Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Hurtig normalisering på Christiansborg efter euro-drama Euro-nejet får umiddelbart kun få indenrigspolitiske konsekvenser, viser Ugebrevets analyse - Dog er nye forbeholdsafstem- ninger skudt flere år ud i fremtiden, og finansloven bliver måske strammet en ekstra tand - Meningsmålinger sporer ikke noget folkeligt oprør mod ja-partier - De Radikale vil profilere sig som beskyttere af mindretallet: Eurotilhængerne

Der er en skærende kontrast imellem det dramatiske euro-nej og de politiske konsekvenser, nejet får. På langt de fleste felter bliver det business as usual, viser Ugebrevets analyse. Dog tyder det på, at regeringen nu er mere optaget af at hele forbindelsen til befolkningen end af at imødekomme nej-partierne i Folketinget. Under alle omstændigheder ventes det at fremgå af statsministerens åbningstale, at folkehøringerne skal fortsætte - og udbygges. Ellers kan det fastslås, at Nyrup bliver. At Jelved bliver. De borgerlige ledere render heller ikke af pladsen, selvom en ud af fire borgerlige vælgere stemte nej. Henrik Dam Kri- stensen er fremdeles en potentiel afløser for Nyrup. Finansloven ventes fortsat gennemført med SF og CD i de centrale roller. Måske bliver den lidt strammere end tidligere planlagt, men der bliver næppe tale om store justeringer. Regeringen har - trods nejet - ingen planer om at ændre det mandat, den har fået i forhold til EUs regeringskonference og topmødet i Nice. Det har nej-siden ellers krævet. De Radikale modererer ikke deres EU-politik. Tværtimod. Folketingsgruppen vedtog i fredags at gøre EU-politikken mere offensiv - ud fra en strategisk overvejelse om, at en række af ja- partierne vil gøre det modsatte. Nogle konsekvenser har nejet dog. Den påtænkte folkeafstemning om forsvarsforbe- holdet er lagt død på ubestemt tid. Det samme er - naturligt nok - dansk deltagelse i den ØMUen tredje fase. Ugebrevets analyse af nejets politiske konsekvenser gennemgås mere detaljeret i det følgende. Nyrup svækket - men hvor længe? Det er evident, at det danske euro-nej er et enormt personligt nederlag for , der har lagt megen prestige i at bringe et ja hjem. Nejet vil i hvert fald ikke for- længe hans karriere i dansk politik. ØMU-afstemningen skulle være kronen på hans politiske værk. Det skulle give ham en hårdt tiltrængt sejr, der kunne sikre ham momentum frem til folketingsvalget, der kan komme så tidligt som om et halvt år. Den socialdemokratisk ledede regering har op igennem 90’erne bragt orden i den danske økonomi - dels fordi der var behov for det i almindelighed, men i høj grad også fordi den gerne ville gøre Danmark klar til at indtræde i ØMUens tredje fase. Den drøm er nu foreløbig bristet. Det er ganske vist tænkeligt, at vi skal stemme om ØMUen igen på et senere tidspunkt, men det bliver næppe under Poul Nyrups ledelse. Spørgsmålet er dog, hvor svækket Nyrup vil være, efter et par uger. Står der nogen klar i kulissen til at afløse ham? Skulle Danmark sende Frank Jensen til Nice-topmødet? Eller ? Tanken forekommer ikke indlysende rigtig. Nyrup er såret, men ikke færdig. Det er heller ikke utænkeligt, at mange socialdemokratiske vælgere har benyttet EU-afstemningen til at rase ud over deres alfaderlige leder - og at de nu, bagefter, er lidt gladere, lidt mere tilfredse, fordi de har fået lov til at lufte deres frustrationer. I øvrigt var Nyrup svækket i forvejen, og afstemningen har ikke gjort denne svækkelse afgørende større. Den positive effekt for statsministeren af et ja ville i hvert fald have været større, end den negative konsekvens af nejet er blevet. Nej-sejren er ikke kun et nederlag for Nyrup. Også Marianne Jelved, der som økono- miminister har været en markant fortaler for projektet, må tage nederlaget på sin kappe. Hun har ingen umiddelbare planer om at løbe af pladsen, melder radikale kilder. Men nederlaget må uvægerligt også få hende til at spekulere på, hvornår det er tid til et generationsskifte hos

Nr. 34 2. oktober 2000 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

de Radikale. En radikal partileder skal være medlem af Folketinget. Det er den uofficielle kronprinsesse, , ikke i øjeblikket. Men det er hun med stor sandsynlighed efter næste valg. Det skal imidlertid ikke glemmes, at resultatet også er et markant nederlag for det, man kan kalde Ellemann-Jensen-linjen. Altså princippet om, at afstemninger om de danske EU-forbehold ikke kan komme hurtigt nok. Holdningen, som ukritisk har adopteret fra sin forgænger, var med til at presse regeringen til en hurtig ØMU- afstemning. Det afgørende element for regeringen var dog, at man ved at holde en hurtig afstemning kunne undgå at komme i konflikt med de afgørende runder af forhandlingerne om Nice-traktaten.

Figur 1: Det var ikke EU-splittelse usynlig kun de socialdemo- Alligevel er der ikke noget at sige til, at de kratiske vælgere, der i Euro-holdninger blandt partiernes vælgere vid udstrækning sagde 80 to borgerlige partier i første omgang har nej: Omtrent hver Pct. valgt ikke at føre kniven mod Nyrup. En 70 fjerde V- og K-vælger exit poll fra Gallup viser, at en ud af fire V- stemte mod deres 60 og K-vælgere stemte nej. I Socialdemo- partiers anbefaling. 50 kratiet stemte to ud af fem nej. Se figur 1.

40 Forskellen er altså ikke enorm, og både Anders Fogh Rasmussen og Bendt 30 Bendtsen må erkende, at de også bærer en 20 del af ansvaret. 10 Men når det skal diskuteres, om 0 afstemningsnederlaget skal have Socialdemokratiet Konservative konsekvenser for ja-partiernes ledere, kan det være instruktivt at vurdere de aktuelle Ja til euro Nej til euro meningsmålinger set i forhold til me- Kilde: Gallups exit-poll for DR. ningsmålingerne i februar, før euro- afstemningen blev fastlagt. Realiteten er, at Socialdemokratiet, der var blandt taberne ved euro-afstemningen, er gået markant frem siden februar, mens Dansk Folkeparti, der var blandt vinderne i torsdags, er gået markant tilbage siden februar. Se også månedens opinion, side 43 i dette ugebrev. I de øvrige partier er forskellene kun marginale. Det synes således ikke at være EU-politikken, der flytter stemmer. Og kløften mellem Socialdemokratiets ledelse og de 40 pct. af de socialdemokratiske vælgere, der valgte at stemme nej, har altså ikke i løbet af eurokampagnen kostet partiet tilslutning. Tværtimod. Socialminister Henrik Dam Kristensen havde en central placering som leder af den socialdemokratiske euro-kampagne. Nyrup valgte at satse på, at den gemytlige og populære jyde med den høje troværdighed kunne sikre et ja. Sådan gik det som bekendt ikke, og på sidelinien er der blevet gisnet om, hvor vidt Henrik Dam Kristensen på den måde har spillet sig ud af kronprinsefeltet. Men så enkelt er det ikke. Mens det ville være fair at sige, at Dam Kristensen ville have styrket sin position, hvis det var blevet et ja, kan det modsatte ikke konkluderes, siger kilder i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Dam Kristensens position synes intakt. Partiets problem under euro-kampagnen var ikke kampagnelederens indsats, men de manøvrer, partiformanden viklede sig ind i. Kun udsigt til mindre opstramning af finansloven Vedrørende finansloven sagde finansminister op til weekenden, at “uro på de internationale markeder også kommer til at koste et eller andet”. Den holdning tilsluttede de Radikale sig på et gruppemøde i fredags. Og helt generelt er det opfattelsen i regeringstoppen, at et nej i sig selv skærper kravene til den økonomiske politik. En stram finanslov vil være et vigtigt signal til markedet om, at regeringen er på det rene med, at den i en situation, hvor vi er uden for den fælles mønt, er nødt til at være “lidt mere fedtet”, som Mimi Jakobsen formulerer det. Det åbne spørgsmål er imidlertid, hvor meget der skal strammes op. Op til weekenden var der ikke skyggen af valutarisk uro. Markedet havde allerede indkalkuleret det danske nej og tog derfor resultatet med knusende ro. På markedet blev der endda talt om, at det måske slet ikke havde været nødvendigt, at Nationalbanken hævede den korte rente. Umiddelbart vil det ikke være en fordel for regeringen, hvis den tvinges til en større

2 Nr. 34 2. oktober 2000 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

stramning. Det skyldes ikke mindst, at det fortsat ligger i kortene, at SF og CD bliver kerne- partier i en finanslovaftale. Ingen af de to partier er meget for at skære på de felter, regeringen kunne tænke sig at spare på, og derfor vil en finanspolitisk stramning være uvelkommen for regeringen, selvom den selvfølgelig kan være lettere at sluge for vælgerne, hvis den har rod i uro på pengemarkederne. Men som helhed ændrer euro-afstemningen ikke noget i det taktiske spil om finansloven. Kun en egentlig valutakrise vil kunne føre til en situation, hvor ja-partierne bliver tvunget til at stå sammen og gennemføre omfattende indgreb. Ikke udsigt til ændringer af Nice-mandat Den åbningstale, som statsministeren holder i morgen, vil i sagens natur være voldsomt præget af EU-nederlaget. Det signal, regeringen vil sende til omverdenen, er, at de øvrige EU-lande skal vide, at det kun er den fælles mønt, danskerne sagde nej til i fredags. Det er fortsat regeringens strategi, at Danmark på visse felter skal være et foregangsland i EU - ud fra en betragtning om, at vi har en række værdier og løsningsmodeller, som de andre lande med fordel kan lade sig inspirere af. Vi vil fortsat søge indflydelse og gøre os gældende så godt, vi kan. Regeringstoppen lægger stærk vægt på at få indskærpet, at Danmark ikke er et land, der vender sig indad - selvom vi stemte nej til den fælles mønt. Nej-sidens ønsker om at få ændret mandatet til regeringskonferencen op til Nice- topmødet synes at lide en krank skæbne. Allerede i fredags skød udenrigsminister Niels Helveg-Petersen planen i sænk ved at fastslå, at regeringen har et mandat, og at afstemningen ikke udgør nogen grund til at ændre dette. Med hensyn til de øvrige forbehold ligger det nu som ventet fast, at de ikke kommer til afstemning foreløbig. Forsvarsforbeholdet stod først i køen til at blive testet i befolknin- gen. I løbet af kort tid ventes de 14 øvrige EU-lande at nå til enighed om strukturen i den nye sikkerhedspolitiske dimension - oprettelsen af en udrykningsstyrke på op til 80.000 mand. Udenrigsminister havde indtil torsdag ønsket, at et ja til euroen skulle følges op af en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet inden sommeren 2002, hvor Danmark overtager formandskabet i EU. Men fredag erkendte udenrigsministeren, at afstemningen er “skudt ud i fremtiden”. På ubestemt tid. De Radikale besluttede på deres gruppemøde i fredags, noget overraskende, at partiet vil forsøge at blive talerør for mindretallet - de mange danskere, der stemte ja. Man vil ikke stikke hovedet i busken. Derfor enedes man om at udfærdige en række debatoplæg om Danmark og Europa. De Radikale mener, at de med en “progressiv” og udfarende EU- politik kan finde en niche i en tid, hvor både kredse i Socialdemokratiet, de Konservative og Venstre opererer med planer om at neddrosle EU-begejstringen. Kilder i begge regeringspartier bekræfter i øvrigt, at EU-nederlaget nu fører til, at regeringen vil have folkehøringerne institutionaliseret. Holdningen er helt entydigt, at hørin- gerne kan blive et værdifuldt redskab i bestræbelserne på at slå bro mellem den EU-ivrige politiske elite og den EU-skeptiske befolkning.

Frans Rønnov [email protected]

Nr. 34 2. oktober 2000 3