,J-- - r i I

AGDER HISTORIELAG SØNDELED SPAREBANK 1975

RISØR ARSSKRIFTj NR. 53

-Ansvarlig for årsheftet: l

11.q_ MANDALS SPAREBANK (,...•. :1 '-i 0v_ "L...)

f t/ / q '1 r "' Byens og distriktets bank fra 1840

UTGIIT AV HISTORIELAG r '"

.. "~ . N • <- ''tb't 'c s«• . c-t'('•e'tt ' 1+-• . ''i ' ) ' \f'St< F .,. : .Jr ·\a" · X> • , '., ... u ..,-­ J·

I . I l'

Styre. Kri.iian A. Bentsen (formann). Knklchcia 3. 4600 Horald Holfcldt R0

I "'\ __.,... _ _,___ ~_ - --J--•-...M.-,o_._.__,._. ".- .~" . - ·- · - - -·•··..J.--~d ... ~~"""'"'.:.i:i-kl-tiillil-lliiil ;.ifhl·i%k~...~~~",,,~~·-- : ,. ." --T· -- ·------~--...... - .,....

' -r I I

mulig. at man fa:ir manganerts i stollen, naar den kommer ind d~r. hvor FOGD HEIBERGS S ÅRS INNBERETNING I 1845. den ertslorende bergart indsnevrer sig. Malmforekomstene ved peker. som sagt, mot dc.-t lille tjern. Ved Per ln11e Nilssen. Da der dcsutcn, som her. ved krydsningen av lo dale er mulighet for en storre ertsansamling, skulde jeg anse det for heldigl, at man ved I d "'isst tidsrom var fogdene r1iktise ti1 i sende amtmannen en ·5-l rs inobcrctnin1•. avgrnhning sokte at lørl æggc tjærnet med omkreds og derefter under­ De' ~yncs som innhold - og 11 eiet bl(' innbcrellel i det hele latt - har vært hell avhengig sokc totrnndcn . .v ln~don . Den lliuigst• og beste syr>es l ha .;ut logd Heiberg i Mandal. Reda~sjonen har talt en ~v han\ innbcretninKCf mc-d snm et eksempel pl hvad man kan linne av fogdens Ved Kuklcv nær L11m~lancl i , i en dal. der i NVestlig retning -samtiil ·h~mmcrens• kl:ing i1de11 kunne hMcs, omenn nlmindelighed bædre og fordrer mindre Gjødning end Mncrne og noe :11ulcrlcclc< enn clcni:an[! for lenge siden, da folk under horsmedens t\lmuen er endnu ikke hleven fortroelig med den rigtige Maade al kyndige ledelse. nærmest drev håndverk i Bråstad og Kvivig gruber. behandle Myrer paa. Alle Gaardbrugere som kan erholde Havtang benytte denne til Gjødningsmiddel dels og fornemmelig frisk, og deels blandet i Kompost og paa denne Maade avles en stor mængde Potetes. Dette er især Tillældet i Holme, Halsaae, Valle, Spangreid, Hartmark, Søgne, Oddernæs og Tveds Sogne, hvor Tangen leres endog over 1 Miil i Baade, hvorfor og disse Sogne afsætte en Mængde Potetes til Stederne. De Øvrige Sogne avle og de Potetes som forbruges, hvorimod næsten ethvert Sogn maa kjøbe mere og mindre Korn. - Spangreid Sogn, med Undtagelse af nogle faae Gaarde som ligge paa Spangreidsletten, er mest uskikket til Jorddyrkning, fordi Jorden ligger i Fjeld kløfter, hvor Spade allene kan benyttes. Sognets Beboere ere og

138 • 139

...... ,_.... ____ " __ ':i).':, I - -·· '-·· . ...."·",til;~lil~ liliillili··,~"ilia!!=~· =--- . . , !· T I I

mest Søcmænd og beskjæftige sig med Lodserie og Fiskerie, samt ikke nu loregaaer saa almindelig. som da Loven bestemte Forhøyelse af overlade Jordens Dyrkning til Qvinderne. Dernest er Hartmark, den Skat for de Forsømmelige. - •yrlligc Dccl av Valle . lhl~aae og Sogne Sogne, der for en stor Deel Rieavl drives i Alrnindeli11hed ikke her og vit ikke elter nere Forsøg hcstaacr ar Øcr, mi nst skikket til Jorddyrkning. hvorimod den øvrige lykkes undtagen paa Gaardcn Hagen i Odderna:s, hvor en af Brugerne i lJcel af disse Sogne, saml Holme, Valle, Oddernæs og Tveds Sogne have flere Aar har haft Held med flere Bistædcr. - storre Sletter og især Tvcd. Oddernæs og Sogne Sogne bedre Jord - Lister og Mandals Landhusholdnings Selskab, som i nogle Aar med tildcels lceraglig - til Agerdyrkning. Disse Sogne have og ubetydelig Held virkede og foranledigede nere Sogneselskabers Oprettelse, har i de Sko" og ere saalcdcs nødsagede til hovedsagcligen at bcskjæftige seg med senere Aar vist Uvirksomhed hvorfor og disse ere gaaede overstyr. Jordhrnget. - Kornavlingen bcslaaer fornemelig af Byg, Havre og Blandkorn - Byg og llavrc tilsamen - dog avles paa mange Gaarde 2. Fædrifl er ikke, og kan paa Grund al Egnens Beskaffenhed, især nogct Hug. ligesom og Enkelte især i Oddcrnæs. Tved og Sogne i den Mangel paa Sommerhavn, heller ikke blive al Betydenhed for dette senere Tid have bcgyndt at dyrke Hvede. Poteles er ellers i de fl este Sogn Fogderie. Meget Sla~telæ kjøbes derfor om Høsten af Driftene fra den væscntligste Avl. - Vedlagte Tabel No 1 udviser hvad der antages i Hækfjeldet, som gaaer igjenem de evre Sogne til Stedeme. Findsland, Perioden at være optaget al Nyt . og Hejegaardene i nogle al de øvrige Sogne, have dog noget Hnavlcn er i Fjeldbygdeme omtrent paa same Trin. som ved forrige bedre Græsgange og benytte Hil!fjeldet ved al sænde Chreature derop. lndherctning. Dog hegynder Almuen at indsee Nytten al at skifte Sæd og Fædrilten maa dog antages at have gaaet noget fremad, fordi Stedeme al at igjcnlægge gamle Agre og tilsaae dise med Hofro. I nærheden af nu bædre end forhen. og til de fleste Tider al Aarit kan blive forsynede Stedcrne og Præstegaarderne har Exemplet i denne Henseende begyndt med Kjød og lidt Smør og Talg; men en stor Dcel heraf hentes endnu fra at virke fordeelagtigt. og saaledes spores forbædret Høavl paa flere Danmark. Gaardhrugerne have ialmindelighed begaaet den feil , at have Steder. ligesom Nogle have begyndt at dyrke Thimotæi, Klever og større Besætning end som de kan fremføde, hvorfor de Ct"e nødsagede til Heigr:cs. at hen ytte Lyng og Skav. samt udsulte Chreaturene: Hertil forledes de for H0r og llømp avles kuns paa meget laa Gaarde og kuns i

140 14l

.~· ~·~.~-.~ ·.·,.• ·. •~ .A·.··""... ""i\ ~ l 1 -

Bruene. skjondt Rasen iforhold til Storreisen er meget god. stærk og Hummeren har aarligt altaget baade i Størrelse og Mængde, og udholdende. - Enkelte Føl lillægges i Spangreid, Valle. Halsaae og saaledes er der Grund til at befrygte, at dette vigtige Fiskeri vil med Hartmark Sogne, men de Fleste kjobes fr;i Jedderen og Dahlernes Tiden aldeles ophore saafremt der ikke igjennem Lovgivningen bliver Fogdcrie og fra noglc Sogne norden for Stavanger. - Hvert Aar udfores fredet om Samme. Makrell fiskes ligeledes langs Kysten. fra Medio Mai noiilc Ha:ste til Engcland, men i de sidste S Aar, ikke saa mange som i til Slutningen al Julii paa Havet med Drivgarn. Dette Fiskerie som for et den forcgaaende Periode. - snees Aar tilbage var ukjendt, fordi man da kuns fiskede paa Havet med Snøre, har aarlig tillaget og givel betydelig! Udbytte. I Fjordene fiskes J. Sko\'bruget er i dette Fogderie ikke betydelig!. Findslands, Grebstad, den med Nod om Hosten, men dette Fiskcrie er ubetydelig! mod hint. Venneslands. Øvrebø og Hæglands Sogne. samt de overste Gaarde al Fisken forbruges for det meste færsk i Stederne og paa de nærmeste Kommo, Vi1tmostad, Løvdal. Øslebo. Holme. So1tne. Oddemæs og Tved Gaarde. men en stor Dcel bliver og nedsaltet til Forbrug i de øvre Sogne So1tne have l'nrreskov til Salii: enkelte Gaarde af Tved, Oddernæs, og til Forsændclsc paa Østlandet. - Grcbstad, s"gne, Holme, Øslebø. Valle og Sogne have noget Torsk. Sej. Murt. Flyndrer, Koljer og Villinger fiskes med Nod og Egcskov og Birke~kov . Men nogle Sogne. saasom Spangreid, den største Snører. Gam Ol( Bakker, for det meste hele Aaret igjen nem, og forbruges decl af Valle <>Il llo.lsaae have ikke engang Skov til Brændsel. - daglig. samt udgiør saaledes et rigtigt Næringsmiddel men er dog ikke af hirrc\kovcnc al11ive endnu Noiiet til Salg. men ere meget tnc

4. Bergværksdrift gives aldeles ikke i dette Fogderie. - 6. Huus· og Kunstfiid, er ubetydelig, men har dog tillaget. I ladestædet 5. Fiskeriernc beslaar hovedsageligen al Lax som fanges lang~ Kysten· Mandal, Malmø og Klevene har Tilvirkning al Dreiel, Hør- og Bomulds­ frn l.inde~næs til Qvaascfjorden. ved Bundgnrn, og i Undals. Mandals, Lerret, samt uldne Tl'lyer til Frucntimetklædcr tillaget i de senere Aar og l'l'lrrisdal~ og Topdals Elvene med Staagarn, Nl'lder. llov, Kar og Tejner. dette Excmpcl har virket i de nærmeste Bygder. Paa landet i almindelig­ og giver bctydcligt Udbytte. Foruden den Mængde Fisk. som selges fersk hed indskrænker Husfliden sig til eget Forbrug af Vadmel, Strie grolt til Stcderne, udskibes den saltet og roget til Kjøbenhavn og Christiania· Lerret og Uldhoser. hvoraf dog meget kjøbes fra Stavanger Amt. fjorden. Dette Fiskene drives nu al Flere end lorhcn og saaledes er det Søndags og Stadsklæder kjobes i Byerne og Luxus i Klædedragt har vanskeligt at algjøre om det har aftaget eller tiltage.t; er det Første aarlig tillaget, endog i de øvre Sogne. - Tilfældet i Elveme, saa er formentlig det Sidste Tilfældet langs I Landdistrictet forarbejdes for det meste de Moblcr, Gaardsred­ Kysten. - skaber, Fiskeredskaber, Klæder og Skotøy som forbruges. da der overalt Hummer. Denne langes langs Kysten og giver taalelig fndtægt, lindes Tomermænd. Snedkere. Smede, Skrædere og Skomagere. Efterat skjondt Fiskerne ved Storm ofte miste deres Tejner med Liner og dette Vejene erc bievne farbare med Hjul har og Hjularbejdet tiltaget i flere Fiskerie fordre enkelte Menneskeoffere. Hummerfiskeriet drives for et Sogne. Vedlagte Tabel No 2 viser de Fabrikker, lndustrieanlæg og .1 engelsk Compagnie der har sin Agent boende i Hellesund og udskiber Værker som lindes i Ladestædet og Landdistrictet. Deraf er Bomulds­ I' Fisken i egne fartøyer for det meste til London. - spinderiet paa Jægersberg, som Kjobmand Lillo i Christiansand har I 142 143 \ I I 1 '• & 2 5 SOSJC@Cl ,, r ... J

anlagt udentvivl det vigtigste; ligesom og et al Proprietair Dahm same­ B. Ladestedet Mandal, Malme og Kleven angaaende: steds paabegyndtc Væverie er lovende. Begge drives ved Vandkraft og ere Af vedlagte Tabel No 6 sees al de Handlendes og Haandværkernes endn11 saa nye at de ikke kan bednmmes. - Anta! ikke er synderlig forøget; det samme maa siges om Sterlets oeconomiske Forfatning i det hele. I midlertid bør man dog haahe at det I 7. Som Bjenæring maa an fores lnd· og Udlodsning af Skibe og fartøyer er gaaet noget fremad, ligesom dets Folkcmængde og H11 seantal er I som for Kystboerne er en vigtig Erhvervskilde og hvortil Kystens forøgct. - Dets vigtigste udlørsclsartikkel er Trelast til Frankrig, I I Bcliggcnhed og dens mange fortrinlig gode Havne giver megen Anledning Birkelast og Bark til England. - I de sidste 3 Aar ere nogle Smaa­ til hele Aaret. - fartoyer paa et Snes Læster bievne udrustede til Island paa Havkalv­ fiskerie. Hvilken Speculation. hvis den fremdeles lykkes vil aabne en nye I 8. Landdistrictets Tilstand i Almindelighed maa antages aarlig for­ Erhvervskilde for Stedet. - hædrct, som en F11lge af flere gnde Aaringer og Vejenes betydelige Skibsbyggerie. nmt Reparation og Proviantering af fremede Skibe Forha:dring igjen nem Fogderiets S Dalstrng, ej allene hvad Hoveo.lvejene, giver god Fortjeneste og bcskjæftiger mange Mennesker: sec Ta bel No 2. men og. og fornemmelig hvad Bie- etler Bygdevejene angaaer. - I denne Periode er Stedet bleven forsynet med bedre Haandverkere især Foruden Hovedvejen, som gjennemskjærer hele Fogderiet fra Lehne­ Snedkere, Smede, Bagere og Ølbryggere, samt Hattemagere. - Stedet ljorden i Valle Sogn, til Aabel i Birkenæs Sogn. ialt mellem 8 a 9 Miile, Stedet har vundet meget ved Vejen igjennem Mandalsdalen, hvoraf der er udvidet og forbædret, er endnu følgende Veje oparbejdede, det vilde bave end større Gavn. naar denne Vej maatte blive fortsat til nemlig: Aaseral og stode samen med den nye Sæterdalsvej. Ligeledes har Broen Bjevej fra Aabel til Kjevig igjen nem T veds Sogn og videre til Gihl i over Mandalselven. der adskildte Mandal fra Malmø. og ved en nye Vej. Oddcrnæs Sogn, omtrent 11/1 Miil. samt en vælvet Bro over Qvislen - en Arm af Mandalselven som flovedvej fra Christiansand igiennem Tørrisdal til Raabygdelauget adskiller Malmø fra Klevene - gavnet Stedet uberegneligt. Kleven er 5'11 mile. egentlig Mandal og Malmø llavn: lhi en Sandbanke i Elvemundingen Bivei fra Mosby paa sidstnævnte Ho>:edvej, igjennem Venneslands gjor opsegling til Mandal umuelig for Skibc som stikker over Hl Fod 1 Sogn til Raabygdelauget. 3 /, miile; · · dybt. og er saaledes en væsentlig Hindring for Stedets Opkomst ved Do fra Hellen i Sogne Sogn igjennem Grebstad og Findslands Sogne Skibslart, samt burde bortstraffes. Dette kan kuns ske ved betydelige til Bjellands Sogn i Lister Fogderie, 4 1/1 miile; Forbygninger og er et Arbejde som overstiger Stedets Evner, og hvorfor Do fra Mandal igjennem Halsaae, Holme. Øslebo, Løvdal og Finds­ man derfor tor haabe at Statscassen vil komme det til hjelp, samt at lands Sogne, til Bjelland i Lister Fogderie, 4 Miile; Regjeringen vil træffe For.anstaltninger dertil. - Dr1 fra Snig i Valle Sogn igjennem Valle, Vigmostad og Konsmo Sogn Postens langsomme Gang, eller seenfæ rdige Befordring, samt Bre­ til Grinnum Sogn i Lister Fogderie, 31/2 Miile. venes lange Hinleggen paa Christiansands Posthuus. er til stor Skade for Oo fra Konsmo til U.vdal I Miil fra Undalen til Mandalen. Stedet, især dets Handlende. hvorfor det var ondskcligl om der kunde Do over Spangreid fra Lehncfjorden, til Havet. omtrent 11. Miil. raades Bod paa denne Mangel, og dette Øndske synes at have Rei og Desuden endeel mindre Veje for Præsterne til Anexerne. saasom i Billighed for sig. Hvorvidt det Sidste kan alhjelpes kan jeg ikke Øvrebø, Vennesland og Øslebø; Omlægninger og Hovedreparationer. - bedømme, skjøndt det forekommer rimeligt; men at Posten fra Christi­ Vedlagte Tabel No 4 viser at Exeeutionslorretningerne og Udpant· ansand til Mandal. hvor Vejen er god og friske Hæste erholdes paa hver ningerne ere betydeligen aftagne. - Miil, bor befordres flere Timer hurtigere end nu ialmindelighed skeer, Tjenestelønen paa Landet er for en Karl fra 16 til 30. og for en Pige det er udenfor al Tvivl, og bør derfor ventes paaseet. - fra 8 til 12 Spd aarlig. - Da Posten ikkuns befordres paa den gamle Hovedvei og i den senere Tid tillige fra Christiansand til Raabygdelauget paa den nye Hovedvej, saa maa alle Breve til de forskjellige Embeds og Bestillingsmænd samt Formandskaber som boe udenfor disse Hovedveje befordres med Lejlig­ heder, som baade ere upaalidelige og tillige vanskelige at træffe. Dette er til stor Hinder for Forretningernes ordentlige Gang, hvorfor det vilde 144 l 10 · AHA 75 145 ~-".: "t' .c. •• J~ v.ære onolskeli~t og billigt at der blev oprettet Fodposte i disse Dalstrøg, DEN GAMLE SAKEN. til Brci·t·s lirfordring engang ugentlig. - I Li11lt'sl1l"dct er en Sparebank, som blev oprettet i 1840 med et Fond AP Alf Arthur Endresen. ar SIXl Spil "~som ved Udgan11en af Aaret 1845 ejcde I076d 48s:, og havdc 11n1kr \lcslyrclse 15,386 Spd 77 s. - St:t•

Mand;1h 1:"~dcric den 25 Mai 1846. Ærbødigst Heiberg.

Tit lisll'r ''~ Mandals Anit. Når jeg trekker frem denne •gamle saken•, så er det fordi jeg har inntrykk av at de fleste ikke har lest eller har hørt om den før. l>c t~l,t·U~·1- '\'111 ~rom Ialt i teksten finnts p5. Statsarkivet I KrL