Bilag 3

Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt

Regionplan 2005 - 2017

Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 84 48 00 E-mail [email protected] www.stam.dk ISBN nr. 87-91994-14-4

MÅLSÆTNINGER

FOR

KYSTVANDE

I

STORSTRØMS AMT

MÅLSÆTNINGSSYSTEM FOR KYSTVANDE

Det er et overordnet mål, at alle kystvande i amtet har et alsidigt dyre- og planteliv med en sammensætning, som er naturlig og opnåelig for de pågældende områder.

Kulturpåvirkninger eller naturgivne forhold gør, at dette overordnede mål ikke er nået i store dele af amtets kystvande. Som et administrativt og planlægningsmæssigt værktøj fastlægger regionplanen derfor målsætninger for miljøkvaliteten i de respektive kystvande, således at de områder, hvor der bør ske en styrket indsats f.eks. over for spildevandsudledning, lader sig afgrænse og identificere.

Det anvendte målsætningssystem tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning i recipientkvalitetsplanlægning fra 1983, der opererer med tre kategorier af målsætninger:

Generel målsætning: Den almindeligt gældende målsætning. Områderne skal have et naturligt dyre- og planteliv, som kun er svagt kulturpåvirket.

Lempet målsætning: Tildeles områder, hvor der af kulturbetingede årsager må accepteres en forringet miljøkvalitet.

Skærpet målsætning: Tildeles områder, hvor hensynet til beskyttelsen af marine naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begræns- ninger for områdernes anvendelse til andre formål.

I regionplanen anvendes en række operationelle mål til vurdering af målsætningsopfyldelsen i områderne.

Disse mål omfatter biologiske parametre, herunder sammensætningen af bundvegetationen og i enkelte områder også bundfaunaen. Målene fastlægges ud fra de naturgivne forhold i de respektive kystvande, historiske data, samt nyere overvågningsresultater (regional overvåg- ning/statslig overvågning).

De operationelle mål er nærmere beskrevet under de enkelte områder.

1. Generel målsætning

Den generelle målsætning gælder for størstedelen af amtets kystvande, hvor særlige beskyt- telseshensyn eller anvendelsesinteresser ikke nødvendiggør en skærpet eller en lempet mål- sætning. Det generelle mål er, at kystvandene skal have et for områderne naturligt dyre- og planteliv, som kun er svagt kulturpåvirket. Hovedparten af amtets naturbeskyttelsesområder er således udlagt med den generelle målsætning.

Enkelte kystområder, hvor et reduceret dyre- og planteliv skyldes naturgivne forhold eller moderate kulturpåvirkninger, er ligeledes omfattet af den generelle målsætning. Dette gælder for følgende områder:

• sejlrender og dyb • lystbådehavne • nærområder omkring små spildevandsudledninger

1.1 Sejlrender og dyb

I sejlrender og dyb, hvor særlige strøm- og sedimentationsforhold periodevis medfører ilt- fattigt bundvand, har både dyre- og plantelivet naturligt forringede levevilkår. Områder med naturligt forekommende iltsvind findes i Bugt og i de dybere dele af Smålandsfar- vandet.

1.2 Lystbådehavne

Lystbådehavne er udlagt med generel målsætning ud fra forventningen om, at vandkvaliteten i havnene gradvist vil forbedres, efter at anvendelsen af antibegroningsmidlet tributyltin (TBT) i bundmaling i 1991 blev forbudt til både under 25 m længde. Den alment voksende bevidst- hed om nødvendigheden af en forbedret miljøadfærd i lystbådehavne vil ligeledes være med til at højne vandkvaliteten.

Da havnebassiner virker som kunstige sedimentationsområder, hvor bundmaterialet jævnligt forstyrres bl.a. ved sejladsen i havnen, vil det tilstedeværende dyre- og planteliv være naturligt forringet. Målsætningen for lystbådehavnene sigter derfor primært på at opnå en god hygiej-nisk vandkvalitet, som vil muliggøre bl.a. periodevis ophold af potentielle spisefisk.

Erhvervshavne er tildelt lempet målsætning (se side 6).

1.3 Små spildevandsudledninger

Området omkring udløbet af spildevandsbelastede vandløb og små kystudledninger af spildevand, hvor påvirkningen holder sig inden for 25 m fra udløbet, tildeles generel målsætning. Spildevandet må i disse nærområder ikke give anledning til slamaflejringer, som i væsentligt omfang forringer de hygiejniske og æstetiske forhold inden for 25 m grænsen.

2. Lempet målsætning

Lempet målsætning tildeles følgende kulturpåvirkede delområder, hvor den generelle målsætning vurderes ikke at kunne overholdes:

• spildevandsnærområder for havledninger, havbrug og elektrodestation • dyrkningsbelastede områder • erhvervshavne • klappladser • kølevandsudledning

2. 1 Spildevandsnærområder

Havudledninger: For spildevandsudløb, for hvilke der i udledningstilladelsen er udlagt et spildevandsnærområde, stiller tilladelsen en række specifikke krav til spildevandets rensning og fortynding med det formål at sikre, at påvirkningen af udledningsområdet ikke overskrider spildevandsnærområdets grænser.

Inden for spildevandsnærområder skal følgende generelle krav alle opfyldes:

1. Ingen synlig misfarvning af vandet eller spor af overfladeaktive stoffer. 2. Ingen akut giftvirkning efter spildevandets initialfortynding. 3. Ingen varige slamaflejringer eller større sammenhængende bakteriebelægninger. 4. Ingen smagsforringelse af fisk.

Der er i amtets kystvande udlagt 10 spildevandsnærområder for havledninger med lempet målsætning.

Størrelsen og formen af de enkelte spildevandsnærområder er fastlagt ud fra de beregninger og vurderinger, som lå til grund for de gældende udledningstilladelser. For flere spildevandsudløb er belastningen siden hen reduceret kraftigt, hvorfor spildevandsnærområdet ikke længere afspejler påvirkningsområdes faktiske udstrækning. Det gælder bl.a. spildevandsnærområdet for centralrenseanlægget ved Hunseby Strand og Nykøbing Sukkerfabriks udledning i den centrale del af . Da spildevandsnærområderne indgår som vilkår i de givne tilladelser, kan deres størrelse og form ikke justeres i overensstemmelse med den forbedrede rensning, før en genbehandling af udledningstilladelserne finder sted. Spildevandsnærområdernes udformning fremgår af oversigtskort under de enkelte områder.

Havbrug: De havbrugsområder, som er godkendt af Fiskeridirektoratet i forbindelse med god- kendelsen af de 7 eksisterende havbrug, defineres som spildevandsnærområder. Det samme vil gælde, hvis de eksisterende havbrug ændrer deres position, eller der nyoprettes havbrug i amtets kystvande.

Alle 7 havbrug er tildelt lempet målsætning, idet den diffuse stofudledning fra havbrugene redu- cerer miljøkvaliteten i havbrugsområderne. Havbrugene påvirker bundforholdene ved tilførsel af organisk stof (foderrester, ekskrementer), kobber (antibegroningsmiddel på netburene) og medicinrester (sygdombekæmpelse af fiskene). Tilførsel af kobber sker primært ved afskalning fra netburenes masker, hvorimod medicinrester tilføres gennem ekskrementer fra medicinerede fisk.

Tilførslen af organisk stof bevirker, at der under havbrugene kan dannes bakteriebelægninger på bunden.

Tilførsel af medicinrester kan muligvis gøre bakterier resistente over for antibiotika, hvilket vil kunne få indflydelse på det naturlige dyre- og planteliv uden for havbrugsområdet.

Følgende krav skal være opfyldt for spildevandsnærområder for havbrug:

1. Der skal være mindst 2 meter frit vand under netburene. Havbrugene skal placeres på mindst 9 meter vanddybde og må ikke placeres i områder med hyppig lagdeling af vandmassen (springlagdannelse). 2. Havbrug må ikke påvirke bundforholdene uden for spildevandsnærområdet. Inden for spildevandsnærområdet må spildet af foderrester, ekskrementer, antibiotika og anti- begroningsmidler ikke påvirke livsbetingelserne i sedimentet væsentligt.

Havbrugenes placering fremgår af både oversigtskort og detailkort. Placeringen af havbrug er så vidt muligt foretaget på baggrund af hjørnekoordinater angivet i havbrugstilladelserne fra Fiskeridirektoratet. I de tilfælde, hvor der i tilladelserne kun er opgivet en centerkoordinat, eller hvor placeringen blot er skitseret på kort og i tekst, er hjørnekoordinaterne aflæst på søkort eller fastsat efter bedste skøn. Indtil hjørnekoordinaterne for alle 7 havbrug er bekræftet fra Fiskeridirektoratet, skal de udlagte havbrugsområder i regionplanen betragtes som vejledende.

Elektrodestation: ELKRAFT har i tilknytning til KONTEK-eltransmissionskablet mellem Danmark og Tyskland etableret en elektrodestation ud for Gjorslev Bøgeskov på Stevns. Driften af elektrodestationen giver anledning til dannelse af klorforbindelser, primært kloroform, i en årlig mængde på omkring 1 gram. Det initiale fortyndingsfelt (hypernærfeltet) strækker sig 1,8 m på hver side af hvert enkelt elektrodenet. Det areal, som omfattes af rækken af elektrodenet inklusive hypernærfelter defineres i.h.t. Miljøstyrelsens oprindelige udledningstilladelse som et spildevandsnærområde og udlægges med lempet målsætning.

2.2 Dyrkningsbelastede områder

Hvor næringssaltudvaskningen fra dyrkede arealer i oplandet til en fjord eller et nor er uforholds- mæssig stor alene på grund af oplandets størrelse, vil biologiske forstyrrelser af udledningsområdet i form af periodevis masseforekomst af forureningstolerante alger ikke kunne undgås. Målsætningen om et varieret dyre- og planteliv lader sig derfor ikke opretholde, hvorfor sådanne dyrkningsbelaste-de områder tildeles lempet målsætning.

Den inderste del af Karrebæk Fjord ved udmundingen af Næstved Havnekanal, som har Susåen som opland, samt den inderste del af Fjord, hvortil Nakskov Indrefjord udleder, udlægges som dyrkningsbelastede områder.

Inden for dyrkningsbelastede områder gælder følgende krav:

1. Området skal kunne tjene som opholdssted for fisk. 2. Der må ikke forekomme større sammenhængende bakteriebelægninger på bunden.

2.3 Erhvervshavne

I erhvervshavne, der besejles af skibe over 25 m, som fortsat må behandles med TBT-holdig skibsmaling, vil vandets hygiejniske kvalitet ikke være høj nok til, at bl.a. fiskeri efter potentielle spisefisk kan anbefales.

I forbindelse med havnens erhvervsmæssige drift sker der desuden et uundgåeligt spild af miljø- skadelige stoffer til havnebassinerne, som forringer vandkvaliteten. Sker der spild af større faste genstande, vil klapning af oprensningsmaterialer ikke kunne finde sted, før genstandene er fjernet. Amtet ser gerne, at spild i erhvervshavnene nedbringes så meget, som det er teknisk og økonomisk muligt. I nogle erhvervshavne udlægges området inden for de yderste havnemoler med lempet målsætning. I andre erhvervshavne gælder målsætningen det område, hvor havnen garanterer en mindste dybde. De målsatte dele af erhvervshavne fremgår af detailkort. Erhvervshavnene er desuden markeret på oversigtskort under de enkelte områder.

2.4 Klappladser

Klappladser er områder på søterritoriet, hvor opgravet havbundsmateriale fra havne og sejlrender dumpes (klappes). Hvor det drejer sig om små mængder af uforurenet havbundsmateriale, kan amtet dog efter en nærmere vurdering meddele tilladelse til klapning uden for udlagte klappladser.

Tilladelse til klapning gives af amtsrådet efter forudgående høring af Fiskeridirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen. Amtets tilladelser kan indankes til Miljøstyrelsen, som har den endelige af- gørelse. Tilladelse til klapning i fuglebeskyttelsesområder og i områder med en vanddybde under 6 m kan dog kun meddeles efter forudgående samtykke fra Skov- og Naturstyrelsen. Indankning sker til Miljøklagenævnet, som har den endelige afgørelse.

Tilladelse til klapning forudsætter, at klapmaterialet ikke indeholder væsentlig mængder og koncentrationer af tungmetaller eller andre miljøskadelige stoffer. På nuværende tidspunkt baseres amtets vurdering overvejende på materialets indhold af tungmetaller med baggrund i Miljøstyrel- sens vejledning fra 1983 i recipientkvalitetsplanlægning. Det må dog påregnes, at den stigende opmærksomhed omkring øvrige forureningskomponenter i havneslam, herunder ikke mindst

organotinforbindelsen TBT, der bruges i skibsmaling, vil kunne begrænse adgangen til klapning.

Oprenset havneslam, som ikke kan tillades klappet på grund af et for højt forureningsindhold, vil efter nærmere vurdering kunne tillades henlagt i et havneslamsdepot, eventuelt anlagt i tilknytning til den pågældende havn. Der er endnu ikke udlagt havneslamsdepoter i amtet, som kan modtage havneslam fra andre havne.

Oprenset havbundsmateriale, især fra åbne strømrender, kan i nogle tilfælde genanvendes som råstof f.eks. i forbindelse med anlæg af moler eller nyttiggøres på anden vis f.eks. til kystfodring. Amtet ser gerne, at en sådan nyttiggørelse af klapmaterialer fremmes mest muligt, således at behovet for klapning mindskes.

For klappladser skal følgende generelle krav være opfyldt:

1. Materialespredningen fra klappladsen må ikke have et sådant omfang, at den truer opfyldelsen af målsætningen uden for klappladsen.

Der er i amtet udlagt 16 klappladser med lempet målsætning inklusive 3 klappladser placeret umiddelbart uden for afgrænsningen af amtets kystterritorium.

Nedlagte klappladser tildeles den målsætning, der gælder for de områder, de er udlagt i. Det forven- tes dog ikke, at målsætningen i alle tilfælde er opfyldt eller lader sig opfylde, da der tidligere kan være klappet forholdsvis tungmetalforurenet materiale på klappladserne.

Klappladserne placering i amtet fremgår af både oversigtskort og detailkort.

2.5 Kølevandsudledning

Elkraftværket på Masnedø udleder kølevand til Masnedsund. Den del af udledningsområdet, hvor overtemperaturen er over 1 0C i mere end 80 % af tiden defineres som et spildevandsnærområde og udlægges med lempet målsætning. Overtemperaturen må dog på intet tidspunkt af døgnet overstige 5 0C efter initialfortynding. Inden for 100 m fra udløbet accepteres en påvirkning af bundfaunaen.

Nærområdets placering fremgår af oversigtskort under området.

3. Skærpet målsætning

Skærpet målsætning tildeles et begrænset antal delområder, hvor hensynet til beskyttelsen af marine naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begrænsninger for områ- dernes anvendelse til andre formål.

3.1 Marine naturværdier

Områder af marinbiologisk værdi omfatter områder af havbunden, som rummer særligt beskyttel- sesværdige bunddyr eller bundplanter.

Der er udlagt forskellige typer af marinbiologiske interesseområder, hvoraf flere indgår som del af EF-fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder eller Habitatområder. Områdernes placering er

markeret på oversigtskortene under de enkelte områder.

Stenrev har ofte et særligt rigt og varieret dyre- og planteliv. Områderne er vigtige levesteder for fisk og opvækstområder for bl.a. fiskeyngel.

Følgende områder er udlagt som marinbiologiske interesseområder: • Stevns rev • Klinteskovens kalkgrund • Kirkegrund • Knudshoved rev • Bøtchers rev • Gedser rev

I Habitatdirektivet er kystlaguner udlagt som prioriterede naturtyper, som i kraft af deres dynamiske natur ofte rummer særligt bevaringsværdige arter.

Følgende områder er udlagt som kystlaguner: • Stege Nor • Søndernor • Dybsø Fjord • Fladstrand ved Karrebæk Fjord • Kragesholmsstrøm mellem Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord • Noret ved indløbet til Præstø Fjord

Enkelte områder har tidligere haft bestande af sjældne bundplanter, som amtet gerne ser gen- etableret. F.eks. er blomsterplanten stor najade tidligere fundet to steder i amtets kystområder. Stor najade er rødlistet og klassificeret som akut truet art.

Som referenceområde er valgt et af amtets mest upåvirkede marinbiologiske lokaliteter: • Havområdet omkring Vejrø

3.2 Fiskeinteresser

Det kan blive aktuelt at overveje en skærpet målsætning for at beskytte fiskerimæssige interesser i områder, som har særlig betydning som gyde- og opvækstområder for fisk.

Amtet foretager en begrænset overvågning af fiskebestanden, og har kendskab til enkelte vigtige yngle- og opvækstområder for fisk i amtets kystvande. De fleste områder af fiskerimæssig betydning er dog allerede omfattet af beskyttelseshensyn gældende for fuglelivet, og fiskerimæssige hensyn vil derved automatisk indgå i reguleringen af forurenende aktiviteter i områderne.

Der udlægges derfor ikke områder med skærpet målsætning alene med henvisning til deres fiskerimæssige betydning.

3.3 Badeinteresser

Mange af amtets kyststrækninger er velegnede til badeformål og udgør udflugtsmål af stor rekreativ betydning, såvel for lokalbefolkningen som for den stadigt voksende turisme.

Badevandskvaliteten kontrolleres jævnligt i badesæsonen på ca. 90 kontrolstationer i amtet. Kon- stateres forurening af et badeområde, og forureningen ikke straks kan bringes til ophør, frarådes badning ved skiltning. Skilte opsættes af kommunen efter samråd med Amtet og embedslæ- geinstitutionen.

Det største badeområde i amtet - Marielyst på Falsters østkyst – er udlagt med skærpet målsætning for at sikre den rekreative udnyttelse af området til badeformål.

Oversigtskort over målsatte kystområder

Områderne er i det følgende beskrevet i alfabetisk rækkefølge.

Dybsø Fjord

Fjorden, der har et areal på 17 km2, er lavvandet med et relativt beskedent opland på 45 km2. Den største vandudveksling med Karrebæksminde Bugt sker gennem en smal passage mellem Svinø og Dybsø. Bunden består hovedsageligt af rent sand eller sand med sten.

Efter en lang årrække med begrænset udbredelse af kransnålalger i fjorden er der siden 2000 sket en tydelig fremgang i bestanden. Før 1960 fandtes der tætte og vidstrakte bestande af kransnålalger, men de forsvandt mere eller mindre i løbet af 60'erne, angiveligt på grund af massive og vedvarende opblomstringer af eutrofieringsbetingede trådalger. Fjorden har i øvrigt et varieret dyre- og planteliv.

Generel målsætning: -

Skærpet målsætning: Hele fjorden, der er udlagt som kystlagune.

Andet: Hele fjorden er udlagt som natur- beskyttelsesområde (EF-fugle-beskyttelses- område nr. 81, Ramsarområde nr. 20 og habitatområde nr. 148). Den nordlige del af fjorden indgår desuden i et vildtreservat.

Bundtype Parameter Mål Blød bund Kransnålalger: dækning 0,5 – 2,0 m >40% Kransnålalger: dybdeudbredelse >2,0 m (maks. bunddybde) Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Fakse Bugt

Bugten er lavvandet med dybder ned til 14 meter. Vandskiftet er stort, da bugten er en del af farvandet mellem Øresund og Østersøen. Bugten er derfor præget at vand fra disse områder.

Bunden består overvejende af sand, hvor specielt ålegræs dominerer. Centralt i bugten ligger et stenrev, Gyldenløves Flak, som dog mest består af mindre sten.

Generel målsætning: Hovedparten af bugten.

Skærpet målsætning: -

Lempet målsætning: Rødvig Havn og Fakse Havn, samt 4 klappladser (8.1, 8.1a, 8.2 og 8.3a).

Andet: Bugten er udlagt som natur- beskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelses- område nr. 89, Ramsarområde og habitat- område nr. 147 og 206). Området nord for er desuden udlagt som vildreservat. Strandgård-Feddet er et geologisk interesse- område.

Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 - 4,5 m >40% Ålegræs: hovedudbredelse >6,0 m Havgræs: dækning 0,5 - 1,5 m >30% Kransnålalger: 0,5 - 1,5 m til stede Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >60% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Femer Bælt

Området grænser ud til et stor og åbent havområde. Bunden består overvejende af sand med småsten og spredte store sten.

Langs kysten er der en tæt vegetation, især af rødalger, ud til 10 meters dybde.

Generel målsætning: Hovedparten af området.

Skærpet målsætning: -

Lempet målsætning: Rødbyhavn og 2 spildevandsnærområder ved udløbet fra henholdsvis Rødbyhavn Renseanlæg og Nakskov Sukkerfabrik, samt 1 klapplads (nr. 4.1) vest for Rødbyhavn.

Bundtype Parameter Mål Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Andet Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Guldborgsund

Området er et lavvandet, smalt sund, der forbinder Smålandsfarvandet med Rødsand. Kun i sejlrenden findes der dybder over 4 meter. Den største dybde er på 16 meter. Mod syd udvider sundet sig til et stenfyldt, lavvandet bassin, Bredningen. Bunden består overvejende af sand. Dog er der stedvis i Bredningen meget tørv lige under sandet.

Trods er stort vandskifte er dyre- og plantelivet nord for Bredningen præget at en forholdsvis stor næringssaltpåvirkning, hvor trådalger dominerer. I Bredningen er bundvegetationen mere varieret med blandt andet fine bestande af både kransnålalger og ålegræs.

Generel målsætning: Hovedparten af sundet.

Skærpet målsætning: -

Lempet målsætning: Nykøbing havn og 2 spildevandsnærområder for Nykøbing Sukkerfabrik.

Andet: Guldborgsund inklusive Bredningen er udlagt som naturbeskyttelsesområder (EF- fuglebeskyttelsesområde nr. 86, Ramsar- område nr. 25 og habitatområde nr. 152). Derudover indgår området i et vildtreservat.

Guldborgsund Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,0 m – sejlrenden >50% Ålegræs: hovedudbredelse til sejlrenden Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: 0,5 – 1,5 m til stede Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Bredningen Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 m – sejlrenden >50% Ålegræs: hovedudbredelse Maks. bunddybde Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Karrebæk Fjord

Fjorden udgør sammen med Fladstrand og Krageholmsstrøm et meget lavvandet område. Dybder over 1 m findes kun i den centrale del af fjorden undtagen i den gravede sejlrende, hvor dybden når ned på 6 meter. Bunden er de fleste steder sandet med få sten.

Lokaliteterne er meget præget af det næringsrige udløb fra Susåen og har om sommeren store problemer med meget søsalat og mange trådalger.

Generel målsætning: Hovedparten af Karrebæk Fjord.

Skærpet målsætning: Fladstrand og Krage- holmsstrøm, der er udlagt som kystlaguner. Fladstrand har tidligere haft en bestand af den sjældne plante stor najade.

Lempet målsætning: Karrebæksminde Havn, Næstved Havn og havnekanal, samt området ud for havnekanalens udløb.

Andet: Området er udlagt som natur- beskyttelsesområde (EF-fuglebeskyttelses- område nr. 81, Ramsarområde nr. 20 og habitatområde nr. 148). Fladstrand og Krageholmsstrøm indgår desuden i et vildt- reservat.

Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,0 m – sejlrenden >30% Ålegræs: hovedudbredelse til sejlrenden Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >40% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >40% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <30% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Stor najade (Fladstrand) til stede Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Karrebæksminde Bugt & Avnø Fjord

Fra land skråner bunden ud mod et ca. 11 meter dybt bassin. Bunden består på dybere vand af sand og silt, mens den på lavere vand mest består af småsten og sand. Tæt på kysten ligger der store sten. Avnø Fjord er lavvandet med et smalt, 7 meter dybt centralbassin. Bunden består af sand og silt med spredte store sten. Stenrevene Knudshoved Rev, Venegrund og Kirkegrund markerer overgangen til Smålandsfarvandet.

Området har en bundvegetation, der varierer fra store flotte bestande af blomsterplanter og ålegræs til store områder med dominans af trådalger. Dette skyldes dels de varierede bundforhold og dels de meget forskellige belastningsforhold. Således er den inderste del af Avnø Fjord mere næringssalt- belastet end resten af området, og trådalger dominerer derfor ofte på lokaliteten.

Generel målsætning: Hovedparten af området.

Skærpet målsætning: Stenrevene Knuds- hoved Rev, Venegrund og Kirkegrund.

Lempet målsætning: -

Andet: En stor del af området er udlagt som naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyt- telsesområde nr. 81, Ramsarområde nr. 20 og habitatområde nr. 148). Knudshoved Odde er et geologisk interesseområde.

Karrebæksminde Bugt Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – 5,5 m >60% Ålegræs: hovedudbredelse >7,0 m Havgræs: dækning 0,5 - 1,5 m >20% Kransnålalger: 0,5 – 1,5 m til stede Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Flerårige, fastsiddende makroalger: diversitet >12 arter Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Bundfauna: diversitet >35 arter Krebsdyr: diversitet 5 Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Avnø Fjord Bundtype Parameter Mål

Blød bund Ålegræs dækning: 1,0 – 4,0 m >40% Ålegræs: hovedudbredelse >4,5 m Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Klinteskov Kalkgrund (Møns Klint) og Stevns Rev

Klinterne ligger eksponeret mht. vind og strøm. Tæt på kysten ligger vanddybden omkring 2 meter, men falder derefter jævnt til ca. 20 meter. Bunden består af kridt, stenplader og sten af varierende størrelse. Næringssalttilførslen sker primært fra Østersøen og Øresund. Naturlig udvaskning af kridt fra klinten kan i perioder forringe lysforholdene i vandet og derved begrænse bundplanternes vækst.

Den stenede bund giver gode vækstbetingelser for makroalger, hvilket gør vegetationen unik i et område med lav saltholdighed. I området er der fundet 21 arter af makroalger, hvoraf kun de 6 er énårige og forureningstolerante. Desuden forekommer der mange blåmuslinger fæstnet til sten.

Klinteskov kalkgrund Stevns Rev (Møns Klint)

Generel målsætning: -

Skærpet målsætning: Stenrevene ved dele af Stevns Klint og hele Klinteskov Kalkgrund (Møns Klint).

Lempet målsætning: Bøgeskov Havn og Rødvig Havn, 2 spildevandnær- områder ved henholdsvis elektrode- stationen for Kontekforbindelsen og udløbet fra Omya A/S - Stevns Kridt- brud, samt 1 klapplads (nr. 8.4) ud for Bøgeskov Havn.

Andet: Områderne er udlagt som naturbeskyttelsesområde (habitatområde nr. 206). Stevns Klint og Høje Møn er geologiske interesseområder.

Bundtype Parameter Mål Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >60% Flerårige fastsiddende makroalger: diversitet >15 arter

Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Langelandsbæltet

Området omfatter et åbent havområde ud for Lollands nordvestkyst. Bunden skråner jævnt nedad mod ca. 10 meters dybde. Bunden består overvejende af sand og sandet dynd.

Plante- og dyrelivet er præget af nærheden til det egentlige Langelandsbælt, som er et stort gennem- strømningsfarvand. Vegetationen består primært af ålegræs.

Generel målsætning: Hovedparten af området.

Skærpet målsætning: -

Lempet målsætning: Onsevig Havn, samt 1 klapplads (nr. 2.5) ud for havnen.

Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 - 5,5 m >40% Ålegræs: hovedudbredelse >7,0 m Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Nakskov Fjord

Fjorden har et areal på 45 km2 og fremtræder som et istidslandskab med mange små øer og holme. I den ydre del af fjorden falder dybden mod Langelandsbæltet, mens den indre del af fjorden frem- træder som et stort, lavvandet bassin. I den sydvestlige del af fjorden udmunder den lavvandede kystlagune Søndernor, der mod Langelandsbæltet afgrænses af krumodden Albuen.

I Søndernor og den ydre del af fjorden findes der et varieret dyre- og planteliv, hvorimod den indre del af fjorden er præget af trådalger og søsalat forårsaget af næringssaltbelastningen fra det store opland. I strømfyldte områder findes der meget ålegræs, som i den inderste del af fjorden er begroet med forureningstolerante alger.

Generel målsætning: Hovedparten af fjorden.

Skærpet målsætning: Søndernor, der er udlagt som en kystlagune.

Lempet målsætning: Nakskov Havn, Langø Havn, Tårs Fiskerihavn, Tårs Færgehavn samt den inderste del af fjorden, som er udlagt som dyrkningsbelastet område. Endvidere 1 klapplads (nr. 3.2) vest for Tårs Havn.

Andet: Fjorden er udlagt som natur- beskyttelsesområde (EF-fuglebeskyttelses- område nr. 88, Ramsarområde nr. 23 og habitatområde nr. 158). Nakskov Fjord er desuden udlagt som vildtreservat.

Nakskov Fjord Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 m – sejlrenden >50% Ålegræs: hovedudbredelse til sejlrende Havgræs: dækning 0,5 - 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 - 1,5 m >10% Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >40% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Søndernor Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 m – maksimal dybde >50% Ålegræs: hovedudbredelse maksimal bunddybde Havgræs: dækning 0,5 - 1,5 m >40% Kransnålalger: dækning 0,5 - 1,5 m >30% Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Præstø Fjord

Fjorden har et areal på 22 km2 og er generelt lavvandet. Den inderste, centrale del af fjorden har karakter af et afgrænset bassin med dybder på godt 5 meter. I den sydlige del af fjorden findes der flere lavvandede tærskler, som begrænser vandskiftet i fjorden. Bunden består af blødt sand med spredte, større sten. I det centrale bassin er bunden mere siltet.

Fjorden er præget af næringssaltbelastning og har store forekomster af trådalger. Lokalt findes der dog fine bestande af kransnålalger og ålegræs. I området indgår også den lavvandede kystlagune Noret ved Maderne syd for indløbet til Præstø Fjord.

Generel målsætning: Hovedparten af området.

Skærpet målsætning: Noret ved Maderne, som er udlagt som kystlagune.

Lempet målsætning: Præstø Havn og 1 spildevandsnærområde omkring udløbet fra Præstø Renseanlæg (Dasholmen).

Andet: Området er udlagt som natur- beskyttelsesområde (EF-fuglebeskyttelses- område nr. 89, Ramsarområde nr. 22 og habitatområde nr. 147). Undtaget er er området lige omkring Præstø by. Den sydlige del af fjorden er indgår i et vildtreservat.

Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 m – sejlrende >50% Ålegræs: hovedudbredelse >4 m Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >20% Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <30% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Rødsand

Rødsand er et ca. 200 km2 stort område syd for , der mod Femer Bælt afgrænses af landtangen Hyldekrog og af Rødsandrevlen. Mod vest er området lavvandet med dybder under 3 meter, mens vanddybden mod øst når ned til 8 meter. I den vestlige del findes der store sandflader, som periodevis tørlægges. Bunden er sandet og stenfyldt på det lave vand, mens bunden på større dybder mest består af mudderblandet sand. Området fungerer som gyde- og opvækstområde for fisk og som raste- og yngleplads for fugle. Desuden findes der en fast sælbestand i området.

På det lave vand mod vest forekommer ålegræs spredt og er begroet med forureningstolerante alger. Desuden dominerer måtter af trådalger. I den østlige del findes derimod veludviklet ålegræs og andre blomsterplanter og makroalger, heriblandt kransnålalger. Fiskebestanden er varieret med både standfisk og vandrende fisk.

Generel målsætning: Størstedelen af området.

Skærpet målsætning: -

Lempet målsætning: Nysted Havn og Gedser Færgehavn.

Andet: Hele området er udlagt som natur- beskyttelsesområde (EF-fuglebeskyttelses- område nr. 83 Ramsarområde nr. 25 og habitatområde nr. 152). Desuden er den vestlige del af Rødsand, samt holmene udlagt til vildtreservat. Rødsand-Guldborg- sund er et geologisk interesseområde.

Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 - 4 m >40% Ålegræs: hovedudbredelse >6,0 m Havgræs: dækning 0,5 - 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 - 1,5 m >10% Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >60% generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Smålandsfarvandet

Området omfatter de relativt lavvandede farvande omkring øerne Femø, Fejø, Rågø og Vejrø samt Sakskøbing Fjord og Tårs Vig. Bunden består overvejende af sand og silt med spredte sten.

Der er en stor artsrigdom af både dyr og planter, og området rummer nogle af landets største ålegræsbestande. Lokalt i Sakskøbing Fjord findes der bestande af kransnålalger. Havområdet omkring Vejrø er det mindst kulturpåvirkede område i amtet og er derfor udlagt som reference- område.

Generel målsætning: Hovedparten af området.

Skærpet målsætning: Den del af havområdet omkring Vejrø, der er udlagt som referenceområde.

Lempet målsætning: Bandholm Havn, Askø Havn, Femø Havn, Dybvig Havn, Kragenæs Havn, Sakskøbing Havn og Vesterby Havn, 2 klappladser (nr. 2.1 og 2.4), 4 havbrug mellem Rågø og Vejrø, samt 1 spildevandsnærområde ved udløbet for Hunseby Strand renseanlæg.

Andet: En stor del af området udlagt som naturbeskyttelsesområde (EF-fuglebeskyttel- sesområde nr. 85, Ramsarområde nr. 21 og habitatområde nr. 152). Desuden er området nord for Rågø udlagt som vildtreservat.

Smålandsfarvandet Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – 5,5 m >40% Ålegræs: hovedudbredelse >7,0 m Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Flerårige, fastsiddende makroalger: diversitet 10 arter Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Sakskøbing Fjord Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – sejlrende >40% Ålegræs: hovedudbredelse til sejlrenden Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Stege Bugt og Jungshoved Nor

Stege Bugt og Bøgestrømmen er præget af nærheden til Storstrømmen og Fakse Bugt. Området er generelt lavvandet, men gennemskæres af flere naturlige, dybe strømrender, der strækker sig ned gennem Bøgestrømmen. De lavvandede områder har en blød, sandblandet mudderbund, mens bunden i strømrenderne mest består af sand med småsten.

Store områder i den centrale del af Stege Bugt er dækket af ålegræs, mens der ved kysterne findes store forekomster af trådalger. Jungshoved Nor er særlig belastet. Miljøtilstanden er her forringet med brunt og grumset vand, samt få arter af bundplanter. Jungshoved Nor har tidligere rummet den sjældne blomsterplante stor najade.

Generel målsætning: Hovedparten af Stege Bugt og Bøgestrømmen.

Skærpet målsætning: Jungshoved Nor, da det er udlagt som et område, hvor der tidligere er vokset den sjældne plante stor najade.

Lempet målsætning: Stege Havn, samt 2 spildevandsnærområder ved udløbet fra henholdsvis Stege Renseanlæg og den tidligere Proms Kemiske Fabrik.

Andet: Hele området er udlagt som naturbeskyttelsesområder (EF- fugle- beskyttelsesområde nr. 89, Ramsar- område nr. 22 og habitatområde nr. 147). Området ud for Ulvshale og Nyord er desuden udlagt som vildtreservat.

Stege Bugt Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – 3,5 m (strømrende) >50% Ålegræs: hovedudbredelse >3,5 m (til strømrende) Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Jungshoved Nor Bundtype Parameter Mål Blød bund Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <30% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Stor najade til stede Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Stege Nor

Stege Nor er en langstrakt, lavvandet kystlagune med et areal på godt 5 km2. Gennemsnits- dybden er ca. 1,5 meter, men i den centrale del af noret når dybden ned til ca. 3 meter. Bunden består af varierende mængder af sand og silt. Omkring Maglegrund er der mange store sten.

Norets dyre- og planteliv er relativt artsfattigt. Vegetationen domineres af blomsterplanter, men der findes desuden spredte bestande af henholdsvis kransnålalger eller blæretang. Langs kysten er trådalgerne i perioder ret dominerende.

Generel målsætning: -

Skærpet målsætning: Hele noret, der er udlagt som kystlagune.

Lempet målsætning: Stege Havn.

Andet: Stege Nor er udlagt som naturbeskyttelsesområde (habitat- område nr. 179).

Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,0 - 2,5 m >40% Ålegræs: hovedudbredelse >2,5 m Havgræs: dækning 0,5 - 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 - 1,5 m >20% Hård bund Flerårige, fastsiddende makroalger: dækning >50% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <30% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Storstrømmen, Grønsund og Ulvsund

Området omfatter et forgrenet system af strømrender, der grænser op til lavvandede bugter og vige. I de lavvandede områder består bunden består af sand og mudder, mens der i strøm- renderne findes sand og sten.

De varierende strømforhold i området medfører en stor variation i plante- og dyrelivet. I de lavvandede områder forekommer der en del forureningstolerante alger, mens vegetationen længere fra kysten og tæt på strømrenderne består af ålegræs og andre blomsterplanter. I de stenfyldte områder findes der desuden mange makroalger.

Generel målsætning: Hovedparten af området.

Skærpet målsætning: -

Lempet målsætning: Stubbekøbing Havn, Madsnedø Havn, Kalvehave Havn, Gl. Kalvehave Havn, Hårbølle Havn, Bogø Havn, Vordingborg Sydhavn, 2 spildevandsnærområder ved henholdsvis udløbet fra Voldingborg og Energi E2, 2 klappladser (nr. 7.1 og 7.7) og 2 havbrug i Grønsund.

Andet: Dele af Grønsund og Ulvsund er udlagt som naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 84 og habitatområde nr. 147). Grønsund og Fanefjord indgår desuden i et vildt- reservat.

Storstrømmen Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – 4,0 m >60% Ålegræs: hovedudbredelse >5,0 m (til strømrende) Havgræs: dækning 0,5 – 1,5 m >30% Kransnålalger: dækning 0,5 – 1,5 m >10% Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >40% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Grønsund Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 1,5 – 3,0 m >60% Ålegræs: hovedudbredelse >5,0 m (til strømrende) Havgræs: dækning 0,5 –1,5 m >30% Kransnålalger: 0,5 –1,5 m tilstede Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >40% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <20% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Østersøen

Området ud for Falsters og Møns øst- og sydkyst er åbent med dybder over 20 meter. Bunden består i de dybere dele af mudder, sand og ler. Den lange kyststrækning er flere steder præget af store sten, og enkelte steder er der markante stenrev, bl.a. Bøtchers Grund og Præstebjerg Rev.

Bundvegetationen er typisk for Østersøområdet med en rig og varieret, men spæd flora.

Generel målsætning: Hovedparten af området.

Skærpet målsætning: Stenrevene ved Bøtchers Grund og syd for Gedser, samt det rekreative område langs den sydlige del af Falsters østkyst.

Lempet målsætning: Hesnæs Havn og Klintholm Havn, samt 4 klappladser (5.2a, 7.5a, 9.1 og 10.1).

Andet: Dele af området ud for Grønsund er udlagt som naturbeskyttel- sesområde (EF- fuglebeskyttelses- område nr. 84 og habitatområde nr. 147). Høje Møn, Hvide Klint og Grønsunds munding er geologiske interesseområder.

Bundtype Parameter Mål Blød bund Ålegræs: dækning 2,0 – 4,5 m >40% Ålegræs: hovedudbredelse >7,0 m Havgræs: dækning 0,5 - 1,0 m >30% Hård bund Flerårige fastsiddende makroalger: dækning >40% Generelt Eutrofieringsbetingede makroalger, herunder <10% trådalger og søsalat: dækning <3,0 m Ved vurdering af målsætningsopfyldelse skal alle de anførte mål være opfyldte.

Klappladser

Klapplads nr: 2.1

Placering: 2,5 sømil NV for Kogrund, Smålandsfarvandet. Position: (WGS84): 550 00,61' N 110 37,28' Ø 550 00,61' N 110 38,43' Ø 550 00,36' N 110 38,43' Ø 550 00,36' N 110 37,28' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: I 1996 flyttet mod NV ud til dybder over 10 m. Årsag: Skov- og Naturstyrelsen har ønsket at undgå påvirkning af områder med vanddybder under 10 m. Areal: 561.200 m2. Dybdeinterval: 11-11,3 m. Krævet mindstedybde: 10,2 m (Farvandsvæsenet nov. 2000). Kapacitet: 560.000 m3 (Farvandsvæsenet nov. 2000). Kapacitet inden pejling: 112.400 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Femø havn, sejlrende. Vesterby havn. Dybvig havn. Kragenæs havn, indløb. Bandholm havn, sejlrende. Sakskøbing lystbådehavn. Guldborg havn. Vordingborg sydhavn + sejlrende. Nykøbing Sydhavn, lystbådehavn, Lergraven og Toreby Lystbådehavn. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 2.4

Placering: Ståldyb mellem Fejø og Lolland, Smålandsfarvandet. Position (WGS84):

540 55,25' N 110 22,72' Ø 540 55,25' N 110 23,05' Ø 540 55,09' N 110 22,89' Ø 540 55,09' N 110 23,23' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: 2006. Årsag: Koordinater ønskes finjusteret. Areal: 110.000 m2. Dybdeinterval: Over 10 m. Krævet mindstedybde: 7,2 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: Mindst 165.000 m3. Kapacitet inden pejling: 22.500 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Kragenæs Havn Vesterby Havn Askø Færgehavn Særlige beskyttelseshensyn: Klappladsen ligger i et fuglebeskyttelsesområde, hvor klapning kun tillades efter forudgående accept fra Skov- og Naturstyrelsen.

Klapplads nr: 2.5

Placering: Ståldyb mellem Fejø og Lolland, Smålandsfarvandet. Position (WGS84):

540 55,25' N 110 22,72' Ø 540 55,25' N 110 23,05' Ø 540 55,09' N 110 22,89' Ø 540 55,09' N 110 23,23' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: 2006. Årsag: Positionen skal finjusteres, da klappladsen rammer områder med dybder under 7,2 m. Areal: 110.000 m2. Dybdeinterval: Over 10 m. Krævet mindstedybde: 7,2 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: Mindst 165.000 m3. Kapacitet inden pejling: 22.500 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Ingen. Særlige beskyttelseshensyn: Klappladsen ligger i et fuglebeskyttelsesområde, hvor klapning kræver forudgående accept fra Skov- og Naturstyrelsen.

Klapplads nr: 3.2

Placering: 3 sømil VNV for Tårs, Langelandsbælt. Position: (WGS84):

540 54,06' N 100 56,33' Ø 540 54,06' N 100 58,93' Ø 540 53,66' N 100 58,93' Ø 540 53,66' N 100 56,33' Ø

Oprettelsesår: 1993. Oprettet af: Storstrøms amt. Senere justeringer: 2006 Årsag: Positionen skal finjusteres, da klappladsen rammer områder med dybder under 9 m.. Areal: 330.000 m2. Dybdeinterval: 10-12,6 m. Krævet mindstedybde: 9 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: Mindst 650.000 m3. Kapacitet inden pejling: 72.000 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Tårs Færgehavn og sejlrende. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 4.1

Placering: 2,5 sømil V for Rødbyhavn, Femer Bælt. Position: (WGS84):

540 39,00' N 110 16,40' Ø 540 39,00' N 110 17,00' Ø 540 38,40' N 110 16,60' Ø 540 38,70' N 100 16,10' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: Der er i 1999 fra lokale erhvervsfiskere udtrykt ønske om flytning af klappladsen. En evt. ny position er endnu ikke aftalt. Areal: 576.000 m2. Dybdeinterval: >11,5 m-13,8 m. Krævet mindstedybde: 11,5 m (Farvandsvæsenet oktober 1999). Kapacitet: 500.000 m3 (Farvandsvæsenet oktober 1999). Kapacitet inden pejling: Pejling efter hver klapning. Benyttelse 1992-2000: Rødby Færgehavn + sejlrende. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 5.2a

Placering: 5 sømil SSØ for Gedser. Position: (WGS84):

540 29,97' N 110 57,93' Ø 540 29,97' N 110 59,13' Ø 540 28,97' N 110 59,53' Ø 540 28,97' N 110 58,93' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: Der er i 1999 fra lokale erhvervsfiskere udtrykt ønske om flytning af klappladsen. En evt. ny position er endnu ikke aftalt. Areal: 1.800.000 m2. Dybdeinterval: 12,4-15,7 m. Krævet mindstedybde: 10,5 m (Farvandsvæsenet oktober 1999). Kapacitet: 750.000 m3 (Farvandsvæsenet oktober 1999). Kapacitet inden pejling: Pejling efter hver klapning. Benyttelse 1997-2005: Gedser færgehavn + sejlrende. Gedser Fiskerihavn Nysted Havvindmøllepark. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 7.1

Placering: 0,25 sømil SØ for Masnedø i Kalvestrøm. Position (WGS84):

540 58,36' N 110 53,93' Ø 540 58,36' N 110 54,43' Ø 540 58,36' N 110 54,13' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: 2006. Årsag: Afstandskrav til kabelfelt ikke overholdt. Farvandsvæsenet leverer forslag til ny placering. Areal: 260.000 m2. Dybdeinterval: 10-10,5 m. Krævet mindstedybde: 7,0 m (Farvandsvæsenet november 2000). Kapacitet: >>260.000 m3. Kapacitet inden pejling: 40.000 m3 (Farvandsvæsenet november 2000). Benyttelse 1997-2005: Masnedø Benzinhavn. Masnedø Marinecenter. Vordingborg Sydhavn, bådehavn. Orehoved Havn. Kalvehave Havn. Stege Lystbådehavn. Særlige beskyttelseshensyn: Nærliggende kabelfelt.

Klapplads nr: 7.5a

Placering: Østlige del af Tolke Dyb, Grønsund. Position (WGS84):

540 51,95' N 120 11,43' Ø 540 51,93' N 120 11,91' Ø 540 51,85 N 120 12,30' Ø 540 51,77' N 120 12,30' Ø 540 51,74' N 120 11,43' Ø

Oprettelsesår: 1997. Oprettet af: Storstrøms amt. Senere justeringer: 2005. Årsag: Positionen justeret af Farvandsvæsenet, da klappladsen rammer områder med dybder under 6 m. Areal: 254.000 m2. Dybdeinterval: >6 m. Krævet mindstedybde: 6 m (Farvandsvæsenet 2005). Kapacitet: Vurderes, når klapning bliver aktuel. Kapacitet inden pejling: 150.000 m3. Benyttelse 1997-2005: Oprensning af Nyt Løb/Hestehoved Dyb (Kystinspektoratet). Særlige beskyttelseshensyn: Klappladsen ligger i et fuglebeskyttelsesområde, hvor klapning kræver forudgående accept fra Skov- og Naturstyrelsen.

Klapplads nr: 7.7

Placering: 0,5 sømil SØ for sydlige del af Farøbroen, Grønsund. Position (WGS84):

540 56,22' N 110 58,73' Ø 540 56,22' N 110 58,81' Ø 540 55,96' N 110 58,96' Ø 540 55,96' N 110 59,07' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: 2005. Årsag: Positionen justeret af Farvandsvæsenet, da klappladsen rammer områder med dybder under 10. Areal: 50.000 m2. Dybdeinterval: 10 m - >20 m. Krævet mindstedybde: 10 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: 100.000 m3 (Farvandsvæsenet nov. 2000). Kapacitet inden pejling: 50.000 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Bogø Havn. Stubbekøbing Havn Sortsø Fritidshavn. Særlige beskyttelseshensyn: Kabellinie mellem Farnæs Pynt og Bogø.

Klapplads nr: 8.1

Placering: 1 sømil Øst for Sandhage Rende, Bøgestrømmen. Position (WGS84):

550 07,64' N 120 17,23' Ø 550 07,64' N 120 16,78' Ø 550 07,38' N 120 16,78' Ø 550 07,38' N 120 17,23' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: Ingen. Areal: 160.000 m2. Dybdeinterval: <4 m - ca. 6 m. Krævet mindstedybde: 4,5 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: Vurderes, når klapning bliver aktuel. Kapacitet inden pejling: Ikke fastlagt. Benyttelse 1997-2005: Oprensning af Sandhage Rende (Kystinspektoratet). Særlige beskyttelseshensyn: Klappladsen ligger i et fuglebeskyttelsesområde, hvor klapning kræver forudgående accept fra Skov- og Naturstyrelsen.

Klapplads nr: 8.1a

Placering: 2,5 sømil NØ for Sandhage Rende, Bøgestrømmen. Position (WGS84):

550 08,29' N 120 17,43' Ø 550 08,29' N 120 17,93' Ø 550 08,56' N 120 17,93' Ø 550 08,56' N 120 17,43' Ø

Oprettelsesår: 1996. Oprettet af: Storstrøms amt. Senere justeringer: Ingen. Areal: 265.000 m2. Dybdeinterval: 10 - 11,0 m. Krævet mindstedybde: 10,2 m (Farvandsvæsenet juli 1996). Kapacitet: >>100.000 m3. Kapacitet inden pejling: 100.000 m3 (Farvandsvæsenet juli 1996). Benyttelse 1997-2005: Statens Veterinære Institut for Virusforskning, . Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 8.2

Placering: 4 sømil SØ for Fakse Ladeplads. Position, centrum (WGS84):

550 10,63' N 120 15,76' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: Ingen. Areal: 502.000 m2. Radius: 0,22 sømil ~ 400 m. Dybdeinterval: 12,6 m. Krævet mindstedybde: 11 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: >250.000 m3. Kapacitet inden pejling: 100.400 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Fakse havn, sejlrende. Nyord havn. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 8.3a

Placering: 2 sømil SSØ for Rødvig. Position (WGS84):

550 13,51' N 120 23,32' Ø 550 13,51' N 120 23,56' Ø 550 13,36' N 120 23,56' Ø 550 13,36' N 120 23,32' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: Flyttet 0,25 sømil ~ 500 m stik syd. Arealet formindsket i 2001 med 90 %. Årsag: Flytningen blev foretaget for at tilgodese et ønske fra Farvandsvæsenet om at respektere et afstandskrav på minimum 200 m til kapsejlladsbanen ud for Rødvig. Reduktionen i arealet begrundet i manglende anvendelse i 1992-2000. Areal: 60.000 m2. Dybdeinterval: 16 m. Krævet mindstedybde: 12,5 (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: >>100.000 m3. Kapacitet inden pejling: 12.000 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Ingen. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 8.4

Placering: 1 sømil NØ for Bøgeskov fiskerihavn. Position (WGS84):

550 22, 97' N 120 26,40' Ø 550 22,97' N 120 26,73' Ø 550 22,78' N 120 26,73' Ø 550 22,78' N 120 26,40' Ø

Oprettelsesår: før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: Arealet formindsket i 1995 med 2/3 af det oprindelige areal. Årsag: Afstandskrav til SEAS´s elektrodestation ud for Stevns. Areal: 120.000 m2. Dybdeinterval: 14,5 m. Krævet mindstedybde: 12 m (Farvandsvæsenet maj 1995). Kapacitet: >100.000 m3. Kapacitet inden pejling: 24.000 m3 (Farvandsvæsenet maj 1995). Benyttelse 1997-2005: Bøgeskov fiskerihavn, sejlrende. Særlige beskyttelseshensyn: Afstandskravet til elektrodestationen skal respekteres.

Klapplads nr: 9.1

Placering: 1,5 sømil S for Klintholm havn. Position (WGS84):

540 55,76' N 120 27,87' Ø 540 55,76' N 120 27,40' Ø 540 56,00' N 120 27,87' Ø 540 56,00' N 120 27,40' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: 2006. Årsag: Positionen skal finjusteres. Areal: 220.000 m2. Dybdeinterval: 17,2 m. Krævet mindstedybde: 15 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: >>200.000 m3. Kapacitet inden pejling: 46.000 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Ingen. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Klapplads nr: 10.1

Placering: 2,6 sømil S for Hestehoved Fyr, Hjelm Bugt. Position, centrum (WGS84):

540 47,21' N 120 09,93' Ø

Oprettelsesår: Før 1987. Oprettet af: Miljøstyrelsen. Senere justeringer: Arealet formindsket i 2001 med ca. 66 %. Årsag: Formindskelsen begrundet i begrænset anvendelse i 1992-2000. Areal: 220.000 m2. Radius: 0,15 sømil ~ 265 m. Dybdeinterval: 8,7 - 10 m. Krævet mindstedybde: 8 m (Farvandsvæsenet juli 1994). Kapacitet: >200.000 m3. Kapacitet inden pejling: 45.000 m3 (Farvandsvæsenet juli 1994). Benyttelse 1997-2005: Hesnæs havn. Særlige beskyttelseshensyn: Ingen.

Havbrug

C. N. Havbrug (Fejø Havbrug)

Placering: Ståldyb, ca. 4,5 sømil NV for Fejø. Position (WGS84): 55°00,50'N 11°17,76'Ø.

Onsevig Havbrug

Placering: Ståldyb, ca. 2,8 sømil NV for Rågø. Position (WGS84): 55°00,514'N 11°15,594'Ø.

Rågø Havbrug

Placering: Ståldyb, ca. 1,6 sømil N for Rågø. Position (WGS84): 54°59,80'N 11°17,55'Ø.

Skalø Havbrug

Placering: Femø Sund, ca. 2 sømil N for Fejø. Position (WGS84): 54°59,70'N 11°27,00'Ø.

Grønsund Havbrug

Placering: Grønsund Ø for Sortsø Havn. Position (WGS84): 54°55,024'N 11°59,374'Ø (NV hjørne).

Kongsnæs og Sundlax Havbrug

De 2 havbrug er placeret inden for det samme havbrugsområde. Placering: Grønsund, SV for Bogø Havn. Position (WGS84): 54°54,5'N 12°02,63'Ø.

Havne

Bilag 3

Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt

Regionplan 2005 - 2017

Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 84 48 00 E-mail [email protected] www.stam.dk ISBN nr. 87-91994-14-4