Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Verdensbanken er blevet stueren

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] FRIT SYDSUDAN? STUEREN VERDENSBANK

Kort efter nytår stemmer sydsuda- På 10 år er de folkelige protester mod neserne om selvstændighed. Men Verdensbanken reduceret til næsten vil Sudans regering og verdens- ingenting. Reportage fra bankens samfundet anerkende resultatet? årsmøde i Washington. Side 12-13 Side 14-16

Oktober/november nr. 6/2010

NYHEDER OG DEBAT OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE

TEMA: DANMARK RUNDT

Peter Balslev, pensioneret læge fra Hjørring, har over årene sendt syv containere med hospitalsudstyr af sted til byen Mugumu i Tanzania. Mød Balslev, randrusianske kommunalpolitikere, dedikerede gymnasieelever, herboende afrikanere og genbrugsentusiaster i alle aldre, når Udvikling rejser landet tyndt i jagten på u-lands- engagementet anno 2010.

Side 6-11 SIDE 2 AKTUELT NR. 06/2010

SEPTEMBER-MØDET I DANIDAS STYRELSE

     # '  (  M )  # *+  ,    - NY VEJ HOLDT I # !   ,./- #  01 2 01 ,0  1$$- # 0  3 4 5  0'56 FEM ÅR 7 '  ) ' ,8+**- speditøren, men meget skidt for vejen, der Kystvejen Denmark Road i det kun er konstrueret til at kunne modstå et vist sydlige Ghana blev konstrueret akseltryk.   til at holde i 15 år. Blot fem år Op på vægten – og af med læsset efter indvielsen er der så store Det var så den nedslående del af historien. M         skader på vejen, at Danida må Den positive er, at piben nu får en anden lyd. hoste op med yderligere 130 Ghana og dets fransktalende nabolande i Den Vestafrikanske Økonomiske Union har nu          millioner kroner. indgået en aftale om at etablere kontrolposter,       <       hvor lastbilerne skal vejes, inden de ruller ind           =     Af Stefan Kati´c på den nye vej. Er der overlæs, tvinges chauf-     =       M            =   føren til at pille de ekstra kilo af. Danmark har ”Yasir starter motoren, og vogntoget rykker sig stillet dette som krav til den ghanesiske rege-    !  = langsomt i gang. Vi ruller tungt ned ad den ring for at medfinansiere reparationen af den       < kaktuskantede indkørsel og ud gennem jern- næsten nye vej. Et krav, som også andre dono-   " <      porten i det første tusmørke. Sættevognen har rer nu er begyndt at stille i deres vejprojekter.     <   # overlast. Fire aksler lader de værdifulde dæk Ghana betaler selv resten af udgifterne, som         kværne mod gruset, indtil Yasir fører rattet beløber sig til minimum 20 procent af Dan-  <           rundt i en glidende bevægelse, og lastvognstoget marks bidrag, og lover højt og helligt, at nu          drejer midt ud på Kilimanjaro Roads hullede skal overlæsproblemet tackles.           asfalt.” (Fra fortællingen ’Ramadan ekspres’ i Formanden for styrelsen rundede af med      $    Jakob Ejersbos ’Revolution’.) ordene ’en sag, man kan lære af, så man kan  Den afdøde forfatter Jakob Ejersbos beret- undgå gentagelser’. Ikke alle medlemmer af -     %%%    ning om de overlæssede lastbiler på Tanzanias styrelsen var nu overbevist om, at problemet landeveje kunne have været et glimrende op- blot er løst med vægtkontrollen. Men ingen læg til Danida-styrelsens møde i september. tvivl om, at det er et rigtigt skridt på vejen.            Et af punkterne på dagsordenen var en bevil- ling til udbedring af en kystvej i det sydlige Ghana. Der lød bemærkninger omkring mø- debordet som ’træls’, ’en kun fem år gammel Stefan Kati´c er redaktør for Udvikling. hvid elefant’ og ’en sag, der opfylder alle folks fordomme om u-landsbistand!’ Bemærknin- ger, som viser, at veje i Afrika er et vanskeligt STYRELSEN TILTRÅDTE BLANDT Udgives af Danida, Udenrigsministeriet ANDET DISSE BEVILLINGER PÅ SIT MØDE I felt. Men også et uhyre betydningsfuldt, for Asiatisk Plads 2, 1448 København K SEPTEMBER: gode veje er forudsætningen for en masse an- Telefon 3392 0000, fax 3392 0710 dre aktiviteter. GEF: 5. genopfyldning af Den Globale Miljøfa- 36. årgang. Udkommer otte gange om året. Trykoplag: 10.200 Sagen er kort fortalt, at Danida har finan- cilitet – 400 mio. kr. ISBN nr. 978-87-7087-464-9 (print) sieret renoveringen af de 30 kilometer hoved- Bangladesh: Sektorprogramstøtte til vand og ISBN nr. 978-87-7087-465-6 (elektr.) sanitet – 200 mio. kr. vej mellem Takoradi og Agona, en vigtig ISSN nr. 0106-0570 Bangladesh: Menneskerettigheder og god strækning for eksport fra Ghana og det øvrige regeringsførelse, fase III – 190 mio. kr. Abonnement Vestafrika. Prisen var 190 millioner kroner, og Bolivia: Støtte til landbrugs- og produktivsek- Udebliver avisen eller har du adresseændringer eller til- eller framelding af vejen var bygget til at holde i 15 år. Den stod torprogram – 170 mio. kr. Bolivia: Støtte til uddannelsessektorprogram abonnement (gratis): www.udvikling.dk eller kontakt Rosendahls-Schultz Distribution færdig i 2002, men allerede fem år efter havde – 115 mio. kr. på telefon 4322 7300, distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk. vejen store skader. Nu beder Ghanas regering Ghana: Udbedring af hovedvejen mellem om yderligere 130 millioner kroner til en ud- Redaktion Takoradi og Agona – 130 mio. kr. bedring af vejen. Den kaldes også for Den- Vietnam: Udfasning af erhvervssektorprogram [email protected] mark Road – ’så vi hænger på den’, som am- – 123 mio. kr. Redaktør: Stefan Katic ´ (sk) 3392 0709 bassadøren, ikke uden galgenhumor, tilføjede Vietnam: Støtte til kulturprogram – 15 mio. kr. Journalist: Mads Rasmussen Mariegaard (mm) 3392 0052 Vietnam: Støtte til fremme af seksuel og re- fra Accra. Journalistpraktikant: Gerd Kieffer-Døssing (gk) 3392 0078 produktiv sundhed (Ipas og AMREF) – 85 mio. kr. Ansvarshavende iflg. Medieansvarsloven: Chefkonsulent Jesper Fersløv Andersen (PRS) Akseltryksproblematikken Somalia: Støtte til TFG, IGAD og FN’s fælles Korrektur: Flemming Axmark Hvem har ansvaret? Og hvad var årsagen? En program – 35 mio. kr. Redaktionen afsluttet den 14. oktober 2010. undersøgelse blev gennemført i 2008, men Sydafrika: Støtte til syv ’tænketanke’ – 30 mio. kr. Annoncesalg og markedsføring: uden at nå frem til klare konklusioner. Kam- Sydafrika: Støtte til tekniske uddannelser, Sara Leth, [email protected], 2621 2249 meradvokaten (statens advokat) frarådede herunder studievejledning – 20 mio. kr. derfor et sagsanlæg mod entreprenøren. Sydøstasien: Mekong River Commission Tryk Hovedårsagen til, at Denmark Road (fiskeriprogram) – 25 mio. kr. Skive Folkeblad. Tryk på 70 gr. papir (Soporcel Premium Offset), som er smuldrer, er trykket fra de mange lastbiler svanemærket og FSC-godkendt for bæredygtig skovdrift og miljø. med heftigt overlæs – som i Ejersbos beskri- Layout: Og Jensen velse. Der blev derfor hyppigt refereret til DANIDAS STYRELSE www.udvikling.dk ’akseltryksproblematikken’, som det entydigt Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, . Her findes blandt andet tidligere numre, artikelbibliotek, blogs og som er rådgivende organ for udviklingsministeren, link til Udviklings Facebook-side. største enkeltproblem inden for transport i drøfter og indstiller nye programmer, strategier og Afrika. handlingsplaner. Tidligere numre på tryk kan rekvireres fra www.danida-publikationer.dk Resumé af styrelsens møder og dagsorden for næ- Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Forklaring følger: ste møde kan ses på: Lastbilerne læsses til det yderste for at få en www.um.dk/da/menu/udviklingspolitik/omdanida/or- ganisation/styrelsen Forsidefoto: Peter Kristensen. så høj fortjeneste som muligt pr. tur. Godt for NR. 06/2010AKTUELT SIDE 3

JO FLERE DØDE, JO MERE HJÆLP GIVER VI

ner mennesker lige nu er berørt af somme- dier (se boks), der tilsammen har sendt 14 eneste, hun kunne se, et par trækroner, der Antallet af døde er afgørende rens voldsomme oversvømmelser, er giver- reportere ud for at dække jordskælvet i Haiti akkurat ragede op over vandet. for viljen til at yde nødhjælp. glæden markant mindre. mod blot fem i Pakistan. – Det er svært at kommunikere katastro- Når en katastrofe indtræffer, udsteder FN Det samme billede gør sig gældende i en fens alvor. Det er så omfangsrigt, det her. Man Det er den barske virkelighed, en appel på det beløb, organisationen forven- søgning på Infomedia, en artikeldatabase, der forstår ikke, at det ikke kun drejer sig om de flere end 20 millioner pakista- ter at skulle bruge til nødhjælp og genopbyg- dækker hele Danmark, hvor kombinationen par landsbyer, man ser på billeder – men i tu- nere må sande. Verdenssamfun- ning. I gennemsnit var 2010-appellerne halv- ’Haiti/jordskælv’ i perioden fra katastrofen sindvis af landsbyer, siger Birgitte Ebbesen. det har kun doneret 34 procent vejs inde i året opfyldt med 48 procent. Mens indtraf og to måneder frem gav 7.033 hits, Haiti topper listen med en dækning på 70 mens en lignende søgning på ’Pakistan/over- Uventede katastrofer giver af det beløb, FN har bedt om til procent, ligger Pakistan næstsidst. Her er kun svømmelse’ blot gav 277 hits. opmærksomhed Pakistan. 34 procent af beløbet doneret. Birgitte Ebbesen, katastrofechef i Dansk Hvis en katastrofe opstår pludseligt, vil ver- Røde Kors, var godt klar over, at pressedæk- denssamfundets interesse automatisk være Ikke nok døde ningen var langt større i Haiti. Alligevel cho- større og reaktionen hurtigere. Det gjaldt Af Gerd Kieffer-Døssing En af grundene er, at den såkaldte CNN-ef- kerer tallene hende. både da tsunamien ramte Asien i december fekt har været stort set fraværende i Pakistan. – Det er jo helt utroligt, siger hun. 2004, og da jordskælvet rystede Haiti i januar Jordskælvet, der ramte Haiti 12. januar i år, Mens pressen var talstærkt til stede i Haiti, Michael Andersen, der er fuldmægtig i i år. Når en uventet katastrofe på den måde fik verdenssamfundet til at sende millionvis har fremmødet været mindre i Pakistan. Det Udenrigsministeriets kontor for humanitær ændrer alt fra den ene dag til den anden, vir- af dollars af sted til de nødstedte og efterladte. fremgår af en rundspørge, Udvikling har fore- bistand, mener, at tallene afspejler en afgø- ker det stærkere på folk end de længereva- Men når det gælder Pakistan, hvor 22 millio- taget blandt seks danske landsdækkende me- rende forskel på katastroferne i de to lande – rende katastrofer, der opbygges og eskalerer antallet af døde. Oversvømmelserne i Paki- over tid. Som oversvømmelser og hungers- stan har simpelthen ikke kostet nok menne- nød. skeliv til, at pressen for alvor har fokuseret på – Uventede og voldsomme katastrofer STATUS FOR FN’S APPELLER – PR. 12. OKTOBER 2010 Kilde: ReliefWeb, der hører under FN’s Organisation for Humanitære Anliggender (UNOCHA). katastrofen. trækker altid opmærksomhed. De lang- – Pressen har en tendens til at fokusere me- somme katastrofer er langt sværere at for- Foto: Yuan Man/Xinhua Press/Corbis/Polfoto PAKISTAN get på dødstallet – på den måde appellerer midle, siger Birgitte Ebbesen. man til læsernes sympati. Folk tager lidt let- – Hastighed spiller en afgørende rolle. Appel: 2,0 milliarder dollars tere på det, når det som i Pakistan drejer sig om 22 millioner påvirkede, men ’kun’ 1.700 Modtaget støtte: 0,7 milliarder dollars døde, siger han. Gerd Kieffer-Døssing er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. Dækning: 34 procent Krise og timing At FN’s indsamling til Pakistan halter, skyldes ifølge Michael Andersen også, at pengekassen er tom. Rundspørgen omfattede følgende medier: DR, – Europa er ramt af en økonomisk afmat- TV 2, Politiken, Berlingske Tidende, dagbladet ning. Der er simpelthen ikke penge. Fi- Information og Morgenavisen Jyllands-Posten. nanskrisen trykker, og det bliver en svær tid for nye katastrofer de kommende år. Der skal jo spares alle steder, siger han KATASTROFERNE I TAL Et andet vigtigt aspekt er katastrofens ti- ming. Verdenssamfundets svar på en kata- Haiti Antal døde: Cirka 223.000 strofe afhænger i høj grad af det globale kata- Antal sårede: Cirka 300.000 strofebillede på det pågældende tidspunkt. Antal totalt ødelagte eller skadede hjem: – Det er længe siden, at vi har haft to så Cirka 293.000 Næsten 3,5 millioner oplevede stærke eller

Foto: Aaron Favila/AFP/Polfoto store katastrofer som Haiti og Pakistan inden HAITI for det samme år. Normalt går mellem 10 og ekstreme rystelser, da jordskælvet ramte. 20 procent af Danmarks humanitære budget Appel: 1,49 milliarder dollars Pakistan til katastrofer, men i år har vi allerede nu i ok- Antal døde: Cirka 1.700 tober brugt over 50 procent. Det er historisk Antal totalt ødelagte eller skadede hjem: Modtaget støtte: 1,04 milliarder dollars højt, siger Michael Andersen. Cirka 1,8 millioner Også Birgitte Ebbesen mener, at det gene- Man vurderer, at omkring 22 millioner er påvirkede af oversvømmelserne. Dækning: 70 procent relle katastrofebillede har spillet en afgørende rolle for nødhjælpen. Hun fortæller, at Røde Kilde: UN Office of the Special Envoy for Haiti Kors i år har manglet hjælpearbejdere. Haiti og ReliefWeb. har slugt enorme ressourcer, og den ekstra hjælp, Røde Kors normalt sætter ind ved store katastrofer, har de simpelthen ikke haft mu- lighed for at sende til Pakistan. 118 MIL. KRONER FRA – Vi har manglet personel. 2010 har været DANMARK det vildeste år katastrofemæssigt, fastslår Bir- Danmarks samlede donation til Pakistan var gitte Ebbesen. pr. 12. oktober 2010 cirka 117,5 millioner I slutningen af september besøgte Birgitte kroner (22,2 millioner dollars). Heraf gik de Ebbesen Pakistan. Under besøget fløj hun 42,9 millioner kroner (8,1 millioner dollars) over et vandområde i helikopter og fik at vide, gennem FN-systemet. at der lå en landsby nedenunder – blot var det SIDE 4 AKTUELT NR. 06/2010 c Foto: Udvikling/Stefan Kati´ Foto:

Danmark har taget DAC’s anbefaling om øget fokus på skrøbelige stater til sig, siger Karen Jørgensen, leder af det DAC-evalueringsteam, som for nylig besøgte København. DANSK BISTAND TIL INTERNATIONAL EKSAMEN

– Hvor meget betyder den endelige rapport Da ’bistandsdommerne’ kom til for det evaluerede land? byen. Hvert femte år bliver 24 – En af styrkerne er, at rapporten er en del af verdens førende donorer af en kontekst. Den står ikke alene og læner vurderet og evalueret på deres sig ofte op ad de initiativer, der er gang i. Her kan den så enten være et skub fremad for udviklingspolitik. Nu er turen nogle projekter eller foreslå revurderinger af kommet til Danmark. andre. Men det er opmuntrende at se, at politikere Af Gerd Kieffer-Døssing lægger stor vægt på rapporten. Da Danmark sidst blev evalueret i 2007, var en af anbefa- Et hold fra OECD’s udviklingskomité DAC lingerne blandt andet at øge risikovillighe- (se boks) i Paris har netop besøgt København den, altså ikke kun at fokusere på bistand til for at evaluere dansk udviklingspolitik. Hol- de ’sikre’ u-lande. Og det må man sige, at dets chef hedder Karen Jørgensen, og hende Danmark har taget til sig i forhold til den nye mødte Udvikling. strategi for dansk udviklingspolitik. – Et af de afgørende punkter ved OECD’s evalueringer er det såkaldte peer review, hvilket betyder, at det ikke kun er DAC’s sekretariat, der laver evalueringen, men at der også delta- ger en eksaminator fra to andre DAC-lande SÅDAN EVALUERES (Luxembourg og New Zealand, red.). Hvad er U-LANDSBISTAND fordelen ved det? DAC: The Development Assistance Committee – Gennem peer reviews kan landene lære er OECD’s udviklingskomité. DAC er et interna- noget af hinandens programmer og metoder tionalt forum, hvor donorlande og multilaterale til at håndtere udviklingsbistand. Samtidig organisationer arbejder for at koordinere kam- kan de også sikre, at det ikke bare er tom snak pen mod fattigdommen i u-landene. DAC har – at der faktisk sker noget. På den måde er 24 medlemmer. OECD: Organisation for Economic Cooperation selve processen og dialogen vigtigere for både and Development. OECD har 33 medlems- donorlandet og eksaminatorerne end den en- lande. The Nordic Climate Facility delige rapport. – Hvilke ting vurderer I efter? Proces. DAC’s evalueringer strækker sig over Launches – Vi kigger på en række forskellige ting. en længere periode og inkluderer både et be- søg i det pågældende land samt i et modta- New Call for Proposals Hvordan er den overordnede strategi, og gerland – i Danmarks tilfælde Mali. Efterføl- samtænker landet udviklingspolitikken i for- gende udarbejdes en rapport, som donorlan- hold til andre politikker? Hvordan fungerer det får mulighed for at kommentere på, inden The Nordic Climate Facility (NCF), financed by the Nordic Development Fund and implemented jointly with the Nordic Environment Finance organisationen, både lavpraktisk, men også i den fremlægges og diskuteres på et peer re- Corporation, promotes technology and know-how partnerships on forhold til, om man faktisk leverer den poli- view-møde. Den danske rapport præsenteres i Paris 30. marts 2011. climate change. NCF now launches a new Call for Proposals which tik, der er blevet lovet? Så kigger vi også på can be submitted to NCF for funding latest by 14 January 2011. landets opfyldelse af nogle overordnede in- Formål. En DAC-evaluering har tre hovedfor- There are two specific themes for the Call: Urban Adaptation to ternationale krav og mål, som kravene til ef- mål: Climate Change and Renewable Energy. Eligible organisations, fektivisering og ejerskab. At overvåge medlemmernes udviklingspolitik companies and authorities in Nordic countries which have established – Hvordan sikrer I, at rapporten bliver tro- og vurdere deres fremskridt i forhold til cooperation with a partner in an eligible low-income country can både DAC’s anbefalinger og retningslinjer og apply for support from NCF. værdig? i forhold til de internationale målsætninger. – Under en evaluering snakker vi med rig- At landene kan tage ved lære af hinanden For detailed instructions and information please visit the web pages: tig mange mennesker. I forbindelse med den og blive inspireret af andre måder at føre danske evaluering taler vi ikke kun med folk udviklingspolitik på. fra Udenrigsministeriet, men også med folk At identificere hvad god praksis er og fremme den indbyrdes koordination landene fra andre ministerier, ngo’er, folketingspoliti- imellem. www.ndf.fi www.nefco.org kere, rigsrevisionen, medierne og forskere. NR. 06/2010AKTUELT SIDE 5

FØRSTE KULD EU-AMBASSADØRER UDNÆVNT

andre medlemslande selvfølgelig også. Ande- Jeppe Tranholm-Mikkelsen vil heller ikke Catherine Ashton har sat navn len afspejler, hvor stor en del af EU hvert en- vurdere de enkelte udnævnte, herunder de – heraf ét dansk – på 28 nye kelt land udgør. Så vi kan gøre os forhåbnin- seks, der skal sendes til Danidas partnerlande ger om op mod to procent af de 400 ansatte, Afghanistan, Bangladesh, Mozambique, Paki- ambassadører til EU’s nye der på sigt skal komme fra medlemslandene. I stan, Uganda og Zambia. fælles udenrigstjeneste. Uden- lyset af de foreløbige udnævnelser, må vi der- – Men mit generelle indtryk af de forelø- rigsministeriet er ’rimeligt for konstatere, at det går meget godt, da en af bige udnævnelser er, at der er tale om ganske tilfreds’, ngo’er mindre begej- de 13 ambassadører, der er hentet fra med- velkvalificerede folk, hvilket lover godt for lemslandene, er dansker, siger den danske fortsættelsen. Generelt er det meget vigtigt at strede. EU-ambassadør. have de rigtige folk på posterne, da det bliver De resterende 15 udnævnte er hentet i EU- meget op til de enkelte personer at skabe Den Af Kalika Bro-Jørgensen, Bruxelles institutionerne. Fælles Udenrigstjeneste, siger Jeppe Tran- – Vi er glade for at have en dansker ud- holm-Mikkelsen og afviser at uddybe, hvilke EU’s udenrigschef Catherine Ashton skrev et nævnt, og for at vi havde to yderligere til sam- nærmere konsekvenser, han forestiller sig, lille stykke Europa-historie, da hun i septem- tale hos Catherine Ashton, som klarede sig udnævnelserne kan få for Danidas udvik- ber udnævnte 28 nye EU-ambassadører. godt, og vi håber vil søge igen, siger Jeppe lingssamarbejde. Blandt de 28 (se navnelisten side 27, red.) er Tranholm-Mikkelsen. en enkelt dansker. Det er Peter Moesgaard Sø- Der kommer nemlig flere chancer for dan- Medlemslandene mister magt Det blev til en enkelt dansk udnævnelse, da 28 rensen, Javier Solanas personlige udsending i ske kandidater. De 28 nye udnævnelser er blot Det vil sekretariatsleder Morten Emil Hansen nye EU-ambassadører blev udpeget. Peter M. Sø- Serbien, som er udpeget til posten som EU- den første runde ambassadørudnævnelser – fra Concord Danmark, de danske udviklings- rensen, tidligere personlig udsending for EU’s uden- rigsrepræsentant Javier Solana i Serbien, bliver ambassadør i Makedonien (se artikel t.h.). flere vil komme til. Hertil kommer et antal ngo’ers EU-paraplyorganisation, derimod EU-ambassadør i den tidligere jugoslaviske republik Dermed kommer der nu en dansker på en menige medarbejdere, der skal hyres til uden- gerne. Makedonien. Foto: Henning Bagger/Scanpix. vigtig, udenrigspolitisk post i EU. rigstjenesten. Han vurderer, at de nye EU-ambassadører Højest placerede dansker i EU’s udenrigs- vil ønske at sidde for bordenden i vigtige for- tjeneste er i øjeblikket tidligere EU-ambassa- Hjælp til danske kandidater handlinger, hvorfor medlemslandene må ind- dør Poul Skytte Christoffersen, der fungerer Jeppe Tranholm-Mikkelsen mener, Catherine stille sig på mindre indflydelse. EU’S DANSKE som personlig rådgiver for Catherine Ashton. Ashton har ret i, at hvert enkelt medlemsland – Jeg tror, at det bliver vanskeligere for FØRSTEMAND – Jeg har konsekvent bedt medlemsstaterne først om tre til fire år – når der er udnævnt Udenrigsministeriet og de danske ngo’er at og EU-institutionerne om at stille med de flere end de 28 – kan se på sin andel i Den kæmpe for danske synspunkter og mærkesa- I MAKEDONIEN klogeste og bedste, Europa har at byde på, og Fælles Udenrigstjeneste og derudfra vurdere ger. Det kræver en særlig dansk kompetence jeg håber, at dette fortsat vil være tilfældet, sin succes. og ressourcebase, hvis vi skal kunne sætte en Peter Sørensen har solid mens vi opbygger EU’s nye fælles udenrigstje- – Vores videre strategi er for det første at dansk dagsorden. Derfor må vi prioritere EU neste (også kendt som FUT’en, red.), sagde sikre, at flest mulige kvalificerede danske kan- samarbejdet langt højere end i dag, hvis vi vil Balkan-erfaring med i sit Catherine Ashton om sine udnævnelser. didater søger de opslåede stillinger. For det have indflydelse på fremtidens udviklingsbi- flyttelæs til Skopje. Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles, andet hjælper vi dem med at forberede sig til stand, siger Morten Emil Hansen. Jeppe Tranholm-Mikkelsen, synes da også, det komplekse forløb af tests og samtaler. Og Peter M. Sørensen, 43, overtager den ny- der er grund til at være rimelig tilfreds med for det tredje lægger vi et godt ord ind for Læs mere om om EU’s fælles udenrigstjeneste i oprettede post som EU-ambassadør i resultatet af første runde af ambassadørkaba- kandidater, hvor vi skønner, det gør en for- Udvikling 04/2010, side 6-9. Skopje i den ex-jugoslaviske republik len. skel, siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der Makedonien. Han får ikke langt at køre – Generelt arbejder vi på at få flest mulige ikke ønsker at oplyse, hvilke specifikke poster Kalika Bro-Jørgensen er freelancejournalist – helt præcist 429 kilometer – fra den nu- danskere med i den nye tjeneste. Det gør alle Danmark lægger billet ind på. bosat i Bruxelles. værende bopæl i Beograd, Serbien. Peter M. Sørensen er den første dan- sker, som får en ambassadørpost ved ud- nævnelsen af det første kuld ambassadø- rer til EU’s ny, fælles udenrigstjeneste. Siden starten af 2006 har han været bosat i Serbiens hovedstad Beograd, hvor han har været personlig udsending for EU’s udenrigsrepræsentant Javier Solana med titlen Liaison Officer for EU’s Råds- sekretariat og Leder af Støttekontoret for Kosovo-statsprocessen. 2000-2006 har Peter M. Sørensen ar- bejdet for FN’s fredsbevarende mission i Kosovo (UNMIK), de sidste fire med an- svar for det internationale arbejde med at opbygge et nyt statsapparat i Kosovo. Under opholdet i Kosovo har Peter M. Sørensen blandt andet arbejdet tæt sam- men med den daværende danske for- svarsminister Hans Hækkerup. Peter M. Sørensen er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har en fortid som kaptajn i Hærens Ingeniørkorps. Han er gift og har to børn. /sk

Nogen danske kandidater derude? EU’s udenrigschef Catherine Ashton på besøg ved grænsen mellem Georgien og Sydossetien, som EU-observatører overvåger. Foto: Vano Shlamov/AFP/Scanpix. SIDE 6 TEMAT NR. 06/2010

PÅ TUR I U-LANDSDANMARK Tekst: Kasper Tveden / Fotos: Peter Kristensen

HJØRRING RANDERS i, hvis de har lyst, siger projektmedarbejder Karen Konnerup, der står for koordinering af MUGUMUS KOMMUNE den mellemfolkelige del. NORDJYSKE MED GLOBALE Godt omdømme Udviklingschef Kim Kofod håber, at samar- VENNER AMBITIONER bejdet vil give randrusianske virksomheder vækstmuligheder på et nyt marked og derved ’Friends of Mugumu’ er en af Dan- Som den første kommune i landet har skabe arbejdspladser. marks mindste ngo’er. Men i Mugumu, Randers forpligtet sig til at gøre en Ifølge udviklingschefen er det dog en lang Tanzania, er de den største. indsats for at opfylde FN’s otte 2015 proces at få virksomheder til at indgå er- Mål. hvervssamarbejde med partnere i Uganda, da Der er ikke noget at tage fejl af. Han er den manges forestilling om Afrika stadig beror på eneste person inden for synsvidde og gammel På vejen til rådhuset passerer vi de karakteri- billeder af børn med store maver og kvinder nok til at være pensioneret, som han fortalte i stiske kupler med dyr og planter fra Jordens med vanddunke på hovedet. telefonen et par dage forinden. I stedet for at regnskove. Randers Regnskov har længe væ- – Jeg ser ikke noget modsætningsforhold i mødes på bopælen i Hjørring har vi aftalt at ret et af byens varemærker, og den globale in- at gøre noget godt for andre, samtidig med mødes i en rundkørsel ved Aalborg Havn. Pe- teresse har spredt sig til den anden side af ga- det forhåbentlig også kommer til at smitte af ter Balslev vil nemlig vise os værkstedet, hvor den, hvor rådhuset ligger. Initiativet ’Randers på os selv i Randers, siger Kim Kofod. senge, kørestole og andet hospitalsudstyr er Millennium’ begyndte for to år siden, da den Dagen efter ventes royalt besøg i byen, hvor ved at blive gjort klar til afsending til Tanza- lokale kaffeimportør Lars Bendix forud for en prins Henrik skal forsøge sig som kaffebræn- nia. tur til Uganda henvendte sig til udviklings- der, men inden da er turen allerede gået vi- Over årene er syv containere sendt af sted chef Kim Kofod i kommunens sekretariat for dere for Udvikling. Next stop Århus. fra Nordjylland, til byen Mugumu i det nord- erhverv og udvikling. lige Tanzania – og yderligere to er på vej i år. Gennem en årrække havde Lars Bendix be- Læs mere på www.millennium.randers.dk Containerne bliver sendt via Mellemfolkeligt søgt Uganda flere gange årligt for at impor- Kim Kofod Samvirkes ordning ’Genbrug til Syd’, som va- tere og udvikle nye kvalitetsbønner til sit kaf- retager fragt og logistik. febrænderi i byen. Kaffebrænderen kunne se For parret Peter Balslev og Kirsten Han- en god idé i, at Randers indgik et samarbejde nemose var det et ophold som u-landsfrivil- med Uganda, og få måneder senere sad de to lige for Mellemfolkeligt Samvirke fra 1986 til herrer i flyet sammen på vej til det østafrikan- 1988, der åbnede deres øjne for byen ske land. Mugumu, som har 10.000 indbyggere. Efter – For mig var det den første rejse syd for hjemkomsten kunne parret ikke lægge ople- Sahara, og jeg blev hurtigt tændt af arbejdet velserne bag sig, og de begyndte at overveje, med, hvordan vi som kommune kunne gøre hvordan de kunne hjælpe byen. en indsats, siger Kim Kofod. På det tidspunkt arbejdede parret som hen- Efter at Kim Kofod kom hjem fra den første holdsvis fødselslæge og sygeplejerske på tur, gik der et par måneder med at lave et op- Hjørring Sygehus, så hospitalet i Mugumu læg til byrådet om et samarbejde med den var et oplagt sted at starte. ugandiske by Mbale. Og i januar 2009 vedtog Via Peter Balslevs kontakter til sygehusvæ- byrådet at gå aktivt ind i initiativet Randers senet og praktiserende læger i landsdelen be- Peter Balslev Millennium. gyndte han at samle hospitalsudstyr sammen i garagen. Garagen blev dog hurtigt fyldt op, har lyst til at tage af sted igen, når de bliver Bred opbakning og i dag bliver tingene opmagasineret på et færdiguddannet, siger Peter Balslev og bliver I oplægget til byrådspolitikerne blev initiati- lager tilknyttet Aalborg Kommune. fulgt op af Kirsten Hannemose: vet delt op i tre dele. En del gik på erhvervs- – Samtidig med at vi sendte de her ting der- – Et andet formål er at ruste dem til at samarbejde, en anden på bysamarbejde og en ned, arrangerede vi også ture for venner og kunne tage sig bedre af syge herhjemme med tredje på mellemfolkeligt samarbejde. familier. Efter turene var der flere, som gerne en anden kulturel baggrund. Især den mellemfolkelige del har fundet ville gøre en ekstra indsats, og dermed var Når parret i begyndelsen af oktober tager fodfæste blandt randrusianerne, hvor eksem- grobunden skabt for foreningen ’Friends of tilbage til Mugumu, er det for at være der i et pelvis 300 af byens dagplejemødre har lavet Mugumu’, fortæller Peter Balslev. halvt år. Endnu har de ikke lagt sig fast på, events med udgangspunkt i børnenes situa- Foreningen tæller i dag 70 medlemmer, hvad de skal foretage sig under opholdet. tion i Uganda. Derudover har flere af byens hvoraf flere er tidligere kollegaer fra hospi- Ifølge parret er det vigtigt, at det ikke er dem, skoler og gymnasier haft Uganda på skoleske- talsgangene på Hjørring Sygehus. der kommer med planerne, men at de lokale maet. Og under den forrige tur til samar- selv melder behov ud. bejdskommunen Mbale medbragte delegati- Planerne stopper ikke Et af ønskerne er at skaffe penge til et køk- onen tegninger og tekster til de ugandiske Containerne med hospitalsudstyr er stadig ken på hospitalet, så det selv kan sørge for skolebørn – og fik en stak med hjem igen til det bærende fundament i foreningen, men si- mad til patienterne. På den måde er patien- skolebørnene i Randers. den har parret også fået etableret et samar- terne ikke afhængige af, at pårørende kom- – Som kommune har vi berøring med rig- bejde mellem sygeplejerskeskolen i Nordjyl- mer med mad til dem. tig mange mennesker fra mange forskellige land og det nordtanzanianske hospital. Indtil Efter et par timer i selskab med det engage- samfundslag, og vi kan derved komme ud til videre har fire hold af to sygeplejersker været rede ægtepar går turen videre sydpå mod nogle grupper, som højst sandsynligt ellers i Mugumu, og det femte hold vil snart også Randers. ikke ville have engageret sig. Hvor folk i hø- krydse Sahara. jere grad selv kommer til ngo’erne, kommer – Håbet er, at de får blod på tanden, så de Læs mere på www.mugumu.dk vi her med en mulighed, som folk kan deltage Hjørring TEMA SIDE 7

RandersR FRA NORDJYLLAND TIL NØRREBRO I KØBENHAVN. Udvikling har været Danmark rundt i jagten på lokalt engagement i ud- Århus vikling og u-lande. Vi mødte en pensioneret læge i HJØRRING, der samler ind til et hospital i Tanzania; RANDERS Kommune, BagsværdBaggsv som har indgået et tæt bysamarbejde med Mbale i Uganda; Projektrådgivningen i ÅRHUS, der rådgiver flere end 250 danske Københavnn ngo’er; U-landsforeningen Diálogos i ODENSE, der uddanner barfodslæger i Bolivia; erhvervsmanden og den afvænnede alko- holiker Preben Hansen i BAGSVÆRD, der har opbygget behandlingshjem for misbrugere i Vietnam; og ghanesisk fødte Happy Odensedense Koffi Djebou, der via fester i KØBENHAVN samler penge ind til sin barndomslandsby i Ghana. Fælles for dem alle er, at det er ønsket om at gøre en forskel, der driver dem.

ÅRHUS ODENSE formand. I Bolivia er den første læge, Diálo- gos i sin tid ansatte, sågar blevet landets vice- sundhedsminister. NGO’ERNES FYNSK STØTTE I Danmark har organisationen haft held PROFESSIONELLE TIL BOLIVIAS med at få danske universitetsstuderende til at beskæftige sig med foreningens arbejde, og PARTNER BARFODSLÆGER den fynske ungdomshøjskole Andebølle har i flere år sendt unge af sted på ophold til pro- Projektrådgivningen vejleder og råd- Overførsel af viden til samarbejdspart- jekterne i Bolivia. Opholdet har været afslut- giver flere end 250 af landets ngo’er nere ude i verden. Det er mantraet for ningen på et uddannelsesforløb om u-lands- med fokus på civilsamfundsopbygning. ngo’en Diálogos. arbejde. – Lige så vigtigt det er, at vi forsøger at være Adressen på Klosterport i det centrale Århus Barfodslæger i Bolivia, en lokalradio i Nepal med til at opbygge lokalsamfund ude i ver- er godt besøgt blandt landets ngo-folk. og et pilotprojekt i Uganda, som skal mindske den, er det, at danske unge kommer ud at se, Efter et par afstikkere rundt blandt de gamle forbruget af pesticider i landbruget. Det er hvordan tingene forholder sig, siger Marie bygninger lykkedes det også Udviklings ud- blot et lille udsnit af de mange projekter, U- Brasholt. sendte at finde frem til Projektrådgivningen. landsforeningen Diálogos har beskæftiget sig Farvel til Odense og Diálogos. Indenfor på kontoret pryder landekort og fo- med gennem årene. Og så er det er på tide for Udvikling at tografier fra det meste af kloden væggene. Diálogos, der har sekretariat på Fyn, blev komme videre til næste kryds på gps’en. Siden 1995 har Projektrådgivningens kon- stiftet som forening i 1993 af en gruppe tidli- sulenter nemlig rådgivet og vejledt større og gere udstationerede u-landsarbejdere, som Læs mere på www.dialogos.dk mindre ngo’er. En medlemsskare, der hen ønskede stadig at have berøring med arbejdet over årene er vokset fra 30 til flere end 250 i felten samtidig med en karriere hjemme i Marie Brasholt danske ngo’er i dag. Danmark hos familien. Ud over at tilbyde rådgivning fik kontoret i Blandt foreningens medlemmer, der er 2002 beføjelser til også at kunne bevilge bi- spredt rundt i landet, finder man en række standskroner direkte til projekter via den så- fagpersoner med længerevarende uddannel- kaldte projektpulje. Puljen er over årene øget ser bag sig. En af dem er formanden Marie til 80 millioner kroner, som kan bevilges til Brasholt, som til daglig er afdelingslæge i partnerskabsaktiviteter og projekter på op til Sundhedsstyrelsen og bor i Kongens Lyngby. tre millioner kroner. For at komme i betragt- ning til bistandskronerne skal projekterne be- På tværs af faggrupper skæftige sig med at styrke civilsamfundet i Ifølge Marie Brasholt, der selv fik interesse for samarbejdslandene. hjælpearbejde under et ophold i Kenya som 18-årig, går de mange forskellige faglige til- Djævlens advokat gange godt i spænd som eksempelvis i et ra- Sekretariatsleder Erik Vithner, som er chef dioprojekt i Nepal. Her har journalister sam- for 14 ansatte, hæfter sig ved, at et stigende men med sundhedspersoner og folk inden for antal danske ngo’er har kastet sig ud i op- uddannelsessektoren opstartet en lokal radio- bygning af civilsamfund rundt omkring i station med fokus på uddannelse og sundhed. verden. Et andet succesfyldt projekt har været op- – Når folk kommer til os med en idé til et lysning om pesticider i landbruget i Bolivia, projekt, lægger vi meget stor vægt på, at det hvor Diálogos har været med til at ændre har forankring både i Danmark og i u-lan- Erik Vithner landmændenes måde at bruge pesticider på. dene. I vurderingen følger vi de retningslinjer, Med udgangspunkt i erfaringerne fra Bolivia som vi er blevet givet, og det betyder selvføl- er næstformanden i Diálagos, Erik Jørs, i gang gelig også, at vi nogle gange må afvise idéer til ske fiskere til at stå sammen imod rovfiskeri med at videreføre resultaterne til andre lande projekter, der er vigtige for folk. fra europæiske trawlere. og har i den forbindelse holdt oplæg rundt i De rammer, Erik Vithner henviser til, er verden. Danidas civilsamfundsstrategi, der fokuserer Berøring med projekterne – På tværs af vores forskellige baggrunde på, at projekterne skal opbygge kapacitet i Fælles for Erik Vithner og de øvrige konsu- arbejder vi alle med det samme mål: At gøre samarbejdslandet ved at overdrage viden. lenter på Projektrådgivningen er, at de alle folk selvstændige og bevidste om, hvordan de Derudover skal den langsigtede effekt sikres tidligere har arbejdet med u-landsarbejde på kan ændre deres egen situation. I stedet for at via eksempelvis fortalervirksomhed, hvor tværs af deres vidt forskellige uddannelses- bygge skoler og hospitaler, som jo også er man øger lokalbefolkningens bevidsthed om mæssige baggrunde. utrolig vigtigt, er vores intension, at hvis vi deres levevilkår og muligheden for at ændre – Vi føler os tæt forbundet med det, der kan ændre den måde, folk tænker på, så vil dem. foregår ude i organisationerne, da vi ofte er i indsatsen være der for evigt, siger Marie Bras- – Når man vælger at gå ud i verden og kontakt med vores medlemmer. Derudover holt. hjælpe andre, så skal man gøre det ydmygt og møder vi også deres samarbejdspartnere, når dygtigt. Man skal vide, hvad man gør og sætte de kommer her på kontoret, eller vi møder De lokale partnere sig grundigt ind i forholdene, siger Erik dem på vores rejser til u-landene. Vi er med i Diálogos’ succes er tæt forbundet med de lo- Vithner. det, der sker, og det er en stor drivkraft for os. kale samarbejdspartneres indsats ude i felten. Et af mange succesrige projekter, Erik Med Århus i bakspejlet går turen videre til Blandt de mange lokale nepalesere og boli- Vithner er stødt på gennem årene, er samar- ngo’en Diálogos, som holder til i Odense. vianere, som Diálogos har uddannet over bejdet med ngo’en Afrika Kontakt og organi- årene, sidder flere i dag på høje poster i sam- sationens arbejde med at mobilisere afrikan- Læs mere på www.prngo.dk fundet som borgmester og bondeforenings- SIDE 8 TEMAT NR. 06/2010

BAGSVÆRD KØBENHAVN byen, føler jeg også et stort ansvar for, at pro- jektet kommer til at køre. Det er blevet lige- som et barn for mig, og jeg tænker hele tiden ERHVERVSMAND FEST MED HAPPY på, hvad jeg kan gøre. Hvis jeg kunne arbejde HJÆLPER FOR EN GOD SAG fuldtids, ville jeg gøre det, men jeg har også to børn at passe og en lejlighed at betale. MISBRUGERE Ghanesisk fødte Happy Koffi Djebou arrangerer fester i København og sen- Grønne i u-landsverden Siden 2004 har erhvervsmanden der overskuddet til Ghana. Inden Happy Koffi Djebou og resten af Glo- Preben Hansen og andre tørlagte alko- bal Faces kaster sig over nye projekter, er det holikere grundlagt to behandlingshjem Cool står han og spejder ud over Skt. Hans vigtigt, at pumpeprojektet kører. Først da vil i Vietnam. Yderligere et er på vej. Torv på Nørrebro. Vi får øje på hinanden og de kunne vise sponsorer og partnere, at de er finder sammen ind til et hjørnebord på en af en organisation med resultater. Godt gemt af vejen i et industrikvarter i Bag- torvets mange caféer for at snakke om fes- – Vi har også tænkt at lave rejser til Ghana, sværd ligger NGO Fontanas lokaler. terne, Afrika og foreningen ’Global Faces’. når vi er kommet længere frem i projektet. Ngo’en, der beskæftiger sig med afvænning Igennem en årrække har 33-årige Happy Men det er så vigtigt, vi får brønden til at køre af ’kemisk afhængige’, sidder i bestyrelses- Koffi Djebou arrangeret fester i det køben- først. møde, som vi kommer ind i det røgfyldte lo- havnske natteliv, og det var netop gennem fe- I kaffekoppen er kun en brun indtørret skal kale. Punktet på dagsorden er tilsyneladende sterne, at idéen til projektet ’Global Faces’ tilbage. På turen gennem ’U-landsdanmark’ for længst nået til ’eventuelt’, så Preben Han- opstod. Projektet blev siden til en forening i har vi kun snittet toppen af isbjerget med seks sen, selv afvænnet alkoholiker, tager Udvik- 2007, og på Facebook har Global Faces flere stop rundt i landet. lings udsendte med ind på sit kontor til en end 2.300 medlemmer. Hovedparten er i Nok er der store forskelle i måde og meto- snak om foreningens arbejde. 20’erne og 30’erne. der, når folk udfolder deres u-landsengage- For den 59-årige stifter er etableringen af – Pludseligt havde jeg alle de her stamgæs- ment. Men ønsket om at gøre en forskel er de behandlingscentrene i Vietnam første gang, at ter tilknyttet mine fester, og så kom idéen om fælles om. en arbejdsopgaves succes ikke måles i kroner at give overskuddet videre til hjælpearbejde og øre. Her drejer det sig om at komme til- ganske naturligt, fortæller han. Læs mere på www.globalfaces.net bage til samfundet med klare øjne og rank Missionen var klar fra starten. Gennem fes- ryg. terne i Danmark skal foreningen finansiere – Arbejdet i NGO Fontana har intet med projekter ude i verden. Den unge forenings Happy Koffi Djebou business at gøre. Vi gør det udelukkende, fordi første projekt foregår i Happy Koffi Djebous vi selv har været igennem et behandlingsfor- hjemland, Ghana, nærmere bestemt lands- løb og ønsker at give de erfaringer videre til byen Adrakpo. Her boede han frem til 1990, misbrugere i andre lande, hvor der ikke er de da han kom til Danmark med sin mor og to samme behandlingsmuligheder som her- søskende. hjemme. Vi er alle levende eksempler på, at det har kunnet lade sig gøre at komme ud på Ringe i vandet den anden side, siger han. Efter at have været på besøg i Adrakpo stod det hurtigt klart for Happy Koffi Djebou og Døre på klem Preben Hansen resten af foreningen, at landsbyens største øn- Selv om indsatsen for de vietnamesiske mis- ske er en brønd. Dels så kvinderne ikke læn- brugere ikke er business as usual, kommer gere skal gå mange kilometer dagligt efter de Preben Hansens mange år som erhvervsmand Fontanas centre. Indtil videre er godt 500 blev livsvigtige dråber, men også så landsbyen på ham til gode. Hans karriere begyndte tilbage i behandlet. langt sigt bedre selv kan dyrke jorden og 1972, hvor han i en alder af 21 år startede som Cirka to ud af tre alkoholikere, som er ble- brødføde sig. selvstændig vinhandler. Efter 10 år i vinbran- vet behandlet på centrene, har sat flasken fra – Jeg har på egen krop oplevet, hvordan det chen skulle der ske noget nyt, og Preben Han- sig. Blandt misbrugere af hårde stoffer er suc- er at være sulten. Hvordan det er at sidde i sen begyndte at sælge forskellige fødevarer cesraten dog betydelig lavere. Preben Hansen skolen på tom mave og ikke kunne lære no- som mægler på verdensmarkedet. Han blev ønsker ikke at offentliggøre centrets egne tal, get, fordi man kun tænker på mad. I et land hurtigt kendt som manden, man ringede til, men fortæller, at resultaterne mere eller min- som Ghana er det kun de rige børn, der bliver når leverancer skulle sendes til ufremkomme- dre svarer til tallene for danske centre, hvor klogere, for de har mad nok, siger han. lige destinationer rundt om i verden. man bruger samme behandlingsmetoder. Endnu er landsbyens ønske ikke gået i op- Siden 1998 har Preben Hansen opholdt sig Med årene er flere af de afvænnede vietna- fyldelse, da Global Faces stadig mangler en periodevis i Vietnam, som han kom til invite- mesiske misbrugere også selv trådt i karakter stor del af de 17.000 euro, en soldreven ret gennem Danidas privatsektorprogram. som behandlere og fører dermed arbejdet vi- pumpe koster. Resten af året bor han i Hellerup. dere. Det skyldes ifølge Happy Koffi Djebou fi- – Jeg har nydt rigtig godt af at have en er- – Det er de menneskelige egenskaber, der nanskrisen, der har gjort festerne mindre ind- hvervsmæssig baggrund og kontakter gen- betyder noget. Og så er det selvfølgelig vigtigt, bringende. nem mange år i Vietnam. Det kan jeg bruge at man har været igennem turen, så man ved, – Folk tænker meget mere på deres penge til at åbne nogle døre, som projekter af denne hvad det handler om. end tidligere, så de er begyndt at drikke mere art sjældent kunne have åbnet selv. Næste dag venter en lang rejse tilbage til hjemmefra. Vietnam for Preben Hansen. For Udviklings Foreningen overvejer derfor nu at opfordre Næste generation behandlere udsendte fortsætter Danmarksturen til Kø- de 2.300 medlemmer på Facebook til at give I et land med fire-fem millioner alkoholikere benhavn. et symbolsk beløb, og de er også gået på udkig og op mod 300.000 stofmisbrugere er der kø efter en fundraiser. for at komme gennem behandlingen på NGO Læs mere på www.ngofontana.org – I og med at jeg kender mange folk i lands- NR. 06/2010TEMAT SIDE 9

Under mottoet ’mindre mormor, mere genbrug’ åbnede Folkekirkens Nødhjælp i 2009 Gemmeren på Nørrebro, der er lavet af unge – til unge. Foto: Folkekirkens Nød- hjælp.

Danmarks første genbrugsbutik åbnede i Århus i 1972 efter britisk forbillede. Bag initiativet stod præsten Herluf Andersen. Foto: Privatfoto.

år Gemmeren på Nørrebro, der er lavet af unge til unge. Butikken lever under mottoet ’mindre mormor, mere genbrug’ og ligner foreløbig en succes, fortæller Rikke Hovgaard Lorentzen. I Gammel Munkegade i Århus holder Her- luf Andersen og hans frivillige fast i den gam- meldags stil. Hylderne er stadig af genbrugs- træ og vareudbuddet i den klassiske ende med kassettebånd, herreunderbukser og møn- strede slips fra en svunden tid. – Det kan kunderne bedst lide. De bryder STORE SUMMER GEMT sig ikke om den moderne storcenterstil, me- ner Herluf Andersen. Blomsterne på facaden udenfor er dog ble- vet malet over, og i foråret brugte butikkens I SKROT OG AFLAGT TØJ frivillige en række lørdage og 5.000 kroner på også at fikse det indvendige lidt op. – Nu er her meget mere luft og plads. Og lille butik, der siden er vokset og blevet til af genbrug hos Folkekirkens Nødhjælp. Hun det er stadig hjemmelavet alt sammen, siger flere. oplyser, at de frivillige i organisationens 126 Herluf Andersen. Der er penge i skidtet: Tusindvis Herluf Andersen og hans sognebørn be- butikker sidste år tjente 16 millioner kroner af danskere arbejder frivilligt i sluttede at donere overskuddet fra butikken på at sælge skrot og aflagt tøj. Hanne Mølby Henriksen er freelancejournalist. en hengemt lugt af mølkugler til Folkekirkens Nødhjælp, og allerede samme – Det er det samme beløb, som vi fik ind på efterår fik de deres første konkurrent, da Kir- vores årlige sogneindsamling, fortæller Rikke og kasserede møbler og tjener kens Korshær åbnede Rodekassen på Frede- Hovgaard Lorentzen. millioner til verdens fattige. riks Allé. I dag findes der flere hundrede genbrugsbu- Også for mænd og unge GENBRUG I TAL tikker i Danmark. Mange af dem donerer de- Bag de store beløb står mange tusinde dan- Dansk Røde Kors har 190 butikker og et over- Af Hanne Mølby Henriksen skere, der gerne arbejder frivilligt i genbru- skud på 23 millioner kroner sidste år. Nogle af gets lidt hengemte lugt af mølkugler og gamle pengene går til projekter i Danmark. Det begyndte i en faldefærdig grønthandel i møbler, når bare de kan hjælpe med at sende Folkekirkens Nødhjælp har 126 butikker og et Århus. Året var 1972. penge til et hospital i Tanzania, børnearbej- overskud på 16 millioner kroner sidste år. Danmission har 84 butikker plus to lysstøbe- Og præsten Herluf Andersen kunne slet dere i Indien eller aidssyge i Cambodja. Der rier, der smelter gamle lysestumper om til nye ikke stå for den idé, han havde samlet op hos Vi kan jo ikke spille golf alle er nok af gode formål, nok folk i nød. Og som lys. Sidste års overskud var på 14 millioner udviklings-ngo’en Oxfam i London: Ryk lop- sammen. forretningsfører i Mission Afrika Genbrug, kroner. pemarkedet indenfor, og hold åben hver dag Jens Møller Pedersen, siger: Mission Afrika Genbrug har 84 butikker, ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det lød – Vi kan jo ikke spille golf alle sammen, vel. hvoraf knap en tredjedel bliver drevet sammen med andre organisationer. Deres overskud var storartet, syntes han. Jens Møller Pedersen, forretningsfører, Mission Afrika Genbrug får hjælp fra cirka Mission Afrika Genbrug sidste år på otte millioner kroner. Med hjælp fra sine sognebørn fandt Herluf 2.500 frivillige over hele landet. De fleste er UFF har ikke længere genbrugsbutikker i Dan- Andersen efter det første halve år i den utætte grå i toppen, og der er flere kvinder end mark, da de ikke gav overskud. UFF har dog grønthandel en mere solid butik i Gammel res overskud til projekter i u-landene. De fire mænd. Bortset fra i Odense, hvor Mission fortsat tøjcontainerne opstillet landet over, og Munkegade. De flikkede hylder og stativer største genbrugsaktører inden for u-landsom- Afrika Genbrug driver en mandebutik. Her er det indsamlede tøj eksporteres. sammen af vandrør og gamle ølkasser, ma- rådet er Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde der mænd bag skranken og ’mandeting’ på Derudover driver U-landsforeningen Svalerne, lede blomster og paddehatte på facaden og Kors, Danmission og Mission Afrika Gen- hylderne. Red Barnet, Dansk Ethioper Mission, Aktion tog glade imod de ting, århusianerne læssede brug, der tilsammen kan mønstre flere end – Det er sådan noget med brugte motor- Børnehjælp og flere andre også genbrugsbu- af hos dem. 400 genbrugsbutikker. Samt et overskud sidste save, søm og skruer og den slags. Og det går tikker, hvor en del eller hele overskuddet går – Det var så nemt, fortæller Herluf Ander- år på mere end 60 millioner kroner. Netto. fantastisk godt, siger Jens Møller Pedersen. til u-landene. sen. Han er i dag 77 år og holder stadig styr på – Det er mange penge. Rigtig mange penge, Nichebutikker virker i det hele taget som et Læs mere på www.genbrugersagen.dk vagtplaner, lagerstatus og regnskaber i den siger Rikke Hovgaard Lorentzen, der er leder hit. Folkekirkens Nødhjælp oprettede sidste SIDE 10 TEMAT NR. 06/2010

En unik succeshistorie om OPERATION DAGSVÆRK unges engagement – eller slet skjult rekruttering for venstre- snoede? Operation Dagsværk har nu i 25 år delt vandene i – 25 ÅR OG STADIG den danske debat.

Af Mads Ellesøe TEENAGER Sofie Brink Jensen kigger ængsteligt på hor- derne af gymnasieelever, der vælter ind i gymnastiksalen. – Mon der kommer en lærer og har styr på det? spørger den 19-årige frivillige sekretari- atsmedarbejder fra Operation Dagsværk (OD). Hun skal denne kolde mandag morgen fortælle 120 gymnasieelever fra Christians- havns Gymnasium om OD. Der kommer ikke en lærer, så Sofie Brink Jensen ranker ryggen og begynder at fortælle om undertrykkelse i Burma. Om behovet for uddannelse for at kunne lave demokratisk forandring. Og om hvordan danske gymna- sieelever nu i 25 år har brugt en skoledag på at samle ind til u-lande. Den 19-årige pige er nyeste generation i Danmarks nok mest omdiskuterede tilbage- vendende indsamling, Operation Dagsværk, der i år kan fejre 25 års jubilæum. Mere end 120 millioner kroner er over årene blevet samlet ind til projekter i u-lande. Mange tu- sinde gymnasielever er blevet undervist i for- holdene i disse lande. Og flere generationer af borgerlige politikere har i skarpe vendinger anklaget OD for at være venstresnoet propa- ganda. Det sidste vender vi tilbage til. Travlhed på Operation Dagsværks sekretariat i Studiestræde i Københavns indre by i 2008. Foto: Camilla Stephan/Polfoto.

Det første samfundsengagement Har de 25 års indsamling sat sine spor? For- – Man kan ikke overvurdere effekten på også til de flere end 1.000 unge, der arbejder Sidste år valgte 22.000 gymnasieelever at fatter og udviklingsdebattør Knud Vilby er den danske ungdom. Dels er Operation Dags- frivilligt på de omkring 150 deltagende skoler bruge en dag på indsamlingen. Hvor mange ikke i tvivl. værk indgangen til samfundsengagement for fra hele landet. af dem, der også bliver undervist med Dags- rigtig mange unge, og dels sætter Dagsværk Netop de frivillige er ifølge Knud Vilby en værks materialer, som i dag ligger online, er udviklingslandene på de unges dagsorden, si- overset succeshistorie. der ingen, der ved. GYMNASIEELEVERNE ger Knud Vilby, der også har fulgt en del af – Ud over selve indsamlingen og undervis- – Vi har en del hits på sitet. Men vi ved helt BESTEMMER OD’s projekter. ningen er en tredje berettigelse ved Operation ærligt ikke, hvor mange der bruger det, siger – De, jeg har kendskab til, har været meget Dagværk, at en masse unge får en slags ud- Stine Bang. På et årligt stormøde beslutter flere hundrede vellykkede, og har haft mere kant og været dannelse i at organisere og engagere. Jeg mø- gymnasieelever fra hele landet, hvilket projekt dristigere, end hvad for eksempel Danida der ofte engagerede folk, der er startet i Ope- At skrive mellem linjerne der skal samles ind til. Ngo’er stiller et pro- støtter. ration Dagsværk i løbet af de sidste 25 år. Tilbage på Christianshavns Gymnasium er jektforslag, som debatteres, inden der stem- Også den kontroversielle professor i øko- En af dem er Kim Bildsøe Lassen, der i dag eleverne gået i gang med en anden form for mes. Stormødet vælger også Operation Dags- værks bestyrelse, der udelukkende består af nomi, Martin Paldam, der ellers har været er studievært på DR’s 21 Søndag. Han var undervisning end den, der kan hentes på gymnasieelever. stærkt kritisk over for danske ngo’er, har kun lønnet medarbejder på sekretariatet i 1989 og hjemmesiden. Alle 1.- og 2.g’ere skal i gang Hvert år samles der seks til otte millioner kro- ros til OD. 1990. med en stor temadag, hvor de skal deles ind i ner ind. Selve projektet bliver udført af den – Her går man selv ud og samler pengene – Vi var et virvar af folk med meget forskel- grupper og være burmesiske munke, skoleele- ngo, der vinder afstemningen – i år Folkekir- ind, og det synes jeg er meget reelt og gen- lige forudsætninger. Nogle var meget dygtige, ver, journalister, ngo’er eller fra militærstyret. kens Nødhjælp. Projekterne løber fra tre til fem år, og der bliver gennemført eksterne eva- nemsigtigt, siger Martin Paldam. andre lidt mindre. Men for de fleste var der en Ann-Sophie, Astrid og Annemette fra 1.a lueringer af alle projekter. kæmpe læring i at få en så stor kampagne op skal i dag være fattige burmesiske studerende, Gymnasieeleverne bestemmer alt at stå, siger Kim Bildsøe Lassen. der er imod det kommende valg i Burma, da Oppe under taget, i en nedslidt bygning i in- de ikke mener, det vil foregå demokratisk. dre by i København, finder man OD’s pulse- Oplysning er vigtigst Det skal de skrive et læserbrev om. Men hvor- rende sekretariat. Overalt sidder der intenst Selv om OD er mest kendt for sin årlige ind- dan gør man det? arbejdende unge mennesker. Man skal kigge samlingsdag, er organisationens egentlige fo- – Altså, vi kan jo nok ikke bare skrive, hvad godt efter for at få øje på nogen, der er født kus et andet. vi mener, siger Astrid Rifbjerg på 16 år til de før den første Dagsværk-kampagne for 25 år – Vores hovedformål er at oplyse gymnasie- to andre i gruppen. siden. Ud over to fuldtidsansatte og et par eleverne om verden omkring dem – og om, at – For så kommer vi nok i fængsel. Så vi skal studentermedhjælpere, består arbejdsstyrken de rent faktisk kan gøre en forskel, siger Stine på en eller anden måde have det skrevet sådan BURMA 2010 af 15 unge, der arbejder frivilligt på sekreta- Bang, med henvisning til at der hvert år laves mellem linjerne i vores læserbrev. Hvordan riatet. omfattende undervisningsmaterialer om det gør man egentlig det? tænker hun højt. Årets Operation Dagsværk støtter uddannel- – Det er altså rigtigt, når vi siger, at Opera- land, der samles ind til. Og netop denne slags ordveksling mellem sen af unge på flugt fra styret i Burma. Pen- gene, der indsamles den 3. november, vil gå tion Dagsværk er gymnasieelevernes egen or- – Men indsamling og oplysning hænger jo tre piger på 16 år er ifølge Stig Jensen, leder af til skoler, som sikrer uddannelse til unge i ganisation, fortæller sekretariatsleder Stine sammen. For jo mere vi får oplyst, des flere Center for Afrikastudier ved Københavns Uni- grænselandet mellem Thailand og Burma. Bang, en af to lønnede ansatte, der med sine har forhåbentlig lyst til at være med til at versitet, grunden til, at OD er ’helt fantastisk’. 32 år er klar alderspræsident. Hun henviser samle ind, siger hun. – De får engageret den gruppe, der er aller- NR. 06/2010TEMAT SIDE 11

sværest for alle os andre at nå, nemlig de helt mellemrum. For eksempel da man i 1998 unge. Jeg har selv et par stykker derhjemme, samlede ind til Palæstina. Eller da OD’s davæ- og jeg skal hilse at sige, at det ofte ikke er nemt rende bestyrelse lavede en happening i sym- at engagere dem i noget som helst. Men det pati med Ungdomshuset i 2007. Selv ville se- lykkes hvert år for Dagsværk, siger Stig Jensen. kretariatsleder Stine Bang ikke have lavet en sådan happening – men hun vil heller ikke Rekruttering til venstreekstremisme tage afstand fra den. I det hele taget er det svært at finde kritiske – Det er stormødet, der demokratisk vælger røster over for OD – i hvert fald hvis man bestyrelsen. Og bestyrelsen er så i sin gode ret spørger blandt folk, der arbejder med udvik- til at udtale sig, hvis den har en holdning, si- lingsbistand. Anderledes forholder det sig ger sekretariatsleder Stine Bang. blandt en del personer fra den politiske højre- Hun afviser, at OD er partipolitisk. fløj. – Værdierne i Dagsværk handler om at æn- – Operation Dagsværk har gennem alle dre verden til det bedre ved at engagere sig. årene været en rekrutteringskilde til danske Det er politisk – men ikke partipolitisk, siger hun. Morgenbrød pakket ind i gode budskaber. 115.000 borgere landet over fik 10. september et stykke morgenbrød i OD bor i dag i samme hus som Enhedslisten en pose med en ”god” nyhed om global udvikling. Her uddeling på Nørreport Station i København. Foto: Marie Hald/ – og deler køkken med foreningen Socialistisk Scanpix. Ungdoms Front, der beskriver sig selv som revo- Om Danmark og verden ville have lutionær. det bedre, hvis man droppede – Vi bor her, fordi vi har en meget billig 115.000 MORGENBOLLER husleje, siger Stine Bang. Operation Dagsværk? Jeg tror det Men kan du forstå, hvis nogle finder det på- ikke. faldende, at I bor sammen med den yderste OG OTTE GODE NYHEDER Kim Bildsøe Lassen, studievært og venstrefløj og samtidig siger, at I ikke er parti- tidligere aktiv i Operation Dagsværk politiske? som til daglig arbejder for Folkekirkens Nød- – Jeg ville ønske, at folk vil dømme os på, Ni ud af ti børn i u-lande går i hjælp. hvad vi laver, og ikke på hvem vi deler køkken skole. For mange er det stadig Hvorfor er det vigtigt, at befolkningen kender med eller engang har lavet et projekt med for 2015 Målene? venstreekstremister, siger Christopher Ar- 20 år siden, siger Stine Bang. en nyhed. Men siden januar har – Fordi de er en succes. Målene er et spejl af, zrouni, der er borgerlig kommentator på Jyl- – Hvis du går ud på gymnasierne og siger flere danskere hørt om FN’s otte at verden kan stå sammen om at sætte sig lands-Posten og til dagligt arbejder for partiet til de lokale dagsværkgrupper, at de er ven- mål for global udvikling. nogle store mål – og faktisk levere på dem. Venstre. Arzrouni var formand for Venstres streorienterede, så tror jeg, de bliver sure. Det Det er vi jo ikke vant til. Man kan sige, vi har Ungdoms (VU) internationale udvalg i er unge med holdninger i alle retninger, der metoderne, vi ved, hvad der virker, og vi har 1980’erne og var i 1988 med til at lave en al- gerne vil hjælpe og gøre en forskel. Jeg ville Af Gerd Kieffer-Døssing også ressourcerne – de skal bare prioriteres. ternativ indsamling i protest mod OD’s ind- ønske fokus kunne være på det. samling. OD støttede det år flygtninge i Kim Bildsøe Lassen medgiver, at der var Om morgenen den anden fredag i september Mange har set kampagnen Congo fra Namibia, som blev kontrolleret af venstreorienterede i Operation Dagsværk – kiggede folk over hele Danmark ud af regn- Mediernes omfattende omtale af FN’s 2015 Sydafrika under apartheid. VU’s kampagne men understreger, at der også var en del med våde vinduer, vrissede for sig selv og fandt Mål-topmøde i september kan have medvir- støttede mujahedinere i Afghanistan, der helt andre holdninger. Om kritikken siger han: regntøj og gummistøvler frem. ket til det øgede kendskab i befolkningen, kæmpede mod Sovjet. – Når tusindvis af frivillige helt unge men- Men på vej til arbejde og skole fik 115.000 medgiver Thomas Ravn-Pedersen. Men Ver- – Enten så støttede man projekter i lande, nesker laver Operation Dagsværk år efter år, så af dem en grund til at tage lidt lettere på drå- dens Bedste Nyheder har givetvis også spillet der var kommunistiske, eller også var det er det klart, at der bliver lavet masser af fejl. Jeg berne, gråvejret og stressen: Et stykke mor- en rolle, idet 17 procent i Epinion-målingen lande, der lige var blevet ’befriet’ fra kapitalis- synes bare, man skal vende den om og spørge, genbrød og verdens bedste nyheder. Fra Hjal- angiver, at de har hørt om kampagnen. Det men, siger Arzrouni og tilføjer: om det var bedre at lade være? Om Danmark lerup i Nordjylland, over Ringkøbing, Holste- svarer til flere end 800.000 unge og voksne – For venstrefløjen har Operation Dags- og verden ville have det bedre, hvis man drop- bro og Bramming i Vestjylland til Søby på danskere. værk været en slags honning på sutten over pede Operation Dagsværk? Jeg tror det ikke. Ærø og Nakskov på Lolland delte cirka 2.000 En af kampagnens styrker er ifølge Thomas for gymnasieelever. I stedet for at lokke med frivillige morgenboller ud til forbipasserende. Ravn-Pedersen, at den vinkler på det positive. røde faner og klassekamp, så lokkede man Danida støtter årets OD-projekt med Uddelingen af 115.000 boller doneret af Forud for kampagnen lavede Epinion en spe- med at ville hjælpe de svage. 550.000 kr. Kohberg var kulminationen på en landsdæk- cifik undersøgelse af danskernes kendskab til Kritikken fra højrefløjen er aftaget siden kende kampagne, ’Verdens Bedste Nyheder’, udviklingsarbejdet. På den måde blev kam- dengang, men blusser dog op igen med jævne Mads Ellesøe er freelancejournalist. der havde kørt siden midten af august. FN, pagnen tilpasset og vinklet på en målgruppe. Danida, dansk erhvervsliv og godt 80 ngo’er Ønsket var at give befolkningen et realistisk gik sammen om at give danskerne et positivt billede af status på udviklingsområde og der- billede af status på den globale fattigdomsbe- ved øge den folkelige opbakning. kæmpelse. – Normalt er kommunikationen om de her emner enormt tung og fyldt med løftede pege- Vi ved mere om udvikling fingre og sætninger som: ’Hver ottende sekund Hvert år gennemfører Danida en undersøgelse dør et barn af sult’, siger han og fortsætter: af befolkningens holdning og kendskab til ud- – Det er jo også kendsgerninger. Men vi viklingsarbejdet. I undersøgelsen fra 2009, ville hellere fortælle de gode historier, hvor som Epinion (daværende Capacent) lavede, folk stopper op og tænker: ’Det er da løgn – havde kun 12 procent af de adspurgte hørt om hold da op!’ Vi vil puste optimisme ind i ud- FN’s otte udviklingsmål, 2015 Målene. viklingsarbejdet, siger han. I september var tallet næsten fordoblet. I Den generelle tendens i meningsmålingen den meningsmåling, Epinion lavede for kam- fra september er, at flere tror, at u-landsbi- pagnen, angiver 21 procent, at de har hørt om stand virker. Omkring 10 procent er i gen- FN’s 2015 Mål. nemsnit gået fra at være pessimistiske over for Kampagnens leder, Thomas Ravn-Peder- effekten af bistandshjælp til at tro på, at der sen, glæder sig over tallet, som er det højeste, faktisk er sket fremskridt de seneste år, og at siden Danida i 2006 udgav bogen Turen går til det er muligt at bekæmpe global fattigdom. en mindre skæv verden. Kampagnen fortsætter frem til 2013. – Det var bare: Wow! Jeg kunne næsten ikke få armene ned. Det virker, som om vi har Gerd Kieffer-Døssing er journalistpraktikant i I 25 år har danske gymnasieelever brugt en skoledag om året på at samle ind til u-lande. Katja Høgedahl fra Fredericia Gymnasium klarer her rengøringen på Nørrebro Station i København i 2009. Foto: Nanna Kreutzman/Polfoto. ramt rigtigt, siger Thomas Ravn-Pedersen, Udenrigsministeriet. SIDE 12 BAGGRUND NR. 06/2010

EGYPTEN Det Røde Hav LIBYEN SYDSUDAN

hvis de gør det, vil sydsudaneserne kunne Sydsudan skal til januar enes om at bygge nationen op? stemme om selvstændighed fra Udfaldet kan let betyde, at håbet vil blom- TCHAD stre. Men det kan lige så let ende i en borger- SUDAN Khartoum ERITREA resten af Sudan. Dermed kan krig. den borgerkrigshærgede region – Det er 10.000 kroner spørgsmålet, om der DARFUR blive verdens nyeste nation. nogensinde kommer fred i Sudan. Både bor- Men problemerne tårner sig op. gerkrig mellem Sydsudan og Sudan og internt i Sydsudan er sandsynligt, fortæller Anders Hastrup, som er ph.d. i antropologi og mel- Af Morten Thomsen, Juba lemøststudier fra Københavns Universitet. Han har været ngo-koordinator for Darfur og – Bombeflyene kom derfra. Sydsudan for blandt andet Norsk Flygtninge- DEN Høvding Justin Seli Mut peger mod bjerg- hjælp. CENTRAL ETIOPIEN SYDSUDAN toppene fra den lille by Ombasi i Sydsudan. AFRIKANSKE – Når de kom, løb jeg rundt i byen og for- REPUBLIK talte beboerne, at de skulle tage børnene væk fra hovedvejen, hvor flyene ofte bombede. Og

Yei Juba så flygtede vi ind i skoven. DR CONGO KENYA Hver familie i Ombasi blev berørt af borger- UGANDA krigen mellem det autonome Sydsudan og Su- dans regering, der startede i 1983 og sluttede for fem år siden. I dag er der små tegn på, at borgerkrigens skader er ved at blive lappet: Murstensbygninger langs hovedvejen er vok- set frem, nyanlagte grusveje krydser gennem OLIEKRIG Sydsudan, og håb gror op af den støvede jord. Det håb står over for en vigtig test i januar. Her skal Sydsudan stemme om uafhængig- Krigsveteranen Kons Nitete Lawrance fra Ombasi i Syd- sudan for at få et godt forhold til landets le- hed. Alle eksperter peger på, at resultatet af en sudan. Foto: Morten Thomsen. Sudan og Sydsudan fører hårde dere, siger han. afstemning vil være et ja til uafhængighed, og forhandlinger om, hvor den nye Olien vil dog ikke få det forarmede Syd- dermed bliver Sydsudan verdens stat num- Store gnidninger skal overvindes grænse skal ligge. Olien udgør sudan til at blomstre, medmindre de forbliver mer 194. Sudan er Afrikas største land og i høj grad den største udfordring. gode venner med Nord. For der mangler to Men den virkelige test kommer bagefter: præget af konflikt. Mens de cirka 30 millioner store elementer, som vil kræve betydelige in- Vil det internationale samfund acceptere re- sudanesere, der bor i nord, langt overvejende vesteringer og tid. Det ene er olieraffinaderier. sultatet? Vil regeringen i Sudan gøre det? Og er muslimer, er de fleste af de cirka 10 millio- Af Morten Thomsen De eneste, der findes i landet, ligger i den ner sydsudanesere kristne og animister (dyr- nordlige del af Sudan. For det andet er der kere af naturreligion, red.). Men konflikten Penslen bliver dyppet i olie, når den skal tegne kun én olierørledning, som fører gennem SYDSUDAN KÆMPER PÅ handler ikke kun om religion. Meget af Sudan grænsen mellem Sydsudan og resten af Su- landet og ud til havet. Også den ligger i den TRE FRONTER er stammeområde, og mange af konflikterne dan. nordlige del. opstår som en kamp om de knappe ressourcer Selv om omkring 80 procent af grænse- Indtil de to elementer bliver bygget – hvis Internationalt: i det fattige land. Kører du gennem det tørre For selvstændighed til det hovedsageligt dragningen er aftalt, vil de sidste procenter det sker – kan Sydsudan ikke få glæde af olien. kristne Sydsudan vil sandsynligvis være USA landskab, vil du derfor se mange sudanesere formentlig give meget vanskelige forhandlin- Men måske vil der heri være en løsning, som og EU, mens de arabiske lande vil støtte den med kalashnikovs, macheter og bue og pil. ger. Og det skyldes en knast: Oliekilderne, også kan hjælpe på problemet med grænse- muslimske regering i Sudan. Særligt Egypten De store indbyrdes gnidninger skal over- som ligger i grænseområdet. dragningen, forklarer Luke Patey. er imod en deling, da Nilen strømmer gennem vindes, hvis landets selvstændighed skal fun- Den tykke væske er Sudans største eksport- – Den politiske elite fra begge dele af landet Sydsudan, og man frygter for, hvad en deling gere. vil føre med sig. vare, og det meste flyder til Kina, som selvsagt har haft glæde af, at man de seneste fem år Andre lande i Østafrika som Kenya og Uganda Hvis Sydsudan overhovedet skal overveje at har en væsentlig interesse i området – og i at har delt olie-indtægterne fra Sydsudan. Så er i høj grad for Sydsudans selvstændighed, blive selvstændigt skal der opbakning fra det få den ’rigtige’ grænsedragning. måske bliver der en overgang, hvor Sudan og da den autonome region importerer mange internationale samfund til. Opbakningen skal Regeringen i Sudan har fået finansieret Sydsudan bliver enige om at dele overskuddet varer fra Østafrika. både holde Sudan-regeringen i nord i skak, mange af våbnene, den har brugt i blandt an- fra olien. men også give det måske nye land massiv Nationalt: det Darfur, gennem olien og vil derfor meget Hvor skal grænsen i det olierige område mel- støtte til at opbygge statsapparat, infrastruk- nødigt miste den. Også Kina kunne have inte- lem Sudan og Sydsudan gå? Og vil Sudans re- tur og alle de andre ting, som det borgerkrigs- resse i at bevare olien på Sudans hænder. EN SPLITTET NATION geringsleder Omar al-Bashir anerkende Sydsu- hærgede Sydsudan mangler. Selvom eksempelvis Angola eksporterer mere dans selvstændighed? Selv om han har ac- – Jeg tror, der er en enorm velvilje fra det cepteret fredsaftalen og dermed afstemningen olie end Sudan til stormagten, så får Kina al- Sudan fik selvstændighed fra Storbritannien internationale samfund. Også fordi de har om selvstændighed, er det sket før i Sudans og Egypten i 1956. Nationen blev straks ramt ligevel, hvad der svarer til 3-4 procent af sit historie, at han er løbet fra en aftale. spillet det kristne kort. Den måde, Sydsudan årlige forbrug fra Sudan. af den første borgerkrig mellem regeringen i har enormt store sympatier på, har jeg ikke hovedstaden Khartoum og forskellige stam- – Kina frygter, at Sydsudan vil få nye olie- Lokalt: set andre steder i Afrika, siger Anders Ha- mefolk fra Sydsudan, der varede frem til Regeringsapparatet i Sydsudan er hovedsage- partnere, siger Luke Patey fra Dansk Institut 1972. strup, som personligt tror, at republikken ligt besat af dinkaer, mens andre stammefolk for Internationale Studier (DIIS), som netop Den anden borgerkrig – 1983-2005 – blev Sydsudan vil blive en realitet, selvom der som nuerne føler sig udenfor. Det skaber ja- hovedsageligt udkæmpet mellem oprørs- har færdiggjort sin ph.d. om olie og forholdet lousi, som kan føre til åben konflikt. endnu ikke er fundet et navn. bevægelsen SPLA og Sudans regering i mellem Kina og Sudan. Han understreger Derfor er det store spørgsmål, om parterne vil Dog skal der findes en fornuftig deling mel- Khartoum. Krigen sluttede med en internatio- dog, at Kina sandsynligvis ikke vil miste olien. kunne bevare freden trods splittelserne in- lem Sudan og Sydsudan først, og det kan blive nal anerkendt fredsaftale i 2005. ternt, hvis Sydsudan bliver et selvstændigt Stormagten har blandt andet indsat embeds- Fredsaftalen fastslog, at Sydsudan skulle et problem. Specielt fordi der er store fore- land. mænd i Sydsudan for at styrke de politiske have en folkeafstemning om selvstændighed. komster af olie i grænseområderne mellem relationer. Den er fastsat til januar 2011. nord og syd. – Kina prøver at positionere sig selv i Syd- Sydsudan kan dog få hjælp fra Sudans an- NR. 06/2010BAGGRUND SIDE 13

– EN HÅRD FØDSEL det konfliktområde Darfur. Ifølge Anders Ha- selvstændigt Sydsudan vil stå over for så store strup vil regeringen i Sudan endnu mere nø- økonomiske, ressourcemæssige og fordelings- digt miste dette område. Og ved at give afkald mæssige problemer, at det næsten uundgåe- på Sydsudan håber de, at det internationale ligt vil føre til, at lokale konflikter får lov at samfund vil holde igen med fordømmelser og vokse yderligere. sanktioner. Desuden vil regeringen i Khar- Der er risiko for borgerkrig – enten natio- toum nødigt skulle slukke brande i to dele af nalt mellem Nord- og Sydsudan eller internt i landet. Sydsudan, peger Anders Hastrup på. Og ri- siko for, at sådan en borgerkrig kan brede sig Vil verdens nyeste nation overleve? internationalt. Bomber og minesprængninger har smadret – Der er stor sandsynlighed for, at en bor- vejen mellem Ombasi og provinsbyen Yei. På gerkrig kan brede sig til resten af regionen. de 30 kilometer ligger kraterne tæt. Det er endnu et ustabilt område, og en bor- Lars Anderskouv har de seneste to år arbej- gerkrig vil forværre situationen meget i kon- det i Yei som chef for Mellemfolkeligt Sam- flikterne i området. virke i landet og dermed fulgt Sydsudans kamp for uafhængighed. Risiko for borgerkrig i hele regionen – Jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige, Tilbage til landsbyen Ombasi. Krigsveteranen men jeg tror det ender med, at der bliver fler- Kons Nitete Lawrance (foto side 12) har set tal for en eller anden udskillelse for Sydsudan, meget krig i sin tid. Han var selv løjtnant i siger han. den første borgerkrig, der raserede landet Selv om regionen får selvstændighed, vil de 1955-1972. interne vanskeligheder nemlig kunne splitte – Der var nogle af mine venner, som blev Sydsudan – med risiko for borgerkrig. skudt. Helt tæt på mig. Hvis nogen fik deres – Jeg har ingen illusion om, at et eventuelt hænder skudt af eller blev ramt i benet, blev selvstændigt Sydsudan bliver en fredeligere og vi nødt til at bære dem. Hvis de blev dræbt, fuldstændig enig stat. De vil bestemt have de- kunne vi kun flytte deres lig og gå fra det. res problemer, forklarer Lars Anderskouv. Men hvis du blev dræbt, var det for dit eget USA’s udenrigsminister Hillary Clinton land, siger han. kalder Sydsudan for en tidsindstillet bombe, Ligesom resten af Ombasi håber han ikke fordi man frygter en ny borgerkrig i den kom- på en ny borgerkrig. Og regner heller ikke mende nation. Allerede nu peger Lars Ander- med, at den kommer. skouv på, at der er meget mistro og jalousi imellem grupperne. – Det er meget naivt at tro, at man får et fuldstændig enigt fodslag i Sydsudan. Men måske kan man få etableret en borgfred, som Danmark har støttet folkeafstemningerne i siger, at hvis vi skal have det her land udviklet, Sydsudan med 18,5 mio. kr. så bliver vi nødt til at stå sammen. Det kan man håbe på, men jeg kan godt have min Morten Thomsen er freelancejournalist. Hans Til januar skal folk i Sydsudan stemme om løsrivelsen. Flaget er på plads, selvom den kommende stat endnu ikke har tvivl. Og mange skeptikere peger på, at et rejse er støttet af Danidas Oplysningsbevilling. fundet et navn. Her tilhængere af uafhængighed. Foto: AFP/Scanpix/Peter Martell. SØREN PIND: DER ER OGSÅ EN PRIS FOR IKKE AT HANDLE

må vi vedkende os de risici, der er for korrup- er brudt sammen, svagt, endnu ikke bygget op spildt eller ligefrem blive en boomerang, der Danmarks nye strategi for tion og svindel og acceptere, at vi ikke kan ga- eller simpelthen ikke accepteret af befolknin- kan ramme Danmark. Eksempelvis hvis en skrøbelige stater kræver risiko- rantere, at hver eneste bistandskrone havner i gen. Og konsekvenserne er stor fattigdom, despot overtager landet og dermed den mili- de retter lommer. Ellers flytter vi ikke noget, konflikter og store ungdomsårgange, som ikke tærstyrke og politistyrke, som blandt andet villighed. Statsopbygning står i forklarer udviklingsminister Søren Pind (V), har mange andre fremtidsudsigter end krimi- Danmark har opbygget. centrum. der vil lave et risikobarometer. nalitet, korruption eller måske terrorisme. – Vi skal lave konkrete, målbare vurderinger Som ambassadør i Etiopien dækker Pernille af, hvad vi kan og ikke kan acceptere – og være Dahler Kardel en række skrøbelige stater som Af Morten Thomsen åbne omkring vores valg. Prisen ved ikke at Sudan. Og hun ser derfor store fordele ved Skrøbelige stater er arnested for nogle af de handle skal også tænkes med. Prisen er desta- den nye strategi. største problemer i verden. bilisering med national, regional og global – Vi giver befolkningen mulighed for at NY STRATEGI FOR Derfor skal der sættes massivt ind for at rækkevidde. komme på benene igen og giver dem frem- SKRØBELIGE STATER bygge stater op, så de kan stå på egne ben. Gø- tidsmuligheder, så de selv kan tage hånd om res der intet, kan prisen blive høj. Mere modig, mere politisk egen udvikling. Der skal sættes ind på fem områder: Så enkelt kan Danmarks nye strategi for – Strategien er meget mere politisk og modig I FN, EU og NATO vil Danmark arbejde for, Skabe sikkerhed. skrøbelige stater fortælles. Politikken vil samle end i gamle dage. Men det er en helt central at indsatserne bliver samlet og målrettet. Sam- Give indbyggerne bedre mulighed for at leve og få job. indsatserne i få udvalgte lande for at hjælpe indsats for stabilitet og bæredygtig udvikling, tidig vil man støtte organisationer som AU, Bygge en stat op, som respekterer dem både militært, politisk, humanitært og siger Pernille Dahler Kardel, Danmarks am- som kan hjælpe med eksempelvis sikkerheden menneskerettigheder og undgår korruption udviklingsmæssigt med at stabilisere sig selv. bassadør i Etiopien. Hun har været med til at lokalt. og magtmisbrug. Det enkle mål er at nå til ’vendepunktet’, så udarbejde strategien. Der er dog en risiko ved hele denne strategi, Forebygge konflikter. staten er blevet så stærk, at den kan klare sig Det er lande som Somalia, Afghanistan og som Udenrigsministeriet også erkender: Skrø- Løse konflikter, hvis de opstår. med almindelig udviklingshjælp. Sydsudan, der vil modtage en sådan hjælp. belige stater kan få tilbagefald – endda så me- Kan bestilles på: www.danida-publikationer.dk – Skal vi skabe resultater i skrøbelige stater, Fælles for dem er, at deres statsapparat enten get, at hele indsatsen kan risikere at blive SIDE 14 REPORTAGE NR. 06/2010 VERDENSBANKEN ER med hjemmeklippet hår og sorte eller røde der havde fået den dengang 48-årige Brian densbanken og IMF tilsyneladende reduceret Hvor blev demonstranterne af? tørklæder for ansigterne. Becker til at arrangere en protestmarch i Wa- til næsten ingenting. Hvordan gik det til? For 10 år siden var IMF og Lucy MacAuley, en 31-årig aktivist fra Wa- shingtons gader. shington med mørke, store solbriller, har Demonstrationen, som havde flere end Krisen reddede IMF Verdensbanken venstrefløjens brug for lidt betænkningstid, da hun skal be- 1.000 deltagere, var inspireret af den såkaldte – Løstsiddende, blomstret skjorte. Ja, det er yndlingsaversioner. I dag er skrive den gruppe, hun er en del af. anti-globaliseringsbevægelses voldsomme det, jeg har på … løstsiddende, blomstret kritikken forstummet – næsten. – Den er lille, siger hun så. – Lille, men vel- protester mod verdenshandelsorganisationen skjorte, siger en tv-mand afslappet i sin mo- informeret. WTO i Seattle året før, kendt som The Battle biltelefon til en kollega, der ikke kan få øje på of Seattle. Lignende protester fandt sted i ham i myldret af pressefolk. Tekst og fotos: Mads Mariegaard, Washington Europa, hvor den franske bevægelse ATTAC Vi befinder os i IMF’s hovedkvarter i Wa- spillede en central rolle. shington, lige før det første pressemøde un- Der er ikke meget folkehav over de 15 de- – Efter Seattle sluttede folk over hele USA der årsmødet i Verdensbanken og IMF i okto- monstranter, der en solrig oktobereftermid- Finanskrisen kom som en gave for sig til det, der lignede begyndelsen til en ny ber 2010. dag bærer et kæmpemæssigt papmaché-fiske- IMF. bevægelse for social retfærdighed. Og bevæ- En pr-medarbejder med kruset hår retter skelet op ad Pennsylvania Avenue i Wa- Lars Koch, politisk rådgiver, Ibis gelsen identificerede Verdensbanken og IMF nervøst på nogle navneskilte. En reporter fra shington. som symboler på politikker, der favoriserede congolesisk tv vimser rundt i strikhue og en Det er midt under årsmødet i Verdensban- rige lande på bekostning af fattige, siger grov sweater, selv om der er 23 grader uden- ken og Den Internationale Valutafond (IMF). Becker og kigger op ad 20. gade, hvor han og for. Amerikanske journalister lægger modvil- Fiskeskelettet skal symbolisere, at de to insti- For 10 år siden var størrelsesforholdet no- flere hundrede andre demonstranter dengang ligt deres uundværlige blackberries fra sig og tutioner er ’lånehajer’, som udnytter u-lan- get anderledes under Verdensbanken og stødte sammen med politiet. finder gammeldags notesblokke frem. dene. IMF’s årlige forårsmøde. I dag er gaden fyldt med travle forretnings- ”DSK,” skriver de øverst på blokkene. – Luk IMF! råber demonstranterne. – Luk Det var i april 2000 – den tid på året, hvor folk og afslappede restaurantgæster, der spi- DSK – Dominique Strauss-Kahn – har væ- Verdensbanken! byens skov af lyserøde kirsebærtræer blom- ser burritos og nyder efterårssolen. ret IMF’s direktør siden 2007. Han er fransk De fleste af demonstranterne er i 20’erne, strede, men det var ikke interesse for botanik, På et enkelt årti er bevægelsen mod Ver- socialist og spås af nogle en fremtid som sit lands næste præsident. – Verdensøkonomien er i fremgang, men fremgangen er skrøbelig, indleder han pres- ERHVERVSSTØTTE – ET VÅBEN MOD KRIG semødet med en nøje afmålt blanding af opti- misme og forsigtighed. Under sin direktørtid har Strauss-Kahn set forsøg på at investere i enkeltpersoner frem dannelse, siger IFC’s direktør, svenske Lars IMF’s betydning eksplodere som følge af kri- Danmark og Verdensbanken i for regeringer. Thunell. sen. I foråret 2009 skød G20, verdens 20 stør- fælles front for stærkt er- – I skrøbelige stater kan det have lange ste økonomier, omkring 6.000 milliarder kro- udsigter at arbejde oppefra og ned, men ne- Undgå konflikt-fælde ner ind i foretagendet. Og IMF, der i 1990’erne hvervsliv i skrøbelige stater. defra og op kan have en virkning. Vi er nået Danmark og Verdensbanken deler også et med skiftende held efterlevede en række langt, hvis vi kan give enkeltindivider mu- øget fokus på skrøbelige stater. Således har neoliberalistiske principper kendt som Wa- Af Mads Mariegaard lighed for at iværksætte, ansætte medarbej- IFC, som hører under Verdensbanken, siden shington Consensus, fik således med ét en po- dere og tjene penge, for eksempel via mi- 2005 fordoblet sine investeringer i den type Om eftermiddagen søndag den 10. oktober, krolån til kvinder, siger udviklingsministe- stater. efter omkring 50 timer på amerikansk jord, ren. Også en anden organisation under Ver- kan udviklingsminister Søren Pind sætte sig densbanken, Multilateral Investment Gua- ind i SAS-flyet til København. Han kan se rantee Agency (MIGA), orienterer sig mod Kan du forestille dig en efterfølger, tilbage på sit første årsmøde i Verdensban- skrøbelige stater – hovedsalig med fokus på som ikke er europæer? ken og frem til en nat i luften mellem de to udenlandske investeringer. kontinenter, hvis værdier han arbejder for – For 25 år siden spillede Verdensbanken BBC’s Nik Gowing til IMF’s direktør Dominique Strauss-Kahn at udbrede til resten af verden. I skrøbelige stater kan det have ingen rolle i skrøbelige stater, fordi banken Med sig i kufferten har ministeren en lange udsigter at arbejde oppefra ikke anså disse stater som det rette miljø for netop underskrevet aftale mellem Danmark og ned. langsigtede investeringer. Men efterhånden og International Finance Corporation som vi er blevet mere fokuserede på be- (IFC), en organisation under Verdensban- Udviklingsminister Søren Pind kæmpelse af fattigdom, er det gået op for ken med fokus på u-landenes private sekto- os, at vi skal være til stede i skrøbelige stater, rer. siger James Bond (ja, det hedder han), Chief Målet med aftalen er at styrke erhvervsli- Operating Officer i MIGA. vet i ’skrøbelige stater’ i Afrika – stater, som Udenlandske investeringer er også en del på grund af krige og konflikter mangler af samarbejdet mellem Danmark og IFC, vilje eller viden til at skabe udvikling og be- som på længere sigt skal involvere danske kæmpe fattigdom. Indsatsen er en del af en global tendens til virksomheder, investorer og pensionsfonde. Som første led i planen har Danmark af- øget fokus på den private sektor, som i Det er der god brug for, vurderer Desha sat 25 millioner kroner til indsatser i Sudan, mange u-lande skaber op til 90 procent af Girod, lektor ved Georgetown University i Somalia og Zimbabwe. Pengene skal skabe alle jobs. IFC har på fire år omtrent fordob- Washington. flere jobs og et forbedret erhvervsklima for let sine investeringer til omkring 69 milliar- – Man taler om en ’konflikt-fælde’, hv or små og mellemstore virksomheder. Blandt der kroner. skrøbelige stater, som har oplevet krige og redskaberne er mikrolån, rådgivning og ud- – Det afspejler en voksende forståelse for, konflikter, er i stor fare for at blive ramt af dannelse, og der er særlig fokus på kvinders at vækst og private investeringer er vigtige nye krige og konflikter, fordi investerin- rolle. for at skabe jobs, levere grundlæggende va- gerne i landet bliver ved med at falde. Det er rer og ydelser til befolkningen og mindske særdeles vigtigt at få gang i økonomien, si- Nedefra og op fattigdom. I de fattigste lande leverer den ger hun. I Washingtons Dulles-lufthavn siger Søren private sektor de fleste grundlæggende ydel- Pind til Udvikling, at erhvervsstøtten er et ser, eksempelvis inden for sundhed og ud- Dominique Strauss-Kahn, direktør for IMF, håber på en aftale om øget indflydelse til u-landene inden november. NR. 06/2010REPORTAGE SIDE 15 BLEVET STUEREN

VERDENSBANKEN OG IMF

Verdensbanken og Den Internationale Valuta- fond (IMF) blev etableret som resultat af en konference i 1944 i Bretton Woods i USA. Verdensbankens formål var at finansiere gen- opbygning efter Anden Verdenskrig. I dag be- kæmper banken fattigdom i u-landene ved at yde lån og gavebistand. IMF har ansvaret for at styre det globale fi- nanssystem og låner penge til lande med øko- nomiske problemer. Til gengæld forpligter lan- dene sig til at iværksætte reformer. Verdensbanken og IMF har begge hovedkvar- ter i Washington i USA.

Zhou. Han svarer undvigende. IMF’s direktør Dominique Strauss-Kahn, der også deltager i debatten, lægger jovialt ar- men omkring kineseren og smiler sit karakte- ristiske smil med sammenpressede læber, løf- tede øjenbryn og øjne, der skinner om kap med tv-lamperne. Men uenigheden går ikke væk af den grund. Senere må Strauss-Kahn svare på Gowings spørgsmål om øget indflydelse til u-landene i IMF. – Kan du forestille dig en efterfølger, som ikke er europæer? vil BBC-værten vide. – Ja, bortset fra at jeg ikke kan forestille mig en efterfølger, svarer den vittige franskmand kækt, og hele salen bryder ud i latter.

Brasiliens centralbankchef Henrique Meirelles svarer på spørgsmål efter beskyldninger om ’valuta-krig’.

sitiv nøglerolle på den globale scene. Sidstnævnte spiller en afgørende rolle, vur- have givet en klækkelig lønforhøjelse til sin – Finanskrisen kom som en gave for IMF. derer Niels Richter, chefkonsulent i Udenrigs- kæreste, der også arbejdede i banken. Inden G20 udnævnte IMF til verdens red- ministeriet og medlem af den danske delega- Wolfowitz’ forgænger, James Wolfensohn, ningskrans, var IMF i en økonomisk klemme, tion under årsmødet. der bestred præsidentposten fra 1995 til 2005, blandt andet fordi mange u-lande ikke ville – I dag bliver Verdensbankens præsident i fik et langt pænere eftermæle. Især fik Wol- låne penge af dem, siger Lars Koch, politisk fensohn ros for etableringen af det såkaldte rådgiver i den danske ngo Ibis, over telefonen HIPC-program, som over de seneste 15 år har fra København. eftergivet gæld og ydet lån med lave renter til omkring 40 u-lande. De fattiges bank På et enkelt årti er bevægelsen Mens IMF givetvis kan takke den økonomiske Mere magt til u-landene krise for et forbedret image, skal Verdensban- mod Verdensbanken og IMF Endnu har u-landene ikke fået samme indfly- ken lede andre steder efter forklaringer. tilsyneladende reduceret til næsten delse i IMF, som de har i Verdensbanken, og De runde årsmøde-logoer med landeflag ingenting. Hvordan gik det til? det blev et tema på årsmødet. på bagtapetet minder om vindhekse, der blæ- Da BBC optager en såkaldt world debate i ser gennem en øde western-by, da Verdens- IMF’s lokaler, skiller Kinas centralbankchef bankens præsident, Robert Zoellick, går på Xiaochuan Zhou sig ud med sine bekymrede talerstolen under åbningsceremonien. miner og sit brun-gule slips, der ser ud til at Zoellicks mange powerpoint-slides er fyldt vid udstrækning bedømt på, hvor meget han være syet af et sofabetræk fra 1970’erne. Cirka 15 aktivister demonstrerer under Verdensbanken med eksempler på, at Verdensbanken er på u- bidrager til at indfri FN’s 2015 Mål (om fat- Zhou, der har flere amerikanske dollars i og IMF’s årsmøde i Washington i oktober. landenes side. Eksempelvis kan man læse, at tigdomsbekæmpelse, red.), siger han. sin bank end nogen anden centralbankchef, banken har øget u-landenes andel af stem- Ledelse kan også være en forklaring. går rundt for sig selv før og efter optagelserne, merne til 47 procent, hvis man som Verdens- – Langt hen ad vejen tror jeg, at forandringen men under selve debatten kommer den stil- banken tæller vækstlande som Kina og Brasi- skyldes ’tonen i toppen’. Da Robert Zoellick færdige kineser hurtigt i centrum. Andetsteds på årsmødet siger Strauss-Kahn lien med. kom til (i 2007, red.), rakte han hånden frem I dagene op til årsmødet er Kina og Brasi- til Reuters, at han håber på en aftale om øget Spørger man Verdensbankens tilhængere, til bankens interessenter og lyttede til alle lien blevet beskyldt for at holde værdien af indflydelse til u-landene inden G20-mødet i har banken de senere år i stigende grad mar- grupper og enkeltpersoner, siger Mark Vlasic, deres valutaer nede for at opnå konkurrence- november i Seoul. keret sig som u-landenes forkæmper og ori- professor på Georgetown University og tidli- fordele, og medierne har rapporteret om glo- – Det er et spørgsmål om legitimitet, for- enteret sig mere mod u-landenes egne strate- gere medarbejder i Verdensbanken. bal ’valuta-krig’. USA’s finansminister har klarer Niels Richter fra den danske delega- gier. Endvidere har Verdensbanken været Det var nu heller ikke nogen tung arv, Zoel- sagt, at han er imod øget indflydelse til u-lan- tion. – De vestlige lande vil gerne bevare Ver- med til at effektivisere udviklingsbistanden, lick skulle løfte efter sin forgænger, USA’s tid- dene i IMF, hvis de ikke vil spille efter samme densbanken og IMF som fora, hvor lande som taget fat på det store tabu om korruption, ført ligere viceforsvarsminister Paul Wolfowitz. regler som de øvrige store økonomier. Kina, Indien og Brasilien søger løsninger på an på klimaområdet – og generelt sat fattig- Hans tid i Verdensbanken druknede i negativ – Vil Beijing ændre værdien af yen’en? vigtige spørgsmål internationalt. Derfor er de domsbekæmpelse i centrum. omtale, blandt andet fordi han blev grebet i at spørger BBC’s vært Nik Gowing og kigger på nødt til at afgive noget af magten. fortsættes ... SIDE 16 INTERVIEW NR. 06/2010

’DET ER ET PRIVILEGIE, AT MAN KAN GØRE EN FORSKEL’

– Langt de fleste af vores programmer har Inger Andersen, vicepræsident intet at gøre med kul. I årene op til 2010 ud- i Verdensbanken, råder over gjorde vores udlån til kul omkring to procent. Det steg til fem-syv procent sidste år på grund mere end 150 milliarder kroner af Eskom, men den samlede andel af udlån til om året til bekæmpelse af kul har altid været meget lille. Sydafrika havde fattigdom. Udvikling mødte ingen intentioner om at låne af Verdensban- hende i Washington. ken, men så kom den globale krise. De var halvvejs færdig med at bygge kraftværket, da de kom til os. Vi var deres sidste udvej, og Inger Andersen, vicepræsident i Verdensbanken, på sit kontor i Washington. Tekst og foto: Mads Mariegaard Sydafrika eksporterer energi til fem nabo- lande, som er op til 60-70 procent afhængige Inger Andersens dag nummer 101 som vice- af dem. Men det var en stor og svær beslut- præsident for bæredygtig udvikling i Verdens- ning. Danmark gjorde under oliekrisen ved at inve- rent vand. Når man kommer tilbage, har banken er også sidstedagen af bankens års- stere i vindenergi. I dag, 20-30 år senere, er kvinderne åbnet forretninger, kriminaliteten møde og derfor en af de travleste. Men midt det konkurrencedygtigt. er faldet på grund af gadelysene, og børnene mellem møder med Danmarks udviklingsmi- – Den næste vigtige begivenhed på klimaom- går i skole og har færre sygedage. Man kan nister og Japans finansminister finder hun 20 rådet er COP16 i Cancún i Mexico i november opleve, at et slumområde bliver fuldkommen minutter til Udvikling på sit kontor i bankens og december i år. Hvad er dine forventninger? forandret, og at hele lande og regioner opnår svært bevogtede hovedsæde i Washington. Det, Danmark er rigtig god til, er – Desværre står det nok ret klart, at vi ikke vækst og bæredygtig udvikling, og man kan – Du fører tilsyn med over 10 gange flere at få øje på nye emner i horison- får en endelig aftale i Cancún. Men jeg håber sige til sig selv, ’wow, we did that’. I think that’s midler end Danmarks samlede udviklingsbi- ten. meget, at vi får nogle delelementer på plads. pretty cool. stand. Betyder det, at dine muligheder for at Inger Andersen, Det gælder blandt andet den finansielle arki- skabe udvikling i u-landene er 10 gange bedre? vicepræsident i Verdensbanken tektur for Copenhagen Green Climate Fund – Det er ikke et spørgsmål om better or (fond, som blev etableret under COP15 og more, for hver organisation spiller en unik skal finansiere klimaaktiviteter i u-landene, rolle. Det, Danmark er rigtig god til, er at få red.). Hvis vi kommer et skridt nærmere en INGER ANDERSEN øje på nye emner i horisonten. For 20 år siden – Svarer kulstøtten ikke til at sætte kortsigtet afklaring af, hvordan fonden skal fungere, vil Inger Andersen, 52, er Verdensbankens vice- begyndte Danmark at snakke om ligestilling, økonomisk udvikling højere end den langsig- det være en stor hjælp. Og så er der selvfølge- præsident for bæredygtig udvikling og således fandt på løsninger og prøvede dem af i egne tede kamp mod global opvarmning? lig spørgsmålet om finansiering, som er det en af de højest placerede danskere i internati- programmer. Bilaterale og mindre multilate- – Man er nødt til at forholde sig til virkelig- allervigtigste. onale organisationer. rale organisationer har større fleksibilitet, end heden. Der er lande som Liberia, hvor kun to – Til sidst et personligt spørgsmål: Hvad har Hun overtog posten i juli, men har arbejdet i banken siden 2001, senest som sektordirek- vi har. Det gælder også de andre skandinavi- procent af befolkningen har adgang til energi. været den vigtigste drivkraft i din karriere? tør for bæredygtig udvikling i Afrika. ske lande. De presser os, og de presser FN og De barske realiteter er, at der i dag ikke altid – Det er et privilegie, at man kan gøre en Inden Inger Andersen blev ansat i Verdensban- andre multilaterale organisationer, og sådan og i alle landesammenhænge findes alterna- forskel her og nu. Jeg har arbejdet mange år i ken, arbejdede hun 12 år for FN, blandt andet skal det være. tive energikilder, som kan skabe den nødven- Afrika og set slumområder med ufattelig med fredsprocessen i Mellemøsten. – Du og Verdensbanken er blevet kritiseret dige energi til den nødvendige pris. Derfor er svære livsbetingelser. Men så har vi lavet pro- Hun er student fra Midtfyns Gymnasium og har en kandidatgrad i udviklingsøkonomi og for at låne penge til kulkraftværker, eksempelvis det meget vigtigt, at vi nedbringer omkost- grammer, hvor vi bygger et stykke vej, sætter afrikansk politik fra University of London. Eskom i Sydafrika. Hvorfor er det nødvendigt? ningerne ved bæredygtig energi, ligesom nogle gadelys op og installerer en smule el og

... fortsat Angreb stoppede protester Det følgende år var der langt mellem prote- – Måske har demonstranterne ikke penge Uden for Verdensbanken og IMF’s lokaler er sterne mod Verdensbanken og IMF. Arbejder- til at komme her to gange? de cirka 15 demonstranter nået op til Wa- bevægelsen, som tegnede sig for en væsentlig shington Circle Park for enden af Pennsylva- del af modstanden, faldt fra, fordi det nu blev Mads Mariegaard er journalist på Udvikling. nia Avenue. Med sig har de omtrent samme anset for upatriotisk at demonstrere. En an- antal cykelbetjente. De to grupper ender med den vigtig gruppe, anarkisterne, kunne ingen i al fredsommelighed at diskutere, om man styre. nu også bliver dummere af at ryge hash. En tredje gruppe af aktivister, som havde ÅRSMØDE I Aktivisten Lucy MacAuley, som også deltog demonstreret mod Verdensbanken og IMF i VERDENSBANKEN i den store demonstration i Washington for 2000, havde rødder i 1970’ernes fredsbevæ- Årsmødet i Verdensbanken og Den Internatio- 10 år siden, mener ikke, at Verdensbanken og gelse. De begyndte nu at arrangere store pro- nale Valutafond (IMF) fandt sted 8.-10. okto- IMF har forbedret sig nævneværdigt siden tester mod krigene i Afghanistan og Irak. Verdensbankens præsident, Robert Zoellick, har været ber i USA’s hovedstad Washington. dengang. med til at øge u-landenes andel af stemmer i banken til Becker hører til sidstnævnte gruppe. Han Mødet havde omkring 10.000 deltagere, heraf – Det er stadig grundlæggende forkert, at 47 procent. leder i dag protestbevægelsen ANSWER (Act cirka 3.500 delegerede, 1.000 pressefolk og rige lande låner penge til u-landene og dermed Now to Stop War and End Racism) i Wash- 5.000 øvrige deltagere fra banker, ngo’er, pri- vate virksomheder etc. gør dem afhængige. Man kan sagtens give bi- Ifølge Becker er der en helt anden årsag til, ington. Ifølge ham er han langtfra eneste akti- Hvert tredje år holdes årsmødet uden for Wa- stand uden Verdensbanken og IMF, siger hun. at demonstranterne siden århundredeskiftet vist, som satte kampen mod Verdensbanken shington – senest i 2009 i Istanbul i Tyrkiet Heller ikke Brian Becker, som arrangerede har været fraværende ved årsmøderne: angre- og IMF på stand-by for at koncentrere sig om og næste gang i Egyptens hovedstad Kairo i demonstrationen for 10 år siden, har følt bene mod USA 11. september 2001. anti-krigsprotester. 2012. grund til at ændre opfattelse. Han betegner – Vi havde planlagt en stor demonstration Så måske er der bare færre årsmøde-de- Verdensbankens årsmøde omfatter et møde i bankens udviklingskomité, som i år havde del- forbedringerne hos Verdensbanken og IMF mod Verdensbanken og IMF i Washington 29. monstranter, fordi to sager blev én for meget. tagelse af Danmarks udviklingsminister Søren som kosmetiske og siger, at de to institutioner september 2001. Men det, der skete 18 dage Eller som en nydelig herre, der børster tænder Pind. stadig kun gavner Vesten – ikke u-landene. tidligere, ændrede alt, siger han. på IMF’s badeværelse, gætter på: NR. 06/2010BAGGRUND SIDE 17

TYRKIET – DEN NYE STORE SPILLER I AFRIKA

dette haft udenrigspolitisk topprioritet i An- Med 15 nye ambassader i Afrika kara. på tre år har Ankara sat alle sejl Sideløbende har Tyrkiet aktivt søgt at ud- vide sin indflydelsessfære uden for sit nor- til. Det handler om at positio- male arbejdsområde. Det vil i praksis sige til nere sig som en stormagt og både Caribien og Latinamerika og i allerhøje- skabe nye markeder, men kur- ste grad til Afrika. I 2008 havde Tyrkiet blot sen blotter også en kontrover- 12 ambassader i Afrika, men til næste år satser landet på at drive 27 ambassader fra Madaga- siel Darfur-politik. skar til Marokko, og dertil kommer diploma- tiske repræsentationer i 23 andre afrikanske Af Martin Selsøe Sørensen, Istanbul lande. Historisk havde Det Osmanniske Rige for- Hvis man vil tages alvorligt som vægtig aktør bindelser syd for Sahara, men under den på den internationale scene, må man have en kolde krig mistede Tyrkiet interessen og fik ambitiøs Afrika-politik. tilmed et dårligt image. Dels gennem den Og det har Tyrkiet fået. Den tyrkiske rege- amerikanske spillefilm ’Midnight Express’, ring har sat sig for at fordoble landets sam- der overdrev brutaliteten i tyrkiske fængsler, handel med Afrika, øge bistanden og sørge dels på grund af de store græske mindretal for, at befolkningerne lærer hinanden at rundt om i Afrika, som efter Tyrkiets invasion kende. Ud over at bane vej for tyrkisk eksport af Cypern intet godt havde at fortælle afrika- handler det om at sikre Tyrkiet afrikansk op- nerne om Tyrkiet. bakning i internationale spørgsmål. – Tyrkiets mål er økonomiske fordele på Mangel på kendskab kort sigt, politiske på mellemlang sigt – for Det vil Tyrkiet lave om på, så siden 1998 har Balancegang. Tyrkiets præsident Abdullah Gül hilser på Sudans præsident Omar al-Bashir ved det tyrkisk-afrikanske topmøde om samarbejde i Istanbul, 2008. Året efter udstedte den Internationale Straffedomstol, ICC, en arrestordre eksempel har Tyrkiet intentioner om at få sig Ankara arbejdet for at sætte Tyrkiet i et nyt på al-Bashir. Foto: Ibraham Usta/Polfoto. et permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd, hvis lys i Afrika. Det foreløbige klimaks var et top- der sker forandringer i FN-systemet. På langt møde i Istanbul i 2008, hvor 49 afrikanske sigt er målet nye kilder til energi, hvis der op- lande var repræsenteret, og den tyrkiske rege- blemer i forhold til Ankaras alliancer i den Når udenrigsminister Ahmet Davutoglu ta- står behov for det, siger Mehmet Özkan, der ring på sidelinjen førte bilaterale forhandlin- vestlige verden: Sudan. ler om Sudan, undgår han ordet folkedrab og er ph.d.-studerende ved Sevilla Universitet og ger med de 42 af dem. Men som et tegn på, at understreger, at Tyrkiet støtter Sudans enhed, en af Tyrkiets fremmeste forskere i landets der er tale om helt nye forbindelser, og at det Ikke snak om folkedrab i Darfur og at han gerne vil bidrage til en forhand- Afrika-politik. måske er lidt uklart for afrikanske regeringer, Siden osmannertiden har Sudan i kraft af sit lingsløsning på problemet i Darfur. Et tyrkisk delmål blev opnået for to år si- hvad de skal bruge Tyrkiet til, var kun seks af arabiske og muslimske flertal naturligt hørt – Hvis vi vil have en løsning, er vi nødt til at den, da Tyrkiet med afrikansk hjælp sikrede de afrikanske lande repræsenteret på statsle- til i kredsen af de lande, Tyrkiet viser særlig have aktører, som bevarer deres indflydelse, sig et midlertidigt sæde i Sikkerhedsrådet. derniveau. De fleste andre sendte deres uden- opmærksomhed. Men siden katastrofen i sagde Davutoglu sidste år som et ekko af rigsminister eller fagministre. Darfur har det været særdeles kontroversielt mantraet i Tyrkiets Iran-politik. – Den største udfordring mellem Tyrkiet for regeringen i Ankara at insistere på at be- Positionen i forhold til Iran er mindst li- og særligt det sydlige og centrale Afrika er det vare et godt og nært forhold til Khartoum. geså kontroversiel, som den er i forhold til manglende kendskab til hinanden. Der er Mens ministerpræsident Recep Tayyip Er- Sudan, men erfaringen med Iran er, at Tyrkiet ganske vist en voksende interesse for Afrika dogan den ene dag langer voldsomt ud efter efterhånden står så stærkt, at det kan tåle at Vejen til Paris går gennem Afrika. blandt tyrkiske akademikere, men det går Israel på grund af dets behandling af palæsti- stå fast. Om den holdning så også giver poli- Tyrkiets udenrigsminister Ahmet Davutoglu meget langsomt, siger Mehmet Özkan. nenserne i Gaza, så byder han den næste dag tiske resultater, er endnu for tidligt at sige. under et besøg i Tanzania. En måde at opbygge kendskabet på er en Sudans præsident Omar al-Bashir velkommen rundhåndet uddeling af stipendier til tyrkiske i Istanbul. Siden al-Bashir blev tiltalt ved Den Martin Selsøe Sørensen er Politikens Tyrkiet- universiteter til afrikanske studerende. I 2008 Internationale Straffedomstol, ICC, har han korrespondent. var det 300 om året, og Tyrkiet har forpligtet dog undladt at bringe sine tyrkiske venner i For landet mellem Europa og Asien er der sig til at øge antallet. Sideløbende har bevæ- forlegenhed ved at dukke op i landet, men ikke kun tale om parallelle strategier forskel- gelsen omkring den tyrkiske religiøse tænker venskabet består, og Erdogan er gået så langt lige steder i verden, for Afrika-strategien skal Fethullah Gülen på egen hånd åbnet over 100 som til at sige, at ’muslimer ikke kan begå fol- TYRKIET OG AFRIKA ses i sammenhæng med målet om EU-med- grundskoler i 40 afrikanske lande lig dem, der kemord’ – med tydelig adresse til Bashir. lemskab. Sidste år sagde den daværende top- eksisterer i Europa, Asien og USA. De er ikke Nu har Tyrkiets Afrika-politik ikke nogen Tyrkiet er verdens 14. største økonomi rådgiver og nuværende udenrigsminister, Ah- religiøse, men almindeligvis kendt for høj demokrati- eller menneskerettighedsdimen- og forventer en vækst i år på over seks met Davutoglu, under et besøg i Tanzania: kvalitet og en kombination af tyrkiske og lo- sion. Ifølge Mehmet Özkan fordi landet sta- procent. Landets årlige samhandel med landene i ’Vejen til Paris går gennem Afrika’. Han gjorde kale undervisere, og det bidrager til at ud- dig har for mange problemer på hjemme- Afrika er på 15 milliarder dollars. Det vil det i samme forbindelse klart, at man ikke brede kendskabet til Tyrkiet i Afrika. fronten til, at det med vægt og troværdighed Tyrkiet fordoble på to år. kan udvikle sine diplomatiske muskler, hvis – Gülen-skolerne gør to ting i Afrika ud kan hæve stemmen i den slags spørgsmål. Tyrkiets udviklingsbistand til Afrika er på to man ikke også bokser med Afrika. over undervisning: De skaber et nyt tyrkisk Men total fornægtelse af problemerne er der milliarder dollars årligt. image og hjælper tyrkiske forretningsfolk ikke tale om. Özkan har analyseret det tyrki- De to største tyrkiske brancher med interesser i Afrika er bygge-, tekstil- og Ambassader skyder op med at komme ud i marken, siger Mehmet ske forhold til Sudan og Darfur og konklude- skotøjsbranchen. Tyrkiet har de seneste år markeret sig som en Özkan. rer, at Tyrkiet prøver at ramme en balance Turkish Airlines flyver til 17 destinationer i stadigt mere selvstændig og selvsikker regio- Mens Tyrkiet langsomt lærer de afrikanske mellem den stærke vestlige fordømmelse og Afrika, 10 af dem syd for Sahara. nalmagt i Mellemøsten, og sammen med lande at kende og omvendt, er der er ét gam- den arabiske modstand mod overhovedet at forhandlingerne om EU-medlemskab har melt tyrkisk venskab i Afrika, der skaber pro- blande sig. SIDE 18 REPORTAGE NR. 06/2010

JORDSKÆLV GAV OVER- LEVENDE ET BEDRE LIV 3.000 små virksomheder har fået mikrolån fra Java Reconstruction Fund efter et jordskælv i 2006. Kvinden på billedet er i gang med at producere batik. Foto: Ulla Skovsbøl.

gøre, fordi de selv har gjort en kæmpe indsats, huse, som blev doneret, passede således mere Og den nye status som selvstændige erhvervs- Katastrofehjælp kan skabe lang- og fordi katastrofehjælpen fra de internatio- til leverandørernes behov end til modtager- drivende giver tydeligvis landsbykonerne stor sigtet udvikling, hvis ofrene nale donorer ikke kun blev brugt til at give nes. For at undgå dén fejl har jordskælvs- selvtillid. folk tag over hovedet, men også til en målret- ofrene på Java i stedet fået hjælp til selv at Saktiras kolleger stråler af stolthed, mens de bliver aktivt involveret i genop- tet indsats med mikrolån, uddannelse og råd- bygge de nye huse efter deres egne ønsker, be- viser rundt i deres lille butik og udstillingslo- bygningen af deres lokalsam- givning til lokale iværksættere. hov og traditioner. kale. De demonstrerer, hvordan mønstrene fund. Det viser erfaringer fra – På den måde har vi lært af vores erfarin- bliver tegnet på stofferne og fortæller om de den indonesiske ø Java. Livet er blevet bedre ger fra Banda Aceh, og især har vi lært, hvor urter, de bruger til indfarvningen. Med rådgiv- – Det her er faktisk en succeshistorie, som vigtigt det er, at lokalsamfundet bliver invol- ning fra Johan Grundberg og hans IOM-kolle- man kan lære af i andre katastrofeområder, veret, siger Shamima Kahn. og fortsætter: ger har de erstattet de skrappe syntetiske kemi- Af Ulla Skovsbøl, Kebon siger Shamima Khan. Hun er ansat af Ver- – Succesen på Java er, som jeg ser det, be- kalier i produktionen med mere miljøvenlige densbanken som direktør for Java Recon- tinget af tre helt afgørende faktorer: At den plantefarver, og stofferne i Saktira Hajus skyl- Saktira Haju har travlt ved skyllekarret. Hun struction Fund (JRF), der forvalter den inter- indonesiske regering har villet og kunnet på- lekar ligner derfor ikke det spraglede farveor- bor i landsbyen Kebon på den vestlige del af nationale donorbistand til Java. tage sig lederskab, at velvillige donorer har gie, man ellers ser i Javas batikforretninger. øen Java i Indonesien og er i gang med dagens Genopbygningen får også gode karakterer i ydet tilstrækkeligt til at fylde de huller, indo- De miljøvenlige farver er et plus for kvin- arbejde. Det foregår under et halvtag på den uafhængige evalueringer, og en spørgeunder- neserne ikke selv magtede, og at det lykkedes dernes sundhed og for miljøet, men det stiller lille lavteknologiske tekstilfabrik, hun driver søgelse fra i år understøtter Shamima Khans at engagere lokalbefolkningen aktivt, så gen- nye krav til markedsføringen. Det købedygtige sammen med landsbyens andre kvinder. Hun påstand: Syv ud af ti adspurgte i jordskælvs- opbygningen er sket på deres egne præmisser. publikum, som kan og vil betale ekstra for bæ- skyller overskudsfarve ud af batikmønstrede området vurderer, at de enten har den samme – Hvis de forudsætninger er til stede, tror redygtig batik i brunt og beige, bor nemlig ikke tekstiler, mens hun småsludrer med naboko- levestandard som før katastrofen, eller at det jeg, enhver genopbygning kan blive en succes, i Kebon. Men i kraft af deres nye viden om salg nerne. Alt ånder fred og ro i Kebon, men hi- går dem økonomisk bedre nu end for fire år siger JRF-direktøren. og marketing har kvinderne ind til videre kla- storien bag kvindernes batikproduktion er alt siden. ret skærene, og personligt synes Saktira Haju, andet end rolig. – Lokalsamfundene er mange steder blevet Danmark er meddonor at livet i landsbyen er blevet bedre. I 2006 blev landsbyen ramt af et jordskælv, styrket, og folk har generelt fået bedre levevil- Langt størstedelen af pengene til JRF er gået til – Jeg lavede også batik før jordskælvet, men der blev målt til 6,3 på richterskalaen (skælvet kår og større indflydelse på deres nærmiljø, boliger og infrastruktur, men fonden afsatte det var hjemme hos mig selv, og jeg tjente ikke i Haiti var på 7,0, red.). Det rystede hele det påpeger hun. også cirka 15 millioner dollars til mikrolån og nær så meget på det som nu, og så har jeg lært vestlige og centrale Java, kostede op mod Det skyldes først og fremmest en bevidst erhvervsstøtte. Det er det, Saktira og de andre en masse spændende nye ting, fortæller hun. 6.000 mennesker livet og sårede cirka 60.000. indsats for at involvere ofrene i genopbygnin- kvinder i Kebon nyder godt af. Deres batik- Uden jordskælvet var hun og de andre ko- En million mennesker blev hjemløse, og de gen. Folk har i stort omfang selv bygget de nye produktion er en af i alt 3.000 små virksomhe- ner fra landsbyen ikke blevet aktive erhvervs- materielle ødelæggelser var alvorlige. huse, så de passer til deres egne behov og til de der finansieret af mikrolån fra JRF. Ligesom de kvinder med en succesfuld fælles forretning Saktira husker, at hun var ved at lave mor- lokale traditioner, og de har fået rådgivning og øvrige erhvervsprojekter bygger deres forret- og penge på kistebunden. genmad, da gulvet begyndte at bevæge sig. støtte til selv at udvælge de projekter, der nu ning på viden og kunnen, de havde i forvejen. Hun og hendes søn var de eneste i huset den har fået landsbyernes økonomi på fode igen. – Men vi har hjulpet dem med at udvikle Ulla Skovsbøl er freelancejournalist. morgen, og de var heldigere end så mange an- deres produktion og gjort den mere effektiv, dre, for de slap ud, inden taget styrtede ned. Tre forudsætninger for succes siger Johan Grundberg. Han er projektleder i Men jordskælvet kom i mere end en forstand Shamima Khan er også direktør i den multi- Kebon for International Organisation for Mi- JAVA RECONSTRUCTION til at vende op og ned på deres liv. donorfond, der har stået bag genopbygningen gration (IOM), som JRF har engageret til at FUND I første omgang var det en forandring til i byen Banda Ache på en anden indonesisk ø, stå for iværksætterhjælpen. det værre, men nu, fire år efter, er Saktiras til- Sumatra, hvor 170.000 mennesker mistede li- – De kunne lave batik før, men vi har til- JRF er finansieret af syv donorer. EU tegnede værelse på mange måder bedre end før. Hun vet under tsunamien i julen 2005. Dér har alle budt dem uddannelse i eksempelvis marke- sig for mere end halvdelen af fondens 94 mil- har fået fast arbejde og er endda medejer af de overlevende ofre også efterhånden tag over ting og regnskabsføring, som er afgørende for lioner dollars, Den Asiatiske Udviklingsbank var involveret, og desuden har Holland, Fin- sin arbejdsplads sammen med 168 andre lo- hovedet, men processen er ikke forløbet uden dem, når de skal gøre deres virksomhed mere land, Storbritannien, Canada og Danmark bi- kale kvinder. De laver håndmalet batik, driver kritik, og i nogle faser har der været et alvor- professionel, siger han. draget. Danmark tegnede sig for to procent af deres egen forretning og sælger også varerne ligt misforhold mellem lokalbefolknings be- IOM lægger desuden vægt på ligestilling, så hjælpen, svarende til 1,6 millioner dollars. uden for landsbyen. Det har kunnet lade sig hov og visse donorinteresser. En del af de halvdelen af de nye iværksættere er kvinder. NR. 06/2010REPORTAGE SIDE 19

MIKROLÅN PÅ MONGOLSK

lier, så de bliver i stand til at klare sig selv og skabsføring. Omkring 75 mennesker – flest mål er, at selvhjælpsgrupperne smelter sam- Op mod tusind indbyggere i får overskud til at hjælpe andre. kvinder – lytter og noterer flittigt. Salen er men til lokale græsrodsorganisationer, der ef- Mongoliet har over tre år benyt- propfuld, og der er sat ekstra stole op langs fektivt er i stand til at varetage lokalsamfun- tet sig af Dansk Mongolsk Hæfter i fællesskab væggene. dets interesser. Det kan være aktiviteter på Selskabs enkle tilbud: Lån, hvad Selvhjælpsgrupper på fem personer hæfter i Indimellem er der underholdning: To gæve skolen, drikkevandsforsyning, forbedring af fællesskab både for hinandens lån, for at stive ældre herrer synger tostemmigt. Den ene ak- boligmiljøet og alt det andet vigtige i hverda- der svarer til 375 kroner – og hinanden af såvel som for at mindske fristel- kompagnerer på trækharmonika. En ung gen. Nogle arbejder i en børnehave en dag om skab dig en levevej. sen til ikke at betale tilbage. Lånet afdrages kvinde i stramtsiddende rød tylskjole synger ugen, andre har lavet et bibliotek. Man kan med to procent hver 14. dag. duet med en ung mand i guldlaméjakke. Når støtte sit lokalområde på mange måder. Halvdelen af de tilbagebetalte penge er øre- først der tages hul på talenterne, synes der in- Mongoliets præsident, Elbegdorj Ts, der Tekst og fotos: Mette Holm, Nalaikh mærket til nye lån til gode betalere – som Al- gen grænser at være. besøgte Danmark i begyndelsen af oktober, er tanchimeg og hendes kolleger – lån til nye I vindueskarmene og på et stort bord ligger meget glad for det dansk-mongolske projekt: Der er trangt hjemme hos Altanchimeg. Det medlemmer og til forbedring af for eksempel eksempler på selvhjælpsgruppernes produk- – Disse små lån hjælper mennesker ud af lille vakkelvorne hus’ centrale rum er famili- det lokale boligmiljø eller børnenes vilkår. ter: diverse henkogt frugt og grønt på glas, fattigdom og sætter dem i stand til at klare sig ens køkken – og systue for Altanchimeg og de Den anden halvdel går til selvhjælpsgrup- filttøfler og -figurer, billedtæpper, moderne selv. Ud over at være til gavn for de enkelte fire andre kvinder i en selvhjælpsgruppe i perne i det større fællesskab: en andel til de tøj med udgangspunkt i de traditionelle kof- familier er det også til gavn for landet, siger Nalaikh, tidligere mineby et halvt hundrede forenede selvhjælpsgruppers fælles faciliteter, ter (kjolelignende beklædning, red.) og træ- præsident Elbegdorj. kilometer fra Mongoliets hovedstad, Ulaan en til etablering af en ny selvhjælpsgruppe og skærerarbejde. Ikke alles arbejde kan udstil- Baatar. en til organisatoriske aktiviteter, for eksempel les, for eksempel ikke det fra fem unge mænd, Altanchimeg, der ligesom de fleste mongo- oplysningskampagne til værn om miljøet el- der har slået sig sammen om at reparere dæk. ler kun anvender ét navn, er 34 år, gift med en ler sunde spisevaner for børn. Bulgan Njama forklarer, at det langsigtede Mette Holm er journalist og forfatter. smed, der inspireret af hustruens selvhjælps- gruppe har oprettet en smedje i samarbejde Fra formynderi til frihed med med slægt og venner. De har en datter på For der er mange nye problemer i Mongoliet. 10 år og femårige tvillingedrenge, som skal i Syv årtier som vasalstat med stabil kom- skole efter sommerferien, og som med hjælp mandoøkonomi og betydelig forsyningssik- fra storesøsteren sidder og skriver tal og bog- kerhed til gengæld for at være Sovjetunionens staver i hver deres kladdehæfte. buffer til Kina. Arbejde til alle var en selv- Kvinderne oprettede den fælles systue i følge, arbejdsløshed var forbudt, men flertal- 2008 for lån fra det Sociale Partnerskabsnet- let levede en nomadetilværelse på steppen. værk (SPN), en ngo udsprunget af Dansk- I dag er der stor frihed, men langtfra alle Mongolsk Selskabs (DMS) mangeårige so- kan finde et eksistensgrundlag i dette opbrud, ciale arbejde i Mongoliet. De syr traditionelt som – når man sammenligner med andre tøj, har for længst afdraget deres lån og netop lande i samme proces – ellers går godt. Bul- optaget et nyt på 1,5 millioner tugrug (godt gan Njama, der selv er fra Mongoliet, siger: 5.500 kroner), som dels er investeret i en ny – I dag er der arbejdsløshed og fattigdom. symaskine, dels skal bruges på en tilbygning, Det kendte man jo slet ikke før. så systuen kan flytte ud af Altanchimegs køk- SPN arbejder i fem aimags, hvor et over- ken. ordnet socialt partnerskabsnetværk i den lo- kale hovedstad tjener som mødested, under- Op mod 1.000 familier har siden 2007 optaget lån og stiftet selvhjælpsgrupper gennem Dansk-Mongolsk Selskabs Opsparingens kunst visningscentral og inspiration til oprettelse af mikrokreditprojekt i Mongoliet. På billedet lokal underholdning under gruppernes møde på rådhuset i byen Nalaikh. – Før arbejdede jeg alene. Somme tider var flere selvhjælpsgrupper. SPN har sekretariat i der ingenting at lave. Andre gange fik jeg or- Ulaan Baatar, som koordinerer, støtter demo- drer så store, at jeg måtte afslå, fordi jeg ikke kratisering og inspirerer og uddanner folk til kunne overkomme det, fortæller Altanchi- at tage vare på egne interesser i forhold til meg. samfundet og staten. – Nu kan vi producere mere og bedre. Jeg I et lokalområde kan selvhjælpsgrupper gå tjener flere penge. Det gør vi alle fem. Og så sammen om at løse et fælles affaldsproblem, har jeg lært at spare op. Det kendte jeg ikke til enten ved selv at gøre noget ved det eller op- tidligere. Det er meget vigtigt for os nu, i for- fordre lokalmyndighederne til at leve op til retningen, i husholdningen og også i min deres ansvar med kommunal renovation. mands smedje. Det betyder, at vi kan plan- Selvhjælpsgrupperne arbejder med ind- lægge, siger hun. komstskabende aktiviteter, som de har fær- DMS’ mikrokreditprojekt løber over fire år digheder til eller er mest interesserede i. Det fra 2007 til 2011. Danida står med 4,9 millio- kan være forarbejdning eller fremstilling af ner kroner for broderparten af finansierin- honning, henkogning af bær og grønt, filtsko gen. DMS har udtænkt projektet og skudt og støvler, reparation af tøj og ting – meget 150.000 kroner i det. lidt bliver smidt væk i Mongoliet – bageri el- Konceptet er enkelt: et lån på 100.000 ler andet. tugrug (cirka 375 kroner) til etablering af en Selvhjælpsgrupperne arbejder for sig selv levevej. Det kan være et drivhus, en syma- på mikroplan, og de går sammen om større skine, frø og spirer til at dyrke grøntsager eller projekter af fælles interesse. værktøj til et reparationsværksted. Der er mange fine eksemple. Op mod 1.000 Talenterne blomstrer familier i fem aimags (provinser, red.) har op- En onsdag i marts er Nalaikhs selvhjælps- taget lån og stiftet selvhjælpsgrupper siden grupper til træf, kaldet forum, på byens råd- 2007. hus. En ung kvinde, lektor i økonomi på Bulgan Njama, projektansvarlig i DMS, Ulaan Baatar Økonomiske Institut, fortæller fortæller, at formålet er at styrke fattige fami- om privatøkonomi, budgetlægning og regn- 34-årige Altanchimeg – her med sine tre børn – deltager i Dansk-Mongolsk Selskabs mikrokreditprojekt. SIDE 20 KULTUR NR. 06/2010

BØGER

James Lovelock: Gaias forsvindende ansigt Bogen er forfatterens fjerde bidrag til klima- debatten. I denne nye udgivelse går han et skridt videre end hidtil ved at argumentere for, at selv om vi formindsker forureningen, tegner dette århundredes klimaproblemer til at blive større, end forfatteren hidtil havde forudset. Hovedland, august 2010, 249 kr.

Thomas Hylland Eriksen: Ethnicity and Nationalism – Anthropological Perspectives En revurderet udgave af førsteudgaven fra 1993. Forfatteren tager udgangspunkt i begre- bet etnicitet og argumenterer for, at begrebet langtfra er statisk. Pluto Books, september 2010, 256 sider, ca. 145 kr.

Alaa al-Aswany: Bokserhunde i alle farver White Material følger den franske kvinde Maria, som trods borgerkrig nægter at forlade sin kaffefarm i Afrika. Foto: PR-foto. Bogen er en novellesamling med historier fra det moderne Egypten, som bindes sammen med en stærk kritik af landets kultur. Fortællin- gerne indeholder både generationskonflikter, SIDSTE DAG PÅ KAFFEFARMEN kærlighed og skildringer af sammenstød mel- lem vestlige og arabiske idealer. desto mindre skudt, og fluerne summer over lammende panik, fortsætter hun med at høste Hr. Ferdinand, september 2010, 188 sider, Anmeldelse: White Material er liget i middagsheden. sin kaffe. Om natten sidder hun og spiser 299 kr. en brutal og umådelig smuk film ”Bliv bare en lille uge,” trygler Maria sine kolde ris, alene i mørket, for at spare på den John Campbell: arbejdere på farmen. dyrebare diesel til generatoren. Alene i stilhe- Nigeria – Dancing on the Brink om anarki, vanvid og opbrud i Men ’kaffe er ikke værd at dø for’, siger de den. En gigant på lerfødder. Nigeria, der længe har Afrika – og om at kæmpe for at og flygter på motorcykler. Og så følger vi Ma- For radioen skal man ikke tænde for. I været USA’s mest betydningsfulde strategiske partner i Vestafrika, står nu over for en risiko blive dér, hvor man føler, man rias kamp for at få høsten i hus, mens resten Claire Denis’ film har den nemlig samme for at kollapse. USA’s ambassadør i Nigeria hører til. af verden omkring hende står i flammer. funktion, som den havde kort før folkemor- 2004-2007, John Campbell, udforsker grun- det i Rwanda. Det er en forførende agitator, dene til landets nuværende situation. Blind for omverdenen der skruer mere og mere op for hadefuld pro- Rowman & Littlefield, november 2010, Af Louise Windfeld-Høeberg Isabella Huppert er sanselig og overbevisende paganda: 192 sider, ca. 175 kr. i den krævende rolle som den komplekse Ma- ”For the white material er festen slut, ikke Orla Ryan: Chocolate Nations – Living and Det er ikke til at sige præcis hvor vi befinder ria, der på en gang er så sart og skrøbelig af flere cocktails på den skyggefulde veranda, Dying for Cocoa in West Africa os i den franske instruktør Claire Denis’ sene- statur, men samtidig sprængfyldt af stålsat mens vi andre sveder blod,” siger en af radio- 70 procent af verdens kakao produceres i ste film, White Material. mod og enorme personlige ressourcer. speakerne. Vestafrika. Millioner af bønders liv afhænger af kakaobønnen. Bogen undersøger deres vilkår Men vi er et sted i Afrika – det kontinent, Det er derfor, man undervejs undrer sig Og man hører godt efter, når nogen siger og kommer omkring emner som børnearbejde som instruktøren selv voksede op på – midt i over, hvorfor hun alligevel på mystisk vis er noget. For det meste af tiden holder menne- og fair trade. det sælsomme, dampende kaos, som opstår, helt blind for, hvad der foregår omkring skene mund i filmen. Zed Books, december 2010, ca. 545 kr. mens menneskene venter på, at en oprørshær hende. Men det er ikke, fordi man savner tale, for Kim Knott og Sean McLoughlin: Diasporas når frem. Måske er det, fordi der ikke er nogen alter- Afrika taler nemlig for sig selv: Lyden af det – Concepts, Intersections, Identities Nogle gange ligner det Rwanda, andre nativer, eller måske er det, som den gamle tørre græs, der knækker under militærstøv- Bogen forsøger at behandle begrebet diaspora gange DR Congo, blandet med en stor kop sorte mand siger: ”Du vil bare ikke miste no- lerne, lyden af bananpalmerne, der brænder. (eksilgrupper) mere almen videnskabeligt ved Zimbabwe, fordi historien handler om den get, du mener er dit.” Det gælder ikke kun Og lyden af det angste åndedræt hos oprørs- at give en omfattende oversigt over de involve- hvide farmers kamp for at få lov til at blive jord, men så sandelig også dem, hun elsker på lederen ’Boxer’ (Isaach De Bankolé), der er rede grupper og idéer – både politiske og kultu- relle. Bogen undersøger i den forbindelse dér, hvor hun synes, hun hører hjemme. sin egen forkvaklede facon. hårdt såret, og gør alting meget værre ved at større begreber og teorier, såsom migration og Men om lidt vil det hele koge over. Om lidt Tag nu André (Christopher Lambert), der søge tilflugt på Marias farm. etnicitet svinges macheterne – og anarkiet, vanviddet godt nok er hendes eksmand, men som hun Claire Denis har skabt en sindsoprivende Zedbooks, oktober 2010, ca. 590 kr. og opbruddet vil opsluge alt. Om lidt bliver stadig driver farmen sammen med, og som og stemningsmættet film om de sidste dage Gareth A Jones m.fl.: Bringing Youth Into skolebørn til afstumpede soldater, høje på forsøger at redde hende ved at forære farmen på kaffefarmen, der på trods af indholdet Development mærkelige piller fra det lokale apotek, hvor de til den lokale borgmester. (den hvide farmer, forarmede børnesoldater, Ungdommen overses i udviklingsøjemed, og lige har skudt indehaveren. Om lidt vil intet André har fået et barn med en af de ansatte, korrupte politikere og masser af blodige ma- unge mennesker falder gennem hullerne i rege- nogensinde være som før. sorte kvinder – en dreng, som Maria midt i cheter) stort set er blottet for Hollywood-kli- rings- og ngo-programmer. Essayene i bogen De andre flygter i belæssede pick-up trucks vanviddet har overskud til redde ud af skolen, chéer. giver et alternativt syn på udviklingsproblemer og belyser unge menneskers indflydelse. gennem det ubegribeligt smukke landskab. inden den frygtelige hær af børnesoldater når White Material er derfor, uanset uhyrlighe- Zed Books, oktober 2010, ca. 635 kr. Men Maria (Isabella Huppert), med det vilde, frem. derne, en meget smuk film, der bliver sid- rødbrune hår og den porcelænsagtige hud, vil Marias egen søn, Manuel, den smukke, ta- dende i kroppen. Unity Dow og Max Essex: Saturday is for ikke forlade sin kaffefarm. toverede græske yngling, står derimod ikke til Funerals I Danmark slapper vi af om lørdagen – i Måske er det virkelig, fordi høsten står for at frelse. Det ved vi allerede fra begyndelsen, Louise Windfeld-Høeberg er skribent for Week- Botswana bruges dagen ofte på at begave døren, som hun selv siger. Måske er det i vir- hvor han brænder inde, inden instruktøren endavisen. familiemedlemmer og venner, der er bukket keligheden, fordi hun ikke hører til andre ste- spoler tiden tilbage og giver os hele den gru- under for aids. Bogen beskriver landets kamp der end her i den afrikanske bush og derfor somme, men også meget rørende forhistorie. mod sygdommen og kampen for at vende ikke aner, hvor hun skulle flygte hen. Manuel er født i Afrika. Det er dér, han hø- døds- og smittekurven. Harvard University Press, maj 2010, 240 sider, Hun kan i hvert fald ikke drømme om at rer hjemme. ”Men landet elsker ham ikke,” WHITE MATERIAL ca. 115 kr. rejse ’hjem’ til Frankrig. som den sidste tilbageværende arbejder på Frankrig er kun noget, hun truer sin halv- farmen betror Maria, efter at Manuel er gået Instruktør: Claire Denis Evelio Rosero: Hæren voksne søn, Manuel (Nicolas Duvauchelle) grassat, har barberet sit blonde hår af og har Manuskript: Claire Denis og Marie N’Diaye Borgerkrigen i Columbia skildres gennem Medvirkende: Isabelle Huppert, Christopher øjnene på den lumre, pensionerede lærer med, hvis han ikke opfører sig ordentligt, eller tvunget den sorte stuepige til at sluge det. Nu Lambert, Nicolas Duvauchelle Ismael. Han lurer notorisk på kvinder, men da hvis han bliver i sengen hele dagen. Som om er han forsvundet. Why Not Productions hans egen kone forsvinder under et angreb på det kan være en trussel midt i en vanvittig 106 min., fransk, udkommer på dvd 6. decem- deres landsby, kan Ismael alligevel ikke flygte borgerkrig. Ikke flere cocktails ber (se trailer på youtube.com) uden hende. ”Gud giver ikke op”, står der på kirken. Nej, Mens mændene omkring Maria går i opløs- Ca. 100 kr., kan forudbestilles på Sohn, september 2010, 180 sider, 249 kr. Amazon.co.uk. det gør han nok ikke, men præsten er ikke ning, bliver vanvittige eller går i handlings- NR. 06/2010KULTUR SIDE 21

DERFOR ER AFRIKA FATTIGT

Skab plads til folk med nye idéer, og øg pro- af egen vinding. De har satset på eliten i by- ANMELDELSE duktiviteten. Etabler adgang til markedet, in- erne og glemt landbruget og de hårdtarbej- viter dygtige folk ind og læg vægt på uddan- dende afrikanske kvinder. Dårlige ledere er skyld i Afrikas nelse. Og sørg for, at folk kan få skøder på Nigeria er et af skrækeksemplerne. På trods fattigdom. Men det er slet ikke deres jord og ejendomme, så de kan optage af enorm olierigdom stiger antallet af fattige, lån. Lav veje, skaf elektricitet, afskaf bureau- der lever for under én dollar om dagen. Staten så svært at rette op på, skriver krati, fjern langsommelig toldbehandling og sidder tungt på økonomien, industrien er in- Greg Mills i den veloplagte bog unødvendige checkpoints. Korruption må effektiv, og landbrugsproduktionen falder. Why Africa is Poor. ikke tolereres. Der skal dyrkes flere afgrøder, så Afrika kan Globaliseringen er ikke en fjende, men en slippe for afhængigheden af import og for at vigtig ven, og ingen stater bliver rigere på an- sikre vækst i andre sektorer. Landbrugsrevo- Af Jan Kjær dres bekostning. Nej, verdenskagen bliver lution kommer før industriel ditto. Det er læ- hele tiden større, så det gælder om at tage del ren fra både Europa og Asien. Det tager for det meste otte minutter at cleare en container i Singapores havn. I Mombasa U-landsbistand virker ikke kan det tage måneder. I dag er Singapore et af Afrikanske ledere peger konsekvent på ude- verdens rigeste lande, mens Kenya ligger i frakommende grunde til, at det går galt. Glo- bunden. De to tidligere engelske kolonier har Det fattige kontinent skal ikke balisering, manglende hjælp fra Vesten, eller Greg Mills: Why Africa Is Poor – And What valgt vidt forskellige veje siden selvstændig- vente på frelsere udefra i form af kolonitiden. De skulle i stedet kigge indad – Africans Can Do about It. heden for godt 50 år siden. og fremad. For dér ligger fremskridtet. Penguin Books (Sydafrika) 2010. 420 sider. Pris: ca. 150 kr. på amazon.com. Hvor Afrika har kigget bagud, grædt over bistand eller gældslettelse, men se Tag for eksempel udviklingsbistanden til fortidens urimeligheder og lukket sig inde, at komme i gang. Afrika og Indien. Den er slået fejl og har nær- har Asien set fremad, trukket i arbejdstøjet og Gregg Mills, forfatter mere hindret vækst og ødelagt markederne, åbnet op til verden. mener Mills. Og bistanden bruges forkert. Verdenskrig blandes med Isaias Afewerki, en Selv om 75 procent af verdens fattige lever på af de fire ledere, der engang blev beskrevet Kom i gang landet, går kun fire procent af udviklingsbi- som Afrikas håb og i dag er forstenet med Sydafrikanske Greg Mills lægger ikke fingrene i festen. Lad være med at sidde sur og vranten standen til landbrug. diktatoriske træk. imellem i sin nye bog Why Africa Is Poor. Det udenfor, for så bliver man fattigere. Men vælg Nej, tag hånd om egen udvikling, og form Giv bogen som gave til afrikanske ledere og fattige kontinent skal ikke vente på frelsere med omhu. Find nicher i en tid, hvor Kina fremtiden. Der er ingen one size fits all, og alle til danske u-landsarbejdere. Der er idéer til udefra i form af bistand eller gældslettelse, kan producere billigere end alle andre. lande skal finde deres egne løsninger. Ellers fremskridt, men bestemt også stof til disku- men se at komme i gang. Det er Mills’ medicin, og med den er det risikerer man, at udviklingen blot ses som sion. Virker u-landsbistand ikke, når de rig- slet ikke så svært at få Afrika på udviklings- den seneste episode af udenlandsk dominans tige betingelser er til stede? Hvordan bliver sporet. Og det skal kontinentet. Ellers står og udbytning. Sørg også for en ordentlig for- der goder at fordele, når virksomheder skal millioner af arbejdsløse unge afrikanere i kø deling af goderne og social sammenhængs- tiltrækkes ved at tilbyde skattelettelser? Og GREG MILLS for at komme til Vesten – eller i gaderne i de- kraft, for ellers lurer kaos og krig. hvordan med klimapåvirkning på grund af res hjemlande med en AK-47 i hånden. stigende flytrafik og øget vareudveksling? El- Sydafrikaner og leder The Brenthurst Founda- Og ’medicinmændene’ – de afrikanske le- Levende og let ler organisering af arbejdere for at sikre or- tion, som skal forbedre Afrikas økonomiske dere – skal med klare visioner og en stålsat Der er egentlig ikke meget nyt i Why Africa Is dentlige forhold og gode lønninger. muligheder. Han har skrevet flere end 25 bø- vilje på hårdt arbejde. Poor, men forfatteren skærer pointerne ud i Men tag Greg Mills alvorligt. Som promi- ger og arbejdet både i Kabul som særlig rådgi- ver for Nato-styrkerne og i Rwanda som strate- pap og leverer en overbevisende og til tider nent medlem af Afrikakommisionen vil hans gisk rådgiver for præsident Kagame. 2008-09 Lederne har glemt landbruget ganske underholdende fremstilling. tanker nok få endnu mere fodfæste i danske sad han i Afrika-kommisionen, nedsat af da- Afrikas lederskab anno 2010 er en sørgelig af- Den personlige skrivestil med egne oplevel- udviklingsstrategier. værende statsminister Anders Fogh Rasmus- fære. På trods af demokratiets indtog i mange ser og levende mennesker, som forfatteren sen. lande er Afrikas ledere – på nær nogle få und- har mødt på sine utallige rejser, gør bogen le- tagelser – ufokuserede, kortsynede og styret vende. Læs kapitlet om Eritrea, hvor Anden Jan Kjær er journalist med speciale i udvikling.

AFRIKA – DEN FEMTE BRIK AFRIKAKOMMISSIONEN

Afrikakommissionen blev nedsat af statsmini- sion, ud i sit indlæg i Afrikakommissionens ster Anders Fogh Rasmussen i 2008 med det Fra BRIK til BRIKA? Hvis det fremskridtsrapport, som netop er blevet udgi- formål at hjælpe Afrika til også at få gavn af vet. Rapporten er primært en status over, hvad globaliseringen. står til direktøren i Verdensban- Kommissionen holdt sit tredje og sidste møde der er sket, siden kommissionen færdiggjorde Growth and Employment: ken, kan vi snart tilføje et A for sit arbejde i maj 2009, men der er også blevet i maj 2009, hvor den også lancerede sin rap- port Realising the Potential of Africa’s Youth. Visions at Work Afrika til BRIK-landene, kan plads til policy-artikler fra centrale personer Progress Report of the Africa Commission man læse i ny rapport fra Afrika- omkring kommissionen og erfaringer fra lig- July 2010 nende initiativer. kommissionen. gende antal unge vil Afrika hurtigt vise sti- Investér i Afrika gende vækstrater i et antal produktive sekto- Af Gerd Kieffer-Døssing ”Afrika er nået til et punkt, hvor det for alvor rer fra landbrug til forarbejdning og service: kan bidrage til verdensøkonomien (…) Det gi- ”Min hovedpointe er, at det er i de rige landes Indien er et land i rivende udvikling med en ver mening for donorlande at se Afrika som en interesse at promovere Afrika som et mål for in- eksplosiv økonomisk vækst. Hvad de færreste ny kilde til global efterspørgsel,” skriver Ngozi vestering og ikke blot udviklingsbistand.” nok er klar over, er imidlertid, at Indiens pro- Okonjo-Iweala. Ud over Ngozi Okonjo-Iwealas bidrag, kan centvækst i BNP målt over en ti-års periode I sit indlæg argumenterer hun for, at hvis man i rapporten læse indlæg fra blandt andre blev overhalet indenom af Afrika syd for Sa- donorlandene omdirigerer pengestrømmen udviklingsminister Søren Pind og Jean Ping, Afrikakommissionen: Statusrapporten hara i perioden 2000-2010. fra bistand til investeringer i Afrika, vil konti- formand for Den Afrikanske Union (AU). Growth and Development: Visions At Work (64 sider) kan downloades gratis i både en Sådan lægger Ngozi Okonjo-Iweala, admi- nentet inden længe være rykket op i BRIK- engelsk og fransk version på nistrerende direktør i Verdensbanken og med- landenes liga. Ved at fremme kontinentets in- Gerd Kieffer-Døssing er journalistpraktikant i www.africacommission.um.dk og bestilles i lem af den danske regerings Afrikakommis- frastruktur og færdighederne blandt det sti- Udenrigsministeriet. trykt form på www.danida-publikationer.dk. PoesiSIDE 22 KULTUR NR. 06/2010 MOD POLITIKERE Over hele Afrika bruger kunstnere performance-prægede digtoplæsninger – poetry slam – til at protestere mod deres ledere. Udvikling har mødt fire af dem. Af Signe Kierkegaard Cain og Jacob Riis (fotos)

Linda Gabriel, 24 år, Zimbabwe Sir Black alias Quaye Kojo Bennedict, Dikson, 24 år, Zimbabwe Lazarusman, 22 år, Sydafrika 32 år, Ghana

På hvilken måde er din poetry slam politisk? På hvilken måde er din poetry slam politisk? – For mig er nærmest alt politisk. I Zimbabwe – Mit fokus er helt klart politisk, men jeg for- På hvilken måde er din poetry slam politisk? har vi ikke haft mulighed for at komme til På hvilken måde er din poetry slam politisk? søger at gøre mine tekster til en kunstnerisk – Jeg har med vilje valgt, at mine tekster ikke orde, så det er på scenen, man kan komme ud – Jeg skriver blandt andet om præsidenten oplevelse. Jeg bruger metaforer om politikere skal være så politiske. I Sydafrika er stort set al med sin vrede og frustration. For eksempel er (John Mills, red.) og generelt om afrikanske og siger ikke alting direkte. En af mine tekster poetry slam politisk, og derfor havde jeg lyst der tidspunkter, hvor man skal stå i kø efter ledere. Mange af dem gør ikke det, de skal. De handler om, hvordan ytringsfriheden bliver til at gå en anden vej. Jeg skriver blandt andet mad hele tiden, og det har jeg skrevet et slam sørger for at blive valgt for magtens skyld, undertrykt, fordi vi forventes at opføre os på om kærlighed, men giver det en anden drej- om, der hedder Daily Bread. men de ændrer ikke noget. Det vil jeg gerne en bestemt måde, og så er der ting, man ikke ning i for eksempel en tekst, der hedder She sætte fokus på. kan sige. Broke My Prada. Jeg prøver at være humori- stisk, når jeg skriver, og har også en tekst, der hedder I Wanna Date A White Chick. Hvordan er det at lave poetry slam i Hvordan er det at være hvid poetry slammer Zimbabwe? i Zimbabwe? – Der er ikke mange kvinder, der gør det. Si- Hvad betyder det for dig, at du kan udtrykke – Hudfarve betyder mere i Zimbabwe nu, end tuationen har ændret sig lidt til det bedre, dig gennem poetry slam? det gjorde, da jeg var barn. På globalt plan er Hvordan forholder poetry slammere i Sydafrika men det kræver hårdt arbejde og selvrespekt, – Jeg føler et ansvar for at formidle, hvordan det jo de hvide, der har pengene og magten, sig til fortiden? og rigtig mange af mine tekster handler om situationen er for min generation. Vi har jo men i Zimbabwe er der også en magtfuld sort – Jeg oplevede en del racisme i min barndom, kvinder og deres vilkår. I starten støttede min ytringsfrihed, men det føles ikke altid sådan. elite, og det giver en helt særlig dynamik, når men det betyder ikke nødvendigvis, at det familie mig ikke, men da jeg havde min første Jeg startede med at lave poetry slam på gaden, det kommer til race. Folk forventer ikke, at skal være det, jeg skriver om. Jeg synes, vi har udenlandske optræden i Sydafrika og be- og nu er det vokset til en bevægelse i Ghana. man laver poetry slam, når man er hvid. Men brug for at komme videre. Jeg repræsenterer gyndte at bidrage til familiens økonomi, be- Vi kalder det, vi gør for halakasa – det er en det gode ved at lave poetry slam er, at dér bli- en ny generation, og selv om vi forstår, hvad gyndte de at acceptere det, jeg laver. kombination af tre ord fra lokale sprog, som ver man respekteret for det, man har at sige. vores forældre oplevede, er det ikke nødven- betyder henholdsvis ’sang’, ’synge’ og ’tale’. Det handler om at skabe endnu flere steder, digvis den historie, vi vil fortælle. hvor man kan ytre sig frit. Signe Kierkegaard Cain er freelancejournalist.

Alle disse figurer er tidløse, men man skal have have en favorit, HVAD ER POETRY SLAM? og min er den her kraftige fyr, som ryger rød Marlboro og har sko lavet af slaveskibe, Poetry slam er digtning udsat for konkurrence og publikums umiddelbare reaktioner. han tror han ejer tagene og jorden omkring stenbroen, En række kunstnere optræder på tid med deres tekster og får med det samme point men han lærte aldrig reglerne, sagde bare han var med, af dommere, der er tilfældigt udvalgt blandt publikum. Kunstformen startede i USA i midten af 1980’erne og har siden spredt sig til hele ver- den her sadist er besat af ideen den. Teksterne handler om hverdagen og kærligheden og kommenterer ofte samfun- det og den politiske situation. om at han kan eje livene på land og det sorte blod blødt af havet. I Afrika bliver poetry slam flere steder dyrket i stor stil og brugt til at ytre sig om blandt andet politik, social ulighed, køn og hiv/aids. De fire afrikanske poetry slammere på denne side optrådte på festivalen My World Af Dikson, oversat af Janus Kodal IMAGES i København i august og september, arrangeret af Center for Kultur og Udvik- ling (CKU). NR. 06/2010DEBAT SIDE 23

VI ARBEJDER SAMMEN FOR AT SIKRE GOD PRAKSIS

kar. Mikrofinansens nok største problemer er LÆSERBREV overbelåning og fejlbelåning. Dele af bran- chen lider også under den misforståelse, at alle Dansk Forum for Mikrofinans verdens fattigste er uforløste iværksættere. svarer på en artikel bragt i I Dansk Forum for Mikrofinans, en sam- menslutning af danske ngo’er, virksomheder forrige nummer af Udvikling om og banker, der arbejder med mikrofinans i ågerrenter og manglende udviklingslandene, arbejder vi for, at det er gennemsigtighed inden for udlånerens ansvar at sikre, at en låner har det, mikrofinans. der skal til for at betale et lån tilbage. Det er et vigtigt første skridt i retning af at undgå over- belåning. Af Ole Dahl Rasmussen, formand, Dansk Uddannelse af lånere i basale økonomiske Forum for Mikrofinans spørgsmål er et andet. Derudover skal ud- lånsrenterne ligge på et niveau, så låneren kan Fra Udvikling 5/2010. I septembernummeret bragte Udvikling en betale dem, og mikrofinansinstitutionen længere artikel om mikrofinans, der fortalte, samtidig være økonomisk bæredygtig. For de rum for Mikrofinans mener vi, at det afgø- fremme ved blandt andet at uddanne de dan- at mikrofinans ikke er en entydig solstrålehi- fleste europæere lyder renter på 30 procent rende er, at mikrolån og andre former for mi- ske investorer, virksomheder og organisatio- storie. Artiklen pegede på problemer som per år meget høje, men bor man på landet i krofinans markedsføres gennemsigtigt, og at ner, der er involveret i mikrofinans, og ved at overbelåning, ågerrenter og mangel på gen- for eksempel Malawi eller Benin, er alternati- udlåneren ikke trækker en stor profit ud af tilslutte os den globale SMART-kampagne, nemsigtighed. vet typisk at betale 50 procent eller mere i fattige lokalsamfund. som arbejder for at fremme forbrugerbeskyt- For folk, der beskæftiger sig professionelt rente til den lokale lånehaj – per måned. I så- Mikrofinans er et effektivt værktøj til bære- telsen. I forlængelse af denne kampagne er vi med mikrofinans, er disse problemer ingen danne lande gør udgifterne til det rigtige per- dygtig fattigdomsbekæmpelse, og størstede- desuden ved at foretage en større kapacitets- nyhed. sonale, inflationsniveauet og lånenes små be- len af verdens mikrofinans foregår under or- undersøgelse af den danske sektor samt udar- Det har længe været kendt, at der i slip- løb simpelthen administrationen af mikrofi- dentlige vilkår. I alle brancher er der imidler- bejde retningslinjer til vores medlemmer. strømmen på den globale mikrofinanssektors nans relativt dyr. Derfor er det svært at sætte tid brug for nogen til at sikre god opførsel. enorme vækst også har fulgt nogle få brodne et generelt globalt renteniveau. I Dansk Fo- Det søger Dansk Forum for Mikrofinans at Læs også artikel side 20. OPLYSNING LÆSERBREV RET BLIKKET MOD SWAZILAND, SØREN PIND Swazilands premierminister, Barnabas Dlamini, er netop blevet hædret med den såkaldte World Citizen Award – men prisen er falsk. Danmark bør tage klart afstand fra de brud på menneske- rettighederne, som finder sted i det feudale monarki Swaziland. DANIDAS OPLYSNINGSBEVILLING Af Peter Kenworthy, kommunikations- og projektmedarbejder, Afrika Kontakt Har du en idé til en aktivitet, der kan øge befolkningens viden om fattige For nylig modtog Swazilands premiereminister, Barnabas Dlamini, den såkaldte World lande og udviklingsbistand? Citizen Award, angiveligt for hans ’eksemplariske bidrag til fred og menneskerettigheder’. Så kan du søge, når Udenrigsministeriet i foråret 2011 uddeler penge fra Det udløste både vantro og vrede i udlandet, for Swaziland er langtfra noget fredeligt Danidas Oplysningsbevilling. menneskerettighedernes paradis. Det er et land, hvor regimet – med premierministeren i Med forbehold for godkendelse af Finanslov 2011 kan organisationer med spidsen – blandt andet tilbageholder og torturerer aktivister, der blot fredeligt opfordrer projektarbejde i udviklingslandene også søge støtte til oplysningsaktiviteter til, at man erstatter landets enevældige, feudale monarki med et demokratisk system. i Danmark. Prisen World Citizen Award er falsk, og bag står den bahamanske forretningsmand Hvad kan du søge til? Rudy King, som flere gange tidligere er dømt for blandt andet svindel, skriver en avis på Oplysningsprojekter i Danmark, herunder undervisningsmateriale Bahamas, hvor prisuddelingen fandt sted. Dokumentarfilm på landsdækkende tv (U-lands-tv-puljen) Sagen om den falske pris viser, hvor meget ledere af diktaturstater ønsker verdens- Rejsestipendier til fagfolk og privatpersoner (rejsen skal resultere i et samfundets anerkendelse og accept, og hvor langt de er villige til at gå for at få dette. eller flere oplysningsprojekter i Danmark) Lande som Danmark skal holde op med enten at acceptere og anerkende Swazilands ”Omvendte” rejsestipendier, hvor der inviteres en eller flere personer fra menneskerettighedsfjendske og udemokratiske styre, eller – som det oftest er tilfældet – et udviklingsland, som deltager i oplysningsaktiviteter i Danmark ignorere landet. I stedet skal vi offentligt og tydeligt tage afstand fra de utallige, reelle brud på menneske- og frihedsrettighederne, som regimet til stadighed begår i en sådan Hvornår kan du søge? grad, at det også høres i Swaziland. Vores selvbestaltede ’frihedsminister’, Søren Pind, Oplysningsprojekter, herunder u-lands-tv: kan jo starte med Swaziland i sit korstog for frihed. Her burde en relativ lille indsats – senest 28. februar 2011 og senest 2. maj 2011 (kun U-lands-tv-puljen) med afstandtagen fra Swazilands menneskerettighedsbrud og krav om demokratisering Rejsestipendier og ”omvendte” rejsestipendier: senest 14. marts 2011 som betingelse for yderligere bistand – kunne give store resultater. Især nu hvor Swazi- Hvor kan du få mere at vide? lands økonomi står på randen af kollaps, og landets ledere går rundt med hatten i hån- www.oplysningsbevillingen.dk den til IMF, Verdensbanken og EU på grund af regimets uansvarlige økonomiske politik. Fuldmægtig Aase Mikkelsen, Udenrigsministeriet, Public Diplomacy & Kommunikation, ([email protected] eller tlf. 33920858) SIDE 24 DEBAT NR. 06/2010

Proceduren var vigtigere end produktet. Det måtte den britiske ph.d.-forsker Nancy Okail sande, da hun deltog i en undersøgelse af bi- standseffektiviteten i et nordafrikansk land. En sørgmunter beretning fra bureaukratiets store maskinrum. INEFFEKTIV – PÅ HØJT NIVEAU

imod. De, der vovede at stille spørgsmål til interviewene og i workshopperne. procedurerne korrekt. Det slog mig, at D’et KRONIK processen – jeg var en af dem – blev truet Det næste møde med min chef var markant stod for docility (engelsk for føjelighed, red.). med eksklusion. anderledes end det første. Væk var smigeren. Af Nancy Okail Da jeg første gang mødte det hold, der ar- Væk var de søde ord, og denne gang bad hun Legitimitet bejdede med undersøgelsen, bad min nye mig ikke lukke døren. I bogen A Multidimensional Model of Organi- I 2006 gennemførte Organisationen for Øko- chef mig komme ind på sit kontor og lukke Hun smækkede hænderne i skrivebordet og zational Legitimacy fra 1999 skrev Martin nomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) en døren efter mig. Jeg blev overrasket over, at sagde: Ruef og W. Richard Scott, at når resultater undersøgelse, der, ved at bedømme bistanden hun var ulykkelig, ja endda grådkvalt. Hun – Det, du har gang i, er uacceptabelt. Du hverken er garanterede eller forudsigelige, af- til et nordafrikansk modtagerland, skulle forklarede mig, at processen havde sat hende spørger for meget. Vi har en frist, vi skal nå, hænger legitimiteten af, at de efterfølgende måle fremskridtene i forhold til Paris-erklæ- under et enormt pres, og hun frygtede, at hun og nogle retningslinjer, vi skal følge! procedurer er både rigtige og hensigtsmæs- ringen. var ved at miste sit greb om tingene. sige. Jeg var udsendt observatør på et af konto- – Det her er så komplekst. Jeg kæmper med Censureret på arbejde Bistandsoperationer kan heller ikke påbe- rerne i ministeriet for internationalt samar- indikatorerne, og jeg har brug for din hjælp, Jeg var ikke længere Guds gave til ministeriet, råbe sig legitimitet, hvis resultaterne er ufor- bejde i dette land og kom ind i billedet på et sagde hun. så meget var klart. Pludselig var alt, jeg kunne udsigelige. Derfor er procedure og måltag- tidspunkt, hvor mange mennesker kæmpede – Jeg tror, at Gud har sendt dig for at hjælpe i deres øjne, at lave ballade og forsinke forlø- ning – set ud fra et fagligt metodefokus – med undersøgelsesprocessen. os. bet. Hele denne situation mindede om noget, nødvendige for at skabe legitimitet. Dette Snart begyndte der at komme spændinger. den franske sociolog Pierre Bourdieu engang understreger blot, at proceduren er langt Der var konflikter, censur og et tilsyneladende At spørge eller ikke at spørge skrev i sin essaysamling fra 1990, In Other mere betydningsfuld end resultatet, når bi- uigennemtrængeligt hierarki, som i sidste Jeg begyndte at arbejde med et hold af for- Words: standsoperationer skal legitimeres. ende gjorde det svært at give konstruktiv kri- skere. Vi arrangerede workshops og gennem- ”At tilhøre en professionel gruppe er det tik og introducere ændringer i processen. førte, i overensstemmelse med OECD’s ret- samme som at være underlagt en censur, der Stilhed ningslinjer, interviews med embedsmænd og går langt ud over institutionelle og personlige Processen fortsatte. I samråd med repræsen- Pressede tårer donororganisationer. Men jo mere jeg blev begrænsninger: Der er spørgsmål, du ikke stil- tanter for donorer og regering bad OECD- Som handlingsorienteret forsker var det mit trukket ind i processen, des mindre overbe- ler, og der er spørgsmål, du ikke kan stille.” kontoret i Paris os om at komme med vores mål at ændre den måde, man laver undersø- vist blev jeg af dens principper og grundlag. Jeg blev pludselig ekstremt opmærksom på kommentarer til resultatrapporten. Derfor gelser på. Selve undersøgelsen i Nordafrika Selve undersøgelsens tilrettelæggelse, med denne censur, og alligevel fortsatte konflikten, arrangerede vi et møde med flere embeds- var primært baseret på kvantitative indikato- alle dens kvantitative indikatorer, forekom mens vi arbejdede videre med undersøgelsen. mænd, som vi havde sendt rapporten til for at rer (mængder/tal, red.) og havde en rigid mig at være fjernt fra virkeligheden, og pro- Jo mere presserende vores OECD-frister blev, få deres tilbagemelding. Det var et møde på struktur, som efterlod småt med plads til en cessen levede kun sjældent op til Paris-erklæ- des mere anspændte blev vi på kontoret, ind- højt niveau, og da formanden havde holdt sin kvalitativ analyse af indikatorerne. Jeg var ringens fem målsætninger om bistandseffek- til vi endelig kunne indsende vores første ud- åbningstale, opfordrede han os til at kom- hverken overbevist om måden, undersøgelsen tivisering (se box). kast. mentere rapporten. var sat sammen på, eller om de procedurer, vi For eksempel blev graden af tilpasning (en Han blev mødt med en rungende stilhed, måtte følge. Min første reaktion var at gøre af målsætningerne i Paris-erklæringen, red.) Resultat eller proces der varede i flere minutter. Folk bøjede deres modstand og sætte spørgsmålstegn ved hele målt ved at sammenligne udviklingsbistan- Et par dage senere kaldte afdelingslederen vo- hoveder og bladrede brødebetynget i rappor- processen, men der var også andre hensyn. den ifølge donorernes budgetter med tal fra res hold sammen. Han forklarede, at vores ten, de havde modtaget en måned tidligere. Såsom at overholde tidsfristen og bevise vores modtagerlandets regering. Uoverensstem- udkast var blevet fremlagt for ministeren og Det var som at være i et klasseværelse, hvor dygtighed over for OECD-kontoret i Paris. melserne mellem de to talsæt blev afstemt i OECD-kontoret i Paris. eleverne ikke har lavet deres lektier, og derfor Hele undersøgelsesprocessen var præget af registreringen for at indikere fremgang. Re- – Vi fik et ’D’! (D svarer til et 4-tal efter den gør alt for at undgå lærerens opmærksomhed. en tydelig fornemmelse af hastværk. Alle in- sten af Paris-erklæringens målsætninger blev danske 7-trinsskala, red.) Alle så urolige ud, Men dette var ikke skoleelever. Det var voksne volverede måtte skynde sig for at komme vi- målt på samme måde – med begrænset mu- men ingen så meget som min chef. mennesker, der var samlet for at diskutere en dere og kæmpe for at arbejde hårdere. Ironisk lighed for at forklare tallene. – Fik vi et D? Hvorfor? For hvad? spurgte statslig proces om ejerskab. nok havde ingen tid til at stoppe op og undre Jeg begyndte at stille spørgsmål til proces- hun. sig over, hvad det egentlig var for fremskridt, sen. Jeg forlangte, at vi bad OECD-kontoret – Vi har arbejdet hårdt og professionelt. Blot en illusion de hastede sådan frem imod. Det blev ikke om at lave ændringer i processen – eller i det Hvordan kan de give os et D? Alligevel var det nu ikke helt embedsmænde- forventet af os, at vi nærstuderede de fem mål mindste bruge den smule plads, der var afsat Afdelingslederen forklarede venligt, at D’et nes skyld, men det bureaukratiske statssystem, fra Paris-erklæringen, og alligevel repræsen- til kvalitative analyser, til de kritiske syns- var givet for landets indsats i forbindelse med de var produkter af. Hele deres professionelle terede de netop det, vi åbenbart skred frem punkter, som var kommet til udtryk under indikatorerne fra Paris-erklærings-undersø- liv var de blevet instrueret i, hvad de skulle og gelsen og ikke for, hvordan vi udførte den. ikke skulle gøre, og pludselig fik de stukket en Min chef var tydeligt lettet: Heldigvis var det kompliceret rapport i hånden og blev bedt om kun landet, der fik et D – ikke hende. at kommentere selvstændigt på den. Ironien kunne ikke have været tydeligere. Det var lykkedes OECD at skabe en illu- Det her var åbenbart, hvad hele Paris-proces- sion. Ved at have fået embedsmænd til at ud- sen i bund og grund handlede om. I stedet for fylde en rapport efter retningslinjer dikteret Nancy Okail er ph.d.-forsker på Institute of Development at arbejde for at forstærke ejerskabsfølelsen fra Paris (hvilket vist aldrig rigtig gik op for Studies på universitetet i Sussex, Storbritannien. Indlægget hos modtagerlandende, var alt, disse menne- svarpersonerne), gik organisationen ud fra, at blev bragt i det hollandske udviklingstidsskrift The Broker. sker interesserede sig for, at færdiggøre opga- den aktivt havde deltaget i arbejdet med at verne og få arbejdet gjort. Den største bekym- forbedre bistandseffektiviteten og øge modta- ring gik på, om vi fulgte retningslinjerne og gerlandenes ejerskab. NR. 06/2010DEBAT SIDE 25

DET ER BLEVET BEDRE SIDEN

Nancy Okail har uden tvivl haft frustrerende oplevelser. Det ændrer bare ikke på den store betydning, Paris-erklæringen har med at forsøge at måle på indikatorerne for bistanden.

Af Niels Dabelstein, tidligere chef for Danidas Evalueringskontor

Nancy Okail har mindst fire budskaber: 1) Overvågningen af gennemførelsen af Paris-erklæringen er noget skidt. 2) Indika- torerne for måling af fremskridt (monito- ring) mod erklæringens målsætninger er utilstrækkelige eller endog forkerte. 3) Statsligt bureaukrati er noget skidt (i hvert fald i hendes ’case land’). 4) Bureau- krater er nogle nikkedukker. Det er en stor mundfuld. Jeg skal undlade at forholde mig til de to punkter om bureaukratiet, selv om den anekdotiske fremstilling fremkalder min- der om tilsvarende situationer. En kom- mentar til de to første punkter: Paris-erklæringen adskiller sig fra de fle- ste internationale aftaler og erklæringer ved ikke blot at have (ambitiøse) målsætninger, men også opstille indikatorer for målopfyl- delsen og – vigtigt – forsøge at måle på in- dikatorerne Det er positivt, og har medvir- ket til at fastholde opmærksomheden på konkrete tiltag for at øge bistandseffektivi- teten. Som evalueringen af Paris-erklærin- gen siger det: ”Der er klare beviser på, at monitoreringen og de valgte indikatorer har stor indflydelse på tænkning og handling i forhold til gennemførelsen af Erklæringen”. Det er jo ikke så skidt. Men Paris-erklæringens fem hovedmål- sætninger omfatter 56 delmål og kun 12 indikatorer. Adskillige af disse indikatorer er uklare, for snævre eller misvisende. Den frustration, Nancy Okail og hendes kolleger oplevede i 2006, var udbredt især dengang, men også i den næste runde i 2008, hvor DAC (OECD’s Development Assistance Committee, red.) i sin visdom – og på trods af mange gode råd – besluttede at gentage eksercitsen med de samme indikatorer med undskyldningen: Ellers kunne man ikke sammenligne undersøgelserne over tid. Det Vil du høres, må du danse til de magtfulde aktørers pibe. Illustration: Louise Thrane Jensen. skal dog siges, at der i 2008 – og i forbere- PARIS-ERKLÆRINGEN delserne til 2011-eksercitsen – er sket en Men rejsen sluttede ikke dér – den fortsatte lighed og harmonisering. Så hen ad vejen Vedtaget af over 100 lande og organisationer i væsentlig forbedring af definitioner og vej- i endnu fem måneder. Heldigvis var jeg i lærte jeg at nedtone min kritik. 2005. Med bistandseffektivitet for øje sætter ledning, der har gjort processen lidt mindre stand til, efter lang tids baksen rundt, at in- Men undersøgelsens endelige resultat eller erklæringen konkrete og gensidigt forplig- frustrerende. tende mål for både donor- og modtagerlande. troducere nogle ændringer i processen. Der den viden, den kom med, var – efter min me- Paris-erklæringen har fem hovedmålsætnin- indtraf imidlertid to ting: For at blive hørt ning – ikke meget værd. ger: Ejerskab, tilpasning, harmonisering, resul- Niels Dabelstein har siden 2007 ledet en måtte jeg danse efter de magtfulde aktørers tater og gensidig ansvarlighed. større international evaluering af gennemfø- pibe, og jeg blev nødt til at bevise mit indgå- Læs også AKTUELT side 5. Læs også: relsen af Paris-erklæringen, som netop er ble- ende kendskab til alle de koncepter og teknik- Evaluation of the Paris Declaration, Synthesis vet offentliggjort. 1. fase blev offentliggjort i ker, der blev brugt i processen – såsom RBM Oversat af Gerd Kieffer-Døssing. Kronikken er Report, Kbh., juli 2008 (www.evaluation.dk) 2008, 2.fase afsluttes i 2011. (resultatorienteret tilgang), gensidig ansvar- forkortet af redaktionen. SIDE 26 SHOPPING NR. 06/2010

Kunsthåndværk fra den tredje verden er skønt på markedspladsen 10 SOUVENIRS DU MED i Goa eller Guatemala, men dømt til at ende på loppemarked i Danmark. GARANTI FORTRYDER

Af Sur, Gammel Mand*

Velkommen hjem fra din rejse til Indien/Øst- afrika/Peru. Håber, du havde en god tur! Det er helt fint at tage ud at opleve fjerne lande og leve sig ind i kulturer. Men rækker det ikke med at trekke i Nepal, ryge fede joints på Jamaica og drikke te med fårehyrder i Kaukasus? Hvorfor skal der absolut slæbes alt muligt ’progressivt’ ragelse med hjem under betegnelsen ’kunsthåndværk’! Hvorfor skal vi straffes, blot fordi du ikke havde tilstrækkelig med rygrad til at sige nej til insiste- rende gadesælgere, der ville prakke dig deres ’ve- eeery-beautiful-special-price-for-you-my-friend’- genstande på?

Her er 10 ting, du med usvigelig sikkerhed vil for- tryde, du tog med hjem:

1 Afrofletninger med hair-extensions. Komplet ubrugeligt og nej, du bliver ikke afrikaner, højst ’om- vendt kokosnød’: brun udenpå, men hvid indeni. 2 Hennatatovering på hånden. Yak! Eneste formil- dende omstændighed er, at den med tiden ryger af og ud med badevandet. 3 Kanga (farverig kjortel). Den ser brandgodt ud på afrikanske kvinder, så skal vi ikke bare lade det blive ved det? 4 ‘I climbed Kilimanjaro’ Vist gjorde du så, og tillykke med den fine T-shirt, der enten bliver for kort eller for lang efter tre gange vask. 5 Peru-skuldertaske i lamauld. Den gør dig ikke til indianer, uanset hvor meget du går med den! 6 Afrikansk håndtromme. I denne kategori er også sitaren, balalaikaen og et hav af andre ’spæn- dende’ instrumenter fra rejsen med det til fælles, at du aldrig lærer at spille på dem, når du først er kommet hjem. De ender på loftet sammen med de ’pudsige genbrugsting’ lavet i blik, ’spændende’ ma- sker og makonde-figuren fra Afrika – og efter fem år på loppemarkedet. 7 Ankelkæde med bjælde. ‘Se, jeg har været i Indien.’ Ja, det er flot, men hvorfor skal vi andre høre på al det bimleri? 8 Genbrugssandaler lavet af bildæk. Vi har gen- nemskuet dit motiv her: Du går med dem for at virke progressiv – og vi med sko fra Skoringen kan fremstå som borgerdyr. Det kan umuligt være, fordi du synes, det er pænt at gå rundt med bil- dæk under fødderne! 9 Heldigvis har fodboldforbundet UEFA for- budt vuvuzelaen, men hvad nytter det, når back- packere hver eneste dag kommer hjem med cd’er med strubesang fra Tuva, ’herlige’ gamle mænd fra Cuba, der spiller trompet eller afrikansk trommemusik, som bare bliver ved og ved. 10 Den eneste ægte souvenir, man med ga- ranti ikke selv vælger at hjemtage, er en lille fæt- ter ved navn Entamoeba histolytica – også kaldet ... amøbedysenteri.

* Mon ikke det er bladets redaktør? Spar dine anstrengelser! Alle dine ’herlige’ fund fra markedspladser i Unga-Bungaland havner alligevel på loppemarkedet om et par år. Illustration: Louise Thrane Jensen. NR. 06/2010NAVNE SIDE 27

FRA TORTUROFFER TIL FN-CHEF

til Chiles præsident i 2005. Hun var Chiles hendes forhistorie betød, at hun ikke kunne Michelle Bachelet har levet et første kvindelige præsident. Og lidt af en re- få et offentligt job. I stedet arbejdede hun på omtumlet liv som præsident, volution. en svensk-støttet privat klinik for børn af po- enlig mor, militærstrateg og Hun lagde ud med at udpege et ministerka- litiske fanger. binet med lige mange mænd og kvinder. Det Da Pinochet mistede magten i 1990, ud- politisk flygtning. Nu træder hun var ikke set før i en region berygtet for ma- dannede Bachelet sig til militærstrateg på ind i rollen som FN’s nye super- chismo. Chiles forsvarsakademi og steg til tops i So- kvinde. Derudover var hun enlig, fraskilt mor – en cialistpartiet, som på det tidspunkt var ble- kontroversiel profil i et katolsk land med vet lovligt. Og da socialisterne kom til mag- stærke konservative værdier, hvor skilsmisse ten, blev Bachelet hurtigt partiets kronprin- Af Ulrikke Moustgaard først blev lovligt i 2004. sesse. Først som sundheds- og forsvarsmini- Måske derfor fik hun en hård opstart. ster, inden hun i 2005 blev præsident på løf- Der blev jublet kloden rundt, da FN for nylig Som andre kvindelige toppolitikere måtte ter om at hjælpe de fattige, men være ”alle afslørede, hvem der bliver chef for FN’s nye hun lægge øre til kommentarer om sit udse- chileneres præsident”. Michelle Bachelet, chef for FN’s nye kvindeorganisation, kvindeorganisation UN Women. ende. ’La Gordi’ (’Tyksakken’), blev hun kaldt. UN Women. Foto: FN/Marco Castro Michelle Bachelet, 59 år og Chiles tidligere Andre mente, hun var for sentimental til at Gylden fremtid præsident, har nemlig alt det, der kræves for bestride sin post. Men vælgerne elskede Bachelet holdt sit løfte. Hun gennemførte re- at gøre UN Women til en succes: Hun bræn- hende. ”Varm, nærværende og empatisk,” former til gavn for Chiles fattige, børn og Alligevel fik hun et solidt eftermæle, da hun der for kvinderettigheder. Hun har personlig som en redaktør i den chilenske avis Mercurio kvinder. Eksempelvis flere og gratis børneha- gik af som præsident i 2010. Kendt for sin gennemslagskraft – i Chile den mest popu- beskriver hende. ”Ikke en jernlady.” ver, pension til socialt udsatte og kriminalise- evne til at skabe forlig og sin økonomiske po- lære præsident nogensinde. Og så nyder hun Desuden delte hun historie med mange ring af hustruvold. litik, der trods kritik gavnede Chile under den stor international respekt. Magasinet Forbes chilenere. Undervejs led hun også voldsomme politi- globale finanskrise. har kåret hende som en af verdens mest ind- ske nederlag og blev kritiseret for at føre en De evner vil hun nu bruge som chef for UN flydelsesrige kvinder. Torturoffer blev militærekspert for borgerlig økonomisk politik. Hundreder Women, hvor hun blev valgt blandt 26 kandi- – Hun er vores drømmekandidat, siger Bachelet var ung socialist og medicinstude- af demonstranter gik i 2007 på gaden for at dater. Skal man tro magasinet Foreign Policy, Charlotte Bunch, talskvinde for Gender rende, da general Augusto Pinochet kuppede protestere mod arbejdsløshed, lave lønninger venter der hende en fortsættelse af kometkar- Equality Architecture Reform (GEAR), det sig til magten i 1973. Hendes far, general og og et dårligt uddannelsessystem. Bachelets re- rieren: FN har endnu ikke haft en kvindelig globale netværk af kvindeorganisationer, som støtte for daværende præsident Salvador Al- gering svarede igen ved at forbyde protest- generalsekretær. Pilene kunne meget vel pege har kæmpet for et UN Women. lende, blev myrdet og hun og hendes mor marcher. Også en storstilet plan om at for- på Michelle Bachelet. smidt i torturfængsel. Da de slap ud, flygtede bedre den offentlige transport og et lovforslag Udskældt og elsket de til Østtyskland. Seks år senere vendte hun om legalisering af abort i særlige tilfælde gik i Bachelet blev verdenskendt, da hun blev valgt hjem som nygift, mor og børnelæge, men vasken. Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist.

Katrine Siig Kristensen, 31, er rejst til Den Anja Riber Skydt, 43, er ansat ved Institut for NYT OM NAVNE OKTOBER 2010 Centralafrikanske Republik, hvor hun i et halvt Flerpartisamarbejde, København. Hun er udlånt år skal arbejde som ansvarlig projektkoordina- fra Udenrigsministeriet. tor for Læger Uden Grænser. BILATERALE RÅDGIVERE Marie-Louise Appelquist, 29, er ansat som ju- Nordic Consulting Group omrokerer i toppen. niorrådgiver i UNDP indenfor området Gover- Morten Emil Hansen er ansat som sekretariats- Den tidligere direktør, Per Kirkemann, 64, stop- Hans Petter Buvollen, 55, er kontraktansat nance and Human Rights med tjenestested i leder for Concord Danmark. per, men fortsætter som partner og vil koncen- som seniorrådgiver i Guatemala City, Guate- Nairobi. trere sig om konsulentopgaver. Marina Buch mala. Nils Brøgger Jakobsen, 30 er ansat Kristensen, 42, sætter sig i stedet i direktørsto- Miriam Christensen, 29, er ansat som junior- som policy- og kampagnechef i Mel- len. Tina Graven, 42, bliver ny vicedirektør. Hendrik Kan Keus, 50, og Ian Ferguson Wood, rådgiver i ILO’s Youth Entrepreneurship Facilty lemfolkeligt Samvirke. 45, er begge kontraktansat som seniorrådgi- med tjenestested i Dar es Salaam. Erik Lyngsø-Petersen, 70, forhenværende chef- vere i Vietnam. redaktør og administrerende direktør for ugebla- Pelle Møller Lütken, 32, er ansat som junior- det Ingeniøren, er valgt som ny formand for for- Gerd Bylov Elmark, 39, er kontraktansat som rådgiver i UNDP indenfor området Energy and eningen U-landsnyt.dk. seniorrådgiver i Amman, Jordan Environment med tjenestested i Damaskus. Mission Afrika (tidligere Sudan Missionen) har ansat fire nye medarbejdere:Arngeir Langås EU Thomas Grotkjær Nielsen, 38, er kontraktansat NGO’ER (dialogarbejde), Anders Bjørnkjær-Nielsen (øko- som seniorrådgiver i Accra, Ghana. nomi), Lene Kirkegaard (ledelsessekretær) og EU-ambassadører Villy Pedersen 30-årige Marie Bebe Tvilde er til- (genbrugskonsulent i distrikt Følgende er blevet udnævnt til ambassadører i MULTILATERALE RÅDGIVERE trådt i en toårig stilling som JPO for Nordjylland). EU’s nye, fælles udenrigstjeneste:: Markus BØRNEfonden i Ouagadougou, Bur- Ederer (Kina), Hans Dietmas Schweisgut (Ja- Anne Grete Rasmussen er valgt som ny for- Valerie Amos, 56, er udnævnt til FN’s Under-Se- kina Faso. Hun er cand.mag. i pan), Roeland van de Geer (Sydafrika), Vygau- fransk og har en master i Afrikastu- mand for Dansk Ethioper Missions landsudvalg das Usackas (Afghanistan), Ettore Sequi (Alba- cretary-General for Humanitarian Affairs and i 2010-2012. Emergency Relief Coordinator og dermed leder dier fra Københavns Universitet. nien), Alfonso Díez Torres (Argentina), Peter af FN’s koordinationskontor for humanitær bi- Sørensen (Makedonien), William Hanna (Bang- stand (OCHA). Læger Uden Grænser har sendt to ANDRE ladesh), Joanna Wronecka (Jordan), Roberto Ri- sygeplejersker til Warrap-regionen i dolfi (Uganda), Dominique Dellicour (Senegal), Marc Vaillant, 31, er ansat som juniorrådgiver Sydsudan: Lotte Valentiner, 39, der Center for Afrikastudier ved Køben- Javier Puyol Pinuela (Angola), Gerard McGovern (JPO) i FN’s Africa Division med tjenestested i i seks måneder blandt andet skal havns Universitet har ansat profes- (Botswana), Stephane de Loecker (Burundi), To- New York. lede og træne sundhedspersonalet sor Amanda Hammar, 51, som for- masz Kozlowski (Korea), Cristina Martins Bar- på organisationens nyåbnede ho- sker inden for hovedområderne reira (Gabon), Philip Dimitrov (Georgien), Joa- Puk Ovesen, 32, er ansat som juniorrådgiver i spital, og Jens Windahl Pedersen, vold, ufrivillig forflytning af indbyg- quin Gonzalez-Ducay (Guinea-Bissau), Lut Fa- UNIFEM indenfor området Disaster Risk Reduc- 29, der skal arbejde som projektko- gere, statsdannelse og borgerskab bert-Goossens (Haiti), Angelina Eichhorst (Liba- tion and Civil Society Empowerment med tjene- ordinator i ni måneder. i det sydlige Afrika. Hun er født og opvokset i non), Paul Malin (Mozambique), Raúl Fuentes stested i Maputo. Zimbabwe. Milani (Namibia), Lars-Gunnar Wigemark (Paki- stan), Guy Ledoux (Filippinerne), Marc Unge- Casper Thaning Thulstrup, 34, er ansat som ju- Aarhus Universitet styrker sin indsats på det heuer (Singapore), Helene Cave (Tchad), Gilles niorrådgiver i UNEP indenfor området Quality internationale område og har ansat ph.d. Hervio (Zambia) og Martin Dihm (Papua Ny Gui- Assurance med tjenestested i Nairobi. Jordemoder Sanni Bundgaard, 34, Torsten Rødel Berg ved Det Jordbrugsvidenska- nea). er rejst til Burundi for Læger Uden belige Fakultet. Han får ansvaret for at fremme Grænser, hvor hun i et halvt år skal forskningssamarbejdet med udviklingslandene. Britiske Rosalind Mary Marsden, 59, er fra 1. hjælpe med komplicerede fødsler. september udnævnt til EU’s Special Represen- tative i Sudan. I DETTE NUMMER ÉN DANSK TYRKIET I AFRIKA EU-AMBASSADØR

Med 15 nye ambassader i Afrika Det blev til en enkelt dansker, da på tre år har Ankara sat alle sejl 28 ambassadører til EU’s nye fæl- NYE til. Tyrkiet vil positionere sig som les udenrigstjeneste blev ud- en stormagt med nye afrikanske nævnt. Peter M. Sørensen skal til markeder og venner – også Su- Skopje, Makedonien. dans al-Bashir. Side 5 BLOGS Side 17 PÅ POESI MOD POLITIKERE OPERATION DAGSVÆRK

Over hele Afrika bruger kunstnere per- – 25 ÅR formance-prægede digtoplæsninger – En unik succeshistorie om unges enga- kendt som poetry slam – til at tale de- gement – eller slet skjult rekruttering res ledere imod. Udvikling har mødt for venstreekstremister? Operation fire af dem. Dagsværk har nu i 25 år delt vandene i debatten. LÆS MERE PÅ Side 22 Side 10 WWW.UDVIKLING.DK

Al henvendelse vedr. distribution: Rosendahls-Schultz Distribution, Herstedvang 10, DK-2620 Albertslund Id-nr. 42328 UMM

FN OG MANDRIL-AFTALEN FOTO

Mandrillen er ikke kun et sjovt navn på et hedengangent DR2-program med Casper Christensen. Mandrillen – med det latinske navn Mandrillus sphinx – er en sjov fætter som denne han, fotografen har fanget i Lope Nationalparken i Gabon. Artsrigdommen i verdens regnskove er enorm, men overalt på kloden sker der hvert eneste år tab af dyre- og plantearter. Derfor har FN udnævnt 2010 til at være Internatio- nalt År for Biodiversitet. ”Biodiversitet, det vil sige variationen af liv på Jorden, er essentiel for at bevare de levende netværk og systemer, som forsyner os med sundhed, rigdom, mad, brændsel og de vitale produkter, vores liv afhænger af”, skriver sekre- tariatet for Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (CBD), som FN’s Miljøpro- gram (UNEP) er vært for. Menneskelig aktivitet er skyld i, at mang- foldigheden af arter forsvinder 1.000 gange hurtigere end den naturlige proces. Og langt det største tab af arter sker i udviklingslan- dene. Danida har netop givet 400 millioner kroner til genopfyldning af GEF-fonden, der blandt andet arbejder for biodiversitet. Også Danmark har som underskriver af konventionen forpligtet sig til at stoppe tabet af mangfoldighed i den hjemlige natur. Og det kan man vel godt kalde en mandrilaftale. /sk

Mere om FN’s biodiversitetsår: Foto: Scanpix/Corbis/Anup Shah. www.cbd.int/2010/about