybe punicea) var en af de vokshatte som blev set mange steder i år 2000. 17 lokaliteter blev den fundet på, bl.a. ved Tågelund ved Egtved den 1.10.2000 (JV00-394). Foto Jan Vesterholt. alt og det første fund siden 1979. Det skal også under gennemsnittet. Det var ikke noget stort år bemærkes at Arne Jakobsen gjorde det første for blåhatte (Entoloma underslægt Leptonia), jyske fund af Fløjls-Mælkehat (Lactarius lignyo- antagelig fordi sommeren ikke var fugtig nok. tus). Den blev fundet i Stendal Plantage i Midt- For vokshattene gik det lidt bedre, og fordi fro- jylland. sten først kom sent, fortsatte mange af dem helt Træboende kernesvampe tilhørende slægter- frem til begyndelsen af december. Blandt de lidt ne Camarops og Nemania (se artikel i Svampe sjældnere arter var det især Skarlagen-Vokshat 42) blev også fundet flere steder end sædvanlig. (Hygrocybe punicea) der blev indrapporteret Årsagen til dette er nok især at de har fået større meget. 17 steder blev det til – klart over gennem- opmærksomhed, og at flere personer har ledt snittet, men stadig langt under rekordåret 1998 målrettet efter svampe på store træstammer. Det hvor den blev angivet fra hele 28 lokaliteter. Og har samtidig betydet at der er blevet fundet så var Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe spadi- mange andre træboende svampe i år 2000. Ko- cea) fremme igen for første gang siden 1995. To ralpigsvamp (Hericium coralloides) blev således steder blev den set i år 2000 – dens rekordår var set 17 steder, og Børstepigsvamp (Creolophus 1994 hvor den blev set 10 steder. cirrhatus) blev set syv steder, hvilket i begge tilfælde er mere end i de tidligere år. Desuden Hvordan går det i 2001? blev der fundet nye lokaliteter for to meget Dette spørgsmål kan naturligvis ikke besvares sjældne arter knyttet til levende, store ege. Mor- på nuværende tidspunkt, men hvis du gerne vil ten Christensen fandt Egetunge (Buglossoporus være blandt de første til at vide det, bliver du quercinus) på Storkeegen i Jægerspris Nord- nødt til at følge med i det elektroniske nyheds- skov, og Pia Boisen Hansen fandt Gyldenbrun brev. Sørg også for at indrapportere oplysnin- Lakporesvamp (Ganoderma resinaceum) på en ger om dine egne fund. Man kommer på postli- Eg ved Kristianssæde på Lolland. sten ved at sende en e-mail til mig på myco@ På overdrevene var det tilsyneladende et år vip.cybercity.dk.
50 Hemitrichia serpula – genfundet efter 200 år? Thomas Læssøe & Mikkel Kemp
For over ti år siden besøgte jeg (TL) sammen ikke tidligere er angivet/fundet i Danmark. Det- med gode venner Bagholt Mose i Munkeskov te fik selvfølgelig MK, specialestuderende udi syd for Herfølge, primært for at opleve en kalk- slimsvampe, til at spærre øjnene op, og det var påvirket tørvemose med dertil hørende spæn- ikke svært at lokke ham med på en tur til mosen. dende blomsterflora. Mosen er kendt for bl.a. at Her faldt Mikkel efter en tid igennem mosen til huse Mygblomst. Vi fandt en masse fine blom- langt længere op end rart er, men jeg fik ham da ster, men også midt i det bedste område en hevet op af dyndet. Det samme var i øvrigt sket mængde Trompetblad (Sarracenia purpurata), for min ledsager på den foregående tur, så man en nordamerikansk plante, der åbenbart var skal ikke tage i mosen med mig! blevet udplantet på lokaliteten. En uhørt hand- Vi fandt en masse spændende slimsvampe og ling, hvilket da også førte til, at vi møjsommeligt også en masse voksskiver (til Lea ovre i Århus), fik fjernet alle synlige trompeter fra tørvemos- men da æskerne var ved at være overfyldte, be- fladen og siden blev hængt ud for vandalisme i stemte vi, at vi ville tage hjem kl. 14 eller evt. Urt af alle steder. før, hvis vi genfandt Hemitrichia’en. Det første I år (2000) genbesøgte jeg så lokaliteten med eksemplar havde nemlig udvist nogle anomale en af de gamle gutter fra dengang, men nu var karakterer, sikkert på grund af en dårlig mod- det primært svampene, vi var efter, og det lyk- ningsproces, så vi var meget ivrige efter at finde kedes da også at finde både jordtunger, rødbla- mere typisk materiale. Kvarter i to lykkedes de og vokshatte på tørvefladen, men desværre det! Igen måske ikke det største eksemplar, der også en del af førnævnte eksotiske indslag. Vi er set, men dog tydeligvis en god H. serpula! måtte altså bruge tid på efterlugning og kan Eksemplaret sad på undersiden af, jeg ved samtidig konstatere, at Trompetblad udgør en ikke hvilket nummer rådden gren, der var ble- reel trussel for vore tørvemoser, da den øjen- vet vendt. Det var altså langt sværere anden synlig trives yderst fint under relativt høje pH- gang end første. Vi kunne i hvert fald tilfredse værdier. tage hjem i henholdsvis tør og mudret/våd til- På traveturen gennem den omkransende elle- stand. Efter at MK havde bestemt materialet, sump fandt jeg til min meget store overraskelse kunne en liste på 19 slimsvampe opstilles (se et lille eksemplar af den meget karakteristiske boks), hvilket må siges at være ganske fint for så slimsvamp (svampedyr) Hemitrichia serpula, korte besøg på en enkelt lokalitet. Vi fandt igen som jeg er fortrolig med fra så forskellige egne meget materiale af Diderma singulatum, især som det østlige Polen, Peru og det fjernøstlige ved basis af star i ellesumpen. Også fundene af Rusland. Jeg vidste allerede på det tidspunkt, at Collaria sp. (se foto) og Cribraria violacea er arten ikke var set i Danmark i nyere tid. En an- værd at nævne. Det er bestemt ikke usandsyn- den hjembragt slimsvamp viste sig at være Di- ligt at lokaliteten rummer flere mykologiske og derma singulatum, der så vidt vi kan vurdere, myxomycetologiske overraskelser.
Thomas Læssøe, Botanisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 København K, [email protected] Mikkel Kemp, Botanisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 København K, [email protected]
Hemitrichia serpula, rediscovered after 200 years? The first two collections from Denmark of Hemitrichia serpula are reported from a birch and alder dominated bog, where many other interesting myxomycetes and fungi have been recorded. The hitherto accepted Danish record of H. serpula, dating back 201 years (June 1800, locality not known), named by Fries based on a drawing by Schumacher, can not be accepted after detailed inspection of the original drawing (not the redrawn, altered version in Flora Danica). It is suggested that Schumacher's material represents a myxomycete sclerotium of the type Badhamia utricularis produces.
SVA M PE 43, 2001 51 Hemitrichia serpula fundet i Bagholt Mose (TL-5926). Foto Thomas Læssøe.
Hemitrichia serpula fundet i Bialowieza nationalparken i Polen, 11.10.1984. Foto Thomas Læssøe.
52 Hemitrichia serpula tegnet af Schumacher, juni 1800. Indsat sklerotium af Badhamia utricularis.
Det f¿rste danske fund af Hemitrichia Flora Danica, hvor mosdelen ikke er medtaget. serpula? Lokaliteten er ikke opgivet, men antages at lig- Heinrich Christian Schumacher (1757-1830) var ge på Nordøstsjælland i bred forstand. Fundet en af Persoons samtidige og tilhørte sammen er fra 15. juni 1800 (i blyant på bagsiden), altså med Holmskjold, Oeder, Müller og Vahl den næsten nøjagtig 200 år før fundet i Bagholt tids naturhistoriske elite. Schumacher arbejde- Mose. de som læge og som professor ved Universite- Der er så vidt vides ikke efterladt materiale tet, men udførte et kæmpe floristisk arbejde ved af H. serpula i Schumachers herbarium (Bjørne- siden af, der resulterede i publikationen Enu- kær & Klinge 1963). Fries (1829) citerede Schu- meratio plantarum in partibus Sællandiae sep- machers tavle som Trichia serpula Pers. – arten tentrionalis et orientalis, der katalogiserede tydeligvis opfattet i en meget bred forstand, ikke mindre end 2189 plantearter og 925 svam- fulgt af Raunkiær (1888) og Bjørnekær & Klin- pe (inkl. slimsvampe), fundet i og omkring ge (1963). Vi vil dog her betvivle den friesiske København. Det vil her føre for vidt at komme og senere fortolkninger af Schumachers tavle videre ind på Schumachers mykologiske arbej- og navn. På bagsiden af tegningen er materialet de, det fortjener klart en større artikel. åbenbart i første omgang henført til en bævre- På Botanisk Museum (Centralbiblioteket) svamp (Tremella), og vi synes at tegningen fint opbevares Schumachers upublicerede akvarel- kan passe på et indtørret plasmodium af fx ler, og blandt disse findes en ikke særlig vellig- Badhamia utricularis (altså et slimsvampeskle- nende tavle af Hemitrichia serpula (navngivet rotium og ikke en plasmodiekarp). Trichia venosa i floraen og på tavlen rettet til T. I andre slimsvampetegninger har Schuma- reticulata), gengivet herover. Denne tegning cher tydeligt tegnet dele af det modne kapilliti- blev også lagt til grund for tavle 35, 2089, fig. 3 i um, men det er slående, at der ingen tråde er
SVA M PE 43, 2001 53 Slimsvampen Collaria sp. fundet i Bagholt Mose (TL-5925). Foto Mikkel Kemp.
vist på Hemitrichia-tegningen. Også væksten ud Slimsvampe fra Bagholt Mose 7.8.2000 på mosset og det perlesnorsagtige udseende (*: også fundet 18.7.2000) minder mest om et sklerotium frem for en He- Arcyria cinerea mitrichia serpula plasmodiekarp. Arcyria obvelata Hvis vores tese er korrekt, skal Bagholt-fun- Ceratiomyxa fruticulosa * dene regnes for landets første. Uden herbarie- Cribraria violacea materiale bliver det dog svært at bevise ende- Collaria sp. (TL-5925) ligt. TL har set og samlet H. serpula ca. ti gange Diderma deplanatum rundt omkring i verden, men aldrig med et ud- Diderma singulatum (TL- 5894) * seende der svarer til Schumachers tegning. Hemitrichia serpula (TL-5926) * Lamproderma arcyrioides MATERIALE: NØ-SJÆLL., Bjerrede, Munkskov, Bag- Leocarpus fragilis holt Mose, undersiden af ege- eller birkegren, 18.7. 2000, TL-5893 (C); samme sted, undersiden af birke- Lycogala epidendrum * gren, 7.8.2000, TL-5926 (C). Metatrichia vesparum Perichaena corticalis Litteratur Physarum nutans Bjørnekær, K. & A.B. Klinge 1963. Die Dänischen Stemonitis fusca Schleimpilze. Myxomycetes Daniae. – Friesia Trichia contorta var. iowensis 7(2): 149-280, tav. 1-16. Trichia decipiens Fries, E. 1829. Systema mycologicum 3. Gryphis- Trichia persimilis waldae. Trichia scabra Raunkiær, C.C. 1888. Myxomycetes Daniae eller Danmarks Slimsvampe. – Bot. Tidsskr. 17: 20-105.
54 Sæsonens art af Jan Vesterholt
Kliddet Fnughat (Tubaria furfuracea (Pers.: grunden for både arts- og slægtsnavnet. Lamel- Fr.) Gillet) er vel næsten et skoleeksempel på lerne er bredt tilvoksede, hvilket er en god skil- hvor kedelig en lamelsvamp kan se ud. Lille, lekarakter i forhold til andre små brunsporede brun og særdeles uanselig. Når den alligevel svampe, f.eks. hjelmhatte. Lamelfarven ændres skal omtales her, er det fordi den fra december ikke meget med alderen, da sporerne har næ- til april formodentlig er den mest udbredte og sten samme farve som de unge lameller. Stok- almindelige hatsvamp i Danmark. På en spadse- ken er cylindrisk og relativt kort, og der er ofte retur i vinterhalvåret kan man være næsten helt fine slørrester i en smal zone i den øverste del. sikker på at møde den. Lugten er ubetydelig. Kliddet Fnughat vokser typisk på jorden, og Kliddet Fnughat er som nævnt meget almin- ser man godt efter, kan man se at den gror på delig om vinteren, men den kan findes næsten førne og små stykker dødt ved. Den findes i hele året rundt. Når man især bemærker den om løvskove, krat, parker og haver, og den synes at vinteren, er det fordi der ikke findes så mange trives fint på træflis. Når den er til stede, ses den andre små, brune lamelsvampe på den tid af ofte i store flokke. året. Når Kliddet Fnughat klarer sig så godt på Hele svampen er næsten ensfarvet orange- et tidspunkt hvor andre små brune svampe gi- brun. Hatten bliver 2-3 cm bred og har svagt ver op, må det skyldes en særlig evne til at tåle stribet rand i fugtig tilstand, men ved udtørring lave temperaturer. Den ser ud til at kunne vokse forsvinder striberne, og hatten bliver lys. Ofte videre efter nætter og dage med frost, og måske ser man små rester af lysebrunt slør på den har den direkte brug for en frostperiode før den yderste del af hatten, en karakter som er bag- rigtigt kommer i gang.
Kliddet Fnughat (Tubaria furfuracea) er meget almindelig i vinterhalvåret. Her er den fotograferet ved Ul- bækhus på nordsiden af Vejle Fjord 11.1.1998 (JV98-004). Foto Jan Vesterholt.
SVA M PE 43, 2001 55 Knud Preben Liisberg Hauerslev 29/9 1905 - 1/9 2000 fi resmedlem af Foreningen til Svampekundskabens Fremme, af G teborgs Svampklubb og af Soransk Samfund
Foreningens æresmedlem, tandlæge Knud Hau- erslev, er død 94 år gammel. Han var medlem af foreningen siden 1951, medlem af bestyrelsen fra 1958 til 1990, kasserer fra 1958 til 1975 og han var den danske mykolog i nyere tid, der har be- skrevet flest nye svampearter. Hauerslev voksede op i Korsør, hvor faderen var sagfører og sparekassedirektør. Moderen var hjemmegående og travlt beskæftiget med al slags håndarbejde, som Hauerslev tog til sig og drog nytte af hele livet. Han kom på Sorø Aka- demi, hvor især læreren i naturhistorie, Kristen Simonsen, varigt påvirkede den nysgerrige, op- findsomme og energiske dreng. Efter skolen kom han på Tandlægehøjskolen og blev i en al- der af kun 23 år tandlæge. Efter en kort periode som tandlæge blandt andet i Schweiz nedsatte han sig i 1932 med praksis i Axelborg i Køben- havn. Først da bygningens ejere, Landbrugsrå- det, i 1974 selv skulle bruge lokalerne, måtte han opgive sin praksis, men ikke sin gerning. Da han var 89 år, overværede jeg med nogen ængstelse, hvordan han ved hjælp af en gammel rusten kompressor fik smeltet en lille guld- klump, hvorefter han ved at svinge en form rundt pressede guldet ud i en afstøbning af en af sine tænder. Da guldet var afkølet, blev det ren- set i kongevand (en blanding af koncentreret svovl- og salpetersyre) for at rense det for uren- Hauerslevs på sin 80 års fødselsdag i 1985. Foto Ulrik Søchting. heder, hvorefter han var klar til at tage den slid- te guldplombe ud og sætte den nye i hjemme i sin lejlighed, hvor hans gamle tandlægebor var smukke malerier af kunstnere, som han havde installeret. repareret tænder på, og som betalte ham med Det var karakteristisk, at han foretrak at lave deres kunst. I skabe og skuffer opbevarede han de fleste ting selv, og hans tiltro til moderne ti- en større mængde portvin og vermouth, som vi ders metoder og moderne priser var mildest talt fik et glas af, når jeg kom på mit ugentlige besøg. beskeden! I sin hyggelige lille lejlighed på Det var en sjælden og udsøgt fornemmelse at Finsensvej på Frederiksberg, som han beboede i blive trakteret med en vin, der var årtier gammel 64 år, havde han i sit tætpakkede laboratorium og ofte fra en for længst hedengangen butik! flere hundrede forskellige kemikalier, og han Han stiftede aldrig familie, selv om det var lige havde nøje kendskab til, hvordan man skulle ved i ungdommen, men en rejse adskilte på et bruge dem. Lejligheden var dekoreret med forkert tidspunkt, og siden fik han for travlt.
56 Interessen for naturhistorie blev efterhånden blev svampen undersøgt under stereomikrosko- kanaliseret over i edderkopper, som han til sin pet. Med et diagonalt knækket barberblad, der død havde et nært forhold til. Det var dog svam- fungerede som en skalpel, men var meget billi- pene, der blev hans hovedinteresse, og som kom gere, skar han et lille stykke af svampen af. Den til at optage ham lidenskabeligt gennem et halvt blev undersøgt i det ene mikroskop indlejret i århundrede. Allerede et par år efter han var ble- forskellige medier, og når et af præparaterne var vet medlem af foreningen, optræder hans navn i tilstrækkeligt godt, dvs. indeholdt de ting, der ekskursionsberetningerne, ofte sammen med var nødvendige for en bestemmelse, blev det M.P. Christiansen og J.E. Bregnhøj Larsen. De lagt over i det tredje mikroskop. Det havde et tre udgjorde tilsammen en lille „pindevender- tegneapparat påmonteret, så billedet blev afteg- gruppe“ med en særlig forkærlighed for de net på en lille pult, hvorfra han tegnede det af på såkaldte resupinate svampe eller barksvampe, et stykke standardpapir i en fast forstørrelse. svampe med et tyndt, skorpeagtigt frugtlegeme. De fleste barksvampe er svære at kende uden Christiansen havde været i mesterlære hos John en mikroskopisk undersøgelse, og efter hver Eriksson i Göteborg for at lære om denne grup- ekskursion var der derfor mange timers arbejde, pe svampe og arbejdede på en funga om de dan- for til næsten alle sine bestemmelser lavede han ske arter. Hauerslev og Bregnhøj Larsen hjalp en tegning af svampens sporer, hyfer, cystider og til med indsamlinger og bestemmelser, og i re- evt. andre kendetegn. Det blev efterhånden til sultatet, Danish Resupinate Fungi I + II (1959, tusindvis af tegninger af alle danske barksvam- 1960) har Hauerslev leveret en del af indsamlin- pe. Et antal af dem stillede han generøst til gerne og er medforfatter på en af de nye arter. rådighed til afsnittet om barksvampe i Nordic Respekten for Christiansen var og forblev Macromycetes bind 2. stor, og det var ikke noget tilfælde, at Hauerslevs Arbejdet med de resupinate svampe og hans første egen nye art, Christiansenia pallida korrespondance med Eriksson førte til, at han i (1969), som også var en ny slægt, blev tilegnet mange år bidrog til storværket om barksvampe, ham. I de følgende 30 år publicerede han med The Corticiaceae of North Europe, med indsam- jævne mellemrum nye svampe for videnskaben, linger og viden om arternes forekomst i Dan- nye for Europa, nye for Asien og selvfølgelig mark. En række arter blev inkluderet på bag- ikke mindst nye for Danmark. Foruden Chri- grund af hans fund, og han stillede villigt sit sto- stiansenia beskrev han tre andre nye slægter, re materiale og viden til rådighed for værkets Melzericium, Renatobasidium og Sebacinella, 45 forfattere, John Eriksson og Leif Ryvarden, lige- nye arter, seks nye kombinationer og fire nye som han modtog megen hjælp fra Erikssons side. former, mens antallet af nye arter for Danmark I anerkendelse af hans store indsats for kend- fortaber sig. skabet til denne gruppe svampe udnævnte man Han deltog flittigt i næsten alle foreningens ham til æresmedlem af Göteborgs Svampklubb. ture, hvilket på det tidspunkt var 5-7 om året, Selv om det var alle barksvampe, der havde foruden i danske og internationale kongresser. hans interesse, viede han gruppen med opdelte Mange af foreningens ældre medlemmer vil hu- basidier, heterobasidiesvampene, sin særlige op- ske hans karakteristiske høje, slanke skikkelse mærksomhed. Det var som specialist i disse, at med lodenfrakken, den bløde hat og skulderta- han skabte sig et verdensry med 38 af sine 45 nye sken. Den var indrettet med en skarp dolk og arter. Det omhyggelige studium af præparater- kniv, en rosensaks, et større antal stykker avis- ne, der var nødvendigt for at tegne svampene, papir af en bestemt størrelse og et antal små førte til, at han i nogle præparater opdagede fle- æsker. Han sakkede hurtigt bagud på turene, for- re forskellige sporeformer. Det ser man ret ofte, di han skulle vende grenene om og se, om der var fordi en anden svamp har stået i nærheden og hvidlige, tynde overtræk på undersiden, som i så kastet sine sporer på den første. Ved nærmere fald blev skåret af og pakket ind i avispapiret. eftersyn fandt han også basidier, der var afvigen- Hjemme blev de lagt til tørre et par dage, og de fra dem, der var flest af, og så var nysgerrig- så først begyndte det møjsommelige arbejde heden vakt, og han kunne begynde at stykke med bestemmelsen af arterne i mikroskopet. sammen, hvad han virkelig så: Den ene svamp Dem havde han tre af i en fast opstilling: Først snyltede i den anden! Makroskopisk var det
SVA M PE 43, 2001 57 Hauerslev ved arbejdsbordet. Foto Jonas Gramkow Barlyng. svært eller umuligt at se, men i mikroskopet tilfældet og stemmer i øvrigt godt med deres kunne han rekonstruere, hvad der foregik. Med nære slægtskab med brand- og rustsvampene. Christiansenia pallida, der snylter på en art af Når Hauerslev publicerede sine nye arter, Voksskind (Peniophora), ramte han første gang skete det ofte kun med en kortfattet tekst og ind i emnet, men siden forfulgte han det med uden teoretiske udredninger, men ledsaget af stor dygtighed og tålmodighed og beskrev en hans omhyggeligt udarbejdede og detaljerede lang række arter, der snylter inden i andre. tegninger. For ham var det arterne og deres ad- Emnet blev efterhånden også taget op af skillelse, der var interessant, og „det meste kun- udenlandske kolleger med succes, men det var ne man jo se på tegningen“. Hvordan arterne Hauerslevs pionerarbejde som viste, at denne samledes i slægter og familier, havde heller ikke skjulte livsform var vidt udbredt blandt bævre- hans interesse. Arterne var grundstenene, og om svampene. Denne erkendelse, i kombination de blev flyttet til andre slægter var ham lige me- med den tidligere opdagelse af at Fyrre-Bævre- get, „det må andre tage sig af, hvis de er utilfred- svamp i virkeligheden snylter på en Blødende se“. Lædersvamp (den hvide indvendige kerne i Han gemte ofte sine nye arter i mange år, ind- bævresvampen), førte til en hypotese om, at alle til han havde haft tid til at undersøge grundigt, arter af bævresvampeordenen Tremellales er ob- at de ikke allerede var beskrevet, men også i håb ligate parasitter. Det har siden vist sig at være om at finde dem flere gange, hvilket også tit ske-
58 te. At beskrive en ny art på et enkelt fund var han stille sov ind. ham imod, medmindre den havde helt afvigende Svampeindsamlingerne, der omfatter ca. karakterer i forhold til andre. Derfor var han 8.000 numre, hans omfattende samling af sær- meget ærekær over for sine arter og ærgrede sig tryk og hans tusinder af tegninger opbevares nu over de få, der blev synonymiseret. Det skete på Botanisk Museum. Sin formue testamentere- med nogle af hans Myxarium-arter, men uden at de han til Soranersamfundet, hvor den blev ud- han blev overbevist om rigtigheden af dette. gangspunktet for det nye kollegium for stude- Den gruppe svampe det drejer sig om, ses som rende fra Sorø Akademi i Smallegade på Frede- små gelatinøse vorter på træ. De kan siden vok- riksberg, et byggeri han nåede at indmure se sammen og danne et sammenhængende over- grundstenen til. træk. Problemet er, at allerede som vorter kan Hauerslev skabte sig med sin svampeinteres- de have modne sporer og kan som følge deraf se et navn, der for evigt vil sætte sig spor i myko- blive beskrevet i den tilstand, mens de som æl- logien. Han ofrede det meste af sin tid gennem dre vil have et andet udseende. Dette, samt tolk- 50 år på at aflure sine elskede svampe deres ningen af hvad Hauerslev mente var cystider, hemmeligheder, han afstod fra familie, fjernsyn mens en kollega mente, det var unge basidier, og fjas, og han følte sig rigeligt belønnet. Vi an- førte til en uenighed, som næppe bliver løst, før dre har mistet en yderst beskeden, imødekom- flere indsamlinger kan vise den fulde variation. mende og på sin stille måde meget markant per- Hans kolossale indsats for mykologien såvel i sonlighed. Et langt og værdigt liv er slut. bredden som i dybden betragtes selv af de mest Henning Knudsen fremtrædende professionelle kolleger verden over med den største respekt. Selv om det ikke Bibliografi (kronologisk) var det, der på nogen måde var Hauerslevs driv- Hauerslev, K. 1956. Om fund af Judasøre (Hirneola kraft, betød det blå stempel fra anerkendte for- auricula-judae (L.) Berk. i Korsør og nærmeste skere inden for „hans“ svampegruppe, at det omegn. – Friesia 5: 266-270. han lavede, havde værdi og blev fulgt med stor - 1969. Thanatephorus cucumeris (Frank) Donk fundet på Impatiens noli-tangere og Urtica dioica interesse. Et andet synligt tegn på den kollegiale i Danmark. – Friesia 9: 40-42. respekt ses af, at han har fået ikke mindre end - 1969. Christiansenia pallida gen. nov., sp. nov. A én slægt og fire arter opkaldt efter sig, noget der new parasitic homobasidiomycete from Denmark. sker sjældent for en nulevende mykolog: Hauer- – Friesia 9: 43-45. slevia P. Roberts (med Hauerslevs Sebacina pul- - 1975. New or rare resupinate fungi. – Friesia 10: verulenta som typeart), Hymenochaete hauersle- 315-322. vii Léger, Sistotremella hauerslevii Hjortstam, - 1977. New and rare Tremellaceae on record from Vararia hauerslevii Boidin og Hyphodontiella Denmark. – Friesia 11: 94-115. hauerslevii K.H. Larsson & Hjortstam. - 1979. New or rare resupinate fungi from Den- I september 1999 fik Hauerslev en lille hjer- mark. – Friesia 11: 272-280. - 1979. Three new or rare resupinate fungi from neblødning som førte til hospitalsindlæggelse i Denmark. – Friesia 11: 281-286. længere tid. Da han kom hjem, var han åndeligt - 1986. Three new tremellaceous fungi from Den- skarp og levende som altid, men benene gjorde mark. – Windahlia 16: 47-48. knuder efter det lange sengeleje, og han lod sig - 1987. New species and notes on resupinate fungi. overtale til at flytte i en beskyttet lejlighed med – Friesia 11: 329-336. moderne faciliteter, elevator m.m. Flytningen - 1989. Two new tremellaceous fungi from Den- var ikke en succes. Den tørre beton i den nye lej- mark. – Opera Bot. 100: 113-114. lighed udtørrede hans slimhinder, og det meget - 1993. New tremellaceous fungi from Denmark. – lys smertede i de øjne, der gennem tiderne hav- Mycotaxon 49: 217-233. de kunnet se så mange fine og tynde (1/20 mm !), - 1993. The genus Myxarium (Tremellales) in Den- mark. – Mycotaxon 49: 235-256. næsten farveløse overtræk på grene og kviste, Hallgrimsson, H. & K. Hauerslev 1995. Lignicolous men nu gjorde det umuligt for ham bare at bru- Jelly Fungi and Aphyllophorales in Iceland. – ge sit mikroskop. Oveni kom en fejlbehandling i Acta Bot. Isl. 12: 35-52. forbindelse med et kateter, der stærkt forbitrede Hauerslev, K. 1999. New and rare species of hetero- hans sidste tid, og det var en lettelse for ham, da basidiomycetes. – Mycotaxon 72: 465-486.
SVA M PE 43, 2001 59 Landsdelsrapporter
Region Nordjylland vil vi arrangere endnu flere af disse 18.30 til FSF Nord gik ind i året med ny arrangements- 20.00 ture på forskellige hverdagsaftener. komité, og Henning Christensen, Bodil Jensen En meget typisk ekskursion var vor ridder- og Ole Hvass var dem, der trak læsset og fik tin- hattetur til Rødhus. Først ankommer Birgitte gene til at fungere. Traditionerne overholdes med en kurv med fremragende spisesvampe dog: der bliver stadig planlagt i fællesskab, på (Ægte Ridderhat denne gang). Så går vi i felten god vikingemanér, i Huset i Hasserisgade hver og afsøger terrænet for specialiteter og andet. november. Når vi så mødes med vort pauvre udbytte, an- I maj foretog vi en smuk tur til Buderupholm kommer Birgitte med to svingende fulde kurve Bjergeskov og så på orkidéer – Fruesko og an- med alt det, vi andre drømte om. Sådan er ver- det godt. Området langs Lindenborg Å var så dens goder så ulige fordelt ... smukt, at vi næsten glemte at lede efter svampe, og indimellem fik vi talt om heksekunst, natlige Til slut en opskrift fra FSF Nord, nemlig bade i Blåkilderne og meget andet. Demonstra- Kyllingeragout à la FSF (til 4 personer): tionen gik mest med at forsøge at fastlægge va- rianter af hovporesvampe. 1000 g kyllingefilet Fejborg Bakke i Vestvendsyssel er et sted, 25 gram smør, 25 gram olivenolie hvorfra man kan skue ud over både Kattegat og salt, peber, paprika, spidskommen Vesterhavet. Den nærliggende Pajhede Skov er 2 løg, 1 porre indhegnet og har overordentlig stor dyrebe- 4 gulerødder stand, hvilket afspejles i svampeforekomsterne. 200 gram svampe, f.eks. Prægtig Skørhat. Blandt andet kan man studere, hvorledes rådyr 4 spsk. mel 1 fouragerer på svampefloret, kantarellerne og /4 liter fløde gransvovlhattene kan stå helt afpillede med kun Vildmosekartofler lidt stok tilbage. Store Vildmose indeholder nogle spændende Del kyllingekødet i mundrette stykker og brun arkæologiske lokaliteter syd for Brønderslev, og det i smørret, tilsæt derefter krydderierne. Til- vi gennemgik de gamle jernalderagre for svam- sæt tern af løg og porrer og gulerødder efter 20 pe. Strågul Slørhat var en af de mere bemærkel- minutter ved svag varme – lad det simre i yder- sesværdige, men der var ikke den store artsrig- ligere 30 minutter. Rør fløden og melet sammen dom, selv om vi forsøgte både nede i Fridas Ba- og hæld det over kødet og grønsagerne. Imens dekar og oppe på Sandelsbjerg. Slank Snylte- ristes små tern af svampene i olivenolien ved kølle kan man jo altid få i kurven hos os, men el- god varme (medmindre det er rørhatte, der skal lers kan de magre, sandede jorder være træls af med væden først). Salt og peber og grønt drys (nordjysk for forbandet møgkedeligt). efter smag (nogle vendelboer skal have lidt Vi havde flest besøgende til den årlige PR tur puddersukker over)! til Hammer Bakker sammen med Aalborg Giv ragout’en et kort, hårdt opkog til fløde- Kommune og Naturfredningsforeningen. 250 sovsen er klar, og server med ragout, svampe og besøgende kiggede på vor udstilling og fik råd vildmosekartofler hver for sig. En Hancock el- og vink og til tider lidt skældud for deres måde ler en Limfjordsporter er et’ så ring’ dertil. at behandle svampene på. En plastpose med 5 Ole Faaborg kg mast jord og svampe er ikke lige sådan at tale pænt om ... ¯stjysk Lokalafdeling FSF Nord er begyndt med flere og flere af- Aktiviteten i Østjysk Lokalafdeling i 2000 har tenture på hverdagsaftener (golf er blevet en ligget omtrent på niveau med tidligere års akti- stor konkurrent), og vi havde vellykkede arran- viteter. Vi har afholdt 17 egentlige ture (syv for- gementer i skovene omkring Aalborg. I år 2001 år/sommer og ti efterår/vinter), vort traditionel-
60 le forårsmøde kombineret med generalforsam- efterhånden har afholdt i en menneskealder, ling, mandagsaftener (åbent hus), julemøde, be- har også været på programmet i 2000, dog i en gynderkursus samt workshops. Også ret traditi- anden form end sædvanligt. Vi prøvede som no- onelt (desværre) har det ret svingende deltager- get nyt at arrangere kurset som en serie ekskur- antal været. Da jeg brokkede mig over dette i sioner kun for kursusdeltagerne, og de var, sy- sidste års rapport, vil jeg ikke gentage brokkeri- nes vi selv, en stor succes, dels fordi deltagerne et her (nye læsere henvises til sidste års lands- kom til at lave det de kom for: at samle svampe, delsrapport), men blot opfordre: Vi vil enormt dels var det ikke så leder-krævende, så vi, de be- gerne se nogle flere deltagere på vores arrange- rømte Tordenskjolds soldater, også blev skånet menter! Der er masser af plads! for at skulle på programmet hver eneste man- Vore arrangementer har været rimeligt dag i sæsonen. Denne struktur for begynderkur- spredt ud over vort område, med ture fra Vejle set er derfor sandsynligvis kommet for at blive, til Randers og fra Ebeltoft til Silkeborg. Vi er i hvert fald et stykke tid til vi får nogle nye ideer dog blevet opmærksomme på, at vi skal være der skal afprøves. mere omhyggelige med at angive transportmu- Planerne for fremtiden er jeg egentlig ikke lighederne til lokaliteterne, især af hensyn til den rette til at udtale mig om, da jeg nu afgår dem der ikke selv har bil. Samtidig vil jeg dog som formand for lokalafdelingen, men jeg tror gerne påpege at en af grundene til at turlede- nu godt jeg alligevel vil vove at udtale mig på rens telefonnummer er angivet ved de enkelte bestyrelsens vegne. Vi vil prøve at fastholde ture, er at man kan ringe til vedkommende (!) mængden af ture og sørge for at de er godt og eventuelt spørge til mulighederne for fælles spredt, både geografisk i lokalområdet og tids- transport. Ofte har turlederen en ide om hvem mæssigt. Samtidig vil vi være opmærksomme på der kommer med til de enkelte ture, og kan at arrangere ture på steder der er nemme at henvise videre, så man kan arrangere et eller komme til med offentlige transportmidler, ud andet, i det mindste at man bliver samlet op et over de mere specielle steder. Vi er som sæd- sted hvis lokaliteten er svær at komme til med vanlig altid glade for at få forslag til hvor man offentlige transportmidler. Ligeledes hvis man kunne lave ture til! Mandagsaftenerne vil fort- er usikker på hvor mødestedet er, eller først sætte i et eller andet omfang, sammen med dukker op senere, er det en venlig ide at ringe eventuelle temadage (ideer modtages igen!). besked. Forårsmøde, svampedag og julemøde vil der Mandagsaftenerne (åbent hus) er nu spredt ikke blive ændret særligt ved. Vi kan altid bruge ud over hele året og foregår normalt den første nye „hoveder“ der har lyst til at hjælpe med ved mandag i hver måned og hver mandag i svam- de forskellige arrangementer, og man behøver pesæsonen (de eksakte datoer står i program- absolut ikke være svampeekspert for at være met). Det er stadig vort håb at der ville dukke med! Kontakt bestyrelsen hvis du har lyst. flere op, da det såmænd er vældig hyggeligt lige Af nye initiativer håber jeg at nyhedsgrup- at mødes en gang om måneden og snakke svam- pen vil videreudvikle sig, idet det er en nem og pe (og alt muligt andet!), men mandagsaftener- hurtig måde at kommunikere på (se omtale i ne er desværre hårdt ramt af manglende frem- programmet), men den skal lige indarbejdes i møde, og det er svært at bevare gejsten, når det vores måde at arbejde på før den kommer til at er de sædvanlige fire personer, der kommer virke fuldt ud. Men allerede nu begynder den så hver gang. Vi har – igen – prøvet at lave tema- småt at virke som kalender og huskeseddel over dage, hvor der er et svampeemne på program- lokalafdelingens arrangementer. Samtidig glæ- met, uden at det gjorde så stor forskel. der jeg mig over at der nu er kommet en lokal- Vi har også afholdt deciderede temadage afdeling for Østdjursland-området med selv- med ekskursion med efterfølgende bestemmel- stændigt program i foreningens program. Vi ser ser af fangsten, med meget svingende resultat, frem til et udbytterigt samarbejde med de akti- for nu at sige det mildt. På den ene tur dukkede ve Grenåfolk. Ligeledes ser jeg med stor for- kun turlederne op, på den anden var vi en ti nøjelse på det begyndende samarbejde med stykker til et fint arrangement. nordtyskerne, i første omgang med fælles ture. Begynderkurset i svampekendskab, som vi Der er bestemt andet end billige øl syd for
SVA M PE 43, 2001 61 grænsen! Fyn Ð Pahati Svampemæssigt vil jeg ikke gå i detaljer, men For andet år i træk gik vores forårsekskursion henvise til Mykonyt på foreningens hjemmesi- til Helnæs, hvor der igen i år blev fundet en del de. År 2000 vil bl.a. blive husket for mange morkler i løvskov på østkysten, men til gengæld morkler. Vores klassiske morkellokalitet i Øst- stort set ikke andet. Nogle af morklerne blev jylland viste sig fra sin allerbedste side med fundet i en tæt bestand af Ramsløg, hvilket in- masser og atter masser af morkler. Kantareller- gen af deltagerne havde iagttaget før, på trods ne holdt sig mere på det jævne og brillerede af at nogle gennem tiderne havde gjort større igen ved at være tidlige, allerede omkring star- fund af morkler. Bemærkelsesværdigt var det ten af juli var de der. Rørhattene sprang nær- også at de som regel stod under døde elme – en mest dette år over. Det er vist lang tid siden der iagtttagelse som mange efterhånden har gjort i er blevet samlet så få Karl-Johan. Det milde ef- takt med det stigende antal døde elme. terår gav en lang og udtrukket sæson, hvor visse I juli/august faldt bygerne meget spredt. arter aldrig viste de masseforekomster man kan Nogle steder var der pænt med svampe, andre finde på en normal sæson, men de kunne deri- steder næsten intet. Øster Skov ved Erholm mod findes i meget lang tid, og man kunne sam- Gods var en af de heldige lokaliteter. Den 13. le svampe langt ind i december! august var der et pænt udvalg af forskellige Af de specielle ting skal lige nævnes at vi så skørhatte, rørhatte samt lidt kantareller. Skællet Fåreporesvamp igen i år, igen fundet af Den 10. september havde vi svampeudstil- Lise Samsø. Ligeledes fandtes Sommer-Trøffel ling på Trente Mølle, hvor de besøgende blev igen på sin lokalitet ved Århus, denne gang med præsenteret for et rimeligt udvalg af svampe. hele syv frugtlegemer, der ligefrem blev prøve- Den 29. september - 1. oktober var vi på spist på barksvampetemadagen! weekendtur ved Klitmøller i Thy. Ud over fund Chr. Lange af en Blomkålssvamp, lidt Ægte Ridderhat samt en del tragt-kantareller, pigsvampe og forskelli- ge andre spisesvampe blev der også lejlighed til Vesteregnens Svampeforening at repetere forskellige arter af slørhatte til- Sæsonen hernede har i foreningsregi ikke været hørende sektion Dermocybe, som vi sjældent tilfredsstillende, årsagen må sikkert tilskrives to ser i den fynske muld. ting, nemlig for lidt fugtighed i efterårssæsonens Kasmose Skov ved Strib den 14. oktober var start og det meget store stormfald vi havde i de- ikke overvældende. Det mest ophidsende fund cember 1999. Hovedparten af vore normalt giv- var Korkagtig Østershat (Pleurotus dryinus). tige områder er faldet, og færdsel i disse områ- Derefter besluttede vi os for at tage til Gals der har i praksis været umulig, og svampeflora- Klint for at se om Blækspruttesvampen stadig en vil, især for mykorrhiza-svampenes vedkom- var fremme. I ugerne forinden havde jeg iagtta- mende, være skadet adskillige år frem. Det der get snesevis af frugtlegemer, og til deltagernes er kommet, er kommet enten før eller efter vo- betagelse var der stadig en del flotte eksempla- res officielle turliste. Indsamlinger med godt re- rer. I år har den virkelig sat rekord i antal. sultat er alle foretaget i privat regi, hvor det pri- Det milde efterår fik flere Vårmusseroner til mært er spisesvampe der jages, de dækker gode at skyde frem i Middelfart. Det seneste fund fund af Spiselig Morkel i foråret i Tønder-områ- blev gjort den 9. december sammen med nogle det, Prægtig Skørhat på Rømø i forsæsonen og Ager-Champignoner. Violet Hekseringshat og Tåge-Tragthat i efter- Alt i alt må vi sige, at sæsonen startede be- sæsonen. hersket, men den har til gengæld været temme- Vi havde dog under planlægningen forudset lig lang. muligheden af en mager sæson hernede og der- Klaus Sørensen for arrangeret en weekendtur til Klosterhede Plantage med deltagelse af 20 medlemmer. Tu- Sjælland ren var en succes, og noget lignende vil vi genta- Bestyrelsen for den kun 1 år gamle „Lokalfore- ge i 2001. ning for Sjælland“ har med held både lanceret Tage Jensen nye og genoplivet gamle aktiviteter i år 2000.
62 Værkstedsdag i Hørsholm den 2 september. På billedet ses Hans Strandberg og Anne Birgitte Scharff ved de udstillede svampe. Foto Susanne Thorbek.
Hidtil har samtlige svampekurser været afholdt I efterårssæsonen var der fin tilslutning til i efterårssæsonen, men dette år bød forårspro- Bjørn Hirshals' traditionelle „Grundkursus i grammet på to meget forskellige sæksvampe- svampebestemmelse“. Men det kneb lidt med workshops. Den 14. maj gav Pia Boisen Hansen interessen for at nyde godt af den ekspertbi- de seks kursusdeltagere et fint indblik i nogle af stand, der blev stillet til rådighed både ved Ja- problemerne med først at finde og senere be- cob Heilmann-Clausens „Workshop om hat- stemme små skivesvampe. Efter en hyggelig svampe på træ“ og Steen Elbornes strålende „pindevendertur“ i Geelskov tog holdet ind til kursus i bestemmelse af tragthatte. Til gengæld Øster Farimagsgade 2 og gik, efter en kort vej- deltog der, foruden syv sjællændere, både to ledning, i gang med at navngive de små „ski- skåninger og en blekingbo i Thomas Læssøes ver“ ved hjælp af bestemmelsesnøgler, mikro- glimrende kernesvampe-workshop. skoper og diverse håndbøger. Til slut lavede Den sjællandske vinter var så mild, at der Jan Vesterholt en systematisk gennemgang af blev plukket Almindelig Kantarel i Tisvilde det indsamlede materiale fra såvel Geelskov Hegn juleaftensdag 1999 og Tragt-Kantarel i som andre nordsjællandske lokaliteter. Nyrup Hegn 2. januar 2000! Og forårsvarmen En måned senere mødtes syv videbegærlige kom så pludseligt, at der i begyndelsen af marts svampefolk kl. 19,30 inde på Københavns Uni- på samme dag blev registreret friske frugtlege- versitet. Her holdt Jørgen Ludvigsen et glim- mer af Blomkålssvamp i Store Dyrehave og rende foredrag om bægersvampenes morfologi Rynket Klokkemorkel på Vestvolden. Men den og systematik samt deres forekomst på nogle tørre varme satte hurtigt en stopper for såvel grønlandske lokaliteter. Derefter prøvede ele- morklernes som de øvrige forårssvampes vide- verne under kyndig vejledning at bestemme re udvikling. Naturligvis blev de 12 traditionel- nogle af deres medbragte Skjoldbæger-arter. le forsommerekskursioner trods alt afviklet Det var svært – men uhyre lærerigt. med godt humør, og Henny Lohse reddede
SVA M PE 43, 2001 63 Sankthans-kantarelgildet ved Grønnekilde i Som sædvanlig var der god tilslutning til det Gribskov ved at tilberede lækre smagsprøver i traditionelle julemøde, hvor der blev vist lysbil- den medbragte wok ved hjælp af egne, selv- leder fra det forgangne år, afholdt konkurrence plukkede, dybfrosne kantareller. i bestemmelse af svampedias, drukket glögg, I løbet af 12 efterårsuger formåede tre su- hyggesnakket og afholdt lotteri med mange peraktive lokalforeningsmedlemmer at afholde svamperelevante præmier. Derimod var inter- „hekseringsture“ med et deltagerantal på 10-20 essen for lokalforeningens generalforsamling personer hver eneste onsdag! Desuden var der desværre ikke særlig stor, og deltagelsen i de to i efterårets løb mulighed for at deltage i hel- årlige planlægningsmøder var absolut under dagsekskursioner med 10 forskellige ledere lavmålet! Men der er faktisk hårdt brug for fri- fordelt på otte søndage og fem lørdage. Heraf ske kræfter og nye initiativer både til undervis- var Morten Christensens specialekskursion til ning og til ledelse af de mange ekskursioner. Slagslunde Skov den 9. september så absolut Forhåbentlig vil mindst 10 af lokalforeningens den mest utraditionelle med mange interessan- godt 1000 medlemmer deltage aktivt i forårets te svampefund på store, faldne bøgestammer. planlægningsmøde! Heldigvis var vejret fint og svampefloret rigt I håb om at fremme den sjællandske svam- omkring Hvidekilde i Gribskov den 10. sep- pekundskab endnu mere har Anne Storgaard tember, da Henny, Dorte, Tove, Annie og Bjørn oprettet en inspirerende hjemmeside på Inter- ved den populære svampefest både skulle sørge nettet. Ved at klikke sig ind på „Lokalafdelin- for at bestemme og tilberede deltagernes ind- gen for Sjælland“ via www.mycosoc.dk vil man samlede svampe, så der kunne serveres lækker bl.a. kunne finde ajourførte oplysninger om suppe og gratis kildevand til alle. 65 personer kommende arrangementer. huskede at skrive i gæstebogen. Betty Klug-Andersen Takket være et yderst positivt samarbejde med Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørs- Bornholm holm kunne lokalforeningen afholde en in- På Bornholm startede sæsonen som vanligt struktiv svampeudstilling i museets natur- med forårstur i maj. Jeg havde været så letsin- prægede skolestue. Forholdene var knap så ide- dig at love Punktstokket Indigo-Rørhat på tu- elle, som de var hos Peter Liep. Men trods alt ren i Paradisbakkerne, men gudskelov fandt jeg blev årets udstilling besøgt af ca. 250 naturin- dem da også. (Jeg vidste, hvor jeg skulle lede). teresserede gæster, der stillede mange relevan- Så blev der en pause til vore tre aftenture i te spørgsmål til arrangørerne. Desuden har 15 juli/august. Disse aftenture er vi meget glade trofaste „svampevenner“ som sædvanlig sørget for. Uanset hvordan svampefloret ser ud, kom- for effektiv svampekontrol i Hørsholm hver mer der altid mange deltagere. Og igen i år søndag eftermiddag i september-oktober. meldte alle om mange kantareller. Holder det Interessen for de efterhånden velorganisere- aldrig op? de „Åbent hus“-arrangementer, der afholdes Nu gik det slag i slag med søndagsture, åben på mandagsaftener i pavillonen på Øster Fari- svampebestemmelse og til sidst juletur med magsgade 2, har været stor i år. Mange med- suppespisning. Vore ekskursionsledere ovrefra lemmer har med stolthed fremvist deres „hits“ var Jens H. Petersen, som vi havde med i Para- eller nogle for årstiden usædvanlige svampear- disbakkerne og ved Onsbæk Plantage, samt ter, mens andre har ønsket at få navngivet Erik Rald, hvor vi var i Vestermarie Plantage weekendens fund. Som regel har de tilstede- og Bodilsker Plantage. Begge de herrer blev værende erfarne mykologer da kunnet sætte præsenteret for nogle af vore bornholmske navn på de fleste af svampene, hvorefter even- lækkerbiskener. I år har jeg rigtig bemærket, at tuelle sjældne arter enten er blevet afleveret til alle jer ovrefra er begyndt at afsætte tid til at museet eller indberettet til Mykonyt. For øvrigt deltage i vore ture. Det er utrolig rart. Vi har al- blev der i september atter skabt mulighed for drig haft så mange „gæster“ før! – bliv endelig både at gennemse og købe de glimrende hånd- ved med det. Vi føler os mere som en del af jer bøger fra Svampetryk direkte på „Åbent hus“- på den måde! møderne. Karen Nisbeth
64 Forfattervejledning
Manuskripter Artikler til Svampe kan sendes som attachment til e-mail eller afleveres på 3,5" diskette fra PC eller Mac. Kommer teksterne fra PC, skal de være lagret som Word, WordPerfect eller som ASCII-dokumenter (også kaldet DOS- tekst). Hvis du er i tvivl, så kontakt Jan Vesterholt.
Indlæg til bladet kan naturligvis også afleveres maskinskrevet.
Manuskripter sendes til Jan Vesterholt, Thomas Læssøe eller Mogens Holm, på Mac-formatterede disketter dog altid til Jan Vesterholt.
Illustrationer Fotografier der ¿nskes bragt i farve, afleveres som film (dias eller negativer). Fotografier til sort/hvid illustration afleveres som dias eller som papirkopi i formater op til A4. Stregtegninger afleveres i dobbelt st¿rrelse, dog maksimalt i A4-format.
Udbredelseskort, diagrammer, tabeller og lignende afleveres som skitser der af redaktionen rentegnes på computer.
Ved spørgsmål angående illustrationer, kontakt Jan Vesterholt eller Pia Boisen Hansen.
Navnebrug Ved dansk svampenavngivning følges navnelisten som er tilgængelig på www.mycosoc.dk.
Afleveringsfrister Stof til forårsnummeret af Svampe skal være redaktionen i hænde senest den 15. november; stof til efterårsnummeret senest den 1. maj. Indholdsfortegnelse 1 En ny trøffel på markedet A new truffle on the market Christian Lange 6 Status over Sommer-Tr¿ffel i Danmark Status of Tuber aestivum in Denmark Christian Lange 9 En sæson i Møllers fodspor In the footsteps of F.H. M¿ller Pia Boisen Hansen 14 2000 – et godt år for registrering af 2000, a good year to find rare fungi? sjældne svampearter ... ? Benny Christensen 18 Foreningens navneudvalg The society committee for vernacular names Preben Graae S¿rensen 19 Hvad er Cortinarius glaucopus? What is Cortinarius glaucopus? Thomas Stjernegaard Jeppesen & Tobias Fr¿slev 26 Anmeldelser (Signalarter, Sikre Book reviews spisesvampe i de vestjyske plantager, Svampe, lette at kende) 28 Fællesnordisk hekseringstræf år 2000 Nordic mushroom hunters’ meeting in year Johan Meyer 2000 29 Papeg¿je-Vokshat, en meget variabel Hygrocybe psittacina, a strikingly variable svamp fungus David Boertmann 33 Vidste du . . . Did you know . . . Flemming Rune 34 Hjemmeside for lokalforeningen for The web-site of the Sjælland division of the Sjælland Danish Mycological Society Anne Storgaard 36 Debat Debate 37 Diplomtagere 2000 New diploma holders 38 Usædvanlige danske svampefund Notes on rare fungi collected in Denmark 43 Amicodisca – en skivesvampeslægt med Amicodisca, a genus with two beauties to smukke, men næsten ens arter Seppo Huhtinen & Thomas Læssøe 48 Mykonyt Myco-news 51 Hemitrichia serpula Ð genfundet efter 200 Hemitrichia serpula, rediscovered after 200 år? years? Mikkel Kemp & Thomas Læssøe 55 Sæsonens art: Kliddet Fnughat Profiles of fungi: Tubaria furfuracea Jan Vesterholt 56 Knud Preben Liisberg Hauerslev Knud Preben Liisberg Hauerslev 29/9 1905 - 1/9 2000 29/9 1905 - 1/9 2000 60 Landsdelsrapporter Regional reports
Omslagsbillede: Fureskivet Huesvamp (Mycena stylobates). Foto Jens H. Petersen.
ISSN 0106-7451 43 SVAMPE 2001