Bladet Tidsskrift for Poecilia Scandinavia

Poecilia bladet Tidsskrift for Poecilia Scandinavia

Mexico: Vulkanfisken fra Mexcio Skiffia bilineata

Nyheter: Ny Cnesterodon art fra Argentina

Aktuelt: En ny guppyart - den tredje!

4/2009 - 32. årgang - www.poecilia.org Poecilia bladet Deadline 04/2009 Artikler til bladet skal være redaktøren i hænde senest på nedenstående datoer: Utgis 4 ganger pr år. 1/2010 • 17. januar (NB! Ny dato) ISSN 0349-7380 2/2010 • 01. april (NB! Ny dato) 3/2010 • 30. juli Redaksjonsgruppen: 4/2010 • 29. oktober

Ansvarshavende redaktør:

Thue Grum-Schwensen

Kærgårdsvej, Rødding DK-7860 Spøttrup

Telefon: +45 24 66 53 36

E-mail: [email protected]

Billedredaktør: Håvard Støre Andersen

Nyheter: Michael Winther Forsidebilde: Brune Pelikaner tigger fisk ved Michoacans Poecilia: stillehavskyst. Foto: Torben Lyng Thomas Aarud

Andre ungefødere: Christina Ghiasvand

Lay-out: Rune Evjeberg

Trykk/Distribusjon: 2009 © Poecilia Scandinavia Kai Qvist Kopiering og videreformidling av innhold kun etter skriftlig avtale med forfatteren. For oversættelser forudsætter redaktionen at oversætteren har den nødvendige tilladelse. www.poecilia.org Innhold Poecilia Bladet 4/2009

Dagbok fra en fiskereise 4 Mexico 8. - 20. April 2008 Del 2

Langs Michoacans stillehavskyst 10

På jakt etter mangrovegambusian 12

Dagbok fra en fiskereise Vulkanfisken fra Mexico 14 Mexico 8. - 20. april 2008 Del 2 4 När jag fann en “ny” kaudi - 18 utan at jäg viste om det

En ny guppyart 21 - den tredje

Den nye guppyart 23 Poecilia obscura - Baggrund og argumenter Vulkanfisken fra Mexico 14 Artsbeskrivelse: 26 Poecilia caucana

Ny Cnesterodon art fra Argentina 28

Kreft hos sverddrager til 29 lykke og besvær

Artsbeskrivelse: Poecilia caucana 26 Dagbok fra en fiskereise Mexico 8. - 20. April 2008 - del 2

Río Pital. Foto: Thomas Aarud

Tekst: Thomas Aarud i snur og vender nesa hjemover mot Mérida på Highway 186. Dette var den strekningenV jeg fanget mest fisk på under hele siste turen til Mexico i Mars 2006. Forøvr- ig min første tur for å fange fisk. Det var en meget spesiell tur der Duncan fra England og meg selv fanget og fant mye spennende.

16. April - Villahermosa I dette området har det siden sist vært flom, og som biolog Rodrigo nevnte endrer selve området seg årlig på grunn av flom og orkaner siden området er så flatt. Dette fikk vi lære å kjenne på godt og vondt. Første del fra Roy sorterer fisk etter fangsten. Villahermosa var likt sist, men det siste par- Foto: Thomas Aarud tiet som jeg fanget mye i sist var endret be-

4 • Poecilia bladet • 4/2009 merkelsesverdig. Trær og natur var så og si forsvunnet og det var veldig bart. Trærne bar preg av varmen, ettersom vi reiste mye senere i tørkesesongen enn turen i 2006. Etter den kraftige flommen og uværet i området var det lagt ny vei. Det var tydelig tegn på at de hadde måtte gjøre drastiske tiltak her siden sist.

Dessverre så alt vann ut til å være tørket vekk og vi valgte derfor å reise tilbake dagen etter, heller enn å begynne letingen denne dagen. Det var tydelige tegn på vann noen stedet, men det var mye som var uttørket. Mye av grunnen til at det var såpass tørt var myndighetene som P. mexicana fra Puente Chumpan. Foto: Thomas Aarud hadde fylt igjen dammene med kalkstein for den nye veien. Elvene som renner her i regntiden vil skylle vekk kalksteine og mesteparten av fisken som blir fanget i elvene i tørkeseson- gen dør naturlig ut.

Dermed er ikke dette noe stor katastrofe, men en liten nedtur for oss som har reist så langt for å fange fisk i det området. Ett paradoks er det at så mye fisk går til spille ved byggepro- sjekt, flom, tørketid og orkaner, men å ta med seg noe fisk ut av Mexico er helt uaktuelt uten lisenser, som forøvrig er meget vanskelig å få innvilget. Flott natur ved en av fangststedene. Vi besøkte en del Puente-dammer lenge før Foto: Thomas Aarud vi nådde Escarcega, men vi hadde liten lykke utenom noen beist av Plecostomus. Disse ble tatt med av biologen, ettersom de ikke skal være der! Biologen sa de var et problem og begrenset mattilgang for naturlig endemiske arter, som levendeføderne.

Han mente de endemiske artene ble utryddet mange steder på grunn av dem. Vi hadde lykke på et sted, her fikk vi flere store Poecilia sphenops. Flotte farger og store fisk. Rodrigo brukte kastenettet og dermed hadde vi flust av fisk etter kort tid. Vi booka inn sent denne dagen på hotell, og la oss til sengs etter å ha Utsyret er i orden! sjekket til fisken. Foto: Thomas Aarud

5 • Poecilia bladet • 4/2009 17. April - Puente San Antonio 17 April var dagen jeg ønsket å finne igjen Puente San Antonio og Puente Francisco Villa, som jeg i 2006 fanget mye og flott fisk i. På vei nedover hadde jeg ikke sett skilt til noen av dem, og jeg fryktet begge var borte etter flommen/orkanen, og tørket ut. Eller blitt fylt igjen, fordi myndighetene hadde fylt opp med kalkholdig materiale når de lagde veien på nytt etter flom og orkan siden sist tur. Dermed var vannet mange stedet blitt fylt igjen av kalk.

Etter å ha kjørt et stykke fant vi en av dem; T. helleri, en av cichlidene i området. Puente Francisco Villa. Jeg kjente den igjen Foto: Thomas Aarud på grunn av vannrøret som var plassert der. Vi møtte også en lokal gutt som fortalt at hele området hadde tørket ut, og at det var ikke noe vann å finne lengre under broene som før. Hele dammen var tørr som bare det. Ikke en dråpe vann lengre, og for 2 år siden var det tonnevis med vann og tonnevis med fisk. Det var virkelig synd! Dammen var tydelig blitt fylt igjen og trærne rundt var borte. Det så helt an- nerledes ut. For meg som brukte en del tid her sist, kjente overhode ikke noe annet enn det vannrøret igjen siden forrige tur. Det var fylt opp med masse kalkholdig materiale her også som alle andre steder, og det hadde antakelig Río Pital. gjort det som var igjen av vann nå var borte. Foto: Thomas Aarud Rodrigo sa vi kanskje var for sene, siden vi er i April og jeg var der sist tidlig i Mars. Evolus- jonen i dette området er så stor, at ett år og ett annet er vidt forskjellige. Det var trist å se alt vannet var tørket bort og ikke minst naturen rundt var såpass lite frodig denne gangen. Trær var borte. Sist så vi iguaner i trærne og mye folkeliv i området. Nå var alt dette borte. Området var nesten helt nakent, og det var ingen dyr å se lengre.

Den lokal gutten fortalt det var en ”Puente Nuevo Pital”, der det var en elv fremdeles i Båter brukt av lokalbefolkningen ved Puente nærheten. Kanskje fisken hadde kommet seg Chumpan. Foto: Thomas Aarud bort hit med flommen? Vi besøkte området

6 • Poecilia bladet • 4/2009 og fant en elv der, men flotte muligheter for å aggressive og trives best alene. Hannene har ta et bad. Det var helt tydelig en naturlig elv, mye bedre temperament enn hunnene. som ikke var av den typen som tørket ut slik disse langs veien er. Puente betyr ”bro”, og i Roy og meg brukte senenettet og fanget mas- Mexico betyr dette ofte naturligvis at det går sevis av flottePoecilia mexicana i elva. Vi ble ei elv der som er grunnen til at broen er satt her lenge ettersom vannet var friskt og her- opp. Disse er ofte påvirket av sesongen. De lig! Lokale hjalp også til, spesielt en eldre kar store naturlige elveløpene flommer ofte over som hadde god peil på kastenett. Da vi reiste i regntiden og dermed skapes disse ”Puente”- var alle bager og isoporkasser fulle av fisk. elvene. Disse følger et mønster der de renner Vi kjørte og var hjemme i Mérida kl 23:30 på fra den ene store elven til den andre i regntiden kvelden. Det var en innholdsrik og flott tur på og tørker ut helt eller delvis i tørketiden. 4 dager med både opp og nedturer......

Noen arter som Poecilia mexicana kan 19. - 20. April - Frontera/Merida svømme så lang som 5 kilometer ifra deres Ettersom vi mistet en del Poecilia kykesis originale opphavsted og inn i disse ”Puente”- ble Roy og jeg enig om å reiser tilbake for elvene. Artene som lever her kjent for høy å fange flere i Frontera området, i fylket Ta- reproduksjon og mesteparten dør ut årlig i basco. Frontera ligger rett ved Highway 186 tørkeperioden, men artene kommer like kraft- og er lett å finne når man kjøre. El Bosque er ig tilbake neste regntid. Denne syklusen har et sted og en by som er skiltet i samme områ- fortsatt slik i generasjon etter generasjon. Det det. På turen ned til Frontera stoppet vi igjen i er regntiden som er reproduksjonstiden, selv Puente Xkuncheil. Vi tok tiden og fant ut den om jeg fant yngel også nå på denne turen i er ca. 1,5 time unna Mérida sentrum. En liten eksempelvis Puente Xkuncheil. Dette er så og kjøretur og du finner både Poecilia velifera, si unikt for Mexico, og er ikke like vanlig å se Poecilia mexicana og Phallichthys faiweath- ellers i Mellom Amerika. eri samme sted. Det var flere små pytter igjen, men nå var det fareturende lite vann på begge Tilbake til Puente Nuevo Pital hoppet Roy uti sider av broen. Det var tørt uten broen, etter- elven og så mye fisk; store tetrar og levendefø- som det var nedsynk på hver side av broen. dere. Jeg utforsket elven en god del og så selv en del Poecilia mexicana i elva. Dette var en Dette gjorde sjansen til at fisken overlevde stor stamme. God over 10 cm i størrelse. Det mindre ettersom de ikke kunne stå i skyggen. var også noe få yngel av Pseudoxiphopho- Begge pytten stod i stekende sol hele dagen. Vi rus bimaculata som jeg fant i 1000 talls sist i bestemte oss for å hove inn det vi kunne. Det Puente Francisco Villa. var ufattelig mye fisk i en liten pytt, og vannet var fareturende varmt. En fin plass å fange, Men det ble til slutt kun 5 små fattige yngel og fangsten viste stort sett Poecilia mexicana, dette året av den flotte levendeføderen. Nor- Poecilia velifera og Phallichthys faiweatheri. malt sett er denne arten en einstøing, men et- Noen ciklider var det igjen, og tilapia som vi ter en kraftig tørkeperiode ble store mengder hev inn i skogen. Vi ble en stund før vi vente av dem fanget i Puente Francisco Villa. Når snuten mot Frontera. Siden dette var det eneste de lever såpass tett er det rett nødt til å leve stedet det var noe særlig spennende å stoppe i stimer. De holder også seg i stimer hvis det kjørte vi nå direkte ned til Frontera. Vi fant er farer i nærheten. Man kan si at de utnyt- samme hotell som sist i Frontera og tok vare ter hverandre, men normalt sett er de ganske på fisken resten av dagen. Vi fylte vann direk-

7 • Poecilia bladet • 4/2009 te fra springen og det var ikke noe problem. Fisken så ut til å tilvende seg dette uten prob- lemer. Dagen etter reiste vi til sammen stedet som sist for å fange Poecilia kykesis igjen. Nå hadde det som var en ende av den store dammen blitt en liten separat dam. Det er varmt og vannet fordamper fort. Vi så fisk hoppet, men hva det var viste vi ikke. Vi bruke senenettet og hovet inn store deler av dammen. Det ble gjørmet og fælt det hele og det var mye ciklider, stort sett kun yngel. Etter en stund gav vi opp og reiste videre. Vi fikk med oss en 10 Po- ecilia kykesis og en del Poecilia mexicana. Vi Litt av fangsten. reiste nå hjemover igjen, til vi så en ranch med Foto: Thomas Aarud noe vann på begge sider av veien. Vi bestemte oss for å prøve. Da vi tok en nærmere hoppet det vilt med fisk her. Vi brukte senenettet og fikk masser av fisk. Det var Poecilia mexicana, Poecilia kykesis, Gambusia sexradiata og Belonesox belizanus.

Det var helt klart at dette var brakkvann, ettersom vannet var salt. Etter å fanget en god del kjørte vi videre. Vi kjørte så og si i ett, til vi nådde Puente Xkuncheil igjen. Det var lite nok vann nå til at vi kunne vass uti på den ene siden. Vi fanget fort flere 100 fisk. Poecilia mexicana var i flertall. Dette var en utgave Dagens fangst i oppbevaring. det alfa hannene var spraglet eller nærmest Foto: Thomas Aarud helt sorte. En meget flott poecilia, men nå var alle uten farger på grunn av varmen og vann- kvaliteten.Vi fanget også noe få Astynax ae- nus, som ble med i mixen i posen. Også en del Gambusia yucatana ble med i posene. Vi hovet inn langt over 500 fisk på ca halvtimen. Den andre siden var så og si tørket ut. Det svømte fisk i pytter på 1 liter hver og det var fort 40 i hver av dem. Vi tok dem med handa, og i løpet av et par minutter hadde vi flere hun- dre. Dermed ble det fisksomt i bilen og siden vannet var varmt her hadde vi forberedt nytt frisk vann til dem etterpå på en bensinstasjon. Overgang til nytt vann og høyt stressnivå i det Uttørket elveleie.. varme vannet, gjorde det vanskelig. Allikevel Foto: Thomas Aarud var det en del som overlevde, for disse van-

8 • Poecilia bladet • 4/2009 nhulene hadde de ikke greid seg i uansett. De pen er at jeg ikke kunne kjøre, men dette viste vil tørke ut lenge før regntiden. Jeg vil tippe vi om på forhånd så det var ikke noe tema un- 2 dager er den ene siden tørket, den andre var der turen. tørr samme dagen. Uansett vil jeg neste gang reise med lappen, 20. April - Hjemreise for å unngå eventuelle konflikter og samtidig Vi hadde det travelt da vi skulle reise hje- være mye mer fleksibel. Alt i alt en god op- mover igjen. Det var varmt som ellers og vi plevelse, samtidig forskjellig fra forrige tur hadde mye bagasje. Vi reiste via Mexico city ettersom vi oppholdt oss i utgangspunktet et og brukte et Meksikansk flyselskap opp til helt annet området av Mexico som er mindre hovedstaden. Roy ble kjørt først til flyplassen, frodig enn lengre nord mot fjellene til Mexico og jeg ble stående igjen. Det hadde seg slik City. at vi hadde lisenser for å fange fisken, men vi fikk aldri denne. I etterkant har jeg fått lisens- en og vet nå at det har vært posten sin feil at den ikke har nådd frem til oss. Så vi måtte ta sjansen på at fisken gikk igjennom, og hvis ikke kunne Rodrigo Pachero Diaz, altså biologen bruke dem til forskningsprosjektene sine. Da Helge hentet meg fikk jeg vite at Roy sin bagasje ble avvist. Ikke på grunn av fisken, men på grunn av det var vannholdig ville de ikke ha det med i flyet. Det måtte sendes som jeg mente på forhånd av turen med cargo.

Vi oppsøkte derfor cargo avdelingen og prøvde å få fisken ut denne veien. Der møtte en sikkerhetsoffiser og politimann etter hvert Skiltet ved Puente San Isidoro. som de fikk vite hva innholdet var. Begge var Foto: Thomas Aarud vennlige og virket som de ikke hadde ”onde” hensikter med å holde oss tilbake. Etter mye om og men fikk vi lov til å reise, mens Helge måtte stå igjen å vente på avgjørelsen til poli- timannen og sikkerhetsoffiseren., Takket være en kvittering fra en dyrebutikk på fisken slapp vi fint ut av det, men det kunne blitt veldig dystert fort ettersom vi hadde mye fisk med oss. Fisken ble aldri sendt og ble brukte til for- skning istedenfor. Et godt formål.

Oppsummering Vi hadde en kjempetur i Mexico. Mye av bak- grunnen for suksess på en slik reise er at man faktisk fungerer samme som et team, og det Thomas på grottetur i Mexico. virket lovende på denne turen. Eneste ulem- Foto: Thomas Aarud

9 • Poecilia bladet • 4/2009 Langs Michoacans Stillehavskyst

En typisk udsigt langs med Michoacans stillehavskyst. Foto: Torben Lyng

Tekst: Thue Grum-Schwensen ichoacan er rent geografisk en stor er noget specielt og meget spektakulært. stat. Fra det indre, centrale Mexico Lange øde sandstrande. Havet, der slår medM højland, søer og større byer og ud ind mod kysten. Høje bjerge på den anden til øde områder langt vestpå. Helt ud til side af kystvejen. Og øde, åh så øde. Stillehavskysten. Bortset fra ganske få spredte fiskerlandsbyer, Efterhånden som højlandet forlades, bliver der hvor dele af befolkningen er af indiansk varmere og varmere. Klimaet skifter gradvist oprindelse, er der meget tyndt befolket i fra subtropisk til tropisk. denne del af Michoacan. De store stræk ud mod Stillehavskysten efter at have Lige på den tropiske side i delstaten Michoacan passeret Michoacans næststørste by, fisker vi og fanger både Poecilia butleri og Patzcuaro, er i det hele taget præget af, at der Ilyodon. I floden Los Cajones. Altså både bor færre og færre, desto længere vestpå man poecillider og goodeider. Længere vestpå – ud kommer. mod kysten – er der ikke længere goodeider. Selve kysten har turisterne nordfra ikke fundet Turen langs med Michoacans Stillehavskyst endnu. De tager længere sydpå, hvor der er

10 • Poecilia bladet • 4/2009 egentlige badebyer. Eller til dele af halvøen Baja California. Ellers er det nok mere østkysten, der trækker specielt amerikanske turister til.

Brune pelikaner og fregatfugle ses hele tiden på denne kyststrækning. Ved flodmundingerne er der ofte store strækninger med brakvand, og her finder vi også Poecilia butleri. Åbenbart en tilpasningsdygtig molly. Vi finder den også i for eksempel Rio Tamazulae i delstaten Jalisco, hvor klimaet er subtropisk, men længere inde i landet forsvinder arten igen. Lidt lidt som goodeiderne – bare omvendt. Brune Pelikaner tigger fisk.Foto: Torben Lyng

I begge tilfælde har det nok noget med temperaturerne at gøre. Goodeiderne vil gerne have temperatursvingninger. Hvis de laveste temperaturer blivr for lave, er det til gengæld ikke noget for disse farvestrålende mollyer, der dog findes så langt inde i landet, at de sandsynligvis ville kunne klare et sommerophold i en havedam.

Mere hårdføre overfor lave temperaturer er Poeciliopsis infans, der findes stort set overalt i delstaterne Michoacan og Jalisco. Både sammen med goodeider og sammen med de En lidt større Poecilia butleri fra ferskvand. større mollyer. Foto: Torben Lyng

Den tropiske stillehavskyst er fascinerende. Foto: Torben Lyng

11 • Poecilia bladet • 4/2009 På jakt etter mangrovegambusian Gambusia rhizophorae (Rivaz, 1969)

Biotop för Gambusia rhizophorae Foto: Rune Evjeberg

Tekst: Ronny Lundkvist angrovegambusian beskrevs så sent Enligt Loftus & Kushlan är arten troligen som 1969 av Rivas. Den förekommer utbredd i Biscayne National Park och delar av iM sydligaste Florida och på Cuba, främst Florida Bay inom Everglades National Park, i mangroveträsk. Tidigare fynd på Cuba där den är skyddad från fångst och förlust av har klassificerats som Gambusia punctata. sin naturliga miljö, eftersom arten är en sk ” Species of Special Concern” i Florida. Arten finns i såväl sött som bräckt vatten på Cuba, men innan Loftus & Kushlan gjorde Den finns även på bl. a. Key West i sin omfattande studie av sötvattensfiskarna i saltvattensdammar intill flygplatsen. Artens södra Florida, hade den inte rapporterats där utbredning i södra Florida begränsas av dess från sötvattensbiotoper. De fann arten vid ett känslighet för låga vintertemperaturer enligt tillfälle i en konstgjord sötvattensbiotop i Parrot Getter. Jungle , en turistattraktion i södra Miami. Bräckvattensbiotoperna i södra Florida står Det var den enda plats där de påträffade mer eller mindre i förbindelse med det året arten i sötvattten under sin studie. runt varma havsvattnet. Vattentemperaturerna

12 • Poecilia bladet • 4/2009 i Everglades inre grunda sötvattensträsk kan Litteraturhänvisning: falla till 6-7 C under en köldknäpp enligt Loftus & Kushlan. Vattentemperaturen på Loftus W. F. & Kushlan J. A. Freshwater fishes of southern Florida. Gainesville 1987: 223-224, 296. sommaren, å andra sidan, kan där stiga till Getter C. D. Temperature limitations to the 35-37C på sina ställen. I båda fallen kan det distribution of mangrove mosquitofish in Florida. orsaka fiskdöd. Florida Sci. 45: 196-200.

Vid ett besök i Florida i mars 1990 fick jag Rivas L. R. A revision of the poeciliid fishes of the tillfälle att träffa en av författarna till studien, Gambusia punctata species group with descriptions of two new species. Copeia 1969: 788-795. William Loftus, på plats i dennes kontor inne i Everglades National Park.

Han omnämnde en del lokaliteter där jag kunde tänkas påträffa mangrovegambusian i bräck-/ saltvatten. Dessa var belägna på en smal kustremsa mellan de två nationalparkerna. Han omtalade även att arten ofta förekom tillsammans med Gambusia holbrooki, men han hade aldrig själv sett några hybrider.

Var skulle jag börja? Loftus nämnde inte Mangrovegambusia, Gambusia rhizophorae, från Parrot Jungle, så varför inte där. När jag var Card Sound Road. Foto: Ronny Lundqvist på plats och frågade om jag fick undersöka huruvida mangrovegambusian förekom inom deras anläggning, tittade man frågande på mig. De visste inte vad det var. Moskitfisk som moskitfisk. Hur som helst fann jag bara Gambusia holbrooki i det 25 gradiga vattnet.

Efter att ha genomsökt ett flertal rekommenderade lokaliteter fann jag mangrovegambusian någon km från kusten i ett mangroveträsk längs Card Sound Road (idag Road 905). Det var mycket grunt och Biotop for Gambusia rhizophorae, från Card Sound det bräckta vattnet kändes varmt. Som Loftus Road. Foto: Ronny Lundqvist hade förutsagt, förekom den i blandade stim med Gambusia holbrooki.

Jag tog mig friheten att fotografera några exemplar på plats i ett litet ”fotoakvarium”. Fiskarna återfick sedan friheten, tillsynes oskadda, efter poseringen. Arten skall enligt uppgift i Poecilia Bladet nu finnas i vår förening och jag hoppas, att artikeln kan ge inspiration till att den sprids.

13 • Poecilia bladet • 4/2009 Vulkanfisken fra Mexico Skiffia bilineata (Bean, 1887)

Rió Querendaro, Quitzeo biotopet til Neotoca bilineata. Foto: Kees de Jong

Tekst: Jørgen Wimo n af de mange spændende levendefødende trophotaeniae. tandkarper fra Mexico er Vulkanfisken, 3) Hunnerne kan ikke opbevaere hannens sæd SkiffiaE bilineata, der hører til familien i sig til flere efterfølgende befrugtninger, Goodeidae. men skal befrugtes after hver fødsel.

Denne familie består af fisk, der har en række Jeg fik mine Skiffia bilineata på en auktion karakteristiske fysiske træk, der adskiller den 12. maj for mange år siden. Der var tale dem fra ungefødende tandkarper. De tre mest om unger, som vel har været omkring fire uger almindelige forskelle fra de ungefødende gamle og godt to cm lange. De blev sat i et 50 tandkarper er: liters akvarium, fodret med Daphnia og små myggelarver, og stor var min forbavselse, da 1) at hannen hos de levendefødende jeg allerede den 22-6 fik de første unger. tandkarper ikke har fået omdannet gatfinnen til et gonopodium, men istedet Forældrefiskene var vokset til en størrelse betjener de sig af en pseudophallus. på 5 cm på de 40 dage, og det første kuld 2) Ungerne fødes med en slags navlestreng, unger var på 7 styk, der hver målte cirka 10

14 • Poecilia bladet • 4/2009 mm. Ungerne havde resten af en navlestreng reflekterer dette i skønne selvlysende grønne hængende, og de nåede helt ud til halen. og blå farver. Hannen er meget mindre end hunnen, og bortset fra størrelsesforskellen Den 5-7 fødte hun nr. 2 og 3, og det resulterede er han let genkendelig på den større sorte ialt i 30 unger. Hun nr.1 fødte igen den 16- rygfinne og sorte gatfinne, samt at gatfinnen 8, og dette kuld blev på 10 unger. En hurtig efter 6. finnestråle har et lille hak. Selve udregning giver som resultat, at der hos hun befrugtningen finder sted ved, at hannen nr. 1 var 55 dage imellem kuldene. svømmer tæt op til hunnen, og hun reagerer med vrikkende bevægelser, der stimulerer Hvis de fisk, jeg erhvervede i Horsens, var fire hannen til at fortsætte parringsakten og komme uger gamle, så skulle hun nr. 1 ved fødslen af endnu nærmere. sit første kuld have været 69 dage gammel, hvilket er ensbetydende med, at den netop For fisk uden gonopodium er det vigtigt for fødte unge skulle kunne blive befrugtet 14 fiskene at komme så tæt på hinanden som dage efter fødslen. Men drægtighedstiden muligt, og man kan næsten sige det sådan, at kan måske være betydelig kortere, for hvem jo kortere parringsorgan (gonopodium) fisk siger, at en hun, der netop har født, straks har, jo roligere er fiskene under parringsakten, skal befrugtes igen? Særlig hos Goodeidae og fisk uden gonopodium (fra Goodeidae familien synes det at gælde, at hunnen på visse familien) er dog de mest rolige. En kraftig korte tidspunkter er klar til befrugtning, og ringmuskel ( pseudophallus ) sørger for, så gælder det om at have en han i nærheden, at sæden trykkes ud, og det kan nok ikke for ellers er man nødt til at vente til næste udelukkes, at den første del af gatfinnen – før befrugtningsperiode. hakket i gatfinnen – sørger for, at sæden til dels går i den rigtige retning. Den 4-9 kom ungerne efter 1. generation, og her er hunnens alder helt sikkert 74 dage. Ved Befrugtningen er ikke så højtudviklet som hos næste generationsskifte var hunnens alder 73 fisk med gonopodium, men det modsatte kan dage. man til gengæld sige om fostrets udvikling. Æggenes næringsindhold er ikke større, end I litteraturen kan man læse, at der kun fødes 5 at der lige akkurat dannes en fiskelarve, der kuld pr. år, og at ungerne er kønsmodne i en ved gatåbningen har en trevleformede struktur alder af 8 uger (56 dage), men det er nok lidt ( trophotaeniae ), der fungerer som en slags af en påstand, for så skulle drægtighedstiden navlestreng. være helt nede på 17 – 18 dage, og det er næppe sandsynligt. Der er altså tale om en Via denne navlestreng modtager ungen næring helt enestående levendefødende tandkarpe, fra moderen og kan vokse sig stor før fødslen. der med rigelig fodring vokser enormt hurtigt Man kan se på hunnen, hvordan hun uge for – fra 1 til 5 cm på kun 21½ måned – og som uge bliver større og større i omfang, og til desuden bliver kønsmoden i en meget tidlig sidst er man helt sikker på, at nu kan hun ikke alder. blive større uden at sprænges, og så bliver hun alligevel lidt tykkere, før hun endelig føder. Skiffia bilineata er en meget fredelig repræsentant for Goodeidae fanilien, og på De nyfødte unger efterstræbes ikke af de sin egen måde har hunnen en sart skønhed, voksne fisk, og da der samtidig overfor andre når hun bliver ramt af indfaldende lys og fisk er tale om en meget fredelig repræsentant

15 • Poecilia bladet • 4/2009 fra Goodeidae familien, så har vi endnu en af de perfekte levendefødende tandkarper til vores akvarier. Den største hun, jeg har haft, målte 7,5 cm i længden , medens den største han målte 3,5 cm.

Litteraturen angiver følgende Hunner 5 – 6 cm Hanner 3,5 – 4 cm Antal unger 5 – 40

Levested Skiffia bilineata findes i langsomt flydende Rió Querendaro, Quitzeo. floder, sørandzoner og damme. Vandet kan Foto: Kees de Jong være grumset, og der er rigeligt med alger. Ud fra kropsformen kan man slutte, at der er tale om en langsom svømmer, og studier viser, at den manøvrerer sikkert i selv tæt vegetation.

Mere geografisk bestemt finder man Skiffia bilineata ved Guanajuato i Rio Lerma området i Central Mexico. Særligt i floder i vulkanske områder (heraf populærnavnet Vulkanfisk) og lavlandsfloderne ved Jalisco og Tepic.

Rio Grande de Santiago, Michoacan, Lago de Patzcuaro, Celaya. Skiffia bilineata er fundet sammen med Skiffia lermae, og med slægterne Goodea og Allotoca.

Vandværdier ved Irapuato 14 GH 14 KH 9 pH

Jeg har holdt mine fisk ved en temperatur på 22 – 25 Celcius og i vand med en pH værdi på 7 og GH 14 med et udmærket resultat.

Tekniske data Rygfinnen: 11 – 16 bløde finnestråler Gatfinnen: 12 – 16 bløde finnestråler Fra toppen og ned, to hanner og en hun Brystfinner: 15 – 17 bløde finnestråler av Neotoca bilineata fra Rió Querendaro. Bugfinner: 6 bløde finnestråler Foto: Kees de Jong

16 • Poecilia bladet • 4/2009 Sterbas angivelse af bløde finnestråler i Bibliografi: gatfinnen er sat til 23 – 24, men der må være tale om en trykfejl, så Sterba har ment 13 – Gerhard Gärtner: Zahzkarpfen, Die Lebendgebärenden im Aquarium. 1981. 14, hvilket er nærmere det rigtige tal. Kurt Jacobs: Livebearing aquarium fishes. TFH 1973. 3. udgave. Familie: Goodeidae Underfamilie: Girardinichthyinae Seth Eugene Meek.Ph.D.: The Freshwater Fishes Slægt: Skiffia, Meek 1902 of Mexico North of the Isthmus of Tehuantepec. 1904.

Synonymer: M.K.Meyer,K.Meyer & H.Hinz:Die viviparen Hochlandkärpflinge aus Mexico 2.DATZ sep. Characodon bilineata, Bean 1887, C.bilineatus, 1985. Bean 1887, C.ferrugineus, Bean 1887, C.variatus, Bean 1887, C.germani, Jordan & Evermann 1895, Poecilias jubilæumsskrift.1985. C.eiseni, Rutter 1896, C.lateralis, Garman 1895, Skiffia bilineatus, Meek 1902, S.lermae, Meek 1902, S.variegata, Meek 1902, Goodea bilineata, Regan 1907, G.lermae, Regan 1907, Neotoca bilineata, Turner 1937, N.bilineata, Hubbs & Turner,1939.

Alt i kvalitets tilbehør til dine fisk

Køb og salg af ungefødende fisk

Ækvator Gravene 34, Viborg, 86627410

17 • Poecilia bladet • 4/2009 När jag fann en “ny” kaudi - utan att jag visste om det.

Phalloceros harpagos. Hane och hona från Jhuguañaró. 1995. Foto: Ronny Lundkvist

Tekst: Ronny Lundkvist Kaudin, Phalloceros caudimaculatus, var en ofta rekommenderas i akvarieböcker. Den av våra tidigaste ungfödare inom vår hobby. tål emellertid lägre temperaturer, men även Den beskrevs redan 1868 som Girardinus högre. caudimaculatus av Hensel. Senare ändrades namnet till Phalloceros caudimaculatus av Håller man den vid för hög temperatur Eigenmann 1907. året runt, verkar den inte trivas enligt min erfarenhet. För övrigt tycks den lätt att hålla Arten beskrevs ursprungligen som och äter torrfoder men även givetvis levande hemmahörande i sydöstra Brasilien och foder. enligt gängse akvarieböcker är dess utbredningsområde östra Brasilien från Rio Tidigare fanns åtminstone två ”underarter” de Janeiro längs kusten ner till Uruguay och på marknaden i Europa, Phalloceros Rio de la Plata. Den finns även utbredd i caudimaculatus auratus samt Phalloceros Paraguay. Hanen blir ungefär 3 cm och honan caudimaculatus reticulatus auratus, den upp till 5-6 cm. Det är inte en direkt tropisk senare ofta kallad guldgambusia, vilket är art och man håller den bäst vid 18-24 C, vilket missvisande eftersom Gambusia är ett eget

18 • Poecilia bladet • 4/2009 släkte, som finns i Nord- och Mellanamerika samt Västindien. Dessa två Kaudi syns sällan idag i akvarium. Detsamma gäller stamformen.

I november 1995 – tidig sommar på södra halvklotet – åkte författaren till Paraguay för att leta efter bl a ungfödare. Jag hade förväntat mig att finna 5 ungfödararter men fann bara 3. En av dessa var givetvis den vanliga guppyn, som någon akvarist släppt ut. De två övriga var Kaudin och den i akvarium ovanliga Phallotorynus victoriae.

Jag begav mig till en väns lantställe vid Jhuguanãró, ca 25 km sydost om huvudstaden Asunción, för att leta efter fisk. En lantbrukare intill, Narcissus, berättade för mig att det fanns småfisk i en liten bäck, som kom från en källa inne i skogen. Jag tog med håven och vi gick in i den så kallade Apskogen, Selva de los Monos, där det fanns en art skygga apor, kallad kadjara av lokalbefolkningen.

Aporna hade ofta fräckheten att kasta sina exkrementer på inkräktare. Antingen En källa vid Jhuguanãró, Paraguay. Hemvist för hade de siesta eller så visade de respekt Phalloceros harpagos. Vattenvärden i november 1996: för en ditrest akvarist, eftersom de inte temperatur 22 C, pH 6.9. Arten fanns i en angränsande brydde sig om mig. Efter en mödosam bäck i november 1995; vattenvärden : temperatur 23 tur genom träsken kom vi slutligen till C, dH 2 samt pH 7.6. Foto: Ronny Lundkvist bäcken där jag fann den efterlängtade Kaudin. håligheter där fiskarna hade gömt sig året Vattentemperaturen var 23 C, dH 2 och pH innan. Inga Kaudi. 7.6. Bottnen bestod av grus och stenar och vattenväxter saknades. Jag återvände några dagar senare, eftersom Narcissus hade föreslagit att vi borde gå I november året därpå återvände jag till samma djupare in i skogen. Jag visste vad som ort för att fortsätta letandet efter ungfödare väntade; gyttja till anklarna, törne i höjd med i den då ännu inte exploaterade urskogen. knäna och grenar i ansiktet och, dessutom, Min ankomst hade föregåtts av häftiga moskiter en masse. regnoväder. Myggmedel hjälpte inte, eftersom jag svettades Efter en tröttande tur genom Apskogen kom enormt. Min guide visade mig allehanda örter, vi slutligen till ett snabbt rinnande, större som lokalbefolkningen använt sedan urminnes vattendrag, som året innan bara varit en liten tider, allt ifrån medel mot halsbränna till diarré, bäckfåra. Mängder av sand hade fyllt ut de men inget mot moskitbett.

19 • Poecilia bladet • 4/2009 Plötsligt fick jag syn på två apor uppe bland Jag tog hem Kaudi både 1995 och 1996. trädtopparna. Det måste varit ett omen, eftersom Eftersom färgteckningen skilde sig från vi inte gick långt innan vi kom till en liten källa. originalbeskrivningen, skickade jag upp Jag såg något vid ytan och svepte med håven. några exemplar till Nordiska Riksmuseet i Där var den – Kaudin. Vattentemperaturen var Stockholm, där de fick beteckningen NRM bara 22C, pH 6.9 men luften 33 C. Arten tycks 338 11. föredraga mindre bäckar och källor i skuggan, dvs sakta rinnande, svalt vatten. Åtminstone Jag höll arten i några år, men jag tror att jag på de platser, där jag påträffat den. hade för varmt i akvariet. De mådde inte riktigt bra. Det är ju svårt att ha en ” vintersäsong ” i en lägenhet med centralvärme, eftersom grannarnas rumstemperatur till en viss del påverkar din egen. Kanske skulle man ha hållit arten utomhus under sommaren. Tidigare, när vi inte hade så varmt inomhus på vinterhalvåret, var akvarieklimatet bättre för Kaudin.

Det mest intressanta med min Kaudifångst är att det visar sig vara en ny art. 2008 publicerade Paulo Lucinda, Brasilien, en genomgripande revision av släktet Phalloceros Gonopodium harpagos: Ett av sätten att skilja olika varvid han beskriver 21 nya arter. Bland dessa ungfödararter åt är att granska hanens parning- nya arter finns Phalloceros harpagos. Vid sorgan, kallat gonopodium. Fotot visar spetsen av beskrivningen av denna art gick han igenom gonopodiet på Phalloceros harpagos. 1995. ett stort antal exemplar inkluderande NRM Foto: Ronny Lundkvist 338 11, dvs de exemplar, som jag skickade till Nordiska Riksmuseet 1995.

Så nästa gång Du funnit något spännande och släppt det i akvariet, var uppmärksam. De nya akvarieinvånarna kan vara en ny art, som väntar på beskrivning.

OBS. Fotot visar två exemplar, som tillhör samma ” håvdrag ”, som de, som jag skickade till museet.

Litteratur:

Lucinda, Paulo, H. F., 2008. Systematics and Gonopodium victoriae: Hanen hos det närbesläk- biogeography of the genus Phalloceros Eigenmann tade Phallotorynus har en liten utväxt på spetsen av 1907, with the description of twenty-one new gonopodiet. Fotot visar gonopodiet på en Phalloto- species. Neotropical Ichthyologi, 6 (2): 113-158, rynus victoriae från Capiatá, Paraguay. 1995. 2008. Foto: Ronny Lundkvist

20 • Poecilia bladet • 4/2009 En ny guppy art - den tredje. Poecilia obscura (Schories, Mayer & Schartl, 2009)

Typelokaliteten, Río Oropuche for den nye guppy arten Poecilia obscura. Foto: Gengivet med tilladelse fra Manfred Schartl Tekst: Jan Stenløkk yske forskere (Schories, Mayer & Schartl artene har utviklet seg parallelt gjennom tid 2009) har publisert en ny ”guppy”, fremfor å grene seg av fra hverandre. Det var beskrevetT fra det vestlige Trinidad, som så mye enklere før med få og oversiktlige Poecilia (Acanthophacelus) obscura. Som arter av både levendefødende og andre typer kjent beskrev Poeser et al. (2005) guppy-arten av akvariefisk - og ikke minst guppy,Poecilia Poecilia wingei, ut fra rent morfologiske trekk reticulata (Peters, 1859), som var typisk og (dvs. utseende, og ikke biokjemi som DNA). eneste art. Men nå er det både ”Endlers” og P. wingei og altså enda en ny art! Den nye arten er beskrevet fra materiale innsamlet i 2008, og ble sammenliknet Det er moderne genetisk utstyr og metodikk med både P. wingei og ”vanlige” guppy, som har ”skylden ”for den nye arten, der blant annet kjøpt i butikker. Denne nye blant annet sekvenser av arvestoffet DNA (fra undersøkelsene viser særlig utpreget forskjell cellenes mitokondrier) viser tydelige avvik, og i arvestoffet (DNA) for fisk fra vassdragene i disse avvikene er store nok til å kunne definere det nordlige Trinidad (Oropuche-vassdraget). en egen og ny art. Poecilia (Acanthophacelus) De konkluderer også med at alle de tre guppy- obscura er ikke mer enn 20 mm lang hos

21 • Poecilia bladet • 4/2009 Den ny artsbeskrivelse får også konsekvenser for Poecilia wingei og Endlers guppy. Ifølge den er Endlers Guppy nemlig også Poecilia wingei ligesom dem fra Campona-provinsen (hvorfra de eksemplarer stammer, som arten er beskrevet ud fra), og det har været omdebatteret de seneste år. Her er en Endlers guppy fra Patos- søen i Cumana-provinsen. Foto: Håvard Støre Andresen hannen og 30 mm for hunnen (altså som naturligvis håpløst for akvarister å skille vanlige guppy). Den skilles på mikroskopiske den fra de andre artene, dersom den skulle karaktertrekk, blant annet på gonopodiet, i framtiden komme i handelen. Den finnes men først og fremst på genetiske forskjeller i imidlertid kun på Trinidad og altså bare fra DNA-sekvensene. Hannen har kroppsfarger enkelte vassdrag der. i rødt, blått, orange og gult, som klare flekker inkludert noen som skinner i metallfarger.

Det er også 1-3 runde, sorte flekker, evt som en irregulær linje. Men fargetegningene kan variere, i motsetning til ”Endlers”, hvor de er uvanlig stabile. Som populærnavn foreslås ”Oropuche-guppy”. Tidligere er det foreslått ”vanlig guppy” eller ”Orinoco-guppy” for P. reticulata, mens for P. wingei foreslås Poecilia obscura, han fra Río Seco floden. Foto: Gengivet med tilladelse fra Manfred Schartl ”Campoma-guppy”. Litteratur: Schories S. , Mayer M.K. & Schartl M. 2009: Siden den nye arten er beskrevet i hovedsak Description of Poecilia (Acanthophacelus) obscura fra molekylære forskjeller, er den et eksempel n. sp., (Teleostei: Poeciliidae), a new guppy species på såkalte ”krypiske art” som er vanskelig from western Trinidad, with remarks on P. wingei å skille morfologisk (fra utseende). Det er and the status of the ”Endler”s guppy. Zootaxa 2266: 35/50 (2009)

22 • Poecilia bladet • 4/2009 Den nye guppyart Poecilia obscura - Baggrund og argumenter.

Fylogram for P. obscura, P. wingei og P. reticulata fra forskellige lokaliteter baseret på ca. 2200bp af mitokondrie- DNA-sekvenser. Foto: Gengivet med tilladelse fra Manfred Schartl Tekst: Michael Winther Tyskerne Susanne Schories, Manfred K. et kryptisk kompleks, blandt andet fordi det er Meyer og Manfred Schartl har beskrevet endnu svært at se ydre forskelle. De tre guppy arter en guppy-art: Poecilia obscura fra Oropuche er medtaget i underslægten Acanthophacelus systemet, Trinidad. Poecilia obscura er meget Eigenmann (1907). tæt relateret til den almindelige guppy, Poecilia reticulata, og til den nyligt beskrevne Poecilia Forskernes omfattende DNA-analyser har wingei, men mitokondrie-DNA- analyser ikke alene vist, at fiskene fra Oropuche- viser, at der er grundlag for et særskilt taxon. systemet er en selvstændig art. De har også entydigt defineret P. wingei som en gyldig En definition af den nye art alene baseret på art. De har fastslået at P. wingei har et større morfologi er umulig. Arten kan adskilles fra udbredelsesområde en tidligere antaget (Poeser de to andre guppyer på visse morfometriske og et. al. 2005), således at også fisk fra Cumaná gonopodiale karakteristika, men intervallerne regionen tilhører P. wingei. Det gælder blandt for disse værdier overlapper for alle tre arter. andre de omdiskuterede Endlers Guppy. Sammen med P. reticulata og P. wingei Forfatterne beskriver i deres artikel guppyen danner P. obscura det, som forfatterne kalder fra Oropuche systemet, som en tredje art af

23 • Poecilia bladet • 4/2009 Poecilia-underslægten Acanthophacelus, og grad af naturlig mutation, hvilket ville kunne viser ved molekylære fylogenetiske analyser, kompromittere betydningen af de molekylære at alle tre guppy arter er gamle arter, som er analyser. opstået ved sideløbende udvikling, snarere end at være fremkomsten af nye arter. Derfor inkluderede forfatterne fem stammer af kommercielt avlede guppyer fra Rusland, Dette står i modsætning til blandt andre Taiwan, Thailand og Singapore. Fisk, som Alexander og Breden, der i 2004 bemærkede har været udsat for ekstrem udvælgelse over en differentiering i DNA materiale mellem mange generationer. Undersøgelserne viste forskellige guppy-populationer, særligt i det dog at disse stammer på det molekylære nordlige Trinidad ved fisk fra Caroni i forhold niveau ikke kunne skelnes fra de vildfangede til fisk fra Oropuche samt ved fisk fra bestemte guppyer. habitater omkring byen Cumaná i forhold til andre populationer i Venezuela. Alexander Ydermere blev den gamle og meget og Breden (og senere Russell and Magurran homogene laboratorie-stamme ”maculatus- (2006)) fortolkede denne differentiering zebrinus” (oprettet af den danske genetiker som værende konsekvenserne af uafhængige Øjvind Winge i 1920’erne. Poecilia wingei tilfælde af begyndende artsdannelse hos P. er i øvrigt opkaldt efter Winge) inddraget reticulata. Det observerede fænomen blev i undersøgelsen. Den nye art er beskrevet primært på grundlag af molekylære data. Selv om differentiering af de tre grene af guppyer er utvetydig og angiver adskilte (mitokondrielle) genpuljer, kan der stilles spørgsmål ved, om den genetiske afstand mellem de tre guppy- arter er tilpas stor set i forhold til andre arter, der er defineret af morfologiske kriterier.

Den genetiske afstand mellem de tre guppy- arter er 0.029. Til sammenligning er den tilsvarende afstand mellem f.eks. Xiphophorus Poecilia obscura, hunn fra Oropuche floden. helleri, X. signum og X. alvarezi 0.018. Foto: Gengivet med tilladelse fra Manfred Schartl Navnet på den nye art er afledt af det latinske ord ”obscurus” (skjult) på grund af dens status som fremført som et eksempel på ”evolution i en kryptisk art. Forfatterne skriver følgende aktion”, hvor populationsdifferentieringen om navngivningen af de tre guppyer: ”Som endnu ikke havde ført til dannelsen af arter populærnavn foreslår vi at kalde P. obscura (Magurran, 1998). Susanne Schories med for Oropuche-guppyen, med henvisning til flere har foretaget molekylære undersøgelser hovedområdet for dens udbredelse. af DNA-materiale fra 35 guppystammer (27 naturstammer, en laboratorium-stamme, to Til P. reticulata foreslog Poeser m.fl. museumseksemplarer, en Micropoecilia picta (Poeser et al., 2005) Almindelig guppy eller og 5 kommercielle stammer). Det er velkendt at Orinoco-guppy. Til P. wingei foreslog de guppyer hurtigt tilpasses til miljøforandringer navnet Campona-guppy; afspejlende den (blandt andet omtalt i Poecilia Bladet 3/2009). begrænsede udbredelse på Paria halvøen, Dette kan delvist forklares ved en meget høj hvor de fandt arten. Efter at det nu er klart,

24 • Poecilia bladet • 4/2009 Poecilia obscura, hann fra Oropuche floden. Foto: Gengivet med tilladelse fra Manfred Schartl på baggrund af vores molekulære analyser, hartii, Astyanax sp., Ancistrus sp. og små at denne art også findes i Cumaná regionen, cichlider. og at den repræsenterer Endler’s guppy, giver det mening at vende tilbage til de først valgte Referencer: populærnavne: Cumaná-guppy eller Endler’s Susanne Schories, Manfred K. Meyer & Manfred Schartl (2009) Description of Poecilia guppy”. (Acanthophacelus) obscura n. sp., (Teleostei: Poeciliidae), a new guppy species from western P. obscura er endemisk for øen Trinidad. Trinidad, with remarks on P. wingei and the status Den forekommer i ferskvand i Oropuche of the “Endler’s guppy” Zootaxa 2266: 35–50 flodsystemet i det nordvestlige Trinidad (2009) (herunder også Quare floden og La Seiva Alexander, H.J. & Breden, F. (2004) floden). Den er også fundet i Matura floden, Sexual isolation and extreme morphological Salybia /Rio Seco floderne og L’Ebranche divergence in the Cumana guppy: a possible case floden. P. obscura blev indsamlet i hurtigt of incipient speciation. Journal of Evolutionary strømmende småfloder og grøfter med klart Biology, 17, 1238–54. vand. Arten er også fundet i nedre dele af floderne, og arten optræder derved både i Russell, S.T. & Magurran, A.E. (2006) Intrinsic reproductive isolation between Trinidadian lavprædations- og højprædations-områder. populations of the guppy, Poecilia reticulata. Journal of Evolutionary Biology, 19, 1294–1303. Typelokaliteten er et område i hovedstrømmen Magurran, A.E. (1998) Population differentiation af Oropuche floden, som her er fem meter without speciation. Philosophical Transactions of bred og maximalt en meter dyb. Vandet er The Royal Society London B Biological Sciences, hurtigt strømmende over sandbund med større 353, 275–286. klippestykker i midten. Undervandsplanter Poeser, F.N., Kempkes, M. & Isbrücker, I.J.H. er ikke-eksisterende, men bredvegetationen (2005) Description of Poecilia (Acanthophacelus) rækker ud i vandet og danner skyggefulde wingei n. sp. from the Paría Peninsula, Venezuela, partier. Den 13.2.2008, kl. 13 (luft temperatur including notes on Acanthophacelus Eigenmann, 25,5 °C) måltes følgende parametre: Klart 1907 and other subgenera of Poecilia Bloch and vand, vandtemperatur 22,5° C, hårdhed 5-10, Schneider, 1801 (Teleostei, Cyprinodontiformes, Poeciliidae). Contributions to Zoology, 74, 97– ledningsevne 51 ms, pH 7, nitrat 0, nitrit 0. 115. På typelokaliteten fangedes også Rivulus

25 • Poecilia bladet • 4/2009 Artsbeskrivelse: Poecilia caucana (Jordan & Snyder, 1899)

En Poecilia caucana han i sin flotteste prakt.Foto: Rune Evjeberg

Tekst: Rune Evjeberg Familie: Poeciliidae (Levendefødende tann- oecilia caucana eller Cauca molly på karper), underfamilie: Poeciliinae populærnavn kommer fra Sentral- og PSør-Amerika, nermere bestemt Panama, Ven- Orden: Cyprinodontiformes (Rivulider, kil- ezuela og Colombia. lifisk og levendefødere) Dette er nok en av de artene som oftest blir im- Class: Actinopterygii (Beinfisk) portert uten at det er ment at den skal import- eres, den kommer oftest som bifangst i send- Popularnavn: Cauca Molly inger med Poecilia reticulata fra Colombia. Det er etter min mening også en meget under- Max størrelse: 6.5 cm standard lengde vurdert art. Som er fantastik lett og holde og usedvanlig vakker og se på, med sitt blåskim- Klima: Tropisk; 20 - 26°C mrende fargespill over hele kroppen.

26 • Poecilia bladet • 4/2009 Cauca molly er ingen stor fisk og en gjennom- Kilde: snitts størrelse er omkring 3-4 cm, hvor hunnen blir noe større en hannen. http://www.fishbase.gr/Summary/SpeciesSumma- ry.php?id=47220

Arten holdes best i egne artsakvarier av en www.akvaforum.no beskjeden størrelse på alt fra 25 liter og op- pover. Den trives best i grupper og fortrekker en del vegetasjon, gjerne i form av flytplanter eller tilsvarende som den kan søke tilflut under. Den foretrekker også en del sirkulasjon i akvariet.

Når det kommer til foring av Poecilia caucana så er den omtrent altetende, men bør ha en andel av vegetabilsk føde i kosten som de fleste andre mollyarter. Men ellers så er Daf- nier, Microorm og Artemia gode fôr for denne fisken.

Arten kjennetegnes lett på den sorte prikken i enden av ryggfinne, den tåler også ekstreme påkjenninger av salt og høye temperaturer. Det har også blitt foreslått at den kan brukes til biologisk bekjemping av mygglarver. Río Caucá, Colombia. Foto: absolut-colombia.com Om du finner denne arten for salg så er den absolutt vært et forsøk.

Río Caucá, Colombia. Foto: Departamento de Caldas, Colombia

27 • Poecilia bladet • 4/2009 Ny Cnesterodon art fra Argentina Cnesterodon pirai (G. Aguilera, J.M. Mirande og M. Azpelicuet, 2009)

Tekst: Michael Winther - [email protected] Cnesterodon pirai –foto fra førstegangsbeskrivelsen i Zootaxa. Gengivet med tilladelse af Gastón Aguilera.

Fangstlokasjonen til Cnesterodon pirai markert med rødt.

orskerne G. Aguilera, J.M. Mirande og M. Azpelicueta har beskrevet en ny ungefødendeF tandkarpe fra en lille biflod til Cuñá-Pirú strømmen, Paraná floddeltaet i Misiones, Argentina.

Den nybeskrevne art er navngivet Cnesterodon pirai og kendes kun fra sin typelokalitet, Almeida Arroyo, Rio Paraná bækkenet, til sammenløbet med Cuñá-Pirú. Den stenede Aristóbulo del Valle, Misiones, Argentina. bund er delvist dækket af detritus. Vandløbet består af en række små høl og stryg. På trods af bestræbelser på at indsamle flere Cnesterodon pirai blev især fundet i stimer af eksemplarer af arten i forskellige vandløb i unge og voksne individer i høllerne. Misiones provinsen, især i Cuñá-Pirú bækkenet, blev C. pirai ikke fundet i andre steder. Litteratur: Almeida-bækken, hvor den nybeskrevne art Aguilera, G., J.M. Mirande & M. Azpelicueta lever, er smal (to meter bred på det bredeste (2009): A new species of Cnesterodon sted), lavvandet med strømfald og langsom til (Cyprinodontiformes: Poeciliidae) from a small moderat strøm. tributary of arroyo Cuñá-Pirú, río Paraná basin, Misiones, Argentina.Zootaxa 2195: 34-42 Den løber ud i Cuñá-Pirú over Salto Encantado, et 40 meter højt vandfald. Bækken er kun 700 meter fra dens hovedstrøm

28 • Poecilia bladet • 4/2009 Kreft hos sverddrager til lykke og besvær. Gen hos sverddragere kobles til pigment mønster som tiltreker seksuelle partnere.

En hann av Xiphophorus montezumae med mørkt piment mønster. Foto: Marketa Rejlkova Orginal tekst: Andrea Gibson Oversettelse: Rune Evjeberg elv om hudkreft er dødelig for hann Amerika, og fant ut at to av populasjonene fisk, så har det også sin fordel: De sorte foretrakk hanner med haler som var malt for MelanosomaS flekkene kommer fra tiltrekkende og etteligne hudkreft flekker. Forsekerene naturlige markeringer som lurer til seg hunn studerte også eksemplarer av sverddragere fisk. med ekte melanosomer, noe som bekreftet at kreft genet er aktivt kun i det vevet som er En ny studie publisert i “proceedings of the mørkt pigmentert. Det er første gang en studie National Academy of Science” i fjor viser viser at forskere har funnet kreft gener satt i at melanosome gener kan opprettholdes hos sammenheng med pigment mønster som gir sverddragere på grunn av fordelen når det en økning i forplantningsevnen hos dyr. gjelder seksuell utvelgelse. I denne studien plaserte forskerene en Forskerene André Fernandez og Molly sverddrager hun i et mørkt rør i midten av et Morris ved universitetet I Ohio studerte tre akvarium med tre kammer. De plasserte en populasjoner med hun sverddragere, små hann med falskt mønster som er produsert av ferskvannsfisk endemiske til Nord- og Sentral- melanomer på den ene siden og en hann uten

29 • Poecilia bladet • 4/2009 dette mønsteret på den andre siden. Etter at melanosomer. Forskerene mistenker at dette er hunnen ble sluppet ut av røret i det midterste fordi den tredje populasjonen hadde en høyere kammeret, observerte forskerene hvor mye ratio av både hanner og hunner som hadde tid hunnen brukte på å studere de utvalgte kreft genet, noe som øker sannsynligheten for hannene i løpet av en åtte minutters periode. hvor mange som arver genet og dør.

Prosjektet bygger på en tidligere studie fra Sverddragere lever vanligvis mellom 1,5 og Morris Lab. Som brukte samme metode for og 2 år i naturen og når en seksuell modenhet ved omkring 4,5 måneder. De som har hud kreft genet kan utvikle melanosomer ved en alder på omkring 7 måneder og dør noen få måneder senere. “Melanomdanning skjærer den reproduktive livssykusen i to.” Sier Fernandez. “Det har kjempestore konsekvenser for hannene”

Men i perioden hannene er seksuelt modne og friske, så kan de produsere store mengder avkom, la han til. Sverddrager melanosomet har blitt studert siden 1920 tallet, og forskere trodde før at fisken kun utviklet kreften i fangenskap. Men senere studier har vist at ved 10 % av sverddragerene som ble samlet (A) Xophophorus cortezi hann fanget fra Tanute, med ved den tredje populasjonen i Mexico også en gjennomsnitts pigment flekk ved haleroten. (B) hadde sykdommen, opplyser Fernandez. Xiphophorus cortezi hann fra Conchita med ondartede Han fortsetter sitt arbeid høsten 2008 ved melanosomer som strekker seg fra haleroten og ut I University of Texas M.D. Andersen Cancer halefinnen. Center.

fastslå at hunn sverddragere er sterkt tiltrukket Han håper her på å få gjøre videre studier av hanner med sorte vertikale striper. på biotopene som foreksempel om høyere eksponering av solens UV stråler fører til For å forhindre at hunnen kun hadde en høyere antall hud kreft tilfeller I naturen. foretrukket side av akvariet så skiftet Fernandez rundt på hannene. Og to dager senere så utførte Info: han forsøkene igjen, men denne gang med en Melanom: Malignt melanom, Føflekkreft, er en malign, det vil si ondartet, svulst av melanocytter hann med påmalt kreft flekk. Hunnen valgte som man finner i huden der de lager det svarte konsekvent hannene med den mørke pigment fargestoffet melanin. markeringen i to av de tre populasjonene. Kilde: Men studien foreslår også at populasjonene http://www.innovations-report.com/html/reports/ med sverddragere holder hyppigheten av life_sciences/fish_cancer_gene_linked_pigment_ kreft genet i sjakk. Den tredje populasjonen pattern_attracts_116391.html av hunner i studien avviste hannene med den EurekAlert! mørke pigment markeringen som kan forme http://no.wikipedia.org/wiki/Melanom

30 • Poecilia bladet • 4/2009 Poecilia Scandinavia

Bestyrelsen 2009 Kontaktpersoner 2009

Formann: Sverige:

Thue Grum-Schwensen Christina Ghiasvand Kærgårdvej 31, Rødding Tlf: +46 021-18 14 61 DK-7860 Spøttrup Tlf: +45 24 66 53 36 [email protected] [email protected] Norge: Rune Evjeberg Kasserer: Tlf: +47 48 26 60 02 Kim Walther [email protected] Tlf: +45 35 84 02 45 [email protected] Utenlandskontakt: Jan A. Stenløkk Sekretær: Tlf: +47 51 41 08 26 Henning Vibæk Buus [email protected] Tlf: +45 40 54 28 79 [email protected] Artslistefører: Kai Qvist Tlf: +45 20 65 85 30

www.poecilia.org FLUVAL EDGE -add design to Your lifestyle

Fluval Edge tilfører en ny og spennende dimensjon til akvaristikken ved å kombinere moderne akvariede- sign med naturens skjønnhet. Resultatet er et unikt stilfullt akvarium som passer perfekt i ethvert hjem eller kontorlandskap.

Kilden Stavanger, StadionParken Stavanger, Kvadrat Sandnes, Manglerud Oslo, Oslo City, Triaden Lørenskog, Sandvika Storsenter, Kolbotn Torg, CC Gjøvik. www.dyrego.no