Program | Bibliotekerne | Uge 27-33: 29. juni – 16. august

Det sker på Aarhus Bibliotekerne

Dit lokale bibliotek

Læsecamp Mandag d. 29. juni – torsdag d. 2. juli kl. 09.00-14.00, , gratis, kræver tilmelding Er du også vild med gode historier? Så kom til Læsecamp i uge 27 på Risskov Bibliotek. Vi leger med litteraturen alle dage fra 09.00-14.00. Her kan du blandt andet arbejde kreativt med bøger, lave udstillinger i biblioteket, og lave en sej booktrailers. Du vil få en masse inspiration til gode bøger og ikke mindst tid til at læse sammen med andre børn. Den sidste dag foregår på Dokk1, hvor vi skal møde en forfatter. Vi mødes på Risskov Bibliotek og følges både frem og tilbage. Uanset om du er til gys, krimi eller kærlighed, så kan du være sikker på at få nogle fantastiske dage på biblioteket sammen med andre børn. For børn i 3. og 4. klasse Støttet af Aktiv Sommerferie, Aarhus Kommune. Du kan tilmelde dig fra den 11. juni kl. 8. OBS! Tilmelding er til alle fire dage. Medbring madpakke og drikkedunk mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag byder bibliotekerne på frokost på Dokk1.

Læsecamp på Bibliotek Mandag d. 29. juni – torsdag d. 2. juli kl. 09.00-14.00, Gellerup, gratis, kræver tilmelding Er du også vild med gode historier? Så kom til Læsecamp i uge 27 på Gellerup Bibliotek. Vi leger med litteraturen alle dage fra 09.00-14.00. Her kan du blandt andet arbejde kreativt med bøger, lave udstillinger i biblioteket og lave en sej booktrailer. Du vil få en masse inspiration til gode bøger og ikke mindst tid til at læse sammen med andre børn. Den sidste dag foregår på Dokk1, hvor vi skal møde en forfatter. Vi mødes på Gellerup Bibliotek og følges både frem og tilbage. Uanset om du er til gys, krimi eller kærlighed, så kan du være sikker på at få nogle fantastiske dage på biblioteket sammen med andre børn. For børn i 3. og 4. klasse. Støttet af Aktiv Sommerferie, Aarhus Kommune. Du kan tilmelde dig fra den 11. juni kl. 8. OBS! Tilmelding er til alle fire dage. Medbring madpakke og drikkedunk mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag byder bibliotekerne på frokost på Dokk1.

StrikkeHækleSyKlub Hver torsdag d. 2. juli – 13. august kl. 15.00-17.30, Risskov, gratis, kræver ikke tilmelding StrikkeHækleSyKlub. Klubben er for ALLE uanset niveau. Tag gerne dine venner, dine børn, din nabo eller kollega med.

Strikkeaften Mandag d. 3. august kl. 19.00-21.30, Harlev, gratis, kræver tilmelding Husk at du kan strikke sammen med andre den første mandag i måneden. Kom og hyg dig og få gode råd og tips om strikning. Jette A fortæller gerne om forskellige teknikker, små fif til opslagning/aflukning, montering, alt efter hvad deltagerne har lyst til at høre om. Medbring hækle/strikketøj, snakketøj, kaffe eller andet, som du behager. Man møder bare op, og alle er velkomne.

Online arrangementer

Bogcafé - Online Tirsdag d. 30. juni kl. 16.00-16.40 Trænger du til inspiration til din sommerferielæsning? Bibliotekar Louise giver gode tips til din sommerferielæsning. Få bøger til kaffen og inspiration til den næste læseoplevelse. Nu online! I løbet af ca. 40 minutter vil du blive præsenteret en række gode bøger, som du kan kaste dig over i løbet af sommeren. Selvom bibliotekerne er åbne igen, kan vi stadig ikke mødes ansigt til ansigt. Derfor fortsætter vi med at afholde bogcaféen online over platformen Microsoft Teams. Det er let at være med. Du bestiller en billet via den grønne 'bestil billet' knap til venstre. Dagen før bogcaféen vil du få en mail med et link, hvor der i bunden står 'Deltag i Microsoft Teams-møde'. Det klikker du på, og du bliver guidet ind på den online platform, hvor bogcaféen finder sted. I mailen du modtager, vil der også være kontaktoplysninger på Karina og Louise, der kan hjælpe dig, hvis teknikken driller.

Dokk1:

Billed- og Medieskolen udstiller 10. juni – 10. august, ungeområdet, gratis, kræver ikke tilmelding Unge fra Aarhus Billed- og Medieskolen udstiller i ungeområdet på Dokk1. I perioden 10.juni- 10.august kan man opleve to udstillinger fra Aarhus Billed- og Medieskoles Billedkunstneriske Grundkursus (BGK) I udstillingen "Dokk1 som scene" forholder de unges værker sig til stedet. Sideløbende udstilles BGK’erne selvstændige værker, som er skabt i Coronatiden. Seks unge fra 2. og 3. årgang på BGK’en har gennem et forløb forholdt sig til bibliotekskonteksten og viser nu individuelle værker, der benytter Dokk1 som en scene. De har b.la. fundet inspiration i ”One minute Sculptures" af den Østriske kunstner Erwin Wurm, der arbejder med absurde små optrin i offentlige rum. og den islandske kunstner Sigurdur Gudmundsson, som har lavet iscenesættelser i det islandske landskab. Dokk1 er stedet for elevernes iscenesættelser i denne del af udstillingen, og fokus er på det, man gør og kan i netop denne kontekst med masser af bøger og læsemuligheder. Skulpturerne er mere eller mindre temporære og forbinder sig (absurd, følelsesmæssigt eller på anden vis) til kroppen og Dokk1-konteksten.

Fotoudstilling: Det vi ikke kan se - livet under corona 17. juni – 6. juli, Torvet, gratis, kræver ikke tilmelding Udstillingen "Det vi ikke kan se" portrætterer fotohistorier fra livet under corona i foråret, hvor store dele af det danske samfund var lukket ned. Fjorten fotojournaliststuderende fra DMJX udstiller hver deres fotohistorie på Dokk1. Fotohistorierne er udformet under corona- nedlukningen. Over tre uger har de researchet, fotograferet og skrevet individuelle historier midt i en svær corona-tid. De studerende har efterfølgende samarbejdet online om at lave et magasin med alle historierne, som er afsættet for udstillingen i Dokk1.

Læsecamp på Dokk1 Mandag d. 29. juni – torsdag d. 2. juli kl. 9.00-14.00, Tweens Lab, gratis, kræver tilmelding Er du også vild med gode historier? Så kom til Læsecamp i uge 27 på Dokk1. Vi leger med litteraturen alle dage fra 09.00-14.00. Her kan du blandt andet arbejde kreativt med bøger, lave udstillinger i biblioteket eller lave en sej book trailer. Du vil få en masse inspiration til gode bøger og ikke mindst tid til at læse sammen med andre børn. Den sidste dag samles alle læsecamphold på Dokk1, hvor vi skal møde forfatteren Jan Kjær. Uanset om du er til gys, krimi eller kærlighed, så kan du være sikker på at få nogle fantastiske dage på biblioteket sammen med andre børn. For børn i 3. og 4. klasse. Du kan tilmelde dig fra den 11. juni kl. 8. OBS! Tilmelding er til alle fire dage. Medbring madpakke og drikkedunk mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag byder bibliotekerne på frokost på Dokk1.

Vejledning om valg af videregående uddannelse Mandag d. 29. juni kl. 10.00-16.00 tirsdag d. 28. juli kl. 10.00-16.00 tirsdag d. 30. juni kl. 10.00-16.00 onsdag d. 29. juli kl. 10.00-16.00 onsdag 1. juli kl. 10.00-16.00 torsdag d. 30. juli kl. 12.00-18.00 torsdag d. 2. juli kl. 12.00-18.00 fredag d. 31. juli kl. 10.00-12.00 fredag d. 3. juli kl. 10.00-12.00 Er du i tvivl om studievalg eller er du bare nysgerrig på at vide mere? Så kan du booke tid (20 min) på www.studievalg.dk/book eller blot møde op – så kan du tale med os, så snart der er en ledig vejleder til rådighed. Bemærk, at ventetid kan forekomme. Vejledningen er gratis og uafhængig, vejledningen foregår i Det Grønne Hjørne.

Sprogcafé Hver mandag fra 29. juni til 10. august kl. 16.00-18.00, Hjørnet, gratis, kræver ikke tilmelding I sprogcafeen kan tale og øve alle sprog fra fransk til kinesisk eller tysk. Her hygger vi os, mens vi taler de sprog, vi gerne vil øve os i. Vi forsøger at lave så mange sproggrupper som vi kan, men kan ikke garantere at der er nogen der vil tale lige det sprog du kommer efter. Mød gerne op og få mere at vide - du kan også forlods kontakte Martin Greif Madsen, tlf. 41856554, mail: [email protected]. Alle er velkomne.

Fotoudstilling: Berøring 30. juni – 8. september, Verdensrummet, gratis, kræver ikke tilmelding Berøring er et grundliggende behov – også for mennesker i en svær situation. Fotoudstillingen portrætterer Værestedets brugere, mens de får massage, og giver et sjældent kig ind i deres skæbner og livshistorier. Hver torsdag giver sygeplejerske og sexolog Zigne Holm massage på Værestedet i Aarhus. Værestedet et tilbud for mennesker med misbrug eller andre psykiske og sociale problemer, og massagen er et frikvarter til mennesker, der har stærkt brug for det. Fotojournalist Simon Jeppesen har fotograferet og snakket med en del af dem, der har fået massage. Resultatet er blevet fotoudstillingen Berøring.

Strikkecafé i Dokk1 Lørdag d. 4. juli kl. 13.00-16.00, Hjørnet, gratis, kræver ikke tilmelding Er du vild med strikke, eller vil du gerne lære det? Så kan Dokk1's strikkecafé måske være noget for dig. Der er ikke en instruktør til stede, men vi hjælper hinanden.

Dokk1s billedkunstskole Mandag d. 13. juli – onsdag d. 15.juli kl. 10.00-14.00, Børnelab, gratis, kræver tilmelding Kreative dage med tegning, maleri og modellering. På Dokk1s billedkunstskole arbejder vi både med individuelle og fælles værker inden for forskellige billedkunstgenrer. Der bliver undervist en smule i forskellige teknikker, men mest af alt skal vi hygge os og producere en masse spændende billeder! Du behøver ikke at være skrap til at tegne for at være med, du skal bare have lyst til at være kreativ. Værkerne skal udstilles på Dokk1 i løbet af sommerferien, så mange mennesker kan få glæde af dem. Vi arbejder mandag - onsdag klokken 10-14. Onsdag udstiller vi i biblioteket, og forældre og søskende er velkomne til ferniseringen. Medbring madpakke eller penge til frokost i kantinen.

Lørdags Skak Lørdag d. 25. juli kl.12.00-15.00, Altanen, gratis, kræver ikke tilmelding Kom og spil skak på Dokk1 - både for begyndere og øvede. Er du begynder, og vil du gerne lære at spille skak? Eller er du øvet, og vil du gerne prøve kræfter med at spille mod andre? Vi mødes på Altanen for enden på Rampen - alle er velkomne! Har du spørgsmål, så kontakt Ole Ewald Thiesen på [email protected].

Søndagsfilm Søndag d. 2. august kl. 14.00-15.45, Lille Sal, gratis, kræver ikke tilmelding Den første søndag i måned viser Dokk1 Søndagsfilm. Vi viser dokumentarfilm, spillefilm, danske og udenlandske, sorthvide og i farver, animation, nye og gamle. Der vil altid være noget spændende at se den første søndag eftermiddag i måneden. Nærmere oplysninger om dagens film følger.

Gratis retshjælp til alle Tirsdag og torsdag i uge 32 og uge 33 kl. 16.15-18.15, Studierum 6, gratis, kræver ikke tilmelding Det kan være vanskeligt selv at finde rundt i paragraf-junglen. Men nu behøver gode råd ikke længere at være dyre, hvis du er i juridisk klemme. Er du blevet snydt af din udlejer? Er du kommet til skade på dit arbejde? Måske har du nogle rettigheder som ingen har fortalt dig om. Uanset hvem du er, står Retshjælpen klar med anonym rådgivning på Dokk1. Retshjælpen i Dokk1 er udbudt af Studenterrådets Retshjælp og rådgiver alle privatpersoner.

Kom til Ubuntu! Onsdag d. 5. august kl. 16.00-20.00, Undervisningslokale 1, gratis, kræver ikke tilmelding Ubuntu Aarhus er åben for alle, som har interesse i alternative styresystemer. Mødeaftenerne vil langt hen ad vejen blive tilpasset de fremmødtes ønsker, og der bliver taget særligt hensyn til ”begyndere” udi Ubuntu-Linux – vi hjælper med installationer, opdateringer og reparationer på de fremmødtes egne pc'er – foruden almindeligt socialt samvær! Vi mødes i DOKK1’s undervisningslokale kl. 16.00-21.00.

Studiecafé på Dokk1 Tirsdag d. 11. august, onsdag d. 12. august og torsdag d. 13. august kl. 15.30-18.00, Hjørnet, gratis, kræver ikke tilmelding Smid de svære opgaver eller den umulige aflevering i tasken og kom ned i studiecaféen! Her sidder seje frivillige fra Red Barnet Ungdom klar til at hjælpe. De er alle studerende fra forskellige studier, og du kan næsten altid få hjælp til de fleste fag. Find lektiehjælperne på Facebook. Her kan du finde en liste over alle de frivillige og se hvilke fag de kan hjælpe med, og hvornår de træffes i caféen. Alle unge i aldersgruppen 14-18 år er velkomne.

Web: www.aakb.dk www.dokk1.dk

Adresser og åbningstider: www.aakb.dk/biblioteker

Facebook: https://www.facebook.com/AarhusBibliotekerne/

http://www.facebook.com/dokk1