År Med Luther

500 ÅR MED LUTHER

VIBORG STIFTSBOG 2017|2018

Luther som munk 10

Lutherrosen 30

Troen på museum 48

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 1 Martin Luther 1483-1546 INDHOLD 5 FORORD Henrik Stubkjær

6 PRÆDIKEN VED FOLKETINGETS ÅBNING Henrik Stubkjær

10 LUTHER SOM MUNK Henning Kjær Thomsen

14 HVILKEN ROLLE SPILLER BIBELEN FOR REFORMATIONEN OG FREM TIL I DAG? Thomas Reinholdt Rasmussen

18 TROENS STEDER - EFTER REFORMATIONEN Peter Lodberg

22 VIBORG - REFORMATIONSSTAFETTENS DANSKE BY Ole Blume

24 FOLKEKIRKEN - FOLKETS ELLER FYRSTENS KIRKE Johannes Lebeck

28 LUTHER OG DET SOCIALE Christian Mejdahl

29 LUTHER OG SKOLEN Pernille Vigsø Bagge

30 LUTHERROSEN www.folkekirken.dk

31 FOLKEKIRKEN - RET OG RÅD Bodil Abildgaard

32 SAMARBEJDE OMKRING REFORMATIONSJUBILÆET Hans Christian Willumsen

34 REFORMATIONEN SOM EVENT Gitte Thorsø

36 reFORMATION Carte Blanche

38 REFORMATIONEN ROCKER Hanne Baltzer

42 HANS TAUSEN Jesper Hjermind

46 TROEN PÅ MUSEUM Ole Blume

50 DEN NYE RELIGIONSKRITIK Betty Grønne Ahrenfeldt 4 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 REFORMATIONENS BETYDNING

for Viborg og det danske samfund - historisk og i dag FORORD

Af Henrik Stubkjær, biskop Viborg Stift

2017 var et særligt år, og derfor Tausens gode ven, Jørgen Sadolin stendommen opleves relevant for har vi valgt at konvertere det tradi- her fra Viborg, blev rektor for den mennesker i dag. tionelle årsskrift fra Viborg Stift til lutherske præsteskole og endte se- Luther førte kristendommen fra denne lille bog. nere som biskop i Odense - jo, Vi- klostrene og ud i kirkerne og vide- borg var et sandt reformations- Bogen samler op på de mange rere ud i byen. Denne bevægelse må kraftcenter. formationsevents, der er foregået vi også til stadighed befinde os i. rundt i stiftet. Den giver et solidt I 500 året for reformationen har Som det skete for Luther for 500 historisk tilbageblik på reformatio- dens stærke betydning i Viborg få- år siden, sådan står vi i kirken i dag nens indførsel i Viborg, og samti- et sine tydelige markeringer - da også i en åndskamp - som udmøn- dig ser den fremad på reformatio- »Reformationsstafetten« fra Wit- ter sig i en stadig selvbesindelse på nens virkningshistorie og dens tenberg gjorde holdt i Viborg 3 da- evangeliets budskab og betydning konsekvenser for os i dag. ge i februar/marts på sin vej rundt for dig og mig og i en kritisk dialog i Europa for at indsamle unikke At Viborg spiller en særlig rolle i med mennesker med en anden tro reformationsfortællinger; da Dron- den danske reformationshistorie og med dem, der finder meningen ning Margrethe II’s reformati- som den første danske by, kong i ateisternes benægtelse af al tro. ons-eg blev plantet på Nytorv, og Frederik I gav tilladelse til at gå da vejen fra Bisp Gunnars Vej og Måtte denne lille bog - om refor- over til lutherdommen, fremgår af til Domkirken fik nyt navn: Hans mationens virkningshistorie, nuti- flere artikler i bogen. Tausens Allé. dige implikationer og stærke appel Hans Tausens rolle som inspirator til fortsat at søge sandheden - være Luther søgte ind til kernen - til for den danske reformation er og- med til at danne os og skabe afsæt Kristus og til Bibelen - for at re- så velbeskrevet fra begyndelsen i for nye refleksioner. formere kirken. Også i dag må vi i Viborg og videre til København og kirken søge ind til kernen, og lade Tak til de mange bidragsydere og Ribe, hvor han blev biskop i 1542. kernebudskabet få krop og ånd i god læsning. menigheder og samfund, så kri-

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 5 Prædiken til folketingets åbning 3. oktober 2017

6 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Opdagelsen af, at Gud ikke er en instans derude, vi som mennesker er på vej henimod for at aflægge regnskab for, men tværtimod er den virkelighed, Af Henrik Stubkjær, biskop Viborg Stift vi altid allerede kommer fra.

Prædikentekst: Johannes Og særligt kunne det være min den virkelighed, vi altid allerede evangeliet kap 6. vers 1-13. indledning i dag - ikke blot fordi kommer fra. Som vi har i ryggen, det nok kan fylde en med en smule og som derfor sender os ud i ver- »Her står jeg, og jeg kan ikke ærefrygt at få lov at prædike for den, som dem der er de »Altid al- andet - så hjælpe mig Gud!« landets højeste myndigheder, rege- lerede elskede« - som Peter Bastian Sådan sagde Luther, ifølge traditi- ring og Folketing, men også fordi udtrykte det. onen, som afslutning på forhøret der i dag er præcis 4 uger, til vi kan Altid allerede elsket. Det er, hvad ved rigsdagen i Worms, foråret fejre 500 året for Luthers reforma- vi som kristne har i ryggen. Kvit og 1521. Luther var blevet mødt med tion. Og Luther mente at enhver frit. Og derfor behøver vi ikke kon- krav om at tilbagekalde alt. Og her generation må lade sig reformere, stant at gå og kikke ind i os selv for foran kejseren og pavens udsen- så kirkens forkyndelse af evangeli- at overveje, hvad vi dog skal tage ding, hele kurien og mange andre, et til stadighed opleves relevant, med, den dag vi når frem for Guds står han fast, og nægter at gå imod som et korrektiv til vores egen ego- ansigt. Vi bliver i stedet befriede til sin samvittighed. isme og samtidig som den gave, at løfte blikket, se på de andre og der befrier - og sætter håbet op Han ønskede ikke en kirkesplittel- deres behov. Gud er med andre som fortegn for vores liv. se, men at gøre op med kirkens ord friheden fra at være »kroget vildveje. Han ville give evangeliet Den 31. oktober 2017 er det 500 ind i os selv«. tilbage til menigheden, afskaffe år siden, Luther slog sine 95 teser Da Luther først havde opdaget kirkens hierarki og gøre op med op - mod den såkaldte afladshan- dette, begyndte han selv at følge menneskers forsøg på at frelse sig del og pavekirkens praktisering af opmærksomt med i, hvordan kir- selv gennem egne handlinger. Han den. Dvs. de lærde strides som al- ken behandlede almindeligt hårdt- ville sætte fokus på Guds barm- drig før, om det nu var Luther, kir- arbejdende borgere, som knapt hjertighed og nåde, som det der ketjeneren eller universitetspedel- kunne skrabe det nødvendige sam- sætter mennesker frie, og som belen, der slog teserne op. Om de men til deres børn og familier. Og tyder, at vi kan flytte fokus og blik kun blev slået op på døren til slots- det oprørte ham, at akkurat de fra vores egen navle og ud imod kirken i Wittenberg eller også på blev overtalt til at give den smule, vore medmennesker. andre døre. Ja, om de i det hele de havde til overs til kirken. Med taget nogensinde blev slået op og Og dette ville han gøre - ikke ved den begrundelse, at de på denne ikke bare trykt og omdelt. Så heftig at gøre alting nyt. Men ved at søge måde gavnede deres stilling i for- har debatten bølget, at den har tilbage til kernen, til skriften og til hold til Gud. (Læs evt. tese 46). Kristus. Han ville indlæse vore liv i erobret forsider i de store tyske avi- Da han tre år senere (1520) skriver Kristi kærlighed, for kun derigen- ser. Men alt det kan vi i dag roligt sit reformatoriske hovedskrift, gi- nem fandt han den virkelige fri- lade ligge og overlade til eksperter- ver han det da også titlen: »Om et hed. ne. Vi fejrer virkningen af disse teser og alt, hvad de satte i gang. kristenmenneskes frihed«. »Her står jeg, og jeg kan ikke andet - så Og udlægger denne frihed i to re- hjælpe mig Gud« burde være enhver Disse teser er resultatet af Luthers formatoriske kernesætninger, der præsts bøn inden prædikenen. For store opdagelse et par år før. Op- umiddelbart lyder selvmodsigen- også vi er sat til både at forkynde dagelsen af, at Gud ikke er en inde, men som netop hænger uløse- og forsvare den nådige og barm- stans derude, vi som mennesker er ligt sammen og kun giver mening i hjertige Gud. på vej henimod for at aflægge regnskab for, men tværtimod er deres forbundenhed:

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 7 »Et kristent menneske er en sciplen råber denne gang lidt høje- Og det her er et modbillede, som fri herre over alle ting, og in- re: »Er der nogen som har noget er dybt forankret i vores danske gen underlagt. mad vi kan dele?«. Heller ikke her samfund. Derfor kan det heller ik- kommer der noget svar. Og de er ke undre, når man igen denne Et kristent menneske er en ved at opgive, men Jesus beder sommer har set flere af jer politi- villig tjener i alle ting og alle dem en tredje gang om at spørge. kere til folkemødet på Bornholm underlagt«. Og modløse råber de for tredje flashe sætningen: »Det er dansk at Friheden som den basale sandhed gang. »Er der nogen som har no- dele«. om vores identitet skænkes os i get mad vi kan dele?«. Og lang- Ja, De kristne grundværdier ligger Guds kærlighed, ved at han bliver somt rejser en lille dreng sig nede så dybt i vores samfund, at det menneske i Jesus af Nazareth. Og bagved, og han går op igennem endda fremgår af regeringsgrund- fordi kærligheden kun findes i rela- hele mængden og giver disciplene laget: »Danmark er et kristent land«. tioner, så binder den os til vore sin lille madpakke med 2 små fisk medmennesker. og 5 små brød. Og da folk ser det, Dermed er der ikke sagt noget ne- gativt om andre landes værdig- Pointen er, at det egentlige liv er er der pludselig en mere dernede, der rejser sig, og én mere derovre, rundlag. Men der er meldt klart det liv, der bliver mere af, ved at ud, hvilke værdier vi bygger på. det bliver delt. Ligesom Kristus der rejser sig, og til sidst er der mange. Og disciplene samler det Og det er både vigtigt og modigt i selv bliver større - ved at han deler en tid, hvor mange ting relativeres. sig med os. Altså er den kristne hele, og Jesus velsigner maden, og kun - ved at dele sit liv med sit de deler den. Og det viser sig, at Når vi siger, at »Danmark er et kristent medmenneske. der er hele 12 kurve i overskud. land«, så betyder det noget for vo- 12 kurve er ikke tilfældigt, for 12 er res måde at forholde os til hinan- Det er, hvad den prædiketekst, jeg den på. For så anerkender vi hver har valgt til i dag, handler om, be- tallet for det hele. Idet de deler, er der nok til alle! Og var der kom- enkeltes ret til et livsgrundlag - retningen om bespisningen af de Gennem selvforsørgelse eller of- 5000 i ørkenen. met flere til, havde de også kunnet få. fentlig forsørgelse, hvor det er nød- Jeg hørte engang en filippinsk be- vendigt. Den enkelte og fællesska- frielsesteolog udlægge denne tekst. At dele og at give er altså den bet er hinandens forudsætninger. Han bad os forestille os scenariet. evangeliske pointe, som reformati- Og vi vedkender os både nationalt Der er samlet en kæmpe menne- onen med Luther genfinder. Og og internationalt, at ethvert men- skemængde på kanten til ørkenen, det hele begynder med, at Gud de- neske rummer en gudbilledlighed og det er ved at blive sent, så de ler og giver sig selv helt og fuldt - og har ret til et liv i værdighed. for enhver af os. Underforstået: skal have noget at spise. Jesus be- Og vi anerkender at livet er smukt, der sin discipel Filip om at spørge Også du er elsket, helt unik og uendelig værdifuld - gå så ud og og at vi har et ansvar for at værne ud over folkeskaren, om der er no- om det. gen, som har noget mad, de kan del kærligheden med andre! dele? Det er evangeliets modbillede til Vi anerkender derfor også hver den menneskelige logik, hvor vi jo enkeltes ret til at danne fællesska- Disciplen spørger: »Er der nogen, ber efter overbevisning. Til under- som har noget mad, vi kan dele?«. tror, at vi bliver rigere, jo mere vi kan holde for os selv. visning eller religion. Skole og kir- Men ingen svarer. Jesus beder dem ke har lige siden Grundtvig været om at prøve en gang mere. Og di- bestemt af frihed.

8 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 TESE 46: De kristne bør belæres om, at medmindre de har overflod, er det nødvendigt at beholde det, der er nødvendigt til hjemmet, og ikke bruge det på aflad.

Og vi tror ikke, vi bliver til grin for Den tyske lutheraner, Dietrich kan folde sig ud iblandt os - dit navn til de penge, denne frihed koster. Hel- Bonhoeffer, der døde i koncentra- ære og til gavn for hele den verden, du eller ikke, når den indrømmes an- tionslejr under 2. verdenskrig, så sker. dre. For her anerkender vi hver sent som den 9. april 1945, har Vi ber dig for mennesker, der lider nød. enkeltes ret til at tro, tænke, mene sagt det meget stærkt: at »så længe vi Særligt beder vi for familierne til ofrene og sige, hvad man vil. Så længe spiser vort brød sammen, vil vi også have for angrebet i Las Vegas og for dem, der den enkelte giver alle andre sam- nok i de mindste smuler. Først hvor én vil lige nu kæmper for deres liv. Vi ber for me mulighed. beholde sit eget brød for sig selv, fanger alle, der er ramt af naturkatastrofer, af sulten an«. Friheden kan vendes mod dens op- sult, af terror og krig. For mennesker på hav. Sådan er det. Men den for- Det var da Luther indså, at Guds flugt ber vi dig. For alle der savner et nægtes først, når denne mulighed kærlighed er kommet til jord - og hjemsted, familie, venner. Vi ber dig: giv undertrykkes. Ateisten er altså ikke blevet dig og mig til del, som en ga- os indsigt og visdom til at tage vare på blot tålt i det kristne samfund. Nej, ve skænket gennem Kristus, at han den jord, du har betroet os. For det land, han eller hun er et fuldgyldigt for alvor kunne tage menneskelivet som er vort fædreland og i hvis tjeneste vi medlem. Og det samme gælder for på sig. nu tager hul på endnu et folketingsår. Giv den, hvis tro ikke er identisk med os styrken til at handle ud fra vore bæren- Gudsforholdet er altså ikke til for flertallets. Og vi tror ikke, at de værdier og modet til at indgå de nød- slet at guddommeliggøre mennesket. sekulariseringen i Europa havde vendige kompromiser. Nej, det er lige omvendt. Det er set ud, som den gør, eller: været Guds forhold til mennesket, der Vær med enhver, der her fra Danmark er mulig - uden reformatorisk kri- menneskeliggør os. udsendt i fredens tjeneste. stendom. Det var og er den reformatoriske Vi ber dig for alle, for hvem denne dag er Alt dette, fordi menneskelighed, grundopdagelse, vi stadig kan væ- svær er komme igennem. For de ensomme værdighed og frihed bliver større re mennesker, samfund og kirke ber vi, de syge – på krop eller på sind, for af at blive delt. Så hverken det på. dem der har mistet en, der stod dem nær, mindreårige barn, den travle voks- og for dem der snart skal dø. Lad os alle Derfor: Lov og tak og evig ære væ- ne eller den syge gamle skal være i mærke din hånd omkring os, når vi bærer re dig vor Gud, Fader, Søn og Hel- tvivl: de hører alle med. på tunge byrder. ligånd, du, som var, er og bliver én Så hverken den etniske dansker el- sand treenig Gud, højlovet fra før- Vær med alle, der har fået et særligt an- ler den fremmede skal være i tvivl: ste begyndelse, nu og i al evighed. svar betroet i vores land. Vi ber for vores de hører alle med. Amen. dronning, Margrethe II, Prins Henrik, Og så er vi i virkeligheden tilbage Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary ved udgangspunktet. Luther. In- og hele det kongelige hus. Kirkebøn: gen understreger nemlig som han, For den lovgivende magt, den udøvende at et menneske er en uløselig sam- Vor Gud og Far. Vi takker dig for, at du magt og den dømmende magt, ber vi dig. menhæng mellem det indre og det er en Gud fuld af nåde og barmhjertig- Lad din nåde sætte os fri, og din kærlig- ydre. Bevidsthed og krop – individ hed. Tak fordi der i kraft af dig altid er hed give vore fællesskaber værdi. Og giv os og fællesskab. Hele tiden denne en ny dag for os at leve. dobbelthed. til sidst, et navn Herre Krist, som er i din Lær os da at leve med os selv, og lær os at livsbog indskrevet. Amen. Hvor alt ødelægges, hvis den ene leve med hinanden, sådan så dit gode liv pol isoleres.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 9 LUTHER SOM MUNK*- et essay

Af Henning Kjær Thomsen, teologisk stiftskonsulent Viborg Stift

Den unge Luther blev født natten de Tyskland, hvor Martins far, ne vende tilbage og hjælpe sin far mellem den 10. og den 11. novem- Hans, var bonde. Senere siger Lu- med udvindingskontrakterne og ber, 1483. Selv mente han ganske ther selv: »Min farfar var bonde og min aftalerne. På afstand virker en så- vist i flere år, at han først var kom- far var bonde; jeg skulle have været sogne- dan langtidsplanlægning ikke bare met til verden i 1484; men hans rådsformand«. Af to grunde, tænker overvældende: man må også helt gode ven, Philip Melanchton, fik jeg. Dels for at understrege, at han åbent spørge, hvor befordrende ham efterhånden overbevist om, er en mand med begge ben på jor- det er for en drengs liv på denne at det virkelig var i -83. den, der er til at regne med. Dels måde at få sin løbebane kridtet op for også samtidig at kokettere med, til og med universitetsuddannel- Straks sidder der sikkert en læser hvor langt han trods udgangs- sen. eller to, som tænker: »Det er muligt, punktet alligevel er kommet. vi ikke ved alverden - men hvornår vi blev Martin har dog ikke noget valg - født, det ved vi da. Hvordan kan man Ikke desto mindre er udsagnet en han følger planen. Latinskolen har komme i tvivl om det?«. Af den simple sandhed med modifikationer. Det han ikke meget til overs for; til gen- grund at vor tids registrering end- er rigtigt, at Hans er bonde, da Lu- gæld elsker han de første fire års nu ikke fandtes. Så årstallet kunne ther fødes; men allerede inden han generelle studier i Erfurt. Med sine man vitterlig være usikker på. Da- er et år gammel, bliver hans far til- 20 - 22.000 indbyggere er det en toen derimod var langt mere påli- budt et nyt jordstykke, denne gang storby, der er fyldt med studenter delig. ved Mansfeld. Og Hans beslutter og liv. Samtidig med at Martin har sig for at tage imod tilbuddet. Det åbenlyse evner for både at lære og Fordi de nyfødte blev døbt så hur- skal siden vise sig at blive det klo- argumentere akademisk. Så da der tigt som muligt og ofte fik fornavn geste, han foretager sig i sit liv. i forsommeren 1505 skal vælges efter den helgen, hvis dag faldt hovedfag, er han allerede trist. sammen med dåbstidspunktet. For på det nye stykke findes hurtigt Den nye Luther bliver da også krystaller, mineraler og metaller. Principielt er der tre muligheder: døbt allerede dagen efter - den 11. Alt sammen både efterspurgte og det gamle teologistudium, medicin november - og får navnet Morten værdifulde materialer. Over en og så det nyeste: jura. Men som vi eller Martin, opkaldt efter Martin nat, så at sige, går Hans dermed allerede ved, skal Martin ikke væl- af Tours, som gemte sig mellem fra at have været landmand til at ge overhovedet. Det har far gjort gæssene, indtil de skræppede op og blive bjergværksejer. Med det refor længst. Han bliver følgelig ind- afslørede ham. Til straf spiser vi sultat, at hele familien langsomt skrevet på jura, køber den kanoni- den dag i dag én af deres efter- men sikkert stiger socialt i grader- ske lovsamling og er dermed - ude- kommere aftenen før. Mortens af- ne; folk bliver ansat; der bliver fra set - klar. For i virkeligheden er ten går altså tilbage til den samme tjent penge og der bliver lagt pla- han kun jura-studerende i hen ved mærkedag, som den senere refor- ner. tre uger. Så holder han op og be- mator fik sit navn efter. Derfor ved gynder at grue over, hvordan i al- Især for drengen Martin. Så snart vi, at natten mellem den 10. og verden han skal få sagt dette til sin det er muligt, skal han på latinsko- den 11. november er den rigtige. far. le - derefter på universitetet i Er- Byen er Eisleben, en lille flække i furt, hvor han skal læse jura; for Hvorfor? Jeg tror, der i alle tilfælde den sydøstlige del af det nuværen- som færdiguddannet jurist at kun- er tre grunde:

10 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 * NOTE

Et par af de største oplevelser i forbindelse med jubilæet har været at blive inddraget i kunstnernes bidrag: Sigurd Barretts fortællebog om Luther og Eskild Dohns cd- projekt. Samtidig er også de udenlandske fagbøger begyndt at referere til fiktionskilderne. Hvad far har bestemt, falder for man at overdøve og adsprede det første ikke altid sammen med tungsindet ved at flygte til oplevel- Alt dette har givet lyst og mod til at egen lyst. Det har vi berørt. Langt ser, stemninger eller blot travlhed. lade den folkelige formidling vigtigere er imidlertid for det an- Eller man sætter sig for at se det beholde sin stemme - i et essay det, at Luther allerede i en ung al- samme tungsind i øjnene; komme hvor historiske fakta blandes der finder jura ukristeligt kedelig. under vejr med, hvad det har på med fiktive former. Hvad han naturligvis ikke skal hø- sig, alt det, der har med Gud, ver- re for. Og så - vigtigst af alt - for den og mennesket at gøre. det tredje: Luther har gennem hele sin opvækst lidt af angst: Angst Luther har modet til det sidste; og for at dø! han kender også udmærket rammerne for denne undersøgelse. I har naturligvis gættet det: Det til- Det er ikke noget særsyn på denne Gud, verden og mennesket er net- tagende uvejr bryder løs, netop da tid. Grunde var der også nok af. op det gamle teologiske studiums han er højst oppe, lige om ørerne Med jævne mellemrum skyllede emner. Derfor ønsker han sig på ham. Ræd helt ind til marven, smitsomme sygdomme gennem brændende at læse teologi; ja, det kaster han sig til sidst ned og råber: hele den kendte verden; ligesom bliver livsnødvendigt for ham. »Frels mig hellige Anna! Så vil jeg blive farer og ulykker lurede om det næ- Men akkurat dét kan han ikke for- munk«. En from unge mand, der ste hjørne. Alligevel er det ikke tælle sin far, der nu gennem tyve år ved, hvor han skal vende sig hen i blot denne almindelige angst for at har lagt midler til side og planer nød. dagene skal løbe ud, der plager for ham. Da er det, at tilfældet Eller? Luther. I et senere tilbageblik for- kommer ham i forkøbet og han mulerer han det selv præcist: »Jeg bliver kaldt hjem af sin far. Han Ja, hvorfor er det lige Anna, han var - dag ud og dag ind - angst for livets har angiveligt noget vigtigt, han vil råber til. Der er dog helgener nok giver som livets dommer«. sige ham. Mens Martin på sin side at tage af. Hvem er hun i det hele beslutter sig fast for at benytte lej- taget, denne Anna? Hun er Jesu Hans konkrete frygt er altså uden ligheden til at få lettet sit hjerte. mormor, det ved vi. Men derud- varsel at blive stævnet for Gud som over er hun altså også skytshelgen dommeren over hans liv: Hvad Hvad der sker, ved vi ikke med sik- for bjergværksarbejdere. blev det så til med det, du fik givet? kerhed; men noget afgørende ind- Hvordan brugte du det? Til gavn træffer den dag, Martin kommer for de andre?. til sin fars hus. Og det vel at mærke inden Martin får sagt, hvad han Så intenst føler han denne anfæg- har tænkt sig. Under alle omstæn- Det er muligt, vi ikke ved telse, at han på én og samme tid digheder bliver resultatet af deres kæmper med de tunge tanker og alverden - men hvornår vi møde, at Martin styrter ud af dø- alligevel har en konstant fornem- ren, med det ene i hovedet så hur- blev født, det ved vi da. melse af at være handlingslammet. tigt som muligt at komme tilbage I den situation er der grundliggen- til Erfurt igen. Derfor trodser han Hvordan kan man komme de to muligheder. Enten forsøger alle varsler og skyder genvej over bjergmassivet Stotternheim. i tvivl om det?

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 11 Her mærkede jeg, at jeg blev fuldstændig nyfødt, og at jeg trådte gennem de åbnede porte ind i selve paradis...

Det vil med andre ord sige, hun er augustinereremitterne opnåede var tænkt af Gud. Det er den bæ- Martins fars autoritet. Og her lig- Luther på denne måde, hvad han rende tanke. Ja, tænker vi som mo- ger nøglen sandsynligvis: Hvem ville: At komme til at studere teo- derne borgere, men det kan vi vel andre anråber man for at komme logi. Om end det altså blev som så diskutere, hvordan man bedst fri af sin autoritære far end hans munk. Derfor bliver et sidste realiserer. »Aldeles ikke« lyder det egen autoritet? spørgsmål også tilbage: Nu har middelalderlige svar »det er be- han fået det, som han gerne ville - skrevet i de 3 første kapitler af vo- Ydermere var det en klar bestem- hjalp det da på hans angst? Blev res bibel. Adam og Eva i paradiset melse i kirkens praktiske tradition, den mindre eller større af, at han - det er den oprindelige intention at et løfte, afgivet i »den yderste kom i kloster? med mennesket«. nød eller inderste trængsel«, var ingen bundet af. Martin insisterer Den blev større. Det hænger sam- Og her bliver vi så nødt til at stille ikke desto mindre på at ville være men med selve klostrets grundidé. tre hurtige Spørgsmål: bundet af sit nødråb. Og endelig, »Kloster« kommer af det latinske da han senere på sommeren indfri- »claustrum«, som vi i dag bl.a. • Havde de travlt med at er sit løfte, gør han det ved at søge kender fra »klaustrofobi«. Hvad er tjene penge? optagelse hos augustinereremitter- man bange for, når man har denne • Havde de glæde af at få børn? ne. Men de var uden sammenlig- lidelse? Man frygter små, indeluk- ning kendt for deres strenghed og kede rum. »Kloster« betyder altså • Gjaldt det for dem om at konsekvens med hensyn til over- »et indelukke« - et samfund, lukket sætte sig selv igennem? holdelse af klosterlivets regler. om sig selv. Og da det er nemmest »På ingen måde«, lyder svaret på dem Hvorfor da lige dem? Sandsynlig- at være »for sig selv«, hvis man be- alle. vis fordi de samtidig lagde lige så finder sig på afstand af de andre, megen vægt på studierne af tradi- kommer klosterlivet i praksis til at De tre klassiske klosterløfter: at le- tionen. Så meget, at deres prior betyde: et fællesskab, der udfolder ve uden besiddelse, i kyskhed og også var professor i bibelsk teologi sig på sine egne præmisser, væk fra lydighed er altså alle skåret ud af ved universitetet. det øvrige samfund. Paradisfortællingen. Og meningen er naturligvis, at munkene (og non- Ved at udmanøvrere sin far, insi- I klostret skal menneskelivet nem- nerne) ikke blot skal leve dette op- stere på sit løfte og opfylde det hos lig leves, sådan som det oprindeligt

12 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 rindelige liv for eget vedkommen- Én konsekvens var en helt ny og de, men akkurat også på hele det anderledes kost og dermed en per- omgivende samfunds vegne. manent hård mave.

At være munk er på denne måde En dag, da han netop døjer med at være udnævnt til livslang vikar. denne plage og derfor sidder for sig selv så længe, at han har rigelig Det er da også grunden til, at man tid til at memorere den tekst fra kan få de mange i det omgivende Paulus’ brev til romerne, som han omvendt. Guds virkelighed skaber samfund til at bidrage til både klo- forbereder til en forelæsning, fan- troen. Gud er dermed ikke dén, strenes underhold og anseelse. De ges hans opmærksomhed af to mennesket er på vej henimod for varetager en tjeneste, der sætter de umiddelbart ret ordinære vers fra at aflægge regnskab. Men Gud er mange fri til netop at tjene penge, kapitel 1 i dette brev - versene 16 dén, vi altid allerede kommer fra. få børn og skabe sig et navn. Og og 17. Her skriver Paulus om evan- Dén, vi har i ryggen og som sender bliver endelig spurgt, om ikke de geliet (v. 16) og om hvordan der i os ud i verden. også de skal leve, som det oprinde- det (v. 17) åbenbares en »Guds ret- ligt var tænkt, ligger svaret fast: Men hvis det er tilfældet, er der færdighed af tro til tro. Som der står skre- »Det har vi folk til«. heller ingen grund til, at jeg hele vet: Den retfærdige skal leve af tro«. vejen frem til Gud og hans dom Prisen er, at munkene forpligtes ik- Hvordan skulle disse vers kunne går og kigger ind i mig selv for at ke blot på selv at leve autentisk forandre noget? At den »retfærdige overveje, hvad jeg dog kan bruge, men også at gøre det i kraft af de- skal leve af tro«, har Luther hele sit når jeg når frem. Nej, så bliver jeg res embede. Er man således i tvivl, liv været klar over og jaget af. Det befriet fra at vandre »indkroget i om man bruger livet rigtigt, inden store spørgsmål var jo lige fra be- mig selv« til i stedet at løfte hove- man bliver munk; bliver denne gyndelsen, om han var retfærdig. det og blikket og se på de andre og tvivl udvidet til nu også at omfatte Men så er det, at første halvdel af deres behov. ens legitime virke i verden. For Lu- vers 17 pludselig igen trænger sig ther bliver angsten dermed en Pludselig står det med andre ord på: Guds retfærdighed fører til tro. »angst i anden« den dag, han træ- lysende klart for Luther, at »Gud« der ind ad døren til augustiner-ere- »Her mærkede jeg, at jeg blev fuldstændig er min befrielse fra mig selv til de mitterne. Så Martins indgang i nyfødt, og at jeg trådte gennem de åbnede andre. Det er det nye. Og den op- klostret befriede ham nok for sin porte ind i selve paradis«, skriver Lu- lysning i ordets egentlige betyd- far; men den forstærkede samtidig ther senere. I mellemtiden ved vi, ning giver han på intet tidspunkt den anden kamp i hans liv. Kam- hvorfor han vælger dette ordvalg. herefter afkald på. pen mod angsten. Paradislivet har han været forplig- Denne reformatoriske opdagelse tet på fra dag ét, nu blev der skabt Den blev ved til 10 år senere. Da kommer Luther frem til gennem mulighed for det. For pludselig går var han selv blevet både doktor i en bibelsk tekst. Den var samtidig det op for ham, at troen ikke er en Den hellige Skrift og professor i Bi- begyndelsen til enden på hans forudsætning for at møde den ret- belsk Teologi og forflyttet til klo- munkeliv. færdige Gud, men at det er lige stret og universitetet i Wittenberg.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 13 HVILKEN ROLLE SPILLER BIBELEN for reformationen og frem til i dag?

Af Thomas Reinholdt Rasmussen, provst Hjørring Søndre Provsti

Martin Luther er bibelsk teolog. vet igennem hans autoritet i de LUTHERS BIBELFORSTÅELSE Det er ikke gennem filosofiske spe- mange stridigheder om den rette kulationer eller undersøgelser af forståelse af evangeliet. SOM AUTORITETSOPGØR naturens forhold, at Luther kom- På det nederste stykke af den al- mer frem til sin reformatoriske Luthers indsættelse i embedet tertavle, som maleren Lucas Cra- indsigt. Det er gennem de bibelske fandt sted ved det nyoprettede uni- nach lod fremstille til bykirken i tekster. Derved bliver Bibelen for versitet i Wittenberg og var et led i Wittenberg i 1547, ser vi Luther Luther også det redskab, hvorved kurfyrsten Frederik den Vises planer om at skabe et førende univer- stå på prædikestolen. Han står han gør op med den kirkelige sitet ved »civilisationens grænse«, over for en række tilhørere, og mel- autoritet. som Luther senere kaldte Witten- lem dem er den korsfæstede Da Martin Luther indtrådte i au- berg. Kristus. Luther står med hånden gustinerklosteret i Erfurt i somme- på Bibelen og peger på Kristus. Fra 1513, hvor Luther begyndte ren 1505, ændrede hans livsbane sine forelæsninger over Salmernes Maleriet viser meget godt Luthers sig radikalt. Han havde indtil da Bog, som han kendte fra klostrets skriftsyn. Luthers blik er fæstnet på været indskrevet ved jurastudiet tidebønner, og frem til sin død i Kristus, men hans hånd hviler på ved universitetet, men gik nu, til 1546, forelæste Luther over stør- Bibelen. Det er læsningen af Bibe- sin fars store fortrydelse, ind i den stedelen af de bibelske skrifter. len, der har fået ham til at se kirkelige verden. Dog forelæste han aldrig over Kristus, og når han igen flytter Luther skiftede retning, men han evangelierne. Evangelierne prædi- blikket ned i bogen, så er det med slap ikke den akademiske verden. kede han over, og der findes ca. Kristus for øje. Bibelen får os til at Han kunne have valgt et af de 2000 gengivne prædikener af Lu- se Kristus, og Kristus får os til at mange andre klostre, som Erfurt ther. læse Bibelen ret. Således er det lu- var fuld af, men han valgte augustinereremitterne, som netop be- skæftigede sig med akademiske studier, og som ofte bestred uni- versiteternes embeder. Nok valgte Luther en anden livsvej, men han valgte ikke det akademiske fra.

Hastigt steg den unge munk i or- denens grader. Han blev præstevi- et i 1507 og tog samtidig de akademiske grader, så han i oktober 1512 kunne indsættes i den øverste grad: Professor i Den hellige Skrift med ret til at forelæse over alle Bi- belens skrifter. Denne grad blev li-

14 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Det egentlige er Kristus, og derfor står Kristus over Skriften, og vores læsninger og fortolkninger skal måles på ham.

therske skriftprincip uløseligt for- som ord, der er evangelium (eller der hele tiden arbejder kritisk for bundet med sit indhold (Kristus). »Guds ord«), men det, som de fire at åbne for en dybere forståelse og evangelier handler om. Evangeliet forkyndelse af Jesus Kristus. Bibe- I sin fortale til Jakobsbrevet skriver er Jesus Kristus. Evangeliet, siger len er for Luther først Guds ord, Luther, at et skrift skal vurderes ud Luther her, er egentlig ikke andet når den forkynder Kristus. Bibelen fra, om det forkynder Kristus eller end et mundtligt ord, og man skal er således ikke Guds ord i sig selv, ej, for hele Skriften viser, som på få evangeliets indhold ud i lyset. og som den foreligger. maleriet, hen på Kristus. Hvis Evangeliet skal grundlæggende skriftet ikke forkynder Kristus, er Ikke alle samtidens reformbevæ- fremlægges med munden og ikke det ikke apostolsk, om det så var gelser delte Luthers syn på Bibe- med pennen. Hvis evangeliet gøres skrevet af Peter eller Paulus, men len. Der var forskel på hans syn på til Skriften, så »gør vi Jesus til Mo- omvendt ville det, hvis det for- Bibelen og bibelhumanismens syn ses«, hvilket betyder, at så er evan- kyndte eller pegede på Kristus, væ- på den. Den sidstnævnte, som også geliet ikke Guds nådefulde hand- re apostolsk, selvom det skulle væ- får indflydelse på dansk reformati- ling, for så bliver den til lov og lov- re skrevet af Judas eller Pilatus. onshistorie, ser Bibelen som fun- religion. Bibelens hele opgave er at forkyn- damentet. Og i tiden efter Luthers de Kristus, og hele Bibelen peger Så at »Skriften alene« er menighe- død, hvor konflikten med den ro- på Kristus. Det er ikke bogen i sig dens øverste norm, er hos Luther merske kirke tager til også teolo- selv, der er hellig, men det er ind- ikke udtryk for, hvad vi i dag ville gisk, bliver det Bibelen, der bliver holdet, der er helligt: Kristus. kalde skriftfundamentalisme, for bolværket mod romerkirkens hæv- Skriften er ikke det egentlige. Det delse af traditionen som kirkens Derfor kan Luther også i en debat egentlige er Kristus, og derfor står grundlag. med Erasmus af Rotterdam skrive, Kristus over Skriften, og vores læs- at hvis man tager Kristus ud af Bi- På den baggrund opstår den så- ninger og fortolkninger skal måles belen, hvad er der så tilbage? Bibe- kaldte lutherske ortodoksi, der på ham. len er intet andet end Jesus Kristus blev rådende i 1600-tallet. Den og fortæller om ham. Det er ikke hævder Bibelen som eneste grund en bog om regler og opførsel. Det og forstår Bibelen som Guds eget er ikke en bog om gamle dage. Det FORSKYDNINGER I LUTHERS talte ord. Det, man kalder »verba- er en bog, der skal gøre Kristus linspiration«, hvor hvert ord er som liv og frelse levende for den, DYNAMISKE SYN PÅ BIBELEN indblæst af Gud selv. Der er tale der læser den i dag. Luthers eget bibelsyn er altså dy- om en forskydning fra Luthers standpunkt, men dog så væsentlig, I skriftet »En kort undervisning om, namisk. Det er ikke fastlåst, og Lu- at Luthers forståelse af Skriftens hvad man bør søge og finde i evangelier- ther kan udøve kritik mod enkelte dynamik, herunder også dens hi- ne«, som er fortalen til en prædi- skrifter som eksempelvis Jakobs- storiske tilblivelse, er forsvundet. kensamling af Luther fra 1544, si- brevet, som han kalder et »strå- ger Luther, at der egentlig kun er brev«, og Johannes’ Åbenbaring, Bibelen er nu selvindlysende og gi- ét evangelium, men det er skrevet som han mener kaster slør over vet af Gud. Det er klart, at dette gennem flere. Det er ikke skriften Kristus. Det er en bibelforståelse, synspunkt kommer i krise, når den

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 15 historisk-kritiske metode sætter ind Denne fiksering af Biblen som har placeret den i en historisk utro- i 1700-tallet. Den påviser, at Bibe- skrift får skæbnesvanger betyd- værdig position. For Grundtvig er len har en tilblivelseshistorie og ning, når bibelkritikken sætter ind i troens fundament ikke i Bibelen, har variationer i teksten, og udfor- slutningen af 1700-tallet. Man kan men i menighedens bekendelse og drer derfor den lutherske ortodok- ikke med samvittigheden i behold forvaltning af sakramenterne, si, for kan man nu stole på Bibe- betragte Bibelen som en fast guds- hvor Jesus Kristus er »lyslevende len? givet blok, når den også har histo- til stede«. Kirken bygger ikke på rie, varianter og udvikling. Bibelen, men kirken har skrevet Bibelen, og Grundtvig kan derfor Bibelens autoritet svækkes derfor i sige, at kirken står ikke på Bibelen, oplysningstiden, og det kan gribes SYNET PÅ BIBELEN I DANSK men Bibelen ligger på alteret. an på forskellige måder. Søren TEOLOGI OG KIRKELIV Kierkegaard (1813-1855), der e- Dette synspunkt fik eksempelvis Det er klart, at den danske kirke og gentlig havde et konservativt bibel- Københavns daværende biskop det danske kirkeliv står i en arv fra syn, anbringer fundamentet i den H.L. Martensen til at beskylde Luther og den reformation, der enkeltes eget valg og trosforhold. Grundtvig for tilbagefald til katoli- blev indført af Christian d. 3, og Kierkegaard kan sine steder næ- cismen. Men det er ikke sandt, da som måske mere var præget af sten glæde sig over bibelkritikken, Grundtvig på ingen måde genind- Melanchthons bibelske humanis- for den tvinger den enkelte til at fører et pavedømme. Men det er me, hvor netop teksten som tekst tage selvstændigt stilling, så man dog sandt i den udstrækning, at det er det afgørende, og ikke så meget ikke kan læne sin tro op ad noget bliver kirken eller menigheden, Luthers dynamiske bibelsyn, hvor andet (eksempelvis Skriften). Kier- der bliver det afgørende med det Skriftens centrum er Kristus. kegaards bibelsyn får stor betyd- grundlæggende i bekendelse og sa- ning for det tyvende århundredes kramenter. Det giver sig udslag både her i lan- danske teologi og kirkeliv. Kierke- det og i Europa i den lutherske or- gaard er radikal pietist og lægger todoksis fastlåsning af Skriften, tyngdepunktet i den enkeltes eget hvor det bliver Skriften, der er gudsforhold og ikke i noget ydre. gudsgivet og fast, og derfor åben- Denne radikale pietisme viderefø- baringsfundamentet. Ortodoksien res i det tyvende århundrede af mister også blikket for, at Det eksistensteologien og herunder Ti- Gamle Testamente og Det Nye dehverv, som derved må fjerne sig Testamente ikke forholder sig til fra bibelteksten. hinanden som lov og evangelium, hvor det kristne evangelium kun En anden position, der har betydet kan findes i Det Nye Testamente. meget for dansk kirkeliv og trosop- En sådan forestilling vil ligge Lu- fattelse, repræsenteres af N.F.S. ther fjernt, for Det Nye Testamen- Grundtvig (1783-1872). Grundt- te er for ham foregrebet i det gam- vig ser Bibelens svindende trovær- le, og det gamle ligger i det nye. dighed netop på grund af, at man

16 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 HER KAN DU LÆSE MERE

Bo Holm, »Veje og vildveje for det lutherske skriftprincip«, i Kritisk forum for praktisk teologi nr. 105 (2006), 3-19. Det væsentlige i Grundtvigs bibel- 14. Knudsen skriver helt Bibelen syn er, at Grundtvig fastholder Bi- ud af fortællingen om Luther og belen som en afgørende oplys- erstatter den i stedet for med Lu- Anders-Christian Jakobsen: ningsbog for de kristne, men sam- thers egne psykologiske betragt- »Sola scriptura - er Skriften stadig tidig som en del af kirkens historie ninger. normerende for teologien«, med den historicitet, der følger i Else Marie Wiberg Pedersen, med. Det giver det grundtvigske Vi har altså stadig til gode at se en moderne gennemtænkning af den Bo Kristian Holm og Anders- bibelsyn en stor troværdighed, Christian Jakobsen (red.): men også en lukkethed om sig selv. lutherske bibelteologi og at se, hvordan den kan bringes i spil i Gudstankens aktualitet, Den teologiske retning »Tide- dag. Man kunne forsøge med en København: Anis, 2010, 141-158. hverv« blev grundlagt i 1926 som fastholdelse af den historisk-kriti- et opgør med oplevelseskristen- ske metode, som i sin kerne er en Leif Grane, Evangeliet for folket. dommen. Tidehverv så sig selv inkarnationsteologi, der tager hi- som en tilbagevenden til Luther, storien alvorligt som det sted, hvor Drøm og virkelighed i Martin og det er i mange henseender også mennesket møder Gud. Skriften Luthers liv, København: Gad, 1983. sandt, men særligt på det bibelteo- skal læses og tolkes. Og dernæst logiske område kan det knibe med sammenholde den med Grundt- Sigfred Pedersen (red.), denne tilbagevenden. Tidehverv vigs (lutherske) forståelse af, at Skriftsyn og metode, 2. reviderede udspringer både som ophav og op- menneskers møde med Gud finder udgave, Aarhus: gør af en pietistisk kristendom, og sted i mødet med den levende det farver også Tidehverv, når den Kristus og ikke med den døde Aarhus Universitetsforlag, 2008. griber eksistensteologien gennem skrift. Skriften skal luthersk set to Kierkegaard. Eksistensteologien, ting: først og fremmest pege på Thomas Reinholdt Rasmussen, der er en del af eksistentialismen, Kristus, og dernæst sikre et kristent »Bibelen er den bedste tyske bog« er en pietisme, der placerer guds- menneskes frihed, da Skriften er & »Bibelen og den rummelige forholdet i valget. Derved flyttes øverste norm, og ingen kan sætte folkekirke«, begge i: Den kors- fokus i Tidehverv fra Bibelens ob- sig over den. Denne forståelse ville jektivitet til valgets subjektivitet. være et forsøg på at fastholde den fæstede Gud, København: Det er en afgørende ændring, der lutherske arv med både videnska- BoD, 2014, 15-20 & 41-46. gør Tidehverv modernistisk, men belig anstændighed og troens vir- næppe luthersk bibelteologisk. Bi- kelighed i behold. En luthersk bi- Artiklen er 1. gang bragt i Bibliana belens placering i dansk teologi i bellæsning er på sin vis givet på #2 2017, som udgives af det tyvende århundrede kan må- forhånd: Kristus er Skriftens mid- Bibelselskabets Forlag. ske bedst illustreres med Jakob te. Derfor er en luthersk bibellæs- Knudsens dobbeltroman om Mar- ning en stadig præcision af Jesus tin Luther »Angst-Mod« fra 1912- Kristus.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 17 TROENS STEDER - efter reformationen

18 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Vi fornemmer samtidens frygt for Skærsildens flammer, når vi ser afladsbrevene eller kisten til afladspenge.

Af Peter Lodberg, professor, dr. theol. Aarhus Universitet

Reformationen handler om kon- efter Djævelen i et af sine raserian- og hellige liv revet ned, og det kri- krete begivenheder på helt be- fald, og om hullet fortsat eksisterer. stelige liv skal leves midt i det al- stemte steder. I dag kan vi besøge Det vidner om en lidenskab for mindelige liv med omsorg for næ- de lokaliteter, hvor Martin Luther troens skyld, hvis det virkeligt er sten. Håndværkeren skal kunne sit og de andre reformatorer opholdt sandt, at hullet i muren skyldes Lu- fag, og bageren skal bage godt sig i den tyske by Wittenberg. Her thers troskamp og fysiske opgør brød. Værkstedet, markedet og ligger universitet, slotskirken med med den onde selv. Hullet forkyn- fyrstens gemakker bliver til troens tesedøren, byens kirke med male- der meget mere end mange prædi- steder, fordi enhver er kaldet til at ren Cranachs altertavle og det tid- kener. udøve næstekærlighed i deres ar- ligere kloster, som blev præstepar- bejde. Troen er for alle, og den ret Martin og Käthe Luthers præ- Reformationen har sine steder, og gennemstrømmer livet i samfund, stebolig. stederne fortæller om, at troen ikke kirke og politik. Troen er almen- kun har betydning for hjerte, sjæl nyttig. I dag er præsteboligen lavet om til og sind, men også for det, der hø- et museum, og vi kan gå på besøg i rer til tilværelsens materielle sider. Afmonteringen af klostrets religiø- reformatorens hus og fornemme Troen sætter sine spor. Den skaber se og samfundsmæssige betydning den store historiske forskel til vores sine aftryk i bygninger, ritualer, in- er en revolution. Og som alle revo- huse og den tid, vi lever i. Hans stitutioner og landskaber. Troens lutioner er den forbundet med bordsamtaler får liv, når vi ser den steder tyder og tolker evangeliets usikkerhed. Også i fysisk forstand stue, hvor der blev diskuteret teo- betydning for os på de steder, vi le- er reformationen omvæltninger- logi og drukket øl. Vi fornemmer ver. Også kirker i landskabet eller nes tid. Nok får munke og nonner samtidens frygt for Skærsildens byen forkynder. Er de slidte, lukke- flere steder lov til at blive boende i flammer, når vi ser afladsbrevene de, utilnærmelige, forfaldne, eller deres klostre, så længe de lever. eller kisten til afladspenge. Vi glæ- er de åbne, tilgængelige, inviteren- Nogle klostre bliver stående, andre der os over, at vi ikke længere be- de og imødekommende? Ligesom bliver revet ned. Byggematerialer- høver at leve i frygt, men i tillid til huse fortæller kirker om, hvem der ne bliver i stedet for brugt til at Guds løfter. bor i dem, og hvad de prioriterer. bygge et nyt rådhus som fx i Køge eller Flensborg. Forlægger vi besøget til borgen Wartburg er højdepunktet for I Danmark er der ved reformatio- mange Luthers arbejdsværelse, TROEN BLIVER ALMENNYTTIG nens indførelse i 1536 omkring hvor han oversætter Biblen til tysk. 125 klostre. I løbet af en menne- Den har siden hen dannet skole for Reformationen giver dødstødet til skealder er de væk. Dermed for- det tyske sprog og alle senere cølibatet som en særlig hellig livs- svinder én af de allervigtigste insti- bibeloversættelser. Reformationen form, og det nye ideal bliver præ- tutioner i Middelalderens Europa. handler om bibler, prædikensam- stens familie og hushold. Klostrets Til forskel herfra overlever univer- linger og flyveblade, der skal over- aflukkede liv med tid til bøn og ar- sitetet, der er en anden af Middel- bevise om tro. Besøgende diskute- bejde bliver afløst af præstegår- alderens institutioner. Det hænger rer om, det nu virkeligt kan være dens til tider hektiske aktiviteter. sammen med, at reformationen sandt, at Luther kastede blækhuset Nu er skellet mellem det verdslige udspringer af universitetet. Luther

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 19 er professor i studiet af Biblen, og NYE TIDER - NYE STEDER bringer på hver sin måde reforma- han gør sammen med sin kollega tionen til Danmark og får stor be- Philip Melanchton universitetet i Reformationen er et eksempel på, tydning for den nye lutherske fyr- Wittenberg berømt og berygtet at udviklingen i Danmark er tæt stestat. over hele Europa. Universitet og forbundet med begivenheder uden reformation er uløseligt forbundet for Danmarks grænser. Kong Chr. I første omgang bliver Nyborg til og får afgørende betydning for kir- III havde som ung overværet Lu- den nye residenshovedstad, og by- ke, kultur og samfund. Idealet er, thers forsvar ved Rigsdagen i en anlægges som en luthersk fyr- at teologien skal være moderne, og Worms. Både Hans Tausen fra Vi- steby. Det er herfra, at Luthers dens udøvere skal uddannes, så de borg og den senere biskop over præst og problemknuser fra Wit- er fortrolig med den seneste viden Sjælland Peder Palladius studerede tenberg Johannes Bugenhagen op- på deres område. ved universitetet i Wittenberg. De holder sig og hjælper kongen med

20 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Sammenhængen mellem tro, sted og bygning finder vi også i de mange missionshuse, der bliver bygget i slutningen af 1800-tallet.

at reformere kirke og stat. Nu skal korsfæstede Kristus. Han er sandt TIL SIDST kongen ikke herske ved at rejse tilstede i sin by, og fællesskabet rundt i landet, men regere fra by- med ham oplever byens indbygge- Missionshuse bliver i dag mange en, der ligger midt i riget. re i gudstjenesten og i de huse, steder solgt og overgår til andre hvor de lever fælleskabets liv. Der- formål. Dermed lider de samme Tro og by er ikke kun med til at for ligger kirken midt i byen og for- skæbne som middelalderens klo- give Danmark en hovedstad i det binder de to gader, hvor mænd, stre eller kirker, der bliver taget ud fynske. Senere kommer religiøse kvinder og børn bor i deres fælles- af brug. Det er ikke kun en trist fristæder til. Kong Chr. IV tager i skabshuse. historie. Erfaringen peger på, at 1615 initiativ til at bygge Glück- noget nyt kan vokse frem. Så læn- stadt som et tilholdssted for jøder, Sammenhængen mellem tro, sted ge der er tro, vil vi samles på troens katolikker og protestanter. De skal og bygning finder vi også i de man- steder, og de vil være med til at for- være med til at styrke erhvervsliv ge missionshuse, der bliver bygget i me troen og dens udtryk. Gennem og handel. Omkring tres år senere slutningen af 1800-tallet. Der er århundreder har troens steder væ- - 1682 - får Fredericia asylret. Nu tale om et sandt byggeboom. I ret fysiske. I disse år finder vi også kan forfulgte jøder, katolikker og 1880 er der bygget 10 missionshu- troens steder på internettet og de protestanter leve i fred inden for se, og det tal vokser på bare tyve år sociale medier. Her kan vi tænde et byens volde. Det samme gælder til 399 missionshuse over hele lan- lys for vore døde, dele vores troser- folk, der er gået fallit, og i visse til- det. Skal vi sammenligne med en faringer og tvivl eller komme i fælde kriminelle udlændinge. Fre- lignende udvikling i dag er det an- kontakt med en sjælesørger. Troen dericia bliver pga. den religiøse tallet af fitnesscentre, der skyder er kommet for at blive. Det samme mangfoldighed i byen hurtigt op som paddehatte rundtomkring er troens steder. kendt som »Jyllands Jerusalem«. i de danske byer.

Tro kan altså skabe by. Det genta- Det spændende er, at missionshu- ger sig i 1773, da kong Chr. VII sene får bibelske navne som fx Bet- giver de tyske herrnhuter lov til at hania, Bethesda eller Tabor. Tan- etablere sig i Christiansfeld syd for ken er, at netop her på dette sted Kolding. Byen er bygget som en møder vi Jesus gennem forkyndel- virkeliggørelse af utopien om Det se, bøn og lovsang. Når vi træder Ny Jerusalem fra Johannes Åben- ind over dørtrinnet til missionshu- baringen. Tanken er, at Kristus set træder vi ind i den bibelske for- bor midt i byen og er den kilde, tælling og i det bibelske landskab. hvorfra hele verden henter livet. Afstanden mellem os og Jesu tid Kirken ligger midt i byen lige ved bliver ophævet i missionshuset. Vi siden af brønden, hvorfra vandet bliver ét med Jesus, når vi lyder strømmer ud mod de fire verdens- hans kald til omvendelse og efter- hjørner. Byen bygger på ideen om, følgelse, sådan som Jesu budskab at den skal realisere fællesskabet i lyder i form af indre missionærens kærlighedens hengivelse til den forkyndelse.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 21 VIBORG - REFORMATIONS- STAFETTENS DANSKE BY

Af Ole Blume, mediekonsulent Viborg Stift

Viborg blev den danske by, som fik Alle byerne har en særlig rolle i reformatio- besøg af reformationsstafetten i nens historie. 500 års reformationsjubilæet forbindelse med hele Europas fej- er blevet fejret over hele Danmark, men Vi- ring af 500 års reformationsjubilæ- borg var kongerigets første by, der tilsluttede et. Byen inviterede til masser af sig Luthers tanker og tro. Det skete, da Hans arrangementer og unikke oplevel- Tausen opnåede kongens godkendelse hertil ser. i 1529 - syv år før resten af Danmark. Som reformationsby fik Viborg, som eneste 12 år tidligere, den 31. oktober 1517, slog danske by, besøg af Den europæiske Refor- Martin Luther sine 95 teser på Slotskirken i mationsstafet, Europäischer Stationenweg. Wittenberg. I 1523 kom Hans Tausen til Den rullende depeche var en stor lastbil, der Universitetet i Wittenberg og hørte her om gennem 7 måneder kørte rundt til 37 ud- Luthers tanker, som han blev meget inspire- valgte europæiske byer med folkets fortæl- ret af. I 1525 landede Hans Tausen i Viborg, linger. hvor han begyndte at prædike Luthers tanker. Og i 1529 gav Frederik den 1. tilladelse Den europæiske Reformationsstafet var i Vi- til, at Viborg kunne rive byens 12 helgenind- borg i 36 timer fra den 28. februar til 2. viede katolske sognekirker ned. Fra da af marts. Se fotos fra besøget. betragtede Viborg sig som protestantisk.

22 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 23 FOLKEKIRKEN - folkets eller fyrstens kirke

Af Johannes Lebech, lektor, tidl. kirkeminister

I Den danske salmebog kan man den katolske kirke, som vi ser den i Og den tyngde, med hvilken den læse på side 2: »29. juli 2002 autori- Viborg 1526 under Hans Tausens danske konge satte sig på kirken, seret af Hendes Majestæt Dronning ledelse. En række unge teologer forstærkes yderligere under de se- Margrethe II til brug ved gudstjeneste i bliver inspireret af Luther og sik- nere konger og med enevældens Den Danske Folkekirke«. Der er ingen rer med deres forkyndelse af den indførelse i 1660. I Kongeloven tvivl om, hvem der er kirkens over- nye troslære, at den vinder fodfæ- 1665 ses sporene fra reformatio- hoved. ste i befolkningen. Man kan med nen. Kongens eneste forpligtelse er en vis ret sige, at reformationen i at håndhæve den lutherske tro. Professor i retshistorie, Ditlev Danmark både har en folkelig og Tamm, skriver i bogen »Hvorfor er vi fyrstelig baggrund! 1671 salves Christian V, og det un- så glade for staten?«, at »Den lutherske derstreges meget kraftigt, at kon- kirkeordning, som den indførtes efter Efter Christian III’s sejr i Grevens gen er Guds udvalgte »statholder i 1536, har haft en lang levetid i Dan- Fejde august 1536 er han fyrste Guds eget rige«. mark. Og Danmark er formentlig i dag over hele Danmark. Han arreste- det land, som har bevaret den reformatorer med Luthers billigelse biskop- Den pietistiske kong Christian VI riske ordning i sin reneste form« s. 51. perne, og på herredagen i oktober er et godt eksempel på kongens Der er således god grund til at sø- 1536 gennemfører han en ny kir- stærke indflydelse på kirken. Han ge en historisk forklaring på, hvor- keordning. Vi får en fyrstekirke i indfører tvungen kirkegang og for- for den danske fyrste stadig har så Danmark med den nye kirkeordi- byder værtshusbesøg og teater på central en placering i den danske nans i 1537. For at understrege søn- og helligdage. Han indfører folkekirke? fyrstens rolle bliver kongen kronet konfirmationen, men udsteder og- af Bugenhagen, Luthers sende- så trusler mod folk, der ikke vil la- Reformationen var i sit udgangs- bud. Dette sidste skridt fandt Lu- de deres børn døbe. Da pietismen punkt med Luthers to-regimente- ther selv for vidtgående! er ved at udvikle sig til en folkelig lære bundet meget til fyrsten, og bevægelse, pålægger fyrsten præ- Luther overlever faktisk kun den Kongen sikrer sig indflydelse på sterne at kontrollere forsamlinger. katolske kirkes fordømmelse af kirkens styrelse og overtager den Man tillader kun bibellæsning, ik- ham, fordi han bliver beskyttet af katolske kirkes ejendom. Vi behol- ke fortolkning - og det er ikke sær- kurfyrst Frederik. der en bispestyret kirke, men med ligt foreneligt med Luthers »al- biskopper udpeget af kongen. mindelige præstedømme«. Det er således også karakteristisk Med reformationen bliver univer- for den danske reformation, at den siteterne også kongens ansvar, og I 1849 får vi Grundloven. I § 4 slås bliver båret af de danske fyrsters det samme gælder den fattigfor- det fast, hvilken kirke vi har, og store interesse for den. Den unge sorg og omsorg for syge, som tidli- hvilken fyrsten skal tilhøre(§ 6). hertug Christian, den senere Chri- gere lå hos kirken. Reformationen Der indføres religionsfrihed, og i § stian III, oplevede Luther i Worms, medfører generelt en udvidelse af 66 lægges der op til en kirkelig for- og som ung lensherre i Haderslev statens/fyrstens ansvarsområder. fatning, der skal sikre en fri demo- indfører han reelt reformationen i Det var helt klart kongens refor- kratisk styret kirke. Flere kommisi- 1525. Faderen, Frederik I, accep- mation. oner i 1800 tallet og en kommissi- terer den folkelige opstand mod on under kirkeminister Bodil Koch

24 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Det er folketinget, der har sikret muligheden for kvindelige præster og de nævnte fremskridt for den folkelige indflydelse på en række områder som menighedsråd, valg af biskop etc.

i 1964-71 arbejder på, at det skal når det drejer sig om kirkens indre ikke nær så hurtig til at acceptere lykkes. Men en kirkeforfatning forhold, er det stadig »dronningens udkastet. Hun udtrykte tvivl om kommer ikke. Vi får en lovgivning kirke«, og det oplevede jeg som kir- udgivelsen, og det vakte stor be- med sognebåndsløsning, valgme- keminister. Lad mig give et par ek- styrtelse. Man vidste, hun formelt nigheder, menighedsråd mv. På sempler: kunne stoppe den. Hun endte dog mange områder får kirken lokalt med at godkende den, men sagen indre selvstyre og bliver »folkets« Da jeg blev indsat, fik jeg besøg af skabte en del diskussion og uro. kirke, men på det overordnede formanden for salmebogskommis- plan er det fyrstens minister, der sionen, biskop Norman Svendsen, Når vi taler om kirkens ritualer, styrer kirken. der overbeviste mig om fordelen har ministeren/fyrsten også en væ- ved den nye salmebog, der næsten sentlig indflydelse. Allerede i 2001 Folketinget lovgiver helt overord- var færdigredigeret. Jeg havde ikke diskuterede vi muligheden for at net for kirken. Det er folketinget, svært ved at følge hans indstilling, vie homoseksuelle i Folkekirken. der har sikret muligheden for kvin- selvom departementschefen fortal- Der var et kompromis for en kirke- delige præster og de nævnte frem- te historien om kirkeministeren, lig velsignelse af et registreret part- skridt for den folkelige indflydelse der selv sad og rettede i udkastet til nerskab. Jeg var tilhænger og sag- på en række områder som menig- salmebogen fra 1950erne. Da jeg de det offentligt. Det blev jeg cite- hedsråd, valg af biskop etc. Men blev afløst af Tove Fergo, var hun ret meget for i de europæiske me-

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 25 FAKTA Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV ) blev etableret den 1. januar 2014 efter en sammenlægning af Folkekirkens Institut for Præster i København og Aarhus, Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster samt Konfirmandcenteret.

Videnscentrets kerneopgaver er at: • indsamle og bearbejde viden relevant for folkekirken og samfundet. • udvikle projekter og forestå undersøgelser for at skabe ny viden om folkekirken. • varetage en koordinerende rolle i forhold til de projekter og undersøgelser, der foretages på området. • formidle indhentet viden til gavn for folkekirken og samfundet.

Læs mere på www.fkuv.dk

26 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Vi må således leve videre med en Folkekirke, der ligner en statskirke, som religionshistorikeren Martin Schwartz Lausten siger: »Vi har en folkekirke med statskirkelige træk«.

dier. Vi drøftede det i ministeriet. Dette er kun enkelte eksempler på, selvstændighed for Folkekirken vil Tiden var nok mest moden til at at sålænge vi ikke har fået realise- være et skridt i retning af adskillel- fastholde kompromisset, men deret Grundlovens § 66 om en forfat- se af kirke og stat. partementschefen understregede, ning for folkekirken, har ministe- at formelt set kunne jeg skrive et ren på en række områder en næ- Vi må således leve videre med en ritual uden egentlig at spørge no- sten enevældig magt. Folkekirke, der ligner en statskirke, gen. Det ville næppe være klogt, som religionshistorikeren Martin Som nævnt har man forsøgt med 4 men formelt set var det ministe- Schwartz Lausten siger: »Vi har en kommissioner at få skrevet en for- rens/fyrstens afgørelse. Det er ka- folkekirke med statskirkelige træk«. fatning. Kirkeminister Manu Sare- rakteristisk, at da vi får en egentlig en nedsatte en Strukturkommissi- Vi har en kirke, hvor Folketingets vielse for homoseksuelle, sker det on, som fik udarbejdet et forslag til kirkeudvalg, hvis medlemmer end ved en lov fremsat af indenrigs- en større selvstændighed for Folke- ikke behøver være medlemmer af minsteren angående vielsens juri- kirken, men lige før den skulle ved- Folkekirken, blander sig i nogle diske karakter. Der lovgives via tages under kirkeminister Marian- forhold, som om vi havde en stats- kirkeminsteren for, at han kan fri- ne Jelved, forsvandt flertallet! kirke, og vi accepterer en minister, tage præster for den type vielser. der formelt på fyrstens vegne har Endelig beder kirkeministeren bi- Årsagen til, at det ikke vil lykkes at en næsten enevældig magt. skopperne om at skrive et ritual, give Folkekirken større frihed, er som han kan gøre til sit forslag, og en diskussion både af teologisk og Men balancen er hårfin, for da det gør 8 ud af 10 biskopper. statsretlig karakter. Der er nervøsi- den nuværende kirkeminister ved tet for, at én kirkelig retning skal få sin tiltræden luftede et par ideer, Langt den største del af kirkens magt i et folkekirkeligt »parla- som hun nok havde med fra sin tid økonomi er underlagt menigheds- ment« og måske begynde at give som radikal, nemlig statstilskud til rådene, men den landskirkeskat, kirken én stemme også om for- bygninger i stedet for præsteløn- der går i Fællesfonden, administre- hold, der nu i mangfoldighed kan ninger og personregistrering væk res af kirkeministeren, dog i dag trives inden for rammerne af Fol- fra kirken, blev hun omgående med en budgetfølgegruppe med kekirken. I diskussionen indgår og- standset af stærke kræfter i Folke- biskop, menighedsråd og præste- så en nervøsitet for, at en større tinget. Så enevældig var hun heller forening. ikke!

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 27 LUTHER & det sociale

Af Christian Mejdahl, landmand, tidl. Folketingsformand

Reformationen fik overordentlig den oplevede vi selvstændigheds- gekasser. Socialreformen i 1933 er stor betydning - ikke kun i kirkelig bevægelser og bondens frigørelse. et kapitel for sig. Undervejs fik vi henseende - men for samfundet i Skoleloven i 1814 gav undervis- alderdomshjem og plejehjem. det hele taget. Det bevidnes i det ningspligt - også til landbobørne- utal af artikler og bøger, der er ne. Vi fik Landkommunalloven i Jeg tror, kirken og de åndelige væk- kelser har spillet en afgørende rolle skrevet af vidende forfattere i an- 1841 med sognerådene, der afløste i vores velfærdssamfund. Selvom ledning af 500 års jubilæet. forstanderskabet, som havde be- stået af sognepræsten, herredsfo- det efter Reformationen var sta- Ændringerne skete ikke på en geden og de største lodsejere. ten, der skulle tage sig af de gamle, gang, men lidt efter lidt. Reforma- fattige og syge, så har menigheder- tionen var ikke en revolution - og ne påtaget sig en væsentlig diako- dog. Således var borgerkrigen niopgave finansieret dels af frivil- »Grevens Fejde« et udslag af so- FOLKET VÅGNEDE! ligt indsamlede midler og dels of- ciale og religiøse modsætninger i fentlige midler. Nogle eksempler Danmark. Og med Danmarks Riges Grund- herpå er Kirkens Korshær, Blå lov i 1849 blev der sat skik på tin- Kors, KFUMs sociale arbejde og Efter en periode med religionskri- gene. Grundloven værner om en Folkekirkens Nødhjælp bare for at ge, borgerkrige over oplysningsti- evangelisk - lutherske kirke, som er sætte ord på nogle få af dem. den danske folkekirke. Denne bestemmelse Vi oplevede ordnede forhold på har - sammen med be- arbejdsmarkedet, ferie blev en stemmelsen om religi- menneskeret. Der blev indført ar- onsfrihed - stået uæn- bejdsmarkedspension, barselsorlov dret i alle fem grundlo- med dagpengeret, frihed ved barns ve. første sygedag, børnetilskud og børnebidrag, sygedagpenge, kon- Vi så højskolebevægel- takthjælp, statens uddannelsesstøt- sen, de åndelige væk- te og boligstøtte. kelser og de politiske partier tone frem. Den Alle disse goder har udviklet sig første lov om alders- undervejs med justeringer og æn- pension kom i 1891. dringer, i takt med at man fik øje Den blev afløst af - al på behovene og mulighed for at dersrenten i 1922 for indfri ønskerne. at blive til folkepension Mange af de utallige tråde, der i i 1956. Sygekasserne dag er spundet sammen til vor tids blev en realitet fra komplicerede og sammensatte 1892 til 1973, hvoref- samfund, kan henføres til Refor- ter staten overtog de mationen. delvis brugerbetalte sy-

28 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 LUTHER & skolen

Af Pernille Vigsø Bagge, sognepræst Løgstør - Aggersborg - Kornum og Løgsted

Da Fanden blev gammel, gik han i At både piger og drenge skulle læ- nu husfaderens opgave og ansvar, kloster og da Luther fik kone og re at læse, skrive og forstå Bibelen, at alle i husholdningen kunne un- børn, opdagede han for alvor vig- var for Luther og ikke mindst Me- dervises i den rette tro. Og Luthers tigheden af undervisning. lanchton, som var den, der udar- oversættelse af Bibelen til tysk, var bejdede et egentligt reformatorisk, med til at gøre en verden til for- Hjemme i Sorteklosteret i Witten- pædagogisk program, af afgøren- skel. berg hvor Luthers kone, Käte, de vigtighed. I en tid, hvor kvinder knoklede med husholdning og øl- ikke regnedes for stort andet end Siden er protestantismen blevet brygning, fik Luther for vane hver mænds vedhæng og glimrende fø- ensbetydende med etablering af morgen at spille lut for sine fem demaskiner, var der hos Luther en skoler for folket overalt, hvor reformatoriske kirker har fået fodfæste. børn, hvorefter han sammen med åbenhed for, at også kvinders un- Dannelse og uddannelse ses som børnene fremsagde de 10 bud, Fa- dervisning og dannelse skulle prio- hele forudsætningen for at forkyn- dervor, trosbekendelsen og sang en riteres. salme. delsen kan foregå og fornys, gene- Alle, uanset baggrund og social ration efter generation. Og selv I 1520´erne drog Luther rundt i, status, måtte regnes for Guds el- om Luther sikkert ville betakke sig og omkring, Wittenberg, for at ori- skede børn, og derfor have adgang for både kvindelige akademikere entere sig om, hvordan det stod til til Ordet. og ditto forkyndere, så er det i høj med folks basale viden om Fader- grad hans egen skyld, at det vrim- vor og de 10 bud, og da det var en Dette var endnu et brud med pa- ler med begge dele i de lande hvor nedslående oplevelse at besøge de vekirken og den kirkelige autoritets hans tanker, hans pædagogik og indskrænkede wittenbergere, ud- patent på viden og forkyndelse. hans vilde reform af kirke- og gav Luther i 1529, samme år som Med Den lille Katekismus var det samfundsliv har vundet frem. han selv fik sit andet barn, Den lille Katekismus, der viste sig som en langtidsholdbar og grundig indfø- ring i kristendommens grundtan- ker.

Luther var klar over, at viden og kundskaber var forudsætningen Alle, uanset baggrund og social for sand tilegnelse af evangeliernes budskaber om tro og frelse. status, måtte regnes for Guds

Den lille Katekismus og reformati- elskede børn, og derfor have onens fokus på den enkeltes mulig- adgang til Ordet. hed for, og evne til, at tilegne sig Guds ord og budskaber i Bibelen, er blevet drivende for den protestantiske kirkes syn på skolegang, undervisning og uddannelse helt frem til i dag.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 29 LUTHERROSEN

Rosen består af forskellige dele. Luther beskriver selv deres betydning på denne måde: • Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort. • Men selvom det er et sort kors, som skal dræbe og gøre ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Dvs det slår ikke ihjel, men gør levende. • Men dette hjerte skal stå midt i en hvid rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred. Men ikke den glæde og fred, som verden giver, og derfor skal rosen være hvid, ikke rød. For den hvide farve er ånders og engles farve. • Denne rose står midt i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i ånd og tro er begyndelsen på den kommende himmelske glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet kan fatte, men som endnu ikke er synlig. • Og i det blå felt skal der være en gylden ring som tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og aldrig får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal.

Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske ord vivit, som betyder »han (Kristus) lever«, skrevet i det blå felt. Andre gange har man i den gyldne ring skrevet tre af Luthers såkaldte sola-ord: sola fide (troen alene), sola gratia (nåden alene) og sola verba (Ordet alene).

30 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 FOLKEKIRKEN - Ret og Råd

Af Bodil Abildgaard, stiftskontorchef Viborg Stift

Luther indførte i forbindelse med Kirke er den danske Folkekirke og under- I. C. Christensen, der i 1903 var reformationen en ny måde at an- støttes som saadan af Staten«. Kultusminister (kirke- og undervis- skue kirken og måden at drive kir- Med denne bestemmelse blev Fol- ningsminister), udtalte i forbindel- ken på. kekirken dannet. se med oprettelse af menighedsråd at: Tidligere var kirken en præstekir- Bestemmelse står stadig i Grundlo- ke med alt hvad dette indebærer. I ven og med uforandret ordlyd gen- »Vil man gøre Folkekirken afholdt af Luthers optik var kirken ikke en nem de ændringer af Grundloven dens Medlemmer, da bør man efter min præstekirke; men en kirke med der har været senest i 1953. Dog er Mening give dem indflydelse paa Styrel- menigheden i centrum. Det så- bestemmelsen i dag § 4. sen af Folkekirkens Sager, thi der igen- kaldte »almindelige præstedøm- nem vækkes Interesse og Kærlighed for me«, der stillede præster og læg- Kort efter den første Grundlov dem«. folk lige, blev en ny måde at tænke kom de første frihedsrettigheder Menighedsrådenes indflydelse på kirken på; men efter Luthers tanke for medlemmerne af Folkekirken; kirkens liv og vækst er i dag langt var det klart med menigheden i nemlig loven om sognebåndsløs- større, end da vi fik de første råd. centrum. ning, som gav den enkelte ret til kirkelig betjening af en anden sog- Det fremgår af Menighedsrådslo- Reformationen førte dog ikke til, nepræst end ens egen, og lidt sene- vens § 1 stk. 1 at »Sognets kirkelige og at vi i Danmark straks derefter fik re lov om valgmenighederne, som administrative anliggender styres af me- valgte menighedsråd, der på me- gav ret til at danne valgmenighe- nighedsrådet, medmindre andet er særligt nighedens vegne kunne bestyre sin der. hjemlet i lovgivningen. egen kirke, kalde sognepræst og i Stk. 2. Det påhviler menighedsrådet at øvrigt være kirke. Præsten var sta- Først i 1903 kom den første lov om virke for gode vilkår for evangeliets for- dig en tid endnu den lokale kirkes menighedsråd. kyndelse«. repræsentant med alt, hvad dertil Der kom menighedsråd i alle sog- hører. Kaldelse af menighedens ne. De første råd blev valgt i de- Menighedsrådene med præsten sognepræst blev lige efter reforma- cember 1903 og gik i gang med som født medlem er således i dag i tionen foreslået af kongen, fyr- arbejdet den 1. januar 1904. Ved et samvirke ansvarlig og forpligtet sten/herremanden eller biskop. denne lejlighed fik menighedsrå- på både rammer og indhold i den lokale kirkes liv og vækst. I 1849 fik Danmark sin første dene indflydelse på, hvem der blev Grundlov og i denne blev det i § 3 sognets præst. En indflydelse, der bestemt at: »Den evangelisk-lutherske senere blev yderligere udbygget.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 31 SAMARBEJDE omkring reformationsjubilæet i 2017 i Viborg

Af Hans Christian Willumsen, Tingstadens Y´s Men´s Club

Reformationsjubilæet er ikke gået mange hænder, og Stiftet henvend- morgensang i Domkirken, hvor stille af i 2017, og da slet ikke i Vi- te sig da også til Viborg, Tingsta- der så i løbet af dagen var teater- borg. En google søgning på »Re- dens og Vinderup Y’s Mens klub- forestilling med Carte Blance og formationen i Viborg«, skal hurtigt ber og KFUM & KFUK fra Vi- koncert med Sigurd Barrett og overbevise søgeren om det væld af borg, om hjælp til det praktiske Eskild Dohn. Så der var travlhed aktiviteter, der gennem hele året arbejde for nogle af de største ar- for KFUM & KFUK og Y’s Men’s 2017 har været for at fejre 500 året rangementer i Viborg. medlemmerne. Vi var klædt ud i for reformationen. Hvad enten munketøj og skulle være guide for Fra den 28. februar til den 2. marts man går ind på Viborg Stifts hjem- de mange børn, så de kunne finde besøgte Reformationsstafetten Vi- meside eller man slår op i Viborg rundt til de forskellige aktiviteter borg, i form af en stor udstillings- Kommunes hæfte med informatio- på Domkirkepladsen. Vi stillede bus fra Wittenberg, der blev parke- ner og program for 2017, oser scene op - og ned - i Domkirken. ret på Domkirkepladsen. Samtidig begge dele af oplevelser, der også Om aftenen var der lysshow med var der et stort program, som kræ- vidner om et helt unikt samarbej- levende lys, som vi skulle tænde og vede mange hjælpere til det prakti- de mellem mange parter, hvoraf holde øje med, omkring kirken. Viborg Stift danner rygraden i ske arbejde. Der var sat telte op, samarbejde med Viborg Kommu- hvor vi så skulle sørge for servering Et af de lidt større projekter vi var ne. Men også ude i de enkelte sog- af brød, ost og »Luther øl« og en involveret i, var udførelse og opstil- ne har der været utallige reforma- »Luther gryde« som den varme ling af en egetræsport, der var 4 m tionsarrangementer. ret. Udstillingsbussens indhold var høj og næsten 5 m bred. I Undals- så dyrebar, at der skulle holdes lund Skov fældede Viborg Kom- De enkelte programpunkter kan vagt de 2 nætter, den var parkeret mune egetræerne til porten. Fra et være et foredrag, en koncert, en på pladsen, så her havde vi et job savværk blev der hentet planker udstilling, et skuespil eller endog som nattevagt. der også skulle udgøre en del af brygning af en reformationsøl. For porten. Det hele blev savet til og Den 1. marts besøgte ca. 2.500 at det alt sammen skal lykkes, kræ- samlet med solide bolte og sat op børn og unge fra børnehaver og ver det i de fleste tilfælde, at der er på Domkirkepladsen. Øverst på skoleklasser området ved domkir- nogen der gør et praktisk stykke porten blev placeret et jubilæums- kepladsen, hvor der var mange ak- arbejde. Der har været brug for banner, tilsvarende hvad der blev tiviteter for børnene. Først med

32 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Det var en helt eventyrlig oplevelse at stå på stilladset ved porten og se de 2.500 børn på Domkirkepladsen og skrue 500 af deres kunstværker på egeplankerne.

sat op i de 67 andre byer rundt om porten. Men i de mellemliggende de fik lært ham at »dappe«, som i Europa, som Reformationsstafet- perioder har de 3,5 m lange plan- det kunne ses i den lokale avis da- ten besøgte, og hvor en port også ker været udstillet i foyeren på Vi- gen efter. var blevet sat op. borg Rådhus og i Domkirkens vå- benhus. Til de opstillinger skulle I forbindelse med selve jubilæet Måneder i forvejen havde Stiftet der bruges nogle specielle træbuk- den 31. oktober gentager mange og Kulturprinsen (Viborg Kom- ke, der kunne bære de tunge plan- af de praktiske opgaver sig igen, munes udviklingscenter for kultur ker og samtidig se pæne ud. Vi fik og Y’s Men’s klubberne i Viborg med børn og unge) aftalt, at bør- kontakt til Viborg Produktionssko- har sammen med KFUM & nehaver og skolernes mindste klas- le, og havde en snak med 7 elever KFUK en ny opgave, der som i ser i formning skulle have tilbud- og en lærer om opgaven og alle marts kræver ca. 40 frivillige til det om at fremstille roser og ege- syntes det kunne være »fedt«. De forskellige opgaver. Så 500 året for blade i keramik, som de så skulle var dog lidt ærgerlige over, at de reformationen er ikke gået hen aflevere på Domkirkepladsen, ikke havde været med til hele por- over hovedet på os - men det har hvor de blev monteret på portens ten. Efter et par uger kom de med været utrolig spændende at være øverste planker. Der var godt 500 4 flotte træbukke. Ved en lille en del af. Vi har i klubberne mødt børn, der kom med deres rose eller rundvisning vi gav dem, var dren- hinanden i et samarbejde om et egeblad, så 4 Y’s Men havde nok gene ret imponerede af Domkir- fælles projekt, hvilket styrker det at gøre hele dagen med at montere ken, som de aldrig havde besøgt sociale samvær. Men samarbejdet i de små kunstværker. Kunstneren før. Men plankerne fik vi monteret dette projekt har været af en særlig Susanne Ahrenkiel havde givet go- og det så flot ud. Dernæst blev de karakter, nemlig et mønstervær- de råd og lavet nogle modeller til andre 2 opstillet på Rådhusets, digt samarbejde mellem frivillige formningslærerne. Men hver ene- hvor borgmesteren kom til et in- klubber, kirke og kommune, hvil- ste rose eller egeblad var et fint lille terview sammen med drengene og ket har været utrolig inspirerende. kunstværk med hver deres form og farve. Det var en helt eventyrlig oplevelse at stå på stilladset ved porten og se de 2.500 børn på Domkirkepladsen og skrue 500 af deres kunstværker på egeplankerne.

Men porten fik en længere historie. Den skulle nemlig også sættes op på Borgvold i forbindelse med »Snapsting« og skal endnu engang sættes op ved reformationfejringen den 31. oktober, hvor flere børn vil komme med yderligere 150 roser og egeblade, der skal monteres på

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 33 REFORMATIONEN som event for skoleelever

34 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Man mødte også elever fra Østerskov Efterskole, der var klædt ud som munke og nonner og andet godtfolk fra reformationstiden. Af Gitte Thorsøe, stiftpræst for kirkelig undervisning Viborg Stift

Landets skoler har Martin Luther dede knive og lavede papir med lange køer til aktiviteterne være en og reformationen på skoleskemaet Naturskolen. Biblioteket og Bog- ærgerlig oplevelse. i 2017. Det er ikke nogen nem op- trykkermuseet havde en workshop, gave at undervise børn i reformati- hvor de kunne trykke navn og lave Den 31. oktober får vi besøg af onen og dens betydning i dag, så laksegl samt skrive med fjerpen og 1200 børn fra hele stiftet, og de får hvordan får man børn til at inter- blæk. Der var koncerter med Trut god plads til at komme omkring de essere sig for jubilæet? og Lut, og der var forskellige for- mange spændende workshops og tælletimer, hvor børnene hørte aktiviteter. Det gjorde Viborg Stift ved at invi- spændende historier om reforma- tere børn fra hele stiftet til deltage tionen og fik fortalt bibelhistorie. i »Reformationsfejring for Børn« Viborg Museum arrangerede re- på Domkirkepladsen den 1. marts formationsvandreture rundt i Vi- 2017. borg, og man kunne se et teater- 1800 børn var tilmeldt på forhånd, stykke om Martin Luthers kone og derudover dukkede knap 1000 Katharina. børn op og deltog i aktiviteter Dagens mest populære sted var uden tilmelding. Desværre måtte dog uden tvivl haven bag Skov- vi også sige nej til omkring 2000 gaardmuseet, hvor der blev serve- børn. Lærere og elever rundt i Vi- ret en kop varm suppe og en pan- borg Stift tog godt imod tilbuddet dekage. Der var meget lang kø he- om at deltage i en oplevelses- og le dagen, og pandekagemændene aktivitetsdag med reformationen Eigil og Aksel fik ikke en eneste som tema. pause - til gengæld lykkedes det for Dagen begyndte med morgensang dem at lave omkring 2500 pande- i en propfyldt Domkirke. På Dom- kager på 3 timer. kirkepladsen var der børn fra dag- »Reformationsfejringen for børn« institutioner og indskoling, der var en spændende og lærerig dag. havde lavet Lutherroser og Ege- Der er ingen tvivl om, at de delta- blade, og der var børn fra mellem- gende børn blev nysgerrige på re- trinnet, der deltog i de mange for- formationen, fordi de fik lov til læ- skellige aktiviteter. Man mødte re og opleve på en helt anden må- også elever fra Østerskov Eftersko- de, end de plejer. le, der var klædt ud som munke og nonner og andet godtfolk fra refor- På reformationsdagen inviterer vi mationstiden. igen til »reformationsfejring for børn« - denne gang dog i lidt min- Børnene fik tilbud om at danse dre målestok, for selvom det er middelalderdanse sammen med dejligt med mange børn på Dom- »Glad Dans Viborg«, og de sme- kirkepladsen på én gang, så kan

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 35 reFORMATION

Af Carte Blanche, Viborgs professionelle egnsteater

Viborg Domkirke kunne opleves fra en helt ny vinkel, da Viborgs egnsteater Carte Blanche iscenesatte kir- På vej ned ad trappen til den dunkle ken med forestillingen reFORMATION d. 27. og krypt, blev man mødt af følgende 28. februar 2017. Det skete, da Viborg, som den eneste by i Danmark, fik besøg af den europæiske refor- tanke fra Carte Blanche: mationsstafet, der i anledning af fejringen af 500-året Som for Reformationen rejser gennem Europa.

Sammen med et hold af unge skabte teatret en intim dig og mig og tankevækkende iscenesættelse af det helt særlige var kirkerum, hvor man nærmest kan høre historien run- ge fra de tykke stenmure. Inspireret af Luthers insi- Martin Luther steren på at stille spørgsmålstegn ved sin samtid, satte teatret fokus på rum til refleksion. Domkirkens ung- blot domskor, under ledelse af Jette Haslund Birch, og sangerinden Ellen Holck som Carte Blanches Den et menneske Hvide Dame skabte en smuk lydkulisse med nykom- Han tog sit dybeste spørgsmål poneret musik af Søren Birch. Nysgerrige kunne frit bevæge sig rundt i den aftenmørke kirke. Under de så alvorligt store kalkmalede kirkehvælvinger kunne man finde en rolig krog og betragte rummets smukke oplyste de- at han ændrede taljer - og så lade tankerne flyve. Man kunne også følge med en af de »engle«, der dukkede frem fra den tid og den kultur kirkens mange kroge med hver deres interaktive for- han var en del af tælling. Eller man kunne bevæge sig ned i krypten. Dernede kunne man i stearinlyset skær af ro og stil- Hvad er dit dybeste spørgsmål? hed overveje livets store eller små spørgsmål - præcis som Luther gjorde engang.

36 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 I krypten under domkirken kunne man give sit dybeste spørgsmål – lige der midt i roen og stea- rinlysets skær. Det var både helt store og helt nære spørgsmål, som gæster grublede over.

Man kunne også møde en engel i domkirken - alle med hver deres interaktive fortælling, som inddrog publikum.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 37 REFORMATIONEN rocker Historiens vingesus synger med, når Eskild spiller

Af Hanne Baltzer, journalist

Eskild Dohn er en alsidig musiker MELODIEN KAN VEDKOMMENDE I DAG og komponist. Han spiller på næ- sten alt, der kan lave lyd: Fx trom- IKKE SLÅS IHJEL Vi kan sammenligne os med mennesker på Luthers tid. De eksisten- pet, flygelhorn, tuba, saxofon, gui- Historiens vingesus spiller ind over tielle udfordringer er de samme, tar, bas, mandolin, violin og de mange timers detektivarbejde, mener Eskild: »Vi slås med de samme bouzuki. Med en fascination for hvor Eskild finder melodier: Krist ting: kærlighed, sorg, død, frygt osv. Jeg instrumenter, en musisk begavelse stod op af døde - en af Luthers ynd- er helt overbevist om, at salmerne siger og en interesse for både historie og lingssalmer - står fx enormt stærkt mennesker noget i dag. Vores liv er enormt kristendom takkede han ja til at i dag. »Jeg kan slet ikke forestille mig en komplekst. Ethvert menneske kan komme spille koncerter og indspille en CD påskegudstjeneste uden den salme. Den er i en eksistentiel krise og vender sig da ty- med reformationens gamle salmer bygget ind i fundamentet af vores kirke. pisk mod en højere magt. Det giver fin i nutidigt tonesprog. Det var Vi- Melodien er beåndet på en særlig måde - mening og bør ikke være isoleret til en borg Stift, der ringede til ham, og hamrende god og svær at slå ihjel. Efter undtagelsestilstand. Man kan godt tænke anledningen var reformationsjubi- min mening holder den stadigvæk«. læet. Projektet kom til at hedde i en åndelig retning også i hverdagen«. Efter valget af salmer og melodier, »Reformationen rocker«. For år tilbage læste Eskild hele Bib- bearbejdede Eskild såvel tekst som len, og han synes bedst om Det nye musik. Han besluttede, hvilke hi- Testamente: »Selve budskabet om næ- storiske instrumenter, der skulle stekærlighed står centralt placeret, og det med, så han på autentisk vis kunne FORTROLIG MED KIRKEN er der mere brug for end nogensinde. Ån- forbinde fortid og nutid. Og så delighed handler også om, at der er noget, Multimusikeren fik frit slag til at bookede han kunstnerne. Han der er større end mig. Det er en slags tros- lave sit eget miks. Han lånte gamle havde den kongstanke, at det ikke bekendelse for mig - og også et håb!«. salmebøger med noder og pløjede kun skulle være ham, der skulle de gamle salmer igennem på jagt være solist. Forskellige skulle for- efter de bedste melodier. Nogle af tolke. teksterne var svære at forstå for især unge og ikke kirkevante, så dem omskrev han. Han er glad for at kombinere både Mit ønske er at formidle en dyb det klassiske og det rockede: »Jeg har spillet begge dele og arbejdet med re- kulturhistorisk arv og vise, hvor stærke næssancemusik i Lilholt band. Desuden har jeg læst litteraturhistorie, og blandt salmerne fortsat er. Det er jo ikke et andet været kirkesanger i både Viborg museumsprojekt, men nutidig musik. Domkirke og Aarhus Domkirke. Jeg føler mig meget fortrolig med kirkerummet og den kirkelige tradition«, siger Eskild Dohn.

38 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 39 40 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Stiftsadministrationen blev »klædt på« til ju- pendium - et alterforhæng - kreeret og bro- bilæumsfejringen med en tre-dages tur til deret af dronning Margrethe. Midt på ante- Wittenberg med teologisk stiftskonsulent pendiet ses Lutherrosen, og desuden er der Henning Kjær Thomsen som den gennemgå- to sidebånd med flammer, og ifølge dronnin- ende fortæller ved de forskellige bygninger gen er det netop en god karakteristik af Lu- og historiske steder, der blev besøgt, blandt ther som »den temperamentsfulde ildsjæl, andet også Slotskirken med et helt nyt ante- der satte brand i mange sjæle«.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 41 HANS TAUSEN

Af Jesper Hjermind, museumsinspektør Viborg Museum

Hans Tausen fødtes i Birkende på Fyn i 1494 og startede sin kirkelige løbebane Maleriet af Hans Tausen hang tidligere i Gråbrødre Kirke, nu ved at blive optaget som munk i johanni- hænger det i Asmild Kirke. Foto Lars Guldager 1998. ternes hovedkloster Antvorskov på Sjæl- land. 22 år gammel sendes han på universitetet i Rostock, hvor han i 1519 tager magistergraden. Han fortsætter sin historierne om Hans Tausen, f.eks. hans centrale kloster skulle have været uddannelse i København, Louvain og fra fængsling i Sct. Mogens Gade og at hans udformet som en stor firekant med 1523 i Wittenberg, hvor han bliver til tilhængere sprænger døren til Gråbrødre- kirken mod nord. eftersommeren 1524. Her studerede han kloster Kirke, ganske savner rod i det få Resens fortæller i sit værk Atlas under Martin Luther og blev personligt bevarede historiske kilder. Danicus fra 1677, at kirken var bekendt med ham. Tilbage i Antvorskov Efter fire år forlader Hans Tausen Vi- bygget med stor pragt. Den skulle både underviser han i klosteret og prædi- borg i 1529 og tager ophold i Køben- ifølge muremester Gullev have væ- ker i klosterkirken. Det omtales, at han i havn. ret 55 m lang med 8 hvælvinger, april 1525 holder en skærtorsdags-præ- mod vest et tårn og to kapeller på diken med et tydeligt luthersk præg, hvor- nordsiden. efter prioren vælger at sende ham til klo- JOHANITTERKLOSTERET Kirkegården lå nord for klosteret steret i Viborg, vel for at sætte ham uden Hans Tausen kommer til Viborg i som- sammen med en hospitalsbygning, for indflydelse i hovedklosteret ved Slagel- meren eller efteråret 1525, hvor han sæt- der nævnes i 1527. se. tes til at undervise og prædike i klosterkir- Der savnes pålidelige oplysninger om ken. Fra 1526 tager disse prædikener et Hans Tausen fra hjemkomsten fra Tysk- mere og mere luthersk præg, og til sidst SCT. HANS KIRKE PÅ NYTORV land i sensommeren 1524 og de følgende bliver Hans Tausens angreb på kirken så år. Dette har medført flere tildels modstri- voldsomme, at han hen på sommeren Hans Tausen var nu fra 1526 uden et dende traditioner om hans første tid i Vi- 1526 udstødes af johanitterordenens fast sted til at prædike, men dette problem borg. Det skal også nævens, at mange af fællesskab. løses af kanniken og rektor ved kate- dralskolen Jacob Skjønning, der stiller Klosteret nævnes i 1285, hvor gre- Sct. Hans Sognekirke (nuværende Ny- ven af Eberstein skænker gods til torv) til rådighed, så han kan fortsætte klosteret, der var indviet til Johan- sine aftensangsprædikener. Nok så vigtig nes Døberen. er, at både borgere og byens råd gør fælles Der er intet overjordisk bevaret af sag for at beskytte Hans Tausen, og bl.a. klosteret, som har befundet sig i sørger de for, at kong Fredrik 1. giver den nordlige del af Viborg. Ho- Hans Tausen et værnebrev, så han uaf- vedparten af iagttagelserne i klo- hængig af biskop Jørgen Friis kan fort- stertomten er gjort i begyndelsen sætte sin lutherske forkyndelse i Viborg. af 1800-årene af Viborgs byarkæ- I 1886 tegnede og farvelagde murmester Snart bliver Sct. Hans Kirke for trang, og olog murermester Gullev, der sam- Chr. Gullev de fundne fundamentet til historien fortæller, at Hans Tausen præ- johanniterklosteret. mefattede sine iagttagelser og tan- diker ude i fri luft fra trappen, der fører Tegning på Viborg Museum. ker i et manuskript fra 1868. Det ind til tårnet.

42 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Fundamentet til Sct. Hans Kirke blev afdækket Slotsfogeden Poul Stigsen forsøger at tilbageholde Hans Tausen i Gråbrødre Klosterkirke. i 2015. Foto Lars Agersnap Larsen 2015. Reformationsmonumentet i København afsløret 1943. Foto Jesper Hjermind 2010.

Viborg Museum gravede på Ny- Det fortælles, at Viborgs sidste katolske Selve kirken er væk, men vi kan torv i 2014-15, hvor fundamenter biskop Jørgen Friis forsøger at dæmme op nogenlunde følge murenes forløb i til Sct. Hans Kirke blev afdækket. for »Lutheriets gift« og sender sin slotsfo- de klippede hække i det lille anlæg Kirken med skib og kor har været ged Poul Stigsen med væbnede svende til - Hans Tausens Minde - lidt nord ca. 26 m lang med et 9 m bredt kor Gråbrødre Kirke for at pågribe og fængsle for domkirken. og et 10 m bredt skib. I senmidde- Hans Tausen. De må dog gå med ufor- Dele af klosteret blev efter 1536 laderen er tilføjet et 5 x 8 m stort rettet sag, da Hans Tausens tilhængere om- og tilbygget til kongens brug, tårn, og skibet bliver overhvælvet. både beskytter ham fysisk og med våben i og han fik nyindrettet det, som i Ved reformationen i Viborg i 1529 hånd. Gråmunkene blev i tiden herefter dag kendes som »Kongens Kam- blev kirken på nær tårnet revet udsat for talrige chikanerier, ja nogle mer«. munke fik slag af sværd og ølkrus, og klo- ned. I tårnet hang byens storm- I 1541 stadfæstede kongen en fun- steret blev pålagt tvungen »gæsteri«, hvor klokke frem til 1584, hvor hele kir- dats, hvori det gamle Gråbrødre de skulle sørge for logi og mad til 15 sol- kegården blev ryddet og brolagt Kloster omdannedes til et hospital, dater: »som fortærede så overdådigt af med et mønster i form af en laby- dvs. et hjem for syge, gamle og fat- mad og drikke, at der aldeles intet blev rint. Pladsen - Nytorv - skulle an- tige. I dag er der ældreboliger. vendes til hyldning af prins Chri- tilbage i klosteret hverken af mad eller Kirken blev benyttet til gudstjene- stian, den senere kong Christian 4. drikke«. Enden på historien blev, at grå- munkene i 1530 endelig blev smidt ud af ste frem til 1812, hvorefter inven- deres kloster. De reformerte oprettede en taret blev spredt over Midtjylland GRÅBRØDRE KLOSTER skole i klosteret under ledelse af Jørgen efter en auktion i 1813. Det store Jensen Sadolin. senmiddelalderlige krucifiks kom I løbet af 1527 blev pladsen alt for trang til Sortebrødre Kirke og dele af al- 2 Tiggermunkene kom i det tidlige i den ca. 150 m store Sct. Hans Kirke, teret til Vorde Kirke. I 1830 blev 1200-tal til Viborg og i 1235 og Hans Tausens tilhørere ønskede ad- kirken endelig nedrevet. gang til den næsten dobbelt så store og grundlagde gråbrødrene, også kal- Det lille anlæg rummer også to rummeligere Gråbrødre Klosterkirke, der det franciskanerne, deres kloster i mindesmærker for Hans Tausen havde en grundareal på ca. 270 m2. Det Viborg. Muligvis overtog de en æl- og reformationen. Den ældste var gråbrødrene selvfølgelig ikke interesse- dre kirke eller et kapel på stedet. mindesten er rejst i anledningen af rede i, og de nægtede dem adgang til deres Det udbyggedes med tiden til et 300 året for reformationen i 1836 kirke. Viborgenserne tog sagen i egen ganske stort kompleks, der omfat- og er skabt af E.H. Freund, men hånd, sprængte kirkedøren, og Hans Tau- tede to lukkede klostergårde med den anden er skabt af Bjørn Nør- sen begyndte sine prædikener i kirken stå- udløberfløje. Nogle af bygninger- gaard i 2004 i forbindelse med fej- ende på en kirkebænk, og der blev sunget ne i den nordre gård findes stadig ringen af 475 året for nedrivnin- salmer på dansk. bevaret.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 43 Fig. 5. Det såkaldte Kongens Kammer Fig. 6. Murmester Peder Jensen Abildskov tegnede Gråbrødre klosterkirke i 1760. ved Viborg Gråbrødrekloster. Foto på Viborg Museum. Foto Lars Guldager 1998.

gen af sognekirkerne og dermed ne efter en kirke. Kirkeskibets Den store oprindelige katedral, reformationen i Viborg 1529. bredde var ca. 10 m, og af skibets der stod frem til 1860´erne, er nok nordmur blev 15 m afdækket. påbegyndt ca. 1130, men først en- Dynger af granitafslag viste, at kir- gang i 1200-årene var kirken fær- NEDRIVNINGEN AF VIBORGS ken helt eller delvist var bygget af digbygget. Store partier har stået SOGNEKIRKER OG KAPELLER granit. I 1983 blev der ved led- med røde munkesten, som for al- ningsarbejde fundet en såkaldt vor vandt indpas som byggemate- I 1529 giver Fredrik 1. tilladelse til at muret grav, hvor den døde var om- riale i slutningen af 1100-tallet. Af byens 12 sognekirker og kapellerne må givet af en stenkiste, i dette tilfælde den kirke er kun krypten tilbage. nedrives. De to klosterkirker ved gråbrød- sat af kløvede granitsten. Trapper på begge sider fører ned rene og sortebrødrene skulle herefter benyt- til krypten, hvis hvælvinger hviler tes som de første reformerte sognekirker. på seks søjler – de to midterste af Der er ingen stående rester efter VIBORG DOMKIRKE poleret porfyr, de andre af granit. de mange middelalderlige sogne- I Domkirken forsatte de katolske gudstje- I murene ses små tilhuggede gra- kirker, men vi genfinder dem i nester, men under stadig større og større nitkvadrer, kalksten og rødsten. mange af Viborgs gadenavne så protester fra de reformerte. Det kulmine- Kun sørgelige stumper findes af som Sct. Mogens Gade efter Sct. rer i efteråret 1530, hvor kongen stadfæ- det tidligere så rige middelalderli- Magnus Kirke, Sct. Hans Gade ef- ster den såkaldte domkirkereform, og fra ge inventar - resten er gået til un- ter Sct. Hans Kirke o.s.v. Hvor nu det tidspunkt er det slut med katolske der bybrandene, specielt under to af byens torve Hjultorvet og messer i domkirken. den store bybrand i 1726. Nytorv befinder sig, lå i middelal- Viborg Domkirkes nuværende ud- Bevaret til i dag er den store syvar- deren Sct. Mathias og Sct. Hans seende er et resultat af en næsten mede lysestage, skænket af kannik kirker og kirkegårde. fuldstændig genopbygning i årene Peder Poulsen og fremstillet i Lü- 1863-76. Stykke for stykke blev beck i 1494. Til at holde læsepul- SCT. NICOLAI KIRKE den tidligere kirke nedrevet og ten ses en lille messedreng. Af kor- genopført i tilstræbt romansk stil. stolene er alene bevaret to stykker VED SØVEJ Det er en korskirke på ca. 70 m i med i alt seks billeder fra Kristi Hans Tausen indrettede i 1529 sin bolig længden og med tårne på godt 42 korsfæstelse, og af det skrin, som i den tidligere kirkelade til Sct. Nicolai m i højden. Man regner med, at indeholdt Viborgs lokalhelgen Kirke. det ældste domkirkebyggeri er Sankt Kjeld, er bevaret et forgyldt igangsat efter stiftsinddelingen i beslag i form af et dragehoved. I 1970 gravede arkæologer fra Vi- 1060, men af denne kirke har vi borg Museum på hjørnet af Sct. En kongelig grav kan kirken også ikke fundet rester ved de arkæolo- Ibs Gade og Søvej og fandt spore- byde på. Efter drabet på Erik Klip- giske udgravninger.

44 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Fig. 7. Mange af granit kirkekvadrene er genanvendte og ses i sokler, Fig. 8. Grundplaner til seks af Viborg 12 sognekirker. Nr. 3 er Sct. murværk og diger overalt i Viborg. Her ved bispegården. Nicolai kirke. Tegning Jesper Hjermind og Mikkel Kieldsen 2010. Foto Jesper Hjermind 2010.

ping i 1286 i Finderup Lade førtes Koret huser kirkens pragtstykke, havns Slot, men kom til Viborg i liget af ham til Domkirken. En som er en fløjaltertavle skåret og 1728, hvor Frederik 7. skænkede mørk gravsten i koret markerer malet i Antwerpen i 1520. Oprin- den til kirken efter den ødelæggen- graven. deligt hang altertavlen på Køben- de bybrand i 1726.

SORTEBRØDRE KIRKE Efter 1536 blev klosteret hjemsted for den første protestantiske superintendent (biskop) - Jacob Skjønning - samme person, der gav Hans Tausen adgang til Sct. Hans Kirke. Kort tid efter 1536 flyttede superintendenten, klosteret forfaldt, og det meste blev revet ned. Vi ved ikke, hvornår sortebrødre- ne også kaldt dominikanerne, nåe- de til Viborg, men i 1246 deltog en Viborg-munk i et møde i Ribe. Kirken er en såkaldt langhuskirke, Fig. 9. Viborg Domkirke. Foto Viborg Turistforening. hvor skib og kor går ud i et, og den benyttes stadig til gudstjeneste. I slutningen af middelalderen byg- gedes to kapeller til kirken, og de er nu indrettet til nordre sideskibe Tårnet er fra 1696-1701. Af selve klosteret er alene den nordre korsgang bevaret. Den er i dag søndre sideskib i kirken. Ved forskellige jordarbejder har museet afdækket andre dele af klosteret, som ser ud til at have været ca. 36 x 46 m stort. Fig. 10. Sydsiden på Sortebrødre Kirke med rester af den nordre korsgang, nu indrettet som søndre sideskib. Foto Jesper Hjermind. 2010.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 45 TROEN på museum

46 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 FAKTA

HJERL HEDE Grundlagt af H. P. Hjerl Hansen, der ønskede at bevare de gamle håndværkstraditioner og skikke, Af Ole Blume, mediekonsulent Viborg Stift som han så som en væsentlig del af den danske kulturarv. I 1930 flyttede han Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, til et FORTIDENS KRISTENDOM Det er første gang, at frilandsmuseet gør vores tankeverden og sjæ- hedeområde i Jylland omkring PÅ MUSEUM leliv til et sommertema i forbindel- Vinderup og lagde dermed grunden Når man gæster Hjerl Hede ved se med levendegørelsen. Tidligere til Frilandsmuseet Hjerl Hede. Vinderup knejser den store mølle har der især været fokus på gamle håndværk som en del af vores kul- Museet har fra starten gjort meget af træ oppe på bakketoppen. Mel- ud af at levendegøre de gamle lem den og den lille middelalder- turarv. Men museumsinspektør kirke er der marker med rafteind- Klaus Højbjerg mener, at årets te- håndværksmæssige traditioner. hegning til en lille flok køer, der ma om danskernes tro gennem ti- I 2017 har sommerens tema for den er præget af en aktualitet, som sammen med andre dyr er en le- levendegørelsen været »Landbofolk vende kulisse og en del af somme- gør det ekstra relevant og interes- sant at kigge mere på vores indre og Vorherre. Danskernes tro rens levendegørelse af historien på gennem tiden«. Frilandsmuseet Hjerl Hede. forestillingsverden. I sommeren 2017 har Frilandsmu- »For det første er det jo oplagt at fokusere seet benyttet reformationsjubilæet på troens rolle i 500-året for Reformati- til at levendegøre danskernes tro onen. Men derudover lever vi også lige nu fra middelalderen og frem til væk- i en tid, hvor tro og religion fylder rigtig kelserne i 1800-tallet. Ud over at meget«. formidle historien har det også væ- ret museets tanke at give de besø- gende stof til refleksion og diskussion om troens rolle i vor egen tid. HARALD BLÅTAND, LUTHER OG NUTIDEN »Jeg plejer at sige, at de tre største om- »LANDBOFOLK OG væltningsperioder i danskernes historie er, da Harald Blåtand kristnede os, da vi VORHERRE« med Luther fik Reformationen og så tiden Årets tema dækker over, hvordan lige nu, hvor vi igen oplever opblussede og troen har påvirket livet på landet hårde kampe om troens plads i samfun- gennem tiden. Både for den enkel- det. Aktualiseret på grund af nye befolk- te og for familien, og hertil er der ningsgrupper med en anden religion og en ved sommerens levendegørelse ud- meget offensiv ateisme. Det er de perioder, klædte personer, der er parate til at der har formet og vil forme os, og som vise og fortælle de besøgende om museum er det vigtigt, at vi tør give stof troens betydning i landbosamfun- til de værdidiskussioner, der foregår i dag det. Heri indgår både lykke og ved netop at pege på historien«, siger ulykke, trøst og håb og anledning museumsinspektøren. til stærke fællesskaber, men også til splid og splittelse.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 47 INDRE MISSION OG HUN STANDSER OP frem. Selve traditionen med at byde på kaffe hører nemlig også med GRUNDTVIGIANISMEN FLERE STEDER til fortællingen, da det ofte var over På de guidede rundture med over- På rundvisningen stopper man op kaffen, troen blev diskuteret, og så skriften »Frelse, fortabelse og fæl- forskellige steder i landsbyen, og var den samtidig et »tilladt« nydel- lesskab« har mange i sommerens alle steder med en lille historie om sesmiddel i modsætning til alkoho- løb fået et godt indblik i datidens vækkelsernes betydning. len. gøremål og tankeverden. Og det er Ved bindingsværksgårde for at for- Og efter at den sidste tår er druk- især perioden omkring 1800-tallet, tælle, at familier og sogne kunne ket, klapper de besøgende og tak- som Frilandsmuseet Hjerl Hede blive splittet på grund af forskelli- ker for rundvisningen. har levendegjort. Det var perioden ge trosretninger, ved landsbykro- med de religiøse vækkelser som In- en, hvor synet på alkohol meget tit dre Mission og den grundtvigske blev et stridspunkt - og foran meje- bevægelse. Det blev vækkelser, som riet, hvor der blev fortalt om kam- TRO OG OVERTRO ikke mindst prægede landbolivet i pe for at »holde hviledagen fri« - Et andet sted på museet er det mu- Nordvestjylland, hvor museet lig- også for levering af mælk. ligt at kigge indenfor og høre om ger i dag. »Her på egnen var der for eksempel ofte to kloge koner og tidens overtro. Her »Man kan sige, at vækkelserne var en re- konkurrerende mejerier, som landmændene sidder en udklædt frivillig i det aktion mod oplysningstiden, og at deres kunne levere og sælge deres mælk til. De vestjyske og er klar til at fortælle de tilhængere i stedet ønskede større fokus på missionske bønder var af den overbevis- besøgende om kloge koner og troen. Selvom der var mange uenigheder ning, at man ikke måtte levere mælk om overtroen. En spændende opgave, mellem folk fra Indre Mission og grundt- søndagen, mens grundtvigianerne ikke forklarer den udklædte frivillige, vigianerne, så var de enige om dette, og havde samme forbehold hertil. Det ændre- der ikke dette år skal »nøjes« med begge retninger mente, at tiden var blevet de sig dog, da fødevarekontrollen kom til at strikke en uldsok og forklare om alt for åndløs. Det gjaldt for eksempel og- og sagde, at mælken ikke måtte ligge ube- et håndværk. Det har hun gjort i så i deres syn på skolen, hvor terperi, u- handlet i et helt døgn«. over 10 år som frivillig, men i år er denadslære og forkyndelse var det, der opgaven at vise og drøfte, hvad der fyldte, og begge retninger ønskede, at der Den guidede tur rundes af med foregik inde i folks hoveder. kom mere ånd i skolen, så børnene også besøg i Præstegården, og her invi- lærte at tænke selv«, fortæller guiden teres gruppen indenfor i en lille Marianne Bak, der uden for muse- lavloftet stue, hvor både det mus- et arbejder som skolepædagog. selmalede stel og kaffen er sat

48 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 FAKTA SØNDAGSSKOLER I søndagsskolen undervises der i kristendom for børn om søndagen. De første søndagsskoler for børn FRA TILSKUER TIL DELTAGER ven som søndagsskolelærer. Hun har flere år arbejdet som frivillig i oprettedes i Danmark i 1830’erne, Ved den lille museeumskirke, der andre gøremål på Hjerl Hede, og fra 1879 var de især præget ligger tæt ved den store stubmølle, men dette år er ikke bare skuespil. af Indre Mission. er der gennem årene blevet invite- Gamle børneblade blev fundet Andre kirkelige og frikirkelige ret til en eftermiddagsgudstjeneste frem, og minderne fra hendes egen hver søndag med klokkeringning tid i Rønbjerg Søndagsskole pop- kredse har drevet og driver også og præstebesøg af områdets præ- pede frem og blev delt med de be- søndagsskoler. ster. De besøgende kunne dermed søgende. I Danmark fandtes i 1950 ca. opleve en gudstjeneste i kirkerummet, hvor der ikke er bænke. Man Også denne dag blev der sunget 2.000 søndagsskoler med stop op på det stenbelagte gulv. fra børnenes salmebogen og fortalt ca. 116.000 børn. Kun inderst ved murene var der beretninger fra Bibelen mange gange gennem flonellografmateri- I 1995 fandtes 168 søndagsskoler, siddemulighed. Dette års levende- 29 legestuer, 308 børne- og 132 gørelse har sat fokus på den kirke- ale med dyr og mennesker i stærke lige dåb og den kirkelige begravel- farver. Alle børn, der gik i søndags- juniorklubber med ca. 10.000 børn se. skole, fik også Børnebladet, og det fra 637 lokalforeninger. var for mange noget helt særligt, Det er kirkelige handlinger, vi ken- kunne Ritta Nørgaard huske. Det Specielt i de større byer havde der, men hvordan var det tidlige- var deres eget blad med læsestof, søndagsskolerne svært ved at re? Dette års levendegørelse giver konkurrencer og små opbyggelige appellere til drengene, og derfor også de besøgende mulighed for at skrifter. Et blad, der ikke bare blev stiftede søndagsskolelærer Holger aktivt at medvirke i disse handlin- smidt ud, men gemt fra år til år. Thornøe i 1902 FDF som et ger. Inden mødet eller gensynet med alternativ til søndagsskolerne. Ved begravelsen skal den døde søndagsskolen rundes af, bliver der person bæres rundt om kirken, og tid til et kig rundt i lokalet, hvor man bemærker, at der ikke er en der var udstillet forskelligt materi- kiste som i dag. Den døde ligger på ale, der var blevet anvendt gennem en båre, der bæres frem mod kir- tiden. På væggen hang bibelske ken. billeder, og bagerst i lokalet var der BILLEDER PÅ VÆGGEN Ligeledes kunne man opleve då- et skab, hvor forskellige effekter På vej ud fra Frilandsmuseet Hjerl ben med dens forandringer med gennem tiderne var udstillet. Her Hede går man som besøgende nye frivillige og besøgende på side- var selvlysende kors og engle til at gennem en ny bygning med små linjen. hænge på væggen. Der var farve- udstillinger. I år var der her udstil- strålende glansbilleder til at samle let forskellige kig ind i vore hjem i et hæfte. De såkaldte Mannakorn fra udvalgte årstal. På væggene med udvalgte bibelvers til den en- VELKOMMEN I kunne gæsterne også her registrere kelte søndagsskoleelev, men især store forandringer især i valget af SØNDAGSSKOLEN »Negerdrengen« bliver beundret, billeder og malerier. kommenteret og afprøvet af den- I Præstegården inviteres til besøg i ne dags søndagsskolebesøgende. De bibelske motiver havde sin tid, søndagsskolen. Forskellige lokale Tidligere søndagsskoleelever ser ligeså fiskeren med piben i mun- personer er klar til at fortælle bi- smilende til og mindes drengens den. Nu er det den store flad- belhistorie på børnenes præmisser, nikken med hovedet, når der kom skærm, der har taget over. og denne dag er det Ritta Nør- mønter til Ydre Mission i hans kas- gaard fra Sevel, der har fået opga- se.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 49 Udblik: DEN NYE RELIGIONSKRITIK

Af Betty Grønne Ahrenfeldt, provst Skive Provsti

Vi oplever i disse år, at religionen ideologiske fundamentalister i at ATEISMENS UDVIKLING fylder mere og mere i den offentli- forsøge at give det indtryk. På ge debat. Burkaens plads på ga- snart sagt hvert ›gadehjørne‹ kan Ordet »ateisme« kommer af ordet den, morgensangens mulige kon- man finde en mørkemand, der for- »a-theos« dvs. »uden Gud«. Et be- sekvenser for skolebørnene, nyate- søger at bruge frygten for terror- greb, der hverken i Det gamle Te- isternes buskampagner mod tro og handlinger til at forkaste den ene stamente eller Det nye Testamente senest »Herrens veje« i tv. Man eller den anden religion - og for handler om, hvorvidt Gud er til, kunne næsten fristes til at trække ateisternes vedkommende natur- men om hvorvidt mennesket vil på smilebåndet over daværende ligvis enhver religion. have med Gud at gøre. Først fra statsminister Anders Fogh Ras- oplysningstiden og frem bliver det Denne artikel vil forsøge at tegne mussens udtalelse i kølvandet på et ord og en ideologi, der princi- et billede af, hvad religionskritik- Muhammedkrisen om, at religion pielt afviser, at Gud overhovedet ken forstået som den såkaldt »nye skulle ud af det offentlige rum. kan »være til«. Indtil år 2000 var ateisme« indeholder. Til slut tager Hvad man end mener om dette, det de store religionskritikere fra jeg fat i Luthers begreb om det »at gik Foghs fromme ønske ikke i op- 1800-tallet som var omdrejnings- have en gud«, da jeg mener, at det fyldelse. punktet for ateismen som bevægel- er en meget livskraftig og moderne se. Og meget kort sagt var ud- Terrorhandlingen den 11. septem- definition, der endda kan fungere gangspunktet for religionskritikken ber 2001 rystede ikke bare hele som religionskritikkens kritik. Men dengang, at mennesket har skabt den vestlige verden, men gav for- først et kig på den nye ateisme. Gud i sit billede og ikke omvendt ståelige vækstbetingelser for en ny Man kunne have taget fat i danske (Feuerbach og Freud). Filosoffen religionskritik og for en meget po- repræsentanter som Lone Frank, Nietzsche mente, at tro - især den lariseret holdning til religion. Dennis Nørmark og Anders kristne - opstod, fordi svage men- »9/11« har mejslet sig ind i vores Stjernholm, men jeg har valgt at nesker manglede evne og mod til fælles erindring, og fremtvinger en tage udgangspunkt i den person, at leve af egen kraft, og Karl Marx trang til at finde ud af, hvem der er der er nyateismens hovedideolog, formulerede den berømte sætning gode og hvem, der er onde. At det nemlig Richard Dawkins. Dog om, at »religion er opium for folket«. Jeg hele ikke er så enkelt endda kan ik- først et par grundbegreber: er meget enig med forfatterne til ke hindre, hverken religiøse eller bogen »Gudløse hjerner - et opgør med

50 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Ordet »ateisme« kommer af ordet »a-theos« dvs. »uden Gud«. Et begreb, der hverken i Det gamle Testamente eller Det nye Testamente handler om, hvorvidt Gud er til, men om hvorvidt mennesket vil have med Gud at gøre.

de nye ateister«1, at alle disse tidlige lægge helligdomme, endsige men- religionskritikere var i en klasse for 2 »Illusionen om Gud« Richard nesker. At Dawkins så med et pen- sig. Og at de forstod, at den, der Dawkins, Appel og Thaning, nestrøg har fjernet f.eks. kommu- 2007. ingen gud har, grundlæggende ik- nismens og nazismens følgevirk- ke har andre end sig selv. ninger fra historien lader ikke til at logi i England, og sammen med anfægte ham. - Imidlertid er det ham kunne nævnes en håndfuld ikke bare religionen og trossam- 1 Gudløse hjerner - Et opgør med de nye ateister. amerikanere, i det, der kaldes fundene, der ifølge Dawkins er et Lars Christiansen og »The Bright Movement« altså den skadeligt fænomen. Selve forestil- Lars Sandbeck, lysende bevægelse, forståeligt nok lingen om en personlig, skabende Informations Forlag 2009. mod de åndsformørkede troende. Gud mener han at kunne bevise er Dawkins som især er kendt for sin en skadelig vrangforestilling. Bo- bog »Illusionen om Gud«.2 Om bogen gen bærer tydeligt præg af, at det og om den nye ateisme skriver dr. er en biolog, der skriver om teolo- DE NYE ATEISTER teol. Kurt Christensen: »Den nye re- gi, og det falder ikke heldigt ud. ligionskritik og den nye ateisme er over os. Der er mere spot og hån og flere Den slags tynger muligvis ikke de Hvor ny religionskritikken er, kan disku- vittigheder i den bog end der er nye ateister. For det er nemlig så- teres, men at den er kritisk og sigter på at saglig argumentation, og når et så- dan, at den nye ateisme er gået i omvende mennesker til ateisme er hævet dant argument optræder, så er det stærkt forbund med det syn på til- over enhver tvivl«. For som Richard på den præmis, at alt der ikke kan værelsen, der kaldes naturalisme. Dawkins skriver i førnævnte bog: bevises, ikke er virkeligt. Skal man En isme, der bæres af en ukuelig »Hvis denne bog fungerer efter hensigten, tage Dawkins alvorligt, vil både overbevisning om, at videnskaben vil religiøse læsere, der slår op i den, være kærligheden, kunsten og menne- vil løse alle problemer og, med ti- ateister, når de lægger den fra sig igen«.3 skers evne til at drømme og håbe den, forklare alt uforklarligt. En få det meget svært i fremtiden. Bo- naturalist (ikke at forveksle med en gen har solgt utroligt mange ek- 3 Dr. teol. Kurt Kristensen i naturist) er en person, der ikke me- semplarer og er i hvert fald bevis ner, at der eksisterer andet end na- artikel i Kristeligt Dagblad 12.3.2008 på, at den nye ateisme har mange turlige ting, molekyler, atomer, interesserede tilhørere. neuroner, osv. Dvs. at der kun eksisterer ting, der kan gøres til gen- Dawkins tankegang forstås måske stand for naturvidenskabelig forsk- Ifølge Dawkins kan der overhove- bedst ud fra den kampagne, som ning, og at man derfor må se bort det ikke siges noget godt om religi- han var med til at lancere på bus- fra alle religiøse og traditionelt on. Religion er skyld i krig, vold, serne i London, hvorpå der stod: moralsk/etiske overvejelser, som jo overgreb på børn, minoritetsun- »Der er højst sandsynligt ingen Gud. Så kommer af at tro på noget, hvis dertrykkelse og fordummelse af hold op med at bekymre dig og nyd livet«. eksistens, der intet bevis findes for. mennesker på alle måder. Dawkins Holder det budskab mon vand? mener selv, at ateister derimod er Det gør det næppe. Vi kan hurtigt Den person, der på internationalt ordentlige og moralske mennesker blive enige om, at det kunne være niveau, tegner den nye ateisme er som aldrig kunne finde på at øde- dejligt at leve ubekymret og bare Richard Dawkins, professor i bio-

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 51 nyde livet. Men mange af os kan HVILKEN VIRKNING HAR ståelige vrede mod religionen hos sikkert også blive enige om, at det en helt anden slags ny ateist end ikke altid er lige let. At livet, på DEN NYE ATEISME? Dawkins, nemlig Ayan Hirsi Ali og den baggrund, skulle blive bedre Min beskrivelse af den nye ateisme dermed til opgøret med alle for- af ikke at tro på noget - det er der er naturligvis en generalisering. Jeg mer for religion, der vil anvende vist ikke meget, der tyder på. har bestemt ikke læst alt, hvad der magt og som ikke tåler kritik. Og Tværtimod udfordres vi hele tiden skrives i den boldgade. Men jeg så siger hun: »Når vi som kirke glæder af både ydre og indre ting, der ud- må sige, at jeg har haft meget svært os over en voksende religiøs interesse på fordrer os til at spekulere over li- ved at finde litteratur, det være sig baggrund af de triste marxistisk prægede vets mening: krige, vold, klimakri- bøger eller artikler, som jeg synes årtier, så gælder det om ikke at glemme ser, økonomiske kriser, ensomhed, holder vand. Alligevel er det na- religionens farer - den, som de vrede nye depression, angsten for at miste turligvis helt nødvendigt at tage ateister gør os opmærksomme på. Det er dem man elsker. Mon svaret på den nye ateisme alvorligt af flere nødvendigt med fællesreligiøse samtaler, 5 disse både konkrete og eksistentiel- grunde, hvilket cand. teol. Karen for vi skal være her sammen«. le spørgsmål består i bare at lade E. Hansen bl.a. er eksponent for. være med at bekymre sig? Næppe! 5 Karen E. Hansen, kronik i Desuden - og faktisk langt vigtige- Karen E. Hansen peger i en kro- Kristeligt Dagblad, 14.3.2008, re - er gudstro for de fleste ikke en nik på nogle vigtige forhold: for »Den nye ateisme«. hindring for at nyde livet, men det første, at kristendom i sin kerne tværtimod for religiøse mennesker selv er religionskritisk. Hun min- Jeg kan kun bejae og fremhæve forudsætningen for at kunne nyde der om samtalen i Joh. 4, mellem Karen E. Hansens holdning, men det. At de ikke skal bære deres liv Jesus og kvinden ved Sykars brønd, må selvfølgelig stadigvæk fasthol- alene, men at Gud går med! Vi ved hvor Jesus taler om at tilbede Gud de, at en ting er ateisternes ret til at da godt, at ateisterne her straks i ånd og sandhed, og afviser, at et blive hørt, en anden, om det de si- igen vil råbe efter bevis, men som bestemt helligsted er vigtigt. ger holder vand, og om det er væ- Knud Hansen, den gamle teolog Templets tid er forbi, Gud er os sentligt? Når man spørger om virk- og højskolemand siger et sted: nær i Sønnen, hvis virkelige sær- kende er, at han giver sig selv for os ningen af den nye ateisme tror jeg, »Også til gud kan man kun forholde sig og frasiger sig den magt, som at det er vigtigt at se nuancerne og med hjertet. Interessen for at finde et bevis uundgåeligt bygges op, når man tage diskussionen på et sagligt ni- for guds eksistens er en tilskuers interesse. danner en religion. »Mit rige er ikke veau. Det gælder for så vidt lige så Da Jakob i den gammeltestamentlige for- af denne verden«, siger Jesus et andet meget Ayan Hirsi Alis, helt forstå- tælling kæmpede med gud ved Jabboks sted. Karen E. Hansens pointe er elige kamp, som det gælder de vadested og sagde: »Jeg slipper dig ikke da, at der altid skal være plads til danske nye ateisters, måske noget før du velsigner mig«, havde han ikke religionskritik, ikke bare af demo- mindre sværdslag. Her kan nævnes brug for noget gudsbevis. Han var ikke kratiske grunde, men som kristne Fadervor-debatten, den tvungne 4 tilskuer«. må vi gå ind for det, ganske enkelt, civilregistrering (der nu stort set fordi religionskritikken ligger i den foregår elektronisk) og det faktum, 4 »Den kristne tro«, Knud Hansen, kristne tros eget væsen. Hun refe- at alle danskere, også dem, der ik- Gyldendal 1978. rerer for det andet også til den for- ke er folkekirkemedlemmer, via

52 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 Det er kun sundt, at kristendommen og folkekirken som majoritetskirke løbende skal svare for sig og kunne tåle kritik.

deres skattebillet betaler til de dan- I mange år har menneskerettig- RELIGIONSKRITIKKENS KRITIK ske præsters løn. De sidstnævnte er hedserklæringen dannet det værn, forhold, der med tiden sandsynlig- der beskyttede den enkeltes ret til Noget af det mest centrale, og må- vis laves om. Fadervor til den at udøve sin religion, men nu er ske mest ›moderne«, hos Luther, ugentlige morgensang og juleaf- det så pludseligt i ateisternes og er hans definition af, hvad en gud slutning med skolen har siden åbenbart også i en del politikeres er. Definitionen står at læse i Lu- 1975 været noget helt og aldeles øjne blevet til de andres ret til helt thers Store Katekismus, hvor han frivilligt. For de skoler, der har det, at blive fri for at se på og færdes gennemgår buddet om, at menne- opfattes det næppe som en religiøs bare i nærheden af andre mennesket ikke må have andre guder, og handling. Det fungerer snarere skers tro. Det vidner for mig om hvor han derfor spørger: »Hvad be- som et stykke kulturoplæring. Jeg noget småligt, ufrit og i den betyd- tyder det at have en Gud, eller hvad er tror personligt heller ikke, at et ning, udansk. Jeg bliver da også Gud?«. Luther svarer sådan (her ci- barn får Fadervor ind i hjertet ved lidt irriteret, når Jehovas Vidner teret i uddrag): at stå på række på i skolen og frem- ringer på hjemme hos mig, men »En Gud kaldes det, hvoraf man venter mumle det. Noget ganske andet er, jeg føler mig ikke forulempet. Jeg sig alt godt, og hvortil man tager sin til- når far og mor eller bedstemor sid- kan jo bare sige »ellers tak« og luk- flugt i al nød. Altså, det at have en Gud der på sengekanten og beder eller ke døren efter dem - eller for den er intet andet, end at man af hjertet stoler synger med barnet. sags skyld tage diskussionen. Jeg og tror på ham. (……) Det, hvortil du glæder mig over, at Fatima (endnu) Det er kun sundt, at kristendom- nu (siger jeg) knytter dit hjerte og hvorpå må bære sit tørklæde til sine højrø- men og folkekirken som majori- du forlader dig, er i virkeligheden din de negle og perfekte make-up, når 6 tetskirke løbende skal svare for sig Gud«. hun arbejder i Føtex, ligesom Lise og kunne tåle kritik. Men det æn- sit kors og Allan sin thorshammer. drer ikke på, at det er fortegnet og 6 Jeg lever endda med, når nogen Luthers skrifter i udvalg, usandt, når de nye ateister vil s.114, Aros, 1980. går med bukser, der hænger midt fremstille folkekirken som en orga- på bagdelen, og har fyldt hele de- nisation, der påtvinger folk kri- res krop med piercinger og tatove- stendommen og de kristne værdier, Herefter kommer Luther selv med ringer. De nye ateister må for mig som jo nu har det med at leve dede indlysende eksempler på afgu- hjertens gerne lave en badge, der res eget liv. Christiansen og Sand- der mennesker kan have: penge, viser deres holdning og engage- beck har en kostelig gennemgang magt, overtro, bekymring og ikke ment (Nej tak til Gud). Men jeg vil af nogle af de sager, som Ateistisk mindst gerningsretfærdighed, som ikke leve i et samfund, hvor man selskab og Humanistisk Samfund vi i dag kunne kalde præstations- ikke må komme med hele sig selv, burde kaste sig over i fremtiden. angst! Alt sammen afguder, som vi men skal parkere al identitet i gar- Dronning Margrethe må finde på på ingen måde er kommet af med. deroben, inden man går ud. Det er noget andet end at slutte nytårsta- Også naturvidenskaben kan gøres ikke bare gudsforladt, det er sim- len med et »Gud bevare Danmark«, til en afgud. I hvert fald når den pelthen hjerte-og hjernedødt! Dannebrogsflagets kors på de stak- bæres frem som en blind frem- kels børns kagemænd må ud, og skridtstro af de ukuelige nyateister! afbildningen af Jellingstenen i det danske pas slettes.

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 53 Luther tænkte naturligvis ikke sin til enhver tid være begrænset af ke være tvang i åndelige spørgs- definition af, hvad en gud er, som udelukkende at leve ud fra det, der mål. Hvad religionsfriheden imid- religionskritik i moderne forstand. kan måles, vejes og bevises. Lige- lertid aldrig har betydet, er den Men tænker man grundigt efter, som den, for hvem kærlighed som enkeltes ret til helt at blive fri for at mener jeg, at det vil være svært, ren følelse er »gud«, grundlæggen- blive konfronteret med religion. selv for den klogeste tænker, at til- de ikke vil være i stand til at forstå Religionsfriheden indebærer, at re- bagevise sandhedsværdien af Lu- livet og de andre ud fra en rationel ligion må være et frit valg, men thers ord; det, som du anser for tilgang til tilværelsen. Vi har alle den indebærer ikke, at man kan grundværdien for dit liv, er i den vore afguder! slippe for at blive mindet om, at ene eller anden forstand din der findes religion. Som Luther selv siger i selvsamme »gud«. Og hvis naturvidenskaben katekismus, kan der naturligvis ik- virkelig er din »gud«, så vil du vel

54 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 REFORMATIONSJUBILÆUM I VIBORG STIFT

Det var den 31. oktober 1517, at det hele begyndte, og det er blevet markeret rigtig mange steder i Viborg Stift og ud over hele landet. Festlighederne begyndte med en jubilæumsgudstjeneste i Lemvig 2 år før festda- gen og i Herning Kirke på 499 års dagen for Luthers 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. 500 års dagen blev markeret med reformationsfest i Viborg for alle aldersgrupper.

Se flere fotos næste side

500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 55

500 ÅR MED LUTHER

Udgivet af Viborg Stift December 2017

VIBORG STIFT Domkirkestræde 1 8800 Viborg

REDAKTION Provst Carsten Hoffmann Stiftskonsulent Henning Kjær Thomsen Mediekonsulent Ole Blume

FOTO Mediekonsulent Ole Blume Fotograf Gitte Volsmann Carte Blanche

LAYOUT & TRYK Videbæk Bogtrykkeri A·S

ISBN: 978-87-989706-3-7 Viborg Stift Domkirkestræde 1 8800 Viborg

ISBN 978-87-989706-3-7 60 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017 500 ÅR MED LUTHER | VIBORG STIFT 2017