Marinarkæologisk sondering af kabelgrøft mellem og Stege

MAJ 2598

Andreas Bloch & Jørgen Dencker Marinarkæologisk sondering af kabelgrøft mellem Lindholm og Stege

MAJ 2598

Andreas Bloch & Jørgen Dencker

Januar 2011

Forsidefoto: Arbejdsbillede fra Lindholm. Fotograf: Andreas Bloch. © Vikingeskibsmuseet.

Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 . Telefon: 46 30 02 00, Fax: 46 30 02 01,

email: [email protected] www.vikingeskibsmuseet.dk VIR MAJ 2598 Stege Bugt 401676-12

Marinarkæologisk sondering af kabelgrøft mellem Lindholm og Stege

Indholdsfortegnelse Forord...... 2 Periode og deltagere...... 2 Formål ...... 3 Baggrundsviden ...... 3 Metode ...... 3 Resultater ...... 4 Stege...... 4 Dybe område mellem Stege og Lindholm ...... 4 Lindholm...... 4 Datering...... 4 Konklusion...... 5

Abstract Vikingeskibsmuseet har for Seacon APS foretaget en marinarkæologisk sondering af et påtænkt kabeltracé mellem Møn og Lindholm. Der blev påvist udvasket flint og tidligere kystlinjer, som bør undersøges nærmere, hvis en egentlig forundersøgelse iværksættes.

1/5 Forord I forbindelse med forstudier til etablering af et tre kilometer langt søkabel mellem Stege og Lindholm gennemførte Vikingeskibsmuseet for Seacon APS i juni 2009 en marinarkæologisk sondering for at afklare, om der i området kunne være mulighed for forekomst af submarine stenalderbopladser. Arbejdet blev udført som konsulentarbejde for Seacon Aps, og der var således ikke tale om en regulær marinarkæologisk forundersøgelse.

Figur 1: Linjeføringen mellem Lindholm og Stege markeret med rødt.

Periode og deltagere Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10. - 12. juni 2009 under daglig ledelse af museumsinspektør Andreas Kallmeyer Bloch og med deltagelse af marinarkæologerne Mikkel H. Thomsen, Claus Skriver og Casper Toftgård Nielsen – alle ansat på Vikingeskibsmuseet. Museets dykkerbåd ”Dyndspringeren” blev anvendt som dykkerbase.

2/5 Formål

Formålet med sonderingen var primært at lokalisere tidligere kystlinjer og fremskaffe oplysninger om, hvorvidt eventuelle stenalderbosættelsesområder, -udsmidslag eller rester heraf lå dybere end elkablets nedgravningsdybde på ca. 1,30m under havbundsniveau. Og om der ville være risiko for, at sådanne forekomster ville blive berørt af et eventuelt anlægsarbejde.

Formålet var også at konstatere, hvorvidt der på den nuværende havbund eller på de to kyststrækninger ved ilandføringspunkterne forekom i-land-skyllede flinteredskaber, der kunne stamme fra submarine stenalderbopladser.

Baggrundsviden Marinarkæologiske forundersøgelser fra lignende områder ved Lolland og har vist, at der forekommer tidligere kystlinjer på relativt lavt vand. Det var derfor forventet, at der på den tre kilometer lange strækning kunne forekomme mere eller mindre markante tidligere kystlinjer 0,5 - 1,5m under nuværende havspejlsniveau. Og at der kunne være mulighed for forekomst af submarine stenalderbopladser, udsmidsområder eller rester heraf.

Metode Den ca. tre kilometer lange strækning blev med 0-punkt på stranden ved Rødstensnakke opdelt i 10 delstrækninger på hver 300m, som – bortset fra 0-punktet, der lå på land og punkt 10, der lå på meget lavt vand – blev markeret med bøjer. De 10 punkter blev nummereret 1-10 (se Bilag 1).

Der blev rekognosceret langs kabeltraceet fra GPS punkt 2 og ind til kysten ved Stege samt fra GPS punkt 9 og til kysten ved Lindholm. På kysten og i det lavvandede område ved Lindholm ved GPS punkt 10 blev der rekognosceret til fods. Der blev dykket på alle 10 udlagte positioner, hvor der desuden blev lavet boreprøver med et karteringsbor ned til 130cm under havbundsniveau, som var den maksimale dybde på en eventuel kabelgrøft. Omkring GPS punkterne 3-8 blev der lavet cirkeleftersøgning, hvorved et areal på ca. 10m i diameter blev rekognosceret. På strækningen mellem GPS punkt 3 og 8 forekom der et 20-50cm tykt lag tang og alger, der gjorde den visuelle rekognoscering vanskelig og tidskrævende.

På de strækninger, hvor der forekom større ændringer i undergrundsniveauet, der kunne indikere forekomst af tidligere kystlinjer, blev der foretaget supplerende boringer. De supplerende boringer blev lavet langs centerlinjen. Der blev lavet supplerende boringer:  Umiddelbart øst for pkt. 1 (boring 22 og 23)  Mellem pkt. 1 og 2 og især umiddelbart øst for pkt. 2 (boring 18, 19, 20, 21)  Mellem pkt. 9 og 10 (13 boringer med udgangspunkt i GPS punkt 25)

Positionering skete med DGPS i UTM zone 32, WGS 84.

3/5 Resultater

Stege Kyststrækningen ved ilandføringspunktet er kraftigt eroderet og toppen af kystskrænten, som består af ler med et overlejrende muldlag, ligger i omkring kote +1,2meter.

Ved rekognoscering på stranden blev der fundet 6 løst liggende skarpkantede flinteafslag, der alle sandsynligvis stammer fra den nederoderede kystskrænt. Desuden blev der i den eroderede kystskrænts profil fundet et flinteafslag og en flinteøkse på overgangen mellem undergrundsler og muld. I Kulturarvsstyrelsens database over Fund og Fortidsminder (DKC) er der ikke registeret boplads i dette område, hvorfor rapporten sendes til det lokale museum, så de kan anmelde det.

Fra kysten og ud langs med kabeltracéet til GPS punkt 20 var havbunden kraftigt eroderet og kun dækket af 5 - 10cm løst sand. Der kunne ikke påvises en tidligere kystlinje ud for Rødstensnakke, men området omkring position 2 og ca. 25m mod land kan muligvis indeholde det udvaskede og eroderede materiale fra en tidligere stenalderboplads (se Bilag 3), hvorfor der her bør suges enkelte prøvehuller i forbindelse med en egentlig forundersøgelse.

Dybe område mellem Stege og Lindholm Mellem GPS punkt 3 og 8 (900-2400meter) var sedimenttykkelsen mere end 130cm og bestod af slam og var kulturhistorisk uinteressant.

Lindholm Ved GPS punkt 9 (2700meter) steg undergrunden igen og sedimenttykkelsen aftog til 110cm. Mellem GPS punkt 9 og 10 aftog sedimenttykkelsen yderligere og var ved GPS punkt 10 på knap 20cm.

På begge sider af borepositionen GPS punkt 25 (som ligger imellem GPS punkt 9 og 10) blev der lavet et antal boreprøver for lokalisering af tidligere kystlinjer. Der blev lokaliseret to markante fald, der kan repræsentere tidligere kystlinjer, som bør undersøges ved en egentlig forundersøgelse.

Det ene fald i undergrunden forekom ca. 75m øst for GPS punkt 10, hvor vanddybden var ca. 40cm og hvor sedimenterne i øvrigt havde et indhold af organisk smuld.

Det andet fald i undergrunden forekom 175-200m øst for GPS punkt 10, hvor vanddybden var mellem 40cm og 60cm.

Begge undergrundsfald og mulige kystlinjer er markeret på Bilag 4.

Ved rekognoscering på stranden på Lindholm blev der fundet 12 flintafslag, en flintflække og et stykke brændt flint, der sandsynligvis dateres til Mesolitikum (9000 – 3900 f.Kr.) Flinten var patineret og skarpkantet. Det var ikke muligt at sige, om flinten stammer fra en eroderet kystskrænt eller en submarin stenalderboplads.

Datering Fundene kan alle dateres til Mesolitikum.

4/5 Konklusion På Stegesiden var området meget nederoderet og der blev ikke lokaliseret markante fald i undergrunden. En eventuel tidligere bosættelsesflade i det nuværende marine område er sandsynligvis helt borteroderet, men fund af flint i kystskrænten indikerer, at der på land muligvis stadig forekommer en stenalderboplads.

I sedimenterne i det nederoderede område kan der dog forekomme genstande, der er udvasket i forbindelse med overskylning og erodering af et tidligere bopladsområde.

Med udgangspunkt i position 2 og 21 bør der ved en eventuel marinarkæologisk forundersøgelse laves et mindre antal sugehuller.

På Lindholmsiden forekom fald i undergrunden to steder, der indikerer forekomst af tidligere kystlinjer og på stranden fandtes flint, der stammer fra en udvasket eller nederoderet stenalderboplads.

Mellem kystlinien og position 9 bør der ved en eventuel marinarkæologisk forundersøgelse laves et antal sugehuller.

I det dybe område mellem GPS punkt 3 og 8 er der ikke behov for yderligere undersøgelser.

Der skal gøres opmærksom på, at der blev fundet en flintøkse og et afslag in situ på Stege-siden, og at der kan forekomme en stenalderboplads i kabeltracéets landfaste del.

5/5 Boreprøver

Eksisterende kabel Planlagt kabel

SJÆLLAND

MØN

2222

FALSTER

TIDLIGERE KYSTLINJE Lindholm

1010 2525 2525 99 88 2424 77 66 55 44 33 Scale 1: 15.000 22 2121 500 0 m 22 1919 1818 11 2222 2020 2222 2323

2222

Lindholm Flak Rødstensnakke Nyma 2222

2222 Bilag 1 2222 Lindholm Kabeltracé Boreprøver J.nr. 2598 Stege Bugt Init. mj System UTM Euref89, zone 32 Dato 16-12-2009 Vikingeskibsmuseet i Roskilde Vindeboder 12, DK-4000 Roskilde www.vikingeskibsmuseet.dk Tlf: 46300200 Fax: 46300201 Fotoliste Bilag 2 MAJ j.nr. 2598 Lindholm

Billednummer Billedtekst Fotograf 2598-cd-0001 Arbejdsbillede ind mod Lindholm AB 2598-cd-0002 Arbejdsbillede ind mod Lindholm AB 2598-cd-0003 Arbejdsbillede ind mod Lindholm AB 2598-cd-0004 Arbejdsbillede ind mod Lindholm AB 2598-cd-0005 Arbejdsbillede ind mod Lindholm AB 2598-cd-0006 Arbejdsbillede CS 2598-cd-0007 Arbejdsbillede ind mod Lindholm AB 2598-cd-0008 Arbejdsbillede ind mod Lindholm AB 2598-cd-0009 Boreprøve med indhold af organisk smuld AB 2598-cd-0010 Boreprøve med indhold af organisk smuld AB 2598-cd-0011 Boreprøve med indhold af organisk smuld AB 2598-cd-0012 Arbejdsbillede boreprøver tages i vaders AB 2598-cd-0013 Arbejdsbillede boreprøver tages i vaders AB 2598-cd-0014 Bundgarnspæle ved stege siden CS 2598-cd-0015 Bundgarnspæle ved stege siden CS 2598-cd-0016 Bundgarnspæle ved stege siden CS 2598-cd-0017 Bundgarnspæle ved stege siden CS 2598-cd-0018 Bundgarnspæle ved stege siden CS 2598-cd-0019 Bundgarnspæle ved stege siden CS 2598-cd-0020 Bundgarnspæle ved stege siden CS 2598-cd-0021 Bundgarnspæle ved stege siden CS

7. januar 2011 Side 1 af 1 Profil, Stege kyst Bilag 3

MAJ j.nr. 2598 Lindholm

Profil, Lindholm kyst Bilag 4

MAJ j.nr. 2598 Lindholm

Fundliste Bilag 5 MAJ j.nr. 2598 Lindholm

X-nr: Materiale Beskrivelse i øvrigt

1 Flint 1 skiveøkse. Patineret. In situ over undergrund på land nær kabelgrøft. Stege. 2 Flint 1 Flintafslag. Skarpkantet. In situ over undergrund på land nær kabelgrøft. Stege. 3 Flint 6 Flintafslag. Skarpkantede. Fundet på kysten ved Stege-siden nær kabelgrøft. 4 Flint 12 flintafslag. Patinerede og skarpkantede. Fundet på kysten ved Lindholm. 5 Flint 1 flintflække. Patineret og skarpkantet. Lindholm. 6 Flint, brændt 1 stk. brændt flint. Lindholm.

7. januar 2011 Side 1 af 1 Tegningsliste Bilag 6 MAJ j. nr. 2598 Møn-Lindholm kabeltracé

TO TR Mål Arkiv Tekst 1 0 Skuffe Profiltegning Stege Kyst, position 1-2 - AKB. 2009 2 0 Skuffe Profiltegning Lindholm Kyst, position 9-10 - AKB. 2009

7. januar 2011 Side 1 af 1