All Remove Danmark ApS Toftemarken 35 • 3200 Helsinge ■ Fax 70 20 07 37 www.allremove.dk • [email protected]
Plan & Arkitektur Rådhuspladsen 77 1550 København V TLF. 70 10 07 07 Att.: Torben Christensen
ABONNEMENT SERVICE
Abonnementet dækker følgende statue : 4 Steler
Adresse : Dybbølsbro, 2 på hver side af broen
Abonnementet fungerer således :
All Remove Danmark foretager løbende ugentlig kontrol for opstået graffitihærværk, som fjernes ved samme lejlighed, hvorefter facaden genbeskyttes med PSS-20.
Der kan, (dog kun i meget få tilfælde) forekomme uregelmæsigheder f. eks.i perioder med frostvejr.
Pris pr. år excl. moms (opkræves året forud) 2600,00 kr.
Abonnementet løber min. 18 rnåneder. Herefter kan hvert enkelt abonnement opsiges ved udløbet af et år med en måneds varsel.
Ved accept af vort tilbud om abonnementservice bedes vedlagt genpart returneret med Deres underskrift.
Dato , Z â û /
For kunden:
Trykt ^ 100% genbrugspapir... Alt Remove værner om miljøetl 1^1 MTHøjgaard
Københavns Kommune 23. februar 2003 Vej & Park 1430-240037/FSJ/MJ Driftskontoret, Driftsplan Tel +45 4029 9825 Njalsgade 13 Fax +45 3954 4912 2300 København S. [email protected]
Att.: Jens Peter Munk
Flytning af 2 granitsteler ved Dybbølsbro
Vi takker for Deres venlige henvendelse og kan hermed tilbyde udførelsen af ovennævnte for en samlet overslagssum af
kr. 175.000,00 ekskl. moms
skriver kroner ethundredesyvtifemtusinde 00/100
Overslaget indeholder
• Midlertidig afstivning.
• Frigravning og skæring/hugning.
• Støbning af nye fundamenter.
• Flytning af steler.
• Faststøbning.
• Tilfyldning.
• Bortkørsel af overskudsjord.
Forudsætninger
Der er ikke regnet med belægningsretablering.
Forbehold
Dansk Byggeris "Standardforbehold af marts 2001" er gældende for vort tilbud.
Vi håber, at De kan gøre brug af vort overslag, og er gerne til rådighed med de supplerende oplysninger, som De måtte ønske.
Med venlig hilsen MT Høiaaard a/s
Steen Jensen/ Projektleder MT Højgaard a/s Knud Højgaards Vej 9 Beton/Betonrenovering DK-2860 Søborg Tel +45 3954 4000 Fax +45 3954 4900 [email protected] www.mthojgaard.dk CVR nr. 12 56 22 33 ™ Hi B Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen i n i Vej & Park Trafikkontoret, Trafikafvikling og Vej afmærkning Tlf; 33 66 34 33, Fax; 33 66 71 03, E-mail: [email protected]
NOTAT
DATO : 25. februar 2003 TIL : PL (Birgitte Kortegaard) FRA : TRt (Svend Andersen & Nicoline Varberg)
VEDR. : Vesterbro Trafik og Byrumsplan
Nærværende notat omhandler den eksisterende rundkørsel i krydset Ingerslevs- gade/Skelbækgade/Dybbølsbro. I notatet er der beregnet den nuværende kapacitet samt angivet en række forslag til hvordan krydsets kapacitet kan forbedres.
Derudover omhandler notatet forholdene omkring rampen fra Dybbølsbro og dens udmunding tæt på det signalregulerede kryds Kalvebod Brygge/Kalvebod Plads vej/Otto Busses Vej
1. Eksisterende forhold 2. Signalreguleret rundkørsel 3. Rundkørsel uden cyklister 4. To-sporet rundkørsel 5. Traditionel signalregulering 6. Tilkørsel ved Otto Busses Vej 7. TR’s anbefaling
1. Eksisterende forhold Rundkørslen ved Ingerslevsgade/Skelbækgade/Dybbølsbro er en hastighedsdæmp ende rundkørsel med en samlet diameter på 38 m, hvoraf midterøen har en diame ter på 19 m. Der er fire ben i rundkørslen, og i hvert af disse ben er der et tilfarts- og et frafartsspor. Derudover er der fra den lukkede Dybbølsgade en cykelbane, som ledes direkte ud i rundkørslen.
For rundkørslen gælder der, at der er en række trafikstrømme, som belaster rund kørslen på forskellige tidspunkter af dagen. I de tidlige morgentimer er der mange lastbiler, som har ærinde i Kødbyen, og som derved kører mellem Ingerslevsgade og Skelbækgade. I myldretiden er en stor del af trafikken gennemkørende bilister på Ingerslevsgade, som hovedsageligt skal henholdsvis i retning mod byen om morgenen og ffa byen om eftermiddagen. Om eftermiddagen er der desuden en del bilister, der kører mellem Ingerslevsgade og Dybbølsbro som følge af Fisketorvet Shopping Center. Side 2
Overordnet afvikles trafikken i gennem rundkørslen hensigtsmæssigt en stor del af døgnet, idet der er en forholdsvis ligelig trafikfordeling i de enkelte ben i rundkør slen, dog kan der specielt i mydretiden være relativt store ventetider for bilisterne. Desuden ses der jævnligt en tilbagestuvning på Dybbølsbro og Ingerslevsgade som følge af trafikken til og ffa Fisketorvet Shopping Center.
Et andet problem med rundkørslen er, at trafikafviklingen i høj grad er hæmmet af et relativt stort antal cyklister og fodgængere, som de krydsende biler må holde til bage for. Dette er en medvirkende årsag til lange ventetider for bilisterne.
Ved en beregning af rundkørslens nuværende kapacitet i den hårdest belastede myldretidstime mellem kl. 15 og 16 ses følgende gennemsnitlige ventetider i de enkelte tilfarter: • Dybbølsbro: 9 sekunder, • Ingerslevsgade, vest: 12 sekunder • Ingerslevsgade, øst: 25 sekunder & • Skelbækgade: 27 sekunder.
For rundkørsler anbefales det normalt, at den gennemsnitlige ventetid ikke over stiger en øvre grænse på 20-25 sekunder/køretøj. Denne anbefaling samt den benyttede beregningsmetode ses i Vejdirektoratets rapport 36 om Rundkørsler.
Ovenstående beregninger er baseret på en række trafiktællinger foretaget i perioden 2000 til 2002. Trafikdataene ffa årene 2000 og 2001 er skønsmæssigt fremskrevet til år 2002-niveau, således at dataene er sammenlignelige. De benyttede data inde holder tællinger aflet og tung trafik samt cykler.
De benyttede trafikdata er angivet nedenfor: År 2003 Skelbækgade Kl. 15-16 5001 I 300 /
Ingerslevsgade Ingerslevsgade
Kapacitetsforholdene i rundkørslen må forventes at blive yderligere forværret i de kommende år, idet udførelse af en række tiltag i forbindelse med Vesterbro Trafik plan vil kræve en overflytning af en stor del af den gennemkørende trafik på Gas værksvej, Sønder Boulevard og Enghavevej til Ingerslevsgade og derved også til rundkørslen ved Skelbækgade.
Nedenfor er angivet et bud på en fremtidig spidstimebelastning mellem kl. 15 og 16 i rundkørslen som følge af førnævnte overflytning af trafik til Ingerslevsgade. Det ses, at der for flere af rundkørslens tilfarter er tale om en fordobling af trafik mængderne. Side 3
bud på de fremtidige trafikdata er angivet nedenfor: Fremtid Skelbækgade Kl. 15-16 10001 I 600 /
Ingerslevsgade ^ Ingerslevsgade
Det er ikke muligt at udregne de gennemsnitlige ventetider ved brug af oven stående trafikdata, idet det kan konstateres på baggrund af en sådan kapacitets beregning, at der er flere indkørende trafikanter, end rundkørslen kan afvikle.
Det vurderes således, at de trafikale tiltag i forbindelse med Vesterbro Trafikplan ikke er forenelige med de nuværende kapacitetsforhold i nærværende rundkørsel. Det vurderes, at det vil være nødvendigt at ombygge rundkørslen.
I det følgende er der angivet og kommenteret en række mulige ombygningsforslag.
2. Signalreguleret rundkørsel I Danmark findes der i alt 3 signalregulerede rundkørsler, som alle er beliggende i Københavns Amt. Fælles for disse er at midterøens diameter er over 40 m og der med betydeligt større end den aktuelle, som har en diameter på 19 m.
På grund af forholdene på stedet vil der kun være mulighed for en beskeden forøg else af rundkørelsens størrelse. Afstanden ffa centrum af eksisterende rundkørsel til skellet på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevsgade er ca. 23,5 m, mens den til svarende afstand til bygningen på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevsgade er ca. 27,5 m. Disse afstande er et mål for hvor stor en ombygget rundkørsel vil kunne blive uden meget store ekstra omkostninger.
I en signalreguleret rundkørsel er der, som ved traditionelle signalregulerede kryds, for hver tilfart placeret et signal til regulering af den tilstrømmende trafik, men der udover er der tillige placeret et signal inde i selve rundkørslen til regulering af de bilister, der skal svinge til venstre i rundkørslen.
Et afgørende punkt for, om trafikken vil kunne afvikles i en signalreguleret rund kørsel er således, om der vil kunne skabes tilstrækkelig plads til, at venstresving ende bilister kan holde i rundkørslen for afventning af signalskift, samtidig med at højresvingende og ligeudkørende bilister kan passere bagom de holdende. På til svarende vis er det afgørende, om der vil kunne skabes tilstrækkelig plads til, at højresvingende bilister kan holde i rundkørslen for afventning af passage af fod gængere og ligeudkørende cyklister, samtidig med at ligeudkørende bilister kan passere bagom de holdende. Side 4
Selv hvis man forestillede sig, at den eksisterende rundkørsel blev udvidet helt ud til de nærmeste bygninger, vil det næppe være muligt at skabe tilstrækkeligt plads i rundkørslen til at sikre, at der ikke sker en låsning ved, at venstresvingende biler blokerer for ligeudkørende biler inde i rundkørslen. Dette er ekstra relevant i den pågældende rundkørsel, idet der er en stor andel af lastbiler med ærinde i Kødbyen, som netop foretager venstresving i rundkørslen, og som vil optage relativt meget plads holdende i rundkørslen. Det må endvidere antages, at højresvingende biler der afventer krydsende cykler eller fodgængeres passage vil skabe afviklingsmæs sige problemer på grund af de renge pladsforhold.
Trafikkontoret kan derfor ikke anbefale en ombygning af den eksisterende rund kørsel til en signalreguleret rundkørsel.
3. Rundkørsel uden cyklister Trafikafviklingen i den eksisterende rundkørsel er i høj grad hæmmet af et relativt stort antal cyklister og fodgængere, som de krydsende biler må holde tilbage for.
En mulighed for at forbedre på dette forhold vil være at trække cyklisterne og fod gængerne ud af rundkørslen, som det under tiden sker ved to-sporede rundkørsler. Ved denne løsning trækkes cyklisternes og fodgængernes krydsning 10-15 m væk fra rundkørslen i hvert af rundkørslens fire ben og samtidig pålægges cyklister og fodgængere ubetinget vigepligt i forhold til bilisterne. Der indlægges en minimum 2 m bred helle i midten af vejen på det sted, hvor cyklisternes og fodgængernes krydsning skal foregå.
Ovenstående løsning, hvor cyklister og fodgængere trækkes ud af rundkørslen vil medføre en serviceforringelse for disse to trafikantgrupper, idet løsningen vil give anledning til længere afstande samt ventetider ved krydsningerne. Derudover bør alle afmærkede fodgængerfelter fernes af sikkerhedsmæssige grunde, men dette vil en del fodgængere givetvis opleve som en forringelse af deres sikkerhed og, dermed vil der være skabt øget utryghed.
Trafikkontoret kan derfor ikke anbefale løsningen.
4. To-sporet rundkørsel En alternativ løsning er at ombygge den eksisterende rundkørsel til en to-sporet rundkørsel. Dette kan gøres ved at udvide kørearealet i rundkørslen eller ved at etablere et separat højresvingsspor uden for rundkørslen.
Den førstnævnte løsning med et udvidet køreareal i rundkørslen har en række tra fiksikkerhedsmæssige problemer, idet det kræver, at bilisterne kan placere sig hen sigtsmæssigt i rundkørslen samt foretage flettemanøvrer, når de skal ind eller ud af rundkørslen. Desuden kan der opstå oversigtsproblemer i forhold til cirkulerende cyklister, hvis bilisterne forsøger at foretage højresving ud af rundkørslen i to spor.
Trafikkontoret kan derfor ikke anbefale ovenstående løsning. Side 5
Den anden løsning består i at etablere et separat højresvingsspor uden for rundkør slen i de to tilfarter, hvor der er flest højresvingende trafikanter, således at højre svinget fi-a Ingerslevsgade mod Dybbølsbro og højresvinget ffa Skelbækgade mod Ingerslevsgade får sit eget kørespor gennem rundkørslen. Eventuelt kan der etable res separat højresvingsspor uden for rundkørslen i alle fire tilfarter.
Fordelen ved førnævnte løsning er, at cyklister og bilister fletter forbi hinanden før rundkørslen, hvorved der ikke er holdende højresvingende bilister i selve rundkør slen, der blokerer for de øvrige bilister. Dette vil betyde en mindre forøgelse af rundkørslens kapacitet og dermed en nedsættelse af trafikanternes ventetid. Det be mærkes, at etableringen af de separate højresvingsspor er pladskrævende.
En ulempe ved løsningen er en forringet trafiksikkerhed for de cyklister, der for lader rundkørslen i de frafarter, hvor der er separat højresving. Disse cyklister må flette med de højresvingende biler, hvilket må antages at forringe cyklernes sikker hed.
Trafikkontoret kan derfor ikke anbefale ovenstående løsning.
5. Traditionel signalregulering Et sidste alternativ er en ombygning af rundkørslen til et almindeligt fire-benet signalreguleret kryds. Derved fernes midterøen og krydset ombygges således, at vejene bliver vinkelrette på hinanden.
Ved brug af de på side 3 angivne forventede fremtidige trafikdata i eftermiddags- myldretiden mellem kl. 15 og 16, kan det beregnes, at en signalomløbstid på 80 sekunder i myldretiden vil være tilstrækkeligt til at afvikle trafikken i det pågæld ende kryds. Normalt benyttes der omløbstider i myldretiden på mellem 60 og 100 sekunder i Københavns kommune.
Ved en ombygning af rundkørslen til et signalreguleret kryds vil det give anledning til en forbedret kapacitet i det pågældende kryds. Derudover vil et signalanlæg i højere grad være fremtidssikkert, idet kapaciteten vil kunne forøges yderligere ved længere signalomløbstider.
En ulempe ved ombygning til en signalregulering er, at rundkørslens hastigheds dæmpende virkning derved forsvinder. Dette vil sandsynligvis give anledning til et anderledes uheldsbillede i krydset.
Ved en ombygning til et signalreguleret kryds vil krydset indgå i en samordning/- grøn bølge med det nærliggende nye signalanlæg ved Sønder Boulevard/Skelbæk- gade/Halmtorvet samt det trafikstyrede signalanlæg på Dybbølsbro ved Fisketorvet Shopping Center.
Trafikkontoret kan anbefale løsningen. Side 6
6. Tilkørsel ved Otto Busses Vej Efter etableringen af Fisketorvet Shopping Center er der sket en stigning i antallet af trafikanter, der kører fra Dybbølsbro via rampen og ned på Kalvebod Brygge. Rampen ender umiddelbart før krydset ved Kalvebod Brygge/Kalvebod PladsvejV- Otto Busses Vej. Bilisterne har ubetinget vigepligt for enden af rampen og har som følge af begrænsede oversigtsforhold og en høj trafikmængde på Kalvebod Brygge derfor meget svært ved at køre ud på Kalvebod Brygge.
En løsning på ovenstående problem vil være at lade bilisterne fra rampen fra Dyb bølsbro køre direkte over i deres eget separate kørespor, som føres frem til signal anlægget ved Otto Busses Vej til afslutning i den eksisterende højresvingsbane, som ændres til en kombineret ligeud-højresvingsbane. Efter krydset etableres en ekstra vognbane i forlængelse af det eksisterende busstoppested i en længde, der er tilstrækkelig til at sikre indfletning i den øvrige trafikstrøm på Kalvebod Brygge.
En billigere udgave af denne løsning ville være at undlade ændring af afmærkning en i den eksisterende højresvingsbane og dermed også undlade etablering af den ekstra vognbane efter krydset.
Denne løsning vil givetvis forbedre udkørselsforholdene for bilisterne fra rampen, idet både hastighedsniveau og oversigtsforhold vil blive forbedret for disse bilister. Problemet med denne løsning er imidlertid, at der er en relativ kort afstand mellem rampeudmundningen og krydset ved Kalvebod Brygge/Kalvebod Pladsvej/Otto Busses Vej, hvilket vil gøre det svært for bilisterne fra rampen at flette ind (vogn baneskift) blandt de øvrige trafikanter, når der holder biler i opmarchbaneme til førnævnte kryds.
Trafikkontoret kan anbefale ovenstående løsning.
Alternativt kan der ske en udvidelse af det eksisterende signalanlæg ved Kalvebod Brygge/Kalvebod Pladsvej/Otto Busses Vej, således at signalreguleringen også omfatter rampen fra Dybbølsbro. Dette vil kræve, at der etableres en ekstra stop streg på Kalvebod Brygge umiddelbart før rampen, gældende for trafikanterne i sydlig retning på Kalvebod Brygge.
Løsningen vil gøre det nemt for bilisterne fra Dybbølsbro-rampen at køre ud på Kalvebod Brygge, men det vil samtidig betyde en reduceret kapacitet i krydset, idet den ekstra stopstreg vil forøge krydsets sikkerhedstider/mellemtider. Desuden vil de ekstra signaler og den ekstra stopstreg kunne give anledning til misforståelser blandt bilisterne.
Trafikkontoret kan ikke gå ind for sidstnævnte løsning.
7. TR’s anbefaling Trafikkontoret vil anbefale, at der arbejdes på en ombygning af rundkørslen ved Sønder Boulevard/Skelbækgade/Halmtorvet til et signalreguleret kryds, da dette vil give den største kapacitetsforbedring. Side?
Med henblik på en løsning af problemet med udkørsel til Kalvebod Brygge fra rampen fra Dybbølsbro vil Trafikkontoret umiddelbart anbefale den første løsning, hvor rampen videreføres til højresvingsbanen i det eksisterende signalanlæg. Det anbefales at foretage en nærmere undersøgelse af den modificerede løsning, hvor trafikanterne der skal ligeud ad Kalvebod Brygge foretager et vognbaneskift inden signalreguleringen. Trafikkontoret vil dog i høj grad anbefale, at der foretages en form for detailprojektering, før der vælges en endelig løsning. Vej & Park - projektskema
Projekt nr: ¡00045 4— ^a>-^ wLt-- Æa.>- Ingerslevsgade, signalreguleret kryds
Den planlagte omlægning af Sønder Boulevard, og reduktionen af trafikkapaciteten i Sønder boulevard kan kun ske ved at øge trafikbelastning på Ingerslevsgade. I den forbindelse ventes rundkørslen ved Dybbølsbro at have for lille kapacitet til trafikafviklingen. Rundkørslen skal således omlægges til et signalreguleret kryds. Byrum arbejder pt. på at omlægningen skal indgå i projektet for Busffemkommelighed, hvor HUR er en vigtig samarbejdspartner og delfinansierer. HUR peger på at krydset ved Ingerslevsgade/Tietgensbro samt krydset Bemstorffsgade/Tietgensgade skal indtænkes i projektet for at firemme busfremkommeligheden. Det forventes at det samlede projekt kan gennemføres indenfor en ramme på ca. 4,5 mio. kr. Kunstværket De Fire Steler, som er lavet særligt til rundkørslen på Ingerslevsgade, skal indarbejdes i løsningsforslaget. Opgaven er således: At udarbejde forslag til en samlet trafikløsning i form af et beskrivende tegningsmateriale og en prissætning af de enkelte kryds. Projekt indgår i indstillingen for Busfremkommelighed og prioriteringen af midler til Vesterbro Trafik og byrumsplan, som ventes forelagt Bygge- og Tekniloidvalget i november 2003. Projektet skal anlægges i 2004.______
Ressource og organisation
Fase Rolle Navn Kontor Bemærkninger (PL/PM) 1-4 PL Lone Plovstrup BY Projektleder med ansvar for styring af processen. 1-4 PM Jens Thomas AN Ingeniør, vejprofil og prissætning 1-4 PM Anne-(jrete Hornby AN CAD ressource 1-4 PM Kit Lærke Jensen TR Teknisk rådgivning og prissætning af signal 1-4 PM Jens Peter Munk BY Rådgivning ved flytning af skulptur 1-4 Leif Hald BY Koordination til HUR 1-4 Jørgen Knoop PL Koordinering til Vesterbro Trafik og TT^ Byrumsplan 1-4 PM DR Forankring af projektet i Driften 1-4 Per Geliert ,HUR Deltagelse i projektudviklingen efter aftale
Tidsplan & milepæle .Æ. Fase Start Milepæl Slut (0-9) 1-4 30. september 2003 Arbejdsgruppe nedsættes 1-4 7. oktober 2003 Projektudvikling, herunder december 2003 tegning af signal, undersøgelse af muligheder for busfremkommelighede mv. 5-9 Nivellement, detailprojektering 5-9 Udbud 5-9 Anlæg
loplo, 30. september 2003 H Ht M Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen i n i Vej & Park Byrumskontoret, Bymiljø Tlf.; 33 66 35 55, Fax: 33 66 71 91, E-mail: [email protected]
NOTAT
DATO 24. oktober 2003 TIL FRA Jens Peter Munk
VEDR. : Erik Heides steler
Jeg har d.d. talt med Erik Heide, som har udført de fire steler ved Dybbølsbro. Han var naturligvis ked af, at der skulle pilles ved hans kunstværk (han har også tegnet rundkørslen, siger han), men han havde på den anden side forståelse for, at København er en by i udvikling og at trafikken skal afvikles på bedste måde.
De to steler på Vesterbrosiden er flækket af én blok og ’’passer” derfor nøjagtigt sammen. I den nye situation, der opstår, er kunstneren dog mere minded for, at de to steler skilles ad og placeres på fortovsstykket på hver side af broen. Han vil selv tage ud at se på stedet med de briller i næste uge, når han kommer til København. Hvis det kan lade sig gøre, går han helst efter en fuldstændig symmetrisk løsning i forhold til dem på Fisketorvssiden. Men lad os nu se, hvad han siger, når han har været der.
Som udgangspunkt kan man vel godt begynde at tegne de to steler ind i projektet som angivet ovenfor. Jeg har lovet ham, at han får tegningerne at se, men jeg synes også, han skal være til stede, hvis der er detaljer, der skal diskuteres derude på selve stedet.
5 Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park A U f A i n i
Erik Heide Heltoften 36 Flade 7900 Nykøbing M
Dato: 7. november 2003
Stelerne ved Dybbølsbro
Kære Erik Heide,
Vi havde i går et møde om trafikreguleringen ved Ingerslevsgade/ Dybbølsbro. Der blev fremlagt skitseforslag til, hvordan et signal reguleret kryds kan komme til at se ud. Jeg sender dig forslagene, så du kan fa en fornemmelse af, i hvilken retning projektet går. Som du kan fornemme, indgår det i planen at bevare en del af rundkørslens ydre afslutning. Ved stelernes placering på begge sider af broen skal der under alle omstændigheder fundamenteres helt ned, ligesom det nu er tilfældet.
Jeg afventer dine kommentarer, efter at du har besigtiget forholdene den 21. november. Det er vigtigt, at vi far det bedste ud af situationen, som vi jo nok begge helst ville have undgået. Men som sagt er en by hele tiden underlagt udvikling og forandring, ikke mindst på det trafikale område. Her er det hele Vesterbrotrafikken, der kommer i spil, fordi Søndre Boulevard er ved at blive udviklet til en rekreativ Byrumskontoret stillegade og der derfor kommer større belastning på Ingerslevsgade. Bymiljø Man kunne jo sige, at folk kunne tage ud på landet i stedet for, og lade by være by, men der er jo stærke lokale kræfter, der gerne vil have Njalsgade 15 grønne åndehuller. 2300 København S
Telefon 33 66 33 66
Direkte 33 66 35 55
Telefax 33 66 71 91
E-mail [email protected]
www.vejpark.kk.dk
SD 2001 nummer 302 kunstner Erik Heide(f. 1934) titel Steler datering 1996 type nonfigurativ skulptur materialer finsk kuro-granit mål tilstand graffitiafrensning på to af stelerne i september 1997 opstillingsår 1996 adresse to steler ved Kalvebod Brygge og to steler i rundkørslen i Ingerslevsgade ved Dybbølsbro krak 148 C 7, distrikt 2 ejer Københavns Kommune giver \j litteratur Peter Mose: Ny bro ved Dybbølsbo, Politiken, 11.11.1994 utrykte kilder Monumenter og skulpturer i Københavns Kommune, arkiv. Kasse 22, J.nr. 411/302-0001-01
På Vesterbro-siden er midt i en rundkørsel i aksen Skelbækgade-Dybbølsbro anbragt to steler i lysegrå granit med samme indbyrdes afstand som deres egen bredde. I den øverste del har de et cirkelrundt hul. Stelerne er råt kløvede med synlige kilehuller på hjørnerne. Fire spots er nedsænket i rør omkring stelerne i den cirkelformede plæne, der er rundkørslens centrum. De to andre steler står i den anden ende af Dybbølsbro mod Kalvebod Brygge på hver sit rundede, trekantede fortovshjørne. De står direkte på chaussébelægningen.
Det samlede anlæg er udført med VejdjreJ^ra te t som bygherre og herefter overdraget til DSB undtagen brobelægningerne og’ béiysningsanlæg, som er overdraget til / Stadsingeniørens Direktorat, og stelerne, som er overdraget til Stadsarkitektens « • , Direktorat.
9 7 7f I?
y )6 v > n C e .8 2 ^ X K S 'i c- {•Ç ' \(c.t Z 7 C Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park ■■ M f m i n i
Erik Heide Heltoften 36 Flade 7900 Nykøbing M
Dato: 11. februar 2004
Derovre i Anlægskontoret har de nogle fantastiske programmer, hvor alt, hvad der foregår under jorden i København (og det er jo ikke så lidt!), er lagt ind. Det ser godt og overskueligt ud på en skærm med pangfarver og det hele, men når det bliver printet ud på papir, ser det unægtelig noget spagfærdigt ud.
Jeg har med stiplet blå linie angivet den kommende hjørneplads’ udfomming, når der ikke bliver cyklistpassage. Med blyant har jeg angivet nogle af de mulige områder for opstilling af dine to steler. Pga. udsynet skal de jo ikke skydes for langt frem mod krydset. På den anden side er det også en skam at rykke dem for langt ned imod Dybbølsgade. Det sjove hjømehus mod Ingerslevsgade, der på fotoet nærmest ligner et fyrtårn, har jo en slags udendørsserveringsområde foran den korte gavl mod pladsen, så det er måske heller ikke så godt at smække stelerne op lige dér foran, men man skal jo stå på stedet for at kunne bedømme sagen ordentligt.
Hvis du ved lejlighed vil se lidt nærmere på forholdene under de her nævnte forudsætninger, kan vi måske med tiden nærme os en realistisk løsning. Hvis du ikke synes om stedet, som jo giver mulighed for at anbringe stelerne parvis, kan vi jo bare vende tilbage til det oprindelige Byrumskontoret forslag med én på hver side af broens begyndelse. Bymiljø
Njalsgade 13 2300 København S
Telefon 33 66 33 66
Direkte 33 66 35 55
Telefax 33 66 71 91
E-mail [email protected]
www.vejpark.kk.dk
ICJL r- —/
U\ Kll'ii}'-) ■'^où K11% o J
^auûf^i-AD^ /-VF i>t Tô 5rÂ^ i/v ^ f>fx7 , lAxiGût? ^ ^5" n ■ V -
Di/V^ 2\f c r-\
IH t> CKT A-f E)(/i^/i) PuvütiVi / l À -