BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - mødesager

MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 29-03-2016 16:45 MØDESTED Bispebjerg hospital, mødelokale 20D.1.7, (Indgang 20D, 1.sal.) MEDLEMMER Erik Sejersten Deltog Bodil Kornbek Deltog Özkan Kocak Deltog Abbas Razvi Afbud Karsten Skawbo-Jensen Deltog Jens Mandrup Deltog Finn Rudaizky Deltog Ole Stark Deltog Tormod Olsen Deltog

Side 1 af 31 INDHOLDSLISTE

1. Klimavenlig beton (Beslutningssag) 2. Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 (Beslutningssag) 3. Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) 4. Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) 5. FORTROLIG 6. Trafikbestilling 2017 (Orienteringssag) 7. Budget 2017 (Drøftelsessag) 8. Eventuelt

Side 2 af 31 1. KLIMAVENLIG BETON (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ved indgåelse af budgetaftalen for 2016 blev det aftalt, at der skulle afsættes 0,5 mio. kr. til en undersøgelse af klimavenlig beton. Oplægget til denne undersøgelse forelægges hermed miljø- og trafikudvalget.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget godkender oplæg til arbejdsgruppe, tidsplan og opgaver for arbejdsgruppen.

POLITISK BEHANDLING Godkendt.

Abbas Razvi (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Af budgetaftalen for 2016 fremgår, at der afsættes 0,5 mio. kr. til en undersøgelse vedrørende klimavenlig beton: "Partierne er enige om at iværksætte en undersøgelse vedrørende klimavenlig beton og potentialerne for at anvende dette i byggerier, med det formål at udbrede viden herom til byggebranchen, private bygherrer, kommuner og regionen. Den opnåede viden kan endvidere danne baggrund for arbejdet med regionens store hospitalsbyggerier. Der afsættes 0,5 mio. kr. hertil."

Forretningsudvalget blev på mødet den 26. januar 2016 orienteret om, at sagen om klimavenlig beton forelægges for miljø- og trafikudvalget første kvartal 2016.

I forarbejderne til budgettet blev der arbejdet med, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der i samarbejde med eksterne rådgivere skal gennemføre analysen. Administrationen har i samarbejde med specialister fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udarbejdet et forslag til, hvordan opgaven kan gennemføres.

Region Hovedstaden har et mål om at være en grøn og innovativ metropol, og CO2 er udnævnt som kongeindikator. I forbindelse med beton kan CO2 være mange ting. Der kan være tale om CO2- besparelse under produktion af bygningsdelene, under konstruktion af bygningen, under drift af bygningsværket eller i forbindelse med nedbrydning og genanvendelse.

Under administrationens forberedelse af sagen er det kommet frem, at der i fagkredse ikke foreligger nogen klar definition af, hvad klimavenlig beton er. Der er eksempler på, at man kan spare CO2 med visse former for betonelementer, men der er også andre forhold i tilknytning til beton, der kan påvirke klimaet. Det er derfor valgt i oplægget, at der som udgangspunkt skal anlægges en bred indgangsvinkel, og at en af de første opgaver for arbejdsgruppen skal være at definere og afgrænse opgaven i form af at definere, hvad klimavenlig beton er i sammenhæng med dette projekt.

Opgaver for arbejdsgruppen I arbejdsgruppens opgaver vil der indgå flere mulige emner for klimavenlig beton og spørgsmål som for eksempel (nedenstående liste er ikke udtømmende):

Š Hvad er klimavenlig beton? Š Bæredygtige, lette CO2-besparende betonkonstruktioner. Š Hvordan påvirker betonoverflader indeklimaet? Š Betonbelægninger, der kan optage forurening. Š Drænbeton. Š Kan anvendelse af slamaske i beton påvirke indeklimaet? Š Hvad er effekten af at anvende klimavenlig beton? Š Hvordan indarbejdes ønsker om anvendelse af klimavenlig beton i udbudsmaterialet i offentlige byggerier? Side 3 af 31 Š Kan der anbefales noget om klimavenlig beton til fremtidige byggerier?

Der er mulighed for at dele af opgaven kan involvere studerende, der som led i deres uddannelse kan løse delopgaver i tilknytning til projektet.

Arbejdsgruppe Der er tilsagn fra DTU om nedenstående specialisters medvirken i arbejdsgruppen, der tillige rummer repræsentanter fra administrationen.

Fra DTU deltager:

Š Professor Kristian Hertz Š Professor Per Goltermann Š Associate prof. Pawel Wargocki Š Associate professor Jakub Kolarik Š Professor Carsten Rode Š Professor Lisbeth M. Ottosen Š Associate professor Pernille Erland Jensen

Der er vedlagt et bilag med nærmere oplysninger om de enkelte personer samt links til personernes individuelle sider på DTU med CV, publikationer mv.

Administrationen varetager formandsskabet og sekretærfunktionen for arbejdsgruppen.

Tidsplan Nedenstående tidsplan for 2016 er opstillet:

Fase 1 April – juni Definition af opgaven og indholdet i fase 2 August – Fase 2 Mulig inddragelse af studerende til løsning af delopgaver September September - Fase 3 Formulere, hvad klimavenlig beton er, og hvad det betyder oktober Hvordan får vi ønsker om klimavenlig beton indarbejdet i udbudsmaterialet i Fase 4 Oktober offentlige byggerier? Oktober - Fase 5 Afrapportering og afslutning november

Faserne er ikke skarpt adskilte og kan overlappe.

Administrationen forventer, at analysen foreligger primo 2017, hvor den herefter forelægges politisk.

KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at arbejdsgruppen kan påbegynde arbejdet og gennemføre det i henhold til den forelagte tidsplan.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgiften til projektet klimavenlig beton på 0,5 mio. kr. afholdes af de i Budget 16 afsatte midler under bevillingsområdet miljø.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt, men det vil blive overvejet, når arbejdsgruppen er færdig med arbejdet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 4 af 31 DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

JOURNALNUMMER 16019115 BILAGSFORTEGNELSE 1. Region Hovedstaden, DTU Byg liste af eksperter med links

Side 5 af 31 2. STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING - FOSSILFRI 2035 (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Et af Region Hovedstadens fire væksttemaer i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er grøn vækst, hvor en af udfordringerne er at sænke CO2-udledningen på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

Den 11. december 2012 godkendte regionsrådet en strategisk satsning for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi under navnet "Fremtidens energiplanlægning i hovedstadsregionen"/"Energi på Tværs". Projektet var et samarbejdsprojekt mellem stat, region, kommuner og forsyningsselskaber til udvikling af en fælles vision for omstilling af energisystemet i hovedstadsregionen til vedvarende energi. Projektet resulterede blandt andet i en fælles energivision for hovedstadsregionen, der blev vedtaget af regionsrådet og Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden i juni 2015.

Det fremgår af visionen, at der skal udarbejdes en fælles strategisk energiplan i samarbejde mellem kommuner, forsyningsselskaber og Region Hovedstaden, for at sikre en koordinering af fremtidige investeringer i udvikling af energisystemet. Realisering af dette skal ske via et nyt, fælles projekt med titlen "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035", der hermed forelægges til politisk behandling.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at Region Hovedstadens opbakning til gennemførelse af projektet ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035” godkendes.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsråd anbefaler:

2. at Region Hovedstadens bidrager til realiseringen af projektet med 5 mio. kr. fordelt på tre år (2016-2018).

POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

SAGSFREMSTILLING Regionsrådet og KKR Hovedstaden godkendte i juni 2015 en fælles vision med ordlyden: "Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050".

Realiseringen af visionen forudsætter, at kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinering af fremtidige investeringer i energisystemet for at opnå en omkostningseffektiv omstilling. Koordineringen er vigtigt for at undgå fejlinvesteringer. Analyser udarbejdet i forbindelse med projektet Energi på Tværs viser en risiko for en samfundsmæssig meromkostning i hovedstadsregionen på op mod 1 milliard kroner årligt, hvis der eksempelvis ikke etableres store varmepumpeløsninger i god tid inden 2050.

Regionsrådet og KKR Hovedstaden bad derfor i august 2015 styregruppen for projektet Energi på Tværs om at udarbejde et oplæg til et fælles initiativ, der skal understøtte kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen i at realisere den vedtagne energivision.

I projektoplægget (jf. bilag 1) indgår følgende elementer: Side 6 af 31 Š Udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, baseret på analyser og mål for fælles handlemuligheder inden for syv prioriterede indsatsområder. Š Udarbejdelse af et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen, som understøtter implementeringen af den strategiske energiplan. Š Udarbejdelse af business cases. Š Understøtte strategisk energiplanlægning og konkrete initiativer i kommuner og forsyningsselskaber. Š Bidrage til at skabe politisk forankring af indsatsen bl.a. ved afholdelse af årligt regionalt energitopmøde, hvor status, perspektiver og investeringsoverblik for den samlede omstilling drøftes.

Det overordnede politiske ansvar for projektet placeres hos KKR Hovedstaden og med Klimapolitisk Forum som politisk følgegruppe.

Der lægges op til at projektet har et årligt budget på 3,5 mio. kr, der finansieres med et bidrag fra Region Hovedstaden på 5 mio. kr. fordelt over tre budgetår, og hvor forsyningsselskaberne bidrager med 1 mio. kr. årligt. Derudover bidrager henholdsvis kommuner og forsyningsselskaber med medarbejderressourcer til en værdi af 1,5 mio. kr. årligt, heraf 750.000 fra kommunerne under ét.

KKR Hovedstaden tiltrådte sagen den 12. februar 2016 med den bemærkning, at der foretages en midtvejsevaluering i 2017, som behandles i alle 29 kommuner. Administrationen ser evalueringen i 2017 som en kritisk milepæl i projektet, og vil derfor have fokus på at bidrage til, at projektet kommer godt fra start med udvikling af en tydelig rammesætning.

Administrationens vurdering En fælles strategisk energiplan er et afgørende skridt på vej mod at realisere energivisionen for hovedstadsregionen. Udover at der bliver udarbejdet en egentlig plan for omstillingen, vil indsatsen bidrage til fortsat at udvikle det stærke samarbejde, der er skabt på tværs af kommuner, forsyningsselskaber og region i projektet Energi på Tværs.

Administrationen vurderer derfor, at projektet "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035" er et vigtigt næste skridt i indsatsen for at nå de ambitiøse mål om fossilfrihed. Regionens opbakning til indsatsen er væsentlig, politisk såvel som økonomisk og fagligt, idet Region Hovedstaden repræsenterer et helhedssyn, og kan dermed være med til at pege på potentielle synergier i samarbejder kommunerne og forsyningsselskaberne imellem.

Projektet "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035" har opbakning fra kommuner og forsyningsselskaber i regionen, og der er en tiltro til at projektet kan realiseres. Der er en lille risiko for, at lokale politiske prioriteringer i enkelte kommuner ændrer sig, hvilket kan få konsekvenser for projektets fremdrift. Det er dog administrationens vurdering, at trods denne risiko, bør Region Hovedstaden gå med i samarbejdet. Omstilling af energiforsyningen er en langsigtet indsats, og hvad der gøres nu har stor betydning for mulighederne for fossilfrihed i 2035.

KONSEKVENSER Med en tiltrædelse af indstillingen vil den fælles strategiske energiplan blive udarbejdet. Derudover vil et samlet investeringsoverblik for regionen ligeledes blive udarbejdet, således at regionsrådet kan tage stilling til, hvorvidt og/eller hvordan regionen ønsker at støtte de foreslåede initiativer i energiplanen.

RISIKOVURDERING Der er en lille risiko for, at lokale politiske prioriteringer i enkelte kommuner ændrer sig, hvilket kan få konsekvenser for projektet. Derudover er der en risiko for, at kommunerne fortsat prioriterer arbejdet med omstilling af energiforsyningen, men beslutter at projektet "Strategisk Energiplanlægning - Fossilfri 2035" ikke er den rigtige ramme for dette. Evalueringen i 2017 vil være en kritisk milepæl i denne forbindelse.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgiften til projektet strategisk energiplanlægning på 5 mio. kr. finansieres med regionale Side 7 af 31 udviklingsmidler, under bevillingsområdet miljø. Udgifterne fordeles over tre budgetår (2016-2018) med følgende fordeling: 2. halvdel af 2016: 850.000 kr., 2017: 2.500.000 kr. og 1. halvdel af 2018: 1.650.000 kr.

KOMMUNIKATION Der planlægges en presseindsats i foråret 2016.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 16017069 BILAGSFORTEGNELSE 1. Revideret oplæg vedr. Strategisk Energiplanlægning i hovedstadsregionen

Side 8 af 31 3. OPFØLGNING PÅ UDVIKLING AF EN REGIONAL KLIMAPLAN (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er et af temaerne grøn vækst, hvor bl.a. mål om reduktion af CO2-udledningen i hovedstadsregionen fremgår. Det er en stor udfordring i praksis at opnå markant reduktion af CO2 i hele regionen, og der sættes fokus på stærke partnerskaber.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2014 at afsætte 5 mio. kr. til at udarbejde en regional klimaplan, der skulle rammesætte indsatserne i hovedstadsregionen mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050.

I juni 2015 godkendte regionsrådet og Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden en fælles energivision for hovedstadsregionen, herunder udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen (jf. sagen "Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035" på miljø- og trafikudvalgets møde den 29. marts 2016).

Den kommende strategiske energiplan bliver således den fælles ramme for udvikling af et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen. Det blev i efteråret 2015 klart, at kommunerne ønsker at fokusere på det politisk vedtagne samarbejde om at udarbejde en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen og ikke en regional klimaplan. Derfor giver det ikke længere mening at udvikle en særskilt klimaplan for hovedstadsregionen. Sagens videre proces fremlægges derfor til politisk behandling.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at godkende, at der ikke udarbejdes en regional klimaplan, og

2. at godkende, at der arbejdes videre med konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget (bilag 1).

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

3. at godkende, at der bruges 900.000 kr. af de allerede bevilgede midler til klimaplanen til udvikling af konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget.

POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede den 16. december 2014, at der skulle udarbejdes en regional klimaplan. Denne opgave blev lagt ud til Gate 21 med det opdrag at udarbejde faglige analyser samt fagligt begrundede anbefalinger til initiativer, der kunne indgå i en regional klimaplan. Som et skridt på vejen til at udarbejde en egentlig regional klimaplan, bad administrationen Gate 21 udarbejde et virkemiddelkatalog (bilag 1) over en række virkemidler, der kan være med til at omstille energi- og transportsystemet.

Miljø- og trafikudvalget tog den 5. maj 2015 status for udvikling af klimaplanen til efterretning, hvor det bl.a. fremgik, at klimaplanen ikke ville blive én samlet regional plan for omstillingen af energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen, men en sammenfatning af relevante aktørers beslutninger for fremadrettede handlinger på kort og mellemlang sigt.

Sideløbende med forberedelsen af den regionale klimaplan steg ambitionsniveauet i projektet Energi på Tværs, og der blev italesat et behov for både en fælles energivision og en fælles strategisk energiplan. Side 9 af 31 Denne dialog førte til, at der blev udarbejdet en fælles energivision for hovedstadsregionen, der blev godkendt i regionsrådet og KKR Hovedstaden i juni 2015. Energivisionens mål er, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være fossilfri (ingen olie, kul og naturgas), og at transportsektoren skal være fossilfri i 2050. Desuden fremgår det af visionen, at kommuner, forsyningsselskaber og regionen i samarbejde skal udarbejde en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen.

Med den politiske vision er der som noget nyt skabt et ejerskab hos kommuner og forsyningsselskaber om i fællesskab at udarbejde en strategisk energiplan. Arbejdet med en regional klimaplan, der blev indledt med udarbejdelsen af virkemiddelkataloget, blev således ’overhalet’ af fremdriften i projektet Energi på Tværs. På baggrund af dette anbefaler administrationen, at der ikke udarbejdes en regional klimaplan i forlængelse af virkemiddelkataloget. Det anbefales til gengæld, at de resterende midler fra klimaplansprojektet anvendes til at videreudvikle enkelte konkrete projekter inden for rammerne af anbefalingerne i virkemiddelkataloget.

Fakta om virkemiddelkataloget Virkemiddelkataloget (bilag 1) bygger på en række analyser af, hvor der på kort og mellemlang sigt effektmæssigt (i form af CO2-udledning) samt samfundsøkonomisk er størst potentiale for at igangsætte handlinger indenfor indsatsområderne:

1) omstilling af energisystemet (forsyning), 2) energieffektivisering af bygninger og anlæg samt 3) transport.

Virkemiddelkataloget giver dermed et analyse- og beslutningsgrundlag for aktørerne i hovedstadsregionen herunder kommuner, forsyningsselskaber, trafikselskaber med flere.

De anbefalede virkemidler er udpeget i et samarbejde mellem Cowi, Ea Energianalyse, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Viegand og Maagøe samt en bredt faglig sammensat arbejdsgruppe for hvert af de tre indsatsområder. Virkemiddelkataloget er en sammenfatning af resultater fra baggrundsanalyser indenfor indsatsområderne. Virkemiddelkataloget giver et overblik over den samlede CO2-udledning i hovedstadsregionen; I dag kommer 36 % af CO2-udledning fra fjernvarmeproduktion, olie og gas til opvarmning samt procesvarme, mens 36 % stammer fra elforsyningen og 28 % fra transporten. Virkemidlerne er fordelt på 13 temaer, og der skal arbejdes med alle virkemidler for at komme de første skridt i omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem.

Virkemidlerne er målrettet aktører (kommuner, region, forsyningsselskaber, trafikoperatører, virksomheder mv.) i hovedstadsregionen, men hvis omstillingen skal kunne gennemføres, kræver det også medvirken fra nationale aktører. De nationale rammevilkår skal understøtte omstilling af energi- og transportsystemet. Virkemiddelkataloget identificerer derfor også en række områder, hvor der er brug for nationale initiativer.

Den videre proces For at fastholde momentum i indsatsen for omstilling til fossilfrihed, sideløbende med at der udarbejdes en fælles strategisk energiplan, har administrationen bedt Gate 21 - med udgangspunkt i virkemidler fra virkemiddelkataloget - udvikle enkelte markante projekter i tæt dialog og samspil med de førnævnte aktører i regionen.

Administrationen vurderer, at dette tiltag vil få stor betydning for at fastholde engagement og tro på at visionen kan realiseres blandt regionens aktører, frem til at den strategiske energiplan er færdig medio 2018. Virkemiddelkataloget og de konkrete projekter vil tilsammen levere et solidt fagligt grundlag for projektet "Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035" og det fremadrettede arbejde med en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen.

I første halvår 2016 fremlægges virkemiddelkataloget til bred drøftelse hos lokale og regionale beslutningstagere på administrativt niveau fra kommuner, region, forsyningsselskaber trafikoperatører m.fl. Resultatet af drøftelserne forventes at være, at aktører i hovedstadsregionen går sammen om at udvikle enkelte, men markante projekter, hvortil der skal søges finansiering fra eksterne puljer. Side 10 af 31 Budget Der er fortsat midler til rådighed fra budgettet fra udvikling af den regionale klimplan. Administrationen anbefaler, at disse midler anvendes til at udvikle enkelte projekter indenfor rammen af virkemiddelkataloget. Nedenfor gives et økonomisk overblik.

Der er anvendt midler til baggrundsanalyser og sammenfattende overblik over virkemidler (1.656.000 kr.) samt projektledelse og udarbejdelse af virkemiddelkatalog (1.855.000 kr.). Fremadrettet vil der blive brugt midler til at formidle virkemiddelkataloget, afholde workshops og samle aktører om at forme udvalgte virkemidler til projekter (680.000 kr.). Tallene er med forbehold for Gate 21s endelige regnskab.

Dermed er der 900.000 kr. til rådighed indenfor bevillingen, som administrationen anbefaler at bruge til at finansiere den videre udvikling og konkrete beskrivelser af enkelte projekter i en så detaljeret form, at de kan danne baggrund for ansøgning om midler fra eksterne puljer.

KONSEKVENSER Ved at tiltræde sagen godkendes det, at der ikke udarbejdes en regional klimplan, da rammen for arbejdet kommer til at blive udviklet i den kommende fælles strategiske energiplan for hovedstadsregionen, som region, kommuner og forsyningsselskaber bakker op om.

Der skabes momentum med udvikling af konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget frem til den fælles strategiske energiplan for hovedstadsregionen ligger klar.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Midlerne til udviklingen af konkrete projekter indenfor virkemiddelkataloget på 900.000 kr. afholdes af de allerede afsatte midler til den regionale klimaplan af regionale udviklingsmidler, under bevillingsområdet miljø.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 14011407 BILAGSFORTEGNELSE 1. Virkemiddelkatalog 2. Præsentation vist på mødet - opfølgning på udvikling af en regional klimaplan

Side 11 af 31 4. UDMØNTNING AF REVUS FYRTÅRNSPROJEKTER (BESLUTNINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte den 9. oktober 2015 handlingsplan 2015-2016 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvori der indgår 10 fælles fyrtårnsprojekter sammen med kommunerne og andre parter.

Regionsrådet har reserveret 40 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018 til medfinansiering af projekter under ReVUS. De første fem fyrtårnsprojekter fik bevilling, enten til hele projektet eller til delprojekter, fra regionsrådet i december 2015. De resterende fyrtårnsprojekter i handlingsplan 2015-2016 forelægges regionsrådet til bevilling i april og oktober 2016.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at godkende de foreslåede fyrtårnsprojekteter om "Grøn mobilitet", "Klimatilpasning" og "Copenhagen wifi" (bilag 1, 2 og 5).

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at bevilge 8 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Grøn mobilitet" (bilag 1). 3. at bevilge i alt 6,86 mio. kr. til delprojekteter indenfor fyrtårnsprojektet "Klimatilpasning" (bilag 2). 4. at bevilge 6 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Flere kinesiske turister" (bilag 3) 5. at bevilge 3 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Kommercialisering af de kreative erhverv" (bilag 4). 6. at bevilge 1 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Copenhagen wifi" (bilag 5). 7. at bevilge 1 mio. kr. til fyrtårnsprojektet "Fælles datahub" (bilag 6).

POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

SAGSFREMSTILLING De 10 fælles kommunale regionale fyrtårnsprojekter i handlingsplan 2015-2016 udgør første skridt i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er prioriteret i samarbejde med alle kommuner i regionen og udarbejdet sammen med kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og andre relevante parter. I alt 22 af de 29 kommuner deltager i mindst ét af de 10 fyrtårnsprojekter.

Fyrtårnsprojekterne finansieres af den pulje på 40 mio. kr. om året, som regionsrådet i budget 2015-2018 har afsat til ReVUS.

Administrationen har fulgt de principper for udmøntning, som tidligere er blevet præsenteret for udvalget, og som alle projekter skal leve op til:

Š Bidrage til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Š Levere regionale løsninger på regionale udfordringer Š Have en forpligtende regional partnerskabskreds med relevante kompetencer og ressourcer Š Være leverings- og levedygtige.

Der søges i denne omgang bevilling til følgende seks fyrtårnsprojekter:

Side 12 af 31 Projektperiode Samlet budget Ansøgt fra Region H Titel (de dele der søges om midler til) (mio. kr.) (mio. kr.) Grøn mobilitetsplanlægning 2016-2017 17,4 8 Klimatilpasning 2016-2018 29 6,86 Flere kinesiske turister 2016-2017 6,4* 6 Kommercialisering af de kreative erhverv 2016-2017 14,5 3 Copenhagen wifi 2016-2017 1* 1 Fælles data-hub 2016-2017 1* 1 * Det samlede budget forventes at blive højere i takt med at eksterne parter forpligtere sig yderligere til initiativet.

Grøn mobilitetsplanlægning Fyrtårnsprojektet skal sikre, at regionens borgere med særlig fokus på medarbejdere i 100 større virksomheder i regionen får bedre mobilitet med lavere CO2-udledning. Gennem et eksklusivt netværk af 30 større virksomheder, lokale virksomhedsnetværk og tværkommunalt samarbejde om udvalgte pendlingsstrækninger udvikles, afprøves eller implementeres nye mobilitetsløsninger. Effekten vil bl.a. være 6-10 % mindre CO2-udledning fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder, overflytning af 10 % af turene fra bil til kollektiv transport og cykling (2 mio. bilture om året), og reduktion af rejsetiden i udvalgte pendlingsstrækninger. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 17,4 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet er tre-årigt fra 2016 til 2019.

Klimatilpasning Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt anerkendt som klimaberedt region i 2025. For at realisere en samlet og tværgående indsats for klimatilpasning i regionen er der i alt planlagt 10 delprojekter. Tre af delprojekterne blev helt eller delvist finansieret ved udmøntningen af ReVUS-midler i december 2015. Fire delprojekter indstilles til bevilling nu, mens der fremlægges yderligere tre delprojekter til bevilling i efteråret 2016. De fire delprojekter, der indstilles til bevilling nu, er 1) Regional task force for klimatilpasning, 2) Vand på tværs - en platform for dialog om visionen for en klimaberedt region 2025, 3) Effektivt beredskab mod oversvømmelser samt 4) Del 1 af en kyst- og stormflodsanalyse. De fire delprojekter har et samlet budget på ca. 29 mio. kr., heraf 6,86 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Delprojekterne løber fra 2015-2018.

Flere kinesiske turister Fyrtårnsprojektet skal sikre, at Greater Copenhagen bliver en af de ti mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister. Det skal ske ved at opgradere og fokusere metropolregionens produktportefølje til kinesiske rejsende, styrke markedsføringen samt øge metropolregionens Kina-parathed. Fyrtårnsprojektet skal udvide den eksisterende "Chinavia" indsats med et fokus på hele Greater Copenhagenregionen. Projektet udvider målgruppefokus fra de kinesiske forbrugere til også i høj grad at involvere de kinesiske markedsaktører (online rejse- og bookingplatforme, online rejseagenter og –operatører), samt adressere nye geografiske dele af Kina med henblik på at opdyrke markederne i Kinas syd- og vestlige regioner. Den udvidede indsats vil have stærkt fokus på også at sikre en mere kommunal forankret og involverende indsats på tværs af hele metropolregionen. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 6,4 mio. kr., heraf 6 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Der er dialog med projektets partnere om, at de skal bidrage med en større medfinansiering, så det samlede budget bliver højere end de nuværende 6,4 mio. kr. Fyrtårnsprojektet løber fra 2016-2017.

Kommercialisering af de kreative erhverv Fyrtårnsprojektet skal sikre vækst og jobskabelse samt øget eksport hos virksomhederne i de digitale interaktive industrier. Interactive Denmark, der er operatør for fyrtårnsprojektet, har siden 2014 gennem forretningsudvikling, kapitaltiltrækning og klyngeopbygning arbejdet for at skabe vækst og flere jobs i de digitale interaktive virksomheder i hele landet. Med fyrtårnsprojektet fortsættes og videreudvikles Interactive Denmark's arbejde med klyngeopbygning og forretningsudvikling i SMV'er (Små- og Mellemstore Virksomheder) i 2016-2017 i samarbejde med staten og andre regionale og kommunale parter. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 14,5 mio. kr., heraf 3 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet løber fra 2016-2017.

Side 13 af 31 Copenhagen wifi Fyrtårnsprojektet skal bidrage til etablering af et mere sammenhængende wifi-net og en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i regionen. Første skridt i arbejdet er gennemførelsen af en foranalyse, som skal danne grundlag for, at de eksterne parter forpligtiger sig til projektet. Analysen skal bl.a. kortlægge, hvor der findes eksisterende wifi-net, huller i mobil- og bredbåndsdækningen samt muligheder for samtidig understøttelse af smarte byløsninger. Næste skridt i arbejdet er implementering af et mere sammenhængende wifi-net samt indsatser, som kan forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i udpegede områder med dårlig dækning. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 1 mio. kr., som Region Hovedstaden finansierer. Det samlede budget forventes at blive væsentligt højere, når analysen foreligger og de eksterne parter har forpligtiget sig til det videre arbejde med finansiering. Fyrtårnsprojektet gennemføres frem til primo 2017.

Fælles data-hub Fyrtårnsprojektet skal bidrage til fremme af anvendelsen af Big Data og intelligente byløsninger i Greater Copenhagen. Første skridt i arbejdet er gennemførelsen af en behovsanalyse, der skal udgøre et beslutningsgrundlag for at øvrige partnere forpligter sig til projektet. Analysen skal bl.a. afdække, hvordan en fælles data-hub og et kompetencecenter bedst kan understøtte kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner i øget digitalisering, anvendelse af data og smarte byløsninger. Efterfølgende etableres en fælles regional-kommunal data-hub og et kompetencecenter, som formidler offentlige data til forskning, offentlig og kommerciel anvendelse. Derudover skal dette demonstrere og understøtte fælles projekter blandt kommuner, forskningsinstitutioner og virksomheder, herunder intelligent efterspørgsel, fælles offentlige udbud samt kompetenceudviklingskurser og uddannelsestilbud mv. Ligeledes udvikles et fælles regionalt-kommunalt charter for håndtering af offentlige data inden for intelligente byløsninger – særlig i forhold til IT-sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 1 mio. kr., som Region Hovedstaden finansierer. Det samlede budget forventes at blive væsentligt højere, når analysen foreligger og de eksterne parter har forpligtiget sig til det videre arbejde med finansiering. Fyrtårnsprojektet gennemføres frem til primo 2017.

For hvert af de seks fyrtårnsprojekter, der søges om midler til, er der som bilag vedlagt et faktaark om projektet fra ReVUS-handlingsplanen, et resumé af hvad der vil blive sat i gang for de søgte midler samt selve projekt-/indsatsbeskrivelsen.

KONSEKVENSER Bevilling af ReVUS-midler til de indstillede fyrtårnsprojekter medvirker til en udmøntning af ReVUS handlingsplanen for 2016-2017.

RISIKOVURDERING Der er ingen særlige ricisi forbundet med en tiltrædelse af indstillingen. Såfremt projekterne ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, kan de stoppes og uforbrugte midler bruges til andre projekter.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgifterne på i alt 25,86 mio. kr. til de seks fyrtårnsprojekter afholdes inden for de afsatte ReVUS-midler for 2016. Udgifterne til "Grøn mobilitetsplanlægning", "Klimatilpasning", "Flere kinesiske turister" og "Kommercialisering af de kreative erhverv", i alt 23,86 mio. kr. af de 25,86 mio. kr., bogføres som tilsagn, hvilket betyder, at den samlede udgift til det enkelte projekt indgår i regnskabet for 2016, uanset at tidspunktet for udbetaling af midlerne strækker sig over flere år.

KOMMUNIKATION Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan for fyrtårnsprojekterne, i det omfang det giver mening, inden for tre måneder efter tilsagnet til projekterne. Kommunikationsplanen godkendes af administrationen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt erhvervs- og vækstudvalget. Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Side 14 af 31 Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 15016167 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag vedr. Grøn mobilitet 2. Bilag vedr. Klimatilpasning 3. Bilag vedr. Kinesiske turister 4. Bilag vedr. kommercialisering af kreative erhverv 5. Bilag vedr. Wifi 6. Bilag vedr. Datahub

Side 15 af 31 5. FORTROLIG

Side 16 af 31 6. TRAFIKBESTILLING 2017 (ORIENTERINGSSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 2. februar 2016 besluttede regionsrådet at flytte tidspunktet for bestilling af kollektiv trafik for 2017 hos Movia (bus og lokaltog). Bestillingen er hidtil blevet gennemført i maj og vil fremover blive gennemført, når budgettet er vedtaget.

Det giver anledning til at fremlægge et forslag til proces frem imod trafikbestilling 2017, og forslaget skal forstås som en overordnet struktur, der kan tilpasses undervejs. Derudover vil der ligeledes blive orienteret om de økonomiske rammer for trafikbestillingen.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager processen for trafikbestillingen og de økonomiske rammer herfor til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Formanden satte indstillingen til afstemning:

For stemte: A (2), C (1), F (1), V (2), O (1) i alt 7. Imod stemte: Ø (1), i alt 1 Undlod at stemme: 0 I alt 8

Indstillingen var herefter godkendt. Udvalget tog orienteringen til efterretning med en bemærkning om, at udvalget har fået præsenteret de økonomiske rammer og forslag til principper for den kommende trafikbestilling. Udvalget har ikke truffet beslutninger vedr. økonomien og mulige initiativer, da udvalget senere forelægges forslag til godkendelse til afgivelse af trafikbestilling.

Enhedslisten ønskede følgende mindretalsbemærkning ført til protokollen: ”Enhedslisten kan ikke tage sagen til efterretning. Vi finder ikke, at præmisserne for fastsættelsen af de økonomiske rammer er retvisende, da de ikke medtager den årlige tilbageregulering fra Movia og udgifterne til letbanen ikke er tilpasset den forsinkede anlæggelse. Valget af præmisser risikerer at forhindre igangsættelsen af mere kollektiv trafik.”

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

SAGSFREMSTILLING Det regionale net af kollektiv trafik udgør en væsentlig del af strukturen i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Stort set alle ændringer i det regionale net påvirker kommunerne i form af ændret kommunal bustrafik, ændret regional betjening i kommunen eller behov for nye større eller mindre anlægsprojekter. For at sikre, at den kommunale viden kommer i spil, og at forventningerne så vidt muligt er afstemte, prioriteres kommunikationen med kommunerne, især i den indledende fase.

Trafikbestillingen for 2017 kan bl.a. komme til at indeholde forslag om omlægning af natbusnettet, mindre optimeringer af linjeføringer samt justeringer af frekvenser på linjerne samt fremkommelighedstiltag. Indholdet til de kommende drøftelser for trafikbestillingen 2017 vil blive tilrettelagt løbende som konsekvens af diverse analyser af tiltagene.

Som et led i den politikforberedende drøftelse af trafikbestillingen for 2017 foreslår administrationen, at processen frem mod den endelige trafikbestilling vil indeholde følgende:

Side 19 af 31 Proces Tidsplan Gennemførelse og afslutning af analyser og vurderinger af en række mulige tilpasninger i den Marts 2016 - regionale kollektive trafik som grundlag for regionens trafikbestilling 2017 og medio april 2016 budgetforhandlingerne. Miljø- og trafikudvalget - fremlæggelse af forslag til handlemuligheder, som udvalget kan drøfte med henblik på at sætte rammerne for årets budgetforhandlinger omkring kollektiv trafik. 31. maj 2016

Miljø- og trafikudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet - fremlæggelse af forslag til trafikbestilling 2017 med henblik på endelig godkendelse i regionsrådet, sideløbende med at September - regionsrådet træffer beslutning om budget 2017-2020, og herefter vil Region Hovedstaden oktober 2016 afgive bestilling til Movia.

Økonomi Budget 2016-2019 indeholder et årligt måltal for udgifter til drift og investeringer i den kollektive trafik på 0,5 mia kr. Trafikbestillingen giver primært mulighed for at optimere og regulere på busdriften, som udgør under halvdelen af budgetrammen til kollektiv trafik. I det lange perspektiv forventes økonomien at påvirkes væsentligt, dette som følge af passagertab til Metrocityringen og anlæg og medfinansiering af letbanen i Ring 3. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med trafikbestillingerne løbende sættes fokus på at optimere og effektivisere den regionale kollektive trafik.

Vedtagelsen af Budget 2016-2019 medførte også et yderligere krav til effektivisering af Movias administration på 1 % ud over de allerede vedtagne 2 % i bestyrelsen i trafikselskabet Movia. Økonomien for den regionale kollektive trafik er forklaret yderligere i vedlagte bilag 1.

KONSEKVENSER Beslutningsgrundlaget for trafikbestillingen for 2017 vil blive udarbejdet efter den proces, som er beskrevet i sagsfremstillingen.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 15020241 BILAGSFORTEGNELSE 1. Den økonomisk ramme 2. Præsentation vist på mødet - økonomisk ramme til kollektiv trafik

Side 20 af 31 7. BUDGET 2017 (DRØFTELSESSAG)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget har på mødet den 26. januar 2016 vedtaget en overordnet tidsplan for at fremsætte budgetforslag samt en overordnet prioriteringspulje på 5-10 mio. kr. til området for regional udvikling. Til at forberede budgetforhandlingerne for budget 2017-2020 anmoder forretningsudvalget endvidere miljø- og trafikudvalget samt erhvervs- og vækstudvalget om at drøfte budgetanalyser, bidrage med forslag til nye initiativer inden for eget ansvarsområde samt til justeringer af servicenivauet (produktivitetsforbedringer).

I nærværende sag lægges der op til en drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at tilrettelægge arbejdet med budget 2017, herunder tidsplan og principper for budgetforslag. Som oplæg til drøftelsen præsenterer direktør Claus Bjørn Billehøj administrationens forslag.

INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø og trafikudvalget:

1. at drøfte, hvordan udvalget tilrettelægger sit arbejde med budget 2017 inden for den tidsramme, der er fastlagt af forretningsudvalget, og

2. at drøfte, hvordan udvalget arbejder med forslag til budget 2017.

POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 og 2 blev drøftet.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling

SAGSFREMSTILLING Forretningsudvalget har sat forberedelserne af budget 2017-2020 i gang på mødet den 26. januar 2016 (se bilag 1), og har i den forbindelse anmodet erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget om at fremsætte forslag til budget 2017. Udvalgene kan fremsætte forslag, der er udgiftsdrivende, udgiftsbesparende samt produktivitetsforbedrende.

Det er væsentligt, at initiativer tager afsæt i regionens politiske målsætninger, herunder den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) samt fokus og forenkling. Forslag skal derfor understøtte målsætningerne om at sikre ekspansive vidensmiljøer samt at skabe en grøn og innovativ metropol. De bør derfor rettes mod de to rammevilkår i ReVUS: kompetent arbejdskraft og internationalisering, effektiv og bæredygtig mobilitet samt de fire væksttemaer: Sund, grøn, kreativ og smart vækst.

Forretningsudvalget har besluttet, at der blot drøftes budget over to møder i de stående udvalg. På nærværende møde vil derfor blive drøftet tidsplan og principper for budgetforhandlingerne. De konkrete budgetforslag behandles på de to møder i udvalgene i maj 2016, hhv. den 3. maj og den 31. maj 2016. Der er frist for at fremsætte forslag til forretningsudvalget den 23. juni 2016.

Udover den af forretningsudvalget fastsatte ramme for regional udvikling, afhænger budgettet for regional udvikling af økonomiaftalen mellem stat og regioner. Det er administrationens vurdering, at også området for regional udvikling vil opleve et udgiftspres de kommende år. Konkret forventes bl.a. et omprioriteringsbidrag på 1 %. Dette nødvendiggør en stram styring og prioritering af budget og initiativer.

Direktør Claus Bjørn Billehøj præsenterer administrationens forslag til tidsplan for budgetprocessen i erhverv- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget samt forslag til principper for budgetforslag.

KONSEKVENSER På baggrund af udvalgets drøftelser vil processen for budgetdrøftelserne i udvalget og processen for

Side 21 af 31 budgetforslag blive tilrettelagt.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER 16021022 BILAGSFORTEGNELSE 1. De stående udvalgs budgetproces 2. Præsentation vist på mødet - proces for budget 2017

Side 22 af 31 8. EVENTUELT

EVENTUELT Formanden orienterede udvalget om den udleverede meddelelse ang. LOOP CITY partnerskaber (meddelelse nr. 4 på dagsordenen) er blevet aflyst, pga. organisationsændringer i General Electric, hvilket har skabt usikkerhed om indholdet af det konkrete indhold, hvorfor man har truffet beslutning om at afvente den nye organisering af General Electric.

Derudover orienterede formanden om presseomtale om to nye linjer, buslinjer 600S og 390R, der fremover vil køre på synetisk biobrændsel lavet af slagteriaffald.

Abbas Razvi (B) deltog ikke i sagens behandling.

Side 23 af 31 BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - meddelelser

MØDETIDSPUNKT 29-03-2016 16:45 MØDESTED Bispebjerg hospital, mødelokale 20D.1.7, (Indgang 20D, 1.sal.) MEDLEMMER Erik Sejersten Deltog Bodil Kornbek Deltog Özkan Kocak Deltog Abbas Razvi Afbud Karsten Skawbo-Jensen Deltog Jens Mandrup Deltog Finn Rudaizky Deltog Ole Stark Deltog Tormod Olsen Deltog

Side 24 af 31 INDHOLDSLISTE

1. Meddelelser - Belysning af konsekvenser af luftforurening 2. Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane 3. Meddelelser - Udmøntning af de returnede midler fra Movia (efterregulering) 4. Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur 5. Meddelelser - Aktuel orientering 6. Meddelelser - Rullende dagsorden

Side 25 af 31 1. MEDDELELSER - BELYSNING AF KONSEKVENSER AF LUFTFORURENING

MEDDELELSER I forbindelse med Budgetaftale 2016 blev det besluttet, at der afsættes 2,0 mio. kr. over perioden 2016 og 2017 til yderligere at belyse konsekvenser af luftforurening, med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for vurderinger af tiltag til mindskelse af luftforurening. I budgetopfølgningen fremgik det, at miljø- og trafikudvalget vil skulle have dette forelagt i 1. kvartal 2016.

Administrationen fremsætter et forslag til projekt til behandling på mødet i miljø- og trafikudvalget den 31. maj 2016. Det er udgangspunktet, at projektet skal udføres i samarbejde med eksterne parter, og administrationen er derfor i dialog med relevante parter herom.

JOURNALNUMMER 16017416

Side 26 af 31 2. MEDDELELSER - HVIDBOG OM VVM-TILLÆG TIL VVM- REDEGØRELSEN FOR HOVEDSTADENS LETBANE

MEDDELELSER Transport- og Bygningsministeriets "Tillæg til VVM-redegørelse for letbanen på Ring 3" har været i offentlig høring fra den 28. oktober til den 23. november 2015. Hvidbogen er vedlagt som bilag 1.

Høringen om tillægget til VVM-redegørelsen gav borgere, foreninger, organisationer og myndigheder mulighed for at blive hørt om de miljøforhold, der følger af såvel anlægsarbejdet som den fremtidige drift af letbanen på de specifikke strækninger i Ishøj og Lyngby-Taarbæk kommuner, som er ændret fra VVM-redegørelsen af maj 2015 (Transportministeriet, maj 2015).

De høringssvar, der er modtaget, er vurderet af Transport- og Bygningsministeriet og indgår som grundlag for hvidbogen om den offentlige høring om tillægget til VVM-redegørelsen. Tillægget til VVM- redegørelsen og hvidbogen indgår i grundlaget for Folketingets behandling af forslaget til anlægslov for letbanen.

Udover Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil letbaneprojektets ejere skulle tage endeligt stilling til igangsættelse af anlægsarbejdet, når resultatet af udbud af anlæg og drift af letbanen foreligger, som vil blive forelagt regionsrådet.

JOURNALNUMMER 15000197 BILAGSFORTEGNELSE 1. Hvidbog om tillæg til VVM-redegørelse for Hovedstadens Letbane

Side 27 af 31 3. MEDDELELSER - UDMØNTNING AF DE RETURNEDE MIDLER FRA MOVIA (EFTERREGULERING)

MEDDELELSER I forbindelse med afslutning af Movias årlige regnskab foretages en efterregulering af betalingen til kollektiv trafik mellem Movia og Region Hovedstaden, hvormed afvigelser mellem budget og afsluttet regnskab enten udbetales til regionen eller opkræves hos regionen. Januar 2017 modtager Region Hovedstaden således et beløb som efterregulering grundet et lavere forbrug i 2015 end antaget i budget 2015, og dermed lavere end hvad der er a conto betalt. Regnskab 2015 blev afsluttet i februar 2016, hvilket har resulteret i, at Region Hovedstaden modtager ca. 22,5 mio. kr. i efterregulering pr. januar 2017. Traditionelt set har den årlige efterregulering været i Region Hovedstadens favør. I tilfælde af at resultat af et regnskab viser sig at være højere end budgetteret, vil regionen ved endt regnskab skulle betale midler til Movia.

I forbindelse med budgetforlig 2016 blev følgende besluttet (uddrag): "Desuden er parterne enige om, at eventuelle returnerede trafikbestillingsmidler fra Movia bør anvendes til yderligere forbedringer af den kollektive trafik...". Administrationen vil derfor inkludere anvendelsen af efterreguleringen i sagen om Trafikbestilling 2017, som forventes fremlagt for miljø-og trafikudvalget den 31. maj 2016.

JOURNALNUMMER 15010970

Side 28 af 31 4. MEDDELELSER - PARTNERSKABSAFTALE MED LOOP CITY OM DIGITAL INFRASTRUKTUR

MEDDELELSER GE Lighting er en del af den amerikanske koncern Generel Electric, som er blandt verdens største firmaer. GE Lighting har indgået et strategisk samarbejde med DONG Energy, og de har sammen henvendt sig til LOOP CITY (tidligere Ringbysamarbejdet) med forslag om at indgå et partnerskab om etablering af en digital infrastruktur. Partnerskabet har til formål at udvikle intelligente smart city løsninger og etablere pilotprojekter og forsøgsopstillinger (Living Labs og test beds). GE Lighting og DONG Energy har foreslået, at der som første led i et partnerskab, underskrives en hensigtserklæring kaldet MoU (Memorandum of Understanding) mellem LOOP CITY, GE Lighting og DONG Energy om etablering af et udviklingssamarbejde.

På mødet i Borgmester/formandskredsen den 20. januar 2016 om Letbanen i Ring 3 blev det besluttet at opfordre kommunerne langs med den kommende letbane og Region Hovedstaden til at underskrive en ikke økonomisk forpligtende hensigtserklæring med GE Lighting og DONG Energy om, i partnerskab, at udvikle LOOP CITY (tidligere Ringbysamarbejdet) til et Living Lab for smart city løsninger. Underskrivelsen af hensigtserklæringen er nu aftalt til, at finde sted ved et arrangement den 29. marts 2016 på Gladsaxe Rådhus, hvor regionrådsformanden vil underskrive på vegne af Region Hovedstaden.

I Loop City deltager følgende parter: Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Transport- og Bygningsministeriet og Erhvervsstyrelsen.

Partnerskabsaftalen er udformet som en hensigtserklæring, og underskrivelsen af erklæringen (MoU) medfører ikke, at LOOP CITYs partnere forpligter sig økonomisk i udviklingssamarbejdet, men er blot en fælles erklæring om, at de underskrivende parter (kommuner og Region Hovedstaden) har til hensigt i et partnerskab at arbejde for at udvikle LOOP CITY til et Living Lab for kommende smart city løsninger. Erklæringen (se bilag 1) indeholder en række emner for samarbejdet, hvor arbejdet med at udvikle løsningsmodeller til etablering af et trafikinformationssystem til at afhjælpe trængselsproblemer under anlægsfasen – og senere under driftsfasen – har første prioritet. Såfremt der på et senere tidspunkt følger forpligtende aftaler i forhold til LOOP CITY vil disse blive forelagt til politisk behandling.

På sigt vil der være mulighed for, at GE Lighting vælger at placere deres kommende europæiske smart city udviklings- og forskningsenhed i LOOP CITY.

På borgmester/formandsmødet om letbanen langs Ring 3 den 20. januar 2016 blev det aftalt, at samarbejdet mellem LOOP CITY, GE Lighting og DONG Energy skal kvalificeres gennem et pilotprojekt omkring trafikhåndtering i Lyngby-Taarbæk.

Regionsrådet vil ligeledes blive orienteret om underskriftceremonien.

JOURNALNUMMER 14011737 BILAGSFORTEGNELSE 1. Hensigtserklæring (MoU)

Side 29 af 31 5. MEDDELELSER - AKTUEL ORIENTERING

MEDDELELSER Miljø- og trafikudvalget har modtaget følgende orienteringer:

Š Den 3. marts 2016 - Orientering vedrørende kortmateriale over eksisterende og kommende trafiklinjer i Greater Copenhagen. Š Den 16. marts 2016 - Orientering vedrørende Transport for Copenhagen og omtale herom.

JOURNALNUMMER 14002193

Side 30 af 31 6. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN

MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til miljø- og trafikudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

JOURNALNUMMER 14002193 BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden for miljø- og trafikudvalget

Side 31 af 31 Punkt nr. 1 - Klimavenlig beton (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2

Region Hovedstaden - Klimavenlig beton DTU Bygs team

Hovedkontakter

Associate prof. Pawel Wargocki Section for Indoor Climate

“Expertise: (1) Impact of exposures indoors, building material emissions and ventilation on health symptoms, sensory perception of indoor air quality and performance of work and learning; (2) Measurements in indoor environments; (3) Policy and regulations related to indoor environment”

Professor Kristian Hertz Section for Building Design

“Expertise: Building structures, simultaneous fulfilling of a variety of requirements, super-light sustainable concrete structures, large spans, innovative design, building design, sound absorption and transmission, fire safety, founder of the spin-out company Abeo.”

Professor Per Goltermann Section for Structural Engineering

“My research focus on demand driven designs for structural performance and service life. Examples are reduced use of reinforcement, alternative designs of structures and materials and fast track industrial implementation. General knowledge of concrete structures and concrete applications are two of my strengths.”

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 1 - Klimavenlig beton (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 2

Øvrige specialister

Associate professor Jakub Kolarik Section for Indoor Climate

“Research on perceived indoor air quality and performance of both passive and active air cleaning technologies. My expertise includes also human thermal comfort, thermo active building systems for heating and cooling as well as impact of indoor environment on work productivity and well-being of building occupants”

Professor Carsten Rode Section for Building Physics and Services

“Overall expertise and interest is Building Physics, or specifically: Combined heat and moisture transport in building constructions. Moisture safe and mould free constructions. Building renovation. Buildings in the Arctic, and buildings exposed to a changing climate. Energy efficient buildings and communities. Sustainable construction – what is it?”

Professor Lisbeth M. Ottosen ARTEK, Section for Building Design

“Urban mining from secondary resources and use of the mineral residues in construction materials are key words for my research. An example is recovery of phosphorous from sewage sludge ash and use of the treated ash in concrete.”

Associate professor Pernille Erland Jensen ARTEK, Section of Building Design

“Closing the material cycles is not an option but rather a prerequisite for our future society. Development of technologies for urban mining of scarce and valuable elements as well as research on upgrading and utilization of bulk secondary streams for applications in the construction sector is my main focus.”

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 4 Energi på Tværs februar 2016

NOTAT: Revideret oplæg til strategisk energiplanlægning i hovedstadsregionen

1. Baggrund

Regionsrådet og KKR Hovedstaden godkendte på deres møder i juni 2015 en ny fælles vision om at ”Hovedstadsregionen skal være førende inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050”. Dette forudsætter, at kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinering af fremtidige investeringer i energisystemet for at opnå en omkostningseffektiv omstilling.

Det er afgørende, at planlægning og investeringer foregår koordineret og bidrager til at optimere det samlede energisystem, dog under hensyntagen til eksisterende investeringer. Det er vigtigt at kommuner og forsyningsselskaber forpligter sig i et samarbejde om koordinering af planlægning og investeringer. Målet er derfor, at der fremadrettet opstilles investeringsstrategier for, hvordan vi når i mål med omstillingen - dels på kort sigt og dels på langt sigt. På kort sigt (frem til 2030) skal der være fokus på de rurale områder og mindre forsyningsområder, mens der på lang sigt (efter 2030) skal være fokus på den næste omstillingsbølge eksempelvis i form af store varmepumper i de store forsyningsområder.

Regionsråd og KKR har derfor bedt styregruppen for Energi på Tværs om at udarbejde et oplæg til et fælles initiativ, der skal understøtte kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen i realiseringen af den vedtagne energivision. Energivisionen er yderligere aktualiseret af Paris aftalen, der blev indgået ved COP 21, hvor landene forpligtede sig til at begrænse temperaturstigningen i verden til 1,5 C, så vidt det er muligt.

2. Formål & indhold Formålet med etablering af et fælles initiativ ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035” er at igangsætte et produktivt samarbejde mellem stat og region, kommuner og forsyningsselskaber omkring strategisk energiplanlægning. Initiativet vil igangsætte et koordineret projektsamarbejde til realisering af den fælles regionale energivision. Formålet med den strategiske energiplanlægning er også at undgå fejlinvesteringer. Eksempelvis viser analyser for hovedstadsregionen at der er risiko for en samfundsmæssig meromkostning på op mod 1 milliard kroner årligt, hvis der ikke etableres løsninger for store varmepumper i god tid inden 2050. Gennem udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, som både kommuner, region og forsyningsselskaber bakker op om, vil man sikre at planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, -produktion, -forsyning og - besparelser på tværs af sektorer og kommunegrænser foregår koordineret og bidrager til at optimere det samlede system. Planen vil ikke være styrende for individuelle tiltag i de enkelte kommuner, men udgøre en fælles overordnet ramme.

Ligeledes skal planen bidrage til at fastholde en høj forsyningssikkerhed for energisystemet i forbindelse med omstilling fra fossile brændsler til en øget mængde af vedvarende energikilder. I det reviderede oplæg indgår følgende leverancer for initiativet:

1. Udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, baseret på analyser og mål for fælles handlemuligheder indenfor 7 særlige indsatsområder: 1) Energibesparelser, 2) Individuel

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 4 Energi på Tværs februar 2016

opvarmning, 3) Gas, 4) Affald, 5) Transport, 6) Fjernvarme og indpasning af vedvarende energi, 7) Udvidelse og omlægning til fjernvarme. Den strategiske energiplan skal sikre: realisering af den fælles vision, kompetenceløft i de enkelte kommuner, effektivisering af investeringer, effektivisering af ressourcer og optimering af løsninger, samt at indsatsen kobles til grøn vækst indsatsen i Greater Copenhagen.

2. Udarbejdelse af et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen, som understøtter den strategiske energiplan, og som evalueres hvert andet år. Det koordinerede investeringsoverblik skal vise forskellige mulige investeringsstrategier for energiforsyningen med henblik på, at sikre et intelligent samspil mellem forskellige systemer, og tage højde for eksisterende kapacitet og potentialer. Samtidig skal overblikket modvirke suboptimering. Investeringsoverblikket skal give kommuner og energiselskaber bedre forudsætninger for en samlet optimal investering i omstilling af energiforsyningen både på kort og lang sigt.

3. Udarbejdelse af business cases til belysning af værdien og effekten af 1) nye konkrete mål for omstillingen af det nuværende energi- og transport system, baseret på koordinerede investeringsplaner for blandt andet produktion, anlæg og infrastruktur, og 2) videreførelse af strategisk energiplanlægning efter 2018 for at afklare hvilken model, der bedst sikrer en omkostningseffektiv omstilling til et fossilfrit samfund: a) som et regionalt samarbejdsprojekt versus b) opmanding i de enkelte kommuner. Som eksempler på koordineringsgevinster for projektet kan nævnes: Storskalafordele ved sammenlægning af fjernvarmenet både i forhold til investering og drift; Større volumen i forbindelse med introduktion af forretningsmodeller for energirenovering; Indkøb af transportydelser på tværs af kommuner og Ressourceoptimering af den kommunale energiplanlægning ved at dele ressourcer i projektet.

4. Understøtte strategisk energiplanlægning og konkrete initiativer i kommuner og forsyningsselskaber. Kommunerne skal have støtte til at indarbejde den fælles strategiske energiplan og fælles energivision i egen kommune. Ligeledes skal der sikres vidensdelingen af konkrete projekter og initiativer mellem kommuner.

5. Politisk forankring. Der afholdes et årligt regionalt energitopmøde mellem borgmestre, regionsformand, direktører og forsyningsselskaber hvor man drøfter status, perspektiver og investeringsoverblik for den samlede omstilling.

3. Tidsramme Såfremt initiativet godkendes af KKR Hovedstaden på mødet den 12. februar 2016 vil initiativet blive igangsat medio 2016 med en forventet tidsramme på 2 år frem til medio år 2018.

Indstillingen til KKR Hovedstaden er en tofaset model, hvor der i første fase i 2016-2018 etableres et samarbejdsprojekt, ”Strategisk energiplanlægning - Fossilfri 2035”, med aktiv deltagelse af kommuner, forsyningsselskaber og region. Indsatsen tænkes evalueret primo år 2018, hvor der bl.a. tages stilling til den videre indsats efter år 2018. Herunder fastsættelse af effektmål, milepæle, mv for en fortsættelse.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -3 af 4 Energi på Tværs februar 2016

Affaldsområdet er ét af 7 indsatsområder nævnt i visionen. Set i lyset af den proces, der har fundet sted i løbet af efteråret og sonderingen om mulige nye selskabsdannelser, der pågår mellem forbrændingsselskaberne, foreslås dette tema udskudt til 2017.

4. Organisering Det overordnede politiske ansvar for projektet placeres hos KKR hovedstaden og med Klimapolitisk Forum som politisk følgegruppe. Den nuværende administrative styregruppe videreføres med i alt 13 medlemmer. 6 kommunale repræsentanter og 5 repræsentanter fra forsyningsselskaberne. Region Hovedstaden har, som bevillingsgiver, en repræsentant styregruppen. Gate 21 har, som projektejer, ligeledes en repræsentant i styregruppen. Formandskabet varetages af en kommunal repræsentant udpeget af KKR hovedstaden, mens næstformandsposten varetages af en repræsentant fra forsyningsselskaberne. Repræsentanten udpeges af de selskaber som biddrage med finansiering. I projektet gennemføres en ansættelsesproces med ansættelse af en erfaren projektleder med stærke forhandlingsmæssige erfaringer samt en faglig medarbejder med kompetencer indenfor strategisk energiplanlægning. Øvrige projektmedarbejdere inddrages i projektet via faglige medarbejdere fra henholdsvis Gate 21, kommuner og forsyningsselskaber. Der etableres en fleksibel model, hvor ovenstående medarbejdere indgår i en kompetencepulje, som projektledelsen kan involvere efter behov og leverancer. Omfang for involvering aftales på forhånd med kommuner og forsyningsselskaber i form af en fast ramme for tidsforbrug. Med henblik på at opnå synergi i den strategiske energiplanlægning med kommuner og forsyningsselskaber i Region Sjælland vil Gate 21 indgå i et tæt samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland og koordinere indsatsen med KKR Sjælland. Det afsøges om der grundlag for at gennemføre en egentlig fusion mellem Gate 21 og Energiklyngecenteret med henblik på at styrke grøn omstilling og vækst i hele Greater Copenhagen.

5. Finansiering Der lægges op til, at projektet har et årligt budget på ca. 3,5 mio. kr., der finansieres med et kontant bidrag fra Region Hovedstaden på 2,5 mio. kr. og et kontant bidrag fra forsyningsselskaberne på 1 mio. kr. årligt.

Derudover bidrager kommuner og forsyningsselskaber enten med medarbejderressourcer eller kontant finansiering til en samlet værdi af 1,5 mio. kr. årligt, heraf 750.000 kr. fra kommunerne under ét. Kommunerne bidrager med medfinansiering efter en fleksibel model, hvor den enkelte kommune selv prioriterer, hvilke indsatsområder man ønsker at deltage i. Af hensyn til finansieringen og projektets succes er det dog vigtigt, at alle kommuner bakker op om projektet.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Strategisk energiplanlægning - fossilfri 2035 (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -4 af 4 Energi på Tværs februar 2016

BILAG 1: Budget for 2-årigt initiativ Fossilfri 2035 - "Strategisk Energiplanlægning i hovedstadsregionen 2016-2018" Udgiftsposter (DKK) Årligt budget Total - 2 år Senior projektleder 750.000 1.500.000 1 faglig projektmedarbejder, energiplanlægning 600.000 1.200.000 Tværgående kompetencer (transport, grøn vækst, energibesparelser - Gate 21) 300.000 600.000 Kommunikation & materialer (web, publikationer + 50 % kommunikationsmedarbejder) 250.000 600.000 Netværksaktiviteter, møder, forplejning, mv. 243.480 486.960 Analyser & rådgivning (SE-Plan, Koordinerede Investeringsplaner, Business cases) 800.000 1.600.000 Økonomisk afrapportering og revision 100.000 200.000 Subtotal 3.043.480 6.086.960 Overhead 15 % 456.520 913.040 Total 3.500.000 7.000.000

Kontant Finansiering (DKK) Region Hovedstaden (kontant tilskud) 2.500.000 5.000.000 Forsyningsselskaber (kontant tilskud) 1.000.000 2.000.000 Kontant finansiering 3.500.000 7.000.000

Øvrige ressourcer i form af medarbejdere Forsyningsselskaber - medfinansiering i form af medarbejdertimer 750.000 1.500.000 Kommuner - medfinansiering i form af medarbejdertimer 750.000 1.500.000 Total 1.500.000 3.000.000

Samlet finansiering - fordelt på parter Region Hovedstaden (kontant tilskud) 2.500.000 5.000.000 Forsyningsselskaber (kontant tilskud og medarbejdertimer) 1.750.000 3.500.000 Kommuner (medarbejdertimer) 750.000 1.500.000 Total 5.000.000 10.000.000

Bilag 2 – Procesplan for godkendelse af ”Fossilfri 2035 - SEP i hovedstadsregionen 2016-2018". Hvad Hvornår Hvem Møde i Styregruppen for EPT 6. januar 2016 Martin/PEL/Kristian Tilpasning af oplæg 11-15. januar 2016 Martin & PEL Udsendelse af materiale til K29 18. januar 2016 Hanne/KKR K29 møde 28. januar 2016 Kristian præsenterer KKR møde 12. februar 2016 PEL/Kristian Beslutningsproces i forsyningsselskaber (dato udfyldes efter aftale med Forsyningsselskaberne forsyningsselskaber) Udsendelse af materiale til MTU RH 15. februar 2016 RH MTU-møde i RH 29. marts 2016 RH Regionsrådsmøde – endelig bevilling 19.april 2016 RH Rekrutteringsproces Maj 2016 – juni 2016 Gate 21 + adm. styreguppe Opstart projekt August 2016 Gate 21

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - RegionOpfølgning Hovedstaden på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 40 Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050

Sammenfattende overblik

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 40 Indhold

Indledning 3 Energiforbrug og CO2-udledning i dag 6 Fremtidens energisystem 7 Konsekvenser for samfundet 8 Veje til fossilfrihed 10

Omstilling af energisystemet 13 Fjernvarmeproduktion 14 Individuel opvarmning 16 Fjernvarmetransport 17 Lokal produktion af vedvarende energi 18

Energieffektiviseringer af bygninger, udstyr og anlæg 21 Tværgående virkemidler 22 Enfamiliehuse 24 Flerfamiliebygninger 25 Offentlige bygninger, anlæg og indkøb 26 Virksomheder 27

Omstilling af transportsystemet 29 By- og trafikplanlægning 31 Større færdselsårer 32 Arbejdspladsers transportforbrug 34 Transport af varer og tjenesteydelser 35

Samarbejde mod målet 38

REDAKTION Gate 21 LAYOUT Gipsy Graphics UDGIVER Gate 21 TRYKKERI Cool Gray OPLAG 1000 eksemplarer

2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -3 af 40 Indledning

Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri, og transportsektoren skal være fossilfri i 2050.

Sådan lyder den energivision, som Region Ho- Perspektiverne vedstaden og alle kommunerne i regionen har Omstillingen til et fossilfrit energisystem kræver, vedtaget, og som også fremgår af den regionale at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. vækst-og udviklingsstrategi. Offentlige og private aktører skal samles om en fokuseret og strategisk indsats og turde gå nye Målet er dermed sat. Men vejene til fossilfrihed er veje. Det gælder for Danmark som helhed, og det mange. Dette katalog peger på centrale virkemid- gælder for hovedstadsregionen. ler, der kan bidrage til at realisere visionen for den grønne omstilling i hovedstadsregionen på den Der er brug for, at omstillingen planlægges og mest omkostningseffektive måde. gennemføres på en måde, der begrænser om- kostningerne for samfundet mest muligt, og til Kataloget giver et overblik over den aktuelle situ- gengæld gør det muligt for hovedstadsregionens ation og gennemgår virkemidler, som kan tages i erhvervsliv og borgere at udnytte de mange nye brug på kort og mellemlang sigt for at reducere muligheder for at skabe grøn vækst og en højere

CO2-udledningen og bane vejen mod fossilfrihed. livskvalitet. Desuden indeholder kataloget analyser af de for- skellige virkemidlers rækkevidde samt en vurde- ring af omkostningsniveauet for at anvende dem.

Kataloget henvender sig bredt til institutionelle, offentlige og private aktører inden for den grønne omstilling.

3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -4 af 40

Analyserne bag fælles “klimastrategi for hovedstadsregionen” fra Virkemiddelkataloget er en sammenfatning af 2012, hvor et af fokusområderne er et sammen- fire faglige baggrundsanalyser. Analyserne er hængende energi- og transportsystem baseret på udarbejdet af Ea Energianalyse, Statens Byg- vedvarende energi. geforskningsinstitut (SBi), Viegand Maagøe og COWI. Desuden har Rambøll perspektiveret de Gate 21 har på foranledning af Region Hovedsta- samfundsmæssige konsekvenser og bidraget til den stået for at lede, udvikle og koordinere arbej- at sammenfatte baggrundsrapporterne til dette det med baggrundsanalyserne samt udarbejdet virkemiddelkatalog. Som professionelle rådgivere dette virkemiddelkatalog. inden for deres respektive områder står de som faglige garanter for, at virkemiddelkataloget giver Baggrundsanalyserne kan hentes på Region Ho- et så dækkende og fyldestgørende billede af den vedstadens hjemmeside. aktuelle situation, som det er muligt at give.

Samlet giver analyserne for første gang et over- blik over de respektive områder og virkemidler, der skal tages i brug for at nå målene i energivisionen. De bygger på store mængder eksisterende viden, herunder det arbejde, der allerede er udført i Energi på Tværs – et projekt, der resulterede i den indledende energivision. Projektet tog udgangs- punkt i Region Hovedstaden og de 29 kommuners

Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Baggrundsanalyse Baggrundsanalyse for virkemidler til for virkemidler til omstillingen af omstillingen af transportsystemet energisystemet Virkemidler Udarbejdet af COWI, august 2015 Udarbejdet af Ea Energianalyse, juli 2015 på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050

Sammenfattende overblik

Region Hovedstaden Region Hovedstaden Baggrundsanalyse Baggrundsanalyse for virkemidler til for virkemidler energieffektiviser- til energieffektivi- inger af bygninger seringer af proces

Udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, og apparater maj 2015 Udarbejdet af Viegand Maagøe, august 2015

Styregruppe og advisory board Administrativt Klimaforum (Fredensborg, Allerød, Dragør, Helsingør, Bornholm og Københavns Kommu- ner) har fungeret som styregruppe for arbejdet til lejligheden suppleret af et advisory board med repræ- sentanter fra VEKS, Movia, DSB S-tog, DI, Dansk Byggeri og BO-VEST.

Arbejdsgrupper Der har været nedsat tre arbejdsgrupper, der har leveret faglig sparring inden for de tre indsatsområder i kataloget. Arbejdsgrupperne har bestået af sagkyndige fra universiteter, kommuner, virksomheder og organisationer.

4 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -5 af 40

Struktur og sammenhæng Under de tre indsatsområder er der 13 temaer Omstillingen til et fossilfrit energi- og transport- med tilhørende virkemidler. Der skal arbejdes med system i hovedstadsregionen kræver indsatser alle 13 temaer, hvis omstillingen til et fossilfrit over en bred front. For at skabe overblik er analy- energi- og transportsystem skal lykkes. Flere af serne og virkemidlerne opdelt i tre indsatsområ- de virkemidler, der fremhæves i kataloget, er ved der. at blive taget i brug i hovedstadsregionen. Kata- logets virkemidler skal derfor ses i sammenhæng Det første indsatsområde handler om at omstille med eksisterende indsatser. energisystemet. Mere effektiv varmeproduktion og en større andel af vedvarende energikilder som Virkemiddelkataloget fokuserer på det regionale sol og vind i elproduktionen er her vigtige virke- niveau. Hvis visionen om fossilfrihed skal realise- midler i omstillingen. Det er nødvendigt at under- res, kræver det medvirken fra nationale myndig- støtte denne omstilling ved at reducere energifor- heder, så de nationale rammevilkår understøtter bruget i hovedstadsregionen. Derfor beskæftiger den grønne omstilling. Analyserne, der ligger bag det andet indsatsområde sig med at effektivisere dette virkemiddelkatalog, adresserer således brugen af energi i både bygninger, udstyr og forskellige udfordringer og retter sig følgeligt mod anlæg. Det tredje indsatsområde handler om forskellige aktører – nationale, regionale og lokale transport og indeholder virkemidler til fremme af myndigheder samt borgere og virksomheder. Der- brugen af alternative energikilder som eksempel- for er virkemiddelkatalogets tre indsatsområder vis el og biogas. Men det er også nødvendigt at med deres respektive vifter af virkemidler også flytte transporten fra individuelle transportfor- forskellige i form og indhold. mer som bilen til mere kollektive transportformer og reducere behovet for transport.

3 indsatsområder 13 temaer

Omstilling af . Vir ke m energisystemet . id

le r

. .

Energieffektivisering af

.

.

bygninger, udstyr og anlæg

.

.

Omstilling af

.

.

transportsystemet .

5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -6 af 40

Energiforbrug og CO2-udledning i dag

Sammenlignet med resten af Danmark er energi- Erhvervslivet er domineret af handel og service. systemet i hovedstadsregionen først og fremmest Andelen af lejligheder i forhold til enfamiliehuse karakteriseret ved de store kollektive systemer er større end landsgennemsnittet. Afstandene – fjernvarme, naturgas, en større andel kollektiv er mindre, og den kollektive transport er mere transport og en erhvervsstruktur med forholdsvis udbredt end i resten af landet. få produktionsvirksomheder. Regionen rummer 31 procent af Danmarks befolkning, men tegner sig Vedvarende energi har vundet begrænset indpas kun for knap 25 procent af bruttoenergiforbru- i el- og kraftvarmesektoren og i husholdninger-

get og 27 procent af den totale CO2-udledning i ne, mens de fossile brændsler er altdominerende Danmark. inden for transport og produktionserhverv samt handel og service.

Her bruges energien i hovedstadsregionen

Forbrug i terajoule (TJ) 40.220 32.948 28.357 20.325 4.936 440 2 - 40.000

35.000 ■ Transport 30.000 Total: 35.196 ■ Husholdninger 25.000 Total: 51.663 ■ Kommuner 20.000 Total: 9.744

15.000 ■ Handel & service Total: 21.751 10.000 ■ Produktions- erhverv 5.000 Total: 8.874 Forbrug i alt: 0 127.229 TJ Olie Fjern- El Naturgas Ved- Bygas Affald, Kul og varme varende ikkened- koks energi brydeligt Kilde: Ea Energianalyse, 2015.

I 2012 blev der udledt cirka Total CO2-udledning i hovedstadsregionen i 2012 8,8 millioner tons CO i ho- 2 3% vedstadsregionen. Udled- ningen kan fordeles på fem 28% hovedkilder. Se figuren til

højre. CO2-udledningen for- deler sig med godt og vel 36% en tredjedel på henholdsvis elproduktion, opvarmning og transport. ■ Transport ■ Opvarmning, olie og gas ■ Fjernvarme- produktion 17% ■ Elforsyning ■ Procesvarme 16% Kilde: Ea Energianalyse, 2015.

6 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -7 af 40 Fremtidens energisystem

Hvis ikke der iværksættes nye initiativer, når vi ikke energiforbruget i hovedstadsregionen frem mod energivisionens mål om et fossilfrit el- og var- 2035. Der er behov for indsatser både inden for mesystem i 2035 og en fossilfri transportsektor i energibesparelser, transport og omstilling af ener- 2050. Det viser en fremskrivning af udviklingen i gisystemet.

10.000 Udvikling i hovedstadsregionens CO2-udledninger med og uden virkemidlerne i dette katalog 10.000 10.000 8.000 Uden Med Uden Med 10.000 virkemidler virkemidler virkemidler virkemidler ■ Procesvarme 8.000 10.000 Uden UdenMed MedUden UdenMed Med 8.000 virkemidler virkemidler virkemidler virkemidler

/ år virkemidler virkemidler virkemidler virkemidler Reduktioner, procesvarme 2 8.0006.000 Uden Med Uden Med virkemidler virkemidler virkemidler virkemidler■ Elforsyning / år 2

/ år Reduktioner, elforsyning / år Uden Med Uden Med

6.0002 2 8.000 6.000 virkemidler virkemidler virkemidler virkemidler■ Fjernvarme / år 2 4.0006.000 Reduktioner, fjernvarme / år

4.0002 Tusinde tons CO tons Tusinde ■ Individuel opvarmning 6.000 4.000

Tusinde tons CO tons Tusinde Reduktioner, individuel 4.0002.000 Tusinde tons CO tons Tusinde

Tusinde tons CO tons Tusinde opvarmning 2.000 ■ Transport Tusinde tons CO tons Tusinde 4.000 2.000 Reduktioner, transport

Tusinde tons CO tons Tusinde 2.0000 0 2012 Basisscenarie Målscenarie Basisscenarie Målscenarie 2012 Basisscenarie 2025Målscenarie Basisscenarie2025 Målscenarie2035 2035 2.000 2025 2025 2035 2035 0 Kilde: Ea Energianalyse, 2015. 2012 Basisscenarie Målscenarie Basisscenarie Målscenarie • Under kategorien0 fjernvarme ligger virkningen2025 af, at der omstilles2025 til biomasse2035 og vedvarende2035 energi, samt effekten af varmebesparelser og2012 effektiviseringerBasisscenarie i fjernvarmenettet Målscenarie. Basisscenarie Målscenarie 2025 2025 2035 2035 • Under elforsyning0 ligger virkningerne af, at kraftvarmeværkerne omstiller til biomasse, samt virkningen af at etablere lokal vedvarende energi i form2012 af solcellerBasisscenarie og vindmøller samtMålscenarie yderligere elbesparelserBasisscenarie i alle sektorerMålscenarie. • Under individuel opvarmning ligger hovedsageligt2025 effekten2025 af besparelser 2035samt konverteringen2035 af olie- og gasfyr til træpillefyr, fjernvarme og varmepumper. • For transporten forudsættes blandt andet en række tiltag, der kan reducere biltrafikken og øge brugen af alternative drivmidler.

I ovenstående figur ses de forventede fremtidige Som det ses, vil der stadig i 2035 være en vis CO2-

CO2-udledninger for hovedstadsregionen. Her udledning fra elforsyningen samt fra den del af

ses CO2-udledningen i 2012 og to scenarier for fjernvarmen og den individuelle opvarmning, der henholdsvis 2025 og 2035. Et basisscenarie og et omstilles til eldrevne varmepumper. Det skyldes målscenarie. især, at hovedstadsregionen også i fremtiden vil dække en stor del af sit elforbrug med import. Basisscenarierne for 2025 og 2035 viser den Selvom den importerede el bliver væsentlig grøn- udledning, som kan forventes med den udvikling, nere med tiden, blandt andet fordi der forudsættes

som allerede er i gang. Her ses det, at CO2-udled- en stor havmølleudbygning, vil den stadig resultere

ningerne vil falde. Det skyldes især, at der allerede i en vis CO2-udledning indtil år 2050 ifølge Energi- sker en omstilling til biomasse i kraftværkerne, og styrelsens beregningsmetode. Affaldsforbrænding at vindkraftens andel øges. til fjernvarmeproduktion udleder også CO2 i fremti- den, da en del af affaldet kommer fra fossile kilder. Målscenarierne for 2025 og 2035 viser, hvordan CO2-udledningen kan se ud, hvis virkemidlerne i I transportsektoren vil de foreslåede virkemidler dette katalog bruges fuldt ud. Det kræver yderli- ikke alene være nok til afgørende at nedbringe

gere fokus på energibesparelser, øget udnyttelse CO2-udledningerne, hvilket blandt andet hænger af biomasse og vindkraft og en høj grad af elektri- sammen med, at der forventes et øget transport- ficering af varmeforsyningen. Målscenarierne når behov i regionen. Effekten af transportvirkemid- langt i forhold til målene om fossilfrihed for el- og lerne er dog vanskelige at beregne, da de i høj varmeproduktion i år 2035. De skraverede områ- grad er adfærdsbestemte. der viser de forventede reduktioner, der kan opnås inden for de forskellige områder ved at bruge alle Derudover er det af tekniske og økonomiske årsager virkemidlerne i basisscenariet. Målscenariet for ikke umiddelbart muligt at omstille al den industri-

2035 viser, at den samlede årlige CO2-udledning elle procesvarme til fossilfri energi, så her vil der

vil være faldet til cirka en tredjedel i forhold til stadig være et mindre CO2-bidrag fra naturgas. den faktiske udledning i 2012, der var på cirka 9,5 millioner ton. 7 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -8 af 40 Konsekvenser for samfundet

Ud over den oplagte klimatiske belastning på grund af CO -udledningen er der en række samfunds- 2 Hovedstadsregionen er kendt mæssige konsekvenser, der skal medtages, når investeringerne i den grønne omstilling vurderes. som et attraktivt sted at bo. En forventet befolkningstil- De samlede gevinster ved den grønne omstilling, vækst på 18% fra 2013 til 2040 som kort gennemgås nedenfor, er svære at sætte tal på. Men en rapport fra bynetværket C40, der vil skabe et pres på vores kli- blev udgivet i oktober 2015, forsøger at belyse de ma. Men når vi skifter fossile økonomiske og sociale fordele ved grøn omstilling brændsler til el og brint – og i byer. Rapporten konkluderer, at grønne initiativer i byer ikke kun er med til at forhindre klimaforan- når vi skifter bilen ud med cyk- dringer og til at gøre byer mere resistente over lisme og offentlig transport – for klimaforandringernes konsekvenser, men at kan vi fortsat være en region, de i høj grad også kan have en positiv indvirkning på den økonomiske udvikling samt den sociale og som er skøn at leve i. sundhedsmæssige velfærd i byerne. Grøn om- stilling rummer eksempelvis et stort potentiale for jobskabelse, energibesparelser, øgede ejen- mark i 2011 førte til cirka 3.300 for tidlige døds- domsværdier, bedre luftkvalitet, bedre sundhed fald, og de samlede helbredsrelaterede eksterne og færre trafikpropper – alt sammen effekter, omkostninger fra luftforurening blev beregnet til der kan skabe samfundsøkonomiske gevinster og cirka 29 milliarder kroner. større livskvalitet. Transportsektoren står for 16,3 procent af de Samfundsøkonomisk perspektiv helbredsrelaterede eksterne omkostninger ifølge Beregninger udarbejdet af projektet Energi på beregningerne fra DCE i 2008. Der er derfor store

Tværs viser, at CO2-udledningerne forventes at sundhedsmæssige gevinster forbundet med at

falde fra 8,8 millioner tons CO2 i 2015 til cirka omstille transportområdet til færre fossile brænd-

6,2 millioner tons CO2 i 2035. Denne faldende ten- sler. Flere miljøzoner, færre biler på vejene og flere

dens i CO2-udledningen er dog ikke ensbetydende aktive transportformer vil bidrage til en sundere med, at de samfundsøkonomiske omkostninger hovedstadsregion.

reduceres. I 2015 er CO2-udledningernes sam- fundsøkonomiske omkostninger nemlig værdisat Vækstperspektiv

til 125 kroner per ton CO2 af Transportministeriets Flere analyser peger på Danmark som et grønt Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse foregangsland, herunder London School of Econo- (TERESA). Det svarer til en samfundsøkonomisk mics, der i 2014 opstillede forudsætninger for grøn omkostning på 1,1 milliarder kroner. I 2035 er økonomisk vækst med København som udvalgt

CO2-udledninger derimod værdisat til 330 kroner case. Rapporten udpegede blandt andet Køben-

per ton CO2, hvilket medfører en samfundsøkono- havns ”fingerplan”-byudvikling fra 1947, høje inve- misk omkostning på 2 milliarder kroner. Sammen- steringer i forskning og udvikling på 3,1 procent af

lagt vil CO2-udledningen for hovedstadsregionen BNP, kompetent arbejdskraft, energi- og ressour- således koste samfundet 25 milliarder nutidskro- ceeffektivitet, bæredygtig mobilitet med videre ner frem til 2035. som vigtige drivkræfter for jobskabelse og øget omsætning i danske virksomheder. Sundhedsperspektiv Partikler i luften er et af de største luftforure- En række studier peger på, at det attraktive fun- ningsproblemer i byer verden over og er aner- dament for grønne virksomheder i Danmark har kendt som et alvorligt miljø- og sundhedsproblem medvirket til en robust grøn industri. Rapporten internationalt af blandt andet WHO og EU. Fine fra London School of Economics fremhæver, at partikler, som studier har vist er den vigtigste cleantech-sektoren i 2010 havde en omsætning på indikator for helbredseffekter af luftforurening, er over 250 milliarder kroner, hvilket svarer til 9,2 pro- kilde til en lang række helbredsproblemer, herun- cent af Danmarks totale omsætning. Herudover der lungekræft, astma og blodpropper. stod eksporten fra cleantech-sektoren for 10,4 procent af Danmarks samlede eksport og beskæf- Beregninger fra Nationalt Center for Miljø og tigede 105.000 ansatte svarende til 8,5 procent af Energi (DCE) peger på, at luftforurening i Dan- den totale beskæftigelse i danske virksomheder.

8 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -9 af 40

Foto: Christian Als 9 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -10 af 40 Veje til fossilfrihed

Her præsenteres de tre indsatsområder, 13 temaer En samlet implementering af alle de præsenterede og virkemidlerne, der er udpeget i et samarbejde virkemidler i dette katalog vil bidrage til: mellem COWI, Ea Energianalyse, Statens Bygge- forskningsinstitut (SBi) og Viegand Maagoe samt en bred faglig sammensat arbejdsgruppe for Omstilling af hvert indsatsområde. Virkemidlerne er målrettet energisystemet mod aktører i hovedstadsregionen. Men regionale initiativer kan ikke stå alene. Staten har afgøren- de indflydelse på flere temaer og virkemidler til at realisere energivisionen i hovedstadsregionen. 33% reduktion af den sam-

lede CO2-udledning i 2012 I hovedstadsregionen importerer vi eksempelvis en stor del af vores el, og det er svært som aktør = reduktion på 2,9 millioner i hovedstadsregionen at påvirke, hvordan den el tons CO per år fra 2035. produceres. Et vigtigt initiativ er eksempelvis den 2 nationale havvindmølleudbygning, som vil have

stor betydning for CO2-udledningen i hovedstads- regionen. På transportområdet ligger en række nødvendige beslutninger hos de nationale beslut- ningstagere som for eksempel at omlægge afgifter Energieffektiviseringer af og fremme fossilfrie drivmidler. Tiltag, som kræver bygninger, udstyr og anlæg handling fra nationale aktører, er berørt, men ikke analyseret nærmere. Derfor ligger der et yderligere besparelsespotentiale her, som ikke fremgår af En yderligere energibesparelse beregningerne i det følgende. i bygninger, udstyr og anlæg vil

Der er analyseret på effekt og omkostningseffek- give en reduktion af den samle- tivitet for at bane vej for en sammenhængende de indsats på tværs af aktører i regionen. I langt de CO2-udledning på fleste tilfælde vil det give en bedre effekt, hvis et virkemiddel gennemføres i sammenhæng med an- 3% for bygninger og dre virkemidler. Nogle tiltag vil påvirke næsten de samme brugere og dermed give mere eller mindre 0,4% for proces og de samme effekter, mens andre tiltag vil under- støtte hinanden. apparater.

Omstilling af transportsystemet

16% mindre CO2- udledning fra transporten på mellemlang sigt (2040) end i dag.

10 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -11 af 40

Effektoverblik

Vurdering af de samlede CO2-besparelser, vækstpotentialer og investeringsomkostninger.

Eksempelvis skønnes det under temaet Fjernvarmeproduktion, at der er et højt CO2-besparelsespotentiale (1) og vækstpotentiale (2), men også høje investeringsomkostninger (5).

Indsatsområde Tema Potentiale Vækst- Skønnede

for CO2- potentiale investe- besparelse ringsom- kostninger

Omstilling af energisystemet Fjernvarmeproduktion 1 2 5

Individuel opvarmning 1 2 1

Fjernvarmetransport – 5 4

Lokal produktion af 3 1 5 vedvarende energi

Energieffektiviseringer af Tværgående virkemidler 5 2 1 bygninger, udstyr og anlæg Enfamiliehuse 4 2 5

Flerfamiliebygninger 5 4 1

Offentlige bygninger, anlæg og indkøb 5 2 2

Virksomheder 5 2 2

Omstilling af transport- By- og trafikplanlægning 5 3 5 systemet Større færdselsårer 3 4 4

Arbejdspladsers transportforbrug 4 3 5

Transport af varer og tjenesteydelser 4 3 5

Total

Overblik over indsatsområdernes Vækstpotentiale* Skønnede

potentielle CO2-besparelser investeringsomkostninger Tusinde tons Skala Antal årsværk Skala Millioner kroner Skala 1000+ 1 20+ 1 0-20 1 500-1000 2 10-20 2 20-50 2 250-500 3 5-10 3 50-100 3 100-250 4 2-5 4 100-200 4 0-100 5 0-2 5 200+ 5

Kilde: Rambøll, 2015.

* Antal årsværk er indhentet fra de fire faglige baggrundsanalyser (se indledning). Der er tale om projekteret vækstpotentiale, og vurderingen er hæftet med en grad af usikkerhed. Der er derfor foretaget en vurdering rangerende fra 1-5, hvor 1 repræsenterer det højeste potentiale. Antal årsværk er bundet op på investeringen og investeringsperioden, der varierer i baggrundsanalyserne.

11 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -12 af 40

Foto: Christian Als Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -13 af 40

Omstilling af energisystemet

Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af energisystemet

Udarbejdet af Ea Energianalyse, juli 2015

Baggrundsanalysen for afsnittet om Omstillingen af energisyste- met er udarbejdet af Ea Energi- analyse og kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside.

13 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af enaf energisystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -14 af 40

Hovedstadsområdets energisystem er sammen- betyder eksempelvis, at elbiler oplades, når det lignet med resten af Danmark først og fremmest blæser, at udnytte norske vandmagasiner til at lag- karakteriseret ved store kollektive systemer som re vindmøllestrøm samt at lagre energi i fjernvar- fjernvarme, naturgas, en større andel kollektiv mesystemer, i kølehuse og termisk i bygningerne. transport og en større koncentration af flere handels- og servicevirksomheder og færre produk- Den udbredte fjernvarmeforsyning i hovedstads- tionsvirksomheder. Det giver andre udfordringer, regionen giver mulighed for hurtigt at omstille når energisystemet skal omstilles, end i resten af fra fossile brændsler og samtidig mulighed for at Danmark. udnytte virksomhedernes overskudsvarme, hvilket også gavner erhvervslivet. Samtidig er varmelag- Analyser, som blev gennemført i det regionale re og varmepumper væsentlige for at integrere projekt Energi på Tværs, peger på, at energiforsy- vind og sol i energisystemet. Fjernvarmen giver ningen i fremtiden er kendetegnet ved, at elek- det økonomiske grundlag for at opretholde den tricitet bliver den dominerende energiform, og at nødvendige kraftvarmekapacitet, der bidrager til elektriciteten i højere grad bliver produceret af at stabilisere elnettet. Naturgassystemet giver vindmøller og solcelleanlæg. Kraftvarmeværkerne mulighed for gasforsyning i industri- og trans- vil producere el- og varme, når det ikke blæser, og portsektoren og dermed en hurtigere udfasning vil stå for en mindre del af el og varmeforsyningen af olie. Endvidere kan systemet anvendes til end i dag. transport og lagring af grøn gas.

For at få fremtidens energisystem til at fungere For at omstillingen af energisystemet kan realise- vil det kræve, at synergieffekter udnyttes i højere res, er der her fokuseret på fire temaer, der giver

grad end i dag. Synergieffekter opstår, når tabene væsentlige CO2-reduktioner: i nogle processer kan udnyttes til energiforsy- ning i andre processer. Et eksempel er at udnytte ■ Fjernvarmeproduktion overskudsvarmen fra elproduktion eller spildvarme ■ Individuel opvarmning fra industrien til fjernvarme. Balancen i fremtidens ■ Fjernvarmetransport elsystem skal sikres gennem intelligent styring. Det ■ Lokal produktion af vedvarende energi

FJERNVARMEPRODUKTION Dette tema drejer sig om at omstille fjernvar- meproduktionen fra fossile kilder, hovedsageligt kul og naturgas, til fornyelige energikilder som biomasse, varmepumper, geotermi og solvarme. Fjernvarmeproduktion står for 16% af den Skiftet fra fossile brændsler til vedvarende energi er allerede i gang i fjernvarmesektoren i hoved- samlede CO2-udledning i stadsregionen. Den dominerende løsning til fjern- hovedstadsregionen. varmeproduktion på kort og mellemlang sigt ser ud til at blive biomasse på grund af de gældende energiafgifter. Det er allerede nu vigtigt at kort- En omstilling vil betyde lægge og demonstrere mulighederne for fjern- varmeproduktionens næste omstillingsskift til en reduktion på varmepumper, solvarme, geotermi med videre, så en langsigtet omstilling kan finde sted. Samtidig skal det afklares, hvilken rolle biogassen skal spille på længere sigt: Skal den bruges som brændstof i transporten eller i biogassystemet? 13% Virkemiddelkataloget gennemgår de centrale af den samlede virkemidler, der skal bruges til at omstille fjernvar- CO -UDLEDNING. mesystemet i hovedstadsregionen. Der skal foku- 2 seres på virkemidler, som går på tværs af kommu- ne- og forsyningsgrænser for at udnytte synergier i forhold til det samlede fjernvarmesystem.

14 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af enaf energisystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -15 af 40

Virkemidler både teknologien og metoden modnes. Når både teknologi og metode er modnet, forventes varme- BIOMASSE I CENTRALE KRAFTVARME- pumper at kunne blive konkurrencedygtige inden VÆRKER for en nærmere fremtid. At omlægge afgifterne De store centrale kraftvarmeværker i hoved- vil understøtte og fremskynde denne proces. stadsregionen er oprindeligt bygget til fyring med kul og naturgas. Det betyder, at værkerne skal GEOTERMI ombygges til at fyre med biomasse. Forsynings- Geotermi består i at udnytte varme fra dybe selskaberne er allerede godt i gang med at omstil- boringer i undergrunden i fjernvarmesystemet. le de centrale værker til biomasse. For eksempel Dette virkemiddel udnyttes allerede i dag tre har Amagerværkets blok 1 omstillet til at fyre med steder i Danmark – i Thisted, i Sønderborg og på træpiller i 2004, og DONG har også besluttet en Amager. Da temperaturerne i vandet, som pum- lignende omstilling på Avedøreværkets blok 1 fra pes op af jorden, typisk ligger på 40-70 grader 2016. Omstilling til biomasse vil være et virkemid- celsius, skal temperaturen hæves ved hjælp af del på kort og mellemlang sigt. På lang sigt skal varmepumper. andelen af vind- og solenergi øges i samspil med store varmepumper. Geotermiprojekter kræver store anlægsinveste- ringer på omkring 100-200 millioner kroner per BIOMASSE I STØRRE DECENTRALE anlæg; de tager omkring fem år at bygge og kan KRAFTVARMEVÆRKER ikke nedskaleres. Derfor er geotermi kun relevant i De større decentrale kraftvarmeværker fyrer i dag områder, hvor varmemarkedet er stort nok. hovedsageligt med naturgas. Som ved de cen- trale kraftvarmeværker dækker virkemidlet over Potentialet for geotermi, herunder de geologiske at omstille de naturgasfyrede kraftvarmeværker forhold, er undersøgt flere steder i hovedstads- til biomasse. Også her er omstillingen allerede i regionen – blandt andet i København, Farum, gang. Eksempelvis er det besluttet at ombygge Helsingør, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hille- Helsingør Kraftvarmeværk til at fyre med biomas- rød – og vurderes til at være godt. Udbredelsen se i 2018. af geotermi bremses af de risici, der er forbun- det med at bore, da der ikke er sikkerhed for, at STORE VARMEPUMPER en boring rammer et anvendeligt reservoir med Store varmepumper er en vigtig løsning i forhold varmt vand. Mens anlægsinvesteringen er høj, er til at indpasse vedvarende energiteknologier som driftsomkostningerne relativt lave. For at fremme eksempelvis vindmøller og solceller. Varmepum- udbygningen af geotermi har staten blandt andet perne skal, særligt på lang sigt, omdanne elek- afsat penge til at etablere en garantiordning, som tricitet produceret på vind og sol til fjernvarme. skal mindske den økonomiske risiko i forbindelse De er derfor en vigtig komponent i et fossilfrit med boringer. energisystem, der kan fungere med 100 procent vedvarende energi. Teknisk udnytter store eldrev- SOLVARME ne varmepumper varmen fra en række forskellige I de senere år er der blevet bygget flere store kilder som eksempelvis udeluft, grundvand, drik- solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion i Dan- kevand, havvand, søvand, spildevand, industriel mark. Anlæggene har vist sig at være selskabs- overskudsvarme og fjernkølingsanlæg. Derudover økonomisk fordelagtige, særligt i områder, hvor kan eldrevne varmepumper også bruges til at de erstatter naturgas som brændsel. Da solvar- hæve temperaturen på geotermisk varme, hvilket meanlæg er forholdsvis hurtige og ukomplicerede er nødvendigt, hvis varme fra geotermi skal ud- at bygge, egner de sig til både store og mindre nyttes. fjernvarmeområder.

På grund af elafgifterne er varmepumper i fjern- Store solvarmeanlæg er blevet ganske konkurren- varmen endnu ikke et konkurrencedygtigt virke- cedygtige til fjernvarmeproduktion på grund af middel for fjernvarmeselskaberne. Der er igang- den modning af teknologien, som har fundet sted, sat flere energipolitiske initiativer for at fremme og den udbredte konkurrence blandt leverandø- brugen af varmepumper, eksempelvis et rejsehold rerne. Ligesom biomasse og geotermi er solvarme og en tilskudsordning, men det er ikke nok til at fritaget for afgifter. gøre pumperne konkurrencedygtige. Samtidig er teknologien i store varmepumper stadig under Solvarmeanlæggene fungerer som supplement udvikling. Derfor er det vigtigt at få afprøvet til anden varmeforsyning, da varmen kan gem- elvarmepumperne i forskellige sammenhænge og mes i akkumuleringstanke fra dag til nat og fra med forskellige varmekilder for at understøtte, at solskins- til gråvejrsdage. Da produktionen fra

15 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af enaf energisystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -16 af 40

solvarmeanlæggene er størst i sommermåneder- ved lavere temperaturer ved hjælp af varmepum- ne, hvor varmeforbruget er meget lavt, vil sol- per. Der er dog ikke noget teknisk, der hindrer, at varmeanlæg typisk kun kunne dække op til cirka solvarme kan produceres ved højere temperaturer, 20 procent af årsvarmebehovet uden brug af så den potentielt kan leveres direkte til fjernvarme- sæsonvarmelagre. nettet. For solvarme arbejdes der fortsat med at udvikle store varmelagre, anlæg med høje tempe- I områder, hvor en stor del af varmebehovet raturer og med at mindske varmetab ved hjælp af dækkes af affaldsvarme, kan der være en konflikt større, koncentrerende anlæg med solfangere. i forhold til at udbygge med solvarme, da affalds- værkerne typisk opretholder en høj produktion VARMELAGRE også i sommermånederne, hvor solvarmeanlæg- Sæsonvarmelagre kan lagre varme fra blandt gene producerer mest. En anden hindring for andet solvarme og affaldsvarme, som typisk er ri- udbredelse af store solvarmeanlæg kan være, at gelig i sommermånederne, til brug senere på året. anlæggene kræver meget plads, kombineret med Korttidsvarmelagre kan blandt andet sikre, at at grundpriserne typisk er høje i byområderne, kraftvarmeproduktion og elforbrug til varmepum- hvor fjernvarmebehovet er størst. Der bør derfor per kan styres mere fleksibelt, så elsystemerne ses på mulighederne for at etablere solvarmean- kan stabiliseres. At anvende såvel korttids- som læg i de mindre fjernvarmeforsyningsområder. sæsonvarmelagre kan få en stigende relevans i fjernvarmesystemerne. Selvom varmelagre ikke Solvarmeanlæg vil have størst effektivitet ved i sig selv producerer energi, kan de have en vigtig lavtemperaturfjernvarme og kan derfor ses i sam- funktion i energisystemerne, når det drejer sig om

menhæng med virkemidler til at nedbringe frem- at mindske CO2-udledning og forbrug af brændsel og returløbstemperaturer i fjernvarmenettet. End- samt indpasse vedvarende energi. Der findes et videre kan solvarmeanlæg kombineres med store stort antal korttidsvarmelagre i hovedstadsregio- varmelagre, hvor varme kan udnyttes fra lageret nen, men endnu ingen sæsonvarmelagre.

INDIVIDUEL OPVARMNING og dels at det på mellemlang og længere sigt er Dette tema retter sig mod at konvertere natur- muligt at konvertere den primære energi i fjern- gas- og oliefyr i boliger og erhvervsbygninger. varmeforsyningen i et helt område til fossilfrie kilder som biomasse og varmepumper. Endvide- Oliefyr findes især i private husholdninger, her- under villaer og landejendomme. Et mindre antal oliefyr findes dog også som større enheder i udlejnings- og erhvervsejendomme. Naturgasked- Individuel opvarmning ler findes i de områder, der er udlagt til naturgas, hovedsageligt i private boliger, men også i større med olie- og gasfyr står varmeanlæg i etagebebyggelser og virksomheder. for 17% af den samlede Uden for de kollektive forsyningsområder og i na- CO2-udledning turgasområder er det afgørende, at boligejere og virksomheder får anvist løsninger, som omstiller i hovedstadsregionen. deres varmeforsyning til fossilfri varmeforsyning, hvis den fælles vision om fossilfrihed skal nås. En omstilling vil betyde Disse overvejelser er en del af den kommunale varmeplanlægning, og kommunerne har derfor en en reduktion på op til central rolle i omstillingsarbejdet. Virkemidler 15% MERE FJERNVARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEOMRÅDER af den samlede I områder med fjernvarme bør det foretrækkes at konvertere olie- og gasfyr til denne opvarmnings- CO2-UDLEDNING. form. Det skyldes, dels at effektiviteten i fjern- varmesystemerne stiger med en øget tilslutning,

16 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af enaf energisystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -17 af 40

re spiller fjernvarmesystemerne sammen med mepumpens lave fremløbstemperatur ikke altid er elsystemerne, da fjernvarmesystemerne i princip- tilstrækkelig til at opvarme i de koldeste perioder pet kan bruges som energilager, som kan udligne uden energibesparende tiltag eller ændringer af ubalancer i elsystemet. det eksisterende centralvarmesystem.

VARMEPUMPER I OMRÅDER TRÆPILLEFYR UDEN FJERNVARME I områder, hvor fjernvarme ikke er udbygget eller I områder, hvor fjernvarme ikke kan udbygges, er kan udbygges rentabelt, er træpillefyr en alter- varmepumper den foretrukne opvarmningsform, nativ løsning. Det gælder særligt for huse, der da de understøtter en overordnet strategi om ikke er egnet til opvarmning med varmepumper øget elproduktion ved hjælp af vedvarende energi på grund af stort varme- og temperaturbehov.

som vind- og solkraft. Potentielt kan varmepum- Mens træpillefyrene er CO2-neutrale, vil de dog perne medvirke til at stabilisere en varierende bevirke en øget afhængighed af biomasse, der elproduktion fra disse kilder samt udjævne vari- skal importeres. Biomasse er ligeledes på længe- ationer i forbruget over døgnet, da de vil kunne re sigt under overvejelse som erstatning for olie styres centralt. Der er dog boliger, hvor det kræver i transportsektoren. Derfor er det vigtigt, at der en særlig indsats, enten i form af energirenoverin- nationalt træffes beslutninger om, hvor biomas- ger eller optimering af centralvarmesystemet, før sen udnyttes bedst. en varmepumpe kan bruges. Det skyldes, at var-

FJERNVARMETRANSPORT Som beskrevet spiller fjernvarmen en stor rolle i Dette tema drejer sig om at reducere varmetabet omstillingen i hovedstadsregionen. Derfor er det i fjernvarmenettet. Virkemidlerne i temaet retter vigtigt, at fjernvarmesystemerne optimeres og sig mod såvel eksisterende net til distribution af fremtidssikres. I gennemsnit ligger tabet i fjern- fjernvarme som mod nye distributionsnet. varmenettet i hovedstadsregionen på knap 16 procent. Med de foreslåede virkemidler anslås det, at de gennemsnitlige nettab kan nedbringes Nettabet i fjernvarmesy- med 2,6 procentpoint til cirka 13 procent i år 2035. Halvdelen af fjernvarmeværkerne i hovedstadsre- stemerne står for 2,6% gionen har nettab, som er højere end 24 procent.

af den samlede En stor del af de nuværende fjernvarmenet stam- CO -udledning i hoved- mer fra en tid, hvor der var mindre fokus på ener- 2 gitab. Betydningen af tabene i fjernvarmenettet stadsregionen. stiger, i takt med at fjernvarmenettene udbygges betydeligt, også til områder med mindre energi- En omstilling vil betyde tætheder, og at bygningernes varmebehov falder takket være energirenoveringer. en reduktion på Nettab kan reduceres ved at bruge bedre isolere- de fjernvarmerør. Nettab kan også reduceres ved at sænke temperaturerne i fjernvarmenettene. Lavere fremløbstemperaturer kan desuden gøre 0,5% det lettere at indpasse teknologier som varme- af den samlede pumper, solvarme og geotermi i fjernvarmeforsy- ningen. CO2-UDLEDNING. Virkemidler Størrelsen til trods er RENOVERE EKSISTERENDE indsatsen vigtig FJERNVARMENET i forhold til at Nye fjernvarmerør isolerer væsentlig bedre end gamle rør. Derfor vil udskiftning af gamle rør fremtidssikre systemet. mindske tabet i ledningsnettet. Der findes dog forskellige typer fjernvarmerør med varierende

17 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af enaf energisystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -18 af 40

energieffektivitet. Den mest energieffektive løs- 50-55 grader celsius i fremløb og 25-30 grader ning – dobbeltrør – har 50 procent lavere varme- celsius i retur. Der er ikke store ekstra investe- tab i nettet end rør med den laveste isolerings- ringsomkostninger forbundet med at etablere evne – singlerør. Nye rør har en levetid på mellem lavtemperatur-fjernvarmeforsyning i områder 30 og 50 år. med eksisterende byggeri. At sænke fremløbs- stemperatur i nogle områder kan dog kræve en FJERNVARMETEMPERATURER indsats på forbrugssiden, før det bliver muligt at Styring af fjernvarmeforsyning i forhold til for- bruge lavtemperatur-fjernvarme. Det skyldes, bruget og aktuelle målinger kan sænke tempe- at lav fremløbstemperatur ikke altid er tilstræk- raturen og dermed reducere varmetab i nettet. keligt til at opvarme eksisterende bygninger i de Fremløbstemperaturen justeres løbende på basis koldeste perioder, uden at der bliver foretaget af forbrugsprognoser, som beregnes ved hjælp af energibesparende tiltag eller ændringer af det ek- historiske forbrugsdata og vejrprognoser kom- sisterende centralvarmesystem. Alternativt er det bineret med realtidsmålinger af temperaturer i muligt at øge fremløbstemperaturen i de koldeste nettet. perioder. Det er derfor særligt relevant at overve- je lavtemperatur i forbindelse med fjernvarmefor- Lavtemperatur-fjernvarme er et andet relevant syning til områder med nybyggeri. virkemiddel. I de seneste år er der blevet sat fokus på at sænke temperaturen væsentligt, typisk til

LOKAL PRODUKTION AF VEDVARENDE ENERGI Elproduktion står for Dette tema drejer sig om at etablere lokal 37% af den samlede produktion af vedvarende energi (VE) i hoved- stadsregionen, som kan bidrage til at reducere CO2-udledning i hoved- CO2-udledningen. Lokale vedvarende energires- sourcer til elproduktion er især vindkraft, solenergi stadsregionen

og biogas. Dertil kommer CO2-reduktioner som følge af, at de centrale og decentrale kraftværker En omstilling vil betyde ombygges til biomasse, samt at havmølleparker opføres på landsplan. I det følgende fokuseres en reduktion på. der på lokal elproduktion fra vindkraft og solceller samt lokal produktion af grøn gas.

Det er primært kommunerne i regionen, der skal sætte rammerne for den lokale produktion af VE, 5,5% da de er ansvarlige for den fysiske planlægning. af den samlede Sekundært er det øvrige investorer og interessen- ter som private investorer, fjernvarmeselskaber, CO2-UDLEDNING gasselskaber (biogasanlæg), affaldsselskaber (biogas) og privatpersoner. frem mod 2025, og med de rigtige indsatser En stor del af den fremtidige energiforsyning skal baseres på elproducerende vedvarende energi ENDNU MERE i form af vind og sol. I hovedstadsregionen er placeringen af anlæg til produktion af vedvaren- frem mod 2035. de energi en af de helt centrale udfordringer, da Dertil kommer virkningerne regionen arealmæssigt er den mindste og tættest af omstillingen til biomasse befolkede. Det er derfor vigtigt, at der sker en koordineret udbygning af de større vedvarende i kraftværkerne. energianlæg.

18 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af enaf energisystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -19 af 40

Virkemidler stadsregionen. Det vurderes, at der kan frigøres organisk affald i størrelsesordenen 500 TJ til VINDMØLLER behandling på biogasanlæg. Potentialet for nye landvindmøller i hovedstadsre- gionen er begrænset. Men kommunerne og Region SOLCELLER Hovedstaden kan undersøge mulighederne for at Potentialet for solcelleproduktion er stort. Det etablere kystnære havvindmølleparker i regionen. samlede potentiale for elproduktion baseret på Det forventes, at prisen på havvindmøller redu- solceller i hovedstadsregionen vurderes at være ceres med cirka 30 procent frem mod 2030, mens 2,4 terawatt-timer (TWh) – fordelt på tagplace- der for landvindmøller forventes en reduktion i rede solceller på 1,3 TWh og fritliggende solcel- investeringen på 20 procent. leanlæg/markanlæg på 1,1 TWh. Potentialet er baseret på en betydelig udbygning med solceller Allerede på nuværende tidspunkt er der god øko- fra 240 TJ i dag til 6.000 TJ i 2015. nomisk rentabilitet i at etablere vindmøller som husstandsvindmøller, landvindmøller og kystnære Kommunerne kan spille en vigtig rolle i at frem- havvindmøller etableret ved udbud. Samfunds- me etableringen af solcelleanlæg både i form af økonomisk er det ligeledes en god løsning, dog tagplacerede anlæg og større markplacerede er husstandsvindmøller dårligst. Landvindmøller anlæg. Det kan ske gennem en styrket kommunal

med kystnær placering har de laveste CO2-reduk- planlægning på området. tionsomkostninger. Prisen på solceller har i en årrække været kraftigt BIOGAS faldende. Ifølge Energistyrelsen forventes faldet Potentialerne for biogas i hovedstadsregionen er at fortsætte fremover, så udgiften til et mindre generelt begrænsede. Det vurderes, at de sam- tagmonteret anlæg vil blive reduceret med godt lede ressourcer til behandling på biogasanlæg 30 procent frem mod 2030. kan komme op på cirka 1.400 terajoule (TJ) på længere sigt og i princippet endnu højere, hvis der suppleres med energiafgrøder som for eksempel majsensilage. Til sammenligning er det samle- de naturgasforbrug i hovedstadsregionen cirka 35.000 TJ i dag.

Potentialet fra husdyrgødning eller gylle alene er cirka 500 TJ – altså godt en tredjedel af det samlede potentiale. Det er dog muligt at booste det potentiale med andet organisk materiale som eksempelvis industriaffald i hovedstadsregionen, hvilket vil fordoble mængden. Det største poten- tiale for biogas baseret på husdyrgødning findes på Bornholm. Her kniber det til gengæld med mulighederne for at afsætte det, da der ikke er et naturgasnet på Bornholm. At udnytte husdyr- gødning i Nordsjælland kan derimod være økono- misk udfordret af, at gødningsressourcerne er så spredte geografisk.

Spildevandsslam er en stor leverandør af bio- masse. Hvis alt spildevandsslam blev brugt til biogasproduktion i rensningsanlæg i hovedstads- regionen, ville det samlede biogaspotentiale fra rensningsanlæg stige fra 330 TJ i dag til 400 TJ og dermed udgøre knap en tredjedel af det sam- lede potentiale på 1.400 TJ.

Den sidste tredjedel findes i organisk affald, som kan bruges i biogasanlæg. Samlet set produceres der i dag lige knap en million tons affald i hoved-

19 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -20 af 40

Foto: Christian Als Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -21 af 40

Energieffektivisering af bygninger, udstyr og anlæg

Region Hovedstaden Region Hovedstaden Baggrundsanalyse Baggrundsanalyse for virkemidler til for virkemidler energieffektiviser- til energieffektivi- inger af bygninger seringer af proces

Udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, og apparater maj 2015 Udarbejdet af Viegand Maagøe, august 2015

Baggrundsanalysen for afsnittet om Energieffektivisering af bygninger, udstyr og anlæg er udarbejdet af SBi og Viegand Maagøe og kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside. 21 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - OpfølgningEnergieffektiviseringer på udvikling af en af bygninger,regional udstyr klimaplan og anlæg (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -22 af 40

Som det fremgår i afsnittet om Fremtidens ener- ler med regeringen samt kommercielle rådgiveres gisystem, er indsatser inden for energibesparelser aktiviteter sikrer i stor udstrækning, at de mest en forudsætning for at nå målet om et fossilfrit attraktive potentialer for at energieffektivisere el- og varmesystem i 2035. Siden energikriserne søges realiseret. i 1970´erne har der jævnligt været gennemført kampagner for at få hus- og bygningsejere til Brug af yderligere virkemidler vil således have at at spare på energien og indført ordninger med gøre med mere komplekse indsatser, hvilket bety- tilskud til at udskifte bygningsdele og opvarm- der, at omkostningerne nemt kan være højere og ningsanlæg. Herudover er energi- succesraten lavere sammenlignet med de akti- bestemmelserne i bygningsreglementet løbende viteter, der er gennemført og bliver gennemført. blevet skærpet, ligesom der er kommet en energi- Når det er sagt, er det fortsat muligt at finde mærkningsordning for bygninger. Gennem en virkemidler til energibesparelser, som vil være række indsatser er det lykkedes at holde energi- attraktive at iværksætte i hovedstadsregionen. forbruget i bygninger på et konstant niveau siden Disse er grupperet i nedenstående fem temaer: 1985. Nye bygninger er blevet langt mere energi- effektive, og mange gamle bygninger er blevet ■ Tværgående virkemidler energirenoveret. ■ Enfamiliehuse ■ Flerfamiliebygninger Tilsvarende ses en stor indsats for at energieffek- ■ Offentlige bygninger, anlæg og indkøb tivisere brugen af udstyr og anlæg. Markedsme- ■ Virksomheder kanismerne, energiselskabernes energispareafta-

TVÆRGÅENDE VIRKEMIDLER Samlet kan tværgående Forskellige ejerforhold, hvor forskellige aktører skal motiveres til at handle i forhold til energibe- virkemidler inden for sparelser, er en af udfordringerne ved fremme af energirenovering bidrage energirenovering af bygninger. med en energibesparelse I dette tema er fokus derfor rettet mod virkemid- på 200 GWh per år. ler, der fremmer koordinering mellem aktørerne og ændret adfærd. Det indebærer behov for at følge op, at synliggøre potentialer for besparelse, Det svarer til en rådgivning, finansiering og at etablere de rette uddannelser. Tværgående virkemidler dækker over CO2-reduktion på 13.200 overordnede og brede indsatser, der kan anvendes uanset bygningstype, bygningsalder og målgruppe. tons per år* REDUKTIONEN UDGØR Virkemidler

SYNLIGGØRE INDSATSER FOR ENERGIBESPARELSER 0,15% Benchmarking og løbende synliggørelse af kommunale initiativer i hovedstadsregionen vil være et virkemiddel, der kan skabe en naturlig konkurrence kommunerne imellem om at leve op af den samlede til de fælles klimaforpligtelser. Dette kendes fra CO2-udledning i 2012. EU, hvor de enkelte landes klimaindsats følges af klimadirektoratet, men også i FN-regi, hvor de * Beregningen er lavet på basis af den energisammensætning, fleste nationer i verden følges med hensyn til de der forventes i 2025, når virkemidlerne for omstilling af energisy- pågældende landes klimaindsats. stemerne i foregående afsnit tages i betragtning. 2025 er valgt, da virkemidlerne for energieffektiviseringer især vil have effekt på mellemlang sigt. At etablere en fælles instans i hovedstadsregio- nen vil kunne sikre synliggørelse og muligheden for reducere energiforbrug og klimabelastning og benchmarking. En sådan instans vil systematisk løbende minde om og motivere til at opnå de fælles kunne følge de enkelte kommuners indsats for at regionale mål på klimaområdet.

22 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - OpfølgningEnergieffektiviseringer på udvikling af en af bygninger,regional udstyr klimaplan og anlæg (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -23 af 40

BIG DATA funktion eller et koncept, der hjælper med at råd- ”Big data” skal i denne sammenhæng forstås give om og at udarbejde disse aftaler. som brug af fjernaflæste energiforbrugsdata ved samkøring med øvrige dataregistre, eksempelvis STARTHJÆLP TIL ALLE Bygnings- og Boligregistret (BBR), Det Centrale For næsten alle bygninger kan der gøres tiltag, Virksomhedsregister (CVR) og Danmarks Meteo- som forbedrer den energimæssige stand. Ud- rologiske Institut (DMI). Der findes i dag allerede fordringen består i at gøre ejerne interesseret i mange oplysninger i form af data knyttet til den opgaven. Derfor er der brug for en fælles regio- enkelte forbruger af energi. Der er en løbende nal instans, der leverer lettilgængelig starthjælp udvikling inden for energimålere, opsamling og til alle. Hjælpen skal indeholde et overblik over samkøring af energidata. statslige og kommunale hjælpeforanstaltninger, støtteordninger og rådgivningsmuligheder, som Samkøring af data kan tjene flere formål i forhold kan formidles gennem en samlende portal eller til at fremme energibesparelser. Det kan bruges hjemmeside og en ”helpdesk” med mulighed for at til at identificere forbrugere, som i forhold til blive henvist til en energikonsulent eller en Bedre- størrelse og branche-/sektortilhørsforhold har et Bolig-rådgiver under Energistyrelsens BedreBo- væsentligt større energiforbrug end gennemsnit- lig-ordning. Dette virkemiddel kan organisatorisk tet, og dermed danne grundlag for målrettede med fordel tænkes sammen med virkemidlet informationskampagner. Samkøring og informativ ”Synliggøre indsatser for energibesparelser”. brug af data kan også give forbrugerne mulighed for at sammenligne deres individuelle forbrug med FINANSIERING andres forbrug. Det kan motivere til adfærdsæn- Finansiering er central, hvis det fulde potentiale dringer og andre initiativer til energibesparelser. for energibesparelser i bygninger og anlæg skal realiseres. Der findes allerede forskellige tilbud Der forventes, at der er store muligheder for ener- inden for finansieringsområdet, blandt andet til gibesparelser ved at samkøre data. Et pilotprojekt erhverv, hvor enkelte aktører udvikler projektori- i Aarhus og Københavns Kommuner – Mønster- enterede finansieringsløsninger. Den type finan- genkendelse – har vist, at det er relativt nemt at siering er for slutbrugeren mere attraktiv end identificere de 10-20 procent af forbrugerne, som de ESCO-løsninger, som traditionelt har været har et væsentligt merforbrug af energi, og som forsøgt bragt i spil. Finansieringsløsninger skal i derfor kan berettige en særlig opmærksomhed spil i forhold til stort set alle sektorer ved at sikre og energispareindsats. Energiselskaberne har kendskab til og udvikling af forskellige finansie- store muligheder for at udnytte deres eksiste- ringsordninger til de forskellige aktører. rende data til at målrette indsatsen for at spare energi. Benchmarking og fjernaflæsning forventes NYE KOMPETENCER relevante i alle sektorer – såsom erhverv, kontor Det er vigtigt, at der i byggebranchen sker en og husholdning. løbende opbygning af de nødvendige kompeten- cer for at gennemføre energirenoveringer. Både HJÆLP TIL FORHÅNDSAFTALER boligejere og virksomheder er afhængige af at få Erfaringer viser, at beslutninger om at energi- den rigtige rådgivning og vejledning, når de står effektivisere en bygning ofte strander på, at én over for større renoveringsarbejder. Ligeledes er part eller konto står for investeringen, mens en der behov for at styrke vigtige tværfaglige sam- anden part eller konto får gevinsten. I udlejnings- arbejder mellem alle byggeriets parter for på den ejendomme er det eksempelvis ejeren, der skal måde at sikre de rette kompetencer. investere – og lejeren, der får gevinsten i form af lavere el- eller varmeregning. I kommunerne Der findes allerede flere efteruddannelsesordnin- kendes problemstillingen fra, at udgifter til at ger for udførende håndværkere, herunder Ener- energirenovere afholdes af en anlægskonto, mens givejlederuddannelsen og uddannelsen til Bed- gevinsten godskrives driftskontoen som en lavere reBolig-rådgiver. Det er et skridt på vejen, men udgift til indkøb af energi. Modsætningsforholdet ikke tilstrækkeligt i en tid med løbende udvikling findes også andre steder, for eksempel i andels- af teknologi, nye byggeprincipper og nye kom- boligforeninger, hvor fællesskabet med den lange ponent- og energikrav i lovgivningen. Det kræver horisont kan ønske at energirenovere, mens an- systematisk opgradering af alle uddannelser ret- delsejere, der har en kortere horisont, kunne have tet mod håndværkere og byggevareleverandører. ønske om det modsatte. Energispareløsninger, der dækker alle historiske byggeperioder og konstruktionsprincipper, skal Den udfordring kræver, at der laves forhåndsaf- indgå i uddannelserne, så den rigtige løsning ud- taler, hvor parterne aftaler, hvordan gevinsten føres og der ikke opstår fejl og skader som følge i form af energi- og komfortforbedringer skal af energirenovering. fordeles. For at dette sker, skal der etableres en

23 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - OpfølgningEnergieffektiviseringer på udvikling af en af bygninger,regional udstyr klimaplan og anlæg (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -24 af 40

ENFAMILIEHUSE andre bygningskategorier. Den kan trække på di- gitale oplysninger om energiforbrug, energimær- Energirenoveringer af enfamiliehuse er et vigtigt ker og geografiske informationssystemer (GIS). tema, da der her kan opnås store energibesparel- ser. Udfordringen er, at det er svært at motivere En husportal kan indrettes, så ikke blot huseje- ejerne til at investere i energirenoveringer. Neden- re, men også kommuner og energirådgivere og for er der skitseret nogle af de virkemidler, der kan virksomheder inden for energirenovering kan få imødekomme udfordringerne. adgang til den. På den måde kan den hjælpe med at målrette den kommunale energirådgivning og hjælpe energirenoveringsbranchen med at iden- tificere boliger og boligområder, hvor potentialet Samlet kan virkemidler rettet for energirenovering er størst. mod enfamiliehuse bidrage ENERGIRÅDGIVNING med en energibesparelse på En energirådgivertjeneste, der er uvildig og 1.900 GWh per år. tilbydes gratis eller for et begrænset gebyr, kan fremme interessen for at gå i gang med energi- renovering. Rådgiverne skal have overblik over Det svarer til en finansieringsmuligheder, kunne henvise til rele- vante arkitekter, have sans for bygningsstil og CO2-reduktion på 125.600 se alle muligheder for sig med hensyn til at opnå øget komfort og forbedret indeklima og i det hele tons per år* taget for tiltag, der kan gøre huset mere værd. Energirådgivere udannet inden for Energivejleder- REDUKTIONEN UDGØR eller BedreBolig-ordningen kan løfte opgaven, forudsat at de har lokalkendskab og kender om- rådets håndværkere så godt, at de kan anbefale bestemte håndværkere til bestemte huse og 1,4% bestemte opgaver. KAMPAGNER OG RÅDGIVNING af den samlede Husejere har forskellige behov og skal derfor moti- veres forskelligt. For eksempel er småbørnsforæl- CO2-udledning i 2012. dre i en situation med meget lidt tid, og samtidig har de særligt fokus på øget komfort og indekli- ma, når de skal renovere boligen. Forældre med * Der henvises til note side 22 teenagebørn har typisk lidt mere luft i økonomien end småbørnsforældrene og har måske mere behov for at bygge ud. De forskellige husejere skal motiveres til at energirenovere på en måde, der er relevant for deres specifikke situation, og tilbydes Virkemidler løsninger skræddersyet til deres behov og økono- mi. Derfor kræves der målrettede kampagner og ETABLERE EN HUSPORTAL rådgivning til forskellige husejere. For enfamiliehusejere kan synliggørelse af forbrug i sig selv være et incitament til at investere i ener- Med hensyn til elforbruget i særligt energitunge gibesparelser. Incitamentet forstærkes, hvis det husholdninger er der et stort besparelsespoten- kombineres med information om energimærke- tiale. Det vurderes, at 10-20 procent af hus- status, komfort og indeklimaforbedringer, mulige holdningerne har betydelige merforbrug af el og ejendomsværdistigninger og relevante forslag til varme. Her skal der også gøres en særlig målret- energibesparelser med en oversigt over den årlige tet energirådgivningsindsats. Udfordringen er at energibesparelse opgjort i kroner. identificere de særligt energitunge husholdninger. Her vil brug af Big Data kunne anvendes, så en At etablere en husportal vil understøtte, at hus- målrettet, opsøgende indsats kan etableres. ejernes forbrug og gevinster ved energirenovering synliggøres. En husportal skal forstås som et webbaseret værktøj, hvor hver enkelt husejer kan finde sit hus på et kort og der finde nøgletal for naboer og andre husejere i kommunen og regio- nen. Husportalen kan udvides til også at dække

24 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - OpfølgningEnergieffektiviseringer på udvikling af en af bygninger,regional udstyr klimaplan og anlæg (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -25 af 40

FLERFAMILIEBYGNINGER Virkemidler

Flerfamiliebygninger er etageejendomme, bolig- UDRYKNINGSHJÆLP TIL blokke, karréer med videre, som er organiseret ANDELSBOLIGFORENINGER som privat eller almen udlejning samt andelsbo- Et tæt samarbejde mellem kommuner og andels- ligforeninger, ejerforeninger og lignende. boligforeninger om at etablere en særlig ”udryk- ningshjælp” kan være et middel til at imødekom- Udfordringen er, at i flerfamiliebygninger – særligt me behovet for støtte i beslutningsprocessen andelsboligforeninger – skal mange være enige om energirenovering i andelsboligforeninger. En om at gennemføre energirenoveringer. Det kan sådan rådgivning kan formidle viden om for- gøre det mere komplekst at tage beslutninger, for håndsaftaler og hjælpe med den videre kontakt til eksempel på grund af forskellige tidshorisonter håndværksmæssig og arkitektonisk rådgivning om på investeringer i andelsboligforeninger. Det er energirenovering af bevaringsværdige bygninger. uheldigt, da mange flerfamiliebygninger, særligt andelsboligforeninger, er ældre bygninger, hvor ALMEN EKSPERTISE der er et stort potentiale for energibesparelser. Den store viden om energirenoveringer, der findes En anden udfordring er de særlige krav til beva- i de almene boligforeninger, kan med fordel udnyt- ringsværdige bygninger, der gør det svært at finde tes bedre. Det kan imødekommes ved at etablere gode og energirigtige løsninger. I den almene en erfaringsudvekslingscentral i tæt samarbejde boligsektor findes der stor ekspertise i at gen- med Boligselskabernes Landsforening. Ligeledes nemføre energirenoveringsprojekter, og de enkelte vil der med fordel kunne videreudvikles på Grund- boligselskaber er nået langt med at gennemføre ejernes Investeringsfonds benchmarkingværktøj energirenoveringer. Den store ekspertise kan med Tjek-Boligejendomme. Værktøjet gør det let at fordel udnyttes af andre. finde energimærket for en bestemt etagebolig- ejendom og sammenligne det med andre tilsva- rende ejendomme. Værktøjet vil kunne forbedres ved også at kunne vise det faktiske el- og varme- forbrug for bestemte ejendomme. Samlet kan virkemidler rettet mod flerfamiliehuse bidrage med en energibesparelse på 650 GWh per år.

Det svarer til en

CO2-reduktion på 43.000 tons per år* REDUKTIONEN UDGØR

0,5% af den samlede CO2-udledning i 2012.

* Der henvises til note side 22

25 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - OpfølgningEnergieffektiviseringer på udvikling af en af bygninger,regional udstyr klimaplan og anlæg (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -26 af 40

OFFENTLIGE BYGNINGER, målere i de enkelte klasseværelser. Ved at følge ANLÆG OG INDKØB forbruget og indeklimaet løbende over døgnet såvel som over året vil den bygningsansvarlige Inden for offentlige bygninger, anlæg og indkøb er på stedet kunne identificere fejl i for eksempel der fortsat store potentielle energibesparelser at ventilationsanlægget og derved rette fejl og spare høste. Udfordringen er at fokusere investeringerne energi. Værd at bemærke ved et sådant tjek-sy- og skabe rammerne for tværkommunale løsninger. stem er, at det let kan inddrages i undervisningen og let kan bruges af skolens servicepersonale til at holde øje med forbrug og indeklima overalt på skolen. Et initiativ til at etablere og udvikle et Samlet kan virkemidler rettet sådant system bør tages i et samarbejde mellem mod offentlige bygninger Region Hovedstaden og regionens kommuner. bidrage med en energibe- UDENDØRS- OG VEJBELYSNING sparelse på 400 GWh per år. Der vurderes at være et energibesparelsespoten- tiale på 50 procent ved at udskifte udendørs- og vejbelysning fra ældre installationer til nye. Der Det svarer til en foregår allerede væsentlige aktiviteter på områ- det, men processen kan med fordel accelereres på tværs af hovedstadsregionen. CO2-reduktion på 27.500

tons per år* Det vil fremskynde processen at etablere en tværkommunal arbejdsgruppe med henblik på REDUKTIONEN UDGØR at afdække områder, hvor en ekstra indsats kan fremme brugen af LED til vejbelysning. Det kan ske med afsæt i igangværende initiativer på vejbelysningsområdet og i DOLL-projektet, som 0,3% fokuserer på at øge viden om og demonstrere udendørs LED-belysning og Smart City-løsninger. Specielt skal forhold omkring ejerskab af vejbelys- af den samlede ningsanlæg i mange kommuner drøftes, da dette vurderes at udgøre en barriere i forhold til at gen- CO2-udledning i 2012. nemføre en forceret udskiftning til LED-lyskilder.

RETNINGSLINJER FOR OFFENTLIGE INDKØB * Der henvises til note side 22 På trods af energimærkeordninger for apparater og ecodesign-aktiviteter, som er EU-regler om mini- mumskrav til produkters miljøbelastning, så er der Virkemidler stadig et betydeligt potentiale for at opnå energi- besparelser gennem energirigtige offentlige indkøb. ENERGI- OG KLIMATJEK AF SKOLER Der er et stort potentiale for energibesparelser i Et konkret virkemiddel på området er i samarbej- skoler og andre offentlige institutioner. Samtidig de med Energistyrelsen at udvikle indkøbsanbefa- kan energiforbedringer gå hånd i hånd med at linger med nye og bedre krav for de nye produkt- forbedre indeklimaet til gavn for blandt andet områder, der er relevante for offentlige indkøb. børnenes indlæring. Disse skal følges op af rådgivning og udvikling af enkle værktøjer (beregnere) og endelig af omfat- Et virkemiddel til fremme af energirenoveringer tende træning og uddannelse af indkøbere i alle på skoler og andre institutioner er at etablere et dele af den offentlige sektor i hovedstadsregionen. benchmarking-system, der systematisk rappor- terer om skolernes indeklima og energiforbrug. At Der er også et potentiale i at forbedre, udvikle og synliggøre aktuelt energiforbrug og indeklima vil teste metoder til at standardisere udbudskrav og være et stærkt incitament til at gennemføre små -formuleringer, offentlig-privat Innovation (OPI), og store energi- og indeklimabesparelser. intelligente udbud og fælles markedsdialog. Kom- munerne kan i samarbejde med Region Hovedsta- Sådan et benchmarking-system skal tage ud- den arbejde for, at virksomheder og forsknings- gangspunkt i de oplysninger om forbrug, som institutioner finder det attraktivt at samarbejde kommuner allerede har om deres skoler, og sup- om test- og demonstrationsaktiviteter, og derved pleres med oplysninger fra fjernaflæste målere og fremme mulighederne for at afprøve nye teknolo- gier og produkter inden for den grønne omstilling.

26 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - OpfølgningEnergieffektiviseringer på udvikling af en af bygninger,regional udstyr klimaplan og anlæg (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -27 af 40

VIRKSOMHEDER

Erfaringer viser, at det er en stor udfordring at få gennemført energibesparelser i mindre og mel- Samlet kan virkemidler rettet lemstore virksomheder, herunder kontor- og ser- vicevirksomheder. Mindre virksomheder har ofte mod virksomheder bidrage få ressourcer, både økonomiske og tidsmæssige til med en energibesparelse at sætte fokus på området. Samtidig er der store energibesparelser at hente. på 900 GWh per år.

Virkemidler Det svarer til en CO -reduktion på 59.000 VARME- OG VENTILATIONSTJEK 2 I MINDRE ERHVERV tons per år* Det kræver en omfattende og målrettet ind- sats at realisere energieffektiviseringer i mindre REDUKTIONEN UDGØR erhverv, som ofte har store besparelsespoten- tialer inden for blandt andet varmeinstallation, ventilationsanlæg og klimaskærm. Denne indsats skal indeholde målgruppespecifikke koncepter, hvor konsulentbistand og støtte i processen om 0,7% at identificere og gennemføre energibesparelser- ne indgår og suppleres med tilbud om forskellige finansieringsordninger. Anvendelsen af Big Data af den samlede (se temaet “Tværgående virkemidler”) vil kunne CO2-udledning i 2012. være et relevant supplement til at identificere virksomheder med særligt stort forbrug.

UDBREDE LED-BELYSNING * Der henvises til note side 22 I ERHVERVS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER Der er inden for flere erhverv et betydeligt poten- tiale for at spare energi i at introducere LED-løs- ninger. En samlet koordineret indsats over for relevante målgrupper vil kunne realisere betydeli- ge og relativt omkostningseffektive energibespa- relser.

Der er behov for ”at prikke hul på markedet” via pilot- og demonstrationsprojekter og understøtte markedsføringen af sådanne nye løsninger over en længere tidshorisont. En del slutbrugere kan ikke finde penge til investeringerne; derfor skal der som led i indsatsen etableres finansieringsord- ninger for de slutbrugere, som ikke umiddelbart kan finde penge til nye og bedre løsninger, og som stadig kan opnå en positiv effekt. Der kan her trækkes på erfaringer fra mindre projekter, der arbejder med finansieringsordninger, eksempelvis i samarbejde med energiselskaberne.

27 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -28 af 40

Foto: Christian Als Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -29 af 40

Omstilling af transportsystemet

Region Hovedstaden Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af transportsystemet

Udarbejdet af COWI, august 2015

Baggrundsanalysen for afsnittet om Omstilling af transport- systemet er udarbejdet af COWI og kan findes på Region Hoved- stadens hjemmeside.

29 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af af en transportsystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -30 af 40

For at omstille transportsystemet er det afgøren- Vækst i trafikken giver mere trængsel, som vil de at fremme fossilfrie drivmidler som el, gas eller være en stigende udfordring i hovedstadsregio- brint. Der er derfor brug for en række nødvendige nen. Trængsel imødekommes ofte med at lave nationale politiske beslutninger om at forhøje flere veje, som igen giver mere biltrafik og øgede

afgifter på fossile brændstoffer og fremme fossil- CO2-udledninger. Men trængselsudfordringen kan frie drivmidler. Det vil give incitament til at vælge også imødekommes med tiltag, der kan bidrage

de alternative drivmidler. Samtidig er det nød- til at reducere CO2-udledningen. Det kan eksem- vendigt på det regionale og kommunale niveau at pelvis være ved at reducere behovet for transport reducere behovet for transport, fremme brugen eller skifte til bæredygtige transportformer. Det af køretøjer med alternative drivmidler og flytte er vigtigt at tænke disse to udfordringer sammen,

transporten til CO2-effektive transportformer når der skal findes nye løsninger. som eksempelvis bus og tog.

Man kan ikke kun sikre mindre CO2-udledning ved For dette indsatsområde adskiller virkemidlerne at reducere trafikomfanget eller gøre afviklingen sig markant fra de øvrige indsatsområder, da af trafikken mere effektiv. Det er også nødvendigt særligt nationale og adfærdsmæssige virkemidler at se på de nye teknologiske muligheder. Teknolo- har effekt. giskift sker ikke af sig selv og skal understøttes af både regionale og nationale aktører. Hvis der ikke gøres noget, vil personbiler i 2040

stå for 68 procent af CO2-udledningen fra trans- Virkemidlerne inden for omstilling af transportsy- porten og for 77 procent af trafikarbejdet, som er stemet er grupperet i nedenstående fire temaer, det kørte antal kilometer uanset køretøj. Biltrafik- der er udvalgt for at adressere udfordringerne og ken udgør således den største udfordring både i mulighederne i hovedstadsregionen:

forhold til trafik og CO2-udledning. Der forventes særligt en stærk stigning på mellem 30-60 pro- ■ Bedre koordinering af by- og cent i vare- og servicetransporten til private og til trafikplanlægning virksomheder. ■ Fælles planlægning for større færdselsårer ■ Virksomheders og arbejdspladsers Der forudsiges en fortsat stor tilflytning til hele transportforbrug regionen. Hvert år stiger befolkningen med 10- ■ Distribution af varer og tjenesteydelser 11.000 personer, især i København og kommuner- ne inden for Ring 3, men også i nye byudviklings- Temaerne på transportområdet er valgt for at sik- områder uden for Storkøbenhavn. Der forventes re en helhedsorienteret tilgang til at omstille trans- en stigning på 17 procent over de næste ti år i portsektoren, hvor transportformer og virkemidler Københavnsområdet og syv procent i Københavns skal spille bedre sammen, i stedet for at fremme omegn. Det fører til et øget pres på udvikling af fossilfrie biler, cykler og kollektiv trafik hver for sig. boligområder og dermed også på efterspørgslen efter personbiler. Dertil kommer ønsket om vækst i arbejdspladser, der også vil øge behovet for pendling og vare- og servicetransport til voksende erhvervsområder. Det kalder på bedre koordine- ring af trafik- og byplanlægning.

Mere end en tredjedel af trafikken i hovedstads- regionen skyldes pendling til og fra arbejde samt transport i arbejdstiden. Pendlingen er dels koncentreret på indfaldsvejene til København, dels mellem de større byer og erhvervsområder i regio- nen. Nye analyser viser, at pendlingsmønstrene er mere spredte end blot indpendling til København. Der er derfor brug for mere viden om og tests af, hvordan transport i bil på lokale færdselsårer kan overflyttes til andre transportformer.

30 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af af en transportsystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -31 af 40

BY- OG TRAFIKPLANLÆGNING

Den store tilflytning til hovedstadsområdet af nye borgere og nye arbejdspladser betyder, at kom- munerne i hovedstadsregionen fortsat skal udvikle Hvis alle virkemidler i temaet og fortætte byområder, der kan huse nye borgere By- og trafikplanlægning og virksomheder. Desværre sker byplanlægningen tages i brug, kan ikke altid i samarbejde med trafikplanlægningen og bliver heller ikke altid set i et helhedsorienteret lys – reduktionen i eksempelvis set på tværs af kommuner og i relation til andre end de lokale transportsystemer. Nye bo- CO2-udledningen ligområder og erhvervsudviklingsområder placeres i 2040 være på op til nogle gange på attraktive steder med adgang til natur og tænkes ikke altid sammen med det større transportsystem – som for eksempel Risø Park ved Roskilde, men også mange andre erhvervsområder har mere end tre kilometer til tog- eller busstation. 5% Det betyder, at borgere og medarbejdere bliver AF CO2-UDLEDNINGEN afhængige af at have en privat bil i forbindelse med daglige aktiviteter som pendling, indkøb og i 2012. fritidsinteresser. Samtidig vil mobiliteten med Det skaber fokus på følgende udfordringer: • Behov for at reducere afhængighed af personbil, alternativer når nye områder udvikles til bilen blive forbedret. • Behov for tværkommunal koordination om er- hvervsområder og fleksible, sammenhængende pendlermuligheder • At få skabt sammenhængende transportsyste- mer for person- og erhvervstransport, hvor der er Virkemidler gode muligheder for at skifte mellem og kombine- re forskellige transportformer LOKALISERING, BYFORTÆTNING OG • At sikre bedre udnyttelse af eksisterende bolig- KOORDINERET TRAFIKPLANLÆGNING og erhvervsområder – særligt områder, der ligger Fortætning af byer er en helt central opgave. godt placeret i forhold til kollektiv trafik. Mere kompakte byer giver mindre transportbehov. I hovedstadsområdet fastlægger ”Fingerpla- Kommunernes planlægning er det vigtigste red- nen” de overordnede rammer for kommunernes skab og især samarbejdet mellem kommuner. Men placering af boliger og erhverv, mens placering af både Region Hovedstaden, Movia og DSB er vigtige butiksområder reguleres gennem Planloven. samarbejdspartnere. Der er rige muligheder for bedre at koordinere by- og trafikplanlægning både Det er vigtigt, at kommunerne også fremover på tværs af sektorer inden for den enkelte kommu- sikrer, at bolig- og erhvervsområder er lokaliseret ne og mellem kommunerne. med god adgang til kollektiv trafik, samt at eksi- sterende områder udvikles og fortættes, før nye tages i brug. Endvidere skal der sikres gode trans- porttilbud allerede tidligt, når beboere og erhverv flytter ind. Lokalplanlægning skal understøttes af, at cykelstier, kollektiv trafik såvel som infra- struktur til køretøjer med alternative drivmidler udbygges, så der bliver en bedre tilgængelighed til disse transportformer og større koordination mellem dem.

Kommunerne kan i langt højere grad samarbejde omkring en fælles sammenhængende infrastruk- tur gennem en strategisk fælles trafikplanlæg- ning. Det kan igangsættes gennem udviklingspro- jekter om tværkommunal trafikplanlægning, der løser regionale udfordringer.

31 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af af en transportsystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -32 af 40

PARKERINGSPOLITIK af alle transportformer, både internt i kommunen Parkeringsnormer er et stærk instrument i lokal- og på tværs af kommunerne i hovedstadsregio- planlægningen. Kommunerne kan arbejde mere nen. Mobilitetsplaner kan sikre bedre udnyttelse fleksibelt med parkeringsnormer, så de tilpasses af ressourcer og synergi mellem investeringer områdetyper, afhængigt af stationsnærhed og samt bedre udnyttelse af kapacitet i eksisterende brugernes behov. For eksempel kan der gives infrastruktur og transportsystemer. En mobili- dispensation fra en minimumsnorm, hvis der tetsplan er en samlet plan for, hvordan mobilitet, sikres alternative tilbud. Parkeringsregulering i én bæredygtig udvikling og det gode byliv kan udvik- kommune kan også understøtte brugen af Parkér les sammen. og Rejs-anlæg i stationsnære områder i en anden kommune. Parkeringsregulering kan også fremme Emner for mobilitetsplaner på tværs af kommu- elbiler, delebiler og samkørsel. negrænser kan være tværgående planlægning af infrastruktur til fremme af cykling eller elbiler, KOMMUNALE OG TVÆRKOMMUNALE fælles indkøb af grønne køretøjer, koordinering af MOBILITETSPLANER Parkér og Rejs-anlæg eller fælles adfærdskam- Mobilitetsplaner kan bidrage til at skabe fælles pagner. retning og handleplaner for udviklingen på tværs

STØRRE FÆRDSELSÅRER

I hovedstadsregionen er der en række nationale og Hvis alle virkemidler i temaet regionale færdselsårer – såkaldte trafikkorridorer Større færdselsårer – hvor en stor del af befolkningens daglige pend- ling til og fra arbejde foregår. De består dels af de tages i brug, kan store nationale forbindelser som motorvejsnettet reduktionen i og regionaltogene samt S-tog mod København, og dels af regionale forbindelser mellem de større CO2-udledningen byer i regionen. Her er der en stor koncentration af trafik – især i myldretiden. To tredjedele af den i 2040 være på op til kollektive trafik i hovedstadsområdet foregår i de store trafikkorridorer, og en tredjedel af regionens biltrafik foregår på motorvejene i de samme trafik- korridorer. 15% Koncentrationen af biltrafik giver et potentiale for AF CO2-UDLEDNINGEN at reducere CO2-udledningen ved at flytte biltrafik- ken til alternative transportformer og understøtte FRA brug af alternative drivmidler. trafikken i 2015. Der er brug for mere viden om, hvor folk rejser fra og til, og om, hvordan transporten kan gøres mere energieffektiv og fossilfri. Nyere analyser af biltra- fikken viser, at der i dag er flere bilister på de store færdselsårer, der har et rejsemål uden for Køben- havn, end i København. Det faktum repræsenterer en væsentlig udfordring for transportsystemet, da både vejtrafikken og særligt den kollektive trafik er planlagt efter at bringe pendlere til og fra Køben- havn. Der er derfor behov for at undersøge, hvor- dan transportsystemet kan tilpasses de komplekse rejsemønstre i hovedstadsområdet.

32 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af af en transportsystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -33 af 40

Virkemidler Rejs-anlæg. Her har region og kommuner en rolle i forhold til at samarbejde med private udbydere STRATEGISK TRAFIKLEDELSE og arbejdspladser om at opstille el-ladestationer. I VIGTIGE FÆRDSELSÅRER Et væsentligt tiltag på regionalt niveau er at Endelig fremmes alternative drivmidler ved at etablere en sammenhængende strategisk tra- skabe gode forhold i byrummet for disse køretøjer, fikledelse og at koordinere arbejdet på tværs af hvilket er en opgave for kommunernes planlæg- transportsystemer og på tværs af kommuner i de ning. vigtige færdselsårer. Målet er at gøre det mere attraktivt for pendlerne at fravælge bilen til hele UNDGÅ MERE TRANSPORT turen. Det sker blandt andet ved at skabe større Flere virkemidler kan bidrage til at undgå unø- sammenhæng mellem de forskellige kollektive dig trafik. Det kan eksempelvis være at fremme transportsystemer og at etablere en fælles enhed, brugen af hjemmearbejde, som vil være en opgave der har ansvaret for den tværgående og overord- for arbejdspladser, eller for statens vedkommen- nede trafikkoordinering på tværs af transport- de: kilometerbaserede afgifter for vejbenyttelse, former. Hvis der for eksempel er vejarbejde, kan øget totalvægt for godstransporter eller vognba- det være en opgave at informere om, hvor det er ner forbeholdt samkørsel. muligt at skifte til tog eller bus, eller hvis der er banearbejde, vil der være flere, der tager bilen, og FRA BIL TIL KOLLEKTIV TRAFIK man kan arrangere samkørsel. For at gøre det attraktivt at vælge kollektiv trafik er der en række tiltag, der kan gøres. De spænder Emnerne for trafikledelsen kunne være: fra at udbygge letbaner og ”bus rapid transit”, • At koordinere Parkér og Rejs-anlæg i forbindelse hvor busser kører i eget spor, til billigere billetpri- med stationerne langs med indfaldskorridorerne ser og at gøre det gratis at medtage cykler i re- • At koordinere betalingsparkering, så mellem- gionaltog og metro. Cykelmedtagelse i regionale kommunal konkurrence undgås busser og S-busser vil også gøre det nemmere at • At sikre et velfungerende strategisk cykelstinet, komme frem til slutdestinationen, når man står gode cykelparkeringsforhold ved stationer og af bussen. De store investeringer samt cykelmed- busstoppesteder samt mulighed for at tage tagelse og billetpriser kræver samarbejde mellem cykler med i bus og tog. stat, region og kommuner.

Derudover er det også et fokuspunkt at gøre det mere smidigt at komme de sidste kilometer fra stationer og busterminaler til arbejdspladserne.

ALTERNATIVE DRIVMIDLER Helt afgørende for at omstille til alternative driv- midler er en forhøjelse af brændstofafgifter, hvor det at differentiere afgifterne giver incitament til at vælge alternative drivmidler som el, gas og brint. Det er statens opgave.

For at forbedre mulighederne for at kunne køre i elbiler – særligt for de pendlere, der rejser langt – er det nødvendigt, at der er adgang til at lade bilen op ved destinationen samt ved Parkér og

33 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af af en transportsystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -34 af 40

ARBEJDSPLADSERS hed for at tale direkte til pendlerne. En vifte af TRANSPORTFORBRUG lokalt tilpassede, synlige og relevante virkemidler, understøttet af kommunikation, kan nå pendlerne Mere end en tredjedel af trafikken i hovedstads- der, hvor deres behov er. regionen skyldes, at borgerne pendler til og fra arbejde samt transporterer sig selv i arbejdstiden. Viften af virkemidler består af en række forbed- Pendlingen foregår typisk individuelt i person- ringer, der understøtter medarbejdernes trans- bil. Dertil kommer erhvervskørsel til, fra og for portvalg. Det kan være: virksomheder i hovedstadsregionen. Der er derfor • Fremme af IT-muligheder til hjemmearbejds-

en potentiel CO2-gevinst at hente ved at reducere pladser og virtuelle møder, så medarbejderen den individuelle transport og den transport, der undgår kørsel udføres for virksomhederne som erhvervs- og • Firmacykler og firmabiler, der gør pendlerne uaf- godstransport. hængige af at bruge egen bil til arbejde • Kør Grønt-kurser, som giver gevinst både i den private og den arbejdsrelaterede kørsel • Fremme cykling ved at sikre gode omklædnings- forhold og parkeringsforhold til cykler Hvis alle virkemidler i temaet • Service og reparation af cykler i løbet af ar- Arbejdspladsers Transport- bejdsdagen på arbejdspladsen forbrug tages i brug, kan • Ladestandere til elbiler, som gør det muligt for medarbejdere og gæster at bruge elbiler. reduktionen i Kommunernes rolle og opgave er at understøtte CO -udledningen virksomhedernes arbejde med deres transport, 2 eksempelvis ved at have det med i miljørådgivnin- i 2040 være op til gen, i erhvervssamarbejdet, eller ved at skabe et decideret mobilitetsnetværk, hvor virksomheder mødes og deler erfaringer med virkemidler. Ofte kan virkemidlerne falde ind under en virksomheds Corporate Social Responsibility-arbejde (CSR) 6% eller som en del af human resources (HR), hvorfor AF CO -UDLEDNINGEN det giver mening for virksomhederne at arbejde 2 med. FRA Kommunerne kan endvidere bidrage til at forbed- trafikken i 2015. re busforholdene til virksomhedernes behov og på den måde fremme passagertallet i bussen. Der kan etableres bedre cykel- og gangstier til virk- somhedsområdet, fælles områder med el-lade- standere og eventuelt samarbejde om el-shuttle- Virkemidler busser.

TRANSPORTPLANER FOR PENDLING OPTIMERE GODS- OG VARETRANSPORT OG TJENESTEREJSER Virkemidlerne til at optimere gods- og varetrans- Formålet med transportplaner er at arbejde sy- port undersøges for tiden i forskellige projekter stematisk med at undgå unødig transport, skifte støttet af blandt andet Trafikstyrelsen. Det er til energieffektive transportformer som kollektiv eksempelvis: transport, elbiler, elcykler med videre og optimere • Fragtbørser – som Wuxus-systemet, der via web transporten med flere i samme bil. og en app forbinder transportkøbere og vogn- mænd Virkemidler, der kan påvirke medarbejdernes • Citylogistik-terminaler ved indfaldsvejene – som transport på arbejdspladserne, er primært mindre Citylogistik-projektet i København, som leverer initiativer, der er umiddelbart mulige at igang- varer til butikker i Indre by fra et centralt lager i sætte. De enkelte tiltag har ikke stor effekt i sig Valby, som andre distributører leverer til selv, men understøtter hver især muligheden for • Distribution i ydertimerne med videre – som at kunne fravælge bilen til den daglige transport. DYT-projektet eller 24T Transport-projektet, som Styrken er, at der på arbejdspladserne er mulig- handler om distribution i aften- og nattetimerne.

34 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af af en transportsystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -35 af 40

Udfordringen for disse virkemidler er alle, at det om større fælles indkøb af elbiler for på den måde er svært at få en sund økonomi til at hænge at få volumen i indkøb og få en bedre pris. Kom- sammen. Dog er der for transporterhvervet stor munerne kan endvidere stille krav om, at de kom- interesse i mulighederne for at distribuere om munale transportydelser skal ske med energi- og natten, hvor trafikken er lettere, og der derfor er klimavenlige alternativer. Det sker allerede i nogle store besparelser at hente. Ulempen er, at modta- kommuner i udbuddet af for eksempel buskørslen gerne skal betale for at have åbent for leverancer eller renovationsarbejdet. Skal der i 2040 køres eller lave systemer, så det er muligt. med fossilfri brændstoffer i busser, skal det indar- bejdes i udbud af buslinjer allerede fra 2024. Det Fælles for virkemidlerne er, at der sikres, at gods- er en opgave for kommunerne og Movia. transporterne for især de mindre leverancer kan samles til færre større transporter. Erhvervstrans- Kommunerne og regionen kan derudover foreslå port omfatter også servicetjenester i mindre biler deres lokale transportvirksomheder at blive cer- og specialindrettede køretøjer. Dette er uddybet i tificeret som Grøn Transport-virksomhed og selv temaet om distribution af varer og tjenesteydelser. efterspørge, at deres transportleverandører er certificerede efter den ordning. INDKØBSPOLITIK, DER FREMMER ALTERNATIVE DRIVMIDLER Virksomhederne har allerede incitamenter til selv Både kommunerne, region og private virksomheder at have fokus på at reducere energiforbruget i er store indkøbere af transport. Både til person- deres transportydelser – både dem, de selv udfører, transport, transport for borgerne, transport af og de købte ydelser. Energibesparelserne giver varekøb og egne gods- eller erhvervstransporter. direkte økonomiske besparelser, men ofte vil det kræve investeringer for at opnå dem. Da virksom- Kommunerne og regionen kan med stor succes hederne ikke altid kender til mulighederne, kan optimere driften og udskifte egen bilpark med kommunerne, regionen eller konsulenter tilbyde en mere energi- og klimavenlige køretøjer som elbiler serviceydelse til virksomhederne om at få vurderet eller andre alternative drivmidler. I hovedstads- de økonomiske konsekvenser af ændringer i trans- regionen har der allerede gennem de sidste to portsammensætningen. Det kan eventuelt ske år været gennemført en række flådeanalyser af med en klausul om, at virksomhederne, hvis de kan kommunernes bilparker for at vurdere udskift- opnå besparelser, selv betaler for ydelsen. Virksom- ningspotentialet til elbiler. De viser, at op til to hederne kan også tilbydes en flådeanalyse af virk- tredjedele af kommunernes bilflåder kan udskiftes somhedens vognpark med henblik på at udskifte til til elbiler. Kommuner og region kan gå sammen køretøjer, der bruger alternative drivmidler.

TRANSPORT AF VARER OG TJENESTEYDELSER Hvis alle virkemidler i temaet Der er udsigt til, at varebiler frem mod 2030 vil Transport af varer og tjene- stå for den største stigning på mellem 30-60 procent i trafikarbejde – antal kørte kilometer – steydelser tages i brug, kan

og tilhørende CO2-udledning. Den særlige udfor- dring er private og offentlige indkøb af stadig reduktionen i flere serviceydelser. For eksempel IT-service, CO -udledningen rengøringsservice, konsulentydelser, vedligehold, 2 håndværkere og meget mere. Dertil kommer en i 2040 være op til stigning i e-handel med levering af pakker til for- brugerne enten på adressen eller i lokale butikker. Det foregår som regel individuelt og uden koordi- nering med andre arbejdspladser eller forbrugere i samme område. 8% AF CO2-UDLEDNINGEN FRA trafikken i 2015.

35 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udviklingOmstilling af af en transportsystemet regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -36 af 40

Virkemidler Region Hovedstaden kan være med til at indsam- le viden og støtte forsøg om bedre planlægning OMSTILLE TIL ALTERNATIVE DRIVMIDLER af leverancer fra internethandel og planlægning De mest effektfulde virkemidler ligger hos staten. af varedistributionen i nye byudviklingsområder. Det handler om at ændre afgiftsstruktur og lov- Forsøgsprojekter kan omfatte: givning for elbiler og elvarebiler samt at øge afgif- • At centrale afleveringssteder i boligområder terne på fossile brændsler. Desuden vil afgiftsfri- afprøves, så man undgår mange ture til den tagelse og momsfritagelse på elbiler, elvarebiler enkelte kunde og plugin-hybridbiler have stor betydning for • Krav om, hvordan distribution til private skal udbredelsen af elkøretøjer i branchen. Endvidere foregå vil støtte til skift til elvarebiler og eventuelt biogas • Krav til virksomheder og butikker om, at der kun til de lidt tungere distributionskøretøjer betyde, kan ske én levering om dagen at risiko og omkostninger ved at være tidlige til at • Forsøg med at koordinere serviceydelser til flere omstille til andre drivmidler bliver dækket. virksomheder i et område.

På regionalt og kommunalt niveau er der brug Der er også muligheder for innovation inden for for øget fokus på at understøtte valget af elbiler intelligente transportsystemer (ITS) og mindre og elvarebiler med infrastruktur til opladning enheder til udbringning som for eksempel elscoo- generelt og til virksomhederne mere specifikt. tere eller droner. Der kan gives støtte til forsøgsprojekter med gas og biogas til tung transport og opbygges lade- Virksomhederne i hovedstadsregionen skal blive infrastruktur til elbiler på arbejdspladser. Den mere opmærksomme på deres transport og at offentlige infrastruktur etableres allerede af de planlægge den bedre. Derfor kan virkemidlerne, forskellige udbydere af ladning i Danmark. Der, der blev nævnt i det tema, som er målrettet mod hvor de markedsbaserede udbydere ikke selv sæt- virksomheder, også bruges til at optimere distri- ter ladestandere op, kan kommunen have en rolle bution af varer og tjenesteydelser, for eksempel i at tiltrække udbyderne og eventuelt selv opstille grøn certificering og støtte til alternative driv- ladestandere. midler samt til at udarbejde transportplaner for virksomheder. Kommuner og region kan også tilbyde virksom- hederne flådeanalyser af vognparken og trans- Kommuner og region kan også efterspørge fragt portplaner for, hvordan deres varedistribution kan og transport fra virksomheder, der har transport- optimeres og omstilles til alternative drivmidler. planer. For eksempel har Copenhagen Electric tilbudt flå- deanalyser som en løftestang til at indkøbe elbiler i især de offentlige vognparker. Der kan også være brug for informations- og adfærdskampagner om elbiler og mindre elkøretøjer til små og mellem- store virksomheder, hvor der måske ikke er så mange ressourcer til at lave analyser og undersø- ge markedet.

Endelig kan kommunerne stille krav om, at der skal anvendes køretøjer, som bruger alternative drivmidler, ved distribution til byerne, og om at distributørerne koordinerer vareudlevering til pri- vate borgere bedre.

KOORDINERING OG STØRRE UDNYTTELSE AF KAPACITET Det stigende udbud af serviceydelser og varer, der leveres til private og til arbejdspladser, skal koordineres, så antallet af ture til modtagerne re- duceres. Der er brug for mere viden om, hvad der leveres, effektiviteten af leverancerne og effekten af forskellige tiltag.

36 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -37 af 40

Foto: Christian Als 37 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -38 af 40 Samarbejde mod målet

Dette virkemiddelkatalog har på baggrund af videnleverandørernes analyser opstillet centrale virkemidler, der kan tage hovedstadsregionen de næste vigtige skridt på vejen mod fossilfrihed.

Hvis vi skal nå energivisionens mål om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri trans- portsektor i 2050, skal vi accelerere arbejdet nu.

Temaerne og virkemidlerne, der er præsenteret i dette katalog, er målrettet mod aktører i hoved- stadsregionen, men regionale initiativer kan ikke stå alene. Staten har afgørende indflydelse på flere temaer og virkemidler til at realisere energi- visionen i hovedstadsregionen. Opgaven kræver således samarbejde, koordination og handling fra alle aktører i den grønne omstilling: stat, regioner, kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, organisationer og borgere. Det kræver en mang- foldighed af store og små indsatser, og det er helt nødvendigt, at en bred vifte af virkemidlerne fra dette katalog bringes i anvendelse. Der bliver behov for en udstrakt grad af koordination, så aktører og virkemidler arbejder sammen, og vir- kemidlerne benyttes i den mest hensigtsmæssige rækkefølge.

Samtidig er omstillingen også en mulighed for at skabe ny vækst, højere livskvalitet, mere innova- tion, nye arbejdspladser, større eksportindtægter og grobund for flere udenlandske investeringer i hovedstadsregionen.

Inden for flere af de virkemidler, der fremhæves i dette katalog, er der allerede sat gode initiativer i gang i hovedstadsregionen. Andre initiativer er gennemført og har skabt resultater. De virkemid- ler, som sættes i gang på baggrund af dette kata- log, skal bygge videre på den eksisterende indsats. Samtidig vil Region Hovedstaden arbejde for, at de udvikles og gennemføres i god sammenhæng med andre relevante lokale, regionale, nationale og europæiske strategier.

De næste vigtige skridt på vejen mod fossilfrihed kræver samarbejde mellem en lang række aktører. Til inspiration opstiller skemaet til højre et bud på relevante primære og sekundære aktører inden for hvert tema. Primære aktører er et bud på ak- tører, der vurderes at være centrale for at igang- sætte en indsats eller være tovholder for arbejdet med at iværksætte initiativer. Sekundære aktører er et bud på aktører, der sammen med de primæ- re aktører også bidrager væsentligt til arbejdet og koordineringen af initiativerne.

38 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -39 af 40 Oversigt over relevante aktører i omstillingen til en fossilfri hovedstadsregion

Indsats- Tema Primære aktører Sekundære aktører område

Fjernvarmeproduktion Kommuner/forsyningsselskaber Universiteter Leverandører Staten/Energistyrelsen

Fjernvarmetransport Fjernvarmeselskaber

Individuel opvarmning Kommuner (varmeplanlægning) Energiselskaber og andre Forsyningsselskaber (finansiering) Omstilling af Omstilling energisystemet Lokal produktion af vedvarende energi Kommuner Øvrige investorer Stat

Tværgående virkemidler Kommuner Konsulenter Region Juridiske rådgivere Boligselskabernes Landsforening Boligselskaber Andelsboligforeningernes Fælles- repræsentation Grundejernes Investeringsfond Videncenter for energibesparelser i bygninger

Enfamiliehuse Kommuner Forsynings- og energiselskaber Forsyningsselskaber og virksom- Energidata-leverandører heder, som udbyder løsninger til Videncenter for energibesparelser enfamiliehuse i bygninger BedreBolig/Energistyrelsen Grundejerforeninger Energirådgivere Arkitektfirmaer Håndværksvirksomheder Byggemarkeder Banker og finansieringsselskaber

Flerfamiliebygninger Kommuner Videncenter for energibesparelser Region i bygninger Andelsboligforeninger Andelsboligforeningernes Fælles- repræsentation Boligselskabernes Landsforening Boligselskaber Grundejernes Investeringsfond Statens Byggeforskningsinstitut

Energieffektiviseringer af bygninger, udstyr og anlæg udstyr bygninger, af Energieffektiviseringer Offentlige bygninger, anlæg og Kommuner Konsulenter indkøb Region ESCO-virksomheder Statens Byggeforskningsinstitut Energistyrelsen Energiselskaber Rådgivere Leverandører

Virksomheder Kommuner Energirådgivere Region Håndværksvirksomheder Stat Leverandører Energiselskaber

By- og trafikplanlægning Kommuner Trafikselskaber Region Bygherrer og byudviklingsselskaber Stat Andre transportudbydere

Større færdselsårer Stat Kommuner Region Trafikselskaber

Arbejdspladsers transportforbrug Kommuner Transportudbydere Region Offentlige og private arbejdspladser Offentlige og private arbejdspladser

Transport af varer og tjenesteydel- Stat Vareleverandører

Omstilling transportsystemet af Omstilling ser Region Virksomheder Kommuner Offentlige indkøbere Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 3 - Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -40 af 40

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon: 38 66 50 00 E-mail: [email protected] www.regionh.dk

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-1af6 Punkt nr.3-Opfølgningpåudviklingafenregionalklimaplan(Beslutningssag) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling

Opfølgning på udvikling af en regional klimaplan

Oplæg ved miljø- og trafikudvalgets møde den 29. marts 2016 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-2af6 Punkt nr.3-Opfølgningpåudviklingafenregionalklimaplan(Beslutningssag) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Udvikling - regional klimaplan jan. 2015 – jun. 2015 • I januar 2015 startede udvikling af en regional klimaplan som følge af regionsrådsbeslutning ultimo 2014.

• Som led i forberedelse af klimaplanen har Gate 21 udarbejdet et katalog over virkemidler, der kan være med til at omstille energi- og transportsystemet.

• I foråret 2015 steg ambitionsniveauet i regionens og KKR Hovedstadens fælles projekt Energi på Tværs, der opnåede en stærk opbakning blandt både kommuner og forsyninger.

• Det resulterede i ønsket om at Energi på Tværs skulle føre til en fælles energivision og en fælles strategisk energiplan.

Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-3af6 Punkt nr.3-Opfølgningpåudviklingafenregionalklimaplan(Beslutningssag) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Udvikling - regional klimaplan jun. 2015 – mar. 2016

• I juni 2015 godkendte regionsråd og KKR Hovedstaden en fælles energivision for hovedstadsregionen og udvikling af en fælles strategisk energiplan.

• Den kommende strategiske energiplan bliver dermed den fælles ramme for udvikling af et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen – svarende til en regional klimaplan.

• I efteråret 2015 fortsatte udviklingen af regionens virkemiddelkatalog - både for at levere input til den kommende strategiske energiplan, samt sætte fokus på de handlinger, der er brug for på den kortere bane.

Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-4af6 Punkt nr.3-Opfølgningpåudviklingafenregionalklimaplan(Beslutningssag) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Fakta om virkemiddelkataloget • Overblik over virkemidler, der kan være med til at omstille energi- og transportsystemet.

• Virkemiddelkataloget bygger på analyser af, hvor der på kort og mellemlang sigt er størst samfundsøkonomisk potentiale for handlinger, dvs. de tre nedenstående indsatsområder.

• De tre indsatsområder udgør altså ca. 50 % af målet for den

samlede CO2-reduktion.

Indsatsområde CO2-effekt Omstilling af energisystemet 33 %

Energieffektivisering af bygninger og anlæg 3,4 %

Omstilling af transportsystemet 16 %

Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 4 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-5af6 Punkt nr.3-Opfølgningpåudviklingafenregionalklimaplan(Beslutningssag) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til fremadrettet proces

• For at fastholde engagement og momentum hos aktørerne i forhold til omstillingen samt understøtte arbejdet med den fælles strategiske energiplan foreslås følgende proces:

• Der videreudvikles enkelte markante initiativer indenfor rammen af virkemiddelkataloget.

• Initiativerne udvikles sammen med en bred kreds af aktører (kommuner, forsyningsselskaber, trafikselskaber m.fl.). • Initiativerne udvikles så de er møntet på finansiering fra eksterne puljer (fx Interreg).

Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-6af6 Punkt nr.3-Opfølgningpåudviklingafenregionalklimaplan(Beslutningssag) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til fremadrettet proces

• Administrationen indstiller derfor, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

• at godkende, at der ikke udarbejdes en regional klimaplan, og • at godkende, at der arbejdes videre med konkrete initiativer indenfor virkemiddelkataloget (bilag 1).

Centerdirektør Claus Bjørn Billehøj 6 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag)

Bilag 1 - Side -1 af 8

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag)

Bilag 1 - Side -2 af 8

Beskrivelse B100 netværk for Grøn Mobilitetsplanlægning skal skabe effektiv og bæredygtig mobilitet, så Greater Copenhagen opnår størst mulig mobilitet for mindst mulig CO2-udledning. Det er en regional udfordring, der kræver samarbejde, og derfor vil de større private og offentlige virksomheder, kommuner, region, trafikselskaber og videninstitutioner gå sammen om at styrke mobilitetsplanlægningen på tværs i regionen.

Initiativet omfatter et eksklusivt netværk for de 30 større og progressive virksomheder og organisationer i Greater Copenhagen. B30-gruppen skal sætte mobilitet på dagsorden, bidrage til nye løsninger på udfordringerne med mobilitet i Greater Copenhagen og give inspiration til politikere og flere virksomheder til at gøre en indsats for grøn og fleksibel mobilitet. 30 CEO’s mødes en gang om året og sætter dagsordenen for netværket. På den baggrund vil der være fire arbejdsgruppemøder om året for virksomhedernes repræsentanter, hvor der udvikles fælles initiativer.

For at sikre en politisk forankring og dialog afholdes mindst to topmøder, hvor B30-gruppen og borgmestrene i Region Hovedstaden drøfter fælles initiativer for at sikre en effektiv mobilitet for arbejdskraften.

Desuden understøttes en platform for kommunernes mobilitetsplanlægning, hvor 16 kommuner samarbejder og udvikler henholdsvis mobilitetsplanlægning for erhverv og mobilitetsplaner for kommunen samt for pendlingsstrøg på tværs af kommuner. 70 virksomheder indgår i projektet ved at deltage i lokale mobilitetsnetværk. Dermed opnår projektet at blive et B100 netværk med samlet set 100 deltagende virksomheder. Endvidere vil en aktivitet under kommuneplatformen være at afholde en masterclass og kompetenceopbygning i mobilitetsplanlægning for de kommuner, der ønsker at tilslutte sig B100 initiativet i 2017.

B100 initiativet omfatter desuden en arbejdspakke om udvikling, afprøvning og implementering af smarte mobilitetsløsninger, hvor nogle skal løftes gennem innovation og udvikling og andre er tættere på at kunne implementeres. Det kunne eksempelvis være baseret på ITS, ICT og andre smart city løsninger på transportområdet. Hertil er afsat en innovationspulje, som B30-gruppen og kommunerne kan søge mod medfinansiering.

Endelig vil initiativet blive evalueret i samarbejde med DTU og en konsulent. Movia og Gate 21 sammenfatter og formidler projektets resultater.

Synergi og samordning med flere projekter Smart Mobility in Loop City blev igangsat som et forprojekt i juni 2015-maj 2016 af Loop City sammen med Region Hovedstaden. Loop Citys netværk fortsætter som et lokalt netværk under ReVUS initiativet, hvorved der sikres synergi, sammenhæng og samordning af mobilitetsprojekter i B100- initiativet. I forhold til ReVUS initiativets budget afsættes der et nyt budget til Loop City fra juni 2016, hvor forprojektet slutter.

ReVUS fyrtårnsinitiativet om ITS og ICT løsninger vil have naturlige interessefællesskaber med dette projekt, der også vil teste konkrete ITS og ICT løsninger. Dertil forventes det, at det i 2015 bevilgede ITS projekt om fremkommelighed og buspålidelighed i Ring 3 vil indgå i ReVUS initiativet i en form, der

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilagunderstøtter 1 - Side -3 nuværende af 8 og kommende busbrugere under anlægsfasen af Ring 3.

Effekten af B100 netværk for Grøn Mobilitetsplanlægning vil være  Overflytning af 10% af turene fra bil til kollektiv transport og cykling. Svarende til ca. 2 mio. bilture om året.  Reduktion på 6-10% af CO2udledningen fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder.  Reduktion af rejsetid i udvalgte pendlingsstrøg.

Derudover involveres 100 større virksomheder med ca. 200.000 medarbejdere i indsatsen. Den samlede indsats får deltagelse af 16-25 kommuner, og der opnås innovation og demonstration af smarte mobilitetsløsninger.

Leverancer For at opnå effekter inden for effektiv og bæredygtig mobilitet i perioden 1. maj 2016- 31. april 2019 vil B100 initiativet omfatte følgende fire aktiviteter og underleverancer:

1. B30-gruppen – Forum for mobilitet og fremkommelighed v. Gate 21. 1.1. Udvikling af koncept og mobilisering af CEO’s til B30-gruppen. 1.2. Kommunikationsindsats. 1.3. Udvikling af mobilitetsplan og fokusområder. 1.4. 3-4 fælles initiativer til fremme af mobilitet. 1.5. Projektudvikling og fundraising. 1.6. Tre topmøder med CEO’s, samt 4 arbejdsgruppemøder om året.

2. Grøn Mobilitetsplanlægning i Kommuner v. Movia. Aktivitet 1: Erhvervsrettet mobilitetsplanlægning. 2.1. Fire kompetence- og videndelingmøder om året, fokus på uddannelse, analyser og evaluering. 2.2. Fire lokale mobilitets-erhvervsnetværk med 70 virksomheder. 2.3. Mobilitetsplanlægning på 6 rådhuse. Aktivitet 2: Mobilitetsplan i kommuner og pendlingsstrøg. 2.4. Fire kompetence- og videndelingmøder om året, fokus på uddannelse, analyser og evaluering. 2.5. Mobilitetsplanlægning og tiltag i 16 kommuner. 2.6. Tiltag i 4-5 pendlingsstrøg for at reducere rejsetiden. Aktivitet 3: Mobilitetsplanlægnings masterclasses. 2.7. Masterclasses for nye kommuner i initiativet samt støtte til deres lokale netværk og aktiviteter.

3. Innovationsprojekter om effektiv og smart transport. 3.1. Udvikling af et smart mobility projekt med ITS og smart city løsninger. 3.2. Pulje til innovative og adfærdsændrende projekter. 3.3. Udvikling af smart tracking til kortlægning af ansattes transport.

4. Evaluering og undersøgelser af effekter v. Gate 21 og Movia. 4.1. Transportundersøgelser af ansattes transport, før og efter. 4.2. Evaluering af ændret transportadfærd pbga. tiltag på arbejdspladser før/efter. 4.3. Analyser af mobilitetsbehov og løsninger i seks kommuner. 4.4. Konsolidering af resultater, forventede effekter: 10% af turene overflyttet fra bil til kollektiv trafik og cykel. Overflytning af ca. 2 mio. bilture pr. år. Reduktion på 6-10% på CO2-udledningen fra pendlingen til virksomhederne. Reduktion af rejsetider i udvalgte pendlerstrøg.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) BilagPartnerkredsen 1 - Side -4 af 8 Partnerne bag B100 initiativet er: Gate 21, Region Hovedstaden og Movia. Herudover bidrager følgende organisationer med aktiviteter:

30 største virksomheder + 70 mellemstore virksomheder Pt. ikke navngivet.

Kommuner Følgende kommuner deltager i projektets aktiviteter: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Helsingør, Høje Taastrup, København og Loop Citys kommuner: Gladsaxe, Lyngby Taarbæk, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund. Loop Citys fire resterende kommuner involveres løbende i Smart Mobility in Loop City. Yderligere kommuner i regionen bliver inviteret med i år 2.

Videninstitutioner DTU (Transport og Smart City områderne)

Strategiske samarbejdsparter Metroselskabet, DSB, Vejdirektoratet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta.

Andre initiativer der involveres: Sekretariatet for Supercykelstier. Copenhagen Electric - det regionale elbilssekretariat.

Økonomi Det samlede projekt for B100 har udgifter for 17,4 mio. kr. i perioden maj 2016 – april 2019, hvoraf der ansøges om 8 mio. kr. i ReVUS puljen i 2016. Der forventes en medfinansiering fra kommuner, regionen og virksomheder i Greater Copenhagen på 9,4 mio. kr. i projektperioden.

Administrationens vurdering B100 initiativet retter sig direkte mod ”Effektiv og bæredygtig mobilitet” i ReVUS. Effekterne af B100 initiativet bidrager til følgende effektmål i ReVUS:

 Rejsetiden på udvalgte prioriterede strækninger skal nedsættes med 20 procent inden 2025.

 Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes med 20 procent inden 2025.

 Transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 2050.

Initiativet adresserer således en række vigtige dagsordener i den regionale vækst- og udviklingsstrategi og bidrager til tre ud af fire effektmål.

Herudover vurderer administrationen, at der er god kommunal opbakning til initiativets indsatser. Initiativet er beskrevet og opbygget i samarbejde med partnerne og kommunerne og indeholder allerede 16 kommuner i Region Hovedstaden. Det er derudover forventningen, at en stor del af de resterende indgår i kompetenceplatformen for kommuner i år 2 af projektet.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -5 af 8

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Grøn Mobilitetsplanlægning – netværk for 100 større virksomheder og kommuner

Samlede budget (kr.): 16,15 mio. Projektets samlede budget: Ansøgt beløb (kr.): 8 mio. Øvrig finansiering 8,15 mio. (fordelt på partnere): Kommuner: Ballerup 467.250 Fredensborg 397.250 Helsingør 477.750 København 519.750 Høje Tåstrup 677.250 Furesø 362.250 Glostrup 315.000 Loop City 819.000 Loop City finansiering 1.800.000 Partnere Movia 1.120.000 RH (deltagelse) 144.900 Gate 21 150.000 Pulje egenfinansiering (tbd) 900.000 I alt 8.150.400

Ansøgt beløb: 8 mio. kr. Projektperiode: Start: 1. Maj 2016 Slut: 31. april 2019

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: Gate 21 Navn, adresse og Adresse: Vognporten 2, 2620 Albertslund tlf. på lead-parter Tlf.: 38 66 50 00 Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening X personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Poul Erik Lauridsen Tegningsberettiget Adresse: Vognporten 2 Tlf.: 3153 2565 e-mail: [email protected]

Navn: Anna Thormann Kontaktperson Adresse: Tlf.: 31 45 11 34 e-mail: [email protected]

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) BilagCVR 1 - Sidenummer -6 af 8 32 11 28 46

Oplysninger om partnere i projektet Partner 1 Partnere, navn, Navn: Region Hovedstaden adresse og rolle i Adresse: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød projektet. CVR nr. 29190623 Rolle: Partner, Bevillingsmyndighed

Partner 2 Navn: Trafikselskabet Movia Adresse: Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby CVR nr. 29896569 Rolle Partner, ansvarlig for arb.pk. 2

Partner 3 Navn: DTU, Danmarks Tekniske Universitet Adresse: Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby CVR nr. 30060946 Rolle Partner, delvis ansvarlig for arb.pk. 4

Øvrige deltagere i projektet

Liste over øvrige Kommuner: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Helsingør, Høje Taastrup, deltagere i København og af Loop Citys kommuner: Gladsaxe, Lyngby Taarbæk, projektet Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund, samt sekundært Brøndby, Rødovre, Herlev, Ishøj.

Oplysninger om projektet Formål: Størst mulig mobilitet for mindst mulig CO2 gennem Projektresumé mobilitetsplanlægning og strategiske samarbejder med større virksomheder, kommuner, vidensinstitutioner m.m. Målgruppe: Ledelsen i 100 af de større offentlige og private virksomheder, pendlere og trafikanter i virksomhederne og deltagerkommunerne. B100-netværket for Grøn Mobilitetsplanlægning skal skabe effektiv og Projekts mål og bæredygtig mobilitet, så Greater Copenhagen opnår størst mulig mobilitet formål for mindst mulig CO2-udledning. Det er en regional udfordring, der kræver samarbejde, og derfor vil de større private og offentlige virksomheder, kommuner, region, trafikselskaber og videninstitutioner gå sammen om at styrke mobilitetsplanlægningen på tværs i regionen.

Projektets Regionens større virksomheder og deres medarbejdere er sammen med målgruppe pendlere og trafikanter i deltagerkommunerne målgruppe for projektet. Hovedmålgruppen er pendlere i de deltagende virksomheder.

Aktiviteter og Hovedaktiviteter Aktiviteter B30-gruppen  Etablering af B30-gruppen (2. kvartal 2016 – 2. kvartal 2017) milepæle Virksomhedsforum for mobiltiet og tilgængelighed  Konkrete mobilitetstiltag for virksomheder i Greater Copenhagen (2. kvartal 2017 – 2. kvartal 2019) Grøn  Kommunerne mødes om to faglige spor: 1) Erhvervsnetværk Mobilitetsplanlægning i og 2) Mobilitetsplaner for kommune og tvær-kommunal kommuner og pendling. pendlingsstrøg  Nye kommuner får kompetenceopbygning via en masterclass og sparring på netværk og mobilitetsplaner (2. kvartal 2017-2. kvartal 2018) Innovationsprojekter  Udvikling af nyt smart mobility og ITS projekt (2. kvartal 2016 – 2. kvartal 2017)  Pulje til 4-6 innovationsprojekter og Smart phone tracking (3. kvartal 2016 – 2. kvartal 2019) Evaluering og  Transportundersøgelser og analyser før og efter undersøgelser mobilitetsindsatsen (2. kvartal 2016 – 2. kvartal 2019) Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag)  Evaluering af mobilitetsplanlægning i kommuner Bilag 1 - Side -7 af 8 (1. kvartal 2019 – 2. kvartal 2019) Milepæle  Topmøde for CEO’s, borgmestre og strategiske partnere (1. kvartal 2018 og 2019)  Midtvejsevaluering af ”Grøn Mobilitetsplanlægning i kommuner og pendlingsstrøg” (1. kvartal 2018)  50% af transportundersøgelserne gennemført før mobilitetstiltag (2. kvartal 2018)  3 innovationsprojekter igangsat (2. kvartal 2018)  Efterundersøgelser på arbejdspladser og i kommuner (2. kvartal, 2019)

Projektet indeholder en kommunikationsstrategi og har et seriøst fokus på Kommunikation branding og kommunikation for at løfte B30 gruppens arbejde. Erfaringsudveksling er integreret i projektet, som et grundlag for dets forankring. Erfaringer kommunikeres gennem virksomhedsnetværk,

kommune-vidensmøder, topmøder m.m. Derudover indgår formidling af resultaterne som en del arbejdspakke 4 om effektmåling og evaluering.

DTU gennemfører velafprøvede transportundersøgelser gennem Evaluering spørgeundersøgelser kombineret med afprøvning af nye smarte teknologier (tracking) til kortlægning af transportvaner. Transportundersøgelsen gennemføres på de deltagende virksomheder før og efter gennemført indsats. Derudover evalueres på organisationernes deltagelse og tilfredshed.

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Bæredygtig og effektiv mobilitet

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri?  Rejsetiden på udvalgte prioriterede strækninger skal nedsættes med 20 procent inden 2025  Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes med 40 procent inden 2025  Transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 2050

Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Projektet bidrager til at optimere virksomhedernes og medarbejdernes transport. Gennem strategiske overvejelser, vurdering af transportmuligheder og afprøvning af alternativer vil flere transportere sig bæredygtigt og effektivt, eller opnå et mindre transportbehov. Projektet vil overflytte ture alene i bil til ture i kollektiv transport, cykling og samkørsel og dermed bidrage til mindre trængsel og bedre rejsetid. Øget valg af kombinationsrejser, cykel m.m. samt elbiler og renere brændstoffer vil tilsvarende bidrage til mindre støj- og luftforurening.

Digitale løsninger som alternativ til transport kan bidrage til et mindre behov for transport og dermed bidrage til effektmålene.

Effekten af B100 netværk for Grøn Mobilitetsplanlægning vil være:  Overflytning af 10% af turene fra bil til kollektiv transport og cykling. Svarende til ca. 2 mio. bilture om året.  Reduktion på 6-10% af CO2udledningen fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder.  Reduktion af rejsetid i udvalgte pendlingsstrøg.

2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Projektet understøtter markedet for grønne mobilitetsløsninger, som efterlyses i hele verden. Dermed forbedres vækstmulighederne for virksomheder inden for grøn mobilitet. Bedre mobilitet og tilgængelighed sparer desuden omkostninger til tid og transport. Det betyder større tilfredshed og effektivitet, og dermed forbedrede muligheder for jobskabelse.

Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet?  Projektet bidager til en mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen.  Samtidig bidrager ændrede transportvaner til forbedret sundhed, og dermed færre sygedage.  Projektet understøtter nye smarte løsninger, der bidrager til en grøn og innovativ metropol.  Projektets netværk mellem offentlige og private virksomheder kan give anledning til synergi og udnyttelse af nye potentialer. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, Bilagfaglige 1 - Sidesåvel som -8 projektledelsesmæssige, af 8 til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer.

Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? Gate 21: Projektleder, stor erfaring med projektledelse, mobilitetsplanlægning, offentlig-privat innovation og samarbejde samt netværksdannelse. Region H: Erfaring med mobilitetsplanlægning, styring af tværkommunale projekter, vækstunderstøttende samarbejder med virksomheder, regional udvikling og innovation, bestilling af kollektiv trafik. Movia: Mobilitetsplanlægning, busplanlægning, kompetenceopbygning i kommuner, trafikanalyser, evaluering. Kommuner: Trafikplanlægning, lokal- og kommuneplanlægning, nogle har erfaring med mobilitetsplanlægning, vejmyndighed, projektudvikling, udformning af anlægsprojekter, bestilling af kollektiv trafik, nogle har erfaring med private og offentlige virksomheder. Private og offentlige virksomheder: Facility management, HR, nogle har erfaring med mobilitetsplanlægning, flådestyring, optimering af transporter, udvikling og anvendelse af smarte løsninger og virtuelle alternativer til transport. Herudover lokalisering. DTU: Erfaring med transportundersøgelser, innovation, vidensudvikling, forskning, transportplanlægning.

Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. Projektet bygger primært på erfaringer fra Formel M, som også var et privat-offentligt samarbejde om mobilitetsplanlægning.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Formel M var forankret i og projektledet fra Gate 21, som er det direkte mest relevante projekt at bygge Grøn Mobilitetsplanlægning ovenpå. Derudover projektleder Gate 21 en række innovations- og samarbejdsprojekter mellem private og offentlige med særligt fokus på triple-helix-projekter mellem offentlig myndighed/bestiller, private virksomheder og vidensinstitutioner.

4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør.

Projektet har volumen, bredte og motivation til at kunne fortsætte efter projektets ophør, dog ikke uden regionens og/eller anden parts medfinansiering.

Projektet forventes at omfatte 200.000 arbejdspladser og 200.000 pendlere og en væsentlig andel af regionens geografi gennem de deltagende kommuner og virksomheder. Derudover inviteres alle relevante aktører inden for mobilitetsplanlægning til at deltage og følge projektet.

Projektet forventes at åbne hidtil uudnyttede potentialer for mobilitetsløsninger og for at udvikle og styre efterspørgslen på transport. Projektet er udtryk for et behov for at arbejde med mobilitet blandt parterne og et ønske om at bygge ovenpå allerede opnåede erfaringer. Samtidig vil behovet for nye løsninger på de stigende udfordringer for mobiliteten i Greater Copenhagen stige både under og efter projektperioden. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i.  Innovation og demonstration af smarte mobilitetsløsninger  Overflytning af 10% af turene fra bil til kollektiv transport og cykling. Svarende til ca. 2 mio. bilture om året.

 Reduktion på 6-10% af CO2udledningen fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder.  Reduktion af rejsetid i udvalgte pendlingsstrøg.

5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Klimabelastningen fra transporten stiger, hvor andre store sektorer lykkes med at reducere belastningen. Samtidig har Region Hovedstaden væsentlige udfordringer med trængsel, luft- og støjforurening og sundhedsproblemer bl.a. forårsaget af livsstilssygdomme og manglende bevægelse. Rammevilkår for erhvervsliv og borgere, herunder høj mobilitet, har stor betydning for virksomheders lokalisering, medarbejdernes bosætning og muligheder for vækst. FAKTA:  Flere end 100.000 nye borgere forventes at bosætte sig i hovedstadsområdet frem mod 2025  I 2025 vil bilisterne tilbringe 18,4 mio. timer i kø (+96 %)  Byspredning og befolkningstilvækst betyder flere rejser (+8% i 2025)  1.500 borgere i hovedstadsregionen dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening – fra trafik, husholdninger, industrielt produktion m.m.

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til?  Smart mobilitet i Ringbysamarbejdet.  Formel M (afsluttet projekt, men viden og organisation fastholdt i Gate21).  Samarbejde om Supercykelstier.  Øvrige cykelprojekter: Test en elcykel, Projekt om cykelparkering m.m. ved busstoppesteder.  Indsats for bæredygtig kollektiv trafik i Københavns Kommune og Region Hovedstaden, initiativer til forbedring af den kollektive trafik, herunder fremkommelighed  Trafikcharter - Samarbejde om infrastruktur og bæredygtig mobilitet i Greater Copenhagen.  Copenhagen Electric og netværk for private virksomheder

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Det skal være let at komme til og fra Greater Copenhagen og det skal være let at komme rundt i regionen. Region Hovedstaden arbejder for en bæredygtig og effektiv mobilitet og en stærk og sammenhængende infrastruktur og mobilitet (både udbud og efterspørgsel). Grøn Mobilitetsplanlægning er centralt for at lykkes med det og dermed forbedre Greater Copenhagens konkurrencesituation. Projektet vil desuden samarbejde med øvrige mobilitetsprojekter i Greater Copenhagen på begge sider af Øresund og vil sigte mod, at projektet kan følges op af et initiativ, der er forankret i Greater Copenhagen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -1 af 42

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -2 af 42

Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for at hovedstadsregionen er førende og internationalt bredt anerkendt som klimaberedt region i 2025. Det skal ske gennem en samlet og længerevarende tværgående indsats. Den samlede klimatilpasningsindsats, som tæller syv initiativer, forventes at medføre en samlet investering på cirka 84 mio. kr. inden 2018, hvoraf den regionale finansiering udgør 18 mio. kr. Klimatilpasning fik i alt 8.0 mio. kr ved REVUS udmøntningssagen 15. december 2015. I 2016 lægges der op til yderligere to udmøntningsager på i alt 10 mio. kr. I denne udmøntningssag anbefales følgende tre elemeter af fyrtårnsprojektet: 1) Regional Task Force for klimatilpasning, 2) Vand på Tværs, 3) Robust beredskab ved oversvømmelser og 4) Stormflod og havniveaustigninger.

1. Regional Task Force for klimatilpasning Den 15. december 2015 udmøntede regionsrådet de første 5,45 mio. kr. af en samlet regional medfinansiering på 10 mio. kr. til den regionale task force for klimatilpasning. Denne fremlæggelse omhandler udmøntning af den sidste del af den regionale medfinansiering på 4,55 mio. kr. 2.

Beskrivelse Task forcen er et projektsekretariat, videnscenter og rejsehold. Hyppighed og konsekvenser af fremtidige oversvømmelser skal forebygges gennem en fokuseret og koordineret indsats fra plan til handling og derigennem en forøgelse af investeringer. Dette sikres ved at etablere en Task force for klimatilpasning, som skal hjælpe kommuner og region med at realisere klimatilpasningsplaner og medvirke til tværgående koordinering, formidling og match-making. Task forcen forankres i netværket KLIKOVAND ved Gladsaxe Kommune. KLIKOVAND består af 22 kommuner og 12 vandselskaber i hovedstadsregionen.

Udvalgte leverancer • Målet er at Task forcen i projektperioden skal være i dialog med alle kommuner og vandselskaber i regionen • I løbet af den treårige periode skal Task forcen have initieret mindst et innovationsprojekt samt to mindre eller et stort demonstrationsprojekt • Der er gennemført 15-20 forprojekter mellem kommuner og vandselskaber for løsninger på tværgående klimatilpasning

Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:4,55 mio. kr. (samlet 10,0 mio. kr. inkl. december udmøntning) Medfinansiering: 4,55 mio. kr. fra KLIKOVAND og 4,0 mio. kr fra Forsikring og Pension. (Samlet 14,0 mio. kr. inkl. december udmøntning) Projektets samlede udgifter: 24,0 mio. kr.

3. Vand på Tværs Beskrivelse Initiativet vil udforme og afprøve metoder til prioritering, opmærksomhedsskabelse og dialog om problemstillinger og løsninger på klimatilpasningsområdet. Målet er, at skabe det bedst mulige

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -3 af 42

grundlag for at nå til politisk enighed om, hvordan indsatsen bedst koordineres, hvilke midler der bedst tages i brug, og hvilke tiltag der bedst håndteres i fællesskab. Initiativet vil bl.a. etablere et længerevarende dialogbaseret forløb, der samler politikere, chefer og beslutningstagere om at få en fælles forståelse af klimatilpasning som fælles opgave og få skabt en fælles forståelse af hvordan vi samles om det fælles ansvar på tværs af aktører og herved sikrer en klimaberedt region i 2025.

Udvalgte leverancer  Udvikling af et databaseret IT-værktøj til prioritering mellem klimatilpasningsløsninger  Kommunikationsmateriale (inkl. film) om udfordringer og potentialer ved en fælles indsats og konkrete løsninger  Workshops og tværkommunale for politikere, beslutningstagere og fagfolk. på tværs af vandoplande

Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:0,95 mio. kr. Medfinansiering: 1,15 mio. kr. fra VandiByer, Kommuner og DHI Projektets samlede udgifter: 2,1 mio. kr.

4. Robust beredskab ved oversvømmelser Beskrivelse Projektet er et tværkommunalt og regionalt oplæg til, hvordan beredskabet kan planlægges, koordineres og gennemføres i tilfælde af skybrud og stormflod i regionen. Formålet med projektet er at skabe en god ramme for det videre samarbejde mellem kommunerne og de nye regionale1 beredskabstjenester. Den forventede effekt er, at der skabes en robust struktur for at gennemføre forebyggende indsatser mod oversvømmelser på baggrund af varslinger om risiko for skybrud og stormflod. Et effektfuldt beredskab vil betyde at skader fra skybrud og stormflod kan reduceres betragteligt.

Udvalgte leverancer  Best practise for organisering af beredskabsindsatsen samt eksempler på værktøjer hertil  Udarbejdelse af Rørcenter-anvisning med tilhørende IT-løsninger om beredskab i forbindelse med oversvømmelser  Stormøde i Vand i Byer om Beredskab

Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:0,5 mio. kr. Medfinansiering: 1,252 mio. kr. fra VandiByer og Forsikring og Pension Projektets samlede udgifter: 1.752.000 kr.

5. Stormflod og havniveaustigninger (Økonomisk analyse af stormflodssikring) Beskrivelse En analyse af de økonomiske konsekvenser ved kyst- og stormflodssikring samt de muligheder, der findes for at afbøde risikoen herved og sikre samfundet med oversvømmelse

Udvalgte leverancer  Overblik over hvad der er af planer angående havniveaustigning og stormflod i

1 Ikke i regi af Region Hovedstaden.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -4 af 42

kommunerne indenfor geografien af Regnvandsforum. Hvad har de til fælles og hvor adskiller de sig  Overblik over de eksisterende klimatilpasningsplaners og risikostyringsplaners fokus og anbefalinger til håndtering af havniveaustigninger og stormflod. Herunder en tydeliggørelse af behov for samarbejde og koordinering mellem kommuner for at undgå ”dominoeffekt” ved forskellige sikringsniveauer kommunerne i mellem  Anbefalinger til hvordan der kan opnås en styrkelse af indsatsen med at forebygge oversvømmelse med et regionalt2 beredskab

Økonomi Ansøgte ReVUS-midler:0,86 mio. kr. Medfinansiering: 0,325 mio. kr. fra Regnvandsforum Projektets samlede udgifter: 1,185 mio. kr.

Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering at udmøntning af de fire delprojekter vil betyde, at Region Hovedstaden er godt på vej mod målet om at blive internationalt bredt anerkendt for at være en klimaberedt region.

Initiativer planlagt for september 2016 Planlagte initiativer Forklaring til september 2016,er: Økonomisk analyse Den økonomiske analyse af kyst- og stormflodsikring anbefales delt i af kyst og tre mindre projekter. Del 1 varetager udfordringen med kystsikringen stormflodssikring af de åbne kyster i projektet; Nordkystens Fremtid. Projektet blev tildelt midler fra regionsrådet den 15.12.2015. Del 2 omhandler stormflodsrisikoen og evalueres af Regnvandsforum med et særligt fokus på kommuner i hovedstadsområdet i projektet; Stormflod og havniveaustigninger, som forelægges i nærliggende sag. I tillæg til disse to projekter arbejdes der med analyser og evalueringer af området hos andre instanser. Real Dania har netop udgivet en evaluering gennemført af Rambøll og samtidig forventes Kystdirektoratet at offentliggøre deres analyse af emnet i løbet af 1.kvartal. 2016. Administrationen og de involverede parter har været vidende om dette arbejde. De forelagte initiativer har inddraget den viden i formuleringen af projekterne. Administrationen anbefaler på den baggrund, at der tilbageholdes midler til REVUS udmøntningen i september 2016, for at kunne formulerer en evt. tredje del af Den økonomiske analyse af kyst- og stormflodsikring, der adresserer anbefalinger fra rapporterne. Living Lab (med Fase 2 vil omhandle: GATE21)  Projektudvikling og finansiering af Living Lab  Projektudvikling med relevante aktører  Identifikation af mulige ressourcer for medfinansiering (regionerne, kommunerne, statslige fonde og EU fonde; Life +, horizon, m.v.)  Projektskrivning

2 Ikke i regi af Region Hovedstaden.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -5 af 42

EU ansøgninger Ansøgning om midler til gennemførelse af et demonstrationsprojekt for inden for klimatilpasning. Eksempler herpå kunne være et fysisk anlægsprojekt programmerne LIFE, til demonstration af kystsikring på nordkysten eller et test og Interreg eller videnscenter for kystsikringsteknologier dvs. et living lab. Horizon 2020

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -6 af 42

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Regional Task Force for klimatilpasning

Samlede budget (kr.): 20 mio. Projektets samlede budget: Ansøgt beløb (kr.): 10 mio. kr i alt. Heraf 5,45 mio kr. i 2015 og 4,55 mio kr. i 2016 Øvrig finansiering 10 mio. KLIKOVAND (22 kommuner og 12 (fordelt på partnere): vandselskaber i hovedstadsregionen)

4,55 mio kr. Ansøgt beløb: (i tillæg til de allerede bevilligede 5,45 mio.kr, dvs. i alt 10 mio kr.) Projektperiode: Start: December 2015 Slut: December 2018

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn, adresse og tlf. på Navn: KLIKOVAND lead-partner Adresse: Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Tlf.: 39 59 58 00 Juridisk status: A/S erhvervsdrivende Sæt X i rubrik fond ApS selvejende institution I/S offentlig X myndighed K/S forening personligt Andet, skriv hvad! ejet virksomhed

Navn: Philip Hartmann, By- og Miljødirektør, Tegningsberettiget Adresse: Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Tlf.: 39 59 58 00 e-mail: [email protected]

Navn: Martin Moneaux, Sekretariatsleder for Kontaktperson KLIKOVAND Adresse: Gladsaxe Kommune, By- og Miljøforvaltningen. Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -7 af 42

Tlf.: 39 57 59 37 e-mail: [email protected]

CVR nummer 62761113

Oplysninger om partnere i projektet Innovations-, udviklings- og netværksprojektet KLIKOVAND består Partnere, navn, adresse af 22 kommuner og 12 vandselskaber i hovedstadsregionen. og rolle i projektet. Gladsaxe Kommune er projektejer af KLIKOVAND.

Liste med alle partnere i KLIKOVAND er vedlagt i bilag 1.

Øvrige deltagere i projektet Følgende parter deltager i projektet som følgegruppe: Liste over øvrige Naturstyrelsen, Regnvandsforum, DTU, Forsyningssekretariatet, deltagere i projektet Forsikring & Pension, Teknologisk Institut / Vand-i-byer, CLEAN, GATE21 og Region Hovedstaden.

Oplysninger om projektet KLIKOVAND har ansøgt REVUS om i alt 10 mio. kr til at etablere en Projektresumé regional Task Force i perioden 2015 til 2018. Projektets samlede økonomi på 20 mio. kr. På RR d. 15.12.2015 blev der udmøntet 5,45 mio. kr til projektet. Denne udmøntningssag indstiller, at der gives yderligere 4,55 mio. kr til KLIKOVAND for at opnå fuld finansiering af projektet.

Skybrud koster samfundet mange penge i skader – skybruddet i 2011 kostede f.eks. ca. 6 mia. i materielle skader i København. Skybrud har indflydelse på borgernes og virksomhedernes tryghed og livskvalitet. Forebyggelse af skybrud er meget langt henad vejen en samfundsøkonomisk rentabel indsats. Det kræver en stor fælles indsats at nå visionen om en klimaberedt region i 2025.

Målet med en regional Task Force er at skabe en fælles fokuseret indsats for at få et markant løft i arbejdet med at klimatilpasse regionen ved at få sat skub i at realisere klimatilpasningsprojekter med afsæt i de kommunale klimatilpasningsplaner.

Task Forcen er et videnscenter, en projektudviklings-platform og et rejsehold. Task Forcen tilbyder konkret handlingsorienteret proces- og projektunderstøttelse, der bl.a. skal skabe et løft i handlingskompetencen blandt aktører, øge investeringerne og samle aktørerne om fælles tværgående blå-grønne løsninger og skabe konkrete handlinger.

Et af Task Forcens opgaver er at skabe det regionale overblik bl.a. ved at udarbejde et samlet risikokort for hele regionen, der løbende skal opdateres og sikre samarbejde og en optimal og koordineret klimaindsats.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -8 af 42

Task forcen skal medvirke til, at klimatilpasningsindsatsen samtidig skal være løftestang for innovation til nye løsninger og nye teknologier. Ved at sætte skub i anlægsinvesteringerne skabes der samtidig flere arbejdsopgaver inden for anlægs- og entreprenørbranchen samt inden for rådgiverbranchen. Task Forcen skal skabe 15-20 forprojekter med en 50 % medfinansiering og igangsætte mindst ét innovationsprojekt og to mindre eller et stort demonstrationsprojekt i projektperioden.

Resultatet af projektet bliver, at der hurtigere og tidligere igangsattes helhedsorienterede innovative projekter, der bidrager til en klimaberedt region og grøn vækst i form af regionale arbejdspladser blandt andet inden for rådgivnings-, teknologi, entreprenør- og anlægsbranchen.

Det primære formål med Task Forcen er, at bidrage til at gøre Projekts mål og formål regionen klimaberedt, ved at forcere indsatsen med at komme fra planlægning til handling på klimatilpasningsområdet.

Skybrud koster samfundet mange penge i skader. Skybrud har indflydelse på borgernes og virksomhedernes tryghed og livskvalitet. Forebyggelse af skybrud er meget langt henad vejen en samfundsøkonomisk rentabel indsats. Det kræver en stor fælles indsats at nå visionen om en klimaberedt region i 2025. Selvom der er stor forskel mellem de enkelte kommuner og vandselskaber er det en udfordring at få den nye tværfaglige opgave til at blive en del af hverdagen, at omsætte klimatilpasningsplanerne til konkrete løsninger. Der er et generelt behov for et løft i handlingskompetencen og en konkret understøttelse af en acceleration af indsatsen i hele regionen.

Målet med en regional Task Force er at skabe dette løft og understøtte denne acceleration ved en markant fælles fokuseret indsats for at realisering klimatilpasningsprojekter med afsæt i de kommunale klimatilpasningsplaner.

Målet er samtidig, at klimatilpasningsindsatsen skal være løftestang for innovation til nye løsninger og nye teknologier. Ved at sætte skub i anlægsinvesteringerne skabes der samtidig flere arbejdsopgaver inden for anlægs- og entreprenørbranchen samt inden for rådgiverbranchen.

Den regionale Task Force for klimatilpasning er  et rejsehold, som understøtter kommuner, vandselskaber og regionens hospitaler med at opbygge handlingskompetence og accelerere realisering af klimatilpasningsprojekter. Rejseholdets skal primært samle aktører på tværs om større tværkommunale blå-grønne løsninger med udgangspunkt i oplandstanken/green spot samt identificere barrierer i de enkelte kommuner og vandselskaber og medvirke til at løse dem. Endelig skal rejseholdet samle aktører om

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -9 af 42

udarbejdelse af forprojekter til nye anlæg med udgangspunkt i generiske problemstillinger og de kommunale klimatilpasningsplaner.  et videnscenter, der dels skaber det regionale overblik og udpeger de vigtigste regionale indsatser ved at udarbejde et regionalt risikokort med udgangspunkt i oplandstanken. Dels at samle og formidle viden og identificere og formidle best practice.  en platform for igangsættelse af innovations- og demo- projekter med afsæt i en reel efterspørgsel fra flere parter der initierer mindst ét demoprojekt og ét innovationsprojekt. De 3 elementer hænger sammen og skaber synergi gennem en løbende feed-back proces således at rejseholdsaktiviteter skaber viden og identificerer potentialer for relevante forprojekter og innovations- og demoprojekter. Erfaringer herfra indarbejdes løbende i rejseholdets værktøjskasse.

Task Forcens primære målgruppe er kommuner og vandselskaber i Projektets målgruppe hovedstadsregionen. Herudover er målgruppen regionens hospitaler samt øvrige aktører, herunder virksomheder og samarbejder.

Kommuner og vandselskaber, som ikke er en del af KLIKOVAND, kan ikke få støtte fra projektet til eksterne rådgivere og forprojekter.

Task Forcen vil også samarbejde med en lang række andre aktører på klimatilpasningsområdet såsom KL, DANVA, Forsyningssekretariatet, Gate 21, Energi- og vandværkstedet i København (Miljøtjenesten), DTU, Teknologisk Institut / Vand i byer, CLEAN og Naturstyrelsen. Målet er, at Task Force får den bedste tilgængelige viden på området og at den viden og de erfaringer som Task Forcen indsamler, skal bringes i spil de rette steder.

Aktiviteter og milepæle Aktivitet  Kick-off møde. Præsentation af Task Force Beskriv kort og de tilbud og services der leveres. hvilke  Task Force-besøg i alle kommuner og udfordringer/ vandselskaber, der er med i KLIKOVAND problemer og alle offentlige hospitaler. de enkelte  Dialog med alle øvrige kommuner og aktiviteter vandselskaber i regionen. skal løse.  Løbende sparring og servicering af aktører ved henvendelser.  Opsøgende arbejde for indgåelse af konkrete handlingsrettede aftaler med aktørerne om rådgivning, vejledning og proces- og projekt-støtte.  Opsøgende arbejde for at samle aktører om konkrete projekter på tværs – med fokus på større tværkommunale blå- grønne løsninger med udgangspunkt i

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -10 af 42

oplandstanken/green spot.  Deltagelse i konferencer, workshops og øvrige relevante arrangementer.  Bidrage til at arrangere konferencer, workshops og øvrige relevante arrangementer i tæt samarbejde med KLIKOVAND.  Etablering af følgegruppe som skal medvirke til kvalificering og udvælgelse af innovations- og demoprojekter og medvirke til at kvalificere Task Forcens arbejde.

Milepæle 2015 Projektmodning Workshop om rejsehold Udarbejdelse af jobopslag og annoncering

2016 Første og andet kvartal 2016: ansættelser er gennemført, kommunikationsstrategi er udarbejdet, forretningsudvalg er udvidet, kick-off stormøde er afholdt, følgegruppe er etableret. Tredje kvartal 2016: Første opdatering af det samlet risikokort for regionens kommuner er gennemført. Dette inkluderer: samlet opdateret risikokort over regionen samt en status på indsatsen med klimatilpasningsprojekter i kommuner og forsyninger. Fjerde kvartal 2016: De første 8 kommuner, vandselskaber og hospitaler er besøgt og mindst 5 forprojekter er udarbejdet eller igangsat. Der har været dialog med alle de kommuner og vandselskaber, som ikke er en del af KLIKOVAND, for at få afklaret et eventuelt samarbejde.

2017 Primo 2017: Første afrapportering til Region Hovedstaden Ultimo 2017: Yderligere 22 kommuner, vandselskaber og hospitaler er besøgt. Yderligere 8 forprojekter er udarbejdet. Ekstern evaluering af Task Forcen

2018 Anden afrapportering til Region Hovedstaden inkl. afrapportering på den eksterne evaluering. Tredje kvartal: Yderligere 6 kommuner, vandselskaber og hospitaler er besøgt. Yderligere 3 forprojekter er udarbejdet. Mindst et innovationsprojekt samt to mindre eller et stort.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -11 af 42

Nyt opdateret risikokort. Efter projektets afslutning afsluttende afrapportering til Region Hovedstaden.

Kommunikation fra og med Task Forcen vil foregå via Kommunikation KLIKOVANDs hjemmeside, årlige konferencer og mindre tema worskhops afholdt i regi af KLIKOVAND og Task Forcen. Her vil erfaringer og ny viden blive præsenteret med henblik på at fremme samarbejdet på tværs i regionen for fælles og robuste klimatilpasninger.

Task Forcen afrapporterer årligt første gang i starten af 2017 til Evaluering Region Hovedstaden. Her gøres det status i forhold til de opstillede mål. Efter endt projekt udarbejdes der en samlet afrapportering til Region Hovedstaden. Halvvejs i projektforløbet for Task Forcen udarbejder et konsulentfirma en evaluering af Task Forcens virke. Denne evalueringsrapport indgår i afrapporteringen for 2017.

Konkret forventes evalueringen at se på Task Forcens evne til at forcere udviklingen i regionen med at komme fra klimatilpasningsplaner i kommuner og vandselskaber og til konkrete projekter. Dette mål forventes at blive evalueret i forhold til Task Forcens evne til at skabe fremdrift på modning af klimatilpasningsprojekter hos kommuner og vandselskaber. Her vil antal af besøg i kommuner og forsyninger være en parameter, der forventeligt måles på sammen med forbruget i rådgiver timer og antal udførte forprojekter i dialogen med kommuner og vandselskaber.

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Projektet falder inden for væksttema 2 i den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Grøn Vækst. Projektet er en del af indsatsområdet: Klimatilpasning.

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Task Forcen vil bidrage til målet om en hovedstadsregion, der er internationalt bredt anerkendt som en klimaberedt region i 2025.

Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Task Forcen vil bidrage til både målet om at skabe flere arbejdspladser og målet om en region med høj livskvalitet ved at forcere realiseringen af anlægsprojekter og dermed øge anlægsinvesteringer i klimatilpasningsprojekter. Øgede anlægsinvesteringer vil skabe flere arbejdspladser i regionen.

Hovedaktiviteter Task Forcens hovedaktivitet er procesbistand til regionens hospitaler, kommuner og vandselskaber. Desuden vil der blive trukket eksterne rådgivere til rådgivning inden for faglige emner samt til udarbejdelse af 15-20 forprojekter.

Al den indsamlede viden opsamles og videreformidles, når Task Forcen er ude på besøg samt på KLIKOVANDs hjemmeside og naturstyrelsens klimatilpasning.dk.

Leverancer Task Forcens direkte leverance er viden og assistance, som skal bringe regionens hospitaler, kommer og vandselskaber fra plan til

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -12 af 42

handling. Der skal igangsættes klimatilpasningsprojekter ude i virkeligheden. Dette skal de 15-20 forprojekter også hjælpe til. Endvidere skal Task Forcen initiere mindst et innovationsprojekt samt to mindre eller et stort demonstrationsprojekt.

Forventede effekter Den forventede effekt af at Task Forcens indsats med vidensdeling og besøgsaktiviteter, vejledning og rådgivning er, at kommuner og vandselskaber og regionens hospitaler får skabt bæredygtig kompetence til hurtigere at få igangsat konkrete projekter, opstarter flere nye og at løsningerne er bedre og billigere med en større merværdiskabelse. Og at der – gennem et fælles overblik – skabes flere konkrete samarbejder på tværs af kommunegrænser med udgangspunkt i vandoplande. Dermed er projektet et vigtigt element for at sikre at hovedstadsregionen er klimaberedt i 2025.

Endvidere forventes det, at den afledte effekt af innovations- og demoprojekter og teknisk udvikling som følge af øgede anlægsaktiviteter er at der skabes flere arbejdspladser.

Afslutningsvis forventes det, at borgere og virksomheder i regionen vil opnå en bedre livskvalitet, eftersom at risikoen for oversvømmelser af boliger og virksomheder reduceres væsentligt som følge af den øgede anlægsaktivitet.

Kritiske antagelser En forudsætning for at komme i mål med projektet er, at hospitaler, kommuner og vandselskaber deltager aktivt og spiller med og prioriterer klimatilpasningsindsatsen ved at afsætte medarbejderressourcer og midler til at investere i klimatilpasning. De to personer der udgør Task Force er ligeledes afgørende for at projektets succes. Det er vigtigt at de har den rette faglige og procesmæssige indsigt, forståelse og gennemslagskraft.

2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Task Forcen vil gennem arbejdet med de mange aktører identificere problemer og udfordringer, som vil kræve innovation og nytænkning og dermed identificere, hvor der skal igangsættes innovations- og demoprojekter med afsæt i en reel efterspørgsel fra flere parter. Gennem udarbejdelse af forprojekter og initiering af innovations- og demoprojekter samt gennem den tekniske udvikling som følge af flere anlægsprojekter vil projektet medvirke til at opbygge erfaringer om hvordan der skabes robust klimatilpasning via blå/grønne løsninger. Dette element kan være med til at skabe nye grønne erhverv og flere arbejdspladser og understøtte eksportmuligheder.

Regningen for at klimasikre hovedstadsregion mod skybrud alene forventes at løbe op i mellem 29-39 milliarder kr. over en 20 årig periode. De massive investeringer vil medføre en markant vækst indenfor klimatilpasning i regionen. Arbejdet med at klimasikre regionen vil primært drives af entreprenører inden for anlægsbranchen. Ud fra en antagelse om at en million investeret skaber ét job, svare det til ca. 1,500-2,000 ekstra jobs per år.

Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? Task Forcen vil bidrage til en udvidet beskyttelse mod skader på bolig, infrastruktur og erhvervsbyggeri som følge af kraftige regnskyl og evnen til opretholdelse af kritiske samfundsfunktioner er et vigtigt fundament for at tiltrække investeringer og for at sikre en høj livskvalitet i regionen. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med?

Blandt de 22 kommuner som er med i KLIKOVAND er de største kommuner repræsenteret, herunder København og Frederiksberg Kommune. Blandt de 12 vandselskaber som er med i KLIKOVAND er de største ligeledes repræsenteret, herunder HOFOR, Nordvand og Forsyningen Rudersdal Allerød.

Task Force og tilhørende sekretariat organiseres under KLIKOVAND. KLIKOVAND, ved Gladsaxe Kommune, er projektejer for den regionale Task Force for klimatilpasning.

Den eksisterende projektledelse i KLIKOVAND udvides med personerne i Task Force således, at der skabes en direkte sammenhæng mellem identificerede udfordringer ude i virkeligheden og de aktiviteter og tilbud, som KLIKOVAND sætter i søen.

Ved etablering af Task Force organiseres der en følgegruppe med repræsentanter fra Naturstyrelsen, Regnvandsforum, DTU, Forsyningssekretariatet, Forsikring & Pension og Teknologisk Institut / Vand-i byer, CLEAN, GATE21 og Region Hovedstaden. Følgegruppen kan udvides alt efter behov og identificerede udfordringer på Task Forcens rejse rundt i regionen. Følgegruppen skal kvalificere Task Forcens aktiviteter og indsatser, medvirke til udvælgelsen af demo- og innovationsprojekter. Følgegruppen inddrages løbende efter behov – og mødes mindst to gange om året.

Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse.

KLIKOVAND har været med til at sætte klimatilpasning på den politiske dagsorden i K29 og KKR og har dermed vist resultater for en

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -13 af 42

bred involvering af de forskellige beslutningslag i den tværkommunale struktur.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter?

KLIKOVAND er den rette organisation som sekretariat for en Task Force, da KLIKOVAND repræsenterer de væsentligste aktører og allerede udgør et vedfunderet og anerkendt netværk i regionen inden for klimatilpasning. Dertil kommer, at de formelle organisatoriske rammer allerede eksisterer. Desuden har KLIKOVAND opbygget væsentlige faglige kompetencer og egenskaber på området, som skal understøtte Task Forcen. 4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i.

Klimatilpasning er en løbende opgave. Over en projektets treårig periode, vil der skabes et markant løft på klimatilpasningsområdet og der vil der blive skabt øget faglig, teknisk og processuel viden og konkrete erfaringer med klimatilpasning blandt aktørerne.

Projektet vil skabe øgede erfaringer med klimatilpasning og nye, stærke og bæredygtige handlekraftige relationer både internt hos aktørerne og på tværs af aktørerne. Task Force vil derfor medvirke til en bæredygtig opbygning af handlingskompetence blandt aktørerne som gør, at aktørerne efterfølgende står stærkere og er selvkørende i forhold til at sikre en klimaberedt region i 2025.

Især det tætte samspil mellem det selvbærende KLIKOVAND og Task Force sikrer en levedygtig platform til fortsættelse af resultaterne fra projektet da KLIKOVAND er en selvkørende medlemsfinansieret tværkommunalt kommune- og vandselskabs-netværk.

Efter en treårig periode med en Task Force vil det fortsatte arbejde med vidensdeling og optimering af projekter på tværs af kommune- og-/eller faggrænser både ske i regi af de nye samarbejder og gennem KLIKOVAND. Projektet forventes at medføre en udvidelse af KLIKOVAND med nogle af de kommuner og vandselskaber, som ikke er med i KLIKOVAND, som følge af belysning af fordelene i at være en del af et større fællesskab.

 Udvikling af rejseholdsstrategi og kommunikationsstrategi.  Udarbejdelse af start-pakke til dynamisk værktøjskasse.  Konkret handlingsrettet rådgivning, vejledning og proces- og projekt-støtte til aktørerne med fokus på løsning af konkrete udfordringer med klimatilpasningsindsatsen.  Indsamling af eksisterende relevant vejlednings-materiale om generiske problemstillinger samt udarbejdelse af nyt hvor det er relevant.  Identifikation af best practice og udarbejdelse af materiale til formidling, herunder beskrivelse af cases.  15-20 forprojekter med fokus på løsninger på generiske udfordringer med klimatilpasning – især med større tværkommunale blå-grønne klimatilpasningsløsninger.  Belysning af best practice for klimatilpasning af bygninger med sårbar kritiske samfundsfunktioner med udgangspunkt i samspillet med klimatilpasningsplanerne og den omliggende infrastruktur for regnvandshåndtering, herunder hvordan virksomheder og boligejere samles om tvær-matrikulære løsninger.  Initiering af mindst et innovationsprojekt samt to mindre eller et stort demonstrationsprojekt.  Udarbejdelse af ét samlet og opdateret regionalt risikokort, der er med til at sikre samarbejde og en optimal og koordineret indsats i regionen. Der tages udgangspunkt i det kort, KLIKOVAND har udarbejdet.  Løbende opsamling og aktiv formidling af erfaring og viden fra enhedens arbejde på baggrund af rejseholdsaktivitet, konferencer, workshops og den aktuelle debat om klimatilpasning. Det skal bl.a. ske på KLIKOVANDS hjemmeside med og via input til Naturstyrelsens hjemmeside klimatilpasning.dk.

5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Skybrud koster samfundet mange penge i skader. Skybrud har indflydelse på borgernes og virksomhedernes tryghed og livskvalitet. Udfordringerne er ens på tværs af kommuner og vand kender ikke de kommunale grænser – klimatilpasning er en regional udfordring der fordrer regionale løsninger.

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til?

Den regionale Task Force bygger oven på det kommunale innovations- og udviklingsprojekt KLIKOVAND 2012 – 2014, som blev finansieret med 50 % fra Region Hovedstaden og 50 % fra kommuner og vandselskaber. Projektet KLIKOVAND arbejder videre med klimaudfordringerne i regionen 100 % finansieret af kommuner og vandselskaber.

KLIKOVAND har et tæt samarbejde med Gate 21, Regnvandsforum og Vand i Byer, som er vigtige aktører på den regionale og landsdækkende arena for klimatilpasning.

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen?

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -14 af 42

Bilag 1: Partnere i KLIKOVAND

Innovations-, udviklings- og netværksprojektet KLIKOVAND består af 22 kommuner og 12 vandselskaber i hovedstadsregionen. Gladsaxe Kommune er projektejer af KLIKOVAND. Som følgegruppe til projektet knyttes endvidere flg. parter:

Partner 1 Navn: Albertslund Kommune Adresse: Nordmarks Allé, 2620 Albertslund CVR nr. 66137112 Rolle: Medlem af KLIKOVAND

Partner 2 Navn: Allerød Kommune Adresse: Bjarkesvej 2, 3450 Allerød CVR nr. 60183112 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 3 Navn: Ballerup Forsyning Adresse: Ågerupvej 84-86, 2750 Ballerup CVR nr. 33059124 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 4 Navn: Ballerup Kommune Adresse: Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup CVR nr. 58271713 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 5 Navn: Egedal Kommune Adresse: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke CVR nr. 29188386 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af projektledelsen

Partner 6 Navn: Fredensborg Kommune Adresse: Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal CVR nr. 29188335 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 7 Navn: Frederiksberg Kommune Adresse: Smallegade 1, 2000 Frederiksberg CVR nr. 11259979 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af projektledelsen

Partner 8 Navn: Frederiksberg Forsyning Adresse: Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg CVR nr. 28500769 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 9 Navn: Frederikssund Forsyning Adresse: Marbækvej 2, 3600 Frederikssund CVR nr. 32260861 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af forretningsudvalget

Partner 10 Navn: Frederikssund Kommune Adresse: Torvet 2, 3600 Frederikssund CVR nr. 29189129 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -15 af 42

Partner 11 Navn: Furesø Kommune Adresse: Stiager 2, 3500 Værløse CVR nr. 29188327 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 12 Navn: Furesø / Egedal forsyningen Adresse: Knud Bro Allé 1, 3660 Stenløse CVR nr. 32145922 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af ansættelsesudvalget

Partner 13 Navn: Gentofte Kommune Adresse: Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund CVR nr. 19438414 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 14 Navn: Gladsaxe Kommune Adresse: Rådhus Allé 7, 2860 Søborg CVR nr. 62761113 Rolle Medlem af KLIKOVAND Projektejer

Partner 15 Navn: Gribskov Kommune Adresse: Rådhusvej 3, 3200 Helsinge CVR nr. 29188440 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 16 Navn: Halsnæs Forsyning Adresse: Gjethusparken 3, 3300 Frederiksværk CVR nr. 32473660 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 17 Navn: Halsnæs Kommune Adresse: Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk CVR nr. 29188416 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 18 Navn: Helsingør Kommune Adresse: Mørdrupvej 15, 3060 Espergære CVR nr. 64502018 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 19 Navn: Helsingør Forsyning Adresse: Haderslevvej 25, 3000 Helsingør CVR nr. 25165160 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 20 Navn: Herlev Kommune Adresse: Herlev Bygade 90, 2730 Herlev CVR nr. 63640719 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 21 Navn: Hillerød Spildevand A/S Adresse: Ægiersvej 4, 3400 Hillerød CVR nr. 31592534 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 22 Navn: Hillerød Kommune Adresse: Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød CVR nr. 29189366 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -16 af 42

Partner 23 Navn: HOFOR Adresse: Ørestads Boulevard 35, 2300 KBH S CVR nr. 10073022 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af forretningsudvalget

Partner 24 Navn: Hvidovre Kommune Adresse: Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre CVR nr. 55606617 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 25 Navn: Høje Taastrup Kommune Adresse: Bygaden 2, 2630 Taastrup CVR nr. 19501817 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af forretningsudvalget

Partner 26 Navn: Hørsholm Kommune Adresse: Ådalsparken 2, 2970 Hørsholm CVR nr. 70960516 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af forretningsudvalget

Partner 27 Navn: Hørsholm Vand Adresse: Håndværkersvinget 2, 2970 Hørsholm CVR nr. 32447104 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 28 Navn: Københavns Kommune Adresse: Njalsgade 13, 2300 S CVR nr. 64942212 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 29 Navn: Lyngby-Taarbæk Forsyning Adresse: Hjortekærbakken 12, 2800 Kgs. Lyngby CVR nr. 29815909 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af projektledelsen

Partner 30 Navn: Lyngby-Taarbæk Kommune Adresse: Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby CVR nr. 11715311 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 31 Navn: Nordvand Gentofte/Gladsaxe Adresse: Ørnegårdsvej 17, 2820 Gentofte CVR nr. 31884993 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af forretningsudvalget

Partner 32 Navn: Allerød/Rudersdal Forsyning Adresse: Skovlytoften 27, 2840 Holte CVR nr. 32940048 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Partner 33 Navn: Rudersdal Kommune Adresse: Øverødvej 2, 2840 Holte CVR nr. 29188378 Rolle Medlem af KLIKOVAND Del af forretningsudvalget

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -17 af 42

Partner 34 Navn: Rødovre Kommune Adresse: Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre CVR nr. 65307316 Rolle Medlem af KLIKOVAND

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -18 af 42

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Vand på Tværs

Samlede budget (kr.): 2.100.000 Projektets samlede budget: Ansøgt beløb (kr.): 950.000 Øvrig finansiering Kommuner og forsyninger: 200.000 (fordelt på partnere): Forsikring og Pension: 500.000 Vand i Byer: 450.000

950.000 Ansøgt beløb: Projektperiode: Start: Slut: Maj 2016 December 2018

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: Vand i Byer – innovationsnetværk for Navn, adresse og tlf. på klimatilpasning v) Teknologisk Institut lead-parter Adresse: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Tlf.: 7220 2285

Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond Sæt X i rubrik ApS selvejende institution X I/S offentlig myndighed K/S forening personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Teknologisk Institut – Rørcentret Tegningsberettiget Adresse: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2000 e-mail: [email protected]

Navn: Ulrik Hindsberger Kontaktperson Adresse: Gregersensvej indgang 3, 1 sal, 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2285 e-mail: [email protected]

CVR nummer 5697 6116

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -19 af 42

Oplysninger om partnere i projektet Partner 1 Partnere, navn, adresse Navn: Fonden Teknologirådet og rolle i projektet. Adresse: Toldbodgade 12, 1253 København K CVR nr. 34577358 Rolle: Projektledelse, proces-design, facilitering af workshops/møder samt sikring af politisk forankring fra lokalt til nationalt niveau.

Partner 2 Navn: DTU-Miljø Adresse: Miljøvej, bygning 113, 2800 Kgs Lyngby CVR nr. 30060946 Rolle Projektledelse og udenlandsk erfaringsopsamling

Partner 3 Navn: DHI Adresse: Agern Alle 5, 2970 Hørsholm CVR nr. 37057819 Rolle Opbygning af værktøj til beregning af omkostninger. Erfaringsopsamling og sensitivitetsanalyser

Øvrige deltagere i projektet Kommuner, vandselskaber og rådgivere fra Vand i Byer Liste over øvrige CONCITO deltagere i projektet Dansk Byplanlaboratorium KLIKOVAND Naturstyrelsen

Oplysninger om projektet Fremtidens udfordringer med øgede oversvømmelser efter Projektresumé stormflod og skybrud håndteres bedst ved koordinerede indsatser på tværs af administrative skel. Kommuner og vandselskaber har i forbindelse med udarbejdelse af deres klimatilpasningsplaner redegjort for en lang række udfordringer i forhold til jura og finansiering som vanskeliggør og til tider umuliggør løsninger.

Dette initiativ vil gennem en række aktiviteter understøtte såvel en politisk som en administrativ dialog, der skal føre hen mod flere fælles forståelser. Målet er at skabe det bedst mulige grundlag for at nå til politisk enighed om, hvordan indsatsen bedst koordineres, hvilke midler der bedst tages i brug, og hvilke tiltag der bedst håndteres i fællesskab. Initiativet vil bl.a. etablere et længerevarende dialogbaseret forløb, der samler politikere og ledende embedsmænd om:  at få en fælles forståelse af klimatilpasning som fælles opgave  hvordan vi samles om det fælles ansvar på tværs af aktører  hvordan vi sammen sikrer en klimaberedt region (i 2025).

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -20 af 42

Hver kommune har hver sin klimatilpasningsplan. Hvert Projekts mål og formål vandselskab har hver sin investeringsplan. Opgaven med at klimasikre regionen går på tværs af kommunegrænser, administrative og faglige skel samt involverer udover myndigheder også både borgere og virksomheder. Der er brug for en stærkere koordinering parterne imellem, en helhedsorienteret indsats og at samle politikere, ledende embedsmænd og fagfolk for at fokusere på vandets kredsløb på tværs af kommuner og forsyningsselskaber – og ikke mindst på tværs af traditionelle faggrænser. En samlet tilgang til klimatilpasning er nødvendig for at skabe en sammenhængende helhedsorienteret vandplanlægning. Det er en forudsætning for, at de mange klimamilliarder, som forsyningsselskaber og kommuner skal anvende på klimasikring på borgernes vegne, bliver anvendt intelligent og omkostningseffektivt. Vand søger hen, hvor det er nemmest uden hensyntagen til administrative grænser. Løsningerne skal derfor ske som en koordineret indsats på tværs af kommunegrænser.

Projektet vil udforme og afprøve metoder til prioritering, opmærksomhedsskabelse og dialog omkring problemstillinger og løsninger på klimatilpasningsområdet.

Delprojekter: Initiativet består af fem delelementer, der har hver deres fokus.

1. Værktøj til vurdering af økonomi I Danmark mangler der en metode for, hvordan man opgør skaderne som følge af oversvømmelser. Der er lavet en bearbejdning af skybrudshændelsen i København i 2011 og der er også andre undersøgelser. Der mangler imidlertid en samlet bearbejdning, hvor der indgår erfaringer fra både indland og udland og som analyserer konsekvenserne af at anvende forskellige metoder til prissætning af skaderne ved oversvømmelse. Delprojektet vil være baseret på en udredning af hvilke metoder der er anvendt med succes i andre lande og ved at afholde workshops, der skal sikre forankring af både metoder og resultater både internt i arbejdsgruppen og via involvering af eksterne partnere. Der vil være fokus på gensidigt lærerige diskussioner omkring, hvordan skader kan opgøres, hvordan det får indflydelse på servicemål samt hvordan det kan påvirke valget af løsninger. Det skal suppleres med opgørelser omkring konsekvenser for 2-3 konkrete områder. Resultatet fra projektet vil være en analyse af forskellige metoders fordele og ulemper samt en konkret anbefaling til håndtering af prissætning af fysiske skader i byer som følge af oversvømmelser. Resultatet vil blive afrapporteret i form af en rapport med tilhørende IT-værktøj til beregning af omkostninger ved oversvømmelser. Naturstyrelsen har netop udgivet regnearket PLASK, der på baggrund af skadesomkostninger kan udregne den samfunds- økonomiske gevinst ved klimatilpasningsprojekter. Det aktuelle projekt er skræddersyet til at supplere dette regneark ved at sikre bedre opgørelse af faktiske omkostninger ved skader samt at

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -21 af 42

automatisere beregningerne for konkrete projekter.

2. Klimatilpasning i vandoplandet Dette delprojekt vil afprøve metoder til mere helhedsorienteret klimatilpasning. Det vil ske med udgangspunkt i vandoplande, der ofte løber på tværs af kommunegrænser og derfor kræver nye tilgange. Det gælder politisk, fx vedr. beslutningsgange, organisering og finansiering. Det gælder teknisk mht. identificering af udfordringerne i et vandopland og den mest omkostningseffektive løsningsmodel og/eller den løsning, som vil skabe mest værdi, samlet set, også for borgerne og lokale interessenter. Delprojektet vil derfor samle aktører omkring specifikke vandoplande og afprøve metoder i praksis for bedre koordination af organisering, identificering af udfordringer, løsningsmodeller mv. Når man bevæger sig ind på nyt terræn for politisk samarbejde, er der en vis sandsynlighed for, at barrierer, der kræver adressering på nationalt niveau dukker op. Delprojektet har også til at formål at indsamle den type erfaringer. Delprojektet forventes at udgøre et forprojekt for et potentielt landsdækkende projekt. Det forventes derfor desuden, at erfaringer og viden bliver løftet ind i fremtidige tiltag og herunder vil udbrede ”best practices” til andre regioner og sikre adressering af det nationale niveau samt inddragelse af borgere og lokale interessenter omkring konkrete vandoplande, så de medudvikler idéer og tager større ejerskab for de valgte løsninger.

3. Kommunikationsmateriale om udfordringer og potentialer ved en fælles indsats. Dette delprojekt vil trække på de opsamlinger og input der kommer fra den række af projekter og aktiviteter, der er igangsat i kommuner, regionen og hos andre aktører. Disse input vil blive samlet til informationsmateriale fx som film, der viser såvel udfordringer for samarbejde og potentialer for samfundsudvikling, der bedst eller udelukkende kan opnås netop gennem samarbejde. Materialet kan struktureres efter tredelingen: Vand i den tætte by, vand på landet og vand ved kysten. Dette informationsmateriale skal bruges i de øvrige aktiviteter.

4. Lokal politisk dialog proces. Denne delaktivitet skal skabe grundlag for en lokal politisk dialog og prioritering i byråd og forsyningsselskaber i hele regionen. På baggrund af det udviklede informationsmateriale vil denne del udarbejde en skabelon til en generisk sagsfremstilling, der kan bruges som udgangspunkt i alle kommunalbestyrelser og/eller til udvalgsmøder samt i forsyningsselskabers bestyrelsesmøder. Delprojektet vil tilbyde besøg i alle kommuner samt to workshops for forsyningsselskaberne for at facilitere den lokale diskussion, dialog og prioritering, der er nødvendig for at kunne indgå og give mandat til den fælles regionale dialog og samarbejde. Derudover vil delprojektet indgå i dialog med relevante fora fx KTC, KKR, mm.

5. Samlende konferencer Projektet vil samle op på delaktiviteternes resultater og fremlægge

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -22 af 42

dem på de konferencer, der allerede er planlagt inden for området. En eller flere af disse konferencer vil blive udvidet til også at inkludere borgmestre og udvalgsformænd i kommuner og ledende beslutningstagere i forsyningsselskaber – med følgende fokus: Udfordringer i at prioritere, finansiere og samtænke og skabe klimatilpasningsløsninger. Samtidig vil det indgå i overvejelserne, om en eller flere af konferencerne kan bruges til at få det statslige niveau i tale samt at udbrede erfaringer til de øvrige regioner. Denne udvidelse af eksisterende konferencer finansieres af dette projekt.

Potentielle konferencer: KLIKOVAND årskonference ultimo 2016. Vand i Byer holder 5 stormøder om året med emner som har bred interesse for både kommuner, vandselskaber, rådgivere, entreprenører og vidensinstitutioner. Hvis det er emner med en lidt smallere fokus bliver det ofte præsentret på et temamøde i Vand i Byer, som der også er 4-5 af om året. I forhold til tidsplanen for Vand på tværs planlægges konferencen i Vand i Byer i andet halvår 2017.

Beslutningstagere i kommuner og forsyningsselskaber, der arbejder Projektets målgruppe med gennemførelsen af klimatilpasningsplaner og investeringsplaner er hovedmålgruppen. Interesseorganisationer, rådgivere og entreprenører indenfor området. Lovgivende myndigheder (kommunale og statslige).

Aktiviteter og milepæle Aktivitet  1)Værktøj til vurdering af økonomi. Hovedaktiviteter er workshops og opbygning

af værktøj til beregning af faktiske omkostninger ved skader fra oversvømmelser (start april 2016. Slut 2. kvartal 2017)  2) Klimatilpasning i vandoplandet: Hovedaktiviteter er tværkommunale og - faglige workshops/møder samt dokumentation af fælles udfordringer og løsningsmodeller for et vandopland (start juni 2016, Slut marts 2017).  3) Kommunikationsmateriale om udfordringer og potentialer ved en fælles indsats. Hovedaktiviteten er produktion af en film om den brændende platform mht. klimatilpasning samt værdien af samarbejde på tværs (Start april 2016, slut juni 2016)  4) Lokal politisk dialogproces. Hovedaktiviteterne er møder med alle byråd/udvalg og forsyningsselskaber om klimatilpasning samt udvikling af politiske budskaber herom (start april 2016 Slut tredje kvartal 2017)  5) Samlende konferencer min. 2 stk. (Start 4.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -23 af 42

kvartal 2016. Slut 2. kvartal 2018) Milepæle  Video om udfordringer og potentiale er udarbejdet: Juni 2016  Gennemførsel af alle workshops og tværkommunale politiske møder på tværs af vandoplande: December 2016  Gennemførsel af dialog i alle byråd/udvalg for klimatilpasning samt afvikling af workshops for forsyningsselskaberne: Januar 2017

Formidling af projektet til andre kommuner både i Region Kommunikation Hovedstaden og i Greater Copenhagen vil både finde sted undervejs og når projektet er færdigt bl.a. i form af:

 Indlæg på Vand i Byer stormøde (hvor der plejer at være 80- 120 deltagere)  KLIKOVANDS årsmøder  Mindst en workshop/temadag i regi af Vand i Byer, der er åben for alle aktører  En populærvidenskabelig artikel f.eks. i Teknik og Miljø eller DanskVand De fleste af projektets aktiviteter er dialogaktiviteter. Det skaber grobund for, at de deltagende parter kommunikerer om resultaterne fra hver deres platform hhv. i fælles udtalelser til f.eks. medier. Det giver tilsvarende regionen anledning til at kommunikere om de samlede erfaringer og sætte dem i spil overfor andre projekters erfaringer og resultater. Og endelig er ambitionen, at erfaringerne vil have en karakter, så de bliver videreformidlet og brugt i dialogen, som alle indgående parter har i netværk, politisk sammenhæng og mere åbne kommunikationsplatforme.

De ansvarlige for hver delaktivitet vil lave en kort skriftlig evaluering Evaluering af, hvor vidt de beskrevne aktiviteter er afholdt, og om målene er opnåede efter hvert halvår samt ved afslutningen af projektperioden. Derudover vil leadpartner lave en kort evaluering af, i hvilken grad det er lykkedes af få delaktiviteterne til at spille sammen og supplere hinanden.

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Væksttema 2: Grøn Vækst

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Projektet vil bidrage til at nå effektmålet: Hovedstadsregionen er internationalt bredt anerkendt som en klimaberedt region i 2025

Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Projektet vil samle de politiske kræfter om en tværgående regional dialog med det formål at få fælles retning for de prioriteringer og indsatser, der er nødvendige for, at kommunerne kommer fra plan til handling med deres klimatilpasningsplaner. Projektet vil teste metoder til prioritering og dialog samt stille de nødvendige redskaber til rådighed. Ved at koordinere og sætte fælles retning på

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -24 af 42

investeringerne forventes det, at effekten af de nødvendige handlinger forstærkes.

2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Det forventes ikke, at projektet har en direkte jobskabende effekt.

Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? De vækstskabende effekter ved, at kommuner og forsyningsselskaber sætter gang i udførelsen af storstilede klimatilpasningstiltag, deler sig i to overordnede retninger. For det første vil det sætte gang i en række entreprenørarbejder i regionen. For det andet vil gennemførelsen af klimasikringen beskytte borgere, virksomheder og myndigheder mod unødige udgifter ved oversvømmelser. Projektet her sætter i sig selv ikke investeringer i gang, men en bedre dialog om, hvor problemerne er størst, og hvor handlinger vil have størst effekt vil kunne sørge for, at indsatsen koncentreres her. Dermed får man hurtigere en effekt af investeringer og beskyttelse mod oversvømmelser. Samtidig forventes en bedre koordinering af investeringer muligvis at mindske udgifterne. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med?

Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Vand i Byer har i kraft af sit arbejde som netværk og med sin store medlemsskare stor erfaring i at samle parterne og formidle resultater og erfaringer samt forankre arbejdet i andre fora.

Projektet er organiseret som triple-helix struktur med en række deltagende parter, som både omfatter kommuner, private virksomheder herunder rådgivere, producenter og vandselskaber samt vidensinstitutioner. Følgegruppen/styregruppen har det overordnede ansvar for projektets fremdrift og vil omfatte en person fra alle de deltagende parter, samt naturligvis også parter som er med til at finansiere projektet. Følgegruppen/styregruppen vil blive indkaldt 2-3 gange i projektets levetid. Første gang ca. 1 måned efter at projektet går i gang.

DTU-Miljø vil stå for den daglige fremdrift af delprojekt 1) om opbygning af værktøj til vurdering af økonomi og vil agere bindeled mellem virksomheder, offentlige myndigheder, vandselskaber og vidensinstitutioner. DTU-Miljø vil således være ansvarlige for den overordnede projektledelse herunder økonomi og tidsplaner. DTU-Miljø har stor faglig viden om analyser af omkostninger i forbindelse med klimatilpasning.

DHI’s rolle vil bl.a. være at opbygge værktøj til beregning af omkostninger. Desuden vil DHI bidrage med dansk og udenlandsk erfaringsopsamling og evt. sensitivitetsanalyser Teknologirådet har ansvaret for tre af delprojekterne og trækker på årtiers erfaring med:  Udvikling, planlægning og afvikling af processer, der skaber politisk forankring på tværs af alle niveauer, såvel i dansk som international kontekst.  Klimatilpasningsprojekter med udgangspunkt i tæt koordinering med politiske aktører samt såvel borger- som ekspert- og lokal interessentinddragelse.  Koordination og målretning af kommunikationsmateriale til dialogprocesser og inddragelsesforløb.

Kommunerne og vandselskabernes rolle i projektet vil være sparringspartnere i forhold til de forskellige delprojekter i vand på tværs initiativet. Desuden vil kommunernes og vandselskabernes input være meget vigtige i de workshopsforløb, som planlægges. Projektets daglige ledelse vil løbende være i dialog med andre relevante projekter fx Task Forcen der varetages af KLIKOVAND netværket, for at sikre videndeling og koordinering. 4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i. Resultatet fra delprojekt 1) om værktøj til vurdering af økonomi ved skader fra oversvømmelser vil være en analyse af forskellige metoders fordele og ulemper samt en konkret anbefaling til håndtering af prissætning af fysiske skader i byer som følge af oversvømmelser. Resultatet vil blive afrapporteret i form af en rapport med tilhørende IT-værktøj til beregning af omkostninger ved oversvømmelser.

Det forventes, at delprojekt 2) Klimatilpasning i vandoplandet kan føre til markante ændringer i den måde, kommuner og forsyningsselskaber samarbejder om klimatilpasning på fremadrettet, idet alle får (styrket) erfaring med tværkommunalt og tværfagligt samarbejde om fælles udfordringer på tværs af administrative skel. Desuden forventes det, at delprojektet, vil danne grobund for en udvidelse med de borger- og lokal interessentinddragende faser, som følger naturligt efter de tværkommunale og -faglige tekniske afklaringer og politiske møder. Det undersøges om dette kan gennemføres i et senere forløb.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -25 af 42

Det forventes, at delprojekt 3), der fører til produktion af kommunikationsmaterialet vil blive flittigt brugt i kommunikation om ”den brændende platform” og behovet for tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning.

Det forventes, at delprojekt 4) lokal politisk dialogproces vil sikre politisk forankring på nationalt niveau af stærke politiske budskaber fra regionens samlede proces – baseret på mere fokus og bedre forståelse blandt alle regionens kommuner og forsyningsselskaber af såvel de fælles som særegne udfordringer og behov, som hver kommune hhv. forsyningsområde har langs kyster, på landet og i byer.

Vand i Byer vil i kraft af sit arbejde som netværk og med sin store medlemsskare kunne formidle og forankre arbejdet i andre kommuner og vandselskaber.

I 2020 er Danmark vært for den store vandkonference IWA (World Water Congress & Exhibition) og her vil resultater fra alle delprojekter afgjort være et område, hvor vi kan vise resten af Europa og verden, hvordan man løser udfordringen med vand på tværs på en hensigtsmæssig måde. 5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Initiativet er særligt fokuseret på at bane vejen for at løse udfordringen omkring klimatilpasning af hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til? Initiativet vil samle resultater og erfaringer fra de øvrige projekter under ReVUS fyrtårnet Klimatilpasning (Task Force under KLIKOVAND, Living Lab for klimatilpasning og Nordkystens Fremtid), for at sætte disse i spil og bruge dem i dialogen og prioriteringen.

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Det forventes, at initiativets resultater (redskaber til prioritering og dialog) kan udbredes til de øvrige kommuner og regioner i Greater Copenhagen. Samtidig vil den forventede politiske koordinering og enighed om tilgang til problemstillingerne være et godt grundlag for at tage den politiske dialog med myndigheder i hele Greater Copenhagen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -26 af 42

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Robust beredskab ved oversvømmelser

Samlede budget (kr.): 1.752.000 Projektets samlede budget: Ansøgt beløb (kr.): 500.000 Øvrig finansiering Forsikring og Pension: 500.000 kr. (fordelt på partnere): Vand i Byer: 752.000 kr.

500.000 kr. Ansøgt beløb: Projektperiode: Start: Slut: April 2016 Juni 2017

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: Vand i Byer – innovationsnetværk for Navn, adresse og tlf. på klimatilpasning v) Teknologisk Institut lead-parter Adresse: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Tlf.: 7220 2285

Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond Sæt X i rubrik ApS selvejende institution X I/S offentlig myndighed K/S forening personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Teknologisk Institut - Rørcentret Tegningsberettiget Adresse: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2000 e-mail: [email protected]

Navn: Ulrik Hindsberger Kontaktperson Adresse: Gregersensvej indgang 3, 1. sal Tlf.: 7220 2285 e-mail: [email protected]

CVR nummer 5697 6116

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -27 af 42

Oplysninger om partnere i projektet Partner 1 Partnere, navn, adresse Navn: DHI og rolle i projektet. Adresse: Agern Allé 5, 2970 Hørsholm CVR nr. 37057819 Rolle: Viden om modellering, styring, varsling og sensorer

Partner 2 Navn: AAU-København Adresse: A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV CVR nr. 29102384 Rolle Viden om organisering mellem kommune, vandselskab, beredskab og borgere

Partner 3 Navn: NIRAS Adresse: Sortemosevej 2, 3400 Allerød CVR nr. 37295728 Rolle Udarbejdelse af konkrete beredskabs- og indsatsplaner hos kommuner og vandselskaber

Øvrige deltagere i projektet Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg, Liste over øvrige Kontaktperson Marie-Louise Sune Andersen, CVR nr. deltagere i projektet 11259979 Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 101, 2800 Gentofte, kontaktperson Rene Paul Hansen, CVR nr. 19438414 Gribskov Kommune, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Kontaktperson Hans Lassen, CVR nr. 29188440 Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte, kontaktperson Inge Thorsgaard, CVR nr. 29188378 Furesø - Egedal Forsyning, Knud Bro Allé 1, 3660 Stenløse, kontaktperson Frank Juelsgaard, CVR. nr. 32145922 Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, 3460 Birkerød, CVR nr. 52990319

Oplysninger om projektet Formålet med projektet er at udarbejde et paradigme for, hvordan en Projektresumé robust og forudseende kommunal beredskabsplan kan udarbejdes.

Arbejdet vil foregå via en række workshops og temadage og via involvering af eksterne partnere, der skal sikre erfaringsindsamling og tværgående dialog om udvikling af beredskabet. Det skal være med til at sikre forankring af både metoder og resultater både internt og eksternt. Der vil være fokus på at afstemme forventninger både før, under og efter at arbejdet er lavet. Dette skal blandt sikre at det endelige produkt er anvendeligt for slutbrugere i kommuner, vandselskaber mv. Undervejs lægges op til gensidigt lærerige diskussioner omkring f.eks. hvordan beredskab og indsatsplaner kan planlægges og organiseres. Det skal så

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -28 af 42

suppleres med udarbejdelse for konkrete indsatsplaner3/actioncards4 i relevante områder i hovedstadsregionen fx Rudersdal og Gribskov. Konkrete udfordringer og aktiviteter er bl.a.: Hvad er status på beredskabsområdet i kommunerne nu? Hvad mangler af viden for at kunne udarbejde indsatsplaner og actioncards? Hvad er State of the art i forhold til varsling herunder øget brug af sensorer og on-line målinger i forhold til beredskabsplanlægning? En analyse af disse forhold skal belyse, hvordan man får det mest robuste og forudseende beredskab på følgende områder: Opgavefordeling mellem kommunale enheder og det statslige beredskab og mellem beredskab, kommune, vandselskab og borgere Eksempler på indsatsplaner og actioncards for forskellige typer områder og hændelser herunder brug af varslingssystemer Optimal organisering af beredskabet, så ressourcerne udnyttes bedst muligt Hvordan private aktører kan byde ind med udstyr og løsninger på beredskabsområdet Sammenhæng mellem permanente løsninger og mobile løsninger som fx mobile dæmninger/barrierer Sammenhæng mellem den kortlægning og modelleringer af oversvømmelser, (som kommunerne har gennemført, som en del af deres klimatilpasningsplaner) og beredskabsplaner Brug af computer simulering af effekterne af beredskabets indsat i mod oversvømmelser.

Projektet er funderet i REVUS spor om GRØN vækst, men har også en kobling til SMART vækst via et projekt om varsling i Frederiksberg Kommune.

Projektets mål er at kommunerne og beredskaberne i Projekts mål og hovedstadsregionen får udarbejdet beredskabsplaner og actionscards, formål der kan skabe et robust beredskab ved oversvømmelser i regionen.

Projektets formål er at igangsætte et udviklingsprojekt om beredskab i forbindelse med oversvømmelser. Det seneste årti har desværre givet mange oversvømmelser fra både skybrud, vandløb og i forbindelse med stormflod. Da det vil tage mange år før klimatilpasningsplanerne i de danske kommuner er omsat fra plan til handling, og man kan aldrig bygge nok til at der aldrig kommer oversvømmelser, så det er nødvendigt med et godt beredskab, som kan træde til, når der varsles skybrud eller stormflod. Den indsats som giver mest værdi for pengene på kort sigt er at udarbejde og implementere en god beredskabsplan i kommunerne. I Danmark er det kommunale beredskab fra 1. januar 2016 blevet samlet i større enheder (20 beredskabsenheder). Der bliver således længere fra den enkelte kommune til beredskabet. Samtidig er der mange

3 Indsatsplan: Er en aktuel plan for beredskabets håndtering af ekstremregn. Den lokale beredskabsindsatsleder, kan med den aktuelle plan hurtigt få igangsat aktiviteter, der reducerer skader fra regn og stormflod. 4 Action card: En beskrivelse af hvordan en aktuel indsats skridt for skridt gennemføres. Action cards er en del af en indsatsplan.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -29 af 42

kommuner der står overfor at skulle udarbejde indsatsplaner og actioncards i forhold til konkrete områder, som kræver en større beredskabsindsats på baggrund af de senere års hændelser.

Målgruppen for dette projekt er primært kommuner og vandselskaber i Projektets målgruppe Region hovedstadsregionen, men det forventes også, at en del borgere og virksomheder vil være interesseret i at løfte den udfordring at tilpasse beredskabet til det kommende klima både i forhold til skybrud og stormflod.

Resultaterne fra projektet vil blive formidlet til alle kommuner og vandselskaber i Danmark via Vand i Byer netværket.

Arbejdet vil foregå som en række workshops og arbejdsmøder, der skal Aktiviteter og sikre forankring af både metoder og resultater både internt i milepæle arbejdsgruppen og via involvering af eksterne partnere. Der vil være fokus på at afstemme forventninger både før, under og efter at arbejdet Beskriv de centrale er lavet, og at der undervejs er gensidigt lærerige diskussioner omkring projektaktiviteter og milepæle

Workshop 1:  Udfordringer i forhold til den nye organisering af det kommunale beredskab  Eksempler på beredskabsplaner i brug:  Herunder hvad virkede og hvad ikke virkede. (Evt. oplæg fra Gladsaxe/Nordvand  Eksempler på hvordan man udarbejder en indsatsplan og senere actioncards fra de kommuner der allerede har haft stor fokus på disse områder herunder København, Roskilde og Greve Kommuner. Målet er at beredskaberne kan udarbejde actioncards ud fra de erfaringer som bl.a. Greve har gjort sig. Afholdes 2. kvartal 2016

Mellem Workshop 1 og 2 vil der være en session på et temamøde eller et stormøde i Vand i Byer, som sikrer bred forankring og input fra forskellige faglige perspektiver om kriterier for og eksempler på robust beredskab. Møderne, der afholdes af Vand i Byer er for alle medlemmer i Danmark og skifter mellem at afholdes i hovedstadsregionen og i Jylland. De møder, der er knyttet til dette projekt afholdes i hovedstadsregionen. Møderne i Vand i byer er erfaringsmæssigt godt besøgt af kommuner og vandselskaber samt andre interessenter i hovedstadsregionen.

Afholdes 3. kvartal 2016

Workshop 2:  Eksempler på handlingsplaner og actioncards  Nye måder at organisere beredskabsindsatsen på, for at opnå mere robust opgavefordeling mellem de forskellige enheder af beredskaberne, kommunerne, vandselskaberne og ikke mindst borgerne Afholdes 3-4. kvartal 2016

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -30 af 42

Workshop 3:  Varslingssystemer og nøjagtighed af dem til brug i bredskabsplanlægningen  Brug af sensorer og on-line målinger til at understøtte beredskabet Afholdes 1. kvartal 2017

Workshop 4:  Sammenhæng mellem permanente løsninger og mobile løsninger som fx mobile dæmninger/barrierer  Input fra virksomheder bl.a. i forhold til nye produkter og abonnementsordninger og hvordan private virksomheder skal kunne byde ind med udstyr og løsninger Afholdes 2. kvartal 2017

Temadag: Stormøde i Vand i Byer om Beredskab Der deltager typisk 80-120 personer på et stormøde i Vand i Byer, hvor de vigtigste resultater fra de 4 workshops og det mellemliggende arbejde vil blive præsenteret i sin endelig form. Afholdes juni 2017

Analyse og viderebearbejdning af input fra workshops Efter hver workshop foretages nærmere afdækning og analyse af resultaterne fra workshoppen. Den foretages af rådgivere og vidensinstitutioner i samarbejde med relevante fagpersoner fra kommuner og vandselskaber. Denne aktivitet forventes at medføre en række arbejdsmøder med relevante aktører og sammenskrivning i forhold til konklusionerne. 2. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017

Udarbejdelse af Rørcenter-anvisning med tilhørende IT-løsninger om beredskab i forbindelse med oversvømmelser Rørcenter-anvisningen skal indeholde de væsentligste resultater fra projektet. Dvs. eksempler på hvordan det er hensigtsmæssigt at organisere beredskabsindsatsen mellem det kommunale beredskab andre dele af kommunerne, vandselskaberne, borgerne og andre parter. Desuden vil anvisningen indeholde eksempler på indsatsplaner og actioncards ved forskellige typer hændelser. Anvisningen vil blive suppleret med IT-løsninger, som gør det nemmere og mere overskueligt at planlægge og udarbejde indsatsplaner og actioncards. 2. kvartal 2017

Det vurderes fra gang til gang, hvilke af Vand i Byers og andre aktører som skal inviteres til de enkelte workshops. Desuden samarbejdes med KLIKOVAND, Regnvandsforum, DANVA, DI og KL mv. hvor det giver mening i forhold til emnet.

Aktiviteter og milepæle  Workshop 1 (2. kvartal 2016)  Workshop 2 (2-3. kvartal 2016  Workshop 3 (1. kvartal 2017  Workshop 4 (2. kvartal 2017)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -31 af 42

 Temadag (juni 2017)  En populærvidenskabelig artikel f.eks. i Teknik og Miljø eller DanskVand (juni 2017)  En Rørcenter-anvisning om beredskabsplanlægning med tilhørende IT-løsninger Hele projektet forventes gennemført i løbet af 15 måneder. En faseopdeling af tidsplanen ses nedenfor:

Indsatsområder Fase 1-4

2. 3. 4. 1. 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 2016 2016 2017 2017 Fase 1: X Afdækning – indledende workshop Fase 2: Udvikling X X X X – planlægning og afholdelse af 3 temadage incl. efterbearbejdning Fase 3: X X X Videnformidling - temadag og artikler Fase 4: X X Forankring - Rørcenter- anvisning og IT- værktøjer  Fase 1: April 2016 - Juni 2016  Fase 2: Juli 2016 – Juni 2017  Fase 3: Oktober 2016 – Juni 2017  Fase 4: Januar 2017 - Juni 2017 Formidlingen vil finde sted undervejs og når projektet er færdigt bl.a. i Kommunikation form af:

Indlæg på Vand i Byer stormøde (80-120 deltagere) afholdt i hovedstadsregionen Mindst et temamøde/workshop i regi af Vand i Byer, der er åben for alle aktører, men afholdt i hovedstadsregionen En populærvidenskabelig artikel f.eks. i Teknik og Miljø eller DanskVand i. Der vil også ske formidling af de overordnede resultater og materiale på Vand i Byers hjemmeside www.vandibyer.dk og på Naturstyrelsens hjemmeside www.klimatilpasning.dk ii. Evaluering vil blive foretaget i samarbejde med de parter, der deltager i Evaluering projektet og dem der har været med til at finansiere det.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -32 af 42

Alle workshops vil blive afsluttet med en kort evaluering samt hvilke forventninger de enkelte parter har til det videre arbejde og outputs fra projektet.

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Projektet falder primært inden for temaet Grøn vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Her nævnes specifikt ”at Region Hovedstaden vil sikre, at hovedstadsregionen er klimaberedt i 2025 sammen med staten, kommuner og relevante aktører bl.a. ved at tænke vand på tværs og sikre klimatilpasning gennem vejledning, koordinering og facilitering på tværs af aktører.”.

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Effektmålet som projektet bidrager med at løse, er Hovedstadsregionen mål om at være internationalt bredt anerkendt som en klimaberedt region i 2025.

Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Projektet vil bidrage med at udvikle det organisatoriske, markeds- og læringsorienterede samarbejde mellem vidensinstitutioner, myndigheder, vandselskaber og virksomheder om innovativ og robust beredskabsplanlægning i forhold til skybrud og stormflod. 2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Det årlige markedspotentiale for klimatilpasning i Danmark ligger mellem 2,1 og 2,8 mia. kr. Vækst og jobskabelsespotentialet i private virksomheder, der arbejder med klimatilpasning vurderes derfor til at være meget stort, og det gælder både rådgivere, producenter, entreprenører og vandselskaber. I forhold til jobskabelsespotentialet har Miljøministeriet i 2015 anslået, at der kan skabes op til 3000 nye danske grønne jobs inden for klimatilpasning af danske byer. Heraf udgør beredskabsindsatsen naturligvis kun en mindre, men absolut ikke ubetydelig del.

Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? Projektet vil bidrage til at hovedstadsregionen bliver klimasikker, hvormed det bliver mere attraktivt for virksomheder, at ligge deres aktiviteter i regionen.

3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? Rørcentret har stor faglig viden om beredskab både i forhold til forskellige løsninger og i forhold til hvordan det kan organiseres. Desuden har Rørcentret et akkrediteret laboratorium, hvor der bl.a. kan testes komponenter og løsninger til beredskab.

DHI’s rolle vil bl.a. være at bidrage med viden om varsling og brug af sensorer i forbindelse med beredskabsplanlægning. DHI deltager allerede i dag i flere projekter omkring varsling, brug af vejrradar og sensorer fx i samarbejde med Vejle Kommune og Vejle Spildevand. AAU’s rolle i projektet vil være at bidrage til hvordan man bedst organiserer beredskabet og inddrager borgernes ressourcer og skaber læring om risici og ansvar. AAU har netop været drivkræft i Vand i Byers nye håndbog med titlen ”Innovativ klimatilpasning med borgerne”, hvor der bl.a. er et afsnit om vigtigheden af at inddrage borgerne i et robust beredskab. Kommunerne og vandselskabernes rolle i projektet vil være som innovative efterspørgere af ny teknologi og viden om at organisere beredskabsindsatsen på nye måder. Desuden vil kommunernes og vandselskabernes input være meget vigtige i de fire workshops forløb, som planlægges. NIRAS har som rådgiver været involveret i at udarbejde beredskabsplaner både i forhold til planlægning og hvordan man organiserer sig, når flere kommuner og vandselskaber er involveret. Producenterne kan fx komme med input til hvordan man bedst tilrettelægger forskellige abonnementsordninger og hvilke nye produkter der findes fx mobile barriere til at supplere mere permanente diger/barrierer

Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. Alle projekts parter har arbejdet med beredskab og/eller klimatilpasning og samlet forventes alle de deltagende parter at kunne levere de nødvendige input til at kommunerne kan få et bedre grundlag til at udarbejde indsatsplaner og actioncards for forskellige typer

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -33 af 42

områder og hændelser herunder brug af varslingssystemer.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Rørcentret på Teknologisk Institut har de sidste 6 år været sekretariat for innovationsnetværket Vand i Byer der pt. har 155 parter. Rørcentret vil stå for den daglige fremdrift af indeværende projekt og vil agere bindeled mellem virksomheder, offentlige myndigheder, vandselskaber og vidensinstitutioner. Teknologisk Institut vil således være ansvarlige for den overordnede projektledelse herunder økonomi, tidsplaner og kontakt til Region Hovedstaden og andre bevillingsgivere, varetagelses af workshops, kontakt til virksomheder, videnformidling samt deltagelse med faglig viden omkring beredskabsløsninger i forhold til skybrud og langvarige regnhændelser.

Projektets daglige ledelse vil løbende være i dialog med andre relevante projekter fx Task Forcen der varetages af KLIKOVAND netværket, for at sikre videndeling og koordinering.

4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i.

 Udarbejdelse af Rørcenter-anvisning med tilhørende IT-løsninger om beredskab i forbindelse med oversvømmelser  Stormøde i Vand i Byer om Beredskab  dokumentation i form af en Rørcenter-anvisning af den indsamlede viden med fokus på planlægning og organisering af et robust beredskab, som er klar til de udfordringer som oversvømmelserne giver i forbindelse med skybrud, langvarige regnhændelser og stormflod  Paradigmer for udarbejdelse af indsatsplaner og actioncards ved forskellige typer beredskabshændelser samt forslag til organisering af beredskabsindsatsen

5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Klimatilpasning og beredskabsplanlægning i forhold til skybrud er desværre en meget relevant problemstilling for alle Region Hovedstadens kommuner. I forhold til længerevarende regnhændelser og stormflod er det primært de kommuner som har mange eller større vandløb og/eller som har en kyststrækning i forhold til havet. Disse hændelser har store sundhedsmæssige og økonomiske risici og er meget dyre for samfundet. Et robust beredskab er afgørende for at forbygge skader og undgå store omkostninger.

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til? Projekt vil samarbejde med KLIKOVAND, som Region Hovedstaden i forvejen støtter. KLIKOVAND og Vand i Byer har allerede en lang række områder, hvor der samarbejdes om projekter, uddannelse mv.

Indtil nu er der god opbakning blandt regionens kommuner om at deltage aktivt i projektet. De fire kommuner, der er blevet spurgt har alle sagt ja til at deltage. Derfor vurderes det at næsten alle af regionens og landets kommuner vil have interesse i resultaterne fra projektet.

Projektet bygger også bro mellem GRØN og SMART-vækst initiativet i REVUS ved at inddrage et SMART vækst projekt i Frederiksberg Kommune. Projektet i Frederiksberg Kommune udføres i samarbejde med DHI. Formålet er at etablere et varslingssystem bestående af censorer i kloaker og andre installationer, der indsamler information om vandets bevægelse, hvorefter der beregnes en risiko for oversvømmelse. I tilfælde af, at der er en risiko for oversvømmelse kommunikeres der ud til borgerne via en App til smart-phones. Dette arbejde har også et beredskabselement. Erfaringerne herfra indsamles og videregives det aktuelle beredskabsprojekt.

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Organisering og planlægning af beredskabsindsatsen vil helt givet være et vigtigt fokusområde for innovationsnetværket Vand i Byer de kommende 3-5 år, da det som tidligere nævnt giver mest værdi at have et godt beredskab i forbindelse med klimatilpasningsindsatsen. Et godt beredskab medfører desuden at man kan vente med at klimatilpasse bygninger og større byområder til at man har den nødvendige finansiering og kan afpasse indsatsen med andre større infrastrukturprojekter, som alligevel skal udføres. Vand i Byer vil i kraft af sit arbejde som netværk og med sin store medlemsskare kunne formidle og forankre arbejdet i kommunerne.

I 2020 er Danmark vært for den store vandkonference IWA (World Water Congress & Exhibition) og her vil planlægning og implementering af beredskabet afgjort være et område, hvor vi kan vise resten af Europa og verden, hvordan man løse den udfordring på en hensigtsmæssig måde.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -34 af 42

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Stormflod og havvandsstigninger

Samlede budget (kr.): 1.185.000 Projektets samlede budget: Ansøgt beløb (kr.): 860.000 Øvrig finansiering 325.000 Regnvandsforum (fordelt på partnere):

860.000 kr. Ansøgt beløb: Projektperiode: Start: april 2016 Slut: april 2017

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: Sekretariat for Regnvandsforum Navn, adresse og tlf. på v./ HOFOR A/S lead-parter Adresse: Ørestads Boulevard 35 Tlf.: 3395 3395 Juridisk status: A/S X erhvervsdrivende fond Sæt X i rubrik ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Anne Thorup Eriksen Tegningsberettiget Adresse: Ørestads Boulevard 35 Tlf.: 2795 4083 e-mail: [email protected]

Navn: Anne Thorup Eriksen Kontaktperson Adresse: Ørestads Boulevard 35 Tlf.: 2795 4083 e-mail: [email protected]

CVR nummer CVR 10 07 30 22

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -35 af 42

Oplysninger om partnere i projektet Projektpartneren er Regnvandsforum. Partnere, navn, adresse og rolle i projektet Regnvandsforum er et samarbejde på beslutningstagerniveau på tværs af kommuner og forsyninger vedrørende koordinering og implementering af konkrete løsninger for klimatilpasning i de kommuner, der deltager i samarbejdet. Endvidere har Regnvandsforum til formål at medvirke til udvikling af hensigtsmæssige planer og strategier for klimatilpasning på tværs af kommuner og forsyninger i det storkøbenhavnske område, bredt set. Sikring mod stormflod angår flere kommuner i samarbejdet og fælles vidensdeling m.v. er nødvendigt for at optimere kommunernes løsninger. Regnvandsforum består af kommuner og forsyningsselskaber i: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, København, Lyngby – Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk samt BIOFOS. Herudover deltager repræsentant for Beredskabsforum Storkøbenhavn. Partnernes geografiske område er i den videre projektbeskrivelse omtalt som ”hovedstadsområdet”.

Projektets kommissorium er besluttet i Regnvandsforum og den nedsatte arbejdsgruppe består af følgende medlemmer:

Partner 1 Navn: Lyngby-Taarbæk Kommune Adresse: Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby CVR nr. CVR: 11 71 53 11 Rolle: Deltager

Partner 2 Navn: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Adresse: Njalsgade 13, 4. sal, 4006 Postboks 348 2300 København S CVR nr. CVR: 64 94 22 12 Rolle Deltager

Partner 3 Navn: Tårnby Kommune Adresse: Amager Landevej 76 2770 Kastrup CVR nr. CVR: 20 31 04 13 Rolle Deltager

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -36 af 42

Partner 4 Navn: Dragør Kommune Adresse: Kirkevej 7, 2791 Dragør CVR nr. CVR: 12 88 15 17 Rolle: Deltager Partner 5 Navn: Hvidovre Kommune Adresse: Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre CVR nr. CVR: 55 60 66 17 Rolle Deltager

Partner 6 Navn: Brøndby Kommune Adresse: Park Allé 160 2605 Brøndby CVR nr. CVR: 65 11 30 15 Rolle

Partner 7 Navn: Lyngby-Taarbæk Forsyning Adresse: Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby CVR nr. CRV: 29 81 59 09 Rolle Deltager

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -37 af 42

Partner 8 Navn: HOFOR Adresse: Ørestads Boulevard 35 2300 København S CVR nr. CVR: 10 07 30 22 Rolle Projektleder og projektejer

Partner 9 Navn: Ishøj Forsyning Adresse: Baldersbækvej 6 2535 Ishøj CVR nr. CVR: 32 87 89 46 Rolle Deltager Partner 10 Navn: Frederiksberg Forsyning

Adresse: Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg

CVR nr. CVR: 28 50 07 69

Rolle Deltager

Partner 11 Navn: BIOFOS Adresse: Refshalevej 250 1432 København K CVR nr. CVR 25 60 19 20 Rolle Deltager

Øvrige deltagere i projektet Liste over øvrige De lokale beredskaber. deltagere i projektet

Oplysninger om projektet Baggrund og formål: Projektresumé Stormen Bodil den 5. december 2013 medførte en stormflod, som i den grad testede kystsikring og beredskab ved kysterne i Danmark. Stormen Bodil tydeliggjorde behovet for at sætte fokus på fremtidens risiko for skader og gener ved havniveaustigninger og stormflod. Det særlige behov for en indsats i hovedstadsområdet, skyldes koncentrationen af værdier både målt som værdier af ejendomme opført i BBR (bygnings og boligregisteret) og som BNP (brutto nationalproduktet). Herudover, er der er en særlig situation, da der er mange berørte kommuner, som skal samarbejde om en fælles løsning mod risikoen for stormflod og havniveuastigninger. Naturstyrelsen har i 2014 i forbindelse med en analyse af 2. delrapport under FN’s klimapanel (IPCC) peget på, at beregninger viser, at ”Danmark er et af de fem lande i EU, der står til de højeste

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -38 af 42

skadeomkostninger ved havniveaustigninger relativt til bruttonationalproduktet. Og Danmark vil også være blandt de dyreste lande at beskytte på grund af vores lange kystlinje.” Flere af kommunerne, som er medvirkende i Regnvandsforum, har i deres klimatilpasningsplaner valgt at inddrage risikoen for havvandsstigninger og stormflod.

Dertil kommer, at der er en række aktuelle forhold, som kan styrke behovet for at kommunerne får en fælles reference for beslutninger angående stormflodstiltag og beredskab. Det er:

Med baggrund i eksisterende kommunale klimatilpasningsplaner og risikostyringsplaner for de enkelte kommuner er der et behov for at koordinere indsatserne på tværs af kommunegrænserne. Herved sikres hovedstaden som et samlet område i forhold til havniveaustigning og stormflod.

I hovedtræk er projektets mål:

At kortlægge, hvordan kommuner og forsyninger kan samarbejde om klimatilpasning af Øresundskysten og Køge Bugt i forhold til havniveaustigning og stormflod, både på kort og lang sigte (beredskab og byudvikling) At bidrage til et forbedret beredskabssamarbejde om stormflod og kystsikring fremadrettet, idet der er fokus på roller, snitflader, lovgivning og ny organisering. At indsamle viden og data om det nuværende regionale sårbarheds-, risiko- og sikringsniveau, At belyse de økonomiske risici ved at udskyde en stormflodssikring til om 100 år At give relevante ministre anbefalinger til lovændringer Projektets formål er at skabe et overblik over hovedstadsområdets Projekts mål og formål behov for indsatser mod stormflod og havniveaustigninger. Det er indsatser både på kort sigte mht. beredskab og på langt sigte med anlæg af sikringsforanstaltninger, samt synliggørelse af de mulige synergier i forhold til byudvikling af hovedstadsområdet.

Projektet er med baggrund i ovenstående inddelt i følgende 5 delprojekter:

i. Kortlægning for behovet for klimatilpasning af kysterne (Øresundskysten og Køge bugt) ii. Samarbejde om beredskabsplanlægningen hos kommunerne indenfor Region Hovedstaden iii. Skabe et overblik over omkostninger ved stormflod over de næste 100 år. iv. Identificering af regionale og kommunale udviklingsperspektiver ved etablering af sikringsforanstaltninger

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -39 af 42

v. Forslag til ændring af lovgivning og praksis på området for finansiering af kyst- og stormflodssikring. Målgruppen er primært beslutningstagere i kommuner og Projektets målgruppe forsyningsselskaber, idet disse vurderes at være de store aktører. Herudover tæller målgruppen: Kommuner (geografisk afgrænset til Regnvandsforums medlemmer) Staten (Kystdirektoratet, evt. Vejdirektoratet) Forsyningsselskaber Digelag Kommunale I/S’er (f.eks. Strandparken) Arbejdet skal udføres i et nært samarbejde med repræsentanter for beredskabet og politi.

Projektet vil inddrage flere interessenter i det omfang leverancerne kan blive styrket herved. Det kan for eksempel være inden for transportinfrastruktur, ejendomsbranchen samt centrale forsyningsenheder udover projektdeltagerne.

Omfanget af deltagelse af de forskellige parter forventes af fremgå af konklusionerne i delprojekt 1, som er en kortlægning, der bidrager til at synliggøre, i hvor stort omfang de enkelte interessenter berøres.

Der vil også være en selvstændig opgave i at formidle projektets resultater til andre kommuner i hovedstadsregionen, hvor klimatilpasning af kysterne er relevant (Nordkysten, Roskilde Fjord).

Aktiviteter og milepæle Aktivitet Delprojekt 1:Kortlægning Redegørelse for behovet for klimatilpasning af kysterne Delprojekt 2: Beredskabsplanlægning hos kommunerne Beredskabsplanlægningen hos kommunerne indenfor Region Hovedstaden

Delprojekt 3: Overblik over omkostninger ved stormflod over de næste 100 år. Indsamling af viden og data om det nuværende regionale sårbarheds-, risiko- og sikringsniveau, samt belysning af de økonomiske risici ved at udskyde en stormflodssikring til om 100 år.

Delprojekt 4: Regional og kommunale udviklingsperspektiver ved etablering af sikringsforanstaltninger Identificere de regionale og kommunale udviklingsperspektiver ved etablering af sikringsforanstaltninger mod stormflod som et led i målsætningen om at sikre en klimaberedt region i 2025

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -40 af 42

Delprojekt 5: Leverance til relevante ministerier eller ministre Leverance fra Regnvandsforum, der kan anvendes over for relevante ministerier eller ministre primo 2017 Milepæle Projektets milepæle omfatter de enkelte delprojekters start- og slutdatoer og er følgende: 2016 - 1. kvartal: Delprojekt 1 igangsættes 2016 - 2. kvartal: Delprojekt 1 afsluttes

2016 – 2. kvartal - Delprojekt 2 igangsættes 2017 – 1. kvartal - Delprojekt 2 afsluttes

2016 – 3. kvartal - Delprojekt 3 igangsættes 2017 – 1. kvartal - Delprojekt 3 afsluttes

2017 – 1. kvartal – Delprojekt 4 igangsættes 2017 – 3. kvartal – Delprojekt 4 afsluttes

2017 – 2. kvartal – Delprojekt 5 igangsættes 2017 – 3. kvartal – Delprojekt 5 afsluttes

Herefter udarbejdes projektplan for projektets anden fase omhandlende muligheder omkring byudvikling og politisk påvirkning

Allerede ved at projektet er forankret i Regnvandsforum er det Kommunikation udbredt til de 17 medlemskommuner, men endvidere indeholder projektet leverance i forhold til at vidensdele projektets resultater med øvrige kommuner i regionen, der også arbejder med stormflod (hhv. Nordkyst- og Roskilde Fjord-kommuner).

Projektets resultater skal formidles til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, som er udfordret i forhold til stormflod og havvandsstigninger, dvs. nordkysten og Roskilde Fjord. Trods de forskellige udfordringer de tre kystområder er udsat for, så vil der være fælles områder hvor vidensdeling er vigtig, fx i forbindelse med beredskab, byudvikling og lovgivningsmæssige udfordringer.

Hertil er der et behov for en vidensdeling og samarbejde med KLIKOVAND, fx om juridiske aspekter ifm. klimatilpasning. Her vil de to fora (Regnvandsforum og KLIKOVAND) kunne benytte hinandens kompetencer og kommunikationskanaler til udbredelse af projektets resultater.

Evaluering Projektet evalueres internt via midtvejs og slutrapportering fra Regnvandsforum.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -41 af 42

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Grøn vækst Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Projektet er med til at understøtte REVUS mål for en klimaberedt region i 2025 ved at skabe samarbejde på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet, både på kort og på langt sigt. Projektet bidrager til ReVUS effektmålet om anlæg af 500 klimatilpasnings-projekter i 2016-2017 Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Projektet understøtter den regionale vækst og udviklingsstrategi om en klimasikker region i 2025 indenfor beredskab og stormflod. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem kommuner og forsyninger i hovedstadsområdet. Med projektet løses problematikker på tværs af kommuner og i regional skala i hovedstadsområdet i forhold til fælles udfordringer i forbindelse med stormflod og beredskab. Projektet bidrager til at kommuner i hovedstadsregionen, får et fælles (strategisk) overblik af behovet for indsatser, samarbejder og konkrete anlægsarbejder. Det medfører at arbejdet med sikring mod stormflod forberedes. Derudover giver projektet et overblik af de eventuelle mangler, der kan være mht. finansieringsmuligheder. En afklaring heraf vil belyse, hvordan hovedstaden i fællesskab har mulighed for at løfte udfordring ift. sikring mht. stormflod og havniveaustigninger.

2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Projektet forventes ikke i sig selv at skabe jobs. Det forarbejde som projektet repræsentere forventes at kunne bane vejen for en fælles tværkommunal løsning mod havniveaustigninger og stormflod. Et sådan anlægsarbejde vil være ganske betydeligt og kunne skabe adskillige jobs.

Det årlige markedspotentiale for klimatilpasning i Danmark ligger mellem 2,1 og 2,8 mia. kr. Vækst og jobskabelsespotentialet i private virksomheder, der arbejder med klimatilpasning vurderes derfor til at være meget stort, og det gælder både rådgivere, producenter, entreprenører og vandselskaber. I forhold til jobskabelsespotentialet har Miljøministeriet i 2015 anslået, at der kan skabes op til 3000 nye danske grønne jobs inden for klimatilpasning af danske byer.

3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med?

Parterne bidrager med data, finansiering og medarbejdere. HOFOR er på vegne af Regnvandsforum projektleder og projektansvarlig. Regnvandsforum medfinansierer med samlet 0,380 mio. kr. Beløbet vurderes at fordeler sig med 0,14 mio. kr. til interne timer og 0,24 mio. kr. til eksterne projektomkostninger (primært konsulentbistand). De interne timer til projektledelse, sekretariat, styregruppe og projektgruppe vurderes samlet at udgøre 280 timer. Timeforbruget dokumenteres ved tidsregistrering hos de enkelte parter og indsamles af projektsekretariatet.

De eksterne projektomkostninger betales af de deltagende kommuner og forsyninger efter en fordelingsnøgle for befolkningstallet.

Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse.

Projektet er organiseret i regi af Regnvandsforum, hvor der er nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde kommissorium for projektet om stormflod i hovedstadsområdet. Ved opstart af projekt vil der etableres en egentlig projektorganisation med styregruppe, projektgruppe, projektledelse og projektsekretariat.

Projektet bygger bl.a. videre på kommunernes klimatilpasningsplaner/risikostyringsplaner (udarbejdet 2012-2015), hvor risikoen for stormflod og havvandsstigninger skal konkretiseres. Dette projekt skaber derfor synergi mellem allerede igangsat planarbejde for klimatilpasning i kommunerne og byplanlægning/udvikling i hovedstadsområdet.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Kommunerne, forsyningerne og beredskaberne har erfaring med at udarbejde klimatilpasningsplaner og beredskabsplaner. 4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -42 af 42

Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i.

Projektet vil munde ud i beskrivelser og overblik over konkrete løsninger og finansiering heraf. Derved vil projektet kunne afføde konkrete tiltag til klimasikring af hovedstadens kystområder på tværs af kommunegrænser.

Projektet vil bidrage til, at løsninger kan give positiv værdi for regionen ved at samtænke kystsikring med byudviklingen i hovedstadsområdet. Et konkret eksempel kan være det kommende jorddeponi som Københavns Kommune planlægger. Dette kan på længere sigt, både fungere som byudviklingszone og kystsikringsanlæg i form af holme, der forsinker stormflod og dermed reducere risikoen for oversvømmelse af byen. 5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet?

Det er kommunalbestyrelserne / Borgerrepræsentationen der i henhold til Kystbeskyttelsesloven træffer beslutning om etablering af ”kystsikring”. Efter lovgivningen kan bidrag pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel herved. I en urban sammenhæng synes dette at være en opgave, der ikke let lader sig udføre, bl.a. fordi det vurderes som vanskeligt at udrede, hvilke grundejere, der opnår beskyttelse og den præcise størrelse af et bidrag.

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Projektet understøtter den regionale vækst og udviklingsstrategi om klimasikker region i 2025 indenfor beredskab og stormflod, samt at hovedstadsregionen er internationalt bredt anerkendt herfor. Projektets er et samarbejdsprojekt mellem kommuner og forsyninger i hovedstadsområdet. Med projektet løses problematikker på tværs af kommuner og i regional skala i hovedstadsområdet til løsning af fælles udfordringer i forbindelse med stormflod og beredskab. Derudover: Projektet understøtter løsninger på regionale udfordringer, som kun kan løses i fællesskab. Projektet bygger videre på de kommunale klimatilpasningsplaner og risikostyringsplaner, som er udarbejdet i de enkelte kommuner. Projektet vil belyse de økonomiske potentialer (direkte og indirekte tabsbegrænsning, men også (mer)værdier ved en sikring) ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring i hovedstadsregionen, samt synergierne ved at arbejde sammen. Projektet vil bidrage til at vise, hvordan kystsikring i bebyggede områder som hovedstaden kan indtænkes som en del af byudviklingen for området. Projektet løses i regi af Regnvandsforum, som er et formelt samarbejdsforum mellem 17 kommuner, forsyningsselskaber og beredskabet. Regnvandsforum er nedsat på baggrund af et borgmestermøde om oversvømmelserne 2. juni 2011 og efterfølgende formaliseret via et kommissorium for arbejdet. Projektets resultater vil formidles bredt til kommuner og forsyninger via Regnvandsforum, samt til de øvrige kommuner i regionen som er risikoområder i forhold til stormflod og havvandsstigninger Særligt om beredskab: Den 1. januar 2016 etableres et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet. Alle de kommunale opgaver på området, dvs. opgaver efter beredskabsloven, fyrværkeriloven og beskyttelsesloven overdrages til selskabet. Men kommunerne vil fortsat stå med ansvar for en række beredskabsopgaver ved en stormflod. Det fælles beredskab kan levere tilgrænsende opgaver til de enkelte kommuner eller andre offentlige myndigheder. Snittet mellem de to hovedområder (det fælles beredskab ”blå blink” og kommunernes beredskabsopgaver) skal gøres klare og samarbejdsrelationer kortlægges som en del af projektet. Derved lægges der op til at styrke den (del)regionale indsats på beredskab.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -1 af 13

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -2 af 13

Beskrivelse Projektets overordnede formål er at gøre Greater Copenhagen til en af de ti mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister jf. det overordnede mål i ReVUS for Region Hovedstadens kinaindsats. Det skal ske ved at gennemføre aktiviteter, der sigter mod at opgradere og fokusere metropolregionens produktportefølje til kinesiske rejsende, styrke markedsføringen heraf (særligt digitalt) parallelt med en indsats, der skal øge metropolregionens Kina-parathed.

Projektet skal udvide den eksisterende Chinavia indsats med et fokus på hele Greater Copenhagen regionen. I det eksisterende Chinavia indgår Tourism in Skåne (som repræsentant for Skåne) som partner. Det eksisterende Chinavia fokuserer hovedsageligt på de større byer (København og Malmø) og kun Københavns Kommune indgår som kommunal partner. Den udvidede indsats i Greater Chinavia-projektet vil have stærkere fokus på også at sikre en mere kommunalt forankret og involverende indsats på tværs af hele metropolregionen.

Projektet udvider fokus til også at inkludere nye geografiske dele og markeder i Kina. Med de etablerede direkte flyforbindelser til Beijing og Shanghai har den hidtidige indsats primært været målrettet Kinas østlige region. Med den fremstormende kinesiske vækst mod både syd og vest vil den kinesiske markedsindsats i stigende grad også inkludere disse regioner. Ydermere vil projektet adressere et bredere kinesisk marked med målrettet produktudvikling, der sigter mod at skabe Greater Copenhagen markedsandel ift. nye tendenser i det kinesiske rejsemarked (eksempelvis ift. cruise, unge individuelle rejsende/’millenial travelers’, bryllupsrejsende m.fl.).

Der indgår tre indsatsområder i projektet:

▪ Tilpasning og pakketering af relevante produkter til det kinesiske rejsemarked.

Indsatsområdet skal levere konkrete produkter og produktpakker målrettet kinesiske turister samt relevant produktinformation til rådighed på kinesisk og tilpasset kinesiske rejsebehov på relevante touch points. Aktivitet baseret på løbende kinesisk markeds- og forbrugerresearch.

▪ Markedsføring af disse produkter i samarbejde med relevante kinesiske markedsaktører og på de relevante digitale platforme.

Indsatsområdet skal levere større produktsynlighed og målrettet markedsføring af Greater Copenhagens rejseprodukter, herunder centrale kulturprodukter og –attraktioner, samt tematiserede rejseprodukter, der henvender sig til fremvoksende kinesiske rejsesegmenter (som bryllupsrejsende, cruiserejsende og det voksende antal af kinesiske erhvervsrejsende) med det kommercielle formål at sikre flere kinesiske besøgende til et bredere udvalg af regionens destinationer og attraktioner.

▪ Gøre hele Greater Copenhagen Kina-klar, så de markedsførte produktudbydere og attraktioner er klar til at modtage de kinesiske gæster.

Indsatsområdet skal levere større tilfredshed hos kinesiske ferie- og erhvervsturister (herunder delegationsbesøgende), samt større udbytte af besøg (ferie og erhverv/delegationsbesøg) for de danske modtagere.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -3 af 13

Leverancer Projektet bidrager til at indfri ReVUS-effektmålet:

 Antallet af turister til regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025

Projektet bidrager til at indfri effektmålet ved at synliggøre Greater Copenhagens relevante turismeprodukter for de kinesiske turister og inspirere til længere ophold og dagsrejser ud fra København.

Med den nødvendige viden omkring kinesiske rejsemønstre og –behov kan regionens aktører tilpasse produkter og services med henblik på at få maksimalt ud af de kinesiske gæsters besøg. Kinesiske gæster er typisk lukrative kunder. I 2014 stod kinesiske turister for 57% af tax-free salg i København i 2014.

Det antages, at en stigning i antallet af turister også vil sikre udviklingen af nye arbejdspladser frem mod 2025.

Se også vedlagte effektkæde.

Partnerkredsen Projektet er forankret hos Wonderful Copenhagen, der også huser projektsekretariatet. Sekretariatet varetager den overordnede projektledelse og sikrer aktiviteternes rettidige gennemførsel og udbredelse.

VisitNordsjælland vil repræsentere de fem nordsjællandske kommuner i samarbejdet, mens Københavns Kommune og Dragør Kommune indgår som individuelle partnere.

Økonomi Wonderful Copenhagen søger finansiering for i alt 6,4 mio. kr. (se vedlagte budget). Heraf søges 6 mio. kr. medfinansieret af ReVUS-midlerne. Wonderful Copenhagen er i dialog med parterne om en større andel af medfinansiering. Det er foreløbigt aftalt, at parterne bidrager med følgende:

Københavns Kommune: En andel af de i alt 4,6 mio. kr., som er afsat i 2015–2018 til styrkelse samarbejdet med Beijing og Hamburg, er øremærket det eksisterende Chinavia projekt og vil således bidrage til at danne grundlaget for den udvidede indsats. Københavns Kommunes bidrag er derfor tilsvarende indikeret som medfinansiering af Chinavia projektet, der også modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

Helsingør Kommune: Den eksisterende Kina-indsats med et samlet budget på ca. 300.000 kr. i perioden 2014-17 kobles til ReVUS-initiativet. Herudover vil eksisterende initiativer inden for bl.a. turismeuddannelse eventuelt kunne indgå.

VisitNordsjælland vil bidrage med medarbejdertimer 2016 og 2017 for hvilken værdien fastsættes i 1. kvartal 2016.

Dragør Kommune: Dragør Kommune har puljemidler, som kan ansøges. Nærmere dialog med Dragør Kommune herom indledes 1. kvartal 2016.

Øvrige indtægter: Projektet har mindre indtægter ved salg af kinesiske servicekurser til destinationer, der ikke er partnere i projektet, og øvrige private aktører.

Det er projets målsætning, at i alt 8 kommuner inden for Greater Copenhagen metropolregionen tilslutter sig som individuelle partnere i Kina-indsatsen inden udgangen af 2017.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -4 af 13

Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at det eksisterende Chinavia+ projekt har opnået gode effekter bl.a. gennem medfinansiering fra Vækstforum Hovedstaden. Derudover retter Greater Chinavia projektet 2016-17 sig direkte mod ”Kreativ Vækst” i ReVUS. Ved at fokusere indsatsen i tre indsatsområder; pakketering af turismeprodukter målrettede til det kinesiske rejsemarked, markedsføring af disse produkter samt at gøre hele Greater Copenhagen Kina-klar, bidrager projektet til opfyldelsen af følgende effektmål i ReVUS:

 Antallet af turister til regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025

Samt ReVUS-fyrtårnet:

 Greater Copenhagen senest i 2025 er i top 10 over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.

Det er derfor administrationens vurdering, at projektet bør medfinansieres i 2016-2017 med i alt 6 mio. kr. af ReVUS-midlerne.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -5 af 13

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel GREATER CHINAVIA

Samlede budget (kr.): 6,4 mio. kr. Projektets samlede budget: Se vedlagte budget.

Ansøgt beløb (kr.): 6 mio. kr. (3 mio. kr. årligt i 2016 og 2017) Øvrig finansiering Københavns Kommune: En andel af de i alt 4,6 mio. (fordelt på partnere): kr., som er afsat i 2015–2018 til styrkelse samarbejdet med Beijing og Hamburg, er øremærket det eksisterende Chinavia+ projekt og vil således bidrage til at danne grundlaget for den udvidede indsats. Københavns Kommunes bidrag er derfor tilsvarende indikeret som medfinansiering af Chinavia+ projektet, der også modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

Helsingør Kommune: Den eksisterende Kina-indsats med et samlet budget på ca. 300.000 kr. i perioden 2014-17 kobles til ReVUS-initiativet. Herudover vil eksisterende initiativer inden for bl.a. turismeuddannelse eventuelt kunne indgå. VisitNordsjælland vil ydermere bidrage med medarbejdertimer 2016 og 2017 for hvilken værdien fastsættes i 1. kvartal 2016.

Dragør Kommune: Dragør Kommune har puljemidler, som kan ansøges. Nærmere dialog med Dragør Kommune herom indledes 1. kvartal 2016.

Øvrige indtægter: Projektet har mindre indtægter ved salg af kinesiske servicekurser til destinationer, der ikke er partnere i projektet, og øvrige private aktører.

Projektets samlede udgifter: Uddybes i separat budgetbilag. Ansøgt beløb: 6 mio. kr. (3 mio. kr. årligt i 2016 og 2017) Projektperiode: Start: Slut: Maj 2016 December 2017

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: Fonden Wonderful Copenhagen Navn, adresse og Adresse: Nørregade 7b tlf. på lead-parter 1165 København K Tlf.: 3325 7400

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -6 af 13 Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond X ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening personligt Andet, skriv hvad! ejet virksomhed

Navn: Mikkel Aarø-Hansen, direktør, Wonderful Copenhagen Tegningsberettiget Adresse: Tlf.: e-mail:

Navn: Signe Jungersted, Udviklingschef, Wonderful Kontaktperson Copenhagen Adresse: Tlf.: 23383061 e-mail: Email: [email protected]

CVR nummer CVR: 16326798

Oplysninger om partnere i projektet Partner 1 Partnere, navn, Navn: Fonden Wonderful Copenhagen adresse og rolle i Adresse: Nørregade 7b, 1165 København K projektet. CVR nr. CVR: 16326798 Rolle: Lead-partner

Øvrige deltagere i projektet Københavns Kommune Liste over øvrige Økonomiforvaltningen deltagere i Rådhuset projektet 1599 København V CVR: 6492212

Dragør Kommune Rådhuset Kirkevej 7 2791 Dragør CVR: 12881517

VisitNordsjælland Stengade 72, st. 3000 Helsingør CVR: 32499171

VisitNordsjælland er koordinerende partner for følgende kommuner: . Helsingør Kommune . Halsnæs Kommune . Fredensborg Kommune . Gribskov Kommune . Hillerød Kommune

Oplysninger om projektet Projektets overordnede formål er at gøre Greater Copenhagen til en af de ti Projektresumé mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister. Det skal ske ved at gennemføre aktiviteter, der sigter mod at opgradere og fokusere metropolregionens produktportefølje til kinesiske rejsende, styrke markedsføringen heraf (særligt digitalt) parallelt med en indsats, der skal øge

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -7 af 13 metropolregionens Kina-parathed.

Projektet skal udvide den eksisterende Chinavia indsats med et fokus på hele Greater Copenhagen regionen, der bygger oven på den vedvarende digitale konsumentkommunikation med udvikling og markedsføring af produkter, der på går på tværs af metropolregionen og målretter sig kinesiske rejsende. I det eksisterende Chinavia indgår Tourism in Skåne (som repræsentant for Skåne) som partner. Det eksisterende Chinavia fokuserer dog hovedsageligt på de større byer (København og Malmø) og kun Københavns Kommune indgår som kommunal partner. Den udvidede indsats vil have stærkere fokus på også at sikre en mere kommunalt forankret og involverende indsats på tværs af hele metropolregionen.

Projektet udvider således målgruppefokus fra de kinesiske forbrugere til også i høj grad at involvere de kinesiske markedsaktører (online rejse- og bookingplatforme, online rejseagenter og –operatører), samt adressere nye geografiske dele af Kina med henblik på at opdyrke markederne i Kinas syd- og vestlige regioner.

Projektet forventes at synliggøre metropolregionens produkter i Kina og sikre Greater Copenhagen markedsandel i den heftige konkurrence om de kinesiske forbrugeres gunst og om det kinesiske rejsemarkeds opmærksomhed.

Det overordnede mål i ReVUS for Region Hovedstadens kinaindsats er, at: Projekts mål og Greater Copenhagen senest i 2025 er i top 10 over de mest attraktive formål regioner i Europa for kinesiske turister.

Kina er blevet verdens største udrejsemarked med 107 mio. udrejser i 2014. København og hele hovedstadsregionen har oplevet en del af denne kinesiske udvikling med en samlet vækst i kinesiske overnatninger på 148 % siden 2010.

Københavnske og danske vækstrater på kinesiske overnatninger er ikke unikke. Destinationer i hele verden ser en stigende kinesisk gæstestrøm og konkurrencen om de kinesiske turisters favør er i dag global og intens. København og hele Greater Copenhagen regionen skal derfor yde en ambitiøs og målrettet indsats for at sikre fortsat vækst i kinesiske overnatninger og styrke metropolregionens markedsandel i forhold til især øvrige europæiske konkurrenter.

Projektet vil adressere væsentlige udfordringer, der særligt omhandler kinesiske forbrugeres manglende kendskab til København og hele Greater Copenhagen metropolregion som rejsedestination. Ved at bygge oven på den vedvarende konsumentkommunikation sikrer projektet direkte tilgængeligheden af faktiske rejseprodukter – et direkte call for action ift. rejsebeslutning.

Projektet adresserer ydermere den eksisterende mangel på viden omkring de kinesiske turister: Hvordan ser de kinesiske turisters rejsemønster ud? Hvordan orienterer de sig ift. kulturoplevelser? Hvilke produkter inspirerer de kinesiske turisters dagsrejser ud fra København? Denne viden skal styrke destinationerne i metropolregionen ift. både at tiltrække de kinesiske turister, men også maksimere udbyttet af deres besøg. Hvor Dragør eksempelvis i dag får besøg af mange turistbusser med kinesiske turister, så betyder manglende viden om de kinesiske gæster, at Dragør som destination – samt Dragørs mange private aktører (butikker, restauranter mfl.) – ikke får maksimalt udbytte af de mange gæsters besøg.

Endelig adresserer projektet de danske serviceaktørers udfordring ved mødet med den kinesiske gæst, hvor mange kinesiske gæster udtrykker skuffelse Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -8 af 13 over serviceniveauet og føler sig misforstået og direkte dårligt behandlet af regionens serviceudbydere. Ved at udbyde skræddersyede Kina-klar servicekurser højner projektet serviceniveauet blandt aktørerne, samt sikrer den grundlæggende indsigt i de kinesiske rejsendes forventninger og forbrugsvaner, at aktørerne vil være i stand til at sikre de nødvendige forudsætninger for et øget udbytte af besøget.

Projektets primære målgruppe er de kinesiske markedsaktører, der bygger Projektets oven på det eksisterende Chinavia projekts direkte bearbejdelse af de målgruppe kinesiske forbrugere som målgruppe (projektets sekundære målgruppe).

Den tertiære målgruppe for projektets aktiviteter er aktører i Greater Copenhagen, der indgår i et servicemøde med kinesiske gæster (hoteller, restauranter, butikker, turistinformationskontorer, delegationsmodtagere mfl.)

Det er afgørende for projektets succes, at projektets aktiviteter udvikles på baggrund af markedets efterspørgsel og behov. Det gælder ift. de af metropolregionens produkter, der pakketeres, samt ift. de platforme, hvor projektet søger synliggørelse af metropolregionen som rejsedestination. Indsamling og formidling af viden omkring de kinesiske turisters rejsemønstre og behov er således afgørende for at kunne tilbyde relevante produkter på de relevante præmisser og platforme.

Den tertiære målgruppe af regionens aktører er indtænkt i projektets Kina-klar aktiviteter, der tager udgangspunkt i de enkelte aktørers konkrete udfordringer. Med tanke for at aktørernes ressourcer ift. at sikre kinesiske sprogkompetencer eller tilsvarende er begrænsede, vil projektet udvikle og tilgængeliggøre ressourceoptimerende og umiddelbart implementerbare redskaber til at forbedre og lette mødet med den kinesiske gæst.

Aktiviteter og Aktivitet De tre indsatsområder i projektet bliver følgende: milepæle ▪ Tilpasning og pakketering af relevante produkter til det kinesiske rejsemarked. ▪ Markedsføring af disse produkter i samarbejde med relevante kinesiske markedsaktører og på de relevante digitale platforme. ▪ Gøre hele Greater Copenhagen Kina-klar, så de markedsførte produktudbydere og attraktioner er klar til at modtage de kinesiske gæster.

Se vedlage projektplan og effektkæde for yderligere detaljer. Milepæle Se vedlagte effektkæde.

Kommunikation Vil blive udarbejdet.

Evaluering Vil blive udarbejdet.

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor?

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri?

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Bilag 3 - Side -9 af 13

Projektet falder ind under den regionale vækst- og udviklingsstrategis væksttema 3: Kreativ Vækst – Investeringer. Projektet bidrager til at indfri effektmålet:

. Antallet af turister til regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025

Det antages dog fortsat, at en stigning i antallet af turister også vil sikre udviklingen af nye arbejdspladser frem mod 2025.

Projektet bidrager til at indfri det overordnede effektmål om 6 procents stigning i antallet af turister ved at synliggøre Greater Copenhagens relevante turismeprodukter for de kinesiske turister og inspirere til længere ophold og dagsrejser ud fra København.

Med den nødvendige viden omkring kinesiske rejsemønstre og –behov kan regionens aktører tilpasse produkter og services med henblik på at få maksimalt ud af de kinesiske gæsters besøg. Kinesiske gæster er typisk lukrative kunder. I 2014 stod kinesiske turister for 57% af tax-free salg i København i 2014.

Projektet leverer et meget direkte bidrag til at realisere det ambitiøse mål om at sikre Greater Copenhagen en plads på top ti over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.

Ved at pakketere metropolregionens produkter, synliggøre disse på kinesiske rejseplatforme og styrke regionens velkomst af kinesiske turister bidrager projektet til at opnå den målsatte top ti-plads. Indsatsen understøtter ydermere indsatsen i regi af ruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected, som Region Hovedstaden medfinansierer. Ved at bearbejde de kinesiske markedsaktører opbygges det nødvendige passagerpotentiale, der understøtter udviklingen af nye direkte flyforbindelser fra kinesiske destinationer til København. 2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe?

Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet?

Projektet falder ind under den regionale vækst- og udviklingsstrategis væksttema 3: Kreativ Vækst – Investeringer. Projektet bidrager til at indfri effektmålet:

. Antallet af turister til regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025

Det antages, at en stigning i antallet af turister også vil sikre udviklingen af nye arbejdspladser frem mod 2025.

Se vedlagte effektkæde. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med?

Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter?

Projektets partnerskabskreds besidder i fællesskab de nødvendige ressourcer, der skal til for at gennemføre projektets aktiviteter.

Projektsekretariatet er forankret hos Wonderful Copenhagen, som tilfører partnerkredsen et stærkt team med specialiserede kinesiske markedskompetencer og -erfaring. Denne viden og ekspertise skal udvikles og udbredes blandt de deltagende kommuner. Partnerskabskredsen leverer den afgørende lokale forankring med det nødvendige lokale produktkendskab, samt lokalt indblik i behov for videns- og kompetenceløft ift. modtagelse og velkomst af kinesiske gæster.

Vedr. medfinansiering se afsnit om øvrig finasiering fordelt på partnere.

Projektet er forankret hos Wonderful Copenhagen, der også huser projektsekretariatet. Sekretariatet varetager den overordnede projektledelse og sikrer aktiviteternes rettidige gennemførsel og udbredelse.

VisitNordsjælland vil repræsentere de fem nordsjællandske kommuner i samarbejdet, mens Københavns Kommune og Dragør Kommune indgår som individuelle partnere.

Projektets parter besidder i fællesskab de nødvendige ressourcer, der skal til for at gennemføre projektets aktiviteter:

Wonderful Copenhagen byder ind med et stærkt sekretariatsteam med de nødvendige markeds- og sprogkompetencer, mens de deltagende kommuner sikrer den lokale forankring og ekspertise, der er nødvendig for gennemføre aktiviteter lokalt og udbrede den producerede viden.

Projektsekretariatet hos Wonderful Copenhagen bidrager med den overordnede projektledelse baseret på markedsindsigt, kampagnekompetencer og relevant netværk blandt Kinas digitale markedsaktører.

De deltagende kommuner bidrager med det lokale produktkendskab og nødvendige aktørnetværk, der i samarbejde parterne imellem skal sikre relevant produktpakketering, udbredelse af produceret markedsviden samt forankring af Kina-klar aktiviteter og redskaber blandt et relevant netværk af kommunens serviceaktører.

For at udbrede projektet til flere kommuner og aktører i regionen, vil sekretariatet desuden udføre opsøgende arbejde ift. potentielle Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) partnerkommuner med potentiale for at kunne tiltrække en kinesisk gæstestrøm. Som led heri vil sekretariatet foretage en kortlægning Bilagaf 3 kinesiske - Side søsterbyaftaler -10 af 13 og lignende etablerede samarbejdsaftaler, der kan skabe fundament for en udvidet Kina-satsning og hvor et målrettet arbejde med at højne den lokale forstående for markedet, samt styrke de lokale aktørers velkomst af kinesiske gæster kan sikre, at regionens destinationer får mest muligt udbytte af den kinesiske gæstestrøm.

Det er projektets målsætning, at i alt 8 kommuner inden for Greater Copenhagen metropolregion tilslutter sig som individuelle partnere i Kina-indsatsen inden udgangen af 2017. 4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i.

Projektet bygger oven på det faglige fundament, der er opbygget i regi af den flerårige Chinavia projektindsats. Siden 2012 har projektet tilgået det kinesiske marked og den kinesiske forbruger på basis af stærk markedsindsigt og –ekspertise, der er samlet i projektsekretariatet og som således har et stærkt udgangspunkt for at kunne levere ReVUS-indsatsens konkrete leverancer og effekter.

Projektet har desuden udviklet de nødvendige kinesiske kommunikationsplatforme, der kræves for at tilgå markedet – herunder kinesiske hjemmesider og profiler på Kinas sociale medier. Dette sikrer et solidt grundlag for at adressere de kinesiske målgrupper for projektets aktiviteter.

Endelig vil projektets Kina-klar aktiviteter i høj grad blive udviklet og skræddersyet til de enkelte aktørers konkrete udfordringer og behov.

Med øget kinesiske gæstestrøm til regionen forventes efterspørgslen på kinesiske markedskompetencer og –indsigt tilsvarende at stige. Projektets vidensproduktion og serviceredskaber vil blive gjort tilgængelige på projektets digitale platforme og således også være tilgængelige efter støttens ophør.

Mange private serviceaktører (hoteller, attraktioner mfl.) modtager på nuværende tidspunkt fortsat for få kinesiske gæster til at retfærdiggøre en større investering i at tilpasse sine produkter til en kinesisk målgruppe og/eller markedsføre produkter til det kinesiske marked. Støtten til ReVUS-satsningen sikrer den nødvendige opstart for at opbygge det nødvendige markedspotentiale, der skal til for at sikre private investeringer i markedets udvikling.

Efter endt indsats (med udgangen af 2017) tilsigtes derfor en højere grad af privat medfinansiering i kampagne- og kompetenceaktiviteter, der således sikrer en fortsat levedygtig kinesisk markedsindsats. 5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet?

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til?

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen?

Ved opstart er syv kommuner engageret i den fælles Kina-satsning med mulighed for yderligere involvering på sigt (hvor de fem nordsjællandske kommuners engagement koordineres via VisitNordsjælland). Der er tænkt en opsøgende indsats ind i projektet med henblik på at udbrede den producerede viden og styrke den samlede metropolregions kinesiske markedsposition og Kina-klar styrkeposition.

Projektet bygger oven på den eksisterende indsats i regi af Chinavia-projektet, der primært er målrettet den direkte kinesiske konsumentkommunikation. Samtidig bidrager projektet til at styrke ruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected’s konkurrencedygtighed ift. at tiltrække direkte kinesiske flyforbindelser. Endelig bygger projektets aktiviteter oven på de eksisterende indsatser hos Visit Nordsjælland og de nordsjællandske kommuner, samt ift. Københavns Kommunes arbejde med samarbejdsbyen Beijing.

Projektet adresserer den overordnede regionale udfordring Flere turister til regionen, som beskrevet i vækst- og udviklingsstrategien under væksttema 3: Kreativ Vækst.

Projektet bygger oven på to eksisterende indsatser i Region Hovedstaden, hhv. Copenhagen Connected og Chinavia.

Formålet med Copenhagen Connected er at styrke international tilgængelighed til København og Danmark fra markeder med vækst- og passagerpotentiale, hvor Kina, som verdens største udrejsemarked, naturligvis står højt på ønskelisten for nye direkte flyforbindelser. Den primære målgruppe for projekter er derfor flyselskaberne med forbrugerne (de potentielle passagerer) som sekundær målgruppe.

Chinavia indsatsens primære målgruppe er de kinesiske forbrugere med det formål at styrke kendskab til København, Danmark og hele Norden og derved skabe større efterspørgsel i markedet. Projektets aktiviteter målretter sig primært den direkte forbrugerkommunikation med udgangspunkt i en række centrale digitale platforme. Chinavia er et nordisk samarbejdsprojekt, hvor partnerne i dag udgøres af Stockholm Visitors Board, Visit Helsinki, Malmö Turism og Tourism in Skåne, samt Göteborg & co. Projektet er forankret hos Wonderful Copenhagen og finansieres af partnerbidrag, samt bidrag fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Herudover indgår mindre indtægter ved salg af kinesiske servicekurser til destinationer, der ikke er partnere i projektet, og øvrige private aktører.

De deltagende kommuner ser et stort uforløst potentiale i den kinesiske gæstestrøm og går derfor aktivt ind i projektet med konkrete behov og finansiering.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -11 af 13

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) BilagEffektkæde 3 - Side -12 af og13 kritiske antagelser

Udfordring: Det overordnede mål i ReVUS for Region Hovedstadens kinaindsats er, at: Greater Copenhagen senest i 2025 er i top 10 over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.

Med hård international konkurrence om kinesiske forbrugeres gunst, lav kinesisk kendskabsgrad til København og metropolregionen som rejsedestination, samt store kulturelle og sproglige barriere ift. at tilgå det kinesiske marked, er en fælles målrettet indsats nødvendig for at sikre top 10-pladsen.

Den fælles, målrettede indsats vil koncentrere sig om at 1) tilpasse og pakketere relevante produkter til det kinesiske rejsemarked på et opdateret vidensgrundlag, 2) markedsføre disse produkter i samarbejde med relevante kinesiske markedsaktører og på de relevante digitale platforme samt 3) gøre Greater Copenhagen Kina-klar, så de markedsførte destinationer, produktudbydere og attraktioner er klar til at modtage de kinesiske gæster.

Aktiviteter: Output: Effekter/resultater:

1. Tilpasning og 1.1 Opdateret forbrugerresearch mhp. Det overordnede mål i ReVUS pakketering af at identificere kinesiske er, at Greater Copenhagen skal produkter rejsemønstre, samt produktbehov være top 10 over de mest og –efterspørgsel. attraktive regioner i Europa for 2. Markedsføring af 1.2 Udvikling af min. 5 konkrete kinesiske turister. Den produkter produktpakker målrettet kinesiske beskrevne indsats i denne turister mhp. at synliggøre en større ansøgning skal bidrage til at 3. Kina-klar Greater del af metropolregionen og inspirere sikre dette resultat og Copenhagen kinesiske turister til at opholde sig aktiviteterne er designet mhp. længere. at bidrage hertil.

2.1 Digital eksponering af metropol- Metrolpolregionens regionen mhp. at skabe øget attraktivitet for kinesiske kendskab blandt relevante kinesiske turister måles på baggrund af: markedsaktører og forbrugersegmenter. Samlet 2. ▪ Kinesiske overnatningstal millioner eksponeringer / år. for metropolregionen og 2.2 Min. 4 produktkendskabsture i alt benchmarket ift. øvrige mhp. at sikre relevant kendskab til europæiske destinationer produkter blandt kinesiske ▪ Kinesiske forbrugstal (det relevante markedsaktører undersøges om det er (turoperatører, rejseagenter). muligt at få oplyst tværregionalt geografisk- 3.1 Gennemførsel af min. 8 Kina-klar specifikt tax free shopping kurser for turisme- og data) serviceaktører i metropolregionen. ▪ Kinesiske gæsters 3.2 Nyudvikling af digitale kulturforbrug (ved at kigge serviceredskaber (geografisk på data for Copenhagen tilpasset metropolregionen) på Card, samt målinger på chinavia.dk platformen. udvalgte 3.3 Øget bevidsthed blandt kulturinstitutioner/attrakti kursusdeltagere ift. kinesiske oner i metropolregionen) serviceforventninger og øget brug af ▪ Tilfredshed med besøget og digitale serviceredskaber på servicemødet (kinesiske chinavia.dk. gæsteundersøgelser) 3.4 Kortlægning af kinesiske Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -13 af 13 samarbejdsaftaler (med turisme som Effekten af indsatsen skal element) mellem metropolregionens således være: aktører og kinesiske ækvivalenter. ▪ Vækst i kinesiske overnatninger ▪ Stigning i kinesisk tax free forbrug, samt kulturforbrug ▪ Øget kinesisk kendskab til regionens bredere produktportefølje og længere ophold i regionen til følge ▪ Øget tilfredshed blandt kinesiske gæster

Kritiske antagelser:

▪ Det kinesiske marked udvikler sig særdeles hurtigt – og de kinesiske rejsetrends følger med. Det betyder samtidig, at markedet kan vise sig meget følsomt over for udsving i økonomi og den politiske situation i Kina. Skift i kinesiske politiske rammer kan ligeledes have betydning for udrejse – dette senest set i forbindelse med introduktionen af regler omkring turgrupper (start 2014), der ramte populære gruppedestinationer hårdt. Samme gør sig gældende ift. kinesisk luksusskat, der i dag gør det favorabelt at shoppe i udlandet. Ændring af skatteforholdene vil påvirke kinesisk tax free forbrug. Indsatsen i regi af ReVUS bygger på den kritiske antagelse af det kinesiske marked fortsat udvikler sig favorabelt og global udrejse fra Kina fortsat vækster. ▪ Tilgængelighed er afgørende for at sikre fortsat vækst af kinesiske turister til regionen. Det er en kritisk antagelse for projektet, at de eksisterende ruteforbindelser fastholdes, samt tilgængeligheden styrkes yderligere. ▪ Samarbejdsvillighed fra de relevante service- og kulturaktører ift. at uddanne personale, aktivt bruge de redskaber, projektet stiller til rådighed, samt aktiv deltagelse i målingen af de kinesiske gæsters kulturforbrug, tilfredshed mv.

GREATER CHINAVIA INDTÆGTER 2016 2017 OFFENTLIGE PARTNERE* 150.000,00 150.000,00 REGION HOVEDSTADEN 3.000.000,00 3.000.000,00 PRIVATE AKTØRER** 50.000,00 50.000,00 I ALT 3.200.000,00 3.200.000,00 *Partnernes medfinansiering afventer fortsat endelig bekræftelse. De indikerede DKK 150.000 / indsatsår er Helsingør Kommunes øremærkede budget til kinesisk markedsindsats. Visit Nordsjælland bidrager med medarbejdertimer 2016 og 2017, der værdisættes 1. kvartal 2016. Københavns Kommune har ydermere afsat DKK 4,6 mio. til at styrke samarbejdet med Beijing og Hamburg. En del af dette budget er øremærket det eksisterende Chinavia+ projekt og vil således bidrage til at danne grundlag for den udvidede REVUS indsats. Da denne finansiering også optræder i den godkendte Chinavia+ ansøgning, er de ikke indikeret her. Dragør Kommune har pulje midler som kan ansøges. ** Der er i den godkendte Chinavia+ ansøgning indikeret et mål om finansiering ved salg af Kina-klar servicekurser til øvrige aktører (dvs. aktører, der ikke er projektpartnere). Som led i REVUS satsningen vil indsatsen blive udvidet til et større geografisk område. Offentlige aktører, der ønsker at indgå i samarbejde omkring Kina-klar og øvrige aktiviteter målrettet det kinesiske rejsemarked, vil indgå som offentlige partnere. Skulle private aktører ønske at gennemføre Kina-klar kurser og forløb, ville dette indgå som indtægter under private aktører.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 4 - Side -1 af 11

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 4 - Side -2 af 11

Beskrivelse af initiativet Interactive Denmark (ID) er et nationalt klyngeprojekt, der har sin base i København. ID er sat i verden for at styrke de digitale interaktive industrier i Danmark gennem forretningsudvikling, kapitaltiltrækning og klyngeopbygning. Målet er at skabe vækst og arbejdspladser i både Region Hovedstaden og i resten af Danmark. Interactive Denmark arbejde således for at udnytte potentialet i den digitale interaktive klynge, der i dag består af ca. 200 virksomheder på landsplan hvoraf 2/3 er lokaliseret i Hovedstadsregionen. Med henblik på at skabe vækst og jobs i digitale interaktive virksomheder er Interactive Denmarks arbejde målrettet nævnte virksomheder, interessenter i branchen, offentlige organisationer og private erhverv, der i stadig stigende grad efterspørger produkter og services fra branchen.

ID har eksisteret siden 2014 med medfinansiering fra bl.a. Vækstforum Hovedstaden. ID har indtil nu etableret sig som en landsdækkende klyngeorganisation og erhvervsfremmeaktør, der med udgangspunkt i hovedstadsregionen, skaber relevante tilbud for klyngens virksomheder. Dette i samarbejde med andre etablerede aktører som Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Midtjylland, Eksportrådet og Accelerace. ID´s indsats har indtil videre medvirket til, at der siden projektstart i 2014 er skabt 125 jobs i danske digitale interaktive virksomheder, en stigning i omsætning på 196 % samt en forøgelse i eksporten på 500 mio. kr. blandt virksomhederne.

Leverancer Interactive Denmarks overordnede mål er at skabe arbejdspladser inden for de digitale interaktive erhverv. Konkret er målet, at man i perioden 2014-2017 skal medvirke til at skabe 750 nye arbejdspladser direkte i klyngens virksomheder og 1250 arbejdspladser i tilgrænsende brancher. 500 jobs i kernevirksomheder og ca. 830 jobs i afledte brancher vil blive etableret i Region Hovedstaden, hvilket bevirker en vækst på 36 % i antallet af arbejdspladser i den digitale branche.

For at komme i mål med effektmålet om jobvækst, vil ID forsætte og iværksætte en række aktiviteter. I hovedstadsregionen iværksættes bl.a. disse aktiviteter med henblik på at nå effektmålene, herunder:  16 inkubations- og accelerationsforløb  12 forretningsudviklings-workshops  14 netværksarrangementer  2 investor-workshops  Min. 20 dialogmøder hos klyngevirksomheder  Min. 26 rådgivningssamtaler  Etablering af 4-6 erhvervspartnerskaber mhp. at øge den private medfinansiering af ID styrke samarbejdet med virksomheder i klyngens umiddelbare omverden.

Partnerkredsen Interactive Denmark består af de stiftende partnere Shareplay v. Filmby Aarhus, Producentforeningen og CAPNOVA. Hver partner har specifikke opgaver, der svarer til deres rolle og specialisering i økosystemet for den digitale interaktive branche.

De finansielle parter bag Interactive Denmark i perioden 2016-2017 er Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Markedsmodningsfonden, Region Midtjylland, Region Nordjylland og andre kommuner (Viborg, Aarhus, Aalborg og Grenaa). Endvidere har man netop etableret to Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilagerhvervspartnerskaber. 4 - Side -3 af 11

Økonomi Interactive Denmark søger finansiering for i alt ca. 14,5 mio. kr. i projektperioden 2016-2017. Heraf søges 3 mio. kr. medfinansieret af ReVUS-midlerne. Markedsmodningsfonden bidrager med 4 mio. kr. Københavns Kommune bidrager med 2 mio. kr. om året i 2016-2017. Region Midtjylland medfinansierer med i alt 1,8 mio. kr.

ID er i dialog om de øvrige parters medfinansiering.

Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at Interactive Denmark-projektet siden 2014 har opnået gode effekter bl.a. gennem medfinansiering fra Vækstforum Hovedstaden. Derudover retter Interactive Denmark 2016-17 sig direkte mod ”Kreativ Vækst” i Revus. Ved at skabe forløb og workshops inden for bl.a. forretningsudvikling, rådgivning og investering, bidrager ID til opfyldelsen af følgende effektmål i ReVUS:  Eksporten i de kreative erhverv er steget med 25 % inden 2025  De kreative erhverv og turismen har skabt 20 % flere arbejdspladser frem mod 2025.

Det er derfor administrationens vurdering, at projektet bør medfinansieres i 2016-2017 med i alt 3 mio. kr. af ReVUS-midlerne.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 4 - Side -4 af 11

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Interactive Denmark

Samlede budget (kr.): Ca. 14,5 mio. kr. i 2016-2017. Projektets samlede (ikke al finansiering af på plads pt.) budget: Ansøgt beløb (kr.): 3 mio. kr. Øvrig finansiering Markedsmodningsfonden: 4 mio. kr. (fordelt på partnere): Region Nordjylland: 1 mio. kr. (finansiering ikke på plads) Region Midtjylland: 1,8 mio. kr. Københavns Kommune: 4 mio. kr. Århus Kommune: 0,25 mio. kr. Privat finansiering: 0,5 mio. kr. Aalborg Kommune: finansiering uafklaret

Ansøgt beløb: 3 mio. kr. Projektperiode: Start: Slut: Marts 2016 December 2017

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: Interactive Denmark Navn, adresse og tlf. på lead-parter Adresse: Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg Tlf.: 33862887

Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond Sæt X i rubrik ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening x personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Jan Neiiendam Tegningsberettiget Adresse: Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg Tlf.: e-mail: [email protected]

Navn: Jan Neiiendam Kontaktperson Adresse: Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg Tlf.: e-mail: [email protected]

CVR nummer 35180109

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) BilagOplysninger 4 - Side -5 af 11 om partnere i projektet Partner 1 Partnere, navn, adresse Navn: CAPNOVA og rolle i projektet. Adresse: Universitetsparken 7, 4000 Roskilde CVR nr. 14353089 Rolle: Partner med særligt fokus på at investere i virksomhederne på tidligt niveau samt arbejdet med tiltrække yderligere kapital.

Partner 2 Navn: Producentforeningen Adresse: Bernhard Bangs Allé 25, 2000 Frederiksberg CVR nr. 10667070 Rolle Brancheforeningen for de samlede visuelle industrier og politisk lobbyorganisation for spilbranchen ift. at sikre de bedste rammebetingelser.

Partner 3 Navn: Shareplay v. Filmby Aarhus Adresse: Filmbyen 23, 8000 Aarhus C CVR nr. 55133018 Rolle Regional forankring i forhold til kontakt til od identifikation af vækstvirksomheder og talenter i de digitale visuelle miljøer i Region Midt- og Nordjylland.

Øvrige deltagere i projektet

Liste over øvrige deltagere i projektet

(dvs. deltagere som ikke modtager tilskud fra Region Hovedstaden som led i projektet)

Oplysninger om projektet Interactive Denmark (ID) er et nationalt klyngeprojekt, der har sin Projektresumé base i København. ID er sat i verden for at styrke de digitale interaktive industrier i Danmark gennem forretningsudvikling, kapitaltiltrækning og klyngeopbygning. Målet er at skabe vækst og arbejdspladser i både Region Hovedstaden og i resten af Danmark. Interactive Denmark arbejde således for at udnytte potentialet i den digitale interaktive klynge, der i dag består af ca. 200 virksomheder på landsplan hvoraf 2/3 er lokaliseret i Hovedstadsregionen. Med henblik på at skabe vækst og jobs i digitale interaktive virksomheder er Interactive Denmarks arbejde målrettet nævnte virksomheder, interessenter i branchen, offentlige organisationer og private erhverv, der i stadig stigende grad efterspørger produkter og services fra branchen.

ID har eksisteret siden 2014 med medfinansiering fra bl.a. Vækstforum Hovedstaden. ID har indtil nu etableret sig som en landsdækkende klyngeorganisation og erhvervsfremmeaktør, der med udgangspunkt i hovedstadsregionen, skaber relevante tilbud for klyngens virksomheder.

Interactive Denmarks overordnede mål er at skabe arbejdspladser inden for de digitale interaktive erhverv. Konkret er målet, at man i perioden 2014-2017 skal medvirke til at skabe 750 nye

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 4 - Side -6 af 11 arbejdspladser direkte i klyngens virksomheder og 1250 arbejdspladser i tilgrænsende brancher. 500 jobs i kernevirksomheder og ca. 830 jobs i afledte brancher vil blive etableret i Region Hovedstaden, hvilket bevirker en vækst på 36 % i antallet af arbejdspladser i den digitale branche.

ID er sat i verden i 2014 for at styrke de digitale interaktive industrier i Projekts mål og formål Danmark gennem forretningsudvikling, kapitaltiltrækning og klyngeopbygning. Målet er at skabe vækst og arbejdspladser i både Region Hovedstaden og i resten af Danmark. 2/3 af virksomhederne befinder sig i Hovedstadsområdet, men klyngen er national og samler erhvervsmiljøerne inden for branchen fra andre regioner i kraft af et sekretariat i Region Midtjylland. Den digitale interaktive klynge repræsenterer et stort potentiale for vækst i Danmark. Det globale marked for den visuelle interaktive industri udgør i dag 1.700 mia.kr., svarende til størrelsen af hele den finske økonomi1. Globalt er omsætningen i disse brancher eksploderet i de senere år, og lande som Sverige og Finland er gået forrest i den globale vækst. I Danmark har vi i dag etableret mange af de byggesten, der er nødvendige, hvis vi skal kunne måle os med Finland, Sverige og resten af verden, men Danmark mangler stadig at etablere vigtige rammebetingelser, som forløser vækstpotentialet. Et potentiale der kan sikre Danmark endnu 1 mia. kr. i omsætning og mindst 2.000 nye job inden 2018.

ID har tre målgrupper: Projektets målgruppe ● ID er for virksomhederne: Hovedmålgruppen er virksomhederne. Fra start-ups til store virksomheder, der ønsker vækst. De er kendetegnede ved, at de ser sig selv som del af den visuelle interaktive industri og kan se fordele ved at være del af ID-klyngen. Klyngen rummer alle de kreative erhverv inden for den digitale visuelle brancher. Virksomhederne kan enten være funderet i egne IP’er, i work for hire eller en kombination og vil både være B2C og B2B. ● ID er for interessenterne: De danske og internationale investorer, business angels, fonde, etc. forlagene og fondene der ønsker adgang til branchen, forretningsudviklerne og gate-keeperne til eksportmarkederne. ● ID er for markedet: for erhvervspartnerne fra den private sektor, for politikerne, embedsfolkene og andre beslutningstagere fra det offentlige og for journalisterne fra relevante medier

Aktiviteter og milepæle Aktivitetsoversigt og milepælsplan vedlagt

Projektets kommunikation foregår i form af både intern Kommunikation kommunikation i klyngen og ekstern kommunikation målrettet omverdenen:  Den interne kommunikation foregår i form af community management og formidling af de gode historier i branchen. IDs community består af ca. 1500 personer fra en række forskellige brancher og ca. 250 virksomheder. Den digitale

1 Analyse af den danske Interactive industri og fremtidige udviklingsmuligheder for de kreative digitale erhverv i Danmark”, Quercus Group 2014 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 4 - Side -7 af 11 interne kommunikation foregår på følgende platforme: Twitter (2843 følgere), LinkedIn (775 deltagere), nyhedsbrev (892 modtagere).  Den eksterne kommunikation foregår rettet mod omverdenen i form af både generel kommunikation i dagspressen og målrettet kommunikation i form af bilaterale møder, løbende kommunikation af klyngens resultater, etc. Det foregår alt sammen med fokus på at skabe opmærksomhed omkring branchens succeser, potentiale og udfordringer. ID har i perioden 2014 - 2015 været i pressen i alt 42 gange i lokale og nationale medier (tv, print og online), senest den 18. 12. 2015 i Børsen med kronikken ”Kom og lær af den interaktive elite”.

Der vil blive udarbejdet en uddybende kommunikationsplan umiddelbart efter, at der er givet tilsagn om projektmidler fra Region Hovedstaden. IDs arbejde er hidtil blevet dokumenteret og evalueret i form af en Evaluering opstartsevaluering i 2013, en midtvejsevaluering i 2015 og vil blive

evalueret i 2017 med henblik på at dokumentere de opnåede effekter jf. målene. Den vedlagte effektkæde (bilag A) er udarbejdet i forbindelse med dette evalueringsarbejde.

ID har endvidere i projektperioden opnået en Bronzecertificering på den europæiske klyngestandard i regi af Cluster Excellence Network.

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Initiativet falder inden for Væksttemaet Kreativ Vækst, som er en del af rammevilkåret for kompetent arbejdskraft og internationalisering.

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Initiativet understøtter strategiens overordnede vækstmål om at Hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for de kreative erhverv og oplevelsesøkonomien øges til gavn for vækst og beskæftigelse:

 Arbejdspladser: ID er 100 % dedikeret til at skabe vækst og arbejdspladser og bidrager dermed til effektmålet om at skabe 20 % flere arbejdspladser frem til 2025. Såfremt ID’s mål om at skabe ca. 500 arbejdspladser direkte i klyngens virksomheder i Region Hovedstaden inden 2018 indfries, vil der være tale om en procentmæssig stigning i beskæftigelsen på 36% inden for den digitale interaktive branche.  Eksport: Branchen er kendetegnet ved meget høj internationaliseringsgrad i form af en høj andel af born global virksomheder kombineret med et globalt marked og internationalt mindset. ID arbejder målrettet med at realisere det internationale potentiale i branchen og understøtter strategiens konkrete effektmål om at øge eksporten i de kreative erhverv med 25 %.  Events: ID klyngen samarbejder med CPH Games & CPH Games Festival, der potentielt kan tiltrække større udenlandske forbruger- og forretningsevents til Regionen.

Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Danske og internationale erfaringer viser, at velfungerende klyngeorganisationer er en drivkraft for vækst. Ved at understøtte den digitale interaktive branche med skræddersyede services og aktiviteter kan ID sikre, at flere virksomheder i branchen kommer i vækstforløb og derved skaber nye varige arbejdspladser i Region Hovedstaden og i resten af landet.

2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? ID skal skabe 750 nye jobs direkte i den visuelle interaktive klynge over fem år fra 2014 – 2018 og 1.250 jobs i afledte brancher. I alt skal ID skabe 2.000 jobs frem til 2018. Af disse forventes ca. 1330 jobs at være i Region Hovedstaden, heraf 500 i klyngens kernevirksomheder.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag)

BilagHvilke 4 - andreSide vækstskabende -8 af 11 effekter har projektet? ID bygger bl.a. på computerspilbranchens eksponentielle jobskabelses- og eksportmuligheder, hvor alene omsætningen i den danske branche er vokset med 196 % til over 1 mia. kr. fra 2009 – 2014. Tal fra Finland viser hvordan branchen over 10 år har bevæget sig fra 300 mio. kr. til 13,5 mia. kr. i omsætning som følge af en langsigtet offentlig investeringsstrategi, hvor man i samme periode har investeret 750 mio. kr. Disse erfaringer vil projektet omsætte til en dansk kontekst og dermed realisere vækstpotentialet.

3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? Interactive Denmark består af de stiftende partnere Shareplay v. Filmby Aarhus, Producentforeningen og CAPNOVA. Hver partner har specifikke opgaver der svarer til deres rolle og specialisering i økosystemet for den digitale interaktive branche.

Herudover involverer ID også en række private aktører og uddannelser. Denne kreds vil blive udvidet løbende i de kommende år. De private aktører som eksempelvis Microsoft, der er del af IDs nære samarbejdspartnere vil fra 2016 blive udvidet i form af erhvervspartnerskaber med en række virksomheder, der ønsker adgang til den platform, som ID udgør. Uddannelsesaktørerne er DADIU/filmskolen og de regionalt forankrede uddannelsesmiljøer i Viborg (animation) og Grenå (spiludvikling). Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. Bag ID står, foruden de stiftende partnere Producentforeningen, CAPNOVA og Shareplay, private partnere som Microsoft og Filmskolen. ID er organiseret som en forening ledet af en Komité med 7 medlemmer, der mødes min. 4 gange årligt. Bestyrelsesformand for ID er Vicedirektør i Producentforeningen Jan Neiiendam, der tidligere har opbygget og ledet Computerspilzonen og ID som projektdirektør.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Producentforeningen er projektholder på ID og ansatte i 2009 Jan Neiiendam til at projektlede først Computerspilzonen og sidenhen ID. De ansatte i IDs sekretairat har tilsammen mere end 15 års erfaring med klyngearbejdet hidtil kombineret med en interessant flade til andre visuelle industrier (film, tv, animation, etc.), hvilket skaber basis for samarbejde og udvikling i et felt, der er i kraftig udvikling.

4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i. De mest markante resultater som ID forventer at skabe er:  Markedsmodning og forretningsforståelse i branchen i samarbejde med erhvervsfremmeaktører, blandt andet gennem fortsættelse af acceleratorprogrammet målrettet mindre virksomheder i de kreative erhverv. Herigennem vil ID kunne skabe de forventede ca. 1300 arbejdspladser i Region Hovedstaden i kernevirksomheder og afledte brancher og dermed en vækst på 36% i branchen som helhed målt på arbejdspladser.  Øger internationaliseringsgrad blandt klyngen virksomheder målt på eksporttal og deltagelse i eksportaktiviteter og ved at tiltrække internationale talenter på både kreative og forretningsmæssige områder.  At styrke kreative virksomheders adgang til finansiering og risikovillig kapital, særligt inden for kreative digitale brancher, herunder computerspilsbranchen både gennem brobygning til eksisterende kapitalaktører og gennem etableringen af en investeringsfond målrettet de digitale brancher  Politisk opmærksomhed omkring digitale visuelle industrier på nationalt niveau udmøntet i en fælles national vision på området.  Branding af den danske branche internationalt gennem internationale samarbejder med brancheaktører og tilstedeværelse ved internationale events.  Den endelige etablering af ID som indgang til branchen for virksomheder, politikere, presse, internationale aktører og andre virksomheder.

5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Region Hovedstaden er det naturlige centrum for den digitale visuelle branche i Danmark. Dette skyldes regionens høje koncentration af relevante uddannelser og specialiserede virksomheder. De mange aktører i Region Hovedstaden samarbejder med miljøerne i andre dele af landet og trækker mange af talenterne til. På grund af at størstedelen af branchen er koncentreret i Region Hovedstaden vil de regionale udfordringer være sammenfaldende med det nationale.

Nøgleudfordringerne er:  Internationalt potentiale og andre eksportmønstre: De digitale interaktive brancher har andre eksportmønstre end traditionelle brancher. Produkter kan distribueres uden omkostning og forbrugerne kan nås gennem online markedspladser. Forretningsmodellerne fordrer eksponentiel eksport, og eksport er derfor en nærmest selvfølgelig del af virksomhedernes eksistens. Nystartede virksomheder går derfor fra starten efter at eksportere og internationalisere. Men de særlige vilkår for adgang til internationale markeder, kræver en anden tilgang til at rådgive og servicere virksomhederne. Og fordi virksomhederne ofte er unge, har de brug for rådgivning og specialiserede services allerede tidligt i deres udvikling.

 Mange små virksomheder med stort behov for professionalisering: Virksomhederne skal professionaliseres fra den tidligst mulige fase i deres udvikling. Det kan gå stærkt i den digitale interaktive branche, hvis man har det rigtige produkt. Derfor er det afgørende at virksomhederne er klædt på til vækstforløb så tidligt som muligt, så de kan træffe valg om fx ekstern finansiering og internationalisering på et kvalificeret grundlag.

 Mangel på kapital: Der mangler risikovillig kapital med knowhow inden for de digitale interaktive brancher. Det er en Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) udfordring for branchen, at den begrænsede kapital, der er til stede i Region Hovedstaden, ikke forstår sig på de Bilag 4 - Sideforretningsmodeller -9 af 11 og markedsmekanismer, der gør sig inden for den digitale interaktive branche. CAPNOVA spiller her en central rolle som kapitaludbyder med specialisering og en veludviklet track record inden for området. Men CAPNOVA kan ikke løfte markedet alene, og derfor er der behov for at tiltrække flere investeringer udefra samt at øge virksomhedernes generelle kapitalmodning.

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til? ID bygger i sagens natur videre på erfaringerne fra hhv. Computerspilzonen og arbejdet med ID frem til nu.

Herudover skaber initiativet synergi i forhold til en række indsatser. De centrale er:  Målrettet samarbejde med CPH Film Fund. Filmfonden og ID arbejder sammen om at formulere en fælles, ambitiøs national vision for de digitale visuelle industrier målrettet Erhvervs- og Vækstministeriet, som også omfatter aktører i resten af Danmark. ID og CPH Film Fund har en lang række fælles interesser i forhold til erhvervsudvikling og ambitionen er at etablere en fælles struktur, som skal danne ramme om alle de erhvervsrettede aktiviteter i fremtiden. På den måde vil ID være med til at sikre at Danmark – og særligt hovedstadsregionen på grund af den høje koncentration af virksomheder her – udnytter det store erhvervsmæssige potentiale i de digitale visuelle industrier.  Den regionale udvikling af branchen i gennem tæt samarbejde med uddannelsesvirksomheder, iværksættermiljøer og inkubatorer samt kapitalaktører.  Den nationale klyngeudvikling i form af det tætte samarbejde med Region Midtjylland, som tillige har en stærk klynge inden for den digitale interaktive branche under den samlede kreative indsats More Creative. Under navnet Shareplay har man her gennem de seneste 6 år arbejdet aktivt med styrkepositionerne i hhv. Viborg (animation/spil), Grenaa (spil) og Aarhus (film/tv/spil).  ID er ved at etablere samarbejde med Copenhagen Talent Attraction under Copenhagen Capacity med fokus på at tiltrække ansatte til spilbranchen i regionen.

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? ID har potentialet til at blive en tværregional indsats for Greater Copenhagen. Den store koncentration af virksomheder i Hovedstadsområdet er allerede belyst men ser vi på tværs af Greater Copenhagen er der meget stor relevans:  Der er en naturlig samarbejdsflade til Sydsverige – ID kan arbejde på at styrke denne relation. Sydsverige har nogle af Skandinaviens bedste uddannelser på området kombineret med events samt en stærk virksomhedskoncentration inden for branchen.  Region Sjælland rummer også oplagte partnere til det tværregionale økosystem. CAPNOVA i Roskilde, der tegner sig for de eneste specialiserede investormidler målrettet branchen kombineret med en række uddannelsesmiljøer såsom den nye Game Design uddannelse på ZBC (Zealand Business College) og Vallekilde Højskole i Odsherred, der har en succesfuld spillinje.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 4 - Side -10 af 11

Aktiviteter i Region Hovedstaden Nationale aktiviteter, som virksomheder i Region Hovedstanden vil have adgang til

Markedsmodningsaktiviteter: 2016 - 2017

16 SOLID inkubations- og accelerationsforløb (af Internationalt ambassadørprogram: Øget i alt 25 nationale i 2016). SOLID forløbene er adgang til internationalt netværk, målrettet enkeltvirksomheder og er IDs mest samarbejdspartnere, forretningskonsulenter, virksomhedsnære tilbud, hvor virksomhederne mentorer og investorer. SOLID finansieres af matches med håndplukkede eksperter mhp. at midler fra Markedsmodningsfonden og løber løse udfordringer og komme ud på større frem til og med 2016. markeder. Eksportaktiviteter: Fremstød til markeder, 12 forretningsudvikling workshops Growing international go-to-market forberedelseshjælp, Games (af i alt 22 på nationalt plan) . I 2015 inspirationsrejser, netværk, deltagelse i deltog 340 spiliværksættere i Growing Games. konferencer, messer og brug af eksisterende Af dem var 244 unikke virksomheder og der fra i eksportstøtte system. Synliggørelse af gennemsnit 42 deltagere på hver af de 10 investeringspotentiale i DK klyngen på workshops. udenlandske markeder.

14 netværksarrangementer, herunder Spilbar, I Region Midtjylland gennemføres endvidere et VR-forum, mm. (af i alt ca. 25 på nationalt plan). talentspottingsprogram og et team- og Spilbar trækker en meget bred kreds af produktscreeningsprogram, som forventes at deltagere og der er i gennemsnit 150 - 200 identificere nye talenter til den samlede klynge. deltagere pr. event i hovedstadsregionen.

Etablering af et CEO-netværk målrettet lederne af de virksomheder, som har været igennem et SOLID forløb.

Kapital: 2016 & 2017

2 Growing Investors workshops (af i alt 4 på Investeringsfond: Øremærkede nationalt plan), som også synliggør de gode investeringsmidler på min 150 mio. kr., businesscases og investeringsmulighederne i målrettet vækstvirksomheder i branchen. DK. Herunder afdækning af potentielle private partners investeringsvillighed og afdækning af Bearbejdning af potentielle investorer ift. at DK klynge businesscases udfordringer i etablere en investeringsfond målrettet nuværende kapitalfødekæde. vækstvirksomheder i branchen.

Klyngeopbygning: 2016 & 2017

Min. 20 dialogmøder hos klynge virksomheder 20 nyhedsbreve (af min. 40 på nationalt plan) 1 klyngedatabase: Kontaktinfo., virksomheds- Min. 26 rådgivningssamtaler (af min. 40 på og brancheprofiler, alle leverer data til og kan nationalt plan) trække data fra databasen.

8 klynge arrangementer fx gå-hjem-møder, Rapporten Det Interaktive Danmark i Tal: morgenmøder, årsmøde, seminar, festival mm. Statistisk materiale vedr. klyngens virksomheds-

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag(af 4 i- alt Side 12 på -11 nationalt af 11 plan) antal, antal ansatte, omsætning, eksport mm.. Branchen med fokus på at følge og Synliggørelse af DK Klyngen via deltagelse i kommunikere væksten. kulturevents, konferencer, høringer, udvalg, konferencer mm. 2 hjemmesider (dk/com)

Etablering af 4-6 erhvervspartnerskaber i Community management: Finde, indlejre og projektperioden med henblik på at øge den fastholde klyngevirksomheder i klyngen bl.a. private finansiering af ID og styrke samarbejdet gennem online tilstedeværelse på alle relevante med de virksomheder, der findes i klyngens platforme. (twitter, LinkedIn mm.) umiddelbare omverden. Nationalt og internationalt netværk: Opbygning af netværk som kan bringes i spil i hele landet.

Ekstern kommunikation med interessenter uden for klyngen: Politikere, dansk og international presse, etc.

Erhvervspartnerskaber: Opbygning af erfaring med erhvervspartnerskaber på brancheniveau.

Studieture til internationale klyngepartnere: Opbygning af viden, kompetencer og netværk

Besøgsprogram for internationale investorer, samarbejdspartnere og klyngepartnere i DK

Opsamling og formidling af data og viden om klynge, fx effektanalyser, videnpapir og foranalyser.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 5 - Side -1 af 7

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 5 - Side -2 af 7

Beskrivelse af initiativet Copenhagen wi-fi og tidssvarende mobil og bredbåndsdækning Med projektet etableres et mere sammenhængende wifi-net og en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i regionen, hvor der i dag er områder med mindre god forbindelse og dækning. Et wifi-net kan styrke mulighederne for at udvikle bedre servicetilbud til borgere, virksomheder og turister samt løse samfundsudfordringer baseret på intelligent teknologi. Desuden etableres en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele Greater Copenhagen, som gør det attraktivt at besøge, drive virksomhed og bosætte sig i regionen. Initiativet gennemføres i samarbejde med andre offentlige myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner.

Der gennemføres som udgangspunkt en foranalyse, som kan afdække eksisterende wi-fi-net, der kan kobles samt hvordan en fælles teknisk løsning kan udvikles. Der gennemføres en kortlægning af huller i den basale mobil- og bredbåndsdækning, med henblik på at finde løsningsmodeller for hvordan hullerne kan dækkes i samarbejde med staten, kommuner og telebranchen m.fl. Foranalysen udgør et beslutningsgrundlag for at øvrige partnere forpligter sig til projektet. Det forventes, at projektet vil bidrage at fremme en bedre, veludbygget og tidsvarende digital infrastruktur senest i 2020.

Leverancer 1. Der gennemføres i perioden april 2016 til midt 2016 en foranalyse, som skal afdække mulighederne for et sammenhængende wi-fi-net, herunder bl.a. kortlægge eksisterende wi-fi-net og igangværende wi-fi-projekter i Greater Copenhagen. Analysen skal også  Vurdere om wi-fi-løsningen kan sammentænkes med udbygning og behov i forbindelse med udvikling, test og udbredelse af smart city løsninger i fx gadebelysning, som virker via wi-fi-net  Vurdere om løsningen opfylder tilstrækkelige sikkerhedsmæssige behov og beskyttelse af private oplysninger (data)  Beskrive hvordan den fælles wi-fi-løsning kan markedsføres, særligt overfor turister og forretningsdrivende, som besøger Greater Copenhagen.

2. Foranalysen skal også afdække forhold, som kan fremme mobil og bredbåndsdækning i Region Hovedstaden, herunder  Via de enkelte kommuner i Region Hovedstaden samt værktøjer udviklet af staten, bl.a. TjekDitNet.dk, bredbåndskortlægningen, vejledninger mv. kortlægge områder i Region Hovedstaden med særlig udfordringer med mobil- og bredbåndsdækningen  På baggrund af kortlægningen udpege de dårligst dækkede lokalområder for både mobil- og hurtigt bredbånd  Udarbejde forslag til løsningsmodeller baseret på OPP eller lignende, som kan fremme en tidsvarende dækning i de udpegede områder, bl.a. på baggrund af det arbejde, som er gennemført i andre Regioner, fx Region Sjælland, således, at berørte kommuner kan implementere løsningsmodeller i samarbejde med relevante aktører i deres dårligt udpegede områder  Beskrive opmærksomhedspunkter vedrørende nye kommende teknologier.

3. På baggrund af analysen igangsættes i perioden midt 2016 til primo 2017 implementering af et mere sammenhængende wifi-net samt indsatser som kan forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i udpeget Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilagområder 5 - Side med -3 afdårlig 7 dækning.

Partnerkredsen Partnerne bag projektet er: Region Hovedstaden og Gate 21

Herudover bidrager foreløbig følgende partnere til indsatserne aktiviteter:

Kommunerne: Albertslund, Ballerup, Bornholm, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Høje-Taastrup, København

Øvrige deltagere: CBS, DTU, Horesta, TDC, Teleindustrien

Økonomi Der ansøges om 1 mio. kr. . Midler anvendes til en foranalyse samt til at samle eksisterende wifi-net og finde løsningsmodeller i områder med dårlig mobil og bredbåndsdækning.

Tilsagn om medfinansiering fra andre partnere finder sted efter analysefasen er afsluttet og i forbindelse med igangsætning af udviklingsprojektet i anden halvdel af 2016. Der forventes at være medfinansiering på op til 50 pct. i form af kontantbidrag eller arbejdstimer fra de deltagende partnere.

Administrationens vurdering Initiativet bidrager til at komme tættere på ReVUS-2020 effektmålene om at:  I 2020 er der etableret en mere sammenhængende wi-fi-løsning i Greater Copenhagen  I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload  Det er mere attraktivt at bo og drive virksomhed i Greater Copenhagen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 5 - Side -4 af 7

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Copenhagen wi-fi og tidssvarende mobil og bredbåndsdækning

Samlede budget (kr.): 1 mio. kr. Projektets samlede budget: Det samlede budget bliver højere, når der i anden halvdel af 2016 er klarhed over eksterne parters medfinansiering. Ansøgt beløb (kr.): 1 mio. kr. Øvrig finansiering (fordelt på Tilsagn om medfinansiering fra andre partnere): partnere finder sted efter analysefasen er afsluttet og i forbindelse med igangsætning af udviklingsprojektet i anden halvdel af 2016. Der forventes at være medfinansiering på op til 50 pct. i form af kontantbidrag eller arbejdstimer fra de deltagende partnere. Ansøgt beløb: 1 mio. kr. Projektperiode: Start: April 2016 Slut: Primo 2017

(afsluttet i forhold til de her ansøgte midler, men for at nå ReVUS-målet om digital infrastruktur vil der være behov for videreudvikling)

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: Gate 21 Navn, adresse og tlf. på lead-parter Adresse: Vognporten 2, 2620 Albertslund Tlf.:

Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond Sæt X i rubrik ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening X personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Tegningsberettiget Adresse: Tlf.: e-mail:

Navn: Jacob Lundgaard Kontaktperson Adresse: Tlf.: 2179 1506 e-mail: [email protected]

CVR nummer CVR-nummer: 3211 2846

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) BilagØvrige 5 - Side deltagere-5 af 7 i projektet Kommunerne: Liste over øvrige Albertslund, Ballerup, Bornholm, Egedal, Fredensborg, deltagere i projektet Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Høje-Taastrup, København, Vallensbæk

Øvrige deltagere: CBS, DTU, Horesta, TDC, Teleindustrien

Oplysninger om projektet Målet med projektet er at etablere et mere sammenhængende wi-fi- Projektresumé net, som kan styrke mulighederne for at udvikle bedre servicetilbud til borgere, virksomheder og turister samt eventuelt løse samfundsudfordringer baseret på intelligent teknologi.

Projektet sigter også mod at etablere en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i Region Hovedstaden, hvor der i dag er områder med mindre god forbindelse.

Som udgangspunkt gennemføres en foranalyse, som kan afdække eksisterende wi-fi-net, som kan kobles samt løsninger hertil.

Der gennemføres en kortlægning af huller i mobil- og bredbåndsdækningen med henblik på at finde løsningsmodeller for hvordan hullerne kan dækkes i samarbejde med staten, kommuner og telebranchen. Foranalysen udgør et beslutningsgrundlag for at øvrige partnere forpligter sig til projektet. Det forventes, at projektet vil bidrage at fremme en bedre, veludbygget og tidsvarende digital infrastruktur senest i 2020. Målet med projektet er at etablere et mere sammenhængende wi-fi- Projekts mål og formål net, som kan styrke mulighederne for at udvikle bedre servicetilbud til borgere, virksomheder og turister samt eventuelt løse samfundsudfordringer baseret på intelligent teknologi.

Projektet sigter også mod at etablere en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i Region Hovedstaden, hvor der i dag er områder med mindre god forbindelse.

En tidssvarende digital infrastruktur er en nødvendig forudsætning for digitalisering og automatisering, herunder øget brug af data og moderne teknologi. De digitale muligheder forandrer konkurrencevilkårene for virksomheder og byers muligheder for vækst, tiltrækning af investeringer, turister og talent. Samtidig giver digitalisering mulighed for at udvikle innovative løsninger på samfundsudfordringer med sigende urbanisering, energiforbrug og trængsel på vejnettet. Fx klarer virksomheder, der baserer sig på data fra sensorer, offentlige datasæt og sociale medier, sig generelt 5-6 pct. bedre målt på indtjening end andre virksomheder. Tilsvarende har Greater Copenhagen muligheder for at opsamle data om regionen, som igen kan stilles til rådighed for erhvervslivet og bruges til at udvikle løsninger til fx mere effektiv affaldshåndtering, bedre styring af trafikken og planlægning af vedligeholdelse af veje, vandrør mv. og ikke mindst give eksportmuligheder og jobs.

Det er altafgørende, at den digitale infrastruktur understøtter denne udvikling. McKinsey vurderer, at der er et årligt globalt økonomisk vækstpotentiale i 2025 på mellem 26 og 73 billioner (en million millioner) kr. i moderne teknologi, som virker over internettet,

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 5 - Side -6 af 7 såkaldt ”Internet of Things (IoT). I sundhedssektoren vurderer McKinsey, at der kan opnås en omkostningsbesparelse på kroniske sygdomme på op til 50 pct. Alt i alt gør en god digital infrastruktur det mere attraktivt at besøge, drive virksomhed og bosætte sig i regionen, hvis der er adgang til de store globale økonomiske vækstpotentialer på området. Målgruppen er alle borgere, virksomheder og turister samt regioner Projektets målgruppe og kommuner, som er regionalt forankret i eller besøger Greater Copenhagen og kan have behov for adgang til internettet. I forhold til wi-fi-net er målgruppen dog i første omgang primært forretningsdrivende og turister, som besøger Greater Copenhagen.

Det er væsentligt at flere anvendelsesformål tænkes ind fra begyndelsen. Udrulning af digital infrastruktur kan være forbundet med store etableringsomkostninger og dermed også samfundsøkonomiske gevinster, hvis udrulningen koordineres bedre og infrastruktur deles frem for, at der udrulles flere parallelle infrastrukturer. Derudover kan flere anvendelsesformål tænkes ind. Fx kan en kommunes intelligente parkeringsløsning, som fungerer via wi-fi-net (bl.a. Wi-Fi HaLow baseret på IEEE 802.11ah, som er udviklet til at understøtte Internet of Things, IoT enheder) evt. også bruges til at levere digitale tjenester til turister, som besøger en attraktion i samme lokalområde.

Endelig kan målgruppen være staten i forhold til eventuelle behov for at gennemfører lovændringer, hvor rammebetingelserne er en direkte hindring for at udrulle en tidsvarende digital infrastruktur.

Aktiviteter og milepæle Aktivitet  Der gennemføres en foranalyse, som skal afdække mulighederne for et sammenhængende wi-fi-net mv. i Greater Copenhagen samt kortlægge mobil- og bredbåndsdækningen, april 2016 – midt 2016.  Der igangsættes en udbredelse af et sammenhængende wifi-net i Greater Copenhagen samt arbejde for at finde løsningsmodeller i de områder, som har dårlig mobil- og bredbåndsdækning, midt 2016 – primo 2017.  Der udvikles og udbredes nye wi-fi-net samt løsning på områder med dårlig mobil- og bredbåndsdækning, som fremmer en tidsvarende digital infrastruktur i Greater Copenhagen, 2017-2018. Milepæle  Gennemført foranalyse, midt 2016.  Udbredelse af løsninger for eksisterende wifi-net samt på områder med dårlig mobil- og bredbåndsdækning, primo 2017.  Under forudsætning af yderligere finansiering, særlig fra deltagende partnere igangsættes yderligere udvikling af nye wi-fi-net samt løsningsmodeller på dårlig mobil- og bredbåndsdækning i 2017- 2019.

 Eventuelt gennemføres en fælles kommunikationsindsats om Kommunikation resultaterne af foranalysen mv. i midt 2016.  Der gennemføres en fælles kommunikationsindsats og

markedsføring af de sammenhængende wifi-net for eksisterende net ultimo 2016. Det gennemføres en evaluering af projektudvikler ved afslutningen Evaluering af projektet af lead-partner.

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Initiativet falder inden for ReVUS-strategiens Smart Vækst indsatsområde.

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Initiativet bidrage til, at:  I 2020 er der etableret en mere sammenhængende wi-fi-løsning i Greater Copenhagen

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag)  I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en Bilag 5 - Sidebredbåndshastighed -7 af 7 på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload  Det er mere attraktivt at bo og drive virksomhed i Greater Copenhagen.

Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? Initiativet bidrager ved at:  Samarbejde om at udvikle, udbrede og markedsføre en fælles wi-fi-løsning i Greater Copenhagen til borgere, turister og forretningsdrivende  Undersøge behov i forhold til intelligente byløsninger, som kan benytte wi-fi-net (fx Wi-Fi HaLow) eller andre kommunikationsteknologier samt undersøge aspekter vedrørende standarder, sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger  Samarbejde med staten, kommuner og teleselskaber om at kortlægge områder i Greater Copenhagen med mindre god mobil- og bredbåndsdækning samt udvikle og finde løsningsmodeller på udfordringerne i områderne, som er mere tidsvarende.

2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Der er vanskeligt, at beregne konkrete antal jobs, som initiativet vil skabe, men det vurderes i flere analyser, at digital infrastruktur er afgørende for bosætning, vækst i erhvervsvirksomheder og turisme på linje med andre infrastrukturer, som elektricitet, vand og veje. Derfor kan mangle indsatser omvendt resulterer direkte i tab af job. OECD analyser viser fx, at den store værdi ikke længere ligger i fysiske produkter, men i de digitale tjenester, som bygges ovenpå. Derfor er det altafgørende at omstille sig til en videnøkonomi, som er baseret på anvendelse af data inden for alle sektorområder.

Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? Initiativet vil generelt understøtte andre sektorområder, som skal løse udfordringer med urbanisering, klima og energi mv. ved hjælp af smarte digitale løsninger, som kun kan virke under forudsætning af en tidsvarende digital infrastruktur. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? Gate 21 bidrager med projektudviklingskompetencer.Vallensbæk Kommune bidrage med kompetencer inden for sikkerhed og privacy på baggrund af et igangværende initiativ med at etablere en test- og demonstrationsfacilitet for sikkerheds- og privacy-aspekter, ”Smart City Cyper Security Lab”. Denne facilitet vil spille ind til dette initiativ.

Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. Gate 21 varetager sekretariatsfunktionen for DOLL Living Lab, som er et af verdens mest fremmelige steder, når det gælder udvikling af smarte byløsninger. Gate 21 har derfor erfaringer med, hvad en tidsvarende digital infrastruktur forudsætter af investeringer og kan træffe på flere partnere, som udruller disse teknologier. Vallensbæk Kommune samarbejder bl.a. med eksperter fra DTU, som forsker i IT-sikkerhed og privacy, som også forventes at blive partner i Smart City Cyper Security Lab.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Gate 21 er netop etableret med henblik på at udvikle projekter, som går på tværs af kommuner, og som kommuner har vanskeligt ved at løfte på baggrund af manglende ressourcer og kompetencer. 4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvordan projektets leverancer forankres efter projektets ophør. Foranalysen vil blive anvendt af Region Hovedstaden, som grundlag for det efterfølgende udviklingsprojekt. Udviklingsprojektet forankres blandt de aktører, som ejer de enkelte wi-fi-net og vedligeholder disse. Foranalysen skal give et forslag til, hvordan eventuelle fælles dele af løsningen kan forankres og vedligeholdes, fx ved forankring i en region eller kommune. For så vidt angår fremme af mobil- og bredbåndsdækningen vil forankringen være i de enkelte regioner og kommuner, som har en væsentlig rolle for at fremme en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning. 5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? En tidssvarende digital infrastruktur er en nødvendig forudsætning for øget brug af data og moderne teknologi. Der er fortsat områder i Greater Copenhagen, hvor mobil- og bredbåndsdækningen er mindre god og ikke alle kan få den høje bredbåndshastighed, som de ønsker. Samtidig er der ikke et sammenhængende wi-fi-net, som kan binde regionen bedre sammen digitalt. For eksempel så en turist eller forretningsdrivende, som ankommer til regionen, kan få adgang til digitale tjenester via wi-fi på centrale lokationer i regionen. Det er en udfordring for bosætning, virksomhedsdrift og tiltrækning af turister i hele Greater Copenhagen.

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til?  En konsulentundersøgelse gennemført for Øresundskomiteen om etablering af et sammenhængende wi-fi-net ved en fælles login-løsning i hele regionen.  DOLL Living Lab i Albertslund, som udvikler og tester Smart City-løsninger til fx smart parkering som er baseret på kommunikation via wi-fi-net.  Regeringens vækstpartnerskabsaftale med Vækstforum Hovedstaden og Sjælland om at fremme mobil- og bredbåndsdækningen, bl.a. gennem udvikling af OPP-løsningsmodeller.

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Der arbejdes allerede på et fælles initiativ om mobil- og bredbåndsdækning samt dialog om dette initiativ. Det er desuden sigtet, at den fælles wifi-løsning udbredes til hele Greater Copenhagen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016

Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 6 - Side -1 af 8

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016

Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 6 - Side -2 af 8

Beskrivelse af initiativet udvikling af fælles data-hub og kompetencecenter Projektet skal fremme anvendelsen af Big Data og intelligente byløsninger i Greater Copenhagen ved at etablere en fælles kommunal og regional data-hub og kompetencecenter for intelligente byløsninger. Greater Copenhagen har gode forudsætninger for at blive blandt verdens førende udviklingscentre for intelligente og smarte byer. For at realisere potentialet skal projektet blandt andet styrke opsamling og formidling af offentlige data samt koordinere udvikling og implementering af intelligente byløsninger i tæt samarbejde mellem kommuner, regioner, private virksomheder og vidensinstitutioner, herunder fælles udbud blandt offentlige aktører.

Projektet skal i første omgang med en behovsanalyse afdække, hvordan en fælles data-hub og kompetencecenter bedst kan understøtte kommuner, virksomheder og forskningsinteresser i øget digitalisering, anvendelse af data og intelligente byløsninger. Behovsanalysen udgør et beslutningsgrundlag for at øvrige partnere forpligter sig til projektet. På baggrund af analysen etableres den fælles data-hub og kompetencecenter, som skal bygge videre på og skabe større sammenhæng mellem eksisterende indsatser og kompetencer i regionen og dermed forbedre rammerne for øget digitalisering, anvendelse af data og moderne teknologi, som kan bidrage til vækst og job. Øget brug af data og smarte byløsninger kan blandt andet bidrage til at løse lokale samfundsudfordringer på fx trafik og energiområdet.

Det forventes, at projektet vil bidrage til at fremme anvendelsen af data og smart byløsninger i kommuner og virksomheder, styrke kompetencerne på området samt tiltrække internationale virksomheder og investeringer.

Leverancer 1. Der gennemføres i perioden fra april 2016 til midt 2016 en analyse som afdækker behovet data- hub’en og kompetencecentret skal imødekomme i forhold til digitalisering, anvendelse af (big) data, herunder opsamling af data i forbindelse med nye Smart City-projekter og løsninger samt anvendelse af intelligente byløsninger og moderne teknologi.

2. Der udvikles i perioden midt 2016 til primo 2017 et fælles regionalt-kommunalt charter for håndtering af offentlige data inden for intelligente byløsninger – særlig i forhold til IT-sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger.

3. Der etableres i perioden midt 2016 til primo 2017 en fælles regional-kommunal data-hub og kompetencecenter, som formidler offentlige data til forskning, offentlig og kommerciel anvendelse samt demonstrerer og understøtter fælles projekter blandt kommuner, forskningsinstitutioner og virksomheder, herunder intelligent efterspørgsel, fælles offentlige udbud samt kompetenceudviklingskurser og uddannelsestilbud mv.

Partnerkredsen Partnerne bag den fælles data-hub og kompetencecenteret er: Region Hovedstaden, CLEAN og Gate 21

Herudover bidrager følgende organisationer med aktiviteter:

Kommuner: Albertslund, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Gentofte, Høje-Taastrup, København og Vallensbæk

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 6 - Side -3 af 8 Øvrige deltagere: CBS, DTU, Hitachi, Horesta, Københavns Universitet

Økonomi Der ansøges om 1 mio. kr. Midlerne anvendes til en behovsanalyse samt til at samle eksisterende indsatser på området, som kan fremme digitalisering, anvendelse af data og intelligente byløsninger.

Tilsagn om medfinansiering fra andre partnere finder sted efter analysefasen er afsluttet og i forbindelse med igangsætning af udviklingsprojektet i anden halvdel af 2016. Der forventes at være medfinansiering på op til 50 pct. i form af kontantbidrag eller arbejdstimer fra de deltagende partnere.

Administrationens vurdering Initiativet bidrager til ReVUS-2020 effektmålene om at:  Andelen af virksomheder som anvender data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 procent årligt  Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har implementeret mindst én smart city løsning indenfor for eksempel mobilitet, energi og belysning  Styrkede kompetencer inden for data og intelligente byløsninger  Øget tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 6 - Side -4 af 8

Indsatsbeskrivelse

Indsatsen / projekt

Titel Udvikling af fælles data-hub og kompetencecenter

Samlede budget (kr.): 1 mio. kr. Projektets samlede budget: Det samlede budget bliver højere, når der i anden halvdel af 2016 er klarhed over eksterne parters medfinansiering. Ansøgt beløb (kr.): 1 mio. kr. Øvrig finansiering Tilsagn om medfinansiering fra andre (fordelt på partnere): partnere finder sted efter analysefasen er afsluttet og i forbindelse med igangsætning af udviklingsprojektet i anden halvdel af 2016. Der forventes at være medfinansiering på op til 50 pct. i form af kontantbidrag eller arbejdstimer fra de deltagende partnere. Ansøgt beløb: 1 mio. kr. Projektperiode: Start: April 2016 Slut: Primo 2017

(afsluttet i forhold til de her ansøgte midler, men for at nå ReVUS-målet om at udnytte digitaliseringens fordele vil der være behov for videreudvikling)

Oplysninger om lead-partner (projektholder) Navn: CLEAN Navn, adresse og tlf. på lead-parter Adresse: Vesterbrogade 1E, 1620 København V

Tlf.:

Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond Sæt X i rubrik ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening X personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Tegningsberettiget Adresse: Tlf.: e-mail:

Navn: Kasper Dam Mikkelsen Kontaktperson Afdelingsleder Miljø og Smart City Adresse: Tlf.: 3024 2929 e-mail: [email protected]

CVR nummer CVR-nr.: 2972 7538

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 6 - Side -5 af 8 Navn: Gate 21 Navn, adresse og tlf. på lead-parter Adresse: Vognporten 2, 2620 Albertslund

Tlf.:

Juridisk status: A/S erhvervsdrivende fond Sæt X i rubrik ApS selvejende institution I/S offentlig myndighed K/S forening X personligt ejet Andet, skriv hvad! virksomhed

Navn: Tegningsberettiget Adresse: Tlf.: e-mail:

Navn: Jacob Lundgaard Kontaktperson Adresse: Tlf.: 2179 1506 e-mail: [email protected]

CVR nummer CVR-nr.: 3211 2846

Øvrige deltagere i projektet Kommuner: Liste over øvrige Albertslund, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, deltagere i projektet Frederikssund, Gentofte, Høje-Taastrup, København, Vallensbæk

Øvrige deltagere: CBS, DTU, Hitachi, Horesta, Københavns Universitet

Oplysninger om projektet Formålet med projektet er, at etablere en fælles regional-kommunal Projektresumé data-hub og kompetencecenter, som kan understøtte aktørerne i Greater Copenhagen i digitalisering, anvendelse af data og moderne teknologi. Som udgangspunkt igangsættes en analyse af, hvilke behov som en hub og et kompetencecenter skal opfylde. Behovsanalysen udgør et beslutningsgrundlag for at øvrige partnere forpligter sig til projektet. Analysen skal give anbefalinger til og fremlægge en plan for, hvordan eksisterende indsatser kan spille ind i en samlet og koordineret indsats med henblik på at styrke og fremme regionens position som verdens førende sted for udvikling, test og demonstration af big data og smart city løsninger. Projektet skal med en behovsanalyse afdække, hvordan en fælles Projekts mål og formål data-hub og kompetencecenter bedst kan understøtte kommuner, virksomheder og forskningsinteresser i øget digitalisering, anvendelse af (big) data og intelligente byløsninger.

Digitalisering er et vigtigt mål i sig selv, men det er også et værktøj (middel) til at løse samfundsudfordringer.

På den ene side forandre digitaliseringen den verden, som vi kender den i dag og skaber et behov for at aktører i regionen er bedre i stand til at tage del i de digitale muligheder og den digitale økonomi. Bl.a. vurderer McKinsey, at der er store økonomiske potentialer for vækst i ting, som forbindes til internettet og digitale tjenester som knyttes hertil på baggrund af data (McKinsey (2015) ”The Internet of Things Mapping the Value Beyond the Hype”, June 2015.).

I dag er det fx ikke længere muligt at drive et rentabelt landbrug med Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 6 - Side -6 af 8 hestekraft. Industrialiseringen og maskinernes indtog med traktorer og landbrugsmaskiner har forandret landbrugsdriften og overflødiggjort hestene. Nu står vi omvendt overfor et skift til en videnøkonomi baseret på data og intelligent teknologi, hvor job hidtil besat af mennesker kan blive overflødiggjort af robotter og innovative digitale tjenester (OECD har udgivet flere rapporter om den såkaldte videnøkonomi, ”knowledge based economy”. Det er fx kendt fra medierne, hvordan nye tjenester som Uber udfordrer eksisterende forretninger for taxikørsel, som yderligere helt kan forsvinde i en verden med selvkørende biler og hvor transport leveres som en service. Det er centralt for denne udvikling, at regioner, kommuner og virksomheder omstiller sig til de nye vilkår, hvor ting, mennesker og robotter er uafbrudt forbundet til internettet – det er her vi arbejder, handler, bliver underholdt/underholder andre, leverer tjenester og produkter og løser udfordringer i partnerskaber mv. Region Hovedstaden bidrager fx her med at bygge en markedsplads for data, sammen med Københavns Kommune, CLEAN og Hitachi, som skal bringe frisatte offentlige data i spil i private virksomheder og bidrage til at skabe vækst og jobs.

På den anden side giver digitalisering helt nye muligheder/værktøjer for at løse samfundsudfordringer med stigende trængsel i byerne, efterspørgsel efter ressourcer og energi, stigende sundhedsudfordringer og velfærdspres mv. Derfor skal projektet også bidrage til at løse lokale samfundsudfordringer ved at understøtte anvendelsen af data og moderne teknologi. Region Hovedstaden har fx bidraget til at etablere PowerLabDK på DTU sammen med andre partnere, som skal bidrage til udvikling af smart elstyring, som kan udnytte energiressourcer mere optimalt.

Konkret skal det samlede projekt således fremme anvendelsen af data og intelligente byløsninger i Greater Copenhagen på bl.a. trafik og energiområdet ved at etablere en fælles kommunal og regional data-hub samt et kompetencecenter for intelligente byløsninger. Data-hub’en er et knudepunkt, som skal bygge videre på og skabe større sammenhæng mellem eksisterende indsatser og kompetencer i regionen.

Greater Copenhagen har gode forudsætninger for at blive blandt verdens førende udviklingscenter for intelligente og smarte byer. For at realisere potentialet skal projektet bl.a. styrke opsamling af offentlige og private data samt formidling, så brugere (virksomheder, app-udviklere, kommuner, regioner og borgere) kan forstå og anvende data. Projektet skal også fremme koordinering af udvikling og implementering af intelligente byløsninger i tæt samarbejde mellem kommuner, region, private virksomheder og vidensinstitutioner m.fl., herunder fælles udbud blandt offentlige aktører. Målgruppen er todelt: ”Frontløbere”, kommuner, virksomheder, Projektets målgruppe digitale iværksættere og forskningsinstitutioner, som ønsker at engagere sig i og/eller udvikler, tester og videreudvikler intelligente løsninger og som har behov for et spirende miljø og platform, der kan skalere projekter fra idé, til udvikling og test samt videre implementering, udbredelse og eksport.

Derudover er der en række ”følgere”, kommuner (størstedelen) og virksomheder, som mangler viden og kompetencer til at komme i gang med at anvende Big Data og intelligente byløsninger. Det er kommuner og virksomheder, som har behov for vejleding, uddannelse og bedre muligheder for at få adgang til strategiske

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) Bilag 6 - Side -7 af 8 partnerskaber og projekter, der kan styrke deres evner på området, som er nødvendige for at overleve i et moderne digitalt samfund.

Aktiviteter og milepæle Aktivitet  Der gennemføres en analyse som afdækker behovet data-hub’en og kompetencecentret skal imødekomme i forhold til digitalisering, anvendelse af data og moderne teknologi, april 2016 – midt 2016.  Der etableres en fælles regional-kommunal data-hub og kompetencecenter, som understøtter de i analysen identificerede behov blandt eksisterende indsatser i regionen, midt 2016-primo 2017.  Udvikling af fælles charter for håndtering af offentlige data inden for intelligente byløsninger, midt 2016-primo 2017.  Videreudvikling af den fælles regional-kommunale data-hub og kompetencecenter til at understøtte digitalisering, anvendelse af data og moderne teknologi. Milepæle  Gennemført behovsanalyse, midt 2016.  Etablering af data-hub og kompetencecenter primo 2017  Charter for håndtering af offentlige data, primo 2017.  Under forudsætning af yderligere finansiering, særlig fra deltagende partnere igangsættes yderligere udvikling af data-hub og kompetencecenter, 2017-2018.

 Eventuelt gennemføres en fælles kommunikationsindsats om Kommunikation resultaterne af behovsanalysen mv. i midt 2016.  Der gennemføres en fælles kommunikationsindsats om

etableringen af data-hub og kompetencecenter i 2017 samt charter for håndtering af data. Det gennemføres en evaluering af projektudvikler ved afslutningen Evaluering af projektet af lead-partner(e).

Udvælgelseskriterier 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi ’Copenhagen – hele Danmarks hovedstad’

Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. Hvilket af strategiens indsatsområde (rammevilkår eller væksttema) falder initiativet indenfor? Initiativet falder inden for ReVUS-strategiens Smart Vækst indsatsområde.

Hvilket af strategiens effektmål bidrager initiativet til at indfri? Initiativet bidrager bl.a. til effektmålene:  Andelen af virksomheder som anvender data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 procent årligt  Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har implementeret mindst én smart city løsning indenfor for eksempel mobilitet, energi og belysning  Styrkede kompetencer inden for data og intelligente byløsninger  Øget tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer.

Hvordan bidrager initiativet til at indfri effektmålet? For at indfri effektmålene, vil Region Hovedstaden  Samarbejde om at etablere og udvikle en fælles Data-hub og kompetencecenter, som accelererer og binder regionens eksisterende indsatser på Smart Vækst området bedre sammen og dermed øger digitalisering, sikker anvendelse af data og intelligente løsninger i kommuner og virksomheder. 2. Vækst og/eller jobskabelse

Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Hvor mange jobs forventes initiativet at skabe? Der er vanskeligt, at beregne konkrete antal jobs, som initiativet vil skabe, men McKinsey vurderer, at der er et årligt globalt økonomisk vækstpotentiale i 2025 på mellem 26 og 73 billioner (en million millioner) kr. i moderne teknologi, som virker over internettet, såkaldt ”Internet of Things (IoT). I sundhedssektoren vurderer McKinsey, at der kan opnås en omkostningsbesparelse på kroniske sygdomme på op til 50 pct. Mangle indsatser på dette område kan omvendt resulterer direkte i tab af job. OECD analyser viser fx, at den store værdi ikke længere ligger i fysiske produkter, men i de digitale tjenester, som bygges ovenpå. Derfor er det altafgørende at omstille sig til en videnøkonomi, som er baseret på anvendelse af data inden for alle sektorområder.

Hvilke andre vækstskabende effekter har projektet? Initiativet vil generelt understøtte andre sektorområder, som skal løse udfordringer med urbanisering, klima og energi mv. ved hjælp af smarte digitale løsninger, som forudsætter digitale løsninger, der er baseret på håndtering af data. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer

Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Hvilke kompetencer bidrager de enkelte partnere med? Gate 21 bidrager med projektudviklingskompetencer.Vallensbæk Kommune bidrage med kompetencer inden for sikkerhed og privacy på baggrund af et igangværende initiativ med at etablere en test- og demonstrationsfacilitet for sikkerheds- og privacy-aspekter, ”Smart Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter (Beslutningssag) City Cyper Security Lab”. Denne facilitet vil spille ind til dette initiativ. Bilag 6 - Side -8 af 8 Beskriv relevante erfaringer i forhold til projektets gennemførelse. Gate 21 varetager sekretariatsfunktionen for DOLL Living Lab, som er et af verdens mest fremmelige steder, når det gælder udvikling af smarte byløsninger. Gate 21 har derfor erfaringer med, hvad en tidsvarende digital infrastruktur forudsætter af investeringer og kan træffe på flere partnere, som udruller disse teknologier. Vallensbæk Kommune samarbejder bl.a. med eksperter fra DTU, som forsker i IT-sikkerhed og privacy, som også forventes at blive partner i Smart City Cyper Security Lab. CLEAN arbejder bl.a. med Smart City projekter og er partner i forbindelse med udviklingen af en datamarkedsplads, ”City Data Exchange” samt har etableret et aktivitetsnetværk med eksperter på Smart city området.

Hvilke projektledelsesmæssige erfaringer har projektholder fra lignende projekter? Gate 21 er netop etableret med henblik på at udvikle projekter, som går på tværs af kommuner, og som kommuner har vanskeligt ved at løfte på baggrund af manglende ressourcer og kompetencer. CLEAN arbejder tilsvarende med at gennemføre projekter på tværs af flere aktører, særligt inden for Clean Tech området. 4. Projektstørrelse og levedygtighed

Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Beskriv hvordan projektets leverancer forankres efter projektets ophør. Som udgangspunkt vil projektet blive forankret, som et konsortium mellem de økonomisk bidragende partnere, som efter projektets ophør skal kunne finansieres gennem en model, hvor indtægter kan dække for data-hub’ens og kompetencecenterets aktiviteter samt omkostninger. Der skal i forbindelse med behovsanalysen opstilles og redegøres for en finansieringsmodel, herunder hvordan projektet forankres. Det er afgørende, at der gennemføres en dialog om finansieringsmodellen, ejerforhold, governance, prissætning mv. og projektets aktører bakker op om den model, som beskrives.

Beskriv hvilke markante resultater initiativet forventes at resultere i.

5. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Hvilke regionale udfordringer adresserer initiativet? Projektet skal adressere de udfordringer, Region Hovedstaden – ligesom resten af verden – står over for med urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi bruges til at indrette byerne bedre. Derudover er der behov for nye innovative løsninger på samfundsudfordringer med bl.a. grøn omstilling, bedre udnyttelse af ressourcer, men også at virksomhedernes konkurrenceevne styrkes på det digitale område. Virksomhedernes konkurrenceevne er bl.a. betinget af adgang til en sikker og tidsvarende digital infrastruktur, øget digitalisering, adgang til offentlige data og de nødvendige digitale kompetencer.

Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og målsætningerne om:  At skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger,  At andelen af virksomheder, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt  At Region Hovedstaden går forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere livskvalitet.

Samtidig understøtter projektet Danmark og regionens udfordringer med lav vækst. En styrket indsats på området kan løfte konkurrenceevnen for regionens virksomheder inden for den digitale økonomi, hvor kompetencer inden for digitalisering, anvendelse af data og intelligent teknologi er afgørende vækstvilkår, som samtidig kan gøre regionen til et mere attraktivt sted at bo, besøge og drive virksomhed. Konkret kan projektet udvikle regionen og Greater Copenhagen som verdens førende region for Living Labs (test- og demonstrationsfaciliteter) for smart city teknologier, som kan tiltrække virksomheder, investeringer og talent samt bidrage til øget vækst, innovation og højere livskvalitet.

Hvilke eksisterende indsatser bygger initiativet videre på / skaber synergi til? Initiativet bygger videre på hhv.: Den fælles dataplatform City Data Exchange (CDE), som udvikles i partnerskab mellem Københavns Kommune, CLEAN, Hitachi og Region Hovedstaden. OpenData.dk og eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter. Grunddataprogrammet fra 2012 aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som løber frem til 2016. Invest in Denmarks igangværende analyse af potentialer og muligheder for intelligente byløsninger i Danmark i partnerskab med blandt andet Region Hovedstaden og Københavns Kommune. Initiativet Copenhagen Smart City Lighthouse, hvor Københavns, Frederikssund og Albertslund kommune, Cisco og Gate 21 udvikler en række smart city use cases i kommunerne. DOLL Living Lab initiativet, som i 2015 er udpeget af Energistyrelsen som national platform for Smart Urban Services, hvor virksomheder demonstrerer smarte digitale og dataløsninger til intelligente byer. Industriens Fonds projekt Big Data Business Academy, som vil gøre Big Data mere håndgribeligt og let forståeligt for ledelsesniveauet i dansk erhvervsliv, gennem målrettede virksomhedsforløb. INNO+ Big Data Samfundspartnerskab, som skal styrke udviklingen af nye Big Data-værktøjer og applikationer samt anvendelse i samfundet.

Hvad er initiativets relevans i forhold til Greater Copenhagen? Det er sigtet med projektet, at den fælles regional-kommunal data-hub og kompetencecenter kan understøtte aktørerne i Greater Copenhagen i digitalisering, anvendelse af data og moderne teknologi. Der er allerede flere projekter i Greater Copenhagen på området, hvor der samarbejdes, fx Lighting Metropolis, samarbejde om mobil- og bredbåndsdækning, wifi-net m.fl. som er projekter, der har relevans for en fælles data-hub og kompetencecenter.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 6 - Trafikbestilling 2017 (Orienteringssag)

Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 38 66 55 79 Web www.regionh.dk

Dato: 7. marts 2016

Økonomisk ramme til kollektiv trafik I det vedtagne Budget 2016-2019 er fastsat et årligt måltal for budgetrammen for kol- lektiv trafik på 0,5 mio. kr. Dette indbefatter ud over trafikbestilling til Movia (bus- drift, lokalbaner, bidrag til Movias administration) også regionens udgifter til pensi- onsbidrag og investeringer. Måltallet gælder fra 2017 og fremefter.

I Budget 2016 indgår en række principper for anvendelsen af rammen til kollektiv tra- fik:

 Movia skal fremadrettet i forbindelse med de årlige trafikbestillinger finde ef- fektiviseringer svarende til 1 % af Region Hovedstadens bevilling på områder, der i overvejende grad udgør administration.  Der skal derudover skabes et råderum til at håndtere usikkerheder i forhold til eventuelle budgetudsving og til finansiering af engangsinvesteringer (f.eks. mobilitet, markedsføring mv.).  Udgifter til Letbanen fra 2019 og frem forudsættes afholdt indenfor rammen til kollektiv trafik. Fremtidige beslutninger om tilpasning af busnettet til me- trocityring, investeringsplan for ny letbane i 2025 (jf. fyrtårnsprojekt i den re- gionale vækst- og udviklingsstrategi ReVUS) og øgede miljøkrav til busser skal ligeledes indeholdes i rammen.

Herudover gælder, at:  Eventuelle returnerede trafikbestillingsmidler (efterreguleringer) fra Movia bør anvendes til yderligere forbedringer af den kollektive trafik, til sikring af bedre mobilitet, øget rejseoplevelse og komfort, sådan at Region Hovedstaden hvert år investerer 0,5 mio. kr. i kollektiv trafik, herunder infrastrukturforbed- ringer.  Det forudsættes, at forudsætninger i den årlige økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen samt regionens budgetforudsætninger er gældende for fastlæggelsen af budgetrammen til kollektiv trafik. Et eventuelt ompriorite- ringsbidrag, efterregulering af pl-fremskrivning som følge af økonomiaftale mv. for Regional Udvikling vil derfor også omfatte kollektiv trafik og dermed øge et tilpasningsbehov.

Samlet set vil det betyde, at der er behov for effektivisering og tilpasning i forbindelse med trafikbestilling 2017 og årene derefter.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 6 - Trafikbestilling 2017 (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -2 af 3

I forhold til det vedtagne Budget 2016-2019 er der to ændringer til budgettet for 2017:  Movias godkendte regnskab for 2015 medfører, at Region Hovedstaden vil modtage 22,6 mio. kr. i efterregulering i 2017.  Danske Regioner har meddelt, at regeringen har besluttet at fastholde investe- ringstilskud til lokalbaner i stedet for at omlægge til bloktilskud. Det betyder, at statstilskud på 40,4 mio. kr. i 2016 forventes videreført i 2017 og fremefter.  Det forudsættes, at udgifter til nye investeringer i lokalbanen – herunder ud- gifter til udbygning af Hillerød og Favrholm Stationer - skal indeholdes i rammen til kollektiv trafik. Skøn for udgiften er indsat i 2018 og 2019.

Det betyder konkret, at tilpasningsbehov i 2017 på 27,2 mio. kr. i den nye budgetover- sigt bortfalder. Efterregulering og investeringstilskud til lokalbaner betyder, at der i 2017 opstår et råderum på 35,8 mio. kr.

Det forudsættes, at råderummet i 2017 i et mindre omfang kan medgå til engangsinve- steringer, men at det ligeledes medgår til effektivisering og tilpasning til de betydelige nye drift- og investeringsudgifter, der opstår i 2018 og fremefter.

Dette vil skulle vurderes i forbindelse med trafikbestilling 2017 og budgetlægning for 2017.

I nedenstående oversigt ses budgetramme for kollektiv trafik med de nye oplysninger indarbejdet.

Kollektiv trafik - nyt 2017 budget Budget 2016 i 2016 pl 2016 2017 2018 2019 Trafikbestilling Movia 514,5 500,8 492,1 470,4 I alt trafikbestilling til Movia 514,5 500,8 492,1 470,4 Investeringer lokalbaner 13,2 13,2 13,2 13,2 Statstilskud lokalbaner -40,4 -40,4 -40,4 -40,4 Vedligehold lokalbaner - investeringer 20,0 20,0 Hillerød og Favrholm Station - udbygning 15,0 15,0 I alt trafikområdet 487,3 473,6 499,9 478,2 Efterregulering -19,5 -22,6 I alt trafik - inkl. efterregulering 467,8 451,0 499,9 478,2 Pensionsudgifter (reg. H administrerede) 13,2 13,2 12,8 12,6 Letbane 0 0 0 93,0 Prioriteringspulje -4,8 Råderum/tilpasningsbehov 35,8 -12,7 -83,8 I alt 476,2 500,0 500,0 500,0

Side 2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 6 - Trafikbestilling 2017 (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -3 af 3

Det nye budget for 2017 kan også illustreres som følger:

Trafikbestilling til Movia (busdrift, lokalbaner inkl. Leasing og fællesudgifter) udgør en væsentlig del af budgettet for 2017.

Investeringer i lokalbaner udgør mulige engangsinvesteringer samt tilskud til investe- ringer. Beløbet kan ikke disponeres til trafikbestilling til Movia.

Region Hovedstaden afholder pensionsudgifter til tidligere tjenestemænd ved lokalba- nen. Denne post vil blive mindre i takt med, at der er færre pensionister, men kan ikke disponeres til andre formål.

Side 3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-1af6 Punkt nr.6-Trafikbestilling2017(Orienteringssag) Region Hovedstaden

Økonomisk ramme til kollektiv trafik

Miljø- og trafikudvalget 29. marts 2016 1 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-2af6 Punkt nr.6-Trafikbestilling2017(Orienteringssag) Region Hovedstaden

Økonomisk ramme til kollektiv trafik

• Måltal for budgetrammen til kollektiv trafik på 0,5 mia. kr. besluttet i forbindelse med budgettet for 2016 • Omfatter trafikbestilling til Movia, udgifter til pensioner og investeringer • Fremtidige tilpasninger til Letbane, metrocityring mv. skal afholdes indenfor rammen til kollektiv trafik • Forudsætninger i årlige økonomiaftale (f.eks. omprioriteringsbidrag) omfatter også kollektiv trafik • Behov for effektivisering og tilpasning ved trafikbestilling

Miljø- og trafikudvalget 29. marts 2016 2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-3af6 Punkt nr.6-Trafikbestilling2017(Orienteringssag) Region Hovedstaden

Siden sidst…… Der er to væsentlige ændringer til budget 2017:

• Regnskab 2015 for Movia betyder efterregulering til regionen på 22,6 mio. kr. i 2017

• Investeringstilskud til lokalbaner fortsætter – det betyder tilskud på 40,4 mio. kr. videreføres i 2017

Miljø- og energikonference 2. november 2015 3 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-4af6 Punkt nr.6-Trafikbestilling2017(Orienteringssag) Region Hovedstaden

Fordeling af udgifter i 2017

Miljø- og trafikudvalget 29. marts 2016 4 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-5af6 Punkt nr.6-Trafikbestilling2017(Orienteringssag) Region Hovedstaden

Nyt budget 2017

Kollektiv trafik ‐ nyt 2017 budget Budget 2016 i 2016 pl 2016 2017 2018 2019 Trafikbestilling Movia 514,5 500,8 492,1 470,4 I alt trafikbestilling til Movia 514,5 500,8 492,1 470,4 Investeringer lokalbaner 13,2 13,2 13,2 13,2 Statstilskud lokalbaner ‐40,4 ‐40,4 ‐40,4 ‐40,4 Vedligehold lokalbaner ‐ investeringer 20,0 20,0 Hillerød og Favrholm Station ‐ udbygning 15,0 15,0 I alt trafikområdet 487,3 473,6 499,9 478,2 Efterregulering ‐19,5 ‐22,6 I alt trafik ‐ inkl. efterregulering 467,8 451,0 499,9 478,2 Pensionsudgifter (reg. H administrerede) 13,2 13,2 12,8 12,6 Letbane 00093,0 Prioriteringspulje ‐4,8 Råderum/tilpasningsbehov 35,8 ‐12,7 ‐83,8 I alt Råderum 476,2 500,0 500,0 500,0 Grøn:Rød: Tilpasningsbehov Blå: Administrationens vurdering af investeringsbehov

Miljø- og trafikudvalget 29. marts 2016 5 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-6af6 Punkt nr.6-Trafikbestilling2017(Orienteringssag) Region Hovedstaden

Mulig anvendelse af råderum

• Råderum er ikke permanent – derfor nye busruter ok i 2017, men giver udfordring fra 2018 og frem • Forslag til engangsinvesteringer: • Fremkommelighed 9 mio. kr. • Mobilitetsplanlægning 2 mio. kr. • Markedsføring 2 mio. kr. • Analyser 2 mio. kr. • Infrastruktur – lokaltog 20 mio. kr. (fremrykket fra 2018)

Miljø- og trafikudvalget 29. marts 2016 6 Punkt nr. 7 - Budget 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -1 af 2 Sekretariatet

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 38665000 Mail regionsraadsformand@regionh. dk Til: De stående udvalg Web www.regionh.dk

Dato: 16. marts 2016

De stående udvalgs rolle i budgetprocessen for Budget 2017 - 2020

Forretningsudvalget fastlagde på deres møde den 26. januar 2016 den samlede bud- getproces for regionens vedtagelse af Budget 2017 – 2020, herunder også hvordan re- gionens 6 stående udvalg skal inddrages i budgetprocessen.

Udvalgenes opgave Forretningsudvalget har bedt om, at udvalgene tager stilling til tre ting i løbet af deres møder i foråret 2016:

1. At drøfte budgetanalyser indenfor eget ansvarsområde, 2. At bidrage med forslag til nye initiativer inden for eget ansvarsområde, og 3. Eventuelt at bidrage med forslag til justeringer af serviceniveau til budget 2017-2020.

Det fremgår af bestillingen fra forretningsudvalget, at de stående udvalg skal inddra- ges i budgetprocessen på de områder, hvor det pågældende udvalg har ansvaret.

1. Budgetanalyser indenfor eget ansvarsområde I forbindelse med budgetprocessen for 2016 blev der igangsat en række budgetanaly- ser på forskellige områder, med henblik på at undersøge, om de kunne bidrage til at nedbringe det forventede generelle effektiviseringskrav, som Region Hovedstaden forventer også vil skulle ske i budgettet for 2017. Disse analyser forelægges de rele- vante udvalg som en del af budgetprocessen for Budget 2017 – 2020.

Udvalgene vil kun blive præsenteret for og bedt om at afgive høringssvar for budget- analyser som ligger inden for eget ansvarsområde. Det samme gør sig gældende for budgetinitiativer eller forslag til servicejusteringer.

Forretningsudvalget forventes at drøfte budgetanalyserne på deres møde den 9. juni, bl.a. med henblik på at kunne have en dialog om, hvilke effektiviseringsforslag, som skal indgå i det budgetudkast, der skal 1. behandles i august 2016. På den baggrund skal udvalgene afgive høringssvar til forretningsudvalget om budgetanalyserne på eget område umiddelbart efter udvalgenes møde henholdsvis den 24. og 31. maj 2016.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 7 - Budget 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -2 af 2

2. Forslag til nye initiativer inden for eget ansvarsområde Som de øvrige år har udvalgene mulighed for at udarbejde budgetønsker inden for eget område. Disse budgetønsker kan indgå i budgetforhandlingerne i august og sep- tember måned. Budgetinitiativer kan oversendes løbende, men skal senest være sendt til forretningsudvalget den 23. juni 2016.

Forretningsudvalget har på forhånd tilkendegivet, at der sigtes efter en samlet politisk prioriteringspulje i budgetforhandlingerne i størrelsesordenen 20 – 50 mio. kr. på sundhedsområdet, og 5 – 10 mio. kr. på regional udvikling. Udvalgene kender derfor det samlede ambitionsniveau.

3. Eventuelle forslag til justeringer af serviceniveau til budget 2017-2020 Ligesom de øvrige år har udvalgene, samtidig med at man afgiver budgetinitiativerne, mulighed for at pege områder, hvor man ønsker at ændre serviceniveauet med henblik på at tilvejebringe finansiering, som kan indgå i budgetforhandlingerne.

Disse forslag kan meldes ind løbende, men skal senest være sendt til forretningsudval- get den 23. juni 2016. Der er ikke et krav om, at budgetinitiativer skal være efterfulgt af et tilsvarende finansieringsforslag.

De generelle økonomiske rammer Overordnet set vil hele regionrådet blive præsenteret for de forventede økonomiske rammer for Region Hovedstaden på budgetseminaret den 12. – 13. april. De endelige økonomiske rammer for 2017, og dermed udgangspunktet for budgetforhandlingen kendes først efter økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen er afsluttet i begyndelsen af juni.

Side 2 Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-1af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag) Region Hovedstaden Claus Bjørn Billehøj, Direktør for Regional Udvikling

Proces for budget 2017

Proces, vilkår og principper for budgetforslag i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget

1 Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-2af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Finansieringskilder og strategiske rammer

Regional udvikling

EU - Strukturfonde

Eksterne midler, fx EU-midler

Sundheds- budgettet Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-3af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Vilkår for budgetprocessen

• Forretningsudvalget har udmeldt et råderum på 5-10 mio. kr. til nye initiativer inden for regional udvikling • Den samlede ramme for regional udvikling afhænger af økonomiaftalen med regeringen, herunder fx • Omprioriteringsbidrag på 1 % • Finansministeriets eftersyn af erhvervsfremmesystemet Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-4af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Principper for budgetprocessen

• Udvalgene kan fremsætte nye eller tidligere fremsatte forslag • Forslag kan være • udgiftsdrivende • udgiftsneutrale • produktivitetsforbedrende (effektivisering, omorganisering) • Forslag skal følges af et finansieringsforslag (krone til krone) • Administrationen kvalificerer stillede forslag Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-5af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Fordeling af midler mellem områder i regional udvikling 2017

Budgetoverslag 2017 Råderum

Sundhed 84,5

Kollektiv trafik 504,2

Erhvervsudvikling 129,7

Miljø 151

Øvrig regional udvikling 190,7

Råderum 5-10 Tallene baserer sig på overslagsåret 2017 fra budgetaftalen 2016. Herunder 50 mio. kr. til erhvervsudvikling via vækstforum og 40 mio. kr. til ReVUS initiativer Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-6af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Hvad bruges pengene på (BF 2016)? Kollektiv trafik (504 mio. kr.) • Drift af Movia, regionale busruter og lokalbaner • Udviklingsopgaver omkring nye busruter, letbaner, trafikanalyser, mv. Erhvervsudvikling (130 mio. kr.) • Driftstilskud til Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, (74 mio. kr.) igangværende projekter, mv. • Udviklingsmidler til erhvervsprojekter indstillet af Vækstforum (50 mio. kr.) Miljø (151 mio. kr.) • Driftsopgaver med kortlægning, undersøgelser og oprensning af jordforurening samt kortlægning af råstofforekomster, mv. • Udviklingsopgaver inden for oprensning med fokus på innovation og bæredygtighed Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-7af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Hvad bruges pengene på (BF 2016)?

Øvrig regional udvikling (190,7 mio. kr.) Udviklingsindsatser vedr. • Internationale satsninger og samarbejder (ca. 27 mio. kr.) • Uddannelse (ca. 15 mio. kr.) • Kultur og events ( ca. 17 mio. kr.) • Klima, energi og infrastruktur (ca. 27 mio. kr.) • Løn Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-8af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Hvad bruges pengene på (BF 2016)?

• Sundhedsområdet (116,5 mio. kr) • Styrket forskning og understøttelse af forskningsmiljøer • Øget innovation (patenter, spin-outs, mv.) • Løn Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-9af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Tidsplan

 29. Marts 2016: • Udvalgene vedtager principper og proces for drøftelse forslag til budget 2017 samt tema for drøftelse i regionsrådet.  12. - 13. april: • Budgetseminar for regionsrådet.  3. maj: • Møder i miljø- og trafikudvalget samt erhvervs- og vækstudvalget. 1. drøftelse af forslag vedrørende regional udvikling.  31. maj: • Fælles drøftelse mellem udvalgene af forslag til regionsrådets forhandling af budget 2017 samt 2. drøftelse af budgetforslag.  14. juni: • Regionsrådet orienteres om økonomiforhandlingerne mellem stat og regionerne.  23. Juni • Miljø- og trafikudvalget samt erhvervs- og vækstudvalget fremsender forslag til forretningsudvalget. Møde i Miljø- og trafikudvalget d.29-03-2016 Bilag 2-Side-10af10 Punkt nr.7-Budget2017(Drøftelsessag)

Den videre proces

• Erhvervs-og vækstudvalget samt miljø og trafikudvalget modtager tidligere fremsatte forslag med referatet fra møderne den 29. marts • Udvalgene sender budgetforslag til udvalgssekretær Katrine Hagenbæk senest den 15. april 2016 (drøftes i udvalg 3. maj) • Udvalgene sender budgetforslag til udvalgssekretær Katrine Hagenbæk senest den 13. maj 2016 (drøftes i udvalg 31. maj) • Forslag, der fremsættes efter udvalgsmøder den 31. maj, skal sendes til udvalgssekretær Katrine Hagenbæk senest den 8. juni. • Udvalgene fremsender budgetforslag til forretningsudvalget senest den 23. juni 2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1 - Side -1 af 38

Hvidbog - Tillæg til VVM- redegørelse af oktober 2015

Januar 2016

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1 - Side -2 af 38

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1 - Side -3 af 38 Hvidbog - Tillæg til VVM- redegørelse af oktober 2015

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens4.| Hvidbog - Tillæg tilLetbane VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -4 af 38

Hvidbog - Tillæg til VVM-redegørelse af oktober 2015

Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K

Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-19-2

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Indhold | 5. Bilag 1 - Side -5 af 38

Indhold

Kapitel 1. Indledning ...... 6 1.1. Projektændringer i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommuner ...... 6 1.2. Den videre proces ...... 7

Kapitel 2. Sammenfatning ...... 8 2.1. Linjeføringen i Ishøj ...... 8 2.2. Linjeføringen i Lyngby ...... 8 2.3. Præcisering i Tillæg til VVM-redegørelsen ...... 9

Kapitel 3. Vurdering af de indkomne høringssvar ...... 10 3.1. Emner i de indkomne høringssvar ...... 10 3.1.1. Læsevejledning ...... 11 3.2. Endestation i Ishøj ...... 11 3.2.1. Høringssvar ...... 11 3.2.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 12 3.3. Linjeføring i Ishøj ...... 12 3.3.1. Høringssvar ...... 12 3.3.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 13 3.4. Linjeføring og stationsplacering i Lyngby ...... 17 3.4.1. Høringssvar ...... 17 3.4.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 18 3.5. Trafikafvikling i Lyngby ...... 19 3.5.1. Høringssvar ...... 19 3.5.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 20 3.6. Kørestrømsanlæg i Lyngby ...... 20 3.6.1. Høringssvar ...... 20 3.6.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 21 3.7. Sikkerhed ...... 21 3.7.1. Høringssvar ...... 21 3.7.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 21 3.8. Cykler ...... 22 3.8.1. Høringssvar ...... 22 3.8.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 22 3.9. Økonomi ...... 23 3.9.1. Høringssvar ...... 23 3.9.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger ...... 23

Kapitel 4. Oversigt over modtagne høringssvar ...... 24

Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar ...... 27

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens6.| Hvidbog - Tillæg tilLetbane VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -6 af 38

Kapitel 1. Indledning

Transport- og Bygningsministeriets ”Tillæg til VVM-redegørelse for letba- nen på Ring 3” har været i offentlig høring fra den 28. oktober til den 23. november 2015.

Høringen om ”Tillæg til VVM-redegørelsen for letbanen på Ring 3” gav bor- gere, foreninger, organisationer og myndigheder mulighed for at blive hørt om de miljøforhold, som følger af såvel anlægsarbejdet som den fremtidige drift af letbanen på de specifikke strækninger i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommuner, som er ændrede fra VVM-redegørelsen af maj 2015 (Trans- portministeriet, maj 2015).

De høringssvar, der er modtaget, er vurderet og indgår som grundlag for denne hvidbog om den offentlige høring om tillægget til VVM-redegørelsen. Tillægget til VVM-redegørelsen og hvidbogen vil indgå i grundlaget for Fol- ketingets behandling af et forslag til anlægslov for letbanen. Lovforslaget ud- arbejdes som et ændringsforslag til den gældende lov om letbane på Ring 3.

Udover Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil letbaneprojektets ejere skulle tage endeligt stilling til igangsættelse af anlægsarbejdet, når resultatet af udbud af anlæg og drift af letbanen foreligger.

Denne hvidbog indeholder en oversigt over samtlige modtagne høringssvar, et resumé og en vurdering af de skriftlige høringssvar, der er modtaget i hø- ringsperioden. Der er indkommet 77 høringssvar fra myndigheder, organi- sationer og foreninger samt privatpersoner. Der har været afholdt borger- møde i Lyngby Taarbæk den 4. november, hvor resultaterne af tillægget til VVM-undersøgelsens blev fremlagt og debatteret.

Transport- og Bygningsministeriets sammenfattende vurdering ses i Kapitel 2. Ministeriets vurdering af høringssvarene findes i Kapitel 3. I Kapitel 4 er en oversigt over høringssvarene fordelt på emner.

1.1. Projektændringer i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommuner Som opfølgning på den offentlige høring af VVM-redegørelse for Letbanen på Ring 3 (Transportministeriet, maj 2015), har Ishøj Kommune og Lyngby Taarbæk kommune ønsket nogle ændringer af letbaneprojektet.

For disse projektændringer er der gennemført VVM-screeninger med hen- blik på en afklaring af, om projektændringerne kan give anledning til miljø- påvirkninger, som ikke allerede er behandlet fyldestgørende i VVM- redegørelsen for Letbanen på Ring 3.

VVM-screeningen konkluderer, at de ønskede projektændringer i dele af Lyngby-Taarbæk og Ishøj Kommuner ikke er dækket fyldestgørende af

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Indledning | 7. Bilag 1 - Side -7 af 38

VVM-redegørelsen for Letbanen på Ring 3. Disse projektændringer er derfor behandlet og vurderet i dette VVM-tillæg.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er letbanens linjeføring ændret på stræknin- gen mellem Kanalvej og Akademivej, idet Lyngby-Taarbæk Kommune side- løbende med letbanens etablering har besluttet også at ændre trafikforhold i det centrale Lyngby, hvor Klampenborgvej lukkes mellem Lyngby Hovedga- de og Kanalvej og indsnævres fra fire til to spor mellem Kanalvej og Lund- toftegårdsvej.

I Ishøj Kommune er letbanens linjeføring ændret, således at letbanen føres ad Ishøj Stationsvej og Ishøj Strandvej/Vejledalen i stedet for ad Vejlebrovej og Vejledalen.

1.2. Den videre proces Hvidbogen vil blive sendt til alle, der har indsendt høringssvar, og vil indgå i grundlaget for anlægsloven for Letbanen på Ring 3.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens8.| Hvidbog - Tillæg Letbanetil VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -8 af 38

Kapitel 2. Sammenfatning

På baggrund af de indkomne høringssvar vil en række forhold blive analyse- ret nærmere i detailprojekteringsfasen. Det vurderes på den baggrund, at letbanen kan etableres og drives uden væsentlige uacceptable virkninger på det omgivende miljø. Der er ingen høringssvar fra myndigheder, der gør, at projektet ikke kan gennemføres.

2.1. Linjeføringen i Ishøj Kommunalbestyrelsen i Ishøj har besluttet en ændret linjeføring for Letba- nen gennem Ishøj Kommune. I stedet for at dreje mod nordvest ad Vejled- alen, fortsætter Letbanen langs Ishøj Strandvej frem til Ishøj Stationsvej, som den drejer mod nordvest ad.

Linjeføringen ad Ishøj Stationsvej/Vejledalen har givet anledning til mange høringssvar fra foreninger og borgere, som er bekymrede for den tætte pla- cering af letbanen på beboelse. Høringssvarene har overordnet fokus på lukning af den sydøstlige del af Vejledalen, inddragelse af grønne områder, ændrede adgangsforhold, støj og vibrationer, trafiksikkerhed samt tab af værdi af ejendomme og erstatning til følge.

Derudover har placeringen af letbanens endestation på Ishøj Stationforplads givet anledning til enkelte høringssvar fra borgere, som udtrykker bekym- ring for nedsat trafiksikkerhed, færre P-pladser og forhøjet støjniveau.

2.2. Linjeføringen i Lyngby Kommunalbestyrelsen i Lyngby har besluttet en ændret linjeføring for Let- banen gennem Lyngby-Taarbæk Kommune. Fra kommunegrænsen til Glad- saxe og frem til Lyngby Hovedgade er linjeføringen uændret. Mellem Lyng- by Hovedgade og Kanalvej kører busser og letbanen på Klampenborgvej i sydsiden langs Magasin som hidtil forudsat, men Klampenborgvej lukkes på denne strækning for biltrafik. Fra Kanalvej til Lundtoftegårdsvej nedgrade- res Klampenborgvej fra fire til to spor, og letbanen kører på den nedlagte kørebane på Klampenborgvej i den nordlige side og svinger op ad Lundtof- tegårdsvej over arealet ved tankstationen i stedet for krydsningen ind under Klampenborgvej. Letbanen forsætter derefter i den vestlige side af Lundtof- tegårdsvej, som forskydes mod øst.

Høringssvarene har overordnet fokus på trafikale omlægninger besluttet af Lyngby-Taarbæk Kommune og de deraf afledte trafikale ændringer, køre- strømsanlæg gennem Lyngby centrum, nedlæggelsen af Statoil tanken på hjørnet af Klampenborgvej og Lundtoftegårdsvej med tab af leje indtægter til følge samt forhold for cyklister.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Sammenfatning | 9. Bilag 1 - Side -9 af 38

2.3. Præcisering i Tillæg til VVM-redegørelsen Forslag til specificering af beskrivelse af linjeføringen ad Ishøj strandvej er blevet anbefalet af enkelte borgere. Som angivet på side 19 i Tillæg til VVM- redegørelsen drejer letbanen mod nord i krydset med Ishøj Strandvej, hvor den forløber på den vestlige side af Ishøj Strandvej parallelt med cykelstien. Hvor letbanen kommer i berøring med Vejledalen, løber den som angivet i figur 3.6 i Tillæg til VVM-redegørelsen i det grønne bælte mellem Vejledalen og Ishøj Strandvej. Det bevirker, at den sydøstlige del af Vejledalen op mod Ishøj Strandvej vil blive lukket for biltrafik, for at gøre plads til letbanen.

Det bemærkes endvidere, at det i VVM-tillægget oplyste serviceniveau A for krydset Klampenborgvej og Lundtoftegårdsvej desværre ikke er korrekt. Det korrekte serviceniveau for trafikken i eftermiddagsmyldretiden er C. Ser- viceniveau for morgenmyldretiden er beregnet til D, som det også fremgår af besvarelsen af høringssvar 37 (fra Lyngby Taarbæk Kommune).

Der er tale om mindre præciseringer, som indgår i denne hvidbog og ikke vurderes at udløse behov for en rettet udgave af Tillæg til VVM- redegørelsen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens10.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -10 af 38

Kapitel 3. Vurdering af de indkomne høringssvar

Der er indkommet i alt 77 høringssvar. Høringssvarene fordeler sig på tre grupper: 2 fra myndigheder - herunder Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kom- muner, 10 fra organisationer, foreninger og virksomheder og 65 fra pri- vatpersoner.

3.1. Emner i de indkomne høringssvar Der er modtaget i alt 63 høringssvar vedrørende den ændrede linjeføring i Ishøj fra borgere i Ishøj Kommune, et byrådsmedlem fra Enhedslisten i Is- høj, to grundejerforeninger, forældrebestyrelsen i vuggestuen Regnbuen samt Ishøj Kommune.

Størstedelen af høringssvarene drejer sig om linjeføring i Ishøj på Ishøj Strandvej/Vejledalen. Høringssvarene indeholder forslag til alternative lin- jeføringer, fx at rykke letbanen længere ud i Ishøj Strandvej og dermed ind- drage 1-2 kørespor til letbanen. Dermed kan det undgås at lukke den sydøst- lige del af Vejledalen, da der udtrykkes generel bekymring for letbanens tæt- te placering på beboelse.

Andre høringsvar peger på indretningen af endestationen i Ishøj, hvor alter- native stationsplaceringer foreslås.

Der er modtaget i alt 14 høringssvar vedrørende den ændrede linjeføring i Lyngby fra enkelte borgere, Statoil, FDM, Boligselskabet AKB, Bygningskul- tur Foreningen i Lyngby-Taarbæk, Cyklistforbundets lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune samt Lyngby-Taarbæk Kommune.

Høringssvarene omhandler trafikafvikling i Lyngby, hvor der bl.a. efterspør- ges en vurdering af Lyngby-Taarbæk Kommunes afværgetiltag ift de trafika- le effekter på de omkringliggende veje og Motorring 3 med tilhørende til- slutningsanlæg.

Enkelte høringssvar vedrører nedlæggelsen af Statoil-tanken i krydset mel- lem Klampenborgvej og Lundtoftegårdsvej, hvor der bla. udtrykkes bekym- ring for manglende lejeindtægt fra Statoil til AKB og foreslås en alternativ stationsplacering.

Derudover omhandler enkelte høringssvar kørestrømsanlæg og det æsteti- ske udtryk gennem Lyngby Centrum.

Resumé af de enkelte høringssvar fremgår af Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar. Desuden indledes hvert kapitel med et kort resumé af hørings- svarene til emnet.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Vurdering af de indkomne høringssvar | 11. Bilag 1 - Side -11 af 38

Mange af de indkomne høringssvar omhandler samme forhold og er grup- peret inden for følgende emner:

• Endestation i Ishøj • Linjeføring og stationsplacering i Ishøj • Linjeføring og stationsplacering i Lyngby • Trafikafvikling i Lyngby • Kørestrømsanlæg i Lyngby • Sikkerhed • Cykler • Økonomi

3.1.1. Læsevejledning Kapitel 3 i denne hvidbog er inddelt i afsnit efter ovenstående emner. Afsnit- tene præsenterer Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger til de indkomne høringssvar. Svarene inden for hvert emne er sammenskrevet til en sammenhængende tekst, som redegør samlet for emnet.

Har man afgivet høringssvar og ønsker at finde svar på spørgsmål og kom- mentarer, findes disse i skemaet i Kapitel 4 ”Oversigt over modtagne hø- ringssvar”. Her er alle høringssvarene nummereret i den rækkefølge, de er modtaget.

I skemaet er der kryds ud for de emner, som høringssvaret handler om. Krydsene viser i hvilke afsnit, svar på de rejste spørgsmål findes. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger – som udgør svaret på spørgsmålet - fremgår af det tilsvarende afsnit. Er der flere krydser ud for et høringssvar, vil svarene findes i disse afsnit.

I Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar” er alle høringssvarene kort gen- givet. For hvert høringssvar fremgår nummeret, navnet på afsenderen, re- suméteksten og i parenteser efter hvert resumé står emner- ne/afsnitsoverskrifterne, som høringssvaret vedrører.

Ved at slå op på de enkelte afsnit, kan man som indsender af et høringssvar få svar på sine spørgsmål.

3.2. Endestation i Ishøj Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 2, 9 og11.

3.2.1. Høringssvar Enkelte borgere har indsigelser mod letbanens placering af endestationen på Stationsforpladsen ved Ishøj Station. Der udtrykkes bekymring for for- øget blanding mellem bløde og hårde trafikanter og deraf nedsat trafiksik- kerhed og forhøjet støjniveau ved endestationens placering. Derudover spørges til, hvordan Ishøj stationsplads bliver indrettet og hvor mange P- pladser, der berøres.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens12.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -12 af 38

Af alternative stationsplaceringer foreslås station på Vejlebrovej eller inte- greret i nuværende busholdeplads område eller på Ishøj Stationsvej neden under S-banen med adgang til S-tog med trapper fra endestationen op til enden af perronerne.

3.2.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger

3.2.2.1. Placering og indretning af endestationen Placeringen af letbanens endestation på Ishøj stationsforplads er uændret fra placeringen i VVM-redegørelsen fra maj 2015. Alternative placeringer af endestationen har tidligere været undersøgt og på grund af bl.a. god omstigning til s-tog, pladsforhold til at kunne skifte retning på letbaneto- gene etc. er placeringen på Ishøj stationsforplads vurderet som den trafi- kalt mest hensigtsmæssige.

Antallet af P-pladser indgår som en del af Ishøj Kommunes fremtidige planlægning af stationsforpladsen. Beslutning om etablering og indretning af stationspladser, parkeringsforhold herunder cykelparkering og eventu- elle kiss’n’ride faciliteter træffes af kommunerne og indgår ikke direkte i anlæg af letbanen.

3.3. Linjeføring i Ishøj Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 38, 39, 41, 42, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 56, 57, 58, 59, 60, 62, 63, 64, 66, 69, 70, 72, 74 og 77.

3.3.1. Høringssvar Flere høringssvar fra borgere og foreninger påpeger problemer med den fo- reslåede linjeføring i Ishøj langs Ishøj Strandvej/Vejledalen.

Høringssvarene berører følgende emner på denne del af strækningen:

• letbanen placeres tæt på beboelse i Vejledalen • betydningen af støj, herunder kurvestøj, strukturlyd og vibrationer fra letbanen for de rækkehuse, som ligger i Vejledalen • anlægsstøj for udesovende børn i vuggestue • husenes værdi og mulighed for erstatning. • en del af Vejledalen berøres/lukkes • Ringere adgangsforhold for gående og cyklister • Risiko for ulykker • bekymring for magnetfelt fra højspændingsledninger meget tæt på be- byggelse • bekymring for sætningsskader • indsigelse mod, at man inddrager/nedlægger et rekreativt grønt område og boldbane i rækkehusbebyggelsen Grundejerforeningen Strandlunden i Ishøj Kommune. Følgende alternative linjeføringer og stationsplaceringer foreslås i Ishøj:

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Vurdering af de indkomne høringssvar | 13. Bilag 1 - Side -13 af 38

• der foreslås, at inddrage 1-2 af de 4 spor på Ishøj Strandvej og/eller cy- kelstien i den ene retning til etablering af letbanen. • føre letbanen gennem ”Kondiskoven” og videre ad Vejlebrovej, med en station ved CPH West, og videre frem mod Ishøj Station. • station ved rastepladsen ved Danhostel Ishøj Strand vandrehjem. • At lade letbanen slutte i Vallensbæk • linjeføring forbi Lidl/Netto Desuden ønsker enkelte borgere, at der etableres en støjvold langs letbanen.

3.3.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger

3.3.2.1. Anlægsfasen Anlægsarbejdet består af tre forskellige elementer: ledningsomlægninger, ombygning af vejen og etablering af letbanen. Det betyder ikke nødvendig- vis, at arbejdet vil være opdelt i tre faser rent tidsmæssigt. Arbejdet vil ikke foregå på hele strækningen på en gang, men derimod opdelt på delstræk- ninger. Det betyder, at naboerne til anlægsarbejdet ikke vil opleve meget lange samlede anlægsfaser, men derimod anlægsfaser, som er tidsmæssigt begrænsede, men som kan bestå af flere kortere anlægsperioder. Dette skyldes både hensynet til en effektiv gennemførelse af anlægsarbejdet og behovet for, at trafikken hele tiden kan komme frem i et rimeligt tempo, selv om det bliver med en række begrænsninger.

Det kan dog ikke undgås, at et så stort anlægsarbejde giver gener, og at naboerne kan opleve støj i de perioder anlægsarbejdet pågår. Det vil være et krav til entreprenørerne, at de skal bruge den bedst tilgængelige tekno- logi til nedbringelse af generne, herunder støjdæmpende foranstaltninger, forebyggelse mod støv m.v.

3.3.2.1.1. Støjhåndteringsplan Der vil ligeledes blive udarbejdet en støjhåndteringsplan, som på forhånd fastlægger hvor meget der må støjes og i hvilket omfang støjende arbejde kan udføres om aftenen og natten og på hvilke vilkår. Denne type støj- håndteringsplan vil være kendt fra blandt andet Vejdirektoratets projek- ter. God information om anlægsarbejdet (hvorfor, hvornår, hvordan og hvor langt tid) til de berørte naboer vil blive prioriteret og kan give naboer bedre mulighed for at indrette sig på støjen og dermed være med til at give bedre accept af evt. gener fra arbejdet.

3.3.2.2. Driftsfasen Der findes mange letbaner og sporvejssystemer, både gamle og nye rundt omkring i verdens storbyer. Nogle af de gamle systemer støjer mere end de moderne letbaner som letbanen på Ring 3. Også i forhold til gamle spor- vogne og letbaner i udlandet, vil støjbidraget fra letbanen i driftsfasen væ- re relativt lille. Det gælder også i forhold til støj fra vejene, hvor den sam- lede trafikstøj langs den ændrede linjeføring i Ishøj Kommune er vurderet til at være stort set uændret i forhold til en situation uden letbanen.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens14.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -14 af 38

3.3.2.2.1. Kurvestøj Der findes ingen anerkendte metoder til beregning af støj fra kurver, hvor- for det ikke er muligt at forudsige sådan støj. Erfaringsmæssigt er der i snævre kurver risiko for støj, som kan give gener ved naboer til letbanen. Kurvestøj kan forebygges og reduceres ved at tage højde for det i sporkon- struktionen og i konstruktionen af hjul og bogie på letbanetoget, således at nogle af de bestemmende faktorer ændres. I det fremtidige projekterings- arbejde vil HL vurdere strækningen ift. behovet for forebyggende tiltag, som kan minimere gener ved kurvestøj.

3.3.2.2.2. Vibrationer og strukturlyd I Ishøj Kommune kan 6 boligenheder jf. figur 7.2 i Tillæg til VVM- redegørelsen blive påvirket af strukturlyd over grænseværdierne, mens ingen boliger vurderes at blive udsat for vibrationer over grænseværdien. Hvis påvirkningen ikke kan undgås på anden vis, vil sporene blive søgt dæmpet så strukturlyden fjernes.

3.3.2.2.3. Magnetisme De elektromagnetiske felter omkring letbanen er helt ufarlige for menne- sker, dyr og planter og forstyrrer ikke almindeligt elektronisk udstyr. De elektromagnetiske felter opstår kun når letbanen er i drift, hvorfor dette ikke er tilfældet i nattetimerne.

Felterne kan eventuelt have indflydelse på særligt følsomt måleudstyr, som erfaringsmæssigt kan findes på hospitaler og på en teknisk institution som DTU, hvilket ikke er relevant på strækningen på Ishøj Strandvej.

3.3.2.2.4. Ejendommenes værdi og mulighed for erstatning Letbanestrækningen berører en række ejendomme og arealer, eksempelvis bygninger, haver, grønne områder og parkeringspladser. For at skabe den nødvendige plads til letbanen vil nogle af disse ejendomme og arealer skul- le erhverves via ekspropriationer.

Ekspropriation indebærer, at grundejeren skal afgive hele eller dele af sin ejendom – midlertidigt i anlægsperioden eller permanent i driftsperioden – mod fuldstændig erstatning. Ekspropriationen kan også indebære, at der bliver lagt begrænsninger på udnyttelsen af ejendommen. Det forventes, at der vil blive pålagt en beskyttelsesservitut for letbanen langs letbanetrace- et, som kan medføre begrænsninger for udnyttelsen af de ejendomme der grænser op til letbanen. Dette modtager grundejeren også erstatning for. Der bliver kun eksproprieret de arealer og rettigheder, der er nødvendige for at anlægge og efterfølgende drive letbanen.

Projektet for letbanen langs Ring 3 er baseret på dispositionsforslaget, og først når resultatet af VVM-høringen og indarbejdelsen i anlægsloven lig- ger fast, vil der kunne udarbejdes et detailprojekt. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastlægge det præcise omfang af ekspro- priationer.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Vurdering af de indkomne høringssvar | 15. Bilag 1 - Side -15 af 38

I det omfang at letbaneprojektet medfører nødvendige ombygninger af bygninger, adgangsforhold mv. vil letbaneprojektet skulle betale for dette når det har været forelagt Ekspropriationskommissionen.

3.3.2.2.5. Proces for ekspropriation Hvis en lodsejer direkte berøres af projektet – enten som følge af perma- nent eller midlertidig inddragelse af areal samt rådighedsindskrænkning i form af servitutpålæg – vil den pågældende blive indkaldt til deltagelse i såvel besigtigelses- som ekspropriationsforretning. På besigtigelsesforret- ningen har man som ejer eller bruger mulighed for at komme med be- mærkninger til projektet. På ekspropriationsforretningen tager Ekspro- priationskommissionen stilling til erstatningsspørgsmålet.

Alle ejendomme, som berøres direkte eller indirekte af projektet, kan i op til 1 år efter anlægget er taget i drift rejse spørgsmål om erstatning vedr. ulemper ved ekspropriationskommissionen efter de naboretlige regler, som eksempelvis kan være støjgener, forøget færdsel, indbliksgener, fald i ejen- domsværdi mv.

Det er ikke bygherren, HL, der bestemmer ekspropriationens omfang og erstatningens størrelse, men den uafhængige Ekspropriationskommission. Ekspropriationskommissionen tager således stilling til erstatningsspørgs- målet – både om der skal betales erstatning og hvor meget erstatning, den enkelte ejer eller bruger skal tilbydes. Hvis ejeren/brugeren ikke er enig i erstatningens størrelse, kan denne påklages til Taksationskommissionen, som er en selvstændig uafhængig instans.

De ejendomme, der bliver berørt af midlertidige og permanente arealind- dragelser, bliver indbudt til et møde i god tid. Det vil sige forud for selve ekspropriationsprocessen, som forventes igangsat efter Folketingets ved- tagelse af anlægsloven, formentlig i foråret 2016.

3.3.2.2.6. Ejendomsværdi Det kan ikke udelukkes at letbanen vil påvirke ejendomsværdien for ejen- domme der ligger nær letbanestationerne. De tilgængelige analyser, der er foretaget på et dansk erfaringsmateriale peger i retning af at letbanen vil have en positiv virkning på ejendomsværdien.

Analyser af ca. 60.000 boligsalg i Aarhus og Hovedstadsområdet viser, at ejendomsværdien stiger med op mod 4-8 pct. tæt på en station, når et an- lægsarbejde er afsluttet. For metroen er effekten ca. 5-7 pct.

3.3.2.3. Bløde trafikanter Der vil i anlægsfasen blive sikret faciliteter til bløde trafikanter, dog kan cyklister og fodgængere i perioder skulle dele midlertidige stiarealer. Der vil i størst muligt omfang blive etableret erstatningsstier på strækningen. Hensynet til at skabe tryghed på erstatningsstierne vil indgå i overvejel- serne.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens16.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -16 af 38

Der vil blive stillet krav om en omhyggelig planlægning og tilrettelæggelse af trafikafviklingen under anlæg, herunder krav til sikring af forholdene for de bløde trafikanter. Det gælder både de bløde trafikanters færdsel over vejen og herunder er der særligt fokus på de steder, hvor cyklister krydser letbanen.

De cykelstier, der ombygges i forbindelse med letbanen, vil blive udformet i et samarbejde med kommunerne, som er vejmyndighed. Eventuel lukning af veje og udformningen af cykelstier, som ikke er en direkte konsekvens af letbaneprojektet, er beslutninger, som de pågældende kommuner skal træf- fe som vejmyndigheder.

3.3.2.4. Alternative linjeføringer og stationsplaceringer i Ishøj Flere høringssvar omfatter forslag til alternative linjeføringer og placerin- ger af stationer. De vil blive gennemgået i det følgende.

3.3.2.4.1. Inddragelse af 1-2 kørespor på Ishøj Strandvej En del høringssvar stiller forslag om en alternativ linjeføring, hvor letba- nen flyttes væk fra den sydøstlige del af Vejledalen og ud i Ishøj Strandvej. Hvis høringssvarene skal imødekommes, vil det være nødvendigt at ind- drage 1 svingbane og/eller en kørebane. En sådan ændring vil kunne have negative konsekvenser for trafikafviklingen på Ishøj Strandvej.

Derfor vil Ishøj Kommune skulle høre Vejdirektoratet i henhold til Vejlo- vens § 24, om den foreslåede løsning. Kun såfremt Ishøj kommune i sin egenskab af vejmyndighed og Vejdirektoratet kan acceptere de trafikale konsekvenser for det overordnede vejnet vil linjeføringen kunne ændres som foreslået. Forslaget er ikke til hinder for gennemførelse af letbanen, og vurderes ikke at udløse krav om ny VVM. Hvis Ishøj Kommune ønsker at gå videre med denne løsning skal den nævnte proces igangsættes og afkla- res inden udbuddet.

3.3.2.4.2. Linjeføring gennem fodboldbanerne og stadion Et andet forslag, som indebærer, at letbanen føres fra Vejlebrovej til Ishøj Strandvej ad en linje mellem foldboldbanerne og stadion, og stationen pla- ceres ved CPH West, har tidligere været analyseret. På baggrund af denne analyse og en lang række høringssvar i den offentlige høring af VVM- redegørelsen i sommeren 2015, har Ishøj Kommune anmodet om, at linje- føringen ændres, således at letbanen føres ad Ishøj Stationsvej og Ishøj Strandvej, og at stationen flyttes til Ishøj Strandvej. Denne løsning er vur- deret at kunne gennemføres med mindst mulig omfang af ekspropriatio- ner. Derudover er det den linjeføring, hvor man berører beboelse mindst muligt sammenlignet med antal beboelsesejendomme på strækningen på Vejlebrovej frem til det grønne område.

3.3.2.4.3. Linjeføring forbi Lidl/Netto En alternativ linjeføring er foreslået, hvor man drejer til højre ud fra Ishøj stationsforplads og mod syd af Vejlebrovej for ramme Ishøj Strandvej ved Lidl/Netto og dernæst dreje mod nordøst af Ishøj Strandvej. Denne linjefø-

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Vurdering af de indkomne høringssvar | 17. Bilag 1 - Side -17 af 38

ring vil medføre risiko for at genere langt flere naboer samt kræve en stør- re omdirigering af letbanen og forlængelse på over halvanden kilometer, som ikke trafikalt eller økonomisk er hensigtsmæssig.

3.3.2.4.4. Alternativ stationsplacering på Ishøj Strandvej Et alternativt forslag til stationsplacering indebærer en station ved raste- pladsen ved Danhostel/Ishøj Strandvej vandrehjem. Dette forslag indebæ- rer, at letbanen skal krydse Ishøj Strandvej to gange inden for en kort strækning mellem krydset ved Ishøj Stationsvej og Ishøj Strandvej og kommunegrænsen med Vallensbæk, hvilket ikke er vurderet trafikalt hen- sigtsmæssigt.

3.3.2.4.5. Endestation i Vallensbæk Letbanens overordnede linjeføring og placering af stationerne er fastlagt i en Principaftale mellem projektets ejere – Ringbykommunerne, Region Hovedstaden og staten ved transport- og bygningsministeren. Principafta- len er fulgt op af Lov om letbane på Ring 3 (projekteringsloven), som blev vedtaget af Folketinget i februar 2014. Den overordnede linjeføring samt antal og placering af stationer kan ikke ændres, uden de øvrige aftalepar- ters accept.

3.4. Linjeføring og stationsplacering i Lyngby Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 17, 65, 68, 71, 73 og 76.

3.4.1. Høringssvar Statoil Fuel & Retail A/S, Boligselskabet AKB, AB Lyngbyhus og to borgere har udtrykt bekymring for den foreslåede linjeføring og sendt en række for- slag til alternative linjeføringer.

Der foreslås flere alternative linjeføringer i Lyngby-Taarbæk:

• at man bibeholder den oprindelige linjeføring under Lundtoftegårdsvej • at man fører letbanen ad Firskovvej og kører ad Haveforeningen Er- melunden for at forsætte ad Helsingørmotorvejen • at letbanen føres under den nuværende jernbanebro med lysregulering og videre ad Ring 4/Lyngby Torv. • linjeføringen på Klampenborgvej mellem Torvet og Kanalvej placeres på den nordlige side langs Lyngby Storcenter end langs Magasin.

Der er flere forslag til ændrede stationsplaceringer:

• at flytte stationen fra tankstation til fx nord for Lyngbygårdsvej ud for højhuset eller til området med p-pladser • stationen på Lyngby Torv, flyttes til Klampenborg ved Nærumbanens vi- adukt/hjørnet af Kanalvej/Firskovvej. • en af stationerne på DTU flyttes til Buddingevej mellem Christian X’s Al- lé hhv. Nybrovej.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens18.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -18 af 38

Vejprojekter under Lyngby-Taarbæk Kommune:

• Kanalvej forlænges som en del af P-søgeringen ad den tidligere fæst- ningskanal, den i dag mindre benyttede park/cykelsti mellem Toftebæks- vej og Lyngby Hovedgade til udmunding i sidstnævnte mellem rundkørs- len og Stades Krog. • Den planlagte vej fra Firskovvej til Jægerborgvej forlænges mod nord helt til Klampenborgvej.

3.4.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger Flere høringssvar omfatter forslag til alternative linjeføringer gennem Lyngby og placeringer af stationer, hvilket vil blive gennemgået i neden- stående.

3.4.2.1. Alternative linjeføringer Der stilles forslag om, at linjeføringen i stedet for at dreje ind over den nu- værende Statoil-grund føres under Lundtoftegårdsvej over til en ny station parallelt med Lundtoftegårdsvej som i den oprindelige linjeføring. Dette er en anlægsmæssig økonomisk dyrere løsning end den foreslåede og udgør heller ikke en driftsmæssig fordel.

En alternativ linjeføring langs Firskovvej, hvor letbanen drejer ind ved Firskovvej og kører videre langs Haveforeningen Ermelunden og fortsæt- ter langs Helsingørmotorvejen vurderes ikke mulig, da Ermelundskilen er fredet område.

Forslag om at letbanen føres under den nuværende jernbanebro med lys- regulering og videre ad Ring 4/Lyngby Torv og ad Klampenborgvej, som ikke lukkes for trafik har tidligere været undersøgt. En løsning med at føre letbanen under den nuværende jernbanebro i blandet trafik er ikke trafi- kalt hensigtsmæssigt. Lyngby-Taarbæk Kommune har som en del af den fremtidige byplanlægning besluttet at lukke Klampenborgvej, hvilket ikke er en del af letbaneprojektet.

Derudover er der indsendt forslag om, at linjeføringen på Klampenborgvej mellem Torvet og Kanalvej placeres på den nordlige side langs Lyngby Storcenter i stedet for langs den sydlige side. Denne placering er tidligere analyseret og den nordlige placering på Klampenborgvej er besluttet af Lyngby-Taarbæk Kommune som en del af deres fremtidige planlægning af bymiljøet.

De to alternative forslag til vejprojekter, som omfatter at Kanalvej forlæn- ges som en del af P-søgeringen ad den tidligere fæstningskanal mellem Toftebæksvej og Lyngby Hovedgade til udmunding i sidstnævnte mellem rundkørslen og Stades Krog samt at den planlagte vej fra Firskovvej til Jægerborgvej forlænges mod nord helt til Klampenborgvej er begge del af Lyngby-Taarbæk Kommunes besluttede omlægning af trafikken i det cen- trale Lyngby. Sådanne trafikale ændringer er ikke en del af letbaneprojek- tet.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Vurdering af de indkomne høringssvar | 19. Bilag 1 - Side -19 af 38

3.4.2.2. Alternative stationsplaceringer Placering af letbanestationen udenfor Statoils matrikel på enten Klampen- borgvej eller Lundtoftegårdsvej er ikke vurderet trafikalt hensigtsmæssig. Det er vurderet, at der er trafikalt behov for det projekterede antal køre- spor i krydset ved Klampenborgvej / Lundtoftegårdsvej. Etablering af sta- tionen v/ Lyngbygårdsvej inden for de to nordlige spor i det eksisterende vejareal vil betyde at antallet af kørespor i krydset reduceres – alternativt at areal mod boligejendommene ved Kornagervej skal inddrages. Til dette bemærkes, at projektet i VVM-tillægget bl.a. bunder i et ønske om at undgå det oprindelige projekts indgreb i disse arealer, og desuden vil en udvidelse af krydset mod syd give en asymmetrisk og mindre trafiksikker udform- ning.

Den foreslåede stationsplacering nord for Lyngbygårdsvej vil give lidt større gangafstande til området øst for Helsingørmotorvejen samt bus- stoppestederne ved motorvejen.

Forslag om alternative placeringer af stationer på henholdsvis Klampen- borg ved Nærumbanens viadukt/hjørnet af Kanalvej/Firskovvej og på Buddingevej mellem Christian X’s Allé hhv. Nybrovej er begge behandlet på s. 22 i Hvidbog af Oktober 2015 fra den offentlige høring om VVM- redegørelsen af maj 2015. I begge tilfælde er passagergrundlaget vurderet til at være meget begrænset. I forslaget med at flytte en af stationerne fra DTU til Buddingevej er passagergrundlaget væsentligt mindre end på DTU.

3.5. Trafikafvikling i Lyngby Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 37, 40, 55, 61, 65 og 68.

3.5.1. Høringssvar FDM er af den opfattelse, at de afledte effekter af den ændrede linjeføring ikke behandles fyldestgørende i VVM-redegørelsen. FDM er bevidste om, at beslutningen om at lukke Klampenborgvej i Lyngby for gennemgørende tra- fik henhører under Lyngby-Taarbæk Kommune, men efterspørger en vurde- ring af Lyngby-Taarbæk Kommunes afværgetiltag ift de trafikale effekter på de omkringliggende veje og Motorring 3 med tilhørende tilslutningsanlæg.

En borger udtrykker bekymring for trafikafviklingen i det centrale Lyngby, hvis man lukker Klampenborgvej. Påpeger, at Lyngby fungerer som et vej- kryds for trafikken øst-vest og nord-syd og forudser stor påvirkning af par- keringssøgeringen. Sætter tvivl ved den trafikale effekt ved at føre Firskovvej igennem til Jægersborgvej og at lukning af Klampenborgvej for biltrafik har meget lille effekt for trafikafviklingen i det centrale Lyngby.

En borger sætter tvivl ved oplysning fra Borgermødet i Lyngby-Taarbæk Kommune den 4. nov. ift tidsforbruget ved passage af Lyngby bymidte, når nye forbindelser ud til motorvejsnettet er etableret.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens20.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -20 af 38

En borger påpeger, at den viste omfordeling af biltrafikken mangler tal for antallet af biler, idet de viste procenter ikke siger noget om hvor stor æn- dringen er. Foreslår, at der gøres øget brug af mobilitetsplanlægning i for- hold til både nuværende og kommende virksomheder og beboere, således at letbanen får folk til at omlægge deres transport fra bil til kollektiv trafik og cykel.

Derudover foreslår en borger følgende ændringer til linjeføring i Lyngby- Taarbæk mhp forbedret trafikafvikling:

• Kanalvej føres som en del af P-søgeringen ad den tidligere fæstningska- nal, i dag mindre benyttede park/cykelsti mellem Toftebæksvej og Lyng- by Hovedgade til udmunding i sidstnævnte mellem rundkørslen og Sta- des Krog. • Den planlagte vej fra Firskovvej til Jægerborgvej forlænges mod nord helt til Klampenborgvej.

3.5.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger Transport- og Bygningsministeriet er enige med FDM i, at lukningen af Klampenborgvej i Lyngby for gennemkørende trafik henhører under Lyngby-Taarbæk Kommune, som har undersøgt de trafikale konsekvenser af ændringen. Kommunen har oplyst, at der arbejdes videre med at afklare behovet for afværgetiltag for de trafikale effekter på de omkringliggende veje.

Oplysningen om tidsforbruget ved passage af Lyngby bymidte indgår ikke i tillægget til VVM, men stammer - som nævnt i høringssvaret - fra Lyng- by-Taarbæk kommunes rådgiver på borgermødet og vedrører kommunens projekt med lukning af Klampenborgvej. TBM har således ikke mulighed for at kommentere på dette.

I tillægget til VVM er det valgt at fremstille ændringerne i trafikmængder som procenttal, for at anskueliggøre ændringerne relativt til før- situationen. TBM takker for forslaget om at bruge mobilitetsplanlægning til at understøtte letbanen.

De to foreslåede ændringer i vejnettet i Lyngby-Taarbæk ligger ud over hvad letbaneprojektet omfatter og kan inddrage, men kan evt. indgå i kommunens videre arbejde med trafikforholdene i kommunen.

3.6. Kørestrømsanlæg i Lyngby Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 43, 61 og 75.

3.6.1. Høringssvar Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk samt en borger, udtrykker bekymring for, at Lyngby bymidte bliver præget af master og luftkabler, spe- cielt hen over Lyngby Torv med det fredede rådhus og den bevaringsværdige

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Vurdering af de indkomne høringssvar | 21. Bilag 1 - Side -21 af 38

randbebyggelse. Foreningen sår tvivl ved, at der endnu ikke er udviklet en gennemprøvet teknik for tog/letbaner uden kabler og henviser til Nice. En borger foreslår, at mulighederne for overgang til batteridrift ved kørsel gen- nem Lyngby bymidte undersøges.

En borger vurderer, at det er afgørende for Letbanens succesfulde gennem- førelse i det centrale Lyngby, at forløbet på Buddingevej fra Christian X allé til og med Jernbanepladsen får en såvel æstetisk som funktionel bearbejd- ning og anbefaler at gennemføre denne strækning uden master og luftbårne køreledninger.

3.6.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger I en række lande arbejdes der med udvikling af ledningsfri letbaner. Disse løsninger har imidlertid på nuværende tidspunkt ikke været afprøvet i praksis under lignende klimaforhold tilstrækkeligt længe til, at de kan be- tragtes som standardløsninger. Anskaffelse af et sådant system til letbanen på Ring 3 ville således medføre en betydelig risiko for, at anlægget ville blive væsentligt dyrere eller, at letbanen ikke kommer til at fungere efter hensigten, når den sættes i drift. På den baggrund er det valgt, at letbanen skal være et standardsystem med traditionelle køreledninger.

På strækningen gennem Lyngby Centrum vil letbanen blive anlagt med ril- leskinnespor, hvilket blandt andet er valgt af hensyn til æstetikken gennem bymiljøet i Lyngby Centrum.

3.7. Sikkerhed Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 61.

3.7.1. Høringssvar En borger udtrykker bekymring for påkørsel af køreledningsanlæg og afviser skiltning som afværgetiltag. Foreslår at undersøge de gener passagererne vil opleve ved dels en nedfalden og dels en brudt køreledning og udtrykker be- kymring for trafiksikkerheden.

3.7.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger Uagtet at skiltning ikke alene kan/vil forhindre påkørsel af kørelednings- anlæg, vil der I forbindelse med etablering af letbanen, blive opsat skilte der advarer mod elektrisk anlæg.

Letbanens køreledninger ophænges 5,5 meter over kørebanen/skinnerne, undtagen under og i nærheden af visse passager under broer hvor en højde ned til 4,2 m accepteres. Disse højder tillader alle normale biler, busser og lastbiler at passere. Herved sikres, at trafikken kun yderst sjældent kan gi- ve risiko for nedrevne køreledninger.

I letbaner med køreledninger kan det ikke undgås at der fra tid til anden sker en beskadigelse af en køreledning. Anlægget udformes i overensstem-

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens22.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -22 af 38

melse med bestemmelserne for elektrisk sikkerhed ("Stærkstrømsbekendt- gørelsen") således som krævet af Sikkerhedsstyrelsen.

Disse bestemmelser dækker også forholdsregler til at sikre afbrydelse af kørestrømmen ved nedfald af køreledninger. Afbrydelse kan i mange til- fælde ske automatisk, men også ved manuel aktivering af nødafbrydere.

Ved driftsforstyrrelser af denne art vil der blive iværksat en alternativ cir- kulering af letbanetog mens reparationen pågår. Forbi det fejlramte sted må der indsættes "erstatningsbusser", hvis reparationen ikke kan gennem- føres inden for et relativt kort tidsrum.

Letbanen på Ring 3 kører hurtigt og med høj frekvens, høj driftspålidelig- hed og fokus på sikkerhed for både letbanepassagererne og de øvrige trafi- kanter. Da letbanen er et nyt element i trafikken er der særlig fokus på sik- kerheden ved udformningen og driften af letbanen både i forhold til letba- nens passagerer og i forhold til vejens øvrige trafikanter, biler, cykler og gående.

3.8. Cykler Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 67.

3.8.1. Høringssvar Cyklistforbundets lokalafdeling i Lyngby-Taarbæk er meget tilfredse med den ændrede linjeføring i Lyngby, der umiddelbart giver færre konfliktpunk- ter mellem letbanen og cyklerne samt sikrer fornuftige cykelforbindelser in- ternt på DTU samt til og fra området. Cyklistforbundet påpeger dog:

• at regional cykelsti krydser letbanen i krydset mellem Klampenborgvej og Firskovvej, hvorfor der skal være sammenhæng mellem cykelstierne på Firskovvej og stien, således at cyklister kan krydse både Klampenborgvej og letbanen i én fase. • at stitilslutningen på Lundtoftegårdsvej nord for højhuset ønskes bibe- holdt da den er en vigtig stiforbindelse fra boligområdet til Lundtofte- gårdsvej uden brug af veje med bilkørsel. • at Supercykelstien langs Helsingørmotorvejen mellem Klampenborgvej og Lundtoftevej skal gøre brug af de eksisterende cykelstier på Lundtof- tegårdsvej og ikke som nævnt i tillægget føres ad det grønne område vest for Helsingørmotorvejen. • at der er fokus på sikkerheden for cyklister på veje med øget biltrafik.

3.8.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger Ved udformningen af letbanen og de dertil knyttede ombygninger af Ring 3 samt øvrige berørte veje er der taget hensyn til cyklernes fremkommelig- hed og sikkerhed både gennem etablering af cykelstier og ved udformnin- gen af krydsene. I hvilken udstrækning cyklerne vil kunne yderligere tilgo- deses, for eksempel ved udformningen af krydsene og indretningen af sig-

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Vurdering af de indkomne høringssvar | 23. Bilag 1 - Side -23 af 38

nalsystemerne, vil afhænge af de sikkerhedsmæssige vurderinger, som er igangsat både på vejområdet og jernbaneområdet, og som vil være en in- tegreret del af letbaneprojektet og danne grundlag for sikkerhedsgodken- delsen af letbanen.

Den sikkerhedsmæssige vurdering af krydsningen af stien mellem højhu- sene og Lundtoftevej har resulteret i at stien afbrydes på begge sider af let- banen, da krydsning i kurven ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ad- gang til højhusene må som konsekvens ske via adgang til P-plads til højhu- set.

Supercykelstien mellem Klampenborgvej og Lundtoftevej vil fortsat forløbe langs Lundtoftegårdsvej med uændret stibredde.

Der er stor fokus på sikkerheden for de bløde trafikanter. Det gælder både de rejsendes færdsel over vejen, og de øvrige trafikanter, og herunder er der særlig fokus på de steder, hvor cykelstierne krydser letbanen. De cykel- stier langs Ring 3, der ombygges i forbindelse med letbanen, vil blive ud- formet i et samarbejde med kommunerne, som er vejmyndighed.

3.9. Økonomi Dette kapitel svarer på kommentarer og spørgsmål stillet i høringssvar nummer: 17 og 73.

3.9.1. Høringssvar Statoil Fuel & Retail A/S udtrykker bekymring for at nedlæggelsen af tank- stationen vil få konsekvenser for borgere og pendlere, da der er meget få tankstationer i området. Der påpeges at antallet af tankstationer i Lyngby- Taarbæk kommune ligger under gennemsnittet for Hovedstaden.

Det påpeges, at nedlæggelse af tankstationen vil få økonomiske konsekven- ser for Statoil, som vil fremsætte krav om kompensation.

Boligselskab AKB gør opmærksom på, at de vil få store tab af lejeindtægter fra Statoil tanken, hvis denne nedlægges. Dette vil føre til huslejestigning for de resterende beboere.

3.9.2. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger Ekspropriation indebærer, at grundejeren skal afgive hele eller dele af sin ejendom – midlertidigt i anlægsperioden eller permanent i driftsperioden – mod fuldstændig erstatning.

Erstatningsspørgsmål i forbindelse etablering af letbane på Ring 3 vil ind- gå i ekspropriationskommissionens besigtigelses- og ekspropriationsfor- retninger med henblik på en vurdering af, hvorvidt de ændrede forhold skal give anledning til erstatninger til bl.a. Statoil og Boligselskabet AKB.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens24.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -24 af 38

Kapitel 4. Oversigt over modtagne hø- ringssvar

s- s-

i

i Lyngby

ring i Ishøj ring by g ace ace Endestation i Ishøj Linjeføring og station pl Linjeføring og station pl i Lyngby Trafikafvikling Kørestrømsanlæg Lyn Sikkerhed Cykler Økonomi

Myndigheder (37) Lyngby-Taarbæk x Kommune (77) Ishøj Kommune x

Organisationer, foreninger og virksomheder (17) Boligselskab AKB, x x Formand Erik Frikke (20) Enhedslisten, Ole x Wedel-Brandt, Byråds- medlem (38) Grundejerforeningen x Strandlunden, Bjarne Ni- elsen (40) FDM, Dennis Lange x (43) Bygningskultur For- x eningen i Lyngby- Taarbæk, Bente Kjøller (56) Grundejerforeningen x Strandlund (59) Forældrebestyrelsen x daginstitutionen Regnbu- en, Sandie C. Lindblad (67) Niels Wellendorf, x Cyklistforbundets lokalaf- deling for Lyngby- Taarbæk Rudersdal (71) AB Lyngbyhus x (73) Bo Philipsen, Statoil x x Fuel & Retail A/S

Privatpersoner (1) Jan Hansen (2) Søren Mortensen x (3) Michael Hahn x (4) Svend Aage Holt Ras- x mussen (5) Lars Bo Kujahn x

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Oversigt over modtagne høringssvar | 25. Bilag 1 - Side -25 af 38

s- s-

i

i Lyngby

ring i Ishøj ring by g ace ace Endestation i Ishøj Linjeføring og station pl Linjeføring og station pl i Lyngby Trafikafvikling Kørestrømsanlæg Lyn Sikkerhed Cykler Økonomi (6) Michael Glud Madsen x (7) Bjarne B. Nielsen x (8) Fatma Zeidan x (9) Palle D. Christoffersen x (10) Henriette Stadager x Bangsholt (11) Egon og Inge Peder- x sen (12) Carsten Høi x (13) Leif Grundsøe x (14) Edvin Jensen x (15) Kenneth Friis x (16) Iren Mirmojtahedi x (18) Iren Mirmojtahedi x (19) Iraj Mirmojtahedi x (21) Stine Daugaard Chri- x stiansen (22) Sami og Mùfide x Bulduk (23) Annalise Hansen x (24) Bill Bartels x (25) Ingrid Nielsen x (26) Henrik Vallø x (27) Bendt Bøjer Christen- x sen (28) Birtha Christensen x (29) Bente Sprogøe x (30) Per Gammelby x (31) Erik Friberg Hansen x (32) Elsebeth Hansen x (33) Nicole Meyer- x Andersen (34) Mikkel Meyer- x Andersen (35) Per Hessel x (36) Anders Kelstrup x (39) Anja Nielsen x

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens26.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -26 af 38

s- s-

i

i Lyngby

ring i Ishøj ring by g ace ace Endestation i Ishøj Linjeføring og station pl Linjeføring og station pl i Lyngby Trafikafvikling Kørestrømsanlæg Lyn Sikkerhed Cykler Økonomi (41) Poul Hansen x (42) Camilla Berthelsen x (44) Jon Kruse Poulsen x (45) Bente og Kim Kilde- x gaard Isherwood (46) Stine Jepsen x (47) Susanne Hahn x (48) Goran Andersen x (49) Linda Holse x (50) Kirsten Hedegaard x (51) Kathja Demant x (52) Martin Larsen x (53) Flemming Nielsen x (54) Jeanette Nielsen x (55) Ole Nielsen x (57) Pia Mikkelsen x (58) Cecilie Beltoft Nielsen x (60) Edvard H. Kejser x (61) Ulla Bladt x x x (62) Christina Hultberg x (63) Sune Nielsen x (64) Heidi Hansen og Je- x sper Rasmussen (65) Richard Pade x x (66) Lillian Poulsen x (68) Niels Wellendorf x x (69) Birgit B. Pedersen x (70) Kjersti Lindblad x (72) Kenneth Christensen x (74) Thomas Hansen x (75) Sten Langvad x (76) Hans Pedersen x

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar | 27. Bilag 1 - Side -27 af 38

Bilag 1: Resumé af de enkelte hørings- svar

(1) Jan Hansen Anmoder om tegningsmateriale fra Anker Engelundsvej (DTU) til endestati- onen i Lundtofte, samt præcis placering af letbanens endestation. (Er besva- ret i personlig mail og vil ikke blive yderligere behandlet i nærværende Hvidbog)

(2) Søren Mortensen, Vildtbanegård Indsigelse mod letbanens foreslåede placering af endestationen på Stations- forpladsen ved Ishøj Station. Der udtrykkes bekymring for forøget blanding mellem bløde og hårde trafikanter og deraf nedsat trafiksikkerhed, forhøjet støjniveau ved endestationens placering samt færre parkeringspladser. En alternativ placering foreslås med stations placering på Vejlebrovej eller inte- greret i nuværende busholdeplads område. (Endestationen i Ishøj)

(3) Michael Hahn Der spørges til hvor tæt letbanen kommer på rækkehusene i Vejledalen, og der udtrykkes bekymring for, om betydningen af letbanen er undersøgt for de rækkehuse, som ligger i Vejledalen, specifikt nævnes støj og der spørges til husenes værdi og mulighed for erstatning.

Derudover spørges til bevæggrunden for at lukke Vejledalens sydlige ende. Der foreslås at inddrage 2 af de 4 spor på Ishøj Strandvej til etablering af letbanen.

Borgeren udtrykker bekymring for stråling fra højspændingsledninger me- get tæt på bebyggelse og spørger til, om det er undersøgt, om dette er farligt. (Linjeføring i Ishøj)

(4) Svend Aage Holt Rasmussen Udtrykker bekymring for at letbanen kommer tæt på beboelse i vejledalen. Foreslår alternativ linjeføring langs kondiskoven, og mellem boldbanerne, og videre ned ad Vejlbrovej eller at flytte letbanen længere ud på Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(5) Lars Bo Kujahn Indsigelse mod at Vejledalen i Ishøj skal lukkes og foreslår at letbanen an- lægges i Ishøj Strandvej, evt. på den sydlige side. (Linjeføring i Ishøj)

(6) Michael Glud Madsen Indsigelse imod linjeføring af letbane i Vejledalen samt lukning af Vejled- alen. Foreslår at rykke letbanen ud på Ishøj Strandvej parallelt med Vejled- alen og inddrage et spor. (Linjeføring i Ishøj)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens28.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -28 af 38

(7) Bjarne B. Nielsen Gør indsigelse mod, at letbanens linjeføring i Ishøj Kommune betyder, at Vejledalen bliver berørt på nogen måde, endsige kommer for alt for tæt på en række boliger, der i driftsfasen vil blive udsat for støjgener og vibrationer over anbefalede grænseværdier. Yderligere forventes, at de berørte boliger vil tabe markant værdi på boligmarkedet.

Der foreslås alternative forslag til linjeføring og stations placering bl.a at rykke letbanen ud på Ishøj Strandvej ved at reducere fra 4 til 2 bilspor og anlægge station ved rastepladsen ved Danhostel Ishøj Strand vandrehjem el- ler at føre letbanen gennem ”Kondiskoven” og videre ad Vejlebrovej, med en station ved CPH West, og videre frem mod Ishøj Station.

Indsigelse mod, at man inddrager/nedlægger et rekreativt grønt område og boldbane i rækkehusbebyggelsen Grundejerforeningen Strandlunden i Ishøj Kommune. (Linjeføring i Ishøj)

(8) Fatma Zeidan Indsigelse mod at Vejledalen lukkes samt forslag om, at letbanen bliver lavet som en del af Ishøj Strandvej, evt. på den sydlige side. (Linjeføring i Ishøj)

(9) Palle D. Christoffersen Det foreslås, at endestationen for letbanen flyttes fra Ishøj Stationsplads til Ishøj Stationsvej neden under S-banen med adgang til S-tog med trapper di- rekte fra endestationen op til enden af perronerne. (Endestationen i Ishøj)

(10) Henriette Stadager Bangsholt Indsigelse mod letbanens placering gennem Vejledalen pga lukning af del af vej og cykelsti, øget trafik og inddragelse af boldbane og friluftsarealer. Ud- trykker bekymring for støjgener og foreslår at flytte letbanen længere ud på Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(11) Egon og Inge Pedersen Spørger til, hvordan Ishøj stationsplads bliver indrettet og hvormange P- pladser, der berøres. (Endestationen i Ishøj)

(12) Carsten Høi Udtrykker bekymring for at letbanen føres ind på Vejledalen bla. pga. støj. Foreslår den oprindelige linjeføring forbi Handelsskolen. (Linjeføring i Is- høj)

(13) Leif Grundsøe Beder om at dette høringssvar betragtes som et positivt input i debatten. Fo- reslår at genoverveje den oprindelige foreslåede linjeføring fra ringvejen gennem Bækkeskovvej/Vejlebrovej til Ishøj station.(Linjeføring i Ishøj)

(14) Edvin Jensen Udtrykker bekymring for at letbanen anlægges tæt på bebyggelse i Vejled- alen. (Linjeføring i Ishøj)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar | 29. Bilag 1 - Side -29 af 38

(15) Kenneth Friis Indsigelse mod lukning af Vejledalen og den forslåede linjeføring pga. be- byggelse tæt på banen og forringet hus værdi. Foreslår at rykke letbanen ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(16) Iren Mirmojtahedi Bemærker, at materialet indeholder divergerende oplysninger, da det på side 18 under pkt. 3.2. anføres, at "letbanen føres ad Ishøj Stations Vej og Ishøj Strandvej", mens det på side 19 anføres at den sydøstlige del af Vejled- alen op mod Ishøj Strandvej vil blive lukket for biltrafik, for at gøre plads til letbanen. Foreslår dette rettet i materialet, at letbanen - udover Ishøj Stati- ons Vej og Ishøj Strandvej - også føres ad Vejledalen.

Indsigelse mod letbanens linjeføring ad Vejledalen pga. den tætte beliggen- hed på bebyggelse, øget støj niveau, ejendomsværdi og fjernelse af rekreati- ve områder. Foreslår at letbanen føres af en alternativ rute. (Linjeføring i Ishøj)

(17) Boligselskab AKB, Formand Erik Frikke Udtrykker bekymring for at Statoil tanken nedlægges for at give plads til en letbanestation. Boligselskabet vil få store tab af lejeindtægter fra Statoil tan- ken. Dette vil føre til huslejestigning for de resterende beboere.

Der foreslås flere alternative linjeføringer bl.a. at man bibeholder den op- rindelige linjeføring under Lundtoftegårdsvej, eller at man fører letbanen ad Firskovvej og kører ad Haveforeningen Ermelunden for tilslut at forsætte ad Helsingørmotorvejen. Alternativt foreslås det at Hovedstadens Letbane eller Lyngby-Taarbæk kommune overtager lejeforpligtelserne fra Statoil.

Der udtrykkes bekymring for at den nuværende pumpebrønd skal graves op od flyttes. Der er bekymring for at afdelingen Fortun Byen vil få flere støjge- ner. (Linjeføring og stationsplacering i Lyngby og økonomi)

(18) Iren Mirmojtahedi Samme som nr. 16. (Linjeføring i Ishøj) (19) Iraj Mirmojtahedi Udtrykker bekymring for støj fra letbanen, forringet ejendomsværdi og fjer- nelse af rekreativt område. Foreslår at letbanen føres igennem en alternativ rute, der ikke er væsentlig til gene for områdets beboere. (Linjeføring i Is- høj)

(20) Ole Wedel-Brandt, Byrådsmedlem, Enhedslisten Foreslår ændret linjeføring; Cykelstien vest for Ishøj Strandvej sløjfes og der anlægges en dobbeltrettet cykelsti øst for Strandvejen. Samtidig foreslås Is- høj Strandvej indsnævret fra fire til to spor på strækningen fra sammenflet- ningen mellem Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej. (Linjeføring i Ishøj)

(21) Stine Daugaard Christiansen Beder om afklaring af om letbanen løber på Ishøj Strandvej eller Vejledalen. Beder om at få at vide nøjagtig hvor letbanen skal være.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens30.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -30 af 38

Værst tænkelige scenarie er, at toget kommer til at køre blot to meter fra min havedør. Spørger til indkig i haver og til om støjniveauet kan sidestilles med de gener en person med tinnitus har. Spørger til risiko ved elektromag- netiske felter. (Linjeføring i Ishøj)

Foreslår at lægge letbanen ud på Ishøj Strandvej og reducere vejbaner og flytte cykelsti. (Linjeføringen i Ishøj)

(22) Sami og Mùfide Bulduk Giver udtryk for et ønske om at letbanen bliver flyttet et andet sted hen. (Linjeføringen i Ishøj)

(23) Annalise Hansen Finder placeringen langs Vejledalen uacceptabel og udtrykker bekymring for boligernes værdi, adgangsforhold for gående og cyklister, risiko for ulykker, Ishøj som grøn by og støj. (Linjeføring i Ishøj)

(24) Bill Bartels Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for legende børn, vuggestue, stiforbindelser og ulykker med cykler. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(25) Ingrid Nielsen Se 23. (Linjeføring i Ishøj)

(26) Henrik Vallø Se 23. (Linjeføring i Ishøj)

(27) Bendt Bøjer Christensen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for legende børn, vuggestue, stiforbindelser og ulykker med cykler. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. Ønsker yderligere beplantning langs vejen. (Linjeføring i Ishøj)

(28) Birtha Christensen Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(29) Bente Sprogøe Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(30) Per Gammelby Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for legende børn, vuggestue, stiforbindelser og ulykker med cykler. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(31) Erik Friberg Hansen Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar | 31. Bilag 1 - Side -31 af 38

(32) Elsebeth Hansen Finder placeringen langs Vejledalen uacceptabel og udtrykker bekymring for boligernes værdi, adgangsforhold for gående og cyklister, risiko for ulykker, Ishøj som grøn by og støj. Ønsker en station ved Ishøj Vandrehjem. (Linje- føring i Ishøj)

(33) Nicole Meyer-Andersen Beskriver udførligt hvilke gener, letbanen vil medføre, herunder strukturlyd, anlægsstøj, trafikstøj, kurvestøj og indkig. Ønsker beskrevet hvordan struk- turlyd forebygges og foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjefø- ring i Ishøj)

(34) Mikkel Meyer-Andersen Gør indsigelse mod linjeføringen på grund af bl.a. værdiforringelse, risiko for ulykker og adgangsforhold. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(35) Per Hessel Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(36) Anders Kelstrup Gør indsigelse mod linjeføringen og foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(37) Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk kommune påpeger at det generelt er en svaghed, at man kun ser på eftermiddagsmyldretiden ift trafikafvikling i Lyngby, da pro- blemstillingen kan være en anden i morgenmyldretiden.

Derudover anser Lyngby-Taarbæk kommune den ændrede linjeføring som en positiv ændring, da de samlede miljøpåvirkninger mindskes. Kommunen anbefaler dog forsat at have fokus på afværgeforanstaltninger i den videre proces. (Trafikafvikling i Lyngby)

(38) Grundejerforeningen Strandlunden, Bjarne Nielsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for legende børn, vuggestue, stiforbindelser og ulykker med cykler. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej eller langs nordsiden af idrætscentrets område. (Linje- føring i Ishøj)

(39) Anja Nielsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for værdiforrin- gelse, adgangsforhold, og grønne områder. Foreslår letbanen flyttet ud i Is- høj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(40) FDM, Dennis Lange FDM påpeger, at de afledte effekter af den ændrede linjeføring ikke behand- les fyldestgørende i VVM-redegørelsen. FDM er bevidste om, at beslutnin- gen om at lukke Klampenborgvej i Lyngby for gennemgørende trafik henhø- rer under Lyngby-Taarbæk Kommune, men efterspørger en vurdering af

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens32.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -32 af 38

Lyngby-Taarbæk Kommunes afværgetiltag ift de trafikale effekter på de om- kringliggende veje og Motorring 3 med tilhørende tilslutningsanlæg. (Tra- fikafvikling i Lyngby)

(41) Poul Hansen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for legende børn, stiforbindelser og sikkerhed. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(42) Camilla Berthelsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for pædagoger og legende børn i vuggestuen Regnbuen, støj, vibrationer, visuelle og sund- hedseffekter. Foreslår letbanen flyttet til sydsiden af Ishøj Strandvej. (Linje- føring i Ishøj)

(43) Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk, Bente Kjøller Foreningen udtrykker bekymring for, at Lyngby bymidte bliver præget af master og luftkabler, specielt hen over Lyngby Torv med det fredede rådhus og bevaringsværdige randbebyggelse. Foreningen sætter tvivl ved, Hoved- stadens Letbanes tidligere svar i Hvidbog af oktober 2015, omhandlende, at der endnu ikke er udviklet en gennemprøvet teknik for tog/letbaner uden kabler og henviser til Nice.

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk henstiller til, at der ikke etab- leres standere og kabler gennem Lyngby bymidte. (Kørestrømsanlæg i Lyngby)

(44) Jon Kruse Poulsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for legende børn, afstand til beboelse, sætningsskader, stiforbindelser og trafiksikkerhed. Fo- reslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. Ønsker stationen ved Strand- parkstien opkaldt ”Vejledalen (Ishøj strandpark og Arken)” (Linjeføring i Ishøj)

(45) Bente og Kim Kildegaard Isherwood Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for afstand til be- boelse, værdiforringelse, stiforbindelser, støj og sikkerhed. Foreslår letba- nen flyttet ud i Ishøj Strandvej, evt. på sydsiden eller med stop i Vallensbæk. (Linjeføring i Ishøj)

(46) Stine Jepsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for inddragelse af Vejledalen, kaos ved vuggestuen, bløde trafikanter. Foreslår cykelstien på indersiden af letbanen. (Linjeføring i Ishøj)

(47) Susanne Hahn Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for indkig, le- gende børn, vuggestue, stiforbindelser og ulykker. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar | 33. Bilag 1 - Side -33 af 38

(48) Goran Andersen Beder om afklaring af om letbanen løber på Ishøj Strandvej eller Vejledalen. Beder om at få at vide nøjagtig hvor letbanen skal være.

Værst tænkelige scenarie er, at toget kommer til at køre blot to meter fra min havedør. Spørger til indkig i haver og til om støjniveauet kan sidestilles med de gener en person med tinnitus har. Spørger til risiko ved elektromag- netiske felter. (Linjeføring i Ishøj)

(49) Linda Holse Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for afstand til be- boelse, værdiforringelse, stiforbindelser og sikkerhed. Foreslår letbanen flyt- tet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(50) Kirsten Hedegaard Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for afstand til be- boelse, værdiforringelse, adgangsforhold, stiforbindelser og sikkerhed. Fo- reslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej (Linjeføring i Ishøj)

(51) Kathja Demant Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for afstand til be- boelse, værdiforringelse, stiforbindelser, støj og sikkerhed. Foreslår af- skærmning med grønt hegn og letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej (Linjefø- ring i Ishøj)

(52) Martin Larsen Se 51.(Linjeføring i Ishøj)

(53) Flemming Nielsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for værdiforrin- gelse, vuggestue og sikkerhed. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej (Linjeføring i Ishøj)

(54) Jeanette Nielsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for afstand til be- boelse og sikkerhed for legende børn. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej (Linjeføring i Ishøj)

(55) Ole Nielsen Udtrykker bekymring for trafikafviklingen i det centrale Lyngby, hvis man lukker Klampenborgvej. Påpeger, at Lyngby fungerer som et vejkryds for trafikken øst-vest og nord-syd og forudser stor påvirkning af parkeringssø- geringen. Sætter tvivl ved den trafikale effekt ved at føre Firskovvej igennem til Jægersborgvej. Beder om beregninger der ligger til grund for, at lukning af Klampenborgvej for biltrafik har meget lille effekt for trafikafviklingen i det centrale Lyngby. (Trafikafvikling i Lyngby)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens34.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -34 af 38

(56) Grundejerforeningen Strandlund Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for parkeringsfor- hold, stiforbindelser, vuggestuen, afstand til beboelse,. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej (Linjeføring i Ishøj)

(57) Pia Mikkelsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for trafiksikker- hed og støj. Foreslår letbanen flyttet til østsiden af Ishøj Strandvej. (Linjefø- ring i Ishøj)

(58) Cecilie Beltoft Nielsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for sikkerheden, grønne arealer, parkeringsforhold, stiforbindelser, vuggestuen, værdiforrin- gelse. Foreslår afskærmning med grønt hegn og letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(59) Forældrebestyrelsen daginstitutionen Regnbuen, Sandie C. Lindblad Påpeger manglende information. Gør indsigelse mod linjeføringen og ud- trykker bekymring for nærhed til institutionen og anlægsstøj for udesovende børn. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(60) Edvard H. Kejser Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for støj, trafiksik- kerhed og stiforbindelser. Ønsker en støjvold og foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(61) Ulla Bladt Sætter tvivl ved oplysning fra Borgermødet i Lyngby-Taarbæk Kommune den 4. nov. hvor det blev oplyst, at tidsforbruget ved passage af Lyngby by- midte ville stige med 29 sek. når nye forbindelser ud til motorvejsnettet var etableret. Spørger til tidsforbruget ved kørsel mellem kl. 07.00-09.00 samt mellem kl. 15.30-17.30.

Udtrykker modvilje mod at få køreledninger hængt op i den gamle fredede bymidte øst for Lyngby rådhus og henviser til erfaringer fra Nice. Foreslår at mulighederne for overgang til batteridrift ved kørsel gennem Lyngby bymid- te undersøges.

Udtrykker bekymring for påkørsel af køreledningsanlæg og afviser skiltning som afværgetiltag. Foreslår at undersøge de gener passagererne vil opleve ved dels en nedfalden og dels en brudt køreledning og udtrykker bekymring for trafiksikkerheden. (Trafikafvikling i Lyngby, Kørestrømsanlæg i Lyng- by og Sikkerhed)

(62) Christina Hultberg Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for støj, værdig- forringelse, grønne områder, trafiksikkerhed og stiforbindelser. Foreslår letbanen flyttet til ud i Ishøj Strandvej, evt. på sydsiden. (Linjeføring i Ishøj)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar | 35. Bilag 1 - Side -35 af 38

(63) Sune Nielsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for nærhed til bo- liger, støj, trafiksikkerhed, vuggestue og stiforbindelser. Ønsker en støjvold og foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Ishøj)

(64) Heidi Hansen og Jesper Rasmussen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for nærhed til bo- liger, værdiforringelse, grønne områder, trafiksikkerhed og stiforbindelser. Ønsker en støjvold og foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej. (Linjefø- ring i Ishøj)

(65) Richard Pade Foreslår følgende ændringer af placering af stationer:

• stationen på Lyngby Torv, flyttes til Klampenborg ved Nærumbanens vi- adukt/hjørnet af Kanalvej/Firskovvej. • et af stoppestederne på DTU flyttes til Buddingevej mellem Christian X’s Allé hhv. Nybrovej. • stationen på benzintankens areal på hjørnet af Klampenborgvej og Lund- toftegårdsvej flyttes, fx til området med p-pladser lige nord for Lyngby- gårdsvej. Benzintanken er vigtig for lejerforeningens økonomi.

Foreslår følgende ændringer til linjeføring i Lyngby-Taarbæk:

• Linjeføringen på Klampenborgvej mellem Torvet og Kanalvej placeres på den nordlige side langs Lyngby Storcenter end langs Magasin. Det vil spare beboerne i ejendommen øst for Magasin for Kørestrømsanlæg og banestøj og danne en solbeskinnet plads foran Magasin om eftermidda- gen. • Kanalvej føres som en del af P-søgeringen ad den tidligere fæstningska- nal, i dag mindre benyttede park/cykelsti mellem Toftebæksvej og Lyng- by Hovedgade til udmunding i sidstnævnte mellem rundkørslen og Sta- des Krog. • Den planlagte vej fra Firskovvej til Jægerborgvej forlænges mod nord helt til Klampenborgvej. (Linjeføring og stationsplacering i Lyngby og trafikafvikling i Lyngby)

(66) Lillian Poulsen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for nærhed til bo- liger, støj, trafiksikkerhed, vuggestue og stiforbindelser. Ønsker en støjvold og foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej eller alternativ linjeføring forbi Lidl/Netto. (Linjeføring i Ishøj)

(67) Niels Wellendorf, Cyklistforbundets lokalafdeling for Lyngby-Taarbæk Rudersdal Cyklistforbundet lokalafdeling er meget tilfredse med den ændrede linjefø- ring i Lyngby, der umiddelbart giver færre konfliktpunkter mellem letbanen og cyklerne samt sikrer fornuftige cykelforbindelser internt på DTU samt til og fra området. Cyklistforbundet påpeger dog:

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens36.| Hvidbog - Tillæg Letbane til VVM-redegørelse af oktober 2015 Bilag 1 - Side -36 af 38

• at regional cykelsti krydser letbanen i krydset mellem Klampenborgvej og Firskovvej, hvorfor der skal være sammenhæng mellem cykelstierne på Firskovvej og stien, således at cyklister kan krydse både Klampen- borgvej og letbanen i én fase. • at stitilslutningen på Lundtoftegårdsvej nord for højhuset ønskes bibe- holdt da den er en vigtig stiforbindelse fra boligområdet til Lundtofte- gårdsvej uden brug af veje med bilkørsel. • at Supercykelstien langs Helsingørmotorvejen mellem Klampenborgvej og Lundtoftevej skal gøre brug af de eksisterende cykelstier på Lundtof- tegårdsvej og ikke som nævnt i tillægget føres ad det grønne område vest for Helsingørmotorvejen. • at der er fokus på sikkerheden for cyklister på veje med mere biltrafik. (Cykler) (68) Niels Wellendorf Udtrykker tilfredshed med, at der nu er valgt en god løsning gennem det centrale Lyngby med lukning for biltrafikken på Klampenborgvej samt vide- reførelsen af Klampenborgvej som en 2-sporet vej frem til Lundtoftegårds- vej.

Påpeger at placering af stationen på et areal mellem Klampenborgvej og Lyngbygårdsvej synes meget uhensigtsmæssig og arealkrævende og foreslår at flytte stationen nord for Lyngbygårdsvej ud for højhuset.

Påpeger, at den viste omfordeling af biltrafikken mangler tal for antallet af biler, idet de viste procenter ikke siger noget om hvor stor ændringen er. Foreslår, at der gøres øget brug af mobilitetsplanlægning i forhold til både nuværende og kommende virksomheder og beboere, således at letbanen får folk til at omlægge deres transport fra bil til kollektiv trafik og cykel. (Linje- føring og stationsplacering i Lyngby og trafikafvikling i Lyngby)

(69) Birgit B. Pedersen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for nærhed til bo- liger. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej evt. på sydsiden. (Linjefø- ring i Ishøj)

(70) Kjersti Lindblad Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for gener for be- boere og børn i vuggestue. Foreslår letbanen flyttet ud i Ishøj Strandvej eller gennem kondiskoven. (Linjeføring i Ishøj)

(71) Karen Elisabeth Sønderlev, Formand AB Lyngbyhus og Anne-Lise Bach Sørensen, Bestyrelsesmedlem AB Lyngbyhus Anerkender de positive forbedringer, som ændringerne har afstedkommet, idet Klampenborgvej lukkes for biltrafik mellem Kanalvej og Lyngby Hoved- gade. Det foreslås dog, at kører på nordsiden mellem Kanalvej og Lyngby Hovedgade, idet det vil være til gene for Andelsboligforeningens beboere Klampenborgvej 235-241.

Andelsboligforeningen fastholder deres synspunkter i relation til Støj og vi- bration i relation til anlægsfasen, hvilket de tidligere har gjort opmærksom på i høringssvar afsendt 30.5. 14 og 8. 7. 15. (Linjeføring og stationsplacering i Lyngby)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1: Resumé af de enkelte høringssvar | 37. Bilag 1 - Side -37 af 38

(72) Kenneth Christensen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for fysiske gener og økonomiske tab. Ønsker tilstrækkelig afstand til letbanen, så gener og tab undgås. (Linjeføring i Ishøj)

(73) Bo Philipsen, Statoil Fuel & Retail A/S Udtrykker bekymring for at nedlæggelsen af tankstationen vil få konsekven- ser for borgere og pendlere, da der er meget få tankstationer i området. Der påpeges at antallet af tankstationer i Lyngby-Taarbæk kommune ligger un- der gennemsnittet for Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Fre- deriksberg.

Nedlæggelse af tankstationen vil få økonomiske konsekvenser for Statoil, som vil fremsætte krav om kompensation. Nedlæggelse af tankstationen vil også få økonomiske konsekvenser for AKB pga mistet lejeindtægt.

Der forslås alternative linjeføringer ad Firskovvej eller ad Klampenborgvej, hvor letbanen føres under Lundtoftegårdsvej. Yderligere forslås placering af letbanestationen udenfor Statoils matrikel på enten Klampenborgvej eller Lundtoftegårdsvej. (Økonomi, Linjeføring og stationsplacering i Lyngby)

(74) Thomas Hansen Gør indsigelse mod linjeføringen og udtrykker bekymring for nærhed til bo- liger, vibrationer og økonomiske tab. (Linjeføring i Ishøj)

(75) Sten Langvad Påpeger at de foreslåede ændringer i Lyngby-Taarbæk kommune er en me- get stor og gennemgribende forbedring. Vurderer at det er afgørende for Letbanens succesfulde gennemførelse i det centrale Lyngby, at forløbet på Buddingevej fra Christian X allé til og med Jernbanepladsen får en såvel æstetisk som funktionel bearbejdning. Anbefaler at gennemføre denne strækning uden master og luftbårne køreledninger.(Kørestrømsanlæg i Lyngby)

(76) Hans Pedersen Letbanen foreslås ført gennem den nuværende jernbanebro med lysregule- ring ligesom busserne i dag. Letbanetracéet føres videre ad Ring 4/Lyngby Torv, idet den nye rampe til P-anlæg rykkes længere mod vest. Dermed kan letbanen føres sammen den lokale trafik på Ring 4/Lyngby Torv. Mener ik- ke, at Klampenborgvej bør lukkes, men at letbanen bør føres i fællestracé sammen med øvrig lokaltrafik. (Linjeføring og stationsplacering i Lyngby)

(77) Ishøj Kommune Ishøj Kommune opfordrer til at letbanen rykkes længere ud på Ishøj Strand- vej gerne ved at en til to vognbaner lukkes på Ishøj Strandvej. Den planlagte lukning af den sydøstlige del af Vejledalen kan dermed undgås. Det foreslås at lave en vurdering af trafiktætheden på Ishøj Strandvej. (Linjeføring i Is- høj)

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Hvidbog om VVM-tillæg til VVM-redegørelsen for Hovedstadens Letbane Bilag 1 - Side -38 af 38

Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 [email protected] ISBN netudgave: 978-87-93292-19-2 www.trm.dk Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur Bilag 1 - Side -1 af 7

Memorandum of Understanding (MoU) Vision for the Collaboration between Current powered by GE, DONG Energy, the Loop City Municipalities and the Capital Region in Greater Copenhagen, Denmark An open MoU between leaders of metropolitan Copenhagen, Current powered by GE and partners

’The Creation of a Living Lab around the Loop City Light Rail focusing on intelligent infrastructure for Smart Cities’

Current powered by GE, DONG Energy, the Capital Region and the ten Loop Cities share the vision of turning the lighting infrastructure in the Loop City into an intelligent smart city backbone towards 2023. Therefore, the parties have set out to enter a groundbreaking partnership to build a digital infrastructure on top of the physical lighting infrastructure in the loop city domain with the aim of underpinning sustainable growth both during and after the construction phase of the light rail.

The immediate focus during the construction of the light rail will revolve around mitigating traffic congestion challenges. Based on a vivid collaborative partnership between the signatories, other use cases will follow during and after the construction. These should offer the citizens, companies and governing bodies in the Loop City geography new customized services that can support the public service as well as growing existing companies and attract new innovative industries and businesses to the area. The purpose of the partnership is thus to support the regional development of livable cities in order to:

 optimize the use of existing physical assets,  ease the mobility in the area,  improve the remedies to tackle environmental challenges, and  support the growth of this crucial economic development area of Greater Copenhagen.

This MoU will make an immediate difference, move the partners to the forefront of innovation, and turn the area into a world leading living lab for a peer digital infrastructure for test and demonstration, a vision clearly stated in the work plan for the entire Capital Region.

From high street lighting costs to traffic congestion, parking allotments and emergency response, cities across the world juggle a variety of challenges. Current GE is developing solutions that will

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur Bilag 1 - Side -2 af 7

help cities solve these problems through their existing infrastructure. By repurposing street lights with LEDs containing sensors, controls, wireless transmitters and microprocessors, a city will be able to create new opportunities for reducing cost, optimizing its operations and creating value- added services for residents and industry, making their cities even more livable and workable. These technology components will serve as a vehicle for real-time data collection for preparing the analytics within the Current GE digital platform PREDIXTM as one of possible solutions, based on which it will be possible to offer customized cost-efficient services.

GE (General Electric) is one of the largest companies in the world. In 2011, GE ranked among the Fortune 500 as the 26th largest firm in the US by gross revenue and the 14th most profitable. As of 2012 the company was listed the fourth largest in the world among the Forbes Global 2000, further metrics being taken into account.

Now, Current GE is ushering in a new era of lighting, unleashing a completely new potential for how we light and think about our world. Coupled with sensors and software, lighting means so much more than illumination. Today, light is intelligent. It listens. It learns. It sees. Therefore, Current GE wishes to tap into the Danish leadership within green transitioning, starting with a partnership with DONG Energy and ten municipalities innovating and demonstrating state-of-the- art within lighting, digital infrastructure, intelligent city solutions and new business models. Current GE has already demonstrated their commitment to Denmark by entering the Gate21 partnership and the Danish Outdoor Lighting Lab, DOLL. Current GE herewith enters a new phase with this action oriented MoU.

Denmark is one of the most innovative and sustainable countries in the world. Denmark strives to become the first fossil free country in the world by 2050, and its capital Copenhagen is implementing the world’s most comprehensive climate plan to obtain CO2 neutrality by 2025. Denmark is a world leader in the development and deployment of green technologies. Supported by strong visions and strategies at national level and local level, the metropolitan region is brimming with ambition, innovation, commitment, collaboration and a number of outstanding research as well as full scale test & demo facilities. Denmark’s capital the city of Copenhagen and its metropolitan region already leads the way nationally, and it sets to do so globally.

Denmark is also one of the frontrunners in the field of smart cities, and is the home for the largest outdoor lab for intelligent lighting and smart urban services in Europe, the Danish Outdoor Lighting Lab, ‘DOLL’. In a unique triple helix collaboration model between universities, companies and municipalities, Denmark is now the place to test and demonstrate future lighting solutions and many companies are collaborating to develop the best of class smart city solutions here.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur Bilag 1 - Side -3 af 7

Loop City is a collaboration between ten municipalities and the Capital Region in Greater Copenhagen bordering the new light rail, which from 2021 will serve up to 45,000 passengers daily along its 28 km line. The ten municipalities regard the lighting infrastructure serving the light rail a crucial intelligent infrastructure for the future smart city, and wish to use this infrastructure as a living lab to help solve i.a. the immediate traffic congestion issues related to the construction of the light rail. A first step towards the whole of Loop City becoming a world-class demonstration site for digital infrastructure and smart city solutions. The Loop City municipal leaders have developed a political charter focusing on developing a closely connected, green and sustainable condensed city area supporting growth in new and innovative projects, partnerships and alliances, and this MoU is well suited within this charter and framework. This partnership is an investment in the future development of the region optimizing the use of existing infrastructure and resources.

DONG Energy – one of Northern Europe’s largest utility companies is as a world leader in developing and operating offshore Wind Turbines, committed to deliver reliable and sustainable energy. DONG Energy has constructed one third of all the offshore wind power in the world and are converting power stations to biomass operation. No other company can point to the same expansion or transformation. This is the right transformation for future generations – yet it is a costly transformation. Sustainable energy is in the short and medium term more expensive than traditional energy sources. Therefore, DONG Energy is committed to help their customers optimizing their energy consumption to extract most value of it.

As a new initiative to create more value for the customers DONG Energy, wish to extend this commitment to intelligent city light offerings. In this new partnership with Current GE and the ten Loop Cities DONG Energy will contribute to offering the Loop City stakeholders a complete infrastructure solution including lighting and new services as traffic control. DONG Energy will bring its one hundred years of street light expertise into the partnership. Light poles and lighting solutions are playing an increasingly significant role in today’s cities. DONG Energy see this partnership as an ideal opportunity to help metropolitan Copenhagen solving immediate traffic congestion issues related to the construction of the light rail.

All signatories of this MoU declare their intent to collaborate to explore what it takes to turn Loop City into a world-class test bed for digital infrastructure and intelligent city applications under the following premises:

1. The first use case in the partnership will focus on developing traffic systems to ease the congestion challenges and mobility in the loop city area during construction phase of the light rail. The Loop City partners have selected the Municipality of Lyngby-Taarbæk to be the first demonstration site.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur Bilag 1 - Side -4 af 7

2. From there, all parties are to collaborate in defining, and demonstrating other relevant use cases based on the digital infrastructure. Use cases can imply lighting or traffic solutions, air quality and noise control, energy, or any other topic according to the needs and interests of the partners. Some use cases will involve a number of municipalities, some all of them according to needs and interest. However, the mutual ambition is to demonstrate a number of smart city applications on top of the digital infrastructure on a larger scale.

3. All partners contribute with resources spanning from physical infrastructure (own assets) to expert employees, from data to financing, and project managers. Each use case will be defined and financed case-by-case in collaboration between the partners, including attracting external funding from private and public sources.

4. It is the intention of the Loop City parties, Current GE and DONG energy to invest own resources in the mutual project on digital infrastructure in the Loop City area and to raise external funding from regional and national sources, EU development funds, private funds, etc.

5. Immediately upon signing of this MoU, each partner will dedicate relevant staff to support its implementation. The Loop City secretariat, DONG Energy and Current GE will all dedicate staff at steering committee level as well as at operational level. The Municipalities’ Cybersecurity Lab will be engaged too following the signing of this MoU.

6. It is a mutual ambition to optimize the use of the existing infrastructure when applicable, and to build on top to obtain economies of scale and minimize cost, and use the partnership to achieve the first level of digital infrastructure, sensors to secure the necessary data collection towards new services and solutions.

7. Solutions and architectures that are part of this partnership should become open and converged. Open in the sense that they will be replicable and provide standards for any vertical or industry specific Vendor. Converged in the sense that business models, solutions and data come together as opposed to remaining locked in technical or proprietary siloes. The partners will all convey with the Danish Data Protection Laws.

8. The parties see this agreement as an open platform for collaboration on specific use-cases, where other relevant players can be included in specific projects – private companies, cities, universities etc. – in order to form an eco-system of partners around the core MoU group.

9. All parties recognize that this partnership needs to focus both on the technical innovation and on business model innovation supported by new financial models in order to succeed.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur Bilag 1 - Side -5 af 7

10. This groundbreaking partnership will generate international attention and PR, and the partners commit to share the experiences gained through annual workshops, events, receiving visiting delegations, and contribute to global media. As part of this MoU the partnership should work for setting up a joint showroom to demonstrate the developed solutions located somewhere central along the physical light rail infrastructure.

11. Provided the parties succeed in demonstrating a large-scale project and a number of use cases on top, the ten cities intend to leverage the pilots into full-scale deployment. Also Current GE will strive for using Denmark as a key Center of Excellence in Europe for show-casing intelligent city demonstrations to be put at a display globally.

12. This paper serves as a declaration of intent for all partners involved and remains open to future partners to agree to and collaborate within.

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur Bilag 1 - Side -6 af 7

Signature page

------Karin Søjberg Holst, Mayor in Gladsaxe Municipality & Chairman of the Loop City Committee

------Sophie Hæstorp Andersen, Chairman for the Regional Council, Capital Region

------Steen Christiansen, Mayor in Albertslund Municipality & Chairman of the Greater Copenhagen Committee

------Kent Max Magelund, Mayor in Brøndby Municipality

------John Engelhardt, Mayor in Glostrup Municipality

------Thomas Gyldal Petersen, Mayor in Herlev Municipality

------Helle Moesgaard Adelborg, Mayor in Hvidovre Municipality

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Partnerskabsaftale med LOOP CITY om digital infrastruktur Bilag 1 - Side -7 af 7

------Ole Bjørstorp, Mayor in Ishøj Municipality

------Sofia Osmani, Mayor in Lyngby-Taarbæk Municipality

------Erik Nielsen, Mayor in Rødovre Municipality

------Henrik Rasmussen, Mayor in Vallensbæk Municipality

------Catherine Gutowski, General Manager Current, powered by GE

------Morten Hultberg Buchgreitz, Executive Vice President, DONG Energy

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 6 - Meddelelser - Rullende dagsorden Bilag 1 - Side -1 af 2

Ledende Dato for Dato for Udvalg Titel Problemstilling udvalg rådsmøde Prioriteret liste for indsatsen på Endelig liste over, hvor der skal udføres jordforureningsområdet i afgrænsende undersøgelser og oprensninger MTU 2016 til politisk godkendelse 2016.05.03 Godkendelse af forslag til nyt busnet fra MTU Bynet 2019 2019 vedr. metrociyringen 2016.05.03 FU/RR maj MTU Budgetdrøftelse 2016.05.03 Drøftelse af sociale klausuler mm. på det regionale MTU udviklingsområde 2016.05.03

MTU Trafikbestilling 2017 Drøftelse af trafikbestilling 2017 2016.05.31 Ændring af tidspunkt for afgivelse af Orientering vedr. processen for ændringen, MTU trafikbestilling bl.a. inddragelse af eksterne. 2016.05.31

Indberetning om Årlig indberetning til Miljøstyrelsen om jordforureningsindsatsen regionens indsats på MTU 2015 til Miljøstyrelsen jordforureningsområdet 2016.05.31 Belysning af konsekvenser af MTU luftforurening Opfølgningssag fra budget 16 2016.05.31 MTU Budgetdrøftelse 2016.05.31

Orientering om den samlede plan for grøn drift og udvikling, samt afrapportering ift. MTU Grøn drift og udvikling Agenda 21 bestemmelser i planloven. 2016.05.31 Kortlægning af jordforurening ifm. MTU byudvikling 2016.05.31

Drøftelse af datastrategi på MTU jordforureningsområdet 2016.05.31 Udmøntning af 2016 anlægsmidler for MTU Lokalbanen 2016.05.31

Orientering om finansieringsprioriterings MTU planen for Lokalbanen 2016.05.31 Dansk‐Svensk Beslutningssag vedr. forslag om dansk‐ trafikcharter i Greater svensk trafikcharter i regi af Greater MTU Copenhagen Copenhagen 2016.06.22

Godkendelse af forslag til Råstofplan 16, der FU/RR august MTU Råstofplan sendes i høring 2016.06.22 2016 Den nationale strategi MTU for råstofområdet Orienteringssag 2016.06.22 Klimaregnskab 2015 for regionen som MTU virksomhed Orienteringssag 2016.06.22

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016 Punkt nr. 6 - Meddelelser - Rullende dagsorden Bilag 1 - Side -2 af 2

Drøftelse af program for klimatilpasning, inkl. drøftelse af retningen for udmøntning af ReVUS‐ midler til klimatilpasnings‐ MTU fyrtårn 2016.06.22

Status på elbilsekretariatet og dets MTU arbejde 2016.09.06 Strategiske udviklingsprojekter på jord‐ og MTU grundvandsområdet 2016.09.06

Regionernes fælles redegørelse for MTU jordforureningsindsatsen 2016.09.06 Det sammenhængende MTU trafiksystem Tilbagevendende status på trafikelementer 2016.09.06 Orientering om MTU Klimarådets rapport 2016.09.06 MTU Trafikbestilling Beslutningssag om trafikbestilling 2017 2016.09.27 FU/RR okt. Strategiske indsatsområder ift. udvikling af driften på jord‐ og MTU grundvandsområdet 2016.09.27 Udmøntning ifm ReVUS MTU midler 2016 2016.09.27 FU/RR Orientering om resultaterne af en kortlægning af potentialet for energibesparelser i MTU regionens bygninger 2016.09.27 ansøgning om ELENA‐ støtte til energirenovering af MTU hospitaler 2016.09.27 Prioriteret liste for indsatsen på Forslag til liste over, hvor der skal udføres jordforureningsområdet i afgrænsende undersøgelser og oprensninger MTU 2017 i 2017 og de nærmeste år. 2016.11.01

MTU Status for jordplan 2016.11.01

Tilfredhedsmålinger ifm. MTU kortlægningsforløb 2016.11.01

Møde i Miljø- og trafikudvalget d. 29-03-2016