Kampen Om Synligheden – Speciale På Cand.Public.-Studiet Af Kristian Serge Skov-Larsen

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Kampen om synligheden

- De lokale dagblade og gratisavisers dækning af folketingsvalgkampen i 2007

Antal anslag: 191.832 Vejleder: Erik Albæk

Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Indhold 1 Abstract: ...... 5 1.1 ’The Struggle for Exposure – the Local Daily Newspapers’ and the Free Daily Newspapers’ Coverage of the Danish General Election 2007’ ...... 5 2 Indledning – den lokale medievalgkamp ...... 7 2.1 Baggrund for specialet ...... 7 2.2 Problemformulering ...... 9 2.3 Læsevejledning ...... 9 3 Fokusvalg og definition af begrebet ”lokale dagblade” ...... 10 3.1 Fokus: De lokale dagblade ...... 10 4 Teoretiske forventninger og diskussion ...... 12 4.1 Begrebet politisk bias ...... 12 4.2 Forståelse af, hvor politisk bias opstår ...... 13 4.3 Årsager til politisk bias på systemniveau ...... 13 4.4 Årsager til politisk bias på organisationsniveau ...... 15 4.5 Årsager til politisk bias på individniveau ...... 16 4.6 Politisk bias i og udenfor valgkampe ...... 16 4.6.1 Ændring af bias i valgkampe. Politikeres påvirkning og partiernes valgkamp ...... 18 4.6.2 Systemniveau ...... 18 4.6.3 Organisationsniveau ...... 18 4.6.4 Individniveau ...... 19 4.7 Delkonklusion ...... 19 5 Metodiske overvejelser ...... 22 5.1 Casevalg ...... 22 5.1.1 Inkludering af gratisaviser med Århus-sektioner ...... 23 5.1.2 Særligt omkring JP Århus ...... 24 5.1.3 Særligt omkring Østjylland/Plus ...... 24 5.1.4 Samlet medieoversigt og undersøgelsesperiode ...... 24 5.2 Den generelle undersøgelsesform ...... 25 5.2.1 Indholdsanalyse af tre ugers valgkamp ...... 25 5.2.2 Interviews med aktører ...... 35 5.2.3 Medieportrætter og kredsportrætter ...... 35 6 Valgkreds og medieportrætter ...... 37 6.1 Valgkredse i undersøgelsen ...... 37 7 Analyse af læserbreve ...... 40 7.1 Det mener kandidaterne og redaktørerne ...... 40 7.1.1 Sådan opfattes læserbreve af medierne ...... 40 7.1.1 Sådan opfattes læserbreve af kandidaterne ...... 41 7.2 Regler for læserbreve i valgkampen ...... 41 7.3 Læserbreve i valgkampsperioden ...... 42

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

7.4 Hvem skriver læserbrevene og hvordan? ...... 42 7.4.1 Læserbrevenes emner ...... 43 7.4.2 Hvordan bliver aktører generelt vurderet i læserbreve ...... 43 7.4.3 Hvilke politikere skriver læserbrevene og hvordan bliver de vurderet ...... 44 7.5 Læserbreve: Delkonklusion ...... 47 8 Annoncer ...... 48 8.1 Det mener kandidater om annoncer ...... 48 8.2 Indholdsanalyse af annoncesynlighed ...... 49 8.2.1 Metode ...... 49 8.2.2 Sådan er annonceringen udformet ...... 51 8.2.3 Hvordan er valgkampen synlig i de lokale dagblade vha. annoncer? ...... 52 8.2.4 Hvem er synlig ...... 53 8.3 Delkonklusion ...... 57 9 Kandidatsynlighed i telegramstoffet ...... 58 9.1 Den lokale opfattelse og prioritering af telegramstoffet ...... 58 9.2 Brugen af telegramstof ...... 59 9.3 Delkonklusion: telegramstof ...... 62 10 Lokalt produceret redaktionelt indhold ...... 63 10.1 Kandidater og journalisters opfattelse af egenproduceret redaktionelt indhold ...... 63 10.1.1 Kandidaternes opfattelse ...... 64 10.1.2 Mediernes opfattelse af den redaktionelle dækning ...... 65 10.2 Indholdsanalyse: Den generelle dækning ...... 66 10.2.1 Dagbladene ...... 66 10.2.2 Gratisaviserne/JP Aarhus ...... 66 10.2.3 Generel dækning – indhold og emner ...... 67 10.3 Hvem kommer i? ...... 70 10.3.1 Hvilke variable betyder mest for mediesynligheden? ...... 77 10.3.2 Supplerende metodiske overvejelser ...... 77 10.4 Delkonklusion – det lokale i fokus ...... 84 11 Konklusion: En lokal fokuseret folketingsvalgkamp – hvor kendthed alligevel dominerer ...... 85 12 Metodekonklusion ...... 89 12.1 Er alt relevant materiale med? ...... 89 12.2 Er annoncekodningen præcis? ...... 90 12.3 Kunne kandidaternes egenindsats have været undersøgt og operationaliseret bedre? ...... 90 12.4 Er ”kendthed” og indflydelse operationaliseret præcist nok ...... 90 12.5 Samlet metodisk konklusion og ekstern gyldighed ...... 91 13 Perspektivering – hvad betyder det så for hvem, der bliver valgt? ...... 92 14 Kildeliste ...... 94

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabeloversigt

Tabel 1: Opfattelse af politisk bias, synlighedsbias og indholdsbias Side 12 Tabel 2: Model for faktorer, der forventes at påvirke kandidatsynligheden i læserbreve, Side 21 annoncer, telegrammer og egenproduceret redaktionelt indhold Tabel 3: Medier, som indgår i undersøgelsen Side 22 Tabel 4: Variable i analysen af redaktionelt indhold på artikelniveau Side 27 Tabel 5: Variable i analysen af redaktionelt indhold på enkeltkildeniveau Side 28 Tabel 6: Variable i analysen af annoncer Side 29 Tabel 7: Variable i analysen af læserbreve på artikelniveau Side 30 Tabel 8: Variable i analysen af læserbreve på enkeltkildeniveau Side 30 Tabel 9: Opbygning af regressionsanalyse af årsager til medieomtale af lokale kandidater Side 33 Tabel 10: Udvalgte interviewpersoner Side 35 Tabel 11: Kredse i Østjyllands og Vestjyllands storkredse med vælgerantal og kommuneangivelse ved valget i 2007 Side 37 Tabel 12: Medier og deres primærkredse med kilde Side 38 Tabel 13: Interviewpersoners opfattelse af læserbreve Side 40 Tabel 14: Læserbrevsregler (antal og samlet ord-antal i parentes) Side 41 Tabel 15: Samlet antal læserbreve i medierne i valgkampen (antal ord) Side 42 Tabel 16: Hvem skriver læserbrevene? Side 42 Tabel 17: Hvordan skriver de om deres aktører? Side 43 Tabel 18: Hvem skriver læserbrevene – lokale, regionale eller landsdækkende kandidater? Side 44 Tabel 19: Sådan bliver de navngivne politiske kilder beskrevet Side 45 Tabel 20: Kandidaters synlighed i læserbreve i valgkampen 2007 – Vestjyllands og Østjyllands storkredse Side 46 Tabel 21: Det mener kandidaterne om annoncer Side 48 Tabel 22: Samlet annonceforbrug i lokale medier i valgkampen (kroner) Side 52 Tabel 23: Fordeling af annoncekroner i lokale dagblade Side 52 Tabel 24: Fordeling af annoncekroner, lokalt og regionalt Side 53 Tabel 25: Kandidat-reklameforbrug (Ustandardiserede regressionskoefficienter i kroner) Side 54 Tabel 26: Estimat at kandidaters brug af dagblads- og gratisavisannoncer i valgkampen i 2007 i kroner – Vestjyllands og Østjyllands Side 55 storkredse Tabel 27: Annoncebeløb fordelt på medier og opdelt i lokale, regionale og landsdækkende samt fagbevægelsen Side 56 Tabel 28: Interviewpersoners opfattelse af telegrammer Side 58 Tabel 29: Telegramstof om valgkamp fordelt på medier og antal ord Side 59 Tabel 30: Partifordeling af telegramstof i Østjyllands og Vestjyllands storkreds Side 59 Tabel 31: Hvem bliver mest nævnt på telegramsiderne - Top 20 Side 60 Tabel 32: Emner for telegramstof Side 61 Tabel 33: Kandidater og mediers opfattelse af det redaktionelle indhold Side 64 Tabel 34: Kandidater og mediers opfattelse af dækningsområde Side 64 Tabel 35: Egenproduceret medieindhold om valgkamp fordelt på medier antal ord Side 66 Tabel 36: Lokalt produceret redaktionelt stof i medierne i valgkampen (antal ord) Side 66 Tabel 37: Emner for lokalt produceret redaktionelt stof Side 67 Tabel 38: Anledning til artikel Side 68 Tabel 39: Kildetyper som optræder i de lokale dagblade? Side 68 Tabel 40: Indholdsanalyse af lokaltproduceret egetindhold. Hvilke elementer optræder Side 69 Tabel 41: Vægtet kandidatsynlighed i de undersøgte medier fordelt på kredse i de undersøgte mediers storkreds Side 71-72 Tabel 42: Kandidat-synlighed, Århus Stiftstidende Side 73 Tabel 43: Kandidat-synlighed, Randers Amtsavis Side 73 Tabel 44 Kandidat-synlighed, Østjylland/Plus Side 73 Tabel 45: Top-20 over politiker-synlighed i egenproduceret medieindhold i undersøgte medier under et, opdelt i Østjyllands og Side 74 Vestjyllands storkreds. Antal ord med angivelse af, om politikeren tidligere har været folketingsmedlem eller minister Tabel 46 Lokale kandidaters synlighed i lokalt produceret medieindhold i valgkampen 2007 Side 76 – Vestjyllands og Østjyllands storkredse Tabel 47a-47m: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i de undersøgte medier hver for sig. Ustandardiserede Side 79-81 regressionskoefficienter, justeret R2 og signifikansniveau Tabel 48: Et partis procentvise medieomtale divideret med samme partis procentvise stemmeandel i 2007 i mediets dækningsområde. Side 81 Opdelt på medier og partier. Tabel 49: Overblik over forholdet mellem lokal tilknytning og antal år i folketinget i regressionsanalyser af egenproduceret Side 82 medieindhold

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

1 Abstract:

1.1 ’The Struggle for Exposure – the Local Daily Newspapers’ and the Free Daily Newspapers’ Coverage of the Danish General Election 2007’

The title of this dissertation is ’The Struggle for Exposure – the Local Daily Newspapers’ and the Free Daily Newspapers’ Coverage of the Danish General Election 2007’ and the aim is to describe which candidates were exposed in the local media at the general election in October 2007 – and not at least why. Is the bias which emerges from the local media different from the well-defined bias which emerges from the national media? The dissertation focuses on media contents, which the local news desks produce by themselves, but also analyses local advertisements, letters to the editor and the media’s use of nation widely produced newswires in order to create a general view of the entire picture, which meets the voters in their local media’s election coverage.

The Danish parliamentary electoral system consists of 92 nomination districts, which in turn consist of 10 multi-member constituencies – and the voters have the possibility to vote for all candidates in all districts in their multi-member constituency. The electoral system implies that parliamentary candidates are dependent on getting as many personal votes as possible in all parts of their multi-member constituency in order to be elected. Therefore, the local media’s coverage is supposedly decisive for the individual candidate’s possibilities to be elected to the parliament (the Folketing).

The methodology in the dissertation is both content analysis of the three weeks’ campaign and interviews with politicians and candidates, and the analysis takes its starting point with a theoretical examination of the existing theory on political bias in the media. The analysis focuses on visibility bias and is carried out with the media in the multi-member constituencies of Eastern Jutland and Western Jutland as study field. A distinction is made between local candidates, who are nominated in one of the constituencies located in the local media’s coverage, and the regional candidates, who are nominated in the multi-member constituency, where the media is located.

The analysis of the letters to the editor concludes that local candidates certainly are dominating as writers – presumable partly because of a number of established rules, which see to them in almost all examined media. Yet the issues the candidates write about and the sources they mention in the letter to the editor are national,

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

and apart from the name of the author, one can say that a big part of the letter to the editor as regards to content cannot be said to have a local connection.

The most remarkable result from the analysis of daily paper advertisements in the local media is probably that the 20 candidates from the two multi-member constituencies in the survey, who advertise the most, spend twofold the money as the remaining 167 candidates put together. Especially sitting members of the parliament (the Folketing) nominated by the Liberals, the Conservatives and the Social Democrats have good finances for advertisements. This emerges a clear picture of a bias in favour of a few already established or very rich candidates from certain parties, who because of dominating financial capacity have the possibility to buy pronounced bigger visibility in the daily papers than others.

The analysis of the local media’s newswire pages shows that they have the known national members of the parliament (the Folketing) in focus – ministers, party chair persons and issue spokespersons for the parliamentary groups (spokesmen). As far as possible that the candidates from the examined multi-member constituencies altogether slip into the newswire pages, it is again the known candidates, who already have experience as members of the parliament (the Folketing) or members of parliament or ministers.

The analysis of the media content, which is produced by the local journalists, is more varied. The local candidates from the media’s geographic coverage are more general in focus in this part of the examined content. Yet at the same time the candidates, who already are sitting in the parliament (the Folketing), have much better chances to get publicity outside their own narrow local area.

Based on these results, this dissertation concludes that the local media certainly have the local candidates in focus, but that only the already known candidates have the possibility to cross constituency borders and get the attention outside their own small parish, which is supposed to be decisive in order to get elected.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

2 Indledning – den lokale medievalgkamp

2.1 Baggrund for specialet En stor del af mediedækningen af valgkampe i Danmark foregår i dag under den traditionelle medieforsknings årvågne radar. Omfattende danske og internationale studier har godt nok analyseret de landsdækkende medier for at afdække, hvilke politikere der trænger igennem det nationale mediefilter i de politisk overloadede valgkampe (Bro et al, 2005; , Albæk et al, 2010; , Miller et al, 1989). Der er imidlertid ikke lavet tilsvarende omfattende studier af de lokale mediers prioriteringer og indhold og af, om der opstår politisk bias, når den lokale valgmaskine kører.

Men hvorfor er de lokale mediers eventuelle bias interessant som et selvstændigt analyseobjekt? Kan man ikke forvente, at de opfører sig som de landsdækkende medier mht. dækning og kildevalg, eftersom journalisterne i Danmark jo oftest har gået på de samme skoler og lært om de samme nyhedskriterier?

Svaret på dette spørgsmål er ikke nødvendigvis bekræftende – især ikke, hvis man også interesserer sig for, hvem der faktisk kommer i medierne og ikke kun for, hvilke partier, der dominerer dækningen. Et eksempel: En række analyser af de landsdækkende mediers valgkampsdækning viser, at disses kildevalg i høj grad domineres af partiledere og andre ”tunge” politikere, som får bonus for at ”sidde på magten” (Bro et al, 2005; 16, Hopmann et al, 2010). Et resultat, der er helt i tråd med disse politikeres rolle som besiddere af nutidig og mulig fremtidig definitorisk magt (Cook, 2005). Til forskel fra de landsdækkende medier er et lokalt medie imidlertid også geografisk bundet til et fast område med tilhørende valgkreds(e) og storkreds(e), og dette giver i den daglige journalistik et mere lokalt fokus, som kan ændre den måde, hvorpå valgkampe bliver dækket (Lund, 2002; 142, Tresch, 2009; 74). Hvad betyder de to modsatrettede tendenser for valgdækningen og en eventuel bias? Er det stadig partilederne, der dominerer? Eller er det de kendte kandidater i storkredsen – eller den lokale kandidat?

Et hvilket som helst printmedies valgkampsdækning kan groft sagt deles op i fire dele: Egen redaktionel produktion, telegramstof, annoncer og indrykkede læserbreve. Disse elementer skaber tilsammen det politiske helhedsbillede, der møder læseren i en valgkamp, men de eksisterende medieforskningsundersøgelser viser ofte kun en del af dette billede, nemlig den redaktionelt prioriterede mediedækning.

Selvom det redaktionelt producerede stof er mest interessant i en medieforskningsoptik og derfor også vil være det dominerende analyseobjekt i dette speciale, er det værd at undersøge alle de måder, hvorpå læseren

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

kan møde valgkampen i et dagblad, og, ikke mindst, om bestemte typer af kandidater og partier er mere synlige end andre i dagbladet set under et. En sådan analysetilgang giver samtidig mulighed for at undersøge, hvordan de fire stofområder spiller sammen – med og mod hinanden – i den lokale valgkampsdækning, og hvordan en eventuel bias opstår og bliver synlig.

De lokale mediers dækning af politik i almindelighed og valgkampe i særdeleshed er også overordentligt interessant ud fra både et generelt demokratisk perspektiv og for de enkelte politikere. Disse medier er således det rum, hvor enkelt-politikere har bedst mulighed for at komme i kontakt med deres vælgere (Tresch, 2009; 69, Miller et al, 1989; 627).

Uden at der her kan indledes en mere vidtgående analyse af mediernes indflydelse på politisk holdningsdannelse, må de lokale medier formodes at være væsentlige politiske kommunikationskanaler i de lokale valgkampe – hvor selv den mindste valgkreds har så mange vælgere, at man som politiker umuligt kan trykke alle i hånden, og en stor del af vælgerne formentligt mangler forhåndskendskab til de lokale kandidater, inden valgkampen går i gang (Thomsen & Elklit, 2007; 309).

Det danske folketing består ikke blot af blokke og partier men af politikere, som skal vælges og have personlige stemmer, og ofte kan selv ganske få personlige stemmer og ikke mindst deres fordeling i storkredsen være afgørende for, om man er inde eller ude. Det var således kun den geografiske fordeling af de personlige stemmer, som blev afgørende for, at de konservatives Per Ørum Jørgensen blev valgt ved sidste valg frem for Steen Konradsen og Alex Pedersen i Vestjyllands storkreds (Pade & Rosengreen, 2009). Det er netop i forhold til den personlige profilering, at de sidste tre ugers valgkamp kan antages at have særlig betydning (Elmelund-Præstekjær & Hopmann, 2008; 86).

En yderligere begrundelse for dette speciales relevans er, at medierne i sig selv må være en særlig prioriteret målgruppe for et speciale på cand.public-studiet. En analyse af den samlede valgdækning i de lokale dagblade – både på de redaktionelle sider, på læserbrevssiderne og i annoncerne – kan være en øjenåbner og sætte gang i en refleksiv proces om avisens og kandidaternes metoder, synsvinkler og prioriteringer. En proces, som igen kan føre til diskussion om, hvorvidt de bevidste og ubevidste prioriteringer, man foretager, nu også er de rigtige.

I dette speciale vil jeg forsøge at dække den netop beskrevne forskningsmæssige mangel ved at undersøge hvilke typer af politisk bias, der evt. opstår i de lokale dagblades dækning af et folketingsvalg – både i det redaktionelt producerede indhold og i de elementer, der leveres af kandidaterne.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

2.2 Problemformulering Findes der en særlig lokal politisk bias i de lokale dagblades dækning af folketingsvalgkampen, eller genfindes de samme typer af politisk bias, som i de nationale valgkampe?

2.3 Læsevejledning For at svare på problemformuleringen vil jeg først uddybe og begrunde de fokusvalg, som følger af denne. Den teoretiske gennemgang vil have fokus på eksisterende undersøgelser og diskussioner af nationale faktorer, der kan påvirke mediernes prioriteringer og skabe bias på henholdsvis system-, organisations- og individniveau. Teoretisk forventede forskelle mellem mediedækning af politik i valgkampe og ikke- valgkampe samt mellem landsdækkende og lokale dagblade vil også blive diskuteret.

På baggrund af de teoretisk begrundede forventninger vil den metodiske opbygning af analysen blive diskuteret i et særskilt metodeafsnit. Herefter vil en række udvalgte dagblade blive analyseret, idet de opdeles i de fire komponenter: Annoncer, indrykkede læserbreve, telegramstof samt lokalt- eller egenproduceret redaktionelt indhold med særlig interesse for den sidste komponent, egenproduceret redaktionelt indhold. Til sidst konkluderes der på de fundne resultater for de fire analyseområder, og perspektiverne for eventuelle fremtidige studier diskuteres.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

3 Fokusvalg og definition af begrebet ”lokale dagblade”

I det følgende argumenteres der for problemformuleringens fokusvalg, hvorefter begrebet ”lokale dagblade” vil blive defineret.

3.1 Fokus: De lokale dagblade Det lokale mediebillede er bredt sammensat af lokale tv-stationer, radiokanaler, dagblade og distriktsugeaviser, og en lokal valgkamp kan i større eller mindre grad forventes at være synlig i alle disse medier. Når dagbladene alligevel er valgt ud som undersøgelsens fokus, er det fordi de forventes at være særligt interessante analyseobjekter af følgende årsager:

De regionale tv-2-stationer dækker som minimum hele storkredse, og de vil derfor ikke på samme måde blive sat i det netop beskrevne dilemma mellem lokale og kendte kandidater. Som udgangspunkt er alle kandidater i dækningsområdet lige lokale for tv-stationerne, hvor redaktionerne i stedet formentlig vil opleve et dilemma, når de prøver at dække alle deres lokale kredse ligeligt. Det kunne være interessant at undersøge, om dette lykkes, men det er ikke relevant at inddrage denne problematik i dette speciale, hvor det skal undersøges, om de allerede kendte årsager til politisk bias fra det nationale mediebillede kan overføres til lokale forhold.

En tidligere undersøgelse har vist, at de lokale distriktsugeaviser har et snævert fokus på den lokale kreds i deres dækning af valgkampe, og at de samtidig har meget få enheder om valgkamp pr. avis (Skov-Larsen, 2006; 100). Det sidste forhold kan give reliabilitetsproblemer, hvis enkeltmedier ønskes sammenlignet på tværs, således som det er intentionen i denne undersøgelse. En indledende prøvekodning af disse medier har bekræftet at dette billede fra de tidligere studier også er gældende i denne valgkamp.

En række af de lokale radiostationer, særligt DR Regionalstationerne, er til dels i samme situation som de regionale TV2-stationer, og de er derfor ligeledes mindre interessante som undersøgelsesobjekter af samme grund. Samtidig er andre radiostationer så lokale og har så lille nyhedsdækning, at de kan sammenlignes med de lokale distriksugeaviser, og dermed af samme grund som disse mindre interessante i en analysesammenhæng. Over et er radiostationerne også vanskeligt tilgængelige for analyser, da der ikke findes lydoptagelser af alene deres nyhedsdækning i Statens Mediesamling.

De lokale dagblade forventes derimod at give et tilstrækkeligt antal enheder til en tilfredsstillende analyse- reliabilitet (Skov-Larsen, 2006; 92), og de forventes også i varierende grad at være bundet op på specifikke

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

lokale kredse. Dermed vil det være muligt at undersøge deres valgdækning, og hvorvidt denne er betinget af f.eks. lokalt tilhørsforhold, stærke kandidater eller andre faktorer.

Definition: Lokale og landsdækkende dagblade Når begreberne landsdækkende og lokale dagblade bruges i denne opgave, refereres der til henholdsvis aviser med landsdækkende cirkulation samt dækningsområde og til aviser med en mere lokalt funderet cirkulation og dækningsområde. Udvælgelsen af lokale dagblade er sket på baggrund af Danske Dagblades Forenings medlemsliste, der netop er opdelt i lokale og landsdækkende dagblade (Danske Dagblades Forening, 2007). Denne opdeling må formodes at være et udtryk for, hvordan medierne selv definerer deres profil.

I denne undersøgelse vil både dagblade, der på listen bliver defineret som regionale, og dagblade, der på listen defineres som lokale, blive betragtet som lokale. Dette valgs konsekvenser for undersøgelsen vil senere blive diskuteret i metodeafsnittet og i de relevante dele af analyse og konklusion.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

4 Teoretiske forventninger og diskussion

Specialets problemformulering indebærer en eksplorativ analyse, men det er alligevel relevant at afsøge, hvilke teoretisk begrundede forventninger, man kan opstille til de lokale dagblades valgdækning, til årsagerne til en eventuel opstået politisk bias samt til disse årsagers forskellige påvirkning af lokale og nationale medier.

I det følgende vil begrebet politisk bias først blive diskuteret med særligt fokus på en klargøring af forskellen mellem synlighedsbias og indholdsbias. Derefter diskuteres det, hvilke faktorer der generelt kan forventes at fremkalde politiske bias i mediernes dækning på henholdsvis systemniveau, organisationsniveau og individniveau, samt om disse faktorers indflydelse kan forventes at ændre sig i valgkampe. Efter disse teoretiske diskussioner vil der blive udledt en række hypoteser og en analysemodel til undersøgelse af problemformuleringens spørgsmål.

4.1 Begrebet politisk bias

Medierne har som udgangspunkt begrænset spalteplads/tv-minutter til at dække nyheder om bl.a. politiske forhold (Tresch, 2009; 68). Hvis politiske partier eller enkelt-politikere bliver systematisk over- eller underdækket indenfor disse rammer, kaldes den opståede diskrepans for politisk bias. Begrebet kan dække over skævhed i dækningen hos den enkelte journalist, i det enkelte medie samt systematiske skævheder, der opstår i et helt mediesystem (Semetko, 2003).

Begrebet politisk bias kan både forstås som kvantitativ overdækning af politikere i form af mere spalteplads og f.eks. længere citater og som kvalitativ overdækning i form af mere positiv omtale i Tabel 1: Opfattelse af politisk bias, synlighedsbias og artikler og tv-indslag, hvor politikere medvirker indholdsbias (Tresch, 2009). I dette speciale vil disse to typer Synlighedsbias herefter blive kaldt henholdsvis synlighedsbias og Indholdsbias Synlig Usynlig indholdsbias. Positiv Politiker med høj, Politiker med lav,

positiv profil positiv profil Politisk bias skal ikke nødvendigvis kun forstås Negativ Politiker med høj Kandidat med lav således, at et medie bevidst tilgodeser et bestemt negativ profil negativ profil politisk parti. Politisk bias kan også beskrive På baggrund af (Semetko, 2003; 521) situationer, hvor mere strukturelle og/eller ubevidste årsager betyder, at bestemte

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

kandidattyper får mere synlighed og/eller mere positiv omtale i mediet.

De to former for politisk bias kan vises i et koordinatsystem (Tabel 1), hvor det bliver tydeligt, at de to begreber i den daglige dækning, og dermed også i overvejelserne omkring en medieanalyse, kan både forstærke og udligne hinanden, selvom synligheden i mediet naturligvis er forudsætningen for, at der i det hele taget kan eksistere en positiv eller negativ vurdering. I den sammenhæng er det dog væsentligt at erindre, at hvis en politiker eller et parti f.eks. er involveret i en politisk skandale, som medfører massiv negativ dækning, vil denne situation, set ud fra et rent synlighedsbias-perspektiv, fremstå som en fordel for partiet – hvilket næppe vil være tilfældet i virkeligheden. I litteraturen diskuteres det, om en medieanalyse af bias skal tage udgangspunkt i synlighedsbias eller indholdsbias eller medtage begge former (Tresch, 2009; 629, Semetko, 2003; , Albæk et al, 2010; , Miller et al, 1989). Muligheden for at analysere de to typer reliabelt og validt inden for dette speciales rammer vil blive diskuteret i metodeafsnittet.

4.2 Forståelse af, hvor politisk bias opstår

Når årsagerne til de forskellige former for politisk bias skal analyseres, er det væsentligt at medtænke det niveau, hvorpå de opstår. I den eksisterende litteratur søges årsagerne til politisk bias således primært blandt faktorer, der påvirker alle medier/hele samfundet under et, blandt faktorer, der påvirker et enkelt medie, og blandt faktorer, der påvirker den enkelte journalist (f.eks. Esser, 1998; , Semetko, 2003). En samlet organisering af forskellige former for politisk bias, opstået på forskellige niveauer, findes hos Semetko, der kalder de tre niveauer for henholdsvis system-, organisations- og individniveau (Semetko, 2003; 519). Denne organisering vil blive brugt i det følgende.

4.3 Årsager til politisk bias på systemniveau

Ser man alle medier under et, forventes både nyhedskriterier og mediernes generelle praktiske produktionsform at give en indbygget politisk bias til fordel for autoritative kilder i dækningen af politiske initiativer og begivenheder (Cook, 2005; 93, Tresch, 2009; 71, Hopmann et al, 2010; 3). Autoritative kilder forstås her som: Sources who are either”in a position to know”, preferably in a designated position of power within official hierarchies, or in a position to affect the final outcome, such as by providing a swing vote or acting as a spokesperson for a recognized bloc (Cook, 2005; 93).

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Når en kandidats “kendthed” herefter inddrages i dette speciales analyse, er det kandidatens autoritet i Cooks forstand, som denne betegnelse henviser til.

At denne bias til fordel for autoritative kilder også slår igennem på systemniveauet af dansk politisk dækning, underbygges af en række undersøgelser af synlighedsbias i og udenfor valgkampe (Lund, 2002; 113, Thomsen, 2009; , Hopmann et al, 2010; , Skov-Larsen, 2007b). Denne forskning viser, at der er en stærk politisk bias til fordel for den siddende regering og de ledende ministre – uanset partifarve. Om denne bias kan forventes at ændre sig i en valgkamp, og i givet fald hvordan den så vil ændre sig, vil blive behandlet i afsnit 4.6.

Denne bias er, sammen med en række andre effekter af journalisternes prioriteringer, funderet på systemniveau, fordi journalister foretager disse, ud fra en række professionelle normer, som der er bred enighed om på tværs af nyhedsorganisationer, og det er mekanismer i disse normer, der fører til autoritativ bias (Soloski, 1989; , Cook, 2005; 84).

De professionelle normer kan opstå og udbredes under både journalisternes oplæring, ved hjælp af handlingskorrektion på det enkelte nyhedsmedie og på en fælles delt journalistuddannelse (Soloski, 1989; 213). Sammenlignet med f.eks. USA (Soloski, 1989; 213), hvor mange forskellige veje kan lede til journalistfaget, har danske journalister en langt mere ensartet uddannelsesbaggrund. F.eks. har 82 procent af de journalister, der arbejder med den landsdækkende Christiansborg-politik, således en journalistisk bacheloruddannelse på en af landets tre journalisthøjskoler bag sig (Albæk et al, 2008). De fleste danske journalister har lært faget og dets regler (stort set) samme sted og dermed formentlig i endnu højere grad end i f.eks. USA tillagt sig de ensartede normer.

En ideel beskrivelse af den danske branchenorm kan blandt andet ses i Syddansk Universitets journalistløfte (Davidsen-Nielsen & Mylenberg, 2008; 11) og i de nyhedskriterier, der indgår i journalisthøjskolernes grunduddannelser. Her vægtes den gode historie ud fra dens væsentlighed, aktualitet, identifikation, sensation og konflikt, og det pointeres samtidig, at den journalistiske dækning generelt skal tilstræbe at være objektiv og balanceret (Kramhøft, 2001; 69, Albæk et al, 2010; 37). I mediernes mere praktiske, daglige nyhedsvurdering indgår herudover kriterier som f.eks. i hvor høj grad en historie er ”solo” og kan medvirke til at positionere mediet i det samlede nyhedsbillede og i forhold til konkurrenter (Schultz, 2006; 224).

At nyhedskriterierne og politikernes egne aktiviteter altså gør bestemte kandidater mere interessante end andre, betyder også, at en evt. opstået synlighedsbias til fordel for disse ikke behøver være et udtryk for

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

manglende objektivitet – tværtimod. Der vil ofte opstå situationer, hvor branchenormerne arbejder mod hinanden – for eksempel balance- og væsentlighedsnormen (Miller et al, 1989; , Shoemaker & Reese, 1991; , Tresch, 2009; , Albæk et al, 2010).

4.4 Årsager til politisk bias på organisationsniveau

I det følgende afsnit vil faktorer, som kan forårsage politisk bias på det enkelte medie, blive diskuteret.

På organisationsniveau er det enkelte medie præget både af dets værdigrundlag, hensyn til dets kommercielle målgruppes interesser og -præferencer ift. særlige emner eller områder, samt dets særegne produktionsbetingelser (Kramhøft, 2001; 51, Tresch, 2009; 86, Shoemaker & Reese, 1991; 89). En måde, hvorpå mediet kan tilpasse sig dets specifikke, lokale målgruppe, er ved at tage udgangspunkt i begivenheder, personer og ikke mindst politikere fra lokalområdet (Tresch, 2009; 86). For lokale medier er det desuden i denne sammenhæng relevant at nævne den særlige produktionsbetingelse som betyder, at de oftest har monopol på dækningen af nyheder fra deres eget geografiske område men samtidig, som andre medier, har begrænsede ressourcer i form af tid og mandskab (Lund, 2002; 143).

I forskningen på området har det særligt været diskuteret, om mediets eventuelle politiske standpunkt på udgiver- eller ledelsesplan har en afsmittende effekt på den journalistiske dækning. Med andre ord: Er der vandtætte skotter mellem ejerne/lederskribenterne og de journalister, der prioriterer de redaktionelle nyheder? (Shoemaker & Reese, 1991; , Kahn & Kenney, 2002). En lang række papir-medier har tidligere haft en historisk tilknytning til et bestemt politisk parti og/eller et klart defineret politisk standpunkt både på leder/ejer-plan og i den redaktionelle dækning. Men disse direkte politiske styringer af den redaktionelle prioritering er gradvist blevet mindre i takt med den stigende mediekonkurrence og ønsket om at dække en bredere målgruppe – og i takt med de lokale dagblades forsøg på at erobre et lokalt nyhedsmonopol. En tydelig adskillelse af avisens holdnings- og nyhedssider har herunder vist sig at være en vigtig forudsætning for bladets tilfredsstillelse af det førnævnte krav om objektivitet (Kramhøft, 2001; 48, Lund, 2002; 16, Kahn & Kenney, 2002; 382, Esser, 1998). Flere aviser og medier har dog stadig definerede politiske holdninger på ejer/leder-plan. Selvom kausalretningen er usikker, synes en amerikansk undersøgelse at pege på, at der i denne situation opstår en vis afsmitning mellem lederanbefalinger og den journalistiske dækning (Kahn & Kenney, 2002; 388).

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

4.5 Årsager til politisk bias på individniveau

På individniveau er journalisterne og de redaktionelle medarbejderes prioriteringer præget af en række praktiske hensyn som f.eks. kildetilgængelighed, deadlines og arbejdspres (Kramhøft, 2001; 50). Herudover påvirkes journalisternes individuelle prioriteringer og deres forståelse af en god ”nyhed” af faktorer på både systemniveau og organisationsniveau, således som det netop er vist i afsnit 4.3. og 4.4. De bagvedliggende normer dannes på de journalistiske uddannelser og gennem oplæring og belønningsstrukturer på de enkelte medieredaktioner (Schultz, 2006; 123, Soloski, 1989; , Esser, 1998). Mth. belønningsstrukturerne sætter de sig igennem ved, at den enkelte journalist, for at opnå større frihed/ansvar for egne historier eller for at opnå forfremmelser i avisens interne hierarki, forstår og tilpasser sig til de organisatoriske rammer for sit medie (Shoemaker & Reese, 1991; 99, Esser, 1998; 399).

I denne forbindelse diskuteres det ofte, om journalisternes egne politiske præferencer og sympatier slår igennem i de journalistiske prioriteringer og evt. skaber politisk bias? Og uddybende, om særlige forhold mht. journalistens uddannelsesprofil, socioøkonomiske placering, køn og etnicitet, betyder, at han/hun prioriterer nyhederne ud fra et skævt verdensbillede? (Albæk et al, 2010; 21). Hvis journalistløftets krav om objektivitet og balance er styrende for journalistens daglige arbejde (Davidsen-Nielsen & Mylenberg, 2008; 11), vil hans/hendes personlige politiske præferencer ikke slå igennem i form af politisk bias i det endelige produkt. Risikoen for tydelig politisk bias, forårsaget af journalistens egne præferencer formindskes yderligere af den journalistiske oplæring, branchenormerne og belønningsstrukturerne, da evnen til at undertrykke egne politiske opfattelser netop er en vigtig del af disse (Esser, 1998; 399, Shoemaker & Reese, 1991; 80). En ny, stor dansk undersøgelse af politiske bias i valgdækningen hos TV2 og DR viser da også, at danske journalister ganske vist adskiller sig fra resten af befolkningen mht. bl.a. uddannelsesprofil og stemmeafgivning, men kan samtidig ikke bekræfte, at dette forhold giver politisk bias i mediedækningen. (Albæk et al, 2010; 86).

4.6 Politisk bias i og udenfor valgkampe Efter denne diskussion af mulige årsager til politisk bias på system-, organisations- og individniveau er det væsentligt at overveje, om det kan forventes, at disse årsager får en anden effekt – og i givet fald hvordan dette giver sig udtryk – når den daglige politiske journalistik bliver erstattet af valgkampens mere fokuserede forløb.

En måde, hvorpå valgkampen kan ændre den journalistiske prioritering, er således, når journalisten så at sige ”lader sig rive med” og giver valgkampagnen mere spalteplads end f.eks. nyhedskriterierne egentlig

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

dikterer (Vreese, 2001; 166). Dette vil ikke umiddelbart resultere i mere politisk bias men istedet i, at valgkampen generelt bliver mere synlig frem for andre emner i avisen.

Når der er udskrevet valg, kan vægtningen af autoritative kilder på systemniveau også ændre sig med en anderledes politisk bias til følge. Dette kan ske, fordi journalisterne fokuserer mere på at give alle politiske kilder den samme mængde kvantitativ spalteplads. Denne tendens, som er konstateret både i danske og i engelske tv-medier (Albæk et al, 2010; 41, Miller et al, 1989; 628), medfører tilsyneladende, at journalisterne nedtoner de nyhedskriterier, der skaber den autoritative bias udenfor valgkampe til fordel for balancekriteriet.

En anden grund til, at den autoritative bias kan ændre sig, er at selve definitionen af, hvem der er en politisk autoritet og besidder definitorisk magt, ændrer sig i samme øjeblik valget udskrives. Selve grundpræmissen for en valgkamp er jo, at oppositionen har mulighed for at vinde, mens regeringen på sin side til en vis grad frasiger sig den ministerielle magt i takt med at det daglige lovgivnings- og forligsarbejde sættes i stå og muligheden for at benytte embedsværket mindskes (Kristensen, 2004; 38). Netop hvor stor oppositionens vindermulighed er, har tidligere undersøgelser i en dansk kontekst vist, har betydning for, hvor meget balancen i dækningen mellem regering og opposition ændrer sig ved valgudskrivelsen. (Hopmann et al, 2010; 13)

Der er ikke foretaget analyser, der direkte sammenligner medieindholdet i og udenfor valgkampen, og emnet er ikke tilstrækkelig belyst, før der gennemføres en sådan samlet analyse med ensartet metodik (Elmelund- Præstekjær & Hopmann, 2008; 36). Mens vi venter på denne undersøgelse, er det vanskeligt at vurdere præcist, hvor meget den autoritative bias aftager, når der udskrives valg, men noget tyder dog på, at der i en dansk kontekst sker en generel svækkelse. De nævnte undersøgelser af medieindhold udenfor valgkampen viser således en noget kraftigere bias til fordel for den siddende regering end den, der fremgår af (nogenlunde) tilsvarende undersøgelser af medieindhold i valgkampe (Bro et al, 2005; , Andreassen, 2002; , Infomedia, 2007; , Hopmann et al, 2010).

Man kan derfor med nogen ret formode, at det reducerede fokus på regeringen og dens politik i en valgkamp betyder, at den sædvanlige politiske synlighedsbias i forhold til autoritative kilder bibeholdes – styrkeforholdet mellem regering og opposition ændrer sig blot, samtidig med at medierne måske får mere fokus på at dele sol og vind lige, indtil det efter valgdagen er bestemt, hvem der fremover skal definere, hvad der er vigtigt.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

4.6.1 Ændring af bias i valgkampe. Politikeres påvirkning og partiernes valgkamp

I gennemgangen ovenfor af de mulige årsager til politisk bias blev der fokuseret på mulige interne forklaringer på medierne. I forhold til dette speciales særlige fokus på valgkampe er det dog også relevant at diskutere, om partiernes naturligt øgede fokus på medierne, når valget bliver udskrevet, herudover i sig selv kan fremkalde politisk bias. Med andre ord: Kan de aktive politikeres kampagner få dem mere i medierne?

Ifølge de nationale partiorganisationers regnskaber brugte partierne i alt 81 millioner kroner alene på valgkampen i 20071. Selvom den direkte effekt af valgkampen på vælgernes partivalg ikke er påvist, så kan en succesfuld valgkamp i høj grad tænkes at have effekt for enkeltkandidater, der ønsker at positionere sig med henblik på at maksimere antallet personlige stemmer (Elmelund-Præstekjær & Hopmann, 2008; 85). Medierne kan selvfølgelig forventes at være kritiske overfor direkte påvirkninger fra politikernes kampagner (Hopmann et al, 2010; 7), men da påvirkningen samtidig må forventes at være massiv, alene på grund af det store, anvendte beløb, er det alligevel relevant at diskutere, hvordan og hvor meget de politiske kampagner kan forventes at påvirke mediernes politiske bias.

De nationale kampagner forsøger, med blandet succes, at påvirke de lokale mediers dagsorden (Skov-Larsen, 2006), og det kan forventes, at de lokale folketingskandidater herudover forsøger at påvirke medierne med det formål at skabe politisk bias til fordel for dem selv. Dette kan f.eks. ske via annoncering eller tilrettelagte medieevents (Shoemaker & Reese, 1991; 159) eller som foreslået i partiet Venstres håndbog til folketingskandidater ved valget i 2005 (Vith, 2004), hvor kandidaterne rådes til at bruge metoder, der griber ind i mediernes funktion både på system-, organisations-, og individniveau.

4.6.2 Systemniveau

Kandidaterne opfordres til at tilpasse deres historier til nyhedskriterierne og den generelle journalistiske skabelon, til at ”skabe” nyheder til journalisterne (Vith, 2004; 91) og til at udtale sig på områder, hvor de har en særlig autoritet eller viden (Vith, 2004; 91) – dvs. spille med på tendensen til autoritativ bias.

4.6.3 Organisationsniveau Kandidaterne opfordres til at sætte sig ind i de lokale mediers særlige karakteristika, deadlines og produktionsforhold (Vith, 2004; 89).

1 Egen udregning på baggrund af de offentliggjorte partiregnskaber på www.folketinget.dk. Da de lokale kandidaters kampagnebudgetter ikke er offentligt tilgængelige i Danmark og sandsynligvis ikke indgår fuldt ud i det samlede partiregnskab, er det anvendte beløb formentlig større.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

4.6.4 Individniveau Kandidaterne opfordres til skabe kontakter med enkeltjournalister og til at lette deres arbejdsbetingelser ved f.eks. at ringe tidligt, så historien kan præsenteres på redaktionsmødet, og ved at være nemt tilgængelig for kommentarer og opfølgning af hensyn til journalisternes deadline (Vith, 2004; 87).

Alene på baggrund af partiregnskabernes oversigt over partiernes meget forskellige valgbudgetter (se note 1), kan det forventes, at nogle partier og kandidater i langt højere grad har økonomisk mulighed for at arrangere kampagner, som er mere omfangsrige og professionelt målrettet mod medierne, og at denne forskel også kan eksistere på lokalt plan. Samtidig kan nogle kandidater på andre måder være mere aktive i deres kampagne og dermed i forsøget på at påvirke medierne. Begge dele kan være årsag til en ændring i den politiske bias i de tre kampagnemættede uger en dansk valgkamp typisk varer.

4.7 Delkonklusion På baggrund af den teoretiske gennemgang af de allerede kendte årsager til politisk bias i landsdækkende medier i og udenfor valgkampe, er det muligt at opstille en række relevante spørgsmål, som der herefter skal søges svar på i analysen af en evt. politisk bias i lokale dagblade i en valgkampssituation.

1. På systemniveau har journalister en tendens til at bruge autoritative kilder. Kan der findes en politisk bias til fordel for indflydelsesrige kandidater i de lokale dagblade?

2. På systemniveau ændres den politiske bias mellem regering og opposition i landsdækkende medier i valgkampe ud fra en vurdering af, hvem der har størst chance for at besidde den definitoriske magt efter valget. Ses en tilsvarende politisk bias mht. definitorisk magt i de lokale dagblade?

3. På organisationsniveau har de lokale dagblade nyhedsmonopol i deres eget dækningsområde og har en stor del af deres redaktionelle opmærksomhed rettet mod dette. Giver det en politisk bias i forhold til de lokale kandidater?

4. På organisationsniveau kan dagbladenes politiske værdigrundlag/anbefalinger på lederplan evt. smitte af på den redaktionelle dækning. Kan der tilsvarende findes synlige værdigrundlag hos de lokale dagblade, og giver det i så fald redaktionel politisk bias til fordel for de pågældende partier?

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

5. På alle tre niveauer for opstået politisk bias kan de lokale dagblade være mere modtagelige overfor enkeltkandidater med omfattende politiske kampagner. Medfører sådanne aktive kampagner mere udpræget politisk bias til fordel for de pågældende kandidater?

En eksplorativ analyse som denne af de lokale dagblades politiske bias kan ikke være stramt styret af forud definerede spørgsmål, og nogle af de fem ovenstående spørgsmål kan vise sig at være mere relevante for nogle elementer af dagbladenes valgkampsdækning end for andre. Den samlede række af spørgsmål er alligevel, sammen med problemformuleringen, god at have som rettesnor for analyserne, og de vil senere blive diskuteret i undersøgelsens delkonklusioner og i konklusionen.

På baggrund af overvejelserne i indledning og problemformulering samt de teoretisk begrundede forventninger antages det, at påvirkningen af en kandidats samlede synlighed i medierne sker som beskrevet i tabel 2 (næste side). En række faktorer (herunder også lokale produktionsvilkår) vil i varierende omfang påvirke den journalistiske redigering af medierne og journalisternes selvstændige initiativer, som tilsammen afgør, hvor synlig en kandidat ender med at være.

Modellen synliggør, hvordan man kan forestille sig, at de enkelte elementer i mediernes valgkampsdækning vil påvirkes forskelligt af de enkelte faktorer. Et par eksempler: Mht. annoncesynligheden forventes kandidatens egenindsats – hvor mange penge han/hun bruger på annoncer – at være den afgørende faktor, mens kandidatens synlighed i avisens redaktionelle indhold, som medierne selv producerer, i højere grad forventes at afhænge af et samspil mellem flere af figurens variable.

Hvordan undersøgelsen af de fire nævnte områder af valgdækningen i dagbladene vil blive gennemført, bliver gennemgået i de følgende afsnit.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabel 2: Model for faktorer, der forventes at påvirke kandidatsynligheden i læserbreve, annoncer, telegrammer og egenproduceret redaktionelt indhold

Tendens til brug af autoritative kilder

Tendens til ændring af bias mellem regering og opposition

Tendens til fokus på Endelig medieredigering og lokale kandidater Endelig kandidatsynlighed egne journalistiske initiativer Hvor meget kandidaten i sidste ende Varierer i omfang mht. læserbreve, er synlig i det pågældende medie annoncer, telegrammer og Mediets politiske egenproduceret medieindhold værdigrundlag

Kandidatens egenindsats

Andre endnu ikke kortlagte faktorer

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

5 Metodiske overvejelser

I dette afsnit vil de metodiske overvejelser omkring besvarelsen af problemformuleringen og de af teorien udledte spørgsmål for de fire analyseområder (læserbreve, annoncer, telegramstof og mediernes egenproducerede artikler) blive diskuteret. Først diskuteres valget af cases, hvorefter det generelle undersøgelsesdesign præsenteres. Derefter vil de enkelte undersøgelseselementer blive gennemgået og diskuteret et for et.

5.1 Casevalg Tabel 3: Medier, som indgår i undersøgelsen For at kunne undersøge de lokale dagblades Medie Undersøgelsesområde valgdækning, er det nødvendigt at udvælge et Midtjyllands Avis Alt geografisk undersøgelsesområde. Da et medies Skive Folkeblad Alt lokale tilknytning og produktionsvilkår forventes at Herning Folkeblad Alt kunne have betydning for den politiske bias (se de Horsens Folkeblad Alt teoretiske forventninger ovenfor), er det vigtigt, at de Dagbladet Holstebro-Struer Alt udvalgte lokale medier varierer på en række Lemvig Folkeblad Alt organisatoriske faktorer som dækningsområde, Dagbladet Ringkøbing-Skjern Alt oplag, konkurrence fra andre medier osv. Viborg Stifts Folkeblad Alt

Århus Stiftstidende Alt Ud fra disse overvejelser er de lokale dagblade i Randers Amtsavis Alt Vest- og Østjyllands valgstorkredse udvalgt (se tabel Østjylland/Plus Alt 3), da dagbladene i disse to storkredse umiddelbart (Avistillæg, se afsnit 5.1.3) lever op til kravene om variation pga. store forskelle JyllandsPosten Kun sektionen JP Århus i de geografiske og mediemæssige strukturer i Nyhedsavisen Kun redaktionelt indhold Århus-Østylland-området og i Vestjylland. på sider produceret i Århus og lokale reklamer Dette valg gør det endvidere praktisk muligt at Metroxpress Som ovenstående gennemføre interviews med journalister og Urban Som ovenstående kandidater face-to-face2. 24 timer Som ovenstående Mediestrukturerne i Vest- og Østjylland vil senere blive beskrevet i afsnit 6, hvor valgkredse og medier portrætteres. Hvilke lokale dagblade, der geografisk falder inden for undersøgelsen, afgøres af deres egne angivelser af dækningsområde f.eks. i forbindelse med kandidatlister og/eller geografiske vignetter på lokalsider.

2 Specialets forfatter er bosiddende i Århus.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Ved at undersøge alle medier i de to folketingsstorkredse og både analysere med udgangspunkt i medier og kandidater er det muligt at få et overblik over både mediebilledet og den enkelte kandidats mediedækning – uden at det må forventes, at overblikket bliver 100 procent komplet. Mht. mediebilledet skal det således for det første anføres, at medier fra de tilgrænsende kredse (eks. Vejle Amts Folkeblad, JyskeVestkysten og Nordjyske) også i nogen grad dækker øst- og vestjyske kandidater. For det andet er en række medietyper internt i storkredsene (som allerede beskrevet) fravalgt, selvom de kan have betydning for især den enkelte kandidats samlede omtale.

For at forbedre undersøgelsen af de lokale medier i især Århus-området, er det relevant at inddrage avisudgivelser, som har udvidet lokal dækning eller lokale tillæg i undersøgelsesområdet uden at være inkluderet i den førnævnte Danske Dagblades liste (se afsnit 3.1) over lokale eller regionale medier. Hvilke medier, det drejer sig om, og hvilket omfang, de vil blive inkluderet, vil blive diskuteret i det følgende.

5.1.1 Inkludering af gratisaviser med Århus-sektioner

På undersøgelsestidspunktet havde en række gratisaviser særlige Århus-sider, produceret af en redaktion i byen. Det drejer sig om Nyhedsavisen, Metroxpress, 24 Timer og Urban. Fordelen ved at inkludere disse Århus-sider i undersøgelsen ville være, at der kunne dannes et samlet overblik over den lokale dækning af valgkampen. Heroverfor ville ulempen være, at gratisaviserne som sådan ikke kan karakteriseres som lokale dagblade, og at de landsdækkende fokuserede og producerede annoncer, læserbreve samt det redaktionelle indhold udover Århus-siderne ville skabe en skævhed i undersøgelsesresultaterne. Som følge af disse overvejelser er det redaktionelle indhold på gratisavisernes afgrænsede Århus-sider medtaget i visse dele af denne undersøgelse sammen med lokalt indrykkede annoncer for lokale folketingskandidater og lokale fagforeninger. Det vil blive præciseret, når disse elementer er medtaget i analyse-materialet.

Landsdækkende annoncer3, alle læserbreve samt alt redaktionelt indhold udenfor Århus-siderne er derimod ikke medtaget for gratisavisernes vedkommende, selvom nogle af de to sidste elementer også kan indeholde henvisninger til lokale kandidater. Det ville nemlig være ganske vanskeligt at skelne, om dette stof er produceret med en landsdækkende eller en lokal læser som målgruppe.

3 Dvs. at der udelukkende medtages annoncer for eller med folketingskandidater opstillet i Østjyllands eller Vestjyllands storkreds.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

5.1.2 Særligt omkring JP Århus Det landsdækkende dagblad, Jyllandsposten, har en særlig Århus-sektion, JP Århus, som indeholder lokale nyheder, læserbreve og annoncer fra Århus-området og kun omdeles i et geografisk begrænset område i Østjylland. Hele denne sektion med både redaktionelt stof, læserbreve og annoncer vil derfor indgå i analysen, mens avisens resterende sektioner ikke vil blive analyseret.

5.1.3 Særligt omkring Østjylland/Plus Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende udgav i 2007 et særligt lokalt tillæg, der i Randers hed ”Plus” og i Århus ”Østjylland”. I begge aviser bestod tillægget af samproduceret stof om kommunerne Syddjurs, Norddjurs og Favrskov. ”Plus” inkluderede desuden Mariagerfjord kommune i Nordjylland, mens ”Østjylland” inkluderede Odder og Skanderborg kommuner. Da der her er tale om et helt selvstændigt samproduceret tillæg, som er synligt adskilt fra resten af aviserne, vil Østjylland/plus i visse dele af denne undersøgelse blive behandlet som en selvstændig avis. Det vil da tydeligt fremgå, hvornår tillægget analyseres selvstændigt, og det vil være tillægget ”Østjylland”, der i så fald analyseres på, da dette inkluderer alle kommuner fra det relevante undersøgelsesområde. Tillægget ”Plus” er fravalgt som analyseobjekt for at sikre, at identisk stof ikke ”tæller” to gange i analysen.

5.1.4 Samlet medieoversigt og undersøgelsesperiode De ovenstående overvejelser betyder, at undersøgelsen vil inkludere de medier, som fremgår af tabel 3. Pga. specialets eksplorative karakter er det ikke muligt at forudse, om der vil være store forskelle i f.eks. intensiteten eller dækningens politiske bias henover valgkampens tre-ugers periode. Derfor er valgdækningen i de undersøgte medier medtaget i sin helhed for at undgå validitetsproblemer, der kunne følge af en mere begrænset undersøgelsesperiode

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

5.2 Den generelle undersøgelsesform For at kunne svare på problemformuleringen og de fem underspørgsmål, som blev udledt af de teoretisk begrundede forventninger, vil valgkampsdækningen blive analyseret fra flere vinkler: Indholdsanalyse af de lokale dagblade og gratisaviser, interviews med folketingskandidater og journalister, samt portrætter af de analyserede medier.

5.2.1 Indholdsanalyse af tre ugers valgkamp

Den primære del af dette speciale vil være en indholdsanalyse af de udvalgte medier i det valgte geografiske område. Som beskrevet i modellen i tabel 2 er det interessant først og fremmest at analysere evt. politisk bias i de fire undersøgelses-elementer i de udvalgte medier. Det er også interessant at undersøge, om det er muligt at opstille valide mål for de faktorer, der ifølge modellen i tabel 2 og de teoretisk begrundede forventninger kan forventes at påvirke denne bias. Endelig er det, pga. specialets eksplorative karakter, også relevant at afsøge andre karakteristika ved de lokale mediers valgkampsdækning: Omfang, emner, osv., så det på den baggrund er muligt at give et mere generelt billede af valgdækningen.

Da avisdatabasen Infomedia ikke inkluderer alle artikler og læserbreve og slet ikke medtager annoncer, er alle aviser i perioden undersøgt enten i en elektronisk udgave af den færdigopsatte avis eller i en papirudgave fra Statsbiblioteket. Denne metode er valgt for at gøre en annonceundersøgelse praktisk mulig og for at maksimere reliabiliteten i enhedsudvælgelsen.

I denne opgaves definition handler en artikel, et læserbrev eller en annonce om valgkamp, når: 1. En folketingskandidat, -medlem eller -parti omtales. 2. Valgkampen, en valgkampsbegivenhed eller et forslag omtales.

Under denne definition falder ikke: 1. Rene kommunalpolitiske eller regionspolitiske nyheder – medmindre en folketingskandidat eller valgkampen omtales. 2. ”Ikke-omtaler” af valgkampen: f.eks. ”ikke et ord om valgkamp, når husmoderforeningen …”. 3. Alt andet stof i avisen.

Samtlige artikler, læserbreve og annoncer, der falder ind under definitionerne, vil blive undersøgt og kodet for en række variable, hvoraf de vigtigste vil blive gennemgået i det følgende.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

For alle kodninger gælder, at det af ressourcemæssige årsager ikke har været muligt at teste interkoderreliabilitet. Detgiver en række begrænsninger i analysemulighederne.

5.2.1.1 Interkoder-reliabilitet og fravalg af indholdsbias

Mht. interkoder-reliabilitet for indholdsanalyse skelnes der i litteraturen mellem overfladekodninger og latente kodninger. Overfladekodninger er kodninger af informationer, der umiddelbart er tilgængelige i teksten, såsom tekstens længde og placering samt kildenavne. Latente kodninger er, hvor ”the coders must provide subjective interpretations based on their own mental schema” (Lombard et al, 2008). I latente kodninger er tests af interkoder-reliabilitet særligt nødvendige, da en sådan kodning i højere grad kan variere fra koder til koder (Lombard et al, 2008). Under den teoretiske diskussion blev det tidligere påvist, at der eksisterer to former for politisk bias, synlighedsbias og indholdsbias. Mens synlighedsbias kan findes via overfladekodning, kræver indholdsbias en mere latent kodning.

En kodning af indholdsbias må formodes generelt at kræve agtpågivenhed og være vanskeligt gennemførlig i analysen af en journalistisk artikel, hvor forfatteren i henhold til journalistløftet ikke skal lade sin egen politiske holdning skinne igennem (Davidsen-Nielsen & Mylenberg, 2008). Hvis en sådan kodning gennemføres, skal den som minimum testes for interkoderreliabilitet, men dette har, som allerede nævnt, ikke været muligt, da dette speciale kun har én forfatter og én koder.

At fravælge denne form for politisk bias er selvfølgelig problematisk, men de to former for bias supplerer, (som allerede beskrevet i afsnit 4.1) hinanden, og en forudsætning for, at indholdsbias overhovedet kan diskuteres er endvidere, at kandidaten i det hele taget er synlig. Derfor kan dette speciales undersøgelse af synlighedsbias om ikke andet siges at lægge fundamentet for en senere undersøgelse af, om de lokale dagblade rent indholdsmæssigt behandler kandidaterne forskelligt. I herværende undersøgelses sammenhæng vil en eventuel indholdsbias formentlig desuden kunne ses under de mere generelle analyser af valgdækningen. Tegn på dette samt konsekvenserne af fravalget af mere systematisk kodning for og analyse af indholdsbias vil blive diskuteret løbende under analysen og i den afsluttende konklusion.

5.2.1.2 Opbygning af kodeskema for egenproduceret redaktionelt indhold For det redaktionelle indhold, som de undersøgte medier selv producerer, er alle artikler kodet på to forskellige niveauer: artikelniveau og enkeltkildeniveau.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

De vigtigste variable i indholdsanalysens artikelniveau er angivet i tabel 4, mens de vigtigste variable på enkeltkildeniveau er angivet i tabel 5.

Tabel 4: Variable i analysen af redaktionelt indhold på 5.2.1.2.1 Kodninger på artikelniveau artikelniveau I det følgende vil en række udvalgte variable Variabel eller Indhold (de præcise betegnelser og definitioner variabelgruppe kan ses i bilag 3.) blive diskuteret. De resterende kan findes Grundoplysninger • Id. nr. nærmere forklaret i bilag 3. om artikel • Dato • Overskrift • Medie • Længde (ord) Mht. ”Artiklens emne” danner emnelisten fra • Artikeltype forskningsprojektet ”Politisk balance i danske • Artikelproducent • Om artiklen står på forsiden tv-nyheder” grundlag for variablen og dens • Om der henvises til artiklen fra forsiden værdier (Hopmann, 2008). Emne Artiklens vigtigste emne. Variabel og værdier er Hvilke emner de lokale medier behandler er baseret på (Hopmann, 2008) for at gøre sammenligning mulig. selvfølgelig en højst relevant del af besvarelsen Anledningen til Anledningen til, at artiklen trykkes i avisen. af dette speciales problemformulering. artiklen Variabel og værdier er baseret på (Hopmann, 2008) for at gøre sammenligning mulig. Når der bruges en eksisterende emneliste frem Indholdsvariable Om artiklen skildrer følgende aspekter ved for en egenproduceret, er det for at lette valgkamp: • Issue: Omtales forslag om politiske mulighederne for i eventuelle senere analyser at tiltag • Horserace: Nævnes partiers tilslutning sammenligne de nationale og lokale mediers i meningsmålinger • Strategi: Omtales strategi og emnevalg. Den fulde emneliste kan ses i bilag spindoktorer 3, hvor man særligt bør bemærke værdierne 80 • Metadiskussion: Diskuteres det, hvordan medierne dækker valgkampen til 834, som ikke er traditionelle indholdsemner. • Konflikt: Omtales en konflikt, strid mellem grupper eller personer • Økonomiske konsekvenser: Omtales de økonomiske konsekvenser af noget En artikels emne bestemmes ved ud fra • Personlige eksempler: bruges berørte gennemlæsning at vurdere, hvad der er artiklens borgere til eksemplificering • Ansvar: Omtales nogens ansvar for vigtigste emne eller ”vinkel”, hvorefter noget variablens værdi bestemmes. Hvis artiklens Variabel og værdier er baseret på (Hopmann, 2008) for at gøre sammenligning mulig. vigtigste fokus er valgkampsaktiviteter, Se i øvrigt bilag 3 meningsmålinger eller politikerportrætter frem for et politisk emne, kodes emnevariablen med den passende værdi mellem 80 og 83.

Variablen ”Anledningen til artiklen” er, ligesom gruppen”Indholdsvariable” også hentet fra forskningsprojektet ”Politisk balance i danske tv-nyheder”. Formålet med disse variable er at medvirke til

4 80: Borgere/vælgere i valgkampen, 81: Politikere i valgkampen, 82: Mediernes håndtering af valgkampen, 83: Politikere/ Valgkampen i øvrigt samt meningsmålinger.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabel 5: Variable i analysen af redaktionelt indhold besvarelse af, hvem der kommer i hvilke typer af artikler, på enkeltkildeniveau og den uddybende kodeforklaring fra (Hopmann, 2008) Variabel eller Indhold variabelgruppe kan ses i bilag 3. Aktørnummer Det nummer aktør, som den pågældende aktør optræder som, i artiklen. Aktørtype Aktørtype. Baseret på (Hopmann, 5.2.1.3 Kodninger på enkeltkildeniveau 2008). Kodningerne på enkeltkildeniveau fremgår af tabel 5. Aktørnavn (kun Hvis aktøren er politisk, kodes politikere) dennes navn her. Politiske aktører Aktørtypen er igen baseret på ”Politisk balance i defineres som tidligere eller nuværende folketingskandidater, danske tv-nyheder” (Hopmann, 2008). folketingsmedlemmer eller ministre. I kodningerne på enkeltkildeniveau er det særligt værd at Politisk Hvis aktøren er politisk aktør, kodes aktørnummer dens placering i forhold til de andre forklare variablene ”Aktørnavn” og ”aktørpræsentation” politiske aktører i artiklen. lidt nærmere: Aktørpræsentation Om aktøren er citeret, omtalt eller (AP) nævnt.

Se i øvrigt bilag 3 I ”Aktørnavn” bliver hver enkelt politisk kilde, der opfylder definitionen (i de undersøgte medier viste det sig at være i alt 563 navngivne lokale og nationale politikere og folketingskandidater) forsynet med et eget nummer, så det efterfølgende er muligt at udregne, hvor ofte den pågældende aktør eller hele grupper af aktører, f.eks. partier, optræder i datamaterialet.

I ”aktørpræsentation” angives, om kilden er citeret, omtalt eller nævnt i artiklen. Et direkte citat er i dagbladene angivet ved citattegn eller tankestreg og sluttes oftest af med ”siger Mogens Jensen” eller lign. En omtale er karakteriseret ved, at kildens politiske holdning eller holdning til andre spørgsmål omtales, uden at den pågældende citeres direkte. F.eks. ”Helle Thorning-Schmidt vil derimod opsige folkeskoleforliget”. Når en kilde nævnes, sker det ved, at navnet blot nævnes uden omtale af politik eller holdninger. F.eks. ”Anne-Marie Meldgaard er opstillet i Århus Syd-kredsen” eller ”I dag besøger Helge Sander AU- HIH”. Hvis kilden både er citeret og omtalt eller nævnt kodes ”citeret”. Hvis kilden både er omtalt og nævnt kodes ”omtalt”.

I dette speciale ligger artikel-variablene ”emne” og ”anledning” samt til dels gruppen af indholdsvariable i tabel 3 på grænsen mellem overfladekodning og latent kodning, og de skal derfor vurderes med særlig opmærksomhed i de tilfælde, hvor de fremdrages i analysen.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabel 6: Variable i analysen af annoncer 5.2.1.4 Opbygning af kodeskema for annoncer Variabel eller Indhold variabelgruppe De vigtigste variable og variabelgrupper for kodningen af Grundoplysninger • Id.nr. om annonce • Medie annoncer er angivet i tabel 6. • Dato Variabelgruppen ”annonce-aktør” indeholder to variable. • Side Annonceaktør Enkeltaktør Hvis annoncen har en enkelt kandidat i fokus, vil denne • • Parti blive kodet i ”enkeltaktør” efter samme liste Annoncestørrelse • Højde som ”aktørnavn” i tabel 5. Hvis annoncen derimod har et • Bredde • Helsides annonce helt parti i fokus, vil dette blive kodet i variablen ”parti”. • Halvsides annonce • Antal spalter, som Fagbevægelsesannoncer kodes som ”andre”, hvilket vil annoncen fylder • Generel sidebredde blive yderligere diskuteret i analysen. Se i øvrigt bilag 2 Annoncer med partiledere eller andre kandidater, som stiller op udenfor Østjyllands og Vestjyllands storkredse bliver kodet efter partiet5. Hvis en annonce har flere kandidater i fokus, vil annoncens højde blive delt med antallet af kandidater og kodet som flere separate annoncer. En annonce som har mere end 4 medvirkende politikere vil, hvad enten disse er lokale kandidater eller ej, blive kodet som tilhørende partiet. Se desuden bilag 2.

Med denne kodning, med variabel-gruppen ”annoncestørrelse” og med listepriserne over annoncer i de enkelte dagblade med genindrykningsrabatter (se bilag 2) vil det herefter være muligt at udregne et overslag over prisen for hver enkelt annonce samt det samlede annoncebeløb, som er brugt af kandidaterne og partierne i de undersøgte lokale dagblade. Under annoncekodningen af gratisaviserne medtages udelukkende annoncer for lokale kandidater og andre tydeligt angivne lokale aktører, mens annoncer fra landsdækkende aktører henregnes til den landsdækkende dækning og derfor ikke medtages (ud fra samme argumentation som tidligere beskrevet mht. artikelkodningen). Den præcise udregning af prisen vil blive diskuteret yderligere i afsnit 8.1 og i den metodiske konklusion.

5.2.1.5 Opbygning af kodeskema for læserbreve

Læserbreve er på linje med redaktionelt indhold kodet på både artikelniveau og enkeltkildeniveau. De vigtigste variable og variabelgrupper for kodningen af læserbreve på artikelniveau er angivet i tabel 7.

Både emne og forfattertype er gengangere fra kodningen af redaktionelt indhold (hvor den sidste tidligere var benævnt ”aktørtype”) og er ligeledes lånt fra projektet ”Politisk balance i danske tv-nyheder”. I tabel 8 ses variable i analysen af læserbreve på enkeltkildeniveau.

5 Ingen partiledere stillede ved valget i 2007 op i Vestjyllands eller Østjyllands Storkreds.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

De fleste genkendes fra tabel 5, undtagen ”aktørvurdering”, der er defineret som den Tabel 7: Variable i analysen af læserbreve på artikelniveau vurdering, som forfatteren af læserbrevet fremkommer Variabel eller Indhold med om politikere eller partier. variabelgruppe Grundoplysninger • Id.nr. Værdien af variablen kan være om læserbreve • Dato henholdsvis ”positiv”, ”negativ” eller ”neutral/kan ikke • Medie • Overskrift vurderes”. For at en aktør skal kunne siges at blive • Sidetal • Længde vurderet, skal der være et direkte værdiladet udsagn om Emne Artiklens vigtigste emne. aktøren, eks. ”Fogh gør det godt”, ”Helle vil ruinere Variabel og værdier er baseret på (Hopmann, 2008) for at gøre landet” eller ”Vi skal genvælge Venstre”. sammenligning mulig. Det er disse vurderinger, der kodes for her, og altså ikke Forfatter Forfatternavn Forfattertype om læserbrevet overordnet set formodes at stille den Se desuden bilag 1 nævnte aktør i et positivt eller negativt lys rent stemmemæssigt.

Tabel 8: Variable i analysen af læserbreve på enkeltkildeniveau Når variablen ”aktørvurdering” i modsætning til Variabel eller Indhold indholdsbias er vurderet som værende mulig at kode uden variabelgruppe test af interkoderreliabilitet, er det fordi læserbrevene i Aktørnummer Det nummer aktør, som den pågældende aktør optræder som, i langt højere grad end artiklerne indeholder direkte artiklen. vurderende udsagn. Denne kodning kan derfor ikke i Aktørtype Aktørtype. Baseret på (Hopmann, 2008). samme grad siges at være en problematisk latent kodning, Aktørnavn Hvis aktøren er politisk, kodes fordi det er disse tydelige, vurderende udsagn, og ikke en dennes navn her. Politiske aktører defineres som tidligere eller overordnet vurdering af artiklen, der kodes efter. Når dette nuværende folketingskandidater, folketingsmedlemmer eller er sagt, skal det tilføjes, at denne kodning selvfølgelig også ministre. ideelt set også burde suppleres med en interkoder- Aktørvurdering Om aktøren vurderes positivt eller negativt af forfatteren reliabilitetstest. Se desuden bilag 1

5.2.1.6 Opbygning af regressionsanalyse Som allerede beskrevet er det målet for dette speciales analyse at finde svar på om, og i givet fald hvordan, en politisk bias opstår i de lokale dagblade – og fokus er samtidig i særlig grad på det egetproducerede medieindhold. Derfor ønskes (som beskrevet indledningsafsnittet til indholdsanalysen) effekten af en række uafhængige variables indflydelse på andelen af medieomtalen undersøgt. Det sker bedst vha. multipel regressionsanalyse i det omfang, det er muligt at opstille meningsfyldte variable, der kan måle de ofte latente variable, der beskrives i tabel 2.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Grunden til, at det giver mening at anvende regressionsanalyse, selvom der egentlig er tale om analyser af populationsdata, er, at der selv i disse populationsdata forventes at være usikkerheder og tilfældige variationer. De resulterende signifikansmål vil dog være konservative i deres vurdering af signifikans, da der ikke kan forventes den samme usikkerhed i en population som i en stikprøve (Thomsen, 1997). Forslaget til variablene og til deres konstruktion fremgår af tabel 9, Hvorvidt disse rent faktisk kan konstrueres, vil løbende blive diskuteret gennem hele specialet.

Denne del af undersøgelsen vil udelukkende inddrage kandidater, opstillet i den eller de storkredse, hvor mediet har sin primære tilknytning, da det ellers ville blive for vanskeligt at afgrænse undersøgelsen og kontrollere for tredjevariable. Med henholdsvis 99 og 86 kandidater i hver storkreds, sætter dette en grænse for antallet af uafhængige variable i undersøgelsen, da der ellers ikke ville være tilstrækkelig varians til stede til at adskille de forskellige uafhængige variables effekter.

Den afhængige variabel ”mediescore” er en samlet summering af en kandidats synlighed i artiklerne i det pågældende medie. Variablen viser altså ikke blot, hvor mange gange en kandidat optræder i mediet, men er en beregning, der tager højde for længden af hver enkelt artikel, som kandidaten optræder i, hvor mange andre kilder, der optræder i artiklerne, samt en vægtning af, om kandidaten er nævnt, omtalt eller citeret i de pågældende artikler (se tabel 9).

Vægtningen er konstrueret således, at et citat i en artikel vægter fem gange så meget som det blot at blive nævnt, mens en omtale af en kandidats holdninger tæller tre gange så meget. En sådan vægtning er selvfølgelig meget bestemmende for den endelige mediescore, men det ville et fravalg af vægtning også være, idet kandidatnavne, nævnt i forbifarten i et stort interview med den lokale kandidat, i så fald ville tælle lige så meget som den kandidat, portrættet omhandler. En sådan vægtning efter synlighed ses også i andre undersøgelser af medieeffekter (f.eks. Fico et al, 2004), og en pilotkodning har desuden vist, at mange artikler indeholder korte passager, hvor kandidater bliver nævnt uden yderligere omtale. En mediescore, der ikke tog højde for denne forskel, ville ikke give et præcist billede af medieomtalen og dermed af den politiske synlighedsbias.

Dette speciales vægtning af værdien af citater og omtaler er baseret på en gennemgang af 20 artikler, hvor hver enkelt kildes ”fylde” er analyseret. Artikellængden indgår i beregningen, fordi det på den måde er muligt at beregne, hvor meget plads en kandidat optager i et medie. To linjers kort notits tæller altså ikke lige så meget som et helsides portræt.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

En kandidats samlede mediescore kan herefter forstås som det antal ord i, den pågældende kandidat ”fylder” i valgkampen – summeret ud fra scoren i samtlige de artikler, hvor kandidaten optræder.

Den uafhængige variabel ”lokal tilknytning” er en operationalisering af spørgsmål 3 i afsnit 4.7 og konstrueres (som allerede beskrevet) på baggrund af mediernes egne beskrivelser af, hvilke lokalområder, de ønsker at have i fokus. De fleste dagblade bringer i løbet af valgkampen særlige lister, hvor de fremhæver en række kandidater eller måske hele kredse som ”lokale”, og de har også ofte geografiske angivelser på en række af deres sider. Da formålet med denne variabel er at undersøge om netop mediets egen opfattelse af kandidatens lokale tilknytning har indflydelse på dækningen, vurderes denne operationalisering som havende høj målingsvaliditet. I de tilfælde, hvor dagbladene ikke angiver noget geografisk tilhørsforhold, diskuteres i analysen, hvordan og på hvilken baggrund denne variabel alternativt kan konstrueres.

Ift. variablen ”Tidligere folketingsmedlem eller minister” er antagelsen bag variablen, at jo længere du sidder i folketinget, jo mere kendt bliver du og jo mere indflydelse får du – altså en operationalisering af spørgsmål 1 i afsnit 4.7 og et forsøg på at opstille et mål for, om kandidaten sidder i en position med stor definitorisk magt. Når ministerposter og folketingssæder ikke er splittet op i to variable, er det ud fra en overvejelse om, at det kunne give for lidt variation på den afhængige variabel ”minister” og for stærk multikollinearitet mellem de to variable. Det kan med rette indvendes, at man kan få definitorisk magt i sit lokalområde på andre måder end gennem folketingsmedlemsskab eller ministerposter, men en sådan alternativ definitorisk magt lader sig dårligt operationalisere. Derfor skal der i analysen og den metodiske konklusion tages højde for, at der er aspekter af det der i dette speciale betegnes som ”kendthed”, som denne variabel risikerer ikke at fange.

Variablen ”Parti” er dels en operationalisering af spørgsmål 2 i afsnit 4.7, dels viser den om særlige partier bliver tilgodeset i visse medier. Spørgsmålet er, om der stadig er en regeringseffekt tilbage, når man har kontrolleret for andre variable som f.eks. større kendthed eller om andet influerer på omtalen, f.eks. at kandidater fra større partier har større chance for at blive valgt og derfor får mere omtale.

Operationaliseringen af spørgsmål 5 i afsnit 4.7 om indflydelsen af kandidaternes kampagner er en ganske vanskelig sag. Det ideelle ville være en spørgeskemaundersøgelse til alle kandidater umiddelbart efter en afholdt folketingsvalgkamp, hvor der blev spurgt til antal debatmøder, antal frivillige, tidsforbrug, økonomi osv., men det ligger desværre udenfor dette speciales rammer at realisere. I stedet forsøges kampagneaktiviteterne estimeret på to måder:

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Den ene er vha. en beregning af kandidatens økonomiske formåen ud fra pengeforbruget på annoncer, som er den post, der fylder mest i et valgkampsbudget (Vith, 2004; 65). Antagelsen bag dette er, at kandidater med større økonomisk formåen har bedre mulighed for at hyre professionel kommunikationshjælp, arrangere presseinteressante events og i det hele taget skabe en større kampagne.

Den ovenstående variabel giver ikke noget indblik i kandidatens brug af frivillige kampagnefolk rekrutteret blandt partimedlemmer, der jo som udgangspunkt er gratis arbejdskraft. Denne aktivitetsform er formentlig overordnet set faldende i omfang og betydning for partierne, sammenlignet med professionelt købt hjælp (Bille & Elklit, 2003; 102). For enkelt-kandidater kan et godt kampagnenetværk dog stadig tænkes at have betydning (Vith, 2004; 31). For at bøde på manglen af en spørgeskemaundersøgelse, undersøges det derfor også, om det er muligt at måle på omfanget af en af de vigtigste aktiviteter, som frivillige kan sættes til, nemlig læserbrevsskriverier (Vith, 2004; 33).

Variablen ”Læserbrevsaktivitet” vil derfor forsøges konstrueret ud fra alle læserbreve skrevet i kandidatens eget navn eller med en positiv tilkendegivelse omkring kandidaten. I læserbrevsafsnittet diskuteres det, i hvor høj grad begrebsvaliditeten for denne variabel tillader os at konkludere fra det rent faktisk målte til kampagneindsatsen som helhed, og om variablen derfor kan bruges i den endelige analyse.

Tabel 9: Opbygning af regressionsanalyse af årsager til medieomtale af lokale kandidater Variabelnavn Konstruktion Afhængig Medieomtale (metrisk) For hver artikel beregnes: variabel Artikellængde Aktør AP Aktør APAktør AP Hvor AP er = Artikelpræsentation som vægtes: Citat: 5 - Omtale: 3 - Nævnt: 1 Hver aktør får for hver artikel en mediescore, som summeres op til en samlet mediescore for aktøren i mediet. Uafhængige Lokal tilknytning (dikotom) Er aktøren opstillet i de opstillingskredse, som af mediet defineres som væsentligst variable på baggrund af mediets egen liste over lokale kredse. Tidligere folketingsmedlem Hvor mange hele påbegyndte år har kandidaten tidligere siddet som fuldgyldigt valg eller minister (metrisk) medlem i folketinget eller som minister i en regering? År som både minister og folketingsmedlem tæller dobbelt. Kandidatens parti Hvilket parti tilhører kandidaten. Annoncebudget (metrisk) Kandidatens samlede annoncebudget i de undersøgte medier.

Læserbrevsaktivitet (metrisk) Kandidatens samlede læserbrevsaktivitet målt som antal læserbreve • som kandidaten enten selv skriver • hvori kandidaten omtales positivt Anbefalet af mediet Mediets politiske tilhørsforhold operationaliseret som evt. direkte anbefalinger af (dikotom) partier eller kandidater eller partier på lederplads.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Variablen ”Anbefalet af mediet” skal måle, om mediets eventuelle sympati eller tilhørsforhold til bestemte politiske partier eller fløje slår igennem på den redaktionelle dækning. Hvis partier eller kandidater ikke anbefales på lederplan, mediets officielle meningstilkendegivelsesspalte, så en evt. partitilknytning kun ses i eks. fundatser eller bestyrelsessammensætning, kan det vise sig at være vanskeligt at konstruere denne variabel. I dette tilfælde vil inkluderingen af partivariablen i stedet afsløre, om enkelte partier bliver overdækket i bestemte medier, og det vil i så fald blive diskuteret, om denne overdækning kan siges at skyldes mediets partitilhørsforhold. Regressionsanalysen vil blive yderligere diskuteret i afsnit 10.3.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

5.2.2 Interviews med aktører

For at supplere indholdsanalysen gennemføres en række kvalitative interviews med kandidater til folketinget og med redaktører på udvalgte medier (se tabel 10). Grænsen ved 4 interviews per gruppe er fundet ud fra en afvejning af ressourceforbruget overfor den nye information, som flere interviews kan forventes at tilføre.

De interviewede folketingskandidater er udvalgt ud fra et Tabel 10: Udvalgte interviewpersoner ønske om geografisk og partimæssig variation. Det har Folketingskandidater Leif Lahn Jensen (Social- demokraterne, Djurslandskredsen, desværre ikke været praktisk muligt at få interviews med Østjyllands storkreds) genopstillende folketingskandidater, som var valgt både Rune Lund (SF, Århus Østkreds, Østjyllands storkreds) før og efter 2007, men to af de fire interviewede blev Stine Lykke (Venstre, Herning indvalgt i 2007. Da det kan tænkes, at ikke-valgte Sydkredsen, Vestjyllands storkreds) kandidater møder større barrierer i mødet med medierne, Steen Konradsen (Konservative, Silkeborg Sydkredsen, Vestjyllands end valgte kandidater gør, skal dette forhold medtages i storkreds) analysen af de foretagne interviews. Redaktører fra lokale Allan Boye Thulstrup dagblade (Valgansvarlig, Herning Folkeblad) Anne Domino (Tidl. lokalredaktør, Dagbladsinterviewene er også udvalgt ud fra et ønske om Viborg Stifts Folkeblad) størst mulig variation på geografi og dækningsområde. Søren Willumsen (Valgansvarlig, Interviewene gennemføres, efter at indholdsanalysen er Aarhus Stiftstidende) foretaget, da det ud fra den teoretiske gennemgang Thomas Schütt (Valgansvarlig, Horsens Folkeblad) vurderedes som muligt at kunne opstille det grundlæggende undersøgelsesdesign uden interviews. Under interviewene kan interviewpersonerne derfor først udspørges åbent om deres opfattelse af valgdækningen og dens årsager for derefter at blive bedt om at forholde sig til resultater fra undersøgelsen.

De otte interviews kodes i Nvivo, idet der fra starten kodes efter emnerne struktureret i interviewguiden. Når der er fravalgt en mere åben kodning, hvor der kodes linje for linje i hvert enkelt interview, er det fordi interviewene planlægges gennemført så sent i processen, at der umiddelbart kan foretages en lukket kodning. Den fulde Nvivo-fil med interviews vil ligesom datasættene i øvrigt, være vedlagt denne undersøgelse på en cd.

5.2.3 Medieportrætter og kredsportrætter Portrætterne af de udvalgte medier vil blive tegnet på baggrund af mediernes egne annoncøroversigter og oplagstal samt eksterne målinger af læsertal. Da der ikke bliver interviewet repræsentanter fra alle medier, vil

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

disse interviews ikke indgå i portrætterne. Kredsportrætterne vil blive foretaget på baggrund af Indenrigsministeriets publikationer om den nye kredsreform og Jørgen Elklits opdaterede gennemgang af det danske valgsystem (Elklit, 2006).

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

6 Valgkreds og medieportrætter

I det følgende bliver den nye valgkredsreform og kredsopdelingerne i undersøgelsesområdet skitseret, idet der samtidig gives en række grundlæggende oplysninger om medierne, som danner grundlag for den senere analyse. Tabel 11: Kredse i Østjyllands og Vestjyllands storkredse med vælgerantal ved valget i 2007 Kredsnavn Vælgere 6.1 Valgkredse i undersøgelsen Øst Århus Sydkredsen 52.700 Som tidligere beskrevet er dagbladene i Østjyllands og Århus Vestkredsen 54.400 Vestjyllands Storkreds udvalgt til denne undersøgelse. Disse Århus Nordkredsen 54.800 kredses størrelse fremgår af tabel 11. Århus Østkredsen 57.900 Djurskredsen 58.700 Randers Nordkredsen 34.200 Indenfor dette speciales rammer vil det føre for vidt at redegøre Randers Sydkredsen 35.200 i detaljer for det danske valgsystem. I stedet henvises der til Favrskovkredsen 31.500 (Elklit, 2006). Skanderborgkredsen 57.500 Væsentligt for denne undersøgelse er det dog at nævne, at Horsenskredsen 56.500 næsten alle partier6 opstiller deres kandidater i lokale kredse, Hedenstedkredsen 31.700 selvom det er muligt at stemme på kandidaten i hele Vest Struerkredsen 33.700 storkredsen. Det er kandidaternes personlige stemmetal i både Skivekredsen 36.100 Viborg Vestkredsen 35.500 hjemkredsen og i hver enkelt af de resterende kredse i Viborg Østkredsen 30.700 storkredsen som er afgørende for, hvor mange af de afgivne Silkeborg Nordkredsen 30.100 listestemmer kandidaten får tildelt og dermed for, om Silkeborg Sydkredsen 31.700 7 kandidaten bliver valgt til folketinget. Ikastkredsen 28.500 Kandidaterne har altså et klart incitament til at synliggøre sig Herning Sydkredsen 30.300 selv i hele storkredsen. Herning Nordkredsen 30.500 Holstebrokredsen 41.700 Ringkøbingkredsen 41.800

6 Kun Ny Alliance er undtaget. Kristendemokraterne opstiller desuden en række kandidater uden kredstilknytning. 7 Partierne SF og Enhedslisten brugte opstillingsformen ”partiliste” i Østjylland og Vestjylland, hvilket betød, at det i højere grad var placeringen på partiets opstillingsliste frem for personlige stemmer, der afgjorde valget.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabel 12: Medier og deres primærkredse med kilde Antal Politisk Medie Kredse Kilde Læsere2 tilhørsforhold2 Vest Uafhængig, Silkeborg Nord (Vest)6 (Midtjyllands Avis, Midtjyllands Avis 52.000 liberal Silkeborg Syd (Vest)6 2007) (Skive Folkeblad, Skive Folkeblad 37.000 Social Liberal Skive (Vest) 2007) Herning Syd (Vest) Herning Uafhængig Herning Nord (Vest) (HerningFolkeblad, 49.000 Folkeblad Liberal Ikast (Vest) 2007) Ringkøbing (Vest) Viborg Øst (Vest) Viborg Stifts Uafhængig 32.000 Viborg Vest (Vest) (Norup, 2007) Folkeblad Liberal Himmerland (Nord) (Dagbladet Holstebro- Dagbladet Liberal Struer (Vest) Struer, 2007b) 44.0003 Holstebro-Struer. Uafhængig3 Holstebro (Vest) (Dagbladet Holstebro- Struer, 2007a) (Lemvig Folkeblad, Lemvig Struer (Vest) 2007a) Mangler 3 Mangler3 Folkeblad Holstebro (Vest) (Lemvig Folkeblad, 2007b) Dagbladet (Dagbladet Liberal Ringkøbing- 27.000 Ringkøbing (Vest) Ringkøbing-Skjern, Uafhængig Skjern 2007) Øst Skanderborg (Øst) Horsens (Øst) Horsens Folkeblad har Hedensted (Øst) serien ”Mød de lokale Horsens 55.000 Venstre Ikast (Vest) kandidater” over flere Folkeblad Derudover defineres Rasmus Sømod, Ulrik dage fra den 1-10. Kragh og Anders Samuelsen som lokale november. kandidater. Århus Uafhængig 151.0004 Ingen angivelse af lokalområde (Øst) Stiftstidende1 Liberal Randers Randers Syd (Øst) Mangler4 Uafhængig (Larsen, 2007) Amtsavis1 Randers Nord (Øst) (Angivelser i tillægget Plus/Østjylland1 Mangler4 - Skanderborg, Djursland og Favrskov (øst) Østjylland) Århus Øst (Øst) Kan ikke Århus Vest (Øst) JP Århus Upolitisk (Jørgensen et al, 2007) opgøres5 Århus Syd (Øst) Århus Nord (Øst) Kan ikke Nyhedsavisen - Ingen angivelse af lokalområde (Øst) opgøres5 Kan ikke 24 timer - Ingen angivelse af lokalområde (Øst) opgøres5 Kan ikke Metroxpress - Ingen angivelse af lokalområde (Øst) opgøres5 Kan ikke Urban - Ingen angivelse af lokalområde (Øst) opgøres5 1Tillægget Plus (i Randers) eller Østjylland (i Århus) rundsendes med henholdsvis Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis og består af særlige lokalsider fra folketingskredsene Syddjurs, Norddjurs og Favrskov samt henholdsvis Mariagerfjord (Randers) og Skanderborg (Århus). Behandles som selvstændigt medie (se afsnit 5.1.3). 2(Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, 2007). 3Oplag og politisk tilhørsforhold angives fælles for Dagbladet Holstebro-Struer og Lemvig Folkeblad, der også har flere samredigerede sider. 4Oplag angives fælles for Randers amtsavis og Aarhus Stiftstidende. 5Avisen indgår som en del af en landsdækkende udgivelse. 6Inkluderer både lokalsider fra Østjylland og Vestjyllands storkreds, men angiver kun kredse i vest som fokus.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Af tabel 12 fremgår en række af de vigtigste data om de udvalgte medier. Af tabellen ses det, at medierne i Vestjyllands storkreds har klarest definerede lokale grænser. I Østjylland har kun Horsens Folkeblad, Randers Amtsavis og JP Århus klart definerede interessekredse. Tillægget Østjylland/Plus, som i dette speciale i visse tilfælde vil blive behandlet som en selvstændig udgivelse, kan, i kraft af dets præcist definerede lokale tilknytning, siges at have kredsene Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Skanderborg som interessekredse. Midtjyllands Avis er i øvrigt speciel i den henseende, at avisen definerer de to Silkeborgkredse i Vest som fokuskredse (Midtjyllands Avis, 2007) men samtidig har lokalsider fra Favrskov-kredsen og Skanderborg- kredsen i Østjyllands Storkreds. Om dette har indflydelse på dette medies dækning skal undersøges i analysen, som derfor vil interessere sig for dette medies dækning af både kredse i Østjyllands og Vestjyllands Storkreds.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at en række medier angiver det politiske ståsted som ”uafhængig/liberal”. Om dette giver sig udslag i en reel politisk stillingtagen, vil (som diskuteret i metodeafsnittet) i første omgang blive analyseret i afsnittet om læserbreve, hvorunder lederen også inddrages. Den stillingtagen, som eventuelt vil vise sig i disse ledere, vil blive taget med videre i analysen.

Gratisavisernes lokalsider er en del af en større landsdækkende udgivelse, og deres lokale læsertal fremgår ikke af Media Scandinavia (Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, 2007).

Allerede af tabel 12 bekræftes dermed en af de metodiske antagelser bag nødvendigheden af udvælgelsen af flere medier fra forskellige områder, nemlig diversiteten i det grundlæggende mediebillede i Østjyllands og Vestjyllands storkredse.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

7 Analyse af læserbreve

Læserbreve er, som nævnt ovenfor i metodeafsnittet, en vigtig del af de lokale dagblades dækning af en valgkamp, og en evt. politisk bias på disse sider er derfor højst relevant for en vurdering af den samlede politiske bias. I det følgende vil redaktørerne og kandidaternes opfattelse af læserbrevenes funktion og indhold først blive fremlagt. Derefter vil avisernes regler for læserbreve blive præsenteret og diskuteret forinden analysen af læserbrevenes forfattere, emner og de aktører, som indgår i læserbrevene. I del-konklusionen til sidst tegnes der et samlet billede af læserbrevenes betydning i valgkampen, hvorefter det vurderes, om læserbrevssynligheden herefter er en passende operationalisering af en kandidats frivillige valgkampsaktivitet.

7.1 Det mener kandidaterne og redaktørerne

7.1.1 Sådan opfattes læserbreve af medierne Ingen af de fire interviewede journalister er i det daglige indblandet i udvælgelsen af læserbreve, da den foretages af selvstændige redaktioner, men de kan udtale sig om de overordnede procedurer for udvælgelse og den generelle opfattelse af læserbrevenes væsentlighed på deres medie. Alle fire journalister opfatter læserbreve som en meget væsentlig del af mediets lokale forankring og identitet, hvor borgere og politikere kan komme til orde.

”Det bliver læst af mange. Det er faktisk en af grundene til at der er... der er mange der siger at det er en af grundene til at de læser avisen. Og vi får tit længere dialoger op at køre på debatsiderne” (Interview1, 2009; linje 57)

Der er enighed om, at mængden af læserbreve Tabel 13: Interviewpersoners opfattelse af læserbreve efter journalisternes opfattelse stiger i en Kandidater Medier valgkamp, og derfor findes der ifølge de fleste Udvælgelse af Grundig overvejelse – Selvstændig interviewpersoner både formelle og uformelle fokusmedier/læserbreve uenighed om strategi redaktion udvælger og rammer for, hvor mange indlæg en kandidat kan redigerer få i deres medie – undtaget herfra er dog Herning Opfattelse/effekten af Usikker Væsentlig for læserbreve som medie avisen, skaber Folkeblad, hvor interviewpersonen forklarer, at lokal forankring og debat det er hans indtryk, at alle modtagne læserbreve så vidt muligt bringes i avisen (Interview1, 2009; linje 44)

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

7.1.1 Sådan opfattes læserbreve af kandidaterne Tabel 14: Læserbrevsregler (antal og samlet ord-antal i parentes)

Alle fire kandidater fortæller, at de skriver Avis Regel læserbreve, selvom to af dem ikke havde Vest Midtjyllands Avis - Ingen regler - 205 læserbreve læserbreve i de undersøgte medier i løbet af - 65.264 ord valgkampen. De havde i stedet deltaget i debatten - Primært optagelse af indlæg fra i månederne op til valgets udskrivelse (f.eks. Skive Folkeblad skribenter bosat i Skive. - 161 læserbreve - Ikke rene kandidatanbefalinger. Interview7, 2009; linje 365). - 39.330 ord - Lokale kandidater kontaktes særskilt mht. indlæg.

Herning Folkeblad - Ingen regler. Kandidaterne er generelt i tvivl om - 298 læserbreve - 86.920 ord læserbrevenes evne til at flytte stemmer (f.eks. - Særligt langt kandidatindlæg til lokale Viborg Stifts Interview5, 2009; linje 204), De overvejer kandidater. Folkeblad - Mere end 3 indlæg pr. person kan ikke - 108 læserbreve alligevel grundigt, hvornår og i hvilke medier, de forventes optaget. - 26.090 ord skal placere deres læserbreve, men de når til - Ikke rene kandidatanbefalinger. - Særligt langt kandidatindlæg til lokale forskellige konklusioner ift. om fokus skal holdes Dagbladet kandidater. Holstebro-Struer. - Også læserbreve til kandidater fra på lokale medier, eller om det også kan udvides - 128 læserbeve Herning Nord-kredsen. - 35.238 ord til andre medier i storkredsen. - Ikke rene kandidatanbefalinger. Når kandidater bruger kræfter på at skrive - Særligt langt kandidatindlæg til lokale Lemvig Folkeblad kandidater. læserbreve skyldes det i høj grad et ønske om at - 128 læserbeve - Også læserbreve til kandidater fra - 35.238 ord Herning Nord-kredsen. opnå lokal synlighed, som i nogle tilfælde følges - Ikke rene kandidatanbefalinger. af et ønske om at vise aktivitet overfor de lokale Dagbladet - Særligt langt kandidatindlæg til lokale Ringkøbing-Skjern kandidater. partiforeninger. - 104 læserbreve - 3 læserbreve til lokale kandidater. Samtidig er brevene en nem og billig adgang til - 27.767 ord - Ikke rene kandidatanbefalinger. avisernes spalter (Interview8, 2009; Linje 154). Øst Horsens Folkeblad - Mere end 3 indlæg pr. person kan ikke - 191 læserbreve forventes optaget. - 56.115 ord Århus Stiftstidende1 - Korte indlæg om landspolitik. 7.2 Regler for læserbreve i valgkampen - 152 læserbreve - Ingen kandidat-anbefalinger. - 33.479 ord - Ingen organiserede kampagner.

Tabel 14 viser de undersøgte mediers antal Randers Amtsavis1 - Korte indlæg om landspolitik. læserbreve, disses samlede omfang i ord og de - 111 læserbreve - Ingen kandidat-anbefalinger. - 24.511 ord - Ingen organiserede kampagner. regler, som aviserne opstiller mht. læserbreve i JP Århus - Skal være om lokale eller regionale valgkampsperioden. - 55 læserbreve forhold. - 18.851 ord Alle de undersøgte medier bringer læserbreve, Baseret på avisernes egne læserbrevsregler, som de fremgår i avisen. men da gratisavisernes læserbreve er nationalt Alle de nævne dagblade forbeholder sig ret til at forkorte i indlæg og har frister ift. modtagelse, hvis indlæg skal bringes inden valget. redigerede, vil de (som allerede beskrevet i Da gratisaviserne ikke har lokalt redigerede læserbrevssider, indgår de ikke i denne oversigt. metodeafsnittet) ikke indgå i denne undersøgelse. 1Inklusiv enkelte læserbreve (under 5) bragt i sektionen Østjylland/Plus.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Som det fremgår af tabellen opstiller næsten alle medier regler for, hvem og hvordan deres læserbrevsspalter skal bruges i en valgsituation. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, Tabel 15: Samlet antal læserbreve i medierne i valgkampen (antal ord)* at det er medierne med færrest regler, Midtjyllands avis, Herning Folkeblad og til dels Horsens Folkeblad, der har flest læserbreve målt både i antal og omfang. Om dette skyldes, at færre regler giver flere læserbreve, eller om det omvendt gælder, at der ikke er brug for så mange regler, når avisen har afsat mere plads til læserbrevene, 24.10 25.10 26.10 27.10 28.10 29.10 30.10 31.10 01.11 02.11 03.11 04.11 05.11 06.11 07.11 08.11 09.11 10.11 11.11 12.11 13.11 kan ikke afgøres ud fra denne undersøgelse. *Kun JP Århus og Århus Stiftstidende udkommer søndag d. 28.10, d. 04.11 og d. 11.11

Af tabel 14 ses det også, at Dagbladet Holstebro-Struer og Lemvig Tabel 16: Hvem skriver læserbrevene?

Folkeblad sam-redigerer deres læserbrevssider. Som nævnt i tabel Forfattertype % 12 samarbejder de to medier i større eller mindre grad om Almindelige borgere produktion og redigering af aviserne, og på læserbrevssiderne er de 29,0 Folketingskandidater helt ens. De to medier indgår trods sam-redigeringen alligevel 21,1 begge i den resterende læserbrevsanalyse, da en del af det Folketingsmedlemmer 13,7 redaktionelle indehold varierer. Menige partimedlemmer 11,2

Journalister (ledere, klummer) 10,3

7.3 Læserbreve i valgkampsperioden Byråds- eller regionsrådsmedlemmer Af tabel 15 fremgår læserbrevenes fordeling over valgkampen. Der 6,2 Interesseorganisation ses en tydelig stigning i læserbrevsmængden i den sidste uge af 4,8 valgkampen – særligt i aviserne op til weekenden. Flere aviser har Ministre 2,2 sidste deadline for valglæserbreve 7. eller 8. november og vælger Andre 1,6 umiddelbart efter at opprioritere læserbrevssiderne. N= 1641

7.4 Hvem skriver læserbrevene og hvordan?

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Af tabel 16 fremgår, at politikere og partimedlemmer står for knap 55 procent af de valgkampsrelaterede læserbreve i perioden. Ledere og andre journalistiske klummer står for 10,3 procent, mens almindelige borgere står for 29 procent. Kategorien ”almindelige borgere” inkluderer alle, der ikke angiver et tilhørsforhold til et politisk parti eller en interesseorganisation i læserbrevet. Dette betyder ikke, at nogle af disse ”almindelige borgere” ikke også kan have et skjult partitilhørsforhold, da det set fra et kampagnesynspunkt kan være opportunt at skjule læserbrevets sande forfatter (Markussen, 2007).

7.4.1 Læserbrevenes emner Af en undersøgelse af læserbrevenes emne (ikke vist) fremgår det, at topscorerne blandt de politiske emner er velfærdspolitik, flygtninge og indvandrere, kommunernes økonomi og den lokale infrastruktursituation. Oftest er læserbrevene imidlertid ikke vinklet ud fra ét konkret emne. I stedet er de opbygget som en polariseret gennemgang af den generelle politiske situation med et konkret forslag til handling på baggrund af denne gennemgang: Genvælg eller vælt regeringen eller en konkret kandidat!

Tabel 17: Hvordan skriver de om deres aktører? 7.4.2 Hvordan bliver aktører generelt vurderet

i læserbreve Beskrivelse af den enkelte kilde

Som nævnt i metodeafsnittet undersøges Forfattertype Positivt Neutralt Negativt læserbrevene både på artikelniveau og Almindelige 27,5 16,8 55,7 100,0 borgere (N=1444) enkeltkildeniveau. Folketings- 44,8 6,7 48,5 100,0 På den baggrund er det muligt at fremanalysere kandidater (N=951) forskellige forfattertypers vurdering af de aktører, Folketings- 36,4 6,6 56,9 100,0 som bliver omtalt i læserbrevet, eksempelvis om den medlemmer (N=785) lokale folketingskandidats omtale af en minister, en Menige 37,1 11,3 51,6 100,0 partimedlemmer (N=612) anden kandidat eller en repræsentant for en Journalister 6,9 78,5 14,6 100,0 interesseorganisation er positiv, neutral eller negativ. (ledere, klummer) (N=927) Byråds- eller 33,3 6,8 59,9 100,0 regionsråds- (N=369) Denne analyse (tabel 17) viser igen et meget Medlemmer polariseret billede, hvor hovedparten af kilderne Interesse- 16,8 20,0 63,2 100,0 organisation (N=185) beskrives enten positivt eller negativt. Undtaget Ministre 47,2 0,0 52,8 100,0 herfra er det journalistiske debatstof (ledere, (N=108) klummer, analyser), hvor aktørerne oftest vurderes Andre 21,3 30,0 48,8 100,0 neutralt. (N=80) En nærmere analyse af de positive og negative Aktører, som ikke vurderes i læserbrevet, placeres i kategorien ”neutral”. vurderinger, som trods alt foretages i

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

ledere/klummer (ikke vist) afslører, at der ikke er sammenhæng mellem et medies politiske holdning (tabel 11) og hvilke partier, de aktører, der vurderes positivt eller negativt, stammer fra. Det eneste parti, der i disse systematisk vurderes negativt, er Ny Alliance, og det skyldes primært journalistisk debatstof om udmeldinger fra deres højtprofilerede kandidater om lavere skat på Fyn og lignende. Dette resultat viser, at det vil være særdeles vanskeligt at gennemføre en analyse af effekten af mediernes eget politiske standpunkt med udgangspunkt i holdningstilkendegivelser på lederplan, da der tilsyneladende ikke gives udtryk for en sådan holdning i Tabel 18: Hvem skriver læserbrevene – lokale, regionale eller valgkampsperioden. landsdækkende kandidater?

Derfor vil denne metode (nævnt i metodeafsnittet) Lands- Lokal Regional dækkende til at vurdere indflydelsen af mediernes politiske Vest 100 16,1 44,1 39,8 tilhørsforhold ikke blive forfulgt yderligere i dette Midtjyllands Avis (N=118) speciale. 100 45,2 41,9 12,9 Skive Folkeblad (N=31) 100 57,6 25,6 16,8 7.4.3 Hvilke politikere skriver læserbrevene Herning Folkeblad (N=125) Viborg Stifts 100 og hvordan bliver de vurderet 70,0 25,0 5,0 Folkeblad (N=40)

Særligt interessant for besvarelsen af dette speciales Dagbladet 100 59,6 31,9 8,5 problemformulering er det selvfølgelig at zoome Holstebro-Struer (N=47) 100 59,6 31,9 8,5 ind på læserbrevsdækningen af Lemvig Folkeblad (N=47) folketingskandidater. Dagbladet 100 17,9 76,9 5,1 Tabel 18 en opgørelse af, hvilken geografisk Ringkøbing-Skjern (N=47) Øst 100 tilknytning de navngivne politiske læserbrevs- 67,2 21,91 10,9 Horsens Folkeblad (N=64) forfattere har til mediet. Her er den generelle 100 90,5 9,5 tendens, at hovedparten af læserbrevene skrives af Århus Stiftstidende -2 (N=42) 100 primært lokale og sekundært regionale politikere. 37,1 57,1 5,7 Randers Amtsavis (N=35)

100 68,2 31,8 Den største enkeltvariation ses i Midtjyllands Avis, JP Århus (N=22) hvor hele 39,8 procent af læserbrevene 100 43,8 40,3 15,9 Total (N=610) tilsyneladende forfattes af landsdækkende Kandidatens geografiske tilknytning afgøres af opstillingskredsen politikere. En nærmere analyse af disse tal viser, at kombineret med medieoplysningerne i tabel 11. Lokale er fra mediets avisen (som allerede nævnt i metodeafsnittet) i primærkreds, regional er fra storkredsen, mens landsdækkende er de resterende kandidater. virkeligheden dækker to storkredse, selvom begge 1 Dækker to storkredse jfr. tabel 12. 2 Har ingen umiddelbart definerede primærkredse. de definerede primærkredse er placeret i vest.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Derfor optages en lang række læserbreve fra kandidater i Østjyllands storkreds, der jo, som tabellen er opstillet, skal regnes til de landsdækkende kilder. Samtidig ses et lavt antal lokale læserbreve i Midtjyllands Avis og Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Disse to medier dækker tilsammen tre kredse, der op til valget i 2007 i alt kun havde to valgte folketingsmedlemmer, Jens Kirk (V) og Jesper Langballe (DF), hvor gennemsnittet for kredsene i Østjylland og Vestjylland ellers var næsten to folketingsmedlemmer pr. kreds. Sammenholdt med disse mediers begrænsede antal primærkredse kan denne mangel på ”kendte” kandidater være en medvirkende årsag til det lave antal lokale læserbreve. En hypotese, som dog ikke kan bekræftes endeligt ud fra det aktuelle datamateriale.

Tabel 19: Sådan bliver de navngivne politiske kilder Et andet interessant spørgsmål er som nævnt, hvordan der beskrevet bliver skrevet om de politiske aktører på læserbrevssiderne. Holdning i %

Af tabel 14 fremgår, at hovedparten af medierne selv har et Tilknytning Positiv Neutral Negativ I alt (antal)

ønske om, at læserbrevssiderne ikke bliver brugt til Lokal 67,6 3,5 28,9 100 % (256) anbefalinger af lokale eller regionale kandidater. Regional 56,8 4,7 38,5 100 % (148)

På trods af dette har denne analyse allerede fastslået, at en Landsdækkende 14,9 11,5 73,6 100 % (948) lang række læserbreve har form af en generel politisk Gamma = 0,688 og P<0,000 og N=1352. gennemgang med efterfølgende handlingsanvisning. Geografisk tilknytning jfr. tabel 17. Klummer/ledere er ikke medtaget i analysen. Dette billede forstærkes yderligere af tabel 19. Her ses, at jo mere lokal en kandidat bliver, jo mere positivt bliver der skrevet om vedkommende, hvilket kun kan tolkes således, at en stor del af læserbrevene netop indeholder anprisninger af enkeltkandidater. Med en Gamma-værdi på 0,688 må denne sammenhæng siges at være ganske stærk, selvom kandidaternes anprisninger af sig selv endda er ikke medregnet.

Samtidig ses det, at de landsdækkende politiske kilder er klart dominerende, hvilket heller ikke harmonerer med flere mediers ønske om at begrænse de landsdækkende emner (som beskrevet i tabel 14). Tabel 20 er en samlet oversigt over gennemslagskraften i de undersøgte læserbrevssektioner for folketingskandidater opstillet i Vestjylland og Østjyllands storkreds. Hver opstillingskreds er repræsenteret ved sit eget cirkeldiagram og diagrammernes diameter afspejler, hvor synlige kandidaterne i kredsen samlet set er. Et partis andel af et diagram afspejler, hvor synlig kandidaten, opstillet for det pågældende parti, er sammenlignet med de andre partiers kandidater i den pågældende kreds. Tabellen kan evt. suppleres med oversigten over opstillede kandidater fordelt på valgkredse i bilag 4. Samlet set viser diagrammet en stor spredning i kandidaternes synlighed. Generelt er Venstre-kandidaterne mest synlige i læserbrevsspalterne, efterfulgt af Socialdemokraterne og SF, men kandidaternes synlighed varier så meget fra kreds til kreds, at det samlede mønster må siges at være, at den kandidatafhængige variation er ganske stor.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

7.5 Læserbreve: Delkonklusion

Analysen af læserbrevsdebatten under valgkampen i de undersøgte dagblade viser, at både medier og kandidater bruger en del kræfter på læserbreve – selvom kandidaterne er i tvivl om deres valgkampseffekt. Medierne ser derimod læserbrevene som en væsentlig del af deres lokale forankring og vægter derfor den lokale debat, hvilket blandt andet ses i deres opstilling af regler for, hvem der må skrive i hvilket omfang. Læserbrevenes vigtigste forfattere er borgere og politikere, og debatten bliver mere intens i valgkampens sidste uge. Når man ser på, hvilke politikere, der skriver i læserbrevsspalterne og om hvad, er det tydeligt, at disse kun delvist lever op til avisernes intentioner om lokalt fokus. Skribenterne er ganske vist lokale politikere, men de skriver om landsdækkende politikere og emner.

Der er ikke fundet systematiske anbefalinger på lederplads af bestemte partier. Det betyder for det første, at det må vurderes som tvivlsomt, om mediets politiske holdning har indflydelse på det redaktionelle indhold, når den ikke engang slår igennem på lederplan. For det andet får dette resultat den konsekvens for denne undersøgelse, at lederens politiske holdning, som allerede diskuteret i metodeafsnittet, ikke vil indgå som uafhængig variabel i den senere regression. De mange medie-regler for optagelse af læserbreve gør også læserbrevssynligheden uegnet som indikator for en latent ”partiaktivitetsvariabel” (se metodeafsnittet), idet læserbrevene og deres antal fra hver enkelt kandidat allerede redigeres så meget af medierne, at en sådan variabel ville have tvivlsom målingsvaliditet i en undersøgelse, som netop har mediernes redigering som sit felt. Det ville medføre et uhensigtsmæssigt feedback-loop mellem uafhængig og afhængig variabel.

Læserbrevene giver gode muligheder for politisk bias til fordel for kandidater, opstillet i mediets dækningsområde, og analysen viser, at disse muligheder udnyttes mht. hvem der forfatter læserbrevene. Kigger man derimod på, hvem læserbrevene omhandler, er læserbrevsdebatten snarere landsdækkende – også i de lokale medier.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

8 Annoncer

Når man vil vurdere og diskutere en evt. bias i de lokale dagblades valgdækning er det (som beskrevet i indledningen) vigtigt at inddrage og analysere hele det medie-billede, der møder læseren, herunder reklamestrategier og annoncemængde.

En sikker vej til synlighed i de analyserede medier – en vej, som er fuldstændig under kandidaternes egen kontrol – er nemlig at indrykke annoncer, som mere eller mindre subtilt anbefaler en bestemt stemmeafgivelse. Disse valgrelaterede annoncer bruges i betydeligt omfang i de undersøgte medier, og de udgør formentlig (som allerede beskrevet) en af de store udgiftsposter på et valgkampsbudget.

I dette afsnit analyseres omfanget af reklamer i de udvalgte lokale dagblade fordelt på partier og enkeltkandidater. Herefter estimeres de samlede udgifter til annoncer vha. millimeterpriserne for de relevante dagblade i 2007, inden der til sidst konkluderes på, hvem der kan siges at være mest synlig i de undersøgte medier via indrykning af valgannoncer.

8.1 Det mener kandidater om annoncer Ingen af de interviewede journalister arbejder med avisens annoncesalg, og de er derfor ikke blevet interviewet om dette.

Alle interviewede kandidater har derimod indrykket annoncer Tabel 21: Det mener kandidaterne om annoncer i dagbladene i løbet af valgkampen, dog i meget varieret Kandidater omfang dikteret af deres økonomiske formåen. Kandidaterne Prioritet Væsentlig del af kampagnens budget har valgt lidt forskellige strategier for deres annoncering, men Placering Grundigt overvejet de satser generelt på medier, der har deres opstillingskreds som primærkreds.

Jeg blev kritiseret meget for det af kloge hoveder, men jeg havde den strategi, at valget skulle vindes i Silkeborg kommune. (Interview7, 2009; linje 157)

For alle kandidater udgør annoncerne en væsentlig del af det samlede kampagnebudget, og de foretagne interviews bekræfter, at annonceindrykning af kandidaterne betragtes som en vigtig del af deres mediestrategi.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

8.2 Indholdsanalyse af annoncesynlighed

8.2.1 Metode Der findes ikke omfattende, videnskabelige analyser af annonceforbruget (pris og omfang) i danske valgkampe (Elmelund-Præstekjær & Hopmann, 2008; 67). Sandsynligvis fordi det er ganske vanskeligt at danne sig et overblik over forbruget, da Danmark ikke har en pendant til USA's Federal Election Commission. Hos FEC kan man slå samtlige amerikanske kandidaters udspecificerede annonceforbrug op for at få indblik i deres bidragydere. Da offentligheden omkring de danske partiregnskaber derimod kun inkluderer generelle oversigtstal (Vith, 2004; 46), er disse ikke brugbare til denne analyse.

Ud fra et ønske om at få indblik i forbruget af politiske reklamer, deres omfang og placering i mediebilledet, er der derfor valgt en noget mere langsommelig tilgang i denne undersøgelse:

1. Alle annoncers højde i de relevante medier opmåles og registreres sammen med det antal spalter, den pågældende annonce fylder. 2. Vha. oversigter over annoncepriser for 2007 (se bilag 2) er prisen for hver enkelt annonce derefter udregnet. 3. Vha. oversigter over evt. rabatter ved genindrykning og indrykning af hele og halve annoncesider (se bilag 2) tages der højde for hver enkelt kandidats eventuelle rabatter.

I udregningen af prisen er der ikke taget højde for evt. farvetillæg eller pris ved særplacering. Hvordan farvetillægget udregnes, fremgår ikke entydigt af annonceoversigterne, og det er ikke muligt at vurdere ud fra den færdige avis, om der er betalt for særplacering. Der er heller ikke taget højde for evt. yderligere forhandlede rabatter udover liste-rabatter. De nævnte elementer kan hæve eller sænke prisen for en annonce, og det giver derfor validitetsproblemer i annonceanalysen, at de ikke kan inkluderes. Det nærmere omfang af disse validitetsproblemer kan vanskeligt anslås i en situation, hvor kandidaternes valgkampregnskaber som nævnt er lukkede. Men enkelte kandidater har dog været så venlige at fortælle om deres annoncebudget og de priser, de har opnået. De stemmer nogenlunde overens med de foretagne beregninger, men disse meget lidt systematiske tilbagemeldinger kan ikke betragtes som en egentlig kontrol af metodens værdi.

Selvom prisen for annonceforbruget i det følgende vil blive angivet med et præcist krone-beløb, skal den betragtes som et estimat, foretaget vha. den beskrevne metode, og læses som sådan. Alle beløb er med moms.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Eftersom der ikke, så vidt forfatteren af dette speciale er bekendt, foreligger en tilsvarende analyse i en dansk kontekst, er det ikke desto mindre vurderingen, at selv en knapt så valid undersøgelse kan give et vigtigt bidrag til forståelsen af kandidaters forskellige annoncesynlighed i de lokale medier og dermed til besvarelsen af dette speciales problemformulering. Se desuden metodeafsnittet samt kodebogen for annoncekodning i bilag 2, hvor kilderne til de enkelte annoncepriser er listet op.

I gratisaviserne er det, på samme måde som det var tilfældet med analysen af det redaktionelle indhold, vanskeligt at skelne mellem lokalt og nationalt indrykkede annoncer. Fra disse medier er der derfor som nævnt udelukkende medtaget annoncer med lokale afsendere i form af navngivne lokale kandidater eller aktører med tydelig lokal tilknytning. For at fremskaffe lokale 2007-priser for især nogle gratisaviser, har det været nødvendigt at anslå disse ud fra forholdet mellem landsdækkende og lokale 2008- og 2009-priser. (se bilag 2)

8.2.1.1 Særligt om nyhedsavisen Et i denne analyse-sammenhæng i særklasse vanskeligt medie er Nyhedsavisen. Avisen gik konkurs den 31. August 2008 efter to års avisproduktion med store annoncerabatter og priser langt under konkurrenternes (Arre, 2007; , Elkjær & Arre, 2008). Da Nyhedsavisen også havde lokale Århus-sider, indgår den (som nævnt i metodeafsnittet) i denne undersøgelse. Ser man udelukkende på antallet af annoncer med lokale kandidater og ikke på prisen for disse, er Nyhedsavisen det største annoncemedie i denne undersøgelse.

Det store validitetsproblem i denne forbindelse er, at det i dag er vanskeligt at fastslå Nyhedsavisens faktiske annoncepriser for lokalannoncer i Århus-området. Nyhedsavisen har ikke medtaget annoncepriser i Media Scandinavia i hverken 2007 eller 2008, men ifølge avisens hjemmeside var den officielle landsdækkende annoncepris i 2007 54 kr. per spaltemillimeter – en pris der dog pga. voldsomme rabatter ifølge ekspertvurderinger på det aktuelle tidspunkt i juni nærmere var 8-9 kroner (Arre, 2007) eller knap 18.000 kroner for en landsdækkende helsides annonce. Et mere præcist indblik i den faktiske sidepris i valgkampen fås i Nyhedsavisens eget prospektmateriale til nye investorer fra januar 2008. Ifølge dette var sidepriserne i november 2007 13.000 kroner for en helsides annonce (Hansen, 2008), hvilket giver en landsdækkende spaltemillimeter-pris på 5,9 kroner.

Det er ikke umiddelbart muligt at omregne denne landsdækkende pris til lokale Århus-priser. I stedet kan vi se på forholdet mellem lokale og landsdækkende priser hos en af Nyhedsavisens største konkurrenter. Hvor Nyhedsavisen i starten af 2008 havde 19,7 procent af sine læsere i Østjylland og 60,5 procent på Sjælland

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

(Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, 2008; 99), havde Metroxpress en næsten identisk læserfordeling med henholdsvist 57,8 % og 19,2 %. På Metroxpress betød dette læserforhold, at de landsdækkende helsides annoncepriser skulle divideres med 2,41 for at finde de lokale annoncepriser (Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, 2008; 131). Anvender man samme faktor på Nyhedsavisens annoncer, giver det en lokal østjysk annoncepris på 2,45 pr. spaltemillimeter. Dette tal vil herefter blive brugt i udregningerne af annoncernes pris.

Det er klart, at ovenstående række af antagelser kan give både reliabilitets- og validitetsproblemer i forbindelse med udregningen af annoncepriserne i Nyhedsavisen og dermed også for den samlede undersøgelse, men det er desværre ikke muligt at komme de reelle lokale priser nærmere. Når mediet alligevel er medtaget, er det fordi det var en væsentlig del af det østjyske annoncemarked i november 2007. Som konsekvens af de nævnte problemer vil Nyhedsavisens andel af annonceomsætningen imidlertid i den følgende analyse fremgå selvstændigt, når det er relevant, så det er nemmere at vurdere tallenes usikkerhed.

8.2.2 Sådan er annonceringen udformet I de lokale mediers valgkampsdækning ses tre typer af annoncer. Alle tre typer varierer i størrelse fra enkelt-spalte-annoncer til hele sider, men generelt ses der flere helsides- annoncer hos de centrale partier og fagbevægelsen, mens kandidaternes egne annoncer oftest, formentlig pga. økonomi, er mindre i størrelse.

8.2.2.1 Partiernes generelle annoncer De centralt indrykkede partiannoncer viser oftest et billede af partilederen eller andre landsdækkende parlamentarikere sammen eller hver for sig sammen med partiets navn, farver, logo og en opfordring til at stemme på partiet. Annoncerne kan også have et mere politisk budskab og være tematiseret efter dette. Enkelte partier indrykker også annoncer på flere sider, f.eks. ”Nyt fra De radikale”, et tillæg på fire sider i en række aviser, som i formen forsøger at efterligne avisens redaktionelle indhold.

8.2.2.2 Kandidaternes annoncer Antalsmæssigt er hovedparten af de lokale annoncer indrykket af enkeltkandidater, og de har grundlæggende form som de to vist her på siden.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

En kandidatannonce er bygget op efter samme skabelon på tværs af partier, storkredse og størrelsen på annoncen. Et billede af kandidaten, kandidatens navn skrevet med stort og derefter et slogan, et kort politisk statement eller en hjemmesideadresse. Nogle kandidater bruger også lokale anbefalere, men i hovedreglen er annoncerne opbygget som i eksemplerne.

8.2.2.3 Fagbevægelsens Tabel 22: Samlet annonceforbrug i lokale medier i valgkampen (kroner)* annoncer 1800000 Fagbevægelsens annoncer 1600000 indeholder som hovedregel 1400000 ikke nogen konkret 1200000 1000000 partianbefaling men snarere 800000 udsagn som ”Stem med 600000 hjertet” eller ”Stem på 400000 velfærden”, samt i flere 200000 0 tilfælde forklaringer om, hvordan forholdene er 24.10 25.10 26.10 27.10 28.10 29.10 30.10 31.10 01.11 02.11 03.11 04.11 05.11 06.11 07.11 08.11 09.11 10.11 11.11 12.11 13.11 blevet værre under VK- Alle annoncer Kun lokale kandidater Alle Søndag Lokale søndag regeringen. Disse kan *Kun JP Århus og Århus Stiftstidende udkommer søndag d. 28.10, d. 04.11 og d. 11.11. derfor nok henregnes under Estimeret blev der i alt lokalt annonceret for 6.807.846 kr., heraf 152.260 kr. i Nyhedsavisen. annoncer, der tilgodeser oppositionen, men de kan ikke endegyldigt tilskrives et specifikt parti. Tabel 23: Fordeling af annoncekroner i lokale dagblade

Forbrug

8.2.3 Hvordan er valgkampen synlig i de lokale dagblade Kr. I % vha. annoncer? VK (landsdæk.) 1.816.447 26,7 Andre partier (landsdæk.) 340.097 5,0 Beregninger foretaget vha. den i afsnit 7.2.1 beskrevne metode Fagbevægelsen 1.529.500 22,5 giver et estimat over indrykningen af politiske annoncer i de Top-20 kandidater 2.032.602 29,9 lokale dagblade. Ifølge dette blev der i alt indrykket annoncer for (over 50.000 kr.)

6.807.846 kr. i valgkampen, heraf 152.260 kr. i Nyhedsavisen. Top 21-49 kandidater 777.812 11,4 (49.999- 15.000 kr.) Af tabel 22 fremgår, hvordan annoncerne fordeler sig over Top 50-104 kandidater 311.388 4,6 (14.999-1 kr.) valgkampsdagene. Top 105-187 kandidater 0 0,0 I endnu højere grad end læserbrevsdækningen er I alt 6.807.846 100,0 annonceindrykningen koncentreret om de sidste valgkampsdage.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Faktisk er annonceforbruget i valgkampens sidste fire hele dage (9.-12. november) med 3,4 mio. kr. præcist lige så stort som annonceforbruget i alle andre 17 valgkampsdage til sammen.

8.2.4 Hvem er synlig Et væsentligt spørgsmål i dette speciale er, om der kan ses en eventuel bias i hvilke kandidater og partier, der bliver synlige i medier vha. annoncer. Af tabel 23 fremgår, at Venstre og Konservative er voldsomt dominerende ift. antallet af landsdækkende parti-annoncer. De to partier bruger ligeså mange annonce-kroner som alle andre partier og fagbevægelsen til sammen.

Samtidig ses det af tabellen, at de 20 mest annoncerende kandidater bruger dobbelt så meget på dagbladsannoncer som de resterende 166 kandidater til sammen. Det estimerede gennemsnitlige annonceforbrug for folketingskandidater i Østjyllands Storkreds er 14.594 kr. og 19.299 kr. i Vestjyllands storkreds.

Tabel 24 viser samtidig, at der ikke er forskel på, hvordan kandidaterne, med forskellig økonomisk formåen, fordeler deres annoncekroner mellem lokale og regionale medier. Der ses altså ikke en anderledes annoncestrategi hos de mere pengeforbrugende kandidater. De er simpelt hen bare mere synlige.

I Vestjyllands storkreds lægger kandidaterne i øvrigt i gennemsnit 58 Tabel 24: Fordeling af annoncekroner, lokalt og regionalt1 procent af deres annoncering i lokale medier, mens resten bliver Fordeling I % placeret i regionale medier. I Østjyllands storkreds er det tilsvarende tal Lokalt Regionalt 42 procent. Top-20 51,8 48,2 Forskellen mellem de to storkredse kan skyldes det lavere antal medier kandidater med en defineret primærkreds,og til denne opgørelse skal påpeges, at (over 50.000 kr.) medierne har et varierende antal primærkredse (se tabel 12). Top 21-49 46,9 53,1 kandidater (49.999- 15.000 Denne tendens med få dominerende partier og kandidater genfindes i kr.) tabel 25 og 26. Tabel 25 er en regressionsanalyse af sammenhængen Top 50-104 59,9 46,1 kandidater mellem annonceforbruget, og henholdsvis opstillingsparti samt antal år (14.999-1 kr.) som folketingsmedlem og minister – altså variablen ”kendthed” der Top 105-187 - - kandidater operationaliserer definitorisk magt. I alt 50,8 49,2

1Bemærk, at visse medier udelukkende Her ses det, at tidligere medlemskab af folketinget samt betragtes som regionale og variationen i antal primærkredse (tabel 11). partimedlemsskab af enten Venstre, Konservative eller

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Socialdemokraterne har en signifikant effekt på annonceforbruget,8 især da brugen af regressionsanalyse på populationsdata som allerede beskrevet er en konservativ test.

Samtidig viser modellens moderate forklaringskraft (R2=0,288 for den reducerede model), at mange andre faktorer også spiller ind på annonceforbruget. Selv i de tre nævnte partier og blandt de valgte folketingsmedlemmer findes der således kandidater, der har et meget lavt eller slet intet annonceforbrug i dagbladene. Dette ses af det samlede annonceoverblik, som vises i tabel 26, hvor variationen fra kreds til kreds og mellem partierne træder tydeligt frem. Oversigten er organiseret efter kandidaternes opstillingskreds på samme måde som tabel 20 på side 46.

Sammenholder man denne oversigt med Tabel 25: Kandidat-reklameforbrug kandidatoversigten i bilag 4 ses det, at især de (Ustandardiserede regressionskoefficienter i kroner) tre konservative kandidater Alex Pedersen Bivariat Samlet model Reduceret (Herning Syd), Steen Konradsen (Silkeborg (Constant) 681,103 3.844,604 syd) og Henriette Kjær (Århus Øst) er med til Pr. år som FT-medlem 2.134,861*** 1.352,599**1 1.351,350**3 eller minister at trække dette partis samlede annonceforbrug Partimedlemsskab: i vejret. Venstre og Socialdemokraternes Venstre 52.136,0*** 47.449,218*** 44.291,851*** annonceforbrug er mere jævnt fordelt ud over Konservative 27.869,3** 27.761,479** 24.599,882*** kredsene. Socialdemokraterne 28.738,9** 23.129,873*2 19.973,358** Netop de to første ikke-folketingsvalgte Radikale 9.424,3 10.785,804 storannoncører er i øvrigt årsagen til, at den Kristendemokraterne 3.475,0 4.997,937 ustandardiserede regressionskoefficient for de SF 4.590,3 4.207,301 konservative i tabel 25 rent faktisk falder fra Dansk Folkeparti -15.463,092 593,206 den bivariate til den samlede model. Ny Alliance -17.212,2* -194,166

2 Samtidig ses det også af tabel 26, at Justeret R 0,276 0,288 Socialdemokraterne, Venstre og Konservative *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; N=186; Enhedslisten er referencekategori. 1p=0,0015; 2p=0,0112; 3p=0,0013. i høj grad dominerer annoncekøbet blandt kandidaterne i begge storkredse. Kun den tætte radikale dyst mellem Johannes Poulsen og Poul Erik Christensen betyder, at også dette partis kandidat- annonceprocent bliver tocifret i Vestjyllands storkreds.

8 Analysen er lavet for alle medier samlet, da en adskilt analyse af de 8 variable, der er nødvendig, når en parti-dummy inkluderes, ellers ville give for lidt variation til en reliabel regression.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabel 27 viser fordelingen af annoncer mellem de undersøgte medier og disse tal justeret for læsertal. Når man sammenholder disse tal med avisernes læsertal for at finde en beregning af, hvor mange annoncekroner, der bliver brugt pr. læser, ses det, at især Dagbladet Holstebro-Struer/Lemvig Folkeblad scorer højt sammen med Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad og Midtjyllands Avis.

Århus Stiftstidende/Randers Amtsavis scorer samlet lavt. Selvom læsertallene opgøres fælles for de to aviser, kan man, på baggrund af de brugte annoncekroner samt oplagstallene, der i 2008 var henholdsvis 48.559 og 13.540 (Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, 2008), formode, at det er Århus Stiftstidende, der trækker annonce/læsertals-forholdet kraftigt ned. Dette skyldes formentlig konkurrencen fra de 4 gratisaviser, der alle runddeles i Århus-området.

Tabel 27: Annoncebeløb fordelt på medier og opdelt i lokale, regionale og landsdækkende samt fagbevægelsen

Annonce- Medie Lokale Regionale Landsdæk. Fagbevægelsen I alt I alt i kr. kr./læsertal Vest Midtjyllands Avis 35,4 20,1 29,6 14,9 100,0 811.789 15,6

Skive Folkeblad 10,0 38,6 29,4 22,0 100,0 369.748 10,0

Herning Folkeblad 54,1 6,2 22,7 17,0 100,0 570.964 11,7

Viborg Stifts Folkeblad 20,7 23,6 32,7 23,0 100,0 531.212 16,6 Dagbladet Holstebro- Struer 23,1 15,840,4 20,7 100,0 454.540 21,31

Lemvig Folkeblad 20,8 15,3 37,7 26,2 100,0 484.355 21,31 Dagbladet Ringkøbing- Skjern 5,0 21,132,9 41,0 100,0 413.560 15,3

Øst Horsens Folkeblad 48,8 6,8 22,5 21,9 100,0 974.655 17,7

Århus Stiftstidende - 39,8 29,2 31,0 100,0 563.051 9,42

Randers Amtsavis 15,8 9,4 46,9 27,9 100,0 857.659 9,42

JP Århus/24 Timer4 - 82,8 17,23 0,0 100,0 198.870 -

Nyhedsavisen - 81,9 3,5 14,6 100,0 150.157 -

Metroxpress - 29,851,53 18,7 100,0 363.039 -

Urban - 100,00,0 0,0 100,0 64.239 - 1Læsertal opgøres sammen (tabel 12), så værdien er beregnet ved at lægge annoncebeløbene sammen. 2 Læsertal opgøres sammen (tabel 12), så værdien er beregnet ved at lægge annoncebeløbene sammen. 3Skyldes en række store oversigtsannoncer med mere end 5 lokale kandidater, da andre landsdækkende annoncer ikke medregnes (se bilag 2). 4har fælles annonceindrykning.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

8.3 Delkonklusion Et yderligere studium af danske folketingskandidaters forbrug på annoncer og deres finansiering af dette, ville være yderst relevant, da der som nævnt ikke findes en samlet analyse af problematikken (Elmelund- Præstekjær & Hopmann, 2008; 67). I denne opgaves optik rækker det imidlertid at konstatere, at der i forhold til mediesynligheden i dagbladene i høj grad er en synlighedsbias i forbindelse med annoncering. Denne bias trækker i retning af de tre gamle partier S, V og K og allerede valgte folketingskandidater.

Dette ses både af tabel 23, 24 og 25, der viser, at enkelte kandidater i høj grad benytter store beløb på at indrykke annoncer i medierne. Tabel 24 viser, at denne mulighed udnyttes til at skabe større synlighed for kandidaterne ikke bare i opstillingskredsen men også i hele storkredsen. Analysen viser også, at reklamer i høj grad bliver indrykket i valgkampens sidste dage, og at der er stor variation fra medie til medie i annonce-kroner/læser-forholdet.

På grund af de danske regler om kampagnebidrag er det (som allerede nævnt) ikke muligt at få nærmere oplysninger om den konkrete kandidatøkonomi. Derfor kan den mere præcise årsag til, at Venstre, Konservative og Socialdemokraterne samt siddende folketingsmedlemmer har et økonomisk forspring i annonceforbruget, ikke undersøges nærmere. Årsagen kan være nemmere kontakt til donorer, fordi folketingsmedlemmer i højere grad kan tilgodese disses ønsker, og/eller at disse partier historisk har tætte bånd til det private erhvervsliv eller fagbevægelsen. Andre årsager kan være, at der er større tradition for egenfinansiering af kampagner i V, K eller S, og at folketingsmedlemmer kan have højere incitament og bedre økonomisk mulighed for selv at finansiere deres valgkamp, fordi de allerede sidder i folketinget og indtjener det medfølgende vederlag.

Selvom årsagen altså ikke kendes, er resultatet tydeligt nok. Der er en synlighedsbias til stede til fordel for bestemte kandidater i valgkampsannoncerne i de lokale medier.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

9 Kandidatsynlighed i telegramstoffet

En tredje del af dagbladenes valgdækning udgøres af telegramstoffet., Dette er kendetegnet ved at være landsdækkende produceret på et centralt bureau (f.eks. Ritzaus Bureau eller Dagbladenes Bureau) eller på en moderavis (f.eks. når Midtjyske Medier bruger artikler fra Berlingske Tidende). I denne sammenhæng bliver artikler, som udveksles mellem de undersøgte medier (f.eks. internt hos aviserne i Midtjyske Medier) ikke betragtet som telegramstof men som egenproduceret redaktionelt indhold.

Telegramstoffet har typisk en selvstændig placering i avisen, dette er tilfældet for alle de undersøgte dagblade, og telegrammer markeres ofte med en særlig byline (f.eks. Ritzau) samt en geografiske markering (f.eks. ”København”) eller med et særligt sidehoved til telegramsiderne. Disse kendetegn, evt. suppleret med fraværet af en lokal journalist-byline, har i analysen vist sig at være velegnede til at identificere bladets telegramartikler.

I det følgende afsnit vil der først blive redegjort for journalisternes opfattelse af telegramsiderne. Derefter vil sidernes omfang og indhold blive analyseret med særlig interesse for, hvilke kandidater der synliggøres mest via telegramstoffet i de lokale dagblades dækning af valgkampen.

9.1 Den lokale opfattelse og prioritering af telegramstoffet De lokale kandidater har ikke gjort sig de store overvejelser omkring telegramstoffet, som naturligt nok ikke er et indsatsområde for dem, da det udarbejdes og forfattes hos bureauer på landsplan. Tabel 28: Interviewpersoners opfattelse af telegrammer

Det følgende bygger derfor udelukkende på de fire Medier journalistinterviews. Udvælgelse Selvstændig redaktion udvælger og redigerer

Opfattelse Skal være der, men er ikke væsentlig for Telegramstoffet bliver enten udvalgt af avisens lokale identitet redaktionssekretærer eller, for Midtjyske Mediers vedkommende, leveret færdigt sat op fra en fælles redaktion. Generelt opfattes telegramstoffet af de fire journalister ikke som en af avisens vigtigste elementer men blot som noget, der skal være der af hensyn til evt. landspolitisk interesserede læsere. Efter journalisternes mening er det ikke telegrammerne, der sælger de lokale aviser.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabel 29: Telegramstof om valgkamp fordelt på medier antal ord

Medie Antal ord Vi vægter jo klart vores eget. Det er jo ligesom vores eksistens Midtjyllands Avis 61.822 berettigelse, det er, at vi har en lokal… Jeg tror da også, at det er Skive Folkeblad 42.405 det læserne… De holder selvfølgelig avisen for det lokale. Herning Folkeblad 31.601 (Interview4, 2009; linje 72) Horsens Folkeblad 27.528

Dagbladet Holstebro-Struer 39.701 Da interviews med læsere er fravalgt i dette speciale, lader det sig Lemvig Folkeblad 39.806 ikke afgøre, hvor stor en rolle telegramstoffet præcist spiller for Dagbladet Ringkøbing-Skjern 40.442 modtagerne af avisen. Men selvom det altså er journalisternes Viborg Stifts Folkeblad 39.394 fornemmelse, at telegramstoffet kun har mindre betydning, er det Århus Stiftstidende 50.972 alligevel relevant at undersøge valgdækningen i dette, da det har en Randers Amtsavis 40.940 vis volumen i alle de undersøgte medier.

Tabel 30: Partifordeling af telegramstof i Østjyllands og Vestjyllands storkreds 9.2 Brugen af telegramstof Øst Vest Af tabel 29 fremgår, at alle de undersøgte dagblade i betydeligt omfang Socialdemokraterne 18,7 16,7 De Radikale 6,1 6,5 har telegramstof om valgkampen. 9 Konservative 14,1 13,0 SF 8,5 7,6 Kristendemokraterne 0,7 1,4 I forhold til problemformuleringens spørgsmål om politisk bias, har en Dansk Folkeparti 4,7 5,3 tidligere undersøgelse af Ritzau-telegrammer i valgkampen i 2005 vist, at Venstre 26,6 27,8 Ny Alliance 18,0 18,9 politikerne fra regeringen og dens støtteparti er mere nævnt end Enhedslisten 1,9 2,0 oppositionen i lokalavisernes telegramstof (Skov-Larsen, 2006). Andre 0,7 0,8 100,0 100,0 I den pågældende undersøgelse blev der udelukkende analyseret på, hvor Regering ofte en kandidat blev nævnt. (V,K,DF,NY) 63,4 65 Opposition (Ø,SF,S,RAD, Krist.) 35,9 34,2 I tabel 30 vises resultatet af den samme form for opgørelse, i denne Andre 0,7 0,8 forbindelse dog vægtet efter omfang og omtaletype som beskrevet i metodeafsnittet. Her ses samme billede som i den netop nævnte undersøgelse: Der er en overvægt i synlighed med næsten 2/3 dele af synligheden til regeringen og dens støttepartier.

Denne bias, som er lige udtalt i dagbladene i Østjyllands og Vestjyllands storkredse, kan skyldes flere ting, her skal blot peges på én af de mulige forklaringer.

9 Når JP Århus og gratisaviserne ikke er med i tabel 29, skyldes det, som beskrevet i metodeafsnittet, at deres telegramstof ikke undersøges. Tabellen kan sammenlignes med tabel 35, der viser omfanget af egenproduceret redaktionelt indhold om valgkamp.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

I en ikke-publiceret undersøgelse af Ritzaus Bureaus dækning af valgkampen i 2005 (Skov-Larsen, 2007a) sås det således, at denne bias mellem regering og opposition var til stede allerede i den ”pakke” af telegrammer, som aviserne modtog fra bureauet, og at denne ”medfødte” bias efterfølgende blev afspejlet i de telegrammer, der kom i medierne. Om det er den samme årsagsforklaring, som gør sig gældende i 2007, ligger det udenfor rammerne af dette speciale at afklare.

Tabel 31: Hvem bliver mest nævnt på telegramsiderne - Top 20 Af tabel 31 fremgår det, hvilke politikere der er Alle politikere Lokale politikere mest synlige i de lokale mediers telegramstof Navn Ord Navn Ord (synlighed her angivet i form af antal ord). Anders Fogh Rasmussen 43.761 Anders Samuelsen 6032 Naser Khader 28.776 Morten Østergaard 2936 Kristian Pihl Af tabellen fremgår det, at det ikke overraskende Helle Thorning Schmidt 25.143 Lorentzen 1657 Villy Søvndal 11.739 Kristen Touborg 1637 er de nationale partiledere, der generelt dominerer Pia Kjærsgaard 8187 Karen Jespersen 1436 telegramsiderne. Bendt Bendtsen 7432 Henriette Kjær 1411 Den første ikke-partileder på listen er daværende Margrethe Vestager 7225 Kristian Jensen 1400 Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Lars Løkke Rasmussen 7135 Kirsten Brosbøl 1371 Rasmussen, efterfulgt af Anders Samuelsen fra Anders Samuelsen 6032 Mogens Jensen 1035 Claus Hjort Frederiksen 5250 Leif Mikkelsen 960 Ny Alliance. Carina Kristensen 4916 Helge Sander 782 Jørgen Poulsen 4830 Søren Gade 598 Top-20-listen består helt generelt af ministre, Lene Espersen 4678 Svend Auken 583 markante oppositionspolitikere samt de ikke- Thomas Adelskov 4454 Steen Gade 567 Lars Kolind 4004 Christian H. Hansen 522 tidligere valgte folketingskandidater Jørgen Asmaa Abdol-Hamid 3880 Troels Lund Poulsen 489 Poulsen, Lars Kolind og Asmaa Abdol-Hamid, Mette Frederiksen 3111 Tove Videbæk 416 som alle tre skabte blæst om deres kandidatur i Malou Aamund 3076 Poul Erik Christensen 286 løbet af valgkampen med en række markante Morten Østergaard 2936 Jesper Langballe 277 enkeltsager. Rikke Hvilshøj 2815 Irene Simonsen 226

I disse tre kandidaters tilfælde er det i øvrigt relevant at diskutere, om begrebet synlighedsbias er præcist nok til altid at beskrive dækningen fyldestgørende. De færreste vil således nok være uenige i, at disse kandidaters megen synlighed i medierne ikke var ubetinget positiv for deres kandidatur – et faktum, som det rene synlighedsmål ikke indfanger.

Den anden del af tabel 31 viser, i hvilket omfang kandidater opstillet i Vestjyllands- eller Østjyllands storkredse er synlige på telegramsiderne. Her er det kun Anders Samuelsen og Morten Østergaard, som er gengangere fra den samlede top-20-liste, og alle på listen er enten nuværende eller tidligere

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

folketingsmedlemmer. Samtidig er der et ganske hurtigt fald i synlighedsomfanget på denne liste, og Irene Simonsens synlighed i form af 226 ord drukner formentlig reelt, når de sættes op imod hendes partifælle Anders Fogh Rasmussens 43.761 ord på de samme sider.

Rent emnemæssigt viser tabel 32, at telegramartiklernes hovedemne er ”politikerne i valgkampen”. Det drejer sig altså om artikler, der har f.eks. politikerportrætter og politikeres kampagneaktiviteter som hovedfokus, efterfulgt af emnet ”politikere /valgkampen i øvrigt samt meningsmålinger”.

Tabel 32: Emner for telegramstof

At der er dette fokus på valgkampen som proces og Emne Antal I pct. begivenhed frem for på det politiske indhold er også fundet i Politikere i valgkampen 406 31,4 Politikere / valgkampen i øvrigt samt 299 23,1 andre undersøgelser af landsdækkende produceret meningsmålinger mediedækning af valgkamp (Bro et al, 2005). Integration, flygtninge/indvandrere 125 9,7 Økonomi og beskæftigelse i øvrigt 69 5,3 Dette billede nuanceres dog noget, hvis man analyserer, inklusive faglige konflikter Skatter, afgifter 64 5,0 hvilke telegram-artikler der alligevel indeholder et eller flere Velfærd og socialpolitik i øvrigt 58 4,5 politiske forslag. Det er nemlig tilfældet for 56 procent af Sundhed 48 3,7 artiklerne (tabel ikke vist). Artikler med hovedfokus på Lov & orden, vold, kriminalitet 30 2,3 politikerne og deres valgkamp kan altså også have et element Uddannelse, forskning 28 2,2 af reelt politisk indhold, selvom dette ikke er dominerende. Ældre 20 1,5 Miljø / natur, miljøregulering af 20 1,5 landbrug / fiskeri Miljø & trafik i øvrigt 19 1,5 Trafik 15 1,2 EU i øvrigt (hvis det omhandler selve 11 0,9 EU) Forsvar 10 0,8 Borgere / vælgere i valgkampen 9 0,7 Andre emner 61 4,7 Total 1292 100,0 Alle emner med færre end 7 artikler er lagt sammen i kategorien ”andre”. For fuld emneliste se bilag 3.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

9.3 Delkonklusion: telegramstof De lokale dagblade har en omfattende dækning af folketingsvalgkamp vha. telegramstof, hvor især landsdækkende politikere er synlige, men dette stof er placeret på særlige sider i avisen, og journalisterne anser det for at være mindre vigtigt.

Uden en egentlig analyse af læsernes brug af de lokale dagblade kan det ikke konkluderes, i hvor høj grad telegramstoffet har betydning for læsernes generelle holdningsdannelse i forhold til partivalg. Specifikt med hensyn til lokale kandidaters muligheder for at opnå synlighed i lokale dagblade, må telegramsiderne siges at være reserveret til de relativt få lokale kandidater, som allerede har definitorisk magt i kraft af, at de allerede har folketingserfaring.

Telegramomtalen af andre lokale kandidater end disse allerede kendte politikere drukner formentlig i den meget omfattende omtale af nationale partiledere og erfarne politikere, hvis gøren og laden for alvor er det, der er i fokus på telegramsiderne.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

10 Lokalt produceret redaktionelt indhold

Det lokalt producerede redaktionelle indhold er (som nævnt i indledningen) et væsentligt analyseområde for dette speciale. Årsagen til dette er dels, at det er her, de lokale kandidater forventes i særlig grad at kæmpe om den synlighed, der har betydning for deres personlige stemmetal, dels at den eksisterende viden om landsdækkende mediers valgdækning efterlader en række endnu ubesvarede spørgsmål mht. den lokale dækning: Genfinder vi her den samme bias til fordel for ”kendte” kandidater eller er det de lokale, der er i centrum? Hvilken betydning har mediernes politiske værdigrundlag? Kan de rigeste kandidater med de største kampagner dominere sig til omtale?

De tidligere analyseafsnit har bekræftet forventningen om forskelligheden mht. bias i de resterende elementer, der til sammen udgør de lokale dagblades valgdækning. Men analyserne har også vist, at annoncer, læsebreve og telegramstof på den ene eller anden måde er ”låst fast” så de ikke alene afhænger af kandidaternes eget initiativ: Annoncesynligheden er således afhængig af kandidaternes pengepung. Læserbrevssynligheden er reguleret med faste regler, og selvom disse sider i øvrigt er åbne for kandidaternes initiativ, er brevene generelt landspolitiske i deres indhold. Det sidste element, telegramstoffet, indeholder primært historier om de nationale politikere.

Man kan herefter tænke sig, at dagbladenes lokalt producerede indhold er afgørende for især de lokale folketingskandidater, fordi det kan være den eneste del af de lokale mediers valgdækning, som reelt giver dem fri mulighed for at konkurrere om synlighed.

I det følgende vil det blive undersøgt, om der er hold i denne formodning. Det sker vha. en beskrivelse af journalister og kandidaters opfattelse af det lokalt producerede redaktionelle indhold, efterfulgt af en analyse af de lokale dagblades egen redaktionelle produktion, opdelt i generel dækning, dækning af lokale kandidater samt dækning af kendte kandidater. Til sidst anvendes en regressionsanalyse til at belyse, i hvor høj grad en række uafhængige variable – herunder ”kendthed” og lokal tilknytning – har indflydelse på kandidaternes mediesynlighed i denne del af de lokale dagblades valgstof.

10.1 Kandidater og journalisters opfattelse af egenproduceret redaktionelt indhold

Tabel 33 er et display over kandidaternes og mediernes opfattelse af den redaktionelle valgkamps-dækning, som den kom til udtryk i de foretagne fokusinterviews, mens tabel 34 viser kandidaters og mediers opfattelse af, hvordan deres dækningsområde i valgkampen defineres.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

10.1.1 Kandidaternes opfattelse Kandidaternes opfattelse af deres Tabel 33: Kandidaters og mediers opfattelse af det redaktionelle indhold gennemtrængningsmuligheder i Kandidater Medier medierne varierer kraftigt alt efter, Organisering Pressemeddelelser og Organiseret og prioriteret af hvilket medie, de har forsøgt at opringninger. valgansvarlige. Varetages af kandidaterne Koordination med kontakte. selv om lokalredaktioner for kampagnegrupper. overlap.

Generelt beskrives samarbejdet med de Udvælgelse / Opfattes som vanskeligt – Prioritering forsøges, men gennemtrængnings- på nær i lokale medier også præget af højt tempo lokale medier, dvs. medier, der har muligheder (Jonas Dahl undtaget). og tilfældigheder. kandidaternes kreds som Politisk Betydning. Ingen betydning. dækningsområde, som positivt, mens værdigrundlag gennemtrængningsmulighederne i andre medier beskrives som meget vanskelige (eks. Interview8, 2009; linje 315). Alle kandidater anfører desuden, at kendte kandidater har nemmere ved at blive omtalt, men det er ikke helt klart ud fra interviewene, om de hermed refererer til deres egne lokale medier og/eller til medier med fokus i andre valgkredse, og om de tænker på kendte kandidater fra deres eget lokalområde og/eller til nationalt kendte kandidater.

Jonas Dahl, som opstiller i Århus Østkredsen for første gang, oplever det generelt som vanskeligt at trænge igennem – også i de lokale medier (Interview5, 2009; linje 109). Tabel 34: Kandidater og mediers opfattelse af dækningsområde Kandidater Medier På baggrund af disse erfaringer fokuserer alle Opfattelse af Valgkreds eller Dækningsområdet fokusområde/ kommune – alt efter, beskrevet i avisen. kandidater primært på de lokale medier i deres dækningsområde hvad der er størst. forsøg på at komme i medierne i valgkampen, Bevægelse ud over Forsøgsvis, men Aldrig – kun, hvis det det geografiske primære indsats i har specifik lokal selvom de alle samtidig indser fordelen ved at dækningsområde fokusområdet. relevans. brede deres medieindsats ud. Det er bare for Lokale kandidater Oplever bedste Prioriterer lokale kontaktmuligheder kandidater. svært at gøre. med lokale medier.

Kendte kandidater Føler deres Prioriterer kandidater medieindsats med ressourcer, Et interessant aspekt ved kandidaternes og vanskeliggjort af indflydelse og journalisternes opfattelse af den redaktionelle kendte kandidater. professionalitet. dækning er, at kandidaterne ser mediernes og journalisternes eventuelle politiske standpunkt som en vigtig faktor i forhold til deres egne muligheder for at trænge igennem i medierne. Mens de interviewede journalister på deres side klart afviser, at disse standpunkter på nogen måde spiller ind (eks. Interview7, 2009; linje 242) og (eks. Interview1, 2009; linje 119).

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

10.1.2 Mediernes opfattelse af den redaktionelle dækning Helt generelt forklarer journalisterne, at den avis, de arbejder for, efter deres opfattelse næsten udelukkende dækker emner, som handler om avisens definerede lokalområde. Det betyder også, at en kandidat, som er opstillet eller bor i dette område, er væsentligt mere interessant end kandidater udefra.

Det vil hovedsageligt være dem der er opstillet i Viborg, altså som har... ja, jamen jeg forstår godt for vi kan jo godt stemme på dem som bor i Ikast og sådan. Nej, der tror det hovedsageligt vil være dem som har med Viborg at gøre. Også fordi at herovre der handler det fandme om at få den lokale på tinge, så vi kan få den der skide motortrafikvej til Århus og sådan noget (Interview2, 2009; linje 204).

I forlængelse af denne opfattelse beskriver de interviewede journalister kommunalvalget som et vigtigere valg for deres avis end folketingsvalget, netop fordi det er mere lokalt (Interview4, 2009; linje 199). Når der skal vælges mellem kandidater, er kendtheden/gennemslagskraften hos allerede valgte folketingskandidater imidlertid også væsentlig. Journalisterne peger på flere årsager til dette: De ”kendte” kandidater har større indflydelse og mulighed for at få deres forslag gennemført. De er samtidig mere professionelle i deres omgang med medierne, og de har større ressourcer – menneskelige og økonomiske – til at arrangere interessante events og kampagner (eks. Interview1, 2009; linje 242). Udsagn, som er helt i tråd med de teoretisk begrundede forventninger i afsnit 4.6.1.

Journalisterne forklarer, at der er valgkampansvarlige på deres redaktioner – tre af de interviewede var selv udpeget til at have denne funktion – som løbende prioriterede de indkomne henvendelser i valgkampen. Det betød, at der efter deres opfattelse ikke var øget travlhed på redaktionen i forbindelse med valgkampen. Produktionstempoet er dog generelt højt på et lokalt dagblad (eks. Interview1, 2009; linje 4).

Alle fire medier havde desuden lokale redaktioner, som håndterede særlige områder og lokale sider. Disse var stort set selvkørende i valgkampen, selvom der i større eller mindre grad blev koordineret for overlap (eks. Interview3, 2009; linje 505). Generelt forklarer journalisterne, at deres medie oplever flere henvendelser i valgkampsperioder. De tre interviewede valgkampskoordinatorer forklarer, at avisen forsøger at udvælge en række lokale politiske emner, som prioriteres i valgkampen, og at ”undgå at løbe efter kandidaternes dagsorden”. De pointerer også, at dette dog i praksis er vanskeligt at undgå, når man producerer avis fra dag til dag (Interview4, 2009; linje 231).

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

10.2 Indholdsanalyse: Den generelle dækning Tabel 35: Egenproduceret medieindhold Af tabel 35 fremgår omfanget af dagbladene og gratisavisernes om valgkamp fordelt på medier antal ord valgdækning i form af antal ord. Medie Antal ord Selvom indholdsanalysen ikke overraskende viser, at alle de Midtjyllands Avis 79.736 undersøgte dagblade og gratisaviser har en omfattende valgdækning, Skive Folkeblad 30.025 vil de to medietyper, dagblade og gratisaviser, indledningsvist blive Herning Folkeblad 72.592 beskrevet hver for sig, fordi der (som beskrevet i metodeafsnittet) er Horsens Folkeblad 49.237 en række vigtige forskelle på de to medietyper. Dagbladet Holstebro-Struer 50.765

Lemvig Folkeblad 53.736 10.2.1 Dagbladene Dagbladet Ringkøbing-Skjern 29.446 Udover det rent kvantitative omfang har valgkampen gennem det 20 Viborg Stifts Folkeblad 39.968 dage lange forløb en fremtrædende placering i dagbladene gennem f.eks. forsidehistorier og -henvisninger (opgørelse ikke vist). Århus Stiftstidende 86.091 Alle undersøgelsens dagblade opererer med en mere eller mindre Randers Amtsavis 44.336 udtalt lokal opdeling/sektionering af avisen efter lokale JP Århus 54.375 dækningsområder, hvor et kerneområde (oftest den store by i avisens Nyhedsavisen 21.770 dækningsområde) har den mest fremtrædende dækning. Metroxpress 5195

Urban 5416 Valgkampen er til stede i alle lokale opdelinger af avisen, men 24Timer 12.321 omfanget af valgkampens synlighed udenfor de sider, der er afsat til kerneområdet, afhænger i høj grad af tilstedeværelsen af en lokal folketingskandidat i det aktuelle lokalområde, som disse sider har til opgave at dække. Tabel 36: Lokalt produceret redaktionelt stof i medierne i valgkampen (antal ord)* Denne vurdering er helt i tråd 60000 med opfattelsen hos de 50000 interviewede journalister. 40000 ord

10.2.2 Gratisaviserne/JP 30000

Aarhus Antal 20000

Som beskrevet i 10000 metodeafsnittet inkluderer denne undersøgelse 10 10 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 Dato ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ udelukkende lokale 24 25 26 27 28 29 30 31 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 sider/sektioner af Hverdag Søndag gratisaviserne og JP Århus. *Kun JP Århus og Århus Stiftstidende udkommer søndag d. 28.10, d. 04.11 og d. 11.11.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

I 2007 producerede Nyhedsavisen og Metroxpress selv det lokale redaktionelle indhold, mens 24timer og Urban fik leveret stof fra henholdsvis JP Århus og Århus Stiftstidendes redaktioner. Der er kun fundet daglige lokale sider/sektioner, som dækker Østjylland i gratisaviserne, og valgkampen er synlig på alle disse sider.

10.2.3 Generel dækning – indhold og emner Tabel 36 viser alle dagblade og gratisavisers lokalt producerede valgdækning fordelt på dagene i valgkampen. Når valgudskrivelsesdagen den 24. november er medtaget, Tabel 37: Emner for lokalt produceret skyldes det, at nogle af de undersøgte dagblade er redaktionelt stof eftermiddagsaviser og derfor nåede at have omtale af Emne Antal I pct. valgkampen allerede samme dag. Politikere i valgkampen 1100 51,1 Politikere / valgkampen i øvrigt samt Af tabellen fremgår, at valgdækningen, bortset fra første dag, meningsmålinger 352 16,3 topper torsdag-fredag op til sidste valgkampsweekend, og at Borgere / vælgere i valgkampen 144 6,7 Trafik 84 3,9 der generelt var dækning alle dage. Denne tabel kan evt. Uddannelse, forskning 58 2,7 sammenlignes med tabel 22 over annoncedækningen, hvor Integration, flygtninge/indvandrere 53 2,5 kurven var langt stejlere og toppede senere. Sundhed 47 2,2 Miljø & trafik i øvrigt 41 1,9 Tabel 37 viser de emner, der behandles i de lokale dagblades Velfærd og socialpolitik i øvrigt 40 1,9 artikler. Lov & orden, vold, kriminalitet 30 1,4 I denne tabel er der ikke taget højde for artikellængden – alle Ældre 29 1,3 Skatter, afgifter artikler tæller en gang – og en række mindre behandlede 28 1,3 Forsvar 25 1,2 emner er slået sammen i ”Andet”. Økonomi og beskæftigelse i øvrigt Det er (som beskrevet i metodeafsnittet) artiklens vigtigste inklusive faglige konflikter emne, der kodes. 22 1,0 Mediers håndtering af valgkampen 18 0,8

Andet 82 3,8 Af tabellen fremgår, at emnet ”Politikere i valgkampen” er det klart mest omfattende. Det dækker over artikler, der I alt 2153 100,0 behandler kandidaternes kampagneaktiviteter, over portrætter af kandidater, og over stof som på anden måde har politikerne i fokus.

Sammenholdt med emne nr. to, ”politikere/valgkamp i øvrigt samt meningsmålinger”,

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

genfindes billedet fra tidligere undersøgelser af både landsdækkende Tabel 38: Anledning til artikel og lokale medier: Artikler med politiske emner i fokus er sekundære Antal Procent sammenlignet med artikler om kandidaterne og om valgkampen i sig Politisk beslutning 66 3,1 International, 00 selv. diplomatisk hændelse Dette samme mønster som gjorde sig gældende mht. telegramstoffet. Politisk forslag 217 10,1 1507 70,0 Valgkampsaktivitet Vox pop 299 13,9 Af tabel 37 fremgår det desuden, at voxpops og andre formere for Samfundshændelse 61 2,8 journalistik, der har ”almindelige borgere” og deres mening om Kan ikke defineres 30,1 valgkampen i centrum, fylder ganske meget sammenlignet med Total 2153 100 telegramstoffet. Tabel 39: Hvilke kildetyper optræder i de lokale dagblade Kildetype Tabel 38 viser anledningen til artiklens Antal Procent Kandidater (I alt 6263 - 70,4 %) tilblivelse, således som denne kan Politiker: Kandidat til Folketinget 3792 42,6 bestemmes ud fra artiklens indhold10. Her Politiker: Medlem af Folketinget 1582 17,8 Politiker: Statsminister, minister 889 10,0 genfindes billedet, vi så i tabel 37, med Andre politikere (I alt 634 - 7,1 %) valgkampsaktivitet som anledning til syv Politiker: (Over-)borgmester i en dansk by 163 1,8 ud af ti artikler. Politiker: Menigt partimedlem 328 3,7 Politiker: Byråd, amtsråd, regionsråd (medlem) Valgkampen er dermed den klart vigtigste 108 1,2 Politiker: Byråd, amtsråd, regionsråd (kandidat) 10 0,1 anledning til lokalt producerede artikler i Politiker: Europaparlamentet (medlem) 6 0,1 dagbladene, mens ”Voxpops”, der i dette Politiker: Anden politiker 19 0,2 tilfælde både dækker over Valgkommentatorer (I alt 66 - 0,7 %) Journalister 44 0,5 meningsmålinger, interviews med en Politisk kommunikationsrådgiver, spindoktor, 17 0,2 række tilfældige borgere på gaden og partisekretær, ministersekretær Opinionsmålingsinstitut (repræsentant for) 5 0,1 systematiske rundspørger blandt Berørte borgere, »tilfældige« på gaden, øjenvidner 1093 12,3 kandidater, er nummer to. Andre kilder (i alt 601 - 6,8 %) Offentlig myndighed (repræsentant for) (inkl. 206 2,3 militær og EU) I tabel 39 ses det, at de optrædende kilder i Interesseorganisation (repræsentant for) 134 1,5 artikler om valgkamp i dagbladene i Forsker, læge og lign. som eksperter 99 1,1 Kunstner (musiker, skuespiller, forfatter el. lign.) overvældende grad er politikere, som 79 0,9 Privat firma (repræsentant for) 70 0,8 enten er kandidater til folketinget, allerede Kirke, trossamfund, religiøs gruppe (repræsentant 13 0,1 for) siddende medlemmer eller ministre (her Anden aktør 100 1,1 skal det selvfølgelig erindres, at der er Ingen værdi 138 1,6 langt flere opstillende kandidater end I alt 8895 100,0

10 For nærmere definition af de enkelte kategorier se bilag 3.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

siddende folketingsmedlemmer og ministre). Berørte borgere og tilfældige mennesker på gaden er igen den næststørste kategori. Inddrager vi undersøgelser af kildebrug i landsdækkende medier (Bro et al, 2005) ser vi, at de lokale dagblade i langt højere grad bruger denne kildetype.

Hvis man ser alle politiske kilder under et, og altså også medregner ”Andre politikere”, springer det i øjnene, at næsten otte ud af ti kilder er politikere, og at de lokale dagblades valgdækning derfor i høj grad må siges at være domineret af politikere på alle niveauer – med borgerne som den næstvigtigste kildetype.

Tabel 40: Indholdsanalyse af lokalt produceret Tabel 40 viser, med afsæt i kodebogen fra (Hopmann, egetindhold. Hvilke elementer optræder

2008), hvilke elementer de enkelte lokalt producerede ja Nej artikler indeholder. Omtales forslag til politiske tiltag? 44,5 55,5

Her er det væsentligt at bemærke, at disse artikler (på Nævnes et eller flere partiers tilslutning og samme måde som det var tilfældet med telegramstoffet) på meningsmålinger? 18,0 82,0 trods af det tidligere viste fokus på valgkamp og kandidater Omtales strategi og spindoktorer? 20,8 79,2 i høj grad indeholder politiske forslag. Dette er således Diskuteres der, hvordan medierne, journalister dækker eller ikke dækker tilfældet i næsten halvdelen af artiklerne. (aspekter af) valgkampen/ politikerne? 4,7 95,3 Selv når en artikel har hovedfokus på f.eks. en kandidats Omtales der en konflikt? 34,5 65,5 kampagneaktivitet eller er et kandidatportræt, bliver der Omtales der økonomiske konsekvenser af noget? 14,1 85,9 altså oftest nævnt konkrete forslag til politikændringer. Det Bruges en eller flere berørte borgere til at politiske indhold er derfor måske ikke så fraværende, som eksemplificereartiklens kerne? 10,7 89,3 man kunne forledes til at tro ud fra tabellerne 38 og 39. Omtales nogens ansvar for noget? 11,0 89,0

N= 2153

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

10.3 Hvem kommer i? Udgangspunktet for specialet er (som beskrevet i indledningen) den lokale kamp om synlighed, der i en valgkamp formodes at foregå mellem kandidater med henblik på at optimere det personlige stemmetal. Derfor vil analysen i det følgende koncentrere sig om dagbladenes brug af kandidater fra den eller de storkredse, hvori medierne har deres dækningsområde (se tabel 12).

Tabel 41 viser sammenhængen mellem den synlighed, kandidaterne får i de enkelte medier, og kandidaternes opstillingskreds. Kandidaternes synlighed er vægtet (som beskrevet i metodeafsnittet) efter artikelomfang, om de er citeret, omtalt eller blot nævnt, samt efter hvor mange andre kandidater, der medvirker i den pågældende artikel. Kortene er delt op i valgkredse i henholdsvis Øst- eller Vestjyllands Storkreds og for hvert enkelt medie summerer de samlede procentsatser i valgkredsene på kortet op til 100 procent. Tabellens procentsatser er ikke kontrolleret for tredje-variable, så særligt kendte kandidater, som Karen Jespersen i Favrskov, påvirker derfor tallene.

Af tabellerne ses det, at medierne i større eller mindre grad er orienteret mod kandidater opstillet i de valgkredse, som mediet selv har defineret som deres primære (se tabel 12 for definerede primærkredse). Tabellens resultater er helt i tråd med interviewene med kandidater og journalister, nemlig lokalt fokus.

Det ses tydeligt, at det lokale fokus varierer fra dagblad til dagblad, og at fokus på det lokale er tydeligst for medier, der har deres primære dækning i Vestjyllands Storkreds.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-LarsenTabel 42: Kandidatsynlig, Århus Stiftstidende

Medier, der kun har angivet en enkelt kreds som primært dækningsområde, har selvfølgelig højere procentsatser i denne ene kreds, end de medier, der skal dække flere kredse. Trods dette forbehold må Skive Folkeblad alligevel fremhæves for sit meget lokale fokus med 68,6 procent i Skivekredsen.

Som nævnt må de lokale valgkredse generelt siges at være i fokus i Vestjylland, mens billedet i Østjylland er lidt mere nuanceret. Horsens Folkeblad ligner således næsten et ”vestjysk” medie med Tabel 43: Kandidatsynlig, Randers Amtsavis sit klare lokale fokus på dækningskredsene, mens gratisaviserne og JP Århus er lidt mere regionale. De har dog fokus på Århuskredsene – med en afstikker til Karen Jespersen i Favrskov.

For Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis’s vedkommende er billedet ganske overraskende, idet de to medier, på trods af deres navne, har et markant fokus på Favrskov-, Skanderborg- og Djurslandskredsen. Forklaringen er, at lokaltillæggene ”Østjylland” og ”Plus” (som beskrevet i metodeafsnittet) har fokus på netop disse kredse. Samtidig skal de to avisers hovedsektion enten dække over et stort kerneområde (gælder Århus Stiftstidende) eller også har den Tabel 44 Kandidatsynlig, Østjylland/Plus forholdsvist få redaktionelle enheder om valgkamp fra deres kerneområde (gælder Randers Amtsavis).

Som nævnt i metodeafsnittet vil det i visse tilfælde kunne forsvares at analysere Østjylland/Plus for sig, da det er en hel selvstændig sektion i avisen. Tabel 42, tabel 43 og tabel 44 viser netop kandidatsynligheden for Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, uden Østjyllands/Plus, og kandidatsynligheden i Østjylland/plus alene.

Når medierne opdeles sådan, ses det, at valgkamps-dækningen i Århus Stiftstidendes hovedsektion ganske vist i højere grad er i de fire Århuskredse, men uden at dette ændrer, at avisens fokus i højere grad end det er tilfældet for de andre medier er spredt over hele storkredsen.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Randers Amtsavis har derimod i sin hovedsektion tydeligt fokus på de to Randers-kredse, ligesom Østjylland/Plus har tydeligt fokus på denne sektions definerede dækningskredse – især Djursland og Favrskov. Som det fremgår af tabel 12 har Århus Stiftstidende, gratisaviserne og JP Århus ikke specifikt angivet et dækningsområde. Da senere regressionsanalyser imidlertid teknisk kun kan gennemføres, hvis medierne har et specifikt dækningsområde, vil dette hermed i disse analyser blive angivet at være de fire Århus-kredse. For gratisavisernes vedkommende begrundet med resultaterne i tabel 41 og for Århus Stiftstidendes vedkommende begrundet med resultaterne i tabel 42. Rimeligheden og konsekvenserne af dette valg vil blive diskuteret yderligere senere i analysen.

Tabel 45: Top-20 over politiker-synlighed i egenproduceret medieindhold i undersøgte medier under et opdelt i Østjyllands og Vestjyllands storkreds. Antal ord med angivelse af om politikeren tidligere har været folketingsmedlem eller minister.

Øst Vest

Folketing (F) / Folketing (F) / Navn Antal ord Minister (M) Placering Navn Antal ord Minister (M)

Anders Samuelsen 10.539 F 1 Kristian Jensen 11.136 F/M

Karen Jespersen 9287 F/M 2 Søren Gade 8562 F/M

Henriette Kjær 6336 F/M 3 Kristen Touborg 6320 F

Svend Auken 5725 F/M 4 Helge Sander 5785 F/M

Morten Østergaard 5698 F 5 Kristian Pihl Lorentzen 5543 F

Irene Simonsen 3987 F 6 Inger Støjberg 5147 F

Kirsten Brosbøl 3906 F 7 Mogens Jensen 5132 F

Bünyamin Simsek 3496 8 Per Ørum Jørgensen 5099 F

Henrik Dam Kristensen 3260 F/M 9 Johs. Poulsen 5016 F

Morten Messerschmidt 2922 F 10 Søren Pape Poulsen 4443

Troels Lund Poulsen 2674 F 11 Leif Mikkelsen 4404 F

Michael Tersbøl 2482 12 Birgitte Hansen 4254

Marianne Madsen 2465 13 Henrik Fruergaard 4208

Hüseyin Arac 2379 F 14 Poul Erik Christensen 3967 F

Per Breindahl 2285 15 Christian H. Hansen 3932 F

Per Clausen 2215 F 16 Emil Axelgaard 3425

Eyvind Vesselbo 2163 F 17 Steen Gade 3349 F

Pernille Frahm 2078 F 18 Tove Videbæk 3348 F

Iben Sønderup 2011 19 Jens Peter Vernersen 3223 F

Thomas Kristian Skaarup 1942 20 Thomas Jensen 3021

I alt 99 opstillede kandidater i Østjyllands Storkreds og 88 i Vestjyllands Storkreds. Af disse havde henholdsvis 24 og 17 folketingserfaring, mens 4 og 3 havde ministererfaring. 74

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Ud fra tabel 41 til 44 kunne man få det indtryk, at dagbladenes valgkamp er meget lokal, og problemformuleringens spørgsmål om, hvilken form for politisk bias, der opstår i de lokale dagblade, kunne hermed synes at være besvaret.

Tabel 45 og 46 viser, at billedet ikke er helt så simpelt.

Tabel 45 viser således de 20 mest synlige kandidater i henholdsvis Østjyllands- og Vestjyllands storkreds på tværs af medier. Heraf fremgår det, at det, trods det foregående billede af lokalt fokus, stadig er de mest kendte kandidater, forstået som de, der allerede har folketingssæder eller ministertaburetter, der er mest synlige i medierne under et. Kun i alt 9 kandidater uden folketingserfaring er på de to top-20-lister, og kun Bünyamin Simsek og Søren Pape Poulsen er i ”top-11”, måske fordi de begge har en ”kendtheds”-base fra lokalpolitik.

Tabel 46 på næste side skal læses på samme måde som tabel 20 og 26 fra analysen af henholdsvis læserbreve og annoncer (se evt. også den samlede kandidatliste fordelt på kredse i bilag 4). Tabellen er en angivelse af kandidaternes samlede synlighed fordelt på opstillingskredse: Jo større cirkeldiagrammet i en kreds er, jo større synlighed har kandidater fra denne kreds generelt i medierne. Jo større udsnit af cirkeldiagrammet, der tilhører en bestemt partifarve, jo større del af denne synlighed har kandidater opstillet for det pågældende parti i den pågældende kreds.

Af tabellen ses det, at kandidaternes synlighed både varierer markant mellem kredsene og indenfor de enkelte kredse. Generelt har kandidater fra partierne Venstre, Socialdemokraterne og De Konservative størst synlighed, således som det også fremgår af de samlede procentsatser til højre på tabel 46.

Også mellem disse partier varierer synligheden imidlertid markant fra kandidat til kandidat.

Nogle kandidater lader sig tydeligt identificere, det gælder således Svend Auken i Århus Øst-kredsen, Søren Gade i Holstebro-kredsen og Karen Jespersen i Favrskov. Sammenholdt med tabel 45 tyder dette på, at andre variable end bare kandidatens lokale tilknytning har indflydelse på den opståede synlighedsbias. I forhold til problemformuleringen bliver det afgørende spørgsmål herefter, hvilke andre variable, der kan være tale om, samt i hvor høj grad disse andre variable influerer på kandidatens synlighed. I det følgende vil det, med afsæt i overvejelserne i afsnit 5.2.1 i metodeafsnittet, blive diskuteret, om der på baggrund af dette kan opstilles en model til forklaring af kandidaternes synlighed.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

10.3.1 Hvilke variable betyder mest for mediesynligheden?

Det ser altså ud til, at det både er kandidatens eventuelle lokale tilknytning og hans/hendes allerede eksisterende indflydelse og ”kendthed”, der influerer på den synlighed, som kandidaten kan forventes at opnå i de lokale dagblade i valgkampen. Som beskrevet i de teoretiske forventninger og i forbindelse med de metodiske overvejelser kan en række andre variable ligeledes forventes at influere på synligheden. Det kan være forhold som kandidatens partimæssige tilhørsforhold, effektiviteten og størrelsen af den personlige kampagne samt et eventuelt sammenfald mellem mediets og kandidatens politiske holdning.

Tabel 47 på side 81-83 er en regressionsanalyse af disse uafhængige variables indflydelse på en kandidats synlighedsscore, opdelt for de undersøgte dagblade. 24timer, Urban og Metroxpress er ikke medtaget i denne analyse, fordi de har markant mindre valgkampsdækning end de resterende medier i undersøgelsen (se tabel 35). Ud fra dette og det faktiske antal artikler vurderes det derfor, at de har så få lokale enheder, at der vil være for lidt variation på den afhængige variabel til en meningsfyldt regression.

10.3.2 Supplerende metodiske overvejelser Som allerede diskuteret i afsnit 6.5 er det ikke muligt at konstruere en meningsfyldt variabel for mediets politiske tilknytning til et bestemt parti ud fra politiske sympatier udtrykt på lederplan. I stedet inkluderes dummyvariable for kandidatens partitilhørsforhold, så disse kan bruges til at diskutere om en eventuel variation kan henføres til mediets politiske standpunkter.

I metodeafsnittet blev det også diskuteret, om det ud fra læserbrevsmængden til støtte for en kandidat var muligt at konstruere en variabel, der angiver størrelsen af kandidatens kampagnegruppe eller på anden måde viser kampagneaktiviteter, der skyldes andet end kandidatens rene økonomiske formåen. Validiteten af en sådan variabel blev anfægtet allerede i metodeafsnittet, og det har siden vist sig, at de fleste medier har klare regler for læserbrevenes form og antal, som betyder, at en sådan variabel snarere ville være et udtryk for mediets redigering end for en eventuel kampagnegruppes aktiviteter. Variablen ekskluderes derfor på grund af lav målingskvalitet.

Af tabellerne 47a til 47m ses det, at modellerne for de enkelte medier både varierer mht. til signifikante variable og den samlede models forklaringskraft. De ustandardiserede regressionskoefficienter måles i antal ord.

Sammenholder man disse resultater med bilag 4, der viser hvor meget variablen ”antal år i folketinget” varierer, ses det, at variablen ”opstillet i mediets dækningsområde” har den største betydning for, hvor synlig

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

en kandidat er i næsten alle de undersøgte medier. Undtaget herfra er kun Århus Stiftstidende, hvor både ”partitilknytning” til Venstre samt ”Antal år i folketinget” har en ligeså stor betydning.

Variablen ”reklameforbrug i 1000 kroner”, som jo blev inkluderet i analysen for at undersøge, om en kandidats økonomiske formåen har indflydelse på hans/hendes mulighed for at trænge igennem i medierne, er bivariat signifikant i en række medier. Når der kontrolleres for tredjevariable, forsvinder denne signifikans imidlertid i alle medier på nær Horsens Folkeblad, hvor den kandidat, som havde det højeste pengeforbrug, var opstillet. Da tidsrækkefølgen må formodes at være således, at ”Partitilknytning” og ”Antal år i folketinget” kommer før økonomisk formåen, betyder det, at den bivariate sammenhæng må betragtes som et udtryk for den tidligere viste signifikante sammenhæng mellem folketingsmedlemsskab, medlemskab af udvalgte partier og økonomisk formåen.

De signifikante partivariable tegner et billede, hvor partivariablen ”Venstre” især er signifikant i en række vestjyske medier. Da disse medier, som beskrevet i tabel 12, alle angiver deres partitilknytning som ”liberal- uafhængigt” kan denne signifikans være udtryk for en favorisering af et bestemt politisk parti på trods af, at denne ikke fremgår af lederen. Medtænker man resultaterne fra denne undersøgelses fokusinterviews samt de teoretisk begrundede forventninger få man øje på yderligere to sandsynlige forklaringer:

1. Aviser i områder med høje stemmeprocenter på et bestemt parti, dvs. mange af dette partis vælgere i læserskaren, kan have en tendens til at overdække dette parti – både for at skrive om et parti, som interesserer mange af læserne, men også fordi partiet, pga. dets store lokale udbredelse, har kræfterne til at lave interessante kampagneaktiviteter.

2. Variablen ”Antal år i folketinget” tager ikke højde for eventuelle siddende ministre, da Svend Aukens år som arbejdsminister i 70’erne vægtes ligeså højt som de år, Søren Gade, Helge Sander, Karen Jespersen og Kristian Jensen sad som ministre lige op til valget i 2007. Hvis de teoretisk begrundede forventninger om, at medierne vil søge mod autoritative kilder, som har magten til at definere nyheder, holder stik, vil en siddende minister selvfølgelig være mere interessant end en tidligere minister. Venstre opstiller siddende ministre i både Vest- og Østjyllands Storkreds, og det kan altså være forklaringen på, at partivariablen ”Venstre” bliver signifikant i en række medier.

Tabel 47a: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i Tabel 47b: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i Midtjyllands avis1. Ustandardiserede regressionskoefficienter, Horsens Folkeblad1. Ustandardiserede Justeret R2 og signifikansniveau regressionskoefficienter, Justeret R2 og signifikansniveau Bivariat Fuld model Reduceret Bivariat Fuld model Reduceret (Constant) 21,391 72,172* (Constant) -19,609 -21,740 Reklameforbrug2 2,826** 1,428 Reklameforbrug2 3,222*** 2,694*** 2,196*** Antal år i Folketinget3 11,617*** 10,4516 15,920** Antal år i Folketinget3 17,753*** 10,562** 10,835** Opstillet i mediets *** *** *** Opstillet i mediets *** *** *** 779,040 807,943 823,186 4 583,612 573,488 561,896 dækningsområde4 dækningsområde

5 Parttilknytning5: Parttilknytning : Socialdemokratiet 106,615 81,934 Socialdemokratiet 109,161 -0,958 Radikale Venstre -59,126 10,376 Radikale Venstre -34,199 1,294 Konservative 72,796 92,487 Konservative -28,617 -110,546 SF -87,815 -16,027 SF -27,781 -16,812 Kristendemokraterne 95,793 5,142 Kristendemokraterne -56,371 -7,580 Venstre 208,705* 146,390 Venstre 138,239 -57,017 Ny Alliance 70,429 219,0046 166,684 Ny Alliance -33,378 79,219 Dansk Folkeparti -79,470 1,883 Dansk Folkeparti -4,727 16,371

2 Justeret R2 0,268 0,285 Justeret R 0,482 0,487 N= 187; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Vestjyllands og N= 187; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Vestjyllands og Østjyllands Storkreds. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Antal hele år hidtil Østjyllands Storkreds. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Antal hele år hidtil valgt til folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4Som defineret i valgt til folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4Som defineret i tabel 12; 5Enhedslisten er referencekategori. 6P=0,062. tabel 12; 5Enhedslisten er referencekategori.

Tabel 47c: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i Tabel 47d: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i 1 Skive Folkeblad1. Ustandardiserede regressionskoefficienter, Dagbladet Holstebro-Struer . Ustandardiserede 2 Justeret R2 og signifikansniveau regressionskoefficienter, Justeret R og signifikansniveau Bivariat Fuld model Reduceret Bivariat Fuld model Reduceret (Constant) 20,955 33,265 (Constant) -17,587 68,152 2 ** Reklameforbrug2 0,524 0,022 Reklameforbrug 5,001 2,149 3 *** * ** Antal år i Folketinget3 26,357* 16,0226 16,608* Antal år i Folketinget 53,002 31,359 33,514 Opstillet i mediets *** *** *** Opstillet i mediets *** *** *** 1191,211 1178,894 1178,421 4 714,549 671,545 650,030 dækningsområde4 dækningsområde

5 Parttilknytning5: Parttilknytning : Socialdemokratiet -14,358 11,521 Socialdemokratiet 24,294 84,994 Radikale Venstre - 0,878 10,470 Radikale Venstre -16,452 74,368 Konservative 24,547 67,756 Konservative -68,926 39,277 SF -13,870 -10,769 SF -114,688 -26,111 Kristendemokraterne -72,010 -13,461 Kristendemokraterne -119,318 49,947 *** * ** Venstre 119,840 80,576 Venstre 626,158 497,128 503,021 Ny Alliance 133,805 267,1667 254,420* Ny Alliance 111,700 378,111 Dansk Folkeparti -49,186 -37,515 Dansk Folkeparti -148,308 -32,249

2 Justeret R2 0,553 0,585 Justeret R 0,321 0,337 1 N= 88; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Vestjyllands N= 88; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; Kandidater i Vestjyllands 2 3 Storkreds. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Antal hele år hidtil valgt til Storkreds. Reklameforbrug i 1000 kroner; Antal hele år hidtil valgt til 4 folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4Som defineret i tabel 12; folketinget med minister-år som dobbelttællende; Som defineret i tabel 12; 5 5Enhedslisten er referencekategori; 6P=0,057; 7P=0,063. Enhedslisten er referencekategori.

Tabel 47e: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i Tabel 47f: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i 1 Herning Folkeblad1. Ustandardiserede Lemvig Folkeblad . Ustandardiserede regressionskoefficienter, 2 regressionskoefficienter, Justeret R2 og signifikansniveau Justeret R og signifikansniveau Bivariat Fuld model Reduceret Bivariat Fuld model Reduceret (Constant) -82,932 33,265 (Constant) -7,638 2 ** Reklameforbrug2 6,259** 2,787 Reklameforbrug 4,931 2,159 3 *** * * Antal år i Folketinget3 67,894*** 52,361*** 62,801*** Antal år i Folketinget 51,865 29,164 31,319 Opstillet i mediets *** *** *** Opstillet i mediets *** *** *** 801,280 788,349 768,738 4 756,154 721,656 695,196 dækningsområde4 dækningsområde

5 Parttilknytning5: Parttilknytning : Socialdemokratiet 106,632 77,436 Socialdemokratiet -0,036 51,861 Radikale Venstre -145,338 39,117 Radikale Venstre -50,833 28,312 Konservative -76,721 - 21,211 Konservative -68,123 25,375 SF -26,669 - 42,082 SF -94,073 -15,974 Kristendemokraterne -68,139 65,576 Kristendemokraterne -113,996 43,606 *** * ** Venstre 611,360** 331,569 Venstre 639,897 504,371 523,326 Ny Alliance -75,275 323,362 Ny Alliance 144,334 404,707 Dansk Folkeparti -137,818 -106,657 Dansk Folkeparti -175,308 -64,795 79

2 Justeret R2 0,483 0,459 Justeret R 0,367 0,373 1 N= 88; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Vestjyllands N= 88; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; Kandidater i Vestjyllands 2 3 Storkreds. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Antal hele år hidtil valgt til Storkreds. Reklameforbrug i 1000 kroner; Antal hele år hidtil valgt til 4 folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4Som defineret i tabel 12; folketinget med minister-år som dobbelttællende; Som defineret i tabel 12; 5 5Enhedslisten er referencekategori. Enhedslisten er referencekategori. Tabel 47h: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i Tabel 47g: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i 1 1 Randers Amtsavis . Ustandardiserede regressionskoefficienter, Dagbladet Ringkøbing-Skjern . Ustandardiserede 2 2 Justeret R regressionskoefficienter, Justeret R og signifikansniveau og signifikansniveau Bivariat Fuld model Reduceret Bivariat Fuld model Reduceret (Constant) -20,441 19,391 (Constant) 25,210 40,456 2 * 2 Reklameforbrug 1,390 1,258 Reklameforbrug 1,516 0,176 3 Antal år i Folketinget3 23,886** 20,565** 19,898** Antal år i Folketinget 2,408 -1,684 Opstillet i mediets *** *** *** Opstillet i mediets *** *** *** 4 229,294 237,217 238,265 4 522,762 579,516 536,725 dækningsområde dækningsområde

5 5 Parttilknytning Parttilknytning : : Socialdemokratiet 144,709* 168,788* 148,239* Socialdemokratiet -45,892 -0,309 Radikale Venstre -15,836 31,020 Radikale Venstre -6,973 51,227 Konservative -58,123 16,419 Konservative -12,935 42,755 SF 10,458 24,382 SF -58,879 -1,237 Kristendemokraterne -81,650 -8,355 Kristendemokraterne -78,083 -5,553 *** ** *** Venstre 75,647 54,745 Venstre 374,481 306,382 303,384 6 Ny Alliance 44,792 151,475 Ny Alliance 39,334 137,380 97,163 Dansk Folkeparti -101,867 -68,230 Dansk Folkeparti -20,086 36,856

2 2 Justeret R Justeret R 0,373 0,403 0,189 0,203 N= 99; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Østjyllands N= 88; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Vestjyllands Storkreds uden tillægget Østjylland/Plus. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Storkreds. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Antal hele år hidtil valgt til Antal hele år hidtil valgt til folketinget med minister-år som dobbelt- folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4Som defineret i tabel 12; tællende; 4Som defineret i tabel 12; 5Enhedslisten er referencekategori. 5Enhedslisten er referencekategori 6P=0,071.

Tabel 47i: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i Tabel 47j: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i 1 Viborg Stifts Folkeblad1. Ustandardiserede Plus/østjylland . Ustandardiserede regressionskoefficienter, 2 regressionskoefficienter, Justeret R2 og signifikansniveau Justeret R og signifikansniveau Bivariat Fuld model Reduceret Bivariat Fuld model Reduceret (Constant) -72,231 34,154 (Constant) 97,430 42,000 2 Reklameforbrug2 1,927 1,152 Reklameforbrug -0,51 -0,382 3 Antal år i Folketinget3 6,623 7,882 Antal år i Folketinget 4,273 6,801 Opstillet i mediets Opstillet i mediets *** *** *** 587,007*** 617,303*** 584,126*** 4 366,296 383,039 366,296 dækningsområde4 dækningsområde

5 Parttilknytning5: Parttilknytning : Socialdemokratiet 89,674 145,540 Socialdemokratiet -33,888 -121,586 Radikale Venstre -123,412 -48,139 Radikale Venstre 12,023 -100,367 Konservative 82,621 146,860 Konservative -39,537 -143,789 SF -56,966 35,087 SF -21,971 -95,880 Kristendemokraterne -12,024 106,793 Kristendemokraterne 76,492 8,802 Venstre 240,462* 241,9156 230,467* Venstre 11,379 -63,678 Ny Alliance 6,844 226,260 Ny Alliance -64,339 -29,327 Dansk Folkeparti -86,327 19,319 Dansk Folkeparti -46,221 -116,657

2 Justeret R2 0,421 0,405 Justeret R 0,337 0,346 1 N= 88; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Vestjyllands N= 99; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; Kandidater i Østjyllands 2 3 Storkreds. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Antal hele år hidtil valgt til Storkreds. Reklameforbrug i 1000 kroner; Antal hele år hidtil valgt til 4 folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4Som defineret i tabel 12; folketinget med minister-år som dobbelttællende; Kredsene Favrskov, 5 5Enhedslisten er referencekategori. 6P=0,055. Djursland og Skanderborg; Enhedslisten er referencekategori.

Tabel 47l: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i JP Tabel 47k: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i 1 2 Århus Stiftstidende1. Ustandardiserede Århus . Ustandardiserede regressionskoefficienter, Justeret R regressionskoefficienter, Justeret R2 og signifikansniveau og signifikansniveau Bivariat Fuld model Reduceret Bivariat Fuld model Reduceret (Constant) 50,893 48,487 (Constant) 1,365 47,925 2 *** 2 *** Reklameforbrug 4,315 1,523 Reklameforbrug 3,229 0,946 3 *** *** *** Antal år i Folketinget3 22,072*** 15,762*** 18,862*** Antal år i Folketinget 39,828 35,540 36,412 Opstillet i mediets Opstillet i mediets *** *** *** 217,023*** 183,240*** 179,685*** 4 329,446 246,351 229,475 dækningsområde4 dækningsområde

5 5 Parttilknytning : Parttilknytning : * Socialdemokratiet 160,141 102,234 Socialdemokratiet 224,489 -126,838 Radikale Venstre 82,366 205,656* 161,174* Radikale Venstre 13,663 58,423 Konservative -27,823 37,100 Konservative 59,353 -38,817 SF -57,800 72,880 SF -87,940 -46,503 Kristendemokraterne -180,342 -88,915 Kristendemokraterne -142,797 21,338 * Venstre 285,657** 250,643* 249,947*** Venstre 225,173 -22,271 Ny Alliance -5,110 192,002* 144,235* Ny Alliance -36,029 98,021 Dansk Folkeparti -107,026 26,938 Dansk Folkeparti -119,647 -80,823 80 2 2 Justeret R 0,591 0,580 Justeret R 0,367 0,388 1 1 N= 99; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; Kandidater i Østjyllands N= 99; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; Kandidater i Østjyllands 2 3 storkreds uden tillægget Østjylland/Plus. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Storkreds. Reklameforbrug i 1000 kroner; Antal hele år hidtil valgt til folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4De fire Århuskredse; Antal hele år hidtil valgt til folketinget med minister-år som dobbelt- 5 tællende; 4De fire Århus-kredse på baggrund af afsnit 9,3; 5Enhedslisten er Enhedslisten er referencekategori. referencekategori. Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Tabel 47m: Betydende variable for lokal kandidatsynlighed i 1 Den første mulige forklaring understøttes af tabel 48, Nyhedsavisen . Ustandardiserede regressionskoefficienter, Justeret R2 og signifikansniveau der viser forholdet mellem et partis procentvise Bivariat Fuld model Reduceret (Constant) -10,306 19,482 dækning i et medie og den procentvise stemmeandel i Reklameforbrug2 1,817** -0,061 Antal år i Folketinget3 21,862*** 21,625*** 20,145*** mediets primære dækningsområde. Opstillet i mediets *** **6 *** 4 170,613 115,850 115,303 Her er den gennemgående tendens, at de store partier dækningsområde

underdækkes og de små partier overdækkes, men vi Parttilknytning5: Socialdemokratiet 100,506 -49,906 ser også, at der er et vist ensartet forhold mellem, hvor Radikale Venstre 18,490 77,791 Konservative 62,197 55,511 mange vælgere et parti har i avisens potentielle SF -21,660 38,351 vælgerskare og dækningen af partiet. Denne Kristendemokraterne -83,363 0,986 Venstre 108,475 55,707 overensstemmelse kan tolkes således, at medierne Ny Alliance -46,141 57,712 Dansk Folkeparti -39,196 16,663 løbende vurderer partiernes styrkeforhold, og at denne

Justeret R2 0,454 0,474 vurdering, sammen med en række andre faktorer, N= 99; *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001; 1Kandidater i Østjyllands Storkreds. 2Reklameforbrug i 1000 kroner; 3 Antal hele år hidtil valgt til indgår i vægtningen af, hvor meget omtale et parti skal folketinget med minister-år som dobbelttællende; 4De fire Århus-kredse; 5Enhedslisten er referencekategori. 6 P=0.0015. have. (De store udsving for de små partiers vedkommende skyldes reliabilitetsproblemer på grund af få enheder.)

Tabellen er konstrueret med baggrund i stemmetallene for 2007, hvilket naturligvis giver problemer med kausalitetsretningen, hvorfor beregningen ligeledes er foretaget med udgangspunkt i stemmetallene for 2004- valget. Disse viste gennemgående mere ekstreme værdier for partier, der enten gik markant frem eller tilbage ved 2007-valget. Det kan tolkes således, at Tabel 48: Et partis procentvise medieomtale divideret samme partis medierne i deres ”beregning” af, hvor meget plads procentvise stemmeandel i 2007 i mediets dækningsområde. Opdelt på medier og partier. partiet skal have i mediet, tager udgangspunkt i - kraterne Socialdemo- Venstre Det Radikale Konservative De SF kraterne Kristendemo- Folke Dansk Venstre Ny Alliance Enhedslisten dets aktuelle styrke under valgkampen, og det er p arti 2007-tallene selvfølgelig den bedste indikator for.

Partivariablen ”Ny Alliance” er også signifikant i Midtjyllands Avis 0,7 1,1 1,3 1,1 4,7 0,6 0,8 3,6 4,3 Skive Folkeblad 0,4 1,0 2,4 0,8 8,8 0,7 0,5 8,8 9,3 to medier i tabel 47, Skive Folkeblad og Århus Herning Folkeblad 0,8 1,0 1,2 1,0 2,3 0,5 0,7 3,3 7,7 Stiftstidende. Dette kan skyldes stor interesse om Viborg Stifts Folkeblad 0,7 1,0 2,2 1,0 8,6 0,5 0,7 3,6 3,0 lokale kandidater fra partiet i netop disse områder. Dagbladet Holstebro- 0,5 1,0 1,5 1,0 3,5 0,5 0,9 6,4 5,0 Struer Lemvig Folkeblad 0,5 1,0 1,5 1,0 3,6 0,5 0,9 6,9 5,1 Århus Stiftstidende (som det fremgik af afsnit 3,4) Dagbladet Ringkøbing- 0,5 1,0 1,0 1,1 1,1 0,3 0,9 4,9 11,5 Skjern det eneste undersøgte medie, som betegner sig selv Horsens Folkeblad 0,8 1,0 1,0 1,0 6,4 0,8 0,6 2,7 6,7 som regionalt frem for lokalt i registreringen hos Århus Stiftstidende 0,7 0,9 0,9 0,9 5,4 0,6 1,2 3,4 1,1 Danske Dagblades forening, og modellen for Randers Amtsavis 0,8 1,0 1,1 0,9 2,4 0,6 0,7 8,8 3,1 Plus/Østjylland 0,3 1,0 0,7 1,0 34,60,6 0,4 2,4 14,3 JP Århus 0,8 0,9 1,4 0,9 2,9 0,5 1,0 2,9 1,9 Nyhedsavisen 0,7 0,9 1,7 0,9 3,6 0,7 1,0 2,0 1,2 24 timer 0,3 0,9 1,4 0,9 0,0 0,4 1,681 0,9 3,0 Metroxpress 1,0 0,9 0,6 0,9 0,0 0,1 1,5 5,6 3,8 Urban 1,7 0,9 1,7 0,9 0,0 0,0 0,3 1,7 1,0 Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

denne avis skiller sig da også ud fra de andre dagblade.

For Århus Stiftstidendes hovedredaktion er kandidatens lokale tilknytning således ikke i lige så høj grad væsentlig sammenlignet med ”Antal år i folketinget”. De signifikante partivariable tyder (som nævnt ovenfor) samtidig på, at mediet af den ene eller anden grund enten har præferencer for bestemte partier, eller at ”antal år i folketinget” ikke indfanger interessen for bestemte kandidater frem for andre præcist nok.

En supplerende opgørelse over de mest synlige kandidater i Århus Stiftstidende (ikke vist) tyder i retning af den sidste mulighed, da de tre mest synlige kandidater var Anders Samuelsen, en af stifterne af Ny Alliance, Morten Østergaard, som på daværende tidspunkt var politisk ordfører i Radikale Venstre, og Karen Jespersen, som var en særdeles højtprofileret minister. Der er altså gode grunde til at omfatte dem med større journalistisk interesse, end deres år i folketinget umiddelbart ville give dem, hvilket øger partivariablernes signifikansniveau (se evt. bilag 4).

Sammenholder man Århus Stiftstidendes resultat i tabel 47k med mediets manglende direkte definition af et lokalområde samt med resultaterne fra de foretagne interviews med journalister og kandidater, ses det, at avisen har en mere regional dækning af valgkampen. Det betyder, at de lokale kandidater ikke nødvendigvis har så stort et forspring, idet journalistisk interessante kandidater fra hele Østjylland i højere grad inddrages i dækningen.

I den forbindelse er det interessant, at Tabel 49: Overblik over forholdet mellem lokal tilknytning og antal år i folketinget i regressionsanalyser af egenproduceret medieindhold. mediet siden valget har iværksat en Medie Opstillet i mediets Antal år i Dækningsområde / stor relancering, der skal gøre avisen dækningsområde folketinget Folketingsår Midtjyllands Avis 807,943*** 10,4511 77,307 mere lokal og dække Århus tættere – Skive Folkeblad 1178,894*** 16,0222 73,579 altså et fokusskifte i retning af det, Herning Folkeblad 788,349*** 52,361*** 15,056 Horsens Folkeblad 573,488*** 10,562** 54,297 som de andre lokale medier i denne Dagbladet Holstebro- 671,545*** 31,359* analyse har (Fremmen, 2009). Struer 21,415 Lemvig Folkeblad 721,656*** 29,164* 24,745

Dagbladet Ringkøbing- 579,516*** 20,565** 28,180 Billedet i de to undersøgte Skjern Viborg Stifts Folkeblad 617,303*** 7,882 – 4 gratisaviser i tabel 47 minder billedet Århus Stiftstidende 183,240*** 15,762*** 11,625 i Aarhus Stiftstidende med mere Randers Amtsavis 237,217*** -1,684 – 4 fokus på ”kendthed” Plus/Østjylland 383,039*** 6,801 – 4 *** *** JP Århus 246,351 35,540 6,932 Nyhedsavisen 115,850**3 21,625** 5,357 Modellerne i tabel 47a til 47m har *p>0,05; **p<0,01; ***p<0,001 1P=0,062, signifikant i den reducerede model; 2 3 4 varierende forklaringskraft. De fleste P=0,063, signifikant i den reducerede model; P=0.0015; Ikke beregnet, da ”Antal år i folketinget” ikke er signifikant, og derfor ikke kan siges at have nogen betydning for mediedækningen. 82

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

modeller ligger med en justeret R2 på mellem 0,35 og 0,48 for den reducerede model – med Skive Folkeblad og JP Århus som højdespringer med henholdsvis 0,585 og 0,580.

Denne forklaringskraft må siges at være tilfredsstillende, fordi modellerne forsøger at afdække noget så komplekst som mediesynlighed og ikke (som tidligere beskrevet) kan tage højde for kandidaternes egen kampagneindsats eller de mange andre tilfældigheder, som må formodes at opstå i mediedækningen af en valgkamp. Det skal samtidig huskes, at testen som udgangspunkt er konservativ, da der jo i virkeligheden undersøges populationsdata (Thomsen, 1997).

For Midtjyllands Avis og især Randers Amtsavis ligger forklaringskraften noget lavere, og for Randers Amtsavis’ vedkommende nærmer værdien sig med 0,205 det punkt, hvor modellen må siges ikke at være robust. Denne sidste avis er karakteristisk ved (som tidligere omtalt) at have få redaktionelle enheder og få ord om valgkampen, hvilket selvfølgelig betyder, at tilfældig variation og enkelt-historier, opstået på baggrund af en god idé hos enten en kandidat eller en journalist, i højere grad kan påvirke modellen.

Både den klart signifikante variabel ”opstillet i mediets dækningsområde” og et senere offentligt udmeldt redaktionelt skifte også på Randers Amtsavis hen imod ”mere Randers” (Kjærgaard, 2009) tyder imidlertid på, at de lokale kandidater nok også for denne avis’ vedkommende vil være de vigtigste i de kommende valgkampe.

I forhold til det for dette speciale helt centrale spørgsmål, om det er de kendte kandidater eller lokale kandidater, der dominerer, giver tabel 49 en opsummering af dette spørgsmål. Tabellen er en simplere opstilling af resultaterne fra tabel 47a til 47m for de to variable ”kendthed” og ”lokal tilknytning”.

I denne tabel ses det allerede beskrevne mønster, at de århusianske medier skiller sig ud som særligt fokuserede på de siddende folketingskandidater, mens de resterende medier i Øst- og Vestjyllands storkreds har fokus på lokale kandidater fra deres definerede dækningskredse. I tabellen får vi yderligere i kolonnen ”dækningsområde / folketingsår” et indtryk af, hvor lang tid man skal have været folketingsmedlem og/eller minister for at ”hamle op” med den dækning, som de lokale kandidater automatisk får.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

10.4 Delkonklusion – det lokale i fokus Valgkampen i de lokale medier er politikernes og de politiske partiers valgkamp. Det viser analysen af emnevalg, kildefokus og baggrund for de enkelte historiers opståen. De foretagne interviews med kandidater og journalister viser uddybende, at begge parter betragter samarbejdsrelationen som god på det lokale plan – når kandidaten er fra avisens dækningsområde. Når kandidaterne forsøger at bevæge sig ud over deres lokalområde, oplever de, at det er mere vanskeligt at trænge igennem. Parallelt hermed anser de interviewede journalister begivenheder og personer udenfor lokalområdet som mindre interessante.

Dette resultat ville muligvis have været mere nuanceret, hvis undersøgelsen i højere grad havde inkluderet interviews med mere ”kendte” kandidater. Relevansen af dette forbehold bekræftes af indholdsanalysen af, hvilke variable der er afgørende for en kandidats mediesynlighed.

Med afsæt i tabel 45, 46, 47 og 49 viser denne analyse, at kandidatens tilknytning til mediets lokalområde ganske rigtigt er afgørende for synligheden i det pågældende medie, endda i en sådan grad at den i de fleste undersøgte dagblade klart overskygger alle andre forklarende variable. Men samtidig har det antal år, som kandidaten allerede har siddet i folketinget (der i dette speciale operationaliserer ”kendthed”), imidlertid også en ganske stor betydning i de fleste mediers kildeudvælgelse.

Dermed bekræftes antagelsen om, at det at være i en position, hvor man, som Cook skriver, kan definere, hvad der er en nyhed, også har betydning for den lokale synlighedsbias. Til gengæld er det vanskeligt ud fra denne analyse at argumentere for, at mediets politiske tilhørsforhold eller kandidatens kampagnebudget medfører synlighedsbias.

Resultatet viser også, at Århus Stiftstidende, som er det eneste dagblad i undersøgelsen, der angiver sig selv som værende regionalt, på en række parametre skiller sig ud fra de resterende dagblade, mens gratisaviserne synes at have flere træk tilfælles med dette regionale medie, end de har med de resterende lokale dagblade i undersøgelsen. Indholdsanalyserne og de foretagne fokusinterview viser således, at den lokale fordel i Århus Stiftstidende og i gratisaviserne er mindre. Samtidig definerer disse medier ikke i så høj grad officielt deres umiddelbare lokalområde, Århus, som fokusområde.

Dette resultat mht. medierne i denne undersøgelses største by har konsekvenser for undersøgelsens eksterne validitet, og det vil derfor blive diskuteret yderligere i den samlede konklusion.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

11 Konklusion: En lokal fokuseret folketingsvalgkamp – hvor kendthed alligevel dominerer

Hvis man på baggrund af de foretagne analyser skal svare på problemformuleringens spørgsmål om en eventuel lokal politisk bias i en enkelt sætning, ville den lyde som følger mht. valgkampen i 2007: Den lokale kandidat går frem for alt andet.

Analysen har imidlertid også vist, at valgkampen ikke kun er synlig i de lokale dagblade gennem de artikler, som de lokale journalister skriver, men også får sin fremtrædende placering via læserbreve, annoncer og telegramstof. Når disse enheder tages med i analysen, nuanceres billedet af, hvordan valgkampen i 2007 blev synlig i dagbladene.

De relevante læserbreve domineres således ganske vist af lokale forfattere, formentlig delvis på grund af en række regler, der i næsten alle de undersøgte medier tilgodeser disse. Indholdsmæssigt gælder det imidlertid, at de emner, som disse lokale forfattere skriver om, og de kilder, som de omtaler i deres læserbreve, er nationale. Ganske vigtige dele kan således ikke siges at have lokal tilknytning, og læserbrevene kunne, med et andet forfatternavn, med lige så god ret være trykt i et hvilket som helst dansk dagblad.

Dagbladsannoncerne domineres af nationale aktører og af få, kendte, regionale aktører. Omtrent halvdelen af det anslåede annonceforbrug i de undersøgte medier anvendes således af nationale aktører, og Venstre, Konservative og fagbevægelsen er de absolut mest dominerende aktører. Mest bemærkelsesværdigt er det nok i denne forbindelse, at de 20 lokale kandidater, der annoncerer mest, bruger dobbelt så mange penge som de resterende 167 kandidater tilsammen. Især siddende folketingsmedlemmer og kandidater opstillet af Venstre, Konservative og Socialdemokrater synes at have gode annoncefinanser. Der tegner sig altså et tydeligt billede af en bias til fordel for enkelte, allerede etablerede navne og/eller eller meget rige kandidater fra bestemte partier, som pga. økonomisk formåen kan købe sig til markant større synlighed i dagbladene end alle andre.

På telegramsiderne er de kendte landsdækkende folketingsmedlemmer – i særlig grad ministre, partiformænd og ordførere – i fokus. I det omfang omtale af lokale kandidater fra de undersøgte storkredse overhovedet sniger sig ind på telegramsiderne, ser vi igen, at denne domineres af kendte kandidater med folketings- og eventuelt ministererfaring.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

I det egenproducerede medieindhold er billedet ligeledes mere nuanceret, selvom tabel 46 og 47 klart viser, at de lokale kandidater overordnet set er i fokus i denne del af det undersøgte medieindhold.

Medierne i undersøgelsens største by, Århus, markerer sig således med et mere bredt fokus på de siddende folketingsmedlemmer (se tabel 47 og tabel 41 til 44), og kandidaternes folketingserfaring er den næstvigtigste faktor for deres synlighed i de fleste andre medier. Undersøger man alle de undersøgte dagblade i en storkreds under et (tabel 45), ses det igen, at kandidater med folketings- og eventuelt ministererfaring er de mest dominerende.

Det lokale tilhørsforhold er altså meget væsentligt for en kandidats synlighed, men det er ”kendthed” (i dette speciales forstand) også.

Svaret på de spørgsmål, som blev opstillet ud fra teorien, må derfor være, at der er påvist en bias til fordel for de indflydelsesrige kandidater i de lokale dagblade (forventning 1) – især når læserbreve, annoncer, telegramstof og egenproduceret redaktionelt indhold ses under et. Analysen har imidlertid også vist, at der er et solidt lokalt fokus især i det egenproducerede redaktionelle indhold og mht. læserbrevenes forfattere (forventning 3).

Med hensyn til den redaktionelle balance mellem regering og opposition (forventning 2) viser analysen af de enheder, som de lokale medier selv har direkte eller indirekte indflydelse på, at disse er nogenlunde balancerede, især når der tages højde for partiernes lokale størrelse. Uden en analyse af regeringens og oppositionens synlighed i de lokale medier udenfor valgkampen kan det selvfølgelig ikke endegyldigt fastslås, om denne ændrer sig, når valget bliver udskrevet. Der viser sig imidlertid en tydelig forskel, når man sammenligner balancen i det egenproducerede redaktionelle indhold med telegramstoffet, der i denne undersøgelse såvel som i tidligere undersøgelser har vist sig at være bias’ed til fordel for den siddende regering og dens støttepartier i en valgkamp. Tabel 46 viser således, at regeringen og dens støttepartier får næsten samme synlighed som oppositionen i det egenproducerede redaktionelle indhold. I samme retning trækker mange af reglerne for læserbrevssiderne, der også har som formål at modvirke bias.

Den fundne annoncebias har selvfølgelig ingen sammenhæng med redaktionelle prioriteringer, og er derfor ikke relevant for denne forventning.

Det har været ganske vanskeligt at finde evidens for den 4. teoretiske forventning, at dagbladenes værdigrundlag har indflydelse på valgkampsdækningen.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Der er således ikke fundet systematiske anbefalinger på lederplan, og journalisterne har også afvist at være underlagt politisk indblanding i deres kildevalg. I det begrænsede omfang analysen viser, at bestemte partier bliver over- eller underdækket, når der kontrolleres for tredjevariable, kan det i lige så høj grad være udtryk for, at ”kendtheds”variablen og ”egenindsats”variablen ikke er operationaliseret godt nok. Det kan også skyldes, at partierne er stærke i de pågældende mediers områder hvad angår læsere og/eller kampagneaktiviteter. En sådan styrke kan ud fra en praktisk og kommerciel synsvinkel give en synlighedsbias til fordel for disse partier.

Kandidaternes egenindsats er i denne undersøgelse udelukkende operationaliseret ved deres økonomiske formåen, og der er ikke fundet dækning for, at denne egenindsats har direkte effekt på deres synlighed i det lokalt producerede medieindhold. Variablen ”annonceforbrug” giver kun signifikant udslag i et enkelt medie. Herefter er det et vigtigt spørgsmål, om egenindsatsen er operationaliseret godt nok i undersøgelsen. Dette vil blive diskuteret i den metodiske konklusion (se nedenfor). På læserbrevssiderne er de opstillede regler desuden formentlig med til at begrænse effekten af egenindsats, selvom tabel 20 viser en vis variation i kandidaternes læserbrevssynlighed.

Emnemæssigt er både den lokale dækning og telegramdækningen domineret af artikler om valgkampen og politikere frem for artikler om rene politiske emner, mens en stor del af læserbrevene har en art ”rundt om landspolitikken”, hvor hele den politiske situation vendes, som hovedemne.

Kigger man på kilderne, må valgkampen ikke overraskende siges at være politikernes valgkamp, idet dækningen af den i høj grad sker via lokale partimedlemmer, kommunale og regionale politikere og ikke mindst folketingskandidater og -medlemmer som kilder. ”Almindelige mennesker” fylder dog mere i de lokale enheder, når kildebrugen i de nationalt producerede telegramnyheder sammenlignes med kildebrugen i de lokalt egenproducerede enheder. I tilknytning hertil er det værd at bemærke, at journalisterne anser telegramstoffet for at være en mindre vigtig del af avisen – ikke kun for dem selv men også for læserne. Om dette virkeligt er tilfældet kan ikke fastslås uden yderligere undersøgelser.

Helt overordnet viser denne undersøgelses analyser altså, at de lokale dagblade – udenfor Århus – noget firkantet sagt kan betragtes som isolerede enheder i storkredsene med stort fokus på de lokale kandidater. Dette gælder i særlig grad for det egenproducerede redaktionelle indhold og i læserbrevene, hvor særlige regler betyder, at lokale forfattere har de bedste muligheder. Valgkampen er lokal – også selvom læserne potentielt kan stemme på alle kandidater i storkredsen.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Analyserne viser dog samtidigt, at de ”kendte” kandidater fra især Venstre, Konservative og Socialdemokraterne både i kraft af økonomi og definitorisk magt er interessante i medier uden for deres eget lokalområde og derfor kan krydse de lokale grænser via telegramsiderne, ved henvendelser til journalister udenfor eget lokalområde eller ved at bruge deres økonomiske overtag til at indrykke annoncer.

Valgkampen kan derfor siges at være lokal for de fleste og regional for de få, der har økonomi og/eller gennemslagskraft nok til at kunne nå medier, der ligger udenfor deres egen opstillingskreds.

Fravalget i denne undersøgelse af en generel analyse af indholdsbias betyder selvfølgelig, at supplerende studier f.eks. af, om lokale og regionale kandidater bliver beskrevet positivt eller negativt, vil kunne belyse problemformuleringen yderligere. Efter dette forbehold giver denne undersøgelses resultater et interessant billede af, hvilken form for lokal politisk bias, der opstår i valgdækningen.

Den lokale politiske bias ses således både at være helt forskellig fra den nationale politiske bias og som værende på linje med den.

Den lokale bias er helt forskellig fra den nationale, fordi det lokale næsten altid er det vigtigste fokuspunkt for de lokale dagblade. Og den er helt på linje med den nationale bias, fordi de kendte kandidater med definitorisk gennemslagskraft – også her – har mulighed for at krydse kredsgrænserne, at dominere medierne, når de ses under et og få opmærksomhed uden for deres egen lille andedam.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

12 Metodekonklusion

Grundlaget for denne undersøgelse er en række dataindsamlinger og analyser, hvoraf indholdsanalysen af udvalgte dagblade og gratisaviser har været den mest omfattende. Undersøgelsen er løbende blevet suppleret med metodiske overvejelser og justeringer, men i det følgende vil metodens mere grundlæggende anvendelighed blive diskuteret.

Fokusgruppen kunne med fordel have været bredere sammensat, men herudover er det vurderingen, at fokusinterviews og medieportrætter har vist sig brugbare som redskaber til en dybere forståelse af, hvordan medier og kandidater prioriterer i valgkampen og dermed har bidraget væsentligt til besvarelse af problemformuleringen.

I forhold til den ganske omfattende medieanalyse er en række af de metodiske udfordringer allerede blevet diskuteret, hvorfor den følgende diskussion vil være fokuseret om et par væsentlige overordnede problemstillinger.

12.1 Er alt relevant materiale med? Som beskrevet i metodeafsnittet er der i dette speciale truffet en række valg af, hvilke lokale medier der skulle henholdsvis inddrages og udelukkes som undersøgelsesobjekter. Disse valg af nogle medier frem for andre betyder, at analysen ikke kan give et samlet overblik over hele en kandidats mediesynlighed. Dette påvirker ikke del-analyser, der tager udgangspunkt i det enkelte medie (f.eks. regressionsanalyserne i tabel 47), og det udgør heller ikke et problem i hovedparten af den samlede analyse, hvis undersøgelsesfelt jo er begrænset til de undersøgte medier. Kun hvor tendensen for de undersøgte mediers vedkommende kan forventes at være forskelligt fra tendensen for de ikke-undersøgte medier vil denne eksklusion være et problem.

F.eks. vil eksklusionen af nogle medier påvirke annoncevariablens validitet i regressionsanalysen, hvor denne jo bruges som udtryk for det samlede budget til rådighed for kandidaten. De foretagne fokusinterviews afslørede således, at nogle kandidater f.eks. i høj grad fokuserede på lokale ugeaviser i deres annoncering, og de vil i så fald score for lavt på annoncevariablen. Samtidig kan de viste kredsscorer for synlighed (tabel 20, 26 og 46) være systematisk for lave for visse kredse, som også dækkes af dagblade – der ikke er medtaget i analysen – fra andre storkredse.

Eftersom de primære analyser enten foretages med udgangspunkt i det enkelte medie eller specifikt for de undersøgte medier, vurderes dette problem imidlertid ikke at påvirke undersøgelsens validitet i særligt

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

omfattende grad – måske på nær mht. annoncesynligheden, som derfor vil blive diskuteret nærmere i det følgende.

12.2 Er annoncekodningen præcis? Validiteten og reliabileten af annoncekoden er nok dette speciales væsentligste metodemæssige spørgsmål. Denne variabel kan således, som nævnt ovenfor, være systematisk for lav for visse kandidaters vedkommende. Beregningen af annoncernes faktiske pris er også, som allerede beskrevet i afsnit 8.1, ganske vanskelig, og de estimater, som er anvendt her, er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Denne usikkerhed gør sig dog formentlig gældende i lige høj grad for alle kandidater og medfører derfor ikke markant lavere målingsvaliditet men ”kun” til reliabilitetsproblemer.

Med disse forbehold er værdien af kandidaternes annonceforbrug højst interessant, fordi det, så vidt vides, er første gang, at den er forsøgt beregnet i en dansk sammenhæng.

12.3 Kunne kandidaternes egenindsats have været undersøgt og operationaliseret bedre? Annoncevariablen bruges også som et mål for kandidaternes økonomiske formåen, og de ovennævnte forbehold mht. ikke-inkluderede medier og især mht. målingsvaliditet gælder derfor også for denne latente variabel. Som allerede beskrevet i metodeafsnittet måles kun én form for egenindsats, og en del af den manglende forklaringskraft f.eks. i tabel 47 kan formentlig tilskrives, at nogle kandidater simpelthen er mere opsøgende i forhold til medierne end andre. Det er dog, som allerede nævnt i metodeafsnittet, ganske vanskeligt at måle kampagneindsatsen retrospektivt. Man kan forestille sig, at det kunne gøres vha. f.eks. spørgeskemaer til alle kandidater og en bedre kortlægning af deres kampagner, men disse måder har desværre ikke kunnet anvendes i denne undersøgelse, hvis resultater derfor må vurderes ud fra denne begrænsning.

12.4 Er ”kendthed” og indflydelse operationaliseret præcist nok En anden mulig svaghed ved undersøgelsen er metoden med at bruge antal år i folketinget og som minister, som måling af den latente variabel ”kendthed”, der bruges som betegnelse for kandidatens grad af definitorisk magt. Både i de teoretiske og i de empiriske resultater tyder noget nemlig på, at de siddende folketingsmedlemmer, ikke mindst ministrene, i visse tilfælde bør være og er mere interessante end f.eks. folketingsmedlemmer, der eventuelt ”blot” tidligere har været ministre. Det skyldes formentlig, at deres indflydelse og dermed mulighed for at trænge igennem hos journalisterne er højere, hvis de er siddende ministre. Analysen synes herudover at vise, at det også giver større definitorisk magt og dermed synlighed, hvis menige folketingsmedlemmer har ordførerskaber således som f.eks. Morten

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Østergaard har det. Hvis denne antagelse er korrekt, betyder det, at analysen rent faktisk undervurderer effekten af at en politiker er siddende folketingsmedlem eller minister. Denne variabel vurderes generelt at være ganske udforende at operationalisere på en forbedret måde, og indeholder en risiko for at forfalde til anekdotisk vurdering.

12.5 Samlet metodisk konklusion og ekstern gyldighed På trods af de nævnte forbehold, som det er væsentlige at medtage i vurderingen af undersøgelsens resultater, giver disse et godt og nyt indblik i synlighedsbias’en i de lokale dagblades og gratisavisers dækning af valgkampen i 2007 i det udvalgte undersøgelsesområde.

De fundne forskelle mellem Århus-området og de resterende undersøgte medier tyder dog på, at den eksterne validitet af dette speciales resultater kan være følsom overfor lokale mediestrukturer.

I hovedstadsområdet, hvor medierne i endnu højere grad er regionale og nationale, vil billedet således formentlig være som i Århus, hvor ikke-kendte kandidater både har svært ved at trænge igennem lokalt og regionalt. I områder med mange lokalt centrerede dagblade kan billedet forventes at være som i Vestjyllands storkreds, hvor også ikke-kendte kandidater kan trænge igennem lokalt. Derfor skal den lokale mediestruktur overvejes nøje, inden dette speciales konklusioner eventuelt overføres til et andet område i Danmark.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

13 Perspektivering – hvad betyder det så for hvem, der bliver valgt?

Under de otte fokusinterviews til dette speciale spurgte flere af kilderne – journalisterne nysgerrigt, kandidaterne mere forsigtigt nervøst – om man så også kunne sige noget om, hvad de lokale medier betyder for hvem der i sidste ende får stemmerne. Det er naturligvis det helt afgørende spørgsmål, som forfatteren af dette speciale ikke desto mindre vælger at lade være fortsat ubesvaret.

Som beskrevet i indledningen må selv en meget velsmurt person-kampagne formodes at have vanskeligt ved at komme i direkte kontakt med de tusinder af vælgere, som et folketingsmandat som regel kræver. Hvis vi et øjeblik antager, at der er en vis sammenhæng mellem medieomtale og antal personlige stemmer, viser resultaterne af denne undersøgelse, hvilke vanskeligheder en ny kandidat står overfor.

De allerede etablerede og ”kendte” kandidater har således bedre økonomiske muligheder for annoncering, de er – om end i begrænset omfang – synlige på telegramsiderne, og de kan i højere grad end nye kandidater trænge igennem i lokalt producerede artikler udenfor deres egen valgkreds. I store byer eller områder, hvor et medie dækker mange kredse, kan nye kandidater oven i købet have vanskeligt ved at trænge igennem i deres lokale medier også.

Det danske valgsystem betyder, at kandidaternes valg for de fleste partiers vedkommende helt afhænger af, hvor mange personlige stemmer de får i storkredsens enkelte valgkredse. Derfor må det også forventes at være en stor valgmæssig fordel, hvis man som kandidat har mulighed for at få opmærksomhed – gennem annoncer eller via medieomtale – i andre kredse end sin egen.

Analyserne i dette speciale kan give journalister og redaktører på de lokale medier mulighed for at være mere bevidste om egne valg og prioriteringer i folketingsvalgkampen, herunder redskaber til i højere grad at prioritere egne dagsordner frem for kandidaternes kampagneaktiviteter og valgkamp – noget der i høj grad blev efterlyst under de foretagne fokusinterviews.

Undersøgelsen kan også give de politiske kandidater bedre mulighed for at vurdere egne styrker og svagheder i forhold til medierne og en bedre forståelse for disses prioriteringer. En forståelse, vel at mærke, der overskrider den traditionelle idé om, at det er journalisternes og redaktørernes egne politiske synspunkter, som i sidste ende afgør, hvem der kommer i avisen, og hvem der ikke gør.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

For alle vi andre giver analyserne i dette speciale grund til eftertanke om de demokratiske processer omkring kandidaternes kampagner og mediernes redigering. Den giver et bidrag til billedet af, hvordan den nuværende medie- og kredsstruktur har stor indflydelse på, hvem der i sidste ende kan sætte sig i de bløde, grønne plysstole i folketingssalen på Christiansborg.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

14 Kildeliste

Albæk, Erik, Arjen van Dalen & Claes de Vreese, Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere, Hentet fra: http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Centre/Journalistik/Publikationer/PolJourRapp1.ashx

Albæk, Erik, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese (2010) Kunsten at holde balancen - dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007, Odense, Syddansk Universitetsforlag.

Andreassen, Allan (2002) Den politikløse valgkamp, Aalborg, Aalborg Universitet.

Arre, Mikkel (2007) Annonce-boom hos Nyhedsavisen. Hentet fra: http://journalisten.dk/annonce-boom-hos- nyhedsavisen-0

Bille, Lars & Jørgen Elklit (2003) Partiernes medlemmer, Århus, Aarhus Universitetsforlag.

Bro, Peter, Rasmus Jønsson, Søren Schultz Jørgensen & Poul Anders Pedersen (2005) Mediernes valgkamp, Modinet, Odense.

Cook, Timothy E. (2005) Governing with the news, Chicago, The University of Chicago Press.

Dagbladet Holstebro-Struer(2007a) Lokale spidskandidater i Holstebro kredsen, Dagbladet Holstebro-Struer, 25.10.2007

Dagbladet Holstebro-Struer (2007b) Lokale spidskandidater i Struer-Lemvig kredsen, Dagbladet Holstebro- Struer, 25.10.2007

Dagbladet Ringkøbing-Skjern (2007) Mød de lokale kandidater (annonce), Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 31.10.2007.

Danske Dagblades Forening (2007) Dagbladsoversigt. Hentet fra: http://www.danskedagblade.dk/dCMS/application.do

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (2007) Media Scandinavia 2007, København, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (2008) Media Scandinavia 2008, København, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening.

Davidsen-Nielsen, Mette & Troels Mylenberg (2008) "Hvorfor et journalistløfte". i Mylenberg, T. & Bro, P. (Eds.) Et løfte til journalistikken. Odense, Syddansk Universitetsforlag.

Elkjær, Jacob & Mikkel Arre (2008) To år inde i slaget. Hentet fra: http://journalisten.dk/ar-inde-i-slaget.

Elklit, Jørgen (2006) Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber, Århus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Elmelund-Præstekjær, Christian & David Nicolas Hopmann (2008) Teflon og Bullshit? - ti myter om politik, journalistik og valgkampe, Odense, Syddansk Universitetsforlag.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Esser, F (1998) Editorial Structures and Work Principles in British and German Newsrooms. European Journal of Communication, 13, 375-405.

Fico, Frederick, Geri Alumit Zeldes & Arvind Diddi (2004) Partisan and Structural Balance of Local Television Election Coverage if Incumbent and Open Gubernatorial Elections. Journalism & Mass Communication Quarterly, 84, 897-910.

Fremmen, Mathias Bencke (2009) Århus Stiftstidende skal relanceres. Hentet fra: http://journalisten.dk/arhus-stiftstidende-skal-relanceres

Hansen, Tine Brødegaard (2008) Eksperter: Nyhedsavisen i svært annonceprishop. Hentet fra: http://mediawatch.dk/artikel/eksperter-nyhedsavisen-i-svaert-annonce-prishop

Herning Folkeblad (2007) Bliv forarget, begejstret og overrasket, Herning Folkeblad, 08.11.2007.

Hopmann, D. N., E. Albæk & C. H. de Vreese (2010) Incumbency Bonus in Election News Coverage Explained: The Logics of the Political System and the Media Market. Journal of Communication (Endnu ikke offentliggjort).

Hopmann, David Nicolas (2008) Politisk balance i danske TV-nyheder AP "Kodebog" version 1.4. Syddansk Universitet (endnu ikke offentliggjort).

Infomedia (2007) Partierne i medierne. Hentet fra: http://www.infomedia.dk/dk/Materiale/Files/Valg+131107

Interview1, Interview med Allan Boye Thulstrup, Herning Folkeblad. foretaget den 21.08.2009 af Kristian Serge Skov-Larsen..

Interview2, Interview med Anne Domino, Viborg Stifts Folkeblad. foretaget den 22.08.2009 af Kristian Serge Skov-Larsen.

Interview3, Interview med Søren Willumsen, Århus Stiftstidende. foretaget den 06.08.2009 af Kristian Serge Skov-Larsen.

Interview4, Interview med Thomas Schütt, Horsens Folkeblad. foretaget den 31.07.2009 af Kristian Serge Skov-Larsen..

Interview5, Interview med Jonas Dahl, SF. foretaget den 14.08.2009 af Kristian Serge Skov-Larsen.

Interview7, Interview med Steen Konradsen, Konservative. foretaget den 31.07.2009 af Kristian Serge Skov- Larsen.

Interview8, Interview med Stine Lykke, Venstre. foretaget den 31.07.2009 af Kristian Serge Skov-Larsen.

Jørgensen, Jens Kurt, Martin Johansen & Jonas Hvid (2007) Her er kandidaterne.... JP Århus, 25.10.2007

Kahn, K. F. & P. J. Kenney (2002) The Slant of the News: How Editorial Endorsements Influence Campaign Coverage and Citizens' View of Candidates. American Political Science Review, 96, 381-394.

Kjærgaard, Michael (2009) Randers Amtsavis bliver morgenavis - får ny chefredaktør. Hentet fra: http://journalisten.dk/randers-amtsavis-bliver-morgenavis-far-ny-chefredaktor ,

Kramhøft, Peter (2001) Journalistik med omtanke, Århus, Ajour. 95

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Kristensen, Jens Peter (2004) Embedsmænds rådgivning og bistand, København, Finansministeriet.

Larsen, Susanne (2007) Der er mange bud på velfærden, Randers Amtsavis, 13.10.2007

Lombard, Matthew, Jennifer Snyder-Duch & Cheryl Campanella Bracken (2008) Practical Resources for Assessing and Reporting Intercoder Reliability in Content Analysis Research Projects. Hentet fra: http://astro.temple.edu/~lombard/reliability/

Lemvig Folkeblad (2007a) Lokale spidskandidater i Holstebro kredsen, Lemvig Folkeblad, 25.10.2007.

Folkeblad, Lemvig (2007b) Lokale spidskandidater i Struer-Lemvig kredsen, Lemvig Folkeblad, 25.10.2007.

Lund, Anker Brink (2002) Den redigerende magt, Århus, Aarhus Universitetsforlag.

Markussen, Jesper (2007) Haves : Læserbreve Ønskes: underskriver, Lemvig Folkeblad, 02.11.2007.

Midtjyllands Avis (2007) Fakta - kandidater til folketingsvalget. Midtjyllands Avis, 25.10.2007.

Miller, W. L., N. Sonntag & D. Broughton (1989) Television in the 1987 British Election Campaign: Its Content and Influence . Political Studies, 37, 626-651.

Norup, Lars (2007) Koncentreret valgkamp, Viborg Stifts Folkeblad, 30.10.2007.

Pade, Anne Birte & Bjørn Rosengreen (2009) Folketingsvalget den 13. november 2007, Købehavn, Indenrigs- og Socialministeriet.

Schultz, Ida (2006) Bag nyhederne, Frederiksberg, Samfundslitteratur.

Semetko, Holli A. (2003) "Political bias in the media". i Johnston, D. H. (Ed.) Encyclopedia of International Media and Communications. Burlington, Academic Press Inc.

Shoemaker, Pamela J. & Stephen D. Reese (1991) Mediating the Message: Theories of Influence on Mass Media Content New York, Longman.

Skive Folkeblad (2007) Dem kan du stemme på, Skive Folkeblad, 12.11.2007.

Skov-Larsen, Kristian Serge (2006) Den journalistiske dækning af toppolitikere på turné. Journalistica, 1, 87-109.

Skov-Larsen, Kristian Serge (2007a) En vej gennem mediefilteret - Om årsagen til politisk bias hos Ritzaus Bureau i valgkampen i 2005, Ikke udgivet, kan udleveres ved henvendelse til dette speciales forfatter.

Skov-Larsen, Kristian Serge, (2007b) Mediernes behandling af Dansk folkeparti. Ikke udgivet, kan udleveres ved henvendelse til dette speciales forfatter.

Soloski, J. (1989) News reporting and professionalism: some constraints on the reporting of news. Media, Culture and Society, 11, 207-228.

Thomsen, Stine (2009) De borgerlige dominerer medierne, Politiken, 14.06.2009.

Kampen om synligheden – Speciale på cand.public.-studiet af Kristian Serge Skov-Larsen

Thomsen, Søren Risbjerg (1997) Note 3. Om anvendelse af signifikanstests i ikke-stikprøve situationer, Århus, Institut for Statskundskab.

Thomsen, Søren Risbjerg & Jørgen Elklit (2007) "Hvad betyder de personlige stemmer for partiernes tilslutning?" i Andersen, J. G., Andersen, J., Borre, O., Hansen, K. M. & Nielsen, H. J. (Eds.) Det nye politiske landskab. Århus, Academia.

Tresch, A. (2009) Politicians in the Media: Determinants of Legislators' Presence and Prominence in Swiss Newspapers. International Journal of Press/Politics, 14, 67-90.

Vith, Martin (2004) Venstres valgkamphåndbog, Holte, Venstres Landsorganisation.

Vreese, Claes H. de (2001) Election Coverage - New Directions for Public Broadcasting European Journal of Communication, 16, 155-180.

Bilag 1: Kodebog - læserbreve

ID-navn i Spss (position) Beskrivelse Bemærkninger Værdier Kilde

Hver enkelt kodning på Fortløbende Egen ID enkeltkildeniveau får sit eget individuelle løbenummer, som herefter er unikt for hvert kodet læserbrev.

Hver enkelt kodning på Denne kodning er på enkeltkildeniveau. Fortløbende for hvert medie Egen LOKALID enkeltkildeniveau har et lokalt løbenummer for hvert medie, begyndende fra den første kilde i det første læserbrev om valgkamp efter valgets udskrivelse.

Hvert enkelt læserbrev har sit eget Fortløbende for hvert medie Egen ARTIKELNR artikelnr. for hvert medie, begyndende fra det første læserbrev om valgkamp efter valgets udskrivelse.

Dato for læserbrevet. Ååååmmdd Egen DATO

Mediet, hvori læserbrevet optræder. Egen MEDIE 1,00 Midtjyllands Avis 2,00 Skive Folkeblad 3,00 Herning Folkeblad 4,00 Horsens Folkeblad 5,00 Dagbladet Holstebro-Struer 6,00 Lemvig Folkeblad 7,00 Ringkjøbing-Skjern 8,00 Viborg Stifts Folkeblad 9,00 Århus Stiftstidende 10,00 Randers Amtsavis 11,00 Jyllands-Posten 12,00 Nyhedsavisen 13,00 Metroxpress 14,00 Urban

Overskrift på læserbrevet. Tekst Egen OVERSKRIFT

Side i avisen, hvor læserbrevet er. Egen SIDETAL

Hvor lang læserbrevet er målt i Antal ord er valgt som indikator for længde Antal Egen LÆNGDE antal ord. frem for antal tegn for at styrke reliabiliteten ved manuel optælling

Artiklens hovedemne. Når der bruges en eksisterende emneliste frem (Hopmann, EMNE 10,00 Arbejdsløshed for en egenproduceret, er det for at lette 2008) muligheden for i eventuelle senere analyser at 11,00 Skatter, afgifter sammenligne de nationale og lokale mediers emnevalg. 12,00 Erhvervslivet Særligt værdierne 80 til 83 er værd at 13,00 Økonomiske problemer i bemærke, da disse ikke er traditionelle indholdsemner. landbrug, fiskeri En artikels emne bestemmes ved ud fra 14,00 Økonomi og beskæftigelse i gennemlæsning at vurdere, hvad der er artiklens vigtigste emne eller ”vinkel”. Ud fra øvrigt inklusive faglige denne bestemmes værdien af variablen. Hvis konflikter artiklens vigtigste fokus er valgkampsaktiviteter, meningsmålinger eller 20,00 Børn politikerportrætter frem for et politisk emne, 21,00 Ældre kodes emnevariablen med den passende værdi mellem 80 og 83. 22,00 Sundhed For yderligere forklaring se (Hopmann, 2008). 23,00 Lov & orden, vold, kriminalitet 24,00 Velfærd og socialpolitik i øvrigt 30,00 Integration, flygtninge/indvandrere 31,00 Ulandsbistand 32,00 Kunst, kultur, musik, underholdning, kongehuset, sport, religion 33,00 Værdipolitiske emner i øvrigt 40,00 Uddannelse, forskning 50,00 Miljø / natur, miljøregulering af landbrug / fiskeri 51,00 Trafik 52,00 Miljø & trafik i øvrigt 60,00 Demokrati og bureaukrati i EU-systemet 61,00 EU i øvrigt (hvis det omhandler selve EU) 70,00 Forsvar 71,00 Terrorisme 72,00 Krig / konflikt i andre lande 73,00 Udenrigspolitik/forsvar/krig i øvrigt 80,00 Borgere / vælgere i valgkampen 81,00 Politikere i valgkampen 82,00 Mediers håndtering af valgkampen 83,00 Politikere / valgkampen i øvrigt samt meningsmålinger 90,00 Andre emner (undgås i videst muligt omfang)

Forfatterens type. Kilden til denne variabel er ligeledes (Hopmann, FORTYPE 1,00 Journalist: Studievært på (Hopmann, 2008), og forklaringen på de 2008) enkelte kategorier, som bruges til kodningen, nyhedsudsendelsen er herfra: 2,00 Journalist: Journalist bag Politikere som besidder flere poster kodes efter indslaget deres ”vigtigste” post. 3,00 Journalist: Som ekspert, i Disse er (fra toppen): gæsterolle, som kommentator

9,00 Journalist: i anden rolle 12,00 Politiker: Statsminister, 10,00 Politiker: EU-Kommissionen minister 13,00 Politiker: Medlem af 12,00 Politiker: Statsminister, minister Folketinget 13,00 Politiker: Medlem af 14,00 Politiker: Kandidat til Folketinget Folketinget Politiker: Byråd, amtsråd, 18,00 14,00 Politiker: Kandidat til regionsråd (medlem) Folketinget

15,00 Politiker: Menigt partimedlem 16,00 Politiker: Repræsentant for Kommunerne Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen eller Regionerne 17,00 Politiker: (Over-)borgmester i en dansk by 18,00 Politiker: Byråd, amtsråd, regionsråd (medlem) 19,00 Politiker: Byråd, amtsråd, regionsråd (kandidat) 20,00 Politiker: Europaparlamentet (medlem) 21,00 Politiker: Europaparlamentet (kandidat) 22,00 Politiker: Regeringen som én enhed 23,00 Politiker: Oppositionen som én enhed 24,00 Politiker: Et parti som én enhed 25,00 Politiker: Regeringens støttepartier som én enhed 26,00 Politiker: Folketinget som én enhed 27,00 Politiker: Ja-siden som én enhed (til folkeafstemning) 28,00 Politiker: Nej-siden som én enhed (til folkeafstemning) 31,00 Politiker: Anden politiker 32,00 Politisk kommunikationsrådgiver, spindoktor, partisekretær, ministersekretær 40,00 Opinionsmålingsinstitut (repræsentant for) 50,00 Offentlig myndighed (repræsentant for) (inkl. militær og EU) 60,00 International organisation (FN, Europarådet el. lign.) 70,00 Interesseorganisation (repræsentant for) 80,00 Forsker, læge og lign. som eksperter 90,00 Berørte borgere, »tilfældige« på gaden, øjenvidner 91,00 Kirke, trossamfund, religiøs gruppe (repræsentant for) 92,00 Privat firma (repræsentant for) 93,00 Kunstner (musiker, skuespiller, forfatter el. lign.) 98,00 Anden aktør 99,00 Kan ikke defineres

Aktørens (kildens) navn (kun ved Hvis aktøren er nuværende eller tidligere I alt 563 kilder er nummereret og navngivet. Egen FORNAVN politiske aktører). kandidat til folketinget – herunder også nuværende eller tidligere medlemmer – får kilden sit eget individuelle nummer organiseret efter partitilhørsforhold og – mht. nuværende kandidater i Vestjyllands og Østjyllands storkredse – efter opstillingskreds, som i SPSS kobles til aktørens navn.

Kodning på enkeltkildeniveau

Hver enkelt part omtalt i læserbrevet får tildelt Egen PARTNR et nummer i den rækkefølge, denne optræder i læserbrevet. Kodes som FORTYPE. (Hopmann, PARTTYPE 2008)

Kodes som FORNAVN. Egen PARTNAVN

Læserbrevsforfatterens vurdering af Denne variabel defineres som den vurdering, 1 Positiv Egen PARTAFSTAND denne part. som forfatteren af læserbrevet fremkommer 2 Negativ med af den enkelte aktør. For at en aktør skal 3 Neutral/kan ikke kunne vurderes, skal der være tale om et vurderes

direkte værdiladet udsagn om aktøren, eks. ”Fogh gør det godt”, ”Helle vil ruinere landet” eller ”Vi skal genvælge Venstre” Det er disse vurderinger, der kodes for her, og altså ikke om læserbrevet overordnet set formodes at stille den nævnte aktør i et positivt eller negativt lys.

Bilag 2: Kodebog – annoncer samt annoncepriser

ID-navn i Spss (position) Beskrivelse Bemærkninger Værdier Kilde

Hver enkelt annonce har sit eget Fortløbende Egen IDNR individuelle løbenummer.

LokaltID Hver enkelt kodning på Fortløbende Egen enkeltkildeniveau har et lokalt løbenummer for hvert medie, begyndende fra den første kilde i den første annonce om valgkamp efter valgets udskrivelse.

Mediet, hvori annoncen optræder. Egen AVIS 1,00 Midtjyllands Avis 2,00 Skive Folkeblad 3,00 Herning Folkeblad 4,00 Horsens Folkeblad 5,00 Dagbladet Holstebro-Struer 6,00 Lemvig Folkeblad 7,00 Ringkjøbing-Skjern 8,00 Viborg Stifts Folkeblad 9,00 Århus Stiftstidende 10,00 Randers Amtsavis 11,00 Jyllands-Posten 12,00 Nyhedsavisen 13,00 Metroxpress 14,00 Urban

Dato for annoncen. Ååååmmdd Egen DATO

Sidetal, hvor annoncen optræder. Egen SIDE Sektion, hvor annoncen optræder. Egen Sektion

Navnet på den nævnte politiker i Hvis annoncen har en enkelt kandidat i fokus, I alt 563 kilder er nummereret og navngivet i Egen AKT_NAVN annoncen. vil denne blive kodet i denne kategori. specialet. Kilden får sit eget individuelle nummer organiseret efter partitilhørsforhold og efter opstillingskreds, som i SPSS kobles til aktørens navn. Hvis en annonce har flere kandidater i fokus, vil annoncens højde blive delt med antallet af kandidater og kodet som flere separate annoncer. En annonce som har mere end 4 medvirkende politikere, hvad enten disse er kandidater lokalt eller ej, vil blive kodet som tilhørende partiet i næste variabel.

Hvilket parti tilhører den nævnte Hvis annoncen har et parti som afsender, vil 1 Socialdemokraterne Egen PARTI politiker? dette blive kodet i variablen ”parti”. 2 De Radikale Fagbevægelsesannoncer kodes som ”andre” i 3 Konservative denne kategori (se diskussion heraf i 4 SF analysen). 5 Kristendemokraterne Annoncer med partiledere eller andre 6 Dansk Folkeparti kandidater, som stiller op udenfor Østjyllands 7 Venste og Vestjyllands storkredse, bliver kodet efter 8 Ny Alliance partiet, da ingen partiledere ved valget i 2007 9 Enhedslisten stillede op i Vestjyllands eller Østjyllands 10 Andre

storkredse.

Højde i mm som målt i den Millimeter Egen Højde analyserede kopi af avisen

Bredde i mm som målt i den Millimeter Egen bredde analyserede kopi af avisen

Er annoncen en helsidens annonce? 0 Nej Egen helside 1 Ja

Er annoncen en halvsides annonce 0 Nej Egen halvside 1 Ja Sidebredde i mm målt fra spalte til Millimeter Egen Sidebredde spalte i den analyserede kopi af avisen.

Antal spalter, som annoncen fylder. Antal spalter Egen Spalter

Pris uden rabatter Beregnes ved at gange annoncepriserne fra I kroner og øre Egen PRIS tabellen i dette bilag med annoncens højde og antal spalter. I denne beregning ganges variablen højde med mediets faktiske sidebredde (som fremgår af dets annoncemateriale) divideret med den målte sidebredde, for at tage højde for, at nogle af de til analysen brugte materialer ikke er i fuld størrelse.

De to variabler AKT_NAVN og Egen NAVNPARTI PARTI slået sammen, så de annoncer, der ikke har et navn men er indrykket af et parti, får et parti som værdi.

Pris med rabatter Her tages højde for rabatterne, som oplistes i I kroner og øre Egen RABATPRIS tabellen i dette bilag.

Annoncpriser Medie Spalte-mm 1 side ½ side Gentagelsesrabat Midtjyllands Avis1 6,70 27.872 13.936 6* 5 %, 13*10 %, 26*15 %, 52*20 % Skive Folkeblad1 4,20 - - 3*10 %, 13*15 % 26*20 %, 52*25 % Herning Folkeblad1 4,45 18.512 9.256 13* 15 %, 5* 40 % (inden for en uge) Horsens Folkeblad1 7,30 30.368 15.184 3*5 %, 6*7,5 % 13*10 %, 26*15 % 52*20 % Dagbladet Holstebro-Struer1 4,40 13.718 9.152 Samme annonce inden for 6 dage: 50 % på 2. indrykning Lemvig Folkeblad1 4,40 13.718 9.152 Samme annonce inden for 6 dage: 50 % på 2. indrykning Dagbladet Ringkøbing-Skjern1 4,75 14.820 - Samme annonce inden for 6 dage: 50 % på 2. indrykning og 50 % på 3 indrykning. Ellers: 13*10 %, 26* 15 % 52*25 % Viborg Stifts Folkeblad1 4,25 13.260 8.840 13*10 %, 26* 20 % 52*30 % Århus Stiftstidende1 7,70 42.640 22.447 Samme annonce inden for 7 dage: 40 % på 2. indrykning og 50 % på 3 indrykning.

Randers Amtsavis1 5,00 20.800 10.400 4*5 %, 13*10 %, 26*15 %, 52*20 % JP Århus2 12,5 - - - Nyhedsavisen Metroxpress 4 16,5 36.135 17.820 Urban 5 12,3 2*12,5 %, 3* 25 % ,3* 37,5 % 24 timer 3 3 3 3 1 Kilde:Danske Dagblades Forening (2007). 2 Lokale 2009-priser er fundet i Mogenavisen JyllandsPostens Annonceoversigt for 2009, da de ikke optræder i 2007-udgaven af Media Scandinavia (Danske Dagblades Forening 2007). Landsdækkende spaltemm-pris i 2007: 33,5 kr. og i 2009: 33,5 kr. De lokale 2009-priser er derfor ikke justeret. 3 Gratis samannoncering med JP Århus. Solo-annoncering ses ikke for kandidater i valgkampen. 4 Justerede 2009-priser (MetroXpress prisliste 2009). Generel spaltemm-pris 2007: 39,50 og 2009:42,50. 2009-lokal pris på 17,75 er derfor ganget med 0,929. 5 Justerede 2008-priser (Urban Annonceoversigt 2008). Generel spaltemm-pris 2007: 29,25 og 2008: 44,5. 2008-lokalpris på 18,75 er derfor ganget med 0,657. Bilag 3: Kodebog - medier

ID-navn i Spss (position) Beskrivelse Bemærkninger Værdier Kilde

Kodninger på Artikelniveau

LOBENR (1) Hver enkelt kodning på Fortløbende Egen enkeltkildeniveau har sit eget individuelle løbenummer. Dette nummer er unikt for hver kodning i hele specialet.

LO_LOEBENR (2) Hver enkelt kodning på Denne kodning er på enkeltkildeniveau. Fortløbende Egen enkeltkildeniveau har et lokalt løbenummer, begyndende fra den første kilde i den første artikel om valgkamp efter valgets udskrivelse.

Artikelnr (3) Hver artikel har sit eget Fortløbende Egen artikelnummer, begyndende fra den første artikel om valgkamp efter valgets udskrivelse.

DATO (4) Dato for artiklen. Ååååmmdd Egen

OVERSKRI (5) Overskrift på artiklen Tekst Egen

MEDIE (6) Mediet, hvori artiklen optræder Egen 1,00 Midtjyllands Avis 2,00 Skive Folkeblad 3,00 Herning Folkeblad 4,00 Horsens Folkeblad 5,00 Dagbladet Holstebro-Struer 6,00 Lemvig Folkeblad 7,00 Ringkjøbing-Skjern 8,00 Viborg Stifts Folkeblad 9,00 Århus Stiftstidende 10,00 Randers Amtsavis 11,00 Jyllands-Posten 12,00 Nyhedsavisen 13,00 Metroxpress 14,00 Urban

Er artiklen på forsiden af 1. sektion Hvis en artikel har over 10 spaltelinjers tekst, Dikotom Egen ERFORSIDEN (7) af avisen? regnes den for en selvstændig artikel.

Har artiklen en henvisning fra Hvis en artikel har under 10 spaltelinjers tekst, Dikotom Egen FORSIDEHEN (8) forsiden? regnes den for en forsidehenvisning til en artikel inde i avisen.

Hvor lang er artiklen målt i antal Antal ord er valgt som indikator for længde Antal Egen LÆNGDE (9) ord? frem for antal tegn for at styrke reliabiliteten ved manuel optælling (nødvendig i nogle tilfælde; se nedenfor). For medier, hvor den elektroniske udgave af avisen er en pdf-fil, markeres al tekst i artiklen vha. skriftværktøjet i Acrobat Reader, og kopieres efterfølgende over i Word, hvor antallet af ord tælles.

For medier, hvor der elektronisk kun er adgang til såkaldte ”E-pages”, som er en fil med billeder af avisens sider, udvælges artiklen først på baggrund af den elektroniske udgave, hvorefter den slås op i infomedia og al tekst i artiklen kopieres over i Word og tælles. Findes artiklen ikke i infomedia, tælles antal ord i hånden.

For medier, hvor der kun er adgang til en papirudgave af den opsatte avis, udvælges de relevante artikler via denne, og disse slås efterfølgende op i Infomedia. Kan de ikke findes der, tælles artikellængden op i hånden.

Er artiklen produceret på avisen Bureaustof kendes ved en sær-placering i Egen BUREAUSTOF (10) 1,00 Egenproduceret selv, af et bureau, eller af andre avisen under sidehovedet ”bureaustof” eller afdelinger af det pågældende bylinen ”Ritzau”. 2,00 Bureaustof mediehus? Egenproducerede artikler kendes dels ved placering og dels ved journalistens byline, der 3,00 Kan ikke i alle aviser inkluderer en mailadresse, der kan bestemmes bruges til at bestemme journalistens tilknytning. 4,00 Midtjyske Medier Denne variabel er desuden brugt til at adskille 5,00 Østjylland/Plus artikler produceret lokalt eller regionalt i Midtjydske Medier, til at adskille 6,00 Urban lokalesektionerne Plus og Østjylland fra resten 7,00 Mariagerfjord af Aarhus Stiftstidende/Randers Amtsavis samt til at adskille Mariagerfjord-sektionen fra den resterende Randers Amtsavis.

Hvilket hovedemne har artiklen? Når der bruges en eksisterende emneliste frem (Hopmann, EMNE (11) 10,00 Arbejdsløshed for en egenproduceret, er det for at lette 2008) muligheden for i evt. senere analyser at 11,00 Skatter, afgifter sammenligne nationale og lokale mediers emnevalg. 12,00 Erhvervslivet Særligt værdierne 80 til 83 er værd at 13,00 Økonomiske problemer i bemærke, da disse ikke er traditionelle indholdsemner. landbrug, fiskeri En artikels emne bestemmes ved ud fra 14,00 Økonomi og beskæftigelse i gennemlæsning at vurdere, hvad der er artiklens vigtigste emne eller ”vinkel”. Ud fra øvrigt inklusive faglige denne bestemmes værdien af variablen. Hvis konflikter artiklens vigtigste fokus er valgkampsaktiviteter, meningsmålinger eller 20,00 Børn politikerportrætter frem for et politisk emne, 21,00 Ældre kodes emnevariablen med den passende værdi mellem 80 og 83. 22,00 Sundhed For yderligere forklaring se (Hopmann, 2008). 23,00 Lov & orden, vold, kriminalitet 24,00 Velfærd og socialpolitik i øvrigt 30,00 Integration, flygtninge/indvandrere 31,00 Ulandsbistand 32,00 Kunst, kultur, musik, underholdning, kongehuset, sport, religion 33,00 Værdipolitiske emner i øvrigt 40,00 Uddannelse, forskning 50,00 Miljø / natur, miljøregulering af landbrug / fiskeri 51,00 Trafik 52,00 Miljø & trafik i øvrigt 60,00 Demokrati og bureaukrati i EU-systemet 61,00 EU i øvrigt (hvis det omhandler selve EU) 70,00 Forsvar 71,00 Terrorisme 72,00 Krig / konflikt i andre lande 73,00 Udenrigspolitik/forsvar/krig i øvrigt 80,00 Borgere / vælgere i valgkampen 81,00 Politikere i valgkampen 82,00 Mediers håndtering af valgkampen 83,00 Politikere / valgkampen i øvrigt samt meningsmålinger 90,00 Andre emner (skal så vidt muligt undgås!)

Anledningen til, at artiklen bliver Kilden til denne variabet er ligeledes (Hopmann, ANLED (12) 1 Politisk beslutning skrevet? (Hopmann, 2008), og nedenstående forklaring 2008) på de enkelte kategorier, som bruges til 2 International, diplomatisk kodningen, er herfra: hændelse 1 Politisk beslutning i et parlament, regions- 3 Politisk forslag /amts-/byråd,på EU-niveau og lignende (der skal være tale om en konkret beslutning: f.eks. 4 Valgkampsaktivitet lovvedtagelse,lovikrafttrædelse, afstemning, 5 Vox pop nyt direktiv etc.). 2 International, diplomatisk hændelse (krig 6 Samfundshændelse og konflikt, FN, statsbesøg, NATO-møde, 9 Kan ikke defineres internationalt samarbejde, NATO, G8, WTO og lignende) 3 Politisk forslag (der er tale om forslag, ikke en beslutning: et forslag fra en politiker, et parti, interesseorganisation, Europakommissionen og lignende) 4 Valgkampsaktivitet (hvis udgangspunkt er en hændelse, der konkret har fundet sted), f.eks. valgkamp på gaden, duelmøder, politiske demonstrationer, valgresultater og lignende. 5 Vox pop (anledning er en meningsmåling, valgundersøgelser, gadeinterviews med »folket«, rundspørge og lignende) 6 Samfundshændelse (herunder falder alle hændelser, som ikke skyldes politikeres konkrete og direkte handlen), f.eks. katastrofer, kunst & kultur, underholdning, kongehuset, kriminalitet, religion, terror, økonomi, forvaltningsafgørelser, forskningsresultater og lignende. 9 Kan ikke defineres (undgås i videst muligt omfang).

Kilden til nedenstående 8 variable er ligeledes 0 Nej (Hopmann, ISSUE (13) (Hopmann, 2008), og nedenstående forklaring 2008) på de enkelte kategorier, som bruges til 1 Ja kodningen, er herfra: Omtales forslag til politiske tiltag? Nøgleord, som skal være tilstede: Et parti eller en politiker »foreslår«, »lancerer«, »præsenterer«, »fremsætter«, »kommer med et udspil« eller »vil gennemføre« et konkret forslag (hvem et parti peger på som statsminister gælder også som konkret politisk forslag).

Nævnes et eller flere partiers tilslutning og 0 Nej (Hopmann, HORSRACE (14) meningsmålinger? Nøgleord: Partiernes 2008) tilslutning omtales og ordene 1 Ja

»meningsmålinger«, »valgundersøgelse«, »opinionsmålinger« eller et konkret analyseinstitut (Gallup, Epinion, Vilstrup, Megafon m.fl.) nævnes?

Omtales strategi og spindoktorer? Nøgleord: 0 Nej (Hopmann, STRATEGI (15) Der tales om politikeres »strategi« eller 2008) »taktik« til valget eller deres brug af 1 Ja

»spindoktorer«, »pressesekretær« eller (medie-/kommunikation-/presse- )»rådgivere«.

Diskuteres der, hvordan medierne, 0 Nej (Hopmann, METADISK (16) journalister dækker eller ikke dækker 2008) (aspekter af) valgkampen/ 1 Ja

politikerne?

Omtales der en konflikt? Nøgleord: Er der 0 Nej (Hopmann, KONFLIKT (17) »konflikt«, »splid«, »strid«, »uenighed«, 2008) »angreb« eller »kamp« i grupper (som f.eks. 1 Ja

partier eller regeringen) eller mellem personer?

Omtales økonomiske konsekvenser af noget? 0 Nej (Hopmann, ØK_KONSE (18) Nøgleord: »Økonomiske konsekvenser« eller 2008) noget »koster« eller »betyder økonomisk, 1 Ja

at...«.

Bruges en eller flere berørte borgere til at 0 Nej (Hopmann, PERS_EKS (19) eksemplificere indslagets kerne? Dette kan 2008) også inkludere f.eks. gadevoxpop til at 1 Ja

understrege resultater fra en meningsmåling.

Omtales nogens ansvar for noget? Nøgleord: 0 Nej (Hopmann, ANSVAR (20) Det er en aktørs »ansvar at...«, »skyld at...« 2008) eller »opgave at...« at gøre noget konkret. 1 Ja

Kodninger på enkeltkildeniveau

Aktørens(kildens) nummer i Fortløbende for hver enkelt artikel AKTNR (21) artiklen.

Aktørens (kildens) type. Kilden til denne variabel er ligeledes (Hopmann, AKTTYPE (22) 1,00 Journalist: Studievært på (Hopmann, 2008) og forklaringen på de 2008) enkelte kategorier, som bruges til kodningen, nyhedsudsendelsen er herfra: 2,00 Journalist: Journalist bag Politikere som besidder flere poster kodes efter indslaget deres ”vigtigste” post. 3,00 Journalist: Som ekspert, i Disse er (fra toppen): gæsterolle, som kommentator

9,00 Journalist: i anden rolle 12,00 Politiker: Statsminister, 10,00 Politiker: EU-Kommissionen minister 13,00 Politiker: Medlem af 12,00 Politiker: Statsminister, minister Folketinget 13,00 Politiker: Medlem af 14,00 Politiker: Kandidat til Folketinget Folketinget 18,00 Politiker: Byråd, amtsråd, 14,00 Politiker: Kandidat til regionsråd (medlem) Folketinget

15,00 Politiker: Menigt partimedlem

16,00 Politiker: Repræsentant for Kommunerne Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen eller Regionerne 17,00 Politiker: (Over-)borgmester i en dansk by 18,00 Politiker: Byråd, amtsråd, regionsråd (medlem) 19,00 Politiker: Byråd, amtsråd, regionsråd (kandidat) 20,00 Politiker: Europaparlamentet (medlem) 21,00 Politiker: Europaparlamentet (kandidat) 22,00 Politiker: Regeringen som én enhed 23,00 Politiker: Oppositionen som én enhed 24,00 Politiker: Et parti som én enhed 25,00 Politiker: Regeringens støttepartier som én enhed 26,00 Politiker: Folketinget som én enhed 27,00 Politiker: Ja-siden som én enhed (til folkeafstemning) 28,00 Politiker: Nej-siden som én enhed (til folkeafstemning) 31,00 Politiker: Anden politiker 32,00 Politisk kommunikationsrådgiver, spindoktor, partisekretær, ministersekretær 40,00 Opinionsmålingsinstitut (repræsentant for) 50,00 Offentlig myndighed (repræsentant for) (inkl. militær og EU) 60,00 International organisation (FN, Europarådet el. lign.) 70,00 Interesseorganisation (repræsentant for) 80,00 Forsker, læge og lign. som eksperter 90,00 Berørte borgere, »tilfældige« på gaden, øjenvidner 91,00 Kirke, trossamfund, religiøs gruppe (repræsentant for) 92,00 Privat firma (repræsentant for) 93,00 Kunstner (musiker, skuespiller, forfatter el. lign.) 98,00 Anden aktør 99,00 Kan ikke defineres Aktørens (kildens) navn (kun ved Hvis aktøren er nuværende eller tidligere I alt 563 kilder er nummereret og navngivet i AKT_NAVN (23) politiske aktører). kandidat til folketinget – herunder også specialet. nuværende eller tidligere medlemmer – får kilden sit eget individuelle nummer organiseret efter partitilhørsforhold og – for nuværende kandidater i Vestjyllands og Østjyllands storkredse vedkommende – efter opstillingskreds, som i SPSS kobles til aktørens navn.

Den politiske aktørs (kildens) Her kodes rækkefølgen for de navngivne Fortløbende for hver enkelt artikel POLAKTNR (24) nummer i artiklen (kun ved politiske aktører. politiske aktører).

Om aktøren (kilden) er nævnt, I ”aktørpræsentation” angives, om kilden er AKT_PRAE (25) 1,00 Nævnt omtalt eller citeret. Kodes for alle citeret, omtalt eller nævnt i artiklen. Et direkte aktører. citat er i dagbladene angivet ved citattegn eller 2,00 Omtalt tankestreg og sluttes oftest af med ”, siger 3,00 Citeret Mogens Jensen til Dagbladet” eller lign. En omtale er, hvor den enkelte kildes politiske holdning eller holdning til andre spørgsmål bliver omtalt uden direkte at citere den pågældende. F.eks. ”Helle Thorning-Schmidt vil derimod opsige folkeskoleforliget”. At være nævnt vil sige, at navnet blot er nævnt uden omtale af politik eller holdninger. F.eks. ”Anne-Marie Meldgaard er opstillet i Århus Syd-kredsen” eller ”I dag besøger Helge Sander AU-HIH”.

Hvis kilden både er citeret og omtalt eller nævnt kodes ”citeret”. Hvis kilden både er omtalt og nævnt kodes ”omtalt”.

Om aktøren (kilden) er nævnt, Vægtningen er konstrueret således, at et citat i AKT_PREAENY (26) 1,00 Nævnt omtalt eller citeret. Kodes for alle en artikel vægter fem gange så meget som blot aktører. at blive nævnt. Denne vægt er baseret på en 3,00 Omtalt gennemgang af 20 artikler, hvor hver enkelt 5,00 Citeret kildes ”fylde” er analyseret. Aktørens synlighed i artiklen. Den afhængige variabel ”mediescore” er en SYNLIGHEDSSCORE samlet summering af en kandidats synlighed i (27) det pågældende medie. For hver aktør i hver artikel beregnes: Artikellængde Aktør AP Aktør APAktør AP

hvor AP er værdien i AKT_PREAENY Artikellængden indgår i beregningen, fordi et helsides solointerview selvfølgelig bør tælle mere end en kort notits, og disse to faktorer vægtes sammen for hver enkelt omtale. Den samlede mediescore kan derfor ganske simpelt forstås, som det antal ord i en artikel, som den pågældende kandidat ”fylder”.

Hvilket parti tilhører aktøren 1 Socialdemokraterne Parti (28) (kilden)? (kun ved politiske 2 De Radikale aktører). 3 Konservative 4 SF 5 Kristendemokraterne 6 Dansk Folkeparti 7 Venste 8 Ny Alliance 9 Enhedslisten 10 Andre

Bilag 4: Kandidatoversigt Aktør nr Aktørnavn Opstillingskreds Parti Opstillet i flere kredse Folketingserfaring Ministererfaring I alt 80.101 Anne-Marie Meldgaard Århus Syd Socialdemokraterne nej 17 0 17 80.102 Marianne Saxtoft Århus Syd De Radikale nej 0 0 0 80.103 Tom Behnke Århus Syd De Konservative nej 13 0 13 80.104 Jonas Dahl Århus Syd SF nej 0 0 0 80.105 Anne Bjerregaard Århus Syd Kristendemokraterne Århus Vest 0 0 0 80.106 Jette Skive Århus Syd Dansk Folkeparti nej 0 0 0 80.107 Eyvind Vesselbo Århus Syd Venstre nej 6 0 6 80.109 Sarah Victoria Bruun Århus Syd Enhedslisten nej 0 0 0

80.201 René Skau Björnsson Århus Vest Socialdemokraterne nej 9 0 9 80.202 Zenia Stampe Mortensen Århus Vest De Radikale nej 0 0 0 80.203 Rasmus Sømod Århus Vest De Konservative nej 0 0 0 80.204 Eigil Andersen Århus Vest SF nej 0 0 0 80.205 Anne Bjerregaard Århus Vest Kristendemokraterne Århus Syd 0 0 0 80.206 Per Dalgaard Århus Vest Dansk Folkeparti nej 4 0 4 80.207 Mette Madsen Århus Vest Venstre nej 0 0 0 80.209 Jette Jensen Århus Vest Enhedslisten nej 0 0 0

80.301 Hüseyin Arac Århus Nord Socialdemokraterne nej 2 0 2 80.302 Morten Skovsted Århus Nord De Radikale nej 0 0 0 80.303 Nicolaj Bang Århus Nord De Konservative nej 0 0 0 80.304 Jane Alrø Sørensen Århus Nord SF nej 0 0 0 80.305 Per Breindahl1 Århus Nord Kristendemokraterne Favrskov 0 0 0 80.306 Anna Rosbach Andersen Århus Nord Dansk Folkeparti nej 0 0 0 80.307 Bünyamin Simsek Århus Nord Venstre nej 0 0 0 80.309 Søren Egge Rasmussen Århus Nord Enhedslisten nej 0 0 0

80.401 Svend Auken Århus Øst Socialdemokraterne nej 36 13 49 80.402 Morten Østergaard Århus Øst De Radikale nej 2 0 2 80.403 Henriette Kjær Århus Øst De Konservative nej 13 4 17 80.404 Pernille Frahm Århus Øst SF nej 5 0 5 80.405 Torben Jensen Århus Øst Kristendemokraterne nej 0 0 0 80.406 Per Frøkjær Århus Øst Dansk Folkeparti nej 0 0 0 80.407 Ulrik Kragh Århus Øst Venstre nej 0 0 0 80.409 Per Clausen Århus Øst Enhedslisten nej 2 0 2 Aktør nr Aktørnavn Opstillingskreds Parti Opstillet i flere kredse Folketingserfaring Ministererfaring I alt 80.501 Leif Lahn Jensen Djurskredsen Socialdemokraterne nej 0 0 0 80.502 Morten Bang Sørensen Djurskredsen De Radikale nej 0 0 0 80.503 Benny Hammer Djurskredsen De Konservative nej 0 0 0 80.504 Kirstine Bille Djurskredsen SF nej 0 0 0 80.505 Bjarne Nederby Jessen1 Djurskredsen Kristendemokraterne Hedensted 0 0 0 80.506 Morten Messerschmidt Djurskredsen Dansk Folkeparti nej 2 0 2 80.507 Anne-Mette Winther Christiansen Djurskredsen Venstre nej 2 0 2 80.509 Steen Nymann Djurskredsen Enhedslisten nej 0 0 0

80.601 Torben Hansen Randers Nord Socialdemokraterne nej 6 0 6 80.602 Camilla Gade Randers Nord De Radikale nej 0 0 0 80.604 Jette Møller Randers Nord SF nej 0 0 0 80.605 Mathias Kirkegaard Randers Nord Kristendemokraterne nej 0 0 0 80.606 Morten Dreyer Randers Nord Dansk Folkeparti nej 0 0 0 80.607 Annamarie Sparre Randers Nord Venstre nej 0 0 0 80.609 Marie-Louise Laursen Randers Nord Enhedslisten nej 0 0 0

80.701 Maja Panduro Randers Syd Socialdemokraterne nej 0 0 0 80.702 Mads Sand Randers Syd De Radikale nej 0 0 0 80.703 Martabolette Stecher Randers Syd De Konservative nej 0 0 0 80.704 Erik Poulsen Randers Syd SF nej 0 0 0 80.705 Susan Lundgren Andersen Randers Syd Kristendemokraterne nej 0 0 0 80.706 Martin Skjødt Poulsen Randers Syd Dansk Folkeparti nej 0 0 0 80.707 Michael Aastrup Jensen Randers Syd Venstre nej 2 0 2 80.709 Henrik Qvist Randers Syd Enhedslisten nej 0 0 0

80.801 Iben Sønderup Favrskov Socialdemokraterne nej 0 0 0 80.802 Marianne Madsen Favrskov De Radikale nej 0 0 0 80.803 Niels Chr. Selchau-Mark Favrskov De Konservative nej 0 0 0 80.804 Michael Tersbøl Favrskov SF nej 0 0 0 80.805 Per Breindahl Favrskov Kristendemokraterne Århus Nord 0 0 0 80.806 Jette Plesner Dali Favrskov Dansk Folkeparti nej 0 0 0 80.807 Karen Jespersen Favrskov Venstre nej 14 8 22 80.809 Peder Meyhoff Favrskov Enhedslisten nej 0 0 0

80.901 Kirsten Brosbøl Skanderborg Socialdemokraterne nej 2 0 2 80.902 Kåre Albrechtsen Skanderborg De Radikale nej 0 0 0 Aktør nr Aktørnavn Opstillingskreds Parti Opstillet i flere kredse Folketingserfaring Ministererfaring I alt 80.903 Anne Haarmark Skanderborg De Konservative nej 0 0 0 80.904 Mogens Bedsted Skanderborg SF nej 0 0 0 80.905 Bjarne Kallesø Skanderborg Kristendemokraterne nej 0 0 0 80.906 Kim Christiansen Skanderborg Dansk Folkeparti nej 0 0 0 80.907 Kim Andersen Skanderborg Venstre nej 9 0 9 80.909 Anders Svenningsen Skanderborg Enhedslisten nej 0 0 0

81.001 Henrik Dam Kristensen Horsens Socialdemokraterne nej 14 7 21 81.002 Rabih Azad-Ahmad Horsens De Radikale nej 0 0 0 81.003 Per Løkken Horsens De Konservative nej 0 0 0 81.004 Sanne Rubinke Horsens SF nej 0 0 0 81.005 Ib Eriksen Horsens Kristendemokraterne nej 0 0 0 81.006 Hans Kristian Skibby Horsens Dansk Folkeparti nej 2 0 2 81.007 Irene Simonsen Horsens Venstre nej 6 0 6 81.009 Bent Hindrup Andersen Horsens Enhedslisten nej 4 0 4

81.101 Jan Friis Hedensted Socialdemokraterne nej 0 0 0 81.102 Nils Sjøberg Hedensted De Radikale nej 0 0 0 81.103 Anette Elise Pedersen Hedensted De Konservative nej 0 0 0 81.104 Lasse Eriksen Hedensted SF nej 0 0 0 81.105 Bjarne Nederby Jessen1 Hedensted Kristendemokraterne Djurskredsen 0 0 0 81.106 Erik Kvist Hedensted Dansk Folkeparti nej 0 0 0 81.107 Troels Lund Poulsen Hedensted Venstre nej 6 0 6 81.109 Jon Rostgaard Bojesen Hedensted Enhedslisten nej 0 0 0

88.005 Kirsti Nørgård Haven Clausen Uden opstillingskreds Kristendemokraterne nej 0 0 0 88.008 Kurt Helge Andersen Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.099 Janus Kramer Møller Uden opstillingskreds Udenfor partierne nej 0 0 0 88.105 Søren Besenbacher Kjeldsen Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.108 Lars Bro Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.205 Lenette G. Schultz-Knudsen Uden opstillingskreds Kristendemokraterne nej 0 0 0 88.208 Benjamin Dickow Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.308 Regin Glob Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.408 Gert Haue Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.508 Mikkel Freltoft Krogsholm Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.608 Louis Mogensen Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 88.708 Marcus Sabri Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 Aktør nr Aktørnavn Opstillingskreds Parti Opstillet i flere kredse Folketingserfaring Ministererfaring I alt 88.808 Anders Samuelsen Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 3 0 3 88.908 Thomas Kristian Skaarup Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 89.008 Astrid Wierzba Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0

90.101 Helle Dam Struer Socialdemokraterne nej 0 0 0 90.102 Poul Erik Christensen1 Struer De Radikale Skive 2 0 2 90.103 Martin Kaasgaard Struer De Konservative nej 0 0 0 90.104 Kristen Touborg Struer SF nej 13 0 13 90.105 Jakob From Høeg Struer Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.106 Inge W. Nielsen Struer Dansk Folkeparti nej 0 0 0 90.107 Steffen H. Damsgaard Struer Venstre nej 0 0 0 90.109 Frederik Madsen Struer Enhedslisten nej 0 0 0

90.201 Peder Christensen Skive Socialdemokraterne nej 0 0 0 90.202 Poul Erik Christensen2 Skive De Radikale Struer 2 0 2 90.203 Per Østergaard Skive De Konservative nej 0 0 0 90.204 Steen Gade Skive SF nej 20 0 20 90.205 Elisabeth Wagner Olsen Skive Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.206 Leif Lund Skive Dansk Folkeparti nej 0 0 0 90.207 Inger Støjberg Skive Venstre nej 6 0 6 90.209 Emil Axelgaard Skive Enhedslisten nej 0 0 0

90.301 Jens Chr. Lund Viborg Vest Socialdemokraterne nej 2 0 2 90.302 Erika Lorentsen1 Viborg Vest De Radikale Viborg Øst 0 0 0 90.303 Søren Pape Poulsen Viborg Vest De Konservative nej 0 0 0 90.304 Sidsel Homann Viborg Vest SF nej 0 0 0 90.305 Per Holbo Rasmussen Viborg Vest Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.306 Bente Kronborg Holst Viborg Vest Dansk Folkeparti nej 0 0 0 90.307 Henrik Fruergaard Viborg Vest Venstre nej 0 0 0 90.309 Flemming Gundersen Viborg Vest Enhedslisten nej 0 0 0

90.401 Merete Villsen Viborg Øst Socialdemokraterne nej 0 0 0 90.402 Erika Lorentsen2 Viborg Øst De Radikale Viborg Vest 0 0 0 90.403 Peter Ruby Viborg Øst De Konservative nej 0 0 0 90.404 Nikolaj Tuxen Viborg Øst SF nej 0 0 0 90.405 Ingrid Bak Viborg Øst Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.406 Jesper Langballe1 Viborg Øst Dansk Folkeparti Silkeborg Nord 6 0 6 Aktør nr Aktørnavn Opstillingskreds Parti Opstillet i flere kredse Folketingserfaring Ministererfaring I alt 90.407 Kristian Pihl Lorentzen Viborg Øst Venstre nej 2 0 2 90.409 Flemming Gundersen Viborg Øst Enhedslisten nej 0 0 0

90.501 Berit K.H. Mønsted Silkeborg Nord Socialdemokraterne nej 0 0 0 90.502 Andreas Steenberg1 Silkeborg Nord De Radikale Silkeborg Syd 0 0 0 90.503 Anna Margrethe Engbæk Silkeborg Nord De Konservative nej 0 0 0 90.504 Naja Kjær Silkeborg Nord SF nej 0 0 0 90.505 Peder Svinth Silkeborg Nord Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.506 Jesper Langballe2 Silkeborg Nord Dansk Folkeparti Viborg Øst 6 0 6 90.507 Steen Mikkelsen Silkeborg Nord Venstre nej 0 0 0 90.509 Jørgen Madsen Silkeborg Nord Enhedslisten nej 0 0 0

90.601 Thomas Jensen Silkeborg Syd Socialdemokraterne nej 0 0 0 90.602 Andreas Steenberg2 Silkeborg Syd De Radikale Silkeborg Nord 0 0 0 90.603 Steen Konradsen Silkeborg Syd De Konservative nej 0 0 0 90.604 Hans Okholm Silkeborg Syd SF nej 0 0 0 90.605 Michael D.F. Sørensen Silkeborg Syd Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.606 Dennis Flydtkjær1 Silkeborg Syd Dansk Folkeparti Ringkøbing-Skjern 0 0 0 90.607 Mads Rørvig Silkeborg Syd Venstre nej 0 0 0 90.609 Lene Fruelund Silkeborg Syd Enhedslisten nej 0 0 0

90.701 Charlotte Juhl Andersen Ikast-Brande Socialdemokraterne nej 0 0 0 90.703 Ove Nørholm Ikast-Brande De Konservative nej 0 0 0 90.704 Knud Erik Nielsen Ikast-Brande SF nej 0 0 0 90.705 Tove Videbæk Ikast-Brande Kristendemokraterne Ringkøbing-Skjern 7 0 7 90.706 Martin Jonassen Ikast-Brande Dansk Folkeparti nej 0 0 0 90.707 Helge Sander Ikast-Brande Venstre nej 16 6 22 90.709 Torben A. Hansen Ikast-Brande Enhedslisten nej 0 0 0

90.801 Mogens Jensen Herning Syd Socialdemokraterne nej 2 0 2 90.802 Johs. Poulsen1 Herning Syd De Radikale Holstebro 2 0 2 90.803 Alex Pedersen Herning Syd De Konservative nej 0 0 0 90.804 Michael Thomsen Herning Syd SF nej 0 0 0 90.805 Jens Ove Kjeldsen Herning Syd Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.806 Claus Klemmensen Herning Syd Dansk Folkeparti nej 0 0 0 90.807 Stine Lykke Herning Syd Venstre nej 0 0 0 90.809 Kurt Olesen Herning Syd Enhedslisten nej 0 0 0 Aktør nr Aktørnavn Opstillingskreds Parti Opstillet i flere kredse Folketingserfaring Ministererfaring I alt 90.901 Anne Marie Christensen Herning Nord Socialdemokraterne nej 0 0 0 90.903 Jan Møller Herning Nord De Konservative nej 0 0 0 90.904 Ulla Blok Herning Nord SF nej 0 0 0 90.905 Christian Bjerre Herning Nord Kristendemokraterne nej 0 0 0 90.906 Christian H. Hansen1 Herning Nord Dansk Folkeparti Holstebro 9 0 9 90.907 Kristian Jensen Herning Nord Venstre nej 9 3 12 90.909 Lars Dohn Herning Nord Enhedslisten nej 0 0 0

91.001 Jens Peter Vernersen Holstebro Socialdemokraterne nej 13 0 13 91.002 Johs. Poulsen2 Holstebro De Radikale Herning Syd 2 0 2 91.003 Per Ørum Jørgensen Holstebro De Konservative nej 2 0 2 91.004 Nils Brøgger Jakobsen Holstebro SF nej 0 0 0 91.005 Simon Bjerre Holstebro Kristendemokraterne nej 0 0 0 91.006 Christian H. Hansen2 Holstebro Dansk Folkeparti Herning Nord 9 0 9 91.007 Søren Gade Holstebro Venstre nej 6 3 9 91.009 Emil Axelgaard Holstebro Enhedslisten nej 0 0 0

91.101 Marianne Kamp Ringkøbing-Skjern Socialdemokraterne nej 0 0 0 91.102 Claus Brodtkorb Ringkøbing-Skjern De Radikale nej 0 0 0 91.103 Anne Hansen Ringkøbing-Skjern De Konservative nej 0 0 0 91.104 Peder Sørensen Ringkøbing-Skjern SF nej 0 0 0 91.105 Tove Videbæk2 Ringkøbing-Skjern Kristendemokraterne Ikast-Brande 7 0 7 91.106 Dennis Flydtkjær2 Ringkøbing-Skjern Dansk Folkeparti Silkeborg Syd 0 0 0 91.107 Jens Kirk Ringkøbing-Skjern Venstre nej 0 0 0 91.109 Jonas Holm Klange Ringkøbing-Skjern Enhedslisten nej 0 0 0

98.005 Michael G. Fischer Uden opstillingskreds Kristendemokraterne nej 0 0 0 98.008 Jørn Grønkjær Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 98.099 Ejgil Kølbæk Uden opstillingskreds Udenfor partierne nej 0 0 0 98.105 Per Jacobsen Uden opstillingskreds Kristendemokraterne nej 0 0 0 98.108 Birgitte Hansen Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 98.208 Kaare Meier Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 98.308 Leif Mikkelsen Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 6 0 6 98.408 Vibeke Riemer Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 98.508 Ole Theill Sørensen Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0 98.608 Kenneth Tønning Uden opstillingskreds Ny Alliance nej 0 0 0