Luftkampe Det Kom I Nattens Løb Til Adskillige Luftkampe

Udsnit af navigationskort tilhørende Nachtjagdgeschwader 3 som viser radiofyr, flyvepladser, positionsvisninger med lyskastere og lysgranater samt koordinatsystemet.

Luftkampe Det kom i nattens løb til adskillige luftkampe. Vi kan prøve at se på nogle af disse kampe, hvor det lykkedes bombeflyene at undslippe natjagerne. Lancaster X KB760 (kodet NA-P) fra No. 428 Squadron befandt sig i 1800 fods højde med østlig kurs på vej til Stettin, da den klokken 23.53 blev angrebet ud for Juelsminde. Rygskytten, F H Fitzgerald, opdagede en tomotores natjager i en afstand af 500 meter til venstre og beordrede Lancasteren ind i en proptrækkermanøvre. Det lykkedes dog for den tyske natjager at afgive en kort byge, der ramte det canadiske fly uden at forårsage større skade. Fitzgerald rapporterede, at den tyske natjager havde hvid eller meget lys camouflagebemaling på oversiden. Lancaster LM133 (UL-H2) fra No. 576 Squadron befandt sig lidt syd for Århus, da den klokken 00.55 blev angrebet af en natjager. Lancasterens pilot, F/O F H Watts, trak flyet ind i en proptrækkermanøvre mod højre, men undvigemanøvren var ikke nok til at undgå beskydning fra den tyske natjager. Lancasterens besætning kunne føle granaterne slå ind i bombemaskinen, men man så ingen sporlys. Der var en del skader på LM133 - blandt andet var man nød til at nulstille de to højre motorer. Lidt senere viste det sig, at brændstofforsyningen var gennemhullet og der var endvidere skader på vingerne, som forårsagede kraftige vibrationer. Watts besluttede sig til at fortsætte togtet, men efter et styke tid blev rystelserne så kraftige, at man i stedet for besluttede sig til at prøve at nå til Sverige. Bombelasten blev kastet

1 over Kattegat og besætningen gjorde sig klar til at springe ud med faldskærm, når man nåede ind over Sverige. Lancasteren mistede hele tiden højde og var ret langt nede, før man krydsede ind over Sverige i nærheden af Kullen. Det lykkedes for besætningen at slippe ud af flyet, men Watts var den sidste til at forlade maskinen, der var så langt nede, at Watts blev dræbt i udspringet. Den resterende del af besætningen overlevede og blev i løbet af 1944 sendt tilbage til England. Lancaster Mk. III JB559 fra No. 12 Squadron befandt sig klokken 01.07 i 17.000 fods højde på position 5336N1411E, da agerskytten opdagede en tysk natjager nærme sig bombemaskinen. Den tyske pilot havde placeret sig for højdt i forhold til Lancasteren og agterskytten opdagede det tyske fly i en afstand af omkring 700 meter i silouet mod den lysere himmel. Lancasters pilot gik øjeblikkelig ind i en proptrækkermanøvre til venstre samtidig med at agterskytte og rygskytte affyrede henholdsvis 200 og 100 skud mod det tyske fly. Den tyske jager forsvandt uden at beskyde Lancasteren, som fortsatte turen hjemover. Så at sig samtidig kom en anden Lancaster fra No. 12 Squadron i luftkamp. Det var LM213, der befandt sig i 15.000 fods højde på position 5326N 1432E, hvilket vil sige i målområdet ved Stettin. Der var lidt flak og lyskasteraktivitet i området, men ingen lysbomber fra natjagere eller andre luftkmape. Agterskytten opdagede en enmotors jager lidt til venstre og lidt højere oppe end Lancasteren, hvorefter han åbnede ild med en 50 skuds byge. Den tyske jager fløj parallelt med Lancasteren, men Lancasterens pilot udførte ingen undvigemanøvre, fordi man var under bombningen. Heldigvis forsvandt jageren i mørket efter beskydningen uden at angribe.

Lancasteren var Bomber Commands arbejdshest og var det fly, der kunne bære den største bombelast. Flyet var robust og kunne modstå ret store skader, men det var vanskeligt at komme ud af, når det først var skudt i brand. Lancasterbesætningerne havde større tabsprocent end deres kollegaer i f.eks. Halifax på grund af de dårlige flugtmuligheder. (Yates)

Lancaster AA-U fra No. 75 Squadron, der havde deltaget i angrebet på Stettin, kom klokken 00.17 i luftkamp med en Ju 88 ved Hørve på Sjælland nordøst for Kalundborg. Lancasteren fløj med nordvestlig kurs og i en højde af 6000 fod, da den blev anfløjet af en Ju 88. Agterskytten opdagede først det tyske fly og nåede at affyre omkring 100 skud samtidig med, at han beordrede piloten til at udføre en corkscrew til venstre. Den tyske natjager nåede ikke at åbne ild og det lykkedes Lancasteren at slippe væk, selv om natjageren var inde på en afstand af kun 200 meter. Halifax III NA587 kodet 6U-Q fra No. 415 Squadron blev angrebet af tre Bf 109, medens den befandt sig i 19.000 fods højde syd for Kiel. Klokken var 00.18 og de tre fjendtlige maskiner kom fra styrbord lidt længere nede end Halifaxen. Alle tre maskiner fløj 'line astern' og agterskytten, Sgt. Bannister, affyrede 200 skud, da maskinerne var inde på en afstand af omkring 500 m. De to af jagerne afbrød straks anflyvningen, men den sidste fortsatte kursen lidt endnu, medens den blev ramt af Halifaxens maskingeværer. I en afstand af 350 meter brød den af til venstre og forsvandt nedenunder i mørket. Agterskytten havde på det tidspunkt funktioneringsfejl på to af hans fire maskingeværer, som han dog var i stand til at afhjælpe. Halifax Mk. VII NP714 (EQ-V) fra No. 408 Squadron befandt sig klokken 00.35 i 11.000 fods højde vest for Eiderstedt, da den blev angrebet af en Fw 190, der kom ind fra 'styrbord beam up'. Agterskytten, Sgt. Kierstead, gav øjeblikkelig ordre til proptrækkermanøvre til højre og det varede kun et par sekunder, før de to fly igen var væk fra hinanden.

2 Lancaster III D LM630 fra No. 619 Squadron var klokken 02.15 på vej hjem fra Stettin med nordvestlig kurs, da den nordvest for Sejrø i en højde af 24.000 fod blev angrebet af en tysk natjager. Der var tæt skydække (8/10) nedenunder Lancasteren med udmærket sigt ovenover. Besætningen ombord på Lancasteren benyttede sig af deres Monica-udstyr og radiooperatøren opdagede natjageren på lang afstand. I lang tid formodede besætningen, at det drejede sig om en anden Lancaster, fordi hastigheden kun langsomt formindskedes. Da flyet kom ind på en afstand af 1200 yards, trak det lidt til højre og øgede hastigheden. Lancasterens telegrafist, Sgt Edmund Bone, advarede besætningen og man gik ind i en proptrækkermanøvre til højre samtidig med, at agterskytten, Elmer Kenneth Carlson, så flammerne i natjagerens udstødning. Det fremmede fly åbnede øjeblikkeligt ild, som dog gik langt forbi målet. Både ryg- og agterskytte beskød det fjendtlige fly og affyrede ialt 340 skud, inden de to fly igen mistede kontakten. F/O Dockrey var pilot ombord på Lancaster LM630 og de havde bombet Stettin fra en højde af 20.000 fod klokken 01.16. Den 25 årige pilot mente, at angrebet på Stettin havde været temmelig spredt, men at de havde set flere brande og eksplosioner i målområdet, da de forlod Stettin. Desværre fik besætningen ikke en lang levetid. Den blev skudt ned natten mellem den 11. og 12. september 1944 under et angreb på Darmstadt. De styrtede ned ved Hausen vor der Höhe og blev alle dræbt. De blev formodentlig skudt ned af Oberleutnant Fritz Krause fra 1./NJG 11, som registrerede dette som hans 4. nedskydning.

Lancaster LM418 fra No. 619 Squadron. No. 619 Squadron operede med Lancasters fra april 1943 og indtil

krigens slutning og deltog ialt i 240 raids under hvilke de mistede 77 Lancasters. Yderligere 12 Lancasters gik tabt ved uheld i England. LM418 deltog ikke i de i bogen beskrevne angreb. Den nødlandede efter det berygtede angreb på Nürnberg i marts 1944 på RAF Woodbridge og brød i brand. Flyet blev totalt ødelagt, men besætningen overlevede nødlandingen - de blev dog alle dræbt kort tid efter (hovedparten under et angreb på Kiel den 24. juli 1944).

Også klokken 02.15, men på en anden position, nemlig nordøst for Samsø, var en anden Lancaster fra No. 619 Squadron også i luftkamp. Det var Lancaster LM191 (PG-O), der i 22,500 fods højde og med vestlig kurs blev angrebet af en natjager, der gennemførte fire angreb. Pilot var den 21 årige canadier F/O Stanley Victor Chambers. Besætningen ombord på denne Lancaster anvendte ikke Monica, da telegrafisten var beskæftiget på radioen. Natjageren nåede helt ind på bomberen og åbnede ild. Agterskytten, F/Sgt G H Goudy, gav ordre til at udføre en proptrækkermanøvre til venstre, samtidig med at både ryg- og agterskytte åbnede ild i den retning skydningen var kommet fra uden, at de kunne se det andet fly. Telegrafisten fik hurtigt bemandet Monica-udstyret og i løbet af den næste halve time fik Lancasteren tre gange kontakt med en natjager. Skytterne affyrede flere gange salver mod positioner, som de fik opgivet af telegrafisten ved Monica-udstyret. Ingen af gangene kunne skytterne se målet. Samtidig med dette så skytterne et rødt lys, som de mente tilhørte et ‘decoy-fly’, som ikke kom nærmere. Lancasteren nåede tilbage til England uden skader. Ved at tænde for Monica-udstyret og anvende det i lang tid samtidig med, at de flere gange affyrede salver ud i mørket, har Lancasterbesætningen forøget natjagernes mulighed for at opdage den britiske bomber med flere gange. Lancaster LM191 gik tabt mindre end en måned senere, nemlig den 12. september på et togt til Darmstadt. F/O Chambers og hans besætning fik lidt længere levetid. De blev skudt ned under et togt til Heilbronn den 4. december og hele besætningen blev dræbt undtagen agterskytten, Goudy, der blev taget til fange af den tyske værnemagt.

3 Monica var et tail warning device, der første gang blev anvendt i juni 1943. Radarapparatet afsøgte området bag ved bombeflyet og havde en maximal rækkevidde på 3.2-6.4 km med en minimumsrækkevidde på omkring 300 m. Det sidstnævnte betød, at man ikke kunne se mål, der var tættere på end 300 m. Hvis en tysk natjager dukkede op under bombeflyet og pludselig placerede sig umiddelbart bag ved bombeflyet, kunne den britiske besætning ikke se den tyske jager. Monica havde en stor ulempe. Det udsendte signaler, som de tyske natjagere var i stand til at opfange. Tyskerne havde introduceret pejleudstyret FuG 227 Flensburg i begyndelsen af 1944. Der blev ialt produceret 250 Flensburg sæt. FuG 227 kunne opfange signaler mellem 80-230 MHz, hvilket betød Monica og Mandrel, og havde en rækkevidde på 100 km. Bomber Command fik først kendskab til udstyret, da en tysk natjager i juli 1944 landede i England ved en fejltagelse. RAF udsendte hurtigt advarsel om at tyskerne kunne pejle Monica, men visse bombebesætninger fortsatte tilsyneladende med at anvende udstyret.

Lancaster LM446 fra No. 619 Squadron. Eskadrillen opererede i august 1944 fra RAF Dunholme Lodge. Enheden blev dannet i april 1943 og fløj sit første togt til Düsseldorf i juni samme år. Sidste bombeangreb blev rettet mod Brechtesgaden den 25. april 1945. Det var dog ikke den sidste operative mission, som eskadrillen fløj. Samme nat udlagde to Lancasters fra eskadrillen miner i Oslofjorden ud for Horten (to andre afbrød missionen).

Lancaster LM271 fra No. 207 Squadron befandt sig klokken 02.50 i en højde af 21.000 fod med vestlig kurs, da den ud for Nymindegab kom i kontakt med en natjager. Radiooperatøren, Sgt Marriott, opdagede et fly på deres tail-warning-udstyr Fishpond og kort tid efter opdagede agterskytten, Sgt. Cumming, en jager og identificered den som værende en Bf 109. Begge skytter åbnede ild og jageren afbrød anflyvningen til højre i en afstand af 150 meter. Ingen af de to skytter observerede træffere og turen fortsatte uden yderligere hændelser. Piloten, F/O Montgomery fortsatte flyvningen til Stettin og kastede klokken 01.04 sin bombelast bestående af en 2000 lb HC og 12 x 500 lb 'J' Cluster brandbomber fra en højde af 18.000 fod. Fishpond udstyret blev oprindelig introduceret under betegnelsen Mousetrap. Fishpond radar anvendte H2S scanner impulserne, men i stedet for kun at vise de returnerede signaler fra jorden, viste Fishpond også de fly, der befandt sig i det område som radaren dækkede. Flyets radiotelegrafist betjente Fishpondudstyret og kunne via intercommen give advarsel til de øvrige besætningsmedlemmer med retning og afstand til andre fly. Fishpond viste naturligvis alle fly i det område, som radaren dækkede, men natjagerne fløj som regel lidt hurtigere end bombeflyene, hvilket hjalp radiooperatøren til at skelne mellem flyene. Endvidere havde Fishpond den fordel, at den kunne være med til at forhindre sammenstød mellem de mange bombefly. Da tyskerne kunne pejle H2S ved hjælp af FuG 350 Naxos, var det naturligvis også muligt at pejle Fishpond, der opererede med de samme komponenter. Naxos havde den fordel, at udstyret var passivt, d.v.s. at den tyske natjager ikke selv udsendte nogen form for signaler. En tysk natjager kunne fange et mål på dens Naxos udstyr i en afstand af 50 km, hvis højdeforskellen mellem de to fly var 2000 m. Rækkevidden faldt til 15 km, hvis højdeforskellen kun var 500 m. Den tyske natjager kunne ikke opfange målet på Naxos, hvis den fløj højere end bombemaskinen. Heldigvis for de britiske bombefly var der produktionsvanskeligheder med Naxos, hvorfor kun omkring hver femte natjager var udstyret med pejleudstyret.

4 Lancaster III PB153 fra No. 166 Squadron havde klokken 03.00 et sammenstød med en Ju 88, da den befandt sig i en højde af 11.000 fod ca. 50 km vest for Blåvand. Lancasteren blev fløjet af F/Lt F J Dee og havde Sgt J Schafer som rygskytte og Sgt J E Fitzgerald som agterskytten. De havde været på minelægning og havde udlagt seks stk 1500 lb miner klokken 01.18 fra 11.000 fods højde.Combat rapporten, som blev afgivet ved hjemkomsten til England, lød: 'Kort tid efter at Lancaster K2 fra No. 166 Squadron havde udlagt miner ud for Stettin modtog man en advarsel på Fishpond-udstyret om, at et fly nærmede sig forholdsvis hurtigt fra en lidt lavere position og næsten direkte bagfra. Omkring 2 til 3 sekunder senere fik agterskytten øje på en JU 88 som kom ind fra bagbord i en afstand af omkring 150 yards. Agterskytten åbnede øjeblikkelig ild og beordrede samtidig en proptrækkermanøvre til bagbord. Agterskytten observerede røg og ild komme ud fra begge motorer i det fjendtlige fly. Efter at agterskytten havde affyret endnu en byge, så han det fjendltige fly afbryde angrebet i en afstand af 50 yards, medens det var i brand. Det fjendtlige fly drejede af til styrbord. Rygskytten var ikke på noget tidspunkt i stand til at deltage i beskydningen fordi hans GFI (udstyr, der umuliggjorde, at han bortskød Lancasterens haleror) trådte i kraft, men bekræfter at Ju 88eren gik ned i et næsten lodret dyk vel oplyst. Den fjendtlige maskine åbnede ikke på noget tidspunkt ild under angrebet'. Besætningen ombord på Lancaster PB153 havde kun lidt mere end en uge tilbage at leve i. Natten mellem den 26. og 27. august blev de skudt ned over Midtjylland i Lancaster LM694.

Personel fra Gruppenstab NJG 1 under en natlig mission. Den britiske aflytningstjeneste fulgte ivrigt radiokommunikationen mellem Gruppenstab og flyene i luften og fik uvurderlige oplysninger om de tyske natjageres operationsformer og grupperinger. (Balbo-Schmidt)

Det var ikke alle fly, som slap fra de tyske natjagere og ialt mistede Bomber Command følgende fly under nattens operationer: Stettin: Lancaster KB751 No. 428 Sqdn Sejrøbugten Lancaster PA988 No. 405 Sqdn Allingmagle Lancaster LM674 No. 625 Sqdn Østersøen Lancaster LM133 No. 576 Sqdn Höör Lancaster LL972 No. 630 Sqdn Polen Kiel: Lancaster PB239 No. 405 Sqdn Nordsøen ud for Jylland Halifax NA504 No.102 Sqdn Styrtet i havet Halifax MZ431 No. 431 Sqdn Styrtet i havet Halifax MZ687 No. 420 Sqdn Nordsøen Halifax LK839 No. 158 Sqdn Foston-on-the Wolds Halifax LK786 No. 434 Sqdn Nordsøen Minelægning: Halifax MZ899 No. 433 Sqdn Østersøen

5 Halifax MZ863 No. 433 Sqdn Sydvest for Langeland Halifax MZ808 No. 433 Sqdn Sønderby Lancaster NE167 No. 97 Sqdn Østersøen Lancaster PB384 No. 57 Sqdn Østersøen

Engelsk aflytning af tyske frekvenser Englænderne aflyttede naturligvis de tyske radiofrekvenser i løbet af natten. Man forsøgte at få så mange oplysninger om det tyske varslingssystem og især om hvordan Luftwaffe indsatte deres natjagere. Informationerne blev samlet i en daglig rapport, benævnt BMP report, som kun måtte ses af officerer og som var klassificeret Most Secret. Rapporten for natten mellem den 16. og 17. august 1944 så således ud:

Plotting System Running Commentary Control - R/T Frequencies 2 JD 23.32 to 00.51 hrs HF 3.421 mcs Unidentified 00.17 to 00.41 hrs HF 3.246 mcs 01.28 to 20.04 hrs HF 3.246 mcs 1 JD 00.54 to 01.07 and 01.15 to 01.46 hrs HF 4.049 mcs Running Commentary Control - W/T Frequencies 1 JD 22.10 to 23.40 hrs HF 3.648 mcs 3 JD 23.13 to 03.50 hrs HF 3.700 mcs 23.28 to 02.13 hrs HF 3.605 and 3.606 mcs 23.46 to 03.30 hrs HF 3.548 and 3.550 mcs 00.13 to 02.06 hrs HF 4.942 mcs 2 JD 23.20 to 03.15 hrs HF 4.494 mcs 23.34 to 02.07 hrs HF 3.370 and 3.372 mcs 23.57 to 02.06 hrs HF 3.509 mcs 00.27 to 03.27 hrs HF 3.501 and 3.550 mcs 01.50 to 0310 hrs HF 3.690 mcs Unidentified 00.06 to 00.27 hrs HF 4.780 mcs 01.34 to 02.11 hrs HF 3.735 mcs 01.54 to 02.31 hrs HF 4.810 mcs

High Power Radio Beacons 1. Jagddivision Sicco at Kleve (Kurfürst) 21.05 to 05.00 hrs i Döberitz med kommandørens Havel at Ankum (Ludwig) 21.29 to 04.45 hrs plads og Gerno at Esbjerg (Herzog) 00.30 to 05.05 hrs Reichlagekarte. Harro at Paderborn (Phillip) 00.40 to 05.20 hrs Thea at Fassberg (Marie) 01.10 to 05.00 hrs Memel at Gemund (Ida) 21.00 to 05.45 hrs

6 Hagen at Freiburg (Quelle) 21.00 to 05.00 hrs Lina at Gotha (Dora) 01.50 to 05.15 hrs Guido at Briest (Berta) 02.30 to 04.15 hrs Bulis at Gardelegen (Gertrude) 03.30 to 05.00 hrs

Medium Range Night-Fighting 3 JD Benito Control 23.30 to 23.59 hrs VHF 42.0 mcs 23.40 hrs VHF 40.1 mcs 3 aircraft 2 JD Benito Control 23.54 to 00.20 hrs VHF 40.0 mcs 2 aircraft

Flying Controls Control of NJG 3 23.12 to 23.19 hrs HF 3.278 mcs 02.00 to 03.11 hrs HF 3.625 mcs

Bf 110G-4'ere fra 8./NJG 1 under Verbandsflug i 1944. De fleste natjagerbesætninger brød sig ikke om at operere om dagen, hvilket ikke var så mærkeligt, da de ikke havde nogen chancer hvis de blev overrasket af allierede jagerfly. Det nærmeste fly, G9+RS, blev fløjet af Feldwebel Willi Ruge, der den 21. april 1945 blev dræbt på grund af en pilotfejl (Bodenberührung under lavflyvning) 3 km nordvest for flyvepladsen

Lippspringe. (Dietrich Schmidt-Barbo)

Units Actions Unit A/c heard on R/T Total A/c heard on W/T Total I./NJG 1 Delphin 10, 31, 39 3 KTMG 1 II./NJG 1 G9XN, G1TQ 2 III./NJG 1 Waal 95 1 TQFU, G1TY 2 IV./NJG 1 G1TH 1 Unident G9B- 1 III./NJG 2 Stockfish 153 1 SWBV, DRRH, TGVO, 4 RTGK II./NJG 3 Cedar 6, 76 2 VOXV 1 III./NJG 3 CLZT, BLDQ 2 IV./NJG 3 DRRB 1 I./NJG 7 TJPA, TLMU, GFXS 3 Unidentified Ju 88 DPGQ, CKZQ, GFXE, 8 BSBG, TJPE, TLML, DWTJ, DPQD Me 110 NQGN 1 Unidentified Type

7 GOAZ, SYVG, NNXV 6 NNXU, VOXT, NNXQ

Bases used Unit R/T Flying Control Airfileds Beacon A/C Active A/C heard Active from Active from on R/T on W/T NJG 1 Bases Leeuwarden 02.50 to 03.40 St. Trond 02.30 to 04.45 ALC Nordholz 1 a/c II./NJG 1 NJG 2 Bases Bonn Hangelar 02.10 to 03.40 ALG Lüneburg 1 a/c III./NJG 2 NJG 3 Bases Düsseldorf 02.01 to 04.40 Stade 1 a/c II./NJG 3 Unidentified A/F Control 23.12 to 23.19 GP NJG 3 and 02.00 to 03.11 2+ a/c II./NJG 3 ALG Gütersloh 1 a/c IV./NJG 3 Bonnhangelar 1 a/c IV./NJG 3 Lüneburg 1 a/c III./NJG 3 NJG 4 Bases Coulommiers 01.15 to 04.45 NJG 5 Bases Laon Athies 02.20 to 06.15 NJG 7 ALG Nordholz 1 a/c I./NJG 7

Oberfeldwebel Hans-Georg Schierholz var Husemanns radaroperatør. Han stammede fra Lipper Bergland og blev født den 16. august 1944. Han deltog i mere end 250 operative missioner. Først som radaroperatør for ridderkorsindehaveren Rudolf Frank og senere hos Husemann. Frank og Schierholz blev skudt ned natten mellem den 27. og 28. april 1944 ved Heeze østsydøst for Eindhoven i Holland. Frank blev dræbt og Husemann så sit snit til at kapre Schierholz, der var en overordenlig dygtig radaroperatør. Natten mellem den 25. og 26. november 1944 var det så Husemann og Schierholz tur til at styrte ned på grund af fjendtlig beskydning. Husemann nødlandede ved Sunds nordøst for Herning, hvorved deres Ju 88G-6 blev totalt ødelagt. Schierholz blev kvæstet under nødlandingen og tilbragte et stykke tid på lazaret, før han igen genoptog flyvninger med Husemann. Schierholz overlevede krigen og blev uddannet som Bauingenieur. Han blev senere Landesbauoberamtsrat og deøde den 12. feburar 1996 i Lippstadt. Schierholz deltog i 57 natlige nedskydninger og fik tildelt Deutsches Kreuz in Gold den 20. marts 1944 og Ridderkorset den 29. oktober 1944. (Schierholz)

Nedskydning af bombefly Den 22 årige F/O Charles Harold Fisher, DFC, fra Saskatchewan i Canada var pilot ombord på Lancaster B.III PB239 fra No. 405 Squadron. F/O Fisher, der tilhørte Pathfinder Force og var en veteran med 53 togter bag sig, havde til opgave at bombe Kiel, men han vendte aldrig tilbage fra nattens togt. I stedet blev Lancasteren skudt ned ude over vadehavet sydsydvest for Rømø, hvorved hele besætningen blev dræbt. F/O Fisher, der var på hans anden tour, ligger begravet i Kiel sammen med P/O F D Billingsley, medens F/Lt K D Kemp blev begravet i Esbjerg. Sgt. E N Jolly og F/O K A Nordheimer ligger begravet på Kirkeby kirkegård på Rømø. To mand (F/Lt J S Bruce, F/Sgt. J W Carter) forsvandt i havet. Nedskydningen blev

8 foretaget af Gruppenkommandeuren for I./NJG 3, Werner Husemann, der rapporterede, at han nedskød en firemotores bombemaskine klokken 00.40. Det var Husemanns 25. nedskydning. Følgende tyske natjagerpiloter indgav anmodning om at få tilkendt nedskydninger natten mellem den 16. og 17. august 1944: Oblt. Koch I./NJG 3 Lancaster QA-QU Langøre 4400 m 23.52 Ofw. Giesecke I./NJG 3 4-mot 40 km W Blåvandshuk OQ 6000 m Oblt. Brinkmann III./NJG 3 4-mot NNE Kiel 5400 m 00.06 Ofw. Kramer Stab/NJG 3 4-mot SE Kiel 00.15 Oblt. Lau II./NJG 1 4-mot W Kiel im See 4500 m 00.28 Oblt. Langnickel 12./NJG 3 4-mot NO-NN 100 km W Blåvandshuk 00.37 Oblt. Koch I./NJG 3 Lancaster TS-TR W St. Peter 3300 m 00.38 Hptm. Husemann I./NJG 3 Lancaster Amrum 4000 m 00.40 Oblt. Brinkmann III./NJG 3 4-mot N Kiel 01.25 Oblt Lippert IV./NJG 3 4 mot 01.40 Fw. Möller 12./NJG 3 Lancaster PD15 Sjælland 1400 m 01.55 Fw. Möller 12./NJG 3 Lancaster SO7 110km SW Sylt 3000 m 02.15 Oblt. Brinkmann III./NJG 3 4-mot W Helgoland 03.15 Oblt. Henning III./NJG 3 4-mot Fw. Richter IV./NJG 3 Lancaster Oberleutnant Horst Henning, der stammede fra Danzig, var indehaver af Ridderkorset, som han fik tildelt i maj 1942 efter 314 operative missioner. På det tidspunkt fløj han som bombepilot og Oberfeldwebel i I./KG 77 og havde blandt andet udmærket sig på østfronten ved at ødelægge 23 togstammer, 20 fjendtlige fly på jorden, 3 luftværnsbatterier samt nedskyde en angribende russisk jager. I sommeren 1944 blev han overflyttet til natjagerne, og efter en kort omskoling blev han tjenestegørende i NJG 3. Her nedskød han 6 fjendtlige bombefly i løbet af juli og august måned. Natten mellem den 7. og 8. oktober 1944 styrtede Henning ned ved Haderslev. Henning fløj denne nat Ju 88G-1 Werk Nr. 713496 (kodet D5+JS) og var startet fra Skrydstrup. Maskinen blev totalt knust og hele besætningen (Ofw. Brändle, Uffz. Dietrich, Ogefr. Einloth samt Oblt. Henning) blev dræbt. Horst Henning blev efter sin død forfremmet til Hauptmann. Topscoreren natten mellem den 16. og 17. august 1944 var Oberleutnant Arnold Brinkmann fra III./NJG 3. Han opnåede i alt at få tilkendt 16 nedskydninger og var indehaver af Deutsches Kreuz in Gold. Han blev i oktober 1944 udnævnt til Hauptmann og overlevede krigen.

Hauptmann Fritz Lau blev født i Stettin den 23. september 1911 og var i august 1944 chef for 4./NJG 1. Han kom i sommeren 1943 til natjagerne efter en periode som lærer ved Blindflugschule 3. Lau var en dygtig pilot, der opnåede 28 natlige nedskydninger. Han opnåede dog også selv at blive skudt ned. Natten mellem den 3. og 4. oktober 1943 blev hans Me 110G-4 (Werk Nr. 5339) ramt af maskingeværprojektiler fra hans modstander (et britisk bombefly). Lau og hans besætning var nødsaget til at springe ud med faldskærm. Lau blev såret og hans Bordschütze, Ogefr Erwin Weber, blev dræbt. Efter lazaretophold blev Lau overflyttet fra 9./NJG 1 til 4./NJG 1 og overtog kommandoen over denne enhed, som han førte til krigens slutning.

Oberleutnant Fritz Lau fra II./NJG 1 var oprindelig transportpilot og senere lærer ved Blindflugschule 3. Han kom først til natjagerne i sommeren 1943, hvor han blev Staffelkapitän for 9./NJG 1. I marts 1944 blev han chef for 4./NJG 1 og bevarede denne post indtil krigens slutning. Fritz Lau stammede fra Stettin, som var det ene af nattens mål. Han gennemførte ialt 76 natlige missioner, under hvilke han nedskød 28 fjendtlige maskiner. Han fik tildelt Ridderkorset den 28. april 1945. Deutsches Kreuz in Gold og Ehrenpokal havde han allerede fået i 1944. Fritz Lau stammede fra Stettin, der var et af nattens mål. Ikke mange tyske nedskydningsrapporter for natjagere har overlevet krigen, men Oberleutnant Laus nedskydning denne nat er en af dem. Lau fløj en Bf 110G-4 og hans besætning bestod af Uffz Backhaus og Gefreiter Reinecke. Lau nedskyd en fjendtlig firemotors maskine klokken 00.38 i 4.500 meters højde ca 50 km fra kysten vest for Kiel. Den fjendtlige maskine styrtede brændende i havet. Lau gennemførte tre angreb mod den fjendtlige maskine, hvoraf den sidste blev gennemført bagfra og fra neden. Skydningen blev indledt i en afstand af 100 meter og afsluttet i en afstand af 50 meter. Lau anvendte ialt 53 skud MK 108 og 80 skud MG 151/20 samt 90 skud FF/M. Der opstod ingen træffere på Bf 110'eren. Oberleutnant Laus egen rapport lyder:

9 'In der Nacht von 16./17.8.1944 startete ich mit der Bf 110 G9+AM vom Fliegerhorst Deelen um 23.16 Uhr zum Dunkelnachtjagdeinsatz 'Ungeführte Zahme Sau'. Kurz nach den Start bekam ich 'Antreten nach FF Quelle' und bald danach 'Machen Sie Reise-Reise nach Schleswig'. Kurz vor Schleswig, etwa SW davon sah ich plötzlich auf ungeführem Westkurs um 00.15-00.20 Uhr in 5500 m Höhe ein viermotoriges Feindflugzeug. Ich riss mein Flugzeug herum und griff das Feindflugzeug mit Angriffsposition an. Die linke Fläche brannte sofort vom Rumpf bis zur Flächenmittel helle auf. Ich flog neben dem Bomber her und bemerkte, dass der Brand allmählich kleiner wurde. Daraufhin griff ich etwa 5 Minuten später aus der selben Position an. Eine wesentliche Werkung meines 2. Angriffes kontte ich nicht feststellen. Der Bomber war inzwischen 100 m tiefer gegangen. Nachdem ich etwa weitere 5 Minuten mitgeflogen war und der Bomber trotz des Flächenbrandes nicht fall wollte, griff ich von hinten unten aus ungefähr 50 m Entfernung an und schoss in den Rumpf, wobei ich ihn vorwiegend vorne traf. Der Heckschütze schoss ohne Wirkung zurück. Daraufhin ging der Bomber in eine Linkskurve und gleich dernach ins Trudeln über. Ich konnte ihn selbst noch kurze Zeit sehen. Später sah ich nur noch den Brand in der linken Fläche steil in die Tiefe gehen. Plötzlich um 00.28 Uhr erlosch der Brand. Wie ich feststellen konnte, ist der Bomber in See gefallen, denn später auf dem Flug nach Schleswig war einwandfrei die Küste zu erkennen. Der Aufschlagort ist ungefähr westlich Kiel und kann bis 50 km in See liegen'. Unteroffizier Backhaus fortsætter: 'Am 16.8.1944 startete ich mit meinem Flugzeugführer um 23.16 Uhr zum Nachtjagdeinsatz nach FF 'quelle'. Unterwegs bekamen wir durch FF-Reportage den Befehl, in Schleswig zu landen. Auf dem Fluge von FF 'Quelle' nach Schleswig sichtete mein Flugzeugführer gegen 00.19 Uhr etwa SW Schleswig ein viermotoriges Feindflugzeug auf Westkurs. Mein Flugzeugführer kurvte sofort ein und griff um 00.21 Uhr mit Angriffsposition an. Das Feindflugzeug brannte in der linken Fläche hell auf. Nach einem starken explosiionsartigen Aufbrennen in der linken Fläche wurde der Brand kleiner. Mein Flugzeugführer girff eine zweite Mal mit Angriffsposition und anschliesend nochmals mit Horizontalwaffen an. Daraufhin gig das Feindflugzeug in einer steilen Linkskurve nach unten und kam darnach ins Trudeln. Ich konnte das brennende Flugzeug bis zum Aufschlag auf See verfolgen, der um 00.28 Uhr erfolgte. Beim Aufschlag konnte ich, da das Wasser durch den Brand kurz erhellt wurde, eine kreisförmige Wellenbewegung des Wassers beobachen. Der Aufschlagort liegt von Kiel in etwa 290 Grand und kann etwa 50 km von der Küste in See liegen'.

Vraget af Lancaster III PA988 ved Allingmagle.

De tyske natjagere kom først rigtig i gang, da bombestyrken var på vej hjem igen. Det kom flere steder til luftkampe. Lancaster B.III PA988 (kodet LQ-P), der også kom fra No. 405 Squadron, blev skudt i brand af tysk natjager og styrtede klokken 01.45 ned ved Allindemagle 10 km nordvest for Ringsted. Flyet havde deltager i angrebet på Stettin, hvor det var blevet beskadiget af luftværnsskytset. Turen ud havde været uden begivenheder, men over målområdet blev Lancasteren pludselig fanget af omkring 20 lyskastere, da den befandt sig i 18.000 fods højde. Bombelasten blev kastet over målet, men flyet blev beskadiget mange steder af granatsplinter fra svære luftværnsgranater. Ingen var kommet noget til og styregrejerne fungerede nogenlunde normalt selv om bagbords højderor var brækket af og sideroret også var beskadiget. Flyets krop var gennemhullet mange steder, men motorerne virkede. Piloten, canadieren P/O Walter, besluttede, at det var muligt at flyve tilbage ad den befalede rute. Undvigemanøvrer var dog udelukket på grund af de mange

10 skader på flyet. Over Sjælland blev Lancasteren angrebet ved hjælp af Schräge Music. 20 mm granater detonerede i Lancasterens bagbords vingerod. Den tyske natjager blev fløjet af Feldwebel Klaus Möller fra 12./NJG 3. Möller fulgte angrebet op med et fornyet angreb, som denne gang blev udført med natjagerens frontmonterede maskinkanoner. Agterskyttens tårn blev beskadiget, så han ikke kunne besvare ilden, medens rygskytten, P/O Musgrave, formodentlig blev dræbt under dette angreb. Lancasteren var på dette tidspunkt i brand med store flammer fra No. 2 brændstoftank og inderste venstre motor.

Lancaster PA988's besætning bestående af Umscheid, Walter, Wiens og Budd (stående) samt Durfee, Rafter og Musgrave (knælende).

Feldwebel Möller rapporterede klokken 01.55, at han havde nedskudt en firemotors bombemaskine i koordinat PD-15 fra en højde af 1.400 meter. Det var Möllers ottende nedskydning. Klaus Möller opnåede at få tilkendt nedskydning af 12 fjendtlige maskiner, men det er ikke det, som han er mest berømt for. I maj 1945 deserterede han fra Fliegerhorst Leck og fløj til flyvepladsen Pedras Rubras i Portugal i en Ju 88G. Efter krigen fortsatte Möller med at flyve som pilot i Lufthansa. Lancasterens rygskytte, P/O P A Musgrave, var formodentlig allerede dræbt under det andet angreb, men det lykkedes for de øvrige besætningsmedlemmer at slippe ud af Lancasteren. Lige efter angrebet var Lancasteren ude af kontrol, men det lykkedes for P/O Walter at rette flyet op, så besætningen kunne springe ud med faldskærm. Walter var den sidste til at forlade flyet og umiddelbart efter eksploderede flyet i luften, før det ramte jorden. Lancasteren blev spredt over et stor areal og liget af Musgrave blev fundet i en roemark. F/O A B Durfee landede med faldskærm i et træ og var ikke selv i stand til at komme ned fra træet. Han blev hjulpet ned af nogle danskere og blev omkring klokken 11 anholdt på Nordgården af dansk politi. Ikke langt herfra blev også Sgt. J L Umscheid taget til fange på en mark. Begge blev ført til politigården i Ringsted og senere overgivet til den tyske værnemagt. Durfee endte i Stalag Luft III Sagan, medens Unscheid tilbragte resten af krigen i Stalag Luft VII Bankau. Den resterende del af besætningen var lidt heldigere. Det lykkedes for P/O Bruce H Walter, F/O R C Wiens, W/O R H Rafter og F/Sgt. A C Budd at slippe til Sverige. Piloten, Bruce Walter, søgte tidligt om morgenen op til et hus som tilhørte skytten på herregården Allindemalgegård, Leo Larsson. Walter afleverede sin pistol og blev forbundet af Larssons kone. Larsson havde ikke selv kontakt med modstandsbevægelsen, men mente, at han kendte en fabrikant i København, som havde. Der blev ringet til fabrikanten, der blev indbudt til en jagttur på godset. Fabrikant Risom afslog indbydelsen, men blev derefter beordret til at tage på jagt. Samtalen skulle føres forblommet, idet tyskerne ofte foretog telefonaflytninger. Medens man ventede på Risoms ankomst, blev gårdene i nabolaget alle undersøgt af tyske styrker, hvorfor Walters blev anbragt ude i fasangården. Walters lå i skjul på den ene side af et hegn, medens tyskerne holdt hvil på den anden side. Efter Risoms ankomst blev Walters transporteret til København og herfra videre med rutefolkene til Sverige. F/Sgt. Budd blev samlet op af en dansk overbetjent, Magnus Nielsen, og transporteret til Roskilde, hvorfra han kom videre til modstandsbevægelsen i København. Her besøgte han blandt andet Bellevue standhotel, hvor han sad side som side med flere tyske soldater. Han kom den 27. august til Sverige. W/O Rafter gemte sig nogle dage i en høstak, før han søgte ind på en gård. Her fik han et måltid mad og blev tilbudt civilt tøj, som han dog ikke ville tage imod, da han var bange for at blive skudt som spion, hvis han blev taget til fange. Rafter gik i tre dage mod Helsigør, hvor han mente, at det ville være muligt at finde en båd og sejle til Sverige. Under turen var han blandt andet inde hos en barber for at fjerne skægget uden, at han blev stukket til den tyske værnemagt. Da Rafter ankom til Helsingør, søgte han hen til et hus, hvor

11 beboeren, Ellen Ulmer, fik kontakt til modstandsbevægelsen. F/O Wien vandrede til Hellebæk, hvor han fik kontakt med direktør M Andres, der fik kontakt til samme mand i modstandsbevægelsen, som Ulmer og Wien kom af samme vej til Sverige. De fire besætningsmedlemmer havde ikke et ret langt ophold i Sverige. Den 3. september blev Walter og Rafer sendt til Leuchars med BOAC, der opererede med Mosquito G- AGKO denne dag. Fem dage senere fulgte Budd og Wiens efter.

Resterne af Lancaster PA988. Vragresterne var spredt over et flere kvadratkilometer stort område.

Feldwebel Möller fortsatte nattens togt og havde held til at nedskyde endnu en Lancaster. På vej tilbage fra Stettin blev Lancaster B.X KB751 (NA-Q) fra No. 428 Squadron klokken 02.18 angrebet af Feldwebel Möller og skudt i brand, da det befandt sig ude over Sejrøbugten. Togtet var indtil da forløbet fint for besætningen, der uden problemer havde kastet bombelasten over Stettin klokken 01.20. Piloten, F/O Fairgrieve, satte kursen hjemefter. Da Lancasteren befandt sig over Sjælland og bombekasteren, F/O Slater, var i færd med at udkaste Window strimler (chaff), opdagede han et lys til venstre og i samme højde som dem. Slater nåede lige at advare piloten, før Möller angreb. Projektilerne hamrede ind i kroppen på Lancasteren og Fairgrieve blev ramt i ansigtet. Lancasteren brød i brand og Slater og flyvemekanikeren, Toomey, sprang ud med faldskærm. Lancasteren eksploderede i lav højde og ramte havet omkring 3 kilometer fra Sejrø fyr. Toomely landede i havet ud for Sejrø, hvor han kunne se lyset fra land. Han var for et kort øjeblik bevidstløs og kunne ikke huske, hvordan han var kommet ud af faldskærmen. Heldigvis virkede hans May West redningsvest og han begyndte at svømme i retning af Sejrø fyr. Han kom i land ved Lydebjerg og fik klokken 6 om morgenen kontakt med Karen Jensen, der fandt en våd og forkommen mand på hendes trappesten. Hun puttede ham i seng med varme drikke og mad, hvorefter hun ringede til præsten. præsten, Karl Jørgensen, hentede Toomey og bragte ham hjem til sig selv. Her blev Toomey tilset af den lokale læge, Bjarnov, som mente, at Toomey havde brækket et ribben. I mellemtiden havde den lokale tyske besættelsesstyrke fået nys om den mystiske gæst og mødte op. Bjarnov mente, at Toomey skulle overføres til et hospital, men tyskerne mente, at han skulle følge med dem. Enden blev at Toomey blev beordret til at følge tyskerne til deres belægning. Den 19. august blev han sendt videre til Dulag Luft og ende senere i krigsfangelejren Stalag Luft VII Bankau.

Det eneste overlevende besætningsmedlem fra Lancaster X KB751, canadieren Sgt R G E Toomey, tages til fange af tyskerne.

F/O Slater, der var den første til at springe ud, var ikke så heldig som Toomey. Hans lig blev den 2. september fundet ved Getterön i Sverig og ligger begravet i Varberg. Heller ikke den resterende besætning overlevede nedskydningen. F/O L G Brown, P/O W A Lamb og P/O R R Boyce forsvandt i havet og er aldrig fundet. F/O J R G Srigley ligger begravet på Fårevejle Kirkegård, F/O W C Fairgrieve (pilot) på Sejrø Kirkegård. F/O Srigleys lig blev fundet ved Veddinge Strand og da han skulle begraves på kirkegården i Fårevejle afstedkom det problemer. En tysk underofficer og fire meninge havde fået til opgave at begrave Srigley, men da de ankom til kirkegården mødte de præsten, degnen og klokkeren, som ville forrette begravelsen med kirkelig bistand. Det var underofficeren ikke helt indstillet på, men gav sig og forlangte, at der ikke måtte lægges blomster på graven. Da begravelsen var overstået og soldaterne igen var forsvundet nedlage det danske politi blomster på graven. Lidt senere kom lokale beboere med blomster og snart var graven totalt dækket med blomster. Piloten, den 25 årige canadier fra Vancover William Chard Fairgrieve, blev af tyske soldater begravet på Sejrø uden nogen gejstlig bistand.

Liget af Lancaster KB751's pilot, F/O W C Fairgrieve bæres op fra stranden på Sejrø. Den 18. august 1944 blev han begravet af tyskerne på kirkegården på Sejrø uden gejstlig bistand. Efter krigen blev der rejst en sten på graven og den lokale præst foretog kirkelig handling over graven.

No. 100 Group No. 100 Group udførte flere støtteflyvninger for nattens bombeangreb. Udover Mandrel skærm, skinanflyvning og elektronisk opklaring, så opererede man også med jammingsfly og natjagere i form af intruder- og Serratepatruljer. Jamming med Jostle blev udført af seks Fortresses fra No. 214 Squadron, hvoraf de fire fløj til Kiel og de sidste to til Stettin. Jostle jamming for Kielstyrken blev udført i tidsrummene mellem klokken 00.25 - 02.00, 00.40 - 01.25 samt 01.00 - 01.25. For styrken til Stettin var tiderne 23.38 - 01.09, 01.37 - 03.15, 23.38 - 01.09, 01.12 - 01.50, 01.52 - 02.10 samt 02.10 - 03.36. Jammingen blev rapporteret af tyskerne, hvis natjagerkontrol var hæmmet af Jostle. No. 100 Group afsendte også 15 Mosquitoes på intruderpatruljer til følgende flyvepladser: Leeuwarden Westerland Sylt Cambrai Vitry Brussels Le Culot Grove Florennes St. Trond Laon Athies Laon Couvron Juvincourt Quackenbrück Vechta Diepholz Oldenburg Warrelbusch Ahlhorn Zwischennahn Hoya No. 23 Squadron afsendte syv Mosquitoes og No. 515 Squadron otte. F/O Paterson i Mosquito 'X' fra sidstnævnte eskadrille var dog nødt til at afbryde flyvningen og returnere til hjemmebasen på grund af motorproblemer. Der var dog ikke den helt store aktivitet for Mosquitoerne. Over Nordfrankrig og Holland/Belgien var der spredte regnbyger og tordenvejr, men vejret de øvrige steder var fint - dog hæmmet af tåge. Kun flyvepladserne Leeuwarden, Le Culot, Hoya og Quackenbrück havde tændt landingslys. De øvrige flyvepladser var fuldstændig mørklagte og tilsyneladende uden aktivitet. Intruderflyene så ingen tyske fly i luften. No. 23 Squadron afsendte følgende fly: Mosquito PZ313 P/O Sutcliff & F/Sgt Chessell 22.55 - 02.05 Patrol Chambrai - Epincy. Uneventful. Mosquito PZ315 P/O Cotter & F/Sgt Barr 22.50 - 02.50 Patrol Neubrandenburg. Uneventful. Mosquito 183 F/Sgt Goodman & F/Sgt Howes 23.00 - 01.15 Patrol Soesterberg - Deelen. Abandonned mission - weather. Mosquito HR210 W/O Neil & F/O Berry 23.20 - 02.20 Patrol - Brussells - Le Culot. Straffed flarepath. Mosquito PZ181 F/Lt Griffiths & F/Sgt Smith 00.40 - 03.35 Patrol - Leeuvarden. Uneventful.

13 Mosquito PZ178 F/O Stewart & F/O Beaudet 23.00 - 03.10 Patrol - Westerland - Sylt. Uneventful. Mosquito H215 W/O Southey & F/O Atherton 23.45 - 04.10 Patrol - Lüneburg - Wenzendorf. Uneventful. W/O Neil og F/O Berry i Mosquito 'K' angreb klokken 01.02 en flyveplads, som besætningen mente var Le Culot. De havde opdaget en række lys, som de formodede var en rullebane og affyrede en fem sekunders salve fra 2000 fods højde langs banen. De så ingen anden aktivitet efter deres angreb end at lysene øjeblikkeligt blev slukket.

George Edward Stewart siddende overskrævs på en af No. 23 Squadrons Mosquito. Han fik som Flying Officer tildelt et DFC i marts 1945. Hans radaroperatør, canadieren Joseph phe Paul Beaudet, fik ved samme lejlighed overrakt samme udmærkelse. Natten mellem den 16. og 17. august 1944 gennemførte de en ranger mission til Westerland på Sylt uden, at de fik nogen fjendtlig kontakt.

No. 515 Squadron afsendte følgende fly: Mosquito VI No. 298 F/O Paterson & Sgt Smith 22.50 - 01.10 Detailed to patrol Greifsswald from 0100 hours but owing to CSU becoming unserviceable during flight, the mission was abandoned. Mosquito VI No. 174 F/O McCready & F/O Frodin 00.15 - 04.00 Completed successful patrol of Zwischenahn, Oldenburg, Warrelbusch, Ahlhorn, Vechta, Quakenbrück and Diepholtz. No airfields were lit and all inactive, with the exception of Quakenbrück which was lit but no activity. Mosquito VI No. 163 P/O Preston & Sgt Verity 23.00 - 01.30 Successfully patrolled Laon/Couvron, Laon/Athies and Juvincourt from 0100 hours until 0120 hours when mission was abandoned owing to thunder storm over Juvincourt. No airfield was lit during the patrol. Visibility was very poor. Mosquito VI No. 961 F/O Graham & F/O Aylin 23.10 - 02.00 Detailed to patrol Zwischenahn, Oldenburg, Warrelsbusch and Ahlhorn. Arrived in area on ETA and DR but owing to thick haze and scattered low cloud, unable to pin-point, so abandoned mission. Set course for base at 0031 horus at Zwischenahn (DR). Mosquito VI No. 420 P/O Groves & F/Sgt Dockeray 22.50 - 02.10 Successfully patrolled Florennes aerodrome from 2355 hours until 0100 hours. No activity. uneventful. Weather very poor with cloud down to 500 feet. Mosquito VI No. 132 F/Lt Cooper & W/O Goodwin 23.00 - 02.00 Detailed to patrol Nordholz from 0030 hours until 0130 hours. Reached the patrol area at 0129 hours but was unable to pin-point owing to thick cloud up to 1500 feet, so course set for base at 0130 hours. Mosquito VI No. 203 F/Lt Callard & Sgt townsley 22.50 - 02.35 Successfully patrolled St Trond from 2359 hours until 0100 hours. No airfield or aircraft activity. Uneventful. Mosquito VI No. 955 F/Lt Huggins & F/Sgt Cooper 22.50 - 03.00 Successfully patrolled Grove area from 0030 hours until 0115. No aircraft or airfield activity. uneventful. Også ADGB (Air Defence Great Britain) gennemførte intrudermissioner denne nat. De afsendte 16 Mosquitoes mod flyvepladser i Tyskland, Holland/Belgien samt Nordfrankrig med hovedvægten lagt på flyvepladser i Tyskland. Neuruppin, Fassberg, Venlo og Leeuwarden havde lysene tændt. No. 605 Squadron, der var en del af ADGB, afsendte følgende fly på Flower mission denne nat: Mosquito 'C' F/Lt Mechir & W/O Tredwhen 23.10 - 01.45 Stade & Nordholz - abortive bad weather. Returned in Vechta area - no pinpoints visible.

14 Mosquito 'U' F/O Lelong & F/Sgt McLaren 22.02 - 02.35 Grove. No activity - unlit. Odd lights and green very light from Sunds airfield. Mosquito 'D' F/Sgt Osborn & F/Sgt Read 23.00 - 02.10 Venlo & Volkel - Venlo lit, vis on u/i A/C. No attack possible. Volkel unlit and inactive. Mosquito 'X' F/Lt Caven & F/Sgt Woodard 23.35 - 04.55 Fassbern/Wesendorf/Dedelsdorf. Fassberg lit and active. 1 ME 410 attacked without success. Mosquito 'Z' F/Lt Knight & F/O Daven 23.28 - 04.32 Neuruppin - lit active. No joy Perleberg & Salzwedel also seen lit. Returned on one engine - constand speed unit U/S. Det lys, som Lelong og McLaren så ved Sunds var fra den tyske skinflyveplads, der prøvede at lokke Mosquitoen ind over pladsen. New Zealænderen Lelong var en dygtig pilot, der fra april 1944 og det næste år frem nedskød 7 tyske maskiner, formodenlig nedskød yderligere et, beskadigede 7 i luften, og ødelagde 11 fly på jorden samt beskadigede 33 andre. Detil kom så nedskydning af tre V-1. Det var ikke den eneste gang, at Lelong var i luften over Danmark. Den 14. februar 1945 angreb han Tirstrup flyveplads og ødelagde en og beskadigede en anden Mistel fra KG 200. No. 605 Squadron afsendte natten mellem den 16. og 17. august 1944 yderligere 6 Mosquito på Diver Patrol (patruljer mod V-1 over Kanalen). Ingen af disse fly fik nogen kontakt. Også No. 307 Squadron opererede denne nat, og F/O Ayton nedskød en Ju 88 over Bretigny. De øvrige patruljer havde ingen kontakt med tyske fly. Også No. 29 Squadron fløj intruder sorties denne nat. Ingen af de afsendte besætninger havde held med sig: Mosquito XIII S/Ldr Pargeter & F/Lt Fell 23.24 - 02.54 Leeuwarden Mosquito XIII F/Lt King & F/O Smith 00.20 - 03.20 Vechta Mosquito XIII F/O Wood & F/O Evans 23.40 - 02.18 Plantlunne Mosquito XIII F/Sgt Beynon & F/Sgt Pearcy 23.02 - 01.31 Plantlunne

Mosquito Mk XIII HK428 fra No. 29 Squadron. Eskadrillen anvendte denne flytype fra oktober 1943 og frem til februar 1945, hvor man konverterede til NF30. No. 29 Squadron var stationeret på RAF Hunsdon fra juni 1944 og frem til februar 1945, hvor man flyttede til RAF Colerne.

Nattens Serrate patruljer bestod af 33 Mosquitoes, hvoraf 'R' fra No. 169 Squadron ikke kom i luften på grund af et sprængt topstykke. Tre andre Mosquitoes vendte om før tid. Den ene Mosquito var 'V' fra No. 141 Squadron, der havde problemer med radaren, den næste var 'C' fra No. 239 Squadron, der blev beskadiget af luftværnsskydning, og det sidste fly var 'N' fra samme eskadrille, der havde motorproblemer. Styrken bestod af 12 Mosquitoes fra No. 141 Squadron, 9 fra No. 239 Squadron og 12 fra No. 169 Squadron. Natten mellem den 16. og 17. august 1944 havde No. 141 Squadron debut med Mosquito VI, da man hidtil havde fløjet med Mosquito II. No. 141 Squadron fløj den sidste mission med Mosquito II natten mellem den 29. og 30. august 1944 til Stettin. No. 141 Squadron gennemførte som den første enhed Serrate-missioner for Bomber Command i efteråret 1943. På det tidspunkt fløj man Mosquito N.F. II med særlige langdistance brændstoftanke og Serrate- udstyr. Serrate kunne pejle tysk radarudstyr af Lichtenstein-typen (FuG 202/212) i en afstand op til 160 km, men det kunne ikke give afstanden - kun retning. Afstanden blev senere fastslået, når Mosquitoen kom så tæt på, at man kunne anvende flyets almindelige radar såsom AI Mk. IV. Fra forsommeren 1944 begyndte Serrate-flyene at få færre og færre kontakter. I juli havde No. 141 Squadron således kun 7 Serrate-kontakter. Det skete, fordi de tyske natjagere begyndte at blive udstyret med FuG 220 (SN-2) radar i stedet for de ældre FuG 212. De to radarsystemer opererede på helt forskellige frekvenser. Først da RAF fik fat i en Ju 88 med SN-2, fik man bekræftet formodningen om ændring af de tyske natjageres udstyr og Mosquitoerne blev i

15 stedet for udstyret med Serrate VI, der kunne home på FuG 220. Dette udstyr blev dog først operativt fra januar 1945. Selv om der var problemer med at få Serrate-kontakter, fløj No. 141 Squadron et væld af missioner for at beskytte bombeflyene i Bomber Command. Den 16. august blev Serrate-flyene beordret til at afpatruljere forskellige områder i forbindelse med bombeflyenes ruter. Mosquito II 755 'M' P/O Rimer & W/O Alexander 21.45 - 01.55 Serrate patrol to 'F'. Crossed in at 23.07 hrs. Patrol completed uneventfully. Crossed out at 00.15. Weather: Clear with slight ground haze. Mosquito VI NT203 'C' F/Lt Havilland & F/O Beets 22.00 - 02.10 Serrate patrol to 'G'. Crossed in at 23.20. Bomber contacts obtained as expected. No other contacts. Few blips would have not prevented an interference. Crossed out at 01.00. Weather: Hazy over N Sea up to 3.000 feet. Clear above. Over Denmark 6/10ths tops 15.000 feet. Visibility moderate. Mosquito II HJ911 'A' F/Sgt Gee & F/Sgt Middleton 22.25 - 02.25 Serrate patrol to 'H'. Crossed in at 23.50 hrs. Patrol completed as planned. Bomber contacts only. Crossed out at 00.25. Haze about 5.000 feet over the sea. 5/10ths 4-6.000 feet Kiel area with some high cirrus. Visibility poor over coast. Mosquito II DZ303 'P' F/Lt Thatcher & F/O Calvert 22.25 - 01.45 Serrate parol to 'H' Crossed in at 23.50 hrs. Patrol completed uneventfully. Crossed out at 00.20 hrs. Clear with slight haze. Mosquito VI PZ167 'X' P/O Gregory, DFC & F/O Stephens DFC 22.35 - 02.15 Serrate patrol to 'H'. Crossed in at 23.54 hrs. Patrol completed uneventfully. Crossed out at 00.33. Clear with thick haze over Kiel. On return 3/10ths thin cloud at 16.000 feet to N of track. Mosquito II DZ254 'D' F/O Barten & F/Sgt Kinnear 22.35 - 02.20 Serrate parol to 'H'. Crossed in at 00.03 hrs. On return journey just after leaving enemy coast - 00.45 hrs - 19.000 - backward AI contact seen at 6.000 feet which showed 'Canary' Weather: Clear to German coast. Cloud in layers over Schleswig up to 5/10ths. Up to 20.000 feet in target area. Mosquito II HJ659 'B' F/O Gallacer & W/O McLean 22.43 - 03.10 Serrate parol to 'H'. Crossed in at 0001 hrs. 2 AI contacts S of Kiel - 00.30 hrs - both showed 'Canary' 1 miles SE of Kiel - 01.00 hrs - 20.000 feet AI contact obtained crossing port to stbd. Chase ensued which lasted 15 mins heading east. At one point A/C closed range to 800 feet with AI showing 20 degrees above but no visual could be obtained. A/C fell back to 2.000 feet and with AI still showing 20 degrees above. A visual was obtained on 2 exhaust 20 degrees below. A/C followed hard but contact cisappered into cloud and chase was abandoned as AI was faulty. Crossed out at 01.40. Weather: Clear over N Sea until 20 miles S of Kiel when 5/10ths medium cloud at 17.000 feet and 4/10ths at 5.000 feet. Slight haze up to 4.000 feet. Mosquito II HJ710 'T' F/Lt Barrowman & F/Sgt Griffiths 22.40 - 01.50 Serrate patrol to 'H'. Crossed in at 23.56 hrs. At 5420N 0750E - 23.46 hrs - 18.000 feet - AI contact obtained 30 degrees to port and above at 4.000 feet range. A/C urned port and contact passed overhead, a fleeting visual being obtained but no identification could be made and after 2 mins chase contact was lost in bomber stream. Crossed out at 00.30 hrs. Mosquito VI PZ169 'W' W/Cdr Winn, DFC & F/Lt Scott, DFC 23.15 - 03.50 Serrate patrol to 'E'. Crossed in at 0033 hrs. 10 miles SE of Kiel - 00.45 hrs - 15.000 feet - A/C seen caught in S/L's which fird off 4 or 5 ed star cartridges. S/L's immediately deused. Mosquito gave chase in the direction, anticipating an AI contact but intense accurate flak was experienced and no contact was made. 20 miles SE of Lübeck - 00.55 hrs - 15.000 feet - AI contact obtained crossing port to stbd well above at 10.000 feet. Mosquito climbed to get behind and contact clowly drew away and was lot at 17.000 feet range. Rostock area - 01.10 hrs - 20.000 feet - 3 simultaneouscontacts obtained on backward AI at 4.000 feet and 1.500 feet range. None of the 3 contacts could be converted to derward AI and were lost. Shortly after this backward AI went temperaritly U/S (apporx 10 mins). Corssed out at 02.40 hrs. Mosquito VI NZ235 'V' F/Lt Andersen & F/O Osborne 23.25 - 01.05 Serrate patrol to 'E'. AI being found U/S on NFT no further test had been carried out. AI was suspected to be faulty on take-off and after climbing to

16 10.000 feet and at position 5355N 0630E AI was completely U/S and course was set for base. Mosquito VI HR213 'G' W/O Lampkin & F/Sgt Wallnutt 00.30 - 03.20 Serrate patrol to 'F'. Crossed in at 01.57 hrs. Patrolled uneventfully as planned until 02.28 hrs near Ringkjobing Fjord - 15.000 feet - when AI contact appeared at 10.000 feet to starboard and below. Mosquito turned on to it losing height to 12.000 feet and contact showed 10 degrees above and weaving. Mosquito closed in rapidly and overshot then turned hard port and regained contact at 8.000 feet ahead 10 degrees above. Mosquito closed in to 4.000 feet contact 20 degrees above. Closed further to 5000 feet 20 degrees above when visual was obtained on an aircraft burning an amber light position uncertain. Mosquito climbed after it, 2850 revs: full boost. Range closed to 300 feet astern and level, then Mosquito pulled out to starboard to identify taget as a ME 110 with a long range fuel tank under each wing. Mosquito dropped back to 150 yards astern, slightly below and E/A fired off a cluster of 4 or 5 red stars and Mosquito gave a long burst and strieks were seen on different parts of E/A. A terreffic explosion took place on port side and port wing was seen to crumple up and split in the middle and a sheet of flame came back and Mosquito flew through it. E/A went straight down and then whole A/C blew up and seen burning on ground. Combat took place after 12 min chase mainly on 330 degrees. Ringkjobing area - 12.000 feet. Claim - One ME 110 destroyed. Cat A(i). Crossed out at 02.50 hours. Weather: Layer of alts str 3/10ths - 11.000 feet over sea, low cloud 8/10 ths from 0600E and over Denmark. Combat area, visibility excellent, some cloud and haze on the ground. W/O E A Lampkin (pilot) og F/Sgt. B J Wallnutt (navigatør) landede igen på West Raynham klokken 03.20. Luftkampen fandt sted over Nymindegab og den tyske natjager, som var en Bf 110G-4 tilhørende 2./NJG 3 styrtede brændende i havet umiddelbart vest for Nymindegab. Den tyske maskine havde koden D5+BK og Werke Nr. 440141. Den tre mand store besætning omkom og flyvemekanikeren, Obergefreiter Otto Romahn, ligger begravet i Esbjerg, medens piloten, Unteroffizier Josef Armstorfer, og telegrafisten, Gefreiter Erich Warnken, forsvandt i havet. Den 30. november 1944 startede P/O Lampkin og P/O Wallnut fra West Raynham klokken 17.40 for at flyve en intrudermission over Ruhrområdet. Deres Mosquito VI PZ234 TW-W blev skudt ned og Lampkin blev taget til fange. Wallnut ligger begravet på Reichswald Forest War Cemetery.

Mosquito VI blev i stor stil anvendt til intruder flyvninger rettet mod områder, hvor man formodede, at tyske natjagere opererede. Mosquitoerne lurede i mørket og bombede eller beskød flyvepladser, der var i anvendelse. Flytypen rådede ikke over radar (man ønskede ikke at avanceret radar skulle falde i tyskernes hænder) og man var henvist til at opnå visuel kontakt med tyske maskiner. Alligevel følte de tyske piloter sig underlegne og frygtede Mosquitoer på intruder missioner.

17 Natten mellem den 16. og 17. august mistede 4./NJG 1 og 6./NJG 1 begge to fly med dræbte blandt besætningsmedlemmerne. Under forsøg på landing på flyvepladsen Göttingen styrtede Bf 110G-4 Werk Nr. 140217 fra 6./NJG 1 ned, hvorved Obfhr. Bode og hans besætning blev dræbt. Hans eskadrillekammarat, Uffz. Haug blev ligeledes dræbt, da han under landing på flyvepladsen Varel endte udenfor landingsbanen, hvorved hans Bf 110G-4 Werk Nr. 480185 røg om på ryggen. Leutnant Heuke fra 4./NJG 1 i Bf 110G-4 Werk Nr. 140298 blev beskudt af tysk luftværnsskyts og styrtede ned ved Drangsted, hvorved den tre mand store besætning blev dræbt. Hans Eskadrillekammarat, Uffz Walther, blev dræbt, da han forsøgte at nødlande ved Lüdingsworth sydøst for Cuxhaven efter, at han var løbet tør for brændstof. Hans Bf 110G-4 ramte en forhindring og blev næsten totalt ødelagt. De to andre besætningsmedlemmer blev kvæstet. No. 169 Squadron A-flight afsendte syv Mosquitoes for at støtte bombeflyene til Stettin og Kiel. Ingen af de deltagende besætninger havde nogen kontakt denne nat. Mosquito VI NT169 WCdr Bromley, OBE & F/Lt Truscott 23.00 - 03.55 Mosquito VI NT172 S/Ldr Thorn DFC, DFM & F/O Southcott 23.05 - 04.20 Mosquito VI NS997 F/O Bailey & F/O Murpehy 23.10 - 03.35 Mosquito VI NT113 W/O Shoolbread & W/O Close 22.50 - 03.40 Mosquito VI NT176 W/O Cowan & Sgt Threadwell 22.50 - 03.50 Mosquito VI NS998 F/Sgt Ware & Sgt Coper 23.10 - 04.00 Mosquito VI NT121 F/O Shipley & F/O bonnett 23.00 - 03.25 Også No. 169 Squadrons B-flight deltog i nattens operationer og de havde heller ikke det store held med dem: Mosquito VI NT146 W/O Turner & F/Sgt Francis 23.15 - 04.00 To support Bomber attack on Stettin. Two contacts led to visuals on believed Ju 88's, but lost both in cloud. Mosquito VI NT116 F/Lt Mellows & F/O Drew 00.20 - 04.40 To support attack on Stettin. Engaged by AA over Kiel. Mosquito VI NT148 F/O Reeds & F/O Watts 00.15 - 04.30 To support bomber attack on Stettin. Totally uneventful. Mosquito VI NT156 F/Lt Woodman, DFC & F/Lt Kemmis, DFC 00.10 - 04.25 To support bomber attack on Stettin. Totally uneventful. Otte ud af de ni besætninger som No. 239 Squadron afsendte på nattens mission gennemførte deres patruljer til Stettin og Kiel. En besætning, F/SGt White og F/Sgt Wooding, returnerede tidligt på grund af motorproblemer. Der var kun få kontakter, men flere af besætningerne oplevede at blive beskudt af 'intense and accurate flak'. De deltagende besætninger var: Mosquito DZ297 F/Lt Wright & F/O O'Connor 21.50 - 01.10 Mosquito W4078 F/Lt Smith & F/Sgt Drew 22.45 - 01.55 Mosquito HJ934 F/Lt Smith & F/O Cabolet 22.05 - 02.05 Mosquito W4092 P/O Jameson & P/O Ambery 22.05 - 02.25 Mosquito DZ309 F/Lt Hughes & F/Lt perks 22.15 - 02.35 Mosquito DZ661 F/O Depper & F/O Flllis 22.15 - 02.30 Mosquito DZ290 F/Sgt White & F/Sgt Wooding 21.55 - 22.50 Mosquito DZ654 F/Lt Welfare & F/O Bellis 22.20 - 02.15 Mosquito W4076 F/O Walker & F/O Watkins 22.20 - 02.40 No. 100 Groups sammenfatning for nattens Serrate patruljer lyder: 141/G W/O Lampkin and F/S Wallnutt obtained an AI contact at Ringkjobing at 0228 and after a 10 minutes chase obtained a visual on a Me 110 burning an amber light. The E/A fired a 4 or 5 red star cartridges and Mosquito opened fire with a long burst of cannon. Explosions were seen on the port side of the Me 110 which went straight down and hit the ground where it burned furiously and is claimed destroeyd Cat A.1. 141/T Following an UI contact obtained a fleeting visuan on an unidentified A/C which became lost in the bomber stream at 5420N 0720E at 2340 hours. 141/B Obtained 2 AI contacts S of Kiel at 0030 hours both of which showed 'Canary'. A further contact also S of Kiel. After a 15 minutes chase led to a visual on two exhausts but contact was lost in cloud and evasive action. 239/F Obtained an AI contact in the vicinity of Beacon Puma which was lost at 5000 feet after a 30 minutes dogfight. 239/Z Obtained a serrate contact near Husum which was lost in ground returns, after having being chased for 4 minutes. 169/T During a 20 minutes AI chase in the neighbourhood of Stettin from 0110 onwards gained 2 fleeting visuals on an A/C which may have been a Ju 88 but was lost in the bomber stream. A few other contacts were obtained but these either proved to be friendly or were quickly lost in turns or ground returns.

Britisk kort, der viser minelægningsområderne med kodenavne i danske, norske og nordtyske farvande. Alle områderne havde plantenavne, hvorfor minelægning blev kaldt for 'gardening' (havearbejde).

Minelægning I løbet af natten mellem den 16. og 17. august 1944 udsendte Bomber Command 93 bombefly på mineudlægningsopgaver til 6 forskellige områder. Område Group Flytype Afsendt Gennem- Abort FTR 1500 lbs 1850 lbs ført miner miner Geraniums 1 Lancaster 19 19 95 18 Sweet Pea 3 Lancaster 6 5 1 25 Young Deodars 4 Halifax 4 4 16 Forget-me-not 4 Halifax 16 16 50 12 Young Geraniums 5 Lancaster 30 23 5 2 35 26 Forget-me-not 6 Halifax 14 11 2 1 44 Young Forget-me-not 6 Halifax 4 2 2 8 Total 93 80 8 5 240 89 De britiske besætninger kaldte minelægning for 'gardening' (havearbejde), og alle minelægningsområder havde plantenavne. Som eksempel kan nævnes, at 'Geranium' lå ved Swinemünde, 'Silverthorn' i Kattegat og 'Pollack' ved Bornholm, Sweet Pea - Kadetrenden syd for Falster, Deodars Bordeaux og Forget-me-not i Kielerbugten. Royal Air Force udlagde de første miner i april 1940 i danske farvande, og siden da var der udlagt i tusindvis af miner. De franske kanalhavne blev ugentligt lukket med miner, kysttrafikken langs den hollandske og nordtyske kyst blev generet med miner, ubådstræningen i Østersøen blev besværliggjort med miner, og ikke mindst de tyske transporter mellem Norge og Danmark havde Royal Air Force et godt øje til. I de første år gik minelægningen kun langsomt, men fra vinteren 1942 kom der af flere årsager fart i minelægningen. Hovedårsagen var et pres fra det engelske adminralitet samt større fly, der var i stand til at større minelast. En Lancaster kunne uden modifikationer medbringe op til 6 miner. I perioden fra februar 1942 til april 1945 udlagde Bomber Command 45.428 miner. Det krævede ifølge en redegørelse fra Bomber Command 16.240 sorties, hvorved 351 fly gik tabt. Alligevel betegnes minelægningskampagnen som en succes, idet RAF regner med, at de sænkede 491 skibe og beskadigede 410 andre. Det betød at et skib blev sænket eller beskadiget for hver 50 miner, som blev udlagt. Udover at medføre tab for skibsfarten og sinke f.eks. uddannelsen af ubådsbesætninger i Østersøen, bandt minelægningen også store tyske styrker i form af minestrygere, Sperrbrechere, vagtbåde, Mausi-fly etc.

19 I 1942 blev minerne udkastet fra en højde af 600-800 fod efter, at minelægningsflyet havde stedfæstet sin position ved hjælp af landkending og herfra fløjet en kompasretning og afstand til afkastningspunktet. Det fandt tyskerne hurtigt ud af og i nogle af de mere minebelagte områder stationerede den tyske marine Vorpostenboote (af minelægningsbesætningerne som regel kaldt flak-ships), som tilføjede de britiske fly svære tab, når de kom flyvende i lav højde og nedsat fart. Det medførte at englænderne udviklede forskellige faldskærmssystemer til minerne og fra 1943 blev minerne udkastet i højder normalt varierende mellem 12- 15.000 fod. Også stedfæstelse af positionen blev gjort lettere ved indførelse af navigationsradaren H2S. Stedfæstelse af positionen var afgørende for udlægning af miner, idet minerne skulle kastes i tyskernes kendte sejlrender, hvor de ville gøre mest skade. Royal Air Force anvendte i alt under krigen omkring 50 forskellige typer miner mod den tyske skibstrafik. Hovedforskelligen lå i tændsystemet og ikke kun i minens størrelse. En magnetisk mine Mk. I vejede 1500 lbs, hvoraf 750 lbs var sprængstof af typen Amatol. En 1850 lbs mine havde en sprængladning på 1.100 lb. Minen var konstrueret, så den efter udkastning skulle ligge på havbunden og aktiveres, når der skete en kraftig ændring i det magnetiske felt omkring minen.

Mine udkastet med faldskærm over Storebælt. Minerne skulle placeres nøjagtigt i sejlruterne for at have maksimal virkning, hvorfor navigationen var af afgørende betydning. H2S radar var et vigtigt supplement til mine- udlægningsflyenes navigationsudstyr og fra 1944 udlagdes miner selv om målområdet var dækket af skyer.

De britiske besætninger havde nøje ordre om, at miner ikke måtte kastes på mindre end fem favne vand, og de måtte heller ikke kaste miner i nærheden af fyrskibe eller overfladeskibe, undtagen når de modtog direkte ordre til det. De skulle på alle tænkelige måder forsøge at skjule udlægningen af miner, og de havde ordre til kun at udlægge miner på de befalede steder. Hvis disse steder ikke kunne lokaliseres, var der normalt udpeget et alternativt område, og kunne det heller ikke lokaliseres, skulle minen bringes med tilbage. Hvis minen var en 'hænger', måtte den ikke kastes over fjendtligt landområde eller på lavt vand. Var besætningen nødt til at forlade flyet over fjendtligt område, skulle piloten sikre sig, at motorerne var i gang, inden han selv sprang ud. Dette skulle ifølge ordren gøres i håb om, at maskinen ville eksplodere, når den ramte jorden og derved detonere minerne.

Af og til landede minerne på land og tyskerne havde mulighed for at udtage tændsystemerne og studere minerne nøjere. Minekrigen var hele tiden et kapløb mellem britiske tændsystemer og tyske modforanstaltninger. (C. Petersen)

20 Alle engelske miner var udstyret med tre sikkerhedsanordninger, så minerne ikke kunne udløses, medens de hang i flyet. Første sikkerhedsanordning var en sikkerhedsgaffel af samme type som på almindelige bomber. Når minen blev kastet, blev gaflen automatisk trukket ud. Det var også sket i dette tilfælde, men de to andre anordninger havde forhindret minerne i at detonere. Alle miner var forsynet med en prop, som normalt blev opløst efter 40 minutter i havvand. Denne prop forhindrede slagarmen i at nå detonatoren i minen. Tredie sikkerhedsanordning var en hydrostatisk kontakt, som armerede tændmekanismen, når minen var kastet på tilstrækkeligt dybt vand. Denne vanddybde var normalt indstillet til at være fem favne. Alle disse sikkerhedsanordninger gjorde, at man kunne nødlande med et fly, som medførte miner, men de bevirkede også, at minerne skulle kastes det rigtige sted for at kunne aktiveres. Hvis minerne blev kastet på landjorden (og ikke gik i stykker), kunne tyskerne i ro og mag studere minerne og finde ud af, hvordan de virkede. Englænderne havde et ganske godt indblik i transporterne i Østersøen via Ultra-meldinger. Den 16. august afsendte tyskerne følgende signal, som englænderne opsnappede og i oversat stand lyder: From: Reich Commisar for Shipping Reinbeck To. Reich Commisar for Shipping Ostland Kruse Advance report of further supplyt ships: Königsberg: Kolberg 'DAPP' loading to begin on 15/8, victualling Elbing 'DODL' loading to begin on 16/8, victualling Diana 'DOMU' loadning to begin on 16/8, victualling Danzig-Gdynia: Hansa 'DMSI' loading to begin on 16/8, victualling Wiedau 'DHZV' loading to begin on 15/8, victualling Minna Cords 'DMAL' loading to begin on 14/8, ammunition Nordlicht 'DJSI' loading to begin on 19/8, ammunition Rodenbeck 'DKLJ' loading to begin on 19/8, victualling Joh. Willi 'DKDP' loading to begin on 14/8, victualling Max Bornhofen 'DDUH' loading to begin on 19/8, ammunition Annelise Christopersen 'DDTP' loading to begin on 19/8, ammunition Stettin: Krusau 'DQOD' loading to begin on 15/8, victualling Elmshorn 'DKDZ' loading to begin on 15/8, victualling Elbing 'DHBK' loading to begin on 17/8, victualling Süderau 'DJYQ' loading to begin on 19/8, victualling Englænderne havde via deres signalopklaring også fået et vist kendskab til sejlruter, samlepunkter for afventning af eskortefartøjer mv. Mineudlægning i Kielerbugten var altid et farligt foretagende. Der var adskillige flakskibe fast stationeret i området og luftværnsstillinger langs kysten kunne også gribe ind. Dertil kom, at natjagere var under kontrol af lokale radarstationer, heriblandt Ferkel, Haifisch og Aar. Det kom i løbet af natten da også til flere luftkampe og tre af mineudlægningsflyene til Forget-me-not gik tabt. Den canadiske No. 6 Group blev særdeles hårdt ramt under mineudlægningen. 18 Halifaxes fra No. 429 og 433 Squadron havde ordre til at udlægge miner i Kielerbugten fra en højde af 14.000 fod. Oprindelig havde 20 fly ordre til at starte: No. 429 Sqdn 5 a/c Forget-me-not A/P No. 2 5429'45N 1020'00E No. 433 Sqdn 5 a/c Forget-me-not AP 3 5430'00N 1025'00E No. 433 Sqdn 10a/c Young forget-me-not Special A/P 5422'45N 1011'00E Under aftenes briefing havde besætningerne fået følgende årsag for minelægningen: 'The Baltic gardening to night is planned with the intention of completely dislocating the enemy's seaborne military traffic to the russian front and again disrupting the supply of raw materials from Scandinavia. The major portion of military supplies pass through the Geraniums area's for Russia. It is probable that the enemy's mine sweeping force is greatly depleted and quite unable to sweep safe passages for u-boats seeking refuge from northern bases. The gardening is therefore of the utmost importance and it should be impressed on aircres that they must lay their mines with the greatest care to accuracy. In the Young Forget-me-not area, mines are to be released on H2S checked visually as far as possible. In the Forget-me-not area, mines are to be released on H2S. In both areas, if H2S fails mines, are to be brought back'. No. 429 Squadron afsende de befalede 5 Halifaxes: Halifax III MZ864 F/O J M C Wade 21.30 03.18 Halifax III MZ377 F/Lt A F Childs 21.25 03.10

21 Halifax III MZ900 S/Ldr M Drytion 21.36 03.19 Halifax III MZ200 P/O M Lanin 21.28 01.07 Halifax III LV136 F/O J Herley 2141 0317 No. 433 Squadron afsendte 13 Halifaxes, hvilket nogle i eskadrillen mente var et uheldigt tal. Noget kunne tyde på det, idet tre fly ikke vendte tilbage fra operationen: Halifax III LV944 F/O T J Kelly 21.12 03.14 Halifax III MZ857 F/O J R Hartley 21.22 22.22 Halifax III MZ808 F/O J A W Morgan 21.27 FTR Halifax III MZ899 F/Sgt J C M Savard 21.34 FTR Halifax III MZ818 F/O W Novick 21.29 03.00 Halifax III MZ863 F/Lt J C Valk 21.15 FTR Halifax III HX268 F/O D F McGrath 21.14 03.02 Halifax III MZ807 P/O H C McVeigh 21.13 02.34 Halifax III LV972 F/O O L Orendorff 21.05 02.28 Halifax III LV361 F/O J H Bowen 21.11 03.04 Halifax III LV370 W/O W J Parker 21.09 02.55 Halifax III LV122 F/O J D R Nixon 21.21 03.05 Halifax III MZ815 F/O J R Beveridge 21.19 03.07 En pilot, P/O Lanin fra No. 429 Squadron, vendte om før målområdet, da inderste højre motor satte ud. Han landede sikkert på tre motorer hjemme på RAF Leeming i Yorkshire. Også F/O Hartley fra No. 433 Squadron vendte om før målet. Dette gjorde han, fordi hans navigationsmidler var ude af drift, hvilket formodenlig vil sige at hans H2S var u/s og uden H2S måtte han ikke udlægge sine miner. Ved Langøre nord for Helnæs, som ligger sydøst for Asssens, styrtede Halifax Mk. III MZ808 (BM-P) fra No. 433 Squadron i havet tæt ved kysten. MZ808 blev skudt ned af Oberleutnant Herbert Koch fra 1./NJG 3, der nedskød Halifaxen i 4.400 meters højde klokken 23.52 tysk tid. Den canadiske maskine blev skudt i brand og eksploderede i luften.

Fliegerhorst Grove i 1945. Fra venstre ses Oberleutnant Herbert Koch (Staka 1./NJG 3), Velmeden (Einsatz- Offizier I./NJG 3) samt Hauptmann Eduard Schröder (Staka 3./NJG 3). (Koch)

To besætningsmedlemmer, nemlig F/O G H Gill og P R Marchildon, blev reddet af danske fiskere. De to, der var henholdsvis navigatør og agterskytte, var i en slem forfatning, da de i næsten bevidstløs tilstand blev indleveret på Assens sygehus, men det lykkedes for hospitalspersonalet at redde deres liv. Næste dag blev Gill og Marchildon afhentet af den tyske værnemagt, der overflyttede dem til det tyske militære lazaret i Fredericia, før de senere blev videresendt til afhøring i Oberursel. Halifax MZ808, der skulle udlægge miner i Kielberbugten, blev angrebet af en tysk natjager og den resterende besætning blev dræbt. F/O J O Clerc, F/Sgt. J W Moffat, F/Lt J A W Morgan, P/O C R Steward og Sgt. R F Young ligger begravet på Sønderby Kirkegård. Begravelsen blev foretaget af den tyske værnemagt uden dansk indvirken og der blev ikke anvendt kister under begravelsen. Moffat og Morgan er canadiere, medens Stewert og Young er britiske, men Clerc var svejsisk statsborger. Clerc havde meldt sig til det canadiske flyvevåben, medens han opholdt sig i Canada, hvor hans far var professor ved universitetet i Saskatchewan. Oberleutnant Kochs næste nedskydning fandt sted klokken 00.38 i koordinat TS-TR, hvilket er ude over havet vest for St Peter. Luftkampen udspandt sig i 3.300 meter højde.

22 Oberleutnant Koch var Staffelkapitän for 1./NJG 3. Han startede som natjagerpilot ved 11./NJG 3 på Fliegerhorst Grove i oktober 1942, men var i mellemtiden blevet overflyttet til I./NJG 3. Koch var startet langsomt med hans nedskydninger. Han havde i 1942 og første del af 1943 held til at forbedre hans flyveegenskaber over Jylland. Oprindelig var han ked af, at han ikke fra natjagerskolen blev forflyttet til Holland, men i baglyset mente han, at han oplæringsperiode over det mere fredelige Jylland var skyld i, at han overlevede krigen. Han var Feldwebel, da han kom til Grove, men blev af Oberleutnant Schmied opfordret til at søge på officersskole. Det var Schmied, som deserterede til Skotland i maj 1943, hvilket skuffede Koch meget. No. 433 Squadron havde svære tab denne nat. Tre af deres maskiner til Kielerbugten vendte ikke tilbage. Alle tre gik tabt til tyske natjagere syd for det fynske øhav. Halifax Mk. III MZ863 (BM-I) blev skudt ned af tysk natjager sydvest for Langeland i retning Als, hvorved hele besætning blev dræbt. Piloten, F/Lt J C Valk, er aldrig fundet, medens P/O J A Tolmie ligger begravet på Bagenkop Kirkegård, P/O T L Baker i Kiel og F/O M H Fleming, F/O G Scott og F/O J C Sprott på Aabenraa Kirkegård. Det var formodentlig en af disse nedskydninger, at besætningen ombord på den tyske ubåd U-717 observerede klokken 00.11 og som de indrapporterede at skulle fundet sted på position 5435N 1032E i Kielerbugten sydsydvest for Langeland. Nedskydningerne af Halifax MZ863 og MZ899 blev formodentlig foretaget af Oblt Arnold Brinkmann fra 8./NJG 3 og Ofw Martin Kramer fra Stab NJG 3. De rapporterede nedskydning henholdsvis klokken 00.06 i 5.400 meter nordnordøst for Kiel samt 00.15 sydøst for Kiel. Halifax III MZ899 (BM-D), der ligeledes kom fra No. 433 Squadron, blev skudt ned over Kielerbugten af en natjager. Fra dette fly forsvandt tre mand i havet (P/O A W Drennan og F/O J L Baillargeon og Sgt. R I Atkinson), medens Sgt. G H Lilley ligger begravet på Aabenraa kirkegård, F/O Grimble i Kiel, P/O B Bercuson og P/O J G M Savard (pilot) på Magleby Kirkegård og P/O M E Fairall på Bogø Kirkegård. 11 Halifaxes fra No. 6 Group var i stand til at udlægge miner i Forget-me-not i tidsrummet mellem klokken 00.08 og 0026 fra 14.000 fods højde. De udlagde følgen typer miner: 22 x G.716 10 x D.406 1 x D.404 11 x F.632/148 Dertil kom så, at to Halifaxes udlagde 8 miner (4 x F.1008 samt 4 x G.718) i Young Forget-me-not i løbet af mindre end et minut fra klokken 00.07. Også No. 4 Group var indsat som minelægningsstyrke. De havde ordre til at afsende følgende: No. 102 Sqdn 4 H2S Halifax III Young Deodars No. 102 Sqdn 4 H2S Halifax III Forget-me-not No. 78 Sqdn 12 H2S Halifax III Forget-me-not

Halifax Mk. III blev af både No. 4 og 6 Group natten mellem den 16. og 17. august 1944 anvendt til at udlægge miner i Østersøen. Alle minelægningsflyene var på dette tidspunkt af krigen udstyret med H2S radar og havde ordre til at bringe minerne med tilbage, hvis radaren var i uorden. Den på billedet viste Halifax III stammer fra No. 77 Squadron på RAF Full Sutton i Yourkshire.

De fire fly til Young Deodars havde alle held til at udlægge deres last af miner (18 x 1500 lb miner) fra højder mellem 7-8.000 fod. Vejret i minelægningsområdet var dårligt med 5/10 skydække. Alle 16 Halifaxes undtagen 1 til Forget-me-not gennemførte minelægningen og udlagde 12 x 1500 lb samt 50 x 1850 lb miner fra 15.000 fods højde. Det sidste fly blev angrebet af en tysk natjager, men havde held til at undslippe og vendte tilbage til England med minelasten i behold. No. 78 Squadron Halifax III MZ850 F/O M Phillips 21.15 02.45 Halifax III MZ810 F/O M BEntson 21.15 02.47

23 Halifax III MZ392 F/Lt N Harding 21.25 03.00 Halifax III MZ320 F/Lt J Warn 21.15 02.45 Halifax III LV796 F/Lt J Howard 21.20 02.30 Halifax III MZ311 F/O C Howes 21.45 03.00 Halifax III MZ791 F/O J Wheatley 21.11 02.55 Halifax III MZ762 P/O R Richards 21.40 03.00 Halifax III MZ774 F/O L Alderman 21.20 02.45 Halifax III MZ763 F/Lt F Winn 21.19 02.40 Halifax III LV876 F/O W Denley 21.40 03.00 Halifax III MZ787 F/O D Prichard 21.15 02.47 No. 102 Squadron - Young Deodars Halifax III LV160 W/O L D Wilson 21.19 04.10 Halifax III MZ300 F/O E C Moss 21.16 04.05 Halifax III MZ827 F/O A Gay 21.14 04.06 Halifax III MZ798 F/Lt W B Doyle 21.21 04.09 No. 102 Squadron - Forget-me-not Halifax III MZ289 F/O A H Munroe 21.20 02.47 Halifax III MZ772 F/O N J Fra 21.18 02.50 Halifax III LV179 F/Lt W H Russell 21.15 02.44 Halifax III LV191 F/O F R Lightbody 21.22 02.53 No. 3 Group havde ordre til at afsende 6 Lancasters fra No. 32 Base for at udlægge miner i Sweet Pea (Kadetkanalen mellem Falster og Nordtyskland). No. 90 Squadron fik opgaven og afsendte følgende fly: Lancaster I 'B' LM615 F/Sgt R F Smith 21.02 00.30 03.45 Lancaster III 'F' HK609 F/Sgt A Shepherd 21.00 00.35 03.56 Lancaster I 'K' LM184 F/O D C Law 21.10 00.39 04.04 Lancaster I 'J' LM187 F/Sgt J R Hendry 21.16 00.48 04.08 Lancaster I 'H' LM169 F/Lt H Fritz 21.06 00.45 04.05 Lancaster III 'K' LM617 F/Lt J G Dobinson 21.07 - 00.26 Alle flyene medførte fem stk miner K.1002 'U' type og bortset fra Lancaster LM617 udlagde de øvrige fly deres last af miner på befalet sted. F/Lt Dobinson opdagede over Jylland, at hans H2S radar ikke virkede og afbrød der flyvningen klokken 00.40 over Storebælt mellem Samsø og Sejrø. En mine blev kastet på vej tilbage i sikret tilstand over Nordsøen for at reducere flyets vægt ved landingen på RAF Tuddenham, som fandt sted klokken 02.26. No. 1 Group skulle afsende 20 H2S fly fra 13 Base for at udlægge miner i Geranium og fik 19 i luften. Minelægningen i Geranium skulle finde sted mellem klokken 01.10 og 01.20 og ingen fly måtte krydse position 5600N 1045E før klokken 00.10. Hvert fly skulle medføre 6 miner. Lancasterne kastede deres last af miner fra højder mellem 8.000 til 12.000 fod. No. 1 Groups rapport for minelægningen lyder: 'Weather over the North Sea and Denmark was clear but cloud built up over the Baltic and in the gardening area was 10/10ths cloud with base approximately 9.000 ft. All the aircraft claim to have identified the target area by navigational aids from which excellent indications were received. A total of 113 vegetables wre planted as ordered and one vegetable which hung up was brought back. Some opposition was encountered from heavy flak fired from the Sassnitz area and also from the Greifwalder Oie. Thre was no opposition in the target area itself. Two of our aircrat were engaged in combat on the homeward route. Each claiming to have destroyed the enemy aircraft. One off the east danish coast and the other shortly after crossing the west danish coast' No. 166 Squadron afsendte følgende Lancasters til 'Geranium': Lancaster ME835 F/Lt L G Holmes 21.15 04.50 Lancaster PD153 F/Lt F J Dee 21.15 05.00 Lancaster LM176 F/O B F Steel 21.15 05.00 Lancaster PD224 F/O W C Kuyser 21.10 04.55 Lancaster ME812 F/O D J Dickie 21.15 04.50 Lancaster LM652 F/O R G Bradley 21.20 04.45 Lancaster PB242 P/O R W Miller 21.20 04.45 Lancaster PD226 F/O L D Heath 21.25 04.50 Alle flyene medførte seks stk 1500 lb miner af typen Mark 4 eller 6 og udlagde disse i tidsrummet mellem klokken 01.11 og 01.18 fra højer mellem 8-11.000 fod. No. 103 Squadron afsendte 6 Lancasters, der hver udlagde seks 1500 lb miner i samme tidsrum som No. 166 Squadron. Lancaster RM243 F/O D A Ryerse 21.11 04.48 Lancaster JA962 F/O L Westcott 20.20 05.02 Lancaster LM682 S/Ldr V C Cane 21.36 04.38

24 Lancaster LM295 F/Lt J T Marsden 21.04 04.37 Lancaster ND381 F/O B H Hayes 21.34 04.41 Lancaster ME698 F/Lt D A Jesey 21.46 04.44 No. 576 Squadron afsendte fem Lancasters: Lancaster ME735 F/Lt W A Rainey 21.10 0450 Lancaster ME792 W/O H D Murray 21.10 04.40 Lancaster ME671 F/O C G Wearmouth 21.20 04.40 Lancaster LM651 F/Lt C Sawyer 21.10 04.35 Lancaster LM594 F/Sgt A D L Greig 21.10 04.45 Alle fem udlagde deres last af miner ved hjælp af H2S og der var ingen problemer i selve minelægningsområdet. På vej hjem fik Lancaster ME671 kontakt med en tysk natjager over Jylland, som besætningen hævdede at have skudt ned.

Swinemünde var indsejlingen fra Østersøen til Stettin og var et vigtigt knudepunkt for den tyske krigsmarine. Ved at udlægge miner i dette farvand kunne man både spærre sejlladsen til og fra Stettin ligesom man besværliggjorde sejlladsen langs med den tyske østersøkyst. Farvandet omkring Bornholm var et vigtigt træningsområde for ubådsbesætninger, der var næsten færdige med deres endelige uddannelse. Det var standard at udføre dykkeprøver ud for Bornholm inden uåbden blev erklæret fuldt operativ.

Mineudlægning i Swinemündekanalen var ikke en af de nemmeste opgaver og udførelsen blev overladt til en erfaren styrke. Fly fra No. 97 Squadron skulle markere Swinemündekanalen, hvorefter de resterende Lancasters fra No. 5 Group skulle udlægge minerne. Ialt skulle 32 Lancasters deltage fra No. 5 Group (Lancasters fra No. 44, 57, 97 og 106 Squadron - 20 main force og 12 markers og illuminators), men to blev aflyst og 30 kun startede. Tre fly returnere før tiden og et var ikke i stand til at udlægge minerne. 24 Lancasters udlagde 54 miner på befalet sted, men det kostede to besætninger. Swinemünde-kanalen var godt beskyttet og let flak i målområdet var yderst aktivt i hele kanalens længde, ligesom man var udsat fra både let og tungt flak fra begge sider af Stettinerhaven. Det var vigtigt at udlægge minerne helt nøjagtigt i kanalen og det var særdeles vigtigt, at ingen af minerne landede på land, hvor man så kunne studere udløsermekanismen. Mineudlægningsområdet, benævnt 'haven', blev oplyst en en række lysbomber i tidsrummet H til H+2, medens selve området blev afmærket af flame-floats midt i kanalen. Master Bomberen blev set kaste 8 flame-floats nøjagtigt på det befalede sted, hvorefter en efterfølgende marker fornyede afmærkningen med yderligere 8 flame-floats, der ligeledes blev nøjagtigt placeret. Hovedstyrken ankom til venteområdet klokken H og blev sat til at cirkle i tre lag (1.000-1.500 fod, 1.500- 2.000 fod og 2.000-2.500 fod). Da afmærkningen var foretaget beordrede Master Bomberen de tre styrker til at udlægge deres miner med 2 minutters mellemrum. Det blev anslået, at 61 ud af 81 miner blev udlagt nøjagtigt i kanalen Wing Commander E L Porter, DFC, fra No. 97 Squadron var masterbomber for minelægningsflyene ved Swinemünde med S/Ldr S. Parkes som deputy. W/Cdr. Porter kredsede i 300 fods højde over kanalen, medens minelægningsflyene kom under ild fra fem flakskibe, der beskadigede to pathfinders, så de hurtigt måtte forlade målområdet. Porter gav ordre til hovedstyrken klokken 01.10 om at angribe og gentog ordren klokken 01.15. Klokken 01.18 blev W/Cdr. Porters Lancaster B.III NE167 (OF-Y) indfanget af lyskasterne og flyet blev kraftigt beskudt af et væld af luftværnskanoner. De andre besætninger kunne høre Porter melde over radioen: ‘I’m afraid we have had it. I shall have to leave you now. Bailing out. Good luck everybody’. Alle vidste, at Lancasteren var for langt nede til, at man kunne nå at springe ud med faldskærm og hele besætningen blev da også dræbt. Fire besætningsmedlemmer, inklusiv Porter, ligger begravet i Poznan,

25 medens rygskytten, Sgt. T M Twomey ligger begravet på kirkegården i Pedersker på Bornholm. W/Cdr. Porter fik post mortem tildelt en Bar til sit DFC for nattens angreb. Efter at W/Cdr Porter blev skudt ned overtog S/Ldr S. M. P. Parkes ledelsen af mineudlægningen. Parkes fløj Lancaster ND740 (kodet OF-F) og medbragte to miner samt 6 markers marine og 8 flame floats. Hans rapport lyder: 'Clear at 300’. Located aiming point visually as we were right down low. We could mark our own sector due to engagement by flak ships and searchlights and light flak from shore. Assessed W/C Porter’s marking, called him up and reported “Bang on” at 0113.5 hours; he replied and asked us to back up which we did and at same time dropped our two mines. We were engaged the whole time by flak ships and our three turrets were firing continuously. Tracer seen going in to 2 flak ships and about 3 searchlights and they went out of action. The other searchlights were sweeping at sea level. At 0055 hours a large explosion observed at Stettin which was plainly seen to be well on fire from the Main Force attack. At 0050 hours approx, we believe we saw an aircraft crash a 5350N 1410E. At approx 0115 hours, W/C Porter (Controller) called up on VHF to say his aircraft had been hit and that he was baling out; we replied wishing him the best of luck and he thanked us. Seeing that attack was a success, we sent a W/T message for Force to return home at approx 0116 hours; this message was not received by Flare Force as our W/T aerial had been shot away. VHF message was also sent but this was also not received – reason not known'.

Ubåd fotograferet ud for Stettin. Billedet er taget af et medlem fra en af luftværnsbatterierne til beskyttelse af byen. (C. Petersen)

Australieren Squadron Leader H B Locke var pilot ombord på Lancaster PB156 'O' fra No. 97 Squadron, der medførte to miner, seks Marker Marine og otte Flame Floats. S/Ldr Locke fløj som Marker II. Da han ankom til minelægningsområdet var vejret helt klart og han kunne tydeligt se helt ned til dokområdet. Han bad derfor Controlleren om tilladelse til at kaste sin last af miner før den planlagte 'flare path' blev etableret. Han fik ingen svar over radioen og ventede indtil de første lysbomber blev kasstet omkring klokken 01.02. Herefter fløj S/Ldr Locke ind for at foretaget 'marking run', som blev udført i den nordlige del af 'Datum point'. Under denne flyvning blev Lockes Lancaster anskudt af et flakskib, der beskød PB156 med maskinkanoner, medens han fløj i kun 200 fods højde. Han brugte omkring 10 minutter med at undvige beskydningen og tilhørende lyskastere. Mange af lyskasterne belyste området vandret og virkede blændende på de angribende piloter. Over radioen hørte Locke Marker II fortælle Controller, at målmarkeringen var ok og at han ville vedligeholde målmarkeringen. Locke påbegyndte en ny anflyvnning for at udføre en fornyet markering, men fik at vide af Controller, at han skulle flyve hjem. Han havde oplyst Controller, at hans fly var ramt af luftværnsskytset og at han mistede brændstof. Lancaster PB156 var beskadiget flere steder. Hydrauliksystemet til ryg- og agterskyttens tårne og understel var ramt. Flaps, bombedøre og flyets krop var ramt og det samme var forkanten af venstre vinge. De tyske luftværnsskytter havde også ramt Lancasteren foran rygskytten. Det lykkedes for S/Ldr Locke at bringe Lancasteren tilbage til England, hvor han landede klokken 05.00. De øvrige fly i No. 97 Squadron udførte en næsten perfekt markering af minelægningsområdet, som hovedstyrken blev beordret til at udlægge deres miner. Følgende fly og besætninger fra No. 97 Squadron deltog i operationen: Lancaster III ND740 'F' S/Ldr SM P Parkes 21.30 04.57

26 Lancaster III NE167 'Y' W/Cdr Porter 21.21 FTR Lancaster III PB156 O S/Ldr H B Locke 21.27 05.00 Lancaster III ND589 R F/Lt W M Reid 21.30 04.43 Lancaster III ND746 L F/Lt W T Gee 21.29 04.41 Lancaster III JA846 K F/Lt K R Ames 21.32 05.18 Lancaster III ND862 E F/O T N McCurdy 21.28 04.35 Lancaster III ND501 T F/O C J Woolnough 21.27 04.37 Lancaster III PA973 A F/O W R Sinclair 21.35 04.52 Lancaster III PB200 G F/Lt R L C Lasham 21.26 04.29 Lancaster III PB133 C S/Ldr H R de Belleroche 21.25 04.45 Lancaster III PA974 B F/O D G Freeman 21.31 04.40 No. 44 Squadron afsendte seks Lancasters for at udlægge miner ved Swinemünde, hvoraf de to var nødt til at vende om før målområdet - begge på grund af motorproblemer. Lancaster ND631's højre yderste motor satte ud og Lancaster LM192's yderste venstre motor gjorde det samme. De øvrige udlagde deres minelast og besætningerne var imponerede af markeringen af minelægningsområdet. F/O Frestone var en af de deltagende piloter og hans bemærkning til markingen lød: 'Very good effort under extreme defensive conditions, marking perfact. Floats laid like a flare path on airfield'. F/Lt B J Dobson var pilot ombord på Lancaster PB192 og hans besætning rapporterede efter togtet: 'Mines were laid at Posn 342N 1429E to 5447N 1423E, channels marked and detailed area identified by PFF marking. Mines laid at 0116 hrs from 200 ft, 320 degs T. Wind velocity 230/16. Lean wind vector not used. Weather: clear, no haze. Pilots remarks: Route good, during orbitting to 2000 ft at least 6 lots of J clusters and He dropped in orbiting area. Woods beneath us burning. Light flak trouble on run up from flak ships seen to move into position in channel we ran up either side of marked channel. Both gunners engaged flak ships. One ceased firing. Good steady run. Delay in laying markers due to S/Lts control clearly heard on R/T and worked smoothly' Tilsyneladende troede en eller flere besætningerne i hovedstyrken til Stettin, at målmarkeringen for minelægningen var målmarkering for Stettin.

Tysk orlogsfartøj ud for Stettin. Den store bygning til højre i billedet er den i 1938 færdigbyggede Getreide-speicher, der var i stand til at rumme 43.000 tons korn. Hovedparten af kornet kom til Stettin ad søvejen og blev så videresendt af flod- og kanalnettet til f.eks. Berlin.

Lancaster PB189 fra No. 44 Squadron blev fløjet af FTO Oxborrow og hans besætning identificerede minelægningsområdet visuelt selv om der var 3/10 tyndt skydække i 10000 fod. Sigtbarheden under skyerne var god og han var i stand til at udlægge minerne på det befalede sted. Hans Lancaster blev beskudt under udlægningen og højre ydre motor blev beskadiget, hvilket fik Oxborrow til at bemærke, at 'flak and searchlights appeared accurate' ved hjemkomsten til England. Mineflyenes hovedstyrke bestod af følgende besætninger: No. 44 Squadron Lancaster III PB192 F/Lt B J Dobson 20.51 05.17 Lancaster III PB189 F/O J E Oxborrow 21.17 05.59 Lancaster III PN 251 F/O W C Freestone 21.00 05.35 Lancaster III NE138 S/Ldr J E White 21.05 05.19 Lancaster III ND631 F/O N Stockwell 20.57 02.50 Lancaster III LM192 F/Sgt C E Binion 20.02 23.11 No. 57 Squadron Lancaster I LL940 F/Lt O Thomas 21.13 05.06

27 Lancaster III PB384 F/Lt S Scutt 21.17 FTR Lancaster III LM232 S/Ldr D Fairbairn 21.06 05.00 Lancaster I LL939 F/O A McKellar 21.15 05.30 Lancaster III ND509 F/O L Shamback 21.21 05.20 Lancaster III LM626 F/Lt P Ainley 21.11 05.03 No. 106 Squadron Lancaster PB663 F/Lt S H Nones 21.30 04.55 Lancaster PD214 F/Lt D Steward 21.50 04.55 Lancaster LM215 F/O A R Kitto 21.50 00.40 Lancaster PB203 F/O H E Sayeau 21.55 05.05 Lancaster PB232 F/Lt A G Williams 21.45 05.00 Lancaster LM211 F/O C W Kipfer 21.45 04.50

Swinemünde var et af tyskernes vigtigste forsyningspunkter for transporterne til og fra østfronten. Hvis man kunne lukke havnen i blot nogle få dage, ville det skabe store problemer for forsyningssituationen. Ud over forbindelsen til Swinemünde afskar man også for at sejle til Stettin.

F/Lt Thomas fra No. 57 Squadron foretog et nødafkast af hans last af miner, da hans Lancaster LL940 blev ramt af luftværnsskytset, medens han var på sin anflyvning til at udlægge minerne. Minerne blev kastet på position 5343N 1430E fra en højde af 150 fod. Også F/O Shamback fra samme eskadrille var nødt til at afbryde mineudlægningen. Han fik klokken 01.26 af Controlleren ordre til at afbryde operationen og returnere til hjemmebasen efter at hans Lancaster ND509 var blevet ramt af svært luftværnsskys. Lancasteren havde alvorlige skader på det hydrauliske system, men det lykkedes for Shamback at bringe Lancasteren tilbage til England, hvor han landede klokken 05.20 Ikke helt så heldig var F/Lt S Scutt, hvis nedskydning omtales lidt senere. Også No. 106 Squadron havde problemer med minelægningen. F/Lt Steward startede 30 minutter for sent fra RAF Metheringham og ankom derfor for sent til minelægningsområdet, hvor han af Controlleren blev

28 beordret til at returnere. F/O Kitto fra samme eskadrille havde et Gee-udstyr, der ikke virkede og flyet kom i luften 20 minutter for sent. Efter et par timers flyvning afbrød Kitte operationen. Nogle af minelægningsbesætningerne angreb fra meget lav højde og to piloter og en bombekaster fra No. 106 Squadron fik tildelt DFC for deres deltagelse i togtet. Canadieren F/O Harold Ernest Sayeau var pilot ombord på Lancaster PB203: 'Position identified first by flares and then by flame floats. No cloud, good visibility in area (Young Geraniums). Flew into attack at 250 feet and dropped two mines from that height IAS 190, time 0119 hours, across line marked by floats. Very intense opposition from light flak along the canal banks, but operation very successful. Pilot subsequently awarded immediate DFC. Dropped 2 x D406 sterilised mines'. F/O Kipfer og F/O W N Redman var henholdsvis pilot og bombekaster ombord på Lancaster LM211: 'Located Young Geranium area by flares and sea markers. Made two runs over target despite the very fierce opposition. First run at 350 feet dropping two mines in 5348N 1422E, second run also at 350 feet, dropping another two at 5351N 1417E. All mines successfully laid in position ordered. Pilot and Air bomber both awarded DFC. Dropped 2 x Kl001, 1 x G706 1 x G718'.

Den centrale del af havnen i Swinemünde. Minelægningen natten mellem den 16. og 17. august 1944 ville fastholde skibene i havnen, så de ikke kunne forsætte til Stettin. Ovennævnte billed er taget i 1943 og viser beboelsesskibe, som anvendes af den tyske marine samt flere mindre marinefartøjer. De på billedet viste kajanlæg var mål for et større amerikansk angreb på Swinemünde den 12. marts 1945, hvor det gik hårdt ud

over flygtninge, som afventede transport ud fra Swinemünde.

No. 5 Groups indberetning for minelægningen lyder: 'Gardening Young Geraniums. Detailed - 32 Lancasters. Took off - 30 Lancasters. Successful 'A' - 22 Lancasters. Abortive 4 Lancasters; last resort 2 Lancasters. Missing 2 Lancasters F/57 and Y/97 with 7 veg, 6 marine markers and 8 flame floats. 22 Lancasters planted 52 veg. in accordance with instruction with the aid of illuminating flares and flame floats. Weather - clear below cloud. Light and heavy flak experienced from N and S shores of Stettinerhaven and light flak was also active all the way up the cahnnel cross-firing possible from small ships. S/L's operating from northern end of channel. No fighters encountered. TOT 0101 - 0125. heights of attack - 500 ft - 200 ft. Last resorts. C/57 hit by flak turning to make run - jettisoned 5 veg. live to regain control at 5343N 1430E from 150 ft at 0122. I/57 abandoned mission on controllers orderes at 0126 to

29 return to base. On way to alternative garden a/c was hit by light flak sustaining extensive hydraulic damage. 5 veg. jettisoned safe at 5401N 1420E rom 500 ft at 0127½'. Den tyske marine rapporterede følgende om mineudlægningen ved Swinemünde: 'Die nach dem Osten durchgeflogenen Feindverbände - etwa 500 Flugzeuge - greifen den Raum Stettin an. Bombenabwüfe auch auf Ückermünde. Verbunden mit Terrorangriff starke Verminung der Schifffahrtswege. Rückflug efolgt zum Teil über Stettiner Haff, Inseln Usedom und Wollin, in der Masse über Pommersche Bucht. hierbei teilweise Tief- bis Tiefstflug. Verschiedentlich Bordwaffenbeschuss. Flakschiff 'Hummel' durch Bordwaffenbeschuss 1 Schwerverletzter. Über Swinemünde Flugblattabwurf. An- und abfliegende Bomberverbände wrden durch S, M- und L-Flak bekämpft. Munitionsverbrauch Sassnitz: 10.5 cm FuMO-Feuer 460 Schuss 2 cm Zielfeuer 180 Schuss S-Flak insgesamt 460 Schuss L-Flak insgesamt 180 Schuss

Munitionsverbrauch Swinemünde: 12.8 cm Ziel bezw FuMO-Fuer 15 Schuss 10.5 cm Ziel bezw FuMO-Feuer 968 Schuss 3.7 cm Zielfeuer 163 Schuss 2 cm Zielfeuer 1362 Schuss S-Flak insgesamt 983 Schuss M- und L-Flak insgesamt 1525 Schuss

Sperrbrecher 13 (2446 BRT) blev bygget af Bremer Vulkan i Vegesack i 1939 som M/S Minerva. Den blev af Krigsmarinen omdøbt til Sperrbrecher 13 i september 1940 og sejlede som Sperrbrecher (mine clearing ship) i resten af krigen. Efter krigen fik fartøjet sit gamle navn og sejlede under Minerva indtil slutningen af 1970'erne.

Abwehrerfolge im Bereich Swinemünde: 00.55 Uhr ein Abschuss (4 mot. Feindbomber) durch Marineflak. Absturz südlich Caminke in Haff 01.15 Uhr ein Abschuss (4 mot.) durch Marineflak. Absturz nördl. Ahlbeck in See. 01.22 Uhr ein Abschuss (4 mot.) durch Marineflak. Absturz vor Ahlbeck in See. 01.22 Uhr ein Abschuss (4 mot.) durch Marineflak. Absturz ins Haff. 01.25 Uhr ein Abschuss (4 mot.) durch Marineflak. Absturz vor Swinemünde in See. 01.25 Uhr ein Abschuss (4 mot.) durch Marineflak. Absturz ebenfalls nordöstlich Swinemünde in See. 01.26 Uhr ein Abschuss (4 mot.) durch Marineflak. Absturz bei Medewitz. 01.26 Uhr ein Abschuss (2-mot. Mosquito) durch Marineflak. Absturz im Kleinen Belt. 01.28 Uhr ein Abschuss (4 mot.) durch Marineflak. Absturz nördlich Misdroy in See.

30 01.30 Uhr ein Abschuss (4. mot) durch Marineflak. Absturz nördlich Oststrand in see'. Den tyske krigsmarine var lidt overoptimistisk vedrørende antal af nedskydninger i forbindelse med mineudlægningen ved Swinemünde. Ud over W/Cdr Porters Lancaster gik yderligere en Lancaster tabt under denne mission. Lancaster PB384 (DX-F) fra No. 57 Squadron blev ligeledes ramt af flak, hvorved yderste bagbords motor brød i brand. Mineudlægningen blev foretaget fra en højde af kun 300 fod og besætningen kunne se sporlys fra det lette luftværnsartilleri komme fra alle sider. Piloten, F/Lt Scutt, holdt Lancasteren længe nok til, at tre besætningsmedlemmer kunne nå at springe ud med faldskærm. F/O Tridall og F/Sgt Shields landede på land. De var så langt nede under udspringet, at Shields brækkede hans pelvis. De blev begge to taget til fange. Sgt Crapper landede i Østersøen, men var i stand til at svømme i land. Da han ankom til bredden kunne han se et skilt og mente, at han var landet i et minefelt, hvorfor han forblev i vandet indtil den tidlige morgen. Her fandt han ud af, at skiltet var et badeskilt og ikke et skilt, der advarede om miner. Lidt senere på dagen blev han taget til fange af flakmandskab fra et let luftværnsbatteri. Den resterende besætning blev dræbt og ligger begravet på den gamle garnisionskirkegård i Poznan.

Tysk konvoj i danske farvande. Minekrigen tvang tyskerne til at stryge miner i sejlrenderne, hvilket bevirkede at skibssejladsen kunne indstilles i dagevis. Når trafikken igen blev åbnet sejlede skibene ofte i konvoj eskorteret af et par minestrygere. (C. Petersen)

RAF Coningsby, hvis fly stod for markeringen af sejlrenden ved Swinemünde indapporterede følgende til No. 54 Base vedrørende minelægningen: Summary of operations - night 16/17th August, 1944 Controller 97 Squadron Detailed 1 11 Took Off 1 11 Primary - 11 Abortive - - Missing 1 -

Aircraft Letter Squadron Duty Height Times F D 97 Mining & Marking 200-450' 01.03-01.14 E B R L T C A K G 97 Flare Force 14.000-15.00' 01.01½-01.10 11 Lancasters E, B, R, L, T, C, A, K, F, O, G of No. 97 Squadron dropped: 83 x 7" clusters 4 x Marine Markers 1 x mine 718 2 x mine 406 1 x mine 118 8 x flame floats 1 Controller Missing Y/97 carried 1 mine 716, 1 mine 632, 6 marker marine, 8 flame floats. Brought Back: E/97 - 4 x 7" clusters brought back. 2 Flame floats jettisoned 5505N 1300E 01.45 15.000' B/97 - 3 x 7" clusters brought back. 2 flame floats jettisoned 5520N 0600E 8.000' 03.09 hrs. C/97 - 2 x flame floats jettisoned 56??N1040E 02.14 hrs 8.000' and 3 x 7" clusters brought back. A/97 - 2 x flame floats jettisoned 5500N0500E 03.15 hrs 6.000' and 3 x 7" clusters brought back. 9 x 7" clusters, 14 x flame floats and 5 marine flares by R, T, L, K, O.

31 Results: The operation was highly successful. The narrow channel being illuminated and marking was accurately carried out in face of very heavy opposition. At 01.15 hrs W/C Porter in Y/97 called up on WHV that he had had it and was bailing out. Addendum: This operaiton was quite outstanding and even comparable in many ways with the now famous Mohne Dam raid. It called for great techncal skill combined with the utmost courage and determination. With W/C Porter as Controller, S/Ldr Parkes and S/Ldr Locke (Markers) and 9 flare droppers set out to mark for a force of 23 mine layers of No. 5 Group, a narrow channel in the Stettin Haff. The channel itself was 150 yds wide only and accuracy was essential. The first flares were dropped at 01.01½ hrs and it was not unti 01.14 hrs that the channel was accurately marked and backed up. During this period all three aircraft flew below 500 ft in the face of intense opposition from searchlights and light flak and were repeatedly hit. W/Cdr Porter failed to return, but S/Ldr Parkes and S/Ldr Locke both succeeded in accurately marking the aiming point and dropping their own mines in their alloted positions and landed their badly damaged aircraft safely at base. They both received the immediate award of the DSO. Oppositon encountered: H/F moderate to intense barrage form to 15.000'. L/F intense against the low flying a/c many S/Ls sweeping almost sea level. Weather: At 300' the height of main gardening force and markers it was clear.

Seekriegsleitung Luftangrebene mod Kiel og Stettin natten mellem den 16. og 17. august 1944 samt især minelægningerne havde en ret stor effekt på Kriegsmarinens anvendelse af deres sparsomme midler i Østersøen. Politisk havde minelægningen nok endnu større følger, da den medførte, at svenskerne holdt op med at besejle tyske havne. Seekriegsleitungs dagbog for dagene mellem den 16. august og indtil det næste store angreb den 26. august rapporterer (i uddrag): 15.08.44 Admiral Skagerrak Vormittags sind vermutlich 2 schwedische Aufklärungsflugzeuge 30 km NO Skagen in Kattegat festgestellt. Zum Minenräumdienst waren in den Ostsee-Eingänge 15 Boote eingesetzt. Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 23 Boote, 1 Sperrbrecher und 4 MS-Flugzeuge eingesetzt. Geleit wurden u.a. Hipper, Z30 und Transporter. 16.08.44 Admiral Skagerrak 25 MS-Boote standen im Einsatz. Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 25 Boote, 1 Sperrbrecher und 4 MS-Flugzeuge eingesetzt. Bei Fehmarn und Rixhöft wurde je eine Mine geräumt. NW-lkich Fehmarn ist D. 'Poseidon' (3910 BRT) durch Minentreffer im Vorschiff beschädigt, hat March fortgesetzt. Geleitet wurden u.a. Hipper, Lützow und ein Transporter. Am Vormittag flogen einzelne Aufklärungsflugzeuge über die Kieler Bucht bis nach Rügen und Bornholm. In der Nacht zu 17/8 wurde Kiel von 4-500 bombern mit Spreng- und Brandbomben angegriffen. 17.08.44 Admiral Skagerrak Zum VP- und Minenräumdienst waren 23 Boote eingesetzt. Geleitdienst wurde planmässig durchgeführt. Westliche Ostsee: In der Nacht zum 17/8 wurde Kiel von fdl Flugzeugen angegriffen. Auf der Germani Werft entstanden geringe Schäden. Im Ostteil des KW-Kanals besteht Minenverdacht. Grossschiffsverkehr sowie Schiffsverkehr im Kieler hafen und Auslauweg sind gesperrt. Bei Holtenau und Heikendorf sind 6 Minen an Land gefunden, zum Teil mit Zeiteinstellung bis Ende September/Anfang Oktober. Eisenbahnbrücke Rendsburg erhielt zahlreiche Stabbrandbombentreffer. Die entstehenden Brände wurden sofort gelöst, der Verkehr blieb unbehindert. Aus Stettin werden erhebliche Schäden gemeldet. KMD ist nur beschränkt arbeitsfähig. 5. KLA meldet Totalschaden. Deinstgebäude der Marineinterdantur ist zerstört. Von den Werften sind Oderwerke und Vulkan mittelstark getroffen. Die Hafenanlagen zeigen sehr starke Zerstörungen. 5 Schiffe sind ausgebrannt und beschädigt, mehrere kleinere See- und Binnenfahrzeuge gesunken oder beschädigt. Nachschubzuge nach Stettin sind für 3 Tage angehalten und nach Gotenhafen umgeleitet. Vorkehrung zur Einschaltung von Kolberg, Stolpmünde, Rügenwalde sowie

32 verstärkte Benutzung Elbings sind angelaufen. Weiter wird untersucht, ob Küstrin und Frankfurt/oder den Hafen Stettin vermittels bordumschlag teilweise entlasten können. Bei dem Angriff auf Stettin erzielte die Flak 6 Abschüsse. In der Kaiserfahrt Swinemünde besteht Minenverdacht, ebenso wie in der Kieler Aussenförde, kieler Bucht und Pommershcen Bucht. Nördlich Darsserort ist D Eberhard (749 BRT) durch Minentreffer beschädigt. KFK 510 ist nach Minentreffer in der Kaiserfahrt gesunken. Zum Minenräumdienst waren 49 Boote und ein Sperrbrecher eingesetzt. Geräumt wurden in der Kieler Bucht 9, ostw Fehmarn 1, nördl Darsserort 3, in Stettiner Haff 1, in der Pommerschen Bucht 9 und NO-wärts Rixhöft 2 Minen.

Ju 52 Mausi fotograferet i lav højde over en flyveplads. Denne flytype blev anvendt til at stryge magnetminer og blev i vid udstrækning anvendt over Østersøen og i de danske farvande. De danske farvande var i krigens sidste del nogle af de kraftigst minerede i verden og tyskerne gjorde alt, hvad der var i deres magt for at holde søvejene åbne.

18.08.44 Admiral Skagerrak Bewachung westjüttischer Küste und Minenräumdienst in Ostsee-Eingängen ist planmässig durchgeführt. Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 51 Boote und 5 MS-Flugzeuge eingesetzt. Im Stettiner Haff wurden 8, nördlich und nordwestlich Swinemünde 3 Minen geräumt. Sperrungen im KW-Kanal und westliche Ostsee sind aufgehoben. Geleitet wurden u.a. Kreuzer Köln. 19.08.44 Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 57 Boote und 3 MS-Flugzeuge eingesetzt. In der Kieler Bucht und vor Swinemünde wurden je 3, im Stettiner Haff 4 Minen geräumt. 20.08.44 Admiral Skagerrak Minenräumdienst wurden planmässig durchgeführt. Geleitet wurden u.a. je ein Truppentransporter nach Norden und Süden. Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 49 boote und 6 MS-Flugzeuge eingesetzt. In der Pommerschen Bucht wurde eine Mine geräumt. Am 19/8 nachmittag ist ein Motorsegler vor Swinemünde auf Mine gelaufen und auf der Hafenmole auf Grund gesetzt. Geleitet wurde u.a. Kreuzer Leipzig. 21.08.44 Admiral Skagerrak Wachschiff 101 im Nordausgang des Sundes meldet 1703 Uhr schwedisches Flugzeug in 200 m Höhe auf Nordkurs in Abstand von 1.000 m, das auf Beschuss abdrehte. Im Südausgang des Sundes wurden 2 Minen geräumt. Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 52 Boote und 4 MS-Flugzeuge eingesetzt. 06.02 Uhr erhielt T155 SO-wärts Greifswalder Oie Minentreffer. Boot lief mit eigener Kraft in Swinemünde ein. Auf Weg 51 Ziffer 1 - 11 und Weg 53 ist für Kriegsschiffe vom torpedoboot aufwärts und für Uboote ab sofort Geleitzwang befohlen worden. 22.08.44 Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst warten 46 Boote und 5 MS-Flugzeuge eingesetzt. In der Kieler Bucht wurde eine Mine geräumt. Bei 6 nach Einsatz in der nacht zum 17. in Kieler Raum geborgenen

33 Feindminen sind ZE-Einstellungen von 3 - 46 Tagen festgestellt, dodass sie etwa von 23.9 bis 2.10 scharf geworden wären. In der Kieler Bucht ist V435 durch Fischdampfer gerammt und versenkt. Besatzung ist gerettet.

Mausi fly under start fra dansk flyveplads.

23.08.44 Admiral Skagerrak Vor Aarhus wurden 2 Minen geräumt. In AO7152 r.K. ist Fährdampfer Loli durch Minentreffer leicht beschädigt. Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 33 Boote und 6 MS-Flugzeuge eingesetzt. Geleite wurden planmässig durchgeführt. 24.08.44 Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 25 Boote und 10 MS-Flugzeuge eingesetzt. In der Pommerschen Bucht wurden 2, in der Mecklenburger 3 und in der Kieler bucht je 1 Mine geräumt. 25.08.44 Admiral Skagerrak Minenräum- und Geleitdienst wurde planmässig ohne besondere Zwischenfälle durchgeführt. Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 28 Boote und 10 MS-Flugzeuge eingesetzt. NO-Wärts Warnemünde wurde eine Mine geräumt. 2 Schwedenfluzeuge flogen in niedriger Höhe in der Swinemünder Bucht ein und nach Norden wieder ab. 26.08.44 Westliche Ostsee: Zum Minenräumdienst waren 40 Boote und 4 MS-Flugzeuge eingesetzt. 6 Minen sind südlich Langeland geräumt. 09.47 Uhr erhielt S-Bootsbegleitschiff Lüderitz in der Pommerschen Bucht Minentreffer. 2 Schlepper sind zur Hilfeleistung aus Swinemünde entsandt. 1930 Uhr ist KFK 506 in Stettiner Haff auf Mine gelaufen und gesunken. Von 23.00-23.35 Uhr erfolgte äussert schwerer fdl Luftangriff auf Kiel mit 6-800 Maschinen. Schwerpunkt Innenstadt und Ostufer. Brücken und Schleusen sind nicht bschädigt, Schleusen jedoch infolge Stromausfalls betriebsunklar. Für Kieler Hafen und Kieler Bucht besteht Minenverdacht. 10-12 Abschüsse sind beobachtet. In Artl.Arsenal sind zahlreichte Munitionsdetonationen erfolgt. Kriegsmarinearsenal ist besonders schwer getroffen. Von Germania- und Howald Werft werden Schäden und Brände gemeldet. Weitere 300 Flugzeuge haben in der Danziger Bucht und vor Pillau Minen abgeworfen und Königsberg mit Bomben angegriffen.