Sammisaqtema Avalanneq at Flytte Hjemmefra

Inuusuttunut atuagass i a q * U ngdomsmagas i n e t X-tra © Upernaaq – Upernaaq Forår 2008

ra * Im st m k i E k ©

k PAARISA *

t q

q s

r q

e u m m

Niaqornaarsummiit Aasiannut Eqqaamasassat Fra Niaqornaarsuk Allat aamma amerlasuut til Aasiaat angerlarsertarput angerlarsernerlu Alle de andre Lang huskeliste og havde også hjemve hjemve SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra

l l

a S

r t

t ar

i t

Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq n e

PAARISA-mit.

n n Ungdomsmagasinet INUK udgvies af PAARISA e Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq.

Magasinet udgives 2 gange årligt. e Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit q r tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu.

Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. s a

Kontakt INUK attavigineqarsinnaavoq v [email protected] j tlf.: 34 66 75

Fax: 32 55 05 o æ

”INUK”, PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aallartinneq ajornarnerusarpoq r Ilanngutassiisut * Korrespondenter: Starten er sværest

r Arne Mølgaard n

Eqqaamasassat amerlasuut Marianne Langvardt e Alice Sørensen angerlarsernerlu a

Akisussaasoq * Ansvarshavende: s

Bodil Karlshøj Poulsen Langhuskeliste og hjemve r t

Aaqqissuisut * Redaktion: Allat aamma angerlarsertarput n Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S 32 21 22 Alle de andre havde også hjemve Sofie Jessen, PAARISA 34 66 75 e Nerineq ajorpunga sininnerlu Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu * Layout og tilrettelægning r Nina Spore Kreutzmann, Tegnestuen TITA ajorlunga u Naqinneqarfia *Tryk: Naqitat A/S Jeg spiste og sov ikke Amerlassusai * Oplag: 24.000 s ISSN 1603-0737 Niaqornaarsumiit Aasiannut a Pisartagaqarneq * Abonnement: Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr. r Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr p Misigisaq nuannersoq puigunaatsorlu o En oplevelse for livet q INUK tullissaani ukiaru saqqummerpat Pinerlut- tarneq pillugu sammisaqassaagut. Isummanik Eqqaamasassat Huskeliste saqqummiussaqarusukkuit uunga allassinnaavutit: [email protected]

I næste nummer af INUK vil temaet være Kriminali tet. Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til: [email protected]

· inuk

l l

a S

r Maqaasineq, t t a

qullilineq angerlarser r

i t

n nerlu. Inuusuttorpassuit ava e

tangiisitik nutaat angajoqqaatik Længsel, tårer og

n qimallugit atuariartortarnitik taama hjemve. Mange unge kan have n e tut misigisinnaavaat. Taamaattorli oplevet på den måde deres nye om e

inuusuttut efterskolereeraangamik, AFS givelser, når de for første gang er væk q allalluunniit naammassillugit angerlaraa fra forældrene. Men når de unge efter r ngamik aallartinnerup artornartortai anner efterskole, AFS eller lignende kommer

hjem er det sjældent, at de husker hvor s a tuutut ajornartorsiorfiusimasutullu eqqaa maneq ajorpaat. Aallartinnermiuna ajornarne hårdt det har været i starten. Det er nemlig v

j rusartoq. altid starten der kan være svær. o Piareersimalluarnikkut atuariartorneq ajornan Det der kan gøre opholdet nemmere, er forbe æ

nginnerusinnaavoq. Aallannginnermi periarfis redelse. At undersøge mulighederne grund r sat misissorluarnerisigut piffissap sinneranut digt før man tager afsted, kan rede hele op r n

iluaqutaasinnaaqaaq. Piareersarluarsimalluni holdet. Hvis rejsen begynder med en god for e aallaraanni ammasumillu isiginnittaaseqarluni beredelse og positiv indstilling på andre

a pissutsit sungiusimasaninngaanniit allaaneru vilkår end det man er vant til, kan opholdet s r nissaannut misigisaqarfigissamaarlugit, anga uden forældre være nemmere, lige meget

n joqqaat qimallugit atuariartorneq nunarsuar hvor man er henne i verden. t mi sumiikkaluaraanniluunniit ajornanngin At finde støtte, kan også hjælpe mange e nerusinnaavoq. Nutaarluinnarnik avatangii unge i at klare sig godt, i de nye omgi r sitaarnermi tapersersorteqarneq inuusut velser. Det kan være forældre, lærere, u tut ingerlalluarnerannut peqqutaaqa venner og klassekammerater der taasarpoq. Angerlarserneq allalluun kan støtte én når hjemve eller s niit kisimiilluni sakkortuallaalerpa andet er for hårdt at håndtere a ta tapersersortiginiarneqarsin alene. r naapput angajoqqaat, ilinni p artitsisut, kammalaatit oq atuaqatilluunniit.

inuk · Eqqaamasassat amerlasoorujussuupput nunanut allanut imaluunniit illoqarfimmut allamut ilinniariarlutit aallartussanngoruit – ilaquttatit ungasissumut qimallugit

- Inuusuttuaraalluni nunamut allamut imaluun- Kisianni aamma pingaaruteqarluinnarpoq nam- niit illoqarfimmut allamut ilinniariatornissaq ar- mineq aallarnissamut piareersimalluni misigisi- tornarsinnaavoq. Inuusuttuaqqat ilaat Ilinniar manissaq. nertuunngorniarfimmi ilinnialertarput, ilaat AFS - Nunarsuup illua’tungaanut ilinniariarluni aal- (aaqq.) ilaallu allarluinnarmik suliaqalertarlutik. lassagaanni imaluunniit illoqarfimmut alla – Amerlanerillu ilinniariarlutik aallaraangamik mut ilinniariassagaanni pingaaruteqar aatsaat siullerpaamik ilaquttatik kisimiillutik qi- luinnarpoq inuusuttut nammineq pia- mattarpaat. Taamaattumik anaana ataatalu na- reersimanissaat. Taamaattumik oqaloqa jorunnaaraanni pitsaasuusarpoq ulluinnarni atu tigilluartarpugut ornitassaminni suut unam- gassat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut assigiin milligassat naapinneqarsinnaasut piareersimaf ngitsut tamaasa eqqaamasimanissaat – soorlu figineqassanersut aammalu ajornartorsiuteqa kigutigissaatit, atuagaasivik allarpassuillu. lissagaluarunik qanoq ilillutik tamakku pitsaa Taama oqarpoq Ane Sofie Uldum, ilinniartunut nerpaamik qaangerniarsinnaaneraat eqqartor- siunnersorti aamma Piareersarfimmi Qeqertar- tarpagut. Inuusuttut namminneerlutik qanoq ili- suarmiittumi aqutsisoq. Taassuma inuusuttor- ussanerlutik nalunngikkunikku, taava assersuu passuit siullermeerlutik ilaquttatik illoqarfimmi- tigalugu angerlarsernermik pissuteqarlutik maa lu sungiusimasatik qimallugit avatangiisinik nu naannaq angerlarnissaat minnerulissaaq. taarluinnarnik, pissangarnartunik nalorninartu- linnillu taarsiisussat siunnersortarsimavai. Si- Aallarnissartik qunugaat unnersuutigisartagaasa ilaat tassaasarput ul- Ane Sofie Uldum oqarpoq, Qeqertarsuarmi laakkut nammineq makittalernissaat, nammin- inuusuttuaqqat amerlasuut meeqqat atuarfian- neq igasalernissaat aammalu (nammineq piu niik naammassigaangamik ingerlaannaq ilinni- massutsiminnik) ilinnigassalerisalernissaat akkamik aallartitseqqinneq ajortut. ilaallu ilanngullugit. - Ukiuni kingullerni inuusuttuaqqat amerliartu- innartut meeqqat atuarfianniik naammassigaa Eqqaamasassat amerlasuut angerlarsernerlu ngamik, ilinniakkamik aallartitsinnatik angajoq - Ilinniartunut siunnersortitut suliassaraarput qaaminni angerlarsimaannartalersimapput. Ta inuusuttut angerlarsimaffitsik qimallugu ilinni- manna pissuteqartarpoq inuusuttuaqqat ilinni ariarlutik aallannginneranni piareersarluarsima- akkamik aallartitsinissaminnut, taamaalillutillu nissaat. Assersuutigalugu eqqaamasassat angajoqqaamik qimannissaannut, piareersima amerlasoorparujussuit allattortarpagut aallaru- neq ajornerat – immaqaluunniit eqqornerusu nik nassatassaat. Pisariaqarsinnaasarpoq ullu mik oqaatigalugu, angerlarsimaffimmik qiman- innarni eqqarsaatigineq ajoraluakkat nassarnis- nissaa qunugisarpaat, isumaqarpungalu taman saat soorlu cykkilit, tammaarsimaarnissamut na aamma qanoq perorsarneqarsimanermik sinngup puua, kummit, oqorutit allarpassuillu, pissuteqartartoq. Ane Sofie Uldum oqarpoq. - Tamanna soorunami inuusuttuaqqat kingusin

· inuk Allattoq assiliisorlu: Arne Mølgaard

nerujussuakkut ilinniakkaminnik aallar naq ilinniakkamik aallartitsissa- titsisarnerannik kinguneqartarpoq. Taa galuaraanniluunniit, pinngitsoor maattumik sivisuumik atuarsimanngikkunik neqarsinnaanngilaq ilinniartunut siun pisariaqalersinnaavoq ilinniagaqalinnginner- nersortip allaffianukaqqaarnissaq eqqaa minni piginnaasaat qaffassarniarlugit Piareer masassallu allattorlugit, aammalu ilaquttat qani sarfimmi ukioq ataaseq piareersaqqaartariaqar- ginerpaasat qimallugit ilinniariarnermi unam- nissaat. milligassat suut naapitassaanersut oqaloqati giissutigalugit – taama Ane Sofie Uldum nag- Kisianni kingusissukkut imaluunniit ingerlaan- gasiivoq.

inuk · Tekst og foto: Arne Mølgaard

Huskelisten bliver hurtigt meget lang, når du skal til udlandet eller til en anden by for at studere – langt væk fra familien

- Det kan være lidt hårdt for en teenager, at klare den psykiske pres. Vi taler derfor meget tage ud til den store verden eller til en anden sammen om, hvilke udfordringer der ligger og by for at gå i skole. Nogen starter på G.U og venter dem og hvordan de kan takle situatio- nogen tager på AFS-ophold og nogen noget nen, hvis problemerne skulle dukke op. Hvis de helt andet – men for det flestes vedkommende ved, hvordan de skal klare sig, så er chancen betyder det, at de for første gang kommer væk for at de kommer hjem i utide, når de for ek- fra familien. Og når far og mor ikke er i nærhed sempel får hjemve, meget mindre, siger hun. en længere er det godt, at man har husket at tage alt med, hvad man har behov for til daglig Flere og flere tør ikke dagen – lige fra tandbørsten til skoletasken og Ane Sofie Uldum siger, at mange unge fra Qe meget meget mere. Det siger Ane Sofie Uldum, qertarsuaq ikke starter på en uddannelse, efter der er centerleder og studievejleder i Piareer- de er blevet færdig med folkeskolen. sarfik i Qeqertarsuaq. Hun har nemlig rådgivet - I de seneste år har flere og flere unge valgt, at mange unge, der for første gang skal væk fra blive hjemme hos forældrene efter de er blevet deres familie og by og skal udskifte de vante færdige i folkeskolen. Det skyldes, at de unge omgivelser med helt nye spændende og ukend ikke føler sig klar til, at starte på en uddannelse te omgivelser – hvor de blandt andet skal lære, og dermed forlade deres forældre – eller ret- at stå selv op om morgenen, selv lave mad og tere sagt, mange af dem tør ikke at forlade lave lektier (frivilligt!) o.s.v. deres hjem. Jeg tror, at det kan skyldes opdra gelsen. Lang huskeliste og hjemve - Vores opgave som studievejledere er, at ruste - Det betyder selvfølgelig, at mange af de unge de unge op, før de forlader deres familie. Vi starter på en uddannelse meget sent. Og hvis laver for eksempel en lang huskeliste af de de ikke har gået i skole i et stykke tid, kan det ting, de skal tage med til deres rejse. Det kan derfor være nødvendigt, at de må genopfriske være nødvendigt, at tage de ting med som deres faglige kundskaber på det lokale Piareer- man ellers ikke går rundt og tænker over til sarfik i et helt år, siger hun. dagligt, som for eksempel cykel, sovepose til - Men uanset om man starter sent eller ej, så lejrture, gummistøvler, sengetøj og meget må alle unge en tur forbi studievejlederens mere, siger Ane Sofie Uldum. kontor og gennemgå en huskeliste og tale om Men det er også ligeså vigtigt, at man selv fø de udfordringer de kommer til at møde, når de ler, om man er klar til at rejse alene. forlader deres nærmeste familie, slutter Ane - Det er lige meget, om de skal til anden side af Sofie Uldum. verdenen eller til nabobyen, så skal de kunne

· inuk Nunanut allanut illoqarfimmulluunniit AFS uannga naalisagaavoq: American Field Service. allamut ilinniariassagaanni pisariaqarpoq: AFS pillugu paasissutissat uani atuarneqarsinnaapput: A Qiimasuuneq www.afs.dk A Ammasuuneq AFS er en forkortelse: American Field Service. A Naammagittartuuneq Du kan finde oplysninger om AFS i www.afs.dk A Nammineersinnaaneq A Tunniutiinnajasuunnginneq A Allamiut inooriaasiannik misileerusunneq A Naleqqussarsinnaassuseqarneq Avannaani, Qeqqani Kujataanilu Ilinniarnertuunngorni A Atuarfimmi malinnaasinnaaneq arfiit kolligiaanni assingiingajannik malittarisassaqarput: Nassatassat pingaarutillit: 1. Ineqatinut ataqqinninneq A Atisat nunamut ornitassamut naleqqut- 2. Ulluinnarni unnukkut 23.00 kolligiami ineqartut tut (assersuutigalugu kiappa imaluunniit eqqissereersimassapput. nillerpa?) 3. Kolligiami imigassartorneq, ikiaroornartoq aannga- A Atuarfimmi atortussat jaarniutillu allat inerteqqutaalluinnarput A Visa Electron 4. Sakkut suulluunniit ineeqqaneeqqusaanngillat. A Pas 5. Arlaleriarluni malittarisassanik unioqqutitsinerit Når man skal til udlandet eller til en kolligiamit anisitaanermik kinguneqarsinnaapput anden by for at gå i skole er det vigtigt, at 6. Ingerlaannaartumik makku kolligiamit anisitaassutigi- man: neqarsinnaapput: A Er en glad person - Nakuusernerit, sioorasaarinerit aamma sulisunut A Er åben ineqatinullu aallerinartorsiortitsinerit A Er tålmodig - Hashimik aanngajaarniutinilluunniit allanik atuineq A Er selvstændig - Immikkut akuerineqarani aallaasinik tigummiaqarneq A Er udholdende - Aserorterineq tillinniarnerluunniit A Har lyst til, at prøve en ny livsform A Har tilpasningsevne GU i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq har næsten de samme A Kan følge med i skolen regler: Vigtige ting, at tage med: A Tøj der passer til miljøet (f.eks. er det koldt 1. Man skal tage hensyn til andre beboere eller varmt?) 2. I hverdage skal der være ro på kollegiet kl. 23.00 A Skoleartikler 3. Det er forbudt at indtage alkohol, hash og andre A Visa Electron euforiserende stoffer A Pas 4. Våben må ikke findes på værelserne 5. Alvorlige eller gentagne overtrædelser af ordensregler medfører bortvisning fra kollegierne 6. Nedenstående fører til øjeblikkelig bortvisning: - Vold og trusler om vold samt truende adfærd mod personalet eller andre på kollegiet - Besiddelse eller brug af hash og andre narkotiske stoffer - Besiddelse af skydevåben uden særlig tilladelse - Groft hærværk eller tyveri Messenger

Paasissutissat amerlanerit ukunani takusinnaavatit / E-mail Flere informationer: www.gu-aasiaat.gl Internet www.gu-nuuk.gl www.gusyd.gl Mobil (sms)

inuk · - Tappavaniinnerit atorluassavat. Ukioq ingerlapallattarpoq, Natalia Danmarkimi efterskolerialermat ikinngutaata oqaappaa. Maanna Nataliap Aasianni ilinniarnertuunngorniarfiliarnissaa tullinnguuppoq.

- Ikinngutima oqarfigaanga tappavaniinnera atorlu- manngillat. Taamaalilluta immitsinnut naapittarpu- assagiga, tassanngaannaq qaangiutipallattarpoq, gut. Arlaatigut tamatta kiserliorpugut, taamaam- maqaasilissagigalu! mat ikioqatigiittariaqarluta. 18-inik ukiulik Natalia Møller 2006-ip aasaani ila quttanilu Danmarkimut aasaanerani ferialeramik piareersimalluarpoq. Ilaquttanili nunatsinnut utiler- Nataliap Danmarkimi efterskolernissani nammi- mata Rebild Efterskolemut atuariartortussaavoq. neerluni isumassarsiarinngilaa. Pilersaarut eqquuppoq. - Angajoqqaamaana! - Aallaqqaammulli angerlarseqaanga. Qiaatigalu - Nataliap qallunaatut ilinniarnissaa kissaatigaarput nga sianerama oqarpunga angerlarusullunga. (Na- ilinniagaqarniassammat, arnaa Sofie Marie Møller talia qungujorujussuarpoq). Eqqumiillunilu tupin- oqarpoq. Taamaammat Nataliap 14-15-inilli ukio- narpoq, tappavaniinnerami nuannareqaara. Nuan- qarluni aallarnissani piareersimaffigereerpaa.

naarlungalu nikallungasarpunga. Nuannaarneru Ilaqutariinni maqaasineq Danmarkip nunattalu akor Kalaallisut: Aage Lennert · Ass.: Marianne Langvardt sarpunga, nutaallu tamarmik pissanganaqaat, nanni uteqattaarpoq, Natalialli arnaata Messenger’ ilaannili aliatsannerujussuaq takkuteriasaartarpoq, imik attavilersippaa – Nataliallu attaveqarneq ator taamaalillunga nuannaarunnaartarpunga angerlar- luarpaa. Nataliap arnaa Sisimiut Offset Trykkerimi silerlungalu. typografiuvoq. Nataliap angunni ukiakkut 50-iliimmat aliasoqaaq. - Attaveqaat ammatittuarpara, Natalialu msn’imik - Artornarpoq ilisimallugu ilakka tamarmik ka nassiussigaangat akissallugu piareersimasarpu terisimaartut uanga ilaginanga. nga. Iluaqutaaqaaq, Sofie Marie oqarpoq. Aamma nammineq 18-iliigami. Nataliap oqaatsit ajornartorsiutiginngilai. Anner- - Ilaquttakka ilagerusukkaluaqaakka, eqqarsarpu tunngitsumik. ngali kammalaatikka atuarfimmilu nivissat ikinngu- - Aallarnissara sioqqutingaatsiarlugu angajoqqaa tikka qanoq nuannaritigalugit, qujallungalu atuar- ma qallunaatut oqaluuttarpaannga. Angajoqqaak fimmi ikinngutivissuaqarama, oqarpoq. ka tamarmik qallunaatut oqallorissuupput, sivitsun Natalia isumaqarpoq tikiinnarluni ammasuusimani- ngitsorlu oqaatsit sungiusimalerlugit misigaanga. ni peqqutigalugu ingerlalluarsimalluni. Natalia efterskolereerluni ingerlaqqinnissaminut - Pissarsiffigerusullugu isummersimavunga. Ikin piareerpoq. 2007-ip aasaanit aappaagu aasamut ngutimami aamma ilimasaareerpaanga tassan atuanngikkallarluni Sisimiuneereeruni, pigisani ngaannaq qaangiutipallassasoq. Ukioq ataaseq ki poortoriarlugit Aasiannut aallassaaq, ukiut tulliut- ngumut qiviaraanni sukkasoorujussuarmik inger- tut pingasut ilinniarnertuunngorniarfimmiissalluni. lasimavoq! Pilersaarutigaa soraarummeereeruni AFS aqquti- Aammali ilakka tamarmik angerlasertarput. Aam- galugu Australialiassalluni. ma qallunaat. Kikkut tamarmik imminnut ilisarisi-

· inuk

Nataliap kisimi ilaquttani maqaasinngilai. Inuulluaqqusineq Det var ikke kun Natalia, der savnede sin familie. Det var artornaqaaq. Kingorna Nataliap aqqaluaa Qulutaq oqarpoq, svært at sige farvel. Bagefter sagde Natalias lillebror Qulu biili taseqqersimasoq – taama qiasimatigaaq. taq, at der lå en hel sø i bilen – så meget havde hun grædt. - Aatsaat taama qiatigigunarpunga, Nataliap arnaa Sofie - Jeg tror aldrig, jeg har grædt så mange tårer, smiler Nata Marie qungujuppoq. lias mor Sofie Marie. Ilaqutariit inuunerminni suli allannguisussaapput. ”Aqqalu” Familien er stadig i en ny livssituation. Denne gang er det Danmarkimut efterskoleriarpoq. ”lillebrors” tur til et efterskoleophold i Danmark. - Angerlarama aqqalora aallarpoq. Maanna angerlarsimallu - Så da jeg kom hjem tog min bror af sted. Nu er det min tur nga aallarsimasoq maqaasisussanngorpara. Maanna qitorna til at være hjemme og savne ham, der er ude. Nu er det min tuanngorpunga nukatsitaallunga, Natalia qungujuppoq. tur til at være enebarn og blive forkælet, smiler Natalia. Ukiuni marlunni qitornat marluk efterskolemiinnerat ani At have to børn på efterskole i to år kræver, at man har en ngaasatigut artukkiingaatsiartarpoq: god økonomi: - Akiligassaq qanoq isertitaqartiginermut naleqqussagaasar- - Udgiften afhænger af, hvor meget man tjener. Når det of- poq. Pisortat akiligassatik akilereermatigit Nataliap fentlige har betalt deres, så kostede Natalias efterskole efterskolernera qaammammut 1576 kroneqarpoq, saniatigut ophold 1576 kroner om måneden, plus 400 kroner i lom- sapaatip akunneranut kaasarfimmiussai 400 kronit. mepenge om ugen. - Aqqaluaata Silkeborgimi efterskolernera qaammammut - Lillebrors ophold på efterskolen i Silkeborg koster lidt over 2000 kronit sinnilaarlugit akeqarpoq, saniatigut sapaatip 2000 kroner om måneden samt 400 kroner i lommepenge om akunneranut kaasarfimmiussai 400 kronit. Tamakku saniati ugen. Dertil kommer en vinterferie i Østrig, der koster 2300 gut Østrigimi ukiuunerani feriarnissaa 2300 kroneqarpoq, kroner, og en efterårsferie i London, som han selv sparede ukiaaneranilu Londonimi atuanngiffeqarnini nammineq ileq sammen til, fortæller Sofie Marie. qaarluni akilerpaa, Sofie Marie oqarpoq.

Natalia sms aamma msn aqqutigalugit anaanani attavigikulaarpaa.

Natalia havde tit kontakt til sin mor via sms og msn.

inuk · Natalia arnilu Sofie Marie qimassinnaanngillat, maan- nakkuugallartoq …

Natalia og hendes mor Sofie Marie er uadskillelige, så længe det varer…

Natalia arnanilu Sofie Marie maanna qimassinnaan Natalia og hendes mor Sofie Marie føler sig for øje ngitsutut misigaat. Tamarmik ”nammineersinnaaneq blikket uadskillige. Begge har ”lært at stå på egne ilinniarpaat”, paniammi kisimi kaanngartussaanngi ben”, for det er ikke kun datteren, der skal frigøre sig. laq. Aamma angajoqqaavi. Men også forældrene. Danmarkimiinneranilu tappavani allaveqaataasumik I den proces havde familien god hjælp af kontakten i ikiorluarneqarsimapput. Danmark. Natalia aallaqqanermini Sofie Mariep illua Himmer- Da Natalia var af sted, var en kusine til Sofie Marie i landimiittoq sapaatit akunnerisa naanerini arnarsiaa Himmerland weekend-mor. Men der er for langt til sarpoq. Silkeborgimiilli Himmerlandimut ungasippal- Himmerland fra Silkeborg, så denne gang er en tid laarpoq, maannalu Sofie Mariep suleqatigisimasaa ligere kollega til Sofie Marie weekend-far som bor i Ry’mi Silkeborgip ungasinngitsuani najugaqartoq Ry, ikke langt fra Silkeborg. sapaatit akunnerisa naanerini angutisiaasarpoq. Ikke alle er så heldige at have danske kontakter. Derfor Kikkut tamarmik qallunaanut attaveqarnissamut iluat- foreslår Sofie Marie og Natalia, at Grønlænderhusene sitsisanngillat. Taamaammat Sofie Marie aamma Na- i Aalborg, Århus, Odense og København tilbyder kon- taliap siunnersuutigaat Aalborgimi, Århusimi, Odense taktfamilier til unge grønlændere, der er på efterskole mi aamma Københavnimi Kalaallit Illuutaat kalaallit i Danmark. inuusuttut Danmarkimi efterskolertut ilaqutariinnut - Det kan nemlig være svært at finde en god og vel attaveqarfeqarnissaannik neqerooruteqassasut. egnet familie. Det er ikke kun betryggende for den, - Ilaqutariinnik ajunngitsunik tulluartunillu nassaaru der er ude. Det er også trygt og godt for familien der- minaappoq. Aallaqqasumut toqqissisimananngilaq. hjemme, siger mor og datter. Aammali ilaqutariinnut nunatsinniittunut toqqissisi- manarlunilu pitsaavoq, anaanaq panillu oqarput.

10 · inuk - Husk nu at nyde det, mens du er der. Et år går hurtigt, rådede en veninde Natalia, da hun forberedte sig til efterskole i Danmark. Nu venter Natalia på at komme på gymnasiet i Aasiaat

En af veninderne sagde til mig, at jeg skulle sørge hjemve. Også danskerne. Ingen kendte hinanden. for at nyde det, mens jeg var der, for pludselig ville Det var sådan man fandt sammen. Alle var en- det være slut, og så ville jeg komme til at savne somme på en måde, så man var nødt til at hjælpe det! hinanden. 18-årige Natalia Møller var godt forberedt, da hun i sommeren 2006 tog til Danmark med sin familie på sommerferie. Men da familien tog hjem til Grøn- Det var ikke Natalia selv, der havde fundet på, at Tekst og foto: Marianne Langvardt Tekst land igen, skulle hun blive på Rebild Efterskole. hun skulle på efterskole i Danmark. Planen holdt. - Det var mine forældre! - Men jeg havde skrækkelig hjemve i begyndelsen. - Vi ville have, at Natalia skulle lære dansk, så hun Jeg ringede hjem og græd og sagde, at jeg ville kan få sig en uddannelse, siger hendes mor, Sofie hjem igen. (Natalia smiler stort). Det var noget un- Marie Møller. Så allerede da Natalia var 14-15 år derligt noget, for jeg var også helt vildt glad for at var vi indstillet på, at hun skulle af sted. være der. Så jeg var både glad og ked af det. Mest Savnet mellem familiemedlemmerne blafrede af glad, og alt det nye var vildt spændende, men så sted mellem Danmark og Grønland, men Natalias kunne den der knugende fornemmelse pludselig mor fik oprettet en Messenger – det sørgede Nata- brede sig, og så blev jeg ked af det og fik hjemve. lia for, så forbindelsen var varm. Natalias mor er Da Natalias far fyldte 50 år i efteråret var hun vir- typograf på Sisimiut Offset Trykkeri. kelig ked af det. - Så jeg var hele tiden på, og klar til at svare Nata- - Svært at vide, at de alle sammen var samlet uden lia, når msn’en poppede op. Det var en stor hjælp, mig. siger Sofie Marie. Og da hun selv fyldte 18 år. Natalia havde ikke problemer med sproget. Ikke - Jeg ville rigtig gerne have haft min familie hos store i hvert fald. mig, men så tænkte jeg på, hvor glad jeg også var - Mine forældre talte dansk til mig i lang tid inden for kammeraterne og veninderne på skolen, og at jeg skulle af sted. Mine forældre er begge dygtige jeg var heldig, at jeg havde nogle rigtig gode ven- til dansk, og der gik ikke lang tid, før jeg følte mig ner på skolen, siger hun. tryg sprogligt. At det gik så godt, tror Natalia selv skyldes, at hun Efter efterskolen er Natalia helt klar til at fortsætte var åben, da hun kom. ud i verden. Efter en pause i Sisimiut fra sommeren - Jeg var virkelig indstillet på, at få noget ud af det. 2007 til næste sommer, pakker hun igen sine ejen- Min gode veninde havde jo forberedt mig på, at det dele, og drager til Aasiaat, hvor hun skal på gym- pludselig ville være slut. Når man kikker sig tilbage nasiet de næste tre år. Derefter er der planer om en efter et år, så er det bare gået hurtigt! tur til Australien med AFS. Og så var der det, at alle de andre også havde

inuk · 11 Kalaallisut: Peter Frederik Rosing · Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt

Kaaka massakkut 18-inik ukioqartoq Danmarkimi marloriarluni ukiup affakkaarlugit efterskolemiittarnermini misigisapiloqartareerluni nunatsinnut angerlaqqikkami aatsaat eqqisseqqissimalluni oqaluttuarpoq

Kaaka Lynge Larsen 18-inik ukiulik Angajoqqaassi ilinniartitsisussilu siunnersuutaannut naalaarluartarritsi! Kaaka angisuunik anguniagaqartuuvoq siunnerfi- Sinnattupalaat gisani aalajangiuttarlugu – atuarfimmi pikkoris Ikinngutaa Kerteminde Efterskolemi atuarsimavoq suuvoq – toqqarniakkani nalornissutiginagit. Anga atuarfillu nersualaarlugu. joqqaani ajunngitsut asannittullu tapersersortigai. Anaanama ikiorlunga tassani inissarsivaanga, Kaaka Lynge Larsen (massakkut 18-inik ukioqartoq) aammalumi taanna pitsaaneroqaaq. Kisianni ajor- 2006-imi aggusti tikillugu inuunermini ilungersor teriivinnikuuvunga. Ullut arfineq-marluk inger nartunik ajornartorsiortarsimanngilaq. Kisianni lanerinnaanni 5 kg-nik oqilivunga. Nerineq ajor- ukiup affakkaarlugit marloriarluni efterskolemiit punga, unnuakkullu assut sinnattupiluttarlunga. taraluarluni iluatsitsinngitsoortaneq niviarsiaq Sunali peqqutaanersoq paasilluanngilara, tassami qap nukissaqarfiginagulu sianiutimigut artorpaa. atuaqatikka ajunngikkaluarput, aamma oqaatsiti- Kaakap inuunermini atugarliornerpaaffini nammi gut ajornartorsiuteqanngilanga. neq pisuussutigisamisut isigisani tamaallu aki Unnuakkulli oqimangertarpunga sinnattoralugu sussaaffigiumasani oqaluttuarigamiuk isai immat- anaanaga assut ajortumik nalaataqartussaasoq, sertuinnaapput. taamaammallu aamma iluamik sininneq ajorlu nga. Naggataatigut kiisa sapilivippunga. Kisianni Kaaka massakkut 18-inik ukioqartoq Danmarkimi marloriarluni ukiup Qallunaatulli qallunaatut oqalloritsiginissaq angerlarnissara qinnutiginianngilara. Isumaqar- affakkaarlugit efterskolemiittarnermini misigisapiloqartareerluni Angajoqqaama ilinniartitsisumalu oqaasii naalaan pungami taamaaliornissara tulluassanngitsoq. nunatsinnut angerlaqqikkami aatsaat eqqisseqqissimalluni oqaluttuarpoq narsimasariaqaraluarpakka. Tamarmik Aasianni Kaakalli arnaa kiisa isumaalulivippoq. ilinniarnertuunngorniarfimmukaqqugaluarpaan Angerlarusuppit, Kaaka aperaa, taannalu iluaallat- nga. Ilami tiguneqareeraluarpunga, kisianniliuna sitseqaaq, tamannalu assut qujarullugu akue tassa isumaqarama qallunaatut oqalunneq qallu- ralugu. Ukiup sinnera Uummannamiippoq aatami naatulli ilikkartigisariaqariga (taamaangajallu biiliutilittut suliffiutaani ikiuuttarluni, aasarmallu innarporlu, aaqq.). Isumaqaraluarama meeqqat Sisimiuni angajoqqaaminut uteqqippoq. Kaaka atuarfianni naggasiutaasumik misilitsinnermi massakkut HTX-imi ukioq siulleq atuarpoq assullu qallunaatoornermut karakterera pitsaavallaarnavi- nunannaarluni. anngitsoq, kisianni 11-rpunga, ajugaasimaarnini isertorpiarsinnaanagu oqarpoq. Suli ilerasuttuarpoq Taamaakkaluartoq qamani nipip sunnerniarsaraa - Kisianni ikerinnakkut uninnera suli ilerasuutigi Rantzausminde Efterskolemut aallaqqullugu, tas- sarpara. Angajoqqaannut aamma Kerteminde sanili pissutsit atuartitsinerlu Kaakap naatsorsuu- Efterskolemi ilinniartitsisut ilaannut. tigisaanut naapertuutinngivipput. Kaaka ilerasukkunnaaqqullugu angajoqqaavisa Naatsorsuutigigaluarakku nutaanik ilikkagaqas oqarfigisimavaat. sallunga. Kisianni taamaattoqanngivippoq. Tassa Aammalumi HTX-imi atuarnermi ingerlaneranik ni atuartunit pikkorinneruvunga. Matematikimut nuannarinninnerata tamanna aanngartikkiartuin- oqaatsinullu tunngasunik taakkunannga ilisima narpaa. Nakorsanngorniarusuppoq. Qularinngilaa saqarneruvunga, taamaammallu sivitsunngitsoq ukiut marluk sinnilaarlugit qaangiuppata Århusimi avaanngusulerpunga. Atuaqatima amerlanersaat universitetimi ilinnialeruni iluatsitsiumaarluni. uannut ajunngitsuupput, ataasiakkaalli ’fucking Tamannali nallertinnagu Spaniami AFS-erusup- grønlænderimik’ taagorlunga kalaaliunin- poq. - Spaniamiunukua oqaasii tusarnersut, Kaaka nik akerartortarpaannga, Kaaka oqa taamak isumaqarpoq. luttuarpoq. Oqaatigiumasani matuma inuusuttunut allanut an Kaaka ilinniartitsisunut ”unner- ngunnissaa Kaakap kissaatigaa: Angajoqqaassi lukkiartunngilaq”. Taamaaliornis ilinniartitsisussilu siunnersuutaannut naalaarluar- sanimi ersigaa. Imaassinnaam taritsi! mat suli ajornerusumik nalaa- taqarluni. Qaammatit marlunngo raluartullu taamaatiinnarpoq.

inuk · 13 Foto og tekst: Marianne Langvardt

Nu 18-årige Kaaka fortæller om sit livs mareridt, da hun efter to efterskole ophold i Danmark på et halvt år, atter tog hjem til Grønland og faldt til ro

18-årige Kaaka Lynge-Larsen

- Lyt efter, hvad jeres forældre og lærer råder jer til!

14 · inuk Foto og tekst: Marianne Langvardt

Kaaka er ambitiøs og målrettet – dygtig i skolen – - Min mor hjalp mig med at få en plads der, og det sikker på sine valg. Bag hende står søde og kærlige var også meget bedre. Men jeg havde det allerede forældre, der bakker hende op. meget dårligt. Havde tabt mig fem kg på syv dage. Indtil august 2006 havde Kaaka Lynge-Larsen (nu Jeg spiste ikke, og havde frygtelige mareridt om 18 år) ikke oplevet alvorlig modgang i sit liv. natten. Forstår egentlig ikke selv helt hvorfor, for Men to mislykkede efterskoleophold på et halvt år, kammeraterne var OK, og der var ingen problemer var mere end en pige havde både fysik og mentali med sproget. tet til at klare. - Men om natten havde jeg mareridt, og drømte, at Kaakas brune øjne er fugtige, mens hun fortæller der ville ske min mor noget ubehageligt, så jeg fik om sit livs hidtil største krise, som hun selv føler sig heller ikke sovet ordentligt. Til sidst var jeg hel ned- skyld i, og som hun påtager sig hele ansvaret for. kørt. Men jeg ville ikke bede om at komme hjem. Det syntes jeg ikke, at jeg kunne være bekendt. Dansk som en dansker Men Kaakas mor blev efterhånden bekymret. Nu 18-årige Kaaka fortæller om sit livs mareridt, da hun efter to efterskole - Jeg kunne bare have hørt efter, hvad mine for - Vil du gerne hjem, spurgte hun Kaaka, som ånde ophold i Danmark på et halvt år, atter tog hjem til Grønland og faldt til ro ældre og min lærer sagde. Begge parter rådede de lettet op, og tog imod med kyshånd. mig til at tage på gymnasiet i Aasiaat. Jeg var oven Resten af året tilbragte hun i Uummannaq i sin bed- i købet blevet optaget, men jeg bildte mig ind, at stefars vognmandsforretning, hvor hun hjalp til, og jeg for en hver pris ville lære at tale dansk som en da det blev sommer flyttede hun tilbage til dansker (og det gør hun næsten, red.). Jeg troede forældrene i Sisimiut. Kaaka går på HTX første år- ikke, at min danskkarakter til folkeskolens afgangs gang, og er meget glad. prøve ville blive særlig god, men jeg fik 11, siger hun med slet skjult stolthed. Stadig dårlig samvittighed Alligevel pressede en stemme hende til at tage af - Men jeg har stadig dårlig samvittighed over, at jeg sted til Rantzausminde Efterskole, hvor både tonen stoppede. Både over for mine forældre og nogle og undervisningen slet ikke levede op til, hvad Kaa- lærere på Kerteminde Efterskole. ka havde forventet. Kaakas forældre har sagt til hende, at hun skal - Jeg havde forventet at lære noget nyt. Men det droppe sin skyldfølelse. skete slet ikke. Jeg var bedre end dem. Jeg vidste Den afløses også mere og mere af den glæde hun mere om matematik og sprog, så jeg kom hurtigt til føler over studieforløbet på HTX. Hun vil være at kede mig. De fleste kammerater var søde, men læge. Hun er sikker på, at det kommer til at gå godt, enkelte råbte fucking grønlænder efter mig, når hun om godt to år bliver optaget på universite- fortæller hun. tet i Århus. Men inden da, håber hun på et AFS Kaaka gik ikke til lærerne, og ”sladrede ikke”. Det ophold i Spanien. Spansk er et smukt sprog, synes var hun nemlig bange for. Måske ville det så gå hun. hende endnu værre. Efter to måneder gav hun op. Kaaka vil gerne have, at dette budskab kommer ud til andre unge: - Lyt efter, hvad jeres forældre og Frygtelige drømme lærere råder jer til! En ven gik på Kerteminde Efterskole, og sagde god for den.

inuk · 15 Allattoq: Arne Mølgaard • Assiliisoq: Levi Petersen

– Nunaqarfeeqqamiik illoqarfimmut angisuu angajoqqaat ilinniartitsisullu oqaloqatigillu mut nuulluni oqimaappoq. Angerlarserlunga arneqartariaqarput. unnuppassuit qiasarnikuuvunga – kisianni tamanna qaangiuttuaannarpoq. Illoqarfimmi – Anaanaga ataatagalu siullerpaamik qimat- li angisuumiinneq sungiukkaanni nuannerso tussanngorakkit pissangasorujussuuvunga. rujussuuuvoq, taama oqarpoq Ane Petersen, Tassami Niaqornaarsuk Aasiaallu assigiin Aasianni meeqqat atuarfianni Gammeqar- ngitsorujussuupput. Illoqarfimmut angisuu- fimmi atuartoq. mut nuulluni allaanerujussuuvoq. Inuit inus- siarniinnerupput aammalu atuarfik angineru- Nunaqarfik Niaqornaarsuk 294-inik inulik jussuuvoq. Massakkut nammineertariaqaler aammalu Aasiaat 3053-inik inulik assigiin punga aammalu sapaatip akunneranut kaa ngitsorujussuupput. Anep Niaqornaarsummi sarfimmiussannik 75 kruuninik pisarpunga, atuarfikua, Atuarfik Kristian Lundblad, 70- taamaattumillu sipaartorujussuusarpunga. inik atuartoqarpoq, Aasiannilu Gammeqarfik Kantinami nerisaraluarpugut, kisianni anaa 481-inik atuartoqarluni. nama igaavi suli maqaasisarpakka. Ane 2006-imi Aasiannukarpoq 10. klassemi Ane oqarpoq angerlarsileraanni oqaloqate atuassalluni, maannakkullu Gammeqarfimmi qartarnissaq pingaaruteqartorujussuusoq. 11. klassemi atuartuulluni. Ane atuartut nu- Angerlarsileraangami akuttunngitsunik anga naqarfimmeertut najortagaanni Skolehjem- joqqaani sianerfigisarpai imaluunniit kam- mimi atuartut allat peqatigalugit najugaqar- malaatini skolehjemmimilu sulisut oqaloqa- poq. Taanna isumaqarpoq ilaquttat nunaqar- tigisarlugit. fillu qimallugit aallarneq nammineertariaqa – Pingaartorujussuuvoq nunarsuarmi kisi lernerlu oqamaatsuusoq. miittutut misigisimaleraanni oqaloqatissa qartarnissaq. Uanga angerlarsileraangama atuakkerinissara soqutigivallaarunnaartar- Ane oqarpoq nammneertariaqalerneq pia- para, kisianni angajoqqaama assut taperser- reersimaffigisariaqartoq. Aallannginnermi sortarpaannga. Tuppallersartarpaannga nu 16 · inuk kittuniaqqullunga atuarneralu nakkutigillu- aqqullugu. Aamma isumaqarpunga Gammeqarfimmi ilikkagaqarnerullunga. Ilinniagassaqarne rusarpugut qallunaatullu pitsaanerusumik ilinniarluta, taamaattumik isumaqarpunga atuarfimmi ingerlalluarlunga.

Ane 2006-imi aggustimi Aasiannukarpoq aat saallu aasaru angerlaqqissalluni. Kisianni ukiakkut atuanngiffeqaleraangami juullileraa ngallu Niaqornaarsummukartarpoq. Piffis- saq sivisooq ataatani anaananilu takuneq ajorpai, taamaattumillu sunngiffimmini kam- malaatini sivisuumik najortarpai.

– Aliasuinnartoqarsinnaanngilaq. Pitsaasu mik ingerlassagaanni aamma nuannisartar- nissaq pisariaqarpoq . Kammalaatikkalu unnukkut klubbimiittaqaagut imaluunniit pisut- tuartarluta. Angerlarnissara qilanaareqaara, kisianni aamma manna nuannareqaara illo- Skolehjemmip nerisarfiani • Kantine på skolehjemmet qarfik angisooq sungiuteriarakku.

inuk · 17 Atuarfik Gammeqarfik • Skolen Tekst: Arne Mølgaard • Foto: Levi Petersen

– Det er hårdt at flytte fra en lille bygd til en men med andre unge fra bygderne, der stor by. Jeg har grædt mange nætter, på også er taget til Aasiaat for at gå i skole. grund af hjemve – men det går altid over. Hun synes, at det er hårdt at rejse væk fra Man skal bare vænne sig til bylivet, for så sin familie og sin bygd og må klare sig selv. bliver det rigtig sjovt, siger Ane Petersen, der går på folkeskolen Gammeqarfik i Aa- siaat. Ane siger, at man skal være forberedt på, at man må klare sig selv. Man skal tale grun Der er stor forskel mellem bygden Niaqor digt med sin familie og lærere på skolen, før naarsuk med 294 indbyggere og Aasiaat man rejser. med 3053 indbyggere. Der er 70 elever på – Jeg var meget spændt, da jeg for første hendes gamle skole, Atuarfik Kristian Lund- gang skulle rejse væk fra min far og mor. blad, i Niaqornaarsuk og der er 481 elever Der er jo meget stor forskel mellem Nia på Gammeqarfik i Aasiaat. qornaarsuk og Aasiaat. Det var en stor om- Ane Petersen tog til Aasiaat i 2006 for at gå i væltning, at flytte til en stor by. Folk er mere 10. klasse og nu går hun i 11. klasse i Gam- uhøflige og skolen er meget større. Nu må meqarfik. Hun bor nu på skolehjemmet sam- jeg klare mig selv og jeg får kun 75 kroner

18 · inuk om ugen i lommepenge – så jeg er nødt til, at spare rigtig meget. Vi spiser godt nok i kantinen, men jeg savner stadigvæk min mors mad. Hun siger, at det er vigtigt at have nogen til, at tale med når man har hjemve. Når hun får hjemve ringer hun tit til sine forældre eller taler med vennerne og de ansatte på skole- Skolehjemmep nerisarfiani nerrittut • Spisning i kantinen hjemmet. – Det er meget vigtigt, at man har nogen til, at tale med når man føler sig ”alene i verden”. Når jeg har hjemve har jeg ikke så meget lyst til, at lave lektier. Men jeg får stor opbakning fra mine forældre. De trøster mig altid og siger, at jeg er nødt til at være stærk og passe min skolegang. – Jeg mener også, at jeg lærer mere på skolen i Gammeqarfik. Vi får flere lektier og lære bedre dansk og jeg synes selv, at jeg klare mig godt på skolen.

Ane tog til Aasiaat i august i 2006 og kommer først hjem igen til sommer. Men hun plejer også at rejse til Niaqornaarsuk på efterårsferie og juleferie. Det er lang tid uden far og mor. Hun er derfor meget sammen med sine venner i fritiden.

– Man skal ikke være ked af det hele tiden. Hvis man skal klare sig godt, så skal man også have det sjovt. Jeg og mine venner er meget i ungdomsklubben om aftenen eller går ture. Jeg glæder mig til, at tage hjem igen, men jeg har det til gengæld også sjovt, nu hvor jeg har vænnet mig til storbylivet.

inuk · 19 A lla tt oq Ane Marie Ottosen EF aqqutigalugu ukioq : A li ce S ataaseq Salt Lake Citymi ø re n s e USA-miinnermini puigunaatsumik n · A s nuannersumillu misigisaqarpoq s i t

n a m

i n

e q - USA-miinninnit ilikkagara pingaarnerpaaq tas-

g saavoq angorusutaq anguniaraanni nammineq

a iliuuseqartariaqarmat, ilikkagara taanna ulloq

. manna tikillugu iluaqutigisaqaara, taama oqar-

. .

. poq Ane Marie Ottosen 25-nik ukiulik, august

. 1999-miit juni 2000-mut angajoqqaarsimini . Carrie aamma Joel Eberhardikkunni, taakkulu meeraanni arfinilinni Salt Lake Citymi Utahmiit- tumi najugaqartoq. Ane Marie qinigassinneqarpoq Tysklandimi, Spa niami, Englandimi USA-miluunniit ukioq ataaseq najugaqarsinnaasoq. - Qangali Canadaliarnissara kissaatigisarsimavara, eqqillit inooriaasiat oqaluttuarisaanerallu soquti - Eqqillit inooriaasiat gisarigakkit. Canada qaninneruniassagakku USA- soqutigisuaannarsimavara. liarnissara qinerpara, kisianni ulloq manna tikillugu suli Canadamut apuutinngilanga, ullut ilaanniaasiit - Jeg har altid været interesseret i tikillarumaarpara, qungujulluni oqaluttuarpoq. indianernes liv og kultur. - Illoqarfissuarmiinnginnissara qinerpara, nunami al- larluinnarmi najugaqarneq immini allannguinerujus suusussaammat. Taamaammat illoqarfimmi minneru- sumi - taama taasinnaagaanni – najugaqarnissara qi nerpara, EF-imit aperineqarama illoqarfissuarmiikku sunnersunga imaluunniit avinngarusimanerusumiikku sunnersunga, Ane Marie »Sofa Aappalaartumi« aalla kaatitassioqataarsartutut ilisarisimaneqarluartoq oqaluttuarpoq. - Allaaqaaq tassanngaannaq arfinilinnik qatanngutisia qalerama, nunatsinimi kisermaajuvunga. Qatanngutisiama affaat uanniit nukarliupput affaalu angajulliullutik.

Takorluukkat piviusorlu Ane Mariep nuna ukioq ataaseq najugassami tikinnginnerani takorloortarsimavaa. High schoolimi, nunatsinni GU-mut assersuunneqarsinnaasumi atuartussaavoq.

20 · inuk Ass/Foto: Leiff Josefsen

Anne Marie Ottosen: Ilikkagara pi ngaarnerpaaq, angarusutaq angunia raanni nammineq iliuuseqartariaqarmat.

Ane Marie Ottosen: Det vigtigtste jeg har lært under mit ophold i USA er, at jeg selv må gøre noget for at opnå det, jeg gerne vil.

- Illoqarfimmi mikinerusumiit Upperisaq eqqarsartariaaserlu lugit Ane Marie aperineqarami qulan tussaariarama takorloorsima- - Misigisakka allaanerulaarunarput ngilluinnarpoq. galuarpara atuarfissara mikine Utahmi innuttaasut allatut upperisa - Ajornerpaavoq angerlarsernera. Ki- russasoq, kisianni atuartut 1.800- qaramik – mormoniugamik. Asser sianni misigisat nuannersut amerla uupput. Fagit sorliit ilinniarusun suutigalugu coffeinitalinnik imiga- ngaarmata pingasut taarusuppakka. nerlugit nammineq qinersisinnaa qaqqusaanngillat, akunnerillu pinga Siulleq tassaavoq San Franciscomut titaagama, aerobic, spanskisoor sut naalagiartarput. Naalagiartunut angalaarnerput. Nuannersut allat ila- neq, erinarsorneq, drama, tuluttoor ilaajuaannarpunga, uagut arnat inuu gaat qatanngutisiara angajulleq Eric neq, oqaluttuarisaaneq iganerlu qi suttut immikkoortarpugut nuannisar ilagalugu biileqattaaraangatta – nu- nerpakka. Taassuma saniatigut atuar taqalutalu. Imminorneq uagutsitulli annisartaqaagut. Nuannersut pinga- fiup allaffiani ikiuuttarnissara qiner inuunerannut ilaanngilaq, uagut maa joraat ilaqutarsiakka. Ane Mariap ila para. Ullut atuarfigut »A and B-days«- ni tamangajatta imminorsimasunik qutarsiani suli attaveqarfigisarpai. inut agguataarneqartarput, ullut taak ilisarisimasaqarpugut, Salt Lake City- - Arnarsiakora Carrie akuttunngitsu- ku assigiinngitsut marluk faginut aala mi taamaanngillat. Ilaasa ilisarisi nik e-maileqatigisarpara, ingammik jangersimasunut avinneqartarlutik. masaasa ilisarisimasaat qangarsuaq e-mailitaarnerata kingorna. Qatan Atuartitseriaasiat assut ilikkagaqar imminorsimasunik tusarsimapput. ngutisiama arnartai amerlanerit kate- narpoq. Ajornartorsiutitik allatut – pitsaa reerput angajullersaallu Eric Afghani Aamma isumaqarsimagaluarpunga nerusumik aaqqittarpaat. Ataatsimut stanimi sakkutuujulluni. inuit angisoorujussuullutillu snob isigalugu eqqarsartariaasiat allaa Ullumikkut periarfissat tamaasa biussasut, (akimasoorpalaartut) qaaq. Inuit nalunngilaat nammineq atorniartarpakka inuusuttunut anga- kisianni taamaanngilluinnar iliuuseqanngikkunik anguniagartik lasimaninnit oqaluttuarnissannut – poq, inussiarneqaat assigiin angusinnaanagu. Eqqarsartariaaseq angalanissaminnut pileritsannias ngitsorpassuullutillu, soor taanna assut pigiliuppara. sammata – nunarsuarmi misigisas lu nunani allani inuit sarsiorlutik. Misigisaq nuannersuu- aamma taamaat Suli attaveqarfigai voq puigunaatsoq assullu misilitta- tut. USA-miinnermini misigisat nuanner- gaqarnarluni, Ane Marie Ottosen nerpaat ajornerpaallu suunersut pil- naggasiivoq.

inuk · 21 »The rock« Alcatraz, amerikamiut parnaarussiviat tusaamasaq. Assimi, Ane Marie, Lucy Lopez spaniamioq politeerlu amerikamioq.

»The rock« Alcatraz, det berømte ameri- kanske fængsel. På billedet, Ane Marie med Lucy Lopez fra Spanien og en amerikansk betjent.

A f A lic e Sø re ns en · P riv ate fot os......

Ane Marie Ottosen fik en komme til Tyskland, Spanien, Eng- - Det var selvfølgelig helt anderledes, land og USA. når man som enebarn herhjemme oplevelse for livet, da hun - Jeg har altid ønsket at komme til lige pludselig får seks stedsøskende. Canada, blandt andet fordi jeg altid Halvdelen af mine stedsøskende var gennem EF tog på et års har været interesseret i indianerne og yngre, og halvdelen var ældre end ophold i Salt Lake City, USA deres historie og kultur. Jeg valgte at jeg. komme til USA, så jeg kunne komme så tæt på Canada som muligt. Jeg har Forventninger og virkeligheden endnu ikke været i Canada, men det Ane Marie havde en masse forvent- skal jeg nok komme en dag, siger hun ninger til det land, hun skulle bo i - Det vigtigste jeg har lært under mit med et smil på læben. et år. Hun skulle gå på high ophold i USA er, at jeg selv må gøre - Jeg valgte med vilje ikke at bo i en school, der svarer til GU her- noget for at opnå det, jeg gerne vil, og storby, da EF spurgte, om jeg ville bo hjemme. det hjælper mig meget den dag i dag, i en større by eller i provinsen. Det - Eftersom jeg valgte at bo i siger 25-årige Ane Marie Ottosen, der ville i forvejen være nok at komme til provinsen, troede jeg, at fra august 1999 til juni 2000 boede en helt andet sted, end det jeg var skolen ikke ville være hos sin værtsfamilie, Carrie og Joel vant til, så jeg valgte at bo i en mindre så stor, men der var Eberhard og deres seks børn i Salt by, hvis man kan kalde dét det, for altså 1.800 elever Lake City i staten Utah. tæller Ane Marie, som vi blandt andet på skolen, min Ane Marie kunne vælge mellem at kender fra »Sofa Aappalaartoq«. des hun. Jeg

22 · inuk måtte selv vælge, hvilke fag jeg ville dige drikke, og de går i kirke i tre tim- vil vælge de tre bedste oplevelser. tage, så jeg valgte at gå til aerobic, er. Jeg var altid med, og vi unge piger Det første er vores tur til San Francis- spansk, kor, drama, engelsk, his- samledes og havde det hyggeligt. De co. torie og husgerning. Desuden har ikke oplevet selvmord tæt på, som valgte jeg også at være kon- vi gør herhjemme. Her kender vi Jeg har også en masse gode minder tormedhjælper på skolens kon næsten alle nogen, der har begået fra min og min stedbror Erics køre- tor. Jeg havde »A and B-days« selvmord. Sådan er det slet ikke i Salt ture – det var sjovt, og vi hyggede os. med fast opdelte fag de to Lake City, hvor selvmord kun fore- Den tredje bedste oplevelse er min dage. Det er et meget godt kommer meget sjældent. De løser værtsfamilie. skolesystem, de har derovre. deres problemer på en anden måde Ane Marie har stadig kontakt til sin - Jeg troede også, at folk ville og bedre måde. værtsfamilie. være fine og snobbede, så Generelt er tankegangen meget an- - Jeg mailer jævnligt med min sted- dan som jeg havde set det på derledes. Folk er mere bevidste om, mor Carrie, specielt efter hun har fået film, men sådan var det slet at de selv må gøre noget for at opnå e-mail. De fleste af mine stedsøstre er ikke. Folk var utrolig venlige de ting de gerne vil. Den tankegang gift i dag, og min ældste stedbror Eric og meget forskellige, ligesom har jeg virkelig taget til mig. er soldat i Afghanistan. alle andre steder i verden. - I dag bruger jeg enhver lejlighed til Har stadig kontakt at fortælle andre unge om mine Religion og tankegang Til spørgsmålet om den værste og oplevelser for at inspirere dem til at - Jeg tror også, at jeg fik en lidt bedste oplevelse under opholdet i tage ud at rejse - ud og opleve ver- anderledes oplevelse, fordi de USA, er Ane Marie slet ikke i tvivl. den. Det er en oplevelse for livet, og fleste i staten Utah er mormoner – - Det værste der skete under mit op ens horisont udvides utrolig meget, de har en anden religion. De må hold var, da jeg havde hjemve. Jeg slutter Ane Marie Ottosen. blandt andet ikke drikke koffeinhol- har så mange gode oplevelser, så jeg

put – mis t takornariar igisat nuann iscomu ernerp Franc aat il at San aat. lu all ertul EF- arie e M An

-elever var i S de andre EF an Francis arie og co – en Ane M af de beds te op leve lser.

inuk · 23 Lillian Wille Skifte 19-ink ukioqartoq, 2006-imi AFS-erluni Portugalimi ukiivoq. Nunamut allamut aallassagaanni piareersarluarsimanissaq pingaarnerpaajusoq, Lillian isumaqarpoq

- Piareersarluarsimanngikkaanni maanaannaq gamiuk. Tassami qularutiginngilaa aallarsima angerlarnissaq qaninnerujussuuvoq, taman suuguni maanaannaq angerlarsimassagaluar- nalu pinngitsoortinniartariaqarpoq, nunamum luni – taamaalillunilu anguniakkani angunngit mi allamut aallassagaanni nammineersinnaa soorlugu. nissaq pingaaruteqarpoq - aatsaallu piareersimasutut misigisimaleraanni aallartariaqarpoq, Angerlarserneq aporfiginagu Lillian Wille Skifte, Qeqertarsuarmi najugaqar- - Ilinnniariarluni aallarniarluni aalajangersima toq oqarpoq. gaanni imminut piumaffigineq pingaartorujus- Lillian Qeqertarsuup Atuarfiani 2005-imi 11. a- suuvoq. Nunamut allamut tikissimanngisaan mi atuarpoq, kisiannili namminiilernissaminut nakkamut pigaanni angerlarsernartarpoq, kisi piareersimasutut misigisimannginnami atuar anni angerlarserneq aporfigineqartassanngi neq aallarteqqimmat 11.u-mi atualerpoq. Juli laq, angerlarsernermi qaangiuttuaannarpoq. 2006-imi AFS-erluni aallarpoq qaammatillu qu- Piareersimaffigisassat aamma allat arlaqarput, lit Portugalimiilluni, siullermik illoqarfimmi Tor soorlu angajoqqaat qaqagukkut telefuunikkut Allattoq assiliisorlu/ Tekst og foto: Arne Mølgaard Allattoq assiliisorlu/ Tekst res Vedrasimi qaammat ataaseq kingornatigul- oqaluunneqartassanersut pillugu isumaqati lu angerlarnissami tungaanut Odivelasimiillu- giissuteqarneq, angjoqqaarsianut attaveqarlu- ni. arnissaq, nunami tikitami pissutsinut naleqqus- sarneq minnerunngitsumillu nunami tikitami Aallarnissamut piareersimaneq atuarfissap pitsaasuunissaa qulakkeerneqarta - Siullermik 2005-imi Danmarkimi efterskoler riaqarpoq. nissannut akuerisaagaluarpunga AFS-erniarlu ngalu qinnuteqaraluarlunga. Efterskolernissan - Odivelasimut tikikkama piffissaq sivisooq atu- nut akuerisaagaluarpunga, kisianni taamanik anngilanga sivisuumik atuarfissannik ujaasiun- kut angajoqqaama qimannissaannut piareersi- neqaqqaarama, taamaattumillu portugalimiutut masimasutut misigisimannginnama 11. klasse iluamik ilikkanngilanga. Taamaammat nunamut uteqqippara, aallarnissannut ukioq ataaseq pia allamut aallannginnermi pingaarnerpaavoq su reersaqqaarniarlunga. Lillian peqqissiminngi- na tamarmi iluamik piareersarluarsimanissaa, laq ukioq ataaseq aallarnissani kinguartissima- ilinniartitsisut angajoqqaallu peqatigalugit.

19-årige Lillian Skifte, var i Portugal i ét år gennem AFS i 2006. Hun mener, at det at føle sig helt klar er det vigtigste er at rejse, når man skal på uddannelse

- Der er stor risiko for, at man rejser hjem i utide, mark og havde samtidig søgt til AFS i 2005. Der er også flere ting man skal forberede før hvis man ikke er klar til at forlade familien. Man Men jeg følte ikke, at jeg var klar til at forlade man rejser. Man skal blandt andet aftale tid- skal jo helst undgå at rejse hjem før tid. Det er mine forældre. Jeg tog derfor 11. klasse om spunkter, hvornår man skal tale med sine for meget vigtigt, at man er selvstændig når man igen for at bruge et år til at forberede mig til rej ældre i telefonen og have et godt forhold til skal rejse alene til udlandet. Man skal derfor fø sen. Lillian har dog ikke fortrudt, at hun har ud- sine plejeforældre. Man skal også kunne le at man er helt klar til at rejse, mener Lillian. skudt sin rejse i et helt år. Hun er nemlig over- tilpasse sig til de nye forhold i det land man Lillian gik i 11.a i Qeqertarsuup Atuarfia i 2005, bevidst om, at hun ville have rejst hjem før tid kommer til og man skal have mindst sørget for, men hun var ikke klar til at forlade sine foræl og dermed ikke opnå sine målsætninger. at man har valgt en god skole. dre. Hun startede derfor i 11.u da skolen starte - Jeg var ikke skole i lang tid efter jeg var an- de igen samme år. Hun tog derefter AFS i juli Hjemve skal ikke være en forhindring kommet til Odevilas, da arrangørrene brugte 2006 og var i Portugal i ti måneder – først i byen - Det er meget vigtigt, at man stiller krav til sig lang tid til at finde en skole til mig. Jeg har der- Torres Verdas i en måned og senere i Odevilas, selv hvis man har taget en beslutning om, at for næsten ikke lært det portugisiske sprog. Det indtil hun tog tilbage til Grønland. tage til udlandet for at gå i skole. Man får er derfor vigtigst, at alting er godt arrangeret hjemve når man ankommer til et fremmed land, før man rejser og det skal ske i samarbejde med Forberedelse til rejsen men hjemve skal ikke være en forhindring. forældre og lærere. - Jeg blev ellers optaget på efterskole i Dan- Hjemve går jo altid over.

MEEQQAT INUUSUTTULLU OQARASUAATAA KISIMIINNGILATIT Sisimiut TUSAANNGA Ilulissat Ammasarpoq 19.00 – 21.00 86 57 55 94 44 50 * 56 74 14 Ullut tamaasa ukioq naallugu Suliffiup avataatigut Ulluinnarni ammasarpoq nal. 16-8 Åbningstid kl. 19.00 – 21.00 Efter arbejdstid Weekendini tall. nal. 16 – ataa. nal. 8 Hverdag året rundt Åbent hverdag kl. 16-8 Weekender åbent fre. kl. 16 til man. kl. 8 INUUSUTTUT AKISUNNERAT KISIMIINNGILATIT Nuuk Apeqqutit akissutaallu 32 41 44 * 32 41 48 Nittartagaq / Hjemmeside Ulloq unnuarlu * Hele døgnet www.inuusuttutakisunnerat.gl