Magasinet MIDT Sætter Fokus På, Hvordan Du Kan Højne Arbejdsglæden, Hvis Du Tager Hjertet Med På Arbejde

Tag hjertet med på arbejde

Magasinet MIDT sætter fokus på, hvordan du kan højne arbejdsglæden, hvis du tager hjertet med på arbejde. Side 28-39

■ Sygeplejersker ■ Fire mennesker ■ Behandling med passet på vagtcentral, side 6 – 10 job, side 12 i baglommen, side 16

Tag bladet med hjem magasinet midt 04·09

Indhold

24 PletskudPl fra Himmelbjerg-Hi 6 Vagtcentral – nu med sygeplejersker gården

12 Gæt, hvem der laver hvad På Samsø dækker ﬁ re mennesker ti job.

16 Behandling med passet i baglommen Jacob Foto:

24 Pletskud og vildskud Børnene på Himmelbjerggården viser billeder

28 Tag hjertet med på arbejde 28 TemaTe om Arbejdsglæde kommer ikke arbejdsglædea j af sig selv

40 Erhvervslivets Kirsten Giftekniv INVESTORmidt parrer iværksættere med erfarne erhvervsfolk

44 Overtosse på tur Kunstneren Ovartacis værker bliver sendt på turné 16 Behandling 46 Tag med til banko med passet 54 1-2-3 – så er det advent i baglommen 58 Vin på vestjysk

Faste sider:

4 Kære læser Foghmar Tonny Foto: 10 Regionen kort 22 Den varme kartoffel 52 Regionen kort 56 Mit Jylland 46 Hjerte- 61 Quiz 62 Kryds banken 64 Vigtige numre for banko 66 Kort over regionen

Foto:FFoto Tonny Foghmar : Tonny

y FoghF

ma Kære læser

Vær så venlig Af Birgitte Thingholm Ansvarshavende redaktør Vi kender det – desværre – alle sammen. Den sure kommentar fra en kollega, som ankommer i unødig hård indpakning. Enten på en mail eller frisk fra fad direkte ind i ens øregang. Anledningen kan være ganske lille, men virkningen er stor. Humøret får et dyk resten af dagen.

Den slags udladninger kan måske give en slags lettelse for den, der nu engang er ramt af mavesurhed. Men de er rarest at være fri for på modtagerside. En god diskussion og en klar meningsudveksling er helt ok. Det er de små surheder og den unødigt hårde form, jeg godt kunne undvære.

Måske går det nogle gange bare lidt for stærkt med at få sendt de dér mails?

Og måske var det en idé at arbejde for, at 2010 blev et »venlighedsår«. Et år i hjertets tegn. Det kunne være et ﬂ ot nytårsforsæt. Og et godt bidrag til arbejdsglæden, som vi sætter fokus på i dette nummer af Magasinet MIDT.

Magasinet står i hjertets tegn. Ikke i julehjertets tegn, som årstiden ellers dufter af. Nej, det er arbejdsglædens hjerte, vi sætter fokus på. Og arbejdsglæden er ikke noget stort og abstrakt, men ganske enkelt resultatet af de ting, som du og jeg gør her og nu. Det mener i hvert fald Alexander Kjerulf fra konsulentﬁ rmaet »Projekt Arbejdsglæde«. Han er noget så eksotisk som lykkekonsulent.

Aleksander Kjerulf udnævner de tre største kilder til manglende arbejdsglæde, nemlig travlhed, forandringer i organisationen og den nærmeste leder. For min helt egen uvidenskabelige og højst personlige regning vil jeg tilføje et fjerde element. Ja, rigtigt gættet: De sure kommentarer.

Trods de gode råd fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, som magasinet også bringer, kan travlhed, forandringer og ledelse være svære vilkår at ændre på her og nu. Men venligheden ligger parat som en mulighed for os alle. Lige til at gribe som den allerbedste løsning. Dalai Lama, tibetanernes åndelige og politiske overhoved, siger i et berømt citat: »Vær venlig når som helst det er muligt. Det er altid muligt«. Se temasiderne på side 28 til 39 Måske svært at gennemføre i praksis. Men en ﬂ ot bestræbelse.

magasinet midt ■ december 2009 ■ magasin for medarbejdere og borgere i Region Midtjylland

Region Midtjylland Redaktion: [email protected] Produktion: Graﬁ sk Service Koncern Kommunikation Kommunikationschef Tryk: Datagraf Skottenborg 26 Birgitte Thingholm (ansv.) Se www.magasinetmidt.rm.dk Annoncer: DG Media A/S, Tel. 7027 1155 Postboks 21 Journalist Anne Domino (red.) for yderligere information. Oplag: ca. 40.000 8800 Viborg Graﬁ ker Birte Randeris Tel. 8728 5000 Journalist Mette Breinholdt Forside: Tonny Foghmar Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse Fax 8728 5001 Journalist Jørn Gade Næste nummer udkommer februar 2010 www.magasinetmidt.rm.dk Fotograf Tonny Foghmar I samarbejde med Magasinet Midt tilbyder Happydays disse kør-selv-ophold til en Feriefr ist elser specialpris, som kun kan fås ved at oplyse rejsekoden ”magasinetmidt” ved bestilling. Julemarked i Kiel 4 dages ferie på Apparthotel Svenson ★★★ i Kappeln

Hotellet ligger i udkanten af Kappeln 68 km Pr. pers. i dobbeltværelse syd for den danske grænse, er en hyggelig base for et par stressfri dage i det gamle dan- 1.149,- ske land. – Og ikke mindst en oplagt anled- ning til at opleve verdens mest stemningsfulde • 3 overnatninger julemarkeder. For den tyske kultur omkring • 3 x morgenbuffet julen er legendarisk, og i Schleswig-Holstein • Vafler og glühwein ﬁ nder man ﬂ ere af de berømte julemarkeder, ved ankomst Hotel Svenson hvor duften af brændte mandler og glasere- • 1 x traditionel de æbler fylder vintermørket i de historiske tysk julemiddag bykerner. Flensburg og Husum lyser op i mør- • 2 x 3-retters ket med millioner af lys på kæder – og sær- ligt Kiel (53 km) har et spektakulært julemar- middag/buffet ked i den historiske bymidte med regionale Ankomst: specialiteter i små boder samt skøjtebane og Nov: 26. 29. pariserhjul. Dec: 3. 6. 10. 13. 17. 20.

Børnerabat: Max. 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng. Max. 2 børn 6-12 år ½ pris i forældres værelse. Enkeltværelse 1.449,-. Ekstra opredning 799,-. Afbestillingsforsikring: Pr. voksen 65,-/pr. barn 45,-. Berlin bag facaden

4 dage på Upstalsboom Hotel Friedrichshain ★★★★ i Friedrichshain

Centrumkvarteret Friedrichshain er et indblik Pr. pers. i dobbeltværelse bag facaden og i den originalitet og farverig- dom, som Berlin gemmer på i et ungt, lokalt 1.099,- miljø fyldt med anderledes muligheder end dem, de ofﬁ cielle turistguider koncentrerer sig om. Hotellet er med sin stil og elegance lidt af en kontrast til omgivelserne placeret i kvarteret ved U-bahnstationen Ostbahnhof. Her har man let adgang til alle de kendte se- • 3 overnatninger værdigheder med toget, som på få minutter • 3 x morgenbuffet sætter dig af på f.eks. Potsdamer Platz eller • Happy Hour hver dag Hotel Friedrichshain Kurfürstendamm. Men bliv i Friedrichshain fra kl. 18-20 og oplev et af Berlins mest originale områ- der, hvor man for alvor kommer ind på livet Valgfri ankomst af bohemernes Berlin. frem til 27.12.2009 samt i Børnerabat: perioden 3.1.-25.2.2010. Max. 1 barn 0-3 år gratis i forældres seng. Max. 1 barn 4-17 år gratis i forældres værelse. Enkeltværelse 1.999,-. Ekstra opredning 949,-. JULEGAVEIDÉ Afbestillingsforsikring: Pr. voksen 65,-/pr. barn 45,-. Overrask med oplevelser – giv et rejsegavekort! Bestil din rejse på Husk rejsekode: Børnerabat: (v. 2 betalende voksne) MAGASINETMIDT www.happydays.nu Ekspeditionsgebyr kr. 49,-. Ring hverdage kl. 8:00-15:30 eller ring 70 20 34 48 Teknisk arrangør: Sygeplejersker følger

Tekst: Anne Domino På Region Midt- år ulykken er ude, eller når når og prioritering af opkaldene til jyllands nye nogen bliver alvorligt syg, 112. N så taster vi 112. I praksis kommer det til at AMK-Vagtcentral Indtil nu har der udelukkende foregå ved, at politibetjenten ved bliver en været en politibetjent i den anden opkald, der handler om ulykke el- ende af røret, og det er betjenten, ler akut sygdom, overfører sine sygeplejerske der har vurderet, om der skulle oplysninger elektronisk til AMK- taget med på råd, sendes en ambulance af sted og Vagtcentralen. når opkald til 112 hvor hurtigt. På AMK-Vagtcentralen bliver Men fra den 1. december bliver oplysningerne modtaget af den skal vurderes og det muligt at tage en sygeplejerske sygeplejersker, der er på vagt sam- prioriteres. med på råd, når der skal priorite- men med et hold tekniske kørsels- res og disponeres. disponenter. Med åbningen af den nye Akut De tekniske kørselsdisponen- Medicinsk Koordinerings-Vagt- ter har overblik over, hvor nær- central (AMK-Vagtcentral) i Skejby meste ambulance, akutbil eller ved Århus bliver Region Midtjyl- sygetransport beﬁ nder sig, mens land blandt de første regioner, der sygeplejersken på baggrund af indfører sundhedsfaglig vurdering sin sundhedsfaglige uddannelse

6 magasinet midt 04·09 ambulancen på vej

kan vurdere opgavens hastehaste-- og ud fra nogle faste kriterier skal på en sundhedsfaglig baggrund, alvorlighedsgrad. Sygeplejersken afgøre, om der skal sendes en forklarer Henrik Liljenberg Chri- har også mulighed for at ringe til- ambulance af sted. Og selv om der stensen. bage til anmelderen for at få fl ere er tale om en god, erfaren politi- oplysninger eller give gode råd om betjent, så er det en person uden Døgnet rundt, året rundt hjælp til selvhjælp. sundhedsfaglig baggrund. En sy- Den nye Akut Medicinske Koordi- Kunsten er nemlig, at sende geplejerske kan stille fl ere spørgs- neringscentral har været under præcis det, der er brug for. Hver- mål til borgeren. For eksempel, om opbygning siden august. ken mere eller mindre. der udover smerter i brystet også Kørselsdisponenterne og de – Med den nye AMK-Vagtcentral er tale om hovedpine. Hvis det ikke sygeplejersker, som skal bemande med sundhedsfagligt personale, er tilfældet, så er der måske ingen centralen, har været på kurser, vil der fremover ske en langt mere grund til at sende en kørsel A (den kørt med i en ambulance og lært differentieret udvælgelse blandt mest hastende kørselstype red.) både systemerne og hinanden at de, der ringer til 112, siger vagt- med alt, hvad det indebærer af kende, så de er klar til at trække i centralleder Henrik Liljenberg potentielt farlige situationer. Sær- arbejdstøjet fra den 1. december. Christensen og giver et eksempel: ligt ikke, hvis man samtidig har en Det er planen, at AMK-Vagt- – Hvis en borger ringer 112 og trafi kulykke med fem fastklemte. I centralen i dagtimerne skal være klager over smerter i brystet, så den situation skal der prioriteres, bemandet af tre tekniske kørsels- ▲ ▲ er det i dag en politibetjent, der og prioriteringen vil fremover ske disponenter med ansvar for hvert

magasinet midt 04·09 7 Sygeplejersker følger ambulancen på vej

▲ ▲ deres geograﬁ ske område samt – Og det er altså ikke lavet, fordi med sundhedsfagligt personale en person med sundhedsfaglig folk skal ligge og sove, mens de er på vagtcentralen. Vi får mulig- baggrund. Hertil kommer to tekni- på vagt. Det kommer kun i brug, hed for at lade en sygeplejerske ske kørselsdisponenter, som skal hvis det ikke er muligt at lave ringe tilbage til borgeren med koordinere de mindre hastende vagtskifte – for eksempel, hvis der vejledning om, hvad borgeren selv patienttransporter. er snestorm, så ingen kan komme kan gøre i den situation, der har De to disponenter, som har an- frem eller tilbage. Så skal de men- udløst opkaldet til 112. Samtidig svar for patienttransporterne, kan nesker, der er på centralen have får borgeren en mere korrekt vi- træde til med en hjælpende hånd i mulighed for at hvile sig i et par sitering ud fra, hvad der faktuelt tilfælde af en større ulykke. timer, forklarer Henrik Liljenberg er nødvendigt. Nogle gange er det Om natten, hvor der erfarings- Christensen. nødvendigt at sende en ambu- mæssigt er færre opkald, er det lance, mens der andre gange skal planlagt, at der skal være to tek- Borgeren bedre tjent en mindre omfattende foranstalt- niske kørselsdisponenter og en I den kommende tid bliver pladsen ning til, siger Henrik Liljenberg sundhedsfaglig disponent på vagt. lidt trang på vagtcentralen. Region Christensen. ■ AMK-Vagtcentralen er indret- Midtjylland har valgt, at vagtcen- tet med et ekstra kontrolrum, som tralen skal være ekstra godt be- kommer i brug i tilfælde af en ka- mandet i den første tid. tastrofe. Et hold erfarne kørselsdispo- Kontrolrummet bliver i så fald nenter fra Falck sidder derfor med base for en gruppe specialuddan- ved telefonerne og kigger vagtcen- nede læger fra Århus Universitets- tralens faste personale over skul- hospital. deren for at sikre, at der ikke sker Da vagtcentralen skal være be- begynderfejl. mandet døgnet rundt året rundt, – Jeg tror, at borgeren i Region så er der også indrettet et hvile- Midtjylland på længere sigt er rum på centralen. bedre tjent med den nye ordning Du skal kun ringe 112 ved alvorlige ulykker eller akut opstået sygdom, hvor der er fare for liv eller førlighed. Du vil typisk blive spurgt om følgende: Hvad der er sket? Region Midtjylland overtager driften af vagtcentralen den 1. december 2009. Hvor det er sket? Samtidig bliver vagtcentralen styrket med sundhedsfagligt personale. Det sundhedsfaglige personale kan rådgive politiets alarmcentral og kørsels- Hvornår det er sket? disponenterne på den Akut Medicinske Koordinerings Vagtcentral. De kan vurdere Hvilket nummer du ringer fra? opgavens hastegrad og dermed sikre, at det altid er de mest akutte og alvorlige Hvor hjælpen skal sendes hen? tilfælde, som får den hurtigste og mest kvaliﬁ cerede hjælp. Det tekniske personale på vagtcentralen varetager den konkrete udsendelse af ambulancer og akutbiler. Hvor mange tilskadekomne er der?

8 magasinet midt 04·09 Sig det som det er Ærlig snak er første skridt ud af stress

Tal med dine kollegaer, tal med din chef og ﬁnd ud af, hvad I kan gøre. Den seneste forskning viser, at dialog og forventningsafstemning på arbejdspladsen forebygger og håndterer stress. Kom videre på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel Regionen kort

Hjernen har fået sit eget hus Foto: C.F. Møller Foto: Michael Harder, Århus Sygehus. Foto: Michael Harder, Århus Sygehus.

Kan vi løse sclerosens gåde? Og forskningsCenter (DNC) intenst på hjerneforskning i Danmark. Og kan vi blive endnu bedre til at ﬁ nde at besvare. DNC er en del af Århus samtidig er det unikt, fordi det og fjerne blodpropper i hjernen? Universitetshospital, Århus Syge- meget direkte bygger bro mellem Disse og mange andre spørgsmål hus og blev indviet 18. september. den basale forskning og patientbe- arbejder forskere i Dansk Neuro- Centeret er det største miljø for handlingen. ■

Interesseret i sundhedspolitik? SåS får du nu en unik mulighed for at komme tæt på den politiske debatd om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Dyk mmed magasinet Mi(d)t Liv ned i de midlertidige politiske udvalgs mmaskinrum. Læs om udvalgenes arbejde med temaer som relevansen af sscreeningsprogrammer, bedre indsats for borgere med kroniske lidelser ogo øget kvalitet i psykiatrien. Og få en samlet status over udvalgenes anbefalinger, som har dannet grundlag for debat og holdningsdannelse i hele regionsrådet. Hent selv Magasinet Mi(dt) Liv eller få det trykte magasin tilsendt. Se hvordan på hjemmesiden www.midtliv.rm.dk. ■

Moselig på hospitalet

Efter 2000 år i en tørvemose og adskillige årår på museum kom Auning-kvinden i septemberr tiltil ct-scanning på Regionshospitalet Randers.s. Jernalderkvinden blev fundet på Djurslandd i 1886 og er i dag udstillet på Kulturhisto- risk Museum i Randers. Retsmediciner Niels Lynnerup fra Københavns Univer- sitet deltog sammen med arkæologer fra museet i scanningen. Det er håbet, at scanningen kan føre til mere viden om Auningkvindens alder, sygdomme og dødsårsag og dermed føre til større indsigt i jernalderens mennesker. ■

10 magasinet midtmidt 04·0904·09 Vidste du, at 56 procent af midtjyderne mener, Kender du at julen er den største kirkelige en kandidat til højtid i Danmark? Kilde: TNS Gallup Lighedsprisen? for Berlingske Tidende

På Region Midtjyllands konference om sociale forskelle i sundhed blev der indstiftet en ny »Lighedspris«. Den gives til initiativer, der bidrager til større lighed i sundhed. Det kan f.eks. være projekter, indsatser eller lignende på hospitalerne, i kommunernes sundhedsindsats, i almen praksis eller i patientforeninger, - eller initiativer, der netop sikrer overgangen mellem systemerne, hvor de resoursesvage typisk falder igennem. Indsatsen skal helst være Vidste du, at permanent eller have mulighed for at blive en del af driften. 36 procent af midt- Lighedsprisen vil fremover blive uddelt en gang årligt - jyderne gerne vil første gang i marts 2010. Kender du til en indsats, der have ﬂ ere kultur- fortjener prisen, så send en mail til Dagens Medicin, som står for uddelingen af prisen. Det skal ske på programmer på DR, adressen: [email protected], senest mens 47 procent er 31. december 2009. ■ imod?

TNS Gallup for Ber- lingske Tidende Foto: John Kristensen, Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Universitetshospital, Århus Informationsafdelingen, Kristensen, John Foto:

Vægmalerier på børneafdelingen Naturen er kommet på væggene Men det er ikke for børnenes mener man, at det er vigtigt at på børneintensiv A5 på Århus Uni- skyld, at naturen er kommet ind i skabe så gode, rolige og afstres- versitetshospital, Skejby. Kunst- afdelingen, men for forældrenes. sende omgivelser for forældrene neren Kiss Jönsson har dekoreret De ﬂ este af børnene er for tidligt som muligt. ■ vægge, stolper og døre som land- fødte, der ligger i kuvøse i op til skaber med træer, fugle og dyr. ﬂ ere måneder, og på afdelingen

magasinet mmidtid 04·09 11 Tekst: Vibeke Uldall Harder Foto: Michael Harder 12 magasinet midt 04·09 Fire mennesker ti job

På Samsø Syge- og Sundhedshus tvang besparelser sidste efterår personalet til at tænke kreativt, for at alle kunne beholde deres job. Det har blandt andet betydet, at en stor del af medarbejderne er gået fra at have én jobtitel til at have to eller tre. På de næste sider kan du se, hvem der laver hvad. magasinet midt 04·09 13 Jordemor

Tine Bülow Ersahin kost-kost Tine Bülow Ersahin er 48 år og uddannet jordemor. Men siden januar har vejleder hun også fungeret som kostvejleder ffor samsingerne. Tidligere var der to fufuldtidsjordemødre på Samsø, men den eenene stilling er sparet væk. Sygehuset har lløstøst ddet ved, at begge jordemødre nu er jor- demødre på halv tid. Tine udfylder resten af sin arbejdstid i en stilling som kostvejleder, mens den anden jordemor er rygestopkonsulent på halv tid. Den nye titel og de nye arbejdsopgaver har givet Tine nogle nye, spændende udfordringer. – Jo mere, jeg beskæftiger mig med det, jo mere spæn- dende synes jeg, det er. Nu ser jeg jo i højere grad alle befolkningsgrupper i mit arbejde. Tidligere så jeg kun kvinder i den fødedygtige alder, siger hun. Tine er glad for de nye opgaver, men hun har ikke glemt, hvad det i sin tid var, hun uddannede sig indenfor. – Jeg kan da godt mærke, hvor min faglighed ligger. Men jeg synes også, at de nye tiltag er spændende; de giver nogle nye muligheder. Og så beviser de, at ting kan lade sig gøre! ■

hjemmeside-hj kvalitets- ansvarliga koordinator ElseEl Lysgaard ElseElse Lysgaard er uddannet bioana- bio-bioi - lytlytiker,iker, oog inden besparelserne havde hun arbejdet som netop det på sygehuset på analytiker Samsø i 25 år. En af hendes primære arbejdsopgaver var at tage blodprøver på sygehusets ppatienter. Men i forbindelse med besparelser- nnee blev det besluttet, at sygeplejerskerne selv skullskullee lære at tage blodprøver, og at Elses stilling skulle nenedlægges. Heldigvis var der stadig plads til Else på sygehuset, hvor hun nu primært er kvalitetskoor- dinator. Det er altså hende, der sørger for kvalitetstjek og vedligeholdelse af sygehusets apparatur. Herudover er hun ansvarlig for sygehusets hjemmeside. – Hvis jeg ikke havde fået nye arbejdsopgaver, så var jeg blevet fyret. Og her på Samsø er der ikke andre bio- analytikerjob at få, siger Else. Selvom hun – ofﬁ cielt – ikke længere har noget med blodprøvetagning at gøre, så er Else alligevel tit at ﬁ nde i sit gamle laboratorium, hvor hun hjælper sygeplejerskerne. På hendes navneskilt står der også stadig bioanalytiker, selv om det står nederst. - Det er svært at lade være med at blande sig i noget, man har så mange års erfaring med. Det er jo også lidt mærkeligt, at det ikke er en bioanalytiker, der laver en bioanalytikers job, siger hun. ■

14 magasinet midt 04·09 Handyman portør

It-Itt- ansvarlig Erik Kai Schou 53-årige Erik Kai Schou er uddannet portør. Det var netop det, han arbejdede som, da spa- rerunden ramte sygehuset. Sygehuset skulle spare cirka halvdelen af budgettet, og det betyder,der at der ikke er lige så mange patienter på sygehuset som tidligere. Mange bliver i stedet overﬂ yttet til Århus. Det gav mindre arbejde til de to portører, der tidligere var fuldtidsportører på det lille sygehus. I dag kan Erik derfor også skrive handyman og it-ansvarlig på sit visitkort, lige- som hans kollega har fået nye opgaver. – Det fungerer godt med de nye jobtitler. Vi er nok de portører i Danmark, der har det mest alsidige arbejde, og det er jo rart, siger Erik med et smil. Men Erik er ikke udelukkende begejstret for de tvungne tiltag. Efter lang betænkningstid indrømmer han, at: – Hvis jeg kunne vælge, ville jeg nok hellere være por- tør på fuld tid. Jeg kan godt lide patientkontakten, og den har man meget i portørjobbet. Det er ikke første gang Erik oplever, at sygehuset bliver tvunget til at spare. Han synes, at skruen nu er strammet så meget, som den overhovedet kan. – Jeg frygter, at næste skridt bliver, at sygehuset er nødt til at lukke. Der kan simpelthen ikke spares mere nu! ■

Gitte Schou Inden besparelserne gjorde Gitte Schou – som er gift med Erik Kai Schou – rent på sygehuset på Samsø. Hun gjorde også mad klar til patienterne, men det fyldte ikke så meget i hendes hverdag. I dag går en større del af Gittes arbejdsdag med madlavning og anretning. For eksempel laver hun selv det smørrebrød, som tidligere kom fra et andet køkken. Derfor er Gitte glad for, at hun tidligere havde arbejdet på Samsø færgen, hvor hun blandt andet smurte smørrebrød. – De nye arbejdsopgaver gør arbejdsdagenn lidt mere forvirrende. Men det er også en udfordring. En spændende én, fortæller Gitte, hvis gamle stilling ikke er blevet nedlagt – hun har blot fået ﬂ ere ar- Service- bejdsopgaver oveni hatten. Nogle dage er Gitte den eneste ser- medarbejder vicemedarbejder, der er på arbejde. På de dage har hun travlt, når der både skal laves morgenkaffe, gøres rent og laves frokost. – Men det gode herovre er, at hvis jeg har rigtig travlt, så kan jeg altid spørge én af de »Smørrebrøds-»Smøm rrebr andre om hjælp – på tværs af titler og faggrupper, jomfru« siger hun ■

magasinet midt 04·09 15 Klare regler for behandling i EU på vej

16 magasinet midt 04·09 Patienters ret til behandling i et andet EU-land er i dag styret af tilfældige domstolsafgørelser. Præcis hvilke retskrav patienterne skal have fremover, kæmpes der i øjeblikket om i EU-systemet. 1. december er spørgsmålet atter på ministerrådets dagsorden.

Tekst: Mette Breinholdt vis du skal have en ny mener Danske Regioners chefråd- masse undersøgelser og behand- Foto: Tonny Foghmar krone på en af dine tænder, giver i Bruxelles, Asger Andreasen. linger, som ikke er nødvendige, H hvorfor så ikke kombinere Men han er langt fra enig i den siger Asger Andreasen. det med ferien til Polen? Så kan du linje, Kommissionen har lagt. For Desuden lægger Danske Regio- i samme omgang få efterset bilen direktivforslaget gør i alt for høj ner stor vægt på, at patienterne kun hos en polsk mekaniker. grad sundhed til en vare i stedet skal kunne få behandling i et andet For mange danskere er den trafi k allerede virkelighed. Sund- hedsydelser som tandbehandling, Hvis patienterne selv skal lægge ud for nye briller og speciallægebehand- behandlingen, vil det ikke stille alle lige. linger bliver i EU betragtet som en Kun velbemidlede borgere vil i så fald kunne vare på linje med vaskemaskiner udnytte deres EU-rettighed. og biltjek hos mekanikeren. Der- med er de dækket af EU-reglernes bestemmelse om varernes og for en velfærdsydelse, der blandt EU-land, hvis hjemlandet ikke kan tjenesteydelsernes frie bevægelig- andet kræver sociale hensyn og tilbyde behandling inden for en læ- hed på tværs af landegrænserne. stiller meget høje krav til kvalitet gefagligt tilfredsstillende tid. Planlagte indlæggelser på hospital og sikkerhed for borgerne. Det skyldes især muligheden er også dækket af reglerne om fri Direktivforslaget giver meget for at kunne styre det hjemlige bevægelighed, men her bliver re- vide rammer for, at patienterne sundhedssystem. Hvis patienterne gelsættet noget mere mudret. kan tage til et andet EU-land og uhindret kan rejse og tage de pen- få behandling. Blot skal det være ge med sig, der ellers skulle være Vi risikerer at få et uigennem- en behandling, som er omfattet af med til at opretholde et velfun- skueligt sundhedsmarked, den nationale sundhedsordning. gerende dansk sundhedssystem, – Vi risikerer at få et uigennem- mister Danmark og regionerne hvor patienterne efterlades skueligt sundhedsmarked, hvor styringen i forhold til sundheds- i en svær situation i tilfælde patienterne efterlades i en svær udgifterne, der risikerer at løbe af fejlbehandlinger. situation i tilfælde af fejlbehand- løbsk, forklarer Asger Andreasen. linger. Desuden indebærer direk- Den 30. november og 1. decem- I det hele taget er reglerne noget tivet, at patienterne selv skal have ber samles EU’s sundhedsministre uklare. Ikke mindst fordi de bygger pengene op af lommen, hvorefter til møde, hvor de blandt andet skal på en række afgørelser fra EF-dom- de ikke har sikkerhed for, at få hele diskutere sundhedsdirektivet. stolen i Luxembourg. Afgørelser, beløbet refunderet, siger Asger Herefter kan det enten gå stærkt der oven i købet er truffet ud fra Andreasen. med en endelig vedtagelse. Måske regler, der egentlig er bestemt til at Derfor kræver blandt andre allerede i løbet af 2010. Men der regulere handel med varer og tjene- Danske Regioner, at patienten kan også gå indtil fl ere år endnu, steydelser. Desuden er afgørelserne skal have en forhåndsgodkendelse før EU-systemet får snakket sig til styret af, hvad borgerne i EU tilfæl- med fra sit hjemland. På den måde rette. ■ digvis har fundet på at klage over. vil patienten få sikkerhed for, om Der fi ndes altså ikke noget hjemlandet betaler for behandlin- samlet regelsæt for, hvornår og gen i udlandet. SE FORSLAGET: hvordan EU’s borgere kan tage Forslaget om patientrettigheder kan penge med sig fra deres hjemland Favoriserer de velhavende hentes på www.eu-oplysningen.dk til behandling i andre lande. – Hvis patienterne selv skal lægge For at råde bod på den uklare ud for behandlingen, vil det ikke Den offi cielle titel er »Forslag til Euro- retsstilling er et direktivforslag nu stille alle lige. Kun velbemidlede paparlamentets og Rådets direktiv på vej gennem EU-systemet. borgere vil i så fald kunne udnytte om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende deres EU-rettighed. Desuden er sundhedsydelser«. Vare eller velfærd der en risiko for overbehandling, Og det er helt klart fornuftigt, at fordi nogle behandlingssteder ser tage fat på den problemstilling, en god forretning i at tilbyde en

magasinet midt 04·09 17 Merete kom under kniven i Berlin

Merete Vestergaard kan igen løbe på rulleskøjter efter behandling i Berlin.

18 magasinet midt 04·09 Merete Vestergaard fra Randers har benyttet muligheden for behandling i et andet EU-land.

Tekst: Mette Breinholdt et er februar 2008. Merete er kontant: Brusken i knæskallen operation, dog med et tilskud til Foto: Tonny Foghmar Vestergaard fra Randers er fl osset og næsten væk fl ere ste- operationen fra Sygeforsikringen D skal på ferie med sin mand der, så knæskallen trykker ned på Danmark. i deres lejlighed i Berlin. Men lårbensknoglen. Men med operationen vel over- venstre knæ smerter. På turen til – Billedet viste, jeg havde haft stået, hørte hun og hendes mand Berlin kan hun hverken holde ud ret. Jeg var ikke en piv-skid. Knæ- i en TV-udsendelse, at det offent- at gå, stå, sidde eller ligge. et var helt slidt ned. Det gav en ro lige skal betale for behandlinger Det har været galt med knæet at vide, hvad der var galt, forklarer i andre EU-lande. Det fi k dem til et stykke tid nu. Til og fra. Nogle hun. at sende papirerne ind til Region gange rigtig slemt. Andre dage er Efter skanningen fi k Merete Midtjylland. Og her er Merete det til at holde ud. billederne med i hånden og gik Vestergaard ovenud tilfreds med Og Merete kender turen. For et over på den anden side af gaden, behandlingen. par år siden var det galt med højre hvor den ortopædkirurgiske klinik – Den har været helt superb. knæ, og det varede alt for længe, lå. Her fi k hun fastsat en dato for Meget hjælpsom og imødekom- før knæet endelig blev MR-skannet operation. mende, siger hun. og lægerne kunne se, hvad der var galt, syntes Merete. Hun frygter Forstår sproget nu, at hun skal igennem samme Hjemme i Danmark, viste hun Hvis nu jeg havde proces med det venstre knæ. billederne fra klinikken til sin været alene, og ikke praktiserende læge, der straks havde kunnet tale Frygter at miste arbejdet skrev en henvisning til opera- tysk, ville jeg nok have Så der - i lejligheden i Berlin - med tion. Også Sygeforsikringen været mere forsigtig. udsigt til en ferie plaget af smer- Danmark var parat til at betale sin ter, slipper tålmodigheden op. del af regningen. Nogle tyske venner kender en god 17. marts 2008 var Merete og Efter lidt sagsbehandling og klinik, og dagen efter får Merete hendes mand i Berlin igen. Denne papirer frem og tilbage, fi k Merete en tid til en MR-skanning. gang for en planlagt operation Vestergaard refusion for det be- I 43 år har hun arbejdet som på den tyske klinik. Operationen løb, en tilsvarende operation ville sygehjælper og SOSU-assistent på gik godt. Samme dag kunne hun have kostet i Danmark. I Meretes Regionshospitalet Randers, men tage hjem til lejligheden i Berlin, tilfælde fi k hun knap 12.000 kroner hun føler sig absolut ikke parat til tre dage efter til kontrol og igen retur fra regionen, hvilket svarede at stoppe. kontrol syv dage efter. Dernæst til ca. to tredjedele af udgifterne seks ugers hvile og genoptræning til den tyske operation. Dertil kom Der er bare en helt anden kultur i Danmark og endelig: Tilbage på udgiften til skanningen, som hun dernede. Eksempelvis det med arbejdet. ikke kunne få refusion for, da den – Det var på ingen måde af- var foregået uden en henvisning tiden. Hvis du ikke møder præcis, skrækkende at skulle opereres i fra en dansk læge. bliver du afvist og får en ny tid. udlandet. Vi er jo kommet i Berlin Operationen gav Merete Vester- gennem mange år, jeg forstår godt gaard halvandet år mere på ar- – Jeg var bange for, at jeg ikke tysk, og min mand taler det per- bejdsmarkedet. Pludselig, engang ville kunne klare mit arbejde med fekt, fortæller Merete. i løbet af sommeren, kom tanken: mit dårlige knæ, og så undersøger – Men hvis nu jeg havde været Hvorfor ikke gå på efterløn. Og 1. man jo de muligheder, der er, for- alene, og ikke havde kunnet tale oktober 2009 blev tanken en rea- tæller Merete Vestergaard. tysk, ville jeg nok have været mere litet. Mødet med den tyske klinik er forsigtig. Jeg ville være lidt be- – Knæet har været en medvir- også mødet med en anderledes kymret, hvis jeg ikke havde kunnet kende årsag til beslutningen. Selv- måde at gøre tingene på. sproget. For når det handler om om operationen har været god, – Der er bare en helt anden kul- sygdom, skal man være helt præ- så driller det ind i mellem stadig. tur dernede. Eksempelvis det med cis på, hvad man selv vil, og at man Men det er også fordi jeg nu er 63 tiden. Hvis du ikke møder præcis, har forstået, hvad der bliver sagt, år. Og på en eller anden måde, var bliver du afvist og får en ny tid. På mener hun. jeg pludselig træt af, at al ting hele den måde kører 140 – 150 patien- tiden skal laves om. Jeg har ellers ter igennem skanneren om dagen. Regionen betaler sin del altid været med på alt det nye. For 600 euro får hun en MR- Merete Vestergaard betalte selv Men pludselig var jeg altså »mæt skanning af sit knæ, og resultatet regningerne for både skanning og af arbejdsdage«, siger hun. ■

magasinet midt 04·09 19 Tjek reglerne Tjek reglerne før du rejser

Mange snubler i reglerne før du rejser og bliver skuffede over tilskud til behandling i udlandet. Mange snubler i reglerne og bliver skuffede over tilskud til behandling i udlandet.

Tekst: Mette Breinholdt ens nogle bliver glade og – Vi sidder tit med regninger SÅDAN FÅR DU PENGE TILBAGE: overraskede, bliver andre på ﬂ ere tusinde kroner, hvor refu- M vrede med skuffede for- sionen ifølge loven er på omkring Du kan få refunderet de behandlinger, ventninger. Det afhænger blandt 100 kr. Blandt andet gives der ikke som også er dækket af det offentlige andet af, hvor meget Region Midt- tilskud til implantater eller rønt- sundhedssystem i Danmark. Eksempelvis giver sygesikringen jylland refunderer, efter de har genbilleder. Men det er de samme ikke tilskud til røntgenbilleder hos været til behandling i et andet EU- regler, der gælder, hvis du bliver tandlægen land. Langt fra alle får de penge behandlet i Danmark, siger hun. retur, de havde regnet med. Du kan få refunderet det beløb, – Folk har ikke altid styr på reg- Penge og ventetider samme behandling ville have kostet lerne, inden de tager af sted, og så Når det gælder tandlægebehand- herhjemme. Hvis den udenlandske kan de blive skuffede. Det er jo ikke ling, tager mange til udlandet, behandling er dyrere, må du selv betale forskellen sådan, at tandlægebesøg pludselig fordi det er muligt at spare penge. bliver gratis, bare fordi man tager Men der er også andre grunde til Du skal have den originale regning + til Polen og får det ordnet, siger at søge behandling i udlandet. kvittering for, at den er betalt fuldmægtig i Region Midtjylland Måske fordi man i forvejen ophol- Regningen skal være på eller oversat Charlotte Støvring. Siden 1. januar der sig meget i et andet land. Eller til enten svensk, norsk, dansk, tysk i år har hun haft til opgave, at re- fordi ventetiden er kortere. eller engelsk fundere folks regninger, når de har – Eksempelvis har vi haft en Hvis du kommer til skade i forbindelse været i et andet EU-land for at få mand, der havde fået henvisning med behandling eller undersøgelse i behandling. Før da lå opgaven hos til nogle samtaler hos en psykia- et andet EU-land, er du dækket af den kommunen. ter. Men herhjemme var der lang danske patientforsikringsordning, Langt de ﬂ este regninger stam- ventetid. Så fandt han en psykiater hvis du er henvist fra det danske mer fra tandlægebesøg, og Char- i Sverige, hvor der ikke var nogen sundhedsvæsen med godkendelse lotte Støvring oplever, at rigtig ventetid, fortæller hun. fra din region. Hvis du er taget af mange får lavet mere ved tandlæ- I det år Region Midtjylland sted på eget initiativ, må du klare gen i eksempelvis Polen, end hvis har behandlet folks regninger dig med den dækning, som gælder i de havde været til tandlæge i Dan- fra behandling i udlandet, er der det pågældende land. Du bør derfor mark. Og det er ikke alle tandlæ- kommet cirka 1.000 tandlægereg- undersøge, om lægen eller hospitalet gens aktiviteter, der er tilskud til. ninger – i gennemsnit 30 om ugen er forsikret. – og i alt 15 regninger fra special- læger. ■

DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:

Hvis en behandling herhjemme kræver henvisning fra din egen læge, skal du også have en henvisning fra din læge, hvis du tager til udlandet Hvis du skal behandles på et hospital gælder andre regler. Eksempelvis kan du kun få behandling efter EU-reglerne, hvis: ■ din region efter en lægelig vurdering ikke kan tilbyde dig behandling rettidigt Find ﬂ ere oplysninger på: www.rm.dk/sundhed/ ■ din region ikke kan tilbyde dig behandling inden for normale ventetider på et vejledning+til+patienter. offentligt hospital Se under »Tilskud til behandling i udlandet«. ■ du har fået en forhåndsgodkendelse fra din bopælsregion. Sagsbehandlingen kan Se også tage op til to uger, hvis alle relevante oplysninger er med www.patientkontor.rm.dk. Se under: »Frit sygehusvalg og ventetider«.

20 magasinet midt 04·09 Frit valg eller tryghed

Tekst: Mette Breinholdt næoperationer, kræftbehandling og fjernelse af Grundlæggende ser Anne V. Kristensen en større åreknuder skal ikke bare være et frit marked, åbenhed over EU’s sundhedsgrænser som en fordel. K hvor patienterne kan blive udstyret med en – Vi er et lille land. Vi er nødt til at åbne op. Det kan pose penge, og så ellers shoppe lystigt rundt mellem jo også give os ﬂ ere patienter, siger hun og tilføjer: EU’s klinikker og hospitaler. Det mener formand for – Om ti år vil der ikke være nogen generationer i regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S). Danmark, som ikke er vant til at rejse ud, og dermed Sundhed skal ikke styres af en markedslogik. Blandt vil det også være naturligt, at man kan søge behand- andet derfor er det også vigtigt, at patienterne får en ling andre steder end i Danmark, siger hun. forhåndsgodkendelse med sig hjemmefra, før de dra- Bent Hansen lægger vægt på, at patienterne skal ger ud i »sundheds-europa«. sikres bedst muligt. For formanden for Venstres gruppe i regionsrådet, – Problemet er jo, at EU-Parlamentet, som det ser Anne V. Kristensen, er det vigtigste til gengæld, at de ud i øjeblikket, synes at sundhedsområdet skal være nye EU-regler om behandling på tværs af grænserne et rent marked. Men sundhed skal ikke styres af en givgiverer patienternepatienternp ﬂ ere valgmuligheder. Dybest set markedstankegang. Der er brug for en bedre beskyt- skaskall ded fungere soms en forlængelse af det udvidede telse af borgerne, end man har inden for andre for- frifriee valgv til privathospitaler,priva som danske patienter al- brugsområder, siger han. lerleredeedee har i dag,dag hvis ventetiden til behandling over- Derfor mener han, at en åbning af sundheds-græn- skrskriderrider en måned.mån serne skal følges af klare, enslydende kvalitetskrav til DeDe er dogdog beggebe enige om, at patienterne ikke de behandlingssteder, borgerne kan vælge imellem. selvs skal læggelægg ud for behandlingen for bagefter at – Jeg ved godt, det er at gå et skridt længere. Men ssøgeøge om at få deres udlæg tilbage. Det vil gøre alt man skal gøre det, for at give patienterne en chance, fforor meget forskelfor på borgernes muligheder alt ef- siger han. ■ ter størrelsenstørrelse på deres bankbog eller kassekredit.

Jul på Gammel Estrup *LJLDS OJBAKdOGRIBKCBGOBPMd&>JJBI$PQORMCO>KLSBJ?BOQFIAB@BJ?BO4APQFIIFKDBK )RICLOEBOPH>?LDQGBKBPQBCLIHCLOQ IIBOLJGRIBKMdBKEBOOBDdOACLODLAQdOPFABK (CBJTBBHBKABOH>KARLMIBSB&>JJBI$PQORM>KKLESLOGRIBKCLO?BOBABPFHHHBKOBDFLKBOKB LDFABEGILCQBABP>IB5F?>DBOLDI>SBOI HHBOGRIBJ>AFEBOOBDdOAPHHHBKBQABOPVKDBPMVKQBP GRIBQO BOA HHBPGRIB?LOABLDJBDBQJBOB

$KQOfHOCLOSLHPKBDO>QFPCLO?OKRdO

& ,,$+$2314/ ,BAFBPMLKPLO '$11$&Y1#2,42$$3 3'$, -.1,42$4,1>KABOPSBG RKFKD3TTTD>JJBIBPQORMAH Den varme kartoffel Region Midtjyllands folkevalgte forholder sig til et aktuelt emne

Den første valgperiode i regionsrådet i Region Midtjylland slutter ved årsskiftet.

Tegning: Erik Bach Andersen

22 magasinet midt 04·09 Hvad har været dit største politiske dilemma – den varmeste kartoffel – i den periode, der er gået?

Ernst Greve (S), Jette Skive, (DF), Henrik Qvist, (Enh.), Olav Nørgaard, (V), Viborg: Århus N: Gl. Rye: Højslev:

et, jeg har haft det et vigtigste dilemma år jeg ser tilbage på de en varmeste kartoffel D sværest med, er psy- D har været akut- og N fi re år i regionsrådet D har regionsrådet ikke kiatriplanen og den del af hospitalsplanen, her under får jeg øje på to meget sto- haft held til at sætte på i planen, der handler om at placeringen af et nyt syge- re varme kartofl er, nemlig dagsordnen. Den handler afvikle døgnhusene. Jeg hus i vest. Gødstrup er oprettelsen af de Fælles om prioritering af dyr synes, vi havde et godt ikke og har aldrig været Akut Modtage Enheder medicin og dyre patienter. udviklingsprojekt i det mit ønske for en placering, (FAME) på regionshospita- Vi har patienter, der alene gamle Viborg Amt med da den ikke er optimal for lerne, der samtidig betød koster otte millioner kro- døgnhusene i Viborg, Kjel- en stor del af befolkningen en indskrænkning af an- ner om året, mens man lerup og Skive, som både i det nord-vestjyske Derfor tallet af modtageenheder kan behandle ti andre brugerne, de pårørende og arbejder jeg fortsat for en og placeringen af det nye patienter for 300.000 kro- personalet var begejstrede bevarelse af akut funk- hospital i Vestjylland. Fag- ner. Det er en diskussion for. Derfor er jeg ked af, at tion i Holstebro, og jeg vil ligt mener jeg, at FAME er om prioritering, som vi er de skal lukkes. Her bag- kæmpe til det sidste. Godt et stort skridt fremad, men nødt til at tage. Jeg tør for efter kan jeg ærgre mig nok har vi lavet skades- samtidig kræver det en eksempel godt sige nej til over, at jeg ikke meldte klinik i Lemvig og udvidet centralisering, som jeg al- en dyr kræftpatient, hvis mig til det midlertidige ambulance beredskabet deles ikke bryder mig om. pengene kan bruges til at udvalg for psykiatri, som med en lægebil i døgndrift Jeg blev sat i et dilemma, redde ti billigere patienter. i psykiatriplanen anbefa- i Holstebro, men ingen af fordi jeg brænder for nær- Men det er en tabersag, og lede regionsrådet at lukke de to løsninger kan lave heden, men samtidig kan derfor er den blevet fejet døgnhusene. Måske kunne et akut kejsersnit eller se, at nærhed står i vejen ind under gulvtæppet. jeg have gjort en forskel. operere en sprængt blind- for behandlingskvaliteten. Men jeg er sikker på, at det Jeg synes, at der er mange tarm. Grundlaget for et nyt Med hensyn til placerin- nye regionsråd bliver nødt gode ting i psykiatri- storsygehus i Gødstrup gen af det nye hospital i til at tage debatten og planen, men på grund af smuldrer, når vi bibehol- Vestjylland, så ønskede jeg løfte den op på landsplan. afviklingen af døgnhusene der akutfunktion i Holste- en placering i Holstebro, Hovedproblemet er pres- endte jeg med hverken bro, patientgrundlaget er men da fl ertallet pegede sen, der gladeligt udstiller at stemme for eller imod der simpelthen ikke, men på Gødstrup, så respekte- den dyre stakkel på forsi- planen, da den blev be- Regionshospitalet Her- rede jeg dette og bøjede den af avisen. ■ handlet i regionsrådet. ■ ning fejler mig bekendt mig. ■ heller ikke spor. ■

magasinet midt 04·09 23 Børnene på Himmelbjerggården har indfanget deres liv på døgninstitutionen på hundredvis af billeder. På de næste sider fortæller Jacob, Majid, Charlie og Kasper om deres hverdag og drømme ud fra tre pletskud.

Her er mit liv

Billedet på crosseren er taget, mens i motoren, men hun kører stadig. Engang nen. Benjamin er min ven. Det er vigtigt jeg holder stille. Jeg har prøvet at falde imellem leger vi Jackass. Vi kører ud at have en ven, som man kan fortælle alt af, men det gjorde ikke ondt. Jeg har jo over en kant på løbehjul, springer ud fra til. Og som man kan gøre ting sammen skulderbeskyttere, knæbeskyttere og altanen og hopper ud fra 5-meter-vippen med. Jeg er fl yttet 14 gange i mit liv, og hoftebeskyttere på. Vidste du, at ver- i svømmehallen i bar røv og lander på så er det svært at have venner. Men Ben- densmesteren i cross – altså for kvinder- røven. Og så råber vi Jackass. Det er jamin har jeg været venner med i to-tre ne – mangler tre fi ngre? Hun fi k dem ind Benjamin og mig, som står ved multiba- år nu. ■

24 magasinet midt 04·09 Jeg er fan af Randers FC. Det kan man borg, en vagt til borgen og en skattekiste til at lugte. Bagefter skal man sætte sig se på mit sengetøj og på min drikke- med små guldsmykker i. Læreren er sød. i sofaen, og så skal der ro på. Det er en dunk. Jeg spiller fodbold hver onsdag Hun kan rigtig godt lide børn. Hun roser god taktik. Charlie og jeg konkurrerer her på Himmelbjerggården. Jeg vil meget og siger, at det er fl ot. Det er jeg om, hvem der har fl est muskler. Charlie gerne være professionel fodboldspiller. ikke så vant til. Om aftenen smører vi har nok fl est mavemuskler, men i over- Først fodboldspiller, så politimand, så madpakker, når vi har været i bad. Det armene tror jeg altså, at det er mig, der fyrværkeriekspert og til sidst kok. Jeg er en regel, at vi skal gå i bad, men det er har fl est. ■ går også til billedkunst. Jeg har lavet en en god regel, for ellers kommer man jo

Jeg kan bedst lide at sove længe, men i hverdagene bliver jeg vækket klokken 7. I weekenderne, hvor man godt må sove længe, kan jeg ikke sove til længere end 7. Er det ikke mærkeligt? Jeg har fået idéen til at tage et billede af min egen skygge fra en Far til fi re-fi lm. Et sted i fi lmen synger de en sang, hvor man ser skyggerne af to piger, der danser på en skrænt. Det så sejt ud, så det ville jeg også prøve. Jeg er ved at lære at skrive bogstaver i sko- len. Man har sin egen computer, så man kan spille spil. Jeg kan bedre lide dansk end matematik. Jeg har mange forskel-- lige skoletasker, for de kommer til at stinke som en losseplads i Bermudatre-- kanten! Jeg glemmer nemlig nogle gangengee min madpakke i dem. ■

magasinet midt 04·09 25 Her er mit liv

Jeg har rykket rundt på møblerne fra Liverpool, og det er den klub, og entreprenør ved siden af. på mit værelse, siden billedet er Daniel Agger spiller i. Man sover Landmand fordi, det er vigtigt at taget. Nu er der mere plads på godt i det. Stoffet har sådan en danskerne kan få mad og mælk. gulvet, hvis man for eksempel blød fornemmelse. Jeg går til cross Entreprenør, fordi det er sådan en, vil lave noget i Lego. Jeg er glad onsdag og mandag. Vi må køre der kører med store maskiner. ■ for mit værelse, men det kunne så stærkt, at vi vælter. Jeg kan godt være større. Jeg har fået godt lide sådan noget med teknik. sengetøjet af min onkel. Det er Jeg vil gerne være landmand

26 magasinet midt 04·09 Fotoprojektet på Himmelbjerggården er en alternativ brugerundersøgelse, forklarer forstander Henrik Hougaard Bøtkjær.

Forskning i børnehøjde

Hvad får man, hvis man kombine- Billederne skal senere danne planen skal være færdig i marts Tekst: Anne Domino rer ti digitalkameraer med en ﬂ ok grundlag for en snak om, hvordan 2010. Foto: Charlie livlige børn? det er at bo på Himmelbjerggården. – Vi har ﬂ ere målsætninger i En alternativ brugerundersø- – Jeg vil gerne vide, hvad Majid projektet, men hvis børnene kan gelse, lyder svaret fra forstander fra Buen (afdeling på Himmel- genkende sig selv i det skrift, der Henrik Hougaard Bøtkjær på bjerggården red.) tænker om at bo kommer ud, så er projektet lykke- døgninstitutionen Himmelbjerg- her. Ved han overhovedet, hvorfor des. Så er det lykkedes, at få deres gården. han er her? Det kan være svært at mening igennem på en nogen- Det er ham, der har fået idéen svare på, særligt for den gruppe af lunde ucensureret måde. Man kan til fotoprojektet »Set med mine børn og unge, vi arbejder med. Idé- kalde det forskning i børnehøjde, øjne«, som netop nu er i gang på en er derfor, at starte op med no- siger Henrik Hougaard Bøtkjær. døgninstitutionen. get helt ufarligt, nemlig et kamera. Socialpædagogernes Landsfor- Projektet er sat i værk ud fra et Noget, man kan se sin verden igen- bund (SL) og Børne- og Ungdoms- ønske om at blive endnu klogere nem. Det kan være nemmere at pædagogernes Landsforbunds på, hvordan børnene på Himmel- snakke om følelser, hvis man har (BUBL) udviklings- og forsknings- bjerggården har det. et billede at tale ud fra. Det van- fond støtter projektet med 128.000 – Jeg har tænkt over det hver skelige bliver fjernet, når der lig- kroner. ■ gang, vi har skullet lave en bruger noget konkret – et billede – på gerundersøgelse. Hvordan kan bordet foran en, forklarer Henrik vi gøre det mere spændende for Hougaard Bøtkjær. børnene, så de har lyst til at være Råmaterialet til brugerunder- Himmelbjerggården er en døgninstitution underer ReRegiongion med, forklarer Henrik Hougaard søgelsen er samlet ind. Børnene Midtjylland med intern skole for normalt begaveded bbørn i Bøtkjær. skal nu udvælge de 10-15 billeder, alderen 6-17 år. Børnene og de unge kan have tilknytnings- Opskriften er enkel. Børnene som de senere skal interviewes forstyrrelser, som omfatter svære sociale, emotionelle og er blevet udstyret med et kamera ud fra. adfærds mæssige vanskeligheder. De kan desuden have op- og besked om, at indfange deres Til sidst bliver interviews og bil- mærksom hedheds forstyrrelser, Tourettes Syndrom eller ADHD. hverdag på billederne. leder samlet i en pjece, som efter

magasinet midt 04·09 27 Tag hjertet med på arbejde

På de næste sider bliver du klogere på, hvad du kan gøre for at højne arbejdsglæden på din arbejdsplads. Vi viser eksempler på, hvad man gør på nogle af Region Midtjyllands arbejdspladser og lader en lykkekonsulent komme med fem konkrete råd til, hvordan du får et bedre arbejdsliv.

28 magasinet midt 04·09 Tekst: Anne Domino Foto: Tonny Foghmar

Træf et valg og begynd i dag Arbejdsglæde er ikke for at gå på arbejde. Det valg er mener, at arbejdsglæde udeluk- der mange mennesker, der ikke kende handler om to ting, nemlig raket videnskab, men noget har truffet. Jeg mener, at vi bru- resultater og relationer. alle kan få, mener lykke- ger så meget tid på vores arbejde – Arbejdsglæde er betinget af, konsulent Alexander Kjerulf – faktisk mere tid, end vi bruger at man kan gøre et godt stykke sammen med vores familie og ven- arbejde, som man kan være stolt fra Projekt Arbejdsglæde. ner – at det er alt for lang tid at af, mens man har det godt med de bruge på noget, som ikke gør en mennesker, man arbejder sammen et er det lavpraktiske og glad. Men det er et personligt valg med. Sådan var det ikke for 50 år banale, der virker, hvis man at sige, jeg VIL være glad for mit siden. Dengang gik man på arbejde D skal tro lykkekonsulent arbejde. Og så er det et personligt for at tjene penge, så man kunne Alexander Kjerulf fra Projekt Ar- ansvar at sikre, at det sker, siger forsørge sin familie. Men i dag bejdsglæde. Alexander Kjerulf. er der ingen, der kommer ud fra Kjerulf lever af at få arbejds- universitetet og siger: »nu skal jeg glæden til at blomstre på både pri- Trods krisen tjene nogle penge for at overleve«. vate og offentlige arbejdspladser Alexander Kjerulf erkender, at der I dag vil vi have et arbejde, som gør og har skrevet bogen »Happy Hour kan blive slået skår i arbejdsglæ- os stolte og ting som humor og kol- ▲ ▲ fra 8-16«. den i en tid, hvor der skal spares legialt samvær kommer i de ﬂ este Han tror ikke på, at arbejds- og rationaliseres både på private glæde kommer af politikker, og offentlige arbejdspladser. strategier, planer eller hierarkier. – Det er nemt at give op og Arbejdsglæde kommer derimod tænke, nå, så skal det bare være af de ting, som du og jeg gør her surt nu. Men det er lige præcis og nu. Og arbejdsglæden vil boble det, man ikke må gøre. I stedet frem – både i dig selv og dine kolle- skal man sige til sig selv: Det kan VIDSTEVIDSTE DU, ger – hvis du følger fem simple råd da godt være, at der skal skæres at,at arbejdsglædearbearbejdsglædejdsglæde erer enen afaaff dede tretre vigtigstevivigtigstegtigste om ros, venlighed og fokus på gode ned, men det har ikke og må ikke kilderkilder tiltil lilivsglæde?vsglæde? oplevelser. have noget med min arbejdsglæde – Men allerførst skal du selvføl- at gøre. Det er igen et personligt Kilde:KKilde:ilde: ProProjektProjektjekt ArbeArbejdsglæde.Arbejdsglædejdsglæde. gelig vælge, om du VIL være glad valg, siger Alexander Kjerulf, der

magasinet midt 04·09 29 Tag hjertet med på arbejde ▲ ▲ undersøgelser af arbejdsglæde blev ramt af skulder,- ryg,- og nak- vil belønne folk, så skal man fejre længe før lønnen. kesmerter, visse kræftformer og dem ordentligt. Skabe en cere- stress. moni. Det husker man mange år Sæt i gang Derfor er der – ifølge Kjerulf – frem. ■ I bøger og foredrag betoner Ale- ingen tid at spilde. Det er bare med xander Kjerulf arbejdsglædens at komme i gang, og heldigvisg betydning for en virksomheds er det noget, alle kan ﬁ ndede produktivitet og bundlinje. Han er ud af. overbevist om, at glade mennesker arbejder mere effektivt og leverer Et hjerteligt råd: bedre resultater. Husk at fejre folk, der – Jeg ved, at jeg er dygtigere og har gjort noget godt. VIDSTE DU,DU, når mere, når jeg er glad for mit Belønninger i form af arbejde. tusindkronesedler, ga- at arbejdsglæde ikke kommer af en virksomheds Omvendt er det Alexander vekort eller vin virker politikker, stratestrategier,gier, planer eller hierarkier. Kjerulfs påstand, at manglende ikke. Det er glemt efter ArbejdsglædeArbejdsglæde kommer afaf de tintingg som du arbejdsglæde både går ud over pri- en uge. Hvis man virkeligg og jegjeg gør herher og nu. vatlivet og fører til sygdom. Kilde:KKilde:ilde: ProjektProProjektjekt Arbejdsglæde.ArArbejdsglædebejdsglæde. – Jeg har selv manglet ar- bejdsglæde, og jeg blev træt og manglede energi. En stor ameri- kansk undersøgelse blandt 25.000 sygeplejersker viser, at de, der ikke var glade for deres arbejde oftere VIDSTEVIDSTE DUDU,, at de tre største kilder til manglende arbejds- glæde er travlhed, forandringer i organisationen og den nærmeste leder.

Kilde:Kilde: ProjektProjekt Arbejdsglæde.Arbejdsglæde

VIDSTEVIDSTE DUDU,, aatt ararbejdsglædebejdsglæde er ddenen bbedsteedste kkurur momodd stress – oogg at stress ikke nødvendnødvendigvisigvis kommer aaff at aarbejderbejde fforor memeget,get, men aaff at have det skidskidtt mens dduu ararbejder?bejder?

Kilde:Kilde: ProjektProjekt Arbejdsglæde.Arbejdsglæde

30 magasinet midt 04·09 du5 selv kanting, gøre Alexander Kjerulf har udarbejdet fem konkrete råd til, hvordan du ved at tage hjertet med på arbejde kan få arbejdsglæden til at blomstre til gavn for både dig selv og dine kolleger.

1: Sig godmorgen Hils på dine kolleger på en ordentlig og glad måde, når du møder på arbejde. Se din kollega i øjnene og giv hånd. Hos os krammer vi hinanden, når vi møder, men den går nok ikke alle steder. Men man kan godt give hånd. Folk er skeptiske i starten, men det virker. Det skaber en god stemning. 2: Uventet venlighed Gør en sød eller sjov eller overraskende ting for en kollega. Hent kaffe, læg en chokolade på hans bord eller en lille seddel. Folk bliver overraskende glade for det. Det giver en følelse af, at nogen tænker på mig, og at nogen vil gøre mig glad.

3: Ros hinanden Vi danskere er ikke særligt gode til at rose, og mange medarbejdere går og venter på, at chefen kommer og roser dem. Men vi kan lige så godt rose hinanden – kollega til kollega. Og man kan altid ﬁ nde et eller andet at rose.

4: Tre gode Hver dag, inden du tager hjem fra arbejde, noterer du tre oplevelser, som har gjort dig glad i løbet af dagen. Det er bevist, at hvis man gør det hver dag i 14 dage, så er man glad tre måneder bagefter. Det er helt fantastisk. Det kan være alt fra et stykke arbejde, som du er tilfreds med, at en kollega hentede kaffe til dig eller, at kantinen serverede din livret.

5: Mig-tid Tag et øjeblik for dig selv. To minutter, hvor du mærker dig selv og ﬁ nder ud af, hvordan du har det i dag. Det er meget vigtigt, at man kan mærke sig selv. Man kan udvikle stress, uden at man ved det, hvis man ikke mærker sig selv. Og du skal gøre det, mens du er på arbejde. Hvis du venter, til du kommer hjem, så mærker du jo kun, hvordan du har det hjemme. ■

magasinet midt 04·09 31 Tag hjertet med på arbejde

Amagerhylde og udsalgsannoncer styrker humøret

Der skal være plads til sjov – selv på en alvorlig afdeling. På intensiv afdeling 600 i Århus er det små ting, der gør hele forskellen.

Tekst og foto: n lyserød kanin, en guld- Amagerhylden er et samlingssted for deles, så tager Merete Zink Øster- Mette Søndergaard elefant, en glasfrø og en mi- alle og et lyspunkt i hverdagen, hvor gaard utraditionelle metoder i brug E niaturemodel af Eiffeltårnet man kan snakke om noget andet end for at få vagterne besat. pryder amagerhylden bag Merete sygdom, siger initiativtager og hyg- Hun klipper for eksempel en an- Zink Østergaard. gespreder Merete Zink Østergaard. nonce for et par lækre vinterstøvler Hun er sygeplejerske og koordi- Hun har blandt andet fået en ly- ud af et blad og hæfter annoncen nator på intensiv afdeling 600 på serød kanin til hylden af en kollegas på vagtplanen med en lille bemærk- Århus Universitetshospital, Århus døtre. Nu kommer de jævnligt forbi ning om »Sådan får du råd til disse Sygehus. mors arbejdsplads for at se til kani- dejlige støvler«. Figurerne på amagerhylden ta- nen på hylden. – Folk synes, det er sjovt, og som ger medarbejderne på afdelingen – Vi er på en afdeling med megen regel bliver vagterne afsat. Jeg kan med sig hjem fra ferie, hvor de bli- sygdom og mange triste skæbner. godt lide at lave lidt sjov, og jeg tror ver overrakt til afdelingskoordina- Derfor er det vigtigt, at vi også kan også, det gør en forskel at være toren og udstillet på amagerhylden. grine og have det sjovt sammen. lidt småskør. I en travl og stresset Alt sammen for hyggens skyld. Det betyder meget, for ellers var hverdag kan man lige så godt prøve – Vi synes alle sammen, det er lidt det ikke til at holde ud at være her, at have en god stemning og et godt hyggeligt, og pårørende til indlagte siger Merete Zink Østergaard. humør på afdelingen. I sidste ende på afdelingen synes også, det er fest- tror jeg også, patienterne mærker ligt. De kommer hen og kigger og skal Nye støvler for en ekstravagt det, hvis personalet har det godt lige høre historien bag ﬁ gurerne. Når afdelingen mangler personale sammen, siger Merete Zink Øster- Især børnene synes, det er sjovt. eller når udækkede vagter skal for- gaard. ■

Hjertemedicinsk afdeling N1, Regionshospitalet Silkeborg

ng N1, R

egionshosp

italet Sil

keborg

EtE smil, et postkort, et knus eller bare en venlig tanke. Kollegerne gjorde det lettere for Mette Fisker at vvendee tilbage til jobbet efter et længere sygdomsforløb.

32 magasinet midt 04·09 Kvartalsbuketten lever længe

DetDeet ere over et år siden, Johnny Berggren og Jytte Prehn blev belønnet medmed kvartalsbuketten. Blomsterne er visnet, men mindet lever stadig.

o minutter. Længere tid tager det ikke at sende meget, at kollegerne har indstillet mig til den. I det et smil, få en småsnak og høre, om alt er vel daglige får man jo ikke så meget respons på sit ar- T blandt kollegerne. I hvert fald ikke, hvis man bejde, man glemmer at rose hinanden, siger Jytte spørger Johnny Berggren. Prehn. Den indstilling udløste for et år siden en belønning – Jeg prøver at behandle mine kolleger godt og i form af kvartalsbuketten. En hæder, HR-afdelingen tale pænt til dem. Hvis de har travlt, går jeg ud og på Regionshospitalet Horsens og Brædstrup har ind- hjælper med at pakke kaffe eller mælk, selvom jeg ført, og som medarbejderne selv indstiller en af deres laver noget andet og har mit at passe på kontoret. Det kolleger til. kan man lige så godt, for man får ikke noget ud af at Johnny Berggren er IT-tekniker og kommer på være sur og trist, mener Jytte Prehn. ■ mange forskellige afdelinger på hospitalet. – Jeg får ikke noget ud af at storme rundt og ikke have tid til at sludre lidt, selvom vi alle harr travlt.travlt. Der skal være tid til et smil, for det betyder altt at have det godt med kollegerne, mener Johnny Berggren,gren, som i det daglige forsøger at tænke på at bevaree den godegode stemning og behandle kollegerne ordentligt,igt, selvom der er travlt. – Når tingene er sure, og det går stærkt,t, så varmer det at tænke på den anerkendelse, jeg ﬁ k mmeded kvartalsbuketten. At nogen stoppede op og tænktenkte på den gode service og hjælp, de ﬁ k, og at det var en behagelig person, de mødte. Så harr det jo en effekt, forklarer Johnny Berggren.

Glemmer det aldrig HR-afdelingen på Regionshospitalet Horsenssens ogog Brædstrup har uddelt kvartalsbuketten sideniden 2005. For halvandet år siden blev økonoma JytteJytte Prehn belønnet med kvartalsbuketten for at spredeede glædeglæde på arbejdspladsen. – Jeg tænker stadig på buketten jævnligt.igt. JeJegg tror faktisk aldrig, jeg glemmer den. Det betyderder utroliutroligg

or et år siden blev Mette Fisker skete på afdelingen. Det betød, at jeg ikke dag har været. Det betyder utrolig meget sygemeldt fra sit arbejde på hjerte- følte mig glemt og lettere kunne komme for mig. Kollegerne har skabt de trygge F medicinsk afdeling M1 på Regions- ovenpå igen, fortæller Mette Fisker. rammer, der har gjort, at jeg kan arbejde hospitalet Silkeborg. I dag er hun tilbage med det indre og blive rask igen, siger på næsten fuld kraft, og det giver hun Tilbage igen Mette Fisker, som hver morgen møder kollegerne en stor del af æren for. I foråret vendte hun tilbage til afdelin- lidt senere end de andre på afdelingen, – De var så søde ved mig, da jeg gik gen igen. fordi hun stadig ikke har det helt så godt, hjemme og var syg. Trætte nattevagter – Fra dag et var det helt naturligt for som hun havde før sygdommen. sendte postkort, kollegerne skrev digte mig at komme tilbage, fordi de tog så – Jeg bliver mødt med store smil og og sms’er, sendte blomster og skrev, at godt i mod mig, og det gør de stadig. Jeg et god morgen hver dag. En dag var der de savnede mig og glædede sig til, at jeg bliver mødt med store smil, folk spørger en, der kom og sagde; jeg har sådan lyst kom igen. Jeg ﬁ k tanker og hilsner gen- til mig, tager sig af mig og viser omsorg. til at give dig et knus, og så ﬁ k jeg det. nem afdelingssygeplejersken, som jeg Hvis der er travlt på afdelingen, skåner Det kan virke som små ting, men det er jævnligt havde kontakt med, og en af kolde mig, så jeg ikke bliver involveret i utrolig vigtigt. Et lille smil betyder meget legerne kom på eget initiativ og besøgte travlheden. Og inden jeg går hjem, kom- mere, end man regner med, siger Mette mig og holdt mig opdateret med, hvad der mer der ofte en og spørger, hvordan min Fisker. ■

magasinet midt 04·09 33 Tag hjertet med på arbejde Det går i fi sk i Herning En farvestrålende ﬁ sk på kittellommen er et synligt bevis på kollegial anerkendelse på en ortopæd- kirurgisk hospitalsafdeling i Herning.

Tekst Anne Domino må kulørte fi sk har fået stor Bogen handler om ett festfestligtliggt Foto: Andreas Duedahl betydning på Ortopædkirur- fi skemarked i Seattle, hvorhvor fi skeske-- S gisk Afdeling T1 på Regions- handlerne kaster med fi sksk tiltil storstor hospitalet Herning. morskab for både kundernederne og sig Fiskene lyser op på mange af selv. Men bogen er ogsåå en filfi losofifi medarbejdernes kittellommer som om, hvordan fi re grundprincipper, – Det kan være både små og et synligt bevis på en portion kolle- nemlig leg, gør hinanden glade, vær store ting. For eksempel, når en kol- gial anerkendelse. En anerkendel- nærværende og vælg din holdning, lega fra røntgen ikke bliver sur, selv se, som tidligere blev glemt, fordi gør en arbejdsplads til et bedre sted om hun er gået forgæves efter en den både var svær at give og svær at være. patient på vores afdeling to gange, at modtage. fortæller Leila Gravgaard, der – Det er bare nemmere at give Fiskeyngel jævnligt lukker en ny portion fi ske- og modtage ros, hvis man samtidig Fiskene fra ortopædkirurgisk af- yngel ud til uddeling fra den guldfi - overrækker en fi sk, siger afdelings- deling svømmer i dag også rundt skebowle, som står i afdelingen. sygeplejerske Leila Gravgaard, på andre afdelinger på hospitalet. De første fi sk, som var af pla- som for halvandet år siden satte Medarbejderne på T1 giver nemlig stik, er nemlig for længst brugt op. fi skene i søen inspireret af bogen gerne en fi sk fra sig, når de oplever Derfor syr Leila Gravgaard nu selv FISH! noget, der fortjener anerkendelse. fi skene i fi lt. ■

4XJNNJOHQPPM TBVOB Kør selv-ferie 4QBSLS Danmarks bedste priser 9HUGHQVPHVWHU Læsertilbud oplys/tast bestillingskoden: MIDT +RWHO1RUGHQ KDUHQDIODQGHWVEHGVWHEHOLJ 2SKROGHWLQNOXGHUHU JHQKHGHUGLUHNWHYHGV¡HQLHWVN¡QWSDUNRP RYHUQDWQLQJHU UnGHPHGXGVLJWWLO+DGHUVOHYVÀRWWHGRPNLUNH [PRUJHQEXIIHW VRPNQHMVHURYHUE\HQVWDJHVRPHWYDUWHJQIRU [UHWWHUVPHQX GHQnUJDPOHVPXNNHN¡EVWDG+HOHKRWHOOHW 9HONRPVWÀYLQ SUY UHOVH HUXGVP\NNHWDIGHQLQWHUQDWLRQDOWEHU¡PWHSUR 6ZLPPLQJSRRO 4QBSLS IHVVRU5REHUW-DFREVHQ,IR\HUHQHUGHUIRUXGHQ KDQVROLHPDOHULHURJVnGHQRPWDOWHVNXOSWXUDI 2OH2OVHQVYHUGHQVPHVWHUVSHHGZD\F\NHOEHODJW PWFSOBUOJOHFS PHGGHWUHQHVWHJXOG ,S 0LOM¡WLOO JNUSUSHUVRQSUGDJ0HGVOXWUHQJ¡ULQJ .XOWXUHOOH%UHPHQ 2EVO¡UGDJHHUPHJHWXGVROJWHKHU $QNRPVW$OOHGDJH &HQWUDOWSODFHUHWLGHQSXOVHUHQGHVWRUE\%UH 2SKROGHWLQNOXGHUHU PHQFDNPIUDJU QVHQOLJJHU0HUFXUH RYHUQDWQLQJHU +RWHO+DQVHDWLF )UDKRWHOOHWKDU,QHP [PRUJHQEXIIHW DGJDQJWLODOOHE\HQVVS QGHQGHRSOHYHOVHU'HQ [UHWWHUVPHQXEXIIHW nUJDPOHKDQVHVWDGHUPHJHWSRSXO URJ [YHONRPVWGULQN -JHFWFE,VS NRPELQHUHUGHWEHGVWHDIKLVWRULHWUDGLWLRQRJ *UDWLVSDUNHULQJ G¯STUFOEBNN 4QBSLS NXOWXU%HV¡JGHWSU JWLJHUnGKXVSnGHQKLVWRUL VNHPDUNHGVSODGVPHGGHQNHQGWH5RODQG¿JXU &WFOUZSCZFO EHJJHIUDnUE\HQV OGVWHNYDUWHU6FKQRRU #SFNFO RJGHYHUGHQVEHU¡PWH%UHPHUE\PXVLNDQWHU %RFHQWUDOWL%HUOLQ 3U¡YQ WWHUNUQ WWHUNU $QNRPVW$OOHGDJH +RWHO6DYLJQ\ OLJJHUUROLJWSnHQVLGHJDGHWLO 2SKROGHWLQNOXGHUHU - Mulighed for flere dage - Mindst inkl. slutrengøring .XUIUVWHQGDPPKYRU,NDQ¿QGHO NUHEXWLNNHU RYHUQDWQLQJHU - Ekspeditionsgebyr kr. 49 - Forbehold for udsolgte datoer ELRJUDIHUUHVWDXUDQWHUJDOOHULHURJPDQJHDQGUH [PRUJHQEXIIHW NXOWXURSOHYHOVHU,NRPPHUQHPWUXQGWL%HUOLQ *UDWLVSDUNHULQJ PHGRIIHQWOLJWUDQVSRUWRJNXQPIUDKRWHO PWLO8EDKQVWDWLRQ OHWOLJJHUGHUHQ8EDKQVWDWLRQ'HUHUXWDOOLJH +\JJHOLJWIDPLOLHKRWHO VHY UGLJKHGHUL%HUOLQ%UDQGHQEXUJHU7RU.': Se mere og bestil )MHUQV\QVWnUQHW&KHFNSRLQW&KDUOLH*HGlFKWQLV .JEUJEFUHBNMF døgnet rundt på NLUFKH$OH[DQGHUSODW]PHGYHUGHQVXUHW5LJVGD 7FTU#FSMJO JHQVDPW&KDUORWWHQEXUJ6ORW Risskov-Bilferie.dk Q WWHUPHGPRUJHQPDGNXQNU $QNRPVW$OOHGDJH eller ring 70226600

34 magasinet midt 04·09 ET HJERTELIGT RÅD Giv dig tid til at interessere dig for dine kolleger. Spørg til, hvad kollegaen lavede i weekenden og hold fast i de fælles pauser, selv om der er travlt. Det højner trivslen og engagementetengagementet på arbejdspladsen, at vi kender hinanden. Forandring og Psykolog Sabrina Guastella travlhed kan kvæle arbejdsglæden

Nogle af arbejdsglædens største fjender på det moderne arbejds- marked er forandringer og travlhed, vurderer psykolog Sabrina Guastella fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning.

Tekst: Anne Domino er fi ndes mennesker, der gene bedre, hvis bare der var tid, nogle fl ere medarbejdere. Men både yder maksimalt og be- så bliver man frustreret, forklarer hvis det ikke lykkes, så bliver man D fi nder sig godt i en kaotisk Sabrina Guastella. nødt til at arbejde med sig selv. verden i konstant kamp mod uret. – Løsningen kan være, at man Tænk bare på Jack Bauer fra tv- Løsninger forsøger at fortælle sig selv, at serien 24 timer. Frustration over forandringer man gør sit arbejde godt nok inden Andre – muligvis endda de eller travlhed dræber arbejdsglæ- for de givne rammer, siger Sabrina fl este - trives bedre i faste, trygge den og fører i værste fald til stress Guastella. rammer med en god balance mel- og sygemeldinger. Det lyder enkelt, men det er det lem antallet af opgaver og den tid, Men der er hjælp at hente, in- ikke. der er til rådighed. den det går så galt. – Det er ikke som at knipse med Og det er faktisk helt naturligt, Det kræver først og fremmest, fi ngrene. For nogle kræver det en siger psykolog Sabrina Guastella at problemerne og frustrationerne større omlægning af tanke- og fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Her- kommer frem i lyset, så man kan handlemønstre, som man ikke ning. arbejde med dem. altid kan igangsætte udelukkende – Jeg tror, der er noget grund- – Det er en ledelsesopgave at ved egen hjælp. Man skal have læggende tryghedssøgende i os give plads til de frustrationer og vendt tankerne om, at man ikke alle. De fl este fungerer fi nt, hvis bekymringer, som fylder hos med- gør sit arbejde godt nok til, at man de kender deres rammer. Modsat arbejderne. For eksempel i forbin- arbejder så godt man kan, inden kan det være meget frustrerende delse med en omstrukturering af for de muligheder, der er til rådig- og give grundlag for mange spe- arbejdet. Ledelsen må også være hed, siger Sabrina Guastella. ■ kulationer, hvis nogle afdelinger åben om, at der måske er ting,g, den for eksempel skal lægges sammen ikke kan svare på, mensns forandrinforandrin-- eller hvis der, sådan som det har gen står på. Medarbejdernederne været tilfældet i mange private må modsat acceptere, at virksomheder lige nu, hvor der er der er ting, der ikke fi n-- krise – skal skæres ned og fyres des et svar på endnu, folk. Travlhed og stort arbejdspres og at forandringer er ARBEJDSMEDICINSK KLINIK (AMK) bliver et problem, hvis det kom- naturligt forbundet ved Regionshospitalet Herning er en mer til at betyde, at man ikke føler, med uforudsigelig- specialiseret afdeling, hvis hovedformål at man har tid til at udføre sine hed og uafklaret- er forebyggelse af arbejdsbetingede arbejdsopgaver godt nok. Mange hed, siger Sabrina sygdomme. Dette foregår ved: har en høj faglig stolthed og en Guastella. – undersøgelse af enkeltpersoner, grund til, at de blev for eksempel Travlhed og henvist fra læger sygeplejerske eller bioanalytiker. frustrationer over – formidling, undervisning og rådgiv- Man har altså allerede der en høj manglende tid til at ning om arbejdsmiljøspørgsmål motivation for at gøre sit arbejde udføre sit arbejde or- – forskning så godt som muligt. Men hvis man dentligt kan selvfølgeligig Du kan læse mere på hele tiden arbejder under bevidst- løses ved, at man overta-ta- www.amkherning.dk heden om, at man kunne gøre tin- ler sin chef til at ansættette

magasinet midt 04·09 35 Tag hjertet med på arbejde

Hvornår har du sidst glædet en kollega og omvendt?

Helle Hammer, sekretær Koncern HR, Regionshuset Viborg:

Jeanette Langkær Jensen, sekretær på ortopæd- kirurgisk afdeling, K1, Regionshospitalet Silkeborg:

Jeg prøver at støtte og hjælpe mine kolleger og siger aldrig nej, hverken når det gælder faglige eller sociale spørgsmål. Generelt er vi hjælpsomme, gode ved hinanden og har et godt humør i afdelingen. Et godt kollegialt fællesskab bliver man glad af, men det er også dejligt, når en kollega sender mail rundt om, at der er kage. ■

Vi har en syg kollega, som jeg har foreslået, at vi skulle sende en buket blomster til. Det blev hun glad for. Generelt synes jeg, vi er glade her på afdelingen og har det sjovt. I dag er der en, der har gjort mig glad ved at hjælpe mig med mit arbejde, fordi jeg har væ- ret syg og er kommet bag ud. ■

36 magasinet midt 04·09 Tekst: Mette Søndergaard og Maja Schmidt Jacobsen Foto: Mette Søndergaard og John Bräuner

Joan Schultz Frederiksen, konstitueret ledende læge- sekretær, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers og Grenaa:

Kate Dornhoff, rengøringsassistent, Regionshuset Viborg:

Jeg har lige fået en ny stilling her på afdelingen som konstitueret ledende lægesekretær. En kollega fortalte mig i den forbindelse, hvor glad hun var for, at jeg havde fået stillingen. Jeg syntes, at vi på vores afdeling generelt er gode til at rose hinanden og være opmærksomme på, når der sker noget godt. Forleden fortalte jeg selv en kollega, at det var dejligt, at hun var tilbage efter en længere orlov. ■ Det, håber jeg, at jeg gør hver dag med min væremå- de. Jeg forsøger at være glad, synger og ﬂ øjter, mens jeg ararbejder. Jeg håber også, kollegerne ved, at jejegg altid står til rådighed. Jeg har lige været ssyg med bronkitis i 14 dage, og da jeg kom Annette Vennegaard, tilbage, sagde de, at det var dejligt at se ■ Intensivsygeplejerske og mig igen. Så bliver man glad. akupunktør, Anæstesiologisk afdeling, Regionshospitalet Randers og Grenaa:

Henrik Fonseca, intensiv sygeplejerske, intensiv afsnit 600, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus:

For nylig havde jeg en oplevelse, hvor jeg gjorde en kollega glad og efterfølgende fi k en positiv tilbage- melding, som gjorde mig rigtig glad. En kollega havde døjet meget med hovedpine, og derfor gav jeg hende en akupunkturbehandling. Ca. en uge efter ringede hun og fortalte, at hun havde det godt nu og derfor ikke havde brug for at sygemelde sig. Det var enormt dejligt at kunne hjælpe en kollega på den måde. ■ Den anden dag tog jeg en pose karameller med på arbejde. Jeg havde fået dem i gave, og de var rigtig gode. Vi skulle have tæsketravlt på den aftenvagt, men vi skulle have dem, og kollegerne blev rigtig glade. De åd simpelthen, så jeg næsten ingen fi k selv. I går var der en kollega, der gjorde mig glad, fordi jeg fi k fri en fredag, hvor jeg skulle fl ytte. ■

magasinet midt 04·09 37 Tag hjertet med på arbejde Tager du hjertet med på arbejde?

Du får at vide, at en kollega er faldet ned fra en stige og ligger i stræk på hospitalet. Hvad gør du?

A Jeg starter straks en indsamling blandt kollegerne og sørger for, at der bliver sendt en buket blomster og et sødt kort til min uheldige kollega.

B Jeg bidrager til den indsamling en anden kollega har sat i gang C Jeg siger til indsamleren, at jeg er løbet tør for kontanter og forsøger at undgå ham eller hende i den følgende uge.

En kollega møder på arbejde med røde En kollega får en buket blomster øjne og bævende mund. Hvad gør du? for sin store indsats på arbejdspladsen, hvad gør du? A Jeg sætter mig straks ned med min triste kollega og spørger, om han eller hun har A Jeg ønsker min kollega tillykke med lyst til at fortælle, hvad der er galt. blomsterne og samler hele afdelingen, så vi kan fejre det. B Jeg gør en af mine andre kolleger opmærksom på, at der vist er noget galt B Jeg gør ingenting. med en kollega i dag.

C Sådan noget blander jeg mig slet ikke i. C Jeg bliver stiktosset over, at det ikke er mig, der har fået blomster.

Du har travlt, men på arbejds pladsen har I en fast tradition for at drikke kaffe sammen på et fast tidspunkt. Nu går de andre til kaffe, men hvad gør du?

A Det er vigtigt at holde pause sammen med sine kolleger, selv om man har travlt, så jeg går med.

B Når jeg har travlt dropper jeg kaffepausen.

C Jeg deltager aldrig i fælles pauser. Det er spild af tid.

Stemningen er faldet et par grader på din arbejdsplads, hvor besparelser og omlægninger frustrerer både dig og dine kolleger. Hvad gør du?

A Jeg beslutter mig for, at jeg vil have arbejdsglæden tilbage og indfører straks et eller ﬂ ere af de tips, jeg har læst om i Magasinet MIDT. B Jeg bakker op om min kollega, som er begyndt at give hånd om morgenen, uddele hjemmesyede ﬁ sk og slutte dagen af med at skrive tre gode oplevelser fra arbejdsdagen ned på en seddel.

C Jeg hænger med klarinetten og venter på, at det går over.

38 magasinet midt 04·09 A

Flest A’er: Du tager dit kæmpestore hjerte med på arbejde hver dag og er formentlig meget vellidt blandt dine kolleger. Du er en ildsjæl, der fortjener stor ros for din indsats for trivslen på din arbejdsplads.

Flest B’er: Dit hjerte sidder på rette sted – også, når du er på arbejde. Det er ikke dig, der sætter »Operation Arbejdsglæde« i gang, men du deltager gerne. Husk at rose den kollega, som får tingene til at ske.

Flest C’er: Hvis du har et hjerte, så ligger det derhjemme, når du er på arbejde. For dig handler arbejde nok mest om at tjene penge. Husk, at du bruger mere tid på at arbejde end på at have fri. Måske skal du prioritere anderledes.

Hjerterne til temaet om arbejdsglæde er venligst udlånt af dekorationsafdelingen i stormagasinet Salling i Århus.

magasinet midt 04·09 39 40 magasinet midt 04·09 Tekst:Tekst: Lone Mørup Foto: Lars Holm

et var en godgod ide. Faktisk en rrigtigigtig god ide, Mogens BirBir-- D kelund ﬁ k tilbage i 20072007.. Hans planplan var at skabe et styk-styk- keke software, der giver virksomvirksom-- hederheder videnviden ogog kontrolkontrol medmed deresderes energiforbrug.energiforbrug. PlanenPlanen blevblev tiltil virksomhedenvirksomheden GridManager,GridManager, ogog bådebåde plan ogog virksomhed er på ganskeganske kort tid lykkedes ssåå godt, at Mogens Birke- lundlund eerr bblevetlevet eenn dedell af ErhvErhvervs-ervs- og Energiminister Lene Espersens klimastrategi.klimastrategi. Han inviteresinviteres tiltil topmøder om energi, har lavet glo- bal samarbejdsaftale med IBM, og har stort set kun bevæget sig op, op, op siden begyndelsen for knap to år siden.

Penge skal der til Men inden ordrerne kom i hus, var For virksomheden der brug for tid og penge til at udvikle og videreudvikle produktet. GridManager i Viborg En investor blev fundet, men var mødet med en der var problemer. – Vi måtte desværre erkende, kapitalcoach lig med at kemien var forkert, og så måtte fem millioner kroner. vi på jagt efter en ny investor. Hel- digvis havde jeg gennem hele for- Penge, der lige nu skaber løbet god kontakt til en konsulent ro til videre udvikling. fra Væksthus Midtjylland, og han fortalte om INVESTORmidtpro- grammet. Vi fandt selv investoren, men Gert Braae, som vi ﬁ k tilknyt- ▲ ▲ tet som kapitalcoach, hjalp os til

INVESTORMIDT

INVESTORmidt programmet under Væksthus Midtjylland tilbyder iværk- sættere og virksomheder hjælp til at fremskaffe risikovillig kapital gennem tilknytning af en kapitalcoach. Væksthus Midtjylland gennemfører IN- VESTORmidt, som er ﬁ nansieret af EU’s regionalfond og Region Midtjylland.

magasinet midt 04·09 41 Millioner til den gode ide

idligereidligere direktør i NRGi, gernegerne vil bevare. Så det er ikke Gert Braae, er kkapital-apital- bbareare i bliblinde,nde, at man kkoblerobler pen- coach.h GGennem INVESTORINVESTOR- gemandddidédDkl med idémand. Der skal ▲ ▲ T dels ud af den første aftale, men bidrog midt hjælper han nystartede også være en fælles kemi, og en også til, at samarbejdet med den nye virksomheder med at fi nde kapi- fælles tro på, at det kan lykkes. investor faldt på plads, forklarer Mogens talstærke investorer. Birkelund, der med sin nye investor fi k Den pensionerede direktør Hvorfor ikke bare fem millioner kroner tilført i nødvendig nyder muligheden for at videre- være pensionist? kapital. formidle og bruge de kontakter, Jeg vil gerne videregive nogle af han skabte gennem blandet mine erfaringer til unge menne- Samarbejdet fortsætter andet 20 år som direktør i det sker, der skal i gang. Det beslut- Forholdet mellem kapitalcoach og Århusbaserede energiselskab. tede jeg allerede, da jeg gik på iværksætter førte i GridManagers til- pension. Derfor har jeg sammen fælde meget mere med sig. Hvad er en kapitalcoach? med tre andre mænd på min Kemien og sympatien mellem Birke- En person der hjælper virksom- egen alder stiftet B4F, det står lund og Braae fungerede, og Gert Braae er heder med at skaffe kapital. Som for Business for Fun. Og det er i dag bestyrelsesformand i GridManager. kapitalcoach drøfter jeg med det helt rigtige navn, for vi gør – Det giver en tyngde og en viden i den pågældende virksomhed, det, fordi vi ikke kan lade være. vores selskab, at vi har en kapacitet som hvad det er, de kan og vil. Jeg Gert Braae med os, så jeg er meget tak- lytter og spørger både iværk- Hvad er perspektiverne i nemmelig for INVESTORmidt projektet. sætteren og en eventuel besty- INVESTORmidt projektet? Det har ikke bare givet os de økonomiske relse. Det handler om at fi nde Det må ikke være på grund af muligheder, men har ført meget mere ud af, om det er noget, jeg kan kapitalmangel, at et godt projekt med sig, siger Mogens Birkelund. anbefale. Når det er på plads, og stopper. Det er klart, at som den jeg mener, det ser fornuftigt og fi nansielle sektor er lige nu, så Grønt er godt realistisk ud, og iværksætteren er det ikke nemt for unge iværk- Indtil nu har alt handlet om udvikling brænder for det, så påtager jeg sættere at få støtte. Men her kan og salg, men i løbet af kort tid sættes de mig opgaven. kapitalcoachen i mange tilfælde første testanlæg op. Jeg kontakter mit netværk hjælpe, og på den måde sørge – Vi sætter et anlæg op hos Gramo i for at høre, om de kan skyde for at vi bevarer og støtter de Balling. De har en række el-trucks, som penge i projektet. Jeg er 66 og iværksættere, der er. ■ sættes til opladning klokken fi re om ef- pensioneret, og i mit netværk termiddagen, når de ansatte går hjem. er der en del tidligere virksom- KAPITALCOACH Det er netop på det tidspunkt strømmen hedsejere, der i dag har solgt og er dyrest. Med vores anlæg kan vi styre, sidder med kapital, de gerne vil De foreløbig 15 kapitalcoaches, der hvornår i løbet af aftenen og natten det investere i innovative projekter. er tilknyttet INVESTORmidt , har alle er billigst at lade truckene, forklarer konkret erfaring med kapitalfrem- Mogens Birkelund, der forventer at virk- Hvad er det, du kan? skaffelse. Enten som privat investor, somheden kan halvere deres strømud- Jeg har været på arbejdsmar- som rådgiver i forbindelse med gifter til trucks. kedet i 40 år. De seneste knap 21 kapitaludvidelser eller som ledende GridManager kan betyde besparelser som direktør for NRGi. De mange medarbejder i virksomheder, der for virksomheder, men på en måde, der år på arbejdsmarkedet og som har gennemført lignende processer. gavner miljøet. Et såkaldt stykke clean- leder i en større virksomhed, Coachen yder kompetent sparring tech. Og netop miljøvenlig teknologi betyder, at jeg har udviklet et i forløbet og åbner via sit netværk vækker stor interesse ikke bare i Dan- menneskekendskab, som jeg ud- døre, som iværksætteren selv har svært ved at åbne. mark, men i hele verden. Klimatopmødet nytter som kapitalcoach. i København puster kun yderligere til Dels skal der jo fi ndes en Udgiften til kapitalcoachen betales opmærksomheden. aftale mellem investor og virk- af INVESTORmidt. – Vi har oplevet en fantastisk interes- somhed, som begge er glade for. se, og selvom jeg troede på ideen, er jeg Dels er det jo kontakter, som jeg næsten overvældet over, hvor stort det her kan blive, siger Mogens Birkelund. ■

42 magasinet midt 04·09 @dc[ZgZcXZgd\b©YZg^9VcbVg`hh`©ccZhiZcVijg ;dgZhi^aY^\Vi]daYZb©YZia^\Z]Zg

BVc`Vch^\ZbZ\ZidbC^Zah7j\\Zh@gd=diZa!bZccd\Zihidgi`dc[ZgZcXZXZciZg "YZiZgk^Vaih^``Z#I^a\Zc\¨aYZgk^Zihe¨cYZcYZVaiZgcVi^kbZYkZacd`9VcbVg`h WZYhiWZa^\\ZcYZb©YZad`VaZg#=Zg]Vg>bja^\]ZYZc[dgVi]daYZ_ZgZh`dc[ZgZcXZ! aZYZahZhb©YZZaaZg\gjeeZb©YZ^[gZYd\gd"b^Yi^9daaZgje7V``Zg#

EVkâadcZckZY`gdZc"bZYjYh^\idkZg=VaYH©"ZgYZieZg[ZìZhiZY[dg`dc[ZgZc" XZcZaaZgegdYjìeg¨hZciVi^dcZc#>he^hZg^YZ]n\\Za^\Zad`VaZgeC^Zah7j\\Zh@gd! `jc'b^c#\Vc\[gVeVkâadcZc#@gdZcZg`ZcYik^Yidb`g^c\[dg`ja^cVg^h`ZdeaZkZahZg ^h¨gàVhhZ#9ZgZgbja^\]ZY[dgViaZ_ZVaiiZ`c^h`jYhing!d\>ZgkZa`dbcZiâVibZY" Wg^c\ZZ\ZijYhing#9ZgZg^ciZgcZiVY\Vc\!ÅêdkZgd\dkZg]ZVYâd`VaZi#

@dc[ZgZcXZeV``Z/ ;gj\i"[dgb^YYV\h`V[[ZbZY]_ZbbZWV\iWg©Y"[gd`dhiWj[[ZiZaaZgIVeVhiVaaZg`Zc Z[iZgb^YYV\h`V[[ZbZY[#Z`h#]_ZbbZWV\iYg©bbZ`V\Z"(gZiiZghV[iZcbZcj ^gZhiVjgVciZc#Eg^heg#eZghdckZYb^c#&*eZgh#@JC+*%!":mXa#Yg^``ZkVgZg D7HKZYb^c#&*eZghdcZgZgaZ_ZV[b©YZad`VaZijYZcWZgZ\c^c\# ¢ch`Zg>dkZgcVic^c\4 H\a¨Y_Zgi^aZc\dYcVihh©kceZiV[aVcYZihbZhijc^``Z]diZaaZg/ C^Zah7j\\Zh=diZa#A¨hbZ\ZibZgZelll#c^ZahWj\\Zh`gd#Y`

N iels B ugge

K ro • H otel • a nneks

GVkchW_Zg\kZ_+.9daaZgje--%%K^Wdg\Ia[#-++(-%&&lll#c^ZahWj\\Zh`gd#Y` Overtosse på tur i Europa Skønne kvinder, Louis Marcussen (1894-1985) luftånder og onde var i 56 år patient på hospitalet. Og »overtossen« – Ovartaci – var et aber skal i 2011 på navn, han gav sig selv. Når der var turne i Europa. overlæger og oversygeplejersker, så skulle der også være en overtosse, mente han. Tekst: Hanne Dalgaard ærker af kunstneren Louis I sin tid som patient lavede han Foto: Museum Ovartaci Marcussen, i kunstkredse en stor produktion af kunst blandt V kendt som Ovartaci, bliver andet malerier, papirklip og skulp- sendt på udstilling i Tyskland og turer. Kvinden er en central ﬁ gur i Belgien i 2011. hans kunst. Kvinden symboliserede Ovartaci er en af hovedkunst- for Overtaci det skønne og rene. nerne på Museet på Århus Univer- Han dyrkede blandt andet kun- sitetshopital Risskov. sten for at holde sig medicinfri, og det lykkedes også i overvejende grad. Ovartacis kunst er en del af kunstretningen L’art brut, den rå kunst, som Cobra-malerne satte meget højt. Cobra-kunstneren Asger Jorn var blandt dem, der værdsatte Ovar- tacis kunst meget, og Asger Jorn sørgede for, at hans billeder kom til at indgå i Dubuffets kunstsamling L’art Brut i Lausanne. For dem var Ovartaci først og fremmest kunstner. Fælles for kunsten, skabt af psykisk syge, er, at den ikke er lavet for at blive udstillet, solgt eller anmeldt. Det er i hvert fald ikke udgangspunktet, kunsten er lavet på en anden baggrund. Det primære afsæt er den syges bevæggrunde – eksempelvis følelser, stemninger eller kommentarer til omverdenen. At udtrykke det, som er svært at udtrykke med ord. Hvordan man har det – angst, bekymring og glæde. ■

NYT NAVN

SE VÆRKERNE Museet på Århus Universitetshospital Risskov har netop skiftet navn til Overtacis værker udstilles på Sammlung Prinzhorn, Museum Ovartaci for at hædre sin mest Heidelberg, fra januar-april 2011 og på Museum Dr. Guislain, berømte kunstner. Det er håbet, at Ghent, Belgien, i maj-september 2011. museet på den måde kan brande sig Indtil da kan værkerne ses på Ovartaci Museet, Skovagervej 2, internationalt, da Ovartaci i sine ældre Risskov. Museet er åbent mandag-fredag 10-16 og år vandt international anerkendelse lørdag-søndag 12-16. som kunstner.

44 magasinet midt 04·09 Julestemninger... Tag et feriebreak her på toppen af Danmark, og kom i julestemning. Prøv noget nyt, og hold jeres jul eller nytår her på Skagen Strand. Alle vore faciliteter er til fri benyttelse, og Skagen by er fuld af oplevelser.

Juleophold... forfra hele 1.099 familien

3 overnatninger i feriebolig type 1 med valgfri ankomstdag i hele december med plads op til 5 personer. Tillæg kr. 200,- for type 2 med plads op til 6 personer. Pris er ekskl. energi og miljøafgift. Gavekort

Giv et gavekort i julegave! Du bestemmer selv om det skal være på beløb eller f.eks et weekend- ophold med forplejning. Ring og bestil på telefon 9848 7222 eller læs mere på skagenstrand.dk.

tranevej 108 hulsig dk - 9990 skagen t: +45 9848 7222 f: +45 9848 7115 skagenstrand.dk Bidt af

46 magasinet midt 04·09 BANKO ▲ ▲

magasinet midt 04·09 47 Bidt af BANKO

48 magasinet midt 04·09 Tekst: Anne Domino Foto: Tonny Foghmar

Det handler om kaffe, kammeratskab og kolde kontanter. Om plasticbrikker, plader og palaver i pauserne. Om halvfems tal og det held, der skal til for at ramme dem. Tag med til banko hos Centerbanko i Århus.

Bankoslang:Bankoslang: 1:1: KaptajnenKaptajnen 22:: NæstkommanderendeNæstkom 3:3: ToTo blødebløde buer 7: TyndTynd ddrengre med brækket hals 88:: EnEn ttykyk ddame 11:111: FænFængselsvinduetgs 13:13: Det uuheldigeh tal 22:22: SvanSvanehalsee 118:8: Et uumagem par 27: DronningDron Ingrid 68: HippietalletHipp 669:9: Det frække tal 88: To ttykke damer 90: GamleGa Ole ▲ ▲

magasinet midt 04·09 49 Bidt af BANKO

50 magasinet midt 04·09 Bankospil, (af ital. Banco), spil, hvori deltagerne køber spilleplader med – Nummer 18. fortrykte tal. Lederen – Nummer at-TEN. af spillet udtrækker tilfældigt numre, som Jens Gundahl er på podiet som bankoopråber hos Centerbanko. råbes op, og spillerne Her sidder han et par gange om ugen, og sådan har det været i mere afkrydser de udtrukne end 20 år. I de hurtigste spil er der to sekunder mellem hvert nummer, numre på deres plader. men Jens Gundahl når alligevel at udtale numrene med tydelig diktion. Den første, som får en – En god bankoopråber? Tsk. Det ved jeg ikke, hvad er. De kalder mig vandret talrække eller alle altid en idiot, for de vinder jo aldrig, siger han og peger ud i salen. numrene afkrydset, har gevinst og råber BANKO! Ude i salen sidder Christian Christensen. Han fyldte 100 år i Kilde: Gyldendals »Den Store efteråret. Den runde fødselsdag blev fejret med et spil banko, og hele Danske Encyklopædi« bankohallen sang fødselsdagssang. De ﬁ re idrætsforeninger, som driver bankospil i Centerbanko, gik sammen om en gave, som rørte fødselaren dybt: Et kort, der giver Christian Christensen ret til at spille gratis resten af sit liv. Gratis er der ikke noget, der er, for de andre spillere. Hvis man altså lige ser bort fra kaffen, som er til fri afhentning, når blot man selv medbringer en kop. En bankoplade koster 10 kroner. Køber man mere end seks ryger prisen ned på en femmer. Maibritt Holtzmann har 18 plader i gang og drømmer om den store gevinst på 2000 kroner. – Men ser man samlet på det, så er der vist kun én vinder herinde. Og det er den forening, som står for spillet, mener Maibritt Holtzmann, der med sine dåsecolaer, mobiltelefonen og sine 35 år stikker lidt af fra resten af forsamlingen. – Jeg har spillet banko lige siden, jeg lærte tallene. Jeg blev slæbt med af min farmor, og nu hjælper jeg også til som frivillig. Det er skidehyggeligt, siger hun. Hun er bidt. Bidt af banko. ■

magasinet midt 04·09 51 Regionen kort

De printer kranier i kælderen I kælderen under bygning 9D på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus står en printer. Men det er ikke en helt almin- delig en af slagsen. Denne printer nemlig gipsafstøbnin- ger af kranier ud. For nylig ﬁ k Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling en ny scanner og en tilhørende printer. Scanneren kan gengive en patients kranie i 3D – og printeren kan i løbet af otte timer lave en tro kopi af det i gips. Tandlægerne bruger gipsafstøbningerne når de for- bereder operationer på patienterne. ■ Foto: Michael Harder, Århus Sygehus.

Samarbejde om udbud af hjerteklapper og -ringe Region Midtjylland og Region kliniske og forskningsmæssige tiske fordele, bedre mulighed for Nordjylland har sendt deres samarbejde, de to opererende at opnå favorable indkøbspriser. samlede indkøb af hjerteklapper centre har via Århus Universi- Udbuddet omhandler et årligt og -ringe i udbud. At udbuddet tetshospital. Ved at gennemføre forbrug på cirka 500 biologiske gennemføres i fællesskab, er en udbuddet i fællesskab, opnår de to og mekaniske hjerteklapper og naturlig del af det i forvejen tætte regioner udover kliniske og prak- -ringe. ■

Ambulance-kludder i magasinet Der indsneg sig en beklagelig fejl i den forrige udgave af Magasinet MIDT. I en note om det nye ambulanceberedskab på side 21 ﬁ k vi byttet om på to af de selskaber, som bød på at køre ambulancer i Region Midtjylland. Det Vidste du, at selskab, som ikke magtede at stillele denden nødven-nødven- 76 procent af dige kapital, var svenske Samaritenten Ambulans nder A/B og ikke Responce, sådan som vi skrev. AfAf midt jyderne ﬁ samme note fremgik det, at Responceonce kører en sangbog frem jule- ambulancer omkring Horsens, Silkeborglkeborg aften for at kunne og Nørre Snede. Den delaftale, somm huske teksterne til Responce har vundet i Horsens, in-n- julesangene? deholder Nørre Snede, Brædstrup,p, Galten, Skanderborg, Odder, Horsenssens TNS Gallup for Berlingske Tidende og Hornsyld, men ikke Silkeborg. ViVi beklager fejlene! ■

52 magasinetmagasinet midtmidt 04·0904·09 Alt om valget Den 17. november 2009 var der Fem dyster om valg til Regionsrådet i Region Midtjylland. Du kan se, hvem der blev valgt ind i rådet på landsbyprisen 2009 www.midtvalg.dk. Det nye regions råd, som består af 41 Vækstforum for Region Midtjyl- politikere, tiltræder ofﬁ cielt land har fået en håndfuld bejlere den 1. januar 2010. Politikerne til landsbyprisen 2009. De nomi- i regionsrådet er valgt for ﬁ re nerede er Skjød, Glud-Snaptun- år af gangen, så det nye regi- Hjarnø, Studsgård, Spjald og Vin- onsråd bliver siddende indtil ■ ding. Landsbyprisen er på 150.000 den 31. december 2013. kroner, og pengene kan bruges til nye faciliteter til gavn for byens borgere. Det kan f.eks. være nye lege- eller aktivitetsmuligheder til børn på en offentlig plads eller i offentlige lokaler. Forslagene bliver vurderet af et udvalg af eksterne eksperter, der kommer med en indstilling til Vækstfo- rums møde den 16. december om hvilket lokalområde, der skal løbe med prisen. ■

Uden mad og drikke… Region Midtjylland har sendt et årligt indkøb af og medarbejdere. Af udbudsmaterialet fremgår intet mindre end 64 tons svinekød, 48 tons ok- det, at alene Århus Universitetshospital, Århus sekød, 14 tons kalvekød og 39 tons pålægsvarer Sygehus ugentligt planlægger at tilberede 14 i offentligt udbud. Kødprodukterne skal bear- halve grise og to hele kreaturer. Vinderen af bejdes og tilberedes i regionens køkkener og udbuddet vælges medio november, og leveran- kantiner, og serveres for patienter, pårørende døren skal kunne levere fra 1. januar 2010. ■

Bedre patientmad Køkkenet på Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus vil revolutionere patient maden. Sygehus. Århus Harder, Michael Foto: Det skal ske gennem fokus på at gøre den mere hjemmelavet, økologisk og fyldt med saft og kraft. Ændringerne blev for nylig skudt i gang med et inspirations arrangement for personalet. Torsten Schmidt fra den anerkendte Århus-restaurant Malling & Schmidt kom på besøg og viste dem, hvordan et måltid også kan se ud. Omkring årsskiftet skal køkkenet renoveres og herefter kan patienterne se frem til bedre mad, når de er indlagt. ■

magasinet midt 04·09 53 Midt i naturen

Advent på ti minutter

Fire lys, de seneste fund fra naturen og 1-2-3 – så er det advent!

Tekst: Anne Domino å skal vi til det igen! Med sløj- fi ks adventsdekoration på bare ti og det runde. Det matte og det Foto: Tonny Foghmar fer, halmkrans, gran og lys minutter. Kunsten er at sætte tin- blanke. Det luftige og det bastante. S med spyd i. Eller hvad? gene sammen på den rigtige måde, Til adventsdekorationen har Blomsterdekoratør Camilla Jør- og det er her, Camilla Jørgensens Camilla Jørgensen fundet en fyr- gensen har skiftet kransen ud med gode råd kommer ind i billedet. gren, nogle kastanjer, noget bark, et fad og sløjfet sløjferne. Og på sin – Husk kontrasterne, så ligner nogle bog og et par grankogler. seneste skovtur har hun fundet alt det en million, siger hun, så det må – Og de fl este har et fad og det, vi skal bruge. På nær guldstøv vi hellere få uddybet. nogle lys. og knust glas, men nu er Camilla På denne tid af året byder natu- Og så går vi i gang. ■ Jørgensen jo også professionel… ren ikke på mange farver, så kon- Det glade budskab er, at du trasterne skal fi ndes i formerne. med simple midler kan skabe en Det hårde og det bløde. Det spidse

54 magasinet midt 04·09 Sæt lysene fast på fadet. Camilla Jørgensen bruger en stærk, dobbeltklæbende tape, så lysene står godt fast. Lysene skal placeres i to grupper, så fadet bliver fyldt ud. Bagefter lægges tre grupper af mos sammen med det lys, der står alene. Så er der balance i tingene, og det er vigtigt, når vi bygger videre.

Kastanjer, bog, kogler og andre naturmaterialer lægges i grupper på fadet. Sørg for at nogle af koglerne vender bunden i vejret. De er nemlig også ﬂ otte fra »bagsiden«. Camilla Jørgensen supplerer med knust glas, som minder om is. Det knuste glas skaber samtidig kontrast mellem det skarpe og det runde.

Nu er basen på plads, så nu skal der pyntes. Camilla Jørgensen har fundet glaskuglerne frem fra julekassen, og de ﬁ ndes heldigvis både i en mat og en blank udgave. Fyrgrenen klippes i passende stykker, som sættes fast i dekorationen, så de danner luftige buer. Til sidst får mosset i dekorationen et drys guldstøv, men det kan egentlig godt udelades.

magasinet midt 04·09 55 Mit Jylland Klumme af Jacob Haugaard

Guj, var det på Ojjen?

eg sidder tit og griner over mig selv og min Finn og jeg i en købmandsbutik i gang med at udtale dialekt. Sidst, jeg gjorde det, var i København, Squash på jysk. Skwaas. J da vi sad og snakkede om en fartbøde, jeg havde Jeg blev for et par år siden kåret til at være den fået oppe på »Ojjen«. Flere spurgte, hvor det var, jeg person i Danmark, der taler allermest århusiansk. Det havde fået fartbøden, og jeg svarede igen, at det var tager jeg som en stor ære samtidig med, at forskerne oppe på »Ojjen«. Altså oppe på Sjællands »Ojje«. påstår, at den århusianske dialekt vil uddø på grund Først da forstod de min dialekt og sagde nærmest i af fjernsynsdansk og den almene lefl en for hovedsta- kor Odden, med fi ne, rundede d’er inde midt i ordet. den. Med min dialekt havde jeg gjort mig bemærket i Jeg er derfor en truet, midtjysk dyreart, der med København – og det er ellers ikke let. mit letgenkendelige sprog højst sandsynlig må fi nde Men mine århusianske mig i, at tilbringe min alderdom i et sprogreservat, Lyden af mig får billedet d’er, der bliver til j’er, giver hvor jeg og ligesindede vil gå rundt, ringmærkede mig identitet og personlig- med en elektronisk fodlænke, mens vi på kommando af Århusbugten og den hed. siger »Ojjen« og folder vores krogede fi ngre og takker smukke natur frem på Jeg kan ligefrem mærke, »Guj« for vores aparte skæbner, så tilskuerne udenfor nethinden hos folk. hvordan sjællænderne smiler hegnet kan se, hvordan man talte i gamle dage. Må- lidt og nikker, når de hører ske vil de vil bede om vores autografer. Ikke fordi, vi min dialekt, og jeg fornemmer trygheden brede sig er berømte, men for at se vores sirlige håndskrifter. blandt dem. Og de vil fotografere os, mens vi skriver autograferne, Jeg tror, at lyden af et menneske betyder meget som et bevis på, hvordan en kuglepen virker. Alt sam- for, hvordan omverdenen opfatter en person. men på grund af en vidunderlig, århusiansk dialekt. Hvert enkelt individ har sin egen melodi. Jeg befi nder mig godt alle steder i Danmark, men Min århusianske dialekt er blevet mit varemærke det er min opvækst i den østjyske natur, der har for- og jeg ved, at lyden af mig får billedet af Århusbugten met min personlighed og givet mig min melodi. Det og den smukke natur frem på nethinden hos folk. Må- er i Århus, mit sprog passer ind og det er her, jeg ved, ske trækker de også på smilebåndet ved tanken om hvor alle veje fører hen. ■

56 magasinet midt 04·09 Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Bax Foto:

Jacob Haugaard Født 12. maj 1952, Frodebø Sogn, Færøerne. Har blandt andet arbejdet som rengørings- assistent, murer- arbejds mand, montør, sømand, pædagog, hus- lærer og portør. I dag er han komi- ker, tekstforfat- ter, sangskriver, musiker og fast konferencier på Grøn Koncert. Blev i 1994 valgt ind i Folketinget som løsgænger med valgløfter som: Folk uden humor skal til- deles mellemste invalidepension, »Kortere kasse- køer i Bilka« og »Standardisering af støv suger- poser«.

magasinet midt 04·09 57 Midt i maden MagasinetM MIDT har sat jagten ind på Region Midtjyllands kulinariske identitet. HHar du en opskrift og/eller en historie om en ret eller et fødevareprodukt fra din egn, såså kkontakto redaktionen på [email protected] eller på telefon 8728 5812.

Bragesnak i vinmarken

På Skræddergård i Asp ved Struer er det kun en fordel, hvis man er overmoden og rynket i skindet. Hvis man altså er en vindrue.

Tekst: Anne Domino rankrig har Bordeaux, Spanien har Rioja og – Men samtidig er det så usædvanligt, at der må Foto: Vagn Knudsen Region Midtjylland har Asp. Sidstnævnte er må- være chance for succes, mener han. F ske ikke helt så kendt som vindistrikt, som de to første, men Troels Juel, indehaver af Skræddergård, Flammer i natten arbejder på sagen. Troels Juel er uddannet agrarøkonom og arbejder For ni år siden plantede han de første af gårdens i som frøavlskonsulent. På størstedelen af Skræd- alt 1200 vinstokke, og stokkene bærer frugt. dergårds 48 hektar jord bliver der dyrket byg, hvede I en sådan grad, at der hvert år bliver tappet fl ere og græsfrø, og vinmarken fylder kun en brøkdel i hundrede fl asker hvid- og rødvin, som alle bærer nav- udstrækning. Men i Troels Juels hoved rumsterer vin- net Brage Vin. marken, vinstokkene og druerne dag og nat. Brage efter digterkunstens gud i den nordiske my- Særligt i høsttiden i oktober, hvor druerne skal tologi. Og Brage, efter udtrykket »bragesnak«. plukkes på det helt rigtige tidspunkt. – Bragesnak er noget forvrøvlet, mumlende, for- – Man er nødt til at vente på, at druerne er helt drukken tale. Og det passer ikke så tosset til at lave klar, og det er lidt af en mavefornemmelse, hvornår vin i Vestjylland, siger Troels Juel, der godt er klar de er det. Kernen skal have skiftet farve fra grøn til over, at han har sat gang i et noget utraditionelt gul. Og druerne skal helst være lidt overmodne og projekt. rynkede i skindet. Men de må ikke være begyndt at rådne, og man skal nå at høste dem, inden de får mug. Og så må det ikke have regnet, lige inden man høster. Så falder sukkerkoncentrationen i druerne, forklarer vinbonden, mens han plukker smagsprøver fra vinstokkene, der viser, hvad han mener. En anden udfordring er det danske vejr. For der er selvfølgelig en grund til, at Vestjylland er langt mere kendt for kartofl er end for vin.v – Vi har nogle klimaudfordringerklimaudf i Danmark i fforholdorhold til at dyrke vin,v nemlig frost og rregnvejr.egnvejr. Hård frostfros om vinteren gør ikke nnoget,oget, for der er vinstokkene i dvale. MMenen bare en gradsgr frost i april eller majmaj,, hvor vinstokkenevins lige er blevet BRAGESNAK: bbeskåreteskåret ogog erer meget følsomme over vidtløftige fforor ffrost,rost, kan værev fatalt. Jeg ople- stemningsudgydelser, vede det faktiskfaktisk i forsommeren i år. Nudansk Ordbog. DDerer var en megetmeget kølig nat i slutningen aaff aapril,pril, hvor vi havdehav beskåret stokkene. Jeg satte et termometertermom op i vinmarken og gik udud en ganggang i timent natten igennem fforor at se, hvor koldtkold der var. Jeg havde ▲ ▲ ssatat et vækkeur til at vækkevæk mig. Ved fi re-tiden

58 magasinet midt 04·09 magasinet midt 04·09 59 Midt i maden

DANSK VIN I 1999 blev Danmark accepteret som vinproducerende land i EU med mulighed for salg af vin fra august 2000. Der ydes ikke nogen form for tilskud til vinproduktion i Danmark. Derfor er prisen på dansk vin højere end prisen på tilsvarende vine fra andre lande. En fl aske Brage Vin koster for eksempel 179 kroner. ▲ ▲ var temperaturen på frysepunk- Lidt af en udfordring,, forfor tet, men heldigvis havde vi gemt smag og behag er som bekendtekendt alle de grene, vi havde skåret af forskellig. vinstokkene neden for marken. – Men vi plejer nu at kunnekunne Derfor kunne jeg tænde bål, og det snakke os til rette. Voress største hjalp, fortæller Troels Juel. uenigheder går faktisk på,på, hvad der skal stå på bagsideetiketternetiketterne Svogers smagsløg – altså der, hvor man beskriverskriver Natteroderiet dengang i april red- vinens smag. Det er jo lidtdt som en dede formentlig dette års høst, ejendomsmægler, der skalkal beskri-beskri- som tegner ganske fornuftig, for ve et hus. Jeg kan for eksempelsempel Det store spørgsmålspørgsmål er så,så, nu at sige det på vestjysk. godt mene, at en vin har lidt smag hvorforh f Troels T l Juel J l ikke ikk fl ytter tt til Når druerne er høstet bliver de af peber, men det kan min svo- Frankrig og udlever drømmen om presset, og druesaften bliver sat til ger slet ikke genkende, fortæller at være vinbonde i et land, hvor gæring. Når gæringen er slut efter Troels Juel. klimaet giver knapt så mange uden måneds tid, pumper Troels Juel fordringer. vinen over på en ny tank tre-fi re Vinbondens drøm – Jeg kan ikke fransk, lyder det gange for at fjerne noget af det Når vinen er blevet tappet på logiske svar, som dog bliver ud- bundfald, der naturligt kommer i fl asker, bliver den solgt fra Skræd- dybet lidt. vinen. Når vinen er klar i farven, dergårds lille vinudsalg. Mest til – Vi kan lave en helt unik vin får den lov at hvile sig i nogle må- foreninger, der tager på udfl ugt i Danmark. En vin afspejler det neder. Og så begynder det rigtigt til en vingård i Danmark eller til område, den er blevet dyrket i, og sjove, nemlig arbejdet med at forbipasserende, som har hørt derfor udtrykker hver eneste vin blande årets vin. om vinen eller smagt en tidligere noget unikt om det område, den Troels Juel har fem hvidvins- årgang. stammer fra. sorter og tre rødvinssorter, som Produktionen er endnu for For Brage Hvidvin årgang 2008 alle giver forskellig smag til vinen. lille til, at Brage Vin kommer på beskrives det unikke udtryk fra Og i en forårsweekend indkal- hylderne hos vinhandleren eller i vinområdet Asp ved Struer med der han sin kompagnon i Brage supermarkedet. ordene: »en let krydret smag, et Vin, svogeren Søren Risager, så Troels Juel har dog en ambition strejf af valnød samt en frisk duft de sammen kan smage sig frem til om, at udvide produktionen og på af bl.a. hyldeblomst«. ■ den helt rigtige kombination af de sigt gøre livet som vinbonde til sit forskellige druesorter. levebrød.

60 magasinet midt 04·09 Quiz dig klogere på regionen

5 point 4 point 3 point 2 point 1 point Den lidt lette By Skandinaviens Bryster sig af en af Man kan Byens navn Ligger syd største økologiske Østjyllands bedste rejse med »gris« er også navnet for Århus besøgshave sandstrande til byen på et dyr ligger her

Kendtd Født Har arbejdet Vinder af en Også kendt midtjydemidtjy Foretrækker den 3. april 1964 som postbud stor sports- som »Ørnen gule trøjer i Herning i Luxemburg begivenhed i 1996 fra Herning«

Naturatur I 1898 indførtes Har – trods navnet Ligger i Opstået ved Rasteplads for bestemmelser om – ikke noget sydenden af aﬂ ejring af tusindvis af vade- fredning af fugle- med fodbold- Ringkøbing Fjord sand og klæg fugle, ænder og gæs. livet i området resultater at gøre

VirksomhedVirkrkkso En af virksomhe- Etableret Endte som Virksomhedens Har sit eget dens medarbejdere ved en fusion nummer 4 i SAS- logo er akademi arbejdede i efteråret 1. juli 1999 ligaen i 2008/2009 en ulv med fodlænke

Bygnings-Bygnin Kostede Indviet i 1982 Store dele Bygningen værkværk Tegnet af 115 millioner kroner af dronning af bygningen genlyder ofte Kjær & Richter ﬁ nansieret af Margrethe er gennemsigtig af musik Århus Kommune

SeværdighedSevær Har til huse Udstillingen består Værkerne bliver Indviet Ligger i i en tidligere af »skøre« og pustet op, mens de i 1986 Ebeltoft toldbod gennemsigtige ting er meget varme

Den noget sværere ByBy Vandt sammen Omdrejningspunktet Ligger Har knap med nabobyen Nabobyen er Idræts- og Kultur- cirka 10 km. syd- 800 indbyggere Region Midtjyllands hedder Råsted centeret Plexus vest for Holstebro Landsbypris 2009

Kendt Debuterede som Modtog boghandler- Skriver ofte midtjyde Født Har studeret forfatter med prisen »De Gyldne om hjembyen 2. november 1939 matematik romanen Laurbær« i 2000 Århus »Besøget« i 1963

Natur Hører under Man får våde Nærmeste Hjemsted En borg ligger Feldborg fødder, hvis større by for oddere ned til dens bred Statsskovdistrikt man går derud er Skive

Virksomhed Etableret i 1954 af Snedkerne opfandt Virksomhedens pro- Har hoved- Forbindes i snedkerne Christian ved et tilfælde et nyt dukter skaber ofte kvarter dag med P. Larsen og materiale bestående diskussion – skal de i Ry efternavnet Boyter Holger Christensen. af lim og savsmuld. være oppe eller nede?

Bygnings- Danmarks største Bebyggelsen Området værk Opført i Tegnet af boligforeningsaf- dækker et areal betegnes ofte 1968-1972 Knud Blach Larsen deling med cirka på cirka 75 hektar som en ghetto 6000 beboere

Seværdighed Beplantet Sidste hvilested Vedligeholdes af Ligger vest for Et minde om med lyng fra for 1.119 ﬂ ygtninge Volksbund Deutsche Karup Lufthavn 2. verdenskrig Lüneburger Heide og 175 soldater. Kriegsgräberfürsorge

magasinet midt 04·09 61 På kryds og tværs

Svar til quiz på fore- gående side

Ø i re- Grund- Konso- Begiven- Mærke Sværtes Ødelagt Sigte Redskab Antal Forliges Odder gionen stof nanter heden By i Norddjurs Kommune med godt 1.900 indbyggere. Stationsby – om end jern- Hjælpere banen gennem byen nu By på kun bruges til Sjælland museumstog. Bjarne Riis Nedbør Land Biord Miljø- Vokal Nord Østrig Træ instans Vokal Konso- By Føde- Konserve- Und- Tipperne nant vare ringsmiddel skyldning Lidelse Gem- Konso- mes nanter Bunke

Myto- Fisk Romer- FC Midt- logisk To ens tal jylland navn Tal Spanien Tidligere Mo- fælles- Retning Arena derne Navn skab Grund- Musikhuset Stille stof Tal Sverige Aarhus Rej- Begreb sende Konso- Efter- nant Dyr ligning Glasmuseet Fisk Krops- Ebeltoft Sy Grund- stof del Navn To ens Udråb Dyr Møbel Fri

Debut Nedbør Konso- Navn nant Straf To ens

Idom-Råsted Apparat By Trykke Navn Vokal Konso- Bad Rang nant Krops- By Dreng Svend Åge del Madsen Fransk Milliard Konso- lyntog Konso- Udbrud nant nanter Ufred Øjnes

Farve Spil Spøttrup Sø Nyheds- bureau Gl. ka- Våben Konso- rakter Frugt nanter Tal Ujævn

Pressalit Vokal Group A/S Konso- nant Fag- person Tema Ens Lag Vægt Gellerup- parken KODEORD: Bogstaverne i de grå felter Indsend kodeordet, navn og adresse til magasinet MIDT, Region kombineres, så de danner navnet på en Midtjylland, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg eller by i Lemvig Kommune, som iøvrigt deler på [email protected] senest den 25. januar 2010 og deltag Flygtninge- navn med en hovedstad: i lodtrækningen om tre gavekort til Danske Kroer og Hoteller til en kirkegården værdi af 1.000 kroner pr. stk. Vinderne får direkte besked. ved Grove _ _ _ _ _

62 magasinet midt 04·09 Jul i Den Gamle By

Udstillinger: Nisserier, særudstilling Julens historie Liv i huse og gader Lys i mørket, dramatiseret rund- visning ma - to til 22. december Julemarked til 23. december Åben 21/11 - 22/12, hverd kl 9 - 19 21/11 - 22/12, week kl 10 - 19 23/12 - 3/1, alle dage kl 10 - 17 Lukket 24, 25 og 31/12 & 1/1 2010

Gratis entré for børn til og med 17 år

Viborgvej 2 8000 Århus C Tel 86 12 31 88 www.dengamleby.dk Vigtige numre Skottenborg 26 . Postboks 21 . 8800 Viborg Tel. 8728 5000 . Fax 8728 5001 [email protected] . www.regionmidtjylland.dk

Lægevagten 7011 3131 Akut lægehjælp uden for din egen læges åbningstid Husk, at du skal ringe og lave en aftale med lægevagten, før du møder op i konsultationen.

Ring 1-1-2 (ambulance) Ved ulykker og livstruende situationer skal du ringe 1-1-2

Skadestuen Kommer du til skade, kan du blive behandlet på skadestuen. Men du skal altid ringe først.

Den østlige del af Region Midtjylland Bor du i den østlige del af Region Midtjylland skal du ringe 8731 5050. Kommunerne i den østlige del af Region Midtjylland: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Århus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted og Samsø.

Den vestlige del af Region Midtjylland: Bor du i den vestlige del af Region Midtjylland skal du ringe til egen læge. Har din egen læge lukket, skal du ringe til lægevagten 7011 3131. Kommunerne i den vestlige del af Region Midtjylland: Skive, Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing/Skjern, Herning, Ikast-Brande og Viborg.

Tandlægevagt i Region Midtjylland Ved akut opstået tandpine eller tandskade uden for din tandlæges normale åbningstid, kan du kontakte Tandlægevagten i Region Midtjylland. Vagthavende tandlæge kan kontaktes på telefon 4051 5162 fredag kl. 18.00 - 19.00, lørdag, søndag og helligdage kl. 10.00 - 11.00 samt kl. 12.00 - 13.00.

Patientkontoret 8728 4870 Mandag-torsdag kl. 10-12. Information og rådgivning om patientrettigheder, frit sygehusvalg, ventetider m.m.

Kørsel til og fra hospitalet Patienter skal normalt selv sørge for at komme til og fra hospitalet i forbindelse med indlæggelse, udskrivning, ambulante undersøgelser osv. I særlige tilfælde kan man dog få tilskud til befordringsudgifter eller blive kørt med Region Midtjyllands taxa ordning. Spørgsmål om befordring eller befordringsgodtgørelse rettes til Kørselskontoret i Holstebro på telefon 7023 6248. Kontoret har åbent mandag-fredag mellem kl. 8-14.

Sundhedsplejersketelefonen Småbørnsforældre i Region Midtjylland kan i weekender og på helligdage søge råd og vejledning om akut opståede problemer med småbørn på sundhedsplejersketelefonen 7020 8018. Småbørnsforældre i Århus Kommune skal benytte 7020 8008. Telefonerne er åbne fredag, lørdag, søndag og helligdage kl. 17-20.

64 magasinet midt 04·09 Giv et barn livsmod og glæde

Ønskefonden hjælper med at opfylde et stort ønske hos et barn eller en teenager, der er ramt af livstruende sygdom.

Send en ansøgning med barnets ønske via www.onskefonden.dk eller ring på telefon 2083 0906 Region Midtjylland

SkørpingS r ANHOLT

NyNykNykøbingingg m Aarsrs Farsøø ArdenA

Hadsdsusunundn AalestrupAalealesestr p

Thyborøn Mariagerager HobrHoHobroH

Skive Lemvig Spentrup

Struer Vinderup RRanders Auning ViborgVibV borgrg Assentoft Grenaa

Holstebro Langå Bjerringbro

Hadsten Hornslet Karup Løgten Kjellerup Aulum Trige Hammel Hinnerup Svenstrup Lystrup

Sunds Ebeltoft Vildbjerg Tilststt Skovby SSilkeborg Galten Brabrandbrandb and Gjellerup Bording Herning Sejs VirklundVirkluVirklund ÅrhusÅ HHammerumIkast VibyVibV Snejbjerg Kolt Skåde RyR LiLindd Tranbjerg Ringkøbing Videbæk Hørning Stilling Mårslet Beder

Solbjerg Malling Hvide sande Kibæk Skanderborg Odder Brædstrup

Brande Skjern

Tarm

Tørring HorsensH GiveG e Ølgodgodod

Løsning

Hedensted Grindstestedsttededd Juelsminde BillundB unn VejlVejleVejle Kalundbobooororgrgr BrejnBrBrejninginng Bkk

Vagtcentral – nu med sygeplejersker, side 6 Tag hjertet med på arbejde, side 28

Fire mennesker – 10 job, side 12 Erhvervslivets Kirsten Giftekniv, side 40

Pletskud og vildskud, side 24 Vin på vestjysk, side 58

66 magasinet midt 04·09 STIG ROSSEN - JULEKONCERT ASKE JACOBY & BILLY CROSS LENE SIEL & THOMAS EJE UFFE HOLM & MARTIN VELTZ JULEKONCERT

30. NOV. 2009 KL. 20.00 2. DEC. 2009 KL. 20.00 2. DEC. 2009 KL. 20.00 3. DEC. 2009 KL. 20.00

GISELLE, DEN KGL. BALLET JOSÉ CARRERAS LORD OF THE DANCE EN VERDENSSTJERNE I VEJLE

19. JAN. 2010 KL. 19.30 29. JAN. 2010 KL. 20.00

VERDENSPREMIERE THE BEST OF MUSICALS THE BOYS FROM LIVERPOOL PETER SCHAUFUSS BALLETTEN

BALLET INTRO JACOB GADE SALEN KL. 17.00 10. - 11. FEB. 2010 KL. 19.30 13. MAJ 2010 KL. 20.00 14. FEB. 2010 KL. 20.00

PROPAGANDA DALTONS HIGH SCHOOL MUSICAL II CITY SINGLER SUPER SEXET OG HAMRENDE SJOVT

FÅ BILLETTER 27. FEB. 2010 KL. 19.00 5. MARTS 2010 KL. 20.00 18. MARTS 2010 KL. 19.00 3. APRIL 2010 KL. 20.00

CSE PROUDLY PRESENT GLÆD DEM DU THE WORLDABBA THE SHOW TOUR LASSE, OMAR & LINDA P. HOLDER AF MED FANTASTISKE OPLEVELSER I VEJLE www.billetnet.dk MUSIKTEATER 14. APRIL 2010 KL. 20.00 15. APRIL 2010 KL. 20.00 tlf. 70 15 65 65 BILLETSALG: TLF. 7943 2030 MANDAG - TORSDAG 12.00 - 18.00, FREDAG 12.00 - 19.00

WWW.VEJLEMUSIKTEATER.DK LÆS MERE OM DE FANTASTISKE FORESTILLINGER OG KONCERTER PÅ VORES HJEMMESIDE Foto: Vagn Knudsen

Kan man dyrke vin i Vestjylland? Vel kan man så, mener Troels Juel, der har plantet 1200 vinstokke på en mark i Asp. Magasinet MIDT gik en tur i vinmarken med den vestjyske vinbonde. Side 58

magasinet midt 04·09 ISSN: 1902-2743